BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG

Eksportrestitutioner for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand gældende fra den 29. august 2008

(1)  Som fastlagt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.

(2)  Dette beløb er gældende for råsukker med et udbytte på 92 %. Hvis det eksporterede råsukkers udbytte afviger fra 92 %, multipliceres restitutionsbeløbet for hver udførsel med en reguleringskoefficient, der beregnes ved, at det udførte råsukkers udbytte, beregnet i overensstemmelse med punkt III, stk. 3, i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006, divideres med 92.

BILAG

Eksportrestitutioner for sirup og andre sukkerprodukter i uforarbejdet stand gældende fra den 29. august 2008

(1)  Som fastlagt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.

(2)  Basisbeløbet er ikke gældende for det produkt, der er defineret i punkt 2 i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3513/92 (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 12).

»Grækenland

Ethanol af lav kvalitet (for- og efterløb fra destillationer) med en alkoholstyrke på mindst 93 % og ikke over 97 %, hvortil følgende er tilsat pr. hektoliter vandig alkohol på 93 % vol:

Ved en temperatur på 20 °C bør slutproduktet i den uændrede form ligge på 93 % vol.«

BILAG I

Ost, der skal eksporteres til USA i 2009 under visse GATT-kontingenter

Kapitel III, afdeling 2, i forordning (EF) nr. 1282/2006 og forordning (EF) nr. 850/2008

BILAG II

Fremlæggelse af de oplysninger, der kræves efter artikel 24 i forordning (EF) nr. 1282/2006

BILAG III

Fremlæggelse af de oplysninger, der kræves efter artikel 3 i forordning (EF) nr. 850/2008

Sendes til + 32 2 295 3310 eller AGRI-MILK-USA@ec.europa.eu

BILAG IV

Oversigt over licenser, der er udstedt efter artikel 25 i forordning (EF) nr. 1282/2006

Sendes til + 32 2 295 3310 eller AGRI-MILK-USA@ec.europa.eu

BILAG

Restitutionssatser fra 29. august 2008 for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, der ikke omfattes af traktatens bilag I (1)

(1)  De i bilaget anførte satser finder ikke anvendelse ved udførsel til

(2)  Som fastlagt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.

BILAG 1

MEDDELELSE

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET

(se punkt 5.4 i dette regulativ)

Godkendelsesmærker i overensstemmelse med regulativ nr. 117

EKSEMPEL 1

Ovenstående godkendelsesmærke på et luftdæk viser, at det pågældende dæk er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 117 (kun mærket med S (rullestøj)) og er blevet tildelt godkendelsesnummeret 001234. De første to cifre i godkendelsesnummeret (00) angiver, at godkendelsen blev meddelt i henhold til forskrifterne i regulativet i dettes oprindelige form.

EKSEMPEL 2

Ovenstående godkendelsesmærke viser, at det pågældende dæk er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 117 (kun mærket med S (rullestøj) eller S (rullestøj) og W (vejgreb i vådt føre) og er blevet tildelt godkendelsesnummeret 001234. Dette angiver, at godkendelsen omfatter S eller både SW. De første to cifre i godkendelsesnummeret (01) viser, at godkendelsen blev meddelt i henhold til ændringsserie 01.

BILAG 3

PROCEDURE FOR MÅLING AF RULLESTØJSEMISSION EFTER FRILØBSMETODEN

0.   INDLEDNING

I denne procedure specificeres måleinstrumenter, målebetingelser og fremgangsmåde til måling af rullestøj fra et sæt dæk, monteret på et prøvekøretøj, som ruller på en nærmere angivet kørebaneoverflade. Det maksimale lydtryk registreres ved hjælp af mikrofoner placeret i fjernfelt, når køretøjet befinder sig i friløb. Det endelige resultat bestemmes for en referencehastighed ved lineær regression. Resultatet kan ikke anvendes på rullestøj, som måles under acceleration ved motorkraft eller deceleration ved bremsning.

1.   MÅLEINSTRUMENTER

1.1.   Støjmålinger

Støjmåleren - eller et tilsvarende målesystem - og den af fabrikanten anbefalede vindskærm skal som minimum opfylde kravene til måleinstrumenter af type 1 i overensstemmelse med IEC 60651:1979/A1:1993, anden udgave.

Målinger udføres med frekvensvægtning A og tidsvægtning F.

Ved anvendelse af et system, der indebærer periodisk overvågning af det A-vægtede støjniveau, foretages der aflæsning med tidsintervaller på højst 30 ms.

1.1.1.   Kalibrering

Ved begyndelsen og afslutningen af hvert sæt målinger skal hele målesystemet kontrolleres ved hjælp af en lydkalibreringsanordning, som opfylder forskrifterne til lydkalibreringsanordninger med en præcision af mindst klasse 1 i overensstemmelse med IEC 60942:1988. Uden at der foretages yderligere justeringer, må forskellen mellem aflæsningen ved to på hinanden følgende kontroller ikke overstige 0,5 dB. Hvis denne værdi overskrides, skal der ses bort fra de måleresultater, som er opnået efter den sidste tilfredsstillende kontrol.

1.1.2.   Opfyldelse af forskrifterne

Et laboratorium, som er godkendt til at foretage kalibreringer i relation til de relevante standarder, skal en gang om året kontrollere, at lydkalibreringsanordningen opfylder kravene i IEC 60942:1988 og mindst hvert andet år kontrollere, at instrumenteringssystemet opfylder kravene i IEC 60651:1979/A1:1993, anden udgave.

1.1.3.   Mikrofonens placering

Mikrofonen (eller mikrofonerne) placeres i en afstand af 7,5 m ± 0,05 m fra referencelinjen CC′ (figur 1) på prøvebanen og 1,2 m ± 0,02 m over jorden. Den retning, i hvilken mikrofonen har størst følsomhed, skal være vandret og vinkelret på køretøjets bane (linjen CC′).

1.2.   Hastighedsmålinger

Køretøjets hastighed måles med instrumenter med en præcision på ± 1 km/h eller bedre, når køretøjets forende har nået linjen PP′ (figur 1).

1.3.   Temperaturmålinger

Måling af lufttemperaturen og prøvebanens overfladetemperatur er obligatorisk.

Temperaturmålingsanordningerne skal sikre en nøjagtighed på ± 1 °C.

1.3.1.   Lufttemperatur

Temperaturføleren placeres på et uhindret sted tæt ved mikrofonen på en sådan måde, at den påvirkes af luftstrømmen og er beskyttet mod direkte sol. Denne beskyttelse kan opnås ved hjælp af en skærm eller tilsvarende anordning. Føleren bør placeres i en højde af 1,2 ± 0,1 m over prøvebanen for at mindske virkningen af varmestrålingen fra prøvebanen ved lave luftstrømme.

1.3.2.   Prøvebanens overfladetemperatur

Temperaturføleren placeres på et sted, hvor temperaturen er repræsentativ for temperaturen i hjulsporene, uden at den påvirker lydmålingen.

Benyttes der instrumenter med kontakttemperaturføler, skal der påføres varmeledende pasta mellem overfladen og føleren for at sikre korrekt varmekontakt.

Hvis der benyttes et strålingstermometer (pyrometer), bør der vælges en højde, som sikrer, at et målingssted med en diameter på ≥ 0,1 m er dækket.

1.4.   Vindmåling

Anordningen skal kunne måle vindhastigheden med en nøjagtighed på ± 1 m/s. Vinden måles i højde med mikrofonen. Vindretningen registreres med reference til kørselsretningen.

2.   MÅLEBETINGELSER

2.1.   Prøveanlægget

Målepladsen skal bestå af et midterafsnit, omgivet af et tilnærmelsesvis fladt prøveareal. Måleafsnittet skal være plant og måleoverfladen skal være tør og ren ved alle målinger. Måleoverfladen må ikke køles kunstigt under og inden prøvningen.

Prøvebanen skal være udlagt således, at der er frit lydfelt mellem lydkilde og mikrofon for måling med en nøjagtighed på 1 dB(A). Disse betingelser anses for opfyldt, hvis der ikke er store, lydreflekterende genstande som hegn, klipper, broer eller bygninger inden for 50 m fra midten af måleafsnittet. Prøvebanens overflade og dimensioner skal være i overensstemmelse med bilag 4.

En midterste del med en radius på mindst 10 m skal være fri for løs sne, højt græs, løs jord, slagger eller lignende. Der må ikke være hindringer, som kan påvirke lydfeltet i nærheden af mikrofonen, og der må ikke befinde sig personer mellem mikrofonen og lydkilden. Operatøren, som foretager målingerne, samt eventuelle tilskuere skal være placeret således, at måleinstrumenternes visning ikke påvirkes.

2.2.   Vejrforhold

Måling må ikke finde sted under ugunstige vejrforhold. Det skal være sikret, at resultaterne ikke påvirkes af vindstød. Prøvning må ikke finde sted, hvis vindhastigheden i mikrofonens højde er større end 5 m/s.

Måling må ikke finde sted, hvis lufttemperaturen er lavere end 5 °C eller højere end 40 °C, eller prøvebanens temperatur er lavere end 5 °C eller højere end 50 °C.

2.3.   Omgivende støj

2.3.1.   Baggrundsstøjniveauet (herunder vindstøj) skal være mindst 10 dB(A) under den målte rullestøj. Der kan monteres en egnet vindskærm på mikrofonen, men der skal i så fald tages hensyn til dens påvirkning af mikrofonens følsomhed og retningskarakteristik.

2.3.2.   Der skal ses bort fra eventuelle målinger, som er foretaget under indvirkning af en høj lyd, der synes at være uden forbindelse med dækkenes almindelige lydkarakteristik.

2.4.   Forskrifter for prøvekøretøjet

2.4.1.   Generelt

Prøvekøretøjet skal være et motorkøretøj med fire enkelthjul på to aksler.

2.4.2.   Køretøjets belastning

Køretøjet skal være lastet således, at de i punkt 2.5.2 angivne belastninger af dækkene er overholdt.

2.4.3.   Akselafstand

Akselafstanden mellem de to aksler, der er monteret med prøvedæk, skal være mindre end 3,50 m for dæk i kategori C1 og mindre end 5 m for dæk i kategori C2 og C3.

2.4.4.   Foranstaltninger med henblik på at mindske køretøjets indvirkning på lydtryksmålingerne

For at sikre, at rullestøjen ikke påvirkes nævneværdigt af prøvekøretøjets konstruktion, gælder følgende forskrifter og henstillinger:

2.4.4.1.   Forskrifter:

2.4.4.2.   Henstillinger med henblik på at undgå parasitstøj:

2.5.   Dæk

2.5.1.   Generelt

Prøvekøretøjet skal være monteret med fire identiske dæk. For så vidt angår dæk med et belastningsindeks på over 121 og uden mærkning om tvillingmontering, skal to af disse dæk af samme type og samme gruppe monteres på prøvekøretøjets bagaksel; forakslen monteres med dæk, hvis bæreevne passer til akselbelastningen, og som er slidt ned til minimumsdybden for at mindske virkningen af rullestøj, dog under overholdelse af et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Vinterdæk, som i nogle medlemsstater må forsynes med pigge til forøgelse af friktionen, afprøves uden pigge. Dæk, som stiller specielle krav til monteringen, afprøves i overensstemmelse med sådanne krav (f.eks. omdrejningsretning). Dækkene skal have fuld mønsterdybde før tilkørsel.

Dækkene skal afprøves på fælge, der er tilladt ifølge dækfabrikanten.

2.5.2.   Dækkenes belastning

Prøvningsbelastningen Qt på hvert dæk på prøvekøretøjet skal være 50 % til 90 % af referencebelastningen Qr, men den gennemsnitlige prøvningsbelastning Qt,avr på alle dæk skal være 75 % ± 5 % af referencebelastningen Qr.

For alle dæk skal referencebelastningen Qr svare til den maksimale masse, der er knyttet til dækkets belastningsindeks. Består belastningsindekset af to tal, som er adskilt af en skråstreg (/), skal det første af disse benyttes.

2.5.3.   Dæktryk

Hvert af de på prøvekøretøjet monterede dæk justeres til et prøvningsdæktryk på Pt, som ikke er større end referencetrykket Pr og ligger i intervallet:

For kategori C2 og kategori C3 er referencetrykket Pr det dæktryk, der er angivet på trykindekset på dæksiden.

For kategori C1 er referencetrykket Pr = 250 kPa for »standarddæk« og 290 kPa for »reinforced« dæk, minimumsprøvetrykket skal være Pt = 150 kPa.

2.5.4.   Forberedelser inden prøvningen

Dækkene tilkøres inden prøvningen for at fjerne kompoundnoduler eller andre dækmønsteregenskaber hidrørende fra vulkaniseringen. Dette kræver sædvanligvis ca. 100 kilometers normal kørsel på vej.

Dækkene monteres på prøvekøretøjet med samme rotationsretning, som benyttedes ved tilkørsel af dækkene.

Dækkene varmes op før prøvningen ved kørsel under prøvningsbetingelser.

3.   MÅLEMETODE

3.1.   Generelle prøvningsbetingelser

Ved alle målinger køres køretøjet i lige linje gennem måleafsnittet (AA′ til BB′), så køretøjets midterplan i længderetningen er så tæt som muligt ved linjen CC′.

Når prøvekøretøjets forende har nået linjen AA′, skal køretøjets fører have stillet gearvælgeren i neutralstilling og slukket motoren. Afgiver køretøjet under målingen unormal støj (f.eks. støj fra ventilatoren eller fra selvtænding), skal prøvningen gentages.

3.2.   Art og antal målinger

Det maksimale lydtryk i A-vægtede decibel dB(A) måles med én decimal, når køretøjet kører i friløb mellem linjerne AA′ og BB′ (figur 1 — køretøjets forende på linje AA′ og køretøjets bagende på linje BB′). Denne værdi regnes for måleresultatet.

Der foretages mindst fire målinger på hver side af prøvekøretøjet ved prøvningshastigheder under referencehastigheden, jf. punkt 4.1, og mindst fire målinger ved prøvningshastigheder over referencehastigheden. Hastighederne skal være tilnærmelsesvis ligeligt fordelt i det i punkt 3.3 angivne hastighedsområde.

3.3.   Prøvningshastigheder

Prøvekøretøjets hastigheder skal ligge i området:

4.   VURDERING AF RESULTATERNE

Målingerne betragtes som ugyldige, hvis der registreres unormal afvigelse mellem værdierne (se punkt 2.3.2. i dette bilag).

4.1.   Bestemmelse af prøvningsresultatet

Referencehastigheden Vref til bestemmelse af det endelige måleresultat skal være:

4.2.   Regressionsanalyse på rullestøjmålinger

Rullestøjen LR i dB(A) bestemmes ved regressionsanalyse på grundlag af udtrykket:

hvor:

	er gennemsnittet af de målte rullestøjsniveauer Li i db(A):
n	er antal målinger (n ≥ 16)
	er gennemsnittet af den logaritmiske hastighed Vi: with νi = lg (Vi/Vref)
a	idet a er regressionslinjens hældning i dB(A):

4.3.   Temperaturkorrektion

For dæk i kategori C1 og C2 skal det endelige resultat omregnes til en referenceprøvningsoverfladetemperatur θref ved hjælp af temperaturkorrektion i overensstemmelse med følgende:

LR(θref) = LR(θ) + K(θref – θ)

For dæk i kategori C1 er koefficienten K – 0,03 db(A)/°C, når θ > θref og – 0,06 dB(A)/°C når θ < θref.

For dæk i kategori C2 er koefficienten K – 0,02 dB(A)/°C

Hvis den målte prøveoverfladetemperatur ikke ændrer sig mere end 5 °C ved alle de målinger, som er nødvendige for at bestemme lydtrykket af et sæt dæk, er det tilstrækkeligt at foretage temperaturkorrektion af det endelige rullestøjsniveau ved hjælp af det aritmetiske gennemsnit af de målte temperaturer. I andre tilfælde skal hvert målt støjniveau Li korrigeres ved hjælp af temperaturen på det tidspunkt, hvor støjen blev registreret.

Ved dæk i kategori C3 foretages ikke temperaturkorrektion.

4.4.   For at tage hensyn til eventuelle unøjagtigheder i måleinstrumenterne, skal resultaterne i henhold til punkt 4.3 reduceres med 1 dB(A).

4.5.   Det endelige resultat, den temperaturkompenserede rullestøj LR(θref) i dB(A), afrundes nedad til nærmeste hele tal.

Figur 1

Mikrofonplaceringer ved måling

BILAG 4

SPECIFIKATIONER FOR PRØVEANLÆGGET

1.   INDLEDNING

Dette bilag beskriver specifikationerne for prøvebanens fysiske beskaffenhed og anlæggelse. Disse specifikationer er baseret på en særlig standard (1) og beskriver den nødvendige fysiske beskaffenhed samt prøvningsmetoderne for disse karakteristika.

2.   KRAV TIL OVERFLADENS FYSISKE BESKAFFENHED

En overflade anses for at opfylde kravene i denne standard, hvis det ved måling er konstateret, at dens tekstur og porevolumen samt lydabsorptionskoefficient opfylder kravene i punkt 2.1 til 2.4, og hvis kravene til dens udformning (punkt 3.2) er opfyldt.

2.1.   Residualporevolumen

Residualporevolumen VC (voids content) for prøvestrækningens belægningsblanding må ikke være større end 8 %. (jf. punkt 4.1 for så vidt angår fremgangsmåden ved måling heraf).

2.2.   Lydabsorptionskoefficient

Opfylder overfladen ikke kravet til residualporevolumen, kan den kun godkendes, hvis lydabsorptionskoefficienten α ≤ 0,10. (jf. punkt 4.2 for så vidt angår fremgangsmåden ved måling heraf). Kravene i punkt 2.1 og 2.2 er også opfyldt, hvis kun lydabsorptionen er blevet målt, og det har vist sig, at α ≤ 0,10.

NB: Den mest relevante særlige faktor er lydabsorptionen, selv om residualporevolumen er bedst kendt blandt vejbyggere. Lydabsorptionen skal imidlertid kun måles, hvis overfladen ikke opfylder porekravet. Dette skyldes, at residualporevolumen er forbundet med relativt stor usikkerhed med hensyn til både målinger og relevans, og visse overflader kan derfor fejlagtigt afvises, hvis vurderingen alene baseres på måling af porerne.

2.3.   Teksturdybde

Teksturdybden (TD) målt efter den volumetriske metode (se punkt 4.3 nedenfor) skal være:

TD ≥ 0,4 mm

2.4.   Overfladens ensartethed

Der bør udvises al mulig omhu for at sikre, at prøveområdets overflade bliver så ensartet som muligt. Dette omfatter tekstur og porevolumen, men tillige bemærkes, at hvis tromling viser sig mere effektiv nogle steder end andre, kan teksturen være anderledes, og der kan også forekomme ujævnheder, som kan forårsage stød.

2.5.   Prøveperiode

For at sikre, at overfladen fortsat opfylder kravene til tekstur og porevolumen eller til lydabsorption, skal den regelmæssigt kontrolleres med følgende intervaller:

3.   PRØVEANLÆGGETS UDFORMNING

3.1.   Området

Det er vigtigt, at prøveanlægget udformes således, at det sikres, at det område, som køretøjerne gennemkører på prøvestrækningen, som et mindstekrav er belagt med det foreskrevne prøvningsmateriale med en passende margen for sikker og praktisk kørsel. Dette indebærer, at kørebanen skal være mindst 3 meter bred, og at dens længde skal være mindst 10 meter ud over linjerne AA og BB i hver ende. I figur 1 er vist en plan over et passende prøveområde samt det mindste område, der skal være maskinlagt og -komprimeret med det foreskrevne overflademateriale. I henhold til bilag 3, punkt 3.2, foretages der målinger på hver side af køretøjet. Dette kan gøres enten ved at måle med to mikrofonsteder (en på hver side af anlægget) og at køre i en retning eller ved at måle med kun én mikrofon på én side af anlægget, men at køre køretøjet i to retninger. Såfremt sidstnævnte metode anvendes, er der ingen overfladekrav på den side af anlægget, hvor der ikke er nogen mikrofon.

Figur 1.

Mindstekrav til prøveanlæggets belægning. (Den grå del betegnes »prøveområde«)

NB: Der må ikke forekomme større akustisk reflekterende genstande inden for denne radius.

3.2.   Udformning og forberedelse af belægningen

3.2.1.   Grundlæggende krav til udformningen

Prøveoverfladen skal opfylde følgende fire krav:

3.2.2.   Retningslinjer for udformningen

En sigtekurve, som opfylder de pågældende krav, er vist i figur 2. Den kan anvendes som vejledning ved udformningen af prøveanlægget. Endvidere er der i tabel 1 opstillet retningslinjer med henblik på opnåelse af ønsket tekstur og holdbarhed. Sigtekurven er en funktion af formlen:

P (gennemfaldsprocent) = 100 · (d/dmax) 1/2

hvor:

Figur 2.

Sigtekurve for materialet i asfaltblandingen, med tolerancer

Herudover anbefales følgende:

Tabel 1

Retningslinjer for udformningen

4.   PRØVNINGSMETODE

4.1.   Måling af residualporevolumen

Til gennemførelse af denne måling skal der udtages borekerner mindst fire steder, som er jævnt fordelt på prøveområdet mellem linjerne AA og BB (jf. figur 1). For at undgå uensartethed og ujævnheder i hjulsporene bør der ikke udtages borekerner i selve hjulsporene, men kun tæt ved disse. Mindst to borekerner skal udtages tæt ved hjulsporene, og mindst en borekerne skal udtages ca. midtvejs mellem hjulsporene og hver mikrofonpost.

Er der grund til at antage, at kravet om ensartethed ikke er opfyldt (jf. punkt 2.4), skal der udtages borekerner flere steder på prøveområdet.

Residualporevolumen skal bestemmes for hver borekerne, derefter beregnes gennemsnitsværdien for alle borekernerne og sammenholdes med kravet i punkt 2.1. I øvrigt må ingen borekerne have en poreværdi på over 10 %.

Ved anlæg af prøveområdet må det erindres, at der kan opstå problemer, når der skal udtages borekerner, hvis området opvarmes ved hjælp af rør eller el-kabler. Varmeanlæggene må planlægges omhyggeligt under hensyn til udtagning af borekerner. Det anbefales at lade nogle få pletter på ca. 200 × 300 mm stå, hvor der ikke er rør og kabler, eller at lægge disse så dybt, at udtagning af borekerner fra slidlaget ikke vil beskadige dem.

4.2.   Lydabsorptionskoefficient

Lydabsorptionskoefficienten (normalt indfald) måles ved hjælp af impedansrørmetoden under anvendelsen af fremgangsmåden i ISO 10534-1:1996 eller ISO 10534-2:1998.

For prøvelegemer gælder samme krav som med hensyn til residualporevolumen (jf. punkt 4.1). Lydabsorptionen skal måles i frekvensområderne 400-800 Hz og 800-1 600 Hz (i hvert fald i centerfrekvenserne af 1/3-oktavbånd), og størsteværdierne skal fastlægges for begge disse frekvensbånd. Derefter beregnes gennemsnitsværdien for alle borekerner, og denne udgør det endelige resultat.

4.3.   Måling af teksturdybden

Som led i denne standard skal der foretages måling af teksturdybden mindst ti steder med lige store mellemrum langs prøvestrækningens hjulspor, og gennemsnitsværdien sammenlignes med den foreskrevne mindste teksturdybde, jf. ISO-standard 10844:1994 for så vidt angår fremgangsmåden.

5.   TIDSMÆSSIG STABILITET OG VEDLIGEHOLDELSE

5.1.   Tidsfaktorens betydning

Som tilfældet er med mange andre overflader, kan det påregnes, at de rullestøjsniveauer, som måles på prøveoverfladen, vil stige svagt i løbet af de første 6-12 måneder efter anlæggelsen.

Overfladen vil tidligst erhverve de krævede karakteristika fire uger efter anlæggelsen. Tidsfaktorens betydning er sædvanligvis mindre i forbindelse med lastbilstøj end i forbindelse med personbilstøj.

Den tidsmæssige stabilitet bestemmes hovedsagelig af den tilslibning og komprimering, som sker ved kørsel på overfladen. Den skal kontrolleres med mellemrum som anført i punkt 2.5.

5.2.   Vedligeholdelse af overfladen

Affaldsmateriale og støv, som i væsentlig grad kan formindske teksturdybden, skal fjernes fra overfladen. I lande med vinterklima anvendes der undertiden salt til afisning. Salt kan ændre overfladen midlertidigt eller endog vedvarende på en sådan måde, at støjniveauet stiger, og anvendelse af salt kan derfor ikke anbefales.

5.3.   Nyasfaltering af prøveområdet

Bliver det nødvendigt at reparere prøveanlægget, er det sædvanligvis tilstrækkeligt at nyasfaltere prøvestrækningen (med en bredde af tre meter, jf. figur 1) under forudsætning af, at det øvrige prøveområde opfyldte kravene til residualporevolumen eller lydabsorption, da måling fandt sted.

6.   DOKUMENTER VEDRØRENDE ANLÆGGET OG DE DER UDFØRTE PRØVER

6.1.   Dokument vedrørende prøveanlægget

Følgende oplysninger anføres i en skriftlig beskrivelse af prøveanlægget:

6.2.   Dokument vedrørende prøvninger med hensyn til overfladestøj fra køretøjer

I det dokument, der beskriver støjprøvningen/prøvningerne, skal anføres, om alle krav er opfyldt eller ej. Der henvises til det i punkt 6.1 omhandlede dokument, som beskriver, hvilke resultater der viser dette.

(1)  ISO 10844:1994.

BILAG 5

PRØVNINGSMETODE TIL MÅLING AF VÅDGREB

1.   GENERELLE PRØVNINGSBETINGELSER

1.1.   Banens egenskaber

Banen skal have en tæt asfaltoverflade med en stigning, der ikke i nogen retninger overstiger 2 %. Den skal være af ensartet alder, sammensætning og slidtage og må ikke have løst materiale eller belægninger af fremmedlegemer. Småskærvernes størrelse skal være 10 mm (der tillades tolerancer fra 8 mm til 13 mm), og sanddybden, målt i henhold til ASTM E-965, skal være 0,7 ± 0,3 mm.

Overfladefriktionsværdien for den vædede bane bestemmes ved en af følgende metoder:

1.2.   Vædning

Overfladen kan vædes fra banens side eller ved hjælp af et sprinklersystem indbygget i prøvningskøretøjet eller påhængsvognen.

Såfremt der anvendes et system i banens side, vædes prøvningsoverfladen i mindst en halv time forud for prøvningen for at udligne overfladens og vandets temperatur. Det anbefales, at vædning fra banens side foregår uafbrudt under hele prøvningen.

Vanddybden skal være mellem 0,5 og 1,5 mm.

1.3.   Vindforholdene må ikke påvirke vædningen af overfladen (anvendelse af vindskærme er tilladt).

Den vædede overflades temperatur skal være mellem 5 °C og 35 °C og må under prøvningen ikke variere mere end 10 °C.

2.   PRØVNINGSFORSKRIFTER

Den komparative vådgrebsydelse bestemmes enten ved hjælp af:

2.1.   Fremgangsmåde for anvendelse af påhængsvogn eller specialkøretøj til vurdering af dæk

2.1.1.   Påhængsvognen og det trækkende køretøj eller køretøjet til dækvurdering skal opfylde følgende forskrifter:

2.1.2.   Prøvningsforskrifter

2.1.2.1.   Prøvedækket skal trimmes, således at fremspring fra vulkaniseringen, der vil kunne påvirke prøvningen, fjernes.

2.1.2.2.   Prøvedækket monteres på den prøvefælg, som fabrikanten har oplyst i godkendelsesansøgningen, og oppustes til 180 kPa, hvis der er tale om SRTT- og standardbelastningsdæk eller 220 kPa, hvis der er tale om forstærkede dæk (Reinforced) eller dæk til ekstra belastning (Extra Load).

2.1.2.3.   Dækket forbehandles i mindst to timer i nærheden af prøvebanen, således at det stabiliseres ved prøveområdets omgivende temperatur. Dækket/dækkene må ikke udsættes for direkte solskin under forbehandlingen.

2.1.2.4.   Dækket belastes med:

2.1.2.5.   Kort før prøvningen forbehandles banen, idet der foretages mindst 10 bremseprøvninger på den del af banen, der skal anvendes til prøvningsprogrammet, men med anvendelse af et dæk, som ikke indgår i det pågældende program.

2.1.2.6.   Umiddelbart forud for prøvningen foretages kontrol og evt. justering af dæktrykket i overensstemmelse med værdierne i punkt 2.1.2.2.

2.1.2.7.   Prøvningshastigheden skal være mellem 63 km/h og 67 km/h og skal fastholdes i dette område under hele prøvningen.

2.1.2.8.   Prøvningsretningen skal være den samme ved hvert prøvesæt og skal være den samme for prøvedækket og for de SRTT-dæk, som dets ydelse skal sammenlignes med.

2.1.2.9.   Prøvehjul- og dækenhedens bremser skal aktiveres på en sådan måde, at den højeste bremsekraft opnås i løbet af 0,2-0,5 sekunders bremsning.

2.1.2.10.   Hvis der er tale om et nyt dæk, gennemføres to prøvningsforløb for at forbehandle dækket. Disse prøvninger kan anvendes til at kontrollere registreringsudstyrets drift, men resultaterne må ikke indgå i ydelsesvurderingen.

2.1.2.11.   Til evaluering af et dæks ydelse sammenlignet med SRTT-dækket udføres bremseprøvningen fra samme punkt og på samme bane på prøveanlægget.

2.1.2.12.   Prøvningsrækkefølgen skal være:

R1 – T – R2

hvor:

R1 er den første prøvning af SRTT-dækket, R2 er gentagelsen af SRTT-prøvningen og T er prøvningen af det kandidatdæk, der skal vurderes.

Der må maksimalt prøves tre kandidatdæk, før SRTT-prøvningen gentages, f.eks.:

R1 – T1 – T2 – T3 – R2

2.1.2.13.   Den gennemsnitlige højeste bremsekraftkoefficient (pbfc) beregnes ud fra mindst seks gyldige resultater.

For at resultaterne kan betragtes som gyldige, skal variationskoefficienten som bestemt ved standardafvigelsen divideret med gennemsnitsresultatet og udtrykt som procent, være inden for 5 %. Hvis dette ikke kan opnås gennem gentagelsen af SRTT-prøvningen, forkastes evalueringen af kandidatdækket/kandidatdækkene, og hele prøvningsrækkefølgen gentages.

2.1.2.14.   Anvendelse af den gennemsnitlige pbfc ved hver serie af prøvningsforløb:

Såfremt prøvningsrækkefølgen er R1 – T – R2, skal den pbfc for SRTT-dækket, som anvendes ved sammenligningen af kandidatdækkets ydelse, sættes til:

(R1 + R2)/2

hvor:

R1 er den gennemsnitlige pbfc for den første serie af prøvningsforløb med SRTT-dækket og R2 er den gennemsnitlige pbfc for den anden række af prøvningsforløb med SRTT-dækket.

Såfremt prøvningsrækkefølgen er R1 – T1 – T2 – R2, skal pbfc for SRTT-dækket sættes til:

Såfremt prøvningsrækkefølgen er R1 – T1 – T2 – T3 – R2, skal pbfc for SRTT-dækket sættes til:

2.1.2.15.   Vådgrebsindekset (G) beregnes:

2.2.   Fremgangsmåden for standardkøretøjer

2.2.1.   Køretøjet skal være et standardkøretøj i klasse M1, som mindst skal kunne køre 90 km/h, og som er udstyret med blokeringsfri bremser (ABS).

2.2.1.1.   Der må ikke være foretaget ændringer af køretøjet med undtagelse af:

2.2.2.   Prøvningsforskrifter

2.2.2.1.   Prøvedækket skal trimmes, således at fremspring fra vulkaniseringen, der vil kunne påvirke prøvningen, fjernes.

2.2.2.2.   Prøvedækket monteres på den prøvefælg, som fabrikanten har oplyst i godkendelsesansøgningen, og oppustes i alle tilfælde til 220 kPa.

2.2.2.3.   Dækket forbehandles i mindst to timer i nærheden af prøvebanen, således at det stabiliseres ved prøveområdets omgivende temperatur. Dækket/dækkene må ikke udsættes for direkte solskin under forbehandlingen.

2.2.2.4.   Den statiske belastning af dækket skal være:

Belastningsvariationen mellem dæk på samme aksel skal være således, at det mindst belastede dæks belastning ikke er under 90 % af belastningen for det højst belastede dæk.

2.2.2.5.   Kort før prøvningen forbehandles prøvebanen, idet der foretages mindst 10 bremseprøvninger fra 90 km/h til 20 km/h på den del af banen, der skal anvendes til prøvningsprogrammet, men med anvendelse af dæk, som ikke indgår i det pågældende program.

2.2.2.6.   Umiddelbart forud for prøvningen foretages kontrol og evt. justering af dæktrykket i overensstemmelse med værdierne i punkt 2.2.2.2.

2.2.2.7.   Med udgangspunkt i en hastighed på mellem 83 og 87 km/h påføres driftsbremsens betjeningsapparat en konstant kraft, som er tilstrækkelig til at aktivere ABS-systemet på alle køretøjets hjul og til at medføre en stabil deceleration af køretøjet, før hastigheden reduceres til 80 km/h, og denne kraft opretholdes, indtil køretøjet er blevet bragt til standsning.

Ved manuelle gearkasser udføres bremseprøvningen med koblingen udkoblet, og ved automatgearkasser udføres den med gearvælgeren i »neutral«.

2.2.2.8.   Prøvningsretningen skal være den samme ved hvert prøvesæt og skal være den samme for kandidatdækket og for de SRTT-dæk, som dets ydelse skal sammenlignes med.

2.2.2.9.   Hvis der er tale om nye dæk, gennemføres to prøvningsforløb for at forbehandle dækkene. Disse prøvninger kan anvendes til at kontrollere registreringsudstyrets drift, men resultaterne må ikke indgå i ydelsesvurderingen.

2.2.2.10.   Til evaluering af et dæks ydelse sammenlignet med SRTT-dækket udføres bremseprøvningen fra samme punkt og på samme bane på prøveanlægget.

2.2.2.11.   Prøvningsrækkefølgen skal være:

R1 – T – R2

hvor:

R1 er den første prøvning af SRTT-dækket, R2 er gentagelsen af SRTT-prøvningen, og T er prøvningen af det kandidatdæk, der skal vurderes.

Der må maksimalt prøves tre kandidatdæk, før SRTT-prøvningen gentages, f.eks.:

R1 – T1 – T2 – T3 – R2

2.2.2.12.   »Middel fuldt udviklet deceleration« (mfdd) mellem 80 km/h og 20 km/h beregnes for mindst tre gyldige resultater, hvis der er tale om SRTT-dæk, og for 6 gyldige resultater, hvis der er tale om kandidatdæk.

Middel fuldt udviklet deceleration (mfdd) findes ved:

mfdd = 231,48/S

hvor:

S er den målte bremselængde i meter mellem 80 km/h og 20 km/h.

For at resultaterne kan betragtes som gyldige, skal variationskoefficienten som bestemt ved standardafvigelsen divideret med gennemsnitsresultatet og udtrykt som procent, være inden for 3 %. Hvis dette ikke kan opnås gennem gentagelsen af SRTT-prøvningen, forkastes evalueringen af kandidatdækket/kandidatdækkene, og hele prøvningsrækkefølgen gentages.

Gennemsnittet for de beregnede mfdd-værdier bestemmes for hver serie af prøvningsforløb.

2.2.2.13.   Anvendelse af den gennemsnitlige mfdd ved hver serie af prøvningsforløb:

Såfremt prøvningsrækkefølgen er R1 – T – R2, skal mfdd for SRTT-dækket, som anvendes ved sammenligningen af kandidatdækkets ydelse, sættes til:

(R1 + R2)/2

hvor:

R1 er den gennemsnitlige mfdd for den første serie af prøvningsforløb med SRTT-dækket, og R2 er den gennemsnitlige mfdd for den anden række af prøvningsforløb med SRTT-dækket.

Såfremt prøvningsrækkefølgen er R1 – T1 – T2 – R2, skal mfdd for SRTT-dækket sættes til:

Såfremt prøvningsrækkefølgen er R1 – T1 – T2 – T3 – R2, skal mfdd for SRTT-dækket sættes til:

2.2.2.14.   Vådgrebsindekset (G) beregnes:

2.2.2.15.   Hvis kandidatdækket ikke kan monteres på samme køretøj som SRTT-dækket, f.eks. på grund af dækdimension, manglende evne til at nå den krævede belastning osv., foretages sammenligningen med alternative dæk, i det følgende benævnt »kontroldæk«, og to forskellige køretøjer. På det ene køretøj skal SRTT-dækket og kontroldækket kunne monteres, og på det andet køretøj skal kontroldækket og kandidatdækket kunne monteres.

2.2.2.15.1.   Vådgrebsindekset for kontroldækket i forhold til SRTT-dækket (G1) og for kandidatdækket i forhold til kontroldækket (G2) bestemmes ved hjælp af fremgangsmåden i punkt 2.2.2.1 til 2.2.2.15.

Vådgrebsindekset for kandidatdækket i forhold til SRTT-dækket er produktet af begge indekser for vejgreb i vådt føre, nemlig G1 × G2.

2.2.2.15.2.   Banen og baneområdet skal være det samme for alle prøvningerne, og de omgivende betingelser skal være sammenlignelige, f.eks. må overfladetemperaturen for den vædede bane ikke afvige mere end ± 5 °C. Alle prøvninger skal afsluttes inden for samme dag.

2.2.2.15.3.   Det samme sæt kontroldæk skal anvendes til sammenligning med SRTT-dækket, og kandidatdækket og skal være monteret i samme hjulposition.

2.2.2.15.4.   Kontroldæk, der er anvendt til prøvning, skal efterfølgende opbevares på samme betingelser som gælder for SRTT-dæk, dvs. i overensstemmelse med ASTM E 1136-93 (fornyet godkendelse i 1998).

2.2.2.15.5.   SRTT- og kontroldækkene kasseres, hvis der er uregelmæssig slidtage eller beskadigelse, eller hvis ydelsen forekommer forringet.