ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
52. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
||
|
|
DIREKTIVER |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet ( 1 ) |
|
|
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER |
|
|
|
Kommissionen |
|
|
|
2009/14/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/15/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/16/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/17/EF |
|
|
* |
||
|
|
2009/18/EF |
|
|
* |
Kommissionens beslutning af 22. december 2008 om overensstemmelse mellem standard EN 1273:2005 om gåstole og kravet om produktsikkerhed i almindelighed i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF samt offentliggørelse af standardens reference i Den Europæiske Unions Tidende (meddelt under nummer K(2008) 8616) ( 1 ) |
|
|
|
2009/19/EF |
|
|
* |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
|
|
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk
FORORDNINGER
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 17/2009
af 12. januar 2009
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtninger:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 13. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
52,1 |
TN |
134,4 |
|
TR |
125,7 |
|
ZZ |
104,1 |
|
0707 00 05 |
JO |
167,2 |
MA |
110,0 |
|
TR |
151,4 |
|
ZZ |
142,9 |
|
0709 90 70 |
MA |
87,6 |
TR |
113,3 |
|
ZZ |
100,5 |
|
0805 10 20 |
EG |
53,0 |
IL |
55,0 |
|
MA |
62,8 |
|
TR |
77,9 |
|
ZA |
44,1 |
|
ZZ |
58,6 |
|
0805 20 10 |
MA |
65,7 |
ZZ |
65,7 |
|
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90 |
CN |
55,3 |
IL |
70,0 |
|
TR |
52,7 |
|
ZZ |
59,3 |
|
0805 50 10 |
EG |
47,1 |
MA |
57,3 |
|
TR |
56,4 |
|
ZZ |
53,6 |
|
0808 10 80 |
CA |
87,4 |
CN |
95,7 |
|
MK |
35,0 |
|
US |
114,6 |
|
ZZ |
83,2 |
|
0808 20 50 |
CN |
57,4 |
US |
115,7 |
|
ZZ |
86,6 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
DIREKTIVER
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/3 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/101/EF
af 19. november 2008
om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der er med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (4) indført en ordning for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde. |
(2) |
Endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 94/69/EF (5), er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet. |
(3) |
Det Europæiske Råd, som mødtes i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007, understregede, at det er af afgørende betydning at nå det strategiske mål om at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til højst 2 °C over det førindustrielle niveau. De seneste videnskabelige resultater, der blev offentliggjort i den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) viser med endnu større tydelighed, at de negative virkninger af klimaændringerne i stigende grad udgør en alvorlig risiko for økosystemer, fødevareproduktion og opnåelse af en bæredygtig udvikling og opfyldelse af årtusindudviklingsmålene samt for menneskers sundhed og sikkerhed. Hvis 2 °C-målet skal holdes inden for rækkevidde, skal drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren stabiliseres til ca. 450 ppmv CO2-ækvivalenter, hvilket kræver, at de globale drivhusgasemissioner topper inden for de næste 10-15 år, samt at der foretages betydelige globale emissionsreduktioner senest i 2050 til mindst 50 % under 1990-niveauet. |
(4) |
Det Europæiske Råd har understreget, at Den Europæiske Union er forpligtet til at omdanne Europa til en yderst energieffektiv økonomi med lave drivhusgasemissioner, og at EU, indtil der er indgået en global og samlet aftale for tiden efter 2012, har påtaget sig en fast ensidig forpligtelse til en reduktion af EU’s drivhusgasemissioner til mindst 20 % under 1990-niveauet senest i 2020. Begrænsningen af drivhusgasemissionerne fra luftfarten er et væsentligt bidrag i overensstemmelse med denne forpligtelse. |
(5) |
Det Europæiske Råd har understreget, at EU er forpligtet til at indgå en global og samlet aftale om reduktion af drivhusgasemissionerne efter 2012, hvilket vil være en effektiv, virkningsfuld og hensigtsmæssig reaktion af det nødvendige omfang til imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne. Det er blevet enigt om en 30 % reduktion af EU’s drivhusgasemissioner under 1990-niveauet inden 2020 som EU’s bidrag til en global og samlet aftale for tiden efter 2012, under forudsætning af at andre udviklede lande forpligter sig til lignende emissionsreduktioner, og at de økonomisk mere udviklede udviklingslande forpligter sig til et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. EU fører fortsat an i forhandlingerne om en ambitiøs international aftale om at nå det mål at begrænse den globale temperaturstigning til 2 °C og blev opmuntret af de fremskridt, der blev gjort i retning af dette mål på trettende konference mellem parterne i UNFCCC på Bali i december 2007. EU vil søge at sikre, at en sådan global aftale omfatter foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne fra luftfarten, og Kommissionen bør i denne forbindelse overveje, hvilke ændringer, der er nødvendige i dette direktiv, som det anvendes på luftfartøjsoperatører. |
(6) |
Den 14. februar 2007 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om klimaændringer (6), hvori det henviste til det mål at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til 2 °C over det førindustrielle niveau og indtrængende opfordrede EU til at opretholde sin førende rolle i forhandlingerne med henblik på fastsættelsen af en international ramme for klimaændringer for perioden efter 2012 samt til at opretholde et højt ambitionsniveau i fremtidige forhandlinger med sine internationale partnere, og hvori det understregede behovet for senest i 2020 at gennemføre samlede emissionsreduktioner i alle industrialiserede lande på 30 % i forhold til emissionsniveauet i 1990 med henblik på senest i 2050 at opnå en reduktion på 60-80 %. |
(7) |
Ifølge UNFCCC skal alle parterne opstille og gennemføre nationale og i givet fald regionale programmer for foranstaltninger til at imødegå klimaændringerne. |
(8) |
Ifølge Kyotoprotokollen til UNFCCC, som blev godkendt på vegne af Det Europæiske Fællesskab ved Rådets beslutning 2002/358/EF (7), skal de udviklede lande gennem samarbejde i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) søge at begrænse og reducere emissionerne fra luftfarten af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen. |
(9) |
Fællesskabet er ikke kontraherende part i Chicago-konventionen om international civil luftfart af 1944 (Chicago-konventionen), men alle medlemsstaterne er parter heri og medlemmer af ICAO. Sammen med andre stater i ICAO støtter medlemsstaterne fortsat arbejdet med at udvikle foranstaltninger, herunder markedsbaserede instrumenter, til imødegåelse af klimapåvirkningen fra luftfarten. På det sjette møde i ICAO’s komité for miljøbeskyttelse i forbindelse med luftfart (ICAO Committee on Aviation Environmental Protection) i 2004 var der enighed om, at en luftfartsspecifik emissionshandelsordning baseret på en ny retsakt i ICAO-regi ikke var nogen tiltrækkende løsning, som derfor dengang ikke længere burde overvejes. Resolution A35-5 fra ICAO’s 35. samling i september 2004 indeholdt derfor ikke forslag om et nyt retligt instrument, men støttede i stedet åben emissionshandel og muligheden for, at staterne kan inddrage emissionerne fra international luftfart i deres emissionshandelsordninger. I tillæg L til resolution A36-22 fra ICAO’s 36. samling i september 2007 henstilles det til de kontraherende stater ikke at gennemføre en emissionshandelsordning vedrørende andre kontraherende staters luftfartøjsoperatører, medmindre det sker på grundlag af en aftale mellem disse stater. Under henvisning til at Chicagokonventionen udtrykkeligt anerkender, at hver enkelt kontraherende part har ret til på et ikke-diskriminerende grundlag at anvende sine egne luftfartslove og -bestemmelser på luftfartøjer fra alle stater, tog Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og 15 andre europæiske stater forbehold med hensyn til denne resolution og forbeholdt sig i henhold til Chicagokonventionen ret til på et ikke-diskriminerende grundlag at vedtage og anvende markedsbaserede foranstaltninger på alle luftfartøjsoperatører fra alle stater, der tilbyder luftfartstjenester til, fra eller inden for deres område. |
(10) |
I Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF (8) blev det fastslået, at Fællesskabet skulle identificere og lancere specifikke tiltag til at reducere drivhusgasemissionerne fra luftfart, hvis ICAO ikke var nået til enighed om sådanne tiltag inden udgangen af 2002. Rådet har i sine konklusioner fra oktober 2002, december 2003 og oktober 2004 gentagne gange anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag til tiltag til at mindske klimapåvirkningen fra international luftfart. |
(11) |
For at de nødvendige betydelige emissionsreduktioner kan opnås, bør der gennemføres politikker og foranstaltninger på medlemsstats- og fællesskabsniveau i alle de økonomiske sektorer i Fællesskabet. Hvis klimapåvirkningen fra luftfartssektoren fortsætter med at vokse med umindsket fart, vil det i høj grad underminere de reduktioner til bekæmpelse af klimaændringerne, der gennemføres i andre sektorer. |
(12) |
Kommissionen fremlagde en strategi til mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten i sin meddelelse af 27. september 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten«. Som led i en omfattende pakke af foranstaltninger blev det i strategien foreslået, at luftfarten blev inddraget i fællesskabsordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter; desuden blev det foreslået, at der som led i den anden fase af det europæiske klimaændringsprogram skulle nedsættes en multi-stakeholder-arbejdsgruppe for luftfarten, der skulle undersøge, hvordan luftfarten kan inddrages i fællesskabsordningen. I sine konklusioner af 2. december 2005 erkendte Rådet, at inddragelse af luftfartssektoren i fællesskabsordningen synes at være den bedste vej frem ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt, og anmodede Kommissionen om at forelægge et forslag til retsakt inden udgangen af 2006. I sin beslutning af 4. juli 2006 om mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten (9) erkendte Europa-Parlamentet, at emissionshandel vil kunne spille en rolle som led i en omfattende pakke af foranstaltninger til nedbringelse af luftfartens klimapåvirkning, forudsat at indsatsen udformes hensigtsmæssigt. |
(13) |
I en omfattende pakke af foranstaltninger bør der også inddrages operationelle og teknologiske foranstaltninger. Forbedringer i lufttrafikstyringssystemet som led i det fælles europæiske luftrum og SESAR-programmerne kunne bidrage til at øge den generelle brændstofeffektivitet med op til 12 %. Forskning i ny teknologi, herunder metoder til forbedring af luftfartøjernes brændstofeffektivitet, kan yderligere nedbringe luftfartsemissionerne. |
(14) |
Formålet med ændringerne til direktiv 2003/87/EF ved nærværende direktiv er at mindske klimapåvirkningerne fra luftfarten ved at inddrage emissionerne fra luftfarten i fællesskabsordningen. |
(15) |
Luftfartøjsoperatører har den mest direkte kontrol over de benyttede flytyper og deres drift og bør derfor have ansvaret for at opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv, herunder pligten til at udarbejde en overvågningsplan og til at overvåge og rapportere emissioner i overensstemmelse med denne plan. En luftfartøjsoperatør kan identificeres ved hjælp af en ICAO-designatorkode eller en anden anerkendt designatorkode, der anvendes til identifikation af flyvningen. Kendes luftfartøjsoperatørens identitet ikke, bør luftfartøjets ejer anses for at være luftfartøjsoperatør, medmindre ejeren kan bevise, hvilken anden person, der var operatør. |
(16) |
For at undgå konkurrenceforvridninger og for at forbedre miljøeffektiviteten bør emissionerne fra alle flyvninger til og fra Fællesskabets flyvepladser inddrages i ordningen fra 2012. |
(17) |
Fællesskabet og dets medlemsstater bør fortsat søge at nå til enighed om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne fra luftfarten. Derved kan fællesskabsordningen tjene som model for anvendelse af emissionshandel i verden som helhed. Fællesskabet og dets medlemsstater bør fortsat være i kontakt med tredjeparter under gennemførelsen af dette direktiv og tilskynde tredjelande til at træffe tilsvarende foranstaltninger. Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra flyvninger til Fællesskabet og derved opnår en miljøvirkning, der mindst svarer til dette direktivs, bør Kommissionen, efter at have ført samråd med dette land, overveje, hvilke muligheder der er for at skabe et optimalt samspil mellem fællesskabsordningen og det pågældende lands foranstaltninger. Emissionshandelsordninger, der udvikles i tredjelande, begynder at skabe et optimalt samspil med fællesskabsordningen, afhængig af hvor stor en del af luftfarten de dækker. Bilaterale aftaler om kombinering af fællesskabsordningen med andre handelsordninger for at opnå en fælles ordning eller om hensyntagen til tilsvarende foranstaltninger for at undgå overlappende regulering kunne være et skridt i retning af en global aftale. Når der indgås sådanne bilaterale aftaler, kan Kommissionen ændre de typer luftfartsaktiviteter, der omfattes af fællesskabsordningen, herunder foretage heraf betingede tilpasninger af den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne. |
(18) |
I overensstemmelse med princippet om en bedre regulering bør visse flyvninger ikke være omfattet af fællesskabsordningen. For desuden at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder bør erhvervsmæssige lufttransportoperatører, der i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder foretager under 243 flyvninger pr. periode, ikke være omfattet af fællesskabsordningen. Dette vil være til gavn for luftfartsselskaber, der driver begrænsede luftfartstjenester inden for fællesskabsordningens anvendelsesområde, herunder luftfartsselskaber fra udviklingslande. |
(19) |
Luftfarten påvirker det globale klima gennem udledning af kuldioxid, nitrogenoxider, vanddamp og sulfat- og sodpartikler. IPCC har vurderet, at den samlede påvirkning af klimaet fra luftfarten i øjeblikket er 2 til 4 gange større end virkningerne af luftfartens tidligere CO2-emissioner alene. Nyere forskning i Fællesskabet viser, at den samlede påvirkning af klimaet fra luftfarten vil kunne være ca. 2 gange større end virkningerne fra kuldioxid alene. I ingen af disse skøn tages der imidlertid hensyn til de yderst usikre virkninger af cirrusskyer. I overensstemmelse med traktatens artikel 174, stk. 2, skal Fællesskabets politik på miljøområdet bygge på forsigtighedsprincippet. I afventning af videnskabelige fremskridt bør der tages videst muligt hensyn til alle virkningerne fra luftfarten. Emissionerne af nitrogenoxider vil blive taget op i anden lovgivning, som Kommissionen vil foreslå i 2008. Forskningen i dannelse af kondensationsstriber og cirrusskyer samt effektive begrænsningsforanstaltninger, herunder operationelle og tekniske foranstaltninger, bør fremmes. |
(20) |
For at undgå konkurrenceforvridninger bør der opstilles en harmoniseret tildelingsmetode til fastsættelse af den samlede mængde kvoter, der skal udstedes, og til fordeling af kvoter til luftfartøjsoperatørerne. En vis andel af kvotemængden vil blive tildelt ved auktion i overensstemmelse med nærmere regler, der vil blive opstillet af Kommissionen. En særlig reserve af kvoter bør sættes til side for at sikre nye luftfartøjsoperatører adgang til markedet og for at bistå luftfartøjsoperatører, som stærkt øger det antal tonkilometer, som de tilbagelægger. Luftfartøjsoperatører, der indstiller driften, bør fortsat få udstedt kvoter indtil udløbet af den periode, for hvilken der allerede er tildelt gratis kvoter. |
(21) |
Der bør foretages fuldstændig harmonisering af den andel af kvoterne, der tildeles gratis til alle de luftfartøjsoperatører, der deltager i fællesskabsordningen, for at sikre ensartede vilkår for luftfartøjsoperatører, eftersom hver luftfartøjsoperatør vil være reguleret af én medlemsstat for så vidt angår alle dets flyvninger til, fra og inden for EU samt af ikke-diskriminationsbestemmelserne i bilaterale luftfartsaftaler med tredjelande. |
(22) |
Luftfarten bidrager til den samlede klimapåvirkning, der skyldes menneskelige aktiviteter, og den miljøpåvirkning, der skyldes drivhusgasemissioner fra luftfartøjer, kan begrænses gennem foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer i EU og tredjelande, særlig udviklingslande, og til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyteknik og lufttransport. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet træffer medlemsstaterne afgørelse om nationale offentlige udgifter. Med forbehold af denne holdning bør provenuet fra auktion af kvoter eller et tilsvarende beløb, såfremt medlemsstatens overordnede budgetmæssige principper som f.eks. principperne om enhed og bruttoopgørelse kræver det, anvendes til begrænsning af drivhusgasemissionerne, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i EU og tredjelande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning samt til dækning af administrationsomkostningerne ved fællesskabsordningen. Provenuet fra auktionerne bør også anvendes til transport med lav emission. Auktionsprovenuet bør navnlig anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning og til at lette tilpasningen i udviklingslandene. Bestemmelserne i dette direktiv om anvendelsen af provenuet bør ikke foregribe en beslutning om anvendelsen af provenuet fra auktioner af kvoter i forbindelse med den bredere generelle revision af direktiv 2003/87/EF. |
(23) |
Kommissionen bør underrettes om bestemmelser om anvendelse af midler fra auktioner. En sådan underretning fritager ikke medlemsstaterne for forpligtelsen til at give underretning om visse nationale foranstaltninger, jf. traktatens artikel 88, stk. 3. Dette direktiv bør ikke foregribe resultatet af eventuelle fremtidige statsstøtteprocedurer i henhold til traktatens artikel 87 og 88. |
(24) |
For at øge fællesskabsordningens omkostningseffektivitet bør luftfartøjsoperatørerne, op til et harmoniseret loft, kunne anvende godkendte emissionsreduktioner (CER) og emissionsreduktionsenheder (ERU) fra projektaktiviteter til at opfylde deres forpligtelser til at returnere kvoter. Anvendelsen af CER og ERU bør være forenelig med kriterierne for accept til brug i handelsordningen i dette direktiv. Gennemsnittet af de procentsatser, medlemsstaterne har specificeret for anvendelsen af CER og ERU for Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode, ligger på omkring 15 %. |
(25) |
I sine konklusioner fra mødet i Bruxelles den 13. og 14. marts 2008 erkendte Det Europæiske Råd, at risikoen for CO2-lækage i en global kontekst af konkurrerende markeder er et problem, der skal analyseres og tackles hurtigt i det nye emissionshandelsdirektiv, så der kan træffes passende foranstaltninger, hvis de internationale forhandlinger slår fejl. En international aftale er stadig den bedste måde at håndtere dette spørgsmål på. |
(26) |
For at mindske de administrative byrder for luftfartøjsoperatørerne bør kun én medlemsstat være ansvarlig for en given luftfartøjsoperatør. Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at luftfartøjsoperatører, som har fået udstedt en licens i den pågældende medlemsstat, eller luftfartøjsoperatører uden licens eller luftfartøjsoperatører fra tredjelande, hvis emissioner i et basisår for størstedelens vedkommende kan tilskrives den pågældende medlemsstat, opfylder bestemmelserne i dette direktiv. Såfremt en luftfartøjsoperatør ikke opfylder kravene i dette direktiv, og andre håndhævelsesforanstaltninger truffet af den administrerende medlemsstat ikke har kunnet sikre opfyldelsen, bør medlemsstaterne handle solidarisk. Den administrerende medlemsstat bør derfor som en sidste udvej kunne anmode Kommissionen om at træffe afgørelse om nedlæggelse af et driftsforbud på fællesskabsplan over for den pågældende luftfartøjsoperatør. |
(27) |
Da emissionerne fra international luftfart ikke er integreret i medlemsstaternes forpligtelser efter Kyotoprotokollen, bør kvoter tildelt luftfartssektoren kun anvendes til at opfylde luftfartøjsoperatørernes forpligtelser til at returnere kvoter efter dette direktiv med henblik på at undgå negative konsekvenser for fællesskabsordningens regnskabssystem. |
(28) |
For at sikre ligebehandling af luftfartøjsoperatører bør medlemsstaterne for de luftfartøjsoperatører, de har ansvaret for, følge harmoniserede regler i overensstemmelse med særlige retningslinjer, som Kommissionen udarbejder. |
(29) |
For at beskytte fællesskabsordningens miljøintegritet bør enheder, som returneres af luftfartøjsoperatører, kun tælle i forbindelse med drivhusgasreduktionsmål, som tager hensyn til disse emissioner. |
(30) |
Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol) er muligvis i besiddelse af oplysninger, der kan hjælpe medlemsstaterne eller Kommissionen med at opfylde deres forpligtelser efter dette direktiv. |
(31) |
Fællesskabsordningens bestemmelser om overvågning, rapportering og verifikation af emissionerne og om sanktioner for driftsledere bør også gælde for luftfartøjsoperatører. |
(32) |
Kommissionen bør i lyset af erfaringerne med anvendelsen tage op til revision, hvordan direktiv 2003/87/EF fungerer for så vidt angår luftfartsaktiviteter, og derefter aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. |
(33) |
Revisionen af, hvordan direktiv 2003/87/EF fungerer for så vidt angår luftfartsaktiviteter, bør tage hensyn til den strukturelle afhængighed af luftfart i de lande, der ikke råder over passende og sammenlignelige alternative transportformer, og som derfor er meget afhængige af lufttransport, og hvor turistsektoren yder et stort bidrag til disse landes bruttonationalprodukt. Der bør lægges særlig vægt på at begrænse eller helt fjerne eventuelle adgangs- og konkurrenceevneproblemer for regionerne i Fællesskabets yderste periferi, som anført i traktatens artikel 299, stk. 2, og problemer med offentlige serviceforpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv. |
(34) |
Ministererklæringen vedrørende Gibraltar lufthavn, som der blev opnået enighed om den 18. september 2006 i Cordoba under det første møde på ministerplan i dialogforummet vedrørende Gibraltar, træder i stedet for den fælles erklæring vedrørende lufthavnen, der blev fremsat den 2. december 1987 i London, og fuld iagttagelse heraf anses for at være ensbetydende med iagttagelse af erklæringen fra 1987. |
(35) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10). |
(36) |
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at træffe foranstaltninger vedrørende bortauktionering af kvoter, der ikke skal tildeles gratis, til at vedtage nærmere regler for administrationen af den særlige reserve for visse luftfartøjsoperatører og for procedurerne vedrørende anmodninger om, at Kommissionen træffer afgørelse om nedlæggelse af et driftsforbud over for en luftfartøjsoperatør, samt til at ændre de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, hvis et tredjeland indfører foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningerne fra luftfarten. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere dette direktiv med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
(37) |
Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(38) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (11) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. |
(39) |
Direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer til direktiv 2003/87/EF
I direktiv 2003/87/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Følgende overskrift indsættes før artikel 1: |
2) |
Følgende stykke tilføjes i artikel 2: »3. Anvendelsen af dette direktiv på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til den bestående uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, lufthavnen er beliggende på.« |
3) |
Artikel 3 ændres således:
|
4) |
Efter artikel 3 indsættes følgende kapitel: »KAPITEL II LUFTFART Artikel 3a Anvendelsesområde Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter. Artikel 3b Luftfartsaktiviteter Senest den 2. august 2009 udarbejder Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 23, stk. 2, retningslinjer for den nærmere fortolkning af de i bilag I anførte luftfartsaktiviteter. Artikel 3c Samlet mængde kvoter til luftfart 1. For perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 svarer den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne, til 97 % af de historiske luftfartsemissioner. 2. For den i artikel 11, stk. 2, nævnte periode, der begynder den 1. januar 2013, og, såfremt der ikke foretages nogen ændringer som følge af den i artikel 30, stk. 4, omhandlede revision, for hver efterfølgende periode svarer den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne, til 95 % af de historiske luftfartsemissioner ganget med antallet af år i perioden. Denne procentsats kan revideres som led i den generelle revision af dette direktiv. 3. Kommissionen tager den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatørerne, op til revision i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4. 4. Senest den 2. august 2009 fastsætter Kommissionen de historiske luftfartsemissioner ud fra de bedste tilgængelige data, herunder beregninger baseret på faktisk trafikinformation. Denne beslutning overvejes i det i artikel 23, stk. 1, nævnte udvalg. Artikel 3d Metode til tildeling af kvoter til luftfarten ved auktion 1. I den i artikel 3c, stk. 1, nævnte periode bortauktioneres 15 % af kvoterne. 2. Fra 1. januar 2013 bortauktioneres 15 % af kvoterne. Denne procentdel kan blive forhøjet som led i den generelle revision af dette direktiv. 3. Der vedtages en forordning med nærmere bestemmelser om medlemsstaternes auktion af kvoter, der ikke skal tildeles gratis efter stk. 1 og 2 i denne artikel eller efter artikel 3f, stk. 8. Antallet af kvoter, der i hver periode skal bortauktioneres af hver enkelt medlemsstat, skal være proportional med medlemsstatens andel af de samlede tilskrevne luftfartsemissioner for alle medlemsstaterne for referenceåret, som rapporteret i medfør af artikel 14, stk. 3, og som verificeret i medfør af artikel 15. For den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, er referenceåret 2010, og for hver efterfølgende periode, der er nævnt i artikel 3c, er referenceåret det kalenderår, der udløber 24 måneder inden begyndelsen af den periode, auktionen vedrører. Den nævnte forordning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 3. 4. Hver medlemsstat fastsætter, hvad provenuet fra auktioner af kvoter skal anvendes til. Dette provenu bør anvendes til imødegåelse af klimaændringer i EU og tredjelande, bl.a. til nedsættelse af drivhusgasemissioner, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i EU og tredjelande, særlig udviklingslande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyteknik og lufttransport, til at nedsætte emissionerne ved hjælp af transport med lav emission og til dækning af omkostninger til administration af fællesskabsordningen. Auktionsprovenuet bør også anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke tiltag der er gennemført i henhold til dette stykke. 5. Oplysninger, der meddeles Kommissionen i medfør af dette direktiv, fritager ikke medlemsstaterne for underretningspligten i traktatens artikel 88, stk. 3. Artikel 3e Tildeling og udstedelse af kvoter til luftfartøjsoperatører 1. For hver af de i artikel 3c nævnte perioder kan hver luftfartøjsoperatør ansøge om en tildeling af kvoter, der skal tildeles gratis. Ansøgning kan indgives ved at forelægge den kompetente myndighed i den administrerende medlemsstat verificerede tonkilometerdata for de luftfartsaktiviteter, der er opført i bilag I og udført af den pågældende luftfartøjsoperatør for overvågningsåret. I denne artikel er overvågningsåret det kalenderår, der udløber 24 måneder inden begyndelsen af den periode, ansøgningen vedrører, jf. bilag IV og V, eller, i relation til den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, 2010. En ansøgning skal indgives senest 21 måneder inden begyndelsen af den periode, den vedrører, eller, i relation til den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, senest den 31. marts 2011. 2. Senest 18 måneder inden begyndelsen af den periode, ansøgningen vedrører, eller, i relation til den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, senest den 30. juni 2011, forelægger medlemsstaterne Kommissionen de ansøgninger, de har modtaget i medfør af stk. 1. 3. Senest 15 måneder inden begyndelsen af hver periode som nævnt i artikel 3c, stk. 2, eller, i relation til den periode, der er nævnt i artikel 3c, stk. 1, senest den 30. september 2011, udfører Kommissionen beregninger og vedtager en beslutning om:
Den benchmarking, der er nævnt i litra e), udtrykt som kvoter pr. tonkilometer, beregnes ved at dividere antallet af kvoter som nævnt i litra d) med summen af tonkilometerdata som anført i de ansøgninger, der er forelagt Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2. 4. Inden tre måneder efter den dato, hvor Kommissionen vedtager en beslutning i medfør af stk. 3, beregner og offentliggør hver administrerende medlemsstat:
5. Senest den 28. februar 2012 og senest den 28. februar i hvert efterfølgende år udsteder den kompetente myndighed i den administrerende medlemsstat til hver luftfartøjsoperatør det antal kvoter, der er tildelt den pågældende luftfartøjsoperatør for det pågældende år i henhold til denne artikel eller artikel 3f. Artikel 3f Særlig reserve for visse luftfartøjsoperatører 1. I hver af de i artikel 3c, stk. 2, nævnte perioder sættes 3 % af den samlede mængde kvoter, der skal tildeles, til side i en særlig reserve for luftfartøjsoperatører:
og hvis aktivitet i henhold til litra a) eller supplerende aktivitet i henhold til litra b) ikke helt eller delvis er en fortsættelse af en luftfartsaktivitet, som tidligere blev udført af en anden luftfartøjsoperatør. 2. En luftfartøjsoperatør, der er omfattet af stk. 1, kan ansøge om gratis tildeling af kvoter fra den særlige reserve ved at indgive en ansøgning til den kompetente myndighed i den administrerende medlemsstat. En ansøgning skal indgives senest den 30. juni i det tredje år af den i artikel 3c, stk. 2, omhandlede periode, som den vedrører. En luftfartøjsoperatørs kvotetildeling i henhold til stk. 1, litra b), må ikke overstige 1 000 000 kvoter. 3. En ansøgning i henhold til stk. 2 skal:
4. Senest seks måneder efter udløbet af ansøgningsfristen, jf. stk. 2, sender medlemsstaterne de ansøgninger, de har modtaget i henhold til det nævnte stykke, til Kommissionen. 5. Senest 12 måneder efter udløbet af ansøgningsfristen, jf. stk. 2, træffer Kommissionen beslutning om den benchmarking, der skal anvendes for gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører, hvis ansøgninger er indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4. Med forbehold af stk. 6 beregnes benchmarkingen ved at dividere antallet af kvoter i den særlige reserve med summen af:
6. Den benchmarking, der er nævnt i stk. 5, må ikke resultere i en årlig tildeling pr. tonkilometer, som er større end den årlige tildeling pr. tonkilometer til luftfartøjsoperatører i henhold til artikel 3e, stk. 4. 7. Senest tre måneder efter den dato, hvor Kommissionen vedtager en beslutning i medfør af stk. 5, beregner og offentliggør hver administrerende medlemsstat:
8. Eventuelle ikke-tildelte kvoter i den særlige reserve bortauktioneres af medlemsstaterne. 9. Kommissionen kan fastsætte nærmere regler for administrationen af den særlige reserve som omhandlet i denne artikel, herunder en vurdering af overensstemmelsen med udvælgelseskriterierne i stk. 1. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 3. Artikel 3g Overvågnings- og rapporteringsplaner Den administrerende medlemsstat sikrer, at hver luftfartøjsoperatør indsender en overvågningsplan til den kompetente myndighed i denne medlemsstat, hvori der redegøres for foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissioner og tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i henhold til artikel 3e, samt at sådanne planer godkendes af den kompetente myndighed efter de retningslinjer, der er vedtaget i medfør af artikel 14.« |
5) |
Følgende overskrift og artikel indsættes: »KAPITEL III STATIONÆRE ANLÆG Artikel 3h Anvendelsesområde Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser og tildeling og udstedelse af kvoter til aktiviteterne i bilag I, bortset fra luftfartsaktiviteter.« |
6) |
Artikel 6, stk. 2, litra e), affattes således:
|
7) |
Følgende overskrift indsættes efter artikel 11: |
8) |
I artikel 11a indsættes følgende stykke: »1a. For den i artikel 3c, stk. 1, omhandlede periode kan luftfartøjsoperatører anvende CER og ERU op til 15 % af det antal kvoter, de er forpligtet til at returnere efter artikel 12, stk. 2a. For de efterfølgende perioder revideres den procentsats for CER og ERU, der kan anvendes i forbindelse med luftfartsaktiviteter, som led i den generelle revision af dette direktiv og under hensyntagen til udviklingen i den internationale klimaændringsordning. Kommissionen offentliggør procentsatsen mindst seks måneder inden begyndelsen af hver periode som omhandlet i artikel 3c.« |
9) |
I artikel 11b, stk. 2, erstattes ordet »anlæg« med »aktiviteter«. |
10) |
Artikel 12 ændres således:
|
11) |
I artikel 13, stk. 3, erstattes ordene »artikel 12, stk. 3« med ordene »artikel 12, stk. 2a, eller stk. 3«. |
12) |
Artikel 14 ændres således:
|
13) |
Artikel 15 affattes således: »Artikel 15 Verifikation Medlemsstaterne sørger for, at de rapporter, driftslederne og luftfartøjsoperatørerne forelægger i henhold til artikel 14, stk. 3, verificeres efter kriterierne i bilag V, og efter eventuelle nærmere bestemmelser vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel, og at den kompetente myndighed underrettes herom. Medlemsstaterne sørger for, at en driftsleder eller luftfartøjsoperatør, hvis rapport ikke er verificeret som tilfredsstillende efter kriterierne i bilag V og efter eventuelle nærmere bestemmelser vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel senest den 31. marts hvert år, ikke kan overdrage yderligere kvoter, før en rapport fra den pågældende driftsleder eller luftfartøjsoperatør er verificeret som tilfredsstillende. Kommissionen kan efter forskriftsproceduren i artikel 23, stk. 2, vedtage nærmere bestemmelser om verifikation af rapporter forelagt af luftfartøjsoperatører i medfør af artikel 14, stk. 3, og af ansøgninger forelagt i medfør af artikel 3e og artikel 3f, herunder om de verifikationsprocedurer, som verifikatorerne skal benytte.« |
14) |
Artikel 16 ændres således:
|
15) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 18a Administrerende medlemsstat 1. Den administrerende medlemsstat for en luftfartøjsoperatør er:
2. Når ingen af de tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af en luftfartøjsoperatør, jf. stk. 1, litra b), i de første to år af en periode som omhandlet i artikel 3c, er tilskrevet den administrerende medlemsstat, overføres luftfartøjsoperatøren til en anden administrerende medlemsstat i den næste periode. Den nye administrerende medlemsstat er den medlemsstat, der havde de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af den pågældende luftfartøjsoperatør i de første to år af den foregående periode. 3. Kommissionen skal ud fra de bedste tilgængelige oplysninger:
4. Kommissionen kan efter forskriftsproceduren i artikel 23, stk. 2, udarbejde retningslinjer for de administrerende medlemsstaters administration af luftfartøjsoperatører i medfør af dette direktiv. 5. Ved anvendelse af stk. 1 forstås ved »basisår« det første driftsår (kalenderår), når det drejer sig om en luftfartøjsoperatør, som har indledt sin virksomhed i Fællesskabet efter den 1. januar 2006, og i alle andre tilfælde det kalenderår, der begynder den 1. januar 2006. Artikel 18b Bistand fra Eurocontrol Kommissionen kan anmode Eurocontrol eller en anden relevant organisation om bistand med henblik på at opfylde sine forpligtelser i medfør af artikel 3c, stk. 4, og artikel 18a og kan i dette øjemed indgå passende aftaler med disse organisationer. |
16) |
Artikel 19, stk. 3, ændres således:
|
17) |
I artikel 23 affattes stk. 3 således: »3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.« |
18) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 25a Tredjelandes foranstaltninger til at mindske luftfartens påvirkning af klimaet 1. Hvis et tredjeland træffer foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen fra flyvninger, der afgår fra det pågældende tredjeland og ankommer til Fællesskabet, overvejer Kommissionen efter at have ført samråd med det pågældende tredjeland og med medlemsstaterne i udvalget i artikel 23, stk. 1, hvilke muligheder der er for at skabe optimalt samspil mellem fællesskabsordningen og det pågældende lands foranstaltninger. Kommissionen kan om nødvendigt vedtage ændringer med henblik på, at flyvninger fra det pågældende tredjeland udelukkes fra luftfartsaktiviteterne i bilag I, eller med henblik på andre ændringer af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, som kræves ved en aftale i henhold til afsnit 4. Disse foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, som henvises til i artikel 23, stk. 3. Kommissionen kan stille forslag om andre ændringer af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen kan endvidere, hvor det er passende, i overensstemmelse med traktatens artikel 300, stk. 1, rette henstillinger til Rådet om at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale med det pågældende tredjeland. 2. Fællesskabet og dets medlemsstater skal fortsat søge at nå til enighed om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne fra luftfarten. På baggrund af en sådan enighed overvejer Kommissionen, om det er nødvendigt at foretage ændringer i den måde hvorpå dette direktiv gælder for luftfartøjsoperatører.« |
19) |
Artikel 28 ændres således:
|
20) |
I artikel 30 tilføjes følgende stykke: »4. Senest den 1. december 2014 foretager Kommissionen, på grundlag af overvågningen af og erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv, en vurdering af, hvorledes direktivet fungerer for så vidt angår de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, og kan, hvis det er formålstjenstligt, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag, jf. traktatens artikel 251. Kommissionen tager især hensyn til:
Kommissionen aflægger derefter rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. |
21) |
Følgende overskrift indsættes efter artikel 30: |
22) |
Bilag I, IV og V ændres som angivet i bilaget til dette direktiv. |
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 2. februar 2010. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 19. november 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J.-P. JOUYET
Formand
(1) EUT C 175 af 27.7.2007, s. 47.
(2) EUT C 305 af 15.12.2007, s. 15.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.11.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 18.4.2008 (EUT C 122 E af 20.5.2008, s. 19) og Europa-Parlamentets holdning af 8.7.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 24.10.2008.
(4) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(5) EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11.
(6) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 344.
(7) EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.
(8) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(9) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 119.
(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(11) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(12) EFT L 240 af 24.8.1992, s. 1.«
(13) EFT L 240 af 24.8.1992, s. 8.«
BILAG
I bilag I, IV og V til direktiv 2003/87/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
2) |
I bilag IV foretages følgende ændringer:
|
3) |
I bilag V foretages følgende ændringer:
|
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
Kommissionen
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/22 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 17. december 2008
om ændring af beslutning 2006/636/EF om fastsættelse af den årlige fordeling pr. medlemsstat af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013
(meddelt under nummer K(2008) 8370)
(2009/14/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1), særlig artikel 69, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens beslutning 2008/955/EF (2) har ændret Kommissionens afgørelse 2006/410/EF af 24. maj 2006 om fastsættelse af de beløb, der i henhold til artikel 10, stk. 2, artikel 143d og artikel 143e i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 stilles til rådighed for ELFUL og EGFL (3), der for regnskabsårene 2007-2013 fastsætter det samlede beløb af overførslerne fra EGFL til ELFUL, jf. nævnte artikler i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (4) og artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 (5), som fastsætter regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003. |
(2) |
Efter vedtagelsen af beslutning 2008/955/EF bør de beløb, som stilles til rådighed for ELFUL, tilpasses, og beløbene bør lægges oven i de beløb, der hvert år tildeles som Fællesskabets støtte til landdistriktsudviklingen. |
(3) |
Kommissionens beslutning 2006/636/EF (6) bør derfor ændres — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2006/636/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.
Artikel 2
Denne beslutning anvendes fra regnskabsåret 2009.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
(2) EUT L 338 af 17.12.2008, s. 67.
(3) EUT L 163 af 15.6.2006, s. 10.
(4) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.
(5) EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1.
(6) EUT L 261 af 22.9.2006, s. 32.
BILAG
Fordeling pr. medlemsstat af Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling (2007-2013)
(EUR, løbende priser) |
|||||||||
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2007-2013 |
Heraf minimumsbeløbet til regioner omfattet af konvergensmålet (I alt) |
Belgien |
63 991 299 |
63 957 784 |
60 238 083 |
59 783 509 |
59 367 519 |
57 095 480 |
54 576 632 |
419 010 306 |
40 744 223 |
Bulgarien (1) |
244 055 793 |
337 144 772 |
437 343 751 |
399 098 664 |
398 058 913 |
397 696 922 |
395 699 781 |
2 609 098 596 |
692 192 783 |
Tjekkiet |
396 623 321 |
392 638 892 |
388 036 387 |
400 932 774 |
406 640 636 |
412 672 094 |
417 962 250 |
2 815 506 354 |
1 635 417 906 |
Danmark |
62 592 573 |
66 344 571 |
65 671 254 |
66 234 762 |
65 331 467 |
64 497 618 |
63 488 551 |
454 160 796 |
0 |
Tyskland |
1 184 995 564 |
1 186 941 705 |
1 152 525 574 |
1 161 018 553 |
1 164 459 200 |
1 151 761 509 |
1 136 214 950 |
8 137 917 055 |
3 174 037 771 |
Estland |
95 608 462 |
95 569 377 |
95 696 594 |
100 929 353 |
104 639 066 |
108 913 401 |
113 302 602 |
714 658 855 |
387 221 654 |
Irland |
373 683 516 |
355 014 220 |
331 071 422 |
335 372 252 |
326 098 528 |
318 171 063 |
308 803 589 |
2 348 214 590 |
0 |
Grækenland |
461 376 206 |
463 470 078 |
457 393 090 |
456 018 509 |
636 568 186 |
630 830 398 |
624 447 957 |
3 730 104 424 |
1 905 697 195 |
Spanien |
286 654 092 |
1 277 647 305 |
1 275 950 901 |
1 298 574 047 |
1 120 313 000 |
1 114 078 191 |
1 105 464 263 |
7 478 681 799 |
3 178 127 204 |
Frankrig |
931 041 833 |
942 359 146 |
911 821 939 |
934 088 155 |
971 090 147 |
958 717 557 |
943 394 332 |
6 592 513 109 |
568 263 981 |
Italien |
1 142 143 461 |
1 135 428 298 |
1 127 350 921 |
1 155 713 236 |
1 325 406 589 |
1 320 949 382 |
1 313 305 996 |
8 520 297 883 |
3 341 091 825 |
Cypern |
26 704 860 |
24 772 842 |
22 749 762 |
23 071 507 |
22 402 714 |
21 783 947 |
21 037 942 |
162 523 574 |
0 |
Letland |
152 867 493 |
147 768 241 |
142 542 483 |
147 766 381 |
148 781 700 |
150 188 774 |
151 198 432 |
1 041 113 504 |
327 682 815 |
Litauen |
260 974 835 |
248 836 020 |
236 928 998 |
244 741 536 |
248 002 433 |
250 278 098 |
253 598 173 |
1 743 360 093 |
679 189 192 |
Luxembourg |
14 421 997 |
13 661 411 |
12 655 487 |
12 818 190 |
12 487 289 |
12 181 368 |
11 812 084 |
90 037 826 |
0 |
Ungarn |
570 811 818 |
537 525 661 |
498 635 432 |
509 252 494 |
547 603 625 |
563 304 619 |
578 709 743 |
3 805 843 392 |
2 496 094 593 |
Malta |
12 434 359 |
11 527 788 |
10 656 597 |
10 544 212 |
10 347 884 |
10 459 190 |
10 663 325 |
76 633 355 |
18 077 067 |
Nederlandene |
70 536 869 |
72 638 338 |
71 391 337 |
72 215 293 |
70 606 648 |
69 682 449 |
68 550 233 |
495 621 167 |
0 |
Østrig |
628 154 610 |
594 709 669 |
553 552 057 |
560 657 505 |
545 170 574 |
531 468 629 |
514 856 948 |
3 928 569 992 |
31 938 190 |
Polen |
1 989 717 841 |
1 932 933 351 |
1 872 739 817 |
1 866 782 838 |
1 860 573 543 |
1 857 244 519 |
1 850 046 247 |
13 230 038 156 |
6 997 976 121 |
Portugal |
560 524 173 |
562 491 944 |
557 240 154 |
606 561 895 |
611 642 601 |
611 692 105 |
610 872 156 |
4 121 025 028 |
2 180 735 857 |
Rumænien (2) |
0 |
1 146 687 683 |
1 442 871 530 |
1 359 770 651 |
1 357 854 634 |
1 359 146 997 |
1 356 173 250 |
8 022 504 745 |
1 995 991 720 |
Slovenien |
149 549 387 |
139 868 094 |
129 728 049 |
129 354 946 |
124 076 091 |
118 858 866 |
113 031 296 |
904 466 729 |
287 815 759 |
Slovakiet |
303 163 265 |
286 531 906 |
268 049 256 |
256 310 239 |
263 028 387 |
275 025 447 |
317 309 578 |
1 969 418 078 |
1 106 011 592 |
Finland |
335 121 543 |
316 143 440 |
293 685 407 |
297 667 134 |
289 390 092 |
282 108 238 |
273 317 053 |
2 087 432 907 |
0 |
Sverige |
292 133 703 |
277 225 207 |
258 396 031 |
261 797 463 |
254 575 513 |
248 360 755 |
240 859 282 |
1 833 347 954 |
0 |
Det For. Kongerige |
263 996 373 |
645 001 582 |
698 742 271 |
741 160 084 |
748 994 332 |
752 455 626 |
749 224 152 |
4 599 574 420 |
188 337 515 |
I alt |
10 873 879 246 |
13 274 839 325 |
13 373 664 584 |
13 468 236 182 |
13 693 511 311 |
13 649 623 242 |
13 597 920 797 |
91 931 674 687 |
31 232 644 963 |
(1) For årene 2007, 2008 og 2009 udgør garantisektionskomponenten af tildelingen henholdsvis 193 715 561 EUR, 263 453 163 EUR og 337 004 104 EUR.
(2) For årene 2007, 2008 og 2009 udgør garantisektionskomponenten af tildelingen henholdsvis 610 786 223 EUR, 831 389 081 EUR og 1 058 369 098 EUR.
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/24 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 19. december 2008
om afvisning af en ansøgning om optagelse i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (Džiugas) (BGB)
(meddelt under nummer K(2008) 8423)
(Kun den litauiske udgave er autentisk)
(2009/15/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 6, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 har Kommissionen behandlet den ansøgning, som den modtog fra Litauen den 15. juni 2005, om registrering af betegnelsen »Džiugas« som en beskyttet geografisk betegnelse for en ost. |
(2) |
Som svar på anmodninger fra Kommissionen har Litauen fremsendt en ny version af varespecifikationen sammen med et resumé og supplerende oplysninger, indgået den 3. juli 2006, den 5. december 2006 og den 3. september 2008. |
(3) |
Kommissionen har bl.a. anmodet om præciseringer vedrørende tilknytningen mellem kendetegnene for det produkt, som ansøges registreret, og dets specifikke geografiske oprindelse. |
(4) |
Efter gennemgangen af det materiale, som Litauen havde fremsendt i ansøgningen, kunne Kommissionen konstatere, at ostens specifikke kendetegn skyldes dens produktionsmetode og ikke kan tilskrives dens geografiske oprindelse. Varespecifikationen fastslår, at tilknytningen mellem osten »Džiugas« og dens område er baseret på dens specifikke produktionsmetode, der giver osten de fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn, der ikke kan findes i andre oste. Varespecifikationen påstår endvidere, at Džiugas-ostens produktionsmetode giver osten dens højere indhold af magnesium og kalcium, og at Džiugas-ostens særlige organoleptiske kendetegn, dens svagt gullige farve med grålige nuancer og dens friske smag, skyldes produktionsmetoden. I mangel af en tilknytning mellem disse faktorer og den geografiske oprindelse opfylder ansøgningen ikke de basale kriterier for registrering af en beskyttet geografisk betegnelse. |
(5) |
En tilknytning som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), andet led, i forordning (EF) nr. 510/2006 er derfor ikke blevet påvist. |
(6) |
På baggrund af ovenstående bør ansøgningen om registrering af betegnelsen »Džiugas« som en beskyttet geografisk betegnelse afvises. |
(7) |
Foranstaltningen i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Ansøgningen om registrering af betegnelsen »Džiugas« afvises.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Republikken Litauen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2008.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/25 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 19. december 2008
om afvisning af en ansøgning om optagelse i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (Germantas) (BGB)
(meddelt under nummer K(2008) 8430)
(Kun den litauiske udgave er autentisk)
(2009/16/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 6, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 har Kommissionen behandlet den ansøgning, som den modtog fra Litauen den 15. juni 2005, om registrering af betegnelsen »Germantas« som en beskyttet geografisk betegnelse for en ost. |
(2) |
Som svar på anmodninger fra Kommissionen har Litauen fremsendt en ny version af varespecifikationen sammen med et resumé og supplerende oplysninger, indgået den 3. juli 2006, den 5. december 2006 og den 3. september 2008. |
(3) |
Kommissionen har bl.a. anmodet om præciseringer vedrørende tilknytningen mellem kendetegnene for det produkt, som ansøges registreret, og dets specifikke geografiske oprindelse. |
(4) |
Efter gennemgangen af det materiale, som Litauen havde fremsendt i ansøgningen, kunne Kommissionen konstatere, at ostens specifikke kendetegn skyldes dens produktionsmetode og ikke kan tilskrives dens geografiske oprindelse. Varespecifikationen fastslår, at tilknytningen mellem osten »Germantas« og dens område er baseret på dens specifikke produktionsmetode, der giver osten de specifikke organoleptiske kendetegn, der adskiller den fra andre oste. Varespecifikationen bekræfter, at de organoleptiske kendetegn, der er specifikke for osten »Germantas«, dens svagt gullige farve med grøn/grålige nuancer, en svag duft af syrnet mælk, valle og pasteuriseret mælk og en svag sur aroma af pasteuriseret mælk ved høj temperatur, er knyttet til produktionsmetoden. Varespecifikationen nævner endvidere, at Germantas-ostens typiske farve skyldes dens modning i gennemsigtig eller farvet film, der begrænser lysets nedbrydning af de lysfølsomme forbindelser. I mangel af en tilknytning mellem disse faktorer og den geografiske oprindelse opfylder ansøgningen ikke de basale kriterier for registrering af en beskyttet geografisk betegnelse. |
(5) |
En tilknytning som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), andet led, i forordning (EF) nr. 510/2006 er derfor ikke blevet påvist. |
(6) |
På baggrund af ovenstående bør ansøgningen om registrering af betegnelsen »Germantas« som en beskyttet geografisk betegnelse afvises. |
(7) |
Foranstaltningen i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Ansøgningen om registrering af betegnelsen »Germantas« afvises.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Republikken Litauen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2008.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/26 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 19. december 2008
om nedsættelse af et ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere
(2009/17/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (1), særlig artikel 4, følger klare forpligtelser for så vidt angår samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder, ligesom det i henhold til direktivet er medlemsstaternes ansvar at skabe de nødvendige betingelser for et sådant samarbejde. Medlemsstaterne har desuden ifølge direktivet en klar forpligtelse til at træffe passende foranstaltninger til at gøre oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkår alment tilgængelige, ikke kun for udenlandske tjenesteydere, men også for de berørte udstationerede arbejdstagere. |
(2) |
I sin meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser — Maksimering af fordele og potentiale og sikring af arbejdstageres beskyttelse« (2) af 13. juni 2007 bekendtgjorde Kommissionen, at den havde til hensigt at nedsætte et højtstående udvalg med henblik på at støtte og bistå medlemsstaterne med at afgrænse og udveksle god praksis, at institutionalisere den nuværende uformelle gruppe af regeringseksperter og formelt at inddrage arbejdsmarkedsparterne regelmæssigt. |
(3) |
I sin henstilling af 3. april 2008 om udbygning af det administrative samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (3) anfører Kommissionen, at medlemsstaterne bør deltage aktivt i en systematisk og formel proces til indkredsning og udveksling af god praksis i forbindelse med udstationering af arbejdstagere gennem samarbejdsfora etableret af Kommissionen til formålet. |
(4) |
I Rådets konklusioner af 9. juni 2008 opfordres Kommissionen til at institutionalisere den uformelle gruppe vedrørende udstationering af arbejdstagere ved at nedsætte et ekspertudvalg. |
(5) |
Udvalget, som skal nedsættes, bør ifølge samme rådskonklusioner indlede et samarbejde med de offentlige organer, der er ansvarlige for kontrol, som f.eks. arbejdstilsyn, og på passende niveauer og i overensstemmelse med national lov og praksis formelt og regelmæssigt inddrage arbejdsmarkedets parter, navnlig repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i sektorer med udstrakt brug af udstationerede arbejdstagere. |
(6) |
Det er derfor nødvendigt at nedsætte et ekspertudvalg på området udstationering af arbejdstagere og at fastlægge udvalgets opgaver, ansvarsområder og struktur. |
(7) |
Ekspertudvalget bør blandt andet støtte og bistå medlemsstaterne med at identificere og udveksle erfaringer og eksempler på god praksis, fremme udveksling af relevante oplysninger, behandle alle spørgsmål og vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen i praksis af lovgivningen om udstationering af arbejdstagere samt nøje følge de fremskridt, der gøres med at forbedre såvel adgangen til oplysninger som det administrative samarbejde, herunder eventuelt udviklingen af et elektronisk informationsudvekslingssystem. |
(8) |
Udvalget bør bestå af eksperter, der repræsenterer de nationale myndigheder, som i de enkelte medlemsstater er ansvarlige for eller involveret i gennemførelsen, anvendelsen og overvågningen af bestemmelserne vedrørende udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Eksperterne bør kunne dække hele registret af viden, kompetence og erfaring på alle de relevante politikområder. Specialiserede organer med ansvar for kontrol med overholdelsen af lovgivningen, som f.eks. arbejdstilsyn, og arbejdsmarkedets parter kunne — i overensstemmelse med national lovgivning og praksis — være repræsenteret i udvalget. |
(9) |
Udvalget bør desuden inddrage arbejdsmarkedets parter på europæisk plan formelt og regelmæssigt, navnlig i sektorer med mere udstrakt brug af udstationerede arbejdstagere, såsom inden for bygge og anlæg, vikarvirksomhed, catering, landbrug og transport. Udvalget bør ligeledes kunne trække på ekspertise fra fagfolk med særlige kompetencer i forbindelse med behandling af særlige emner, der sættes på udvalgets dagsorden. |
(10) |
Repræsentanter for EØS/EFTA-landene, EFTA-Tilsynsmyndigheden, tiltrædelses- og kandidatlandene og Schweiz bør have mulighed for at deltage som observatører. |
(11) |
Der bør fastsættes regler for medlemmernes videregivelse af oplysninger, uden at det i øvrigt påvirker Kommissionens sikkerhedsforskrifter i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (4). |
(12) |
Personoplysninger om udvalgets medlemmer bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5). |
(13) |
De afholdte udgifter bør finansieres under Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF af 24. oktober 2006 om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet — Progress (6) — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der nedsættes et udvalg under navnet »Ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere«, i det følgende benævnt »udvalget«.
Artikel 2
Opgaver
Udvalget har til opgave at:
1) |
støtte og bistå medlemsstaterne med at identificere og fremme udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis |
2) |
fremme udveksling af relevante oplysninger, herunder oplysninger om eksisterende former for (bilateralt) administrativt samarbejde mellem medlemsstater og/eller arbejdsmarkedsparter |
3) |
behandle alle spørgsmål, vanskeligheder og særlige emner vedrørende gennemførelsen og den praktiske anvendelse af direktiv 96/71/EF eller de nationale gennemførelsesforanstaltninger samt direktivets håndhævelse i praksis |
4) |
analysere eventuelle vanskeligheder, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af artikel 3, stk. 10, i direktiv 96/71/EF |
5) |
følge de fremskridt, der gøres med at forbedre såvel adgangen til oplysninger som det administrative samarbejde, og i den forbindelse blandt andet vurdere de forskellige mulige modeller for passende teknisk støtte til den udveksling af oplysninger, der er nødvendig for at kunne udvide det administrative samarbejde, herunder et elektronisk informationsudvekslingssystem |
6) |
undersøge, hvilke muligheder der er for om nødvendigt at øge den faktiske overensstemmelse med og håndhævelse af arbejdstageres rettigheder og beskyttelsen af deres stilling |
7) |
gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af praktiske problemer med håndhævelsen på tværs af grænserne med henblik på at løse eksisterende problemer, forbedre anvendelsen i praksis af gældende retsforskrifter og forbedre den gensidige bistand medlemsstaterne imellem i den udstrækning, det er nødvendigt. |
Artikel 3
Medlemskab — udnævnelse
1. Medlemsstaterne udnævner hver to repræsentanter til udvalget. De kan også udnævne to suppleanter.
Ved udnævnelsen af repræsentanterne inddrager medlemsstaterne de offentlige organer, såsom arbejdstilsyn, der er ansvarlige for kontrollen med lovgivningen om udstationerede arbejdstagere. De kan ligeledes, i overensstemmelse med national lov og/eller praksis, inddrage arbejdsmarkedets parter.
2. Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan samt i sektorer med udstrakt brug af udstationerede arbejdstagere kan deltage i udvalgets møder som observatører i overensstemmelse med procedurer fastlagt af deres organisationer og Kommissionen.
Repræsentanterne udnævnes af Kommissionen efter forslag fra de relevante arbejdsmarkedsparter på fællesskabs- eller sektorplan.
Denne gruppe af observatører må højst have 20 medlemmer og skal være sammensat som følger:
— |
5 repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer på fællesskabsplan |
— |
5 repræsentanter for arbejdstagerorganisationer på fællesskabsplan |
— |
højst 10 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter (ligeligt fordelt mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer) i sektorer med udstrakt brug af udstationerede arbejdstagere. |
3. Repræsentanter for EØS/EFTA-landene, EFTA-Tilsynsmyndigheden, tiltrædelses- og kandidatlandene og Schweiz kan ligeledes deltage i udvalgets møder som observatører.
4. Indsamling, behandling og offentliggørelse af medlemmernes navne sker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.
Artikel 4
Udvalgets virke
1. Udvalgets formandskab varetages af Kommissionen.
2. Efter aftale med Kommissionen kan der nedsættes undergrupper til at undersøge specifikke spørgsmål på grundlag af et af udvalget fastlagt mandat. Sådanne undergrupper opløses, så snart de har opfyldt deres mandat.
3. Efter aftale med Kommissionen kan eksperter, herunder f.eks. repræsentanter for internationale organisationer med særlig kompetence i et bestemt emne på dagsordenen indbydes til at deltage i udvalgets eller undergruppernes drøftelser fra sag til sag, i det omfang dette er formålstjenligt og/eller nødvendigt.
4. Udvalget og dets undergrupper mødes almindeligvis i Kommissionens lokaler i overensstemmelse med de procedurer og den tidsplan, der er fastsat. Udvalget kan indkaldes til møde i andre lokaler, især efter anmodning herom fra en medlemsstat, der ønsker at være vært for udvalget eller en af dets undergrupper i forbindelse med en begivenhed af særlig interesse for udvalget, udvalgets undergruppe(r) eller den pågældende medlemsstat.
Sekretariatsarbejdet varetages af Kommissionen. Andre tjenestemænd i Kommissionen med en særlig interesse i de behandlede spørgsmål kan deltage i møder i udvalget og dets undergrupper.
5. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden på grundlag af Kommissionens standardforretningsorden.
6. Oplysninger, som deltagelse i udvalgets eller en undergruppes arbejde giver adgang til, må ikke videregives, hvis Kommissionen vurderer, at de pågældende oplysninger vedrører fortrolige anliggender.
7. Kommissionen kan offentliggøre alle udvalgets resuméer, konklusioner, delkonklusioner eller arbejdsdokumenter på internettet på det pågældende dokuments originalsprog.
Artikel 5
Godtgørelse af udgifter
Kommissionen godtgør rejseudgifter og, hvis det er relevant, opholdsudgifter for medlemmer, observatører og indbudte eksperter i forbindelse med udvalgets arbejde i overensstemmelse med Kommissionens regler for godtgørelser til eksterne eksperter.
Medlemmer, observatører og indbudte eksperter modtager ikke vederlag for det udførte arbejde.
De nødvendige personalemæssige og administrative ressourcer dækkes via den tildeling, der kan ydes til det ansvarlige generaldirektorat inden for rammerne af den årlige tildelingsprocedure og i overensstemmelse med de budgetmæssige begrænsninger.
Artikel 6
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2008.
På Kommissionens vegne
Vladimír ŠPIDLA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(2) KOM(2007) 304 endelig.
(3) EUT C 85 af 4.4.2008, s. 1.
(4) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.
(5) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(6) EUT L 315 af 15.11.2006, s. 1.
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/29 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 22. december 2008
om overensstemmelse mellem standard EN 1273:2005 om gåstole og kravet om produktsikkerhed i almindelighed i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF samt offentliggørelse af standardens reference i Den Europæiske Unions Tidende
(meddelt under nummer K(2008) 8616)
(EØS-relevant tekst)
(2009/18/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 4, stk. 2, første afsnit,
efter høring af det stående udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF fastsættes det, at producenter kun må markedsføre sikre produkter. |
(2) |
I henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de relevante nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, har offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende. |
(3) |
I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF bør europæiske standarder udarbejdes af europæiske standardiseringsorganer på grundlag af mandater fra Kommissionen. Kommissionen offentliggør referencerne for sådanne standarder. |
(4) |
I artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF fastlægges proceduren for offentliggørelse af referencer for standarder, der er vedtaget af de europæiske standardiseringsorganer inden direktivets ikrafttræden. Hvis en standard sikrer overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav, beslutter Kommissionen at offentliggøre dens referencer i Den Europæiske Unions Tidende. I så tilfælde træffer Kommissionen på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat og efter proceduren i artikel 15, stk. 2, afgørelse om, hvorvidt den pågældende standard er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav. Kommissionen træffer beslutning om offentliggørelse efter at have hørt det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF. Den underretter medlemsstaterne om sin beslutning. |
(5) |
Gåstole gør det muligt for børn selv at bevæge sig rundt, inden de kan gå. Data fra skadestuer i både Europa og USA fra de sidste 20 år har imidlertid konsekvent vist, at gåstole udgør en faldrisiko, fordi de øger mobiliteten og tempoet hos børn, som endnu ikke selv kan stå eller gå. |
(6) |
Ulykker med gåstole skyldes hovedsageligt fald ned af trapper eller væltning, især når børnene prøver at bevæge sig hen over ujævne overflader såsom dørtrin eller tæppekanter. De personskader, der opstår som følge af sådanne ulykker, er meget alvorlige, fordi de i størstedelen af tilfældene rammer barnets hoved. |
(7) |
Kommissionen gav i september 1997 CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) mandat (3) til at fastsætte regler vedrørende sikkerhedsrisiciene ved den øgede mobilitet og det højere tempo, som gåstole giver børn, som endnu ikke kan gå, i den relevante standard, som CEN var ved at udarbejde på daværende tidspunkt. |
(8) |
Kommissionen anså den første udgave af standard EN 1273, som blev vedtaget af CEN i 2001, for at være utilfredsstillende, da standarden ikke omhandlede de specifikke risici, der var beskrevet i mandatet. |
(9) |
Den reviderede udgave af standard EN 1273 af maj 2005 indeholder imidlertid i overensstemmelse med Kommissionens mandat bestemmelser om stabilitetstest og designkrav, der skal sikre, at der opstår færre og mindre alvorlige skader som følge af fald ned af trapper eller væltning. |
(10) |
EN 1273:2005 anvendes i vid udstrækning af markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne, hvilket fremgår af en række RAPEX-meddelelser, hvori der henvises til denne standard. Endvidere henviser visse medlemsstater til standarden i deres lovgivning om sikkerheden ved børneomsorgsartikler (4). |
(11) |
Bestemmelserne i EN 1273:2005 om bedre beskyttelse mod fald ned af trapper eller væltning øger den passive forebyggelse af ulykker, der sker som følge af anvendelsen af gåstole. |
(12) |
Kommissionen mener, at EN 1273:2005 er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav. Da standarden blev vedtaget på grundlag af et mandat, der blev givet, inden direktiv 2001/95/EF trådte i kraft, bør standarden offentliggøres i overensstemmelse med proceduren i direktivets artikel 4, stk. 2, første afsnit. |
(13) |
Denne beslutning om overensstemmelse mellem standard EN 1273:2005 og kravet om produktsikkerhed i almindelighed tages på Kommissionens initiativ. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved direktiv 2001/95/EF — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Standard EN 1273:2005 »Børneomsorgsprodukter — Gåstole — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder« er i overensstemmelse med kravet om produktsikkerhed i almindelighed i direktiv 2001/95/EF, for så vidt angår de risici, der er omhandlet i standarden.
Artikel 2
Referencen for standard EN 1273:2005 offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.
På Kommissionens vegne
Meglena KUNEVA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.
(2) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
(3) Mandat M/253 af 14.9.1997.
(4) Frankrig: Avis relatif à l’application du décret no 91-1292 du 20 décembre 1991 relatif à la prévention des risques résultant de l’usage des articles de puériculture (JO du 8 avril 2008).
Østrig: Kinderlaufhilfenverordnung 2007, Bundesgesetzblatt vom 7. August 2008.
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/31 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 9. januar 2009
om ændring af beslutning 2008/655/EF for så vidt angår godkendelse af visse medlemsstaters planer for nødvaccination mod bluetongue og om fastsættelse af EF-tilskuddet for 2007 og 2008
(meddelt under nummer K(2008) 8966)
(Kun den danske, den franske, den italienske, den nederlandske, den portugisiske, den spanske, den svenske, den tjekkiske og den tyske udgave er autentiske)
(2009/19/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (1), særlig artikel 9, stk. 2,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (2), særlig artikel 3, stk. 3, stk. 4 og stk. 5, andet led, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens beslutning 2008/655/EF af 24. juli 2008 om godkendelse af visse medlemsstaters planer for nødvaccination mod bluetongue og om fastsættelse af EF-tilskuddet for 2007 og 2008 (3) godkendtes Belgiens, Tjekkiets, Danmarks, Tysklands, Spaniens, Frankrigs, Italiens, Luxembourgs, Nederlandenes og Portugals vaccinationsplaner, ligesom der blev fastsat maksimumsbeløb for EF-tilskuddet. |
(2) |
Der har i andet halvår af 2008 været udbrud af bluetongue i flere medlemsstater. Blandt andet var der for første gang udbrud af bluetongue, serotype 8, i Østrig og Sverige. I Danmark og Spanien blev der konstateret nye udbrud af bluetongue, serotype 8. Derudover konstaterede man yderligere spredning af bluetongue, serotype 1, i Frankrig, Spanien og Portugal. |
(3) |
Eftersom udbruddene i Østrig og Sverige fandt sted efter offentliggørelsen af beslutning 2008/655/EF, forelagde disse to medlemsstater deres vaccinationsplaner for sent til at overholde den frist, der er fastsat i samme beslutnings artikel 4, stk. 2. Bestemmelserne om de foreløbige rapporter, herunder om reduktion af EF-tilskuddet, bør derfor ikke finde anvendelse på de pågældende medlemsstater. |
(4) |
De pågældende medlemsstater har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om forekomsten af sygdommen. Disse medlemsstater har forelagt deres nye eller ændrede planer for nødvaccination med skønsmæssig angivelse af forbruget af vaccinedoser i 2007 og 2008 og de anslåede udgifter til gennemførelsen af vaccinationerne. Kommissionen har vurderet de nye planer, der er forelagt af Østrig og Sverige, og de ændrede planer, der er forelagt af Danmark, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal, ud fra både et veterinært og et økonomisk synspunkt og har konstateret, at planerne er i overensstemmelse med Fællesskabets veterinærlovgivning. Vaccinationen af dyr mod bluetongue i de berørte medlemsstater bør derfor godkendes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i direktiv 2000/75/EF. |
(5) |
De støtteberettigede udgifter begrænser sig i øjeblikket til udgifter, der er betalt i perioden 1. november 2007 til 31. december 2008. Planerne for nødvaccination løber imidlertid indtil udgangen af 2008. Det bør derfor være selve gennemførelsen af vaccination i praksis, der er afgørende for, om udgifterne er støtteberettigede. Foranstaltninger, der gennemføres i ovennævnte periode, berettiger til medfinansiering. |
(6) |
Beslutning 2008/655/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I beslutning 2008/655/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1, stk. 1, affattes således: »De vaccinationsplaner bestående af tekniske og finansielle bestemmelser, som Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Sverige har forelagt, godkendes for perioden 1. november 2007 til 31. december 2008.« |
2) |
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, affattes således: »I forbindelse med gennemførelsen af hasteforanstaltninger til bekæmpelse af bluetongue i 2007 og 2008 er Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Sverige berettiget til et særligt EF-tilskud til de i artikel 1 omhandlede planer for nødvaccination mod bluetongue, idet tilskuddet er på:« |
3) |
Artikel 4, stk. 1, litra d), affattes således:
|
4) |
I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Stk. 1, litra a) og b), og stk. 2 finder dog ikke anvendelse på de af Østrig og Sverige forelagte planer.« |
Artikel 2
Adressater
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik og Kongeriget Sverige.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. januar 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.
(3) EUT L 214 af 9.8.2008, s. 66.
Berigtigelser
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/33 |
Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2008 af 16. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød
( Den Europæiske Unions Tidende L 157 af 17. juni 2008 )
— |
Side 66 og 67, bilag IV, tabellen, læses således: |
»BILAG IV
Artikel 11, stk. 1 — Produktionssystemer
|
bg |
es |
cs |
da |
de |
et |
el |
en |
fr |
it |
lv |
a) |
Хранен с … % … гъска, хранена с овес |
Alimentado con … % de … Oca engordada con avena |
Krmena z … % (čím) … Husa krmená ovsem |
Fodret med … % … Havrefodret gås |
Gefüttert mit … % … Hafermastgans |
Söödetud …, mis sisaldab … % … Kaeraga toidetud hani |
Έχει τραφεί με … % … Χήνα που παχαίνεται με βρώμη |
Fed with … % of … Oats fed goose |
Alimenté avec … % de … Oie nourrie à l'avoine |
Alimentato con il … % di … Oca ingrassata con avena |
Baroti ar … % … ar auzām barotas zosis |
b) |
Екстензивно закрито (отгледан на закрито) |
Sistema extensivo en gallinero |
Extenzivní v hale |
Ekstensivt staldopdræt (skrabe …) |
Extensive Bodenhaltung |
Ekstensiivne seespidamine (lindlas pidamine) |
Εκτατικής εκτροφής |
Extensive indoor (barnreared) |
Élevé à l'intérieur: système extensif |
Estensivo al coperto |
Turēšana galvenokārt telpās (“Audzēti kūtī”) |
c) |
Свободен начин на отглеждане |
Gallinero con salida libre |
Volný výběh |
Fritgående |
Freilandhaltung |
Vabapidamine |
Ελεύθερης βοσκής |
Free range |
Sortant à l'extérieur |
All'aperto |
Brīvā turēšana |
d) |
Традиционен свободен начин на отглеждане |
Granja al aire libre |
Tradiční volný výběh |
Frilands … |
Bäuerliche Freilandhaltung |
Traditsiooniline vabapidamine |
Παραδοσιακής ελεύθερης βοσκής |
Traditional free range |
Fermier-élevé en plein air |
Rurale all'aperto |
Tradicionālā brīvā turēšana |
e) |
Свободен начин на отглеждане – пълна свобода |
Granja de cría en libertad |
Volný výběh – úplná volnost |
Frilands … opdrættet i fuld frihed |
Bäuerliche Freilandhaltung Unbegrenzter Auslauf |
Täieliku liikumisvabadusega traditsiooniline vabapidamine |
Απεριόριστης ελεύθερης βοσκής |
Free-range — total freedom |
Fermier-élevé en liberté |
Rurale in libertà |
Brīvā turēšana – pilnīgā brīvībā |
|
lt |
hu |
mt |
nl |
pl |
pt |
ro |
sk |
sl |
fi |
sv |
a) |
Lesinta … % … Avižomis penėtos žąsys |
… %-ban …-val/vel etetve Zabbal etetett liba |
Mitmugħa bi … % ta’ … Wiżża mitmugħa bilħafur |
Gevoed met … % … Met haver vetgemeste gans |
Żywione z udziałem … % … tucz owsiany (gęsi) |
Alimentado com … % de … Ganso engordado com aveia |
Furajate cu … % de … Gâște furajate cu ovăz |
Kŕmené … % … husi kŕmené ovsom |
Krmljeno z … % gos, krmljena z ovsom |
Ruokittu rehulla, joka sisältää … % Kauralla ruokittu hanhi |
Utfodrad med … % … Havreutfodrad gås |
b) |
Ekstensyvus paukščių auginimas patalpose (tvartuose) |
Istállóban külterjesen tartott |
Imrobbija ġewwa: sistema estensiva |
Scharrel … binnengehouden |
Ekstensywny chów ściółkowy |
Produção extensiva em interior |
Crescute în spații închise – sistem extensiv |
Chované na hlbokej podstielke (chov v hale) |
Ekstenzivna zaprta reja |
Laajaperäinen sisäkasvatus |
Extensivt uppfödd inomhus |
c) |
Laisvai auginami paukščiai |
Szabadtartás |
Trobbija fil-beraħ (free range) |
Scharrel … met uitloop |
Chów wybiegowy |
Produção em semiliberdade |
Creștere liberă |
Výbehový chov (chov v exteriéri) |
Prosta reja |
Vapaa laidun |
Tillgång till utomhusvistelse |
d) |
Tradiciškai laisvai auginami paukščiai |
Hagyományos szabadtartás |
Trobbija fil-beraħ tradizzjonali |
Boerenscharrel … met uitloop Hoeve … met uitloop |
Tradycyjny chów wybiegowy |
Produção ao ar livre |
Creștere liberă tradițională |
Chované navol'no |
Tradicionalna prosta reja |
Vapaa laidun – perinteinen kasvatustapa |
Traditionell utomhusvistelse |
e) |
Visiškoje laisvėje auginami paukščiai |
Teljes szabadtartás |
Trobbija fil-beraħ – libertà totali |
Boerenscharrel … met vrije uitloop Hoeve … met vrije uitloop |
Chów wybiegowy bez ograniczeń |
Produção em liberdade |
Creștere liberă totală |
Úplne vol'ný chov |
Prosta reja – neomejen izpust |
Vapaa laidun – täydellinen liikkumavapaus |
Uppfödd i full frihet« |
— |
Side 82, bilag XI: |
I stedet for:
»Tyskland
Bundesforschungsanstalt für Ernährung und Lebensmittel |
Standort Kulmbach |
E.C.-Baumann-Straße 20 |
D-95326 Kulmbach |
… |
Italien
Ministero Politiche Agricole e Forestali |
Ispettorato centrale per il controllo della qualità dei prodotti agroalimentari |
Laboratorio di Modena |
Via Jacopo Cavedone n. 29 |
I-41100 Modena |
… |
Ungarn
Országos Élelmiszervizsgáló Intézet |
Budapest 94. Pf. 1740 |
Mester u. 81. |
HU-1465«, |
læses:
»Tyskland
Max Rubner-Institut |
Bundesforschungsinstitut für Ernährung und Lebensmittel |
(Federal Research Institute of Nutrition and Food) |
- Institut für Sicherheit und Qualität bei Fleisch - |
(Department of Safety and Quality of Meat) |
E.-C.-Baumann-Str. 20 |
D-95326 Kulmbach |
… |
Italien
Ministero delle politiche agricole alimentari e forestali |
Ispettorato centrale per il controllo della qualità dei prodotti agroalimentari |
Laboratorio di Modena |
Via Jacopo Cavedone N. 29 |
IT – 41100 Modena |
… |
Ungarn
Mezőgazdasági Szakigazgatási Hivatal Központ Élelmiszer- és Takarmánybiztonsági Igazgatóság |
(Central Agricultural Office Food and Feed Safety Directorate) |
Budapest 94. Pf. 1740 |
Mester u. 81 |
HU-1465«. |
13.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 8/s3 |
MEDDELELSE TIL LÆSERNE
Institutionerne har besluttet, at der ikke længere skal henvises til den seneste ændring af en given retsakt.
Medmindre andet er angivet, forstås en henvisning til en retsakt i de tekster, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, derfor som en henvisning til retsakten i dens gældende udgave.