ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 339

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
18. december 2008


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1273/2008 af 17. december 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1274/2008 af 17. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1 ( 1 )

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 af 17. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand ( 1 )

45

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1276/2008 af 17. december 2008 om overvågning i form af fysisk kontrol i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb

53

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1277/2008 af 17. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for pærer, citroner, æbler og courgetter

76

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1278/2008 af 17. december 2008 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i Irland

78

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1279/2008 af 17. december 2008 om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af det toldkontingent, som ved forordning (EF) nr. 1399/2007 blev åbnet for import af pølser og kødprodukter med oprindelse i Schweiz

82

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1280/2008 af 17. december 2008 om tildeling af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af det toldkontingent for svinekød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1382/2007

83

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1281/2008 af 17. december 2008 om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af det toldkontingent for import af svinekød, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 812/2007

84

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1282/2008 af 17. december 2008 om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af det toldkontingent for import af svinekød, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 979/2007

85

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1283/2008 af 17. december 2008 om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af de toldkontingenter for import af svinekød, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 806/2007

86

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1284/2008 af 17. december 2008 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 8 til den 12. december 2008, for sukkerprodukter i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

88

 

 

IV   Øvrige retsakter

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

 

Det Blandede EØS-udvalg

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 110/2008 af 5. november 2008 om ændring af protokol 32 til EØS-aftalen om finansielle bestemmelser for gennemførelsen af artikel 82

93

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 111/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

98

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 112/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) og bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

100

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 113/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag VI (Social sikring) til EØS-aftalen

102

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 114/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) og bilag XIX (Forbrugerbeskyttelse) til EØS-aftalen

103

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 115/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XI (Tjenesteydelser på telekommunikationsområdet) til EØS-aftalen

105

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 116/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

106

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 117/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

108

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 118/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

109

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 119/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

110

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 120/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XV (Statsstøtte) til EØS-aftalen

111

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 121/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

113

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 122/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

114

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 123/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen

115

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 124/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen

117

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 125/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen

118

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 126/2008 af 7. november 2008 om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen

119

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1273/2008

af 17. december 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

CR

110,3

MA

83,1

TR

72,4

ZZ

88,6

0707 00 05

JO

167,2

MA

51,5

TR

133,9

ZZ

117,5

0709 90 70

MA

112,5

TR

140,3

ZZ

126,4

0805 10 20

AR

17,0

BR

44,6

CL

52,1

EG

51,1

MA

72,8

TR

46,9

UY

30,6

ZA

42,3

ZZ

44,7

0805 20 10

MA

72,5

TR

64,0

ZZ

68,3

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

CN

49,3

HR

54,2

IL

75,7

TR

52,3

ZZ

57,9

0805 50 10

MA

64,0

TR

53,6

ZZ

58,8

0808 10 80

CA

82,7

CN

84,2

MK

34,6

US

103,1

ZA

118,0

ZZ

84,5

0808 20 50

CN

61,6

TR

104,0

US

122,0

ZZ

95,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1274/2008

af 17. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, som eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 6. september 2007 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) en ajourført version af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (i det følgende benævnt »den ajourførte IAS 1«). Den ajourførte IAS 1 medfører ændringer af nogle af kravene til præsentationen af årsregnskaber og indeholder krav om visse supplerende oplysninger i bestemte tilfælde. Den medfører også ændring af andre regnskabsstandarder. Den ajourførte IAS 1 erstatter IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003) som ændret i 2005.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at den ajourførte IAS 1 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I henhold til Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), har undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder vurderet EFRAG's udtalelse om godkendelse og har rådgivet Europa-Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 erstattes IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003) som ændret i 2005 af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender IAS 1 (ajourført 2007) som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3)  EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IAS 1

»IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS, med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

IAS 1

Præsentation af årsregnskaber

FORMÅL

1

Denne standard foreskriver et grundlag for præsentation af årsregnskaber til brug for offentligheden for at opnå sammenlignelighed, både med virksomhedens egne årsregnskaber fra tidligere regnskabsår og med andre virksomheders årsregnskaber. Standarden fremsætter generelle krav til præsentationen af årsregnskaber, retningslinjer for struktureringen af disse samt minimumskrav til deres indhold.

ANVENDELSESOMRÅDE

2

Virksomheder skal anvende denne standard på udarbejdelse og præsentation af alle årsregnskaber til brug for offentligheden, der aflægges i overensstemmelse med IFRS-standarderne.

3

Andre IFRS-standarder opstiller krav til indregning og måling af samt oplysning om specifikke transaktioner og andre begivenheder.

4

Denne standard finder ikke anvendelse på struktureringen og indholdet af et sammendraget delårsregnskab udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber. Afsnit 15-35 finder dog anvendelse på sådanne regnskaber. Denne standard gælder i samme omfang for alle virksomheder, herunder virksomheder, der skal udarbejde koncernregnskab eller separat årsregnskab, som defineret i IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber.

5

Den i standarden anvendte terminologi er anvendelig for profit-orienterede virksomheder, herunder erhvervsdrivende virksomheder inden for den offentlige sektor. Hvis virksomheder med not-for-profit-aktiviteter i den private eller den offentlige sektor anvender standarden, vil disse eventuelt skulle tilpasse de beskrivelser, der er brugt om bestemte poster i årsregnskabet samt om selve årsregnskabet.

6

Tilsvarende kan det for virksomheder, der ikke har egenkapital som defineret i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation (f.eks. visse investeringsselskaber) samt virksomheder, hvis aktiekapital ikke består af egenkapital (f.eks. visse andelsvirksomheder), være nødvendigt at tilpasse årsregnskabets præsentation af medlemmers eller andelshaveres andele.

DEFINITIONER

7

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

Årsregnskaber præsenteret til brug for offentligheden (herefter benævnt »årsregnskaber«) er regnskaber, der retter sig mod regnskabsbrugere, som ikke er i stand til at kræve, at virksomheden udarbejder årsregnskaber særligt tilrettet til deres særlige informationsbehov.

Praktisk umuligt Overholdelsen af et krav er praktisk umulig, når virksomheden efter at have foretaget alt, hvad der med rimelighed kan forventes, stadig ikke kan overholde kravet.

Internationale regnskabsstandarder (IFRS) er standarder og fortolkningsbidrag tiltrådt af International Accounting Standards Board (IASB). Disse omfatter følgende:

(a)

IFRS,

(b)

IAS og

(c)

fortolkningsbidrag udarbejdet af International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) eller den tidligere Standing Interpretations Committee (SIC).

Væsentlig Udeladelser eller fejlagtige oplysninger vedrørende poster anses for væsentlige, hvis disse hver for sig eller tilsammen kan have indflydelse på økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer på grundlag af årsregnskabet. Væsentlighed afhænger af udeladelsens eller den fejlagtige oplysnings størrelse og art vurderet ud fra de forhold, der gør sig gældende. Postens art eller størrelse eller en kombination af begge kan være den afgørende faktor.

Vurderingen af, hvorvidt en udeladelse eller fejlagtig oplysning kunne have indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen og dermed skal anses for væsentlig, skal ske ud fra en vurdering af regnskabsbrugernes egenskaber. I Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber forudsættes det i afsnit 25, at »regnskabsbrugere har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold og regnskabsvæsen samt vilje til at studere oplysningerne med rimelig omhu.« Der skal derfor i vurderingen tages hensyn til, hvordan regnskabsbrugere med disse egenskaber med rimelighed kan forventes at lade sig påvirke i deres økonomiske beslutningstagen.

Noter indeholder oplysninger ud over dem, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling, totalindkomstopgørelsen, en eventuel separat resultatopgørelse, egenkapitalopgørelsen og opgørelsen af pengestrømme. Noterne indeholder beskrivende information eller udskilning af poster, som er præsenteret i de nævnte opgørelser, samt information om disse poster, som ikke opfylder kriterierne for indregning i opgørelserne.

Øvrig totalindkomst omfatter indtægts- og omkostningsposter (herunder omklassifikationsreguleringer), som ikke indregnes i resultatet, hvor dette kræves eller tillades i henhold til andre IFRS-standarder.

Øvrig totalindkomst indeholder følgende elementer:

(a)

ændringer i reserver for opskrivninger (jf. IAS 16 Materielle anlægsaktiver og IAS 38 Immaterielle aktiver)

(b)

aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger, der er indregnet i overensstemmelse med afsnit 93A i IAS 19 Personaleydelser

(c)

gevinster og tab opstået i forbindelse med omregning af en udenlandsk virksomheds årsregnskab (jf. IAS 21 Valutaomregning)

(d)

gevinster og tab hidrørende fra efterfølgende måling af finansielle aktiver disponible for salg (jf. IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling)

(e)

den effektive del af gevinster og tab på sikringsinstrumenter anvendt til sikring af pengestrømme (jf. IAS 39).

Ejere er indehavere af instrumenter, der klassificeres som egenkapital.

Resultatet er den samlede indkomst med fradrag af udgifter, bortset fra elementerne af øvrig totalindkomst.

Omklassifikationsreguleringer er beløb, der omklassificeres til resultatet i det aktuelle regnskabsår, som blev indregnet i øvrig totalindkomst i det aktuelle eller tidligere regnskabsår.

Samlet totalindkomst er egenkapitalbevægelser i et regnskabsår som følge af transaktioner og andre begivenheder, bortset fra bevægelser, der hidrører fra transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere.

Den samlede totalindkomst omfatter alle elementer af »resultatet« og af »øvrig totalindkomst«.

8

Denne standard anvender udtrykkene »øvrig totalindkomst«, »resultat« og »samlet totalindkomst«, men virksomheden kan anvende andre udtryk til at beskrive totalbeløbene, så længe betydningen er klar. Virksomheden kan eksempelvis anvende begrebet »nettoresultat« til at betegne resultatet.

ÅRSREGNSKABER

Årsregnskabets målsætning

9

Årsregnskabet er en struktureret fremstilling af en virksomheds finansielle stilling og indtjening. Formålet med årsregnskaber er at give information om virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme, som er til nytte for en bred kreds af regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen. Årsregnskaber viser også resultaterne af ledelsens styring af de ressourcer, der er den betroet. Med henblik på dette formål giver årsregnskaber information om virksomhedens:

(a)

aktiver

(b)

forpligtelser

(c)

egenkapital

(d)

indtægter og omkostninger, herunder gevinster og tab

(e)

bidrag fra og udlodninger til ejere i deres egenskab af ejere og

(f)

pengestrømme.

Disse informationer hjælper sammen med andre informationer i noterne regnskabsbrugerne til at forudsige virksomhedens fremtidige pengestrømme og frem for alt tidspunktet og sikkerheden for disse.

Fuldstændigt årsregnskab

10

Et fuldstændigt årsregnskab indeholder:

(a)

en opgørelse af finansiel stilling ved regnskabsårets afslutning

(b)

en totalindkomstopgørelse for regnskabsåret

(c)

en egenkapitalopgørelse for regnskabsåret

(d)

en pengestrømsopgørelse for regnskabsåret

(e)

noter indeholdende en oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis samt andre forklarende informationer og

(f)

en opgørelse af finansiel stilling ved starten af det første sammenligningsår, fra hvilket virksomheden ændrer den anvendte regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, eller fra hvilket virksomheden foretager tilpasning af poster i årsregnskabet med tilbagevirkende kraft eller omklassificerer poster i årsregnskabet.

En virksomhed kan anvende andre betegnelser for posterne, end de i denne standard anvendte.

11

En virksomhed skal præsentere alle finansielle oplysninger i et fuldstændigt årsregnskab med lige stor vægtning.

12

I henhold til afsnit 81 kan virksomheden præsentere elementerne i resultatet som enten en del af en enkelt totalindkomstopgørelse eller som en separat resultatopgørelse. Når der præsenteres en resultatopgørelse, er den en del af et fuldstændigt årsregnskab og skal vises umiddelbart før totalindkomstopgørelsen.

13

Mange virksomheder præsenterer ud over årsregnskabet en ledelsesberetning, som beskriver og forklarer hovedfaktorerne i virksomhedens indtjening og finansielle stilling samt hvilke usikkerhedsfaktorer, der påvirker virksomheden. Ledelsesberetningen kan endvidere indeholde en redegørelse for:

(a)

de vigtigste bestemmende faktorer for indtjening, herunder ændringer i de ydre rammer for virksomhedens aktiviteter, virksomhedens reaktion på disse ændringer og virkningen deraf samt virksomhedens investeringspolitik med henblik på at vedligeholde og øge indtjening, herunder dens udbyttepolitik

(b)

virksomhedens finansieringskilder og det tilstræbte forhold mellem forpligtelser og egenkapital og

(c)

de af virksomhedens ressourcer, der ikke er indregnet i opgørelsen af finansiel stilling i overensstemmelse med IFRS-standarderne.

14

Ud over årsregnskabet udarbejder mange virksomheder desuden rapporter og beretninger såsom miljøregnskaber og vækstregnskaber, især inden for brancher, hvor miljøfaktorer er væsentlige, og hvor de ansatte anses for at være en vigtig brugergruppe. Rapporter og beretninger, som præsenteres i tillæg til årsregnskabet, ligger uden for IFRS-standardernes anvendelsesområde.

Overordnede træk

Retvisende billede og overensstemmelse med IFRS

15

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Et retvisende billede forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med de i Begrebsrammen anførte definitioner og indregningskriterier for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Ved anvendelsen af IFRS-standarderne, herunder om nødvendigt supplerende oplysninger, forventes det, at der opnås årsregnskaber, der giver et retvisende billede.

16

En virksomhed, hvis årsregnskab er i overensstemmelse med IFRS, skal afgive en udtrykkelig og uforbeholden erklæring herom i noterne. En virksomhed må ikke angive, at årsregnskabet er i overensstemmelse med IFRS, hvis det ikke er i overensstemmelse med alle kravene i IFRS-standarderne.

17

I stort set alle tilfælde opnår virksomheden et retvisende billede ved at overholde de relevante IFRS-standarder. Et retvisende billede kræver desuden, at en virksomhed:

(a)

vælger og anvender regnskabspraksis i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. IAS 8 giver officiel vejledning i en hierarkisk opstilling, som ledelsen skal tage i betragtning, hvor der ikke foreligger en IFRS, som finder specifik anvendelse på en post

(b)

fremstiller oplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis, på en måde som sikrer relevant, pålidelig, sammenlignelig og forståelig information

(c)

giver supplerende oplysninger, når overholdelsen af de specifikke krav i IFRS-standarderne ikke er tilstrækkeligt dækkende til at sikre, at regnskabsbrugerne forstår virkningen af bestemte transaktioner og andre begivenheder og forhold på virksomhedens finansielle stilling og indtjening.

18

En virksomhed kan ikke afhjælpe en anvendt regnskabspraksis, der er uhensigtsmæssig, ved at oplyse om den anvendte regnskabspraksis eller ved noteoplysning eller forklaringer i øvrigt.

19

I de ekstremt sjældne tilfælde hvor ledelsen konkluderer, at overholdelse af et krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, skal virksomheden afvige fra dette krav som angivet i afsnit 20, hvis de relevante lovmæssige rammer kræver, eller på anden måde tillader, en sådan afvigelse.

20

Når en virksomhed afviger fra et krav i en IFRS i overensstemmelse med afsnit 19, skal virksomheden oplyse:

(a)

at ledelsen har konkluderet, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme

(b)

at årsregnskabet er i overensstemmelse med relevante IFRS-standarder, bortset fra at virksomheden er afveget fra et bestemt krav for at opnå et retvisende billede

(c)

navnet på den IFRS, virksomheden er afveget fra, angivelse af hvori afvigelsen består, herunder hvilken regnskabsmæssig behandling IFRS-standarden foreskriver, og hvorfor denne behandling under omstændighederne ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, samt hvilken behandling man i stedet har valgt, og

(d)

den økonomiske virkning af afvigelsen på hver post i årsregnskabet, som ville have været regnskabsmæssigt behandlet, hvis kravet havde været overholdt, for hvert regnskabsår, der præsenteres.

21

Hvis en virksomhed i et tidligere regnskabsår er afveget fra et krav i en IFRS, og denne afvigelse påvirker de beløb, der er indregnet i årsregnskabet for det aktuelle regnskabsår, skal virksomheden oplyse dette som angivet i afsnit 20(c) og (d).

22

Afsnit 21 finder eksempelvis anvendelse, hvis en virksomhed i et tidligere regnskabsår er afveget fra et krav i en IFRS vedrørende måling af aktiver og forpligtelser, og denne afvigelse påvirker målingen af ændringer i aktiver og forpligtelser, som er indregnet i årsregnskabet for det aktuelle regnskabsår.

23

I de ekstremt sjældne tilfælde, hvor ledelsen konkluderer, at overholdelse af et krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, men hvor de relevante lovmæssige rammer forbyder en afvigelse fra kravet, skal virksomheden så vidt muligt reducere de misvisende aspekter, der forventes at opstå som følge af overholdelse af kravet, ved at oplyse:

(a)

navnet på IFRS-standarden, kravets beskaffenhed og årsagen til, at ledelsen har konkluderet, at en overholdelse af dette krav under omstændighederne vil medføre et så misvisende resultat, at der vil opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, og

(b)

ledelsens konklusioner, for så vidt angår hvilke reguleringer af årsregnskabets enkelte poster, der ville være nødvendige for at opnå et retvisende billede for hvert af de præsenterede regnskabsår

24

Ifølge afsnit 19-23 er en oplysning i uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber, såfremt den ikke på troværdig vis afspejler de transaktioner og andre begivenheder og forhold, som den enten angiver at indeholde eller med rimelighed kan forventes at indeholde, og således kan forventes at have indflydelse på regnskabsbrugeres økonomiske beslutningstagen. I sin vurdering af hvorvidt overholdelsen af et bestemt krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, skal ledelsen tage hensyn til:

(a)

hvorfor målsætningen med årsregnskaber ikke opfyldes under de givne omstændigheder, og

(b)

hvordan virksomhedens forhold adskiller sig fra forholdene i andre virksomheder, som overholder kravet. Hvis andre virksomheder under lignende forhold overholder kravet, er der en afkræftelig formodning om, at virksomhedens overholdelse af kravet ikke ville medføre et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen.

Going concern

25

Ved udarbejdelsen af årsregnskaber skal ledelsen foretage en vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte som en going concern. En virksomhed skal udarbejde årsregnskabet på en going concern-basis, medmindre ledelsen har til hensigt enten at lade virksomheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget andet realistisk alternativ hertil. Når ledelsen i sin vurdering heraf er opmærksom på væsentlig usikkerhed tilknyttet begivenheder eller forhold, som kan tænkes at skabe væsentlig tvivl om virksomhedens evne til at forsætte som en going concern, skal virksomheden give oplysning om denne usikkerhed. Hvis en virksomhed ikke udarbejder årsregnskabet på en going concern-basis, skal der gives oplysning om dette samt om, på hvilket grundlag den har udarbejdet årsregnskabet, og årsagen til, at virksomheden ikke anses for at være en going concern.

26

Ved vurderingen af, hvorvidt det er relevant, at årsregnskabet udarbejdes på en going concern-basis, skal ledelsen tage hensyn til al given information om fremtiden, dvs. mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, og gerne mere. Hvor dybdegående vurderingen skal være, afhænger af den enkelte virksomheds forhold. Hvis virksomheden hidtil har haft en lønsom drift og let adgang til økonomiske ressourcer, kan virksomheden uden detaljeret analyse afgøre, at going concern-princippet er relevant. I andre tilfælde skal ledelsen vurdere en lang række faktorer i relation til aktuel og forventet lønsomhed, indfrielse af forpligtelser samt mulige alternative finansieringskilder, før det kan afgøres, om going concern-princippet er relevant.

Periodiseringsprincippet

27

Virksomheder skal udarbejde årsregnskaber, bortset fra information om pengestrømme, på grundlag af periodiseringsprincippet.

28

Ved anvendelse af periodiseringsprincippet indregner virksomheden poster som aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger (årsregnskabets elementer), når de opfylder definitionerne og indregningskriterierne for de pågældende elementer i Begrebsrammen.

Væsentlighed og sammendrag af poster

29

En virksomhed skal præsentere alle væsentlige kategorier af ensartede poster separat i årsregnskabet. En virksomhed skal præsentere poster af en anden art eller med en anden funktion separat, medmindre de er uvæsentlige.

30

Årsregnskaber udarbejdes på grundlag af en lang række transaktioner eller andre begivenheder, som sammendrages i kategorier efter art eller funktion. Sidste trin i denne sammendrags- og klassifikationsproces er præsentationen af sammenfattet og klassificeret information, som udgør poster i årsregnskabet. Hvis en regnskabspost ikke i sig selv er væsentlig, sammendrages den med andre poster enten i de relevante opstillinger eller i noterne. En regnskabspost, som ikke er tilstrækkelig væsentlig til, at det berettiger til separat præsentation i regnskabsopstillingerne, kan godt være berettiget til separat præsentation i noterne.

31

En virksomhed behøver ikke give en specifik oplysning i henhold til krav i en IFRS, hvis oplysningen ikke er væsentlig.

Modregning

32

En virksomhed skal ikke modregne aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, medmindre dette kræves eller tillades i en IFRS.

33

En virksomhed præsenterer både aktiver og forpligtelser samt indtægter og udgifter separat. Modregning i totalindkomstopgørelsen eller i opgørelsen af finansiel stilling eller i en eventuel separat resultatopgørelse, bortset fra modregning, der afspejler indholdet af en transaktion eller en anden begivenhed, forringer regnskabsbrugerens mulighed både for at forstå de transaktioner og andre begivenheder og forhold, som har fundet sted, og for at vurdere fremtidige pengestrømme i virksomheden. Måling af aktiver efter fradrag af eksempelvis nedskrivning af ukurante varebeholdninger og dubiøse tilgodehavender er ikke modregning.

34

IAS 18 Omsætning definerer omsætning og kræver, at en virksomhed måler omsætning til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag under hensyntagen til eventuelle forhandlerrabatter og mængderabatter ydet af virksomheden. Gennem den ordinære drift foretager virksomheden andre transaktioner, som ikke i sig selv frembringer omsætning, men som er tilknyttet den primære omsætningsskabende aktivitet. En virksomhed præsenterer resultatet af sådanne transaktioner, hvis en sådan præsentation afspejler indholdet af den pågældende transaktion eller anden begivenhed, ved at modregne indtægter i tilknyttede omkostninger, som opstår fra den samme transaktion. Eksempelvis:

(a)

præsenterer virksomheden gevinster og tab ved afhændelse af anlægsaktiver, herunder investeringer og driftsaktiver, ved at trække aktivets regnskabsmæssige værdi og tilknyttede salgsomkostninger fra provenuet ved afhændelsen, og

(b)

virksomheden kan fratrække omkostninger, som vedrører en hensat forpligtelse, der er indregnet i overensstemmelse med IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, og godtgjort i henhold til en kontrakt med tredjemand (eksempelvis en leverandørgaranti), den tilknyttede godtgørelse.

35

Endvidere præsenterer en virksomhed gevinster og tab på en gruppe af ens transaktioner som nettobeløb, eksempelvis valutakursgevinster og -tab eller gevinster og tab på finansielle instrumenter, som besiddes med handel for øje. En virksomhed skal imidlertid præsentere sådanne gevinster og tab separat, såfremt de er væsentlige.

Regnskabsaflæggelseshyppighed

36

En virksomhed skal præsentere et fuldstændigt regnskab (herunder sammenligningstal) mindst en gang om året. Hvis en virksomhed ændrer datoen for regnskabsårets afslutning og præsenterer årsregnskabet for en periode, der er længere eller kortere end et år, skal virksomheden, ud over at præsentere den regnskabsperiode, som regnskabet dækker, oplyse:

(a)

årsagen til, at der anvendes en længere eller kortere periode, og

(b)

at beløb, der præsenteres i årsregnskabet, ikke er fuldt ud sammenlignelige.

37

En virksomhed udarbejder normalt årsregnskaber kontinuerligt for en periode på et år. Af praktiske årsager foretrækker nogle virksomheder imidlertid at aflægge deres årsregnskab for en periode på eksempelvis 52 uger. Denne standard udelukker ikke en sådan praksis.

Sammenligningstal

38

Medmindre andet tillades eller kræves af en IFRS, skal en virksomhed oplyse sammenligningstal for det foregående regnskabsår for alle beløb, der præsenteres i årsregnskabet for det aktuelle regnskabsår. En virksomhed skal medtage sammenligningstal for beskrivende oplysninger, hvis dette er relevant for forståelsen af årsregnskabet for det aktuelle regnskabsår.

39

En virksomhed, der oplyser sammenligningstal, skal mindst præsentere to opgørelser af finansiel stilling, to af hver af de øvrige opstillinger samt tilhørende noter. Når en virksomhed ændrer en anvendt regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft eller foretager tilpasning af poster i regnskabet med tilbagevirkende kraft eller omklassificerer poster i årsregnskabet, skal den mindst præsentere tre opgørelser af finansiel stilling, to af hver af de øvrige opstillinger samt tilhørende noter. En virksomhed præsenterer opgørelser af finansiel stilling pr.:

(a)

datoen for det aktuelle regnskabsårs afslutning

(b)

datoen for det foregående regnskabsårs afslutning (som er den samme som det aktuelle regnskabsårs begyndelse) og

(c)

datoen for det første sammenligningsårs begyndelse.

40

I nogle tilfælde er beskrivende information, som er inkluderet i årsregnskabet for et tidligere regnskabsår, stadig relevant for det aktuelle regnskabsår. En virksomhed kan eksempelvis oplyse om enkeltheder om en retssag i det aktuelle regnskabsår, hvis udfald var usikkert ved afslutningen af det umiddelbart foregående regnskabsår og stadig ikke er afgjort. Regnskabsbrugere drager fordel af information om, at usikkerheden var til stede ved det umiddelbart foregående regnskabsårs afslutning, og om de tiltag, som er blevet iværksat i løbet af regnskabsåret til afklaring af usikkerheden.

41

Når virksomheden ændrer præsentationen eller klassifikationen af poster i årsregnskabet, skal virksomheden omklassificere sammenligningstallene, medmindre dette er praktisk umuligt. Når virksomheden omklassificerer sammenligningstal, skal virksomheden give oplysning om:

(a)

arten af omklassifikationen

(b)

beløbet for hver post eller kategori, der omklassificeres, og

(c)

årsagen til omklassifikationen.

42

Hvis det er praktisk umuligt at omklassificere sammenligningstal, skal virksomheden oplyse:

(a)

årsagen til, at beløbene ikke omklassificeres, og

(b)

arten af de reguleringer, som ville være foretaget, hvis beløbene var blevet omklassificeret.

43

En øget sammenlignelighed af oplysninger på tværs af regnskabsår hjælper regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutningstagen, særligt ved at muliggøre vurderinger af tendenser i økonomiske informationer med henblik på prognoser. I nogle tilfælde er det praktisk umuligt at omklassificere sammenligningstal for et bestemt tidligere regnskabsår for at opnå sammenlignelighed med det aktuelle regnskabsår. Eksempelvis har en virksomhed måske ikke indsamlet informationer i det eller de tidligere regnskabsår på en måde, som muliggør omklassifikation, og det er måske ikke praktisk muligt at genskabe denne information.

44

IAS 8 angiver de reguleringer af sammenligningstal, der kræves, når en virksomhed foretager en ændring af anvendt regnskabspraksis eller korrigerer en fejl.

Ensartethed

45

En virksomhed skal foretage ensartet præsentation og klassifikation af poster i årsregnskabet fra regnskabsår til regnskabsår, medmindre:

(a)

det er tydeligt efter en væsentlig ændring i arten af virksomhedens aktiviteter eller en gennemgang af virksomhedens årsregnskab, at en anden præsentation eller klassifikation ville være mere hensigtsmæssig under hensyntagen til kriterierne for valg og anvendelse af regnskabspraksis i IAS 8, eller

(b)

en IFRS kræver en ændring i præsentationsformen.

46

I visse tilfælde kan væsentlige anskaffelser eller afhændelser eller en gennemgang af præsentationen af årsregnskabet eksempelvis give anledning til overvejelser om ændring af årsregnskabets præsentationsform. En virksomhed skal kun ændre sin præsentation af årsregnskabet, såfremt den ændrede præsentationsform giver information, som er pålidelig, og som er mere relevant for regnskabsbrugerne, og den ændrede struktur forventes at være varig, således at sammenligneligheden ikke forringes. Hvis der foretages sådanne ændringer i præsentationsformen, skal virksomheden omklassificere sammenligningstallene i overensstemmelse med afsnit 41 og 42.

STRUKTUR OG INDHOLD

Introduktion

47

Denne standard kræver særlig oplysning i opgørelsen af finansiel stilling eller totalindkomstopgørelsen, i en eventuel separat resultatopgørelse eller i egenkapitalopgørelsen og kræver oplysning af andre regnskabsposter i disse opstillinger eller i noterne. IAS 7 Pengestrømsopgørelsen opstiller krav for præsentation af oplysninger om pengestrømme.

48

Denne standard anvender nogle gange udtrykket »oplysning« i en bred forstand, der omfatter poster præsenteret i årsregnskabet. Der stilles også krav om oplysninger i andre IFRS-standarder. Medmindre denne standard eller en anden IFRS angiver andre krav, kan sådanne oplysninger gives i årsregnskabet.

Identifikation af årsregnskabet

49

En virksomhed skal identificere årsregnskabet klart og adskille det fra anden information i det samme offentliggjorte dokument.

50

IFRS finder kun anvendelse på årsregnskaber og ikke nødvendigvis på anden information, som præsenteres i en årsrapport, oplysninger til myndigheder eller et andet dokument. Det er derfor vigtigt, at regnskabsbrugerne er i stand til at skelne information, som er udarbejdet i henhold til IFRS, fra anden information, som kan være nyttig for regnskabsbrugere, men som ikke er omfattet af disse krav.

51

En virksomhed skal klart identificere hvert årsregnskab og noterne. Herudover skal virksomheden give følgende informationer på en klar og forståelig måde og gentage dem, hvis det er nødvendigt for at opnå den rette forståelse af den præsenterede information:

(a)

navnet på den regnskabsaflæggende virksomhed eller anden form for identifikation, samt eventuelle ændringer i disse oplysninger fra det foregående regnskabsårs afslutning

(b)

hvorvidt årsregnskabet vedrører den enkelte virksomhed eller en gruppe af virksomheder

(c)

datoen for afslutningen af regnskabsåret eller den periode, der dækkes af et årsregnskab eller noter

(d)

præsentationsvalutaen som defineret i IAS 21 og

(e)

graden af afrunding ved præsentationen af beløb i årsregnskabet.

52

En virksomhed opfylder kravene i afsnit 51 ved at præsentere passende overskrifter på sider, opstillinger, noter, kolonner og tilsvarende. Der kræves en vurdering af, på hvilken måde sådan information bedst præsenteres. Hvis en virksomhed eksempelvis præsenterer sit årsregnskab elektronisk, anvendes der ikke altid separate sider. Virksomheden skal da præsentere de ovennævnte poster på en sådan måde, at der sikres en korrekt forståelse af den information, der er omfattet af årsregnskabet.

53

En virksomhed gør ofte årsregnskaber mere forståelige ved at præsentere informationer i hele tusinde eller millioner i præsentationsvalutaen. Dette er acceptabelt, så længe virksomheden oplyser graden af afrunding og ikke udelader væsentlige informationer.

Opgørelse af finansiel stilling

Oplysninger, der skal fremgå af opgørelsen af finansiel stilling

54

Som et mindstekrav skal opgørelsen af finansiel stilling indeholde regnskabsposter, der præsenterer følgende beløb:

(a)

materielle anlægsaktiver

(b)

investeringsejendomme

(c)

immaterielle aktiver

(d)

finansielle aktiver (med undtagelse af beløb vist under (e), (h) og (i))

(e)

investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode

(f)

biologiske aktiver

(g)

varebeholdninger

(h)

tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og andre tilgodehavender

(i)

likvider

(j)

det samlede beløb for aktiver, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, og aktiver, der er medtaget i afståelsesgrupper, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

(k)

leverandørforpligtelser og andre forpligtelser

(l)

hensatte forpligtelser

(m)

finansielle forpligtelser (med undtagelse af beløb vist under (k) og (l))

(n)

aktuelle skatteaktiver og skatteforpligtelser som defineret i IAS 12 Indkomstskatter

(o)

udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser som defineret i IAS 12

(p)

forpligtelser, der er medtaget i afståelsesgrupper, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5

(q)

minoritetsinteresser præsenteret inden for egenkapital og

(r)

udstedt selskabskapital og reserver, der kan henføres til ejerne i modervirksomheden.

55

En virksomhed skal præsentere yderligere regnskabsposter, overskrifter og subtotaler i sin opgørelse af finansiel stilling, hvis dette er relevant for forståelsen af virksomhedens finansielle stilling.

56

Når virksomheden præsenterer omsætnings- og anlægsaktiver og kortfristede og langfristede forpligtelser som separate klassifikationer i sin opgørelse af finansiel stilling, skal den ikke klassificere udskudte skatteaktiver (udskudte skatteforpligtelser) som omsætningsaktiver (kortfristede forpligtelser).

57

Denne standard indeholder ikke bestemmelser om rækkefølgen eller præsentationsformen for en virksomheds præsentation af regnskabsposter. I afsnit 54 gives blot en liste over poster, som af art eller funktion er tilstrækkeligt forskellige til, at det berettiger til separat præsentation i opgørelsen af finansiel stilling. Tilsvarende gælder, at:

(a)

regnskabsposter medtages, når størrelsen, arten eller funktionen af en post eller sammenlægningen af ensartede poster er af en sådan karakter, at separat præsentation er relevant for at opnå forståelse af en virksomheds finansielle stilling, og

(b)

de anvendte beskrivelser og rækkefølgen af poster eller sammenlægningen af ensartede poster kan ændres i overensstemmelse med virksomhedens art og transaktioner, således at årsregnskabet giver de informationer, som er relevante for forståelsen af virksomhedens finansielle stilling. En finansiel institution kan eksempelvis tilpasse ovennævnte beskrivelser for at give informationer, der er relevante for en finansiel institutions aktiviteter.

58

En virksomhed vurderer, hvorvidt yderligere poster skal præsenteres separat, på grundlag af:

(a)

aktivernes art og likviditet

(b)

aktivernes funktion inden for virksomheden og

(c)

forpligtelsernes størrelse, art og afviklingstidspunkt.

59

Anvendelsen af forskellige målingsgrundlag for forskellige kategorier af aktiver indikerer, at de er forskellige af art eller funktion, og at virksomheden derfor skal præsentere dem som separate regnskabsposter. Eksempelvis kan forskellige kategorier af materielle anlægsaktiver indregnes til kostpris eller til en omvurderet værdi i overensstemmelse med IAS 16.

Sondring mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser

60

En virksomhed skal præsentere omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser som separate klassifikationer i sin opgørelse af finansiel stilling i overensstemmelse med afsnit 66-76, undtagen når en præsentation baseret på likviditet giver information, som er pålidelig og mere relevant. Når der foreligger en sådan undtagelse, skal virksomheden præsentere alle aktiver og forpligtelser efter likviditet.

61

Uanset hvilken præsentationsform der vælges, skal virksomheden oplyse det beløb, der forventes genindvundet eller indfriet efter mere end 12 måneder for hvert aktiv og hver forpligtelse i årsregnskabet, som sammendrager beløb, der forventes genindvundet eller indfriet:

(a)

højst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning og

(b)

mere end 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

62

Hvis virksomheden leverer varer eller tjenesteydelser inden for en klart defineret driftscyklus, er separat klassifikation af omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser i opgørelsen af finansiel stilling nyttig, idet nettoaktiver, som cirkulerer kontinuerligt som driftskapital, holdes adskilt fra de aktiver, som anvendes i virksomhedens langsigtede aktiviteter. Herved fremhæves tillige aktiver, som forventes at blive realiseret inden for den aktuelle driftscyklus, og forpligtelser, som forfalder inden for det samme regnskabsår.

63

For nogle virksomheder, eksempelvis finansielle institutioner, vil en præsentation af aktiver og forpligtelser opstillet efter stigende eller faldende likviditet give oplysninger, som er pålidelige og mere relevante end en sondring mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser, eftersom virksomheden ikke leverer varer eller tjenesteydelser inden for en klart defineret driftscyklus.

64

Ved anvendelse af afsnit 60 er det tilladt for en virksomhed at præsentere nogle af sine aktiver og forpligtelser på grundlag af sondringen mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede og langfristede forpligtelser, mens andre opstilles efter likviditet, hvis dette giver information, som er pålidelig og mere relevant. Behovet for et blandet præsentationsgrundlag kan opstå, hvis en virksomhed har flere forskellige aktiviteter.

65

Oplysninger om forventede realiseringsdatoer for aktiver og forpligtelser er nyttige ved vurderingen af virksomhedens likviditet og solvens. IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysning kræver oplysning om udløbstidspunkter for finansielle aktiver og finansielle forpligtelser. Finansielle aktiver omfatter tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og andre tilgodehavender, og finansielle forpligtelser omfatter leverandørforpligtelser og andre forpligtelser. Oplysninger om forventet genindvindingstidspunkt for ikke-monetære aktiver, så som varebeholdninger, og forventet indfrielsestidspunkt for forpligtelser, så som hensatte forpligtelser, er også nyttige, uanset om aktiverne opdeles i omsætningsaktiver og anlægsaktiver, og om forpligtelserne opdeles i kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser. Eksempelvis oplyser virksomheden om den beløbsmæssige størrelse af varebeholdninger, som forventes genindvundet mere end 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Omsætningsaktiver

66

En virksomhed skal klassificere et aktiv som et omsætningsaktiv, hvis:

(a)

den forventer at realisere aktivet eller har til hensigt at sælge eller forbruge det som led i den normale driftscyklus

(b)

den primært besidder aktivet med handel for øje

(c)

den forventer at realisere aktivet inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, eller

(d)

aktivet er i form af likvider (som defineret i IAS 7), medmindre aktivet er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

En virksomhed skal klassificere alle øvrige aktiver som anlægsaktiver.

67

Denne standard anvender begrebet »anlægsaktiver« om materielle aktiver, immaterielle aktiver og finansielle aktiver, som er langfristede. Den forbyder ikke brugen af alternative beskrivelser, så længe betydningen er klar.

68

En virksomheds driftscyklus angiver tiden mellem anskaffelsen af aktiver, der skal bearbejdes, og indtil de realiseres i likvider. Hvis en virksomheds normale driftscyklus ikke er klart defineret, antages den at være 12 måneder. Omsætningsaktiver omfatter aktiver (eksempelvis varebeholdninger og tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser), som sælges, forbruges eller realiseres som led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Omsætningsaktiver omfatter desuden aktiver, der primært besiddes med salg for øje (finansielle aktiver i denne kategori klassificeres som besiddelser med salg for øje i overensstemmelse med IAS 39) samt den kortfristede del af langfristede finansielle aktiver.

Kortfristede forpligtelser

69

En virksomhed skal klassificere en forpligtelse som kortfristet, hvis:

(a)

den forventer at indfri forpligtelsen som led i den normale driftscyklus

(b)

den primært besidder forpligtelsen med handel for øje

(c)

forpligtelsen skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, eller

(d)

virksomheden ikke har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

En virksomhed skal klassificere alle øvrige forpligtelser som langfristede.

70

Nogle former for kortfristede forpligtelser, eksempelvis leverandørforpligtelser og visse hensættelser til personale- og andre driftsomkostninger, indgår i driftskapitalen i virksomhedens normale driftscyklus. En virksomhed skal klassificere sådanne driftsposter som kortfristede forpligtelser, uanset om de forfalder til betaling mere end 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Den samme normale driftscyklus er gældende for klassifikationen af en virksomheds aktiver og forpligtelser. Hvis en virksomheds normale driftscyklus ikke er klart defineret, antages den at være 12 måneder.

71

Andre former for kortfristede forpligtelser indfries ikke som led i virksomhedens normale driftscyklus, men forfalder til betaling inden 12 måneder efter regnskabsårets afslutning eller besiddes primært med handel for øje. Eksempler herpå er finansielle forpligtelser, der er klassificeret som forpligtelser, der besiddes med handel for øje i overensstemmelse med IAS 39, kassekreditter, og den kortfristede del af langfristede finansielle forpligtelser, skyldigt udbytte, indkomstskatter og andre forpligtelser, som ikke er leverandørforpligtelser. Finansielle forpligtelser, som udgør langsigtet finansiering (dvs. som ikke indgår i driftskapitalen i virksomhedens normale driftscyklus), og som ikke skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, er langfristede forpligtelser i henhold til afsnit 74 og 75.

72

En virksomhed skal klassificere sine finansielle forpligtelser som kortfristede, når de skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, uanset om:

(a)

den oprindelige løbetid var en periode på mere end 12 måneder, og

(b)

en aftale om refinansiering eller omlægning af betalingen på lang sigt er indgået efter regnskabsårets afslutning, og inden årsregnskabet godkendes til offentliggørelse.

73

Hvis en virksomhed forventer, og har mulighed for, at refinansiere eller forlænge en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning i henhold til en eksisterende lånefacilitet, skal virksomheden klassificere forpligtelsen som langfristet, selvom den ellers ville skulle indfries inden for en kortere periode. Hvis virksomheden derimod ikke har mulighed for refinansiering eller forlængelse (hvis der eksempelvis ikke foreligger nogen aftale om refinansiering), skal virksomheden ikke tage muligheden for at refinansiere forpligtelsen i betragtning, men klassificere forpligtelsen som kortfristet.

74

Hvis en virksomhed ved regnskabsårets afslutning eller tidligere overtræder et vilkår i en langfristet låneaftale, og forpligtelsen af denne grund kræves indfriet på anfordring, skal den klassificere forpligtelsen som kortfristet, selvom långiver efter regnskabsårets afslutning og inden godkendelsen af årsregnskabets offentliggørelse har indvilliget i ikke at kræve betaling som følge af misligholdelsen. En virksomhed skal klassificere forpligtelsen som kortfristet, fordi virksomheden på tidspunktet for regnskabsårets afslutning ikke har nogen ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter dette tidspunkt.

75

En virksomhed skal imidlertid klassificere forpligtelsen som langfristet, hvis långiver ved regnskabsårets afslutning indvilligede i at give fristforlængelse med udløb mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Inden for denne periode kan virksomheden udbedre misligholdelsen, og långiver kan ikke kræve øjeblikkelig tilbagebetaling.

76

For så vidt angår lån, der klassificeres som kortfristede forpligtelser, gælder det, at hvis følgende begivenheder opstår mellem datoen for regnskabsårets afslutning og det tidspunkt, hvor årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, skal disse begivenheder oplyses som ikke-regulerende begivenheder i overensstemmelse med IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning:

(a)

langfristet refinansiering

(b)

udbedring af misligholdelse af en langfristet låneaftale og

(c)

fristforlængelse fra långiver med udløb mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning med henblik på udbedring af misligholdelsen af en langfristet låneaftale.

Oplysninger, der skal fremgå enten af opgørelsen af finansiel stilling eller af noterne

77

En virksomhed skal, enten i sin opgørelse af finansiel stilling eller i noterne, yderligere underklassificere regnskabsposter på en for virksomhedens aktiviteter hensigtsmæssig måde.

78

Hvor detaljeret underklassifikationen skal være, afhænger af kravene i IFRS samt af beløbenes størrelse, art og funktion. En virksomhed skal ligeledes lægge de i afsnit 58 nævnte faktorer til grund ved vurderingen af graden af underklassifikation. Oplysningerne varierer for de forskellige poster. Eksempelvis:

(a)

poster vedrørende materielle anlægsaktiver opdeles i kategorier i overensstemmelse med IAS 16

(b)

tilgodehavender opdeles i tilgodehavender hos kunder, tilgodehavender hos nærtstående parter samt forudbetalinger og andre beløb

(c)

varebeholdninger opdeles i overensstemmelse med IAS 2 Varebeholdninger i klassifikationer som indkøbte handelsvarer, hjælpematerialer, materialer, varer under fremstilling og færdigvarer

(d)

hensatte forpligtelser opdeles i omkostninger vedrørende personaleydelser og andre poster og

(e)

egenkapital og reserver opdeles i forskellige kategorier såsom indskudskapital, overkurs ved emission og reserver.

79

En virksomhed skal give følgende oplysninger i enten opgørelsen af finansiel stilling, egenkapitalopgørelsen eller noterne:

(a)

for hver kapitalklasse:

(i)

antallet af godkendte aktier

(ii)

antallet af udstedte, fuldt betalte aktier samt udstedte, ikke fuldt betalte aktier

(iii)

pålydende værdi pr. aktie. eller at aktierne ikke har en pålydende værdi

(iv)

afstemning af antallet af aktier i omløb ved regnskabsårets begyndelse og slutning

(v)

aktieklassens rettigheder, præferencer og begrænsninger, herunder begrænsninger med hensyn til udbetaling af udbytte og tilbagebetaling af kapital

(vi)

antallet af aktier i virksomheden, som besiddes af virksomheden, dens dattervirksomheder eller associerede virksomheder, og

(vii)

antallet af aktier forbeholdt udstedelse gennem optioner og aktiesalgsaftaler, med oplysning om betingelser og beløb, og

(b)

en beskrivelse af arten af og formålet med hver reserve inden for egenkapitalen.

80

Virksomheder uden selskabskapital, eksempelvis interessentskaber eller fonde, skal give oplysninger svarende til de krav, der er opstillet i afsnit 79(a), om regnskabsårets bevægelser i hver kategori af egenkapitalinteresser og de til hver kategori af egenkapitalinteresser hørende rettigheder, præferencer og begrænsninger.

Totalindkomstopgørelse

81

En virksomhed skal præsentere alle indregnede indtægts- og omkostningsposter:

(a)

i en enkelt totalindkomstopgørelse eller

(b)

i to opgørelser: En opgørelse, der angiver elementerne i resultatet (separat resultatopgørelse) og en anden opgørelse, der begynder med resultatet og viser elementerne af den øvrige totalindkomst (totalindkomstopgørelse).

Oplysninger, der skal fremgå af totalindkomstopgørelsen

82

Totalindkomstopgørelsen skal som minimum indeholde regnskabsposter, der præsenterer følgende beløb for regnskabsåret:

(a)

omsætning

(b)

finansieringsomkostninger

(c)

andel af resultatet i associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt er behandlet efter den indre værdis metode

(d)

skatteomkostninger

(e)

et enkelt beløb, der angiver summen af:

(i)

resultatet efter skat af ophørte aktiviteter og

(ii)

de gevinster eller tab efter skat, der er indregnet ved måling til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger eller ved afhændelse af aktiverne eller afståelsesgrupperne, som udgør den ophørte aktivitet,

(f)

resultatet

(g)

hvert element i den øvrige totalindkomst klassificeret efter art (med undtagelse af beløb i (h))

(h)

andel af øvrig totalindkomst i associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt er behandlet efter den indre værdis metode, og

(i)

samlet totalindkomst.

83

En virksomhed skal oplyse følgende poster i totalindkomstopgørelsen som allokeringer af årets resultat:

(a)

årets resultat, som kan henføres til:

(i)

minoritetsinteresser og

(ii)

ejerne af modervirksomheden

(b)

årets samlede totalindkomst, som kan henføres til:

(i)

minoritetsinteresser og

(ii)

ejerne af modervirksomheden.

84

En virksomhed kan præsentere posterne i afsnit 82(a)-(f) og oplysningerne i afsnit 83(a) i en separat resultatopgørelse (jf. afsnit 81).

85

En virksomhed skal præsentere yderligere regnskabsposter, overskrifter og subtotaler i totalindkomstopgørelsen og den separate resultatopgørelse (hvor en sådan præsenteres), hvis dette er relevant for forståelsen af virksomhedens indtjening.

86

Eftersom virkningerne af en virksomheds forskellige aktiviteter, transaktioner og andre begivenheder varierer med hensyn til hyppighed, mulighed for gevinst eller tab og forudsigelighed, hjælper oplysninger om elementer af indtjening regnskabsbrugere til at forstå den opnåede indtjening og opstille prognoser for fremtidig indtjening. En virksomhed skal medtage yderligere poster i totalindkomstopgørelsen og en eventuel separat resultatopgørelse og ændre beskrivelserne og posternes rækkefølge, når dette er nødvendigt for at forklare indtjeningselementerne. Virksomheden skal tage hensyn til faktorer som væsentlighed og indtægter og omkostningers art og funktion. En finansiel institution kan eksempelvis tilpasse beskrivelserne for at give informationer, der er relevante for en finansiel institutions aktiviteter. En virksomhed modregner kun indtægts- og omkostningsposter, når kriterierne i afsnit 32 er opfyldt.

87

En virksomhed skal ikke præsentere nogen indtægts- og omkostningsposter som ekstraordinære poster, hverken i totalindkomstopgørelsen eller en eventuel separat resultatopgørelse eller i noterne.

Årets resultat

88

En virksomhed skal indregne indtægts- og omkostningsposter for et regnskabsår i resultatet, medmindre andet kræves eller tillades i henhold til en IFRS.

89

Nogle IFRS-standarder angiver tilfælde, hvor en virksomhed skal indregne bestemte poster uden for resultatet i det aktuelle regnskabsår. IAS 8 angiver to sådanne tilfælde: korrektion af fejl og virkningen af ændringer i anvendt regnskabspraksis. Andre IFRS-standarder kræver eller tillader, at elementer af øvrig totalindkomst, der opfylder definitionen i Begrebsrammen på indtægter og omkostninger, udelades fra resultatet (jf. afsnit 7).

Øvrig totalindkomst i regnskabsåret

90

En virksomhed skal enten i totalindkomstopgørelsen eller i noterne oplyse de skattebeløb, der vedrører hvert element af den øvrige totalindkomst, herunder omklassifikationsreguleringer.

91

En virksomhed kan præsentere elementer af øvrig totalindkomst enten:

(a)

med fradrag af de dermed forbundne skattemæssige virkninger eller

(b)

før tilknyttede skattemæssige virkninger med et samlet beløb for summen af skat vedrørende disse elementer.

92

En virksomhed skal give oplysning om omklassifikationsreguleringer, der vedrører elementerne af øvrig totalindkomst.

93

Det fremgår af andre IFRS-standarder hvorvidt og hvornår beløb, der tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst, skal omklassificeres til resultatet. Sådanne omklassifikationer betegnes som omklassifikationsreguleringer i denne standard. En omklassifikationsregulering medtages i det tilknyttede element af øvrig totalindkomst i det regnskabsår, hvor reguleringen omklassificeres til resultatet. Eksempelvis medtages gevinster, der er realiseret ved afhændelse af finansielle aktiver, der er klassificeret som disponible for salg, i resultatet for det aktuelle regnskabsår. Disse beløb kan have været indregnet i øvrig totalindkomst som urealiserede gevinster i det aktuelle eller tidligere regnskabsår. Disse urealiserede gevinster skal fratrækkes øvrig totalindkomst i det regnskabsår, hvor de realiserede gevinster omklassificeres til resultatet, for at undgå at medtage dem dobbelt i den samlede totalindkomst.

94

En virksomhed kan præsentere omklassifikationsreguleringer i totalindkomstopgørelsen eller i noterne. En virksomhed, der præsenterer omklassifikationsreguleringer i noterne, skal præsentere elementerne af øvrig totalindkomst efter eventuelle tilknyttede omklassifikationsreguleringer.

95

Omklassifikationsreguleringer opstår eksempelvis ved afhændelse af en udenlandsk virksomhed (jf. IAS 21), ophør af indregning af finansielle aktiver disponible for salg (jf. IAS 39) og når en sikret forventet transaktion påvirker resultatet (jf. afsnit 100 i IAS 39 vedrørende sikring af pengestrømme).

96

Omklassifikationsreguleringer opstår ikke ved ændringer af reserver for opskrivning, der indregnes i overensstemmelse med IAS 16 eller IAS 38, eller ved aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger, der indregnes i overensstemmelse med afsnit 93A i IAS 19. Disse elementer indregnes i øvrig totalindkomst og omklassificeres ikke til resultatet i senere regnskabsår. Ændringer i reserver for opskrivning kan overføres til overført resultat i senere regnskabsår, efterhånden som aktivet anvendes, eller når der sker ophør af indregning (jf. IAS 16 og IAS 38). Aktuarmæssige gevinster og tab præsenteres i det overførte resultat for det regnskabsår, hvor de indregnes, som øvrig totalindkomst (jf. IAS 19).

Oplysninger, der skal fremgå af totalindkomstopgørelsen eller noterne

97

Hvis indtægts- eller omkostningsposter er væsentlige, skal en virksomhed give separat oplysning om deres art og størrelse.

98

Forhold, som ville give anledning til separat oplysning om indtægts- eller omkostningsposter, omfatter blandt andet:

(a)

nedskrivninger af varebeholdninger til nettorealisationsværdi eller af materielle anlægsaktiver til genindvindingsværdi samt tilbageførsler af sådanne nedskrivninger

(b)

omstruktureringer af virksomhedens aktiviteter samt tilbageførsler af hensættelser til omstruktureringsomkostninger

(c)

afhændelse af materielle anlægsaktiver

(d)

afhændelse af investeringer

(e)

ophørte aktiviteter

(f)

afgørelse af retssager og

(g)

tilbageførsel af andre hensatte forpligtelser.

99

En virksomhed skal præsentere en opgørelse af omkostninger, der er indregnet i resultatet, klassificeret enten på grundlag af art eller funktion inden for virksomheden, alt efter hvad hvilken type information, der er pålidelig og mest relevant.

100

Virksomheder opfordres til at præsentere opgørelsen i afsnit 99 i totalindkomstopgørelsen eller i en eventuel separat resultatopgørelse.

101

Omkostninger underklassificeres for at fremhæve en række elementer af indtjening, som kan variere med hensyn til hyppighed, mulighed for gevinst eller tab og forudsigelighed. Denne opgørelse kan gives på to forskellige måder.

102

Den første opgørelsesmetode er »artsopdeling af omkostninger«. En virksomhed skal sammendrage omkostninger i resultatet på baggrund af art (eksempelvis afskrivninger, materialekøb, transportomkostninger, personaleydelser og reklameomkostninger) og skal ikke allokere dem yderligere på funktioner i virksomheden. Denne metode kan være let anvendelig, fordi det ikke er nødvendigt at allokere omkostninger på basis af funktioner. Nedenfor gives et eksempel på artsopdeling af omkostninger:

Omsætning

 

X

Andre indtægter

 

X

Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling

X

 

Forbrugte råvarer og hjælpematerialer

X

 

Omkostninger vedrørende personaleydelser

X

 

Afskrivninger

X

 

Andre omkostninger

X

 

Samlede omkostninger

 

(X)

Resultat før skat

 

X

103

Den anden opgørelsesmetode er »funktionsopdeling af omkostninger«. Her klassificeres omkostninger i henhold til deres funktion som en del af vareforbrug eller eksempelvis distributions- eller administrationsomkostninger. Efter denne metode skal en virksomhed som minimum oplyse sit vareforbrug separat fra andre omkostninger. Denne metode kan give regnskabsbrugerne mere relevant information end artsopdeling af omkostninger, men allokeringen af omkostninger efter funktion kan være vilkårlig og beror i stor udstrækning på et skøn. Nedenfor gives et eksempel på funktionsopdeling af omkostninger:

Omsætning

X

 

Vareforbrug

(X)

 

Bruttoresultat

X

 

Andre indtægter

X

 

Distributionsomkostninger

(X)

 

Administrationsomkostninger

(X)

 

Andre omkostninger

(X)

 

Resultat før skat

X

 

104

En virksomhed, som klassificerer omkostninger efter funktion, skal give supplerende oplysninger om omkostningernes art, herunder afskrivninger og omkostninger til personaleydelser.

105

Virksomhedens valg af artsopdeling eller funktionsopdeling af omkostninger beror på historiske og branchemæssige faktorer såvel som på virksomhedens art. Begge metoder indikerer, hvilke omkostninger, der kan variere direkte eller indirekte i forhold til virksomhedens salg eller produktion. Idet begge metoder indebærer fordele for forskellige typer virksomheder, kræves det i denne standard, at ledelsen vælger den præsentationsmetode, der er pålidelig og mest relevant. Da information om omkostningernes art er nyttig til at forudsige fremtidige pengestrømme, skal supplerende oplysninger dog gives, hvis der anvendes funktionsopdeling. I afsnit 104 har »personaleydelser« samme betydning som i IAS 19.

Egenkapitalopgørelse

106

En virksomhed skal udarbejde en egenkapitalopgørelse, som viser:

(a)

den samlede totalindkomst for regnskabsåret med særskilt angivelse af de samlede beløb, der kan henføres til ejere af modervirksomheden og til minoritetsinteresser

(b)

virkningerne for hvert egenkapitalelement af ændringer i anvendt regnskabspraksis eller tilpasning med tilbagevirkende kraft indregnet i overensstemmelse med IAS 8

(c)

den beløbsmæssige størrelse af transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere, med separat angivelse af bidrag fra og udlodninger til ejere, og

(d)

afstemning mellem den regnskabsmæssige værdi af hvert egenkapitalelement ved regnskabsårets begyndelse og afslutning med separat oplysning om hver ændring.

107

En virksomhed skal, enten i egenkapitalopgørelsen eller i noterne, præsentere den beløbsmæssige størrelse af udbytte indregnet som udlodninger til ejere i løbet af regnskabsåret og det dermed forbundne beløb pr. aktie.

108

I afsnit 106 omfatter egenkapitalelementerne eksempelvis hver kategori af kapitalindskud, den akkumulerede saldo for hver kategori af øvrig totalindkomst og overført overskud.

109

Ændringer i virksomhedens egenkapital mellem regnskabsårets begyndelse og afslutning afspejler stigninger eller fald i virksomhedens nettoaktiver i løbet af regnskabsåret. Bortset fra ændringer, der opstår som følge af transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere (eksempelvis kapitalindskud, tilbagekøb af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter og udbytte) samt transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med sådanne transaktioner, er den samlede egenkapitalbevægelse i løbet af regnskabsåret udtryk for den samlede beløbsmæssige størrelse af indtægter og omkostninger, herunder gevinster og tab, frembragt af virksomhedens aktiviteter i løbet af regnskabsåret.

110

IAS 8 kræver reguleringer med tilbagevirkende kraft ved gennemførelse af ændringer i anvendt regnskabspraksis i det omfang, dette er praktisk muligt, undtagen når der i overgangsbestemmelserne i en anden IFRS stilles andre krav. IAS 8 kræver desuden, at tilpasninger, som har til formål at korrigere fejl, foretages med tilbagevirkende kraft i det omfang, det er praktisk muligt. Reguleringer og tilpasninger med tilbagevirkende kraft udgør ikke egenkapitalbevægelser, men er reguleringer primo i overført resultat, bortset fra når en IFRS stiller krav om regulering med tilbagevirkende kraft af et andet element af egenkapitalen. Det kræves i afsnit 106(b), at egenkapitalopgørelsen oplyser særskilt om henholdsvis den samlede regulering af hvert egenkapitalelement, der foretages som følge af ændringer i anvendt regnskabspraksis, og korrektion af fejl. Disse reguleringer oplyses for hvert tidligere regnskabsår og regnskabsårets begyndelse.

Pengestrømsopgørelse

111

Informationer om pengestrømme giver regnskabsbrugerne et grundlag for at vurdere virksomhedens evne til at frembringe likvider og virksomhedens behov for at anvende disse pengestrømme. IAS 7 opstiller krav for præsentation af og oplysning om informationer om pengestrømme.

Noter

Struktur

112

Noterne skal:

(a)

oplyse om grundlaget for udarbejdelsen af årsregnskabet og den regnskabspraksis, der er anvendt i overensstemmelse med afsnit 117-124

(b)

give de af IFRS-standarderne krævede oplysninger, som ikke præsenteres andetsteds i årsregnskabet, og

(c)

give oplysninger, der ikke præsenteres andre steder i årsregnskabet, men som er relevante for at forstå årsregnskabet.

113

En virksomhed skal, i det omfang det er praktisk muligt, opstille noterne systematisk. En virksomhed skal foretage en krydshenvisning af hver post i opgørelsen af finansiel stilling og totalindkomstopgørelsen, i en eventuel separat resultatopgørelse og i egenkapitalopgørelsen og opgørelsen af pengestrømme til eventuelle tilknyttede oplysninger i noterne.

114

En virksomhed præsenterer normalt noterne i følgende rækkefølge for at hjælpe regnskabsbrugerne med at forstå årsregnskabet og sammenligne det med andre virksomheders årsregnskaber:

(a)

erklæring om overensstemmelse med IFRS (jf. afsnit 16)

(b)

oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis (jf. afsnit 117)

(c)

supplerende information vedrørende poster, som præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling og totalindkomstopgørelsen, i en eventuel separat resultatopgørelse og i egenkapitalopgørelsen og opgørelsen af pengestrømme i samme rækkefølge, som opstillingerne og regnskabsposterne præsenteres, og

(d)

andre oplysninger, herunder

(i)

eventualforpligtelser (jf. IAS 37) og ikke-indregnede kontraktlige forpligtelser og

(ii)

ikke-økonomiske oplysninger, eksempelvis virksomhedens formål med og politikker for finansiel risikostyring (jf. IFRS 7).

115

I visse tilfælde kan det være nødvendigt eller ønskeligt at ændre på rækkefølgen af visse poster i noterne. Eksempelvis kan en virksomhed kombinere information om ændringer i dagsværdi, der er indregnet i resultatet, med information om udløbstidspunkter for finansielle instrumenter, selv om førstnævnte oplysning vedrører totalindkomstopgørelsen eller en eventuel separat resultatopgørelse og sidstnævnte oplysning vedrører opgørelsen af finansiel stilling. Virksomheden skal dog tilstræbe en systematisk opstilling af noterne.

116

En virksomhed kan præsentere noter, som giver information om grundlaget for udarbejdelsen af årsregnskabet og den anvendte regnskabspraksis, som en separat del af årsregnskabet.

Oplysning om anvendt regnskabspraksis

117

En virksomhed skal i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis oplyse:

(a)

de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag og

(b)

anden anvendt regnskabspraksis, som er relevant for forståelsen af årsregnskabet.

118

Det er vigtigt, at virksomheden informerer regnskabsbrugerne om de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag (eksempelvis historisk kostpris, nettorealisationsværdi, dagsværdi eller genindvindingsværdi), eftersom grundlaget for en virksomheds udarbejdelse af årsregnskabet er af væsentlig betydning for regnskabsbrugernes analyse af dette. Når en virksomhed bruger mere end ét målingsgrundlag i et årsregnskab, eksempelvis ved omvurdering af visse kategorier af aktiver, er det tilstrækkeligt at angive for hvilke kategorier af aktiver og forpligtelser, de enkelte målingsgrundlag er anvendt.

119

Ved beslutningen om, hvorvidt en bestemt regnskabspraksis skal oplyses, skal ledelsen tage stilling til, om dette ville hjælpe regnskabsbrugernes forståelse af, hvordan transaktioner og andre begivenheder og forhold afspejles i den oplyste indtjening og finansielle stilling. Oplysning om en bestemt anvendt regnskabspraksis er særligt nyttig for regnskabsbrugerne, når denne regnskabspraksis vælges blandt flere muligheder, som er tilladt i henhold til IFRS-standarderne. Som eksempel herpå kan nævnes oplysning om, hvorvidt en venturedeltager indregner sin kapitalandel i en fælles kontrolleret virksomhed med brug af pro rata-konsolidering eller den indre værdis metode (jf. IAS 31 Kapitalandele i joint ventures). Nogle IFRS-standarder kræver specifikt, at der oplyses om anvendelsen af en bestemt regnskabspraksis, herunder ledelsens valg af regnskabspraksis blandt flere forskellige tilladte muligheder. Eksempelvis kræves der i IAS 16 oplysning om, hvilket målingsgrundlag der er anvendt for kategorier af materielle anlægsaktiver.

120

Hver enkelt virksomhed vurderer arten af sin drift og de oplysninger om regnskabspraksis, som brugerne af årsregnskabet ville forvente for den givne type virksomhed. Regnskabsbrugere forventer eksempelvis, at en virksomhed, der er indkomstskattepligtig, oplyser sin anvendte regnskabspraksis for indkomstskatter, herunder den regnskabspraksis, der anvendes for udskudte skatteforpligtelser og skatteaktiver. For virksomheder, som har væsentlige udenlandske virksomheder eller foretager væsentlige transaktioner i fremmed valuta, vil regnskabsbrugere forvente oplysning om anvendt regnskabspraksis for indregning af kursgevinster og -tab.

121

En anvendt regnskabspraksis kan være væsentlig på grund af arten af virksomhedens aktiviteter, selv om beløbene for det aktuelle og de tidligere regnskabsår er uvæsentlige. Det er også hensigtsmæssigt at oplyse om alle væsentlige anvendelser af regnskabspraksis, som ikke specifikt kræves i IFRS-standarderne, men som virksomheden har valgt og anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i IAS 8.

122

Virksomheder skal i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis eller i en anden note oplyse om de vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger (jf. afsnit 125), ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, som har mest væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb.

123

Som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis foretager ledelsen forskellige vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb. Ledelsen foretager eksempelvis vurderinger i sin afgørelse af:

(a)

hvorvidt finansielle aktiver er hold-til-udløb-investeringer

(b)

hvornår alle væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til finansielle aktiver og leasingaktiver overdrages til andre virksomheder

(c)

hvorvidt visse salg af varer i realiteten er finansieringsordninger og derfor ikke medfører omsætning, og

(d)

hvorvidt forholdet mellem virksomheden og en særlig virksomhed (SPE) indikerer, at SPE’en er underlagt bestemmende indflydelse af virksomheden.

124

Nogle af de oplysninger, der skal gives i overensstemmelse med afsnit 122, kræves i andre IFRS-standarder. Eksempelvis kræver IAS 27, at en virksomhed oplyser om årsagerne til, at virksomhedens ejerandel ikke udgør bestemmende indflydelse, for så vidt angår en virksomhed, der er investeret i, men som ikke er en dattervirksomhed, selvom virksomheden ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne eller de potentielle stemmerettigheder direkte eller indirekte gennem dattervirksomheder. I IAS 40 Investeringsejendomme kræves oplysning om de kriterier, virksomheden har opstillet for at skelne investeringsejendomme fra domicilejendomme og ejendomme, som besiddes med videresalg for øje som led i det normale forretningsforløb, når klassifikation af ejendommen er vanskelig.

Kilder til skønsmæssig usikkerhed

125

En virksomhed skal oplyse om forudsætninger, der er lagt til grund for fremtiden, samt andre væsentlige kilder til skønsmæssig usikkerhed ved årsregnskabets afslutning, som indebærer en betydelig risiko for at medføre en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser inden for det næste regnskabsår. Noterne skal, for så vidt angår disse aktiver og forpligtelser, indeholde detaljerede oplysninger om:

(a)

deres art og

(b)

deres regnskabsmæssige værdi ved regnskabsårets afslutning.

126

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves et skøn over, hvordan usikre fremtidige begivenheder påvirker disse aktiver og forpligtelser ved regnskabsårets afslutning. Hvor der eksempelvis ikke findes aktuelle oplysninger om markedspriser, er det nødvendigt at foretage fremtidsorienterede skøn for at måle genindvindingsværdien for kategorier af materielle anlægsaktiver, virkningen af teknologisk forældelse af varebeholdninger, hensatte forpligtelser som afhænger af det fremtidige resultat af en igangværende retssag samt forpligtelser vedrørende langsigtede personaleydelser, såsom pensionsforpligtelser. Disse skøn indebærer forudsætninger vedrørende forhold såsom regulering for risiko i pengestrømme eller diskonteringssatser, fremtidige ændringer i lønninger og fremtidige ændringer i priser, som påvirker andre omkostninger.

127

De forudsætninger og andre kilder til skønsmæssig usikkerhed, som skal oplyses i overensstemmelse med afsnit 125, knytter sig til de skøn, som kræver ledelsens sværeste og mest subjektive eller komplicerede vurderinger. I takt med at antallet af variabler og forudsætninger, som kan påvirke den mulige fremtidige afklaring af usikkerhedsfaktorerne, stiger, bliver ledelsens vurderinger stadigt mere subjektive og komplicerede, og risikoen for, at dette medfører en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser vil normalt stige tilsvarende.

128

De oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 125, gælder ikke for aktiver og forpligtelser, som indebærer en væsentlig risiko for, at deres regnskabsmæssige værdi ændrer sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, hvis de ved regnskabsårets afslutning måles til dagsværdi på grundlag af aktuelle oplysninger om markedspriser. En sådan dagsværdi kan ændre sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, men disse ændringer vil ikke opstå som følge af forudsætninger eller andre kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsårets afslutning.

129

En virksomhed skal præsentere oplysningerne i afsnit 125 på en måde, som hjælper regnskabsbrugerne til en forståelse af ledelsens vurderinger vedrørende fremtiden samt andre kilder til skønsmæssig usikkerhed. Arten og omfanget af oplysningerne afhænger af arten af forudsætningerne og andre forhold. Som eksempler på de oplysninger, en virksomhed giver, kan nævnes:

(a)

arten af forudsætningen eller anden skønsmæssig usikkerhed

(b)

de regnskabsmæssige værdiers følsomhed over for de metoder, forudsætninger og skøn, der ligger til grund for beregningen af værdierne, herunder årsagerne til denne følsomhed

(c)

den forventede afklaring af en usikkerhed samt angivelse af, hvilke mulige resultater der med rimelighed kan forventes inden for det næste regnskabsår, for så vidt angår de regnskabsmæssige værdier af berørte aktiver og forpligtelser, og

(d)

en redegørelse for ændringer af tidligere forudsætninger i relation til disse aktiver og forpligtelser, hvis usikkerheden ikke er blevet afklaret.

130

Denne standard stiller ikke noget krav om, at en virksomhed skal give oplysning om budgetter eller fremskrivninger i forbindelse med de i afsnit 125 krævede oplysninger.

131

Det er undertiden praktisk umuligt at oplyse omfanget af de mulige virkninger af en forudsætning eller andre kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsårets afslutning. I sådanne tilfælde skal virksomheden oplyse, at det på grundlag af aktuel viden er rimeligt sandsynligt, at resultater inden for det næste regnskabsår, som er i uoverensstemmelse med forudsætningerne, kan nødvendiggøre en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af det berørte aktiv eller den berørte forpligtelse. Under alle omstændigheder skal virksomheden oplyse arten og den regnskabsmæssige værdi af det specifikke aktiv eller den specifikke forpligtelse (eller kategori af aktiver eller forpligtelser), som påvirkes af forudsætningen.

132

De i afsnit 122 anførte oplysninger om visse vurderinger foretaget af ledelsen som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis vedrører ikke de oplysninger om kilder til skønsmæssig usikkerhed, der er anført i afsnit 125.

133

Andre IFRS-standarder indeholder krav om oplysning af visse af de forudsætninger, der ellers ville kræves i overensstemmelse med afsnit 125. IAS 37 kræver eksempelvis i visse tilfælde oplysning om væsentlige forudsætninger vedrørende fremtidige begivenheder, som påvirker kategorier af hensatte forpligtelser. IFRS 7 kræver oplysning om væsentlige forudsætninger, som virksomheden lægger til grund ved skøn over dagsværdien af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som er indregnet til dagsværdi. IAS 16 kræver oplysning om væsentlige forudsætninger, som en virksomhed lægger til grund ved skøn over dagsværdien af omvurderede materielle anlægsaktiver.

Kapital

134

En virksomhed skal give oplysninger, som gør det muligt for brugere af virksomhedens årsregnskab at vurdere virksomhedens mål med, politikker og procedurer for kapitalstyring.

135

For at overholde afsnit 134 skal virksomheden oplyse følgende:

(a)

kvalitative informationer om dens mål med, politikker og procedurer for kapitalstyring, herunder

(i)

en beskrivelse af, hvad den forvalter som kapital

(ii)

hvornår en virksomhed er underlagt eksterne kapitalkrav, arten af disse krav samt hvordan kravene er indarbejdet i kapitalstyringen, og

(iii)

hvordan den opfylder sine mål for kapitalstyring

(b)

kvantitative data i oversigtsform om, hvad der omfattes af virksomhedens kapitalstyring. Nogle virksomheder anser visse finansielle forpligtelser (eksempelvis visse former for efterstillet gæld) som en del af kapitalen. Andre virksomheder udelukker visse egenkapitalelementer fra deres definition af kapital (eksempelvis elementer hidrørende fra sikring af pengestrømme)

(c)

eventuelle ændringer i (a) og (b) i forhold til det foregående regnskabsår

(d)

om den har overholdt eventuelle eksterne kapitalkrav, som den er underlagt, i regnskabsåret

(e)

hvis virksomheden ikke har overholdt sådanne eksterne kapitalkrav, følgerne af denne manglende overholdelse.

Virksomheden baserer disse oplysninger på de informationer, der gives internt til nøglepersoner i ledelsen.

136

En virksomhed kan foretage kapitalstyring på en række forskellige måder og være underlagt en række forskellige kapitalkrav. Et konglomerat kan eksempelvis omfatte virksomheder, der udøver forsikrings- og bankvirksomhed, og sådanne virksomheder kan operere i mange forskellige jurisdiktioner. Hvis en samlet oplysning om kapitalkrav og forvaltningen af kapitalen ikke giver nyttig information eller forvansker en regnskabsbrugers forståelse af virksomhedens kapitalberedskab, skal virksomheden give særskilt oplysning om hvert enkelt kapitalkrav, der gælder for virksomheden.

Andre oplysninger

137

Virksomheden skal i noterne oplyse:

(a)

den beløbsmæssige størrelse af udbytte, som er foreslået eller uddelt, før årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, men som ikke er indregnet som udlodning til ejere i løbet af regnskabsåret, samt det dermed forbundne beløb pr. aktie og

(b)

den beløbsmæssige størrelse af eventuelt kumulativt præferenceudbytte, som ikke er indregnet.

138

Virksomheder skal give oplysninger om følgende, hvis oplysning herom ikke er givet andetsteds i materiale offentliggjort sammen med årsregnskabet:

(a)

virksomhedens domicil og juridiske form, indregistreringsland og hjemsted (eller primære hovedforretningssted, hvis dette ikke er hjemstedet)

(b)

en beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter og

(c)

navnet på modervirksomheden og koncernens øverste modervirksomhed.

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO

139

Virksomheder skal anvende denne standard for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

OPHÆVELSE AF IAS 1 (AJOURFØRT 2003)

140

Denne standard erstatter IAS 1 Præsentation af årsregnskaber ajourført i 2003, med ændringer i 2005.

Appendiks

Ændringer af andre udtalelser

Ændringerne i dette appendiks finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender denne standard i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne anvendelse for det tidligere regnskabsår.

A1   [Ændringen er ikke relevant for individuelle, nummererede standarder]

A2   [Ændringen er ikke relevant for individuelle, nummererede standarder]

A3   Følgende henvisninger ændres i de internationale regnskabsstandarder (IFRS og IAS samt fortolkningsbidrag) som beskrevet nedenfor, medmindre andet er angivet i dette appendiks.

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

»resultatopgørelse« ændres til »totalindkomstopgørelse«

»balance« ændres til »opgørelse af finansiel stilling«

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave]

»balancedag« ændres til »regnskabsårets afslutning«

»efterfølgende balancedag« ændres til »det efterfølgende regnskabsårs afslutning«

»hver balancedag« ændres til »hvert regnskabsårs afslutning«

»efter balancedagen« ændres til »efter regnskabsårets afslutning«

»balancedag« ændres til »regnskabsårets afslutning«

»hver balancedag« ændres til »afslutningen af hvert regnskabsår«

»sidste regnskabsårs balancedag« ændres til »sidste regnskabsårs afslutning«

»indehavere af egenkapital« ændres til »ejere« (bortset fra i IAS 33 Indtjening pr. aktie)

»fjernes fra egenkapitalen og indregnes i resultatet« samt »fjernes fra egenkapitalen og medtages i resultatet« ændres til »omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering«

»standard eller fortolkningsbidrag« ændres til »IFRS«

»en standard eller et fortolkningsbidrag« ændres til »en IFRS«

»standard eller fortolkningsbidrag« ændres til »IFRS« (bortset fra i afsnit 5 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl)

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

Henvisninger til den gældende udgave af IAS 10 Begivenheder efter balancedagen ændres til IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning.

IFRS 1   Førstegangsanvendelse af IFRS

A4   Der er foretaget følgende ændringer i IFRS 1.

Afsnit 6 og 7 ændres som følger:

»6

En virksomhed skal udarbejde og præsentere en IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stillingtidspunktet for overgangen til IFRS. Den danner udgangspunkt for den regnskabsmæssige behandling i henhold til IFRS.

7

En virksomhed … Den anvendte regnskabspraksis skal være i overensstemmelse med alle IFRS-standarder, som er gældende ved afslutningen af virksomhedens første IFRS-regnskabsår, undtagen som angivet i afsnit 13-34B og 37.«

Eksemplet efter afsnit 8 ændres som følger.

Henvisninger til årene »2003« til »2005« ændres til henholdsvis »20X3« til »20X5«.

Afsnittene Baggrund og Anvendelse af krav ændres som følger:

»Baggrund

Virksomhed A’s første IFRS-regnskabsår afsluttes 31. december 20X5. Virksomhed A beslutter, at sammenligningstal kun præsenteres for et enkelt år i dette årsregnskab (se afsnit 36) …

Anvendelse af krav

Virksomhed A … den:

(a)

udarbejder og præsenterer sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling pr. 1. januar 20X4, og …«

Afsnit 10, 12(a) og 21 ændres som følger:

»10

En virksomhed skal, jf. dog afsnit 13-34B, i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling:

12

IFRS 1 indfører to kategorier af undtagelser fra princippet om, at en virksomheds IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling skal være i overensstemmelse med alle IFRS-regler:

(a)

afsnit 13-25I tillader undtagelser fra visse krav i andre IFRS-standarder.

21

IAS 21 Valutaomregning kræver, at virksomheden:

(a)

indregner visse omregningsforskelle i øvrig totalindkomst og akkumulerer disse i et separat element af egenkapitalen og

(b)

ved afhændelse af en udenlandsk aktivitet omklassificerer den akkumulerede omregningsforskel for denne udenlandske aktivitet (herunder eventuelt gevinster og tab på sikring i forbindelse hermed) fra egenkapitalen som en del af gevinsten eller tabet på afhændelsen.«

Henvisninger i afsnit 32 til årene »2003« og »2004« ændres til henholdsvis »20X4« og »20X5«.

Afsnit 32, 35 og 36 ændres som følger:

»32

En virksomhed … Virksomheden skal i stedet vise de nye oplysninger i resultatet (eller eventuelt øvrig totalindkomst) for det år, der afsluttes 31. december 20X4.

35

Bortset fra som angivet i afsnit 37 indeholder denne IFRS ikke undtagelser fra præsentations- og oplysningskravene i andre IFRS-standarder.

36

For at overholde IAS 1 skal en virksomheds første IFRS-årsregnskab indeholde mindst tre opgørelser af finansiel stilling, to totalindkomstopgørelser, to separate resultatopgørelser (hvis sådanne præsenteres), to pengestrømsopgørelser og to egenkapitalopgørelser med tilhørende noter, herunder sammenligningstal.«

Afsnit 36A–36C og overskrifterne over disse er ophævet.

Afsnit 39 og 45(a) ændres som følger:

»39

For at opfylde kravene i afsnit 38 skal virksomhedens første IFRS-årsregnskab indeholde: …

(a)

(ii)

afslutningen … i henhold til de tidligere regnskabsprincipper

(b)

en afstemning til den samlede totalindkomst i henhold til IFRS for den sidste periode i virksomhedens seneste årsregnskab. Udgangspunktet for denne afstemning skal være den samlede totalindkomst i henhold til de tidligere regnskabsprincipper for den samme periode eller, hvis virksomheden ikke aflagde en sådan samlet opgørelse, resultatet i henhold til de tidligere regnskabsprincipper

(c)

45

For at opfylde kravene i …

(a)

Hvert delårsregnskab skal, hvis virksomheden præsenterede et delårsregnskab for en sammenlignelig periode af det umiddelbart forudgående regnskabsår, indeholde:

(i)

en afstemning af egenkapitalen i henhold til tidligere regnskabsprincipper ved udgangen af den sammenlignelige delårsperiode i forhold til egenkapitalen i henhold til IFRS på samme dato, og

(ii)

en afstemning til den samlede totalindkomst i henhold til IFRS for den pågældende sammenlignelige delårsperiode (aktuel og år-til-dato). Udgangspunktet for denne afstemning skal være den samlede totalindkomst i henhold til de tidligere regnskabsprincipper for den pågældende periode eller, hvis virksomheden ikke aflagde en sådan samlet opgørelse, resultatet i henhold til de tidligere regnskabsprincipper.«

Afsnit 47C er ophævet.

Afsnit 47H tilføjes som følger:

»47H

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Den ændrede desuden afsnit 6, 7, 8 (Eksempel), 10, 12(a), 21, 32, 35, 36, 39(b) og 45(a), Appendiks A og afsnit B2(i) i Appendiks B, og ophævede afsnit 36A–36C og 47C. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

I Appendiks A ændres de definerede termer som følger:

»første IFRS-regnskabsår

Den seneste regnskabsperiode, der dækkes af en virksomheds første IFRS-årsregnskab.

Internationale regnskabsstandarder (IFRS)

Standarder og fortolkninger tiltrådt af IASB (International Accounting Standards Board). Disse omfatter følgende:

(a)

(b)

(c)

Fortolkningsbidrag udarbejdet af International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) eller den tidligere Standing Interpretations Committee (SIC).«

I Appendiks A ændres definitionen på IFRS-åbningsbalance som følger:

»IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling

En virksomheds opgørelse af finansiel stilling på tidspunktet for overgangen til IFRS.«

I Appendiks A udgår definitionen på balancedag.

I Appendiks B ændres afsnit B2(i) som følger:

»B2

Såfremt en virksomhed, som anvender IFRS for første gang …

(i)

Hvis en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, har indregnet goodwill i henhold til tidligere regnskabsprincipper som et fradrag i egenkapitalen:

(i)

skal virksomheden ikke indregne denne goodwill i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling. Endvidere skal virksomheden ikke omklassificere denne goodwill til resultatet, hvis den afhænder dattervirksomheden, eller hvis investeringen i dattervirksomheden værdiforringes.«

IFRS 4   Forsikringskontrakter

A5   I IFRS 4 ændres afsnit 30 og 39A(a) som følger:

»30

Efter nogle regnskabsmodeller … Den tilknyttede regulering af forsikringsforpligtelsen (eller udskudte anskaffelsesomkostninger eller immaterielle aktiver) skal udelukkende indregnes i øvrig totalindkomst, hvis de urealiserede gevinster eller tab indregnes direkte i øvrig totalindkomst. Denne praksis …

39A

For at opfylde kravene i …

(a)

en følsomhedsanalyse, som viser, dels hvordan resultatet og egenkapitalen ville være påvirket, hvis der var forekommet ændringer i de relevante risikovariabler, som var rimeligt sandsynlige ved afslutningen af regnskabsåret, var indtruffet, dels hvilke metoder og forudsætninger der er lagt til grund ved udarbejdelsen af følsomhedsanalysen samt eventuelle ændringer i disse metoder og forudsætninger i forhold til det foregående regnskabsår. Dog …«

Afsnit 41B tilføjes som følger:

»41B

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 30 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IFRS 5   Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

A6   Der er foretaget følgende ændringer i IFRS 5.

I afsnit 3 slettes »(ajourført 2003)«.

I afsnit 28 ændres »i samme post i resultatopgørelsen« til »i samme post i totalindkomstopgørelsen«.

Afsnit 33A tilføjes som følger:

»33A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal der præsenteres et afsnit, der er markeret som vedrørende ophørte aktiviteter, i denne separate opgørelse.«

I afsnit 38 ændres »indregnet direkte på egenkapitalen« til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 44A tilføjes som følger:

»44A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 3 og 38 ændret, mens afsnit 33A blev tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

I Appendiks A ændres definitionen på omsætningsaktiv som følger:

»En virksomhed skal klassificere et aktiv som et omsætningsaktiv, hvis:

(a)

den forventer at realisere aktivet eller har til hensigt at sælge eller forbruge det som led i den normale driftscyklus

(b)

den primært besidder aktivet med handel for øje

(c)

den forventer at realisere aktivet inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, eller

(d)

aktivet er i form af likvider (som defineret i IAS 7), medmindre aktivet er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

IFRS 7   Finansielle instrumenter: Oplysninger

A7   Der er foretaget følgende ændringer i IFRS 7.

Overskriften over afsnit 20 ændres som følger:

»Totalindkomstopgørelse«

Afsnit 20 ændres som følger:

»20

En virksomhed skal oplyse om følgende indtægts- og omkostningsposter samt gevinster og tab enten i totalindkomstopgørelsen eller i noterne:

(a)

nettogevinster eller nettotab hidrørende fra:

(i)

(ii)

finansielle aktiver disponible for salg med separat præsentation af den beløbsmæssige størrelse af gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst i regnskabsåret, og det beløb, som er omklassificeret fra egenkapitalen til årets resultat

(iii)

…«

Afsnit 21 ændres som følger:

»21

En virksomhed skal i henhold til afsnit 117 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis oplyse de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag og andre anvendte regnskabsprincipper, som er relevante for forståelsen af årsregnskabet.«

Afsnit 23(c) og (d) ændres som følger:

»23

Ved sikring af pengestrømme skal en virksomhed give følgende oplysninger: …

(c)

det beløb, som er indregnet i øvrig totalindkomst i regnskabsåret

(d)

det beløb, som er omklassificeret fra egenkapitalen til årets resultat med angivelse af det beløb, der er medtaget i hver enkelt post i totalindkomstopgørelsen, og …«

I afsnit 27(c) ændres »på egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 44A tilføjes som følger:

»44A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 20, 21, 23(c) og (d), 27(c) samt B5 i Appendiks B ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

Afsnit B5 ændres som følger:

»B5

… Afsnit 122 i IAS 1 (ajourført 2007) kræver desuden, at virksomheder i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis eller i en anden note oplyser om de vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, som har mest væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb.«

I afsnit B14 i Appendiks B ændres »beløbet i balancen« til »beløbet i opgørelsen af finansiel stilling«.

IFRS 8   Driftssegmenter

A8   I IFRS 8 ændres afsnit 21 og 23(f) som følger:

»21

For at … Afstemninger af beløb for præsentationspligtige segmenter i opgørelsen af finansiel stilling med beløb i virksomhedens opgørelse af finansiel stilling kræves for hver dato, hvor der præsenteres en opgørelse af finansiel stilling. Oplysninger for forudgående perioder skal behandles som beskrevet i afsnit 29 og 30.

23

En virksomhed skal…

(f)

væsentlige indtægts- og udgiftsposter oplyst i overensstemmelse med afsnit 97 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«

Afsnit 36A tilføjes som følger:

»36A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 23(f) ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 7   Pengestrømsopgørelsen

A9   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 7.

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

I afsnit 32 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

IAS 8   Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

A10   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 8.

Afsnit 5 ændres som følger:

i definitionen på internationale regnskabsstandarder (IFRS) ændres »kommer fra« til »udviklet af«

i definitionen på Væsentlig ændres »regnskabsbrugeres økonomiske beslutninger truffet« til »de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer«.

IAS 10   Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

A11   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 10.

Navnet på standarden ændres til »Begivenheder efter regnskabsårets afslutning«.

I afsnit 21 ændres »regnskabsbrugeres økonomiske beslutninger truffet« til »de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer«.

IAS 11   Entreprisekontrakter

A12   I afsnit 26, 28 og 38 i IAS 11 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

IAS 12   Indkomstskatter

A13   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 12.

Tredje afsnit under »Formål« i IAS 12 ændres som følger:

»… For transaktioner og andre begivenheder, der er indregnet uden for resultatet (enten i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen), skal en eventuel tilknyttet skattemæssig virkning også indregnes uden for resultatet (henholdsvis i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen).«

I afsnit 22(b), 59, 60 og 65 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«, og i afsnit 81(g)(ii) ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

Afsnit 23 ændres som følger:

»23

… I overensstemmelse med afsnit 61A indregnes den udskudte skat som indtægt eller omkostning direkte i den regnskabsmæssige værdi af egenkapitalelementet. I overensstemmelse med afsnit 58 indregnes efterfølgende ændringer i den udskudte skatteforpligtelse i resultatet som udskudt skatteomkostning (skatteindtægt).«

I afsnit 52, i noterne i slutningen af Eksempel B og Eksempel C, ændres »afsnit« til »afsnit 61A«, og »direkte på egenkapitalen« ændres til »i øvrig totalindkomst«.

Overskriften over og indholdet i afsnit 58 ændres som følger:

»Poster indregnet i resultatet

58

Aktuel og udskudt skat skal indregnes som indtægt eller omkostning og medtages i årets resultat, undtagen i det omfang skatten opstår som følge af:

(a)

en transaktion eller begivenhed, som i det samme eller et andet regnskabsår indregnes uden for resultatet, enten i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen (jf. afsnit 61A-65), …«

I afsnit 60 ændres »indregnet på egenkapitalen« til »indregnet uden for resultatet«.

I overskriften over afsnit 61 ændres »indregnet direkte på egenkapitalen« til »indregnet uden for resultatet«.

Afsnit 61 ophæves, og afsnit 61A tilføjes som følger:

»61A

Aktuel og udskudt skat skal indregnes uden for resultatet, hvis skatten vedrører poster, som i det samme eller et andet regnskabsår er indregnet uden for resultatet. Således skal aktuel og udskudt skat, der vedrører poster, som i det samme eller et andet regnskabsår er indregnet:

(a)

i øvrig totalindkomst, indregnes i øvrig totalindkomst (jf. afsnit 62)

(b)

direkte på egenkapitalen, indregnes direkte på egenkapitalen (jf. afsnit 62A).«

Afsnit 62 og 63 ændres, og afsnit 62A tilføjes som følger.

»62

De internationale regnskabsstandarder (IFRS) kræver eller tillader, at bestemte poster indregnes direkte i øvrig totalindkomst. Eksempler på sådanne poster er:

(a)

en ændring i regnskabsmæssig værdi, der opstår som følge af omvurdering af materielle anlægsaktiver (jf. IAS 16), og

(b)

[ophævet]

(c)

valutakursforskelle, hidrørende fra omregningen af en selvstændig udenlandsk virksomheds årsregnskab (jf. IAS 21)

(d)

[ophævet]

62A

De internationale regnskabsstandarder (IFRS) kræver eller tillader, at bestemte poster indregnes direkte på egenkapitalen. Eksempler på sådanne poster er:

(a)

en regulering primo i overført resultat, der følger af enten en ændring i regnskabspraksis, som anvendes med tilbagevirkende kraft, eller korrektion af en fejl (jf. IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl), og

(b)

beløb, der opstår på tidspunktet for første indregning af et sammensat finansielt instruments egenkapitalelement (jf. afsnit 23).

63

I særlige tilfælde kan det være vanskeligt at opgøre beløbet for aktuel og udskudt skat, der vedrører poster, som er indregnet uden for resultatet (enten i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen). Dette kan eksempelvis være tilfældet, når:

(a)

(b)

en ændring i skattesatsen … en post, som tidligere er indregnet uden for resultatet, eller

(c)

virksomheden … og det udskudte skatteaktiv (helt eller delvist) vedrører en post, som tidligere er indregnet uden for resultatet.

I sådanne tilfælde baseres den aktuelle og udskudte skat, der vedrører poster, som er indregnet uden for resultatet, på en rimelig pro rata-allokering af den aktuelle og udskudte skat for virksomheden i den pågældende skattejurisdiktion, eller anden metode, hvorved der opnås en efter omstændighederne mere hensigtsmæssig allokering.«

I afsnit 65 ændres »på egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 68C ændres som følger:

»68C

Som anført … (a) en transaktion eller begivenhed, som i det aktuelle regnskabsår eller et andet regnskabsår indregnes uden for resultatet, eller (b) som følge af en virksomhedssammenslutning. …«

Afsnit 77 ændres, og afsnit 77A tilføjes som følger:

»77

Skatteomkostningen (skatteindtægten), der hidrører fra resultatet af ordinær drift, skal fremgå af totalindkomstopgørelsen.

77A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007), skal den præsentere skatteomkostningen (skatteindtægten), der hidrører fra resultatet af ordinær drift, i denne separate opgørelse.«

Afsnit 81 ændres som følger:

»81

Følgende skal tillige oplyses separat:

(a)

den samlede aktuelle og udskudte skat, der vedrører poster, som er indregnet direkte på egenkapitalen (jf. afsnit 62A)

(ab)

skattebeløbet for hvert element af øvrig totalindkomst (jf. afsnit 62 og IAS 1 (ajourført 2007)).

(b)

[ophævet] …«

Afsnit 92 tilføjes som følger:

»92

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 23, 52, 58, 60, 62, 63, 65, 68C, 77 og 81 ændret, afsnit 61 blev ophævet, og afsnit 61A, 62A og 77A blev tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 14   Præsentation af segmentoplysninger

A14   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 14.

Afsnit 2, 52A og 54 ændres som følger:

»2

Et fuldstændigt årsregnskab indeholder en opgørelse af finansiel stilling, en totalindkomstopgørelse, en pengestrømsopgørelse, en egenkapitalopgørelse samt noter i henhold til kravene i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007). Såfremt der præsenteres en separat resultatopgørelse i overensstemmelse med IAS 1, indgår denne i det fuldstændige årsregnskab.

52A

En virksomhed … alle aktiviteter, der var klassificeret som ophørte aktiviteter på tidspunktet for afslutningen af det senest præsenterede regnskabsår.

54

Som eksempel på mål for et segments indtjening før segmentresultatet i totalindkomstopgørelsen kan nævnes bruttoavance. Som eksempel på mål for et segments indtjening efter segmentresultatet i totalindkomstopgørelsen kan nævnes resultat af ordinær drift (før eller efter indkomstskat) og årets resultat.«

Afsnit 85 tilføjes som følger:

»85

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 2 ændret. Virksomheder skal anvende IAS 1 (ajourført 2007) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 16   Materielle anlægsaktiver

A15   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 16.

Afsnit 39 og 40 ændres som følger:

»39

Hvis et aktivs regnskabsmæssige værdi er forøget som følge af en omvurdering, skal forøgelsen indregnes i øvrig totalindkomst og akkumuleres i egenkapitalen under reserver for opskrivninger. Dog …

40

Hvis et aktivs … Reduktionen skal dog indregnes direkte i øvrig totalindkomst, i det omfang der for det pågældende aktiv er en kreditbalance i reserverne for opskrivninger. Den reduktion, der indregnes i øvrig totalindkomst, reducerer det beløb, der er akkumuleret i egenkapitalen under reserver for opskrivninger.«

I afsnit 73(e)(iv) ændres »indregnet eller tilbageført direkte på egenkapitalen« til »indregnet eller tilbageført i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 81B tilføjes som følger:

»81B

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 39, 40 og 73(e)(iv) ændret. Virksomheder skal anvende IAS 1 (ajourført 2007) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 19   Personaleydelser

A16   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 19.

I afsnit 69 ændres »på hver efterfølgende balancedag« til »ved afslutningen af hvert efterfølgende regnskabsår«.

Afsnit 93A–93D ændres som følger:

»93A

Hvis virksomheden gør brug af tilladelsen i afsnit 93 til at vælge en praksis, hvor den indregner aktuarmæssige gevinster og tab i det regnskabsår, hvor de opstår, kan virksomheden i overensstemmelse med afsnit 93B-93D indregne dem i øvrig totalindkomst, forudsat at …

93B

Aktuarmæssige gevinster og tab, som i overensstemmelse med tilladelsen i afsnit 93A indregnes i øvrig totalindkomst, skal præsenteres i totalindkomstopgørelsen.

93C

En virksomhed, som indregner aktuarmæssige gevinster og tab i overensstemmelse med afsnit 93A, skal også indregne eventuelle reguleringer hidrørende fra begrænsningen i afsnit 58(b) i øvrig totalindkomst.

93D

Aktuarmæssige gevinster og tab og reguleringer hidrørende fra begrænsningen i afsnit 58(b), som er indregnet direkte i øvrig totalindkomst, skal straks indregnes i det overførte resultat. De skal ikke omklassificeres til resultatet i et efterfølgende regnskabsår.«

I afsnit 105 og i tredje afsnit under Eksemplet, der illustrerer afsnit 106, ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

Afsnit 120A ændres som følger:

»120A

Virksomheden skal give følgende oplysninger om ydelsesbaserede pensionsordninger: …

(h)

det samlede beløb, der er indregnet i øvrig totalindkomst for hver af følgende: …

(i)

for virksomheder, som indregner aktuarmæssige gevinster og tab i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 93A, de akkumulerede aktuarmæssige gevinster og tab indregnet i øvrig totalindkomst.«

Afsnit 161 tilføjes som følger:

»161

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 93A–93D, 106 (Eksempel) og 120A ændret. Virksomheder skal anvende IAS 1 (ajourført 2007) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 20   Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

A17   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 20.

I afsnit 14 og 15 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

I afsnit 28 ændres »ved præsentationen i balancen« til »ved præsentationen i opgørelsen af finansiel stilling«.

Afsnit 29A tilføjes som følger:

»29A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den i henhold til kravet i afsnit 29 præsentere tilskud tilknyttet indkomst, i denne separate opgørelse.«

Afsnit 42 tilføjes som følger:

»42

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 29A tilføjet. Virksomheder skal anvende IAS 1 (ajourført 2007) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 21   Valutaomregning

A18   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 21.

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

I overskriften over afsnit 23 ændres »Omregning på efterfølgende balancedage« til »Omregning ved afslutningen af efterfølgende regnskabsår«.

I afsnit 27 ændres »ved første indregning direkte på egenkapitalen« til »ved første indregning i øvrig totalindkomst«.

I afsnit 30 og 31 ændres »indregnet direkte på egenkapitalen« til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

I afsnit 32 ændres »første gang indregnes som et separat element af egenkapitalen og ved afhændelse af nettoinvesteringen skal de indregnes i resultatet« til »første gang indregnes i øvrig totalindkomst og omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet«.

I afsnit 33 ændres »omklassificeres til det separate element af egenkapitalen« til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 37 ændres som følger:

»37

Der foretages … Valutakursforskelle, der opstår som følge af omregning af en udenlandsk virksomhed, der tidligere blev indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 32 og 39(c), omklassificeres ikke til resultatet, før virksomheden afhændes.«

I afsnit 39(a) ændres »kursen på den pågældende balancedag« til »kursen på den pågældende dato for opgørelse af finansiel stilling«.

I afsnit 39(b) ændres »resultatopgørelsen for hvert præsenteret regnskabsår« til »totalindkomstopgørelsen eller den separate resultatopgørelse for hvert præsenteret regnskabsår«.

I afsnit 39(c) ændres »som et separat element af egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 41, 45, 46, 48 og 52 ændres som følger:

»41

De i afsnit 39(c) omtalte valutakursforskelle hidrører fra:

(a)

omregning af indtægter og omkostninger til transaktionsdagens kurser og aktiver og forpligtelser til kursen på datoen for opgørelsen af finansiel stilling.

Disse valutakursforskelle indregnes ikke i resultatet, idet valutakursændringerne ingen eller ringe direkte virkning har på aktuelle og fremtidige pengestrømme fra driften. De akkumulerede valutakursforskelle skal præsenteres som en separat del af egenkapitalen, indtil afhændelsen af den udenlandske virksomhed. Når valutakursforskellene vedrører en udenlandsk virksomhed, som er en del af koncernen, men ikke 100 % ejet, …

45

Indarbejdelsen … I en regnskabsaflæggende virksomheds koncernregnskab skal sådanne valutakursforskelle derfor indregnes i resultatet eller, hvis de opstår som følge af de i afsnit 32 beskrevne omstændigheder, indregnes i øvrig totalindkomst og akkumuleres i et separat element af egenkapitalen indtil afhændelsen af den udenlandske virksomhed.

46

Når … IAS 27 tillader, at der anvendes en anden dato, forudsat at der ikke er en forskel på mere end tre måneder, og at der foretages reguleringer for virkningerne af eventuelle væsentlige transaktioner eller andre begivenheder, som opstår mellem de forskellige datoer. …

48

Ved afhændelsen af en udenlandsk virksomhed skal akkumulerede valutakursforskelle vedrørende den udenlandske virksomhed, der er indregnet i øvrig totalindkomst og akkumuleret i et separat egenkapitalelement, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet (som en omklassifikationsregulering), når gevinsten eller tabet ved afhændelsen er indregnet (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)).

52

En virksomhed skal oplyse: …

(b)

nettovalutakursforskelle indregnet i øvrig totalindkomst og akkumuleret i et separat element af egenkapitalen samt en afstemning af den beløbsmæssige størrelse af sådanne valutakursforskelle ved begyndelsen og slutningen af regnskabsåret.«

Afsnit 60A tilføjes som følger:

»60A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 27, 30–33, 37, 39, 41, 45, 48 og 52 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 24   Oplysning om nærtstående parter

A19   I afsnit 19 i IAS 24 ændres »i balancen« til »i opgørelsen af finansiel stilling«.

IAS 27   Koncernregnskaber og separate årsregnskaber

A20   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 27.

I afsnit 4 ændres »det akkumulerede overskud« i definitionen på kostprismetoden til »det overførte overskud«

Afsnit 26, 27, 30 og 40(e) ændres som følger:

»26

De årsregnskaber for modervirksomheden og dens dattervirksomheder, som lægges til grund for udarbejdelsen af koncernregnskabet, skal udarbejdes pr. samme dato. Når modervirksomheden afslutter regnskabsåret på en anden dato end en dattervirksomhed, skal dattervirksomheden til brug for koncernregnskabet udarbejde et yderligere regnskab pr. samme dato som modervirksomhedens årsregnskab, medmindre dette er praktisk umuligt.

27

Når … en dattervirksomheds årsregnskab, som indgår i udarbejdelsen af et koncernregnskab, udarbejdes pr. en dato, der afviger fra modervirksomhedens, skal der reguleres for virkningen af væsentlige transaktioner eller begivenheder, som finder sted mellem denne dato og datoen for modervirksomhedens årsregnskab. Under alle omstændigheder må forskellen mellem afslutningen af dattervirksomhedens regnskabsår og modervirksomhedens regnskabsår ikke være mere end tre måneder. Regnskabsårenes længde og eventuelle forskelle i regnskabsårenes afslutning skal være ens fra regnskabsår til regnskabsår.

30

En dattervirksomheds indkomster … indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med IAS 21 Valutaomregning omklassificeres til koncernresultatet som en omklassifikationsregulering som gevinst eller tab ved afhændelsen af dattervirksomheden.

40

Der skal gives oplysning om følgende …

(e)

datoen for afslutningen af regnskabsåret i en dattervirksomheds årsregnskab, når dette indgår i udarbejdelsen af et koncernregnskab og er udarbejdet pr. en anden dato for opgørelse af finansiel stilling end modervirksomhedens eller for et regnskabsår, der afviger fra modervirksomhedens, samt årsagen til, at der anvendes en anden dato for opgørelse af finansiel stilling eller et andet regnskabsår; …«

Afsnit 43A tilføjes som følger:

»43A

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 30 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 28   Investeringer i associerede virksomheder

A21   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 28.

Afsnit 11, 24, 25, 37(e) og 39 ændres som følger:

»11

Efter den indre værdis metode … Det kan også være nødvendigt at regulere den regnskabsmæssige værdi for ændringer i investors forholdsmæssige ejerskab i den virksomhed, der er investeret i, som følge af ændringer i den øvrige totalindkomst i den virksomhed, der er investeret i. Sådanne ændringer omfatter ændringer hidrørende fra omvurderinger af materielle anlægsaktiver og valutakursforskelle ved omregning. Investorens andel af disse ændringer indregnes i investors øvrige totalindkomst (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)).

24

Den seneste … Når investors regnskabsår slutter på en anden dato end den associerede virksomheds regnskabsår, skal den associerede virksomhed til brug for investor udarbejde et regnskab pr. samme dato som investors årsregnskab, medmindre dette er praktisk umuligt.

25

Når … en associeret virksomheds årsregnskab, som indgår ved anvendelsen af den indre værdis metode, udarbejdes pr. en dato, der afviger fra datoen for udarbejdelsen af investors regnskab … Under alle omstændigheder må afvigelsen mellem datoen for afslutningen af regnskabsåret for henholdsvis den associerede virksomhed og investor ikke overstige tre måneder. Regnskabsårenes længde og eventuelle forskelle i regnskabsårenes afslutning skal være ens fra regnskabsår til regnskabsår.

37

Følgende oplysninger skal gives …

(e)

datoen for afslutningen af regnskabsåret i en associeret virksomheds årsregnskab, når dette indgår ved anvendelsen af den indre værdis metode og er udarbejdet pr. en anden dato end investors eller for et regnskabsår, der afviger fra investors, samt årsagen til, at der anvendes en anden dato eller et andet regnskabsår;

39

Investors andel af ændringer, som indregnes i øvrig totalindkomst i den associerede virksomhed, skal af investor indregnes i øvrig totalindkomst.«

Afsnit 41A tilføjes som følger:

»41A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 11 og 39 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 29   Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier

A22   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 29.

I afsnit 27 ændres »poster i resultatopgørelsen« til »poster i totalindkomstopgørelsen«.

I afsnit 28 ændres »poster i resultatopgørelsen« til »indtægts- og omkostningsposter«.

I afsnit 36 ændres »balancedage« til »regnskabsårenes afslutning«.

IAS 32   Finansielle instrumenter: Præsentation

A23   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 32.

I afsnit 18 ændres »i virksomhedens balance« til »i virksomhedens opgørelse af finansiel stilling«.

I den sidste sætning i afsnit 29 ændres »i sin balance« til »i sin opgørelse af finansiel stilling«.

I afsnit 40 ændres »resultatopgørelsen« til »totalindkomstopgørelsen eller den eventuelle separate resultatopgørelse« (to steder).

Afsnit 97A tilføjes som følger:

»97A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden ændrede den afsnit 40. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

Der er foretaget følgende ændringer i Anvendelsesvejledningen.

I afsnit AG31 ændres »i balancen« til »i sin opgørelse af finansiel stilling«.

I afsnit AG39 ændres »i virksomhedens balance« til »i virksomhedens opgørelse af finansiel stilling«.

IAS 33   Indtjening pr. aktie

A24   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 33.

I afsnit 4 ændres »i den separate resultatopgørelse« til »i totalindkomstopgørelsen«.

Afsnit 4A tilføjes som følger:

»4A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007), skal indtjening pr. aktie udelukkende præsenteres i denne separate opgørelse.«

I afsnit 13 slettes »Præsentation af årsregnskaber«.

Der er foretaget følgende ændring i afsnit 67: »…præsentation af begge poster kan foretages på én linje i totalindkomstopgørelsen.«

Afsnit 67A, 68A, 73A og 74A tilføjes som følger:

»67A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, som krævet i afsnit 66 og 67, i denne separate opgørelse.

68A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie for den ophørte aktivitet, som krævet i afsnit 68, i denne separate opgørelse eller i noterne.

73A

Afsnit 73 finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der ud over indtjening og udvandet indtjening pr. aktie giver oplysning om beløb pr. aktie ved anvendelse af et andet præsenteret element i den separate resultatopgørelse (som beskrevet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007)) end det i denne standard krævede.

74A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 4A, 67A, 68A og 73A tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 34   Præsentation af delårsregnskaber

A25   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 34.

Afsnit 4, 5 og 8 ændres som følger:

»4

Et delårsregnskab er en regnskabsopgørelse, som omfatter enten et fuldstændigt regnskab (som beskrevet i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)) eller et sammendraget regnskab (som beskrevet i denne standard) for en delårsperiode.

5

IAS 1 (ajourført 2007) definerer et fuldstændigt regnskab som indeholdende følgende bestanddele:

(a)

en opgørelse af finansiel stilling ved regnskabsårets afslutning

(b)

en totalindkomstopgørelse for regnskabsåret

(c)

en egenkapitalopgørelse for regnskabsåret

(d)

en pengestrømsopgørelse for regnskabsåret

(e)

noter indeholdende en oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis samt andre forklarende informationer og

(f)

en opgørelse af finansiel stilling ved starten af det første sammenligningsår, fra hvilket virksomheden ændrer den anvendte regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, eller fra hvilket virksomheden foretager tilpasning af poster i årsregnskabet med tilbagevirkende kraft eller omklassificerer poster i årsregnskabet.

8

Et delårsregnskab skal som minimum omfatte …

(a)

en sammendraget opgørelse af finansiel stilling

(b)

en sammendraget totalindkomstopgørelse, præsenteret som enten:

(i)

en sammendraget enkelt opgørelse eller

(ii)

en sammendraget separat resultatopgørelse og en sammendraget totalindkomstopgørelse

(c)

en sammendraget egenkapitalopgørelse

(d)

en sammendraget pengestrømsopgørelse og

(e)

udvalgte noter.«

Afsnit 8A tilføjes som følger:

»8A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den præsentere sammendragne delårstal fra denne separate opgørelse.«

Afsnit 11 ændres som følger:

»11

I den opgørelse, hvor elementerne af resultatet for en delårsperiode præsenteres, skal virksomheden præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie for den pågældende periode.«

Afsnit 11A tilføjes som følger:

»11A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie i denne separate opgørelse.«

Afsnit 12 ændres som følger:

»12

IAS 1 (ajourført 2007) giver vejledning om årsregnskabets struktur. …«

Afsnit 13 ophæves.

I afsnit 16(j) ændres »sidste regnskabsårs balancedag« til »sidste regnskabsårs afslutning«.

Afsnit 20 ændres som følger:

»20

Delårsregnskaber …

(a)

… til sammenligning.

(b)

totalindkomstopgørelser for den aktuelle delårsperiode og kumulativt for det aktuelle regnskabsår til dato med totalindkomstopgørelser for de tilsvarende delårsperioder (aktuel og år-til-dato) for det umiddelbart foregående regnskabsår til sammenligning. I henhold til tilladelsen i IAS 1 (ajourført 2007) kan et delårsregnskab præsentere enten en enkelt totalindkomstopgørelse eller en opgørelse, der viser elementerne af resultatet (separat resultatopgørelse), og en anden opgørelse, der begynder med resultatet og viser elementerne af øvrig totalindkomst (totalindkomstopgørelse) for hver regnskabsperiode.

(c)

egenkapitalopgørelse … foregående regnskabsår.

(d)

…«

I afsnit 21 ændres »slutter på et delårsregnskabs balancedag« til »frem til afslutningen af delårsperioden«.

I afsnit 30(b) ændres »i balancen« til »i opgørelsen af finansiel stilling«.

I afsnit 31 ændres »både på årsregnskabets og delårsregnskabernes balancedag« til »ved afslutningen af både regnskabsåret og delårsperioderne«.

I afsnit 32 ændres »på et delårsregnskabs balancedag« til »ved afslutningen af en delårsperiode«, og »på årsregnskabets balancedag« ændres til »ved afslutningen af et regnskabsår«.

Afsnit 47 tilføjes som følger:

»47

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 4, 5, 8, 11, 12 og 20 ændret, afsnit 13 blev ophævet, og afsnit 8A og 11A blev tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 36   Værdiforringelse af aktiver

A26   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 36.

Afsnit 61 og 120 ændres som følger:

»61

Tab ved værdiforringelse af et aktiv, der ikke er omvurderet, indregnes i resultatet. Dog indregnes et tab ved værdiforringelse af et omvurderet aktiv direkte i øvrig totalindkomst, i det omfang tabet ved værdiforringelse ikke overstiger beløbet under reserver for opskrivninger for det samme aktiv. Et sådant tab ved værdiforringelse af et omvurderet aktiv reducerer reserverne for opskrivninger for aktivet.

120

Tilbageførsel af tab ved værdiforringelse på et omvurderet aktiv skal indregnes i øvrig totalindkomst og øger reserverne for opskrivning for aktivet. Rente beregnet …«

I afsnit 126 og 129 ændres »direkte på egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 140A tilføjes som følger:

»140A

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 61, 120, 126 og 129 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 37   Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

A27   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 37.

I afsnit 25 er »balanceposter« ændret til »poster i opgørelsen af finansiel stilling«.

I afsnit 75 ændres »regnskabsbrugeres økonomiske beslutninger truffet« til »de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer«.

IAS 38   Immaterielle aktiver

A28   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 38.

Afsnit 85 og 86 ændres som følger:

»85

Hvis et immaterielt aktivs regnskabsmæssige værdi er forøget som følge af en omvurdering, skal forøgelsen indregnes i øvrig totalindkomst og akkumuleres i egenkapitalen under reserver for opskrivninger. Dog …

86

Hvis et immaterielt … Reduktionen skal dog indregnes direkte i øvrig totalindkomst, i det omfang der for det pågældende aktiv er en kreditbalance i reserverne for opskrivninger. Den reduktion, der indregnes i øvrig totalindkomst, reducerer det beløb, der er akkumuleret i egenkapitalen under reserver for opskrivninger.«

I afsnit 87 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

I afsnit 118(e)(iii) ændres »direkte på egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 130B tilføjes som følger:

»130B

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 85, 86 og 118(e)(iii) ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 39   Finansielle instrumenter: Indregning og måling

A29   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 39.

Henvisninger til:

»indregnet på egenkapitalen« og »indregnet direkte på egenkapitalen« ændres til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

»separat balancepost« ændres til »separat post i opgørelsen af finansiel stilling«.

I den sidste sætning i afsnit 11 ændres »i årsregnskabet« til »i opgørelsen af finansiel stilling«.

I afsnit 12 ændres »på en efterfølgende balancedag« til »ved afslutningen af et efterfølgende regnskabsår«.

I afsnit 14 ændres »i balancen« til »i sin opgørelse af finansiel stilling«.

Afsnit 54 og 55 ændres som følger:

»54

Hvis … Eventuelle tidligere gevinster eller tab på aktivet, som er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 55(b), skal regnskabsmæssigt behandles som følger:

(a)

Hvis … Hvis det finansielle aktiv efterfølgende værdiforringes, skal eventuelle gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet i overensstemmelse med afsnit 67.

(b)

I tilfælde af et finansielt aktiv uden fast udløbstidspunkt skal gevinster eller tab indregnes i resultatet, når det finansielle aktiv sælges eller på anden måde afhændes. Hvis det finansielle aktiv efterfølgende værdiforringes, skal eventuelle tidligere gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet i overensstemmelse med afsnit 67.

55

Gevinster eller tab … skal indregnes som følger.

(a)

(b)

Gevinster eller tab hidrørende fra finansielle aktiver disponible for salg skal indregnes i øvrig totalindkomst, bortset fra tab ved værdiforringelse (jf. afsnit 67-70) og valutakursgevinster og –tab (jf. Appendiks A, afsnit AG83), indtil der sker ophør af indregning af det finansielle aktiv. Herefter skal de akkumulerede gevinster eller tab, som tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)). Rente beregnet …«

I afsnit 68 ændres »fjernes fra egenkapitalen og indregnes i resultatet« til »omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet«.

I afsnit 95(a) ændres »indregnet direkte på egenkapitalen gennem egenkapitalopgørelsen (jf. IAS 1)« til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

I afsnit 97 ændres »omklassificeres til resultatet« til »omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007))«.

Afsnit 98 og 100 ændres som følger:

»98

Hvis en sikring …

(a)

Virksomheden omklassificerer tilknyttede gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 95, til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) i det eller de regnskabsår, hvor det erhvervede aktiv eller den påtagne forpligtelse påvirker resultatet (eksempelvis de regnskabsår, hvor afskrivninger eller salgsomkostninger indregnes). Hvis en virksomhed imidlertid forventer, at et tab eller en del af et tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst, ikke vil blive genindvundet i løbet af et eller flere fremtidige regnskabsår, skal virksomheden omklassificere det beløb, som ikke forventes genindvundet, fra egenkapitalen til resultatet.

(b)

Virksomheden fjerner de tilknyttede gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 95 …

100

For sikringer af pengestrømme, bortset fra de i afsnit 97 og 98 omtalte, skal beløb, som er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) i det eller de samme regnskabsår, hvor den sikrede forventede transaktion påvirker resultatet (eksempelvis når et forventet salg finder sted).«

I afsnit 101 ændres »som indregnes direkte på egenkapitalen« til »som er blevet indregnet i øvrig totalindkomst«, »fortsat indregnes separat på egenkapitalen« ændres til »fortsat holdes separat i egenkapitalen«, og »indregnes i resultatet« ændres til »omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som omklassifikationsregulering«.

Afsnit 102 ændres som følger:

»102

Sikring af en nettoinvestering …

(a)

den del af gevinsten eller tabet på sikringsinstrumentet, som vurderes at være en effektiv sikring (jf. afsnit 88), skal indregnes i øvrig totalindkomst, og

(b)

den ineffektive del skal indregnes i resultatet.

Gevinsten eller tabet på sikringsinstrumentet tilknyttet sikringens effektive del, som er indregnet i øvrig totalindkomst, skal omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) ved afhændelse af den udenlandske virksomhed.«

Afsnit 103C er tilføjet som følger:

»103C

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 26, 27, 34, 54, 55, 57, 67, 68, 95(a), 97, 98, 100, 102, 105, 108, AG4D, AG4E(d)(i), AG56, AG67, AG83 og AG99B ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

Afsnit 105 og 108 ændres som følger:

»105

Når … For sådanne finansielle aktiver skal virksomheden indregne alle akkumulerede ændringer i dagsværdi i et separat egenkapitalelement indtil efterfølgende ophør af indregning eller værdiforringelse, når virksomheden skal omklassificere den akkumulerede gevinst eller det akkumulerede tab fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)). For så vidt angår …

108

En virksomhed må ikke regulere den regnskabsmæssige værdi af ikke-finansielle aktiver og ikke-finansielle forpligtelser med henblik på at udelade gevinster og tab tilknyttet sikringer af pengestrømme, som var medtaget i den regnskabsmæssige værdi før begyndelsen af det regnskabsår, hvor denne standard blev anvendt første gang. Ved begyndelsen af det regnskabsår, hvor denne standard anvendes første gang, skal eventuelle beløb, som er indregnet uden for resultatet (i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen) for sikring af en fast aftale, som i henhold til denne standard behandles regnskabsmæssigt som en sikring af dagsværdi, omklassificeres som et aktiv eller en forpligtelse, bortset fra afdækning af en valutarisiko, som fortsat behandles som en sikring af pengestrømme.«

Der er foretaget følgende ændringer i Appendix A Anvendelsesvejledning.

I afsnit AG4E(d)(i) ændres »ændringer præsenteret i egenkapitalen« til »ændringer indregnet i øvrig totalindkomst«.

I afsnit AG25 ændres »på hver efterfølgende balancedag« til »ved hvert efterfølgende regnskabsårs afslutning«.

I afsnit AG51(a) ændres »i balancen« til »i sin opgørelse af finansiel stilling«.

I afsnit AG67 ændres »Den næste balancedag« til »Afslutningen på regnskabsåret«.

Afsnit AG99B ændres som følger:

»AG99B

Hvis en forventet koncernintern transaktion opfylder kriterierne for regnskabsmæssig behandling som sikring, skal eventuelle gevinster eller tab, der er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 95(a), omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering i det eller de samme regnskabsår, hvor den sikrede transaktions valutarisiko påvirker koncernresultatet.«

I afsnit AG129 ændres »i balancen« til »i opgørelsen af finansiel stilling«.

IAS 40   Investeringsejendomme

A30   I IAS 40 er afsnit 62 ændret som følger:

»62

Frem til det tidspunkt … Det betyder med andre ord, at:

(a)

en eventuel reduktion i ejendommens regnskabsmæssige værdi som følge heraf indregnes i resultatet. I det omfang der indgår et beløb i reserver for opskrivninger vedrørende denne ejendom, modregnes reduktionen dog i øvrig totalindkomst og reducerer reserverne for opskrivninger i egenkapitalen

(b)

en eventuel stigning i den regnskabsmæssige værdi som følge af ændringen behandles som følger:

(i)

(ii)

en eventuel resterende stigning indregnes i øvrig totalindkomst og øger reserver for opskrivninger i egenkapitalen. Ved efterfølgende …«

Afsnit 85A tilføjes som følger:

»85A

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 62 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 41   Landbrug

A31   I afsnit 24(a) i IAS 41 ændres »balancedagen« til »regnskabsårets afslutning«.

IFRIC 1   Ændringer i eksisterende forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, retablering og tilsvarende forpligtelser

A32   Der er foretaget følgende ændringer i IFRIC 1.

I afsnittet »Referencer« ændres »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003)« til »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

Afsnit 6 ændres som følger:

»6

Hvis det tilknyttede aktiv måles ved brug af omvurderingsmodellen:

(a)

ændringer i forpligtelsen, således at:

(i)

et fald i forpligtelsen (i henhold til (b)) skal indregnes i øvrig totalindkomst og øge reserven for opskrivninger i egenkapitalen, …

(ii)

en stigning i forpligtelsen skal indregnes i resultatet, med den undtagelse, at den skal indregnes i øvrig totalindkomst og reducere reserver for opskrivninger i egenkapitalen, i det omfang …

(b)

(c)

en ændring … Sådanne omvurderinger skal tages i betragtning ved opgørelsen af de beløb, der skal indregnes i resultatet eller i øvrig totalindkomst i henhold til (a). Hvis det er nødvendigt at foretage en omvurdering, skal alle aktiver i samme kategori omvurderes

(d)

IAS 1 kræver, at hvert indkomst- eller udgiftselement af øvrig totalindkomst oplyses i totalindkomstopgørelsen. I forbindelse med opfyldelsen af dette krav skal ændringen i reserver for opskrivninger, der hidrører fra en ændring i forpligtelsen, identificeres separat og oplyses.«

Afsnit 9A tilføjes som følger:

»9A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 6 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IFRIC 7   Om anvendelse af omregningsmetoden i IAS 29 Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier

A33   Der er foretaget følgende ændringer i IFRIC 7.

I afsnit 3 ændres »slutbalancen for regnskabsperioden« til »regnskabsårets afslutning«.

I afsnit 4 ændres »datoen for slutbalancen« til »regnskabsårets afslutning« og »datoen for slutbalancen for samme periode« ændres til »det pågældende regnskabsårs afslutning«.

IFRIC 10   Præsentation af delårsregnskaber og værdiforringelse

A34   Der er foretaget følgende ændringer i IFRIC 10.

I afsnit 1 ændres »hver balancedag« til »hvert regnskabsårs afslutning«, og »en efterfølgende balancedag« ændres til »et efterfølgende regnskabsårs afslutning«.

I afsnit 7 ændres »en efterfølgende balancedag« til »et efterfølgende regnskabsårs afslutning«.

IFRIC 14   IAS 19 — Begrænsning på et ydelsesbaseret pensionsaktiv, minimumskrav til afdækning og disses indbyrdes samspil

A34A   Der er foretaget følgende ændringer i IFRIC 14.

I afsnit 10 er »nettoaktiver og nettoforpligtelser i balancen« ændret til »nettoaktiver eller nettoforpligtelser indregnet i opgørelsen af finansiel stilling«.

I afsnit 26(b) er »opgørelsen over indregnede indtægter og omkostninger« ændret til »den øvrige totalindkomst«.

Afsnit 27A tilføjes som følger:

»27A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 26 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

SIC-7   Indførelse af euroen

A35   Der er foretaget følgende ændringer i SIC-7.

I afsnittet »Referencer« tilføjes »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

Afsnit 4(b) ændres som følger:

»4

Specielt medfører dette, at:

(a)

(b)

akkumulerede valutakursforskelle vedrørende omregningen af udenlandske virksomheders årsregnskaber, der er indregnet i øvrig totalindkomst, skal akkumuleres i egenkapitalen og udelukkende omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet ved afhændelse af nettoinvesteringen i den udenlandske virksomhed, og …«

Under overskriften »Ikrafttrædelsestidspunkt« tilføjes følgende nye afsnit efter »IAS 8«:

»IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 4 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

SIC-10   Offentlig støtte — ingen konkret forbindelse til driftsaktiviteter

A36   [Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

SIC-13   Fælles kontrollerede virksomheder — ikke-monetære indskud fra venturedeltagere

A37   I afsnit 3(a) i SIC-13 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

SIC-15   Operationelle leasingkontrakter — incitamenter

A38   I afsnittet »Referencer« i SIC-15 ændres »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003)« til »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

SIC-25   Indkomstskatter — ændringer i virksomhedens eller dens aktionærers skattemæssige stilling

A39   Der er foretaget følgende ændringer i SIC-25.

I afsnittet »Referencer« tilføjes »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

Afsnit 4 ændres som følger:

»4

En ændring i virksomhedens eller dens aktionærers skattemæssige stilling medfører ikke en forøgelse eller reduktion af beløb indregnet uden for resultatet. Konsekvensen på aktuelle og udskudte skatter af en ændring i den skattemæssige stilling skal medtages i årets resultat, medmindre disse konsekvenser er tilknyttet transaktioner og begivenheder, som i det samme eller et andet regnskabsår medfører en direkte indregning i den indregnede egenkapital eller i beløb indregnet i øvrig totalindkomst. Skattemæssige konsekvenser, som er tilknyttet ændringer i den indregnede egenkapital i det samme eller et andet regnskabsår (og som ikke medtages i årets resultat), skal indregnes direkte på egenkapitalen. Skattemæssige konsekvenser, som er tilknyttet beløb, der er indregnet i øvrig totalindkomst, skal indregnes i øvrig totalindkomst.«

Under overskriften »Ikrafttrædelsestidspunkt« tilføjes følgende nye afsnit efter »IAS 8«:

»IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 4 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

SIC-29   Oplysning — koncessionsaftaler

A40   I afsnittet »Referencer« i SIC-29 ændres »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003)« til »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

SIC-32   Immaterielle aktiver — omkostninger ved udvikling af websider

A41   Der er foretaget følgende ændringer i SIC-32.

I afsnittet »Referencer« ændres »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003)« til »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

Afsnit 5 ændres som følger:

»5

Dette fortolkningsbidrag … Når virksomheden afholder omkostninger til en internetudbyder, som hoster virksomhedens webside, indregnes disse omkostninger i henhold til IAS 1.88 og Begrebsrammen, når tjenesteydelserne modtages.«

Under overskriften »Ikrafttrædelsestidspunkt« tilføjes et andet afsnit som følger:

»IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 5 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/45


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1275/2008

af 17. december 2008

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF (1), særlig artikel 15, stk. 1,

efter høring af konsultationsforummet om miljøvenligt design, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2005/32/EF fastlægger Kommissionen krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, der sælges og handles i betydelige mængder, har en væsentlig miljøpåvirkning og har et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske deres miljøpåvirkning, uden at det medfører urimelige omkostninger.

(2)

Ifølge artikel 16, stk. 2, andet led, i direktiv 2005/32/EF udsteder Kommissionen efter proceduren i artikel 19, stk. 3, og kriterierne i artikel 15, stk. 2, og efter høring af konsultationsforummet en separat gennemførelsesforanstaltning til reducering af en produktgruppes tab ved standby.

(3)

Kommissionen har gennemført en forberedende undersøgelse for at få analyseret de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter af tab i standbytilstand og slukket tilstand. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med interessenter og berørte parter fra EU og tredjelande, og resultaterne er gjort offentligt tilgængelige.

(4)

I den forberedende undersøgelse angives det, at der er tab i standbytilstand og slukket tilstand for størstedelen af de elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr, der sælges i EU, og at det årlige elforbrug i standbytilstand og slukket tilstand i EU anslås til 47 TWh i 2005, svarende til en CO2-emission på 19 mio. tons. Hvis der ikke træffes specifikke foranstaltninger, skønnes forbruget at stige til 49 TWh i 2020. Det konkluderes, at elforbruget i tilknytning til standbytilstand og slukket tilstand kan reduceres betydeligt.

(5)

Elforbruget ved standbytilstand og slukket tilstand bør forbedres ved at anvende eksisterende generiske omkostningseffektive teknologier, som fører til lavere samlede udgifter til anskaffelse og drift af udstyret.

(6)

Der bør stilles krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til elforbruget i standbytilstand og slukket tilstand med det formål at harmonisere sådanne krav i hele EU og bidrage til et velfungerende indre marked og en forbedring af de pågældende produkters miljømæssige egenskaber.

(7)

Kravene til miljøvenligt design bør ikke have en negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber og bør ikke være til skade for sundhed, sikkerhed og miljø. Især bør fordelene ved at nedbringe elforbruget i brugsfasen være større end de potentielle større miljøpåvirkninger i produktionsfasen for udstyr, der har en standbyfunktion og/eller tab i slukket tilstanden.

(8)

Denne forordning bør kun anvendes på produkter, der er husholdningsapparater og kontormateriel beregnet til brug i hjemmet, hvilket for informationsteknologisk udstyr svarer til klasse B-udstyr som anført i EN 55022:2006. Anvendelsesområdet bør fastlægges på en sådan måde, at produkter, der endnu ikke er på markedet, men har samme brugsegenskaber som de produkter, der udtrykkeligt er nævnt i forordningen, bliver designet, så de opfylder kravene. Produktlisten kan suppleres ved ændring af forordningen, når det bliver relevant.

(9)

Det bør overvejes at lade driftstilstande, der ikke er omhandlet i denne forordning, såsom computeres ACPI S3-tilstand, omfatte af produktspecifikke gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/32/EF.

(10)

Generelt bør kravene til standbytilstand og slukket tilstand i produktspecifikke gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/32/EF ikke være mindre strenge end kravene i denne forordning.

(11)

For at undgå unødige energitab bør det tilstræbes, at produkter overgår til en »0-watt«-forbrugstilstand, når de ikke yder nogen funktion. Om det er teknisk muligt og hensigtsmæssigt, bør afgøres for hvert enkelt produkt i de relevante gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/32/EF.

(12)

Ved at indføre krav til miljøvenligt design i to faser skulle producenterne være sikret en passende tidsramme for ændring af produkters design med hensyn til standbyfunktion og tab i slukket tilstand. Tidsplanen for faserne bør lægges sådan, at der undgås negative virkninger på det markedsførte udstyrs brugsegenskaber, og at der tages hensyn til omkostningsvirkningerne for producenterne, navnlig smv’er, samtidig med, at denne forordnings politiske målsætninger nås til tiden. Målingerne af strømforbruget bør udføres med alment anerkendt teknik, og producenterne kan anvende harmoniserede standarder, der er fastlagt i henhold til artikel 9 i direktiv 2005/32/EF.

(13)

Denne forordning ventes at øge udbredelsen på markedet af teknologi, der forbedrer energieffektiviteten for standbyfunktion og tab i slukket tilstand og dermed giver en anslået energibesparelse på 35 TWh i 2020 sammenlignet med et scenario med uændret praksis.

(14)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF bør det i denne forordning specificeres, at de gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering er den interne designkontrol, der er fastlagt i bilag IV til direktiv 2005/32/EF, og det forvaltningssystem, der er fastlagt i bilag V til direktiv 2005/32/EF.

(15)

For at lette kontrollen af overholdelsen bør producenterne pålægges at give oplysninger i den tekniske dokumentation, der henvises til i bilag IV og V til direktiv 2005/32/EF, om driftsbetingelserne under hensyntagen til definitionerne af standbytilstand og slukket tilstand og det tilsvarende energiforbrug.

(16)

Der bør fastlægges benchmarks for de teknologier med et lavt elforbrug i standbytilstand og slukket tilstand, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Dette vil bidrage til at sikre en bred tilgængelighed af og let adgang til information, navnlig for smv’er og meget små virksomheder, hvilket yderligere vil befordre integrationen af de bedste designteknologier til nedbringelse af energiforbruget i standbytilstand og slukket tilstand.

(17)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2005/32/EF —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes de krav til miljøvenligt design i tilknytning til elforbruget i standbytilstand og slukket tilstand. Denne forordning finder anvendelse på elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning gælder definitionerne i direktiv 2005/32/EF. Tillige forstås ved:

1)

»elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr« (i det følgende benævnt »udstyr«): alle energiforbrugende produkter

a)

som er kommercielt tilgængelige som én funktionel enhed, og som er beregnet til slutbrugeren

b)

som henhører under kategorierne på listen over energiforbrugende produkter i bilag I

c)

som er afhængige af energitilførsel fra lysnettet for at kunne fungere som tilsigtet, og

d)

som er designet til brug med en nominel spænding på ikke over 250 V

også når det markedsføres til anden brug end i husholdninger og kontorer

2)

»standbytilstand«: en tilstand, hvori udstyret er tilsluttet lysnettet, er afhængigt af energitilførsel fra lysnettet for at fungere efter hensigten og kun har følgende funktioner, som kan virke i en ubegrænset tidsperiode:

reaktiveringsfunktion eller reaktiveringsfunktion og kun en angivelse af tændt reaktiveringsfunktion, og/eller

informations- eller statusdisplay

3)

»reaktiveringsfunktion«: en funktion, der muliggør aktivering af andre tilstande, herunder tændt tilstand, ved hjælp af en fjernstyret afbryder, f.eks. en fjernbetjening, en indbygget sensor, en timer eller en tilstand med det formål at aktivere yderligere funktioner, herunder den primære funktion

4)

»informations- eller statusdisplay«: en kontinuerlig funktion, der giver information eller angiver udstyrets status i et display, herunder klokkeslæt

5)

»tændt tilstand«: en tilstand, hvori udstyret er tilsluttet lysnettet, og hvor som minimum hovedfunktionen eller en af hovedfunktionerne i udstyret er aktiveret

6)

»slukket tilstand«: en tilstand, hvor udstyret er tilsluttet lysnettet og ikke yder nogen funktion; følgende betragtes også som slukket tilstand:

a)

tilstande, der blot angiver slukket tilstand

b)

tilstande, der blot yder de funktioner, der er nødvendige for at sikre elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF (2)

7)

»informationsteknologisk udstyr«: alt udstyr, hvis primære funktion er enten input, lagring, display, genfinding, transmission, behandling, flytning eller kontrol af data eller af telekommunikationsmeddelelser eller en kombination af disse funktioner, og som kan være udstyret med en eller flere terminalporte, der typisk anvendes til informationsoverførsel

8)

»hjemmet«: omgivelser, hvor radio- og tv-apparater kan forventes at være i brug inden for en afstand af 10 m fra det pågældende apparat.

Artikel 3

Krav til miljøvenligt design

Kravene til miljøvenligt design i tilknytning til elforbrug i standbytilstand og slukket tilstand er fastlagt i bilag II.

Artikel 4

Overensstemmelsesvurdering

Proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF er den interne designkontrol, der er fastlagt i bilag IV til direktiv 2005/32/EF, eller det forvaltningssystem, der er fastlagt i bilag V til direktiv 2005/32/EF.

Artikel 5

Verifikationsprocedure til markedstilsyn

Tilsyn foretages efter verifikationsproceduren i bilag III.

Artikel 6

Benchmarks

De vejledende benchmarks for de miljømæssigt bedste produkter og teknikker, der i øjeblikket findes på markedet, er angivet i bilag IV.

Artikel 7

Revision

Senest seks år efter denne forordnings ikrafttræden revurderer Kommissionen den i lyset af den teknologiske udvikling og forelægger resultatet af denne revurdering for konsultationsforummet.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt 1 i bilag II anvendes fra etårsdagen efter den i stk. 1 angivne dato.

Punkt 2 i bilag II anvendes fra fireårsdagen efter den i stk. 1 angivne dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

(2)  EUT L 390 af 31.12.2004, s. 24.


BILAG I

Liste over energiforbrugende produkter, der er omfattet af denne forordning

1.

Husholdningsapparater

Vaskemaskiner

Tørretumblere

Opvaskemaskiner

Madlavning:

Elektriske ovne

Elkomfurer

Mikrobølgeovne

Brødristere

Frituregryder

Kværne, kaffemaskiner og udstyr til åbning eller lukning af beholdere eller pakker

Elektriske knive

Andre apparater til madlavning, rengøring og vedligeholdelse af tøj

Hårtrimmere, hårtørrere, tandbørster, barbermaskiner, massageapparater og andre apparater til kropspleje

Vægte

2.

Informationsteknologisk udstyr primært beregnet til brug i hjemmet

3.

Forbrugerudstyr

Radioapparater

Tv-apparater

Videokameraer

Videooptagere

Hi-fi-optagere

Forstærkere

Hjemmebiografanlæg

Musikinstrumenter

Og andet udstyr til optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder, herunder signaler og anden teknologi til transmission af lyd og billeder på anden måde end ved telekommunikation

4.

Legetøj og fritids- og sportsudstyr

Elektriske tog og racerbaner

Håndholdte spillekonsoller

Sportsudstyr med elektriske eller elektroniske komponenter

Andet legetøj og fritids- og sportsudstyr


BILAG II

Krav til miljøvenligt design

1.

Et år efter denne forordnings ikrafttræden:

a)

Energiforbrug i »slukket tilstand«:

Udstyrets energiforbrug i enhver slukket tilstand må ikke overstige 1,00 W.

b)

Energiforbrug i »standbytilstand«:

Udstyrets energiforbrug i enhver tilstand, der alene indebærer en reaktiveringsfunktion, eller som alene indebærer en reaktiveringsfunktion og kun en angivelse af en tændt reaktiveringsfunktion, må ikke overstige 1,00 W.

Udstyrets energiforbrug i enhver tilstand, der alene indebærer informations- eller statusdisplay, eller som alene indebærer en kombination af en reaktiveringsfunktion og et informations- eller statusdisplay, må ikke overstige 2,00 W.

c)

Tilgængelighed af slukket tilstand og/eller standbytilstand

Udstyr skal, medmindre det ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med den tilsigtede brug, give mulighed for en slukket tilstand og/eller standbytilstand og/eller enhver anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til energiforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand, når udstyret er tilsluttet lysnettet.

2.

Fire år efter denne forordnings ikrafttræden:

a)

Energiforbrug i »slukket tilstand«:

Udstyrets energiforbrug i enhver slukket tilstand må ikke overstige 0,50 W.

b)

Energiforbrug i »standbytilstand«:

Udstyrets energiforbrug i enhver tilstand, der kun indebærer en reaktiveringsfunktion, eller som kun indebærer en reaktiveringsfunktion og alene en angivelse af en aktiveret reaktiveringsfunktion, må ikke overstige 0,50 W.

Udstyrets energiforbrug i enhver tilstand, der kun indebærer informations- eller statusdisplay, eller som indebærer en kombination af en reaktiveringsfunktion og et informations- eller statusdisplay, må ikke overstige 1,00 W.

c)

Tilgængelighed af slukket tilstand og/eller standbytilstand

Udstyr skal, medmindre det ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med den tilsigtede brug, give mulighed for en slukket tilstand og/eller standbytilstand og/eller enhver anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til energiforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand, når udstyret er tilsluttet lysnettet.

d)

Energistyring

Når udstyret ikke benyttes til hovedfunktionen, eller når andre energibesparende produkter ikke afhænger af dets funktioner, skal udstyret, medmindre det ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med den tilsigtede brug, være forsynet med en energistyringsfunktion eller en tilsvarende funktion, som automatisk efter den kortest mulige tidsperiode, der er hensigtsmæssig i forbindelse med udstyrets tilsigtede brug, slår udstyret over i

Standbytilstand, eller

Slukket tilstand, eller

En anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til energiforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand, når udstyret er tilsluttet lysnettet. Energistyringsfunktionen skal være aktiveret før levering.

3.

Målinger

Det i punkt 1.a), 1.b), 2.a) og 2.b) omhandlede strømforbrug skal fastslås ved en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure under anvendelse af alment anerkendte måleteknikker.

Effektmålinger på 0,50 W eller derover skal foretages med en usikkerhed på højst 2 % ved et konfidensniveau på 95 %. Effektmålinger på mindre end 0,50 W skal foretages med en usikkerhed på højst 0,01 W eller derunder ved et konfidensniveau på 95 %.

4.

Oplysninger fra producenterne

I forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i henhold til artikel 4 skal den tekniske dokumentation indeholde følgende elementer:

a)

Med hensyn til standbytilstand og/eller slukket tilstand

Strømforbrugsdata i watt afrundet til to decimaler

Anvendt målemetode

Beskrivelse af, hvordan apparatets tilstand blev valgt eller programmeret

Sekvensen af de handlinger, der skal gennemføres for at nå den tilstand, hvor udstyret automatisk skifter tilstand

Eventuelle bemærkninger om udstyrets brug

b)

Testparametre for målingerne

Omgivelsernes temperatur

Testspænding i V og frekvens i Hz

Total harmonisk forvrængning i strømforsyningssystemet

Information om og dokumentation af den instrumentering, den opsætning og de kredsløb, der er brugt til elektrisk prøvning

c)

De af udstyrets specifikationer, der er relevante for vurderingen af overensstemmelse med kravene i punkt 1.c) eller kravene i punkt 2.c) og/eller 2.d), herunder hvor lang tid der går, inden udstyret automatisk skifter til standbytilstand, slukket tilstand eller en anden tilstand, hvor effektforbruget opfylder de gældende krav til slukket tilstand og/eller standbytilstand.

Der skal navnlig fremlægges en teknisk begrundelse for, at kravene i punkt 1.c) eller kravene i punkt 2.c) og/eller 2.d) ikke anses for relevante i forbindelse med den tilsigtede brug af udstyret.


BILAG III

Verifikationsprocedure

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn ifølge artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF, anvende følgende verifikationsprocedure for de gældende krav i henhold til bilag II, punkt 1.a) og 1.b) eller punkt 2.a) og 2.b).

Med hensyn til strømforbrug på mere end 1,00 W: Medlemsstaternes myndigheder skal teste en enkelt enhed.

Modellen anses for at overholde bestemmelserne i bilag II, punkt 1.a) og 1.b) eller punkt 2.a) og 2.b), hvis resultaterne for slukket tilstand og standbytilstand ikke overstiger grænseværdierne med mere end 10 %.

I modsat fald skal der testes endnu tre enheder. Modellen anses for at være i overensstemmelse med denne forordning, hvis gennemsnittet af resultaterne af de sidste tre test af slukket tilstand og/eller standbytilstand ikke overstiger grænseværdierne med mere end 10 %.

Med hensyn til strømforbrug på 1,00 W og derunder: Medlemsstaternes myndigheder skal teste en enkelt enhed.

Modellen anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag II, punkt 1.a) og 1.b) eller punkt 2.a) og 2.b), hvis resultaterne for slukket tilstand og/eller standbytilstand ikke overstiger grænseværdierne med mere end 0,10 W.

I modsat fald skal der testes endnu tre enheder. Modellen anses for at være i overensstemmelse med denne forordning, hvis gennemsnittet af resultaterne af de sidste tre test af slukket tilstand og/eller standbytilstand ikke overstiger grænseværdierne med mere end 0,10 W.

Hvis grænseværdierne overskrides, anses modellen for ikke at være overensstemmende.


BILAG IV

Benchmarks

Der er fastlagt følgende benchmarks, jf. bilag I, del 3, punkt 2, til direktiv 2005/32/EF:

Slukket tilstand: 0 W-0,3 W med slukknap på forsiden afhængigt bl.a. af specifikationerne i tilknytning til elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til direktiv 2004/108/EF.

Standbytilstand — reaktiveringsfunktion: 0,1 W

Standbytilstand — display: simple displays og lavenergilysdioder 0,1 W, større displays (f.eks. til tidsangivelse) kræver mere energi.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/53


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1276/2008

af 17. december 2008

om overvågning i form af fysisk kontrol i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 170, litra c), og artikel 194, litra a), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (2) skal medlemsstaterne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, herunder navnlig for at sikre sig, at de foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, virkelig er blevet gennemført, og at de er blevet gennemført korrekt, at forhindre og forfølge uregelmæssigheder og at geninddrive beløb, der er gået tabt på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelser.

(2)

I henhold til artikel 201, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves Rådets forordning (EØF) nr. 386/90 af 12. februar 1990 om kontrol i forbindelse med udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb (3), mens artikel 194, litra a), i førstnævnte forordning indeholder bestemmelser om, at Kommissionen skal fastsætte reglerne for den administrative og fysiske kontrol, som medlemsstaterne skal føre for at undersøge, om de forpligtelser, der følger af anvendelsen af forordningen, er overholdt. Kommissionens forordning (EF) nr. 2090/2002 af 26. november 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 386/90 af 12. februar 1990 for så vidt angår fysisk kontrol ved udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner (4), er blevet ændret. For at sikre gennemskuelighed og effektiv forvaltning bør forordning (EF) nr. 2090/2002 og Kommissionens forordning (EF) nr. 3122/94 af 20. december 1994 om fastlæggelse af kriterierne for risikoanalysen for så vidt angår landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitution (5), derfor ophæves og erstattes af et nyt sammenhængende regelsæt.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 793/2006 af 12. april 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder (6), Kommissionens forordning (EF) nr. 967/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår produktion ud over kvoterne inden for sukkersektoren (7) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1914/2006 af 20. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (8) henviser til anvendelsen af fysisk kontrol efter forordning (EØF) nr. 386/90, medens eksportrestitutioner ikke er involveret. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at fysisk kontrol af transaktioner, der involverer andre beløb, og som har forbindelse med finansielle foranstaltninger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, kan udføres i overensstemmelse med dette nye sammenhængende regelsæt.

(4)

Der bør tages hensyn til de gældende kontrolforanstaltninger, navnlig dem, der blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (9) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2298/2001 af 26. november 2001 om særlige bestemmelser for udførsel af produkter, der leveres som fødevarehjælp (10).

(5)

For at forbedre og harmonisere de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, bør der fortsat gælde en EF-kontrolordning, der navnlig er baseret på fysisk stikprøvekontrol af produkterne på eksporttidspunktet, herunder af produkter, der eksporteres efter en forenklet procedure, samt på betalingsorganernes kontrol af betalingsansøgningsdossiererne.

(6)

For at imødegå risikoen for ombytning af produkter, når udførselsangivelserne antages af et toldsted inde i en medlemsstat, bør der foretages et minimumsantal »ombytningskontroller« på det udgangstoldsted, hvorfra produktet forlader EF’s område. Under hensyntagen til det sted, hvor disse »ombytningskontroller« foretages, bør dette være en forenklet kontrol.

(7)

Udgangstoldstedet bør for at afgøre, om der skal foretages ombytningskontrol eller særlig ombytningskontrol, aktivt kontrollere, om produkterne er forseglet, og om forseglingerne er intakte.

(8)

For at sikre, at udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, følger en ensartet praksis og for at undgå, at der opstår tvivl om produkternes identitet, idet denne er en forudsætning for, at der kan ydes eksportrestitutioner, bør det fastsættes, at der skal foretages særlig ombytningskontrol i de tilfælde, hvor nævnte toldsteder har konstateret, at den oprindelige forsegling er fjernet uden toldkontrol eller er brudt, eller hvor der ikke er indrømmet fritagelse for forsegling. Eftersom der i disse tilfælde er klar mistanke om ombytning, kræves der ekstra opmærksomhed i forbindelse med den særlige ombytningskontrol, som bl.a. kan betyde, at der i givet fald foretages fysisk kontrol af produkterne.

(9)

Antallet af fysiske kontroller skal stå i rimeligt forhold til det antal udførselsangivelser, som det pågældende toldsted modtager på årsbasis. Erfaringen viser, at fysisk kontrol med mindst 5 % af udførselsangivelserne er en effektiv kontrolforanstaltning, som står i rimeligt forhold til risikoen og virker afskrækkende, samtidig med at medlemsstaterne på grundlag af en risikovurdering kan vælge, om de vil anvende mindstenormen på 5 % på hver produktsektor eller på alle sektorer taget under ét med en minimumskontrolsats på 2 % pr. sektor. For at sikre, at ordningen er dækkende, bør de udførselstoldsteder, som modtager meget få udførselsangivelser pr. produktsektor, dog sikre, at der for hver produktsektor gennemføres mindst én kontrol. Selvom der ikke er en høj risiko forbundet med ydelsen af eksportrestitutioner for varer uden for traktatens bilag I, indgives der mange udførselsangivelser for sådanne varer. For at udnytte kontrolressourcerne bedst muligt bør minimumskontrolsatsen for varer uden for traktatens bilag I derfor reduceres. Medlemsstaterne bør af samme grund have mulighed for at se bort fra udførselsangivelser, der vedrører små mængder eller restitutionsbeløb på 1 000 EUR og derunder.

(10)

Erfaringen viser, at en minimumskontrolsats på 10 %, når det gælder forseglingskontrol, er effektiv, står i rimeligt forhold til risikoen og har afskrækkende virkning.

(11)

Antallet af ombytningskontroller og særlige ombytningskontroller, der foretages af udgangstoldstederne, bør stå i forhold til, hvor mange tolddokumenter der modtages om året. Erfaringen viser, at en minimumskontrolsats på 8 %, når det gælder tolddokumenter, er effektiv, står i rimeligt forhold til risikoen og har afskrækkende virkning.

(12)

I henhold til artikel 4f i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (11) skal toldmyndighederne foretage risikoforvaltning for at sondre mellem de forskellige risikoniveauer, der er forbundet med produkter, som er omfattet af krav om toldkontrol eller -tilsyn, og afgøre, om der skal foretages særlig toldkontrol med produkterne og i givet fald hvor. Risikoforvaltning omfatter en risikoanalyse som omhandlet i artikel 4, nr. 26), i forordning (EØF) nr. 2913/92. I henhold til artikel 592e i forordning (EØF) nr. 2454/93 skal det ansvarlige toldsted efter at have modtaget toldangivelsen foretage den fornødne risikoanalyse og toldkontrol, inden produkterne frigives til eksport. I henhold til artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2006 af 18. december 2006 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (12) er det obligatorisk at anvende risikoforvaltning i elektronisk form fra den 1. juli 2009. Den toldkontrol af udførselsangivelser, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 800/1999, skal derfor fra nævnte dato være baseret på en risikoanalyse.

(13)

Risikoanalyse blev indført i 1994 som et valgfrit kontrolinstrument i forbindelse med fysisk kontrol af udførselsangivelser ved artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 386/90 og i forbindelse med ombytningskontrol i 1995 ved artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2221/95 af 20. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 386/90 for så vidt angår fysisk kontrol ved udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner (13). I forordning (EF) nr. 3122/94 blev der fastlagt en række kriterier, der skal tages hensyn til. Anvendelse af risikoanalyse er underlagt reglerne om databeskyttelse, jf. artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

(14)

De specifikke erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med anvendelsen af risikoanalyse inden for rammerne af kontrollen med eksportrestitutioner, bør fortsat gøre nytte også efter indførelse af risikoforvaltning generelt.

(15)

En ordning, som kombinerer den fysiske kontrol i forbindelse med eksport og regnskabskontrollen, yder principielt de bedste garantier uden at indebære en for stor økonomisk belastning eller for høje administrationsomkostninger, som ville opveje de forventede fordele for Fællesskabets finansielle interesser. Medlemsstaterne bør derfor koordinere den fysiske kontrol med den efterfølgende regnskabskontrol, som myndighederne skal foretage hos de berørte virksomheder, jf. Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 af 26. maj 2008 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (14).

(16)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 159/2008 af 21. februar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 800/1999 og (EF) nr. 2090/2002 for så vidt angår fysisk kontrol ved udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner (15), blev visse kontrol- og indberetningstærskler ændret fra 200 EUR til 1 000 EUR. Tærsklen på 1 000 EUR bør fastsættes for gældende relevante kontrol- og indberetningskrav.

(17)

For at kunne evaluere effektiviteten af risikoanalysen og gennemførelsen af denne forordning skal medlemsstaterne udarbejde kontrolrapporter og fremlægge årlige evalueringer om effektiviteten af de kontroller, der er foretaget i henhold til forordningen, samt oplysninger om de procedurer, der følges ved udvælgelse af produkter til fysisk kontrol. I betragtning af fremskridtene inden for it bør kravet om, at den årlige rapport indsendes på en ISO 9660-kompatibel cd-rom eller et tilsvarende datamedium, omformuleres, således at der i stedet fastsættes krav om et elektronisk medium, hvor dataene ikke kan overskrives.

(18)

I henhold til toldkodeksen er det obligatorisk at anvende risikoforvaltning fra 1. juli 2009, men det kan tænkes, at nogle medlemsstater indfører risikoforvaltning tidligere. Er der indført risikoforvaltning efter reglerne, kan der gives tilladelse til anvendelsen af fleksible kontrolnormer. Medlemsstaterne bør derfor have lov til at anvende fleksible kontrolnormer, så snart de har indført korrekt risikoforvaltning og informeret Kommissionen herom.

(19)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes der visse regler for kontrol med, om transaktioner, der giver ret til udbetaling af eksportrestitutioner og alle andre beløb som defineret i artikel 2, litra a), har fundet sted på behørig måde.

Denne forordning finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 800/1999.

Denne forordning gælder ikke for eksport, der foregår som led i EF’s eller medlemsstaternes fødevarehjælp som omhandlet i forordning (EF) nr. 2298/2001.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»andre beløb«: transaktioner i forbindelse med finansielle foranstaltninger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. forordning (EF) nr. 793/2006, (EF) nr. 967/2006 og (EF) nr. 1914/2006

b)

»produkter«: produkter som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), første led, i forordning (EF) nr. 800/1999

c)

»udførselstoldsted«: det toldsted, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra a), i forordning (EF) nr. 800/1999

d)

»udgangstoldsted«: det toldsted, der er omhandlet i artikel 793, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93

e)

»det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til«: det bestemmelsessted, der er omhandlet i artikel 912c i forordning (EØF) nr. 2454/93, herunder et toldsted, som får tilsendt et tilsvarende dokument

f)

»fysisk kontrol«: kontrol i henhold til betingelserne i artikel 5 af, om der er overensstemmelse mellem udførselsangivelsen eller for andre beløb dokumenter, der er fastsat i forordning (EF) nr. 793/2006, (EF) nr. 967/2006 og (EF) nr. 1914/2006, herunder de dokumenter, der er fremlagt til støtte for udførselsangivelsen, og produktet, hvad angår mængde, type og kendetegn

g)

»ombytningskontrol«: visuel kontrol i henhold til betingelserne i artikel 8 af, om der er overensstemmelse mellem produkterne og de dokumenter, der har ledsaget dem fra udførselstoldstedet til udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til

h)

»særlig ombytningskontrol«: visuel eller fysisk kontrol i henhold til betingelserne i artikel 9, som foretages, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt forseglingen af produkter til eksport er intakt

i)

»visuel kontrol«: sensorisk kontrol, også ved hjælp af teknisk udstyr

j)

»dokument«: et papirdokument eller et elektronisk medium, der er godkendt i henhold til forordning (EØF) nr. 2913/92, Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 (16) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 (17), og som omfatter de oplysninger, der er relevante i henhold til nærværende forordning

k)

»tilsvarende dokument«: når der er tale om et T5-kontroleksemplar, det nationale dokument, der er omhandlet i artikel 8, 8a, og 9 i forordning (EF) nr. 800/1999, og som fremlægges ved anvendelsen af en national procedure i henhold til artikel 912a, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2454/93

l)

»produktsektorer«: de sektorer, der er fastsat i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1234/2007, bortset fra korn og ris som omhandlet i del I og II i bilag I til nævnte forordning, der skal betragtes som en samlet produktsektor, og varer uden for traktatens bilag I, der ligeledes skal betragtes som en samlet produktsektor.

Artikel 3

Kontroltyper

Medlemsstaterne foretager:

a)

fysisk kontrol af produkterne, jf. artikel 4, på det tidspunkt, hvor toldformaliteterne ved eksport er afsluttet, og inden der gives tilladelse til at eksportere produkterne, på grundlag af de dokumenter, der er fremlagt til støtte for udførselsangivelsen

b)

kontrol med, om forseglingen er intakt, jf. artikel 7

c)

ombytningskontrol, jf. artikel 8

d)

særlig ombytningskontrol, jf. artikel 9, og

e)

kontrol af betalingsansøgningsdossiererne, jf. artikel 12.

For andre beløb er anvendelsen af fysisk kontrol fastsat i forordning (EF) nr. 793/2006, (EF) nr. 967/2006 og (EF) nr. 1914/2006.

KAPITEL II

FYSISK KONTROL

Artikel 4

Kontroltype og tidspunkt for gennemførelsen af kontroller

1.   Med forbehold af særlige bestemmelser, der kræver mere udførlig kontrol, skal den fysiske kontrol bestå af stikprøvekontrol, der foretages regelmæssigt og uden forvarsel.

2.   En kontrol, som eksportøren på forhånd udtrykkeligt eller hemmeligt har fået underretning om, kan ikke tælles med som en fysisk kontrol. Dette stykke gælder ikke, når der foretages regnskabskontrol hos en virksomhed i overensstemmelse med punkt 3 i bilag I.

3.   Medlemsstaterne skal sørge for at variere starttidspunktet for den fysiske kontrol hos eksportøren i forhold til det anførte starttidspunkt for læsning, jf. artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 800/1999.

Artikel 5

Detaljerede metoder for gennemførelse af kontrollen

1.   Er det ikke muligt ved en visuel kontrol at konstatere, om der er overensstemmelse mellem produktet og dets betegnelse i eksportrestitutionsnomenklaturen, og kræver produktets tarifering eller kvalitet nøje kendskab til bestanddelene, skal udførselstoldstedet skaffe sig vished for, at betegnelsen svarer til produkttypen.

2.   Finder udførselstoldstedet det nødvendigt, lader det specielt udstyrede laboratorier, der er akkrediteret eller officielt godkendt dertil, foretage analyser, idet de angiver formålet hermed. Afhænger restitutionssatsen eller de andre beløb af mængden af en specifik bestanddel i produktet, udtager udførselstoldstedet ved den fysiske kontrol repræsentative prøver med henblik på at lade et akkrediteret eller officielt godkendt laboratorium foretage en analyse af produktets bestanddele.

Hvis en eksportør regelmæssigt eksporterer et produkt med samme kode i eksportrestitutionsnomenklaturen eller i den kombinerede nomenklatur, og hvis restitutionssatsen afhænger af mængden af en specifik bestanddel, må udførselstoldstedet kun udtage repræsentative prøver i 50 % af de tilfælde, hvor der foretages fysisk kontrol af nævnte eksportør, hvis laboratorieanalyserne i de seneste seks måneder ikke har påvist misligholdelse af bestemmelserne med økonomiske konsekvenser på over 1 000 EUR af bruttorestitutionsbeløbet for den pågældende eksportør. Viser laboratorieanalyserne misligholdelse af bestemmelserne med økonomiske konsekvenser på over 1 000 EUR af bruttorestitutionsbeløbet for den pågældende eksportør, skal udførselstoldstedet udtage prøver ved alle tilfælde af fysisk kontrol af den pågældende eksportør i de efterfølgende seks måneder.

3.   Kontrollen i henhold til denne artikel foretages, uden at den berører de foranstaltninger, som toldmyndighederne måtte træffe for at sikre, at produkterne forlader toldområdet i samme stand som på det tidspunkt, hvor der blev givet eksporttilladelse.

4.   Udførselstoldstedet sørger for, at artikel 21 i forordning (EF) nr. 800/1999 overholdes. Består der konkret mistanke om, at et produkt ikke er af sund, sædvanlig handelskvalitet, undersøger udførselstoldstedet, om produktet er i overensstemmelse med de gældende EF-regler, navnlig reglerne på veterinær- og plantesundhedsområdet.

5.   Fysisk kontrol af produkter i løs vægt, emballerede produkter og varer uden for traktatens bilag I foretages efter metoderne i bilag I til denne forordning.

Artikel 6

Kontrolsatser

1.   Uanset stk. 2-7 skal den fysiske kontrol omfatte et repræsentativt udvalg på mindst 5 % af de udførselsangivelser, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 800/1999, og som ligger til grund for ansøgningerne om de eksportrestitutioner og andre beløb, der er omhandlet i artikel 1.

Kontrolsatsen gælder:

a)

pr. udførselstoldsted

b)

pr. kalenderår og

c)

pr. produktsektor.

2.   Medlemsstaten kan dog beslutte:

a)

at erstatte kontrolsatsen på 5 % pr. produktsektor med en kontrolsats på 5 %, der gælder for alle produktsektorer taget under ét, idet minimumskontrolsatsen pr. produktsektor er på mindst 2 %

b)

at erstatte kontrolsatsen på 5 % pr. toldsted med en kontrolsats på 5 %, der gælder for hele dens område under ét, og at erstatte kontrolsatsen på 5 % pr. produktsektor med en sats på 5 %, der gælder for alle produktsektorer taget under ét, idet minimumskontrolsatsen pr. produktsektor er på mindst 2 %.

3.   Antager et udførselstoldsted færre end 20 udførselsangivelser som omhandlet i stk. 1 om året pr. produktsektor, skal der i tilfælde af anvendelse af stk. 1 og stk. 2, litra a), foretages fysisk kontrol i forbindelse med mindst én udførselsangivelse pr. produktsektor om året.

Dette krav gælder ikke, hvis toldstedet som følge af resultaterne af den risikoanalyse, den har foretaget i henhold til artikel 11, ikke har udvalgt de to første udførselsangivelser til kontrol, og der derefter ikke er foregået yderligere eksport af produkter fra den pågældende sektor.

4.   Uanset stk. 1 og 2:

a)

anvendes der for varer uden for traktatens bilag I en minimumskontrolsats på 0,5 % pr. toldsted eller 0,5 % for hele medlemsstatens område. Antallet af fysiske kontroller, der foretages af disse produkter, tages ikke i betragtning ved beregningen af satsen på 5 % pr. produktsektor eller den samlede sats på 5 % for alle produktsektorer taget under ét

b)

hvis der for udførselstoldstedet frembydes produkter fra højst to produktsektorer og fra højst fem eksportører, kan den fysiske kontrol nedsættes til en minimumssats på 2 % pr. produktsektor. Produktsektorer med mindre end 20 udførselsangivelser om året pr. toldsted medregnes ikke ved fastsættelsen af antallet af produktsektorer. Udførselstoldstederne kan anvende disse bestemmelser i et helt kalenderår baseret på statistikkerne for det foregående kalenderår, selv når der i løbet af det pågældende år indgives udførselsangivelser af nye eksportører eller for nye produktsektorer.

5.   Uden at dette berører de kontrolforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 36, stk. 4, artikel 37, stk. 4, og artikel 44, stk. 4, i forordning (EF) nr. 800/1999, kan medlemsstaterne undlade at foretage fysisk kontrol og ombytningskontrol som fastsat i nærværende forordning af de leveringer, der er omhandlet i artikel 36 og 44 i forordning (EF) nr. 800/1999.

6.   Medlemsstaterne tager ved beregning af minimumssatserne for kontrol i henhold til denne artikel ikke hensyn til udførselsangivelser, der vedrører:

a)

enten en mængde på højst:

i)

25 000 kg, hvis der er tale om korn og ris

ii)

5 000 kg, hvis der er tale om varer uden for traktatens bilag I

iii)

2 500 kg, hvis der er tale om andre produkter.

b)

eller restitutionsbeløb på under 1 000 EUR.

7.   Ved gennemførelsen af stk. 5 og 6 fastsætter medlemsstaterne de fornødne bestemmelser for at forhindre svig og misbrug. Foretages der kontrol af, om disse bestemmelser overholdes, kan denne kontrol tælles med ved beregningen af, om de minimumssatser for kontrol, der er fastsat i denne artikel, er overholdt.

KAPITEL III

FORSEGLINGSKONTROL

Artikel 7

Kontrolforpligtelse og -satser

1.   Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, kontrollerer, om forseglingerne er intakte.

2.   Der skal foretages forseglingskontrol af mindst 10 % af det samlede antal T5-kontroleksemplarer eller tilsvarende dokumenter, eksklusive de T5-kontroleksemplarer eller tilsvarende dokumenter, der er udvalgt til ombytningskontrol i henhold til artikel 8.

KAPITEL IV

OMBYTNINGSKONTROL

Artikel 8

Detaljerede metoder for, hvor og hvordan kontrollen skal foretages

1.   Antages udførselsangivelsen af et udførselstoldsted, som ikke er udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, og har udførselstoldstedet ikke foretaget fysisk kontrol, skal udgangstoldstedet foretage ombytningskontrol efter denne artikel, uden at det berører eventuelle kontroller, der foretages i medfør af andre bestemmelser.

Er udgangstoldstedet og det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, ikke det samme, skal ombytningskontrollen foretages af sidstnævnte toldsted.

2.   Hvis en visuel kontrol af hele lasten ikke er tilstrækkelig til at fastslå, om der er foretaget ombytning, anvendes der om nødvendigt andre former for fysisk kontrol som omhandlet i artikel 5, herunder delvis aflæsning.

Der udtages kun en analyseprøve, hvis udgangstoldstedet ikke ved besigtigelse og anvendelse af oplysningerne fra emballagen og dokumenterne kan kontrollere, om der er overensstemmelse mellem varen og ledsagedokumentet.

3.   Hvis der ud over toldplombering er anvendt veterinærstempel i overensstemmelse med kravene i bestemmelsestredjelandet, skal der kun foretages ombytningskontrol, hvis der foreligger mistanke om svig.

Artikel 9

Særlig ombytningskontrol

1.   Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, foretager særlig ombytningskontrol, hvis det konstaterer, at:

a)

den oprindelige forsegling er fjernet uden toldkontrol

b)

den oprindelige forsegling er brudt

c)

der ikke er indrømmet fritagelse for forsegling i henhold til artikel 357, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2454/93.

2.   Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, beslutter på grundlag af den risikoanalyse, der er omhandlet i artikel 11, om den særlige ombytningskontrol kun skal omfatte ombytningskontrol, eller om den også skal omfatte fysisk kontrol.

Artikel 10

Kontrolsatser

1.   Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, og hvorfra produkterne forlader Fællesskabets toldområde, skal pr. kalenderår mindst foretage ombytningskontrol i henhold til artikel 8 og særlig ombytningskontrol i henhold til artikel 9 af 8 % af det antal T5-kontroleksemplarer og tilsvarende dokumenter, der forelægges for produkter, som der ansøges om restitution for.

2.   Medlemsstaterne tager ved beregning af den minimumssats for kontrol, der er fastsat i denne artikel, ikke hensyn til ombytningskontrol af udførselsangivelser eller tilsvarende dokumenter, der vedrører:

a)

enten en mængde på højst:

i)

25 000 kg, hvis der er tale om korn og ris

ii)

5 000 kg, hvis der er tale om varer uden for traktatens bilag I

iii)

2 500 kg, hvis der er tale om andre produkter

b)

eller restitutionsbeløb på under 1 000 EUR.

3.   Ved gennemførelsen af stk. 2 fastsætter medlemsstaterne de fornødne bestemmelser for at forhindre svig og misbrug. Foretages der kontrol af, om disse bestemmelser overholdes, kan denne kontrol tælles med ved beregningen af, om den minimumssats for kontrol, der er fastsat i denne artikel, er overholdt.

KAPITEL V

RISIKOFORVALTNING

Artikel 11

Risikoanalyse

1.   Udvælgelsen til fysisk kontrol og til ombytningskontrol foretages på grundlag af en risikoanalyse.

2.   Medlemsstaterne skal foretage en risikoanalyse for at kunne målrette den fysiske kontrol således, at der føres kontrol med de produkter, fysiske og juridiske personer og produktsektorer, hvor der er størst risiko for, at transaktionerne i artikel 1 ikke gennemføres korrekt.

3.   Medlemsstaterne skal i deres risikoanalyse uanset artikel 592e i forordning (EØF) nr. 2454/93 tage hensyn til nærværende forordning og i givet fald de kriterier, der er fastsat i bilag II.

4.   Medlemsstaterne og Kommissionen vurderer i fællesskab på grundlag af de indhøstede erfaringer, om kriterierne i bilag II er pålidelige og relevante, for om nødvendigt at tilpasse udvælgelsessystemet og -parametrene med henblik på at gøre den fysiske kontrol og ombytningskontrollen mere effektiv og målrettet.

5.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om:

a)

de foranstaltninger, der er truffet, herunder hvilke instrukser der er meddelt de nationale myndigheder, med henblik på anvendelse af et udvælgelsessystem baseret på risikoanalyse under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i punkt 1 i bilag II

b)

de anvendte kontrolsatser, jf. artikel 6

c)

særlige tilfælde, der kan være af interesse for de øvrige medlemsstater.

De medlemsstater, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 18, stk. 3, litra a), skal underrette Kommissionen senest den 1. juli 2009.

KAPITEL VI

KOORDINERING OG ADMINISTRATIVE RAPPORTER

AFDELING 1

Koordinering

Artikel 12

Betalingsorganernes kontrol

Betalingsorganerne foretager på grundlag af betalingsansøgningsdossiererne og andre disponible oplysninger, herunder især eksportdokumenter og toldmyndighedernes bemærkninger, en kontrol af alle oplysninger i dossiererne, som danner grundlag for udbetalingen af de pågældende beløb.

Artikel 13

Koordinering af risikoanalysen og kontrollen

1.   Medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne vedrørende risikoanalyserne koordineres af et enkelt organ.

2.   Medlemsstaterne koordinerer kontrol, der vedrører en og samme erhvervsdrivende, herunder den kontrol, der er omhandlet i artikel 5, 8 og 9, og den kontrol, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 485/2008.

En sådan koordineret kontrol foretages på initiativ af eller efter anmodning fra enten Kommissionen eller de toldmyndigheder, der foretager den fysiske kontrol, eller de betalingsorganer, der forestår kontrollen af betalingsansøgningsdossiererne, eller de myndigheder, der forestår regnskabskontrollen.

AFDELING 2

Administrative rapporter

Artikel 14

Rapporter om den fysiske kontrol

1.   Udførselstoldstedet træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at det på ethvert tidspunkt kan verificeres, om satsen for fysisk kontrol, der er fastsat i artikel 6, er nået.

Foranstaltningerne skal for hver produktsektor vise

a)

antallet af udførselsangivelser, der tages hensyn til ved den fysiske kontrol

b)

antallet af fysiske kontroller, der er foretaget.

2.   Den ansvarlige toldembedsmand udarbejder ved hver fysisk kontrol en detaljeret kontrolrapport.

Kontrolrapporterne skal mindst indeholde følgende:

a)

oplysninger om sted, dato, ankomsttidspunkt, tidspunkt for afslutning af den fysiske kontrol, anvendt transportmiddel, angivelse af, om transportmidlet var tomt, helt eller delvis læsset ved indledningen af kontrolproceduren, antallet af prøver, der er udtaget til laboratorieanalyse, og toldembedsmandens navn og underskrift og

b)

angivelse af dato og klokkeslæt for modtagelse af underretning, jf. artikel 5, stk. 7, litra b), i forordning (EF) nr. 800/1999, og det anførte tidspunkt for påbegyndelse og afslutning af læsning af produkterne på transportmidlet.

Kontrolrapporterne og det dokument, der indeholder begrundelsen for, at den pågældende udførselsangivelse er udtaget til fysisk kontrol, skal opbevares og kunne konsulteres på det toldsted, der foretog den fysiske kontrol, eller på et andet sted i medlemsstaten i tre år fra eksportåret, jf. dog artikel 9 i forordning (EF) nr. 885/2006.

Artikel 15

Kontroleksemplar T5

1.   Udførselstoldstedet skal i rubrik D på T5-kontroleksemplaret eller det tilsvarende dokument anføre:

a)

en af angivelserne i bilag III, hvis det har foretaget fysisk kontrol

b)

en af angivelserne i bilag IV, hvis der er tale om eksport i forbindelse med fødevarehjælp.

2.   Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, skal sørge for, at Kommissionen til enhver tid kan få adgang til oplysninger om følgende:

a)

antal T5-kontroleksemplarer og tilsvarende dokumenter, der er taget hensyn til med henblik på forseglingskontrollen i henhold til artikel 7, ombytningskontrollen i henhold til artikel 8 og den særlige ombytningskontrol i henhold til artikel 9

b)

antal forseglingskontroller, der er udført, jf. artikel 7

c)

antal ombytningskontroller, der er udført, jf. artikel 8

d)

antal særlige ombytningskontroller, der er udført, jf. artikel 9.

Har udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, udtaget en prøve, skal en af angivelserne i bilag V anføres på T5-kontroleksemplaret eller på det tilsvarende dokument, som skal returneres til de ansvarlige myndigheder.

Der opbevares en genpart eller en kopi af dokumentet på udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret eller i givet fald det tilsvarende dokument sendes til, og det skal kunne konsulteres i overensstemmelse med stk. 3.

3.   Den toldembedsmand, som foretager kontrollen, udarbejder en kontrolrapport ved hver ombytningskontrol og særlig ombytningskontrol i henhold til artikel 8 og 9. Rapporten skal gøre det muligt at føre tilsyn med kontrollen, og den skal indeholde dato og navnet på den pågældende embedsmand. Rapporten skal opbevares og kunne konsulteres på det toldsted, der foretog kontrollen, eller på et andet sted i medlemsstaten i tre år fra eksportåret, jf. dog artikel 9 i forordning (EF) nr. 885/2006.

Forseglingskontroller i henhold til artikel 7 og tilfælde af fjernede eller brudte forseglinger registreres i overensstemmelse med artikel 912c, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2454/93.

4.   Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, underretter skriftligt ved anvendelse af en kopi af T5-kontroleksemplaret eller det tilsvarende dokument de myndigheder, der er omhandlet i artikel 912a, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2454/93, om analyseresultatet med anførelse af:

a)

enten en af angivelserne i bilag VI

b)

eller resultatet af analysen, hvis dette ikke svarer til det angivne produkt.

5.   Hvis det ved ombytningskontrol konstateres, at der er tvivl om, hvorvidt de relevante regler om eksportrestitutioner er overholdt, skal udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, anføre en af angivelserne i bilag VII på T5-kontroleksemplaret eller det tilsvarende dokument, som skal returneres til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 912a, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2454/93. Betalingsorganet underretter toldstedet om de foranstaltninger, der er truffet som følge af kontrolresultaterne.

Artikel 16

Årsrapport

Hvert år inden den 1. maj skal medlemsstaterne sende Kommissionen en evalueringsrapport om gennemførelsen og effektiviteten af den kontrol, der er foretaget i henhold til denne forordning, og oplysninger om de procedurer, der følges ved udvælgelse af produkter til fysisk kontrol. Rapporten skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i bilag VIII, og omfatte udførselsangivelser, der er antaget i perioden 1. januar-31. december i det foregående år.

Medlemsstaterne skal sende rapporterne til Kommissionen på et elektronisk medium, hvor dataene ikke kan overskrives, og på papir, eller i givet fald sende dem elektronisk, idet de anvender den formular, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Ophævelser

Forordning (EF) nr. 3122/94 og (EF) nr. 2090/2002 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger og forordning (EØF) nr. 386/90 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i henhold til den i bilag IX anførte sammenligningstabel.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Dog anvendes kapitel V, for så vidt angår fysisk kontrol, og artikel 5, stk. 2, andet afsnit, artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6, stk. 4:

a)

fra den 1. januar 2009, når der er tale om medlemsstater, der har sendt Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 3122/94

b)

fra den dato, som hver enkelt medlemsstat beslutter og meddeler Kommissionen, dog senest den 1. juli 2009, når der er tale om de øvrige medlemsstater.

Kapitel V anvendes, for så vidt angår ombytningskontrol, fra den dato, som hver enkelt medlemsstat beslutter og meddeler Kommissionen, dog senest den 1. juli 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(3)  EFT L 42 af 16.2.1990, s. 6.

(4)  EFT L 322 af 27.11.2002, s. 4.

(5)  EFT L 330 af 21.12.1994, s. 31.

(6)  EUT L 145 af 31.5.2006, s. 1.

(7)  EUT L 176 af 30.6.2006, s. 22.

(8)  EUT L 365 af 21.12.2006, s. 64.

(9)  EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

(10)  EFT L 308 af 27.11.2001, s. 16.

(11)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(12)  EUT L 360 af 19.12.2006, s. 64.

(13)  EFT L 224 af 21.9.1995, s. 13.

(14)  EUT L 143 af 3.6.2008, s. 1.

(15)  EUT L 48 af 22.2.2008, s. 19.

(16)  EUT L 171 af 23.6.2006, s. 90.

(17)  EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.


BILAG I

METODER, DER SKAL ANVENDES VED FYSISK KONTROL

1.   Produkter i løs vægt

1.1.

Hvis eksportøren anvender lukkede læsseanlæg med automatisk, justeret vejning ved læsning af produkter i løs vægt, skal udførselstoldstedet kontrollere, om der er overensstemmelse mellem udførselsangivelsen og produktet ved hjælp af automatisk, justeret vejning, og det skal kontrollere produkttype og kendetegn ved hjælp af repræsentativt udvalgte prøver.

Desuden skal udførselstoldstedet ved stikprøvekontrol kontrollere, at:

i)

veje- og læsseanlæggene ikke åbner mulighed for, at produkterne kan omdirigeres i disse lukkede systemer, eller at de på anden måde kan manipuleres

ii)

fristerne for vejeanlæggenes justering ikke er udløbet, og at forseglingen er intakt, når der er tale om lukkede vejesystemer

iii)

de vejede partier rent faktisk er læsset på det fastsatte transportmiddel

iv)

oplysningerne i vejebøgerne eller vejeattesterne stemmer overens med oplysningerne i læssepapirerne.

1.2.

Hvis mængden af produkter i løs vægt i undtagelsestilfælde ikke fastlægges ved et system med automatisk, justeret vejning, anvender toldstedet et andet kontrolmiddel, der handelsmæssigt set er tilfredsstillende.

1.3.

Hvis en udførselsangivelse kun omfatter en del af et fartøjs last, sørger udførselstoldstedet for, at hele lastens fysiske udpassage overvåges. Med henblik herpå verificerer toldstedet, når læsning er afsluttet, lastens samlede vægt ved hjælp af oplysningerne i punkt 1.1 eller 1.2 og i givet fald oplysningerne i handelsdokumenterne.

2.   Stykgods

2.1.

Hvis eksportøren har angivet produkter, for hvilke han ved emballeringen anvendte automatiske anlæg for påfyldning af sække, dåser, flasker m.v. og automatisk, justeret vejning/måling eller anvendte emballager eller flasker som omhandlet i Rådets direktiv 75/106/EØF (1), 75/107/EØF (2) og 76/211/EØF (3), skal udførselstoldstedet principielt foretage en fuldstændig optælling af sække, dåser, flasker m.v. og kontrollere produkttype og kendetegn ved hjælp af repræsentative prøver. Vægten eller målet fastlægges ved hjælp af automatisk, justeret vejning/måling eller på grundlag af emballagen eller flaskerne som omhandlet i de ovennævnte direktiver. Udførselstoldstedet kan veje eller måle en sæk, en dåse eller en flaske.

2.2.

Hvis anlægget omfatter en automatisk, justeret tæller, kan tallene fra den automatiske tæller lægges til grund ved den fysiske kontrol af mængden. Punkt 1.1 finder tilsvarende anvendelse.

2.3.

Hvis eksportøren anvender paller, der er læsset med kartoner, dåser m.v., skal udførselstoldstedet udvælge repræsentative paller og kontrollere, om der rent faktisk er det angivne antal kartoner, dåser m.v. Fra disse paller udvælger udførselstoldstedet et antal repræsentative kartoner, dåser m.v. og kontrollerer antallet af flasker, pakker m.v. heri.

2.4.

Hvis eksportøren ikke anvender anlæg som nævnt i punkt 2.1 og 2.2, skal udførselstoldstedet tælle antallet af sække og dåser m.v. Produkttype, kendetegn og vægt/mål kontrolleres ved udtagning af repræsentative prøver. Punkt 2.3 finder tilsvarende anvendelse.

2.5.

Er indholdet og den nøjagtige vægt i de tilfælde, der er omhandlet i punkt 2.1 og 2.2, anført på produktets umiddelbare emballage, skal disse oplysninger kun kontrolleres i forbindelse med 50 % af de fysiske kontroller, hvis produkterne er emballeret i containere eller i engrosemballager, og hvis det drejer sig om et produkt, som den samme eksportør eksporterer regelmæssigt, og hvis der ikke i de seneste seks måneder er konstateret nogen overtrædelse, der har finansielle følger på over 1 000 EUR.

3.   Varer uden for traktatens bilag I

3.1.

Er der tale om varer uden for traktatens bilag I, der er emballeret til detailsalg eller forsynet med relevant mærkning med oplysninger om indhold og vægt på den emballage, der umiddelbart omslutter produktet, og som enten opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 (4), eller for hvilke de anvendte produktmængder er dem, der er anført i bilag III til nævnte forordning, skal udførselstoldstedet allerførst kontrollere, om den pågældende vare uden for traktatens bilag I svarer til den vægt og det indhold, der er angivet på den umiddelbare emballage. Det kan veje et enkeltprodukt uden emballage. Derefter tæller og/eller vejer det — principielt — den samlede mængde varer uden for traktatens bilag I i umiddelbar emballage.

Punkt 2.1 til 2.5 finder tilsvarende anvendelse.

3.2.

Toldstedet kan udtage en prøve for at kontrollere, at der ikke er sket ombytning.

3.3.

Udførselstoldstedet kan gå ud fra, at mængden af de produkter, der er anvendt til fremstilling af varer uden for traktatens bilag I, er korrekt, hvis beskrivelsen og det indhold, der er angivet på den umiddelbare emballage, svarer til angivelserne i udførselsangivelsen eller den registrerede fremstillingsformel.

Hvis myndighederne endnu ikke har kontrolleret fremstillingsformlen, sørger udførselstoldstedet for, at den officielle revisor efterfølgende kontrollerer formlen og produktets identitet.

Med henblik på anvendelse af denne metode til kontrol af sammensætningen af en vare uden for traktatens bilag I indfører medlemsstaten forinden en procedure for at sikre, at:

i)

sammensætningen af varen uden for traktatens bilag I kan kontrolleres ved hjælp af regnskabet og de specifikke dokumenter, der har forbindelse med fremstillingen

ii)

det ved hjælp af virksomhedens produktionsdokumenter kan kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem den fremstillede vare uden for traktatens bilag I og de produkter, der skal eksporteres, og som er angivet på udførselsangivelsen og fremstillingsformlen

iii)

den officielle revisor efterfølgende kan kontrollere, om der er sammenfald mellem det eksporterede produkt, den pågældende udførselsangivelse, fremstillingsformlen og det fremstillede produkt.

3.4.

Anvendes fremgangsmåden i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 ikke, skal udførselstoldstedet udtage repræsentative prøver, jf. dog artikel 49 i forordning (EF) nr. 1043/2005.


(1)  EFT L 42 af 15.2.1975, s. 1.

(2)  EFT L 42 af 15.2.1975, s. 14.

(3)  EFT L 46 af 21.2.1976, s. 1.

(4)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.


BILAG II

KRITERIER FOR RISIKOANALYSEN SOM OMHANDLET I ARTIKEL 11

1.

Kriterier vedrørende produktet:

a)

oprindelse

b)

produkttype

c)

kendetegn for så vidt angår varebeskrivelsen i restitutionsnomenklaturen

d)

værdi

e)

toldstatus

f)

risiko for forkert tarifering

g)

restitutionsbeløbet ud fra produktets tekniske kendetegn og præsentation (fedt-, vand-, kød-, askeindhold, emballage osv.)

h)

produktets status med hensyn til, om det for nylig er blevet restitutionsberettiget

i)

mængde

j)

analyse af tidligere prøver

k)

bindende tariferingsoplysninger (BTO).

2.

Kriterier vedrørende handelen:

a)

samhandelens hyppighed

b)

fremkomst af usædvanlig handel og/eller udvikling af en ny handel

c)

omlægning af handelen.

3.

Kriterier vedrørende restitutionsnomenklaturen:

a)

restitutionssatsen

b)

de nomenklaturkoder, som der oftest anmodes om eksportrestitutioner for

c)

risikoen for forkerte restitutionssatser ud fra produktets tekniske kendetegn og præsentation (fedt-, vand-, kød-, askeindhold, emballage osv.).

4.

Kriterier vedrørende eksportøren:

a)

status i henhold til toldlovgivningen (f.eks. autoriseret økonomisk operatør)

b)

omdømme og pålidelighed

c)

finansiel situation

d)

nye eksportører

e)

eksportforretninger, som ikke umiddelbart har en økonomisk berettigelse

f)

tidligere tvister, navnlig i forbindelse med svig.

5.

Kriterier vedrørende uregelmæssigheder: påviste eller formodede uregelmæssigheder i bestemte produktsektorer

6.

Kriterier vedrørende de anvendte toldordninger:

a)

normal procedure for angivelse af produkter

b)

forenklet procedure for angivelse af produkter

c)

antagelse af udførselsangivelsen i henhold til artikel 790 og 791 i forordning (EØF) nr. 2454/93.

7.

Kriterier vedrørende ordningerne for ydelse af eksportrestitutioner:

a)

direkte eksport

b)

proviantering.

8.

Særlige kriterier for ombytningskontrol:

a)

eksportbestemmelsessted

b)

udgangstoldstedets logistiske oplysninger: nye eller usædvanlige transportruter eller varebevægelser, produkter, der er flyttet fra et andet udgangstoldsted

c)

usædvanlig lang transporttid fra udførselstoldstedet

d)

ankomst uden for den normale havn/grænse

e)

uoverensstemmelse mellem seglnummeret og det angivne nummer

f)

uoverensstemmelse mellem varekoden og varebetegnelsen

g)

den angivne vægt forekommer ukorrekt

h)

uhensigtsmæssigt transportmiddel

i)

restitutionssatsens størrelse.


BILAG III

Angivelser som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a)

:

På bulgarsk

:

Физическа проверка Регламент (ЕО) № 1276/2008

:

På spansk

:

Control físico — Reglamento (CE) no 1276/2008

:

På tjekkisk

:

fyzická kontrola nařízení (ES) č. 1276/2008

:

På dansk

:

fysisk kontrol forordning (EF) nr. 1276/2008

:

På tysk

:

Warenkontrolle Verordnung (EG) Nr. 1276/2008

:

På estisk

:

füüsiline kontroll Määrus (EÜ) nr 1276/2008

:

På græsk

:

φυσικός έλεγχος — κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 1276/2008

:

På engelsk

:

physical check Regulation (EC) No 1276/2008

:

På fransk

:

contrôle physique règlement (CE) no 1276/2008

:

På italiensk

:

controllo fisico regolamento (CE) n. 1276/2008

:

På lettisk

:

fiziska pārbaude, Regula (EK) Nr. 1276/2008

:

På litauisk

:

fizinė patikra, Reglamentas (EB) Nr. 1276/2008

:

På ungarsk

:

fizikai ellenőrzés 1276/2008/EK rendelet

:

På maltesisk

:

spezzjoni fiżika Regolament (KE) Nru 1276/2008

:

På nederlandsk

:

fysieke controle Verordening (EG) nr. 1276/2008

:

På polsk

:

kontrola bezpośrednia – rozporządzenie (WE) nr 1276/2008

:

På portugisisk

:

controlo físico Regulamento (CE) n.o 1276/2008

:

På rumænsk

:

control fizic Regulamentul (CE) nr. 1276/2008

:

På slovakisk

:

fyzická kontrola – nariadenie (ES) č. 1276/2008

:

På slovensk

:

fizični pregled Uredba (ES) št. 1276/2008

:

På finsk

:

fyysinen tarkastus – Asetus (EY) N:o 1276/2008

:

På svensk

:

Fysisk kontroll förordning (EG) nr 1276/2008


BILAG IV

Angivelser som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra b)

:

På bulgarsk

:

Регламент (ЕО) № 2298/2001

:

På spansk

:

Reglamento (CE) no 2298/2001

:

På tjekkisk

:

Nařízení (ES) č. 2298/2001

:

På dansk

:

Nařízení (ES) č. 2298/2001

:

På tysk

:

Verordnung (EG) Nr. 2298/2001

:

På estisk

:

Määrus (EÜ) nr 2298/2001

:

På græsk

:

Κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 2298/2001

:

På engelsk

:

Regulation (EC) No 2298/2001

:

På fransk

:

Règlement (CE) no 2298/2001

:

På italiensk

:

Regolamento (CE) n. 2298/2001

:

På lettisk

:

Regula (EK) Nr. 2298/2001

:

På litauisk

:

Reglamentas (EB) Nr. 2298/2001

:

På ungarsk

:

2298/2001/EK rendelet

:

På maltesisk

:

Regolament (KE) Nru 2298/2001

:

På nederlandsk

:

Verordening (EG) nr. 2298/2001

:

På polsk

:

Rozporządzenie (WE) nr 2298/2001

:

På portugisisk

:

Regulamento (CE) n.o 2298/2001

:

På rumænsk

:

Regulamentul (CE) nr. 2298/2001

:

På slovakisk

:

Nariadenie (ES) č. 2298/2001

:

På slovensk

:

Uredba (ES) št. 2298/2001

:

På finsk

:

Asetus (EY) N:o 2298/2001

:

På svensk

:

Förordning (EG) nr 2298/2001


BILAG V

Angivelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2, andet afsnit

:

På bulgarsk

:

Взета проба

:

På spansk

:

Muestra recogida

:

På tjekkisk

:

odebraný vzorek

:

På dansk

:

udtaget prøve

:

På tysk

:

Probe gezogen

:

På estisk

:

võetud proov

:

På græsk

:

ελήφθη δείγμα

:

På engelsk

:

Sample taken

:

På fransk

:

échantillon prélevé

:

På italiensk

:

campione prelevato

:

På lettisk

:

paraugs paņemts

:

På litauisk

:

Mėginys paimtas

:

På ungarsk

:

ellenőrzési mintavétel megtörtént

:

På maltesisk

:

kampjun meħud

:

På nederlandsk

:

monster genomen

:

På polsk

:

pobrana próbka

:

På portugisisk

:

Amostra colhida

:

På rumænsk

:

Eșantion prelevat

:

På slovakisk

:

odobratá vzorka

:

På slovensk

:

vzorec odvzet

:

På finsk

:

näyte otettu

:

På svensk

:

varuprov har tagits


BILAG VI

Angivelser som omhandlet i artikel 15, stk. 4, litra a)

:

På bulgarsk

:

Съответствие на резултатите от тестовете

:

På spansk

:

Resultado del análisis conforme

:

På tjekkisk

:

výsledek analýzy je v souladu

:

På dansk

:

analyseresultat i orden

:

På tysk

:

konformes Analyseergebnis

:

På estisk

:

vastav analüüsitulemus

:

På græsk

:

αποτέλεσμα της ανάλυσης σύμφωνο

:

På engelsk

:

Results of tests conform

:

På fransk

:

résultat d’analyse conforme

:

På italiensk

:

risultato di analisi conforme

:

På lettisk

:

analīzes rezultāti atbilst

:

På litauisk

:

Tyrimų rezultatai atitinka eksporto deklaraciją

:

På ungarsk

:

ellenőrzési eredmény megfelelő

:

På maltesisk

:

riżultat tal-analiżi konformi

:

På nederlandsk

:

analyseresultaat conform

:

På polsk

:

wynik analizy zgodny

:

På portugisisk

:

Resultado da análise conforme

:

På rumænsk

:

Rezultatul analizelor – conform

:

På slovakisk

:

výsledok testu je v súlade

:

På slovensk

:

rezultat analize je v skladu z/s

:

På finsk

:

analyysin tulos yhtäpitävä

:

På svensk

:

Analysresultatet överensstämmer med exportdeklarationen


BILAG VII

Angivelser som omhandlet i artikel 15, stk. 5

:

På bulgarsk

:

Искане за прилагане на член 15, параграф 5 от Регламент (ЕО) № 1276/2008. Идентификация на изходното митническо учреждение или митническото учреждение на получаване на контролното копие Т5:

:

På spansk

:

Solicitud de aplicación del artículo 15, apartado 5, del Reglamento (CE) no 1276/2008. Aduana de salida o de destino del T5: …

:

På tjekkisk

:

Žádost o použití čl. 15 odst. 5 nařízení (ES) č. 1276/2008. Identifikace celního úřadu výstupu nebo celního úřadu určení T 5:

:

På dansk

:

Anmodning om anvendelse af artikel 15, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1276/2008. Identifikation af udgangstoldstedet eller bestemmelsestoldstedet for T5: …

:

På tysk

:

Antrag auf Anwendung von Artikel 15 Absatz 5 der Verordnung (EG) Nr. 1276/2008. Identifizierung der Ausgangszollstelle oder der Bestimmungsstelle des Kontrollexemplars T5: …

:

På estisk

:

Määruse (EÜ) nr 1276/2008 artikli 15 lõike 5 kohaldamise taotlus. Väljumistolliasutus või tolliasutus, kuhu saadetakse kontrolleksemplar T5: …

:

På græsk

:

Αίτηση εφαρμογής του άρθρου 15 παράγραφος 5 του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 1276/2008. Προσδιορισμός του τελωνείου εξόδου ή του τελωνείου προορισμού του αντιτύπου ελέγχου T5: …

:

På engelsk

:

Request for application of Article 15(5) of Regulation (EC) No 1276/2008. Identity of the customs office of exit or customs office receiving the control copy T5: …

:

På fransk

:

Demande d’application de l’article 15, paragraphe 5, du règlement (CE) no 1276/2008. Identification du bureau de douane de sortie ou de destination du T5: …

:

På italiensk

:

Domanda di applicazione dell’articolo 15, paragrafo 5, del regolamento (CE) n. 1276/2008. Identificazione dell’ufficio doganale di uscita o di destinazione del T5: …

:

På lettisk

:

Pieprasījums piemērot Regulas (EK) Nr. 1276/2008 15. panta 5. punktu. Izvešanas muitas punkta vai muitas punkta, kas saņem T5 kontroleksemplāru, identitāte: …

:

På litauisk

:

Prašymas taikyti Reglamento (EB) Nr. 1276/2008 15 straipsnio 5 dalį. Išvykimo muitinės įstaiga arba įstaiga, kuriai išsiunčiamas T5 kontrolinis egzempliorius: …

:

På ungarsk

:

Az 1276/2008/EK rendelet 15. cikke (5) bekezdésének alkalmazására irányuló kérelem. A kilépési vámhivatal vagy a T5 ellenőrző példányt átvevő hivatal azonosítója:

:

På maltesisk

:

Talba għall-applikazzjoni tal-Artikolu 15, paragrafu 5, tar-Regolament (KE) Nru 1276/2008. Identifikazzjoni tal-uffiċċju tad-dwana tat-tluq jew tal-wasla tat-T5: …

:

På nederlandsk

:

Verzoek om toepassing van artikel 15, lid 5 van Verordening (EG) nr. 1276/2008 Identificatie van het kantoor van uitgang of van bestemming van de T5: …

:

På polsk

:

Wniosek o stosowanie art. 15 ust. 5 rozporzadzenia (WE) nr 1276/2008. Identyfikacja urzędu celnego wyprowadzenia lub urzędu celnego otrzymującego egzemplarz kontrolny T5: …

:

På portugisisk

:

Pedido de aplicação do n.o 5 do artigo 15.o do Regulamento (CE) n.o 1276/2008. Identificação da estância aduaneira de saída ou de destino do T5: …

:

På rumænsk

:

Cerere de aplicare a articolului 15 alineatul (5) din Regulamentul (CE) nr. 1276/2008. Identitatea biroului vamal de ieșire sau a biroului vamal de destinație a exemplarului de control T5: …

:

På slovakisk

:

Žiadost’ o uplatňovanie článku 15 ods. 5 nariadenia (ES) č. 1276/2008. Identifikácia colného úradu výstupu alebo colného úradu určenia T5: …

:

På slovensk

:

Zahteva se uporaba člena 15, odstavka 5, Uredbe (ES) št. 1276/2008. Identifikacija carinskega urada izstopa ali carinskega urada, ki mu je poslan kontrolni izvod T5:

:

På finsk

:

Asetuksen (EY) N:o 1276/2008 15 artiklan 5 kohdan soveltamista koskeva pyyntö. Poistumistullitoimipaikan tai toimipaikan, johon T5-valvontakappale toimitetaan, tunnistustiedot: …

:

På svensk

:

Begäran om tillämpning av artikel 15.5 i förordning (EG) nr 1276/2008. Uppgift om utfartstullkontor eller bestämmelsetullkontor enligt kontrollexemplaret T5:


BILAG VIII

Oplysninger, der skal fremgå af årsrapporten i henhold til artikel 16

1.   Kontrol på udførselstoldstedet

1.1.

Antal udførselsangivelser pr. produktsektor pr. toldsted, som ikke er udelukket i henhold til artikel 6, stk. 6, ved beregningen af minimumskontrolsatsen. Hvis medlemsstaten anvender artikel 6, stk. 2, litra b), skal den i rapporten angive det samlede antal udførselsangivelser pr. produktsektor på dens område, som ikke er udelukket i henhold til artikel 6, stk. 6, ved beregningen af minimumskontrolsatsen.

1.2.

Antal fysiske kontroller, der er foretaget pr. produktsektor pr. toldsted, og kontrolsats. Hvis medlemsstaten anvender artikel 6, stk. 2, litra b), skal det anføre i rapporten, hvor mange fysiske kontroller der er foretaget pr. produktsektor på dens område i alt, og hvilken kontrolsats der er anvendt.

1.3.

Hvis det er relevant, en liste over toldsteder, der anvender nedsatte kontrolsatser, jf. artikel 6, stk. 4, litra b). Hvis medlemsstaten anvender artikel 6, stk. 2, litra b), og artikel 6, stk. 4, skal det anføres i rapporten, hvor mange fysiske kontroller der er foretaget pr. produktsektor pr. toldsted, og hvilken kontrolsats der er anvendt, jf. den pågældende artikel.

1.4.

Antal kontroller pr. produktsektor, som førte til konstateringen af uregelmæssigheder, de finansielle følger af de konstaterede uregelmæssigheder, som overstiger et restitutionsbeløb på 1 000 EUR, samt i givet fald det referencenummer, der er anvendt ved indberetning i henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 (1).

1.5.

Hvis det er relevant, ajourføring af det antal uregelmæssigheder, der i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1848/2006 blev meddelt Kommissionen i den foregående årsrapport.

1.6.

Beløbet for de restitutioner, der er ansøgt om pr. sektor, for udførselsangivelser, der er udvalgt til fysisk kontrol.

2.   Ombytningskontrol på udgangsstoldstedet

2.1.

Antal T5-kontroleksemplarer og tilsvarende dokumenter pr. udgangstoldsted eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, hvor de produkter, som der er ansøgt om restitution for, forlader Fællesskabets toldområde, angivet som:

a)

antal T5-kontroleksemplarer og tilsvarende dokumenter, der omfatter udførsler, som har været genstand for fysisk kontrol, jf. artikel 3, litra a)

b)

antal T5-kontroleksemplarer og tilsvarende dokumenter, der omfatter udførselsangivelser, som ikke har været genstand for fysisk kontrol, jf. artikel 3, litra a)

c)

antal T5-kontroleksemplarer og tilsvarende dokumenter i alt.

2.2.

Antal forseglingskontroller, jf. artikel 7, der er foretaget pr. udgangstoldsted eller på det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, og hvorfra de produkter, som der er ansøgt om restitution for, forlader Fællesskabets toldområde, med angivelse af kontrolsatsen.

2.3.

Antal kontroller, opdelt på ombytningskontroller og særlige ombytningskontroller, jf. artikel 8 og 9, der er foretaget pr. udgangstoldsted eller på det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, og hvorfra de produkter, som der er ansøgt om restitution for, forlader Fællesskabets toldområde, med angivelse af kontrolsatsen.

2.4.

Antal T5-kontroleksemplarer og tilsvarende dokumenter, i forbindelse med hvilke den oprindelige forsegling er fjernet uden toldkontrol eller er brudt, eller som der ikke er indrømmet fritagelse for forsegling for, jf. artikel 357, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2454/93.

2.5.

Antal ombytningskontroller, jf. artikel 8 i denne forordning, som førte til konstateringen af uregelmæssigheder, de finansielle følger af de konstaterede uregelmæssigheder, som overstiger et restitutionsbeløb på over 1 000 EUR, samt i givet fald det referencenummer, der er anvendt ved indberetning i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1848/2006.

Antal særlige ombytningskontroller, jf. artikel 9 i denne forordning, som førte til konstateringen af uregelmæssigheder, de finansielle følger af de konstaterede uregelmæssigheder, som overstiger et restitutionsbeløb på over 1 000 EUR, samt i givet fald det referencenummer, der er anvendt ved indberetning i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1848/2006.

2.6.

Hvis det er relevant, ajourføring af det antal uregelmæssigheder, der i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1848/2006 blev meddelt Kommissionen i den foregående årsrapport.

2.7.

Oplysninger om, i hvilket omfang udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, har anvendt artikel 15, stk. 5, og om, hvilke meddelelser de berørte betalingsorganer har fremsendt.

3.   Procedurer for udvælgelse af sendinger til fysisk kontrol

3.1.

En beskrivelse af procedurerne for udvælgelse af sendinger til fysisk kontrol, ombytningskontrol og særlig ombytningskontrol og deres effektivitet.

4.   Ændringer af risikoanalysesystemet eller -strategien

4.1.

En beskrivelse af alle ændringer af de foranstaltninger, der er meddelt Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 3.

5.   Udførlige oplysninger om udvælgelsessystemerne og risikoanalysen

Oplysningerne i punkt 5.1-5.4 skal kun indsendes, hvis der er sket ændringer siden sidste rapport.

Oplysningerne i punkt 5.5 skal vedrøre den periode i 2009, der ligger forud for medlemsstaternes meddelelse om, at de anvender risikoanalyse, jf. artikel 11.

5.1.

En beskrivelse af det ensartede system, hvis et sådant system findes, til fastlæggelse af den vægt, der tillægges de risici, som er forbundet med hver sending.

5.2.

En beskrivelse af intervallerne mellem den periodiske evaluering og revision af de vurderede risici.

5.3.

En beskrivelse af det overvågnings- og tilbagemeldingssystem, som anvendes for at sikre, at der gennemføres målrettet kontrol, eller, hvis det ikke er tilfældet, at der gives en fyldestgørende begrundelse herfor.

5.4.

Hvis der ikke er foretaget nogen revision af risikoevalueringen (se punkt 5.2) i de seneste rapporteringsperioder, redegøres der for, hvorfor den eksisterende evaluering stadig er det rette middel til at sikre den fysiske kontrols effektivitet.

5.5.

Hvis der ikke anvendes risikoanalyse i henhold til artikel 11, redegøres der for, hvorfor det eksisterende kontrolsystem stadig er det rette middel til at sikre den fysiske kontrols effektivitet.

6.   Samordning med forordning (EF) nr. 485/2008

6.1.

En beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 13, stk. 1, i denne forordning, for at forbedre samordningen med forordning (EF) nr. 485/2008.

7.   Problemer med forordningens anvendelse

7.1.

En beskrivelse af eventuelle problemer med forordningens anvendelse og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem, eller forslag med henblik herpå.

8.   Evaluering af den udførte kontrol

8.1.

Evaluering af, om kontrollen er blevet udført tilfredsstillende.

8.2.

Det rapporteres, om det attesterende organ, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 885/2006, har afgivet nogen udtalelser om gennemførelsen af den fysiske kontrol og ombytningskontrollen i sin seneste rapport i henhold til artikel 5, stk. 4, i nævnte forordning, og det angives, hvor sådanne udtalelser står i rapporten (kapitel, side osv.). Hvis rapporten indeholder anbefalinger om forbedring af systemet til fysisk kontrol eller ombytningskontrol, anføres det, hvilke foranstaltninger der er truffet for at forbedre systemet.

8.3.

De medlemsstater, der på tidspunktet for udarbejdelsen af årsrapporten endnu ikke har gennemført de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 8.2, forelægger disse oplysninger senest den 31. juli i det år, hvor årsrapporten forelægges.

9.   Forslag om forbedring

9.1.

Eventuelle forslag om forbedring, enten af forordningens anvendelse eller af selve forordningen.


(1)  EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56.


BILAG IX

Forordning (EØF) nr. 386/90

Forordning (EF) nr. 3122/94

Forordning (EF) nr. 2090/2002

Denne forordning

Artikel 1

 

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1

 

 

Artikel 1, stk. 3, artikel 5, stk. 1, artikel 3 og artikel 10, stk. 4

Artikel 2

Artikel 2

 

 

Artikel 3

Artikel 3, stk. 1 og 2

 

 

Artikel 4, stk. 1

 

 

Artikel 5, stk. 2

Artikel 4, stk. 2 og 3

Artikel 3, stk. 3

 

 

Artikel 5, stk. 1

 

 

Artikel 5, stk. 1, og artikel 6, litra b)

Artikel 5, stk. 2

Artikel 3, stk. 4

 

 

Artikel 5, stk. 3

 

 

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 4 og 5

Artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 2, første afsnit

 

 

Artikel 6, stk. 1

Artikel 3, stk. 2, andet afsnit

 

 

Artikel 6, stk. 2, litra a)

Artikel 3 stk. 2, tredje afsnit

 

 

Artikel 6, stk. 2, litra b)

 

 

Artikel 5, stk. 3

Artikel 6, stk. 3

 

 

Artikel 6, litra a), og c)

Artikel 6, stk. 4

 

 

Artikel 2, stk. 1

Artikel 6, stk. 5

 

 

Artikel 2, stk. 2

Artikel 6, stk. 6

 

 

Artikel 2, stk. 3

Artikel 6, stk. 7

 

 

Artikel 10, stk. 2a

Artikel 7

Artikel 3a

 

Artikel 10, stk. 1 og 2

Artikel 8, stk. 1

 

 

Artikel 10, stk. 4

Artikel 8, stk. 2

 

 

Artikel 10, stk. 3

Artikel 8, stk. 3

 

 

Artikel 10, stk. 2a

Artikel 9, stk. 1

 

 

Artikel 10, stk. 4a

Artikel 9, stk. 2

 

 

Artikel 10, stk. 2

Artikel 10, stk. 1

 

 

Artikel 2, stk. 2

Artikel 10, stk. 2

 

 

Artikel 2, stk. 3

Artikel 10, stk. 3

Artikel 3, stk. 2

Artikel 1

Artikel 10, stk. 2

Artikel 11, stk. 1, 2 og 3

 

Artikel 2 (1)

 

 

Artikel 3, stk. 1

 

Artikel 11, stk. 4

 

Artikel 3, stk. 2

 

Artikel 11, stk. 5

Artikel 4

 

 

Artikel 12

 

Artikel 3, stk. 3

 

Artikel 13, stk. 1

Artikel 5

 

 

Artikel 13, stk. 2

 

 

Artikel 8, stk. 1

Artikel 14, stk. 1

 

 

Artikel 8, stk. 2

Artikel 14, stk. 2

 

 

Artikel 8, stk. 3

Artikel 15, stk. 1

 

 

Artikel 10, stk. 5, litra a), og artikel 10, stk. 5a, andet afsnit (2)

Artikel 15, stk. 2

 

 

Artikel 10, stk. 5a, første afsnit

Artikel 15, stk. 3

 

 

Artikel 10, stk. 6

Artikel 15, stk. 4

 

 

Artikel 10, stk. 7, første afsnit

Artikel 15, stk. 5

 

 

Artikel 11

Artikel 16

 

 

Artikel 12

Artikel 17

 

 

 

Artikel 18

 

 

Bilag I (3)

Bilag I

 

Artikel 1

 

Bilag II

 

 

Artikel 8, stk. 3, litra a)

Bilag III

 

 

Artikel 8, stk. 3, litra b)

Bilag IV

 

 

Bilag Ia

Bilag V

 

 

Bilag Ib

Bilag VI

 

 

Bilag Ic

Bilag VII

 

 

Bilag III

Bilag VIII

 

 

 

Bilag IX


(1)  Reglerne om tavshedspligt er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 450/2008.

(2)  Artikel 10, stk. 5a, andet afsnit, er omfattet af artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 885/2006.

(3)  Punkt 3, litra b), er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 485/2008.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/76


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1277/2008

af 17. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for pærer, citroner, æbler og courgetter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 143, litra b), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilag XVII anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2005, 2006 og 2007 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for pærer, citroner, æbler og courgetter.

(3)

Forordning (EF) nr. 1580/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1580/2007 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.


BILAG

»BILAG XVII

TILLÆGSIMPORTTOLD: AFSNIT IV, KAPITEL II, AFDELING 2

Med forbehold af bestemmelserne for fortolkning af den kombinerede nomenklatur anses beskrivelsen af produkterne for udelukkende at være vejledende. Anvendelsesområdet for tillægstolden i dette bilag er bestemt ved anvendelsesområdet for KN-koderne, som de forelå på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.

Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Anvendelsesperiode

Udløsningsmængde

(tons)

78.0015

0702 00 00

Tomater

1. oktober til 31. maj

594 495

78.0020

1. juni til 30. september

108 775

78.0065

0707 00 05

Agurker

1. maj til 31. oktober

8 632

78.0075

1. november til 30. april

15 259

78.0085

0709 90 80

1. Artiskokker

1. november til 30. juni

16 421

78.0100

0709 90 70

Courgetter

1. januar til 31. december

65 893

78.0110

0805 10 20

Appelsiner

1. december til 31. maj

700 277

78.0120

0805 20 10

Klementiner

1. november til slutningen af februar

385 569

78.0130

0805 20 30

0805 20 50

0805 20 70

0805 20 90

Mandariner (herunder tangeriner og satsumas), wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter

1. november til slutningen af februar

95 620

78.0155

0805 50 10

Citroner

1. juni til 31. december

335 735

78.0160

1. januar til 31. maj

64 586

78.0170

0806 10 10

Spisedruer

21. juli til 20. November

89 754

78.0175

0808 10 80

Æbler

1. januar til 31. august

876 665

78.0180

1. september til 31. december

106 465

78.0220

0808 20 50

Pærer

1. januar til 30. april

257 327

78.0235

1. juli til 31. december

37 316

78.0250

0809 10 00

Abrikoser

1. juni til 31. juli

4 199

78.0265

0809 20 95

Kirsebær undtagen surkirsebær

21. maj til 10. august

151 059

78.0270

0809 30

Ferskner og nektariner

11. juni til 30. september

39 144

78.0280

0809 40 05

Blommer

11. juni til 30. september

7 658«


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/78


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/2008

af 17. december 2008

om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i Irland

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 37, artikel 43, litra a) og d), og artikel 191, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 37 i forordning (EF) nr. 1234/2007 er det fastsat, at når den gennemsnitlige EF-markedspris for slagtede svin bestemt efter de priser, som er blevet noteret i hver medlemsstat på Fællesskabets repræsentative markeder og vægtet med koefficienter, som afspejler svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat, ligger og forventes at blive ved med at ligge under 103 % af referenceprisen, kan Kommissionen beslutte at yde støtte til privat oplagring.

(2)

Markedspriserne er faldet til under nævnte niveau, og det kan forventes, at denne situation varer ved som følge af den sæsonbetingede og cykliske udvikling.

(3)

Situationen på markedet for svinekød i Irland er særlig kritisk, efter at der for nylig blev fundet et højt indhold af polychlorerede biphenyler (PCB) i svinekød fra Irland. De kompetente myndigheder har truffet forskellige foranstaltninger til at rette op på situationen.

(4)

En række svinefarme i Irland fik leveret forurenet dyrefoder. De pågældende svinefarme tegner sig for 7 % af den samlede svineproduktion i Irland. Det forurenede foder udgør en meget stor del af svinenes foder, hvilket har ført til et højt indhold af dioxin i kød, der stammer fra svin på de ramte svinefarme. Da det er vanskeligt at spore svinekødet tilbage til de svinefarme, de stammer fra, og i lyset af det høje indhold af dioxin, der er fundet i det pågældende svinekød, besluttede de irske myndigheder som en sikkerhedsforanstaltning at trække alt svinekød og svinekødsprodukter tilbage fra markedet.

(5)

Anvendelsen af disse foranstaltninger giver anledning til meget alvorlige forstyrrelser på det irske marked for svinekød. Under hensyntagen til de usædvanlige forhold og de praktiske vanskeligheder, som det irske marked for svinekød står over for, vil det derfor være rimeligt, at Fællesskabet indfører undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet og yder støtte til privat oplagring i Irland i en begrænset periode og for en begrænset mængde produkter.

(6)

I artikel 31 i forordning (EF) nr. 1234/2007 er det fastsat, at der kan ydes støtte til privat oplagring af svinekød, og at støtten fastsættes af Kommissionen på forhånd eller ved licitation.

(7)

Da situationen på markedet for svinekød i Irland gør det nødvendigt at gribe hurtigt ind, vil den mest hensigtsmæssige procedure for tildeling af støtte til privat oplagring være at fastsætte støtten på forhånd.

(8)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (2) er der fastsat fælles regler for gennemførelsen af ordningen for støtte til privat oplagring.

(9)

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 826/2008 bevilges støtte, der er fastsat på forhånd, i henhold til de detaljerede regler og vilkår, der er fastsat i kapitel III i forordningen.

(10)

Der bør i lyset af de særlige omstændigheder stilles krav om, at de produkter, der skal oplagres, stammer fra svin, der er opdrættet på svinefarme, hvor det med sikkerhed kan konstateres, at der ikke er anvendt forurenet foder. Det bør endvidere også være et krav, at de pågældende produkter stammer fra svin, der er opdrættet og slagtet i Irland.

(11)

For at lette forvaltningen af foranstaltningen klassificeres svinekødsprodukterne efter ligheder baseret på omfanget af udgifter til oplagring.

(12)

For at lette den administration og kontrol, som indgåelsen af kontrakter medfører, bør der fastsættes minimumsmængder for produkter, som hver ansøger skal levere.

(13)

Der bør fastsættes en sikkerhedsstillelse for at sikre, at de erhvervsdrivende overholder deres kontraktlige forpligtelser, og at foranstaltningen får den ønskede effekt på markedet.

(14)

Udførsel af svinekødsprodukter er med til at genskabe ligevægten på markedet. Bestemmelserne i artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 826/2008 bør derfor gælde, når oplagringsperioden afkortes, og de produkter, som udlagres, er bestemt til udførsel. Der bør fastsættes daglige beløb, som anvendes ved nedsættelse af støttens størrelse som omhandlet i samme artikel.

(15)

Med henblik på anvendelse af artikel 28, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 og for at sikre overensstemmelse hermed og klarhed for erhvervsdrivende bør den heri omhandlede periode på to måneder angives i dage.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Der ydes støtte til privat oplagring af svinekødsprodukter, som opfylder følgende betingelser:

a)

de stammer fra svin, der har været opdrættet i Irland i mindst de to sidste måneder før slagtning

b)

de er af sund, sædvanlig handelskvalitet og stammer fra svin, der er opdrættet på svinefarme, hvor det med sikkerhed kan konstateres, at der ikke er anvendt forurenet foder med et højt indhold af polychlorerede biphenyler (PCB).

2.   Listen over de kategorier af produkter, for hvilke støtten kan ydes, og de herfor gældende beløb er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Gældende regler

Forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 3

Indgivelse af ansøgninger

1.   Fra datoen for denne forordnings ikrafttræden kan ansøgninger om støtte til privat oplagring for de kategorier af svinekødsprodukter, der er støtteberettiget i henhold til artikel 1, indgives i Irland.

2.   Ansøgninger skal vedrøre en oplagringsperiode på 90, 120, 150 eller 180 dage.

3.   Ansøgninger kan kun indgives for én af de produktkategorier, der er anført i bilaget, med angivelse af den pågældende KN-kode inden for denne kategori.

4.   De irske myndigheder træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, overholdes.

Artikel 4

Minimumsmængde

Minimumsmængde pr. ansøgning er som følger:

a)

10 tons for udbenede produkter

b)

15 tons for andre produkter.

Artikel 5

Sikkerhedsstillelse

Ansøgninger ledsages af en sikkerhedsstillelse på 20 % af de støttebeløb, der er fastsat i kolonne 3 til 6 i bilaget.

Artikel 6

Samlet mængde

Den samlede mængde, som der kan indgås kontrakt for i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 826/2008, må højst være 30 000 tons produktvægt.

Artikel 7

Udlagring af produkter med henblik på udførsel

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 28, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 skal en minimumsoplagringsperiode på 60 dage være udløbet.

2.   Med henblik på anvendelsen af artikel 28, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 er beløbet pr. dag fastsat i kolonne 7 i bilaget til denne forordning.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3.


BILAG

Produktkategorier

Produkter, for hvilke der ydes støtte

Støttebeløb for en oplagringsperiode på

(EUR/t)

Fradrag

90 dage

120 dage

150 dage

180 dage

Pr. dag

1

2

3

4

5

6

7

Kategori 1

ex 0203 11 10

Halve kroppe, uden fortå, hale, nyre, mellemgulv og rygmarv (1)

278

315

352

389

1,24

Kategori 2

ex 0203 12 11

Skinke

337

379

421

463

1,41

ex 0203 12 19

Skuldre

ex 0203 19 11

Forende

ex 0203 19 13

Kam, med eller uden nakke, eller nakke alene, kam med eller uden hoftestykke (2)  (3)

ex 0203 19 55

Skinke, bov, forende, kam med eller uden nakke, eller nakke alene, kam med eller uden hoftestykke, udbenet (2)  (3)

Kategori 3

ex 0203 19 15

Brystflæsk, ikke-tilskåret eller rektangulært tilskåret

164

197

230

263

1,09

ex 0203 19 55

Brystflæsk, ikke-tilskåret eller rektangulært tilskåret, uden svær og ribben

Kategori 4

ex 0203 19 55

Udskæring svarende til midterstykker, med eller uden svær eller fedt, udbenet (4)

255

290

325

360

1,17


(1)  Denne støtte kan også ydes for halve kroppe tilskåret efter »Wiltshire«-metoden, dvs. uden hoved, kæbe- og halssnitte, tæer, hale, flomme, nyre, mørbrad, bovblad, brystben, rygsøjle, skinkeben og mellemgulv.

(2)  Kam og nakke kan være med eller uden svær, idet det vedhængende spæklag dog ikke må overstige 25 mm.

(3)  Den mængde, der indgås kontrakt for, kan omfatte enhver kombination af de anførte produkter.

(4)  Samme udskæring som for produkter under KN-kode 0210 19 20.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/82


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1279/2008

af 17. december 2008

om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af det toldkontingent, som ved forordning (EF) nr. 1399/2007 blev åbnet for import af pølser og kødprodukter med oprindelse i Schweiz

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1399/2007 af 28. november 2007 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for pølser og visse kødprodukter med oprindelse i Schweiz (2), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1399/2007 blev der åbnet et toldkontingent for import af pølser og kødprodukter.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 for delperioden 1. januar til 31. marts 2009, er mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for den følgende delperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De mængder, for hvilke der ikke er indgivet ansøgninger om importlicenser i forbindelse med kontingentet med løbenummer 09.4180, jf. forordning (EF) nr. 1399/2007, og som skal lægges til mængden for delperioden 1. april til 30. juni 2009, er på 469 000 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 311 af 29.11.2007, s. 7.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/83


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1280/2008

af 17. december 2008

om tildeling af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af det toldkontingent for svinekød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1382/2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1382/2007 af 26. november 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 774/94 for så vidt angår importordninger for svinekød (2), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1382/2007 blev der åbnet et toldkontingent for import af svinekødsprodukter.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 for delperioden 1. januar til 31. marts 2009, er mindre end disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for den følgende delperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De mængder, for hvilke der ikke er indgivet ansøgninger om importlicenser i forbindelse med kontingentet med løbenummer 09.4046, jf. forordning (EF) nr. 1382/2007, og som skal lægges til mængden for delperioden 1. april til 30. juni 2009, er på 1 365 000 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 309 af 27.11.2007, s. 28.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/84


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1281/2008

af 17. december 2008

om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af det toldkontingent for import af svinekød, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 812/2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 812/2007 af 11. juli 2007 om åbning og forvaltning af et toldkontingent, der er tildelt USA, for svinekød (2), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 812/2007 blev der åbnet et toldkontingent for import af svinekødsprodukter.

(2)

De mængder, der er indgivet importlicensansøgninger for i løbet af de første syv dage af december 2008 for delperioden 1. januar-31. marts 2009, er mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for den følgende delperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Inden for rammerne af kontingentet med løbenummer 09.4170 er der ikke indgivet importlicensansøgninger, jf. forordning (EF) nr. 812/2007, for 2 611 500 kg, som skal lægges til delperioden 1. april-30. juni 2009.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 182 af 12.7.2007, s. 7.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/85


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1282/2008

af 17. december 2008

om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af det toldkontingent for import af svinekød, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 979/2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 979/2007 af 21. august 2007 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for import af svinekød med oprindelse i Canada (2), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 979/2007 blev der åbnet et toldkontingent for import af svinekødsprodukter.

(2)

De mængder, der er indgivet importlicensansøgninger for i løbet af de første syv dage af december 2008 for delperioden 1. januar til 31. marts 2009, er mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for den følgende delperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Inden for rammerne af kontingentet med løbenummer 09.4204 er der ikke indgivet importlicensansøgninger, jf. forordning (EF) nr. 979/2007, for 3 468 000 kg, som skal lægges til delperioden 1. april til 30. juni 2009.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 217 af 22.8.2007, s. 12.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/86


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1283/2008

af 17. december 2008

om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af de toldkontingenter for import af svinekød, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 806/2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 806/2007 af 10. juli 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for svinekød (3), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 806/2007 blev der åbnet toldkontingenter for import af svinekødsprodukter.

(2)

De mængder, der er indgivet importlicensansøgninger for i løbet af de første syv dage af december 2008 for delperioden 1. januar til 31. marts 2009, er for nogle kontingenters vedkommende mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for den følgende delperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De mængder, der ikke er indgivet importlicensansøgninger for, jf. forordning (EF) nr. 806/2007, og som skal lægges til delperioden 1. april til 30. juni 2009, er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)  EUT L 181 af 11.7.2007, s. 3.


BILAG

Gruppe nr.

Løbenummer

Tildelingskoefficient for importlicensansøgninger, der er indgivet for delperioden 1.1.2009-31.3.2009

(%)

Mængder, der ikke er ansøgt om, og som skal lægges til delperioden 1.4.2009-30.6.2009

(kg)

G2

09.4038

 (2)

9 643 903

G3

09.4039

 (1)

2 798 000

G4

09.4071

 (1)

2 251 500

G5

09.4072

 (1)

4 620 750

G6

09.4073

 (1)

11 300 250

G7

09.4074

 (1)

3 887 250


(1)  Finder ikke anvendelse: Kommissionen har ikke modtaget nogen licensansøgninger.

(2)  Finder ikke anvendelse: De mængder, ansøgningerne omfatter, er mindre end de disponible mængder.


18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/88


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1284/2008

af 17. december 2008

om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 8 til den 12. december 2008, for sukkerprodukter i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler (2), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I perioden fra den 8 til den 12. december 2008 blev der indgivet importlicensansøgninger til myndighederne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller Rådets forordning (EF) nr. 508/2007 af 7. maj 2007 om åbning af toldkontingenter for import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker til raffinering i produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 (3) for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummer 09.4337 (juli-september 2009).

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og/eller den bør underrette medlemsstaterne, når grænsen er nået —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de importlicensansøgninger, der blev indgivet fra den 8 til den 12. december 2008 i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller artikel 3 i forordning (EF) nr. 508/2007, udstedes der licenser inden for de mængder, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 1.

(3)  EUT L 122 af 11.5.2007, s. 1.


BILAG

Præferencesukker AVS-Indien

Kapitel IV i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 8.12.2008-12.12.2008

Grænse

09.4331

Barbados

100

 

09.4332

Belize

100

 

09.4333

Côte d’Ivoire

100

 

09.4334

Republikken Congo

100

 

09.4335

Fidji

100

 

09.4336

Guyana

100

 

09.4337

Indien

0

Nået

09.4338

Jamaica

100

 

09.4339

Kenya

100

 

09.4340

Madagaskar

100

 

09.4341

Malawi

100

 

09.4342

Mauritius

100

 

09.4343

Mozambique

0

Nået

09.4344

Saint Christopher og Nevis

 

09.4345

Surinam

 

09.4346

Swaziland

100

 

09.4347

Tanzania

100

 

09.4348

Trinidad og Tobago

100

 

09.4349

Uganda

 

09.4350