29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/1

(1)

Den hidtil værste krise på de internationale kapitalmarkeder har stillet Fællesskabet over for store udfordringer, som kræver en hurtig indsats for at afbøde virkningerne for økonomien som helhed og navnlig støtte investeringer for på den måde igen at få sat gang i væksten og beskæftigelsen.

(2)

Rammebestemmelserne for programmeringsperioden 2007-2013 blev vedtaget med det formål at forenkle programmeringen og forvaltningen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, styrke effektiviteten af deres interventioner og lægge større vægt på subsidiaritet i forbindelse med gennemførelsen.

(3)

Det er nødvendigt at tilpasse visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (1) for at gøre det lettere at tilvejebringe fællesskabsbevillinger til iværksættelse af operationelle programmer og støttede projekter inden for rammerne af disse programmer, for at fremskynde gennemførelsen heraf og dermed investeringernes indvirkning på økonomien.

(4)

Desuden bør Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) have bedre muligheder for at bistå medlemsstaterne med at forberede og gennemføre operationelle programmer.

(5)

Da EIB og EIF optræder som Fællesskabets finansielle enheder i henhold til traktaten, bør det også være muligt at tildele dem en kontrakt direkte, når finansieringstekniske operationer organiseres med deres mellemkomst som holdingfonde.

(6)

For at gøre det lettere at anvende finansieringstekniske instrumenter, navnlig i forbindelse med bæredygtig byudvikling, bør det gøres muligt at behandle naturalydelser som støtteberettigede udgifter ved oprettelse af eller som bidrag til fondene.

(7)

Med støtte til virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, for øje bør betingelserne for udbetaling af forskud i forbindelse med statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87 lempes.

(8)

For at fremskynde gennemførelsen af store projekter er det nødvendigt at tillade, at udgifterne til store projekter, som Kommissionen endnu ikke har vedtaget, kan medtages i udgiftsoversigten.

(9)

For at øge medlemsstaternes finansielle midler til hurtig iværksættelse af operationelle programmer i en krisesituation er det nødvendigt at ændre bestemmelserne om forfinansiering.

(10)

Udbetaling af forskud allerede ved de operationelle programmers iværksættelse burde kunne sikre en jævn cash flow og lette betalingerne til modtagerne i forbindelse med programmets gennemførelse. Derfor bør der indføres bestemmelser om forskudsbetaling i forbindelse med strukturfondene: 7,5 % (til de medlemsstater, der var med i Den Europæiske Union i dens sammensætning før den 1. maj 2004) og 9 % (til de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere) for at fremskynde gennemførelsen af de operationelle programmer.

(11)

I medfør af ligheds- og retssikkerhedsprincippet bør ændringerne af artikel 56, stk. 2, og artikel 78, stk. 1, finde anvendelse i hele programmeringsperioden 2007-2013. Der er derfor behov for anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. august 2006, som var ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1083/2006. Den hidtil værste krise på de internationale kapitalmarkeder kræver en hurtig indsats for at afbøde virkningerne for økonomien som helhed, og de andre ændringer bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(12)

Forordning (EF) nr. 1083/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 44, stk. 2, foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 46, stk. 1, indsættes følgende som andet afsnit:

»EIB eller EIF kan på medlemsstaternes anmodning deltage i de tekniske bistandsforanstaltninger, der er omhandlet i første afsnit.«

3)

Artikel 56, stk. 2, affattes således:

»2.   Uanset stk. 1 kan bidrag, der er naturalydelser, afskrivningsomkostninger og generalomkostninger behandles som udgifter, som modtagerne har betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, når betingelserne i nærværende stykkes tredje afsnit er opfyldt.

Uanset stk. 1 kan bidrag, der er naturalydelser, hvad angår finansieringstekniske instrumenter og med henblik på artikel 78, stk. 6, første afsnit, behandles som en udgift, der er betalt ved oprettelsen af eller som bidrag til fonde eller holdingfonde, når betingelserne i nærværende stykkes tredje afsnit er opfyldt.

De udgifter, der er omhandlet i første og andet afsnit skal opfylde følgende betingelser:

4)

I artikel 78 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra a), b) og c), affattes således:

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/4

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/6

(1)

Ved forordning (EF) nr. 327/98 blev der åbnet en række toldkontingenter og fastsat bestemmelser om forvaltningen heraf for import af ris og brudris, opdelt efter oprindelsesland og fordelt på flere delperioder, jf. nævnte forordnings bilag IX.

(2)

Delperioden januar er den første delperiode for de kontingenter, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), b), c) og d), i forordning (EF) nr. 327/98.

(3)

Det fremgår af meddelelsen i henhold til artikel 8, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i januar 2009, jf. nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, for kontingenterne med løbenummer 09.4148 — 09.4154 — 09.4112 — 09.4116 — 09.4117 — 09.4118 — 09.4119 — 09.4166, omfatter en mængde, der overstiger den disponible mængde. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om under de pågældende kontingenter.

(4)

Det fremgår desuden af ovennævnte meddelelse, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i januar 2009, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98, for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4149 — 09.4150 — 09.4152 — 09.4153, omfatter en mængde, der er mindre end den disponible mængde.

(5)

Derfor bør der for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4148 — 09.4149 — 09.4150 — 09.4152 — 09.4153 — 09.4154 — 09.4112 — 09.4116 — 09.4117 — 09.4118 — 09.4119 — 09.4166 fastsættes de samlede disponible mængder for den følgende kontingentdelperiode, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98 —

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/9

(1)

I perioden fra den 19. til den 23. januar 2009 blev der indgivet importlicensansøgninger til myndighederne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller Rådets forordning (EF) nr. 508/2007 af 7. maj 2007 om åbning af toldkontingenter for import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker til raffinering i produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 (3) for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummer 09.4332 (2008-2009).

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og/eller den bør underrette medlemsstaterne, når grænsen er nået —

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/14

(1)

I protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (3) og protokol 3 til EØS-aftalen (4) fastlægges ordningen for handelen med visse forarbejdede landbrugsvarer og andre landbrugsvarer mellem de kontraherende parter.

(2)

I protokol 3 til EØS-aftalen, ændret ved afgørelse nr. 138/2004 truffet af Det Blandede EØS-udvalg (5), er der fastsat en nultoldsats for visse former for vand tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, henhørende under KN-kode 2202 10 00, og visse andre ikke-alkoholholdige drikkevarer med indhold af sukker, henhørende under KN-kode ex 2202 90 10.

(3)

Nultoldsatsen for dette vand og disse andre drikkevarer er blevet midlertidigt suspenderet for Norge ved aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (6), i det følgende benævnt »aftalen«, godkendt ved afgørelse 2004/859/EF. I henhold til punkt IV i det godkendte referat til aftalen er toldfri indførsel af varer henhørende under KN-kode 2202 10 00 og ex 2202 90 10 med oprindelse i Norge kun tilladt inden for et toldfrit kontingent, mens indførsel ud over kontingentet belægges med told.

(4)

Kommissionen ophævede ved forordning (EF) nr. 93/2008 (7) den midlertidige suspension af toldfriheden for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2008 ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer henhørende under KN-kode 2202 10 00 og ex 2202 90 10 med oprindelse i Norge.

(5)

Det er nødvendigt at åbne toldkontingentet for 2009 for de pågældende ikke-alkoholholdige drikkevarer. Det seneste årlige kontingent for 2007 for de pågældende varer blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1795/2006 (8). Der blev ikke åbnet et årligt toldkontingent for 2008. Toldkontingentet for 2009 bør derfor være det samme som for 2007.

(6)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (9) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at det toldkontingent, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/16

Mary G. BAKER, født den 27. oktober 1936 i London (Det Forenede Kongerige)

Mike O'DONOVAN, født den 26. september 1946 i London (Det Forenede Kongerige)

Lisette TIDDENS-ENGWIRDA, født den 25. juni 1950 i Amsterdam (Nederlandene)

og

Henk VAARKAMP, født den 22. juni 1950 i Terschuur (Nederlandene)

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/17

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta udløber med revisionen for regnskabsåret 2008. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2009.

(3)

Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd har henstillet, at KPMG udnævnes til eksterne revisorer for regnskabsårene 2009 til 2013.

(4)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges og Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/18

(1)

Som led i den såkaldte Lamfalussy-proces vedtog Kommissionen den 6. juni 2001 afgørelse 2001/527/EF om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (1) (herefter benævnt »udvalget«). Udvalget påbegyndte sit arbejde den 7. juni 2001 og har tjent som et uafhængigt organ for refleksioner, debat og rådgivning af Kommissionen på værdipapirområdet.

(2)

I overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser (2) foretog Kommissionen i 2007 en gennemgang af Lamfalussy-processen og forelagde sin vurdering i en meddelelse af 20. november 2007 med titlen »Gennemgang af Lamfalussy-processen: Styrkelse af den tilsynsmæssige konvergens« (3).

(3)

I denne meddelelse understregede Kommissionen betydningen af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (herefter benævnt »tilsynsudvalgene«) i et stadig mere integreret europæisk finansielt marked. Den vurderede, at det var nødvendigt med klare rammer for disse tilsynsudvalgs arbejde med hensyn til tilsynsmæssig konvergens og samarbejde.

(4)

I forbindelse med gennemgangen af Lamfalussy-processen opfordrede Rådet Kommissionen til at præcisere tilsynsudvalgenes rolle og overveje alle de forskellige muligheder for at styrke disse udvalgs funktion uden at bringe uligevægt i den nuværende institutionelle struktur eller reducere de tilsynsførendes redegørelsespligt (4).

(5)

På sit møde den 13. og 14. marts 2008 efterlyste Det Europæiske Råd en hurtig forbedring af tilsynsudvalgenes funktion (5).

(6)

Den 14. maj 2008 (6) anmodede Rådet Kommissionen om at revidere sine afgørelser om oprettelsen af EU’s tilsynsudvalg for således at sikre sammenhæng og konsekvens i deres kommissorier og opgaver samt styrke deres bidrag til samarbejdet og konvergensen på tilsynsområdet. Rådet noterede, at specifikke opgaver eksplicit kunne overdrages til EU’s tilsynsudvalg for at fremme samarbejdet og konvergensen på tilsynsområdet og udvalgenes rolle i forbindelse med vurdering af risici for den finansielle stabilitet. Der bør derfor tilvejebringes stærkere retlige rammer for udvalgets rolle og opgaver i denne forbindelse.

(7)

Udvalget bør fungere som en uafhængig rådgivningsgruppe for Kommissionen inden for værdipapirområdet.

(8)

Udvalget bør også bidrage til den fælles og ensartede løbende gennemførelse af fællesskabslovgivningen og tilsynsmyndighedernes konsekvente anvendelse af denne.

(9)

Udvalget har ingen reguleringsbeføjelser på fællesskabsplan. Det bør gennemføre peer reviews, fremme bedste praksis og udstede ikke-bindende retningslinjer, anbefalinger og standarder for at øge konvergensen i Fællesskabet.

(10)

Forbedret bilateralt og multilateralt samarbejde på tilsynsområdet afhænger af gensidig forståelse og tillid tilsynsmyndighederne imellem. Udvalget bør bidrage til forbedringen af sådant samarbejde.

(11)

Udvalget bør også fremme konvergensen på tilsynsområdet i hele Fællesskabet. For at præcisere dette mål bør der udarbejdes en vejledende, ikke-udtømmende liste over de opgaver, der skal udføres af udvalget.

(12)

For at løse grænseoverskridende tvister mellem tilsynsmyndigheder, navnlig inden for tilsynskollegier, bør udvalget tilbyde en frivillig og ikke-bindende mæglingsordning.

(13)

For at drage fordel af den ekspertise, som udvalget opbygger, og uden at dette berører tilsynsmyndighedernes beføjelser, bør tilsynsmyndighederne have mulighed for at henvise sager til udvalget med henblik på en ikke-bindende udtalelse.

(14)

Udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder er afgørende for deres arbejde. Dette er af central betydning for et effektivt tilsyn med værdipapirmarkedet og for finansiel stabilitet. Mens værdipapirlovgivningen pålægger tilsynsmyndighederne klare forpligtelser til at samarbejde og udveksle information, bør udvalget være med til at fremme den praktiske løbende udveksling af information mellem disse myndigheder med forbehold af de relevante fortrolighedsbestemmelser i den gældende lovgivning.

(15)

For at reducere overlapning af tilsynsopgaver og derved strømline tilsynsprocessen og reducere den byrde, der pålægges markedsdeltagerne, bør udvalget fremme uddelegeringen af opgaver mellem tilsynsmyndigheder, navnlig i de tilfælde, der er nærmere angivet den relevante lovgivning.

(16)

Med henblik på at fremme konvergens og konsekvens mellem tilsynskollegier og derved sikre lige vilkår bør udvalget føre tilsyn med deres arbejde uden at begrænse kollegiemedlemmernes uafhængighed.

(17)

Kvalitet, sammenlignelighed og konsekvens i tilsynsrapporterne er af central betydning for effektiviteten af Fællesskabets tilsynsordninger og efterlevelsesbyrden for grænseoverskridende institutioner. Udvalget bør bidrage til at sikre, at overlapning og dobbeltarbejde undgås, og at de indrapporterede data er sammenlignelige og af tilstrækkelig kvalitet.

(18)

De finansielle systemer i Fællesskabet hænger tæt sammen, og begivenheder i én medlemsstat kan have betydelige konsekvenser for finansielle institutioner og markeder i andre medlemsstater. Den stadige fremkomst af finansielle konglomerater og udviskningen af grænserne mellem aktiviteterne i virksomheder i bank-, værdipapir- og forsikringssektorerne skaber yderligere tilsynsudfordringer på nationalt plan og fællesskabsplan. For at sikre finansiel stabilitet er det nødvendigt med et system på niveauet for udvalget, Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for at identificere potentielle risici på tværs af grænser og sektorer på et tidligt tidspunkt og, når det er nødvendigt, underrette Kommissionen og de andre udvalg. Desuden er det af afgørende betydning, at udvalget sikrer, at finansministerierne og medlemsstaternes centralbanker holdes underrettet. Udvalget har en rolle at spille i denne forbindelse ved at identificere risici i værdipapirsektorerne og foretage regelmæssige indberetninger til Kommissionen. Rådet bør også underrettes om disse vurderinger. Udvalget bør også samarbejde med Europa-Parlamentet og give det periodiske oplysninger om situationen i værdipapirsektoren. Udvalget bør i denne forbindelse ikke give oplysninger om individuelle enheder, som der føres tilsyn med.

(19)

For i tilstrækkelig grad at behandle spørgsmål på tværs af sektorerne bør udvalgets aktiviteter koordineres med aktiviteterne i Det Europæiske Banktilsynsudvalg, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Banktilsynskomitéen under Det Europæiske System af Centralbanker. Dette er især vigtigt for at kunne behandle mulige tværsektorielle risici med hensyn til finansiel stabilitet.

(20)

For at undgå dobbeltarbejde, forhindre manglende konsekvens, holde udvalget på højde med udviklingen og give det mulighed for at udveksle oplysninger med Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger med hensyn til tilsynet med finansielle konglomerater kan udvalget deltage i Det Blandede Udvalg for Finansielle Konglomerater.

(21)

I betragtning af globaliseringen af finansielle tjenesteydelser og den øgede betydning af internationale standarder bør udvalget også fremme dialog og samarbejde med tilsynsmyndigheder uden for Fællesskabet.

(22)

Udvalgets redegørelsespligt over for Fællesskabets institutioner er meget vigtig og bør være af en veletableret standard, samtidig med at de tilsynsførendes uafhængighed respekteres.

(23)

Udvalget bør udarbejde sin egen forretningsorden og fuldt ud respektere de berørte institutioners beføjelser og den nuværende institutionelle balance som fastsat i traktaten. De styrkede rammer for udvalgets arbejde bør ledsages af forbedrede arbejdsprocesser. Hvis der ikke kan opnås konsensus, bør der træffes afgørelse med kvalificeret flertal i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

(24)

Af hensyn til retssikkerhed og klarhed bør afgørelse 2001/527/EF ophæves —

a)

mægle eller fremme mægling mellem tilsynsmyndigheder i de tilfælde, der er fastlagt i den relevante lovgivning, eller på en tilsynsmyndigheds anmodning

b)

afgive udtalelser til tilsynsmyndigheder i de tilfælde, der er fastlagt i den relevante lovgivning, eller på deres anmodning

c)

fremme effektiv bilateral og multilateral udveksling af information mellem tilsynsmyndigheder, med forbehold af gældende bestemmelser om fortrolighed

d)

fremme uddelegeringen af opgaver mellem tilsynsmyndigheder, navnlig ved at identificere opgaver, som kan uddelegeres, og ved at fremme bedste praksis

e)

bidrage til at sikre, at tilsynskollegier fungerer effektivt og konsekvent, især ved at fastlægge retningslinjer for kollegiernes operationelle funktion, overvåge kohærensen af de forskellige kollegiers praksis og ved at udveksle bedste praksis

f)

bidrage til udviklingen af fælles rapporteringsstandarder af høj kvalitet for tilsynsførelsen

g)

revidere den praktiske anvendelse af de ikke-bindende retningslinjer, anbefalinger og standarder, der udstedes af udvalget.

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/23

(1)

Som led i den såkaldte Lamfalussy-proces vedtog Kommissionen den 5. november 2003 afgørelse 2004/5/EF om oprettelse af Det Europæiske Banktilsynsudvalg (1) (herefter benævnt »udvalget«). Udvalget påbegyndte sit arbejde den 1. januar 2004 og har tjent som et uafhængigt organ for refleksioner, debat og rådgivning af Kommissionen inden for regulering af og tilsyn med banker.

(2)

I overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser (2) foretog Kommissionen i 2007 en gennemgang af Lamfalussy-processen og forelagde sin vurdering i en meddelelse af 20. november 2007 med titlen »Gennemgang af Lamfalussy-processen: Styrkelse af den tilsynsmæssige konvergens« (3).

(3)

I denne meddelelse understregede Kommissionen betydningen af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (herefter benævnt »tilsynsudvalgene«) i et stadig mere integreret europæisk finansielt marked. Den vurderede, at det var nødvendigt med klare rammer for disse tilsynsudvalgs arbejde med hensyn til tilsynsmæssig konvergens og samarbejde.

(4)

I forbindelse med gennemgangen af Lamfalussy-processen opfordrede Rådet Kommissionen til at præcisere tilsynsudvalgenes rolle og overveje alle de forskellige muligheder for at styrke disse udvalgs funktion uden at bringe uligevægt i den nuværende institutionelle struktur eller reducere de tilsynsførendes redegørelsespligt (4).

(5)

På sit møde den 13. og 14. marts 2008 efterlyste Det Europæiske Råd en hurtig forbedring af tilsynsudvalgenes funktion (5).

(6)

Den 14. maj 2008 (6) anmodede Rådet Kommissionen om at revidere sine afgørelser om oprettelsen af EU’s tilsynsudvalg for således at sikre sammenhæng og konsekvens i deres kommissorier og opgaver samt styrke deres bidrag til samarbejdet og konvergensen på tilsynsområdet. Rådet noterede, at specifikke opgaver eksplicit kunne overdrages til EU’s tilsynsudvalg for at fremme samarbejdet og konvergensen på tilsynsområdet og styrke udvalgenes rolle i forbindelse med vurdering af risici for den finansielle stabilitet. Der bør derfor tilvejebringes stærkere retlige rammer for udvalgets rolle og opgaver i denne forbindelse.

(7)

Udvalgets sammensætning bør afspejle, hvordan banktilsynene er organiseret, og der bør tages hensyn til den rolle, som centralbankerne spiller, hvad angår banksektorens stabilitet i medlemsstaterne og på EU-plan. De forskellige deltagerkategoriers ansvar bør være klart afgrænset. Især bør formandskab og stemmerettigheder forbeholdes de kompetente tilsynsmyndigheder i hver medlemsstat. Deltagelse i fortrolige drøftelser om individuelle institutter, hvormed der føres tilsyn, skal, når det er hensigtsmæssigt, begrænses til de kompetente tilsynsmyndigheder og de centralbanker, der har specifikt operationelt ansvar for tilsynet med de pågældende institutter.

(8)

Udvalget bør fungere som en uafhængig rådgivningsgruppe for Kommissionen inden for området banktilsyn.

(9)

Udvalgets mandat bør omfatte tilsyn med finansielle konglomerater. For at undgå dobbeltarbejde, forhindre manglende konsekvens, holde udvalget på højde med udviklingen og give det mulighed for at udveksle oplysninger bør samarbejdet med Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger med hensyn til tilsynet med finansielle konglomerater finde sted i Det Blandede Udvalg for Finansielle Konglomerater.

(10)

Udvalget bør også bidrage til den fælles og ensartede løbende gennemførelse af fællesskabslovgivningen og tilsynsmyndighedernes konsekvente anvendelse af denne.

(11)

Udvalget har ingen reguleringsbeføjelser på fællesskabsplan. Det bør gennemføre peer reviews, fremme bedste praksis og udstede ikke-bindende retningslinjer, anbefalinger og standarder for at øge konvergensen i Fællesskabet.

(12)

Forbedret bilateralt og multilateralt samarbejde på tilsynsområdet afhænger af gensidig forståelse og tillid tilsynsmyndighederne imellem. Udvalget bør bidrage til forbedringen af sådant samarbejde.

(13)

Udvalget bør også fremme konvergensen på tilsynsområdet i hele Fællesskabet. For at præcisere dette mål bør der udarbejdes en vejledende, ikke-udtømmende liste over de opgaver, der skal udføres af udvalget.

(14)

For at løse grænseoverskridende tvister mellem tilsynsmyndigheder, navnlig inden for tilsynskollegier, bør udvalget tilbyde en frivillig og ikke-bindende mæglingsordning.

(15)

For at drage fordel af den ekspertise, som udvalget opbygger, og uden at dette berører tilsynsmyndighedernes beføjelser, bør tilsynsmyndighederne have mulighed for at henvise sager til udvalget med henblik på en ikke-bindende udtalelse.

(16)

Udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder er afgørende for deres arbejde. Dette er af central betydning for et effektivt tilsyn med bankkoncerner og for finansiel stabilitet. Mens banklovgivningen pålægger tilsynsmyndighederne klare forpligtelser til at samarbejde og udveksle information, bør udvalget være med til at fremme den praktiske løbende udveksling af information mellem disse myndigheder med forbehold af de relevante fortrolighedsbestemmelser i den gældende lovgivning.

(17)

For at reducere overlapning af tilsynsopgaver og derved strømline tilsynsprocessen og reducere den byrde, der pålægges bankkoncerner, bør udvalget fremme uddelegeringen af opgaver mellem tilsynsmyndigheder, navnlig i de tilfælde, der er nærmere angivet den relevante lovgivning.

(18)

Med henblik på at fremme konvergens og konsekvens mellem tilsynskollegier og derved sikre lige vilkår bør udvalget føre tilsyn med deres arbejde uden at begrænse kollegiemedlemmernes uafhængighed.

(19)

Kvalitet, sammenlignelighed og konsekvens i tilsynsrapporterne er af central betydning for effektiviteten af Fællesskabets tilsynsordninger og efterlevelsesbyrden for grænseoverskridende institutioner. Udvalget bør bidrage til at sikre, at overlapning og dobbeltarbejde undgås, og at de indrapporterede data er sammenlignelige og af tilstrækkelig kvalitet.

(20)

De finansielle systemer i Fællesskabet hænger tæt sammen, og begivenheder i én medlemsstat kan have betydelige konsekvenser for finansielle institutioner og markeder i andre medlemsstater. Den stadige fremkomst af finansielle konglomerater og udviskningen af grænserne mellem aktiviteterne i virksomheder i bank-, værdipapir- og forsikringssektorerne skaber yderligere tilsynsudfordringer på nationalt plan og fællesskabsplan. For at sikre finansiel stabilitet er det nødvendigt med et system på niveauet for udvalget, Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for at identificere potentielle risici på tværs af grænser og sektorer på et tidligt tidspunkt og, når det er nødvendigt, underrette Kommissionen og de andre udvalg. Desuden er det af afgørende betydning, at udvalget sikrer, at finansministerierne og medlemsstaternes nationalbanker holdes underrettet. Udvalget har en rolle at spille i denne forbindelse ved at identificere risici i banksektoren og foretage regelmæssige indberetninger til Kommissionen. Rådet bør også underrettes om disse vurderinger. Udvalget bør også samarbejde med Europa-Parlamentet og give det periodiske oplysninger om situationen i banksektoren. Udvalget bør i denne forbindelse ikke give oplysninger om individuelle enheder, som der føres tilsyn med.

(21)

For i tilstrækkelig grad at behandle spørgsmål på tværs af sektorerne bør udvalgets aktiviteter koordineres med aktiviteterne i Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Banktilsynskomitéen under Det Europæiske System af Centralbanker. Dette er især vigtigt for at kunne behandle mulige tværsektorielle risici med hensyn til finansiel stabilitet.

(22)

I betragtning af globaliseringen af finansielle tjenesteydelser og den øgede betydning af internationale standarder bør udvalget også fremme dialog og samarbejde med tilsynsmyndigheder uden for Fællesskabet.

(23)

Udvalgets redegørelsespligt over for Fællesskabets institutioner er meget vigtig og bør være af en veletableret standard, samtidig med at de tilsynsførendes uafhængighed respekteres.

(24)

Udvalget bør udarbejde sin egen forretningsorden og fuldt ud respektere de berørte institutioners beføjelser og den nuværende institutionelle balance som fastsat i traktaten. De styrkede rammer for udvalgets arbejde bør ledsages af forbedrede arbejdsprocesser. Hvis der ikke kan opnås konsensus, bør der træffes afgørelse med kvalificeret flertal i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

(25)

Af hensyn til retssikkerhed og klarhed bør afgørelse 2004/5/EF ophæves —

a)

mægle eller fremme mægling mellem tilsynsmyndigheder i de tilfælde, der er fastlagt i den relevante lovgivning, eller på en tilsynsmyndigheds anmodning

b)

afgive udtalelser til tilsynsmyndigheder i de tilfælde, der er fastlagt i den relevante lovgivning, eller på deres anmodning

c)

fremme effektiv bilateral og multilateral udveksling af information mellem tilsynsmyndigheder, med forbehold af gældende bestemmelser om fortrolighed

d)

fremme uddelegeringen af opgaver mellem tilsynsmyndigheder, navnlig ved at identificere opgaver, som kan uddelegeres, og ved at fremme bedste praksis

e)

bidrage til at sikre, at tilsynskollegier fungerer effektivt og konsekvent, især ved at fastlægge retningslinjer for kollegiernes operationelle funktion, overvåge kohærensen af de forskellige kollegiers praksis og ved at udveksle bedste praksis

f)

bidrage til udviklingen af fælles rapporteringsstandarder af høj kvalitet for tilsynsførelsen

g)

revidere den praktiske anvendelse af de ikke-bindende retningslinjer, anbefalinger og standarder, der udstedes af udvalget.

a)

de nationale offentlige myndigheder, som har beføjelser til at overvåge kreditinstitutter (herefter »de kompetente tilsynsmyndigheder«)

b)

de nationale centralbanker, som har specifikt operationelt ansvar for tilsynet med individuelle kreditinstitutter sammen med en kompetent tilsynsmyndighed

c)

de centralbanker, som ikke direkte beskæftiger sig med tilsynet med individuelle kreditinstitutter, herunder Den Europæiske Centralbank.

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/28

(1)

Som led i den såkaldte Lamfalussy-proces vedtog Kommissionen den 5. november 2003 afgørelse 2004/6/EF om oprettelse af Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (1) (herefter benævnt »udvalget«). Udvalget påbegyndte sit arbejde den 24. november 2003 og har tjent som et uafhængigt organ for refleksioner, debat og rådgivning af Kommissionen inden for områderne forsikring, genforsikring og arbejdsmarkedspensioner.

(2)

I overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser (2) foretog Kommissionen i 2007 en gennemgang af Lamfalussy-processen og forelagde sin vurdering i en meddelelse af 20. november 2007 med titlen »Gennemgang af Lamfalussy-processen: Styrkelse af den tilsynsmæssige konvergens« (3).

(3)

I denne meddelelse understregede Kommissionen betydningen af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (herefter benævnt »tilsynsudvalgene«) i et stadig mere integreret europæisk finansielt marked. Den vurderede, at det var nødvendigt med klare rammer for disse tilsynsudvalgs arbejde med hensyn til tilsynsmæssig konvergens og samarbejde.

(4)

I forbindelse med gennemgangen af Lamfalussy-processen opfordrede Rådet Kommissionen til at præcisere tilsynsudvalgenes rolle og overveje alle de forskellige muligheder for at styrke disse udvalgs funktion uden at bringe uligevægt i den nuværende institutionelle struktur eller reducere de tilsynsførendes redegørelsespligt (4).

(5)

På sit møde den 13. og 14. marts 2008 efterlyste Det Europæiske Råd en hurtig forbedring af tilsynsudvalgenes funktion (5).

(6)

Den 14. maj 2008 (6) anmodede Rådet Kommissionen om at revidere sine afgørelser om oprettelsen af EU’s tilsynsudvalg for således at sikre sammenhæng og konsekvens i deres kommissorier og opgaver samt styrke deres bidrag til samarbejdet og konvergensen på tilsynsområdet. Rådet noterede, at specifikke opgaver eksplicit kunne overdrages til EU’s tilsynsudvalg for at fremme samarbejdet og konvergensen på tilsynsområdet og styrke udvalgenes rolle i forbindelse med vurdering af risici for den finansielle stabilitet. Der bør derfor tilvejebringes stærkere retlige rammer for udvalgets rolle og opgaver i denne forbindelse.

(7)

Udvalget bør fungere som en uafhængig rådgivningsgruppe for Kommissionen inden for områderne forsikring, genforsikring og arbejdsmarkedspensioner. Hvad angår arbejdsmarkedspensioner, bør udvalget beskæftige sig med regulerings- og tilsynsmæssige aspekter ved sådanne foranstaltninger, men ikke arbejds- og socialretlige aspekter som organisering af erhvervsordninger og navnlig ikke spørgsmål vedrørende obligatorisk medlemskab og overenskomster.

(8)

Udvalgets mandat bør omfatte tilsyn med finansielle konglomerater. For at undgå dobbeltarbejde, forhindre manglende konsekvens, holde udvalget på højde med udviklingen og give det mulighed for at udveksle oplysninger bør samarbejdet med Det Europæiske Banktilsynsudvalg med hensyn til tilsynet med finansielle konglomerater finde sted i Det Blandede Udvalg for Finansielle Konglomerater.

(9)

Udvalget bør også bidrage til den fælles og ensartede løbende gennemførelse af fællesskabslovgivningen og tilsynsmyndighedernes konsekvente anvendelse af denne.

(10)

Udvalget har ingen reguleringsbeføjelser på fællesskabsplan. Det bør gennemføre peer reviews, fremme bedste praksis og udstede ikke-bindende retningslinjer, anbefalinger og standarder for at øge konvergensen i Fællesskabet.

(11)

Forbedret bilateralt og multilateralt samarbejde på tilsynsområdet afhænger af gensidig forståelse og tillid tilsynsmyndighederne imellem. Udvalget bør bidrage til forbedringen af sådant samarbejde.

(12)

Udvalget bør også fremme konvergensen på tilsynsområdet i hele Fællesskabet. For at præcisere dette mål bør der udarbejdes en vejledende, ikke-udtømmende liste over de opgaver, der skal udføres af udvalget.

(13)

For at løse grænseoverskridende tvister mellem tilsynsmyndigheder, navnlig inden for tilsynskollegier, bør udvalget tilbyde en frivillig og ikke-bindende mæglingsordning.

(14)

For at drage fordel af den ekspertise, som udvalget opbygger, og uden at dette berører tilsynsmyndighedernes beføjelser, bør tilsynsmyndighederne have mulighed for at henvise sager til udvalget med henblik på en ikke-bindende udtalelse.

(15)

Udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder er afgørende for deres arbejde. Dette er af central betydning for et effektivt tilsyn med forsikringskoncerner og for finansiel stabilitet. Mens forsikringslovgivningen pålægger tilsynsmyndighederne klare forpligtelser til at samarbejde og udveksle information, bør udvalget være med til at fremme den praktiske løbende udveksling af information mellem disse myndigheder med forbehold at de relevante fortrolighedsbestemmelser i den gældende lovgivning.

(16)

For at reducere overlapning af tilsynsopgaver og derved strømline tilsynsprocessen og reducere den byrde, der pålægges forsikringskoncerner, bør udvalget fremme uddelegeringen af opgaver mellem tilsynsmyndigheder, navnlig i de tilfælde, der er nærmere angivet den relevante lovgivning.

(17)

Med henblik på at fremme konvergens og konsekvens mellem tilsynskollegier og derved sikre lige vilkår bør udvalget føre tilsyn med deres arbejde uden at begrænse kollegiemedlemmernes uafhængighed.

(18)

Kvalitet, sammenlignelighed og konsekvens i tilsynsrapporterne er af central betydning for effektiviteten af Fællesskabets tilsynsordninger og efterlevelsesbyrden for grænseoverskridende institutioner. Udvalget bør bidrage til at sikre, at overlapning og dobbeltarbejde undgås, og at de indrapporterede data er sammenlignelige og af tilstrækkelig kvalitet.

(19)

De finansielle systemer i Fællesskabet hænger tæt sammen, og begivenheder i én medlemsstat kan have betydelige konsekvenser for finansielle institutioner og markeder i andre medlemsstater. Den stadige fremkomst af finansielle konglomerater og udviskningen af grænserne mellem aktiviteterne i virksomheder i bank-, værdipapir- og forsikringssektorerne skaber yderligere tilsynsudfordringer på nationalt plan og fællesskabsplan. For at sikre finansiel stabilitet er det nødvendigt med et system på niveauet for udvalget, Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg for at identificere potentielle risici på tværs af grænser og sektorer på et tidligt tidspunkt og, når det er nødvendigt, underrette Kommissionen og de andre udvalg. Desuden er det af afgørende betydning, at udvalget sikrer, at finansministerierne og medlemsstaternes centralbanker holdes underrettet. Udvalget har en rolle at spille i denne forbindelse ved at identificere risici i sektorerne for forsikring, genforsikring og arbejdsmarkedspensioner og foretage regelmæssige indberetninger til Kommissionen. Rådet bør også underrettes om disse vurderinger. Udvalget bør også samarbejde med Europa-Parlamentet og give det periodiske oplysninger om situationen i forsikringssektoren. Udvalget bør i denne forbindelse ikke give oplysninger om individuelle enheder, som der føres tilsyn med.

(20)

For i tilstrækkelig grad at behandle spørgsmål på tværs af sektorerne bør udvalgets aktiviteter koordineres med aktiviteterne i Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Banktilsynskomitéen under Det Europæiske System af Centralbanker. Dette er især vigtigt for at kunne behandle mulige tværsektorielle risici med hensyn til finansiel stabilitet.

(21)

I betragtning af globaliseringen af finansielle tjenesteydelser og den øgede betydning af internationale standarder bør udvalget også fremme dialog og samarbejde med tilsynsmyndigheder uden for Fællesskabet.

(22)

Udvalgets redegørelsespligt over for Fællesskabets institutioner er meget vigtig og bør være af en veletableret standard, samtidig med at de tilsynsførendes uafhængighed respekteres.

(23)

Udvalget bør udarbejde sin egen forretningsorden og fuldt ud respektere de berørte institutioners beføjelser og den nuværende institutionelle balance som fastsat i traktaten. De styrkede rammer for udvalgets arbejde bør ledsages af forbedrede arbejdsprocesser. Hvis der ikke kan opnås konsensus, bør der træffes afgørelse med kvalificeret flertal i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

(24)

Af hensyn til retssikkerhed og klarhed bør afgørelse 2004/6/EF ophæves —

a)

mægle eller fremme mægling mellem tilsynsmyndigheder i de tilfælde, der er fastlagt i den relevante lovgivning, eller på en tilsynsmyndigheds anmodning

b)

afgive udtalelser til tilsynsmyndigheder i de tilfælde, der er fastlagt i den relevante lovgivning, eller på deres anmodning

c)

fremme effektiv bilateral og multilateral udveksling af information mellem tilsynsmyndigheder, med forbehold af gældende bestemmelser om fortrolighed

d)

fremme uddelegeringen af opgaver mellem tilsynsmyndigheder, navnlig ved at identificere opgaver, som kan uddelegeres, og ved at fremme bedste praksis

e)

bidrage til at sikre, at tilsynskollegier fungerer effektivt og konsekvent, især ved at fastlægge retningslinjer for kollegiernes operationelle funktion, overvåge kohærensen af de forskellige kollegiers praksis og ved at udveksle bedste praksis

f)

bidrage til udviklingen af fælles rapporteringsstandarder af høj kvalitet for tilsynsførelsen

g)

revidere den praktiske anvendelse af de ikke-bindende retningslinjer, anbefalinger og standarder, der udstedes af udvalget.

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/33

(1)

Bilag VII til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 50/2008 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 25. april 2008 (1).

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 755/2008 af 31. juli 2008 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2) bør indarbejdes i aftalen —

»—

32008 R 0755: Kommissionens forordning (EF) nr. 755/2008 af 31. juli 2008 (EUT L 205 af 1.8.2008, s. 10).«

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/35

(1)

Bilag XIII til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 119/2008 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 7. november 2008 (1).

(2)

Kommissionens direktiv 2008/65/EF af 27. juni 2008 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort (2) bør indarbejdes i aftalen —

»—

32008 L 0065: Kommissionens direktiv 2008/65/EF af 27. juni 2008 (EUT L 168 af 28.6.2008, s. 36).«

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/36

(1)

Bilag XIII til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 119/2008 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 7. november 2008 (1).

(2)

Kommissionens beslutning 2008/217/EF af 20. december 2007 om en teknisk specifikation for interoperabilitet for delsystemet infrastruktur i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (2) bør indarbejdes i aftalen.

(3)

Kommissionens beslutning 2008/231/EF af 1. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af 30. maj 2002 (3) bør indarbejdes i aftalen.

(4)

Beslutning 2008/217/EF ophæver Kommissionens beslutning 2002/732/EF (4), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor bør slettes fra aftalen.

(5)

Beslutning 2008/231/EF ophæver Kommissionens beslutning 2002/734/EF (5), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor bør slettes fra aftalen —

1)

Punkt 37ac (Kommissionens beslutning 2002/732/EF) affattes således:

»32008 D 0217: Kommissionens beslutning 2008/217/EF af 20. december 2007 om en teknisk specifikation for interoperabilitet for delsystemet infrastruktur i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (EUT L 77 af 19.3.2008, s. 1).«

2)

Punkt 37ae (Kommissionens beslutning 2002/734/EF) affattes således:

»32008 D 0231: Kommissionens beslutning 2008/231/EF af 1. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af 30. maj 2002 (EUT L 84 af 26.3.2008, s. 1).«

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/38

(1)

Bilag XXI til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 126/2008 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 7. november 2008 (1).

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 362/2008 af 14. april 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen for 2009 over sekundære målvariabler om materielle afsavn (2) bør indarbejdes i aftalen.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 365/2008 af 23. april 2008 om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for årene 2010, 2011 og 2012 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (3) bør indarbejdes i aftalen.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 377/2008 af 25. april 2008 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2009 skal anvendes ved indberetning af data, og anvendelsen af en delstikprøve til indsamling af data om strukturelle variabler og definitionen af referencekvartalerne (4) bør indarbejdes i aftalen.

(5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 391/2008 af 30. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 102/2007 om fastsættelse af specifikationer for ad hoc-modulet for 2008 om arbejdsmarkedssituationen for indvandrere og deres nærmeste efterkommere (5) bør indarbejdes i aftalen —

1)

Følgende punkt indsættes efter punkt 18w (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008):

2)

Følgende punkter indsættes efter punkt 18al (Kommissionens forordning (EF) nr. 207/2008):

3)

Følgende indsættes i punkt 18ak (Kommissionens forordning (EF) nr. 102/2007):

», som ændret ved:

29.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/40

(1)

Bilag XXI til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 126/2008 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 7. november 2008 (1).

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 747/2008 af 30. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 716/2007 om EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter for så vidt angår definitionerne af variablerne og gennemførelsen af NACE rev. 2 (2) bør indarbejdes i aftalen —

—

32008 R 0747: Kommissionens forordning (EF) nr. 747/2008 af 30. juli 2008 (EUT L 202 af 31.7.2008, s. 20).«