ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 302

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
13. november 2008


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1119/2008 af 12. november 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2008 af 12. november 2008 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 3. til den 7. november 2008, for sukkerprodukter i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

3

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2008/853/EF

 

*

Rådets beslutning af 20. oktober 2008 om de cypriotiske myndigheders ydelse af statsstøtte som en nødforanstaltning for at afhjælpe følgerne af tørken i 2007/08 i landbrugssektoren

7

 

 

Kommissionen

 

 

2008/854/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 2. juli 2008 om støtteordningen Regionallov nr. 9 af 1998 — Misbrug af støtte N 272/98 Statsstøttesag C 1/04 (ex NN 158/03 og CP 15/2003) (meddelt under nummer K(2008) 2997)  ( 1 )

9

 

 

2008/855/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (meddelt under nummer K(2008) 6349)  ( 1 )

19

 

 

2008/856/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 6. november 2008 om ændring af beslutning 2002/613/EF for så vidt angår godkendte ornestationer i Canada og USA (meddelt under nummer K(2008) 6473)  ( 1 )

26

 

 

2008/857/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 10. november 2008 om ændring af beslutning 2004/4/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith, for så vidt angår Egypten (meddelt under nummer K(2008) 6583)

28

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets fælles aktion 2008/858/FUSP af 10. november 2008 til støtte for konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

29

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (kodificeret udgave) (EUT L 114 af 26.4.2008)

37

 

 

 

*

Meddelelse til læserne (se omslagets tredje side)

s3

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1119/2008

af 12. november 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. november 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

34,6

MA

55,8

MK

46,2

TR

75,9

ZZ

53,1

0707 00 05

JO

175,9

MA

38,9

TR

90,4

ZZ

101,7

0709 90 70

MA

62,9

TR

112,6

ZZ

87,8

0805 20 10

MA

76,7

ZZ

76,7

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

HR

26,6

MA

75,0

TR

73,6

ZZ

58,4

0805 50 10

MA

60,4

TR

97,0

ZA

87,0

ZZ

81,5

0806 10 10

BR

221,0

TR

117,5

US

272,9

ZA

197,4

ZZ

202,2

0808 10 80

AL

32,1

CA

96,0

CL

64,2

MK

37,6

US

116,4

ZA

85,7

ZZ

72,0

0808 20 50

CN

85,3

ZZ

85,3


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1120/2008

af 12. november 2008

om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 3. til den 7. november 2008, for sukkerprodukter i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler (2), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I perioden fra den 3. til den 7. november 2008 blev der indgivet importlicensansøgninger til myndighederne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller Rådets forordning (EF) nr. 508/2007 af 7. maj 2007 om åbning af toldkontingenter for import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker til raffinering i produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 (3) for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummer 09.4436.

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og/eller den bør underrette medlemsstaterne, når grænsen er nået —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de importlicensansøgninger, der blev indgivet fra den 3. til den 7. november 2008 i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller artikel 3 i forordning (EF) nr. 508/2007, udstedes der licenser inden for de mængder, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 1.

(3)  EUT L 122 af 11.5.2007, s. 1.


BILAG

Præferencesukker AVS-Indien

Kapitel IV i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 3.11.2008-7.11.2008

Grænse

09.4331

Barbados

100

 

09.4332

Belize

100

 

09.4333

Côte d’Ivoire

100

 

09.4334

Republikken Congo

100

 

09.4335

Fidji

100

 

09.4336

Guyana

100

 

09.4337

Indien

0

Nået

09.4338

Jamaica

100

 

09.4339

Kenya

100

 

09.4340

Madagaskar

100

 

09.4341

Malawi

100

 

09.4342

Mauritius

100

 

09.4343

Mozambique

100

 

09.4344

Saint Christopher og Nevis

 

09.4345

Surinam

 

09.4346

Swaziland

100

 

09.4347

Tanzania

100

 

09.4348

Trinidad og Tobago

100

 

09.4349

Uganda

 

09.4350

Zambia

100

 

09.4351

Zimbabwe

100

 


Supplerende sukker

Kapitel V i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 3.11.2008-7.11.2008

Grænse

09.4315

Indien

 

09.4316

Lande, der har undertegnet AVS-protokollen

 


CXL-indrømmelsessukker

Kapitel VI i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 3.11.2008-7.11.2008

Grænse

09.4317

Australien

0

Nået

09.4318

Brasilien

0

Nået

09.4319

Cuba

0

Nået

09.4320

Andre tredjelande

0

Nået


Balkan-sukker

Kapitel VII i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 3.11.2008-7.11.2008

Grænse

09.4324

Albanien

100

 

09.4325

Bosnien-Hercegovina

0

Nået

09.4326

Serbien og Kosovo

100

 

09.4327

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

100

 

09.4328

Kroatien

100

 


Sukker — undtagelsesvis import og import til industrien

Kapitel VIII i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Type

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 3.11.2008-7.11.2008

Grænse

09.4380

Undtagelsesvis

 

09.4390

Industrien

100

 


Supplerende ØPA-sukker

Kapitel VIIIa i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 3.11.2008-7.11.2008

Grænse

09.4431

Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Zimbabwe

100

 

09.4432

Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania, Uganda

100

 

09.4433

Swaziland

100

 

09.4434

Mozambique

100

Nået

09.4435

Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Jamaica, Saint Christopher og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og The Grenadines, Surinam, Trinidad & Tobago

100

 

09.4436

Den Dominikanske Republik

0

Nået

09.4437

Fiji, Papua-Ny Guinea

100

 


Import af sukker i forbindelse med de midlertidige toldkontingenter for Bulgarien og Rumænien

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 508/2007

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Type

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 3.11.2008-7.11.2008

Grænse

09.4365

Bulgarien

0

Nået

09.4366

Rumænien

100

 


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/7


RÅDETS BESLUTNING

af 20. oktober 2008

om de cypriotiske myndigheders ydelse af statsstøtte som en nødforanstaltning for at afhjælpe følgerne af tørken i 2007/08 i landbrugssektoren

(2008/853/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, tredje afsnit,

under henvisning til begæring indgivet af Cyperns regering den 19. september 2008, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 19. september 2008 fremsendte Cypern en begæring til Rådet om i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, at beslutte, at Cyperns planlagte ydelse af national støtte til cypriotiske landmænd, der er blevet ramt af en ekstrem tørke, med henblik på at give dem mulighed for at påbegynde næste sæsons produktionscyklus er forenelig med fællesmarkedet.

(2)

Cypern har oplevet den næstalvorligste og længste tørke siden 1900 på grund af regnmangel i 2007 og 2008, hvor august 2008 viste sig at være den varmeste måned i det seneste årti, og nedbøren fra januar til august 2008 kun var 50 % af de normale mængder.

(3)

Ifølge foreløbige oplysninger om høsten i 2008 har 95 % af kornarealerne ikke givet noget udbytte overhovedet, mens foderproduktionen er faldet så drastisk, at den ikke engang har kunnet dække mindstebehovet for foder til drøvtyggere.

(4)

Fra en mængde på omkring 150 mio. m3 eller 54,7 % af kapaciteten ved udgangen af 2005 indeholder Cyperns net af damme i øjeblikket kun 11 mio. m3 eller 4 % af den samlede kapacitet, hvilket tvang myndighederne til en streng rationering af vandforsyningen til kunstvandingsformål i begyndelsen af 2007 og til helt at lukke for den i 2008.

(5)

Disse skader må anses for at være så meget desto mere alvorlige og usædvanlige i betragtning af, at Cypern har indført effektive instrumenter til risiko- og krisestyring. Cypern anvender blandt andet forbedrede kunstvandingsteknikker i hen ved 95 % af kunstvandingsarealerne og har indført en vandprispolitik og straffeforanstaltninger, der modvirker overdrevent vandforbrug og vandtab, og har fremmet og stimuleret installation af anlæg med genbrug af vand i huse. Desuden omfatter Cyperns nationale program for udvikling af landdistrikterne 2007-2013 allerede en række foranstaltninger til bedre anvendelse af vand.

(6)

Da indkomsten for de cypriotiske landbrugere, der er blevet ramt af tørken, er gået drastisk ned, står de over for en alvorlig risiko for ikke at have finansielle midler til at dække deres familiers umiddelbare behov og til at påbegynde en ny sæson, hvilket fører til en overhængende fare for nedlægning af landbrug, jorderosion og ørkendannelse.

(7)

Den statsstøtte, der skal bevilges, beløber sig til 67,5 mio. EUR og vil komme 34 000 støtteberettigede landbrugere og 3 000 kvægavlere til gavn.

(8)

For at statsstøtten skal være effektiv, skal den bevilges og udbetales til landbrugerne så snart som muligt.

(9)

Kommissionen har ikke på dette stadium afgivet udtalelse om støttens art og forenelighed.

(10)

Der foreligger derfor helt usædvanlige forhold, som gør det muligt, som en undtagelse og i det omfang, støtten er strengt nødvendig for at afhjælpe den opståede nødsituation, at anse en sådan støtte for at være forenelig med fællesmarkedet —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De cypriotiske myndigheders undtagelsesvise supplerende støtte til landbrugssektoren på højst 67,5 mio. EUR anses for at være forenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Republikken Cypern.

Udfærdiget i Luxembourg, den 20. oktober 2008.

På Rådets vegne

J.-L. BORLOO

Formand


Kommissionen

13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/9


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 2. juli 2008

om støtteordningen »Regionallov nr. 9 af 1998 — Misbrug af støtte N 272/98« Statsstøttesag C 1/04 (ex NN 158/03 og CP 15/2003)

(meddelt under nummer K(2008) 2997)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2008/854/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første punktum,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til denne beslutning (1) og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Den 21. februar 2003 modtog Kommissionen en klage (registreret som CP 15/2003) om misbrug af en regionalstøtteordning til fordel for hotelindustrien på Sardinien, som var blevet godkendt af Kommissionen i 1998 (N 272/98).

(2)

Ved brev af 26. februar 2003 (D/51355) anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om supplerende oplysninger. Ved brev af 28. marts 2003 accepterede Kommissionen de italienske myndigheders anmodning om en udsættelse af fristen for indsendelse af de ønskede oplysninger; oplysningerne blev fremsendt ved brev af 22. april 2003 (A/33012).

(3)

Den 3. februar 2004 besluttede Kommissionen at indlede en formel undersøgelsesprocedure »Misbrug af støtte N 272/98 — Beslutning om at indlede proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2«. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede berørte parter til at fremsende bemærkninger.

(4)

Ved brev af 10. marts 2004 (D/5172) anmodede de italienske myndigheder Kommissionen om at udsætte fristen for fremsendelse af bemærkninger. De italienske myndigheder fremsendte deres bemærkninger ved brev af 19. april 2004, der blev registreret i Kommissionen den 26. april 2004 (A/32956).

(5)

Kommissionen modtog et brev dateret den 30. april 2004, registreret som indgået i Kommissionen samme dag, med bemærkninger fra en berørt part, nærmere betegnet en virksomhed, der modtog støtte på grundlag af ordningen. Kommissionen modtog ikke yderligere bemærkninger fra klageren.

(6)

Ved brev D/53359 af 13. maj 2004 sendte Kommissionen de modtagne bemærkninger til de italienske myndigheder, for at disse kunne svare herpå.

(7)

De italienske myndigheder reagerede ikke på de fremsendte bemærkninger.

(8)

Den 7. december 2004 blev der afholdt møde i Bruxelles med de italienske myndigheder.

(9)

De italienske myndigheder fremsendte uddybende oplysninger ved brev af 28. juni 2005, der blev registreret i Kommissionen den 30. juni 2005 (A/35257).

(10)

Kommissionen vedtog den 22. november 2006 en beslutning om ændring og udvidelse af den igangværende procedure. Beslutningen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede de berørte parter til at fremsende bemærkninger.

(11)

Hverken de italienske myndigheder eller andre berørte parter reagerede på beslutningen om ændring og udvidelse af den igangværende procedure.

2.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

(12)

I henhold til støtteordning N 272/98 kan der ydes tilskud til initialinvesteringer i hotelindustrien på Sardinien. Denne regionalstøtteordning var blevet godkendt i 1998 (4), hvor Kommissionen fandt den forenelig med fællesmarkedet i kraft af undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

(13)

Støtteordningen omfatter to foranstaltninger:

a)

en foranstaltning, der åbner mulighed for støtte til initialinvesteringer i form af tilskud og lån på lempelige vilkår

b)

en foranstaltning baseret på artikel 9 i regionallov nr. 9 af 11. marts 1998, der i kraft af de minimis-reglen åbner mulighed for driftsstøtte i form af rentetilskud.

Nærværende beslutning berører ikke støtteordningens del 2, der kun anføres her som baggrundsinformation.

(14)

Ved anmeldelsen af regionalstøtteordningen fremsendte de italienske myndigheder ordlyden af regionallov nr. 9 af 1998, men ikke gennemførelsesbestemmelserne hertil.

(15)

I beslutningen om godkendelse af ordningen, beskrev Kommissionen foranstaltningen således:

a)

formålet med ordningen er at yde tilskud til initialinvesteringer i turistsektoren

b)

støtten ydes i form af tilskud, med en støtteintensitet på op til 40 % af de støtteberettigede udgifter, og i tilslutning hertil et lån på lempelige vilkår på op til 35 % af de støtteberettigede udgifter (rentetilskuddet kan indebære en nedsættelse af referencesatsen på op til 60 %)

c)

beslutningen indeholder et eksplicit tilsagn fra de italienske myndigheder om, at støtteintensiteten tilpasses, så snart det italienske regionalstøttekort for tidsrummet 2000-2006 er godkendt

d)

ordningen løber på ubestemt tid med en bevilling på 2,6 mio. EUR i det første år af foranstaltningens gennemførelse

e)

finansieringsansøgninger skal indsendes, inden projekterne igangsættes

f)

støtte i form af rentetilskud kan dog under visse omstændigheder ydes til investeringer, der er påbegyndt inden gennemførelsen af lov nr. 40 af 1993. Ifølge de italienske myndigheders tilsagn ydes støtte af denne art kun på grundlag af de minimis-reglen.

(16)

Efter at Kommissionen havde godkendt ordningen, udstedte regionen Sardinien et dekret og forskellige anordninger (deliberazioni) med henblik på ordningens gennemførelse. Dekret nr. 285, der blev vedtaget i april 1999 (5), blev opfulgt af anordning nr. 33/4 og 33/6 af 27. juli 2000. Anordning nr. 33/4 og 33/6 eksisterer side om side. Heri er det fastsat, at der i visse exceptionelle tilfælde kan ydes støtte, også selv om arbejdet er blevet igangsat inden ansøgningens indsendelse.

(17)

Efter at det italienske regionalstøttekort for tidsrummet 2000-2006 var blevet godkendt, blev støtteordningens støtteintensitet tilpasset (6). De italienske myndigheder underrettede ved brev af 2. november 2000 (A/39177) Kommissionen om de gennemførelsesbestemmelser, der var blevet vedtaget som led i iværksættelsen af passende foranstaltninger. De bekræftede:

a)

at støtteintensiteten var blevet tilpasset og bragt i overensstemmelse med de støttelofter, der var fastsat i det italienske regionalstøttekort for tidsrummet 2000-2006 (jf. bl.a. anordning 34/73 af 8.8.2000)

b)

at princippet om støttens nødvendighed var blevet overholdt (jf. bl.a. artikel 6 i anordning nr. 33/4 af 27.7.2000, hvori det udtrykkeligt er fastsat, at udgifter afholdt efter finansieringsansøgningens indgivelse er støtteberettigede) (7).

(18)

Med udgangspunkt i de oplysninger, de italienske myndigheder havde indsendt ved brev af 17. maj 2001, tog Kommissionen ad notam, at Italien havde accepteret forslaget om passende foranstaltninger, og bekræftede, at ordningen var bragt i overensstemmelse med 1998-retningslinjerne for regional statsstøtte (i det følgende benævnt »1998-retningslinjerne«) (8).

(19)

Ordningen fungerede i praksis på grundlag af en ansøgningsindkaldelsesprocedure, dvs. offentliggørelse af en opfordring til at indgive ansøgning, som fastsat i ovennævnte anordninger.

(20)

I henhold til de italienske myndigheder blev første ansøgningsindkaldelse (den såkaldte 2000-indkaldelse) offentliggjort i 2001. Heri opfordredes interesserede virksomheder til at indgive en formel ansøgning om finansiering under støtteordningen.

(21)

I henhold til de foreliggende oplysninger blev der efter første ansøgningsindkaldelse vedtaget følgende anordninger:

den 31. januar 2002 vedtog regionen Sardinien anordning nr. 3/24, der indeholdt et forslag til en foreløbig liste over støttemodtagerne inden for visse sektorer. Udvælgelseskriterierne var fastsat i anordning nr. 33/4 og blev senere nærmere specificeret i et cirkulære af 21. november 2000

den 16. april 2002 vedtog regionen Sardinien anordning nr. 12/17, der indeholder en ændring af den nævnte støttemodtagerliste og et forslag til endnu en liste

den 18. juli 2002 vedtog regionen Sardinien anordning nr. 23/40, der indeholder en liste over de projekter, der kunne godkendes under 2000-indkaldelsen

den 7. februar 2003 vedtog regionen Sardinien anordning nr. 5/38, der indeholder en rettelse af visse fejl vedrørende bestemte støttemodtagere i anordning nr. 23/40.

(22)

På side 13 i de oplysninger, som blev fremsendt den 22. april 2003 (registreret som indgået den 28.4.2003 under nummeret A/33012), erklærede de italienske myndigheder, at det »i regionens interesse var blevet besluttet at opføre visse »kritiske« projekter (dvs. projekter, der var blevet påbegyndt inden den dato, hvorpå støtteansøgningen blev forelagt, men efter lovens ikrafttrædelsesdato den 5.4.1998) på listen«. Det vil således ifølge de italienske myndigheders oplysninger sige, at der i 2002 blev ydet støtte til mindst 28 investeringsprojekter, der var igangsat før støtteansøgningsdatoen, til et samlet støttebeløb på ca. 24 mio. EUR.

3.   BEGRUNDELSE FOR IVÆRKSÆTTELSEN AF PROCEDUREN

(23)

I forbindelse med iværksættelsen af den formelle undersøgelse gjorde Kommissionen opmærksom på punkt 4.2 i 1998-retningslinjerne, hvori det er fastsat, at støtteansøgningen skal være indgivet, inden projektet indledes.

(24)

Kommissionen påpegede i øvrigt, at denne forpligtelse også fremgik af Kommissionens beslutning af 1998 om ikke at rejse indvending med hensyn til regionalstøtteordningen for den italienske hotelindustri i regionen Sardinien (N 272/1998).

(25)

Til trods for, at Kommissionen i sin beslutning havde fastslået, at der var pligt til at indsende støtteansøgning inden arbejdets igangsættelse, og til trods for at de italienske myndigheder udtrykkeligt havde bekræftet, at denne forpligtelse var opfyldt i forbindelse med gennemførelsen af de passende foranstaltninger efter ikrafttrædelsen af 1998-retningslinjerne, vedtog de italienske myndigheder ikke desto mindre forskellige gennemførelsesbestemmelser (bl.a. anordningen af 22.12.1998 og anordning nr. 33/6 af 27.7.2000), der aldrig er blevet indberettet til Kommissionen (9). Nævnte anordninger åbnede mulighed for — rent undtagelsesvis og kun i løbet af ordningens første år — på grundlag af første ansøgningsindkaldelse at yde støtte til investeringsprojekter, der iværksattes forud for støtteansøgningens indgivelse. På baggrund heraf finder Kommissionen, at de italienske myndigheder ikke har opfyldt de forpligtelser, der var fastsat i Kommissionens beslutning om godkendelse af støtten, og ej heller de krav, der er fastsat i retningslinjerne for regionalstøtte.

(26)

Det er derfor Kommissionens standpunkt, at støttens tilskyndende virkning kan være blevet reduceret, da der ikke er indgivet støtteansøgning forud for projektarbejdets reelle iværksættelse. Kommissionen mener, at der her kan foreligge et tilfælde af misbrug af støtte N 272/98, jf. artikel 16 i forordning (EF) nr. 659/99 (10). (i det følgende benævnt »procedureforordningen«), og betvivler, at den støtte, der er ydet til investeringsprojekter, der er iværksat inden støtteansøgningens indsendelsesdato, er forenelig med fællesmarkedet

4.   ÅRSAGER TIL PROCEDURENS ÆNDRING OG UDVIDELSE

(27)

I den første beslutning om iværksættelse af proceduren havde Kommissionen i sin analyse sat fokus på den omstændighed, at den ikke var blevet holdt underrettet om de nævnte anordninger for ordningens gennemførelse. Anordning 33/6 blev ikke en gang nævnt i beslutningen om iværksættelse af den formelle undersøgelsesprocedure.

(28)

Ydelsen af den under betragtning 22 omhandlede støtte er imidlertid et resultat af anordning 33/6, ikke anordning 33/4, der fejlagtigt var blevet anført i beslutningen om iværksættelse af den formelle undersøgelsesprocedure af 3. februar 2004.

(29)

Hertil kommer, at den første beslutning om iværksættelse af den formelle undersøgelsesprocedure vedrørte misbrug af en godkendt støtteordning, jf. artikel 16 i ovennævnte procedureforordning. Den gængse tolkning af artikel 16 er, at den gælder i situationer, hvor en modtager af en godkendt støtte anvender støtten på en måde, der strider mod vilkårene i beslutningen om ydelse af individuel støtte eller mod støttekontrakten. Den gælder således ikke i situationer, hvor en medlemsstat ved at ændre en eksisterende støtteordning skaber en ny ulovlig støtte (artikel 1, litra c) og f) i procedureforordningen).

(30)

Af denne årsag og for at undgå misforståelser skønnede Kommissionen det nødvendigt at ændre og udvide proceduren, og den opfordrede derfor de nationale myndigheder og berørte tredjeparter til at fremsende eventuelle bemærkninger.

5.   BEMÆRKNINGER FRA DE BERØRTE PARTER

(31)

Offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af beslutningen af 2004 om iværksættelse af den formelle undersøgelsesprocedure resulterede i, at Kommissionen modtog bemærkninger fra én berørt part:

Grand Hotel Abi d’Oru S.p.a.

Parten argumenter, at der har været en reel tilskyndende virkning, og at princippet om støttens nødvendighed er blevet overholdt.

(32)

Parten hævder, at der har været en reel tilskyndende virkning, og at princippet om støttens nødvendighed er blevet overholdt, af følgende årsager:

parten anfører for det første, at den forud for arbejdets igangsættelse havde indgivet en støtteansøgning under en anden regionalstøtteordning, nærmere betegnet N 715/99 (11) (lov nr. 488 af 1992). Ansøgningen var blevet imødekommet to gange, men der var ikke blevet udbetalt nogen støtte, da de finansielle ressourcer var utilstrækkelige

da parten ikke havde modtaget støtte under nævnte ordning, og da gennemførelsesforanstaltningerne til regionallov nr. 9 af 1998 samtidig blev offentliggjort (maj 1999), besluttede den at indgive ansøgning om støtte under den ordning, der er genstand for denne undersøgelse. Parten løb an på, at ansøgningen ville blive imødekommet på trods af, at arbejdet allerede var igangsat, idet den baserede sig på bestemmelserne i den første gennemførelsesforordning, dvs. dekret nr. 285 af 1999, som åbnede mulighed for at yde støtte til allerede igangsatte projekter, når blot de blev iværksat efter den dato, hvor regionallov nr. 9/98 trådte i kraft, dvs. den 5. april 1998

parten tilføjer, at den støtteansøgning, den forelagde under den ordning, der er genstand for denne undersøgelse, kun vedrørte en del af et større investeringsprojekt (de tilskudsberettigede udgifter i det oprindelige investeringsprojekt androg 10 500 000 EUR, medens de tilskudsberettigede udgifter under den ordning, der er genstand for denne undersøgelse, beløb sig til 9 039 028 EUR)

parten konkluderer, at det er irrelevant, at den støtteansøgning, der er indgivet under den ordning, der er genstand for denne undersøgelse, blev forelagt efter arbejdets igangsættelse, eftersom der blot er tale om en ny forelæggelse af samme ansøgning som den, der oprindeligt var blevet forelagt under en anden regionalstøtteordning vedrørende samme investeringsprojekt.

(33)

Parten hævder også, at støtten er nødvendig, idet den argumenter, at den ikke ville have iværksat et sådant investeringsprojekt uden offentlig finansiering. Parten havde endvidere måttet gøre brug af kortfristet bankfinansiering for at iværksætte investeringen, medens den ventede på at få støtten tildelt.

(34)

Kommissionen modtog ikke yderligere bemærkninger, efter at den havde besluttet at ændre og udvide proceduren (12).

6.   BEMÆRKNINGER FRA DE ITALIENSKE MYNDIGHEDER

(35)

Som reaktion på Kommissionens vurdering i brevet om iværksættelsen af proceduren, har de italienske myndigheder fremlagt tre argumenter vedrørende eksistensen af berettigede forventninger, støttens tilskyndelsesvirkning og vurderingen af de minimis-tærsklen.

(36)

I de bemærkninger, de italienske myndigheder sendte Kommissionen, hævder de, at der foreligger berettigede forventninger, og henviser til retssikkerhedsprincippet. De anfører for det første, at støttemodtagerne på en vis måde betragter regionallov nr. 9 af 1998 som en videreførelse af den foregående ordning, der byggede på regionallov nr. 40 af 1993 (der stadig eksisterer og stadig er gældende). Denne lov implementeres i form af et såkaldt »a sportello«-system (støtteordning N 611/93, ændret ved ordning N 250/01), der eksisterede og var gældende på det pågældende tidspunkt. De italienske myndigheder forklarer, at dette system har medvirket til at give støttemodtagerne en berettiget forventning om, at de har ret til at modtage tilskud ved indgivelse af en støtteansøgning, uanset om det pågældende projekt allerede er indledt eller ej.

(37)

De italienske myndigheder anfører også, at foranstaltningerne til gennemførelse af regionalstøtteordningen blev vedtaget efter Kommissionens godkendelse af ordningen. Den første gennemførelsesforanstaltning blev vedtaget den 29. april 1999 (dekret nr. 285 af 1999). Det fremgår af artikel 17 i dette dekret (Overgangsbestemmelser), at udgifter afholdt efter lovens ikrafttrædelsesdato (den 5. april 1998) er berettiget til støtte. Dekret nr. 285 af 1999 blev offentliggjort i regionen Sardiniens officielle tidende den 8. maj 1999 (13).

(38)

De italienske myndigheder tilføjer, at dekret nr. 285 af 1999 var blevet annulleret den 27. juli 2000 ved anordning nr. 33/3, fordi det var fejlbehæftet. Samtidig hermed vedtog regionen Sardinien nye gennemførelsesdirektiver, som blev anmeldt til Kommissionen den 20. september 2000.

(39)

De italienske myndigheder understreger, at regionen Sardinien ved gennemførelsen af nævnte anordninger den 27.7.2000 blev nødt til at tage hensyn til den omstændighed, at offentliggørelsen af dekret nr. 285 af 1999 i den officielle tidende havde rejst begrundede forventninger hos støttemodtagerne. Det var grunden til, at det med hensyn til første ansøgningsindkaldelse var blevet bestemt, at støtteansøgninger vedrørende allerede igangsatte projekter ville blive accepteret på grundlag af bestemmelserne i artikel 9 i regionallov nr. 9 af 1998. Af denne årsag blev det i anordning nr. 33/6 »Overgangsbestemmelser for første ansøgningsindkaldelse« fastsat, for så vidt angik ansøgninger indgivet med henblik på deltagelse i første ansøgningsindkaldelse, at arbejdsomkostninger afholdt efter den 5. april 1998, dvs. den dato, hvor regionallov nr. 9 af 1998 trådte i kraft, exceptionelt var støtteberettigede.

(40)

De italienske myndigheder minder i øvrigt om, at Kommissionen som led i iværksættelsen af passende foranstaltninger ved brev af 17. maj 2001 (D/52027) havde konkluderet, at ordningen var i overensstemmelse med fællesmarkedet, efter at de italienske myndigheder var blevet anmodet om at implementere artikel 9 i regionallov nr. 9 af 1998 på grundlag af de minimis-bestemmelserne i forordning (EF) nr. 69/2001.

(41)

Myndighederne forklarede også, at den konkrete gennemførelse af ordningen efter ikrafttrædelsen af anordningen af 27. juli 2000 krævede, at de støtteansøgninger, der var indgivet inden offentliggørelsen af første ansøgningsindkaldelse, blev genfremsat på nye skemaer.

(42)

De italienske myndigheder insisterer endvidere på, at der foreligger en tilskyndelsesvirkning, eftersom tilskuddene var nødvendige for at afvikle de banklån, der var optaget til dækning af tidsrummet mellem udgifternes afholdelse og støttens udbetaling.

(43)

De italienske myndigheder erklærer til slut, at virksomhederne var nødt til at vælge referenceregionalstøtteordningen, da de ikke kunne indsende forskellige støtteansøgninger under forskellige ordninger for det samme projekt. Det understreges til slut, at Sardiniens regionalstøtteordning i regionallov nr. 9 af 1998 (N 272/98) og den landsdækkende regionalstøtteordning i lov nr. 488 af 1992 (N 715/99) gensidigt udelukker hinanden.

(44)

De italienske myndigheder hævder, at princippet om, at støtten skal have tilskyndende virkning, er overholdt, også selv om arbejdet blev påbegyndt inden indgivelsen af støtteansøgningen, jf. bestemmelserne i artikel 9 i regionallov nr. 9 af 1998. Ifølge de italienske myndigheder er den del af støtten, der er ydet forud for indgivelsen af støtteansøgningen, omfattet af de minimis-reglen. De anfører, at den del af støtten — under tærsklen på 100 000 EUR — der er ydet forud for indgivelsen af støtteansøgningen, skal betragtes separat, idet der kun tages hensyn til de udgifter, der er afholdt forud for denne dato, ikke til de samlede projektomkostninger. Denne betragtning gælder 12 af de 28 projekter.

(45)

Kommissionen modtog ikke yderligere bemærkninger, efter at den havde besluttet at ændre og udvide proceduren.

7.   BEDØMMELSE AF FORANSTALTNINGEN

(46)

Det bør anføres, at undersøgelsen af ordning N 272/98 resulterede i den konklusion, at foranstaltningen udgjorde statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, omhandlede forstand, eftersom den opfylder samtlige heri fastsatte kriterier.

(47)

Foranstaltningen giver en specifik modtagerkategori en økonomisk fordel ved at mindske de normale omkostninger. Støtten ydes med statsmidler og truer med at fordreje konkurrencen, eftersom den giver visse virksomheder en økonomisk mere fordelagtig stilling end deres konkurrenter. Eftersom hotelbranchen i forskellige medlemsstater konkurrerer om turisterne, indebærer støtte til turistsektoren en risiko for fordrejning af samhandelen inden for Fællesskabet (14).

(48)

Den støtteordning, der er anmeldt til Kommissionen og godkendt af denne på grundlag af artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/99, er statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, omhandlede forstand.

(49)

I forbindelse med gennemførelsen af de passende foranstaltninger garanteredes det ved anordning nr. 34/73, at ordningen var i overensstemmelse med 1998-retningslinjerne, for så vidt angik tilpasningen af støtteintensiteten til maksimumsgrænserne i det nye regionalstøttekort, medens anordning nr. 33/4 garanterede, at tilskyndelsesprincippet var overholdt. Dette var grundlaget for Kommissionens konklusion om, at bestemmelserne i nævnte forordninger ikke tilføjede nye elementer i den oprindeligt godkendte støtteordning N 272/98.

(50)

Kommissionen mener imidlertid, at de overgangsbestemmelser, der blev indført ved dekret nr. 285 af 1999, kan have ændret ordningen i forhold til, hvordan den oprindeligt var blevet godkendt af Kommissionen. Kommissionen gør gældende, at den indtil nu ikke har taget stilling til disse gennemførelsesforanstaltninger, om end den medgiver, at dekret nr. 285 af 1999 aldrig trådte i kraft, da det blev annulleret ved anordning nr. 33/3.

(51)

Med vedtagelsen af anordning nr. 33/4 og 33/6 den 27. juli 2000 blev ordning N 272/98 ændret yderligere. Ved anordning 33/6 blev den anmeldte foranstaltning som beskrevet ovenfor (betragtning 16-21) ændret på en måde, der strider mod vilkårene i den beslutning, hvormed Kommissionen havde godkendt ordningen.

(52)

Som anført under betragtning 38 hævder de italienske myndigheder, at de anmeldte de nævnte gennemførelsesforanstaltninger til Kommissionen som led i iværksættelsen af de passende foranstaltninger.

(53)

Kommissionen skal for det første påpege, at de italienske myndigheder ikke anmeldte de nævnte anordninger, og at de som led i iværksættelsen af de passende foranstaltninger meddelte Kommissionen, at anordning 33/4 garanterede overholdelsen af tilskyndelsesvirkningsprincippet. De italienske myndigheder underrettede aldrig Kommissionen om anordning 33/6 som led i iværksættelsen af de passende foranstaltninger. Dette er en krænkelse af EF-traktatens artikel 88, stk. 3, og den samarbejdspligt, der påhviler dem i medfør af traktatens artikel 10 (15).

(54)

Det vil således sige, at den støtteordning, der herefter blev iværksat ved vedtagelsen af ovennævnte gennemførelsesforanstaltninger, strider mod Kommissionens oprindelige godkendelsesbeslutning.

(55)

Det følger heraf, at de støtteprojekter, der er blevet iværksat, inden der er indgivet støtteansøgning, må betragtes som ulovlige.

(56)

Hverken de italienske myndigheder eller den berørte part har udtrykkeligt anfægtet det standpunkt, som Kommissionen gjorde rede for i brevene af 3. februar 2004 og 22. november 2006, hvormed den formelle undersøgelsesprocedure blev iværksat. Kommissionen bekræfter derfor sin vurdering af forholdene, jf. nedenstående resumé.

(57)

Som allerede anført ovenfor er mindst 28 investeringsprojekter blevet igangsat på et tidspunkt, hvor de ikke var berettiget til støtte under den foreliggende ordning.

(58)

Det er fastsat i 1998-retningslinjerne, at ansøgninger om støtte skal være indsendt, inden projektet iværksættes.

(59)

Dette krav fremgår også af den beslutning, som Kommissionen traf i 1998 om ikke at rejse indvendinger over for en regionalstøtteordning for den italienske hotelbranche i regionen Sardinien (N272/1998). Det er udtrykkeligt fastsat i denne beslutning, at støtteansøgninger skal være indsendt, inden arbejdet påbegyndes.

(60)

Hertil kommer, at de italienske myndigheder som led i iværksættelsen af de passende foranstaltninger, der fulgte efter ikrafttrædelsen af 1998-retningslinjerne, fremsendte anordning nr. 33/4 af 27. juli 2000 til Kommissionen, og at det i dennes artikel 6 udtrykkeligt er fastsat, at udgifter, der afholdes efter finansieringsansøgningens indgivelse, er støtteberettigede.

(61)

Det må ikke glemmes, at princippet om støttens nødvendighed er et generelt princip, som Domstolen har knæsat ved sin dom i Philip Morris-sagen (16), og at dette princip er et grundlæggende element ved undersøgelsen af, om de investeringer, som virksomhederne gennemfører, er støtteberettigede ifølge 1998-retningslinjerne. Det fastslås både i ovennævnte kommissionsbeslutning og i retningslinjerne, at finansieringsansøgningen skal være indgivet inden projektets igangsættelse.

(62)

De italienske myndigheder fremfører, at det italienske system har givet virksomhederne berettiget forventning om, at de har ret til at modtage tilskud blot ved indgivelse af støtteansøgning, uanset om projektet allerede er igangsat eller ej.

(63)

Kommissionen finder ikke dette argument acceptabelt, eftersom den beslutning, hvormed regionalstøtteordningen blev godkendt, indeholder et udtrykkeligt krav om, at støtteansøgningen skal være indgivet inden projektets igangsættelse.

(64)

Der er ydermere den omstændighed, at anordning 33/6 først blev tilsendt Kommissionen, efter at ordningen var blevet indklaget. Den blev faktisk først indsendt ved note nr. 5245 af 22. april 2003 som led i den procedure, der var indledt på grundlag af klagen (CP 15/2003). De italienske myndigheders argument om berettigede forventninger er ikke acceptabelt, da Kommissionen ikke har givet de italienske myndigheder eller de berørte tredjeparter specifikke garantier herom, og de derfor ikke med rimelighed har kunnet nære berettigede forventninger om, at de ikke behøvede at opfylde nævnte krav. Det er fast retspraksis, at enhver erhvervsdrivende, hos hvem en institution har vakt berettigede forhåbninger, kan påberåbe sig princippet om beskyttelsen af legitime forventninger (…). Omvendt kan ingen påberåbe sig en krænkelse af princippet om berettigede forventninger, hvis Fællesskabets administration ikke har givet specifikke forsikringer herom (17).

(65)

Kommissionen kan heller ikke godtage de italienske myndigheders argument om, at tilskyndelsesvirkningen blev overholdt for så vidt angår de tilfælde, hvor en virksomhed indsendte støtteansøgning forud for arbejdets påbegyndelse under en anden ordning end regionalstøtteordningen.

(66)

Kommissionen mener ikke, at tilskyndelsesvirkningen kan overføres fra én ordning til en anden. Den omstændighed, at en virksomhed har valgt at indgive ansøgning under den ene eller den anden ordning, kan ikke godtages som et gyldigt argument for, at princippet om støttens tilskyndelsesvirkning er blevet overholdt. De italienske myndigheder har endvidere selv fremhævet (se betragtning 43), at en virksomhed ikke må ansøge om støtte til samme projekt under flere forskellige ordninger, og at regionalstøtteordningen i regionallov nr. 9 af 1998 (statsstøtte N 272/98) og den landsdækkende regionalstøtteordning i lov nr. 488 af 1992 (statsstøtte N 715/99) gensidigt udelukker hinanden.

(67)

Kommissionen kan heller ikke acceptere de italienske myndigheders argument om, at princippet om tilskyndelsesvirkning er overholdt, eftersom tilskuddene er nødvendige for at afvikle de banklån, der er optaget til dækning af tidsrummet fra udgifternes afholdelse til støttens udbetaling. At en erhvervsdrivende er indstillet på at iværksætte arbejder og optage lån til finansiering af omkostningerne i denne forbindelse, beviser på ingen måde, at støtten er nødvendig for projektets iværksættelse, eller at støtten garanterer en tilskyndelse til at iværksætte projekter, der ellers ikke ville blive gennemført. Det kan tværtimod argumenteres, at den omstændighed, at en erhvervsdrivende er indstillet på at iværksætte arbejder og bære de risici, der følger af et sådant projekt, uden at indgive en støtteansøgning under den relevante ordning, beviser, at støtten ikke er nødvendig som tilskyndelse til at gennemføre projektet.

(68)

Endelig kan Kommissionen ikke godtage de argumenter, der fremføres fra italiensk side vedrørende de minimis-reglen, da denne regel ikke åbner mulighed for at tilsidesætte den pligt, der følger af retningslinjerne, hvori det hedder, at støtteansøgningen skal indgives inden projektets gennemførelse af hensyn til overholdelsen af princippet om støttens tilskyndelsesvirkning. Det, der skal tages hensyn til, er det beløb, der repræsenterer hele projektet, ikke det beløb, der blot repræsenterer den del af støtten, der blev ydet forud for støtteansøgningens indgivelse. Kommissionen kan ikke godtage argumentet om, at startarbejdet burde kunne accepteres på grundlag af de minimis-reglen, da dette ville være at tilsidesætte bestemmelserne i retningslinjerne. Der er yderligere det forhold, at de italienske myndigheder ved beregningen af de minimis-tærsklen ikke blot ikke har taget hensyn til projekterne i deres helhed, men at samme virksomhed kan have modtaget de minimis-støtte fra anden side. Denne omstændighed indgår tilsyneladende ikke i de italienske myndigheders betragtninger.

(69)

Kommissionen må derfor konkludere, at de italienske myndigheder ikke har godtgjort, at ydelsen af denne støtte er sket i overensstemmelse med de vilkår, der er fastlagt i godkendelsesbeslutningen. Heller ikke i tilfælde af, at det skulle dreje sig om en driftsstøtte, vil støtten kunne betragtes som støtte, der er forenelig med fællesmarkedet. Ifølge 1998-retningslinjerne kan der undtagelsesvis ydes driftsstøtte i de regioner, der er berettigede hertil i kraft af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Sardinien var i tidsrummet 1998-2006 opført blandt de regioner, der var støtteberettigede i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Med undtagelse af de minimis-støtten, blev der imidlertid ikke godkendt driftsstøtte under den pågældende ordning. Ydermere har de italienske myndigheder ikke som led i denne procedure fremlagt oplysninger, der kan godtgøre, at støtten var berettiget som et bidrag til regionens udvikling eller natur, og de har ej heller godtgjort, at støtten stod i forhold til de ulemper, den skulle eliminere.

(70)

Hertil kommer, at de italienske myndigheder ikke har søgt at gøre gældende, at støtten skulle være forenelig med andre bestemmelser i EF-traktaten, statsstøttebestemmelserne eller andre forordninger, bestemmelser eller retningslinjer.

(71)

Kommissionen har heller ikke kunnet finde andre retsbestemmelser, der kan tjene som grundlag for en godkendelse af støtten. Som fastslået ovenfor kan foranstaltningen ikke henføres under undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), der tillader støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, der vedrører støtte af social karakter til enkelte forbrugere, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder og støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens Tysklands områder, kan heller ikke bringes i anvendelse på dette tilfælde. Foranstaltningen kan heller ikke komme i betragtning som et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse eller som en foranstaltning til afhjælpning af en alvorlig forstyrrelse i Italiens økonomi, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b). Foranstaltningen har ikke til formål at fremme kulturen og bevare kulturarven, som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

(72)

Kommissionen finder derfor, at den støtte, der formodes ydet til projekter, hvis iværksættelse er indledt, inden der blev indgivet støtteansøgning under den ordning for regionalstøtte til hotelbranchen på Sardinien, der blev godkendt af Kommissionen i 1998 (sag N 272/1998), er uforenelig med fællesmarkedet, således som den er blevet implementeret ved anordning 33/6 i forbindelse med første ansøgningsindkaldelse.

(73)

Denne konstatering af, at støtten er uforenelig med fællesmarkedet, gælder al støtte, der er ydet til projekter, hvis støtteberettigede omkostninger er påløbet forud for indgivelsen af støtteansøgningen, i medfør af de gennemførelsesbestemmelser, der var gældende på det tidspunkt, støtteansøgningen skulle indgives, og som overstiger det de minimis-beløb, hvortil støttemodtageren ville have været berettiget på det pågældende tidspunkt, beregnet på grundlag af artikel 2 i forordning (EF) nr. 69/2001.

8.   KONKLUSION

(74)

Kommissionen finder, at Italien har gennemført den forelagte støtteordning på ulovlig vis, dvs. i modstrid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(75)

Kommissionen konkluderer på grundlag af sin undersøgelse, at den støtte, der under støtteordningen »Regionallov nr. 9 af 1998 — Misbrug af støtte N 272/98« er ydet til nævnte projekter på grundlag af første ansøgningsindkaldelse og anordning nr. 33/6, ikke opfylder de krav, der er fastsat i retningslinjerne for statslig regionalstøtte af 1998. Den finder, at støtten er ulovligt ydet, og at den er uforenelig med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(76)

Det er fast praksis, at Kommissionen som fastsat i EF-traktatens artikel 87 pålægger støttemodtagerne, at støtte, der er ulovligt ydet og uforenelig med EF-traktatens artikel 88, skal tilbagebetales. Denne praksis er fastslået ved artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/99.

(77)

Det pålægges derfor Italien at træffe alle fornødne foranstaltninger til at opkræve støtten hos støttemodtagerne. Med henblik på gennemførelsen heraf skal Italien inden for en frist på fire måneder efter meddelelsen af denne beslutning kræve støtten tilbagebetalt af støttemodtagerne.

(78)

Det følger af artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/99, at støtte, der skal tilbagebetales som følge af en beslutning om tilbagebetaling, pålægges renter beregnet på grundlag af en af Kommissionen fastsat passende sats. Renterne beregnes fra den dato, hvor den ulovlige støtte er stillet til rådighed for støttemodtageren, frem til tilbagebetalingstidspunktet.

(79)

Renten beregnes som fastsat i kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (18). Kommissionen anmoder Italien om at sørge for, at potentielle støttemodtagere tilbagebetaler støtten inklusive renter inden for en frist på fire måneder efter meddelelsen af denne beslutning.

(80)

Kommissionen beder Italien udfylde og fremsende skemaet i bilag til denne beslutning, idet de udarbejder en liste over støttemodtagerne og en klar redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er planlagt eller allerede gennemført med henblik på en øjeblikkelig og reel tilbagebetaling af den ulovlige statsstøtte. Kommissionen beder Italien om inden for en frist på to måneder efter meddelelsen af denne beslutning at fremsende udtømmende dokumentation for, at tilbagebetalingsproceduren er blevet indledt over for de virksomheder, der har modtaget ulovlig støtte (såsom cirkulærer, tilbagesøgningsordrer osv.) —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den statsstøtte, der er ydet i medfør af regionallov nr. 9 af 1998 på basis af Italiens ulovlige gennemførelse af anordning (deliberazione) nr. 33/6 og første ansøgningsindkaldelse, er uforenelig med fællesmarkedet, medmindre støttemodtageren har indsendt ansøgning om støtte under ordningen, inden arbejdet i forbindelse med det indledende investeringsprojekt er blevet iværksat.

Artikel 2

1.   Italien iværksætter tilbagesøgningen af den uforenelige støtte, der er ydet i medfør af den i artikel 1 omhandlede ordning, hos støttemodtagerne.

2.   Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, hvor den blev udbetalt til støttemodtagerne, og indtil den er tilbagebetalt.

3.   Beløbet beregnes med renters rente som fastsat i kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 og i forordning (EF) nr. 271/2008, der ændrer forordning (EF) nr. 794/2004.

4.   Italien indstiller med virkning fra denne beslutnings vedtagelse enhver resterende udbetaling af støtte på grundlag af den i artikel 1 omhandlede støtteforanstaltning.

Artikel 3

1.   Tilbagesøgningen af støtte, der er tildelt i henhold til den i artikel 1 omhandlede støtteforanstaltning, iværksættes omgående og effektivt.

2.   Italien drager omsorg for, at denne beslutning efterkommes senest fire måneder efter meddelelsesdatoen.

Artikel 4

1.   Senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning sender Italien følgende oplysninger til Kommissionen:

a)

en liste over de virksomheder, der har modtaget støtte under den i artikel 1 omhandlede ordning, samt oplysning om, hvor stort et beløb hver af disse i alt har modtaget under ordningen. Ved indsendelsen af nævnte oplysninger anvendes skemaet i bilag til denne beslutning

b)

oplysning om, hvor stort et beløb (hovedstol og renter) der skal tilbagesøges hos de enkelte støttemodtagere

c)

en detaljeret beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er planlagt eller allerede truffet for at efterkomme beslutningen

d)

dokumentation for, at støttemodtagerne har fået påbud om at tilbagebetale støtten.

2.   Italien holder Kommissionen underrettet om gennemførelsen af de foranstaltninger, der på nationalt plan træffes for at efterkomme denne beslutning, indtil den støtte, der er udbetalt under den i artikel 1 omhandlede støtteforanstaltning, er fuldt tilbagebetalt. Italien indsender straks oplysning om, hvilke foranstaltninger der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme beslutningen, når Kommissionen anmoder herom. Italien giver desuden detaljerede oplysninger om, hvor store støttebeløb og renter støttemodtagerne allerede har tilbagebetalt.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT C 79 af 30.3.2004, s. 4, og EUT C 32 af 14.2.2007, s. 2.

(2)  EUT C 79 af 30.3.2004, s. 4.

(3)  EUT C 32 af 14.2.2007, s. 2.

(4)  Kommissionens brev af 12.11.1998, SG(98) D/9547.

(5)  Decreto dell’assessore del turismo, artigianato e commercio del 29.4.1999, n. 285 »Esecutività della Deliberazione della Giunta Regionale n. 58/60 del 22.12.1998 come modificata dalla Deliberazione n. 16/20 del 16.3.1999 che approva la direttiva di Attuazione prevista dall’Art. 2 della L.R. 11 marzo 1998 n. 9 disciplinante: incentivi per la riqualificazione delle strutture alberghiere e norme modificative della L.R. 14.9.1993 n. 40«. Offentliggjort i B.U.R.A.S. nr. 14 af 8.5.1999.

(6)  EFT C 175 af 24.6.2000, s. 11.

(7)  Bilag til anordning nr. 33/4 af 27.7.2000, Retningslinjer for gennemførelsen af regionallov nr. 9 af 11.3.1998, artikel 6, Støtteberettigede udgifter: »De ovenfor omhandlede udgifter er støtteberettigede, forudsat at de er påløbet efter indgivelsen af støtteansøgningen«.

(8)  EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.

(9)  Ved brev dateret den 25.4.2001 nr. 5368 (registreret som A/33473). Se betragtning 17.

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (nu artikel 88) (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).

(11)  Brev til medlemsstaten af 2.8.2000, SG(2000) D/105754.

(12)  EUT C 32 af 14.2.2007, s. 2.

(13)  Bollettino Ufficiale della Regione Sardegna (Ekstraordinært supplement nr. 3 til Bollettino Ufficiale nr. 14 af 8.5.1999).

(14)  Kommissionen har ved søgning på internettet konstateret, at f.eks. Grand Hotel Abi d’Oru er et 4-stjernet hotel med 177 værelser og med en italiensk og international kundekreds.

(15)  »Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabet med gennemførelsen af dets opgaver. De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne traktats målsætning i fare.«

(16)  Sag 730/79, Philip Morris Holland BV mod Kommissionen, Sml. 1980, s. 2671, præmis 17, i dommen:»… ville den føre til, at medlemsstaterne kunne give ydelser, som ville medføre en forbedring af den begunstigede virksomheds økonomiske situation, uden at dette var nødvendigt for at virkeliggøre de i artikel 92, stk. 3, anførte formål«.

(17)  Forenede sager T-132/96 og T-143/96, Freistaat Sachsen og andre mod Kommissionen, Sml. 1999 II s. 3663, præmis 300.

(18)  EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.


BILAG

Oplysninger om gennemførelsen af Kommissionens beslutning C 1/2004

1.   Samlet antal støttemodtagere — Samlet tilbagebetalingsbeløb

1.1.

Det oplyses, hvordan det støttebeløb, der skal tilbagebetales af de enkelte støttemodtagere, beregnes:

hovedstol

renter.

1.2.

Det oplyses, hvor stort et beløb der i alt skal tilbagebetales af den støtte, der er ulovligt ydet under ordningen (bruttosubventionsækvivalent, priser m.v.):

1.3.

Det oplyses, hvor mange støttemodtagere der i alt skal tilbagebetale den støtte, der er ulovligt ydet under ordningen:

2.   Planlagte/gennemførte tilbagebetalingsforanstaltninger

2.1.

Det oplyses, hvilke foranstaltninger der er planlagt eller allerede gennemført med henblik på en øjeblikkelig og reel inddrivelse af støtten. I givet fald oplyses også retsgrundlaget for de vedtagne/gennemførte foranstaltninger:

2.2.

Det oplyses, på hvilken dato inddrivelsen af støtten vil være fuldt afsluttet:

3.   Oplysninger om de enkelte støttemodtagere

Nedenstående skema udfyldes med oplysninger om hver støttemodtager, hos hvem der skal inddrives ulovligt ydet støtte.

Støttemodtagerens navn og adresse

Ydet støttebeløb i alt (1)

Tilbagesøgt støttebeløb i alt (hovedstol) (1)

Tilbagebetalt beløb i alt (1)

Hovedstol

Renter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


(1)  

(°)

Angivet i mio. (national valuta).


13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/19


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 3. november 2008

om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater

(meddelt under nummer K(2008) 6349)

(EØS-relevant tekst)

(2008/855/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 42,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (3) fastsættes der EF-minimumsforanstaltninger til bekæmpelse af denne sygdom. Direktivet beskriver de foranstaltninger, der skal træffes ved udbrud af klassisk svinepest. Disse foranstaltninger omfatter planer fra medlemsstaterne for udryddelse af klassisk svinepest i en population af vildtlevende svin og nødvaccination af vildtlevende svin under visse omstændigheder.

(2)

Kommissionens beslutning 2006/805/EF af 24. november 2006 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (4) blev vedtaget som reaktion på udbrud af klassisk svinepest i de pågældende medlemsstater. Ved nævnte beslutning fastsættes der sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i de områder i de pågældende medlemsstater, hvor klassisk svinepest forekommer hos vildtlevende svin, med henblik på at forhindre spredning af sygdommen til andre dele af Fællesskabet.

(3)

De pågældende medlemsstater skal træffe passende foranstaltninger til at forhindre spredning af klassisk svinepest. De forelagde derfor Kommissionen planer for udryddelse af og nødvaccination mod sygdommen med en oversigt over de nødvendige foranstaltninger til udryddelse af sygdommen i de områder, der i deres planer er afgrænset som inficerede, samt over de nødvendige foranstaltninger på svinebedrifterne i disse områder.

(4)

Der er registreret forskellige epidemiologiske situationer vedrørende klassisk svinepest i medlemsstaterne eller områder deraf. Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør der derfor opstilles tre særskilte lister over områder alt efter den epidemiologiske situation i de enkelte områder.

(5)

Da flytning af levende svin fra inficerede områder frembyder større risici end flytning af fersk kød, tilberedt kød og kødprodukter, bør flytning af levende svin fra de berørte medlemsstater som hovedregel forbydes.

(6)

Sæd, æg og embryoner fra inficerede dyr kan bidrage til spredningen af klassisk svinepestvirus. For at forhindre, at klassisk svinepest spredes til andre områder i Fællesskabet, bør der nedlægges forbud mod forsendelse af sæd, æg og embryoner fra de i bilaget til denne beslutning angivne områder.

(7)

Der bør opstilles en liste over de medlemsstater og områder, hvor den epidemiologiske situation vedrørende klassisk svinepest er gunstigst, og hvorfra der som en undtagelse fra det generelle forbud må afsendes levende svin til andre afgrænsede områder på betingelse af, at der træffes visse sikkerhedsforanstaltninger. Endvidere må fersk svinekød fra bedrifter, der ligger i de pågældende områder, samt tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende kød fra de pågældende svin afsendes til andre medlemsstater.

(8)

Visse områder, som er ramt af klassisk svinepest hos vildtlevende svin, gennemskæres af landegrænser og omfatter naboområder i to medlemsstater. Der bør også fastsættes sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i form af restriktioner vedrørende forsendelse af levende svin inden for ramte naboområder, der ligger i to forskellige medlemsstater.

(9)

På baggrund af den epidemiologiske situation i visse områder i Ungarn og Slovakiet bør de optages på den første liste over områder.

(10)

Der bør opstilles en anden liste over de områder, hvor den epidemiologiske situation med hensyn til vildsvinepopulationen eller svinebedrifterne er mindre gunstig på grund af sporadiske sygdomsudbrud. Der må ikke afsendes levende svin fra disse områder, men der må dog afsendes fersk svinekød fra bedrifter, der anses for at være sikre, samt tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende kød fra de pågældende svin til andre medlemsstater på betingelse af, at der træffes visse sikkerhedsforanstaltninger, som fastsat i denne beslutning.

(11)

En tredje liste bør omfatte de områder, hvorfra der generelt hverken må afsendes levende svin eller fersk svinekød og kødprodukter til andre medlemsstater. Tilberedt svinekød og kødprodukter bestående af eller indeholdende svinekød bør dog kunne sendes til andre medlemsstater, hvis de pågældende produkter er underkastet en behandling, der sikrer, at eventuel klassisk svinepestvirus er tilintetgjort.

(12)

For at forhindre, at klassisk svinepest spredes til andre områder i Fællesskabet, bør det endvidere fastsættes, at forsendelse af fersk svinekød samt tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende svinekød fra medlemsstater med områder, der er opført på den tredje liste, underlægges visse betingelser. Nævnte svinekød, svinekødsprodukter og tilberedte kød bør navnlig bære et særligt mærke, der ikke kan forveksles med sundhedsmærket for svinekød som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (5) eller med identifikationsmærket som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (6).

(13)

For at forhindre, at klassisk svinepest spredes til andre områder i Fællesskabet, i tilfælde af at en medlemsstat er omfattet af et forbud mod forsendelse af fersk svinekød samt tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende svinekød fra visse dele af den pågældende medlemsstats område, bør der fastsættes visse krav, især certifikatkrav, vedrørende forsendelse af sådant kød eller tilberedt kød eller sådanne kødprodukter fra andre områder i den pågældende medlemsstat, som ikke er omfattet af forbuddet.

(14)

Beslutning 2006/805/EF er blevet ændret flere gange. Den bør derfor ophæves og erstattes af nærværende beslutning.

(15)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

Ved denne beslutning fastsættes der visse foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i medlemsstaterne eller regioner heraf som angivet i bilaget (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«).

Beslutningen finder anvendelse, uden at det berører de planer for udryddelse af klassisk svinepest og for nødvaccination mod sygdommen, der er godkendt af Kommissionen.

Artikel 2

Forbud mod forsendelse af levende svin fra de i bilaget angivne områder til andre medlemsstater

De berørte medlemsstater sørger for, at der kun sendes levende svin fra deres område til andre medlemsstater, såfremt svinene kommer fra:

a)

områder, der ligger uden for de i bilaget angivne områder, og

b)

en bedrift, hvor der ikke er blevet indsat levende svin fra de i bilaget angivne områder i de sidste 30 dage før afsendelsesdatoen.

Artikel 3

Dispensationer vedrørende forsendelse af levende svin mellem medlemsstaterne fra de i del I i bilaget angivne områder

1.   Uanset artikel 2 kan afsendermedlemsstaten tillade forsendelse af levende svin fra bedrifter i et af de i del I i bilaget angivne områder til bedrifter eller slagterier, der ligger i et område, som er angivet i del I i bilaget, men som hører under en anden medlemsstat, såfremt svinene kommer fra en bedrift, hvor:

a)

der ikke er blevet indsat levende svin i de sidste 30 dage før afsendelsesdatoen

b)

en embedsdyrlæge har foretaget en klinisk undersøgelse for klassisk svinepest i overensstemmelse med kontrol- og prøvetagningsprocedurerne i del A og i punkt 1, 2 og 3 i del D i kapitel IV i bilaget til Kommissionens beslutning 2002/106/EF (7), og

c)

der er foretaget polymerasekædereaktionstest for klassisk svinepest i henhold til kapitel VI, del C, i bilaget til beslutning 2002/106/EF med negative resultater på blodprøver fra den sending svin, der skal sendes, inden for de sidste syv dage før afsendelsesdatoen; der skal udtages prøver fra mindst så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en prævalens på 5 % i den sending svin, der skal sendes.

Litra c) gælder dog ikke:

i)

for svin, der sendes direkte til slagterier med henblik på omgående slagtning

ii)

for svin, der sendes til et naboområde i en i del I i bilaget angivet medlemsstat

iii)

hvis bestemmelsesmedlemsstaten har givet forhåndsgodkendelse.

2.   I forbindelse med at de i stk. 1 omhandlede svin afsendes, sørger de berørte medlemsstater for, at det i artikel 9, litra a), omhandlede sundhedscertifikat indeholder supplerende oplysninger om datoerne for den kliniske undersøgelse og i givet fald antallet af dyr, der er udtaget prøver af, og resultaterne af polymerasekædereaktionstestene, jf. stk. 1.

Artikel 4

Flytning og transport i transit af levende svin i de berørte medlemsstater

1.   De berørte medlemsstater sørger for, at der ikke sendes levende svin fra bedrifter, der ligger i de i bilaget angivne områder, til andre områder i samme medlemsstat, medmindre svinene:

a)

transporteres direkte til slagterier med henblik på omgående slagtning

b)

kommer fra bedrifter, hvor:

i)

der er foretaget en klinisk undersøgelse og polymerasekædereaktionstest for klassisk svinepest med negative resultater efter bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), eller

ii)

der er foretaget en klinisk undersøgelse med negative resultater, forudsat at den kompetente veterinærmyndighed på bestemmelsesstedet giver en forhåndsgodkendelse.

2.   De berørte medlemsstater, der afsender svin fra de i del I i bilaget angivne områder til andre områder, der er angivet i del I i bilaget, sørger for, at transporten af svin kun foregår ad hovedveje eller jernbanelinjer uden nogen form for stop, jf. dog Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (8).

Artikel 5

Forbud mod forsendelse af sendinger af ornesæd og æg og embryoner fra svin fra de i bilaget angivne områder

De berørte medlemsstater sørger for, at sendinger af følgende produkter ikke sendes fra deres område til andre medlemsstater:

a)

ornesæd, medmindre sæden stammer fra orner, der holdes på en godkendt ornestation som omhandlet i artikel 3, litra a), i Rådets direktiv 90/429/EØF (9), der ligger uden for de i bilaget til denne beslutning angivne områder

b)

æg og embryoner fra svin, medmindre æggene og embryonerne stammer fra svin, der holdes på bedrifter, som ligger uden for de i bilaget angivne områder.

Artikel 6

Forsendelse af fersk svinekød og visse typer tilberedt kød og kødprodukter fra de i del II i bilaget angivne områder

1.   De berørte medlemsstater med områder, som er angivet i del II i bilaget, sørger for, at sendinger af fersk svinekød fra bedrifter, der ligger i de pågældende områder, samt tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende kød fra de pågældende svin kun afsendes til andre medlemsstater, hvis:

a)

der ikke er registreret tegn på klassisk svinepest i de foregående 12 måneder på den pågældende bedrift, og bedriften ligger uden for en beskyttelses- eller overvågningszone

b)

svinene i mindst 90 dage har været holdt på en enkelt bedrift, og der ikke er blevet indsat levende svin i de sidste 30 dage før datoen for afsendelse til slagteriet

c)

den kompetente veterinærmyndighed mindst to gange om året har aflagt kontrolbesøg på bedriften, der:

i)

er foregået ud fra de retningslinjer, der er fastsat i kapitel III i bilaget til beslutning 2002/106/EF

ii)

har omfattet en klinisk undersøgelse i overensstemmelse med kontrol- og prøvetagningsprocedurerne i del A i kapitel IV i bilaget til beslutning 2002/106/EF

iii)

har omfattet kontrol af, at bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, litra b), andet samt fjerde til syvende led, i direktiv 2001/89/EF er overholdt

d)

embedsdyrlægen, inden der blev givet tilladelse til at sende svinene til et slagteri, har foretaget en klinisk undersøgelse for klassisk svinepest i overensstemmelse med kontrol- og prøvetagningsprocedurerne i punkt 1, 2 og 3 i del D i kapitel IV i bilaget til beslutning 2002/106/EF.

2.   Såfremt en bedrift imidlertid består af to eller flere produktionsenheder, hvis struktur, størrelse og indbyrdes afstand samt driften heraf gør, at produktionsenhederne omfatter fuldstændigt adskilte faciliteter for opstaldning, pasning og fodring, kan den kompetente veterinærmyndighed beslutte at tillade forsendelse af fersk svinekød, tilberedt kød og kødprodukter udelukkende fra bestemte produktionsenheder, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1.

Artikel 7

Forbud mod forsendelse af fersk svinekød og visse typer tilberedt kød og kødprodukter fra de i del III i bilaget angivne områder

1.   De berørte medlemsstater med områder, som er angivet i del III i bilaget, sørger for, at ingen sendinger af fersk kød af svin fra bedrifter, der ligger i de i del III i bilaget angivne områder, eller tilberedt kød eller kødprodukter bestående af eller indeholdende kød af disse svin sendes til andre medlemsstater fra de pågældende områder.

2.   Uanset stk. 1 kan de berørte medlemsstater med områder, som er angivet i del III i bilaget, tillade forsendelse af det i stk. 1 omhandlede ferske svinekød og af tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende sådant kød til andre medlemsstater, hvis produkterne:

a)

er fremstillet og forarbejdet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 2002/99/EF (10)

b)

ledsages af et veterinærcertifikat i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2002/99/EF og

c)

ledsages af det relevante sundhedscertifikat for samhandel inden for Fællesskabet, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 599/2004 (11), idet del II skal indeholde følgende påtegning:

»Dette produkt er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (12).

Artikel 8

Særlige sundhedsmærker og krav vedrørende udstedelse af certifikater for fersk kød, tilberedt kød og kødprodukter, der er omfattet af forbuddet i artikel 7, stk. 1

De berørte medlemsstater med områder, som er angivet i del III i bilaget, sørger for, at fersk kød, tilberedt kød og kødprodukter, der er omfattet af forbuddet i artikel 7, stk. 1, bærer et særligt sundhedsmærke, der ikke er ovalt, og som ikke kan forveksles med:

identifikationsmærket for tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende svinekød som fastsat i afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 og

sundhedsmærket for fersk svinekød som fastsat i bilag I, afsnit I, kapitel III, til forordning (EF) nr. 854/2004.

Artikel 9

Krav vedrørende udstedelse af sundhedscertifikat for de berørte medlemsstater

De berørte medlemsstater sørger for, at det sundhedscertifikat, der er omhandlet i:

a)

artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 64/432/EØF (13), og som ledsager svin, der sendes fra deres område, forsynes med følgende påtegning:

»Dyr, der opfylder kravene i Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (14).

b)

artikel 6, stk. 1, i direktiv 90/429/EØF, og som ledsager ornesæd, der sendes fra deres område, forsynes med følgende påtegning:

»Sæd, der opfylder kravene i Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (15).

c)

artikel 1 i Kommissionens beslutning 95/483/EF (16), og som ledsager svineembryoner og -æg, der sendes fra deres område, forsynes med følgende påtegning:

»Embryoner/æg (17), der opfylder kravene i Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (18).

Artikel 10

Certifikatkrav for medlemsstater med områder som angivet i del III i bilaget

De berørte medlemsstater med områder som angivet i del III i bilaget til denne beslutning sørger for, at fersk svinekød fra bedrifter, der ligger uden for de i del III i bilaget til denne beslutning angivne områder, samt tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende sådant kød, der ikke er omfattet af forbuddet i artikel 7, stk. 1, og som sendes til andre medlemsstater:

a)

ledsages af et veterinærcertifikat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2002/99/EF, og

b)

ledsages af det relevante sundhedscertifikat for samhandel inden for Fællesskabet, jf. artikel 1 i forordning (EF) nr. 599/2004, idet del II skal indeholde følgende påtegning:

»Fersk svinekød og tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende svinekød, der opfylder kravene i Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (19).

Artikel 11

Krav til bedrifter og transportkøretøjer i de i bilaget angivne områder

De berørte medlemsstater sørger for, at:

a)

bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, litra b), andet samt fjerde til syvende led, i direktiv 2001/89/EF overholdes på svinebedrifterne i de i bilaget til denne beslutning angivne områder

b)

køretøjer, der har været anvendt til transport af svin fra bedrifter i de i bilaget til denne beslutning angivne områder, altid rengøres og desinficeres, umiddelbart efter at de har været i brug, idet transportvirksomheden skal fremlægge bevis for, at de er rengjort og desinficeret.

Artikel 12

Oplysningskrav til de berørte medlemsstater

De berørte medlemsstater meddeler i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed Kommissionen og medlemsstaterne resultaterne af den overvågning af klassisk svinepest, der er gennemført i de i bilaget angivne områder i overensstemmelse med de af Kommissionen godkendte planer for udryddelse af klassisk svinepest eller for nødvaccination mod sygdommen, jf. artikel 1, andet afsnit.

Artikel 13

Efterkommelse af denne beslutning

Medlemsstaterne ændrer deres handelsforanstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning, og de sørger for, at der øjeblikkeligt informeres om de vedtagne foranstaltninger på passende vis. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 14

Ophævelse

Beslutning 2006/805/EF ophæves.

Artikel 15

Anvendelse

Denne beslutning anvendes indtil den 31. december 2009.

Artikel 16

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5.

(4)  EUT L 329 af 25.11.2006, s. 67.

(5)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.

(6)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.

(7)  EFT L 39 af 9.2.2002, s. 71.

(8)  EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.

(9)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 62.

(10)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(11)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 44.

(12)  EUT L 302, 13.11.2008, s. 19

(13)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.

(14)  EFT L 302, 13.11.2008, s. 19.«.

(15)  EFT L 302, 13.11.2008, s. 19

(16)  EFT L 275 af 18.11.1995, s. 30.

(17)  Det ikke relevante overstreges.

(18)  EFT L 302, 13.11.2008, s. 19

(19)  EFT L 302, 13.11.2008, s. 19


BILAG

DEL I

1.   Tyskland

A.   Rheinland-Pfalz

a)

i Kreis Ahrweiler: Gemeinde Adenau og Altenahr

b)

i Landkreis Vulkaneifel: Gemeinde Obere Kyll og Hillesheim, i Gemeinde Daun Ortschaft Betteldorf, Dockweiler, Dreis-Brück, Hinterweiler og Kirchweiler, i Gemeinde Kelberg Ortschaft Beinhausen, Bereborn, Bodenbach, Bongard, Borler, Boxberg, Brücktal, Drees, Gelenberg, Kelberg, Kirsbach, Mannebach, Neichen, Nitz, Reimerath og Welcherath, i Gemeinde Gerolstein Ortschaft Berlingen, Duppach, Hohenfels-Essingen, Kalenborn-Scheuern, Neroth, Pelm og Rockeskyll samt Gerolstein by

c)

i Eifelkreis Bitburg-Prüm: i Gemeinde Prüm Ortschaft Büdesheim, Kleinlangenfeld, Neuendorf, Olzheim, Roth bei Prüm, Schwirzheim og Weinsheim.

B.   Nordrhein-Westfalen

a)

i Kreis Euskirchen: byerne Bad Münstereifel, Mechernich og Schleiden, i Euskirchen by Ortschaft Billig, Euenheim, Euskirchen (centrum), Flamersheim, Kirchheim, Kuchenheim, Kreuzweingarten, Niederkastenholz, Palmersheim, Rheder, Roitzheim, Schweinheim, Stotzheim, Wißkirchen samt Gemeinde Blankenheim, Dahlem, Hellenthal, Kall og Nettersheim

b)

i Kreis Rhein-Sieg: i Meckenheim by Ortschaft Ersdorf og Altendorf, i Rheinbach by Ortschaft Oberdrees, Niederdrees, Wormersdorf, Todenfeld, Hilberath, Merzbach, Irlenbusch, Queckenberg, Kleinschlehbach, Großschlehbach, Loch, Berscheidt, Eichen og Kurtenberg, i Gemeinde Swisttal Ortschaft Miel og Odendorf.

2.   Frankrig

Det område i departementerne Bas-Rhin og Moselle, der er beliggende vest for Rhinen og Rhin-Marne-kanalen, nord for motorvej A4, øst for floden Saar og syd for grænsen til Tyskland og kommunerne Holtzheim, Lingolsheim og Eckbolsheim.

3.   Ungarn

Området henhørende under amtet Nógrád og området henhørende under amtet Pest beliggende nord og øst for Donau, syd for grænsen til Slovakiet, vest for grænsen til amtet Nógrád og nord for motorvej E71, området henhørende under amtet Heves beliggende øst for grænsen til amtet Nógrád, syd og vest for grænsen til amtet Borsod-Abaúj-Zemplén og nord for motorvej E71 og området henhørende under amtet Borsod-Abaúj-Zemplén beliggende syd for grænsen til Slovakiet, øst for grænsen til amtet Heves, nord og vest for motorvej E71, syd for hovedvej nr. 37 (stykket mellem motorvej E71 og hovedvej nr. 26) og vest for hovedvej nr. 26.

4.   Slovakiet

Området henhørende under veterinær- og fødevareadministration Žiar nad Hronom (distrikterne Žiar nad Hronom, Žarnovica og Banská Štiavnica), Zvolen (distrikterne Zvolen, Krupina og Detva), Lučenec (distrikterne Lučenec og Poltár), Veľký Krtíš (distriktet Veľký Krtíš), Komárno (distriktet Komárno), Nové Zámky (distriktet Nové Zámky), Levice (distriktet Levice) og Rimavská Sobota (distriktet Rimavská Sobota).

DEL II

Bulgarien

Hele Bulgariens område.

DEL III


13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/26


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. november 2008

om ændring af beslutning 2002/613/EF for så vidt angår godkendte ornestationer i Canada og USA

(meddelt under nummer K(2008) 6473)

(EØS-relevant tekst)

(2008/856/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/429/EØF af 26. juni 1990 om fastsættelse af de dyresundhedsmæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med ornesæd og indførsel heraf (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens beslutning 2002/613/EF af 19. juli 2002 om betingelserne for indførsel af ornesæd (2) er der opstillet en liste over tredjelande, fra hvilke medlemsstaterne tillader indførsel af ornesæd, og en liste over ornestationer i de pågældende tredjelande, som er godkendt til eksport af ornesæd til Fællesskabet.

(2)

Canada og USA har anmodet om, at listen over ornestationer, som er godkendt i henhold til beslutning 2002/613/EF, ændres for så vidt angår registreringerne for disse lande.

(3)

Beslutning 2002/613/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag V til beslutning 2002/613/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 62.

(2)  EFT L 196 af 25.7.2002, s. 45.


BILAG

I bilag V til beslutning 2002/613/EF foretages følgende ændringer:

1)

Følgende rækker vedrørende Canada udgår:

CA

4-AI-05

Centre d’insémination génétiporc

77 rang des Bois-Francs sud

Sainte-Christine-de-Port-neuf,

Québec

CA

4-AI-29

CIA des Castors

317 Rang Ile aux Castors

Ile Dupas

Québec

J0K 2P0

CA

5-AI-01

Ontario Swine Improvement Inc

P.O. Box 400

Innerkip, Ontario

CA

6-AI-70

Costwold Western Kanada Ltd

17 Speers Road

Winnipeg, Manitoba

Location SW 27-18-2 EPM

2)

Følgende rækker vedrørende USA udgår:

US

94OK001

Pig Improvement Company — Oklahoma Boar Stud

Rt. 1, 121 N Main St.

Hennessey, OK

US

95IL001

United Swine Genetics

RR # 2

Roanoke, IL

US

96AI002

International Boar Semen

30355 260th St.

Eldora IA 50627

US

96WI001

Pig Improvement Company — Wisconsin Aid Stud

Route # 2

Spring Green, WI


13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/28


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 10. november 2008

om ændring af beslutning 2004/4/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith, for så vidt angår Egypten

(meddelt under nummer K(2008) 6583)

(2008/857/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens beslutning 2004/4/EF (2) er indførsel på Fællesskabets område af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten principielt forbudt. Som undtagelse fra denne regel har sådanne knolde med oprindelse i »skadegørerfrie områder« kunnet føres ind i Fællesskabet i foregående år, herunder importsæsonen 2007/08, forudsat at bestemte betingelser var opfyldt.

(2)

I importsæsonen 2007/08 er der ikke registreret påvisning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith.

(3)

På baggrund af den anmodning og de oplysninger, som Egypten har forelagt, har Kommissionen fastslået, at der ikke er risiko for spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith ved indførsel i Fællesskabet af knolde af Solanum tuberosum L. fra skadegørerfrie områder i Egypten, forudsat at bestemte betingelser er opfyldt.

(4)

I importsæsonen 2008/09 bør indførsel i Fællesskabet af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i skadegørerfrie områder i Egypten derfor være tilladt.

(5)

Beslutning 2004/4/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2004/4/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1, ændres »2007/2008« til »2008/09«.

2)

I artikel 4 ændres »31. august 2008« til »31. august 2009«.

3)

I artikel 7 ændres »30. september 2008« til »30. september 2009«.

4)

I bilaget foretages følgende ændringer:

a)

I punkt 1, litra b), nr. iii), ændres »2007/2008« til »2008/09«.

b)

I punkt 1, litra b), nr. iii), andet led, ændres »1. januar 2008« til »1. januar 2009«.

c)

I punkt 1, litra b), nr. xii), ændres »1. januar 2008« til »1. januar 2009«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  EUT L 2 af 6.1.2004, s. 50.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/29


RÅDETS FÆLLES AKTION 2008/858/FUSP

af 10. november 2008

til støtte for konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (i det følgende benævnt »EU-strategien«), hvis kapitel III indeholder en liste over foranstaltninger til bekæmpelse af en sådan spredning.

(2)

Den Europæiske Union er aktivt i gang med at gennemføre EU’s strategi og er i færd med at iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i dennes kapitel III, især dem, der sigter mod styrkelse, gennemførelse og universel anvendelse af konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse (i det følgende benævnt »BTWC«).

(3)

I denne forbindelse har Rådets fælles aktion 2006/184/FUSP af 27. februar 2006 til støtte for BTWC inden for rammerne af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (1) givet betydelige resultater med hensyn til universel anvendelse og national gennemførelse, eftersom yderligere syv stater efterfølgende er blevet deltagende stater i BTWC, og to stater har draget fordel af juridisk bistand fra EU-eksperter.

(4)

Endvidere er prioriteterne og foranstaltningerne i Rådets fælles holdning 2006/242/FUSP af 20. marts 2006 vedrørende gennemgangskonferencen i 2006 om konventionen om biologiske våben og toksinvåben (BTWC) (2), herunder navnlig støtten til processen i perioden mellem møderne, national gennemførelse, tillidsskabende foranstaltninger (CBM) og universel anvendelse, fortsat retningsangivende for EU’s tiltag, som f.eks. bistands- og outreach-projekter. De aspekter af nævnte fælles holdning, som der blev opnået konsensus om blandt de stater, der er part i BTWC (i det følgende benævnt »deltagende stater«), og som er afspejlet i slutdokumentet for sjette gennemgangskonference for BTWC (i det følgende benævnt »sjette gennemgangskonference«), er særlig relevante for EU’s initiativer til støtte for BTWC.

(5)

EU bør også hjælpe de deltagende stater med at drage fordel af den ekspertise, som medlemsstaterne har opnået med hensyn til tillidsskabelse og gennemsigtighed inden for rammerne af BTWC, specielt i kraft af den handlingsplan om biologiske våben og toxinvåben, som Rådet vedtog den 20. marts 2006, i henhold til hvilken medlemsstaterne regelmæssigt skal indsende CBM-erklæringer, og i henhold til hvilken der skal foretages en opdatering af listerne over de eksperter og laboratorier, der er udpeget til at bistå i De Forenede Nationers generalsekretærs mekanisme for efterforskning af påstået anvendelse af kemiske og biologiske våben —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

1.   Med henblik på en øjeblikkelig og konkret gennemførelse af visse elementer i EU’s strategi og på at konsolidere de fremskridt, der er opnået med hensyn til universel anvendelse og national gennemførelse af BTWC i kraft af fælles aktion 2006/184/FUSP, skal EU støtte BTWC yderligere, med følgende generelle målsætninger:

fremme universel anvendelse af BTWC

yde støtte til de deltagende staters gennemførelse af BTWC

fremme de deltagende staters indgivelse af CBM-erklæringer

yde støtte til BTWC-processen mellem møderne.

2.   De projekter, der støttes af EU, skal have følgende specifikke målsætninger:

a)

at give stater, der endnu ikke deltager i BTWC, midler til at gennemføre initiativer på nationalt eller subregionalt plan for at øge kendskabet til BTWC, ved at yde juridisk rådgivning om ratifikation og tiltrædelse af BTWC og ved at tilbyde uddannelse eller andre former for bistand, så de nationale myndigheder bliver i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til BTWC

b)

at bistå de deltagende stater i gennemførelsen af BTWC på nationalt plan for at sikre, at de deltagende stater opfylder deres forpligtelser i henhold til BTWC i form af national lovgivning og administrative foranstaltninger og etablerer fungerende forbindelser mellem alle de nationale interessenter, herunder den nationale lovgivningsmyndighed og den private sektor

c)

at lette de deltagende staters regelmæssige indgivelse af CBM-erklæringer ved at udarbejde vejledende materiale vedrørende CBM-processen og ved at forbedre de tekniske aspekter af den elektroniske indsendelse af de eksisterende CBM-erklæringer samt ved at forbedre sikkerheden og vedligeholdelsen af et websted med begrænset adgang, ved at lette etableringen af nationale kontaktpunkter og indgivelsen af de første CBM-erklæringer og ved at afholde en konference for CBM-kontaktpunkterne i tilknytning til BTWC-møderne i 2008 og 2009

d)

at fremme en målrettet debat på regionalt plan mellem repræsentanter for regeringen, universiteter, forskningsinstitutter og erhvervsliv om BTWC-emner mellem møderne, herunder tilsynet med videnskab og uddannelse.

Bilaget indeholder en detaljeret beskrivelse af ovennævnte projekter.

Artikel 2

1.   Formandskabet, der bistås af Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt »GS/HR«), er ansvarligt for gennemførelsen af denne fælles aktion. Kommissionen knyttes fuldt ud hertil.

2.   Den tekniske gennemførelse af de i artikel 1 omhandlede aktiviteter forestås af FN’s Kontor for Nedrustning i Genève (i det følgende benævnt »FN’s Nedrustningskontor«). Det udfører denne opgave under tilsyn af GS/HR, der bistår formandskabet. Med henblik herpå indgår GS/HR de nødvendige arrangementer med FN’s Nedrustningskontor.

3.   Formandskabet, GS/HR og Kommissionen holder løbende hinanden orienteret om gennemførelsen af denne fælles aktion i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede foranstaltninger er på 1 400 000 EUR, som skal finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2.   De udgifter, der finansieres af det i stk. 1 angivne beløb, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

3.   Kommissionen overvåger den korrekte forvaltning af de i stk. 2 omhandlede udgifter, der ydes i form af gavebistand. Med henblik herpå indgår Kommissionen en finansieringsaftale med FN’s Nedrustningskontor. Det skal fremgå af aftalen, at FN’s Nedrustningskontor sørger for, at EU’s bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den i stk. 3 omhandlede finansieringsaftale inden tre måneder efter denne fælles aktions ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.

Artikel 4

Formandskabet, der bistås af GS/HR, aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne fælles aktion på grundlag af regelmæssige rapporter fra FN’s Nedrustningskontor. Disse rapporter skal danne udgangspunkt for Rådets evaluering. Kommissionen knyttes fuldt ud hertil. Den aflægger rapport om de finansielle aspekter af gennemførelsen af denne fælles aktion.

Artikel 5

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den udløber 24 måneder efter datoen for indgåelsen af den i artikel 3, stk. 3, nævnte finansieringsaftale eller seks måneder efter datoen for vedtagelsen, hvis der ikke er indgået nogen finansieringsaftale inden for denne periode.

Artikel 6

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2008.

På Rådets vegne

B. KOUCHNER

Formand


(1)  EUT L 65 af 7.3.2006, s. 51.

(2)  EUT L 88 af 25.3.2006, s. 65.


BILAG

1.   Generelle rammer

Denne fælles aktion, der bygger på den vellykkede gennemførelse af fælles aktion 2006/184/FUSP, fungerer som et operativt politikredskab til gennemførelse af målene i fælles holdning 2006/242/FUSP og fokuserer navnlig på de aspekter, som der blev opnået almindelig konsensus om på sjette gennemgangskonference, jf. slutdokumentet for denne konference.

Denne fælles aktion tager udgangspunkt i følgende principper:

a)

den bedst mulige udnyttelse af erfaringerne fra fælles aktion 2006/184/FUSP

b)

hensyntagen til specifikke behov, som de deltagende stater og stater, der ikke deltager i BTWC, har givet udtryk for, for så vidt angår en bedre gennemførelse og universel anvendelse af BTWC

c)

tilskyndelse til lokalt og regionalt ejerskab til projekterne for at sikre deres bæredygtighed på lang sigt og opbygge et partnerskab mellem EU og tredjeparter inden for rammerne af BTWC

d)

fokus på aktiviteter, der giver konkrete resultater og/eller bidrager til på et tidligt tidspunkt at skabe rammerne for en fælles forståelse, der er relevant for BTWC-gennemgangsprocessen i 2011

e)

støtte til formanden for møderne mellem de deltagende stater og bedst mulig udnyttelse af det mandat til støtteenheden for gennemførelsen (i det følgende benævnt »ISU«), som blev fastlagt på sjette gennemgangskonference.

2.   Formål

Det overordnede formål med denne fælles aktion er at støtte universel anvendelse af BTWC, at fremme gennemførelsen af BTWC, herunder indgivelsen af CBM-erklæringer og støtte den bedst mulige anvendelse af processen i perioden mellem møderne 2007-2010 med henblik på at forberede næste gennemgangskonference.

EU vil som led i sin støtte til BTWC tage fuldt hensyn til de beslutninger og anbefalinger, som de deltagende stater vedtog på sjette gennemgangskonference, der blev afholdt fra den 20. november til den 8. december 2006 i Genève.

3.   Projekter

3.1.   Projekt nr. 1: Fremme universel anvendelse af BTWC

Projektformål

Øge tilslutningen til BTWC og opmærksomheden omkring de forpligtelser, som de deltagende stater har i henhold til BTWC, enten via landespecifikke støtteaktiviteter eller via strukturerede subregionale initiativer, der bygger på erfaringerne og kontakterne fra fælles aktion 2006/184/FUSP.

Dette projekt vil give næring til de beslutninger, som de deltagende stater traf på sjette gennemgangskonference vedrørende forskellige typer af aktiviteter til fremme af universel anvendelse, udveksling af oplysninger, rapporter om bestræbelserne på at fremme universel anvendelse og støtte til formanden for møderne mellem de deltagende stater i hans egenskab af koordinator for aktiviteterne til fremme af universel anvendelse.

Projektresultater

a)

øget tilslutning til BTWC i alle geografiske regioner

b)

bedre forståelse af BTWC blandt de relevante nationale myndigheder og/eller styrkede subregionale kontakter vedrørende BTWC med henblik på at fremme tiltrædelsen af BTWC

c)

fremme af staternes frivillige gennemførelse af BTWC forud for deres tiltrædelse af den.

Projektbeskrivelse

I 2006 og 2007 foretog EU en regional outreach til næsten alle de stater, der ikke deltager i BTWC, med henblik på at tilskynde til ratifikation eller tiltrædelse af BTWC. Syv andre stater har efterfølgende tilsluttet sig BTWC. Det næste skridt i projektet bliver en outreach til op til syv stater, der ikke deltager i BTWC, enten i form af målrettet landespecifik bistand eller subregionale workshops med henblik på at nå dette projekts målsætninger og resultater.

Projektets gennemførelse

Formanden for møderne mellem de deltagende stater, der bistås af ISU, vil blive bedt om at informere de stater, der ikke deltager i BTWC, om den EU-bistand, der er tilgængelig med henblik på at fremme universel anvendelse, og som kan antage følgende former:

a)

landespecifik eller subregional (højst fem lande) juridisk bistand vedrørende ratifikation eller tiltrædelse af BTWC. Hvis tiltrædelsen eller ratifikationen af BTWC i et land, der anmoder om bistand, kræver vedtagelse af love eller administrative bestemmelser om dens gennemførelse, kan den juridiske bistand også omfatte disse bestemmelser

b)

landespecifik eller subregional (højst fem lande) bistand til at øge bevidstheden om og støtte BTWC blandt politiske ledere og førende opinionsdannere og tilskynde de stater, der ikke deltager i BTWC, til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre BTWC, såsom at etablere kontaktpunkter, etablere et netværk mellem nationale interessenter og tilbyde uddannelse

c)

landespecifik finansiel bistand, der sætter de relevante nationale interessenter, herunder navnlig de myndigheder, der er ansvarlige for ratifikationen af BTWC, i stand til at deltage i BTWC-processen (f.eks. deltage som observatører i eksperternes og/eller de deltagende staters møder). Denne type bistand ydes fra sag til sag og kun i tilfælde, hvor den vil kunne gøre en realistisk forskel for en stats udsigter til at tiltræde BTWC

d)

finansielle tilskud til uddannelse og relevante nationale interessenters aflæggelse af informationsbesøg hos de myndigheder i EU-medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennemførelsen af BTWC.

Dette projekt vil gøre det muligt at etablere partnerskaber mellem EU-medlemsstaterne og de omfattede lande for at sikre kontinuiteten i EU’s bestræbelser på at opnå universel anvendelse og for at tilbyde de omfattede lande et fast referencepunkt under hele processen med henblik på ratifikation eller tiltrædelse af BTWC. De deltagende EU-medlemsstater kan, enten individuelt eller i grupper, frivilligt tilbyde at bistå de udvalgte omfattede lande under hele ratifikations- eller tiltrædelsesprocessen.

3.2.   Projekt nr. 2: Bistand til deltagende stater til national gennemførelse af BTWC

Projektformål

Sikre, at de deltagende stater opfylder deres forpligtelser i henhold til BTWC gennem nationale love og administrative bestemmelser og håndhæver dem i praksis, under hensyn til slutdokumentet for sjette gennemgangskonference, til den fælles forståelse, der blev opnået på møderne herom mellem de deltagende stater, og til sammenfatningen af drøftelserne på mødet mellem eksperterne og de deltagende stater.

Projektresultater

a)

vedtagelse af passende love og administrative foranstaltninger, herunder strafferetlige bestemmelser, der dækker hele det spektrum af forbud og forebyggende foranstaltninger, som er omhandlet i BTWC

b)

reel gennemførelse og håndhævelse for at forebygge overtrædelser af BTWC og for at sanktionere overtrædelser

c)

bedre koordinering og netværk mellem alle de interesserede parter, der deltager i BTWC-processen, herunder den private sektor, for at fremme en reel gennemførelse.

Projektbeskrivelse

Med udgangspunkt i de positive erfaringer med samarbejdet om lovgivningsmæssig bistand vedrørende gennemførelsen af BTWC i Peru og Nigeria vil EU fortsætte med at yde juridisk rådgivning til højst syv interesserede deltagende stater.

ISU vil blive bedt om at informere de deltagende stater om den EU-bistand, der er tilgængelig med henblik på at gennemføre BTWC, og som kan antage følgende former:

a)

juridisk rådgivning og bistand til udarbejdelse af love og administrative bestemmelser, der er relevante for gennemførelsen af eventuelle forbud og forebyggende foranstaltninger, som er omhandlet i BTWC, eller som der er opnået enighed om i fælles forståelse

b)

workshops med henblik på at øge bevidstheden om den nationale gennemførelse af BTWC og håndhævelsen af nationale foranstaltninger, der kan henvende sig til:

de beslutningstagende myndigheder og nationale lovgivende forsamlinger med henblik på at gøre det lettere at opnå politisk konsensus om dette spørgsmål

de regeringsorganer, der er involveret i gennemførelsen af BTWC, med henblik på at etablere netværk og udpege kontaktpunkter/kompetente nationale myndigheder

erhvervslivet, universiteter og forskningsinstitutter samt ikke-statslige organisationer med henblik på at oprette offentlig-private partnerskaber mellem offentlige og private instanser.

Bilaterale projekter vedrørende udformning af love vil få en klar fortrinsstilling.

3.3.   Projekt nr. 3: Fremme af de deltagende staters regelmæssige indgivelse af CBM-erklæringer til BTWC

Projektformål

Fremme og øge de deltagende staters regelmæssige indgivelse af CBM-erklæringer ved at tilskynde til og lette udarbejdelse, indsamling og transmission af de krævede oplysninger på årsbasis, bl.a. ved at medvirke til at forbedre den elektroniske indgivelse af CBM-erklæringer og øge sikkerheden på CBM-webstedet og ved at yde bistand, specielt til kontaktpunkterne.

Projektresultater

a)

udpegelse af nationale kontaktpunkter til indgivelsen af CBM-erklæringer

b)

indførelse eller forbedring af nationale mekanismer til udarbejdelse og indsamling af de oplysninger, der kræves i CBM-erklæringerne

c)

de nationale kontaktpunkters regelmæssige indgivelse af CBM-erklæringer til ISU

d)

forbedring af de tekniske aspekter af den elektroniske indgivelse af CBM-erklæringer og af sikkerheden og vedligeholdelsen af det websted, som CBM skal sendes til.

Projektbeskrivelse

Sjette gennemgangskonference erkendte, at der er et presserende behov for at øge antallet af stater, der deltager i CBM. I tilknytning hertil erkendte den også de tekniske vanskeligheder, som nogle deltagende stater har med at indgive fuldstændige erklæringer inden for den fastsatte frist. Med henblik på at styrke deltagelsen blandt de stater, der deltager i CBM-processen, vil EU yde bistand til de deltagende stater gennem tre typer aktiviteter:

a)

Udarbejdelse af et omfattende materiale, der dækker metoden for den nationale udarbejdelse og indsamling af CBM-oplysninger, herunder en brochure og en tidsplan for indgivelsen af CBM-erklæringer, med henblik på at give eksempler på god praksis, samtidig med at forskellene i de nationale procedurer anerkendes. Dette materiale kommer også til at indeholde beskrivelser af redskaber og oplysninger, som ISU stiller til rådighed om dette emne, og det vil tage hensyn til tilsvarende initiativer under andre institutioner og deltagende stater. Brochuren vil blive udsendt på alle FN’s officielle sprog.

FN’s Nedrustningskontor står for den overordnede koordination af udarbejdelsen af brochuren. Der vil muligvis blive indkaldt til et møde mellem EU-eksperter, der deltager i affattelsen af brochuren, med henblik på at drøfte og færdiggøre den. Brochuren vil blive udsendt til de deltagende stater.

b)

Ydelse af støtte til oprettelse og drift af nationale kontaktpunkter, der skal forberede indgivelsen af CBM-erklæringer, herunder bistand på stedet til højst syv deltagende stater med henblik på deres udarbejdelse af de første CBM-erklæringer. De stater, der har et betydeligt niveau inden for biologisk forskning eller med en høj frekvens af endemiske sygdomme, vil få en fortrinsstilling.

ISU vil blive bedt om at informere de deltagende stater om den bistand, som EU stiller til rådighed på CBM-området.

c)

Afholdelse af to workshopper med deltagelse af eksisterende og nyudpegede CBM-kontaktpunkter i tilknytning til eksperternes eller de deltagende staters møder med henblik på at dele erfaringerne fra CBM-processen og fra indsamlingen af oplysninger, og på at tilskynde alle de deltagende parter til at udpege et kontaktpunkt.

Det vil fremgå af indbydelserne til disse workshopper, at de indgår i et EU-initiativ. ISU vil meddele de deltagende stater, at EU om nødvendigt for hver konference kan dække udgifterne for højst ti deltagere fra deltagende stater, der ikke er EU-medlemsstater, og som for nylig har truffet beslutning om at udpege et kontaktpunkt. De stater, der har et betydeligt niveau inden for biologisk forskning eller en høj frekvens af endemiske sygdomme, vil få en fortrinsstilling til den eventuelle finansiering, idet der tages stilling fra sag til sag.

d)

Finansielt bidrag til FN’s Nedrustningskontor med henblik på at fremme en yderligere forbedring og vedligeholdelse af det nuværende sikrede CBM-websted og på at forbedre de tekniske aspekter af den elektroniske indgivelse af de eksisterende CBM-erklæringer, i overensstemmelse med den beslutning, som de deltagende stater traf på sjette gennemgangskonference.

3.4.   Projekt nr. 4: Støtte til BTWC-processen mellem møderne.

Projektformål

Støtte BTWC-processen i perioden mellem møderne, herunder navnlig diskussionen om emner i 2008 og 2009, i og uden for EU, med henblik på at fremme vedtagelsen af konkrete foranstaltninger.

Projektresultater

a)

igangsættelse af diskussionen mellem den private og den offentlige sektor i EU om de sikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til fremskridt inden for biovidenskabelig og bioteknologisk forskning, og om, hvilke foranstaltninger der bør vedtages på nationalt, regionalt eller globalt plan for at imødegå disse udfordringer, og navnlig vedrørende tilsynet med videnskaben, uddannelsen, bevidstgørelse og udarbejdelse af adfærdskodekser for virksomheder, der arbejder med biovidenskab og bioteknologi, samt fremme en diskussion om udbygning af internationalt samarbejde og bistand inden for overvågning af, detektion og diagnosticering af sygdomme, med henblik på at identificere konkrete behov for bistand

b)

forelæggelse af en rapport til de møder i perioden om de resultater og anbefalinger, drøftelserne i EU-sammenhæng giver anledning til

c)

lette diskussionen om emnerne i perioden i forskellige regioner verden over, navnlig dem, der ikke er tilstrækkelig repræsenteret på disse møder.

Projektbeskrivelse

Dette projekt omfatter to workshopper på EU-plan med deltagelse af repræsentanter for regeringen, erhvervslivet, universiteter, forskningsinstitutter og ikke-statslige organisationer, hvor der bliver mulighed for at udveksle erfaringer og gøre sig overvejelser om emnerne i 2008 og 2009. Disse workshopper bør afholdes inden eksperternes eller de deltagende staters møder. De deltagende stater vil få forelagt en rapport om disse workshopper.

Med henblik på at fremme overvejelserne om disse emner verden over vil der blive stillet midler til rådighed for to typer aktiviteter:

a)

deltagelse af højst syv repræsentanter fra ikke-EU-lande i hver regional EU-workshop, herunder specielt fra landene i Den Alliancefri Bevægelse (NAM)

b)

afholdelse af højst fire nationale workshopper med henblik på at drøfte emnerne i 2008 og 2009 i forskellige regioner verden over. Det må forventes, at deltagende stater, der ikke er EU-lande, som deltog i EU’s regionale workshopper, kunne tænke sig at afholde tilsvarende workshopper i deres respektive lande og anmode EU om bistand hertil.

4.   Procedure, koordination og styringskomitéen

I princippet skal tredjestaters anmodninger om enhver form for bistand og samarbejde under denne fælles aktion stiles til GS/HR, der bistår formandskabet, og til FN’s Nedrustningskontor. FN’s Nedrustningskontor gennemgår og bedømmer eventuelle ansøgninger og forelægger anbefalinger for styringskomitéen. Styringskomitéen behandler dels ansøgningerne om bistand og dels handlingsplanerne og deres gennemførelse. Styringskomitéen forelægger en endelig liste over modtagerlande, som derefter godkendes af formandskabet bistået af GS/HR i samråd med Rådets kompetente arbejdsgruppe.

Styringskomitéen vil komme til at bestå af en repræsentant for formandskabet, bistået af SG/HR, én for det kommende formandskab og én for FN’s Nedrustningskontor. Kommissionen knyttes fuldt ud hertil. Styringskomitéen fører regelmæssigt, mindst hvert halve år, tilsyn med gennemførelsen af den fælles aktion, bl.a. ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler.

For at sikre, at modtagerlandene har et stærkt ejerskab til aktiviteter, som EU har taget initiativet til, og at disse er bæredygtige, er det meningen, at de udvalgte modtagere, når det er muligt og relevant, skal anmodes om at udarbejde handlingsplaner, hvori de bl.a. opstiller en tidsplan for gennemførelsen af de finansierede (herunder også med nationale midler) aktiviteter, nærmere oplysninger om projektets formål og varighed og de vigtigste involverede parter. FN’s Nedrustningskontor eller, hvis det er mest hensigtsmæssigt, medlemsstaterne tilknyttes udarbejdelsen af handlingsplanerne. Projekterne skal gennemføres i overensstemmelse med handlingsplanerne.

5.   Rapportering og evaluering

FN’s Nedrustningskontor forelægger hver anden måned formandskabet, der bistås af GS/HR, regelmæssige rapporter om gennemførelsen af projekterne. Rapporten sendes til den relevante arbejdsgruppe i Rådet, der foretager en vurdering af de fremskridt, der er gjort, evaluerer projekterne og eventuelt følger dem op.

Når det er muligt, underrettes de deltagende stater om gennemførelsen af denne fælles aktion.

6.   Informations- og samarbejdsforvaltningssystemet (ICMS)

ICMS, der blev oprettet under fælles aktion 2006/184/FUSP, videreføres og benyttes til udveksling af oplysninger, tekstaffattelse og anden kommunikation mellem EU-eksperter, FN’s Nedrustningskontor og tredjelande, alt efter hvad der er relevant, samt til forberedelse af bistandsbesøg på dette felt.

7.   Deltagelse af EU-eksperter

Aktiv deltagelse af EU-eksperter er en forudsætning for, at denne fælles aktion kan gennemføres med succes. Deres udgifter i tilknytning til gennemførelsen af projekterne dækkes af denne fælles aktion. FN’s Nedrustningskontor tilskyndes til at benytte den eksisterende liste over juridiske eksperter i EU og til at udvikle tilsvarende redskaber for CBM og eventuelt også andre aspekter af gennemførelsen.

I forbindelse med de planlagte bistandsbesøg (f.eks. juridisk bistand eller CBM-bistand) forventes det, at deltagelse af højst tre eksperter i højst fem dage vil blive anset for at være den normale praksis.

8.   Varighed

Den samlede anslåede varighed af gennemførelsen af denne fælles aktion er 24 måneder.

9.   Støtteberettigede parter

Indsatsen for at fremme konventionens universelle karakter vil blive rettet mod stater, som ikke deltager i BTWC (både signatarstater og ikke-signatarstater).

Indsatsen for at støtte gennemførelsen og CBM-relaterede aktiviteter vil blive rettet mod de deltagende stater.

Aktiviteterne i tilknytning til processen i perioden mellem møderne vil blive rettet mod regeringsrepræsentanter fra medlemsstaterne og andre deltagende stater og mod repræsentanter for den private sektor, universiteter og forskningsinstitutter og ikke-statslige organisationer.

10.   Tredjepartsrepræsentanter

Med henblik på at fremme det regionale ejerskab til projekterne og deres bæredygtighed kan deltagelse af EU-eksperter, herunder eksperter fra regionale og andre relevante internationale organisationer, finansieres af denne fælles aktion. Deltagelse af formanden for de deltagende staters møder eller af ISU-medarbejdere kan finansieres ud fra en vurdering af den konkrete sag.

11.   Gennemførelsesinstans

Den tekniske gennemførelse af denne fælles aktion påhviler FN’s Nedrustningskontor i Genève, som udfører sine opgaver med referat til GS/HR, der bistår formandskabet.

FN’s Nedrustningskontor vil under udførelsen af sine aktiviteter samarbejde med formandskabet, bistået af GS/HR, og medlemsstaterne og andre deltagende stater og eventuelle relevante internationale organisationer.

12.   Gennemførelsesinstans — Personale

Da de aktiviteter, der overlades til FN’s Nedrustningskontor under denne fælles aktion, ikke er dækket af budgettet, bliver der behov for ekstra personale for at kunne gennemføre de planlagte projekter.


Berigtigelser

13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/37


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (kodificeret udgave)

( Den Europæiske Unions Tidende L 114 af 26. april 2008 )

Side 23, artikel 47, stk. 6, sidste afsnit:

I stedet for:

»Indehaveren af licensen eller licenserne er hovedansvarlig for tilbagebetaling af hele den retmæssigt udbetalte restitution, hvis det konstateres, at licensen eller licenserne er udstedt på grundlag af en kontrakt eller den i litra c), andet afsnit, i dette stykke nævnte forpligtelse, som ikke svarer til den af tredjelandet afholdte licitation.«

læses:

»Indehaveren af licensen eller licenserne er hovedansvarlig for tilbagebetaling af hele den retmæssigt udbetalte restitution, hvis det konstateres, at licensen eller licenserne er udstedt på grundlag af en kontrakt eller den i andet afsnit, litra e), i dette stykke nævnte forpligtelse, som ikke svarer til den af tredjelandet afholdte licitation«.


13.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/s3


MEDDELELSE TIL LÆSERNE

Institutionerne har besluttet, at der ikke længere skal henvises til den seneste ændring af en given retsakt.

Medmindre andet er angivet, forstås en henvisning til en retsakt i de tekster, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, derfor som en henvisning til retsakten i dens gældende udgave.