I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

24.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 68/2009

af 23. januar 2009

om niende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (1), særlig artikel [17, stk. 1], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I bilag 1 B til forordning (EØF) nr. 3821/85 fastsættes tekniske specifikationer for konstruktion, installering og afprøvning af kontrolapparater inden for vejtransport.

(2)

Idet der tages særligt hensyn til systemets totale sikkerhed og dets anvendelse på køretøjer inden for anvendelsesområdet af forordning (EØF) nr. 3821/85, bør visse tekniske specifikationer føjes til dettes bilag 1 B for at gøre det muligt at installere kontrolapparater, der er i overensstemmelse med dette bilag, i køretøjer af typerne M1 og N1.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3821/85 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag 1 B til forordning (EØF) nr. 3821/85 ændres således:

I kapitel I indsættes følgende definition:

»rr)

»adapter«: En del af kontrolapparatet, der afgiver et signal, som vedvarende repræsenterer kørehastighed og/eller tilbagelagt distance, og som:

—	alene installeres og anvendes i køretøjer af typerne M1 og N1 (som defineret i bilag II til Rådets direktiv 70/156/EØF), der er taget i brug for første gang mellem den 1. maj 2006 og den 31. december 2013

—	installeres, når det mekanisk set ikke er muligt at installere nogen anden eksisterende type af bevægelsesføler, som er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i dette bilag og de tilknyttede tillæg 1 til 11

—	installeres mellem køretøjsenheden og det sted, hvor de hastigheds/afstandsrelaterede impulser genereres af integrerede følere eller alternative tilkoblinger.

Set i forhold til køretøjsenheden fungerer adapteren, som om en bevægelsesføler, der opfylder bestemmelserne i dette bilag og de tilknyttede tillæg 1 til 11, var tilsluttet køretøjsenheden.

Anvendelsen af en sådan adapter i de ovenfor beskrevne køretøjer skal muliggøre installation og korrekt anvendelse af en køretøjsenhed, der opfylder alle krav i dette bilag.

For sådanne køretøjer omfatter kontrolapparatet kabler, en adapter og en køretøjsenhed.«

I afsnit V, punkt 2, affattes krav 250 således:

»250)

Pladen skal være forsynet med mindst følgende oplysninger:

—	den autoriserede installatørs eller det autoriserede værksteds navn og adresse eller firmanavn,

—	køretøjets vejdrejetal efter formlen »w = … imp/km«,

—	kontrolapparatets konstant, angivet ved »k = … imp/km«,

—	effektiv dækperiferi i formen »l = … mm«,

—	dækstørrelse,

—	datoen for bestemmelse af køretøjets vejdrejetal og måling af dets effektive dækperiferi,

—	køretøjets identifikationsnummer,

—	den del af køretøjet, hvor adapteren i givet fald er installeret,

—	den del af køretøjet, hvor bevægelsesføleren er installeret, hvis den ikke er sluttet til gearkassen, eller der ikke anvendes en adapter,

—	en angivelse af farven på kablet mellem adapteren og den del af køretøjet, der forsyner denne med impulser,

—	serienummeret på adapterens indlejrede bevægelsesføler.«

Følgende krav tilføjes kapitel V, punkt 2:

»—

250a.

—

Installationsplader til køretøjer, som er udstyret med adaptere, eller for køretøjer, hvor bevægelsesføleren ikke er tilsluttet gearboksen, skal monteres på installationstidspunktet. For alle andre køretøjer monteres installationsplader med de nye oplysninger på tidspunktet for eftersynet efter installationen.«

4)	Efter tillæg 11 tilføjes et tillæg 12, jf. bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse seks måneder efter offentliggørelsen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand

(1) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.

BILAG

Tillæg 12

ADAPTER TIL KØRETØJER I KLASSE M1 OG N1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.	Forkortelser og referencedokumenter

1.1.	Forkortelser

1.2.	Referencestandarder

2.	Adapterens generelle egenskaber og funktioner

2.1.	Generel beskrivelse af adapteren

2.2.	Funktioner

2.3.

Sikkerhed

3.	Krav til kontrolapparatet, når en adapter er installeret

4.	Konstruktions- og funktionskrav til adapteren

4.1.	Tilkobling og tilpasning af de indkommende hastighedsimpulser

4.2.	De indkommende impulser tilføres den indlejrede bevægelsesføler

4.3.	Indlejret bevægelsesføler

4.4.	Sikkerhedskrav

4.5.	Funktionsspecifikationer

4.6.	Materialer

4.7.

Mærkning

5.	Installering af kontrolapparatet, når en adapter benyttes

5.1.	Installering

5.2.	Plombering

6.	Kontrol, eftersyn og reparationer

6.1.	Periodiske eftersyn

7.	Typegodkendelse af kontrolapparatet, når en adapter benyttes

7.1.	Almindelige bestemmelser

7.2.	Funktionsattest

1. FORKORTELSER OG REFERENCEDOKUMENTER

1.1. Forkortelser

TBD	Endnu ikke fastlagt
VU	Køretøjsenhed

1.2. Referencestandarder

ISO 16844-3 Road vehicles - Tachograph systems - Part 3: Motion sensor interface

2. ADAPTERENS GENERELLE EGENSKABER OG FUNKTIONER

2.1. Generel beskrivelse af adapteren

ADA_001

Adapteren skal forsyne en tilsluttet VU med sikrede køredata, der vedvarende repræsenterer kørehastighed og/eller tilbagelagt distance.

Adapteren er alene beregnet til køretøjer, som skal udstyres med et kontrolapparat i overensstemmelse med denne forordning.

Den skal kun installeres og anvendes i de under rr) definerede køretøjstyper, når det mekanisk set ikke er muligt at installere nogen anden eksisterende type af bevægelsesføler, som er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i dette bilag og de tilhørende tillæg 1 til 11.

Adapteren må ikke være mekanisk forbundet med en bevægelig del af køretøjet, således som det kræves i dette bilags tillæg 10 (punkt 3.1), men alene forbindes med det sted, hvor de hastigheds/afstandsrelaterede impulser frembringes af integrerede følere eller alternative tilkoblinger.

ADA_002

En typegodkendt bevægelsesføler (jf. bestemmelserne i dette bilags kapitel VIII - typegodkendelse af kontrolapparatur og fartskriverkort) monteres i adapterhuset, som også skal indeholde en impulskonverteringsanordning, der tilfører de indkommende impulser til den indlejrede bevægelsesføler. Den indlejrede bevægelsesføler tilsluttes VU således, at tilkoblingen mellem VU og adapteren opfylder kravene i ISO16844-3.

2.2. Funktioner

ADA_003

Adapteren skal kunne udfylde følgende funktioner:

—	de indkommende hastighedsimpulser tilkobles og tilpasses

—	de indkommende impulser tilføres den indlejrede bevægelsesføler

—	alle den indlejrede bevægelsesfølers funktioner, herunder sikrede køredata til VU.

2.3. Sikkerhed

ADA_004

Adapteren behøver ikke at være sikkerhedscertificeret ifølge det fælles sikkerhedsmål for bevægelsesfølere, som defineres i dette bilags tillæg 10. I stedet anvendes de sikkerhedsrelaterede krav, som specificeres i dette tillægs punkt 4.4.

3. KRAV TIL KONTROLAPPARATET, NÅR EN ADAPTER ER INSTALLERET

Kravene i dette og de følgende kapitler angiver, hvorledes kravene i dette bilag skal fortolkes, når en adapter anvendes. Numrene på de tilknyttede krav anføres i parenteser.

ADA_005

Kontrolapparatet i ethvert køretøj, der udstyres med en adapter, skal opfylde alle bestemmelser i dette bilag, medmindre andet specificeres i dette tillæg.

ADA_006

Når en adapter er installeret, omfatter kontrolapparatet, kabler, adapteren (i stedet for en bevægelsesføler) og en VU (001).

ADA_007

Detektionen af hændelser og/eller fejl ved kontrolapparater ændres på følgende måde:

—	Hændelsen »afbrydelse af strømforsyning« skal udløses af VU, uden at apparatet er i kalibreringsmåde, såfremt afbrydelsen af den indlejrede bevægelsesfølers strømforsyning varer over 200 millisekunder (066)

—	Enhver afbrydelse af adapterens strømforsyning på mere end 200 ms (millisekunder) skal medføre en afbrydelse af den indlejrede bevægelsesfølers strømforsyning af tilsvarende varighed. Adapterafbrydelsestærsklen fastlægges af adapterfabrikanten

—	Hændelsen »fejl i køredata« skal udløses af VU ved afbrydelse af den normale dataudveksling mellem den indlejrede bevægelsesføler og VU og/eller ved fejl i dataintegritet eller -ægthedskontrol under dataudveksling mellem den indlejrede bevægelsesføler og VU (067)

—	Hændelsen »forsøg på sikkerhedsbrud« skal udløses af VU ved enhver anden hændelse, som berører sikkerheden af den indlejrede bevægelsesføler, og som ikke finder sted i kalibreringsmåde (068)

—	»Fejl ved kontrolapparatet« skal udløses af VU, når et svigt i den indlejrede bevægelsesføler forekommer, uden at apparatet er i kalibreringsmåde (070)

ADA_008

Fejl ved adapteren, der detekteres af kontrolapparatet, skal være fejl i relation til den indlejrede bevægelsesføler (071).

ADA_009

VU's kalibreringsfunktion skal give mulighed for, at den indlejrede bevægelsesføler automatisk samparres med VU (154 og 155).

ADA_010

Begreberne »bevægelsesføler« eller »føler« ifølge det fælles VU sikkerhedsmål i dette bilags tillæg 10 gælder også for den indlejrede bevægelsesføler.

4. KONSTRUKTIONS- OG FUNKTIONSKRAV TIL ADAPTEREN

4.1. Tilkobling og tilpasning af de indkommende hastighedsimpulser

ADA_011

Adapterens indgangssignaltilkobling skal modtage frekvensimpulser, der er repræsentative for køretøjshastigheden og den tilbagelagte distance. De elektriske egenskaber af de indkommende impulser er: TBD af fabrikanten. Med tilpasninger, som kun er tilgængelige for adapterfabrikanten og det godkendte værksted, der installerer adapteren, skal det om nødvendigt være muligt at foretage en korrekt tilkobling af adapterens indgangssignal til køretøjet.

ADA_012

Adapterens indgangssignaltilkobling skal om nødvendigt kunne multiplicere eller dividere frekvensimpulserne fra de indkommende hastighedsimpulser med en fastlagt faktor, for at tilpasse signalet til en værdi i det k-faktorbånd, som defineres i dette bilag (4 000 til 25 000 impulser pr. km). Denne fastsatte faktor må kun programmeres af adapterfabrikanten og det godkendte værksted, som installerer adapteren.

4.2. De indkommende impulser tilføres den indlejrede bevægelsesføler

ADA_013

De indkommende impulser, der eventuelt tilpasses som specificeret ovenfor, tilføres den indlejrede bevægelsesføler således, at hver indkommende impuls detekteres af bevægelsesføleren.

4.3. Indlejret bevægelsesføler

ADA_014	Den indlejrede bevægelsesføler skal aktiveres af de tilførte impulser, så den kan generere køredata, som nøjagtigt repræsenterer køretøjets bevægelse, som om den var mekanisk forbundet med en bevægelig del af køretøjet.
ADA_015	VU skal benytte den indlejrede bevægelsesfølers identifikationsdata til at identificere adapteren (077).
ADA_016	Monteringsdata, der lagres i den indlejrede bevægelsesføler, skal anses for at udgøre adapterens monteringsdata (099).

4.4. Sikkerhedskrav

ADA_017	Adapterhuset skal udformes således, at det ikke kan åbnes. Det skal plomberes, så forsøg på fysisk manipulation let kan afsløres (f.eks. ved besigtigelse, se ADA_035).
ADA_018	Adapterhuset skal udformes således, at det ikke kan åbnes. Det skal plomberes, så forsøg på fysisk manipulation let kan afsløres (f.eks. ved besigtigelse, se ADA_035).
ADA_019	Adapteren skal sikre, at køredata alene beregnes og udledes på grundlag af adapterens indgangssignal.

4.5. Funktionsspecifikationer

ADA_020	Adapteren skal være fuldt funktionsdygtig i temperaturintervallet (TBD af fabrikanterne, afhængig af hvor den installeres) (159).
ADA_021	Adapteren skal være fuldt funktionsdygtig i fugtighedsintervallet 10 % til 90 % (160).
ADA_022	Adapteren skal være beskyttet mod overspænding, omvendt polaritet af strømtilførslen samt kortslutning (161).
ADA_023	Adapteren skal være i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2006/28/EF (1) om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 72/245/EØF om elektromagnetisk kompatibilitet, og skal være beskyttet mod elektrostatiske udladninger og spændingsvariationer (162).

4.6. Materialer

ADA_024	Adapteren skal opfylde beskyttelsesgraden (TBD af fabrikanterne, afhængig af hvor den installeres) (164 og 165).
ADA_025	Adapterhusets farve skal være gul.

4.7. Mærkning

ADA_026

En typeplade med følgende oplysninger anbringes på adapteren (169):

—	navn og adresse på fabrikanten af adapteren,

—	fabrikantens reservedelsnummer og adapterens fremstillingsår,

—	godkendelsesmærke for adaptertypen eller for kontrolapparattypen, som omfatter adapteren,

—	datoen, hvor adapteren er installeret,

—	identifikationsnummer for det køretøj, hvori den er installeret.

ADA_027

Typepladen skal desuden indeholde følgende oplysninger (hvis disse ikke kan aflæses direkte på ydersiden af den indlejrede bevægelsesføler):

—	navn på fabrikanten af den indlejrede bevægelsesføler,

—	fabrikantens reservedelsnummer og den indlejrede bevægelsesfølers fremstillingsår,

—	godkendelsesmærke for den indlejrede bevægelsesføler.

5. INSTALLERING AF KONTROLAPPARATET, NÅR EN ADAPTER BENYTTES

5.1. Installering

ADA_028	Adaptere til installering i køretøjer må kun leveres til køretøjsfabrikanter eller til værksteder, som er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder og er autoriserede til at installere, aktivere og kalibrere digitale fartskrivere.
ADA_029	Et sådant godkendt værksted, der installerer adapteren, justerer indgangssignaltilkoblingen og vælger omsætningsforhold til indgangssignalet (hvis dette er relevant).
ADA_030	Et sådant godkendt værksted, som installerer adapteren, plomberer adapterhuset.
ADA_031	Adapteren installeres så tæt som muligt på den del af køretøjet, der frembringer indkommende impulser til denne.
ADA_032	Kablerne, som forsyner adapteren med strøm, skal være henholdsvis rød (positiv forsyning) og sort (stel).

5.2. Plombering

ADA_033

Følgende plomberingskrav finder anvendelse:

—	adapterhuset plomberes (se ADA_017),

—	den indlejrede bevægelsesfølers hus plomberes fast til adapterhuset, medmindre det ikke er muligt at fjerne den indlejrede føler uden at bryde adapterhusets plombe(r) (se ADA_018),

—	adapterhuset plomberes fast på køretøjet,

—	forbindelsen mellem adapteren og det udstyr, der frembringer impulserne til denne, plomberes i begge ender (i det omfang, dette med rimelighed kan lade sig gøre).

6. KONTROL, EFTERSYN OG REPARATIONER

6.1. Periodiske eftersyn

ADA_034

Når der benyttes adapter, skal hvert periodiske eftersyn (periodiske eftersyn skal forstås i overensstemmelse med krav 256 til krav 258 i kapitel VI i bilag 1 B) af kontrolapparatet omfatte kontrol af følgende (257):

—	at adapteren er forsynet med den relevante typegodkendelsesmærkning,

—	at plomberne på adapteren og dennes forbindelser er ubeskadigede,

—	at adapteren er installeret som angivet på installationspladen,

—	at adapteren er installeret som specificeret af adapter- og/eller køretøjsfabrikanten,

—	at det er tilladt at montere en adapter på det inspicerede køretøj.

7. TYPEGODKENDELSE AF KONTROLAPPARATET, NÅR EN ADAPTER BENYTTES

7.1. Almindelige bestemmelser

ADA_035	Ved forelæggelse til typegodkendelse skal kontrolapparatet være komplet med adapter (269).
ADA_036	Enhver adapter kan forelægges med henblik på en selvstændig typegodkendelse eller til typegodkendelse som en komponent af et kontrolapparat.
ADA_037	En sådan typegodkendelse skal omfatte funktionsprøver med adapteren. Positive resultater for hver af disse prøver angives ved en passende attest (270).

7.2. Funktionsattest

ADA_038

Der udstedes først en funktionsattest for en adapter eller et kontrolapparat med en adapter til adapterfabrikanten, efter at alle de følgende minimumsfunktionsprøver er afsluttet med et tilfredsstillende resultat.

Nr.	Prøve	Beskrivelse	Tilknyttede krav
1.	Administrativ undersøgelse
1.1	Dokumentation	Adapterdokumentationens korrekthed
2.	Besigtigelse
2.1.	Overensstemmelse med dokumentationen
2.2.	Identifikation/mærkning af adapteren		ADA_026, ADA_027
2.3	Adapterens materialer		163 til 167 ADA_025
2.4.	Plombering		ADA_017, ADA_018, ADA_035
3.	Funktionsprøver
3.1	Hastighedsimpulser tilføres den indlejrede bevægelsesføler		ADA_013
3.2	De indkommende hastighedsimpulser tilkobles og tilpasses		ADA_011, ADA_012
3.3	Nøjagtighed af målingen af bevægelsen		022 til 026
4.	Miljøprøver
4.1	Fabrikantens prøvningsresultater	Resultater af fabrikantens prøvninger	ADA_020, ADA_021, ADA_022, ADA_023, ADA_024
5.	Prøver for elektromagnetisk kompatibilitet
5.1	Strålingsemission og følsomhed	Overensstemmelse med direktiv 2006/28/EF verificeres	ADA_023
5.2	Fabrikantens prøvningsresultater	Resultater af fabrikantens prøvninger	ADA_023

(1) EUT L 65 af 7.3.2006, s. 27.

24.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/10

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 69/2009

af 23. januar 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 1 og international regnskabsstandard (IAS) 27

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

I maj 2008 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards og IAS 27 Koncernregnskaber og særskilte regnskaber»Cost of an Investment in a Subsidiary, Jointly Controlled Entity or Associate«. Ved ændringen til IFRS 1 tillades det en førstegangsbruger i sit særskilte regnskab enten at anvende som skønnede omkostninger ved en investering i en dattervirksomhed, en fælles kontrolleret virksomhed eller en associeret virksomhed dagsværdien på datoen for virksomhedens overgang til IFRS eller investeringens tidligere regnskabsmæssige GAAP-værdi på denne dato. Definitionen af »omkostningsmetode« udgår af IAS 27, og en investor skal som følge heraf registrere alt udbytte, der modtages fra en dattervirksomhed, en fælles kontrolleret virksomhed eller en associeret virksomhed, som indtægt i sine særskilte regnskaber, også selv om udbyttet betales ud af føranskaffelsesreserver. Ændringerne til IAS 27 præciserer også, hvordan omkostningen ved en investering fastsættes i henhold til IAS 27, når en modervirksomhed reorganiserer driftsstrukturen i sin koncern ved at oprette en ny virksomhed som sin modervirksomhed, og denne nye modervirksomhed opnår kontrollen med den oprindelige modervirksomhed ved at udstede egenkapitalinstrumenter i bytte for eksisterende egenkapitalinstrumenter i den oprindelige modervirksomhed.

(3)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IAS 1 og IFRS 27 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og rådgav Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv.

(4)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

1)	International Reporting Financial Standard (IFRS) 1 Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards ændres som anført i bilaget til denne forordning.

2)	International regnskabsstandard (IAS 27) Koncernregnskaber og særskilte regnskaber — »Cost of an Investment in a Subsidiary, Jointly Controlled Entity or Associate« ændres som anført i bilaget til denne forordning.

3)	IAS 18, IAS 21 og IAS 36 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 27 som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne til IFRS 1 og IAS 27 som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 1 og IAS 27

Ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards og IAS 27 Koncernregnskaber og særskilte regnskaber – »Cost of an Investment in a Subsidiary, Jointly Controlled Entity or Associate«

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

ÆNDRINGER TIL IFRS 1 FØRSTEGANGSANVENDELSE AF IFRS OG IAS 27 KONCERNREGNSKABER OG SEPARATE ÅRSREGNSKABER

OMKOSTNINGER VED INVESTERING I EN DATTERVIRKSOMHED, FÆLLES KONTROLLERET VIRKSOMHED ELLER ASSOCIERET VIRKSOMHED

Ændringer til IFRS 1

Førstegangsanvendelse af IFRS

Afsnit 13, litra ea) er indsat efter afsnit 13, litra e). En overskrift og afsnit 23A og 23B er indsat efter afsnit 23. Afsnit 25A og 34C er ændret. En overskrift og afsnit 44A er indsat efter afsnit 44. Afsnit 47K er indsat efter afsnit 47J.

INDREGNING OG MÅLING

Undtagelser fra andre IFRS-standarder

En virksomhed kan vælge at anvende en eller flere af følgende undtagelser:

…

ea)	investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder (afsnit 23A og 23B)

…

Investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder

23A

Når en virksomhed udarbejder separate årsregnskaber, skal den i henhold til IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber regnskabsmæssigt behandle sine investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder enten:

a)	til kostpris eller

b)	i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

23B

Hvis en virksomhed, der anvender IFRS for første gang, måler en sådan investering til kostpris i overensstemmelse med afsnit 23A, litra a), skal den måle denne investering i et af følgende beløb i sin separate IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling:

a)	kostpris beregnet i overensstemmelse med IAS 27 eller

fastsat kostpris. Den fastsatte kostpris for en sådan investering svarer til:

i)	dens dagsværdi (beregnet i overensstemmelse med IAS 39) på datoen for virksomhedens overgang til IFRS i henhold til det separate årsregnskab eller

ii)	dens regnskabsmæssige værdi i henhold til tidligere regnskabsprincipper på den pågældende dato.

En virksomhed, der anvender IFRS for første gang, kan vælge værdien i nr. i) eller ii) til måling af sin investering i den enkelte dattervirksomhed, fælles kontrollerede virksomhed eller associerede virksomhed, når den vælger at måle denne investering ud fra den fastsatte kostpris.

Klassifikation af tidligere indregnede finansielle instrumenter

25A	IAS 39 tillader …

Undtagelser fra anvendelse med tilbagevirkende kraft af andre IFRS-standarder

Minoritetsinteresser

34C	Virksomheder, der anvender IFRS for første gang, skal opfylde følgende krav i IAS 27 (ajourført 2008) …

PRÆSENTATION OG OPLYSNING

Anvendelse af fastsat kostpris for investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder

44A

Hvis en virksomhed endvidere i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling anvender en fastsat kostpris for en investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed som led i sit separate årsregnskab (se afsnit 23B), skal virksomheden oplyse følgende i sit første separate IFRS-årsregnskab:

a)	den samlede fastsatte kostpris for disse investeringer, hvis den fastsatte kostpris svarer til deres regnskabsmæssige værdi i henhold til tidligere regnskabsprincipper

b)	den samlede fastsatte kostpris for disse investeringer, hvis den fastsatte kostpris svarer til deres dagsværdi, og

c)	den samlede regulering af den regnskabsmæssige værdi, der er rapporteret i henhold til tidligere regnskabsprincipper.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

47K

Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 og IAS 27), der udkom i maj 2008, tilføjede afsnit 13, litra ea), 23A, 23B og 44A. Virksomhederne skal anvende disse afsnit på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse afsnit på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændringer til IAS 27

Koncernregnskaber og separate årsregnskaber (ajourført ved Forbedringer af IFRS-standarder i maj 2008)

Henvisningen til kostprismetoden i afsnit 4 udgår. Afsnit 38A-38C er indsat efter afsnit 38. Afsnit 45B og 45C er indsat efter afsnit 45A.

DEFINITIONER

[Henvisningen til kostprismetoden udgår.]

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF INVESTERINGER I DATTERVIRKSOMHEDER, FÆLLES KONTROLLEREDE VIRKSOMHEDER OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER I SEPARATE ÅRSREGNSKABER

38A	Virksomheden indregner udbytte fra dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder i resultatet i sit separate årsregnskab, når retten til at modtage udbyttet er fastlagt.

38B

Når en modervirksomhed omstrukturerer sin koncern ved at stifte en ny virksomhed som modervirksomhed, og følgende kriterier er opfyldt:

a)	den nye modervirksomhed opnår bestemmende indflydelse på den oprindelige modervirksomhed ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter til gengæld for den oprindelige modervirksomheds eksisterende egenkapitalinstrumenter

b)	den nye og den oprindelige koncerns aktiver og passiver er ens umiddelbart før og efter omstruktureringen, og

c)	den oprindelige modervirksomheds ejere forud for omstruktureringen har de samme absolutte og relative andele af nettoaktiverne i den oprindelige og den nye koncern umiddelbart før og efter omstruktureringen

og den nye modervirksomhed i overensstemmelse med afsnit 38, litra a) indregner sin investering i den oprindelige modervirksomhed i sit separate årsregnskab, skal den nye modervirksomhed sætte kostprisen til den regnskabsmæssige værdi af dens andel af egenkapitalposterne i den oprindelige modervirksomheds separate årsregnskab på det tidspunkt, hvor omstruktureringen finder sted.

38C

En virksomhed, der ikke er en modervirksomhed, kan ligeledes stifte en ny virksomhed som sin modervirksomhed, forudsat at kriterierne i afsnit 38B er opfyldt. Kravene i afsnit 38B gælder også for sådanne omstruktureringer. Henvisningerne til »den oprindelige modervirksomhed« og »den oprindelige koncern« skal i så fald forstås som henvisninger til »den oprindelige virksomhed«.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

45B

Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 og IAS 27), der udkom i maj 2008, slettede definitionen af kostprismetoden i afsnit 4 og tilføjede afsnit 38A. Virksomhederne skal anvende disse ændringer fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende de tilsvarende ændringer til IAS 18, IAS 21 og IAS 36 på samme tidspunkt.

45C

Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 og IAS 27), der udkom i maj 2008, tilføjede afsnit 38B og 38C. Virksomhederne skal anvende disse afsnit fremadrettet på omstruktureringer, som finder sted i regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Virksomhederne kan desuden vælge at anvende afsnit 38B og 38C med tilbagevirkende kraft på tidligere omstruktureringer i overensstemmelse med disse afsnit. Hvis en virksomhed tilpasser en omstrukturering efter afsnit 38B eller 38C, skal den dog tilpasse alle senere omstruktureringer i overensstemmelse med disse afsnit. Hvis en virksomhed anvender afsnit 38B eller 38C på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Appendiks

Ændringer til andre IFRS-standarder

Virksomhederne skal anvende følgende ændringer til IAS 18, IAS 21 og IAS 36, når de anvender de tilsvarende ændringer af afsnit 4 og 38A i IAS 27.

IAS 18 Omsætning

A1 Der er foretaget følgende ændringer i IAS 18.

Afsnit 32 er ændret, og afsnit 38 er indsat som følger.

32 Når ubetalte renter er påløbet før anskaffelsen af en rentebærende investering, allokeres de efterfølgende modtagne renter til perioden før anskaffelsen og perioden efter anskaffelsen. Kun renter allokeret til perioden efter anskaffelsen indregnes som indtægt.

38 Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS og IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber), der udkom i maj 2008, ændrede afsnit 32. Virksomhederne skal anvende denne ændring fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender de tilsvarende ændringer i afsnit 4 og 38A i IAS 27 på et tidligere regnskabsår, skal den anvende ændringen i afsnit 32 på samme tidspunkt.

IAS 21 Valutaomregning

A2 I IAS 21 er afsnit 49 ændret som følger:

En virksomhed kan afhænde sin kapitalandel i en udenlandsk virksomhed helt eller delvist gennem salg, likvidation, tilbagebetaling af selskabskapital eller nedlæggelse af hele eller dele af virksomheden. En nedskrivning af en udenlandsk virksomheds regnskabsmæssige værdi udgør ikke en delvis afhændelse, uanset om det sker på grund af egne tab eller en værdiforringelse, som er indregnet af investor. Derfor foretages der ikke omklassifikation af nogen del af kursgevinsten eller -tabet i øvrig totalindkomst på tidspunktet for nedskrivningen.

IAS 36 Værdiforringelse af aktiver

A3 I IAS 36 indsættes en overskrift og et litra h) efter afsnit 12, litra g). Afsnit 140D er indsat efter afsnit 140C.

12 Når det vurderes, hvorvidt der er en indikation af, at et aktiv er værdiforringet, skal virksomheden som minimum tage følgende indikatorer i betragtning:

…

Udbytte fra en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed

ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed indregner investoren investeringsudbyttet, og det dokumenteres, at:

i)	investeringens regnskabsmæssige værdi i det separate årsregnskab overstiger den regnskabsmæssige værdi i koncernregnskabet af nettoaktiverne i den virksomhed, der er investeret i, herunder den tilknyttede goodwill, eller at

ii)	udbyttet overstiger dattervirksomhedens, den fælles kontrollerede virksomheds eller den associerede virksomheds samlede totalindkomst i den periode, hvor udbyttet deklareres.

140D Omkostninger ved investering i en dattervirksomhed, fælles kontrolleret virksomhed eller associeret virksomhed (Ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS og IAS 27), der udkom i maj 2008, tilføjede afsnit 12(h). Virksomhederne skal anvende denne ændring fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender de tilsvarende ændringer i afsnit 4 og 38A i IAS 27 på et tidligere regnskabsår, skal den anvende ændringen i afsnit 12, litra h) på samme tidspunkt.

24.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/16

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 70/2009

af 23. januar 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår forbedringer af International Financial Reporting Standards (IFRS)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

I maj 2008 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) forbedringer af International Financial Reporting Standards, i det følgende benævnt »forbedringerne«, inden for rammerne af sin årlige forbedringsproces, som tager sigte på at strømline og præcisere de internationale regnskabsstandarder. Forbedringerne omfatter 35 ændringer til de eksisterende internationale regnskabsstandarder, som er inddelt i to dele, hvor del I indeholder ændringer, som medfører regnskabsmæssige ændringer med henblik på fremlæggelse, indregning eller måling, og del II vedrører terminologiske ændringer eller ændringer af redaktionel art.

(3)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at forbedringerne opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og rådgav Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv.

(4)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

1)	International Financial Reporting Standard (IFRS) 5 ændres som anført i bilaget til denne forordning.

2)	International regnskabsstandard (IAS) 1, IAS 8, IAS 10, IAS 16, IAS 19, IAS 20, IAS 23, IAS 27, IAS 28, IAS 29, IAS 31, IAS 34, IAS 36, IAS 38, IAS 39, IAS 40 og IAS 41 ændres som anført i bilaget til denne forordning.

3)	IFRS 1 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IFRS 5 som anført i bilaget til denne forordning.

4)	IAS 7 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 16 som anført i bilaget til denne forordning.

5)	IFRS 7 og IAS 32 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 28 og IAS 31 som anført i bilaget til denne forordning.

6)	IAS 16 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 40 som anført i bilaget til denne forordning.

7)	IAS 41 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 20 som anført i bilaget til denne forordning.

8)	IFRS 5, IAS 2 og IAS 36 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 41 som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne til de standarder, der er omhandlet i artikel 1, nr. 2) og nr. 4) til 8), senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.

Virksomhederne anvender ændringerne til de standarder, der er omhandlet i artikel 1, nr. 1) og 3), senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 30. juni 2009.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

Forbedringer af International Financial Reporting Standards

FORBEDRINGER AF IFRS-STANDARDER

DEL I

Ændringer til IFRS 5

Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

Afsnit 8A, 36A og 44C er tilføjet.

KLASSIFIKATION AF ANLÆGSAKTIVER (ELLER AFSTÅELSESGRUPPER) SOM BESIDDELSE MED HENBLIK PÅ SALG

En virksomhed, der har vedtaget en salgsplan, som medfører tab af bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal klassificere alle dattervirksomhedens aktiver og forpligtelser som besiddelse med henblik på salg, hvis kriterierne i afsnit 6-8 er opfyldt, uanset om virksomheden beholder en minoritetsinteresse i sit tidligere datterselskab, efter at det er solgt.

Præsentation af ophørte aktiviteter

36A	En virksomhed, der har vedtaget en salgsplan, som medfører tab af bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 33-36, hvis dattervirksomheden er en afståelsesgruppe, der opfylder definitionen på en ophørt aktivitet i afsnit 32.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

44C

Afsnit 8A og 36A blev indsat ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Virksomhederne skal dog ikke anvende ændringerne på regnskabsår, som begynder før 1. juli 2009, medmindre de også anvender IAS 27 (ajourført i maj 2008). Hvis en virksomhed anvender ændringerne fra et tidspunkt før 1. juli 2009, skal den give oplysning om dette. Virksomhederne skal anvende ændringerne fremadrettet fra det tidspunkt, hvor de for første gang anvendte IFRS 5, med forbehold af overgangsbestemmelserne i afsnit 45 i IAS 27 (ajourført i maj 2008).

Appendiks til Ændringer til IFRS 5

Ændringer til IFRS 1

Virksomhederne skal anvende disse ændringer til IFRS 1, når de anvender de tilsvarende ændringer til IFRS 5.

IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS

Afsnit 34C(c) er ændret, og afsnit 47L er tilføjet.

INDREGNING OG MÅLING

Undtagelser fra anvendelse med tilbagevirkende kraft af andre IFRS-standarder

Minoritetsinteresser

34C

Ved første anvendelse af IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber (ajourført 2008) skal følgende krav anvendes fremadrettet fra tidspunktet for overgangen til IFRS:

…

c)	kravene i afsnit 34-37 om regnskabsmæssig behandling af tab af bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed og de tilsvarende krav i afsnit 8A i IFRS 5.

…

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

47L

Afsnit 34C blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IFRS 27 (ajourført 2008) på et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes på dette tidligere regnskabsår.

Ændringer til international regnskabsstandard 1

Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)

Afsnit 68 og 71 er ændret. Afsnit 139C er tilføjet.

Opgørelse af finansiel stilling

Omsætningsaktiver

En virksomheds driftscyklus angiver tiden fra anskaffelsen af aktiver, der skal bearbejdes, og indtil de realiseres i likvider. Hvis en virksomheds normale driftscyklus ikke er klart defineret, antages den at være 12 måneder. Omsætningsaktiver omfatter aktiver (eksempelvis varebeholdninger og tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser), som sælges, forbruges eller realiseres som led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Omsætningsaktiver omfatter desuden aktiver, der primært besiddes med salg for øje (f.eks. visse finansielle aktiver, der klassificeres som besiddelser med salg for øje i overensstemmelse med IAS 39), samt den kortfristede del af langfristede finansielle aktiver.

Kortfristede forpligtelser

Andre former for kortfristede forpligtelser indfries ikke som led i virksomhedens normale driftscyklus, men forfalder til betaling inden 12 måneder efter regnskabsårets afslutning eller besiddes primært med handel for øje. Eksempler herpå er finansielle forpligtelser, der er klassificeret som forpligtelser, der besiddes med handel for øje i overensstemmelse med IAS 39, kassekreditter, og den kortfristede del af langfristede finansielle forpligtelser, skyldigt udbytte, indkomstskatter og andre forpligtelser, som ikke er leverandørforpligtelser. Finansielle forpligtelser, som udgør langsigtet finansiering (dvs. som ikke indgår i driftskapitalen i virksomhedens normale driftscyklus), og som ikke skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, er langfristede forpligtelser i henhold til afsnit 74 og 75.

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO

139C

Afsnit 68 og 71 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændringer til international regnskabsstandard 16

Materielle anlægsaktiver

Afsnit 6 og 69 er ændret. Afsnit 68A og 81D er tilføjet.

DEFINITIONER

6	Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning: … Genindvindingsværdi er det højeste af et aktivs dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og dets nytteværdi. …

OPHØR AF INDREGNING

68A

En virksomhed, som i forbindelse med den almindelige drift rutinemæssigt sælger materielle anlægsaktiver, som den besidder med henblik på udlejning, skal henføre disse aktiver til lagerbeholdninger til deres regnskabsmæssige værdi, når de ikke længere udlejes, men besiddes med henblik på salg. Provenuet fra salget af sådanne aktiver indregnes som omsætning i henhold til IAS 18 Omsætning. IFRS 5 finder ikke anvendelse, når aktiver, der besiddes med henblik på salg, henføres til lagerbeholdninger i forbindelse med den almindelige drift.

Et materielt anlægsaktiv kan afhændes på en række forskellige måder (f.eks. ved salg, indgåelse af en finansiel leasingkontrakt eller som gave). Når tidspunktet for afhændelse af et aktiv skal fastsættes, skal virksomheden anvende kriterierne i IAS 18 for indregning af omsætning fra varesalg. IAS 17 finder anvendelse på afhændelse ved sale and lease back.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

81D

Afsnit 6 og 69 blev ændret, og afsnit 68A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende de tilsvarende ændringer til IAS 7 Pengestrømsopgørelsen på samme tidspunkt.

Appendiks til Ændringer til IAS 16

Ændringer til IAS 7

Virksomhederne skal anvende disse ændringer til IAS 7, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 16.

IAS 7 Pengestrømsopgørelsen

Afsnit 14 er ændret. Afsnit 55 er tilføjet.

Pengestrømme …

…

Transaktioner som f.eks. salg af produktionsudstyr kan medføre en gevinst eller et tab, som indgår i det indregnede resultat. Pengestrømme vedrørende sådanne transaktioner indgår i pengestrømme fra investeringsaktiviteter. Udbetalinger til fremstilling eller anskaffelse af aktiver, der besiddes med henblik på udlejning og efterfølgende salg som beskrevet i afsnit 68A i IAS 16 Materielle anlægsaktiver, er pengestrømme fra driftsaktiviteter. Indbetalinger fra udlejning og efterfølgende salg af sådanne aktiver indgår også i pengestrømme fra driftsaktiviteter.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

Afsnit 14 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende afsnit 68A i IAS 16.

Ændringer til international regnskabsstandard 19

Personaleydelser

Afsnit 7, 8(b), 32B, 97, 98, 111 og 160 er ændret. Afsnit 111A og 159D er tilføjet.

DEFINITIONER

…

Kortsigtede personaleydelser er personaleydelser (bortset fra fratrædelsesgodtgørelser), som forfalder inden for et år efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse.

…

Andre langsigtede personaleydelser er personaleydelser (bortset fra pensionsydelser og fratrædelsesgodtgørelser), som ikke forfalder inden for et år efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse.

…

Afkast af ordningens aktiver er renter, udbytte og andre indtægter hidrørende fra ordningens aktiver samt realiserede og urealiserede gevinster eller tab på ordningens aktiver efter fradrag af eventuelle administrationsomkostninger (med undtagelse af omkostninger medtaget i de aktuarmæssige forudsætninger, der er anvendt til måling af den ydelsesbaserede forpligtelse) og skat vedrørende ordningen.

…

Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår er ændringen i det aktuelle regnskabsår af nutidsværdien af en ydelsesbaseret pensionsforpligtelse vedrørende arbejdsydelser udført i tidligere regnskabsår som følge af indførelse eller ændring af pensionsydelser eller andre langsigtede personaleydelser. Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår kan være enten positive (hvor ydelser indføres eller ændres, således at nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse stiger) eller negative (hvor eksisterende ydelser ændres, således at nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse reduceres).

KORTSIGTEDE PERSONALEYDELSER

Kortsigtede personaleydelser omfatter poster som eksempelvis:

b)	kortfristet betalt fravær (eksempelvis årlig ferie med løn og sygefravær), hvor godtgørelsen for fraværet forfalder til betaling inden for et år efter det regnskabsår, hvor de ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse

PENSIONSYDELSER: SONDRING MELLEM BIDRAGSBASEREDE PENSIONSORDNINGER OG YDELSESBASEREDE PENSIONSORDNINGER

Pensionsordninger med flere virksomheder

32B

IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver kræver, at virksomheden giver oplysning om visse eventualforpligtelser. I forbindelse med en pensionsordning med flere virksomheder kan en eventualforpligtelse eksempelvis hidrøre fra:

…

PENSIONSYDELSER: YDELSESBASEREDE PENSIONSORDNINGER

Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår

Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår opstår, når virksomheden introducerer en ydelsesbaseret pensionsordning, hvor ydelserne tildeles for tidligere regnskabsår, eller ændrer ydelserne i henhold til en eksisterende ydelsesbaseret pensionsordning. Sådanne ændringer sker til gengæld for arbejdsydelser i den periode, der går, indtil de pågældende ydelser bliver sikret. Virksomheden indregner derfor pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår over denne periode, uanset om omkostningerne vedrører arbejdsydelser i tidligere regnskabsår. Virksomheden måler pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår som ændringen i forpligtelsen hidrørende fra den foretagne ændring (jf. afsnit 64). Negative pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår opstår, når virksomheden ændrer de ydelser, der skal tildeles for tidligere regnskabsår, således at nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse reduceres.

Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår omfatter ikke:

virkningen af forskelle mellem faktiske og tidligere antagede lønstigninger på forpligtelsen til at betale modydelser for arbejdsydelser i tidligere regnskabsår (der foreligger ingen pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår, idet aktuarmæssige forudsætninger tager højde for det forventede fremtidige lønniveau)

overvurdering eller undervurdering af skønsmæssigt fastsatte pensionsforøgelser, når virksomheden har en faktisk forpligtelse til at foretage sådanne forøgelser (der foreligger ingen pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår, idet aktuarmæssige forudsætninger tager højde for sådanne stigninger)

skøn over forhøjelser af ydelser, der hidrører fra aktuarmæssige gevinster, som allerede er indregnet i årsregnskabet, hvis virksomheden i henhold til enten pensionsordningens formelle vilkår (eller en faktisk forpligtelse, som ligger uden for disse vilkår) eller lovgivning er forpligtet til at anvende eventuel overdækning af pensionsordningen til fordel for pensionsordningens deltagere, selv om forøgelsen af ydelserne endnu ikke formelt er blevet tildelt (den deraf følgende stigning i forpligtelsen er et aktuarmæssigt tab og ikke en pensionsomkostning vedrørende tidligere regnskabsår, jf. afsnit 85, litra (b))

stigningen i sikrede ydelser, når ansatte i mangel af nye eller forbedrede ydelser, opfylder kravene for sikring af ydelser (der foreligger ingen pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår, idet virksomheden har indregnet de skønnede omkostninger til ydelser som pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår i takt med, at arbejdsydelserne er udført), og

e)	virkningen af ændringer i pensionsordningen, som reducerer ydelserne for fremtidige arbejdsydelser (en nedskæring).

Nedskæring og indfrielse

111

En nedskæring finder sted, når virksomheden enten:

a)	er påviseligt forpligtet til væsentligt at reducere antallet af ansatte, som er omfattet af en pensionsordning, eller

b)	ændrer vilkårene i en ydelsesbaseret pensionsordning, således at en væsentlig del af nuværende ansattes fremtidige arbejdsydelser ikke længere berettiger dem til ydelser eller kun berettiger dem til reducerede ydelser.

En nedskæring kan ske som følge af en enkeltstående begivenhed, eksempelvis lukning af et produktionsanlæg, ophør af en aktivitet eller ophør eller suspendering af en pensionsordning eller en situation, hvor fremtidige lønforhøjelser ikke knyttes så tæt til de ydelser, der skal betales for tidligere regnskabsår. Nedskæringer sker ofte i forbindelse med omstruktureringer. Når det er tilfældet, behandler virksomheden regnskabsmæssigt en nedskæring på samme tidspunkt som en tilknyttet omstrukturering.

111A	Når ændringer i pensionsordningen reducerer ydelserne, er det kun reduktionens virkning for fremtidige arbejdsydelser, der betragtes som en nedskæring. Reduktionens virkning for tidligere regnskabsår betragtes som en negativ pensionsomkostning vedrørende tidligere regnskabsår.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

159D

Afsnit 7, 8, litra (b), 32B, 97, 98 og 111 blev ændret, og afsnit 111A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende ændringerne i afsnit 7, 8, litra (b) og 32B på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. Virksomhederne skal anvende ændringerne i afsnit 97, 98, 111 og 111A på ændringer i ydelser, der finder sted 1. januar 2009 eller derefter.

160

IAS 8 finder anvendelse, når en virksomhed ændrer sin regnskabspraksis for at indarbejde de i afsnit 159-159D anførte ændringer. Ved anvendelse af disse ændringer med tilbagevirkende kraft som krævet i IAS 8 behandler virksomheden disse ændringer, som om de var anvendt på samme tidspunkt som resten af denne standard. Virksomheden kan dog oplyse de i afsnit 120A, litra (p) krævede beløb, da beløbene opgøres fremadrettet for hvert regnskabsår fra det første regnskabsår, som præsenteres i det årsregnskab, hvor virksomheden anvender ændringerne i afsnit 120A for første gang.

Ændringer til international regnskabsstandard 20

Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

Afsnit 37 er ophævet. Afsnit 10A og 43 er tilføjet.

OFFENTLIGE TILSKUD

10A

Fordelen ved et offentligt lån, som ydes til en rentesats, der er under markedsrenten, behandles som et offentligt tilskud. Lånet indregnes og måles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Fordelen ved den rentesats, der er under markedsrenten, måles som forskellen mellem lånets oprindelige regnskabsmæssige værdi, som beregnes i overensstemmelse med IAS 39, og det modtagne provenu. Fordelen behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med denne standard. Virksomheden skal tage hensyn til de betingelser og forpligtelser, der er opfyldt eller skal opfyldes, ved angivelsen af de omkostninger, som fordelen ved lånet skal dække.

OFFENTLIG STØTTE

[Ophævet]

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

Afsnit 37 blev ophævet, og afsnit 10A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer fremadrettet på offentlige lån, som modtages i regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til international regnskabsstandard 23

Låneomkostninger (ajourført 2007)

Afsnit 6 er ændret. Afsnit 29A er tilføjet.

DEFINITIONER

Låneomkostninger kan omfatte:

a)	renteudgifter beregnet ved anvendelse af den effektive rentemetode som beskrevet i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling

[ophævet]

d)	finansieringsomkostninger vedrørende finansielle leasingkontrakter indregnet i overensstemmelse med IAS 17 Leasingkontrakter og

e)	valutakursforskelle hidrørende fra låntagning i fremmed valuta, i det omfang disse anses som en regulering af renteomkostninger.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

29A

Afsnit 6 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til international regnskabsstandard 27

Koncernregnskaber og separate årsregnskaber

Afsnit 37 er ændret. Afsnit 43A er tilføjet.

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF INVESTERINGER I DATTERVIRKSOMHEDER, FÆLLES KONTROLLEREDE VIRKSOMHEDER OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER I SEPARATE ÅRSREGNSKABER

Når en virksomhed udarbejder separate årsregnskaber, skal den regnskabsmæssigt behandle sine investeringer i dattervirksomheder, fælles kontrollerede virksomheder og associerede virksomheder:

a)	til kostpris eller

b)	i overensstemmelse med IAS 39.

Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle hver kategori af investeringer på samme måde. Investeringer, der regnskabsmæssigt behandles til kostpris, skal regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, når de er klassificeret som besiddelse med henblik på salg (eller medtaget i en afståelsesgruppe, som er klassificeret som besiddelse med henblik på salg) i overensstemmelse med IFRS 5. Målingen af investeringer, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39, er under disse omstændigheder ikke ændret.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

43A

Afsnit 37 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar eller derefter, fra det tidspunkt, hvor de anvendte IFRS 5 for første gang. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændringer til international regnskabsstandard 28

Investeringer i associerede virksomheder

Afsnit 1 og 33 og overskriften over afsnit 41 er ændret. Afsnit 41C er tilføjet.

ANVENDELSESOMRÅDE

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder. Den finder imidlertid ikke anvendelse på investeringer i associerede virksomheder, som besiddes af:

a)	venturekapitalorganisationer eller

b)	investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatet eller som besiddelser med salg for øje, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Sådanne investeringer skal måles til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 39, og ændringer i dagsværdi skal indregnes i resultatet for det regnskabsår, hvor ændringen er sket. En virksomhed, der besidder en sådan investering, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 37, litra (f).

ANVENDELSE AF DEN INDRE VÆRDIS METODE

Tab ved værdiforringelse

Eftersom goodwill, der er medtaget i den regnskabsmæssige værdi af en investering i en associeret virksomhed, ikke indregnes separat, bliver den ikke testet separat for værdiforringelse ved at anvende kravene for test af værdiforringelse af goodwill i IAS 36 Værdiforringelse af aktiver. I stedet bliver den samlede regnskabsmæssige værdi af investeringen testet for værdiforringelse i henhold til IAS 36 ved at sammenligne genindvindingsværdien (det højeste af nytteværdien og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger) med den regnskabsmæssige værdi, når der ved anvendelsen af kravene i IAS 39 er en indikation af, at investeringen kan være værdiforringet. Tab ved værdiforringelse, der indregnes under disse omstændigheder, allokeres ikke til et aktiv, herunder goodwill, der er medtaget i den regnskabsmæssige værdi af investeringen i den associerede virksomhed. Tilbageførsel af tabet ved denne værdiforringelse indregnes i henhold til IAS 36, i det omfang investeringens genindvindingsværdi efterfølgende forøges. Ved opgørelsen af investeringens nytteværdi skal virksomheden foretage skøn over:

…

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

41C

Afsnit 1 og 33 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 3 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger, afsnit 1 i IAS 31 og afsnit 4 i afsnit 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, der udkom i maj 2008, på det tidligere regnskabsår. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringerne fremadrettet.

Ændring til international regnskabsstandard 31

Kapitalandele i joint ventures

Afsnit 1 og overskriften over afsnit 58 er ændret. Afsnit 58B er tilføjet.

ANVENDELSESOMRÅDE

Denne standard finder anvendelse ved regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab, uanset de strukturer eller forhold, hvorunder joint venture-aktiviteterne finder sted. Standarden finder imidlertid ikke anvendelse på venturedeltageres kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder, som besiddes af:

a)	venturekapitalorganisationer eller

b)	investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatet eller som besiddelser med salg for øje, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Sådanne investeringer skal måles til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 39, og ændringer i dagsværdi skal indregnes i resultatet for det regnskabsår, hvor ændringen er sket. En venturedeltager, der besidder en sådan kapitalandel, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 55 og 56.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

58B

Afsnit 1 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 3 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger, afsnit 1 i IAS 28 og afsnit 4 i afsnit 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, der udkom i maj 2008, på det tidligere regnskabsår. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringen fremadrettet.

Appendiks til Ændringer til IAS 28 og IAS 31

Ændringer til andre IFRS-standarder

Virksomhederne skal anvende ændringerne til IFRS 7 og IAS 32 i dette appendiks, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 28 og IAS 31.

IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Afsnit 3, litra (a) er ændret. Afsnit 44D er tilføjet.

ANVENDELSESOMRÅDE

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber, IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder eller IAS 31 Kapitalandele i joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27, IAS 28 og IAS 31 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed eller associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39. I disse tilfælde finder kravene i denne IFRS anvendelse. Virksomheder skal desuden anvende denne IFRS på alle afledte finansielle instrumenter vedrørende kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, medmindre det afledte finansielle instrument hører ind under definitionen på en aktie i IAS 32.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

44D

Afsnit 3, litra (a) blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 1 i IAS 28, afsnit 1 i IAS 31 og afsnit 4 i afsnit 32, der udkom i maj 2008, på det tidligere regnskabsår. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringen fremadrettet.

IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation

Afsnit 4, litra (a) og overskriften over afsnit 96 er ændret. Afsnit 97D er tilføjet.

ANVENDELSESOMRÅDE

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber, IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder eller IAS 31 Kapitalandele i joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27, IAS 28 og IAS 31 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed eller associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39. I disse tilfælde finder kravene i denne standard anvendelse. Virksomhederne skal desuden anvende denne standard på alle afledte finansielle instrumenter knyttet til kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

97D

Afsnit 4 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 3 i IFRS 7, afsnit 1 i IAS 28 og afsnit 1 i IAS 31, der udkom i maj 2008, på det tidligere regnskabsår. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringen fremadrettet.

Ændringer til international regnskabsstandard 29

Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier

Afsnit 6, 15 og 19 er ændret. Disse ændringer finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt.

INFLATIONSKORREKTION AF ÅRSREGNSKABER

Virksomheder, der udarbejder årsregnskaber på basis af historiske kostpriser, skal ikke tage hensyn til ændringer i det generelle prisniveau eller stigninger i specifikke værdier af indregnede aktiver eller forpligtelser. Det gælder dog ikke for aktiver og forpligtelser, som virksomheden er forpligtet til eller vælger at måle til dagsværdi. Materielle anlægsaktiver kan f.eks. omvurderes til dagsværdi, og biologiske aktiver skal som regel måles til dagsværdi. Dog aflægger nogle virksomheder årsregnskaber, som er baseret på dagsværdimetoden, der afspejler virkningen af ændringer i de specifikke værdier af aktiver, der besiddes.

De fleste ikke-monetære poster indregnes til kostpris eller kostpris med fradrag af afskrivninger. Derfor angives de i beløb, der er gældende på anskaffelsestidspunktet. Den inflationskorrigerede kostpris eller kostpris med fradrag af afskrivninger for hver post opgøres ved at regulere den historiske kostpris og akkumulerede afskrivninger i henhold til ændringen i et generelt prisindeks fra anskaffelsestidspunktet til slutningen af regnskabsåret. Materielle anlægsaktiver, varebeholdninger af råvarer og handelsvarer, goodwill, patenter, varemærker og tilsvarende aktiver inflationskorrigeres eksempelvis fra deres købstidspunkt. Varebeholdninger af halvfabrikata og færdigvarer inflationskorrigeres fra det tidspunkt, hvor købsomkostningerne og forarbejdningsomkostningerne er afholdt.

Den inflationskorrigerede værdi af en ikke-monetær post reduceres i overensstemmelse med relevante IFRS-standarder, når den overstiger genindvindingsværdien. Inflationskorrigerede materielle anlægsaktiver, goodwill og patenter og varemærker reduceres eksempelvis til genindvindingsværdi, og inflationskorrigerede varebeholdninger reduceres til nettorealisationsværdi.

Ændring til international regnskabsstandard 36

Værdiforringelse af aktiver

Afsnit 134(e) er ændret. Afsnit 140C er tilføjet.

OPLYSNINGER

Anvendte skøn ved måling af genindvindingsværdi af pengestrømsfrembringende enheder, som indeholder goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid

134

Virksomheder skal give de i litra (a)-litra (f) krævede oplysninger om hver pengestrømsfrembringende enhed (gruppe af enheder), hvor den regnskabsmæssige værdi af goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid, som er allokeret til den pågældende enhed (gruppe af enheder), er væsentlig sammenlignet med den samlede regnskabsmæssige værdi af virksomhedens goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid.

den anvendte metode ved opgørelse af dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger, hvis enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er baseret på dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger. Hvis dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger ikke er opgjort ved brug af en observerbar markedspris for enheden (gruppen af enheder), skal virksomheden desuden oplyse følgende:

i)	en beskrivelse af hver primær forudsætning, som ledelsen har lagt til grund ved opgørelsen af dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger. Primære forudsætninger er de forudsætninger, som enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er mest følsom over for

ii)

en beskrivelse af ledelsens metode til opgørelse af den eller de værdier, som er tildelt hver primær forudsætning, uanset om denne eller disse værdier afspejler tidligere erfaringer eller, hvis dette er relevant, er i overensstemmelse med eksterne informationer og, hvis dette ikke er tilfældet, hvordan og hvorfor de afviger fra tidligere erfaringer eller eksterne informationer.

Hvis dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger er opgjort ved brug af diskonterede pengestrømsprognoser, skal der desuden gives oplysninger om:

iii)	den periode, for hvilken ledelsen har udarbejdet pengestrømsprognoser

iv)	den vækstrate, der er lagt til grund for ekstrapolation af pengestrømsprognoserne

v)	den eller de diskonteringssatser, der er anvendt ved pengestrømsprognoserne.

OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

140C

Afsnit 134, litra (e) blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændringer til international regnskabsstandard 38

Immaterielle aktiver

Afsnit 69, 70 og 98 er ændret. Afsnit 69A og 130D er tilføjet.

INDREGNING SOM OMKOSTNING

I visse tilfælde afholdes omkostninger for at frembringe fremtidige økonomiske fordele til en virksomhed, uden at der anskaffes eller oparbejdes et immaterielt aktiv eller andet aktiv, som vil kunne indregnes. Ved levering af varer indregner virksomheden de pågældende omkostninger, når den har ret til at få adgang til disse varer. Ved levering af ydelser indregner virksomheden omkostningerne, når den modtager ydelserne. Forskningsomkostninger indregnes eksempelvis, når de afholdes (jf. afsnit 54), bortset fra når de pådrages i forbindelse med en virksomhedssammenslutning. Andre eksempler på omkostninger, som indregnes, når de afholdes, er:

…

c)	markedsføringsomkostninger (bl.a. til postordrekataloger)

…

69A

Virksomheden har ret til at få adgang til varer, når den ejer dem. Den har tilsvarende ret til at få adgang til varer, når de er fremstillet af en leverandør ifølge vilkårene i en leverandørkontrakt, og virksomheden kan forlange, at de leveres, mod at den betaler for dem. Ydelser er modtaget, når leverandøren har udført dem i overensstemmelse med den kontrakt, hvorefter de skal leveres til virksomheden, og ikke når virksomheden benytter dem til at levere en anden ydelse såsom en reklame til sine kunder.

Afsnit 68 udelukker ikke, at en virksomhed indregner en forudbetaling som et aktiv, når betaling for varerne er foretaget, før virksomheden havde ret til at få adgang til disse varer. Afsnit 68 udelukker heller ikke, at en virksomhed indregner en forudbetaling som et aktiv, når betaling for ydelserne er foretaget, før virksomheden modtog disse ydelser.

IMMATERIELLE AKTIVER MED BEGRÆNSET BRUGSTID

Afskrivningsperiode og afskrivningsmetode

En række afskrivningsmetoder kan anvendes til at allokere aktivets afskrivningsberettigede beløb systematisk over aktivets brugstid. Disse metoder omfatter den lineære metode, saldometoden og afskrivning på basis af producerede enheder. Den metode, der anvendes, vælges på grundlag af det forventede forbrugsmønster for de forventede fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet, og metoden anvendes ensartet fra regnskabsår til regnskabsår, medmindre der opstår en ændring i det forventede forbrugsmønster for disse fremtidige økonomiske fordele.

OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

130D

Afsnit 69, 70 og 98 blev ændret, og afsnit 69A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændringer til international regnskabsstandard 39

Finansielle instrumenter: Indregning og måling

Afsnit 9, 73 og AG8 er ændret. Afsnit 50A og 108C er tilføjet.

DEFINITIONER

9	Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning: …

Definitioner på fire kategorier af finansielle instrumenter

Et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi gennem resultatet er et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, som opfylder en af følgende betingelser.

Aktivet eller forpligtelsen klassificeres som værende besiddet med handel for øje. Et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse klassificeres som værende besiddet med handel for øje, hvis:

i)	aktivet eller forpligtelsen primært blev anskaffet eller påtaget med henblik på salg eller tilbagekøb på kort sigt

ii)	aktivet eller forpligtelsen ved første indregning udgjorde en del af en portefølje af identificerede finansielle instrumenter, som blev forvaltet sammen, og som udviste et nyligt mønster af kortsigtet realisation af gevinster, eller

iii)	aktivet eller forpligtelsen er et afledt finansielt instrument (bortset fra afledte finansielle instrumenter, som er finansielle garantikontrakter, eller som er klassificeret som og udgør effektive sikringsinstrumenter).

…

MÅLING

Omklassifikationer

50A

Følgende ændrede forhold anses ikke for omklassifikationer i henhold til afsnit 50:

a)	et afledt finansielt instrument, der tidligere var klassificeret som og udgjorde et effektivt sikringsinstrument til sikring af pengestrømme eller til sikring af en nettoinvestering, betegnes ikke længere som sådan

b)	et afledt finansielt instrument klassificeres fremover som og udgør et effektivt sikringsinstrument til sikring af pengestrømme eller til sikring af en nettoinvestering

c)	finansielle aktiver omklassificeres, når et forsikringsselskab ændrer sin regnskabspraksis i overensstemmelse med afsnit 45 i IFRS 4.

SIKRING

Sikringsinstrumenter

Instrumenter, som opfylder kriterierne for sikringsinstrumenter

Ved regnskabsmæssig sikring må kun instrumenter, som omfatter en ekstern part i forhold til den regnskabsaflæggende virksomhed (dvs. en ekstern part i forhold til koncernen eller den enkelte virksomhed, som der aflægges regnskab for), klassificeres som sikringsinstrumenter. En enkelt virksomhed i en koncern eller divisioner i en virksomhed kan indgå sikringstransaktioner med andre virksomheder i koncernen eller divisioner i virksomheden, men sådanne koncerninterne transaktioner elimineres ved konsolidering. Derfor opfylder sådanne sikringstransaktioner ikke kriterierne for regnskabsmæssig sikring i koncernens koncernregnskab. De opfylder dog muligvis kriterierne for regnskabsmæssig sikring i de enkelte eller separate årsregnskaber for enkelte virksomheder inden for koncernen, forudsat at de er eksterne i forhold til den enkelte virksomhed, som der aflægges regnskab for.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

108C

Afsnit 9, 73 og AG8 blev ændret, og afsnit 50A blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Virksomhederne skal anvende ændringerne i afsnit 9 og 50A fra samme tidspunkt og på samme måde, som de anvendte de ændringer fra 2005, der er beskrevet i afsnit 105A. Det er tilladt at anvende alle ændringer før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til anvendelsesvejledningen til IAS 39

Finansielle instrumenter: Indregning og måling

DEFINITIONER (AFSNIT 8 OG 9)

Effektiv rente

AG8

Hvis en virksomhed ajourfører sine skøn over ind- eller udbetalinger, skal virksomheden regulere den regnskabsmæssige værdi af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse (eller gruppen af finansielle instrumenter) for at afspejle faktiske og ændrede skønnede pengestrømme. Virksomheden omberegner den regnskabsmæssige værdi ved at beregne nutidsværdien af skønnede fremtidige pengestrømme til det finansielle instruments oprindelige effektive rente eller eventuelt den ajourførte effektive rente beregnet i overensstemmelse med afsnit 92. Reguleringen indregnes i resultatet som indtægt eller omkostning. Hvis et finansielt aktiv omklassificeres i overensstemmelse med afsnit 50B, 50D eller 50E, og virksomheden efterfølgende hæver sine skøn over fremtidige indbetalinger som følge af en bedre genindvindelighed af disse indbetalinger, skal effekten heraf indregnes som en justering af den effektive rente fra datoen for ændring af skønnet snarere end en justering af aktivernes regnskabsmæssige værdi fra datoen for ændring af skønnet.

Ændringer til international regnskabsstandard 40

Investeringsejendomme

Afsnit 8, 9, 48, 53, 54 og 57 er ændret. Afsnit 22 er ophævet, og afsnit 53A, 53B og 85B er tilføjet.

DEFINITIONER

Følgende er eksempler på investeringsejendomme:

…

e)	ejendomme under opførelse eller om- eller tilbygning med henblik på fremtidig anvendelse som investeringsejendomme.

Følgende er eksempler på ejendomme, som ikke er investeringsejendomme og derfor ligger uden for denne standards anvendelsesområde:

…

[ophævet]

…

MÅLING PÅ INDREGNINGSTIDSPUNKTET

[Ophævet]

Dagsværdimodellen

I sjældne tilfælde er der en klar indikation af, at der ved virksomhedens oprindelige anskaffelse af en investeringsejendom (eller når en eksisterende ejendom bliver en investeringsejendom efter en ændring i anvendelse) er et så stort interval af rimelige skøn over dagsværdien, og sandsynligheden for de forskellige udfald er så vanskelig at skønne, at et enkelt skøn over dagsværdien ikke er anvendeligt. Dette kan indikere, at dagsværdien af ejendommen ikke løbende kan opgøres pålideligt (jf. afsnit 53).

Tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt

Der er en afkræftelig formodning om, at virksomheden løbende kan opgøre en investeringsejendoms dagsværdi pålideligt. I sjældne tilfælde er der dog en klar indikation af, at virksomheden ved den oprindelige anskaffelse af en investeringsejendom (eller når en eksisterende ejendom bliver en investeringsejendom efter en ændring i anvendelse) ikke løbende vil kunne opgøre investeringsejendommens dagsværdi pålideligt. Dette er udelukkende tilfældet, når sammenlignelige markedstransaktioner ikke er særligt hyppige, og der ikke findes alternative pålidelige skøn over dagsværdi (eksempelvis baseret på diskonterede pengestrømsprognoser). Hvis en virksomhed fastslår, at dagsværdien af en investeringsejendom under opførelse ikke vil kunne opgøres pålideligt, men forventer, at ejendommens dagsværdi vil kunne opgøres pålideligt, når den er færdigopført, skal den måle denne investeringsejendom under opførelse til kostpris, indtil dens dagsværdi kan opgøres pålideligt, eller den er færdigopført (alt efter hvad der sker først). Hvis en virksomhed fastslår, at den ikke løbende vil kunne opgøre dagsværdien af en investeringsejendom (der ikke er under opførelse) pålideligt, skal virksomheden måle denne investeringsejendom ved anvendelse af kostprismodellen i IAS 16. Investeringsejendommens restværdi skal antages at være nul. Virksomheden skal anvende IAS 16, indtil investeringsejendommen afhændes.

53A

Så snart virksomheden bliver i stand til at foretage en pålidelig måling af dagsværdien af en investeringsejendom under opførelse, som tidligere er målt til kostpris, skal den måle denne ejendom til dagsværdi. Når denne ejendom er færdigopført, formodes det, at dagsværdien kan måles pålideligt. Er det ikke tilfældet, skal ejendommen ifølge afsnit 53 regnskabsmæssigt behandles ved anvendelse af kostprismodellen i IAS 16.

53B

Formodningen om, at det er muligt at måle dagsværdien af en investeringsejendom under opførelse pålideligt, kan kun afkræftes ved første indregning. En virksomhed, der har målt en investeringsejendom under opførelse til dagsværdi, må ikke konkludere, at den færdige investeringsejendoms dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt.

I de sjældne tilfælde, hvor virksomheden af de grunde, der er nævnt i afsnit 53, er nødsaget til at måle en investeringsejendom ved anvendelse af kostprismodellen i overensstemmelse med IAS 16, skal den måle alle sine øvrige investeringsejendomme, herunder investeringsejendomme under opførelse, til dagsværdi. I disse tilfælde skal virksomheden, selvom det er tilladt at anvende kostprismodellen for én investeringsejendom, fortsat foretage regnskabsmæssig behandling af alle øvrige ejendomme ved anvendelse af dagsværdimodellen.

OVERFØRSLER

Der skal udelukkende foretages en overførsel til eller fra investeringsejendomme ved ændring i ejendommens anvendelse:

…

c)	når ejendommen ophører med at være en domicilejendom, overføres den fra domicilejendomme til investeringsejendomme, eller

d)	når en operationel leasingkontrakt indgås med anden part, overføres ejendommen fra handelsejendomme til investeringsejendomme.

[ophævet]

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

85B

Afsnit 8, 9, 48, 53, 54 og 57 blev ændret, afsnit 22 blev ophævet, og afsnit 53A og 53B blev tilføjet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Virksomhederne har mulighed for at anvende ændringerne på investeringsejendomme under opførelse før 1. januar 2009, forudsat at dagsværdien af de pågældende investeringsejendomme under opførelse er opgjort på dette tidspunkt. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende ændringerne i afsnit 5 og 81E i IAS 16 Materielle anlægsaktiver på samme tidspunkt.

Appendiks til Ændringer til IAS 40

Ændring til IAS 16

Virksomhederne skal anvende ændringerne til IAS 16 i dette appendiks, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 40.

IAS 16 Materielle anlægsaktiver

Afsnit 5 er ændret. Afsnit 81E er tilføjet.

5	Virksomheder, som anvender kostprismodellen for investeringsejendomme i overensstemmelse med IAS 40 Investeringsejendomme, skal anvende kostprismodellen i denne standard.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

81E

Afsnit 5 blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende denne ændring fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende den før dette tidspunkt, hvis virksomheden også anvender ændringerne i afsnit 8, 9, 22, 48, 53, 53A, 53B, 54, 57 og 85B i IAS 40 på samme tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændringer til international regnskabsstandard 41

Landbrug

Afsnit 5, 6, 17, 20 og 21 er ændret. Afsnit 60 er tilføjet.

DEFINITIONER

Landbrugsrelaterede definitioner

5	Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning: Landbrugsaktiviteter er en virksomheds styring af den biologiske omdannelse og høsten af biologiske aktiver, der besiddes med henblik på videresalg eller på forarbejdning til landbrugsprodukter eller nye biologiske aktiver. …

Landbrugsaktiviteter dækker en række af forskellige aktiviteter, eksempelvis dyrehold, skovdrift, dyrkning af et- eller flerårige planter, dyrkning af frugthaver og plantager, blomsterdyrkning og akvakultur (herunder fiskeopdræt). Disse forskellige aktiviteter har visse fælles træk:

…

Måling af forandring. Ændringer i kvalitet (eksempelvis genetisk værdi, massefylde, modenhed, fedningsgrad, proteinindhold og fiberstyrke) eller kvantitet (eksempelvis afkom, vægt, kubikmeter, fiberlængde eller diameter og antal knopper) som følge af biologisk omdannelse eller høst måles og overvåges rutinemæssigt som en del af styringsfunktionen.

INDREGNING OG MÅLING

Hvis der findes et aktivt marked for et biologisk aktiv eller landbrugsprodukt i dets aktuelle placering og tilstand, danner den officielle pris på det pågældende marked et passende grundlag for opgørelse af aktivets dagsværdi. Hvis virksomheden har adgang til forskellige aktive markeder, benyttes det mest relevante. Hvis virksomheden eksempelvis har adgang til to aktive markeder, bruger virksomheden prisen på det marked, den forventer at benytte.

20	I visse tilfælde findes der ingen markedsbestemte priser for eller værdier af et biologisk aktiv i dets aktuelle tilstand. I sådanne tilfælde anvender virksomheden ved opgørelsen af dagsværdien nutidsværdien af skønnede nettopengestrømme fra aktivet, diskonteret med en aktuel markedsbestemt sats.

Formålet med en beregning af nutidsværdien af den skønnede nettopengestrøm er at opgøre dagsværdien af et biologisk aktiv med aktivets aktuelle placering og tilstand. Virksomheden tager dette i betragtning ved opgørelse af en passende diskonteringssats og vurdering af de skønnede nettopengestrømme. Ved opgørelsen af de skønnede nettopengestrømmes nutidsværdi medregner virksomheden de nettopengestrømme, som markedsdeltagerne forventer, at aktivet vil frembringe på det mest relevante marked.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

Afsnit 5, 6, 17, 20 og 21 blev ændret, og afsnit 14 blev ophævet ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008. Virksomhederne skal anvende disse ændringer fremadrettet på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

PART II

Ændringerne i del II finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt.

Ændringer til international regnskabsstandard 8

Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

Afsnit 7, 9 og 11 er ændret.

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Valg og anvendelse af regnskabspraksis

7	Når en IFRS-standard finder specifik anvendelse på bestemte transaktioner eller andre begivenheder eller forhold, skal det afgøres på baggrund af denne standard, hvilken regnskabspraksis der skal anvendes for den pågældende post.

IFRS-standarder er ledsaget af en vejledning, der skal hjælpe virksomhederne med at opfylde kravene i dem. Det fremgår af vejledningen, om den er en del af den pågældende IFRS-standard. Hvis vejledningen er en del af IFRS-standarden, er den bindende. Vejledninger, der ikke er en del af IFRS-standarder, indeholder ikke krav vedrørende årsregnskaber.

Når ledelsen foretager de i afsnit 10 beskrevne vurderinger, skal den henvise til og overveje anvendeligheden af følgende kilder i prioriteret rækkefølge:

a)	krav i IFRS-standarder, der omhandler lignende forhold og dernæst

b)	definitioner, indregningskriterier og målingsbegreber for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i Begrebsrammen.

Ændring til international regnskabsstandard 10

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Afsnit 13 er ændret.

Hvis udbyttet er uddelt (dvs. behørigt godkendt og ikke længere underlagt virksomhedens skøn) efter regnskabsårets afslutning, men før årsregnskabet er godkendt til offentliggørelse, skal udbyttet ikke indregnes som en forpligtelse ved regnskabsårets afslutning, eftersom der ikke foreligger en forpligtelse på dette tidspunkt. Sådant udbytte oplyses i noterne i overensstemmelse med IAS 1 Præsentation af årsregnskaber.

Ændringer til international regnskabsstandard 20

Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

Der er indsat en fodnote til denne standards overskrift over afsnit 1, og afsnit 2(b), 12-18, 20-22, 26, 27 og 32 er ændret.

Fodnote til overskriften

I forbindelse med Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008, bragte bestyrelsen terminologien i denne standard i overensstemmelse med de øvrige IFRS-standarder som følger:

a)	»den skattepligtige indkomst« blev ændret til »det skattepligtige overskud eller skattemæssige underskud«,

b)	»indregnes som indtægt/omkostning« blev ændret til »indregnes i resultatet«

c)	»indregnes direkte på egenkapitalen« blev ændret til »indregnes uden for resultatet«, og

d)	»regulering af et regnskabsmæssigt skøn« blev ændret til »ændring i et regnskabsmæssigt skøn«.

ANVENDELSESOMRÅDE

Denne standard omhandler ikke:

a)	de specielle problemer … af lignende art,

offentlig støtte, som ydes til en virksomhed i form af fordele, der ydes ved opgørelsen af det skattepligtige overskud eller skattemæssige underskud, eller som opgøres eller begrænses på basis af skatteforpligtelser. Eksempler på sådanne fordele er midlertidige skattefrie perioder, skattemæssige investeringsfradrag, skattemæssige merafskrivninger og reducerede skattesatser,

c)	en offentlig myndigheds … virksomheden og

…

OFFENTLIGE TILSKUD

12	Offentlige tilskud skal indregnes i resultatet på et systematisk grundlag over de regnskabsår, hvor virksomheden indregner de tilknyttede omkostninger, som tilskuddene skal kompensere for, som omkostninger.

13	Der findes to fremgangsmåder for den regnskabsmæssige behandling af offentlige tilskud: kapitalmetoden, hvor tilskuddet indregnes uden for resultatet, og indtægtsmetoden, hvor tilskuddet indregnes i resultatet over et eller flere regnskabsår

Følgende argumenter anføres for anvendelse af kapitalmetoden:

a)	offentlige tilskud er en finansieringskilde og skal behandles som sådan i opgørelsen af finansiel stilling og ikke indregnes i resultatet til modregning af de omkostningsposter, som tilskuddene finansierer. Fordi tilskuddene ikke forventes tilbagebetalt, skal de indregnes uden for resultatet, og

b)	det er uhensigtsmæssigt at indregne offentlige tilskud i resultatet, fordi de ikke er indtjent, men udgør et tilskud fra en offentlig myndighed uden tilknyttede omkostninger.

Følgende argumenter anføres for anvendelse af indtægtsmetoden:

a)	da offentlige tilskud modtages fra en anden kilde end aktionærerne, skal de ikke indregnes direkte på egenkapitalen, men indregnes i resultatet i de passende regnskabsår,

offentlige tilskud er sjældent vederlagsfrie. Virksomheden opnår tilskuddene ved at imødekomme betingelserne forbundet med dem og indfri de forudsete forpligtelser. De skal derfor indregnes i resultatet over de regnskabsår, hvor virksomheden indregner de tilknyttede omkostninger, som tilskuddene skal kompensere for, som omkostninger,

c)	da indkomstskat og andre skatter er omkostninger, er det logisk også at indregne offentlige tilskud, der ydes i forlængelse af finanspolitik, i resultatet.

Det er et grundlæggende træk ved indtægtsmetoden, at offentlige tilskud skal indregnes i resultatet på en systematisk måde over de regnskabsår, hvor virksomheden indregner de tilknyttede omkostninger, som tilskuddene skal kompensere for, som omkostninger. Indregning af offentlige tilskud i resultatet på basis af modtagne tilskud er ikke i overensstemmelse med periodiseringsprincippet (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber) og vil derfor kun kunne accepteres, hvis der ikke er andet grundlag for at allokere et tilskud til andre regnskabsår end det, hvori det er modtaget.

I de fleste tilfælde kan man umiddelbart fastlægge de regnskabsår, i hvilke omkostninger i forbindelse med offentlige tilskud indregnes af virksomheden. Tilskud modtaget på grundlag af specifikke omkostninger indregnes derfor i resultatet i samme regnskabsår som de tilknyttede omkostninger. Ligeledes bliver tilskud, der vedrører afskrivningsberettigede aktiver, sædvanligvis indregnet i resultatet i de regnskabsår og i det samme forhold, der afskrives på disse aktiver.

Tilskud tilknyttet ikke-afskrivningsberettigede aktiver kan også kræve indfrielse af visse forpligtelser og vil derfor blive indregnet i resultatet i de regnskabsår, hvor der har været afholdt omkostninger til indfrielse af forpligtelserne. Eksempelvis kan overdragelsen af en grund betinges af opførelsen af en bygning på stedet, og det kan så være hensigtsmæssigt at indregne tilskuddet i resultatet over bygningens brugstid.

Offentlige tilskud, der ydes som godtgørelse for allerede afholdte omkostninger eller tab eller med det formål at yde øjeblikkelig økonomisk støtte til virksomheden, uden at dette medfører yderligere tilknyttede fremtidige omkostninger, skal indregnes i resultatet i det regnskabsår, hvori tilskuddet tildeles.

I stedet for at yde tilskud som tilskyndelse til at påtage sig konkrete omkostninger gives tilskuddet i visse tilfælde med det formål at yde øjeblikkelig økonomisk støtte til en virksomhed. Sådanne tilskud kan være begrænset til en enkelt virksomhed og vil dermed ikke være tilgængelige for en hel gruppe af tilskudsmodtagere. Det kan i sådanne tilfælde være påkrævet at indregne tilskuddet i resultatet i det regnskabsår, hvori virksomheden bliver berettiget til at modtage tilskuddet, ledsaget af oplysninger, der sikrer, at man klart kan vurdere den økonomiske virkning af tilskuddet.

Offentlige tilskud kan tildeles en virksomhed som godtgørelse for omkostninger eller tab, afholdt i et tidligere regnskabsår. Et sådant tilskud indregnes i resultatet i det regnskabsår, hvori det tildeles, ledsaget af oplysninger, der sikrer, at man klart kan vurdere den økonomiske virkning af tilskuddet.

Præsentation af tilskud tilknyttet aktiver

26	Ifølge den ene metode behandles tilskuddet som en periodeafgrænsningspost, der indregnes i resultatet på en systematisk måde over aktivets brugstid.

27	Ifølge den anden metode fratrækkes tilskuddet ved beregningen af aktivets regnskabsmæssige værdi. Tilskuddet indregnes herved i resultatet over et afskrivningsberettiget aktivs brugstid i form af en reduceret afskrivning.

Tilbagebetaling af offentlige tilskud

Tilbagebetaling af offentlige tilskud skal behandles regnskabsmæssigt som en ændring i et regnskabsmæssigt skøn (jf. IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl). Tilbagebetaling af et tilskud tilknyttet indkomst skal først modregnes i ikke-amortiserede periodeafgrænsningsposter, der er indregnet i forbindelse med tilskuddet. I den udstrækning, tilbagebetalingen overstiger en sådan periodeafgrænsningspost, eller der ikke er nogen periodeafgrænsningspost, indregnes tilbagebetalingen straks i resultatet. Tilbagebetalingen af et tilskud tilknyttet et aktiv skal indregnes ved forøgelse af aktivets regnskabsmæssige værdi eller ved reduktion af periodeafgrænsningsposten med det beløb, der skal tilbagebetales. De samlede yderligere afskrivninger, der ville være indregnet i resultatet til dato, hvis virksomheden ikke havde modtaget tilskuddet, indregnes straks i resultatet.

Appendiks til Ændringer til IAS 20

Ændringer til IAS 41

Virksomhederne skal anvende ændringerne til IAS 41 i dette appendiks, når de anvender de tilsvarende ændringer af terminologien i IAS 20.

IAS 41 Landbrug

Afsnit 34-36 er ændret.

OFFENTLIGE TILSKUD

34	Et betingelsesfrit offentligt tilskud i forbindelse med et biologisk aktiv, der måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, skal udelukkende indregnes i resultatet, når det offentlige tilskud tildeles.

Hvis et offentligt tilskud i forbindelse med et biologisk aktiv, der måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, er betinget, herunder hvor et offentligt tilskud er betinget af, at virksomheden ikke beskæftiger sig med en nærmere angivet landbrugsaktivitet, må virksomheden udelukkende indregne det offentlige tilskud i resultatet, når betingelserne for modtagelse af det offentlige tilskud er opfyldt.

Vilkår og betingelser for offentlige tilskud kan variere. Et tilskud kan eksempelvis være betinget af, at virksomheden driver landbrug på et bestemt sted i fem år, og kræve, at virksomheden tilbagebetaler hele tilskuddet, hvis den driver landbrug i mindre end fem år. I dette tilfælde indregnes tilskuddet først i resultatet, når de fem år er gået. Hvis tilskudsvilkårene imidlertid gør det muligt at tilbageholde en del af tilskuddet i forhold til den tid, der er gået, indregner virksomheden denne del i resultatet, efterhånden som tiden går.

Ændringer til international regnskabsstandard 29

Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier

Der er indsat en fodnote til denne standards overskrift over afsnit 1, og afsnit 8, 14, 20, 28 og 34 er ændret.

Fodnote til overskriften

*	I forbindelse med Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008, bragte bestyrelsen terminologien i IAS 29 i overensstemmelse med de øvrige IFRS-standarder som følger: (a) »markedsværdi« blev ændret til »dagsværdi«, og (b) »driftsresultat« og »nettoindtægter« blev ændret til »resultat«.

INFLATIONSKORREKTION AF ÅRSREGNSKABER

Årsregnskabet for en virksomhed, hvis funktionelle valuta er en hyperinflationsøkonomis valuta, skal, uanset om det er baseret på den historiske kostprismetode eller dagsværdimetoden, angives i den ved slutningen af regnskabsåret gældende måleenhed. De af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber krævede sammenligningstal for det foregående regnskabsår og eventuelle oplysninger med hensyn til tidligere regnskabsår skal ligeledes angives i den ved slutningen af regnskabsåret gældende måleenhed. Med hensyn til præsentation af sammenligningstal i en anden præsentationsvaluta finder afsnit 42, litra (b) og 43 i IAS 21 Valutaomregning anvendelse.

Årsregnskaber baseret på historisk kostpris

Opgørelse af finansiel stilling

Alle andre aktiver og forpligtelser er ikke-monetære. Nogle ikke-monetære poster indregnes til de ved slutningen af regnskabsåret gældende beløb, som eksempelvis nettorealisationsværdi og dagsværdi, og inflationskorrigeres derfor ikke. Alle andre ikke-monetære aktiver og forpligtelser inflationskorrigeres.

Der kan være tilfælde, hvor regnskabet for den virksomhed, der er investeret i, som regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode, aflægges i en hyperinflationsøkonomis valuta. Opgørelsen af finansiel stilling og totalindkomstopgørelsen for den virksomhed, der er investeret i, inflationskorrigeres i overensstemmelse med denne standard for at beregne investors andel af dennes nettoaktiver og resultat. Når det inflationskorrigerede årsregnskab for den virksomhed, der er investeret i, angives i en udenlandsk valuta, omregnes det til ultimokurs.

Gevinster eller tab på nettomonetær stilling

Gevinster eller tab på den nettomonetære stilling medtages i resultatet. Regulering af de aktiver og forpligtelser, der ved aftale er knyttet til prisændringer i overensstemmelse med afsnit 13, modregnes i gevinster eller tab på den nettomonetære stilling. Andre indtægts- og omkostningsposter, eksempelvis renteindtægter og renteomkostninger og valutakursforskelle tilknyttet investerede eller lånte midler, er ligeledes forbundet med den nettomonetære stilling. Selv om sådanne poster oplyses separat, kan det være en hjælp at præsentere disse sammen med gevinster eller tab på den nettomonetære stilling i totalindkomstopgørelsen.

Sammenligningstal

Sammenligningstal for det foregående regnskabsår skal, uanset om de var baseret på den historiske kostprismetode eller dagsværdimetoden, inflationskorrigeres i henhold til et generelt prisindeks, således at de præsenteres i den ved slutningen af regnskabsåret gældende måleenhed. Oplysninger, som gives for tidligere regnskabsår, angives ligeledes i den ved slutningen af regnskabsåret gældende måleenhed. Med hensyn til præsentation af sammenligningstal i en anden præsentationsvaluta finder afsnit 42, litra (b) og 43 i IAS 21 anvendelse.

Ændring til international regnskabsstandard 34

Præsentation af delårsregnskaber

Afsnit 11 er ændret, og der er indsat en fodnote.

DELÅRSREGNSKABERS FORM OG INDHOLD

11	I den opgørelse, hvor elementerne af resultatet for en delårsperiode præsenteres, skal virksomheden præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie for den pågældende periode, hvis virksomheden er omfattet af IAS 33 Indtjening pr. aktie. (1).

Ændringer til international regnskabsstandard 40

Investeringsejendomme

Afsnit 31 og 50 er ændret.

MÅLING EFTER INDREGNING

Anvendt regnskabspraksis

IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl angiver, at en frivillig ændring i anvendt regnskabspraksis udelukkende skal foretages, hvis ændringen resulterer i årsregnskaber, der giver pålidelig og mere relevant information om virkningerne af transaktioner eller andre begivenheder og forhold på virksomhedens finansielle stilling, indtjening eller pengestrømme. Det er højst usandsynligt, at et skift fra dagsværdimodellen til kostprismodellen vil medføre en mere relevant præsentation.

Dagsværdimodellen

Ved opgørelsen af investeringsejendommes regnskabsmæssige værdi i henhold til dagsværdimodellen undlader virksomheden dobbelt indregning af aktiver eller forpligtelser, som er indregnet som separate aktiver eller forpligtelser. Eksempelvis:

…

dagsværdien af investeringsejendomme, som besiddes gennem en leasingkontrakt, afspejler forventede pengestrømme (herunder betingede lejeydelser, som forventes at forfalde til betaling). Hvis en værdiansættelse for en ejendom er udarbejdet med fradrag af alle betalinger, der forventes foretaget, vil det derfor være nødvendigt at tilbageføre alle indregnede leasingforpligtelser for at opnå investeringsejendommens regnskabsmæssige værdi ved anvendelse af dagsværdimodellen.

Ændringer til international regnskabsstandard 41

Landbrug

Afsnit 4 og 5 er ændret, og afsnit 14 er ophævet. Begrebet »skønnede salgsomkostninger« erstattes af »salgsomkostninger« i følgende afsnit:

—	afsnit 12, 13, 26-28, 30-32, 34, 35, 38, 40, 48, 50 og 51 i denne standard.

ANVENDELSESOMRÅDE

Nedenstående tabel viser eksempler på biologiske aktiver, landbrugsprodukter og produkter, der er fremkommet ved forædling efter høst.

Biologiske aktiver	Landbrugsprodukter	Produkter, der er fremkommet ved forædling efter høst
…
Træer i plantageskov	Træstammer	Tømmer
…

DEFINITIONER

Landbrugsrelaterede definitioner

5	Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning: … Salgsomkostninger er de omkostninger, der er direkte knyttet til afhændelsen af et aktiv, eksklusive finansieringsomkostninger og indkomstskatter.

INDREGNING OG MÅLING

[Ophævet]

Appendiks til Ændringer til IAS 41

Ændringer til andre IFRS-standarder

Virksomhederne skal anvende disse ændringer til IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, IAS 2 Varebeholdninger og IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 41.

IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

Afsnit 5 er ændret.

ANVENDELSESOMRÅDE

Målingsbestemmelserne i denne standard (2) finder ikke anvendelse på de følgende aktiver, som er omfattet af de anførte IFRS-standarder, hverken som enkelte aktiver eller som en del af en afståelsesgruppe:

…

e)	anlægsaktiver, som måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger i overensstemmelse med IAS 41 Landbrug

…

IAS 2 Varebeholdninger

Afsnit 20 er ændret.

I henhold til IAS 41 Landbrug skal varebeholdninger bestående af landbrugsprodukter, som en virksomhed har høstet af sine biologiske aktiver, på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger på høsttidspunktet. Dette er kostprisen for varebeholdningerne på tidspunktet, hvor standarden tages i anvendelse.

IAS 36 Værdiforringelse af aktiver

Afsnit 2 og 5 er ændret.

ANVENDELSESOMRÅDE

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af værdiforringelse af alle aktiver, bortset fra:

…

g)	biologiske aktiver tilknyttet landbrugsaktiviteter, som måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger (jf. IAS 41 Landbrug),

…

Denne standard finder ikke anvendelse på finansielle aktiver, der er omfattet af IAS 39, investeringsejendomme målt til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 40 eller biologiske aktiver tilknyttet landbrugsaktiviteter målt til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger i overensstemmelse med IAS 41. Denne standard finder imidlertid anvendelse på aktiver, som indregnes til omvurderet værdi (dvs. dagsværdi) i overensstemmelse med andre IFRS-standarder, som eksempelvis omvurderingsmodellen i IAS 16 Materielle anlægsaktiver. Identifikation af, hvorvidt et omvurderet aktiv er værdiforringet, afhænger af det anvendte grundlag for opgørelsen af dagsværdi:

…

(1) Dette afsnit blev ændret ved Forbedringer af IFRS-standarder, der udkom i maj 2008, med henblik på at klarlægge IAS 34’s anvendelsesområde.

(2) Bortset fra afsnit 18 og 19, der kræver, at de pågældende aktiver måles i overensstemmelse med andre relevante standarder.

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

24.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/43

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 15. december 2008

om tildeling af importkvoter for kontrollerede stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 for perioden 1. januar til 31. december 2009

(meddelt under nummer K(2008) 8100)

(Kun den engelske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den slovenske, den spanske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)

(2009/51/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	De kvantitative begrænsninger for markedsføring i Fællesskabet af kontrollerede stoffer er fastsat i artikel 4 og bilag III i forordning (EF) nr. 2037/2000.

(2)	Artikel 4, stk. 3, nr. i), litra f), i forordning (EF) nr. 2037/2000 fastsætter det beregnede niveau for hydrochlorfluorcarboner, som producenter og importører må bringe på markedet eller selv anvende i perioden 1. januar til 31. december 2009.

(3)	Kommissionen har offentliggjort en meddelelse til importører i Det Europæiske Fællesskab af kontrollerede ozonlagsnedbrydende stoffer (2) og har som følge heraf modtaget erklæringer om planlagt import i 2009.

(4)

For hydrochlorfluorcarboner sker tildelingen af kvoter til producenter og importører efter bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2007/195/EF af 27. marts 2007 (3) om fastsættelse af en ordning for tildeling af kvoter til producenter og importører af hydrochlorfluorcarboner for perioden 2003 til 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000.

(5)	Med det formål at sikre, at berørte aktører og virksomheder fortsat til rette tid kan udnytte de tildelte importkvoter og dermed sikre kontinuiteten i deres aktiviteter, er det hensigtsmæssigt, at nærværende beslutning gælder fra den 1. januar 2009.

(6)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115) og gruppe II (andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 11 227 000,00 ODP-kg.

2. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe III (haloner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 11 231 300,00 ODP-kg.

3. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IV (tetrachlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 16 500 330,00 ODP-kg.

4. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe V (1,1,1-trichlorethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 400 060,00 ODP-kg.

5. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VI (methylbromid), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 1 441 891,20 ODP-kg.

6. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VII (hydrobromfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 120 292,00 ODP-kg.

7. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VIII (hydrochlorfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 10 115 600,440 ODP-kg.

8. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IX (bromchlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som kan frigives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab i 2009 fra kilder uden for Fællesskabet, fastsættes til 176 252,00 ODP-kg.

Artikel 2

1. Importkvoter for chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag I anførte virksomheder til de der angivne formål.

2. Importkvoter for haloner i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag II anførte virksomheder til de der angivne formål.

3. Importkvoter for tetrachlormethan i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag III anførte virksomheder til de der angivne formål.

4. Importkvoter for 1,1,1-trichlorethan i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag IV anførte virksomheder til de der angivne formål.

5. Importkvoter for methylbromid i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag V anførte virksomheder til de der angivne formål.

6. Importkvoter for hydrobromfluorcarboner i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag VI anførte virksomheder til de der angivne formål.

7. Importkvoter for hydrochlorfluorcarboner i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag VII anførte virksomheder til de der angivne formål.

8. Importkvoter for bromchlormethan i perioden 1. januar til 31. december 2009 tildeles de i bilag VIII anførte virksomheder til de der angivne formål.

9. Importkvoterne for chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, methylbromid, hydrobromfluorcarboner, hydrochlorfluorcarboner og bromchlormethan i perioden 1. januar til 31. december 2009 er fastsat i bilag IX.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2009 og udløber den 31. december 2009.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder:

Albemarle Europe SPRL

Parc Scientifique Einstein

Rue du Bosquet 9

B-1348 Louvain-la-Neuve

Albemarle Chemicals SAS

28, Étang de la Gafette

F-13521 Port-de-Bouc

Alcobre SA

Luis I, nave 6-B

Polígono Industrial Vallecas

E-28031 Madrid

ΑΛΦΑ Γεωργικά Εφόδια ΑΕΒΕ

Εθνικής Αντιστάσεως 73

GR-152 31 Χαλάνδρι, Αθήνα

ALFA Agricultural Supplies SA

73, Ethnikis Antistaseos str.

GR-152 31 Halandri, Athens

Arkema SA

420, rue d’Estienne-d’Orves

F-92705 Colombes Cedex

Arkema Química SA

Avenida de Burgos, 12

E-28036 Madrid

Avantec SA

26, avenue du Petit Parc

F-94683 Vincennes Cedex

Bang & Bonsomer

Baltā iela 3/9

LV-1055 Rīga

LATVIA

BASF Agri Production SAS

32, rue de Verdun

F-76410 Saint-Aubin-lès-Elbeuf

BaySystems Ibérica SL

Crta. Vilaseca – La Pineda s/n

E-43006 Tarragona

Blye Engineering Co Ltd

Naxxar Road

San Gwann SGN 07

MALTA

Bromotirrena Srl

Via Torino, 4

I-04022 Fondi (LT)

Calorie Fluor SAS

503, rue Hélène-Boucher

BP 33

F-78534 Buc Cedex

Chemosyntha NV

Gentstraat 58

B-8760 Meulebeke

Dow Deutschland Anlagegesellschaft mbH

Buetzflether Sand

D-21683 Stade

DuPont de Nemours (Nederland) BV

Baanhoekweg 22

3313 LA Dordrecht

Nederland

Dyneon GmbH & Co KG

Werk Gendorf

D-84504 Burgkirchen

Empor d.o.o.

Leskoškova 9a

SI-1000 Ljubljana

ERAS Labo

222, RN 90

F-38330 Saint-Nazaire-les-Eymes

Etis d.o.o.

Tržaška 333

SI-1000 Ljubljana

Fenner Dunlop

Oliemolenstraat 2

9203 ZN Drachten

Nederland

Freolitus

Centrinė Str. 1D

Ramučiai, Kauno raj. LT-54464

LITHUANIA

Fujifilm Electronic Materials (Europe) NV

Keetberglaan 1A

Havennr 1061

B-2070 Zwijndrecht

G.A.L. Cycle-Air Ltd

Σινώπης 3

Στρόβολος

CY-28385 Λευκωσία

G.A.L. Cycle-Air Ltd

3, Sinopis Str.,

Strovolos

CY-28385 Nicosia

Galco SA

Avenue Carton de Wiart 79

B-1090 Bruxelles

Harp International Ltd

Gellihirion Industrial Estate

Rhondda Cynon Taff

Pontypridd CF37 5SX

United Kingdom

Honeywell Fluorine Products Europe BV

Laarderhoogtweg 18,

1101 EA Amsterdam

Nederland

Hovione Farmaciencia SA

Sete Casas

P-2674-506 Loures

ICL-IP Europe BV (ex-Eurobrom)

Fosfaatweeg 48

1013 BM Amsterdam

Nederland

Ineos Fluor Ltd

PO Box 13, The Heath

Runcorn

Cheshire WA7 4QX

United Kingdom

Kay y Sol Iberia SA

P.I. Can Roca c/Carrerade s/n

E-08107 Martorelles (Barcelona)

Laboratorios Miret SA (LAMIRSA)

Géminis, 4

E-08228 Terrassa (Barcelona)

Linde Gaz Polska Sp. z o.o.

al. Jana Pawła II 41a

PL-31-864 Kraków

Matero Ltd

Ταχ. θυρ. 51744

CY-3508 Λεμεσός

Matero Ltd

P.O. Box 51744

CY-3508 Limassol

Mebrom NV

Assenedestraat 4

B-9940 Rieme Ertvelde

Meridian Technical Services Ltd

PO Box 16919

London SE3 9WE

United Kingdom

Poż-Pliszka Sp. z o.o.

ul. Szczecińska 45

PL-80-392 Gdańsk

PUPH Solfum Sp. z o.o.

ul. Ziemiańska 21

PL-95-070 Rąbień AB

Refrigerant Products Ltd

Banyard Road

Portbury West

Bristol BS20 7XH

United Kingdom

Savi Technologie Sp. z o.o.

ul. Wolności 20, Psary

PL-51-180 Wrocław

Sigma Aldrich Company Ltd

The Old Brickyard, New Road

Gillingham SP8 4XT

United Kingdom

Sigma Aldrich Logistik GmbH

Riedstraße 2

D-89555 Steinheim

SJB Energy Trading BV

Slagveld 15

3230 AG Brielle

Nederland

Solquimia Iberia SL

México, 3

E-50196 La Muela (Zaragoza)

Solvay Fluor GmbH

Hans-Böckler-Allee 20

D-30173 Hannover

Solvay Organics GmbH

Hans-Böckler-Allee 20

D-30173 Hannover

Solvay Solexis SpA

Viale Lombardia 20

I-20021 Bollate (MI)

Syngenta Crop Protection

Surrey Research Park

30 Priestly Road

Guildford

Surrey GU2 7YH

United Kingdom

Tazzetti Fluids Srl

Corso Europa n. 600/a

I-10070 Volpiano (TO)

Total Feuerschutz GmbH

Industriestraße 13

D-68526 Ladenburg

Trédi Séché global solutions

Parc industriel de la Plaine de l’Ain

BP 55

Saint-Vulbas

F-01152 Lagnieu Cedex

Unitor Servicios Navales SA

Puerto de Barcelona (P.T.P Delta 1)

Puerto de Miami 4 (MIM5)

E-08039 Barcelona

Unitor Trading France SAS

1, avenue Jean-Moulin

F-13110 Port-de-Bouc

Veolia Environmental Services

Bridges Road

Ellesmere Port

South Wirrel

Cheshire CH65 4EQ

United Kingdom

Vrec-Co Import-Export Kft.

6763 Szatymaz

Kossuth u. 12.

MAGYARORSZÁG

Wigmors

ul. Irysowa 5

PL-51-117 Wrocław

Wilhelmsen Ships Services AS

Willem Barentszstraat 50,

3165 AB Rotterdam/Albrandswaard

Nederland

Zakłady Azotowe w Tarnowie-Mościcach

al. Kwiatkowskiego 8

PL-33-101 Tarnów

Zephyr Kereskedelmi és Szolgáltató Kft.

6000 Kecskemét

Tatár sor 18.

MAGYARORSZÁG

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2008.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1.

(2) EUT C 114 af 9.5.2008, s. 15.

(3) EUT L 88 af 29.3.2007, s. 51.

BILAG I

GRUPPE I OG II

Importkvoter for chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare og proceshjælpestof og til destruktion i perioden 1. januar til 31. december 2009.

Virksomhed

Avantec SA (FR)

Ineos Fluor Ltd (UK)

Honeywell Fluorine Products Europe (NL)

Meridian Technical Services (UK)

Solvay Fluor (DE)

Solvay Solexis SpA (IT)

Syngenta Crop Protection (UK)

Tazzetti Fluids Srl (IT)

Trédi Séché global solutions (FR)

Unitor Servicios Navales (ES)

Unitor Trading France (FR)

Veolia Environmental Services (UK)

Wilhelmsen Ships Services (NL)

BILAG II

GRUPPE III

Importkvoter for haloner tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare, til destruktion og til kritiske anvendelser i perioden 1. januar til 31. december 2009.

Virksomhed

Avantec SA (FR)

BASF Agri Production (FR)

ERAS Labo (FR)

Meridian Technical Services (UK)

Trédi Séché global solutions (FR)

Unitor Servicios Navales (ES)

Unitor Trading France (FR)

Poż-Pliszka (PL)

Savi Technologie (PL)

Total Feuerschutz (DE)

Veolia Environmental Services (UK)

Wilhelmsen Ships Services (NL)

BILAG III

GRUPPE IV

Importkvoter for tetrachlormethan tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare i perioden 1. januar til 31. december 2009.

Virksomhed

Dow Deutschland (DE)

Fenner Dunlop (NL)

BILAG IV

GRUPPE V

Importkvoter for 1,1,1-trichlorethan tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare i perioden 1. januar til 31. december 2009.

Virksomhed

Arkema SA (FR)

Fujifilm Electronic Materials Europe (BE)

BILAG V

GRUPPE VI

Importkvoter for methylbromid tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare, til karantæneformål, til desinfektion inden afsendelse og til destruktion i perioden 1. januar til 31. december 2009.

Virksomhed

Albemarle Chemicals (FR)

Albemarle Europe (BE)

ALFA Agricultural Supplies (ΑΛΦΑ Γεωργικά Εφόδια ΑΕΒΕ) (EL)

Bang & Bonsomer (LV)

Bromotirrena Srl (IT)

ICL-IP Europe (ex-Eurobrom) (NL)

Mebrom NV (BE)

PUPH Solfum (PL)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

Veolia Environmental Services (UK)

Zephyr Kereskedelmi és Szolgáltató Kft. (HU)

BILAG VI

GRUPPE VII

Importkvoter for hydrobromfluorcarboner tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare og til destruktion i perioden 1. januar til 31. december 2009.

Virksomhed

Chemosyntha NV (BE)

Hovione Farmaciencia (PT)

Veolia Environmental Services (UK)

BILAG VII

GRUPPE VIII

Importkvoter for hydrochlorfluorcarboner tildelt producenter og importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 og i overensstemmelse med bestemmelserne i beslutning 2007/195/EF til anvendelse som råvare, til destruktion, til laboratorieformål og til andre anvendelser, der er tilladt i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2037/2000, og importkvoter for ikkejomfruelige hydrochlorfluorcarboner tildelt producenter til regenerering og anvendelser, der er tilladt i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2037/2000, i perioden 1. januar til 31. december 2009.

Producent

Arkema SA (FR)

Arkema Quimica (SA)

DuPont de Nemours (Nederland) BV (NL)

Honeywell Fluorine Products Europe BV (NL)

Ineos Fluor Ltd (UK)

Solvay Fluor GmbH (DE)

Solvay Organics GmbH (DE)

Solvay Solexis SpA (IT)

Importør

Alcobre SA (ES)

Avantec SA (FR)

Bay Systems Iberia (ES)

Blye Engineering Co Ltd (MT)

Calorie Fluor SAS (FR)

Dyneon (DE)

Empor d.o.o. (SI)

Etis d.o.o. (SI)

Freolitus (LT)

Galco SA (BE)

G.AL. Cycle Air Ltd (CY)

Harp International Ltd (UK)

Linde Gaz Polska Sp. z o.o. (PL)

Kay y Sol (ES)

Matero Ltd (CY)

Mebrom NV (BE)

Refrigerant Products Ltd (UK)

SJB Energy Trading BV (NL)

Sigma Aldrich Company (UK)

Solquimia Iberia, SL (ES)

Tazzetti Fluids Srl (IT)

Unitor Servicios Navales (ES)

Unitor Trading France (FR)

Veolia Environmental Services (UK)

Vrec-Co Export-Import Kft. (HU)

Wigmors (PL)

Wilhelmsen Ships Services (NL)

Zakłady Azotowe (PL)

BILAG VIII

GRUPPE IX

Importkvoter for bromchlormethan tildelt importører i henhold til forordning (EF) nr. 2037/2000 til anvendelse som råvare og til destruktion i perioden 1. januar til 31. december 2009.

Virksomhed

Albemarle Europe (BE)

Chemosyntha NV (BE)

ICL-IP Europe (ex-Eurobrom) (NL)

Laboratorios Miret SA (LAMIRSA) (ES)

Sigma Aldrich Logistik GmbH (DE)

Trédi Séché global solutions (FR)

Veolia Environmental Services (UK)

BILAG IX

(Dette bilag offentliggøres ikke, da det indeholder fortrolige kommercielle oplysninger.)

24.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/53

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 18. december 2008

om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000

(meddelt under nummer K(2008) 8398)

(Kun den engelske, den franske, den italienske, den nederlandske, den slovenske, den spanske og den tyske udgave er autentiske)

(2009/52/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Fællesskabet har allerede afviklet produktionen og forbruget af chlorfluorcarboner, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan.

(2)	Det påhviler Kommissionen hvert år at opstille de væsentlige anvendelsesformål for disse kontrollerede stoffer, de mængder, der må anvendes, og de virksomheder, som må anvende dem.

(3)

Afgørelse IV/25 vedtaget af parterne i Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, i det følgende benævnt »Montreal-protokollen«, indeholder de kriterier, Kommissionen skal anvende, når den opstiller væsentlige anvendelsesformål, og hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer hos hver enkelt part.

(4)	Montreal-protokolparterne har tilladt produktion i Det Europæiske Fællesskab af 22 ton chlorfluorcarboner (CFC) i 2009 til fremstilling og anvendelse af dosisinhalatorer (MDI), der kommer i betragtning som væsentlig anvendelse af CFC, jf. afgørelse IV/25.

(5)

Montreal-protokolparternes afgørelse XIX/18 hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer, der er opført i Montreal-protokollens bilag A, B og C (stoffer i gruppe II og III), til laboratorie- og analyseformål som anført i bilag IV til referatet af parternes syvende møde, forudsat at betingelserne i bilag II til referatet af parternes sjette møde og i Montreal-protokolparternes afgørelse VII/11, XI/15 og XV/5 er opfyldt. Montreal-protokolparternes afgørelse XVII/10 hjemler den produktion og det forbrug af det kontrollerede stof, der er opført i Montreal-protokollens bilag E, for at opfylde behovet for methylbromid til kritiske laboratorie- og analyseformål.

(6)

I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 truffet af parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri MDI’er har alle medlemsstaterne meddelt FN’s miljøprogram de aktive ingredienser, for hvilke chlorfluorcarboner (CFC) ikke længere er væsentlige for fremstillingen af MDI’er med henblik på markedsføring i Fællesskabet.

(7)

Med artikel 4, stk. 4, nr. i), litra b), i forordning (EF) nr. 2037/2000 forebygges det, at CFC anvendes eller markedsføres, medmindre de betragtes som væsentlige på de betingelser, der er beskrevet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1. Denne ændring af omfanget af ikke-væsentlige anvendelser har mindsket efterspørgslen efter CFC til anvendelse i MDI’er, som bringes på markedet i Fællesskabet. Med artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2037/2000 forebygges det endvidere, at CFC-MDI-produkter indføres og markedsføres, medmindre CFC-komponenten betragtes som væsentlig på de betingelser, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1.

(8)

Kommissionen har offentliggjort en meddelelse (2) til de virksomheder i medlemsstaterne, som har anmodet Kommissionen om at se på anvendelse af kontrollerede stoffer til væsentlige formål i Fællesskabet i 2009, og den har modtaget erklæringer om planlagte anvendelser til væsentlige formål af kontrollerede stoffer i 2009.

(9)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det forvaltningsudvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2002, som må anvendes til væsentlige medicinske formål i Det Europæiske Fællesskab i 2009, fastsættes til 21 360,00 ozonlagsnedbrydende potentiale — ODP-kg.

2. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115) og gruppe II (andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2002, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 60 280,8 ODP-kg.

3. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe III (haloner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 115,7 ODP-kg.

4. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IV (tetrachlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 129 390,8 ODP-kg.

5. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe V (1,1,1-trichlorethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 355,65 ODP-kg.

6. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VI (methylbromid), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til kritiske laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 36,3 ODP-kg.

7. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VII (hydrobromfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 57,96 ODP-kg.

8. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IX (bromchlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2009, fastsættes til 11,088 ODP-kg.

Artikel 2

Chlorfluorcarbon-dosisinhalatorer, der er opført i bilag I, må ikke markedsføres på markeder, hvor den kompetente myndighed har fastslået, at anvendelsen af chlorfluorcarbon-dosisinhalatorer ikke længere er væsentlig på disse markeder.

Artikel 3

I perioden 1. januar til 31. december 2009 gælder følgende:

1)	Kvoter af chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115 til væsentlige medicinske anvendelsesformål tildeles de i bilag II anførte virksomheder.

2)	Kvoter af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag III anførte virksomheder.

3)	Kvoter af haloner til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag IV anførte virksomheder.

4)	Kvoter af tetrachlormethan til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag V anførte virksomheder.

5)	Kvoter af 1,1,1-trichlorethan til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag VI anførte virksomheder.

6)	Kvoter af methylbromid til kritiske laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag VII anførte virksomheder.

7)	Kvoter af hydrobromfluorcarboner til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag VIII anførte virksomheder.

8)	Kvoter af bromchlormethan til væsentlige laboratorie- og analyseformål tildeles de i bilag IX anførte virksomheder.

Kvoterne af chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan til væsentlige anvendelsesformål og kvoterne af methylbromid til kritiske laboratorie- og analyseformål er fastsat i bilag X.

Artikel 4

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2009 og udløber den 31. december 2009.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder:

Acros Organics bvba

Janssen Pharmaceuticalaan 3a

B-2440 Geel

Airbus France

316, route de Bayonne

F-31300 Toulouse

Carlo Erba Réactifs-SDS

Z.I. de Valdonne, BP 4

F-13124 Peypin

Chiesi Farmaceutici SpA

Via Palermo 26/A

I-43100 Parma

CNRS — Groupe de physique des solides

Université Paris 7 Denis Diderot et Paris 6

Pierre et Marie Curie

F-75251 Paris Cedex 5

Harp International

Gellihirion Industrial Estate Rhondda,

Cynon Taff

Pontypridd CF37 5SX

UNITED KINGDOM

Honeywell Specialty Chemicals

Wunstorfer Straße 40

Postfach 10 02 62

D-30918 Seelze

Ineos Fluor Ltd

PO Box 13, The Heath

Runcorn Cheshire WA7 4QF

UNITED KINGDOM

Institut scientifique de service public

Rue du Chéra 200

B-4000 Liège

LGC Standards GmbH

Mercatorstraße 51

D-46485 Wesel

Mallinckrodt Baker BV

Teugseweg 20

7418 AM Deventer

Nederland

Merck KGaA

Frankfurter Straße 250

D-64271 Darmstadt

Mikro + Polo d.o.o.

Zagrebška cesta 22

SI-2000 Maribor

Ministry of Defense

Defence Fuel Lubricants and Chemicals

PO Box 10 000

1780 CA Den Helder

Nederland

Panreac Química SA

Pol. Ind. Pla de la Bruguera, C/Garraf, 2

E-08211 Castellar del Vallès

Barcelona

Sigma Aldrich Chimie SARL

80, rue de Luzais

L’Isle d’Abeau Chesnes

F-38297 Saint-Quentin-Fallavier

Sigma Aldrich Company

The Old Brickyard, New Road

Gillingham SP8 4XT

UNITED KINGDOM

Sigma Aldrich Laborchemikalien

Wunstorfer Straße 40

Postfach 10 02 62

D-30918 Seelze

Sigma Aldrich Logistik GmbH

Riedstraße 2

D-89555 Steinheim

Solvay Organics GmbH

Hans-Böckler-Allee 20

D-30173 Hannover

Tazzetti Fluids SRL

Corso Europa 600/a

I-10088 Volpiano (TO)

Valeas SpA Pharmaceuticals

Via Vallisneri 10

I-20133 Milano

Valvole Aerosol Research Italiana (VARI)

SpA — LINDAL Group Italia

Via del Pino 10

I-23854 Olginate (LC)

VWR ISAS

201, rue Carnot

F-94126 Fontenay-sous-Bois

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1.

(2) EUT C 114 af 9.5.2008, s. 27.

BILAG I

I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 fra det 12. møde blandt parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri dosisinhalatorer har følgende lande truffet bestemmelse om, at idet der findes egnede CFC-frie inhalationsaerosoler, er CFC ikke længere »væsentlig« i protokollens forstand i kombination med følgende aktive ingredienser:

LISTE OVER IKKE-VÆSENTLIGE STOFFER

Kilde: www.unep.org/ozone/Information_for_the_Parties/3Bi_dec12-2-3.asp

Tabel 1

Korttidsvirkende bronkodilaterende beta-agonister

Land	Salbutamol	Terbutalin	Fenoterol	Orciprenalin	Reproterol	Carbuterol	Hexoprenalin	Pirbuterol	Clenbuterol	Bitolterol	Procaterol
Østrig	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Belgien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Bulgarien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Cypern	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Tjekkiet	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Danmark	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Estland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Finland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Frankrig	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Tyskland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Grækenland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Ungarn	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Irland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Italien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Letland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Litauen	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Luxembourg	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Malta	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Nederlandene	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Polen	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Portugal	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Rumænien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Slovakiet	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Slovenien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Spanien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Sverige	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Det Forenede Kongerige	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X

Tabel 2

Inhalationssteroider

Land	Beclomethason	Dexamethason	Flunisolid	Fluticason	Budesonid	Triamcinolon
Østrig	X	X	X	X	X	X
Belgien	X	X	X	X	X	X
Bulgarien	X	X	X	X	X	X
Cypern	X	X	X	X	X	X
Tjekkiet	X	X	X	X	X	X
Danmark	X	X	X	X	X	X
Estland	X	X	X	X	X	X
Finland	X	X	X	X	X	X
Frankrig	X	X	X	X	X	X
Tyskland	X	X	X	X	X	X
Grækenland	X	X	X	X	X	X
Ungarn	X	X	X	X	X	X
Irland	X			X
Italien	X	X	X	X	X	X
Letland	X	X	X	X	X	X
Litauen	X	X	X	X	X	X
Luxembourg	X	X	X	X	X	X
Malta				X	X
Nederlandene	X	X	X	X	X	X
Polen	X	X	X	X	X	X
Portugal	X	X	X	X	X	X
Rumænien	X	X	X	X	X	X
Slovakiet	X	X	X	X	X	X
Slovenien	X	X	X	X	X	X
Spanien	X	X	X	X	X	X
Sverige	X	X	X	X	X	X
Det Forenede Kongerige				X

Tabel 3

Nonsteroide antiinflammatoriske midler

Land	Cromoglicinsyre	Nedrocromil
Østrig	X	X
Belgien	X	X
Belgien	X	X
Cypern	X	X
Tjekkiet	X	X
Danmark	X	X
Estland	X	X
Finland	X	X
Frankrig	X	X
Tyskland	X	X
Grækenland	X	X
Ungarn	X
Irland
Italien	X	X
Letland	X	X
Litauen	X	X
Luxembourg	X
Malta		X
Nederlandene	X	X
Polen	X	X
Portugal	X
Rumænien	X	X
Slovakiet	X	X
Slovenien	X	X
Spanien	X	X
Sverige	X	X
Det Forenede Kongerige	X	X

Tabel 4

Anticholinerge bronkodilatorer

Land	Ipratropiumbromid	Oxitropiumbromid
Østrig	X	X
Belgien	X	X
Bulgarien	X	X
Cypern	X	X
Tjekkiet	X	X
Danmark	X	X
Estland	X	X
Finland	X	X
Frankrig	X	X
Tyskland	X	X
Grækenland	X	X
Ungarn	X	X
Irland	X	X
Italien		X
Letland	X	X
Litauen	X	X
Luxembourg	X	X
Malta	X	X
Nederlandene	X	X
Polen	X	X
Portugal	X
Rumænien	X	X
Slovakiet	X	X
Slovenien	X	X
Spanien	X	X
Sverige	X	X
Det Forenede Kongerige	X	X

Tabel 5

Langtidsvirkende bronkodilaterende beta-agonister

Land	Formoterol	Salmeterol
Østrig	X	X
Belgien	X	X
Bulgarien	X	X
Cypern	X	X
Tjekkiet	X	X
Danmark	X	X
Estland	X	X
Finland	X	X
Frankrig	X	X
Tyskland	X	X
Grækenland	X	X
Ungarn	X	X
Irland	X	X
Italien	X	X
Letland	X	X
Litauen	X	X
Luxembourg	X	X
Malta	X	X
Nederlandene	X	X
Polen	X	X
Portugal	X	X
Rumænien	X	X
Slovakiet	X	X
Slovenien	X	X
Spanien	X	X
Sverige	X	X
Det Forenede Kongerige	X	X

Tabel 6

Kombinationer af aktive ingredienser i en enkelt MDI

Land
Østrig	X Alle produkter
Belgien	X Alle produkter
Bulgarien	X Alle produkter
Cypern
Tjekkiet	X Alle produkter
Danmark	X Alle produkter
Estland
Finland	X Alle produkter
Frankrig	X Alle produkter
Tyskland	X Alle produkter
Grækenland
Ungarn	X Alle produkter
Irland
Italien	Budesonid + Fenoterol	Fluticason + Salmeterol
Letland	X Alle produkter
Litauen	X Alle produkter
Luxembourg	X Alle produkter
Malta	X Alle produkter
Nederlandene	X Alle produkter
Polen	X Alle produkter
Portugal	X Alle produkter
Rumænien	X Alle produkter
Slovakiet	X Alle produkter
Slovenien	X Alle produkter
Spanien
Sverige	X Alle produkter
Det Forenede Kongerige

BILAG II

VÆSENTLIGE MEDICINSKE ANVENDELSESFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe I, som må anvendes til produktion af dosisinhalatorer til behandling af astma og andre kroniske obstruktive lungesygdomme, tildeles:

Chiesi Farmaceutici SpA (IT)

Valeas SpA Pharmaceuticals (IT)

(VARI) SpA — LINDAL Group Italia (IT)

BILAG III

VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe I og II, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Carlo Erba Réactifs-SDS (FR)

CNRS — Groupe de physique des solides (FR)

Harp International (UK)

Honeywell Specialty Chemicals (DE)

Ineos Fluor (UK)

LGC Standards (DE)

Mallinckrodt Baker (NL)

Merck KGaA (DE)

Mikro + Polo (SI)

Panreac Química (ES)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

Sigma Aldrich Company (UK)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

Tazzetti Fluids (IT)

BILAG IV

VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe III, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Airbus France (FR)

Ineos Fluor (UK)

Ministry of Defence (NL)

BILAG V

VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe IV, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Acros Organics (BE)

Carlo Erba Réactifs-SDS (FR)

Honeywell Specialty Chemicals (DE)

Institut Scientifique du Service Publique (BE)

Mallinckrodt Baker (NL)

Merck KGaA (DE)

Mikro + Polo (SI)

Panreac Quimica (ES)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

Sigma Aldrich Company (UK)

Sigma Aldrich Laborchemikalien (DE)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

VWR ISAS (FR)

BILAG VI

VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe V, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Acros Organics (BE)

Merck KGaA (DE)

Mikro + Polo (SI)

Panreac Química (ES)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

Sigma Aldrich Company (UK)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

BILAG VII

KRITISKE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe VI, som må anvendes til kritiske laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Sigma Aldrich Chimie (FR)

Sigma Aldrich Company (UK)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

BILAG VIII

VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe VII, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Ineos Fluor (UK)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

Solvay Organics (DE)

BILAG IX

VÆSENTLIGE LABORATORIE- OG ANALYSEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe IX, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Ineos Fluor (UK)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

Sigma Aldrich Company (UK)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

BILAG X

Dette bilag offentliggøres ikke, da det indeholder fortrolige kommercielle oplysninger.

24.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/71

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 12. december 2008

om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital

(ECB/2008/25)

(2009/55/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 28.5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (1) bestemmer justeringen af de nationale centralbankers vægte i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) (i det følgende benævnt henholdsvis »fordelingsnøglevægtene« og »kapitalfordelingsnøglen«). Denne justering nødvendiggør, at Styrelsesrådet fastlægger de nærmere vilkår for omfordelinger af kapitalandele mellem de nationale centralbanker, som er medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) den 31. december 2008, for at sikre, at fordelingen af disse andele svarer til de ændringer, der er foretaget. Følgelig er det nødvendigt, at ECB vedtager en ny afgørelse, som ophæver afgørelse ECB/2006/23 af 15. december 2006, og som fastsætter de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (2), med virkning fra den 1. januar 2009.

(2)

Afgørelse ECB/2008/24 af 12. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (3), fastsætter, hvordan og i hvilket omfang de nationale centralbanker i de medlemsstater, som har indført euroen (i det følgende benævnt de »deltagende nationale centralbanker«), har pligt til at indbetale ECB’s kapital på baggrund af den ændrede fordelingsnøgle. Afgørelse ECB/2008/28 af 15. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (4), fastsætter den procentdel, som de nationale centralbanker i de medlemsstater, der ikke har indført euroen den 1. januar 2009 (i det følgende benævnt de »ikke-deltagende nationale centralbanker«) har pligt til at indbetale med virkning fra den 1. januar 2009 på baggrund af den ændrede fordelingsnøgle.

(3)

De deltagende nationale centralbanker, undtagen Národná banka Slovenska, har allerede indbetalt deres andele af den i ECB indskudte kapital i henhold til afgørelse ECB/2006/22 af 15. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (5). På baggrund heraf fastsætter artikel 2, stk. 1, i afgørelse ECB/2008/24, at en deltagende national centralbank enten skal overføre et yderligere beløb til ECB, eller have tilbagebetalt et beløb fra ECB, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i artikel 1 i afgørelse ECB/2008/24.

(4)

Endvidere fastsætter artikel 2, stk. 1 og 2, i afgørelse ECB/2008/33 af 31. december 2008 om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser af kapital (6), at Národná banka Slovenska, som vil være en deltagende national centralbank fra den 1. januar 2009, har pligt til at indbetale den resterende del af sit indskud i ECB’s kapital, for at nå frem til det beløb, der er angivet ud for dens navn i tabellen i artikel 1 i afgørelse ECB/2008/24, under hensyntagen til den ændrede fordelingsnøgle.

(5)

De deltagende nationale centralbanker har allerede indbetalt deres andele af den i ECB indskudte kapital i henhold til afgørelse ECB/2006/26 af 18. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (7). På baggrund heraf fastsætter artikel 2, stk. 1, i afgørelse ECB/2008/28, at enhver af dem enten skal overføre et yderligere beløb til ECB, eller have tilbagebetalt et beløb fra ECB, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i artikel 1 i afgørelse ECB/2008/28.

(6)

Afgørelse ECB/2003/20 af 18. december 2003 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (8) blev stiltiende ophævet ved afgørelse ECB/2004/7 af 22. april 2004 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (9). For at skabe klarhed bør afgørelse ECB/2003/20 udtrykkeligt ophæves med tilbagevirkende kraft —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Omfordeling af kapitalandele

På baggrund af den andel af ECB’s kapital, som hver enkelt national centralbank vil have indskudt den 31. december 2008, og den andel af ECB’s kapital, som hver enkelt national centralbank vil indskyde med virkning fra den 1. januar 2009 som følge af justeringen af fordelingsnøglevægtene, jf. artikel 2 i afgørelse ECB/2008/23, skal de nationale centralbanker omfordele kapitalandele imellem sig ved hjælp af overførsler til og fra ECB for at sikre, at fordelingen af kapitalandele med virkning fra den 1. januar 2009 svarer til de ændrede vægte. Med henblik herpå skal hver enkelt national centralbank i medfør af denne artikel, og uden at der kræves yderligere formaliteter eller foranstaltninger, med virkning fra den 1. januar 2009 enten overføre eller modtage den andel af ECB’s kapital, som er anført ud for den nationale centralbanks navn i fjerde kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse, idet »+« betegner en kapitalandel, som ECB skal overføre til den nationale centralbank og »–« en kapitalandel, som den nationale centralbank skal overføre til ECB.

Artikel 2

Justering af den indbetalte kapital

1. Da det beløb af ECB’s kapital, som hver enkelt national centralbank har indbetalt, og det beløb af ECB’s kapital, som hver enkelt national centralbank skal indbetale med virkning fra den 1. januar 2009 i henhold til artikel 1 i afgørelse ECB/2008/24 for de deltagende nationale centralbankers vedkommende og artikel 1 i afgørelse ECB/2008/28 for de ikke-deltagende nationale centralbankers vedkommende, skal hver enkelt national centralbank på den første åbningsdag af TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) efter den 1. januar 2009 enten overføre eller modtage det nettobeløb, der er anført ud for den nationale centralbanks navn i fjerde kolonne i tabellen i bilag II til denne afgørelse, idet »+« betegner et beløb, som den nationale centralbank skal overføre til ECB, og »–« et beløb, som ECB skal overføre til den pågældende national centralbank.

2. Den første TARGET2 åbningsdag efter den 1. januar 2009 skal ECB og de nationale centralbanker, som skal overføre et beløb i henhold til stk. 1, hver overføre de eventuelle forfaldne rentebeløb, som er påløbet fra 1. januar 2009 og indtil overførsel sker. De, som overfører og modtager disse renter, er de samme, som overfører og modtager de beløb, som renterne er påløbet.

Artikel 3

Almindelige bestemmelser

1. De overførsler, der er nævnt i artikel 2, skal ske gennem TARGET2.

2. Hvis en national centralbank ikke har adgang til TARGET2, overføres beløbene angivet i artikel 2 ved at kreditere en konto, som ECB eller den nationale centralbank skal anvise i rette tid.

3. Alle påløbne renter omhandlet i artikel 2, stk. 2, beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.

4. ECB og de nationale centralbanker, som er forpligtede til at foretage en overførsel i henhold til artikel 2, giver i rette tid de nødvendige instrukser med henblik på korrekt og rettidig udførelse af disse overførsler.

Artikel 4

Afsluttende bestemmelse

1. Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.

2. Afgørelse ECB/2006/23 ophæves hermed med virkning fra 1. januar 2009.

3. Henvisninger til afgørelse ECB/2006/23 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

4. Afgørelse ECB/2003/20 ophæves hermed med virkning fra den 23. april 2004.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. december 2008.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB

(1) Se side 66 i denne EUT.

(2) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 5.

(3) Se side 69 i denne EUT.

(4) Se side 81 i denne EUT.

(5) EUT L 24 af, 31.1.2007, s. 3.

(6) Se side 75 i denne EUT.

(7) EUT L 24 af 31.1.2007, s. 15.

(8) EUT L 9 af 15.1.2004, s. 32.

(9) EUT L 205 af 9.6.2004, s. 9.

BILAG I

DE NATIONALE CENTRALBANKERS INDSKUDTE KAPITAL

	Andel indskudt den 31. december 2008 (EUR)	Andel indskudt med virkning fra den 1. januar 2009 (EUR)	Andel, der skal overføres (EUR)
Deltagende national centralbank
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique	142 334 199,56	139 730 384,68	–2 603 814,88
Deutsche Bundesbank	1 182 149 240,19	1 090 912 027,43	–91 237 212,76
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland	51 183 396,60	63 983 566,24	+12 800 169,64
Bank of Greece	104 659 532,85	113 191 059,06	+8 531 526,21
Banco de España	434 917 735,09	478 364 575,51	+43 446 840,42
Banque de France	828 813 864,42	819 233 899,48	–9 579 964,94
Banca d’Italia	721 792 464,09	719 885 688,14	–1 906 775,95
Central Bank of Cyprus	7 195 054,85	7 886 333,14	+ 691 278,29
Banque centrale du Luxembourg	9 073 027,53	10 063 859,75	+ 990 832,22
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta	3 583 125,79	3 640 732,32	+57 606,53
De Nederlandsche Bank	224 302 522,60	229 746 339,12	+5 443 816,52
Oesterreichische Nationalbank	116 128 991,78	111 854 587,70	–4 274 404,08
Banco de Portugal	98 720 300,22	100 834 459,65	+2 114 159,43
Banka Slovenije	18 399 523,77	18 941 025,10	+ 541 501,33
Národná banka Slovenska	38 970 813,50	39 944 363,76	+ 973 550,26
Suomen Pankki	71 708 601,11	72 232 820,48	+ 524 219,37
Ikke-deltagende national centralbank
Българска народна банка (Bulgarian National Bank)	50 883 842,67	50 037 026,77	– 846 815,90
Česká národní banka	79 957 855,35	83 368 161,57	+3 410 306,22
Danmarks Nationalbank	87 204 756,07	85 459 278,39	–1 745 477,68
Eesti Pank	9 810 391,04	10 311 567,80	+ 501 176,76
Latvijas Banka	16 204 715,21	16 342 970,87	+ 138 255,66
Lietuvos bankas	24 068 005,74	24 517 336,63	+ 449 330,89
Magyar Nemzeti Bank	75 700 733,22	79 819 599,69	+4 118 866,47
Narodowy Bank Polski	280 820 283,32	282 006 977,72	+1 186 694,40
Banca Națională a României	145 099 312,72	141 971 278,46	–3 128 034,26
Sveriges Riksbank	134 298 089,46	130 087 052,56	–4 211 036,90
Bank of England	802 672 023,82	836 285 430,59	+33 613 406,77
I alt (1)	5 760 652 402,58	5 760 652 402,58	0

(1) På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.

BILAG II

DE NATIONALE CENTRALBANKERS INDBETALTE KAPITAL

	Andel indbetalt den 31. december 2008 (EUR)	Andel indbetalt med virkning fra den 1. januar 2009 (EUR)	Overførselsbeløb (EUR)
Deltagende national centralbank
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique	142 334 199,56	139 730 384,68	–2 603 814,88
Deutsche Bundesbank	1 182 149 240,19	1 090 912 027,43	–91 237 212,76
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland	51 183 396,60	63 983 566,24	+12 800 169,64
Bank of Greece	104 659 532,85	113 191 059,06	+8 531 526,21
Banco de España	434 917 735,09	478 364 575,51	+43 446 840,42
Banque de France	828 813 864,42	819 233 899,48	–9 579 964,94
Banca d’Italia	721 792 464,09	719 885 688,14	–1 906 775,95
Central Bank of Cyprus	7 195 054,85	7 886 333,14	+ 691 278,29
Banque centrale du Luxembourg	9 073 027,53	10 063 859,75	+ 990 832,22
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta	3 583 125,79	3 640 732,32	+57 606,53
De Nederlandsche Bank	224 302 522,60	229 746 339,12	+5 443 816,52
Oesterreichische Nationalbank	116 128 991,78	111 854 587,70	–4 274 404,08
Banco de Portugal	98 720 300,22	100 834 459,65	+2 114 159,43
Banka Slovenije	18 399 523,77	18 941 025,10	+ 541 501,33
Národná banka Slovenska	2 727 956,95	39 944 363,76	+37 216 406,81
Suomen Pankki	71 708 601,11	72 232 820,48	+ 524 219,37
Ikke-deltagende national centralbank
Българска народна банка (Bulgarian National Bank)	3 561 868,99	3 502 591,87	–59 277,12
Česká národní banka	5 597 049,87	5 835 771,31	+ 238 721,44
Danmarks Nationalbank	6 104 332,92	5 982 149,49	– 122 183,43
Eesti Pank	686 727,37	721 809,75	+35 082,38
Latvijas Banka	1 134 330,06	1 144 007,96	+9 677,90
Lietuvos bankas	1 684 760,40	1 716 213,56	+31 453,16
Magyar Nemzeti Bank	5 299 051,33	5 587 371,98	+ 288 320,65
Narodowy Bank Polski	19 657 419,83	19 740 488,44	+83 068,61
Banca Națională a României	10 156 951,89	9 937 989,49	– 218 962,40
Sveriges Riksbank	9 400 866,26	9 106 093,68	– 294 772,58
Bank of England	56 187 041,67	58 539 980,14	+2 352 938,47
I alt (1)	4 137 159 937,99	4 142 260 189,23	+5 100 251,24

(1) På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.

24.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/87

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 23. januar 2009

om retningslinjer for god kontrolpraksis for undersøgelser af kontrolapparater på vejene og på autoriserede værksteder

(meddelt under nummer K(2009) 108)

(EØS-relevant tekst)

(2009/60/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 om bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (1), særlig artikel 11, stk. 1, og

som tager følgende i betragtning:

(1)	I overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i direktiv 2006/22/EF fastlægger Kommissionen retningslinjer for god kontrolpraksis for undersøgelser af køretøjer, der foretages af kontrolmedarbejdere på vejene, hos virksomhederne eller af autoriserede værksteder og installatører.

(2)	I forbindelse med vejtransport er det nødvendigt at have et kontrolapparat for at angive chaufførernes køre- og hviletid og for at sikre, at de kompetente nationale kontrolinstanser kan foretage en effektiv kontrol af de sociale bestemmelser inden for vejtransport.

(3)	For at sikre, at disse kontrolapparater fungerer korrekt og pålideligt, og at data kan registreres og lagres, skal der efter kontrolapparatets installering udføres regelmæssige kontroller og eftersyn.

(4)	Alligevel ser det ikke ud til, at der udføres regelmæssige kontroller og eftersyn tilstrækkeligt ofte til effektivt at afskrække de chauffører og operatører, der forsøger at udnytte systemet ved at anvende manipulerende anordninger eller lignende midler.

(5)	Forskning og oplysninger fra eksperter har vist, at forsøg på at omgå fartskriversystemet har været omfattende i køretøjer med analoge fartskrivere, og at lignende angreb og forsøg på angreb nu også udføres på digitale fartskriversystemer.

(6)	Den samme forskning har vist, at det er muligt at foretage, og at der er blevet foretaget, en række forsøg på at omgå fartskriversystemet, særlig det digitale fartskriversystem.

(7)	Sådanne angreb og forsøg herpå udgør en alvorlig risiko for vejsikkerheden, og de har også en uacceptabel negativ indflydelse på den fair konkurrence og de sociale forhold for chauffører i vejtransportsektoren.

(8)

Den forbedrede sikkerhed ved den digitale fartskriver i forhold til den analoge betyder, at trusler om eller forsøg på at påvirke systemet meget lettere kan opdages, således at chancen for at pågribe samvittighedsløse chauffører og operatører med sådanne anordninger øges tilsvarende, hvilket ventes at have en stærkt afskrækkende virkning.

(9)	Denne henstilling sigter derfor på at opfordre medlemsstaterne til og støtte dem i at vedtage procedurer og metoder, der baseret på forskning og teknisk ekspertise fra erhvervet væsentligt vil øge mulighederne for at konstatere og forhindre sådanne forsøg på bedrageri.

(10)	Denne henstilling fastlægger især en god kontrolpraksis på baggrund af forskning udført af Det Fælles Forskningscenter.

(11)	Denne henstilling indeholder, sammen med et udkast til et direktiv om supplerende vejkontroller, en række håndhævelsesforanstaltninger, der sigter mod at gøre det væsentligt lettere at opdage og forhindre anvendelsen af anordninger til at omgå det digitale fartskriversystem.

(12)	Foranstaltningerne i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 (2),

HENSTILLER:

At de retningslinjer for bedste praksis, der er beskrevet i bilaget til denne henstilling om kontrol af køretøjer, som foretages af kontrolmedarbejdere på veje, hos virksomheder eller af installatører og teknikere på værksteder, som er godkendt af den kompetente myndighed i medlemsstaten, vedtages og godkendes med det formål at opspore og forhindre anvendelsen af manipulerende anordninger i kontrolapparater inden for vejtransport.

2.	hvor det er relevant, at disse retningslinjer anvendes i de i artikel 2 i direktiv 2006/22/EF nævnte nationale kontrolstrategier.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand

(1) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.

(2) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.

BILAG

HENSTILLING OM MODFORANSTALTNINGER, SOM SKAL TRÆFFES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENBLIK PÅ AT OPSPORE OG FORHINDRE ANVENDELSEN AF MANIPULERENDE ANORDNINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL 1:

INDLEDNING

KAPITEL 2:

EFFEKTIVE VEJKONTROLLER

A.	Tilrettelæggelse og udstyr

B.	Dobbelte kontrolpunkter med analyse af køretøjets faktiske hastighed og tilbagelagte afstand

C.	Enkelt kontrolpunkt baseret på en detaljeret analyse af de downloadede data

D.	Enkelt kontrolpunkt baseret på en teknisk kontrol af plombering

E.	Omdirigering af køretøjet til et værksted

F.	Kontrol af køretøjer eller data hos virksomheden

KAPITEL 3:

UDDANNELSE, UDSTYR OG BEDSTE PRAKSIS

KAPITEL 4:

VÆRKSTEDSKONTROLLER

A.	Retsgrundlag

B.	Brudt eller manglende plombering

C.	Analyse af dataposter

D.	Kontrol af parringen mellem bevægelsesføleren og køretøjsenheden

E.	Særlige procedurer som følge af en vejkontrol

KAPITEL 5:

RAPPORTERING FRA OG REVISION AF VÆRKSTEDER

KAPITEL 6:

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Kapitel 1: Indledning

1.1. I denne henstilling fra Kommissionen beskrives det, hvad medlemsstaterne kan opfordres til at gøre for at imødegå risici ved anvendelsen af manipulerende anordninger i fartskrivere og samtidig støtte og fremme medlemsstaternes forebyggende modforanstaltninger til håndtering af disse risici.

1.2. Tilstedeværelsen af manipulerende anordninger i køretøjer med det formål at forstyrre den digitale fartskrivers korrekte drift og funktion udgør en af de største farer for systemets sikkerhed. Brugen af eller intentionen om at bruge sådanne anordninger vil skævvride den fair konkurrence ved at give samvittighedsløse operatører og chauffører en uretfærdig kommerciel fordel og skabe uacceptable negative sociale forhold for chauffører ved at give dem mulighed for eller tvinge dem til at køre i meget længere tid, end det er tilladt ifølge lovgivningen. En mulig konsekvens af dette er en underminering af den vejsikkerhed for alle brugere, som Kommissionen har forpligtet sig til at forbedre i løbet af de kommende år.

1.3. Endvidere skal lovlydige operatører og chauffører kunne stole på den digitale fartskriver, og nationale kontrolorganer i hele EU skal kunne stole på ægtheden og integriteten af de data, apparatet registrerer og lagrer, uanset om de downloades og analyseres fra køretøjsenheden eller fra førerkortet. For at kunne garantere pålideligheden af disse data skal der udføres regelmæssige kontroller og eftersyn af apparatet for at sikre, at det fungerer korrekt.

1.4. På lang sigt er systemet og dets enkelte komponenters totale sikkerhed afgørende, hvis ægtheden og integriteten af de registrerede data skal sikres. For at forhindre de mest almindelige former for misbrug og forsøg på at omgå systemet vil Kommissionen ved en gennemgang af forordning (EØF) nr. 3821/85 og bilagene hertil undersøge mulighederne for at indføre supplerende og mere detaljerede lovmæssige foranstaltninger.

1.5. Ikke desto mindre kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på kort sigt udarbejde passende og effektive foranstaltninger, der øger mulighederne for at opdage manipulerende anordninger og dermed mindsker risikoen for, at sådanne anordninger anvendes af operatører og chauffører.

1.6. Selv om medlemsstaterne i henhold til lovgivningen er ansvarlige for at forlange, at eftersyn og kontroller udføres på en sådan måde, at der sikres en effektiv gennemførelse af Fællesskabets sociale bestemmelser inden for vejtransport, er en regelmæssig kontrol ikke nogen garanti for, at anordningerne ikke installeres og anvendes efter, at en sådan kontrol er blevet udført. Erfaringerne viser, at det er langt mere sandsynligt, at sådanne anordninger opdages under vejkontroller, hvor køretøjet kan undersøges mere grundigt. Medlemsstaterne bør fremme hyppigheden og beskaffenheden af denne kontrol, således at den afskrækkende virkning øges markant, eftersom risikoen for, at disse anordninger opdages, øges tilsvarende.

1.7. Tillæg 10 (fælles sikkerhedsmål) til bilag 1B til forordning (EØF) nr. 3821/85 fastlægger rækkevidden for kontrol af de sikkerhedsfunktioner, der er nødvendige for at sikre det digitale fartskriversystems integritet. Sikkerhedsmål og risici for det samlede system skal håndteres ved hjælp af en kombination af tekniske løsninger, der godkendes ifølge ITSEC, samt fysiske, personalemæssige og proceduremæssige midler, som medlemsstaterne og producenterne af fartskrivere er ansvarlige for at gennemføre. Formålet med denne henstilling fra Kommissionen er derfor at fremlægge forslag til de mest effektive procedurer for medlemsstaterne; disse procedurer skal være baseret på forskning og bedste kendte praksis og skal supplere de proceduremæssige og personalemæssige midler.

1.8. Dog skal denne henstilling fra Kommissionen ikke opfattes som en erstatning for de tekniske løsninger i henhold til ITSEC (1), som ideelt set nemt kunne anvendes sammen med og som støtte for disse løsninger.

1.9. Rapporten fra Det Fælles Forskningscenter (2) beskriver kendte og mulige angreb på den digitale fartskrivers sikkerhed. Derfor kan medlemsstaterne anvende denne rapport som grundlag for at foretage de nødvendige skridt og foranstaltninger til at sikre, at der kan gives relevant information og vejledning til de nationale kontrolmedarbejdere, således at de er kvalificerede til at foretage kontroller og eftersyn på vejene. Ydermere kan lignende information og vejledning gives til værksteder og installatører, der udfører lovmæssig installation, eftersyn, kontrol og reparation af kontrolapparatet inden for vejtransport. Vejledningen kunne være tilpas omfattende til at sikre, at sådanne personer er fuldt ud kvalificerede til at udføre de kontroller, der er beskrevet i dette bilag, og at medlemsstaterne kan retsforfølge personer, som afsløres i misbrug eller forsøg på misbrug af systemet.

1.10. De følgende retningslinjer og anbefalinger er ikke udtømmende, og der kan være omstændigheder, hvor gennemførelsen af disse anbefalinger ikke kan føre til det ønskede resultat (f.eks. i tilfælde, hvor referencekablet ikke kan tilkobles bevægelsesføleren). I sådanne tilfælde kunne medlemsstaterne opfordres til at udarbejde alternative metoder, der kan påvises at være lige så effektive. Sådanne alternative foranstaltninger kunne i højere grad udveksles mellem de retshåndhævende myndigheder.

1.11. Selv om denne henstilling fra Kommissionen omfatter begge typer fartskrivere som fastsat i forordning (EØF) nr. 3821/85 samt bilag, kan medlemsstaterne allerede have udarbejdet metoder, procedurer og retningslinjer vedrørende kontrol af analoge fartskrivere og opsporing af manipulerende anordninger. Derfor skal denne henstilling fra Kommissionen ikke opfattes som en erstatning eller en forringelse af de foranstaltninger, der allerede eksisterer, men som en yderligere styrkelse af dem, særligt hvad angår digitale fartskrivere, hvor metoderne kan variere, men hvor målet er det samme. I de tilfælde, hvor der allerede er truffet foranstaltninger til kontrol af analoge fartskrivere, anbefales det, hvor det er relevant, at disse udvides til også at gælde for digitale fartskrivere (f.eks. situationer vedrørende betaling til værksteder for udførelsen af særlige opgaver bestilt af kontrolmedarbejdere, der har omdirigeret et køretøj til et autoriseret værksted som beskrevet i afsnit F).

1.12. Medlemsstaterne skal trygt kunne fastsætte metoder og processer i de nationale kontrolstrategier til at imødegå udviklingen i angreb på fartskriversystemet, og de skal støttes heri. En sådan god praksis kan deles med andre medlemsstater.

Kapitel 2: Effektive vejkontroller

A. Tilrettelæggelse og udstyr

2.1. For at kunne udføre en fuldstændig og effektiv kontrol bør kontrolmedarbejderne have adgang til det rette udstyr og have gennemført en passende uddannelse. Kontrolmedarbejderne bør mindst være i besiddelse af kontrolkort og have de rette værktøjer til at downloade datafiler fra køretøjsenheden og fra førerkortet, og de bør være i stand til at analysere datafiler og udskrifter fra kontrolapparater som beskrevet i bilag IB kombineret med skemaer eller diagrammer fra typer som beskrevet i bilag 1. Kontrolmedarbejderne bør også være udstyret med software, der gør dem i stand til hurtigt at analysere sådanne data med så få ulemper som muligt, da det i forbindelse med opsporing af manipulerende anordninger er velkendt, at det på grund af længden og indholdet af nogle af de filer, der skal printes ud, ikke er let at analysere udskrifter ved vejkontroller.

2.2. Når kontrolmedarbejderne udfører kontroller enten på vejene eller hos virksomheden, og hvad enten de kontrollerer overholdelsen af arbejds- og hviletidsbestemmelserne, tekniske forhold eller lignende, kunne de samtidig, i det omfang tiden tillader det, undersøge, om fartskriveren fungerer og anvendes korrekt og på baggrund af disse kontroller opspore manipulerende anordninger.

2.3. Det anbefales derfor, at medlemsstaterne i forbindelse med andre kontroller (f.eks. tekniske kontroller eller kontrol af arbejds- og hviletidsbestemmelserne) forsøger at tilrettelægge kontroller for tilstedeværelsen af manipulerende anordninger i køretøjerne og tilstræber, at mindst 10 % af det samlede antal kontrollerede køretøjer kontrolleres for tilstedeværelsen af manipulerende anordninger. Det er op til medlemsstaterne at bestemme metoderne og omstændighederne for udførelsen af disse supplerende kontroller, men indholdet kan beskrives i den overordnede nationale kontrolstrategi.

2.4. Effektive kontroller kan f.eks. udføres ved hjælp af følgende metoder:

dobbelte kontrolpunkter med analyse af hastighed eller afstand (se B)

enkelt kontrolpunkt med detaljeret analyse af data (se C)

enkelt kontrolpunkt baseret på en teknisk kontrol (se D).

2.5. Hvis kontrolmedarbejderen mener at have indsamlet tilstrækkelig dokumentation, kan køretøjet omdirigeres til et værksted, der kan udføre yderligere eftersyn (se E).

2.6. Selvfølgelig kan der i medlemsstaterne altid anvendes supplerende eller alternative metoder til at kontrollere køretøjerne.

B. Dobbelte kontrolpunkter med analyse af køretøjets faktiske hastighed og tilbagelagte afstand

2.7. Fartkontrol på et givet tidspunkt: Kontrolmedarbejderne kan med denne metode måle køretøjets faktiske hastighed ved hjælp af faste eller mobile kameraer eller radarpistoler, inden det på et givet tidspunkt stoppes og kontrolleres ved vejsiden. Derefter kan de downloade de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer fra køretøjsenheden (VU) og sammenligne hastigheden på det givne tidspunkt med den, der blev målt et par kilometer forinden. På kontrolpunktet behøver man således kun sammenligne to tal efter at have downloadet de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer.

2.8. Fast afstandskontrol på et givet tidspunkt: Her kan kontrolpunktet ligge i en kendt afstand fra en bestemt position, hvor kontrolmedarbejderne har faciliteter eller midler til at registrere det tidspunkt, et identificeret køretøj har standset ved eller krydset den pågældende position (vejafgiftsbilletter, kameraoptagelser, rapporter fra grænsekontroller osv.). Ved kontrolpunktet kan kontrolmedarbejderne så downloade de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer fra køretøjsenheden og straks sammenligne den registrerede gennemsnitshastighed mellem kontrolpunktet og den bestemte position med den, der beregnes på grundlag af den tid, det tager at nå frem til kontrolpunktet.

2.9. Med begge metoder behøver kontrolmedarbejderne ved kontrolpunktet kun at sammenligne to tal efter at have downloadet de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer og have målt eller beregnet den faktiske gennemsnitshastighed. Enhver væsentlig forskel kan give kontrolmedarbejderen mistanke om, at der er blevet anvendt manipulerende anordninger. Kontrolmedarbejderen kan da omdirigere chaufføren og køretøjet til et værksted uden nødvendigvis at skulle foretage flere kontroller på stedet.

2.10. Hvad angår data fra fartskrivere som beskrevet i bilag IB, skal alle filer, der downloades fra eller via kontrolapparatet, downloades sammen med den digitale underskrift, der oprindeligt blev genereret af køretøjsenheden eller førerkortet, for at bekræfte ægtheden og integriteten af data, og kontrolmedarbejderne kan samtidig kontrollere, at disse oplysninger også downloades.

C. Enkelt kontrolpunkt baseret på en detaljeret analyse af de downloadede data

2.11. Hvis der anvendes manipulerende anordninger under en vejkontrol, eller hvis sådanne anordninger blev anvendt kort tid inden kontrollen, kan der gennem enkle procedurer findes tegn på manipulation.

2.12. For at fastslå en mistanke om tilstedeværelsen af manipulerende anordninger, der kan berettige, at kontrolmedarbejderne udfører de kontroller, de anser for nødvendige for at opspore dem, kan kontrolmedarbejderne:

—	sammenligne chaufførens aktiviteter downloadet fra førerkortet og køretøjsenheden med andre optegnelser i køretøjet og chaufførens udsagn Uoverensstemmelser mellem disse data kan give anledning til en begyndende mistanke. I sådanne tilfælde kan kontrolmedarbejderen foretage yderligere undersøgelser

—

undersøge data vedrørende hændelser og fejl i køretøjsenhedens datalager, herunder særlig data fra de sidste 10 dage:

—	forsøg på sikkerhedsbrud

—	afbrydelse af strømforsyningen (det længstvarende tilfælde)

—	fejl i køredata (det længstvarende tilfælde) og

—	følerfejl.

Hvis chaufføren ikke kan forklare og begrunde alle hændelser eller fejlmeldinger, kan kontrolmedarbejderen foretage yderligere undersøgelser.

—

Undersøge de tekniske data i køretøjsenhedens datalager, herunder især:

—	tidsjusteringsdata

—	kalibreringsdata (de seneste 5 kalibreringer, navnet på værkstedet og værkstedets kortnummer).

—

Disse data kan anvendes til at opspore for mange kalibreringer, der kan være tegn på, at de er blevet udført med et stjålent værkstedskort (eller med et værkstedskort, der er meldt savnet). Det anbefales, at kontrolmedarbejderne kontrollerer status for sådanne identificerede værkstedskort med de kortudstedende myndigheder (3) for at fastslå, om de var gyldige på det tidspunkt, de blev anvendt til at kalibrere køretøjet.

2.13. Hvis kontrolmedarbejderen efter at have undersøgt alle data nævnt under 2.14 - 2.19 stadig har mistanke om, at der er noget galt, kan han/hun downloade de detaljerede hastighedsdata for de seneste 24 timer og, stadig ved hjælp af deres software, kontrollere, om der er urealistiske fald eller stigninger i køretøjets acceleration, og, hvor det er relevant, om turens profil stemmer overens med andre optegnelser i køretøjet og chaufførens udsagn (antal stop, hastighed i bjerg- eller byzone osv.). Disse oplysninger kan, sammenholdt med de forrige, begrunde en mistanke om tilstedeværelsen af manipulerende anordninger.

2.14. På kontrolpunktet kræver denne metode passende software, der gør det muligt at generere et læsbart billede af tidsprofilen for hastigheden for på den måde at kunne udpege usædvanlige variationer i køretøjets acceleration eller deceleration for at påvise, og mere generelt automatisk fremhæve:

—	urealistiske fald eller stigninger i køretøjets acceleration

—	mistænkelige kalibreringer af køretøjsenheden

—	afbrydelse af strømforsyningen.

D. Enkelt kontrolpunkt baseret på en teknisk kontrol af plombering

2.15. Såfremt det er muligt og sikkert at undersøge plomberingen, kan kontrolmedarbejderen gøre dette. Hvis plomberingen mangler, er beskadiget eller brudt, skal chaufføren kunne begrunde dette.

2.16. Hvis chaufføren kan tilvejebringe den skriftlige begrundelse for en sådan handling, jf. bilag 1, kapitel V, afsnit 4 eller krav nr. 253 i bilag IB til forordning (EØF) nr. 3821/85, kan kontrolmedarbejderen pålægge chaufføren at få et værksted til at plombere systemet igen og rekalibrere apparatet.

2.17. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der være tale om en overtrædelse, og det anbefales, at chaufføren og hans køretøj straks omdirigeres til et autoriseret værksted under ledsagelse af kontrolmedarbejderen. Her kan der foretages en kontrol af apparatet som beskrevet i det følgende kapitel 3.

E. Omdirigering af køretøjet til et værksted

2.18. Hvis der efter en vejkontrol, hvor de nævnte metoder er anvendt, stadig er en rimelig mistanke om, at der er anvendt manipulerende anordninger, kan kontrolmedarbejderen omdirigere køretøjet til et autoriseret værksted. Kontrolmedarbejderne eller de kompetente nationale myndigheder kan få beføjelser til at pålægge de autoriserede værksteder at udføre særlige undersøgelser, der kan afsløre, om der er anvendt manipulerende anordninger.

2.19. Disse særlige undersøgelser vil i de fleste tilfælde gøre det muligt at påvise en forkert parring mellem bevægelsesføleren og køretøjsenheden, og det kan være et tegn på tilstedeværelsen af manipulerende anordninger. Sådanne undersøgelser kan omfatte (se beskrivelse i kapitel 3):

—	en inspektion af plomberinger og monteringsplader

—	en referencekabeltest

—	en analyse af de downloadede data.

2.20. Såfremt der opdages manipulerende anordninger, kan disse anordninger (der kan omfatte selve anordningen, køretøjsenheden og dens enkelte komponenter samt førerkortet) fjernes fra køretøjet og bruges som bevis, hvad enten de er blevet anvendt af chaufføren eller ej.

2.21. Ydermere kan autoriserede værksteder også blive pålagt supplerende at undersøge, om kontrolapparatet: a) fungerer korrekt, b) registrerer og lagrer data korrekt, og c) om kalibreringsparametrene er korrekte.

2.22. Efter at alle data er blevet downloadet og analyseret (sammen med deres intakte digitale underskrifter), og det er konstateret, at der ikke forefindes manipulerende anordninger, anbefales det for køretøjer med kontrolapparater som beskrevet i bilag IB, at kontrolapparatet rekalibreres, og at der påsættes en ny monteringsplade. Ydermere anbefales det, at det autoriserede værksted kun plomberer systemet igen efter instruks fra kontrolmyndigheden.

2.23. Hvad angår kontrolapparater i henhold til bilag 1, kan det efter fjernelse af eventuelle manipulerende anordninger undersøges, om kontrolapparatet fungerer korrekt, hvorefter kontrolapparatet rekalibreres, og der påsættes en ny monteringsplade. Det anbefales, at det autoriserede værksted kun plomberer systemet igen efter instruks fra kontrolmyndigheden.

F. Kontrol af køretøjer eller data hos virksomheden

2.24. Det anbefales, at medlemsstatens kompetente myndighed benytter sig af muligheden for at undersøge de køretøjer (og køretøjsenheder) og chauffører (og førerkort), der befinder sig i virksomheden under et kontrolbesøg.

2.25. Data, der forvaltes af virksomheden, skal opbevares i mindst et år og stilles til rådighed, såfremt en kontrolmedarbejder anmoder om det. Derfor kan kontrolmedarbejderne som et led i deres standardkontroller undersøge alle de køretøjer, som befinder sig i virksomheden under kontrolbesøget, og udføre alle de kontroller, de finder nødvendige, dog således, at chauffører og køretøjer forsinkes mindst muligt.

2.26. Under sådanne virksomhedskontroller bør der også tages hensyn til, at der muligvis befinder sig en blanding af køretøjer og kontrolapparater som beskrevet i hhv. bilag I eller bilag 1B. Derfor må kontrolmedarbejderne være forberedt på, og udstyret til, at håndtere en sådan situation.

RESUMÉBOKS

FOREBYGGELSE AF ANGREB PÅ DIGITALE FARTSKRIVERE KONTROL PÅ VEJENE ELLER I VIRKSOMHEDEN

Der kan udvikles nationale strategier til fremme af en effektiv håndhævelse af kontrol og eftersyn af køretøjer, som eventuelt anvender manipulerende anordninger, enten ved vejkontroller eller under kontrolbesøg i virksomheder.

Kontrolmedarbejdere, der har gennemført en passende uddannelse og har passende udstyr til deres rådighed, vil have mulighed for hurtigt at få adgang til, downloade og analysere data fra køretøjsenheder og foretage dataanalyser på stedet. De vil også have mulighed for at foretage lignende analyser af elektronisk lagrede data kombineret med skemaer, diagrammer og udskrifter.

Medlemsstaterne kan udvikle strategier til at sikre, at køretøjer ved kontrol for tilstedeværelsen af manipulerende anordninger senest i 2010 bliver kontrolleret ved anvendelse af en af de nedenstående metoder

—	dobbelte kontrolpunkter med analyse af køretøjets faktiske hastighed og tilbagelagte afstand

—	enkelt kontrolpunkt med en detaljeret analyse af de downloadede data

—	enkelt kontrolpunkt baseret på teknisk kontrol af plomberinger.

Vejledende kan 10 % af de køretøjer, der kontrolleres (hvad enten der er tale om teknisk kontrol, kontrol af overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne eller andre kontroller), også blive undersøgt for tilstedeværelsen af manipulerende anordninger. Det er dog op til medlemsstaterne at udvikle de mest effektive midler, der skal beskrives i deres nationale strategier.

Såfremt der findes tilstrækkelig dokumentation for en rimelig mistanke, kan kontrolmedarbejderne omdirigere køretøjet til et autoriseret værksted, hvor der kan foretages supplerende undersøgelser.

Hvis der opdages manipulerende anordninger, hvad enten de er blevet anvendt af chaufføren eller ej, anbefales det, at de fjernes fra køretøjet og bruges som bevis i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om håndteringen af sådanne beviser. Når der konstateres brug af sådanne anordninger, kan kontrolmedarbejderne anvende passende procedurer og sanktioner, da der er tale om en meget alvorlig overtrædelse.

Kapitel 3: Uddannelse, udstyr og bedste praksis

3.1. Selv om det er op til medlemsstaterne at sikre, at kontrolmedarbejderne får en passende uddannelse, der gør dem kvalificerede til udføre deres opgaver, kan en passende oplæring også gives til alle andre relevante parter. Det vil være fordelagtigt og særdeles ønskværdigt, hvis der medlemsstaterne imellem kunne arrangeres fælles besøg og koordinering for kontrolpersonale med det formål at harmonisere bedste praksis og formidle praktiske erfaringer.

3.2. Kontrolmedarbejderne bør have passende udstyr til rådighed for at kunne udføre de forskellige kontroller af digitale fartskrivere. Det indebærer, at de skal råde over værktøjer, der gør det muligt at læse, udskrive og downloade data fra denne type kontrolapparater. Medlemsstaterne kan bestræbe sig på at sikre, at et tilstrækkeligt antal kontrolpersoner har adgang til et sådant udstyr.

3.3. Bedste praksis for opsporing og forebyggelse af anvendelsen af manipulerende anordninger, både under vejkontroller og i virksomheden (som f.eks. brug af referencekabel, fast afstandskontrol, påvisning af usædvanlige hastighedsdata eller afstandsprofiler, afbrydelse af strømforsyningen, brudte plomberinger), kan deles og fremmes mellem de retshåndhævende myndigheder.

Kapitel 4: Værkstedskontroller

Værksteder og installatører spiller en væsentlig rolle i forbindelse med fartskriversystemets sikkerhed, hvad enten der er tale om analoge eller digitale fartskrivere. Deres godkendelse og autorisation skal baseres på klare nationale kriterier, der fastslår deres troværdighed og pålidelighed. I denne forbindelse anbefales det, at medlemsstaterne sikrer, at de værksteder, der autoriseres til at aktivere, kalibrere, undersøge og reparere kontrolapparater, er godkendt, kontrolleres regelmæssigt og er certificeret, og at de rettidigt modtager relevante opdateringer og oplysninger. Det anbefales også, at de kompetente myndigheder giver værksteder og installatører tydelig instruktion og vejledning i, hvad der er deres pligter og ansvar, og herunder sikrer, at de forstår deres rolle i forbindelse med systemets overordnede sikkerhed. Det anbefales også, at de myndigheder, der godkender værksteder og installatører, via Kommissionen giver præcise og regelmæssigt opdaterede oplysninger om mærkninger af plomberinger samt detaljer og status for alle værksteder i deres land.

A. Retsgrundlag

4.1. Normalt kræves det, at køretøjer skal kontrolleres på et værksted, når:

a)	fartskriveren skal kontrolleres i overensstemmelse med bilagene til forordning (EØF) nr. 3821/85

b)	køretøjet får foretaget sin årlige tekniske kontrol i henhold til bestemmelserne i bilag II til direktiv 96/96/EF

c)	kontrolmedarbejderne omdirigerer køretøjet til et værksted for at få foretaget en mere detaljeret undersøgelse af kontrolapparatet

d)	kontrolapparatet skal repareres eller udskiftes.

4.2. I alle disse tilfælde kan værksteder eller installatører blive pålagt visuelt og fysisk at undersøge, at kontrolapparatet er plomberet og forsynet med både monteringsplade og producentens typeplade.

4.3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan regelmæssigt minde værkstederne om, at når de inspicerer og plomberer fartskriversystemet igen og påsætter en monteringsplade, så bekræfter værkstedet faktisk, at systemet er sikkert, at det fungerer og registrerer data korrekt, og at der ikke er monteret manipulerende anordninger.

4.4. Værkstederne kan også mindes om, at de måske begår en alvorlig overtrædelse, hvis de forsætligt plomberer fartskriversystemet igen uden først at fjerne manipulerende anordninger, de selv har opdaget, eller hvis de ikke kræver, at sådanne anordninger fjernes, inden systemet plomberes igen. Hvis det senere konstateres, at der forefindes manipulerende anordninger, hvad enten de er blevet anvendt eller ej, og at værkstedet faktisk plomberede systemet igen og påsatte en monteringsplade, så kan værkstedet og de enkelte installatører stilles til ansvar for en alvorlig overtrædelse.

4.5. I betragtning af den væsentlige rolle, som værksteder og installatører spiller i forbindelse med systemets sikkerhed, anbefales det, at medlemsstaternes kompetente myndigheder overvejer at indføre passende sanktioner, der endog kan medføre tab af godkendelse eller bemyndigelse til at udføre arbejde på fartskrivere, hvis man ikke længere kan stole på værkstederne.

4.6. Omvendt kan medlemsstaterne minde værkstederne om, at de har ret til at nægte at udføre supplerende undersøgelser eller kalibreringer af et køretøj, hvis de har mistanke eller vished om, at der er monteret manipulerende anordninger på det pågældende køretøj. Værksteder kan få støtte fra den kompetente myndighed, såfremt værkstedet kræver, at den manipulerende anordning fjernes, inden kontrollen genoptages. Værkstedet kan altid nægte at plombere interfaceforbindelserne igen eller påsætte monteringspladen, indtil anordningen er fjernet.

4.7. De medlemsstater, der finder det hensigtsmæssigt, kan fremsætte begæring om, at autoriserede værksteder rapporterer hændelser som beskrevet under 4.4 - 4.6.

4.8. Alternativt kan medlemsstater, der ikke anser dette for nødvendigt, i stedet pålægge værkstederne at opbevare disse rapporter i en bestemt periode og på anmodning stille dem til rådighed for den kompetente myndighed. Denne periode kan fastsættes til mindst 24 måneder, for det ville være i overensstemmelse med den minimumsperiode, der er fastsat mellem kontrollerne af apparatet.

4.9. Værkstederne kan også mindes om, at fjernelse af manipulerende anordninger fra et køretøj ikke nødvendigvis fritager operatøren eller chaufføren fra ansvar, da det er meget sandsynligt, at der allerede er blevet manipuleret med de data, der forinden er blevet registreret og lagret i køretøjsenheden og på de enkelte førerkort. Ved ikke at rapportere hændelsen kan værkstederne blive medskyldige i lovovertrædelser begået af de pågældende operatører og chauffører og kan regne med at få samme straf som dem, hvis overtrædelsen opdages.

4.10. Ikke desto mindre kan værksteder og installatører rapportere tilstedeværelsen af manipulerende anordninger til den kompetente myndighed, der til gengæld f.eks. kan overveje at indføre belønnings- eller incitamentsordninger for at tilskynde værkstederne til at bidrage med oplysninger, der kan føre til opdagelse og forebyggelse af anvendelsen af manipulerende anordninger eller andre former for angreb på systemet.

4.11. Følgende retningslinjer og henstillinger er ikke udtømmende, og der kan være omstændigheder, hvor gennemførelsen af disse henstillinger ikke kan føre til det ønskede resultat (f.eks. i tilfælde, hvor referencekablet (afsnit 1.23) ikke kan tilkobles bevægelsesføleren). I sådanne tilfælde kan medlemsstaterne udarbejde alternative metoder, der er lige så effektive. Disse alternative foranstaltninger kan udveksles mellem de retshåndhævende myndigheder.

4.12. Selv om disse retningslinjer omfatter begge typer fartskrivere som fastsat i forordning (EØF) nr. 3821/85 samt bilag, kan medlemsstaterne allerede have udarbejdet metoder, procedurer og retningslinjer vedrørende kontrol af analoge fartskrivere og opsporing af manipulerende anordninger. Derfor skal retningslinjerne i denne henstilling fra Kommissionen ikke opfattes som en erstatning eller en forringelse af de foranstaltninger, der allerede eksisterer, men som en yderligere styrkelse af dem, særlig hvad angår den digitale fartskriver, hvor metoderne kan variere, men hvor målet er det samme. I de tilfælde, hvor der allerede er truffet foranstaltninger for kontrol af analoge fartskrivere, anbefales det, hvor det er relevant, at disse også udvides til at gælde for digitale fartskrivere. Det kunne f.eks. være situationer vedrørende betaling til værksteder for udførelse af særlige opgaver bestilt af kontrolmedarbejdere, der har omdirigeret et køretøj til et autoriseret værksted.

B. Brudt eller manglende plombering

4.13. Værksteder kan til hver en tid kontrollere, om plomberingen mangler, er beskadiget eller er brudt.

4.14. Køretøjet bør under ingen omstændigheder plomberes igen eller have påsat en monteringsplade, før systemet igen lever op til forordningens krav.

4.15. Værksteder kan registrere manglende plomberinger i kontrolrapporten og udføre supplerende kontroller (som f.eks. en referencekabeltest) og eftersyn for at sikre, at køretøjet ikke er forsynet med manipulerende anordninger.

4.16. Hvis plomberingerne er blevet fjernet som følge af en nødsituation eller for at installere eller reparere en hastighedsbegrænsende anordning, jf. bilag I, kapitel V, stk. 4, og krav nr. 252 i bilag IB til forordning nr. 3821/85, skal der, hver gang en plombering brydes, udarbejdes en skriftlig begrundelse, og denne skal stilles til rådighed for den kompetente myndighed.

4.17. Hvis ikke, kan værkstedet udføre en fuldstændig kontrol ved anvendelse af nedenstående anbefalede metoder og nøjagtigt rapportere til den kompetente myndighed, hvilke kontroller værkstedet har udført, og hvad der er blevet opdaget.

C. Analyse af dataposter

4.18. Hvad specielt angår digitale fartskrivere, skal de data, der kan downloades på værkstedet - sammen med den digitale underskrift, når det er muligt - og som optræder i revisionsrapporten, opfylde kravene i afsnit 4.4 under »Fælles sikkerhedsmål for bevægelsesfølere« og i afsnit 4.4 under »Fælles sikkerhedsmål for køretøjsenheder« i tillæg 10 til bilag IB til forordning nr. 3821/85. I tillæg 1 beskrives det fulde indhold af revisionsrapporten.

4.19. Værkstedet kan også downloade og analysere data vedrørende hændelser og fejl i køretøjsenhedens datalager. Disse hændelser og fejl omfatter bl.a. (se også den samlede liste i tillæg 2):

—	forsøg på sikkerhedsbrud

—	mislykket ægthedskontrol af bevægelsesføleren

—	ubeføjet skift af bevægelsesføler

—	ubehørig åbning af hus

—	afbrydelse af strømforsyningen

—	eller følerfejl.

4.20. Det er også vanskeligt at opdage anvendelsen af manipulerende anordninger, når de først er blevet afmonteret. Dog kan en kontrol af data vedrørende hændelser og fejl vise, om der har været uforklarlige afbrydelser af strømforsyningen. Ydermere kan en undersøgelse af de detaljerede hastighedsdata vise uregelmæssigheder i hastighedssignalet. Urealistiske decelerationer eller accelerationer kan være tegn på, at manipulerende anordninger er blevet slået til eller fra.

4.21. Under alle omstændigheder kan værkstederne udskrive hastighedssignalet og vedhæfte udskriften til kontrolrapporten eller kontrolprotokollen (se kapitel 4) og, hvis det er relevant, henvise til data downloadet ved hjælp af værkstedskortet.

4.22. Hvis der ikke kan downloades data fra køretøjsenheden ved hjælp af værkstedskortet, kan køretøjsenheden anses for ikke at fungere korrekt eller for at være defekt. I sådanne tilfælde kan værkstederne forsøge at reparere udstyret. Hvis sådanne reparationsforsøg stadig ikke gør det muligt at downloade data, skal der udstedes en attest herpå, og en kopi af attesten skal vedlægges kontrolrapporten.

4.23. Det anbefales også, at chauffører opbevarer en sådan attest om manglende dataoverførsel, der er udstedt til dem af et værksted, i tilfælde af at de på et senere tidspunkt kontrolleres, når de benytter et køretøj med en defekt digital fartskriver. Hvis chaufføren skifter køretøj, anbefales det ydermere, at sådanne attester forbliver i køretøjet med det defekte udstyr, indtil transportfirmaet som led i sine overordnede registreringsforpligtelser, kan kvittere for modtagelsen af attesten og få udstyret repareret.

D. Kontrol af parringen mellem bevægelsesføleren og køretøjsenheden

4.24. Hvis nogle af de hændelser, der er beskrevet i det forrige afsnit, er indtruffet siden sidste kontrol, kan værkstedet sammenligne identifikationsdata for bevægelsesføleren i gearkassen med identifikationsdata for den parrede bevægelsesføler i køretøjsenheden.

4.25. Anvendelsen af et referencekabel er et effektivt middel til at teste, om der forefindes visse typer manipulerende anordninger i køretøjet. Referencekablet isættes på bagsiden af køretøjsenheden, og den anden ende forbindes med bevægelsesføleren. Hvis bevægelsesføleren i gearkassen ikke er blevet parret med køretøjsenheden, vil det udløse hændelserne »fejl i køredata« eller »følerfejl«. Denne fejlmelding er tegn på tilstedeværelsen af manipulerende anordninger. Hvis dette sker, kan køretøjet kontrolleres for skjulte anordninger.

4.26. Alternativt kan bevægelsesføleren afbrydes og fjernes under kontrollen. Hvis der ikke er blevet foretaget indgreb i den digitale fartskriver, vil der komme en fejlmelding (ingen bevægelsesføler). Hvis der ikke kommer nogen fejlmelding, er det tegn på tilstedeværelsen af en anden skjult bevægelsesføler eller andre elektroniske manipulerende anordninger.

4.27. Det skal nævnes, at værkstedsteknikere (eller kontrolmedarbejdere) skal indsætte deres værkstedskort (eller kontrolkort), inden referencekablet benyttes, for at give en forklaring på, hvorfor hændelsen »afbrydelse af strømforsyningen« er blevet udløst og registreret i data vedrørende hændelser og fejl i køretøjsenhedens datalager. Hvis dette undlades, kan det under en senere kontrol give anledning til at tro, at chaufføren eller operatøren kan have forsøgt at påvirke bevægelsesfølerens sikkerhed.

4.28. Alternativt kan markeringerne på bevægelsesføleren på gearkassen sammenlignes med identifikationsdata for den parrede bevægelsesføler i køretøjsenheden, men dette er ikke altid muligt. Værkstederne kan derfor foretage:

—

en sammenligning af oplysningerne på monteringspladen og de oplysninger, der er lagret i køretøjsenhedens datalager. Hvis det konstateres, at oplysningerne ikke stemmer overens, kan medlemsstatens kompetente myndigheder kontaktes, og hændelsen kan registreres i kontrolrapporten og i kontrolprotokollen

—

en sammenligning af bevægelsesfølerens identifikationsnummer på bevægelsesfølerens hus og oplysningerne i køretøjsenhedens datalager. Hvis det er nødvendigt, kan et elektronisk testværktøj anvendes til at kontrollere bevægelsesfølerens elektroniske identifikation. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem identifikationsnumrene kan det antages, at der er installeret manipulerende anordninger. Medlemsstatens kompetente myndigheder kan i så fald kontaktes, og hændelsen kan registreres i kontrolrapporten og i kontrolprotokollen.

E. Særlige procedurer som følge af en vejkontrol

4.29. Kontrolpersonalet kan have omdirigeret et suspekt køretøj til et værksted. I sådanne tilfælde kan kontrolmedarbejderne for det første pålægge værksteder og installatører at downloade alle datafiler fra køretøjsenheden. Det omfatter følgende filer: oversigt, detaljeret hastighed, tekniske data og hændelser og fejl. Den tilsvarende digitale underskrift skal downloades sammen med disse filer.

4.30. Derefter kan der udføres en fuldstændig kontrol af de registrerede data samt forskellige tekniske kontroller (test med referencekabel, kontrol af plomberinger, osv.).

4.31. Hvis der konstateres alvorlige uoverensstemmelser, uden at der dog opdages manipulerende anordninger, kan det konkluderes, at sådanne anordninger er blevet anvendt og fjernet igen. I disse tilfælde bør kontrolmedarbejderen informere koordineringsorganet i henhold til artikel 2 i direktiv 2006/22/EF og/eller, hvis køretøjet er registreret i en anden medlemsstat, organet for forbindelser inden for Fællesskabet i henhold til artikel 7 i samme direktiv. Dette kan medføre yderligere undersøgelser af køretøjet og af den ansvarlige virksomhed.

Kapitel 5: Rapportering fra og revision af værksteder

5.1. Værkstederne kan udfærdige en kontrolrapport for hver kontrol af et køretøj, hvis kontrolapparat skal efterses, hvad enten eftersynet er en del af en periodisk kontrol eller foretages på anmodning af den nationale kompetente myndighed. De kan også registrere listen over alle kontrolrapporterne i en protokol.

5.2. Kontrolrapporten kan opbevares af værkstedet i mindst to år fra rapportens udfærdigelse, og når den nationale kompetente myndighed anmoder derom, kan alle optegnelser vedrørende eftersyn og kalibreringer for denne periode stilles til rådighed for denne myndighed.

5.3. De forhold, der opdages af autoriserede værksteder (brudte, beskadigede eller manglende plomberinger, manglende plader, ufuldstændige eller uoverensstemmende oplysninger mellem det, der blev registreret på køretøjsenheden, og indholdet af bevægelsesføleren, opsporing af manipulerende anordninger, udskrifter af data vedrørende hændelser og fejl eller andre relevante udskrifter), kan f.eks. udgøre en del af det almindelige indberetningsformat, og medlemsstaternes kompetente myndigheder kan opfordres til at sikre, at dette faktisk er tilfældet.

5.4. Hvis et værksted ikke kan tilvejebringe korrekt udfyldte kontrolrapporter, kan medlemsstaterne betragte det som et brud på reglerne, der kan føre til inddragelse af værkstedets autorisation.

5.5. Medlemsstaterne kan foretage revision af værkstedernes kontrolrapporter og kontrolprotokoller mindst én gang hvert andet år. Disse revisioner kan omfatte en tilfældig kontrol af rapporterne for eftersyn og kalibrering af digitale fartskrivere. Værkstedskort kan også være omfattet af kontrollen og regelmæssigt downloades for at undgå, at data går tabt eller overskrives.

RESUMEBOKS

FOREBYGGELSE AF ANGREB PÅ DIGITALE FARTSKRIVERE UNDER VÆRKSTEDSKONTROLLER

Når medlemsstaterne godkender og regelmæssigt kontrollerer værkstederne, bør de sikre, at de ansatte har en passende uddannelse, og at de har adgang til alt det udstyr, der er nødvendigt for at downloade data og udføre visse særlige kontroller.

Såfremt der opdages manipulerende anordninger, kan den kompetente myndighed pålægge værkstederne at undlade at plombere en digital fartskriver igen, før anordningen er blevet fjernet, og fartskriveren er blevet fuldstændigt rekalibreret, således at den igen lagrer data korrekt. Ydermere kan den kompetente myndighed også pålægge værkstederne at fjerne monteringspladen.

Værkstedskontrollerne kan omfatte:

—	en fysisk inspektion af plomberinger samt monterings- og typeplader

—	en analyse af de downloadede data, særligt data vedrørende hændelser og fejl, og

—	hvis det er relevant, en referencekabeltest.

Værkstederne kan registrere manglende eller beskadigede plomberinger i en kontrolrapport og vedlægge udskrifter af de downloadede data. Disse kontrolrapporter kan stilles til rådighed for de nationale myndigheder i en periode på to år.

Medlemsstaternes regelmæssige kontrol af værkstederne kan omfatte en revision af kontrolprocedurerne, herunder en tilfældig kontrol af kontrolrapporterne.

Medlemsstaterne kan sikre, at værkstederne informerer den kompetente myndighed hver gang, de opdager manipulerende anordninger eller alvorlige uoverensstemmelser, der tyder på, at der er blevet anvendt manipulerende anordninger, som senere er blevet fjernet.

Hvis køretøjet er registreret i en anden medlemsstat, kan medlemsstaterne informere organet for forbindelser inden for Fællesskabet, så der kan foretages supplerende undersøgelser af køretøjet eller virksomheden.

Kapitel 6: Afsluttende bestemmelser

6.1. Opsporing og forebyggelse af anvendelsen af anordninger til at omgå fartskriversystemet er en løbende proces, der kræver konstant årvågenhed. I takt med at teknikken udvikler sig, udvikles også metoderne og anordningerne til at omgå systemet. Derfor har alle, der er ansvarlige for det digitale fartskriversystems sikkerhed, en særlig rolle, hvad enten der er tale om kontrolmedarbejdere, godkendte værksteder eller installatører eller legitime og lovlydige operatører og chauffører.

6.2. På nationalt plan opfordres medlemsstaterne til at indhente så mange oplysninger som muligt med henblik på at udvikle deres egne strategier til forvaltning af disse risici, og de bør støttes kraftigt i at dele disse oplysninger med andre. Nye eller anderledes risici eller forsøg på at omgå systemet, bør indberettes til Kommissionen.

6.3. På fællesskabsplan vil Kommissionen løbende vurdere situationen og reglernes gennemførelse og arbejde på at opnå støtte fra og samarbejde med medlemsstaterne og erhvervets interessenter.

(1) ITSEC – Evalueringskriterier for informationsteknologi 1991, version 1.2.

(2) FFC tekniske bemærkninger. »Report on the attacks to security of the digital tachograph and on the risk associated with the introduction of adaptors to be fitted into light vehicles«. Begrænset oplag til brug for nationale risikoeksperter (29. november 2007).

(3) TACHONET bør anvendes, hvis der skal sendes forespørgsler til andre kortudstedende myndigheder.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 21

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 24. januar 2009

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
		Kommissionens forordning (EF) nr. 67/2009 af 23. januar 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2009 af 23. januar 2009 om niende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport ( 1 )	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2009 af 23. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 1 og international regnskabsstandard (IAS) 27 ( 1 )	10
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2009 af 23. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår forbedringer af International Financial Reporting Standards (IFRS) ( 1 )	16
		Kommissionens forordning (EF) nr. 71/2009 af 23 januar 2009 om fastsættelse af den mængde majs, der kan opkøbes ved intervention i fase 2 i produktionsåret 2008/09	38
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv 2009/4/EF af 23. januar 2009 om foranstaltninger med henblik på at forebygge og afsløre manipulation af data fra fartskrivere, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF ( 1 )	39

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Rådet og Kommissionen
	2009/50/EF, Euratom
*	Rådets og Kommissionens afgørelse af 18. december 2008 om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union	41
	Kommissionen
	2009/51/EF
*	Kommissionens beslutning af 15. december 2008 om tildeling af importkvoter for kontrollerede stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 for perioden 1. januar til 31. december 2009 (meddelt under nummer K(2008) 8100)	43
	2009/52/EF
*	Kommissionens beslutning af 18. december 2008 om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (meddelt under nummer K(2008) 8398)	53
	Den Europæiske Centralbank
	2009/53/EF
*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB/2008/23)	66
	2009/54/EF
*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 12. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (ECB/2008/24)	69
	2009/55/EF
*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 12. december 2008 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (ECB/2008/25)	71
	2009/56/EF
*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 12. december 2008 om ændring af afgørelse ECB/2001/15 om udstedelse af eurosedler (ECB/2008/26)	75
	2009/57/EF
*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 12. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital, for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver (ECB/2008/27)	77
	2009/58/EF
*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 15. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (ECB/2008/28)	81
	2009/59/EF
*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 31. december 2008 om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser (ECB/2008/33)	83
	HENSTILLINGER
	Kommissionen
	2009/60/EF
*	Kommissionens Henstilling af 23. januar 2009 om retningslinjer for god kontrolpraksis for undersøgelser af kontrolapparater på vejene og på autoriserede værksteder (meddelt under nummer K(2009) 108) ( 1 )	87

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	138,6
	JO	78,3
	MA	47,6
	TN	139,0
	TR	95,7
	ZZ	99,8
0707 00 05	JO	155,5
	MA	106,1
	TR	158,1
	ZZ	139,9
0709 90 70	MA	172,9
	TR	154,7
	ZZ	163,8
0709 90 80	EG	88,5
0709 90 80	ZZ	88,5
0805 10 20	EG	47,3
	IL	56,2
	MA	63,9
	TN	61,5
	TR	68,6
	ZZ	59,5
0805 20 10	MA	90,3
	TR	54,0
	ZZ	72,2
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	CN	62,7
	EG	88,5
	IL	78,9
	JM	52,8
	PK	44,1
	TR	76,8
	ZZ	67,3
0805 50 10	EG	52,5
	MA	67,1
	TR	63,6
	ZZ	61,1
0808 10 80	CN	81,4
	MK	32,6
	US	106,2
	ZZ	73,4
0808 20 50	CN	52,5
	TR	99,0
	US	104,9
	ZZ	85,5

Deltagende national centralbank	Fordring svarende til de valutareserveaktiver, der er overført til ECB den 31. december 2008 (EUR)	Fordring svarende til de valutareserveaktiver, der er overført til ECB med virkning fra den 1. januar 2009 (EUR)	Beløb, som skal overføres (EUR)
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique	1 423 341 995,63	1 397 303 846,77	–26 038 148,86
Deutsche Bundesbank	11 821 492 401,85	10 909 120 274,33	– 912 372 127,52
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland	511 833 965,97	639 835 662,35	+ 128 001 696,38
Bank of Greece	1 046 595 328,50	1 131 910 590,58	+85 315 262,08
Banco de España	4 349 177 350,90	4 783 645 755,10	+ 434 468 404,20
Banque de France	8 288 138 644,21	8 192 338 994,75	–95 799 649,46
Banca d’Italia	7 217 924 640,86	7 198 856 881,40	–19 067 759,46
Central Bank of Cyprus	71 950 548,51	78 863 331,39	+6 912 782,88
Banque centrale du Luxembourg	90 730 275,34	100 638 597,47	+9 908 322,13
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta	35 831 257,94	36 407 323,18	+ 576 065,24
De Nederlandsche Bank	2 243 025 225,99	2 297 463 391,20	+54 438 165,21
Oesterreichische Nationalbank	1 161 289 917,84	1 118 545 877,01	–42 744 040,83
Banco de Portugal	987 203 002,23	1 008 344 596,55	+21 141 594,32
Banka Slovenije	183 995 237,74	189 410 251,00	+5 415 013,26
Národná banka Slovenska	0	399 443 637,59 (1)	+ 399 443 637,59
Suomen Pankki	717 086 011,07	722 328 204,76	+5 242 193,69
I alt (2)	40 149 615 804,58	40 204 457 215,43	54 841 410,85

—	Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique	2,4256 %
—	Българска народна банка (Bulgarian National Bank)	0,8686 %
—	Česká národní banka	1,4472 %
—	Danmarks Nationalbank	1,4835 %
—	Deutsche Bundesbank	18,9373 %
—	Eesti Pank	0,1790 %
—	Central Bank and Financial Services Authority of Ireland	1,1107 %
—	Bank of Greece	1,9649 %
—	Banco de España	8,3040 %
—	Banque de France	14,2212 %
—	Banca d’Italia	12,4966 %
—	Central Bank of Cyprus	0,1369 %
—	Latvijas Banka	0,2837 %
—	Lietuvos bankas	0,4256 %
—	Banque centrale du Luxembourg	0,1747 %
—	Magyar Nemzeti Bank	1,3856 %
—	Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta	0,0632 %
—	De Nederlandsche Bank	3,9882 %
—	Oesterreichische Nationalbank	1,9417 %
—	Narodowy Bank Polski	4,8954 %
—	Banco de Portugal	1,7504 %
—	Banca Națională a României	2,4645 %
—	Banka Slovenije	0,3288 %
—	Národná banka Slovenska	0,6934 %
—	Suomen Pankki	1,2539 %
—	Sveriges Riksbank	2,2582 %
—	Bank of England	14,5172 %

Deltagende nationale centralbank	(EUR)
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique	139 730 384,68
Deutsche Bundesbank	1 090 912 027,43
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland	63 983 566,24
Bank of Greece	113 191 059,06
Banco de España	478 364 575,51
Banque de France	819 233 899,48
Banca d’Italia	719 885 688,14
Central Bank of Cyprus	7 886 333,14
Banque centrale du Luxembourg	10 063 859,75
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta	3 640 732,32
De Nederlandsche Bank	229 746 339,12
Oesterreichische Nationalbank	111 854 587,70
Banco de Portugal	100 834 459,65
Banka Slovenije	18 941 025,10
Národná banka Slovenska	39 944 363,76
Suomen Pankki	72 232 820,48

Den Europæiske Centralbank	8,0000 %
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique	3,1975 %
Deutsche Bundesbank	24,9630 %
Central Bank and Financial Services Authority of Ireland	1,4640 %
Bank of Greece	2,5900 %
Banco de España	10,9465 %
Banque de France	18,7465 %
Banca d’Italia	16,4730 %
Central Bank of Cyprus	0,1805 %
Banque centrale du Luxembourg	0,2305 %
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta	0,0835 %
De Nederlandsche Bank	5,2575 %
Oesterreichische Nationalbank	2,5595 %
Banco de Portugal	2,3075 %
Banka Slovenije	0,4335 %
Národná banka Slovenska	0,9140 %
Suomen Pankki	1,6530 %
I alt	100,0000 %

Modværdi i euro af værdipapirer og kontante midler i amerikanske dollar	Modværdi i euro af guld	Den aggregerede modværdi i euro
376 623 232,58	66 462 923,40	443 086 155,98


	(1) EØS-relevant tekst