9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/1

9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/3

(1)

Forordning (EF) nr. 994/98 giver Kommissionen bemyndigelse til i medfør af traktatens artikel 87 at erklære, at støtte til små og mellemstore virksomheder, støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse, beskæftigelses- og uddannelsesstøtte samt støtte, der er i overensstemmelse med det kort, som Kommissionen har godkendt for tildeling af regionalstøtte i de enkelte medlemsstater, på visse betingelser er forenelig med fællesmarkedet og ikke er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Kommissionen har anvendt traktatens artikel 87 og 88 i mange beslutninger og har erhvervet tilstrækkelig erfaring til at kunne fastlægge generelle kriterier for foreneligheden af støtte til små og mellemstore virksomheder i form af investeringsstøtte i og uden for støtteberettigede områder, risikokapitalordninger og støtte til forskning, udvikling og innovation, navnlig i forbindelse med anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (3), og, for så vidt angår udvidelsen af denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling, Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 (4), Kommissionens meddelelse om statsstøtte og risikovillig kapital (5) og EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (6) samt Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (7).

(3)

Kommissionen har også opnået den fornødne erfaring med anvendelsen af traktatens artikel 87 og 88 på uddannelses-, beskæftigelses- og miljøstøtte, støtte til forskning, udvikling og innovation samt regionalstøtte til både små og mellemstore virksomheder og store virksomheder, navnlig i forbindelse med anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (8), Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (9), Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte (10), EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (11), Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation, EF-rammebestemmelserne fra 2001 for statsstøtte til miljøbeskyttelse (12), EF-rammebestemmelserne fra 2008 for statsstøtte til miljøbeskyttelse (13) og retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (14).

(4)

På baggrund af disse erfaringer er det nødvendigt at tilpasse nogle af de betingelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 68/2001, nr. 70/2001, nr. 2204/2002 og nr. 1628/2006. Af forenklingshensyn og for at sikre en mere effektiv kontrol med støtten fra Kommissionens side bør disse forordninger erstattes af en enkelt forordning. En forenkling bør opnås blandt andet ved hjælp af et sæt fælles, harmoniserede definitioner og fælles horisontale bestemmelser, som fastlagt i denne forordnings kapitel I. For at sikre sammenhængen i statsstøttereglerne bør definitionerne af støtte og støtteordninger være identiske med de definitioner, der er fastlagt for disse begreber i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (15). En sådan forenkling er nødvendig for at sikre, at Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse giver de ønskede resultater, især for små og mellemstore virksomheders vedkommende.

(5)

Denne forordning bør fritage enhver form for støtte, der opfylder de relevante betingelser heri, samt alle støtteordninger, forudsat at enhver individuel støtte, der kan ydes i henhold til sådanne ordninger, opfylder de relevante betingelser i denne forordning. Af hensyn til gennemsigtigheden og for at sikre en mere effektiv kontrol med statsstøtte bør enhver individuel støtte, der ydes i henhold til denne forordning, indeholde en udtrykkelig henvisning til den relevante bestemmelse i kapitel II og til den nationale lovgivning, som den individuelle støtte er baseret på.

(6)

For at kunne føre kontrol med anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen også kunne indhente alle de nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne om de foranstaltninger, de har gennemført i henhold til forordningen. Hvis en medlemsstat undlader at give oplysninger om de pågældende støtteforanstaltninger inden for en rimelig frist, kan det betragtes som et tegn på, at betingelserne i denne forordning ikke overholdes. En sådan undladelse kan derfor medføre, at Kommissionen beslutter, at denne forordning eller den relevante del af forordningen fremover ikke finder anvendelse på den pågældende medlemsstat, og at alle efterfølgende støtteforanstaltninger, herunder ny individuel støtte ydet på grundlag af støtteordninger, der tidligere var omfattet af denne forordning, skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88. Så snart medlemsstaten har givet korrekte og fuldstændige oplysninger, bør Kommissionen på ny tillade, at forordningen anvendes fuldt ud.

(7)

Statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1, der ikke er omfattet af denne forordning, bør fortsat være anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 88, stk. 3. Denne forordning bør ikke påvirke medlemsstaternes mulighed for at anmelde støtte til formål, der svarer til dem, som denne forordning omfatter. Kommissionen vil navnlig vurdere en sådan støtte på grundlag af betingelserne i denne forordning og efter kriterierne i de særlige retningslinjer eller rammebestemmelser, som Kommissionen har vedtaget, når den pågældende støtteforanstaltning falder ind under de pågældende retningslinjers eller rammebestemmelsers anvendelsesområde.

(8)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksportstøtte eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter frem for importerede. Den bør navnlig ikke finde anvendelse på støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre lande. Støtte til omkostningerne ved deltagelse i messer eller ved undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for at lancere et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, bør i almindelighed ikke betragtes som eksportstøtte.

(9)

Denne forordning bør finde anvendelse på praktisk talt alle sektorer. Inden for fiskeri og akvakultur bør denne forordning kun fritage støtte til forskning, udvikling og innovation, støtte i form af risikovillig kapital, uddannelsesstøtte og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere.

(10)

Inden for landbrugssektoren, hvor særregler for primærproduktion af landbrugsprodukter finder anvendelse, bør denne forordning kun fritage støtte til forskning og udvikling, støtte i form af risikovillig kapital, uddannelsesstøtte, støtte til miljøbeskyttelse og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere i det omfang, disse kategorier af støtte ikke er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 (16).

(11)

På grundlag af lighedspunkterne mellem forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og andre produkter bør denne forordning finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

(12)

Hverken de nødvendige aktiviteter på landbrugsbedriften for at forberede et produkt til det første salg, eller det første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder bør betragtes som forarbejdning eller afsætning i forbindelse med denne forordning. De Europæiske Fællesskabers Domstol har fastslået, at når Fællesskabet ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, er medlemsstaterne forpligtede til at afstå fra at træffe foranstaltninger, der kan underminere eller fravige denne ordning. Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på støtte, hvis størrelse fastsættes ud fra prisen på eller mængden af produkter, der indkøbes eller bringes i omsætning, eller for støtte, der er betinget af, at den deles med primærproducenter.

(13)

Under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien (17) bør nærværende forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter i kulindustrien, undtagen uddannelsesstøtte, støtte til forskning, udvikling og innovation samt støtte til miljøbeskyttelse.

(14)

Når en regionalstøtteordning angiveligt skal opfylde regionale målsætninger, men tager sigte på bestemte erhvervssektorer, er dens formål og sandsynlige virkninger snarere sektorbestemte end horisontale. Regionalstøtteordninger, der tager sigte på bestemte erhvervssektorer, og regionalstøtte til aktiviteter i stålsektoren, i skibsbygningssektoren, som omhandlet i Kommissionens meddelelse om videreførelse af rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning (18), og regionalstøtte i kunstfibersektoren bør derfor ikke være fritaget for anmeldelsespligten. Turistsektoren spiller dog en vigtig rolle i de nationale økonomier og har generelt en positiv indvirkning på regionaludviklingen. Regionalstøtteordninger, der tager sigte på turistsektoren, bør derfor være fritaget for anmeldelsespligten.

(15)

Støtte til kriseramte virksomheder, som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (19), bør vurderes i henhold til rammebestemmelserne, for at undgå at disse omgås. Støtte til sådanne virksomheder bør derfor ikke være omfattet af denne forordning. For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne, når de yder støtte omfattet af denne forordning til små og mellemstore virksomheder, bør definitionen af, hvad der forstås ved en kriseramt virksomhed, forenkles i forhold til den definition, der lægges til grund i de pågældende rammebestemmelser. Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør små og mellemstore virksomheder, der har bestået i mindre end tre år, endvidere ikke anses for kriseramte for så vidt angår den pågældende periode, medmindre de opfylder betingelserne i den relevante nationale lovgivning for at blive betragtet som værende under kollektiv insolvensbehandling. Denne forenkling bør dog ikke have nogen indvirkning på klassificeringen i henhold til rammebestemmelserne af de pågældende små og mellemstore virksomheder for så vidt angår støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, eller på klassificeringen i henhold til denne forordning af store virksomheder som kriseramte, for hvilke de udtømmende definitioner i rammebestemmelserne fortsat gælder.

(16)

Kommissionen skal sikre, at godkendt støtte ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Derfor bør denne forordning ikke omfatte støtte til en støttemodtager, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet. Som følge heraf skal enhver form for individuel ad hoc-støtte, der er udbetalt til en sådan støttemodtager, og støtteordninger, der ikke indeholder en bestemmelse, som udtrykkeligt udelukker sådanne støttemodtagere, fortsat anmeldes efter traktatens artikel 88, stk. 3. Denne bestemmelse bør ikke påvirke den berettigede forventning hos støttemodtagere, som ikke har modtaget krav om tilbagebetaling.

(17)

Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af Fællesskabets statsstøtteregler og en administrativ forenkling bør definitionerne af udtryk, der er relevante for de forskellige former for støtte, som er omfattet af denne forordning, harmoniseres.

(18)

Ved beregning af støtteintensiteten bør alle de tal, der lægges til grund, være tallene før ethvert fradrag af skatter og afgifter. Med henblik på beregning af støtteintensiteten bør støtte, der udbetales i flere trancher, tilbagediskonteres til sin værdi på støttetidspunktet. Den rentesats, der skal anvendes til tilbagediskonteringsformål og til beregning af støttebeløbet i forbindelse med støtte, der ikke ydes som tilskud, bør være den referencesats, som gælder på støttetidspunktet som fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (20).

(19)

Når støtten ydes i form af skattefritagelser eller nedslag i fremtidig skat bør tilbagediskonteringen af støttetrancher under overholdelse af en bestemt støtteintensitet udtrykt i bruttosubventionsækvivalent ske på grundlag af de referencesatser, der er gældende på de tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning. Ved skattefritagelser eller nedslag i fremtidig skat kendes de gældende referencesatser og støttetranchernes nøjagtige størrelse ikke altid i forvejen. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne i forvejen fastsætte et loft over støttens tilbagediskonterede værdi under overholdelse af den gældende støtteintensitet. I det øjeblik, hvor støttetranchens størrelse i et givet år derefter kendes, kan tilbagediskonteringen ske på grundlag af den på det tidspunkt gældende referencesats. Den tilbagediskonterede værdi af hver støttetranche bør fradrages i det samlede støtteloft.

(20)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på støtte, som er gennemsigtig. Ved gennemsigtig støtte forstås støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. I særdeleshed bør støtte indeholdt i lån betragtes som gennemsigtig støtte, når bruttosubvenstionsækvivalenten er beregnet på grundlag af referencesatsen som fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten. Støtte indeholdt i skatteforanstaltninger bør betragtes som gennemsigtig støtte, når den ydes inden for rammerne af et loft, der sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides. For lempelser af miljøafgifter, som ikke er underlagt en individuel anmeldelsestærskel efter denne forordning, behøver støtten ikke at være ydet inden for rammerne af et loft for at blive betragtet som gennemsigtig.

(21)

Støtte, der er indeholdt i garantiordninger, bør betragtes som gennemsigtig, når metoden til beregning af bruttosubventionsækvivalenten er blevet godkendt på grundlag af en anmeldelse til Kommissionen, og, i tilfælde af regional investeringsstøtte, også når Kommissionen har godkendt en sådan metode efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1628/2006. Kommissionen vil behandle sådanne anmeldelser på grundlag af sin meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (21). Støtte indeholdt i garantiordninger bør også betragtes som gennemsigtig, når støttemodtageren er en lille eller mellemstor virksomhed, og bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af de minimumspræmier, der er fastsat i denne meddelelses punkt 3.3 og 3.5.

(22)

Da det er vanskeligt at beregne subventionsækvivalenten i forbindelse med støtte i form af tilbagebetalingspligtige lån, bør en sådan støtte kun være omfattet af denne forordning, hvis hele det tilbagebetalingspligtige lån er lavere end den gældende individuelle anmeldelsestærskel og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning.

(23)

Store støttebeløb bør fortsat vurderes af Kommissionen i hvert enkelt tilfælde, da de skaber større risiko for konkurrencefordrejninger. For hver kategori af støtte, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, bør der derfor fastsættes tærskler på et niveau, som tager hensyn til den pågældende støttekategori og dens sandsynlige virkninger for konkurrencen. Støtte over disse tærskler er fortsat anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 88, stk. 3.

(24)

For at sikre, at støtten står i forhold til målet og begrænses til det nødvendige beløb, bør tærsklerne så vidt muligt være udtrykt i støtteintensitet i forhold til en række støtteberettigede omkostninger. For støtte i form af risikovillig kapital, hvor de støtteberettigede omkostninger er vanskelige at fastslå, bør tærsklen være udtrykt i maksimumsstøttebeløb.

(25)

Tærskler, der udtrykkes i støtteintensitet eller støttebeløb, bør på baggrund af Kommissionens erfaringer fastsættes på et niveau, der både tager hensyn til nødvendigheden af at minimere konkurrencefordrejningerne inden for den sektor, hvor støtten ydes, og behovet for at imødegå markedssvigt eller tilgodese samhørighedshensyn. For regional investeringsstøtte bør tærsklen fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den tilladte støtteintensitet i henhold til regionalstøttekortene.

(26)

For at fastslå om de individuelle anmeldelsestærskler og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, overholdes, bør den samlede offentlige støtte til den pågældende aktivitet eller det pågældende projekt tages i betragtning, uanset om støtten ydes af lokale, regionale eller nationale finansieringskilder eller af Fællesskabet.

(27)

Desuden bør det specificeres i denne forordning, under hvilke omstændigheder de forskellige kategorier af støtte, der er omfattet af denne forordning, kan kumuleres. Når statsstøtte, der er omfattet af denne forordning, kumuleres med statsstøtte, der ikke er omfattet, bør der tages hensyn til Kommissionens beslutning om godkendelse af sidstnævnte støtte og de statsstøtteregler, som ligger til grund for beslutningen. Der bør fastsættes særregler for, hvorledes støtte til handicappede arbejdstagere kan kumuleres med andre kategorier af støtte, navnlig investeringsstøtte, der kan beregnes på grundlag af de pågældende lønomkostninger. Forordningen bør også indeholde bestemmelser om kumulering af støtteforanstaltninger med og uden identificerbare støtteberettigede omkostninger.

(28)

For at sikre at støtten er nødvendig og fungerer som incitament til at udvikle flere aktiviteter eller projekter, bør denne forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter, som støttemodtageren alligevel ville påbegynde udelukkende på grundlag af markedsforholdene. For enhver form for støtte, der er omfattet af denne forordning, og som ydes til en lille eller mellemstor virksomhed, bør et sådant incitament anses for at være til stede, når den pågældende virksomhed har indsendt en ansøgning til medlemsstaten, inden den begynder at gennemføre det pågældende projekt eller de pågældende aktiviteter. For støtte i form af risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder sikrer betingelserne i denne forordning, især med hensyn til investeringens størrelse, trancher pr. målvirksomhed, private investorers deltagelse, virksomhedens størrelse og det stadium i virksomhedens udvikling, der finansieres, at risikokapitalforanstaltningen får en tilskyndelsesvirkning.

(29)

For enhver form for støtte, der er omfattet af denne forordning, og som ydes til store virksomheder, bør medlemsstaten ud over at efterprøve de betingelser, der gælder for små og mellemstore virksomheder, også sikre sig, at støttemodtageren i et internt dokument har analyseret mulighederne for at gennemføre det pågældende projekt eller de pågældende aktiviteter med og uden støtte. Medlemsstaten bør kontrollere, at dette interne dokument viser en væsentlig forøgelse af projektets størrelse eller omfang, en væsentlig forøgelse af det samlede beløb, støttemodtageren afsætter til det projekt eller den aktivitet, støtten ydes til, eller en væsentligt hurtigere gennemførelse af det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet. Hvad regional støtte angår, kan tilskyndelsesvirkningen også fremgå af, at investeringsprojektet ikke ville være blevet gennemført som sådant i det pågældende støtteberettigede område uden støtten.

(30)

For støtte til dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere bør en tilskyndelsesvirkning anses for at foreligge, når den pågældende støtteforanstaltning resulterer i en nettoforøgelse af antallet af dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere, der ansættes i den pågældende virksomhed, eller i en forøgelse af omkostningerne til faciliteter eller udstyr til handicappede arbejdstagere. Når en virksomhed, som får ydet støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i form af løntilskud, allerede har modtaget støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, der enten opfyldte betingelserne i forordning (EF) nr. 2204/2002 eller var blevet individuelt godkendt af Kommissionen, er der ved anvendelsen af denne forordning en formodning for, at den betingelse om en nettoforøgelse af antallet af handicappede arbejdstagere, som var opfyldt ved de foregående støtteforanstaltninger, fortsat er opfyldt.

(31)

Støtte i form af skatteforanstaltninger bør være underlagt særlige betingelser med hensyn til tilskyndelsesvirkning, da støtten ydes efter andre fremgangsmåder end andre kategorier af støtte. Lempelser af miljøafgifter, der opfylder betingelserne i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (22) og er omfattet af denne forordning, bør anses for at have en tilskyndelsesvirkning, forudsat at nedsættelserne i det mindste indirekte bidrager til en forbedring af miljøbeskyttelsen ved at åbne mulighed for vedtagelse eller videreførelse af den generelle afgiftsordning og dermed tilskynder miljøafgiftspligtige virksomheder til at nedbringe deres forurening.

(32)

Da det endvidere er vanskeligt at fastslå tilskyndelsesvirkningen af ad hoc-støtte til store virksomheder, bør denne form for støtte være udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde. Kommissionen vil efter anmeldelsen af en sådan støtte undersøge, om der foreligger en sådan tilskyndelsesvirkning på grundlag af kriterierne i de relevante retningslinjer, rammebestemmelser eller andre fællesskabsregler.

(33)

For at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn, som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 994/98, bør der indføres en standardformular, som medlemsstaterne skal benytte til at give Kommissionen kortfattede oplysninger, når der gennemføres en støtteordning eller ydes ad hoc-støtte i medfør af denne forordning. Foranstaltningen bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på internettet på grundlag af de kortfattede oplysninger. Oplysningerne bør sendes til Kommissionen elektronisk ved anvendelse af den fastlagte IT-applikation. De pågældende medlemsstater bør offentliggøre støtteforanstaltningen i dens fulde ordlyd på internettet. Er der tale om ad hoc-støtte, kan forretningshemmeligheder slettes ved denne offentliggørelse. Støttemodtagerens navn og støttebeløbet bør dog ikke betragtes som en forretningshemmelighed. Medlemsstaterne bør sikre, at denne tekst er tilgængelig på internettet, så længe foranstaltningen er i kraft. Afgørelsen om støttetildelingen bør desuden indeholde en henvisning til den eller de specifikke bestemmelser i kapitel II i denne forordning, som er relevante for denne afgørelse, medmindre der er tale om støtte ydet i form af skatteforanstaltninger.

(34)

For at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn bør Kommissionen fastlægge særlige krav til form og indhold af de årsrapporter, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen. Desuden bør der fastlægges regler for medlemsstaternes fortegnelser over de støtteordninger og individuelle støtteforanstaltninger, der er fritaget ved denne forordning, med henblik på bestemmelserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 659/1999.

(35)

Der bør fastlægges yderligere betingelser for enhver støtteforanstaltning, som er fritaget ved denne forordning. Under henvisning til traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og c), bør en sådan støtte for at være i Fællesskabets interesse stå i forhold til de markedssvigt eller ulemper, der skal rettes op på. Derfor bør forordningens anvendelsesområde, hvad angår investeringsstøtte, begrænses til støtte til visse materielle og immaterielle investeringer. På baggrund af Fællesskabets overkapacitet og de særlige problemer vedrørende konkurrencefordrejninger, der gør sig gældende inden for vejgodstransport og luftfart, bør transportmidler og -udstyr for så vidt angår virksomheder, der udøver deres vigtigste erhvervsaktiviteter inden for disse transportsektorer, ikke anses for støtteberettigede investeringsomkostninger. Særlige regler bør gælde for definitionen af materielle aktiver i forbindelse med støtte til miljøbeskyttelse.

(36)

I overensstemmelse med principperne for støtte, der falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1, bør støtten anses for ydet på det tidspunkt, hvor retten til at modtage støtten overdrages til støttemodtageren i henhold til de gældende nationale retsregler.

(37)

For ikke at favorisere en investerings kapitalfaktor frem for dens arbejdskraftfaktor bør der skabes mulighed for at måle investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder og regionalstøtte på grundlag af enten investeringsomkostningerne eller omkostningerne ved den beskæftigelse, der skabes direkte af et investeringsprojekt.

(38)

Miljøstøtteordninger i form af afgiftslettelser, støtte til dårligt stillede arbejdstagere, regional investeringsstøtte, støtte til nyoprettede små virksomheder, støtte til nye virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere eller støtte i form af risikovillig kapital, der ydes til en støttemodtager på ad hoc-basis, kan få mærkbar indvirkning på konkurrenceforholdene på det relevante marked, fordi den favoriserer støttemodtageren i forhold til andre virksomheder, der ikke har modtaget en sådan støtte. Da ad hoc støtte kun ydes til en enkelt støttemodtager, vil den sandsynligvis kun få en begrænset positiv strukturbestemt indvirkning på miljøet, beskæftigelsen af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere, den regionale samhørighed eller markedssvigt på risikokapitalmarkedet. Af denne grund bør støtteordninger, der omfatter disse kategorier af støtte, fritages efter denne forordning, mens ad hoc-støtte bør anmeldes til Kommissionen. Regionalstøtte, som ydes på ad hoc-basis, bør dog være fritaget efter denne forordning, når den anvendes som supplement til støtte, der er ydet i henhold til en regional investeringsstøtteordning, og ad hoc-komponenten ikke overstiger 50 % af den samlede støtte til investeringen.

(39)

Bestemmelserne i denne forordning om investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder bør ikke give mulighed for at forhøje de maksimale støtteintensiteter ved hjælp af en regional bonus, som det var tilfældet med forordning (EF) nr. 70/2001. Det bør dog være muligt at anvende de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i bestemmelserne om regional investeringsstøtte, for små og mellemstore virksomheder, når blot betingelserne for regional investerings- og beskæftigelsesstøtte er opfyldt. Bestemmelserne om investeringsstøtte til miljøbeskyttelse bør heller ikke give mulighed for at forhøje de maksimale støtteintensiteter ved hjælp af en regional bonus. Det bør også være muligt at anvende de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i bestemmelserne om regional investeringsstøtte, på projekter, der har en positiv indvirkning på miljøet, når blot betingelserne for regional investeringsstøtte er opfyldt.

(40)

Ved at afhjælpe ulemperne i de dårligt stillede regioner fremmer medlemsstaternes regionalstøtte den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed i medlemsstaterne og i Fællesskabet som helhed. Medlemsstaternes regionalstøtte tager sigte på at understøtte udviklingen i de dårligst stillede regioner ved at fremme investeringer og jobskabelse på et bæredygtigt grundlag. Den fremmer etablering af nye virksomheder, udvidelse af eksisterende virksomheder, virksomheders diversificering til nye produkter eller fundamentale omlægninger i en eksisterende virksomheds overordnede produktionsproces.

(41)

For at undgå, at store regionale investeringsprojekter opdeles kunstigt i delprojekter og dermed falder uden for de anmeldelsestærskler, der er fastsat i denne forordning, bør et stort investeringsprojekt betragtes som et enkelt investeringsprojekt, hvis investeringen gennemføres af den samme eller de samme virksomheder i en periode på tre år og består af faste aktiver kombineret på en økonomisk udelelig måde. Ved vurderingen af om en investering er økonomisk udelelig, bør medlemsstaterne tage hensyn til de tekniske, funktionelle og strategiske forbindelser og den umiddelbare geografiske placering. Den økonomiske udelelighed bør vurderes uafhængigt af ejerforhold. Det betyder, at vurderingen af, om et stort investeringsprojekt skal betragtes som et enkelt investeringsprojekt, bør være den samme, uanset om projektet gennemføres af én virksomhed, af flere virksomheder, som deler investeringsomkostningerne, eller af flere virksomheder, som afholder omkostningerne ved særskilte investeringer i forbindelse med samme investeringsprojekt (for eksempel i tilfælde af et joint venture).

(42)

I modsætning til regionalstøtte, der bør være begrænset til støtteberettigede områder, bør investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder kunne ydes både i støtteberettigede områder og i områder, der ikke er støtteberettigede. Medlemsstaterne bør således kunne yde investeringsstøtte i støtteberettigede områder, når blot de opfylder alle betingelserne til regional investerings- og beskæftigelsesstøtte eller alle betingelserne til investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder.

(43)

Den økonomiske udvikling i støtteberettigede regioner bremses ofte af en forholdsvis svag iværksætterkultur og i særdeleshed af, at der etableres endnu færre nye virksomheder end gennemsnittet. Det er derfor nødvendigt, at denne forordning også omfatter en kategori af støtte, der kan ydes ud over regional investeringsstøtte med det formål at tilskynde til etablering af nye virksomheder og fremme nyoprettede virksomheders udvikling i de tidlige faser i støtteberettigede områder. For at sikre, at denne støtte til nyoprettede virksomheder i støtteberettigede områder målrettes effektivt, bør denne kategori af støtte gradueres efter de vanskeligheder, som de enkelte regioner står over for. For desuden at undgå en uacceptabel risiko for konkurrencefordrejninger, herunder risikoen for fortrængning af eksisterende virksomheder, bør støtten begrænses strengt til små virksomheder, være begrænset rent beløbsmæssigt og aftage med tiden. Når der ydes støtte udelukkende til nyoprettede små virksomheder eller nye virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere, kan det give eksisterende små virksomheder et skadeligt incitament til at nedlægge deres virksomhed og derefter genopstarte den for at opnå denne form for støtte. Medlemsstaterne bør være bevidste om denne risiko og udforme støtteordningerne på en sådan måde, at dette problem undgås, f.eks. ved at indføre begrænsninger i støtteadgangen for ejere af nyligt nedlagte virksomheder.

(44)

Den økonomiske udvikling i Fællesskabet kan blive bremset af en svag iværksætteraktivitet i visse befolkningsgrupper, der har særlige vanskeligheder, såsom ved at skaffe sig adgang til finansiering. Kommissionen har efter en nærmere undersøgelse af mulige markedssvigt på dette område for en række kategorier af personer draget den konklusion, at især for kvinder er den gennemsnitlige iværksætterprocent lavere end for mænd, hvilket bl.a. fremgår af statistiske data fra Eurostat. Det er derfor nødvendigt, at denne forordning også omfatter en kategori af støtte, der har til formål at tilskynde kvindelige iværksættere til at oprette nye virksomheder for at afhjælpe de særlige markedssvigt, der lægger hindringer i vejen for især kvinders adgang til finansiering. Kvinder er også ofte stillet over for særlige vanskeligheder i forbindelse med omkostninger til omsorg for pårørende. En sådan støtte bør åbne mulighed for at opnå reel og ikke blot formel ligestilling mellem mænd og kvinder ved at mindske faktiske uligheder på iværksætterområdet, således som De Europæiske Fællesskabers Domstol har fastslået det i sin retspraksis. Ved denne forordnings udløb vil Kommissionen tage den fortsatte berettigelse af denne undtagelsesbestemmelse og disse kategorier af støttemodtagere op til fornyet overvejelse.

(45)

En bæredygtig udvikling er sammen med konkurrenceevne og energiforsyningssikkerhed en af grundpillerne i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Bæredygtig udvikling bygger blandt andet på et højt beskyttelsesniveau og en forbedring af miljøkvaliteten. Fremme af miljømæssig bæredygtighed og bekæmpelse af klimaændringer øger også forsyningssikkerheden og sikrer de europæiske økonomiers konkurrenceevne samt disponibel energi til overkommelige priser. På miljøbeskyttelsesområdet er der ofte tale om markedssvigt i form af negative eksterne virkninger. Under normale markedsforhold har virksomhederne ikke nødvendigvis noget incitament til at mindske deres forurening, da det kan medføre en forøgelse af deres omkostninger. Når virksomhederne ikke er forpligtede til at internalisere forureningsomkostningerne, bæres disse omkostninger af samfundet som helhed. Internaliseringen af miljøomkostningerne kan sikres ved krav om miljøregulering eller afgifter. Det skaber ulige konkurrencevilkår, at miljøstandarderne ikke er fuldt harmoniserede på fællesskabsplan. Desuden kan der opnås et endnu højere miljøbeskyttelsesniveau gennem initiativer, som er mere vidtgående end de bindende fællesskabsstandarder, og det kan skade de pågældende virksomheders konkurrencemæssige stilling.

(46)

På baggrund af erfaringerne med anvendelsen af EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse bør investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til gå videre end fællesskabsstandarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet i tilfælde, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, støtte til anskaffelse af transportmidler, der går videre end fællesskabsstandarderne eller, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, øger miljøbeskyttelsesniveauet, støtte til tidlig tilpasning til nye fællesskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder, støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger, miljøstøtte til investeringer i højeffektiv kraftvarmeproduktion, miljøstøtte til investeringer i fremme af vedvarende energikilder, herunder investeringsstøtte i forbindelse med bæredygtige biobrændstoffer, støtte til miljøundersøgelser og visse former for støtte i form af lempelser af miljøafgifter, være fritaget for anmeldelsespligten.

(47)

Støtte ydet i form af afgiftslempelser til fremme af miljøbeskyttelse, der er omfattet af denne forordning, bør i overensstemmelse med fællesskabsretningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse kun ydes i højst ti år. Efter denne periode bør medlemsstaterne tage de pågældende afgiftslettelser op til fornyet overvejelse. Dette bør dog ikke indskrænke medlemsstaternes mulighed for at genindføre disse eller tilsvarende foranstaltninger i henhold til denne forordning efter en sådan fornyet overvejelse.

(48)

For at det kan fastslås, om støtten er forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, er det vigtigt, at de ekstra investerings- eller produktionsomkostninger beregnes korrekt. Som beskrevet i EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, bør de støtteberettigede udgifter begrænses til de yderligere investeringsudgifter, der er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau.

(49)

I betragtning af de vanskeligheder, der kan opstå især med hensyn til udelukkelse af fordele, som skyldes ekstra investeringer, bør der fastsættes bestemmelser om en forenklet metode til beregning af de ekstra investeringsomkostninger. Ved anvendelsen af denne forordning bør disse omkostninger derfor beregnes, uden at der tages hensyn til driftsgevinst, omkostningsbesparelser eller supplerende biprodukter, og uden at der tages hensyn til de driftsomkostninger, som opstår i hele investeringens levetid. De maksimale støtteintensiteter, der fastsættes i denne forordning, for de forskellige kategorier af investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, er derfor systematisk blevet reduceret i forhold til de støtteintensiteter, der er fastsat i EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(50)

Hvad angår miljøstøtte til investeringer i energibesparende foranstaltninger, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem den forenklede beregningsmetode eller den beregning på basis af de fulde omkostninger, der er fastlagt i EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. I betragtning af de vanskeligheder, anvendelsen af beregningsmetoden baseret på de fulde omkostninger kan være forbundet med i praksis, bør disse omkostningsberegninger attesteres af en ekstern revisor.

(51)

Med hensyn til miljøstøtte til investeringer i kraftvarmeproduktion og til investeringer i fremme af vedvarende energikilder bør ekstraomkostningerne ved anvendelsen af denne forordning beregnes, uden at der tages hensyn til andre støtteforanstaltninger i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger, bortset fra anden investeringsstøtte til miljøbeskyttelse.

(52)

Med hensyn til vandkraftanlæg bør det bemærkes, at de kan indvirke på miljøet på to måder. Hvad angår lave drivhusgasemissioner, har de klart et potentiale. Omvendt kan sådanne anlæg også have en negativ virkning, f.eks. på vandsystemerne og biodiversiteten.

(53)

For at undgå forskelle, der kunne medføre konkurrencefordrejninger, og lette samordningen mellem Fællesskabets og medlemsstaternes forskellige initiativer vedrørende små og mellemstore virksomheder, samt for at skabe administrativ klarhed og retssikkerhed, bør den definition af små og mellemstore virksomheder, der anvendes i denne forordning, være baseret på definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (23).

(54)

Små og mellemstore virksomheder spiller en afgørende rolle for jobskabelsen og medvirker mere generelt til at skabe social stabilitet og en dynamisk økonomi. Markedssvigt kan dog begrænse deres udvikling og påføre dem typiske ulemper. små og mellemstore virksomheder har ofte vanskeligt ved at skaffe kapital, herunder risikovillig kapital, eller lån på grund af visse kapitalmarkeders uvilje mod at løbe risici og på grund af den begrænsede sikkerhed, virksomhederne er i stand til at stille. Deres beskedne ressourcer kan også begrænse deres adgang til information, især vedrørende ny teknologi og potentielle markeder. For at lette udviklingen af små og mellemstore virksomheders økonomiske aktiviteter bør denne forordning således fritage bestemte kategorier af støtte, når de ydes til små og mellemstore virksomheder. Det er derfor berettiget at fritage en sådan støtte for forhåndsanmeldelse og udelukkende ved anvendelsen af denne forordning at gå ud fra, at en støttemodtager, som falder ind under definitionen af små og mellemstore virksomheder i denne forordning, hæmmes i sin udvikling på grund af de ulemper, som små og mellemstore virksomheder typisk lider under på grund af markedssvigt, forudsat at støttebeløbet ikke overstiger den gældende anmeldelsestærskel.

(55)

I betragtning af forskellene mellem små og mellemstore virksomheder bør der fastsættes forskellige basisstøtteintensiteter og forskellige tillæg for små og for mellemstore virksomheder. Markedssvigt, der påvirker små og mellemstore virksomheder generelt, herunder vanskeligheder med hensyn til finansieringsmuligheder, medfører endnu større hindringer for små end for mellemstore virksomheders udvikling.

(56)

Erfaringerne med anvendelsen af retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder viser, at der i Fællesskabet findes en række specifikke markedssvigt på risikokapitalmarkederne, når det gælder visse typer investeringer i bestemte faser af en virksomheds udvikling. Disse markedssvigt skyldes et misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter risikovillig kapital. Det betyder, at den risikovillige kapital, der udbydes på markedet, kan være for begrænset, og at virksomhederne ikke kan skaffe finansiering til trods for, at de har en god forretningsmodel og gode vækstudsigter. Hovedårsagen til markedssvigt i forbindelse med risikokapitalmarkederne, som især påvirker små og mellemstore virksomheders adgang til kapital, og som kan begrunde offentlig intervention, skal findes i ufuldstændig eller asymmetrisk information. Risikokapitalordninger i form af kommercielt forvaltede investeringsfonde, hvor en tilstrækkelig del af midlerne tilvejebringes af private investorer i form af private equity til fremme af overskudsorienterede risikovillige investeringer i en målvirksomhed, bør derfor være fritaget for anmeldelsespligten på visse betingelser. Kravet om, at investeringsfonden skal forvaltes kommercielt, og at risikokapitalforanstaltningen skal være overskudsorienteret, bør ikke forhindre investeringsfondene i at målrette deres aktiviteter og tilgodese bestemte markedssegmenter, såsom nye virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere. Denne forordning bør ikke påvirke Den Europæiske Investeringsfonds og Den Europæiske Investeringsbanks status, som defineret i Fællesskabets retningslinjer for risikokapitalinvesteringer.

(57)

Støtte til forskning, udvikling og innovation kan bidrage til den økonomiske vækst ved at styrke konkurrenceevnen og fremme beskæftigelsen. Kommissionens erfaringer med anvendelsen af forordning (EF) nr. 364/2004, EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling, og Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation viser, at markedssvigt kan hindre markedet i at opnå et optimalt udbytte og medføre et ineffektivt resultat i betragtning af både små og mellemstore virksomheders og store virksomheders forsknings- og udviklingskapacitet. Sådanne ineffektive resultater vedrører generelt positive eksterne virkninger/videnoverførsel, offentlige goder/videnoverførsel, ufuldstændig og asymmetrisk information samt samordnings- og netværkssvigt.

(58)

Støtte til forskning, udvikling og innovation er af særlig stor betydning, især for små og mellemstore virksomheder, fordi en af de strukturbetingede ulemper for små og mellemstore virksomheder beror på de vanskeligheder, de kan støde på med hensyn til adgang til ny teknologisk udvikling, teknologioverførsel eller højt kvalificeret personale. Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser og støtte til dækning af små og mellemstore virksomheders omkostninger ved industrielle ejendomsrettigheder samt støtte til unge, innovative små virksomheder, støtte til innovationsrådgivning og innovationssupporttjenester og støtte til lån af højtkvalificeret personale bør derfor være fritaget for kravet om forhåndsanmeldelse på visse betingelser.

(59)

Hvad angår støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, bør den del af forskningsprojektet, hvortil der ydes støtte, falde fuldstændigt ind under kategorierne grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udvikling. Når et forskningsprojekt omfatter forskellige opgaver, bør det angives for hver enkelt opgave, om den hører hjemme i kategorierne grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udvikling, eller om den slet ikke falder ind under nogen af disse kategorier. Dette behøver ikke nødvendigvis at ske efter en kronologisk fremgangsmåde, hvor man bevæger sig fortløbende fra grundforskning til aktiviteter, der er tættere på markedet. En opgave, der udføres i en senere fase af projektet, vil således kunne karakteriseres som industriel forskning. Det er derfor heller ikke udelukket, at en aktivitet, der gennemføres i en tidligere fase af projektet, kan betragtes som eksperimentel udvikling.

(60)

Inden for landbrugssektoren bør visse former for støtte til forskning og udvikling være fritaget, hvis de opfylder betingelser svarende til dem, der er fastsat i de særlige regler for landbrugssektoren i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation. Hvis disse særlige betingelser ikke er opfyldt, bør det fastsættes, at støtten fritages, hvis den opfylder betingelserne i denne forordnings generelle bestemmelser om forskning og udvikling.

(61)

Det er en central målsætning for Fællesskabets og medlemsstaternes økonomiske og sociale politik, at uddannelse og ansættelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere skal fremmes, og at der skal ydes kompensation for de meromkostninger, som beskæftigelse af handicappede arbejdstagere indebærer.

(62)

Uddannelse har i almindelighed positive eksterne virkninger for samfundet som helhed, da den forøger udbuddet af faglærte arbejdstagere, hvilket kan komme andre virksomheder til gode, forbedrer industriens konkurrenceevne og spiller en væsentlig rolle i Fællesskabets beskæftigelsesstrategi. Uddannelse, herunder e-learning, er også af væsentlig betydning for opbygning, erhvervelse og udbredelse af viden, som er et offentligt gode af væsentlig betydning. I betragtning af at virksomhederne i Fællesskabet generelt investerer for lidt i uddannelse af deres ansatte, især når det drejer sig om generel uddannelse, der ikke umiddelbart medfører konkrete fordele for den pågældende virksomhed, kan statsstøtte bidrage til at rette op på dette markedssvigt. En sådan støtte bør derfor være fritaget for forhåndsanmeldelse på visse betingelser. Henset til de særlige ulemper for små og mellemstore virksomheder, og de højere relative omkostninger, de skal afholde, når de investerer i uddannelse, bør støtteintensiteten i forbindelse med støtte, der er fritaget ved denne forordning, være højere for små og mellemstore virksomheder. De særlige forhold, der gør sig gældende for uddannelse i søtransportsektoren, begrunder at der følges en særlig fremgangsmåde for denne sektor.

(63)

Der kan sondres mellem generel og specifik uddannelse. Den tilladte støtteintensitet bør variere afhængigt af uddannelsens art og virksomhedens størrelse. Generel uddannelse giver kvalifikationer, der kan benyttes i andre virksomheder, og forbedrer den uddannede arbejdstagers beskæftigelsesmuligheder betydeligt. Støtte til dette formål har mindre konkurrencefordrejende virkninger, og det betyder, at en højere støtteintensitet kan fritages for forhåndsanmeldelse. Specifik uddannelse, der hovedsagelig gavner virksomheden, indebærer større risiko for konkurrencefordrejninger, og den støtteintensitet, der kan fritages for forhåndsanmeldelse, bør derfor være meget lavere. Uddannelse bør også anses for generel, når den vedrører miljøforvaltning, miljøinnovation eller virksomhedernes sociale medansvar og dermed forbedrer støttemodtagerens muligheder for at bidrage til de generelle mål på miljøområdet.

(64)

Det er stadig vanskeligt for visse kategorier af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er derfor berettiget, at de offentlige myndigheder gennemfører foranstaltninger, der ansporer virksomhederne til at øge beskæftigelsen, især af arbejdstagere fra disse dårligt stillede kategorier. Lønomkostninger indgår i enhver virksomheds normale driftsomkostninger. Det er derfor særlig vigtigt, at støtte til beskæftigelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere får en positiv virkning på deres beskæftigelsesniveau og ikke blot giver virksomhederne mulighed for at mindske omkostninger, som de ellers selv skulle bære. En sådan støtte bør derfor fritages for forhåndsanmeldelse, når den vil kunne hjælpe disse kategorier af arbejdstagere til at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller, når det drejer sig om handicappede, at vende tilbage til eller blive på arbejdsmarkedet.

(65)

Støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i form af løntilskud kan beregnes på grundlag af den pågældende handicappede arbejdstagers invaliditetsgrad eller ydes som et fast beløb forudsat, at ingen af de to metoder resulterer i en overskridelse af den maksimale støtteintensitet for nogen af de pågældende arbejdstagere.

(66)

Der bør fastsættes overgangsbestemmelser for individuel støtte, som er ydet inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, og som i strid med forpligtelsen i traktatens artikel 88, stk. 3, ikke er blevet anmeldt. Efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 1628/2006 bør det fortsat være tilladt at gennemføre de eksisterende regionale investeringsstøtteordninger, som er fritaget, på de betingelser, der er fastsat i den nævnte forordning i henhold til dens artikel 9, stk. 2, andet afsnit.

(67)

På baggrund af Kommissionens erfaringer på dette område, og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør nærværende forordnings gyldighedsperiode begrænses. Hvis forordningen udløber uden at blive forlænget, bør støtteordninger, der allerede er fritaget ved forordningen, fortsat være fritaget i en seksmåneders periode, så medlemsstaterne får tid til at foretage tilpasninger.

(68)

Forordning (EF) nr. 70/2001, forordning (EF) nr. 68/2001 og forordning (EF) nr. 2204/2002 udløb den 30. juni 2008 og forordning (EF) nr. 1628/2006 bør ophæves —

Kapitel I

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 12

Kapitel II

Afsnit 1

Artikel 13

Artikel 14

Afsnit 2

Artikel 15

Afsnit 3

Artikel 16

Afsnit 4

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 25

Afsnit 5

Artikel 26

Artikel 27

Afsnit 6

Artikel 28

Artikel 29

Afsnit 7

Artikel 30

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 33

Artikel 34

Artikel 35

Artikel 36

Artikel 37

Afsnit 8

Artikel 38

Artikel 39

Afsnit 9

Artikel 40

Artikel 41

Artikel 42

Kapitel III

Artikel 43

Artikel 44

Artikel 45

Bilag I

Bilag II

Formular til fremsendelse af kortfattede oplysninger om støtte til forskning og udvikling i henhold til den udvidede oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 4

Formular til fremsendelse af kortfattede oplysninger om støtte til store investeringsprojekter i henhold til den udvidede oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 4

Bilag III

a)

regionalstøtte

b)

investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder

c)

støtte til kvindelige iværksætteres oprettelse af nye virksomheder

d)

støtte til miljøbeskyttelse

e)

støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder og til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer

f)

støtte i form af risikovillig kapital

g)

støtte til forskning, udvikling og innovation

h)

uddannelsesstøtte

i)

støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere.

a)

støtte til eksportrelaterede aktiviteter, nemlig støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, støtte til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter, der er forbundet med eksportaktiviteter

b)

støtte, som er betinget af, at der benyttes indenlandske varer frem for importerede varer.

a)

støtte til aktiviteter i fiskeri- og akvakultursektoren, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (24), bortset fra uddannelsesstøtte, støtte i form af risikovillig kapital, støtte til forskning, udvikling og innovation samt støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

b)

støtte til aktiviteter inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, bortset fra uddannelsesstøtte, støtte i form af risikovillig kapital, støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere, i det omfang disse kategorier af støtte ikke er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006

c)

støtte til aktiviteter inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, når:

d)

støtte til aktiviteter inden for kulindustrien, bortset fra uddannelsesstøtte, støtte til forskning, udvikling og innovation samt støtte til miljøbeskyttelse

e)

regionalstøtte til aktiviteter inden for stålindustrien

f)

regionalstøtte til aktiviteter inden for skibsbygningsindustrien

g)

regionalstøtte til aktiviteter inden for kunstfibersektoren.

a)

støtteordninger, som ikke udtrykkeligt udelukker individuel støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet

b)

ad hoc-støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet

c)

støtte til kriseramte virksomheder.

a)

hvis der er tale om et selskab med begrænset ansvar, når over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv måneder, eller

b)

hvis der er tale om et selskab, hvor i det mindste nogle af deltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af egenkapitalen som opført i virksomhedens regnskaber er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv måneder, eller

c)

når virksomheden, uanset dens selskabsform, efter de nationale regler opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling m.v.

1)

»støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder samtlige kriterier i traktatens artikel 87, stk. 1

2)

»støtteordning«: enhver retsakt, i henhold til hvilken der kan ydes individuel støtte til virksomheder, som i retsakten er defineret generelt og abstrakt, uden at der er behov for yderligere gennemførelsesforanstaltninger, og enhver retsakt, i henhold til hvilken der kan ydes en eller flere virksomheder støtte, som ikke er knyttet til et bestemt projekt, i en ubestemt periode og/eller på et ubestemt beløb

3)

»individuel støtte«:

4)

»ad hoc-støtte«: individuel støtte, der ikke ydes i henhold til en støtteordning

5)

»støtteintensitet«: støttebeløbet udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger

6)

»gennemsigtig støtte«: støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering

7)

»små og mellemstore virksomheder«: virksomheder, som opfylder kriterierne i bilag I

8)

»store virksomheder«: virksomheder, som ikke opfylder kriterierne i bilag I

9)

»støtteberettigede områder«: regioner, der er berettigede til regionalstøtte som fastlagt i det godkendte regionalstøttekort for den pågældende medlemsstat for perioden 2007-2013

10)

»materielle aktiver«: aktiver vedrørende jord, bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, jf. dog artikel 17, nr. 12). Inden for transportsektoren betragtes transportmidler og -udstyr som støtteberettigede aktiver, dog ikke med hensyn til regionalstøtte og ikke inden for vejgodstransport og lufttransport

11)

»immaterielle aktiver«: aktiver, der opstår ved teknologioverførsel gennem erhvervelse af patentrettigheder, licenser, knowhow eller upatenteret teknisk viden

12)

»stort investeringsprojekt«: en investering i anlægsaktiver med støtteberettigede omkostninger på over 50 mio. EUR, beregnet til de priser og valutakurser, der er gældende på det tidspunkt, hvor støtten ydes

13)

»antal beskæftigede«: antallet af årsarbejdsenheder (ÅAE), dvs. antallet af fuldtidsbeskæftigede i løbet af et år, idet deltidsbeskæftigede og sæsonbeskæftigede indgår som brøkdele af ÅAE

14)

»beskæftigelse, der skabes direkte af et investeringsprojekt«: beskæftigelse, der vedrører den aktivitet, investeringen omfatter, herunder beskæftigelse, der skabes som følge af en forøgelse af kapacitetsudnyttelsesgraden på grund af investeringen

15)

»lønomkostninger«: det samlede beløb, der faktisk skal udbetales af støttemodtageren i forbindelse med den pågældende arbejdskraft, herunder:

16)

»investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder«: støtte, der opfylder betingelserne i artikel 15

17)

»investeringsstøtte«: regional investerings- og beskæftigelsesstøtte, jf. artikel 13, investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder, jf. artikel 15, og investeringsstøtte til miljøbeskyttelse jf. artikel 18-23

18)

»dårligt stillede arbejdstagere«: personer, der:

19)

»meget dårligt stillede arbejdstagere«: personer, der har været uden beskæftigelse i 24 måneder eller derover

20)

»handicappede arbejdstagere«: personer, der

21)

»beskyttet beskæftigelse«: beskæftigelse i en virksomhed, hvor mindst 50 % af arbejdstagerne er handicappede

22)

»landbrugsprodukt«:

23)

»forarbejdning af landbrugsprodukter«: en operation, hvorved et landbrugsprodukt omdannes til et andet landbrugsprodukt, undtagen aktiviteter på bedriften, der er nødvendige for at forberede et animalsk produkt eller et planteprodukt til det første salg

24)

»afsætning af landbrugsprodukter«: opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, levering eller enhver anden form for omsætning, med undtagelse af en primærproducents første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder og enhver aktivitet til forberedelse af et produkt til et sådant første salg; en primærproducents salg til den endelige forbruger betragtes som afsætning, hvis det finder sted i særskilte lokaler, der er indrettet til dette formål

25)

»turistsektor«: følgende aktiviteter i NACE Rev. 2:

26)

»tilbagebetalingspligtigt lån«: et lån, der udbetales til et projekt i en eller flere rater, og hvis tilbagebetalingsbetingelser afhænger af resultatet af forsknings-, udviklings- og innovationsprojektet

27)

»risikovillig kapital«: egenkapital- og kvasiegenkapitalfinansiering til virksomheder i de tidlige vækstfaser (seed-, start- og ekspansionsfasen)

28)

»ny virksomhed oprettet af kvindelige iværksættere«: en lille virksomhed, der opfylder følgende betingelser:

29)

»stålsektoren«: alle aktiviteter i forbindelse med produktion af et eller flere af følgende produkter:

30)

»Kunstfiberindustrien«:

a)

støtte indeholdt i tilskud og rentetilskud

b)

støtte indeholdt i lån, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende referencesatser på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet

c)

støtte indeholdt i garantiordninger:

d)

støtte indeholdt i skattemæssige foranstaltninger, når foranstaltningen omfatter et loft, som sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides.

a)

støtte indeholdt i kapitaltilførsler, medmindre andet gælder i henhold til de særlige bestemmelser om risikokapital

b)

støtte indeholdt i risikokapitalforanstaltninger, undtagen støtte, der opfylder betingelserne i artikel 29.

a)

investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

b)

investeringsstøtte til miljøbeskyttelse: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

c)

støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder: 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

d)

støtte til små og mellemstore virksomheder s deltagelse i messer: 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

e)

støtte til forsknings- og udviklingsprojekter og gennemførlighedsundersøgelser:

f)

støtte til små og mellemstore virksomheders udgifter til industrielle ejendomsrettigheder: 5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

g)

uddannelsesstøtte: 2 mio. EUR pr. uddannelsesprojekt

h)

støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere: 5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

i)

støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i form af løntilskud: 10 mio. EUR årligt pr. virksomhed

j)

støtte til dækning af meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 10 mio. EUR årligt pr. virksomhed.

a)

når en målvirksomhed har fået tilført kapital ved en risikokapitalforanstaltning, der falder ind under artikel 29, og i løbet af de første tre år efter den første risikokapitalinvestering anmoder om støtte, der er omfattet af denne forordning, nedsættes de relevante støttetærskler eller maksimale støtteberettigede beløb i henhold til denne forordning med 50 % generelt og med 20 % for målvirksomheder i støtteberettigede områder. Nedsættelsen må ikke overstige den samlede risikovillige kapital, som virksomheden har modtaget. Denne nedsættelse finder ikke sted i forbindelse med støtte til forskning, udvikling og innovation, der er fritaget i henhold til artikel 31 til 37.

b)

støtte til unge innovative virksomheder må i de første tre år efter støttens ydelse ikke kumuleres med anden støtte, der er fritaget efter denne forordning, dog med undtagelse af støtte fritaget efter denne forordnings artikel 29 og artikel 31 til 37.

a)

projektets/aktivitetens størrelse er blevet væsentligt forøget på grund af støtten

b)

projektets/aktivitetens omfang er blevet væsentligt udvidet på grund af støtten

c)

det samlede beløb, som støttemodtageren har brugt til projektet/aktiviteten, er blevet væsentligt forhøjet på grund af støtten

d)

projektet/aktiviteten er blevet betydeligt hurtigere gennemført

e)

for regional investeringsstøtte, jf. artikel 13, at projektet ikke ville være blevet gennemført som sådant i det pågældende støtteberettigede område uden støtten.

a)

den skattemæssige foranstaltning giver en lovfæstet ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at medlemsstaten skal tage yderligere stilling dertil, og

b)

den skattemæssige foranstaltning er vedtaget, før arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, er påbegyndt. Denne betingelse gælder ikke ved ændringer af bestående skatteordninger.

a)

en investering i materielle og/eller immaterielle aktiver til oprettelse af en ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksomhed, spredning af en virksomheds produktion til flere nye produkter eller grundlæggende ændring af en eksisterende virksomheds produktionsproces, eller

b)

en uafhængig investors overtagelse af anlægsaktiver, som er direkte knyttet til en virksomhed, der er blevet lukket eller ville være blevet lukket, hvis ikke en sådan overtagelse havde fundet sted. Er der tale om en lille virksomheds overdragelse til den eller de oprindelige ejeres familie eller til tidligere medarbejdere, gælder betingelsen om, at aktiverne skal overtages af en uafhængig investor, ikke.

a)

de skal udelukkende anvendes i den virksomhed, der modtager støtten. For regional investeringsstøttes vedkommende gælder, at de udelukkende skal anvendes i den støttemodtagende virksomhed

b)

de skal være afskrivningsberettigede

c)

de skal erhverves fra tredjemand på markedsvilkår, uden at køberen er i stand til at udøve kontrol med sælgeren eller omvendt, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (28)

d)

for investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder gælder, at de skal være opført blandt virksomhedens aktiver i mindst tre år. For regional investeringsstøtte gælder, at de skal være opført blandt virksomhedens aktiver og forblive i den virksomhed, der har modtaget støtten, i mindst fem år, eller, for så vidt angår små og mellemstore virksomheder, i mindst tre år.

a)

jobskabelsen skal ske inden tre år efter investeringens afslutning

b)

investeringsprojektet skal medføre en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhed i forhold til gennemsnittet for de foregående 12 måneder

c)

de nyoprettede job skal bevares i mindst fem år, når der er tale om store virksomheder, og i mindst tre år, når der er tale om små og mellemstore virksomheder.

a)

50 % af de støtteberettigede investeringer i områder, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og 40 % af de støtteberettigede investeringer i andre regionalstøtteberettigede områder, som fastlagt i det godkendte regionalstøttekort for de pågældende medlemsstater for perioden 2007-2013, hvis støttemodtageren er en lille eller mellemstor virksomhed

b)

25 % af de støtteberettigede investeringer i områder, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og 20 % af de støtteberettigede investeringer i andre regionalstøtteberettigede områder, som fastlagt i det godkendte regionalstøttekort for de pågældende medlemsstater for perioden 2007-2013, hvis støttemodtageren har under 750 ansatte og/eller en omsætning på under 200 mio. EUR, beregnet i overensstemmelse med bilag I til denne forordning.

a)

2 mio. EUR for små virksomheder med økonomiske aktiviteter i regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), og

b)

1 mio. EUR for små virksomheder med økonomiske aktiviteter i regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c).

a)

35 % af de støtteberettigede omkostninger i de første tre år efter virksomhedens oprettelse og 25 % i de to følgende år i regioner omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a)

b)

25 % af de støtteberettigede omkostninger i de første tre år efter virksomhedens oprettelse og 15 % i de to følgende år i regioner omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

a)

renter af fremmedkapital og et afkast af den anvendte egenkapital, som ikke må overstige referencesatsen

b)

udgifter til leje af produktionsfaciliteter/-udstyr

c)

energi, vand, varme, skatter (bortset fra moms og selskabsskat) og administrationsgebyrer

d)

afskrivninger, leasing af produktionsfaciliteter/-udstyr og lønomkostninger, forudsat at der ikke er ydet anden form for støtte til de underliggende investeringer eller til jobskabelsen og ansættelsesforanstaltningerne.

a)

20 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder

b)

10 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder.

a)

omkostningerne til investering i materielle og immaterielle aktiver, eller

b)

de anslåede lønomkostninger ved den beskæftigelse, der skabes direkte af investeringsprojektet, beregnet over en toårig periode.

a)

75 % af de støtteberettigede investeringer i yderregionerne

b)

65 % af de støtteberettigede investeringer på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (29)

c)

50 % af de støtteberettigede investeringer i områder, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a)

d)

40 % af de støtteberettigede investeringer i alle andre områder.

a)

renter af fremmedkapital og et afkast af den anvendte egenkapital, som ikke må overstige referencesatsen

b)

udgifter til leje af produktionsfaciliteter/-udstyr

c)

energi, vand, varme, skatter (bortset fra moms og selskabsskat) og administrationsgebyrer

d)

afskrivninger, leasing af produktionsfaciliteter/-udstyr og lønomkostninger, forudsat at der ikke er ydet anden støtte til de underliggende investeringer eller til jobskabelsen og ansættelsesforanstaltningerne

e)

udgifter til pasning af børn og ældre pårørende, herunder eventuelt udgifter til forældreorlov.

1)

»miljøbeskyttelse«: enhver foranstaltning, der tager sigte på at afhjælpe eller forebygge skader på det fysiske miljø eller naturressourcerne gennem støttemodtagerens egne aktiviteter, at mindske risikoen for sådanne skader og at foretage en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne, herunder energibesparende foranstaltninger og udnyttelse af vedvarende energikilder

2)

»energibesparende foranstaltninger«: enhver foranstaltning, der sætter virksomhederne i stand til at nedbringe energiforbruget især i produktionsforløbet,

3)

»fællesskabsstandard«:

4)

»vedvarende energikilder«: følgende vedvarende ikke-fossile energikilder: vind, sol, geotermisk varme, bølge- og tidevandsenergi, vandkraftanlæg, biomasse, gas fra deponeringsanlæg, gas fra rensningsanlæg og biogas

5)

»biobrændstoffer«: flydende eller gasformigt brændstof til transport fremstillet på grundlag af biomasse

6)

»bæredygtige biobrændstoffer«: biobrændstoffer, der opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 15 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af energi fra vedvarende energikilder (31). Det i direktivet fastsatte bæredygtighedskriterium finder anvendelse, så snart direktivet er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

7)

»energi fra vedvarende energikilder«: energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes vedvarende energikilder, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder. Det omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, der benyttes til opfyldning af lagringssystemer, men ikke elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer.

8)

»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

9)

»højeffektiv kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF (32), og som er i overensstemmelse med de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2007/74/EF (33)

10)

»miljøafgift«: en afgift, hvis afgiftsgrundlag har en klar negativ indvirkning på miljøet, eller som søger at afgiftsbelægge visse former for virksomhed, varer og tjenesteydelser, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, og/eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod former for virksomhed, der i højere grad respekterer miljøet

11)

»minimumsafgiftssatser i Fællesskabet«: de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. For energiprodukter og elektricitet, er minimumsafgiftssatserne i Fællesskabet satserne i bilag I til direktiv 2003/96/EF

12)

»materielle aktiver«: investeringer i jord, der er strengt nødvendige for at opfylde miljømål, eller i bygninger, anlæg og udstyr, der har til formål at nedbringe eller fjerne forurening og gener, og investeringer til at tilpasse produktionsmetoder for at beskytte miljøet.

a)

investeringen skal sætte den støttemodtagende virksomhed i stand til at højne miljøbeskyttelsesniveauet i forbindelse med sine aktiviteter ved at gå videre end de gældende fællesskabsstandarder, uanset om der foreligger bindende nationale standarder, der er strengere end fællesskabsstandarderne

b)

investeringen skal sætte den støttemodtagende virksomhed i stand til at højne miljøbeskyttelsesniveauet i forbindelse med sine aktiviteter, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder.

a)

hvis omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse klart kan identificeres i forhold til de samlede investeringsomkostninger, udgør denne præcise miljøbeskyttelsesrelaterede omkostning de støtteberettigede omkostninger

b)

i alle andre tilfælde skal de ekstra investeringsomkostninger beregnes ved at sammenligne investeringen med den kontrafaktiske situation, hvis der ikke blev ydet statsstøtte. Den korrekte kontrafaktiske omkostning er omkostningen ved en teknisk sammenlignelig investering, der giver et lavere miljøbeskyttelsesniveau (svarende til bindende fællesskabsstandarder, hvis de findes), og som realistisk set ville blive foretaget uden støtte (»referenceinvestering«). Teknisk sammenlignelig investering forstås en investering, der giver samme produktionskapacitet og har alle andre tekniske karakteristika (bortset fra dem, der er direkte knyttet til den ekstra miljøinvestering). Endvidere skal en sådan referenceinvestering fra et forretningssynspunkt være et realistisk alternativ til den investering, der er under vurdering

a)

hvis virksomheden tilpasser sig nationale standarder, der er vedtaget, hvor der ikke findes fællesskabsstandarder, omfatter de støtteberettigede omkostninger de supplerende investeringsomkostninger, som er nødvendige for at opnå det miljøbeskyttelsesniveau, der kræves i henhold til de nationale standarder

b)

hvis virksomheden tilpasser sig eller går videre end nationale standarder, som er strengere end de relevante fællesskabsstandarder eller går videre end fællesskabsstandarderne, omfatter de støtteberettigede omkostninger de supplerende investeringsomkostninger, som er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau end krævet i henhold til fællesskabsstandarderne. Investeringsomkostninger, som er nødvendige for at nå det beskyttelsesniveau, der kræves i henhold til fællesskabsstandarderne, er ikke støtteberettigede

c)

når der ikke er fastsat standarder, omfatter de støtteberettigede omkostninger de investeringsomkostninger, som er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau end det, den eller de pågældende virksomheder ville opnå uden miljøstøtte.

a)

betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel, eller

b)

betingelserne i stk. 4 og 5 i nærværende artikel.

1)

»egenkapital«: ejerskabsinteresser i en virksomhed, som er repræsenteret ved de aktier eller kapitalandele, der er udstedt til investorerne.

2)

»kvasi-egenkapital«: finansielle instrumenter, hvis afkast for indehaveren primært er baseret på målvirksomhedens overskud eller tab, og som der ikke er sikkerhed for i tilfælde af misligholdelse

3)

»private equity«: private, i modsætning til offentlige, egenkapital- eller kvasi-egenkapitalinvesteringer i virksomheder, der ikke er børsnoterede, herunder venturekapital

4)

»seedkapital«: finansiering af undersøgelse, vurdering og udvikling af et indledende koncept, forud for startfasen

5)

»startkapital«: finansiering af produktudvikling og indledende markedsføring til virksomheder, som endnu ikke har afsat deres varer eller tjenesteydelser kommercielt, og som endnu ikke indtjener noget overskud

6)

»ekspansionskapital«: finansiering af en virksomheds vækst og ekspansion, uanset om den balancerer eller giver overskud, med henblik på forøgelse af produktionskapaciteten, markeds- eller produktudvikling eller forøgelse af arbejdskapitalen

7)

»exit-strategi«: en venturekapitalfonds eller en private equity-fonds strategi for afvikling af kapitalinteresser i overensstemmelse med en plan om at opnå maksimalt afkast, herunder salg, afskrivninger, indløsning af præferenceaktier/tilbagebetaling af lån, salg til andre venturekapitalvirksomheder, salg til finansieringsinstitutter, og salg ved offentligt udbud, herunder børsintroduktion (IPO)

8)

»målvirksomhed«: en virksomhed, som en investor eller investeringsfond overvejer at investere i.

a)

der skal for hver investering foreligge en forretningsplan, som indeholder udførlige oplysninger om produkt-, salgs- og rentabilitetsudviklingen, og som på forhånd godtgør, at projektet er levedygtigt, og

b)

der skal for hver investering foreligge en klar og realistisk exit-strategi.

a)

der skal foreligge en aftale mellem en professionel fondsadministrator og fondens deltagere om, at administratorens vederlag er resultatbetinget, og om fondens målsætninger og den foreslåede tidsplan for investeringerne, og

b)

private investorer skal være repræsenteret ved beslutningstagningen, f.eks. gennem en investorkomité eller en rådgivende komité, og

c)

forvaltningen af fondene skal være underlagt bedste praksis og lovbestemt tilsyn.

1)

»forskningsinstitution«: et organ, f.eks. en højere læreanstalt eller et forskningsinstitut, uanset retlig status (offentligretlig eller privatretlig status) eller finansieringsform, hvis primære målsætning er at drive grundforskning eller industriel forskning eller foretage eksperimentel udvikling, og formidle resultaterne heraf gennem undervisning, offentliggørelse eller teknologioverførsel. Al fortjeneste geninvesteres i lignende aktiviteter, formidling af resultaterne heraf eller undervisning. Virksomheder, der kan øve indflydelse på et sådant organ i deres egenskab af f.eks. aktionærer eller medlemmer, må ikke have privilegeret adgang til dets forskningskapacitet eller forskningsresultater

2)

»grundforskning«: forsøgsmæssigt eller teoretisk arbejde hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om fænomeners og observerbare forholds grundlæggende elementer uden specifik praktisk anvendelse for øje

3)

»industriel forskning«: planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med det formål at erhverve ny viden og nye færdigheder med henblik på udvikling af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller med henblik på en mærkbar forbedring af de eksisterende produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Dette omfatter frembringelsen af komponenter til komplekse systemer, som er nødvendig til industriel forskning, navnlig til generisk teknologivalidering, dog undtaget prototyper.

4)

»eksperimentel udvikling«: erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk, kommerciel og anden relevant viden og færdigheder med henblik på at udarbejde planer, projekter eller tegninger for nye, ændrede eller forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Dette kan også omfatte f.eks. andre aktiviteter, der er rettet mod konceptmæssig formulering og planlægning og dokumentering af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Aktiviteterne kan endvidere omfatte udarbejdelse af udkast, tegninger, planer og anden dokumentation, forudsat at de ikke er beregnet til kommerciel udnyttelse.

Udvikling af kommercielt anvendelige prototyper og pilotprojekter er også omfattet, såfremt prototypen nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstration og validering. Hvis demonstrations- eller pilotprojekterne efterfølgende udnyttes kommercielt, fradrages eventuelle indtægter ved en sådan udnyttelse i de støtteberettigede omkostninger.

Forsøgsproduktionen og testningen af produkter, produktionsmetoder og tjenesteydelser er ligeledes støtteberettiget, forudsat at de ikke kan anvendes eller ændres til at blive anvendt i industrien eller kommercielt.

Eksperimentel udvikling omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af produkter, produktionslinjer, produktionsmetoder, eksisterende tjenesteydelser og andre igangværende transaktioner, selv om sådanne ændringer kan medføre forbedringer.

5)

»højt kvalificeret personale«: forskere, ingeniører, designere og marketingsledere med en uddannelse fra et universitet eller højere læreanstalt og mindst fem års relevant faglig erfaring. Perioder som Ph.D-aspirant kan tælle som relevant faglig erfaring

6)

»udstationeret«: at forskeren er midlertidigt ansat af en støttemodtager i udstationeringsperioden, hvorefter vedkommende har ret til at vende tilbage til sin tidligere arbejdsgiver

a)

grundforskning

b)

industriel forskning

c)

eksperimentel udvikling

a)

100 % af de støtteberettigede omkostninger for grundforskning

b)

50 % af de støtteberettigede omkostninger for industriel forskning

c)

25 % af de støtteberettigede omkostninger for eksperimentel udvikling.

a)

når støtten tildeles små og mellemstore virksomheder, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, og

b)

der kan tillades en forhøjelse på 15 procentpoint op til en maksimal støtteintensitet på 80 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis:

a)

personaleudgifter (forskere, teknikere og hjælpepersonale i det omfang de arbejder på forskningsprojektet)

b)

udgifter til instrumenter og udstyr, i det omfang og den periode de anvendes til forskningsprojektet. Anvendes sådanne instrumenter og sådant udstyr ikke til forskningsprojektet i hele deres levetid, anses kun afskrivningsomkostningerne under forskningsprojektets varighed, beregnet på grundlag af god regnskabspraksis, for støtteberettigede

c)

udgifter til bygninger og jord, i det omfang og den periode der gøres brug deraf til forskningsprojektet. Hvad angår bygninger, anses kun afskrivningsomkostningerne under forskningsprojektets varighed, beregnet på grundlag af god regnskabspraksis, for støtteberettigede. For udgifter til jord er omkostningerne ved kommerciel erhvervelse eller de faktiske kapitalomkostninger støtteberettigede

d)

udgifter til kontraktforskning, teknisk viden og patenter, der er købt eller lejet hos udenforstående kilder til markedspriser, hvor transaktionen er gennemført på normale vilkår og uden noget element af hemmelig samordning, samt udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenesteydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten

e)

yderligere generalomkostninger, der er direkte knyttet til forskningsprojektet

f)

andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til forskningsprojektet.

a)

for små og mellemstore virksomheder: 75 % af de støtteberettigede omkostninger ved undersøgelser forud for industriel forskning og 50 % af de støtteberettigede omkostninger ved undersøgelser forud for eksperimentel udvikling

b)

for store virksomheder: 65 % af de støtteberettigede omkostninger ved undersøgelser forud for industriel forskning og 40 % af de støtteberettigede omkostninger ved undersøgelser forud for eksperimentel udvikling.

a)

alle omkostninger forud for tildelingen af rettigheden i den første jurisdiktion, herunder omkostningerne ved udarbejdelse, indgivelse og opfølgning af ansøgningen samt omkostningerne ved at indgive fornyet ansøgning, før rettigheden er tildelt

b)

oversættelse og andre omkostninger ved at opnå eller validere rettigheden i andre jurisdiktioner

c)

omkostninger ved at hævde rettigheden under den officielle behandling af ansøgningen og ved eventuelle indsigelsesprocedurer, også når sådanne omkostninger opstår, efter at rettigheden er tildelt.

a)

for så vidt angår innovationsrådgivning: omkostninger til ledelsesrådgivning, teknologisk bistand, tjenesteydelser i tilknytning til teknologioverførsel, uddannelse, konsulentbistand i forbindelse med erhvervelse og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og handel med sådanne rettigheder og konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af licensaftaler samt rådgivning vedrørende brug af standarder

b)

for så vidt angår innovationssupportydelser omkostninger: omkostninger til kontorer, databanker, tekniske biblioteker, markedsundersøgelser, laboratoriebrug, kvalitetsmærkning, afprøvning og certificering.

1)

»specifik uddannelse«: uddannelse, herunder undervisning, som arbejdstageren primært kan benytte direkte til udførelse af sine nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver i den støttemodtagende virksomhed, og som giver kvalifikationer, der ikke eller kun i begrænset omfang kan benyttes i andre virksomheder eller på andre arbejdsområder

2)

»generel uddannelse«: uddannelse, herunder undervisning, som arbejdstageren ikke kun eller ikke primært kan benytte til udførelse af sine nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver i den støttemodtagende virksomhed, men som giver kvalifikationer, der i vidt omfang kan benyttes i andre virksomheder eller på andre arbejdsområder. Uddannelsen er generel, hvis den f.eks.:

a)

25 % af de støtteberettigede omkostninger for specifik uddannelse og

b)

60 % af de støtteberettigede omkostninger for støtte til generel uddannelse

a)

med 10 procentpoint, hvis uddannelsen gælder dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere

b)

med 10 procentpoint, hvis støtten ydes til mellemstore virksomheder, og med 20 procentpoint, hvis støtten ydes til små virksomheder.

a)

deltageren må ikke være aktivt besætningsmedlem, men skal være overtallig på skibet

b)

uddannelsen skal gennemføres om bord på skibe, der er registreret i Fællesskabet.

a)

omkostninger ved undervisningspersonale

b)

undervisernes og deltagernes rejseomkostninger, herunder hotelophold

c)

andre løbende udgifter, som f.eks. materialer og udstyr, der er direkte forbundet med projektet

d)

afskrivning af hjælpemidler og instrumenter, i det omfang de udelukkende anvendes til uddannelsesprojektet

e)

udgifter til vejledning og rådgivning i forbindelse med uddannelsesprojektet

f)

personaleomkostninger ved deltagelse i uddannelsesprojektet og generelle indirekte omkostninger (administrationsomkostninger, leje, generalomkostninger), dog højst et beløb svarende til de samlede øvrige støtteberettigede omkostninger, der er omhandlet i litra a)-e). Med hensyn til de personaleomkostninger ved deltagelse tages der kun hensyn til de timer, hvor personalet rent faktisk har deltaget i undervisningen, idet eventuel arbejdstid ikke medregnes.

a)

omkostninger ved tilpasning af lokaler

b)

omkostninger ved beskæftigelse af personale for den tid, der udelukkende anvendes til at hjælpe de handicappede arbejdstagere

c)

omkostninger ved tilpasning eller erhvervelse af udstyr eller erhvervelse eller validering af software til brug for handicappede arbejdstagere, herunder tilpassede teknologiske hjælpemidler, som er meromkostninger i forhold til de omkostninger, støttemodtageren ville have ved beskæftigelse af arbejdstagere, der ikke er handicappede

d)

når støttemodtageren giver adgang til beskyttet beskæftigelse: omkostninger ved opførelse, indretning eller udvidelse af den pågældende virksomhed samt eventuelle administrations- og transportomkostninger, som direkte skyldes beskæftigelsen af handicappede arbejdstagere.

9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/48

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2007/08 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1109/2007 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 786/2008 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/50

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 af 16. januar 2008 om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2008 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/52

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 23., 28. og 31. juli 2008 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres tilsvarende.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft straks —

9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/56

(1)

Ved forordning (EF) nr. 882/2004 er der fastsat generelle regler for den offentlige kontrol, Fællesskabet eller medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemfører for at verificere, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes.

(2)

I henhold til artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 882/2004 berører forordningen ikke særlige fællesskabsbestemmelser vedrørende offentlig kontrol.

(3)

I henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 882/2004 skal hver medlemsstat udarbejde en enkelt integreret, flerårig, national kontrolplan for at sikre en effektiv gennemførelse af artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (2), af dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne samt af artikel 45 i forordning (EF) nr. 882/2004 (i det følgende benævnt »den nationale kontrolplan«).

(4)

De nationale kontrolplaner skal desuden udgøre et solidt grundlag for Fællesskabets kontrol i medlemsstaterne.

(5)

I henhold til artikel 27a i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (3) finder artikel 41-46 i forordning (EF) nr. 882/2004 vedrørende nationale kontrolplaner, årsrapporter og fællesskabskontrol i medlemsstaterne og i tredjelande anvendelse med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af samme direktiv.

(6)

I henhold til artikel 43, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 882/2004 skal Kommissionen udarbejde retningslinjer, som skal tilskynde til indførelse af den bedste praksis på alle niveauer i kontrolordningerne.

(7)

I henhold til artikel 43, stk. 1, litra j), i forordning (EF) nr. 882/2004 skal Kommissionen udarbejde retningslinjer, som fastsætter, hvordan årsrapporterne, jf. forordningens artikel 44, skal opbygges, og hvilke oplysninger de skal indeholde.

(8)

I henhold til artikel 44, stk. 1, i forordning (EF) nr. 882/2004 skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en årsrapport om gennemførelsen af den nationale kontrolplan. Rapporten forelægges årligt, første gang et år efter iværksættelsen af den nationale kontrolplan. Det er endvidere i artikel 44, stk. 1, fastsat, hvilke oplysninger der skal fremgå af årsrapporterne.

(9)

I henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004 skal der i informationer i årsrapporterne tages hensyn til de retningslinjer, som Kommissionen udarbejder, for at sikre, at rapporterne foreligger i en sammenhængende form. Retningslinjerne er ikke bindende, men skal give medlemsstaterne nyttig vejledning vedrørende gennemførelsen af forordningen.

(10)

I henhold til artikel 45 i forordning (EF) nr. 882/2004 skal der regelmæssigt foretages EF-audit i medlemsstaterne for at undersøge, om den offentlige kontrol er i overensstemmelse med de nationale kontrolplaner og med EF-lovgivningen.

(11)

Det er Kommissionens opgave løbende at revurdere og om nødvendigt opdatere retningslinjerne i denne beslutning, efter at den har modtaget og gennemgået medlemsstaterne årsrapporter under hensyntagen til konklusioner og henstillinger i den årsrapport, Kommissionen skal udarbejde i henhold til artikel 44, stk. 4, i forordning (EF) nr. 882/2004, og i lyset af medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af forordningen.

(12)

Hvad angår retningslinjerne i denne beslutning bør der tages hensyn til Eurostats igangværende arbejde vedrørende Fællesskabets statistiske program med hensyn til udviklingen af en database for kontrol- og overvågningsaktiviteter, som omfatter diverse klassifikationssystemer, herunder harmoniserede termer og definitioner vedrørende styring af data om foder og fødevarer.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/66

(1)

I 2007 var der udbrud af bluetongue i flere medlemsstater, nærmere bestemt bluetongue, serotype 8, i Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene og bluetongue, serotype 1, i Spanien, Frankrig og Portugal. I 2008 oplevede Italien for første gang udbrud af bluetongue, serotype 8.

(2)

Bluetongue er en vektorbåren sygdom, og slagtning af dyr af modtagelige arter er generelt ikke et effektivt middel mod sygdommen, undtagen når der er tale om dyr, der er klinisk angrebet af bluetongue. Sygdommens forekomst kan udgøre en alvorlig trussel mod Fællesskabets husdyrbestand.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1266/2007 af 26. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 2000/75/EF for så vidt angår kontrol med, overvågning af og restriktioner for flytning af visse dyr af modtagelige arter i forbindelse med bluetongue (3) blev vedtaget af Kommissionen med henblik på afgrænsning af spærrezonerne, som omfatter beskyttelses- og overvågningszoner, og fastsættelse af betingelserne for flytning af dyr ud af disse zoner.

(4)

Vaccination er den mest effektive veterinærforanstaltning til bekæmpelse af bluetongue, og en omfattende nødvaccinationskampagne er den bedste løsning med henblik på at nå målene om at mindske den kliniske sygdom og tabene, begrænse spredningen af sygdommen, beskytte sygdomsfrie områder i medlemsstaterne og fremme sikker samhandel med levende dyr. Vaccinationen af dyr mod bluetongue i de berørte medlemsstater bør derfor godkendes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i direktiv 2000/75/EF.

(5)

Vaccination mod en bestemt serotype af bluetongue må betragtes som en hasteforanstaltning, når den gennemføres for første gang i et område efter udbrud af en ny serotype. Efterfølgende vaccinationskampagner mod den samme serotype i de samme områder kan imidlertid ikke længere betragtes som hasteforanstaltninger, men som et led i udryddelsesprogrammer.

(6)

For hurtigst muligt at forhindre, at sygdommen breder sig, bør Fællesskabet i henhold til beslutning 90/424/EØF yde et finansielt tilskud til de berørte medlemsstaters støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen. Da Fællesskabet ikke kan levere vaccinerne, bør udgifterne til indkøb af vaccinedoserne betragtes som støtteberettigede.

(7)

De berørte medlemsstater har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen for at bekæmpe den senere tids udbrud af bluetongue. Disse medlemsstater har fremlagt deres planer for nødvaccination med angivelse af det skønsmæssige antal vaccinedoser, der skal bruges i 2007 og 2008, og de anslåede udgifter til gennemførelsen af vaccinationerne. Kommissionen har vurderet disse planer ud fra både et veterinært og et økonomisk synspunkt og har konstateret, at planerne er i overensstemmelse med Fællesskabets veterinærlovgivning.

(8)

I henhold til artikel 3, stk. 5, i beslutning 90/424/EØF skal EF-tilskuddet udgøre 100 % af udgifterne til vaccineforsyning og 50 % af udgifterne til gennemførelsen af vaccinationerne. På grund af behovet for at undgå uforholdsmæssigt store udgifter for fællesskabsbudgettet må der dog fastsættes maksimumsbeløb, som afspejler, hvad der er rimelig betaling for udgifter til levering af vaccinen og udgifter til gennemførelse af vaccinationerne. Rimelig betaling er betaling for materiale eller en tjenesteydelse til en pris, der står i rimeligt forhold til markedspriserne. I afventning af resultaterne af kontrol på stedet foretaget af Kommissionen bør der på nuværende tidspunkt godkendes et særligt EF-tilskud til de berørte medlemsstater, ligesom der bør fastsættes en første rate af EF-tilskuddet.

(9)

EF-tilskuddet skal udbetales på grundlag af den officielle anmodning om godtgørelse fra de pågældende medlemsstater og dokumentation som omhandlet i artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i beslutning 90/424/EØF (4).

(10)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5) finansieres programmer for veterinærforanstaltninger af hastende karakter, som gennemføres efter Fællesskabets regler, af Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finanskontrollen af foranstaltningerne foretages i henhold til samme forordnings artikel 9, 36 og 37.

(11)

EF-tilskuddet bør kun ydes, hvis de planlagte foranstaltninger gennemføres effektivt, og de kompetente myndigheder fremsender alle nødvendige oplysninger inden for de i nærværende beslutning fastsatte tidsfrister.

(12)

Af hensyn til den administrative effektivitet bør alle udgifter, der forelægges med henblik på EF-tilskud, angives i euro. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1290/2005 bør omregningskursen for udgifter i en anden valuta end euro være den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, i hvilken betalingsanmodningen indgives af den berørte medlemsstat.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

100 % af udgifterne (ekskl. moms) til levering af vaccinen

b)

50 % af udgifterne til løn og honorarer til personale, der foretager denne vaccination, og af de udgifter (ekskl. moms), der direkte er forbundet med gennemførelsen af vaccinationen (herunder hjælpematerialer og specialudstyr).

a)

til indkøb af inaktiveret vaccine: 0,6 EUR pr. dosis

b)

til vaccination af kvæg: 2 EUR pr. vaccineret kreatur, uanset antal og type vaccinedoser, der er brugt

c)

til vaccination af får eller geder: 0,75 EUR pr. vaccineret får eller ged, uanset antal og type vaccinedoser, der er brugt.

a)

højst 4 500 000 EUR til Belgien

b)

højst 1 250 000 EUR til Tjekkiet

c)

højst 800 000 EUR til Danmark

d)

højst 17 000 000 EUR til Tyskland

e)

højst 8 000 000 EUR til Spanien

f)

højst 27 000 000 EUR til Frankrig

g)

højst 3 500 000 EUR til Italien

h)

højst 200 000 EUR til Luxembourg

i)

højst 3 500 000 EUR til Nederlandene

j)

højst 1 700 000 EUR til Portugal

a)

en foreløbig teknisk rapport om den tekniske gennemførelse af overvågningsforanstaltningerne, herunder de opnåede resultater i perioden 1. november 2007 til 31. august 2008

b)

et foreløbigt regnskab, fremlagt i elektronisk form i overensstemmelse med bilaget, for udgifter betalt af medlemsstaten i perioden 1. november 2007 til 31. august 2008

c)

en endelig teknisk rapport om den tekniske gennemførelse af overvågningsforanstaltningerne, herunder de opnåede resultater i perioden 1. november 2007 til 31. december 2008

d)

et endeligt regnskab, fremlagt i elektronisk form i overensstemmelse med bilaget, for udgifter betalt af medlemsstaten i perioden 1. november 2007 til 31. december 2008

e)

resultaterne af kontrol på stedet i henhold til artikel 9, stk. 1, i beslutning 90/424/EØF.