ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 19

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
23. januar 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 55/2009 af 22. januar 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 56/2009 af 21. januar 2009 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

3

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 57/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter

5

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 58/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af en maksimumseksportrestitution for smør inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 619/2008

9

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 59/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af en maksimumseksportrestitution for skummetmælkspulver inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 619/2008

11

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af eksportrestitutioner for oksekød

12

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 61/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød

16

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 62/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af eksportrestitutioner for æg

18

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 63/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød

20

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 64/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin og om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95

22

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af restitutionssatserne for æg og æggeblommer, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

24

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 66/2009 af 22. januar 2009 om fastsættelse af restitutionssatserne for mælk og mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

26

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/121/EF af 14. januar 2009 om betegnelser for tekstilprodukter (omarbejdning) ( 1 )

29

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Europa-Parlamentet og Rådet

 

 

2009/45/EF

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 18. december 2008 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

49

 

 

Kommissionen

 

 

2009/46/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 19. december 2008 om undtagelse af visse tjenester i postsektoren i Sverige fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (meddelt under nummer K(2008) 8409)  ( 1 )

50

 

 

2009/47/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 22. december 2008 om, at produktion af elektricitet i Tjekkiet ikke er omfattet af artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (meddelt under nummer K(2008) 8569)  ( 1 )

57

 

 

2009/48/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 22. januar 2009 om indrømmelse af fritagelse til visse parter for udvidelsen af den antidumpingtold på cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte visse dele til cykler, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93, senest opretholdt og ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1095/2005, og om ophævelse af den suspension, der er indrømmet visse parter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 i forbindelse med betalingen af antidumpingtolden som udvidet til også at omfatte visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (meddelt under nummer K(2009) 157)

62

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 55/2009

af 22. januar 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

138,6

JO

78,3

MA

45,4

TN

139,0

TR

110,6

ZZ

102,4

0707 00 05

JO

155,5

MA

116,0

TR

152,1

ZZ

141,2

0709 90 70

MA

163,7

TR

136,6

ZZ

150,2

0805 10 20

EG

49,7

IL

56,3

MA

64,4

TN

49,3

TR

55,7

ZZ

55,1

0805 20 10

MA

83,3

TR

54,0

ZZ

68,7

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

CN

63,3

EG

88,5

IL

72,4

JM

105,5

PK

46,6

TR

74,1

ZZ

75,1

0805 50 10

EG

52,5

MA

67,1

TR

61,3

ZZ

60,3

0808 10 80

CN

84,7

MK

32,6

TR

67,5

US

103,4

ZZ

72,1

0808 20 50

CN

60,8

TR

97,0

US

111,8

ZZ

89,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 56/2009

af 21. januar 2009

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det bør fastlægges, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder vedrørende tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat kan påberåbes af indehaveren i et tidsrum på tre måneder i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2009.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering (KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En kasseformet taske fremstillet af stof vævet af polypropylen strimler af bredde under 5 mm. Tasken måler ca. 54,5 cm × 74 cm × 25 cm, og er forsynet med to kraftige hanke af samme materiale, der er fastsyet på de to lange sider af tasken og begge hanke er ført ned under bunden af tasken.

Tasken er beklædt med synligt plastfolie på alle overflader, den er ikke opdelt i rum, og dens overside kan lukkes med en lynlås. Kanterne er forstærket med et påsyet bånd.

(en beholder, der ligner en indkøbstaske)

(See photograph no. 649) (1)

4202 92 19

Tarifering i henhold til almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 m) til kapitel 39, supplerende bestemmelse 1 til kapitel 42 og teksten til KN-kode 4202, 4202 92 og 4202 92 19.

Tasken fremstår objektivt en »beholder, der ligner en indkøbstaske«, på grund af den kasseagtige form, der er typisk for indkøbstasker, de forstærkede hanke, der er anbragt på en sådan måde, at tasken kan bæres i hænderne, og på grund af plastfolien, lynlåsen, de forstærkede kanter og de kraftige hanke (der fortsætter langs siderne for at opnå større styrke), der muliggør brug i længere tid.

Beholdere, der kan sammenlignes med indkøbstasker, er omfattet af pos. 4202 (se også Forklarende bemærkninger til (HS) pos. 4202, stk. 1, der udtrykkeligt nævner, at denne position kun omfatter de varer, der er direkte nævnt deri, og lignende beholdere).

På grund af de nævnte kendetegn hører den pågældende vare ikke til den art beholdere, der sædvanligvis anvendes til emballering eller transport af alle former for varer, hvorfor tarifering i pos. 3923 er udelukket i henhold til bestemmelse 2 m) til kapitel 39 (Se også Forklarende bemærkninger til HS pos. 3923, stk. 1, litra a), og stk. 2).

Da varens yderside er beklædt med plastfolie, der er synlig med det blotte øje, skal den tariferes som en vare, hvis yderside er beklædt med plastfolie (Se supplerende bestemmelse 1 til kapitel 42).

Varen skal derfor tariferes under KN-kode 4202 92 19.

Image


(1)  Fotografiet er udelukkende vejledende.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 57/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 164, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 162, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan forskellen mellem priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er omhandlet i del XVI i bilag I til nævnte forordning, og priserne for disse produkter i EF udlignes ved hjælp af en eksportrestitution.

(2)

I betragtning af den aktuelle situation på markedet for mælk og mejeriprodukter bør der derfor fastsættes eksportrestitutioner efter bestemmelserne og kriterierne i artikel 162, 163, 164, 167, 169 og 170 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)

I henhold til artikel 164, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan restitutionen differentieres alt efter bestemmelsesstedet, navnlig når det kræves som følge af situationen på verdensmarkedet, de særlige behov på visse markeder eller de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

(4)

I henhold til aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Dominikanske Republik om importbeskyttelse for mælkepulver i Den Dominikanske Republik (2), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/486/EF (3), kan tolden nedsættes for en vis mængde EF-mejeriprodukter, der eksporteres til Den Dominikanske Republik. Eksportrestitutionerne for produkter, der eksporteres i henhold til denne ordning, bør derfor nedsættes med en vis procentsats.

(5)

Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der ydes eksportrestitutioner som omhandlet i artikel 164 i forordning (EF) nr. 1234/2007 for de produkter og med de beløb, der er anført i bilaget til nærværende forordning, jf. dog betingelserne i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1282/2006 (4).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 218 af 6.8.1998, s. 46.

(3)  EFT L 218 af 6.8.1998, s. 45.

(4)  EUT L 234 af 29.8.2006, s. 4.


BILAG

Eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter gældende fra 23. januar 2009

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

0401 30 31 9100

L20

EUR/100 kg

8,60

0401 30 31 9400

L20

EUR/100 kg

13,42

0401 30 31 9700

L20

EUR/100 kg

14,80

0401 30 39 9100

L20

EUR/100 kg

8,60

0401 30 39 9400

L20

EUR/100 kg

13,42

0401 30 39 9700

L20

EUR/100 kg

14,80

0401 30 91 9100

L20

EUR/100 kg

16,87

0401 30 99 9100

L20

EUR/100 kg

16,87

0401 30 99 9500

L20

EUR/100 kg

24,79

0402 10 11 9000

L20 (1)

EUR/100 kg

17,00

0402 10 19 9000

L20 (1)

EUR/100 kg

17,00

0402 10 99 9000

L20

EUR/100 kg

17,00

0402 21 11 9200

L20

EUR/100 kg

17,00

0402 21 11 9300

L20

EUR/100 kg

23,63

0402 21 11 9500

L20

EUR/100 kg

24,53

0402 21 11 9900

L20 (1)

EUR/100 kg

26,00

0402 21 17 9000

L20

EUR/100 kg

17,00

0402 21 19 9300

L20

EUR/100 kg

23,63

0402 21 19 9500

L20

EUR/100 kg

24,53

0402 21 19 9900

L20 (1)

EUR/100 kg

26,00

0402 21 91 9100

L20

EUR/100 kg

26,15

0402 21 91 9200

L20 (1)

EUR/100 kg

26,28

0402 21 91 9350

L20

EUR/100 kg

26,53

0402 21 99 9100

L20

EUR/100 kg

26,15

0402 21 99 9200

L20 (1)

EUR/100 kg

26,28

0402 21 99 9300

L20

EUR/100 kg

26,53

0402 21 99 9400

L20

EUR/100 kg

27,79

0402 21 99 9500

L20

EUR/100 kg

28,23

0402 21 99 9600

L20

EUR/100 kg

30,00

0402 21 99 9700

L20

EUR/100 kg

30,97

0402 29 15 9200

L20

EUR/100 kg

17,00

0402 29 15 9300

L20

EUR/100 kg

23,63

0402 29 15 9500

L20

EUR/100 kg

24,53

0402 29 19 9300

L20

EUR/100 kg

23,63

0402 29 19 9500

L20

EUR/100 kg

24,53

0402 29 19 9900

L20

EUR/100 kg

26,00

0402 29 99 9100

L20

EUR/100 kg

26,15

0402 29 99 9500

L20

EUR/100 kg

27,79

0402 91 10 9370

L20

EUR/100 kg

2,58

0402 91 30 9300

L20

EUR/100 kg

3,05

0402 91 99 9000

L20

EUR/100 kg

16,87

0402 99 10 9350

L20

EUR/100 kg

6,64

0402 99 31 9300

L20

EUR/100 kg

8,60

0403 90 11 9000

L20

EUR/100 kg

17,00

0403 90 13 9200

L20

EUR/100 kg

17,00

0403 90 13 9300

L20

EUR/100 kg

23,63

0403 90 13 9500

L20

EUR/100 kg

24,53

0403 90 13 9900

L20

EUR/100 kg

26,00

0403 90 33 9400

L20

EUR/100 kg

23,63

0403 90 59 9310

L20

EUR/100 kg

8,60

0403 90 59 9340

L20

EUR/100 kg

13,42

0403 90 59 9370

L20

EUR/100 kg

14,80

0404 90 21 9120

L20

EUR/100 kg

14,50

0404 90 21 9160

L20

EUR/100 kg

17,00

0404 90 23 9120

L20

EUR/100 kg

17,00

0404 90 23 9130

L20

EUR/100 kg

23,63

0404 90 23 9140

L20

EUR/100 kg

24,53

0404 90 23 9150

L20

EUR/100 kg

26,00

0404 90 81 9100

L20

EUR/100 kg

17,00

0404 90 83 9110

L20

EUR/100 kg

17,00

0404 90 83 9130

L20

EUR/100 kg

23,63

0404 90 83 9150

L20

EUR/100 kg

24,53

0404 90 83 9170

L20

EUR/100 kg

26,00

0405 10 11 9500

L20

EUR/100 kg

43,90

0405 10 11 9700

L20

EUR/100 kg

45,00

0405 10 19 9500

L20

EUR/100 kg

43,90

0405 10 19 9700

L20

EUR/100 kg

45,00

0405 10 30 9100

L20

EUR/100 kg

43,90

0405 10 30 9300

L20

EUR/100 kg

45,00

0405 10 30 9700

L20

EUR/100 kg

45,00

0405 10 50 9500

L20

EUR/100 kg

43,90

0405 10 50 9700

L20

EUR/100 kg

45,00

0405 10 90 9000

L20

EUR/100 kg

46,65

0405 20 90 9500

L20

EUR/100 kg

41,16

0405 20 90 9700

L20

EUR/100 kg

42,80

0405 90 10 9000

L20

EUR/100 kg

54,49

0405 90 90 9000

L20

EUR/100 kg

45,00

0406 10 20 9640

L04

EUR/100 kg

11,78

L40

EUR/100 kg

14,72

0406 10 20 9650

L04

EUR/100 kg

9,82

L40

EUR/100 kg

12,27

0406 10 20 9830

L04

EUR/100 kg

7,03

L40

EUR/100 kg

8,79

0406 10 20 9850

L04

EUR/100 kg

6,85

L40

EUR/100 kg

8,56

0406 20 90 9913

L04

EUR/100 kg

8,54

L40

EUR/100 kg

10,68

0406 20 90 9915

L04

EUR/100 kg

11,61

L40

EUR/100 kg

14,51

0406 20 90 9917

L04

EUR/100 kg

12,34

L40

EUR/100 kg

15,42

0406 20 90 9919

L04

EUR/100 kg

13,79

L40

EUR/100 kg

17,24

0406 30 31 9730

L04

EUR/100 kg

5,29

L40

EUR/100 kg

6,61

0406 30 31 9930

L04

EUR/100 kg

5,69

L40

EUR/100 kg

7,11

0406 30 31 9950

L04

EUR/100 kg

5,17

L40

EUR/100 kg

6,46

0406 30 39 9500

L04

EUR/100 kg

4,62

L40

EUR/100 kg

5,77

0406 30 39 9700

L04

EUR/100 kg

4,96

L40

EUR/100 kg

6,20

0406 30 39 9930

L04

EUR/100 kg

5,31

L40

EUR/100 kg

6,64

0406 30 39 9950

L04

EUR/100 kg

5,11

L40

EUR/100 kg

6,39

0406 40 50 9000

L04

EUR/100 kg

12,47

L40

EUR/100 kg

15,59

0406 40 90 9000

L04

EUR/100 kg

13,82

L40

EUR/100 kg

17,28

0406 90 13 9000

L04

EUR/100 kg

17,58

L40

EUR/100 kg

21,98

0406 90 15 9100

L04

EUR/100 kg

18,17

L40

EUR/100 kg

22,71

0406 90 17 9100

L04

EUR/100 kg

18,17

L40

EUR/100 kg

22,71

0406 90 21 9900

L04

EUR/100 kg

17,60

L40

EUR/100 kg

22,00

0406 90 23 9900

L04

EUR/100 kg

15,93

L40

EUR/100 kg

19,91

0406 90 25 9900

L04

EUR/100 kg

15,53

L40

EUR/100 kg

19,41

0406 90 27 9900

L04

EUR/100 kg

14,06

L40

EUR/100 kg

17,58

0406 90 32 9119

L04

EUR/100 kg

13,02

L40

EUR/100 kg

16,28

0406 90 35 9190

L04

EUR/100 kg

18,63

L40

EUR/100 kg

23,29

0406 90 35 9990

L04

EUR/100 kg

18,63

L40

EUR/100 kg

23,29

0406 90 37 9000

L04

EUR/100 kg

17,58

L40

EUR/100 kg

21,98

0406 90 61 9000

L04

EUR/100 kg

20,31

L40

EUR/100 kg

25,39

0406 90 63 9100

L04

EUR/100 kg

19,93

L40

EUR/100 kg

24,91

0406 90 63 9900

L04

EUR/100 kg

19,93

L40

EUR/100 kg

24,91

0406 90 69 9910

L04

EUR/100 kg

19,56

L40

EUR/100 kg

24,45

0406 90 73 9900

L04

EUR/100 kg

16,20

L40

EUR/100 kg

20,25

0406 90 75 9900

L04

EUR/100 kg

16,61

L40

EUR/100 kg

20,76

0406 90 76 9300

L04

EUR/100 kg

14,65

L40

EUR/100 kg

18,31

0406 90 76 9400

L04

EUR/100 kg

16,41

L40

EUR/100 kg

20,51

0406 90 76 9500

L04

EUR/100 kg

15,02

L40

EUR/100 kg

18,77

0406 90 78 9100

L04

EUR/100 kg

16,53

L40

EUR/100 kg

20,66

0406 90 78 9300

L04

EUR/100 kg

15,87

L40

EUR/100 kg

19,84

0406 90 79 9900

L04

EUR/100 kg

13,22

L40

EUR/100 kg

16,53

0406 90 81 9900

L04

EUR/100 kg

16,41

L40

EUR/100 kg

20,51

0406 90 85 9930

L04

EUR/100 kg

18,12

L40

EUR/100 kg

22,65

0406 90 85 9970

L04

EUR/100 kg

16,61

L40

EUR/100 kg

20,76

0406 90 86 9200

L04

EUR/100 kg

17,30

L40

EUR/100 kg

21,63

0406 90 86 9400

L04

EUR/100 kg

17,60

L40

EUR/100 kg

22,00

0406 90 86 9900

L04

EUR/100 kg

18,12

L40

EUR/100 kg

22,65

0406 90 87 9300

L04

EUR/100 kg

15,89

L40

EUR/100 kg

19,86

0406 90 87 9400

L04

EUR/100 kg

15,61

L40

EUR/100 kg

19,51

0406 90 87 9951

L04

EUR/100 kg

16,12

L40

EUR/100 kg

20,15

0406 90 87 9971

L04

EUR/100 kg

16,12

L40

EUR/100 kg

20,15

0406 90 87 9973

L04

EUR/100 kg

15,82

L40

EUR/100 kg

19,78

0406 90 87 9974

L04

EUR/100 kg

16,85

L40

EUR/100 kg

21,06

0406 90 87 9975

L04

EUR/100 kg

16,50

L40

EUR/100 kg

20,63

0406 90 87 9979

L04

EUR/100 kg

15,93

L40

EUR/100 kg

19,91

0406 90 88 9300

L04

EUR/100 kg

13,82

L40

EUR/100 kg

17,28

0406 90 88 9500

L04

EUR/100 kg

13,52

L40

EUR/100 kg

16,90

Bestemmelsesstederne er fastsat som følger:

L20

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen:

a)

tredjelande: Andorra, Pavestolen (Vatikanstaten), Liechtenstein og USA

b)

EU-medlemsstaters områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Færøerne, Grønland, Helgoland, Ceuta, Melilla, kommunerne Livigno og Campione d'Italia samt de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol

c)

europæiske områder, hvis udenrigsanliggender en medlemsstat er ansvarlig for, men som ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Gibraltar.

d)

de udførsler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, artikel 44, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11).

L04

:

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Kosovo (), Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

L40

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen:

a)

tredjelande: L04, Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Pavestolen (Vatikanstaten), USA, Kroatien, Tyrkiet, Australien, Canada, New Zealand og Sydafrika

b)

EU-medlemsstaters områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Færøerne, Grønland, Helgoland, Ceuta, Melilla, kommunerne Livigno og Campione d'Italia samt de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol

c)

europæiske områder, hvis udenrigsanliggender en medlemsstat er ansvarlig for, men som ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Gibraltar.

d)

de udførsler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, artikel 44, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11).


(1)  For de relevante produkter, som skal eksporteres til Den Dominikanske Republik under det kontingent for 2008/2009, der er omhandlet i afgørelse 98/486/EF, og som opfylder betingelserne i kapitel III, afdeling 3, i forordning (EF) nr. 1282/2006, anvendes følgende satser:

a)

produkter henhørende under KN-kode 0402 10 11 9000 og 0402 10 19 9000

0,00 EUR/100 kg

b)

produkter henhørende under KN-kode 0402 21 11 9900, 0402 21 19 9900, 0402 21 91 9200 og 0402 21 99 9200

0,00 EUR/100 kg

Bestemmelsesstederne er fastsat som følger:

L20

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen:

a)

tredjelande: Andorra, Pavestolen (Vatikanstaten), Liechtenstein og USA

b)

EU-medlemsstaters områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Færøerne, Grønland, Helgoland, Ceuta, Melilla, kommunerne Livigno og Campione d'Italia samt de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol

c)

europæiske områder, hvis udenrigsanliggender en medlemsstat er ansvarlig for, men som ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Gibraltar.

d)

de udførsler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, artikel 44, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11).

L04

:

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Kosovo (), Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

L40

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen:

a)

tredjelande: L04, Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Pavestolen (Vatikanstaten), USA, Kroatien, Tyrkiet, Australien, Canada, New Zealand og Sydafrika

b)

EU-medlemsstaters områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Færøerne, Grønland, Helgoland, Ceuta, Melilla, kommunerne Livigno og Campione d'Italia samt de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol

c)

europæiske områder, hvis udenrigsanliggender en medlemsstat er ansvarlig for, men som ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Gibraltar.

d)

de udførsler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, artikel 44, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11).

(2)  Som fastlagt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 58/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af en maksimumseksportrestitution for smør inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 619/2008

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 164, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 619/2008 af 27. juni 2008 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1454/2007 af 10. december 2007 om fælles regler for indførelse af en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse landbrugsprodukter (3) bør der på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 20. januar 2009.

(3)

Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forbindelse med den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 619/2008, fastsættes maksimumseksportrestitutionen for de produkter og de destinationer, der er nævnt i samme forordnings artikel 1, litra a) og b), og artikel 2 for den licitationsperiode, der udløber den 20. januar 2009, som angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 168 af 28.6.2008, s. 20.

(3)  EUT L 325 af 11.12.2007, s. 69.


BILAG

(EUR/100 kg)

Produkt

Eksportrestitutionskode

Maksimumseksportrestitution for eksport til de destinationer, der er nævnt i artikel 2 i forordning (EF) nr. 619/2008

Smør

ex ex 0405 10 19 9700

50,00

Butteroil

ex ex 0405 90 10 9000

58,00


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 59/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af en maksimumseksportrestitution for skummetmælkspulver inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 619/2008

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 164, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 619/2008 af 27. juni 2008 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1454/2007 af 10. december 2007 om fælles regler for indførelse af en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse landbrugsprodukter (3) bør der på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 20. januar 2009.

(3)

Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forbindelse med den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 619/2008, fastsættes maksimumseksportrestitutionen for de produkter og destinationer, der er nævnt i samme forordnings artikel 1, litra c), og artikel 2 til 20,00 EUR/100 kg for den licitationsperiode, der udløber den 20. januar 2009.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 168 af 28.6.2008, s. 20.

(3)  EUT L 325 af 11.12.2007, s. 69.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 60/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af eksportrestitutioner for oksekød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 164, stk. 2, sidste afsnit, og artikel 170, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 162, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne i Fællesskabet for de produkter, der er anført i del XV i bilag I til nævnte forordning, udlignes ved eksportrestitutioner.

(2)

I betragtning af den nuværende situation på markedet for oksekød bør eksportrestitutioner fastsættes i henhold til de bestemmelser og kriterier, der er fastlagt i artikel 162 til 164 og artikel 167 til 170 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)

Artikel 164, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsætter, at verdensmarkedssituationen, specifikke krav på visse markeder eller forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, kan gøre det nødvendigt at differentiere eksportrestitutionerne efter destination.

(4)

Eksportrestitutioner bør kun ydes til produkter, som kan cirkulere frit inden for Fællesskabet, og som bærer et sundhedsmærke anbragt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2). Disse produkter skal også opfylde bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (4).

(5)

Efter artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1359/2007 af 21. november 2007 om fastsættelse af betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød (5) nedsættes den særlige restitution, hvis den mængde, der skal udføres, er mindre end 95 % af den samlede vægt af de stykker, der hidrører fra udbeningen, uden dog at være mindre end 85 % af den.

(6)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1044/2008 (6) bør derfor ophæves og erstattes af en ny forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Eksportrestitutioner som omhandlet i artikel 164 i forordning (EF) nr. 1234/2007 ydes for de i bilaget til nærværende forordning anførte produkter og med de anførte beløb på betingelserne i stk. 2 i nærværende artikel.

2.   De produkter, som der kan ydes restitutioner for i henhold til stk. 1, skal opfylde de relevante krav i forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004 og navnlig være tilberedt i en godkendt virksomhed og opfylde kravene om sundhedsmærkning fastsat i afsnit I i kapitel III i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.

Artikel 2

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1359/2007, nedsættes restitutionssatsen for produkter henhørende under produktkode 0201 30 00 9100 med 7 EUR/100 kg.

Artikel 3

Forordning (EF) nr. 1044/2008 ophæves.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55, berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.

(3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1, berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

(4)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206, berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.

(5)  EUT L 304 af 22.11.2007, s. 21.

(6)  EUT L 281 af 24.10.2008, s. 10.


BILAG

Eksportrestitutioner i oksekødssektoren gældende fra 23. januar 2009

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

0102 10 10 9140

B00

EUR/100 kg levende vægt

25,9

0102 10 30 9140

B00

EUR/100 kg levende vægt

25,9

0201 10 00 9110 (2)

B02

EUR/100 kg nettovægt

36,6

B03

EUR/100 kg nettovægt

21,5

0201 10 00 9130 (2)

B02

EUR/100 kg nettovægt

48,8

B03

EUR/100 kg nettovægt

28,7

0201 20 20 9110 (2)

B02

EUR/100 kg nettovægt

48,8

B03

EUR/100 kg nettovægt

28,7

0201 20 30 9110 (2)

B02

EUR/100 kg nettovægt

36,6

B03

EUR/100 kg nettovægt

21,5

0201 20 50 9110 (2)

B02

EUR/100 kg nettovægt

61,0

B03

EUR/100 kg nettovægt

35,9

0201 20 50 9130 (2)

B02

EUR/100 kg nettovægt

36,6

B03

EUR/100 kg nettovægt

21,5

0201 30 00 9050

US (4)

EUR/100 kg nettovægt

6,5

CA (5)

EUR/100 kg nettovægt

6,5

0201 30 00 9060 (7)

B02

EUR/100 kg nettovægt

22,6

B03

EUR/100 kg nettovægt

7,5

0201 30 00 9100 (3)  (7)

B04

EUR/100 kg nettovægt

84,7

B03

EUR/100 kg nettovægt

49,8

EG

EUR/100 kg nettovægt

103,4

0201 30 00 9120 (3)  (7)

B04

EUR/100 kg nettovægt

50,8

B03

EUR/100 kg nettovægt

29,9

EG

EUR/100 kg nettovægt

62,0

0202 10 00 9100

B02

EUR/100 kg nettovægt

16,3

B03

EUR/100 kg nettovægt

5,4

0202 20 30 9000

B02

EUR/100 kg nettovægt

16,3

B03

EUR/100 kg nettovægt

5,4

0202 20 50 9900

B02

EUR/100 kg nettovægt

16,3

B03

EUR/100 kg nettovægt

5,4

0202 20 90 9100

B02

EUR/100 kg nettovægt

16,3

B03

EUR/100 kg nettovægt

5,4

0202 30 90 9100

US (4)

EUR/100 kg nettovægt

6,5

CA (5)

EUR/100 kg nettovægt

6,5

0202 30 90 9200 (7)

B02

EUR/100 kg nettovægt

22,6

B03

EUR/100 kg nettovægt

7,5

1602 50 31 9125 (6)

B00

EUR/100 kg nettovægt

23,3

1602 50 31 9325 (6)

B00

EUR/100 kg nettovægt

20,7

1602 50 95 9125 (6)

B00

EUR/100 kg nettovægt

23,3

1602 50 95 9325 (6)

B00

EUR/100 kg nettovægt

20,7

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

Koderne for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

B00

:

alle bestemmelsessteder (tredjelande, andre territorier, proviantering og bestemmelsessteder, der sidestilles med udførsel fra Fællesskabet).

B02

:

B04 og bestemmelsessted EG.

B03

:

Albanien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Kosovo (), Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, proviantering og bunkring (bestemmelsessteder som omhandlet i artikel 36 og 45 og eventuelt i artikel 44 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11)).

B04

:

Tyrkiet, Ukraine, Belarus, Moldova, Rusland, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Libanon, Syrien, Irak, Iran, Israel, Vestbredden/Gazastriben, Jordan, Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Yemen, Pakistan, Sri Lanka, Myanmar (Burma), Thailand, Vietnam, Indonesien, Filippinerne, Kina, Nordkorea, Hongkong, Sudan, Mauretanien, Mali, Burkina Faso, Niger, Tchad, Kap Verde, Senegal, Gambia, Guinea-Bissau, Guinea, Sierra Leone, Liberia, Côte d’Ivoire, Ghana, Togo, Benin, Nigeria, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Ækvatorialguinea, Sao Tomé og Príncipe, Gabon, Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda, Burundi, Sankt Helena og tilhørende områder, Angola, Etiopien, Eritrea, Djibouti, Somalia, Uganda, Tanzania, Seychellerne og tilhørende områder, britiske områder i Det Indiske Ocean, Mozambique, Mauritius, Comorerne, Mayotte, Zambia, Malawi, Sydafrika, Lesotho.


(1)  Som fastlagt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.

(2)  Tarifering i denne underposition er betinget af fremlæggelse af den attest, der er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 433/2007 (EUT L 104 af 21.4.2007, s. 3).

(3)  Eksportrestitutioner ydes kun, hvis betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1359/2007 (EUT L 304 af 22.11.2007, s. 21) og i givet fald i Kommissionens forordning (EF) nr. 1741/2006 (EUT L 329 af 25.11.2006, s. 7) er opfyldt.

(4)  I overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1643/2006 (EUT L 308 af 8.11.2006, s. 7).

(5)  I overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2051/96 (EFT L 274 af 26.10.1996, s. 18).

(6)  Restitutionerne ydes kun, hvis betingelserne i forordning (EF) nr. 1731/2006 overholdes (EUT L 325 af 24.11.2006, s. 12).

(7)  Indholdet af magert oksekød med undtagelse af fedt bestemmes efter analysemetoden i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2429/86 (EFT L 210 af 1.8.1986, s. 39).

Udtrykket »det gennemsnitlige indhold« vedrører mængden af prøven som defineret i artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 765/2002 (EFT L 117 af 4.5.2002, s. 6). Prøven udtages fra den del af partiet, der indebærer den største risiko.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 61/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 164, stk. 2, sidste afsnit, og artikel 170, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 162, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan forskellen mellem priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i del XVII i bilag I til den pågældende forordning, og priserne for disse produkter i Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I lyset af den aktuelle situation på markedet for svinekød bør der fastsættes eksportrestitutioner efter bestemmelserne og kriterierne i artikel 162-164, 167, 169 og 170 i forordning (EØF) nr. 1234/2007.

(3)

I henhold til artikel 164, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1234/2007 kan eksportrestitutioner differentieres efter destination, især hvis verdensmarkedssituationen, specifikke behov på visse markeder eller forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, gør dette nødvendigt.

(4)

Der bør kun ydes restitutioner for produkter, der må omsættes frit i Fællesskabet, og som er forsynet med et sundhedsmærke som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2). De pågældende produkter bør også opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (4).

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De produkter, som der ydes eksportrestitutioner for som omhandlet i artikel 164 i forordning (EF) nr. 1234/2007, og de pågældende restitutionsbeløb er anført i bilaget til nærværende forordning, jf. dog betingelserne i denne artikels stk. 2.

2.   De produkter, som der kan ydes restitutioner for i henhold til stk. 1, skal opfylde de relevante krav i forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004 og navnlig være tilberedt i en godkendt virksomhed og opfylde kravene om sundhedsmærkning fastsat i afsnit I i kapitel III i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.

(3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

(4)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.


BILAG

Eksportrestitutioner for svinekød gældende fra den 23. januar 2009

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

0210 11 31 9110

A00

EUR/100 kg

54,20

0210 11 31 9910

A00

EUR/100 kg

54,20

0210 19 81 9100

A00

EUR/100 kg

54,20

0210 19 81 9300

A00

EUR/100 kg

54,20

1601 00 91 9120

A00

EUR/100 kg

19,50

1601 00 99 9110

A00

EUR/100 kg

15,20

1602 41 10 9110

A00

EUR/100 kg

29,00

1602 41 10 9130

A00

EUR/100 kg

17,10

1602 42 10 9110

A00

EUR/100 kg

22,80

1602 42 10 9130

A00

EUR/100 kg

17,10

1602 49 19 9130

A00

EUR/100 kg

17,10

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens ændrede forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/18


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 62/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af eksportrestitutioner for æg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (1), særlig artikel 164, stk. 2, sidste afsnit, og artikel 170, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 162, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan forskellen mellem priserne i EF og verdensmarkedspriserne for de produkter, der er anført i forordningens bilag I, del XIX, udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Under hensyn til den nuværende markedssituation for æg bør der fastsættes eksportrestitutioner efter bestemmelserne og kriterierne i artikel 162, 163, 164, 167, 169 og 170 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)

I artikel 164, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er det fastsat, at restitutionen kan differentieres efter bestemmelsesstedet, navnlig når situationen for verdensmarkedet, de specifikke vilkår på visse markeder eller forpligtelser som følge af aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300, gør det nødvendigt.

(4)

Der bør kun ydes restitutioner for produkter, der må omsættes frit i EF, og som overholder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (3) samt mærkningskravene i punkt A i bilag XIV i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der ydes eksportrestitutioner som omhandlet i artikel 164 i forordning (EF) nr. 1234/2007 for de produkter og de beløb, der er anført i bilaget til nærværende forordning, på de i stk. 2 fastsatte betingelser.

2.   De produkter, der kan ydes restitutioner for i henhold til stk. 1, skal opfylde kravene i forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004, navnlig for så vidt angår tilberedning i en godkendt virksomhed, og overholde de mærkningskrav, der er fastsat i bilag II, afsnit 1, til forordning (EF) nr. 853/2004 og i punkt A i bilag XIV i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

(3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.


BILAG

Fastsættelse af eksportrestitutioner inden for ægsektoren gældende fra den 23. januar 2009

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

0407 00 11 9000

A02

EUR/100 stk.

0,78

0407 00 19 9000

A02

EUR/100 stk.

0,39

0407 00 30 9000

E09

EUR/100 kg

0,00

E10

EUR/100 kg

16,00

E19

EUR/100 kg

0,00

0408 11 80 9100

A03

EUR/100 kg

25,10

0408 19 81 9100

A03

EUR/100 kg

12,60

0408 19 89 9100

A03

EUR/100 kg

12,60

0408 91 80 9100

A03

EUR/100 kg

15,90

0408 99 80 9100

A03

EUR/100 kg

4,00

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens ændrede forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

E09

Kuwait, Bahrain, Oman, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Yemen, Hongkong SAR, Rusland, Tyrkiet

E10

Sydkorea, Japan, Malaysia, Thailand, Taiwan, Filippinerne

E19

alle bestemmelsessteder, med undtagelse af Schweiz og grupperne E09 og E10


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/20


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 63/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 164, stk. 2, sidste afsnit, og artikel 170, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 162, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1234/2007 kan forskellen mellem priserne i EF og verdensmarkedspriserne for de produkter, der er anført i forordningens bilag I, del XIX, udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Under hensyn til den nuværende markedssituation for fjerkrækød bør der fastsættes eksportrestitutioner efter bestemmelserne og kriterierne i artikel 162, 163, 164, 167, 169 og 170 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)

I artikel 164, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er det fastsat, at restitutionen kan differentieres efter bestemmelsesstedet, navnlig når situationen på verdensmarkedet, de specifikke vilkår på visse markeder eller forpligtelser som følge af aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300, gør det nødvendigt.

(4)

Der bør kun ydes restitutioner for produkter, der må omsættes frit i EF, og som er forsynet med et identifikationsmærke som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2). Produkterne skal ligeledes overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (3).

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der ydes eksportrestitutioner som omhandlet i artikel 164 i forordning (EF) nr. 1234/2007 for de produkter og de beløb, der er anført i bilaget til nærværende forordning, på de i stk. 2 fastsatte betingelser.

2.   De produkter, der kan ydes restitutioner for i henhold til stk. 1, skal opfylde kravene i forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004, navnlig for så vidt angår tilberedning i en godkendt virksomhed, og overholde de krav om identifikationsmærkning, der er fastsat i bilag II, afsnit I, til forordning (EF) nr. 853/2004.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.


BILAG

Eksportrestitutioner for fjerkrækød gældende fra den 23. januar 2009

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

0105 11 11 9000

A02

EUR/100 pcs

0,47

0105 11 19 9000

A02

EUR/100 pcs

0,47

0105 11 91 9000

A02

EUR/100 pcs

0,47

0105 11 99 9000

A02

EUR/100 pcs

0,47

0105 12 00 9000

A02

EUR/100 pcs

0,94

0105 19 20 9000

A02

EUR/100 pcs

0,94

0207 12 10 9900

V03

EUR/100 kg

40,00

0207 12 90 9190

V03

EUR/100 kg

40,00

0207 12 90 9990

V03

EUR/100 kg

40,00

NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens ændrede forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

V03

A24, Angola, Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain, Qatar, Oman, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Yemen, Libanon, Irak, Iran.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/22


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 64/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin og om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 143,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2783/75 af 29. oktober 1975 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin, særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som bestemmelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser bør ændres under hensyn til prisudsving efter oprindelse. De repræsentative priser bør derfor offentliggøres.

(3)

Af hensyn til markedssituationen bør ændringen gennemføres snarest.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1484/95 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 145 af 29.6.1995, s. 47.


BILAG

til Kommissionens forordning af 22. januar 2009 om fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin og om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95

»BILAG I

KN-kode

Varebeskrivelse

Repræsentativ pris

(EUR/100 kg)

Sikkerhed ifølge artikel 3, stk. 3

(EUR/100 kg)

Oprindelse (1)

0207 12 10

Høns, plukkede, rensede, uden hoved og fødder, men med hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte 70 pct.-høns), frosne

124,2

0

AR

0207 12 90

Høns, plukkede, rensede, uden hoved og fødder, og uden hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte 65 pct.-høns), eller i anden form, frosne

125,0

0

BR

138,6

0

AR

0207 14 10

Udskårne udbenede stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne

239,0

18

BR

268,4

10

AR

279,6

6

CL

0207 14 50

Bryst og stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne

180,9

9

BR

0207 14 60

Lår og stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne

126,7

5

BR

0207 25 10

Kalkuner, plukkede, rensede, uden hoved og fødder, men med hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte 80 pct.-kalkuner), frosne

213,5

0

BR

0207 27 10

Udskårne udbenede stykker af kalkun, frosne

311,9

0

BR

316,5

0

CL

0408 11 80

Æggeblommer, tørrede

452,7

0

AR

0408 91 80

Æg uden skal, tørrede

427,9

0

AR

1602 32 11

Tilberedninger af høns af arten Gallus domesticus, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt

269,6

5

BR

3502 11 90

Ægalbumin, tørret

604,0

0

AR


(1)  Landenomenklaturen er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« angiver »andre oprindelser«.«


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/24


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 65/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af restitutionssatserne for æg og æggeblommer, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 164, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 162, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, stk. 1, litra s), i og del XIX i bilag I til den nævnte forordning omhandlede og anførte produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution, når disse produkter udføres i form af varer, der er anført i del V i bilag XX til nævnte forordning.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2), præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i del V i bilag XX til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)

I henhold til artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter for samme tidsrum som ved fastsættelsen af restitutionerne for de samme produkter udført i uforarbejdet stand.

(4)

I henhold til artikel 11 i den landbrugsaftale, der blev indgået under Uruguayrunden, må eksportrestitutionen for et produkt, der er iblandet en vare, ikke være større end restitutionen for dette produkt, når det udføres i uændret stand.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Restitutionssatserne for de i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005 og de i artikel 1, stk. 1, litra s), i forordning (EF) nr. 1234/2007 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i del V i bilag XX til forordning (EF) nr. 1234/2007, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Heinz ZOUREK

Generaldirektør for erhvervspolitik


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.


BILAG

Restitutionssatser fra 23. januar 2009, der skal anvendes for æg og æggeblommer, der udføres i form af varer, som ikke omfattes af traktatens bilag I

(EUR/100 kg)

KN-kode

Varebeskrivelse

Bestemmelsesland (1)

Restitutionssats

0407 00

Fugleæg med skal, friske, konserverede eller kogte:

 

 

– Æg af fjerkræ:

 

 

0407 00 30

– – I andre tilfælde:

 

 

a)

for så vidt angår udførsel af ægalbumin henhørende under KN-kode 3502 11 90 og 3502 19 90

02

0,00

03

16,00

04

0,00

b)

for så vidt angår udførsel af andre varer

01

0,00

0408

Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler:

 

 

– Æggeblommer:

 

 

0408 11

– – Tørrede:

 

 

ex 0408 11 80

– – – Egnet til menneskeføde:

 

 

Usødede

01

25,10

0408 19

– – I andre tilfælde:

 

 

– – – Egnet til menneskeføde:

 

 

ex 0408 19 81

– – – – Flydende:

 

 

Usødede

01

12,60

ex 0408 19 89

– – – – Frosne:

 

 

Usødede

01

12,60

– Andre varer:

 

 

0408 91

– – Tørrede:

 

 

ex 0408 91 80

– – – Egnet til menneskeføde:

 

 

Usødede

01

15,90

0408 99

– – I andre tilfælde:

 

 

ex 0408 99 80

– – – Egnet til menneskeføde:

 

 

Usødede

01

4,00


(1)  Bestemmelseslandene er følgende:

01

tredjelande. For Schweiz og Liechtenstein finder disse satser ikke anvendelse på de varer, der er anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972

02

Kuwait, Bahrain, Oman, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Yemen, Tyrkiet, Hongkong SAR og Rusland

03

Sydkorea, Japan, Malaysia, Thailand, Taiwan og Filippinerne

04

alle bestemmelseslande med undtagelse af Schweiz, og bestemmelseslandene nævnt under 02 og 03.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/26


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 66/2009

af 22. januar 2009

om fastsættelse af restitutionssatserne for mælk og mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 164, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 162, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan forskellen mellem priserne i international handel for de i artikel 1, stk. 1, litra p), omhandlede produkter, der er anført i del XVI i bilag I til forordningen, og priserne i Fællesskabet udlignes ved eksportrestitutioner, hvis disse produkter eksporteres i form af produkter anført i del IV i bilag XX til forordningen.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2), præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i del IV i bilag XX til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)

I henhold til artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af de pågældende basisprodukter for et tidsrum, der er lig med det tidsrum, for hvilket restitutionerne fastsættes for de samme produkter, der udføres i uforarbejdet stand.

(4)

I henhold til artikel 11 i den landbrugsaftale, der blev indgået under Uruguayrunden, må eksportrestitutionen for et produkt, der er iblandet en vare, ikke være større end restitutionen for dette produkt, når det udføres i uændret stand.

(5)

I forbindelse med visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, er der imidlertid, hvis der på forudfastsættes høje restitutionssatser, risiko for, at forpligtelserne i tilknytning til disse restitutioner ikke kan opfyldes. For at undgå dette er det nødvendigt at træffe passende forebyggende foranstaltninger, men uden at udelukke indgåelsen af langvarige kontrakter. Fastsættelse af særlige restitutionssatser i forbindelse med forudfastsættelse af restitutioner for disse produkter skulle gøre det muligt at opfylde disse to målsætninger.

(6)

Artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1043/2005 bestemmer, at der ved fastsættelsen af restitutionssatsen i givet fald tages hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på de basisprodukter, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005, eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

(7)

I henhold til artikel 100, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein, hvis mælken og det kasein, som er fremstillet af denne mælk, opfylder bestemte betingelser.

(8)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør på EF's marked (3) bør der leveres smør og fløde til nedsatte priser til industrier, der fremstiller visse varer.

(9)

Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Restitutionssatserne for de i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005 og de i del XVI i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i del IV i bilag XX til forordning (EF) nr. 1234/2007, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Heinz ZOUREK

Generaldirektør for erhvervspolitik


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.

(3)  EUT L 308 af 25.11.2005, s. 1.


BILAG

Restitutionssatser fra 23. januar 2009 for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I (1)

(EUR/100 kg)

KN-kode

Varebeskrivelse

Restitutionssatser

i tilfælde af forudfastsættelse af restitutionerne

i andre tilfælde

ex 0402 10 19

Mælkepulver, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på under 1,5 vægtprocent og derunder (PG 2):

 

 

a)

for så vidt angår udførsel af varer henhørende under KN-kode 3501

b)

for så vidt angår udførsel af andre varer

17,00

17,00

ex 0402 21 19

Mælkepulver, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på 26 vægtprocent (PG 3):

 

 

a)

for så vidt angår udførsel af varer, der i form af produkter, som er ligestillet med PG 3, indeholder smør eller fløde til nedsat pris, og som er fremstillet på de betingelser, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1898/2005

26,85

26,85

b)

for så vidt angår udførsel af andre varer

26,00

26,00

ex 0405 10

Smør, med et fedtindhold på 82 vægtprocent (PG 6):

 

 

a)

for så vidt angår udførsel af varer, der indeholder smør eller fløde til nedsat pris, og som er fremstillet på de betingelser, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1898/2005

45,00

45,00

b)

for så vidt angår udførsel af varer henhørende under KN-kode 2106 90 98 med et mælkefedtindhold på 40 vægtprocent og derover

46,05

46,05

c)

for så vidt angår udførsel af andre varer

45,00

45,00


(1)  De i bilaget anførte satser finder ikke anvendelse ved udførsel til

a)

tredjelandene Andorra, Den Hellige Stol (Vatikanstaten), Liechtenstein og Amerikas Forenede Stater, og de finder ikke anvendelse ved udførsel til Det Schweiziske Forbund af de varer, der er anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972

b)

områder i EU's medlemsstater, som ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Ceuta, Mellilla, kommunerne Livigno og Campione d'Italia, Helgoland, Grønland, Færøerne og de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver effektiv kontrol

c)

europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat, og som ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Gibraltar.

d)

de udførsler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, artikel 44, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11).


DIREKTIVER

23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/29


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/121/EF

af 14. januar 2009

om betegnelser for tekstilprodukter (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/74/EF af 16. december 1996 om betegnelser for tekstilprodukter (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Forskelle mellem de enkelte medlemsstaters bestemmelser om tekstilprodukters betegnelse, sammensætning og mærkning ville skabe hindringer for det indre markeds funktion.

(3)

Disse hindringer kan fjernes, såfremt der gennemføres ensartede regler for tekstilprodukter, der bringes på markedet på fællesskabsplan. Derfor må betegnelserne for tekstilfibre samt angivelserne på etiketter og mærker og i dokumenter, som ledsager tekstilprodukterne på de forskellige trin af produktionen, forarbejdningen og distributionen, harmoniseres.

(4)

Det vil også være nødvendigt at medtage produkter, der ikke udelukkende består af tekstiler, såfremt tekstiler udgør en væsentlig bestanddel af produktet, eller de ved særlige angivelser fremhæves af producenten, forarbejderen eller forhandleren.

(5)

Den tolerance med hensyn til fremmede fibre, der allerede er fastsat for rene produkter, bør ligeledes gælde for blandede produkter.

(6)

For at nå de mål, som ligger til grund for de nationale bestemmelser, bør der indføres mærkningspligt.

(7)

Hvad angår de produkter, for hvilke det teknisk er vanskeligt at præcisere sammensætningen på fremstillingstidspunktet, kan de på dette tidspunkt eventuelt kendte fibre anføres på etiketten, forudsat at de udgør en vis procentdel af det færdige produkt.

(8)

For at undgå forskelle med hensyn til gennemførelsen i Fællesskabet, er det nødvendigt at fastsætte de særlige metoder for mærkning af visse tekstilprodukter, bestående af to eller flere dele, samt af de bestanddele i tekstilprodukterne, som ikke kommer i betragtning ved mærkning og analyse.

(9)

Tekstilprodukter, for hvilke kun fælles mærkning er påkrævet, og tekstilprodukter, der sælges metervis eller afskåret, bør udbydes til salg på en sådan måde, at forbrugeren reelt kan gøre sig bekendt med angivelserne på den fælles emballage eller på rullen. Det påhviler medlemsstaterne at fastsætte de foranstaltninger, der skal vedtages med henblik herpå.

(10)

Der bør fastsættes visse betingelser for benyttelsen af benævnelser eller betegnelser, der nyder særlig anseelse hos brugeren eller forbrugeren.

(11)

Det er nødvendigt at fastsætte metoder til prøveudtagning og analyse af tekstiler for at udelukke enhver mulighed for anfægtelse af de anvendte metoder. Den midlertidige opretholdelse af de nugældende nationale metoder er dog ikke til hinder for anvendelse af ensartede regler.

(12)

I bilag V, som omfatter de vedtagne satser, der skal anvendes på den vandfri vægt af hver fiber ved den analysemæssige bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensætning, er der for nr. 1, 2 og 3 fastsat to forskellige vedtagne satser for beregningen af sammensætningen af kartede eller kæmmede varer, som indeholder uld og/eller hår. Det er imidlertid ikke altid muligt for laboratorierne at afgøre, om varer er fremstillet ved kartning eller kæmning, og der kan derfor fremkomme afvigende resultater ved anvendelsen af denne bestemmelse under overensstemmelseskontrol med sådanne varer i Fællesskabet. Det bør derfor tillades laboratorierne at anvende en vedtagen enhedssats i de tilfælde, hvor der er tvivl.

(13)

Det er ikke hensigtsmæssigt i et særdirektiv at harmonisere alle for tekstilprodukter gældende bestemmelser.

(14)

Bilag III og IV bør i betragtning af den særlige karakter, der kendetegner de deri anførte tilfælde, også omfatte andre produkter, der er undtaget fra mærkning, herunder de såkaldte engangsartikler, eller produkter for hvilke kun en fælles mærkning er påkrævet.

(15)

De nødvendige foranstaltninger for gennemførelsen af nærværende direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(16)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse bilag I og V til den tekniske udvikling og til at fastsætte nye metoder til kvantitativ analyse af binære og ternære blandinger. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(17)

De nye bestemmelser, der indføres ved dette direktiv, vedrører kun udvalgsproceduren. Det er derfor ikke nødvendigt at gennemføre disse bestemmelser i national ret.

(18)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1.   Tekstilprodukter kan kun bringes på markedet inden for Fællesskabet enten før enhver forarbejdning eller under produktionsprocessen og i de enkelte distributionsled, hvis de opfylder bestemmelserne i dette direktiv.

2.   Dette direktiv anvendes ikke på tekstilprodukter, der:

a)

er bestemt for udførsel til tredjelande

b)

med henblik på transit befinder sig under toldkontrol i medlemsstaterne

c)

indføres fra tredjelande med henblik på forædling

d)

uden at salg finder sted, overgives til hjemmearbejdere eller selvstændige virksomheder med henblik på videreforarbejdning.

Artikel 2

1.   Med henblik på dette direktiv finder følgende definitioner anvendelse:

a)

»tekstilprodukter«: alle produkter, der i rå, halvbearbejdet, bearbejdet, halvforarbejdet, forarbejdet, halvkonfektioneret eller konfektioneret tilstand udelukkende indeholder tekstilfibre, uafhængigt af de til deres blanding eller samling anvendte processer.

b)

»tekstilfiber«:

i)

et produkt, der er kendetegnet ved sin bøjelighed, sin finhed og sin store længde i forhold til det største tværmål, og som således egner sig til fremstilling af tekstilprodukter

ii)

bløde strimler, flade eller rørformede, med en normal bredde på højst 5 mm, herunder strimler skåret ud af bredere strimler eller af folier, fremstillet af kemiske forbindelser, der tjener til fremstilling af de fibre, som er klassificeret i bilag I under nummer 19-47, og som egner sig til fremstilling af tekstiler; normalbredden er bredden af den flade eller rørformede strimmel i foldet, fladtrykt, sammentrykt eller snoet form eller, hvis bredden ikke er ensartet, gennemsnitsbredden.

2.   Ligestillet med tekstilprodukter og undergivet bestemmelserne i dette direktiv er:

a)

produkter, hvori tekstilfibrenes vægtandel udgør mindst 80 %

b)

betræks- og overtræksmateriale, hvori tekstildelenes vægtandel udgør mindst 80 %, til møbler, paraplyer og parasoller, og under samme forudsætning tekstildelene i gulvbelægninger med flere lag, i madrasser og camping-artikler samt i varmeisolerende for i sko og handsker.

c)

tekstiler, der er indarbejdet i andre varer og er blevet en bestanddel af disse, såfremt disse varers sammensætning er angivet.

Artikel 3

1.   Betegnelserne for de i artikel 2 nævnte fibre samt disses beskrivelse er angivet i bilag I.

2.   De i skemaet i bilag I anførte betegnelser kan kun anvendes for sådanne fibre, hvis art er angivet under samme punkt i skemaet.

3.   For alle andre fibre er det ikke tilladt at anvende disse betegnelser, hverken som hovedbetegnelse eller som egenskabsbetegnelse eller i ordforbindelser, uanset hvilket sprog der anvendes.

4.   Det er ikke tilladt at anvende betegnelsen »silke« til angivelse af formen eller den særlige karakter af tekstilfibre som endeløse filamenter.

Artikel 4

1.   Et tekstilprodukt må kun betegnes med tilføjelsen »100 %« eller »ren«, eventuelt »hel-«, når det i dets helhed består af den samme fiber; anvendelse af andre tilsvarende tilføjelser er udelukket.

2.   En andel af andre fibre på indtil 2 % af tekstilproduktets vægt tolereres, for så vidt dette er berettiget af tekniske grunde og ikke er resultatet af en systematisk tilføjelse. For tekstilprodukter, i hvis fremstilling strøggarnsprocessen (kartegarnsprocessen) indgår, forhøjes denne tolerance til 5 %.

Artikel 5

1.   Et uldprodukt må beskrives med en af de betegnelser, der er nævnt i bilag II, når det udelukkende består af en fiber, der aldrig har været indarbejdet i et færdigt produkt, som hverken har været underkastet en anden spinde- og/eller filtningsproces end den i fremstillingen af tekstilproduktet nødvendige, eller har været udsat for en fiberbeskadigende behandling eller benyttelse.

2.   Uanset stk. 1 kan betegnelserne i bilag II anvendes for den i en fiberblanding indeholdte uld, når:

a)

hele den i blandingen indeholdte uldmængde svarer til betegnelserne i stk. 1

b)

mængden af denne uld i forhold til blandingens samlede vægt ikke er under 25 %

c)

ulden — i tilfælde af en intim fiberblanding — kun er blandet med en enkelt anden fiber.

I det tilfælde, som er nævnt i dette stykke, er angivelsen af den fuldstændige procentvise sammensætning påbudt.

3.   Den af tekniske grunde ved fremstillingen berettigede tolerance for fremmede fibre er begrænset til 0,3 % for produkter, der er omfattet af stk. 1 og 2; dette gælder også for uldprodukter, der har undergået en strøggarnsproces (kartegarnsproces).

Artikel 6

1.   Tekstilprodukter, der består af to eller flere fibre, og hvor mindst 85 % af den samlede vægt udgøres af en fiber, betegnes på en af følgende måder:

a)

enten med denne fibers navn med angivelse af dens vægtprocent

b)

efter denne fibers navn med tilføjelsen »min. 85 %«, eller

c)

ved angivelse af produktets fuldstændige procentvise sammensætning.

2.   Tekstilprodukter, der består af to eller flere fibre, hvoraf ingen enkelt fiber udgør 85 % af den samlede vægt, angives med betegnelsen og vægtprocenten for mindst de to vægtmæssigt vigtigste fibre efterfulgt af en opregning af betegnelserne for de øvrige fibre, hvoraf produktet er sammensat, i rækkefølge efter faldende vægt, med eller uden angivelse af deres vægtprocent. Dog:

a)

kan samtlige de fibre, som for hver enkelts vedkommende indgår med mindre end 10 % i produktets sammensætning, betegnes med udtrykket »øvrige fibre« efterfulgt af den samlede vægtprocent

b)

skal der, såfremt betegnelsen for en fiber nævnes, og denne fiber indgår med mindre end 10 % i produktets sammensætning, foreligge angivelse af produktets fuldstændige procentvise sammensætning.

3.   Produkter med en kæde af ren bomuld og skud af ren hør, i hvilke hørrens procentvise andel udgør mindst 40 % af den samlede vægt af det afslettede væv, kan betegnes som »halvlinned«, og i så fald skal angivelsen af sammensætningen »kæde ren bomuld — skud ren hør« tilføjes.

4.   Udtrykkene »forskellige fibre« eller »ubestemt tekstilsammensætning« kan anvendes for ethvert produkt, hvis sammensætning vanskeligt kan præciseres på fremstillingstidspunktet.

5.   For tekstilprodukter bestemt til den endelige forbruger og med en procentvis sammensætning som anført i stk. 1-4:

a)

tolereres en andel af fremmede fibre på indtil 2 % af tekstilproduktets samlede vægt, for så vidt denne er berettiget af tekniske grunde og ikke er resultatet af systematisk tilsætning; denne tolerance forhøjes til 5 % for produkter, i hvis fremstilling strøggarnsprocessen (kartegarnsprocessen) indgår, dog med forbehold af den i artikel 5, stk. 3, nævnte tolerance

b)

tillades, i forhold til den samlede vægt af de på etiketten anførte fibre, en fremstillingstolerance på 3 % mellem de anførte fiberprocenter og de fiberprocenter, der fremgår af analysen; nævnte tolerance gælder også for fibre, der i overensstemmelse med stk. 2 opregnes i rækkefølge efter faldende vægt og uden angivelse af deres vægtprocent. Denne tolerance finder ligeledes anvendelse på artikel 5, stk. 2, litra b).

Ved analysen beregnes disse tolerancer særskilt. Den samlede vægt, der skal anvendes ved beregning af den i litra b) nævnte tolerance, er den samlede vægt af fibrene i det færdige produkt, bortset fra eventuelt konstaterede fremmede fibre, der tolereres i medfør af litra a).

Sammenlægning af de i litra a) og b) omhandlede tolerancer er kun tilladt, såfremt de ved analysen eventuelt konstaterede fremmede fibre, der tolereres i medfør af litra a), viser sig at være af samme kemiske art som en eller flere af de fibre, der er anført på etiketten.

For særlige produkter, hvis fremstillingsteknik nødvendiggør større tolerancer end dem, der er anført i litra a) og b), kan der ved den i artikel 13, stk. 1, omhandlede kontrol af overensstemmelsen kun tillades større tolerancer i ganske særlige tilfælde, og såfremt der fra fabrikanten foreligger en tilstrækkelig begrundelse herfor. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 7

Med forbehold af de tolerancer, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 5, kan anførelse af synlige, isolerbare fibre, med hvilke en rent dekorativ virkning skal opnås, og som ikke overstiger 7 % af det færdige produkts vægt, undlades. Det samme gælder for fibre, f.eks. metalliske, der anvendes med henblik på at opnå en antistatisk virkning, og som ikke overstiger 2 % af det færdige produkts vægt, i de i artikel 4 og 6 omhandlede procentvise sammensætninger. Ved de i artikel 6, stk. 3, nævnte produkter skal disse procenter ikke beregnes på grundlag af stoffets vægt, men særskilt på grundlag af vægten af skud og vægten af kæde.

Artikel 8

1.   Tekstilvarer, som defineret i dette direktiv, etiketteres eller mærkes ved enhver form for udsendelse på markedet som led i den industrielle og handelsmæssige proces. Etikettering og mærkning kan erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, når varerne ikke udbydes til salg til den endelige forbruger, eller når de leveres ifølge bestilling fra staten eller anden offentligretlig juridisk person, eller i medlemsstater, hvor dette begreb ikke kendes, en tilsvarende enhed.

2.   De i artikel 3-6 samt i bilag I og II anførte betegnelser, benævnelser og angivelser om tekstilfibrenes sammensætning skal tydeligt angives i handelsdokumenterne. Dette krav udelukker i særdeleshed anvendelsen af forkortelser i kontrakter, fakturaer og salgsdokumenter. Hulkortkoder er dog tilladt, såfremt betydningen af disse koder oplyses i samme dokument.

3.   Ved salg eller udbud til salg til den endelige forbruger, i særdeleshed i kataloger, brochurer, på emballage, etiketter og mærker, skal de i artikel 3-6 samt i bilag I og II fastsatte betegnelser, benævnelser og angivelser om tekstilfibrenes sammensætning angives med let læselige og tydeligt synlige, ensartede bogstaver.

Andre end de i dette direktiv fastsatte angivelser og oplysninger holdes adskilt fra disse. Denne bestemmelse anvendes dog ikke på de varemærker eller firmabetegnelser, som måtte være knyttet umiddelbart til de i dette direktiv foreskrevne angivelser.

Såfremt der ved salg eller udbud til salg til de i første afsnit nævnte forbrugere angives et varemærke eller en firmabetegnelse, hvorved en af de i bilag I anførte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse anvendes som hovedbetegnelse, som egenskabsbetegnelse eller i ordforbindelser, skal de i artikel 3-6 samt i bilag I og II fastsatte betegnelser, benævnelser og angivelser om fibrenes sammensætning dog angives umiddelbart ved varemærket eller firmabetegnelsen med let læselige og tydeligt synlige, ensartede bogstaver.

4.   Medlemsstaterne kan forlange, at den i denne artikel foreskrevne mærkning også sker på deres nationale sprog ved salg eller udbud til salg til den endelige forbruger på deres område.

For spoler, små vindsler, fed, nøgler og alle andre små enheder, af sy-, stoppe- og broderegarn kan medlemsstaterne kun udøve den i første afsnit omhandlede ret, for så vidt angår den fælles mærkning på emballagerne eller udstillingsarrangementerne. Med forbehold af de i bilag IV, nr. 18, anførte tilfælde kan mærkning af de enkelte enheder ske på et hvilket som helst af Fællesskabets sprog.

5.   Medlemsstaterne kan ikke forbyde anvendelsen af andre end de i artikel 3, 4 og 5, anførte benævnelser eller angivelser om produkternes særkende, når disse benævnelser eller angivelser er i overensstemmelse med god handelssædvane i medlemsstaterne.

Artikel 9

1.   Ethvert tekstilprodukt, der består af to eller flere dele, som ikke har samme fiberindhold, skal forsynes med en etiket, der angiver fiberindholdet for hver af disse dele. Denne mærkning er ikke nødvendig for dele, der udgør mindre end 30 % af den samlede vægt af produktet fraregnet det synlige forstof.

2.   To eller flere tekstilprodukter med samme fiberindhold, som sædvanligvis danner et samlet hele, behøver kun at forsynes med en etiket.

3.   Med forbehold af artikel 12 gælder følgende:

a)

Fibersammensætningen for nedennævnte korsetvarer anføres ved angivelse af sammensætningen af produktet som helhed eller ved angivelse enten samlet eller særskilt af sammensætningen af følgende dele:

i)

for brystholdere: ydre og indre stof i skåle og ryg

ii)

for hofteholdere: forstykker, bagstykker og sidestykker

iii)

for korseletter: ydre og indre stof i skåle, samt forstykker, bagstykker og sidestykker.

Fibersammensætningen for andre korsetvarer end dem, der er nævnt i første afsnit, anføres ved angivelse af sammensætningen for varen som helhed eller ved angivelse enten samlet eller særskilt af sammensætningen af de forskellige dele af de pågældende varer, idet mærkning ikke er påkrævet for dele, der udgør mindre end 10 % af produktets samlede vægt.

Den særskilte mærkning af de forskellige dele af nævnte korsetvarer skal foretages på en sådan måde, at den endelige forbruger let kan se, hvilken del af produktet, der er omfattet af angivelserne på etiketten.

b)

Fibersammensætningen af ætsede tekstilprodukter anføres for produktet som helhed og kan angives ved særskilt at anføre sammensætningen af bundstoffet og af det ætsede stof. Disse bestanddele skal angives med benævnelse.

c)

Fibersammensætningen for broderede tekstilprodukter anføres for produktet som helhed og kan angives ved særskilt at anføre sammensætningen af bundstoffet og af broderegarnet, idet disse bestanddele skal angives med benævnelse; hvis de broderede dele udgør mindre end 10 % af produktets overflade, er det tilstrækkeligt at angive sammensætningen af bundstoffet.

d)

Sammensætningen af garner, der består af en kerne og en omspinding af forskellige fibre, og som udbydes som sådanne til forbrugerne, anføres for produktet som helhed og kan angives ved særskilt at anføre sammensætningen af kernen og af omspindingen, idet disse bestanddele skal angives med benævnelse.

e)

Fibersammensætningen af tekstilprodukter i fløjl og plys eller lignende produkter anføres for produktet som helhed og kan, når de pågældende produkter består af et bundstof og et slidlag af forskellige fibre, angives særskilt for disse to bestanddele, der skal angives med benævnelse.

f)

Sammensætningen af gulvbelægninger og -tæpper, hvis bund og slidlag består af forskellige fibre, kan anføres alene for slidlaget, der skal angives med benævnelse.

Artikel 10

1.   Uanset artikel 8 og 9:

a)

kan medlemsstaterne ikke forlange etikettering eller mærkning med betegnelse og angivelse af sammensætningen for de i bilag III nævnte tekstilprodukter, der befinder sig på et af de i artikel 2, stk. 1, litra a), nævnte forarbejdningstrin. Bestemmelserne i artikel 8 og 9 finder dog anvendelse, såfremt disse produkter er forsynet med en etiket eller en mærkning, der angiver betegnelsen, sammensætningen eller varemærket eller navnet på en virksomhed, hvorved en af de i bilag I nævnte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse anvendes som hovedbetegnelse, egenskabsbetegnelse eller i ordforbindelser

b)

kan de i bilag IV nævnte tekstilprodukter udbydes til salg med en fælles mærkning, der indeholder de i dette direktiv fastsatte angivelser om sammensætningen, såfremt de er af samme art og udviser samme sammensætning

c)

kan mærkningen vedrørende sammensætningen af tekstilprodukter, der sælges i metermål, ske udelukkende på det stykke eller den rulle, der udbydes til salg.

2.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at de i stk. 1, litra b) og c), nævnte produkter udbydes til salg på en sådan måde, at den endelige forbruger reelt kan gøre sig bekendt med sammensætningen af de pågældende produkter.

Artikel 11

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger der gives, når tekstilprodukter bringes på markedet, ikke kan give anledning til forveksling med de i dette direktiv fastsatte betegnelser og angivelser.

Artikel 12

Med henblik på anvendelsen af artikel 8, stk. 1, og de øvrige bestemmelser i dette direktiv om mærkning af tekstilprodukter fastsættes de fiberprocenter, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6, uden hensyn til følgende bestanddele:

a)

for samtlige tekstilprodukter: ikke-tekstildele, ægkanter, etiketter og emblemer, borter, lidser og besætning, der ikke udgør en integrerende del af produktet, knapper og spænder overtrukket med tekstilmaterialer, tilbehør, smykkebesætning, faste bånd, elastiske snore og bånd, der er anbragt på særlige og begrænsede steder på produktet, og på de i artikel 7 fastsatte betingelser, synlige og isolerbare fibre med en dekorativ virkning samt antistatiske fibre

b)

for gulvbelægninger og -tæpper: samtlige bestanddele bortset fra slidlaget

c)

for møbelstoffer: bindekæde og -skud og fyldkæde og -skud, der ikke udgør en del af slidlaget

d)

for svære gardinstoffer: bindekæde og -skud og fyldkæde og -skud, der ikke udgør en del af retsiden

e)

for andre tekstilprodukter: indlægsstoffer, forstærkninger, lærredsindlæg og -underlag, sygarn, for så vidt det ikke erstatter stoffets skud og/eller kæde, polstringsmaterialer, der ikke har en isolerende funktion, og med forbehold af artikel 9, stk. 1, for.

I dette punkt:

i)

betragtes sådanne bundstoffer i tekstilprodukter, der tjener til støtte for slidlaget, navnlig bundstoffer i plaider og i dobbelte stoffer samt bundstoffer i fløjls- og plysprodukter og tilsvarende produkter, ikke som indlægsstoffer, der skal ses bort fra

ii)

forstås ved forstærkninger sådanne garner og stoffer, der er tilsat på særlige og begrænsede steder på tekstilprodukter for at forstærke disse steder eller bibringe dem stivhed eller tykkelse.

f)

fedtstoffer, bindemidler, betyngninger, appreturmidler, imprægneringsmidler, hjælpemidler til farvning og trykning samt andre midler til behandling af tekstilprodukter. Hvor der ikke er fastsat fællesskabsbestemmelser, træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til at undgå, at disse bestanddele er til stede i et sådant omfang, at forbrugeren vildledes.

Artikel 13

1.   Kontrol af tekstilprodukters overensstemmelse med de sammensætningsangivelser, der er foreskrevet i dette direktiv, foretages efter de analysemetoder, der fastlægges i de i stk. 2 nævnte direktiver.

Med henblik herpå bestemmes de i artikel 4, 5 og 6 omhandlede fiberprocenter ved på hver enkelt fibers tørvægt at anvende den dertil svarende vedtagnes sats, som er anført i bilag V, efter forudgående fradrag af de i artikel 12 nævnte bestanddele.

2.   De metoder til prøveudtagning og de analysemetoder, der i medlemsstaterne skal anvendes til bestemmelse af fibersammensætningen i de af dette direktiv omfattede produkter, fastlægges i særdirektiver.

Artikel 14

1.   Medlemsstaterne kan hverken forbyde eller forhindre, at tekstilprodukter bringes på markedet på grund af produkternes betegnelser eller angivelser om deres sammensætning, når produkterne opfylder de i dette direktiv fastsatte bestemmelser.

2.   Dette direktiv er ikke til hinder for, at de i hver enkelt medlemsstat gældende bestemmelser om beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, om angivelse af købs- eller oprindelsessted og om bekæmpelse af illoyal konkurrence finder anvendelse.

Artikel 15

1.   Kommissionen vedtager de tilføjelser til bilag I og de tilføjelser og ændringer til bilag V, der er nødvendige for at tilpasse disse bilag til den tekniske udvikling.

2.   Kommissionen fastsætter nye metoder til kvantitativ analyse af binære og ternære blandinger bortset fra de metoder, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF af 16. december 1996 om visse metoder til kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger (6) og Rådets direktiv 73/44/EØF af 26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger (7).

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.

Artikel 16

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for direktiverne om betegnelser for og mærkning af tekstilprodukter, der er nedsat i henhold til direktiv 96/73/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 17

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18

Direktiv 96/74/EF som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 19

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 20

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. januar 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

A. VONDRA

Formand


(1)  EUT C 162 af 25.6.2008, s. 40.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 17.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.12.2008.

(3)  EFT L 32 af 3.2.1997, s. 38.

(4)  Jf. bilag VI, del A.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6)  EFT L 32 af 3.2.1997, s. 1.

(7)  EFT L 83 af 30.3.1973, s. 1.


BILAG I

SKEMA OVER TEKSTILFIBRE

(jf. artikel 3)

Nummer

Betegnelse

Beskrivelse af fibervarer

1

Uld (1)

fibre fra fårets (Ovis aries) hårbeklædning

2

alpaka, lama, kamel, kashmir, mohair, angora, vicunja, yak, guanaco, cashgora, bæver, odder med eller uden den supplerende betegnelse »uld« eller »hår« (1)

hår fra nedennævnte dyr: alpaka, lama, kamel, kashmirged, mohair ged, angora ged, angorakanin vicunja, yak, guanaco, cashgoraged (en krydsning mellem en kashmirged og en angoraged), bæver, odder

3

hår, med eller uden angivelse af dyreracen (f.eks. fæhår, gedehår, hestehår)

hår fra forskellige dyr, for så vidt disse ikke er nævnt under numrene 1 og 2

4

silke

fibre, der udelukkende er udvundet af silkespindende insekters kokoner

5

bomuld

frøhår fra bomuldsplanten (Gossypium)

6

kapok

fibre fra det indre af frugterne af kapoktræet (Ceiba pentandra)

7

hør

bastfibre fra stænglerne af hørplanten (Linum usitatissimum)

8

hamp

bastfibre fra stænglerne af hampeplanten (Cannabis sativa)

9

jute

fibre fra stænglerne af planterne Corchorus alitonus og Corchorus capsularis. I dette direktiv sidestilles med jute bastfibre fra Hibiscus cannabinus, Hibiscus sabdariffa, Abutilon avicennae, Urena lobata og Urena sinuata

10

manila

fibre fra bladskederne af planten Musa textilis

11

alfa

fibre fra bladene af planten Stipa tenacissima

12

kokos

fibre fra frugterne af kokosplanten (Cocos nucifera)

13

gyvel

fibre af stænglerne af planterne Cytisus scopatrius og/eller Spartium junceum

14

ramie

bastfibre fra stænglerne af planterne Boehmeria nivea og Boehmeria tenacissima

15

sisal

fibre fra bladene af sisalplanten Agave sisalana

16

sunn

fiber af bast fra Crotalaria juncea

17

henequen

fiber af bast fra Agave fourcroydes

18

maguey

fiber af bast fra Agave cantala

19

acetat

fibre af celluloseacetat med mindre end 92 %, men dog mindst 74 % acetylerede hydroxylgrupper

20

alginat

fibre af metalsalte af alginsyre

21

cupro

regenererede cellulosefibre, fremstillet ved cuprammoniummetoden

22

modal

regenererede cellulosefibre fremstillet gennem en ændret viscoseproces, som har en høj trækbrudstyrke og høj vådmodul. For trækbrudstyrken (BC) i konditioneret prøvningstilstand og for den trækkraft (BM), der er nødvendig for at forlænge fiberen 5 % i våd tilstand, gælder, at:

BC(centinewton) ≥ 1,3 √T + 2 T

BM(centinewton) ≥ 0,5 √T

hvor T er den gennemsnitlige fiberfinhed i decitex

23

regenererede proteinfibre

fibre af regenererede og ad kemisk vej stabiliserede, naturlige proteinstoffer

24

triacetat

fibre af celluloseacetat, hvori mindst 92 % af hydroxylgrupperne er acetyleret

25

viskose

regenererede cellulosefibre (filament- og stapelfibre) fremstillet ved viskosemetoden

26

acryl eller polyacryl

fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde er opbygget af mindst 85 vægtprocent acrylnitril

27

polychlorid

fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde er opbygget af mere end 50 vægtprocent vinylchlorid eller vinylidenchlorid

28

fluorfibre

fibre af lineære makromolekyler fremstillet af alifatiske fluor-carbonmonomere

29

modacryl

modacrylfibre af lineære makromolekyler, hvis kæde er opbygget af mere end 50 og mindre end 85 vægtprocent acrylnitril

30

polyamid eller nylon

fibre af syntetiske lineære makromolekyler, hvis kæde udviser en gentagelse af den funktionelle amidgruppe, hvoraf mindst 85 % er knyttet til alifatiske eller cyklisk alifatiske funktionelle grupper

31

aramid

fibre af syntetiske lineære makromolekyler dannet af aromatiske grupper, der er indbyrdes forbundet ved amid- og imidforbindelser, hvoraf mindst 85 % er direkte knyttet til to aromatiske ringe, og hvor antallet af imidforbindelser, når sådanne findes, ikke må overstige antallet af amidforbindelser

32

polyimid

fibre af syntetiske lineære markomolekyler, hvis kæde udviser en gentagelse af den funktionelle imidgruppe

33

lyocell

regenererede cellulosefibre fremstillet gennem en opløsningsproces og udspinding i et organisk opløsningsmiddel uden dannelse af derivater (2)

34

polylaktid

fibre dannet af lineære makromolekyler med mindst 85 vægtprocent af mælkesyreestere afledt af naturligt forekomne sukkerstoffer i kæden og med et smeltepunkt på mindst 135 °C

35

polyester

fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde består af mindst 85 vægtprocent af en ester af en diol og terephthalsyre

36

polyethylen

fibre af mættede lineære makromolekyler af ikke-substituerede alifatiske hydrocarboner

37

polypropylen

fibre af lineære, mættede alifatiske hydrocarboner, hvori der til hvert andet carbonatom er knyttet en methylgruppe i isotaktisk konfiguration og uden yderligere substitution

38

polyurinstof

fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde udviser en gentagelse af den funktionelle urinstofgruppe (NH-CO-NH)

39

polyurethan

fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde udviser en gentagelse af de funktionelle urethangrupper

40

vinylal

fibre af lineære makromolekyler, hvis kæde er opbygget af polyvinyl-alkohol med variabel acrialiseringsgrad

41

trivinyl

fibre af tre forskellige vinylmonomerer, nemlig acrylnitril, en chloreret vinylmonomer og en tredje vinylmonomer, hvoraf ingen tegner sig for 50 % af den samlede vægt

42

elastodien

elastiske fibre, der består af naturlig eller syntetisk polyisopren af enten en eller flere polymeriserede diener, med eller uden en eller flere vinylmonomere, og som, efter ar være forlænget til tre gange deres oprindelige længde under påvirkning af en trækkraft, ved aflastning straks trækker sig sammen næsten til udgangslængden

43

elasthan

elastiske fibre, der består af mindst 85 % segmenteret polyurethan og som, efter at være forlænget til tre gange deres oprindelige længde under påvirkning af en trækkraft, ved aflastning straks trækker sig sammen næsten til udgangslængden

44

glasfibre

fibre af glas

45

betegnelse svarende til det stof, hvoraf fibrene er sammensat, f.eks. metal (systematisk metalliseret), asbest, papir, med eller uden tilføjelsen af fibre eller »garn«

fibre af forskellige eller nye stoffer, som ikke er opført andetsteds i dette bilag

46

elastomultiester

fibre, der dannes ved to eller flere kemisk forskellige lineære makromolekylers interaktion i to eller flere særskilte faser (som hver udgør højst 85 vægtprocent), som indeholder estergrupper som dominerende funktionel enhed (mindst 85 %), og som efter passende behandling straks trækker sig sammen ved aflastning næsten til udgangslængden efter at være forlænget til halvanden gang deres oprindelige længde under påvirkning af en trækkraft

47

elastolefin

fibre, der består af mindst 95 vægtprocent makromolekyler, som er delvist tværbundne, og dannes af ethylen og mindst et andet olefin, og som straks trækker sig sammen ved aflastning næsten til udgangslængden efter at være forlænget til halvanden gang deres oprindelige længde under påvirkning af en trækkraft


(1)  Betegnelsen »uld« i nr. 1 kan ligeledes anvendes til at angive en blanding af fibre fra fåreuld og hår anført i nr. 2, tredje kolonne.

Denne bestemmelse gælder for de tekstilprodukter, der er omhandlet i artikel 4 og 5, samt for de i artikel 6 omhandlede produkter, for så vidt sidstnævnte delvis består af fibre, der er anført i nr. 1 og 2.

(2)  Ved »organisk opløsningsmiddel« forstås i alt væsentligt en blanding af organiske kemiske produkter og vand.


BILAG II

Navne, der er nævnt i artikel 5, stk. 1

:

på bulgarsk

:

»необработена вълна«,

:

på spansk

:

»lana virgen« eller »lana de esquilado«,

:

på tjekkisk

:

»střižní vlna«,

:

på dansk

:

»ren, ny uld«,

:

på tysk

:

»Schurwolle«,

:

på estisk

:

»uus vill«,

:

på græsk

:

»παρθένο μαλλί«,

:

på engelsk

:

»virgin wool« eller »fleece wool«,

:

på fransk

:

»laine vierge« eller »laine de tonte«,

:

på italiensk

:

»lana vergine« eller »lana di tosa«,

:

på lettisk

:

»pirmlietojuma vilna« eller »jaunvilna«,

:

på litauisk

:

»natūralioji vilna«,

:

på ungarsk

:

»élőgyapjú«,

:

på maltesisk

:

»suf verġni«,

:

på nederlandsk

:

»scheerwol«,

:

på polsk

:

»żywa wełna«,

:

på portugisisk

:

»lã virgem«,

:

på rumænsk

:

»lână virgină«,

:

på slovakisk

:

»strižná vlna«,

:

på slovensk

:

»runska volna«,

:

på finsk

:

»uusi villa«,

:

på svensk

:

»ren ull«.


BILAG III

Varer, der ikke kan forlanges mærket

(jf. artikel 10, stk. 1, litra a))

1.

Ærmeholdere

2.

Armbåndsremme til ure, af tekstilmaterialer

3.

Etiketter og våbenskjolde

4.

Håndtag, polstrede, af tekstilmaterialer

5.

Kaffevarmere

6.

Tevarmere

7.

Overtræksærmer

8.

Muffer, ikke af plys

9.

Kunstige blomster

10.

Nålepuder

11.

Malet lærred

12.

Tekstilprodukter til forstærkning og indlæg

13.

Filt

14.

Brugte, konfektionerede tekstilprodukter, såfremt de udtrykkeligt betegnes som sådanne

15.

Gamacher

16.

Indpakningsmaterialer, ikke nye og solgte som sådanne

17.

Hatte af filt

18.

Sadelmagervarer, af tekstilmaterialer

19.

Rejseartikler, af tekstilmaterialer

20.

Håndbroderede tapisserier, færdige eller til færdiggørelse, og materialer til fremstilling deraf, herunder broderegarn, der sælges særskilt fra bunden og er specielt oplagt med henblik på anvendelse til sådanne tapisserier

21.

Lynlåse

22.

Knapper og spænder, overtrukket med tekstilmaterialer

23.

Bogomslag, af tekstilmaterialer

24.

Legetøj

25.

Tekstile dele af fodtøj, undtagen varmeisolerende for

26.

Dækkeservietter o.l. af flere bestanddele med en overflade på mindre end 500 cm2

27.

Grydelapper og ovnhandsker

28.

Æggevarmere

29.

Kosmetiketuier

30.

Tobakspunge af stof

31.

Stofetuier til briller, cigaretter og cigarer, tændere og kamme

32.

Beskyttelsesartikler til sportsbrug, undtagen handsker

33.

Toilettasker

34.

Skopudseetuier

35.

Begravelsesartikler

36.

Engangsartikler med undtagelse af vat

Ved engangsartikler forstås i dette direktiv, tekstilartikler, der er beregnet til brug én gang eller i en begrænset periode, og hvis normale brug udelukker enhver istandsættelse til samme brug eller til senere lignende brug.

37.

Tekstilartikler, der er undergivet reglerne i den europæiske farmakopé, og som dækkes af en benævnelse, der henviser dertil, ikke-engangsbandager til medicinsk og ortopædisk brug samt ortopædiske tekstilartikler i almindelighed

38.

Tekstilartikler, herunder reb, tovværk og sejlgarn (med forbehold af nr. 12 i bilag IV), der normalt er bestemt til:

a)

anvendelse som hjælpemiddel ved produktion og forarbejdning af varer

b)

indbygning i maskiner, installationer (varmeanlæg, klimaanlæg, belysningsanlæg osv.), husholdningsapparater mm., køretøjer og andre transportmidler eller til anvendelse ved drift og vedligeholdelse heraf eller til brug som udstyr for disse, med undtagelse af presenninger og tekstiltilbehør til biler, som sælges særskilt fra disse

39.

Tekstilartikler, der er bestemt til beskyttelse og sikkerhed, såsom sikkerhedsbælter, faldskærme, redningsveste, nødstiger, indretninger til beskyttelse mod brand, skudsikre veste samt særlige beskyttelsesdragter (f.eks. til beskyttelse mod ild, kemikalier eller andre sikkerhedsrisici)

40.

Pneumatisk oppustelige anlæg (sportshaller, udstillingsstader, lagerhaller osv.) forudsat at der gives oplysninger om præstationsgrænser og tekniske specifikationer for disse artikler

41.

Sejl

42.

Tekstile beklædningsartikler til dyr

43.

Flag og bannere


BILAG IV

Varer, for hvilke kun en fælles mærkning er påkrævet

(jf. artikel 10, stk. 1, litra b))

1.

Karklude, gulvklude

2.

Pudseklude

3.

Kantebånd, borter, lidser og besætning

4.

Possement

5.

Bælter

6.

Seler

7.

Strømpe- og sokkeholdere

8.

Snørebånd

9.

Bånd

10.

Elastikbånd

11.

Indpakningsmateriale, nyt og solgt som sådant

12.

Indpakningssnor og høstbindegarn; andet sejlgarn, reb og tovværk end det, der er omhandlet i nr. 38 i bilag III (1)

13.

Dækkeservietter o.l.

14.

Lommetørklæder

15.

Hårnet

16.

Slips og slipssløjfer til børn

17.

Hagesmække; vaskeklude og -handsker

18.

Sy-, stoppe- og broderegarn i små detailsalgsoplægninger med en nettovægt på højst ét gram

19.

Gardin- og persiennegjorde


(1)  For de i dette nummer anførte produkter, der sælges afskåret, er den fælles mærkning den, der findes på rullen. Det i dette nummer omhandlede reb og tovværk omfatter bl.a. reb og tovværk til bjergbestigning og sejlsport.


BILAG V

Vedtagne satser, der skal anvendes ved beregningen af vægtene af de i en tekstilvare indeholdte fibre

(jf. artikel 13)

Fiber nr.

Fibre

Procent

1-2

Uld og hår:

 

kæmmede fibre

18,25

kartede fibre

17,00 (1)

3

Hår:

 

kæmmede fibre

18,25

kartede fibre

17,00 (1)

Hale- og mankehår:

 

kæmmede fibre

16,00

kartede fibre

15,00

4

Silke

11,00

5

Bomuld:

 

sædvanlige fibre

8,50

merceriserede fibre

10,50

6

Kapok

10,90

7

Hør

12,00

8

Hamp

12,00

9

Jute

17,00

10

Manila

14,00

11

Alfa

14,00

12

Kokos

13,00

13

Gyvel

14,00

14

Ramie (affedtede fibre)

8,50

15

Sisal

14,00

16

Sunn

12,00

17

Henequen

14,00

18

Maguey

14,00

19

Acetat

9,00

20

Alginat

20,00

21

Cupro

13,00

22

Modal

13,00

23

Regenererede proteinfibre

17,00

24

Triacetat

7,00

25

Viskose

13,00

26

Acryl eller polyacryl

2,00

27

Polychlorid

2,00

28

Fluorfibre

0,00

29

Modacryl

2,00

30

Polyamid eller nylon:

 

stapelfibre

6,25

endeløse filamenter

5,75

31

Aramid

8,00

32

Polymid

3,50

33

Lyocell

13,00

34

Polylaktid

1,50

35

Polyester:

 

stapelfibre

1,50

endeløse filamenter

1,50

36

Polyethylen

1,50

37

Polypropylen

2,00

38

Polyurinstof

2,00

39

Polyurethan:

 

stapelfibre

3,50

endeløse filamenter

3,00

40

Vinylal

5,00

41

Trivinyl

3,00

42

Elastodien

1,00

43

Elasthan

1,50

44

Glasfibre:

 

med middeldiameter over 5 mikrometer

2,00

med middeldiameter højst 5 mikrometer

3,00

45

Metalfibre

2,00

metalliserede fibre

2,00

asbestfibre

2,00

papirgarn

13,75

46

Elastomultiester

1,50

47

Elastolefin

1,50


(1)  Den vedtagne sats på 17,00 % anvendes, når det ikke er muligt at afgøre, om den tekstilvare med indhold af uld og/eller hår, der skal analyseres, er fremstillet ved kartning eller kæmning, og dette ikke er bekendt.


BILAG VI

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 18)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/74/EF

(EFT L 32 af 3.2.1997, s. 38).

 

Kommissionens direktiv 97/37/EF

(EFT L 169 af 27.6.1997, s. 74).

 

Punkt 1.F.2 i bilag II i tiltrædelsesakten af 2003

(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 66).

 

Kommissionens direktiv 2004/34/EF

(EUT L 89 af 26.3.2004, s. 35).

 

Kommissionens direktiv 2006/3/EF

(EUT L 5 af 10.1.2006, s. 14).

 

Rådets direktiv 2006/96/EF

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).

Kun bilag, litra D, nr. 2

Kommissionens direktiv 2007/3/EF

(EUT L 28 af 3.2.2007, s. 12).

 


DEL B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 18)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

96/74/EF

96/74/EF

1. juni 1998

2004/34/EF

1. marts 2005

2006/3/EF

9. januar 2007

2006/96/EF

1. januar 2007

2007/3/EF

2. februar 2008


BILAG VII

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 96/74/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1, stk. 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 1, litra a)

Artikel 2, stk. 2, indledning

Artikel 2, stk. 1, litra b), indledning

Artikel 2, stk. 2, første led

Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)

Artikel 2, stk. 2, andet led

Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii)

Artikel 2, stk. 3, indledning

Artikel 2, stk. 2, indledning

Artikel 2, stk. 3, første led

Artikel 2, stk. 2, litra a)

Artikel 2, stk. 3, andet led

Artikel 2, stk. 2, litra b)

Artikel 2, stk. 3, tredje led

Artikel 2, stk. 2, litra c)

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5, stk. 1, indhold ud over leddene

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 1, led

Bilag II

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 3

Artikel 6, stk. 1, indledende stykke

Artikel 6, stk. 1, indledende stykke

Artikel 6, stk. 1, første led

Artikel 6, stk. 1, litra a)

Artikel 6, stk. 1, andet led

Artikel 6, stk. 1, litra b)

Artikel 6, stk. 1, tredje led

Artikel 6, stk. 1, litra c)

Artikel 6, stk. 2

Artikel 6, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 6, stk. 3

Artikel 6, stk. 4

Artikel 6, stk. 5

Artikel 6, stk. 5

Artikel 6, stk. 4

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8, stk. 2, litra a)

Artikel 8, stk. 2

Artikel 8, stk. 2, litra b)

Artikel 8, stk. 3

Artikel 8, stk. 2, litra c)

Artikel 8, stk. 4

Artikel 8, stk. 2, litra d)

Artikel 8, stk. 5

Artikel 9, stk. 1

Artikel 9, stk. 1

Artikel 9, stk. 2

Artikel 9, stk. 2

Artikel 9, stk. 3, indledende stykke

Artikel 9, stk. 3, indledende stykke

Artikel 9, stk. 3, litra a), første afsnit, indledende stykke

Artikel 9, stk. 3, litra a), første afsnit, indledende stykke

Artikel 9, stk. 3, litra a), første afsnit, første led

Artikel 9, stk. 3, litra a), første afsnit, nr. i)

Artikel 9, stk. 3, litra a), første afsnit, andet led

Artikel 9, stk. 3, litra a), første afsnit, nr. ii)

Artikel 9, stk. 3, litra a), første afsnit, tredje led

Artikel 9, stk. 3, litra a), første afsnit, nr. iii)

Artikel 9, stk. 3, litra a), andet afsnit

Artikel 9, stk. 3, litra a), andet afsnit

Artikel 9, stk. 3, litra a), tredje afsnit

Artikel 9, stk. 3, litra a), tredje afsnit

Artikel 9, stk. 3, litra b) til f)

Artikel 9, stk. 3, litra b) til f)

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 12, indledende stykke

Artikel 12, indledende stykke

Artikel 12, nr. 1

Artikel 12, litra a)

Artikel 12, nr. 2, litra a)

Artikel 12, litra b)

Artikel 12, nr. 2, litra b), første afsnit

Artikel 12, litra c)

Artikel 12, nr. 2, litra b), andet afsnit

Artikel 12, litra d)

Artikel 12, nr. 2, litra c), første afsnit

Artikel 12, litra e), første afsnit

Artikel 12, nr. 2, litra c), andet afsnit, indledning

Artikel 12, litra e), andet afsnit, indledning

Artikel 12, nr. 2, litra c), andet afsnit, første led

Artikel 12, litra e), andet afsnit, nr. i)

Artikel 12, nr. 2, litra c), andet afsnit, andet led

Artikel 12, litra e), andet afsnit, nr. ii)

Artikel 12, nr. 3

Artikel 12, litra f)

Artikel 13

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15, indledning

Artikel 1, stk. 2, indledning

Artikel 15, nr. 1

Artikel 1, stk. 2, litra a)

Artikel 15, nr. 2

Artikel 1, stk. 2, litra b)

Artikel 15, nr. 3

Artikel 1, stk. 2, litra c)

Artikel 15, nr. 4

Artikel 1, stk. 2, litra d)

Artikel 16

Artikel 15 og 16

Artikel 17

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 18

Artikel 19, stk. 1

Artikel 20

Artikel 19, stk. 2

Artikel 19

Bilag I, nr. 1 til 33

Bilag I, nr. 1 til 33

Bilag I, nr. 33a

Bilag I, nr. 34

Bilag I, nr. 34

Bilag I, nr. 35

Bilag I, nr. 35

Bilag I, nr. 36

Bilag I, nr. 36

Bilag I, nr. 37

Bilag I, nr. 37

Bilag I, nr. 38

Bilag I, nr. 38

Bilag I, nr. 39

Bilag I, nr. 39

Bilag I, nr. 40

Bilag I, nr. 40

Bilag I, nr. 41

Bilag I, nr. 41

Bilag I, nr. 42

Bilag I, nr. 42

Bilag I, nr. 43

Bilag I, nr. 43

Bilag I, nr. 44

Bilag I, nr. 44

Bilag I, nr. 45

Bilag I, nr. 45

Bilag I, nr. 46

Bilag I, nr. 46

Bilag I, nr. 47

Bilag II, nr. 1 til 33

Bilag V, nr. 1 til 33

Bilag II, nr. 33a

Bilag V, nr. 34

Bilag II, nr. 34

Bilag V, nr. 35

Bilag II, nr. 35

Bilag V, nr. 36

Bilag II, nr. 36

Bilag V, nr. 37

Bilag II, nr. 37

Bilag V, nr. 38

Bilag II, nr. 38

Bilag V, nr. 39

Bilag II, nr. 39

Bilag V, nr. 40

Bilag II, nr. 40

Bilag V, nr. 41

Bilag II, nr. 41

Bilag V, nr. 42

Bilag II, nr. 42

Bilag V, nr. 43

Bilag II, nr. 43

Bilag V, nr. 44

Bilag II, nr. 44

Bilag V, nr. 45

Bilag II, nr. 45

Bilag V, nr. 46

Bilag II, nr. 46

Bilag V, nr. 47

Bilag III

Bilag III

Bilag IV

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI

Bilag VI

Bilag VII


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Europa-Parlamentet og Rådet

23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/49


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 18. december 2008

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

(2009/45/EF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) særlig punkt 27, femte afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtning:

På samrådsmødet den 21. november 2008 enedes budgetmyndighedens to parter om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere den finansiering på 2009-budgettet, der overstiger lofterne under udgiftsområde 4, med 420 mio. EUR til finansiering af faciliteten med henblik på en hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 tages fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse med henblik på tilvejebringelse af forpligtelsesbevillinger på 420 mio. EUR.

Dette beløb skal anvendes til at supplere finansieringen af faciliteten for en hurtig reaktion på de stærkt stigende fødevarepriser i udviklingslandene under udgiftsområde 4.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 18. december 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

E. WOERTH

Formand


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Kommissionen

23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/50


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 19. december 2008

om undtagelse af visse tjenester i postsektoren i Sverige fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester

(meddelt under nummer K(2008) 8409)

(Kun den svenske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2009/46/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), særlig artikel 30, stk. 4 og stk. 6,

under henvisning til anmodning indgivet af Posten AB i Sverige (i det følgende benævnt »det svenske postvæsen«) pr. e-mail af 19. juni 2008,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

(1)

Den 19. juni 2008 indgav det svenske postvæsen en anmodning pr. e-mail til Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 5, i direktiv 2004/17/EF. I henhold til artikel 30, stk. 5, første afsnit, informerede Kommissionen de svenske myndigheder herom pr. brev af 25. juni 2008, som de svenske myndigheder efter en anmodning om fristforlængelse besvarede pr. e-mail af 2. september 2008. Kommissionen anmodede ligeledes det svenske postvæsen om yderligere oplysninger pr. e-mail af 30. juli 2008, og disse oplysninger blev fremsendt af det svenske postvæsen pr. e-mail af 15. august 2008.

(2)

Anmodningen fra det svenske postvæsen vedrører visse posttjenester samt visse andre tjenester end posttjenester i Sverige. Følgende tjenester er anført i anmodningen:

a)

Adresserede A-postforsendelser (forbruger til forbruger (C2C), forbruger til virksomhed (C2B), virksomhed til virksomhed (B2B) og virksomhed til forbruger (B2C)), både indland og udland. Denne kategori omfatter ligeledes prioriteret distribution af aviser og ekspresposttjenester.

b)

B-postforsendelser, herunder det såkaldte »e-brev«, ikke-prioriteret distribution af aviser og adresserede reklameforsendelser. E-brevet er en tjeneste, hvor kunden afleverer sit materiale på et edb-medie, som efterfølgende via en trykkeri- og konvoluteringstjeneste konverteres til fysiske breve, der leveres med en posttjeneste. Inden for denne kategori af tjenester sondres der yderligere mellem forskellige typer afhængig af håndtering og pris. Der er således en grundlæggende forskel mellem stykpost og sorterede masseforsendelser (også kaldet forudsorteret massepost). For sidstnævnte kategori sondres der ligeledes afhængig af det geografiske område, hvor tjenesten leveres, dvs. mellem sorterede masseforsendelser i storbyområder (2) og sorterede masseforsendelser uden for storbyområder. En særlig relevant konsekvens af denne sondring er, at priserne varierer afhængig af, hvor tjenesterne leveres, og der er betydelige forskelle (3). I forbindelse med denne beslutning tages der således udgangspunkt i følgende tre forskellige tjenester:

B-postforsendelser generelt, dvs. alle B-postforsendelser som beskrevet ovenfor, undtagen:

sorterede B-post-masseforsendelser i storbyområder. og

sorterede B-post-masseforsendelser uden for storbyområder.

c)

Uadresserede reklameforsendelser.

d)

Indenlandske B2B-standardpakketjenester.

e)

Indenlandske B2C-standardpakketjenester.

f)

Indenlandske C2C- og C2B-standardpakketjenster.

g)

Indenlandske ekspres- og kurerpakketjenester.

h)

Internationale pakketjenester (B2B, B2C, C2B, C2C), der vedrører pakker fra udlandet og pakker, der skal leveres uden for Sverige.

i)

Indenlandske palleforsendelser (også kaldet lette fragttjenester, dvs. tjenester vedrørende fragt på op til 1 000 kg).

j)

Filatelitjenester.

k)

Tredje- og fjerdepartslogistik, defineret som omfattende import, oplagring og distribution samt styring, kontrol og udvikling af kundens godsflow.

l)

Outsourcing af interne kontortjenester, hvilket beskrives således i anmodningen: »Postservice betyder, at en virksomheds interne posthåndteringsrutiner varetages af en ekstern aktør med henblik på at frigøre interne ressourcer og øge forretningseffektiviteten. Postservice er en del af markedet for outsourcing af intern kontortjeneste, der også omfatter en række andre tjenester. Dette marked er præget af et stort antal virksomheder med meget varierende tjenester. Tjenesterne tilbydes i forskellige pakker, der til tider omfatter de fleste af de tjenester, der betragtes som posttjenester, mens de andre gange blot omfatter nogle enkelte tjenester, idet der især lægges vægt på f.eks. rengøringstjenester«.

(3)

I anmodningen nævnes ligeledes en tjeneste, der består i, at postbokse stilles til rådighed, idet det med rette konstateres, at dette er en accessorisk tjeneste, som skal betragtes som en del af leveringen af en adgang til postinfrastrukturen. Den kan således ikke være omfattet af en selvstændig kommissionsafgørelse i henhold til artikel 30.

(4)

Anmodningen er ledsaget af konklusionerne fra en uafhængig national myndighed, Konkurrensverket (4) (Sveriges konkurrencestyrelse), hvis vigtigste bemærkninger og konklusioner er følgende: »Konkurrensverket har ingen afgørende indvendinger mod den måde, det svenske postvæsen har afgrænset de relevante markeder (…). Billedet af en eksisterende og voksende konkurrence mod det svenske postvæsen fra nye virksomheder inden for postsektoren er korrekt, især i de mere tæt befolkede områder (…). Sverige er imidlertid tyndt befolket med store geografiske områder, inden for hvilke det i øjeblikket og sandsynligvis i den nærmeste fremtid ikke vil være kommercielt interessant for nye virksomheder at etablere sig [dvs. at levere posttjenester]. Dette betyder, at det svenske postvæsen også i fremtiden vil være den eneste markedsaktør eller i det mindste vil have en meget stærk markedsposition inden for visse områder af det svenske postmarked (…). Som konklusion er Konkurrensverket af den opfattelse, at det svenske postvæsens anmodning i henhold til artikel 30 i forsyningsvirksomhedsdirektivet (2004/17/EF) opfylder kravene om, at der indrømmes en undtagelse for de [heri] anførte markeder (…).«

II.   RETSGRUNDLAG

(5)

I henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF er kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den relevante fællesskabslovgivning, som åbner en given sektor eller en del af den for konkurrence.

(6)

Eftersom Sverige har gennemført og anvender Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (5) uden at benytte muligheden for at lade en tjeneste være omfattet af eneret i henhold til artikel 7, må markedsadgangen anses for at være fri, jf. artikel 30, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår bør afgøres på grundlag af en række forskellige kriterier, hvoraf intet alene er afgørende.

(7)

Hvad angår de markeder der er omfattet af denne beslutning, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked et af de kriterier, som bør tages i betragtning. Et andet kriterium er koncentrationsgraden på disse markeder. Da de forskellige aktiviteter, der er omfattet af denne beslutning, ikke er underlagt samme betingelser, bør der ved undersøgelsen af konkurrencesituationen tages hensyn til de forskellige forhold på de forskellige markeder.

(8)

Selv om der i visse tilfælde kunne anvendes snævrere markedsdefinitioner, er det i forbindelse med denne beslutning ikke nødvendigt at fastlægge en præcis definition af det relevante marked for så vidt angår en række af de tjenester, der er anført i det svenske postvæsens anmodning, da resultatet af analysen vil være den samme, uanset om der anvendes en snævrere eller bredere definition.

(9)

Denne beslutning indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

III.   VURDERING

(10)

Hvad angår adresserede A-postforsendelser havde det svenske postvæsen en stabil markedsandel på lidt over […%] (6) hvert år i perioden 2005-2007, både målt i værdi og volumen (7). Ifølge det svenske postvæsen vil denne markedsandel ikke ændre sig ret meget, selv om den blev fordelt på hvert af de mulige segmenter (C2C, C2B, B2C, B2B, indland og udland, breve og A-postdistribution af aviser, stykpost og masseforsendelser, sorterede og usorterede forsendelser, store og små forsendelser, i og uden for storbyområder …) (8). Det er således ikke nødvendigt i det foreliggende tilfælde at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt alle disse segmenter er en del af det samme produktmarked. Ifølge det svenske postvæsen er det relevante marked, i forhold til hvilket dets markedsandele skal måles, imidlertid et større »meddelelsesmarked«, der ud over adresserede breve af alle kategorier og typer, A-post- og B-post-distribution af aviser og tidsskrifter samt adresserede reklameforsendelser omfatter »alle elektroniske alternativer til fysisk distribution af postforsendelser (…). F.eks. kan nævnes e-mail, EDI, kommunikation via websteder (med fremlæggelse af oplysninger, transaktioner osv.), forretningssystemer (som genererer kommunikation og tjenesteapplikationer, herunder e-faktureringssystemer) og telefontjenester (i form af SMS og MMS).« Det svenske postvæsen ville på det således definerede marked have en »begrænset markedsandel«. Der ville ifølge det svenske postvæsen i realiteten være et konkurrencepres på grund af muligheden for at erstatte »traditionelle« papirbaserede posttjenester med elektroniske kommunikationsmidler (herunder e-mail og SMS). Det skal med hensyn til substitution bemærkes, at i henhold til EU's konkurrenceregler bør substituerbarhed vurderes blandt andet på grundlag af produktkendetegn, produkternes pris og hindringerne for, at efterspørgslen retter sig mod potentielle erstatningsprodukter. Det viser sig, at kendetegnene ved papirbaseret post og ved elektronisk kommunikation er vidt forskellige med hensyn til form, tidsforbrug og kundepræferencer. Der er ligeledes betydelige vanskeligheder ved at skifte mellem papirbaseret og elektronisk post (9). Heraf må udledes, at elektronisk kommunikation tilhører et andet produktmarked, og at den derfor ikke kan udøve et direkte konkurrencepres på det svenske postvæsens aktiviteter inden for adresserede A-postforsendelser. Desuden må det formodes, at hovedeffekten af en øget anvendelse af elektronisk post vil være, at den samlede mængde traditionel papirbaseret post bliver mindre, og ikke at konkurrencen på området bliver større (10). Det kan således ikke på grundlag af »meddelelsesmarkedet« som reference bedømmes, om sektoren er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår. Alternativt gør det svenske postvæsen gældende, at det relevante marked ville være »markedet for adresserede fysiske meddelelser«, som er et enkelt marked, der omfatter alle former og kategorier af breve (A- og B-post, ekspres og »normal«), adresserede reklameforsendelser, aviser og tidsskrifter. På det således definerede marked oplyses det, at det svenske postvæsen havde en markedsandel i 2007 på […%] målt i værdi og […%] målt i volumen. Ud over det forhold, at priserne er vidt forskellige for de forskellige typer tjenester, omfatter denne meget høje markedsandel forskellige markedsandele for det svenske postvæsen fra mellem […%] og […%] målt i værdi og mellem […%] og […%] målt i volumen, hvilket ikke er foreneligt med princippet om et enkelt marked. Markedet for adresserede A-postforsendelser bør derfor evalueres separat, og det svenske postvæsens markedsandele på dette marked er, medmindre der er indikatorer, der peger på det modsatte, af en sådan art, at det bør konkluderes, at tjenesten vedrørende adresserede A-postforsendelser, der undersøges i denne betragtning, ikke er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i Sverige. Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF finder derfor ikke anvendelse på kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af disse aktiviteter i Sverige.

(11)

Hvad angår B-postforsendelser generelt som defineret i betragtning 2, litra b), første led, ovenfor blev det svenske postvæsens markedsandel anslået til […%] i 2007 (11) målt i værdi, idet den største konkurrent havde en markedsandel på de resterende […%]. I denne forbindelse henvises der til fast retspraksis (12), ifølge hvilken »store markedsandele i sig selv, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder, udgør et bevis for, at der foreligger en dominerende stilling. Dette er tilfældet med hensyn til en markedsandel på 50 %«. I betragtning af det høje koncentrationsniveau […%] på dette marked og i betragtning af, at der ikke er indikatorer, der peger på det modsatte, må det konkluderes, at B-postforsendelser ikke er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i Sverige. Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF finder derfor ikke anvendelse på kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af denne aktivitet i Sverige.

(12)

Hvad angår sorterede B-post-masseforsendelser uden for storbyområder som defineret i betragtning 2, litra b), tredje led, fremgår det af oplysningerne fra det svenske postvæsen, at »markedsandelene for de aktører, der tilbyder håndtering af masseforsendelser uden for storbyområder, ikke er målt separat, men kun som en del af al anden post til disse områder. Dette betyder, at markedsandelene for disse aktører næsten er de samme som markedsandelene for de aktører, der leverer A-postforsendelser, hvilket betyder, at det svenske postvæsens markedsandel er omkring […%]«. I betragtning af det høje koncentrationsniveau på dette marked og i betragtning af, at der ikke er indikatorer, der peger på det modsatte, må det konkluderes, at sorterede B-post-masseforsendelser uden for storbyområder ikke er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i Sverige (13). Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF finder derfor ikke anvendelse på kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af denne aktivitet i Sverige.

(13)

Hvad angår uadresserede reklameforsendelser, hvorved der i denne beslutning forstås uadresserede forsendelser, der har et markedsføringsformål, har det svenske postvæsen en anslået markedsandel på […%] målt i værdi, mens den største konkurrent af betydning har en markedsandel på […%] ligeledes målt i værdi. Ifølge det svenske postvæsen er det relevante marked, i forhold til hvilket dets markedsandele skal måles, imidlertid et større »reklamedistributionsmarked«, der ud over uadresserede reklameforsendelser omfatter »andre reklamedistributionskanaler, herunder avisreklamer, tv- og radioreklamer, udendørs reklamer, reklamer via internet, sponsorering osv.«. Det svenske postvæsen ville på det således definerede marked have en markedsandel på omkring […%] (14). Eksistensen af et enkelt stort marked, der omfatter reklamer i forskellige medier, er dog allerede blevet undersøgt og afvist i en tidligere kommissionsbeslutning (15). Det kan således ikke på grundlag af »reklamedistributionsmarkedet« som reference bedømmes, om sektoren er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår. Markedet for uadresserede reklameforsendelser bør derfor undersøges separat. I betragtning af det høje koncentrationsniveau på dette marked, af den i betragtning 11 ovenfor omhandlede faste retspraksis og af, at der ikke er indikatorer, der peger på det modsatte, må det konkluderes, at uadresserede reklameforsendelser ikke er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i Sverige. Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF finder derfor ikke anvendelse på kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af denne aktivitet i Sverige.

(14)

Det svenske postvæsen er af den opfattelse, at der findes et enkelt marked kaldet »marked for terminalbehandling af stykpost« for »standardiseret distribution af pakker, pakkeforsendelser og paller i nationale, regionale eller globale transportnetværk«, fordi disse tjenester har det til fælles, at »sorteringsterminaler for håndtering af store mængder gods er en central faktor i netværkene«. Det svenske postvæsen har på det således definerede marked en markedsandel på […%]. Det spænder imidlertid over meget forskellige markedsandele, der varierer fra […%] målt i værdi for indenlandske eksprespakker til […%] målt i værdi for indenlandske standardpakker for privatkunder. Dette er ikke foreneligt med princippet om et enkelt marked. Indenlandske standardpakketjenester for privatkunder bør derfor undersøges separat, da de opfylder andre behov (universel posttjeneste) i forhold til kommercielle pakker, hvor den tekniske proces ved leveringen af denne tjeneste normalt adskiller sig kraftigt fra de øvrige distributionsformer. Det svenske postvæsen har med hensyn til disse tjenester en meget stærk position med en anslået markedsandel, der har været stabil i perioden 2005-2007 på omkring […%] målt i værdi (16). Selv om denne situation meget vel kan ændre sig i de kommende år, efter at to nye konkurrenter er kommet ind på markedet i (den sidste del af) 2007, må det konkluderes, at denne tjenestekategori ikke er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i Sverige. Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF finder derfor ikke anvendelse på kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af en af disse aktiviteter i Sverige.

(15)

Der er ifølge oplysningerne fra det svenske postvæsen et enkelt marked for outsourcing af interne kontortjenester. Som anført i betragtning 2, litra l), ovenfor omfatter dette marked tjenestetyper lige fra en eller flere postrelaterede tjenester, f.eks. nærtjenester (mailroom), til rengøringstjenester. Den nøjagtige kombination af tjenester afhænger af de enkelte kunders ønsker. Bortset fra alle øvrige betragtninger om manglen på substituerbarhed mellem så forskellige tjenester som rengøringstjenester og nærtjenester (mailroom), både på udbuds- og efterspørgselssiden, kan det ikke på forhånd bestemmes, hvilke tjenester der vil blive kombineret, hvis en eller flere kunder anmoder herom. En beslutning om de retlige rammer for outsourcing af interne kontortjenester kan derfor medføre en betydelig retsusikkerhed. På denne baggrund kan outsourcing af interne kontortjenester som defineret i den svenske anmodning ikke være omfattet af en afgørelse i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF, da der ikke er tale om en enkelt kategori af tjenester.

(16)

Der er som anført i betragtning 2, litra b), ovenfor et separat marked i Sverige for sorterede B-post-masseforsendelser i storbyområder. På dette marked anslås det svenske postvæsen at have haft en markedsandel på […%] målt i værdi i 2007. I betragtning af koncentrationen på dette marked, hvor det skønnes, at den største konkurrent har opnået en markedsandel på omkring […%] målt i værdi i 2007, peger det i retning af, at området er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(17)

Det svenske postvæsen skønner inden for indenlandske B2B-standardpakketjenester at have haft en markedsandel på […%] målt i værdi i 2007. I betragtning af, at de samlede markedsandele for de to største konkurrenter med hensyn til indenlandske tjenester anslås til […%], og at de samlede andele for de tre største konkurrenter ligger på mellem […%] målt i værdi, kan de tre største konkurrenter ikke siges at have en ubetydelig andel af markedet, og det kan konkluderes, at aktiviteten er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(18)

Det svenske postvæsens markedsandel for indenlandske tjenester anslås til […%] målt i værdi i 2007. Den største konkurrents andel, som blev anslået til […%] målt i værdi i 2007, udgør imidlertid omkring halvdelen af det svenske postvæsens andel, og på dette niveau kan det formodes, at denne konkurrent kan udøve et betydeligt konkurrencepres på det svenske postvæsen. Disse faktorer bør anses som en indikator for, at dette marked er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(19)

Det svenske postvæsen havde på dette marked en andel på […%] målt i værdi i 2007, mens den samlede markedsandel for de to største konkurrenter var på […%]. Disse faktorer bør anses som en indikator for, at indenlandske ekspres- og kurerpakketjenester er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(20)

Det svenske postvæsen havde på markedet for internationale pakketjenester som defineret i betragtning 2, litra h), ovenfor en markedsandel på […%] målt i værdi i 2007, mens dets største konkurrent havde en markedsandel på et tilsvarende niveau på […%], og den samlede andel for de to største konkurrenter var på næsten det dobbelte af det svenske postvæsens, nemlig […%]. Disse faktorer bør anses som en indikator for, at markedet for internationale pakketjenester er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(21)

Det svenske postvæsen har på markedet for indenlandske palletjenester som defineret under betragtning 2, litra i), ovenfor en anslået markedsandel på […%]. Ifølge oplysningerne fra det svenske postvæsen »… er markedet domineret af DHL, Schenker, DSV og det svenske postvæsen, idet sidstnævnte og DSV konkurrerer om tredjepladsen. Desuden findes der både lokale og nationale transportvirksomheder, der tilbyder transport af paller. Der er omkring 14 000 virksomheder i den svenske transportsektor, og det er ikke muligt at sige, hvor mange af disse der tilbyder palletjenester i deres sortiment«. Disse faktorer bør anses som en indikator for, at dette marked er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(22)

Det svenske postvæsen har på markedet for tredje- og fjerdepartslogistik som defineret i betragtning 2, litra k), ovenfor en forholdsvis ubetydelig markedsandel på under […%] med »et stort antal svenske og internationale aktører på det svenske marked, herunder DHL, Schenker, DSV og Green Cargo. Der er desuden en række virksomheder, der oprindeligt var aktive inden for rederi- og speditionsbranchen og havde deres egne globale netværk, herunder Mærsk og Tradimus«, hvilket fremgår af oplysningerne fra det svenske postvæsen. Dette kan anses som en indikator for, at dette marked er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(23)

I forbindelse med denne beslutning defineres filatelitjenester som »salg af frimærker og hermed beslægtede produkter hovedsagelig til filatelister og i et begrænset omfang som gaver og souvenirs«. Det svenske postvæsen er ifølge de fremlagte oplysninger den største virksomhed, som løbende udgiver nye frimærker i Sverige. Andre aktører, som tilbyder nyudgivne frimærker på det svenske filatelimarked, er lokalt etablerede svenske postoperatører og udenlandske, hovedsagelig nordiske, postoperatører. Filatelimarkedet er dog ikke begrænset til frimærker, der tilbydes af postoperatører, men det omfatter også salg af frimærker på auktion, hos frimærkeforhandlere og salg på internet gennem forskellige salgs- og auktionswebsteder. Det svenske postvæsens markedsandel for de samlede filatelitjenester i Sverige, uanset om de leveres af forhandlere eller auktionshuse, anslås til […%], idet auktionshuse har en samlet markedsandel på […%], frimærkeforhandlere en samlet markedsandel på […%], salg på internet en samlet markedsandel på […%], og andre postoperatører i Sverige en samlet markedsandel på […%] De sammenlagte markedsandele for de tre største auktionshuse […%] er noget større end for det svenske postvæsen. Disse faktorer bør anses som en indikator for, at filatelimarkedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, både når markedet betragtes som helhed, og når der ses på frimærkehandlermarkedet og frimærkeauktionsmarkedet hver for sig.

IV.   KONKLUSION

(24)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 2-23, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår leveringen af følgende tjenester i Sverige:

a)

sorterede B-post-masseforsendelser i storbyområder

b)

indenlandske B2B-standardpakketjenester

c)

indenlandske B2C-standardpakketjenester

d)

indenlandske ekspres- og kurerpakketjenester

e)

indenlandske palletjenester (også kaldet lette fragttjenester)

f)

tredje- og fjerdepartslogistik

g)

filatelitjenester, og

h)

internationale pakketjenester.

(25)

Da betingelsen om fri adgang til markedet må anses for at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, hvis formål er at udøve de tjenester, der er anført i betragtning 24, litra a)-h), i Sverige, eller når der afholdes projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i Sverige.

(26)

Denne beslutning bygger på den retlige og faktuelle situation i perioden fra juni til september 2008, som den fremgår af de oplysninger, som er indgivet af det svenske postvæsen og Kongeriget Sverige. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Direktiv 2004/17/EF finder ikke anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter med henblik på at muliggøre levering af følgende tjenester i Sverige:

a)

sorterede B-post-masseforsendelser i storbyområder

b)

indenlandske B2B-standardpakketjenester

c)

indenlandske B2C-standardpakketjenester

d)

indenlandske ekspres- og kurerpakketjenester

e)

indenlandske palletjenester (også kaldet lette fragttjenester)

f)

tredje- og fjerdepartslogistik

g)

filatelitjenester, og

h)

internationale pakketjenester.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  Defineret som visse postnummerområder for større byer og omegn, herunder Stockholm, Göteborg, Malmø og Västerås.

(3)  Gennemsnitlig 0,40 SEK — til sammenligning kan nævnes, at prisen for et B-brev på højst 20 g (stykpost) er 4,0 SEK, og at prisen for B-breve i sorterede masseforsendelser uden for storbyområderne er på 2,84 SEK. I gennemsnit er prisen i storbyområderne 16,39 % lavere for B-breve i sorterede masseforsendelser.

(4)  Note af 28.2.2008, Dnr. 656/2007.

(5)  EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

(6)  Fortrolig oplysning.

(7)  Målt i værdi var markedsandelene på […%] for henholdsvis 2005, 2006 og 2007, mens de tilsvarende markedsandele målt i volumen for samme periode var på henholdsvis […%].

(8)  Se anmodning, punkt 3.1, punkt C, s. 25.

(9)  For eksempel har omkring en fjerdedel af de svenske husstande ikke internetadgang. Desuden er den andel af den svenske befolkning, der betaler sine regninger over internettet, oplyst til at være »lidt over halvdelen«, hvilket omvendt vil sige, at næsten halvdelen ikke gør det.

(10)  Jf. ligeledes konklusionerne i samme retning i betragtning 10 i Kommissionens beslutning 2007/564/EF af 6. august 2007 om undtagelse af visse tjenester i postsektoren i Finland, undtagen Ålandsøerne, fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, (EUT L 215 af 18.8.2007, s. 21).

(11)  2005: […%], 2006: […%].

(12)  Jf. præmis 328 i dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 28.2.2002. Atlantic Container Line AB m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, sag T-395/94. Sml. 2002 II, s. 875.

(13)  Befolkningstætheden blev ikke betragtet som en relevant faktor i forbindelse med ovennævnte beslutning 2007/564/EF vedrørende Finland, hvis befolkningstæthed — 17,4 indbyggere pr. km2 pr. 1.1.2007 — er lavere end den svenske befolkningstæthed, som var på 22,2 indbyggere pr. km2 pr. 1.1.2007.

(14)  Inklusive dets adresserede reklameforsendelser, der dog ifølge det svenske postvæsen i dets anmodning betragtes som værende en del af markedet for adresserede fysiske meddelelser »bl.a. under hensyntagen til den opdeling af posttjenester, der anvendes i forsyningsvirksomhedsdirektivet«.

(15)  Jf. punkt 11 i Kommissionens beslutning af 8.4.2005 (sag nr. IV/M.3648 — GRUNER + JAHR / MPS). De pågældende medier var reklame i tidsskrifter, tv, radio og internet. Jf. i samme retning punkt 15 i Kommissionens beslutning af 24.1.2005 (sag nr. IV/M.3579 — WPP / GREY), hvoraf det bl.a. fremgår, at det ser ud til, at de forskellige medier er komplementære og ikke substituerbare, eftersom de forskellige medier kan henvende sig til forskellige målgrupper på forskellige måder.

(16)  I henhold til en undersøgelse fra det svenske postvæsen, som var vedlagt anmodningen, foretager det svenske postvæsen »ingen sondring mellem de to tjenestetyper. Tjenesten leveres under samme produktnavn (Postpaket), uanset om pakken er C2C eller C2B. Det er på grund af denne tætte substituerbarhed på leveringssiden passende at betragte disse tjenester som én enkelt C2X-tjeneste«. Dette er ligeledes foreneligt med analysen af Finland i beslutning 2007/564/EF.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/57


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. december 2008

om, at produktion af elektricitet i Tjekkiet ikke er omfattet af artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester

(meddelt under nummer K(2008) 8569)

(Kun den tjekkiske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2009/47/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), særlig artikel 30, stk. 4 og 6,

under henvisning til anmodning indgivet af Tjekkiet pr. e-mail modtaget 3. juli 2008,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

(1)

Den 3. juli 2008 modtog Kommissionen en e-mail fra Tjekkiet med en anmodning i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv 2004/17/EF. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger pr. e-mail af 26. september 2008, som de tjekkiske myndigheder fremsendte pr. e-mail af 9. oktober 2008.

(2)

Tjekkiets anmodning vedrører produktion af elektricitet.

(3)

Anmodningen ledsages af en skrivelse fra en uafhængig national myndighed (Energetický regulační úřad, den tjekkiske energitilsynsmyndighed) og en skrivelse fra en anden uafhængig myndighed (Úřad pro ochranu hospodářské soutěže, det tjekkiske konkurrencebeskyttelseskontor). Begge myndigheder analyserer betingelserne for adgang til det relevante marked og finder, at der er fri adgang, men ingen af dem konstaterer, at betingelsen om, at elektricitetsproduktionen i Tjekkiet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, også er opfyldt.

II.   RETSREGLERNE

(4)

Artikel 30 i direktiv 2004/17/EF foreskriver, at kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke er underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den relevante fællesskabslovgivning, som åbner en given sektor eller en del af den for konkurrence. Denne lovgivning er anført i bilag XI til direktiv 2004/17/EF, som for så vidt angår elektricitetssektoren henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2). I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (3), som har afløst direktiv 96/92/EF, kræves der en endnu højere grad af markedsåbning.

(5)

Tjekkiet har gennemført og anvender ikke bare direktiv 96/92/EF, men også direktiv 2003/54/EF, og har valgt selskabsretlig og organisatorisk adskillelse for transmissions- og distributionsnettene, undtagen for de mindste distributionsselskaber, der nok skal anvende regnskabsmæssig adskillelse, men er undtaget fra kravene om selskabsretlig og organisatorisk adskillelse, da de har under 100 000 kunder eller betjener elsystemer, hvis forbrug lå under 3 TWh i 1996. Desuden er transmissionssystemoperatøren CEPS blevet ejerskabsmæssigt adskilt. Følgelig og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, første afsnit, bør adgangen til markedet betragtes som fri.

(6)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes på grundlag af forskellige indikatorer, hvoraf ingen er afgørende i sig selv. Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne beslutning, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked ét kriterium, som bør tages i betragtning. Et andet kriterium er koncentrationsgraden på disse markeder. På grund af de særlige kendetegn ved markederne bør der også tages hensyn til andre kriterier som f.eks. balanceringsmekanismens virkemåde, priskonkurrencen og omfanget af leverandørskift blandt kunderne.

(7)

Denne beslutning indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

III.   VURDERING

(8)

Tjekkiets anmodning vedrører produktion af elektricitet i Tjekkiet.

(9)

Ifølge den tjekkiske anmodning er det relevante geografiske marked større end det nationale territorium og omfatter Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Østrig og Tyskland. Det hævdes, at denne markedsdefinition hovedsagelig skyldes den store samkøringskapacitet (med flere medlemsstater), sammenlignet med indenlandsk produktion og efterspørgsel. I henhold til oplysningerne fra de tjekkiske myndigheder i deres svar af 9. oktober 2008 blev der eksporteret 25,6 TWh i 2007 og samme år importeret 9,5 TWh. Tjekkiet er derfor nettoeksportør af elektricitet med en nettoeksport på 16,1 TWh, svarende til næsten 20 % (4) af den samlede nettoproduktion af elektricitet (81,4 TWh). Til underbygning af påstanden om, at der er tale om et større geografisk marked, blev der endvidere henvist til udviklingen i retning af priskonvergens mellem det nationale marked i Tjekkiet og markedet i Tyskland samt til den stadig større rolle, som energibørsen, PXE Prague Energy Exchange, i Prag spiller.

(10)

Men relativt stor samkøringskapacitet og priskonvergens er ikke tilstrækkeligt til at afgrænse et relevant marked. Reglerne for det lokale marked, og navnlig markedsdeltageres nødvendighed og dominerende stilling (i Tjekkiet operatøren CEZ), kan også føre til en snævrere definition af markedet. I den forbindelse skal det bemærkes, at ifølge de tjekkiske myndigheders svar af 9. oktober 2008 stammer langt størstedelen af PXE’s voksende mængde fra transaktioner, som involverer CEZ. Med hensyn til at definere eventuelle geografiske markeder, som er større end det nationale område, foretog Kommissionen desuden i forbindelse med sin undersøgelse af energisektoren (5) en analyse af, om visse lande i Centraleuropa kunne indgå i eventuelle par af relevante markeder. For så vidt angår landeparret Østrig-Tyskland, kunne Kommissionen på grund af den østrigske hovedoperatørs størrelse og det østrigske nets interne flaskehalse ikke konkludere, at der kunne blive tale om et relevant marked, som var større end det nationale. Det samme gjorde sig gældende for Tjekkiet og Slovakiet, hvor de dominerende operatørers respektive størrelse og nødvendighed for at kunne dække efterspørgslen førte til den konklusion, at selv ikke disse to lande er del af et og samme relevante geografiske marked. Kommissionen har også for nylig undersøgt det østrigske og det polske marked for elproduktion og fundet, at de er nationale i geografisk udstrækning (6). Endelig anså Kommissionen for nylig i sin antitrustbeslutning C(2008) 7367 af 26. november 2008 mod E.ON vedrørende det tyske engrosmarked (7) sidstnævnte for at være af nationalt omfang, og ingen af nabolandene (hverken mod vest eller øst) var del af et bredere geografisk marked.

(11)

Derfor bør påstanden om, at der findes et regionalt marked, afvises. Det er også i overensstemmelse med erklæringen fra det tjekkiske konkurrencebeskyttelseskontor om, at kontoret under hensyn til sin nuværende undersøgelse i forbindelse med vurderingen af [anmodningen i henhold til artikel 30] tog udgangspunkt i en formodning om, at det relevante marked for elproduktion set ud fra et geografisk synspunkt burde defineres som Tjekkiets territorium. I betragtning af de kendsgerninger, der er beskrevet i betragtning 9 og 10, bør Tjekkiets territorium derfor anses for at udgøre det relevante marked, når det skal vurderes, om betingelserne i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF er opfyldt.

(12)

Som det er fast praksis (8) i forbindelse med Kommissionens beslutninger i henhold til artikel 30 mente Kommissionen for elproduktionens vedkommende, at »én indikator for omfanget af konkurrencen på de nationale markeder er den markedsandel, som de tre største producenter (…) råder over«. Ifølge tabel 6: Konkurrencemæssig stilling på engrosmarkedet, s. 12 ff. i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Ledsagedokument til rapporten om opbygningen af det indre marked for gas og elektricitet (9) svarede de tre største producenters andel af elproduktionen i 2006 til 69,4 %, og denne andel steg til 73,9 % i 2007. I henhold til de tjekkiske myndigheders oplysninger i deres svar af 9. oktober 2008 tegnede det dominerende selskab sig for næsten 70 % af den samlede installerede kapacitet, mens det andet- og tredjestørste selskab tegnede sig for henholdsvis 3,5 og 3 %. Disse koncentrationsgrader, som omfatter de tre største producenters samlede markedsandel, er højere end den tilsvarende grad på 39 %, som der henvises til i Kommissionens beslutning 2006/211/EF (10) og 2007/141/EF (11) for Det Forenede Kongerige. De er også væsentligt højere end den grad (52,2 %), som der henvises til i Kommissionens beslutning 2008/585/EF (12), for Østrig, samt højere end den grad (58 % af bruttoproduktionen), som der henvises til i Kommissionens beslutning 2008/741/EF (13), for Polen.

(13)

Endelig er de tjekkiske koncentrationsgrader for de tre største operatører omtrent lig med eller mindre end de tilsvarende grader i Kommissionens beslutning 2006/422/EF (14) og Kommissionens beslutning 2007/706/EF (15) vedrørende henholdsvis Finland (73,6 %) og Sverige (86,7 %). Der er dog en væsentlig forskel mellem det tjekkiske tilfælde på den ene side og det svenske og det finske på den anden. I Tjekkiet er der nemlig én dominerende operatør, mens de to andre af de største producenter har markedsandele, der er tyve gange mindre (3 % er den laveste og næsten 70 % den største andel). I Finland viser de tilsvarende tal for de tre største operatører, at den laveste markedsandel var på 18,3 % og den største på 33,7 %. Noget lignende gør sig gældende i Sverige, hvor spændet går fra 17,4 % for den laveste markedsandel til 47,1 % for den største.

(14)

I denne forbindelse henvises der også til fast retspraksis (16), ifølge hvilken »store markedsandele i sig selv, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder, udgør et bevis for, at der foreligger en dominerende stilling. Dette er tilfældet med hensyn til en markedsandel på 50 %«.

(15)

Elimporten i Tjekkiet udgør lidt over 11 % af den samlede efterspørgsel (17), hvilket ganske vist er mere end elimportens andel i Polen, men mindre end det halve af andelen i Østrig (18)  (19). Også i det svenske og det finske tilfælde »kompenseres« de tre største producenters høje koncentrationsgrader af »et konkurrencemæssigt pres på […] marked på grund af muligheden for at importere elektricitet fra andre lande […]« (20). Det er derfor vanskeligt at se, hvordan der kunne blive tale om et væsentligt konkurrencemæssigt pres fra elimporten i Tjekkiet, og det forhold, at der ville være tilstrækkelig transportkapacitet til at øge importen væsentligt, er kun af teoretisk betydning, for Tjekkiet har været nettoeksportør hvert år, i hvert fald siden 2003, og vil fortsat være det på mellemlang sigt. Denne koncentrationsgrad kan derfor ikke bruges som indikator for, at produktionen er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(16)

De tjekkiske myndigheder fremhæver også i deres svar af 9. oktober 2008, at CEZ står for planlægningen af de fleste store fremtidige produktionsprojekter i forbindelse med transmissionsnettet, navnlig gennem nukleart nybyggeri, den planlagte forlængelse af det eksisterende Dukovany-kernekraftværks levetid samt projekter vedrørende kul- og gasfyrede kraftværker. Ud over CEZ’s planer findes der også projekter, navnlig inden for vedvarende energikilder, som andre har planlagt dels med henblik på transmission, men især distribution.

(17)

Derudover bør balanceringsmekanismernes virkemåde også tages i betragtning som en yderligere indikator, skønt de kun udgør en lille del af den samlede producerede og/eller forbrugte elektricitetsmængde i en medlemsstat. I henhold til de foreliggende oplysninger forhindrer balanceringsmekanismen — navnlig den markedsbaserede prisfastsættelse og det veludviklede »intra-day-market« med »portlukning« hver halvanden time, dvs. netbrugerne har mulighed for at justere deres positioner hver halvanden time — ikke elproduktionen i at være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(18)

På grund af de særlige kendetegn ved det pågældende produkt (elektricitet) og det begrænsede udbud af eller manglen på passende erstatningsprodukter eller -ydelser tillægges konkurrence på prisen og prisdannelse større betydning i forbindelse med en vurdering af konkurrencesituationen på elmarkederne. Med hensyn til store industrielle (slut)brugere, kan antallet af kunder, der skifter leverandør, være en indikator for reel konkurrence på prisen og således indirekte »en naturlig indikator« for konkurrencens effektivitet. Hvis kun få kunder skifter leverandør, fungerer markedet sandsynligvis ikke optimalt, selvom der ikke bør ses bort fra fordelene ved at kunne genforhandle aftalen med den hidtidige leverandør (21). Ydermere »er forekomsten af regulerede slutbrugerpriser helt klart af betydning for kundernes adfærd […]. Selv om det kan retfærdiggøres, at kontrollen bevares i en overgangsfase, vil det i stigende grad forårsage forvridninger, når behovet for investeringer rykker nærmere« (22).

(19)

I henhold til de seneste oplysninger er den andel, der skifter leverandør i Tjekkiet, blevet betegnet som »høj« (23), og i henhold til de seneste oplysninger fra de tjekkiske myndigheder i deres svar af 9. oktober 2008 har næsten hver anden kunde i segmentet med store kunder skiftet elleverandør, siden elmarkedet blev åbnet. Det skal ses på baggrund af de situationer, der er beskrevet i de tidligere beslutninger om elsektoren, hvor over 75 % (beslutning 2006/422/EF vedrørende Finland) og 41,5 % (beslutning 2008/585/EF vedrørende Østrig) af de store og meget store industrikunder skiftede leverandør. Desuden har Kommissionen i forbindelse med sine tidligere beslutninger haft praksis for at definere forsyningsmarkederne (for husholdninger, industrikunder, etc.) som særskilte produktmarkeder, som på grund af stærke og veletablerede leveringsselskaber kan have andre konkurrenceforhold end engros- og produktionsmarkedet. Den store andel, der skifter leverandør, kan derfor ikke opfattes som en entydig indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(20)

Situationen med hensyn til produktionen af elektricitet i Tjekkiet kan derfor kort gengives som følger: De tre største producenter tegner sig for store samlede markedsandele, men hvad vigtigere er, tegner den største producent sig alene for en markedsandel på næsten 70 %, uden at der er tale om kompensation i form af elimport, for Tjekkiet har tværtimod konstant været nettoeksportør af væsentlige elektricitetsmængder, i hvert fald i de sidste 5 år. Som anført i betragtning 17 har balanceringsmekanismen ikke forhindret elproduktionen i at være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, og der forekommer hyppigt leverandørskift. Den velfungerende balanceringsmekanisme og de hyppige skift kan dog ikke opveje den ret store koncentrationsgrad, navnlig ikke den største producents andel, også i betragtning af den retspraksis, der er omtalt i betragtning 14.

IV.   KONKLUSION

(21)

De forhold, der er gennemgået i betragtning 9 til 20, bør føre til den konklusion, at produktionen af elektricitet i den nuværende situation ikke er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i Tjekkiet. Derfor finder artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke anvendelse på kontrakter, hvis formål er at udøve disse aktiviteter i Tjekkiet. Direktiv 2004/17/EF finder følgelig fortsat anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre produktion af elektricitet i Tjekkiet, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelse af en sådan aktivitet i Tjekkiet.

(22)

Denne beslutning er baseret på de retlige og faktiske forhold i juli-oktober 2008, som de fremgår af de oplysninger, Tjekkiet har indsendt, meddelelsen fra 2007 og arbejdsdokumentet fra 2007, den endelige rapport samt situationsrapporten for 2007 og det tekniske bilag hertil. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende direktiv 2004/17/EF, artikel 30, stk. 1, bliver opfyldt —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF finder ikke anvendelse på produktion af elektricitet i Tjekkiet. Direktiv 2004/17/EF finder derfor fortsat anvendelse på kontrakter, der indgås af ordregivere med henblik på at muliggøre udførelse af sådanne aktiviteter i Tjekkiet.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Tjekkiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

(3)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.

(4)  Dvs. 19,78 %. Den samlede (brutto)eksport udgjorde 31,45 % af den samlede nettoproduktion, mens den samlede import udgjorde 11,67 % af den samlede nettoproduktion. Set i forhold til det indenlandske nettoforbrug af elektricitet i 2007 (ca. 59,7 TWh ifølge de tjekkiske myndigheder) udgjorde den samlede eksport 42,88 % og nettoeksporten 26,97 %, mens den samlede import udgjorde 15,91 % af det indenlandske nettoforbrug af elektricitet.

(5)  Jf. KOM(2006) 851 endelig af 10.1.2007: Meddelelse fra Kommissionen — Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (i det følgende benævnt »Endelig rapport«), bilag B, punkt A.2.7, s. 339.

(6)  Jf. Kommissionens beslutning 2008/585/EF af 7. juli 2008 om undtagelse af elektricitetsproduktion i Østrig fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 188 af 16.7.2008, s. 28) og Kommissionens beslutning 2008/741/EF af 11. september 2008 om, at produktion og engrossalg af elektricitet i Polen ikke er omfattet af artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 251 af 19.9.2008, s. 35).

(7)  Ikke offentliggjort i EUT. Se pressemeddelelse IP/08/1774 af 26.11.2008.

(8)  Senest i ovennævnte beslutning 2008/585/EF og 2008/741/EF.

(9)  KOM(2008) 192 endelig af 15.4.2008, i det følgende benævnt »Bilag til situationsrapporten for 2007«. Selve rapporten, SEK(2008) 460, omtales i det følgende som »Situationsrapporten for 2007«.

(10)  Kommissionens beslutning 2006/211/EF af 8. marts 2006 om, at artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester finder anvendelse på elektricitetsproduktion i England, Skotland og Wales (EUT L 76 af 15.3.2006, s. 6).

(11)  Kommissionens beslutning 2007/141/EF af 26. februar 2007 om, at artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester finder anvendelse på elektricitets- og gasforsyningen i England, Skotland og Wales (EUT L 62 af 1.3.2007, s. 23).

(12)  Kommissionens beslutning 2008/585/EF af 7. juli 2008 om undtagelse af elektricitetsproduktion i Østrig fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 188 af 16.7.2008, s. 28).

(13)  Kommissionens beslutning 2008/741/EF af 11. september 2008 om, at produktion og engrossalg af elektricitet i Polen ikke er omfattet af artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 251 af 19.9.2008, s. 35).

(14)  Kommissionens beslutning 2006/422/EF af 19. juni 2006 om, at artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester finder anvendelse på elektricitetsproduktion og -salg i Finland med undtagelse af Ålandsøerne (EUT L 168 af 21.6.2006, s. 33).

(15)  Kommissionens beslutning 2007/706/EF af 29. oktober 2007 om undtagelse af produktion og salg af elektricitet i Sverige fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 287 af 1.11.2007, s. 18).

(16)  Jf. præmis 328 i dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 28.2.2002. Atlantic Container Line AB m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Sag T-395/94. Sml. 2002 II, s. 875.

(17)  Dvs. den elektricitetsmængde, der er nødvendig for at dække det interne forbrug og eksporten.

(18)  Dvs. 23,5 % ifølge de østrigske myndigheders oplysninger.

(19)  Jf. betragtning 10 i beslutning 2008/585/EF. »[…] den importerede elektricitet udgjorde ca. en fjerdedel af dets samlede behov, navnlig hvad angår grundlastelektricitet«.

(20)  Jf. f.eks. betragtning 12 i beslutning 2007/706/EF. For Sverige og Finland blev der ikke taget stilling til, om der fandtes et regionalt marked, som ville have bragt koncentrationsgraden ned på 40 %, hvis det var blevet brugt som referencemarked.

(21)  Rapporten fra 2005, s. 9.

(22)  Det tekniske bilag, s. 17.

(23)  Jf. situationsrapporten for 2007, s. 8, punkt 7.


23.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/62


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. januar 2009

om indrømmelse af fritagelse til visse parter for udvidelsen af den antidumpingtold på cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte visse dele til cykler, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93, senest opretholdt og ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1095/2005, og om ophævelse af den suspension, der er indrømmet visse parter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 i forbindelse med betalingen af antidumpingtolden som udvidet til også at omfatte visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(meddelt under nummer K(2009) 157)

(2009/48/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), (i det følgende benævnt »grundforordningen«),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 71/97 af 10. januar 1997 om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93, til også at omfatte visse dele til cykler fra Folkerepublikken Kina og om opkrævning af denne told på import registreret i henhold til forordning (EF) nr. 703/96 (2) (i det følgende benævnt »udvidelsesforordningen«),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 af 20. januar 1997 om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina fra den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af den antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (3) (i det følgende benævnt »fritagelsesforordningen«), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter fritagelsesforordningens ikrafttræden indgav flere virksomheder, der samler cykler, anmodninger i henhold til nævnte forordnings artikel 3 om fritagelse for den udvidelse af antidumpingtolden til også at omfatte importen af visse dele til cykler fra Folkerepublikken Kina, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (i det følgende benævnt »den udvidede antidumpingtold«). Kommissionen har i Den Europæiske Unions Tidende offentliggjort successive lister over de virksomheder, der samler cykler (4), for hvilke betalingen af den udvidede antidumpingtold for deres import af væsentlige dele til cykler angivet til fri omsætning var suspenderet i henhold til fritagelsesforordningens artikel 5, stk. 1.

(2)

Efter den seneste offentliggørelse af en liste over parter, hvis forhold undersøges (5), blev der valgt en undersøgelsesperiode. Denne periode blev fastsat til fra den 1. januar 2007 til den 30. juni 2008. Der blev fremsendt et spørgeskema til alle parter, hvis forhold skulle undersøges, hvori der blev anmodet om oplysninger om de samleprocesser, der var foretaget i den pågældende undersøgelsesperiode.

A.   ANMODNINGER OM FRITAGELSE, I FORBINDELSE MED HVILKE DER TIDLIGERE BLEV INDRØMMET SUSPENSION

1.   Antagelige anmodninger om fritagelse

(3)

Kommissionen modtog fra de i tabel 1 anførte parter alle de oplysninger, der var nødvendige for at træffe afgørelse om antageligheden af deres anmodninger. Parterne blev indrømmet deres suspension efter denne dato. Oplysningerne blev gennemgået og om fornødent efterprøvet ved kontrolbesøg hos de pågældende parter. På grundlag af disse oplysninger fandt Kommissionen, at anmodningerne fra de i tabel 1 anførte parter kunne antages i henhold til fritagelsesforordningens artikel 4, stk. 1.

Tabel 1

Navn

Adresse

Land

Taric-tillægskode

Blue Ocean Hungary Ltd

Sukorói u. 8, 8097 Nadap

HU

A858

Canyon Bicycles GmbH

Koblenzer Strasse 236, 56073 Koblenz

DE

A856

Euro Bike Products

Ul. Starolecka 18, 61-361 Poznan

PL

A849

KOVL spol. s.r.o.

Choceradská 3042/20, 14100 Prag

CZ

A838

MICPOL

Ul. Myśliborska 93A/62, 03-185 Warszawa

PL

A839

N&W Cycle GmbH

Mühlenhof 5, 51598 Friesenhagen

DE

A852

Radsportvertrieb Dietmar Bayer GmbH

Zum Acker 1, 56244 Freirachdorf

DE

A850

Special Bike Società Cooperativa

Via dei Mille n. 50, 71042 Cerignola (FG)

IT

A533

(4)

Kommissionen fastslog, at i forbindelse med alle disse ansøgeres samling af cykler udgjorde værdien af de dele, der havde oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som benyttedes i deres samleprocesser, mindre end 60 % af den samlede værdi af de dele, der blev anvendt i disse samleprocesser, og de falder derfor uden for anvendelsesområdet for grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(5)

Af ovennævnte grund og i overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 7, stk. 1, bør de parter, der er anført i ovenstående tabel, fritages for den udvidede antidumpingtold.

(6)

I overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 7, stk. 2, skal den fritagelse for den udvidede antidumpingtold, der indrømmes de i tabel 1 anførte parter, have virkning fra datoen for modtagelsen af deres anmodninger. Desuden skal deres toldskyld for den udvidede antidumpingtold anses for at være ophørt fra datoen for modtagelsen af deres anmodninger om fritagelse.

2.   Uantagelige anmodninger om fritagelse og tilbagetrækninger

(7)

Den i tabel 2 anførte part indgav også anmodninger om fritagelse for den udvidede antidumpingtold.

Tabel 2

Navn

Adresse

Land

Taric-tillægskode

Eusa Mart

European Sales & Marketing GmbH & Co. KG

An der Welle 4, 60322 Frankfurt am Main

DE

A857

(8)

Denne part indsendte ikke nogen spørgeskemabesvarelse.

(9)

Da den i tabel 2 anførte part ikke opfyldte kriterierne for fritagelse i fritagelsesforordningens artikel 6, stk. 2, må Kommissionen afvise partens anmodninger om fritagelse, jf. samme forordnings artikel 7, stk. 3. I betragtning heraf skal suspenderingen af betalingen af den udvidede antidumpingtold, der er omhandlet i fritagelsesforordningens artikel 5, ophæves, og den udvidede antidumpingtold skal opkræves fra datoen for modtagelsen af anmodningen fra denne part.

B.   ANMODNINGER OM FRITAGELSE, I FORBINDELSE MED HVILKE DER IKKE TIDLIGERE BLEV INDRØMMET SUSPENSION

1.   Antagelige anmodninger om fritagelse, i forbindelse med hvilke der bør indrømmes suspension

(10)

Interesserede parter underrettes hermed om, at der er modtaget en yderligere anmodning om fritagelse, jf. fritagelsesforordningens artikel 3, fra en i tabel 3 anført part. Suspensionen af den udvidede told på grundlag af denne anmodning bør få virkning som angivet i kolonnen »Med virkning fra«:

Tabel 3

Navn

Adresse

Land

Fritagelse i henhold til forordning (EF) nr. 88/97

Med virkning fra

Taric-tillægskode

Winora-Staiger GmbH

Max-Planck-Strasse 6, 97526 Sennfeld

DE

Artikel 5

27.11.2008

A894

2.   Uantagelige anmodninger om fritagelse

(11)

De i tabel 4 anførte parter indgav også anmodninger om fritagelse for betalingen af den udvidede antidumpingtold:

Tabel 4

Navn

Adresse

Land

Cicli B Radsport Bornmann Import + Versand

Königstor 48, 34117 Kassel

DE

MSC Bikes SL

C/Hostalets, Nave 3. Pol. Ind. Puig-Xorigué, 08540 Centelles, Barcelona

ES

(12)

Hvad angår disse parter, bør det bemærkes, at deres anmodninger ikke opfyldte kriterierne for antagelse, jf. fritagelsesforordningens artikel 4, stk. 1, da alle disse ansøgere anvender væsentlige dele til cykler til produktion eller samling af cykler i mængder på under 300 enheder pr. type på månedlig basis.

(13)

De pågældende parter blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke indrømmet disse parter nogen suspension —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De i tabel 1 anførte parter fritages for den udvidelse, der blev indført ved forordning (EF) nr. 71/97, af den ved forordning (EØF) nr. 2474/93 indførte endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse dele til cykler fra Folkerepublikken Kina (6),

Fritagelsen får virkning for hver enkelt part fra den relevante dato som anført i kolonnen »Med virkning fra«.

Tabel 1

Liste over fritagne parter

Navn

Adresse

Land

Fritagelse i henhold til forordning (EF) nr. 88/97

Med virkning fra

Taric-tillægskode

Blue Ocean Hungary Ltd

Sukorói u. 8, 8097 Nadap

HU

Artikel 7

30.1.2008

A858

Canyon Bicycles GmbH

Koblenzer Strasse 236, 56073 Koblenz

DE

Artikel 7

4.12.2007

A856

Euro Bike Products

ul. Starołęcka 18, 61-361 Poznań

PL

Artikel 7

6.8.2007

A849

KOVL spol. s.r.o

Choceradská 3042/20, 14100 Prag

CZ

Artikel 7

29.3.2007

A838

MICPOL

Ul. Myśliborska 93A/62, 03-185 Warszawa

PL

Artikel 7

17.4.2007

A839

N&W Cycle GmbH

Mühlenhof 5, 51598 Friesenhagen

DE

Artikel 7

11.10.2007

A852

Radsportvertrieb Dietmar Bayer GmbH

Zum Acker 1, 56244 Freirachdorf

DE

Artikel 7

25.6.2007

A850

Special Bike Società Cooperativa

Via dei Mille n. 50, 71042 Cerignola (FG)

IT

Artikel 7

22.1.2008

A533

Artikel 2

Anmodningen om fritagelse for den udvidede antidumpingtold, der er fremsat af den i tabel 2 anførte part i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 88/97, afvises.

Suspensionen af betalingen af den udvidede antidumpingtold i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 88/97 ophæves for den pågældende part fra den relevante dato som anført i kolonnen »Med virkning fra«.

Tabel 2

Liste over parter, for hvilke suspensionen ophæves

Navn

Adresse

Land

Suspension i henhold til forordning (EF) nr. 88/97

Med virkning fra

Taric-tillægskode

Eusa Mart

European Sales & Marketing GmbH & Co. KG

An der Welle 4, 60322 Frankfurt am Main

DE

Artikel 5

7.1.2008

A857

Artikel 3

Den i tabel 3 anførte part udgør den ajourførte liste over parter, hvis forhold undersøges i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 88/97. Suspensionen af den udvidede antidumpingtold på grundlag af disse anmodninger fik virkning fra den relevante dato i kolonnen »Med virkning fra« i tabel 3.

Tabel 3

Navn

Adresse

Land

Suspension i henhold til forordning (EF) nr. 88/97

Med virkning fra

Taric-tillægskode

Winora-Staiger GmbH

Max-Planck-Strasse 6, 97526 Sennfeld

DE

Artikel 5

27.11.2008

A894

Artikel 4

De anmodninger om fritagelse for den udvidede antidumpingtold, der er fremsat af de i tabel 4 anførte parter, afvises.

Tabel 4

Liste over parter, hvis anmodning om fritagelse afvises

Navn

Adresse

Land

Cicli B Radsport Bornmann Import + Versand

Königstor 48, 34117 Kassel

DE

MSC Bikes SL

C/Hostalets, Nave 3. Pol. Ind. Puig-Xorigué, 08540 Centelles, Barcelona

ES

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne og til de i artikel 1, 2, 3 og 4 anførte parter,

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EFT L 16 af 18.1.1997, s. 55.

(3)  EFT L 17 af 21.1.1997, s. 17.

(4)  EFT C 45 af 13.2.1997, s. 3, EFT C 112 af 10.4.1997, s. 9, EFT C 220 af 19.7.1997, s. 6, EFT C 378 af 13.12.1997, s. 2, EFT C 217 af 11.7.1998, s. 9, EFT C 37 af 11.2.1999, s. 3, EFT C 186 af 2.7.1999, s. 6, EFT C 216 af 28.7.2000, s. 8, EFT C 170 af 14.6.2001, s. 5, EFT C 103 af 30.4.2002, s. 2, EUT C 35 af 14.2.2003, s. 3, EUT C 43 af 22.2.2003, s. 5, EUT C 54 af 2.3.2004, s. 2, EUT C 299 af 4.12.2004, s. 4, EUT L 17 af 21.1.2006, s. 16 og EUT L 313 af 14.11.2006, s. 5, EUT L 81 af 20.3.2008, s. 73, EUT C 310 af 5.12.2008, s. 19.

(5)  EUT L 81 af 20.3.2008, s. 73.

(6)  EFT L 228 af 9.9.1993, s. 1. Som opretholdt ved forordning (EF) nr. 1524/2000 (EFT L 175 af 14.7.2000, s. 39) og ændret ved forordning (EF) nr. 1095/2005 (EUT L 183 af 14.7.2005, s. 1).