ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
52. årgang |
|
|
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER |
|
|
|
Rådet og Kommissionen |
|
|
|
2009/50/EF, Euratom |
|
|
* |
||
|
|
Kommissionen |
|
|
|
2009/51/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/52/EF |
|
|
* |
||
|
|
Den Europæiske Centralbank |
|
|
|
2009/53/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/54/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/55/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/56/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/57/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/58/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/59/EF |
|
|
* |
||
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
Kommissionen |
|
|
|
2009/60/EF |
|
|
* |
Kommissionens Henstilling af 23. januar 2009 om retningslinjer for god kontrolpraksis for undersøgelser af kontrolapparater på vejene og på autoriserede værksteder (meddelt under nummer K(2009) 108) ( 1 ) |
|
|
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk
FORORDNINGER
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 67/2009
af 23. januar 2009
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtninger:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 24. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
IL |
138,6 |
JO |
78,3 |
|
MA |
47,6 |
|
TN |
139,0 |
|
TR |
95,7 |
|
ZZ |
99,8 |
|
0707 00 05 |
JO |
155,5 |
MA |
106,1 |
|
TR |
158,1 |
|
ZZ |
139,9 |
|
0709 90 70 |
MA |
172,9 |
TR |
154,7 |
|
ZZ |
163,8 |
|
0709 90 80 |
EG |
88,5 |
ZZ |
88,5 |
|
0805 10 20 |
EG |
47,3 |
IL |
56,2 |
|
MA |
63,9 |
|
TN |
61,5 |
|
TR |
68,6 |
|
ZZ |
59,5 |
|
0805 20 10 |
MA |
90,3 |
TR |
54,0 |
|
ZZ |
72,2 |
|
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90 |
CN |
62,7 |
EG |
88,5 |
|
IL |
78,9 |
|
JM |
52,8 |
|
PK |
44,1 |
|
TR |
76,8 |
|
ZZ |
67,3 |
|
0805 50 10 |
EG |
52,5 |
MA |
67,1 |
|
TR |
63,6 |
|
ZZ |
61,1 |
|
0808 10 80 |
CN |
81,4 |
MK |
32,6 |
|
US |
106,2 |
|
ZZ |
73,4 |
|
0808 20 50 |
CN |
52,5 |
TR |
99,0 |
|
US |
104,9 |
|
ZZ |
85,5 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 68/2009
af 23. januar 2009
om niende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (1), særlig artikel [17, stk. 1], og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I bilag 1 B til forordning (EØF) nr. 3821/85 fastsættes tekniske specifikationer for konstruktion, installering og afprøvning af kontrolapparater inden for vejtransport. |
(2) |
Idet der tages særligt hensyn til systemets totale sikkerhed og dets anvendelse på køretøjer inden for anvendelsesområdet af forordning (EØF) nr. 3821/85, bør visse tekniske specifikationer føjes til dettes bilag 1 B for at gøre det muligt at installere kontrolapparater, der er i overensstemmelse med dette bilag, i køretøjer af typerne M1 og N1. |
(3) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3821/85 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag 1 B til forordning (EØF) nr. 3821/85 ændres således:
1) |
I kapitel I indsættes følgende definition:
Set i forhold til køretøjsenheden fungerer adapteren, som om en bevægelsesføler, der opfylder bestemmelserne i dette bilag og de tilknyttede tillæg 1 til 11, var tilsluttet køretøjsenheden. Anvendelsen af en sådan adapter i de ovenfor beskrevne køretøjer skal muliggøre installation og korrekt anvendelse af en køretøjsenhed, der opfylder alle krav i dette bilag. For sådanne køretøjer omfatter kontrolapparatet kabler, en adapter og en køretøjsenhed.« |
2) |
I afsnit V, punkt 2, affattes krav 250 således:
|
3) |
Følgende krav tilføjes kapitel V, punkt 2:
|
4) |
Efter tillæg 11 tilføjes et tillæg 12, jf. bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse seks måneder efter offentliggørelsen.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Antonio TAJANI
Næstformand
(1) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.
BILAG
Tillæg 12
ADAPTER TIL KØRETØJER I KLASSE M1 OG N1
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. |
Forkortelser og referencedokumenter |
1.1. |
Forkortelser |
1.2. |
Referencestandarder |
2. |
Adapterens generelle egenskaber og funktioner |
2.1. |
Generel beskrivelse af adapteren |
2.2. |
Funktioner |
2.3. |
Sikkerhed |
3. |
Krav til kontrolapparatet, når en adapter er installeret |
4. |
Konstruktions- og funktionskrav til adapteren |
4.1. |
Tilkobling og tilpasning af de indkommende hastighedsimpulser |
4.2. |
De indkommende impulser tilføres den indlejrede bevægelsesføler |
4.3. |
Indlejret bevægelsesføler |
4.4. |
Sikkerhedskrav |
4.5. |
Funktionsspecifikationer |
4.6. |
Materialer |
4.7. |
Mærkning |
5. |
Installering af kontrolapparatet, når en adapter benyttes |
5.1. |
Installering |
5.2. |
Plombering |
6. |
Kontrol, eftersyn og reparationer |
6.1. |
Periodiske eftersyn |
7. |
Typegodkendelse af kontrolapparatet, når en adapter benyttes |
7.1. |
Almindelige bestemmelser |
7.2. |
Funktionsattest |
1. FORKORTELSER OG REFERENCEDOKUMENTER
1.1. Forkortelser
TBD |
Endnu ikke fastlagt |
VU |
Køretøjsenhed |
1.2. Referencestandarder
ISO 16844-3 Road vehicles - Tachograph systems - Part 3: Motion sensor interface
2. ADAPTERENS GENERELLE EGENSKABER OG FUNKTIONER
2.1. Generel beskrivelse af adapteren
ADA_001 |
Adapteren skal forsyne en tilsluttet VU med sikrede køredata, der vedvarende repræsenterer kørehastighed og/eller tilbagelagt distance. Adapteren er alene beregnet til køretøjer, som skal udstyres med et kontrolapparat i overensstemmelse med denne forordning. Den skal kun installeres og anvendes i de under rr) definerede køretøjstyper, når det mekanisk set ikke er muligt at installere nogen anden eksisterende type af bevægelsesføler, som er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i dette bilag og de tilhørende tillæg 1 til 11. Adapteren må ikke være mekanisk forbundet med en bevægelig del af køretøjet, således som det kræves i dette bilags tillæg 10 (punkt 3.1), men alene forbindes med det sted, hvor de hastigheds/afstandsrelaterede impulser frembringes af integrerede følere eller alternative tilkoblinger. |
ADA_002 |
En typegodkendt bevægelsesføler (jf. bestemmelserne i dette bilags kapitel VIII - typegodkendelse af kontrolapparatur og fartskriverkort) monteres i adapterhuset, som også skal indeholde en impulskonverteringsanordning, der tilfører de indkommende impulser til den indlejrede bevægelsesføler. Den indlejrede bevægelsesføler tilsluttes VU således, at tilkoblingen mellem VU og adapteren opfylder kravene i ISO16844-3. |
2.2. Funktioner
ADA_003 |
Adapteren skal kunne udfylde følgende funktioner:
|
2.3. Sikkerhed
ADA_004 |
Adapteren behøver ikke at være sikkerhedscertificeret ifølge det fælles sikkerhedsmål for bevægelsesfølere, som defineres i dette bilags tillæg 10. I stedet anvendes de sikkerhedsrelaterede krav, som specificeres i dette tillægs punkt 4.4. |
3. KRAV TIL KONTROLAPPARATET, NÅR EN ADAPTER ER INSTALLERET
Kravene i dette og de følgende kapitler angiver, hvorledes kravene i dette bilag skal fortolkes, når en adapter anvendes. Numrene på de tilknyttede krav anføres i parenteser.
ADA_005 |
Kontrolapparatet i ethvert køretøj, der udstyres med en adapter, skal opfylde alle bestemmelser i dette bilag, medmindre andet specificeres i dette tillæg. |
||||||||||
ADA_006 |
Når en adapter er installeret, omfatter kontrolapparatet, kabler, adapteren (i stedet for en bevægelsesføler) og en VU (001). |
||||||||||
ADA_007 |
Detektionen af hændelser og/eller fejl ved kontrolapparater ændres på følgende måde:
|
||||||||||
ADA_008 |
Fejl ved adapteren, der detekteres af kontrolapparatet, skal være fejl i relation til den indlejrede bevægelsesføler (071). |
||||||||||
ADA_009 |
VU's kalibreringsfunktion skal give mulighed for, at den indlejrede bevægelsesføler automatisk samparres med VU (154 og 155). |
||||||||||
ADA_010 |
Begreberne »bevægelsesføler« eller »føler« ifølge det fælles VU sikkerhedsmål i dette bilags tillæg 10 gælder også for den indlejrede bevægelsesføler. |
4. KONSTRUKTIONS- OG FUNKTIONSKRAV TIL ADAPTEREN
4.1. Tilkobling og tilpasning af de indkommende hastighedsimpulser
ADA_011 |
Adapterens indgangssignaltilkobling skal modtage frekvensimpulser, der er repræsentative for køretøjshastigheden og den tilbagelagte distance. De elektriske egenskaber af de indkommende impulser er: TBD af fabrikanten. Med tilpasninger, som kun er tilgængelige for adapterfabrikanten og det godkendte værksted, der installerer adapteren, skal det om nødvendigt være muligt at foretage en korrekt tilkobling af adapterens indgangssignal til køretøjet. |
ADA_012 |
Adapterens indgangssignaltilkobling skal om nødvendigt kunne multiplicere eller dividere frekvensimpulserne fra de indkommende hastighedsimpulser med en fastlagt faktor, for at tilpasse signalet til en værdi i det k-faktorbånd, som defineres i dette bilag (4 000 til 25 000 impulser pr. km). Denne fastsatte faktor må kun programmeres af adapterfabrikanten og det godkendte værksted, som installerer adapteren. |
4.2. De indkommende impulser tilføres den indlejrede bevægelsesføler
ADA_013 |
De indkommende impulser, der eventuelt tilpasses som specificeret ovenfor, tilføres den indlejrede bevægelsesføler således, at hver indkommende impuls detekteres af bevægelsesføleren. |
4.3. Indlejret bevægelsesføler
ADA_014 |
Den indlejrede bevægelsesføler skal aktiveres af de tilførte impulser, så den kan generere køredata, som nøjagtigt repræsenterer køretøjets bevægelse, som om den var mekanisk forbundet med en bevægelig del af køretøjet. |
ADA_015 |
VU skal benytte den indlejrede bevægelsesfølers identifikationsdata til at identificere adapteren (077). |
ADA_016 |
Monteringsdata, der lagres i den indlejrede bevægelsesføler, skal anses for at udgøre adapterens monteringsdata (099). |
4.4. Sikkerhedskrav
ADA_017 |
Adapterhuset skal udformes således, at det ikke kan åbnes. Det skal plomberes, så forsøg på fysisk manipulation let kan afsløres (f.eks. ved besigtigelse, se ADA_035). |
ADA_018 |
Adapterhuset skal udformes således, at det ikke kan åbnes. Det skal plomberes, så forsøg på fysisk manipulation let kan afsløres (f.eks. ved besigtigelse, se ADA_035). |
ADA_019 |
Adapteren skal sikre, at køredata alene beregnes og udledes på grundlag af adapterens indgangssignal. |
4.5. Funktionsspecifikationer
ADA_020 |
Adapteren skal være fuldt funktionsdygtig i temperaturintervallet (TBD af fabrikanterne, afhængig af hvor den installeres) (159). |
ADA_021 |
Adapteren skal være fuldt funktionsdygtig i fugtighedsintervallet 10 % til 90 % (160). |
ADA_022 |
Adapteren skal være beskyttet mod overspænding, omvendt polaritet af strømtilførslen samt kortslutning (161). |
ADA_023 |
Adapteren skal være i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2006/28/EF (1) om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 72/245/EØF om elektromagnetisk kompatibilitet, og skal være beskyttet mod elektrostatiske udladninger og spændingsvariationer (162). |
4.6. Materialer
ADA_024 |
Adapteren skal opfylde beskyttelsesgraden (TBD af fabrikanterne, afhængig af hvor den installeres) (164 og 165). |
ADA_025 |
Adapterhusets farve skal være gul. |
4.7. Mærkning
ADA_026 |
En typeplade med følgende oplysninger anbringes på adapteren (169):
|
||||||||||
ADA_027 |
Typepladen skal desuden indeholde følgende oplysninger (hvis disse ikke kan aflæses direkte på ydersiden af den indlejrede bevægelsesføler):
|
5. INSTALLERING AF KONTROLAPPARATET, NÅR EN ADAPTER BENYTTES
5.1. Installering
ADA_028 |
Adaptere til installering i køretøjer må kun leveres til køretøjsfabrikanter eller til værksteder, som er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder og er autoriserede til at installere, aktivere og kalibrere digitale fartskrivere. |
ADA_029 |
Et sådant godkendt værksted, der installerer adapteren, justerer indgangssignaltilkoblingen og vælger omsætningsforhold til indgangssignalet (hvis dette er relevant). |
ADA_030 |
Et sådant godkendt værksted, som installerer adapteren, plomberer adapterhuset. |
ADA_031 |
Adapteren installeres så tæt som muligt på den del af køretøjet, der frembringer indkommende impulser til denne. |
ADA_032 |
Kablerne, som forsyner adapteren med strøm, skal være henholdsvis rød (positiv forsyning) og sort (stel). |
5.2. Plombering
ADA_033 |
Følgende plomberingskrav finder anvendelse:
|
6. KONTROL, EFTERSYN OG REPARATIONER
6.1. Periodiske eftersyn
ADA_034 |
Når der benyttes adapter, skal hvert periodiske eftersyn (periodiske eftersyn skal forstås i overensstemmelse med krav 256 til krav 258 i kapitel VI i bilag 1 B) af kontrolapparatet omfatte kontrol af følgende (257):
|
7. TYPEGODKENDELSE AF KONTROLAPPARATET, NÅR EN ADAPTER BENYTTES
7.1. Almindelige bestemmelser
ADA_035 |
Ved forelæggelse til typegodkendelse skal kontrolapparatet være komplet med adapter (269). |
ADA_036 |
Enhver adapter kan forelægges med henblik på en selvstændig typegodkendelse eller til typegodkendelse som en komponent af et kontrolapparat. |
ADA_037 |
En sådan typegodkendelse skal omfatte funktionsprøver med adapteren. Positive resultater for hver af disse prøver angives ved en passende attest (270). |
7.2. Funktionsattest
ADA_038 |
Der udstedes først en funktionsattest for en adapter eller et kontrolapparat med en adapter til adapterfabrikanten, efter at alle de følgende minimumsfunktionsprøver er afsluttet med et tilfredsstillende resultat.
|
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/10 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 69/2009
af 23. januar 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 1 og international regnskabsstandard (IAS) 27
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008. |
(2) |
I maj 2008 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards og IAS 27 Koncernregnskaber og særskilte regnskaber»Cost of an Investment in a Subsidiary, Jointly Controlled Entity or Associate«. Ved ændringen til IFRS 1 tillades det en førstegangsbruger i sit særskilte regnskab enten at anvende som skønnede omkostninger ved en investering i en dattervirksomhed, en fælles kontrolleret virksomhed eller en associeret virksomhed dagsværdien på datoen for virksomhedens overgang til IFRS eller investeringens tidligere regnskabsmæssige GAAP-værdi på denne dato. Definitionen af »omkostningsmetode« udgår af IAS 27, og en investor skal som følge heraf registrere alt udbytte, der modtages fra en dattervirksomhed, en fælles kontrolleret virksomhed eller en associeret virksomhed, som indtægt i sine særskilte regnskaber, også selv om udbyttet betales ud af føranskaffelsesreserver. Ændringerne til IAS 27 præciserer også, hvordan omkostningen ved en investering fastsættes i henhold til IAS 27, når en modervirksomhed reorganiserer driftsstrukturen i sin koncern ved at oprette en ny virksomhed som sin modervirksomhed, og denne nye modervirksomhed opnår kontrollen med den oprindelige modervirksomhed ved at udstede egenkapitalinstrumenter i bytte for eksisterende egenkapitalinstrumenter i den oprindelige modervirksomhed. |
(3) |
Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IAS 1 og IFRS 27 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og rådgav Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
International Reporting Financial Standard (IFRS) 1 Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
2) |
International regnskabsstandard (IAS 27) Koncernregnskaber og særskilte regnskaber — »Cost of an Investment in a Subsidiary, Jointly Controlled Entity or Associate« ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
3) |
IAS 18, IAS 21 og IAS 36 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 27 som anført i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne til IFRS 1 og IAS 27 som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Charlie McCREEVY
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.
(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.
BILAG
INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER
IFRS 1 og IAS 27 |
Ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards og IAS 27 Koncernregnskaber og særskilte regnskaber – »Cost of an Investment in a Subsidiary, Jointly Controlled Entity or Associate« |
Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org
ÆNDRINGER TIL IFRS 1 FØRSTEGANGSANVENDELSE AF IFRS OG IAS 27 KONCERNREGNSKABER OG SEPARATE ÅRSREGNSKABER
OMKOSTNINGER VED INVESTERING I EN DATTERVIRKSOMHED, FÆLLES KONTROLLERET VIRKSOMHED ELLER ASSOCIERET VIRKSOMHED
Ændringer til IFRS 1
Førstegangsanvendelse af IFRS
Afsnit 13, litra ea) er indsat efter afsnit 13, litra e). En overskrift og afsnit 23A og 23B er indsat efter afsnit 23. Afsnit 25A og 34C er ændret. En overskrift og afsnit 44A er indsat efter afsnit 44. Afsnit 47K er indsat efter afsnit 47J.
INDREGNING OG MÅLING
Undtagelser fra andre IFRS-standarder
13 |
En virksomhed kan vælge at anvende en eller flere af følgende undtagelser:
|
Investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder
23A |
Når en virksomhed udarbejder separate årsregnskaber, skal den i henhold til IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber regnskabsmæssigt behandle sine investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder enten:
|
23B |
Hvis en virksomhed, der anvender IFRS for første gang, måler en sådan investering til kostpris i overensstemmelse med afsnit 23A, litra a), skal den måle denne investering i et af følgende beløb i sin separate IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling:
|
Klassifikation af tidligere indregnede finansielle instrumenter
25A |
IAS 39 tillader … |
Undtagelser fra anvendelse med tilbagevirkende kraft af andre IFRS-standarder
Minoritetsinteresser
34C |
Virksomheder, der anvender IFRS for første gang, skal opfylde følgende krav i IAS 27 (ajourført 2008) … |
PRÆSENTATION OG OPLYSNING
Anvendelse af fastsat kostpris for investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder
44A |
Hvis en virksomhed endvidere i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling anvender en fastsat kostpris for en investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed som led i sit separate årsregnskab (se afsnit 23B), skal virksomheden oplyse følgende i sit første separate IFRS-årsregnskab:
|
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
47K |
Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 og IAS 27), der udkom i maj 2008, tilføjede afsnit 13, litra ea), 23A, 23B og 44A. Virksomhederne skal anvende disse afsnit på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse afsnit på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændringer til IAS 27
Koncernregnskaber og separate årsregnskaber (ajourført ved Forbedringer af IFRS-standarder i maj 2008)
Henvisningen til kostprismetoden i afsnit 4 udgår. Afsnit 38A-38C er indsat efter afsnit 38. Afsnit 45B og 45C er indsat efter afsnit 45A.
DEFINITIONER
[Henvisningen til kostprismetoden udgår.]
REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF INVESTERINGER I DATTERVIRKSOMHEDER, FÆLLES KONTROLLEREDE VIRKSOMHEDER OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER I SEPARATE ÅRSREGNSKABER
38A |
Virksomheden indregner udbytte fra dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder i resultatet i sit separate årsregnskab, når retten til at modtage udbyttet er fastlagt. |
38B |
Når en modervirksomhed omstrukturerer sin koncern ved at stifte en ny virksomhed som modervirksomhed, og følgende kriterier er opfyldt:
og den nye modervirksomhed i overensstemmelse med afsnit 38, litra a) indregner sin investering i den oprindelige modervirksomhed i sit separate årsregnskab, skal den nye modervirksomhed sætte kostprisen til den regnskabsmæssige værdi af dens andel af egenkapitalposterne i den oprindelige modervirksomheds separate årsregnskab på det tidspunkt, hvor omstruktureringen finder sted. |
38C |
En virksomhed, der ikke er en modervirksomhed, kan ligeledes stifte en ny virksomhed som sin modervirksomhed, forudsat at kriterierne i afsnit 38B er opfyldt. Kravene i afsnit 38B gælder også for sådanne omstruktureringer. Henvisningerne til »den oprindelige modervirksomhed« og »den oprindelige koncern« skal i så fald forstås som henvisninger til »den oprindelige virksomhed«. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
45B |
Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 og IAS 27), der udkom i maj 2008, slettede definitionen af kostprismetoden i afsnit 4 og tilføjede afsnit 38A. Virksomhederne skal anvende disse ændringer fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende de tilsvarende ændringer til IAS 18, IAS 21 og IAS 36 på samme tidspunkt. |
45C |
Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 og IAS 27), der udkom i maj 2008, tilføjede afsnit 38B og 38C. Virksomhederne skal anvende disse afsnit fremadrettet på omstruktureringer, som finder sted i regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Virksomhederne kan desuden vælge at anvende afsnit 38B og 38C med tilbagevirkende kraft på tidligere omstruktureringer i overensstemmelse med disse afsnit. Hvis en virksomhed tilpasser en omstrukturering efter afsnit 38B eller 38C, skal den dog tilpasse alle senere omstruktureringer i overensstemmelse med disse afsnit. Hvis en virksomhed anvender afsnit 38B eller 38C på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Appendiks
Ændringer til andre IFRS-standarder
Virksomhederne skal anvende følgende ændringer til IAS 18, IAS 21 og IAS 36, når de anvender de tilsvarende ændringer af afsnit 4 og 38A i IAS 27.
IAS 18 Omsætning
A1 Der er foretaget følgende ændringer i IAS 18.
Afsnit 32 er ændret, og afsnit 38 er indsat som følger.
32 Når ubetalte renter er påløbet før anskaffelsen af en rentebærende investering, allokeres de efterfølgende modtagne renter til perioden før anskaffelsen og perioden efter anskaffelsen. Kun renter allokeret til perioden efter anskaffelsen indregnes som indtægt.
38 Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS og IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber), der udkom i maj 2008, ændrede afsnit 32. Virksomhederne skal anvende denne ændring fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender de tilsvarende ændringer i afsnit 4 og 38A i IAS 27 på et tidligere regnskabsår, skal den anvende ændringen i afsnit 32 på samme tidspunkt.
IAS 21 Valutaomregning
A2 I IAS 21 er afsnit 49 ændret som følger:
49 |
En virksomhed kan afhænde sin kapitalandel i en udenlandsk virksomhed helt eller delvist gennem salg, likvidation, tilbagebetaling af selskabskapital eller nedlæggelse af hele eller dele af virksomheden. En nedskrivning af en udenlandsk virksomheds regnskabsmæssige værdi udgør ikke en delvis afhændelse, uanset om det sker på grund af egne tab eller en værdiforringelse, som er indregnet af investor. Derfor foretages der ikke omklassifikation af nogen del af kursgevinsten eller -tabet i øvrig totalindkomst på tidspunktet for nedskrivningen. |
IAS 36 Værdiforringelse af aktiver
A3 I IAS 36 indsættes en overskrift og et litra h) efter afsnit 12, litra g). Afsnit 140D er indsat efter afsnit 140C.
12 Når det vurderes, hvorvidt der er en indikation af, at et aktiv er værdiforringet, skal virksomheden som minimum tage følgende indikatorer i betragtning:
…
Udbytte fra en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed
h) |
ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed indregner investoren investeringsudbyttet, og det dokumenteres, at:
|
140D Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS og IAS 27), der udkom i maj 2008, tilføjede afsnit 12(h). Virksomhederne skal anvende denne ændring fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender de tilsvarende ændringer i afsnit 4 og 38A i IAS 27 på et tidligere regnskabsår, skal den anvende ændringen i afsnit 12, litra h) på samme tidspunkt.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/16 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 70/2009
af 23. januar 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår forbedringer af International Financial Reporting Standards (IFRS)
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008. |
(2) |
I maj 2008 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) forbedringer af International Financial Reporting Standards, i det følgende benævnt »forbedringerne«, inden for rammerne af sin årlige forbedringsproces, som tager sigte på at strømline og præcisere de internationale regnskabsstandarder. Forbedringerne omfatter 35 ændringer til de eksisterende internationale regnskabsstandarder, som er inddelt i to dele, hvor del I indeholder ændringer, som medfører regnskabsmæssige ændringer med henblik på fremlæggelse, indregning eller måling, og del II vedrører terminologiske ændringer eller ændringer af redaktionel art. |
(3) |
Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at forbedringerne opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og rådgav Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
International Financial Reporting Standard (IFRS) 5 ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
2) |
International regnskabsstandard (IAS) 1, IAS 8, IAS 10, IAS 16, IAS 19, IAS 20, IAS 23, IAS 27, IAS 28, IAS 29, IAS 31, IAS 34, IAS 36, IAS 38, IAS 39, IAS 40 og IAS 41 ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
3) |
IFRS 1 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IFRS 5 som anført i bilaget til denne forordning. |
4) |
IAS 7 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 16 som anført i bilaget til denne forordning. |
5) |
IFRS 7 og IAS 32 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 28 og IAS 31 som anført i bilaget til denne forordning. |
6) |
IAS 16 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 40 som anført i bilaget til denne forordning. |
7) |
IAS 41 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 20 som anført i bilaget til denne forordning. |
8) |
IFRS 5, IAS 2 og IAS 36 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 41 som anført i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne til de standarder, der er omhandlet i artikel 1, nr. 2) og nr. 4) til 8), senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.
Virksomhederne anvender ændringerne til de standarder, der er omhandlet i artikel 1, nr. 1) og 3), senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 30. juni 2009.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Charlie McCREEVY
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.
(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.
BILAG
INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER
|
Forbedringer af International Financial Reporting Standards |
Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org
FORBEDRINGER AF IFRS-STANDARDER
DEL I
Ændringer til IFRS 5
Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter
Afsnit 8A, 36A og 44C er tilføjet.
KLASSIFIKATION AF ANLÆGSAKTIVER (ELLER AFSTÅELSESGRUPPER) SOM BESIDDELSE MED HENBLIK PÅ SALG
8A |
En virksomhed, der har vedtaget en salgsplan, som medfører tab af bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal klassificere alle dattervirksomhedens aktiver og forpligtelser som besiddelse med henblik på salg, hvis kriterierne i afsnit 6-8 er opfyldt, uanset om virksomheden beholder en minoritetsinteresse i sit tidligere datterselskab, efter at det er solgt. |
Præsentation af ophørte aktiviteter
36A |
En virksomhed, der har vedtaget en salgsplan, som medfører tab af bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 33-36, hvis dattervirksomheden er en afståelsesgruppe, der opfylder definitionen på en ophørt aktivitet i afsnit 32. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
44C |
Afsnit 8A og 36A blev indsat ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Virksomhederne skal dog ikke anvende ændringerne på regnskabsår, som begynder før 1. juli 2009, medmindre de også anvender IAS 27 (ajourført i maj 2008). Hvis en virksomhed anvender ændringerne fra et tidspunkt før 1. juli 2009, skal den give oplysning om dette. Virksomhederne skal anvende ændringerne fremadrettet fra det tidspunkt, hvor de for første gang anvendte IFRS 5, med forbehold af overgangsbestemmelserne i afsnit 45 i IAS 27 (ajourført i maj 2008). |
Appendiks til Ændringer til IFRS 5
Ændringer til IFRS 1
Virksomhederne skal anvende disse ændringer til IFRS 1, når de anvender de tilsvarende ændringer til IFRS 5.
IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS
Afsnit 34C(c) er ændret, og afsnit 47L er tilføjet.
INDREGNING OG MÅLING
Undtagelser fra anvendelse med tilbagevirkende kraft af andre IFRS-standarder
Minoritetsinteresser
34C |
Ved første anvendelse af IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber (ajourført 2008) skal følgende krav anvendes fremadrettet fra tidspunktet for overgangen til IFRS:
… |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
47L |
Afsnit 34C blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IFRS 27 (ajourført 2008) på et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes på dette tidligere regnskabsår. |
Ændringer til international regnskabsstandard 1
Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)
Afsnit 68 og 71 er ændret. Afsnit 139C er tilføjet.
Opgørelse af finansiel stilling
Omsætningsaktiver
68 |
En virksomheds driftscyklus angiver tiden fra anskaffelsen af aktiver, der skal bearbejdes, og indtil de realiseres i likvider. Hvis en virksomheds normale driftscyklus ikke er klart defineret, antages den at være 12 måneder. Omsætningsaktiver omfatter aktiver (eksempelvis varebeholdninger og tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser), som sælges, forbruges eller realiseres som led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Omsætningsaktiver omfatter desuden aktiver, der primært besiddes med salg for øje (f.eks. visse finansielle aktiver, der klassificeres som besiddelser med salg for øje i overensstemmelse med IAS 39), samt den kortfristede del af langfristede finansielle aktiver. |
Kortfristede forpligtelser
71 |
Andre former for kortfristede forpligtelser indfries ikke som led i virksomhedens normale driftscyklus, men forfalder til betaling inden 12 måneder efter regnskabsårets afslutning eller besiddes primært med handel for øje. Eksempler herpå er finansielle forpligtelser, der er klassificeret som forpligtelser, der besiddes med handel for øje i overensstemmelse med IAS 39, kassekreditter, og den kortfristede del af langfristede finansielle forpligtelser, skyldigt udbytte, indkomstskatter og andre forpligtelser, som ikke er leverandørforpligtelser. Finansielle forpligtelser, som udgør langsigtet finansiering (dvs. som ikke indgår i driftskapitalen i virksomhedens normale driftscyklus), og som ikke skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, er langfristede forpligtelser i henhold til afsnit 74 og 75. |
OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO
139C |
Afsnit 68 og 71 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændringer til international regnskabsstandard 16
Materielle anlægsaktiver
Afsnit 6 og 69 er ændret. Afsnit 68A og 81D er tilføjet.
DEFINITIONER
6 |
Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning: … Genindvindingsværdi er det højeste af et aktivs dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og dets nytteværdi. … |
OPHØR AF INDREGNING
68A |
En virksomhed, som i forbindelse med den almindelige drift rutinemæssigt sælger materielle anlægsaktiver, som den besidder med henblik på udlejning, skal henføre disse aktiver til lagerbeholdninger til deres regnskabsmæssige værdi, når de ikke længere udlejes, men besiddes med henblik på salg. Provenuet fra salget af sådanne aktiver indregnes som omsætning i henhold til IAS 18 Omsætning. IFRS 5 finder ikke anvendelse, når aktiver, der besiddes med henblik på salg, henføres til lagerbeholdninger i forbindelse med den almindelige drift. |
69 |
Et materielt anlægsaktiv kan afhændes på en række forskellige måder (f.eks. ved salg, indgåelse af en finansiel leasingkontrakt eller som gave). Når tidspunktet for afhændelse af et aktiv skal fastsættes, skal virksomheden anvende kriterierne i IAS 18 for indregning af omsætning fra varesalg. IAS 17 finder anvendelse på afhændelse ved sale and lease back. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
81D |
Afsnit 6 og 69 blev ændret, og afsnit 68A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende de tilsvarende ændringer til IAS 7 Pengestrømsopgørelsen på samme tidspunkt. |
Appendiks til Ændringer til IAS 16
Ændringer til IAS 7
Virksomhederne skal anvende disse ændringer til IAS 7, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 16.
IAS 7 Pengestrømsopgørelsen
Afsnit 14 er ændret. Afsnit 55 er tilføjet.
14 |
Pengestrømme … … Transaktioner som f.eks. salg af produktionsudstyr kan medføre en gevinst eller et tab, som indgår i det indregnede resultat. Pengestrømme vedrørende sådanne transaktioner indgår i pengestrømme fra investeringsaktiviteter. Udbetalinger til fremstilling eller anskaffelse af aktiver, der besiddes med henblik på udlejning og efterfølgende salg som beskrevet i afsnit 68A i IAS 16 Materielle anlægsaktiver, er pengestrømme fra driftsaktiviteter. Indbetalinger fra udlejning og efterfølgende salg af sådanne aktiver indgår også i pengestrømme fra driftsaktiviteter. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
55 |
Afsnit 14 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende afsnit 68A i IAS 16. |
Ændringer til international regnskabsstandard 19
Personaleydelser
Afsnit 7, 8(b), 32B, 97, 98, 111 og 160 er ændret. Afsnit 111A og 159D er tilføjet.
DEFINITIONER
7 |
… Kortsigtede personaleydelser er personaleydelser (bortset fra fratrædelsesgodtgørelser), som forfalder inden for et år efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse. … Andre langsigtede personaleydelser er personaleydelser (bortset fra pensionsydelser og fratrædelsesgodtgørelser), som ikke forfalder inden for et år efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse. … Afkast af ordningens aktiver er renter, udbytte og andre indtægter hidrørende fra ordningens aktiver samt realiserede og urealiserede gevinster eller tab på ordningens aktiver efter fradrag af eventuelle administrationsomkostninger (med undtagelse af omkostninger medtaget i de aktuarmæssige forudsætninger, der er anvendt til måling af den ydelsesbaserede forpligtelse) og skat vedrørende ordningen. … Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår er ændringen i det aktuelle regnskabsår af nutidsværdien af en ydelsesbaseret pensionsforpligtelse vedrørende arbejdsydelser udført i tidligere regnskabsår som følge af indførelse eller ændring af pensionsydelser eller andre langsigtede personaleydelser. Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår kan være enten positive (hvor ydelser indføres eller ændres, således at nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse stiger) eller negative (hvor eksisterende ydelser ændres, således at nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse reduceres). |
KORTSIGTEDE PERSONALEYDELSER
8 |
Kortsigtede personaleydelser omfatter poster som eksempelvis:
|
PENSIONSYDELSER: SONDRING MELLEM BIDRAGSBASEREDE PENSIONSORDNINGER OG YDELSESBASEREDE PENSIONSORDNINGER
Pensionsordninger med flere virksomheder
32B |
IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver kræver, at virksomheden giver oplysning om visse eventualforpligtelser. I forbindelse med en pensionsordning med flere virksomheder kan en eventualforpligtelse eksempelvis hidrøre fra:
|
PENSIONSYDELSER: YDELSESBASEREDE PENSIONSORDNINGER
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår
97 |
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår opstår, når virksomheden introducerer en ydelsesbaseret pensionsordning, hvor ydelserne tildeles for tidligere regnskabsår, eller ændrer ydelserne i henhold til en eksisterende ydelsesbaseret pensionsordning. Sådanne ændringer sker til gengæld for arbejdsydelser i den periode, der går, indtil de pågældende ydelser bliver sikret. Virksomheden indregner derfor pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår over denne periode, uanset om omkostningerne vedrører arbejdsydelser i tidligere regnskabsår. Virksomheden måler pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår som ændringen i forpligtelsen hidrørende fra den foretagne ændring (jf. afsnit 64). Negative pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår opstår, når virksomheden ændrer de ydelser, der skal tildeles for tidligere regnskabsår, således at nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse reduceres. |
98 |
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår omfatter ikke:
|
Nedskæring og indfrielse
111 |
En nedskæring finder sted, når virksomheden enten:
En nedskæring kan ske som følge af en enkeltstående begivenhed, eksempelvis lukning af et produktionsanlæg, ophør af en aktivitet eller ophør eller suspendering af en pensionsordning eller en situation, hvor fremtidige lønforhøjelser ikke knyttes så tæt til de ydelser, der skal betales for tidligere regnskabsår. Nedskæringer sker ofte i forbindelse med omstruktureringer. Når det er tilfældet, behandler virksomheden regnskabsmæssigt en nedskæring på samme tidspunkt som en tilknyttet omstrukturering. |
111A |
Når ændringer i pensionsordningen reducerer ydelserne, er det kun reduktionens virkning for fremtidige arbejdsydelser, der betragtes som en nedskæring. Reduktionens virkning for tidligere regnskabsår betragtes som en negativ pensionsomkostning vedrørende tidligere regnskabsår. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
159D |
Afsnit 7, 8, litra (b), 32B, 97, 98 og 111 blev ændret, og afsnit 111A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende ændringerne i afsnit 7, 8, litra (b) og 32B på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. Virksomhederne skal anvende ændringerne i afsnit 97, 98, 111 og 111A på ændringer i ydelser, der finder sted 1. januar 2009 eller derefter. |
160 |
IAS 8 finder anvendelse, når en virksomhed ændrer sin regnskabspraksis for at indarbejde de i afsnit 159-159D anførte ændringer. Ved anvendelse af disse ændringer med tilbagevirkende kraft som krævet i IAS 8 behandler virksomheden disse ændringer, som om de var anvendt på samme tidspunkt som resten af denne standard. Virksomheden kan dog oplyse de i afsnit 120A, litra (p) krævede beløb, da beløbene opgøres fremadrettet for hvert regnskabsår fra det første regnskabsår, som præsenteres i det årsregnskab, hvor virksomheden anvender ændringerne i afsnit 120A for første gang. |
Ændringer til international regnskabsstandard 20
Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte
Afsnit 37 er ophævet. Afsnit 10A og 43 er tilføjet.
OFFENTLIGE TILSKUD
10A |
Fordelen ved et offentligt lån, som ydes til en rentesats, der er under markedsrenten, behandles som et offentligt tilskud. Lånet indregnes og måles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Fordelen ved den rentesats, der er under markedsrenten, måles som forskellen mellem lånets oprindelige regnskabsmæssige værdi, som beregnes i overensstemmelse med IAS 39, og det modtagne provenu. Fordelen behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med denne standard. Virksomheden skal tage hensyn til de betingelser og forpligtelser, der er opfyldt eller skal opfyldes, ved angivelsen af de omkostninger, som fordelen ved lånet skal dække. |
OFFENTLIG STØTTE
37 |
[Ophævet] |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
43 |
Afsnit 37 blev ophævet, og afsnit 10A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer fremadrettet på offentlige lån, som modtages i regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til international regnskabsstandard 23
Låneomkostninger (ajourført 2007)
Afsnit 6 er ændret. Afsnit 29A er tilføjet.
DEFINITIONER
6 |
Låneomkostninger kan omfatte:
|
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
29A |
Afsnit 6 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til international regnskabsstandard 27
Koncernregnskaber og separate årsregnskaber
Afsnit 37 er ændret. Afsnit 43A er tilføjet.
REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF INVESTERINGER I DATTERVIRKSOMHEDER, FÆLLES KONTROLLEREDE VIRKSOMHEDER OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER I SEPARATE ÅRSREGNSKABER
37 |
Når en virksomhed udarbejder separate årsregnskaber, skal den regnskabsmæssigt behandle sine investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder:
Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle hver kategori af investeringer på samme måde. Investeringer, der regnskabsmæssigt behandles til kostpris, skal regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, når de er klassificeret som besiddelse med henblik på salg (eller medtaget i en afståelsesgruppe, som er klassificeret som besiddelse med henblik på salg) i overensstemmelse med IFRS 5. Målingen af investeringer, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39, er under disse omstændigheder ikke ændret. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
43A |
Afsnit 37 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar eller derefter, fra det tidspunkt, hvor de anvendte IFRS 5 for første gang. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændringer til international regnskabsstandard 28
Investeringer i associerede virksomheder
Afsnit 1 og 33 og overskriften over afsnit 41 er ændret. Afsnit 41C er tilføjet.
ANVENDELSESOMRÅDE
1 |
Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder. Den finder imidlertid ikke anvendelse på investeringer i associerede virksomheder, som besiddes af:
og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatet eller som besiddelser med salg for øje, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Sådanne investeringer skal måles til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 39, og ændringer i dagsværdi skal indregnes i resultatet for det regnskabsår, hvor ændringen er sket. En virksomhed, der besidder en sådan investering, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 37, litra (f). |
ANVENDELSE AF DEN INDRE VÆRDIS METODE
Tab ved værdiforringelse
33 |
Eftersom goodwill, der er medtaget i den regnskabsmæssige værdi af en investering i en associeret virksomhed, ikke indregnes separat, bliver den ikke testet separat for værdiforringelse ved at anvende kravene for test af værdiforringelse af goodwill i IAS 36 Værdiforringelse af aktiver. I stedet bliver den samlede regnskabsmæssige værdi af investeringen testet for værdiforringelse i henhold til IAS 36 ved at sammenligne genindvindingsværdien (det højeste af nytteværdien og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger) med den regnskabsmæssige værdi, når der ved anvendelsen af kravene i IAS 39 er en indikation af, at investeringen kan være værdiforringet. Tab ved værdiforringelse, der indregnes under disse omstændigheder, allokeres ikke til et aktiv, herunder goodwill, der er medtaget i den regnskabsmæssige værdi af investeringen i den associerede virksomhed. Tilbageførsel af tabet ved denne værdiforringelse indregnes i henhold til IAS 36, i det omfang investeringens genindvindingsværdi efterfølgende forøges. Ved opgørelsen af investeringens nytteværdi skal virksomheden foretage skøn over:
|
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
41C |
Afsnit 1 og 33 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 3 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger, afsnit 1 i IAS 31 og afsnit 4 i afsnit 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, der udkom i maj 2008, på det tidligere regnskabsår. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringerne fremadrettet. |
Ændring til international regnskabsstandard 31
Kapitalandele i joint ventures
Afsnit 1 og overskriften over afsnit 58 er ændret. Afsnit 58B er tilføjet.
ANVENDELSESOMRÅDE
1 |
Denne standard finder anvendelse ved regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab, uanset de strukturer eller forhold, hvorunder joint venture-aktiviteterne finder sted. Standarden finder imidlertid ikke anvendelse på venturedeltageres kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder, som besiddes af:
og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatet eller som besiddelser med salg for øje, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Sådanne investeringer skal måles til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 39, og ændringer i dagsværdi skal indregnes i resultatet for det regnskabsår, hvor ændringen er sket. En venturedeltager, der besidder en sådan kapitalandel, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 55 og 56. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
58B |
Afsnit 1 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 3 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger, afsnit 1 i IAS 28 og afsnit 4 i afsnit 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, der udkom i maj 2008, på det tidligere regnskabsår. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringen fremadrettet. |
Appendiks til Ændringer til IAS 28 og IAS 31
Ændringer til andre IFRS-standarder
Virksomhederne skal anvende ændringerne til IFRS 7 og IAS 32 i dette appendiks, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 28 og IAS 31.
IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger
Afsnit 3, litra (a) er ændret. Afsnit 44D er tilføjet.
ANVENDELSESOMRÅDE
3 |
Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:
|
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
44D |
Afsnit 3, litra (a) blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 1 i IAS 28, afsnit 1 i IAS 31 og afsnit 4 i afsnit 32, der udkom i maj 2008, på det tidligere regnskabsår. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringen fremadrettet. |
IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation
Afsnit 4, litra (a) og overskriften over afsnit 96 er ændret. Afsnit 97D er tilføjet.
ANVENDELSESOMRÅDE
4 |
Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:
|
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
97D |
Afsnit 4 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 3 i IFRS 7, afsnit 1 i IAS 28 og afsnit 1 i IAS 31, der udkom i maj 2008, på det tidligere regnskabsår. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringen fremadrettet. |
Ændringer til international regnskabsstandard 29
Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier
Afsnit 6, 15 og 19 er ændret. Disse ændringer finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt.
INFLATIONSKORREKTION AF ÅRSREGNSKABER
6 |
Virksomheder, der udarbejder årsregnskaber på basis af historiske kostpriser, skal ikke tage hensyn til ændringer i det generelle prisniveau eller stigninger i specifikke værdier af indregnede aktiver eller forpligtelser. Det gælder dog ikke for aktiver og forpligtelser, som virksomheden er forpligtet til eller vælger at måle til dagsværdi. Materielle anlægsaktiver kan f.eks. omvurderes til dagsværdi, og biologiske aktiver skal som regel måles til dagsværdi. Dog aflægger nogle virksomheder årsregnskaber, som er baseret på dagsværdimetoden, der afspejler virkningen af ændringer i de specifikke værdier af aktiver, der besiddes. |
15 |
De fleste ikke-monetære poster indregnes til kostpris eller kostpris med fradrag af afskrivninger. Derfor angives de i beløb, der er gældende på anskaffelsestidspunktet. Den inflationskorrigerede kostpris eller kostpris med fradrag af afskrivninger for hver post opgøres ved at regulere den historiske kostpris og akkumulerede afskrivninger i henhold til ændringen i et generelt prisindeks fra anskaffelsestidspunktet til slutningen af regnskabsåret. Materielle anlægsaktiver, varebeholdninger af råvarer og handelsvarer, goodwill, patenter, varemærker og tilsvarende aktiver inflationskorrigeres eksempelvis fra deres købstidspunkt. Varebeholdninger af halvfabrikata og færdigvarer inflationskorrigeres fra det tidspunkt, hvor købsomkostningerne og forarbejdningsomkostningerne er afholdt. |
19 |
Den inflationskorrigerede værdi af en ikke-monetær post reduceres i overensstemmelse med relevante IFRS-standarder, når den overstiger genindvindingsværdien. Inflationskorrigerede materielle anlægsaktiver, goodwill og patenter og varemærker reduceres eksempelvis til genindvindingsværdi, og inflationskorrigerede varebeholdninger reduceres til nettorealisationsværdi. |
Ændring til international regnskabsstandard 36
Værdiforringelse af aktiver
Afsnit 134(e) er ændret. Afsnit 140C er tilføjet.
OPLYSNINGER
Anvendte skøn ved måling af genindvindingsværdi af pengestrømsfrembringende enheder, som indeholder goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid
134 |
Virksomheder skal give de i litra (a)-litra (f) krævede oplysninger om hver pengestrømsfrembringende enhed (gruppe af enheder), hvor den regnskabsmæssige værdi af goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid, som er allokeret til den pågældende enhed (gruppe af enheder), er væsentlig sammenlignet med den samlede regnskabsmæssige værdi af virksomhedens goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid.
|
OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
140C |
Afsnit 134, litra (e) blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændringer til international regnskabsstandard 38
Immaterielle aktiver
Afsnit 69, 70 og 98 er ændret. Afsnit 69A og 130D er tilføjet.
INDREGNING SOM OMKOSTNING
69 |
I visse tilfælde afholdes omkostninger for at frembringe fremtidige økonomiske fordele til en virksomhed, uden at der anskaffes eller oparbejdes et immaterielt aktiv eller andet aktiv, som vil kunne indregnes. Ved levering af varer indregner virksomheden de pågældende omkostninger, når den har ret til at få adgang til disse varer. Ved levering af ydelser indregner virksomheden omkostningerne, når den modtager ydelserne. Forskningsomkostninger indregnes eksempelvis, når de afholdes (jf. afsnit 54), bortset fra når de pådrages i forbindelse med en virksomhedssammenslutning. Andre eksempler på omkostninger, som indregnes, når de afholdes, er:
|
69A |
Virksomheden har ret til at få adgang til varer, når den ejer dem. Den har tilsvarende ret til at få adgang til varer, når de er fremstillet af en leverandør ifølge vilkårene i en leverandørkontrakt, og virksomheden kan forlange, at de leveres, mod at den betaler for dem. Ydelser er modtaget, når leverandøren har udført dem i overensstemmelse med den kontrakt, hvorefter de skal leveres til virksomheden, og ikke når virksomheden benytter dem til at levere en anden ydelse såsom en reklame til sine kunder. |
70 |
Afsnit 68 udelukker ikke, at en virksomhed indregner en forudbetaling som et aktiv, når betaling for varerne er foretaget, før virksomheden havde ret til at få adgang til disse varer. Afsnit 68 udelukker heller ikke, at en virksomhed indregner en forudbetaling som et aktiv, når betaling for ydelserne er foretaget, før virksomheden modtog disse ydelser. |
IMMATERIELLE AKTIVER MED BEGRÆNSET BRUGSTID
Afskrivningsperiode og afskrivningsmetode
98 |
En række afskrivningsmetoder kan anvendes til at allokere aktivets afskrivningsberettigede beløb systematisk over aktivets brugstid. Disse metoder omfatter den lineære metode, saldometoden og afskrivning på basis af producerede enheder. Den metode, der anvendes, vælges på grundlag af det forventede forbrugsmønster for de forventede fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet, og metoden anvendes ensartet fra regnskabsår til regnskabsår, medmindre der opstår en ændring i det forventede forbrugsmønster for disse fremtidige økonomiske fordele. |
OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
130D |
Afsnit 69, 70 og 98 blev ændret, og afsnit 69A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændringer til international regnskabsstandard 39
Finansielle instrumenter: Indregning og måling
Afsnit 9, 73 og AG8 er ændret. Afsnit 50A og 108C er tilføjet.
DEFINITIONER
9 |
Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning: … |
Definitioner på fire kategorier af finansielle instrumenter
Et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi gennem resultatet er et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, som opfylder en af følgende betingelser.
a) |
Aktivet eller forpligtelsen klassificeres som værende besiddet med handel for øje. Et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse klassificeres som værende besiddet med handel for øje, hvis:
|
b) |
… |
MÅLING
Omklassifikationer
50A |
Følgende ændrede forhold anses ikke for omklassifikationer i henhold til afsnit 50:
|
SIKRING
Sikringsinstrumenter
Instrumenter, som opfylder kriterierne for sikringsinstrumenter
73 |
Ved regnskabsmæssig sikring må kun instrumenter, som omfatter en ekstern part i forhold til den regnskabsaflæggende virksomhed (dvs. en ekstern part i forhold til koncernen eller den enkelte virksomhed, som der aflægges regnskab for), klassificeres som sikringsinstrumenter. En enkelt virksomhed i en koncern eller divisioner i en virksomhed kan indgå sikringstransaktioner med andre virksomheder i koncernen eller divisioner i virksomheden, men sådanne koncerninterne transaktioner elimineres ved konsolidering. Derfor opfylder sådanne sikringstransaktioner ikke kriterierne for regnskabsmæssig sikring i koncernens koncernregnskab. De opfylder dog muligvis kriterierne for regnskabsmæssig sikring i de enkelte eller separate årsregnskaber for enkelte virksomheder inden for koncernen, forudsat at de er eksterne i forhold til den enkelte virksomhed, som der aflægges regnskab for. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
108C |
Afsnit 9, 73 og AG8 blev ændret, og afsnit 50A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Virksomhederne skal anvende ændringerne i afsnit 9 og 50A fra samme tidspunkt og på samme måde, som de anvendte de ændringer fra 2005, der er beskrevet i afsnit 105A. Det er tilladt at anvende alle ændringer før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til anvendelsesvejledningen til IAS 39
Finansielle instrumenter: Indregning og måling
DEFINITIONER (AFSNIT 8 OG 9)
Effektiv rente
AG8 |
Hvis en virksomhed ajourfører sine skøn over ind- eller udbetalinger, skal virksomheden regulere den regnskabsmæssige værdi af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse (eller gruppen af finansielle instrumenter) for at afspejle faktiske og ændrede skønnede pengestrømme. Virksomheden omberegner den regnskabsmæssige værdi ved at beregne nutidsværdien af skønnede fremtidige pengestrømme til det finansielle instruments oprindelige effektive rente eller eventuelt den ajourførte effektive rente beregnet i overensstemmelse med afsnit 92. Reguleringen indregnes i resultatet som indtægt eller omkostning. Hvis et finansielt aktiv omklassificeres i overensstemmelse med afsnit 50B, 50D eller 50E, og virksomheden efterfølgende hæver sine skøn over fremtidige indbetalinger som følge af en bedre genindvindelighed af disse indbetalinger, skal effekten heraf indregnes som en justering af den effektive rente fra datoen for ændring af skønnet snarere end en justering af aktivernes regnskabsmæssige værdi fra datoen for ændring af skønnet. |
Ændringer til international regnskabsstandard 40
Investeringsejendomme
Afsnit 8, 9, 48, 53, 54 og 57 er ændret. Afsnit 22 er ophævet, og afsnit 53A, 53B og 85B er tilføjet.
DEFINITIONER
8 |
Følgende er eksempler på investeringsejendomme:
|
9 |
Følgende er eksempler på ejendomme, som ikke er investeringsejendomme og derfor ligger uden for denne standards anvendelsesområde:
|
MÅLING PÅ INDREGNINGSTIDSPUNKTET
22 |
[Ophævet] |
Dagsværdimodellen
48 |
I sjældne tilfælde er der en klar indikation af, at der ved virksomhedens oprindelige anskaffelse af en investeringsejendom (eller når en eksisterende ejendom bliver en investeringsejendom efter en ændring i anvendelse) er et så stort interval af rimelige skøn over dagsværdien, og sandsynligheden for de forskellige udfald er så vanskelig at skønne, at et enkelt skøn over dagsværdien ikke er anvendeligt. Dette kan indikere, at dagsværdien af ejendommen ikke løbende kan opgøres pålideligt (jf. afsnit 53). |
Tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt
53 |
Der er en afkræftelig formodning om, at virksomheden løbende kan opgøre en investeringsejendoms dagsværdi pålideligt. I sjældne tilfælde er der dog en klar indikation af, at virksomheden ved den oprindelige anskaffelse af en investeringsejendom (eller når en eksisterende ejendom bliver en investeringsejendom efter en ændring i anvendelse) ikke løbende vil kunne opgøre investeringsejendommens dagsværdi pålideligt. Dette er udelukkende tilfældet, når sammenlignelige markedstransaktioner ikke er særligt hyppige, og der ikke findes alternative pålidelige skøn over dagsværdi (eksempelvis baseret på diskonterede pengestrømsprognoser). Hvis en virksomhed fastslår, at dagsværdien af en investeringsejendom under opførelse ikke vil kunne opgøres pålideligt, men forventer, at ejendommens dagsværdi vil kunne opgøres pålideligt, når den er færdigopført, skal den måle denne investeringsejendom under opførelse til kostpris, indtil dens dagsværdi kan opgøres pålideligt, eller den er færdigopført (alt efter hvad der sker først). Hvis en virksomhed fastslår, at den ikke løbende vil kunne opgøre dagsværdien af en investeringsejendom (der ikke er under opførelse) pålideligt, skal virksomheden måle denne investeringsejendom ved anvendelse af kostprismodellen i IAS 16. Investeringsejendommens restværdi skal antages at være nul. Virksomheden skal anvende IAS 16, indtil investeringsejendommen afhændes. |
53A |
Så snart virksomheden bliver i stand til at foretage en pålidelig måling af dagsværdien af en investeringsejendom under opførelse, som tidligere er målt til kostpris, skal den måle denne ejendom til dagsværdi. Når denne ejendom er færdigopført, formodes det, at dagsværdien kan måles pålideligt. Er det ikke tilfældet, skal ejendommen ifølge afsnit 53 regnskabsmæssigt behandles ved anvendelse af kostprismodellen i IAS 16. |
53B |
Formodningen om, at det er muligt at måle dagsværdien af en investeringsejendom under opførelse pålideligt, kan kun afkræftes ved første indregning. En virksomhed, der har målt en investeringsejendom under opførelse til dagsværdi, må ikke konkludere, at den færdige investeringsejendoms dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt. |
54 |
I de sjældne tilfælde, hvor virksomheden af de grunde, der er nævnt i afsnit 53, er nødsaget til at måle en investeringsejendom ved anvendelse af kostprismodellen i overensstemmelse med IAS 16, skal den måle alle sine øvrige investeringsejendomme, herunder investeringsejendomme under opførelse, til dagsværdi. I disse tilfælde skal virksomheden, selvom det er tilladt at anvende kostprismodellen for én investeringsejendom, fortsat foretage regnskabsmæssig behandling af alle øvrige ejendomme ved anvendelse af dagsværdimodellen. |
OVERFØRSLER
57 |
Der skal udelukkende foretages en overførsel til eller fra investeringsejendomme ved ændring i ejendommens anvendelse:
|
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
85B |
Afsnit 8, 9, 48, 53, 54 og 57 blev ændret, afsnit 22 blev ophævet, og afsnit 53A og 53B blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringerne på investeringsejendomme under opførelse før 1. januar 2009, forudsat at dagsværdien af de pågældende investeringsejendomme under opførelse er opgjort på dette tidspunkt. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 5 og 81E i IAS 16 Materielle anlægsaktiver på samme tidspunkt. |
Appendiks til Ændringer til IAS 40
Ændring til IAS 16
Virksomhederne skal anvende ændringerne til IAS 16 i dette appendiks, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 40.
IAS 16 Materielle anlægsaktiver
Afsnit 5 er ændret. Afsnit 81E er tilføjet.
5 |
Virksomheder, som anvender kostprismodellen for investeringsejendomme i overensstemmelse med IAS 40 Investeringsejendomme, skal anvende kostprismodellen i denne standard. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
81E |
Afsnit 5 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt, hvis virksomheden også anvender ændringerne i afsnit 8, 9, 22, 48, 53, 53A, 53B, 54, 57 og 85B i IAS 40 på samme tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændringer til international regnskabsstandard 41
Landbrug
Afsnit 5, 6, 17, 20 og 21 er ændret. Afsnit 60 er tilføjet.
DEFINITIONER
Landbrugsrelaterede definitioner
5 |
Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning: Landbrugsaktiviteter er en virksomheds styring af den biologiske omdannelse og høsten af biologiske aktiver, der besiddes med henblik på videresalg eller på forarbejdning til landbrugsprodukter eller nye biologiske aktiver. … |
6 |
Landbrugsaktiviteter dækker en række af forskellige aktiviteter, eksempelvis dyrehold, skovdrift, dyrkning af et- eller flerårige planter, dyrkning af frugthaver og plantager, blomsterdyrkning og akvakultur (herunder fiskeopdræt). Disse forskellige aktiviteter har visse fælles træk:
|
INDREGNING OG MÅLING
17 |
Hvis der findes et aktivt marked for et biologisk aktiv eller landbrugsprodukt i dets aktuelle placering og tilstand, danner den officielle pris på det pågældende marked et passende grundlag for opgørelse af aktivets dagsværdi. Hvis virksomheden har adgang til forskellige aktive markeder, benyttes det mest relevante. Hvis virksomheden eksempelvis har adgang til to aktive markeder, bruger virksomheden prisen på det marked, den forventer at benytte. |
20 |
I visse tilfælde findes der ingen markedsbestemte priser for eller værdier af et biologisk aktiv i dets aktuelle tilstand. I sådanne tilfælde anvender virksomheden ved opgørelsen af dagsværdien nutidsværdien af skønnede nettopengestrømme fra aktivet, diskonteret med en aktuel markedsbestemt sats. |
21 |
Formålet med en beregning af nutidsværdien af den skønnede nettopengestrøm er at opgøre dagsværdien af et biologisk aktiv med aktivets aktuelle placering og tilstand. Virksomheden tager dette i betragtning ved opgørelse af en passende diskonteringssats og vurdering af de skønnede nettopengestrømme. Ved opgørelsen af de skønnede nettopengestrømmes nutidsværdi medregner virksomheden de nettopengestrømme, som markedsdeltagerne forventer, at aktivet vil frembringe på det mest relevante marked. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
60 |
Afsnit 5, 6, 17, 20 og 21 blev ændret, og afsnit 14 blev ophævet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
PART II
Ændringerne i del II finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt.
Ændringer til international regnskabsstandard 8
Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
Afsnit 7, 9 og 11 er ændret.
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Valg og anvendelse af regnskabspraksis
7 |
Når en IFRS-standard finder specifik anvendelse på bestemte transaktioner eller andre begivenheder eller forhold, skal det afgøres på baggrund af denne standard, hvilken regnskabspraksis der skal anvendes for den pågældende post. |
9 |
IFRS-standarder er ledsaget af en vejledning, der skal hjælpe virksomhederne med at opfylde kravene i dem. Det fremgår af vejledningen, om den er en del af den pågældende IFRS-standard. Hvis vejledningen er en del af IFRS-standarden, er den bindende. Vejledninger, der ikke er en del af IFRS-standarder, indeholder ikke krav vedrørende årsregnskaber. |
11 |
Når ledelsen foretager de i afsnit 10 beskrevne vurderinger, skal den henvise til og overveje anvendeligheden af følgende kilder i prioriteret rækkefølge:
|
Ændring til international regnskabsstandard 10
Begivenheder efter regnskabsårets afslutning
Afsnit 13 er ændret.
13 |
Hvis udbyttet er uddelt (dvs. behørigt godkendt og ikke længere underlagt virksomhedens skøn) efter regnskabsårets afslutning, men før årsregnskabet er godkendt til offentliggørelse, skal udbyttet ikke indregnes som en forpligtelse ved regnskabsårets afslutning, eftersom der ikke foreligger en forpligtelse på dette tidspunkt. Sådant udbytte oplyses i noterne i overensstemmelse med IAS 1 Præsentation af årsregnskaber. |
Ændringer til international regnskabsstandard 20
Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte
Der er indsat en fodnote til denne standards overskrift over afsnit 1, og afsnit 2(b), 12-18, 20-22, 26, 27 og 32 er ændret.
Fodnote til overskriften
* |
I forbindelse med Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008, bragte bestyrelsen terminologien i denne standard i overensstemmelse med de øvrige IFRS-standarder som følger:
|
ANVENDELSESOMRÅDE
2 |
Denne standard omhandler ikke:
|
OFFENTLIGE TILSKUD
12 |
Offentlige tilskud skal indregnes i resultatet på et systematisk grundlag over de regnskabsår, hvor virksomheden indregner de tilknyttede omkostninger, som tilskuddene skal kompensere for, som omkostninger. |
13 |
Der findes to fremgangsmåder for den regnskabsmæssige behandling af offentlige tilskud: kapitalmetoden, hvor tilskuddet indregnes uden for resultatet, og indtægtsmetoden, hvor tilskuddet indregnes i resultatet over et eller flere regnskabsår |
14 |
Følgende argumenter anføres for anvendelse af kapitalmetoden:
|
15 |
Følgende argumenter anføres for anvendelse af indtægtsmetoden:
|
16 |
Det er et grundlæggende træk ved indtægtsmetoden, at offentlige tilskud skal indregnes i resultatet på en systematisk måde over de regnskabsår, hvor virksomheden indregner de tilknyttede omkostninger, som tilskuddene skal kompensere for, som omkostninger. Indregning af offentlige tilskud i resultatet på basis af modtagne tilskud er ikke i overensstemmelse med periodiseringsprincippet (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber) og vil derfor kun kunne accepteres, hvis der ikke er andet grundlag for at allokere et tilskud til andre regnskabsår end det, hvori det er modtaget. |
17 |
I de fleste tilfælde kan man umiddelbart fastlægge de regnskabsår, i hvilke omkostninger i forbindelse med offentlige tilskud indregnes af virksomheden. Tilskud modtaget på grundlag af specifikke omkostninger indregnes derfor i resultatet i samme regnskabsår som de tilknyttede omkostninger. Ligeledes bliver tilskud, der vedrører afskrivningsberettigede aktiver, sædvanligvis indregnet i resultatet i de regnskabsår og i det samme forhold, der afskrives på disse aktiver. |
18 |
Tilskud tilknyttet ikke-afskrivningsberettigede aktiver kan også kræve indfrielse af visse forpligtelser og vil derfor blive indregnet i resultatet i de regnskabsår, hvor der har været afholdt omkostninger til indfrielse af forpligtelserne. Eksempelvis kan overdragelsen af en grund betinges af opførelsen af en bygning på stedet, og det kan så være hensigtsmæssigt at indregne tilskuddet i resultatet over bygningens brugstid. |
20 |
Offentlige tilskud, der ydes som godtgørelse for allerede afholdte omkostninger eller tab eller med det formål at yde øjeblikkelig økonomisk støtte til virksomheden, uden at dette medfører yderligere tilknyttede fremtidige omkostninger, skal indregnes i resultatet i det regnskabsår, hvori tilskuddet tildeles. |
21 |
I stedet for at yde tilskud som tilskyndelse til at påtage sig konkrete omkostninger gives tilskuddet i visse tilfælde med det formål at yde øjeblikkelig økonomisk støtte til en virksomhed. Sådanne tilskud kan være begrænset til en enkelt virksomhed og vil dermed ikke være tilgængelige for en hel gruppe af tilskudsmodtagere. Det kan i sådanne tilfælde være påkrævet at indregne tilskuddet i resultatet i det regnskabsår, hvori virksomheden bliver berettiget til at modtage tilskuddet, ledsaget af oplysninger, der sikrer, at man klart kan vurdere den økonomiske virkning af tilskuddet. |
22 |
Offentlige tilskud kan tildeles en virksomhed som godtgørelse for omkostninger eller tab, afholdt i et tidligere regnskabsår. Et sådant tilskud indregnes i resultatet i det regnskabsår, hvori det tildeles, ledsaget af oplysninger, der sikrer, at man klart kan vurdere den økonomiske virkning af tilskuddet. |
Præsentation af tilskud tilknyttet aktiver
26 |
Ifølge den ene metode behandles tilskuddet som en periodeafgrænsningspost, der indregnes i resultatet på en systematisk måde over aktivets brugstid. |
27 |
Ifølge den anden metode fratrækkes tilskuddet ved beregningen af aktivets regnskabsmæssige værdi. Tilskuddet indregnes herved i resultatet over et afskrivningsberettiget aktivs brugstid i form af en reduceret afskrivning. |
Tilbagebetaling af offentlige tilskud
32 |
Tilbagebetaling af offentlige tilskud skal behandles regnskabsmæssigt som en ændring i et regnskabsmæssigt skøn (jf. IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl). Tilbagebetaling af et tilskud tilknyttet indkomst skal først modregnes i ikke-amortiserede periodeafgrænsningsposter, der er indregnet i forbindelse med tilskuddet. I den udstrækning, tilbagebetalingen overstiger en sådan periodeafgrænsningspost, eller der ikke er nogen periodeafgrænsningspost, indregnes tilbagebetalingen straks i resultatet. Tilbagebetalingen af et tilskud tilknyttet et aktiv skal indregnes ved forøgelse af aktivets regnskabsmæssige værdi eller ved reduktion af periodeafgrænsningsposten med det beløb, der skal tilbagebetales. De samlede yderligere afskrivninger, der ville være indregnet i resultatet til dato, hvis virksomheden ikke havde modtaget tilskuddet, indregnes straks i resultatet. |
Appendiks til Ændringer til IAS 20
Ændringer til IAS 41
Virksomhederne skal anvende ændringerne til IAS 41 i dette appendiks, når de anvender de tilsvarende ændringer af terminologien i IAS 20.
IAS 41 Landbrug
Afsnit 34-36 er ændret.
OFFENTLIGE TILSKUD
34 |
Et betingelsesfrit offentligt tilskud i forbindelse med et biologisk aktiv, der måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, skal udelukkende indregnes i resultatet, når det offentlige tilskud tildeles. |
35 |
Hvis et offentligt tilskud i forbindelse med et biologisk aktiv, der måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, er betinget, herunder hvor et offentligt tilskud er betinget af, at virksomheden ikke beskæftiger sig med en nærmere angivet landbrugsaktivitet, må virksomheden udelukkende indregne det offentlige tilskud i resultatet, når betingelserne for modtagelse af det offentlige tilskud er opfyldt. |
36 |
Vilkår og betingelser for offentlige tilskud kan variere. Et tilskud kan eksempelvis være betinget af, at virksomheden driver landbrug på et bestemt sted i fem år, og kræve, at virksomheden tilbagebetaler hele tilskuddet, hvis den driver landbrug i mindre end fem år. I dette tilfælde indregnes tilskuddet først i resultatet, når de fem år er gået. Hvis tilskudsvilkårene imidlertid gør det muligt at tilbageholde en del af tilskuddet i forhold til den tid, der er gået, indregner virksomheden denne del i resultatet, efterhånden som tiden går. |
Ændringer til international regnskabsstandard 29
Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier
Der er indsat en fodnote til denne standards overskrift over afsnit 1, og afsnit 8, 14, 20, 28 og 34 er ændret.
Fodnote til overskriften
* |
I forbindelse med Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008, bragte bestyrelsen terminologien i IAS 29 i overensstemmelse med de øvrige IFRS-standarder som følger: (a) »markedsværdi« blev ændret til »dagsværdi«, og (b) »driftsresultat« og »nettoindtægter« blev ændret til »resultat«. |
INFLATIONSKORREKTION AF ÅRSREGNSKABER
8 |
Årsregnskabet for en virksomhed, hvis funktionelle valuta er en hyperinflationsøkonomis valuta, skal, uanset om det er baseret på den historiske kostprismetode eller dagsværdimetoden, angives i den ved slutningen af regnskabsåret gældende måleenhed. De af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber krævede sammenligningstal for det foregående regnskabsår og eventuelle oplysninger med hensyn til tidligere regnskabsår skal ligeledes angives i den ved slutningen af regnskabsåret gældende måleenhed. Med hensyn til præsentation af sammenligningstal i en anden præsentationsvaluta finder afsnit 42, litra (b) og 43 i IAS 21 Valutaomregning anvendelse. |
Årsregnskaber baseret på historisk kostpris
Opgørelse af finansiel stilling
14 |
Alle andre aktiver og forpligtelser er ikke-monetære. Nogle ikke-monetære poster indregnes til de ved slutningen af regnskabsåret gældende beløb, som eksempelvis nettorealisationsværdi og dagsværdi, og inflationskorrigeres derfor ikke. Alle andre ikke-monetære aktiver og forpligtelser inflationskorrigeres. |
20 |
Der kan være tilfælde, hvor regnskabet for den virksomhed, der er investeret i, som regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode, aflægges i en hyperinflationsøkonomis valuta. Opgørelsen af finansiel stilling og totalindkomstopgørelsen for den virksomhed, der er investeret i, inflationskorrigeres i overensstemmelse med denne standard for at beregne investors andel af dennes nettoaktiver og resultat. Når det inflationskorrigerede årsregnskab for den virksomhed, der er investeret i, angives i en udenlandsk valuta, omregnes det til ultimokurs. |
Gevinster eller tab på nettomonetær stilling
28 |
Gevinster eller tab på den nettomonetære stilling medtages i resultatet. Regulering af de aktiver og forpligtelser, der ved aftale er knyttet til prisændringer i overensstemmelse med afsnit 13, modregnes i gevinster eller tab på den nettomonetære stilling. Andre indtægts- og omkostningsposter, eksempelvis renteindtægter og renteomkostninger og valutakursforskelle tilknyttet investerede eller lånte midler, er ligeledes forbundet med den nettomonetære stilling. Selv om sådanne poster oplyses separat, kan det være en hjælp at præsentere disse sammen med gevinster eller tab på den nettomonetære stilling i totalindkomstopgørelsen. |
Sammenligningstal
34 |
Sammenligningstal for det foregående regnskabsår skal, uanset om de var baseret på den historiske kostprismetode eller dagsværdimetoden, inflationskorrigeres i henhold til et generelt prisindeks, således at de præsenteres i den ved slutningen af regnskabsåret gældende måleenhed. Oplysninger, som gives for tidligere regnskabsår, angives ligeledes i den ved slutningen af regnskabsåret gældende måleenhed. Med hensyn til præsentation af sammenligningstal i en anden præsentationsvaluta finder afsnit 42, litra (b) og 43 i IAS 21 anvendelse. |
Ændring til international regnskabsstandard 34
Præsentation af delårsregnskaber
Afsnit 11 er ændret, og der er indsat en fodnote.
DELÅRSREGNSKABERS FORM OG INDHOLD
11 |
I den opgørelse, hvor elementerne af resultatet for en delårsperiode præsenteres, skal virksomheden præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie for den pågældende periode, hvis virksomheden er omfattet af IAS 33 Indtjening pr. aktie. (1). |
Ændringer til international regnskabsstandard 40
Investeringsejendomme
Afsnit 31 og 50 er ændret.
MÅLING EFTER INDREGNING
Anvendt regnskabspraksis
31 |
IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl angiver, at en frivillig ændring i anvendt regnskabspraksis udelukkende skal foretages, hvis ændringen resulterer i årsregnskaber, der giver pålidelig og mere relevant information om virkningerne af transaktioner eller andre begivenheder og forhold på virksomhedens finansielle stilling, indtjening eller pengestrømme. Det er højst usandsynligt, at et skift fra dagsværdimodellen til kostprismodellen vil medføre en mere relevant præsentation. |
Dagsværdimodellen
50 |
Ved opgørelsen af investeringsejendommes regnskabsmæssige værdi i henhold til dagsværdimodellen undlader virksomheden dobbelt indregning af aktiver eller forpligtelser, som er indregnet som separate aktiver eller forpligtelser. Eksempelvis:
|
Ændringer til international regnskabsstandard 41
Landbrug
Afsnit 4 og 5 er ændret, og afsnit 14 er ophævet. Begrebet »skønnede salgsomkostninger« erstattes af »salgsomkostninger« i følgende afsnit:
— |
afsnit 12, 13, 26-28, 30-32, 34, 35, 38, 40, 48, 50 og 51 i denne standard. |
ANVENDELSESOMRÅDE
4 |
Nedenstående tabel viser eksempler på biologiske aktiver, landbrugsprodukter og produkter, der er fremkommet ved forædling efter høst.
|
DEFINITIONER
Landbrugsrelaterede definitioner
5 |
Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning: … Salgsomkostninger er de omkostninger, der er direkte knyttet til afhændelsen af et aktiv, eksklusive finansieringsomkostninger og indkomstskatter. |
INDREGNING OG MÅLING
14 |
[Ophævet] |
Appendiks til Ændringer til IAS 41
Ændringer til andre IFRS-standarder
Virksomhederne skal anvende disse ændringer til IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, IAS 2 Varebeholdninger og IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 41.
IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter
Afsnit 5 er ændret.
ANVENDELSESOMRÅDE
5 |
Målingsbestemmelserne i denne standard (2) finder ikke anvendelse på de følgende aktiver, som er omfattet af de anførte IFRS-standarder, hverken som enkelte aktiver eller som en del af en afståelsesgruppe:
|
IAS 2 Varebeholdninger
Afsnit 20 er ændret.
20 |
I henhold til IAS 41 Landbrug skal varebeholdninger bestående af landbrugsprodukter, som en virksomhed har høstet af sine biologiske aktiver, på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger på høsttidspunktet. Dette er kostprisen for varebeholdningerne på tidspunktet, hvor standarden tages i anvendelse. |
IAS 36 Værdiforringelse af aktiver
Afsnit 2 og 5 er ændret.
ANVENDELSESOMRÅDE
2 |
Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af værdiforringelse af alle aktiver, bortset fra:
|
5 |
Denne standard finder ikke anvendelse på finansielle aktiver, der er omfattet af IAS 39, investeringsejendomme målt til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 40 eller biologiske aktiver tilknyttet landbrugsaktiviteter målt til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger i overensstemmelse med IAS 41. Denne standard finder imidlertid anvendelse på aktiver, som indregnes til omvurderet værdi (dvs. dagsværdi) i overensstemmelse med andre IFRS-standarder, som eksempelvis omvurderingsmodellen i IAS 16 Materielle anlægsaktiver. Identifikation af, hvorvidt et omvurderet aktiv er værdiforringet, afhænger af det anvendte grundlag for opgørelsen af dagsværdi:
|
(1) Dette afsnit blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008, med henblik på at klarlægge IAS 34’s anvendelsesområde.
(2) Bortset fra afsnit 18 og 19, der kræver, at de pågældende aktiver måles i overensstemmelse med andre relevante standarder.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/38 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 71/2009
af 23 januar 2009
om fastsættelse af den mængde majs, der kan opkøbes ved intervention i fase 2 i produktionsåret 2008/09
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 687/2008 af 18. juli 2008 om fastsættelse af procedurer for betalings- og interventionsorganernes overtagelse af korn samt analysemetoder for bestemmelsen af kvaliteten (2), særlig artikel 3, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 687/2008 fastsætter regler for tildeling af de mængder majs, der kan opkøbes ved intervention i produktionsåret 2008/09. Tildelingen sker i to faser, nemlig «fase 1» og «fase 2». |
(2) |
Den samlede mængde majs, der blev tilbudt til intervention i fase 1, som varede fra den 1. august til den 31. december 2008, oversteg ikke den grænse, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007. Derfor bør den mængde majs, der kan opkøbes ved intervention i fase 2 i produktionsåret 2008/09, offentliggøres. |
(3) |
Ifølge artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 687/2008 indledes fase 2 dagen efter Kommissionens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af den resterende mængde, der kan opkøbes ved intervention i denne fase. Denne dag er den første dag, hvor der kan indgives tilbud i alle medlemsstaterne, og denne fase slutter senest den 30. april i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal, den 30. juni i Sverige og den 31. maj i de øvrige medlemsstater. Det bør i den forbindelse fastsættes, at denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Den mængde majs, der kan opkøbes ved intervention i fase 2 i produktionsåret 2008/09, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 687/2008, er på 172 377 tons.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 192 af 19.7.2008, s. 20.
DIREKTIVER
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/39 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/4/EF
af 23. januar 2009
om foranstaltninger med henblik på at forebygge og afsløre manipulation af data fra fartskrivere, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (1), særlig artikel 15, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 15 i direktiv 2006/22/EF vedtages ændringer i bilagene til direktivet, der er nødvendige for at tilpasse dem til udviklingen inden for bedste praksis vedrørende håndhævelse og kontrol med kørselstider og hviletider, efter proceduren i artikel 12, stk. 2. |
(2) |
Som følge af indførelsen af digitale fartskrivere er Kommissionen blevet bekendt med en ny trussel i form af installation af anordninger, hvis formål er at forfalske data og herved underminere den effektive gennemførelse af den sociale lovgivning vedrørende vejtransport. |
(3) |
Det er derfor hensigtsmæssigt, at medlemsstaternes vejkontrol og kontrol hos virksomhederne også omfatter kontrol af dette udstyr. |
(4) |
For at sikre at denne kontrol er effektiv, er det endvidere nødvendigt nærmere at definere det standardudstyr, som stilles til rådighed for kontrolpersonalet. |
(5) |
Bilag I og II til direktiv 2006/22/EF bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 (2) — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2006/22/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I, del A, tilføjes følgende punkt 5:
|
2) |
I bilag II foretages følgende ændring: Følgende indsættes som punkt 3:
|
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 31. december 2009. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Antonio TAJANI
Næstformand
(1) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.
(2) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
Rådet og Kommissionen
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/41 |
RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 18. december 2008
om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union
(2009/50/EF, Euratom)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
OG KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44, stk. 2, artikel 47, stk. 2, sidste punktum, og artikel 55, 57, stk. 2, 71, 80, stk. 2, 93, 94, 133 og 181A sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, stk. 2,
under henvisning til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til Rådets godkendelse i overensstemmelse med artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne den 20. maj 2008 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2008/792/EF (2). |
(2) |
Protokollen anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2007 i afventning af dens ikrafttræden. |
(3) |
Protokollen bør indgås — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes herved på Fællesskabets, Det Europæiske Atomenergifællesskabs og medlemsstaternes vegne.
Artikel 2
Formanden for Rådet foranstalter på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne den i protokollens artikel 3 nævnte notifikation. Formanden for Kommissionen foranstalter samtidig denne notifikation på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) Udtalelse af 2.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT L 272 af 14.10.2008, s. 5.
Kommissionen
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/43 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 15. december 2008
om tildeling af importkvoter for kontrollerede stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 for perioden 1. januar til 31. december 2009
(meddelt under nummer K(2008) 8100)
(Kun den engelske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den slovenske, den spanske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)
(2009/51/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1), særlig artikel 7, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De kvantitative begrænsninger for markedsføring i Fællesskabet af kontrollerede stoffer er fastsat i artikel 4 og bilag III i forordning (EF) nr. 2037/2000. |
(2) |
Artikel 4, stk. 3, nr. i), litra f), i forordning (EF) nr. 2037/2000 fastsætter det beregnede niveau for hydrochlorfluorcarboner, som producenter og importører må bringe på markedet eller selv anvende i perioden 1. januar til 31. december 2009. |
(3) |
Kommissionen har offentliggjort en meddelelse til importører i Det Europæiske Fællesskab af kontrollerede ozonlagsnedbrydende stoffer (2) og har som følge heraf modtaget erklæringer om planlagt import i 2009. |
(4) |
For hydrochlorfluorcarboner sker tildelingen af kvoter til producenter og importører efter bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2007/195/EF af 27. marts 2007 (3) om fastsættelse af en ordning for tildeling af kvoter til producenter og importører af hydrochlorfluorcarboner for perioden 2003 til 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000. |
(5) |
Med det formål at sikre, at berørte aktører og virksomheder fortsat til rette tid kan udnytte de tildelte importkvoter og dermed sikre kontinuiteten i deres aktiviteter, er det hensigtsmæssigt, at nærværende beslutning gælder fra den 1. januar 2009. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115) og gruppe II (andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 11 227 000,00 ODP-kg.
2. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe III (haloner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 11 231 300,00 ODP-kg.
3. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IV (tetrachlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 16 500 330,00 ODP-kg.
4. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe V (1,1,1-trichlorethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 400 060,00 ODP-kg.
5. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VI (methylbromid), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 1 441 891,20 ODP-kg.
6. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VII (hydrobromfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 120 292,00 ODP-kg.
7. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VIII (hydrochlorfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 10 115 600,440 ODP-kg.
8. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IX (bromchlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 176 252,00 ODP-kg.
Artikel 2
1. Importkvoter for chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag I anførte virksomheder til de der angivne formål.
2. Importkvoter for haloner i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag II anførte virksomheder til de der angivne formål.
3. Importkvoter for tetrachlormethan i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag III anførte virksomheder til de der angivne formål.
4. Importkvoter for 1,1,1-trichlorethan i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag IV anførte virksomheder til de der angivne formål.
5. Importkvoter for methylbromid i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag V anførte virksomheder til de der angivne formål.
6. Importkvoter for hydrobromfluorcarboner i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag VI anførte virksomheder til de der angivne formål.
7. Importkvoter for hydrochlorfluorcarboner i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag VII anførte virksomheder til de der angivne formål.
8. Importkvoter for bromchlormethan i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag VIII anførte virksomheder til de der angivne formål.
9. Importkvoterne for chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, methylbromid, hydrobromfluorcarboner, hydrochlorfluorcarboner og bromchlormethan i perioden 1. januar til 31. december 2009 er fastsat i bilag IX.
Artikel 3
Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2009 og udløber den 31. december 2009.
Artikel 4
Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2008.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1.
(2) EUT C 114 af 9.5.2008, s. 15.
(3) EUT L 88 af 29.3.2007, s. 51.
BILAG I
GRUPPE I OG II
Importkvoter for chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare og proceshjælpestof og til destruktion i perioden 1. januar til 31. december 2009.
Virksomhed
|
Avantec SA (FR) |
|
Ineos Fluor Ltd (UK) |
|
Honeywell Fluorine Products Europe (NL) |
|
Meridian Technical Services (UK) |
|
Solvay Fluor (DE) |
|
Solvay Solexis SpA (IT) |
|
Syngenta Crop Protection (UK) |
|
Tazzetti Fluids Srl (IT) |
|
Trédi Séché global solutions (FR) |
|
Unitor Servicios Navales (ES) |
|
Unitor Trading France (FR) |
|
Veolia Environmental Services (UK) |
|
Wilhelmsen Ships Services (NL) |
BILAG II
GRUPPE III
Importkvoter for haloner tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare, til destruktion og til kritiske anvendelser i perioden 1. januar til 31. december 2009.
Virksomhed
|
Avantec SA (FR) |
|
BASF Agri Production (FR) |
|
ERAS Labo (FR) |
|
Meridian Technical Services (UK) |
|
Trédi Séché global solutions (FR) |
|
Unitor Servicios Navales (ES) |
|
Unitor Trading France (FR) |
|
Poż-Pliszka (PL) |
|
Savi Technologie (PL) |
|
Total Feuerschutz (DE) |
|
Veolia Environmental Services (UK) |
|
Wilhelmsen Ships Services (NL) |
BILAG III
GRUPPE IV
Importkvoter for tetrachlormethan tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare i perioden 1. januar til 31. december 2009.
Virksomhed
|
Dow Deutschland (DE) |
|
Fenner Dunlop (NL) |
BILAG IV
GRUPPE V
Importkvoter for 1,1,1-trichlorethan tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare i perioden 1. januar til 31. december 2009.
Virksomhed
|
Arkema SA (FR) |
|
Fujifilm Electronic Materials Europe (BE) |
BILAG V
GRUPPE VI
Importkvoter for methylbromid tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare, til karantæneformål, til desinfektion inden afsendelse og til destruktion i perioden 1. januar til 31. december 2009.
Virksomhed
|
Albemarle Chemicals (FR) |
|
Albemarle Europe (BE) |
|
ALFA Agricultural Supplies (ΑΛΦΑ Γεωργικά Εφόδια ΑΕΒΕ) (EL) |
|
Bang & Bonsomer (LV) |
|
Bromotirrena Srl (IT) |
|
ICL-IP Europe (ex-Eurobrom) (NL) |
|
Mebrom NV (BE) |
|
PUPH Solfum (PL) |
|
Sigma Aldrich Logistik (DE) |
|
Veolia Environmental Services (UK) |
|
Zephyr Kereskedelmi és Szolgáltató Kft. (HU) |
BILAG VI
GRUPPE VII
Importkvoter for hydrobromfluorcarboner tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare og til destruktion i perioden 1. januar til 31. december 2009.
Virksomhed
|
Chemosyntha NV (BE) |
|
Hovione Farmaciencia (PT) |
|
Veolia Environmental Services (UK) |
BILAG VII
GRUPPE VIII
Importkvoter for hydrochlorfluorcarboner tildelt producenter og importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 og i overensstemmelse med bestemmelserne i beslutning 2007/195/EF til anvendelse som råvare, til destruktion, til laboratorieformål og til andre anvendelser, der er tilladt i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2037/2000, og importkvoter for ikkejomfruelige hydrochlorfluorcarboner tildelt producenter til regenerering og anvendelser, der er tilladt i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2037/2000, i perioden 1. januar til 31. december 2009.
Producent
|
Arkema SA (FR) |
|
Arkema Quimica (SA) |
|
DuPont de Nemours (Nederland) BV (NL) |
|
Honeywell Fluorine Products Europe BV (NL) |
|
Ineos Fluor Ltd (UK) |
|
Solvay Fluor GmbH (DE) |
|
Solvay Organics GmbH (DE) |
|
Solvay Solexis SpA (IT) |
Importør
|
Alcobre SA (ES) |
|
Avantec SA (FR) |
|
Bay Systems Iberia (ES) |
|
Blye Engineering Co Ltd (MT) |
|
Calorie Fluor SAS (FR) |
|
Dyneon (DE) |
|
Empor d.o.o. (SI) |
|
Etis d.o.o. (SI) |
|
Freolitus (LT) |
|
Galco SA (BE) |
|
G.AL. Cycle Air Ltd (CY) |
|
Harp International Ltd (UK) |
|
Linde Gaz Polska Sp. z o.o. (PL) |
|
Kay y Sol (ES) |
|
Matero Ltd (CY) |
|
Mebrom NV (BE) |
|
Refrigerant Products Ltd (UK) |
|
SJB Energy Trading BV (NL) |
|
Sigma Aldrich Company (UK) |
|
Solquimia Iberia, SL (ES) |
|
Tazzetti Fluids Srl (IT) |
|
Unitor Servicios Navales (ES) |
|
Unitor Trading France (FR) |
|
Veolia Environmental Services (UK) |
|
Vrec-Co Export-Import Kft. (HU) |
|
Wigmors (PL) |
|
Wilhelmsen Ships Services (NL) |
|
Zakłady Azotowe (PL) |
BILAG VIII
GRUPPE IX
Importkvoter for bromchlormethan tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare og til destruktion i perioden 1. januar til 31. december 2009.
Virksomhed
|
Albemarle Europe (BE) |
|
Chemosyntha NV (BE) |
|
ICL-IP Europe (ex-Eurobrom) (NL) |
|
Laboratorios Miret SA (LAMIRSA) (ES) |
|
Sigma Aldrich Logistik GmbH (DE) |
|
Trédi Séché global solutions (FR) |
|
Veolia Environmental Services (UK) |
BILAG IX
(Dette bilag offentliggøres ikke, da det indeholder fortrolige kommercielle oplysninger.)
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/53 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 18. december 2008
om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000
(meddelt under nummer K(2008) 8398)
(Kun den engelske, den franske, den italienske, den nederlandske, den slovenske, den spanske og den tyske udgave er autentiske)
(2009/52/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Fællesskabet har allerede afviklet produktionen og forbruget af chlorfluorcarboner, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan. |
(2) |
Det påhviler Kommissionen hvert år at opstille de væsentlige anvendelsesformål for disse kontrollerede stoffer, de mængder, der må anvendes, og de virksomheder, som må anvende dem. |
(3) |
Afgørelse IV/25 vedtaget af parterne i Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, i det følgende benævnt »Montreal-protokollen«, indeholder de kriterier, Kommissionen skal anvende, når den opstiller væsentlige anvendelsesformål, og hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer hos hver enkelt part. |
(4) |
Montreal-protokolparterne har tilladt produktion i Det Europæiske Fællesskab af 22 ton chlorfluorcarboner (CFC) i 2009 til fremstilling og anvendelse af dosisinhalatorer (MDI), der kommer i betragtning som væsentlig anvendelse af CFC, jf. afgørelse IV/25. |
(5) |
Montreal-protokolparternes afgørelse XIX/18 hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer, der er opført i Montreal-protokollens bilag A, B og C (stoffer i gruppe II og III), til laboratorie- og analyseformål som anført i bilag IV til referatet af parternes syvende møde, forudsat at betingelserne i bilag II til referatet af parternes sjette møde og i Montreal-protokolparternes afgørelse VII/11, XI/15 og XV/5 er opfyldt. Montreal-protokolparternes afgørelse XVII/10 hjemler den produktion og det forbrug af det kontrollerede stof, der er opført i Montreal-protokollens bilag E, for at opfylde behovet for methylbromid til kritiske laboratorie- og analyseformål. |
(6) |
I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 truffet af parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri MDI’er har alle medlemsstaterne meddelt FN’s miljøprogram de aktive ingredienser, for hvilke chlorfluorcarboner (CFC) ikke længere er væsentlige for fremstillingen af MDI’er med henblik på markedsføring i Fællesskabet. |
(7) |
Med artikel 4, stk. 4, nr. i), litra b), i forordning (EF) nr. 2037/2000 forebygges det, at CFC anvendes eller markedsføres, medmindre de betragtes som væsentlige på de betingelser, der er beskrevet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1. Denne ændring af omfanget af ikke-væsentlige anvendelser har mindsket efterspørgslen efter CFC til anvendelse i MDI’er, som bringes på markedet i Fællesskabet. Med artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2037/2000 forebygges det endvidere, at CFC-MDI-produkter indføres og markedsføres, medmindre CFC-komponenten betragtes som væsentlig på de betingelser, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1. |
(8) |
Kommissionen har offentliggjort en meddelelse (2) til de virksomheder i medlemsstaterne, som har anmodet Kommissionen om at se på anvendelse af kontrollerede stoffer til væsentlige formål i Fællesskabet i 2009, og den har modtaget erklæringer om planlagte anvendelser til væsentlige formål af kontrollerede stoffer i 2009. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det forvaltningsudvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2002, som må anvendes til væsentlige medicinske formål i Det Europæiske Fællesskab i 2009, fastsættes til 21 360,00 ozonlagsnedbrydende potentiale — ODP-kg.
2. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115) og gruppe II (andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2002, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 60 280,8 ODP-kg.
3. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe III (haloner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 115,7 ODP-kg.
4. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IV (tetrachlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 129 390,8 ODP-kg.
5. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe V (1,1,1-trichlorethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 355,65 ODP-kg.
6. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VI (methylbromid), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til kritiske laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 36,3 ODP-kg.
7. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VII (hydrobromfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 57,96 ODP-kg.
8. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IX (bromchlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 11,088 ODP-kg.
Artikel 2
Chlorfluorcarbon-dosisinhalatorer, der er opført i bilag I, må ikke markedsføres på markeder, hvor den kompetente myndighed har fastslået, at anvendelsen af chlorfluorcarbon-dosisinhalatorer ikke længere er væsentlig på disse markeder.
Artikel 3
I perioden 1. januar til 31. december 2009 gælder følgende:
1) |
Kvoter af chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115 til væsentlige medicinske anvendelsesformål tildeles de i bilag II anførte virksomheder. |
2) |
Kvoter af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag III anførte virksomheder. |
3) |
Kvoter af haloner til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag IV anførte virksomheder. |
4) |
Kvoter af tetrachlormethan til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag V anførte virksomheder. |
5) |
Kvoter af 1,1,1-trichlorethan til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag VI anførte virksomheder. |
6) |
Kvoter af methylbromid til kritiske laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag VII anførte virksomheder. |
7) |
Kvoter af hydrobromfluorcarboner til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag VIII anførte virksomheder. |
8) |
Kvoter af bromchlormethan til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag IX anførte virksomheder. |
9) |
Kvoterne af chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan til væsentlige anvendelsesformål og kvoterne af methylbromid til kritiske laboratorie- og analyseformål er fastsat i bilag X. |
Artikel 4
Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2009 og udløber den 31. december 2009.
Artikel 5
Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1.
(2) EUT C 114 af 9.5.2008, s. 27.
BILAG I
I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 fra det 12. møde blandt parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri dosisinhalatorer har følgende lande truffet bestemmelse om, at idet der findes egnede CFC-frie inhalationsaerosoler, er CFC ikke længere »væsentlig« i protokollens forstand i kombination med følgende aktive ingredienser:
LISTE OVER IKKE-VÆSENTLIGE STOFFER
Kilde: www.unep.org/ozone/Information_for_the_Parties/3Bi_dec12-2-3.asp
Tabel 1
Korttidsvirkende bronkodilaterende beta-agonister
Land |
Salbutamol |
Terbutalin |
Fenoterol |
Orciprenalin |
Reproterol |
Carbuterol |
Hexoprenalin |
Pirbuterol |
Clenbuterol |
Bitolterol |
Procaterol |
Østrig |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Belgien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Bulgarien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Cypern |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Tjekkiet |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Danmark |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Estland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Finland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Frankrig |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Tyskland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Grækenland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Ungarn |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Irland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Italien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Letland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Litauen |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Luxembourg |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Malta |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Nederlandene |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Polen |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Portugal |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Rumænien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Slovakiet |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Slovenien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Spanien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Sverige |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Det Forenede Kongerige |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Tabel 2
Inhalationssteroider
Land |
Beclomethason |
Dexamethason |
Flunisolid |
Fluticason |
Budesonid |
Triamcinolon |
Østrig |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Belgien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Bulgarien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Cypern |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Tjekkiet |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Danmark |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Estland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Finland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Frankrig |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Tyskland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Grækenland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Ungarn |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Irland |
X |
|
|
X |
|
|
Italien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Letland |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Litauen |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Luxembourg |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Malta |
|
|
|
X |
X |
|
Nederlandene |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Polen |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Portugal |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Rumænien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Slovakiet |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Slovenien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Spanien |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Sverige |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Det Forenede Kongerige |
|
|
|
X |
|
|
Tabel 3
Nonsteroide antiinflammatoriske midler
Land |
Cromoglicinsyre |
Nedrocromil |
Østrig |
X |
X |
Belgien |
X |
X |
Belgien |
X |
X |
Cypern |
X |
X |
Tjekkiet |
X |
X |
Danmark |
X |
X |
Estland |
X |
X |
Finland |
X |
X |
Frankrig |
X |
X |
Tyskland |
X |
X |
Grækenland |
X |
X |
Ungarn |
X |
|
Irland |
|
|
Italien |
X |
X |
Letland |
X |
X |
Litauen |
X |
X |
Luxembourg |
X |
|
Malta |
|
X |
Nederlandene |
X |
X |
Polen |
X |
X |
Portugal |
X |
|
Rumænien |
X |
X |
Slovakiet |
X |
X |
Slovenien |
X |
X |
Spanien |
X |
X |
Sverige |
X |
X |
Det Forenede Kongerige |
X |
X |
Tabel 4
Anticholinerge bronkodilatorer
Land |
Ipratropiumbromid |
Oxitropiumbromid |
Østrig |
X |
X |
Belgien |
X |
X |
Bulgarien |
X |
X |
Cypern |
X |
X |
Tjekkiet |
X |
X |
Danmark |
X |
X |
Estland |
X |
X |
Finland |
X |
X |
Frankrig |
X |
X |
Tyskland |
X |
X |
Grækenland |
X |
X |
Ungarn |
X |
X |
Irland |
X |
X |
Italien |
|
X |
Letland |
X |
X |
Litauen |
X |
X |
Luxembourg |
X |
X |
Malta |
X |
X |
Nederlandene |
X |
X |
Polen |
X |
X |
Portugal |
X |
|
Rumænien |
X |
X |
Slovakiet |
X |
X |
Slovenien |
X |
X |
Spanien |
X |
X |
Sverige |
X |
X |
Det Forenede Kongerige |
X |
X |
Tabel 5
Langtidsvirkende bronkodilaterende beta-agonister
Land |
Formoterol |
Salmeterol |
Østrig |
X |
X |
Belgien |
X |
X |
Bulgarien |
X |
X |
Cypern |
X |
X |
Tjekkiet |
X |
X |
Danmark |
X |
X |
Estland |
X |
X |
Finland |
X |
X |
Frankrig |
X |
X |
Tyskland |
X |
X |
Grækenland |
X |
X |
Ungarn |
X |
X |
Irland |
X |
X |
Italien |
X |
X |
Letland |
X |
X |
Litauen |
X |
X |
Luxembourg |
X |
X |
Malta |
X |
X |
Nederlandene |
X |
X |
Polen |
X |
X |
Portugal |
X |
X |
Rumænien |
X |
X |
Slovakiet |
X |
X |
Slovenien |
X |
X |
Spanien |
X |
X |
Sverige |
X |
X |
Det Forenede Kongerige |
X |
X |
Tabel 6
Kombinationer af aktive ingredienser i en enkelt MDI
Land |
|
|
Østrig |
X Alle produkter |
|
Belgien |
X Alle produkter |
|
Bulgarien |
X Alle produkter |
|
Cypern |
|
|
Tjekkiet |
X Alle produkter |
|
Danmark |
X Alle produkter |
|
Estland |
|
|
Finland |
X Alle produkter |
|
Frankrig |
X Alle produkter |
|
Tyskland |
X Alle produkter |
|
Grækenland |
|
|
Ungarn |
X Alle produkter |
|
Irland |
|
|
Italien |
Budesonid + Fenoterol |
Fluticason + Salmeterol |
Letland |
X Alle produkter |
|
Litauen |
X Alle produkter |
|
Luxembourg |
X Alle produkter |
|
Malta |
X Alle produkter |
|
Nederlandene |
X Alle produkter |
|
Polen |
X Alle produkter |
|
Portugal |
X Alle produkter |
|
Rumænien |
X Alle produkter |
|
Slovakiet |
X Alle produkter |
|
Slovenien |
X Alle produkter |
|
Spanien |
|
|
Sverige |
X Alle produkter |
|
Det Forenede Kongerige |
|
|
BILAG II
VÆSENTLIGE MEDICINSKE ANVENDELSESFORMÅL
Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe I, som må anvendes til produktion af dosisinhalatorer til behandling af astma og andre kroniske obstruktive lungesygdomme, tildeles:
|
Chiesi Farmaceutici SpA (IT) |
|
Valeas SpA Pharmaceuticals (IT) |
|
(VARI) SpA — LINDAL Group Italia (IT) |
BILAG III
VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL
Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe I og II, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:
|
Carlo Erba Réactifs-SDS (FR) |
|
CNRS — Groupe de physique des solides (FR) |
|
Harp International (UK) |
|
Honeywell Specialty Chemicals (DE) |
|
Ineos Fluor (UK) |
|
LGC Standards (DE) |
|
Mallinckrodt Baker (NL) |
|
Merck KGaA (DE) |
|
Mikro + Polo (SI) |
|
Panreac Química (ES) |
|
Sigma Aldrich Chimie (FR) |
|
Sigma Aldrich Company (UK) |
|
Sigma Aldrich Logistik (DE) |
|
Tazzetti Fluids (IT) |
BILAG IV
VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL
Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe III, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:
|
Airbus France (FR) |
|
Ineos Fluor (UK) |
|
Ministry of Defence (NL) |
BILAG V
VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL
Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe IV, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:
|
Acros Organics (BE) |
|
Carlo Erba Réactifs-SDS (FR) |
|
Honeywell Specialty Chemicals (DE) |
|
Institut Scientifique du Service Publique (BE) |
|
Mallinckrodt Baker (NL) |
|
Merck KGaA (DE) |
|
Mikro + Polo (SI) |
|
Panreac Quimica (ES) |
|
Sigma Aldrich Chimie (FR) |
|
Sigma Aldrich Company (UK) |
|
Sigma Aldrich Laborchemikalien (DE) |
|
Sigma Aldrich Logistik (DE) |
|
VWR ISAS (FR) |
BILAG VI
VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL
Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe V, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:
|
Acros Organics (BE) |
|
Merck KGaA (DE) |
|
Mikro + Polo (SI) |
|
Panreac Química (ES) |
|
Sigma Aldrich Chimie (FR) |
|
Sigma Aldrich Company (UK) |
|
Sigma Aldrich Logistik (DE) |
BILAG VII
KRITISKE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL
Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe VI, som må anvendes til kritiske laboratorie- og analyseformål, tildeles:
|
Sigma Aldrich Chimie (FR) |
|
Sigma Aldrich Company (UK) |
|
Sigma Aldrich Logistik (DE) |
BILAG VIII
VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL
Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe VII, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:
|
Ineos Fluor (UK) |
|
Sigma Aldrich Logistik (DE) |
|
Solvay Organics (DE) |
BILAG IX
VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL
Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe IX, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:
|
Ineos Fluor (UK) |
|
Sigma Aldrich Chimie (FR) |
|
Sigma Aldrich Company (UK) |
|
Sigma Aldrich Logistik (DE) |
BILAG X
Dette bilag offentliggøres ikke, da det indeholder fortrolige kommercielle oplysninger.
Den Europæiske Centralbank
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/66 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 12. december 2008
om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank
(ECB/2008/23)
(2009/53/EF)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 29.3 og 29.4,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) Generelle Råds medvirken i overensstemmelse med ESCB statuttens artikel 47.2, fjerde led, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2006/21 af 15. december 2006 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (1) fastlagde de vægte, som blev tildelt de nationale centralbanker, som var medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) den 1. januar 2007, i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB (i det følgende benævnt henholdsvis »fordelingsnøglevægtene« og »fordelingsnøglen«), med virkning fra den 1. januar 2007. |
(2) |
I følge artikel 29.3 i ESCB statutten skal de vægte i fordelingsnøglen, der tildeles de nationale centralbanker, justeres hvert femte år efter ESCB’s oprettelse i analogi med bestemmelserne i artikel 29.1 i statutten. Den ændrede fordelingsnøgle har virkning fra den første dag i det år, der følger efter det år, hvor justeringen finder sted. |
(3) |
Den seneste justering af vægtene i fordelingsnøglen i overensstemmelse med artikel 29.3 i ESCB statutten blev foretaget i 2003 med virkning fra den 1. januar 2004 (2). De efterfølgende udvidelser af ECB’s kapitalfordelingsnøgle er foretaget i overensstemmelse med artikel 49.3 i ESCB statutten som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (3) |
(4) |
I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2003/517/EF af 15. juli 2003 om de statistiske data, der skal benyttes ved justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (4), har Europa-Kommissionen forsynet ECB med de statistiske data, der skal benyttes ved fastsættelsen af den udvidede fordelingsnøgle — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afrunding
I de tilfælde, hvor Europa-Kommissionen tilvejebringer reviderede statistiske data, som skal benyttes ved justering af fordelingsnøglen, og tallene ikke sammenlagt udgør 100 %, udlignes forskellen på følgende måde: i) Hvis det samlede tal er under 100 %, lægges 0,0001 procentpoint til de(n) mindste andel(e) i stigende orden, indtil præcis 100 % er nået; ii) hvis det samlede tal er over 100 %, trækkes 0,0001 procentpoint fra de(n) største andel(e) i faldende orden, indtil præcis 100 % er nået.
Artikel 2
Fordelingsnøglevægte
I det følgende er angivet den i ESCB statuttens artikel 29 anførte vægt, som tildeles hver enkelt NCB i fordelingsnøglen, med virkning fra 1. januar 2009:
— |
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
2,4256 % |
— |
Българска народна банка (Bulgarian National Bank) |
0,8686 % |
— |
Česká národní banka |
1,4472 % |
— |
Danmarks Nationalbank |
1,4835 % |
— |
Deutsche Bundesbank |
18,9373 % |
— |
Eesti Pank |
0,1790 % |
— |
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland |
1,1107 % |
— |
Bank of Greece |
1,9649 % |
— |
Banco de España |
8,3040 % |
— |
Banque de France |
14,2212 % |
— |
Banca d’Italia |
12,4966 % |
— |
Central Bank of Cyprus |
0,1369 % |
— |
Latvijas Banka |
0,2837 % |
— |
Lietuvos bankas |
0,4256 % |
— |
Banque centrale du Luxembourg |
0,1747 % |
— |
Magyar Nemzeti Bank |
1,3856 % |
— |
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta |
0,0632 % |
— |
De Nederlandsche Bank |
3,9882 % |
— |
Oesterreichische Nationalbank |
1,9417 % |
— |
Narodowy Bank Polski |
4,8954 % |
— |
Banco de Portugal |
1,7504 % |
— |
Banca Națională a României |
2,4645 % |
— |
Banka Slovenije |
0,3288 % |
— |
Národná banka Slovenska |
0,6934 % |
— |
Suomen Pankki |
1,2539 % |
— |
Sveriges Riksbank |
2,2582 % |
— |
Bank of England |
14,5172 % |
Artikel 3
Afsluttende bestemmelser og overgangsbestemmelser
1. Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.
2. Afgørelse ECB/2006/21 ophæves hermed med virkning fra 1. januar 2009.
3. Henvisninger til afgørelse ECB/2006/21 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. december 2008.
Formand for ECB
Jean-Claude TRICHET
(1) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 1.
(2) Afgørelse ECB/2003/17 af 18. december 2003 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (EUT L 9 af 15.1.2004, s. 27).
(3) Afgørelse ECB/2004/5 af 22. april 2004 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (EUT L 205 af 9.6.2004, s. 5) og afgørelse ECB/2006/21.
(4) EUT L 181 af 19.7.2003, s. 43.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/69 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 12. december 2008
om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital
(ECB/2008/24)
(2009/54/EF)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB statutten«), særlig artikel 28.3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2006/22 af 15. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (1), fastlagde, hvordan og i hvilket omfang de nationale centralbanker i de medlemsstater, som har indført euroen (i det følgende benævnt de »deltagende nationale centralbanker«), havde pligt til at indbetale Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) kapital den 1. januar 2007. |
(2) |
Afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (2) bestemmer justeringen af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB (i det følgende benævnt »kapitalfordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.3 i ESCB statutten og fastsætter med virkning fra den 1. januar 2009 de nye vægte, som hver af de nationale centralbanker tillægges i den ændrede fordelingsnøgle (i det følgende benævnt »fordelingsnøglevægtene«). |
(3) |
Den tegnede kapital i ECB udgør 5 760 652 402,58 EUR. |
(4) |
Den justerede fordelingsnøgle for ECB nødvendiggør, at ECB vedtager en ny afgørelse, som ophæver afgørelse ECB/2006/22 med virkning fra den 1. januar 2009, og som fastsætter, hvordan og i hvilket omfang de deltagende nationale centralbanker har pligt til at indbetale ECB’s kapital med virkning fra den 1. januar 2009. |
(5) |
Ifølge stk. 1 i Rådets beslutning 2008/608/EF af 8. juli 2008, i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, vedrørende Slovakiets tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2009 (3), opfylder Slovakiet de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og den dispensation, der er indrømmet Slovakiet i henhold til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten (4), ophæves med virkning fra den 1. januar 2009. |
(6) |
I overensstemmelse med afgørelse ECB/2008/33 af 31. december 2008 om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbank’s reserver og hensættelser (5) har Národná banka Slovenska pligt til at betale den resterende andel af sit indskud i ECB’s kapital med virkning fra den 1. januar 2009, idet den ændrede kapitalfordelingsnøgle tages i betragtning, — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Omfang og form af indbetalt kapital
Hver enkelt deltagende national centralbank indbetaler hele sit kapitalindskud i ECB med virkning fra den 1. januar 2009. I overensstemmelse med de fordelingsnøglevægte, der er angivet i artikel 2 i afgørelse ECB/2008/23, skal hver enkelt deltagende nationale centralbank således indbetale det beløb, som er anført ud for den nationale centralbanks navn i nedenstående tabel, med virkning fra den 1. januar 2009:
Deltagende nationale centralbank |
(EUR) |
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
139 730 384,68 |
Deutsche Bundesbank |
1 090 912 027,43 |
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland |
63 983 566,24 |
Bank of Greece |
113 191 059,06 |
Banco de España |
478 364 575,51 |
Banque de France |
819 233 899,48 |
Banca d’Italia |
719 885 688,14 |
Central Bank of Cyprus |
7 886 333,14 |
Banque centrale du Luxembourg |
10 063 859,75 |
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta |
3 640 732,32 |
De Nederlandsche Bank |
229 746 339,12 |
Oesterreichische Nationalbank |
111 854 587,70 |
Banco de Portugal |
100 834 459,65 |
Banka Slovenije |
18 941 025,10 |
Národná banka Slovenska |
39 944 363,76 |
Suomen Pankki |
72 232 820,48 |
Artikel 2
Justering af indbetalt kapital
1. Da hver enkelt deltagende national centralbank, med undtagelse af Národná banka Slovenska, allerede har indbetalt deres fulde andel af den i ECB indskudte kapital, som gældende indtil den 31. december 2008 i henhold til afgørelse ECB/2006/22, skal hver af dem, med undtagelse af Národná banka Slovenska, enten overføre et yderligere beløb til ECB eller modtage et beløb retur fra ECB, afhængig af omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i tabellen i artikel 1. Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital er fastlagt i afgørelse ECB/2008/33.
2. Alle overførsler i henhold til denne artikel foretages i overensstemmelse med afgørelse ECB/2008/25 af 12. december 2008, som fastsætter de nærmere vilkår for overførsler af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (6).
Artikel 3
Afsluttende bestemmelser
1. Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.
2. Afgørelse ECB/2006/22 ophæves hermed med virkning fra 1. januar 2009.
3. Henvisninger til afgørelse ECB/2006/22 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. december 2008.
Formand for ECB
Jean-Claude TRICHET
(1) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 3.
(2) Se side 66 i denne EUT.
(3) EUT L 195 af 24.7.2008, s. 24.
(4) Akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).
(5) Se side 83 i denne EUT.
(6) Se side 71 i denne EUT.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/71 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 12. december 2008
om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital
(ECB/2008/25)
(2009/55/EF)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 28.5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (1) bestemmer justeringen af de nationale centralbankers vægte i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) (i det følgende benævnt henholdsvis »fordelingsnøglevægtene« og »kapitalfordelingsnøglen«). Denne justering nødvendiggør, at Styrelsesrådet fastlægger de nærmere vilkår for omfordelinger af kapitalandele mellem de nationale centralbanker, som er medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) den 31. december 2008, for at sikre, at fordelingen af disse andele svarer til de ændringer, der er foretaget. Følgelig er det nødvendigt, at ECB vedtager en ny afgørelse, som ophæver afgørelse ECB/2006/23 af 15. december 2006, og som fastsætter de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (2), med virkning fra den 1. januar 2009. |
(2) |
Afgørelse ECB/2008/24 af 12. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (3), fastsætter, hvordan og i hvilket omfang de nationale centralbanker i de medlemsstater, som har indført euroen (i det følgende benævnt de »deltagende nationale centralbanker«), har pligt til at indbetale ECB’s kapital på baggrund af den ændrede fordelingsnøgle. Afgørelse ECB/2008/28 af 15. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (4), fastsætter den procentdel, som de nationale centralbanker i de medlemsstater, der ikke har indført euroen den 1. januar 2009 (i det følgende benævnt de »ikke-deltagende nationale centralbanker«) har pligt til at indbetale med virkning fra den 1. januar 2009 på baggrund af den ændrede fordelingsnøgle. |
(3) |
De deltagende nationale centralbanker, undtagen Národná banka Slovenska, har allerede indbetalt deres andele af den i ECB indskudte kapital i henhold til afgørelse ECB/2006/22 af 15. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (5). På baggrund heraf fastsætter artikel 2, stk. 1, i afgørelse ECB/2008/24, at en deltagende national centralbank enten skal overføre et yderligere beløb til ECB, eller have tilbagebetalt et beløb fra ECB, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i artikel 1 i afgørelse ECB/2008/24. |
(4) |
Endvidere fastsætter artikel 2, stk. 1 og 2, i afgørelse ECB/2008/33 af 31. december 2008 om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser af kapital (6), at Národná banka Slovenska, som vil være en deltagende national centralbank fra den 1. januar 2009, har pligt til at indbetale den resterende del af sit indskud i ECB’s kapital, for at nå frem til det beløb, der er angivet ud for dens navn i tabellen i artikel 1 i afgørelse ECB/2008/24, under hensyntagen til den ændrede fordelingsnøgle. |
(5) |
De deltagende nationale centralbanker har allerede indbetalt deres andele af den i ECB indskudte kapital i henhold til afgørelse ECB/2006/26 af 18. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (7). På baggrund heraf fastsætter artikel 2, stk. 1, i afgørelse ECB/2008/28, at enhver af dem enten skal overføre et yderligere beløb til ECB, eller have tilbagebetalt et beløb fra ECB, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i artikel 1 i afgørelse ECB/2008/28. |
(6) |
Afgørelse ECB/2003/20 af 18. december 2003 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (8) blev stiltiende ophævet ved afgørelse ECB/2004/7 af 22. april 2004 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (9). For at skabe klarhed bør afgørelse ECB/2003/20 udtrykkeligt ophæves med tilbagevirkende kraft — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Omfordeling af kapitalandele
På baggrund af den andel af ECB’s kapital, som hver enkelt national centralbank vil have indskudt den 31. december 2008, og den andel af ECB’s kapital, som hver enkelt national centralbank vil indskyde med virkning fra den 1. januar 2009 som følge af justeringen af fordelingsnøglevægtene, jf. artikel 2 i afgørelse ECB/2008/23, skal de nationale centralbanker omfordele kapitalandele imellem sig ved hjælp af overførsler til og fra ECB for at sikre, at fordelingen af kapitalandele med virkning fra den 1. januar 2009 svarer til de ændrede vægte. Med henblik herpå skal hver enkelt national centralbank i medfør af denne artikel, og uden at der kræves yderligere formaliteter eller foranstaltninger, med virkning fra den 1. januar 2009 enten overføre eller modtage den andel af ECB’s kapital, som er anført ud for den nationale centralbanks navn i fjerde kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse, idet »+« betegner en kapitalandel, som ECB skal overføre til den nationale centralbank og »–« en kapitalandel, som den nationale centralbank skal overføre til ECB.
Artikel 2
Justering af den indbetalte kapital
1. Da det beløb af ECB’s kapital, som hver enkelt national centralbank har indbetalt, og det beløb af ECB’s kapital, som hver enkelt national centralbank skal indbetale med virkning fra den 1. januar 2009 i henhold til artikel 1 i afgørelse ECB/2008/24 for de deltagende nationale centralbankers vedkommende og artikel 1 i afgørelse ECB/2008/28 for de ikke-deltagende nationale centralbankers vedkommende, skal hver enkelt national centralbank på den første åbningsdag af TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) efter den 1. januar 2009 enten overføre eller modtage det nettobeløb, der er anført ud for den nationale centralbanks navn i fjerde kolonne i tabellen i bilag II til denne afgørelse, idet »+« betegner et beløb, som den nationale centralbank skal overføre til ECB, og »–« et beløb, som ECB skal overføre til den pågældende national centralbank.
2. Den første TARGET2 åbningsdag efter den 1. januar 2009 skal ECB og de nationale centralbanker, som skal overføre et beløb i henhold til stk. 1, hver overføre de eventuelle forfaldne rentebeløb, som er påløbet fra 1. januar 2009 og indtil overførsel sker. De, som overfører og modtager disse renter, er de samme, som overfører og modtager de beløb, som renterne er påløbet.
Artikel 3
Almindelige bestemmelser
1. De overførsler, der er nævnt i artikel 2, skal ske gennem TARGET2.
2. Hvis en national centralbank ikke har adgang til TARGET2, overføres beløbene angivet i artikel 2 ved at kreditere en konto, som ECB eller den nationale centralbank skal anvise i rette tid.
3. Alle påløbne renter omhandlet i artikel 2, stk. 2, beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.
4. ECB og de nationale centralbanker, som er forpligtede til at foretage en overførsel i henhold til artikel 2, giver i rette tid de nødvendige instrukser med henblik på korrekt og rettidig udførelse af disse overførsler.
Artikel 4
Afsluttende bestemmelse
1. Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.
2. Afgørelse ECB/2006/23 ophæves hermed med virkning fra 1. januar 2009.
3. Henvisninger til afgørelse ECB/2006/23 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.
4. Afgørelse ECB/2003/20 ophæves hermed med virkning fra den 23. april 2004.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. december 2008.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) Se side 66 i denne EUT.
(2) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 5.
(3) Se side 69 i denne EUT.
(4) Se side 81 i denne EUT.
(5) EUT L 24 af, 31.1.2007, s. 3.
(6) Se side 75 i denne EUT.
(7) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 15.
(8) EUT L 9 af 15.1.2004, s. 32.
(9) EUT L 205 af 9.6.2004, s. 9.
BILAG I
DE NATIONALE CENTRALBANKERS INDSKUDTE KAPITAL
|
Andel indskudt den 31. december 2008 (EUR) |
Andel indskudt med virkning fra den 1. januar 2009 (EUR) |
Andel, der skal overføres (EUR) |
Deltagende national centralbank |
|||
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
142 334 199,56 |
139 730 384,68 |
–2 603 814,88 |
Deutsche Bundesbank |
1 182 149 240,19 |
1 090 912 027,43 |
–91 237 212,76 |
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland |
51 183 396,60 |
63 983 566,24 |
+12 800 169,64 |
Bank of Greece |
104 659 532,85 |
113 191 059,06 |
+8 531 526,21 |
Banco de España |
434 917 735,09 |
478 364 575,51 |
+43 446 840,42 |
Banque de France |
828 813 864,42 |
819 233 899,48 |
–9 579 964,94 |
Banca d’Italia |
721 792 464,09 |
719 885 688,14 |
–1 906 775,95 |
Central Bank of Cyprus |
7 195 054,85 |
7 886 333,14 |
+ 691 278,29 |
Banque centrale du Luxembourg |
9 073 027,53 |
10 063 859,75 |
+ 990 832,22 |
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta |
3 583 125,79 |
3 640 732,32 |
+57 606,53 |
De Nederlandsche Bank |
224 302 522,60 |
229 746 339,12 |
+5 443 816,52 |
Oesterreichische Nationalbank |
116 128 991,78 |
111 854 587,70 |
–4 274 404,08 |
Banco de Portugal |
98 720 300,22 |
100 834 459,65 |
+2 114 159,43 |
Banka Slovenije |
18 399 523,77 |
18 941 025,10 |
+ 541 501,33 |
Národná banka Slovenska |
38 970 813,50 |
39 944 363,76 |
+ 973 550,26 |
Suomen Pankki |
71 708 601,11 |
72 232 820,48 |
+ 524 219,37 |
Ikke-deltagende national centralbank |
|||
Българска народна банка (Bulgarian National Bank) |
50 883 842,67 |
50 037 026,77 |
– 846 815,90 |
Česká národní banka |
79 957 855,35 |
83 368 161,57 |
+3 410 306,22 |
Danmarks Nationalbank |
87 204 756,07 |
85 459 278,39 |
–1 745 477,68 |
Eesti Pank |
9 810 391,04 |
10 311 567,80 |
+ 501 176,76 |
Latvijas Banka |
16 204 715,21 |
16 342 970,87 |
+ 138 255,66 |
Lietuvos bankas |
24 068 005,74 |
24 517 336,63 |
+ 449 330,89 |
Magyar Nemzeti Bank |
75 700 733,22 |
79 819 599,69 |
+4 118 866,47 |
Narodowy Bank Polski |
280 820 283,32 |
282 006 977,72 |
+1 186 694,40 |
Banca Națională a României |
145 099 312,72 |
141 971 278,46 |
–3 128 034,26 |
Sveriges Riksbank |
134 298 089,46 |
130 087 052,56 |
–4 211 036,90 |
Bank of England |
802 672 023,82 |
836 285 430,59 |
+33 613 406,77 |
I alt (1) |
5 760 652 402,58 |
5 760 652 402,58 |
0 |
(1) På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.
BILAG II
DE NATIONALE CENTRALBANKERS INDBETALTE KAPITAL
|
Andel indbetalt den 31. december 2008 (EUR) |
Andel indbetalt med virkning fra den 1. januar 2009 (EUR) |
Overførselsbeløb (EUR) |
Deltagende national centralbank |
|||
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
142 334 199,56 |
139 730 384,68 |
–2 603 814,88 |
Deutsche Bundesbank |
1 182 149 240,19 |
1 090 912 027,43 |
–91 237 212,76 |
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland |
51 183 396,60 |
63 983 566,24 |
+12 800 169,64 |
Bank of Greece |
104 659 532,85 |
113 191 059,06 |
+8 531 526,21 |
Banco de España |
434 917 735,09 |
478 364 575,51 |
+43 446 840,42 |
Banque de France |
828 813 864,42 |
819 233 899,48 |
–9 579 964,94 |
Banca d’Italia |
721 792 464,09 |
719 885 688,14 |
–1 906 775,95 |
Central Bank of Cyprus |
7 195 054,85 |
7 886 333,14 |
+ 691 278,29 |
Banque centrale du Luxembourg |
9 073 027,53 |
10 063 859,75 |
+ 990 832,22 |
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta |
3 583 125,79 |
3 640 732,32 |
+57 606,53 |
De Nederlandsche Bank |
224 302 522,60 |
229 746 339,12 |
+5 443 816,52 |
Oesterreichische Nationalbank |
116 128 991,78 |
111 854 587,70 |
–4 274 404,08 |
Banco de Portugal |
98 720 300,22 |
100 834 459,65 |
+2 114 159,43 |
Banka Slovenije |
18 399 523,77 |
18 941 025,10 |
+ 541 501,33 |
Národná banka Slovenska |
2 727 956,95 |
39 944 363,76 |
+37 216 406,81 |
Suomen Pankki |
71 708 601,11 |
72 232 820,48 |
+ 524 219,37 |
Ikke-deltagende national centralbank |
|||
Българска народна банка (Bulgarian National Bank) |
3 561 868,99 |
3 502 591,87 |
–59 277,12 |
Česká národní banka |
5 597 049,87 |
5 835 771,31 |
+ 238 721,44 |
Danmarks Nationalbank |
6 104 332,92 |
5 982 149,49 |
– 122 183,43 |
Eesti Pank |
686 727,37 |
721 809,75 |
+35 082,38 |
Latvijas Banka |
1 134 330,06 |
1 144 007,96 |
+9 677,90 |
Lietuvos bankas |
1 684 760,40 |
1 716 213,56 |
+31 453,16 |
Magyar Nemzeti Bank |
5 299 051,33 |
5 587 371,98 |
+ 288 320,65 |
Narodowy Bank Polski |
19 657 419,83 |
19 740 488,44 |
+83 068,61 |
Banca Națională a României |
10 156 951,89 |
9 937 989,49 |
– 218 962,40 |
Sveriges Riksbank |
9 400 866,26 |
9 106 093,68 |
– 294 772,58 |
Bank of England |
56 187 041,67 |
58 539 980,14 |
+2 352 938,47 |
I alt (1) |
4 137 159 937,99 |
4 142 260 189,23 |
+5 100 251,24 |
(1) På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/75 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 12. december 2008
om ændring af afgørelse ECB/2001/15 om udstedelse af eurosedler
(ECB/2008/26)
(2009/56/EF)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 106, stk. 1,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB statutten«), særlig artikel 16, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (1) bestemmer justeringen af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) (i det følgende benævnt »kapitalfordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.3 i ESCB statutten og fastsætter med virkning fra den 1. januar 2009 de nye vægte, som hver af de nationale centralbanker tillægges i den ændrede fordelingsnøgle (i det følgende benævnt »fordelingsnøglevægtene«). |
(2) |
Ifølge artikel 1 i Rådets beslutning 2008/608/EF af 8. juli 2008 i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, om Slovakiets indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2009 (2), opfylder Slovakiet de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og den dispensation, der er indrømmet Slovakiet i henhold til i artikel 4 i tiltrædelsesakten af 2003 (3), ophæves med virkning fra den 1. januar 2009. |
(3) |
Artikel 1, litra d), i afgørelse ECB/2001/15 af 6. december 2001 om udstedelse af eurosedler (4) definerer »seddelfordelingsnøglen« og henviser til bilaget til denne afgørelse, hvori seddelfordelingsnøglen gældende fra den 1. januar 2008 specificeres. Under hensyn til at nye fordelingsnøglevægte vil være gældende fra den 1. januar 2009 og at Slovakiet vil indføre euroen denne data, må afgørelse ECB/2001/15 ændres med henblik på at bestemme den seddelfordelingsnøgle, som er gældende fra den 1. januar 2009 — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer af afgørelse ECB/2001/15
Afgørelse ECB/2001/15 ændres som følger:
1) |
Den sidste sætning i artikel 1, litra d), affattes således: »Seddelfordelingsnøglen gældende fra den 1. januar 2009 er specificeret i bilaget til denne afgørelse.« |
2) |
Bilaget til afgørelse ECB/2001/15 erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse. |
Artikel 2
Afsluttende bestemmelse
Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. december 2008.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) Se side 66 i denne EUT.
(2) EUT L 195 af 24.7.2008, s. 24.
(3) Akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).
(4) EFT L 337 af 20.12.2001, s. 52.
BILAG
SEDDELFORDELINGSNØGLE FRA 1. JANUAR 2009
Den Europæiske Centralbank |
8,0000 % |
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
3,1975 % |
Deutsche Bundesbank |
24,9630 % |
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland |
1,4640 % |
Bank of Greece |
2,5900 % |
Banco de España |
10,9465 % |
Banque de France |
18,7465 % |
Banca d’Italia |
16,4730 % |
Central Bank of Cyprus |
0,1805 % |
Banque centrale du Luxembourg |
0,2305 % |
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta |
0,0835 % |
De Nederlandsche Bank |
5,2575 % |
Oesterreichische Nationalbank |
2,5595 % |
Banco de Portugal |
2,3075 % |
Banka Slovenije |
0,4335 % |
Národná banka Slovenska |
0,9140 % |
Suomen Pankki |
1,6530 % |
I alt |
100,0000 % |
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/77 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 12. december 2008
om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital, for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver
(ECB/2008/27)
(2009/57/EF)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB statutten«), særlig artikel 30, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (1) bestemmer justeringen af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) (i det følgende benævnt »kapitalfordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.3 i ESCB statutten og fastsætter med virkning fra den 1. januar 2009 de nye vægte, som hver af de nationale centralbanker tillægges i den ændrede fordelingsnøgle (i det følgende benævnt »fordelingsnøglevægtene«). |
(2) |
Justeringerne af fordelingsnøglevægtene og de deraf følgende ændringer af de nationale centralbankers andele af den i ECB indskudte kapital gør det nødvendigt at justere de fordringer, hvormed ECB i henhold til ESCB statuttens artikel 30.3 har krediteret de deltagende nationale centralbanker, og som svarer til de deltagende nationale centralbankers bidrag af valutareserveaktiver til ECB (i det følgende benævnt »fordringerne«). |
(3) |
De deltagende nationale centralbanker, hvis andele i den ændrede kapitalfordelingsnøgle bliver større som følge af justeringen, skal derfor foretage en udligningsoverførsel til ECB, mens ECB skal foretage en udligningsoverførsel til de deltagende nationale centralbanker, hvis andele i den ændrede kapitalfordelingsnøgle er blevet mindre. |
(4) |
I overensstemmelse med de overordnede principper om rimelighed, lige behandling og beskyttelse af berettigede forventninger, som ligger til grund for ESCB statutten, skal de deltagende nationale centralbanker, hvis relative andel af den akkumulerede værdi af ECB's egenkapital bliver større som følge af ovennævnte justeringer, ligeledes foretage en udligningsoverførsel til de deltagende nationale centralbanker, hvis relative andel bliver mindre. |
(5) |
De enkelte deltagende nationale centralbankers respektive fordelingsnøglevægte frem til og med den 31. december 2008 og med virkning fra den 1. januar 2009 skal udtrykkes som en procentdel af ECB's samlede kapital, som er indskudt af alle deltagende nationale centralbanker, med henblik på beregningen af justeringen af værdien af hver enkelt deltagende national centralbanks andel af den akkumulerede værdi af ECB's egenkapital. |
(6) |
Det er derfor nødvendigt at vedtage en ny ECB afgørelse, der ophæver afgørelse ECB/2006/24 af 15. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital og for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver (2). |
(7) |
Ifølge artikel 1 i Rådets beslutning 2008/608/EF af 8. juli 2008 i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, vedrørende Slovakiets tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2009 (3), ophæves den dispensation, der er indrømmet Slovakiet som henvist til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten af 2003 (4) med virkning fra den 1. januar 2009 — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
(a) |
Den »akkumulerede værdi af egenkapitalen«: ECB's samlede reserver, revalueringskonti og de hensættelser, der svarer til reserver, som beregnet af ECB den 31. december 2008. Uden at dette berører den generelle betydning af begrebet »den akkumulerede værdi af egenkapitalen«, inkluderer ECB’s reserver og de hensættelser, der svarer til reserver, den almindelige reservefond og hensættelser til dækning af tab i forbindelse med kurs-, rente- og guldprisrisici. |
(b) |
»Overførselsdagen«: den anden bankdag efter Styrelsesrådets godkendelse af ECB's regnskaber for regnskabsåret 2008. |
Artikel 2
Bidrag til ECB's reserver og hensættelser
1. Hvis en deltagende national centralbanks andel af den akkumulerede værdi af egenkapitalen bliver større som følge af den nationale centralbanks øgede fordelingsnøglevægt fra den 1. januar 2009, overfører denne deltagende nationale centralbank på overførselsdatoen det i henhold til stk. 3 fastsatte beløb til ECB.
2. Hvis en deltagende national centralbanks andel af den akkumulerede værdi af egenkapitalen bliver mindre som følge af den nationale centralbanks mindskede fordelingsnøglevægt fra den 1. januar 2009, modtager denne deltagende nationale centralbank på overførselsdatoen det i henhold til stk. 3 fastsatte beløb fra ECB.
3. ECB beregner og bekræfter senest på dagen for Styrelsesrådets godkendelse af ECB's regnskab for regnskabsåret 2008 over for hver enkelt deltagende national centralbank enten det beløb, som den pågældende deltagende nationale centralbank skal overføre til ECB, hvor stk. 1 finder anvendelse, eller det beløb, som den pågældende deltagende nationale centralbank skal modtage fra ECB, hvor stk. 2 finder anvendelse. Idet tallet afrundes, beregnes hvert enkelt beløb, som skal overføres eller modtages, ved at multiplicere den akkumulerede værdi af egenkapitalen med den absolutte forskel mellem hver enkelt deltagende national centralbanks fordelingsnøglevægt den 31. december 2008 og dens fordelingsnøglevægt fra den 1. januar 2009, og dividere resultatet med 100.
4. Hvert enkelt beløb omtalt i stk. 3 forfalder i euro den 1. januar 2009, men overførslen af beløbet effektueres på overførselsdatoen.
5. På overførselsdatoen overfører en deltagende national centralbank eller ECB, som skal overføre et beløb i henhold til stk. 1 eller 2, ligeledes separat de renter, som i perioden fra 1. januar 2009 til overførselsdatoen er påløbet de respektive beløb, som den pågældende deltagende nationale centralbank og ECB skal betale. De, som overfører og modtager disse renter, er de samme, som overfører og modtager de beløb, som renterne er påløbet.
6. Hvis den akkumulerede værdi af egenkapitalen er mindre end nul, skal de beløb, der skal overføres eller modtages i henhold til stk. 3 og 5, afvikles i den modsatte retning af det, som er angivet i stk. 3 og stk. 5.
Artikel 3
Justering af fordringerne svarende til de overførte valutareserveaktiver
1. Da justeringen af fordringerne svarende til de overførte valutareserveaktiver for Národná banka Slovenskas fordring reguleres af afgørelse ECB/2008/33 af 31. december 2008 om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser (5), regulerer denne artikel justeringen af fordringerne svarende til de overførte valutareserveaktiver for de øvrige deltagende nationale centralbanker.
2. De deltagende nationale centralbankers fordringer justeres med virkning fra den 1. januar 2009 i overensstemmelse med deres ændrede fordelingsnøglevægte. Værdien af de deltagende nationale centralbankers fordringer fra den 1. januar 2009 er anført i tredje kolonne i tabellen i bilaget til denne afgørelse.
3. I medfør af denne bestemmelse, og uden at der kræves yderligere formaliteter eller foranstaltninger, anses hver enkelt deltagende national centralbank for den 1. januar 2009 enten at have overført eller modtaget den absolutte værdi af den fordring (i euro), som er anført ud for den nationale centralbanks navn i fjerde kolonne i tabellen i bilaget til denne afgørelse, idet »–« angiver en fordring, som den deltagende nationale centralbank skal overføre til ECB, og »+« en fordring, som ECB skal overføre til den deltagende nationale centralbank.
4. Den første åbningsdag i Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system (TARGET2) efter den 1. januar 2009 overfører eller modtager hver enkelt deltagende nationale centralbank den absolutte værdi af det beløb (i euro), som er anført ud for den nationale centralbanks navn i fjerde kolonne i tabellen i bilaget til denne afgørelse, idet »+« angiver et beløb, som den deltagende nationale centralbank skal overføre til ECB, og »–« et beløb, som ECB skal overføre til den deltagende nationale centralbank.
5. Den første TARGET2 åbningsdag efter den 1. januar 2009 overfører ECB og de deltagende nationale centralbanker, som er forpligtede til at overføre beløb i henhold til stk. 4, ligeledes separat de renter, som i perioden fra 1. januar 2009 og indtil datoen for denne overførsel er påløbet de respektive beløb, som ECB og de pågældende deltagende nationale centralbanker skal betale. De, som overfører og modtager disse renter, er de samme, som overfører og modtager de beløb, som renterne er påløbet.
Artikel 4
Generelle bestemmelser
1. Alle påløbne renter omhandlet i artikel 2, stk. 5 og artikel 3, stk. 5, beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.
2. Enhver overførsel i henhold til artikel 2, stk. 1, 2 og 5, og artikel 3, stk. 4 og 5, foretages separat gennem TARGET2.
3. ECB og de deltagende nationale centralbanker, som er forpligtede til at foretage en af de i stk. 2 omhandlede overførsler, skal i god tid give de nødvendige instrukser med henblik på korrekt og rettidig udførelse af disse overførsler.
Artikel 5
Afsluttende bestemmelser
1. Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2009.
2. Afgørelse ECB/2006/24 ophæves hermed med virkning fra 1. januar 2009.
3. Henvisninger til afgørelse ECB/2006/24 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. december 2008.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) Se side 66 i denne EUT.
(2) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 9.
(3) EUT L 195 af 24.7.2008, s. 24.
(4) Akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).
(5) Se side 83 i denne EUT.
BILAG
FORDRINGER SVARENDE TIL DE VALUTARESERVEAKTIVER, DER ER OVERFØRT TIL ECB
Deltagende national centralbank |
Fordring svarende til de valutareserveaktiver, der er overført til ECB den 31. december 2008 (EUR) |
Fordring svarende til de valutareserveaktiver, der er overført til ECB med virkning fra den 1. januar 2009 (EUR) |
Beløb, som skal overføres (EUR) |
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
1 423 341 995,63 |
1 397 303 846,77 |
–26 038 148,86 |
Deutsche Bundesbank |
11 821 492 401,85 |
10 909 120 274,33 |
– 912 372 127,52 |
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland |
511 833 965,97 |
639 835 662,35 |
+ 128 001 696,38 |
Bank of Greece |
1 046 595 328,50 |
1 131 910 590,58 |
+85 315 262,08 |
Banco de España |
4 349 177 350,90 |
4 783 645 755,10 |
+ 434 468 404,20 |
Banque de France |
8 288 138 644,21 |
8 192 338 994,75 |
–95 799 649,46 |
Banca d’Italia |
7 217 924 640,86 |
7 198 856 881,40 |
–19 067 759,46 |
Central Bank of Cyprus |
71 950 548,51 |
78 863 331,39 |
+6 912 782,88 |
Banque centrale du Luxembourg |
90 730 275,34 |
100 638 597,47 |
+9 908 322,13 |
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta |
35 831 257,94 |
36 407 323,18 |
+ 576 065,24 |
De Nederlandsche Bank |
2 243 025 225,99 |
2 297 463 391,20 |
+54 438 165,21 |
Oesterreichische Nationalbank |
1 161 289 917,84 |
1 118 545 877,01 |
–42 744 040,83 |
Banco de Portugal |
987 203 002,23 |
1 008 344 596,55 |
+21 141 594,32 |
Banka Slovenije |
183 995 237,74 |
189 410 251,00 |
+5 415 013,26 |
Národná banka Slovenska |
0 |
399 443 637,59 (1) |
+ 399 443 637,59 |
Suomen Pankki |
717 086 011,07 |
722 328 204,76 |
+5 242 193,69 |
I alt (2) |
40 149 615 804,58 |
40 204 457 215,43 |
54 841 410,85 |
(1) Overføres på de datoer, som er fastsat i afgørelse ECB/2008/33.
(2) På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/81 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 15. december 2008
om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital
(ECB/2008/28)
(2009/58/EF)
DET GENERELLE RÅD FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB statutten«), særlig artikel 48, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2006/26 af 18. december 2006 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de nationale centralbanker i de ikke-deltagende medlemsstater kan indbetale deres kapitalandele i Den Europæiske Centralbanks kapital (1), fastsatte den procentdel af kapitalindskuddet i Den Europæiske Centralbank (ECB), som de nationale centralbanker i de medlemsstater, som ikke havde indført euroen den 1. januar 2007, havde pligt til at indbetale den 1. januar 2007 som bidrag til ECB’s driftsudgifter. |
(2) |
Afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (2) bestemmer justeringen af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB (i det følgende benævnt »kapitalfordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.3 i ESCB statutten og fastsætter med virkning fra den 1. januar 2009 de nye vægte, som hver af de nationale centralbanker tillægges i den ændrede fordelingsnøgle (i det følgende benævnt »fordelingsnøglevægtene«). |
(3) |
Den tegnede kapital i ECB udgør 5 760 652 402,58 EUR. |
(4) |
Den ændrede fordelingsnøgle nødvendiggør, at ECB vedtager en ny afgørelse, som ophæver afgørelse ECB/2006/26 med virkning fra 1. januar 2009 og fastsætter den procentdel af kapitalindskuddet i ECB, som de nationale centralbanker i de medlemsstater, som ikke har indført euroen den 1. januar 2009 (i det følgende benævnt de »ikke-deltagende nationale centralbanker«), har pligt til at indbetale med virkning fra den 1. januar 2009 — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Omfang og form af indbetalt kapital
Hver enkelt ikke-deltagende national centralbank indbetaler 7 % af sit kapitalindskud i ECB med virkning fra den 1. januar 2009. Under hensyntagen til de fordelingsnøglevægte, der er angivet i artikel 2 i afgørelse ECB/2008/23, indbetaler hver enkelt ikke-deltagende national centralbank det beløb, som er anført ud for den nationale centralbanks navn i nedenstående tabel, med virkning fra den 1. januar 2009:
Ikke-deltagende national centralbank |
(EUR) |
Българска народна банка (Bulgarian National Bank) |
3 502 591,87 |
Česká národní banka |
5 835 771,31 |
Danmarks Nationalbank |
5 982 149,49 |
Eesti Pank |
721 809,75 |
Latvijas Banka |
1 144 007,96 |
Lietuvos bankas |
1 716 213,56 |
Magyar Nemzeti Bank |
5 587 371,98 |
Narodowy Bank Polski |
19 740 488,44 |
Banca Națională a României |
9 937 989,49 |
Sveriges Riksbank |
9 106 093,68 |
Bank of England |
58 539 980,14 |
Artikel 2
Justering af den indbetalte kapital
1. Da hver af de ikke-deltagende nationale centralbanker allerede har indbetalt 7 % af deres andel af den i ECB indskudte kapital som gældende indtil den 31. december 2008 i henhold til afgørelse ECB/2006/26, skal hver af dem enten overføre et yderligere beløb til ECB, eller ECB skal tilbageføre et beløb til dem, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i tabellen i artikel 1.
2. Alle overførsler i henhold til denne artikel foretages i overensstemmelse med afgørelse ECB/2008/25 af 12. december 2008, som fastsætter de nærmere vilkår for overførsler af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (3).
Artikel 3
Afsluttende bestemmelser
1. Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.
2. Afgørelse ECB/2006/26 ophæves hermed med virkning fra den 1. januar 2009.
3. Henvisninger til afgørelse ECB/2006/26 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 15. december 2008.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 15.
(2) Se side 66 i denne EUT.
(3) Se side 71 i denne EUT.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/83 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 31. december 2008
om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser
(ECB/2008/33)
(2009/59/EF)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB statutten«), særlig artikel 30.1, 30.3, 49.1 og 49.2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge stk. 1 i Rådets beslutning 2008/608/EF af 8. juli 2008, i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, vedrørende Slovakiets tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2009 (1) opfylder Slovakiet de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og den dispensation, der er indrømmet Slovakiet i henhold til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten (2), ophæves med virkning fra den 1. januar 2009. |
(2) |
I henhold til ESCB statuttens artikel 49.1 skal den nationale centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, indbetale sin kapitalandel i Den Europæiske Centralbank (ECB) i samme omfang som de nationale centralbanker i andre deltagende medlemsstater. De nationale centralbanker i de nuværende deltagende medlemsstater har indbetalt deres kapitalandele fuldt ud (3). Národná banka Slovenskas vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i ECB udgør 0,6934 % i henhold til artikel 2 i afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (4). Národná banka Slovenska har allerede indbetalt en andel af dens indskud i ECB’s kapital i henhold til artikel 1 i afgørelse ECB/2006/26 af 18. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (5). Det udestående beløb udgør derfor 37 216 406,81 EUR, som er resultat af multiplikation af ECB’s kapital (5 760 652 402,58 EUR) med kapitalfordelingsnøglevægten for Národná banka Slovenska (0,6934 %), fratrukket den andel af dens indskud, som allerede er indbetalt. |
(3) |
I henhold til ESCB statuttens artikel 49.1, sammenholdt med artikel 30.1, skal en national centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, overføre valutareserveaktiver til ECB. Det følger af ESCB statuttens artikel 49.1, at det beløb, der skal overføres, fastsættes ved at multiplicere euroværdien, beregnet efter de gældende vekselkurser, af de valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i overensstemmelse med artikel 30.1 i ESCB statutten, med forholdet mellem antallet af kapitalandele indskudt af den pågældende nationale centralbank og antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater. Ved bestemmelse af de »valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i medfør af artikel 30.1«, skal der tages behørigt hensyn til tidligere justeringer af ECB’s kapitalfordelingsnøgle (6) i medfør af artikel 29.3 i ESCB statutten samt udvidelserne af ECB’s kapitalfordelingsnøgle i medfør af ESCB statuttens artikel 49.3 (7). Som en følge heraf og under hensyn til afgørelse ECB/2008/27 af 12. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver (8), udgør euro værdien af de valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i medfør af artikel 30.1 i ESCB statutten, 44 154 040 257,26 EUR. |
(4) |
De valutareserveaktiver, som skal overføres af Národná banka Slovenska, denomineres i amerikanske dollar og guld. |
(5) |
Artikel 30.3 i statutten bestemmer, at ECB skal kreditere hver national centralbank i en deltagende medlemsstat med en fordring, der svarer til de valutareserveaktiver, som den har overført til ECB. Bestemmelserne om pålydende og forrentning af de fordringer, der er krediteret de nationale centralbanker i de nuværende deltagende medlemsstater (9), skal også gælde for pålydende og forrentning af Národná banka Slovenskas fordringer. |
(6) |
Det bestemmes i artikel 49.2 i ESCB statutten, at en national centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, skal bidrage til ECB’s reserver, til de hensættelser, der svarer til reserver, samt til det beløb, der stadig skal afsættes til reserver og hensættelser svarende til saldoen på resultatopgørelsen pr. 31. december i året forud for ophævelsen af dispensationen. Beløbet for dette bidrag bestemmes i henhold til artikel 49.2 i ESCB statutten. |
(7) |
I analogi med artikel 3.5 i Forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (10) har centralbankchefen for Národná banka Slovenska haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger vedrørende denne afgørelse, inden den blev truffet — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
— |
»deltagende medlemsstat«: en medlemsstat, der har indført euroen |
— |
»valutareserveaktiver«: guld og kontante midler |
— |
»guld«: fine troy ounces guld i form af London Good Delivery Bars som angivet af London Bullion Market Association |
— |
»Eurosystemet«: ECB og de nationale centralbanker i deltagende medlemsstater |
— |
»værdipapirer«: godkendte værdipapirer eller finansielle instrumenter som angivet af ECB |
— |
»kontante midler«: den lovmæssige valuta i USA (amerikanske dollar). |
Artikel 2
Indbetaling af kapital
1. Med virkning fra den 1. januar 2009 indbetaler Národná banka Slovenska den resterende del af sit indskud i ECB’s kapital, som udgør 37 216 406,81 EUR.
2. Národná banka Slovenska indbetaler det i stk. 1 angivne beløb til ECB den 2. januar 2009 til ECB via en særskilt overførsel i TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system).
3. Národná banka Slovenska indbetaler den 2. januar 2009 til ECB, via en særskilt TARGET2-overførsel, de pr. 1. januar 2009 påløbne renter på det i henhold til stk. 2 til ECB skyldige beløb.
4. Alle påløbne renter omhandlet i stk. 3 beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.
Artikel 3
Overførsel af valutareserveaktiver
1. Národná banka Slovenska overfører til ECB med virkning fra den 1. januar 2009 og i overensstemmelse med denne artikel og de foranstaltninger, som er indført med hjemmel heri, et beløb i valutareserveaktiver, denomineret i amerikanske dollar og guld, som svarer til 443 086 155,98 EUR som følger:
Modværdi i euro af værdipapirer og kontante midler i amerikanske dollar |
Modværdi i euro af guld |
Den aggregerede modværdi i euro |
376 623 232,58 |
66 462 923,40 |
443 086 155,98 |
2. Det samlede beløb i euro af valutareserveaktiver, som Národná banka Slovenska skal overføre i medfør af stk. 1, beregnes på grundlag af valutakursen mellem euro og amerikanske dollar, der fastsættes efter den 24-timers skriftlige samrådsprocedure den 31. december 2008 mellem Eurosystemet og Národná banka Slovenska, og for gulds vedkommende på grundlag af prisen i amerikanske dollar pr. fine troy ounce guld, som fastsat i forbindelse med London gold fixing kl. 10.30, London-tid, den 31. december 2008.
3. ECB bekræfter snarest muligt over for Národná banka Slovenska de beløb, som er beregnet i henhold til andet led.
4. Národná banka Slovenska overfører til ECB en portefølje af værdipapirer og kontante midler denomineret i amerikanske dollar, hvis relative Value-at-Risk (VaR) i forhold til ECB’s taktiske benchmark på tidspunktet for overførslen ikke overstiger det limit, der gælder for de handelsporteføljer i forhold til de taktiske benchmark, som ECB har angivet. Værdipapirporteføljerne denomineret i amerikanske dollar og kontante midler skal også være i overensstemmelse med de kreditlimitter, som ECB har angivet.
5. Overførsel af kontante midler foretages til en af ECB angivet konto. Afviklingsdagen for kontante midler, der skal overføres til ECB, er den 2. januar 2009. Národná banka Slovensk giver instrukser vedrørende overførslen til ECB.
6. Værdien af guld, som Národná banka Slovenska skal overføre til ECB i henhold til stk. 1, skal være så tæt som muligt på, men ikke overstige, 66 462 923,40 EUR.
7. Národná banka Slovenska overfører det i stk. 1 nævnte guld i ikke-investeret form til en konto og lokalitet som ECB har angivet. Afviklingsdagen for guld, der skal overføres til ECB, er den 5. januar 2009. Národná banka Slovenska giver instrukser vedrørende overførslen til ECB.
8. Såfremt Národná banka Slovenska overfører guld til ECB til en værdi, som er mindre end den, der er angivet i stk. 1, overfører den et beløb i kontante midler i amerikanske dollar, der svarer til det manglende beløb, den 5. januar til en konto, som ECB har angivet. Sådanne kontante midler i amerikanske dollar udgør ikke en del af de valutareserveaktiver denomineret i amerikanske dollar, som Národná banka Slovenska overfører til ECB i overensstemmelse med stk. 1.
9. Národná banka Slovenska overfører værdipapirer til ECB til konti, som ECB har angivet. Afviklingsdagen for værdipapirer, der skal overføres til ECB, er den 2. januar 2009. Národná banka Slovenska giver instrukser vedrørende overdragelse af ejendomsret til værdipapirerne til ECB på afviklingsdagen. Værdien af alle disse værdipapirer beregnes på grundlag af kurser angivet af ECB.
10. Modværdien i euro af summen af alle værdipapirer overført til ECB samt kontante midler skal være lig med det i stk. 1 angivne beløb.
11. En eventuel difference mellem det samlede beløb for modværdien i euro angivet i stk. 1, og det beløb, som er angivet i artikel 4, stk.1, afvikles i overensstemmelse med aftale af 31. december 2008 mellem Den Europæiske Centralbank og Národná banka Slovenska vedrørende den fordring, hvormed Den Europæiske Centralbank krediterer Národná banka Slovenska i henhold til artikel 30.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. (11)
Artikel 4
Pålydende, forrentning og løbetid af den fordring, der svarer til bidragene
1. Med virkning fra den 1. januar 2009 og med forbehold af de nærmere præciseringer i artikel 3 om afviklingsdage for overførsel af valutareserveaktiver, krediterer ECB Národná banka Slovenska med en fordring denomineret i euro, der svarer til den samlede modværdi i euro af Národná banka Slovenskas bidrag af valutareserveaktiver. Denne fordring udgør 399 443 637,59 EUR.
2. Den fordring, som ECB krediterer Národná banka Slovenska, forrentes fra afviklingsdagen. Påløbne renter beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til 85 % af den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.
3. Fordringen tilskrives renter ved slutningen af hvert regnskabsår. ECB underretter hvert kvartal Národná banka Slovenska om det akkumulerede beløb.
4. Fordringen kan ikke forlanges indfriet.
Artikel 5
Bidrag til ECB’s reserver og hensættelser
1. Med virkning fra den 1. januar 2009 og i medfør af artikel 3, stk. 5 og 6, skal Národná banka Slovenska bidrage til ECB’s reserver, til de hensættelser, der svarer til reserver, samt til de beløb, der stadig skal afsættes til reserver og hensættelser svarende til saldoen på resultatopgørelsen pr. 31. december 2008.
2. Det beløb, som Národná banka Slovenska skal bidrage med, fastsættes i overensstemmelse med artikel 49.2 i ESCB statutten. Ved henvisningen i artikel 49.2 til »antallet af kapitalandele indskudt af den pågældende centralbank« og »antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige centralbanker«, forstås vægtene i ECB’s kapitalfordelingsnøgle for henholdsvis Národná banka Slovenska og for de nuværende deltagende medlemsstater i henhold til afgørelse ECB/2008/23.
3. I stk. 1 skal »ECB’s reserver« og »hensættelser, der svarer til reserver«, bl.a. omfatte ECB’s almindelige reservefond, saldi på revalueringskonti, hensættelse for valutakurs, rente- og guldprisrisiko.
4. Senest den første åbningsdag efter Styrelsesrådets godkendelse af ECB’s årsregnskab for 2008, beregner ECB og bekræfter over for Národná banka Slovenska det beløb, som Národná banka Slovenska skal bidrage i henhold til stk. 1.
5. Den anden åbningsdag efter Styrelsesrådets godkendelse af ECB’s årsregnskab for 2008 betaler Národná banka Slovenska til ECB via to selvstændige TARGET overførsler:
a) |
det skyldige beløb til ECB i henhold til stk. 4, og |
b) |
de påløbne renter for perioden fra den 1. januar 2009 og indtil denne dag på det skyldige beløb til ECB i henhold til stk. 4. |
6. Alle påløbne renter omhandlet i stk. 5, litra b, beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.
Artikel 6
Kompetencer
1. I nødvendigt omfang giver ECB’s direktion instruktioner til Národná banka Slovenska til nærmere bestemmelse og effektuering af bestemmelser i denne afgørelse og tilvejebringelse af hensigtsmæssige midler til løsning af eventuelle problemer.
2. En instruktion udstedt af Direktionen i henhold til stk. 1 meddeles straks Styrelsesrådet, og Direktionen følger Styrelsesrådets beslutninger i anledning heraf.
Artikel 7
Afsluttende bestemmelse
Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. december 2008.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EUT L 195 af 24.7.2008, s. 24.
(2) Akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).
(3) Afgørelse ECB/2006/22 af 15. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (EUT L 24 af 31.1.2007, s. 3).
(4) Se side 66 i denne EUT.
(5) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 15.
(6) Afgørelse ECB/2003/17 af 18. december 2003 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbanks (EUT L 9 af 15.1.2004, s. 27), og afgørelse ECB/2008/23.
(7) Afgørelse ECB/2004/5 af 22. april 2004 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (EUT L 205 af 9.6.2004, s. 5), og afgørelse ECB/2006/21 af 15. december 2006 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (EUT L 24 af 31.1.2007, s. 1).
(8) Se side 77 i denne EUT.
(9) I henhold til retningslinje ECB/2000/15 af 3. november 1998 som ændret ved retningslinje af 16. november 2000 om sammensætning, værdiansættelse og fremgangsmåde vedrørende den første overførsel af valutareserveaktiver samt pålydende og forrentning af hertil svarende fordringer (EFT L 336 af 30.12.2000, s. 114).
(10) Vedtaget ved afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33).
(11) EUT C 18 af 24.1.2009, s. 3.
HENSTILLINGER
Kommissionen
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/87 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 23. januar 2009
om retningslinjer for god kontrolpraksis for undersøgelser af kontrolapparater på vejene og på autoriserede værksteder
(meddelt under nummer K(2009) 108)
(EØS-relevant tekst)
(2009/60/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 om bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (1), særlig artikel 11, stk. 1, og
som tager følgende i betragtning:
(1) |
I overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i direktiv 2006/22/EF fastlægger Kommissionen retningslinjer for god kontrolpraksis for undersøgelser af køretøjer, der foretages af kontrolmedarbejdere på vejene, hos virksomhederne eller af autoriserede værksteder og installatører. |
(2) |
I forbindelse med vejtransport er det nødvendigt at have et kontrolapparat for at angive chaufførernes køre- og hviletid og for at sikre, at de kompetente nationale kontrolinstanser kan foretage en effektiv kontrol af de sociale bestemmelser inden for vejtransport. |
(3) |
For at sikre, at disse kontrolapparater fungerer korrekt og pålideligt, og at data kan registreres og lagres, skal der efter kontrolapparatets installering udføres regelmæssige kontroller og eftersyn. |
(4) |
Alligevel ser det ikke ud til, at der udføres regelmæssige kontroller og eftersyn tilstrækkeligt ofte til effektivt at afskrække de chauffører og operatører, der forsøger at udnytte systemet ved at anvende manipulerende anordninger eller lignende midler. |
(5) |
Forskning og oplysninger fra eksperter har vist, at forsøg på at omgå fartskriversystemet har været omfattende i køretøjer med analoge fartskrivere, og at lignende angreb og forsøg på angreb nu også udføres på digitale fartskriversystemer. |
(6) |
Den samme forskning har vist, at det er muligt at foretage, og at der er blevet foretaget, en række forsøg på at omgå fartskriversystemet, særlig det digitale fartskriversystem. |
(7) |
Sådanne angreb og forsøg herpå udgør en alvorlig risiko for vejsikkerheden, og de har også en uacceptabel negativ indflydelse på den fair konkurrence og de sociale forhold for chauffører i vejtransportsektoren. |
(8) |
Den forbedrede sikkerhed ved den digitale fartskriver i forhold til den analoge betyder, at trusler om eller forsøg på at påvirke systemet meget lettere kan opdages, således at chancen for at pågribe samvittighedsløse chauffører og operatører med sådanne anordninger øges tilsvarende, hvilket ventes at have en stærkt afskrækkende virkning. |
(9) |
Denne henstilling sigter derfor på at opfordre medlemsstaterne til og støtte dem i at vedtage procedurer og metoder, der baseret på forskning og teknisk ekspertise fra erhvervet væsentligt vil øge mulighederne for at konstatere og forhindre sådanne forsøg på bedrageri. |
(10) |
Denne henstilling fastlægger især en god kontrolpraksis på baggrund af forskning udført af Det Fælles Forskningscenter. |
(11) |
Denne henstilling indeholder, sammen med et udkast til et direktiv om supplerende vejkontroller, en række håndhævelsesforanstaltninger, der sigter mod at gøre det væsentligt lettere at opdage og forhindre anvendelsen af anordninger til at omgå det digitale fartskriversystem. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 (2), |
HENSTILLER:
1. |
At de retningslinjer for bedste praksis, der er beskrevet i bilaget til denne henstilling om kontrol af køretøjer, som foretages af kontrolmedarbejdere på veje, hos virksomheder eller af installatører og teknikere på værksteder, som er godkendt af den kompetente myndighed i medlemsstaten, vedtages og godkendes med det formål at opspore og forhindre anvendelsen af manipulerende anordninger i kontrolapparater inden for vejtransport. |
2. |
hvor det er relevant, at disse retningslinjer anvendes i de i artikel 2 i direktiv 2006/22/EF nævnte nationale kontrolstrategier. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Antonio TAJANI
Næstformand
(1) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.
(2) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.
BILAG
HENSTILLING OM MODFORANSTALTNINGER, SOM SKAL TRÆFFES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENBLIK PÅ AT OPSPORE OG FORHINDRE ANVENDELSEN AF MANIPULERENDE ANORDNINGER
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL 1: |
INDLEDNING |
KAPITEL 2: |
EFFEKTIVE VEJKONTROLLER |
A. |
Tilrettelæggelse og udstyr |
B. |
Dobbelte kontrolpunkter med analyse af køretøjets faktiske hastighed og tilbagelagte afstand |
C. |
Enkelt kontrolpunkt baseret på en detaljeret analyse af de downloadede data |
D. |
Enkelt kontrolpunkt baseret på en teknisk kontrol af plombering |
E. |
Omdirigering af køretøjet til et værksted |
F. |
Kontrol af køretøjer eller data hos virksomheden |
KAPITEL 3: |
UDDANNELSE, UDSTYR OG BEDSTE PRAKSIS |
KAPITEL 4: |
VÆRKSTEDSKONTROLLER |
A. |
Retsgrundlag |
B. |
Brudt eller manglende plombering |
C. |
Analyse af dataposter |
D. |
Kontrol af parringen mellem bevægelsesføleren og køretøjsenheden |
E. |
Særlige procedurer som følge af en vejkontrol |
KAPITEL 5: |
RAPPORTERING FRA OG REVISION AF VÆRKSTEDER |
KAPITEL 6: |
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER |
Kapitel 1: Indledning
1.1. I denne henstilling fra Kommissionen beskrives det, hvad medlemsstaterne kan opfordres til at gøre for at imødegå risici ved anvendelsen af manipulerende anordninger i fartskrivere og samtidig støtte og fremme medlemsstaternes forebyggende modforanstaltninger til håndtering af disse risici.
1.2. Tilstedeværelsen af manipulerende anordninger i køretøjer med det formål at forstyrre den digitale fartskrivers korrekte drift og funktion udgør en af de største farer for systemets sikkerhed. Brugen af eller intentionen om at bruge sådanne anordninger vil skævvride den fair konkurrence ved at give samvittighedsløse operatører og chauffører en uretfærdig kommerciel fordel og skabe uacceptable negative sociale forhold for chauffører ved at give dem mulighed for eller tvinge dem til at køre i meget længere tid, end det er tilladt ifølge lovgivningen. En mulig konsekvens af dette er en underminering af den vejsikkerhed for alle brugere, som Kommissionen har forpligtet sig til at forbedre i løbet af de kommende år.
1.3. Endvidere skal lovlydige operatører og chauffører kunne stole på den digitale fartskriver, og nationale kontrolorganer i hele EU skal kunne stole på ægtheden og integriteten af de data, apparatet registrerer og lagrer, uanset om de downloades og analyseres fra køretøjsenheden eller fra førerkortet. For at kunne garantere pålideligheden af disse data skal der udføres regelmæssige kontroller og eftersyn af apparatet for at sikre, at det fungerer korrekt.
1.4. På lang sigt er systemet og dets enkelte komponenters totale sikkerhed afgørende, hvis ægtheden og integriteten af de registrerede data skal sikres. For at forhindre de mest almindelige former for misbrug og forsøg på at omgå systemet vil Kommissionen ved en gennemgang af forordning (EØF) nr. 3821/85 og bilagene hertil undersøge mulighederne for at indføre supplerende og mere detaljerede lovmæssige foranstaltninger.
1.5. Ikke desto mindre kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på kort sigt udarbejde passende og effektive foranstaltninger, der øger mulighederne for at opdage manipulerende anordninger og dermed mindsker risikoen for, at sådanne anordninger anvendes af operatører og chauffører.
1.6. Selv om medlemsstaterne i henhold til lovgivningen er ansvarlige for at forlange, at eftersyn og kontroller udføres på en sådan måde, at der sikres en effektiv gennemførelse af Fællesskabets sociale bestemmelser inden for vejtransport, er en regelmæssig kontrol ikke nogen garanti for, at anordningerne ikke installeres og anvendes efter, at en sådan kontrol er blevet udført. Erfaringerne viser, at det er langt mere sandsynligt, at sådanne anordninger opdages under vejkontroller, hvor køretøjet kan undersøges mere grundigt. Medlemsstaterne bør fremme hyppigheden og beskaffenheden af denne kontrol, således at den afskrækkende virkning øges markant, eftersom risikoen for, at disse anordninger opdages, øges tilsvarende.
1.7. Tillæg 10 (fælles sikkerhedsmål) til bilag 1B til forordning (EØF) nr. 3821/85 fastlægger rækkevidden for kontrol af de sikkerhedsfunktioner, der er nødvendige for at sikre det digitale fartskriversystems integritet. Sikkerhedsmål og risici for det samlede system skal håndteres ved hjælp af en kombination af tekniske løsninger, der godkendes ifølge ITSEC, samt fysiske, personalemæssige og proceduremæssige midler, som medlemsstaterne og producenterne af fartskrivere er ansvarlige for at gennemføre. Formålet med denne henstilling fra Kommissionen er derfor at fremlægge forslag til de mest effektive procedurer for medlemsstaterne; disse procedurer skal være baseret på forskning og bedste kendte praksis og skal supplere de proceduremæssige og personalemæssige midler.
1.8. Dog skal denne henstilling fra Kommissionen ikke opfattes som en erstatning for de tekniske løsninger i henhold til ITSEC (1), som ideelt set nemt kunne anvendes sammen med og som støtte for disse løsninger.
1.9. Rapporten fra Det Fælles Forskningscenter (2) beskriver kendte og mulige angreb på den digitale fartskrivers sikkerhed. Derfor kan medlemsstaterne anvende denne rapport som grundlag for at foretage de nødvendige skridt og foranstaltninger til at sikre, at der kan gives relevant information og vejledning til de nationale kontrolmedarbejdere, således at de er kvalificerede til at foretage kontroller og eftersyn på vejene. Ydermere kan lignende information og vejledning gives til værksteder og installatører, der udfører lovmæssig installation, eftersyn, kontrol og reparation af kontrolapparatet inden for vejtransport. Vejledningen kunne være tilpas omfattende til at sikre, at sådanne personer er fuldt ud kvalificerede til at udføre de kontroller, der er beskrevet i dette bilag, og at medlemsstaterne kan retsforfølge personer, som afsløres i misbrug eller forsøg på misbrug af systemet.
1.10. De følgende retningslinjer og anbefalinger er ikke udtømmende, og der kan være omstændigheder, hvor gennemførelsen af disse anbefalinger ikke kan føre til det ønskede resultat (f.eks. i tilfælde, hvor referencekablet ikke kan tilkobles bevægelsesføleren). I sådanne tilfælde kunne medlemsstaterne opfordres til at udarbejde alternative metoder, der kan påvises at være lige så effektive. Sådanne alternative foranstaltninger kunne i højere grad udveksles mellem de retshåndhævende myndigheder.
1.11. Selv om denne henstilling fra Kommissionen omfatter begge typer fartskrivere som fastsat i forordning (EØF) nr. 3821/85 samt bilag, kan medlemsstaterne allerede have udarbejdet metoder, procedurer og retningslinjer vedrørende kontrol af analoge fartskrivere og opsporing af manipulerende anordninger. Derfor skal denne henstilling fra Kommissionen ikke opfattes som en erstatning eller en forringelse af de foranstaltninger, der allerede eksisterer, men som en yderligere styrkelse af dem, særligt hvad angår digitale fartskrivere, hvor metoderne kan variere, men hvor målet er det samme. I de tilfælde, hvor der allerede er truffet foranstaltninger til kontrol af analoge fartskrivere, anbefales det, hvor det er relevant, at disse udvides til også at gælde for digitale fartskrivere (f.eks. situationer vedrørende betaling til værksteder for udførelsen af særlige opgaver bestilt af kontrolmedarbejdere, der har omdirigeret et køretøj til et autoriseret værksted som beskrevet i afsnit F).
1.12. Medlemsstaterne skal trygt kunne fastsætte metoder og processer i de nationale kontrolstrategier til at imødegå udviklingen i angreb på fartskriversystemet, og de skal støttes heri. En sådan god praksis kan deles med andre medlemsstater.
Kapitel 2: Effektive vejkontroller
A. Tilrettelæggelse og udstyr
2.1. For at kunne udføre en fuldstændig og effektiv kontrol bør kontrolmedarbejderne have adgang til det rette udstyr og have gennemført en passende uddannelse. Kontrolmedarbejderne bør mindst være i besiddelse af kontrolkort og have de rette værktøjer til at downloade datafiler fra køretøjsenheden og fra førerkortet, og de bør være i stand til at analysere datafiler og udskrifter fra kontrolapparater som beskrevet i bilag IB kombineret med skemaer eller diagrammer fra typer som beskrevet i bilag 1. Kontrolmedarbejderne bør også være udstyret med software, der gør dem i stand til hurtigt at analysere sådanne data med så få ulemper som muligt, da det i forbindelse med opsporing af manipulerende anordninger er velkendt, at det på grund af længden og indholdet af nogle af de filer, der skal printes ud, ikke er let at analysere udskrifter ved vejkontroller.
2.2. Når kontrolmedarbejderne udfører kontroller enten på vejene eller hos virksomheden, og hvad enten de kontrollerer overholdelsen af arbejds- og hviletidsbestemmelserne, tekniske forhold eller lignende, kunne de samtidig, i det omfang tiden tillader det, undersøge, om fartskriveren fungerer og anvendes korrekt og på baggrund af disse kontroller opspore manipulerende anordninger.
2.3. Det anbefales derfor, at medlemsstaterne i forbindelse med andre kontroller (f.eks. tekniske kontroller eller kontrol af arbejds- og hviletidsbestemmelserne) forsøger at tilrettelægge kontroller for tilstedeværelsen af manipulerende anordninger i køretøjerne og tilstræber, at mindst 10 % af det samlede antal kontrollerede køretøjer kontrolleres for tilstedeværelsen af manipulerende anordninger. Det er op til medlemsstaterne at bestemme metoderne og omstændighederne for udførelsen af disse supplerende kontroller, men indholdet kan beskrives i den overordnede nationale kontrolstrategi.
2.4. Effektive kontroller kan f.eks. udføres ved hjælp af følgende metoder:
|
dobbelte kontrolpunkter med analyse af hastighed eller afstand (se B) |
|
enkelt kontrolpunkt med detaljeret analyse af data (se C) |
|
enkelt kontrolpunkt baseret på en teknisk kontrol (se D). |
2.5. Hvis kontrolmedarbejderen mener at have indsamlet tilstrækkelig dokumentation, kan køretøjet omdirigeres til et værksted, der kan udføre yderligere eftersyn (se E).
2.6. Selvfølgelig kan der i medlemsstaterne altid anvendes supplerende eller alternative metoder til at kontrollere køretøjerne.
B. Dobbelte kontrolpunkter med analyse af køretøjets faktiske hastighed og tilbagelagte afstand
2.7. Fartkontrol på et givet tidspunkt: Kontrolmedarbejderne kan med denne metode måle køretøjets faktiske hastighed ved hjælp af faste eller mobile kameraer eller radarpistoler, inden det på et givet tidspunkt stoppes og kontrolleres ved vejsiden. Derefter kan de downloade de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer fra køretøjsenheden (VU) og sammenligne hastigheden på det givne tidspunkt med den, der blev målt et par kilometer forinden. På kontrolpunktet behøver man således kun sammenligne to tal efter at have downloadet de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer.
2.8. Fast afstandskontrol på et givet tidspunkt: Her kan kontrolpunktet ligge i en kendt afstand fra en bestemt position, hvor kontrolmedarbejderne har faciliteter eller midler til at registrere det tidspunkt, et identificeret køretøj har standset ved eller krydset den pågældende position (vejafgiftsbilletter, kameraoptagelser, rapporter fra grænsekontroller osv.). Ved kontrolpunktet kan kontrolmedarbejderne så downloade de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer fra køretøjsenheden og straks sammenligne den registrerede gennemsnitshastighed mellem kontrolpunktet og den bestemte position med den, der beregnes på grundlag af den tid, det tager at nå frem til kontrolpunktet.
2.9. Med begge metoder behøver kontrolmedarbejderne ved kontrolpunktet kun at sammenligne to tal efter at have downloadet de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer og have målt eller beregnet den faktiske gennemsnitshastighed. Enhver væsentlig forskel kan give kontrolmedarbejderen mistanke om, at der er blevet anvendt manipulerende anordninger. Kontrolmedarbejderen kan da omdirigere chaufføren og køretøjet til et værksted uden nødvendigvis at skulle foretage flere kontroller på stedet.
2.10. Hvad angår data fra fartskrivere som beskrevet i bilag IB, skal alle filer, der downloades fra eller via kontrolapparatet, downloades sammen med den digitale underskrift, der oprindeligt blev genereret af køretøjsenheden eller førerkortet, for at bekræfte ægtheden og integriteten af data, og kontrolmedarbejderne kan samtidig kontrollere, at disse oplysninger også downloades.
C. Enkelt kontrolpunkt baseret på en detaljeret analyse af de downloadede data
2.11. Hvis der anvendes manipulerende anordninger under en vejkontrol, eller hvis sådanne anordninger blev anvendt kort tid inden kontrollen, kan der gennem enkle procedurer findes tegn på manipulation.
2.12. For at fastslå en mistanke om tilstedeværelsen af manipulerende anordninger, der kan berettige, at kontrolmedarbejderne udfører de kontroller, de anser for nødvendige for at opspore dem, kan kontrolmedarbejderne:
— |
sammenligne chaufførens aktiviteter downloadet fra førerkortet og køretøjsenheden med andre optegnelser i køretøjet og chaufførens udsagn Uoverensstemmelser mellem disse data kan give anledning til en begyndende mistanke. I sådanne tilfælde kan kontrolmedarbejderen foretage yderligere undersøgelser |
— |
undersøge data vedrørende hændelser og fejl i køretøjsenhedens datalager, herunder særlig data fra de sidste 10 dage:
Hvis chaufføren ikke kan forklare og begrunde alle hændelser eller fejlmeldinger, kan kontrolmedarbejderen foretage yderligere undersøgelser. |
— |
Undersøge de tekniske data i køretøjsenhedens datalager, herunder især:
|
— |
Disse data kan anvendes til at opspore for mange kalibreringer, der kan være tegn på, at de er blevet udført med et stjålent værkstedskort (eller med et værkstedskort, der er meldt savnet). Det anbefales, at kontrolmedarbejderne kontrollerer status for sådanne identificerede værkstedskort med de kortudstedende myndigheder (3) for at fastslå, om de var gyldige på det tidspunkt, de blev anvendt til at kalibrere køretøjet. |
2.13. Hvis kontrolmedarbejderen efter at have undersøgt alle data nævnt under 2.14 - 2.19 stadig har mistanke om, at der er noget galt, kan han/hun downloade de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer og, stadig ved hjælp af deres software, kontrollere, om der er urealistiske fald eller stigninger i køretøjets acceleration, og, hvor det er relevant, om turens profil stemmer overens med andre optegnelser i køretøjet og chaufførens udsagn (antal stop, hastighed i bjerg- eller byzone osv.). Disse oplysninger kan, sammenholdt med de forrige, begrunde en mistanke om tilstedeværelsen af manipulerende anordninger.
2.14. På kontrolpunktet kræver denne metode passende software, der gør det muligt at generere et læsbart billede af tidsprofilen for hastigheden for på den måde at kunne udpege usædvanlige variationer i køretøjets acceleration eller deceleration for at påvise, og mere generelt automatisk fremhæve:
— |
urealistiske fald eller stigninger i køretøjets acceleration |
— |
mistænkelige kalibreringer af køretøjsenheden |
— |
afbrydelse af strømforsyningen. |
D. Enkelt kontrolpunkt baseret på en teknisk kontrol af plombering
2.15. Såfremt det er muligt og sikkert at undersøge plomberingen, kan kontrolmedarbejderen gøre dette. Hvis plomberingen mangler, er beskadiget eller brudt, skal chaufføren kunne begrunde dette.
2.16. Hvis chaufføren kan tilvejebringe den skriftlige begrundelse for en sådan handling, jf. bilag 1, kapitel V, afsnit 4 eller krav nr. 253 i bilag IB til forordning (EØF) nr. 3821/85, kan kontrolmedarbejderen pålægge chaufføren at få et værksted til at plombere systemet igen og rekalibrere apparatet.
2.17. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der være tale om en overtrædelse, og det anbefales, at chaufføren og hans køretøj straks omdirigeres til et autoriseret værksted under ledsagelse af kontrolmedarbejderen. Her kan der foretages en kontrol af apparatet som beskrevet i det følgende kapitel 3.
E. Omdirigering af køretøjet til et værksted
2.18. Hvis der efter en vejkontrol, hvor de nævnte metoder er anvendt, stadig er en rimelig mistanke om, at der er anvendt manipulerende anordninger, kan kontrolmedarbejderen omdirigere køretøjet til et autoriseret værksted. Kontrolmedarbejderne eller de kompetente nationale myndigheder kan få beføjelser til at pålægge de autoriserede værksteder at udføre særlige undersøgelser, der kan afsløre, om der er anvendt manipulerende anordninger.
2.19. Disse særlige undersøgelser vil i de fleste tilfælde gøre det muligt at påvise en forkert parring mellem bevægelsesføleren og køretøjsenheden, og det kan være et tegn på tilstedeværelsen af manipulerende anordninger. Sådanne undersøgelser kan omfatte (se beskrivelse i kapitel 3):
— |
en inspektion af plomberinger og monteringsplader |
— |
en referencekabeltest |
— |
en analyse af de downloadede data. |
2.20. Såfremt der opdages manipulerende anordninger, kan disse anordninger (der kan omfatte selve anordningen, køretøjsenheden og dens enkelte komponenter samt førerkortet) fjernes fra køretøjet og bruges som bevis, hvad enten de er blevet anvendt af chaufføren eller ej.
2.21. Ydermere kan autoriserede værksteder også blive pålagt supplerende at undersøge, om kontrolapparatet: a) fungerer korrekt, b) registrerer og lagrer data korrekt, og c) om kalibreringsparametrene er korrekte.
2.22. Efter at alle data er blevet downloadet og analyseret (sammen med deres intakte digitale underskrifter), og det er konstateret, at der ikke forefindes manipulerende anordninger, anbefales det for køretøjer med kontrolapparater som beskrevet i bilag IB, at kontrolapparatet rekalibreres, og at der påsættes en ny monteringsplade. Ydermere anbefales det, at det autoriserede værksted kun plomberer systemet igen efter instruks fra kontrolmyndigheden.
2.23. Hvad angår kontrolapparater i henhold til bilag 1, kan det efter fjernelse af eventuelle manipulerende anordninger undersøges, om kontrolapparatet fungerer korrekt, hvorefter kontrolapparatet rekalibreres, og der påsættes en ny monteringsplade. Det anbefales, at det autoriserede værksted kun plomberer systemet igen efter instruks fra kontrolmyndigheden.
F. Kontrol af køretøjer eller data hos virksomheden
2.24. Det anbefales, at medlemsstatens kompetente myndighed benytter sig af muligheden for at undersøge de køretøjer (og køretøjsenheder) og chauffører (og førerkort), der befinder sig i virksomheden under et kontrolbesøg.
2.25. Data, der forvaltes af virksomheden, skal opbevares i mindst et år og stilles til rådighed, såfremt en kontrolmedarbejder anmoder om det. Derfor kan kontrolmedarbejderne som et led i deres standardkontroller undersøge alle de køretøjer, som befinder sig i virksomheden under kontrolbesøget, og udføre alle de kontroller, de finder nødvendige, dog således, at chauffører og køretøjer forsinkes mindst muligt.
2.26. Under sådanne virksomhedskontroller bør der også tages hensyn til, at der muligvis befinder sig en blanding af køretøjer og kontrolapparater som beskrevet i hhv. bilag I eller bilag 1B. Derfor må kontrolmedarbejderne være forberedt på, og udstyret til, at håndtere en sådan situation.
RESUMÉBOKS
FOREBYGGELSE AF ANGREB PÅ DIGITALE FARTSKRIVERE KONTROL PÅ VEJENE ELLER I VIRKSOMHEDEN
Der kan udvikles nationale strategier til fremme af en effektiv håndhævelse af kontrol og eftersyn af køretøjer, som eventuelt anvender manipulerende anordninger, enten ved vejkontroller eller under kontrolbesøg i virksomheder.
Kontrolmedarbejdere, der har gennemført en passende uddannelse og har passende udstyr til deres rådighed, vil have mulighed for hurtigt at få adgang til, downloade og analysere data fra køretøjsenheder og foretage dataanalyser på stedet. De vil også have mulighed for at foretage lignende analyser af elektronisk lagrede data kombineret med skemaer, diagrammer og udskrifter.
Medlemsstaterne kan udvikle strategier til at sikre, at køretøjer ved kontrol for tilstedeværelsen af manipulerende anordninger senest i 2010 bliver kontrolleret ved anvendelse af en af de nedenstående metoder
— |
dobbelte kontrolpunkter med analyse af køretøjets faktiske hastighed og tilbagelagte afstand |
— |
enkelt kontrolpunkt med en detaljeret analyse af de downloadede data |
— |
enkelt kontrolpunkt baseret på teknisk kontrol af plomberinger. |
Vejledende kan 10 % af de køretøjer, der kontrolleres (hvad enten der er tale om teknisk kontrol, kontrol af overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne eller andre kontroller), også blive undersøgt for tilstedeværelsen af manipulerende anordninger. Det er dog op til medlemsstaterne at udvikle de mest effektive midler, der skal beskrives i deres nationale strategier.
Såfremt der findes tilstrækkelig dokumentation for en rimelig mistanke, kan kontrolmedarbejderne omdirigere køretøjet til et autoriseret værksted, hvor der kan foretages supplerende undersøgelser.
Hvis der opdages manipulerende anordninger, hvad enten de er blevet anvendt af chaufføren eller ej, anbefales det, at de fjernes fra køretøjet og bruges som bevis i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om håndteringen af sådanne beviser. Når der konstateres brug af sådanne anordninger, kan kontrolmedarbejderne anvende passende procedurer og sanktioner, da der er tale om en meget alvorlig overtrædelse.
Kapitel 3: Uddannelse, udstyr og bedste praksis
3.1. Selv om det er op til medlemsstaterne at sikre, at kontrolmedarbejderne får en passende uddannelse, der gør dem kvalificerede til udføre deres opgaver, kan en passende oplæring også gives til alle andre relevante parter. Det vil være fordelagtigt og særdeles ønskværdigt, hvis der medlemsstaterne imellem kunne arrangeres fælles besøg og koordinering for kontrolpersonale med det formål at harmonisere bedste praksis og formidle praktiske erfaringer.
3.2. Kontrolmedarbejderne bør have passende udstyr til rådighed for at kunne udføre de forskellige kontroller af digitale fartskrivere. Det indebærer, at de skal råde over værktøjer, der gør det muligt at læse, udskrive og downloade data fra denne type kontrolapparater. Medlemsstaterne kan bestræbe sig på at sikre, at et tilstrækkeligt antal kontrolpersoner har adgang til et sådant udstyr.
3.3. Bedste praksis for opsporing og forebyggelse af anvendelsen af manipulerende anordninger, både under vejkontroller og i virksomheden (som f.eks. brug af referencekabel, fast afstandskontrol, påvisning af usædvanlige hastighedsdata eller afstandsprofiler, afbrydelse af strømforsyningen, brudte plomberinger), kan deles og fremmes mellem de retshåndhævende myndigheder.
Kapitel 4: Værkstedskontroller
Værksteder og installatører spiller en væsentlig rolle i forbindelse med fartskriversystemets sikkerhed, hvad enten der er tale om analoge eller digitale fartskrivere. Deres godkendelse og autorisation skal baseres på klare nationale kriterier, der fastslår deres troværdighed og pålidelighed. I denne forbindelse anbefales det, at medlemsstaterne sikrer, at de værksteder, der autoriseres til at aktivere, kalibrere, undersøge og reparere kontrolapparater, er godkendt, kontrolleres regelmæssigt og er certificeret, og at de rettidigt modtager relevante opdateringer og oplysninger. Det anbefales også, at de kompetente myndigheder giver værksteder og installatører tydelig instruktion og vejledning i, hvad der er deres pligter og ansvar, og herunder sikrer, at de forstår deres rolle i forbindelse med systemets overordnede sikkerhed. Det anbefales også, at de myndigheder, der godkender værksteder og installatører, via Kommissionen giver præcise og regelmæssigt opdaterede oplysninger om mærkninger af plomberinger samt detaljer og status for alle værksteder i deres land.
A. Retsgrundlag
4.1. Normalt kræves det, at køretøjer skal kontrolleres på et værksted, når:
a) |
fartskriveren skal kontrolleres i overensstemmelse med bilagene til forordning (EØF) nr. 3821/85 |
b) |
køretøjet får foretaget sin årlige tekniske kontrol i henhold til bestemmelserne i bilag II til direktiv 96/96/EF |
c) |
kontrolmedarbejderne omdirigerer køretøjet til et værksted for at få foretaget en mere detaljeret undersøgelse af kontrolapparatet |
d) |
kontrolapparatet skal repareres eller udskiftes. |
4.2. I alle disse tilfælde kan værksteder eller installatører blive pålagt visuelt og fysisk at undersøge, at kontrolapparatet er plomberet og forsynet med både monteringsplade og producentens typeplade.
4.3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan regelmæssigt minde værkstederne om, at når de inspicerer og plomberer fartskriversystemet igen og påsætter en monteringsplade, så bekræfter værkstedet faktisk, at systemet er sikkert, at det fungerer og registrerer data korrekt, og at der ikke er monteret manipulerende anordninger.
4.4. Værkstederne kan også mindes om, at de måske begår en alvorlig overtrædelse, hvis de forsætligt plomberer fartskriversystemet igen uden først at fjerne manipulerende anordninger, de selv har opdaget, eller hvis de ikke kræver, at sådanne anordninger fjernes, inden systemet plomberes igen. Hvis det senere konstateres, at der forefindes manipulerende anordninger, hvad enten de er blevet anvendt eller ej, og at værkstedet faktisk plomberede systemet igen og påsatte en monteringsplade, så kan værkstedet og de enkelte installatører stilles til ansvar for en alvorlig overtrædelse.
4.5. I betragtning af den væsentlige rolle, som værksteder og installatører spiller i forbindelse med systemets sikkerhed, anbefales det, at medlemsstaternes kompetente myndigheder overvejer at indføre passende sanktioner, der endog kan medføre tab af godkendelse eller bemyndigelse til at udføre arbejde på fartskrivere, hvis man ikke længere kan stole på værkstederne.
4.6. Omvendt kan medlemsstaterne minde værkstederne om, at de har ret til at nægte at udføre supplerende undersøgelser eller kalibreringer af et køretøj, hvis de har mistanke eller vished om, at der er monteret manipulerende anordninger på det pågældende køretøj. Værksteder kan få støtte fra den kompetente myndighed, såfremt værkstedet kræver, at den manipulerende anordning fjernes, inden kontrollen genoptages. Værkstedet kan altid nægte at plombere interfaceforbindelserne igen eller påsætte monteringspladen, indtil anordningen er fjernet.
4.7. De medlemsstater, der finder det hensigtsmæssigt, kan fremsætte begæring om, at autoriserede værksteder rapporterer hændelser som beskrevet under 4.4 - 4.6.
4.8. Alternativt kan medlemsstater, der ikke anser dette for nødvendigt, i stedet pålægge værkstederne at opbevare disse rapporter i en bestemt periode og på anmodning stille dem til rådighed for den kompetente myndighed. Denne periode kan fastsættes til mindst 24 måneder, for det ville være i overensstemmelse med den minimumsperiode, der er fastsat mellem kontrollerne af apparatet.
4.9. Værkstederne kan også mindes om, at fjernelse af manipulerende anordninger fra et køretøj ikke nødvendigvis fritager operatøren eller chaufføren fra ansvar, da det er meget sandsynligt, at der allerede er blevet manipuleret med de data, der forinden er blevet registreret og lagret i køretøjsenheden og på de enkelte førerkort. Ved ikke at rapportere hændelsen kan værkstederne blive medskyldige i lovovertrædelser begået af de pågældende operatører og chauffører og kan regne med at få samme straf som dem, hvis overtrædelsen opdages.
4.10. Ikke desto mindre kan værksteder og installatører rapportere tilstedeværelsen af manipulerende anordninger til den kompetente myndighed, der til gengæld f.eks. kan overveje at indføre belønnings- eller incitamentsordninger for at tilskynde værkstederne til at bidrage med oplysninger, der kan føre til opdagelse og forebyggelse af anvendelsen af manipulerende anordninger eller andre former for angreb på systemet.
4.11. Følgende retningslinjer og henstillinger er ikke udtømmende, og der kan være omstændigheder, hvor gennemførelsen af disse henstillinger ikke kan føre til det ønskede resultat (f.eks. i tilfælde, hvor referencekablet (afsnit 1.23) ikke kan tilkobles bevægelsesføleren). I sådanne tilfælde kan medlemsstaterne udarbejde alternative metoder, der er lige så effektive. Disse alternative foranstaltninger kan udveksles mellem de retshåndhævende myndigheder.
4.12. Selv om disse retningslinjer omfatter begge typer fartskrivere som fastsat i forordning (EØF) nr. 3821/85 samt bilag, kan medlemsstaterne allerede have udarbejdet metoder, procedurer og retningslinjer vedrørende kontrol af analoge fartskrivere og opsporing af manipulerende anordninger. Derfor skal retningslinjerne i denne henstilling fra Kommissionen ikke opfattes som en erstatning eller en forringelse af de foranstaltninger, der allerede eksisterer, men som en yderligere styrkelse af dem, særlig hvad angår den digitale fartskriver, hvor metoderne kan variere, men hvor målet er det samme. I de tilfælde, hvor der allerede er truffet foranstaltninger for kontrol af analoge fartskrivere, anbefales det, hvor det er relevant, at disse også udvides til at gælde for digitale fartskrivere. Det kunne f.eks. være situationer vedrørende betaling til værksteder for udførelse af særlige opgaver bestilt af kontrolmedarbejdere, der har omdirigeret et køretøj til et autoriseret værksted.
B. Brudt eller manglende plombering
4.13. Værksteder kan til hver en tid kontrollere, om plomberingen mangler, er beskadiget eller er brudt.
4.14. Køretøjet bør under ingen omstændigheder plomberes igen eller have påsat en monteringsplade, før systemet igen lever op til forordningens krav.
4.15. Værksteder kan registrere manglende plomberinger i kontrolrapporten og udføre supplerende kontroller (som f.eks. en referencekabeltest) og eftersyn for at sikre, at køretøjet ikke er forsynet med manipulerende anordninger.
4.16. Hvis plomberingerne er blevet fjernet som følge af en nødsituation eller for at installere eller reparere en hastighedsbegrænsende anordning, jf. bilag I, kapitel V, stk. 4, og krav nr. 252 i bilag IB til forordning nr. 3821/85, skal der, hver gang en plombering brydes, udarbejdes en skriftlig begrundelse, og denne skal stilles til rådighed for den kompetente myndighed.
4.17. Hvis ikke, kan værkstedet udføre en fuldstændig kontrol ved anvendelse af nedenstående anbefalede metoder og nøjagtigt rapportere til den kompetente myndighed, hvilke kontroller værkstedet har udført, og hvad der er blevet opdaget.
C. Analyse af dataposter
4.18. Hvad specielt angår digitale fartskrivere, skal de data, der kan downloades på værkstedet - sammen med den digitale underskrift, når det er muligt - og som optræder i revisionsrapporten, opfylde kravene i afsnit 4.4 under »Fælles sikkerhedsmål for bevægelsesfølere« og i afsnit 4.4 under »Fælles sikkerhedsmål for køretøjsenheder« i tillæg 10 til bilag IB til forordning nr. 3821/85. I tillæg 1 beskrives det fulde indhold af revisionsrapporten.
4.19. Værkstedet kan også downloade og analysere data vedrørende hændelser og fejl i køretøjsenhedens datalager. Disse hændelser og fejl omfatter bl.a. (se også den samlede liste i tillæg 2):
— |
forsøg på sikkerhedsbrud |
— |
mislykket ægthedskontrol af bevægelsesføleren |
— |
ubeføjet skift af bevægelsesføler |
— |
ubehørig åbning af hus |
— |
afbrydelse af strømforsyningen |
— |
eller følerfejl. |
4.20. Det er også vanskeligt at opdage anvendelsen af manipulerende anordninger, når de først er blevet afmonteret. Dog kan en kontrol af data vedrørende hændelser og fejl vise, om der har været uforklarlige afbrydelser af strømforsyningen. Ydermere kan en undersøgelse af de detaljerede hastighedsdata vise uregelmæssigheder i hastighedssignalet. Urealistiske decelerationer eller accelerationer kan være tegn på, at manipulerende anordninger er blevet slået til eller fra.
4.21. Under alle omstændigheder kan værkstederne udskrive hastighedssignalet og vedhæfte udskriften til kontrolrapporten eller kontrolprotokollen (se kapitel 4) og, hvis det er relevant, henvise til data downloadet ved hjælp af værkstedskortet.
4.22. Hvis der ikke kan downloades data fra køretøjsenheden ved hjælp af værkstedskortet, kan køretøjsenheden anses for ikke at fungere korrekt eller for at være defekt. I sådanne tilfælde kan værkstederne forsøge at reparere udstyret. Hvis sådanne reparationsforsøg stadig ikke gør det muligt at downloade data, skal der udstedes en attest herpå, og en kopi af attesten skal vedlægges kontrolrapporten.
4.23. Det anbefales også, at chauffører opbevarer en sådan attest om manglende dataoverførsel, der er udstedt til dem af et værksted, i tilfælde af at de på et senere tidspunkt kontrolleres, når de benytter et køretøj med en defekt digital fartskriver. Hvis chaufføren skifter køretøj, anbefales det ydermere, at sådanne attester forbliver i køretøjet med det defekte udstyr, indtil transportfirmaet som led i sine overordnede registreringsforpligtelser, kan kvittere for modtagelsen af attesten og få udstyret repareret.
D. Kontrol af parringen mellem bevægelsesføleren og køretøjsenheden
4.24. Hvis nogle af de hændelser, der er beskrevet i det forrige afsnit, er indtruffet siden sidste kontrol, kan værkstedet sammenligne identifikationsdata for bevægelsesføleren i gearkassen med identifikationsdata for den parrede bevægelsesføler i køretøjsenheden.
4.25. Anvendelsen af et referencekabel er et effektivt middel til at teste, om der forefindes visse typer manipulerende anordninger i køretøjet. Referencekablet isættes på bagsiden af køretøjsenheden, og den anden ende forbindes med bevægelsesføleren. Hvis bevægelsesføleren i gearkassen ikke er blevet parret med køretøjsenheden, vil det udløse hændelserne »fejl i køredata« eller »følerfejl«. Denne fejlmelding er tegn på tilstedeværelsen af manipulerende anordninger. Hvis dette sker, kan køretøjet kontrolleres for skjulte anordninger.
4.26. Alternativt kan bevægelsesføleren afbrydes og fjernes under kontrollen. Hvis der ikke er blevet foretaget indgreb i den digitale fartskriver, vil der komme en fejlmelding (ingen bevægelsesføler). Hvis der ikke kommer nogen fejlmelding, er det tegn på tilstedeværelsen af en anden skjult bevægelsesføler eller andre elektroniske manipulerende anordninger.
4.27. Det skal nævnes, at værkstedsteknikere (eller kontrolmedarbejdere) skal indsætte deres værkstedskort (eller kontrolkort), inden referencekablet benyttes, for at give en forklaring på, hvorfor hændelsen »afbrydelse af strømforsyningen« er blevet udløst og registreret i data vedrørende hændelser og fejl i køretøjsenhedens datalager. Hvis dette undlades, kan det under en senere kontrol give anledning til at tro, at chaufføren eller operatøren kan have forsøgt at påvirke bevægelsesfølerens sikkerhed.
4.28. Alternativt kan markeringerne på bevægelsesføleren på gearkassen sammenlignes med identifikationsdata for den parrede bevægelsesføler i køretøjsenheden, men dette er ikke altid muligt. Værkstederne kan derfor foretage:
— |
en sammenligning af oplysningerne på monteringspladen og de oplysninger, der er lagret i køretøjsenhedens datalager. Hvis det konstateres, at oplysningerne ikke stemmer overens, kan medlemsstatens kompetente myndigheder kontaktes, og hændelsen kan registreres i kontrolrapporten og i kontrolprotokollen |
— |
en sammenligning af bevægelsesfølerens identifikationsnummer på bevægelsesfølerens hus og oplysningerne i køretøjsenhedens datalager. Hvis det er nødvendigt, kan et elektronisk testværktøj anvendes til at kontrollere bevægelsesfølerens elektroniske identifikation. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem identifikationsnumrene kan det antages, at der er installeret manipulerende anordninger. Medlemsstatens kompetente myndigheder kan i så fald kontaktes, og hændelsen kan registreres i kontrolrapporten og i kontrolprotokollen. |
E. Særlige procedurer som følge af en vejkontrol
4.29. Kontrolpersonalet kan have omdirigeret et suspekt køretøj til et værksted. I sådanne tilfælde kan kontrolmedarbejderne for det første pålægge værksteder og installatører at downloade alle datafiler fra køretøjsenheden. Det omfatter følgende filer: oversigt, detaljeret hastighed, tekniske data og hændelser og fejl. Den tilsvarende digitale underskrift skal downloades sammen med disse filer.
4.30. Derefter kan der udføres en fuldstændig kontrol af de registrerede data samt forskellige tekniske kontroller (test med referencekabel, kontrol af plomberinger, osv.).
4.31. Hvis der konstateres alvorlige uoverensstemmelser, uden at der dog opdages manipulerende anordninger, kan det konkluderes, at sådanne anordninger er blevet anvendt og fjernet igen. I disse tilfælde bør kontrolmedarbejderen informere koordineringsorganet i henhold til artikel 2 i direktiv 2006/22/EF og/eller, hvis køretøjet er registreret i en anden medlemsstat, organet for forbindelser inden for Fællesskabet i henhold til artikel 7 i samme direktiv. Dette kan medføre yderligere undersøgelser af køretøjet og af den ansvarlige virksomhed.
Kapitel 5: Rapportering fra og revision af værksteder
5.1. Værkstederne kan udfærdige en kontrolrapport for hver kontrol af et køretøj, hvis kontrolapparat skal efterses, hvad enten eftersynet er en del af en periodisk kontrol eller foretages på anmodning af den nationale kompetente myndighed. De kan også registrere listen over alle kontrolrapporterne i en protokol.
5.2. Kontrolrapporten kan opbevares af værkstedet i mindst to år fra rapportens udfærdigelse, og når den nationale kompetente myndighed anmoder derom, kan alle optegnelser vedrørende eftersyn og kalibreringer for denne periode stilles til rådighed for denne myndighed.
5.3. De forhold, der opdages af autoriserede værksteder (brudte, beskadigede eller manglende plomberinger, manglende plader, ufuldstændige eller uoverensstemmende oplysninger mellem det, der blev registreret på køretøjsenheden, og indholdet af bevægelsesføleren, opsporing af manipulerende anordninger, udskrifter af data vedrørende hændelser og fejl eller andre relevante udskrifter), kan f.eks. udgøre en del af det almindelige indberetningsformat, og medlemsstaternes kompetente myndigheder kan opfordres til at sikre, at dette faktisk er tilfældet.
5.4. Hvis et værksted ikke kan tilvejebringe korrekt udfyldte kontrolrapporter, kan medlemsstaterne betragte det som et brud på reglerne, der kan føre til inddragelse af værkstedets autorisation.
5.5. Medlemsstaterne kan foretage revision af værkstedernes kontrolrapporter og kontrolprotokoller mindst én gang hvert andet år. Disse revisioner kan omfatte en tilfældig kontrol af rapporterne for eftersyn og kalibrering af digitale fartskrivere. Værkstedskort kan også være omfattet af kontrollen og regelmæssigt downloades for at undgå, at data går tabt eller overskrives.
RESUMEBOKS
FOREBYGGELSE AF ANGREB PÅ DIGITALE FARTSKRIVERE UNDER VÆRKSTEDSKONTROLLER
Når medlemsstaterne godkender og regelmæssigt kontrollerer værkstederne, bør de sikre, at de ansatte har en passende uddannelse, og at de har adgang til alt det udstyr, der er nødvendigt for at downloade data og udføre visse særlige kontroller.
Såfremt der opdages manipulerende anordninger, kan den kompetente myndighed pålægge værkstederne at undlade at plombere en digital fartskriver igen, før anordningen er blevet fjernet, og fartskriveren er blevet fuldstændigt rekalibreret, således at den igen lagrer data korrekt. Ydermere kan den kompetente myndighed også pålægge værkstederne at fjerne monteringspladen.
Værkstedskontrollerne kan omfatte:
— |
en fysisk inspektion af plomberinger samt monterings- og typeplader |
— |
en analyse af de downloadede data, særligt data vedrørende hændelser og fejl, og |
— |
hvis det er relevant, en referencekabeltest. |
Værkstederne kan registrere manglende eller beskadigede plomberinger i en kontrolrapport og vedlægge udskrifter af de downloadede data. Disse kontrolrapporter kan stilles til rådighed for de nationale myndigheder i en periode på to år.
Medlemsstaternes regelmæssige kontrol af værkstederne kan omfatte en revision af kontrolprocedurerne, herunder en tilfældig kontrol af kontrolrapporterne.
Medlemsstaterne kan sikre, at værkstederne informerer den kompetente myndighed hver gang, de opdager manipulerende anordninger eller alvorlige uoverensstemmelser, der tyder på, at der er blevet anvendt manipulerende anordninger, som senere er blevet fjernet.
Hvis køretøjet er registreret i en anden medlemsstat, kan medlemsstaterne informere organet for forbindelser inden for Fællesskabet, så der kan foretages supplerende undersøgelser af køretøjet eller virksomheden.
Kapitel 6: Afsluttende bestemmelser
6.1. Opsporing og forebyggelse af anvendelsen af anordninger til at omgå fartskriversystemet er en løbende proces, der kræver konstant årvågenhed. I takt med at teknikken udvikler sig, udvikles også metoderne og anordningerne til at omgå systemet. Derfor har alle, der er ansvarlige for det digitale fartskriversystems sikkerhed, en særlig rolle, hvad enten der er tale om kontrolmedarbejdere, godkendte værksteder eller installatører eller legitime og lovlydige operatører og chauffører.
6.2. På nationalt plan opfordres medlemsstaterne til at indhente så mange oplysninger som muligt med henblik på at udvikle deres egne strategier til forvaltning af disse risici, og de bør støttes kraftigt i at dele disse oplysninger med andre. Nye eller anderledes risici eller forsøg på at omgå systemet, bør indberettes til Kommissionen.
6.3. På fællesskabsplan vil Kommissionen løbende vurdere situationen og reglernes gennemførelse og arbejde på at opnå støtte fra og samarbejde med medlemsstaterne og erhvervets interessenter.
(1) ITSEC – Evalueringskriterier for informationsteknologi 1991, version 1.2.
(2) FFC tekniske bemærkninger. »Report on the attacks to security of the digital tachograph and on the risk associated with the introduction of adaptors to be fitted into light vehicles«. Begrænset oplag til brug for nationale risikoeksperter (29. november 2007).
(3) TACHONET bør anvendes, hvis der skal sendes forespørgsler til andre kortudstedende myndigheder.
24.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/s3 |
MEDDELELSE TIL LÆSERNE
Institutionerne har besluttet, at der ikke længere skal henvises til den seneste ændring af en given retsakt.
Medmindre andet er angivet, forstås en henvisning til en retsakt i de tekster, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, derfor som en henvisning til retsakten i dens gældende udgave.