15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/1

(1)

Efter en undersøgelse (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 954/2006 en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål (i det følgende benævnt »SR«) med oprindelse i bl.a. Rusland.

(2)

Efter forordning (EF) nr. 954/2006 var trådt i kraft, og efter at Kommissionen havde underrettet det rådgivende udvalg, overvågede den med særlig opmærksomhed udviklingen i SR-importen fra alle de lande, der er berørt af foranstaltningerne. Denne overvågning viste, at eksporten fra den russiske eksporterende producentkoncern, OAO TMK (OAO Volzhsky Pipe Plant, OAO Taganrog Metallurgical Works, OAO Sinarsky Pipe Plant og OAO Seversky Tube Works og disses forretningsmæssigt forbundne virksomheder) (i det følgende benævnt »TMK«, »virksomheden« eller »koncernen«) til Fællesskabet var faldet markant i løbet af de første seks måneder efter indførelsen af foranstaltningerne. Den viste også, at toldsatsen for TMK burde genundersøges. De oplysninger om omkostninger og priser, som TMK havde afgivet i overvågningsspørgeskemaet, viste rent faktisk, at koncernens dumpingmargen var lavere end de 35,8 %, der var blevet fastsat tidligere.

(3)

På Kommissionens initiativ og på grundlag af dokumentation, som TMK havde forelagt Kommissionen, blev der indledt en delvis interimsundersøgelse af ovennævnte forordning vedrørende denne eksportør. Virksomheden hævdede, at de omstændigheder, der havde ført til indførelsen af de gældende foranstaltninger, havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter. Der mindes om, at TMK ikke samarbejdede fuldt ud i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og virksomhedens dumpingmargen blev derfor beregnet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. den normale værdi for en anden producentkoncern i Rusland, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og Eurostats oplysninger. Ifølge TMK var hovedårsagen til, at virksomheden ikke samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, de omfattende interne ændringer, som allerede var blevet påbegyndt inden for koncernen i løbet af den oprindelige undersøgelsesperiode. På grund af disse usædvanlige omstændigheder, som påvirkede ledelsen af koncernen samt dens regnskabs- og revisionspraksis, kunne TMK ikke forelægge tilstrækkelig dokumentation for priser og omkostninger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Ifølge virksomheden har ændringer af dens organisation efter den oprindelige undersøgelse medført en enklere virksomhedsstruktur, forbedret ledelsen og indebåret et skifte til IFRS-regnskabsstandarder, hvilket skulle give den mulighed for at samarbejde. Den fremlagde også umiddelbare beviser for, at en sammenligning mellem den normale værdi baseret på selskabets egne hjemmemarkedspriser eller omkostninger og eksportpriserne til Fællesskabet ville vise, at dumpingen var faldet til et niveau, der ligger væsentligt under niveauet for de gældende foranstaltninger. TMK hævdede derfor, at det ikke længere var nødvendigt at opretholde de gældende foranstaltninger til afhjælpning af dumpingen, da de var baseret på den tidligere konstaterede dumping.

(4)

Da Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg havde fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en delvis interimsundersøgelse, besluttede Kommissionen på eget initiativ at indlede en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til en undersøgelse af dumpingniveauet, for så vidt angår de eksporterende producenter i/medlemmerne af TMK-koncernen. Kommissionen offentliggjorde den 22. juni 2007 en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) og påbegyndte sin undersøgelse.

(5)

Kommissionen underrettede officielt TMK og dens forretningsmæssigt forbundne selskaber samt repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af undersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt.

(6)

Kommissionen sendte endvidere spørgeskemaer til TMK og dennes forretningsmæssigt forbundne selskaber og modtog svar inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at fastslå, om der forekom dumping, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(7)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(8)

Den vare, der er omfattet af nærværende undersøgelse, er den samme som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, dvs. visse sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med en udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser foretaget af International Institute of Welding (4) og med oprindelse i Rusland (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), der normalt angives under KN-kode ex 7304 11 00, ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 22 00, ex 7304 23 00, ex 7304 24 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93 (5).

(9)

Den vare, der fremstilles og sælges på det russiske hjemmemarked, og den vare, der eksporteres til Fællesskabet, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(10)

Hjemmemarkedssalget foretages via den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, ZAO TMK Trade House, som sælger den pågældende vare videre til uafhængige kunder i Rusland.

(11)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det for koncernens fire samarbejdsvillige eksporterende producenter først undersøgt, om deres hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg mængdemæssigt udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet. Det blev konstateret, at det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt. Kommissionens tjenestegrene undersøgte efterfølgende, hvilke af de typer af den samme vare, der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der blev eksporteret til Fællesskabet.

(12)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type af den pågældende vare, der blev eksporteret til Fællesskabet, blev det fastlagt, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type af den pågældende vare, der eksporteredes til Fællesskabet.

(13)

Det blev derefter undersøgt, om hjemmemarkedssalget i repræsentative mængder af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4, idet andelen af det fortjenstgivende salg af den pågældende varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet blev fastsat.

(14)

I tilfælde, hvor den mængde af den relevante varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det rentable salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst varetype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(15)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til fastsættelse af den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse benyttede Kommissionen en beregnet normal værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet ved til den eksporterende producents produktionsomkostninger til de eksporterede typer at lægge, om nødvendigt med justeringer, en rimelig procentdel for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G«) samt en rimelig fortjenstmargen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var procentdelen for SA&G og fortjenstmargenen baseret på de gennemsnitlige SA&G og den gennemsnitlige fortjenstmargen ved salget af samme vare i normal handel.

(16)

Med hensyn til produktionsomkostningerne, herunder navnlig energiomkostningerne, blev det, for så vidt angår gas, undersøgt, om de gaspriser, som blev betalt af de eksporterende producenter, i tilstrækkelig grad afspejlede de omkostninger, der var forbundet med gasproduktionen og -distributionen.

(17)

Det blev konstateret, at hjemmemarkedsprisen på gas, som de eksporterende producenter betalte, var på ca. en fjerdedel af eksportprisen for naturgas fra Rusland. I den forbindelse tyder alle tilgængelige oplysninger på, at hjemmemarkedspriserne på gas i Rusland er regulerede priser, der ligger langt under markedspriserne på uregulerede markeder for naturgas. Da gasomkostningerne således ikke i tilstrækkelig grad var afspejlet i de eksporterende producenters regnskaber, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, måtte de justeres i overensstemmelse hermed. I mangel af tilstrækkeligt repræsentative gaspriser for det russiske hjemmemarked blev det anset for passende at basere denne justering på oplysninger fra andre repræsentative markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. Den justerede pris var baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus), og justeret for lokale distributionsomkostninger. Waidhaus, der er knudepunktet for det russiske salg af gas til EU, som både er det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(18)

For de varetyper, hvor den normale værdi blev beregnet som beskrevet ovenfor, blev beregningen foretaget på grundlag af fremstillingsomkostningerne for de eksporterede typer efter justeringen for gasomkostningerne.

(19)

Hele TMK’s eksportsalg foretages via forretningsmæssigt forbundne virksomheder i enten Fællesskabet eller Schweiz. Eksportprisen blev derfor fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, dvs. på grundlag af videresalgsprisen, som den første uafhængige køber i Fællesskabet faktisk betalte eller skulle betale til det forretningsmæssigt forbundne selskab i undersøgelsesperioden, justeret for alle omkostninger påløbet mellem importen og videresalget og justeret for fortjeneste.

(20)

Hvad angår de eksportpriser, som den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Schweiz, TMK Global AG, krævede af kunder i Fællesskabet, hævdede TMK, at det ville være urimeligt at fratrække eksportprisen fortjeneste, SA&G og provisioner eller agenturgebyrer, da TMK Global fungerer som en fuldt ud integreret eksportsalgsafdeling uden for Fællesskabet. Ifølge TMK ville sådanne fradrag kun være rimelige for virksomheder, der befinder sig i Fællesskabet og udgør en del af koncernens importnetværk, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(21)

Ovennævnte påstand blev accepteret, da det blev konstateret, at TMK Global efter de organisatoriske ændringer i koncernen var blevet til en eksportafdeling med ansvar for eksport til lande uden for Fællesskabet samt eksportsalg til Fællesskabet, om end eksportmængderne var blevet meget beskedne forud for og i løbet af UP. TMK Global fungerer rent faktisk som »salgscentral«, hvilket forenkler indkøbs- og dokumentationsprocesserne for »forkontorerne« på de centrale markeder, dvs. TMK North America og TMK Middle-East. TMK Global varetager også andre funktioner for en eksportafdeling i forbindelse med eksportsalget på de centrale markeder samt i Fællesskabet som f.eks. regnskabsføring og forvaltning af standarderne for sporing af varer. Tidligere blev disse funktioner varetaget af hvert enkelt anlægs eksportafdeling, men de varetages nu af TMK Global for at opnå centralisering og ensartethed.

(22)

Sammenligningen mellem den vejede normale værdi og den vejede eksportpris blev foretaget på grundlag af prisen ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden. På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle i fysiske egenskaber, transportudgifter, omkostninger til forsikring og håndtering, kreditomkostninger og importafgifter, når dette var relevant og berettiget.

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom dumping.

(24)

Det blev konstateret, at TMK’s dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit EF’s grænse, ufortoldet, var på 27,2 %.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om ændringerne i omstændighederne med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(26)

I den forbindelse skal der mindes om, at TMK ikke samarbejdede på tilfredsstillende måde i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Derfor blev dens dumpingmargen, som danner grundlag for den gældende told på 35,8 %, fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Hvad angår de foreliggende faktiske oplysninger, anvendte Kommissionen den normale værdi, der var blevet fastsat for en anden, samarbejdsvillig, russisk producentkoncern, samt Eurostats oplysninger.

(27)

Den utilstrækkelige grad af samarbejdsvilje, der medførte anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger, kunne hovedsageligt tilskrives de betydelige interne ændringer, som allerede var blevet påbegyndt i koncernen i løbet af den oprindelige undersøgelsesperiode. På grund af disse usædvanlige omstændigheder, som påvirkede ledelsen af koncernen samt dens regnskabs- og revisionspraksis, kunne TMK ikke forelægge tilstrækkelig dokumentation for priser og omkostninger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(28)

I forbindelse med nærværende undersøgelse samarbejdede TMK fuldt ud. I modsætning til de forhold, der gjorde sig gældende i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, hvor koncernen stadig var præget af forandringer, kunne oplysningerne i besvarelserne af spørgeskemaet i forbindelse med nærværende undersøgelse rent faktisk efterprøves på tilfredsstillende vis. Da koncernen forelagde pålidelige oplysninger vedrørende den normale værdi og eksportprisen, kunne dumpingmargenen således beregnes ved hjælp af dens egne oplysninger.

(29)

Dokumentation, der er blevet indhentet i forbindelse med undersøgelsen, har vist, at de ændringer i TMK’s virksomhedsstruktur og regnskabspraksis, som gav koncernen mulighed for at samarbejde i forbindelse med nærværende undersøgelse, skal betragtes som værende af varig karakter, da de vedrører koncernens struktur på lang sigt.

(30)

Det anses derfor, at de omstændigheder, der førte til indledningen af nærværende undersøgelse, sandsynligvis ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der kunne påvirke resultaterne af undersøgelsen. Ændringerne anses derfor for at være af varig karakter.

(31)

Som resultat af undersøgelsen anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra TMK til 27,2 %. Den ændrede antidumpingtold bør fastsættes til niveauet for den konstaterede dumpingmargen, da denne er lavere end den skadesmargen, der blev konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(32)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre forordning (EF) nr. 954/2006, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(33)

Efter offentliggørelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale ændring af den endelige antidumpingtold på importen af den pågældende vare fra TMK, afgav koncernen et pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. Det tilsagn, som TMK afgav, ændrede ikke Kommissionens oprindelige konklusion, der gik ud på, at den pågældende vare ikke er egnet til et tilsagn, jf. betragtning 248-250 i forordning (EF) nr. 954/2006. Kommissionen mener rent faktisk, at TMK’s nuværende tilsagn ikke omfatter en løsning på de tekniske vanskeligheder vedrørende den pågældende vare, jf. betragtning 248 i ovennævnte forordning, som er tilstrækkeligt god til at gøre det praktisk muligt at anvende tilsagnet —

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/6

(1)

Ved forordning (EF) nr. 74/2004 (i det følgende benævnt »den oprindelige forordning«) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen til Fællesskabet af sengelinned af bomuld henhørende under KN-kode ex 6302 21 00 (Taric-kode 6302210081, 6302210089), ex 6302 22 90 (Taric-kode 6302229019), ex 6302 31 00 (Taric-kode 6302311090) og ex 6302 32 90 (Taric-kode 6302329019) med oprindelse i Indien. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige eksporterende producenter af den pågældende vare i Indien, blev der i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EF) nr. 2026/97 (»grundforordningen«), udvalgt en stikprøve af indiske eksporterende producenter, og der blev fastsat individuelle toldsatser på mellem 4,4 % og 10,4 % for de selskaber, som indgik i stikprøven, mens andre samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven, fik tildelt en toldsats på 7,6 %. Der blev fastsat en resttoldsats på 10,4 % for alle andre selskaber.

(2)

I henhold til den oprindelige forordning forholder det sig således, at hvis en ny eksporterende producent i Indien over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende selskab ikke eksporterede de i artikel 1, stk. 1, i nævnte forordning omhandlede varer til Fællesskabet i undersøgelsesperioden (1. oktober 2001 til 30. september 2002) (det første kriterium), at det ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Indien, som er genstand for de ved nævnte forordning indførte antisubsidieforanstaltninger (det andet kriterium), og at det faktisk har eksporteret de pågældende varer til Fællesskabet efter den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde af de pågældende varer til Fællesskabet (det tredje kriterium), kan artikel 1, stk. 3, i nævnte forordning ændres, og den nye eksporterende producent tildeles den toldsats, der gælder for de samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven, dvs. 7,6 %.

(3)

Den oprindelige forordning er blevet ændret tre gange ved Rådets forordning (EF) nr. 2143/2004 (3), Rådets forordning (EF) nr. 122/2006 (4) og Rådets forordning (EF) nr. 1840/2006. Ved alle tre forordninger er navnene på selskaber, der eksporterede den pågældende vare, og som opfyldte kriterierne i den oprindelige forordning, blevet føjet til bilaget.

(4)

20 indiske selskaber har siden offentliggørelsen af den foregående ændringsforordning ansøgt om at blive indrømmet samme status som de samarbejdsvillige selskaber, der deltog i den oprindelige undersøgelse, men som ikke indgik i stikprøven (»status som ny eksportør«).

(5)

De 20 ansøgere var:

(6)

11 selskaber besvarede ikke det spørgeskema, der skulle vise, om de overholdt bestemmelserne i artikel 2 i den oprindelige forordning, og deres anmodninger måtte derfor afvises.

(7)

De resterende ni selskaber indsendte fuldstændigt besvarede spørgeskemaer og kom derfor i betragtning til indrømmelse af status som ny eksportør.

(8)

Den dokumentation, der blev fremlagt af to af de ovennævnte indiske eksporterende producenter, anses som fyldestgørende for, at de opfylder kriterierne i den oprindelige forordning, hvormed de kan tildeles den toldsats på 7,6 %, der gælder for de samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven, og følgelig føjes til listen over eksporterende producenter i bilaget til den oprindelige forordning, som ændret ved forordning (EF) nr. 2143/2004, (EF) nr. 122/2006 og (EF) nr. 1840/2006.

(9)

De resterende syv selskabers ansøgninger om indrømmelse af status som ny eksporterende producent blev afvist af nedenstående grunde.

(10)

To selskaber fremlagde ikke dokumentation for, at de havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter undersøgelsesperioden eller havde indgået uigenkaldelige kontraktlige forpligtelser om eksport af væsentlige mængder af den pågældende vare til Fællesskabet. De opfyldte dermed ikke det tredje kriterium.

(11)

Ét selskab fremlagde ikke salgsregnskabet for den betragtede periode og kunne således ikke påvise, at det ikke havde eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Et andet selskab viste sig at have eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Disse selskaber opfyldte dermed ikke det første kriterium.

(12)

Ét selskab returnerede spørgeskemaet efter fristens udløb, og væsentlig dokumentation, som skulle vedlægges ansøgningen, manglede. Ét selskab besvarede ikke en skriftlig anmodning om yderligere oplysninger. Disse to selskaber havde således ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de opfyldte kriterierne i den oprindelige forordning.

(13)

Endelig fandtes ét selskab at være forretningsmæssigt forbundet med et selskab, der er nævnt i den oprindelige forordning, og dets ansøgning om status som ny eksportør blev derfor afvist, da det andet kriterium ikke var opfyldt.

(14)

De selskaber, der ikke fik tildelt status som nye eksportører, blev underrettet om grundene til denne afgørelse og fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt.

(15)

Alle argumenter og indlæg fra de interesserede parter er blevet undersøgt og taget i betragtning, når det var berettiget —

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/9

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/11

(1)

EF indrømmede Kap Verde generelle toldpræferencer ved Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (3).

(2)

Forordning (EØF) nr. 2454/93 fastsætter definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus«, som skal anvendes med henblik på den generelle præferenceordning. Artikel 76 i nævnte forordning giver mulighed for at gøre undtagelser fra denne definition til fordel for de mindst udviklede lande, der er omfattet af den generelle toldpræferenceordning, når disse anmoder EF derom.

(3)

Kap Verde har siden den 1. marts 2005 været omfattet af afgørelse nr. 2/2005 truffet af AVS/EF-Toldsamarbejdsudvalget af 1. marts 2005 om en undtagelse fra definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« for at tage hensyn til AVS-landenes særlige situation for så vidt angår produktionen af konserveret tunfisk og tunfiskefileter (HS-position ex 1604) (4).

(4)

Denne undtagelse gjaldt dog kun indtil den 31. december 2007, og Kap Verde har endnu ikke indgået en økonomisk partnerskabsaftale med EF. Den eneste præferencehandelsordning, som Kap Verde har nydt godt af siden den 1. januar 2008, er derfor den generelle toldpræferenceordning.

(5)

Ved brev af 27. november 2007 anmodede Kap Verde om en undtagelse fra oprindelsesreglerne i den generelle toldpræferenceordning, jf. artikel 76 i forordning (EØF) nr. 2454/93. Ved brev af 27. februar 2008 sendte Kap Verde yderligere oplysninger til støtte for sin anmodning.

(6)

Kap Verde har anmodet om undtagelse for en årlig mængde på 1 561 tons fisk, tilberedt eller konserveret, fordelt på tre arter, hvoraf de to ikke var omfattet af den undtagelse, der blev indrømmet ved afgørelse nr. 2/2005, nemlig auxide eller fregatmakrel, makrel og tun.

(7)

Kommissionen har behandlet Kap Verdes anmodning om undtagelse, som den anser for at være fuldstændig og behørigt begrundet.

(8)

Undtagelsen er nødvendig for at kunne garantere løbende forsyninger hele året og dermed tiltrække en betydelig investering fra en virksomhed, der allerede har vist interesse i at støtte udviklingen af den pågældende aktivitet i Kap Verde.

(9)

Nævnte investering vil foruden den direkte betydning, den vil få for fiskerierhvervet i Kap Verde, når det gælder de arter, der er anmodet om undtagelse for, også få væsentlig indirekte betydning for genopbygningen af Kap Verdes fiskerflåde generelt. I takt med at Kap Verdes fiskerflåde udvides, vil muligheden for at skaffe forsyninger af fisk med oprindelsesstatus blive gradvist større.

(10)

Undtagelsen bør gælde så længe, at det er muligt at tiltrække den pågældende investering og give generel forudsigelighed for de erhvervsdrivende, dog ikke længere end til den 31. december 2010, hvorefter Kap Verde ikke længere vil være omfattet af den særlige ordning, der i henhold til den generelle toldpræferenceordning gælder for de mindstudviklede lande. Derefter bør Kap Verdes konservesindustri sikres levedygtighed inden for rammerne af en økonomisk partnerskabsaftale.

(11)

I forordning (EØF) nr. 2454/93 er der fastsat bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. For at sikre korrekt forvaltning i tæt samarbejde mellem Kommissionen, toldmyndighederne i EF og myndighederne i Kap Verde bør disse regler finde tilsvarende anvendelse på de mængder, som importeres inden for rammerne af den undtagelse, der er indrømmet ved nærværende forordning.

(12)

Med henblik på en mere effektiv overvågning af undtagelsen bør myndighederne i Kap Verde regelmæssigt meddele Kommissionen oplysninger om de oprindelsescertifikater, der udstedes.

(13)

Kap Verde har i sin anmodning oplyst, at den pågældende virksomhed formodentlig ikke vil have den nødvendige produktionskapacitet til at forarbejde hele mængden i det kontingent, der ansøges om i det første driftsår, efter investeringen er foretaget. De mængder, der er ansøgt om for 2009 og 2010 bør derfor indrømmes fuldt ud, mens de mængder, der er ansøgt om for 2008, bør reduceres pro rata for den periode i 2008, hvor undtagelsen gælder.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/14

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2007/08 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1109/2007 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 801/2008 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/16

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 [blød hvede af høj kvalitet], 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 16. august 2008 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft.

(5)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2008 af 26. juni 2008 om midlertidig suspension af importtolden for visse kornarter i produktionsåret 2008/09 (3) er anvendelsen af visse toldsatser, der er fastsat ved nærværende forordning, dog suspenderet —

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/19

(1)

Rådets vicegeneralsekretær har ved afgørelse 1999/870/EF (1) og afgørelse 2007/149/EF (2) fået bemyndigelse til i forbindelse med integrationen af Schengenreglerne i Den Europæiske Union at handle som repræsentant for visse medlemsstater med henblik på at indgå kontrakter om oprettelse og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengensammenhæng, i det følgende benævnt »SISNET«, samt til at forvalte sådanne kontrakter indtil overgangen til en kommunikationsinfrastruktur under Den Europæiske Union

(2)

De finansielle forpligtelser i henhold til disse kontrakter påhviler et specifikt budget, i det følgende benævnt »SISNET-budgettet«, til finansiering af den kommunikationsinfrastruktur, der henvises til i disse rådsafgørelser

(3)

SISNET-budgettet er undergivet en specifik finansforordning fastsat ved Rådets afgørelse 2000/265/EF (3), i det følgende benævnt »finansforordningen for SISNET«, der fastsætter andre procedurer end finansforordningens, der anvendes på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, således om fastsat i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (4)

(4)

Det er hensigtsmæssigt parallelt at tilpasse finansforordningen for SISNETT med Fællesskabets finansforordning samtidig med, at de interne procedurer i Rådssekretariatet forenkles, især ved at finansinspektørens rolle nedlægges og ved, når det er relevant, at erstatte hans funktioner med de funktioner, der varetages af den interne revisor, der blev indført ved artikel 85 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002

(5)

De nuværende procedurer bør også gøres mere smidige og rimelige i forhold til den aktuelle praksis, f.eks. ved at tilpasse tidsfristerne for indkaldelse af bidrag og indbetalinger, og ved at ajourføre nogle bestemmelser i de nuværende proceduremæssige og lovgivningsmæssige rammer

(6)

Finansforordningen for SISNET blev ændret ved Rådets afgørelse 2007/155/EF (5) og Rådets afgørelse 2008/319/EF for at give Schweiz mulighed for at deltage i budgettet for SISNET. Schweiz bør også få mulighed for at deltage i eventuelle kommende aktiviteter i Det Rådgivende Udvalg

(7)

De foreslåede ændringer har ingen finansielle følger for medlemsstaternes bidrag til budgettet for SISNET —

1)

Artikel 6, stk. 4, affattes således:

»4.   Udgifterne i et regnskabsår opføres på regnskabet for dette regnskabsår på grundlag af de udgifter, der er anvist til betaling senest den 31. december, og som er blevet betalt af regnskabsføreren senest næstfølgende 15. januar.«

2)

Artikel 7 ændres således:

3)

Artikel 8, stk. 2-4, affattes således:

»2.   Vicegeneralsekretæren forelægger inden den 15. oktober SIS/SIRENE-Gruppen det foreløbige budgetforslag med en begrundelse.«

»3.   SIS/SIRENE-Gruppen afgiver udtalelse om det foreløbige forslag.«

»4.   Vicegeneralsekretæren opstiller budgetforslaget og sender det senest den 15. november til de stater, der er nævnt i artikel 25.«

4)

Artikel 10, stk. 2, affattes således:

»2.   Ændringsbudget fremlægges hvert år inden tre måneder efter regnskabsafslutningen i henhold til artikel 46, stk. 1, med det formål at opføre budgetsaldoen for det foregående regnskabsår som indtægter, hvis den er positiv, og som udgifter, hvis den er negativ.«

5)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Budgettet gennemføres efter princippet om adskillelse mellem den anvisningsberettigede og regnskabsføreren. Hvervene som anvisningsberettiget, regnskabsfører og intern revisor er indbyrdes uforenelige.«

6)

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»2.   Den anvisningsberettigede kan beslutte, at der skal overføres bevillinger fra artikel til artikel inden for hvert kapitel, og kan med SIS/SIRENE-Gruppens samtykke beslutte, at der skal overføres bevillinger fra kapitel til kapitel inden for samme afsnit. SIS/SIRENE-Gruppen giver sit samtykke på samme måde, som den vedtager sin udtalelse om budgettet.«

7)

Artikel 14 udgår.

8)

Artikel 16 ændres således:

9)

Artikel 18, stk. 1, sidste punktum, samt artikel 18, stk. 2, artikel 20, stk. 2, litra g), artikel 20, stk. 4 og 5, og artikel 22 udgår.

10)

Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

Den anvisningsberettigede og regnskabsføreren kan i tilfælde af manglende overholdelse af denne finansforordnings bestemmelser drages disciplinært til ansvar efter de bestemmelser, som er fastsat i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.«

11)

Der indsættes et nyt kapitel, der affattes således:

»KAPITEL III A

Intern revisor

Artikel 24a

Den interne revisor kontrollerer, at budgetgennemførelsessystemer og -procedurer, som fastsat i denne forordning, fungerer korrekt. Analogt hermed har den interne revisor alle de beføjelser, udfører alle de opgaver og er underkastet alle de regler, der er fastsat i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), navnlig del I, afsnit IV, kapitel 8 heri.

12)

Artikel 28, stk. 1, ændres således:

13)

Artikel 29, stk. 6, litra h), affattes således:

14)

Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Medlemsstaternes, Islands, Norges og Schweiz's statsborgere må ikke forskelsbehandles som følge af deres nationalitet for så vidt angår de kontrakter, som vicegeneralsekretæren indgår på de i artikel 25 omhandlede medlemsstaters vegne.«

15)

Artikel 34, andet afsnit, affattes således:

»Buddene åbnes samtidig af et udvalg, som vicegeneralsekretæren har udpeget med henblik herpå. Det skal være sammensat af tre højtstående embedsmænd fra forskellige direktorater i Rådets Generalsekretariat.«

16)

Artikel 35, første afsnit, affattes således:

»Alle bud skal vurderes af de i artikel 25 omhandlede medlemsstater, samt af Island, Norge og Schweiz. En rapport, som godkendes enstemmigt af disse stater, forelægges det i artikel 36 omhandlede rådgivende udvalg af den ansvarlige tjenestemand i Rådets Generalsekretariat udpeget af den anvisningsberettigede eller dennes stedfortræder, som også er udpeget af den anvisningsberettigede.«

17)

Artikel 36 affattes således:

»Artikel 36

Kontrakter, som efter indkaldelse af bud skal indgås af vicegeneralsekretæren på vegne af de i artikel 25 omhandlede medlemsstater og af relevante repræsentanter for Island, Norge og Schweiz, forelægges først et rådgivende udvalg for indkøb og aftaler med henblik på udtalelse.«

18)

Artikel 37, første afsnit, affattes således:

»Det i artikel 36 omhandlede rådgivende udvalg består af en repræsentant fra hver af de i artikel 25 omhandlede medlemsstater, samt en repræsentant fra henholdsvis Island, Norge og Schweiz. De i artikel 25 omhandlede medlemsstater samt Island, Norge og Schweiz sikrer, at de udvalgte repræsentanter har den nødvendige ekspertise på edb-området og/eller det økonomiske og/eller juridiske område. Repræsentanterne må ikke have deltaget i vurderingen af de dossierer, der forelægges det rådgivende udvalg. En repræsentant for den interne revisor skal være til stede som observatør.«

19)

Artikel 39, litra e), affattes således:

20)

Artikel 40 affattes således:

»Artikel 40

Sager, som forelægges det rådgivende udvalg til udtalelse i medfør af artikel 39, litra b)-e), skal desuden ledsages af en rapport, som godkendes enstemmigt af såvel de i artikel 25 omhandlede medlemsstater som af Island, Norge og Schweiz.«

21)

Artikel 41 affattes således:

»Artikel 41

Det rådgivende udvalgs udtalelser underskrives af formanden. For at undgå forsinkelser som følge af det rådgivende udvalgs indgriben kan de i artikel 25 omhandlede medlemsstater samt Island, Norge og Schweiz, hvis de skønner det nødvendigt, fastsætte en rimelig frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse. Udtalelserne meddeles vicegeneralsekretæren og de i artikel 25 omhandlede medlemsstater samt Island, Norge og Schweiz. Når der er taget behørigt stilling til udtalelsen, træffer de i artikel 25 omhandlede medlemsstater samt Island, Norge og Schweiz med enstemmighed endelig afgørelse i sagen. Når afgørelsen er truffet, indgås den eller de kontrakter, som de enkelte sager vedrører, af vicegeneralsekretæren på vegne af de i artikel 25 omhandlede medlemsstater og af de relevante repræsentanter for Island, Norge og Schweiz.«

22)

Artikel 43, stk. 6, affattes således:

»6.   Hvis kontrakten ikke gennemføres, eller hvis gennemførelsen forsinkes, sørger vicegeneralsekretæren for, at de i artikel 25 omhandlede medlemsstater samt Island, Norge og Schweiz får passende skadeserstatning for tab, renteudgifter og omkostninger ved modregning i sikkerhedsstillelsen, uanset om denne er indbetalt direkte af leverandøren eller entreprenøren eller af tredjemand.«

23)

Artikel 46, stk. 1, affattes således:

»1.   Vicegeneralsekretæren udarbejder inden tre måneder efter udløbet af budgettets gennemførelsesperiode et forvaltningsregnskab og en balance og sender forvaltningsregnskabet og balancen til SIS/SIRENE-Gruppen.«

24)

Artikel 50, stk. 2, affattes således:

»2.   Uanset artikel 8 og med henblik på det i stk. 1 nævnte budget forelægger vicegeneralsekretæren for Rådet hurtigst muligt efter vedtagelsen af denne finansforordning SIS/SIRENE-Gruppen det foreløbige budgetforslag. Når SIS/SIRENE-Gruppen har afgivet udtalelse, og budgetforslaget er opstillet, træder de medlemsstater, der er nævnt i artikel 25, sammen i Rådet og vedtager straks budgettet.«

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/24

(1)

Rådet (2) og Europa-Parlamentet (3) har understreget, at det er vigtigt at forbedre trafiksikkerheden i Europa. Intelligente transportsystemer (ITS) indtager en central plads i en integreret strategi for vejtrafiksikkerhed (4), idet de udstyrer transportinfrastruktur og køretøjer med informations- og kommunikationsteknologi (ikt) med det formål at undgå potentielt farlige trafiksituationer og nedbringe antallet af ulykker.

(2)

En effektiv og sammenhængende udnyttelse af frekvensressourcerne er afgørende for udviklingen af nyt trådløst udstyr i Fællesskabet (5).

(3)

ITS omfatter samvirkende systemer, der bygger på kommunikation fra bil til bil, fra bil til infrastruktur og fra infrastruktur til bil med henblik på tidstro overførsel af information. Sådanne systemer kan gøre transportsystemerne betydeligt mere effektive, forbedre sikkerheden for alle trafikanter væsentligt og give øget trafikkomfort. For at disse mål kan nås, skal kommunikationen mellem køretøjer og vejinfrastruktur være pålidelig og hurtig.

(4)

I betragtning af køretøjernes mobilitet og nødvendigheden af at sikre, at det indre marked kan fungere, og at trafiksikkerheden i hele Europa forbedres, bør frekvensressourcer til samvirkende ITS-systemer stilles til rådighed på et samordnet grundlag i hele EU.

(5)

I medfør af artikel 4, stk. 2, i beslutning 676/2002/EF gav Kommissionen den 5. juli 2006 Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) mandat til at undersøge behovet for frekvenser til sikkerhedskritiske applikationer i forbindelse med ITS og samvirkende systemer og til at gennemføre en undersøgelse af den tekniske kompatibilitet mellem sikkerhedskritiske ITS-applikationer og potentielt berørte radiotjenester i de frekvensområder, der er under overvejelse. CEPT blev også anmodet om at udarbejde optimale kanalplaner for de frekvensbånd, der udpeges til ITS.

(6)

De relevante resultater af det arbejde, som CEPT har udført, udgør det tekniske grundlag for denne beslutning.

(7)

CEPT konkluderede i sin rapport af 21. december 2007 (CEPT-rapport 20), at 5 GHz-båndet og navnlig området 5 875-5 905 MHz var egnet til sikkerhedsrelaterede ITS-applikationer, der forbedrer trafiksikkerheden ved at give føreren og bilen flere oplysninger om omgivelserne, andre biler og andre trafikanter. Endvidere fastslog CEPT, at ITS-systemer er kompatible med alle tjenester, der er undersøgt i dette frekvensbånd, og med alle andre eksisterende tjenester, der er undersøgt under 5 850 MHz og over 5 925 MHz, når blot de overholder visse udstrålingsgrænser som fastlagt i CEPT's rapport. Udvælgelsen af dette frekvensbånd vil også være i overensstemmelse med brugen af frekvenser i andre egne af verden og vil således fremme en verdensomspændende harmonisering. Desuden vil ITS ikke kunne kræve beskyttelse mod FSS-jordstationer (Fixed Satellite Service), og uønskede emissioner fra ITS-udstyr skal begrænses for at beskytte FSS.

(8)

Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI) er ved at færdiggøre den harmoniserede standard EN 302 571 i overensstemmelse med CEPT's kompatibilitetsundersøgelser, så standarden kan danne grundlag for formodning om overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (6) og således sikre, at ITS-udstyr, der overholder standarden, ikke forårsager skadelig interferens. ITS-sendere forventes at udnytte frekvensressourcerne bedst muligt og begrænse deres sendeeffekt til det mindst mulige, så de frekvenser, der er allokeret til ITS, udnyttes effektivt, og skadelig interferens undgås.

(9)

Af ovennævnte grund skal der ifølge standarden anvendes en sendeeffektstyring (TPC) med et reguleringsområde på mindst 30 dB ved den maksimale samlede sendeeffekt på 33 dBm gennemsnitlig e.i.r.p. Hvis en fabrikant vælger at benytte andre teknikker end dem, der er beskrevet i denne standard, skal sådanne alternative metoder give mindst samme grad af afhjælpning over for interferens som den, standarden giver.

(10)

En samordning i medfør af denne beslutning bør ikke udelukke, at en medlemsstat i begrundede tilfælde kan indføre overgangsperioder eller frekvensdelingsordninger.

(11)

Det forventes, at medlemsstaterne vil stille frekvenserne til rådighed for ITS-kommunikation fra bil til bil i løbet af den seksmånedersperiode, inden for hvilken de skal udpege frekvensbåndet 5 875-5 905 MHz i overensstemmelse med denne beslutning. Hvad angår ITS-kommunikation fra infrastruktur til bil og fra bil til infrastruktur kan det imidlertid være, at nogle medlemsstater får svært ved inden for denne tidshorisont at færdiggøre en passende tilladelsesramme eller koordineringsordning for forskellige ITS-operatørers installation af infrastrukturanlæg ved vejsiden. Forsinkelser i tilrådighedsstillelsen af frekvenser ud over denne periode kan få negative følger for den videre udbredelse af sikkerhedsrelaterede ITS-applikationer i EU og bør derfor begrænses og være behørigt begrundede.

(12)

I takt med markedsudviklingen og den teknologiske udvikling kan der opstå behov for en nyvurdering af denne beslutnings anvendelsesområde og anvendelse ud fra navnlig oplysninger fra medlemsstaterne om denne udvikling.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

1)

»intelligent transportsystem«: en række ikt-baserede systemer og tjenester, som omfatter databehandling, styring, positionsbestemmelse, kommunikation og elektronik, og som anvendes på et vejtransportsystem

2)

»gennemsnitlig e.i.r.p. (ækvivalent isotropisk udstrålet effekt)«: e.i.r.p. under transmission med maksimal sendeeffekt, når der anvendes effektbegrænsning.

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/27

(1)

Bulgarien er ved akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse blevet indrømmet overgangsperioder for så vidt angår visse mejerivirksomheders opfyldelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (1).

(2)

Tillægget til bilag VI til tiltrædelsesakten er blevet ændret ved Kommissionens beslutning 2007/26/EF (2), 2007/689/EF (3), 2008/209/EF (4), 2008/331/EF (5) og 2008/547/EF (6). Bulgarien har fremlagt garantier for, at fem mejerivirksomheder har afsluttet forbedringen af deres anlæg og nu er i fuld overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter. De pågældende virksomheder har tilladelse til at modtage og forarbejde rå mælk, der ikke opfylder kravene. Virksomhederne bør derfor tilføjes på listen i kapitel I i tillægget til bilag VI.

(3)

Én mejerivirksomhed, som i øjeblikket er opført på listen over virksomheder, der opfylder kravene, vil modtage og forarbejde henholdsvis rå mælk, der opfylder kravene, og rå mælk, der ikke gør det, på to separate produktionslinjer. Denne virksomhed bør derfor tilføjes på listen i kapitel II. En anden mejerivirksomhed, som i øjeblikket er opført på listen i kapitel II, vil udelukkende modtage og forarbejde mælk, der opfylder kravene. Denne virksomhed bør derfor udgå af kapitel II i tillægget til bilag VI.

(4)

Tillægget til bilag VI til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/29

(1)

Kommissionens beslutning 2005/928/EF (2) harmoniserer frekvensbåndet 169,4-169,8125 MHz i Fællesskabet.

(2)

Frekvensplanen i bilaget til beslutning 2005/928/EF anfører det kanalraster, som de forskellige applikationer, der opererer i medfør af beslutningen, bør overholde. Kanalrasteret har til formål at fremme kompatibiliteten og lette sameksistensen af de applikationer, der må anvende de forskellige frekvensbånd.

(3)

Frekvensplanen fastsætter et kanalraster på 12,5 kHz i 169,4000-169,4750 MHz-båndet og en kanalraster på 50 kHz i 169,4875-169,5875 MHz-båndet.

(4)

Efter vedtagelsen af beslutning 2005/928/EF har yderligere undersøgelser af de tekniske parametre, der er fastsat i beslutningen, vist, at kanalrasterne i 169,4000-169,4750 MHz-båndet og 169,4875-169,5875 MHz-båndet på baggrund af den teknologiske udvikling må anses for at være unødvendigt restriktive. Gives der tilladelse til flere forskellige kanalrastere, vil det øge brugernes muligheder for at vælge den optimale båndbredde op til 50 kHz i overensstemmelse med de kvalitetskrav, der gælder for de enkelte applikationer.

(5)

Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) har bekræftet, at et øget antal kanalrastermuligheder i disse bånd både kan og bør tillades.

(6)

Beslutning 2005/928/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Ved at tilpasse beslutningen bliver der mulighed for kanaler på op til 50 kHz i frekvensbåndene 169,4000-169,4750 MHz og 169,4875-169,5875 MHz.

(7)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

1)

I 4. række i frekvensplanen i bilaget erstattes værdien (i kHz) for kanalrasteret »12,5« for kanal 1a, 1b, 2a, 2b, 3a og 3b med udtrykket »op til 50 kHz«.

2)

I 4. række i frekvensplanen i bilaget erstattes værdien (i kHz) for kanalrasteret »50« for kanal 4b + 5 + 6a og 6b + 7 + 8a med udtrykket »op til 50 kHz«.

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/30

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2007/683/EF (2) godkendtes en plan, som Ungarn forelagde den 11. juli 2007, for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i de områder i Ungarn, der er angivet i bilaget til nævnte beslutning.

(2)

Ungarn har underrettet Kommissionen om den seneste udvikling med hensyn til klassisk svinepest hos vildtlevende svin i Ungarn. På baggrund af de foreliggende epidemiologiske oplysninger bør planens foranstaltninger for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin udvides til også at omfatte visse områder af amtet Heves og af amtet Borsod-Abaúj-Zemplén.

(3)

Af hensyn til EF-lovgivningens gennemsigtighed bør bilaget til beslutning 2007/683/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

(4)

Beslutning 2007/683/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/32

(1)

Den Europæiske Union har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette mål forudsætter, at der skal kunne tages hensyn til oplysninger om domme afsagt i medlemsstaterne uden for domslandet for at forhindre nye overtrædelser og i forbindelse med en ny straffesag.

(2)

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager (2), hvori der foreskrives »Vedtagelse af et eller flere instrumenter, der indfører princippet om, at retten i en medlemsstat skal være i stand til at tage hensyn til endelige afgørelser i straffesager afsagt af en domstol i en anden medlemsstat, med henblik på at vurdere lovovertræderens kriminelle fortid, overveje, om der er tale om gentagelsestilfælde, og fastlægge, hvilken straf der skal pålægges, samt de nærmere vilkår for fuldbyrdelsen«.

(3)

Formålet med denne rammeafgørelse er at pålægge medlemsstaterne en minimumsforpligtelse til at tage hensyn til domme afsagt i andre medlemsstater. Denne rammeafgørelse bør således ikke være til hinder for, at medlemsstaterne, når de råder over oplysninger, i overensstemmelse med national ret kan tage hensyn til f.eks. endelige afgørelser truffet af administrative myndigheder, hvis afgørelser kan indbringes for en straffedomstol, hvori en person kendes skyldig i en strafbar handling eller i en handling, der er strafbar i henhold til national ret, fordi den udgør en overtrædelse af retsreglerne.

(4)

Nogle medlemsstater tillægger domme afsagt i andre medlemsstater retsvirkninger, mens andre kun tager hensyn til nationale domme.

(5)

Det bør fastslås som et princip, at medlemsstaterne bør tillægge domme afsagt i andre medlemsstater samme retsvirkninger som nationale domme i overensstemmelse med national ret, uanset om disse retsvirkninger ifølge national ret betragtes som spørgsmål om faktiske forhold eller som retlige spørgsmål af processuel eller materiel karakter. Denne rammeafgørelse tager imidlertid ikke sigte på at harmonisere de konsekvenser, som tidligere domme skal have ifølge de forskellige nationale lovgivninger, og forpligtelsen til at tage hensyn til tidligere domme afsagt i andre medlemsstater eksisterer kun i det omfang, der tages hensyn til tidligere nationale domme i henhold til national ret.

(6)

I modsætning til andre instrumenter tager denne rammeafgørelse ikke sigte på fuldbyrdelse i en medlemsstat af retsafgørelser, der er truffet i andre medlemsstater, men tager snarere sigte på at gøre det muligt at knytte konsekvenser til en tidligere dom afsagt i en medlemsstat i forbindelse med en ny straffesag i en anden medlemsstat i det omfang, sådanne konsekvenser er knyttet til tidligere nationale domme i henhold til lovgivningen i den anden medlemsstat.

Denne rammeafgørelse indebærer derfor ingen forpligtelse til at tage hensyn til sådanne tidligere domme i f.eks. tilfælde, hvor de oplysninger, der er fremskaffet i henhold til relevante instrumenter, ikke er tilstrækkelige, hvor den handling, som udløste den tidligere dom, ikke ville have givet anledning til en national dom, eller hvor den tidligere idømte sanktion ikke kendes i det nationale retssystem.

(7)

De retsvirkninger, der tillægges en dom afsagt i en anden medlemsstat, bør svare til retsvirkningerne af en national afgørelse, der træffes i fasen før retssagen, under selve retssagen og i domsfuldbyrdelsesfasen.

(8)

Når der under en straffesag i en medlemsstat foreligger oplysninger om en tidligere dom afsagt i en anden medlemsstat, bør det så vidt muligt undgås, at den berørte person behandles dårligere, end hvis den tidligere dom havde været en national dom.

(9)

Artikel 3, stk. 5, bør bl.a. fortolkes i overensstemmelse med betragtning 8 på en sådan måde, at hvis den nationale ret i den nye straffesag under hensyntagen til en tidligere straf idømt i en anden medlemsstat er af den opfattelse, at idømmelse af straf af et bestemt omfang inden for den nationale lovgivnings rammer ville være uforholdsmæssigt hårdt over for lovovertræderen i betragtning af omstændighederne, og hvis straffens formål kan opfyldes ved en lavere straf, kan den nationale ret mindske omfanget af straffen i overensstemmelse hermed, såfremt dette ville have været muligt i rent nationale sager.

(10)

Denne rammeafgørelse træder i stedet for bestemmelserne om hensyntagen til straffedomme i artikel 56 i den europæiske konvention af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning i forholdet mellem de medlemsstater, som er part i nævnte konvention.

(11)

I denne rammeafgørelse respekteres subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, eftersom den har til formål at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, og dette formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor kræver en samordnet indsats på EU-plan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12)

I denne rammeafgørelse respekteres de grundlæggende rettigheder og principperne i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(13)

I denne rammeafgørelse respekteres de mange forskellige nationale løsninger og procedurer, der er nødvendige for at tage hensyn til en tidligere dom afsagt i en anden medlemsstat. Udelukkelse af muligheden for på ny at prøve en tidligere dom bør ikke være til hinder for, at en medlemsstat om nødvendigt kan træffe en afgørelse om at tillægge sådanne tidligere domme samme retsvirkninger. Procedurerne omkring en sådan afgørelse bør imidlertid, i betragtning af den tid og de procedurer eller formalia, der kræves, ikke gøre det umuligt at tillægge en tidligere dom fra en anden medlemsstat tilsvarende retsvirkninger

(14)

Indgreb i en dom eller fuldbyrdelse af denne omfatter bl.a. situationer, hvor den sanktion, der er idømt ved en tidligere dom, i overensstemmelse med den anden medlemsstats nationale ret skal absorberes eller medregnes i en anden sanktion, som derefter skal fuldbyrdes rent faktisk, i det omfang den første dom ikke allerede er fuldbyrdet eller dens fuldbyrdelse ikke er overført til den anden medlemsstat —

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/35