ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 319

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
29. november 2008


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 1176/2008 af 27. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 713/2005 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika med oprindelse i Indien

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1177/2008 af 28. november 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

14

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1178/2008 af 28. november 2008 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik og forordning (EF) nr. 1503/2006 og (EF) nr. 657/2007 for så vidt angår de nødvendige tilpasninger efter revisionen af de statistiske nomenklaturer NACE og CPA ( 1 )

16

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1179/2008 af 28. november 2008 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2008/55/EF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger

21

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1180/2008 af 28. november 2008 om indførelse af en ordning for fremsendelse af oplysninger om visse leveringer af okse- og svinekød til Den Russiske Føderations område (kodificeret udgave)

44

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1181/2008 af 28. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 616/2007 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for fjerkrækød med oprindelse i Brasilien, Thailand og andre tredjelande

47

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1182/2008 af 28. november 2008 om forudfastsættelse for 2009 af støtten til privat oplagring af smør

49

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1183/2008 af 28. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1019/2002 om handelsnormer for olivenolie

51

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1184/2008 af 28. november 2008 om forbud mod fiskeri efter sild i EF-farvande og internationale farvande i V b, VI b og VI a N fra fartøjer, der fører fransk flag

52

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1185/2008 af 28. november 2008 om forbud mod fiskeri efter pighvar i Sortehavet fra fartøjer, der fører bulgarsk flag

54

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1186/2008 af 28. november 2008 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. december 2008

56

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed

59

 

*

Kommissionens direktiv 2008/109/EF af 28. november 2008 om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

68

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2008/891/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 26. november 2008 om ændring af beslutning 2003/61/EF om bemyndigelse af visse medlemsstater til midlertidigt at fastsætte undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår læggekartofler med oprindelse i visse provinser i Canada (meddelt under nummer K(2008) 7317)

71

 

 

Den Europæiske Centralbank

 

 

2008/892/EF

 

*

Den Europæiske Centralbanks beslutning af 28. oktober 2008 om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euro i Slovakiet (ECB/2008/14)

73

 

 

2008/893/EF

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 17. november 2008 om indførelse af grundlag for fælles udbudsregler i Eurosystemet (ECB/2008/17)

76

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

 

2008/894/FUSP

 

*

Afgørelse 2008/1/EUMM truffet af den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité af 16. september 2008 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien EUMM Georgia

79

 

 

2008/895/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BIH/14/2008 af 21. november 2008 om udnævnelse af en øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina

80

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1176/2008

af 27. november 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 713/2005 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika med oprindelse i Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 15 og artikel 19,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

I.   Tidligere undersøgelse og gældende foranstaltninger

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 713/2005 (2) en endelig udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika, nemlig amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), med oprindelse i Indien og henhørende under KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex 2941 90 00. Toldsatsen varierer fra 17,3 % til 30,3 % for individuelt nævnte eksportører, og resttolden udgør 32 % på importen fra andre eksportører.

II.   Indledning af en delvis interimsundersøgelse

(2)

Efter at den endelige udligningstold var blevet pålagt, fremsatte den indiske regering bemærkninger om, at forholdene for så vidt angår to subsidieordninger (toldgodtgørelsesordningen DEPBS og indkomstskatteordningen i henhold til Section 80HHC i Income Tax Act) har ændret sig, og at ændringerne er af varig art. Følgelig blev det anført, at subsidieringen sandsynligvis var faldet, og således burde de foranstaltninger, der til dels var blevet indført i forbindelse med disse ordninger, tages op igen.

(3)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, der var fremlagt af den indiske regering, og fandt den tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 19. Efter høring af det rådgivende udvalg indledte Kommissionen ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3) en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ af forordning (EF) nr. 713/2005.

(4)

Formålet med den delvise interimsundersøgelse er efter fremlæggelse af tilstrækkeligt bevis i henhold til de relevante bestemmelser i indledningsmeddelelsen at evaluere, om der er behov for at fortsætte, afskaffe eller ændre de gældende foranstaltninger over for de virksomheder, som har nydt godt af én af de ændrede subsidieordninger eller begge. Med den delvise interimsundersøgelse vil man også, afhængigt af resultaterne, kunne vurdere behovet for at ændre de foranstaltninger, der gælder for andre virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til fastsættelse af omfanget af de gældende foranstaltninger og/eller den foranstaltning, der gælder for alle andre virksomheder.

III.   Undersøgelsesperiode

(5)

Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 (i det følgende benævnt »den fornyede undersøgelsesperiode«).

IV.   Parter berørt af undersøgelsen

(6)

Kommissionen underrettede officielt den indiske regering og de i forordning (EF) nr. 713/2005 nævnte og i indledningsmeddelelsen om den delvise interimsundersøgelse anførte indiske eksporterende producenter, som havde samarbejdet i den forrige undersøgelse, og som havde draget fordel af én af de to angiveligt ændrede subsidieordninger, såvel som de EF-producenter, der er anført i indledningen af den delvise interimsundersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(7)

I betragtning af det tilsyneladende store antal parter, der er involveret i denne undersøgelse, blev det overvejet at anvende stikprøver i forbindelse med undersøgelsen af subsidieringen, jf. grundforordningens artikel 27.

(8)

Men kun to eksporterende producenter gav sig til kende og afgav de oplysninger, der var ønsket til stikprøven. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at benytte stikprøver.

(9)

Imidlertid anførte én af de ovennævnte eksporterende producenter i sin stikprøvebesvarelse, at den pågældende ikke havde nydt godt af de to angiveligt ændrede subsidieordninger (dvs. toldgodtgørelsesordningen DEPBS og indkomstskatteordningen i henhold til Section 80HHC i Income Tax Act) hverken i den undersøgelsesperiode, der førte til de gældende foranstaltninger, eller i den fornyede undersøgelsesperiode. Desuden samarbejdede denne virksomhed ikke i den oprindelige undersøgelse, og der blev ikke udpeget noget særligt behov for at tilpasse resttolden, der gælder for alle andre virksomheder, til at omfatte denne. Dermed opfyldte virksomheden ikke bestemmelserne om støtteberettigelse i den delvise interimsundersøgelse som fastsat i punkt 4 i indledningsmeddelelsen og kunne derfor ikke deltage i denne fornyede undersøgelse. Den pågældende virksomhed blev underrettet herom.

(10)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til den eneste samarbejdende eksporterende producent, som kom i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse (Ranbaxy Laboratories Ltd.), og til den indiske regering. Der blev modtaget besvarelser både fra producenten og fra den indiske regering.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på konstatering af subsidiering. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

1)

Den indiske regering

Handelsministeriet, New Delhi.

2)

Eksporterende producenter i Indien

Ranbaxy Laboratories Ltd., New Delhi.

VI.   Underretning og bemærkninger om procedure

(12)

Den indiske regering og de andre interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agtede at foreslå en ændring af toldsatsen for den eneste samarbejdende indiske producent og forlænge de gældende foranstaltninger for alle andre virksomheder, som ikke samarbejdede i den delvise interimsundersøgelse. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle indlæg og bemærkninger, jf. nedenstående.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE

(13)

Den vare, der er omfattet af denne fornyede undersøgelse, er samme vare som i forordning (EF) nr. 713/2005, nemlig amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg, med oprindelse i Indien og henhørende under KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex 2941 90 00.

C.   SUBSIDIER

I.   Indledning

(14)

På grundlag af oplysninger fra den indiske regering og den eneste samarbejdende eksporterende producent og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

a)

Forhåndslicensordning (»Advance Authorization Scheme« — tidligere kendt som »Advance Licence Scheme«)

b)

Toldgodtgørelsesordning (Duty Entitlement Passbook Scheme)

c)

Eksportfremmeordning for investeringsgoder (Export Promotion Capital Goods Scheme)

d)

Focus Market Scheme

e)

Indkomstskatteordninger

Ordningen for fritagelse for indkomstskat af eksport (Export Income Tax Exemption Scheme)

Indkomstskattebegunstigelse for forskning og udvikling (Income Tax Incentive for Research and Development)

f)

Eksportkreditordning (Export Credit Scheme).

(15)

De nævnte ordninger fra litra a) til d) er baseret på loven om udenrigshandel (Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992) (nr. 22 af 1992), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i de dokumenter om eksport- og importpolitikken, som udstedes af handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Et af disse dokumenter er relevant for den fornyede undersøgelsesperiode i denne sag, nemlig femårsplanen for perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (i det følgende benævnt »eksport- og importpolitikken for 2004-09«). Desuden fastlægger den indiske regering også de procedurer, der styrer eksport- og importpolitikken for 2004-09 i procedurehåndbogen (Handbook of Procedures — 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I) (i det følgende benævnt »Procedurehåndbogen I 04-09«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(16)

De under litra e) nævnte indkomstskatteordninger er baseret på indkomstskatteloven af 1961, som ændres årligt ved finansloven.

(17)

Den under litra f) nævnte eksportkreditordning er baseret på Section 21 og 35A i bankloven af 1949 (Banking Regulation Act 1949), der tillader Reserve Bank of India (i det følgende benævnt »RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(18)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 10, opfordrede Kommissionen den indiske regering til at deltage i yderligere høringer om både ændrede og uændrede ordninger med det formål at skabe klarhed over den faktiske situation vedrørende de påståede ordninger og nå frem til en fælles løsning. Da der efter disse høringer ikke forelå en gensidigt acceptabel løsning med hensyn til disse ordninger, inkluderede Kommissionen alle disse ordninger i undersøgelsen af spørgsmålet om subsidiering.

II.   Særordninger

1.   Advance Authorisation Scheme (i det følgende benævnt »AAS«) (forhåndslicensordning)

a)   Retsgrundlag

(19)

Ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.1.1 — 4.1.14 i eksport- og importpolitikken for 2004-09 og i kapitel 4.1 — 4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09. Denne ordning blev kaldt Advance Licence Scheme i den forrige undersøgelse, der førte til indførelsen af den gældende endelige udligningstold ved forordning (EF) nr. 713/2005.

b)   Støtteberettigelse

(20)

AAS består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere i betragtning 21. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport« som nævnt i punkt 8.2 i eksport- og importpolitikken for 2004-09, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettigede til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for attester til forudgående frigivelse (i det følgende benævnt »ARO« (Advance Release Order) og løbende indenlandsk remburs.

c)   Praktisk gennemførelse

(21)

Der kan udstedes AAS for:

i)

Fysisk eksport: Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit at importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk territorium. Importtilladelsen og eksportforpligtelsen (herunder eksportvarens type) er specificeret i licensen.

ii)

Årligt behov: En sådan licens er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og dermed forbundne produkter). Licensindehaveren kan — op til en bestemt værditærskel, som fastsættes efter tidligere eksportresultater — toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal benyttes til fremstilling af enhver vare i den relevante varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfri materialer er anvendt.

iii)

Mellemleverancer: Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille én enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet, kan importere toldfri råmaterialer og i den forbindelse opnå en AAS-ordning for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.

iv)

Transaktioner ligestillet med eksport: Denne underordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for produktionen af varer, der skal sælges i »transaktioner ligestillet med eksport« til de kundekategorier, der er anført under punkt 8.2. litra b)-f), g), i) og j) i eksport- og importpolitikken for 2004-09. Ifølge den indiske regering forstås der ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til virksomheder i særlige økonomiske områder.

v)

Attester til forudgående frigivelse (ARO): En indehaver af en forhåndslicens, der ønsker at anskaffe råmaterialerne fra indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at anskaffe dem ved at anvende attester til forudgående frigivelse. I sådanne tilfælde godkendes forhåndslicenserne som attester til forudgående frigivelse og påtegnes til den indenlandske leverandør ved levering af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af attesten til forudgående frigivelse giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i eksport- og importpolitikken for 2004-09 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter). Ved ARO-mekanismen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb tilbagebetales til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion. Skatter og afgifter kan refunderes for både lokale og importerede råmaterialer.

vi)

Løbende indenlandsk remburs: Denne underordning dækker også indenlandske leverancer til en indehaver af en AAS. Indehaveren af en forhåndslicens kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken ugyldiggør licensen til direkte import for den værdi og de varemængder, der anskaffes i landet i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i eksport- og importpolitikken for 2004-09 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, godtgørelse og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter).

Det blev fastslået, at den eksportør, der samarbejdede i den fornyede undersøgelsesperiode, kun opnåede indrømmelser i henhold til to underordninger for den pågældende vare, nemlig AAS for i) fysisk eksport og for ii) mellemleverancer. Det er derfor ikke nødvendigt at fastsætte udligningsberettigelsen for de resterende ikke anvendte underordninger.

(22)

Efter indførelsen ved forordning (EF) nr. 713/2005 af den gældende endelige udligningstold ændrede den indiske regering kontrolordningen for AAS. Det betyder rent konkret, at af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er licensindehavere retligt forpligtede til at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfri importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09 samt bilag 23), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Denne fortegnelse skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor/omkostningsrevisor, der udsteder en erklæring, i henhold til hvilken de foreskrevne fortegnelser og relevante optegnelser er blevet gennemgået, og de oplysninger, der er anført i henhold til bilag 23, er sande og korrekte i alle henseender. Imidlertid gælder ovennævnte bestemmelser kun for AAS udstedt den 13. maj 2005 eller derefter. For alle AAS eller forhåndslicenser, der er udstedt før den dato, anmodes licensholderne om at følge tidligere gældende kontrolbestemmelser, dvs. at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af importerede varer i forbindelse med licensen i det format, der er angivet i bilag 18 (kapitel 4.30 i og bilag 18 til Procedurehåndbogen I 02-07).

(23)

Med hensyn til de underordninger, som den eneste samarbejdende eksporterende producent anvendte i den fornyede undersøgelsesperiode, dvs. fysisk eksport og mellemleverancer, er både importtilladelsen og eksportforpligtelsen fastsat i mængde og værdi af den indiske regering og anført på licensen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på licensen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til denne ordning, fastsættes af den indiske regering ud fra såkaldte standard input/output-normer (i det følgende benævnt »SION«). Der er fastsat sådanne normer for de fleste varer (herunder den pågældende vare), og de er offentliggjort i Procedurehåndbogen I 04-09. Efter indførelsen ved Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 af den gældende endelige udligningstold blev SION-normerne for den pågældende vare kun anvendt indtil september 2005. Der blev udstedt nye normer for amoxicillin trihydrat i september 2006 og for ampicillin trihydrat og cefalexin i april 2007. I den mellemliggende tid blev der anvendt ad hoc-normer.

(24)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal bruges til at fremstille den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(25)

I den fornyede undersøgelse blev det fastslået, at der blev importeret råmaterialer i henhold til forskellige licenser og SION-normer, som derefter blev blandet og fysisk integreret i produktionsprocessen for de samme eksporterede varer. I betragtning af ovenstående var det ikke muligt at fastslå, hvorvidt kravene til SION-normerne, der var anført i specifikke licenser, for toldfri råmaterialer overstiger den materialemængde, der er nødvendig for at producere referencemængden af det deraf resulterende eksportprodukt.

(26)

I den fornyede undersøgelse blev det også fastslået, at kravene til kontrol, som de indiske myndigheder har anført, enten ikke blev opfyldt eller endnu ikke var blevet afprøvet i praksis. For forhåndslicenser udstedt før den 13. maj 2005 fandtes der ikke de nødvendige fortegnelser over det faktiske forbrug og den aktuelle lagerbeholdning (dvs. bilag 18). For forhåndslicenser udstedt efter den 13. maj 2005 blev de nødvendige fortegnelser over det faktiske forbrug og den aktuelle lagerbeholdning anvendt, men den indiske regering havde endnu ikke kontrolleret, om disse fortegnelser var i overensstemmelse med kravene i eksport- og importpolitikken. I sidstnævnte tilfælde blev fortegnelserne kun kontrolleret af en ekstern statsautoriseret revisor, jf. den relevante indiske lovgivning, der er anført i betragtning 22. Ikke desto mindre blev det ikke registreret, hverken hos virksomheden eller den eksterne revisor, hvordan certificeringen fandt sted. Der forelå ingen revisionsplan eller dokumentation for den udførte revision, ingen optegnelser over den anvendte metode og de specifikke krav i forbindelse med en så kritisk gennemgang, der kræver detaljeret teknisk viden om produktionsprocesser, krav i forbindelse med eksport- og importpolitikken og regnskabsprocedurer. I betragtning heraf er det opfattelsen, at den undersøgte eksportør ikke var i stand til at påvise, at de relevante betingelser i eksport- og importpolitikken var blevet opfyldt.

d)   Fremsatte bemærkninger

(27)

Den eneste samarbejdende eksporterende producent fremsatte bemærkninger om AAS. Virksomheden hævdede, at på trods af den i betragtning 24 beskrevne situation var det muligt at fastslå, om de krav til SION-normerne, der var anført i specifikke licenser, oversteg den materialemængde, som var nødvendig for at producere referencemængden af det deraf resulterende eksportprodukt, og at virksomheden førte omhyggelige fortegnelser over det faktiske forbrug. I den forbindelse skal det bemærkes, at fortegnelserne over den faktiske produktion bekræftede, at det ikke var muligt at fastsætte en pålideligt benchmarking pr. afgivne licens (dvs. den materialemængde, der var nødvendig for at producere referencemængden) i betragtning af de forskellige gældende SION-normer og den diffuse blanding af råmaterialer, der anvendes i produktionen. Endvidere blev det konstateret, at de råmaterialer, der var omfattet af ordningen, blev anvendt til andre varer end den pågældende. Således var det næsten umuligt at beregne afkastet for den undersøgte vare. Desuden førte virksomheden ikke — i strid med de relevante indiske bestemmelser — den fortegnelse over forbrug, som kræves i henhold til eksport- og importpolitikken (dvs. bilag 18), og som har til formål at sikre en forståeligt måde at føre tilsyn og kontrol med det faktiske forbrug på. Virksomheden hævdede også, at grundforordningens artikel 26, stk. 1, ikke bemyndiger Kommissionen til at undersøge den uafhængige statsautoriserede revisors regnskaber. Ifølge virksomheden skal certificeringen godkendes, medmindre der er grund til at formode, at den statsautoriserede revisor har udarbejdet en urigtig certificering. I den forbindelse mindes der om, at den kontrolproces, som den statsautoriserede revisor udfører, og udfærdigelsen af den relevante certificering indgår i den kontrolordning, som den indiske regering har indført i sin eksport- og importpolitik, jf. betragtning 22. Kommissionen var derfor nødt til at undersøge, om ovennævnte kontrolordning blev anvendt effektivt. Endvidere var Kommissionen i tråd med bestemmelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 8, nødt til at undersøge de oplysninger, der var frembragt i løbet af den undersøgelse, som danner grundlag for resultaterne.

Den omstændighed, at hverken virksomheden eller den udpegede statsautoriserede revisor fører regnskab med den kontrol, der er udført for at kunne udstede det i eksport- og importpolitikken anførte certifikat, viser, at virksomheden ikke var i stand til at bevise, at de relevante krav i eksport- og importpolitikken blev opfyldt. Virksomheden bestred, at den indiske regering endnu ikke har kontrolleret, om dens fortegnelser overholder kravene i eksport- og importpolitikken, men fremlagde ikke noget konkret bevis for sin påstand. Det blev også fremført, at den eneste samarbejdende producents faktiske forbrug havde været højere end SION-normerne for hver enkelt råmateriale, og at der ikke havde fundet eftergivelse af for store afgifter sted. I betragtning af den faktiske situation på stedet (dvs. en blanding af råmaterialer og producerede varer, anvendelse af forskellige SION-normer, manglende fortegnelser over det faktiske forbrug, som anført af eksport- og importpolitikken) og i afventning af den indiske regerings afsluttende kontrol var det imidlertid ikke muligt at foretage en beregning af det faktiske forbrug og efterfølgende eftergivelse af for store afgifter i forbindelse med den enkelte licens og SION-norm. Derfor måtte alle ovennævnte påstande afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

e)   Konklusion

(28)

Fritagelsen for importtold er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 2, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske regering, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør.

(29)

Desuden er AAS-ordningerne for fysisk eksport og mellemleverancer klart retligt betingede af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele under disse ordninger.

(30)

Ingen af de to underordninger, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). De overholder ikke reglerne i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). Den indiske regering anvendte ikke sin kontrolordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, om der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4, samt for substitutionsgodtgørelsesordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). SION-normerne i sig selv kan ikke betragtes som en kontrolordning i forbindelse med det faktiske forbrug, idet toldfri råmaterialer, der importeres i henhold til licenser med forskellige SION-afkast, indgår i den samme produktionsproces for en eksportvare. Denne form for proces gør det ikke muligt for den indiske regering med tilstrækkelig nøjagtighed at verificere, hvilke råmaterialemængder der blev anvendt i eksportproduktionen, og med hvilken SION-benchmarking de bør sammenlignes. Endvidere foretog den indiske regering enten ikke en effektiv kontrol ud fra korrekte fortegnelser over det faktiske forbrug, eller en sådan er endnu ikke afsluttet. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3). Endelig førte inddragelsen af en statsautoriseret revisor i kontrolprocessen ikke til en forbedring af kontrolordningen, da der ikke findes detaljerede bestemmelser om, hvordan statsautoriserede revisorer bør udføre pålagte opgaver, og de oplysninger, der er blevet fremlagt i undersøgelsen, ikke garanterede, at ovennævnte bestemmelser i grundforordningen var blevet opfyldt.

(31)

Disse to underordninger er derfor udligningsberettigede.

f)   Beregning af subsidiebeløbet

(32)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt betales ved import af råmaterialer. I den forbindelse bør det bemærkes, at grundforordningen ikke kun indeholder bestemmelser om udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb. Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af grundforordningens bilag II, del II, og bilag III, del II, påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at en angivelig kontrolordning ikke er hensigtsmæssig.

(33)

Subsidiebeløbet for den eksportør, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var importeret i henhold til de to underordninger, som blev benyttet for den pågældende vare i den fornyede undersøgelsesperiode (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(34)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende producent i forbindelse med denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på 8,2 %.

2.   »Duty Entitlement Passbook Scheme« (i det følgende benævnt »DEPBS«) (toldgodtgørelsesordning)

a)   Retsgrundlag

(35)

DEPBS-ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.3 i eksport- og importpolitikken for 2004-09 og i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 04-09.

b)   Støtteberettigelse

(36)

Enhver producent-eksportør og forhandler-eksportør er berettiget til denne ordning.

c)   Praktisk gennemførelse af DEPBS

(37)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION-normer under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse angiveligt importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(38)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres udsteder de indiske toldmyndigheder under forsendelsesproceduren et eksportforsendelsesdokument. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt størrelsen af den fordel, den pågældende vil modtage. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser til at indrømme en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der benyttes ved beregningen af fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksporterklæringen. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse med tilbagevirkende kraft.

(39)

DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

(40)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter arkiveres elektronisk og kan omfatte en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister med hensyn til at søge om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til at forvalte DEPBS, ekskluderer ikke automatisk eksporttransaktioner, der falder uden for de frister for indsendelse, der er nævnt i kapitel 4.47 i Procedurehåndbogen I 04-09. Endvidere som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 04-09 kan ansøgninger, der blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

d)   Fremsatte bemærkninger

(41)

Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende eksporterende producent bemærkninger om DEPBS. Virksomheden anførte, at fordelen i forbindelse med DEPBS ikke bør udlignes, da den ikke blev udnyttet til den pågældende vare. Imidlertid fremlagde virksomheden ikke noget modargument med hensyn til den praktiske anvendelse af ordningen som anført under betragtning 37 til 40. Virksomheden hævdede også, at kun kreditbeløbet for den eksport, der fandt sted i den fornyede undersøgelsesperiode, bør anvendes i beregningen af toldgodtgørelsen, men var ikke i stand til at underbygge, hvorfor den beregningsmetode, der var anvendt i både den nuværende og den tidligere undersøgelse, som førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, ikke er i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser. Disse påstande måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

e)   Konklusioner vedrørende DEPBS

(42)

Ved DEPBS-ordningen ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(43)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(44)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden findes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. Endelig er eksportører berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om de overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at der blev importeret råmateriale. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPBS.

f)   Beregning af subsidiebeløbet

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 5 og beregningsmetoden for denne ordning i forordning (EF) nr. 713/2005 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet og udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den fornyede undersøgelsesperiode. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den indiske regering har ingen mulighed for at bestemme, om subsidiet skal indrømmes eller ej, og heller ingen mulighed for at fastsætte beløbets størrelse, når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, hvoraf bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit fremgår, som skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eventuelle ændringer af DEPBS-satserne mellem den faktiske eksporttransaktion og udstedelsen af en DEPBS-licens har ingen tilbagevirkende følger for størrelsen af den indrømmede fordel. Endvidere har den eneste samarbejdende eksporterende producent bogført DEPBS-kreditterne på et periodiseringsgrundlag som en indtægt på eksporttransaktionstidspunktet.

(46)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene (tæller), jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(47)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende eksporterende producent under denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på 2,1 %.

3.   »Export Promotion Capital Goods Scheme« (i det følgende benævnt »EPCGS«) (eksportfremmeordning for investeringsgoder)

a)   Retsgrundlag

(48)

EPCGS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 5 i eksport- og importpolitikken for 2004-09 og i kapitel 5 i Procedurehåndbogen I 04-09.

b)   Støtteberettigelse

(49)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører forbundet med støtteproducenter samt leverandører af tjenesteydelser.

c)   Praktisk gennemførelse

(50)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har en virksomhed lov til at importere (nye og siden april 2003 også indtil ti år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtoldsats på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. Indtil den 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på 10 %), mens højværdiimportvarer var pålagt en nultold. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede investeringsgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.

(51)

Indehaveren af EPCG-licensen kan også anskaffe investeringsgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af investeringsgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne investeringsgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport for så vidt angår levering af investeringsgoder til en indehaver af en EPCGS-licens.

d)   Fremsatte bemærkninger

(52)

Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende eksporterende producent bemærkninger om EPCGS. Virksomheden hævdede, at ud fra almindeligt anerkendte regnskabsprincipper blev investeringsgoderne anvendt i produktionsprocessen. Her skal det bemærkes, at virksomheden ikke var i stand til at underbygge denne påstand ved eksplicit at anføre de såkaldt almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og tilvejebringe en analyse af de relevante bestemmelser om EPCGS i eksport- og importpolitikken endsige definitionen på de råmaterialer, der var anvendt i produktionsprocessen, jf. bilag II til grundforordningen. Det blev også fremført, at virksomhedens afskrivningsperiode skulle have været anvendt som den normale afskrivningsperiode. Ikke desto mindre er en sådan tilgang i modstrid med den relevante bestemmelse i grundforordningens artikel 7, stk. 3. Disse påstande måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

e)   Konklusion vedrørende EPCG-ordningen

(53)

Ved EPCG-ordningen ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(54)

Endvidere er EPCG-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(55)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladelige ordninger (jf. grundforordningens bilag I, punkt i), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

f)   Beregning af subsidiebeløbet

(56)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i antibiotikaindustrien. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for den fornyede undersøgelsesperiode blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i den fornyede undersøgelsesperiode i Indien blev anset for passende i den forbindelse. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb som tæller, når der blev fremsat berettigede krav herom, og resultatet heraf var subsidiebeløbet. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(57)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på 0,1 %.

4.   »Export Credit Scheme« (i det følgende benævnt »ECS«) (eksportkreditordning)

a)   Retsgrundlag

(58)

De nærmere detaljer i forbindelse med ordningen findes i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp). BC 01/04.02.02/2007-08 udarbejdet af RBI, som er adresseret til alle forretningsbanker i Indien.

b)   Støtteberettigelse

(59)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.

c)   Praktisk gennemførelse

(60)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (pakkekredit), som omfatter kreditter, der ydes en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(61)

Som følge af et sådant Master Circular fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (kontantkreditter), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og kontantkreditter på samme vilkår.

d)   Fremsatte bemærkninger

(62)

Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende eksporterende producent bemærkninger om ECS. Virksomheden fremførte, at i) der ikke er nogen offentlig finansiering af bevillingerne af eksportkredit i udenlandsk valuta, ii) de lave satser for eksportkreditten i udenlandsk valuta skyldtes virksomhedens høje kreditværdighed, og iii) den rentesats, der anvendes som benchmarking på eksportkredit i udenlandsk valuta, ikke bør være den samme som den, der anvendes på en kredit i indiske rupees. I den forbindelse bør det bemærkes, at både den indiske rupee og eksportkreditten i udenlandsk valuta indgår i det samme Master Circular fra RBI, hvor den praktiske gennemførelse er beskrevet i betragtning 60 og 61, og hvis detaljerede og restriktive bestemmelser viser, at finansiering af eksportkredit i udenlandsk valuta og rentesatser er klart knyttet til de direktiver, som regeringen har indført. Med hensyn til benchmarkingsatsen skal det bemærkes, at den blev indberettet af virksomheden i forbindelse med kreditten i indiske rupees, og i tråd med de relevante politikker i Master Circular fra RBI har eksportørerne mulighed for frit at skifte mellem kredit i rupees og kredit i udenlandsk valuta for den samme eksporttransaktion. Det anses derfor for hensigtsmæssigt som benchmarking at anvende den eneste sats, som virksomheden har indberettet, som sin normale indiske rentesats. Disse påstande måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

e)   Konklusion vedrørende ECS

(63)

De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i det i betragtning 58 nævnte Master Circular fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til renter, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI’s metode til at fastsætte individuelle udlånsrentesatser for hver enkelt forretningsbank. Desuden ville forretningsbankerne ikke være forpligtede til at give låntagere af eksportfinansiering en muligvis mere fordelagtig rente for eksportkreditter i udenlandsk valuta.

(64)

Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — dvs. godtgørelse fra den indiske regering til forretningsbankerne — for at der skal være tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og er derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 1, stk. 3. Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de maksimumsrentesatser for eksportkreditter, der er fastsat i Master Circular fra RBI, samt RBI’s bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Det forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes ved finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

f)   Beregning af subsidiebeløbet

(65)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i den fornyede undersøgelsesperiode, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der blev anvendt af den eneste samarbejdende eksporterende producent. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(66)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 1,3 %.

5.   Income Tax Schemes (indkomstskatteordninger)

a)   »Income Tax Exemption Scheme« (i det følgende benævnt »ITES«) (indkomstskattefritagelsesordning)

(67)

Under denne ordning kunne eksportørerne drage fordel af en delvis skattefritagelse på fortjeneste ved eksportsalg. Retsgrundlaget for denne fritagelse er Section 80HHC i ITA.

(68)

Denne bestemmelse i loven blev afskaffet fra og med ligningsåret 2005-2006 (dvs. for regnskabsåret fra 1. april 2004 til 31. marts 2005), og således giver 80HHC i ITA ingen fordele efter den 31. marts 2004. Den eneste samarbejdende eksporterende producent anvendte ingen af fordelene ved denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode. Da ordningen er blevet trukket tilbage, udlignes den derfor ikke, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 1.

b)   »Income Tax Incentive for Research and Development« (i det følgende benævnt »ITIRAD«) (indkomstskattebegunstigelse for forskning og udvikling)

i)   Retsgrundlag

(69)

Der gives en detaljeret beskrivelse af ITIRAD i Section 35(2AB) i ITA.

ii)   Støtteberettigelse

(70)

Virksomheder, der beskæftiger sig med bioteknologi eller fremstilling af lægemidler, medicinalvarer, kemiske stoffer, elektronisk udstyr, computere, telekommunikationsudstyr eller enhver anden artikel, der måtte blive meddelt, kan opnå fordele i henhold til denne ordning.

iii)   Praktisk gennemførelse

(71)

Det er for så vidt angår indkomstskat tilladt at fratrække et beløb svarende til 150 % af de rent faktisk påløbne omkostninger for alle udgifter (undtagen jord eller bygninger) til interne forsknings- og udviklingsfaciliteter som godkendt af den indiske regerings Department of Scientific and Industrial Research. Gennem et fradrag på 50 % for fiktive udgifter (dvs. udgifter, der ikke reelt er afholdt) nedbringes skattegrundlaget og derved skattebyrden således kunstigt.

iv)   Fremsatte bemærkninger

(72)

Der er ikke blevet fremsat bemærkninger om ITIRAD efter meddelelsen om undersøgelsen.

v)   Konklusion om ITIRAD

(73)

Ved ITIRAD ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Den kunstige reduktion af beskatningsgrundlaget i henhold til Section 35(2AB) i ITA udgør et finansielt bidrag fra den indiske regering, da dette formindsker de indkomstskatteindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører indkomstskattenedsættelsen en fordel for virksomheden, fordi dens likviditet forbedres.

(74)

Formuleringen i Section 35(2AB) i ITA beviser, at ITIRAD retligt er specifik og dermed udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Retten til at opnå støtte under denne ordning er ikke baseret på objektive kriterier, der er neutrale i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra b). Fordele i forbindelse med denne ordning er kun tilgængelige for visse erhvervsgrene, da den indiske regering ikke har sikret alle sektorer adgang til denne ordning. En sådan begrænsning udgør specificitet, da kategorien »gruppe af erhvervsgrene« i grundforordningens artikel 3, stk. 2, synonymt beskriver sektorspecifikke begrænsninger. Denne begrænsning er ikke af økonomisk art og udtryk for horisontal anvendelse, som f.eks. en begrænsning i antallet af ansatte eller virksomhedens størrelse.

vi)   Beregning af subsidiebeløbet

(75)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den skyldige indkomstskat for den fornyede undersøgelsesperiode med og uden anvendelse af bestemmelsen i Section 35(2AB) i ITA. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede omsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da dette subsidie vedrører alt hjemmemarkeds- og eksportsalg og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(76)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,1 %.

6.   Focus Market Scheme, (i det følgende benævnt »FMS«)

a)   Retsgrundlag

(77)

FMS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 3.9 i eksport- og importpolitikken 04-09 og i kapitel 3.20 i Procedurehåndbogen I 04-09.

b)   Støtteberettigelse

(78)

Enhver producent-eksportør og forhandler-eksportør er berettiget til denne ordning.

c)   Praktisk gennemførelse

(79)

Under denne ordning er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til bilag 37-C i Procedurehåndbogen I 04-09, berettiget til en toldkredit på 2,5 % af fob-værdien af de varer, der er eksporteret i henhold til denne ordning. Visse former for eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenester og eksportomsætning fra enheder, der opererer i særlige økonomiske områder. Visse former for varer er også udelukket fra denne ordning, f.eks. diamanter, ædelmetaller, malme, korn, sukker og olieprodukter.

(80)

Toldkreditterne i forbindelse med FMS er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra datoen for udstedelse af det relevante toldgodtgørelsesdokument. De kan benyttes til at betale told på senere import af ethvert råmateriale eller enhver vare, herunder også investeringsgoder.

(81)

Toldgodtgørelsesdokumentet udstedes i eksporthavnen, efter at eksporten eller afsendelsen af varerne har fundet sted. Så længe ansøgeren tilvejebringer kopier af al relevant eksportdokumentation til myndighederne (f.eks. eksportordrer, fakturaer, forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan den indiske regering ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

d)   Fremsatte bemærkninger

(82)

Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende eksporterende producent bemærkninger om FMS. Virksomheden anførte, at ordningen er geografisk knyttet til andre lande, og at den ikke kan udlignes af EF. Imidlertid var den ikke i stand til hverken at fremføre argumenter, der kan sætte spørgsmålstegn ved den praktiske gennemførelse af ordningen eller den måde, hvorpå fordelen ved FMS anvendes, jf. betragtning 79 til 81. Denne påstand måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

e)   Konklusion om FMS

(83)

Ved FMS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører FMS-toldkreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(84)

Endvidere er FMS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(85)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. Eksportører er berettiget til fordelene ved FMS, uanset om de overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved FMS. Desuden kan en eksportør anvende FMS-toldkreditter til at importere investeringsgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger (jf. grundforordningens bilag I, punkt i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

f)   Beregning af subsidiebeløbet

(86)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet og udtrykt ved den fordel, som det blev konstateret, at modtageren har opnået i den fornyede undersøgelsesperiode, og som den samarbejdende eksporterende producent på tidspunktet for eksporttransaktionen har opført på et periodiseringsgrundlag som indtægt. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(87)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,1 %.

III.   Udligningsberettigede subsidiebeløb

(88)

Det bør erindres, at det udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev indført ved forordning (EF) nr. 713/2005, udtrykt ad valorem, var på 35,1 % for den eneste eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse.

(89)

I løbet af denne delvise interimsundersøgelse blev det konstateret, at det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt ad valorem var på 11,9 %, som anført nedenfor.

SCHEME

COMPANY

AAS

DEPBS

EPCGS

ECS

ITIRAD

FMS

I alt

%

%

%

%

%

%

%

Ranbaxy Laboratories Ltd.

8,2

2,1

0,1

1,3

0,1

0,1

11,9

(90)

I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at subsidieringen med hensyn til den eneste samarbejdende eksporterende producent er faldet.

IV.   Udligningsforanstaltninger

(91)

I tråd med bestemmelserne i grundforordningens artikel 19 og de i punkt 3 i indledningsmeddelelsen anførte begrundelser for denne delvise interimsundersøgelse fastsættes det, at subsidieringen med hensyn til den eneste samarbejdende producent er faldet fra 35,1 % til 11,9 %, og at den udligningstold, der pålægges denne eksporterende producent ved forordning (EF) nr. 713/2005, derfor skal ændres.

(92)

I den forbindelse mindes der om, at subsidiesatsen over for Ranbaxy Laboratories Ltd. fastsat ved forordning (EF) nr. 713/2005 var højere end skadestærskelen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, blev den lavere told, der afspejler skadestærskelen, anset for tilstrækkelig til at fjerne den skadevoldende virkning for EF-erhverhvsgrenen, og derfor blev udligningstolden for import fra Ranbaxy Laboratories Ltd. fastsat til 30,3 %.

(93)

I betragtning af ovenstående, og da subsidiesatsen nu er lavere end skadestærskelen, fastsættes den virksomhedsspecifikke udligningstoldsats for den enkelte virksomhed, som gælder for den eneste samarbejdende eksporterende producent, Ranbaxy Laboratories Ltd., til 11,9 %.

(94)

For alle andre virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse, bemærkes det, at de nærmere bestemmelser i de undersøgte ordninger og deres udligningsberettigelse er uændret i forhold til den tidligere undersøgelse. Der er således ingen grund til at foretage en ny beregning af subsidiet og tolden for de virksomheder, der ikke samarbejdede i denne delvise interimsundersøgelse. Følgelig er toldsatsen for alle andre virksomheder end Ranbaxy Laboratories Ltd., der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 713/2005, uforandret.

(95)

De virksomhedsspecifikke udligningstoldsatser i denne forordning er udtryk for den situation, der blev konstateret under den delvise interimsundersøgelse. De finder derfor udelukkende anvendelse ved import af den pågældende vare, der er fremstillet af disse virksomheder. Importen af varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(96)

Anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstoldsatser (f.eks. efter ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (4) sammen med alle relevante oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg er Kommissionen bemyndiget til, om nødvendigt, at ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 713/2005 affattes således:

»2   Tolden fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet i Indien af følgende selskaber:

17,3 % for KDL Biotech Ltd., Mumbai (Taric-tillægskode: A580)

28,1 % for Nectar Lifesciences Ltd., Chandigarh (Taric-tillægskode: A581)

25,3 % for Nestor Pharmaceuticals Ltd., New Delhi (Taric-tillægskode: A582)

11,9 % for Ranbaxy Laboratories Ltd., New Delhi (Taric-tillægskode: 8221)

28,1 % for Torrent Gujarat Biotech Ltd., Ahmedabad (Taric-tillægskode: A583)

28,1 % for Surya Pharmaceuticals Ltd., Chandigarh (Taric-tillægskode: A584)

32 % for alle andre selskaber (Taric-tillægskode: 8900)«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2008.

På Rådets vegne

M. ALLIOT-MARIE

Formand


(1)  EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1.

(2)  EUT L 121 af 13.5.2005, s. 1.

(3)  EUT C 212 af 11.9.2007, s. 10.

(4)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat B — J-79 4/23, Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles.


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1177/2008

af 28. november 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. november 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

25,7

MA

54,0

TR

71,8

ZZ

50,5

0707 00 05

EG

188,1

JO

167,2

MA

58,1

TR

83,7

ZZ

124,3

0709 90 70

MA

64,8

TR

122,0

ZZ

93,4

0805 20 10

MA

66,8

TR

65,0

ZZ

65,9

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

CN

54,3

HR

24,9

IL

75,4

TR

69,2

ZZ

56,0

0805 50 10

MA

64,0

TR

71,5

ZA

117,7

ZZ

84,4

0808 10 80

CA

88,7

CL

67,1

CN

54,0

MK

32,9

US

102,5

ZA

112,2

ZZ

76,2

0808 20 50

CN

32,1

TR

103,0

ZZ

67,6


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1178/2008

af 28. november 2008

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik og forordning (EF) nr. 1503/2006 og (EF) nr. 657/2007 for så vidt angår de nødvendige tilpasninger efter revisionen af de statistiske nomenklaturer NACE og CPA

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik (1), særlig artikel 17, litra b), e) og j), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1165/98 er der fastlagt en fælles ramme for udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker om konjunkturudviklingen.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1503/2006 af 28. september 2006 om gennemførelse og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik for så vidt angår definitionen af variabler, listen over variabler og hyppigheden af udarbejdelsen af data (2) indeholder metodologiske definitioner af de variabler, der anvendes i konjunkturstatistikken.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 657/2007 af 14. juni 2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik for så vidt angår etableringen af europæiske stikprøveprogrammer (3) er der fastsat regler og betingelser for indberetningen af data for de medlemsstater, som deltager i de europæiske stikprøveprogrammer vedrørende konjunkturstatistik.

(4)

Det er nødvendigt at opdatere listen over variabler, de inddelings- og aggregeringsniveauer, der skal anvendes for visse variabler, og reglerne og betingelserne for de europæiske stikprøveprogrammer efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 af 23. april 2008 om oprettelse af en ny statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3696/93 (5).

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EF) nr. 1165/98

Bilag A til forordning (EF) nr. 1165/98 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Ændring af forordning (EF) nr. 1503/2006

Bilag I til forordning (EF) nr. 1503/2006 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ændring af forordning (EF) nr. 657/2007

Bilaget til forordning (EF) nr. 657/2007 erstattes af bilag III til nærværende forordning.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 162 af 5.6.1998, s. 1.

(2)  EUT L 281 af 12.10.2006, s. 15.

(3)  EUT L 155 af 15.6.2007, s. 7.

(4)  EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

(5)  EUT L 145 af 4.6.2008, s. 65.


BILAG I

I bilag A til forordning (EF) nr. 1165/98 foretages følgende ændringer:

1.   I litra c) »Variabler« affattes nr. 10) og 11) således:

»10)

Oplysningerne om produktionspriser og importpriser (nr. 310, 311, 312 og 340) udarbejdes ikke for følgende grupper/undergrupper i NACE rev. 2/CPA: 07.21, 24.46, 25.4, 30.1, 30.3, 30.4 og 38.3. Oplysningerne om importpriser (nr. 340) udarbejdes ej heller for hovedgruppe 09, 18, 33 og 36 i CPA. Listen over aktiviteter, for hvilke det ikke er nødvendigt at udarbejde oplysninger, kan ændres efter proceduren i artikel 18.

11)

Variablen om importpriser (nr. 340) beregnes på grundlag af CPA-produkter. Importenhederne kan være klassificeret under andre aktiviteter end de i hovedafdeling B til D i NACE rev. 2 opførte.«

2.   I litra f) »Detaljeringsniveau« foretages følgende ændringer:

2.1.   Nr. 7) affattes således:

»7)

Variablen importpriser (nr. 340) indberettes for samtlige industriprodukter, hovedafdeling B til D i CPA og industrihovedgrupper defineret i henhold til forordning (EF) nr. 586/2001, ændret ved forordning (EF) nr. 656/2007, på grundlag af produktgrupper i CPA. Det er ikke obligatorisk for medlemsstater, som ikke har indført euroen som national valuta, at indberette denne variabel.«

2.2.   Nr. 9) og 10) affattes således:

»9)

Variablerne vedrørende andre markeder end hjemmemarkedet (nr. 122, 132 og 312) indberettes efter euroområde og ikke-euroområde. Denne sondring skal anvendes for den samlede industri defineret som hovedafdeling B til E i NACE rev. 2, industrihovedgrupperne, hovedafdelingsniveau (1 bogstav) og hovedgruppeniveau (2 cifre) i NACE rev. 2. Oplysningerne om hovedafdeling D og E i NACE rev. 2 er ikke nødvendige for variabel 122. Variablen importpriser (nr. 340) indberettes også efter euroområde og ikke-euroområde. Sondringen skal anvendes for den samlede industri defineret som hovedafdeling B til D i CPA, industrihovedgrupperne, hovedafdelingsniveau (1 bogstav) og hovedgruppeniveau (2 cifre) i CPA. For sondringen mellem euroområde og ikke-euroområde kan Kommissionen efter proceduren i artikel 18 fastlægge retningslinjerne for iværksættelse af det europæiske stikprøveprogram som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d). Det europæiske stikprøveprogram kan begrænse importprisvariablens dækningsområde til import af produkter fra lande uden for euroområdet. De medlemsstater, som ikke har indført euroen, skal ikke foretage nogen sondring mellem euroområde og ikke-euroområde for variablerne 122, 132, 312 og 340.

10)

Medlemsstater, hvis værditilvækst i hovedafdeling B, C, D og E i NACE rev. 2 (hovedafdeling B, C og D i CPA for importpriser) i et givet basisår udgør mindre end 1 % af EF-totalen, skal kun indberette data for den samlede industri, industrihovedgrupper samt hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2 eller CPA.«


BILAG II

I bilag I til forordning (EF) nr. 1503/2006 foretages følgende ændring:

Under »Variabel: 340 Importpriser« affattes fjerde afsnit, sidste led, således:

»—

Dækningsområdet er begrænset til produkterne i CPA-hovedafdeling B, C og D. Tjenesteydelser i tilknytning hertil er ikke omfattet.«


BILAG III

Bilaget til forordning (EF) nr. 657/2007 affattes således:

»BILAG

132   ORDREINDGANG FRA ANDRE MARKEDER END HJEMMEMARKEDET

Medlemsstat

Datadækning i det europæiske stikprøveprogram (NACE rev. 2)

Belgien

13, 14, 17, 20, 21, 24, 25, 26, 27, 29

Irland

14, 20, 21, 26, 27

Cypern

20, 21

Malta

26

Nederlandene

17, 20, 21, 25, 26, 28

Finland

17, 20, 21, 24, 26, 27, 28


312   PRODUKTIONSPRISER PÅ ANDRE MARKEDER END HJEMMEMARKEDET

Medlemsstat

Datadækning i det europæiske stikprøveprogram (NACE rev. 2)

Belgien

08, 10, 11, 12, 13, 14, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 29, 31, 32, 35

Irland

05, 07, 08, 10, 11, 18, 20, 21, 26

Cypern

10, 11, 20, 21, 26

Malta

12, 14, 26

Finland

05, 07, 08, 16, 17, 19, 24, 26, 28

Slovenien

14, 16, 22, 25, 31


340   IMPORTPRISER

Medlemsstat

Datadækning i det europæiske stikprøveprogram (CPA)

Belgien

08.99, 10.32, 10.51, 12.00, 13.10, 15.12, 16.10, 19.20, 20.13, 20.14, 20.16, 20.59, 21.10, 21.20, 22.11, 22.19, 23.12, 23.14, 23.19, 23.70, 24.10, 25.73, 28.11, 28.24, 28.41, 28.92, 29.10, 29.32, 30.91, 31.00, 31.09, 32.50

Irland

10.13, 10.82, 17.21, 17.22, 17.29, 20.42, 25.11, 26.11, 26.20, 26.30, 28.23, 32.50

Cypern

19.20

Luxembourg

26.20

Malta

12.00

Østrig

16.10, 23.13, 25.11, 25.94, 26.20, 26.30, 28.11, 28.92, 35.11

Portugal

05.10, 06.10

Finland

07.29, 16.10, 22.21, 23.20, 24.10, 26.30, 28.22, 31.09, 35.11

Slovenien

24.10«


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/21


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1179/2008

af 28. november 2008

om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2008/55/EF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (1), særlig artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er fastlagt gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2008/55/EF i Kommissionens direktiv 2002/94/EF (2). Erfaringen har imidlertid vist, at et direktiv på grund af sin juridiske natur ikke er det mest effektive retsinstrument til fuldt ud at nå målet om en ensartet procedure for gensidig bistand. Derfor er det hensigtsmæssigt at erstatte direktivet med en forordning.

(2)

For at gøre det lettere for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne at udveksle oplysninger med hinanden bør alle anmodninger om bistand og alle ledsagedokumenter og oplysninger så vidt muligt meddeles ad elektronisk vej.

(3)

For at sikre, at der fremsendes relevante data og oplysninger, bør der fastlægges modeller til formularer til anmodning om gensidig bistand mellem nationale myndigheder i medlemsstaterne. Det bør være muligt at opdatere strukturen og layoutet af de elektroniske formularer, uden at modellerne ændres, således at formularerne kan tilpasses kravene og mulighederne i det elektroniske kommunikationssystem, under forudsætning af at anmodningerne indeholder de nødvendige data og informationer.

(4)

For at Kommissionen regelmæssigt skal kunne evaluere effekten og effektiviteten af de procedurer, der er fastlagt i direktiv 2008/55/EF, bør det fastsættes, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal indsende til Kommissionen hvert år.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Inddrivelsesudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Denne forordning fastlægger gennemførelsesbestemmelserne til artikel 4, stk. 2 og 4, artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 7, artikel 8, artikel 9, artikel 11, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 14, artikel 18, stk. 3, og artikel 24 i direktiv 2008/55/EF.

Forordningen fastlægger desuden de nærmere regler for omregning og overførsel af inddrevne beløb, for fastsættelse af mindstebeløbet for de fordringer, som kan danne grundlag for en anmodning om bistand, samt for, hvorledes myndighederne kan sende meddelelser til hinanden.

Artikel 2

I denne forordning forstås ved:

1)

fremsendelse »ad elektronisk vej«: fremsendelse ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering), hvor der anvendes tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

2)

»CCN/CSI«-nettet: en fælles platform baseret på det fælles kommunikationsnet (CCN) og den fælles systemgrænseflade (CSI), som er udviklet af Fællesskabet for at sikre alle fremsendelser ad elektronisk vej mellem kompetente myndigheder på området for told og beskatning.

KAPITEL II

ANMODNINGER OM OPLYSNINGER

Artikel 3

Den anmodning om oplysninger, der omhandles i artikel 4 i direktiv 2008/55/EF, skal omfatte det sæt af data og oplysninger, der er anført i modellen til formularen i bilag I til denne forordning.

Hvis der er rettet en lignende anmodning til en anden myndighed, angiver den myndighed, der anmoder om bistand, navnet på den pågældende myndighed i sin anmodning om oplysninger.

Artikel 4

Anmodningen om oplysninger kan omhandle:

1)

skyldneren

2)

enhver anden person, der hæfter for betaling af fordringen i henhold til gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor den myndighed, der anmoder om bistand, befinder sig (i det følgende benævnt »medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand«)

3)

enhver tredjepart, som er i besiddelse af aktiver, der tilhører en af de i nr. 1) eller 2) nævnte personer.

Artikel 5

1.   Den myndighed, der anmodes om bistand, bekræfter modtagelsen af anmodningen om oplysninger hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen heraf.

2.   Straks efter modtagelsen af anmodningen opfordrer den myndighed, der anmodes om bistand, i givet fald den myndighed, der anmoder om bistand, til at give enhver yderligere nødvendig oplysning. Den myndighed, der anmoder om bistand, giver alle andre nødvendige oplysninger, som den normalt har adgang til.

Artikel 6

1.   Den myndighed, der anmodes om bistand, sender den myndighed, der anmoder om bistand, hver ønsket oplysning, så snart den foreligger.

2.   Såfremt ingen eller kun nogle af de ønskede oplysninger foreligger inden for en efter omstændighederne rimelig frist, underretter den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, herom og angiver årsagerne hertil.

Inden udløbet af en frist på seks måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen meddeler den myndighed, der anmodes om bistand, under alle omstændigheder den myndighed, der anmoder om bistand, resultatet af de undersøgelser, som førstnævnte har foretaget med henblik på at fremskaffe de ønskede oplysninger.

På grundlag af oplysningerne fra den myndighed, der anmodes om bistand, kan den myndighed, der anmoder om bistand, anmode om, at denne fortsætter sin undersøgelse. Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på to måneder fra modtagelsen af meddelelsen om resultatet af de undersøgelser, der er foretaget af den myndighed, der anmodes om bistand, og sidstnævnte behandler denne anmodning på grundlag af de samme bestemmelser som dem, der fandt anvendelse på den oprindelige anmodning.

Artikel 7

Hvis den myndighed, der anmodes om bistand, beslutter sig for ikke at efterkomme anmodningen om oplysninger, meddeler den den myndighed, der anmoder om bistand, årsagerne dertil, idet den udtrykkeligt angiver de bestemmelser i artikel 4 i direktiv 2008/55/EF, som den påberåber sig. En sådan meddelelse skal fremsendes af den myndighed, der anmodes om bistand, så snart denne har truffet sin afgørelse og under alle omstændigheder inden for en frist på tre måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen.

Artikel 8

Den myndighed, der anmoder om bistand, kan til enhver tid tilbagekalde anmodningen om oplysninger, som er tilstillet den myndighed, der anmodes om bistand. Afgørelsen om tilbagekaldelse fremsendes til den myndighed, der anmodes om bistand.

KAPITEL III

ANMODNINGER OM MEDDELELSE

Artikel 9

Den anmodning om meddelelse, der omhandles i artikel 5 i direktiv 2008/55/EF, skal omfatte det sæt af data og oplysninger, der er anført i modellen til formularen i bilag II til denne forordning.

Originalen eller en bekræftet kopi af det dokument eller den afgørelse, hvorom der anmodes om meddelelse, vedlægges anmodningen.

Artikel 10

Anmodningen om meddelelse kan vedrøre en fysisk eller juridisk person, der i overensstemmelse med gældende ret i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand, gøres bekendt med ethvert dokument eller enhver afgørelse, som vedrører denne person.

Såfremt dette ikke fremgår af det dokument eller den afgørelse, hvorom der anmodes om meddelelse, henvises der i anmodningen om meddelelse til de regler vedrørende fremgangsmåden for anfægtelse af fordringer eller for inddrivelse af disse, der finder anvendelse i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand.

Artikel 11

1.   Den myndighed, der anmodes om bistand, bekræfter modtagelsen af anmodningen om meddelelse hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen heraf.

Straks efter modtagelsen af anmodningen om meddelelse træffer den myndighed, der anmodes om bistand, de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne meddelelse i overensstemmelse med gældende ret i den medlemsstat, hvor denne myndighed befinder sig.

Om nødvendigt opfordrer den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, til at give yderligere oplysninger, uden at dette dog må give anledning til, at den i anmodningen angivne frist for meddelelse overskrides.

Den myndighed, der anmoder om bistand, giver alle andre oplysninger, som den normalt har adgang til.

2.   Så snart meddelelsen er foretaget, underretter den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, om datoen herfor ved at bekræfte meddelelsen i den anmodningsformular, der tilbagesendes til den myndighed, der anmoder om bistand.

KAPITEL IV

ANMODNINGER OM INDDRIVELSE ELLER OM RETSBEVARENDE FORANSTALTNINGER

Artikel 12

1.   De anmodninger om inddrivelse af en fordring eller om retsbevarende foranstaltninger, der omhandles i henholdsvis artikel 6 og artikel 13 i direktiv 2008/55/EF, skal omfatte det sæt af data og oplysninger, der er anført i modellen til formularen i bilag III til denne forordning.

Sådanne anmodninger skal indeholde en erklæring om, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2008/55/EF vedrørende iværksættelsen af proceduren om gensidig bistand, er opfyldt.

2.   Originalen eller en bekræftet kopi af det dokument, der hjemler ret til eksekution, skal vedlægges anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger. Samme dokument kan omfatte flere fordringer, såfremt disse vedrører samme person.

Ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 13 til 20 i denne forordning anses fordringer, der er omfattet af et dokument, der hjemler ret til eksekution, som én fordring.

Artikel 13

Anmodninger om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger kan omhandle en hvilken som helst af de personer, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 14

1.   Hvis den valuta, der anvendes i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, er forskellig fra den valuta, der anvendes i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand, angiver den myndighed, der anmoder om bistand, de fordringsbeløb, der skal inddrives, i begge valutaer.

2.   Den valutakurs, der skal benyttes ved anvendelsen af stk. 1, er den seneste salgskurs på det eller de mest repræsentative valutamarkeder i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand, på den dato, hvor anmodningen om inddrivelse er sendt.

Artikel 15

1.   Den myndighed, der anmodes om bistand, skal hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen af anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger:

a)

bekræfte modtagelsen af anmodningen

b)

bede den myndighed, der anmoder om bistand, om at supplere anmodningen, hvis den ikke indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/55/EF.

2.   Hvis den myndighed, der anmodes om bistand, ikke træffer de nødvendige foranstaltning inden for den periode på tre måneder, der er fastsat i artikel 8 i direktiv 2008/55/EF, underretter den hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter udløbet af denne periode den myndighed, der anmoder om bistand, om årsagen til, at fristen ikke er overholdt.

Artikel 16

Såfremt det ikke er muligt at inddrive hele fordringen eller en del af denne, eller der ikke kan træffes retsbevarende foranstaltninger inden for en efter omstændighederne rimelig frist, underretter den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, herom og angiver årsagerne hertil.

Senest ved udløbet af hver periode på seks måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen underretter den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, om udviklingen eller om resultatet af proceduren for inddrivelse eller for retsbevarende foranstaltninger.

På grundlag af oplysningerne fra den myndighed, der anmodes om bistand, kan den myndighed, der anmoder om bistand, anmode førstnævnte om at genoptage proceduren for inddrivelse eller for retsbevarende foranstaltninger. Denne anmodning fremsættes inden for en frist på to måneder fra datoen for modtagelsen af meddelelsen om resultatet af denne procedure og behandles af den myndighed, der anmodes om bistand, på grundlag af samme bestemmelser som den oprindelige anmodning.

Artikel 17

1.   Enhver indsigelse fremsat i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand, mod fordringen eller mod det dokument, der hjemler ret til eksekution heraf, meddeles af den myndighed, der anmoder om bistand, til den myndighed, der anmodes om bistand, straks efter at førstnævnte er blevet bekendt med en sådan indsigelse.

2.   Hvis de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, ikke tillader retsbevarende foranstaltninger eller inddrivelse, jf. artikel 12, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2008/55/EF, meddeler denne myndighed dette til den myndighed, der anmoder om bistand, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse.

3.   Enhver foranstaltning, som iværksættes i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, med henblik på godtgørelse af inddrevne beløb eller erstatning, for så vidt angår inddrivelse af beløb, der er anfægtet, jf. artikel 12, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2008/55/EF, meddeles af den myndighed, der anmodes om bistand, til den myndighed, der anmoder om bistand, straks efter at førstnævnte er blevet bekendt med en sådan foranstaltning.

Den myndighed, der anmodes om bistand, inddrager så vidt muligt den myndighed, der anmoder om bistand, i procedurerne til fastsættelse af det beløb, der skal godtgøres, og den erstatning, der skal udredes. På begrundet begæring fra den myndighed, der anmodes om bistand, overfører den myndighed, der anmoder om bistand, de godtgjorte beløb og den betalte erstatning senest to måneder efter modtagelsen af denne anmodning.

Artikel 18

1.   Dersom anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger bliver formålsløs som følge af betaling af fordringen, annullering heraf eller af andre årsager, underretter den myndighed, der anmoder om bistand, omgående den myndighed, der anmodes om bistand, herom, for at sidstnævnte kan standse enhver foranstaltning, den måtte have iværksat.

2.   Når det fordringsbeløb, der omfattes af anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger, af en eller anden grund ændres, underretter den myndighed, der anmoder om bistand, den myndighed, der anmodes om bistand, herom og udsteder om nødvendigt et nyt dokument, der hjemler ret til eksekution.

3.   Hvis ændringen fører til en nedsættelse af fordringsbeløbet, fortsætter den myndighed, der anmodes om bistand, den foranstaltning, som den har iværksat med henblik på inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger, idet denne foranstaltning dog begrænses til det udestående beløb.

Hvis den myndighed, der anmodes om bistand, allerede har inddrevet et beløb, der overstiger det udestående beløb, på det tidspunkt, hvor den er gjort bekendt med nedsættelsen, uden at den i artikel 19 omhandlede overførsel er påbegyndt, tilbagebetaler denne myndighed det for meget indbetalte beløb til den person, der er berettiget hertil.

4.   Hvis ændringen fører til en forhøjelse af fordringsbeløbet, sender den myndighed, der anmoder om bistand, hurtigst muligt den myndighed, der anmodes om bistand, en supplerende anmodning om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger.

Den myndighed, der anmodes om bistand, skal så vidt muligt behandle denne supplerende anmodning sammen med den første anmodning fra den myndighed, der anmoder om bistand. Hvis det ikke er muligt at samle den supplerende anmodning med den første anmodning, fordi den igangværende procedure er for vidt fremskreden, er den myndighed, der anmodes om bistand, kun forpligtet til at efterkomme den supplerende anmodning, såfremt beløbet mindst udgør det i artikel 25, stk. 2, nævnte beløb.

5.   Med henblik på omregning af det ændrede fordringsbeløb til den valuta, der er gældende i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, anvender den myndighed, der anmoder om bistand, den valutakurs, som blev anvendt i den oprindelige anmodning.

Artikel 19

Ethvert beløb, der er inddrevet af den myndighed, der anmodes om bistand, herunder efter omstændighederne de i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/55/EF nævnte renter, overføres til den myndighed, der anmoder om bistand, i den valuta, som er gældende i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand. Overførslen skal finde sted senest en måned efter den dato, hvor inddrivelsen blev foretaget.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan aftale andre ordninger om overførsel af beløb, der er mindre end det i denne forordnings artikel 25, stk. 2, nævnte beløb.

Artikel 20

Bortset fra de rentebeløb, som i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/55/EF måtte blive opkrævet af den myndighed, der anmodes om bistand, anses fordringen for inddrevet i forhold til inddrivelsen af beløbet udtrykt i den nationale valuta for medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, på grundlag af den valutakurs, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i denne forordning.

KAPITEL V

FREMSENDELSE AF HENVENDELSER

Artikel 21

1.   Alle anmodninger om bistand, dokumenter, der hjemler ret til eksekution, og kopier af disse dokumenter og alle andre ledsagedokumenter samt alle andre oplysninger, der fremsendes i forbindelse med disse anmodninger, skal så vidt muligt fremsendes ad elektronisk vej via CCN/CSI-nettet.

Sådanne dokumenter, der fremsendes ad elektronisk vej, eller udskrifter deraf anses for at have samme retsvirkning som dokumenter, der fremsendes pr. post.

2.   Hvis den myndighed, der anmoder om bistand, sender en kopi af det dokument, der hjemler ret til eksekution, eller af ethvert andet dokument, bekræfter den, at denne kopi er i overensstemmelse med originalen, ved på kopien at angive på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den befinder sig, ordene »bekræftet, nøjagtig kopi«, navnet på den medarbejder, der bekræfter kopien og datoen for denne bekræftelse.

3.   Hvis anmodninger om gensidig bistand fremsendes ad elektronisk vej, kan strukturen og layoutet for de modeller, der henvises til i artikel 3, stk. 1, artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, tilpasses krav og muligheder i det elektroniske kommunikationssystem, forudsat at indholdet af oplysningerne ikke ændres.

4.   Hvis en anmodning ikke kan fremsendes ad elektronisk vej, fremsendes den pr. post. I så fald skal anmodningen underskrives af en medarbejder ansat af den myndighed, der anmoder om bistand, som er behørigt bemyndiget til at fremsætte en sådan anmodning.

Artikel 22

Alle medlemsstater skal udpege et centralt kontor, som har hovedansvaret for kommunikationen ad elektronisk vej med andre medlemsstater. Dette kontor skal være tilsluttet CCN/CSI-nettet.

Hvis der er udpeget flere myndigheder i en medlemsstat med henblik på anvendelsen af denne forordning, skal det centrale kontor være ansvarligt for fremsendelsen af al kommunikation ad elektronisk vej mellem disse myndigheder og de centrale kontorer i andre medlemsstater.

Artikel 23

1.   Når de kompetente myndigheder i medlemsstaterne lagrer oplysninger i elektroniske databaser og udveksler sådanne oplysninger ad elektronisk vej, træffer de alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at alle oplysninger, som formidles i en hvilken som helst form i medfør af denne forordning, behandles som fortrolige.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til national ret i den medlemsstat, der modtager dem.

2.   De i stk. 1 nævnte oplysninger må kun udleveres til de i artikel 16 i direktiv 2008/55/EF omhandlede personer og myndigheder.

Sådanne oplysninger kan anvendes i forbindelse med retslige eller administrative procedurer, som er iværksat med henblik på at inddrive de bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2008/55/EF.

Personer, der er behørigt godkendt af Europa-Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, har kun adgang til disse oplysninger, såfremt det er nødvendigt for pasning, vedligeholdelse og udvikling af CCN/CSI-nettet.

3.   Når de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kommunikerer ad elektronisk vej, træffer de alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at al kommunikation er behørigt godkendt.

Artikel 24

Oplysninger samt øvrige meddelelser fra den myndighed, der anmodes om bistand, til den myndighed, der anmoder om bistand, affattes på det eller et af de officielle sprog i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, eller på ethvert andet sprog, som disse myndigheder måtte have aftalt.

KAPITEL VI

ANTAGELSE OG AFVISNING AF ANMODNINGER OM BISTAND

Artikel 25

1.   Den myndighed, der anmoder om bistand, kan fremsætte en anmodning om bistand omfattende én eller flere fordringer, såfremt disse fordringer kan inddrives hos én og samme person.

2.   Der kan ikke anmodes om bistand, hvis det samlede beløb for den eller de i artikel 2 i direktiv 2008/55/EF anførte fordringer er mindre end 1 500 EUR.

Artikel 26

Hvis den myndighed, der anmodes om bistand, i medfør af artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/55/EF beslutter at afvise en anmodning om bistand, meddeler den den myndighed, der anmoder om bistand, årsagerne til afvisningen. En sådan meddelelse fremsendes af den myndighed, der anmodes om bistand, så snart den har truffet sin beslutning og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen om bistand.

KAPITEL VII

GODTGØRELSESREGLER

Artikel 27

Enhver medlemsstat udpeger mindst én person, som er behørigt bemyndiget til at aftale godtgørelsesregler i henhold til artikel 18, stk. 3, i direktiv 2008/55/EF.

Artikel 28

1.   Såfremt den myndighed, der anmodes om bistand, beslutter at anmode om godtgørelsesregler, meddeler den den myndighed, der anmoder om bistand, årsagen til, at den finder, at inddrivelsen af fordringen frembyder særlige vanskeligheder, er forbundet med meget store omkostninger eller vedrører bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Den myndighed, der anmodes om bistand, vedlægger desuden et detaljeret skøn over de omkostninger, som den anmoder om godtgørelse for hos den myndighed, der anmoder om bistand.

2.   Den myndighed, der anmoder om bistand, bekræfter modtagelsen af anmodningen om godtgørelsesregler hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen.

Senest to måneder efter bekræftelsen af modtagelsen af den pågældende anmodning underretter den myndighed, der anmoder om bistand, den myndighed, der anmodes om bistand, om, hvorvidt og i hvilket omfang den godkender de foreslåede godtgørelsesregler.

3.   Hvis der ikke opnås enighed mellem de myndigheder, der henholdsvis anmoder om og anmodes om bistand, med hensyn til godtgørelsesregler, fortsætter den myndighed, der anmodes om bistand, inddrivelsesproceduren på normal vis.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Hver medlemsstat skal inden 15. marts hvert år, så vidt muligt ad elektronisk vej, underrette Kommissionen om anvendelsen af de i direktiv 2008/55/EF fastlagte procedurer og om de resultater, der er opnået i det foregående kalenderår.

De pågældende oplysninger skal omfatte de elementer, der fremgår af modellen til formularen i bilag IV til denne forordning.

Enhver yderligere oplysning, som vedrører arten af de fordringer, som der er anmodet om eller ydet bistand til inddrivelse af, skal omfatte de elementer, der fremgår af modellen til formularen i bilag V til denne forordning.

Artikel 30

Hver medlemsstat meddeler de øvrige medlemsstater og Kommissionen navn og adresse på de myndigheder, der er kompetente med hensyn til anvendelsen af denne forordning, samt på de personer, som er bemyndiget til at aftale regler i henhold til artikel 18, stk. 3, i direktiv 2008/55/EF.

Artikel 31

Direktiv 2002/94/EF ophæves.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 32

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 150 af 10.6.2008, s. 28.

(2)  EFT L 337 af 13.12.2002, s. 41.


BILAG I

Image

Image

Image

Image

Image


BILAG II

Image

Image

Image


BILAG III

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image


BILAG IV

Image


BILAG V

Image


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/44


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1180/2008

af 28. november 2008

om indførelse af en ordning for fremsendelse af oplysninger om visse leveringer af okse- og svinekød til Den Russiske Føderations område

(kodificeret udgave)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 170, og artikel 192, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2584/2000 af 24. november 2000 om indførelse af en ordning for fremsendelse af oplysninger om visse leveringer af okse- og svinekød til Den Russiske Føderations område (2) er blevet ændret væsentligt (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

I artikel 2 i protokol 2 om gensidig bistand til korrekt anvendelse af toldlovgivningen, der er knyttet som bilag til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side (4), er det fastsat, at parterne yder hinanden bistand med henblik på at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, særlig ved at forebygge, påvise og undersøge overtrædelser af denne lovgivning. For at iværksætte denne administrative bistand har Kommissionen, der er repræsenteret ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (i det følgende benævnt »OLAF«), og de russiske myndigheder indgået en aftale om oprettelse af en mekanisme for meddelelser om varebevægelser mellem Fællesskabet og Den Russiske Føderation.

(3)

I forbindelse med denne administrative bistand bør der specifikt for transporter af okse- og svinekød til Den Russiske Føderation fastlægges, hvilke oplysninger de erhvervsdrivende skal sende til medlemsstaternes myndigheder, og fastsættes en ordning for fremsendelse af disse oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, OLAF og de russiske myndigheder.

(4)

Disse oplysninger samt ordningen for fremsendelse af oplysninger bør gøre det muligt at følge udførslen af de pågældende produkter til Den Russiske Føderation og eventuelt afsløre tilfælde, hvor restitutionen er uretmæssigt udbetalt og skal inddrives.

(5)

Anvendelsen af bestemmelserne i nærværende forordning vil blive evalueret efter udgangen af en signifikant anvendelsesperiode. En revision på dette grundlag kan eventuelt føre til, at de udvides til også at omfatte udførsel af andre produkter, samt få finansielle følger i tilfælde af overholdelse eller ej af de fastsatte betingelser.

(6)

Ifølge artikel 16, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (5) kan Kommissionen i visse særlige tilfælde fastsætte, at indførselsbeviset betragtes som ført ved hjælp af særskilte dokumenter eller på anden måde. For de udførsler, der er fastsat i denne forordning, bør oplysningerne fra de russiske myndigheder derfor betragtes som et nyt bevis, der supplerer de allerede eksisterende beviser.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Nærværende forordning anvendes ved leveringer af okse- og svinekødsprodukter henhørende under KN-kode 0201, 0202 og 0203 til Den Russiske Føderations område (herefter »Rusland«), når udførselsangivelserne for disse produkter ledsages af en ansøgning om eksportrestitution.

Nærværende forordning anvendes ikke på i de stk. 1 omhandlede leveringer af en mængde på under 3 000 kg.

Artikel 2

Eksportører, der ønsker at nyde godt af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, meddeler for hver udførselsangivelse senest ti arbejdsdage efter aflæsningen af produkterne i Rusland det centrale organ, som udførselsmedlemsstaten har udpeget, følgende oplysninger:

a)

udførselsangivelsens nummer, udførseltoldstedet og datoen for afslutningen af toldformaliteterne for udførsel

b)

produkternes betegnelse med angivelse af den kombinerede nomenklaturs ottecifrede produktkoder

c)

nettomængden i kg

d)

nummeret på TIR-carnet eller referencenummeret på det interne russiske forsendelsesdokument DKD eller nummeret på erklæringen om overgang til frit forbrug i Rusland TD1/IM40

e)

i givet fald containerens nummer

f)

transportmidlets identifikationsnummer og/eller navn ved leveringens ankomst til Rusland

g)

licensnummeret for det lager under toldkontrol, hvortil produktet er leveret i Rusland

h)

datoen for levering af produktet på lageret under toldkontrol i Rusland.

Artikel 3

1.   Den pågældende medlemsstats centrale organ, der er nævnt i artikel 2, sender de modtagne oplysninger med elektronisk post til OLAF senest to arbejdsdage efter modtagelsen af dem.

2.   OLAF sender de i artikel 2 nævnte oplysninger samt et identifikationsnummer for hver eksportforretning til de russiske toldmyndigheder straks efter modtagelsen af dem.

3.   OLAF underretter den pågældende medlemsstats centrale organ alt efter tilfældet om de russiske toldmyndigheders svar senest to arbejdsdage efter modtagelsen af det eller om mangel på svar fra ovennævnte myndigheder senest to arbejdsdage efter udgangen af perioden på tre uger for de russiske myndigheder til at afgive svar i forbindelse med den administrative ordning, der er indgået med de russiske myndigheder.

Artikel 4

1.   Oplysningerne i artikel 1 og 2 udgør ikke supplerende betingelser i forhold til dem, der er fastsat for ydelse af eksportrestitutioner i de pågældende sektorer.

2.   Når det i artikel 3, stk. 3, omhandlede svar fra de russiske myndigheder er positivt, betragtes det som bevis for afslutning af toldformaliteterne for indførsel, jf. artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999.

Artikel 5

Forordning (EF) nr. 2584/2000 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 298 af 25.11.2000, s. 16.

(3)  Se bilag I.

(4)  EFT L 327 af 28.11.1997, s. 48.

(5)  EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.


BILAG I

Ophævet forordning med oversigt over ændring

Kommissionens forordning (EF) nr. 2584/2000

(EFT L 298 af 25.11.2000, s. 16)

Kommissionens forordning (EF) nr. 44/2003

(EFT L 7 af 11.1.2003, s. 58)


BILAG II

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 2584/2000

Nærværende forordning

Artikel 1-4

Artikel 1-4

Artikel 5

Artikel 5, stk. 1

Artikel 6

Artikel 5, stk. 2

Bilag I

Bilag II


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/47


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1181/2008

af 28. november 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 616/2007 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for fjerkrækød med oprindelse i Brasilien, Thailand og andre tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 144, stk. 1, og artikel 148 sammenholdt med artikel 4,

under henvisning til Rådets afgørelse 2007/360/EF af 29. maj 2007 om indgåelse af aftaler i form af godkendte protokollater om ændring af indrømmelser vedrørende fjerkrækød mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Den Føderative Republik Brasilien og Kongeriget Thailand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT af 1994) (2), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 616/2007 (3) er det fastsat, at der skal stilles en sikkerhed på 50 EUR/100 kg på tidspunktet for indgivelse af licensansøgningen.

(2)

Da der gælder nye betingelser for import af produkter med oprindelse i Brasilien, bør der fastsættes et licenssikkerhedsbeløb af passende størrelse for at garantere, at toldkontingenterne forvaltes korrekt, og sikre de erhvervsdrivende tilfredsstillende adgang til toldkontingenterne.

(3)

Da sikkerheden også nedsættes med henblik på en passende forvaltning, bør den største mængde, som hver importør har ret til at ansøge om for kontingenterne i gruppe 1, forhøjes.

(4)

Forordning (EF) nr. 616/2007 bør derfor ændres.

(5)

Da perioden for indgivelse af ansøgninger til den næste delperiode begynder den 1. december 2008, bør forordningen anvendes fra nævnte dato.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 616/2007 affattes således:

»5.   Licensansøgningen omfatter mindst 100 tons og højst 10 % af den disponible mængde for det pågældende importtoldkontingents periode eller delperiode. For gruppe 2 og 3 kan licensansøgningen dog højst omfatte 5 % af den disponible mængde for det pågældende kontingent i den pågældende periode eller delperiode.

For gruppe 3, 6 og 8 er den mindste mængde, licensansøgningen skal omfatte, nedsat til 10 tons.«

Artikel 2

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 616/2007 affattes således:

»2.   Der stilles en sikkerhed på 50 EUR/100 kg i forbindelse med indgivelsen af en licensansøgning.

For ansøgninger vedrørende gruppe 1, 4 og 7 er sikkerheden dog på 10 EUR/100 kg.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den. 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 138 af 30.5.2007, s. 10.

(3)  EUT L 142 af 5.6.2007, s. 5.


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/49


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1182/2008

af 28. november 2008

om forudfastsættelse for 2009 af støtten til privat oplagring af smør

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra a) og d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter artikel 28 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der ydes støtte til privat oplagring af smør.

(2)

Udviklingen i priser for og lagre af smør viser, at der er en markedsuligevægt, som kan fjernes eller begrænses gennem sæsonbestemt oplagring. Under hensyn til den nuværende markedssituation bør der ydes støtte til privat oplagring af smør fra og med den 1. januar 2009.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (2) er der fastsat fælles bestemmelser for støtten til privat oplagring.

(4)

Ifølge artikel 6 i forordning (EF) nr. 826/2008 kan der ydes en forudfastsat støtte efter de nærmere regler og på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordnings kapitel III.

(5)

For at lette gennemførelsen af denne foranstaltning og under hensyn til nuværende praksis i medlemsstaterne bør artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 826/2008 kun anvendes for produkter, der er fuldstændigt indlagret. Bestemmelser om fravigelse af nævnte artikel bør derfor vedtages.

(6)

I henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsættes støtten under hensyn til oplagringsomkostningerne og den forventede udvikling i priserne for frisk smør og lagersmør.

(7)

Der bør fastsættes støtte til dækning af omkostningerne ved ind- og udlagring af de pågældende produkter og de daglige kølelager- og finansieringsomkostninger.

(8)

Med henblik på administrativ effektivitet og forenkling bør det, hvis de nødvendige oplysninger om oplagringen allerede findes i støtteansøgningen, være muligt at fravige kravet om at meddele de samme oplysninger efter indgåelsen af kontrakten, jf. artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 826/2008.

(9)

Med henblik på forenkling og logistisk effektivitet bør kravet om at mærke kontraktnummeret på hver lagerenhed kunne fraviges, hvis kontraktnummeret er indført i lagerregistret.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastsætter bestemmelser om støtte til privat oplagring af saltet og usaltet smør, jf. artikel 28, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, for kontrakter indgået i 2009.

Artikel 2

1.   Forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

2.   Uanset artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 826/2008 omfatter ansøgningerne kun produkter, der er fuldstændigt indlagret.

Artikel 3

Den måleenhed, der er nævnt i artikel 16, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 826/2008, er det »lagerparti«, der svarer til den af denne forordning omfattede produktmængde, og som vejer mindst 1 ton og har en homogen sammensætning og kvalitet, er produceret på ét og samme mejeri og er indlagret i ét og samme lagerhus på én og samme dag.

Artikel 4

1.   Støtten til produkterne i artikel 1 er på:

15,62 EUR pr. ton lagermængde for de faste oplagringsomkostninger

0,44 EUR pr. ton pr. dag af den kontraktlige oplagringsperiode.

2.   Indlagring ifølge kontrakt finder sted mellem 1. januar og 15. august 2009. Udlagring kan tidligst ske den 16. august 2009. Den kontraktlige oplagringsperiode udløber dagen før den dag, hvor mængden udlagres, eller senest den sidste dag i februar året efter det år, hvor mængden indlagres.

3.   Der kan kun ydes støtte, hvis den kontraktlige oplagringsperiode er på mellem 90 og 227 dage.

Artikel 5

Medlemsstaterne underretter senest hver tirsdag kl. 12 (Bruxelles-tid) Kommissionen om de mængder, der er indgået kontrakt om efter artikel 35, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 826/2008, og om de mængder produkter, for hvilke der er indgivet ansøgninger om indgåelse af kontrakter.

Artikel 6

1.   Artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes ikke.

2.   Medlemsstaterne kan fravige kravet i artikel 22, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 826/2008 om at mærke kontraktnummeret, hvis lagerholderen forpligter sig til at anføre kontraktnummeret i det register, der er omhandlet i nævnte forordnings bilag I, kapitel III.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for de støtteansøgninger, der indgives fra og med den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3.


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/51


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1183/2008

af 28. november 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1019/2002 om handelsnormer for olivenolie

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 113, stk. 1, litra a), og artikel 121, litra h), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2002 (2) er der fastsat en ordning med visse fakultative angivelser for olivenolie. I henhold til forordningens artikel 5, litra c), må jomfruoliers organoleptiske egenskaber kun angives på mærkningen, hvis de er baseret på resultater fremkommet ved hjælp af en af de analysemetoder, der er fastlagt i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 af 11. juli 1991 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder (3). Ifølge artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1019/2002 bør denne bestemmelse anvendes fra den 30. november 2008.

(2)

Det forskningsarbejde vedrørende nye metoder til organoleptisk vurdering, der skal bidrage til at udvide viften af positive egenskaber for jomfruolier, som Det Internationale Olivenolieråd (COI) påbegyndte, blev afsluttet i november 2007. Tilpasningen af EF-bestemmelserne om COI's reviderede metode indebærer, at artikel 5, litra c), i forordning (EF) nr. 1019/2002 skal ændres. Denne tilpasning indgår i en ændring af flere regler om mærkning af olivenolie, der skal træde i kraft den 1. juli 2009. Det er hensigtsmæssigt specielt for de erhvervsdrivende, der skal tilpasse mærkningen af deres produkter, at de nuværende bestemmelser i artikel 5, litra c), anvendes i en begrænset periode, nemlig fra den 30. november 2008 til den 30. juni 2009.

(3)

Datoen for anvendelsen af artikel 5, litra c), i forordning (EF) nr. 1019/2002 bør derfor udsættes til den 1. juli 2009.

(4)

Forordning (EF) nr. 1019/2002 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1019/2002 affattes således:

»Artikel 5, litra c), anvendes fra den 1. juli 2009.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 30. november 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 155 af 14.6.2002, s. 27.

(3)  EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1.


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/52


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1184/2008

af 28. november 2008

om forbud mod fiskeri efter sild i EF-farvande og internationale farvande i V b, VI b og VI a N fra fartøjer, der fører fransk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 26, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 af 16. januar 2008 om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2008 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2008 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i nævnte bilag. Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande fangster af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Fokion FOTIADIS

Generaldirektør for Maritime Anliggender og Fiskeri


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

(3)  EUT L 19 af 23.1.2008, s. 1.


BILAG

Nr.

62/T&Q

Medlemsstat

FRA

Bestand

HER/5B6ANB.

Art

Sild (Clupea harengus)

Område

EF-farvande og internationale farvande i Vb, VIb og VIa N

Dato

8.10.2008


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/54


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1185/2008

af 28. november 2008

om forbud mod fiskeri efter pighvar i Sortehavet fra fartøjer, der fører bulgarsk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 26, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1579/2007 af 20. december 2007 om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet (3) fastsættes der kvoter for 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2008 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2008 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i nævnte bilag. Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande fangster af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Fokion FOTIADIS

Generaldirektør for Maritime Anliggender og Fiskeri


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

(3)  EUT L 346 af 29.12.2007, s. 1.


BILAG

Nr.

01/MED

Medlemsstat

BGR

Bestand

TUR/F3742C

Art

Pighvar (Psetta maxima)

Område

Sortehavet

Dato

15.9.2008


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/56


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1186/2008

af 28. november 2008

om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. december 2008

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1)

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 [blød hvede af høj kvalitet], 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 1. december 2008 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft.

(5)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2008 af 26. juni 2008 om midlertidig suspension af importtolden for visse kornarter i produktionsåret 2008/09 (3) er anvendelsen af visse toldsatser, der er fastsat ved nærværende forordning, dog suspenderet —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. december 2008 gælder den importtold, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning på grundlag af elementerne i bilag II, for korn som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125.

(3)  EUT L 166 af 27.6.2008, s. 19.


BILAG I

Importtold for produkter som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 gældende fra den 1. december 2008

KN-kode

Varebeskrivelse

Importtold (1)

(EUR/t)

1001 10 00

Hård HVEDE af høj kvalitet

0,00

af middel kvalitet

0,00

af lav kvalitet

0,00

1001 90 91

Blød HVEDE, til udsæd

0,00

ex 1001 90 99

Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd

0,00

1002 00 00

RUG

23,12

1005 10 90

MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs

21,34

1005 90 00

MAJS, undtagen til udsæd (2)

21,34

1007 00 90

SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd

23,12


(1)  For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen, kan importøren i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96 opnå en nedsættelse af tolden på:

3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet, eller

2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst.

(2)  Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.


BILAG II

Elementer til beregning af tolden, jf. bilag I

14.11.2008-27.11.2008

1)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

(EUR/t)

 

Blød hvede (1)

Majs

Hård hvede, høj kvalitet

Hård hvede, middel kvalitet (2)

Hård hvede, lav kvalitet (3)

Byg

Børs

Minnéapolis

Chicago

Notering

190,56

112,79

Pris fob USA

241,10

231,10

211,10

125,25

Præmie for Golfen

12,34

Præmie for The Great Lakes

27,27

2)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf–Rotterdam

11,99 EUR/t

Fragt/omkostninger: The Great Lakes–Rotterdam

10,09 EUR/t


(1)  Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(2)  Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(3)  Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).


DIREKTIVER

29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/59


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/96/EF

af 19. november 2008

om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det transeuropæiske transportnet, som er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (3), har stor betydning for den europæiske integration og samhørighed samt for opnåelsen af et højt velfærdsniveau. Der bør i den forbindelse navnlig skabes garanti for et højt sikkerhedsniveau.

(2)

Kommissionen nævnte i sin hvidbog af 12. september 2001»Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« behovet for at gennemføre sikkerhedsmæssige konsekvensanalyser og trafiksikkerhedsrevisioner for at udpege og forvalte vejstrækninger i Fællesskabet med en høj ulykkeskoncentration. Målet om at halvere antallet af trafikdræbte på vejene i Den Europæiske Union mellem 2001 og 2010 blev også fastsat i denne.

(3)

I sin meddelelse af 2. juni 2003»Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden — Halvering af antallet af trafikofre i Den Europæiske Union inden 2010: en fælles opgave« udpegede Kommissionen vejinfrastrukturen som den tredje søjle i trafiksikkerhedspolitikken, der bør yde et betydeligt bidrag til at opfylde EU’s mål om at nedbringe antallet af ulykker.

(4)

I løbet af de seneste år er der sket betydelige forbedringer af køretøjerne (sikkerhedsforanstaltninger, udvikling og anvendelse af ny teknologi), som har medvirket til at nedbringe antallet af trafikofre. Hvis målet for 2010 skal nås, er det imidlertid nødvendigt at yde en indsats på andre områder. Der er gode muligheder for at forbedre forvaltningen af vejinfrastrukturens sikkerhed, og de skal udnyttes.

(5)

Indførelsen af egnede procedurer er afgørende som værktøj til at forbedre sikkerheden i det transeuropæiske vejnets infrastruktur. Trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser i forbindelse med projektplanlægningen bør på et strategisk niveau påvise konsekvenserne for trafiksikkerheden af forskellige varianter af et infrastrukturprojekt, og de bør spille en vigtig rolle i forbindelse med udvælgelse af strækninger. Resultaterne af trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser kan registreres i en række dokumenter. Desuden bør trafiksikkerhedsrevisioner på en udførlig måde afdække sikkerhedskompromitterende faktorer i et vejinfrastrukturprojekt. Det er derfor hensigtsmæssigt at etablere procedurer for disse to områder med henblik på at øge sikkerheden i vejinfrastrukturen på det transeuropæiske vejnet, men vejtunneller bør dog ikke være omfattet, når de hører under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (4).

(6)

En række medlemsstater har allerede velfungerende systemer til sikkerhedsforvaltning af vejinfrastrukturerne. Disse lande bør have mulighed for fortsat at anvende deres nuværende metoder, for så vidt som de er i overensstemmelse med dette direktivs mål.

(7)

Forskning er et vigtigt instrument til forbedring af sikkerheden på vejene i Den Europæiske Union. Udvikling og demonstration af komponenter, foranstaltninger og metoder (herunder telematik) og formidling af forskningsresultater spiller en vigtig rolle for forbedring af vejinfrastrukturens sikkerhed.

(8)

De eksisterende vejes sikkerhed bør forbedres ved at målrette investeringer mod vejstrækninger med den højeste ulykkeskoncentration og/eller med det største potentiale for at reducere antallet af ulykker. For at sætte trafikanterne i stand til at tilpasse deres adfærd og i højere grad overholde færdselsreglerne, navnlig hvad angår hastighedsbegrænsninger, bør de advares på vejstrækninger med en høj ulykkeskoncentration.

(9)

Rangordning af vejnettets sikkerhed kan umiddelbart skabe mærkbare resultater efter indførelsen. Når vejstrækninger med en høj ulykkeskoncentration er blevet undersøgt, og der er truffet afhjælpende forholdsregler, bør forebyggende sikkerhedsinspektioner få en mere betydende rolle. Jævnlige inspektioner er et vigtigt redskab til at forebygge mulige farer for alle trafikanter, herunder bløde trafikanter, bl.a. ved vejarbejder.

(10)

Det bør ved uddannelse og certificering af sikkerhedspersonale på grundlag af undervisningsplaner og værktøjer til efterprøvelse af kompetencer, som er valideret af medlemsstaterne, sikres, at fagfolkene tilegner sig den nødvendige, ajourførte viden.

(11)

Med henblik på at forbedre sikkerheden på vejene i Den Europæiske Union bør der sikres en mere hyppig og samordnet udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

(12)

For at sikre et højt trafiksikkerhedsniveau på vejene i Den Europæiske Union bør medlemsstaterne anvende retningslinjer for forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed. Anmeldelsen af sådanne retningslinjer til Kommissionen og regelmæssig rapportering om gennemførelsen af disse bør bane vejen for en systematisk forbedring af sikkerheden i infrastrukturen på fællesskabsplan og med tiden danne grundlag for at effektivisere systemet. Rapporteringen om gennemførelsen af retningslinjerne vil endvidere gøre det muligt for andre medlemsstater at finde frem til, hvilke løsninger der er mest effektive for dem, og den systematiske indsamling af data fra forudgående og opfølgende undersøgelser bør gøre det muligt at udvælge de mest effektive forholdsregler med henblik på den fremtidige indsats.

(13)

Dette direktivs bestemmelser om investeringer i trafiksikkerhed bør finde anvendelse uden at indskrænke medlemsstaternes kompetence med hensyn til investeringer i vedligeholdelse af vejnettet.

(14)

Målet for dette direktiv, nemlig at etablere procedurer for at sikre et ensartet, højt trafiksikkerhedsniveau på hele det transeuropæiske vejnet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens virkninger bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(15)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(16)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte de nødvendige kriterier for forbedring af praksis for forvaltning af trafiksikkerheden og for tilpasning af bilagene til den tekniske udvikling. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(17)

Et tilstrækkeligt antal parkeringspladser langs vejene er meget vigtigt, ikke blot for forebyggelse af kriminalitet, men også for trafiksikkerheden. Parkeringspladser gør det muligt for førerne at holde hvilepauser i tide og at fortsætte rejsen fuldt koncentreret. Tilrådighedstillelse af et tilstrækkeligt antal sikre parkeringspladser bør derfor være en fast del af forvaltningen af vejinfrastrukturens sikkerhed.

(18)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (6) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Ved dette direktiv kræves det, at medlemsstaterne fastsætter og gennemfører procedurer for trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser, trafiksikkerhedsrevisioner, forvaltning af vejnettets sikkerhed og sikkerhedsinspektioner.

2.   Dette direktiv gælder for veje, som udgør en del af det transeuropæiske vejnet, uanset om de er i projekterings-, anlægs- eller driftsfasen.

3.   Medlemsstaterne kan også som god praksis anvende bestemmelserne i dette direktiv på nationale veje, der ikke indgår i det transeuropæiske vejnet, og som helt eller delvis er bygget for fællesskabsmidler.

4.   Dette direktiv gælder ikke for vejtunneller, som er omfattet af direktiv 2004/54/EF.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)

»det transeuropæiske vejnet«: det vejnet, der er anført i afsnit 2 i bilag I til beslutning nr. 1692/96/EF

2)

»kompetent instans«: en offentlig eller privat organisation, som er oprettet på nationalt, regionalt eller lokalt niveau, og som på grund af dens kompetencer er inddraget i gennemførelsen af dette direktiv, herunder organisationer, der var udpeget som kompetente instanser allerede inden dette direktivs ikrafttræden, såfremt de opfylder kravene heri

3)

»trafiksikkerhedsmæssig konsekvensanalyse«: en sammenlignende strategisk analyse af, hvilke konsekvenser en ny vej eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet vil få for sikkerheden på vejnettet

4)

»trafiksikkerhedsrevision«: en uafhængig, udførlig, systematisk og teknisk kontrol af sikkerhedsaspektet ved et vejinfrastrukturprojekts designmæssige karakteristika, som omfatter alle faser fra planlægningsfasen til første del af driftsfasen

5)

»rangordning af vejstrækninger med en høj ulykkeskoncentration«: en metode til at udpege, analysere og klassificere strækninger på vejnettet, som har været i brug i mere end tre år, og hvor der i forhold til trafikstrømmen har fundet et stort antal dødsulykker sted

6)

»rangordning af vejnettets sikkerhed«: en metode til at udpege, analysere og klassificere strækninger på det eksisterende vejnet ud fra mulighederne for at forbedre sikkerheden og nedbringe ulykkesomkostningerne

7)

»sikkerhedsinspektion«: en ordinær periodisk kontrol af forhold og mangler, som indebærer vedligeholdelsesarbejde af hensyn til sikkerheden

8)

»retningslinjer«: foranstaltninger, som vedtages af medlemsstaterne, og som fastsætter de trin, der skal følges, og de faktorer, der skal overvejes, i forbindelse med anvendelsen af sikkerhedsprocedurerne i dette direktiv

9)

»infrastrukturprojekt«: et anlægsprojekt for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikstrømmen.

Artikel 3

Trafiksikkerhedsmæssig konsekvensanalyse i forbindelse med infrastrukturprojekter

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en trafiksikkerhedsmæssig konsekvensanalyse i forbindelse med alle infrastrukturprojekter.

2.   Den trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyse foretages i forbindelse med skitseprojekteringen forud for infrastrukturprojektets godkendelse. I den forbindelse bestræber medlemsstaterne sig på at opfylde kriterierne i bilag I.

3.   Den trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyse skal angive de trafiksikkerhedsmæssige overvejelser, der har bidraget til valget af den foreslåede løsning. Den skal desuden indeholde alle nødvendige, relevante oplysninger med henblik på en cost-benefit-analyse af de forskellige, vurderede valgmuligheder.

Artikel 4

Trafiksikkerhedsrevisioner i forbindelse med infrastrukturprojekter

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der foretages trafiksikkerhedsrevisioner for alle infrastrukturprojekter.

2.   I forbindelse gennemførelse af trafiksikkerhedsrevisioner bestræber medlemsstaterne sig på at opfylde kriterierne i bilag II.

Medlemsstaterne sikrer, at der udnævnes en revisor til at revidere et infrastrukturprojekts designmæssige karakteristika.

Revisoren udnævnes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9, stk. 4, og skal besidde den nødvendige kompetence og uddannelse som fastsat i artikel 9. Foretages revisionen af et hold, skal mindst ét medlem af holdet være indehaver af et diplom som anført i artikel 9, stk. 3.

3.   Trafiksikkerhedsrevisioner udgør en integrerende del af projekteringen af infrastrukturprojektet under skitseprojekteringen, detailprojekteringen, fasen umiddelbart forud for ibrugtagningen og den første del af driftsfasen.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at revisoren i en revisionsrapport fastlægger, hvilke designelementer der er afgørende for sikkerheden i hver af infrastrukturprojektets faser. Konstateres der sikkerhedskompromitterende faktorer i forbindelse med revisionen, uden at der træffes afhjælpende forholdsregler inden udløbet af den pågældende fase, jf. bilag II, anfører den kompetente instans årsagerne hertil i et bilag til rapporten.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 4 omhandlede rapport resulterer i relevante anbefalinger set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt.

Artikel 5

Rangordning og forvaltning af sikkerheden i det eksisterende vejnet

1.   Medlemsstaterne sikrer, at rangordningen af vejstrækninger med høj ulykkeskoncentration og rangordningen af vejnettets sikkerhed udføres på grundlag af en gennemgang af driften af vejnettet, som foretages mindst hvert tredje år. I den forbindelse bestræber medlemsstaterne sig på at efterleve kriterierne i bilag III.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at vejstrækninger, der bør prioriteres højere i henhold til resultaterne af rangordningen af vejstrækninger med en høj ulykkeskoncentration samt ud fra rangordningen af vejnettets sikkerhed, evalueres af eksperthold i form af besøg på stedet og på baggrund af de elementer, der er nævnt i bilag III, nr. 3. Mindst et medlem af ekspertholdet skal opfylde kravene i artikel 9, stk. 4, litra a).

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de afhjælpende forholdsregler målrettes imod de vejstrækninger, der er nævnt i stk. 2. Der gives prioritet til de i bilag III, nr. 3, litra e), omhandlede forholdsregler, idet der lægges vægt på dem, der udviser det bedste benefit-cost-forhold.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at passende afmærkning advarer trafikanterne om vejinfrastruktursegmenter, hvorpå der er vejarbejder, og som således kan udgøre en risiko for dem. Denne afmærkning skal også omfatte signaler, som er synlige både om dagen og om natten, og som er sat op på sikker afstand, og den skal være i overensstemmelse med Wienerkonventionen af 1968 om færdselstavler og -signaler.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at trafikanterne på passende måde informeres om vejstrækninger med en høj ulykkeskoncentration. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende skiltning, skal denne være i overensstemmelse med Wien-konventionen af 1968 om færdselstavler og -signaler.

Artikel 6

Sikkerhedsinspektioner

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der foretages sikkerhedsinspektioner af de veje, der er i brug, med henblik på at fastslå trafiksikkerhedsmæssige elementer og forebygge ulykker.

2.   Sikkerhedsinspektioner skal omfatte periodiske inspektioner af vejnettet og undersøgelser af eventuelle følger af vejarbejder i relation til en sikker trafikstrøm.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente instans foretager periodiske inspektioner. Sådanne inspektioner skal foretages med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at garantere et passende sikkerhedsniveau på den pågældende vejinfrastruktur.

4.   Med forbehold af de retningslinjer, der vedtages i medfør af artikel 8, vedtager medlemsstaterne retningslinjer for midlertidige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med vejarbejder. De gennemfører også en egnet inspektionsordning for at sikre, at disse retningslinjer anvendes efter hensigten.

Artikel 7

Datahåndtering

1.   Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente instans udfærdiger en ulykkesrapport for hver dødsulykke på en vej som omhandlet i artikel 1, stk. 2. Medlemsstaterne bestræber sig på, at alle de faktorer, som er opført i bilag IV, medtages i denne rapport.

2.   Medlemsstaterne beregner de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger ved en dødsulykke og de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger ved en alvorlig ulykke, som finder sted på deres territorium. Medlemsstaterne kan vælge at opdele deres omkostningssatser yderligere, og disse satser ajourføres mindst hvert femte år.

Artikel 8

Vedtagelse og meddelelse af retningslinjer

1.   Findes der ikke allerede retningslinjer, sikrer medlemsstaterne, at sådanne vedtages senest 19. december 2011 for at hjælpe de kompetente organer med at gennemføre dette direktiv.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse retningslinjer senest tre måneder efter, at de er vedtaget eller ændret.

3.   Kommissionen gør dem tilgængelige på offentlige websteder.

Artikel 9

Udnævnelse og uddannelse af revisorer

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der vedtages uddannelsesplaner for trafiksikkerhedsrevisorer senest 19. december 2011, hvis sådanne planer ikke allerede findes.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorer, som udfører opgaver i medfør af dette direktiv, modtager en grundlæggende uddannelse, der afsluttes med tildeling af et kompetencebevis, samt at de følger regelmæssige opfriskningskurser.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorer er indehaver af et diplom. Diplomer, som er udstedt inden dette direktivs ikrafttræden, anerkendes.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at følgende krav opfyldes i forbindelse med udnævnelse af revisorer:

a)

de har relevant erfaring eller uddannelse i vejdesign, sikkerhedsrelateret vejteknik og ulykkesanalyse

b)

to år efter, at medlemsstaterne har vedtaget retningslinjer i medfør af artikel 8, må trafiksikkerhedsrevisioner kun foretages af revisorer eller hold, der omfatter revisorer, som opfylder kravene i stk. 2 og 3

c)

revisorer må ikke på tidspunktet for revisionen deltage i udformningen eller driften af det pågældende infrastrukturprojekt, der skal revideres.

Artikel 10

Udveksling af bedste praksis

For at forbedre sikkerheden på de veje i Den Europæiske Union, der ikke udgør en del af det transeuropæiske vejnet, indfører Kommissionen en harmoniseret ordning for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, der bl.a. omfatter eksisterende vejinfrastruktursikkerhedsprojekter og afprøvet trafiksikkerhedsteknologi.

Artikel 11

Løbende forbedring af praksis for forvaltning af sikkerheden

1.   Kommissionen fremmer og strukturerer udvekslingen af viden og bedste praksis mellem medlemsstaterne baseret på erfaringer fra eksisterende relevante internationale fora med henblik på at opnå en løbende forbedring af praksis for forvaltning af sikkerheden for så vidt angår vejinfrastrukturer i Den Europæiske Union.

2.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 13. Når der er behov for vedtagelse af konkrete foranstaltninger, vedtages disse efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 3.

3.   Hvor det er relevant, høres ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med sikkerhed og forvaltning af vejinfrastrukturer, om tekniske sikkerhedsspørgsmål.

Artikel 12

Tilpasning til den tekniske udvikling

Bilagene til dette direktiv tilpasses til den tekniske udvikling efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 3.

Artikel 13

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 14

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 19. december 2010. De meddeler straks Kommissionen disse bestemmelser.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de væsentligste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 16

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 19. november 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J.-P. JOUYET

Formand


(1)  EUT C 168 af 20.7.2007, s. 71.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 19.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.10.2008.

(3)  EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.

(4)  EUT L 167 af 30.4.2004, s. 39.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.


BILAG I

TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIG KONSEKVENSANALYSE I FORBINDELSE MED INFRASTRUKTURPROJEKTER

1.

Indholdet af en trafiksikkerhedsmæssig konsekvensanalyse:

a)

problemformulering

b)

den nuværende situation og et »business as usual«-scenario

c)

trafiksikkerhedsmæssige mål

d)

konsekvensanalyse af de foreslåede alternativers trafiksikkerhed

e)

sammenligning af alternativerne, herunder en lønsomhedsanalyse

f)

præsentation af de forskellige mulige løsninger.

2.

Faktorer, som skal tages i betragtning:

a)

dødsulykker og andre ulykker, reduktionsmål i forhold til »business as usual«-scenariet

b)

rutevalg og trafikmønstre

c)

eventuelle følger for de eksisterende net (f.eks. frakørsler, vejkryds og skæringer i niveau)

d)

trafikanter, herunder bløde trafikanter (f.eks. fodgængere, cyklister, motorcyklister)

e)

trafik (f.eks. trafikmængder, trafik opdelt efter type)

f)

årstidsbetingede og klimatiske forhold

g)

tilstedeværelse af et tilstrækkeligt antal sikre parkeringspladser

h)

seismisk aktivitet.


BILAG II

TRAFIKSIKKERHEDSREVISIONER I FORBINDELSE MED INFRASTRUKTURPROJEKTER

1.

Kriterier i forbindelse med skitseprojekteringsfasen:

a)

geografisk beliggenhed (f.eks. risiko for jordskred, oversvømmelser, laviner), årstidsbetingede klimatiske ændringer og forhold samt seismisk aktivitet

b)

type af og afstand mellem knudepunkter

c)

antal og type kørespor

d)

hvilken type trafik tillades på den nye vej

e)

vejens funktion inden for nettet

f)

vejrforholdene

g)

hastigheder

h)

tværprofiler (f.eks. bredde af kørebane, cykelstier, fortove)

i)

linjeføring og længdeprofil

j)

oversigtsforhold

k)

udformning af knudepunkter

l)

offentlige transportmidler og infrastruktur

m)

jernbaneoverskæringer i niveau.

2.

Kriterier i forbindelse med detailprojekteringen:

a)

geometrisk udformning

b)

harmonisering i forbindelse med færdselstavler og anden afmærkning

c)

belysning af oplyste veje og vejkryds

d)

vejudstyr

e)

vejsidemiljø, herunder beplantning

f)

fysiske hindringer ved vejsiden

g)

tilrådighedstillelse af sikre parkeringspladser

h)

bløde trafikanter (f.eks. fodgængere, cyklister, motorcyklister)

i)

brugervenlig tilpasning af beskyttelsesanordninger (rabatter og autoværn for at mindske faren for bløde trafikanter).

3.

Kriterier i forbindelse med fasen forud for ibrugtagningen:

a)

trafikanternes sikkerhed og synlighed under forskellige forhold som f.eks. mørke og under normale vejrforhold

b)

færdselstavlers og anden afmærknings læsbarhed

c)

vejbelægningens tilstand.

4.

Kriterier i forbindelse med den første del af driften: vurdering af trafiksikkerheden i lyset af trafikanternes faktiske adfærd.

For alle fasers vedkommende kan revisionen indebære, at kriterier i forbindelse med tidligere faser må genovervejes.


BILAG III

RANGORDNING AF STRÆKNINGER MED EN HØJ ULYKKESKONCENTRATION OG RANGORDNING AF NETTETS SIKKERHED

1.   Udpegning af vejstrækninger med en høj ulykkeskoncentration

Udpegningen af vejstrækninger med en høj ulykkeskoncentration skal som minimum tage hensyn til antallet af dødsulykker i de foregående år pr. længdeenhed af en vej i forhold til trafikmængden og antallet af sådanne ulykker opdelt på knudepunkter, hvis sådanne findes på strækningen.

2.   Udpegning af strækninger, som skal analyseres inden for rangordning af nettets sikkerhed:

Ved udpegningen af strækninger, der skal analyseres i forbindelse med rangordningen af nettets sikkerhed, tages der hensyn til deres potentiale for at opnå besparelser i ulykkesomkostningerne. Vejstrækninger klassificeres i kategorier. For hver vejkategori analyseres og rangordnes vejstrækningerne efter sikkerhedsrelaterede faktorer som ulykkeskoncentration, trafikmængde og trafiktypologi.

For hver vejkategori skal rangordningen af nettets sikkerhed munde ud i en prioritetsliste over vejstrækninger, hvor forbedring af infrastrukturen forventes at være yderst effektiv.

3.   Evalueringselementer i forbindelse med ekspertholds besøg på stedet:

a)

beskrivelse af vejstrækningen

b)

henvisning til eventuelle tidligere rapporter om samme vejstrækning

c)

analyse af eventuelle ulykkesrapporter

d)

antallet af trafikofre og svært tilskadekomne personer i de tre seneste år

e)

et sæt mulige afhjælpende forholdsregler, der skal gennemføres inden for forskellige tidsrum, bl.a. under hensyntagen til følgende:

fjernelse eller afskærmning af fysiske hindringer ved vejsiden

nedsættelse af hastighedsgrænserne og forbedring af den lokale håndhævelse heraf

forbedring af sigtbarheden under forskellige vejr- og lysforhold

forbedring af sikkerheden af vejudstyr som f.eks. barrierer

harmonisering, synlighed, læsbarhed og placering af vejafmærkning (herunder anvendelse af rumlestriber) tavler og signaler

beskyttelse mod stenskred, jordskred og laviner

forbedring af vejgreb/friktion

ændring af udformningen af barrieresystemer

etablering og forbedring af beskyttelsen af midterrabatten

ændring af udformningen af overhalingsmuligheder

forbedring af knudepunkter, herunder jernbaneoverskæringer i niveau

ændring af linjeføring

ændring af vejbredden og udbygning med nødspor

installation af et trafikledelses- og kontrolsystem

reducering af potentielle konflikter med bløde trafikanter

opgradering af vejen til de aktuelle designnormer

retablering eller udskiftning af vejbelægninger

anvendelse af intelligente trafikskilte

forbedring af de intelligente transportsystemer og telematiktjenester med sigte på interoperabilitet, nødsituationer og trafikregulering.


BILAG IV

ULYKKESDATA I ULYKKESRAPPORTER

Ulykkesrapporter skal indeholde følgende elementer:

1)

en så præcis angivelse af ulykkesstedet som muligt

2)

billeder og/eller skitser over ulykkesstedet

3)

dato og klokkeslæt, hvor ulykken fandt sted

4)

vejrelaterede oplysninger som f.eks. områdetype, vejtype og knudepunktstype, herunder færdselssignaler, antal kørebaner, afmærkning, vejoverflade, belysnings- og vejrforhold, hastighedsgrænser og fysiske hindringer ved vejsiden

5)

ulykkens omfang, herunder antallet af dræbte og kvæstede, så vidt muligt efter fælles kriterier, der fastlægges efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 3

6)

nærmere oplysninger om de implicerede personer som f.eks. alder, køn, nationalitet, alkoholpromille og anvendelse af sikkerhedsudstyr

7)

oplysninger om de implicerede køretøjer (type, alder, land, sikkerhedsudstyr hvis det forefindes, dato for seneste periodiske tekniske syn i henhold til gældende lovgivning)

8)

oplysninger om ulykken som f.eks. ulykkestype, kollisionstype, køretøjets bane og førerens manøvrering

9)

om muligt oplysninger om, hvor lang tid der er gået fra ulykkestidspunktet til registreringen af ulykken eller til redningstjenestens ankomst.


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/68


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/109/EF

af 28. november 2008

om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 14, stk. 2, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er i bilag IV til direktiv 2000/29/EF fastsat særlige krav til træemballeringsmateriale og træ, der anvendes til at fastkile eller understøtte anden last end trælast, som indføres til Fællesskabet. Kravene er baseret på FAO's »International Standard for Phytosanitary Measures (ISPM) No 15« om »Guidelines for regulating wood packaging material in international trade« (2).

(2)

Ud over de krav, der er godkendt i henhold til ISPM nr. 15, indeholder bilag IV til direktiv 2000/29/EF et krav om, at importeret træemballeringsmateriale skal være fremstillet af afbarket træ. Anvendelsen af dette krav om afbarkning er blevet udsat to gange.

(3)

Fællesskabet har anmodet om, at ISPM nr. 15 ændres, således at der tilføjes en bestemmelse, der omhandler Fællesskabets bekymring over, at der findes bark på træemballeringsmateriale i international samhandel.

(4)

Det tekniske udvalg vedrørende karantæne for skovbrugsprodukter (Technical Panel on Forest Quarantine), der er oprettet i henhold til den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC) og er sammensat af internationalt anerkendte skovbrugseksperter, har nu analyseret de foreliggende forskningsdata om den plantesundhedsmæssige risiko ved, at der findes bark på træemballeringsmateriale. Det tekniske udvalg konkluderede dels, at det fagligt kan begrundes, at træemballeringsmateriale i international samhandel skal være afbarket, idet der fastsættes en præcis tolerancetærskel for tilstedeværelse af små stykker bark, som sikrer, at den plantesundhedsmæssige risiko holdes på et acceptabelt niveau, dels at dette krav bør indsættes i den ændrede ISPM nr. 15.

(5)

For at beskytte Fællesskabets område mod indslæbning af skadegørere bør fællesskabsbestemmelserne vedrørende tilstedeværelse af bark på træemballeringsmateriale og stuvholt bringes i overensstemmelse med det tekniske udvalgs faglige konklusioner, uden at det afventes, at IPPC's komité for plantesundhedsspørgsmål vedtager en ændring af ISPM nr. 15.

(6)

Kravet om afbarkning bør derfor tilpasses den teknisk berettigede tolerancetærskel for tilstedeværelse af bark.

(7)

Bilag IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Kravet om, at træemballeringsmateriale skal være fremstillet af afbarket rundtræ, jf. Kommissionens direktiv 2006/14/EF (3) om ændring af bilag IV til direktiv 2000/29/EF, finder anvendelse fra den 1. januar 2009. Det er derfor nødvendigt, at foranstaltningerne i nærværende direktiv også anvendes fra den 1. januar 2009. For at gøre det muligt for tredjelande at foretage de nødvendige tilpasninger bør det dog fastsættes, at kravet vedrørende afbarkning finder anvendelse fra den 1. juli 2009.

(9)

Foranstaltningerne i nærværende beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag IV til direktiv 2000/29/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2008 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2009.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  ISPM nr. 15, marts 2002, FAO, Rom.

(3)  EUT L 34 af 7.2.2006, s. 24.


BILAG

I del A, kapitel I, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 2 affattes således:

2.

Træemballeringsmateriale i form af pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande, lastpaller og lignende, pallerammer, der faktisk anvendes til transport af genstande af enhver art, bortset fra råtræ af tykkelse på 6 mm og derunder og forarbejdet træ fremstillet ved hjælp af lim, varme og tryk eller en kombination deraf, fra tredjelande bortset fra Schweiz.

Træemballeringsmaterialet skal:

være frit for bark bortset fra barkstykker (uanset antal), som enten er mindre end 3 cm brede (uanset længden) eller, hvis de er over 3 cm brede, har en overflade på højst 50 cm2, og

være underkastet en af de godkendte behandlinger, der er fastsat i bilag I til FAO's International Standard for Phytosanitary Measures (ISPM) nr. 15 om Guidelines for regulating wood packaging material in international trade, og

fremvise et mærke som specificeret i bilag II til FAO's International Standard for Phytosanitary Measures (ISPM) nr. 15 om Guidelines for regulating wood packaging material in international trade med en angivelse af, at træemballeringsmaterialet har været underkastet en godkendt plantesundhedsmæssig behandling.

Første led finder først anvendelse fra den 1. juli 2009.

2)

Punkt 8 affattes således:

8.

Træ, der anvendes til at fastkile eller understøtte last ikke af træ, inklusive træ, der ikke har bevaret sin naturlige runding, bortset fra råtræ af tykkelse på 6 mm og derunder og forarbejdet træ fremstillet ved hjælp af lim, varme og tryk eller en kombination deraf, fra tredjelande bortset fra Schweiz.

Træet skal:

være frit for bark bortset fra barkstykker (uanset antal), som enten er mindre end 3 cm brede (uanset længden) eller, hvis de er over 3 cm brede, har en overflade på højst 50 cm2, og

være underkastet en af de godkendte behandlinger, der er fastsat i bilag I til FAO's International Standard for Phytosanitary Measures (ISPM) nr. 15 om Guidelines for regulating wood packaging material in international trade, og

fremvise et mærke som specificeret i bilag II til FAO's International Standard for Phytosanitary Measures (ISPM) nr. 15 om Guidelines for regulating wood packaging material in international trade med en angivelse af, at træet har været underkastet en godkendt plantesundhedsmæssig behandling.

Første led finder først anvendelse fra den 1. juli 2009.


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/71


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 26. november 2008

om ændring af beslutning 2003/61/EF om bemyndigelse af visse medlemsstater til midlertidigt at fastsætte undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår læggekartofler med oprindelse i visse provinser i Canada

(meddelt under nummer K(2008) 7317)

(Kun den græske, den italienske, den maltesiske, den portugisiske og den spanske udgave er autentiske)

(2008/891/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 15, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2000/29/EF må læggekartofler med oprindelse i Canada ikke indføres i EF. Nævnte direktiv tillader dog undtagelser fra denne regel, forudsat at der ikke er risiko for spredning af skadegørere.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2003/61/EF (2) fastsættes en undtagelse vedrørende import af læggekartofler med oprindelse i visse provinser i Canada til Grækenland, Spanien, Italien, Cypern, Malta og Portugal på bestemte betingelser.

(3)

Portugal har anmodet om en forlængelse af undtagelsen.

(4)

De forhold, der begrunder undtagelsen, er uændrede, og undtagelserne bør derfor fortsat gælde.

(5)

Beslutning 2003/61/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2003/61/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

for afsætningssæsonerne fra 1. februar 2003 til 31. marts 2003, fra 1. december 2003 til 31. marts 2004, fra 1. december 2004 til 31. marts 2005, fra 1. december 2005 til 31. marts 2006, fra 1. december 2006 til 31. marts 2007, fra 1. december 2007 til 31. marts 2008, fra 1. december 2008 til 31. marts 2009, fra 1. december 2009 til 31. marts 2010 og fra 1. december 2010 til 31. marts 2011.«

2)

I artikel 15 ændres »31. marts 2008« til »31. marts 2011«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Malta og Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  EFT L 23 af 28.1.2003, s. 31.


Den Europæiske Centralbank

29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/73


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS BESLUTNING

af 28. oktober 2008

om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euro i Slovakiet

(ECB/2008/14)

(2008/892/EF)

DIREKTIONEN FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 19.1 og artikel 47.2, første led,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (1),

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2003/9) (2),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (3),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (4), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2423/2001 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2001/13) (5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Indførelsen af euro i Slovakiet pr. 1. januar 2009 medfører, at kreditinstitutter og kreditinstitutters filialer, der er beliggende i Slovakiet, underlægges reservekrav fra denne dato.

(2)

Integrationen af disse enheder i den Europæiske Centralbanks (ECB) mindstereservesystem kræver indførelse af overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs integration, uden at der skabes en uforholdsmæssigt stor byrde for kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, herunder Slovakiet.

(3)

Statuttens artikel 5 sammenholdt med artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til på nationalt plan at udforme og gennemføre alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre indsamlingen af den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB’s statistiske rapporteringskrav og sikre rettidige forberedelser på statistikområdet med henblik på indførelsen af euro —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning har udtrykkene: »institut«, »reservekrav«, »reservekravsperiode«, »reservekravsgrundlag« og »deltagende medlemsstat« samme betydning som i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

Artikel 2

Overgangsbestemmelser for institutter, der er beliggende i Slovakiet

1.   Som undtagelse fra artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) gælder en overgangsperiode med hensyn til reservekrav fra 1. januar 2009 til 20. januar 2009 for institutter, der er beliggende i Slovakiet.

2.   For de enkelte institutter beliggende i Slovakiet fastsættes reservekravsgrundlaget for overgangsperioden i forhold til poster på balancen pr. 31. oktober 2008. Institutter, der er beliggende i Slovakiet, indberetter deres reservekravsgrundlag til Národná banka Slovenska i overensstemmelse med ECB's rapporteringsgrundlag for penge- og bankstatistik, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13). Institutter, der er beliggende i Slovakiet og er omfattet af undtagelsen i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), beregner et reservekravsgrundlag for overgangsperioden på grundlag af deres balance pr. 30. september 2008.

3.   Hvad angår overgangsperioden med hensyn til reservekrav, beregnes mindstereserverne for et institut, der er beliggende i Slovakiet, enten af det pågældende institut eller af Národná banka Slovenska. Den part, der beregner mindstereserverne, forelægger den anden part sin beregning, således at denne har god tid til at verificere den og fremsende revisioner. De beregnede mindstereserver inkl. eventuelle revisioner heraf hvis relevant bekræftes af de to parter senest den 9. december 2008. Hvis den part, som modtager en meddelelse, ikke bekræfter beløbet for mindstereserver senest den 9. december 2008, anses denne for at have anerkendt, at det beregnede beløb gælder for overgangsperioden med hensyn til reservekrav.

4.   Artikel 3, stk. 2 til 4, gælder tilsvarende for institutter beliggende i Slovakiet, således at disse institutter for deres første reservekravsperiode kan fratrække alle passiver i forhold til institutter i Slovakiet i deres mindstereserver, uanset sådanne institutter på tidspunktet for beregning af mindstereserver ikke vil forekomme på listen over institutter, som er underlagt reservekrav i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

Artikel 3

Overgangsbestemmelser for institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater

1.   Reservekravsperioden for institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), berøres ikke af overgangsperioden med hensyn til reservekrav for institutter, der er beliggende i Slovakiet.

2.   Institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, kan beslutte at fratrække alle passiver i forhold til institutter beliggende i Slovakiet fra reservekravsgrundlaget for reservekravsperioden fra 10. december 2008 til 20. januar 2009 og reservekravsperioden fra 21. januar til 10. februar 2009, uanset disse institutter på tidspunktet for beregning af mindstereserver ikke vil forekomme på listen over institutter, der er underlagt reservekrav som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

3.   Institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, og som ønsker at fratrække passiver i forhold til institutter beliggende i Slovakiet, beregner vedrørende reservekravsperioden fra 10. december 2008 til 20. januar 2009 og reservekravsperioden fra 21. januar til 10. februar 2009 deres mindstereserver på grundlag af deres balance pr. henholdsvis 31. oktober og 30. november 2008 og indberetter en tabel i overensstemmelse med tabel 1, fodnote 5, i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), der viser institutter beliggende i Slovakiet som allerede omfattet af ECB’s mindstereservesystem.

Dette berører ikke institutternes forpligtelse til at indberette statistisk information for de pågældende perioder i henhold til tabel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), hvor institutter, der er beliggende i Slovakiet, fortsat vises som banker beliggende i »resten af verden«.

Tabellerne indberettes i overensstemmelse med de tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13).

4.   For de reservekravsperioder, der starter i december 2008, januar og februar 2009, beregner institutter beliggende i andre deltagende medlemsstater, der er omfattet af undtagelsen i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) og som ønsker at fratrække passiver i forhold til institutter beliggende i Slovakiet, deres mindstereserver på grundlag af deres balance pr. 30. september 2008 og indberetter en tabel i overensstemmelse med tabel 1, fodnote 5, i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), der viser institutter beliggende i Slovakiet som allerede underlagt ECB’s reservekravssystem.

Dette berører ikke institutternes forpligtelse til at indberette statistisk information for de pågældende perioder i henhold til tabel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), hvor institutter, der er beliggende i Slovakiet, fortsat vises som banker beliggende i »resten af verden«.

Tabellerne indberettes i overensstemmelse med de tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13).

Artikel 4

Ikrafttrædelse og anvendelse

1.   Denne beslutning er rettet til Národná banka Slovenska, institutter i Slovakiet og institutter i andre deltagende medlemsstater.

2.   Denne beslutning træder i kraft den 1. november 2008.

3.   I mangel af særlige bestemmelser i denne beslutning finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) og forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) anvendelse.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 28. oktober 2008.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1.

(2)  EFT L 250 af 2.10.2003, s. 10.

(3)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4.

(4)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(5)  EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/76


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 17. november 2008

om indførelse af grundlag for fælles udbudsregler i Eurosystemet

(ECB/2008/17)

(2008/893/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 105 og 106,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB-statutten«), særlig artikel 12.1 sammenholdt med artikel 3.1, 5, 16 og 24, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 12.1 i ESCB-statutten fastsætter Styrelsesrådet de retningslinjer og træffer de beslutninger, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt Eurosystemet. Styrelsesrådet har således beføjelse til at træffe afgørelse om tilrettelæggelsen af hjælpeaktiviteter som f.eks. indkøb af varer og tjenesteydelser, der er nødvendige for udførelse af Eurosystemets opgaver.

(2)

Det Europæiske Fællesskabs lovgivning om offentlige indkøb giver mulighed for, at flere ordregivende myndigheder kan foretage fælles indkøb af varer og tjenesteydelser. Dette princip kommer til udtryk i betragtning 15 og i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (1), der åbner for anvendelse af centrale indkøbsteknikker.

(3)

Eurosystemet bestræber sig på at handle i overensstemmelse med principperne om rentabilitet og effektivitet og tilstræber at få mest valuta for pengene ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Fælles indkøb af varer og tjenesteydelser er efter Styrelsesrådets opfattelse et middel til at opnå disse mål gennem udnyttelse af synergier og stordriftsfordele.

(4)

Med opstilling af et grundlag for fælles indkøb i Eurosystemet ønsker Den Europæiske Centralbanks (ECB) at bidrage til, at ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, som har indført euroen, kan deltage i sådanne fælles indkøb.

(5)

Styrelsesrådet har oprettet et Eurosystemets Koordinationskontor for Indkøb (Eurosystem Procurement Coordination Office, EPCO) med henblik på at koordinere fælles indkøb. Styrelsesrådet har udnævnt Banque centrale du Luxembourg til at have værtskabet for EPCO for perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2012.

(6)

Denne afgørelse berører ikke centralbankernes mulighed for at anmode EPCO om støtte i forbindelse med deres indkøb af varer og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for denne afgørelse.

(7)

De nationale centralbanker i de medlemsstater, som endnu ikke har indført euroen, kan have ønske om at deltage i EPCO’s aktiviteter og i fælles udbudsprocedurer, som vil foregå under samme betingelser som dem, der gælder for centralbanker —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a)

»Eurosysteme«: ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen

b)

»Eurosystemets opgaver«: de opgaver, som i henhold til traktaten og ESCB-statutten er henlagt til Eurosystemet

c)

»centralbank«: ECB eller den nationale centralbank i en medlemsstat, som har indført euroen

d)

»ledende centralbank«: den centralbank, som har til opgave at forestå den fælles udbudsprocedure

e)

»værts-centralbanken«: den centralbank, som Styrelsesrådet har udnævnt til at have værtskabet for EPCO

f)

»EPCO Styrekomitéen«: den styrekomité, som Styrelsesrådet har nedsat til at styre aktiviteterne i EPCO. EPCO-Styrekomitéen består af ét medlem fra hver centralbank, der udvælges blandt overordnede medarbejdere med kendskab og ekspertise vedrørende organisatoriske og strategiske spørgsmål inden for deres respektive institutioner og eksperter vedrørende udbud. EPCO-Styrekomitéen rapporterer til Styrelsesrådet via direktionen. ECB fører formandskabet og stiller sekretariat til rådighed for EPCO-Styrekomitéen

g)

»fælles udbudsprocedure«: den procedure for fælles indkøb af varer og tjenesteydelser, som foreståes af den ledende centralbank til gavn for de centralbanker, der deltager i den fælles udbudsprocedure.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne afgørelse finder anvendelse på centralbankers fælles indkøb af varer og tjenesteydelser, som er nødvendige for udførelse af Eurosystemets opgaver.

2.   Centralbankers deltagelse i EPCO’s aktiviteter og i fælles udbudsprocedurer sker efter deres eget valg.

3.   Denne afgørelse berører ikke retningslinje ECB/2004/18 af 16. september 2004 om offentligt udbud vedrørende eurosedler (2).

Artikel 3

Eurosystemets Koordinationskontor for Indkøb (Eurosystem Procurement Coordination Office)

1.   EPCO har følgende opgaver:

a)

at bidrage til gennemførelse af bedste praksis ved offentlige indkøb inden for Eurosystemet

b)

at udvikle infrastrukturen (bl.a. færdigheder, funktionelle redskaber, informationssystemer, processer), som er nødvendige for fælles indkøb

c)

at udpege mulige eksempler med henblik på fælles indkøb, som ligger inden for eller uden for anvendelsesområdet for denne afgørelse, på grundlag af de indkøbsbehov, som centralbanker fremfører over for EPCO

d)

at udarbejde og om fornødent ajourføre en årlig indkøbsplan for fælles udbudsprocedurer på grundlag af den vurdering, der er beskrevet under punkt c)

e)

at udarbejde fælles krav i samarbejde med de centralbanker, der deltager i en fælles udbudsprocedure

f)

at bistå centralbankerne i fælles udbudsprocedurer, og

g)

at bistå centralbanker i forbindelse med indkøb i forbindelse med fælles projekter inden for Det Europæiske System af Centralbanker, såfremt den ledende centralbank anmoder herom.

2.   Værts-centralbanken stiller de fornødne materielle og menneskelige ressourcer til rådighed, så EPCO kan udføre sine opgaver inden for det af Styrelsesrådet godkendte budget som angivet i stk. 4.

3.   Værts-centralbanken kan i samråd med EPCO-Styrekomitéen vedtage regler om den interne organisation og administration i EPCO, herunder en adfærdskodeks for ansatte i EPCO, der skal sikre den højeste grad af integritet i forbindelse med udførelse af deres opgaver.

4.   Centralbankerne finansierer EPCO’s budget i henhold til regler vedtaget af Styrelsesrådet. Inden regnskabsårets begyndelse fremsender EPCO via EPCO-Styrekomitéen og Direktionen et forslag til årsbudget til Styrelsesrådet til vedtagelse.

5.   EPCO afgiver via EPCO-Styrekomitéen og Direktionen en årlig beretning om sine aktiviteter til Styrelsesrådet.

6.   EPCO’s aktiviteter kontrolleres af Revisionskomiteen i henhold til de af Styrelsesrådet fastsatte regler. Dette berører ikke de regler om kontrol og revision, som gælder for eller er vedtaget af værts-centralbanken.

7.   EPCO Styrekomitéen skal foretage en effektivitetsvurdering af EPCO’s aktiviteter fem år efter EPCO’s etablering. Styrelsesrådet beslutter på grundlag af denne vurdering, hvorvidt det er nødvendigt at gennemføre en udvælgelsesprocedure med henblik på valg af en ny værts-centralbank.

Artikel 4

Fælles udbudsprocedurer

1.   En fælles udbudsprocedure skal anses for nødvendig i henhold til denne afgørelse, såfremt: i) det med rimelighed kan forventes, at en fælles indkøb af varer og tjenester ville føre til gunstigere købsvilkår i overensstemmelse med principperne om rentabilitet og effektivitet, eller ii) det er nødvendigt for centralbankerne at anvende harmoniserede krav og normer med hensyn til sådanne varer og/eller tjenesteydelser.

2.   Når EPCO har udpeget et muligt eksempel med henblik på. fælles indkøb, indbydes centralbankerne til at deltage i en fælles udbudsprocedure. Centralbankerne meddeler EPCO i god tid, hvorvidt de agter at deltage i den fælles udbudsprocedure, og fremsender i bekræftende fald deres virksomhedsbehov til EPCO. En centralbank kan trække sig tilbage fra en fælles udbudsprocedure inden offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen.

3.   På grundlag af den årlige indkøbsplan for fælles udbudsprocedurer, som EPCO har udarbejdet, og efter høring af EPCO-Styrekomitéen kan Styrelsesrådet indlede fælles udbudsprocedurer og vælge de(n) ledende centralbank(er) blandt de centralbanker, der deltager i den fælles udbudsprocedure. Enhver ajourføring af den årlige indkøbsplan forelægges Styrelsesrådet.

4.   Den ledende centralbank foretager den fælles udbudsprocedure til gavn for de centralbanker, der deltager i den fælles udbudsprocedure, i overensstemmelse med de regler om offentlige indkøb, som den ledende centralbank er undergivet. Den ledende centralbank angiver i udbudsbekendtgørelsen de centralbanker, der deltager i den fælles udbudsprocedure, og sammensætningen af de aftalemæssige forhold.

5.   Den ledende centralbank udarbejder udbudsdokumentationen og vurderer ansøgningerne og tilbudene i samråd med EPCO og de andre centralbanker, der deltager i den fælles udbudsprocedure.

6.   Den ledende centralbank gennemfører den fælles udbudsprocedure på de(t) sprog, der er angivet i den årlige indkøbsplan for fælles udbudsprocedurer.

Artikel 5

Deltagelse for nationale centralbanker i medlemsstater, som endnu ikke har indført euroen

Styrelsesrådet kan indbyde nationale centralbanker i medlemsstater, som endnu ikke har indført euroen, til at deltage i EPCO’s aktiviteter og i fælles udbudsprocedurer på samme vilkår som dem, der gælder for centralbanker.

Artikel 6

Afsluttende bestemmelse

Denne afgørelse træder i kraft den 1. december 2008.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 17. november 2008.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

(2)  EUT L 320 af 21.10.2004, s. 21.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/79


AFGØRELSE 2008/1/EUMM TRUFFET AF DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ

af 16. september 2008

om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien EUMM Georgia

(2008/894/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/736/FUSP af 15. september 2008 om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (1), særlig artikel 10, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 10, stk. 1, i fælles aktion 2008/736/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i overensstemmelse med traktatens artikel 25 til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at udøve den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUMM Georgia, herunder afgørelsen om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Generalsekretæren/den højtstående repræsentant har indstillet Hansjörg HABER til missionschef for EUMM Georgia —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Hansjörg HABER udnævnes til missionschef for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Den anvendes indtil den 15. september 2009.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. september 2008.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

C. ROGER

Formand


(1)  EUT L 248 af 17.9.2008, s. 26.


29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/80


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE BIH/14/2008

af 21. november 2008

om udnævnelse af en øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina

(2008/895/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet har i medfør af artikel 6 i fælles aktion 2004/570/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe yderligere afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken.

(2)

Ved PSC’s afgørelse BIH/11/2007 (2) af 25. september 2007 blev general Ignacio MARTIN VILLALAIN udnævnt til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

(3)

Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet general Stefano CASTAGNOTTO som den nye øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

(4)

EU’s Militærkomité har støttet indstillingen.

(5)

I medfør af artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

(6)

Det Europæiske Råd vedtog på mødet i København den 12. og 13. december 2002 en erklæring, hvorefter »Berlin plus«-ordningerne og gennemførelsen heraf kun gælder for de EU-medlemsstater, der også er enten NATO-medlemmer eller parter i »partnerskab for fred«, og som derfor har indgået bilaterale sikkerhedsaftaler med NATO —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

General Stefano CASTAGNOTTO udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra den 4. december 2008.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2008.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

C. ROGER

Formand


(1)  EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.

(2)  EUT L 288 af 6.11.2007, s. 60.