13.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/1

(1)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 788/96 af 22. april 1996 om medlemsstaternes indberetning af statistiske oplysninger om akvakulturproduktionen (2) skal medlemsstaterne hvert år indberette data om akvakulturproduktionens størrelse.

(2)

Akvakulturerhvervets øgede bidrag til Fællesskabets samlede fiskeriproduktion kræver et bredere spektrum af data for at sikre en rationel udvikling og forvaltning af denne sektor inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

(3)

Den stigende betydning af klækkerier og yngleanlæg for akvakulturaktiviteterne kræver detaljerede data, som muliggør et passende tilsyn med og forvaltning af denne sektor inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

(4)

Oplysninger om produktionens størrelse og værdi er nødvendige for at kunne analysere og vurdere markedet for akvakulturprodukter.

(5)

Oplysninger om sektorens struktur og de anvendte teknologier er nødvendige for at sikre et miljøvenligt erhverv.

(6)

Forordning (EF) nr. 788/96 bør ophæves.

(7)

For at sikre en glidende overgang fra den gældende ordning i forordning (EF) nr. 788/96 bør der ved nærværende forordning gives medlemsstater, hvor anvendelsen af den nye ordning på de nationale statistiske systemer kræver omfattende tilpasninger og kan forventes at forårsage betydelige praktiske problemer, adgang til en overgangsperiode på højst tre år.

(8)

Målet for denne forordning, nemlig fastlæggelse af en fælles retlig ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker om akvakultursektoren, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(9)

Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (3) er en referenceramme for statistikker inden for fiskeriområdet. Den kræver navnlig, at principperne om upartiskhed, pålidelighed, relevans, omkostningseffektivitet, statistisk fortrolighed og gennemsigtighed overholdes.

(10)

Indsamling og offentliggørelse af statistiske data udgør et vigtigt instrument for god forvaltning af den fælles fiskeripolitik.

(11)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(12)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage tekniske ændringer af bilagene til denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(13)

Kommissionen bør bistås af Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF (5) —

a)

»EF-statistikker«: som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 322/97

b)

»akvakultur«: som defineret i artikel 3, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (6)

c)

»fangstbaseret akvakultur«: aktivitet, som består i at indsamle individer i naturen med henblik på at anvende dem i akvakultur

d)

»produktion«: akvakultursektorens output ved første salg, herunder produktion fra klækkerier og yngleanlæg, som udbydes til salg.

a)

akvakulturerhvervets årlige produktion (angivet i mængde og enhedsværdi)

b)

det årlige input (angivet i mængde og enhedsværdi) til fangstbaseret akvakultur

c)

klækkeriers og yngleanlægs årlige produktion

d)

akvakultursektorens struktur.

13.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/14

(1)

Kommissionen (Eurostat) skal have tilstrækkeligt pålidelige, detaljerede og sammenlignelige oplysninger om befolknings- og boligforhold, for at Fællesskabet kan udføre de opgaver, der er tillagt den, navnlig ved traktatens artikel 2 og 3. Der skal sikres tilstrækkelig sammenlignelighed på fællesskabsplan for så vidt angår metodologier, definitioner og programmet for de statistiske data og metadata.

(2)

Periodiske statistiske data om befolkningen og de vigtigste familiemæssige, sociale, økonomiske og boligmæssige karakteristika for personer er nødvendige for at kunne analysere og udforme de regional-, social- og miljøpolitikker, der påvirker bestemte sektorer i Fællesskabet. Der er navnlig behov for at indsamle detaljerede oplysninger om boligforhold til støtte for Fællesskabets forskellige aktiviteter, som f.eks. fremme af social integration og overvågning af social samhørighed på regionalt plan, beskyttelse af miljøet og fremme af energieffektiviteten.

(3)

Af hensyn til den metodologiske og teknologiske udvikling bør bedste praksis klarlægges, og en styrkelse af de datakilder og metodologier, der anvendes ved tællinger i medlemsstaterne, bør fremmes.

(4)

For at sikre sammenlignelighed mellem dataene fra medlemsstaterne og for at kunne udarbejde pålidelige oversigter på fællesskabsplan bør dataene vedrøre det samme referenceår.

(5)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (2), der er referencerammen for bestemmelserne i denne forordning, skal indsamlingen af statistikker overholde principperne om upartiskhed, hvorved navnlig forstås objektivitet og videnskabelig uafhængighed, samt gennemsigtighed, pålidelighed, relevans, omkostningseffektivitet og fortrolighed.

(6)

Fremsendelse af fortrolige statistiske data er reguleret ved forordning (EF) nr. 322/97 og Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (3). Foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med disse forordninger, sikrer den fysiske og logiske beskyttelse af fortrolige data og sikrer, at der ikke sker uretmæssig videregivelse eller anvendelse i ikke-statistisk øjemed, når EF-statistikker udarbejdes og formidles.

(7)

I forbindelse med udarbejdelse og formidling af EF-statistikker i henhold til denne forordning bør medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheder tage hensyn til principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, der blev vedtaget den 24. februar 2005 af Udvalget for det Statistiske Program nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (4) og knyttet som bilag til Kommissionens henstilling om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed.

(8)

Målene for denne forordning, nemlig indsamling og udarbejdelse af sammenlignelige og fuldstændige EF-statistikker om befolknings- og boligforhold, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af manglende fælles statistiske kendetegn og kvalitetskrav samt manglende metodologisk gennemsigtighed og kan derfor på grundlag af en fælles statistisk ramme bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(9)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(10)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at fastlægge betingelserne for fastsættelse af de efterfølgende referenceår og for vedtagelse af programmet for de statistiske data og metadata. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(11)

Udvalget for det Statistiske Program er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 i afgørelse 89/382/EØF, Euratom —

a)

»befolkning/folke-«: den nationale, regionale og lokale befolkning på dennes sædvanlige bopæl på referencedatoen

b)

»bolig/boligforhold«: boliger og bygninger samt bofællesskaber og forholdet mellem befolkning og bolig på nationalt, regionalt og lokalt plan på referencedatoen

c)

»bygninger«: permanente bygninger, der indeholder boliger, der er beregnet til menneskelig beboelse, eller konventionelle boliger, der er forbeholdt sæsonbetinget eller sekundær anvendelse eller er ubeboede

d)

»sædvanlig bopæl«: det sted, hvor en person normalt tilbringer den daglige hvileperiode, uanset om der forekommer midlertidigt fravær på grund af fritidsaktiviteter, ferie, besøg hos venner og familie, forretningsrejse, lægebehandling eller pilgrimsrejser.

Kun følgende personer anses for at have sædvanlig bopæl det pågældende sted:

Hvis forholdene i nr. i) eller ii) ikke kan påvises, betyder »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person har lovlig eller registreret bopæl

e)

»referencedato«: den dato, som den pågældende medlemsstats data vedrører, jf. artikel 5, stk. 1

f)

»national«: på en medlemsstats område

g)

»regional«: på NUTS 1-niveau, NUTS 2-niveau og NUTS 3-niveau som defineret i nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS), der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (6), i den på referencedatoen gældende version

h)

»lokal«: lokale administrative enheder på niveau 2 (LAU 2-niveau)

i)

»væsentlige kendetegn ved folke- og boligtællinger«: individuel optælling, samtidighed, universalitet inden for et givent område, tilgængelighed af data for mindre områder og en bestemt hyppighed.

a)

konventionelle tællinger

b)

registerbaserede tællinger

c)

en kombination af konventionelle tællinger og stikprøveundersøgelser

d)

en kombination af registerbaserede tællinger og stikprøveundersøgelser

e)

en kombination af registerbaserede tællinger og konventionelle tællinger

f)

en kombination af registerbaserede tællinger, stikprøveundersøgelser og konventionelle tællinger, og

g)

passende undersøgelser med rotationsstikprøver (løbende tælling).

—

»relevans« henviser til, i hvor høj grad statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov

—

»nøjagtighed« henviser til, hvor tæt skønnene ligger på de ikke kendte korrekte værdier

—

»aktualitet« og »punktlighed« henviser til, hvor lang tid der går fra referenceperioden, og til oplysningerne foreligger

—

»tilgængelighed« og »klarhed« henviser til, på hvilke betingelser og hvordan brugerne kan indhente, anvende og fortolke data

—

»sammenlignelighed« henviser til, hvor meget forskelle i anvendte statistiske koncepter og målingsværktøjer og -procedurer betyder ved sammenligning af statistikker mellem geografiske områder, sektorområder eller over tid, og

—

»kohærens« henviser til, i hvor høj grad dataene troværdigt kan kombineres på forskellige måder og til forskellige anvendelser.

a)

variablernes tekniske specifikationer i overensstemmelse med denne forordning samt deres opdelinger, jf. artikel 5, stk. 4

b)

et egnet teknisk format, jf. artikel 5, stk. 5, og

c)

kvalitetsrapporternes metoder og struktur, jf. artikel 6, stk. 3.

a)

fastsættelse af referenceårene, jf. artikel 5, stk. 1, og

b)

programmet for de statistiske data og metadata, jf. artikel 5, stk. 3.

13.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/21

(1)

Det indre marked indebærer et område uden indre grænser, hvor fri bevægelighed for varer er sikret i henhold til traktaten, som forbyder foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner for importen. Forbuddet omfatter alle nationale foranstaltninger, som direkte eller indirekte, faktisk eller potentielt, kan hindre samhandelen i Fællesskabet.

(2)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan skabe ulovlige hindringer for den frie bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne, hvis lovgivningen ikke er harmoniseret, og hvis de på produkter, der markedsføres lovligt i andre medlemsstater, anvender tekniske forskrifter med krav, som skal overholdes, f.eks. vedrørende betegnelse, form, størrelse, vægt, sammensætning, præsentation, mærkning og emballering. Anvendelsen af sådanne tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, kan være i modstrid med traktatens artikel 28 og 30, selv hvis disse tekniske forskrifter finder anvendelse på alle varer.

(3)

Princippet om gensidig anerkendelse, som udspringer af Domstolens retspraksis, er et af midlerne til sikring af fri bevægelighed for varer inden for det indre marked. Gensidig anerkendelse finder anvendelse på produkter, som ikke er omfattet af fællesskabslovgivning om harmonisering, eller på produktområder, der falder uden for anvendelsesområdet herfor. I henhold til dette princip kan en medlemsstat ikke forbyde salg på sit område af produkter, som markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, selv om de er fremstillet efter tekniske forskrifter, der afviger fra dem, som indenlandske produkter skal opfylde. De eneste undtagelser fra dette princip er restriktioner, som er begrundet i hensyn, der er beskrevet i traktatens artikel 30, eller i andre tvingende almene hensyn, og som står i et rimeligt forhold til det tilsigtede mål.

(4)

Der er fortsat mange problemer med at anvende princippet om gensidig anerkendelse korrekt i medlemsstaterne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte procedurer for at minimere risikoen for, at tekniske forskrifter skaber ulovlige hindringer for den frie bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne. Fraværet af sådanne procedurer i medlemsstaterne skaber yderligere hindringer for den frie bevægelighed for varer, da det afholder virksomhederne fra at sælge deres produkter, som markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, i en medlemsstat, som anvender tekniske forskrifter. Undersøgelser har vist, at mange virksomheder, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), enten tilpasser deres produkter til medlemsstatens tekniske forskrifter eller afstår fra at markedsføre dem i den pågældende medlemsstat.

(5)

De kompetente myndigheder har heller ikke passende procedurer for anvendelse af deres tekniske forskrifter på specifikke produkter, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat. Det betyder, at de ikke har tilstrækkelig mulighed for at vurdere produkternes overensstemmelse i henhold til traktaten.

(6)

I Rådets resolution af 28. oktober 1999 om gensidig anerkendelse (3) noterer Rådet sig, at erhvervsdrivende og almindelige borgere ikke altid bruger princippet om gensidig anerkendelse fuldt ud og efter hensigten, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til princippet og dets konsekvenser i praksis. Medlemsstaterne opfordres til at udvikle passende foranstaltninger for at stille en effektiv ramme for gensidig anerkendelse til rådighed for erhvervsdrivende og borgere, bl.a. gennem effektiv behandling og hurtig besvarelse af anmodninger fra erhvervsdrivende og borgere.

(7)

Det Europæiske Råd understregede på sit møde den 8.-9. marts 2007 vigtigheden af at give nye impulser til det indre marked for varer ved at styrke den gensidige anerkendelse, samtidig med at der sikres et højt sikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau. Det Europæiske Råd understregede på mødet den 21.-22. juni 2007, at det fortsat er af altafgørende betydning for væksten, konkurrenceevnen og beskæftigelsen yderligere at styrke det indre markeds fire friheder (fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital) og få det til at fungere bedre.

(8)

For at det indre marked for varer skal fungere efter hensigten, er det nødvendigt med midler, der er præget af gennemsigtighed og er tilstrækkelige til at løse de problemer, der skyldes, at medlemsstaternes tekniske forskrifter anvendes på specifikke produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat.

(9)

Denne forordning bør ikke være til hinder for en yderligere harmonisering af tekniske forskrifter, når det er hensigtsmæssigt, med henblik på at forbedre det indre markeds funktion.

(10)

Handelshindringer kan også skyldes andre typer foranstaltninger, som falder inden for anvendelsesområdet for traktatens artikel 28 og 30. Disse foranstaltninger omfatter f.eks. tekniske specifikationer, der er udarbejdet til procedurer for offentlige indkøb, eller pligt til at anvende officielle sprog i medlemsstaterne. Disse foranstaltninger bør dog ikke udgøre en teknisk forskrift i denne forordnings forstand og bør derfor ikke falde inden for dens anvendelsesområde.

(11)

Tekniske forskrifter i denne forordnings forstand anvendes til tider under og ved hjælp af en obligatorisk procedure for forudgående godkendelse, der er fastsat ved lov i en medlemsstat, og hvorefter medlemsstatens kompetente myndighed, før produktet eller produkttypen kan bringes i omsætning i denne medlemsstat eller en del deraf, bør give sin formelle godkendelse som følge af en ansøgning. Eksistensen af sådanne procedurer begrænser i sig selv varernes frie bevægelighed. For derfor at være berettiget under hensyn til det grundlæggende princip om produkters frie bevægelighed inden for det indre marked bør en obligatorisk procedure for forudgående godkendelse forfølge almene hensyn, der er anerkendt i fællesskabsretten, og være ikke-diskriminerende og stå i et rimeligt forhold til målet; dvs. at den bør være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, men ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. En sådan procedures overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør vurderes i lyset af overvejelserne i Domstolens retspraksis.

(12)

Et krav om forudgående godkendelse af, at et produkt bringes i omsætning, bør ikke som sådan udgøre en teknisk forskrift i denne forordnings forstand, således at en afgørelse om at udelukke eller fjerne et produkt fra markedet, fordi det ikke har en gyldig forudgående godkendelse, ikke udgør en afgørelse, som denne forordning finder anvendelse på. Når der imidlertid indgives en ansøgning om en sådan obligatorisk forudgående godkendelse af et produkt, bør enhver afgørelse, som det er hensigten at træffe, om at afvise ansøgningen på grundlag af en teknisk forskrift behandles i overensstemmelse med denne forordning, således at ansøger kan drage fordel af den proceduremæssige beskyttelse, som denne forordning giver.

(13)

Afgørelser truffet af nationale domstole eller nævn i sager, hvorunder der foretages en vurdering af lovligheden af produkter, som lovligt markedsføres i én medlemsstat, og som på grund af anvendelsen af en teknisk forskrift nægtes adgang til en anden medlemsstats marked, eller hvor der pålægges sanktioner, bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(14)

Våben er produkter, som kan udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed og sikkerhed og for den offentlige sikkerhed i medlemsstaterne. Flere særlige typer våben, der markedsføres lovligt i én medlemsstat, kan af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og sikkerhed og forebyggelsen af kriminalitet være omfattet af restriktive foranstaltninger i en anden medlemsstat. Sådanne foranstaltninger kan bestå i særlige kontroller og godkendelser, før våben, der markedsføres lovligt i én medlemsstat, bringes i omsætning i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør derfor have tilladelse til at hindre, at våben bringes i omsætning, indtil de nationale procedurekrav er opfyldt i fuldt omfang.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (4) fastslår, at kun sikre produkter må markedsføres, og det fastsætter forpligtelser for producenter og distributører med hensyn til produktsikkerhed. Det giver myndighederne ret til at forbyde alle farlige produkter øjeblikkeligt eller midlertidigt at forbyde et produkt, som kan være farligt, så længe det er nødvendigt med henblik på gennemførelsen af sikkerhedsvurderinger, -undersøgelser eller -kontroller. Det giver også myndighederne ret til at tage de nødvendige skridt til med den fornødne hurtighed at anvende passende foranstaltninger som dem, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra b)-f) deri, for så vidt angår produkter, som udgør en alvorlig risiko. Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i medfør af den nationale lovgivning, vedtaget til gennemførelsen af artikel 8, stk. 1, litra d)-f), og artikel 8, stk. 3, i dette direktiv, bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(16)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (5) indførtes der bl.a. et system for hurtig varsling om en direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker på grund af fødevarer eller foder. Den pålægger medlemsstaterne via det hurtige varslingssystem straks at underrette Kommissionen om enhver foranstaltning, de træffer, og som har til formål at sætte grænser for, hvilke fødevarer eller hvilket foder der bringes i omsætning, at tilbagetrække fødevarer eller foder fra markedet eller at tilbagekalde fødevarer eller foder for at beskytte menneskers sundhed, hvor det er nødvendigt at gribe hurtigt ind. Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i medfør af artikel 50, stk. 3, litra a), og artikel 54 i denne forordning, bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (6), fastsætter generelle regler for offentlig kontrol med, om bestemmelserne overholdes korrekt, navnlig med henblik på at forebygge eller fjerne risici enten direkte eller via miljøet for mennesker og dyr eller nedbringe dem til et acceptabelt niveau og at yde garanti for fair praksis i forbindelse med handel med foderstoffer og fødevarer og beskyttelse af forbrugernes interesser, herunder foderstof- og fødevaremærkning og anden form for forbrugeroplysning. Den fastsætter en specifik procedure for at sikre, at de erhvervsdrivende finder en løsning i tilfælde af manglende overholdelse af foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne. Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaternes myndigheder i medfør af artikel 54 i denne forordning, bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Foranstaltninger, som kompetente myndigheder træffer eller har til hensigt at træffe på grundlag af nationale tekniske forskrifter, bør imidlertid være omfattet af denne forordning, for så vidt som disse ikke berører målsætningerne i forordning (EF) nr. 882/2004.

(18)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet) (7) indeholder bestemmelser om en godkendelsesprocedure for ibrugtagning af eksisterende rullende materiel, som tillader anvendelse af visse af medlemsstaternes forskrifter. Foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i medfør af artikel 14 i nævnte direktiv, bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(19)

Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (9) indeholder bestemmelser om gradvis harmonisering af systemer og drift gennem en gradvis vedtagelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet. Systemer og interoperabilitetskomponenter, der er omfattet af anvendelsesområdet for nævnte direktiver, bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(20)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (10) indføres en akkrediteringsordning, som sikrer gensidig accept af overensstemmelsesvurderingsorganers kompetenceniveau. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør derfor ikke længere afvise prøvningsrapporter og certifikater, som er udstedt af et akkrediteret overensstemmelsesvurderingsorgan, på grund af dette organs manglende kompetence. Medlemsstaterne kan desuden også acceptere prøvningsrapporter og certifikater, som er udstedt af andre overensstemmelsesvurderingsorganer, i overensstemmelse med fællesskabsretten.

(21)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (11) forpligtes medlemsstaterne til at meddele Kommissionen og de andre medlemsstater ethvert udkast til teknisk forskrift vedrørende ethvert produkt, herunder landbrugsprodukter og fiskevarer, og begrunde, at det er nødvendigt at vedtage en sådan forskrift. Det er dog nødvendigt at sikre, at princippet om gensidig anerkendelse i individuelle tilfælde anvendes korrekt på bestemte produkter efter vedtagelsen af en sådan teknisk forskrift. I denne forordning fastlægges en procedure for anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i hvert enkelt tilfælde gennem en forpligtelse for den kompetente myndighed til at anføre, på hvilket teknisk eller videnskabeligt grundlag det specifikke produkt i dets nuværende form ikke kan markedsføres i denne medlemsstat, jf. traktatens artikel 28 og 30. I denne forordning skal »dokumentation« ikke forstås som bevis i retlig forstand. Medlemsstaternes myndigheder er efter denne forordning ikke forpligtet til at begrunde selve den tekniske forskrift. De bør imidlertid efter denne forordning begrunde en eventuel anvendelse af en teknisk forskrift på et produkt, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat.

(22)

I overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse bør den procedure, der fastlægges i denne forordning, fastsætte, at de kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde på grundlag af de relevante tekniske eller videnskabelige elementer, der er til rådighed, skal meddele den erhvervsdrivende, at der er tvingende almene hensyn, der gør, at det pågældende produkt eller den pågældende produkttype skal pålægges nationale tekniske forskrifter, og at mindre restriktive foranstaltninger ikke kan anvendes. Den skriftlige meddelelse skal give de erhvervsdrivende mulighed for at kommentere alle relevante aspekter af den afgørelse, som det er hensigten at træffe om at begrænse adgangen til markedet. Der er ikke noget til hinder for, at den kompetente myndighed kan træffe foranstaltninger efter udløbet af fristen for modtagelse af disse bemærkninger, hvis den erhvervsdrivende ikke har svaret.

(23)

Begrebet »tvingende almene hensyn«, hvortil der henvises i visse bestemmelser i denne forordning, er et begreb under udvikling, som Domstolen har uddybet i sin retspraksis vedrørende traktatens artikel 28 og 30. Dette begreb omfatter bl.a. effektiv fiskal kontrol, kommercielle transaktioner på rimelige vilkår, forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, opretholdelse af et alsidigt presseudbud og risikoen for alvorlig underminering af den økonomiske balance i det sociale sikringssystem. Disse tvingende almene hensyn kan begrunde, at de kompetente myndigheder anvender tekniske forskrifter. En sådan anvendelse bør dog på ingen måde være et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Endvidere bør proportionalitetsprincippet altid overholdes under hensyn til, om de kompetente myndigheder rent faktisk har valgt den mindst restriktive foranstaltning.

(24)

Under anvendelsen af den procedure, der fastlægges i denne forordning, bør medlemsstatens kompetente myndighed ikke tilbagetrække eller begrænse omsætningen af et produkt eller en produkttype, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt, at de kompetente myndigheder kan vedtage foreløbige foranstaltninger, hvis der kræves hurtig indgriben for at undgå, at brugernes sikkerhed eller sundhed lider skade. De kompetente myndigheder kan også vedtage sådanne foreløbige foranstaltninger for at undgå omsætning af et produkt, som er omfattet af et generelt forbud mod markedsføring af hensyn til den offentlige sædelighed eller den offentlige sikkerhed, herunder kriminalitetsforebyggelse. Medlemsstaterne bør derfor på ethvert stadium af den procedure, der fastlægges i denne forordning, have lov til midlertidigt at suspendere markedsføringen på deres område af et produkt eller en produkttype under sådanne omstændigheder.

(25)

Af alle afgørelser, som er omfattet af denne forordning, bør det fremgå, hvilke retsmidler der findes, således at de erhvervsdrivende kan anlægge sag ved de kompetente nationale domstole eller nævn.

(26)

Det vil være hensigtsmæssigt, at den erhvervsdrivende også underrettes om, at der er mekanismer til ikke-retlig løsning af problemer til rådighed, som f.eks. Solvitsystemet, for at undgå retlig usikkerhed og omkostningerne ved retssager.

(27)

Når en kompetent myndighed har truffet afgørelse om at udelukke et produkt på grundlag af en teknisk forskrift i overensstemmelse med procedurekravene i denne forordning, bør enhver yderligere foranstaltning i forbindelse med dette produkt, som er baseret på denne afgørelse og på samme tekniske forskrift, ikke være omfattet af kravene i denne forordning.

(28)

For at det indre marked for varer kan fungere efter hensigten, er det af stor betydning at sikre adgang til nationale tekniske forskrifter, således at virksomhederne, herunder navnlig SMV'erne, kan indsamle pålidelige og nøjagtige oplysninger om gældende ret.

(29)

Det er derfor nødvendigt at indføre principper for administrativ forenkling, bl.a. gennem oprettelse af et system med produktkontaktpunkter. Dette bør udformes således, at det sikres, at virksomhederne kan få adgang til oplysninger på gennemsigtig og korrekt vis, og at de forsinkelser, omkostninger og afskrækkende virkninger, som skyldes nationale tekniske forskrifter, dermed kan undgås.

(30)

For at lette den frie bevægelighed for varer bør produktkontaktpunkterne gratis oplyse om deres nationale tekniske forskrifter og om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse af produkter. Produktkontaktpunkterne bør være udstyret på passende vis og have tilstrækkelige ressourcer og tilskyndes til også at gøre oplysningerne tilgængelige på et websted og på andre fællesskabssprog. Produktkontaktpunkterne bør også have mulighed for at forelægge nødvendige oplysninger eller bemærkninger for den erhvervsdrivende under den procedure, der fastlægges i denne forordning. For andre oplysninger kan produktkontaktpunkterne opkræve gebyrer, som står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved disse oplysninger.

(31)

Da oprettelsen af produktkontaktpunkter ikke bør berøre opgavefordelingen mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaternes lovgivningssystemer, bør medlemsstaterne kunne oprette produktkontaktpunkter i henhold til regionale eller lokale kompetencer. Medlemsstaterne bør kunne tildele rollen som produktkontaktpunkt til eksisterende kontaktpunkter, som er oprettet i overensstemmelse med andre fællesskabsinstrumenter, for at undgå en unødvendig forøgelse af antallet af kontaktpunkter og for at forenkle de administrative procedurer. Medlemsstaterne bør kunne tildele rollen som produktkontaktpunkt, ikke alene til eksisterende afdelinger i den offentlige administration, men også til nationale Solvitcentre, handelskamre, erhvervsorganisationer eller private organer for ikke at øge hverken virksomhedernes eller de kompetente myndigheders administrative udgifter.

(32)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilskyndes til at arbejde tæt sammen om at muliggøre uddannelse af produktkontaktpunkternes personale.

(33)

På baggrund af udviklingen og etableringen af en paneuropæisk e-forvaltningstjeneste og det interoperable telematiknet, der danner grundlag herfor, bør det planlægges at oprette et elektronisk system for udveksling af oplysninger mellem produktkontaktpunkterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (Idabc) (12).

(34)

Der bør etableres pålidelige og effektive overvågnings- og evalueringsmekanismer med henblik på at oplyse om anvendelsen af denne forordning for at forbedre kendskabet til det indre markeds funktion for varer inden for sektorer, der ikke er omfattet af harmonisering, og for at sikre, at medlemsstaternes kompetente myndigheder anvender princippet om gensidig anerkendelse korrekt. Sådanne mekanismer bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(35)

Denne forordning finder kun anvendelse på produkter eller særlige kendetegn ved produkter, der ikke er omfattet af EF-harmoniseringsforanstaltninger, som har til formål at fjerne hindringer for samhandelen mellem medlemsstaterne som følge af eksistensen af divergerende tekniske forskrifter. Sådanne foranstaltningers bestemmelser er ofte udtømmende, og i så fald kan medlemsstaterne ikke forbyde, begrænse eller hindre, at produkter, som er i overensstemmelse hermed, bringes i omsætning på deres område. En del af Fællesskabets lovgivning om harmonisering giver dog medlemsstaterne mulighed for at fastsætte supplerende tekniske betingelser for omsætning på deres marked af et produkt. Sådanne supplerende betingelser bør være omfattet af traktatens artikel 28 og 30 og bestemmelserne i denne forordning. Med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning er det derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen opstiller en vejledende ikke-udtømmende liste over produkter, som ikke er omfattet af harmonisering på fællesskabsplan.

(36)

Den overvågningsordning, der blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet (13), har vist sig utilstrækkelig, da Kommissionen ikke har fået tilstrækkelige oplysninger til at udpege sektorer, hvor der kunne være behov for harmonisering. Den har heller ikke ført til hurtig løsning på visse problemer vedrørende fri bevægelighed. Beslutning nr. 3052/95/EF bør derfor ophæves.

(37)

Der bør indføres en overgangsperiode for anvendelsen af denne forordning for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at tilpasse sig forordningens krav.

(38)

Målet for denne forordning, nemlig at fjerne tekniske hindringer for fri bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(39)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (14) —

a)

et forbud mod at bringe det pågældende produkt eller den pågældende produkttype i omsætning

b)

en ændring eller supplerende prøvning af det pågældende produkt eller den pågældende produkttype, før produktet eller produkttypen kan bringes i omsætning eller forblive på markedet

c)

tilbagetrækning fra markedet af det pågældende produkt eller den pågældende produkttype.

a)

som ikke er gjort til genstand for harmonisering på fællesskabsplan, og

b)

som forbyder markedsføring af et produkt eller en produkttype på denne medlemsstats område, eller som det er obligatorisk at overholde, når et produkt eller en produkttype markedsføres på denne medlemsstats område, og som fastsætter følgende:

a)

afgørelser af retlig karakter truffet af nationale domstole eller nævn

b)

afgørelser af retlig karakter truffet af retshåndhævende myndigheder i forbindelse med efterforskning eller retsforfølgning af et strafbart forhold, der vedrører ordvalg, symboler eller anden materiel henvisning til forfatningsstridige eller kriminelle organisationer eller strafbare forhold af racistisk eller fremmedfjendsk karakter.

a)

artikel 8, stk. 1, litra d)-f), og artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/95/EF

b)

artikel 50, stk. 3, litra a), og artikel 54 i forordning (EF) nr. 178/2002

c)

artikel 54 i forordning (EF) nr. 882/2004

d)

artikel 14 i direktiv 2004/49/EF.

a)

relevante oplysninger om karakteristika for det pågældende produkt eller den pågældende produkttype

b)

relevante og lettilgængelige oplysninger om lovlig markedsføring af produktet i en anden medlemsstat.

a)

at den afgørelse, som den har til hensigt at træffe, er berettiget ud fra de almene hensyn, der er fastlagt i traktatens artikel 30, eller andre tvingende almene hensyn, og

b)

at den afgørelse, den har til hensigt at træffe, er egnet til at sikre opfyldelsen af det tilstræbte formål og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt hertil.

a)

det pågældende produkt eller den pågældende produkttype udgør under normale eller med rimelighed forudsigelige anvendelsesbetingelser en alvorlig risiko for brugernes sikkerhed eller sundhed, eller

b)

markedsføring af det pågældende produkt eller den pågældende produkttype er omfattet af et generelt forbud i en medlemsstat af hensyn til den offentlige sædelighed eller den offentlige sikkerhed.

a)

fabrikanten af et produkt, såfremt denne er etableret i Fællesskabet, eller den person, som har bragt produktet i omsætning eller anmoder den kompetente myndighed om, at produktet bringes i omsætning

b)

fabrikantens repræsentant, såfremt fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, eller, hvis der ikke findes en repræsentant, som er etableret i Fællesskabet, importøren af produktet, hvis den kompetente myndighed ikke kan fastslå identitet og kontaktoplysninger for nogen af de erhvervsdrivende, der er omhandlet i litra a)

c)

en anden erhvervsdrivende i afsætningskæden, såfremt dennes virksomhed kan påvirke egenskaber ved produktet, der er omfattet af den tekniske forskrift, der finder anvendelse for det, hvis den kompetente myndighed ikke kan fastslå identitet og kontaktoplysninger for nogen af de erhvervsdrivende, der er omhandlet i litra a) og b)

d)

enhver erhvervsdrivende i afsætningskæden, hvis virksomhed ikke påvirker egenskaber ved produktet, der er omfattet af den tekniske forskrift, der finder anvendelse for det, hvis den kompetente myndighed ikke kan fastslå identitet og kontaktoplysninger for nogen af de erhvervsdrivende, der er omhandlet i litra a), b) og c).

a)

de tekniske forskrifter, der finder anvendelse på en specifik type produkter i det område, hvor disse produktkontaktpunkter er etableret, og oplysninger om, hvorvidt den pågældende produkttype er omfattet af et krav om forudgående godkendelse i henhold til lovgivningen i deres medlemsstat, samt oplysninger om princippet om gensidig anerkendelse og denne forordnings anvendelse på denne medlemsstats område

b)

kontaktoplysninger for de kompetente myndigheder i denne medlemsstat, således at de kan kontaktes direkte, herunder også oplysninger vedrørende de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning af gennemførelsen af de pågældende tekniske forskrifter i den pågældende medlemsstat

c)

de retsmidler, der normalt er til rådighed i den pågældende medlemsstat i tilfælde af tvist mellem de kompetente myndigheder og en erhvervsdrivende.

a)

antallet af skriftlige meddelelser, der er sendt i henhold til artikel 6, stk. 1, og den pågældende produkttype

b)

tilstrækkelige oplysninger om alle afgørelser, der er truffet i henhold til artikel 6, stk. 2, herunder begrundelserne for afgørelsen og den pågældende produkttype

c)

antallet af afgørelser, der er truffet i henhold til artikel 6, stk. 3, og den pågældende produkttype.

13.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/30

(1)

Det er nødvendigt at sikre, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed i Fællesskabet, opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse samt sikkerhed, og samtidig sikre, at varernes frie bevægelighed ikke begrænses ud over, hvad der er tilladt i Fællesskabets lovgivning om harmonisering og andre relevante fællesskabsbestemmelser. Der bør derfor fastlægges regler for akkreditering, markedsovervågning, kontrol med produkter fra tredjelande og CE-mærkning.

(2)

Det er nødvendigt at opstille overordnede rammer for regler og principper for akkreditering og markedsovervågning. Disse overordnede rammer bør ikke berøre den eksisterende lovgivnings materielle bestemmelser vedrørende beskyttelse af samfundsinteresser som f.eks. sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, men bør have til formål at fremme håndhævelsen heraf.

(3)

Denne forordning bør ses som et supplement til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter (3).

(4)

Det er meget vanskeligt at vedtage fællesskabslovgivning for alle de produkter, der eksisterer, eller som eventuelt udvikles; der er behov for brede, horisontale lovgivningsrammer for sådanne produkter og for at udfylde hullerne, navnlig indtil den eksisterende specifikke lovgivning er blevet revideret, og for at supplere bestemmelserne i den gældende eller fremtidige specifikke lovgivning, bl.a. med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse som foreskrevet i traktatens artikel 95.

(5)

Den ramme for markedsovervågning, der fastlægges i denne forordning, bør supplere og styrke eksisterende bestemmelser vedrørende markedsovervågning eller håndhævelse af sådanne bestemmelser i Fællesskabets harmoniseringslovgivning. I overensstemmelse med princippet om, at mere specifikke bestemmelser går forud for mere generelle bestemmelser, bør denne forordning kun finde anvendelse, hvis der ikke eksisterer nogen specifikke bestemmelser med samme formål, karakter eller virkning, i andre eksisterende eller fremtidige bestemmelser i Fællesskabets harmoniseringslovgivning. Eksempler kan findes i følgende sektorer: narkotikaprækursorer, medicinsk udstyr, human- og veterinærmedicinske lægemidler, motordrevne køretøjer og luftfart. Hermed forbundne bestemmelser i denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på områder, der er omfattet af sådanne specifikke bestemmelser.

(6)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (4) fastsættes bestemmelser om sikring af forbrugerprodukters sikkerhed. Markedsovervågningsmyndigheder bør have mulighed for at træffe de mere specifikke foranstaltninger, som dette direktiv giver mulighed for.

(7)

For at opnå et højere sikkerhedsniveau for forbrugerprodukter, bør de markedsovervågningsmekanismer, der indgår i direktiv 2001/95/EF, styrkes, for så vidt angår produkter, der udgør en alvorlig risiko, i overensstemmelse med principperne i denne forordning. Direktiv 2001/95/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Akkreditering indgår sammen med overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning i et overordnet system, der har til formål at vurdere og sikre overholdelse af de gældende krav.

(9)

Akkreditering udmærker sig især ved at frembyde en autoritativ erklæring om den tekniske kompetence i de organer, der har til opgave at sikre overholdelse af de gældende krav.

(10)

Alle medlemsstater foretager akkreditering, men hidtil er akkreditering dog ikke blevet reguleret på fællesskabsplan. Manglen på fælles regler for akkreditering har ført til forskellige fremgangsmåder og systemer medlemsstaterne imellem og en deraf følgende varierende grad af stringens i medlemsstaternes måde at håndtere akkreditering på. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en ensartet ramme for akkreditering og fastlægge principper på fællesskabsplan for den praktiske udførelse og tilrettelæggelse af akkrediteringsarbejdet.

(11)

Etableringen af et centralt nationalt akkrediteringsorgan bør ikke berøre opgavefordelingen i medlemsstaterne.

(12)

Såfremt Fællesskabets harmoniseringslovgivning giver mulighed for at vælge overensstemmelsesvurderingsorganer til gennemførelse heraf, bør en gennemsigtig akkreditering, som fastlagt i denne forordning, som sikrer det nødvendige troværdighedsniveau for overensstemmelsescertifikaterne, af de nationale myndigheder betragtes som det foretrukne middel til at demonstrere sådanne organers tekniske kompetence i hele Fællesskabet. De nationale myndigheder kan imidlertid mene, at de selv har passende midler til at foretage denne evaluering. I så tilfælde bør de for at sikre et passende troværdighedsniveau for evalueringer, der foretages af andre nationale myndigheder, forelægge Kommissionen og de andre medlemsstater den nødvendige dokumentation for, at de evaluerede overensstemmelsesorganer opfylder de relevante bestemmelser.

(13)

Et akkrediteringssystem, der fungerer på grundlag af bindende regler, er med til at styrke medlemsstaternes gensidige tillid til deres respektive overensstemmelsesvurderingsorganer og følgelig til de certifikater og prøvningsrapporter, de udsteder. Det styrker dermed princippet om gensidig anerkendelse, og akkrediteringsbestemmelserne i denne forordning bør derfor gælde for organer, der udfører overensstemmelsesvurderinger inden for både regulerede og ikke-regulerede områder. Det afgørende er kvaliteten af certifikater og prøvningsrapporter, uanset om de henhører under det regulerede eller det ikke-regulerede område, og der bør derfor ikke sondres mellem disse områder.

(14)

I denne forordning bør ved nationale akkrediteringsorganers virksomhed uden fortjeneste for øje forstås virksomhed, der ikke har til formål at opnå nogen fortjeneste til forøgelse af organets ejeres eller medlemmers ressourcer. Selv om nationale akkrediteringsorganer ikke har til formål at maksimere eller fordele fortjenester, kan de dog yde tjenester til gengæld for betaling eller modtage indtægter. Alle overskydende indtægter fra disse tjenesteydelser kan anvendes til investering i yderligere udvikling af denne virksomhed, såfremt dette er i overensstemmelse med disse organers hovedvirksomhed. I betragtning heraf bør det understreges, at de nationale akkrediteringsorganers vigtigste formål er at støtte eller aktivt udøve virksomhed uden nogen fortjeneste for øje.

(15)

Da formålet med akkreditering er at afgive en autoritativ erklæring om et givet organs kompetence til at udføre overensstemmelsesvurderinger, bør medlemsstaterne ikke have mere end ét nationalt akkrediteringsorgan og sørge for, at dette organ er således organiseret, at dets objektivitet og uvildighed er beskyttet. De nationale akkrediteringsorganer bør udøve deres virksomhed uafhængigt af kommercielle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter. Det er derfor passende at indføre en bestemmelse om, at medlemsstaterne sikrer, at de nationale akkrediteringsorganer i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver udøver offentlig myndighed uanset deres retlige status.

(16)

Med henblik både på bedømmelsen af et overensstemmelsesvurderingsorgans kompetence og på det løbende tilsyn er det nødvendigt at fastslå dets teknologiske vidensniveau og erfaring og dets evne til at foretage vurderinger. Det er derfor nødvendigt, at det nationale akkrediteringsorgan har den relevante viden og kompetence og de fornødne midler til at kunne udføre sine opgaver.

(17)

Akkrediteringsorganer bør i princippet drives som selvfinansierende virksomhed. Medlemsstaterne bør dog sørge for, at der ydes støtte til udførelse af særlige opgaver.

(18)

I de tilfælde, hvor det ud fra en økonomisk betragtning er ufornuftigt eller uholdbart for en medlemsstat at oprette et nationalt akkrediteringsorgan, bør medlemsstaten have adgang til at benytte en anden medlemsstats nationale akkrediteringsorgans tjenester og tilskyndes til at benytte denne adgang i videst muligt omfang.

(19)

Konkurrence mellem nationale akkrediteringsorganer kunne føre til en kommercialisering af deres virksomhed, som ville være uforenelig med deres rolle som det sidste kontrolniveau i overensstemmelsesvurderingskæden. Formålet med denne forordning er at sikre, at det er tilstrækkeligt med ét akkrediteringscertifikat for hele EU's område, og at undgå dobbeltarbejde, som indebærer yderligere omkostninger uden værditilvækst. Nationale akkrediteringsorganer kan konkurrere med hinanden på tredjelandes markeder, men dette må ikke have konsekvenser for deres virksomhed i Fællesskabet eller for samarbejdet og den peerevaluering, der tilrettelægges af det i henhold til denne forordning anerkendte organ.

(20)

For at undgå dobbeltarbejde, styrke accepten og anerkendelsen af akkrediteringscertifikater og føre et effektivt tilsyn med akkrediterede overensstemmelsesvurderingsorganer bør disse søge om akkreditering hos det nationale akkrediteringsorgan i den medlemsstat, hvor de er etableret. Det er dog nødvendigt at sikre, at et overensstemmelsesvurderingsorgan kan søge om akkreditering i en anden medlemsstat, i tilfælde hvor der i det pågældende organs egen medlemsstat ikke findes noget akkrediteringsorgan, eller hvor det nationale akkrediteringsorgan ikke har kompetence til at yde de ønskede akkrediteringstjenester. For sådanne tilfældes skyld bør der etableres en procedure for samarbejde og udveksling af informationer mellem nationale akkrediteringsorganer.

(21)

For at sikre at akkrediteringsorganerne opfylder de krav og forpligtelser, der er fastlagt i forordningen, er det vigtigt, at medlemsstaterne bidrager til, at akkrediteringssystemet fungerer efter hensigten, regelmæssigt fører tilsyn med deres nationale akkrediteringsorganer og i givet fald træffer passende foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle mangler inden for et rimeligt tidsrum.

(22)

For at sikre et ensartet kompetenceniveau i overensstemmelsesvurderingsorganerne og fremme gensidig anerkendelse og accept af akkrediteringscertifikater og overensstemmelsesvurderinger fra akkrediterede organer er det nødvendigt, at de nationale akkrediteringsorganer har et rigoristisk og gennemsigtigt peerevalueringssystem og regelmæssigt lader sig underkaste peerevalueringer.

(23)

Denne forordning bør indeholde bestemmelser om anerkendelse af en enkelt organisation på EU-niveau, for så vidt angår visse funktioner på akkrediteringsområdet. Den Europæiske Organisation for Akkreditering (European cooperation for Accreditation (EA)), som har til hovedopgave at fremme en gennemsigtig og kvalitetsbaseret ordning for evaluering af overensstemmelsesvurderingsorganers kompetence i hele Europa, er ansvarlig for et peerevalueringssystem, der omfatter nationale akkrediteringsorganer fra medlemsstaterne og andre europæiske lande. Systemet har vist sig at være effektivt og bidrager til den gensidige tillid. Derfor bør EA være det første organ, der anerkendes i henhold til denne forordning, og medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale akkrediteringsorganer er og forbliver medlemmer af EA, så længe den anerkendes som sådan. Samtidig bør der gives mulighed for en ændring af det pågældende organ, der er anerkendt i henhold til denne forordning, i tilfælde af at der skulle blive behov for det i fremtiden.

(24)

Det er nødvendigt med et effektivt samarbejde mellem nationale akkrediteringsorganer, så peerevalueringerne kan gennemføres korrekt, og der kan opnås akkreditering på tværs af grænserne. Af hensyn til systemets gennemsigtighed er det derfor nødvendigt, at de nationale akkrediteringsorganer forpligtes til at udveksle oplysninger og til at sende relevante oplysninger til de nationale myndigheder og til Kommissionen. Desuden bør ajourførte og nøjagtige oplysninger om, hvilke akkrediteringstjenester de nationale akkrediteringsorganer tilbyder, offentliggøres og dermed gøres tilgængelige, især for overensstemmelsesvurderingsorganer.

(25)

Sektorspecifikke akkrediteringsordninger bør dække de områder, hvor de generelle krav til overensstemmelsesvurderingsorganernes kompetence ikke er tilstrækkelig til at sikre det påkrævede beskyttelsesniveau, i tilfælde hvor der stilles særligt detaljerede krav til teknologien eller til sundheden og sikkerheden. EA råder over teknisk ekspertise på en lang række forskellige områder og bør derfor anmodes om at udvikle sådanne ordninger, især for områder, der er omfattet af fællesskabslovgivningen.

(26)

For at sikre en ensartet og konsekvent gennemførelse af Fællesskabets harmoniseringslovgivning indfører denne forordning en fællesskabsramme for markedsovervågning, der fastlægger både minimumskrav på baggrund af de mål, medlemsstaterne skal nå, og en ramme for administrativt samarbejde, der også omfatter udveksling af informationer mellem medlemsstaterne.

(27)

I tilfælde af at erhvervsdrivende har prøvningsrapporter eller certifikater, der godtgør overensstemmelse, og som er udstedt af et akkrediteret overensstemmelsesvurderingsorgan, bør markedsovervågningsmyndighederne tage behørigt hensyn til dem, når de kontrollerer produktegenskaber, selv om de relevante bestemmelser i Fællesskabets harmoniseringslovgivning ikke kræver sådanne rapporter eller certifikater.

(28)

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder på nationalt plan og på tværs af grænserne om udveksling af informationer, undersøgelse af overtrædelser og iværksættelse af foranstaltninger mod overtrædelser, selv inden farlige produkter bringes i omsætning, ved at styrke foranstaltninger, der kan identificere dem, primært i havne, er af afgørende betydning for sundheden og sikkerheden og for et smidigt fungerende indre marked. Nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder bør samarbejde på nationalt plan med de nationale markedsovervågningsmyndigheder og bør udveksle oplysninger med dem om produkter, som formodes at udgøre en risiko.

(29)

Risikovurderingen bør tage hensyn til alle relevante oplysninger, herunder oplysninger om risici, som har materialiseret sig i forbindelse med det pågældende produkt, hvis sådanne oplysninger foreligger. Der bør tages også hensyn til alle foranstaltninger, som den berørte erhvervsdrivende måtte have truffet for at mindske risiciene.

(30)

Tilfælde, hvor et produkt udgør en alvorlig risiko, kræver en hurtig indsats, som kan føre til, at produktet trækkes tilbage fra markedet eller tilbagekaldes, eller at det forbydes, at produktet gøres tilgængeligt på markedet. I sådanne situationer er det nødvendigt, at der findes et system for hurtig udveksling af informationer mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det system, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2001/95/EF, har vist sig at være effektivt på forbrugsproduktområdet. For at undgå unødigt ressourcespild bør dette system også finde anvendelse i forbindelse med denne forordning. Endvidere kræver et ensartet markedsovervågningssystem i hele Fællesskabet omfattende udvekslinger af informationer om nationale aktiviteter i denne sammenhæng ud over dette system.

(31)

Informationer udvekslet mellem kompetente myndigheder bør være omfattet af den højeste garanti for fortrolighed og beskyttelse af forretningshemmeligheder og i overensstemmelse med reglerne om fortrolighed i den gældende nationale lovgivning, eller for så vidt angår Kommissionen, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (5), så undersøgelserne ikke vanskeliggøres, og de erhvervsdrivendes omdømme ikke lider skade. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7) finder anvendelse ved gennemførelsen af denne forordning.

(32)

I Fællesskabets harmoniseringslovgivning foreskrives særlige procedurer til at fastslå, om en national foranstaltning, der begrænser en vares frie bevægelighed, er begrundet eller ej (beskyttelsesklausulprocedurer). Disse procedurer gælder også for hurtig udveksling af informationer om produkter, der udgør en alvorlig risiko.

(33)

De steder ved Fællesskabets ydre grænser, hvor produkterne indføres, er velegnede til afsløring af usikre og ikke-overensstemmende produkter eller produkter, der er påført falsk eller vildledende CE-mærkning, allerede inden de bringes i omsætning. En forpligtelse for myndighederne med ansvar for kontrol med produkter, der indføres i Fællesskabet, til at foretage kontrol i rimeligt omfang kan således bidrage til et sikrere marked. For at øge effektiviteten af en sådan kontrol bør markedsovervågningsmyndighederne i god tid i forvejen give toldmyndighederne alle de nødvendige oplysninger om farlige ikke-overensstemmende produkter.

(34)

Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 af 8. februar 1993 om kontrol med, at produkter indført fra tredjelande overholder produktsikkerhedsreglerne (8), fastlægger regler vedrørende toldmyndighedernes suspension af frigivelse af produkter og bestemmelser om den videre sagsbehandling, herunder foranstaltninger, der involverer markedsovervågningsmyndigheder. Det er derfor rimeligt, at disse bestemmelser, herunder inddragelsen af markedsovervågningsmyndigheder, medtages i denne forordning.

(35)

Erfaringen viser, at produkter, der ikke frigives, ofte reeksporteres og derefter indføres i Fællesskabet ved et andet indførselssted, hvorved toldmyndighedernes indsats undermineres. Markedsovervågningsmyndighederne bør derfor have mulighed for at destruere produkterne, hvis de anser det for hensigtsmæssigt.

(36)

Senest ét år efter offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende forelægger Kommissionen en tilbundsgående analyse på området sikkerhedsmærkning for forbrugere, der om nødvendigt efterfølges af lovgivningsforslag.

(37)

CE-mærkningen, der angiver et produkts overensstemmelse, er den synlige konsekvens af en komplet evalueringsproces, der omfatter overensstemmelsesvurdering i bred forstand. Der bør fastsættes generelle principper for anvendelsen af CE-mærkningen i denne forordning, således at de gælder umiddelbart og for at forenkle fremtidig lovgivning.

(38)

CE-mærkningen bør være den eneste overensstemmelsesmærkning, der angiver, at produktet er i overensstemmelse med Fællesskabets harmoniseringslovgivning. Der kan imidlertid anvendes andre former for mærkning, forudsat at de bidrager til at forbedre forbrugerbeskyttelsen og ikke er omfattet af Fællesskabets harmoniseringslovgivning.

(39)

Medlemsstaterne skal sørge for passende muligheder for at klage til de kompetente domstole og nævn over foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder, som begrænser omsætningen af et produkt eller trækker det tilbage fra markedet eller tilbagekalder det.

(40)

Det kan være gavnligt for medlemsstaterne at oprette samarbejdsaftaler med de berørte parter, herunder med branche- og forbrugerorganisationer, for at drage fordel af den tilgængelige markedsinformation, når markedsovervågningsprogrammer indføres, gennemføres og ajourføres.

(41)

Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de iværksættes. Disse sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, og de kan skærpes, hvis den pågældende erhvervsdrivende tidligere har begået en lignende overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning.

(42)

For at nå målet i denne forordning er det nødvendigt, at Fællesskabet bidrager til finansieringen af de aktiviteter, der kræves for at gennemføre foranstaltningerne vedrørende akkreditering og markedsovervågning. Finansiering bør tilvejebringes i form af tilskud til det i henhold til denne forordning anerkendte organ uden indkaldelse af forslag, i form af tilskud med indkaldelse af forslag eller i form af kontrakter til det eller andre organer, afhængigt af hvilken type aktivitet der skal finansieres, og i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9) (i det følgende benævnt »finansforordningen«).

(43)

Med hensyn til visse særlige opgaver, såsom udvikling og revision af sektorspecifikke akkrediteringsordninger, og andre opgaver, der vedrører verifikation af laboratoriers og attesterings- eller tilsynsorganers tekniske kompetence og faciliteter, bør EA, som er godt rustet til at tilvejebringe den nødvendige tekniske ekspertise i denne henseende, indledningsvis være berettiget til fællesskabsfinansiering.

(44)

I betragtning af det i henhold til denne forordning anerkendte organs rolle i forbindelse med peerevaluering af akkrediteringsorganer og samme organs kapacitet til at bistå medlemsstaterne med at forestå sådanne peerevalueringer bør Kommissionen kunne yde tilskud til driften af det i henhold til denne forordning anerkendte organs sekretariat, som bør yde løbende støtte til akkrediteringsindsatsen på fællesskabsplan.

(45)

Der bør indgås en partnerskabsaftale mellem Kommissionen og det i henhold til denne forordning anerkendte organ i overensstemmelse med finansforordningen med henblik på at fastsætte de administrative og finansielle regler for finansiering af akkrediteringstjenesterne.

(46)

Derudover bør der også stilles finansielle midler til rådighed for andre organer end det i henhold til denne forordning anerkendte organ til andre aktiviteter inden for overensstemmelsesvurdering, metrologi, akkreditering og markedsovervågning, såsom udarbejdelse og ajourføring af retningslinjer, sideløbende prøvninger af sikkerhedsklausulernes anvendelse, forberedende eller supplerende aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabslovgivningen på disse områder og af programmer for teknisk bistand og samarbejde med tredjelande samt styrkelse af politikkerne på de nævnte områder på fællesskabsplan og internationalt plan.

(47)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og principper, der fremgår af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(48)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre, at markedsførte produkter, som er omfattet af fællesskabslovgivningen, opfylder krav, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed og andre samfundsinteresser, og samtidig sikrer, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt ved at skabe en ramme for akkreditering og markedsovervågning, kan ikke i tilstrækkelig grad gennemføres af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

»gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på Fællesskabets marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

2)

»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et produkt på Fællesskabets marked

3)

»fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke

4)

»bemyndiget repræsentant«: enhver i Fællesskabet etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver for så vidt angår sidstnævntes forpligtelser i henhold til relevant fællesskabslovgivning

5)

»importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på Fællesskabets marked

6)

»distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet

7)

»erhvervsdrivende«: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren

8)

»teknisk specifikation«: et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav et produkt, en proces eller en tjenesteydelse skal opfylde

9)

»harmoniseret standard«: en standard vedtaget af et af de europæiske standardiseringsorganer, der er anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (10), efter anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 6 i nævnte direktiv

10)

»akkreditering«: en attestering foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan af, at et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder de krav, der er fastsat i de harmoniserede standarder, og i givet fald alle andre supplerende krav, herunder dem, der er fastsat i de relevante sektorordninger om at udføre de specifikke overensstemmelsesvurderingsopgaver

11)

»nationalt akkrediteringsorgan«: det eneste organ i en medlemsstat med statslig bemyndigelse til at foretage akkreditering

12)

»overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om et produkt, en proces, en tjenesteydelse, et system, en person eller et organ har opfyldt de specifikke krav, der gælder for dem

13)

»overensstemmelsesvurderingsorgan«: et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion

14)

»tilbagekaldelse«: enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et produkt, der allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres

15)

»tilbagetrækning«: enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet

16)

»peerevaluering«: en proces til vurdering af et nationalt akkrediteringsorgan foretaget af andre nationale akkrediteringsorganer, der udføres i overensstemmelse med kravene i denne forordning og i givet fald supplerende sektorspecifikke tekniske specifikationer

17)

»markedsovervågning«: aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af offentlige myndigheder for at sikre, at produkter er i overensstemmelse med krav, der er fastsat i den relevante harmoniseringslovgivning i Fællesskabet, og ikke er til skade for sundhed og sikkerhed eller andre aspekter vedrørende beskyttelse af samfundsinteresser

18)

»markedsovervågningsmyndighed«: den eller de myndigheder i en medlemsstat, der har ansvaret for at gennemføre markedsovervågning på dens område

19)

»overgang til fri omsætning«: den procedure, der er fastsat i artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (11)

20)

»CE-mærkning«: mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at produktet er i overensstemmelse med alle gældende krav i Fællesskabets harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning

21)

»Fællesskabets harmoniseringslovgivning«: al fællesskabslovgivning om harmonisering af vilkårene for markedsføring af produkter.

a)

når den medlemsstat, hvor organet er etableret, har besluttet ikke at oprette et nationalt akkrediteringsorgan, og ikke har benyttet et nationalt akkrediteringsorgan i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2

b)

når det nationale akkrediteringsorgan, der er nævnt i første afsnit, ikke udfører akkreditering for den type overensstemmelsesvurderingsopgaver, der anmodes om akkreditering for

c)

når det nationale akkrediteringsorgan, der er nævnt i første afsnit, ikke jf. artikel 10 opfylder de krav, som peerevalueringen undersøger, i forhold til den type overensstemmelsesvurderingsopgaver, der anmodes om akkreditering for.

1)

Det skal være således organiseret, at det er uafhængigt af de overensstemmelsesvurderingsorganer, det evaluerer, og af kommercielle interesser, og det skal sikre, at der ikke opstår interessekonflikter med overensstemmelsesvurderingsorganer.

2)

Organisation og drift skal være tilrettelagt på en sådan måde, at organet kan udøve sin virksomhed objektivt og uvildigt.

3)

Det skal sikre, at afgørelser om attestering af kompetence træffes af kompetente personer, som ikke må være de samme som dem, der forestår evalueringen.

4)

Det skal have passende procedurer til at garantere en fortrolig behandling af de modtagne oplysninger.

5)

Det skal oplyse, hvilke overensstemmelsesvurderingstjenester der er omfattet af dets akkrediteringskompetence, og, hvor det er relevant, henvise til relevante forskrifter og standarder vedtaget på fællesskabsplan eller på nationalt plan.

6)

Det skal indføre de procedurer, der er nødvendige for at sikre effektiv ledelse og passende intern kontrol.

7)

Det skal råde over det antal kompetente ansatte, der er nødvendigt til, at det kan varetage sine opgaver på behørig måde.

8)

Det skal fremlægge dokumentation for, hvilke opgaver, ansvarsområder og beføjelser ansatte, der har mulighed for at påvirke kvaliteten af bedømmelsen og attesteringen af kompetence, har.

9)

Det skal indføre, gennemføre og opretholde procedurer for tilsyn med det involverede personales arbejdsindsats og kompetence.

10)

Det skal verificere, at overensstemmelsesvurderingerne foretages på passende måde, således at virksomhederne ikke belastes unødigt, og der tages hensyn til deres størrelse, den sektor, som de opererer inden for, deres struktur, den pågældende produktteknologis kompleksitet og produktionens masse- eller seriemæssige karakter.

11)

Det skal offentliggøre et revideret årsregnskab, der er udarbejdet i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.

a)

anmode det i henhold til artikel 14 anerkendte organ om at fastsætte evalueringskriterier og procedurer for peerevaluering samt til at udvikle akkrediteringsordninger for specifikke sektorer

b)

acceptere eventuelle eksisterende ordninger, som allerede omfatter evalueringskriterier og procedurer for peerevaluering.

a)

opfølgning af klager eller indberetninger vedrørende risici i forbindelse med produkter, der er omfattet af Fællesskabets harmoniseringslovgivning

b)

overvågning af ulykker og sundhedsskader, som formodes at være forårsaget af sådanne produkter

c)

kontrol med, at der er truffet afhjælpende foranstaltninger, og

d)

opfølgning af videnskabelig og teknisk viden på sikkerhedsområdet.

a)

udarbejde og tilrettelægge uddannelsesprogrammer og programmer for udveksling af nationale embedsmænd

b)

udvikle, tilrettelægge og etablere programmer med henblik på udveksling af erfaring, information og god praksis, programmer og aktioner med henblik på fælles projekter, informationskampagner, fælles besøgsprogrammer og fælles udnyttelse af ressourcer i overensstemmelse hermed.

a)

Produktet frembyder egenskaber, som lader formode, at produktet selv ved korrekt installering, vedligeholdelse og brug udgør en alvorlig risiko for sundhed, sikkerhed, miljø eller for andre samfundsinteresser, jf. artikel 1.

b)

Produktet er ikke ledsaget af den skriftlige eller elektroniske dokumentation, der kræves i de relevante bestemmelser i Fællesskabets harmoniseringslovgivning, eller er ikke mærket i overensstemmelse med disse forskrifter.

c)

Produktet er blevet forsynet med CE-mærkning på en urigtig eller vildledende måde.

a)

udvikling og revision af sektorspecifikke akkrediteringsordninger, jf. artikel 13, stk. 3

b)

opgaver udført af sekretariatet i det i henhold til artikel 14 anerkendte organ såsom koordinering af akkrediteringsopgaver, tekniske arbejdsopgaver i forbindelse med anvendelsen af peerevalueringssystemet, informationsformidling til berørte parter og organets deltagelse i arbejdet i internationale organisationer på akkrediteringsområdet

c)

udarbejdelse og ajourføring af bidrag til retningslinjer på akkrediteringsområdet, notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer til Kommissionen, overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning

d)

sideløbende prøvninger af sikkerhedsklausulernes anvendelse

e)

tilrådighedsstillelse af teknisk ekspertise, der skal bistå Kommissionen med gennemførelsen af det administrative samarbejde om markedsovervågning, herunder finansiering af administrative samarbejdsgrupper, og med at træffe afgørelser vedrørende markedsovervågning og behandle sager om sikkerhedsklausuler

f)

udførelse af forberedende arbejde eller supplerende aktiviteter i forbindelse med overensstemmelsesvurdering, metrologi, akkreditering og markedsovervågning som led i gennemførelsen af fællesskabslovgivning, f.eks. undersøgelser, programmer, evalueringer, retningslinjer, sammenlignende analyser, fælles besøgsprogrammer, forskning, udvikling og vedligeholdelse af databaser, uddannelsesaktiviteter, laboratoriearbejde, præstationsprøvninger, sammenlignende laboratorieprøvninger og overensstemmelsesvurderinger samt europæiske markedsovervågningskampagner og lignende aktiviteter

g)

aktiviteter inden for rammerne af programmer for teknisk bistand, samarbejde med tredjelande og fremme og styrkelse af de europæiske systemer og politikker for overensstemmelsesvurdering, markedsovervågning og akkreditering blandt berørte parter i Fællesskabet og på internationalt plan.

a)

uden indkaldelse af forslag, til det i henhold til artikel 14 anerkendte organ med henblik på udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra a)-g), hvortil der kan bevilges tilskud i henhold til finansforordningen

b)

i form af tilskud efter indkaldelse af forslag eller efter udbud, til andre organer med henblik på udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra c)-g).

13.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/48

(1)

Med Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (3) blev den tidligere retsramme forbedret, idet det bl.a. blev muligt at lagre oplysninger i Fællesskabets database, toldinformationssystemet (CIS).

(2)

Af de erfaringer, der er gjort, siden forordning (EF) nr. 515/97 trådte i kraft, fremgår det imidlertid, at det ikke er muligt at gennemføre hele formålet med toldinformationssystemet, som er at bistå med forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af operationer, som er i strid med told- eller landbrugsbestemmelserne, hvis systemet udelukkende anvendes til observation og optagelse af rapport, diskret overvågning og målrettet kontrol.

(3)

Ændringer i forbindelse med EU's udvidelse til 27 medlemsstater gør det nødvendigt at tage EF-toldsamarbejdet op til overvejelse i en bredere ramme og med nye mekanismer.

(4)

Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (4) og konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet (5), som blev vedtaget ved Rådets retsakt af 26. juli 1995 (6), har ændret de generelle rammer for samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen med hensyn til forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning, når det gælder overtrædelse af fællesskabsbestemmelserne.

(5)

Resultatet af en strategisk analyse skal hjælpe de ansvarlige på højeste plan med at definere projekter, mål og politikker for bekæmpelse af svig, planlægge aktiviteter og afsætte de nødvendige ressourcer til at nå de operationelle mål.

(6)

Resultatet af en operationel analyse vedrørende aktiviteter, midler og intentioner hos visse personer eller virksomheder, som ikke overholder eller som ser ud til ikke at overholde told- eller landbrugsbestemmelser, skal hjælpe toldmyndighederne og Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger i bestemte tilfælde med henblik på at nå de mål, der er fastsat for bekæmpelse af svig.

(7)

Med den nuværende mekanisme i forordning (EF) nr. 515/97 kan personoplysninger, som er registreret af en medlemsstat, kun kopieres fra toldinformationssystemet til andre databehandlingssystemer med forudgående tilladelse fra den partner i toldinformationssystemet, som har ladet oplysningerne registrere i systemet, og på de betingelser, som den har stillet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1. Formålet med ændringen af forordningen er, at det kun skal være muligt at afvige fra dette princip om forudgående tilladelse i den situation, hvor oplysningerne skal behandles af nationale myndigheder og Kommissionens tjenestegrene med ansvar for risikostyring, med henblik på målretning af kontrollen med varerne.

(8)

Det er vigtigt at supplere det nuværende system med en retlig ramme, som omfatter oprettelse af et elektronisk sagsregister på toldområdet over undersøgelser, som er afsluttet eller i gang. Oprettelsen af et sådant register ligger i forlængelse af et initiativ i det mellemstatslige toldsamarbejde, som førte til vedtagelsen af Rådets retsakt af 8. maj 2003 om udarbejdelse af en protokol til ændring af konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet, for så vidt angår oprettelse af et elektronisk sagsregister på toldområdet (7).

(9)

Med forbehold af andre bestemmelser i forordning (EF) nr. 515/97 er det for at styrke toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen nødvendigt at sikre, at visse oplysninger kan udveksles som led i forfølgelsen af denne forordnings målsætninger.

(10)

Desuden er det nødvendigt at sikre større komplementaritet med de aktioner, der gennemføres i forbindelse med det mellemstatslige toldsamarbejde og samarbejdet med EU's øvrige organer og agenturer og andre internationale og regionale organisationer. En sådan aktion indgår i forlængelse af Rådets resolution af 2. oktober 2003 om en toldsamarbejdsstrategi (8) og Rådets afgørelse af 6. december 2001 om udvidelse af Europols mandat til at omfatte de former for grov international kriminalitet, der er anført i bilaget til Europolkonventionen (9).

(11)

For at fremme sammenhængen mellem de aktioner, som Kommissionen og EU's øvrige organer og agenturer samt andre internationale og regionale organisationer gennemfører, bør Kommissionen gives beføjelse til at yde uddannelse og enhver form for bistand med undtagelse af finansiel bistand til forbindelsesofficerer fra tredjelande og fra europæiske og internationale organisationer og agenturer, herunder udveksling af bedste praksis med disse organer, og f.eks. med Europol og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex).

(12)

Betingelserne for gennemførelse af fælles toldoperationer i fællesskabssammenhæng bør fastlægges inden for rammerne af forordning (EF) nr. 515/97. Det i artikel 43 i forordning (EF) nr. 515/97 omhandlede udvalg bør have beføjelse til at fastlægge mandatet for fælles toldoperationer på fællesskabsplan.

(13)

Der skal oprettes en permanent infrastruktur i Kommissionen, som gør det muligt at koordinere fælles toldoperationer i hele kalenderåret, og som er i stand til at modtage medlemsstaternes repræsentanter samt eventuelt også forbindelsesofficerer fra tredjelande, organisationer og europæiske eller internationale agenturer, navnlig Europol, Verdenstoldorganisationen (WCO) og Interpol, i den tid, der er nødvendig til at gennemføre en eller flere særlige operationer.

(14)

Med henblik på at behandle tilsynsspørgsmål i tilknytning til toldinformationssystemet bør Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse indkalde til et møde med nationale tilsynsmyndigheder for databeskyttelse mindst en gang om året.

(15)

Medlemsstaterne skal have mulighed for at bruge denne infrastruktur ved fælles toldoperationer, som organiseres i forbindelse med det toldsamarbejde, der er omhandlet i artikel 29 og 30 i traktaten om Den Europæiske Union, uanset Europols rolle. I så tilfælde gennemføres de fælles toldoperationer inden for rammerne af det mandat, der er fastlagt af Rådets kompetente gruppe vedrørende toldsamarbejde i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.

(16)

Nye markeder, den voksende internationalisering af samhandelen og dennes hastigt stigende omfang kombineret med hurtigere varetransport tvinger desuden toldadministrationerne til at følge udviklingen for ikke at skade den europæiske økonomi.

(17)

Det endelige formål er, at alle operatører skal være i stand til at forelægge den nødvendige dokumentation på forhånd og informatisere deres forbindelser med toldmyndighederne på alle områder. I mellemtiden vil den nuværende situation med nationale edb-systemer på forskellige udviklingstrin stadig være fremherskende, og det er nødvendigt at forbedre mekanismerne til bekæmpelse af svig, da der stadig kan forekomme fordrejninger af handelen.

(18)

Med henblik på bekæmpelse af svig er det sammen med reformen og moderniseringen af toldsystemerne derfor nødvendigt, at der kan indhentes oplysninger så tidligt som muligt i forløbet. For at hjælpe medlemsstaternes kompetente myndigheder med at afsløre vareforsendelser, som kunne være genstand for operationer, der er i strid med told- eller landbrugsbestemmelserne, samt de transportmidler, herunder containere, der anvendes til dette formål, er det desuden vigtigt, at oplysningerne fra verdens vigtigste tjenesteydere, både offentlige og private, som er aktive i den internationale forsyningskæde, gøres tilgængelige i en central europæisk datafortegnelse.

(19)

Fysiske personer beskyttes i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (11), som fuldt ud finder anvendelse på informationssamfundets tjenester. Disse direktiver fastlægger en retlig fællesskabsramme vedrørende personoplysninger, og derfor er det ikke nødvendigt at behandle emnet i denne forordning for at sikre, at det indre marked fungerer, navnlig hvad angår fri udveksling af personoplysninger mellem medlemsstaterne. Denne forordning bør iværksættes og anvendes i overensstemmelse med reglerne vedrørende beskyttelse af personoplysninger, navnlig hvad angår udveksling og lagring af oplysninger til støtte for forebyggelses- og opsporingsaktioner vedrørende svig.

(20)

Udvekslingen af personoplysninger med tredjelande bør gøres betinget af en forudgående kontrol af, at databeskyttelsesreglerne i modtagerlandet sikrer samme grad af beskyttelse som Fællesskabets lovgivning.

(21)

Da direktiv 95/46/EF er blevet gennemført i medlemsstaternes lovgivning, siden forordning (EF) nr. 515/97 blev vedtaget, og Kommissionen har oprettet en uafhængig myndighed, som skal sikre, at fællesskabsinstitutionerne og -organerne overholder personers grundlæggende frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder, når de behandler personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (12), er det blevet nødvendigt at foretage en tilpasning af kontrolforanstaltningerne vedrørende beskyttelse af personoplysninger og erstatte henvisningen til Den Europæiske Ombudsmand med en henvisning til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, uden at dette berører ombudsmandens beføjelser.

(22)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (13).

(23)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at afgøre, hvilke elementer der skal indgå i toldinformationssystemet, og fastlægge de operationer, der vedrører anvendelsen af landbrugsbestemmelserne, og for hvilke oplysninger skal registreres i toldinformationssystemet. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 515/97, herunder ved at supplere forordningen med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EØF.

(24)

Rapporten om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 515/97 bør indarbejdes i den rapport om foranstaltninger truffet til gennemførelse af traktatens artikel 280, som hvert år forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

(25)

Forordning (EF) nr. 515/97 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(26)

Målet med denne forordning, som er koordinering af bekæmpelsen af svig og al anden ulovlig virksomhed, som skader Fællesskabets interesser, kan ikke i tilstrækkelig grad gennemføres af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (14). Navnlig er formålet med denne forordning at sikre retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder).

(28)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 22. februar 2007 (15) —

1)

I artikel 2, stk. 1; indsættes følgende led:

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 2a

Med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og som led i forfølgelsen af forordningens målsætninger kan Kommissionen eller de kompetente myndigheder i hver enkelt medlemsstat, navnlig i tilfælde hvor der ikke er forelagt en toldangivelse eller en forenklet angivelse, eller hvor en toldangivelse er ufuldstændig, eller hvor der er grund til at formode, at de indeholdte oplysninger ikke er korrekte, udveksle følgende oplysninger med de kompetente myndigheder i enhver anden medlemsstat eller Kommissionen:

Denne artikel finder kun anvendelse på de vareforsendelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, første led.

3)

Artikel 15 affattes således:

4)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

5)

I afsnit III tilføjes følgende artikler:

»Artikel 18a

1.   Med forbehold af medlemsstaternes beføjelser og med henblik på at bistå de myndigheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, med at afsløre vareforsendelser, som kunne være genstand for operationer, der er i strid med told- og landbrugsbestemmelserne, samt de transportmidler, herunder containere, som anvendes til dette formål, opretter og forvalter Kommissionen en database over oplysninger fra offentlige eller private tjenesteydere, som er aktive inden for den internationale forsyningskæde. Denne database gøres direkte tilgængelig for disse myndigheder.

2.   I forbindelse med forvaltningen af denne base har Kommissionen beføjelse til at:

3.   De i denne artikel omhandlede oplysninger vedrører navnlig containernes og/eller transportmidlernes bevægelser samt varer og personer, der er berørt af disse bevægelser. Dette omfatter så vidt muligt følgende oplysninger:

4.   I Kommissionen har kun udpegede analytikere beføjelse til at behandle de i stk. 2, litra b) og c), omhandlede personoplysninger.

Personoplysninger, som ikke er nødvendige for at nå det tilsigtede mål, slettes straks eller anonymiseres. De kan under alle omstændigheder højst opbevares tre år.

Artikel 18b

1.   Kommissionen bemyndiges til at give uddannelse og yde anden bistand end finansiel bistand til forbindelsesofficerer fra tredjelande og fra europæiske og internationale organisationer og agenturer.

2.   Kommissionen kan stille ekspertbistand, teknisk eller logistisk bistand, uddannelses- eller kommunikationsaktioner eller enhver anden form for operationel støtte til rådighed for medlemsstaterne både med henblik på at nå målene for denne forordning og med henblik på varetagelsen af medlemsstaternes opgaver i forbindelse med gennemførelse af det toldsamarbejde, der er omhandlet i artikel 29 og 30 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union.

6)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Såfremt det pågældende tredjeland retligt har forpligtet sig til at yde den nødvendige bistand med henblik på at samle alle beviser for det ulovlige i operationer, der forekommer at være i strid med told- eller landbrugsbestemmelserne, eller med henblik på at fastslå omfanget af de operationer, som efter det konstaterede er i strid med disse bestemmelser, kan meddelelse af de oplysninger, der indhentes i medfør af denne forordning, foretages:

En sådan meddelelse fra en medlemsstat foretages under iagttagelse af dens nationale bestemmelser om overførsel af personoplysninger til tredjelande.

I alle tilfælde skal det sikres, at det pågældende tredjelands bestemmelser yder en beskyttelse svarende til den, der er fastsat i artikel 45, stk. 1 og 2.«

7)

Litra d) i artikel 20, stk. 2, udgår.

8)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 24 tilføjes følgende litraer:

10)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

1.   Det afgøres efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 43, stk. 2, hvilke elementer der skal indgå i toldinformationssystemet under hver af de i artikel 24, litra a)-h), omhandlede kategorier, i det omfang det er nødvendigt for at nå målet med systemet. Den i artikel 24, litra e), omhandlede kategori må under ingen omstændigheder indeholde personoplysninger.

2.   Hvad angår de i artikel 24, litra a)-d), omhandlede kategorier, må de personoplysninger, der medtages, ikke omfatte andet end:

3.   Hvad angår den i artikel 24, litra f), omhandlede kategori, må de personoplysninger, der medtages, ikke omfatte andet end eksperternes for- og efternavne.

4.   Hvad angår de i artikel 24, litra g) og h), omhandlede kategorier, må de personoplysninger, der medtages, ikke omfatte andet end:

5.   Databasen må under ingen omstændigheder indeholde personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt om helbredsforhold eller seksuelle forhold.«

11)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

1.   Personoplysninger, som indgår i de kategorier, der er omhandlet i artikel 24, registreres kun i toldinformationssystemet i forbindelse med følgende aktioner:

2.   Personoplysninger, som indgår i de kategorier, der er omhandlet i artikel 24, registreres kun i toldinformationssystemet, hvis der navnlig på grundlag af tidligere ulovlige aktiviteter eller en oplysning, der er indgivet i forbindelse med bistand, er reel indikation af, at den pågældende person har foretaget, er i færd med at foretage eller har til hensigt at foretage operationer, som er i strid med told- og landbrugsbestemmelserne, og som er af særlig fællesskabsinteresse.«

12)

Artikel 34, stk. 3, affattes således:

»3.   For at sikre den rette anvendelse af denne forordnings bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger anser hver medlemsstat og Kommissionen toldinformationssystemet for at være et system til behandling af personoplysninger, der er underlagt:

13)

Artikel 35 affattes således:

»Artikel 35

1.   Partnerne i toldinformationssystemet må ikke anvende personoplysninger fra toldinformationssystemet til andre formål end det i artikel 23, stk. 2, nævnte, jf. dog artikel 30, stk. 1.

2.   Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, hvis dette er nødvendigt for, at de i artikel 29 nævnte myndigheder kan foretage informationssøgning.

3.   Personoplysninger, der er registreret i toldinformationssystemet af en anden medlemsstat eller Kommissionen, må ikke kopieres til andre edb-systemer, som medlemsstaterne eller Kommissionen er ansvarlige for, undtagen i forbindelse med systemer til risikostyring, som skal styre toldkontrollen på nationalt niveau, eller i forbindelse med systemer til operationel analyse, som giver mulighed for at koordinere aktioner på fællesskabsniveau.

I så fald har kun de analytikere, der er udpeget af hver medlemsstats nationale myndigheder, samt dem, der er udpeget af Kommissionens tjenestegrene, beføjelse til at behandle personoplysninger fra toldinformationssystemet i forbindelse med henholdsvis systemer til risikostyring, som skal styre nationale myndigheders toldkontrol, eller systemer til operationel analyse, som giver mulighed for at koordinere aktioner på fællesskabsniveau.

Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over de tjenester for risikostyring, hvis analytikere har beføjelse til at kopiere og behandle personoplysninger, som er registreret i toldinformationssystemet. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom. Den meddeler ligeledes alle medlemsstaterne tilsvarende oplysninger om sine egne tjenestegrene for operationelle analyser.

Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en liste over de således udpegede nationale myndigheder og tjenestegrene i Kommissionen.

Personoplysninger, der kopieres fra toldinformationssystemet, må kun lagres så længe, som det er nødvendigt for at opnå det formål, som de kopieres til. Behovet for lagring heraf tages op til overvejelse mindst en gang om året af den partner i toldinformationssystemet, der har foretaget kopieringen. Lagringen må ikke overstige ti år. Personoplysninger, som ikke er nødvendige for at fortsætte analysen, slettes eller anonymiseres omgående.«

14)

Artikel 36, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Adgang kan under alle omstændigheder nægtes enhver person, hvis personoplysninger behandles, i den periode, hvor der gennemføres aktioner med henblik på observation og optagelse af rapport eller diskret overvågning, og i den periode, hvor den operationelle analyse af oplysningerne eller administrative undersøgelse eller strafferetlige efterforskning er i gang.«

15)

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

16)

Overskriften til kapitel 7 i afsnit V affattes således: »Datasikkerhed«.

17)

I artikel 38, stk. 1, tilføjes følgende litra:

18)

Følgende afsnit indsættes:

»AFSNIT Va

ELEKTRONISK SAGSREGISTER PÅ TOLDOMRÅDET

KAPITEL 1

Oprettelse af et elektronisk sagsregister på toldområdet

Artikel 41a

1.   Toldinformationssystemet omfatter også en særlig database kaldet »elektronisk sagsregister på toldområdet« (i det følgende benævnt »FIDE«). Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit finder alle bestemmelser i denne forordning vedrørende toldinformationssystemet ligeledes anvendelse på FIDE, og alle henvisninger til toldinformationssystemet omfatter også nævnte database.

2.   Målene med FIDE er at hjælpe med til at forebygge operationer, som er i strid med told- og landbrugsbestemmelser vedrørende varer, der indføres i eller udføres fra Fællesskabets toldområde, og at fremme og fremskynde efterforskningen og retsforfølgningen af sådanne operationer.

3.   Formålet med FIDE er, at Kommissionen, når den åbner en koordinationssag som omhandlet i artikel 18 eller forbereder en tjenesterejse i et tredjeland som omhandlet i artikel 20, og de kompetente myndigheder i en medlemsstat, der er udpeget til at foretage administrative undersøgelser i overensstemmelse med artikel 29, når de åbner et sagsregister eller når de efterforsker en eller flere personer eller virksomheder, har mulighed for at identificere de kompetente myndigheder i andre medlemsstater eller tjenestegrene i Kommissionen, som er i færd med eller har foretaget undersøgelser af de pågældende personer eller virksomheder, for at nå de i stk. 2 omhandlede mål ved hjælp af oplysninger om sagsregistre.

4.   Hvis medlemsstaten eller Kommissionen i forbindelse med en søgning i FIDE har brug for mere fyldestgørende oplysninger om sagsregistrene vedrørende personer eller virksomheder, anmoder den om bistand fra den medlemsstat, som har indgivet oplysningerne.

5.   Medlemsstaternes toldmyndigheder kan anvende FIDE i forbindelse med det toldsamarbejde, der er omhandlet i artikel 29 og 30 i traktaten om Den Europæiske Union. I så tilfælde varetager Kommissionen den tekniske forvaltning af sagsregisteret.

KAPITEL 2

FIDE's funktion og anvendelse

Artikel 41b

1.   De kompetente myndigheder kan indføre oplysningerne fra sagsregistre i FIDE til de i artikel 41a, stk. 3, definerede formål i forbindelse med tilfælde, der er i strid med told- eller landbrugsbestemmelserne vedrørende varer, der indføres i eller udføres fra Fællesskabets toldområde, og som er af særlig fællesskabsinteresse. Disse oplysninger omfatter kun følgende kategorier:

De i litra a), b) og c) omhandlede oplysninger indføres særskilt for hver person eller hver virksomhed. Det er ikke tilladt at skabe forbindelse mellem disse oplysninger.

2.   De i stk. 1, litra a), omhandlede personoplysninger omfatter ikke andet end:

3.   Oplysningerne indføres for en begrænset periode i overensstemmelse med artikel 41d.

Artikel 41c

1.   Kun de myndigheder, der er omhandlet i artikel 41a, kan indføre og søge oplysninger i FIDE.

2.   Enhver søgning i FIDE skal omfatte følgende personoplysninger:

KAPITEL 3

Lagring af oplysninger

Artikel 41d

1.   Den periode, som oplysninger kan lagres i, afhænger af love, administrative bestemmelser og procedurer i den medlemsstat, som indgiver dem. Nedennævnte perioder, som beregnes fra datoen for oplysningernes registrering i sagsregisteret, må ikke overskrides:

Disse perioder er ikke kumulative.

2.   I alle de undersøgelsesfaser, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), skal oplysningerne vedrørende en person eller en virksomhed, hvorpå artikel 41b finder anvendelse, som er blevet renset for mistanke ifølge love, administrative bestemmelser og procedurer i den medlemsstat, der har indgivet oplysningerne, straks slettes.

3.   FIDE sletter automatisk oplysningerne, så snart den i stk. 1 omhandlede maksimumsfrist er overskredet.«

19)

Afsnit VI affattes således:

»AFSNIT VI

FINANSIERING

Artikel 42a

1.   Denne forordning udgør basisretsakten for finansiering af alle de fællesskabsaktioner, der er omhandlet i forordningen, herunder:

2.   Udgifter forbundet med erhvervelse, undersøgelse, udvikling og vedligeholdelse af fællesskabselementer i det fælles kommunikationsnet, som anvendes i den i stk. 1, litra c), anvendte betydning, afholdes også over Den Europæiske Unions almindelige budget. Kommissionen indgår på Fællesskabets vegne de nødvendige kontrakter til at sikre, at disse elementer fungerer.

3.   Uden at dette berører de udgifter, der er forbundet med toldinformationssystemets funktion, samt de beløb, der er omhandlet som erstatning i medfør af artikel 40, giver medlemsstaterne og Kommissionen afkald på ethvert krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse med indgivelse af oplysninger eller dokumenter og gennemførelse af en administrativ undersøgelse eller enhver anden operationel aktion i henhold til denne forordning, som foretages på anmodning af en medlemsstat eller Kommissionen, undtagen i givet fald vederlag til eksperter.

20)

I artikel 43 foretages følgende ændringer:

21)

I artikel 44 og artikel 45, stk. 2, erstattes sætningsleddet »afsnit V vedrørende toldinformationssystemet« med sætningsleddet »afsnit V og Va.«

22)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 51a

Kommissionen aflægger i samarbejde med medlemsstaterne årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne forordning.«

23)

I artikel 53 foretages følgende ændringer:

13.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/60

(1)

På baggrund af Rådets konklusioner af 20. september 2001 og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Laeken i december 2001, i Sevilla i juni 2002, i Thessaloniki i juni 2003 og i Bruxelles i marts 2004 udgør indførelsen af visuminformationssystem (VIS) et af de vigtigste initiativer inden for Den Europæiske Unions politikker med henblik på indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)

Med Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (2) blev VIS indført som et system til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne.

(3)

Det er nu nødvendigt at fastlægge formålet med VIS og dets funktioner og ansvarsområder og at fastsætte betingelserne og procedurerne for udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne for at lette behandlingen af visumansøgninger og afgørelser i forbindelse hermed under hensyntagen til de retningslinjer for udvikling af VIS, som Rådet vedtog den 19. februar 2004, og at give Kommissionen mandat til at oprette VIS.

(4)