31.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/1

(1)

Den frie bevægelighed for sikre og sunde fødevarer er et afgørende aspekt af det indre marked og bidrager i høj grad til beskyttelsen af borgernes sundhed og velvære og af deres sociale og økonomiske interesser.

(2)

Der bør ved gennemførelsen af Fællesskabets politik sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed.

(3)

For at beskytte menneskers sundhed bør anvendelsen af tilsætningsstoffer, enzymer og aromaer i fødevarer gøres betinget af en sikkerhedsvurdering, inden de bringes i omsætning i Fællesskabet.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer (5) (i det følgende benævnt »fødevaresektorrelaterede forskrifter«) er der fastsat harmoniserede kriterier og krav vedrørende evaluering og godkendelse af sådanne stoffer.

(5)

Det er navnlig hensigten, at fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer, for så vidt der er krav om, at sidstnævnte skal sikkerhedsvurderes i henhold til forordning (EF) nr. 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer, ikke må kunne bringes i omsætning og anvendes i fødevarer i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de enkelte fødevaresektorrelaterede forskrifter, medmindre de er optaget på en fællesskabsliste over tilladte stoffer.

(6)

At sikre gennemsigtighed i produktionen og håndteringen af fødevarer er en absolut forudsætning for at kunne bevare forbrugernes tillid.

(7)

I den forbindelse bør der for de tre kategorier af stoffer fastsættes en ensartet fællesskabsprocedure for vurdering og godkendelse, der skal være effektiv, være undergivet bestemte frister og være gennemsigtig, så den kan fremme stoffernes frie bevægelighed på Fællesskabets marked.

(8)

Denne fælles procedure skal være baseret på principperne om god forvaltningsskik og retssikkerhed, og den skal gennemføres under hensyntagen til disse principper.

(9)

Denne forordning kompletterer således de retlige rammer for godkendelse af stofferne ved at fastsætte de forskellige trin i proceduren, de dertil hørende frister, de interesserede parters roller og de gældende principper. For visse aspekter af proceduren er det imidlertid nødvendigt at tage hensyn til de enkelte fødevaresektorrelaterede forskrifters særlige karakter.

(10)

De frister, der er fastsat i proceduren, tager hensyn til den tid, der er nødvendig for at overveje de forskellige kriterier inden for de enkelte fødevaresektorrelaterede forskrifter, og giver tilstrækkelig tid til høring ved udarbejdelse af udkast til foranstaltninger. Navnlig bør den frist på ni måneder, som Kommissionen har til at forelægge et udkast til forordning om ajourføring af fællesskabslisten, ikke udelukke, at dette kan gøres inden for en kortere frist.

(11)

Ved modtagelsen af en ansøgning bør Kommissionen iværksætte proceduren og om nødvendigt anmode om en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (6), snarest muligt efter at ansøgningens gyldighed og anvendelighed er blevet vurderet.

(12)

I overensstemmelse med rammerne for risikovurdering i forbindelse med fødevaresikkerhed i forordning (EF) nr. 178/2002 må der kun gives tilladelse til at bringe stofferne i omsætning, efter at der er foretaget en uafhængig videnskabelig vurdering, som skal være af den højest mulige standard, af den risiko, som de eventuelt kan indebære for menneskers sundhed. Denne vurdering, som skal udføres på autoritetens ansvar, skal efterfølges af en risikostyringsbeslutning truffet af Kommissionen efter en forskriftsprocedure, der sikrer et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

(13)

Tilladelse til at bringe stoffer i omsætning bør gives i henhold til denne forordning på betingelse af, at kriterierne i henhold til de fødevaresektorrelaterede forskrifter er opfyldt.

(14)

Det anerkendes, at de videnskabelige risikovurderinger i visse tilfælde ikke kan tilvejebringe alle de oplysninger, som en risikostyringsbeslutning bør baseres på, og at der også kan tages hensyn til andre legitime forhold af relevans for det pågældende tilfælde, herunder samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige forhold samt kontrolmulighederne.

(15)

For at sikre at både de erhvervsdrivende i de berørte sektorer og offentligheden kan holdes informeret om de gældende godkendelser, bør de godkendte stoffer opføres på en fællesskabsliste, der udarbejdes, ajourføres og offentliggøres af Kommissionen.

(16)

Den konkrete fødevaresektorrelaterede forskrift kan om fornødent og under visse omstændigheder indeholde bestemmelser om beskyttelse af videnskabelige data og andre oplysninger, som ansøgeren har indgivet, i et bestemt tidsrum. Den fødevaresektorrelaterede forskrift bør i så fald fastlægge de omstændigheder, hvorunder sådanne data ikke må anvendes til fordel for en anden ansøger.

(17)

Netværkssamarbejdet mellem autoriteten og de organisationer i medlemsstaterne, der beskæftiger sig med områder, som hører under autoritetens kommissorium, er et af grundprincipperne for autoritetens arbejde. For at udarbejde sin udtalelse kan autoriteten således indhente bistand fra det netværk, den har fået stillet til rådighed ved artikel 36 i forordning (EF) nr. 178/2002 og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2230/2004 (7).

(18)

Den fælles procedure for godkendelse af stofferne skal leve op til kravene om gennemsigtighed og information til offentligheden, samtidig med at den sikrer ansøgerens ret til, at visse oplysninger behandles fortroligt.

(19)

Beskyttelsen af fortroligheden af visse aspekter af en ansøgning bør opretholdes for at beskytte en ansøgers konkurrencemæssige stilling. Imidlertid bør oplysninger om et stofs sikkerhed, herunder, men ikke udelukkende, toksikologiske undersøgelser, andre sikkerhedsundersøgelser og rådata som sådanne under ingen omstændigheder være fortrolige.

(20)

I henhold til forordning (EF) nr. 178/2002 finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (8) anvendelse på autoritetens dokumenter.

(21)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastsat procedurer for beredskabsforanstaltninger for fødevarer med oprindelse i Fællesskabet eller importeret fra et tredjeland. Den sætter Kommissionen i stand til at vedtage sådanne foranstaltninger, hvis fødevarer må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og hvis denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

(22)

For at gøre lovgivningen effektiv og enkel bør man på mellemlang sigt undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at udvide den fælles procedures anvendelsesområde til andre eksisterende regelsæt på fødevareområdet.

(23)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de eksisterende forskelle mellem de nationale love og forskrifter og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(25)

Der bør navnlig tillægges Kommissionen beføjelser til at ajourføre fællesskabslisten. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i de enkelte fødevarerelaterede forskrifter herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(26)

Af effektivitetshensyn bør de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår tilføjelse af stoffer på fællesskabslisten og tilføjelse, fjernelse eller ændring af betingelser, specifikationer eller restriktioner i tilknytning til et stofs tilstedeværelse på fællesskabslisten.

(27)

Når man i særligt hastende tilfælde ikke kan overholde de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, bør Kommissionen kunne anvende hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF for så vidt angår fjernelse af et stof fra fællesskabslisten og tilføjelse, fjernelse eller ændring af betingelser, specifikationer eller restriktioner i tilknytning til et stofs tilstedeværelse på fællesskabslisten —

a)

indsættelse af et stof på fællesskabslisten

b)

fjernelse af et stof fra fællesskabslisten

c)

tilføjelse, fjernelse eller ændring af betingelser, specifikationer eller restriktioner i tilknytning til et stofs tilstedeværelse på fællesskabslisten.

a)

bekræfter den, at den har modtaget ansøgningen, ved senest 14 arbejdsdage efter modtagelsen at sende en skriftlig bekræftelse til ansøgeren

b)

sender den hurtigst muligt ansøgningen videre til autoriteten og anmoder denne om at afgive udtalelse, jf. artikel 3, stk. 2.

a)

indhold, udarbejdelse og indgivelse af ansøgningen, jf. artikel 4, stk. 1

b)

nærmere bestemmelser om kontrol af ansøgningens gyldighed

c)

hvilke typer oplysninger der skal være i autoritetens udtalelse, jf. artikel 5.

a)

ansøgerens navn og adresse

b)

stoffets navn og en klar beskrivelse

c)

begrundelsen for anvendelsen af stoffet i eller på bestemte fødevarer eller fødevarekategorier

d)

oplysninger af relevans for vurderingen af stoffets sikkerhed

e)

hvor det er relevant, analysemetoden/analysemetoderne.

31.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/7

(1)

Den frie bevægelighed for sikre og sunde fødevarer er et afgørende aspekt af det indre marked og bidrager i høj grad til beskyttelsen af borgernes sundhed og velbefindende og af deres sociale og økonomiske interesser.

(2)

Der bør ved gennemførelsen af Fællesskabets politik sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed.

(3)

Bortset fra fødevareenzymer anvendt som fødevaretilsætningsstoffer, er enzymer ikke genstand for regulering, eller reguleres som tekniske hjælpestoffer under medlemsstaternes lovgivning. Forskelle mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende vurdering og godkendelse af fødevareenzymer kan hindre den frie bevægelighed, hvorved der skabes ulige og illoyale konkurrencevilkår. Det er derfor nødvendigt at vedtage fællesskabsbestemmelser til harmonisering af de nationale bestemmelser om anvendelse af enzymer i fødevarer.

(4)

Denne forordning bør udelukkende omfatte enzymer, der tilsættes til fødevarer med et teknologisk formål i forbindelse med fremstilling, forarbejdning, tilberedning, behandling, emballering, transport eller opbevaring af de pågældende fødevarer, herunder enzymer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer (i det følgende benævnt »fødevareenzymer«). Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor ikke omfatte enzymer, der ikke tilsættes til fødevarer med et teknologisk formål, men som er bestemt til konsum, f.eks. enzymer med et ernæringsmæssigt eller fordøjelsesfremmende formål. Mikrobielle kulturer, der traditionelt tilsættes ved fremstilling af fødevarer som f.eks. ost og vin, og som utilsigtet kan producere enzymer, men som ikke specifikt anvendes til at fremstille dem, bør ikke betragtes som fødevareenzymer.

(5)

Fødevareenzymer, der udelukkende anvendes til fremstilling af fødevaretilsætningsstoffer, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (3), bør ikke være omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, da de pågældende fødevarers sikkerhed i forvejen bliver vurderet og er reguleret. Når de pågældende fødevareenzymer anvendes som sådanne i fødevarer, er de imidlertid omfattet af nærværende forordning.

(6)

Fødevareenzymer bør kun godkendes og anvendes, hvis de opfylder de kriterier, der er fastsat i denne forordning. Det skal være sikkert at anvende fødevareenzymer, deres anvendelse skal være teknologisk nødvendig, og anvendelsen af dem må ikke vildlede forbrugeren. Vildledning af forbrugeren omfatter, men er ikke begrænset til, spørgsmål vedrørende de anvendte ingrediensers art, friskhed og kvalitet, et produkts eller produktionsprocessens naturlighed eller produktets ernæringsmæssige kvalitet. Der bør ved godkendelse af fødevareenzymer også tages hensyn til andre faktorer, der er relevante for det spørgsmål, der er under overvejelse, herunder samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige faktorer, forsigtighedsprincippet samt kontrolmuligheder.

(7)

Det er tilladt at anvende nogle fødevareenzymer til specifikke formål, f.eks. i frugtsaft og visse lignende produkter og visse laktoproteiner bestemt til konsum og til visse tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder. Anvendelsen af sådanne fødevareenzymer bør ske i overensstemmelse med denne forordning og med de specifikke bestemmelser i den relevante fællesskabslovgivning. Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum (4), Rådets direktiv 83/417/EØF af 25. juli 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse laktoproteiner (kaseiner og kaseinater) til konsum (5) og Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (6) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Da alle fødevareenzymer bør være omfattet af denne forordning, bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (7) ændres.

(8)

De fødevareenzymer, det er tilladt at anvende i Fællesskabet, bør opføres på en fællesskabsliste, der bør indeholde en tydelig beskrivelse af enzymerne og en angivelse af deres anvendelsesbetingelser, herunder om nødvendigt oplysninger om deres funktion i den endelige fødevare. Denne liste bør suppleres med specifikationer, navnlig vedrørende deres oprindelse, herunder, hvis det er relevant, oplysninger om allergifremkaldende egenskaber, og renhedskriterier.

(9)

Med henblik på harmonisering bør risikovurderingen af fødevareenzymer og optagelse heraf på fællesskabslisten foretages efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (8).

(10)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (9) skal Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) høres om spørgsmål, der kan have betydning for folkesundheden.

(11)

Et fødevareenzym, der falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (10), bør tillades i overensstemmelse med nævnte forordning og i henhold til denne forordning.

(12)

Et fødevareenzym, der allerede er optaget på fællesskabslisten i henhold til denne forordning, og som fremstilles med produktionsmetoder eller ved brug af udgangsmaterialer, der er markant forskellige fra dem, der indgik i autoritetens risikovurdering, eller er forskellige fra dem, der er omfattet af godkendelsen og specifikationerne i henhold til denne forordning, bør forelægges for autoriteten med henblik på en evaluering. Ved »markant forskellige« forstås blandt andet en ændring af produktionsmetoden fra ekstraktion fra en plante til fremstilling ved fermentering med anvendelse af en mikroorganisme eller en genetisk modificering af den oprindelige mikroorganisme, en ændring af udgangsmaterialerne eller en ændring af partikelstørrelsen.

(13)

Da der allerede findes mange fødevareenzymer på markedet i Fællesskabet, bør der fastsættes bestemmelser, der sikrer, at overgangen til en fællesskabsliste over fødevareenzymer kan foregå uden problemer og ikke forstyrrer det eksisterende marked for fødevareenzymer. Ansøgerne bør have tilstrækkelig tid at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan foretages en risikovurdering af produkterne. Der bør derfor være en periode på to år efter anvendelsesdatoen for de gennemførelsesbestemmelser, der skal fastsættes i henhold til forordning (EF) nr. 1331/2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer, så ansøgerne får tilstrækkelig tid til at fremlægge oplysningerne om de eksisterende enzymer, der eventuelt kan optages på den fællesskabsliste, der skal fastlægges i henhold til nærværende forordning. Det bør endvidere være muligt at indgive ansøgninger om godkendelse af nye enzymer i denne toårsperiode. Autoriteten bør straks evaluere alle ansøgninger vedrørende fødevareenzymer, som der i det pågældende tidsrum er fremlagt tilstrækkelige oplysninger om.

(14)

For at sikre rimelige og lige vilkår for alle ansøgere bør udarbejdelsen af listen ske på én gang. Listen bør fastlægges, efter at risikovurderingen af alle de fødevareenzymer, som der i toårsperioden er fremlagt tilstrækkelige oplysninger om, er fuldført. Autoritetens risikovurderinger af enkelte fødevareenzymer bør dog offentliggøres, så snart de er fuldført.

(15)

I toårsperioden forventes der at blive indgivet et betydeligt antal ansøgninger. Det vil måske derfor tage lang tid, før risikovurderingen af dem er fuldført, og fællesskabslisten er udarbejdet. For at sikre lige adgang til markedet for nye fødevareenzymer, efter at toårsperioden er slut, bør der være en overgangsperiode, hvor fødevareenzymer og fødevarer, hvortil der er anvendt fødevareenzymer, kan bringes i omsætning og anvendes i henhold til de eksisterende nationale bestemmelser i medlemsstaterne, inden fællesskabslisten er blevet udarbejdet.

(16)

Fødevareenzymerne E 1103 Invertase og E 1105 Lysozym er blevet godkendt som fødevaretilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (11), og deres anvendelsesbetingelser bør overføres fra direktiv 95/2/EF til fællesskabslisten, når den er fastlagt i henhold til denne forordning. Desuden er det i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999 tilladt at anvende urease, beta-glucanase og lysozym i vin på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 423/2008 af 8. maj 2008 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (12). De pågældende stoffer er fødevareenzymer og bør være omfattet af anvendelsesområdet for nærværende forordning. De bør derfor ligeledes opføres på fællesskabslisten, når den udarbejdes, for så vidt angår deres anvendelse i vin i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999 og forordning (EF) nr. 423/2008.

(17)

Fødevareenzymer er fortsat omfattet af de generelle mærkningskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (13) og i givet fald forordning (EF) nr. 1829/2003 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer (14). Nærværende forordning bør omfatte særlige bestemmelser om mærkning af fødevareenzymer, der sælges som sådanne til fremstillingsvirksomheden eller til forbrugeren.

(18)

Fødevareenzymer er omfattet af definitionen af fødevare i forordning (EF) nr. 178/2002, og de skal derfor, når de anvendes i en fødevare, anføres som ingredienser på mærkningen af fødevaren i overensstemmelse med direktiv 2000/13/EF. Fødevareenzymer bør betegnes ved deres teknologiske funktion i fødevaren efterfulgt af fødevareenzymets specifikke navn. Der bør dog fastsættes en undtagelse fra mærkningsbestemmelserne for de tilfælde, hvor enzymet ikke har nogen teknologisk funktion i den færdige fødevare, men blot forekommer i fødevaren som resultat af en overførsel (carry-over) fra en eller flere af ingredienserne i fødevaren, eller hvor det er anvendt som teknisk hjælpestof. Direktiv 2000/13/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(19)

Der bør løbende føres kontrol med alle fødevareenzymer, og de bør tages op til ny vurdering, når det på baggrund af ændrede anvendelsesbetingelser eller nye videnskabelige oplysninger skønnes nødvendigt.

(20)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (15).

(21)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de relevante overgangsforanstaltninger. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(22)

For at udformningen og opdateringen af fællesskabsretten om fødevareenzymer kan foregå effektivt og på passende vis, er det nødvendigt at indsamle data, udveksle oplysninger og koordinere arbejdet mellem medlemsstaterne. I det øjemed kan det være nyttigt at iværksætte undersøgelser af specifikke emner med henblik på at lette beslutningsprocessen. Fællesskabet bør kunne finansiere sådanne undersøgelser som led i sin budgetprocedure. Finansieringen af sådanne foranstaltninger falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne (16) overholdes.

(23)

For at håndhæve overholdelsen af nærværende forordning skal medlemsstaterne foretage offentlig kontrol i henhold til forordning (EF) nr. 882/2004.

(24)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte fællesskabsbestemmelser om fødevareenzymer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor af hensyn til markedets enhed og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

en fællesskabsliste over godkendte fødevareenzymer

b)

anvendelsesbetingelser for fødevareenzymer i fødevarer

c)

mærkning af fødevareenzymer, der sælges som sådanne.

a)

fødevaretilsætningsstoffer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer

b)

tekniske hjælpestoffer.

a)

i nærmere angivne fødevarer

b)

til formål, der ikke er omfattet af denne forordning.

a)

»fødevareenzym«: et produkt, der er frembragt af planter, dyr eller mikroorganismer eller produkter heraf, herunder et produkt, der er frembragt ved fermentering med anvendelse af mikroorganismer, og som:

b)

»fødevareenzympræparat«: en formulering bestående af et eller flere fødevareenzymer, hvori der er tilføjet stoffer som f.eks. fødevaretilsætningsstoffer og/eller andre fødevareingredienser for at lette opbevaring, salg, standardisering, fortynding eller opløsning.

a)

så vidt det kan bedømmes på grundlag af den foreliggende videnskabelige dokumentation, udgør det ikke noget sikkerhedsproblem for forbrugerens sundhed ved det foreslåede anvendelsesniveau

b)

der er et tilstrækkeligt stort teknologisk behov, og

c)

dets anvendelse vildleder ikke forbrugeren. Vildledning af forbrugeren omfatter, men er ikke begrænset til, forhold vedrørende de benyttede ingrediensers karakter, friskhed og kvalitet, produktets eller produktionsprocessens naturlighed eller produktets ernæringsmæssige kvalitet.

a)

fødevareenzymets navn

b)

specifikationerne for fødevareenzymet, herunder oprindelse, renhedskriterier og andre nødvendige oplysninger;

c)

de fødevarer, til hvilke fødevareenzymet kan tilsættes

d)

betingelserne for, at fødevareenzymet kan anvendes; hvis det er relevant fastsættes der ikke nogen maksimumsværdi for et fødevareenzym. I så fald skal fødevareenzymet anvendes i overensstemmelse med quantum satis-princippet

e)

eventuelle restriktioner for direkte salg af fødevareenzymet til de endelige forbrugere

f)

om nødvendigt særlige krav til mærkning af fødevarer, i hvilke der er anvendt fødevareenzymer, for at sikre, at den endelige forbruger oplyses om fødevarens fysiske tilstand eller den særlige behandling, den er blevet underkastet.

a)

et givet stof er i overensstemmelse med definitionen af fødevareenzym i artikel 3

b)

en bestemt fødevare henhører under en fødevarekategori på fællesskabslisten over fødevareenzymer.

a)

det navn, der er fastsat i henhold til denne forordning for hvert fødevareenzym, eller en salgsbeskrivelse, der omfatter navnet på hvert fødevareenzym, eller, hvis stoffet ikke har et sådant navn, den accepterede betegnelse, der er fastsat i nomenklaturen fra International Union of Biochemistry and Molecular Biology (IUBMB)

b)

angivelsen »til fødevarer« eller angivelsen »til fødevarer, begrænset anvendelse« eller en mere specifik angivelse af stoffets tilsigtede anvendelse i fødevarer

c)

om nødvendigt særlige opbevarings- og/eller anvendelsesbetingelser

d)

en angivelse, der identificerer sendingen eller partiet

e)

brugsanvisning, hvis fødevareenzymet i mangel heraf ikke vil blive anvendt korrekt

f)

navn eller firmanavn samt adresse på fremstillingsvirksomheden, emballeringsvirksomheden eller forhandleren

g)

en angivelse af den maksimale mængde af hver bestanddel eller gruppe af bestanddele, der er omfattet af en kvantitativ begrænsning i fødevarer, og/eller fyldestgørende, klare og letforståelige oplysninger, der sætter køber i stand til at efterleve denne forordning eller anden relevant fællesskabsret; hvis den samme kvantitative begrænsning gælder for en gruppe af bestanddele, hvad enten de anvendes alene eller sammen, kan det samlede procentvise indhold anføres som et enkelt tal; den kvantitative begrænsning udtrykkes enten numerisk eller efter quantum satis-princippet

h)

nettomængden

i)

fødevareenzymets/-enzymernes aktivitet

j)

datoen for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato

k)

hvis det er relevant, oplysninger om et fødevareenzym eller andre stoffer, der er omhandlet i denne artikel, og som er opført i bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF.

a)

det navn, der er fastsat i henhold til denne forordning for hvert fødevareenzym, eller en salgsbeskrivelse, der omfatter navnet på hvert fødevareenzym, eller, hvis stoffet ikke har et sådant navn, den accepterede betegnelse, der er fastsat i nomenklaturen fra IUBMB

b)

angivelsen »til fødevarer« eller angivelsen »til fødevarer, begrænset anvendelse« eller en mere specifik angivelse af stoffets tilsigtede anvendelse i fødevarer.

a)

Artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer finder ikke anvendelse på autoritetens vedtagelse af sin udtalelse.

b)

Kommissionen vedtager fællesskabslisten første gang, når autoriteten har afgivet udtalelse om alle fødevareenzymerne i registret.

a)

E 1103 Invertase og E 1105 Lysozym med angivelse af deres anvendelsesbetingelser som fastsat i bilag I og i bilag III, del C, til direktiv 95/2/EF

b)

urease, beta-glucanase og lysozym til anvendelse i vin i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

»—

osteløbe, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer (18)

—

andre mælkekoagulerende enzymer, der opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1332/2008 om fødevareenzymer

1)

I artikel 6, stk. 4, foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 6, stk. 6, indsættes følgende led:

»—

Pektolytiske enzymer, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer (20).

—

Proteolytiske enzymer, der opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1332/2008 om fødevareenzymer

—

Amylolytiske enzymer, der opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1332/2008 om fødevareenzymer.

»d)

fødevareenzymer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer (21).

31.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/16

(1)

Den fri bevægelighed for sikre og sunde fødevarer er et afgørende aspekt af det indre marked og bidrager i høj grad til beskyttelsen af borgernes sundhed og helbred og af deres sociale og økonomiske interesser.

(2)

Der bør ved udførelsen af Fællesskabets politik sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed.

(3)

Denne forordning erstatter tidligere direktiver og beslutninger om fødevaretilsætningsstoffer, det er tilladt at anvende i fødevarer, med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og et højt niveau for forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af forbrugernes interesser ved hjælp af overordnede strømlinede procedurer.

(4)

Ved denne forordning harmoniseres anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer i fødevarer i Fællesskabet. Dette omfatter også anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer i fødevarer, der er omfattet af Rådets direktiv 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (3), og anvendelsen af visse fødevarefarvestoffer, der anvendes til sundhedsmærkning af kød samt dekoration eller stempling af æg. Forordningen harmoniserer endvidere anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer i fødevaretilsætningsstoffer og fødevareenzymer, hvorved den sikrer stoffernes sikkerhed og kvalitet og letter opbevaringen og anvendelsen heraf. Dette har ikke hidtil været reguleret på fællesskabsniveau.

(5)

Fødevaretilsætningsstoffer er stoffer, der ikke normalt indtages som fødevarer i sig selv, men som med forsæt tilsættes fødevarer med et bestemt teknologisk formål som beskrevet i denne forordning, f.eks. konservering af fødevarer. Alle fødevaretilsætningsstoffer bør være omfattet af denne forordning, og derfor bør listen over funktionelle grupper opdateres på baggrund af de videnskabelige fremskridt og den teknologiske udvikling. Stoffer bør dog ikke betragtes som fødevaretilsætningsstoffer, når de anvendes til at give aroma og/eller smag eller med ernæringsformål, såsom salterstatning, vitaminer og mineraler. Stoffer, der betragtes som fødevarer, og som kan anvendes med en teknologisk funktion, f.eks. natriumchlorid eller safran til farvning, og fødevareenzymer bør heller ikke falde ind under denne forordnings anvendelsesområde. Præparater fremstillet af fødevarer og andre naturlige kildematerialer, der har til formål at indvirke teknologisk på den færdige fødevare, og som er opnået ved ekstraktion af bestanddele (f.eks. pigmenter), der er selektiv i forhold til de ernæringsmæssige eller aromatiske bestanddele, bør dog betragtes som tilsætningsstoffer i henhold til denne forordning. Fødevareenzymer er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer (4), hvilket udelukker anvendelsen af denne forordning.

(6)

Stoffer, der ikke indtages som fødevarer i sig selv, men med forsæt anvendes til forarbejdningen af fødevarer, og som kun er tilbage som rester i den færdige fødevare og ikke indvirker teknologisk på det færdige produkt (tekniske hjælpestoffer), bør ikke være omfattet af denne forordning.

(7)

Fødevaretilsætningsstoffer bør kun godkendes og anvendes, hvis de opfylder de kriterier, der er fastsat i denne forordning. Det skal være sikkert at anvende fødevaretilsætningsstoffer, der skal være en teknologisk grund, som gør anvendelsen af dem nødvendig, og anvendelsen af dem må ikke vildlede forbrugeren, og anvendelsen af dem skal være til gavn for forbrugeren. Vildledning af forbrugeren omfatter bl.a. forhold vedrørende arten, friskheden, kvaliteten af de anvendte ingredienser, produktets eller produktionsprocessens naturlighed eller produktets ernæringskvalitet, herunder dets indhold af frugt og grøntsager. Godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer bør også tage hensyn til andre faktorer af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, herunder samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige faktorer, forsigtighedsprincippet og kontrolmulighederne. Anvendelsen af maksimumsværdier for fødevaretilsætningsstoffer bør tage hensyn til indtagelsen af tilsætningsstoffer fra andre kilder og særlige gruppers udsættelse for fødevaretilsætningsstoffer (f.eks. allergiske forbrugere).

(8)

Fødevaretilsætningsstoffer skal opfylde de godkendte specifikationer, som bl.a. bør omfatte oplysninger, der på hensigtsmæssig vis identificerer fødevaretilsætningsstoffet, herunder oprindelsen, og som beskriver det acceptable renhedskriterium. De specifikationer, der hidtil er blevet udarbejdet for fødevaretilsætningsstoffer, og som er fastsat i Kommissionens direktiv 95/31/EF af 5. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for sødestoffer til brug i levnedsmidler (5), Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (6) og Kommissionens direktiv 96/77/EF af 2. december 1996 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (7), bør bibeholdes, indtil de pågældende tilsætningsstoffer er blevet opført i bilagene til denne forordning. Når det sker, bør specifikationerne for de pågældende tilsætningsstoffer fastsættes i en forordning. Specifikationerne bør direkte vedrøre de tilsætningsstoffer, der opført på fællesskabslisterne i bilagene til denne forordning. Da sådanne specifikationer i form og indhold er komplekse, bør de af hensyn til klarheden imidlertid ikke integreres som sådan i fællesskabslisterne, men bør fastsættes i en eller flere særskilte forordninger.

(9)

Det er tilladt at anvende nogle fødevaretilsætningsstoffer til særlige anvendelsesformål i forbindelse med tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder. Anvendelsen af sådanne fødevaretilsætningsstoffer bør ske i overensstemmelse med denne forordning og med særlige bestemmelser i den relevante fællesskabslovgivning.

(10)

Med henblik på harmonisering bør risikovurderingen og godkendelsen af fødevaretilsætningsstoffer foretages efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (8).

(11)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (9) skal Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »»autoriteten«) høres om spørgsmål, der kan have betydning for folkesundheden.

(12)

Et fødevaretilsætningsstof, der falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (10), bør godkendes såvel i henhold til nævnte forordning som i henhold til denne forordning.

(13)

Et fødevaretilsætningsstof, der allerede er godkendt i henhold til denne forordning, og som fremstilles med produktionsmetoder eller udgangsmaterialer, der er markant forskellige fra dem, der indgik i autoritetens risikovurdering, eller som adskiller sig fra dem, der er omfattet af de fastsatte specifikationer, bør forelægges for autoriteten. Ved »markant forskellig« kan forstås f.eks. en ændring af produktionsmetoden fra ekstraktion fra planter til fremstilling ved fermentering ved anvendelse af en mikroorganisme eller en genetisk modificering af den oprindelige mikroorganisme, en ændring i udgangsmaterialet eller en ændring af partikelstørrelse, herunder brug af nanoteknologi.

(14)

Der bør løbende føres kontrol med alle fødevaretilsætningsstoffer, og de skal tages op til ny vurdering, når det på baggrund af ændrede anvendelsesbetingelser eller nye videnskabelige oplysninger skønnes nødvendigt. Om nødvendigt bør Kommissionen sammen med medlemsstaterne overveje relevante tiltag.

(15)

Medlemsstater, der pr. 1. januar 1992 opretholdt forbud mod anvendelsen af bestemte tilsætningsstoffer i særlige fødevarer, der betragtes som traditionelle fødevarer og er fremstillet på deres område, bør have tilladelse til fortsat at anvende sådanne forbud. Denne forordning bør ikke berøre — for så vidt angår produkter som f.eks. »feta« eller »salame cacciatore« — mere restriktive bestemmelser vedrørende anvendelsen af visse betegnelser i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (11) og Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (12).

(16)

Et tilsætningsstof kan, hvis det ikke er omfattet af yderligere restriktioner, forekomme i en fødevare på anden måde end ved direkte tilsætning som følge af en overførsel fra en ingrediens, hvor tilsætningsstoffet var tilladt, under forudsætning af, at mængden af tilsætningsstoffet i den færdige fødevare ikke er højere end den ville være, hvis den var tilsat ved anvendelse af ingrediensen under gode teknologiske forhold og i henhold til god fremstillingspraksis.

(17)

Fødevaretilsætningsstoffer er fortsat omfattet af de generelle mærkningskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (13) og eventuelt forordning (EF) nr. 1829/2003 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer (14). Denne forordning bør desuden omfatte særlige bestemmelser om mærkning af fødevaretilsætningsstoffer, der sælges som sådanne til fremstillingsvirksomheden eller til den endelige forbruger.

(18)

Sødestoffer, der er tilladt efter denne forordning, må anvendes til sødestoffer til bordbrug, der sælges direkte til forbrugerne. Fabrikanter af sådanne produkter bør på passende vis give forbrugerne oplysninger, der muliggør sikker brug af produktet. Oplysningerne kan gøres tilgængelige på flere måder, herunder på mærkningen af produktet, internetwebsteder, ved forbrugeroplysningstjenester eller på salgsstedet. Af hensyn til en ensartet tilgang til gennemførelsen af dette krav, kan det vise sig nødvendigt med retningslinjer på fællesskabsplan.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (15).

(20)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre bilagene i denne forordning og til at vedtage passende overgangsbestemmelser. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(21)

Af effektivitetshensyn bør de tidsfrister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelse af visse ændringer af bilag II og III om stoffer, der allerede er tilladt i henhold til anden fællesskabsret samt passende overgangsforanstaltninger i forbindelse med disse stoffer.

(22)

For at udformningen og opdateringen af fællesskabsbestemmelserne om fødevaretilsætningsstoffer kan foregå effektivt og på passende vis, er det nødvendigt at indsamle data, udveksle oplysninger og koordinere arbejdet mellem medlemsstaterne. I det øjemed kan det være nyttigt at iværksætte undersøgelser af specifikke emner med henblik på at lette beslutningstagningsprocessen. Fællesskabet bør kunne finansiere sådanne undersøgelser som led i sin budgetprocedure. Finansieringen af sådanne foranstaltninger falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (16).

(23)

For at håndhæve overholdelsen af denne forordning skal medlemsstaterne foretage offentlig kontrol i henhold til forordning (EF) nr. 882/2004.

(24)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte fællesskabsbestemmelser om fødevaretilsætningsstoffer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor af hensyn til markedets enhed og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(25)

Efter vedtagelsen af denne forordning bør Kommissionen med bistand fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed tage alle eksisterende godkendelser op til fornyet behandling med hensyn til andre kriterier end sikkerhed, f.eks. indtagelse, teknologisk nødvendighed og eventuel vildledning af forbrugerne. Alle fødevaretilsætningsstoffer, der fortsat skal være godkendt i Fællesskabet, bør overføres til fællesskabslisterne i denne forordnings bilag II og III. Denne forordnings bilag III bør kompletteres med de øvrige fødevaretilsætningsstoffer, der anvendes i fødevaretilsætningsstoffer og fødevareenzymer samt som bærestoffer for næringsstoffer og deres anvendelsesbetingelser i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1331/2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer. For at der kan være en passende overgangsperiode bør bestemmelserne i bilag III, bortset fra bestemmelserne om bærestoffer for fødevaretilsætningsstoffer og fødevaretilsætningsstoffer i aromaer, først finde anvendelse fra den 1. januar 2011.

(26)

Indtil Fællesskabets lister over fødevaretilsætningsstoffer er udarbejdet, er det nødvendigt at fastsætte en forenklet procedure, der gør det muligt at opdatere de nuværende lister over fødevaretilsætningsstoffer i de eksisterende direktiver.

(27)

Uden at det berører resultatet af den i betragtning 25 omhandlede fornyede behandling, bør Kommissionen senest et år efter vedtagelsen af denne forordning iværksætte et evalueringsprogram, som går ud på, at autoriteten skal genevaluere sikkerheden ved de fødevaretilsætningsstoffer, der allerede var godkendt i Fællesskabet. I programmet bør fastlægges behov og prioriteret rækkefølge for genevalueringen af de godkendte fødevaretilsætningsstoffer.

(28)

Denne forordning ophæver og erstatter følgende retsakter: Rådets direktiv af 23. oktober 1962 om tilnærmelse af medlemsstaternes retsforskrifter om farvestoffer, som må anvendes i levnedsmidler (17), Rådets direktiv 65/66/EØF af 26. januar 1965 om fastsættelse af specifikke renhedskriterier for konserveringsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (18), Rådets direktiv 78/663/EØF af 25. juli 1978 om specifikke renhedskriterier for emulgatorer, stabilisatorer, fortyknings- og geleringsmidler, der må anvendes i levnedsmidler (19), Rådets direktiv 78/664/EØF af 25. juli 1978 om fastsættelse af specifikke renhedskriterier for antioxidanter, som må anvendes i levnedsmidler (20), Kommissionens første direktiv 81/712/EØF af 28. juli 1981 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til kontrol af renhedskriterier for visse tilsætningsstoffer til levnedsmidler (21), Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (22), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (23), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler (24), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (25), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 292/97/EF af 19. december 1996 om opretholdelse af nationale bestemmelser vedrørende forbud mod anvendelse af visse tilsætningsstoffer under fremstillingen af en række specifikke levnedsmidler (26) og Kommissionens beslutning 2002/247/EF af 27. marts 2002 om suspension af markedsføring og import af gelévarer, der indeholder levnedsmiddeltilsætningsstoffet E 425 konjac (27). Visse af bestemmelserne i disse retsakter bør dog fortsat være i kraft i en overgangsperiode, så der er tid til at udarbejde fællesskabslisterne i bilagene til denne forordning —

a)

fællesskabslister over godkendte fødevaretilsætningsstoffer, som fastsat i bilag II og III

b)

betingelser for anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer i fødevarer, herunder i fødevaretilsætningsstoffer, og i fødevareenzymer som omfattet af forordning (EF) nr. 1332/2008 om fødevareenzymer og i fødevarearomaer som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16 december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer (28)

c)

mærkning af fødevaretilsætningsstoffer, der sælges som sådanne.

a)

tekniske hjælpestoffer

b)

stoffer, der anvendes til beskyttelse af planter og planteprodukter, i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne om plantesundhed

c)

stoffer, der tilsættes fødevarer som næringsstoffer

d)

stoffer, der anvendes til behandling af drikkevand, som er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (29);

e)

aromastoffer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer

a)

i nærmere angivne fødevarer

b)

til formål, der ikke er omfattet af denne forordning.

a)

»fødevaretilsætningsstof«: ethvert stof, der normalt ikke indtages som en fødevare i sig selv og normalt ikke anvendes som en karakteristisk ingrediens i fødevarer, hvad enten det har næringsværdi eller ej, og som, hvis det bevidst tilsættes fødevarer med et teknologisk formål i forbindelse med fremstillingen, forarbejdningen, tilberedningen, behandlingen, emballeringen, transporten eller opbevaringen, resulterer i, eller med rimelighed forventes at resultere i, at det eller dets biprodukter direkte eller indirekte bliver en bestanddel af de pågældende fødevarer.

Følgende betragtes dog ikke som fødevaretilsætningsstoffer:

b)

»teknisk hjælpestof«: ethvert stof, der:

c)

»funktionel gruppe«: en af de kategorier, der er anført i bilag I, og som er baseret på den teknologiske funktion, et fødevaretilsætningsstof har i fødevaren

d)

»uforarbejdet fødevare«: en fødevare, der ikke er behandlet på en sådan måde, at der er sket væsentlige ændringer i dens oprindelige tilstand; navnlig anses følgende ikke at forårsage en væsentlig ændring: deling, partering, opskæring, udbening, hakning, flåning, skrælning, pilning, formaling, udskæring, rensning, afpudsning, dybfrysning, frysning, køling, knusning, afskalning, emballering eller udpakning

e)

»fødevare uden tilsat sukker«: en fødevare uden tilsætning af:

f)

»energireduceret fødevare«: en fødevare med en energireduktion på mindst 30 % i forhold til den oprindelige fødevare eller et lignende produkt

g)

»sødestoffer til bordbrug«: præparater af tilladte sødestoffer, der kan indeholde andre fødevaretilsætningsstoffer og/eller fødevareingredienser, og som er bestemt til salg til den endelige forbruger som en sukkererstatning

h)

»quantum satis«: det forhold, at der ikke er fastsat nogen maksimumsgrænseværdi, og at tilsætningsstoffer skal anvendes i overensstemmelse med god fremstillingspraksis i en mængde, som ikke er højere end nødvendigt for at opnå det ønskede resultat, og således at forbrugerne ikke vildledes.

a)

så vidt det kan bedømmes på grundlag af foreliggende videnskabelige data, udgør det ikke noget sikkerhedsproblem for forbrugerens sundhed ved det foreslåede anvendelsesniveau

b)

der er et tilstrækkeligt stort teknologisk behov herfor, der ikke kan opfyldes ved hjælp af andre økonomisk og teknologisk anvendelige metoder, og

c)

det vildleder ikke forbrugeren.

a)

at bevare fødevarens næringsværdi

b)

at tilføre nødvendige ingredienser eller bestanddele til fødevarer, der fremstilles til forbrugergrupper med specielle diætetiske behov

c)

at forbedre en fødevares holdbarhed eller stabilitet eller forbedre dens organoleptiske egenskaber, forudsat at fødevarens art, beskaffenhed eller kvalitet ikke ændres, så forbrugeren vildledes

d)

at fungere som hjælpemiddel ved fremstilling, forarbejdning, tilberedning, behandling, emballering, transport eller opbevaring af fødevaren, herunder fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer, forudsat at fødevaretilsætningsstoffet ikke anvendes for at dække over virkningerne af anvendelsen af mangelfulde råvarer eller mindre heldige (herunder uhygiejniske) fremgangsmåder eller teknikker i forbindelse med nogen af disse aktiviteter.

a)

fødevaren ikke udgør en væsentlig del af en normal kost, eller

b)

fødevaretilsætningsstoffet er nødvendigt til fremstilling af fødevarer til forbrugergrupper med specielle diætetiske behov.

a)

at erstatte sukker ved fremstillingen af energireducerede fødevarer, ikke-kariogene fødevarer eller fødevarer uden tilsat sukker

b)

at erstatte sukker, hvis det gør det muligt at forlænge fødevarens holdbarhed eller

c)

at fremstille fødevarer bestemt til særlig ernæring som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 89/398/EØF.

a)

at give fødevarer, som på grund af farveændringer under forarbejdning, opbevaring, emballering og distribution kan have fået et mindre acceptabelt udseende, det oprindelige udseende tilbage

b)

at give fødevarer et mere tiltrækkende udseende

c)

at give farve til fødevarer, der ellers ville være farveløse.

a)

fællesskabslisten i bilag II til denne forordning og/eller

b)

fællesskabslisten i bilag III til denne forordning.

a)

fødevaretilsætningsstoffets navn og dets E-nummer

b)

de fødevarer, til hvilke fødevaretilsætningsstoffet kan tilsættes

c)

betingelserne for, at fødevaretilsætningsstoffet kan anvendes

d)

eventuelle restriktioner for direkte salg af fødevaretilsætningsstoffet til forbrugerne.

a)

fastsættes maksimumsværdien for anvendelse til den laveste værdi, der er nødvendig for at opnå den ønskede virkning

b)

skal maksimumsværdien tage hensyn til:

a)

i andre sammensatte fødevarer end dem, der er nævnt i bilag II, for så vidt fødevaretilsætningsstoffet er tilladt i en af ingredienserne i den sammensatte fødevare

b)

i en fødevare, hvortil der er tilsat et fødevaretilsætningsstof, et fødevareenzym eller en fødevarearoma, for så vidt fødevaretilsætningsstoffet:

c)

i en fødevare, der udelukkende er bestemt til fremstilling af sammensatte fødevarer, forudsat at den sammensatte fødevare overholder denne forordning.

a)

en given fødevare tilhører en fødevarekategori som omhandlet i bilag II

b)

et fødevaretilsætningsstof, der er opført i bilag II og III og tilladt »quantum satis«, anvendes i overensstemmelse med kriterierne i artikel 11, stk. 2, eller

c)

et givent stof svarer til definitionen af fødevaretilsætningsstof i artikel 3.

a)

det navn og/eller E-nummer, der er fastsat i denne forordning for hvert fødevaretilsætningsstof, eller en salgsbetegnelse, der angiver navn og/eller E-nummer for hvert fødevaretilsætningsstof

b)

angivelsen »til fødevarer« eller angivelsen »til fødevarer, begrænset anvendelse« eller en mere specifik angivelse af stoffets tilsigtede anvendelse i fødevarer

c)

om nødvendigt særlige opbevarings- og/eller anvendelsesbetingelser

d)

en angivelse, der identificerer sendingen eller partiet

e)

brugsanvisning, hvis fødevaretilsætningsstoffet i mangel heraf ikke vil blive anvendt korrekt

f)

navn eller firmanavn samt adresse på fremstillingsvirksomheden, emballeringsvirksomheden eller forhandleren

g)

en angivelse af den maksimale mængde af hver bestanddel eller gruppe af bestanddele, der er omfattet af en kvantitativ begrænsning i fødevarer, og/eller tilstrækkelige oplysninger udtrykt på en klar og let forståelig måde, der gør det muligt for køberen at overholde denne forordning eller anden relevant fællesskabslovgivning; hvis den samme kvantitative begrænsning gælder for en gruppe af bestanddele, hvad enten de anvendes alene eller sammen, kan det samlede procentvise indhold anføres som et enkelt tal; den kvantitative begrænsning udtrykkes enten numerisk eller efter quantum satis-princippet

h)

nettomængden

i)

dato for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato

j)

hvis det er relevant, oplysninger om et fødevaretilsætningsstof eller andre stoffer, der er omhandlet i denne artikel, og som er opført i bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF, for så vidt angår angivelse af ingredienser i fødevarer.

a)

det navn og/eller E-nummer, der er fastsat i denne forordning for hvert fødevaretilsætningsstof, eller en salgsbetegnelse, der angiver navn og E-nummer for hvert fødevarestilsætningsstof

b)

angivelsen »til fødevarer« eller angivelsen »til fødevarer, begrænset anvendelse« eller en mere specifik angivelse af stoffets tilsigtede anvendelse i fødevarer.

a)

polyoler: »overdreven indtagelse kan virke afførende«

b)

aspartam/aspartam-acesulfam-salt: »indeholder en phenylalanin-kilde«.

a)

Rådets direktiv af 23. oktober 1962 om tilnærmelse af medlemsstaternes retsforskrifter om farvestoffer, som må anvendes i levnedsmidler.

b)

direktiv 65/66/EØF

c)

direktiv 78/663/EØF

d)

direktiv 78/664/EØF

e)

direktiv 81/712/EØF

f)

direktiv 89/107/EØF

g)

direktiv 94/35/EF

h)

direktiv 94/36/EF

i)

direktiv 95/2/EF

j)

beslutning 292/97/EF

k)

beslutning 2002/247/EF.

a)

artikel 2, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 94/35/EF og bilaget dertil

b)

artikel 2, stk. 1-6, 8, 9 og 10, i direktiv 94/36/EF og bilag I-V dertil

c)

artikel 2 og 4 i direktiv 95/21/EF og bilag I-VI dertil.

31.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/34

(1)

Som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling er der behov for at opdatere Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse (3). Af hensyn til klarhed og effektivitet bør direktiv 88/388/EØF erstattes af denne forordning.

(2)

I henhold til Rådets afgørelse 88/389/EØF af 22. juni 1988 om Kommissionens udarbejdelse af en liste over stoffer og udgangsmaterialer, der anvendes ved fremstilling af aromaer (4), skulle listen udarbejdes senest 24 måneder efter retsaktens vedtagelse. Afgørelsen er nu forældet og bør ophæves.

(3)

Ved Kommissionens direktiv 91/71/EØF af 16. januar 1991, der supplerer Rådets direktiv 88/388/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse (5), er der fastsat bestemmelser om mærkning af aromaer. Disse bestemmelser erstattes af denne forordning, og nævnte direktiv bør nu ophæves.

(4)

Den frie bevægelighed for sikre og sunde fødevarer er et afgørende aspekt af det indre marked og bidrager i høj grad til beskyttelsen af borgernes sundhed og velvære og af deres sociale og økonomiske interesser.

(5)

For at beskytte menneskers sundhed bør denne forordning omfatte aromaer, udgangsmaterialer for aromaer og fødevarer, der indeholder aromaer. Den bør ligeledes omfatte visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, der tilsættes til fødevarer med det primære formål at give dem duft og/eller smag, og som i betydeligt omfang bidrager til, at der i fødevarer forekommer visse naturligt forekommende uønskede stoffer (i det følgende benævnt »fødevareingredienser med aromagivende egenskaber«), udgangsmateriale herfor og fødevarer, der indeholder dem.

(6)

Rå fødevarer, der ikke har undergået nogen forarbejdning, og ikke-sammensatte fødevarer som krydderier, urter, teer og infusioner (f.eks. frugt- eller urtete) samt blandinger af krydderier og/eller urter, blandinger af te og blandinger til infusion falder, så længe de forbruges i uforarbejdet stand og/eller ikke tilsættes til fødevarer, ikke ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(7)

Aromaer anvendes til at forbedre eller ændre fødevarers duft og/eller smag af hensyn til forbrugeren. Aromaer og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber bør kun anvendes, hvis de opfylder de kriterier, der fastsat i denne forordning. Det skal være sikkert at anvende dem, og visse aromaer bør derfor underkastes en risikovurdering, inden de kan tillades i fødevarer. Der bør så vidt muligt tages hensyn til, om brugen af visse aromaer kan have negative konsekvenser for sårbare grupper. Anvendelsen af aromaer må ikke vildlede forbrugeren, og det bør derfor altid oplyses ved passende mærkning, når de forekommer i fødevarer. Aromaer bør især ikke anvendes på en måde, som kan vildlede forbrugerne om spørgsmål vedrørende bl.a. de anvendte ingrediensers art, friskhed og kvalitet, produktets eller fremstillingsprocessens naturlighed eller produktets ernæringsmæssige kvalitet. Der bør ved godkendelse af aromaer også tages hensyn til andre faktorer, der er relevante for det spørgsmål, der er under overvejelse, herunder samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige faktorer, forsigtighedsprincippet samt kontrolmuligheder.

(8)

Siden 1999 har Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og siden Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (6) afgivet udtalelser om en række stoffer, der forekommer naturligt i udgangsmaterialer for aromaer og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, som ifølge Europarådets ekspertgruppe for aromastoffer giver anledning til toksikologiske betænkeligheder. Stoffer, som også Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler erklærede for toksikologisk betænkelige, bør betragtes som uønskede stoffer, der ikke bør tilsættes som sådanne til fødevarer.

(9)

Som følge af deres naturlige forekomst i planter, kan der forekomme uønskede stoffer i aromapræparater og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber. Planterne anvendes traditionelt som fødevarer eller fødevareingredienser. Der bør fastsættes passende maksimalgrænseværdier for forekomst af de pågældende uønskede stoffer i de fødevarer, der mest bidrager til menneskers indtag af de pågældende stoffer, idet der tages hensyn til, at der er behov for at beskytte menneskers sundhed, såvel som at det er uundgåeligt, at de forekommer i traditionelle fødevarer.

(10)

Maksimalgrænseværdierne for visse naturligt forekommende uønskede stoffer bør fokusere på de fødevarer eller de fødevarekategorier, der bidrager mest til indtagelse via kosten. Såfremt naturligt forekommende uønskede stoffer udgør en risiko for forbrugerens sundhed, fastsættes der maksimalgrænseværdier, når autoriteten har afgivet udtalelse. Medlemsstaterne bør tilrettelægge kontroller på et risikogrundlag i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (7). Fødevareproducenterne er forpligtet til at tage hensyn til tilstedeværelsen af disse stoffer, når de anvender fødevareingredienser med aromagivende egenskaber og/eller aromaer til fremstilling af alle fødevarer for at sikre, at fødevarer, som ikke er sikre, ikke bringes i omsætning.

(11)

Der bør på fællesskabsplan fastsættes bestemmelser med henblik på at forbyde eller begrænse anvendelsen af visse vegetabilske, animalske, mikrobiologiske eller mineralske materialer, der giver anledning til betænkeligheder vedrørende menneskers sundhed, ved fremstillingen af aromaer og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber og anvendelse heraf i fødevareproduktionen.

(12)

Risikovurderinger bør foretages af autoriteten.

(13)

Med henblik på harmonisering bør risikovurderingen og godkendelsen af aromaer og udgangsmaterialer, som det er nødvendigt at evaluere, foretages efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (8).

(14)

Aromastoffer er definerede kemiske stoffer, der omfatter aromastoffer fremstillet ved kemisk syntese eller udskillelse ad kemisk vej, og naturlige aromastoffer. Der er iværksat et program til evaluering af aromastoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96 af 28. oktober 1996 om fastlæggelse af en fællesskabsprocedure for aromastoffer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på levnedsmidler (9). I henhold til nævnte forordning skal der senest fem år efter vedtagelsen af programmet vedtages en liste over aromastoffer. Der bør fastsættes en ny frist for vedtagelsen af listen. Det foreslås, at listen indarbejdes i den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(15)

Aromapræparater er andre aromaer end definerede kemiske stoffer, og de er fremstillet af udgangsmaterialer af vegetabilsk, animalsk eller mikrobiologisk oprindelse ved relevante fysiske, enzymatiske eller mikrobiologiske processer enten i deres oprindelige form eller forarbejdet med henblik på konsum. Aromapræparater, der er fremstillet af fødevarer, behøver ikke at være omfattet af en evaluerings- og godkendelsesprocedure med henblik på anvendelse i og på fødevarer, medmindre der er tvivl med hensyn til deres sikkerhed. Sikkerheden ved aromapræparater, der er fremstillet af nonfoodmaterialer, bør dog evalueres og godkendes.

(16)

Ved »fødevarer« forstås i henhold til forordning (EF) nr. 178/2002 alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker. Materialer af vegetabilsk, animalsk eller mikrobiologisk oprindelse, for hvilke det er tilstrækkeligt dokumenteret, at de hidtil har været anvendt til fremstilling af aromaer, betragtes i denne sammenhæng som fødevarematerialer, skønt nogle af disse udgangsmaterialer, f.eks. rosentræ og jordbærblade, måske ikke er blevet anvendt som fødevarer i uforarbejdet stand. Det er ikke nødvendigt at evaluere dem.

(17)

Reaktionsaromaer, der er fremstillet af fødevarer efter specificerede betingelser, behøver heller ikke at være omfattet af en evaluerings- og godkendelsesprocedure med henblik på anvendelse i og på fødevarer, medmindre der er tvivl med hensyn til deres sikkerhed. Sikkerheden ved reaktionsaromaer, der er fremstillet af nonfoodmaterialer, eller som ikke opfylder visse produktionsbetingelser, bør dog evalueres og godkendes.

(18)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (10), er der fastsat en procedure for sikkerhedsvurdering og godkendelse af røgaromaer, og den har til formål at opstille en udtømmende liste over de primære røgkondensater og primære tjærefraktioner, det er tilladt at anvende.

(19)

Aromaforstadier såsom kulhydrater, oligopeptider og aminosyrer giver fødevarer duft og/eller smag ved kemiske reaktioner, der opstår under fødevareforarbejdningen. Aromaforstadier, der er fremstillet af fødevarer, behøver ikke at blive evalueret eller være omfattet af en godkendelsesprocedure med henblik på anvendelse i og på fødevarer, medmindre der er tvivl med hensyn til deres sikkerhed. Sikkerheden ved aromaforstadier, der er fremstillet af nonfoodmaterialer, bør dog evalueres og godkendes.

(20)

Andre aromaer, der ikke er omfattet af definitionerne af ovennævnte aromaer, kan anvendes i og på fødevarer, når de er blevet evalueret og godkendt. Som eksempel herpå kan nævnes aromastoffer fremstillet ved opvarmning af olie eller fedt i et meget kort tidsrum til en ekstremt høj temperatur, så der fremkommer en grillagtig aroma.

(21)

Materiale af vegetabilsk, animalsk, mikrobiologisk eller mineralsk oprindelse, der ikke er fødevarer, kan kun godkendes til fremstilling af aromaer, når dets sikkerhed er blevet videnskabeligt evalueret. Det kan evt. være nødvendigt, at kun bestemte dele af materialet tillades anvendt, eller at der fastsættes anvendelsesbetingelser.

(22)

Aromastoffer kan indeholde fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (11) og/eller andre fødevareingredienser til teknologiske formål såsom opbevaring, standardisering, fortynding eller opløsning og stabilisering.

(23)

En aroma eller et udgangsmateriale, der falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (12), bør tillades i overensstemmelse med nævnte forordning og i henhold til nærværende forordning.

(24)

Aromaer er fortsat omfattet af de generelle mærkningskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (13) og evt. forordning (EF) nr. 1829/2003 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer (14). Nærværende forordning bør derudover omfatte særlige bestemmelser om mærkning af aromaer, der sælges som sådanne til fremstillingsvirksomheden eller til den endelige forbruger.

(25)

Aromastoffer eller aromapræparater bør kun mærkes som »naturlige«, hvis de opfylder visse kriterier, der sikrer, at forbrugerne ikke vildledes.

(26)

Særlige oplysningskrav bør sikre, at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til det udgangsmateriale, der er anvendt til fremstilling af naturlige aromaer. Navnlig hvis ordet naturlig bruges til at beskrive en aroma, bør de aromagivende bestanddele, der anvendes, udelukkende være af naturlig oprindelse. Derudover bør aromaernes udgangsmateriale angives, undtagen når de udgangsmaterialer, der henvises til, ikke genkendes i fødevarens aroma eller duft. Hvis der er anført et udgangsmateriale, skal mindst 95 % af den aromagivende bestanddel hidrøre fra det materiale, hvortil der er henvist. Da anvendelsen af aromaer ikke må vildlede forbrugeren, kan de resterende 5 % kun anvendes til standardisering eller f.eks., for at give aromaen en mere frisk, skarp eller grøn smag/duft. Når der er anvendt mindre end 95 % af den aromagivende bestanddel, der er afledt af det anførte udgangsmateriale, og udgangsmaterialets aroma stadig kan genkendes, bør udgangsmaterialet oplyses med angivelse af, at der er tilsat andre naturlige aromaer, f.eks. kakaoekstrakt, hvori der er tilsat andre naturlige aromaer, for at give en antydning af banan.

(27)

Forbrugerne bør informeres, hvis en given fødevares røgsmag skyldes tilsætning af røgaromaer. I henhold til direktiv 2000/13/EF bør mærkningen ikke bringe forbrugeren i tvivl om, hvorvidt varen er røget på traditionel vis med frisk røg eller behandlet med røgaromaer. Der er behov for at tilpasse direktiv 2000/13/EF til de definitioner af aromaer, røgaromaer og til udtrykket »naturlig« vedrørende beskrivelse af aromaer, der er fastsat i denne forordning.

(28)

Oplysninger om forbruget og anvendelsen af aromastoffer er af afgørende betydning for evalueringen af aromastoffers sikkerhed i forbindelse med menneskers sundhed. De mængder af aromastoffer, der tilsættes til fødevarer, bør derfor regelmæssigt kontrolleres.

(29)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (15).

(30)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre bilagene til denne forordning og til at vedtage passende overgangsforanstaltninger vedrørende udarbejdelsen af fællesskabslisten. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(31)

Når den normale tidsfrist for forskriftsproceduren med kontrol i særligt hastende tilfælde ikke kan overholdes, bør Kommissionen kunne bringe hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF i anvendelse ved vedtagelsen af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 8, stk. 2, i denne forordning, og ændringer til denne forordnings bilag II-V.

(32)

Bilag II-V til denne forordning bør i fornødent omfang tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling under hensyn til de oplysninger, som producenterne og brugerne af aromaer er fremkommet med, og/eller som er resultatet af medlemsstaternes overvågning og kontrol.

(33)

For at udformningen og opdateringen af fællesskabsretten om aromaer kan foregå effektivt og på passende vis, er det nødvendigt at indsamle data, udveksle oplysninger og koordinere arbejdet mellem medlemsstaterne. I det øjemed kan det være nyttigt at iværksætte undersøgelser af specifikke emner med henblik på at lette beslutningstagningsprocessen. Fællesskabet bør finansiere sådanne undersøgelser som led i sin budgetprocedure. Finansieringen af sådanne foranstaltninger falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004.

(34)

Indtil fællesskabslisten er fastlagt, bør der fastsættes bestemmelser om evaluering og godkendelse af aromastoffer, der ikke er omfattet af det evalueringsprogram, der er foreskrevet i forordning (EF) nr. 2232/96. Der bør derfor fastsættes en overgangsordning. Ifølge ordningen bør sådanne aromaer evalueres og godkendes efter proceduren i forordning (EF) nr. 1331/2008. De frister, autoriteten i henhold til nævnte forordningen har til at afgive udtalelser, og Kommissionen har til at forelægge et forslag til forordning om opdatering af fællesskabslisten for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, bør imidlertid ikke finde anvendelse, fordi det igangværende evalueringsprogram bør prioriteres højest.

(35)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte fællesskabsbestemmelser om anvendelse af aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber i og på fødevarer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor af hensyn til markedets enhed og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

Der er behov for at tilpasse Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (17) til visse nye definitioner i nærværende forordning.

(37)

Forordning (EØF) nr. 1601/91, (EF) nr. 2232/96 og (EF) nr. 110/2008 samt direktiv 2000/13/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

a)

en fællesskabsliste over aromaer og udgangsmaterialer, der er godkendt til anvendelse i og på fødevarer, jf. bilag I (i det følgende benævnt »fællesskabslisten«)

b)

anvendelsesbetingelser for aromaer og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber i og på fødevarer

c)

bestemmelser om mærkning af aromaer.

a)

aromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer, med forbehold af mere specifikke bestemmelser i forordning (EF) nr. 2065/2003

b)

fødevareingredienser med aromagivende egenskaber

c)

fødevarer, der indeholder aromaer og/eller fødevareingredienser med aromagivende egenskaber

d)

udgangsmaterialer for aromaer og/eller udgangsmaterialer for fødevareingredienser med aromagivende egenskaber.

a)

stoffer, som udelukkende har sød, sur eller salt smag

b)

rå fødevarer

c)

ikke-sammensatte fødevarer og blandinger af krydderier, eksempelvis, men ikke udelukkende, friske, tørrede eller frosne krydderier og/eller urter, blandinger af te og blandinger til infusion, så længe de ikke anvendes som fødevareingredienser.

a)

»aromaer«: produkter:

b)

»aromastof«: et defineret kemisk stof med aromagivende egenskaber

c)

»naturligt aromastof«: et aromastof, der er fremstillet ved egnede fysiske, enzymatiske eller mikrobiologiske processer af materiale af vegetabilsk, animalsk eller mikrobiologisk oprindelse enten i dets oprindelige form eller forarbejdet med henblik på konsum ved en eller flere af de almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for fødevarer, der er anført i bilag II; naturlige aromastoffer svarer til stoffer, der er er naturligt forekommende og er identificeret i naturen

d)

»aromapræparat«: et produkt, der ikke er et aromastof, og som er fremstillet af:

e)

»reaktionsaroma«: et produkt fremstillet ved varmebehandling af en blanding af ingredienser, som ikke nødvendigvis selv har aromagivende egenskaber, og hvoraf mindst én indeholder nitrogen (aminogruppe) og en anden er en reducerende sukkerart; ingredienserne til fremstilling af reaktionsaromaer kan være:

f)

»røgaroma«: et produkt fremstillet ved fraktionering og rensning af kondenseret røg, der giver primære røgkondensater, primære tjærefraktioner og/eller afledte røgaromaer som defineret i artikel 3, nr. 1, 2 og 4, i forordning (EF) nr. 2065/2003

g)

»aromaforstadie«: et produkt, der ikke nødvendigvis selv har aromagivende egenskaber, og som med forsæt tilsættes til en fødevare udelukkende med det formål at frembringe en aroma ved nedbrydning af eller reaktion med andre bestanddele under fødevareforarbejdningen; det kan fremstilles af:

h)

»andre aromaer«: aromaer, der tilsættes eller er bestemt til at blive tilsat til fødevarer for at give dem duft og/eller smag, og som ikke er omfattet af definitionerne i litra b)-g)

i)

»fødevareingrediens med aromagivende egenskaber«: en fødevareingrediens, bortset fra aromaer, der kan tilsættes til en fødevare med det primære formål at give den duft og/eller smag eller ændre dens duft og/eller smag, og som bidrager betydeligt til tilstedeværelsen af visse naturligt forekommende uønskede stoffer i fødevarer

j)

»udgangsmateriale«: materiale af vegetabilsk, animalsk, mikrobiologisk eller mineralsk oprindelse, som aromaer eller fødevareingredienser med aromagivende egenskaber fremstilles af; det kan være:

k)

»egnet fysisk proces«: en fysisk proces, der ikke med forsæt ændrer aromabestanddelenes kemiske karakter, uden at dette berører listen over de traditionelle fødevareforarbejdningsprocesser i bilag II, og som bl.a. ikke omfatter anvendelse af singlet oxygen, ozon, uorganiske katalysatorer, metalliske katalysatorer, metalorganiske reagenser og/eller UV-bestråling.

a)

så vidt det kan bedømmes på grundlag af foreliggende videnskabelige data, udgør de ikke nogen sikkerhedsrisiko for forbrugerens sundhed, og

b)

anvendelsen heraf vildleder ikke forbrugeren.

a)

aromapræparater, jf. artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i)

b)

reaktionsaromaer, jf. artikel 3, stk. 2, litra e), nr. i), som overholder de betingelser for fremstilling af reaktionsaromaer og de maksimalgrænseværdier for visse stoffer i reaktionsaromaer, der er fastsat i bilag V

c)

aromaforstadier, jf. artikel 3, stk. 2, litra g), nr. i)

d)

fødevareingredienser med aromagivende egenskaber.

a)

aromastoffer

b)

aromapræparater, jf. artikel 3, stk. 2, litra d), nr. ii)

c)

reaktionsaromaer, der er fremstillet ved opvarmning af ingredienser helt eller delvis omfattet af artikel 3, stk. 2, litra e), nr. ii), og/eller som ikke overholder de betingelser for fremstilling af reaktionsaromaer og de maksimalgrænseværdier for visse uønskede stoffer, der er fastsat i bilag V

d)

aromaforstadier, jf. artikel 3, stk. 2, litra g), nr. ii)

e)

andre aromaer, jf. artikel 3, stk. 2, litra h)

f)

andre udgangsmaterialer end fødevarer, jf. artikel 3, stk. 2, litra j), nr. ii).

a)

identifikation af den aroma eller det udgangsmateriale, godkendelsen vedrører

b)

om nødvendigt betingelserne for, at aromaen kan anvendes.

a)

hvorvidt et givet stof eller en given blanding af stoffer, et givet materiale eller en given fødevaretype falder ind under kategorierne i artikel 2, stk. 1

b)

hvilken specifik kategori, jf. definitionerne i artikel 3, stk. 2, litra b)-j), et givet stof tilhører

c)

hvorvidt et bestemt produkt tilhører en fødevarekategori eller er en fødevare som omhandlet i bilag I eller bilag III, del B.

a)

varebetegnelse: enten ordet »aroma« eller en mere specifik betegnelse eller beskrivelse af aromaen

b)

angivelsen »til fødevarer« eller angivelsen »til fødevarer, begrænset anvendelse« eller en mere specifik angivelse af den tilsigtede anvendelse i fødevarer

c)

om nødvendigt særlige opbevarings- og/eller anvendelsesforskrifter

d)

en angivelse, der identificerer sendingen eller partiet

e)

en liste i faldende rækkefølge efter vægt over:

f)

navn eller firmanavn samt adresse på fremstillingsvirksomheden, emballeringsvirksomheden eller en forhandler

g)

angivelse af den maksimale mængde af hver enkelt bestanddel eller gruppe af bestanddele, der er omfattet af en kvantitativ begrænsning i en fødevare, og/eller fyldestgørende, klare og letforståelige oplysninger, der sætter køber i stand til at efterleve denne forordning eller anden relevant fællesskabsret

h)

nettomængden.

i)

dato for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato

j)

hvis det er relevant, oplysninger om en aroma eller andre stoffer, der er omhandlet i denne artikel, og som er opført i bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF, for så vidt angår angivelse af ingredienser i fødevarer.

1)

Litra a), tredje led, første underled, affattes således:

2)

Litra b), andet led, første underled, affattes således:

3)

Litra c), andet led, første underled, affattes således:

1)

Artikel 5, stk. 2, litra c), affattes således:

2)

Artikel 5, stk. 3, litra c), affattes således:

3)

Nr. 9 i bilag I affattes således:

4)

I bilag II foretages følgende ændringer:

31.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/51

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 (3) af 29. april 2004 er der oprettet et europæisk jernbaneagentur, i det følgende benævnt »agenturet«, som skal yde et teknisk bidrag til oprettelsen af et integreret europæisk jernbanesystem. Udviklingen i fællesskabslovgivningen om interoperabilitet og sikkerhed i jernbanesystemet og udviklingen på markedet samt erfaringerne med agenturets virksomhed og dets forhold til Kommissionen har fremkaldt et behov for en række ændringer i nævnte forordning, herunder for at tilføje nogle opgaver.

(2)

Nationale forskrifter meddeles Kommissionen i overensstemmelse med både Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (4), i det følgende benævnt »direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet«, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet) (5). Derfor bør de to regelsæt undersøges for navnlig at vurdere, om de er forenelige med de gældende fælles sikkerhedsmetoder og de gældende tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er), samt om de gør det muligt at nå de gældende fælles sikkerhedsmål.

(3)

Med henblik på at lette proceduren for udstedelse af ibrugtagningstilladelser for køretøjer, der ikke opfylder de relevante TSI'er bør alle gældende tekniske og sikkerhedsmæssige forskrifter i hver medlemsstat klassificeres i tre grupper, og resultaterne af denne klassificering fremlægges i et referencedokument. Agenturet får således til opgave at udarbejde et udkast til oprettelse og ajourføring af dette dokument ved for hvert af de relevante tekniske parametre at fastslå, hvordan de gældende nationale forskrifter svarer til hinanden, og ved at fremsætte tekniske punktudtalelser i forbindelse med konkrete aspekter af projekter om gensidig accept. Agenturet kan efter gennemgang af listen over parametre anbefale, at den ændres.

(4)

Som følge af sine retlige beføjelser og store tekniske ekspertise er agenturet det organ, der bør kaste lys over komplekse spørgsmål, der opstår i forbindelse med aktiviteten i sektoren. Derfor bør det som led i procedurerne for tilladelse til ibrugtagning af køretøjer være muligt at anmode agenturet om at udstede tekniske udtalelser dels i tilfælde, hvor en national sikkerhedsmyndighed har truffet en negativ afgørelse, dels om ækvivalensen af nationale forskrifter for de tekniske parametre, der er opstillet i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet.

(5)

Det bør være muligt at anmode agenturet om at udtale sig om hastende ændringer af TSI'er.

(6)

Artikel 13 i forordning (EF) nr. 881/2004 giver agenturet beføjelse til at overvåge kvaliteten af arbejdet i de bemyndigede organer, som medlemsstaterne udpeger. En undersøgelse, Kommissionen har foretaget, viser imidlertid, at kriterierne for udpegning af disse organer kan fortolkes meget bredt. Uden at det berører medlemsstaternes ansvar for at udvælge de organer, der skal bemyndiges, og for det kontrolarbejde, de udfører for at verificere, at disse kriterier er opfyldt, er det vigtigt at vurdere virkningerne af sådanne fortolkningsforskelle og at sikre, at de ikke skaber vanskeligheder for den gensidige anerkendelse af overensstemmelsescertifikater og EF-verifikationserklæringen. Agenturet bør derfor på Kommissionens anmodning have mulighed for at overvåge de bemyndigede organers aktivitet og, hvis det er berettiget, udføre kontrol for at verificere, at det relevante bemyndigede organ opfylder kriterierne i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet.

(7)

Efter artikel 15 i forordning (EF) nr. 881/2004 skal agenturet på Kommissionens anmodning vurdere ansøgninger om EF-finansiering af jernbaneinfrastrukturprojekter med hensyn til interoperabilitet. Definitionen af disse projekter bør udvides, så man også kan vurdere sammenhængen i systemet, f.eks. ved projekter for indførelse af det europæiske trafikstyringssystem for jernbaner, European Rail Traffic Management System (ERTMS).

(8)

På baggrund af den internationale udvikling, særlig ikrafttrædelsen af konvention om internationale jernbanebefordringer fra 1999 (COTIF), bør agenturet have til opgave at vurdere forholdet mellem jernbanevirksomheder og ihændehavere, især hvad angår vedligeholdelse, i forlængelse af sit arbejde med at certificere vedligeholdelsesværksteder. I denne forbindelse bør agenturet kunne rette henstillinger vedrørende gennemførelsen af systemet med vedligeholdelsescertificering efter artikel 14a i jernbanesikkerhedsdirektivet.

(9)

Når agenturet udvikler certificeringsordningerne for organer med ansvar for vedligeholdelse og vedligeholdelsesværksteder, bør det sikre, at disse ordninger er i overensstemmelse med de opgaver, der allerede er pålagt jernbanevirksomhederne, og den fremtidige rolle for organer med ansvar for vedligeholdelse. Disse ordninger bør lette jernbanevirksomheders sikkerhedscertificeringsprocedure og undgå unødige administrative byrder og dobbeltarbejde i forbindelse med kontrol, inspektion og/eller revision.

(10)

Efter vedtagelsen af tredje jernbanepakke bør der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (6), i det følgende benævnt »lokomotivførerdirektivet«, hvori agenturet pålægges en række opgaver og også gives mulighed for at fremsætte henstillinger.

(11)

Agenturet bør også opstille forskellige muligheder for certificering af andet togpersonale, der varetager sikkerhedskritiske opgaver, og foretage en konsekvensvurdering af disse forskellige muligheder. Det er hensigten, at agenturet foruden bestemmelser om lokomotivførere og andet togpersonale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver, skal overveje at udarbejde kriterier for fastlæggelse af faglige kompetencer for andet personale, der er beskæftiget med drift og vedligeholdelse af jernbanesystemet.

(12)

Direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet og jernbanesikkerhedsdirektivet indeholder bestemmelser om forskellige typer dokumenter, nemlig EF-verifikationserklæringer, licenser og sikkerhedscertifikater og nationale forskrifter, der meddeles Kommissionen. Det bør derfor være agenturets opgave at sikre offentlig adgang til disse dokumenter og til de nationale registre om køretøjer og infrastruktur og til de registre, som agenturet fører.

(13)

Agenturet bør undersøge, hvad der er passende indtægter for opgaverne i forbindelse med adgang til dokumenter og registre i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, i forordning (EF) nr. 881/2004.

(14)

Udviklingen og ibrugtagningen af ERTMS har siden vedtagelsen af anden jernbanepakke været fulgt op med en række initiativer. Der er f.eks. undertegnet en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og sektorens forskellige aktører, der er oprettet en styringskomité for gennemførelsen af denne samarbejdsaftale, Kommissionen har vedtaget en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om iværksættelsen af et europæisk jernbanesignalsystem, European rail signalling system ERTMS/ETCS, Kommissionen har udnævnt en europæisk koordinator for ERTMS-projektet, som er et prioriteret projekt af betydning for Fællesskabet, agenturet er blevet tildelt rollen som systemmyndighed i forbindelse med de forskellige årlige arbejdsprogrammer, og på de konventionelle jernbaners område er der vedtaget en TSI om togkontrol og signaler (7). På baggrund af den stigende betydning af agenturets input på dette område bør dets opgaver præciseres.

(15)

Agenturet spiller en førende rolle for den fremtidige udbredelse af ERTMS til hele jernbanesystemet. Med henblik herpå er det nødvendigt at sikre, at der er en sammenhængende tidsplan for de nationale overgangsplaner.

(16)

Den version af ERTMS, som Kommissionen vedtog den 23. april 2008, skal gøre det muligt for jernbanevirksomheder, der har investeret i interoperabelt rullende materiel, at få et passende udbytte af denne investering. Denne version bør færdiggøres med harmoniserede testspecifikationer. Yderligere specifikationer, der kræves af en national sikkerhedsmyndighed, bør ikke være til urimelig hindring for cirkulationen af rullende materiel, der er udstyret med fremtidige ERTMS-versioner eller versionen, som Kommissionen vedtog den 23. april 2008, på linjer, der allerede er udstyret i overensstemmelse med sidstnævnte version.

(17)

For at fremme interoperabilitet bør agenturet evaluere virkningen af tilpasningen af samtlige ERTMS-versioner, der er blevet installeret forud den version, som Kommissionen vedtog den 23. april 2008, til denne version.

(18)

Agenturet råder allerede nu over mange kvalificerede eksperter i interoperabilitet og sikkerhed i det europæiske jernbanesystem. Agenturet bør kunne udføre punktuelle opgaver på Kommissionens anmodning, hvis de er forenelige med agenturets arbejdsopgaver og med gennemførelsen af agenturets øvrige prioriteter. Agenturets administrerende direktør bør på den baggrund vurdere, om denne bistand kan tillades, og bør aflægge rapport til bestyrelsen om ydet bistand mindst en gang om året. Bestyrelsen kan vurdere denne rapport i henhold til de beføjelser, den har fået tillagt ved forordning (EF) nr. 881/2004.

(19)

Det første år, efter at agenturet var oprettet, blev der i stor udstrækning ansat projektmedarbejdere med en kontrakt på højst fem år, hvilket betyder, at mange af de tekniske medarbejdere inden for kort tid må forlade agenturet. For at sikre tilstrækkelig kvantitativ og kvalitativ ekspertise og komme eventuelle vanskeligheder i ansættelsesprocedurerne i forkøbet bør agenturet have tilladelse til at forlænge særligt kvalificerede medarbejderes arbejdskontrakter med yderligere tre år.

(20)

Agenturets årlige arbejdsprogram bør vedtages på et andet tidspunkt, der passer bedre med beslutningsprocessen for budgettet.

(21)

Agenturets arbejdsprogram bør oplyse formålet med hver aktivitet, og hvem den udføres for. Kommissionen bør også underrettes om de tekniske resultater af hver aktivitet, da disse oplysninger rækker langt ud over den almindelige rapport til alle institutionerne.

(22)

Målet med denne forordning, nemlig at udvide agenturets arbejdsopgaver, så det kan medvirke til at forenkle fællesskabsproceduren for certificering af jernbanekøretøjer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)

Forordning (EF) nr. 881/2004 bør derfor ændres —

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Agenturets retsakter

Agenturet kan:

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 8 udgår.

4)

Efter artikel 9 indsættes følgende kapiteloverskrift:

5)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 9a

Nationale forskrifter

1.   Agenturet gennemfører på Kommissionens anmodning en teknisk undersøgelse af de nye nationale forskrifter, som forelægges Kommissionen i henhold til artikel 8 i jernbanesikkerhedsdirektivet eller artikel 17, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (8), i det følgende benævnt »direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet«.

2.   Agenturet undersøger, om de i stk. 1 nævnte forskrifter er forenelige med de gældende fælles sikkerhedsmetoder og med de gældende TSI'er. Agenturet undersøger også, om disse forskrifter gør det muligt at nå de gældende fælles sikkerhedsmål.

3.   Hvis agenturet, efter at have taget den af medlemsstaten fremførte begrundelse i betragtning, mener, at en af disse forskrifter er uforenelig enten med TSI'erne eller de fælles sikkerhedsmetoder eller ikke gør det muligt at nå de fælles sikkerhedsmål, forelægger det Kommissionen en udtalelse senest to måneder efter, at Kommissionen har sendt agenturet forskrifterne.

Artikel 9b

Klassifikation af nationale forskrifter

1.   Agenturet letter accepten af køretøjer, der i forvejen er taget i brug i én medlemsstat, i de andre medlemsstater efter fremgangsmåden i stk. 2 til 4.

2.   Senest den 19. januar 2009 gennemgår agenturet listen over parametre i punkt 1 i bilag VII til direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet og retter de henstillinger, det finder hensigtsmæssige, til Kommissionen.

3.   Agenturet udarbejder et udkast til referencedokument, der gør det muligt at sætte de nationale forskrifter, medlemsstaterne anvender ved ibrugtagning af køretøjer, i forhold til hinanden. For hvert af de parametre, der er anført i bilag VII til direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet, angiver dokumentet de nationale forskrifter i hver medlemsstat og præciserer, hvilken af de grupper, der er anført i punkt 2 i det nævnte bilag, forskrifterne henhører under. De omfatter de forskrifter, der meddeles i henhold til artikel 17, stk. 3, i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet, herunder forskrifter, der meddeles efter vedtagelsen af TSI'er (særtilfælde, udestående punkter og undtagelser), og forskrifter, der meddeles i henhold til artikel 8 i jernbanesikkerhedsdirektivet.

4.   For efterhånden at nedbringe antallet af nationale forskrifter i gruppe B, der er omhandlet i punkt 2 i bilag VII til direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet, udarbejder agenturet regelmæssigt et udkast til ajourføring af referencedokumentet og sender det til Kommissionen. Første udgave af dokumentet sendes til Kommissionen senest 1. januar 2010.

5.   Med henblik på gennemførelsen af denne artikel samarbejder agenturet med de nationale sikkerhedsmyndigheder, jf. artikel 6, stk. 5, og nedsætter en arbejdsgruppe i overensstemmelse med principperne i artikel 3.

6)

Følgende stykker indsættes i artikel 10:

»2a.   Agenturet kan anmodes om at udarbejde tekniske udtalelser:

2b.   Kommissionen kan anmode agenturet om tekniske udtalelser om hastende revisioner af TSI'er i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet.«

7)

Artikel 11 udgår.

8)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Bemyndigede organer

1.   Uden at dette berører medlemsstaternes ansvar med hensyn til de bemyndigede organer, som de udpeger, kan agenturet på Kommissionens anmodning overvåge kvaliteten af de nævnte organers arbejde. Såfremt det er relevant, afgiver agenturet udtalelse til Kommissionen.

2.   Uden at dette berører medlemsstaternes ansvar, skal agenturet på Kommissionens anmodning, når denne i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet finder, at et bemyndiget organ ikke opfylder kriterierne i bilag VII til nævnte direktiv, verificere, at kriterierne er opfyldt. Agenturet afgiver udtalelse herom til Kommissionen.«

9)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem

Agenturet undersøger på Kommissionens anmodning ethvert projekt, der vedrører nyprojektering og/eller bygning eller fornyelse eller opgradering af det delsystem, hvortil der ansøges om økonomisk tilskud fra Fællesskabet, med hensyn til interoperabilitet jf. dog de undtagelser, der er fastsat i artikel 9 i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet. Agenturet afgiver udtalelse om projektets overensstemmelse med de relevante TSI'er inden for en frist, som aftales med Kommissionen ud fra projektets omfang og de disponible ressourcer, dog højst to måneder.«

10)

Før artikel 16 indsættes følgende kapiteloverskrift:

11)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

»Disse henstillinger skal være i overensstemmelse med de opgaver, der allerede er pålagt jernbanevirksomhederne, jf. artikel 4 i jernbanesikkerhedsdirektivet, og organet med ansvar for vedligeholdelse, jf. artikel 14a i nævnte direktiv, og skal fuldt ud tage hensyn til certificeringsordningerne for jernbanevirksomheder og organer med ansvar for vedligeholdelse.«

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 16a

Certificering af organer med ansvar for vedligeholdelse

1.   Agenturet forelægger senest 1. juli 2010. Kommissionen en henstilling med henblik på gennemførelsen af systemet for certificering af organer med ansvar for vedligeholdelse i henhold til artikel 14a, stk. 5, i jernbanesikkerhedsdirektivet.

Agenturets evaluering og henstilling skal navnlig omfatte følgende forhold under behørig hensyntagen til de forbindelser, som et organ med ansvar for vedligeholdelse kan have med andre parter såsom ihændehavere af køretøjer, jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere:

2.   Senest tre år efter Kommissionens vedtagelse af vedligeholdelsescertificeringssystemet, jf. artikel 14a, stk. 5, i jernbanesikkerhedsdirektivet, forelægger agenturet Kommissionen en rapport med en evaluering af gennemførelsen af systemet. Agenturet skal senest samme dato fremsende en henstilling til Kommissionen med henblik på at definere indholdet i og specifikationerne for et lignende certificeringssystem i forbindelse med organer med ansvar for vedligeholdelse af andre køretøjer, såsom lokomotiver, passagervogne, elmotorvognstog og dieselmotorvognstog.

3.   Agenturet undersøger de alternative foranstaltninger, der er truffet beslutning om i henhold til artikel 14a, stk. 8, i jernbanesikkerhedsdirektivet, i forbindelse med sin rapport om sikkerhedsniveauet, jf. denne forordnings artikel 9, stk. 2.«

13)

Efter artikel 16a indsættes følgende kapiteloverskrift:

14)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 16b

Lokomotivførere

1.   I forbindelse med spørgsmål vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (9), i det følgende benævnt »lokomotivførerdirektivet«, skal agenturet:

2.   I forbindelse med spørgsmål vedrørende lokomotivførerdirektivet fremsætter agenturet henstillinger vedrørende:

3.   Agenturet kan fremsætte en begrundet anmodning til de kompetente myndigheder om oplysninger om lokomotivførerlicensers status.

15)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 16c

Andet togpersonale

I overensstemmelse med artikel 28 i lokomotivførerdirektivet fastlægger agenturet i en rapport, der skal forelægges senest den 4. juni 2009, og under hensyntagen til den TSI for trafikstyring og drift, der udarbejdes i henhold til direktiv 96/48/EF og direktiv 2001/16/EF, hvilken profil og hvilke opgaver for andet togpersonale, der varetager sikkerhedskritiske opgaver, og hvis faglige kvalifikationer dermed har betydning for jernbanesikkerheden, der bør fastlægges på fællesskabsniveau ved hjælp af et licens- og/eller certifikatsystem, som kan svare til det system, der er indført ved lokomotivførerdirektivet.«

16)

I artikel 17 affattes overskriften og stk. 1 således:

»Artikel 17

Faglige kompetencer og erhvervsuddannelse

1.   Agenturet udarbejder henstillinger med henblik på fastlæggelse af fælles kriterier for faglige kompetencer og evaluering af det personale, der beskæftiger sig med drift og vedligeholdelse af jernbanesystemet, men som ikke er omfattet af artikel 16b eller 16c.«

17)

Efter artikel 17 indsættes følgende kapiteloverskrift:

18)

Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

Registre

1.   Agenturet udarbejder og retter henstilling til Kommissionen om fælles specifikationer for:

2.   Agenturet opretter og fører et register over typer af køretøjer, som medlemsstaterne har givet tilladelse til at tage i brug på Fællesskabets jernbanenet, i henhold til artikel 34 i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet. Agenturet udarbejder også et udkast til modellen til erklæring om overensstemmelse med typen i henhold til artikel 26, stk. 4, i nævnte direktiv.«

19)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Adgang til dokumenter og registre

1.   Agenturet gør følgende dokumenter og registre, der er omhandlet i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet og i jernbanesikkerhedsdirektivet, offentligt tilgængelige:

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen drøfter og aftaler på grundlag af et udkast udarbejdet af agenturet, hvordan de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, skal fremsendes i praksis.

3.   Når de berørte organer fremsender de i stk. 1 omhandlede dokumenter, kan de angive, hvilke dokumenter der af hensyn til sikkerheden ikke må offentliggøres.

4.   De nationale myndigheder, som er ansvarlige for udstedelsen af de i stk. 1, litra c) og d), nævnte dokumenter, giver senest en måned efter enhver individuel beslutning om udstedelse, fornyelse, ændring eller tilbagetrækning af et dokument agenturet meddelelse herom.

5.   Agenturet kan supplere denne offentlige database med ethvert offentligt dokument eller link, som bidrager til virkeliggørelsen af denne forordnings mål.«

20)

Overskriften til kapitel 4 affattes således:

21)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 21a

ERTMS

1.   Agenturet påtager sig i samordning med Kommissionen de opgaver, der er fastsat i stk. 2-5, med henblik på:

2.   Agenturet tilrettelægger en procedure for forvaltning af anmodninger om ændringer til ERTMS specifikationer. Med henblik herpå opretter og fører agenturet et register over anmodninger om ændringer og planlagte ændringer til ERTMS specifikationer.

Agenturet retter først henstilling om vedtagelse af en ny version, når den foregående version er blevet gennemført i tilstrækkelig grad. Udviklingen af nye versioner må ikke være til skade for udbredelsen af ERTMS, stabiliteten af de specifikationer, der er nødvendige for optimering af fremstillingen af ERTMS-udstyr, udbyttet af jernbanevirksomhedernes investeringer og den effektive planlægning af udbredelsen af ERTMS.

3.   Agenturet bistår Kommissionen i arbejdet med at udvikle en plan for udbredelsen af ERTMS i EU og med samordningen af arbejdet med at installere ERTMS langs de transeuropæiske transportkorridorer.

4.   Agenturet udarbejder en strategi for forvaltningen af de forskellige versioner af ERTMS for at sikre, at net og køretøjer, der er udstyret med forskellige versioner, er teknisk og driftsmæssigt forenelige, samt for at fastsætte incitamenter til hurtig gennemførelse af den nuværende version og mulige nyere versioner.

Agenturet sikrer i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9, i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet, at på hinanden følgende versioner af ERTMS-udstyr er bagudkompatible fra og med den version, der blev vedtaget af Kommissionen den 23. april 2008.

Med hensyn til ERTMS-udstyr, der var taget i brug inden den 23. april 2008, eller hvis installation eller opgradering befandt sig på et fremskredent gennemførelsesstadium på den dato, udformer agenturet en evalueringsrapport, der beskriver:

Kommissionen træffer relevante foranstaltninger senest et år efter den dato, hvor den modtog agenturets evalueringsrapport.

5.   Agenturet opretter og fører forsædet for en ad hoc-arbejdsgruppe bestående af bemyndigede organer med henblik på at kontrollere, at de EF-verifikationsprocedurer, der er udført af bemyndigede organer i forbindelse med specifikke ERTMS-projekter, er anvendt ensartet. Agenturet samarbejder også med de nationale sikkerhedsmyndigheder med henblik på at kontrollere, at godkendelsesprocedurerne for ibrugtagning er anvendt ensartet. Finder agenturet, at der er risiko for manglende teknisk og driftsmæssig forenelighed mellem net og køretøjer, der er udstyret med udstyr, der er underlagt disse procedurer, underretter det straks Kommissionen, der træffer passende foranstaltninger.

6.   Hvis der viser sig at være teknisk inkompatibilitet mellem net og køretøjer i forbindelse med specifikke ERTMS-projekter, sikrer de bemyndigede organer og de nationale sikkerhedsmyndigheder, at agenturet kan opnå alle relevante oplysninger om de anvendte procedurer for »EF«-verifikation og ibrugtagning samt om de driftsmæssige forudsætninger. I givet fald retter agenturet henstillinger til Kommissionen om, hvad der bør gøres.

7.   Agenturet evaluerer certificeringsprocessen for ERTMS-udstyr ved senest 1. januar 2011 at forelægge Kommissionen en rapport, der i relevant omfang indeholder henstillinger om forbedringer.

8.   På grundlag af rapporten, jf. stk. 7, vurderer Kommissionen fordele og ulemper ved anvendelsen af en ensartet type laboratorieudstyr, et enkelt referencespor og/eller et fælles certificeringsorgan på fællesskabsplan. Et sådant certificeringsorgan skal opfylde kriterierne i bilag VIII til direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet. Kommissionen kan forelægge en rapport og, hvis det er relevant, forelægge et forslag til retsakt for at forbedre ERTMS-certificeringssystemet.

Artikel 21b

Bistand til Kommissionen

1.   Inden for rammerne af artikel 30, stk. 2, litra b), bistår agenturet på Kommissionens anmodning denne med gennemførelsen af fællesskabslovgivning, der tager sigte på at øge jernbanesystemernes interoperabilitet og udvikle en fælles tilgang til sikkerheden i det europæiske jernbanesystem.

2.   Denne bistand er af begrænset varighed og omfang og ydes med forbehold af alle andre opgaver, der tillægges agenturet i denne forordning; bistanden kan omfatte:

3.   Mindst en gang om året aflægger den administrerende direktør rapport til bestyrelsen om gennemførelsen af denne artikel, herunder om dens indvirkning på ressourcerne.«

22)

Artikel 24, stk. 3, affattes således:

»3.   Uden at dette berører artikel 26, stk. 1, består agenturets personale af:

I løbet af de første ti år, efter at agenturet har indledt sit virke, kan perioden på fem år som omhandlet i første afsnit, første led, forlænges med endnu en periode på højst tre år, når det er nødvendigt for at sikre kontinuiteten i agenturets arbejde.«

23)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

24)

Artikel 26, stk. 1, affattes således:

»1.   Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og fire repræsentanter for Kommissionen samt seks repræsentanter uden stemmeret for følgende grupper på europæisk plan:

For hver af disse grupper udpeger Kommissionen en repræsentant og en suppleant på grundlag af en liste med fire navne, der forelægges af deres respektive europæiske organisationer, med henblik på at sikre passende repræsentation af alle interesser.

Bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter udpeges på grundlag af deres relevante erfaring og ekspertise.«

25)

Artikel 33, stk. 1, affattes således:

»1.   Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt agenturet i artikel 9. 9a, 10, 13 og 15, kan dette føre tilsyn i medlemsstaterne i overensstemmelse med den politik, som bestyrelsen har fastlagt. Medlemsstaternes nationale myndigheder letter arbejdet for agenturets personale.«

26)

Artikel 36, stk. 1, affattes således:

»1.   Europæiske lande og lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, der har indgået aftaler med Fællesskabet om at vedtage og anvende fællesskabsretten på denne forordnings gyldighedsområde, kan deltage i agenturets arbejde.«

31.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/60

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (3) foreskriver harmonisering af klassificering og mærkning af stoffer og blandinger i Fællesskabet. Den pågældende forordning vil træde i stedet for Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (5).

(2)

Forordning (EF) nr. 1272/2008 bygger på erfaringerne med direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og inkorporerer kriterierne for klassificering og mærkning af stoffer og blandinger, som er fastsat i det globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS), som er vedtaget på internationalt plan i de Forenede Nationers regi.

(3)

Visse bestemmelser om klassificering og mærkning, som er fastsat i direktiv 67/548/EØF og direktiv 1999/45/EF, fungerer også som grundlag for anvendelse af anden fællesskabslovgivning, som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (6).

(4)

En analyse af de potentielle virkninger ved at erstatte direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og ved at indføre GHS-kriterierne førte til den konklusion, at en tilpasning af henvisningerne til disse direktiver i forordning (EF) nr. 648/2004, ville betyde, at forordningens anvendelsesområde burde fastholdes.

(5)

Overgangen fra klassificeringskriterierne i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF bør være helt gennemført den 1. juni 2015. Som producenter af vaske- og rengøringsmidler regnes producenter, importører eller downstream-brugere inden for betydningen i forordning (EF) nr. 1272/2008, og disse bør derfor i henhold til denne forordning have mulighed for at tilpasse sig denne overgang inden for en lignende tidshorisont som i forordning (EF) nr. 1272/2008.

(6)

Forordning (EF) nr. 648/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (7) i udgaven af 30. december 2006 (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«), erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

I artikel 9, stk. 1, affattes den indledende sætning således:

»Uden at dette berører artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (8), stiller producenter, der markedsfører de stoffer og/eller blandinger, der er omfattet af denne forordning, følgende til rådighed for medlemsstaternes kompetente myndigheder:

3)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   Stk. 2-6 i denne artikel berører ikke bestemmelserne om klassificering, emballering og mærkning af stoffer og blandinger i forordning (EF) nr. 1272/2008.«

31.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/62

(1)

De store udsving i fødevarepriserne har bragt mange udviklingslande og deres befolkninger i en dramatisk situation. Denne fødevarekrise, der er ledsaget af en finanskrise og en energikrise og en forringelse af miljøet, risikerer at påføre yderligere hundredvis af millioner af mennesker ekstrem fattigdom, sult og fejlernæring og kalder på øget solidaritet med disse befolkninger. Alle oplysninger vedrørende perspektiverne for fødevaremarkederne fører til den konklusion, at de store udsving i fødevarepriserne vil kunne fortsætte i de kommende år.

(2)

Som et supplement til Den Europæiske Unions nuværende udviklingspolitiske instrumenter bør der derfor med denne forordning etableres en finansieringsfacilitet med henblik på hurtig reaktion på den krise, der er forårsaget af store udsving i fødevarepriserne i udviklingslandene.

(3)

I den europæiske konsensus om udvikling (2), som blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen den 20. december 2005, tilkendegives at Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »Fællesskabet«) vil fortsætte med at arbejde på at forbedre fødevaresikkerheden på internationalt, regionalt og nationalt niveau, hvilket er et mål, denne forordning skal bidrage til at nå.

(4)

Den 22. maj 2008 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om stigende fødevarepriser i Den Europæiske Union og udviklingslandene og opfordrede indtrængende Rådet til at sikre sammenhæng i alle fødevarerelaterede nationale og internationale politikker, der tager sigte på at sikre befolkningers ret til fødevarer.

(5)

Det Europæiske Råd gav på sit møde den 20. juni 2008 et stærkt tilsagn om at nå et kollektivt mål for officiel udviklingsbistand på 0,56 % af BNI senest i 2010 og 0,7 % af BNI senest i 2015 som fastsat i Rådets konklusioner af 24. maj 2005, Det Europæiske Råds konklusioner af 16.-17. juni 2005 og den europæiske konsensus om udvikling.

(6)

Det Europæiske Råd erkendte i sine konklusioner af 20. juni 2008, at høje fødevarepriser har alvorlige konsekvenser for verdens fattigste befolkninger og bringer fremskridtene hen imod realisering af alle milleniumsudviklingsmålene i fare, og det vedtog en handlingsdagsorden for milleniumsudviklingsmålene, hvori det hedder, at Den Europæiske Union i overensstemmelse med erklæringen af 5. juni 2008 fra De Forende Nationers (FN) Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations (FAO) højniveaukonference om verdens fødevaresikkerhed (i det følgende benævnt »erklæringen fra FAO-konferencen«) er fast besluttet på at fremme et globalt partnerskab for fødevarer og landbrug og ønsker at spille en betydelig rolle ved at bidrage til at udfylde en del af finansieringshullet inden 2010 inden for landbrug, fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikterne.

(7)

Det Europæiske Råd konkluderede desuden, at Den Europæiske Union som led i disse bestræbelser vil fremme en mere koordineret og langsigtet international reaktion på den nuværende fødevarekrise, især i FN og i internationale finansielle institutioner, at den også hilser etableringen af Taskforcen på Højt Plan om den Globale Fødevaresikkerhedskrise, som er nedsat af FN's generalsekretær, velkommen og er besluttet på at spille sin fulde rolle i gennemførelsen af erklæringen fra FAO-konferencen. I den forbindelse er en omfattende handlingsplan ved at blive udarbejdet af Taskforcen på højt plan om den Globale Fødevaresikkerhedskrise, og internationale og regionale organisationer har iværksat deres egne initiativer. Det Europæiske Råd konkluderede desuden, at Den Europæiske Union vil støtte en stærk respons fra landbrugets side i udviklingslandene for at øge udbuddet hvilket især kan ske ved at stille den nødvendige finansiering til rådighed til køb af rå- og hjælpestoffer og bistand i forbindelse med anvendelse af markedsbaserede risikostyringsinstrumenter og væsentligt øge støtten til offentlige og private landbrugsinvesteringer og mere generelt tilskynde udviklingslandene til at udvikle bedre landbrugspolitikker, navnlig med henblik på at styrke fødevaresikkerheden og den regionale integration, og at Den Europæiske Union også vil mobilisere midler til ud over fødevarehjælp at finansiere sikkerhedsnet for fattige og sårbare befolkningsgrupper.

(8)

De finansielle og materielle behov for at rette op på konsekvenserne af og årsagerne til de høje fødevarepriser er meget store. Denne respons bør komme fra det internationale samfund i sin helhed, og Fællesskabet har bestræbt sig på at yde sin rimelige andel. Det Europæiske Råd hilste det på sit møde den 20. juni 2008 velkomment, at Kommissionen agter at fremlægge et forslag om en ny fond til støtte for landbruget i udviklingslandene inden for den nuværende finansielle ramme.

(9)

Fællesskabets responsstrategi bør navnlig tage sigte på kraftigt at opmuntre landbrugssektoren i udviklingslandene til en positiv kort- til mellemfristet reaktion for at øge udbuddet, samtidig med at man også markant begrænser de negative virkninger af de store udsving i fødevarepriserne for de fattigste i disse lande. En reaktion på udbudssiden er også i Fællesskabets interesse for at lette det aktuelle pres på landbrugspriserne.

(10)

Fællesskabet råder over forskellige instrumenter, der fokuserer på udviklingsbistand med et langfristet perspektiv, især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (3) og Den Europæiske Udviklingsfond, der yder officiel udviklingsbistand til staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT) (i det følgende »EUF«), som for nylig er blevet programmeret i overensstemmelse med de støtteberettigede landes mellem- og langfristede udviklingsprioriteringer. En større omprogrammering under disse instrumenter for at reagere på en kortfristet krise ville bringe balancen og sammenhængen i de eksisterende samarbejdsstrategier med disse lande i fare. Til rådighed har Fællesskabet også Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (4) til at yde nødhjælp og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (5).

(11)

Disse instrumenter er imidlertid allerede blevet mobiliseret eller omprogrammeret i 2008 i størst muligt omfang for at afbøde de negative virkninger af store udsving i fødevarepriserne i udviklingslandene. Det samme kunne gøres i 2009 i meget begrænset omfang; dette ville imidlertid langt fra være tilstrækkeligt til at opfylde behovene.

(12)

Følgelig er det nødvendigt at vedtage at indføre en specifik finansieringsfacilitet, der supplerer de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter, at vedtage øjeblikkelige og supplerende foranstaltninger, der hurtigt afbøder konsekvenserne i udviklingslandene af den aktuelle situation med store udsving i fødevarepriserne.

(13)

Bistand i henhold til denne forordning bør forvaltes på en sådan måde, at fødevareleverancerne til lokalbefolkningen øges.

(14)

De foranstaltninger, der vedtages med denne finansieringsfacilitet, skulle hjælpe udviklingslandene med at forøge produktiviteten i landbruget i de næste høstår, at reagere hurtigt på landenes og deres befolkningers umiddelbare behov og at tage de første skridt til så vidt muligt at forhindre yderligere situationer med manglende fødevaresikkerhed og ligeledes bidrage til at afbøde virkningerne af store udsving i fødevarepriserne globalt til fordel for de fattigste, små landbrugeres og også for europæiske forbrugere og landmænd.

(15)

De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, er af en sådan art, at der skal opstilles effektive, fleksible, gennemsigtige og hurtige beslutningsprocedurer med henblik på finansieringen af dem, og der skal være et snævert samarbejde mellem alle de berørte institutioner.

(16)

Der skal sikres sammenhæng og kontinuitet i kortsigtede foranstaltninger vedrørende nødhjælp til de befolkningsgrupper, der er mest direkte og hårdest ramt af de kraftigt stigende og/eller kraftigt svingende fødevarepriser, og flere strukturelle foranstaltninger til forebyggelse af gentagelser af den nuværende fødevarekrise.

(17)

Det er nødvendigt at sikre, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (8).

(18)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den krævede handlings omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(20)

De forskellige udviklingsinstrumenter og denne finansieringsfacilitet anvendes, så der sikres kontinuitet i samarbejdet, især med hensyn til overgangen fra nødhjælp til den mellem- og langfristede reaktion. Denne forordning bør indgå i en langsigtet strategi for bidrag til fødevaresikkerheden i udviklingslandene med udgangspunkt i deres egne behov og planer.

(21)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, og i betragtning af deres hastende karakter, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

a)

opmuntre til en positiv udbudsreaktion fra landbrugssektoren i mållandene og -regionerne

b)

støtte aktiviteter med henblik på at reagere hurtigt og direkte for at afbøde de negative virkninger for lokalbefolkningen af de store udsving i fødevarepriserne i overensstemmelse med de globale fødevaresikkerhedsmål, herunder FN's standarder for ernæringsbehov

c)

styrke produktionskapaciteten i og styringen af landbrugssektoren for at forbedre interventionernes holdbarhed.

a)

foranstaltninger til at forbedre adgangen til rå- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser, herunder gødningsstoffer og såsæd, under særlig hensyntagen til lokale faciliteter og disponibilitet

b)

sikkerhedsnetforanstaltninger, der sigter mod at opretholde eller forbedre landbrugets produktionskapacitet og mod at imødekomme de mest sårbare befolkningers, herunder børns, behov for basale fødevarer

c)

andre foranstaltninger af begrænset omfang, som tager sigte på at øge produktionen med udgangspunkt i landets behov: mikrokredit, investering, udstyr, infrastruktur og oplagring, samt erhvervsuddannelse og støtte til faggrupper i landbrugssektoren.

a)

partnerlandene og -regionerne og deres institutioner

b)

de decentrale instanser i partnerlandene såsom kommuner, provinser, departementer og regioner

c)

de blandede organer, som partnerlandene og -regionerne og Fællesskabet har oprettet

d)

internationale og regionale organisationer, FN-organer, -afdelinger og -missioner, internationale og regionale finansielle institutioner og udviklingsbanker

e)

fællesskabsinstitutioner og -organer, men udelukkende i forbindelse med gennemførelse af de i artikel 3, stk. 4, omhandlede støtteforanstaltninger

f)

EU-agenturer