11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/1

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/3

(1)

Ved direktiv 2000/75/EF er der fastsat regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue i Fællesskabet, herunder bestemmelser om etablering af beskyttelses- og overvågningszoner, gennemførelse af vaccinationsprogrammer og et forbud mod, at dyr forlader disse zoner.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1266/2007 (2) indeholder bestemmelser om kontrol med, overvågning af og restriktioner for flytning af dyr inden for og ud af en beskyttelses- og overvågningszone (spærrezone) i forbindelse med bluetongue.

(3)

I bilag III til nævnte forordning er der også fastsat betingelser for undtagelser fra udtransportforbuddet vedrørende flytning af dyr af modtagelige arter samt sæd, æg og embryoner heraf, jf. direktiv 2000/75/EF.

(4)

Ifølge udtalelsen fra EFSA's Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd om vektorer og vacciner (3), som blev vedtaget den 27. april 2007, er vaccination et egnet redskab til bekæmpelse af bluetongue og til at undgå kliniske udbrud og dermed begrænse landbrugernes tab.

(5)

Vaccination af dyr mod bluetongue udgør en markant ændring af immunstatus hos den modtagelige population. Ved hjælp af resultaterne af de programmer for overvågning af bluetongue, der er iværksat i henhold til forordning (EF) nr. 1266/2007, skal medlemsstaterne bevise, at der ikke forekommer en eller flere generelle eller specifikke serotyper af bluetonguevirus i en del af spærrezonen. Sådanne overvågningsprogrammer bør omfatte passiv klinisk overvågning og aktiv laboratoriebaseret overvågning ved hjælp af som minimum overvågning med kontroldyr.

(6)

Laboratoriebaseret overvågning ved hjælp af kontroldyr bør ikke kun begrænses til serologiske test, men kan også gennemføres med andre diagnosemetoder, nemlig agensidentifikationstest.

(7)

Vaccination, hvis der ikke forekommer virus, bør ikke frarådes, og forebyggende vaccination i spærrezoner uden forekomst af virus bør ikke forhindres. I henhold til direktiv 2000/75/EF er vaccination mod bluetongue imidlertid kun tilladt inden for beskyttelseszonen. I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/2007 skal den kompetente myndighed give tilladelse til flytning af dyr inden for samme spærrezone, hvor den eller de samme serotyper af bluetonguevirus forekommer, hvis de dyr, der skal flyttes, ikke udviser kliniske tegn på bluetongue på dagen for transporten, idet det antages, at disse dyr ikke udgør en yderligere sundhedsrisiko.

(8)

I områder, hvor der er foretaget vaccination, og hvor der ikke er forekomst af en eller flere specifikke serotyper af bluetonguevirus, er risikoen mindre end i de øvrige områder, som er en del af den spærrezone, hvor der forekommer virus. Derfor bør medlemsstaterne kunne afgrænse de områder inden for beskyttelseszonerne, hvor der er foretaget vaccination, og hvor der ikke er forekomst af en eller flere specifikke serotyper af bluetonguevirus. Medlemsstater, der agter at afgrænse disse områder, bør underrette Kommissionen herom, idet de vedlægger alle de oplysninger, der dokumenterer, at afgrænsningen er velbegrundet. De øvrige medlemsstater bør også informeres om en sådan afgrænsning.

(9)

I henhold til artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning kan flytning af dyr fra en beskyttelseszone til en overvågningszone tillades på visse betingelser. Flytning af dyr inden for samme spærrezone, fra en del af denne zone med virusforekomst til en del med vaccination og uden virusforekomst, bør tillades på betingelser svarende til dem, der kræves for flytning af dyr fra en beskyttelseszone til en overvågningszone inden for samme spærrezone, for at begrænse risikoen for, at virusset spredes til den del af spærrezonen med vaccination og uden virusforekomst. Derfor bør de eksisterende bestemmelser for flytning af dyr inden for den samme spærrezone, hvor den eller de samme serotyper af bluetonguevirus forekommer, ændres.

(10)

Flytning af dyr fra en del af en spærrezone med vaccination og uden virusforekomst til et område uden for spærrezonen er for øjeblikket kun tilladt på de samme betingelser som dem, der gælder for dyr, der flyttes fra en spærrezone med virusforekomst til et område uden for spærrezonen. På baggrund af den relativt begrænsede risiko ved flytning af dyr fra en del af en spærrezone med vaccination og uden virusforekomst er det imidlertid hensigtsmæssigt at tillade sådanne flytninger på mindre strenge betingelser for så vidt angår den virusidentifikationstest, der kræves for visse kategorier af vaccinerede dyr. Bilag III til forordning (EF) nr. 1266/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Forordning (EF) nr. 1266/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

2)

Punkt 1.1.2.1 i bilag I affattes således:

1.1.2.1.   Overvågning med kontroldyr:

3)

Bilag III, del A, ændres således:

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/7

(1)

Coccidiostatika og histomonostatika er stoffer, der er bestemt til at dræbe eller hæmme protozoer, og som bl.a. kan tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (2). I godkendelserne af coccidiostatika og histomonostatika som fodertilsætningsstoffer er der fastsat specifikke anvendelsesbetingelser, f.eks. med hensyn til de dyrearter eller dyrekategorier, som tilsætningsstofferne er tiltænkt.

(2)

Foderstofvirksomhedsledere kan i samme virksomhed fremstille en bred vifte af foder, og det kan være nødvendigt at fremstille forskellige typer produkter efter hinanden på samme produktionsanlæg. Det kan ske, at uundgåelige spor af et produkt efterlades i produktionsanlægget og overføres til begyndelsen af det næste foderprodukt, der fremstilles. Overførsel fra et produktionsparti til et andet benævnes »overslæb« eller »krydskontaminering« og kan f.eks. forekomme, når coccidiostatika eller histomonostatika anvendes som tilladte fodertilsætningsstoffer. Det kan medføre kontaminering af senere fremstillet foder med teknisk uundgåelige spor af disse stoffer i foder, hvortil de ikke er beregnet, dvs. i foder, hvori brugen af coccidiostatika eller histomonostatika ikke er tilladt, bl.a. foder beregnet til dyrearter eller dyrekategorier, som tilsætningsstofferne ikke er godkendt til. Denne uundgåelige krydskontaminering kan ikke blot forekomme på alle trin under foderfremstilling og foderforarbejdning, men også under opbevaring og transport af foder.

(3)

For at forhindre, at medlemsstaterne vedtager nationale bestemmelser vedrørende uundgåeligt overslæb af tilladte coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, og den deraf følgende tilstedeværelse i fødevarer fremstillet heraf, som kan være til hinder for det indre markeds funktion, er det nødvendigt at vedtage harmoniserede fællesskabsregler på dette område.

(4)

Aktivstoffer i tilladte coccidiostatika og histomonostatika, der uundgåeligt overslæbes til foder, hvortil de ikke er beregnet, betragtes som uønskede stoffer i fodermidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådetes direktiv 2002/32/EF (3), og deres tilstedeværelse bør ikke udgøre en risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet. Derfor er der i Kommissionens direktiv 2009/8/EF (4) om ændring af bilag I til direktiv 2002/32/EF fastsat maksimalgrænseværdier for sådanne stoffer i foder.

(5)

Uundgåeligt overslæb af coccidiostatika og histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, selv under de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i henhold til direktiv 2002/32/EF, kan medføre, at der er restkoncentrationer af disse stoffer til stede i fødevarer af animalsk oprindelse. For at beskytte folkesundheden og for så vidt der endnu ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for den pågældende specifikke fødevare inden for rammerne af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (5) eller inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1831/2003, bør der derfor fastsættes maksimumstolerancer for tilstedeværelsen af de aktivstoffer i coccidiostatika og histomonostatika i fødevarer af animalsk oprindelse, der stammer fra det pågældende foder, hvortil disse stoffer ikke er beregnet, jf. forordning (EØF) nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler.

(6)

Efter anmodning fra Kommissionen har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtaget en række udtalelser (6) om risiciene for dyresundheden og folkesundheden som følge af det uundgåelige overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika, der er tilladt som fodertilsætningsstoffer, til foder, hvortil de ikke er beregnet. For hvert coccidiostatikum eller histomonostatikum, der tillades anvendt som fodertilsætningsstof, er der i EFSA's vurdering taget hensyn til hypotetiske overslæbsmængder på 2 %, 5 % og 10 % fra foder, der fremstilles med den højest tilladte dosis coccidiostatika eller histomonostatika, til det foder, som fremstilles efterfølgende, og hvortil de ikke er beregnet.

(7)

På grundlag af konklusionerne af de enkelte videnskabelige udtalelser kan det fastslås, at EFSA generelt har konkluderet, at det som følge af tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika, der tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer, i foder, hvortil de ikke er beregnet, i mængder, der skyldes uundgåeligt overslæb, og under hensyntagen til alle forebyggende foranstaltninger er usandsynligt, at der opstår skadelige virkninger for dyresundheden, ligesom det kan fastslås, at risikoen for forbrugernes sundhed som følge af indtagelse af restkoncentrationer i produkter fra dyr, som har været eksponeret for krydskontamineret foder, er ubetydelig.

(8)

Under hensyntagen til EFSA's udtalelser og de forskellige fremgangsmåder, der for øjeblikket anvendes i medlemsstaterne for at løse problemet med uundgåelig krydskontaminering, foreslås det at fastsætte maksimalgrænseværdier for fødevarer i overensstemmelse med bilagene til nærværende forordning for at sikre det indre markeds gnidningsløse funktion og for at beskytte folkesundheden. Bestemmelserne i bilaget bør tages op til fornyet overvejelse senest den 1. juli 2011 under hensyntagen til udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden.

(9)

De maksimalgrænseværdier, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning, bør til stadighed tilpasses ændringerne af de maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, der er fastsat for den pågældende specifikke fødevare inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler eller inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1831/2003. I betragtning af, at der kan forløbe et vist tidsrum mellem ændringerne og den efterfølgende tilpasning til de maksimalgrænseværdier, der er fastlagt i bilaget til nærværende forordning, bør sidstnævnte anses for ikke at berøre de maksimalgrænseværdier for coccidiostatika eller histomonostatika, der er fastsat inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 2377/90 eller forordning (EF) nr. 1831/2003.

(10)

Eftersom uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, kan medføre, at disse stoffer er til stede som forurenende stoffer i fødevarer fremstillet heraf, bør der anvendes en samlet og integreret løsning ved samtidig vedtagelse og anvendelse af nærværende forordning og direktiv 2009/8/EF, hvori der fastsættes maksimalgrænseværdier for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/12

(1)

Ved direktiv 2000/29/EF blev der opstillet en liste over skadegørere på planter eller planteprodukter og fastlagt visse foranstaltninger, der skal forhindre, at de indslæbes i medlemsstaterne fra andre medlemsstater eller fra tredjelande.

(2)

På grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og eksperters gennemgang af bilag I, II, IV og V til direktiv 2000/29/EF bør listerne over skadegørere i bilag I og II ændres for at forbedre beskyttelsen mod indslæbning af sådanne skadegørere i Fællesskabet. Alle ændringer bygger på teknisk og videnskabelig dokumentation.

(3)

I lyset af den øgede internationale handel med planter og planteprodukter har Fællesskabet behov for beskyttelse af planter over for indslæbning af følgende skadegørere, der indtil videre ikke vides at forekomme i Fællesskabet: Dendrolimus sibiricus Tschetverikov, Rhynchophorus palmarum (L.) og Agrilus planipennis Fairmaire, der kun vides at forekomme i Canada, Japan, Kina, Mongoliet, Republikken Korea, Rusland, Taiwan og USA, på planter af Fraxinus L., Juglans mandshurica Maxim., Ulmus davidiana Planch., Ulmus parvifolia Jacq. og Pterocarya rhoifolia Siebold & Zucc., krysantemumstilknekrosevirus (CSNV) på planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. og Lycopersicon lycopersicum (L.) Karsten ex Farw., Scrobipalpopsis solanivora (Povolny) på knolde af Solanum tuberosum L. og Stegophora ulmea (Schweinitz: Fries) Sydow & Sydow på planter af Ulmus L. og Zelkova L., til udplantning, dog ikke frø. Desuden er det af samme årsager nødvendigt at begrænse yderligere spredning af Paysandisia archon (Burmeister), der er fundet i visse områder i Fællesskabet på 11 Palmae-slægter og ved offentlig kontrol.

(4)

Navnene Saissetia nigra (Nietm.) og Diabrotica virgifera Le Conte bør ændres i overensstemmelse med de reviderede videnskabelige betegnelser for de pågældende skadegørere. Saissetia nigra (Nietm.) hedder nu Parasaissetia nigra (Nietner). Diabrotica virgifera Le Conte er blevet opdelt i to underarter, nemlig Diabrotica virgifera virgifera Le Conte, der forekommer i visse regioner i Fællesskabet, og Diabrotica virgifera zeae Krysan & Smith, der ikke forekommer i Fællesskabet.

(5)

Der er derfor behov for at ændre angivelserne vedrørende de pågældende skadegørere i bilag I og II til direktiv 2000/29/EF.

(6)

Følgelig er der behov for at ændre de relevante krav i bilag IV og V til direktiv 2000/29/EF vedrørende import eller flytning af værtsplanter for skadegørere omhandlet i bilag I og II for at tage hensyn til de ændrede angivelser i bilag I og II.

(7)

Det er nødvendigt at opdatere KN-koden for træ af Acer saccharum Marsh. i bilag V, del B, for at fuldstændiggøre listen over KN-koder for træ, der underkastes importkontrol.

(8)

Bilag I, II, IV og V til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/19

(1)

Coccidiostatika og histomonostatika er stoffer, der er bestemt til at dræbe eller hæmme protozoer, og som bl.a. kan tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (2). I godkendelserne af coccidiostatika og histomonostatika som fodertilsætningsstoffer er der fastsat specifikke anvendelsesbetingelser, f.eks. med hensyn til de dyrearter eller dyrekategorier, som tilsætningsstofferne er tiltænkt.

(2)

Foderstofvirksomhedsledere kan i samme virksomhed fremstille en bred vifte af foder, og det kan være nødvendigt at fremstille forskellige typer produkter efter hinanden på samme produktionsanlæg. Det kan ske, at uundgåelige spor af et produkt efterlades i produktionsanlægget og overføres til begyndelsen af det næste foderprodukt, der fremstilles. Overførsel fra et produktionsparti til et andet benævnes »overslæb« eller »krydskontaminering« og kan f.eks. forekomme, når coccidiostatika eller histomonostatika anvendes som tilladte fodertilsætningsstoffer. Det kan medføre kontaminering af senere fremstillet foder med teknisk uundgåelige spor af disse stoffer i foder, hvortil de ikke er beregnet, dvs. i foder, hvori brugen af coccidiostatika eller histomonostatika ikke er tilladt, bl.a. foder beregnet til dyrearter eller dyrekategorier, som tilsætningsstofferne ikke er godkendt til. Denne uundgåelige krydskontaminering kan ikke blot forekomme på alle trin under foderfremstilling og foderforarbejdning, men også under opbevaring og transport af foder.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (3) er der fastsat specifikke krav til foderstofvirksomheder, der anvender coccidiostatika og histomonostatika i fremstillingen af foder. De berørte foderstofvirksomhedsledere skal navnlig træffe alle relevante foranstaltninger med hensyn til faciliteter og udstyr, produktion, opbevaring og transport for at undgå krydskontaminering, jf. forpligtelserne i forordningens artikel 4 og 5. Fastsættelsen af maksimalgrænseværdien for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika og histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, i henhold til direktiv 2002/32/EF bør ikke berøre foderstofvirksomhedsledernes primære forpligtelse til at iagttage god fremstillingspraksis med henblik på at undgå krydskontaminering. Foderstofvirksomhedslederne skal derfor til stadighed yde en indsats for at undgå, at sådanne uønskede stoffer er til stede i foder.

(4)

Under hensyntagen til god fremstillingspraksis bør der fastsættes maksimalgrænseværdier for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil disse stoffer ikke er beregnet, i henhold til ALARA-princippet (As Low As Reasonably Achievable — så lavt et niveau, som det med rimelighed er muligt). For at gøre det muligt for foderfabrikanten at styre ovennævnte uundgåelige overslæb bør det overvejes at fastsætte en overslæbsmængde på ca. 3 % i forhold til den tilladte maksimalgrænseværdi for foder til mindre følsomme dyrearter, som tilsætningsstofferne ikke er tiltænkt, mens der bør fastsættes en overslæbsmængde på 1 % i forhold til den tilladte maksimalgrænseværdi i foder beregnet til følsomme dyrearter, som tilsætningsstofferne ikke er tiltænkt, og i tilbageholdelsesfoder, dvs. foder, der gives i perioden inden slagtning. Det bør ligeledes overvejes at fastsætte en overslæbsmængde på 1 % for krydskontaminering af andet foder, der er tiltænkt bestemte dyrearter, men som ikke er tilsat coccidiostatika eller histomonostatika, og af foder, hvortil stofferne ikke er beregnet, og som anvendes til dyr, der kontinuerligt producerer fødevarer, f.eks. malkekøer eller æglæggende høner, hvis der er tegn på overførsel fra foder til fødevarer af animalsk oprindelse. Hvis fodermidlerne gives direkte til dyrene, eller hvis der anvendes tilskudsfoder, bør anvendelsen heraf i en dagsration ikke medføre, at dyret eksponeres for højere niveauer af et coccidiostatikum eller histomonostatikum end de tilsvarende maksimalgrænseværdier for eksponering, hvis der kun anvendes fuldfoder i dagsrationen.

(5)

For at forhindre, at medlemsstaterne vedtager nationale bestemmelser vedrørende uundgåeligt overslæb af tilladte coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, og den deraf følgende tilstedeværelse i fødevarer fremstillet heraf, som kan være til hinder for det indre markeds funktion, er det nødvendigt at vedtage harmoniserede fællesskabsregler på dette område.

(6)

Aktivstoffer i tilladte coccidiostatika og histomonostatika, der uundgåeligt overslæbes til foder, hvortil de ikke er beregnet, bør betragtes som uønskede stoffer i fodermidler, jf. direktiv 2002/32/EF, og deres tilstedeværelse bør ikke udgøre en risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet. Derfor bør der i direktivets bilag I fastsættes en maksimalgrænseværdi for sådanne stoffer i foder for at undgå uønskede og skadelige virkninger.

(7)

Hvis der er fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer inden for rammerne af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (4) eller inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1831/2003, bør det sikres, at disse bestemmelser er opfyldt, når der fastsættes en maksimalgrænseværdi for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet.

(8)

Uundgåeligt overslæb af coccidiostatika og histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, selv under de maksimalgrænseværdier, der bør fastsættes i henhold til direktiv 2002/32/EF, kan medføre, at der er restkoncentrationer af disse stoffer til stede i fødevarer af animalsk oprindelse. For at beskytte folkesundheden og for så vidt der endnu ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for den pågældende specifikke fødevare, er der derfor blevet fastsat maksimumstolerancer for tilstedeværelsen af aktivstoffer i coccidiostatika og histomonostatika ved Kommissionens forordning (EF) nr. 124/2009 af 10. februar 2009 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika i fødevarer som følge af uundgåeligt overslæb af disse stoffer til foder, som de ikke er beregnet til (5), inden for rammerne af Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (6).

(9)

Efter anmodning fra Kommissionen har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtaget en række udtalelser (7) om risiciene for dyresundheden og folkesundheden som følge af det uundgåelige overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika, der er tilladt som fodertilsætningsstoffer, til foder, hvortil de ikke er beregnet. For hvert coccidiostatikum eller histomonostatikum, der tillades anvendt som fodertilsætningsstof, er der i EFSA's vurdering taget hensyn til hypotetiske overslæbsmængder på 2 %, 5 % og 10 % fra foder, der fremstilles med den højest tilladte dosis coccidiostatika eller histomonostatika, til det foder, som fremstilles efterfølgende, og hvortil de ikke er beregnet.

(10)

På grundlag af konklusionerne af de enkelte videnskabelige udtalelser kan det fastslås, at EFSA generelt har konkluderet, at det som følge af tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika, der tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer, i foder, hvortil de ikke er beregnet, i mængder, der skyldes uundgåeligt overslæb, og under hensyntagen til alle forebyggende foranstaltninger er usandsynligt, at der opstår skadelige virkninger for dyresundheden, ligesom det kan fastslås, at risikoen for forbrugernes sundhed som følge af indtagelse af restkoncentrationer i produkter fra dyr, som har været eksponeret for krydskontamineret foder, er ubetydelig.

(11)

Under hensyntagen til EFSA's udtalelser og de forskellige fremgangsmåder, der for øjeblikket anvendes i medlemsstaterne for at løse problemet med uundgåelig krydskontaminering, foreslås det at fastsætte maksimalgrænseværdier for foder i overensstemmelse med bilagene til nærværende direktiv for at sikre det indre markeds gnidningsløse funktion og for at beskytte dyresundheden og folkesundheden.

(12)

Fastsættelsen af maksimalgrænseværdier for uønskede stoffer i foder bør finde sted ved en tilpasning af bilag I til direktiv 2002/32/EF, jf. dets artikel 8, stk. 1. Ved tilpasningen af de tekniske bestemmelser i bilag I til direktiv 2002/32/EF er der taget hensyn til udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden på baggrund af EFSA's videnskabelige udtalelser og til udviklingen af analysemetoderne for foder. Bestemmelserne i bilaget bør tages op til fornyet overvejelse senest den 1. juli 2011 under hensyntagen til udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden.

(13)

De maksimalgrænseværdier, der er fastsat i bilaget til nærværende direktiv, bør til stadighed tilpasses de anvendelsesbetingelser, der er fastsat i godkendelserne af coccidiostatika og histomonostatika som fodertilsætningsstoffer. I betragtning af, at der kan forløbe et vist tidsrum mellem godkendelsen — eller ændringen, suspensionen eller tilbagekaldelsen af godkendelsen — af et coccidiostatikum eller et histomonostatikum som fodertilsætningsstof og den følgende ændring af de maksimalgrænseværdier, der fastsættes i bilagene til nærværende direktiv, bør sidstnævnte anses for ikke at berøre de mængder af coccidiostatika eller histomonostatika, der tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1831/2003.

(14)

Eftersom uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, kan medføre, at disse stoffer er til stede som forurenende stoffer i foder fremstillet heraf, bør der anvendes en samlet og integreret fremgangsmåde for at løse spørgsmålet ved samtidig vedtagelse og anvendelse af nærværende direktiv, hvori der fastsættes maksimalgrænseværdier for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, og Kommissionens forordning om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for den deraf følgende tilstedeværelse af disse stoffer i fødevarer.

(15)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/26

(1)

Landbrugernes traditionelle viden kombineret med nye forskningsresultater tyder på, at visse arter af Leguminosae og Plantago lanceolata, som ikke er opført i Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF (2), 2002/55/EF (3) eller 2002/57/EF (4) (i det følgende benævnt »den gældende lovgivning«), navnlig når de anvendes i blandinger med arter, som ikke er omfattet af den gældende lovgivning, er interessante i forbindelse med produktionen af foderplanter, idet de gør det muligt at give dyrene et alsidigt foder hele året, samtidig med at de bidrager til rehabilitering af jord, der ikke er egnet som agerjord, eller marginal agerjord. Dette gælder Biserrula pelecinus, Lotus glaber, Lotus uliginosus, Medicago italica, Medicago littoralis, Medicago murex, Medicago polymorpha, Medicago rugosa, Medicago scutelatta, Medicago truncatula, Ornithopus compressus, Ornithopus sativus, Plantago lanceolata, Trifolium fragiferum, Trifolium glanduliferum, Trifolium hirtum, Trifolium michelianum, Trifolium squarrosum, Trifolium subterraneum, Trifolium vesiculosum og Vicia benghalensis (i det følgende benævnt »de i betragtning 1 omhandlede arter«).

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 1, andet led, i direktiv 66/401/EØF må kun frø af plantearter, der er opført i den gældende lovgivning, med undtagelse af de i artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2002/53/EF (5) omhandlede sorter, bringes i omsætning i Fællesskabet i frøblandinger bestemt til anvendelse som foderplanter. Da der ikke er mulighed for at bringe blandinger, der indeholder frø af de i betragtning 1 omhandlede arter, i omsætning, må landmænd, der ønsker at anvende disse arter, transportere og så dem som individuelle arter eller i visse tilfælde selv producere blandinger på gården, hvilket indebærer ekstra omkostninger og arbejde. Desuden er der en øget risiko for, at de forskellige arter i blandingen bliver ujævnt fordelt på marken, fordi blandingerne ikke fremstilles af fagfolk.

(3)

Hvis det skal være tilladt at bringe de i betragtning 1 omhandlede arter i omsætning i sådanne blandinger, vil det være nødvendigt at ændre artikel 2, stk. 1, litra A, i direktiv 66/401/EØF, således at disse arter bliver omfattet af denne bestemmelse.

(4)

For at vedtage en sådan ændring af artikel 2, stk. 1, litra A, i direktiv 66/401/EØF er det nødvendigt at indsamle oplysninger om omsætningen af blandinger indeholdende de i betragtning 1 omhandlede arter. Navnlig skal det, hvor disse arter anvendes i blandinger, kontrolleres, om det ved en officiel efterkontrol er muligt at bekræfte, at andelen af frø af hver enkelt komponent, der er anført på pakningens etiket, svarer til blandingens sammensætning, og om blandinger fra samme parti er homogene i alle de pakninger, som bringes i omsætning. Hvis disse oplysninger ikke foreligger, vil det være umuligt at garantere over for brugerne, at frøene i blandinger indeholdende de i betragtning 1 omhandlede arter vil give resultater af høj kvalitet.

(5)

Det er derfor hensigtsmæssigt at gennemføre et tidsbegrænset forsøg for at kontrollere, om de i betragtning 1 omhandlede arter opfylder betingelserne for at blive omfattet af artikel 2, stk. 1, litra A, i direktiv 66/401/EØF.

(6)

De medlemsstater, der deltager i forsøget, bør fritages for de forpligtelser, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, andet led, i direktiv 66/401/EØF, for så vidt angår de i betragtning 1 omhandlede arter. De bør tillade omsætning af blandinger indeholdende disse arter på visse betingelser.

(7)

Der bør fastsættes bestemmelser om specifikke krav for godkendelse af de i betragtning 1 omhandlede arter for at sikre, at frøene af disse arter opfylder samme krav i alle de deltagende medlemsstater. Disse krav bør baseres på de betingelser, der er fastsat i OECD’s certificeringsregler for sortscertificering eller analyse af frø, der er bestemt til international handel (i det følgende benævnt »OECD-reglerne«), eller i de nationale standarder i den medlemsstat, hvor frøene produceres.

(8)

Ud over de generelle betingelser i Kommissionens beslutning 2004/371/EF af 20. april 2004 om betingelser for handel med frøblandinger bestemt til anvendelse som foderplanter (6) bør der fastsættes specifikke betingelser for omsætning af blandinger under forsøget. Disse betingelser bør sikre indsamling af tilstrækkelige oplysninger til vurdering af forsøget. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for mærkning, overvågning og rapportering.

(9)

På baggrund af den forsøgsmæssige karakter af den foranstaltning, som denne beslutning vedrører, bør der fastsættes en maksimal mængde frøblandinger, der kan bringes i omsætning, under hensyntagen til behovet for at undersøge forskellige blandinger ved hjælp af eksisterende faciliteter.

(10)

For at give medlemsstaterne mulighed for at kontrollere, at den maksimale mængde ikke overskrides, bør virksomheder, der har til hensigt at fremstille sådanne frøblandinger, meddele de pågældende medlemsstater, hvor store mængder de har til hensigt at fremstille. Medlemsstaterne bør have mulighed for at forbyde omsætning af frøblandinger, hvis de finder det nødvendigt på baggrund af behovet for at undersøge forskellige blandinger uden at overskride den maksimale mængde.

(11)

For at give leverandørerne mulighed for at producere og bringe en tilstrækkelig mængde frø i omsætning og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at undersøge det pågældende materiale og indsamle tilstrækkelige og sammenlignelige oplysninger til udarbejdelsen af rapporten bør forsøget strække sig over en periode på mindst fem høstår.

(12)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

a)

De tilhører en sort, der er opført på en medlemsstats nationale sortsliste eller på OECD’s liste over sorter, der kan certificeres.

b)

De er godkendt i overensstemmelse med bilag I.

c)

De opfylder betingelserne i pkt. 1 i bilag II.

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/31

(1)

Newcastle disease er en infektiøs virussygdom, som forårsager høj dødelighed blandt fjerkræ.

(2)

I tilfælde af et udbrud af Newcastle disease er der en risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre fjerkræbedrifter både i den pågældende medlemsstat og til andre medlemsstater og tredjelande via handel med levende fjerkræ eller produkter heraf.

(3)

Et udbrud af sygdommen kan derfor hurtigt få epidemiske proportioner og dermed gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet.

(4)

Ved Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease (2) er der foreskrevet foranstaltninger, som i tilfælde af et udbrud straks skal gennemføres af medlemsstaterne for at forebygge yderligere spredning af virusset.

(5)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. I henhold til artikel 4, stk. 2, i nævnte beslutning kan medlemsstaterne få EF-tilskud til dækning af visse udgifter i forbindelse med foranstaltninger til udryddelse af Newcastle disease.

(6)

Ved artikel 3, stk. 5, og artikel 4, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF er der fastsat bestemmelser om, hvor stor en andel af medlemsstaternes udgifter der kan dækkes af EF-tilskuddet.

(7)

Udbetaling af EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af Newcastle disease finder sted efter reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (3).

(8)

Der var udbrud af Newcastle disease i Tyskland i 2008. Tyskland traf i medfør af direktiv 92/66/EØF og artikel 3, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF foranstaltninger til bekæmpelse af udbruddene.

(9)

Tyskland har opfyldt samtlige tekniske og administrative forpligtelser i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i beslutning 90/424/EØF og artikel 6 i forordning (EF) nr. 349/2005.

(10)

Den 18. juni 2008 og den 17. juli 2008 indsendte de tyske myndigheder et overslag over de udgifter, der er afholdt til udryddelse af Newcastle disease.

(11)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/33

(1)

Det fastsættes i direktiv 97/23/EF, at trykbærende udstyr og enheder kun må bringes i omsætning og tages i brug, såfremt de ved korrekt installering og vedligeholdelse og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen risiko for menneskers sikkerhed og sundhed og, i givet fald, for husdyr eller ejendom.

(2)

Trykbærende udstyr og enheder formodes at opfylde de væsentlige krav i artikel 3 i direktiv 97/23/EF, hvis de er i overensstemmelse med de nationale standarder, der er vedtaget til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

I medfør af artikel 6 i direktiv 97/23/EF har Sverige fremsat en formel indsigelse vedrørende standard EN 3-8:2006 vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 2. november 2006, hvis referencer endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(4)

I sin formelle indsigelse bemærker Sverige, at det i afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 ikke er specificeret, hvilke materialer der må bruges, og at standarden derfor ikke opfylder de væsentlige krav i punkt 4 i bilag I til direktiv 97/23/EF.

(5)

Da der i afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 er fastsat bestemmelser om, at et bemyndiget organ skal vurdere materialerne fra gang til gang (særskilt materialevurdering), er det ikke nødvendigvis et krav, at der foreligger en specifikation af de typer materiale, der må anvendes. Da der ikke gives konkrete tekniske specifikationer, kan afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 derfor heller ikke give formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4 i bilag I til direktiv 97/23/EF.

(6)

Endvidere mener Sverige, at der i afsnit 6 i standard EN 3-8:2006 mangler vigtige oplysninger, som er nødvendige for, at bestemmelserne i punkt 2.2.4 i bilag I til direktiv 97/23/EF kan opfyldes, hvilket skyldes den manglende materialespecifikation i standardens afsnit 5.

(7)

Der er i punkt 2.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF beskrevet metoder for, hvordan det sikres, at det trykbærende udstyr har tilstrækkelig styrke, herunder en beregningsmetode eller en eksperimentel konstruktionsmetode uden beregninger. Den eksperimentelle konstruktionsmetode er baseret på et prøvningsprogram som fastsat i punkt 2.2.4, litra a) og b), der også omfatter trykprøvning.

(8)

Der findes i afsnit 6 i standard EN 3-8:2006 bestemmelser om den eksperimentelle konstruktionsmetode uden beregninger. Som fastsat i punkt 2.2.4 i bilag I til direktiv 97/23/EF indeholder afsnit 6 bestemmelser om et prøvningsprogram med en række prøvninger. Direktiv 97/23/EF udelukker ikke den særskilte materialevurdering som en metode til at bevise, at de anvendte materialer er i overensstemmelse med materialespecifikationerne i punkt 4 i bilag I, når fabrikanten anvender den eksperimentelle konstruktionsmetode. Da afsnit 5 i EN 3-8:2006 ikke indeholder specifikke materialekrav, skal fabrikanten af udstyret sørge for, at de anvendte materialer er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4 i direktivets bilag I. På grundlag heraf bruges materialeegenskaberne som et parameter i trykprøvningen under prøvningsprogrammet i forbindelse med den eksperimentelle konstruktionsmetode under opsyn af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for overensstemmelsesvurderingen af udstyret.

(9)

Sverige bemærker desuden, at afsnit 7.2.2 om svejseprocedurerne i EN 3-8:2006 ikke er i overensstemmelse med punkt 3.1.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF, da det ud over en henvisning til de anførte standarder indeholder en åben reference til andre anerkendte EN-standarder om svejsning.

(10)

Der fastsættes i punkt 3.1.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF bestemmelser om endelig sammenføjning. Henvisningen i afsnit 7.2.2 i standard EN 3-8:2006 til, at »andre standarder kan accepteres«, er ikke en tilstrækkelig og tilpas konkret ordlyd i en standard, der er beregnet til at skabe formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 97/23/EF. En harmoniseret standard, der skaber formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet, skal indeholde klare tekniske specifikationer om konstruktion, fremstilling og prøvning for at hjælpe fabrikanterne og gøre det muligt at formode, at trykudstyr opfylder de relevante væsentlige krav. Afsnit 7.2.2 i EN 3-8:2006 indeholder imidlertid en række konkrete henvisninger til standarder, der indeholder svejsningsspecifikationer. Selv om afsnit 7.2.2. bør forbedres, ville det derfor ikke stå i et rimeligt forhold til formålet at afstå fra at offentliggøre standardens referencer på dette grundlag.

(11)

Endelig mener Sverige, at afsnit 7.3.1 i standard EN 3-8:2006 om sporbarheden af materialer, der anvendes i forskellige dele af trykbærende udstyr, er upræcist formuleret, ikke giver specifikke tekniske løsninger og derfor ikke kan skabe formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3.1.5 i bilag I til direktiv 97/23/EF.

(12)

Det fastsættes i punkt 3.1.5 (sporbarhed) i bilag I til direktiv 97/23/EF, at der skal anvendes hensigtsmæssige procedurer, således at materialerne i de dele af udstyret, der bidrager til trykindeslutningen, med egnede midler kan identificeres fra modtagelsen, gennem produktionen og indtil den afsluttende prøvning af det fremstillede trykbærende udstyr. Formålet med denne bestemmelse er at undgå enhver tvivl om specifikationen for de materialer, der er brugt til udstyret. Fabrikanterne kan anvende forskellige procedurer alt efter fabrikationsegenskaber og -metoder. Det bemyndigede organ, som anvender procedurerne for overensstemmelsesvurdering af udstyret, skal fra gang til gang vurdere, om procedurerne opfylder bestemmelserne i punkt 3.1.5 i direktivets bilag I. Selv om afsnit 7.3.1 bør forbedres, ville det dog ikke stå i et rimeligt forhold til formålet ikke at offentliggøre standardens referencer på dette grundlag.

(13)

Derfor vil Kommissionen anmode CEN om inden for tre år at forelægge en revideret udgave af standard EN 3-8:2006, således at den er i bedre overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 97/23/EF. Efter gennemførelsen af dette mandat og afhængig af resultatet kan det eventuelt overvejes at træffe yderligere beslutninger vedrørende den nuværende udgave af standarden.

(14)

Referencerne til standard EN 3-8:2006 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende —

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/35

(1)

Europa-Parlamentet meddeler i henhold til artikel 32, stk. 3, i den interne aftale Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af syvende EUF efter henstilling fra Rådet.

(2)

Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under syvende EUF i regnskabsåret 2007 har været tilfredsstillende —

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/36

(1)

Europa-Parlamentet meddeler i henhold til artikel 33, stk. 3, i den interne aftale Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af ottende EUF efter henstilling fra Rådet.

(2)

Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under ottende EUF i regnskabsåret 2007 har været tilfredsstillende,

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/37

(1)

Europa-Parlamentet meddeler i henhold til artikel 32, stk. 3, i den interne aftale Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af niende EUF efter henstilling fra Rådet.

(2)

Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under niende EUF i regnskabsåret 2007 har været tilfredsstillende,

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/38

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/56

(1)

Den 10. februar 2004 vedtog Rådet fælles holdning 2004/133/FUSP om restriktive foranstaltninger over for ekstremister i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (1).

(2)

Fælles holdning 2004/133/FUSP blev forlænget indtil den 10. februar 2009 ved fælles holdning 2008/104/FUSP (2).

(3)

Efter en gennemgang af fælles holdning 2004/133/FUSP anses det for hensigtsmæssigt at forlænge dens anvendelse med yderligere fem måneder samt at lade nogle personer, der er indeholdt i bilaget dertil, udgå —

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/58

11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/s3