ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 33

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
3. februar 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 95/2009 af 2. februar 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 96/2009 af 2. februar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 93/2009 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. februar 2009

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 97/2009 af 2. februar 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer med hensyn til anvendelsen af det fleksible modul ( 1 )

6

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 98/2009 af 2. februar 2009 om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Aceite de La Alcarria (BOB), Radicchio di Verona (BGB), Zafferano di Sardegna (BOB), Huîtres Marennes Oléron (BGB))

8

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler ( 1 )

10

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2009/85/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 27. januar 2009 om afslutning af regnskaberne for betalingsorganerne i Estland over de udgifter til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for regnskabsåret 2007 (meddelt under nummer K(2009) 150)

31

 

 

2009/86/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 28. januar 2009 om afslutning af regnskaberne for visse betalingsorganer i Belgien, Tyskland og Østrig vedrørende de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), for regnskabsåret 2007 (meddelt under nummer K(2009) 420)

35

 

 

2009/87/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 29. januar 2009 om afslutning af regnskaberne for visse betalingsorganer i Estland, Nederlandene og Portugal over de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for regnskabsåret 2007 (meddelt under nummer K(2009) 414)

38

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets afgørelse 2009/88/FUSP af 22. december 2008 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti i forbindelse med Den Europæiske Unions militæroperation Atalanta

41

Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti i forbindelse med EU’s militæroperation Atalanta

43

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 85/2009 af 19. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår visse bestemmelser om økonomisk forvaltning (EUT L 25 af 29.1.2009)

49

 

 

 

*

Meddelelse til læserne (se omslagets tredje side)

s3

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 95/2009

af 2. februar 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 3. februar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

JO

71,2

MA

46,7

TN

129,8

TR

113,5

ZZ

90,3

0707 00 05

JO

167,2

MA

105,6

TR

177,5

ZZ

150,1

0709 90 70

MA

126,0

TR

118,0

ZZ

122,0

0709 90 80

EG

82,9

ZZ

82,9

0805 10 20

EG

51,5

IL

50,4

MA

56,1

TN

42,1

TR

58,1

ZZ

51,6

0805 20 10

IL

190,1

MA

88,0

TR

63,0

ZZ

113,7

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

CN

70,2

IL

78,6

JM

75,5

PK

73,9

TR

64,2

ZZ

72,5

0805 50 10

MA

51,7

TR

49,1

ZZ

50,4

0808 10 80

CA

86,3

CL

67,8

CN

66,2

MK

31,6

US

109,3

ZZ

72,2

0808 20 50

CL

71,6

CN

33,7

TR

40,0

US

105,6

ZA

88,5

ZZ

67,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 96/2009

af 2. februar 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 93/2009 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. februar 2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Importtolden for korn, som gælder fra den 1. februar 2009 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 93/2009 (3).

(2)

Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 93/2009.

(3)

Forordning (EF) nr. 93/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 93/2009 affattes som angivet i bilagene til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 3. februar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125.

(3)  EUT L 29 af 31.1.2009, s. 38.


BILAG I

Importtold for produkter som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 gældende fra den 3. februar 2009

KN-kode

Varebeskrivelse

Importtold (1)

(EUR/t)

1001 10 00

Hård HVEDE af høj kvalitet

0,00

af middel kvalitet

0,00

af lav kvalitet

0,00

1001 90 91

Blød HVEDE, til udsæd

0,00

ex 1001 90 99

Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd

0,00

1002 00 00

RUG

20,60

1005 10 90

MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs

16,72

1005 90 00

MAJS, undtagen til udsæd (2)

16,72

1007 00 90

SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd

20,60


(1)  For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen, kan importøren i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96 opnå en nedsættelse af tolden på:

3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet, eller

2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst.

(2)  Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.


BILAG II

Elementer til beregning af tolden, jf. bilag I

30.1.2009

1)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

(EUR/t)

 

Blød hvede (1)

Majs

Hård hvede, høj kvalitet

Hård hvede, middel kvalitet (2)

Hård hvede, lav kvalitet (3)

Byg

Børs

Minnéapolis

Chicago

Notering

198,21

116,02

Pris fob USA

240,07

230,07

210,07

128,75

Præmie for Golfen

58,31

17,18

Præmie for The Great Lakes

2)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf–Rotterdam

10,53 EUR/t

Fragt/omkostninger: The Great Lakes–Rotterdam

8,00 EUR/t


(1)  Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(2)  Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(3)  Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).


3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 97/2009

af 2. februar 2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer med hensyn til anvendelsen af det fleksible modul

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (1), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 295/2008 blev der fastlagt en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i Fællesskabet.

(2)

Det er nødvendigt at planlægge anvendelsen af det fleksible modul, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra j), i forordningen i samarbejde med medlemsstaterne og fastlægge anvendelsesområdet, listen over variabler, referenceperioden, de omfattede aktiviteter og kvalitetskravene.

(3)

Adgangen til finansiering er en af de vigtigste politikrestriktioner i såvel de fleste medlemsstater som i Fællesskabet. Der er stærke indikationer for, at Europas virksomheder lider under et finansieringsunderskud; dette gælder navnlig for hurtigt voksende virksomheder og for nystartede virksomheder. Derfor er der behov for statistikker, der gør det muligt at analysere disse virksomheders situation og sammenligne den med alle små og mellemstore virksomheders. Disse data bør hentes fra eksisterende kilder, hvis dette er muligt.

(4)

Yderligere tekniske detaljer vil være omfattet af retningslinjer og anbefalinger udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) i nært samarbejde med medlemsstaterne.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det fleksible modul, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra j), i forordning (EF) nr. 295/2008, anvendes til udarbejdelse af statistikker om virksomheders adgang til finansiering. Anvendelsesområdet for dataindsamlingen er virksomheder i de ikke finansielle erhvervssektorer med 10-249 ansatte i 2005, som stadig var aktive i 2008, og som har 10 eller flere ansatte i referenceperioden jf. artikel 6, og det omfatter som delpopulation vækstintensive virksomheder (gennemsnitlig beskæftigelsesvækst på årsbasis på mere end 20 % om året i perioden 2005-2008) og »gazeller« (vækstintensive virksomheder, der er indtil fem år gamle), der blev etableret i 2003 eller 2004.

Artikel 2

For at lette byrderne for virksomhederne og omkostningerne for medlemsstaterne anvendes eksisterende data fra administrative kilder, hvis dette er muligt.

Artikel 3

Følgende variabler bør indgå i denne dataindsamling:

a)

relevansen af virksomhedens ejerskab for adgangen til finansiering på tidspunktet for opstart af virksomheden og på observationstidspunktet

b)

graden og hyppigheden af succes for alle forsøg på at indhente forskellige former for intern og ekstern finansiering og grundene til, at denne finansiering ikke er opnået

c)

omfanget af garantier til erhvervslån

d)

virksomhedsejerens/direktørens bedømmelse af omkostningerne og byrderne i forbindelse med indhentelse af erhvervslån og af virksomhedens finansielle situation

e)

betydningen af valget af pengeinstitut (geografisk nærhed, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende situationer, udenlandsk over for indenlandsk ejerskab, status som eksisterende kunde osv.)

f)

forholdet mellem gæld og omsætning og andre korrelationer af finansielle nøgletal i virksomhedens regnskaber samt disses betydning for virksomhedens fremtidige vækst

g)

det anslåede behov for fremtidig finansiering, eventuelle finansieringsformer og grundene til dette behov

h)

den sammenhæng, der opleves mellem finansieringsmulighederne og deres tilgængelighed og perspektiverne for væksten i beskæftigelsen

i)

oplevelsen af den overordnede administrative byrde for virksomhederne

j)

den indsats, der kræves for at besvare et (eventuelt) spørgeskema vedrørende adgangen til finansiering.

Artikel 4

De aktiviteter, der skal dækkes, skal, i den udstrækning de udgør markedsaktiviteter, være følgende aggregater af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (2) (NACE rev. 2):

a)

B til E (industri)

b)

F (bygge- og anlægsvirksomhed)

c)

G til N (aggregerede tjenesteydelser, med undtagelse af J, K (finansielle tjenesteydelser) og M)

d)

J (information og kommunikation)

e)

M (liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser).

Artikel 5

Medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder indberetter resultaterne vedrørende de i artikel 3 i nærværende forordning omhandlede variabler, herunder fortrolige oplysninger, til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med de gældende fællesskabsbestemmelser om indberetning af data, der er omfattet af fortrolighed, herunder især Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (3).

Disse fællesskabsbestemmelser finder anvendelse på behandlingen af resultaterne, hvis de omfatter fortrolige oplysninger. Dataene indberettes i elektronisk form. De indberettes i overensstemmelse med de dataudvekslingsstandarder, som Kommissionen (Eurostat) har fastsat. Dataene fremsendes eller uploades elektronisk til Kommissionens (Eurostats) centrale dataportal.

Artikel 6

Referenceperioden skal være den periode i 2010, hvor dataene enten indhentes fra eksisterende kilder eller indsamles fra virksomheder.

Artikel 7

Kvalitetskravet er levering af datasæt, der omfatter følgende antal statistiske enheder alt efter medlemsstat:

Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige: 1 800 virksomhedsrespondenter hver eller tilsvarende i form af eksisterende data

Belgien, Bulgarien, Irland, Grækenland, Nederlandene, Polen, Slovakiet og Sverige: 900 virksomhedsrespondenter hver eller tilsvarende i form af eksisterende data

Danmark og Finland: 500 virksomhedsrespondenter hver eller tilsvarende i form af eksisterende data

Letland og Litauen: 300 virksomhedsrespondenter hver eller tilsvarende i form af eksisterende data

Cypern og Malta: 233 virksomhedsrespondenter hver eller tilsvarende i form af eksisterende data.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2009.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13.

(2)  EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

(3)  EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1.


3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 98/2009

af 2. februar 2009

om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Aceite de La Alcarria (BOB), Radicchio di Verona (BGB), Zafferano di Sardegna (BOB), Huîtres Marennes Oléron (BGB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Aceite de La Alcarria«, Italiens ansøgninger om registrering af betegnelserne »Radicchio di Verona« og »Zafferano di Sardegna« og Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Huîtres Marennes Oléron« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør nævnte betegnelser registreres —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelserne i bilaget registreres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(2)  EUT C 112 af 7.5.2008, s. 39 (Aceite de La Alcarria), EUT C 114 af 9.5.2008, s. 11 (Radicchio di Verona), EUT C 117 af 14.5.2008, s. 39 (Zafferano di Sardegna), EUT C 118 af 15.5.2008, s. 35 (Huîtres Marennes Oléron).


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.5.   Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.)

SPANIEN

Aceite de La Alcarria (BOB)

Kategori 1.6.   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

ITALIEN

Radicchio di Verona (BGB)

Kategori 1.7.   Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

FRANKRIG

Huîtres Marennes Oléron (BGB)

Kategori 1.8.   Andre produkter i traktatens bilag I (krydderier, m.m.)

ITALIEN

Zafferano di Sardegna (BOB)


DIREKTIVER

3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/10


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/122/EF

af 14. januar 2009

om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Siden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timesharebasis (3) blev vedtaget, har timeshare udviklet sig, og nye, lignende ferieprodukter er kommet på markedet. Disse nye ferieprodukter og visse transaktioner i forbindelse med timeshare, f.eks. videresalgsaftaler og bytteaftaler, er ikke omfattet af direktiv 94/47/EF. Endvidere har erfaringerne med anvendelsen af direktiv 94/47/EF vist, at der er behov for, at visse af de emner, direktivet allerede omfatter, opdateres eller gøres klarere for at undgå, at der udvikles produkter, der har til formål at omgå dette direktiv.

(2)

De eksisterende huller i lovgivningen skaber mærkbare konkurrenceforvridninger og skaber alvorlige problemer for forbrugerne, hvilket er til hinder for et velfungerende indre marked. Direktiv 94/47/EF bør derfor erstattes af et nyt, opdateret direktiv. Da turisme spiller en stadig vigtigere rolle i medlemsstaternes økonomier, bør der gennem vedtagelse af visse fælles regler tilskyndes til større vækst og produktivitet i erhvervene for timeshare og længerevarende ferieprodukter.

(3)

For at styrke retssikkerheden, og for at forbrugere og virksomheder kan få fuldt udbytte af fordelene ved det indre marked, er det nødvendigt, at der foretages en yderligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love. Visse aspekter af markedsføring, salg og videresalg af timeshares og længerevarende ferieprodukter samt bytte af rettigheder, som timeshareaftaler medfører, bør derfor harmoniseres fuldt ud. Medlemsstaterne bør ikke kunne bibeholde eller indføre bestemmelser i deres nationale lovgivning, der afviger fra dem, der er fastsat i dette direktiv. Hvor der ikke findes sådanne harmoniserede bestemmelser, bør medlemsstaterne fortsat kunne bibeholde eller indføre national lovgivning i overensstemmelse med fællesskabsretten. Således bør medlemsstaterne f.eks. fortsat kunne bibeholde eller indføre bestemmelser vedrørende virkningerne af udøvelsen af fortrydelsesretten i retlige forhold, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, eller bestemmelser om, at der ikke må indgås nogen forpligtelse mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der udbyder timeshare eller et længerevarende ferieprodukt, og at der ikke må foregå nogen betaling mellem disse personer, før forbrugeren har underskrevet en kreditaftale, der skal finansiere købet af disse tjenesteydelser.

(4)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes anvendelse i overensstemmelse med fællesskabsretten af bestemmelserne i dette direktiv på områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde. Medlemsstaterne vil derfor kunne bibeholde eller indføre national lovgivning, der svarer til bestemmelserne eller visse bestemmelser i dette direktiv, om transaktioner, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde.

(5)

De forskellige aftaler, som dette direktiv omfatter, bør defineres klart på en sådan måde, at omgåelse af direktivets bestemmelser udelukkes.

(6)

Med henblik på dette direktiv bør udtrykket timeshareaftaler ikke forstås som omfattende gentagne reservationer af logi, herunder hotelværelser, i det omfang gentagne reservationer ikke medfører rettigheder eller forpligtelser, der går videre end dem, som enkeltreservationer medfører. Udtrykket timeshareaftaler bør heller ikke forstås som omfattende almindelige lejeaftaler, da sidstnævnte vedrører en enkelt sammenhængende brugsperiode og ikke flere perioder.

(7)

Med henblik på dette direktiv bør udtrykket aftaler om længerevarende ferieprodukter ikke forstås som omfattende almindelige loyalitetsordninger, der giver rabat på fremtidige ophold på hoteller i en hotelkæde, eftersom medlemskab af ordningen ikke opnås mod vederlag, eller det vederlag, forbrugeren betaler, ikke primært har til formål at opnå rabatter eller andre fordele i forbindelse med logi.

(8)

Dette direktiv bør ikke berøre bestemmelserne i Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (4).

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet om urimelig handelspraksis) (5) forbyder virksomhederne at udøve vildledende, aggressiv og anden urimelig praksis over for forbrugerne. I betragtning af produkternes art og den handelspraksis, der er knyttet til timeshares, længerevarende ferieprodukter, videresalg og bytte, er det relevant at vedtage mere detaljerede og specifikke bestemmelser om oplysningskrav og salgsfremmende arrangementer. Det kommercielle formål med indbydelser til salgsfremmende arrangementer bør gøres klart for forbrugerne. Bestemmelserne om oplysninger forud for indgåelse af aftalen og om selve aftalen bør præciseres og opdateres. For at forbrugerne kan få mulighed for at blive bekendt med oplysningerne før indgåelsen af en aftale, bør disse foreligge på en sådan måde, at de er let tilgængelige for forbrugerne på dette tidspunkt.

(10)

Forbrugerne bør have ret til at modtage oplysninger forud for indgåelse af aftalen og selve aftalen affattet på et sprog efter deres valg, som de har kendskab til, uden at erhvervsdrivende bør kunne afvise dette. For at lette gennemførelsen og håndhævelsen af aftalen bør medlemsstaterne desuden have mulighed for at bestemme, at der skal stilles yderligere sprogversioner af aftalen til rådighed for forbrugerne.

(11)

For at give forbrugerne mulighed for fuldt ud at forstå, hvilke rettigheder og forpligtelser der følger af aftalen, bør de i et tidsrum kunne træde tilbage fra aftalen uden at skulle begrunde tilbagetrædelsen og uden at skulle afholde nogen omkostninger. På nuværende tidspunkt varierer længden af dette tidsrum i de forskellige medlemsstater, og erfaringerne viser, at den længde, der er fastsat i direktiv 94/47/EF, ikke er tilstrækkelig. Tidsrummet bør derfor forlænges med henblik på at opnå en høj grad af forbrugerbeskyttelse og større klarhed for forbrugere og erhvervsdrivende. Længden af tidsrummet samt de nærmere betingelser for og virkningerne af udøvelsen af fortrydelsesretten bør harmoniseres.

(12)

Forbrugerne bør råde over effektive retsmidler i tilfælde af, at de erhvervsdrivende ikke overholder bestemmelserne om oplysninger forud for indgåelse af aftalen eller selve aftalen, navnlig bestemmelserne om, at aftalen skal indeholde alle de krævede oplysninger, og at forbrugeren skal modtage en kopi af aftalen på tidspunktet for dens indgåelse. Ud over de retsmidler, der findes i henhold til den nationale lovgivning, bør forbrugerne have en forlænget fortrydelsesfrist, hvis de erhvervsdrivende ikke har givet oplysninger. Udøvelsen af fortrydelsesretten bør være vederlagsfri inden for en sådan forlænget fortrydelsesfrist, uanset hvilke tjenesteydelser forbrugerne måtte have fået. Fortrydelsesfristens udløb bør ikke udelukke forbrugerne fra at gøre indsigelse i overensstemmelse med national lovgivning på grund af manglende overholdelse af oplysningskravene.

(13)

Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (6) bør finde anvendelse på beregningen af tidsfristerne i dette direktiv.

(14)

Forbuddet mod forudbetaling til erhvervsdrivende eller en tredjepart inden udløbet af fortrydelsesfristen bør gøres klarere for at forbedre forbrugerbeskyttelsen. For videresalgsaftaler bør forbuddet mod forudbetaling gælde, indtil salget reelt finder sted, eller videresalgsaftalen bringes til ophør, men medlemsstaterne bør fortsat frit kunne regulere muligheden og betingelserne for endelig betaling til mellemmænd, når videresalgsaftaler bringes til ophør.

(15)

I forbindelse med aftaler om længerevarende ferieprodukter kan der i den pris, der skal betales inden for en betalingsplan, tages den mulighed i betragtning, at efterfølgende beløb kan justeres efter det første år for at sikre, at den reelle værdi af disse afdrag opretholdes, f.eks. for at tage hensyn til inflationen.

(16)

Hvis forbrugeren træder tilbage fra en aftale, hvor prisen helt eller delvis dækkes af en kredit, som ydes forbrugeren af den erhvervsdrivende eller af en tredjepart på grundlag af en ordning mellem den pågældende tredjepart og den erhvervsdrivende, bør kreditaftalen bringes til ophør uden omkostninger for forbrugeren. Det samme bør gælde for aftaler om andre tjenesteydelser i tilknytning hertil, der leveres af den erhvervsdrivende eller af en tredjepart på grundlag af en ordning mellem denne tredjepart og den erhvervsdrivende.

(17)

Forbrugerne bør ikke miste den beskyttelse, dette direktiv giver, hvis den lov, der finder anvendelse på aftalen, er loven i en medlemsstat. Det bør fastlægges i overensstemmelse med fællesskabsreglerne om international privatret, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (7), hvilken lov der finder anvendelse på aftalen. I henhold til denne forordning kan et tredjelands lov finde anvendelse, navnlig hvis en forbruger opsøges af erhvervsdrivende under et ferieophold i et andet land end det land, hvor han har sin bopæl. I betragtning af at en sådan handelspraksis er almindelig inden for det område, som dette direktiv dækker, og at aftalerne vedrører betydelige beløb, bør der indføres en yderligere beskyttelse, der sikrer, at forbrugeren i visse specifikke situationer, navnlig når retterne i en af medlemsstaterne har kompetence i forbindelse med aftalen, ikke mister den beskyttelse, dette direktiv giver. Dette afspejler de særlige behov for forbrugerbeskyttelse, der udspringer af den kompleksitet, længerevarende karakter og finansielle relevans, der typisk kendetegner de aftaler, der ligger inden for dette direktivs anvendelsesområde.

(18)

Det bør fastlægges i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (8), hvilke retter der har kompetence i sager, der vedrører forhold omfattet af dette direktiv.

(19)

For at sikre, at den beskyttelse, som dette direktiv giver forbrugerne, er fuldstændig effektiv, navnlig for så vidt angår erhvervsdrivendes opfyldelse af oplysningskravene både i fasen forud for indgåelse af aftalen og i selve aftalen, er det nødvendigt, at medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelser af dette direktiv, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning.

(20)

Det er nødvendigt at sikre, at personer eller organisationer, der efter national lovgivning har en legitim interesse heri, råder over retsmidler, så de kan indbringe sager om overtrædelser af dette direktiv.

(21)

Det er nødvendigt at udforme egnede og effektive klagemuligheder i medlemsstaterne med henblik på at bilægge tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende. I dette øjemed bør medlemsstaterne tilskynde til, at der oprettes offentlige eller private organer til udenretslig bilæggelse af tvister.

(22)

Medlemsstaterne bør sikre, at forbrugerne informeres effektivt om de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og de bør tilskynde de erhvervsdrivende og kodeksindehaverne til at oplyse forbrugerne om de adfærdskodekser, de har på dette område. Med henblik på at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau kunne forbrugerorganisationerne informeres om og inddrages i udformningen af adfærdskodekser.

(23)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at fjerne hindringerne på det indre marked og opnå et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau.

(24)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. er anerkendt i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(25)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (9) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Formålet med dette direktiv er at bidrage til, at det indre marked fungerer efter hensigten, og til at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i forbindelse med visse aspekter af markedsføring, salg og videresalg af timeshares og længerevarende ferieprodukter samt bytteaftaler.

2.   Dette direktiv finder anvendelse på transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere.

Dette direktiv berører ikke national lovgivning om:

a)

almindelige aftaleretlige retsmidler

b)

registrering af fast ejendom eller løsøre og om overdragelse af fast ejendom

c)

etableringsbetingelser, autorisationsordninger eller licenskrav, og

d)

fastlæggelse af den retlige karakter af de rettigheder, som de i dette direktiv omhandlede aftaler vedrører.

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

a)

»timeshareaftale«: en aftale af mere end et års varighed, hvorved en forbruger mod vederlag erhverver retten til at benytte et eller flere logier med overnatningsmulighed i mere end én brugsperiode

b)

»aftale om længerevarende ferieprodukt«: en aftale af mere end et års varighed, hvorved en forbruger mod vederlag primært erhverver retten til at få rabatter eller andre fordele i forbindelse med logi, alene eller sammen med transport eller andre tjenesteydelser

c)

»videresalgsaftale«: en aftale, hvorved en erhvervsdrivende mod vederlag bistår en forbruger med at sælge eller købe en timeshare eller et længerevarende ferieprodukt

d)

»bytteaftale«: en aftale, hvorved en forbruger mod vederlag tilslutter sig en bytteordning, hvorefter vedkommende får brugsret til et logi med overnatningsmulighed eller adgang til andre tjenesteydelser mod at give andre personer midlertidig adgang til at drage fordel af de rettigheder, som den pågældendes timeshareaftale medfører

e)

»erhvervsdrivende«: en fysisk eller juridisk person, der handler inden for sit erhverv som handlende, erhvervsdrivende, håndværker eller som udøver af en profession, og enhver, der handler i en erhvervsdrivendes navn eller på en erhvervsdrivendes vegne

f)

»forbruger«: en fysisk person, der handler uden for sit erhverv som handlende, erhvervsdrivende, håndværker eller udøver af en profession

g)

»tilknyttet aftale«: en aftale, hvorved forbrugeren erhverver tjenesteydelser, der er knyttet til en timeshareaftale eller en aftale om et længerevarende ferieprodukt, og som leveres af den erhvervsdrivende eller en tredjepart på grundlag af en ordning mellem denne tredjepart og den erhvervsdrivende

h)

»varigt medium«: en indretning, der sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger, sendt til den pågældende personligt, på en sådan måde, at de er tilgængelige i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger

i)

»adfærdskodeks«: en aftale eller et regelsæt, der ikke følger af en medlemsstats love eller administrative bestemmelser, og som fastlægger adfærden for de erhvervsdrivende, der forpligter sig til at overholde kodeksen i forbindelse med en eller flere former for handelspraksis eller inden for en eller flere erhvervssektorer

j)

»kodeksindehaver«: et organ, herunder en erhvervsdrivende eller gruppe af erhvervsdrivende, som er ansvarligt for udformningen og opdateringen af en adfærdskodeks og/eller for at overvåge, at kodeksen overholdes af dem, der har forpligtet sig til at overholde den.

2.   Ved beregning af en timeshareaftales eller en aftale om et længerevarende ferieprodukts varighed, jf. henholdsvis stk. 1, litra a) og b), tages der hensyn til enhver bestemmelse i aftalen, der giver mulighed for stiltiende fornyelse eller forlængelse.

Artikel 3

Reklame

1.   Medlemsstaterne sikrer, at al reklame specifikt nævner, at det er muligt at få de i artikel 4, stk. 1, omhandlede oplysninger, og indeholder oplysning om, hvor de kan fås.

2.   Tilbydes der ved et salgsfremmende arrangement forbrugeren personligt en timeshareaftale, aftale om et længerevarende ferieprodukt, videresalgsaftale eller bytteaftale, skal den erhvervsdrivende i indbydelsen klart angive det kommercielle formål med arrangementet samt arrangementets art.

3.   Oplysningerne i artikel 4, stk. 1, skal være til rådighed for forbrugeren på ethvert tidspunkt under arrangementet.

4.   En timeshare eller et længerevarende ferieprodukt må ikke markedsføres eller sælges som en investering.

Artikel 4

Oplysninger forud for aftalens indgåelse

1.   I god tid inden forbrugeren forpligtes af en aftale eller et tilbud, giver den erhvervsdrivende på en klar og forståelig måde forbrugeren præcise og tilstrækkelige oplysninger som følger:

a)

når det drejer om en timeshareaftale: ved brug af standardoplysningsskemaet i bilag I samt oplysningerne som fastsat i dette skemas del 3

b)

når det drejer om en aftale om et længerevarende ferieprodukt: ved brug af standardoplysningsskemaet i bilag II samt oplysningerne som fastsat i dette skemas del 3

c)

når det drejer om en videresalgsaftale: ved brug af standardoplysningsskemaet i bilag III samt oplysningerne som fastsat i dette skemas del 3

d)

når det drejer om en bytteaftale: ved brug af standardoplysningsskemaet i bilag IV samt oplysningerne som fastsat i dette skemas del 3.

2.   Den erhvervsdrivende giver vederlagsfrit oplysningerne i stk. 1 på papir eller et andet varigt medium, der er let tilgængeligt for forbrugeren.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger efter forbrugerens valg affattes på sproget eller et af sprogene i den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bopæl eller er statsborger, for så vidt der er tale om et af Fællesskabets officielle sprog.

Artikel 5

Aftalen om timeshare, længerevarende ferieprodukter, videresalg eller bytte

1.   Medlemsstaterne sikrer, at aftalen er skriftlig, på papir eller et andet varigt medium, og at den efter forbrugerens valg affattes på sproget eller et af sprogene i den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bopæl eller er statsborger, for så vidt der er tale om et af Fællesskabets officielle sprog.

Den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bopæl, kan dog herudover kræve,

a)

at aftalen i alle tilfælde gives til forbrugeren på denne medlemsstats sprog eller et af denne medlemsstats sprog, for så vidt der er tale om et af Fællesskabets officielle sprog

b)

at den erhvervsdrivende i tilfælde af en timeshareaftale vedrørende en bestemt fast ejendom giver forbrugeren en bekræftet oversættelse af aftalen på sproget eller et af sprogene i den medlemsstat, hvor ejendommen er beliggende, for så vidt der er tale om et af Fællesskabets officielle sprog.

Den medlemsstat, på hvis område den erhvervsdrivende udfører sine salgsaktiviteter, kan kræve, at aftalen i alle tilfælde gives til forbrugeren på denne medlemsstats sprog eller et af dens sprog, for så vidt der er tale om et af Fællesskabets officielle sprog.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, udgør en integreret del af aftalen og må ikke ændres, medmindre andet udtrykkeligt aftales mellem parterne, eller ændringerne skyldes usædvanlige og uforudsigelige omstændigheder, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på, og hvis følger det ikke ville have været muligt at undgå, selv hvis der var udvist den største agtpågivenhed.

Sådanne ændringer meddeles forbrugeren på papir eller et andet varigt medium, der er let tilgængeligt for ham, inden aftalen indgås.

Ændringerne skal udtrykkeligt fremgå af aftalen.

3.   Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, skal følgende fremgå af aftalen:

a)

identitet, hjemsted og underskrift for hver af parterne samt

b)

dato og sted for aftalens indgåelse.

4.   Inden aftalen indgås, henleder den erhvervsdrivende udtrykkeligt forbrugerens opmærksomhed på fortrydelsesretten, fortrydelsesfristen, jf. artikel 6, og forbuddet mod forudbetaling inden fortrydelsesfristens udløb, jf. artikel 9.

Aftalebestemmelserne herom skal underskrives separat af forbrugeren.

Aftalen skal omfatte et separat standardfortrydelsesskema, jf. bilag V, med henblik på at lette udøvelsen af fortrydelsesretten i overensstemmelse med artikel 6.

5.   Forbrugeren modtager en eller flere kopier af aftalen på tidspunktet for dens indgåelse.

Artikel 6

Fortrydelsesret

1.   Ud over de retsmidler, forbrugeren har i henhold til den nationale lovgivning i tilfælde af manglende opfyldelse af bestemmelserne i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at forbrugeren gives en frist på 14 kalenderdage til at træde tilbage fra aftaler om timeshare, længerevarende ferieprodukter, videresalg eller bytte uden at skulle give nogen begrundelse.

2.   Fortrydelsesfristen løber fra:

a)

den dag, hvor aftalen eller en bindende foreløbig aftale er indgået, eller

b)

den dag, hvor forbrugeren modtager aftalen eller en bindende foreløbig aftale, hvis dette tidspunkt er senere end den i litra a) nævnte dato.

3.   Fortrydelsesfristen udløber:

a)

ét år og 14 kalenderdage fra den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede dag, hvis et særskilt standardfortrydelsesskema, jf. artikel 5, stk. 4, ikke er blevet udfyldt af den erhvervsdrivende og givet skriftligt til forbrugeren, på papir eller et andet varigt medium

b)

tre måneder og 14 kalenderdage fra den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede dag, hvis de i artikel 4, stk. 1, nævnte oplysninger inklusive det standardoplysningsskema i bilag I-IV, der skal anvendes, ikke er givet skriftligt til forbrugeren, på papir eller et andet varigt medium.

Medlemsstaterne sørger endvidere for passende sanktioner i overensstemmelse med artikel 15, navnlig hvis den erhvervsdrivende ved fortrydelsesfristens udløb ikke har efterkommet oplysningskravene i dette direktiv.

4.   Er et særskilt standardfortrydelsesskema, jf. artikel 5, stk. 4, blevet udfyldt af den erhvervsdrivende og givet skriftligt til forbrugeren, på papir eller et andet varigt medium, inden ét år efter den i stk. 2 omhandlede dag, løber fortrydelsesfristen fra den dag, hvor forbrugeren modtager dette skema. Er de oplysninger, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, inklusive det standardoplysningsskema i bilag I-IV, der skal anvendes, blevet givet skriftligt til forbrugeren, på papir eller et andet varigt medium, inden tre måneder efter den i stk. 2 omhandlede dag, løber fortrydelsesfristen fra den dag, hvor forbrugeren modtager disse oplysninger.

5.   Såfremt bytteaftalen tilbydes forbrugeren sammen med og på samme tidspunkt som timeshareaftalen, gælder der kun én enkelt fortrydelsesfrist, jf. stk. 1, for begge aftaler. Fortrydelsesfristen for begge aftaler beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2, som de finder anvendelse på timeshareaftalen.

Artikel 7

Nærmere betingelser for udøvelse af fortrydelsesretten

Ønsker forbrugeren at benytte sig af fortrydelsesretten, skal vedkommende inden fortrydelsesfristens udløb på papir eller et andet varigt medium give den erhvervsdrivende meddelelse om beslutningen om at udøve fortrydelsesretten. Forbrugeren kan benytte standardfortrydelsesskemaet, jf. bilag V, som forbrugeren har fået af den erhvervsdrivende i henhold til artikel 5, stk. 4. Fristen er overholdt, hvis meddelelsen er sendt inden fortrydelsesfristens udløb.

Artikel 8

Virkninger af udøvelsen af fortrydelsesretten

1.   Forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten bringer parternes forpligtelser med hensyn til opfyldelsen af aftalen til ophør.

2.   Benytter forbrugeren sig af fortrydelsesretten, skal vedkommende hverken afholde omkostninger eller hæfte for beløb svarende til værdien af de tjenesteydelser, der måtte være udført før udøvelsen af fortrydelsesretten.

Artikel 9

Forudbetaling

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der i forbindelse med aftaler om timeshare, længerevarende ferieprodukter og bytte er forbud mod enhver forudbetaling, garantistillelse, reservation af et beløb på en konto, eksplicit anerkendelse af gæld eller andet vederlag til den erhvervsdrivende eller tredjepart fra en forbrugers side inden udløbet af fortrydelsesfristen, jf. artikel 6.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der i forbindelse med videresalgsaftaler er forbud mod enhver forudbetaling, sikkerhedsstillelse, reservation af et beløb på en konto, eksplicit anerkendelse af gæld eller andet vederlag til den erhvervsdrivende eller tredjepart fra en forbrugers side, før salget reelt finder sted, eller videresalgsaftalen på anden vis er bragt til ophør.

Artikel 10

Særlige bestemmelser om aftaler om længerevarende ferieprodukter

1.   I forbindelse med aftaler om længerevarende ferieprodukter foretages betalingen i overensstemmelse med en betalingsplan. Enhver betaling af den i aftalen anførte pris på anden måde end i overensstemmelse med betalingsplanen er forbudt. Betalingerne, herunder eventuelle medlemskabsgebyrer, deles i årlige afdrag, der alle skal være af samme værdi. Den erhvervsdrivende sender mindst 14 kalenderdage før hver forfaldsdato en skriftlig betalingsanmodning på papir eller et andet varigt medium.

2.   Fra og med betalingen af det andet afdrag kan forbrugeren bringe aftalen til ophør uden at blive pålagt sanktioner, hvis han giver den erhvervsdrivende meddelelse herom senest 14 kalenderdage efter modtagelse af betalingsanmodningen for hvert afdrag. Denne ret berører ikke rettigheder til at bringe aftalen til ophør i medfør af gældende national lovgivning.

Artikel 11

Tilknyttede aftalers ophør

1.   Medlemsstaterne sikrer, at enhver bytteaftale, der er tilknyttet en timeshareaftale eller en aftale om et længerevarende ferieprodukt, eller enhver anden tilknyttet aftale, automatisk bringes til ophør uden omkostninger for forbrugeren, når forbrugeren benytter sin ret til at træde tilbage fra timeshareaftalen eller aftalen om et længerevarende ferieprodukt.

2.   Er prisen helt eller delvis dækket af en kredit, der ydes forbrugeren af den erhvervsdrivende eller en tredjepart på grundlag af en ordning mellem den pågældende tredjepart og den erhvervsdrivende, bringes kreditaftalen til ophør uden omkostninger for forbrugeren, når forbrugeren benytter sin ret til at træde tilbage fra timeshareaftalen, aftalen om et længerevarende ferieprodukt, videresalgsaftalen eller bytteaftalen, jf. dog artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (10).

3.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler om sådanne aftalers ophør.

Artikel 12

Direktivets ufravigelige karakter og anvendelse i internationale sager

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne ikke kan fraskrive sig de rettigheder, der er tildelt dem i dette direktiv, når aftalen er undergivet loven i en medlemsstat.

2.   Er den lov, der finder anvendelse, loven i et tredjeland, mister forbrugerne ikke den beskyttelse, der følger af dette direktiv, som gennemført i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende, hvis:

en af de pågældende faste ejendomme ligger på en medlemsstats territorium, eller

den erhvervsdrivende, i forbindelse med en aftale der ikke er direkte knyttet til fast ejendom, udøver sine forretnings- eller erhvervsmæssige aktiviteter i en medlemsstat, eller på en hvilken som helst måde retter disse aktiviteter mod en medlemsstat, og aftalen hører ind under disse aktiviteter.

Artikel 13

Søgsmål og klagemuligheder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der i overensstemmelse med forbrugernes interesser findes tilstrækkelige og effektive midler til at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes af de erhvervsdrivende.

2.   De i stk. 1 nævnte midler omfatter bestemmelser, i henhold til hvilke et eller flere af nedennævnte organer, som defineret i national ret, efter national ret er berettiget til at indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative organer med henblik på at sikre overholdelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv:

a)

offentlige organer og myndigheder eller disses repræsentanter

b)

forbrugerorganisationer, der har en legitim interesse i at beskytte forbrugerne

c)

erhvervsorganisationer, der har en legitim interesse i at indbringe en sådan sag.

Artikel 14

Forbrugeroplysning og udenretslig bilæggelse af tvister

1.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at informere forbrugere om national lovgivning til gennemførelse af dette direktiv og tilskynder, hvor det er relevant, de erhvervsdrivende og kodeksindehaverne til at oplyse forbrugerne om deres adfærdskodekser.

Kommissionen tilskynder til, at der på fællesskabsplan, navnlig af erhvervsorganisationer og erhvervssammenslutninger, udarbejdes adfærdskodekser, der har til formål at lette gennemførelsen af dette direktiv, i overensstemmelse med fællesskabsretten. Den tilskynder ligeledes de erhvervsdrivende og deres brancheorganisationer til at oplyse forbrugerne om alle sådanne kodekser, herunder i givet fald ved hjælp af en særlig mærkning.

2.   Medlemsstaterne tilskynder til, at der etableres eller udvikles egnede og effektive udenretslige procedurer for klageadgang og bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, som er omfattet af dette direktiv, og tilskynder, hvor det er relevant, de erhvervsdrivende og deres brancheorganisationer til at oplyse forbrugerne om eksistensen af sådanne procedurer.

Artikel 15

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner med henblik på tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke overholder de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.

2.   Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 16

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 23. februar 2011 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

De anvender disse bestemmelser fra den 23. februar 2011.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Revision

Senest den 23. februar 2014 tager Kommissionen dette direktiv op til revision og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.

Om nødvendigt fremsætter Kommissionen yderligere forslag for at tilpasse direktivet til udviklingen på området.

Kommissionen kan anmode om oplysninger fra medlemsstaterne og de nationale regulerende myndigheder.

Artikel 18

Ophævelse

Direktiv 94/47/EF ophæves.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 19

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 20

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. januar 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

A. VONDRA

Formand


(1)  EUT C 44 af 16.2.2008, s. 27.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 22.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.12.2008.

(3)  EFT L 280 af 29.10.1994, s. 83.

(4)  EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.

(5)  EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.

(6)  EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1. Den danske specialudgave: serie I, kapitel 1971(II), s. 311.

(7)  EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.

(8)  EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

(9)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(10)  EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.


BILAG I

STANDARDOPLYSNINGSSKEMA FOR TIMESHAREAFTALER:

Image

Image

Image


BILAG II

STANDARDOPLYSNINGSSKEMA FOR AFTALER OM LÆNGEREVARENDE FERIEPRODUKTER:

Image

Image


BILAG III

STANDARDOPLYSNINGSSKEMA FOR VIDERESALGSAFTALER:

Image

Image


BILAG IV

STANDARDOPLYSNINGSSKEMA FOR BYTTEAFTALER:

Image

Image


BILAG V

SÆRSKILT SKEMA TIL AT LETTE UDØVELSEN AF FORTRYDELSESRETTEN

Image


BILAG VI

SAMMENLIGNINGSTABEL MELLEM BESTEMMELSERNE I DETTE DIREKTIV OG DIREKTIV 94/47/EF

Direktiv 94/47/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 1 og stk. 2, første afsnit

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 2, andet afsnit

Artikel 2, første led

Artikel 2, stk. 1, litra a)

Artikel 2, stk. 1, litra b) (nyt)

Artikel 2, stk. 1, litra c) (nyt)

Artikel 2, stk. 1, litra d) (nyt)

Artikel 2, andet led

Artikel 2, tredje led

Artikel 2, stk. 1, litra e)

Artikel 2, fjerde led

Artikel 2, stk. 1, litra f)

Artikel 2, stk. 1, litra g) (nyt)

Artikel 2, stk. 1, litra h) (nyt)

Artikel 2, stk. 1, litra i) (nyt)

Artikel 2, stk. 1, litra j) (nyt)

Artikel 2, stk. 2 (ny)

Artikel 3, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2 (nyt)

Artikel 3, stk. 3 (nyt)

Artikel 3, stk. 4 (nyt)

Artikel 4, første led

Artikel 5, stk. 1, første afsnit, og artikel 5, stk. 2, første afsnit

Artikel 4, andet led

Artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 1

Artikel 4, stk. 2 (nyt)

Artikel 5, stk. 4 (nyt)

Artikel 5, stk. 5 (nyt)

Artikel 5, nr. 1), indledning

Artikel 6, stk. 1

Artikel 5, nr. 1), første led

Artikel 6, stk. 1 og 2

Artikel 5, nr. 1), andet led

Artikel 6, stk. 3 og 4

Artikel 5, nr. 1), tredje led

Artikel 6, stk. 3

Artikel 6, stk. 5 (nyt)

Artikel 5, stk. 2

Artikel 7

Artikel 8, stk. 1 (nyt)

Artikel 5, stk. 3

Artikel 8, stk. 2

Artikel 5, stk. 4

Artikel 8, stk. 2

Artikel 6

Artikel 9, stk. 1

Artikel 9, stk. 2 (nyt)

Artikel 10, stk. 1 (nyt)

Artikel 10, stk. 2 (nyt)

Artikel 11, stk. 1 (nyt)

Artikel 7, stk. 1

Artikel 11, stk. 2

Artikel 7, stk. 2

Artikel 11, stk. 3

Artikel 8

Artikel 12, stk. 1

Artikel 9

Artikel 12, stk. 2

Artikel 10

Artikel 13 og 15

Artikel 11

Artikel 14, stk. 1 (nyt)

Artikel 14, stk. 2 (nyt)

Artikel 12

Artikel 16

Artikel 17 (ny)

Artikel 18 (ny)

Artikel 19 (ny)

Artikel 13

Artikel 20

Bilag

Bilag I

Bilaget, litra a)

Artikel 5, stk. 3, litra a), og bilag I, del 1, første boks

Bilaget, litra b)

Bilag I, del 1, tredje boks, og bilag I, del 3, nr. 1, første led

Bilaget, litra c)

Bilag I, del 1, anden boks, og bilag I, del 3, nr. 2, første led

Bilaget, litra d), nr. 1)

Bilag I, del 3, nr. 3, første led

Bilaget, litra d), nr. 2)

Bilag I, del 1, fjerde boks, og bilag I, del 3, nr. 3, andet led

Bilaget, litra d), nr. 3)

Bilag I, del 3, nr. 3, tredje led

Bilaget, litra d), nr. 4)

Bilag I, del 3, nr. 3, første led

Bilaget, litra d), nr. 5)

Bilag I, del 3, nr. 3, fjerde led

Bilaget, litra e)

Bilag I, del 1, sjette boks, og bilag I, del 3, nr. 2, andet led

Bilaget, litra f)

Bilag I, del 1, sjette boks, og bilag I, del 3, nr. 2, tredje led

Bilaget, litra g)

Bilag I, del 3, nr. 6, første led

Bilaget, litra h)

Bilag I, del 1, fjerde boks

Bilaget, litra i)

Bilag I, del 1, femte og sjette boks, og bilag I, del 3, nr. 4, første led

Bilaget, litra j)

Bilag I, del 2, tredje led

Bilaget, litra k)

Bilag I, del 2, syvende boks, og bilag I, del 3, nr. 6, andet led

Bilaget, litra l)

Bilag I, del 2, første og tredje led, bilag I, del 3, nr. 5, første afsnit, og bilag V (nyt)

Bilaget, litra m)

Artikel 5, stk. 3, litra b)

Bilag I, del 1, ottende boks (nyt)

Bilag I, del 2, andet led (nyt)

Bilag I, del 2, fjerde led (nyt)

Bilag I, del 3, nr. 1, andet led (nyt)

Bilag I, del 3, nr. 4, andet led (nyt)

Bilag I, del 3, nr. 5, andet led (nyt)

Bilag I, del 3, nr. 6, tredje led (nyt)

Bilag I, del 3, nr. 6, fjerde led (nyt)

Bilag II-V (nye)


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/31


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. januar 2009

om afslutning af regnskaberne for betalingsorganerne i Estland over de udgifter til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for regnskabsåret 2007

(meddelt under nummer K(2009) 150)

(Kun den estiske udgave er autentisk)

(2009/85/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 30 og 39,

efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2008/395/EF (2) har for regnskabsåret 2007 afsluttet regnskaberne for alle betalingsorganer med undtagelse af det estiske betalingsorgan »PRIA« og det maltesiske betalingsorgan »MRAE«.

(2)

Efter fremsendelse af nye oplysninger og efter yderligere kontroller kan Kommissionen nu træffe beslutning om, hvorvidt de regnskaber over udgifter til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som det estiske betalingsorgan »PRIA« har fremsendt, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(3)

Efter artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne beslutning ikke Kommissionens senere beslutninger om afvisning af EF-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i henhold til EF-bestemmelserne —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Hermed afsluttes regnskaberne for det estiske betalingsorgan »PRIA« over de udgifter til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for regnskabsåret 2007.

De beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til medlemsstaten i henhold til denne beslutning for foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i Estland, er anført i bilag I og bilag II.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Republikken Estland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(2)  EUT L 139 af 29.5.2008, s. 25.


BILAG I

AFSLUTNING AF BETALINGSORGANERNES REGNSKABER

REGNSKABSÅR 2007 — EGFL'S UDGIFTER TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE I DE NYE MEDLEMSSTATER

BELØB, DER SKAL TILBAGEBETALES AF ELLER UDBETALES TIL MEDLEMSSTATEN

MS

 

2007 — Betalingsorganernes udgifter, for hvilke regnskaberne er

I alt a + b

Nedsættelser

I alt

Mellemliggende betalinger tilbagebetalt til medlemsstaten for regnskabsåret

Beløb, som medlemsstaten skal tilbagebetale (–) eller have udbetalt (+) (1)

afsluttet

udskilte

= udgifter, der er anmeldt i den årlige anmeldelse

= samlede mellemliggende betalinger tilbagebetalt til medlemsstaten for regnskabsåret

 

 

a

b

c = a + b

d

e = c + d

f

g = e – f

EE

EUR

40 720 193,48

0,00

40 720 193,48

0,00

40 720 193,48

36 236 291,00

4 483 902,48


(1)  Da betalingerne er nået op på 95 % af finansieringsplanen, vil restbeløbet blive udbetalt ved programmets afslutning.


BILAG II

REGNSKABSÅR 2007 — UDGIFTER TIL FORANSTALTNINGER TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE I DE NYE MEDLEMSSTATER

FORSKELLE MELLEM ÅRSREGNSKABER OG ANMELDTE UDGIFTER

MS

Nr.

Foranstaltninger

Udgifter 2007

Bilag I kolonne a

Nedsættelser

Bilag I kolonne d

Regnskabsafsluttet beløb 2007

Bilag I kolonne e

EE

Nr.

Foranstaltninger

i

ii

iii = i + ii

 

1

Støtte til investeringer i forvaltning af gødning

6 551 632,40

0,00

6 551 632,40

 

2

Støtte til forbedring og udvikling

20 321 752,46

0,00

20 321 752,46

 

3

Støtte til etablering af producentgrupper

101 134,83

0,00

101 134,83

 

4

Fremme af faglig uddannelse af landmænd

2 566 539,21

0,00

2 566 539,21

 

5

Teknisk støtte og rådgivning til landmænd

6 225 307,60

0,00

6 225 307,60

 

6

Førtidspensionering

4 021 137,22

0,00

4 021 137,22

 

7

Støtte til etablering af unge landmænd

932 689,76

0,00

932 689,76

 

8

Overholdelse af EU-normer

0,00

0,00

0,00

 

9

Vedtagelse af miljøforanstaltninger i landbruget

0,00

0,00

0,00

 

10

Miljøforanstaltninger i landbruget for at beskytte naturværdier

0,00

0,00

0,00

 

11

Skovrejsning

0,00

0,00

0,00

 

12

Forbedring af infrastrukturer for udvikling af husdyrhold

0,00

0,00

0,00

 

13

Ugunstigt stillede områder

0,00

0,00

0,00

 

14

Støtte til kvalitetsordninger

0,00

0,00

0,00

 

15

Støtte til traditionel forarbejdning i mindre målestok

0,00

0,00

0,00

 

16

Beskyttelse af landbrugs- og traditionelle landskaber

0,00

0,00

0,00

 

17

Beskyttelse mod skovbrande og andre naturbegivenheder

0,00

0,00

0,00

 

18

Skovrejsning på ikkelandbrugsjord

0,00

0,00

0,00

 

19

Forbedring af høstmetoder

0,00

0,00

0,00

 

20

Teknisk støtte til gennemførelse og overvågning

0,00

0,00

0,00

 

21

Teknisk støtte til kollektive initiativer på lokalt plan

0,00

0,00

0,00

I alt

40 720 193,48

0,00

40 720 193,48


3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/35


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. januar 2009

om afslutning af regnskaberne for visse betalingsorganer i Belgien, Tyskland og Østrig vedrørende de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), for regnskabsåret 2007

(meddelt under nummer K(2009) 420)

(Kun den franske, den nederlandske og den tyske udgave er autentiske)

(2009/86/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 30 og 33,

efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2008/397/EF (2) har for regnskabsåret 2007 afsluttet regnskaberne for alle betalingsorganer undtagen regnskaberne for det østrigske betalingsorgan »AMA«, de belgiske betalingsorganer »ALV« og »Région wallonne«, de tyske betalingsorganer »Baden-Württemberg« og »Bayern«, det græske betalingsorgan »OPEKEPE«, det finske betalingsorgan »MAVI« og det portugisiske betalingsorgan »IFAP«.

(2)

Efter fremsendelsen af nye oplysninger og efter yderligere kontroller kan Kommissionen nu træffe afgørelse vedrørende de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), om, hvorvidt de regnskaber, som det østrigske betalingsorgan »AMA«, de belgiske betalingsorganer »ALV« og »Région wallonne« og de tyske betalingsorganer »Baden-Württemberg« og »Bayern« har fremsendt, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(3)

Ifølge artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber nærværende beslutning ikke eventuelle senere beslutninger, truffet af Kommissionen, om udelukkelse fra EF-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt efter EF-bestemmelserne —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Hermed afsluttes regnskaberne for det østrigske betalingsorgan »AMA«, de belgiske betalingsorganer »ALV« og »Région wallonne« og de tyske betalingsorganer »Baden-Württemberg« og »Bayern« vedrørende udgifter, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), for regnskabsåret 2007.

I bilaget er angivet de beløb, der under hvert program for udvikling af landdistrikterne skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til denne beslutning, herunder også de beløb, der følger af anvendelsen af artikel 33, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(2)  EUT L 139 af 29.5.2008, s. 40.


BILAG

AFSLUTNING AF UDSKILTE ELFUL-UDGIFTER TIL LANDDISTRIKTSUDVIKLINGSPROGRAMMER OG FORANSTALTNINGER FOR REGNSKABSÅRET 2007

BELØB, DER SKAL TILBAGEBETALES AF ELLER UDBETALES TIL DEN ENKELTE MEDLEMSSTAT PR. PROGRAM

(EUR)

CCI: program/foranstaltning

Udgifter 2007

Korrektioner

I alt

Ikke-genanvendelige beløb

Beløb, der er godkendt og afsluttet for regnskabsåret 2007

Mellemliggende betalinger, som medlemsstaten har fået tilbagebetalt i regnskabsåret

Beløb, som skal betales tilbage af (–) eller udbetales til (+) medlemsstaten i næste anmeldelse

AT: 2007AT06RPO001

i

ii

iii = i + ii

iv

v = iii – iv

vi

vii = v – vi

111

3 158 372,63

0,00

3 158 372,63

0,00

3 158 372,63

3 158 372,63

0,00

112

3 908 233,15

0,00

3 908 233,15

0,00

3 908 233,15

3 908 233,15

0,00

121

9 235 304,14

0,00

9 235 304,14

0,00

9 235 304,14

9 235 304,14

0,00

122

3 294 281,45

0,00

3 294 281,45

0,00

3 294 281,45

3 294 281,45

0,00

123

2 191 695,41

0,00

2 191 695,41

0,00

2 191 695,41

2 191 695,41

0,00

125

5 401 861,15

0,00

5 401 861,15

0,00

5 401 861,15

5 401 861,15

0,00

211

298 848,34

0,00

298 848,34

0,00

298 848,34

298 848,34

0,00

212

131 066,58

0,00

131 066,58

0,00

131 066,58

131 066,58

0,00

214

37 084 625,03

0,00

37 084 625,03

0,00

37 084 625,03

37 084 625,03

0,00

221

149 747,87

0,00

149 747,87

0,00

149 747,87

149 747,87

0,00

226

2 085 551,36

0,00

2 085 551,36

0,00

2 085 551,36

2 085 551,36

0,00

311

827 659,84

0,00

827 659,84

0,00

827 659,84

827 659,84

0,00

321

6 898 491,47

0,00

6 898 491,47

0,00

6 898 491,47

6 898 491,47

0,00

322

223 025,38

0,00

223 025,38

0,00

223 025,38

223 025,38

0,00

323

934 078,97

0,00

934 078,97

0,00

934 078,97

934 078,97

0,00

511

3 663 758,63

0,00

3 663 758,63

0,00

3 663 758,63

3 663 758,63

0,00

I alt

79 486 601,40

0,00

79 486 601,40

0,00

79 486 601,40

79 486 601,40

0,00

BE: 2007BE06RPO001

i

ii

iii = i + ii

iv

v = iii – iv

vi

vii = v – vi

111

1 301 988,20

0,00

1 301 988,20

0,00

1 301 988,20

1 301 988,20

0,00

112

2 273 234,91

0,00

2 273 234,91

0,00

2 273 234,91

2 273 234,86

0,05

114

209 790,00

0,00

209 790,00

0,00

209 790,00

209 790,00

0,00

121

11 929 557,45

0,00

11 929 557,45

0,00

11 929 557,45

11 929 554,14

3,31

123

35 905,58

0,00

35 905,58

0,00

35 905,58

35 905,58

0,00

213

311 355,00

0,00

311 355,00

0,00

311 355,00

311 355,00

0,00

214

8 017 687,58

0,00

8 017 687,58

0,00

8 017 687,58

8 017 670,58

17,00

221

186 511,63

0,00

186 511,63

0,00

186 511,63

186 511,40

0,23

227

34 254,60

0,00

34 254,60

0,00

34 254,60

34 254,60

0,00

311

355 114,08

0,00

355 114,08

0,00

355 114,08

355 113,99

0,09

511

23 346,27

0,00

23 346,27

0,00

23 346,27

23 346,26

0,01

I alt

24 678 745,30

0,00

24 678 745,30

0,00

24 678 745,30

24 678 724,61

20,69

BE: 2007BE06RPO002

i

ii

iii = i + ii

iv

v = iii – iv

vi

vii = v – vi

112

568 902,71

0,00

568 902,71

0,00

568 902,71

568 902,30

0,41

121

1 001 347,40

0,00

1 001 347,40

0,00

1 001 347,40

1 001 345,70

1,70

214

12 388 593,98

0,00

12 388 593,98

0,00

12 388 593,98

12 388 595,00

–1,02

511

9 099,20

0,00

9 099,20

0,00

9 099,20

9 099,00

0,20

I alt

13 967 943,29

0,00

13 967 943,29

0,00

13 967 943,29

13 967 942,00

1,29

DE: 2007DE06RPO003

i

ii

iii = i + ii

iv

v = iii – iv

vi

vii = v – vi

123

1 125 569,50

0,00

1 125 569,50

0,00

1 125 569,50

1 125 569,50

0,00

212

1 828 100,21

0,00

1 828 100,21

0,00

1 828 100,21

1 828 100,21

0,00

214

47 585 258,80

0,00

47 585 258,80

0,00

47 585 258,80

47 585 258,80

0,00

225

202 164,16

0,00

202 164,16

0,00

202 164,16

202 164,16

0,00

313

397 179,32

0,00

397 179,32

0,00

397 179,32

397 179,32

0,00

323

175 079,31

0,00

175 079,31

0,00

175 079,31

175 079,31

0,00

331

15 000,00

0,00

15 000,00

0,00

15 000,00

15 000,00

0,00

341

454 059,46

0,00

454 059,46

0,00

454 059,46

454 059,46

0,00

511

1 268,10

0,00

1 268,10

0,00

1 268,10

1 268,10

0,00

I alt

51 783 678,86

0,00

51 783 678,86

0,00

51 783 678,86

51 783 678,86

0,00

DE: 2007DE06RPO004

i

ii

iii = i + ii

iv

v = iii – iv

vi

vii = v – vi

125

10 354 885,93

0,00

10 354 885,93

0,00

10 354 885,93

10 354 885,93

0,00

211

12 533 554,12

0,00

12 533 554,12

0,00

12 533 554,12

12 533 554,12

0,00

212

43 732 465,69

0,00

43 732 465,69

0,00

43 732 465,69

43 732 465,69

0,00

214

74 414 645,47

0,00

74 414 645,47

0,00

74 414 645,47

74 414 645,47

0,00

221

716 592,00

0,00

716 592,00

0,00

716 592,00

716 592,00

0,00

225

120 299,00

0,00

120 299,00

0,00

120 299,00

120 299,00

0,00

227

1 512 681,00

0,00

1 512 681,00

0,00

1 512 681,00

1 512 681,00

0,00

322

13 601 799,43

0,00

13 601 799,43

0,00

13 601 799,43

13 601 799,43

0,00

323

1 933 637,50

0,00

1 933 637,50

0,00

1 933 637,50

1 933 637,50

0,00

511

106 380,88

0,00

106 380,88

0,00

106 380,88

106 380,88

0,00

I alt

159 026 941,02

0,00

159 026 941,02

0,00

159 026 941,02

159 026 941,02

0,00


3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/38


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29. januar 2009

om afslutning af regnskaberne for visse betalingsorganer i Estland, Nederlandene og Portugal over de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for regnskabsåret 2007

(meddelt under nummer K(2009) 414)

(Kun den estiske, den nederlandske og den portugisiske udgave er autentiske)

(2009/87/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 30 og 32,

efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2008/396/EF (2) har for regnskabsåret 2007 afsluttet regnskaberne for alle betalingsorganer, undtagen regnskaberne for det estiske betalingsorgan »PRIA«, det græske betalingsorgan »OPEKEPE«, det finske betalingsorgan »MAVI«, det italienske betalingsorgan »ARBEA«, det maltesiske betalingsorgan »MRAE«, det nederlandske betalingsorgan »Dienst Regelingen« og de portugisiske betalingsorganer »IFADAP«, »INGA« og »IFAP«.

(2)

Efter fremsendelsen af nye oplysninger og efter yderligere kontroller kan Kommissionen nu træffe afgørelse om, hvorvidt de regnskaber, som det estiske betalingsorgan »PRIA«, det nederlandske betalingsorgan »Dienst Regelingen« og det portugisiske betalingsorgan »INGA« har fremsendt, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(3)

I artikel 10, stk. 2, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (3) er det fastsat, at de beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning omhandlet i forordningens artikel 10, stk. 1, første afsnit, skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, fastsættes ved, at det forskud, der er udbetalt for det pågældende regnskabsår, dvs. 2007, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår i henhold til stk. 1. Disse beløb trækkes fra eller lægges til forskuddene for udgifterne i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning træffes.

(4)

Efter artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat med 50 % og af fællesskabsbudgettet med 50 %, hvis inddrivelsen som følge af disse uregelmæssigheder ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. Artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. Der findes detaljerede bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at indberette de beløb, der skal inddrives, i forordning (EF) nr. 885/2006. Nævnte forordnings bilag III indeholder modeltabel 1 og 2, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2008. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe beslutning om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire og otte år gamle. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger efter artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(5)

Efter artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 kan medlemsstaterne beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning ikke er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af fællesskabsbudgettet med 100 %. I den sammenfattende oversigt, der omhandles i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb afholdes ikke af de pågældende medlemsstater, og byrden påhviler derfor fællesskabsbudgettet. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger efter forordningens artikel 32, stk. 8.

(6)

Kommissionen skal ved afslutningen af de pågældende betalingsorganers regnskaber tage hensyn til de beløb, der allerede er tilbagebetalt af de pågældende medlemsstater i medfør af beslutning 2008/396/EF.

(7)

Efter artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber nærværende beslutning ikke Kommissionens senere beslutninger om afvisning af fællesskabsfinansiering for udgifter, der ikke er afholdt i henhold til fællesskabsbestemmelserne —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Hermed afsluttes regnskaberne for det estiske betalingsorgan »PRIA«, det nederlandske betalingsorgan »Dienst Regelingen« og det portugisiske betalingsorgan »INGA« vedrørende udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for regnskabsåret 2007.

De beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til nærværende beslutning, herunder dem, der er en følge af anvendelsen af artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005, er angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Republikken Estland, Kongeriget Nederlandene og Den Portugisiske republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(2)  EUT L 139 af 29.5.2008, s. 33.

(3)  EUT L 171 af 23.6.2006, s. 90.


BILAG

AFSLUTNING AF BETALINGSORGANERNES REGNSKABER

REGNSKABSÅRET 2007

BELØB, DER SKAL KONTERES ELLER TILBAGEBETALES AF MEDLEMSSTATEN

Kontoplan 2009: 05 07 01 06, 05 02 16 02, 6701, 6702, 6803.

MS

 

2007 - Udgifter/Formålsbestemte indtægter, for hvilke regnskaberne er

I alt a + b

Nedsættelser og suspenderinger for hele regnskabsåret (1)

Nedsættelser efter artikel 32 i forordning (EF) nr. 1290/2005

I alt, herunder nedsættelser og suspenderinger

Udbetalinger til medlemsstaten for regnskabsåret (2)

Beløb, der skal tilbagebetales af (-) eller udbetales til (+) medlemsstaten

Beløb, der skal tilbagebetales af (-) eller udbetales til (+) medlemsstaten under beslutning 2008/396/EF

Beløb, der skal tilbagebetales af (-) eller udbetales til (+) medlemsstaten under denne beslutning (3)

afsluttede

udskilte

= udgifter/formålsbestemte indtægter angivet i den årlige angivelse

= i alt, udgifter/formålsbestemte indtægter i de månedlige angivelser

 

 

a = xxxxx – A (col.i)

b = xxxxx – A (col.h)

c = a + b

d = xxxxx – C1 (col. e)

e = xxxxx – ART32

f = c + d + e

g

h = f – g

i

j = h – i

EE

EEK

48 756 155,26

0,00

48 756 155,26

0,00

0,00

48 756 155,26

43 218 699,70

5 537 455,56

0,00

5 537 455,56

EE

EUR

35 127 040,45

0,00

35 127 040,45

0,00

0,00

35 127 040,45

35 126 777,91

262,54

0,00

262,54

NL

EUR

1 013 075 985,35

0,00

1 013 075 985,35

– 197 851,62

–99 891,82

1 012 778 241,91

1 014 343 940,20

–1 565 698,29

0,00

–1 565 698,29

PT

EUR

528 151 439,51

189 388 757,34

717 540 196,85

–35 399,52

0,00

717 504 797,33

717 209 444,82

295 352,51

0,00

295 352,51


MS

 

Udgifter (4)

Formålsbestemt indtægt (4)

Sukkerfonden

Artikel 32 (= e)

I alt (= j)

Udgifter (5)

Formålsbestemt indtægt (5)

05 07 01 06

6701

05 02 16 02

6803

6702

k

l

m

n

o

p = k + l + m + n + o

EE

EEK

5 537 455,56

0,00

0,00

0,00

0,00

5 537 455,56

EE

EUR

262,54

0,00

0,00

0,00

0,00

262,54

NL

EUR

163 611,00

–1 629 417,47

0,00

0,00

–99 891,82

–1 565 698,29

PT

EUR

295 352,51

0,00

0,00

0,00

0,00

295 352,51


(1)  I henseende til NL har medlemsstaten allerede i regnskaberne opgivet nedsættelser vedrørende »andre nedsættelser« (–1 338,54 EUR). Nedsættelserne og suspenderingerne er indregnet i betalingssystemet, hvortil der bl.a. lægges korrektioner for manglende overholdelse af betalingsfrister i august, september og oktober 2007.

(2)  Udbetalinger i euro fordeles efter den valuta, der er angivet i angivelserne. For EE er de samlede udgifter opdelt i en del i euro og en del i national valuta (artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006).

(3)  For beregningen af det beløb, der skal tilbagebetales af eller konteres medlemsstaten, er det anvendte beløb den samlede årlige angivelse for for de afsluttede udgifter (søjle a) eller de samlede månedlige angivelser for de udskilte udgifter (søjle b). Gældende valutakurs: artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2006.

(4)  Hvis den formålsbestemte indtægtsdel er i medlemsstatens favør, skal den opføres under 05 07 01 06.

(5)  Hvis den formålsbestemte indtægtsdel fra sukkerfonden er i medlemsstatens favør, skal den opføres under 05 02 16 02.

Kontoplan 2009: 05 07 01 06, 05 02 16 02, 6701, 6702, 6803.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/41


RÅDETS AFGØRELSE 2009/88/FUSP

af 22. december 2008

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti i forbindelse med Den Europæiske Unions militæroperation Atalanta

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24,

under henvisning til formandskabets henstilling, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De Forenede Nationers (FN) Sikkerhedsråd vedtog den 15. maj 2008 resolution 1814 (2008), hvori det anmoder staterne og de regionale organisationer om at træffe forholdsregler til at beskytte de fartøjer, der deltager i transport og leveringen af humanitær bistand til Somalia og i de aktiviteter, som FN har godkendt.

(2)

FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 2. juni 2008 resolution 1816 (2008), der bemyndiger de stater, der samarbejder med Somalias føderale overgangsregering, til i en periode på seks måneder fra resolutionens vedtagelse at sejle ind i Somalias territorialfarvande og anvende alle nødvendige midler til at bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier til søs i overensstemmelse med gældende international ret. Anvendelsesperioden for disse bestemmelser blev forlænget med yderligere 12 måneder ved FN’s Sikkerhedsråds resolution 1846 (2008), der blev vedtaget den 2. december 2008.

(3)

Rådet vedtog den 10. november 2008 fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1) (operation Atalanta).

(4)

Ifølge artikel 11 i den fælles aktion skal status for de EU-ledede styrker og deres personel, som er udstationeret på tredjestaters landområder eller opererer i tredjestaters territorialfarvande eller indre farvande, fastlægges efter proceduren i traktatens artikel 24. Ved skrivelse af 1. december 2008 til generalsekretæren/den højtstående repræsentant har Republikken Djiboutis regering meddelt, at den giver sin tilslutning til deployering af en europæisk styrke på dens område, og at den agter at indgå en aftale om status for styrkerne i forbindelse hermed.

(5)

I forlængelse af Rådets bemyndigelse af 18. september 2007 har formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, i henhold til artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti.

(6)

Denne aftale bør godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti i forbindelse med Den Europæiske Unions militæroperation Atalanta godkendes hermed på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Den Europæiske Union.

Artikel 3

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.

På Rådets vegne

B. KOUCHNER

Formand


(1)  EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.


OVERSÆTTELSE

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti i forbindelse med EU’s militæroperation Atalanta

DEN EUROPÆISKE UNION (EU),

på den ene side, og

REPUBLIKKEN DJIBOUTI, i det følgende benævnt »værtsstaten«,

på den anden side,

i det følgende tilsammen benævnt »parterne«, ER —

bekymrede over det stigende antal piratangreb og væbnede røverier mod fartøjer, der transporterer humanitær bistand, og fartøjer i farvandet ud for Somalias kyst,

UNDER HENSYN TIL FØLGENDE:

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1814 (2008), 1838 (2008) og 1846 (2008)

skrivelsen fra Republikken Djibouti af 1. december 2008, hvori den navnlig accepterer tilstedeværelsen af elementer af EU’s flådestyrke på sit område

Rådet for Den Europæiske Unions fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (operation »Atalanta«)

denne aftale anfægter ikke de rettigheder og forpligtelser, som parterne har i henhold til internationale aftaler og andre instrumenter om oprettelse af internationale domstole, herunder statutten for Den Internationale Straffedomstol —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse på de EU-ledede styrker og disses personel.

2.   Denne aftale finder kun anvendelse på værtsstatens område, herunder dens indre farvande og dens territorialfarvand og luftrum.

3.   I denne aftale forstås ved:

a)

»EU-ledede styrker (EUNAVFOR)«: EU’s militære hovedkvarter og de nationale kontingenter, der bidrager til operationen, samt deres fartøjer, fly, udstyr og transportmidler

b)

»operation«: forberedelse, fastlæggelse, gennemførelse og opretholdelse af militærmissionen på baggrund af det mandat, der følger af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1814 (2008) og 1816 (2008), alle senere relevante resolutioner vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd og FN’s havretskonvention af 10. december 1982

c)

»øverstbefalende for operationen«: den øverstbefalende for denne operation

d)

»øverstbefalende for EU-styrken«: den øverstbefalende i operationsområdet

e)

»EU’s militære hovedkvarter«: det militære hovedkvarter og dets elementer, uanset disses placering, som er under kommando af EU-officerer, der har ansvaret for den militære kommando eller ledelse af operationen

f)

»nationale kontingenter«: enheder, fartøjer, fly og elementer, navnlig udstationerede beskyttelsesstyrker og militære elementer om bord på handelsskibe, som tilhører Den Europæiske Unions medlemsstater og andre stater, der deltager i operationen

g)

»EUNAVFOR-personel«: civilt og militært personel, der er udstationeret ved EUNAVFOR, personale, der er deployeret til forberedelse af operationen, samt personale på tjenesterejse og politifolk, der ledsager personer, som EUNAVFOR har pågrebet, for en udsenderstat eller en EU-institution som led i operationen, og som, medmindre andet er bestemt i aftalen, befinder sig på værtsstatens område, dog ikke lokalt ansat personale og personale ansat af internationale kommercielle entreprenører

h)

»lokalt ansat personel«: personel, der er statsborgere i eller har fast bopæl i værtsstaten

i)

»faciliteter«: alle bygninger, kvarterer og områder, der er nødvendige for EUNAVFOR og EUNAVFOR-personel

j)

»udsenderstat«: en stat, der stiller et nationalt kontingent til rådighed for EUNAVFOR

k)

»farvande«: værtsstatens indre farvande og territorialfarvand samt luftrummet over disse farvande

l)

»officiel korrespondance«: al korrespondance vedrørende operationen og dens funktioner.

Artikel 2

Almindelige bestemmelser

1.   EUNAVFOR og EUNAVFOR’s personel skal overholde værtsstatens love og forskrifter og afstå fra enhver handling eller aktivitet, der er uforenelig med operationens mål.

2.   EUNAVFOR underretter i forvejen regelmæssigt værtsstatens regering om størrelsen af det EUNAVFOR-personel, der rejser i transit igennem eller er stationeret på værtsstatens område, og om identiteten af de fartøjer, fly og enheder, der opererer i værtsstatens farvande eller anløber dets havne.

Artikel 3

Identifikation

1.   EUNAVFOR-personel, der befinder sig på værtsstatens landområde, skal altid have pas eller militære identitetskort på sig.

2.   EUNAVFOR’s køretøjer, fly, fartøjer og andre transportmidler skal være forsynet med EUNAVFOR-kendingsmærker og/eller nummerplader, som i forvejen meddeles værtsstatens relevante myndigheder.

3.   EUNAVFOR har ret til at opsætte EU’s flag samt anvende mærker, som f.eks. militære emblemer, navne og officielle symboler, på sine bygninger, køretøjer og andre transportmidler. Der skal på EUNAVFOR-personellets uniformer bæres et særligt EUNAVFOR-emblem. Nationale flag eller insignier for de nationale kontingenter, som deltager i operationen, kan anvendes på EUNAVFOR’s faciliteter, køretøjer og andre transportmidler samt på uniformer efter afgørelse truffet af den øverstbefalende for EU-styrken.

Artikel 4

Grænsepassage og bevægelser på værtsstatens område

1.   EUNAVFOR’s personel kan kun indrejse på værtsstatens område ved forevisning af et gyldigt pas eller, ved første indrejse, undtagen for besætninger på EUNAVFOR’s fartøjer og fly, en individuel eller kollektiv marchordre udstedt af EUNAVFOR. De er undtaget fra indrejse- og toldkontrol ved indrejse i, udrejse fra eller ophold på værtsstatens område. Besætninger på EUNAVFOR’s fartøjer og fly er undtaget fra visumbestemmelserne.

2.   EUNAVFOR’s personel er undtaget fra værtsstatens bestemmelser om registrering af og kontrol med udlændinge, men opnår ikke ret til varigt ophold eller bopæl på værtsstatens område.

3.   Værtsstaten modtager til orientering en generel liste over de EUNAVFOR-aktiver, der indføres på dens område. Disse aktiver forsynes med et EUNAVFOR-identifikationsmærke. EUNAVFOR er fritaget for at skulle medføre enhver anden tolddokumentation samt for kontrol.

4.   EUNAVFOR’s personel kan føre motorkøretøjer, sejle fartøjer og flyve fly på værtsstatens område, hvis det har gyldigt nationalt, internationalt eller militært henholdsvis kørekort, skibsførercertifikat eller pilotcertifikat udstedt af en af udsenderstaterne.

5.   Med henblik på operationen sikrer værtsstaten EUNAVFOR og EUNAVFOR’s personel bevægelses- og rejsefrihed på sit område, herunder også i sine farvande og i sit luftrum. Bevægelsesfrihed i værtsstatens territorialfarvand skal omfatte standsning og opankring.

6.   Med henblik på operationen kan EUNAVFOR i værtsstatens farvande gennemføre afsendelse, landing eller ombordtagning af fly eller militært materiel.

7.   Med henblik på operationen kan EUNAVFOR og de transportmidler, den chartrer, benytte offentlige veje, broer, færger, lufthavne og havne uden betaling af afgifter og lignende. EUNAVFOR er ikke fritaget for at betale økonomisk godtgørelse for bestilte og modtagne ydelser.

Artikel 5

Privilegier og immuniteter, som værtsstaten indrømmer EUNAVFOR

1.   EUNAVFOR’s faciliteter, fartøjer og fly er ukrænkelige. Værtsstatens repræsentanter har kun adgang til dem med tilladelse fra den øverstbefalende for EU-styrken.

2.   EUNAVFOR, dens ejendom og dens aktiver, uanset lokalisering og ejerskab, nyder immunitet med hensyn til retsforfølgning.

3.   EUNAVFOR’s faciliteter, disses inventar og andre aktiver samt transportmidler nyder immunitet med hensyn til ransagning, beslaglæggelse, arrest eller tvangsfuldbyrdelse.

4.   EUNAVFOR’s arkiver og dokumenter er ukrænkelige på et hvilket som helst tidspunkt, og uanset hvor de måtte befinde sig.

5.   EUNAVFOR’s officielle korrespondance er ukrænkelig.

6.   Værtsstaten tillader indførsel af genstande til brug for operationen og fritager disse for told, afgifter og lignende bortset fra betaling for lager- og transportydelser samt tilsvarende ydelser.

7.   EUNAVFOR er for indkøbte og importerede varer, præsterede tjenesteydelser og faciliteter, som benyttes med henblik på operationen, fritaget for alle nationale, regionale og kommunale afgifter, skatter og gebyrer af lignende art. EUNAVFOR er ikke fritaget for afgifter eller andre gebyrer, der udgør betaling for præsterede tjenesteydelser.

Artikel 6

Privilegier og immuniteter, som værtsstaten indrømmer EUNAVFOR-personellet

1.   EUNAVFOR’s personel må hverken fængsles eller tilbageholdes. Hvis en politimyndighed i værtsstaten griber gerningsmanden på fersk gerning på offentlig vej, må den, hvis gerningsmanden har krænket en af værtsstatens statsborgeres fysiske integritet, tilbageholde vedkommende for at beskytte statsborgeren, indtil de kompetente EUNAVFOR-myndigheder kommer til stede.

2.   EUNAVFOR’s personels dokumenter, korrespondance og ejendom er ukrænkelige, medmindre der er tale om gennemførelsesforanstaltninger, der er tilladt i henhold til stk. 6.

3.   EUNAVFOR’s personel nyder immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion.

EUNAVFOR’s personels immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion kan ophæves af udsenderstaten eller den pågældende EU-institution. En sådan ophævelse skal altid ske skriftligt.

4.   EUNAVFOR’s personel nyder immunitet med hensyn til værtsstatens civilretlige og administrative jurisdiktion for så vidt angår mundtlige eller skriftlige udtalelser og alle handlinger, det udfører som led i udøvelsen af sine officielle funktioner.

Hvis der indledes civil retssag mod EUNAVFOR’s personel for en domstol i værtsstaten, skal den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen omgående underrettes. Før sagen indledes ved domstolen, skal den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen over for vedkommende domstol attestere, om den pågældende handling blev begået af EUNAVFOR’s personel som led i udøvelsen af dettes officielle funktioner.

Hvis handlingen blev begået som led i udøvelsen af officielle funktioner, må retssagen ikke indledes, og bestemmelserne i artikel 15 finder anvendelse. Hvis handlingen ikke blev begået som led i udøvelsen af officielle funktioner, kan retssagen fortsættes. Værtsstaten sikrer, at den kompetente jurisdiktion anerkender den attestering, der afgives af den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen.

Hvis EUNAVFOR’s personel indleder en civil retssag, afskærer dette dem fra at påberåbe sig jurisdiktionel immunitet med hensyn til ethvert modkrav, der er direkte forbundet med den principale påstand.

5.   EUNAVFOR’s personel er ikke forpligtet til at vidne i retten.

6.   Der må ikke træffes nogen gennemførelsesforanstaltninger over for EUNAVFOR’s personel, medmindre de sagsøges i en civil retssag, der ikke vedrører dets officielle funktioner. Ejendom tilhørende EUNAVFOR’s personel, som af den øverstbefalende for EU-styrken attesteres som værende nødvendig for udøvelsen af dets officielle funktioner, må ikke konfiskeres med henblik på fuldbyrdelse af en dom, retsafgørelse eller kendelse. I civile retssager må EUNAVFOR’s personel ikke underkastes nogen begrænsninger i dets personlige frihed eller nogen anden tvangsforanstaltning.

7.   EUNAVFOR’s personels immunitet med hensyn til værtsstatens jurisdiktion fritager det ikke for at være underlagt de respektive udsenderstaters jurisdiktioner.

8.   EUNAVFOR’s personel er fritaget for enhver form for beskatning i værtsstaten af de vederlag og honorarer, som EUNAVFOR eller udsenderstaterne betaler det, samt af enhver indkomst, der modtages uden for værtsstaten.

9.   Værtsstaten tillader i overensstemmelse med eventuelle love og administrative bestemmelser, den måtte vedtage, indførsel af genstande til EUNAVFOR’s personels personlige brug og fritager disse for told, skatter og lignende afgifter bortset fra betaling for lager- og transportydelser samt tilsvarende ydelser.

EUNAVFOR’s personels personlige bagage er fritaget for kontrol, medmindre der er vægtige grunde til at antage, at den indeholder genstande, der ikke er til EUNAVFOR’s personels personlige brug, eller genstande, hvis import eller eksport i værtsstaten er forbudt ved lov eller underlagt karantæneregler. En sådan inspektion må kun udføres i nærværelse af det berørte EUNAVFOR-personel eller af en bemyndiget repræsentant for EUNAVFOR.

Artikel 7

Lokalt ansat personel

Lokalt ansat personel nyder ikke privilegier og immuniteter. Værtsstaten skal dog udøve sin jurisdiktion over dette personel på en sådan måde, at det ikke i urimeligt omfang griber forstyrrende ind i udførelsen af operationens funktioner.

Artikel 8

Strafferetlig jurisdiktion

En udsenderstats kompetente myndigheder kan på værtsstatens område i samarbejde med dennes kompetente myndigheder udøve den strafferetlige og disciplinære jurisdiktion, de er tillagt i henhold til udsenderstatens lovgivning, over for alt EUNAVFOR-personel, der er underlagt udsenderstatens relevante lovgivning.

Artikel 9

Uniform og våben

1.   Uniform bæres efter regler udstedt af den øverstbefalende for EU-styrken.

2.   I forbindelse med operationen må militært EUNAVFOR-personel og politifolk, der ledsager personer, som EUNAVFOR har pågrebet, bære eller transportere våben og ammunition, hvis de har tjenstlig bemyndigelse til det.

Artikel 10

Værtsstatens støtte og indgåelse af kontrakter

1.   Værtsstaten bistår på anmodning EUNAVFOR med at finde egnede faciliteter.

2.   Værtsstaten bistår og støtter, så vidt dens midler og kapacitet rækker, ved forberedelsen, etableringen, gennemførelsen af samt støtten til operationen.

3.   Lovvalg i forbindelse med kontrakter, der indgås af EUNAVFOR i værtsstaten, fastsættes i kontrakten.

4.   Det kan i kontrakten fastsættes, at den procedure for bilæggelse af tvister, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3 og 4, finder anvendelse på tvister, der skyldes kontraktens gennemførelse.

5.   Værtsstaten fremmer gennemførelsen af kontrakter, som EUNAVFOR har indgået med handelsvirksomheder med henblik på operationen.

Artikel 11

Ændringer af faciliteter

EUNAVFOR er med forhåndsgodkendelse fra værtsstaten bemyndiget til at opføre, ombygge eller på anden måde ændre faciliteter, når dette er nødvendigt af operative hensyn.

Artikel 12

Personel ved EUNAVFOR, der er afgået ved døden

1.   Den øverstbefalende for EU-styrken har ret til at forestå og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til hjemsendelse af EUNAVFOR-personel, der er afgået ved døden, samt af den pågældende persons personlige ejendele.

2.   Der foretages ikke obduktion af deltagere i EUNAVFOR uden den pågældende stats samtykke og overværelse af en repræsentant for EUNAVFOR og/eller den pågældende stat.

3.   Værtsstaten og EUNAVFOR samarbejder i videst muligt omfang med henblik på hurtig hjemtransport af EUNAVFOR-personel, der er afgået ved døden.

Artikel 13

EUNAVFOR’S sikkerhed og militærpoliti

1.   Værtsstaten træffer passende foranstaltninger til at sikre EUNAVFOR’s og EUNAVFOR-personellets sikkerhed uden for sine faciliteter.

2.   EUNAVFOR er bemyndiget til på værtsstatens landområde og i dens indre farvande at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte sine faciliteter, fartøjer og fly samt de fartøjer, den beskytter, mod ethvert angreb eller indtrængen udefra i samarbejde med værtsstatens kompetente myndigheder.

3.   Den øverstbefalende for EU-styrken kan oprette en militærpolitienhed til opretholdelse af ro og orden på EUNAVFOR-faciliteterne.

4.   Militærpolitienheden kan også, i samråd og i samarbejde med værtsstatens militærpoliti eller politi, uden for disse faciliteter sikre opretholdelse af god orden og disciplin blandt EUNAVFOR-personellet.

5.   EUNAVFOR-personel, der rejser i transit gennem Djiboutis område for at ledsage personer, som EUNAVFOR har pågrebet, kan træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende forvandlingsstraf over for disse personer.

Artikel 14

Kommunikation

1.   EUNAVFOR kan installere og drive radiosende- og modtageanlæg samt satellitsystemer. Den rådfører sig med værtsstatens kompetente myndigheder for at undgå konflikter vedrørende brug af de dertil egnede frekvenser. Værtsstaten giver adgang til frekvensspektret i overensstemmelse med sin gældende lovgivning.

2.   EUNAVFOR har ret til ubegrænset radio- (herunder satellitradio, bærbar eller håndholdt radio), telefon-, telegraf- og faxkommunikation samt anden kommunikation og til at installere de nødvendige anlæg til opretholdelse af sådan kommunikation inden for og mellem EUNAVFOR’s faciliteter, herunder ret til at trække kabler og jordledninger til brug for operationen.

3.   EUNAVFOR kan inden for sine egne faciliteter træffe foranstaltninger til behandling og befordring af post, der er adresseret til og/eller afsendt af EUNAVFOR’s personel.

4.   Der indgås aftaler med værtsstatens kompetente myndigheder om gennemførelsesbestemmelserne for denne artikel.

Artikel 15

Erstatningskrav ved død, tilskadekomst, skade eller tab

1.   Erstatningskrav for skade på eller tab af civil eller statslig ejendom samt erstatningskrav for personers død eller tilskadekomst samt skade på eller tab af EUNAVFOR’s ejendom bilægges mindeligt.

2.   Sådanne krav forelægges for EUNAVFOR via værtsstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra juridiske og fysiske personer i værtsstaten eller for værtsstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra EUNAVFOR.

3.   Hvis der ikke kan findes en mindelig ordning, forelægges erstatningskravet for en kravskommission, der er ligeligt sammensat af repræsentanter for EUNAVFOR og repræsentanter for værtsstaten. Afgørelserne vedrørende erstatningskravene træffes i fællesskab.

4.   Hvis der ikke kan opnås en ordning, skal tvister

a)

for erstatningskrav på til og med 80 000 EUR bilægges ved diplomatiske midler mellem værtsstaten og EU’s repræsentanter

b)

for erstatningskrav på mere end det i litra a) nævnte beløb forelægges for en voldgiftsdomstol, hvis afgørelser er bindende.

5.   Voldgiftsdomstolen sammensættes af tre voldgiftsmand, idet én voldgiftsmand udpeges af værtsstaten, én voldgiftsmand af EUNAVFOR og den tredje af værtsstaten og EUNAVFOR i fællesskab. Har én af parterne ikke udpeget nogen voldgiftsmand inden to måneder, eller kan der mellem værtsstaten og EUNAVFOR ikke opnås enighed om udpegelsen af den tredje voldgiftsmand, udpeges den pågældende voldgiftsmand af præsidenten for Republikken Djiboutis højesteret.

6.   EUNAVFOR og værtsstatens administrative myndigheder indgår en administrativ ordning for at fastlægge kravskommissionens og voldgiftsdomstolens mandat, hvilken procedure der skal anvendes i disse instanser, og under hvilke betingelser erstatningskravene skal fremsættes.

Artikel 16

Forbindelser og tvister

1.   Alle spørgsmål, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne aftale, drøftes i fællesskab af repræsentanter for EUNAVFOR og værtsstatens kompetente myndigheder.

2.   I mangel af forudgående bilæggelse løses tvister om fortolkning eller anvendelse af denne aftale udelukkende med diplomatiske midler mellem værtsstaten og repræsentanter for EU.

Artikel 17

Andre bestemmelser

1.   Når der i denne aftale henvises til EUNAVFOR’s og EUNAVFOR-personellets privilegier, immuniteter og rettigheder, er værtsstatens regering ansvarlig for, at dens lokale myndigheder implementerer og overholder sådanne privilegier, immuniteter og rettigheder.

2.   Intet i denne aftale tilsigter eller kan anses for at fravige rettigheder, som en EU-medlemsstat eller en anden stat, der bidrager til EUNAVFOR, har ifølge andre aftaler.

Artikel 18

Gennemførelsesbestemmelser

Med henblik på gennemførelsen af denne aftale kan operative, administrative finansielle og tekniske spørgsmål gøres til genstand for separate ordninger, som skal indgås mellem den øverstbefalende for EU-styrken og værtsstatens administrative myndigheder.

Artikel 19

Ikrafttræden og ophævelse

1.   Denne aftale træder i kraft ved undertegnelsen og forbliver i kraft i en periode på 12 måneder. Den videreføres stiltiende i perioder på tre måneder. Hver part underretter med mindst en måneds varsel den anden part om sin hensigt om ikke at videreføre aftalen.

2.   Uanset stk. 1 anses bestemmelserne i artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 1, 2, 3, 6 og 7, artikel 6, stk. 1, 3, 4, 6, 8 og 9, artikel 11 og artikel 15 for at finde anvendelse fra den dato, hvor det første EUNAVFOR-personel blev deployeret, hvis denne dato er tidligere end datoen for denne aftales ikrafttræden.

3.   Aftalen kan ændres ved skriftlig aftale mellem parterne.

4.   Denne aftales ophør berører ikke eventuelle rettigheder eller forpligtelser, der følger af gennemførelsen af denne aftale forud for ophøret.

Udfærdiget i Djibouti, den 5. januar 2009 i to originaleksemplarer på fransk.

For Den Europæiske Union

For værtsstaten


Berigtigelser

3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/49


Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 85/2009 af 19. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår visse bestemmelser om økonomisk forvaltning

( Den Europæiske Unions Tidende L 25 af 29. januar 2009 )

Denne tekst erstatter og ophæver Rådets forordning (EF) nr. 85/2009, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 25 den 29. januar 2009, s. 1.


3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/s3


MEDDELELSE TIL LÆSERNE

Institutionerne har besluttet, at der ikke længere skal henvises til den seneste ændring af en given retsakt.

Medmindre andet er angivet, forstås en henvisning til en retsakt i de tekster, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, derfor som en henvisning til retsakten i dens gældende udgave.