ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 17

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
22. januar 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 44/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri

1

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 45/2009 af 18. december 2008 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta

4

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 46/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter

5

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 47/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2183/2004 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, til at omfatte ikke-deltagende medlemsstater

7

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 48/2009 af 21. januar 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

8

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 49/2009 af 21. januar 2009 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 12. til den 16. januar 2009, for sukkerprodukter i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

10

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 50/2009 af 21. januar 2009 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09

15

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 51/2009 af 15. januar 2009 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

17

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 52/2009 af 21. januar 2009 om indledning af en fornyet undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr. 1174/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, for så vidt angår en ny eksportør, om ophævelse af tolden for så vidt angår importen fra en eksportør i dette land og om at gøre denne import til genstand for registrering

19

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 53/2009 af 21. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår international regnskabsstandard (IAS) 32 og IAS 1 ( 1 )

23

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 54/2009 af 21. januar 2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 669/97 for så vidt angår åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for fisk og fiskevarer med oprindelse på Færøerne

37

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets afgørelse 2009/42/FUSP af 19. januar 2009 om støtte til EU's aktiviteter med henblik på at fremme processen hen imod en traktat om våbenhandel mellem tredjelande inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi

39

 

 

 

*

Meddelelse til læserne (se omslagets tredje side)

s3

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 44/2009

af 18. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 123, stk. 4, tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 (3) kræver, at kreditinstitutter og alle andre hermed beslægtede institutter tager alle modtagne eurosedler og -mønter, som de ved eller har tilstrækkelige grunde til at tro er falske, ud af omløb og overgiver dem til de kompetente nationale myndigheder.

(2)

Det er vigtigt at sikre, at eurosedler og -mønter i omløb er ægte. Med henblik herpå bør kreditinstitutter og andre udbydere af betalingstjenester og andre økonomiske aktører, der deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og -mønter, kontrollere ægtheden af de eurosedler og -mønter, de modtager, før de sætter dem i omløb igen, medmindre de stammer fra andre institutter eller personer, der også har kontrolpligt, eller de er udtaget som prøver hos myndigheder, der har beføjelse til at udstede dem. De andre økonomiske aktører såsom handlende og kasinoer, bør også have disse pligter, når de accessorisk forsyner bankers pengeautomater (kontantautomater), men de kan ikke være omfattet ud over disse accessoriske aktiviteter. For at efterkomme forpligtelsen til at kontrollere ægtheden har disse økonomiske aktører brug for tid til at tilpasse deres interne arbejdsgange. For så vidt angår pengesedler kan de procedurer, som fastlægges for de medlemsstater, der har indført euroen som deres fælles valuta, også omfatte de kontrollerede pengesedlers egnethed til omløb.

(3)

En korrekt indstilling af udstyret er en afgørende forudsætning for at kontrollere ægtheden af eurosedler og –mønter. Det er derfor nødvendigt, at der findes det nødvendige antal falske sedler og mønter på de steder, hvor afprøvningen skal ske. Det er derfor vigtigt, at der gives tilladelse til transport af falske sedler og mønter mellem kompetente nationale myndigheder samt institutioner og organer i Den Europæiske Union.

(4)

Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) er nu fast etableret i Kommissionen ved Rådets beslutning 2003/861/EF (4) og Kommissionens afgørelse 2005/37/EF (5). Følgelig er bestemmelsen om, at ETSC sender data til Kommissionen ikke længere nødvendig.

(5)

Forordning (EF) nr. 1338/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer

I forordning (EF) nr. 1338/2001 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Litra c) affattes således:

»c)

»kreditinstitutter«: kreditinstitutter i henhold til artikel 4, nr. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (6).

b)

Følgende litra tilføjes:

»g)

»udbydere af betalingstjenester«: udbydere af betalingstjenester som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (7).

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Titlen affattes således:

»Forpligtelse til at videresende falske pengesedler«.

b)

I slutningen af stk. 2 tilføjes følgende punktummer:

»Med henblik på at lette kontrollen af ægtheden af eurosedler i omløb tillades transport af falske sedler mellem kompetente nationale myndigheder samt Den Europæiske Unions institutioner og organer. Under transporten skal de falske sedler altid være ledsaget af transportordrer, som ovennævnte myndigheder, institutioner og organer har givet med henblik herpå.«

c)

I slutningen af stk. 3 tilføjes følgende punktum:

»De kompetente nationale myndigheder kan dog tilsende det nationale analysecenter og eventuelt Den Europæiske Centralbank en del af en forsendelse af disse sedler til undersøgelse eller prøve.«

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Titlen affattes således:

»Forpligtelse til at videresende falske mønter«.

b)

I slutningen af stk. 2 tilføjes følgende punktummer:

»Med henblik på at lette kontrollen af ægtheden af euromønter i omløb tillades transport af falske mønter mellem kompetente nationale myndigheder samt Den Europæiske Unions institutioner og organer. Under transporten skal de falske mønter altid være ledsaget af transportordrer, som ovennævnte myndigheder, institutioner og organer har givet med henblik herpå.«

c)

I slutningen af stk. 3 tilføjes følgende punktum:

»De kompetente nationale myndigheder kan dog tilsende CNAC og eventuelt ETSC en del af en forsendelse af disse mønter til undersøgelse eller prøve.«

d)

Stk. 4 affattes således:

»4.   ETSC analyserer og klassificerer alle nye typer af falske euromønter. Med henblik herpå har ETSC adgang til tekniske og statistiske oplysninger, der er lagret i Den Europæiske Centralbank vedrørende falske euromønter. ETSC giver de kompetente nationale myndigheder og Den Europæiske Centralbank inden for dens ansvarsområde meddelelse om det relevante endelige resultat af analysen. Den Europæiske Centralbank meddeler Europol dette resultat, jf. den i artikel 3, stk. 3, nævnte aftale.«

4)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

Titlen affattes således:

»Pligter for institutter, der deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden«.

b)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Kreditinstitutter og andre udbydere af betalingstjenester for så vidt angår deres betalingsaktivitet samt alle andre økonomiske aktører, der deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder:

institutter, hvis aktivitet består i veksling af pengesedler og mønter i forskellig valuta, som f.eks. vekselkontorer

pengetransportvirksomheder

andre økonomiske aktører såsom handlende og kasinoer, der accessorisk håndterer og leverer pengesedler til offentligheden via bankernes pengeautomater (kontantautomater) inden for rammerne af disse accessoriske aktiviteter

har pligt til at sikre, at eurosedler og euromønter, som de har modtaget, og som de har til hensigt at bringe i omløb igen, kontrolleres med henblik på ægthed, og til at påse, at falske sedler og mønter afsløres.

For eurosedlers vedkommende foretages denne kontrol i overensstemmelse med de procedurer, der fastlægges af Den Europæiske Centralbank (8).

De institutter og økonomiske aktører, der er nævnt i første afsnit, har pligt til at tage alle eurosedler og euromønter, som de ved eller har tilstrækkelige grunde til at tro er falske, ud af omløb. De overgiver dem straks til de kompetente nationale myndigheder.

c)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Som en undtagelse fra stk. 1, andet afsnit, foretages kontrollen af eurosedlers og -mønters ægthed i de medlemsstater, der ikke har euroen som fælles valuta:

enten af uddannet personale

eller af en automat til behandling af sedler eller mønter, der er opført på den liste, som er offentliggjort af Den Europæiske Centralbank for sedler (9), eller af Kommissionen for mønter (10).

d)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Med forbehold af de datoer, som Den Europæiske Centralbank fastsætter for anvendelsen af de procedurer, som den fastlægger, vedtager medlemsstaterne inden den 31. december 2011 love og administrative bestemmelser til gennemførelse af denne artikels stk. 1, første afsnit. De meddeler straks Kommissionen og Den Europæiske Centralbank disse.«

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EUT C 27 af 31.1.2008, s. 1.

(2)  Udtalelse af 17.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Udtalelse afgivet på grundlag af en ikke-obligatorisk høring.

(3)  EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6.

(4)  Rådets beslutning 2003/861/EF af 8.12.2003 om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 44).

(5)  Kommissionens afgørelse af 29. oktober 2004 om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri (EUT L 19 af 21.1.2005, s. 73).

(6)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1

(7)  EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.”

(8)  Jf. referencerammen for detektering af falske eurosedler og sortering efter kvalitet i kreditinstitutter og af andre, der håndterer kontanter som led i deres virksomhed, som findes på Den Europæiske Centralbanks websted: http://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/recyclingeurobanknotes2005da.pdf«;

(9)  Den liste, som ECB har offentliggjort, findes på: http://www.ecb.int/euro/cashhand/devices/results/html/index.fr.html

(10)  Den liste, som Kommissionen har offentliggjort, findes på: http://ec.europa.eu/anti_fraud/pages_euro/euro-coins/machines.pdf«


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/4


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 45/2009

af 18. december 2008

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 (1) blev anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 (2) udvidet til også at omfatte ikke-deltagende medlemsstater som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (3).

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 er ændret ved forordning (EF) nr. 44/2009 (4). Det er imidlertid vigtigt at sikre samme beskyttelsesniveau for euroen i de medlemsstater, der ikke har indført den som fælles valuta, og at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige med henblik herpå, under overholdelse af proportionalitetsprincippet.

(3)

Forordning (EF) nr. 1339/2001 bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 1339/2001 affattes således:

»Artikel 1

Anvendelsen af artikel 1-11 i forordning (EF) nr. 1338/2001 som ændret ved forordning (EF) nr. 44/2009 (5) udvides til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EFT L 181 af 4.7.2001, s. 11.

(2)  EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6.

(3)  EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.

(4)  Se side 1 i denne EU-Tidende.

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (EUT L 17 af 22.1.2009, s. 1).«


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/5


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 46/2009

af 18. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 123, stk. 4, tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 (2) forbyder medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter. De erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af forbuddet mod medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, har vist, at der er behov for at tydeliggøre de beskyttende bestemmelser og at gøre beslutningsprocessen mere gennemsigtig.

(2)

Offentligheden kan forledes til at tro, at visse medaljer og møntefterligninger har status som lovlige betalingsmidler, ikke blot når de har et design, der ligner euromønternes, men også når de er forsynet med særlige designelementer hidrørende fra sådanne mønter. Visse designelementer fra lovlige euromønter bør derfor ikke gengives på samme måde som på euromønterne. Symboler for den udstedende medlemsstats suverænitet bør desuden ikke gengives på medaljer og møntefterligninger på samme måde som på euromønterne.

(3)

Kommissionen afgiver efter at have hørt de eksperter i falskmøntneri, der er omhandlet i Kommissionens afgørelse 2005/37/EF af 29. oktober 2004 om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri (3), udtalelse om, hvorvidt de beskyttende bestemmelser, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 2182/2004 er efterlevet, og om en given metalgenstand er en medalje eller møntefterligning.

(4)

De specifikke kriterier, der anvendes af Kommissionen ved vurdering af overensstemmelsen med de beskyttende bestemmelser, bør tydeliggøres og fastsættes.

(5)

Risikoen for at forveksle en medalje eller møntefterligning, der bærer udtrykkene »euro«, »eurocent« eller eurosymbolet, med et lovligt betalingsmiddel er større, hvis nævnte medalje eller møntefterligning også bærer en nominel værdi. I sådanne tilfælde bør den pågældende medalje eller møntefterligning på forsiden eller bagsiden bære inskriptionen »Ikke lovligt betalingsmiddel«.

(6)

Forordning (EF) nr. 2182/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer

I forordning (EF) nr. 2182/2004 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Beskyttende bestemmelser

1.   Med forbehold af artikel 3 og 4 er fremstilling og salg af medaljer og møntefterligninger samt indførsel og distribution heraf med henblik på salg eller til andre kommercielle formål forbudt under følgende omstændigheder:

a)

når udtrykkene »euro« eller »eurocent« eller eurosymbolet optræder på deres overflade

b)

når deres størrelse ligger inden for referencebåndet, eller

c)

når et design på medaljernes eller møntefterligningernes overflade ligner:

i)

et design eller dele heraf på euromønternes overflade, herunder navnlig udtrykkene »euro« eller »eurocent«, Den Europæiske Unions 12 stjerner, en geografisk gengivelse og talangivelser som gengivet på euromønter

ii)

symboler for medlemsstaternes nationale suverænitet som gengivet på euromønter, herunder afbildninger af statsoverhoved, våbenskjold, møntmærker, gravørens mærke, medlemsstatens navn

iii)

euromønternes kantform eller kantdesign, eller

iv)

eurosymbolet.

2.   Kommissionen afgiver udtalelse om:

a)

hvorvidt en metalgenstand kan betragtes som en medalje eller møntefterligning i henhold til artikel 1, litra c)

b)

hvorvidt en medalje eller møntefterligning er omfattet af det forbud, der er fastsat i denne artikels stk. 1.

Med forbehold af denne artikels stk. 1 tager Kommissionen blandt andet hensyn til de mængder medaljer og møntefterligninger, der er fremstillet, salgsprisen, emballagen, angivelserne på medaljerne og møntefterligningerne og den reklame, der er gjort for disse.«

2)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Medaljer og møntefterligninger, der bærer udtrykkene »euro« eller »eurocent« eller eurosymbolet uden en tilknyttet nominel værdi, er ikke forbudt, når deres størrelse ligger uden for referencebåndet, medmindre et design på deres overflade ligner et af de elementer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c).«

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Undtagelser efter bemyndigelse

Kommissionen kan give specifikke tilladelser til at benytte udtrykkene »euro« eller »eurocent« eller eurosymbolet på medaljer eller møntefterligninger under kontrollerede anvendelsesforhold i tilfælde, hvor der ikke er risiko for forveksling. I sådanne tilfælde skal den erhvervsdrivende i en medlemsstat klart kunne identificeres på medaljens eller møntefterligningens overflade, og hvis medaljen eller møntefterligningen er forsynet med en nominel værdi, skal inskriptionen »Ikke lovligt betalingsmiddel« figurere på forsiden eller bagsiden af medaljen eller møntefterligningen.«

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EUT C 283 af 7.11.2008, s. 1.

(2)  EUT L 373 af 21.12.2004, s. 1.

(3)  EUT L 19 af 21.1.2005, s. 73.


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/7


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 47/2009

af 18. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 2183/2004 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, til at omfatte ikke-deltagende medlemsstater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2183/2004 (2) blev anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 (3), udvidet til at omfatte andre medlemsstater end de deltagende medlemsstater som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (4).

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 er ændret ved forordning (EF) nr. 46/2009 (5). Det er vigtigt, at reglerne om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, er ensartede i hele Fællesskabet, og de nødvendige foranstaltninger bør vedtages med henblik herpå.

(3)

Forordning (EF) nr. 2183/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 2183/2004 affattes således:

»Artikel 1

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 2182/2004 som ændret ved forordning (EF) nr. 46/2009 (6) udvides til at omfatte andre medlemsstater end de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 974/98.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EUT C 283 af 7.11.2008, s. 1.

(2)  EUT L 373 af 21.12.2004, s. 7.

(3)  EUT L 373 af 21.12.2004, s. 1.

(4)  EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.

(5)  Se side 5 i denne EUT.

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 46/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter (EUT L 17 af 22.1.2009, s. 5).«


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 48/2009

af 21. januar 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 22. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

138,6

JO

75,8

MA

44,4

TN

134,4

TR

99,6

ZZ

98,6

0707 00 05

JO

155,5

MA

116,0

TR

132,3

ZZ

134,6

0709 90 70

MA

164,3

TR

98,4

ZZ

131,4

0805 10 20

EG

56,8

IL

49,6

MA

64,1

TN

61,5

TR

62,6

ZZ

58,9

0805 20 10

MA

91,6

ZZ

91,6

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

CN

63,5

EG

88,6

IL

68,2

JM

93,4

PK

46,6

TR

77,2

ZZ

72,9

0805 50 10

EG

52,5

MA

67,1

TR

63,2

ZZ

60,9

0808 10 80

CN

79,9

MK

32,6

TR

67,5

US

104,9

ZZ

71,2

0808 20 50

CN

66,8

KR

148,7

TR

97,0

US

118,2

ZZ

107,7


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/10


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 49/2009

af 21. januar 2009

om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 12. til den 16. januar 2009, for sukkerprodukter i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler (2), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I perioden fra den 12. til den 16. januar 2009 blev der indgivet importlicensansøgninger til myndighederne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller Rådets forordning (EF) nr. 508/2007 af 7. maj 2007 om åbning af toldkontingenter for import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker til raffinering i produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 (3) for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummer 09.4319.

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og/eller den bør underrette medlemsstaterne, når grænsen er nået —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de importlicensansøgninger, der blev indgivet fra den 12. til den 16. januar 2009 i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller artikel 3 i forordning (EF) nr. 508/2007, udstedes der licenser inden for de mængder, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 1.

(3)  EUT L 122 af 11.5.2007, s. 1.


BILAG

Præferencesukker AVS-Indien

Kapitel IV i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 12.1.2009-16.1.2009

Grænse

09.4331

Barbados

100

 

09.4332

Belize

100

 

09.4333

Côte d’Ivoire

100

 

09.4334

Republikken Congo

100

 

09.4335

Fidji

100

 

09.4336

Guyana

100

 

09.4337

Indien

0

Nået

09.4338

Jamaica

100

 

09.4339

Kenya

100

 

09.4340

Madagaskar

100

 

09.4341

Malawi

100

 

09.4342

Mauritius

100

 

09.4343

Mozambique

0

Nået

09.4344

Saint Christopher og Nevis

 

09.4345

Surinam

 

09.4346

Swaziland

0

Nået

09.4347

Tanzania

100

 

09.4348

Trinidad og Tobago

100

 

09.4349

Uganda

 

09.4350

Zambia

100

 

09.4351

Zimbabwe

100

 


Præferencesukker AVS-Indien

Kapitel IV i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret juli-september 2009

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 12.1.2009-16.1.2009

Grænse

09.4331

Barbados

 

09.4332

Belize

 

09.4333

Côte d’Ivoire

 

09.4334

Republikken Congo

 

09.4335

Fidji

 

09.4336

Guyana

 

09.4337

Indien

0

Nået

09.4338

Jamaica

 

09.4339

Kenya

 

09.4340

Madagaskar

 

09.4341

Malawi

 

09.4342

Mauritius

 

09.4343

Mozambique

100

 

09.4344

Saint Christopher og Nevis

 

09.4345

Surinam

 

09.4346

Swaziland

100

 

09.4347

Tanzania

 

09.4348

Trinidad og Tobago

 

09.4349

Uganda

 

09.4350

Zambia

 

09.4351

Zimbabwe

 


Supplerende sukker

Kapitel V i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 12.1.2009-16.1.2009

Grænse

09.4315

Indien

 

09.4316

Lande, der har undertegnet AVS-protokollen

 


CXL-indrømmelsessukker

Kapitel VI i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 12.1.2009-16.1.2009

Grænse

09.4317

Australien

0

Nået

09.4318

Brasilien

0

Nået

09.4319

Cuba

100

Nået

09.4320

Andre tredjelande

0

Nået


Balkan-sukker

Kapitel VII i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 12.1.2009-16.1.2009

Grænse

09.4324

Albanien

100

 

09.4325

Bosnien-Hercegovina

0

Nået

09.4326

Serbien og Kosovo (1)

100

 

09.4327

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

100

 

09.4328

Kroatien

100

 


Sukker — undtagelsesvis import og import til industrien

Kapitel VIII i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Type

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 12.1.2009-16.1.2009

Grænse

09.4380

Undtagelsesvis

 

09.4390

Industrien

100

 


Supplerende ØPA-sukker

Kapitel VIIIa i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 12.1.2009-16.1.2009

Grænse

09.4431

Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Zambia, Zimbabwe

100

 

09.4432

Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania, Uganda

100

 

09.4433

Swaziland

100

 

09.4434

Mozambique

0

Nået

09.4435

Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Jamaica, Saint Christopher og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og The Grenadines, Surinam, Trinidad & Tobago

0

Nået

09.4436

Den Dominikanske Republik

0

Nået

09.4437

Fiji, Papua-Ny Guinea

100

 


Import af sukker i forbindelse med de midlertidige toldkontingenter for Bulgarien og Rumænien

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 508/2007

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Type

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 12.1.2009-16.1.2009

Grænse

09.4365

Bulgarien

0

Nået

09.4366

Rumænien

100

 


(1)  Som fastlagt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/15


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 50/2009

af 21. januar 2009

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2008/09 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 945/2008 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 10/2009 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 22. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 258 af 26.9.2008, s. 56.

(4)  EUT L 4 af 8.1.2009, s. 5.


BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 22. januar 2009

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

1701 11 10 (1)

24,73

3,93

1701 11 90 (1)

24,73

9,17

1701 12 10 (1)

24,73

3,74

1701 12 90 (1)

24,73

8,74

1701 91 00 (2)

26,92

11,77

1701 99 10 (2)

26,92

7,25

1701 99 90 (2)

26,92

7,25

1702 90 95 (3)

0,27

0,38


(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/17


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 51/2009

af 15. januar 2009

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. januar 2009.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Rektangulært vattæppe, der måler ca. 260 × 240 cm og består af tre lag, hvoraf de to yderlag er fremstillet af vævet bomuldsstof, mens mellemlaget består af syntetisk vat, der udgør fyldet. Oversiden er påsyet en ca. 30 cm bred kant i kontrastfarve. Lagene holdes sammen ved hjælp af pyntesting.

(sengetæppe)

(se foto nr. 645) (1)

9404 90 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 s) til afsnit XI og teksten til KN-kode 9404, 9404 90 og 9404 90 90.

Sengeudstyr og lignende varer skal uanset fyldets beskaffenhed tariferes i pos. 9404. Se også Forklarende Bemærkninger til HS pos. 9404, afsnit B, og afsnit B, punkt 2, der udtrykkeligt nævner vat- og sengetæpper.

Tarifering i pos. 6304 er udelukket, da afsnit XI ikke omfatter sengeudstyr henhørende under kapitel 94 (se bestemmelse 1 s) til afsnit XI). Desuden undtager pos. 6304 boligudstyr henhørende under pos. 9404, f.eks. sengetæpper (se også Forklarende Bemærkninger til HS pos. 6304, andet afsnit).

Varen skal derfor tariferes i KN-kode 9404 90 90.

Image


(1)  Fotoet tjener kun til orientering.


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/19


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 52/2009

af 21. januar 2009

om indledning af en fornyet undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr. 1174/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, for så vidt angår en ny eksportør, om ophævelse af tolden for så vidt angår importen fra en eksportør i dette land og om at gøre denne import til genstand for registrering

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen) (1), særlig artikel 11, stk. 4,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   ANMODNING OM FORNYET UNDERSØGELSE

(1)

Kommissionen har modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Crown Equipment (Suzhou) Co. Ltd (ansøgeren), som er en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina (det pågældende land).

B.   VAREN

(2)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (den pågældende vare), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00. Håndbetjente palletrucks er trucks på hjul med gaffelarme til at løfte og manøvrere paller, beregnet til at blive skubbet, trukket og styret manuelt på et glat, jævnt og hårdt underlag af en gående operatør, som anvender en bevægelig styrestang. Håndbetjente palletrucks er kun beregnet til at løfte materiale tilstrækkeligt til, at det kan transporteres, og det sker ved pumpebevægelser med styrestangen, og de har ikke andre yderligere funktioner eller anvendelser som f.eks. i) at transportere og at løfte materiale, således at det kan anbringes på et højere niveau, at anbringe materiale på lager (højtløftere), ii) at stable paller oven på hinanden (stablere), iii) at løfte materiale op til en arbejdsplatform (sakseløftere) eller iv) at løfte og veje materiale (truck med vejefunktion) (i det følgende benævnt »den pågældende vare«).

C.   GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(3)

De i øjeblikket gældende foranstaltninger består i en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1174/2005 (2), ifølge hvilken importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, herunder den pågældende vare fremstillet af ansøgeren, er genstand for en endelig antidumpingtold på 46,7 %, dog med undtagelse af en række specifikt nævnte virksomheder, som pålægges individuelle toldsatser.

D.   BEGRUNDELSE FOR DEN FORNYEDE UNDERSØGELSE

(4)

Ansøgeren hævder at drive virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, jf. definitionen i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Ansøgeren hævder desuden, at han ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004 (den oprindelige undersøgelsesperiode), og at han ikke har forbindelse til nogen af de eksporterende producenter af varen, som er omfattet af ovenstående antidumpingforanstaltning.

(5)

Ansøgeren hævder desuden først at have eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

E.   PROCEDURE

(6)

De producenter i Fællesskabet, der vides berørt af sagen, er blevet underrettet om ovenstående anmodning og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Der er ikke modtaget nogen bemærkninger.

(7)

Efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter at have modtaget kravet, jf. betragtning 8, litra c), nedenfor, vil det blive afgjort, om ansøgeren driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller alternativt om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive indrømmet en individuel told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. I så fald fastsættes ansøgerens individuelle dumpingmargen og, hvis der konstateres dumping, den told, som skal gælde for importen af den pågældende vare fra denne virksomhed til Fællesskabet.

(8)

Hvis det konstateres, at ansøgeren opfylder betingelserne for fastsættelse af en individuel told, kan det blive nødvendigt at ændre den toldsats, der for øjeblikket gælder for importen af den pågældende vare fra virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1174/2005.

a)

Spørgeskemaer

Kommissionen fremsender et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for sin undersøgelse.

b)

Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

Alle interesserede parter opfordres herved til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at fremlægge dokumentation herfor.

Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de fremsætter skriftlig anmodning herom og påviser, at der er særlige årsager til, at de bør høres.

Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for den frist, der er fastsat i nærværende forordning.

c)

Markedsøkonomisk behandling/individuel behandling

Hvis ansøgeren fremlægger tilstrækkelige beviser for, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår, dvs. at den opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), vil den normale værdi blive fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Med henblik herpå skal der fremsættes et behørigt underbygget krav inden for den frist, der er angivet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 3. Kommissionen vil sende en formular herom til ansøgeren og til myndighederne i Folkerepublikken Kina. Ansøgeren kan desuden anvende denne formular til at anmode om individuel behandling, dvs., at virksomheden opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

d)

Valg af land med markedsøkonomi

Hvis ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, men opfylder betingelserne for en individuel toldsats i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, vil der blive anvendt et egnet land med markedsøkonomi til fastsættelse af den normale værdi med hensyn til Folkerepublikken Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen foreslår igen at anvende Canada til dette formål, som det var tilfældet ved undersøgelsen, som førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina. Interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af dette valg inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 2.

Endvidere kan Kommissionen, hvis ansøgeren indrømmes markedsøkonomisk behandling, om nødvendigt også anvende resultater vedrørende den normale værdi, der er fastsat i et egnet land med markedsøkonomi, til f.eks. at erstatte upålidelige omkostnings- eller prisoplysninger i Folkerepublikken Kina, som er nødvendige for at fastsætte den normale værdi, hvis de fornødne pålidelige oplysninger ikke foreligger i Folkerepublikken Kina. Kommissionen foreslår også at anvende Canada til dette formål.

F.   OPHÆVELSE AF GÆLDENDE TOLD OG REGISTRERING AF IMPORTEN

(9)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, skal den gældende antidumpingtold ophæves, for så vidt angår importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Fællesskabet. Samtidig skal denne import gøres til genstand for registrering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse, hvis den fører til en konklusion om, at ansøgeren sælger varer til dumpingpriser. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar kan ikke vurderes på dette tidspunkt i proceduren.

G.   TIDSFRISTER

(10)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken:

a)

interesserede parter kan give sig til kende for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og indgive svar på spørgeskemaet, jf. betragtning 8, litra a), i denne forordning, eller andre oplysninger, der skal tages hensyn til i undersøgelsen

b)

interesserede parter kan fremsætte skriftlig anmodning om at blive hørt af Kommissionen

c)

interesserede parter kan fremsætte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af valget af Canada, som i tilfælde af, at ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, foreslås anvendt som land med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina

c)

ansøgeren bør fremsætte et behørigt underbygget krav om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk.5.

H.   MANGLENDE SAMARBEJDSVILJE

(11)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(12)

Konstateres det, at en interesseret part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part helt eller delvis undlader at samarbejde, og der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

I.   BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

(13)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

J.   HØRINGSKONSULENT

(14)

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan de anmode høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de berørte parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne procedure, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige henvendelser. Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der indledes hermed en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1174/2005 i henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil henhørende under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00 (Taric-kode 8427900011, 8427900019, 8431200011 og 8431200019) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som fremstilles og sælges til eksport til Fællesskabet af Crown Equipment (Suzhou) Co. Ltd (Taric-tillægskode A929), skal være omfattet af den antidumpingtold, der er indført ved forordning (EF) nr. 1174/2005. I forbindelse med denne forordning er håndbetjente palletrucks trucks på hjul med gaffelarme til at løfte og manøvrere paller, beregnet til at blive skubbet, trukket og styret manuelt på et glat, jævnt og hårdt underlag af en gående operatør, som anvender en bevægelig styrestang. Håndbetjente palletrucks er kun beregnet til at løfte materiale tilstrækkeligt til, at det kan transporteres, og det sker ved pumpebevægelser med styrestangen, og de har ikke andre yderligere funktioner eller anvendelser som f.eks. i) at transportere og at løfte materiale, således at det kan anbringes på et højere niveau, at anbringe materiale på lager (højtløftere), ii) at stable paller oven på hinanden (stablere), iii) at løfte materiale op til en arbejdsplatform (sakseløftere) eller iv) at løfte og veje materiale (truck med vejefunktion).

Artikel 2

Den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1174/2005, ophæves, for så vidt angår den import, der er omhandlet i artikel 1 i nærværende forordning.

Artikel 3

Medlemsstaternes toldmyndigheder pålægges at træffe passende foranstaltninger til at registrere den import, der er omhandlet i artikel 1 i denne forordning, jf. artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 384/96. Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 4

1.   Medmindre andet er angivet, skal interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og indgive svar på det spørgeskema, der er nævnt i betragtning 8, litra a), i denne forordning, eller fremlægge alle andre oplysninger senest 40 dage efter denne forordnings ikrafttræden, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for ovennævnte frist. Interesserede parter kan også skriftligt anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.

2.   Parter, der berøres af undersøgelsen, og som måtte ønske at fremsætte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af, at Canada foreslås anvendt som tredjeland med markedsøkonomi til at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina, skal fremsætte deres bemærkninger senest ti dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.   Behørigt underbyggede krav om markedsøkonomisk behandling og/eller individuel behandling skal være Kommissionen i hænde senest 40 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

4.   Alle redegørelser og anmodninger fra interesserede parter skal indgives skriftligt (ikke i elektronisk form, medmindre andet er angivet) med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mail-adresse og telefon- og faxnummer. Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, der forlanges i denne forordning, spørgeskemabesvarelser og korrespondance fra interesserede parter, som afgives i fortrolighed, mærkes »Limited« (4) og ledsages, jf. artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96, af en ikke-fortrolig udgave, som mærkes »FOR INSPECTION BY INTERESTED PARTIES«.

Oplysninger om sagen og/eller anmodninger om at blive hørt indsendes til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 4/92

B-1040 Bruxelles

Fax +32 22956505.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EUT L 189 af 21.7.2005, s. 1.

(3)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(4)  Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1) og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/23


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 53/2009

af 21. januar 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår international regnskabsstandard (IAS) 32 og IAS 1

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 14. februar 2008 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) en række ændringer til international regnskabsstandard (IAS) 32 Finansielle instrumenter. Oplysning og præsentation og IAS 1 Fremlæggelse af regnskaber — »Puttable Financial Instruments and Obligations Arising on Liquidation«, i det følgende benævnt »ændringer til IAS 32 og IAS 1«. Ved ændringerne kræves det, at visse instrumenter, der udstedes af virksomheder, og som på nuværende tidspunkt klassificeres som passiver, selv om de ved deres kendetegn minder om ordinære aktier, klassificeres som egenkapital. Der kræves yderligere oplysninger vedrørende sådanne instrumenter, og der bør gælde nye regler for omklassifikation af dem.

(3)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Finansial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IAS 32 og IAS 1 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og rådgav Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

1)

International Accounting Standard (IAS) 32 Finansielle instrumenter: Oplysning og præsentation ændres som anført i bilaget til denne forordning.

2)

IAS 1 Fremlæggelse af regnskaber ændres som anført i bilaget til denne forordning.

3)

International Reporting Financial Standard (IFRS) 7, IAS 39 og International Financial Reporting Interpretations Committee's (IFRIC) fortolkningsbidrag 2 ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 32 og IAS 1 som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne til IAS 32 og IAS 1 som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3)  EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IAS 32

Ændringer til IAS 32 Finansielle instrumenter: Oplysning og præsentation

IAS 1

Ændringer til IAS 1 Fremlæggelse af regnskaber

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

ÆNDRINGER TIL IAS 32 FINANSIELLE INSTRUMENTER: PRÆSENTATION OG IAS 1 PRÆSENTATION AF ÅRSREGNSKABER

INDLØSELIGE FINANSIELLE INSTRUMENTER OG FORPLIGTELSER, DER OPSTÅR VED LIKVIDATION

Ændringer til IFRS-standarder

Dette dokument beskriver ændringerne til IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation og IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) og de heraf følgende ændringer til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger, IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling og IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter. Dokumentet indeholder også ændringer af konklusionsgrundlaget for IAS 32 og IAS 1 og illustrative eksempler til IAS 32. Ændringerne bygger på de forslag, der var indeholdt i et høringsudkast om foreslåede ændringer til IAS 32 og IAS 1 – Financial Instruments Puttable at Fair Value and Obligations Arising on Liquidation (finansielle instrumenter, der kan indløses til dagsværdi, og forpligtelser, der opstår ved likvidation), som blev offentliggjort i juni 2006.

Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis virksomhederne anvender disse ændringer på et tidligere regnskabsår, skal de give oplysning om dette.

Ændringer til IAS 32

Finansielle instrumenter: Præsentation

I afsnit 11 i denne standard er definitionerne af et finansielt aktiv og en finansiel forpligtelse ændret, og der er tilføjet en definition af et indløseligt instrument efter definitionen af dagsværdi.

DEFINITIONER (JF. DESUDEN AFSNIT AG3-AG23)

11

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

Et finansielt aktiv er ethvert aktiv, der består af:

a)

d)

en kontrakt, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, og som er:

i)

ii)

et afledt finansielt instrument, som skal eller kan afregnes på anden måde end ved udveksling af et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver med et bestemt antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. I denne forbindelse omfatter virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter ikke indløselige finansielle instrumenter, som klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B, instrumenter, som forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation, og som klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16C og 16D, eller instrumenter, som udgør kontrakter vedrørende fremtidig modtagelse eller overdragelse af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter.

En finansiel forpligtelse er enhver forpligtelse, der består af:

a)

en kontraktlig forpligtelse til at:

i)

overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til en anden virksomhed eller

ii)

udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden virksomhed på potentielt ugunstige betingelser for virksomheden eller

b)

en kontrakt, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, og som er:

i)

et ikke-afledt finansielt instrument, for hvilket virksomheden er eller kan blive forpligtet til at levere et variabelt antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, eller

ii)

et afledt finansielt instrument, som skal eller kan afregnes på anden måde end ved udveksling af et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver med et bestemt antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. I denne forbindelse omfatter virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter ikke indløselige finansielle instrumenter, som klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B, instrumenter, som forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation, og som klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16C og 16D, eller instrumenter, som udgør kontrakter vedrørende fremtidig modtagelse eller overdragelse af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter.

Et instrument, der opfylder definitionen på en finansiel forpligtelse, klassificeres undtagelsesvis som et egenkapitalinstrument, hvis det har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D.

Et indløseligt instrument er et finansielt instrument, som giver indehaveren ret til at indløse instrumentet hos udsteder mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, eller som automatisk indløses hos udsteder, hvis en usikker fremtidig begivenhed indtræffer, eller indehaveren af instrumentet dør eller går på pension.

Overskriften før afsnit 15 og afsnit 16 er ændret. Efter afsnit 16 indsættes en overskrift, og det samme sker efter afsnit 16A og 16B og efter afsnit 16C og 16D. Afsnit 16E og 16F er tilføjet.

PRÆSENTATION

Forpligtelser og egenkapital (jf. desuden afsnit AG13-AG14J og AG25–AG29A)

 

16

Når udsteder anvender definitionerne i afsnit 11 til at afgøre, hvorvidt et finansielt instrument er et egenkapitalinstrument frem for en finansiel forpligtelse, skal instrumentet udelukkende anses for et egenkapitalinstrument, hvis både betingelse a) og b) nedenfor er opfyldt.

a)

b)

Hvis instrumentet skal eller kan afregnes i udsteders egne egenkapitalinstrumenter, er det:

i)

ii)

et afledt finansielt instrument, som udelukkende kan afregnes ved, at udsteder udveksler et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver med et bestemt antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. I denne forbindelse omfatter udsteders egne egenkapitalinstrumenter ikke instrumenter, som har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er beskrevet i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D, eller instrumenter, som udgør kontrakter vedrørende fremtidig modtagelse eller overdragelse af udsteders egne egenkapitalinstrumenter.

En kontraktlig forpligtelse, herunder en forpligtelse hidrørende fra et afledt finansielt instrument, som vil eller kan medføre fremtidig modtagelse eller overdragelse af udsteders egne egenkapitalinstrumenter, men som ikke opfylder betingelserne i a) og b) ovenfor, er ikke et egenkapitalinstrument. Et instrument, der opfylder definitionen på en finansiel forpligtelse, klassificeres undtagelsesvis som et egenkapitalinstrument, hvis det har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D.

Indløselige instrumenter

16A

Et indløseligt finansielt instrument indebærer en kontraktlig forpligtelse for udsteder til at tilbagekøbe eller indløse dette instrument mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, hvis put-optionen udnyttes. Uanset definitionen på en finansiel forpligtelse klassificeres et instrument, der indebærer en sådan forpligtelse, som et egenkapitalinstrument, hvis det har samtlige følgende kendetegn:

a)

Det giver indehaveren ret til en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver i tilfælde af virksomhedens likvidation. Virksomhedens nettoaktiver er de aktiver, der er tilbage, efter at alle andre fordringer på dens aktiver er fratrukket. Pro rata-andelen beregnes ved at:

i)

inddele virksomhedens nettoaktiver ved likvidationen i andele på samme beløb og

ii)

gange dette beløb med det antal andele, som indehaveren af det finansielle instrument ejer.

b)

Instrumentet tilhører en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter. For et instrument, der henføres til denne kategori, gælder følgende:

i)

det må ikke fyldestgøres forud for andre fordringer på virksomhedens aktiver ved likvidationen, og

ii)

det skal ikke konverteres til et andet instrument for at tilhøre en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter.

c)

Alle finansielle instrumenter i den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter, har de samme kendetegn. De skal f.eks. alle være indløselige, og den formel eller anden metode, der anvendes til beregning af tilbagekøbs- eller indløsningsprisen, skal være ens for alle instrumenter i denne kategori.

d)

Bortset fra udsteders kontraktlige forpligtelse til at tilbagekøbe eller indløse instrumentet mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver indebærer instrumentet ingen kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til en anden virksomhed eller til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden virksomhed på potentielt ugunstige betingelser for virksomheden, og det er ikke en kontrakt, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, ifølge litra b) i definitionen på en finansiel forpligtelse.

e)

De samlede forventede pengestrømme, der vil kunne henføres til instrumentet i dets levetid, baseres hovedsageligt på virksomhedens resultat, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikke-indregnede nettoaktivers dagsværdi i instrumentets levetid (instrumentets eventuelle virkninger medregnes ikke).

16B

Et instrument kan klassificeres som et egenkapitalinstrument, hvis det har alle ovennævnte kendetegn, og udsteder ikke har et andet finansielt instrument eller en anden kontrakt, som:

a)

hovedsagelig baserer pengestrømmene på virksomhedens resultat, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikke-indregnede nettoaktivers dagsværdi (instrumentets eller kontraktens eventuelle virkninger medregnes ikke) og

b)

i væsentlig grad begrænser eller fastlægger det resterende afkast til indehavere af indløselige instrumenter.

Virksomheden må med henblik på anvendelsen af denne betingelse ikke inddrage ikke-finansielle kontrakter med indehaveren af et instrument, der er beskrevet i afsnit 16A, hvis de kontraktlige vilkår og betingelser svarer til de kontraktlige vilkår og betingelser i en tilsvarende kontrakt, der vil kunne indgås mellem en part, der ikke ejer et instrument, og den udstedende virksomhed. Kan virksomheden ikke afgøre, om denne betingelse er opfyldt, må den ikke klassificere det indløselige instrument som et egenkapitalinstrument.

Instrumenter eller elementer af instrumenter, der forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation

16C

Visse finansielle instrumenter indebærer en kontraktlig forpligtelse for den udstedende virksomhed til at overdrage en pro rata-andel af sine nettoaktiver til en anden virksomhed i tilfælde af likvidation. Forpligtelsen opstår, når det er sikkert, at virksomheden vil træde i likvidation, eller virksomheden er uden indflydelse herpå (f.eks. hvis der er tale om en tidsbegrænset virksomhed), eller det er usikkert, om det vil ske, og afgørelsen træffes af indehaveren af instrumentet. Uanset definitionen på en finansiel forpligtelse klassificeres et instrument, der indebærer en sådan forpligtelse, som et egenkapitalinstrument, hvis det har samtlige følgende kendetegn:

a)

Det giver indehaveren ret til en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver i tilfælde af virksomhedens likvidation. Virksomhedens nettoaktiver er de aktiver, der er tilbage, efter at alle andre fordringer på dens aktiver er fratrukket. Pro rata-andelen beregnes ved at:

i)

inddele virksomhedens nettoaktiver ved likvidationen i andele på samme beløb og

ii)

gange dette beløb med det antal andele, som indehaveren af det finansielle instrument ejer.

b)

Instrumentet tilhører en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter. For et instrument, der henføres til denne kategori, gælder følgende:

i)

det må ikke fyldestgøres forud for andre fordringer på virksomhedens aktiver ved likvidationen, og

ii)

det skal ikke konverteres til et andet instrument for at tilhøre en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter.

c)

Alle finansielle instrumenter i den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter, skal indebære den samme kontraktlige forpligtelse for den udstedende virksomhed til at overdrage en pro rata-andel af sine nettoaktiver i tilfælde af likvidation.

16D

Et instrument kan klassificeres som et egenkapitalinstrument, hvis det har alle ovennævnte kendetegn, og udsteder ikke har et andet finansielt instrument eller en anden kontrakt, som:

a)

hovedsagelig baserer pengestrømmene på virksomhedens resultat, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikke-indregnede nettoaktivers dagsværdi (instrumentets eller kontraktens eventuelle virkninger medregnes ikke) og

b)

i væsentlig grad begrænser eller fastlægger det resterende afkast til indehavere af instrumenter.

Virksomheden må med henblik på anvendelsen af denne betingelse ikke inddrage ikke-finansielle kontrakter med indehaveren af et instrument, der er beskrevet i afsnit 16C, hvis de kontraktlige vilkår og betingelser svarer til de kontraktlige vilkår og betingelser i en tilsvarende kontrakt, der vil kunne indgås mellem en part, der ikke ejer et instrument, og den udstedende virksomhed. Kan virksomheden ikke afgøre, om denne betingelse er opfyldt, må den ikke klassificere instrumentet som et egenkapitalinstrument.

Omklassificering af indløselige instrumenter og instrumenter, der forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation

16E

Virksomheden skal klassificere et finansielt instrument i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D fra det tidspunkt, hvor instrumentet har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er fastsat i disse afsnit. Virksomheden skal omklassificere et finansielt instrument fra det tidspunkt, hvor instrumentet ikke længere har alle de kendetegn eller opfylder de betingelser, der er fastsat i disse afsnit. Hvis en virksomhed f.eks. indløser alle ikke-indløselige instrumenter, som den har udstedt, og de eventuelle indløselige instrumenter, der er udestående, har alle de kendetegn og opfylder alle de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B, skal virksomheden omklassificere de indløselige instrumenter som egenkapitalinstrumenter fra det tidspunkt, hvor den indløser de ikke-indløselige instrumenter.

16F

Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle omklassificeringen af et instrument i overensstemmelse med afsnit 16E på følgende måde:

a)

Den skal omklassificere et egenkapitalinstrument som en finansiel forpligtelse fra det tidspunkt, hvor instrumentet ikke længere har alle de egenskaber eller opfylder de forpligtelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D. Den finansielle forpligtelse måles til instrumentets dagsværdi på tidspunktet for omklassificeringen. Virksomheden skal indregne enhver forskel mellem egenkapitalinstrumentets regnskabsmæssige værdi og den finansielle forpligtelses dagsværdi på omklassificeringstidspunktet i egenkapitalen.

b)

Den skal omklassificere en finansiel forpligtelse som egenkapital fra det tidspunkt, hvor instrumentet har alle de egenskaber og opfylder de forpligtelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D. Et egenkapitalinstrument måles til den finansielle forpligtelses regnskabsmæssige værdi på tidspunktet for omklassificeringen.

Afsnit 17-19 er ændret.

Ingen kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (afsnit 16, litra a))

17

Hvis der ses bort fra de omstændigheder, der er beskrevet i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D, er et afgørende træk ved sondringen mellem en finansiel forpligtelse og et egenkapitalinstrument tilstedeværelsen af en kontraktlig forpligtelse for det finansielle instruments ene part (udsteder) til enten at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til den anden part (indehaver) eller at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med indehaveren på potentielt ugunstige vilkår for udsteder. …

18

Et finansielt instruments klassifikation i opgørelsen af virksomhedens finansielle stilling bestemmes af instrumentets indhold og ikke af dets juridiske form. Indhold og juridisk form er ofte det samme, men dette er ikke altid tilfældet. Visse finansielle instrumenter har juridisk form af egenkapital, men er forpligtelser af indhold, og andre kan kombinere træk forbundet med egenkapitalinstrumenter og træk forbundet med finansielle forpligtelser. Eksempelvis:

a)

b)

et finansielt instrument, som giver indehaveren ret til at indløse instrumentet hos udsteder mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (et »indløseligt instrument«), er en finansiel forpligtelse, medmindre dette instrument i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D klassificeres som et egenkapitalinstrument. Det finansielle instrument anses for en finansiel forpligtelse, selv om den beløbsmæssige størrelse af likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver opgøres på basis af et indeks eller en anden post, som potentielt kan stige eller falde. Hvis indehaveren har en option på at indløse instrumentet hos udsteder mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, opfylder det indløselige instrument definitionen på en finansiel forpligtelse, medmindre dette instrument i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D klassificeres som et egenkapitalinstrument. Eksempelvis kan investeringsforeninger med tilbagekøbspligt for den udstedende forening og andre investeringsforeninger og interessentskaber og visse andelsvirksomheder give deres andelshavere eller medlemmer ret til at indløse deres andele i udsteder på et hvilket som helst tidspunkt mod likvide beholdninger, hvilket medfører, at andelshavernes eller medlemmernes andele klassificeres som finansielle forpligtelser, medmindre disse instrumenter i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D klassificeres som egenkapitalinstrumenter. Klassifikation som en finansiel forpligtelse udelukker dog ikke brugen af beskrivelser som »indre værdi, der kan henføres til andelshavere« og »ændring i indre værdi, der kan henføres til andelshavere« i årsregnskabet for en virksomhed, der ikke har noget kapitalindskud (såsom visse investeringsselskaber og investeringsforeninger, jf. illustrativt eksempel 7), eller brugen af yderligere oplysninger, som viser, at medlemmernes samlede andele omfatter poster såsom reserver, der opfylder definitionen på egenkapital, og indløselige instrumenter, der ikke gør (jf. illustrativt eksempel 8).

19

Hvis en virksomhed ikke har en ubetinget ret til ikke at skulle overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver som indfrielse af en kontraktlig forpligtelse, opfylder forpligtelsen definitionen på en finansiel forpligtelse, medmindre det pågældende instrument i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D klassificeres som et egenkapitalinstrument. Eksempelvis:

Afsnit 22, 23 og 25 er ændret. Afsnit 22A er indsat efter afsnit 22.

Afregning i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter (afsnit 16, litra b))

22

Med forbehold af bestemmelserne i afsnit 22A er en kontrakt, som afregnes af den virksomhed, der (modtager eller) overdrager et fast antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter til gengæld for et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, et egenkapitalinstrument. For eksempel, …

22A

Hvis virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, som den modtager eller overdrager ved afregning af kontrakten, er indløselige finansielle instrumenter, som har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er beskrevet i afsnit 16A og 16B, eller instrumenter, som forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation, og som har alle de kendetegn og opfylder de forpligtelser, der er beskrevet i afsnit 16C og 16D, er kontrakten et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse. Det omfatter en kontrakt, som afregnes af den virksomhed, der modtager eller overdrager et fast antal af disse instrumenter til gengæld for et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver.

23

Hvis der ses bort fra de omstændigheder, der er beskrevet i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D, medfører en kontrakt, som indeholder en forpligtelse, ifølge hvilken en virksomhed skal købe sine egne egenkapitalinstrumenter for likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, en finansiel forpligtelse for nutidsværdien af indløsningsbeløbet (eksempelvis nutidsværdien af terminstilbagekøbsprisen, optionens udnyttelseskurs eller et andet indløsningsbeløb). Dette gælder også, selvom kontrakten selv er et egenkapitalinstrument. Som eksempel kan nævnes …

Betingede afregningsbestemmelser

25

Et finansielt instrument kan indeholde krav om, at virksomheden overdrager likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver eller på anden måde afregner instrumentet, således at det ville udgøre en finansiel forpligtelse i tilfælde af, at der indtræffer eller ikke indtræffer usikre fremtidige begivenheder (eller ved udfaldet af usikre omstændigheder), som ikke kan kontrolleres af hverken udsteder eller indehaver af instrumentet, såsom en ændring i et aktieindeks, forbrugerprisindeks, renter eller skattemæssige krav eller udsteders fremtidige omsætning, nettoindtægt eller gæld/egenkapital-forhold. Udsteder af et sådant instrument har ikke nogen ubetinget ret til at ikke at skulle overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (eller på anden måde afregne instrumentet, således at det ville udgøre en finansiel forpligtelse). Derfor udgør instrumentet en finansiel forpligtelse for udsteder, medmindre:

a)

den del af de betingede afregningsbetingelser, som kunne medføre afregning i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (eller på anden måde, således at instrumentet ville udgøre en finansiel forpligtelse), ikke er reelle

b)

det udelukkende kan kræves, at udsteder afregner forpligtelsen i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (eller på anden måde, således at instrumentet ville udgøre en finansiel forpligtelse) i tilfælde af udsteders likvidation, eller

c)

instrumentet har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B.

Overskriften før afsnit 96 er ændret. Afsnit 96A-96C er indsat efter afsnit 96. Afsnit 97C er indsat efter afsnit 97B

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

96A

Indløselige finansielle instrumenter og forpligtelser, der opstår ved likvidation (ændringer til IAS 32 og IAS 1), der udkom i februar 2008, stillede krav om, at finansielle instrumenter, som har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C and 16D, klassificeres som egenkapitalinstrumenter, ændrede afsnit 11, 16, 17–19, 22, 23, 25, AG13, AG14 og AG27 og indsatte afsnit 16A–16F, 22A, 96B, 96C, 97C, AG14A–AG14J og AG29A. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende de tilsvarende ændringer til IAS 1, IAS 39, IAS 7 og IFRIC 2 på samme tidspunkt.

96B

Indløselige finansielle instrumenter og forpligtelser, der opstår ved likvidation indførte en undtagelse af begrænset rækkevidde. Virksomhederne må derfor ikke anvende denne undtagelse analogt.

96C

Et instrument må kun klassificeres ifølge denne undtagelse i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af dette instrument i henhold til IAS 1, IAS 32, IAS 39 og IFRS 7. Instrumentet må ikke betragtes som et egenkapitalinstrument efter andre vejledninger, herunder IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse.

97C

Virksomheden skal ved anvendelsen af de ændringer, der er beskrevet i afsnit 96A, opdele et sammensat finansielt instrument, der forpligter den til at overdrage en pro rata-andel af sine nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation, i separate forpligtelses- og egenkapitalelementer. Hvis forpligtelseselementet ikke længere er udestående, vil anvendelsen af ændringerne til IAS 32 med tilbagevirkende kraft medføre en opdeling i to egenkapitalelementer. Det første element vil indgå i det overførte resultat og udgøre den akkumulerede rente på det samlede forpligtelseselement. Det andet element vil repræsentere det oprindelige egenkapitalelement. Virksomheden behøver derfor ikke at opdele disse to elementer, hvis forpligtelseselementet ikke længere er udestående på det tidspunkt, hvor ændringerne træder i kraft.

I appendikset Anvendelsesvejledning er afsnit AG13 og AG14 ændret. Der er indsat en overskrift efter afsnit AG14, afsnit AG14A–AG14D, afsnit AG14E og afsnit AG14F–AG14I, og afsnit AG14J er tilføjet.

Egenkapitalinstrumenter

AG13

Som eksempler på egenkapitalinstrumenter kan nævnes ikke-indløselige ordinære aktier, visse indløselige instrumenter (jf. afsnit 16A og 16B), visse instrumenter, der forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation (jf. afsnit 16C og 16D), visse typer af præferenceaktier (jf. afsnit AG25 og AG26) samt warrants eller solgte call-optioner, som giver indehaveren mulighed for at tegne eller købe et fast antal ikke-indløselige ordinære aktier i den udstedende virksomhed mod betaling af et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver. En virksomheds forpligtelse til at udstede eller købe et fast antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter mod betaling af et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver er et egenkapitalinstrument i virksomheden (jf. dog afsnit 22A). Hvis en sådan kontrakt indeholder en forpligtelse for virksomheden til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (og kontrakten ikke klassificeres som egenkapital i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D), medfører dette imidlertid også en forpligtelse for så vidt angår nutidsværdien af indløsningsbeløbet (jf. afsnit AG27, litra a)). En udsteder af ikke-indløselige ordinære aktier påtager sig en forpligtelse, hvis udstederen formelt giver indtryk af at ville foretage en udlodning og dermed har en retlig forpligtelse til dette over for aktionærerne. Dette kan være tilfældet efter udbetaling af udbytte, eller når virksomheden er under konkursbehandling, og eventuelt resterende aktiver kan udloddes til aktionærerne efter fyldestgørelse af kreditorerne.

AG14

En købt call-option eller en tilsvarende kontrakt, der er anskaffet af virksomheden, som giver virksomheden ret til at tilbagekøbe et nærmere bestemt antal af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter mod betaling af et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, udgør ikke et finansielt aktiv i virksomheden (jf. dog afsnit 22A). I stedet skal vederlag, som er betalt for en sådan kontrakt, fratrækkes egenkapitalen.

Kategorien af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier (afsnit 16A, litra b) og 16C, litra b))

AG14A

Et af de kendetegn, der er nævnt i afsnit 16A og 16C, er, at det finansielle instrument tilhører kategorien af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier.

AG14B

Ved afgørelsen af, om et instrument tilhører den efterstillede kategori, vurderer virksomheden instrumentets fordring i tilfælde af likvidation under antagelse af, at den træder i likvidation på det tidspunkt, hvor den klassificerer instrumentet. Virksomheden tager klassifikationen op til fornyet overvejelse, hvis der sker en ændring i de relevante forhold. Hvis virksomheden f.eks. udsteder eller indløser et andet finansielt instrument, kan det have betydning for, om det pågældende instrument tilhører den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier.

AG14C

Et instrument, der udgør et privilegeret krav i tilfælde af virksomhedens likvidation, giver ikke ret til en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver. Et instrument udgør eksempelvis et privilegeret krav i tilfælde af likvidation, hvis det i tilfælde af likvidation ikke bare giver indehaveren ret til en andel af virksomhedens nettoaktiver, men også til et bestemt udbytte, og andre instrumenter i den efterstillede kategori, der giver ret til en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver, ikke medfører den samme ret i tilfælde af likvidation.

AG14D

Hvis en virksomhed kun har én kategori af finansielle instrumenter, anses denne kategori for at være efterstillet alle andre kategorier.

Samlede forventede pengestrømme, der vil kunne henføres til instrumentet i dets levetid (afsnit 16A, litra e))

AG14E

De samlede forventede pengestrømme, der er knyttet til instrumentet i dets levetid, skal hovedsagelig baseres på virksomhedens resultat, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikke-indregnede nettoaktivers dagsværdi i instrumentets levetid. Resultatet og ændringen i indregnede nettoaktiver skal måles i overensstemmelse med de relevante IFRS-standarder.

Transaktioner, som indgås af en indehaver af et instrument, der ikke handler i sin egenskab af ejer af virksomheden (afsnit 16A og 16C)

AG14F

Indehaveren af et indløseligt finansielt instrument eller et instrument, der forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation, kan indgå transaktioner med virksomheden i en anden egenskab end egenskaben af ejer. Indehaveren af instrumentet kan f.eks. også være ansat i virksomheden. Det er kun de pengestrømme og kontraktlige vilkår og betingelser i forbindelse med instrumentet, som vedrører indehaveren af instrumentet i dennes egenskab af ejer af virksomheden, der inddrages i vurderingen af, om instrumentet bør klassificeres som egenkapital i henhold til afsnit 16A eller afsnit 16C.

AG14G

Som eksempel kan nævnes et kommanditselskab, der både består af kommanditister og komplementarer. Visse komplementarer kan stille garanti over for virksomheden og modtage vederlag for at stille denne garanti. Garantien og de tilhørende pengestrømme vedrører i så fald instrumenternes indehavere i deres egenskab af garanter og ikke i deres egenskab af ejere af virksomheden. En sådan garanti og de tilhørende pengestrømme resulterer derfor ikke i, at komplementarerne fyldestgøres efter kommanditisterne, og indgår ikke i vurderingen af, om de kontraktlige vilkår for kommanditisternes og komplementarernes instrumenter er identiske.

AG14H

Et andet eksempel er en overskuds- og tabsdelingsordning, hvor resultatet henføres til indehavere af instrumenter på grundlag af leverede tjenesteydelser eller erhvervsaktiviteter, der har fundet sted i indeværende og tidligere år. Sådanne ordninger er transaktioner med indehavere af instrumenter, som ikke handler i deres egenskab af ejere, og skal ikke tages i betragtning ved vurderingen af de kendetegn, der er anført i afsnit 16A eller afsnit 16C. Overskuds- og tabsdelingsordninger, hvor resultatet henføres til indehavere af instrumenter på grundlag af deres instrumenters pålydende værdi i forhold til andre instrumenter i kategorien, er transaktioner med indehavere af instrumenter i deres egenskab af ejere og skal tages i betragtning ved vurderingen af de kendetegn, der er anført i afsnit 16A eller afsnit 16C.

AG14I

Pengestrømmene og de kontraktlige vilkår og betingelser for en transaktion mellem instrumentets indehaver (der ikke handler i sin egenskab af ejer) og den udstedende virksomhed skal kunne sidestilles med en tilsvarende transaktion mellem en part, der ikke ejer et instrument, og den udstedende virksomhed.

Intet andet finansielt instrument eller ingen anden kontrakt, hvor de samlede pengestrømme i væsentlig grad fastlægger eller begrænser det resterende afkast til instrumentets indehaver (afsnit 16B og 16D)

AG14J

En af betingelserne for, at et finansielt instrument, der i øvrigt opfylder kriterierne i afsnit 16A eller afsnit 16C, er, at virksomheden ikke har et andet finansielt instrument eller en anden kontrakt, som (a) hovedsagelig baserer de samlede pengestrømme på virksomhedens resultat, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikke-indregnede nettoaktivers dagsværdi, og (b) i væsentlig grad begrænser eller fastlægger det resterende afkast. Det må formodes, at følgende instrumenter, hvis de indgås på almindelige forretningsvilkår med udenforstående parter, ikke er til hinder for, at instrumenter, der i øvrigt opfylder kriterierne i afsnit 16A eller afsnit 16C, klassificeres som egenkapital:

a)

instrumenter, hvor de samlede pengestrømme i væsentlig grad er baseret på virksomhedens specifikke aktiver

b)

instrumenter, hvor de samlede pengestrømme er baseret på en procentdel af indtægterne

c)

kontrakter, der har til formål at belønne enkelte medarbejdere for deres ydelser til virksomheden

d)

kontrakter, hvorefter en mindre procentdel af udbyttet skal betales til dækning af leverede tjenesteydelser eller varer.

Afsnit AG27 er ændret, og afsnit AG29A er indsat efter afsnit AG29.

AG27

Nedenstående eksempler viser, hvordan virksomheden skal klassificere forskellige typer af kontrakter på virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter:

a)

En kontrakt, som skal afregnes af den virksomhed, der modtager eller overdrager et nærmere bestemt antal af virksomhedens egne aktier, uden at dette sker til gengæld for et fremtidigt vederlag, eller den virksomhed, der udveksler et nærmere bestemt antal af virksomhedens egne aktier mod et fast beløb i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, udgør et egenkapitalinstrument (jf. dog afsnit 22A). Derfor skal vederlag, som er modtaget eller betalt for en sådan kontrakt, lægges direkte til eller trækkes direkte fra egenkapitalen. Som eksempel kan nævnes en udstedt aktieoption, som giver modparten ret til at købe et bestemt antal af virksomhedens aktier til et fast beløb i likvide beholdninger. Hvis kontrakten indebærer, at virksomheden skal købe (indløse) sine egne aktier mod betaling i likvide beholdninger eller i form af andre finansielle aktiver på et tidspunkt, der enten ligger fast eller kan fastsættes, eller på anfordring, skal virksomheden imidlertid også indregne en finansiel forpligtelse for nutidsværdien af indløsningsbeløbet (medmindre der er tale om instrumenter, som har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D). Som eksempel kan nævnes en virksomheds forpligtelse i henhold til en terminskontrakt til at tilbagekøbe et bestemt antal af sine egne aktier mod betaling af et nærmere bestemt beløb i likvide beholdninger.

b)

En virksomheds forpligtelse til at købe sine egne aktier mod betaling i likvide beholdninger medfører en finansiel forpligtelse for nutidsværdien af indløsningsbeløbet, selvom antallet af aktier, som virksomheden er forpligtet til at tilbagekøbe, ikke ligger fast, og selvom forpligtelsen er betinget af modpartens udnyttelse af sin indløsningsret (jf. dog afsnit 16A og 16B og afsnit 16C og 16D). Et eksempel på en betinget forpligtelse er en udstedt option, som kræver, at virksomheden tilbagekøber sine egne aktier mod betaling i likvide beholdninger, hvis modparten udnytter optionen.

c)

En kontrakt, som skal afregnes i likvide beholdninger eller med andre finansielle aktiver, er et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, selvom kontantbeløbet eller værdien af de andre finansielle aktiver, som skal modtages eller overdrages, er baseret på ændringer i markedskursen på virksomhedens egenkapital (jf. dog afsnit 16A og 16B og afsnit 16C og 16D). Som eksempel kan nævnes en nettokontantafregnet aktieoption.

d)

AG29A

Visse typer af instrumenter, der pålægger virksomheden en kontraktlig forpligtelse, klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D. Klassificeringen i henhold til disse afsnit udgør en undtagelse fra de principper, der ellers benyttes ved klassificeringen af instrumenter i denne standard. Denne undtagelse gælder ikke for klassificering af minoritetsinteresser i koncernregnskabet. Instrumenter, der klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D i det separate eller individuelle årsregnskab, og som er minoritetsinteresser, klassificeres derfor som forpligtelser i koncernens årsregnskab.

Ændringer til IAS 1

Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)

DEFINITIONER

Afsnit 8A er indsat efter afsnit 8

8A

Nedenstående udtryk beskrives i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation og anvendes i denne standard med den i IAS 32 anførte betydning:

a)

et indløseligt finansielt instrument, der klassificeres som et egenkapitalinstrument (beskrevet i afsnit 16A og 16B i IAS 32)

b)

et instrument, som forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation, og som klassificeres som et egenkapitalinstrument (beskrevet i afsnit 16C og 16D i IAS 32).

Oplysninger, der skal fremgå enten af opgørelsen af finansiel stilling eller af noterne

Afsnit 80A er indsat efter afsnit 80.

80A

Hvis en virksomhed har omklassificeret

a)

et indløseligt finansielt instrument, der klassificeres som et egenkapitalinstrument, eller

b)

et instrument, som forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation, og som klassificeres som et egenkapitalinstrument,

fra finansielle forpligtelser til egenkapital, skal den oplyse det omklassificerede beløb til og fra hver kategori (finansielle forpligtelser og egenkapital) samt tidspunktet for og årsagen til omklassifikationen.

Der er indsat en overskrift efter afsnit 136, og afsnit 136A er tilføjet. Afsnit 138 er ændret.

Indløselige finansielle instrumenter, der klassificeres som egenkapital

136A

I forbindelse med indløselige finansielle instrumenter, der klassificeres som egenkapitalinstrumenter, skal virksomheden (for så vidt dette ikke er sket andetsteds) oplyse følgende:

a)

kvantitative data i oversigtsform om det beløb, der er klassificeret som egenkapital

b)

de mål, politikker og procedurer, den har fastlagt for at opfylde sin forpligtelse til at tilbagekøbe eller indløse instrumenterne, når indehaverne af disse instrumenter forlanger det, herunder eventuelle ændringer i forhold til det foregående regnskabsår

c)

den forventede udgående pengestrøm ved indløsning eller tilbagekøb af den pågældende kategori af finansielle instrumenter og

d)

hvordan den forventede udgående pengestrøm ved indløsning eller tilbagekøb er beregnet.

Andre oplysninger

138

Virksomheder skal give oplysninger om følgende, hvis oplysning herom ikke er givet andetsteds i materiale offentliggjort sammen med årsregnskabet:

a)

virksomhedens domicil og juridiske form, indregistreringsland og hjemsted (eller hovedforretningssted, hvis dette ikke er hjemstedet)

b)

en beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter

c)

navnet på modervirksomheden og koncernens øverste modervirksomhed og

d)

virksomhedens levetid, hvis der er tale om en tidsbegrænset virksomhed.

Afsnit 139B er indsat efter afsnit 139A.

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO

139B

Indløselige finansielle instrumenter og forpligtelser, der opstår ved likvidation (ændringer til IAS 32 og IAS 1), der udkom i februar 2008, ændrede afsnit 138 og indsatte afsnit 8A, 80A og 136A. Virksomhederne skal anvende disse ændringer på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette og anvende de tilsvarende ændringer til IAS 32, IFRS 39, IAS 7 og IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter på samme tidspunkt.

Ændringer til IFRS 7, IAS 39 og IFRIC 2

Virksomhederne skal anvende følgende ændringer til IFRS 7, IAS 39 og IFRIC 2, når de anvender de tilsvarende ændringer til IAS 32 og IAS 1.

IFRS 7

Finansielle instrumenter: Oplysninger

Afsnit 3 er ændret.

ANVENDELSESOMRÅDE

3

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:

a)

f)

instrumenter, der skal klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D i IAS 32.

Afsnit 44C er indsat efter afsnit 44B.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

44C

Virksomhederne skal anvende ændringen i afsnit 3 på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender Indløselige finansielle instrumenter og forpligtelser, der opstår ved likvidation (ændringer til IAS 32 og IAS 1), der udkom i februar 2008, på et tidligere regnskabsår, skal ændringen i afsnit 3 anvendes på dette tidligere regnskabsår.

IAS 39

Finansielle instrumenter: Indregning og måling

Afsnit 2, litra d) er ændret.

ANVENDELSESOMRÅDE

2

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:

d)

finansielle instrumenter, som virksomheden har udstedt, og som opfylder definitionen på et egenkapitalinstrument i IAS 32 (herunder optioner og warrants), eller som skal klassificeres som et egenkapitalinstrument i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D i IAS 32. Indehaveren af sådanne egenkapitalinstrumenter skal dog anvende denne standard på disse instrumenter, medmindre de er omfattet af undtagelsen i litra a).

Afsnit 103F er indsat efter afsnit 103E.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

103F

Virksomhederne skal anvende ændringen i afsnit 2 på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender Indløselige finansielle instrumenter og forpligtelser, der opstår ved likvidation (ændringer til IAS 32 og IAS 1), der udkom i februar 2008, på et tidligere regnskabsår, skal ændringen i afsnit 2 anvendes på dette tidligere regnskabsår.

IFRIC 2

Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter

Fodnoten i afsnittet med referencer er ændret.

(*)

I august 2005 blev IAS 32 ændret til IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation. I februar 2008 ændrede IASB IAS 32 ved at kræve, at instrumenter klassificeres som egenkapital, hvis disse instrumenter har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D i IAS 32.

Afsnit 6 og 9 er ændret, og afsnit 14A er tilføjet.

KONSENSUS

6

Andele, som ville blive klassificeret som egenkapital, hvis andelshaverne ikke havde ret til at forlange indløsning, er egenkapital, såfremt en af betingelserne i afsnit 7 og 8 er opfyldt, eller andelene har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D i IAS 32. Anfordringsindskud, herunder anfordringskonti, indskudskonti og tilsvarende kontrakter, der opstår, når andelshavere optræder som kunder, er finansielle forpligtelser for virksomheden.

9

Et ubetinget forbud kan være absolut, således at enhver indløsning er forbudt. Et ubetinget forbud kan være delvist, således at det forbyder indløsning af andele, såfremt indløsning ville bevirke, at antallet af andele eller størrelsen af indskudskapitalen fra andelene falder til under et bestemt niveau. Det beløb, hvormed andele overstiger forbuddet mod indløsning, er forpligtelser, medmindre virksomheden har ubetinget ret til at nægte indløsning som beskrevet i afsnit 7, eller andelene har alle de kendetegn og opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D i IAS 32. I nogle tilfælde kan antallet af andele eller den beløbsmæssige størrelse af indskudskapitalen, som er underlagt et indløsningsforbud, variere løbende. En sådan ændring i indløsningsforbuddet medfører en overførsel mellem finansielle forpligtelser og egenkapital.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

14A

Virksomhederne skal anvende ændringerne i afsnit 6, 9, A1 og A12 på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender Indløselige finansielle instrumenter og forpligtelser, der opstår ved likvidation (ændringer til IAS 32 og IAS 1), der udkom i februar 2008, på et tidligere regnskabsår, skal ændringerne i afsnit 6, 9, A1 og A12 anvendes på dette tidligere regnskabsår.

Afsnit A1 og A12 i appendikset (Eksempler på fortolkningsbidragets anvendelse) er ændret.

EKSEMPLER PÅ FORTOLKNINGSBIDRAGETS ANVENDELSE

A1

Dette appendiks beskriver syv eksempler på anvendelsen af IFRIC-fortolkningsbidraget. Eksemplerne udgør ikke nogen udtømmende liste, og andre mønstre er mulige. I hvert eksempel antages det, at der ikke eksisterer andre omstændigheder end dem, der er oplyst i fakta for eksemplet, og som ville kræve, at det finansielle instrument skal klassificeres som en finansiel forpligtelse, og at det finansielle instrument ikke har alle de kendetegn eller opfylder de betingelser, der er anført i afsnit 16A og 16B eller i afsnit 16C og 16D i IAS 32.

Eksempel 4

Klassifikation

A12

I dette tilfælde ville CU750.000 blive klassificeret som egenkapital, og CU150.000 ville blive klassificeret som finansielle forpligtelser. Ud over de allerede nævnte afsnit anføres det bl.a. i afsnit 18, litra b) i IAS 32, at:

… et finansielt instrument, som giver indehaveren ret til at indløse instrumentet hos udsteder mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (et »indløseligt instrument«), er en finansiel forpligtelse, medmindre dette instrument i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D klassificeres som et egenkapitalinstrument. Det finansielle instrument anses for en finansiel forpligtelse, selv om den beløbsmæssige størrelse af likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver opgøres på basis af et indeks eller en anden post, som potentielt kan stige eller falde. Hvis indehaveren har en option på at indløse instrumentet hos udsteder mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, opfylder det indløselige instrument definitionen på en finansiel forpligtelse, medmindre dette instrument i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D klassificeres som et egenkapitalinstrument.


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/37


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 54/2009

af 21. januar 2009

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 669/97 for så vidt angår åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for fisk og fiskevarer med oprindelse på Færøerne

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 669/97 af 14. april 1997 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for så vidt angår visse fisk og fiskevarer med oprindelse på Færøerne, om fastlæggelse af visse regler for ændring og tilpasning af disse foranstaltninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1983/95 (1), særlig artikel 5, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse nr. 2/2008 truffet af Den Blandede Komité EF/Danmark-Færøerne (2008/957/EF) (2) blev tabel I og II i bilaget til protokol nr. 1 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side ændret.

(2)

Ifølge den ændrede protokol nr. 1 til aftalen skal der åbnes tre nye årlige toldkontingenter for import til EF af fisk og fiskevarer med oprindelse på Færøerne. De nye toldkontingenter gælder fra 1. september 2008. For at gennemføre de nye toldkontingenter bør listen over fisk og fiskevarer, der er omfattet af toldkontingenter, i forordning (EF) nr. 669/97 tilpasses.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) blev der fastlagt et forvaltningssystem for toldkontingenter, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, hvori toldangivelserne antages. Af forenklingshensyn og for at sikre en effektiv forvaltning i nært samarbejde mellem de færøske myndigheder, medlemsstaternes toldmyndigheder og Kommissionen bør forvaltningssystemet gælde for toldkontingenterne i forordning (EF) nr. 669/97.

(4)

For 2008 bør toldkontingenterne i nærværende forordning beregnes som en andel af de basismængder, der er fastsat i afgørelse nr. 2/2008 (2008/957/EF), i forhold til, hvor stor en del af året der er gået, inden kontingenterne finder anvendelse.

(5)

Forordning (EF) nr. 669/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

I overensstemmelse med afgørelse nr. 2/2008 (2008/957/EF) anvendes de nye toldkontingenter fra den 1. september 2008. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra samme dato.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 669/97 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Toldkontingenterne i denne forordning forvaltes i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.«

2)

Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2009.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 101 af 18.4.1997, s. 1.

(2)  EUT L 338 af 17.12.2008, s. 72.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.


BILAG

I bilaget til forordning (EF) nr. 669/97 indsættes følgende:

Løbenummer

KN-kode

Taric-underopdeling

Varebeskrivelse

Toldsats

Toldloft

(tons)

»09.0672

ex 0305 59 80

80

Sej (Pollachius Virens), saltet og tørret

0

fra 1.9. til 31.12.2008: 250

fra 1.1. til 31.12.2009 og fremover fra 1.1. til 31.12. hvert år: 750

09.0674

ex 0307 91 00

ex 0307 99 18

ex 1605 90 30

10

10

30

Konksnegl (Buccinum Undatum), levende, fersk eller kølet, frosset, tilberedt eller konserveret

0

fra 1.9. til 31.12.2008: 400

fra 1.1.2009 til 31.12.2009 og fremover fra 1.1. til 31.12. hvert år: 1 200

09.0676

ex 0306 14 90

10

Krabbe af arten Geryon affinis, frosset

0

fra 1.9. til 31.12.2008: 250

fra 1.1.2009 til 31.12.2009 og fremover fra 1.1. til 31.12. hvert år: 750«


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/39


RÅDETS AFGØRELSE 2009/42/FUSP

af 19. januar 2009

om støtte til EU's aktiviteter med henblik på at fremme processen hen imod en traktat om våbenhandel mellem tredjelande inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 23, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 en europæisk sikkerhedsstrategi, hvori det udtrykte ønske om en international orden baseret på effektiv multilateralisme. Den europæiske sikkerhedsstrategi anerkender De Forenede Nationers pagt som grundlaget for forholdet mellem nationer. Det er en af Den Europæiske Unions prioriteter at styrke De Forenede Nationer ved at sætte organisationen i stand til at leve op til sit ansvar og handle effektivt.

(2)

Den 6. december 2006 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling resolution 61/89 »På vej mod en traktat om våbenhandel: fastlæggelse af fælles internationale standarder for import, eksport og overførsel af konventionelle våben«.

(3)

Rådet hilste det i sine konklusioner af 11. december 2006 velkommen, at processen med henblik på udarbejdelse af en juridisk bindende international traktat om våbenhandel blev indledt formelt, og noterede sig med tilfredshed, at et klart flertal af FN's medlemsstater havde støttet ovennævnte resolution, herunder alle EU's medlemsstater. Rådet bekræftede på ny, at EU og medlemsstaterne vil spille en aktiv rolle i denne proces, og understregede, hvor vigtigt det er at samarbejde med andre stater og regionale organisationer i denne proces.

(4)

FN's generalsekretær har nedsat en gruppe af regeringseksperter med 28 medlemmer, der skal fortsætte overvejelserne om en eventuel traktat om våbenhandel. Regeringsekspertgruppen har holdt møder i hele 2008 og forelagde sine konklusioner under ministerugen på 63. generalforsamling. Gruppen konkluderede, at det er nødvendigt med yderligere overvejelser og at indsatsen skal gøres et skridt ad gangen på en åben og gennemsigtig måde inden for rammerne af De Forenede Nationer. Regeringsekspertgruppen opfordrede de stater, der kan, til på anmodning at yde bistand til stater, der har behov for det.

(5)

I sine konklusioner af 10. december 2007 understregede Rådet, hvor vigtig den af FN udpegede regeringsekspertgruppe er, og tilskyndede den til at arbejde aktivt videre med processen. Det gav udtryk for sin faste overbevisning om, at et samlet, juridisk bindende instrument, der er i overensstemmelse med staternes nuværende ansvar i henhold til den relevante folkeret, og som fastlægger fælles internationale standarder for import, eksport og overførsel af konventionelle våben, vil være et væsentligt bidrag til at tackle den uønskede og uansvarlige spredning af konventionelle våben.

(6)

I oktober 2008 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamlings 1. Komité resolutionen »På vej mod en traktat om våbenhandel: fastlæggelse af fælles internationale standarder for import, eksport og overførsel af konventionelle våben«. Alle EU's medlemsstater var medforslagsstillere til teksten.

(7)

De Forenede Nationers Institut for Nedrustningsforskning (UNIDIR) støttede denne proces ved at iværksætte en todelt undersøgelse bestående af to indgående analyser af FN's medlemsstaters synspunkter vedrørende gennemførlighed, anvendelsesområde og forslag til parametre for en traktat om våbenhandel. UNIDIR's analyser bidrog til at fremme diskussionerne om en traktat om våbenhandel ved at identificere områder, hvor der er konsensus eller meningsforskelle, samt forsømte områder. Analyserne gav et nyttigt input til regeringsekspertgruppen. Af disse årsager er det rimeligt at overlade den tekniske gennemførelse af aktiviteterne under denne afgørelse til UNIDIR.

(8)

På grundlag af Rådets ovennævnte konklusioner bør EU støtte denne proces med henblik på at styrke det arbejde, der er udført til dato, ved også at inddrage stater, der ikke er medlemmer af regeringsekspertgruppen, i debatten, og ligeledes andre aktører såsom civilsamfundet og erhvervslivet, på at skabe forståelse for spørgsmålet og på at bidrage til at gøre regeringsekspertgruppens anbefalinger bredere —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Med henblik på at fremme processen hen imod en traktat om våbenhandel mellem tredjelande, støtter Den Europæiske Union aktiviteter, der skal fremme følgende målsætninger:

a)

skabe øget bevidsthed blandt nationale og regionale aktører, De Forenede Nationers medlemsstater, civilsamfundet og erhvervslivet om de igangværende internationale drøftelser om en traktat om våbenhandel

b)

styrke formålet med FN's generalsekretærs regeringsekspertgruppe om en traktat om våbenhandel og styrke De Forenede Nationer som det eneste forum, der kan levere et virkelig universelt instrument

c)

bidrage til en bedre inddragelse af alle FN's medlemsstater og regionale organisationer i våbenhandelstraktatprocessen

d)

fremme udvekslingen af synspunkter mellem de stater, der er med i regeringsekspertgruppen, og de stater, der ikke er det

e)

skabe debat mellem De Forenede Nationers medlemsstater, navnlig mellem dem, der ikke er med i regeringsekspertgruppen

f)

fremme en udveksling af synspunkter mellem De Forenede Nationers medlemsstater, regionale organisationer, civilsamfundet og erhvervslivet

g)

identificere mulige elementer i, anvendelsesområdet for og konsekvenserne af en traktat om våbenhandel, og

h)

dele indholdet af disse debatter og synspunkter med hele det internationale samfund.

2.   For at nå ovennævnte mål iværksætter EU følgende projekt:

afholdelse af et lanceringsarrangement, seks regionale seminarer, et afsluttende seminar, herunder videreformidling af resultaterne, og et arrangement i tilknytning til 1. Komité (FN's 64. generalforsamling).

Bilaget indeholder en detaljeret beskrivelse af dette projekt.

Artikel 2

1.   Formandskabet, der bistås af Rådets generalsekretær/den højtstående FUSP-repræsentant (GS/HR), er ansvarligt for gennemførelsen af denne afgørelse. Dette sker i fuldt samarbejde med Kommissionen.

2.   Den tekniske gennemførelse af det i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekt varetages af De Forenede Nationers Institut for Nedrustningsforskning (UNIDIR). UNIDIR udfører denne opgave under tilsyn af GS/HR, der bistår formandskabet. Med henblik herpå indgår GS/HR de nødvendige arrangementer med UNIDIR.

3.   Formandskabet, GS/HR og Kommissionen holder løbende hinanden orienteret om projektet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede aktiviteter er på 836 260 EUR, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget.

2.   De udgifter, der finansieres over det i stk. 1 fastsatte beløb, forvaltes i overensstemmelse med de fællesskabsprocedurer og -regler, der gælder for Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.   Kommissionen overvåger den korrekte forvaltning af de i stk. 2 omhandlede udgifter, der ydes i form af gavebistand. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med UNIDIR. Det skal fremgå af finansieringsaftalen, at UNIDIR sikrer, at EU's bidrag til aktioner bliver synligt i en grad, der svarer til bidragets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter, at denne afgørelse har fået virkning. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.

Artikel 4

Formandskabet, der bistås af GS/HR for FUSP, aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter efter afholdelsen af hvert af de regionale seminarer og det afsluttende seminar, der tilrettelægges af De Forenede Nationers Institut for Nedrustningsforskning (UNIDIR). Dette sker i fuldt samarbejde med Kommissionen, der giver oplysninger om de finansielle aspekter af gennemførelsen af det i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekt.

Artikel 5

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Den udløber 15 måneder efter datoen for indgåelsen af den i artikel 3, stk. 3, nævnte finansieringsaftale eller 6 måneder efter datoen for vedtagelsen, hvis der ikke er indgået nogen finansieringsaftale inden for denne periode.

Artikel 6

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2009.

På Rådets vegne

P. GANDALOVIČ

Formand


BILAG

1.   Formål

Det overordnede formål med denne afgørelse er at inddrage alle interessenter i diskussionen om en traktat om våbenhandel, at integrere de nationale og regionale bidrag til den igangværende internationale proces og at identificere anvendelsesområdet for og konsekvenserne af en eventuel traktat om våbenhandel.

2.   Projekt

2.1.   Projektets formål

Projektet skal:

a)

skabe øget bevidsthed blandt nationale og regionale aktører, De Forenede Nationers medlemsstater, civilsamfundet og erhvervslivet om de igangværende internationale drøftelser om en traktat om våbenhandel

b)

styrke formålet med FN's Generalsekretærs regeringsekspertgruppe om en traktat om våbenhandel og styrke De Forenede Nationer som det eneste forum, der kan levere et virkelig universelt instrument

c)

bidrage til en bedre inddragelse af alle FN's medlemsstater og regionale organisationer i våbenhandelstraktatprocessen

d)

fremme udvekslingen af synspunkter mellem de stater, der er med i regeringsekspertgruppen, og de stater, der ikke er det

e)

skabe debat mellem De Forenede Nationers medlemsstater, navnlig mellem dem, der ikke er med i regeringsekspertgruppen

f)

fremme en udveksling af synspunkter mellem De Forenede Nationers medlemsstater, regionale organisationer, civilsamfundet og erhvervslivet

g)

identificere mulige elementer i, anvendelsesområdet for og konsekvenserne af en traktat om våbenhandel, og

h)

dele indholdet af disse debatter og synspunkter med hele det internationale samfund.

2.2.   Resultater af projektet

Projektet skal:

a)

skabe øget bevidsthed og viden om samt forståelse af våbenhandelstraktatprocessen

b)

inddrage nye aktører i debatten

c)

dele nationale og regionale ønsker og idéer med de internationale drøftelser, og

d)

tilføre idéer og forslag til indholdet af en traktat om våbenhandel, navnlig om anvendelsesområdet for og konsekvenserne af en traktat om våbenhandel.

2.3.   Beskrivelse af projektet

Projektet indebærer, at der skal afholdes et lanceringsarrangement, seks regionale seminarer, et afsluttende seminar, hvor alle resultaterne forelægges, og et arrangement i tilknytning til 1. Komité (FN's 64. generalforsamling). Det afsluttende seminar skal have følgende struktur: en dag med OSCE-landenes regionale seminar og en dag med det afsluttende seminar.

2.3.1.   Lanceringsarrangement:

Et lanceringsarrangement afholdes over én dag, hvor projektets mål forelægges, og der indhentes bidrag fra civilsamfundet, forskerne og ngo'erne for at sikre støtte til projektet.

2.3.2.   Regionale seminarer:

1.

De regionale seminarer afholdes over to dage på et nærmere fastsat sted i målregionerne. Seminarerne struktureres i fire dele, således at følgende præsentationer og drøftelser kan finde sted:

a)

generel oversigt over traktaten om våbenhandel, baggrund, aktører osv.

b)

specifik præsentation af den internationale proces, der er i gang i øjeblikket

c)

drøftelse om anvendelsesområdet for og konsekvenserne af en eventuel traktat om våbenhandel, og

d)

indsamling af idéer med henblik på det videre arbejde, anbefalinger og forslag, der kan tilføres våbenhandelstraktatprocessen.

2.

I disse regionale seminarer deltager bl.a.:

a)

repræsentanter fra lande i regionen

b)

repræsentanter for regionale organisationer, herunder ngo'er

c)

repræsentanter for lokalt/regionalt erhvervsliv

d)

repræsentanter for UNIDIR og UN-ODA (afdelingen vedrørende konventionelle våben og afdelingen vedrørende regional nedrustning, herunder eventuelt de regionale centre)

e)

tekniske eksperter fra EU-medlemsstaterne, herunder repræsentanter for erhvervslivet

f)

repræsentanter for partnerorganisationer, som f.eks. kunne være Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sverige) eller Instituttet for Strategisk Forskning (Frankrig).

3.

Afhængigt af regionernes størrelse forventes hvert seminar at få mellem 30 og 40 deltagere.

4.

Der vil blive udarbejdet en sammenfattende rapport om drøftelserne og anbefalingerne efter hvert seminar. Denne sammenfattende rapport vil blive gjort tilgængelig online og på elektroniske lagermedier.

5.

De regionale seminarer skal afholdes for følgende grupperinger:

a)

et seminar for Centralafrika, Nordafrika og Vestafrika

b)

et seminar for Østafrika og det sydlige Afrika

c)

et seminar for Latinamerika og Caribien

d)

et seminar for Asien og Stillehavet

e)

et seminar for OSCE-landene

f)

et seminar for Mellemøsten.

6.

Det foreslås foreløbigt, at seminarerne afholdes i:

a)

Dakar og Nairobi eller Addis Abeba (for de to seminarer i Afrika)

b)

Mexico eller Rio de Janeiro (for Latinamerika og Caribien)

c)

Phnom Penh eller New Delhi (for Asien og Stillehavet)

d)

Amman eller Kairo (for Mellemøsten)

e)

Bruxelles eller Wien (for OSCE-landene).

7.

De endelige placeringer fastsættes med henblik på at sikre flest mulige ressourcer og tilgængelig bistand på lokalt plan. Formandskabet vil med bistand fra GS/HR få ansvaret for det endelige valg af placeringen på baggrund af UNIDIR's anbefalinger.

2.3.3.   Afsluttende seminar:

Efter at alle seks regionale seminarer har fundet sted, vil der blive afholdt et afsluttende seminar med henblik på at præsentere drøftelserne, anbefalingerne og idéerne vedrørende våbenhandelstraktatprocessen for det internationale samfund. Det afsluttende seminar skal have følgende struktur: en dag med OSCE-landenes regionale seminar og en dag med det afsluttende seminar.

2.3.4.   Arrangement under 1. Komité (FN's 64. Generalforsamling)

Der vil blive organiseret et arrangement i tilknytning til 1. Komité (FN's 64. generalforsamling) for at forelægge de interessenter, der er samlet i New York, de hidtidige resultater af projektet.

2.3.5.   Resultater — Offentliggørelse

Hvert seminar udarbejder en kort sammenfattende rapport om drøftelserne og om de anbefalinger og idéer, der er fremsat vedrørende en traktat om våbenhandel. Rapporterne fra seminarerne vil blive gjort tilgængelige online og på elektroniske lagermedier med henblik på formidling.

Der vil blive udarbejdet en endelig rapport, der samler de sammenfattende rapporter fra de seks regionale møder og forelægges med henblik på kommentarer på det afsluttende seminar, hvorefter rapporten stilles til rådighed online og på elektroniske lagermedier med henblik på formidling.

3.   Varighed

Den anslåede gennemførelsesperiode for dette projekt er 15 måneder.

4.   Støtteberettigede parter

De støtteberettigede parter i dette projekt er:

a)

alle FN's medlemsstater med særlig vægt på dem, der ikke er med i regeringsekspertgruppen

b)

civilsamfundet og erhvervslivet

c)

relevante regionale organisationer

5.   Gennemførelsesinstans

Formandskabet er med bistand fra GS/HR ansvarligt for gennemførelsen af og tilsynet med dette projekt. Formandskabet overlader den tekniske gennemførelse til De Forenede Nationers Institut for Nedrustningsforskning (UNIDIR).

Under gennemførelsen af projektet samarbejder UNIDIR med UN-ODA, Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sverige) eller Instituttet for Strategisk Forskning (Frankrig). UNIDIR samarbejder, hvor det er hensigtsmæssigt, med institutioner såsom regionale organisationer, ngo'er og erhvervslivet.

UNIDIR sikrer, at EU's bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til bidragets størrelse.

6.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af projektomkostningerne

De samlede projektomkostninger udgør 836 260 EUR.


22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/s3


MEDDELELSE TIL LÆSERNE

Institutionerne har besluttet, at der ikke længere skal henvises til den seneste ændring af en given retsakt.

Medmindre andet er angivet, forstås en henvisning til en retsakt i de tekster, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, derfor som en henvisning til retsakten i dens gældende udgave.