ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions
Tidende
L 81
Dansk udgave
Retsforskrifter
52. årgang
27. marts 2009
|
ISSN 1725-2520 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
52. årgang |
|
Indhold |
|
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
|
||
|
|
* |
Kommissionens forordning (EF) nr. 256/2009 af 23. marts 2009 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for azoxystrobin og fludioxonil i eller på visse produkter ( 1 ) |
|
|
|
* |
Kommissionens forordning (EF) nr. 257/2009 af 24. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 for så vidt angår det supplerende informationsskema for anmeldelse af støtte til fiskeri og akvakultur ( 1 ) |
|
|
|
* |
|
|
|
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
|
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER |
|
|
|
|
Kommissionen |
|
|
|
|
2009/297/EF |
|
|
|
* |
Kommissionens beslutning af 26. marts 2009 om ændring af beslutning 2008/866/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode (meddelt under nummer K(2009) 1876) ( 1 ) |
|
|
|
|
2009/298/EF |
|
|
|
* |
Kommissionens beslutning af 26. marts 2009 om forlængelse af gyldigheden af beslutning 2006/502/EF om et krav til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets (meddelt under nummer K(2009) 2078) ( 1 ) |
|
|
|
III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union |
|
|
|
|
RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN |
|
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk
FORORDNINGER
|
27.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 255/2009
af 26. marts 2009
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtning:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 27. marts 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2009.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
IL |
82,5 |
|
JO |
68,6 |
|
|
MA |
57,6 |
|
|
TN |
134,4 |
|
|
TR |
91,7 |
|
|
ZZ |
87,0 |
|
|
0707 00 05 |
JO |
167,2 |
|
MA |
69,5 |
|
|
TR |
151,3 |
|
|
ZZ |
129,3 |
|
|
0709 90 70 |
MA |
43,6 |
|
TR |
84,4 |
|
|
ZZ |
64,0 |
|
|
0709 90 80 |
EG |
60,4 |
|
ZZ |
60,4 |
|
|
0805 10 20 |
EG |
41,2 |
|
IL |
61,0 |
|
|
MA |
42,8 |
|
|
TN |
57,1 |
|
|
TR |
76,0 |
|
|
ZZ |
55,6 |
|
|
0805 50 10 |
TR |
53,9 |
|
ZZ |
53,9 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
75,7 |
|
BR |
79,2 |
|
|
CA |
78,6 |
|
|
CL |
84,5 |
|
|
CN |
70,5 |
|
|
MK |
23,7 |
|
|
US |
112,0 |
|
|
UY |
57,1 |
|
|
ZA |
83,6 |
|
|
ZZ |
73,9 |
|
|
0808 20 50 |
AR |
97,3 |
|
CL |
136,2 |
|
|
CN |
48,8 |
|
|
US |
194,4 |
|
|
ZA |
89,6 |
|
|
ZZ |
113,3 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
|
27.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 256/2009
af 23. marts 2009
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for azoxystrobin og fludioxonil i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af hhv. azoxystrobin og fludioxonil. I forbindelse med udstedelse af en ny godkendelse af azoxystrobin i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2) er der i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 indgivet en ansøgning om ændring af den eksisterende maksimalgrænseværdi med henblik på anvendelse af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel på majroer. En ansøger fra et tredjeland (USA) indgav en ansøgning om en importtolerance for maksimalgrænseværdien for fludioxonil i henhold til artikel 6, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 396/2005, da den tilladte anvendelse af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel i USA medfører restkoncentrationer, der overskrider maksimalgrænseværdien for granatæbler som fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(2) |
Begge anvendelsesformål er blevet evalueret i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005, og Portugal og Danmark har sendt evalueringsrapporter til Kommissionen. |
|
(3) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet sikkerheden ved de foreslåede maksimalgrænseværdier under hensyntagen til oplysningerne i ansøgningerne og evalueringsrapporterne og har afgivet begrundede udtalelser. EFSA har [i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 396/2005] fremsendt udtalelserne til Kommissionen og medlemsstaterne og givet offentligheden adgang til dem (3). |
|
(4) |
EFSA konkluderede i sine begrundede udtalelser, at alle datakrav var opfyldt, og at de to ændringer af maksimalgrænseværdierne, som ansøgerne havde anmodet om, var acceptable med hensyn til forbrugersikkerheden på grundlag af en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. Der blev taget hensyn til de nyeste oplysninger om stoffernes toksikologiske egenskaber. Hverken livslang eksponering for de to stoffer gennem forbrug af alle fødevareprodukter, der kan indeholde de to stoffer, eller kortvarig eksponering gennem et ekstremt forbrug af majroer eller granatæbler viste, at der er nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag (ADI) eller den akutte referencedosis (ARfD) overskrides. |
|
(5) |
På baggrund af EFSA's begrundede udtalelse og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som der er ansøgt om, kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(6) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
(3) EFSA's videnskabelige rapporter (2008) 199 og 200 på http://efsa.europa.eu
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag II ændres således: Oplysningerne vedrørende azoxystrobin affattes således: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
|
2) |
Bilag III ændres således: Oplysningerne vedrørende fludioxonil affattes således: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(2) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(3) Pesticid/kode-kombination, som maksimalgrænseværdierne i bilag III, del B, gælder for.«
(4) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(5) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.«
|
27.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/15 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 257/2009
af 24. marts 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 for så vidt angår det supplerende informationsskema for anmeldelse af støtte til fiskeri og akvakultur
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1), særlig artikel 27,
efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Som følge af Kommissionens vedtagelse af nye EF-retningslinjer for gennemgang af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (2) bør det supplerende informationsskema i del III.14 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (3) erstattes af et nyt supplerende informationsskema i tråd med de gældende rammebestemmelser. |
|
(2) |
Forordning (EF) nr. 794/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Del III.14 i bilag I til forordning (EF) nr. 794/2004 erstattes af bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. marts 2009.
På Kommissionens vegne
Joe BORG
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.
(2) EUT C 84 af 3.4.2008. s. 10.
(3) EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.
BILAG
»DEL III.14
SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR STØTTE TIL FISKERI OG AKVAKULTUR
Dette supplerende informationsskema skal anvendes til anmeldelse af enhver støtteordning eller individuel støtte, der er omfattet af retningslinjerne for gennemgang af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (retningslinjerne).
FORMÅLET MED STØTTEORDNINGEN eller DEN INDIVIDUELLE STØTTE (sæt kryds ud for det relevante og giv de krævede oplysninger):
Rækkefølgen her er som i punkt 4 i retningslinjerne: »Støtte, som kan anses for forenelig med fællesmarkedet«
Punkt 4.1 i retningslinjerne: Støtte til foranstaltninger af samme slags som dem, der er omfattet af en gruppefritagelsesforordning
Generelle bemærkninger om denne form for støtte
Der findes for øjeblikket to gruppefritagelsesforordninger: Forordning (EF) nr. 736/2008 (1), der gælder for fiskeri og akvakultur, og Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (2), som er den generelle fritagelsesforordning for alle sektorer.
Derfor skal sådan støtte i princippet ikke anmeldes.
Ifølge betragtning 6 i forordning (EF) nr. 736/2008 og betragtning 7 i forordning (EF) nr. 800/2008 bør disse forordninger ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan anmelde statsstøtte, hvis mål er i tråd med målene i disse forordninger.
Endvidere kan der ikke indrømmes fritagelse i henhold til forordning (EF) nr. 736/2008 og (EF) nr. 800/2008 for følgende former for støtte: Støtte, der overstiger de fastsatte lofter, jf. artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 736/2008 eller artikel 6 i forordning (EF) nr. 800/2008, støtte med særlige karakteristika, især støtte til andre virksomheder end SMV'er, støtte til kriseramte virksomheder, uigennemsigtig støtte og støtte til virksomheder, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.
Anmeldt støttes karakteristika:
|
|
støtte af samme slags som omfattet af forordning (EF) nr. 736/2008 |
|
|
støtte af samme slags som omfattet af forordning (EF) nr. 800/2008 |
|
|
støtte, der overstiger de fastsatte lofter |
|
|
støtte til andre virksomheder end SMV'er |
|
|
uigennemsigtig støtte |
|
|
støtte til virksomheder, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte |
|
|
andre karakteristika: skal specificeres. |
Forenelighed med fællesmarkedet
Medlemsstaterne skal give en detaljeret, velunderbygget begrundelse for, hvorfor støtten kan anses for at være forenelig med fællesmarkedet.
Punkt 4.2 i retningslinjerne: Støtte, der er omfattet af visse horisontale retningslinjer
Medlemsstaterne skal henvise til de relevante retningslinjer, som de anser for at gælde for den pågældende støtteforanstaltning, og give en detaljeret, velunderbygget begrundelse for, hvorfor støtten anses for at være forenelig med de pågældende retningslinjer.
Medlemsstaterne skal også udfylde andre relevante sammenfattende informationsskemaer, der er knyttet som bilag til denne forordning.
|
— |
uddannelsesstøtte — skema i del III.2 |
|
— |
beskæftigelsesstøtte — skema i del III.3 |
|
— |
støtte til forskning og udvikling —skema i del III.6.A eller III.6.B alt efter tilfældet |
|
— |
støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder — skema i del III.7 eller III.8 alt efter tilfældet |
|
— |
støtte til miljøbeskyttelse — skema i del III.10. |
Punkt 4.3 i retningslinjerne: Støtte til investeringer om bord på fiskerfartøjer
Medlemsstaterne skal indsende oplysninger, der godtgør, at støtten er forenelig med betingelserne i artikel 25, stk. 2 og 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (3).
De skal også give en begrundelse for, hvorfor støtten ikke indgår i det operationelle program, der medfinansieres af denne fond.
Punkt 4.4 i retningslinjerne: Støtte som kompensation for skader, der skyldes naturkatastrofer, usædvanlige begivenheder eller specifikke ugunstige vejrbegivenheder
Medlemsstaterne skal indsende følgende oplysninger, der påviser, at støtten er forenelig med reglerne:
|
— |
detaljerede oplysninger, der påviser, at der har været en naturkatastrofe eller en anden usædvanlig begivenhed, herunder tekniske og/eller videnskabelige rapporter |
|
— |
bevis for, at der er en årsagssammenhæng mellem begivenheden og skaderne |
|
— |
skadeberegningsmetode |
|
— |
andet bevismateriale. |
Punkt 4.5 i retningslinjerne: Skattelettelse og arbejdskraftrelaterede omkostninger i forbindelse med EF-fiskerfartøjer, der fisker uden for EF-farvande
Medlemsstaterne skal indsende oplysninger, der påviser, at støtten er forenelig med betingelserne i punkt 4.5 i retningslinjerne.
Sådan information skal bl.a. indeholde nærmere oplysninger om risikoen for, at fartøjer omfattet af ordningen afregistreres i EF-fiskerflåderegistret.
Punkt 4.6 i retningslinjerne: Støtte finansieret ved hjælp af skattelignende afgifter
Medlemsstaterne skal:
|
— |
angive, hvordan provenuet fra de skattelignende afgifter vil blive anvendt |
|
— |
påvise, hvordan og på hvilket grundlag deres anvendelse af provenuet er foreneligt med statsstøttereglerne. |
Endvidere skal de påvise, hvordan ordningen vil være til gavn for såvel indenlandske som importerede varer.
Punkt 4.7 i retningslinjerne: Støtte til afsætning af fiskevarer fra EF's fjernområder
Medlemsstaterne skal indsende oplysninger, der påviser, at støtten er forenelig med betingelserne i dette punkt og de relevante betingelser i Rådets forordning (EF) nr. 791/2007 af 21. maj 2007 om en ordning for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskerivarer fra fjernområderne Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion (4).
Punkt 4.8 i retningslinjerne: Støtte til fiskerflåden i EF's fjernområder
Medlemsstaterne skal indsende oplysninger, der påviser, at støtten er forenelig med betingelserne i dette punkt og de relevante betingelser i Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 af 30. marts 2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi (5), og Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (6).
Punkt 4.9 i retningslinjerne: Støtte til andre foranstaltninger
Medlemsstaterne skal meget nøje beskrive støttetype og mål.
Endvidere skal de give en detaljeret, velunderbygget begrundelse for, at støtten er forenelig med betingelserne i punkt 3 i retningslinjerne, og påvise, hvordan en sådan støtte tilgodeser den fælles fiskeripolitiks mål.
GENERELLE PRINCIPPER
Medlemsstaterne skal erklære, at der ikke vil blive ydet støtte til foranstaltninger, som støttemodtageren allerede er begyndt at gennemføre, og til aktiviteter, som modtageren også ville gennemføre på normale markedsvilkår.
Medlemsstaterne skal erklære, at der ikke vil blive ydet støtte i tilfælde, hvor EF-retten og navnlig den fælles fiskeripolitiks regler ikke overholdes.
Med henblik herpå skal medlemsstaterne erklære, at det i støtteforanstaltningen udtrykkeligt er fastsat, at støttemodtagerne i støtteperioden skal overholde den fælles fiskeripolitiks regler, og at støtten, hvis det i nævnte periode konstateres, at støttemodtageren ikke overholder den fælles fiskeripolitiks regler, skal tilbagebetales i forhold til, hvor alvorlig en overtrædelse der er tale om.
Medlemsstaterne skal erklære, at støtten er begrænset til højst ti år, eller forpligter sig til, hvis dette ikke er tilfældet, at genanmelde støtten senest to måneder før tiårsdagen for dens ikrafttræden.
ANDRE KRAV
Medlemsstaterne skal indsende en liste over alt dokumentationsmateriale, der indsendes sammen med anmeldelsen, og et kort resumé af indholdet af sådan dokumentation (f.eks. socioøkonomiske oplysninger om modtagerregionerne og en videnskabelig og økonomisk begrundelse).
Medlemsstaterne skal angive, at den pågældende støtte ikke er kumuleret med anden støtte i forbindelse med de samme støtteberettigede udgifter eller den samme kompensation.
Hvis der foreligger akkumulation, skal medlemsstaterne angive referencerne for den støtte (støtteordning eller individuel støtte), der er akkumulation med, og påvise, at hele den ydede støtte er forenelig med de relevante regler. I den forbindelse skal medlemsstaterne tage enhver form for statsstøtte i betragtning, herunder de minimis-støtte.
(1) EUT L 201 af 30.7.2008, s. 16.
(2) EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3.
(3) EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.
(4) EUT L 176 af 6.7.2007, s. 1.
|
27.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/19 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 258/2009
af 26. marts 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 595/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 69, stk. 2, artikel 80, stk. 1, og artikel 85, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 (2) er der fastsat bestemmelser om, hvordan der tages hensyn til fedtindholdet i mælk, når den endelige leveringsopgørelse fastlægges. |
|
(2) |
De justeringskoefficienter, der anvendes på mælkeleverancer, hvor fedtindholdet er større eller mindre end referenceniveauet, er ikke blevet ændret siden 1989. I betragtning af de mange ændringer af støtteordningen for mælk og mejeriprodukter, der siden da er blevet gennemført, er det hensigtsmæssigt at nedsætte justeringskoefficienten for mælk, der leveres med et fedtindhold, som er større end referencefedtindholdet. Den koefficient, der skal anvendes, hvis det faktiske fedtindhold er mindre end referencefedtindholdet, bør ikke ændres. |
|
(3) |
Som følge af de forskellige justeringssatser bør de oplysninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen i det årlige spørgeskema, også ændres, så skemaet kommer til at indeholde nærmere oplysninger om både op- og nedjusteringer. |
|
(4) |
I artikel 2 i forordning (EF) nr. 595/2004 er det fastsat, at Kommissionen hvert år skal fordele hver medlemsstats nationale kvote mellem leverancer og direkte salg på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne meddeler. Meddelelserne vedrører producenternes anmodninger om omregninger. En supplerende kvote, der tildeles en medlemsstat, tildeles i første omgang den nationale reserve, hvorefter medlemsstaten fordeler den mellem leverancer og direkte salg ud fra de forventede behov. Der findes dog ingen formelle bestemmelser om, at Kommissionen skal underrettes om denne fordeling. Det bør derfor fastsættes, at Kommissionen skal tage hensyn til denne fordeling ved den årlige tilpasning, og at medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om fordelingen af sådanne kvoter. |
|
(5) |
I en række medlemsstater har leverancerne i en årrække været væsentligt lavere end leverancernes andel af den nationale kvote. Muligheden for, at kvoten overskrides, vil blive yderligere reduceret, efterhånden som de nationale kvoter forhøjes. Erfaringerne viser, at efterhånden som risikoen for at skulle betale afgift falder, falder også risikoen for, at producenterne underdriver eller skjuler de leverede mængder. Kontrolintensiteten i sådanne medlemsstater bør derfor nedsættes og dermed sikre den bedste udnyttelse af kontrolressourcerne. |
|
(6) |
I henhold til artikel 19, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 595/2004 skal medlemsstaterne afslutte alle kontrolrapporter for en given 12-månedersperiode senest 18 måneder efter udgangen af den pågældende periode. Hvis medlemsstaterne benytter sig af den nu indførte mulighed for at anvende en nedsat kontrolintensitet under visse omstændigheder, bør den tilladte maksimale periode for afslutning af alle rapporter nedsættes. |
|
(7) |
For at medlemsstaterne kan drage fordel af den forenklede situation som følge af den justerede kontrolintensitet og for at tage hensyn til, at kontrol efter artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 595/2004 skal gennemføres delvis i løbet af den pågældende 12-månedersperiode og delvis efter 12-månedersperioden, bør den justerede kontrolintensitet anvendes fra og med 12-månedersperioden 2008/09, dvs. den periode, der begynder den 1. april 2008 og slutter den 31. marts 2009. |
|
(8) |
For at understøtte Kommissionens overvågning af kvoteordningens gennemførelse og navnlig med henblik på de rapporter, som Kommissionen skal forelægge Rådet inden udgangen af 2010 og 2012, bør det fastsættes, at medlemsstaterne skal fremsende nærmere oplysninger om omfanget af kvoteudnyttelsen, omfordelingen af uudnyttede kvoter til producenterne og i givet fald opkrævningen af afgifter hos producenterne. |
|
(9) |
Forordning (EF) nr. 595/2004 bør derfor ændres. |
|
(10) |
Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 595/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 2, stk. 1, ændres »artikel 21« til »artikel 25«. |
|
2) |
Artikel 10 ændres som følger:
|
|
3) |
I artikel 19, stk. 3, tilføjes følgende i andet afsnit: »Kontrolrapporterne skal dog være afsluttet senest 12 måneder efter udløbet af den pågældende periode i de medlemsstater, hvor artikel 22, stk. 1, litra aa) og ba), anvendes.« |
|
4) |
Artikel 22, stk. 1, litra a) og b), affattes således:
|
|
5) |
Artikel 25, stk. 2, affattes således: »2. I overensstemmelse med artikel 69, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007 giver medlemsstaterne hvert år inden den 1. februar Kommissionen meddelelse om følgende:
|
|
6) |
I artikel 27 tilføjes som stk. 4: »4. Hvert år inden den 1. oktober sender hver medlemsstat Kommissionen en rapport om udnyttelsen af kvoterne og opkrævningen af afgifter for den 12-månedersperiode, der slutter den 31. marts det samme kalenderår. Rapporten skal indeholde oplysninger om omfordelingen af uudnyttede kvoter, herunder om det antal producenter, som kvotemængderne er blevet omfordelt til, og grundlaget for de tildelte mængder. I rapporten oplyses i givet fald antallet af producenter, der bidrager til betalingen af tillægsafgiften, og antallet af eventuelle sager, hvor man ikke har fundet det muligt at opkræve skyldige beløb, fordi producenterne ikke har kunnet betale eller er gået konkurs. Inden den 1. december sender medlemsstaterne Kommissionen en ajourført rapport, der indeholder de seneste nye oplysninger. Hver efterfølgende rapport skal ajourføre situationen med hensyn til opkrævning af eventuelle tillægsafgifter, der i tidligere rapporter blev angivet som udestående.« |
|
7) |
Bilag I, nr. 1.8, affattes således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. april 2009, dog anvendes artikel 1, nr. 3) og 4), fra den 1. april 2008.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2009.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 94 af 31.3.2004, s. 22.
(3) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.«
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
Kommissionen
|
27.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/22 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 26. marts 2009
om ændring af beslutning 2008/866/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode
(meddelt under nummer K(2009) 1876)
(EØS-relevant tekst)
(2009/297/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. i), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens beslutning 2008/866/EF af 12. november 2008 om beredskabsforanstaltninger, som suspenderer importen fra Peru af visse toskallede bløddyr bestemt til konsum (2), blev vedtaget som følge af kontaminering med hepatitis A-virus (HAV) af visse toskallede bløddyr importeret fra Peru, som blev fundet at være skyld i et udbrud af hepatitis A hos mennesker. Nævnte beslutning finder anvendelse indtil den 31. marts 2009. |
|
(2) |
De peruvianske myndigheder har givet visse oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet for at forbedre kontrollen med produktionen af toskallede bløddyr bestemt til eksport til Fællesskabet. |
|
(3) |
De pågældende oplysninger er imidlertid utilstrækkelige, og Kommissionen vil gennemføre en inspektion i Peru. |
|
(4) |
Indtil de peruvianske myndigheder har forelagt alle relevante oplysninger, og indtil resultaterne af inspektionen foreligger, bør anvendelsen af beslutning 2008/866/EF forlænges indtil den 30. november 2009. |
|
(5) |
Beslutning 2008/866/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I artikel 5 i beslutning 2008/866/EF ændres »den 31. marts 2009« til »den 30. november 2009«.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(2) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 9.
|
27.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/23 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 26. marts 2009
om forlængelse af gyldigheden af beslutning 2006/502/EF om et krav til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets
(meddelt under nummer K(2009) 2078)
(EØS-relevant tekst)
(2009/298/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 13, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge Kommissionens beslutning 2006/502/EF (2) skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets. |
|
(2) |
Beslutning 2006/502/EF blev vedtaget i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2001/95/EF, der begrænser beslutningens gyldighedsperiode til højst et år, men giver mulighed for at forlænge gyldigheden med yderligere perioder, hver gang med højst et år. |
|
(3) |
Beslutning 2006/502/EF er blevet ændret to gange, første gang ved beslutning 2007/231/EF (3), hvorved dens gyldighedsperiode blev forlænget indtil den 11. maj 2008, og anden gang ved beslutning 2008/322/EF (4), hvorved dens gyldighedsperiode blev forlænget med yderligere et år indtil den 11. maj 2009. |
|
(4) |
Da der ikke findes andre tilfredsstillende foranstaltninger vedrørende børnesikring af lightere, er det nødvendigt at forlænge gyldighedsperioden for beslutning 2006/502/EF med yderligere 12 måneder og ændre beslutningen i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget, der er nedsat ved direktiv 2001/95/EF — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Artikel 6, stk. 2, i beslutning 2006/502/EF affattes således:
»2. Denne beslutning anvendes indtil den 11. maj 2010.«
Artikel 2
Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning senest den 11. maj 2009 og offentliggør foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2009.
På Kommissionens vegne
Meglena KUNEVA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.
(2) EUT L 198 af 20.7.2006, s. 41.
(3) EUT L 99 af 14.4.2007, s. 16.
(4) EUT L 109 af 19.4.2008, s. 40.
III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union
RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN
|
27.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/24 |
RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2009/299/RIA
af 26. februar 2009
om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA, rammeafgørelse 2005/214/RIA, rammeafgørelse 2006/783/RIA, rammeafgørelse 2008/909/RIA og rammeafgørelse 2008/947/RIA samt styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder og fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a), og artikel 34, stk. 2, litra b),
under henvisning til initiativet fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Forbundsrepublikken Tyskland (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Anklagedes ret til selv at være til stede under retssagen indgår i retten til en retfærdig rettergang i henhold til artikel 6 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen har endvidere erklæret, at anklagedes ret til selv at være til stede under retssagen ikke er absolut, og at anklagede under visse omstændigheder af egen fri vilje udtrykkeligt eller stiltiende, men utvetydigt, kan give afkald på denne ret. |
|
(2) |
De forskellige rammeafgørelser om gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af endelige retsafgørelser behandler ikke konsekvent spørgsmålet om afgørelser afsagt under en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede. Disse forskelle vil kunne vanskeliggøre juristernes arbejde og hindre det retlige samarbejde. |
|
(3) |
De løsninger, der er valgt i disse rammeafgørelser, er ikke tilfredsstillende for så vidt angår sager, hvor den pågældende ikke har kunnet underrettes om retssagen. I henhold til rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (2), 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (3), 2008/409/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (4) og 2008/947/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner (5) kan den fuldbyrdende myndighed nægte at fuldbyrde sådanne domme. I henhold til rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (6) kan den fuldbyrdende myndighed kræve, at den udstedende myndighed giver garantier, der skønnes tilstrækkelige til at sikre, at den person, der er omfattet af den europæiske arrestordre, får adgang til at få sagen genoptaget i udstedelsesmedlemsstaten og til at være til stede ved domsafsigelsen. Det er den fuldbyrdende myndighed, der skal afgøre, om disse garantier er tilstrækkelige, og det er derfor svært at vide, nøjagtigt hvornår fuldbyrdelse kan nægtes. |
|
(4) |
Det er derfor nødvendigt at fastsætte klare og fælles grunde til at undlade at anerkende afgørelser afsagt under en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede. Denne rammeafgørelse tager sigte på at præcisere definitionen af sådanne fælles grunde, der giver den fuldbyrdende myndighed mulighed for at fuldbyrde afgørelsen, selv om den pågældende person ikke var til stede under retssagen, under fuld hensyntagen til personens ret til et forsvar. Det er ikke meningen, at denne rammeafgørelse skal regulere de former og metoder, herunder proceduremæssige krav, der skal anvendes for at opnå de i rammeafgørelsen angivne resultater, hvilket henhører under medlemsstaternes nationale ret. |
|
(5) |
Sådanne ændringer kræver en ændring af de gældende rammeafgørelser om gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af endelige retsafgørelser. De nye bestemmelser bør desuden danne grundlag for de kommende retsakter på dette område. |
|
(6) |
Bestemmelserne i denne rammeafgørelse om ændring af andre rammeafgørelser fastsætter betingelser for, hvornår anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse afsagt under en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede, ikke bør nægtes. Det drejer sig om alternative betingelser; når en af betingelserne er opfyldt, garanterer den udstedende myndighed ved at udfylde den dertil indrettede del af den europæiske arrestordre eller af den relevante attest til de andre rammeafgørelser, at kravene er eller vil blive opfyldt, hvilket bør være tilstrækkeligt til, at afgørelsen kan fuldbyrdes på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse. |
|
(7) |
Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse afsagt under en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede, bør ikke nægtes, hvis han/hun enten er blevet indkaldt personligt og derved er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller hvis han/hun på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag. I denne forbindelse forudsættes det, at den pågældende er blevet underrettet »i tide«, dvs. i så god tid, at han/hun har kunnet deltage i retssagen og effektivt udøve sin ret til et forsvar. |
|
(8) |
Anklagedes ret til en retfærdig rettergang er sikret ved konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Denne ret omfatter den pågældendes ret til selv at være til stede under retssagen. For at kunne udnytte denne ret skal den pågældende være klar over den berammede retssag. I henhold til denne rammeafgørelse skal hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med national ret sikre, at den pågældende er klar over retssagen, idet kravene i denne konvention samtidig overholdes. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis kan der, når det afgøres, om den måde, hvorpå underretningen er givet, er tilstrækkelig til at sikre, at den sigtede er klar over retssagen, eventuelt også tages særligt hensyn til den omhu, som den pågældende har udøvet for at modtage den underretning, som er stilet til ham/hende. |
|
(9) |
Det fastsatte tidspunkt for en retssag kan af praktiske grunde i første omgang angives som flere mulige datoer inden for et kort tidsrum. |
|
(10) |
Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse afsagt under en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede, bør ikke nægtes, hvis han/hun var klar over den berammede retssag og under denne blev forsvaret af en juridisk rådgiver, som han/hun havde givet mandat hertil, for at sikre praktisk og effektiv retshjælp. Det bør i den forbindelse ikke have nogen betydning, om den juridiske rådgiver blev valgt, udpeget og betalt af den pågældende, eller om den juridiske rådgiver blev udpeget og betalt af staten, idet det dog forudsættes, at den pågældende bevidst har valgt at lade sig repræsentere af en juridisk rådgiver i stedet for selv at være til stede under retssagen. Udpegelsen af den juridiske rådgiver og beslægtede spørgsmål henhører under national ret. |
|
(11) |
I fælles løsninger vedrørende grunde til at undlade anerkendelse i de relevante nugældende rammeafgørelser bør der tages hensyn til de forskellige situationer med hensyn til den pågældendes ret til fornyet prøvelse eller anke. En sådan fornyet prøvelse eller anke skal sikre retten til et forsvar og er kendetegnet ved følgende elementer: Den pågældende person har ret til at være til stede, sagens realiteter inklusive nye beviser bliver taget op (igen), og sagen kan føre til, at den oprindelige afgørelse ændres. |
|
(12) |
Der bør sikres ret til fornyet prøvelse eller anke, når afgørelsen allerede er blevet forkyndt, samt når den endnu ikke er forkyndt, men vil blive forkyndt straks efter overgivelsen, som tilfældet er med den europæiske arrestordre. Sidstnævnte tilfælde vedrører en situation, hvor det ikke er lykkedes myndighederne at kontakte den pågældende, især fordi han/hun forsøgte at unddrage sig retsforfølgning. |
|
(13) |
Hvis den europæiske arrestordre udstedes med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den pågældende person ikke tidligere har modtaget nogen officiel underretning om straffesagen imod ham/hende, og heller ikke har fået forkyndt afgørelsen, bør den pågældende efter anmodning i den fuldbyrdende medlemsstat modtage en genpart af dommen, der kun er til orientering. De udstedende og fuldbyrdende judicielle myndigheder bør, hvor det er relevant, konsultere hinanden om behovet og de eksisterende muligheder for at stille en oversættelse af dommen eller væsentlige dele heraf til rådighed for den pågældende person på et sprog, han/hun forstår. En sådan tilrådighedsstillelse af dommen bør hverken forsinke overgivelsesproceduren eller forsinke afgørelsen om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre. |
|
(14) |
Denne rammeafgørelse indskrænker sig til at præcisere definitionen af grunde til at undlade anerkendelse i retsakter om gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse. Bestemmelser som dem, der vedrører retten til at få en sag genoptaget, har derfor et anvendelsesområde, der er begrænset til en definition af disse grunde til at undlade anerkendelse. De tager ikke sigte på en harmonisering af de nationale lovgivninger. Denne rammeafgørelse berører ikke Den Europæiske Unions fremtidige instrumenter til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på det strafferetlige område. |
|
(15) |
Grundene til at undlade anerkendelse er fakultative. Medlemsstaternes mandat til at fastsætte disse grunde i national ret er imidlertid særligt bestemt af retten til en retfærdig rettergang, under hensyn til det overordnede formål med denne rammeafgørelse, som er at styrke personers proceduremæssige rettigheder og lette det retlige samarbejde i straffesager — |
VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Formålene med denne rammeafgørelse er at styrke de proceduremæssige rettigheder for personer, der er genstand for en straffesag, at lette det retlige samarbejde i straffesager og navnlig at forbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstater.
2. Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i EU-traktatens artikel 6, herunder retten til et forsvar for enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, og de forpligtelser, der påhviler judicielle myndigheder i denne henseende, berøres ikke.
3. I denne rammeafgørelse fastsættes fælles regler for anerkendelse og/eller fuldbyrdelse i én medlemsstat (fuldbyrdelsesmedlemsstaten) af retsafgørelser, der udstedes af en anden medlemsstat (udstedelsesmedlemsstaten) under en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, artikel 7, stk. 2, litra g), i rammeafgørelse 2005/214/RIA, artikel 8, stk. 2, litra e), i rammeafgørelse 2006/783/RIA, artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909/RIA og artikel 11, stk. 1, litra h), i rammeafgørelse 2008/947/RIA.
Artikel 2
Ændringer til rammeafgørelse 2002/584/RIA
I rammeafgørelse 2002/584/RIA foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 4a Afgørelser afsagt under og efter en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede 1. Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan også nægte at fuldbyrde den europæiske arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, hvis den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af den europæiske arrestordre, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i den udstedende medlemsstats nationale ret
2. Hvis den europæiske arrestordre udstedes med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på de i stk. 1, litra d), omhandlede vilkår, og den pågældende ikke tidligere har modtaget officiel underretning om, at der er iværksat retsforfølgning mod ham/hende, kan den pågældende, når han/hun underrettes om indholdet af den europæiske arrestordre, anmode om at modtage en genpart af dommen, inden overgivelsen finder sted. Straks efter at den udstedende myndighed har fået underretning om anmodningen, fremsender den genparten af dommen til den, der søges overgivet, via den fuldbyrdende myndighed. Anmodningen fra den pågældende må hverken forsinke overgivelsesproceduren eller forsinke afgørelsen om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre. Fremsendelsen af dommen til den pågældende er kun til orientering; den anses ikke for en formel forkyndelse af dommen og igangsætter ikke nogen frister, der finder anvendelse i forbindelse med fornyet prøvelse eller anke. 3. Hvis personen overgives på de i stk. 1, litra d), omhandlede vilkår, og den pågældende har anmodet om fornyet prøvelse eller anke, tages frihedsberøvelsen af den pågældende person, der afventer en sådan fornyet prøvelse eller anke, regelmæssigt eller på begæring af den pågældende person op til prøvelse efter den udstedende medlemsstats lovgivning, indtil den fornyede prøvelse eller anken er færdigbehandlet. En sådan prøvelse omfatter navnlig muligheden af at suspendere eller afbryde frihedsberøvelsen. Den fornyede prøvelse eller anken begynder i rette tid efter overgivelsen.« |
|
2) |
I artikel 5 udgår stk. 1. |
|
3) |
I bilaget (EUROPÆISK ARRESTORDRE) affattes litra d) således:
|
Artikel 3
Ændringer til rammeafgørelse 2005/214/RIA
I rammeafgørelse 2005/214/RIA foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 7, stk. 2, ændres således:
|
|
2) |
Artikel 7, stk. 3, affattes således: »3. I de i stk. 1 og stk. 2, litra c), g), i) og j), omhandlede tilfælde hører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst relevant måde, inden den beslutter ikke at anerkende og fuldbyrde en afgørelse enten helt eller delvis, og beder den om nødvendigt straks meddele alle fornødne yderligere oplysninger.« |
|
3) |
I litra h) i bilaget (attest) affattes punkt 3 således:
|
Artikel 4
Ændringer til rammeafgørelse 2006/783/RIA
I rammeafgørelse 2006/783/RIA foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 8, stk. 2, litra e), affattes således:
|
|
2) |
I bilaget (attest) affattes litra j) således:
|
Artikel 5
Ændringer til rammeafgørelse 2008/909/RIA
I rammeafgørelse 2008/909/RIA foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 9, stk. 1, litra i), affattes således:
|
|
2) |
I litra i) i bilag I (attest) affattes nr. 1 således:
|
Artikel 6
Ændringer til rammeafgørelse 2008/947/RIA
I rammeafgørelse 2008/947/RIA foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 11, stk. 1, litra h), affattes således:
|
|
2) |
I bilag I (attest) affattes litra h) således:
|
Artikel 7
Territorialt anvendelsesområde
Denne rammeafgørelse finder anvendelse på Gibraltar.
Artikel 8
Gennemførelse og overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelses bestemmelser senest den 28. marts 2011.
2. Denne rammeafgørelse anvendes fra den i stk. 1 nævnte dato på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen.
3. Hvis en medlemsstat ved vedtagelsen af denne rammeafgørelse har erklæret, at den har alvorlige grunde til at antage, at den ikke vil være i stand til at efterkomme rammeafgørelsens bestemmelser senest på den i stk. 1 nævnte dato, anvendes rammeafgørelsen senest fra den 1. januar 2014 på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, der er afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og som er udstedt af denne medlemsstats kompetente myndigheder. Enhver anden medlemsstat kan kræve, at den medlemsstat, der har fremsat en sådan erklæring, anvender de relevante bestemmelser i de rammeafgørelser, der er omhandlet i artikel 2-6, i de revisioner, som de oprindelig blev vedtaget i, på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, der er afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og som er udstedt af denne anden medlemsstat.
4. Indtil de i stk. 1 og 3 nævnte datoer finder de relevante bestemmelser i de rammeafgørelser, der er omhandlet i artikel 2-6, fortsat anvendelse i de versioner, som de oprindelig blev vedtaget i.
5. En erklæring, der fremsættes i medfør af stk. 3, skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den kan til enhver tid trækkes tilbage.
6. Medlemsstaterne sender Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret.
Artikel 9
Revision
1. Senest den 28. marts 2014 udarbejder Kommissionen en rapport ud fra de oplysninger, den har modtaget fra medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 6.
2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte rapport vurderer Rådet:
|
a) |
i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse, og |
|
b) |
anvendelsen af denne rammeafgørelse. |
3. Den i stk. 1 nævnte rapport ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne rammeafgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2009.
På Rådets vegne
I. LANGER
Formand
(1) EUT C 52 af 26.2.2008, s. 1.
(2) Rammeafgørelse af 24.2.2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16).
(3) Rammeafgørelse af 6.10.2006 (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59).
(4) Rammeafgørelse af 27.11.2008 (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 27).
(5) Rammeafgørelse af 27.11.2008 (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 102).
(6) Rammeafgørelse af 13.6.2002 (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).