Den Europæiske Unions L 338/2008

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IAS 23

IAS 23 Låneomkostninger (ajourført 2007)

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS, med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD 23

Låneomkostninger

GRUNDPRINCIP

1	Låneomkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen, opførelsen eller produktionen af et kvalificerende aktiv, er en del af dette aktivs kostpris. Andre låneomkostninger indregnes som omkostning.

ANVENDELSESOMRÅDE

2	En virksomhed skal anvende denne standard på den regnskabsmæssige behandling af låneomkostninger.

3	Denne standard omhandler ikke faktiske eller beregnede omkostninger vedrørende egenkapital, herunder præferencestillet egenkapital, der ikke er klassificeret som en forpligtelse.

Det kræves ikke, at virksomheden anvender standarden på låneomkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen, opførelsen eller produktionen af:

(a)	et kvalificerende aktiv, der måles til dagsværdi, eksempelvis et biologisk aktiv; eller

(b)	varebeholdninger, som fremstilles eller på anden måde serieproduceres i store mængder.

DEFINITIONER

Denne standard anvender nedenstående udtryk med følgende betydning:

Låneomkostninger er renter og andre omkostninger, som en virksomhed afholder i forbindelse med lån af finansielle midler.

Et kvalificerende aktiv er et aktiv, som kræver en væsentlig tidsperiode for at blive klar til dets planlagte anvendelse eller salg.

Låneomkostninger kan omfatte:

(a)	renter på kassekreditter og kort- og langfristede lån,

(b)	amortisering af kurstab eller kursgevinst i forbindelse med låntagning,

(c)	amortisering af ekstraomkostninger afholdt i forbindelse med optagelsen af lån,

(d)	finansieringsomkostninger vedrørende finansielle leasingkontrakter indregnet i overensstemmelse med IAS 17 Leasingkontrakter, og

(e)	valutakursforskelle hidrørende fra låntagning i fremmed valuta, i det omfang disse anses som en regulering af renteomkostninger.

Afhængigt af omstændighederne kan følgende være kvalificerende aktiver:

(a)	varebeholdninger,

(b)	produktionsanlæg,

(c)

elværker,

(d)	immaterielle aktiver,

(e)	investeringsejendomme.

Finansielle aktiver og varebeholdninger, der fremstilles eller på anden vis produceres på kort tid, er ikke kvalificerende aktiver. Aktiver, som ved anskaffelsen er klar til deres planlagte anvendelse eller salg, er ikke kvalificerende aktiver.

INDREGNING

8	En virksomhed skal aktivere låneomkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen, opførelsen eller produktionen af et kvalificerende aktiv, som en del af dette aktivs kostpris. En virksomhed skal indregne andre låneomkostninger i det regnskabsår, de afholdes.

Låneomkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen, opførelsen eller produktionen af et kvalificerende aktiv, medtages i dette aktivs kostpris. Sådanne låneomkostninger aktiveres som en del af aktivets kostpris, når det er sandsynligt, at de vil medføre fremtidige økonomiske fordele for virksomheden, og omkostningerne kan måles pålideligt. Når virksomheden anvender IAS 29 Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier, skal den indregne den andel af låneomkostningerne, som kompenserer for inflation, i det samme regnskabsår i overensstemmelse med afsnit 21 i standarden.

Aktiveringsberettigede låneomkostninger

Låneomkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen, opførelsen eller produktionen af et kvalificerende aktiv er de låneomkostninger, som ville have været undgået, hvis omkostninger til det kvalificerende aktiv ikke var afholdt. Når virksomheden låner midler specielt med henblik på at anskaffe et bestemt kvalificerende aktiv, kan låneomkostninger direkte knyttet til dette kvalificerende aktiv let identificeres.

Det kan være vanskeligt at identificere et direkte forhold mellem et bestemt lån og et kvalificerende aktiv samt bestemme, hvilke lån der kunne have været undgået på anden vis. Sådanne vanskeligheder opstår eksempelvis, når en virksomheds finansieringsaktiviteter koordineres centralt. Vanskeligheder kan ligeledes opstå, når en koncern anvender en række forskellige gældsinstrumenter til at låne midler til forskellige rentesatser og udlåner disse midler på forskellige betingelser til andre virksomheder inden for koncernen. Andre komplikationer kan opstå ved anvendelsen af lån i eller knyttet til fremmed valuta, når koncernen har aktiviteter i højinflationsøkonomier, samt i forbindelse med kursudsving. Som følge heraf er opgørelsen af låneomkostninger, der er direkte knyttet til anskaffelsen af et kvalificerende aktiv, vanskelig, og det er nødvendigt at udøve skøn.

I det omfang en virksomhed låner midler specielt med henblik på at anskaffe et kvalificerende aktiv, skal virksomheden opgøre den aktiveringsberettigede andel af låneomkostningerne som de faktisk afholdte låneomkostninger vedrørende denne låntagning i regnskabsåret med fradrag af eventuelle investeringsafkast fra den midlertidige investering af disse lån.

Ved finansieringen af et kvalificerende aktiv kan det ske, at en virksomhed låner midler og afholder tilknyttede låneomkostninger, før nogle af eller alle midlerne anvendes til dækning af det kvalificerende aktiv. I sådanne tilfælde investeres midlerne ofte midlertidigt, indtil de anvendes til betaling af det kvalificerende aktiv. Ved opgørelsen af de aktiveringsberettigede låneomkostninger i et regnskabsår trækkes eventuelle investeringsafkast fra sådanne midler fra de afholdte låneomkostninger.

I det omfang en virksomhed låner midler generelt og anvender dem med henblik på at anskaffe et kvalificerende aktiv, skal virksomheden opgøre de aktiveringsberettigede låneomkostninger ved anvendelse af en aktiveringssats på dette aktivs omkostninger. Aktiveringssatsen skal være det vejede gennemsnit af de låneomkostninger, som kan knyttes til virksomhedens udestående lån i regnskabsåret, bortset fra lån specielt optaget med henblik på at anskaffe et kvalificerende aktiv. Låneomkostninger, som en virksomhed aktiverer i et regnskabsår, må ikke overstige låneomkostninger afholdt i det samme regnskabsår.

I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at medtage alle modervirksomhedens samt dens dattervirksomheders lån ved beregningen af et vejet gennemsnit af låneomkostninger. I andre tilfælde er det hensigtsmæssigt for hver dattervirksomhed at anvende et vejet gennemsnit af låneomkostninger knyttet til dens egne lån.

Beløb hvormed det kvalificerende aktivs regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien

Når den regnskabsmæssige værdi eller den forventede endelige kostpris for et kvalificerende aktiv overstiger genindvindingsværdien eller nettorealisationsværdien, nedskrives eller afskrives den regnskabsmæssige værdi i overensstemmelse med kravene i andre standarder. I visse tilfælde tilbageføres nedskrivningen eller afskrivningen i overensstemmelse med disse andre standarder.

Påbegyndelse af aktivering

En virksomhed skal begynde at aktivere låneomkostningerne som en del af det kvalificerende aktivs kostpris på påbegyndelsesdatoen. Påbegyndelsesdatoen for aktivering er den første dato, hvor virksomheden opfylder alle nedenstående kriterier:

(a)	den afholder omkostninger på aktivet,

(b)	den afholder låneomkostninger, og

(c)	den udfører aktiviteter, som er nødvendige for at forberede aktivet til dets planlagte anvendelse eller salg.

Omkostninger til et kvalificerende aktiv omfatter udelukkende de omkostninger, som har medført kontante betalinger, overførsel af andre aktiver eller påtagelsen af rentebærende forpligtelser. Omkostningerne reduceres med eventuelle acontobetalinger og tilskud modtaget (jf. IAS 20 Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte). Et aktivs gennemsnitlige regnskabsmæssige værdi i et regnskabsår, herunder tidligere aktiverede låneomkostninger, er normalt en rimelig tilnærmelse af de omkostninger, hvorpå aktiveringssatsen er anvendt i regnskabsåret.

De aktiviteter, som er nødvendige for at forberede aktivet til dets planlagte anvendelse eller salg, omfatter mere end den fysiske opførelse af aktivet. De omfatter teknisk og administrativt arbejde før påbegyndelsen af den fysiske opførelse, eksempelvis aktiviteter i forbindelse med indhentning af tilladelser før påbegyndelsen af den fysiske opførelse. Dog omfatter sådanne aktiviteter ikke besiddelsen af et aktiv, når der ikke foretages en produktion eller udvikling, som vil ændre aktivets tilstand. Eksempelvis aktiveres låneomkostninger afholdt, mens en grund er under byggemodning, i løbet af det regnskabsår, hvor de til byggemodningen knyttede aktiviteter foretages. Låneomkostninger, som afholdes, mens grunde anskaffet til byggeformål besiddes, uden at der foretages tilknyttede aktiviteter, opfylder derimod ikke kriterierne for aktivering.

Midlertidigt ophør af aktivering

20	En virksomhed skal bringe aktiveringen af låneomkostninger midlertidigt til ophør i perioder af længere varighed, hvor den midlertidigt afbryder den aktive udvikling af et kvalificerende aktiv.

Virksomheden kan afholde låneomkostninger i løbet af en periode af længere varighed, hvor den midlertidigt har afbrudt de aktiviteter, som er nødvendige for at forberede aktivet til dets planlagte anvendelse eller salg. Sådanne omkostninger vedrører besiddelsen af delvist færdiggjorte aktiver og opfylder ikke kriterierne for aktivering. Dog bringer en virksomhed normalt ikke aktivering af låneomkostninger til midlertidigt ophør i løbet af et regnskabsår, når den udfører væsentligt teknisk eller administrativt arbejde. En virksomhed skal heller ikke bringe aktivering af låneomkostninger til midlertidigt ophør, når en midlertidig forsinkelse er en nødvendig del af processen for at klargøre aktivet til dets planlagte anvendelse eller salg. Eksempelvis fortsættes aktivering i løbet af en periode af længere varighed, hvor høje vandstande forsinker opførelsen af en bro, hvis sådanne høje vandstande er normalt forekommende i byggeperioden i det pågældende geografiske område.

Ophør af aktivering

22	Virksomheder skal bringe aktivering af låneomkostninger til ophør, når praktisk talt alle aktiviteter, som er nødvendige for at forberede aktivet til dets planlagte anvendelse eller salg, er færdiggjort.

Aktiver er normalt klar til deres planlagte anvendelse eller salg, når den fysiske opførelse af aktiverne er færdiggjort, selv om rutinemæssigt administrativt arbejde stadig fortsætter. Hvis mindre tilretninger, eksempelvis indretningen af en ejendom efter købers eller brugers specifikationer, er det eneste, der udestår, indikerer dette, at praktisk talt alle aktiviteter er færdiggjort.

Når en virksomhed færdiggør opførelsen af et kvalificerende aktiv i flere dele, og hver del kan anvendes, mens opførelsen fortsætter på andre dele, skal virksomheden bringe aktiveringen af låneomkostninger til ophør, når den har færdiggjort alle væsentlige aktiviteter, som er nødvendige for at forberede den pågældende del til dens planlagte anvendelse eller salg.

Erhvervskomplekser med adskillige lejemål, som hver kan anvendes separat, er et eksempel på et kvalificerende aktiv, hvor hver del kan anvendes, mens opførelsen fortsætter på andre dele. Et eksempel på et kvalificerende aktiv, som skal færdiggøres, før de enkelte dele kan anvendes, er et industrianlæg, hvor adskillige processer udføres i en bestemt rækkefølge i forskellige dele af anlægget inden for samme lokation, eksempelvis et stålvalseværk.

OPLYSNINGER

En virksomhed skal oplyse:

(a)	låneomkostninger aktiveret i løbet af regnskabsåret, og

(b)	den aktiveringssats, der er anvendt ved opgørelsen af aktiveringsberettigede låneomkostninger.

OVERGANGSBESTEMMELSER

27	Når anvendelsen af denne standard udgør en ændring i anvendt regnskabspraksis, skal virksomheden anvende standarden på låneomkostninger vedrørende kvalificerende aktiver, for hvilke påbegyndelsesdatoen for aktivering er ikrafttrædelsestidspunktet eller senere.

28	Dog kan virksomheden angive et hvilket som helst tidspunkt før ikrafttrædelsestidspunktet og anvende standarden på låneomkostninger vedrørende alle kvalificerende aktiver, for hvilke påbegyndelsesdatoen for aktivering falder på dette tidspunkt eller senere.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

29	Virksomheder skal anvende denne standard for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard fra et tidspunkt før 1. januar 2009, skal den give oplysning om dette.

OPHÆVELSE AF IAS 23 (AJOURFØRT 1993)

30	Denne standard erstatter IAS 23 Låneomkostninger, som blev ajourført i 1993.

Appendiks

Ændringer af andre udtalelser

Ændringerne i dette appendiks finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender denne standard i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne i dette appendiks anvendelse for det tidligere regnskabsår. I de ændrede afsnit er ny tekst understreget, og slettet tekst er gennemstreget.

A1 Der er foretaget følgende ændringer i IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS.

Afsnit 9, 12 og 13 ændres, efter afsnit 25H indsættes en overskrift og afsnit 25I, og afsnit 47G tilføjes som følger:

»9	Overgangsbestemmelserne i de øvrige IFRS-standarder er gældende for ændringer i anvendt regnskabspraksis, som foretages af en virksomhed, der allerede anvender IFRS. De gælder ikke for overgangen til IFRS for virksomheder, som anvender IFRS for første gang, jf. dog afsnit 25D, 25H, 25I, 34A og 34B.

IFRS 1 indfører to kategorier af undtagelser fra princippet om, at en virksomheds IFRS-åbningsbalance skal være i overensstemmelse med alle IFRS-regler:

(a)	afsnit 13-25I og 36A-36C tillader undtagelser fra visse krav i andre IFRS-standarder.

(b)	afsnit 26-34B forbyder anvendelse med tilbagevirkende kraft af visse aspekter af andre standarder.

En virksomhed kan vælge at anvende en eller flere af følgende undtagelser:

(a)

…

(l)	måling af dagsværdien af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser ved første indregning (afsnit 25G),

(m)	et finansielt aktiv eller et immaterielt aktiv, der behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med IFRIC 12 Koncessionsaftaler (afsnit 25H), og

(n)	låneomkostninger (afsnit 25I).

En virksomhed må ikke anvende disse undtagelser ved analogi i forhold til andre poster.

Låneomkostninger

25I

En virksomhed, som anvender IFRS for første gang, kan anvende overgangsbestemmelserne i afsnit 27 og 28 i IAS 23 Låneomkostninger (ajourført i 2007). I disse afsnit skal henvisninger til ikrafttrædelsestidspunktet fortolkes som 1. januar 2009 eller tidspunktet for overgangen til IFRS, alt efter hvad der kommer senest.

47G	Virksomheder skal anvende ændringerne i afsnit 13(n) og 25I på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 23 i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne anvendelse for det tidligere regnskabsår.«

А2 I IAS 1 Præsentation af årsregnskaber slettes den sidste sætning i afsnit 110.

A3 I IAS 7 Pengestrømsopgørelsen ændres afsnit 32 som følger:

»32	Det samlede beløb for rentebetalinger i et regnskabsår oplyses i pengestrømsopgørelsen, hvad enten det er indregnet som omkostning i resultatopgørelsen eller aktiveret i overensstemmelse med IAS 23 Låneomkostninger.«

A4 I IAS 11 Entreprisekontrakter ændres den sidste sætning i afsnit 18 som følger:

»18	Omkostninger, der er tilknyttet entrepriseaktiviteten generelt og kan allokeres til konkrete kontrakter, omfatter også låneomkostninger.«

A5 I IAS 16 Materielle anlægsaktiver ændres afsnit 23 som følger:

»23

Kostprisen for et materielt anlægsaktiv er lig kontantprisen på indregningstidspunktet. Når betaling udskydes længere end normale kreditvilkår, indregnes forskellen mellem kontantprisen og den samlede betaling som rente over kreditperioden, medmindre en sådan rente aktiveres i overensstemmelse med IAS 23.«

A6 I IAS 38 Immaterielle aktiver ændres afsnit 32 som følger:

»32

Hvis betaling for et immaterielt aktiv udskydes længere end normale kreditvilkår, er aktivets kostpris lig kontantprisen. Forskellen mellem dette beløb og den samlede betaling indregnes som en renteomkostning over kreditperioden, medmindre den aktiveres i overensstemmelse med IAS 23 Låneomkostninger.«

A7 I IFRIC 1 Ændringer i eksisterende forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, retablering samt tilsvarende forpligtelser ændres afsnit 8 som følger:

»8	Den periodiske afvikling af effekten af diskonteringen skal indregnes i resultatet som en finansieringsomkostning, efterhånden som den finder sted. Aktivering i henhold til IAS 23 er ikke tilladt.«

17.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/17

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1261/2008

af 16. december 2008

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 17. januar 2008 udsendte International Accounting Standards Board (IASB) ændringer af International Financial Reporting Standard (IFRS) 2, Aktiebaseret vederlæggelse, i det følgende benævnt »ændring af IFRS 2«. Ændringen af IFRS 2 præciserer, hvad der forstås ved optjeningsbetingelser, hvordan ikke-optjeningsbetingelser skal indregnes, og hvordan en virksomheds eller en modparts annulleringer af en aktiebaseret vedlæggelsesordning skal indregnes.

(3)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringen af IFRS 2 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I henhold til Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), har undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder vurderet EFRAG's udtalelse om godkendelse og har rådgivet Europa-Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv.

(4)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 ændres International Financial Reporting Standard IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse, i overensstemmelse med den ændring af International Financial Reporting Standard IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse, i det følgende benævnt »ændring af IFRS 2«, som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringen af IFRS 2 som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 2

»Ændringer af IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse«

ÆNDRINGER TIL IFRS 2

Aktiebaseret vederlæggelse

Dette dokument beskriver ændringerne til IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse. Ændringerne er resultatet af de forslag, der var indeholdt i høringsudkastet om foreslåede ændringer til IFRS 2 — Optjeningsbetingelser og annullering, der blev offentliggjort i februar 2006.

Virksomheder skal anvende disse ændringer på al aktiebaseret vederlæggelse, der er omfattet af IFRS 2, for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt.

IKKE-OPTJENINGSBERETTIGENDE BETINGELSER

Efter standardens afsnit 21 er der tilføjet en overskrift samt afsnit 21A som følger.

»Behandling af ikke-optjeningsberettigende betingelser

21A

På samme måde skal en virksomhed tage alle ikke-optjeningsberettigende betingelser i betragtning ved vurderingen af de tildelte egenkapitalinstrumenters dagsværdi. For tildelinger af egenkapitalinstrumenter med ikke-optjeningsberettigende betingelser skal virksomheder derfor indregne de varer og tjenesteydelser, som modtages fra en modpart, som opfylder alle optjeningsbetingelser, og som ikke er markedsbaserede betingelser (eksempelvis modtagne tjenesteydelser fra en ansat, som bliver i virksomheden i den bestemte arbejdsperiode), uanset om disse ikke-optjeningsberettigende betingelser er opfyldt.«

ANNULLERING

Afsnit 28 i standarden er ændret som følger.

»28	Hvis en tildeling af egenkapitalinstrumenter annulleres eller afregnes i løbet af optjeningsperioden (ud over tildelinger, som annulleres ved fortabelse, når optjeningsbetingelserne ikke opfyldes) …«

Afsnit 28(b) i standarden er ændret som følger.

»28

(b)

… Sådanne beløb skal indregnes som omkostning. Hvis den aktiebaserede vederlæggelsesordning imidlertid indeholdt forpligtelseselementer, skal virksomheden foretage en ny måling af dagsværdien på datoen for annulleringen eller afregningen. Betalinger til afregning af forpligtelseselementet skal behandles regnskabsmæssigt som en indfrielse af forpligtelsen.«

Efter afsnit 28 i standarden tilføjes afsnit 28A som følger.

»28A	Hvis en virksomhed eller en modpart kan vælge, hvorvidt en ikke-optjeningsberettigende betingelse skal opfyldes, skal virksomheden behandle virksomhedens eller modpartens manglende opfyldelse af denne ikke-optjeningsberettigende betingelse i løbet af optjeningsperioden som en annullering.«

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

Afsnit 62 tilføjes til standarden som følger.

»62

Virksomheder skal anvende følgende ændringer med tilbagevirkende kraft på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter:

(a)	kravene i afsnit 21A vedrørende behandlingen af ikke-optjeningsberettigende betingelser,

(b)	de ajourførte definitioner på »retserhverves« og »optjeningsbetingelser« i Appendiks A og

(c)	ændringerne i afsnit 28 og 28A vedrørende annulleringer.

Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer på regnskabsår, som begynder før 1. januar 2009, skal den give oplysning om dette.«

DEFINITIONER

I Appendiks A ændres definitionen på »retserhverves« og »optjeningsbetingelser« som følger.

»retserhverves

At blive en ret. Ved aktiebaseret vederlæggelse retserhverves modpartens ret til at modtage kontanter eller andre aktiver eller egenkapitalinstrumenter i virksomheden, når modpartens ret ikke længere er betinget af opfyldelsen af eventuelle optjeningsbetingelser.

optjeningsbetingelser

De betingelser, der afgør, om virksomheden modtager de tjenesteydelser, der berettiger modparten til at modtage kontanter, andre aktiver eller egenkapitalinstrumenter i virksomheden i henhold til en aktiebaseret vederlæggelsesordning. Optjeningsbetingelser er enten tjenestebetingelser eller indtjeningsbetingelser. Tjenestebetingelser kræver, at modparten fuldfører en bestemt arbejdsperiode. Indtjeningsbetingelser kræver, at modparten fuldfører en bestemt arbejdsperiode, samt at opstillede indtjeningsmål opfyldes (eksempelvis en bestemt stigning i virksomhedens overskud i en bestemt periode). En indtjeningsbetingelse kan omfatte en markedsbaseret betingelse.«

17.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/21

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1262/2008

af 16. december 2008

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 5. juli 2007 offentliggjorde International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) fortolkningsbidrag 13, Kundeloyalitetsprogrammer (i det følgende benævnt »IFRIC 13«). IFRIC 13 fjerner de uoverensstemmelser, der på nuværende tidspunkt findes i praksis vedrørende den regnskabsmæssige behandling af gratis varer eller tjenesteydelser, der tilbydes, eller varer eller tjenesteydelser, der sælges med rabat, under kundeloyalitetsprogrammer, som virksomhederne gør brug af til at belønne deres kunder i form af point, bonuspoint til flyrejser eller andre bonusydelser ved salg af en vare eller en tjenesteydelse.

(3)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at IFRIC 13 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I henhold til Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), har undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder vurderet EFRAG's udtalelse om godkendelse og har rådgivet Europa-Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv.

(4)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 indsættes International Financial Reporting Interpretations Committee’s (IFRIC) fortolkningsbidrag 13, Kundeloyalitetsprogrammer, som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender IFRIC 13 som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen

BILAG

INTERNATIONAL FINANCIAL REPORTING STANDARDS

IFRIC 13

»IFRIC-fortolkningsbidrag 13 Kundeloyalitetsprogrammer«

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 13

Kundeloyalitetsprogrammer

REFERENCER

—	IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

—	IAS 18 Omsætning

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

BAGGRUND

Kundeloyalitetsprogrammer anvendes af virksomheder til at give kunder et incitament til at købe virksomhedens varer eller tjenesteydelser. Hvis en kunde køber varer eller tjenesteydelser, giver virksomheden kunden »bonuspoint«, som kunden kan indløse til goder såsom gratis eller nedsatte varer eller tjenesteydelser.

Ordningerne fungerer på forskellige måder. Det kan være et krav, at kunderne mindst skal samle et bestemt antal bonuspoint eller bonuspoint, som modsvarer en bestemt værdi, før de kan indløses. Bonuspoint kan være relateret til enkelte køb eller grupper af køb eller til en fortsat loyalitet i en bestemt periode. Virksomheden kan selv håndtere kundeloyalitetsprogrammet eller deltage i et program, der håndteres af en tredjepart. De tilbudte goder kan omfatte varer eller tjenesteydelser, som virksomheden selv leverer, og/eller rettigheder til at kræve levering af varer eller tjenesteydelser fra en tredjepart.

ANVENDELSESOMRÅDE

Dette fortolkningsbidrag finder anvendelse på kundeloyalitetsbonuspoint, som

(a)	en virksomhed tildeler sine kunder som led i en salgstransaktion, dvs. salg af varer, levering af tjenesteydelser eller en kundes brug af virksomhedens aktiver, og

(b)	kunderne på et fremtidigt tidspunkt kan indløse til gratis eller nedsatte varer eller tjenesteydelser under forudsætning af opfyldelse af yderligere kriterier.

Dette fortolkningsbidrag behandler en virksomheds regnskabsmæssige behandling ved tildeling af bonuspoint til virksomhedens kunder.

PROBLEMSTILLINGER

De problemstillinger, der behandles i dette fortolkningsbidrag, er:

(a)

hvorvidt virksomhedens forpligtelse til at levere gratis eller nedsatte varer eller tjenesteydelser (»goder«) på et fremtidigt tidspunkt skal indregnes og måles ved at:

(i)	allokere noget af den modtagne eller tilgodehavende betaling fra salgstransaktionen til bonuspointene og udskyde indregningen af indtægten (under anvendelse af afsnit 13 i IAS 18), eller

(ii)	foretage hensættelser for de skønnede fremtidige udgifter til levering af goderne (under anvendelse af afsnit 19 i IAS 18), og

(b)

hvis betalingen allokeres til bonuspointene:

(i)	hvor meget der skal allokeres til dem,

(ii)	hvornår indtægten skal indregnes, og

(iii)

hvis en tredjepart leverer goderne, hvordan indtægten skal måles.

KONSENSUS

En virksomhed skal anvende afsnit 13 i IAS 18 og foretage regnskabsmæssig behandling af bonuspoint som et separat element af salgstransaktionen/salgstransaktionerne, ved hvilke(n) de blev tildelt (det »indledende salg«). Dagsværdien af den modtagne eller tilgodehavende betaling for det indledende salg skal allokeres mellem bonuspointene og salgets øvrige elementer.

6	Den betaling, der allokeres til bonuspointene, skal måles under henvisning til deres dagsværdi, dvs. det beløb, som bonuspointene ville kunne sælges til separat.

Hvis virksomheden selv leverer goderne, skal den indregne den betaling, der allokeres til bonuspointene, som indtægt, når bonuspointene indløses, og den opfylder sin forpligtelse til at levere goder. Det indregnede indtægtsbeløb skal baseres på antallet af bonuspoint, der er indløst mod levering af goder, i forhold til det samlede antal, der forventes indløst.

Hvis en tredjepart leverer goderne, skal virksomheden vurdere, hvorvidt den modtager den betaling, der er allokeret til bonuspointene, for egen regning eller på vegne af tredjeparten (dvs. som agent for tredjeparten).

(a)

Hvis virksomheden modtager betalingen på vegne af en tredjepart, skal den:

(i)	måle sin indtægt som det nettobeløb, der tilbageholdes for egen regning, dvs. forskellen mellem den betaling, der allokeres til bonuspointene, og det beløb, der skal betales til tredjeparten for levering af goderne, og

(ii)

indregne dette nettobeløb som indtægt, når tredjeparten bliver forpligtet til at levere goderne og berettiget til at modtage betaling for denne ydelse. Disse begivenheder kan indtræffe, så snart bonuspointene tildeles. Alternativt kan disse begivenheder, hvis kunden har valget mellem at kræve goderne leveret fra enten virksomheden eller en tredjepart, kun indtræffe, når kunden vælger at gøre sit krav på goder gældende mod tredjeparten.

(b)	Hvis virksomheden modtager betalingen for egen regning, skal den måle sin indtægt som den bruttobetaling, der allokeres til bonuspointene, og indregne indtægten, når den opfylder sine forpligtelser i forhold til goderne.

Hvis de uundgåelige omkostninger, der er forbundet med indfrielsen af forpligtelserne til at levere goderne, på et hvilket som helst tidspunkt forventes at overstige den modtagne eller tilgodehavende betaling for disse (dvs. den betaling, der er allokeret til bonuspointene på tidspunktet for det indledende salg, som endnu ikke er indregnet som indtægt, med tillæg af eventuel yderligere tilgodehavende betaling, når kunden indløser bonuspointene), har virksomheden tabsgivende kontrakter. Der skal indregnes en forpligtelse for det overskydende beløb i overensstemmelse med IAS 37. Det kan blive nødvendigt at indregne en sådan forpligtelse, hvis de forventede omkostninger forbundet med at levere goderne stiger, eksempelvis hvis virksomheden justerer sine forventninger til antallet af bonuspoint, der vil blive indløst.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

Virksomheden skal anvende dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder 1. juli 2008 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. juli 2008, skal den give oplysning om dette.

11	Ændringer i regnskabspraksis skal regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 8.

Appendiks

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af fortolkningsbidraget.

Måling af dagsværdien af bonuspoint

AG1	Afsnit 6 i konsensuset kræver, at den betaling, der allokeres til bonuspointene, skal måles under henvisning til deres dagsværdi, dvs. det beløb, som bonuspointene ville kunne sælges til separat. Hvis dagsværdien ikke kan observeres direkte, skal den anslås.

AG2

En virksomhed kan vurdere dagsværdien af bonuspoint under henvisning til dagsværdien af de goder, som de kan indløses til. Dagsværdien af disse goder vil blive reduceret for at tage højde for:

(a)	dagsværdien af goder, der ville blive tilbudt til kunder, der ikke har optjent bonuspoint fra et indledende salg, og

(b)	andelen af bonuspoint, der ikke forventes at blive indløst af kunder.

Hvis kunderne kan vælge mellem forskellige goder, bestemmes dagsværdien af bonuspointene på baggrund af dagsværdien af de forskellige tilgængelige goder efter en vægtet opgørelse af det antal gange, hvert gode forventes valgt.

AG3

Under visse omstændigheder kan der anvendes andre metoder til at foretage skøn. Hvis en tredjepart eksempelvis leverer goderne, og virksomheden betaler tredjeparten for hvert bonuspoint, den tildeler, kan den anslå dagsværdien af bonuspointene under henvisning til det beløb, den betaler til tredjeparten, med tillæg af en rimelig avance. Det er nødvendigt at anlægge en skønsmæssig betragtning i forbindelse med valg og anvendelse af den metode til foretagelse af skøn, der tilfredsstiller kravene i afsnit 6 i konsensuset, og som er mest hensigtsmæssig under de givne omstændigheder.

17.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/25

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1263/2008

af 16. december 2008

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, som eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 5. juli 2007 offentliggjorde International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) IFRIC fortolkningsbidrag 14 vedrørende IAS 19 — »The Limit on a defined benefit Asset, Minimum Funding Requirements and their Interaction«, i det følgende benævnt »IFRIC 14«. IFRIC 14 tydeliggør IAS 19 med hensyn til målingen af et ydelsesbaseret pensionsaktiv som led i en pensionsordning, når der stilles krav om en minimumsafdækning. Et ydelsesbaseret pensionsaktiv er et overskud mellem dagsværdien af ordningens aktiver og nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse. IAS 19 begrænser målingen til nutidsværdien af tilgængelige økonomiske fordele i form af tilbagebetalinger fra pensionsordningen eller reduktioner i fremtidige bidrag til pensionsordningen, der kan blive påvirket af minimumsafdækningskrav.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at den ajourførte IFRIC 14 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I henhold til Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), har undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder vurderet EFRAG's udtalelse om godkendelse og har rådgivet Europa-Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv.

(4)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 indsættes International Financial Reporting Interpretations Committee's (IFRIC) Fortolkningsbidrag 14 vedrørende IAS 19 — »The Limit on a defined benefit Asset, Minimum Funding Requirements and their Interaction« som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender IFRIC 14 som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen