16.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1248/2008

af 15. december 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 16. december 2008.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

---

---

16.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/3

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1249/2008

af 10. december 2008

om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får og for indberetning af priser

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra m), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 204, stk. 2, litra h), i forordning (EF) nr. 1234/2007 anvendes nævnte forordning for så vidt angår EF-handelsklasseskemaerne fra den 1. januar 2009. Der bør derfor vedtages gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne og for medlemsstaternes indberetning af priser på basis heraf, og de bør anvendes fra den 1. januar 2009.

(2)

Der er allerede fastsat gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe i flere retsakter, bl.a. i Kommissionens forordning (EØF) nr. 563/82 af 10. marts 1982 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1208/81 med hensyn til noteringen af markedspriserne for voksent kvæg på grundlag af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe (2), Kommissionens forordning (EØF) nr. 2967/85 af 24. oktober 1985 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe (3), Kommissionens forordning (EØF) nr. 344/91 af 13. februar 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1186/90 om anvendelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg (4), Kommissionens forordning (EF) nr. 295/96 af 16. februar 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1892/87 for så vidt angår notering af markedspriserne for voksent kvæg på grundlag af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe (5), Kommissionens forordning (EF) nr. 103/2006 af 20. januar 2006 om supplerende bestemmelser for anvendelsen af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg (6), Kommissionens forordning (EF) nr. 908/2006 af 20. juni 2006 om fortegnelse over de repræsentative markeder for svinekød inden for Fællesskabet (7), Kommissionens forordning (EF) nr. 1128/2006 af 24. juli 2006 om det afsætningsled, som gennemsnittet af priserne for slagtede svin refererer til (8), Kommissionens forordning (EF) nr. 1319/2006 af 5. september 2006 om visse gensidige meddelelser mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for svinekødsektoren (9), Kommissionens forordning (EF) nr. 710/2008 af 24. juli 2008 om fastsættelse for produktionsåret 2008/09 af de vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af EF-markedsprisen for slagtede svin (10), Kommissionens forordning (EF) nr. 22/2008 af 11. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Fællesskabets handelsklasseskema for fårekroppe (11) og i Kommissionens beslutning 83/471/EØF af 7. september 1983 om EF-kontrolkomiteen for anvendelse af handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg (12). For klarhedens og overskuelighedens skyld bør nævnte forordninger og nævnte beslutning afløses af en enkelt retsakt.

(3)	Ifølge artikel 42, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 anvendes EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg og svin i overensstemmelse med reglerne i bilag V til nævnte forordning, mens medlemsstaterne også kan anvende et EF-handelsklasseskema for slagtekroppe af får.

(4)

Ifølge artikel 42, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007 anvendes EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe i oksekødssektoren til klassificering af slagtekroppe af voksent kvæg. I del IV, nr. 2, i bilag III til nævnte forordning defineres voksent kvæg ved hjælp af dyrets levende vægt. Uanset denne definition og for at sikre en ensartet anvendelse bør medlemsstaterne kunne gøre anvendelsen af EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg obligatorisk fra en bestemt alder, der bestemmes på grundlag af den identifikations- og registreringsordning, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (13). Identifikations- og registreringsordningen bør også anvendes til inddeling af slagtekroppe i kategori A og B, jf. del A, punkt II, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(5)	For at sikre ensartet klassificering af slagtekroppe af voksent kvæg og får i EF bør definitionerne af kropsbygnings- og fedningsklasser i del A, punkt III, og del C, punkt III, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 gøres mere præcise.

(6)

Del A, punkt III, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 indeholder bestemmelse om en kropsbygningsklasse S for slagtekroppe af kvæg af dublettypen. Da denne særlige kropsbygningsklasse afspejler de særlige kendetegn ved kvægbestanden i nogle medlemsstater, bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan vælge, om de vil anvende kropsbygningsklasse S.

(7)

I henhold til artikel 43, litra m), nr. iii), andet led, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstater, der anmoder herom, indrømmes undtagelser fra den generelle forpligtelse til at klassificere slagtekroppe af voksent kvæg for mindre virksomheder. På grundlag af erfaringen med anvendelsen af EF-handelsklasseskemaet mener medlemsstaterne, at det er rimeligt, at undtagelsen indrømmes for slagterier, der i årsgennemsnit højst slagter 75 voksne kreaturer om ugen. Kommissionen finder denne undtagelse begrundet i betragtning af disse slagteriers begrænsede produktion. Af samme årsager indeholdt artikel 2, stk. 2, første led, i forordning (EØF) nr. 344/91 også bestemmelse om en sådan undtagelse. For at forenkle anvendelsen af artikel 43, litra m), nr. iii), andet led, i forordning (EF) nr. 1234/2007 bør medlemsstaterne derfor bemyndiges til selv at indrømme denne undtagelse.

(8)	Ifølge artikel 43, litra m), nr. iv), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne få tilladelse til ikke at anvende handelsklasseskemaet for svinekroppe. Denne bestemmelse bør især gælde for mindre slagterier, der i gennemsnit højst slagter 200 svin om ugen.

(9)	For at sikre, at EF-handelsklasseskemaerne bliver anvendt korrekt, og for at forbedre gennemsigtigheden på markedet bør betingelserne og de praktiske metoder for klassificering, vejning og identificering af slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får præciseres.

(10)

Der bør dog fastsættes undtagelser, især for så vidt angår fristen for klassificering og vejning af slagtekroppe, hvis det automatiske klassificeringsudstyr rammes af tekniske svigt, det sted, hvor stempler eller etiketter med oplysning om klassificeringen af slagtekroppene anbringes, og de slagterier, som selv udbener alle slagtekroppe. Svinekroppes vægt bør angives som slagtekroppens kolde vægt, der beregnes ved, at den registrerede vægt multipliceres med en omregningskoefficient, som skal fastsættes. Denne koefficient bør afhænge af, hvor lang tid der går mellem vejningen og stikningen af svinet. Koefficienten bør derfor tilpasses for at tage hensyn hertil.

(11)	De fysiske eller juridiske personer, der får slagtet kvæg, bør informeres om resultatet af klassificeringen af de dyr, der er leveret til slagtning. Meddelelsen bør også indeholde andre oplysninger for at skabe størst mulig åbenhed over for leverandørerne.

(12)	For at sikre, at slagtekroppe af voksent kvæg og fårekroppe klassificeres korrekt og på en pålidelig måde, bør klassificeringen foretages af personale, der har bevis for, at de har de nødvendige kvalifikationer, eller er autoriseret til at udføre dette arbejde.

(13)

I forbindelse med slagtekroppe af voksent kvæg kan der med henblik på godkendelse af alternative metoder til direkte visuel vurdering af kropsbygning og fedningsgrad indføres automatiseret klassificering, når en sådan er baseret på statistisk afprøvede metoder. Godkendelse af automatiserede klassificeringsmetoder bør betinges af, at visse betingelser og krav er opfyldt, samt af en maksimal tolerance for statistiske fejl ved klassificeringen, som bør fastsættes nærmere.

(14)

Der bør åbnes mulighed for, at der efter godkendelsen kan foretages ændringer af de tekniske specifikationer for de automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af voksent kvæg med henblik på at gøre dem mere nøjagtige. Sådanne ændringer bør dog betinges af myndighedernes forudgående godkendelse, som skal sikre, at ændringerne medfører mindst samme nøjagtighed.

(15)

En svinekrops værdi bestemmes navnlig på grundlag af indholdet af magert kød i forhold til vægten. For at sikre, at indholdet af magert kød vurderes objektivt, bør vurderingen foretages ved, at en eller flere af slagtekroppens anatomiske dele måles ved hjælp af godkendte og statistisk afprøvede beregningsmetoder. Der kan anvendes forskellige metoder til vurdering af en svinekrops indhold af magert kød, men det bør sikres, at valget af metode ikke har indflydelse på det beregnede indhold af magert kød. Til bestemmelse af svinekroppens handelsværdi bør der også gives tilladelse til, at der anvendes andre vurderingskriterier end vægt og beregnet indhold af magert kød.

(16)	Ifølge del C, punkt III, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 klassificeres fårekroppe i forskellige klasser på grundlag af kropsbygning og fedningsgrad. I forbindelse med slagtekroppe af lam på under 13 kg kan der dog anvendes andre kriterier, især vægt, kødfarve og fedtlag.

(17)

Det bør ved regelmæssige kontrolbesøg på stedet foretaget af organer, der er uafhængige af de virksomheder, de kontrollerer, undersøges, om klassificeringen af slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får er pålidelig. Det bør fastsættes, hvilke betingelser og mindstekrav der gælder for denne kontrol og for indberetning af kontrolresultaterne og eventuel opfølgning. Klassificeres slagtekroppe af voksent kvæg ved hjælp af automatiserede klassificeringsmetoder, bør der fastsættes yderligere bestemmelser om kontrollen på stedet, der også bør omfatte bestemmelser om, at kontrolhyppigheden øges i den første periode, efter at godkendelsen er givet.

(18)

For at opnå sammenlignelige priser på slagtekroppe af kvæg, svin og får i EF bør det fastsættes, at prisnoteringen gælder et nøje fastlagt afsætningsled. Desuden bør EF-standardpræsentationen for slagtekroppe af voksent kvæg og får bestemmes. Der bør fastsættes korrektioner for i nogle medlemsstater at tilpasse præsentationerne til EF-standardpræsentationen.

(19)

For at sikre, at de priser, der noteres for slagtekroppene, er repræsentative for medlemsstaternes produktion af okse-, svine- og fårekød, bør det fastlægges, hvilke kategorier og klasser det er obligatorisk at indberette priser for, og der bør fastlægges kriterier for, hvilke virksomheder og personer der er indberetningspligtige.

(20)

Med henblik på indberetningen af priser for slagtekroppe af kvæg bør medlemsstaterne have mulighed for at afgøre, om deres område skal opdeles, og i givet fald i hvor mange regioner. For Det Forenede Kongerige bør det fastsættes, at der skal indberettes priser for to regioner, nemlig Storbritannien og Nordirland.

(21)

Hvis medlemsstaterne har nedsat regionale komitéer for at fastslå priserne på slagtekroppe af voksent kvæg, bør det fastsættes, at deres sammensætning skal garantere, at det sker på et afbalanceret og objektivt grundlag, og at de priser, komitéerne fastslår, tages i betragtning ved den nationale prisberegning.

(22)	Modtager leverandører af voksent kvæg supplerende betalinger, bør de virksomheder og personer, der er forpligtet til at indberette priser, forpligtes til at korrigere priserne for at undgå, at beregningen af de nationale gennemsnitspriser fordrejes.

(23)	Den metode, medlemsstaterne skal anvende i praksis for at beregne de ugentlige gennemsnitspriser, bør fastsættes. Disse priser bør indberettes til Kommissionen hver uge og bør fungere som grundlag for beregningen af vægtede EF-gennemsnitspriser.

(24)	Med henblik på overvågning af indberetningen af priser på slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får bør medlemsstaterne forpligtes til regelmæssigt at sende Kommissionen bestemte oplysninger.

(25)

For at sikre ensartet anvendelse af EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg og får i hele EF skal en EF-kontrolkomité sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne ifølge artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 foretage kontrol på stedet. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for, hvordan komitéen skal sammensættes og fungere.

(26)

Det bør fastsættes, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at sikre, at EF-handelsklasseskemaerne bliver anvendt korrekt, og at de indberettede priser er korrekte, og skal sørge for, at der bliver anvendt sanktioner i tilfælde af overtrædelser. Medlemsstaterne bør desuden forpligtes til at underrette Kommissionen om disse foranstaltninger.

(27)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får og for indberetning af markedspriserne herfor, jf. artikel 43, litra m), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

KAPITEL II

OKSEKØD

Artikel 2

Anvendelsesområde og almindelige bestemmelser

1.   EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe i oksekødssektoren gælder for slagtekroppe af voksent kvæg.

2.   Uanset del IV, nr. 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne beslutte, at EF-handelsklasseskemaet i stk. 1 skal gælde for slagtekroppe af kvæg, der ved slagtning er 12 måneder eller derover.

3.   Ved anvendelsen af del A, punkt II, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 gås der ud fra dyrets alder, når der skal skelnes mellem slagtekroppe af unge ikkekastrerede handyr på under to år (kategori A) og slagtekroppe af andre ikkekastrerede handyr (kategori B).

4.   Kreaturets alder, jf. stk. 2 og 3, kontrolleres på grundlag af oplysningerne i den identifikations- og registreringsordning for kvæg, som hver medlemsstat har oprettet i henhold til afsnit I i forordning (EF) nr. 1760/2000.

Artikel 3

Yderligere bestemmelser om kropsbygnings- og fedningsklasser

I bilag I til nærværende forordning er der fastsat yderligere detaljerede bestemmelser vedrørende definitionerne af de kropsbygnings- og fedningsklasser, som er nævnt i del A, punkt III, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 4

Kropsbygningsklasse S

Kropsbygningsklasse S, der er nævnt i del A, punkt III, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, kan medlemsstaterne bruge for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved deres kvægbestand.

Artikel 5

Dispensation fra den obligatoriske klassificering af slagtekroppe

Medlemsstaterne kan beslutte, at kravene om klassificering af slagtekroppe af voksent kvæg i del A, punkt V, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 ikke er obligatoriske for autoriserede slagterier, der i årsgennemsnit ikke slagter mere end 75 voksne kreaturer om ugen.

Artikel 6

Klassificering og identificering

1.   Den klassificering og identificering, der er omhandlet i del A, punkt V, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, foretages på selve slagteriet.

2.   En slagtekrop skal klassificeres, identificeres og vejes senest en time, efter at dyret er stukket.

Hvis det ikke er muligt at klassificere slagtekroppe ved den automatiserede klassificeringsmetode, jf. artikel 9, skal disse slagtekroppe dog klassificeres og identificeres på slagtedagen.

3.   Slagtekroppene identificeres ved er mærke, der angiver kategori, kropsbygnings- og fedningsklasse, jf. del A, punkt II og III, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

Mærkningen foretages ved stempling på ydersiden af slagtekroppen med giftfri stempelfarve, der ikke kan fjernes, efter en metode, som er godkendt af de ansvarlige myndigheder; bogstaverne og tallene skal være mindst 2 cm høje.

Mærkerne anbringes på bagfjerdingerne ud for højrebet ved den fjerde lændehvirvel og på forfjerdingerne ud for spidsbrystet ca. 10 til 30 cm fra brystbenflækningen. Medlemsstaterne kan dog bestemme andre placeringer på hver fjerding, forudsat at de meddeler Kommissionen dette på forhånd.

4.   Uden at artikel 4, stk. 3, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1669/2006 (14) og punkt I, litra a), i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 (15) tilsidesættes, kan medlemsstaterne give tilladelse til, at der i stedet for mærkningen påsættes en etiket på følgende betingelser:

a)	Etiketterne må kun opbevares og påsættes på autoriserede virksomheder, der slagter dyr; de skal være mindst 50 cm2 store.

b)	På etiketterne anføres ud over de i stk. 3 omhandlede angivelser slagteriets autorisationsnummer, dyrets identifikations- eller slagtenummer, slagtedatoen, slagtevægten og, hvis det er relevant, at klassificeringen er foretaget ved en automatiseret klassificeringsmetode.

c)	De angivelser, der er omhandlet i litra b), skal være let læselige, og det er ikke tilladt at foretage rettelser, medmindre de er klart afmærket på etiketten under myndighedernes tilsyn på de praktiske betingelser, de har fastsat.

d)	Etiketterne skal være ubrydelige, have en høj rivestyrke og være solidt fastgjort til hver fjerding på de i stk. 3, tredje afsnit, angivne steder.

Hvis klassificeringen foretages ved en automatiseret klassificeringsmetode, jf. artikel 11, er det obligatorisk at anvende etiketter.

5.   Stempelmærker og etiketter, jf. stk. 3 og 4, må ikke fjernes. før fjerdingerne udbenes.

6.   Kategorien anføres i henhold til del A, punkt II, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 2, stk. 3 og 4, i nærværende forordning.

Til angivelse af underklasser eller eventuelt opsplitning af kategorier ud fra alder anvendes andre symboler end dem, der anvendes til klassificeringen.

7.   Forpligtelserne til identificering af slagtekroppe, jf. stk. 3-6, gælder ikke for autoriserede slagterier, som selv udbener alle slagtekroppe.

Artikel 7

Meddelelse af klassificeringsresultater

1.   Resultaterne af den klassificering, der foretages i henhold til del A, punkt V, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, meddeles skriftligt eller elektronisk den fysiske eller juridiske person, der har leveret dyret til slagtning.

2.   Ved meddelelsen af klassificeringsresultaterne skal fakturaen eller et dokument, der er vedhæftet fakturaen og adresseret til leverandøren af dyret eller også den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for slagtningen, indeholde oplysning om følgende for hver slagtekrop:

a)	kategori, kropsbygnings- og fedningsklasse angivet ved hjælp af de tilsvarende bogstaver og tal, som er nævnt i del A, punkt II og III, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007

b)	slagtet vægt, jf. artikel 13, stk. 2, i nærværende forordning, med angivelse af, om det drejer sig om varm eller kold vægt

c)	slagtekroppens præsentation ved vejningen og klassificeringen på krog

d)	eventuelt at klassificeringen er blevet foretaget ved en automatiseret klassificeringsmetode.

3.   Medlemsstaterne kan forlange, at meddelelsen, jf. stk. 2, litra a), skal indeholde oplysning om kropsbygnings- og fedningsunderklasser, hvis der foreligger sådanne oplysninger.

Det er ikke obligatorisk at anføre slagtekroppens præsentation, jf. stk. 2, litra c), hvis der kun er tilladt én præsentation i henhold til medlemsstatens lovgivning.

Artikel 8

Klassificering udført af kvalificerede klassificører

Medlemsstaterne sikrer sig, at klassificeringen foretages af kvalificerede klassificører, der har fået udstedt et bevis herfor. Dette bevis kan erstattes af en autorisation udstedt af medlemsstaten, hvis denne svarer til anerkendelse af den pågældendes kvalifikationer.

Artikel 9

Godkendelse af automatiserede klassificeringsmetoder

1.   Medlemsstaterne kan udstede et bevis, der tillader anvendelse af en automatiseret klassificeringsmetode på deres område eller en del heraf.

Tilladelsen skal være betinget af, at de betingelser og minimumskrav for en certificeringstest, der er fastsat i bilag II, del A, er opfyldt.

Mindst to måneder inden certificeringstestens påbegyndelse sender medlemsstaten Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i bilag II, del B. Medlemsstaten udpeger et uafhængigt organ, der skal analysere resultaterne af certificeringstesten. Senest to måneder efter certificeringstestens afslutning sender medlemsstaten Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i bilag II, del C.

2.   Hvis der udstedes et bevis, der tillader automatiseret klassificering på grundlag af en certificeringstest, ved hvilken der anvendtes mere end en slagtekropspræsentation, må forskellene mellem disse præsentationer ikke føre til forskellige klassificeringsresultater.

3.   Efter at have underrettet Kommissionen kan medlemsstaterne uden certificeringstest udstede et bevis, der tillader anvendelse af en automatiseret klassificeringsmetode på deres område eller en del deraf, hvis der allerede er udstedt et tilsvarende bevis for samme automatiserede klassificeringsmetode med henblik på anvendelse i en anden del af den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat på grundlag af en certificeringstest med slagtekroppe, som med hensyn til kategorier, kropsbygnings- og fedningsklasser også anses for at være repræsentative for det voksne kvæg, der slagtes i den pågældende medlemsstat eller den pågældende del deraf.

4.   Der må kun foretages ændringer af de tekniske specifikationer for en automatiseret klassificeringsmetode, som der er udstedt bevis for, efter at der er indhentet godkendelse fra den pågældende medlemsstats myndigheder, og kun hvis det er godtgjort, at ændringerne vil føre til mindst samme nøjagtighed som den, der er opnået ved certificeringstesten.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle de ændringer, de har godkendt.

Artikel 10

Klassificering ved hjælp af automatiserede klassificeringsmetoder

1.   Virksomheder, der foretager klassificering ved hjælp af en automatiseret klassificeringsmetode, skal:

a)	identificere slagtekropskategorien; de skal i den forbindelse anvende den ordning for identifikation og registrering af kvæg, der er omhandlet i afsnit I i forordning (EF) nr. 1760/2000

b)	føre daglige kontrolrapporter om anvendelsen af den automatiserede klassificeringsmetode, navnlig med angivelse af eventuelle konstaterede problemer og af de forholdsregler, der om nødvendigt er truffet til afhjælpning heraf.

2.   Klassificering må kun foretages ved hjælp af en automatiseret klassificeringsmetode, hvis

a)	slagtekropspræsentationen er identisk med den, der anvendtes ved certificeringstesten, eller

b)	det over for den pågældende medlemsstats myndigheder påvises, at anvendelsen af en anden slagtekropspræsentation ikke har nogen indflydelse på det klassificeringsresultat, der opnås ved den automatiserede klassificeringsmetode.

Artikel 11

Kontrol på stedet

1.   Klassificørernes præstationer, jf. artikel 8, og klassificeringen og identificeringen af slagtekroppe på de virksomheder, der er omfattet af del A, punkt V, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, kontrolleres på stedet ved uanmeldte besøg af et organ, der er uafhængigt af klassificeringsorganerne og virksomhederne.

Kravet om uafhængighed af klassificeringsorganerne gælder dog ikke, hvis det er myndighederne selv, der foretager kontrollen.

2.   Der skal føres kontrol mindst to gange i hver tremånedersperiode på alle autoriserede virksomheder, der i årsgennemsnit slagter over 75 voksne kreaturer om ugen. Hver kontrol skal omfatte mindst 40 tilfældigt udvalgte slagtekroppe.

Medlemsstaterne fastsætter, hvor hyppigt der skal føres kontrol på autoriserede virksomheder, der i årsgennemsnit højst slagter 75 voksne kreaturer om ugen, og hvor mange slagtekroppe der mindst skal kontrolleres, på grundlag af en risikovurdering, hvorved der tages hensyn til antallet af slagtninger af voksne kreaturer på de pågældende slagterier og resultaterne af tidligere kontrolbesøg på disse slagterier.

Medlemsstaterne giver senest den 1. juli 2009 Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre bestemmelserne i andet afsnit, og derefter senest en måned efter eventuelle ændringer i de oplysninger, som der skal gives meddelelse om.

3.   På alle autoriserede virksomheder, der foretager klassificering ved hjælp af en automatiseret klassificeringsmetode, skal der i de første 12 måneder, efter at det bevis, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, er blevet udstedt, mindst foretages seks kontroller i hver tremånedersperiode. Derefter skal der mindst to gange i hver tremånedersperiode foretages kontrol på alle autoriserede virksomheder, der foretager klassificering ved hjælp af en automatiseret klassificeringsmetode. Hver kontrol skal omfatte mindst 40 tilfældigt udvalgte slagtekroppe. Ved kontrollen skal navnlig følgende verificeres:

a)	slagtekropskategorien

b)	den automatiserede klassificeringsmetodes nøjagtighed ved hjælp af et system med point og grænser som beskrevet i bilag II, del A, nr. 3

c)	slagtekroppens præsentation

d)	den daglige kalibrering og alle andre tekniske aspekter ved den automatiserede klassificeringsmetode, som er relevante for sikkerheden for, at den nøjagtighed, der opnås ved den automatiserede klassificering, er mindst lige så stor som den, der opnåedes ved certificeringstesten

e)	de daglige kontrolrapporter, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, litra b).

4.   Hvis kontrolorganet ikke sorterer under en offentlig myndighed, skal den kontrol, der er omhandlet i stk. 2 og 3, foretages mindst én gang om året på de samme betingelser under fysisk overvågning af en offentlig myndighed. Den offentlige myndighed underrettes regelmæssigt om resultaterne af kontrolorganets arbejde.

Artikel 12

Kontrolrapporter og opfølgning

1.   De nationale kontrolorganer skal udarbejde og opbevare rapporter om den kontrol, der er omhandlet i artikel 11. I disse rapporter oplyses det bl.a., hvor mange slagtekroppe der er kontrolleret, og hvor mange af dem der ikke var korrekt klassificeret eller identificeret. De skal også indeholde udførlige oplysninger om, hvilke slagtekropspræsentationer der er anvendt, og eventuelt om de er i overensstemmelse med EF-reglerne.

2.   Hvis der ved kontrollen, jf. artikel 11, konstateres et betydeligt antal ukorrekte klassificeringer eller identificeringer:

a)	øges antallet af slagtekroppe, der skal kontrolleres, og kontrolhyppigheden

b)	kan de beviser eller autorisationer, der er omhandlet i artikel 8 og artikel 9, stk. 1, inddrages.

Artikel 13

Markedspris, der skal noteres

1.   Den markedspris, der skal noteres på grundlag af EF-handelsklasseskemaet, som er omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, er den pris ekskl. moms, leverandøren får for dyret ved levering til slagteriet. Denne pris udtrykkes pr. 100 kg slagtet vægt for en præsentation, der er i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, vejet og klassificeret på krog på slagteriet.

2.   Den vægt, der skal tages i betragtning, er slagtekroppens varme vægt senest en time, efter at dyret er stukket.

Slagtekroppens kolde vægt skal svare til den varme vægt, jf. første afsnit, minus 2 %.

3.   Slagtekroppen skal med henblik på notering af markedsprisen præsenteres uden at være afpudset for fedt med halsen skåret over efter veterinærforskrifterne, og:

a)	uden nyrer

b)	uden nyretalg

c)	uden bækkentalg

d)	uden bryststykke

e)	uden den tykke del af mellemgulvsmusklen

f)

uden hale

g)	uden rygmarv

h)	uden testikeltalg

i)	uden inderlårstalg

j)	uden halsfedt og halsvener.

4.   Ved anvendelsen af del A, punkt V, andet afsnit, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 og uanset nærværende artikels stk. 3 omfatter afpudsning af fedt udelukkende delvis afpudsning af fedt:

a)	omkring tykstegen, tyndstegen og højrebet

b)	omkring spidsbrystet, omkring analregionen, genitalregionen og halen

c)	omkring inderlåret.

5.   Hvis slagtekroppens præsentation ved vejningen og klassificeringen på krog adskiller sig fra standardpræsentationen, jf. stk. 3, korrigeres slagtevægten ved anvendelse af de korrektioner, der er anført i bilag III, for at tilpasse den til standardpræsentationen. I så fald korrigeres prisen pr. 100 kg slagtet vægt tilsvarende.

Er de tilpasninger, der er nævnt i første afsnit, de samme på hele medlemsstatens område, beregnes de for hele medlemsstaten. Er tilpasningerne forskellige fra slagteri til slagteri, beregnes de individuelt.

Artikel 14

Kategorier og klasser til notering af markedspriserne

1.   Medlemsstaternes og EF’s notering af markedspriser på grundlag af EF-handelsklasseskemaet, der er nævnt i artikel 42, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, finder sted hver uge og vedrører følgende kropsbygnings- og fedningsklasser for de fem kategorier i del A, punkt II, i bilag V til nævnte forordning:

a)	slagtekroppe af unge ikkekastrerede handyr på under to år: U2, U3, R2, R3, O2, O3

b)	slagtekroppe af andre ikkekastrerede handyr: R3

c)	slagtekroppe af kastrerede handyr: U2, U3, U4, R3, R4, O3, O4

d)	slagtekroppe af hundyr, der allerede har kælvet: R3, R4, O2, O3, O4, P2, P3

e)	slagtekroppe af andre hundyr: U2, U3, R2, R3, R4, O2, O3 og O4.

2.   Medlemsstaterne afgør, om deres område skal omfatte en enkelt region, eller om det skal inddeles i mere end en region. Beslutningen tages på grundlag af:

a)	deres områdes størrelse

b)	eventuelle eksisterende administrative inddelinger

c)	geografiske prisudsving.

Det Forenede Kongerige omfatter dog mindst to regioner, nemlig Storbritannien og Nordirland, der kan underinddeles efter de kriterier, som er nævnt i første afsnit.

Artikel 15

Repræsentative priser

1.   Priserne noteres af følgende:

a)	driftslederen af et slagteri, der årligt slagter mindst 20 000 voksne kreaturer, der er opdrættet af slagteriet eller på dets vegne, og/eller voksent kvæg, der er opkøbt af det

b)	driftslederen af et slagteri, der er udpeget af medlemsstaten, og som årligt slagter mindre end 20 000 voksne kreaturer, der er opdrættet af slagteriet eller på dets vegne, og/eller voksent kvæg, der er opkøbt af det

c)	enhver fysisk eller juridisk person, der årligt sender mindst 10 000 voksne kreaturer til slagtning på slagteri, og

d)	enhver fysisk eller juridisk person, der er udpeget af medlemsstaten, og som årligt sender mindre end 10 000 voksne kreaturer til slagtning på slagteri.

Medlemsstaten skal sørge for, at der noteres priser for mindst:

a)	25 % af slagtningerne i de regioner, der tilsammen tegner sig for mindst 75 % af de samlede slagtninger i medlemsstaten, og

b)	30 % af det voksne kvæg, der slagtes på dens område.

2.   De priser, der noteres i henhold til stk. 1, er priserne for voksent kvæg, der slagtes i den pågældende noteringsperiode, baseret på slagtekroppens kolde vægt, jf. artikel 13, stk. 2, andet afsnit.

Drejer det sig om et slagteri, der slagter voksent kvæg, som er opdrættet af slagteriet eller på dets vegne, noteres den gennemsnitspris, der betales for slagtekroppe af tilsvarende kategori og klasse af kreaturer, som er slagtet på slagteriet i den samme uge.

Ved noteringen af priserne for hver klasse, jf. artikel 14, stk. 1, angives den gennemsnitlige slagtevægt, de vedrører, og det anføres, om de er blevet korrigeret for at tage hensyn til hvert af de elementer, der er omhandlet i artikel 13.

Artikel 16

Beregning af ugentlige priser

1.   De priser, der noteres i henhold til artikel 15 fra mandag til søndag:

a)	indberettes skriftligt eller elektronisk til medlemsstatens myndigheder af slagteriets driftsleder eller den ansvarlige fysiske eller juridiske person inden for en frist, medlemsstaten har fastsat, eller

b)	stilles efter medlemsstatens valg til rådighed for dens myndigheder på slagteriet eller hos den fysiske eller juridiske person.

Har en medlemsstat oprettet en komité til at fastslå priserne for en region, og er medlemmerne af komitéen ligeligt fordelt mellem opkøbere og sælgere af voksent kvæg og slagtekroppe heraf, og er formanden ansat af myndighederne, kan medlemsstaten beslutte, at priserne og oplysningerne sendes direkte til komitéens formand i den pågældende region. Beslutter medlemsstaten ikke dette, sender myndighederne dem til komitéens formand. Formanden sørger for, at prisernes oprindelse ikke kan identificeres, når de meddeles komitéens medlemmer.

2.   Det er gennemsnitsprisen pr. klasse, der skal indberettes.

3.   Et slagteri eller en fysisk eller juridisk person som omhandlet i artikel 15, stk. 1, første afsnit, der foretager supplerende betalinger til leverandører af voksent kvæg eller slagtekroppe heraf, som ikke er medregnet i de indberettede priser, giver myndighederne i den pågældende medlemsstat meddelelse om den sidste supplerende betaling, de har foretaget, og den periode, betalingen vedrører. Derefter giver de medlemsstaten meddelelse om eventuelle supplerende betalinger, hver gang en sådan betaling finder sted.

4.   Medlemsstatens myndigheder beregner de regionale gennemsnitspriser for hver klasse, jf. artikel 14, stk. 1, på grundlag af de priser, der indberettes til dem i henhold til nærværende artikels stk. 1.

De komitéer, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, beregner de regionale gennemsnitspriser for hver klasse, jf. artikel 14, stk. 1, på grundlag af de priser, der indberettes til dem i henhold til nærværende artikels stk. 1, og indberetter dem til medlemsstatens myndigheder.

5.   Drejer det sig om opkøb til enhedspris, hvor slagtekroppene i et vareparti tilhører højst tre på hinanden følgende kropsbygningsklasser og tre på hinanden følgende fedningsklasser i samme kategori, er det ved fastlæggelsen af priserne i henhold til stk. 4 prisen for den kropsbygningsklasse, som det største antal slagtekroppe er klassificeret i, der tages i betragtning, eller hvis slagtekroppene er ligeligt fordelt mellem klasserne, prisen for den midterste af disse klasser, hvis der eksisterer en sådan klasse. I alle andre tilfælde tages prisen ikke i betragtning.

Tegner opkøbene til enhedspris sig for mindre end 35 % af de samlede slagtninger af voksent kvæg i medlemsstaten, kan den dog beslutte ikke at tage priserne for sådanne opkøb i betragtning ved beregningerne i henhold til stk. 4.

6.   Myndighederne beregner så en indledende national pris for hver klasse ved vægtning af de regionale priser for at tage hensyn til andelen af slagtninger i den region, de vedrører for den pågældende kategori, set i forhold til det samlede antal slagtninger for den pågældende kategori i medlemsstaten.

7.   Myndighederne korrigerer den indledende nationale pris pr. klasse, jf. stk. 6

a)	for at tage hensyn til hvert af de elementer, der er omhandlet i artikel 13, hvis en sådan korrektion ikke allerede er foretaget

b)	for at sikre, at prisen beregnes på grundlag af slagtekroppens kolde vægt, jf. artikel 13, stk. 2, andet afsnit

c)	for at tage hensyn til supplerende betalinger, jf. stk. 3, hvis korrektionen beløber sig til mindst 1 % af prisen for den pågældende klasse.

Ved korrektion i henhold til litra c) dividerer myndighederne de samlede supplerende betalinger inden for oksekødssektoren i den pågældende medlemsstat i det foregående regnskabsår med den samlede årlige omsætning i tons af voksent kvæg, som der er indberettet priser for.

8.   Hvis medlemsstatens myndigheder mener, at de priser, der indberettes til dem:

a)	vedrører et ubetydeligt antal slagtekroppe, tager de ikke disse priser i betragtning

b)	forekommer upålidelige, tager de dem kun i betragtning, hvis og når de har fastslået, at de er pålidelige.

Artikel 17

Ugentlig prisindberetning til Kommissionen

1.   I henhold til artikel 36 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de priser, der er beregnet i henhold til artikel 16, stk. 4-7. De meddeler ikke disse priser til andre organer, før de har meddelt dem til Kommissionen.

2.   Hvis det på grund af usædvanlige forhold eller udbuddets sæsonbestemte karakter ikke er muligt i en medlemsstat eller region at notere priser for et betydeligt antal slagtekroppe af en eller flere klasser, jf. artikel 14, stk. 1, kan Kommissionen anvende de senest noterede priser for den eller de pågældende klasser; gør dette forhold sig gældende i mere end to på hinanden følgende uger, kan Kommissionen beslutte, at den eller de pågældende klasser midlertidigt udgår af prisnoteringen, og midlertidigt ændre vægtningen af den eller de pågældende klasser.

Artikel 18

EF-gennemsnitspriser

1.   For en given kategori gælder følgende:

a)

EF-gennemsnitsprisen for hver enkelt kropsbygnings- og fedningsklasse, jf. artikel 14, stk. 1, svarer til det vægtede gennemsnit af de nationale markedspriser, der er noteret for den pågældende klasse. Vægtningen sker på grundlag af slagtningernes andel pr. medlemsstat af de samlede EF-slagtninger i denne klasse.

b)

EF-gennemsnitsprisen for hver enkelt kropsbygningsklasse svarer til det vægtede gennemsnit af EF-gennemsnitspriserne for de fedningsklasser, som indgår i den pågældende kropsbygningsklasse. Vægtningen sker på grundlag af andelen af slagtninger pr. fedningsklasse af de samlede EF-slagtninger i denne kropsbygningsklasse.

c)	EF-gennemsnitsprisen svarer til det vægtede gennemsnit af de EF-gennemsnitspriser, der er nævnt i litra a). Vægtningen sker på grundlag af andelen af slagtninger pr. klasse, jf. litra a), af de samlede EF-slagtninger i kategorien.

2.   EF-gennemsnitsprisen for alle kategorierne tilsammen svarer til det vægtede gennemsnit af de gennemsnitspriser, der er nævnt i stk. 1, litra c). Vægtningen sker på grundlag af hver enkelt kategoris andel af de samlede slagtninger af voksent kvæg i EF.

Artikel 19

Årlig meddelelse fra medlemsstaterne til Kommissionen

Medlemsstaterne sender senest den 15. april hvert år Kommissionen:

a)	en fortrolig liste over slagterier, der noterer priser enten efter artikel 15, stk. 1, litra a) eller b), med angivelse af omsætningen af voksent kvæg for hvert slagteri udtrykt i antal og om muligt i ton slagtet vægt i det foregående kalenderår

b)	en fortrolig liste over fysiske eller juridiske personer, der noterer priser enten efter artikel 15, stk. 1, litra c) eller d), med angivelse af det antal voksne kreaturer, om muligt også udtrykt i ton slagtet vægt, som de har sendt til slagtning i det foregående kalenderår

c)	en liste over de regioner, som der noteres priser for, og vægtningen for hver af dem, jf. artikel 16, stk. 6.

KAPITEL III

SVINEKØD

Artikel 20

Obligatorisk klassificering af slagtekroppe og undtagelser herfra

1.   Det EF-handelsklasseskema for svinekroppe, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, anvendes af samtlige slagterier ved klassificering af alle kroppe for at sikre producenterne en rimelig betaling baseret på vægten og kropssammensætningen af de svin, de har leveret til slagteriet.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at det ikke er obligatorisk at anvende handelsklasseskemaet på slagterier:

a)	for hvilke medlemsstaterne fastsætter et maksimalt antal slagtninger, som ikke må overstige 200 svin pr. uge i årsgennemsnit

b)	der kun slagter svin, der er født og opfedet i egne produktionsanlæg, og som selv opskærer samtlige svinekroppe.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om den beslutning, der er omhandlet i første afsnit, med angivelse af det maksimale antal slagtninger, der kan foretages på hvert af de slagterier, der er fritaget for at anvende EF-handelsklasseskemaet.

Artikel 21

Vejning, klassificering og mærkning

1.   Svinekroppe klassificeres ved vejningen i overensstemmelse med reglerne i del B, punkt II, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

Medlemsstaterne kan efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 bemyndiges til at tillade, at svin, der slagtes på deres område, klassificeres før vejningen.

2.   I overensstemmelse med artikel 43, litra m), nr. iv), i forordning (EF) nr. 1234/2007 udelukker bestemmelserne i del B, punkt II, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende artikels stk. 1 ikke, at der for så vidt angår svin, der slagtes på en medlemsstats område, anvendes vurderingskriterier ud over vægt og beregnet indhold af magert kød.

3.   Straks efter klassificeringen mærkes svinekroppene med et stort bogstav, der viser klassen, eller med et procenttal, som viser det beregnede indhold af magert kød, jf. del B, punkt II, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

Bogstaverne og tallene skal være mindst 2 cm høje. Mærkningen foretages med giftfri stempelfarve, der ikke kan fjernes, og som er varmebestandig, eller enhver anden form for vedvarende mærkning, som i forvejen er godkendt af de nationale myndigheder.

Ud over det, der er fastsat i første afsnit, kan kroppen mærkes med slagtet vægt eller andre oplysninger, som findes relevante.

Halve kroppe mærkes på sværen på bagskanken eller skinken.

Som gyldig mærkning anses ligeledes påsætning af etiketter, der er anbragt således, at de ikke kan fjernes uden at gå itu.

4.   Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne fastsætte, at svinekroppene ikke skal mærkes, hvis der i en protokol for hver svinekrop mindst anføres følgende:

a)	individuel identifikation af slagtekroppen på en måde, så den ikke kan ændres

b)	slagtekroppens, varme vægt, og

c)	beregnet indhold af magert kød.

Denne protokol skal opbevares i seks måneder og skal samme dag, den føres, bekræftes som originaldokument af en person med denne kontrolfunktion.

Dog skal svinekroppene for at blive solgt i uopskåret stand i en anden medlemsstat mærkes med den relevante klasse, jf. del B, punkt II, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, eller med procenttallet for det beregnede indhold af magert kød.

5.   Der må ikke fjernes fedtvæv, muskelvæv eller andet fra svinekroppene før vejningen, klassificeringen og mærkningen, jf. dog del B, punkt III, andet afsnit, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 22

Slagtet vægt

1.   Ved anvendelsen af artikel 42, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 er slagtevægten vægten af den kolde slagtekrop præsenteret som beskrevet i del B, punkt III, i bilag V til nævnte forordning.

2.   Svinekroppen vejes hurtigst muligt efter slagtningen og senest 45 minutter, efter at svinet er stukket.

Slagtekroppens kolde vægt svarer til den varme vægt, jf. første afsnit, minus 2 %.

Kan fristen på 45 minutter mellem stikning og vejning af svinet generelt ikke overholdes på et slagteri, kan den pågældende medlemsstats myndigheder tillade, at denne frist overskrides under forudsætning af, at det fradrag på 2 %, der er nævnt i andet afsnit, nedsættes med 0,1 procentpoint for hvert påbegyndt kvarter, fristen overskrides.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan den kolde svinekrops vægt beregnes ved et fradrag i absolut vægt på grundlag af et skema for fradrag, der på forhånd fastlægges af medlemsstaterne i overensstemmelse med de særegne forhold i deres svinebestande, og som meddeles Kommissionen. Anvendelsen af sådanne skemaer tillades efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, forudsat at de fradrag, der fastsættes for hver vægtklasse, så vidt muligt svarer til de fradrag, der følger af stk. 1 og 2.

Artikel 23

Svinekroppenes indhold af magert kød

1.   Ved anvendelsen af del B, punkt IV, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 er en svinekrops indhold af magert kød forholdet mellem:

—	vægten af alle tværstribede muskler, hvis disse muskler kan frigøres med en kniv, og

—	kroppens vægt.

Vægten af alle tværstribede muskler fastslås enten ved fuldstændig eller delvis dissektion af svinekroppen eller ved en kombination af fuldstændig og delvis dissektion ved hjælp af en national hurtigmetode baseret på statistisk afprøvede metoder, der vedtages efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Dissektionen i andet afsnit kan også erstattes af måling af det procentvise indhold af magert kød ved hjælp af fuldstændig dissektion med et computerstyret tomografiapparat, forudsat at der opnås tilfredsstillende sammenlignelige dissektionsresultater.

2.   Den statistiske standardmetode til måling af svinekroppenes indhold af magert kød, som er den godkendte klassificeringsmetode, jf. del B, punkt IV, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, er enten de mindste kvadraters metode (OLS) eller en rangreduceret metode, men andre statistisk afprøvede metoder kan også anvendes.

Metoden er baseret på en repræsentativ stikprøve af den pågældende nationale eller regionale svinekødsproduktion, der omfatter mindst 120 svinekroppe, hvis indhold af magert kød fastslås i overensstemmelse med dissektionsmetoden i bilag IV til nærværende forordning. Hvis flere stikprøvemetoder anvendes, måles referencen på mindst 50 svinekroppe, og præcisionen skal mindst svare til den, der opnås ved at benytte den statistiske standardmetode på 120 svinekroppe efter metoden i bilag IV.

3.   Klassificeringsmetoder kan kun godkendes, hvis kvadratroden af middelkvadratafvigelsen for estimatet (RMSEP), der beregnes ved en fuldstændig krydsvalidering eller ved en testsetvalidering af en repræsentativ stikprøve af mindst 60 svinekroppe, er lavere end 2,5. Desuden skal alle »outliers« indgå i beregningen af RMSEP-værdien.

4.   Medlemsstaterne meddeler i en protokol Kommissionen, hvilke klassificeringsmetoder de ønsker at få godkendt på deres område, beskriver dissektionsprøven og oplyser, hvilke principper metoderne bygger på, og hvilke ligninger der anvendes ved beregningen af indholdet af magert kød. Protokollen bør have to dele og omfatte de oplysninger, der er omhandlet i bilag V. Protokollens første del forelægges for Kommissionen, inden dissektionsprøven indledes.

Der gives bemyndigelse til anvendelse af klassificeringsmetoder på en medlemsstats område efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 på grundlag af protokollen.

5.   Klassificeringsmetoderne skal på alle punkter anvendes som beskrevet i den EF-beslutning, hvori de godkendes.

Artikel 24

Kontrol på stedet

1.   Klassificeringen, vejningen og mærkningen af svinekroppe på de virksomheder, der er nævnt i artikel 20, kontrolleres på stedet ved uanmeldte besøg af et organ, der er uafhængigt af klassificeringsorganerne og virksomhederne.

Kravet om uafhængighed af klassificeringsorganerne gælder dog ikke, hvis det er myndighederne selv, der foretager kontrollen.

2.   Der skal føres kontrol mindst to gange i hver tremånedersperiode på alle autoriserede virksomheder, der i årsgennemsnit slagter 200 svin eller derover om ugen.

For autoriserede virksomheder, der i årsgennemsnit slagter under 200 svin om ugen, fastsætter medlemsstaterne dog kontrolhyppigheden.

3.   Ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2:

a)	fastsætter medlemsstaterne, i hvilket omfang der skal føres kontrol på grundlag af en risikovurdering, hvorved der tages hensyn til antallet af slagtninger af svin på de pågældende slagterier og resultaterne af tidligere kontrolbesøg på disse slagterier

b)	giver medlemsstaterne senest den 1. juli 2009 Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre disse bestemmelser, og derefter senest en måned efter eventuelle ændringer i de oplysninger, som der skal gives meddelelse om.

4.   Hvis kontrolorganet ikke sorterer under en offentlig myndighed, skal den kontrol, der er omhandlet i stk. 1 og 2, foretages mindst én gang om året på de samme betingelser under fysisk overvågning af en offentlig myndighed. Den offentlige myndighed underrettes regelmæssigt om resultaterne af kontrolorganets arbejde.

Artikel 25

Markedspris for svinekroppe i medlemsstaterne

1.   Markedsprisen for svinekroppe i en medlemsstat svarer til gennemsnittet af de noteringer for svinekroppe, der er blevet konstateret på de repræsentative markeder eller prisnoteringscentre i samme medlemsstat.

2.   Den pris, der er nævnt i stk. 1, fastlægges på grundlag af noteringer for slagtekroppe med en vægt på:

—	60 kg til under 120 kg i klasse E.

—	120 kg til under 180 kg i klasse R.

Valget af vægtkategorier og eventuel vægtning overlades til den enkelte medlemsstat, som underretter Kommissionen herom.

3.   Medlemsstaterne giver senest den 1. juli 2009 Kommissionen meddelelse om de repræsentative markeder og prisnoteringscentre, der er nævnt i stk. 1, og derefter senest en måned efter eventuelle ændringer i de oplysninger, som der skal gives meddelelse om.

Kommissionen sender de andre medlemsstater de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit.

Artikel 26

EF-gennemsnitspris

1.   Den EF-gennemsnitspris for svinekroppe, der er omhandlet i artikel 17 og 37 i forordning (EF) nr. 1234/2007, fastlægges på grundlag af de priser ekskl. moms, som leverandørerne af levende svin får ved levering til slagteri.

2.   De priser, der fastlægges i henhold til stk. 1, indbefatter værdien af uforarbejdede spiselige slagtebiprodukter og uforarbejdet animalsk affald og gælder for 100 kg kold svinekrop, der

—	svarer til standardpræsentationen, jf. del B, punkt III, første afsnit, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, og

—	er vejet og klassificeret på krog på slagteriet, idet den konstaterede vægt omregnes til den kolde slagtekrops vægt efter de metoder, der er fastsat i artikel 22 i nærværende forordning.

3.   Til beregning af EF-markedsprisen, jf. stk. 1, vægtes de priser, der er noteret i hver medlemsstat, med koefficienter, der udtrykker svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat.

Koefficienterne i første afsnit bestemmes på grundlag af svinebestanden som optalt hvert år i begyndelsen af december i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/23/EØF (16).

Artikel 27

Ugentlig indberetning af noteringer til Kommissionen

1.   I overensstemmelse med artikel 36 meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)	noteringerne bestemt i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, og artikel 26, stk. 1 og 2, og

b)	de repræsentative noteringer for smågrise pr. styk med en gennemsnitlig levende vægt på ca. 20 kg.

2.   Såfremt en eller flere noteringer ikke når frem til Kommissionen, tager denne hensyn til den sidst foreliggende notering. Såfremt en eller flere noteringerne mangler for tredje uge i træk, tager Kommissionen ikke længere hensyn til den eller de pågældende noteringer.

3.   På anmodning af Kommissionen sender medlemsstaterne følgende oplysninger, de råder over, vedrørende produkter, som er omfattet af del XVII i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007:

a)	markedspriserne i medlemsstaterne for produkter importeret fra tredjelande

b)	priserne på de repræsentative markeder i tredjelande.

KAPITEL IV

FÅREKØD

Artikel 28

Kriterier for definition af slagtekroppe af lette lam

1.   Ved anvendelsen af kriterierne i del C, punkt III, nr. 2, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 gælder reglerne i bilag VI til nærværende forordning.

2.   Kødfarven, jf. bilag VI, bestemmes på flanken ud for »rectus abdominis« ved hjælp af et standardfarvekort.

Artikel 29

Yderligere bestemmelser om kropsbygnings- og fedningsklasser, slagtet vægt og kødfarve

I bilag VII til nærværende forordning er der fastsat yderligere bestemmelser, der præciserer definitionerne af de kropsbygnings- og fedningsklasser, som er nævnt i del C, punkt III, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 30

Klassificering og identificering

1.   Den klassificering og identificering, der er omhandlet i del C, punkt III og V, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, finder sted på selve slagteriet.

2.   Slagtekroppen skal klassificeres, identificeres og vejes senest en time, efter at dyret er stukket.

3.   De hele og halve slagtekroppe, der er klassificeret på deltagende virksomheder i overensstemmelse med det handelsklasseskema, der er nævnt i artikel 42, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, identificeres ved hjælp af et mærke, der angiver kategori og kropsbygnings- og fedningsklasse.

Mærkningen foretages ved stempling med giftfri stempelfarve, der ikke kan fjernes, efter en metode, som er godkendt af de ansvarlige nationale myndigheder.

Kategorierne betegnes således:

a)	L: slagtekroppe af får under tolv måneder (lam)

b)	S: slagtekroppe af andre får.

4.   I stedet for mærket kan medlemsstaterne give tilladelse til, at der påsættes en ubrydelig og solidt fastgjort etiket.

Artikel 31

Klassificering udført af kvalificerede klassificører

Medlemsstaterne sørger for, at klassificeringen foretages af tilstrækkeligt kvalificerede klassificører. Medlemsstaterne udpeger dette personale ved hjælp af en godkendelsesprocedure eller ved udpegning af et organ, der er ansvarligt herfor.

Artikel 32

Kontrol på stedet

1.   Klassificørernes præstationer, jf. artikel 31, og klassificeringen og identificeringen af slagtekroppe på de deltagende virksomheder kontrolleres på stedet ved uanmeldte besøg af et organ, der er udpeget af medlemsstaten, og som er uafhængigt af klassificeringsorganerne og den deltagende virksomhed.

Kravet om uafhængighed af klassificeringsorganerne gælder dog ikke, hvis det er myndighederne selv, der foretager kontrollen.

Hvis kontrolorganet ikke sorterer under en offentlig myndighed, skal den kontrol, der er omhandlet i første afsnit, dog foretages mindst én gang om året på de samme betingelser under fysisk overvågning af en offentlig myndighed. Den offentlige myndighed underrettes regelmæssigt om resultaterne af kontrolorganets arbejde.

2.   Der skal føres kontrol mindst en gang i hver tremånedersperiode på alle deltagende virksomheder, der i årsgennemsnit klassificerer og slagter 80 får eller derover om ugen. Hver kontrol skal omfatte mindst 40 tilfældigt udvalgte slagtekroppe.

Medlemsstaterne fastsætter, hvor hyppigt der skal føres kontrol på deltagende virksomheder, der i årsgennemsnit slagter under 80 får om ugen, og hvor mange slagtekroppe der mindst skal kontrolleres, på grundlag af en risikovurdering, hvorved der tages hensyn til antallet af slagtninger af får på de pågældende virksomheder og resultaterne af tidligere kontrolbesøg på disse virksomheder.

Artikel 33

Markedspris, der skal noteres

1.   Den markedspris, der skal noteres på grundlag af EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af får, jf. artikel 42, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, er den pris ekskl. moms, som leverandøren får for lam af EF-oprindelse ved levering til slagteriet. Denne pris udtrykkes pr. 100 kg slaget vægt for en standardpræsentation, jf. del C, punkt IV, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, vejet og klassificeret på krog på slagteriet.

2.   Den vægt, der skal tages i betragtning, er slagtekroppens varme vægt korrigeret for vægttabet under afkølingen. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke korrektioner der anvendes.

3.   Hvis slagtekroppens præsentation efter vejning og klassificering på krog afviger fra standardpræsentationen, justerer medlemsstaterne slagtekroppens vægt med korrektioner som fastsat i del C, punkt IV, andet afsnit, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke korrektioner der anvendes.

Artikel 34

Prisindberetning til Kommissionen

1.   Medlemsstater, hvis fårekødsproduktion overstiger 200 tons om året, sender Kommissionen en fortrolig liste over de slagterier eller andre virksomheder, der deltager i indberetningen af priser i henhold til EF-handelsklasseskemaet, i det følgende benævnt »deltagende virksomheder«, med angivelse af disse deltagende virksomheders omtrentlige årlige produktion.

2.   I overensstemmelse med artikel 36 giver de medlemsstater, der er nævnt i stk. 1, Kommissionen meddelelse om den gennemsnitspris for hver kvalitet af lam, der er noteret ifølge EF-handelsklasseskemaet for alle de deltagende virksomheder, med angivelse af hver kvalitets relative andel. Udgør en kvalitet mindre end 1 % af den samlede mængde, skal prisen dog ikke indberettes. Medlemsstaterne giver endvidere Kommissionen meddelelse om gennemsnitsprisen på vægtbasis for alle lam, der er klassificeret efter hvert skema, der anvendes ved indberetningen af priser.

Medlemsstaterne er dog berettiget til at underopdele den indberettede pris på vægtbasis for hver af de kropsbygnings- og fedningsklasser, der er omhandlet i del C, punkt III, nr. 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007. Ved begrebet »kvalitet« forstås en kombination af kropsbygnings- og fedningsklasse.

Artikel 35

EF-gennemsnitspriser

Til beregning af EF-gennemsnitspriserne for slagtekroppe af lam vægtes de priser, der er nævnt i artikel 34, stk. 2, med koefficienter, der udtrykker, hvor stor en andel hver medlemsstats fårekødsproduktion udgør i forhold til EF’s samlede fårekødsproduktion.

KAPITEL V

FÆLLES OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Ugentlig prisindberetning til Kommissionen

1.   Medlemsstaterne meddeler senest hver onsdag kl. 12.00 belgisk tid Kommissionen de markedspriser og noteringer, der er nævnt i artikel 17, stk. 1, artikel 27, stk. 1, og artikel 34, stk. 2, i nærværende forordning.

Priserne og noteringerne gælder for perioden fra mandag til søndag i den uge, der går forud for den uge, hvor de indberettes.

De indberettede priser og noteringer udtrykkes i euro eller eventuelt i national valuta.

2.   Oplysningerne i stk. 1 sendes elektronisk ved hjælp af den formular, Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.

Artikel 37

Regelmæssig revision af vægtningskoefficienter

1.   De vægtningskoefficienter, der er nævnt i artikel 18, artikel 26, stk. 3, og artikel 35 i denne forordning, revideres regelmæssigt for at tage hensyn til udviklingen på nationalt plan og på EF-plan.

2.   Ved hver revision, jf. stk. 1, giver Kommissionen medlemsstaterne meddelelse om de ændrede vægtningskoefficienter.

Artikel 38

EF-kontrolkomité

1.   Den EF-kontrolkomité, der er nævnt i artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, i det følgende benævnt »komitéen«, foretager kontrol på stedet af:

a)	anvendelsen af bestemmelserne om EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg og får

b)	noteringen af markedspriserne ifølge nævnte handelsklasseskemaer

c)	klassificeringen, identificeringen og mærkningen af produkter i forbindelse med opkøb ved offentlig intervention af oksekød, jf. artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.   Komitéen må højst bestå af:

a)	tre eksperter fra Kommissionen, hvoraf én fungerer som formand for komitéen

b)	en ekspert fra den pågældende medlemsstat

c)	otte eksperter fra andre medlemsstater.

Medlemsstaterne udpeger eksperter, der er uafhængige og kvalificerede med hensyn til at klassificere slagtekroppe og notere markedspriser og udføre det specielle arbejde, der kræves.

Eksperterne må under ingen omstændigheder personligt udnytte eller videregive oplysninger, de modtager i forbindelse med arbejdet i komitéen.

3.   Kontrollen foretages på slagterier og kødmarkeder, i interventionscentre og prisnoteringscentre og hos centrale og regionale organer, der er ansvarlige for anvendelsen af de bestemmelser, der er omhandlet i stk. 1.

4.   Kontrollen foretages med regelmæssige mellemrum i medlemsstaterne, og hyppigheden kan variere afhængigt af oksekøds- eller fårekødsproduktionens relative størrelse i de besøgte medlemsstater eller de problemer, der er forbundet med at anvende handelsklasseskemaerne.

Kommissionen udarbejder programmet for kontrolbesøgene efter høring af medlemsstaterne. Repræsentanter for den besøgte medlemsstat kan deltage i kontrolarbejdet.

Medlemsstaterne tilrettelægger de besøg, der skal aflægges på deres område, i overensstemmelse med Kommissionens anmodninger. Med henblik herpå sender medlemsstaten 30 dage inden kontrollen et detaljeret program for de foreslåede kontrolbesøg til Kommissionen, der kan anmode om, at programmet ændres.

Kommissionen underretter så tidligt som muligt før hvert besøg medlemsstaterne om programmet og om, hvordan det skal gennemføres.

5.   Ved afslutningen af hvert besøg mødes komitéens medlemmer og repræsentanterne for den besøgte medlemsstat for at gennemgå resultaterne. Komitéens medlemmer drager derpå konklusioner af besøget med hensyn til de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1.

Komitéens formand udarbejder en rapport om den gennemførte kontrol og de konklusioner, der er omhandlet i første afsnit. Rapporten sendes hurtigst muligt til den medlemsstat, hvor der er aflagt besøg, og dernæst til de øvrige medlemsstater.

Hvis der i den rapport, der er nævnt i andet afsnit, påpeges mangler på de forskellige aktivitetsområder, som er blevet kontrolleret, eller hvis der fremsættes anbefalinger til at forbedre dem, informerer medlemsstaten Kommissionen om alle ændringer, der påtænkes, eller som er gennemført, senest tre måneder, efter at rapporten blev sendt.

6.   Kommissionen betaler komitémedlemmernes rejseudgifter og dagpenge i overensstemmelse med reglerne for refusion af rejseudgifter og dagpenge til personer, der ikke er ansat ved Kommissionen, og som Kommissionen har anmodet om at fungere som eksperter.

Artikel 39

Foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe

1.   Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger:

a)	for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes

b)	for at sikre, at de priser, der er indberettet i henhold til artikel 17, stk. 1, artikel 27, stk. 1, og artikel 34, stk. 2, i denne forordning er korrekte

c)	for at straffe overtrædelser såsom forfalskning og svigagtig anvendelse af stempler og etiketter eller klassificeringer foretaget af personale uden det nødvendige bevis.

2.   Medlemsstaterne informerer så hurtigt som muligt Kommissionen om de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 40

Forordning (EØF) nr. 563/82, (EØF) nr. 2967/85, (EØF) nr. 344/91, (EF) nr. 295/96, (EF) nr. 103/2006, (EF) nr. 1128/2006, (EF) nr. 908/2006, (EF) nr. 1319/2006, (EF) nr. 710/2008 og (EF) nr. 22/2008 og beslutning 83/471/EØF ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger og den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VIII.

Artikel 41

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 67 af 11.3.1982, s. 23.

(3)  EFT L 285 af 25.10.1985, s. 39.

(4)  EFT L 41 af 14.2.1991, s. 15.

(5)  EFT L 39 af 17.2.1996, s. 1.

(6)  EUT L 17 af 21.1.2006, s. 6.

(7)  EUT L 168 af 21.6.2006, s. 11.

(8)  EUT L 201 af 25.7.2006, s. 6.

(9)  EUT L 243 af 6.9.2006, s. 3.

(10)  EUT L 197 af 25.7.2008, s. 28.

(11)  EUT L 9 af 12.1.2008, s. 6.

(12)  EFT L 259 af 20.9.1983, s. 30.

(13)  EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

(14)  EUT L 312 af 11.11.2006, s. 6.

(15)  EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3.

(16)  EFT L 149 af 21.6.1993, s. 1.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

16.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/31

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1250/2008

af 12. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår bestemmelser om udstedelse af certifikat ved import af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle til konsum

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 25, litra a) og d),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (2), særlig artikel 12,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (3), særlig artikel 9,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (4), særlig artikel 16,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (5), særlig artikel 63, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (6) er der i tillæg IV og tillæg V til bilag VI fastlagt modeller til sundhedscertifikater til brug ved import af fiskevarer og toskallede bløddyr til konsum.

(2)

Rådets direktiv 2006/88/EF og Kommissionens forordning (EF) 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser for og certifikatudstedelseskrav ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (7) indeholder dyresundhedsbestemmelser for omsætning og import af akvakulturdyr og produkter deraf til konsum.

(3)	Bestemmelserne omfatter restriktioner for import af visse sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf af arter, der er modtagelige for de vanddyrssygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, samt transportbetingelser.

(4)	Standardcertifikaterne i forordning (EF) nr. 2074/2005 bør ændres, så de er i tråd med bestemmelserne i direktiv 2006/88/EF og forordning (EF) nr. 1251/2008.

(5)

De særlige krav vedrørende levende toskallede bløddyr i afsnit VII i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 gælder også for levende pighuder, sækdyr og havsnegle. Anvendelsesområdet for certifikatet til brug ved import af levende toskallede bløddyr til konsum bør derfor udvides til også at omfatte levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle.

(6)	Forordning (EF) nr. 2074/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)	Der bør fastsættes en overgangsperiode, så medlemsstaterne og virksomhederne har mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger for at overholde de nye krav, der fastsættes ved nærværende forordning.

(8)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005

Forordning (EF) nr. 2074/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Overgangsforanstaltninger

1.   I en overgangsperiode, som udløber den 30. juni 2009, kan sendinger, for hvilke der er udstedt sundhedscertifikat i overensstemmelse med modellen i forordning (EF) nr. 2074/2005, som ændret ved forordning (EF) nr. 1664/2006, importeres til Fællesskabet.

2.   I en overgangsperiode, som udløber den 31. juli 2010, kan følgende sendinger, hvis der er udstedt sundhedscertifikat for dem i overensstemmelse med modellen i forordning (EF) nr. 2074/2005, som ændret ved forordning (EF) nr. 1664/2006, importeres til Fællesskabet:

a)	sendinger af fiskevarer, for hvilke det ikke er nødvendigt at udfylde dyresundhedserklæringen i del II i modellen til sundhedscertifikat i tillæg IV til bilag VI til forordning (EF) nr. 2074/2005, som ændret ved nærværende forordning, jf. punkt (2) i bemærkningerne til nævnte del II

b)

sendinger af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, for hvilke det ikke er nødvendigt at udfylde dyresundhedserklæringen i del II i modellen til sundhedscertifikat i tillæg V til bilag VI til forordning (EF) nr. 2074/2005, som ændret ved nærværende forordning, jf. punkt (2) i bemærkningerne til nævnte del II.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

---

(1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.

(3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(4)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

(5)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(6)  EUT L 338 af 22.12.2005, s. 27.

(7)  Se side 41 i denne EUT.

---

---

16.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/41

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1251/2008

af 12. december 2008

om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 17, stk. 2, artikel 22 og 25 og artikel 61, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2006/88/EF er der fastsat dyresundhedsbestemmelser for omsætning og import og transit af akvakulturdyr og produkter deraf i Fællesskabet. Direktiv 2006/88/EF ophæver og afløser Rådets direktiv 91/67/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (2) med virkning fra den 1. august 2008.

(2)

I direktiv 2006/88/EF defineres et akvakulturdyr som ethvert vanddyr (herunder også vandlevende pryddyr), uanset dets udviklingstrin, herunder æg og sæd/mælke, der opdrættes på et akvakulturbrug eller i et område med opdræt af bløddyr, herunder vanddyr, der har været vildtlevende, og som påtænkes anvendt på et akvakulturbrug eller i et område med opdræt af bløddyr. Ved vanddyr forstås fisk, bløddyr og krebsdyr.

(3)

Kommissionens beslutning 1999/567/EF af 27. juli 1999 om fastsættelse af modellen til det certifikat, der er nævnt i artikel 16, stk. 1, i direktiv 91/67/EØF (3), og Kommissionens beslutning 2003/390/EF af 23. maj 2003 om særlige betingelser for afsætning af arter af akvakulturdyr, der ikke betragtes som modtagelige for visse sygdomme, og produkter heraf (4) indeholder visse regler for omsætning af akvakulturdyr, herunder certifikatudstedelseskrav. Ved Kommissionens beslutning 2003/804/EF af 14. november 2003 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af bløddyr samt æg og mælke herfra til yderligere vækst, opfedning, genudlægning eller konsum (5), Kommissionens beslutning 2003/858/EF af 21. november 2003 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af levende fisk samt æg og mælke herfra til opdræt og levende akvakulturfisk og -fiskevarer til konsum (6) og Kommissionens beslutning 2006/656/EF af 20. september 2006 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af prydfisk (7) er der fastsat betingelser for import af akvakulturdyr til Fællesskabet. Ved disse beslutninger gennemføres direktiv 91/67/EØF.

(4)

I henhold til direktiv 2006/88/EF skal omsætning af akvakulturdyr være omfattet af krav om udstedelse af dyresundhedscertifikater, hvis dyrene tilføres medlemsstater, zoner eller segmenter, der er erklæret sygdomsfri i overensstemmelse med samme direktiv, eller som er omfattet af et overvågnings- eller udryddelsesprogram. Der bør derfor ved denne forordning fastsættes certifikatudstedelseskrav og harmoniserede standarddyresundhedscertifikater, som afløser certifikatudstedelseskravene i direktiv 91/67/EØF og de beslutninger, der gennemfører direktivet.

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (8) er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder, herunder emballerings- og mærkningsbestemmelser. Nærværende forordnings bestemmelser om udstedelse af dyresundhedscertifikater i forbindelse med omsætning og import af akvakulturdyr og produkter deraf bestemt til videreforarbejdning før konsum bør, forudsat at visse betingelser er opfyldt, ikke gælde for dyr og produkter, der er emballeret og mærket i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 853/2004.

(6)	I henhold til direktiv 2006/88/EF skal medlemsstaterne sikre, at omsætning af vandlevende pryddyr ikke risikerer at forringe vanddyrs sundhedsstatus med hensyn til de ikke-eksotiske sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til samme direktiv.

(7)

Vandlevende pryddyr, der bringes i omsætning i Fællesskabet og er bestemt til faciliteter uden direkte kontakt med naturlige vandområder, dvs. lukkede pryddyrsanlæg, er ikke forbundet med samme risiko for andre dele af akvakultursektoren i Fællesskabet eller for vilde bestande. Denne forordning bør af samme grund ikke indeholde krav om udstedelse af dyresundhedscertifikat for disse dyr.

(8)

For at sikre, at medlemsstater, hvor hele landet eller visse zoner eller segmenter er erklæret fri for en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme, som vandlevende pryddyr er modtagelige for, oplyses om flytninger ind på deres område af vandlevende pryddyr bestemt til lukkede pryddyrsanlæg, bør sådanne flytninger anmeldes via Traces-systemet, som omhandlet i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (9) og indført ved Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet (10).

(9)	Flytninger inden for Fællesskabet fra lukkede pryddyrsanlæg til åbne pryddyrsanlæg eller ud i naturen kan indebære en stor risiko for andre dele af akvakultursektoren i Fællesskabet og bør ikke være tilladt, medmindre medlemsstaternes kompetente myndigheder på forhånd har givet tilladelse hertil.

(10)

I henhold til direktiv 2006/88/EF skal medlemsstaterne træffe visse minimumsbekæmpelsesforanstaltninger i tilfælde af bekræftet forekomst hos akvakulturdyr eller vildtlevende vanddyr af en eksotisk eller en ikke-eksotisk sygdom, der er opført i del II i bilag IV til samme direktiv, eller i tilfælde af nye sygdomme. Direktivet foreskriver tillige, at medlemsstaterne skal sikre, at omsætning af akvakulturdyr er omfattet af krav om udstedelse af dyresundhedscertifikat, når der gives tilladelse til, at dyrene forlader et område, der er omfattet af disse bekæmpelsesbestemmelser.

(11)	I overensstemmelse hermed bør denne forordning indeholde dyresundhedsmæssige betingelser og certifikatudstedelseskrav for sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf, der forlader medlemsstater, zoner eller segmenter, der er omfattet af sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger.

(12)	Ifølge direktiv 2006/88/EF skal medlemsstaterne sikre, at akvakulturdyr og produkter deraf kun føres ind i Fællesskabet fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført på en liste udarbejdet i overensstemmelse med samme direktiv.

(13)

Import til Fællesskabet af akvakulturdyr bør kun være tilladt fra tredjelande, der opererer med dyresundhedslovgivning og kontrolsystemer, der svarer til Fællesskabets egne. Ved denne forordning bør der derfor fastlægges en liste over tredjelande og tredjelandsområder, -zoner og -segmenter, hvorfra medlemsstaterne må indføre akvakulturdyr i Fællesskabet til opdræt, genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri) og åbne pryddyrsanlæg. Det bør dog være tilladt at importere visse prydfisk, -bløddyr og -krebsdyr bestemt til lukkede pryddyrsanlæg til Fællesskabet fra tredjelande, der er medlem af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

(14)

Tredjelande og tredjelandsområder, der på grundlag af sundhedsmæssige hensyn har tilladelse til at eksportere akvakulturdyr til konsum til Fællesskabet, bør også kunne eksportere til Fællesskabet i henhold til denne forordnings dyresundhedsbestemmelser. Akvakulturdyr og produkter deraf til konsum bør derfor kun importeres til Fællesskabet fra tredjelande eller tredjelandsområder, -zoner eller -segmenter, der er opført på en liste udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (11).

(15)

Der er fastlagt sådanne lister i bilag I og II til Kommissionens beslutning 2006/766/EF af 6. november 2006 om lister over tredjelande og områder, hvorfra det er tilladt at importere toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og fiskevarer (12), og - for en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2009 - ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (13). Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør der tages hensyn til disse lister i nærværende forordning.

(16)

I henhold til direktiv 2006/88/EF skal akvakulturdyr og produkter deraf, der importeres til Fællesskabet, ledsages af et dokument, der indeholder et dyresundhedscertifikat, når de føres ind i Fællesskabet. Det er nødvendigt ved denne forordning at fastsætte detaljerede dyresundhedsmæssige betingelser for import af akvakulturdyr til Fællesskabet, herunder standarddyresundhedscertifikater, som afløser de importbetingelser, der er fastsat ved direktiv 91/67/EØF.

(17)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (14) er der fastlagt modeller til sundhedscertifikater til brug ved import af fiskevarer og levende toskallede bløddyr til konsum. Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør det ved denne forordning fastsættes, at nævnte standardsundhedscertifikater skal ledsage produkter, der importeres i henhold til denne forordning.

(18)	Vandlevende pryddyr, herunder fisk, bløddyr og krebsdyr, indføres til Fællesskabet i store mængder fra tredjelande og tredjelandsområder. For at beskytte dyresundhedsstatussen for pryddyrsanlæg i Fællesskabet må der fastsættes visse dyresundhedsmæssige krav til import af sådanne dyr.

(19)	Det er vigtigt at sikre, at dyresundhedsstatussen for akvakulturdyr, der importeres til Fællesskabet, ikke forringes under transporten til Fællesskabet.

(20)

Udsætning i naturen af importerede akvakulturdyr i Fællesskabet er forbundet med en særligt stor risiko for Fællesskabets dyresundhedsstatus, eftersom det er vanskeligt at bekæmpe og udrydde sygdomme i naturlige vandområder. Udsætning i naturen bør af samme grund være betinget af, at den kompetente myndighed har givet særlig tilladelse hertil, ligesom denne tilladelse kun bør gives, hvis der er truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre dyresundhedsstatussen på udsætningsstedet.

(21)	Akvakulturdyr bestemt til transit gennem Fællesskabet bør opfylde de samme krav som akvakulturdyr bestemt til import til Fællesskabet.

(22)

Som følge af Kaliningrads geografiske beliggenhed, som kun har betydning for Letland, Litauen og Polen, bør der fastsættes særlige betingelser for transit via Fællesskabet af sendinger til og fra Rusland. Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør der i denne forordning tages hensyn til Kommissionens beslutning 2001/881/EF af 7. december 2001 om en liste over grænsekontrolsteder, der er godkendt til at føre veterinærkontrol med dyr og animalske produkter fra tredjelande, og om opdatering af de nærmere bestemmelser om den kontrol, som skal gennemføres af Kommissionens eksperter (15), og til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (16).

(23)	Rådets direktiv 96/93/EF af 17. december 1996 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter (17), som indeholder bestemmelser, der skal overholdes ved udstedelse af veterinærcertifikater, bør finde anvendelse på dyresundhedscertifikater, der udstedes i henhold til denne forordning.

(24)

I henhold til artikel 17 i direktiv 2006/88/EF skal medlemsstaterne, hvis det på grundlag af videnskabelige data eller praktiske erfaringer kan dokumenteres, at andre arter end de modtagelige arter, der er opført i del II i bilag IV til samme direktiv, kan forårsage overførsel af en given sygdom ved at optræde som vektorarter, sikre, at visse krav fastsat i samme direktiv er opfyldt, hvis sådanne vektorarter med henblik på opdræt eller udsætning tilføres en medlemsstat, en zone eller et segment, der er erklæret fri for den pågældende sygdom. Artikel 17 i direktiv 2006/88/EF foreskriver ligeledes, at der skal udarbejdes en liste over vektorarter. En sådan liste over vektorarter bør derfor vedtages.

(25)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har afgivet tre udtalelser om dette emne: Scientific Opinion of the Panel on Animal Health and Welfare on a request from the European Commission on possible vector species and live stages of susceptible species not transmitting disease as regards certain fish diseases (18), Scientific Opinion of the Panel on Animal Health and Welfare on a request from the European Commission on possible vector species and live stages of susceptible species not transmitting disease as regards certain mollusc diseases (19) og Scientific Opinion of the Panel on Animal Health and Welfare on a request from the European Commission on possible vector species and live stages of susceptible species not transmitting disease as regards certain crustacean diseases (20).

(26)

Ifølge disse videnskabelige udtalelser er sandsynligheden for, at de i direktiv 2006/88/EF opførte sygdomme overføres - og vinder fodfæste - via de undersøgte potentielle vektorarter eller grupper af vektorarter, fra ubetydelig/ekstremt lille til moderat (under visse forhold). Denne vurdering omfattede akvatiske arter, der bruges i akvakultur og handles med henblik på opdræt.

(27)

Der bør ved udarbejdelsen af listen over vektorarter tages hensyn til EFSA's udtalelser. Valget af de arter, der skal med på listen, skal sikre et passende beskyttelsesniveau for akvakulturdyrs sundhedsstatus i Fællesskabet, uden at der indføres unødvendige handelsrestriktioner. Arter, der ifølge ovennævnte udtalelser udgør en moderat risiko for sygdomsoverførsel, bør derfor indgå i listen.

(28)

Mange af de arter, der i EFSA's udtalelser er identificeret som potentielle vektorer for bestemte sygdomme, bør kun betragtes som sådanne, hvis de har oprindelse i et område, hvor der forekommer arter, der er modtagelige for den pågældende sygdom, og er bestemt til et område, hvor de samme modtagelige arter også forekommer. I overensstemmelse hermed bør akvakulturdyr af potentielle vektorarter kun under disse omstændigheder betragtes som vektorarter ved anvendelsen af artikel 17 i direktiv 2006/88/EF.

(29)	Af hensyn til fællesskabslovgivningens klarhed og sammenhæng bør beslutning 1999/567/EF, 2003/390/EF, 2003/804/EF, 2003/858/EF og 2006/656/EF ophæves og afløses af denne forordning.

(30)	Der bør fastsættes en overgangsperiode, så medlemsstaterne og virksomhederne har mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger for at overholde de nye krav, der fastsættes ved denne forordning.

(31)

På baggrund af den omfattende samhandel med vandlevende pryddyr af arter, der er modtagelige for epizootisk ulcerativt syndrom (EUS), og i lyset af behovet for yderligere undersøgelser af den risiko, sygdommen udgør for industrien for vandlevende pryddyr, herunder en revurdering af listen over modtagelige arter, bør det undgås uden videre og på én gang at afbryde importen af prydfisk af arter, der er modtagelige for EUS, og som udelukkende er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg. Der bør således fastsættes en overgangsperiode for så vidt angår de krav vedrørende denne sygdom, de pågældende sendinger skal opfylde. Det er også nødvendigt med en overgangsperiode, der giver tredjelande tilstrækkelig tid til at dokumentere frihed for denne sygdom.

(32)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes:

a)	en liste over vektorarter

b)	dyresundhedsmæssige betingelser for omsætning af vandlevende pryddyr med oprindelse i eller bestemt til lukkede pryddyrsanlæg

c)	krav vedrørende udstedelse af dyresundhedscertifikater ved omsætning af: i) akvakulturdyr bestemt til opdræt, herunder genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri) og åbne pryddyrsanlæg, og til udsætning, og ii) akvakulturdyr og produkter deraf til konsum

d)

dyresundhedsmæssige betingelser og certifikatudstedelseskrav for import til samt transit gennem Fællesskabet, herunder oplagring under transit, af: i) akvakulturdyr bestemt til opdræt, herunder genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri) og åbne pryddyrsanlæg ii) akvakulturdyr og produkter deraf til konsum iii) vandlevende pryddyr bestemt til lukkede pryddyrsanlæg.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»lukkede pryddyrsanlæg«: dyrehandler, havecentre, havedamme, kommercielle akvarier eller grossister, der holder vandlevende pryddyr: i) når der ikke er nogen direkte kontakt med naturlige vandområder i Fællesskabet, eller ii) når der forefindes et spildevandsrensningssystem, der nedbringer risikoen for sygdomsoverførsel til naturlige vandområder til et acceptabelt niveau

b)	»åbent pryddyrsanlæg«: andre pryddyrsanlæg end lukkede pryddyrsanlæg

c)	»udsætning«: frigivelse i naturen af akvakulturdyr.

KAPITEL II

VEKTORARTER

Artikel 3

Liste over vektorarter

Akvakulturdyr af arter, der er opført i kolonne 2 i skemaet i bilag I til denne forordning, betragtes kun som vektorer ved anvendelsen af artikel 17 i direktiv 2006/88/EF, hvis de pågældende dyr opfylder kriterierne i samme skemas kolonne 3 og 4.

KAPITEL III

OMSÆTNING AF AKVAKULTURDYR

Artikel 4

Vandlevende pryddyr med oprindelse i eller bestemt til pryddyrsanlæg

1.   Flytning af vandlevende pryddyr anmeldes via det edb-system, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, i direktiv 90/425/EØF (Traces), hvis dyrene:

a)	har oprindelse i pryddyrsanlæg i en medlemsstat,

b)

er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg i en anden medlemsstat, hvor hele landet eller visse zoner eller segmenter: i) er erklæret fri for en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, i henhold til samme direktivs artikel 49 eller 50, eller ii) er omfattet af et overvågnings- eller udryddelsesprogram i overensstemmelse med samme direktivs artikel 44, stk. 1 eller 2, og

c)	er af arter, der er modtagelige for en eller flere af de sygdomme, som den/det pågældende medlemsstat, zone eller segment er erklæret fri for, eller som er genstand for et overvågnings- eller udryddelsesprogram, jf. litra b).

2.   Vandlevende pryddyr, der holdes i lukkede pryddyrsanlæg, må ikke udsættes i åbne pryddyrsanlæg, akvakulturbrug, genudlægningsområder og lystfiskesøer (put and take-fiskeri) eller områder med opdræt af bløddyr eller i naturen, medmindre den kompetente myndighed har givet tilladelse hertil.

Den kompetente myndighed giver kun en sådan tilladelse, hvis udsætningen ikke risikerer at forringe sundhedsstatussen for de vanddyr, der er til stede på udsætningsstedet, og myndigheden sikrer, at der træffes passende risikobegrænsende foranstaltninger.

Artikel 5

Akvakulturdyr bestemt til opdræt, genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri), åbne pryddyrsanlæg og udsætning

Sendinger af akvakulturdyr bestemt til opdræt, genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri), åbne pryddyrsanlæg eller udsætning skal ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del A i bilag II og de forklarende bemærkninger i bilag V, såfremt dyrene:

a)

føres ind i medlemsstater, zoner eller segmenter, som: i) er erklæret fri for en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, i henhold til samme direktivs artikel 49 eller 50, eller ii) er omfattet af et overvågnings- eller udryddelsesprogram i overensstemmelse med samme direktivs artikel 44, stk. 1 eller 2

b)	er af arter, der er modtagelige for eller vektorer for en eller flere af de sygdomme, som den/det pågældende medlemsstat, zone eller segment er erklæret fri for, eller som er genstand for et overvågnings- eller udryddelsesprogram, jf. litra a).

Artikel 6

Akvakulturdyr og produkter deraf bestemt til videreforarbejdning før konsum

1.   Sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf bestemt til videreforarbejdning før konsum skal ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del B i bilag II og de forklarende bemærkninger i bilag V, såfremt de:

a)

føres ind i medlemsstater, zoner eller segmenter, som: i) er erklæret fri for en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, i henhold til samme direktivs artikel 49 eller 50, eller ii) er omfattet af et overvågnings- eller udryddelsesprogram i overensstemmelse med samme direktivs artikel 44, stk. 1 eller 2

b)	er af arter, der er modtagelige for en eller flere af de sygdomme, som den/det pågældende medlemsstat, zone eller segment er erklæret fri for, eller som er genstand for et overvågnings- eller udryddelsesprogram, jf. litra a).

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

a)	fisk, der er slagtet og renset inden afsendelsen

b)

bløddyr eller krebsdyr til konsum, der er emballeret og mærket til dette formål i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 853/2004, og som er: i) ikke-levedygtige, hvilket betyder, at de ikke vil kunne overleve, hvis de genudsættes i det miljø, de blev taget fra, eller ii) bestemt til videreforarbejdning uden midlertidig oplagring på forarbejdningsstedet

c)	akvakulturdyr eller produkter deraf, der bringes i omsætning med henblik på konsum uden videreforarbejdning, forudsat at de er emballeret i detailsalgsemballage, der opfylder kravene til sådan emballage i forordning (EF) nr. 853/2004.

Artikel 7

Levende bløddyr og krebsdyr bestemt til renseanlæg, ekspeditionscentre og lignende virksomheder før konsum

Sendinger af levende bløddyr og krebsdyr bestemt til renseanlæg, ekspeditionscentre eller lignende virksomheder før konsum skal ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del B i bilag II og de forklarende bemærkninger i bilag V, såfremt de:

a)

føres ind i medlemsstater, zoner eller segmenter, som: i) er erklæret fri for en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, i henhold til samme direktivs artikel 49 eller 50, eller ii) er omfattet af et overvågnings- eller udryddelsesprogram i overensstemmelse med samme direktivs artikel 44, stk. 1 eller 2

b)	er af arter, der er modtagelige for en eller flere af de sygdomme, som den/det pågældende medlemsstat, zone eller segment er erklæret fri for, eller som er genstand for et overvågnings- eller udryddelsesprogram, jf. litra a).

Artikel 8

Akvakulturdyr og produkter deraf, der forlader medlemsstater, zoner eller segmenter, der er omfattet af sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, herunder udryddelsesprogrammer

1.   Sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf, der forlader medlemsstater, zoner eller segmenter, som er omfattet af de i afdeling 3-6 i kapitel V i direktiv 2006/88/EF omhandlede sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, men for hvilke den kompetente myndighed har givet dispensation fra disse sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, skal ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i:

a)	del A i bilag II og de forklarende bemærkninger i bilag V, hvis sendingerne består af akvakulturdyr bestemt til opdræt, genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri), åbne pryddyrsanlæg eller udsætning

b)	del B i bilag II og de forklarende bemærkninger i bilag V, hvis sendingerne består af akvakulturdyr og produkter deraf bestemt til videreforarbejdning, renseanlæg, ekspeditionscentre eller lignende virksomheder før konsum.

2.   Sendinger af akvakulturdyr bestemt til opdræt, genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri), åbne pryddyrsanlæg eller udsætning skal ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del A i bilag II og de forklarende bemærkninger i bilag V, såfremt de:

a)	forlader en medlemsstat, en zone eller et segment med et udryddelsesprogram, der er godkendt i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF

b)	er af arter, der er modtagelige for eller vektorer for en eller flere af de sygdomme, som er genstand for udryddelsesprogrammet, jf. litra a).

3.   Sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf bestemt til videreforarbejdning, renseanlæg, ekspeditionscentre eller lignende virksomheder før konsum skal ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del B i bilag II og de forklarende bemærkninger i bilag V, såfremt de:

a)	forlader en medlemsstat, en zone eller et segment med et udryddelsesprogram, der er godkendt i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF

b)	er af arter, der er modtagelige for en eller flere af de sygdomme, som er genstand for udryddelsesprogrammet, jf. litra a).

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på:

a)	fisk, der er slagtet og renset inden afsendelsen

b)

bløddyr eller krebsdyr til konsum, der er emballeret og mærket til dette formål i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 853/2004, og som er: i) ikke-levedygtige, hvilket betyder, at de ikke vil kunne overleve, hvis de genudsættes i det miljø, de blev taget fra, eller ii) bestemt til videreforarbejdning uden midlertidig oplagring på forarbejdningsstedet

c)	akvakulturdyr eller produkter deraf, der bringes i omsætning med henblik på konsum uden videreforarbejdning, forudsat at de er emballeret i detailsalgsemballage, der opfylder kravene til sådan emballage i forordning (EF) nr. 853/2004.

Artikel 9

Indførsel af akvakulturdyr efter inspektion

Er en inspektion i henhold til dette kapitel påkrævet inden udstedelsen af et dyresundhedscertifikat, må der i tidsrummet fra inspektionen til pålæsningen af sendingen ikke indsættes levende akvakulturdyr af arter, der er modtagelige for eller vektorer for en eller flere af de i certifikatet angivne sygdomme, i akvakulturbruget eller området med opdræt af bløddyr.

KAPITEL IV

IMPORTBETINGELSER

Artikel 10

Akvakulturdyr bestemt til opdræt, genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri) og åbne pryddyrsanlæg

1.   Akvakulturdyr bestemt til opdræt, genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri) og åbne pryddyrsanlæg må kun importeres til Fællesskabet fra tredjelande og tredjelandsområder, -zoner og –segmenter, der er opført i bilag III.

2.   Sendinger af de i stk. 1 omhandlede akvakulturdyr skal:

a)	ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del A i bilag IV og de forklarende bemærkninger i bilag V

b)	opfylde de dyresundhedsmæssige krav i standardcertifikatet og de forklarende bemærkninger, jf. litra a).

Artikel 11

Vandlevende pryddyr bestemt til lukkede pryddyrsanlæg

1.   Prydfisk af arter, der er modtagelige for en eller flere af de sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF og er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg, må kun importeres til Fællesskabet fra tredjelande og tredjelandsområder, -zoner og -segmenter, der er opført i bilag III til denne forordning.

2.   Prydfisk af arter, der ikke er modtagelige for nogen af de sygdomme, som er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, samt prydbløddyr og prydkrebsdyr, der er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg, må kun importeres til Fællesskabet fra tredjelande eller tredjelandsområder, der er medlem af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

3.   Sendinger af de i stk. 1 og 2 omhandlede dyr skal:

a)	ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del B i bilag IV og de forklarende bemærkninger i bilag V og

b)	opfylde de dyresundhedsmæssige krav i henhold til standardcertifikatet og de forklarende bemærkninger, jf. litra a).

Artikel 12

Akvakulturdyr og produkter deraf til konsum

1.   Akvakulturdyr og produkter deraf til konsum må kun importeres til Fællesskabet fra tredjelande og tredjelandsområder, -zoner og -segmenter, der er opført på en liste udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 854/2004.

2.   Sendinger af de i stk. 1 omhandlede dyr og produkter skal:

a)	ledsages af et kombineret folke- og dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med de relevante modeller i tillæg IV og V til bilag VI til forordning (EF) nr. 2074/2005 og

b)	opfylde de dyresundhedsmæssige krav og bemærkningerne i standardcertifikaterne og -attesterne, jf. litra a).

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på akvakulturdyr bestemt til genudlægningsområder eller genneddykning i vandområder i Fællesskabet, idet de i stedet er omfattet af artikel 10.

Artikel 13

Elektroniske certifikater

Til udstedelse af certifikater og attester i henhold til dette kapitel kan anvendes elektroniske certifikater og andre godkendte systemer, der er harmoniseret på fællesskabsplan.

Artikel 14

Transport af akvakulturdyr

1.   Akvakulturdyr til import til Fællesskabet må ikke transporteres under forhold, der kan ændre deres sundhedsstatus. Især må de ikke transporteres i det samme vand eller den samme mikrocontainer som vanddyr, der har en lavere sundhedsstatus, eller som ikke er bestemt til import til Fællesskabet.

2.   Under transporten til Fællesskabet må akvakulturdyrene ikke aflæsses fra deres mikrocontainer, ligesom det vand, de transporteres i, ikke må skiftes i et tredjeland, der ikke er godkendt til import af sådanne dyr til Fællesskabet, eller som har en lavere sundhedsstatus end bestemmelsesstedet.

3.   Hvor sendinger af akvakulturdyr transporteres til Fællesskabets grænse ad søvejen, skal det relevante dyresundhedscertifikat være vedlagt et tillæg vedrørende transport af levende akvakulturdyr ad søvejen udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del D i bilag IV.

Artikel 15

Krav til udsætning af akvakulturdyr og produkter deraf samt til transportvand

1.   Akvakulturdyr og produkter deraf, der importeres til Fællesskabet og er bestemt til konsum, håndteres på passende vis med henblik på at undgå, at naturlige vandområder i Fællesskabet forurenes.

2.   Akvakulturdyr, der importeres til Fællesskabet, må ikke udsættes i naturen i Fællesskabet, medmindre den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet har givet tilladelse hertil.

Den kompetente myndighed giver kun en sådan tilladelse, hvis udsætningen ikke risikerer at forringe sundhedsstatussen for de vanddyr, der er til stede på udsætningsstedet, og myndigheden sikrer, at der træffes passende risikobegrænsende foranstaltninger.

3.   Transportvand fra importerede sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf håndteres på passende vis med henblik på at undgå, at naturlige vandområder i Fællesskabet forurenes.

KAPITEL V

TRANSITBETINGELSER

Artikel 16

Transit og oplagring

Sendinger af levende akvakulturdyr, fiskerogn og ikke rensede fisk, der føres ind i Fællesskabet, men er bestemt til et tredjeland, enten ved øjeblikkelig transit gennem Fællesskabet eller efter oplagring i Fællesskabet, skal opfylde kravene i kapitel IV. Certifikatet, der ledsager sendingerne, skal være forsynet med påskriften »Til transit gennem Fællesskabet«. Sendingerne skal tillige ledsages af et certifikat som påkrævet af bestemmelsestredjelandet.

Er de pågældende sendinger bestemt til konsum, skal de dog ledsages af et dyresundhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med modellen i del C i bilag IV og de forklarende bemærkninger i bilag V.

Artikel 17

Dispensation for transit gennem Letland, Litauen og Polen

1.   Uanset artikel 16 er transit ad landevej eller jernbane tilladt mellem de grænsekontrolsteder i Letland, Litauen og Polen, der er opført i bilaget til beslutning 2001/881/EF, af sendinger, der kommer fra og er bestemt til Rusland, enten direkte eller via et andet tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	Sendingen er plomberet med en plombering med løbenummer af embedsdyrlægen på indgangsgrænsekontrolstedet.

b)	De dokumenter, der ledsager sendingen, jf. artikel 7 i direktiv 97/78/EF, er på hver side stemplet med påskriften »Kun til transit til Rusland via Fællesskabet« af den officielle inspektør på indgangsgrænsekontrolstedet.

c)	De proceduremæssige krav, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 97/78/EF, er opfyldt.

d)	Den officielle inspektør på indgangsgrænsekontrolstedet har i det fælles veterinærdokument til brug ved import attesteret, at sendingen kan godkendes til transit.

2.   De i stk. 1 omhandlede sendinger må ikke aflæsses eller henlægges på lager, jf. artikel 12, stk. 4, eller artikel 13 i direktiv 97/78/EF, på Fællesskabets område.

3.   Den kompetente myndighed foretager regelmæssig audit for at sikre, at antallet af sendinger, jf. stk. 1, og den tilsvarende mængde produkter, der føres ud af Fællesskabet, stemmer overens med det antal og de mængder, der føres ind.

KAPITEL VI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Certifikatudstedelseskrav i henhold til andre EF-retsforskrifter

De dyresundhedscertifikater, der kræves i henhold til denne forordnings kapitel III, IV og V, skal i det omfang, det er relevant, omfatte yderligere krav vedrørende udstedelse af dyresundhedscertifikater i henhold til:

a)	foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af eller til bekæmpelse af sygdomme, der ikke er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, godkendt i henhold til samme direktivs artikel 43, stk. 2, eller

b)	artikel 5 i beslutning 2004/453/EF (21).

Artikel 19

Ophævelse

Beslutning 1999/567/EF, 2003/390/EF, 2003/804/EF, 2003/858/EF og 2006/656/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2009.

Henvisninger til de ophævede beslutninger gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 20

Overgangsbestemmelser

1.   I en overgangsperiode, som udløber den 30. juni 2009, kan vandlevende pryddyr som omhandlet i artikel 4, stk. 1, bringes i omsætning, uden at dette anmeldes via det edb-system, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, i direktiv 90/425/EØF (Traces), såfremt de ankommer til deres endelige bestemmelsessted inden denne dato.

2.   I en overgangsperiode, som udløber den 30. juni 2009, kan sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf, der ledsages af et transportdokument eller et dyresundhedscertifikat i overensstemmelse med bilag E til direktiv 91/67/EØF eller beslutning 1999/567/EF og 2003/390/EF, bringes i omsætning, såfremt de ankommer til deres endelige bestemmelsessted inden denne dato.

3.   I en overgangsperiode, som udløber den 30. juni 2009, kan følgende sendinger af akvakulturdyr og produkter deraf importeres til eller føres i transit gennem Fællesskabet:

a)	sendinger, der ledsages af et dyresundhedscertifikat i overensstemmelse med beslutning 2003/804/EF, 2003/858/EF og 2006/656/EF

b)	sendinger, der er omfattet af denne forordnings kapitel IV, men ikke af beslutning 2003/804/EF, 2003/858/EF og 2006/656/EF.

Artikel 14, stk. 3, finder ikke anvendelse på de i litra a) og b) omhandlede sendinger i denne periode.

4.   I en overgangsperiode, som udløber den 31. december 2009, kan medlemsstaterne tillade import af akvakulturdyr og produkter deraf til konsum fra tredjelande og tredjelandsområder, -zoner og -segmenter, der er opført på listerne i bilag I og II til forordning (EF) nr. 2076/2005.

5.   I en overgangsperiode, som udløber den 31. december 2010, kan medlemsstaterne tillade import af vandlevende pryddyr af arter, der er modtagelige for epizootisk ulcerativt syndrom (EUS), og som udelukkende er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg, fra tredjelande eller tredjelandsområder, der er medlem af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

I denne overgangsperiode finder kravene vedrørende EUS i punkt II.2 i dyresundhedscertifikatet i bilag IV, del B, ikke anvendelse på vandlevende pryddyr, der udelukkende er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg.

Artikel 21

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

---

(1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(2)  EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1.

(3)  EFT L 216 af 14.8.1999, s. 13.

(4)  EUT L 135 af 3.6.2003, s. 19.

(5)  EUT L 302 af 20.11.2003, s. 22.

(6)  EUT L 324 af 11.12.2003, s. 37.

(7)  EUT L 271 af 30.9.2006, s. 71.

(8)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(9)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(10)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 63.

(11)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

(12)  EUT L 320 af 18.11.2006, s. 53.

(13)  EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83.

(14)  EUT L 338 af 22.12.2005, s. 27.

(15)  EFT L 326 af 11.12.2001, s. 44.

(16)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(17)  EFT L 13 af 16.1.1997, s. 28.

(18)  EFSA Journal (2007) 584, s. 1-163.

(19)  EFSA Journal (2007) 597, s. 1-116.

(20)  EFSA Journal (2007) 598, s. 1-91.

(21)  EUT L 156 af 30.4.2004, s. 5.

---

---

---

---

---

---

16.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/76

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1252/2008

af 12. december 2008

om fravigelse fra forordning (EF) nr. 1251/2008 og om suspension af import til Fællesskabet fra Malaysia af sendinger af visse akvakulturdyr

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 25, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I direktiv 2006/88/EF er der fastsat dyresundhedsbetingelser for markedsføring, import og transit gennem Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf. Det fastsættes i direktivet, at medlemsstaterne skal sikre, at akvakulturdyr og produkter deraf kun føres ind i Fællesskabet fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført på en liste, som udarbejdes og ajourføres i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

(2)

Kommissionens beslutning 2003/858/EF af 21. november 2003 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af levende fisk samt æg og mælke herfra til opdræt og levende akvakulturfisk og -fiskevarer til konsum (2) indeholder en liste over områder, hvorfra det er tilladt at importere visse arter af levende fisk samt æg og mælke herfra til Fællesskabet.

(3)	Kommissionens beslutning 2006/656/EF af 20. september 2006 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af prydfisk (3) indeholder en liste over områder, hvorfra det er tilladt at importere visse prydfisk til Fællesskabet.

(4)	Resultaterne af en EF-inspektion i Malaysia har vist alvorlige mangler i hele produktionskæden for akvakulturdyr og prydfisk. Sådanne mangler kan forventes at medføre sygdomsspredning og dermed udgøre en alvorlig trussel mod dyresundheden i Fællesskabet.

(5)

Som følge af disse mangler blev det ved Kommissionens beslutning 2008/641/EF om fravigelse fra beslutning 2003/858/EF og 2006/656/EF og om suspension af import til Fællesskabet fra Malaysia af sendinger af visse levende fisk og visse akvakulturprodukter (4), besluttet at suspendere importen fra Malaysia af levende fisk af familien Cyprinidae samt æg og mælke herfra til opdræt, af levende fisk af samme familie samt æg og mælke herfra til udsætning i put and take-fiskeri samt af visse prydfisk af samme familie.

(6)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EC for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (5) ophæves beslutning 2003/858/EF og 2006/656/EF med virkning fra den 1. januar 2009.

(7)

I bilag III til ovennævnte forordning er der opstillet en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra det er tilladt at importere akvakulturdyr bestemt til opdræt, lystfiskesøer (put and take-fiskeri) og åbne pryddyrsanlæg samt prydfisk, der er modtagelige for en eller flere af de sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, og som er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg.

(8)

Malaysia er opført på ovennævnte liste som et tredjeland, hvorfra det er tilladt at importere fisk af familien Cyprinidae og fiskearter, der er modtagelige for epizootisk ulcerativt syndrom, jf. del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF, og som er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg. Forordning (EF) nr. 1251/2008 skal finde anvendelse fra den 1. januar 2009.

(9)

De forhold, der lå til grund for vedtagelsen af beslutning 2008/641/EF, er stadig gældende. Der bør derfor ved nærværende forordning fraviges fra de relevante bestemmelser vedrørende Malaysia, der er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 1251/2008. Af hensyn til fællesskabslovgivningens klarhed og sammenhæng bør beslutning 2008/641/EF ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1251/2008 suspenderer medlemsstaterne importen til deres område fra Malaysia af følgende sendinger af fisk af familien Cyprinidae samt æg og mælke herfra:

a)	sendinger af levende akvakulturfisk til opdræt, til udsætning i put and take-fiskeri og til åbne pryddyrsanlæg, og

b)	for så vidt angår sendinger af prydfisk, der er bestemt til lukkede pryddyrsanlæg, kun arterne Carassius auratus, Ctenopharyngodon idellus, Cyprinus carpio, Hypophthalmichthys molitrix, Aristichthys nobilis, Carassius carassius og Tinca tinca af familien Cyprinidae.

Artikel 2

Alle udgifter i forbindelse med anvendelsen af denne forordning afholdes af modtageren eller dennes repræsentant.

Artikel 3

Beslutning 2008/641/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2009.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

---

(1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(2)  EUT L 324 af 11.12.2003, s. 37.

(3)  EUT L 271 af 30.9.2006, s. 71.

(4)  EUT L 207 af 5.8.2008, s. 34.

(5)  Se side 41 i denne EUT.

---

16.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/78

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1253/2008

af 15. december 2008

om godkendelse af kobberchelat af hydroxysubstitueret methionin som fodertilsætningsstof

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)	Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 7, stk. 3.

(3)	Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« af præparatet af kobberchelat af hydroxysubstitueret methionin som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger.

(4)

Af en udtalelse af 16. april 2008 fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fremgår det, at kobberchelat af hydroxysubstitueret methionin ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet for slagtekyllinger (2). EFSA konkluderede endvidere, at produktet, når det anvendes som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, ikke udgør nogen anden risiko, der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ville udelukke en godkendelse. Ifølge udtalelsen kan anvendelse af præparatet betragtes som en kilde til tilgængelig kobber, og det opfylder kriterierne for tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber til slagtekyllinger. EFSA anbefaler også i sin udtalelse, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav vedrørende overvågning, efter at præparatet er bragt i omsætning. I udtalelsen gennemgås ligeledes den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)	Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »forbindelser af sporstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Udtalelse afgivet på Europa-Kommissionens foranledning af Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om sikkerheden og effektiviteten ved produktet Mintrex®Cu (kobberchelat af hydroxysubstitueret methionin) som tilsætningsstof til foder til alle arter. EFSA Journal (2008) 693, 1-19.

---

---

16.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/80

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1254/2008

af 15. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (1), særlig artikel 20, stk. 3, artikel 21, stk. 2, artikel 22, stk. 2, og artikel 38, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Forordning (EF) nr. 834/2007, særlig artikel 20, indeholder grundlæggende forskrifter for produktion af økologisk gær. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til disse forskrifter i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (2).

(2)	Da der bør indføres bestemmelser om produktion af økologisk gør, bør forordning (EF) nr. 889/2008 nu også gælde for gær, der anvendes som fødevarer og foderstoffer.

(3)

For at hjælpe de økologiske landbrugere med at finde tilstrækkelige foderforsyninger til deres dyr og for at gøre det lettere at omlægge arealer til økologisk produktion for at efterkomme forbrugernes stigende efterspørgsel efter økologiske produkter bør det tillades at anvende op til 100 % foderstoffer fra omlægning, der er produceret på landbrugernes egen bedrift, i økologiske dyrs foderration.

(4)

Ifølge del B i bilag VI til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (3) var det kun tilladt at anvende enzymer, der normalt anvendes som hjælpestoffer, til økologisk forarbejdning, mens enzymer, der anvendes som tilsætningsstoffer til fødevarer skulle være anført på listen over godkendte tilsætningsstoffer til fødevarer i punkt A.1. i del A i bilag VI til nævnte forordning. Denne bestemmelse bør også indsættes i de nye gennemførelsesbestemmelser.

(5)

Da gær ikke betragtes som et landbrugsprodukt, jf. traktatens artikel 32, stk. 3, og for at gøre det muligt at mærke økologisk gær som økologisk bør bestemmelsen om beregning af ingredienser ændres. Fra den 31. december 2013 bliver det dog obligatorisk at beregne gær og gærprodukter som ingredienser af landbrugsoprindelse. Denne frist er nødvendig, for at industrien kan tilpasse sig.

(6)

Der er i nogle områder af EU tradition for på et bestemt tidspunkt af året at farve kogte æg, og da økologiske æg også kan farves og bringes i omsætning, har nogle medlemsstater anmodet om, at det tillades at anvende farver til dekorering, og et panel af uafhængige eksperter har undersøgt nogle farvestoffer og forskellige andre stoffer til desinficering og konservering af kogte æg (4) og konkluderet, at et antal naturlige farvestoffer og nogle syntetiske former for jernoxyder og jernhydroxyder kan godkendes midlertidigt. Da produktionen er lokal og sæsonbestemt, bør myndighederne dog bemyndiges til at give de fornødne godkendelser.

(7)

Som anbefalet af et panel for økologisk gær (5) bør flere produkter og stoffer, der kræves til produktion af økologisk gær, gærtilberedninger og -formuleringer, godkendes i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 834/2007. Ifølge nævnte forordnings artikel 20 må der til produktion af økologisk gær kun anvendes økologisk fremstillede substrater, og der må ikke være økologisk gær til stede i økologiske fødevarer eller økologisk foder sammen med ikkeøkologisk gær. Ekspertpanelet anbefalede dog i sine konklusioner af 10. juli 2008, at der, indtil der kan fås økologisk gærekstrakt, tillades 5 % ikkeøkologisk gærekstrakt som ekstra substrat til produktion af økologisk gær som kilde til kvælstof, fosfor, vitaminer og mineraler. I overensstemmelse med fleksibilitetsreglerne i nævnte forordnings artikel 22, stk. 2, litra e), bør der tillades 5 % ikkeøkologisk gærekstrakt til produktion af økologisk gær.

(8)	Forordning (EF) nr. 889/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)	Ændringerne bør anvendes fra den dato, hvor forordning (EF) nr. 889/2008 finder anvendelse.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 889/2008 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 1, stk. 2, litra d), udgår.

2)	Artikel 21, stk. 1, affattes således: »1.   Foder fra omlægning må gennemsnitligt udgøre højst 30 % af foderplanen. Når foder fra omlægning kommer fra en af bedriftens egne enheder, kan denne andel forhøjes til 100 %.«

3)

I artikel 27 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1, litra b), indsættes følgende sætning: »enzymer, der skal anvendes som tilsætningsstoffer til fødevarer, skal dog være opført i del A i bilag VIII«. b) I stk. 2 indsættes som litra c): »c) beregnes gær og gærprodukter som ingredienser af landbrugsoprindelse fra den 31. december 2013.« c) Som stk. 4 indsættes: »4.   Med henblik på traditionel farvning af skallen på kogte æg, der produceres for at blive bragt i omsætning i en bestemt periode af året, kan myndighederne tillade, at der i den pågældende periode anvendes naturlige farvestoffer og naturlige overtræksmaterialer. Godkendelsen kan omfatte syntetiske former for jernoxyder og jernhydroxyder indtil den 31. december 2013. Kommissionen og medlemsstaterne underrettes om godkendelserne.«

4)

Følgende indsættes som artikel 27a: »Artikel 27a Ved anvendelsen af artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 kan følgende stoffer anvendes ved produktion, tilberedning og formulering af gær: a) stoffer opført i del C i bilag VIII til nærværende forordning b) produkter og stoffer, der er nævnt i artikel 27, stk. 1, litra b) og e), i nærværende forordning.«

5)

I afsnit II, kapitel 6, indsættes følgende som afdeling 3a: »Afdeling 3a Særlige produktionsregler for anvendelse af specifikke produkter og stoffer til forarbejdning, jf. artikel 22, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 834/2007 Artikel 46a Tilsætning af ikkeøkologisk gærekstrakt Hvis betingelserne i artikel 22, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 834/2007 er til stede, er det tilladt at tilsætte op til 5 % ikkeøkologisk gærekstrakt eller -autolysat til substratet (beregnet som tørstof) til produktion af økologisk gær, hvis det ikke er muligt at få økologisk gærekstrakt eller -autolysat. Senest den 31. december 2013 vil det igen blive undersøgt, om situationen har ændret sig med hensyn til økologisk gærekstrakt eller -autolysat, så denne bestemmelse kan ophæves.«

6)	Bilag VIII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

---

(1)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(2)  EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1.

(3)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Forordning (EØF) nr. 2092/91 ophæves ved forordning (EF) nr. 834/2007 fra 1.1.2009.

(4)  Anbefalinger fra gruppen af uafhængige eksperter vedrørende en ansøgning om farvestoffer til farvning af skallerne på økologiske påskeæg — www.organic-farming.europa.eu.

(5)  Anbefalinger fra gruppen af uafhængige eksperter vedrørende bestemmelser om økologisk gær — www.organic-farming.europa.eu.

---

---

16.12.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/83

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1255/2008

af 15. december 2008

om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 16. december 2008

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1)

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 [blød hvede af høj kvalitet], 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)	Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)	Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 16. december 2008 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 16. december 2008 gælder den importtold, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning på grundlag af elementerne i bilag II, for korn som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 16. december 2008.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125.

---

---

---