ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 188

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
16. juli 2008


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 666/2008 af 15. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2005 om visse restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 667/2008 af 15. juli 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2008 af 15. juli 2008 om ændring af bilag II til V i forordning (EF) nr. 2096/2005 vedrørende fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester for så vidt angår arbejdsmetoder og driftsprocedurer ( 1 )

5

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2008 af 15. juli 2008 om udarbejdelse af bilag IC til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald ( 1 )

7

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 670/2008 af 15. juli 2008 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Arroz Carolino das Lezírias Ribatejanas (BGB))

16

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 671/2008 af 15. juli 2008 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 16. juli 2008

18

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2008/583/EF

 

*

Rådets afgørelse af 15. juli 2008 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2007/868/EF

21

 

 

2008/584/EF

 

*

Rådets afgørelse af 15. juli 2008 om ændring af afgørelse 2006/493/EF om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dets årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet

26

 

 

Kommissionen

 

 

2008/585/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 7. juli 2008 om undtagelse af elektricitetsproduktion i Østrig fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (meddelt under nummer K(2008) 3382)  ( 1 )

28

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Regulativ nr. 21 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer hvad angår indre indretning

32

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets fælles holdning 2008/586/FUSP af 15. juli 2008 om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og om ophævelse af fælles holdning 2007/871/FUSP

71

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 666/2008

af 15. juli 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 889/2005 om visse restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60 og artikel 301,

under henvisning til Rådets fælles holdning 2008/369/FUSP af 14. maj 2008 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 889/2005 (2) blev der indført restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo i overensstemmelse med Rådets fælles holdning 2005/440/FUSP (3) om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og FN’s Sikkerhedsråds resolution 1596 (2005) og efterfølgende relevante resolutioner.

(2)

Ved resolution 1807 (2008) af 31. marts 2008 besluttede FN’s Sikkerhedsråd bl.a. at ændre anvendelsesområdet for de restriktive foranstaltninger på visse former for teknisk bistand for at begrænse restriktionerne til ikke-statslige enheder og enkeltpersoner, der opererer på Den Demokratiske Republik Congos område. Rådet vedtog fælles holdning 2008/369/FUSP, som giver resolution 1807 (2008) virkning og ophæver fælles holdning 2005/440/FUSP, den 14. maj 2008.

(3)

Forordning (EF) nr. 889/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 889/2005 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Det er forbudt

a)

direkte eller indirekte at yde teknisk bistand i tilknytning til militære aktiviteter til ikke-statslige enheder eller personer, der opererer på Den Demokratiske Republik Congos område

b)

direkte eller indirekte at yde finansiering eller finansiel bistand i tilknytning til militære aktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og dertil knyttet materiel eller ydelse, salg, levering eller overførsel af hertil knyttet teknisk bistand og andre tjenester til ikke-statslige enheder eller personer, der opererer på Den Demokratiske Republik Congos område

c)

bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at fremme de i litra a) og b) omhandlede aktiviteter.

2.   Ydelse af teknisk bistand, finansiering eller finansiel bistand til statslige eller andre personer, enheder eller organer i eller til brug i Den Demokratiske Republik Congo, bortset fra ydelse af sådan bistand til De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC) i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), skal på forhånd anmeldes til sanktionskomitéen. Disse meddelelser skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder bl.a. oplysninger om slutbrugeren, foreslået leveringsdato og forsendelsernes rute.«

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   Uanset artikel 2 kan de kompetente myndigheder, jf. webstederne i bilaget, i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, tillade, at der ydes:

a)

teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i forbindelse med våben og dertil knyttet materiel, hvis en sådan ydelse udelukkende er bestemt til støtte og brug for MONUC

b)

teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i tilknytning til militært udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, når ydelsen af en sådan bistand eller sådanne tjenester på forhånd er blevet anmeldt til sanktionskomitéen, jf. artikel 2, stk. 2.

2.   Der gives ingen tilladelse for aktiviteter, som allerede har fundet sted.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EUT L 127 af 15.5.2008, s. 84.

(2)  EUT L 152 af 15.6.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1377/2007 (EUT L 309 af 27.11.2007, s. 1).

(3)  EUT L 152 af 15.6.2005, s. 22.


16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 667/2008

af 15. juli 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 16. juli 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 510/2008 (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 61).

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 590/2008 (EUT L 163 af 24.6.2008, s. 24).


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

37,7

MK

23,8

TR

79,4

ME

17,1

ZZ

39,5

0707 00 05

MK

21,3

TR

102,9

ZZ

62,1

0709 90 70

TR

92,6

ZZ

92,6

0805 50 10

AR

85,1

US

67,4

UY

56,8

ZA

104,3

ZZ

78,4

0808 10 80

AR

85,0

BR

95,8

CL

101,4

CN

69,1

NZ

114,8

US

118,0

UY

81,3

ZA

104,1

ZZ

96,2

0808 20 50

AR

90,1

CL

113,1

NZ

116,2

ZA

120,6

ZZ

110,0

0809 10 00

TR

178,3

XS

127,0

ZZ

152,7

0809 20 95

TR

336,9

US

305,5

ZZ

321,2

0809 30

TR

166,2

ZZ

166,2

0809 40 05

IL

153,3

XS

107,3

ZZ

130,3


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 668/2008

af 15. juli 2008

om ændring af bilag II til V i forordning (EF) nr. 2096/2005 vedrørende fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester for så vidt angår arbejdsmetoder og driftsprocedurer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen) (1), særlig artikel 4 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag II, III, IV og V til Kommissionens forordning (EF) nr. 2096/2005 af 20. december 2005 vedrørende fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (2) henvises der til forskellige bilag til konventionen angående international civil luftfart. Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2096/2005 er disse bilag ændret af Organisationen for International Civil Luftfart, jf. ICAO's brev 2001/74 af 10. august 2001; 2003/29 af 28. marts 2003; 2004/16 af 26. marts 2004; 2005/35 og 2005/39 af 24. marts 2005; 2006/38 af 24. marts 2006; 2006/64 af 18. august 2006; 2007/11, 2007/13, 2007/19, 2007/20, 2007/23 og 2007/24 af 30. marts 2007. Henvisningerne i forordning (EF) nr. 2096/2004 bør ajourføres for at opfylde medlemsstaternes internationale forpligtelser og sikre sammenhængen med den internationale lovramme.

(2)

Forordning (EF) nr. 2096/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2096/2005 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag II, punkt 4, affattes således:

»4.   ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

En lufttrafiktjenesteudøver skal kunne påvise, at den pågældendes arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i følgende bilag til konventionen angående international civil luftfart, for så vidt de er relevante for udøvelsen af lufttrafiktjenester i det berørte luftrum:

a)

bilag 2 vedrørende lufttrafikregler (10. udgave, juli 2005, inkl. alle ændringer indtil nr. 40)

b)

bilag 10 vedrørende aeronautisk telekommunikation, bind II angående kommunikationsprocedurer, herunder procedurer med PANS-status (6. udgave, oktober 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 82)

c)

bilag 11 vedrørende lufttrafiktjenester (13. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 45).«

2)

Bilag III, punkt 2, affattes således:

»2.   ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

En udøver af meteorologiske tjenester skal kunne påvise, at den pågældendes arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i følgende bilag til konventionen angående international civil luftfart, for så vidt de er relevante for udøvelse af meteorologisk tjeneste i det berørte luftrum:

a)

bilag 3 vedrørende meteorologiske tjenester til international luftfart (16. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer indtil nr. 74)

b)

bilag 11 vedrørende lufttrafiktjenester (13. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 45)

c)

bilag 14 vedrørende flyvepladser i følgende udgaver:

i)

bind I vedrørende udformning og drift af flyvepladser (4. udgave, juli 2004, inkl. alle ændringer indtil nr. 9)

ii)

bind II vedrørende helikopterflyvepladser (2. udgave, juli 1995, inkl. alle ændringer indtil nr. 3).«

3)

Bilag IV, punkt 2, affattes således:

»2.   ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

En udøver af luftfartsinformationstjenester skal kunne påvise, at den pågældendes arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i følgende bilag til konventionen angående international civil luftfart, for så vidt de er relevante for udøvelsen af luftfartsinformationstjenester i det berørte luftrum:

a)

bilag 3 vedrørende meteorologiske tjenester til international luftfart (16. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer indtil nr. 74)

b)

bilag 4 vedrørende aeronautiske kort (10. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 54)

c)

bilag 15 vedrørende luftfartsinformationstjenester (12. udgave, juli 2004, inkl. alle ændringer indtil nr. 34).«

4)

I bilag V affattes punkt 3 således:

»3.   ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

En udøver af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal kunne påvise, at den pågældendes arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i bilag 10 vedrørende aeronautisk telekommunikation til konventionen angående international civil luftfart i følgende udgaver, for så vidt de er relevante for udøvelsen af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester i det berørte luftrum:

a)

bind I vedrørende radionavigationshjælpemidler (6. udgave, juli 2006, inkl. alle ændringer indtil nr. 82)

b)

bind II vedrørende kommunikationsprocedurer, herunder procedurer med PANS-status (6. udgave, oktober 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 82)

c)

bind III vedrørende kommunikationssystemer (2. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer indtil nr. 82)

d)

bind IV vedrørende overvågningsradar og antikollisionssystemer (4. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer indtil nr. 82)

e)

bind V vedrørende udnyttelse af luftfartsradiofrekvensspektret (2. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 82).«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand


(1)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(2)  EUT L 335 af 21.12.2005, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 482/2008 (EUT L 141 af 31.5.2008, s. 5).


16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 669/2008

af 15. juli 2008

om udarbejdelse af bilag IC til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (1), særlig artikel 58, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag IC om nærmere vejledning i udfyldelse af anmeldelses- og transportformularerne skal være udarbejdet senest på datoen for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1013/2006 under hensyntagen til OECD's anvisninger.

(2)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (2)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IC udarbejdes som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1379/2007 (EUT L 309 af 27.11.2007, s. 7).

(2)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.


BILAG

»BILAG IC

NÆRMERE VEJLEDNING I UDFYLDELSEN AF ANMELDELSES- OG TRANSPORTFORMULARERNE

I.   Indledning

1.   Nærværende vejledning indeholder de nødvendige forklaringer til brug for udfyldelsen af anmeldelses- og transportformularerne. Begge formularer er forenelige med Basel-konventionen (1) OECD-beslutningen (2) (som kun omfatter overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse inden for OECD-området) og denne forordning, eftersom de specifikke krav i disse tre retsakter er taget i betragtning. Da formularerne er blevet udformet så bredt, at de kan dække alle tre retsakter, vil alle rubrikker i formularerne imidlertid ikke finde anvendelse på alle retsakterne, og ikke alle rubrikkerne skal nødvendigvis udfyldes i alle tilfælde. Eventuelle specifikke krav, som kun vedrører ét kontrolsystem, er angivet ved hjælp af fodnoter. Det er også muligt, at den nationale gennemførelseslovgivning anvender terminologi, der er forskellig fra den terminologi, der er vedtaget i Basel-konventionen og OECD-beslutningen. F.eks. anvendes for udtrykket »overførsel« på engelsk udtrykket »shipment« i denne forordning i stedet for »movement«, og anmeldelses- og transportformularernes titler afspejler derfor i de engelske udgaver denne afvigelse ved at anvende udtrykket »movement/shipment«.

2.   Formularerne indeholder både udtrykket »bortskaffelse« og »nyttiggørelse«, da udtrykkene defineres forskelligt i de tre retsakter. I EF-forordningen og OECD-beslutningen omfatter udtrykket »bortskaffelse« de bortskaffelsesformer, der er anført i bilag IV.A til Basel-konventionen og appendiks 5.A til OECD-beslutningen, og »nyttiggørelse« de former for nyttiggørelse, der er anført i bilag IV.B til Basel-konventionen og appendiks 5.B til OECD-beslutningen. I selve Basel-konventionen omfatter udtrykket »bortskaffelse« imidlertid både bortskaffelse og nyttiggørelse.

3.   De kompetente afsendelsesmyndigheder er ansvarlige for at tilvejebringe og udstede anmeldelses- og transportformularerne (både i papirudgave og elektronisk). I den forbindelse anvender de et nummereringssystem, som gør det muligt at spore et bestemt parti affald. Forrest i nummeret skrives afsendelseslandets landekode, som findes i forkortelseslisten i ISO-standard 3166. I EU efterfølges den 2-cifrede landekode af et mellemrum. Dette kan efterfølges af en fakultativ kode på op til fire cifre fastsat af den kompetente afsendelsesmyndighed, efterfulgt af et mellemrum. Nummereringen skal slutte med et 6-cifret tal. Er landekoden således XY og det 6-cifrede nummer 123456, vil anmeldelsens nummer være XY 123456, hvis der ikke er fastsat nogen fakultativ kode. Er der fastsat en fakultativ kode, f.eks. 12, vil anmeldelsesnummeret blive XY 12 123456. I tilfælde hvor en anmeldelses- eller transportformular fremsendes elektronisk og der ikke er fastsat nogen fakultativ kode, bør »0000« imidlertid indsættes i stedet for den fakultative kode (f.eks. XY 0000 123456). Hvis der fastsættes en fakultativ kode på under fire cifre, f.eks. 12, vil anmeldelsesnummeret blive XY 0012 123456.

4.   Nogle lande kan ønske at udstede formularerne i et papirformat, der er i overensstemmelse med deres nationale standarder (sædvanligvis ISO A4, som anbefalet af De Forenede Nationer). For imidlertid at gøre det lettere at bruge dem internationalt og tage hensyn til forskellen mellem ISO A4 og det papirformat, der anvendes i Nordamerika, bør formularernes rammestørrelse ikke være over 183 × 262 mm med margener, der er justeret øverst og til venstre på papiret. Anmeldelsesformularen (rubrik 1-21 med fodnoter) bør være på én side, og den forkortelses- og kodeliste, der anvendes i anmeldelsesformularen, bør være på en anden side. Med hensyn til transportformularen bør rubrik 1-19 med fodnoter være på én side, og rubrik 20-22 og den forkortelses- og kodeliste, der anvendes i transportformularen, bør være på en anden side.

II.   Formålet med anmeldelses- og transportformularerne

5.   Anmeldelsesformularen har til formål at give de berørte kompetente myndigheder de oplysninger, de behøver for at vurdere, om påtænkte overførsler af affald kan accepteres. På formularen har de også plads til at bekræfte modtagelsen af anmeldelsen og, om nødvendigt, give deres skriftlige samtykke til en påtænkt overførsel.

6.   Transportformularen skal konstant ledsage et parti affald fra det tidspunkt, hvor det forlader affaldsproducenten, indtil det ankommer til et bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlæg i et andet land. Enhver person, der påtager sig en overførsel (transportører og eventuelt modtageren (3) skal underskrive transportformularen enten ved levering eller ved modtagelse af det pågældende affald. På transportformularen er der ligeledes plads til at notere partiets passage gennem toldsteder i alle de pågældende lande (krævet i henhold til denne forordning). Endelig skal det relevante anlæg til bortskaffelse eller nyttiggørelse anvende formularen til at attestere, at affaldet er blevet modtaget, og at nyttiggørelsen eller bortskaffelsen er afsluttet.

III.   Generelle krav

7.   En planlagt overførsel, som er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, må kun finde sted, hvis anmeldelses- og transportformularerne er udfyldt i henhold til denne forordning, jf. artikel 16, litra a) og b), og kun i den periode, i hvilken alle de berørte kompetente myndigheders skriftlige eller stiltiende samtykke er gyldigt.

8.   Anvendes trykte eksemplarer af formularerne, udfyldes de med maskinskrift eller blokbogstaver og med blæk. Underskrifterne skrives altid med blæk, og den befuldmægtigede repræsentants navn angives med blokbogstaver sammen med underskriften. I tilfælde af en mindre fejl, f.eks. anvendelse af en forkert kode for en affaldstype, kan der foretages en korrektion med de kompetente myndigheders godkendelse. Den nye tekst skal markeres og underskrives eller stemples, og datoen for ændringen skal anføres. I tilfælde af større ændringer eller korrektioner skal der udfyldes en ny formular.

9.   Formularerne er også udformet således, at de let kan udfyldes elektronisk. I dette tilfælde træffes der passende sikkerhedsforanstaltninger mod et eventuelt misbrug af formularerne. Eventuelle ændringer af en udfyldt formular med de kompetente myndigheders godkendelse bør klart fremgå. Hvis der anvendes elektroniske formularer, som fremsendes pr. e-mail, er en digital signatur nødvendig.

10.   For at forenkle oversættelsen skal formularerne have en kode i stedet for tekst til udfyldelsen af en række rubrikker. Når der imidlertid er behov for tekst, skal den være på et sprog, der kan accepteres af de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet og om nødvendigt af de andre berørte myndigheder.

11.   Der skal anvendes seks cifre til at angive datoen. F.eks. gengives 29. januar 2006 som 29.01.06 (dag.måned.år).

12.   Såfremt det er nødvendigt at vedlægge bilag med yderligere oplysninger til formularerne, bør hvert bilag indeholde den pågældende formulars referencenummer og angivelse af den rubrik, bilaget det vedrører.

IV.   Nærmere vejledning i udfyldelsen af anmeldelsesformularen

13.   Anmelderen (4) udfylder rubrik 1-18 (undtagen anmeldelsens nummer i rubrik 3) på anmeldelsestidspunktet. I nogle tredjelande, som ikke er OECD-medlemslande, kan den kompetente afsendelsesmyndighed udfylde disse rubrikker. Når anmelderen ikke er den samme som den oprindelige producent, skal denne producent eller en af de personer, der er nævnt i artikel 2, nr. 15), litra a), nr. ii) eller iii), om muligt også underskrive i rubrik 17 som anført i artikel 4, stk. 2, nr. 1), og bilag II, del 1, nr. 26.

14.   Rubrik 1 (jf. bilag II, del 1, nr. 2 og 4) og 2 (bilag II, del 1, nr. 6): Anfør de krævede oplysninger (anfør kun registreringsnummeret, hvis det er muligt, adresse (herunder landets navn), telefon- og faxnumre (herunder landekoden); kontaktperson, der er ansvarlig for overførslen, også i tilfælde af hændelser under overførslen). I nogle tredjelande kan der i stedet gives oplysninger om den kompetente afsendelsesmyndighed. Anmelderen kan være en forhandler eller mægler i overensstemmelse med denne forordnings artikel 2, nr. 15. I dette tilfælde vedlægges i et bilag en kopi af kontrakten eller dokumentation for kontrakten (eller en erklæring om, at en sådan eksisterer) mellem producenten, den nye producent eller indsamler og mægleren eller forhandleren (jf. bilag II, del 1, nr. 23). Telefon- og faxnumrene og e-mail-adressen skulle lette kontakten mellem alle relevante personer på ethvert tidspunkt i tilfælde af en hændelse under overførslen.

15.   Normalt vil modtageren være det bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlæg, der er anført i rubrik 10. I nogle tilfælde kan modtageren imidlertid være en anden, f.eks. en forhandler, en mægler (5) eller en juridisk person, såsom hovedkontoret eller postadressen for det modtagende bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlæg i rubrik 10. For at kunne optræde som modtager skal en forhandler, mægler eller juridisk person være under bestemmelseslandets jurisdiktion og være i besiddelse af eller have anden form for juridisk kontrol over affaldet på det tidspunkt, hvor overførslen ankommer til bestemmelseslandet. I sådanne tilfælde udfyldes oplysninger vedrørende forhandleren, mægleren eller den juridiske person i rubrik 2.

16.   Rubrik 3 (jf. bilag II, del 1, nr. 1, 5, 11 og 19): Ved udstedelsen af en anmeldelsesformular vil en kompetent myndighed efter sit eget system udstede et identifikationsnummer, som vil blive trykt i denne rubrik (se punkt 3 ovenfor). Under A henviser »enkelt overførsel« til en enkeltanmeldelse og »flere overførsler« til en generel anmeldelse. Under B anføres den behandlingsform, det overførte affald er bestemt til. Under C henviser »forhåndsgodkendt« til artikel 14 i denne forordning.

17.   Rubrik 4 (jf. bilag II, del 1, nr. 1), 5 (jf. bilag II, del 1, nr. 17) og 6 (jf. bilag II, del 1, nr. 12): Anfør antallet af overførsler i rubrik 4 og den forventede dato for en enkelt overførsel eller, når det drejer sig om flere overførsler, datoerne for den første og den sidste overførsel i rubrik 6. I rubrik 5 anføres affaldets skønnede minimums- og maksimumsvægt i tons (1 ton er lig med 1 megagram (Mg) eller 1 000 kg). I nogle tredjelande kan det også accepteres, at mængden angives i kubikmeter (1 kubikmeter er lig med 1 000 liter) eller andre metriske enheder, f.eks. kilogram. Ved anvendelse andre metriske enheder kan måleenheden anføres, og enheden i formularen kan overstreges. Den samlede mængde, der overføres, må ikke overstige den maksimale mængde, der er angivet i rubrik 5. Det forventede tidsrum for overførslerne i rubrik 6 må ikke overstige et år, undtagen for flere overførsler til forhåndsgodkendte anlæg til nyttiggørelse i henhold til denne forordnings artikel 14 (se punkt 16), hvor det forventede tidsrum ikke må overstige tre år. Alle overførsler skal finde sted inden for gyldighedsperioden for de berørte kompetente myndigheders skriftlige eller stiltiende samtykke, jf. denne forordnings artikel 9, stk. 6. I tilfælde af flere overførsler kan nogle tredjelande, på grundlag af Basel-konventionen, kræve, at de forventede datoer eller den forventede hyppighed og den anslåede mængde af hver overførsel anføres i rubrik 5 og 6 eller vedlægges i et bilag. Såfremt en kompetent myndighed giver et skriftligt samtykke til overførslen og gyldighedsperioden af dette samtykke i rubrik 20 er forskellig fra den periode, der er anført i rubrik 6, har den kompetente myndigheds afgørelse forrang frem for oplysningerne i rubrik 6.

18.   Rubrik 7 (jf. bilag II, del 1, nr. 18): Emballagetyper anføres på grundlag af koderne i den forkortelses- og kodeliste, der er vedlagt anmeldelsesformularen. Hvis der er særlige krav til håndteringen, f.eks. de krav, der findes i producenters håndteringsinstrukser for ansatte, sundheds- og sikkerhedsoplysninger, herunder oplysninger om håndtering af spild, og skriftlige instrukser om transport af farligt gods, afkrydses den relevante boks og oplysningerne vedlægges i et bilag.

19.   Rubrik 8 (jf. bilag II, del 1, nr. 7 og 13): Anfør de krævede oplysninger (anfør kun registreringsnummeret, hvis det er muligt, adresse (herunder landets navn), telefon- og faxnumre (herunder landekoden); kontaktperson, der er ansvarlig for overførslen). Hvis mere end én transportør er involveret, vedlægges anmeldelsesformularen en fuldstændig liste med de krævede oplysninger for hver transportør. Såfremt transporten organiseres af en speditør, anføres oplysninger om denne og de respektive oplysninger om de faktiske transportører i et bilag. I et bilag forelægges dokumentation for, at transportøren eller transportørerne er registreret til affaldstransport (f.eks. en erklæring om, at en sådan registrering eksisterer) (jf. bilag II, del 1, nr. 15). Transportmåde angives ved brug af forkortelserne i den forkortelses- og kodeliste, der er vedlagt anmeldelsesformularen.

20.   Rubrik 9 (jf. bilag II, del 1, nr. 3 og 16): Anfør de krævede oplysninger om affaldsproducenten (6) Producentens registreringsnummer anføres, hvis muligt. Hvis anmelderen er den samme som affaldsproducenten, anføres »Samme som rubrik 1«. Hvis affaldet er produceret af mere end én producent, anføres »Se vedlagte liste«, og en liste over de krævede oplysninger vedlægges for hver producent. Såfremt producenten er ukendt, anføres navnet på den person, som er i besiddelse af eller råder over dette affald (indehaver). Anfør også oplysninger om den proces, hvorved affaldet er fremkommet, og produktionsstedet.

21.   Rubrik 10(jf. bilag II, del 1, nr. 5): Anfør de krævede oplysninger (overførslens bestemmelsessted angives ved at afkrydse enten bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlæg, registreringsnummeret angives, hvis det er muligt, og det faktiske bortskaffelses- eller nyttiggørelsessted angives, hvis det er forskelligt fra anlæggets adresse). Hvis anlægget til bortskaffelse eller nyttiggørelse også er modtageren, anføres her »Samme som rubrik 2«. Hvis bortskaffelsen eller nyttiggørelsen er en D13-D15- eller R12- eller R13-operation (ifølge bilag IIA og IIB til direktiv 2006/12/EF om affald), anføres det anlæg, der udfører operationen, i rubrik 10 samt det sted, hvor operationen vil blive udført. I et sådant tilfælde anføres i et bilag tilsvarende oplysninger om det eller de efterfølgende anlæg, hvor en eventuel R12/R13- eller D13-D15-operation og D1-D12- eller R1-R11-operationen eller -operationerne finder sted eller kan finde sted. Hvis anlægget til nyttiggørelse eller bortskaffelse er opført under kategori 5 i bilag I til direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og er beliggende i Det Europæiske Fællesskab, skal der i et bilag forelægges dokumentation for, at det er omfattet af en gyldig godkendelse, udstedt i henhold til artikel 4 og 5 i nævnte direktiv (f.eks. en erklæring om, at en sådan godkendelse eksisterer).

22.   Rubrik 11 (jf. bilag II, del 1, nr. 5, 19 og 20): Anfør nyttiggørelses- eller bortskaffelsesmetoden ved at anvende R-koder eller D-koder i bilag IIA eller IIB til direktiv 2006/12/EF om affald (se også den forkortelses- og kodeliste, der er vedlagt anmeldelsesformularen) (7) Hvis bortskaffelsen eller nyttiggørelsen er en D13-D15- eller R12- eller R13-operation, anføres i et bilag tilsvarende oplysninger om de efterfølgende operationer (R12/R13- eller D13-D15- samt D1-D12- eller R1-R11-operation). Anfør tillige oplysninger om den anvendte teknologi. Hvis affaldet er bestemt til nyttiggørelse, anføres i et bilag den planlagte metode til bortskaffelse af affaldsfraktionen, der er tilbage efter nyttiggørelse, mængden af nyttiggjort materiale i forhold til mængden af affald, der ikke kan nyttiggøres, den anslåede værdi af det nyttiggjorte materiale og omkostningerne til nyttiggørelsen og til bortskaffelsen af affaldsfraktionen, der ikke kan nyttiggøres. I tilfælde af import til Fællesskabet af affald bestemt til bortskaffelse anføres endvidere en behørigt begrundet forhåndsanmodning fra afsendelseslandet i henhold til denne forordnings artikel 41, stk. 4, under »begrundelse for eksport«, og denne anmodning vedlægges i et bilag. Nogle tredjelande uden for OECD kan på grundlag af Basel-konventionen også kræve, at begrundelsen for eksport angives nærmere.

23.   Rubrik 12 (jf. bilag II, del 1, nr. 16): Anfør det eller de navne, som materialet er almindeligt kendt under, eller det eller de kommercielle navne på dets hovedbestanddele (med hensyn til kvantitet og/eller fare) og deres relative koncentrationer (udtrykt som procentdel), hvis kendt. Anfør i tilfælde af blandet affald de samme oplysninger for de forskellige bestanddele og angiv, hvilke bestanddele der er bestemt til nyttiggørelse. En kemisk analyse af affaldets sammensætning kan kræves i overensstemmelse med denne forordnings bilag II, del 3, nr. 7. Vedlæg om nødvendigt yderligere oplysninger i et bilag.

24.   Rubrik 13 (jf. bilag II, del 1, nr. 16): Anfør oplysninger om affaldets fysiske egenskaber ved normale temperaturer og tryk.

25.   Rubrik 14 (jf. bilag II, del 1, nr. 16): Anfør den kode, der identificerer affaldet i henhold til bilag III, III A, III B, IV eller IV A til denne forordning. Anfør koden i overensstemmelse med det system, der er vedtaget i henhold til Basel-konventionen (i underrubrik (i) i rubrik 14) og, hvis relevant, de systemer, der er vedtaget i OECD-beslutningen (i underrubrik (ii)) og andre anerkendte klassifikationssystemer (i underrubrik (iii)-(xii)). Anfør i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 2, nr. 6), kun én enkelt affaldskode (fra bilag III, III A, III B, IV eller IV A til denne forordning) med følgende to undtagelser: I tilfælde af affald, der ikke henhører under én enkelt kode i bilag III, III B, IV eller IV A, anføres kun én affaldstype. I tilfælde af blandet affald, der ikke henhører under én enkelt kode i bilag III, III B, IV eller IV A, medmindre det er anført i bilag III A, anføres koden for hver bestanddel af affaldet i prioriteret rækkefølge (om nødvendigt i et bilag).

a)   Underrubrik (i): Koder i Basel-konventionens bilag VIII anvendes til affald, der er omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke (se denne forordnings bilag IV, del I); koderne i Basel-konventionens bilag IX anvendes til affald, der normalt ikke er omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, men som af en bestemt grund, f.eks. forurening med farlige stoffer (jf. denne forordnings bilag III, første afsnit) eller en anden klassifikation i henhold til denne forordnings artikel 63 eller nationale bestemmelser (8) er omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke (se denne forordnings bilag III, del I). Bilag VIII og IX til Basel-konventionen findes i bilag V til denne forordning, i Basel-konventionens tekst samt i den instruktionsbog, som kan fås hos Basel-konventionens sekretariat. Hvis en affaldstype ikke er anført i bilag VIII eller IX til Basel-konventionen, indsæt »ikke anført«.

b)   Underrubrik (ii): OECD-medlemslande anvender OECD-koder til affald anført i del II i bilag III og IV til denne forordning, dvs. affald, der ikke er anført på en tilsvarende liste i bilagene til Basel-konventionen, eller som er omfattet af et andet kontrolniveau i henhold til denne forordning end det, der kræves i Basel-konventionen. Hvis en affaldstype ikke er anført i del II i bilag III og IV til denne forordning, indsæt »ikke anført«.

c)   Underrubrik (iii): EU-medlemsstater anvender de koder, der er anført på Det Europæiske Fællesskabs liste over affald (se Kommissionens beslutning 2000/532/EF (9) som ændret). Sådanne koder kan også være anført i bilag III B til denne forordning.

d)   Underrubrik (iv) og (v): Hvis relevant anvendes andre nationale identifikationskoder end EF-listen over affald, der anvendes i afsendelseslandet og, hvis kendt, i bestemmelseslandet. Sådanne koder kan være anført i bilag III A, III B eller IV A til denne forordning.

e)   Underrubrik (vi): Hvis det er hensigtsmæssigt eller kræves af de relevante kompetente myndigheder, anføres her enhver anden kode eller yderligere oplysninger, som kan lette identifikationen af affaldet.

f)   Underrubrik (vii): Anfør den eller de relevante Y-koder i overensstemmelse med de »Affaldskategorier, som skal kontrolleres« (se bilag I til Basel-konventionen og appendiks 1 til OECD-beslutningen), eller i overensstemmelse med de »Affaldskategorier, som kræver særlig undersøgelse«, der er anført i bilag II til Basel-konventionen (se denne forordnings bilag IV, del I, eller appendiks 2 til Basel-instruktionsbogen), hvis den eller de findes. Y-koder kræves ikke i denne forordning og OECD-beslutningen, undtagen når overførslen af affald falder ind under den ene af de to »Kategorier, som kræver særlig undersøgelse« i henhold til Basel-konventionen (affald anført i Y46 og Y47 eller bilag II), i hvilket tilfælde Y-koden i henhold til Basel-konventionen anføres. Dog anføres Y-koden eller Y-koderne for affald, der er defineret som farligt i artikel 1, stk. 1, litra a), i Basel-konventionen med henblik på at opfylde rapporteringskravene i henhold til Basel-konventionen.

g)   Underrubrik (viii): Hvis relevant anføres her den eller de relevante H-koder, dvs. de koder, der angiver de farlige egenskaber, som affaldet udviser (se den forkortelses- og kodeliste, der er vedlagt anmeldelsesformularen). Hvis ingen af de farlige egenskaber er omfattet af Basel-konventionen, men affaldet er farligt i henhold til bilag III til direktiv 91/689/EØF om farligt affald, anføres H-koden eller H-koderne i overensstemmelse med dette bilag III og »EF« indsættes efter H-koden (f.eks. H14 EF).

h)   Underrubrik (ix): Hvis relevant anføres her den eller de FN-klasser, der angiver affaldets farlige egenskaber i henhold til FN's klassifikation (se den forkortelses- og kodeliste, der er vedlagt anmeldelsesformularen), og som kræves til overholdelse af internationale regler for transport af farligt gods (se FN's henstillinger om transport af farligt gods med tilhørende modelbestemmelser) (Orange Book), seneste udgave (10).

i)   Underrubrik (x) og (xi): Hvis relevant anføres her det eller de relevante FN-numre og den eller de relevante FN-transportbetegnelser. Disse anvendes til at identificere affaldet i overensstemmelse med FN-klassifikationssystemet og kræves til at overholde internationale regler for transport af farligt gods (se FN's henstillinger om transport af farligt gods med tilhørende modelbestemmelser (Orange Book), seneste udgave).

j)   Underrubrik (xii): Hvis relevant anføres her den eller de toldkoder, som gør det muligt for toldstederne at identificere affaldet (se listen over koder og varer i det »harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem«, der er udarbejdet af Verdenstoldorganisationen).

26.   Rubrik 15 (jf. bilag II, del 1, nr. 8-10, 14): I rubrik 15, linje (a), anføres navnet på afsendelses-, transit- og bestemmelseslandet (11) eller koderne for hvert land ved brug af forkortelserne i ISO-standard 3166 (12). I linje (b) anføres, hvis muligt, den respektive kompetente myndigheds kodenummer for hvert land, og i linje (c) anføres grænseovergangens eller havnens navn og, hvis muligt, toldstedets kodenummer som grænseovergangssted til eller fra et bestemt land. For transitlande anføres oplysningerne i linje (c) for indgangs- og udgangssteder. Hvis mere end tre transitlande er involveret i en bestemt overførsel, vedlægges de relevante oplysninger i et bilag. Anfør i et bilag den planlagte rute mellem indgangs- og udgangstoldsteder, herunder alternativer, også i tilfælde af uforudsete omstændigheder.

27.   Rubrik 16 (jf. bilag II, del 1, nr. 14): Anfør de krævede oplysninger for overførsler, der ankommer til, passerer gennem eller forlader Den Europæiske Union.

28.   Rubrik 17 (jf. bilag II, del 1, nr. 21-22 og 24-26): Hver kopi af anmeldelsesformularen underskrives og dateres af anmelder (eller af forhandler eller mægler, hvis de optræder som anmelder) inden fremsendelsen til de kompetente myndigheder i de pågældende lande. I nogle tredjelande kan den kompetente afsendelsesmyndighed underskrive og datere formularen. Når anmelderen ikke er den samme som den oprindelige producent, skal denne producent, den nye producent eller indsamleren om muligt også underskrive og datere formularen; det bemærkes, at dette i givet fald ikke er muligt i tilfælde, hvor der er flere producenter (nærmere afgrænsning af hvad der er praktisk muligt, kan være indeholdt i den nationale lovgivning). Såfremt producenten er ukendt, underskrives formularen af den person, som er i besiddelse af eller råder over affaldet (indehaver). Denne erklæring godtgør også eksistensen af forsikring vedrørende ansvar for skade forvoldt på tredjemand. Nogle tredjelande kan kræve, at anmeldelsesformularen ledsages af dokumentation for forsikring eller anden finansiel sikkerhed og en kontrakt.

29.   Rubrik 18: Anfør antallet af bilag, der indeholder eventuelle yderligere oplysninger, som er indgivet sammen med anmeldelsesformularen (13). Hvert bilag skal indeholde en henvisning til det anmeldelsesnummer, som det vedrører, og som er anført i hjørnet i rubrik 3.

30.   Rubrik 19: I henhold til Basel-konventionen udsteder den eller de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet eller -landene (hvis muligt) og i transitlandet eller -landene en sådan bekræftelse. I henhold til OECD-beslutningen udsteder den kompetente myndighed i bestemmelseslandet bekræftelsen. Nogle tredjelande kan i overensstemmelse med deres nationale lovgivning kræve, at den kompetente afsendelsesmyndighed også udsteder en bekræftelse.

31.   Rubrik 20 og 21: Rubrik 20 er til brug for kompetente myndigheder i ethvert berørt land, når der gives skriftligt samtykke. Basel-konventionen (undtagen hvis et land har besluttet ikke at kræve skriftligt samtykke for transit og har underrettet de øvrige parter herom i henhold til artikel 6, stk. 4, i Basel-konventionen) og visse lande kræver altid skriftligt samtykke (i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 1, kan en kompetent transitmyndighed give et stiltiende samtykke), mens OECD-beslutningen ikke kræver skriftligt samtykke. Anfør landets navn (eller dets kode ved brug af forkortelserne i ISO-standard 3166). Hvis overførslen er omfattet af særlige vilkår, afkrydser den pågældende kompetente myndighed den relevante boks og angiver vilkårene nærmere i rubrik 21 eller i et bilag til anmeldelsesformularen. Hvis en kompetent myndighed ønsker at gøre indsigelse mod overførslen, gøres dette ved at skrive »INDSIGELSE« i rubrik 20. Rubrik 21, eller et særskilt brev, kan derpå anvendes til at forklare grundene til indsigelsen.

V.   Nærmere vejledning i udfyldelsen af transportformularen

32.   På anmeldelsestidspunktet udfylder anmelderen rubrik 3, 4 og 9-14. Når der er modtaget samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder eller i relation til den kompetente transitmyndighed, kan der formodes at foreligge stiltiende samtykke, og anmelderen skal inden overførslens faktiske start udfylde rubrik 2, 5-8 (undtagen transportmåde, overførselsdato og underskrift), 15 og, hvis relevant, 16. I nogle tredjelande, som ikke er OECD-medlemslande, kan den kompetente afsendelsesmyndighed udfylde disse rubrikker i stedet for anmelderen. På det tidspunkt, hvor affaldspartiet tages i besiddelse, udfylder transportøren eller dennes repræsentant transportmåde, overførselsdato og underskrift, som fremgår af rubrik 8 (a)-(c) og, hvis relevant, 16. Modtageren udfylder rubrik 17 i tilfælde af, at denne ikke er den samme som anlægget til nyttiggørelse eller bortskaffelse, og når denne påtager sig en overførsel af affald, efter at den ankommer til bestemmelseslandet og, hvis relevant, 16.

33.   Rubrik 1: Den kompetente afsendelsesmyndighed anfører anmeldelsesnummeret (som kopieres fra rubrik 3 i anmeldelsesformularen).

34.   Rubrik 2 (jf. bilag II, del 2, nr. 1): Anfør med hensyn til en generel anmeldelse for flere overførsler overførslens løbenummer og det forventede samlede antal overførsler, der er anført i rubrik 4 i anmeldelsesformularen (skriv f.eks. »4/11« for den fjerde overførsel af elleve forventede overførsler under den pågældende generelle anmeldelse). I tilfælde af en enkeltanmeldelse anføres »1/1«.

35.   Rubrik 3 og 4: Gengiv de samme oplysninger om anmelderen (14) og modtageren, der er anført i rubrik 1 og 2 i anmeldelsesformularen.

36.   Rubrik 5 (jf. bilag II, del 2, nr. 6): Anfør affaldets faktiske vægt i tons (1 ton er lig med 1 megagram (Mg) eller 1 000 kg). I nogle tredjelande kan det også accepteres, at mængden angives i kubikmeter (1 kubikmeter er lig med 1 000 liter) eller andre metriske enheder, f.eks. kilogram eller liter. Ved anvendelse af andre metriske enheder kan måleenheden anføres, og enheden i formularen kan overstreges. Vedlæg om muligt kopier af brovægtattester.

37.   Rubrik 6 (jf. bilag II, del 2, nr. 2): Anfør den dato, hvor overførslen faktisk påbegyndes. (jf. også vejledningen vedrørende rubrik 6 i anmeldelsesformularen).

38.   Rubrik 7 (jf. bilag II, del 2, nr. 7 og 8): Emballagetyper anføres på grundlag af koderne i den forkortelses- og kodeliste, der er vedlagt transportformularen. Hvis der er særlige krav til håndteringen, f.eks. de krav, der findes i producenters håndteringsinstrukser for ansatte, sundheds- og sikkerhedsoplysninger, herunder oplysninger om håndtering af spild, og sikkerhedskort, afkrydses den relevante boks og oplysningerne vedlægges i et bilag. Anfør også antallet af kolli, der indgår i partiet.

39.   Rubrik 8 (a), (b) og (c) (jf. bilag II, del 2, nr. 3 og 4): Anfør de krævede oplysninger (anfør kun registreringsnummeret, hvis det er muligt, adresse (herunder landets navn), telefon- og faxnumre (herunder landekoden). Hvis flere end tre transportører er involveret, vedlægges transportformularen relevante oplysninger om hver transportør. Transportmåden, overførselsdatoen og en underskrift anføres af transportøren eller transportørens repræsentant, der tager partiet i besiddelse. Anmelderen skal beholde en kopi af den underskrevne transportformular. Efter hver på hinanden følgende overførsel af partiet, skal den nye transportør eller den nye transportørs repræsentant, der tager partiet i besiddelse, efterkomme samme anmodning og også underskrive formularen. Den foregående transportør skal beholde en kopi af den underskrevne formular.

40.   Rubrik 9: Gengiv de oplysninger, der er anført i rubrik 9 i anmeldelsesformularen.

41.   Rubrik 10 og 11: Gengiv de oplysninger, der er anført i rubrik 10 og 11 i anmeldelsesformularen. Hvis anlægget til bortskaffelse eller nyttiggørelse også er modtageren, anføres i rubrik 10: »Samme som rubrik 4«. Hvis bortskaffelsen eller nyttiggørelsen er en D13-D15-eller R12- eller R13-operation (ifølge bilag IIA eller IIB til direktiv 2006/12/EF om affald), er oplysningerne i rubrik 10 om det anlæg, der udfører operationen, tilstrækkelige. Det er ikke nødvendigt at anføre yderligere oplysninger i transportformularen om eventuelle efterfølgende anlæg, der udfører R12/R13- eller D13-D15-operationer, og det eller de efterfølgende anlæg, der udfører D1-D12- eller R1-R11-operationer.

42.   Rubrik 12, 13 og 14: Gengiv de oplysninger, der er anført i rubrik 12, 13 og 14 i anmeldelsesformularen.

43.   Rubrik 15 (jf. bilag II, del 2, nr. 9): På overførselstidspunktet underskriver og daterer anmelder (eller forhandler eller mægler, hvis de optræder som anmelder) transportformularen. I nogle tredjelande kan den kompetente afsendelsesmyndighed, eller affaldsproducenten i henhold til Basel-konventionen, underskrive og datere transportformularen. I henhold til denne forordnings artikel 16, litra c), vedlægges transportformularen kopier af anmeldelsesformularen med de berørte kompetente myndigheders skriftlige samtykke, herunder eventuelle betingelser. Nogle tredjelande kan kræve, at originalerne vedlægges.

44.   Rubrik 16 (jf. bilag II, del 2, nr. 5): Denne rubrik er til brug for personer, der er involveret i en overførsel (anmelder eller den kompetente afsendelsesmyndighed, alt efter omstændighederne, modtager, enhver kompetent myndighed, transportør) i særlige tilfælde, hvor der ifølge den nationale lovgivning kræves mere detaljerede oplysninger vedrørende et givet punkt (f.eks. oplysninger om den havn, hvor en overførsel til en anden transportmåde foretages, antallet af beholdere og deres identifikationsnummer eller yderligere dokumentation eller stempler, hvoraf det fremgår, at de kompetente myndigheder har givet deres samtykke til overførslen). Anfør transportrute (specificeret ved ind- og udgangstoldsted i hvert af de berørte lande, herunder indgangs- og/eller udgangs- og/eller eksporttoldsteder i Fællesskabet) og rutestrækning (mellem grænseovergangsstederne), herunder alternativer, også i tilfælde af uforudsete omstændigheder, enten i rubrik 16 eller vedlæg oplysningerne i et bilag.

45.   Rubrik 17: Denne rubrik udfyldes af modtageren i tilfælde af, at denne ikke er den samme som anlægget til bortskaffelse eller nyttiggørelse (jf. punkt 15 ovenfor), og i tilfælde af, at modtageren påtager sig affaldet, efter at overførslen ankommer til bestemmelseslandet.

46.   Rubrik 18: Denne rubrik udfyldes af bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlæggets befuldmægtigede repræsentant efter modtagelsen af affaldspartiet. Afkryds boksen med den relevante anlægstype. Med hensyn til den modtagne mængde, henvises til den nærmere vejledning i forbindelse med rubrik 5 (punkt 36). En underskrevet kopi af transportformularen gives til den sidste transportør. Hvis overførslen af en eller anden grund afvises, skal bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlæggets repræsentant straks kontakte sin kompetente myndighed. I henhold til denne forordnings artikel 16, litra d), eller, hvis relevant, artikel 15, litra c), og OECD-beslutningen, skal underskrevne kopier af transportformularen inden tre dage sendes til anmelderen og den kompetente myndighed i de berørte lande (med undtagelse af de OECD-transitlande, der har informeret OECD-sekretariatet om, at de ikke ønsker at modtage sådanne kopier af transportformularen). Bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlægget skal beholde den originale transportformular.

47.   Modtagelsen af affaldspartiet skal bekræftes af ethvert anlæg, der udfører bortskaffelse eller nyttiggørelse, herunder D13-D15- eller R12- eller R13-operationer. Et anlæg, der udfører en D13-D15- eller R12/R13-operation eller en D1-D12- eller R1-R11-operation efter en D13-D15- eller R12- eller R13-operation i samme land, er imidlertid ikke forpligtet til at bekræfte modtagelsen af partiet fra D13-D15- eller R12- eller R13-anlægget. Det er derfor ikke nødvendigt at anvende rubrik 18 til den endelige modtagelse af partiet i sådanne tilfælde. Anfør også bortskaffelses- eller nyttiggørelsestypen ved brug af R-koder eller D-koder i bilag IIA eller IIB til direktiv 2006/12/EF om affald og den omtrentlige dato, hvor bortskaffelsen eller nyttiggørelsen af affaldet vil være afsluttet.

48.   Rubrik 19: Denne rubrik udfyldes af anlægget til bortskaffelse eller nyttiggørelse til attestering af, at bortskaffelsen eller nyttiggørelsen af affaldet er afsluttet. I henhold til denne forordnings artikel 16, litra e), eller, hvis relevant, artikel 15, litra d), og OECD-beslutningen skal underskrevne kopier af transportformularen med rubrik 19 i udfyldt stand sendes til anmelderen og de kompetente afsendelses-, transit- (ikke krævet i OECD-beslutningen) og bestemmelsesmyndigheder så hurtigt som muligt, men senest 30 dage efter afslutning af nyttiggørelsen eller bortskaffelsen og senest et kalenderår efter affaldets modtagelse. Nogle tredjelande, som ikke er OECD-medlemslande, kan i overensstemmelse med Basel-konventionen kræve, at underskrevne kopier af formularen med rubrik 19 i udfyldt stand skal sendes til anmelderen og den kompetente afsendelsesmyndighed. Med hensyn til bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer D13-D15 eller R12 eller R13 er oplysningerne i rubrik 10 om det anlæg, der udfører en sådan operation, tilstrækkelige, og det er ikke nødvendigt at anføre yderligere oplysninger i transportformularen om eventuelle efterfølgende anlæg, der udfører R12/R13- eller D13-D15-operationer, og det eller de efterfølgende anlæg, der udfører D1-D12- eller R1-R11-operationer.

49.   Bortskaffelsen eller nyttiggørelsen af affald skal attesteres af ethvert anlæg, der udfører bortskaffelse eller nyttiggørelse, herunder D13-D15- eller R12- eller R13-operationer. Et anlæg, der udfører en D13-D15- eller R12/R13-operation eller en D1-D12- eller R1-R11-operation efter en D13-D15- eller R12- eller R13-operation i samme land, skal derfor ikke bruge rubrik 19 til at attestere nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af affaldet, da denne rubrik allerede vil være udfyldt af D13-D15- eller R12- eller R13-anlægget. Den måde, hvorpå bortskaffelsen eller nyttiggørelsen skal attesteres i dette særlige tilfælde, fastsættes af hvert enkelt land.

50.   Rubrik 20, 21 og 22: Rubrikkerne er til brug for toldstedernes kontrol ved Fællesskabets grænser.«


(1)  Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf, 22. marts 1989. Se www.basel.int

(2)  OECD-Rådets beslutning C(2001)107/FINAL om revision af beslutning C(92)39/FINAL om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald til nyttiggørelse; førstnævnte beslutning er en konsolidering af tekster vedtaget af Rådet den 14. juni 2001 og den 28. februar 2002 (med ændringer).

Se http://www.oecd.org/department/0,2688,en_2649_34397_1_1_1_1_1,00.html

(3)  Uden for Det Europæiske Fællesskab anvendes på engelsk i givet fald udtrykket »importer« i stedet for »consignee«.

(4)  Uden for Det Europæiske Fællesskab anvendes på engelsk i givet fald udtrykket »exporter« i stedet for »notifier«.

(5)  I nogle tredjelande, som er OECD-medlemslande, anvendes i givet fald udtrykket svarende til »recognised trader« i henhold til OECD-beslutningen.

(6)  Uden for Det Europæiske Fællesskab anvendes på engelsk i givet fald udtrykket »generator« i stedet for »producer«.

(7)  I Det Europæiske Fællesskab er definitionen af operation R1 i forkortelseslisten forskellig fra den definition, der er anvendt i Basel-konventionen og OECD-beslutningen; begge formuleringer er derfor anført. Der er andre forskelle mellem den terminologi, der anvendes i Det Europæiske Fællesskab, og den, der anvendes i Basel-konventionen og OECD-beslutningen, som ikke er medtaget i forkortelseslisten.

(8)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 af 29. november 2007 om eksport til nyttiggørelse af visse typer affald, der er opført i bilag III eller IIIA til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006, til visse lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald (EUT L 316 af 4.12.2007, s. 6).

(9)  Se http://europa.eu.int/eur-lex/en/consleg/main/2000/en_2000D0532_index.html

(10)  Se http://www.unece.org/trans/danger/danger.htm

(11)  I Basel-konventionen anvendes på engelsk udtrykket »state« i stedet for »country«.

(12)  Uden for Det Europæiske Fællesskab anvendes i givet fald udtrykkene »eksportland« og »importland« i stedet for »afsendelsesland« og »bestemmelsesland«.

(13)  Se rubrik 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 20 eller 21 og, hvis de kompetente myndigheder anmoder om yderligere oplysninger og dokumentation, se de numre i denne forordnings bilag II, del 3, som ikke er omfattet af nogen rubrik.

(14)  I nogle tredjelande kan der i stedet gives oplysninger om den kompetente afsendelsesmyndighed.


16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 670/2008

af 15. juli 2008

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Arroz Carolino das Lezírias Ribatejanas (BGB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Portugals anmodning om registrering af betegnelsen »Arroz Carolino das Lezírias Ribatejanas« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør betegnelsen registreres —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget er hermed registreret.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 417/2008 (EUT L 125 af 9.5.2008, s. 27).

(2)  EUT C 258 af 31.10.2007, s. 12.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.6.

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

PORTUGAL

Arroz Carolino das Lezírias Ribatejanas (BGB).


16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/18


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 671/2008

af 15. juli 2008

om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 16. juli 2008

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1)

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 [blød hvede af høj kvalitet], 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 16. juli 2008 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft.

(5)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2008 af 26. juni 2008 om midlertidig suspension af importtolden for visse kornarter i produktionsåret 2008/09 (3) er anvendelsen af visse toldsatser, der er fastsat ved nærværende forordning, dog suspenderet —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 16. juli 2008 gælder den importtold, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning på grundlag af elementerne i bilag II, for korn som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 16. juli 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 510/2008 (EUT L 149 af 7.6.2008, p. 61).

(2)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1816/2005 (EUT L 292 af 8.11.2005, s. 5).

(3)  EFT L 166 af 27.6.2008, s. 19.


BILAG I

Importtold for produkter som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 gældende fra den 16. juli 2008

KN-kode

Varebeskrivelse

Importtold (1)

(EUR/t)

1001 10 00

Hård HVEDE af høj kvalitet

0,00 (2)

af middel kvalitet

0,00 (2)

af lav kvalitet

0,00 (2)

1001 90 91

Blød HVEDE, til udsæd

0,00

ex 1001 90 99

Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd

0,00 (2)

1002 00 00

RUG

0,00 (2)

1005 10 90

MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs

0,00

1005 90 00

MAJS, undtagen til udsæd (3)

0,00 (2)

1007 00 90

SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd

0,00 (2)


(1)  For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen, kan importøren i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96 opnå en nedsættelse af tolden på:

3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet, eller

2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst.

(2)  I henhold til forordning (EF) nr. 608/2008 er anvendelse af denne told suspenderet.

(3)  Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.


BILAG II

Elementer til beregning af tolden, jf. bilag I

30.6.2008-14.7.2008

1)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

(EUR/t)

 

Blød hvede (1)

Majs

Hård hvede, høj kvalitet

Hård hvede, middel kvalitet (2)

Hård hvede, lav kvalitet (3)

Byg

Børs

Minnéapolis

Chicago

Notering

225,48

178,70

Pris fob USA

270,50

260,50

240,50

156,00

Præmie for Golfen

8,28

Præmie for The Great Lakes

20,21

2)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf–Rotterdam

43,30 EUR/t

Fragt/omkostninger: The Great Lakes–Rotterdam

44,46 EUR/t


(1)  Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(2)  Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(3)  Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/21


RÅDETS AFGØRELSE

af 15. juli 2008

om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2007/868/EF

(2008/583/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 20. december 2007 afgørelse 2007/868/EF om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (2), samt om udarbejdelse af en ajourført liste over de personer og enheder, som forordningen skal finde anvendelse på.

(2)

Rådet har, hvor det var praktisk muligt, forelagt alle personer, grupper og enheder en begrundelse for, at de er medtaget på listen i afgørelse 2007/868/EF. I forbindelse med én gruppe og tre personer er en ændret begrundelser i det omfang, det har været muligt, blevet forelagt for disse i april 2008.

(3)

I en bekendtgørelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 22. december 2007 (3) gjorde Rådet de personer, grupper og enheder, der er medtaget på listerne i afgørelse 2007/868/EF, opmærksom på, at det havde besluttet fortsat at lade dem være opført på listen. Rådet gjorde også de pågældende personer, grupper og enheder opmærksom på, at de kunne indgive anmodning om at få Rådets begrundelse for, at de var medtaget på denne liste (medmindre begrundelsen allerede var blevet meddelt dem).

(4)

Rådet har foretaget en fuldstændig revision af listen over personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på, jf. artikel 2, stk. 3, i den pågældende forordning. Det har i den forbindelse taget hensyn til de bemærkninger, som de berørte personer har indgivet til Rådet.

(5)

I forbindelse med én gruppe har Rådet taget hensyn til, at den afgørelse fra en kompetent myndighed, der var begrundelsen for at opføre denne gruppe på listen, ikke har været gældende siden den 24. juni 2008. Rådet har imidlertid fået kendskab til nye elementer vedrørende denne gruppe. Rådet mener, at disse nye elementer gør det berettiget at opføre denne gruppe på listen.

(6)

Rådet har besluttet, at en person bør fjernes fra listen over personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på.

(7)

Rådet har derfor draget den konklusion, at med undtagelse af den i betragtning 6 nævnte person har de personer, grupper og enheder, der er medtaget på listen i bilaget til fælles holdning 2007/871/FUSP (4), været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 3, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (5), at der er truffet en afgørelse over for disse af en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i denne fælles holdning, og at de fortsat skal være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2580/2001.

(8)

Listen over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på, bør ajourføres i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001, erstattes af listen i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Afgørelse 2007/868/EF ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse har virkning fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70. Senest ændret ved afgørelse 2007/868/EF (EUT L 340 af 22.12.2007, s. 100).

(2)  EUT L 340 af 22.12.2007, s. 100. Senest ændret ved afgørelse 2008/343/EF (EUT L 116 af 30.4.2008, s. 25).

(3)  EUT C 314 af 22.12.2007, s. 42.

(4)  Ændret ved Rådets fælles holdning 2008/346/FUSP af 29. april 2008 (EUT L 116 af 30.4.2008, s. 53).

(5)  EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93.


BILAG

Liste over de i artikel 1 omhandlede personer, grupper og enheder

1.   PERSONER

1.

ABOU, Rabah Naami (alias Naami Hamza, alias Mihoubi Faycal, alias Fellah Ahmed, alias Dafri Rèmi Lahdi), født den 1.2.1966 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

2.

ABOUD, Maisi (alias den schweiziske Abderrahmane), født den 17.10.1964 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

3.

AL-MUGHASSIL, Ahmad Ibrahim (alias ABU OMRAN, alias AL-MUGHASSIL, Ahmed Ibrahim), født den 26.6.1967 i Qatif-Bab al Shamal (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

4.

AL-NASSER, Abdelkarim Hussein Mohamed, født i Al Ihsa (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

5.

AL YACOUB, Ibrahim Salih Mohammed, født den 16.10.1966 i Tarut (Saudi-Arabien), saudi-arabisk statsborger

6.

ARIOUA, Azzedine, født den 20.11.1960 i Constantine (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

7.

ARIOUA, Kamel (alias Lamine Kamel), født den 18.8.1969 i Constantine (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

8.

ASLI, Mohamed (alias Dahmane Mohamed), født den 13.5.1975 i Ain Taya (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

9.

ASLI, Rabah, født den 13.5.1975 i Ain Taya (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

10.

ATWA, Ali (alias BOUSLIM, Ammar Mansour, alias SALIM, Hassan Rostom), Libanon, født i 1960 i Libanon, libanesisk statsborger

11.

BOUYERI, Mohammed (alias Abu ZUBAIR, alias SOBIAR, alias Abu ZOUBAIR), født den 8.3.1978 i Amsterdam (Nederlandene) — medlem af »Hofstadgroep«

12.

DARIB, Noureddine (alias Carreto, alias Zitoun Mourad), født den 1.2.1972 i Algeriet — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

13.

DJABALI, Abderrahmane (alias Touil), født den 1.6.1970 i Algeriet — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

14.

EL FATMI, Nouredine (alias Nouriddin EL FATMI, alias Nouriddine EL FATMI, alias Noureddine EL FATMI, alias Abu AL KA'E KA'E, alias Abu QAE QAE, alias FOUAD, alias FZAD, alias Nabil EL FATMI, alias Ben MOHAMMED, alias Ben Mohand BEN LARBI, alias Ben Driss Muhand IBN LARBI, alias Abu TAHAR, alias EGGIE), født den 15.8.1982 i Midar (Marokko), pas nr. N829139 (Marokko) — medlem af »Hofstadgroep«

15.

EL-HOORIE, Ali Saed Bin Ali (alias AL-HOURI, Ali Saed Bin Ali, alias EL-HOURI, Ali Saed Bin Ali), født den 10.7.1965 eller den 11.7.1965 i El Dibabiya (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

16.

FAHAS, Sofiane Yacine, født den 10.9.1971 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

17.

IZZ-AL-DIN, Hasan (alias GARBAYA, Ahmed, alias SA-ID, alias SALWWAN, Samir), Libanon, født i 1963 i Libanon, libanesisk statsborger

18.

LASSASSI, Saber (alias Mimiche), født den 30.11.1970 i Constantine (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

19.

MOHAMMED, Khalid Shaikh (alias ALI, Salem, alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah, alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith, alias WADOOD, Khalid Adbul), født den 14.4.1965 eller den 1.3.1964 i Pakistan, pas nr. 488555

20.

MOKTARI, Fateh (alias Ferdi Omar), født den 26.12.1974 i Hussein Dey (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

21.

NOUARA, Farid, født den 25.11.1973 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

22.

RESSOUS, Hoari (alias Hallasa Farid), født den 11.9.1968 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

23.

SEDKAOUI, Noureddine (alias Nounou), født den 23.6.1963 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

24.

SELMANI, Abdelghani (alias Gano), født den 14.6.1974 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

25.

SENOUCI, Sofiane, født den 15.4.1971 i Hussein Dey (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

26.

SISON, José María (alias Armando Liwanag, alias Joma), født den 8.2.1939 i Cabugao, (Filippinerne) — spiller en ledende rolle i »Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »NPA«

27.

TINGUALI, Mohammed (alias Mouh di Kouba), født den 21.4.1964 i Blida (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

28.

WALTERS, Jason Theodore James (alias Abdullah, alias David), født den 6.3.1985 i Amersfoort (Nederlandene), pas nr. NE8146378 (Nederlandene) — medlem af »Hofstadgroep«

2.   GRUPPER OG ENHEDER

1.

»Abu Nidal Organisation« — »ANO«, (alias »Fatah Revolutionary Council«, alias »Arab Revolutionary Brigades«, alias »Black September« (»Sorte September«), alias »Revolutionary Organisation of Socialist Muslims«)

2.

»Al-Aqsa Martyrs’ Brigade« (»Al Aqsa-Martyrernes Brigade«)

3.

»Al-Aqsa. e.V.«

4.

»Al-Takfir« og »al-Hijra«

5.

»Aum Shinrikyo« (alias »AUM«, alias »Aum Supreme Truth«, alias »Aleph«)

6.

»Babbar Khalsa«

7.

»Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »New People’s Army« — »NPA«, Filippinerne, tilknyttet SISON, José María C. (alias Armando Liwanag, alias Joma, der spiller en ledende rolle i »Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »NPA«)

8.

»Gama’a al-Islamiyya« (alias »Al-Gama’a al-Islamiyya«) (»Islamisk Gruppe« — »IG«)

9.

»İslami Büyük Doğu Akıncılar Cephesi« — »IBDA-C« (»Great Islamic Eastern Warriors Front«)

10.

»Hamas«, herunder »Hamas-Izz al-Din al-Qassem«

11.

»Hizbul Mujahideen« — »HM«

12.

»Hofstadgroep«

13.

»Holy Land Foundation for Relief and Development«

14.

»International Sikh Youth Federation« — »ISYF«

15.

»Kahane Chai« (alias »Kach«)

16.

»Khalistan Zindabad Force« — »KZF«

17.

»Det Kurdiske Arbejderparti« — »PKK« (alias »KADEK«, alias »KONGRA-GEL«)

18.

»De Tamilske Tigre« — »LTTE«

19.

»Mujahedin-e Khalq Organisation« — »MEK« eller »MKO«, med undtagelse af »National Council of Resistance of Iran« — »NCRI« (alias »The National Liberation Army of Iran« — »NLA« (den militante fløj af »MEK«), alias »People's Mujahidin of Iran« — »PMOI«, alias »Muslim Iranian Students' Society«)

20.

»Ejército de Liberación Nacional« (»Den Nationale Befrielseshær«)

21.

»Palestine Liberation Front« (»Den Palæstinensiske Befrielsesfront«) — »PLF«

22.

»Palestinian Islamic Jihad« (»Palæstinensisk Islamisk Jihad«) — »PIJ«

23.

»Popular Front for the Liberation of Palestine« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse«) — »PFLP«

24.

»Popular Front for the Liberation of Palestine-General Command« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen«) (alias »PFLP-General Command«)

25.

»Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia« — »FARC« (»Colombias Væbnede Revolutionære Styrker«)

26.

»Devrimci Halk Kurtuluș Partisi-Cephesi« — »DHKP/C«, (alias »Devrimci Sol« (»Revolutionary Left«), alias »Dev Sol«) (»Revolutionary People's Liberation Army/Front/Party«)

27.

»Sendero Luminoso« — »SL« (»Den Lysende Sti«)

28.

»Stichting Al Aqsa« (alias »Stichting Al Aqsa Nederland«, alias »Al Aqsa Nederland«) (Al Aqsa-foreningen i Nederlandene)

29.

»Teyrbazen Azadiya Kurdistan« — »TAK«, (alias »Kurdistan Freedom Falcons«, alias »Kurdistan Freedom Hawks«)

30.

Autodefensas Unidas de Colombia — »AUC« (»De Forenede Selvforsvarsstyrker i Colombia«)


16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/26


RÅDETS AFGØRELSE

af 15. juli 2008

om ændring af afgørelse 2006/493/EF om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dets årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet

(2008/584/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1), særlig artikel 69, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I afgørelse 2006/493/EF (2) fastsættes beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dets årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet.

(2)

Da budgetmyndigheden har besluttet at overføre visse uudnyttede forpligtelsesbevillinger vedrørende Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling under forordning (EF) nr. 1698/2005, der ikke er blevet udnyttet i 2007, som følge af bestemmelserne i punkt 48 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3), bør afgørelse 2006/493/EF ændres med henblik på at reallokere disse bevillinger til perioden 1. januar 2008 til 31. december 2013.

(3)

Afgørelse 2006/493/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til afgørelse 2006/493/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2008.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 146/2008 (EUT L 46 af 21.2.2008, s. 1).

(2)  EUT L 195 af 15.7.2006, s. 22.

(3)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/371/EF (EUT L 128 af 16.5.2008, s. 8).


BILAG

»BILAG

De samlede forpligtelsesbevillinger for 2007-2013, deres årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet (1)

2004-priser i EUR (2)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Total

Samlet beløb for EU-25, plus Bulgarien og Rumænien

9 325 497 783

10 788 767 263

10 515 007 756

10 278 583 653

9 824 886 713

9 588 187 168

9 356 225 581

69 677 155 918

Minimumsbeløbet for regioner, som er omfattet af konvergensmålet

27 676 975 284


De samlede forpligtelsesbevillinger for 2007-2013, deres årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet (3)

Løbende priser i EUR (4)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Total

Samlet beløb for EU-25, plus Bulgarien og Rumænien

9 896 292 851

11 678 108 653

11 609 418 209

11 575 354 634

11 285 706 554

11 234 089 442

11 181 555 662

78 460 526 005

Minimumsbeløbet for regioner, som er omfattet af konvergensmålet

31 232 644 963


(1)  Før den tvungne graduering og andre overførsler fra markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik til landdistriktsudvikling.

(2)  Beløbene er afrundet til nærmeste hele euro.

(3)  Før den tvungne graduering og andre overførsler fra markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik til landdistriktsudvikling.

(4)  Beløbene er afrundet til nærmeste hele euro.«


Kommissionen

16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/28


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 7. juli 2008

om undtagelse af elektricitetsproduktion i Østrig fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester

(meddelt under nummer K(2008) 3382)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2008/585/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), særlig artikel 30, stk. 4 og stk. 6,

under henvisning til anmodning indgivet af Kongeriget Sverige pr. e-mail af 10. januar 2008,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

(1)

Den 10. januar 2008 indgav Østrig pr. e-mail en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv 2004/17/EF. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger pr. e-mail af 4. februar 2008, som de østrigske myndigheder efter en forlængelse af den oprindelige frist fremsendte pr. e-mail den 29. februar 2008.

(2)

Republikken Østrigs anmodning vedrører produktion af elektricitet.

(3)

Anmodningen ledsages af et brev fra den uafhængige nationale myndighed E-Control (Energie-Control GmbH, tilsynsmyndigheden for det østrigske el- og naturgasmarked), der udelukkende konstaterer, at »… der ingen indvendinger er mod en undtagelse fra anvendelsen af loven om offentlige indkøb på området elektricitetsproduktion«.

II.   RETSGRUNDLAG

(4)

Artikel 30 i direktiv 2004/17/EF foreskriver, at kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke er underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den fællesskabslovgivning, som åbner en given sektor eller en del af den for konkurrence. Denne lovgivning er anført i bilag XI til direktiv 2004/17/EF, som for så vidt angår elektricitetssektoren henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2). I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (3), som har afløst direktiv 96/92/EF, kræves der en endnu højere grad af markedsåbning.

(5)

Østrig har gennemført og anvender ikke blot direktiv 96/92/EF, men også direktiv 2003/54/EF, og har valgt selskabsretlig og funktionel ejerskabsmæssig adskillelse for transmissions- og distributionsnettene, undtagen for de mindste selskaber, der er undtaget fra kravene om funktionel adskillelse. Følgelig og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, første afsnit, bør adgangen til markedet betragtes som fri.

(6)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af en række forskellige indikatorer, hvoraf ingen i sig selv er af afgørende betydning. Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne beslutning, er de vigtigste aktørers markedsandel på et givet marked ét kriterium, som bør tages i betragtning. Et andet kriterium er koncentrationsgraden på disse markeder. På grund af de særlige kendetegn ved markederne bør der også tages hensyn til andre kriterier som f.eks. balancemarkedets virkemåde, konkurrence på prisen og andelen af kunder, der skifter leverandør.

(7)

Denne beslutning berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

III.   VURDERING

(8)

Østrigs anmodning vedrører elektricitetsproduktion i Østrig.

(9)

Østrig er opdelt i tre balanceområder, og der findes interne flaskehalse inden for et af disse områder (APG-balanceområdet, hvori en flaskehals kan opstå mellem Wien- og Graz-områderne, der er forbundet via den såkaldte »Steirmarkleitung«). Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om det geografiske marked er mindre end det nationale (4). Men ifølge de foreliggende oplysninger imødegås påvirkningerne af disse interne flaskehalse med tekniske foranstaltninger, f.eks. anvendelse af faseforskydning til at kontrollere transmissionskapaciteten. Det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at benytte ekstra kraftværker for at stabilisere nettet. Når disse interne flaskehalse gør det nødvendigt for producenter i det nordlige Østrig at reducere deres produktionskapacitet, hvilket ifølge de østrigske myndigheder kun sjældent forekommer, udbetaler netoperatøren skadeserstatning til dem. Derudover findes der hverken flaskehalse mellem dette balanceområde og de to øvrige østrigske balanceområder eller mellem APG-balanceområdet og Tyskland. Disse interne flaskehalse har derfor ifølge de foreliggende oplysninger ikke væsentlig indflydelse på energiforsyningen og konkurrencen. Da der ikke findes flaskehalse i sammenkoblingerne med Tyskland, er det undersøgt, om der eksisterer et geografisk marked, som omfatter disse to lande, men Kommissionen har konkluderet, at dette ikke er tilfældet (5). Derfor bør Republikken Østrigs område anses for at udgøre det relevante marked, når det skal vurderes, om betingelserne i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF er opfyldt, skønt det ikke kan betragtes som isoleret fra de omgivende lande.

(10)

I meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Rapport om udviklingen med hensyn til realisering af det indre marked for gas og elektricitet (6), i det følgende benævnt »rapporten fra 2005«, anføres det, at »der på mange nationale markeder[er] en høj grad af koncentration i industrien, hvilket hæmmer udviklingen af effektiv konkurrence« (7). Følgelig er den af den opfattelse, at hvad angår elektricitetsproduktion er »én indikator for omfanget af konkurrencen på de nationale markeder […] den markedsandel, som de tre største producenter […] råder over« (8). For 2006 angives de tre største producenters procentvise andel til at være 52,2 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 15. april 2008, SEK(2008) 460 (9). Eksporten og importen af elektricitet i Østrig er dog betydelig; i 2005 lå eksporten i størrelsesorden over 17 500 GWh og importen over 20 000 GWh. Landet er således nettoimportør, og den importerede elektricitet udgjorde ca. en fjerdedel (10) af dets samlede behov (11), navnlig hvad angår grundlastelektricitet. Der findes derfor et vist mål af begrænsninger for de førende østrigske producenters prisfastsættelsesadfærd i form af import af elektricitet til det østrigske område, og dette har til følge, at der ved investeringer i elektricitetssektoren på østrigsk område tages hensyn til de øvrige producenter i de omgivende lande, navnlig i Tyskland. Disse faktorer bør derfor opfattes som en indikator for, at elektricitetsproduktion i et vist omfang er direkte undergivet konkurrencevilkår.

(11)

Derudover bør balancemarkedernes virkemåde også tages i betragtning som en yderligere indikator, skønt de udgør en lille del af den samlede producerede og/eller forbrugte elektricitetsmængde i en medlemsstat. Rent faktisk »vil en markedsdeltager, som ikke ubesværet kan tilpasse sin produktionssammensætning til sine kunders særlige kendetegn, være udsat for de risici, der er forbundet med forskellen mellem den pris, som transmissionssystemoperatøren [i det følgende benævnt »TSO«] vil sælge overskudsproduktion til, og den pris, som den pågældende TSO vil købe den tilbage til. Disse priser kan enten pålægges TSO’en direkte af den regulerende myndighed, eller der kan være tale om anvendelse af en markedsbaseret mekanisme, hvor prisen fastlægges som en funktion af andre producenters tilbud om at begrænse eller øge deres produktion. Det er særlig problematisk for små markedsdeltagere, når der er risiko for en stor forskel mellem TSO’ens salgspris og købspris. Dette forekommer i en række medlemsstater og vil sandsynligvis være til skade for konkurrenceudviklingen. En stor forskel kan være en indikator for en utilstrækkelig grad af konkurrence på balancemarkedet, som kan være domineret af en eller to producenter (12).« Det østrigske balancemarked og dets hovedtræk — bl.a. markedsbaseret prisfastsættelse, og en relativt begrænset prisforskel (13) mellem TSO’s købspris og salgsprisen — er af en sådan karakter, at det bør opfattes som en yderligere indikator for, at elektricitetsproduktionen er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(12)

På grund af de særlige kendetegn ved det pågældende produkt (elektricitet) og det begrænsede udbud af eller manglen på passende erstatningsprodukter eller -ydelser tillægges konkurrence på prisen og prisdannelse større betydning i forbindelse med en vurdering af konkurrencesituationen på elmarkederne. Med hensyn til store industrielle (slut)brugere, som er mest tilbøjelige til at anskaffe deres elektricitet direkte fra leverandører, der også er producenter, kan antallet af kunder, der skifter leverandør, være en indikator for reel konkurrence på prisen og således indirekte »en naturlig indikator for konkurrencens effektivitet. Hvis der kun er få kunder, der skifter, fungerer markedet sandsynligvis ikke optimalt. Man skal dog ikke se bort fra fordelene ved at genforhandle aftalen med den hidtidige leverandør« (14). Ydermere »er forekomsten af regulerede slutbrugerpriser helt klart af betydning for kundernes adfærd […]. Selv om det kan retfærdiggøres, at kontrollen bevares i en overgangsfase, vil det i stigende grad forårsage forvridninger, når behovet for investeringer rykker nærmere« (15).

(13)

I henhold til de seneste oplysninger er andelen, der skifter leverandør, 41,5 % for store og meget store industrikunder i Østrig (16). Der findes ingen kontrol af slutbrugerprisen (17) i Østrig, dvs. priserne fastsættes af de økonomiske operatører og skal ikke godkendes af nogen myndighed, før de kan anvendes. Situationen i Østrig er derfor tilfredsstillende, hvad angår leverandørskifte blandt store og meget store industrielle (slut)brugere og kontrol af slutbrugerprisen, og bør ses som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

IV.   KONKLUSION

(14)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 9-13, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår produktion af elektricitet i Østrig.

(15)

Da betingelsen om fri adgang til markedet endvidere må anses for at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter med henblik på at muliggøre produktion af elektricitet i Østrig, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i Østrig.

(16)

Denne beslutning er baseret på de retlige og faktiske forhold i januar-februar 2008, som de fremgår af de oplysninger, som Republikken Østrig har indsendt, rapporten fra 2005 og det tekniske bilag samt meddelelsen af 2007, arbejdsdokumentet af 2007 og den endelige rapport. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Direktiv 2004/17/EF finder ikke anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre elektricitetsproduktion i Østrig.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Republikken Østrig.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 213/2008 (EUT L 74 af 15.3.2008, s. 1).

(2)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

(3)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37. Senest ændret ved direktiv 2008/3/EF (EUT L 17 af 22.1.2008, s. 6).

(4)  Se KOM(2006) 851 endelig af 10.1.2007. Kommissionens meddelelse: Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (i det følgende benævnt »den endelige rapport«, bilag B, punkt A1.2).

(5)  Se den endelige rapport, bilag B, punkt A2.7).

(6)  KOM(2005) 568 endelig af 15.11.2005.

(7)  Rapporten fra 2005, s. 2.

(8)  Jf. rapporten fra 2005, s. 7.

(9)  Tabel 6 »Konkurrencemæssig stilling på engrosmarkedet i 2006«, s. 12 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Ledsagedokument til rapporten om opbygningen af det indre marked for gas og elektricitet, KOM(2008) 192 endelig af 15.4.2008.

(10)  23,5 % ifølge de østrigske myndigheders oplysninger.

(11)  Dvs. den elektricitetsmængde, der er nødvendig for at dække det interne forbrug og eksporten.

(12)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Teknisk bilag til rapporten fra 2005, SEK(2005) 1448, i det følgende benævnt »teknisk bilag«, s. 67-68.

(13)  Ifølge den endelige rapport, afsnit 993, tabel 52, opererer det østrigske balancemarked med en forskel på 27, og det befinder sig dermed i den lave halvdel, idet forskellen i EU’s balancemarkeder ligger mellem 0 og 79. I analysen betragtes balancemarkedets betydning for elektricitetsproduktionen og ikke omfanget af konkurrencen internt på balancemarkedet. Det er i den forbindelse uvæsentligt, om en lille forskel skyldes konkurrence, eller om den regulerende myndighed har fastsat et prisloft, og den øgede markedskoncentration på balancemarkedet er heller ikke relevant for denne analyse.

(14)  Rapporten fra 2005, s. 9.

(15)  Det tekniske bilag, s. 17.

(16)  Se dokumentet med titlen: »Austria — Internal Market Fact Sheet«, der er offentliggjort på adressen: http://ec.europa.eu/energy/energy_policy/doc/factsheets/market/market_at_en.pdf, på baggrund af oplysninger fra Energie-Control GmbH, 2007.

(17)  Det tekniske bilag, s. 107.


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/32


 

Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE’s statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 21 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer hvad angår indre indretning

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 3 til ændringsserie 01 — ikrafttrædelsesdato: 31. januar 2003

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på indre indretning i personbiler hvad angår:

1.1.

kabinens indvendige dele bortset fra førerspejle:

1.2.

betjeningsorganers udformning;

1.3.

tag eller oplukkeligt tag, og

1.4.

ryglæn og sædebagsider;

1.5.

el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser.

2.   DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.

»godkendelse af et køretøj«, godkendelse af en køretøjstype hvad angår indre indretning;

2.2.

»køretøjstype«, hvad angår den indre indretning af passagerkabinen, motorkøretøjer i klasse M1, der ikke frembyder væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til:

2.2.1.

former eller materialer, der indgår i kabinens indre,

2.2.2.

betjeningsorganers udformning,

2.2.3.

beskyttelsessystemets funktion, hvis referencezonen i hovedets anslagsområde, bestemt i henhold til bilag VIII (dynamisk vurdering), er valgt af ansøgeren.

2.2.3.1.

Køretøjer, der indbyrdes kun afviger hvad angår sikringssystemets (-systemernes) funktion, tilhører samme køretøjstype, hvis de giver mindst lige så god beskyttelse af personerne i køretøjet som det system eller køretøj, der er forelagt for den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen.

2.3.

»referencezone«, det i bilag I til dette regulativ definerede anslagsområde for hovedet eller, efter fabrikantens valg, i henhold til bilag VIII, med undtagelse af følgende områder (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.3 og 2.3.1):

2.3.1.

den flade, der begrænses af en fremadrettet vandret projektion af en cirkel, som omskriver den maksimale plads, der optages af styreorganet, forøget med et periferisk bånd med bredde 127 mm; denne flade begrænses nedad af det vandrette plan, der tangerer styreorganets nedre kant i ligeud-kørestilling (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.3 og 2.3.1),

2.3.2.

den del af instrumentbrættets overflade, der befinder sig mellem afgrænsningen af den i pkt. 2.3.1 ovenfor omhandlede flade og køretøjets nærmeste indvendige sidevæg; denne del af overfladen afgrænses nedadtil af det vandrette plan tangentielt med underkanten af styreapparatets betjeningsapparat (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.3. og 2.3.1.), og

2.3.3.

forrudens sidestolper (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.3 og 2.3.1);

2.4.

»instrumentbrættets niveau«, den linje, der dannes af de lodrette tangenters berøringspunkter med instrumentbrættet, (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.4)

2.5.

»tag«, køretøjets øvre del, som går fra overkanten af forruden til overkanten af bagruden og i siderne afgrænses af sidevæggenes øvre ramme (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.5);

2.6.

»bæltelinjen«, den linje, der udgøres af den nedre kontur af den gennemsigtige del af køretøjets sideruder;

2.7.

»cabriolet«, køretøj, hvor der i visse arrangementer ikke er nogen stive dele af karrosseriet over bæltelinien, bortset fra de forreste tagstolper og eller styrtbøjler og/eller forankringer for sikkerhedsseler (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.5 og 2.7);

2.8.

»køretøj med oplukkeligt tag«, køretøj, på hvilket kun taget eller en del deraf kan foldes tilbage, åbnes, eller forskydes, og således at de bærende elementer over køretøjets bæltelinje fortsat er til stede (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.5);

2.9.

»klapsæde«, ekstrasæde, som er bestemt til lejlighedsvis brug og sædvanligvis er klappet sammen.

2.10.

»Sikringssystem« indvendigt udstyr og anordninger bestemt til fastholdelse af personerne i køretøjet.

2.11.

»Type beskyttelsessystem«, en kategori af beskyttelsessystemer, der indbyrdes ikke afviger på væsentlige områder som f.eks.:

2.11.1.

den anvendte teknologi;

2.11.2.

den geometriske form;

2.11.3.

de anvendte materialer.

2.12.

»El-drevne ruder«, ruder, der lukkes ved hjælp af strømforsyning fra køretøjet.

2.13.

»El-drevne oplukkelige tagsystemer«, bevægelige paneler i køretøjets tag, som lukkes ved hjælp af strøm fra køretøjet ved enten en skydebevægelse eller en vippebevægelse, dog ikke kalechesystemer.

2.14.

»El-dreven adskillelse«, et system, der opdeler passagerkabinen i mindst to dele, og som lukkes ved hjælp af strøm fra køretøjet.

2.15.

»Åbning«, den største frie åbning mellem overkant eller forkant — afhængigt af lukkeretningen — på en elektrisk drevet rude, et oplukkeligt tagsystem eller en adskillelse og den køretøjsdel, der udgør rudens, adskillelsens eller tagsystemets afgrænsning, når den betragtes inde fra køretøjet eller — for adskillelsessystemer — fra den bageste ende af passagerkabinen.

En åbning måles ved, at der (uden brug af kræfter) indføres en cylindrisk prøvestang i åbningen, sædvanligvis vinkelret på ruden, tagpanelet eller adskillelsen som vist i figur 1 i bilag IX, i retning fra køretøjets indre og udad, eller, i givet fald, fra den bageste del af passagerkabinen.

2.16.

»Nøgle«

2.16.1.

»Tændingsnøgle«, den anordning, hvormed man betjener den elektriske strømforsyning til køretøjets motor. Definitionen udelukker ikke en ikke-mekanisk anordning.

2.16.2.

»Strømforsyningsnøgle«, den anordning, der giver mulighed for strømforsyning til køretøjets strømsystemer. Denne nøgle kan også være tændingsnøglen. Definitionen udelukker ikke en ikke-mekanisk anordning.

2.17.

»Airbag«, en anordning, der er bestemt til at supplere sikkerhedsseler og fastholdelsessystemer i motordrevne køretøjet, dvs. systemer, som i tilfælde af en kraftig kollision automatisk udløser en eftergivelig struktur, der, ved sammentrykning af sit gasindhold, afbøder berøringen mellem en eller flere kropsdele af en person i køretøjet og det indre af kabinen.

2.18.

»Skarp kant«, en kant af stift materiale med rundingsradius under 2,5 mm, bortset fra fremspring på mindre end 3,2 mm, målt fra pladeoverfladen efter fremgangsmåden i pkt. 1 i bilag VI. I dette tilfælde finder reglen om mindste rundingsradius ikke anvendelse, forudsat at fremspringets højde ikke er over halvdelen af dets bredde og dets kanter er afstumpede (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 2.18).

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår indvendigt udstyr skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2.   Ansøgningen skal ledsages af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer og med følgende angivelser:

detaljeret beskrivelse af køretøjstypen hvad angår de i pkt. 2.2 ovenfor omhandlede punkter, ledsaget af et fotografi eller sprængbillede af kabinens indre. De numre og/eller symboler, der identificerer køretøjstypen, skal angives.

3.3.   Den tekniske tjeneste, som har ansvaret for udførelse af typegodkendelsesprøvningen, skal have udleveret følgende:

3.3.1.

efter fabrikantens skøn, enten et køretøj der er repræsentativt for den ansøgte køretøjstype eller de dele af køretøjet, der anses for væsentlige for de kontroller og afprøvninger, der foreskrives i dette regulativ;

3.3.2.

på opfordring af nævnte tekniske tjeneste, visse komponenter og visse prøver af anvendte materialer.

4.   GODKENDELSE

4.1.   Hvis det køretøj, der søges godkendt efter dette regulativ, opfylder forskrifterne i pkt. 5 nedenfor, meddeles godkendelse af den pågældende køretøjstype.

4.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Nummerets to første cifre (p.t. 01 svarende til ændringsserie 01, som trådte i kraft den 26. april 1986) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på det tidspunkt, da godkendelsen udstedtes. Samme overenskomstpart må ikke tildele samme nummer til en anden køretøjstype.

4.3.   Underretning om godkendelse, nægtelse af godkendelse eller udvidelse af godkendelse af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal gives de overenskomstparter, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en blanket svarende til modellen i bilag II til dette regulativ.

4.4.   Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (1);

4.4.2.

Til højre for den i pkt. 4.4.1 foreskrevne cirkel, nummeret på dette regulativ, efterfulgt af bogstavet »R«, en tankestreg og godkendelsesnummeret

4.5.   Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som efter et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i den stat, der har meddelt godkendelsen efter dette regulativ, behøver symbolet foreskrevet i pkt. 4.4.1 ikke gentages; i så fald skal numrene på regulativet og på godkendelsen samt ekstrasymboler for alle de regulativer, efter hvilke der er udstedt typegodkendelse i den stat, som har meddelt godkendelse i medfør af dette regulativ, være ordnet i lodrette kolonner til højre for det i pkt. 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol.

4.6.   Godkendelsesmærket skal være let læseligt og uudsletteligt.

4.7.   Godkendelsesmærket skal være påført i nærheden af eller på køretøjets fabrikationsplade.

4.8.   I bilag III til dette regulativ er givet eksempler på placeringen af ovennævnte godkendelsesmærker.

5.   FORSKRIFTER

5.1.   Kabinens forreste indvendige del over instrumentbrættets niveau, foran forsædernes H-punkter, med undtagelse af sidedørene.

5.1.1.   Det i punkt 2.3 definerede referencezone må hverken udvise farlige ujævnheder eller skarpe kanter, som kan øge risikoen for alvorlige kvæstelser af passagererne. Er anslagsområdet for hovedet fastlagt efter bilag I, anses de i pkt. 5.1.2 til 5.1.6 nedenfor omhandlede dele for tilfredsstillende, hvis de opfylder kravene i de pågældende punkter. Er anslagsområdet for hovedet fastlagt efter bilag VIII, finder kravene i pkt. 5.1.7 anvendelse (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.1.1).

5.1.2.   Køretøjsdele inden for referencezonen, bortset fra dem, der ikke er en del af instrumentpanelet og er placeret mindre end 10 cm fra glasoverflader, skal være energispredende som foreskrevet i bilag IV til dette regulativ. Der ses bort fra de dele i referencezonen, der opfylder begge nedenstående betingelser, når (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.1.2):

5.1.2.1.

pendulet under en prøve efter forskrifterne i bilag IV til dette regulativ støder mod dele beliggende uden for referencezonen; og

5.1.2.2.

de afprøvede dele er beliggende mindre end 10 cm fra de ramte dele uden for referencezonen, idet denne afstand måles på overfladen af referencezonen;

eventuelle fastgørelsesbeslag af metal må ikke have fremspringende kanter.

5.1.3.   Instrumentbrættets underkant skal, medmindre den opfylder betingelserne i pkt. 5.1.2 ovenfor, være afrundet med en rundingsradius på mindst 19 mm (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.1.3).

5.1.4.   Kontakter, udtræk og lignende, der er fremstillet af stift materiale, og som, målt med de i bilag VI foreskrevne metode, rager fra 3,2 mm til 9,5 mm ud fra panelet, skal have et tværsnitsareal på mindst 2 cm2, målt 2,5 mm fra det længst udragende punkt, og skal have afrundede kanter med rundingsradius mindst 2,5 mm (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.1.4).

5.1.5.   Hvis disse dele rager mere end 9,5 mm ud fra instrumentbrættets overflade, må de have en sådan beskaffenhed og udformning, at de under påvirkning af en vandret langsgående kraft på 37,8 daN, frembragt med et fladt stempel med diameter højst 50 mm, enten trykkes ind i instrumentbrættets overflade, indtil de rager højst 9,5 mm frem, eller rives løs; i sidste tilfælde må der ikke være efterladt fremspring på over 9,5 mm. Et tværsnit i en afstand af højst 6,5 mm fra det mest udragende punkt skal have en overflade på mindst 6,5 cm2 (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.1.5).

5.1.6.   For fremspring i form af en komponent bestående af eftergiveligt materiale med shore A-hårdhed mindre end 50 monteret på en stiv understøtning, finder kravene i pkt. 5.1.4 og 5.1.5 kun anvendelse på den stive understøtning, eller det skal ved fyldestgørende prøver efter proceduren i bilag IV godtgøres, at det bløde materiale med shore A-hårdhed under 50 ikke vil blive skåret af, så der forekommer berøring med understøtningen under den foreskrevne slagprøve. I så fald finder kravet om rundingsradius ikke anvendelse (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.1.6)

5.1.7.   Følgende punkter finder anvendelse:

5.1.7.1.

Hvis køretøjstypens sikringssystemer ikke kan forhindre, at hovedet af passagererne som defineret i pkt. 1.2.1 i bilag VIII rører instrumentbrættet, og der er fastlagt en dynamisk referencezone i henhold til bilag VIII, finder kravene i pkt. 5.1.2 til 5.1.6 alene anvendelse på delene i det pågældende område.

Findes der andre steder på forbrættet dele, der er beliggende over instrumentbrættets niveau og kan berøres af kugle Ø 165 mm, skal de som minimum være afstumpede.

5.1.7.2.

Hvis køretøjets sikringssystem er i stand til at forhindre berøring af passagerernes hoved som defineret i pkt. 1.2.1 i bilag VIII med instrumentpanelet og der derfor ikke kan fastlægges nogen referencezone, finder kravene i pkt. 5.1.2 til 5.1.6 ikke anvendelse på den pågældende køretøjstype.

Hvis der på forbrættet findes dele, der er beliggende over instrumentbrættets niveau og kan berøres af en kugle Ø 165 mm, skal de som minimum være afstumpede.

5.2.   Kabinens forreste indvendige del under instrumentbrættets niveau og foran forsædets H-punkt, med undtagelse af sidedøre og pedaler.

5.2.1.   Bortset fra pedaler og pedalophæng samt dele, der ikke kan berøres af det i bilag VII til dette regulativ beskrevne apparat og anvendes efter den deri beskrevne fremgangsmåde, skal de i pkt. 5.2. omhandlede dele, således kontakter, tændingsnøgle osv., opfylde kravene i pkt. 5.1.4 til 5.1.6 ovenfor.

5.2.2.   Håndbremsegreb, der er monteret på instrumentbrættet eller under dette, skal være placeret, så det i hvilestilling ikke kan rammes af personer i køretøjet i tilfælde af frontalt sammenstød. Er denne betingelse ikke opfyldt, skal grebets overflade tilfredsstille kravene i pkt. 5.3.2.3 nedenfor (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.2.2).

5.2.3.   Hylder og lignende skal være således konstrueret og udført, at deres understøtning er uden fremspringende kanter, og skal derudover opfylde en af følgende to betingelser (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.2.3):

5.2.3.1.

Den del, der vender mod køretøjets indre, skal have en overflade med en højde på mindst 25 mm og kanterne afrundet til en radius på mindst 3,2 mm. Denne overflade skal være udført af eller dækket af energiabsorberende materiale som beskrevet i bilag IV i dette regulativ og afprøves i overensstemmelse hermed, idet anslaget påføres vandret i længderetningen (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.2.3.1).

5.2.3.2.

Hylder og lignende skal ved påvirkning af en fremadrettet vandret kraft i længderetningen på 37,8 daN, der påføres med en cylinder Ø 110 mm med lodret akse, rive sig løs, brække, deformeres i betydeligt omfang eller sammentrykkes uden at der frembringes farlige konturer ved hyldekanterne. Denne kraft rettes mod den stærkeste del af de undersøgte hylder eller lignende dele (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.2.3.2).

5.2.4.   Er de pågældende dele udført i et materiale, der er blødere end hårdhed 50 shore A, når de er monteret på en stiv understøtning, finder ovenstående krav, bortset fra kravene i bilag IV vedrørende energiabsorption, kun anvendelse på den stive understøtning, eller også kan det med fyldestgørende prøver efter metoden i bilag IV godtgøres, at det bløde materiale med mindre hårdhed end 50 shore A ved den foreskrevne anslagsprøve ikke vil blive skåret af, så der forekommer berøring med understøtningen. I så tilfælde finder kravet om rundingsradius ikke anvendelse.

5.3.   Anden indvendig indretning i kabinen beliggende foran det tværplan der går gennem dukkens torsoreferencelinje, når dukken er anbragt på de bageste sæder (se bilag 10, forklarende bemærkninger, punkt 5.3)

5.3.1.   Anvendelsesområde

Forskrifterne i pkt. 5.3.2 nedenfor anvendes på håndtag, betjeningsgreb og -knapper, samt eventuelle andre fremspringende genstande, der ikke er omhandlet i pkt. 5.1 og 5.2 ovenfor (se også pkt. 5.3.2.2.)

5.3.2.   Forskrifter

Hvis delene i pkt. 5.3.1 ovenfor er anbragt, så de kan rammes af køretøjets passagerer, skal de opfylde forskrifterne i pkt. 5.3.2.1 til 5.3.4. Hvis de kan berøres af en kugle Ø 165 mm og er placeret over forsædernes laveste H-punkt (se bilag V til dette regulativ) og foran tværplanet svarende til torsoreferencelinien for attrappen på bageste sæde, og de er uden for det i pkt. 2.3.1 og 2.3.2 fastlagte område, anses disse krav for opfyldt, såfremt (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.3.2):

5.3.2.1.

deres overflader slutter i afrundede kanter med rundingsradius mindst 3,2 mm (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.3.2.1).

5.3.2.2.

Håndtag og knapper til betjeningen skal være således konstrueret og udført, at fremspringet i sin mest ugunstige position ved påvirkning af en vandret fremadrettet kraft på 37,8 daN enten formindskes til en højde på ikke over 25 mm fra det pågældende panel, eller bliver revet løs eller bøjet; i de to sidstnævnte tilfælde må der ikke være efterladt farlige fremspring; Rudehåndsving kan dog rage 35 mm ud fra panelet (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.3.2.2);

5.3.2.3.

når håndbremsegrebet er udløst og gearstangen i et fremadgear, skal de, medmindre de er placeret i områderne defineret i pkt. 2.3.1 og 2.3.2 og i områderne i et niveau under forsædernes H-punkt, have en overflade på mindst 6 cm2, målt i et tværsnit vinkelret på den vandrette længderetning indtil en afstand af 6,5 mm fra den mest fremspringende del, og rundingsradius mindst 3,2 mm (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.3.2.3).

5.3.3.   Kravene i pkt. 5.3.2.3 finder ikke anvendelse på gulvmonterede håndbremsegreb; for sådanne greb gælder, at hvis højden af nogen del i udløst stilling er over et vandret plan gennem forsædernes H-punkt (se bilag V til dette regulativ), skal grebets tværsnitsareal være mindst 6,5 cm2, målt i et vandret plan højst 6,5 mm fra den længst udragende del (målt i lodret retning). Rundingsradius skal være mindst 3,2 mm.

5.3.4.   De øvrige elementer af køretøjets udstyr, der ikke omfattes af ovenstående punkt, således sædets skinner, anordninger til regulering af sædets vandrette eller lodrette del, anordninger til oprulning af sikkerhedsseler osv., er ikke underkastet nogen forskrifter, hvis de er placeret under en vandret linie gennem H-punktet af hvert sæde, uanset om brugeren af sædet må forventes at komme i berøring med sådanne dele (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.3.4).

5.3.4.1.   Komponenter, der er monteret i loftet, mens som ikke indgår i dettes opbygning, således støttehåndtag, lamper og solskærme, skal have en rundingsradius på mindst 3,2 mm. Endvidere må bredden af fremspringende partier ikke være mindre end fremspringets mål nedad; alternativt skal sådanne fremstående dele holde energiabsorptionsprøven efter kravene i bilag IV (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.3.4.1).

5.3.5.   Hvis de(n) ovenfor omhandlede del(e) omfatter en komponent bestående af eftergiveligt materiale med shore A-hårdhed mindre end 50 monteret på en stiv understøtning, finder ovenstående krav kun anvendelse på den stive understøtning, eller det skal ved fyldestgørende prøver efter proceduren i bilag IV godtgøres at det bløde materiale med shore A-hårdhed under 50 ikke vil blive skåret af, så der opstår berøring med den stive understøtning under den foreskrevne slagprøve. I sådanne tilfælde finder kravet om rundingsradius ikke anvendelse.

5.3.6.   Derudover skal el-drevne oplukkelige ruder og skillevægge og betjeningsanordningerne dertil opfylde forskrifterne i pkt. 5.8 nedenfor.

5.4.   Tag (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.4)

5.4.1.   Anvendelsesområde

5.4.1.1.   Forskrifterne i pkt. 5.4.2 nedenfor anvendes på den indvendige side af taget.

5.4.1.2.   Dog anvendes de ikke på de dele af tagets inderside, som ikke kan berøres af en kugle Ø 165 mm.

5.4.2.   Krav

5.4.2.1.   Den indvendige side af taget må, i den del der er over eller foran passagererne, ikke have farlige ujævnheder eller skarpe kanter med retning bagud eller nedad. Bredden af fremspringende partier må ikke være mindre end fremspringets mål nedad, og kanternes rundingsradius skal være mindst 5 mm. Specielt må stive tagstænger eller -forstærkninger, bortset fra overliggerlisten ved glasoverflader og dørkarme, ikke rage længere nedad end 19 mm (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.4.2.1).

5.4.2.2.   Hvis stænger eller ribber ikke opfylder kravene i pkt. 5.4.2.1, skal de holde energispredningsprøven efter forskrifterne i bilag IV til dette regulativ.

5.4.2.3.   Metaltråde til fastholdelse af loftsbeklædningen samt solskærmenes rammer må højst have en diameter på 5 mm eller skal være energiabsorberende som foreskrevet i bilag IV til dette regulativ. Eftergivelige dele af solskærmenes rammer skal opfylde kravene i pkt. 5.3.4.1 ovenfor.

5.5.   Køretøjer med oplukkeligt tag (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.5)

5.5.1.   Krav

5.5.1.1.   Følgende forskrifter såvel som forskrifterne i pkt. 5.4 ovenfor vedrørende taget finder anvendelse på oplukkelige tag, når de er i lukket stilling.

5.5.1.2.   Derudover skal åbnings- og betjeningsapparaterne (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.5.1.2, 5.5.1.2.1, og 5.5.1.2.2):

5.5.1.2.1.

være konstrueret og udført, så utilsigtet eller uhensigtsmæssig betjening så vidt muligt er udelukket (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.5.1.2, 5.5.1.2.1, og 5.5.1.2.2);

5.5.1.2.2.

deres overflade skal afslutte i afrundede kanter med rundingsradius mindst 5 mm; (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.5.1.2, 5.5.1.2.1, og 5.5.1.2.2);

5.5.1.2.3.

i hvilestilling være placeret i områder, der ikke kan berøres af en kugle med en diameter på 165 mm. Hvis denne bestemmelse ikke kan opfyldes, skal åbnings- og betjeningshåndtagene i hvilestilling enten være helt forsænket eller således konstrueret og udført, at ved påvirkning af en kraft på 37,8 daN i den anslagsretning, der i bilag IV til dette regulativ er defineret som tangenten til hovedets bane, formindskes fremspringet til højst 25 mm (jævnfør bilag VI), fra den overflade, hvorpå anordningerne er monteret, eller også skal anordningerne blive revet løs; i sidstnævnte tilfælde må der ikke være efterladt farlige fremspring (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.5.1.2.3).

5.5.2.   Derudover skal el-drevne oplukkelige tagsystemer og deres betjeningsanordninger opfylde forskrifterne i pkt. 5.8 nedenfor.

5.6.   Køretøjer af cabriolet-typen (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.6)

5.6.1.   For køretøjer af cabriolet-typen gælder kravene i pkt. 5.4 kun undersiden af styrtbøjlers overdel og overdelen af forruderammer i alle sædvanlige brugsstillinger. Systemet af sammenfoldelige stænger eller led, der afstiver et blødt tag, skal, når de er beliggende over og foran personerne i køretøjet, være fri for farlige ujævnheder og skarpe nedad- eller bagudrettede kanter (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.6.1).

5.7.   Sædebagsider fastgjort til køretøjet

5.7.1.   Forskrifter

5.7.1.1.   Overfladen af sædebagsider skal være fri for farlige ujævnheder og skarpe kanter, som kan øge skadesrisiko eller -omfang for personerne i køretøjet (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.7.1.1).

5.7.1.2.   Med forbehold af betingelserne i pkt. 5.7.1.2.1, 5.7.1.2.2 og 5.7.1.2.3 nedenfor skal den del af forsæderyglænet, der befinder sig i hovedets anslagsområde som defineret i bilag I til dette regulativ, være energiabsorberende som beskrevet i bilag IV til dette regulativ. Ved fastlæggelse af hovedets anslagsområde skal regulerbare forsæder være i den bageste kørestilling og ryglænene indstillet i en hældning så tæt som muligt på 25°, medmindre andet angives af fabrikanten (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.7.1.2).

5.7.1.2.1.

På adskilte forsæder strækker anslagsområdet for bagsædepassagerernes hoved sig 10 cm på hver side af sædets midterlinje på ryglænets bageste øvre del.

5.7.1.2.1.1.

For sæder med nakkestøtte udføres hvert forsøg med nakkestøtten i laveste stilling og i et punkt på den lodrette linje gennem nakkestøttens centrum.

5.7.1.2.1.2.

For sædekonstruktioner bestemt til flere køretøjstyper foretages bestemmelsen af anslagsområdet på den af de pågældende køretøjstyper, hvor den bageste kørestilling er den ugunstigste; det således bestemt anslagsområde anses for tilfredsstillende for de andre typer.

5.7.1.2.2.

På et udelt forsæde er anslagsområdet området mellem de lodrette langsgående planer, som ligger i en afstand af 10 cm uden for midterlinien af hver af de foreskrevne yderpladser. Midterlinien af hver yderplads på et udelt forsæde skal fastlægges af fabrikanten.

5.7.1.2.3.

I hovedets anslagsområde uden for de foreskrevne grænser i pkt. 5.7.1.2.1 til 5.7.1.2.2 skal sædets rammekonstruktion være polstret, så direkte berøring med hovedet undgås, og skal i disse områder have en rundingsradius på mindst 5 mm. Disse dele kan opfylde kravene til energiabsorption i bilag IV til dette regulativ (se bilag X, forklarende bemærkninger, punkt 5.7.1.2.3).

5.7.2.   Disse forskrifter gælder ikke for de bageste sæder, side- eller bagudvendende sæder, ryg-mod-ryg sæder eller klapsæder. Når anslagsområderne for sæder, nakkestøtter og deres støtter omfatter dele, der er dækket af materiale med mindre hårdhed end 50 shore A, gælder ovennævnte forskrifter kun de hårde dele, bortset fra kravene til energiabsorption i bilag IV til dette regulativ.

5.7.3.   Kravene i pkt. 5.7 anses for opfyldt for sædebagsider, der er en del af en køretøjstype godkendt efter regulativ nr. 17 (ændringsserie 03 eller senere).

5.8.   El-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser

5.8.1.   Følgende krav til el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser tager sigte på at mindske faren for personskade som følge af utilsigtet eller fejlagtig betjening.

5.8.2.   Normale brugskrav

Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i pkt. 5.8.3, må el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser kun kunne lukkes, når en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

5.8.2.1.

når tændingsnøglen er sat i tændingslåsen i en vilkårlig anvendelsesposition eller en tilsvarende betingelse er opfyldt for ikke-mekaniske anordninger;

5.8.2.2.

når man med strømforsyningsnøglen har aktiveret strømforsyningen til el-drevne ruder, adskillelser eller oplukkelige tagsystemer;

5.8.2.3.

ved muskelkraft alene, uden hjælp fra køretøjets elektriske system;

5.8.2.4.

ved kontinuerlig aktivering af et lukkesystem placeret udvendigt på køretøjet;

5.8.2.5.

i tidsrummet fra det øjeblik, hvor tændingen er slået fra og/eller nøglen er fjernet, eller, for ikke-mekaniske anordninger, en tilsvarende betingelse er indtrådt, til det øjeblik, hvor ingen af de to fordøre er åbnet så meget, at fører eller passager kan stige ud;

5.8.2.6.

når lukkebevægelsen for elektrisk drevet rude, oplukkeligt tagsystem eller adskillelse begynder fra en åbning på højst 4 mm;

5.8.2.7.

når en elektrisk drevet rude i en dør uden vinduesramme lukker automatisk som følge af, at døren lukkes. I så fald må den maksimale åbning fastlagt i pkt. 2.15 før ruden lukker, ikke være over 12 mm.

5.8.2.8.

Lukning ved kontinuerlig aktivering af en fjernbetjeningsenhed er tilladt, når én af følgende betingelser er opfyldt:

5.8.2.8.1.

afstanden mellem midten af aktiveringsenheden og køretøjet må højst være 6 m.

5.8.2.8.2.

aktiveringsafstanden mellem aktiveringsenheden og køretøjet må ikke være over 11 m, når systemet kræver fri bane mellem aktiveringsenheden og køretøjet. Dette kan efterprøves ved anbringelse af en uigennemsigtig overflade mellem aktiveringsanordningen og køretøjet.

5.8.2.9.

Lukning ved et enkelt tryk er kun tilladt for elektrisk drevet rude i førerdøren og oplukkelige tagsystemer, og kun når tændingsnøglen er i en position svarende til at motoren er i gang. Det er desuden tilladt når motoren er standset og tændingsnøglen taget ud, eller en tilsvarende betingelse for ikke-mekaniske anordninger er opfyldt, så længe ingen af de to fordøre er åbnet tilstrækkeligt til at muliggøre udstigning.

5.8.3.   Krav vedrørende automatisk genåbning

5.8.3.1.   Hvis el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser har automatisk genåbning, gælder ingen af kravene i pkt. 5.8.2.

5.8.3.1.1.   Anordningen skal genåbne ruden, tagsystemet eller adskillelsen, inden klemmekraften har nået en værdi på 100 N, inden for en åbning på 200 mm til 4 mm over overkanten af rude eller adskillelse, foran forkanten af et skydetag eller ved bagkanten af et vippetag.

5.8.3.1.2.   Ved en sådan automatisk genåbning skal ruden, taget eller adskillelsen bevæge sig til en af følgende stillinger:

5.8.3.1.2.1.

en stilling, hvor en halvstiv cylindrisk stang Ø 200 mm kan anbringes i åbningen med samme berøringspunkter som benyttes til bestemmelse af genåbningsegenskaberne i pkt. 5.8.3.1.1;

5.8.3.1.2.2.

en stilling, som mindst svarer til stillingen, inden lukningen påbegyndtes;

5.8.3.1.2.3.

en stilling, der er mindst 50 mm mere åben end stillingen, da genåbningen påbegyndtes;

5.8.3.1.2.4.

for vippetag, den største åbningsvinkel.

5.8.3.1.3.   Kontrol af el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser med automatisk genåbning svarende til pkt. 5.8.3.1.1 foretages ved, at et måleinstrument eller en prøvestang føres gennem åbningen inde fra køretøjet og udefter eller — for adskillelser — fra den bageste del af passagerkabinen, på en sådan måde, at stangens cylindriske overflade er i berøring med en vilkårlig del af køretøjet, som afgrænser vinduet, tagåbningen eller adskillelsen. Måleinstrumentets forhold mellem kraft og deformation skal være 10 ± 0,5 N/mm. Prøvestangens placering (normalt vinkelret på ruden, taget eller adskillelsen og vinkelret på lukningsretningen) er vist i figur 1 i bilag IX til dette regulativ. Prøvestangens placering i forhold til kanten og lukkeretningen skal opretholdes under hele prøven.

5.8.4.   Placering og betjening af afbryder

5.8.4.1.   Afbrydere til el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser skal være anbragt og kunne betjenes på en måde, så der er mindst mulig fare for utilsigtet lukning. Lukning må kun kunne ske ved kontinuerlig påvirkning af afbryderen, undtagen i de af pkt. 5.8.2.7, 5.8.2.8 og 5.8.3 omfattede tilfælde.

5.8.4.2.   Afbrydere til bageste sideruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser, som er bestemt til at skulle betjenes af passagerer bag i køretøjet, skal kunne afbrydes af føreren med en afbryder anbragt foran et lodret tværplan gennem forsædernes R-punkter. Førerbetjent afbryder kan udelades, hvis bageste sideruder, oplukkelige tagsystemer eller adskillelser har automatisk genåbning. Når førerbetjent afbryder forefindes, må den imidlertid ikke kunne tilsidesætte den automatiske genåbning eller forhindre sænkning af adskillelsen.

Førerbetjent afbryder skal placeres således, at risikoen for utilsigtet aktivering er mindst mulig. Den skal være identificeret med det i figur 2 i bilag IX til dette regulativ viste symbol eller et tilsvarende, for eksempel symbolet efter ISO 2575:1998 gengivet i figur 3 i bilag IX til dette regulativ.

5.8.5.   Beskyttelsesanordninger

Anordninger til beskyttelse af det elektriske system i tilfælde af overbelastning eller blokering skal reaktiveres automatisk efter ophør af overbelastningen eller efter automatisk frakobling. Efter reaktivering af beskyttelsesanordningerne må genoptagelse af lukningsbevægelsen ikke finde sted uden en tilsigtet brug af betjeningsanordningen.

5.8.6.   Anvisninger i instruktionsbog

5.8.6.1.   I køretøjets instruktionsbog skal der være klare anvisninger for el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser, indeholdende følgende:

5.8.6.1.1.

forklaring af eventuelle følger (fastklemning),

5.8.6.1.2.

brug af førerafbryderen,

5.8.6.1.3.

en ADVARSEL om farerne — især for børn — ved ukorrekt brug/aktivering af el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser. Oplysningerne skal omfatte førerens ansvar, herunder at vejlede passagererne, og en anbefaling om kun at forlade køretøjet, efter at nøglen er taget ud af tændingslåsen eller, for ikke mekaniske anordninger, en tilsvarende tilstand er indtrådt.

5.8.6.1.4.

en ADVARSEL om at udvise særlig forsigtighed ved brug af fjernbetjeningen (jf. pkt. 5.8.2.8), f.eks. kun at aktivere den, når man har klart overblik over køretøjet, så det sikres, at ingen kan komme i klemme i el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer eller adskillelser.

5.8.7.   Hvis el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og/eller adskillelser er monteret i et køretøj, der ikke kan afprøves med ovennævnte prøvningsmetoder, kan godkendelse meddeles, hvis fabrikanten kan godtgøre en mindst lige så god beskyttelse af personerne i køretøjet.

5.9.   Anden ikke-specificeret indretning

5.9.1.   Forskrifterne i pkt. 5 finder anvendelse på indretninger, der ikke et omtalt i de foregående punkter, og som inden for den i forskrifterne i pkt. 5.1 til 5.7 anvendte betydning kan rammes af passagererne, alt efter indretningernes placering. Er sådanne dele udført i materiale med mindre hårdhed end 50 shore A og monteret på et hårdt underlag, eller kan det ved fyldestgørende prøvning efter metoderne i bilag IV godtgøres, at det bløde materiale med mindre hårdhed end 50 shore A ikke vil blive skåret af ved den foreskrevne sammenstødsprøve, gælder kravet om rundingsradius kun for den bløde overflade.

5.9.2.   F.eks. gælder det for dele som midterkonsollen og andre dele af køretøjet, som hører under pkt. 5.9.1, at der ikke behøver udføres energispredningsprøve efter bilag IV på komponenter, der kan berøres af anordningen ved brug af metoden i bilag I, såfremt:

 

den tekniske tjeneste finder det usandsynligt, at komponenten vil blive berørt af personens hoved, fordi køretøjet er udstyret med fastholdelsesanordning, eller

 

fabrikanten kan godtgøre, at sådan berøring ikke vil finde sted, f.eks. med metoden i bilag 8 eller anden tilsvarende metode.

6.   ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF KØRETØJSTYPEN

6.1.   Enhver ændring af køretøjstypen skal anmeldes til den administrative instans, som har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan da enten:

6.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at køretøjet stadig opfylder forskrifterne, eller

6.1.2.

rekvirere en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

6.2.   Overenskomstparterne, som anvender dette regulativ, skal, med angivelse af ændringerne, underrettes om, hvorvidt godkendelse er meddelt eller nægtet, efter proceduren i pkt. 4.3 ovenfor.

6.3.   Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende udvidelsesnummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom med en anmeldelsesblanket svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

7.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

7.1.   Hvert køretøj, der er påført et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype.

7.2.   Til kontrol af overensstemmelsen som foreskrevet i pkt. 7.1 ovenfor udtages af produktionsserien et køretøj, som er påført godkendelsesmærke efter forskrifterne i dette regulativ.

7.3.   Produktionen anses for at være i overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ, hvis kravene i pkt. 5 ovenfor er opfyldt.

8.   SANKTIONER VED MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE AF PRODUKTIONEN

8.1.   Godkendelsen af en køretøjstype efter dette regulativ kan inddrages, hvis kravene i pkt. 7.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller køretøjet ikke består de i pkt. 7 ovenfor foreskrevne kontroller.

8.2.   Hvis en overenskomstpart, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, underretter den straks de øvrige overenskomstparter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af et anmeldelsesskema svarende til modellen i bilag II til dette regulativ.

9.   FULDSTÆNDIG OPHØRT PRODUKTION

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en type køretøj, som er godkendt efter dette regulativ, underretter han den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af denne meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af et anmeldelsesskema svarende til modellen i bilag II til dette regulativ.

10.   NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De overenskomstparter, som anvender dette regulativ, meddeler til FN’s sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøverne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem skemaer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.


(1)  1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Jugoslavien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (fri), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (fri), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (fri), 34 for Bulgarien, 35 og 36 (fri), 37 for Tyrkiet, 38 og 39 (fri), 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (fri), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (fri), 45 for Australien, 46 for Ukraine. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, og vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.


BILAG I

Bestemmelse af hovedets anslagsområde

1.

Hovedets anslagsområde er alle køretøjets indvendige overflader, der ikke er af glas og kan komme i statisk berøring med et kugleformet hoved på 165 mm i diameter, som indgår i et måleapparat, på hvilket målet hofteled - isse kan reguleres trinløst fra 736 mm til 840 mm.

2.

Til bestemmelse af dette område går man frem således eller anvender den tilsvarende grafiske metode:

2.1.

For hver siddeplads, der foreskrives af fabrikanten, anbringes måleapparatets led på følgende måde:

2.1.1.

for forskydelige sæder:

2.1.1.1.

i H-punktet (se bilag V), og

2.1.1.2.

i et punkt beliggende 127 mm vandret foran H-punktet og enten i en højde, der fremkommer ved H-punktets højdevariation som følge af en forskydning fremefter på 127 mm, eller i en højde af 19 mm (se bilag X, forklarende bemærkninger til pkt. 2.1.1.2 i bilag I).

2.1.2.

for ikke forskydelige sæder:

2.1.2.1.

i H-punktet for det betragtede sæde.

2.2.

For hver måling af afstanden led - isse, som forsøgsapparatet og køretøjets indvendige mål tilsammen muliggør, bestemmes alle berøringspunkter foran H-punktet. (se bilag X, forklarende bemærkninger til pkt. 2.2 i bilag I).

2.2.1.

I tilfælde af, at modelhovedet, med armen indstillet på minimumlængden, overlapper forsædet, fra det bageste H-punkt, fastlægges der intet berøringspunkt for den pågældende operation.

2.3.

Med måleapparatet i lodret stilling bestemmes de mulige berøringspunkter ved at dreje apparatet fremad og nedad gennem alle buestykker i lodrette planer indtil 90 °, på begge sider af et langsgående lodret plan gennem H-punktet.

2.3.1.

Ved fastlæggelse af berøringspunkter må længden af måleapparatets arm ikke ændre sig under nogen given vandring. Hver vandring skal begynde fra lodret stilling.

3.

Et »berøringspunkt« er et punkt, hvor apparatets hoved berører en indvendig del af køretøjet. Bevægelsen nedad skal standse, når hovedet tangerer et vandret plan beliggende 25,4 mm over H-punktet.


BILAG II

ANMELDELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

Image


BILAG III

GODKENDELSESMÆRKERNES UDFORMNING

MODEL A

(Se pkt. 4.4 i dette regulativ.)

Image

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjet, hvad angår indre indretning, er godkendt i Nederlandene (E4) under godkendelsesnummer 012349. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter kravene i regulativ nr. 21 som ændret ved ændringsserie 01.

MODEL B

(Se pkt. 4.5 i dette regulativ.)

Image

Ovenstående godkendelsesmærke, som er anbragt på køretøjet, viser at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E4) efter regulativ nr. 21 og 33 (1). Godkendelsesnumrenes to første cifre viser, at regulativ nr. 21 på udstedelsesdatoen for disse godkendelser var ændret ved ændringsserie 01, mens regulativ nr. 33 stadig var uændret.


(1)  Det andet nummer er kun anført som eksempel.


BILAG IV

Fremgangsmåde ved afprøvning af energiabsorberende materialer

1.   OPSTILLING AF PRØVNINGSAPPARATUR; FREMGANGSMÅDE

1.1.   Opstilling

1.1.1.

Den energiabsorberende komponent monteres og afprøves på den bærende del, på hvilken den er indbygget i køretøjet. Forsøget bør om muligt udføres direkte på karosseriet. Den pågældende bærende del eller karosseriet fastgøres solidt til prøvebænken, så den ikke kan flytte sig ved indvirkning af slaget.

1.1.2.

På fabrikantens begæring kan delen dog monteres på et beslag, der simulerer monteringen på køretøjet, forudsat at samlingen komponent/beslag har samme geometriske udformning, mindst samme stivhed og højst samme energiabsorberende evne som den virkelige samling bestående af komponenten og den bærende del.

1.2.   Afprøvningsapparatur

1.2.1.

Prøveapparatet består af et pendul, der er ophængt i kuglelejer og har en reduceret masse (1) i anslagscentrum på 6,8 kg. Pendulets nederste ende består af et stift modelhoved med diameter 165 mm og centrum i pendulets anslagscentrum.

1.2.2.

Modelhovedet skal være forsynet med to accelerometre og en hastighedsmåler, der alle kan måle i stødretningen.

1.3.   Registreringsapparatur

Det anvendte registreringsapparatur skal muliggøre måling med følgende nøjagtighed:

1.3.1.

Acceleration:

 

nøjagtighed: ± 5 % af faktisk værdi;

 

frekvensområde: indtil 1 000 Hz

 

krydsaksefølsomhed: > 5 % af det laveste punkt på skalaen.

1.3.2.

Hastighed:

 

nøjagtighed = ± 2,5 % af faktisk værdi

 

følsomhed = 0,5 km/h

1.3.3.

Tidsregistrering:

 

apparaturet skal kunne registrere hele forløbet med en aflæsenøjagtighed på en tusindedel sekund;

 

sammenstødets begyndelse i det øjeblik hvor den første berøring mellem hoved og prøveemne indtræder, skal afmærkes i optegnelserne der anvendes til forsøgsanalysen.

1.4.   Prøvningsmetode (se bilag X, forklarende bemærkninger til pkt. 1.4. i bilag IV)

1.4.1.

På alle anslagspunkter i det afprøvede areal forstås ved slagretningen tangenten til den bane, der følges af hovedet af det i bilag I beskrevne måleapparatet.

1.4.1.1.

Ved afprøvning af komponenter som omhandlet i pkt. 5.3.4.1 og 5.4.2.2 i dette regulativ forlænges måleapparatets arm, så den rører den pågældende komponent, indtil der er højst 1 000 mm mellem drejeaksen og issen af hovedet på apparatet. Eventuelle af de i pkt. 5.4.2.2 omhandlede tagstivere eller ribber, som ikke kan berøres, er dog fortsat omfattet af kravene i pkt. 5.4.2.1 i dette regulativ, bortset fra kravet om fremspringets højde.

1.4.2.

Er vinklen mellem anslagsretningen og normalen til overfladen i anslagspunktet 5 ° eller mindre, skal forsøget udføres, så tangenten til banen af pendulets anslagscentrum er sammenfaldende med anslagsretningen. Modelhovedet skal ramme den afprøvede komponent med en hastighed af 24,1 km/h eller, for komponenter, der dækker en uoppumpet airbag, med en hastighed af 19,3 km/h; denne hastighed skal enten opnås ved selve fremdriftsenergien eller ved en ekstra fremdriftsanordning.

1.4.3.

Er vinklen mellem anslagsretningen og normalen til overfladen af anslagsstedet over 5 °, kan forsøget udføres, så tangenten til banen af pendulets anslagscentrum falder sammen med normalen til overfladen af anslagspunktet. Prøvehastigheden reduceres da til hastighedskomponenten i normalretningen af den i pkt. 1.4.2 foreskrevne hastighed.

2.   RESULTATER

2.1.   I prøver udført efter ovenstående retningslinjer må modelhovedets deceleration ikke overskride 80 g kontinuerligt i mere end 3 millisekunder. Som decelerationsværdi anvendes gennemsnittet af de to decelerationsmåleres angivelser.

3.   ÆKVIVALENTE METODER

3.1.   Ækvivalente forsøgsmetoder er tilladt, forudsat at de i pkt. 2 ovenfor foreskrevne resultater kan opnås.

3.2.   Det påhviler den, der anvender en anden metode end den i pkt. 1 beskrevne, at godtgøre dennes ækvivalens.


(1)  Forholdet mellem pendulets reducerede masse »mr«, og totale masse »m« er givet ved Mr = (m.l)/a, hvor »a« er afstanden mellem anslagscentrum og rotationsakse, og »l« er afstanden mellem tyngdepunkt og rotationsakse.


BILAG V

Metode til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer

1.   FORMÅL

Metoden i dette bilag anvendes til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for en eller flere siddepladser i et motorkøretøj og til eftervisning af sammenhængen mellem måledata og de af fabrikanten angivne konstruktivt bestemte specifikationer (1).

2.   DEFINITIONER

I dette bilag forstås ved:

2.1.

»Referencedata«, et eller flere af følgende karakteristika for en siddeplads:

2.1.1.

H-punkt og R-punkt og disses indbyrdes relation,

2.1.2.

faktisk torsovinkel og konstruktivt bestemt torsovinkel og disses indbyrdes relation.

2.2.

»Tredimensional H-punkt maskine« (3-D H maskine), den anordning, som benyttes til bestemmelse af H-punkter og faktiske torsovinkler. Denne anordning er beskrevet i tillæg 1 til dette bilag;

2.3.

»H-punktet«, omdrejningscentrum for torso og lår af 3-D H-maskinen, der er monteret i køretøjets sæde efter pkt. 4 nedenfor. H-punktet ligger i midtpunktet af anordningens centerlinje, der forbinder sigtekornene for H-punktet på hver side af 3-D H maskinen. H-punktet svarer teoretisk til R-punktet (vedr. tolerancer henvises til pkt. 3.2.2. nedenfor). Når H-punktet er bestemt efter fremgangsmåden i pkt. 4, betragtes H-punktet som fastliggende i forhold til sædehyndens konstruktion og flytter sammen med denne, når sædet justeres;

2.4.

»R-punktet« eller »sædets referencepunkt«, et konstruktivt bestemt punkt, der fastlægges af fabrikanten for hver siddeplads ved hjælp af det tredimensionale referencesystem;

2.5.

»Torsolinie«, centerlinien af 3-D H-maskinens sonde, når sonden er helt tilbage;

2.6.

»Faktisk torsovinkel«, vinklen mellem en lodret linie gennem H-punktet og torsolinien, målt med 3-D H-maskinens rygvinkelkvadrant. Den faktiske torsovinkel svarer teoretisk til den konstruktivt bestemte torsovinkel (vedr. tolerancer henvises til pkt. 3.2.2. nedenfor);

2.7.

»Konstruktivt bestemt torsovinkel«, vinklen mellem en lodret linie gennem R-punktet og torsolinien i en position svarende til ryglænets konstruktivt bestemte placering, som er fastlagt af køretøjsfabrikanten;

2.8.

»Passagerens midterplan« (C/LO), midterplanet af 3-D H-maskinen, når denne er anbragt på den pågældende foreskrevne siddeplads; det repræsenteres af H-punktets koordinat på Y-aksen. For enkeltsæder falder sædets midterplan sammen med passagerens midterplan. For de øvrige sæder fastsættes passagerens midterplan af fabrikanten;

2.9.

»Tredimensionalt referencesystem«, et system der er beskrevet i tillæg 2 til dette bilag;

2.10.

»Referencepunkter«, fysiske punkter (huller, overflader, mærker eller hak) på køretøjets karrosseri som fastlagt af fabrikanten;

2.11.

»Køretøjets måleposition«, køretøjets stilling, fastlagt ved koordinater på referencepunkter i det tredimensionale referencesystem.

3.   KRAV

3.1.   Datapræsentation

For hver siddeplads, hvor der kræves referencedata til at godtgøre overholdelsen af dette regulativs bestemmelser, skal alle nedenstående data eller et passende udvalg heraf forelægges i den form, der er angivet i tillæg 3 til dette bilag:

3.1.1.

R-punktets koordinater i det tredimensionale referencesystem;

3.1.2.

den konstruktivt bestemte torsovinkel;

3.1.3.

alle angivelser, der er nødvendige til at indstille sædet (hvis det er indstilleligt) i målepositionen angivet i pkt. 4.3 nedenfor.

3.2.   Forhold mellem måleværdier og konstruktivt bestemte specifikationer.

3.2.1.

H-punktets koordinater og den faktiske torsovinkel, opnået ved brug af fremgangsmåden i pkt. 4 nedenfor, sammenholdes med henholdsvis R-punktets koordinater og den konstruktivt bestemte torsovinkel angivet af køretøjets fabrikant.

3.2.2.

Den indbyrdes beliggenhed af R-punkt og H-punkt og forholdet mellem konstruktivt bestemte torsovinkel og faktisk torsovinkel anses for tilfredsstillende for den pågældende siddeplads, når H-punktet, bestemt ved sine koordinater, er inden for et kvadrat, der har sidelængde 50 mm og vandrette og lodrette sider, og hvis diagonaler skærer hinanden i R-punktet, og når den faktiske torsovinkel er inden for 5° fra den konstruktivt bestemte torsovinkel.

3.2.3.

Er disse betingelser opfyldt, anvendes R-punktet og den konstruktivt bestemte torsovinkel til at godtgøre overensstemmelsen med dette regulativs bestemmelser.

3.2.4.

Opfylder H-punktet eller den faktiske torsovinkel ikke kravet i pkt. 3.2.2. ovenfor, bestemmes H-punkt og faktisk torsovinkel yderligere to gange (i alt tre gange): Opfylder resultaterne af to af disse tre gennemførelser forskrifterne, finder betingelserne i pkt. 3.2.3. ovenfor anvendelse.

3.2.5.

Såfremt resultaterne af mindst to af de tre operationer omhandlet i pkt. 3.2.4 ovenfor ikke opfylder kravene i pkt. 3.2.2, eller såfremt efterprøvning ikke kan finde sted, fordi fabrikanten af køretøjet har undladt at give oplysninger om R-punktets placering eller den konstruktivt bestemte torsovinkel, benyttes det geometriske tyngdepunkt af de tre målte punkter eller gennemsnittet af de tre målte vinkler og anses for at gælde i alle tilfælde, hvor R-punktet eller den konstruktivt bestemte torsovinkel omtales i dette regulativ.

4.   METODE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKT OG FAKTISK TORSOVINKEL (se bilag X, forklarende bemærkninger til pkt. 4. i bilag V)

4.1.

Køretøjet skal efter fabrikantens nærmere anvisning konditioneres ved en temperatur på 20 ± 10 °C, så det sikres, at sædematerialet når rumtemperaturen. Har prøvesædet aldrig været benyttet, anbringes en 70 til 80 kg tung person eller genstand på sædet to gange ét minut for at komprimere sædehynde og ryglæn. Hvis fabrikanten anmoder om det, skal alle sæder være ubelastet i mindst 30 min. før montering af 3-D H-maskinen.

4.2.

Køretøjet skal være i den i pkt. 2.11. ovenfor fastlagte måleposition.

4.3.

Indstillelige sæder stilles først i den bageste normale køreposition angivet af køretøjets fabrikant, idet kun indstilling i længderetningen tages i betragtning, og idet der ses bort fra indstilling til andre formål end normal kørsel som fører eller passager. Anvendes andre former for indstilling af sædet (højde, vinkel, ryglæn osv.), vælges den indstilling, som foreskrives af køretøjets fabrikant. Affjedrede sæder skal i lodret retning være stift fastgjort i den normale kørestilling angivet af fabrikanten.

4.4.

Det område af sædet, som berøres af 3-D H-maskinen, skal være dækket af bomuldsmusselin af tilstrækkelig størrelse og passende vævning, beskrevet som almindeligt bomuldsstof med 18,9 tråde pr. cm og vægt 0,228 kg/m2, eller strikket eller uvævet stof med tilsvarende egenskaber. Finder afprøvningen sted på et sæde uden for køretøjet, skal det gulv, hvorpå sædet er anbragt, i hovedsagen have samme egenskaber (2) som gulvet i det køretøj, sædet er bestemt til anvendelse i.

4.5.

3-D H-maskinens sæde og ryglæn anbringes, så passagerens midterplan (C/LO) falder sammen med 3-D H-maskinens midterplan. På producentens anmodning kan 3-D H-maskinen flyttes til en placering på indersiden af C/LO, hvis 3-D H-maskinen er anbragt så yderligt, at 3-D H-maskinen på grund af sædets kant ikke kan bringes i niveau.

4.6.

Fod-/underbensenhederne fastgøres til sædeskålen, enten enkeltvis eller ved hjælp af T-stykket med underben. En linje gennem sigtekornene for H-punktet skal være parallel med jorden og vinkelret på sædets langsgående midterplan.

4.7.

3-D H-maskinens fod- og benposition indstilles således:

4.7.1.

Foreskrevet siddeplads: førerplads og yderste forsædepassagerplads

4.7.1.1.

De to fod-/benenheder føres frem, så fødderne indtager deres naturlige stilling på gulvet, om nødvendigt mellem betjeningspedalerne. Venstre fod anbringes om muligt omtrent lige så langt til venstre for 3-D H-maskinens midterplan som den højre fod er til højre. Libellen, der kontrollerer 3-D H-maskinens indstilling i tværretningen, bringes i vater, om nødvendigt ved at efterindstille sædeskålen eller stille ben-/fodenhederne bagud. Linjen gennem sigtekornene for H-punktet holdes vinkelret på sædets langsgående midterplan.

4.7.1.2.

Hvis venstre ben ikke kan holdes parallelt med højre ben, og venstre fod ikke kan understøttes af konstruktionen, flyttes venstre fod, indtil den er understøttet. Sigtepunkternes indstilling skal bibeholdes.

4.7.2.

Foreskrevet siddeplads: bagsædets yderplads

For bagsæde og ekstrasæder anbringes benene som angivet af fabrikanten. Hvis de dele af gulvet, som fødderne derved støtter mod, har forskellig højde, benyttes som reference den fod, som først kommer i berøring med forsædet, og den anden fod sættes, så libellen for sædets indstilling i tværretningen er i vater.

4.7.3.

Andre foreskrevne siddepladser:

Hertil anvendes den generelle metode i pkt. 4.7.1 ovenfor bortset fra, at fødderne placeres som angivet af køretøjsfabrikanten.

4.8.

Der påsættes vægtlodder for underben og lår, og 3-D H-maskinen bringes i vater.

4.9.

Ryglænsskålen skubbes frem mod det forreste stop, og 3-D H-maskinen trækkes fri af ryglænet ved hjælp af T-stykket. 3-D H-maskinen justeres på sædet med en af følgende metoder:

4.9.1.

Hvis 3-D H-maskinen er tilbøjelig til at glide tilbage, gør man følgende: Man lader 3-D H-maskinen glide tilbage, indtil man ikke længere behøver trykke vandret fremad på T-stykket, dvs. indtil sædeskålen ligger an mod ryglænet. Om nødvendigt korrigeres underbenets position.

4.9.2.

Hvis 3-D H-maskinen ikke er tilbøjelig til at glide tilbage, benyttes følgende metode: 3-D H maskinen skubbes tilbage med et bagudrettet vandret tryk på T-stykket, indtil sædeskålen ligger an mod ryglænet (se figur 2 i tillæg 1 til dette Bilag).

4.10.

Der påføres en kraft på 100 ± 10 N på 3-D H-maskinens ryglæn og skål i skæringspunktet mellem hoftevinkelkvadranten og T-stykkets hus. Kraftens retning holdes langs en linje fra ovennævnte skæringspunkt til et punkt. lige over lårbjælkens hus (jf. figur 2 i tillæg 1 til dette bilag). Derefter føres rygskålen forsigtigt tilbage til ryglænet. Under resten af proceduren må man passe nøje på at 3-D H-maskinen ikke glider frem.

4.11.

Vægtlodderne for højre og venstre balde monteres, derefter skiftevis de otte torsovægtlodder. 3-D H-maskinen holdes i vater.

4.12.

Rygskålen vippes frem, så ryglænet aflastes. 3-D H-maskinen rokkes fra side til side gennem en vinkel på 10° (5° på hver side af det lodrette midterplan) gennem tre hele cykluser for at udløse eventuel opstået friktion mellem 3-D H-maskinen og sædet.

Under den rokkende bevægelse kan 3-D H-maskinens T-stykke være tilbøjeligt til at flytte sig fra den foreskrevne vandrette og lodrette indstilling. T-stykket må derfor fastholdes ved at påføre det en passende sideværts kraft under den rokkende bevægelse. Ved fastholdelse af T-stykket og den rokkende bevægelse af 3-D H-maskinen må utilsigtet påføring af ydre lodrette eller frem- og bagudrettede kræfter undgås.

3-D H-maskines fødder må ikke holdes tilbage eller blokeres under dette trin. Ændrer fødderne stilling, skal man foreløbig lade dem forblive i denne stilling.

Derefter føres rygskålen forsigtigt tilbage til ryglænet, og det kontrolleres, at begge libeller står i nulstilling. Har fødderne flyttet sig under den rokkende bevægelse af 3-D H-maskinen, justeres de på følgende måde:

Fødderne løftes skiftevis mindst muligt fri af gulvet, indtil de ikke flytter sig yderligere. Under denne løftning skal fødderne kunne dreje frit, og der må ikke påføres nogen fremadgående eller sideværts kraft. Når hver fod føres tilbage i sænket stilling, skal hælen være i berøring med den del af konstruktionen, der er beregnet for dette.

Kontrollér at libellen for sideværts indstilling er i nulstilling; om nødvendigt påføres rygskålen foroven en tilstrækkelig sidelæns kraft til at bringe 3-D H-maskinens sædeskål i vater på sædet.

4.13.

Idet T-stykket holdes for at forhindre 3-D H-maskinen i at glide frem på sædehynden, gør man således:

(a)

rygskålen føres tilbage til ryglænet;

(b)

der påføres en vekslende afbrudt vandret bagudrettet kraft på højst 25 N på rygvinkelstangen i en højde omtrent svarende til midten af torsovægtlodderne, indtil hoftevinkelkvadranten viser, at der er nået en stabil stilling efter ophør af kraftpåvirkningen. Det må nøje undgås at påføre 3-D H-maskinen en ydre nedadrettet eller sidelæns kraft. Er det nødvendigt igen at bringe 3-D H-maskinen i niveau, drejer man rygskålen fremad og i vater og gentager proceduren fra pkt. 4.12.

4.14.

Foretag alle målinger:

4.14.1.

H-punktets koordinater bestemmes i det tredimensionale referencesystem.

4.14.2.

Den faktiske torsovinkel aflæses på 3-D H-maskinens rygvinkelkvadrant med sonden ført helt tilbage.

4.15.

Ønskes installationen af 3-D H-maskinen gentaget, skal alle sæder være ubelastet i mindst 30 minutter, før geninstallation finder sted. 3-D H-maskinen må ikke efterlades i belastet stand på sædet længere end den tid, det tager at udføre prøven.

4.16.

Kan sæder i samme række anses for at svare til hinanden (bænkesæde, identiske sæder osv.), bestemmes for hver sæderække kun ét H-punkt og én faktisk torsovinkel, idet 3-D H-maskinen i dette bilags tillæg 1 anbringes på en siddeplads, der er repræsentativ for rækken. Denne plads skal være:

4.16.1.

for forreste sæderække, førersædet;

4.16.2.

for bagsæderække(r), en yderplads.


(1)  Hvis H-punktet for nogen siddeplads bortset fra forsæderne ikke kan bestemmes ved hjælp af den »tredimensionale H-punkt maskine« eller dertil hørende metoder, kan det af fabrikanten angivne R-punkt efter den kompetente myndigheds skøn anvendes som referencepunkt.

(2)  Hældningsvinkel, højdeforskel med sædebeslag, overfladebeskaffenhed osv.

Tillæg 1

Beskrivelse af den tredimensionale H-punkt maskine (1)

(3-D H-maskinen)

1.   Ryglæns- og sædeskåle

Ryglæns- og sædeskålene er udført i armeret plast og metal; de simulerer menneskets torso og lår og er mekanisk hængslet i H-punktet. Til måling af den faktiske torsovinkel er der til målesonden fastgjort en kvadrant, der er hængslet i H-punktet. En indstillelig lårbjælke, fastgjort til sædeskålen, fastlægger lårets centerlinje og fungerer som grundlinje for hoftevinkelkvadranten.

2.   Krops- og benelementer

Underbenselementerne er forbundet med sædeskålen ved T-stykket, der samler knæene og er en sideværts forlængelse af den indstillelige lårbjælke. Underbenselementerne er forsynet med kvadranter til måling af knævinklerne. Sko- og fodenhederne er kalibreret til måling af fodvinklen. Til den rumlige orientering af anordningen findes to libeller. Vægtlodder svarende til de forskellige kropselementer er anbragt i de respektive tyngdepunkter, så de giver samme indtrængning i sædet som den, der bevirkes af en mandsperson på 76 kg. Det kontrolleres, at alle 3-D H-maskinens led arbejder frit uden at frembyde nævneværdig friktion.

Figur 1

Betegnelser på 3-D H-maskinens elementer

Image

Figur 2

Mål på 3-D H-maskinens elementer og vægtfordeling

Image


(1)  Vedrørende nærmere enkeltheder i 3-D H-maskinens konstruktion henvises til Society of Automobile Engineers (SAE), 400 Commonwealth Drive, Warrendale, Pennsylvania 15096, USA.

Maskinen svarer til den, der er beskrevet i ISO Standard 6549-1980.

Tillæg 2

Tredimensionalt referencesystem

1.

Det tredimensionale referencesystem er defineret ved tre ortogonale planer, der fastlægges af køretøjets fabrikant (jf. illustrationen) (1).

2.

Køretøjets målestilling fastlægges ved at anbringe køretøjet på underlaget, så referencemærkernes koordinater svarer til de af fabrikanten angivne værdier.

3.

Koordinaterne til R-punktet og H-punktet fastlægges i forhold til referencemærkerne angivet af køretøjets fabrikant.

Figur

Det tredimensionale referencesystem

Image


(1)  Referencesystemet svarer til ISO-standard 4130, 1978.

Tillæg 3

Referencedata for siddepladser

1.   Kodning af referencedata

Referencedata er angivet fortløbende for hver siddeplads. Siddepladser er identificeret ved en kode bestående af to tegn. Det første tegn er et arabertal, som angiver sæderækken, regnet fra køretøjets forende til bagenden. Det andet tegn er et stort bogstav, som angiver sædets placering i rækken, set i køretøjets normale køreretning; følgende bogstaver skal anvendes:

L

=

venstre

C

=

midterste

R

=

højre

2.   Beskrivelse af køretøjets målestilling

2.1.

Referencemærkernes koordinater

X

Y

Z

3.   Fortegnelse over referencedata

3.1.

Siddeplads:…

3.1.1.

R-punktets koordinater

X

Y

Z

3.1.2.

Konstruktivt bestemt torsovinkel:…

3.1.3.

Specifikationer for sædets justering (1):

vandret

:

lodret

:

vinkelindstilling

:

torsovinkel

:

Bemærkning: For yderligere siddepladser angives referencedata under 3.2., 3.3., osv.


(1)  Det ikke gældende overstreges.


BILAG VI

Metode til måling af fremspringende dele

1.   Til bestemmelse af en dels fremspring i forhold til det panel, hvorpå den er monteret, forskydes en kugle Ø 165 mm, mens den holdes i berøring med den pågældende del, begyndende fra det første punkt, hvor den rører den pågældende del. Fremspringet er den største af alle mulige ændringer i y-retningen, målt fra kuglens centrum vinkelret på panelet, og ændringen i x-retningen, målt fra kuglens centrum vinkelret på panelet.

1.1.   Hvis paneler, komponenter osv. er dækket af materialer med shore A-hårdhed mindre end 50, skal sådanne materialer fjernes, før man ovenstående metode anvendes til bestemmelse af former og fremspring.

2.   Fremspring i form af knapper, udtræk osv. beliggende i referencezonen måles ved hjælp af følgende prøvningsapparat og -metode:

2.1.   Apparat

2.1.1.

Apparatet til måling af fremspring er et halvkugleformet modelhoved Ø 165 mm, i hvilket der befinder sig et glidestempel Ø 50 mm.

2.1.2.

Den indbyrdes position af stemplets endeflade og modelhovedets kant skal vises på en gradueret skala, på hvilken en bevægelig viser registrerer det største mål, der fremkommer når anordningen føres væk fra den undersøgte genstand. Målekapaciteten skal være mindst 30 mm. Måleskalaen skal være gradueret i halve millimeter til angivelse af størrelsen af de pågældende fremspring.

2.1.3.

Fremgangsmåde ved måling:

2.1.3.1.

Anordningen støttes på en plan overflade, så dens akse er vinkelret på overfladen. Når stemplets endeflade rører overfladen, nulstilles skalaen.

2.1.3.2.

En støtte på 10 mm anbringes mellem stemplets endeflade og underlaget; det kontrolleres, at den bevægelige viser angiver dette mål rigtigt.

2.1.4.

Apparatet til måling af fremspring er vist i figuren i tillægget til dette bilag.

2.2.   Prøvningsmetode

2.2.1.

Stemplet trækkes tilbage, så der dannes et hulrum i modelhovedet, og den bevægelige viser bringes i berøring med stemplet.

2.2.2.

Anordningen føres mod det målte fremspring med en kraft på højst 2 daN, så mødelhovedet er i berøring med den størst mulige overflade af det omgivende materiale.

2.2.3.

Stemplet skubbes frem, til det berører det målte fremspring, og fremspringets mål aflæses på skalaen.

2.2.4.

Modelhovedet anbringes, så fremspringet bliver størst muligt. Fremspringets størrelse noteres.

2.2.5.

Hvis to eller flere betjeningsorganer sidder så tæt, at de kan berøres samtidig af stemplet eller af modelhovedet, behandles de således:

2.2.5.1.

Flere betjeningsorganer, der samtidig kan være i modelhovedets hulrum, behandles som ét fremspring.

2.2.5.2.

Når der ikke kan prøves på sædvanlig måde, fordi modelhovedet rører andre betjeningsorganer, skal disse fjernes og prøven fortsættes uden disse. De kan derefter efter tur monteres og undersøges, idet andre betjeningsorganer eventuelt fjernes for at lette arbejdet.

Tillæg

Figur

Apparat til måling af fremspring

Image


BILAG VII

Apparat og fremgangsmåde til gennemførelse af punkt 5.2.1 i dette regulativ i

Dele (knapper, håndtag osv.), som kan berøres ved hjælp af det nedenfor beskrevne apparat med den angivne fremgangsmåde, betragtes som udsat for at blive ramt af passagerernes knæ. Fodbetjente betjeningsorganer monteres som fodpedaler.

1.   Apparat

1.1.   Diagram over apparatet

Image

2.   Fremgangsmåde

Apparatet kan anbringes et vilkårligt sted under instrumentbrættets niveau, således at:

2.1.

— planet XX' er parallelt med køretøjets langsgående midterplan

2.2.

— aksen X kan drejes op og ned i en vinkel med det vandrette plan på indtil 30°.

3.   Ved ovennævnte prøve skal alle materialer med mindre hårdhed end 50 shore A være fjernet.


BILAG VIII

Bestemmelse af et dynamisk fastlagt anslagsområde for hovedet

1.   Bestemmelse af det dynamisk fastlagte anslagsområde for hovedet med henblik på sikringssystemet

1.1.

Som alternativ til metoden i bilag I kan ansøgeren godtgøre, at et dynamisk fastlagt anslagsområde for hovedet er relevant for den pågældende køretøjstype. Hertil skal anvendes en metode, der er godkendt af den tekniske tjeneste, der forestår afprøvningen,

1.2.

En egnet metode til at bestemme et dynamisk fastlagt anslagsområde for hovedet kan enten være:

1.2.1.

Kollisionsprøver med køretøjet

bestemmelse af sekvensen af passagerernes bevægelse under hensyntagen til det i køretøjstypen monterede sikringssystem under frontalkollisionsbetingelser i området ± 30° mod en fast, stiv barriere med en kollisionshastighed på mindst 48,3 km/h. Sædvanligvis vil forsøg i 0°, + 30° og – 30° være tilstrækkelige.

Det dynamisk fastlagte anslagsområde for hovedet skal vurderes for passagerer, der repræsenteres af voksne attrapper af typerne 5-percentil kvindelig, 50-percentil mandlig og 95-percentil mandlig, der inden forsøget hver anbringes på den anbefalede siddeplads fastlagt af fabrikanten, eller

1.2.2.

Afprøvninger med slæde

Bevægelsessekvensen undersøges ved hjælp af decelerations-tidsdiagrammet som vist i bilag VIII til regulativ nr. 16 (hastighedsændring 50 km/h) for den ovenfor foreskrevne attrapfamilie, og således at de pågældende attrapper påføres en fremadrettet forskydning svarende til attrappernes bevægelse under egentlige frontalkollisionsprøver i henhold til pkt. 1.2.1.

Retningen af attrappernes fremadrettede bevægelse anses for tilfredsstillende, hvis midterlinien af prøvningsobjektet, sædvanligvis et karrosseri, dækker området ± 18° fra slædens langsgående midterlinie. Sædvanligvis vil det være tilstrækkeligt med forsøg i 0°, + 18° og – 18°, eller

1.2.3.

Simuleret kollisionsprøvning

Bevægelsessekvensen af passagererne, repræsenteret af den i pkt. 1.2.1. ovenfor beskrevne attrapfamilie, undersøges som beskrevet i pkt. 1.2.1. eller 1.2.2. ovenfor. Simuleringsmetoden skal være valideret ved mindst tre af de kollisionsbetingelser, der foreskrives i pkt. 1.2.1. eller 1.2.2. ovenfor.

2.   Det dynamisk fastlagte anslagsområde for hovedet omfatter alle områder af instrumentbrættet, som kan komme i berøring med hovedet af personer, der er anbragt i fastholdelsesanordning og anvender sikringssystemet i den pågældende køretøjstype.

3.   Hvis køretøjstypen kan monteres med forskellige sikringssystemer, er det tilstrækkeligt at undersøge det sikringssystem, der giver ringest beskyttelse. Sikringssystemer, der kan deaktiveres af føreren eller brugeren af fastholdelsesanordningen, skal dog indstilles som anbefalet af fabrikanten og angivet i instruktionsbogen for køretøjet.

Hvis fabrikanten giver mulighed for permanent deaktivering af en del af sikringssystemet, skal den pågældende del bringes i deaktiveret tilstand.

4.   Fabrikanten eller dennes repræsentant har ret til at fremlægge beregninger, simuleringer, forsøgsdata eller prøvningsresultater, der fyldestgørende dokumenterer det dynamisk fastlagte anslagsområde for hovedet.


BILAG IX

Typisk placering af cylindrisk prøvestang i åbningerne af oplukkelige tage og ruder

Image

Eksempler på symboler på førerstyret afbryder

Figur 2

Image

Figur 3

(ISO 2575:1998)

Image


BILAG X

Forklarende bemærkninger

Punkt 2.3.

Referencezonen er optegnet uden førerspejl. Energispredningsprøven udføres uden førerspejlet. Pendulet må ikke ramme spejlets monteringsbeslag.

Punkt 2.3. og 2.3.1.

Det undtagne område bag rattet, der er fastlagt i disse punkter, gælder ligeledes anslagsområdet for forsædepassagernes hoved.

For indstilleligt rat er det undtagne område begrænset til fællesmængden af de områder, der er undtaget for hvert af rattets indstillingsmuligheder.

Kan der vælges mellem forskellige rat, fastlægges det undtagne område som det, der svarer til det mindst gunstige rat med mindst diameter.

Punkt 2.4.

Instrumentbrættets niveau strækker sig over hele kabinens bredde og defineres ved en lodret linies bageste berøringspunkter med overfladen af instrumentbrættet, når linien føres på tværs fra side til side af køretøjet. Når to eller flere berøringspunkter optræder samtidig, gælder det nederste til fastlæggelse af instrumentpanelets niveau. Hvis man for en midterkonsol ikke kan fastlægge instrumentpanelets niveau ud fra berøringspunkterne med en lodret linie, er instrumentbrættets niveau det, hvor en vandret linie 25,4 mm over forsædernes H-punkt skærer midterkonsollen.

Punkt 2.5.

Ved køretøjets sider regnes taget for at begynde ved døråbningens overkant. Sædvanligvis udgøres tagets afgrænsning til siderne af den nederste kant (set fra siden) af det øvrige karrosseri, når døren er åbnet. Ved ruderne er tagets afgrænsning til siden fortsættelsen af den gennemsigtige linie (indtrængningspunktet for siderudernes glas). Ved stolperne er afgrænsningen af tagets sider forbindelseslinien mellem de gennemsigtige linier. Definitionen i pkt. 2.5. gælder også enhver tagåbning i lukket position på et køretøj som defineret i pkt. 2.7 eller 2.8. Ved målinger ses der bort fra nedadvendende flanger. Disse anses for at høre til køretøjets sidevæg.

Image

Punkt 2.7.

En ikke aftagelig bagrude anses for en stiv konstruktionsdel.

Biler med ikke aftagelig bagrude af stift materiale anses for at være biler med oplukkeligt tag som defineret under pkt. 2.8.

Punkt 2.18.

Såfremt der er et mellemrum mellem kanten af et stift materiale og panelet, skal kanten være afrundet til en mindste rundingsradius, der afhænger af mellemrummet som angivet i tabellen i den forklarende bemærkning til pkt. 5.1.1. Det samme gælder, hvis fremspringets højde, bestemt efter fremgangsmåden i pkt. 1. af bilag VI, ikke er over 3,2 mm.

Forekommer mellemrummet i et område, hvor der skal udføres anslagsprøve med hovedet, skal kanter, der kan berøres under prøvningen eller prøvningerne som følge af delenes forskydning, være beskyttet med en mindsteradius på 2,5 mm.

Punkt 5.1.1.

En skarp kant er en kant af stift materiale med rundingsradius under 2,5 mm, bortset fra fremspring på mindre end 3,2 mm, målt fra panelets overflade. I sidstnævnte tilfælde finder reglen om mindste rundingsradius ikke anvendelse, forudsat at fremspringets højde ikke er over halvdelen af dets bredde, og dets kanter er afstumpet.

Gitre anses for at opfylde bestemmelserne, når de opfylder mindstekravene i følgende tabel:

Mellemrum mellem elementer [mm]

Flade elementer

Afrundede elementer, mindsteradius [mm]

e/min. [mm]

mindsteradius [mm]

0-10

1,5

0,25

0,5

10-15

2,0

0,33

0,75

15-20

3,0

0,50

1,25

Image

Punkt 5.1.2.

Under forsøget afgøres det, om der inden for anslagsområdet er forstærkningsdele, der kan forskydes eller rage frem, så det medfører øget skadesfare eller -omfang for personer.

Punkt 5.1.3.

Disse to begreber (instrumentpanelets niveau og underkant) kan være forskellige. Dette forhold indgår imidlertid i pkt. 5.1 (… over instrumentbrættets niveau …) og finder derfor kun anvendelse, når de to begreber er sammenfaldende. I tilfælde, hvor de to begreber ikke er sammenfaldende, dvs. hvor instrumentpanelets underkant er beliggende under instrumentpanelets niveau, vil dette blive taget i betragtning under pkt. 5.3.2.1 med henvisning til pkt. 5.8.

Punkt 5.1.4.

Hvis et udtræk eller en knap har et breddemål lig med 50 mm eller derover og er beliggende i et sådant område, at hvis det var mindre end 50 mm bredt, ville dets største fremspring blive bestemt ved hjælp af modelhoved-måleapparatet i bilag VI, pkt. 2., bestemmes det største fremspring efter 6, pkt. 1., dvs. ved anvendelse af en kugle Ø 165 mm og bestemmelse af den største højdeændring i Y-aksens retning. Tværsnitsarealet måles i et plan parallelt med den overflade, komponenten er monteret på.

Punkt 5.1.5.

Punkt 5.1.4 og 5.1.5 supplerer hinanden; første punktum i pkt. 5.1.5 (dvs. en kraft på 37,8 daN bevirker tilbagetrækning eller løsrivelse) finder anvendelse, og derefter pkt. 5.1.4 hvis der sker tilbagetrækning indtil et fremspring på mellem 3,2 og 9,5 mm, eller, hvis der sker løsrivning, de to sidste punktummer i pkt. 5.1.5 (tværsnitsarealet måles inden kraften påføres). Hvis man under praktiske omstændigheder skal anvende pkt. 5.1.4 (tilbagetrækning til under 9,5 mm og over 3,2 mm), kan det dog efter fabrikantens skøn tænkes at være lettere at efterprøve specifikationerne i pkt. 5.1.4 før man påfører en kraft på 37,8 daN som foreskrevet i pkt. 5.1.5.

Image

Punkt 5.1.6.

Da kravet i tilstedeværelse af bløde materialer kun finder anvendelse på det stive underlag, måles fremspringet kun for det stive underlag.

Shore-hårdhedsmåling sker på prøver af selve prøvegenstanden. Kan der på grund af materialets tilstand ikke udføres en hårdhedsmåling med shore A-metoden, anvendes tilsvarende målinger til bedømmelsen.

Punkt 5.2.1.

Fodpedaler og disses arme og umiddelbare hængselmekanisme, men ikke det omgivende metalunderlag, tages ikke i betragtning.

Tændingsnøglen anses for at opfylde kravene i dette punkt, hvis den fremspringende del af nøglens skaft består af et materiale med shore A-hårdhed mellem 60 og 80 og med tykkelse mindst 5 mm eller er overtrukket med sådant materiale i en tykkelse af mindst 2 mm på alle overflader.

Punkt 5.2.2.

Kriteriet for, om parkeringsbremsens betjeningsgreb kan berøres, er anvendelse af:

 

det simulerede hoved specificeret i bilag I, hvis betjeningsgrebet er beliggende over eller i niveau med instrumentpanelet (kontrolleres i overensstemmelse med pkt. 5.1 og inden for anslagsområdet);

 

det i bilag VII specificerede knæ, når betjeningsdelen er beliggende under instrumentpanelets niveau (i så fald afprøves betjeningsgrebet efter pkt. 5.3.2.3).

Punkt 5.2.3.

De tekniske forskrifter i pkt. 5.2.3 finder ligeledes anvendelse på hylder og de konsoldele, der er lavere end instrumentpanelet mellem forsæderne, forudsat at de pågældende dele er beliggende foran H-punktet. Hulrum, der er lukket, behandles som handskerum og er ikke underkastet disse forskrifter.

Punkt 5.2.3.1.

De angivne dimensioner gælder overfladen før påføring af materiale med mindre hårdhed end 50 shore A (se pkt. 5.2.4). Prøvning for energispredning skal udføres i bilag IV's ånd.

Punkt 5.2.3.2.

Hvis en hylde river sig løs eller brækker, må dette ikke føre til farlige egenskaber; dette gælder ikke kun randen, men også kanter, der kommer til at vende ind i kabinen som følge af den påførte kraft.

Den stærkeste del af hylden anses for at støde op til en fastgøringsdel. Endvidere forstås ved »deformeres i betydeligt omfang«, at hyldens udbøjning ved påvirkning af den påførte kraft, målt fra det indledende berøringspunkt med prøvecylinderen, skal være en fold eller deformation, der er synlig med det blotte øje. Elastisk deformation skal være tilladt.

Prøvecylinderens længde skal være mindst 50 mm.

Punkt 5.3.

»Andet udstyr« omfatter dele som vindueshasper, sikkerhedsselers øverste forankringer og andre dele, der er placeret i fodrum og dørside, medmindre sådant udstyr er omhandlet i det foregående eller er undtaget i teksten.

Punkt 5.3.2.

Det område mellem forbrættet og instrumentpanelet, som er beliggende højere end instrumentpanelets underkant, er ikke omfattet af forskrifterne i pkt. 5.3.

Punkt 5.3.2.1.

Kravet om rundingsradius 3,2 mm finder anvendelse på alle komponenter, der kan komme i berøring og er omfattet af pkt. 5.3, idet alle brugsstillinger tages i betragtning.

Som undtagelse herfra gælder, at handskerum kun betragtes i lukket tilstand; Sikkerhedsseler betragtes sædvanligvis kun når de er spændt, men enhver del, der har en fast opbevaringsplads, skal også opfylde kravet om 3,2 mm rundingsradius i den pågældende opbevarede position.

Punkt 5.3.2.2.

Referencefladen findes ved anvendelse af den i bilag VI, pkt. 2 beskrevne anordning, idet der anvendes en kraft på 2 daN. Hvis dette ikke er muligt, anvendes metoden beskrevet i bilag VI, pkt. 1, idet der anvendes en kraft på 2 daN.

Bedømmelsen af farlige fremspring er underkastet den afprøvningsansvarlige myndigheds skøn.

Kraften på 37,8 daN påføres, selv om det det oprindelige fremspring er mindre end henholdsvis 35 og 25 mm. Fremspringet måles under den påførte kraft.

Den vandrette, langsgående kraft på 37,8 daN påføres normalt ved hjælp af et fladt stempel med diameter ikke over 50 mm, men når dette ikke er muligt, kan en ækvivalent metode anvendes; for eksempel ved fjernelse af forhindringer.

På nyere dørkonstruktioner er rullehåndtagene til ruderne undertiden omsluttet af dørbeklædningen. Det er ofte vanskeligt eller umuligt for en passager at røre håndtagene med knæene. I sådanne tilfælde er det op til den tekniske tjenestes skøn i enighed med fabrikanten at afgøre, om det beskrevne skubbeforsøg skal udføres eller ikke.

Punkt 5.3.2.3.

For gearstangen er den længst udragende del den del af gearstangshåndtaget eller -knoppen, der først berøres af et lodret tværplan, der bevæges i langsgående vandret retning. Hvis nogen del af gearstang eller håndbremsegreb er over H-punktets niveau, anses hele pågældende håndtag for at være over H-punktets niveau.

Punkt 5.3.4.

Når de(t) vandrette plan(er) gennem H-punktet af det laveste for- og bagsæde ikke er sammenfaldende, fastlægges et lodret plan vinkelret på køretøjets længdeakse og gennem forsædets H-punkt. Det undtagne område behandles derefter for forreste og bageste passagerrum hver for sig i forhold til de respektive H-punkter og hen til det ovenfor definerede lodrette plan.

Punkt 5.3.4.1.

Flytbare solskærme tages i betragtning i alle brugsstillinger. Solskærmes rammer anses ikke for stive understøtninger (se pkt. 5.3.5).

Punkt 5.4.

Når loftet afprøves for sådanne fremspring og dele, som kan berøres af en kugle Ø 165 mm, skal loftsbeklædningen være afmonteret. Ved vurdering af de foreskrevne rundingsradier skal de proportioner og egenskaber, der kan tilskrives loftsbeklædningens materialer, tages i betragtning. Det afprøvede område af loftet skal strække sig foran og over det tværplan, der begrænses af torsoreferencelinjen for attrappen på bageste sæde.

Punkt 5.4.2.1.

(Se pkt. 5.1.1 vedrørende definition af »skarpe kanter«).

Nedadvendende fremspring måles i en retning svarende til loftets normal i henhold til bilag VI, pkt. 1.

Bredden af fremspringende dele måles vinkelret på fremspringets retning. Hvad specielt angår de faste afstivninger eller ribber, må de ikke frembyde større fremspring fra tagets indvendige overflade end 19 mm.

Punkt 5.5.

Eventuelle tagribber på oplukkelige tage skal opfylde pkt. 5.4, hvis de kan berøres af en kugle Ø 165 mm;

Punkt 5.5.1.2.1., 5.5.1.2.1., 5.5.1.2.2.

Opluknings- og betjeningsanordninger i hvilestilling skal opfylde alle de foreskrevne bestemmelser, når taget er lukket.

Punkt 5.5.1.2.3.

Kraften på 37,8 daN påføres, selv om det det oprindelige fremspring er 25 mm eller derunder. Fremspringet måles under den påførte kraft.

Til påføring af kraften på 37,8 daN i anslagsretningen, der i bilag IV er fastlagt som tangenten til modelhovedets bane, anvendes normalt et fladt stempel med diameter ikke over 50 mm, men når dette ikke er muligt, kan en ækvivalent metode anvendes; for eksempel ved fjernelse af forhindringer.

»Hvilestilling« er betjeningsanordningens stilling, når den er låst.

Punkt 5.6.

Stangsystemet på en cabriolet-overdel regnes ikke for en styrtbøjle.

Punkt 5.6.1.

Overdelen af forrudens karm begynder over forrudens gennemsigtige omkreds.

Punkt 5.7.1.1.

Se pkt. 5.1.1 vedrørende definitionen af »skarp kant«.

Punkt 5.7.1.2.

Ved fastlæggelse af anslagsområdet for hovedet på forsæderyglænene regnes enhver struktur, der er nødvendig til at holde ryglænet, for at tilhøre ryglænet.

Punkt 5.7.1.2.3.

Polstringen af sædets ramme skal desuden sikre mod farlige ujævnheder og skarpe kanter, der kan forventes at øge risikoen for alvorlige kvæstelser for personerne i køretøjet.

BILAG I

Bestemmelse af hovedets anslagsområde

Punkt 2.1.1.2.

Det står fabrikanten frit at vælge en af de to metoder til højdebestemmelse.

Punkt 2.2.

Ved fastlæggelse af berøringspunkter må længden af måleapparatets arm ikke ændres under nogen operation. Hver operation begynder fra lodret stilling.

Punkt 3

Ved målet 25,4 mm forstås afstanden fra et vandret plan gennem H-punktet til den vandrette tangent til modelhovedets underste kontur.

BILAG IV

Fremgangsmåde til afprøvning af energiabsorberende materialer

Punkt 1.4.

Brud på nogen komponent under energispredningsforsøget, se bemærkningen til pkt. 5.1.2.

BILAG V

Metode til bestemmelse af h-punkt og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer

Punkt 4

Til bestemmelse af H-punktet af ethvert sæde kan andre sæder fjernes om nødvendigt.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

16.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/71


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2008/586/FUSP

af 15. juli 2008

om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og om ophævelse af fælles holdning 2007/871/FUSP

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15 og 34, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (1).

(2)

Den 20. december 2007 vedtog Rådet fælles holdning 2007/871/FUSP om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP (2).

(3)

I overensstemmelse med fælles holdning 2001/931/FUSP har Rådet foretaget en fuldstændig gennemgang af listen over personer, grupper og enheder, som fælles holdning 2007/871/FUSP finder anvendelse på.

(4)

I forbindelse med én gruppe har Rådet taget hensyn til, at det har fået kendskab til nye elementer, der gør det berettiget at opføre denne gruppe på listen.

(5)

Rådet har besluttet, at en person bør fjernes fra listen over personer, grupper og enheder, som fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på.

(6)

Efter denne gennemgang har Rådet konkluderet, at med undtagelse af den i betragtning 5 nævnte person har de andre personer, grupper og enheder, der er anført i bilaget til fælles holdning 2007/871/FUSP (3), været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 3, i fælles holdning 2001/931/FUSP, at der er truffet en afgørelse over for dem af en kompetent national myndighed i henhold til artikel 1, stk. 4, i den pågældende fælles holdning, og at de fortsat skal være underkastet de deri fastsatte specifikke restriktive foranstaltninger.

(7)

Listen over personer, grupper og enheder, som fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, bør ajourføres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Listen over personer, grupper og enheder, som fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, er anført i bilaget til denne fælles holdning.

Artikel 2

Fælles holdning 2007/871/FUSP ophæves.

Artikel 3

Denne fælles holdning har virkning fra datoen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93.

(2)  EUT L 340 af 22.12.2007, s. 109. Senest ændret ved fælles holdning 2008/347/FUSP (EUT L 116 af 30.4.2008, s. 55).

(3)  Som ændret ved Rådets fælles holdning 2008/346/FUSP af 29.4.2008 (EUT L 116 af 30.4.2008, s. 53).


BILAG

Liste over de i artikel 1 omhandlede personer, grupper og enheder (1)

1.   PERSONER

1.

ABOU, Rabah Naami (alias Naami Hamza, alias Mihoubi Faycal, alias Fellah Ahmed, alias Dafri Rèmi Lahdi), født den 1.2.1966 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

2.

ABOUD, Maisi (alias den schweiziske Abderrahmane), født den 17.10.1964 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

3.

* ALBERDI URANGA, Itziar, født den 7.10.1963 i Durango, Biscaya (Spanien), iden-titetskort nr. 78.865.693 — »ETA«-aktivist

4.

* ALBISU IRIARTE, Miguel, født den 7.6.1961 i San Sebastián, Guipúzcoa (Spanien) identitetskort nr. 15.954.596 — »ETA«-aktivist, medlem af »Gestoras Pro-amnistía«

5.

AL-MUGHASSIL, Ahmad Ibrahim (alias ABU OMRAN, alias AL-MUGHASSIL, Ahmed Ibrahim), født den 26.6.1967 i Qatif-Bab al Shamal (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

6.

AL-NASSER, Abdelkarim Hussein Mohamed, født i Al Ihsa (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

7.

AL YACOUB, Ibrahim Salih Mohammed, født den 16.10.1966 i Tarut (Saudi-Arabien), saudi-arabisk statsborger

8.

* APAOLAZA SANCHO, Iván, født den 10.11.1971 i Beasain, Guipúzcoa (Spanien), identitetskort nr. 44.129.178 — »ETA«-aktivist, medlem af »K. Madrid«

9.

ARIOUA, Azzedine, født den 20.11.1960 i Constantine (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

10.

ARIOUA, Kamel (alias Lamine Kamel), født den 18.8.1969 i Constantine (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

11.

ASLI, Mohamed (alias Dahmane Mohamed), født den 13.5.1975 i Ain Taya (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

12.

ASLI, Rabah, født den 13.5.1975 i Ain Taya (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

13.

* ARZALLUS TAPIA, Eusebio, født den 8.11.1957 i Regil, Guipúzcoa (Spanien), iden-titetskort nr. 15.927.207 — »ETA«-aktivist

14.

ATWA, Ali (alias BOUSLIM, Ammar Mansour, alias SALIM, Hassan Rostom), Libanon, født i 1960 i Libanon, libanesisk statsborger

15.

BOUYERI, Mohammed (alias Abu ZUBAIR, alias SOBIAR, alias Abu ZOUBAIR), født den 8.3.1978 i Amsterdam (Nederlandene) — medlem af »Hofstadgroep«

16.

DARIB, Noureddine (alias Carreto, alias Zitoun Mourad), født den 1.2.1972 i Algeriet — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

17.

DJABALI, Abderrahmane (alias Touil), født den 1.6.1970 i Algeriet — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

18.

* ECHEBERRIA SIMARRO, Leire, født den 20.12.1977 i Basauri, Biscaya (Spanien), identitetskort nr. 45.625.646 — »ETA«-aktivist

19.

* ECHEGARAY ACHIRICA, Alfonso, født den 10.1.1958 i Plencia, Biscaya (Spanien), identitetskort nr. 16.027.051 — »ETA«-aktivist

20.

EL FATMI, Nouredine (alias Nouriddin EL FATMI, alias Nouriddine EL FATMI, alias Noureddine EL FATMI, alias Abu AL KA'E KA'E, alias Abu QAE QAE, alias FOUAD, alias FZAD, alias Nabil EL FATMI, alias Ben MOHAMMED, alias Ben Mohand BEN LARBI, alias Ben Driss Muhand IBN LARBI, alias Abu TAHAR, alias EGGIE), født den 15.8.1982 i Midar (Marokko), pas nr. N829139 (Marokko) — medlem af »Hofstadgroep«

21.

EL-HOORIE, Ali Saed Bin Ali (alias AL-HOURI, Ali Saed Bin Ali, alias EL-HOURI, Ali Saed Bin Ali), født den 10.7.1965 eller den 11.7.1965 i El Dibabiya (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

22.

FAHAS, Sofiane Yacine, født den 10.9.1971 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

23.

* GOGEASCOECHEA ARRONATEGUI, Eneko, født den 29.4.1967 i Guernica, Biscaya (Spanien), identitetskort nr. 44.556.097 — »ETA«-aktivist

24.

* IPARRAGUIRRE GUENECHEA, María Soledad, født den 25.4.1961 i Escoriaza (Navarra), identitetskort nr. 16.255.819 — »ETA«-aktivist

25.

IZZ-AL-DIN, Hasan (alias GARBAYA, Ahmed, alias SA-ID, alias SALWWAN, Samir), Libanon, født i 1963 i Libanon, libanesisk statsborger

26.

LASSASSI, Saber (alias Mimiche), født den 30.11.1970 i Constantine (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

27.

MOHAMMED, Khalid Shaikh (alias ALI, Salem, alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah, alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith, alias WADOOD, Khalid Adbul), født den 14.4.1965 eller den 1.3.1964 i Pakistan, pas nr. 488555

28.

MOKTARI, Fateh (alias Ferdi Omar), født den 26.12.1974 i Hussein Dey (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

29.

* MORCILLO TORRES, Gracia, født den 15.3.1967 i San Sebastián, Guipúzcoa (Spanien), identitetskort nr. 72.439.052- »ETA«-aktivist, medlem af »K.a.s«/»Ekin«

30.

* NARVÁEZ GOÑI, Juan Jesús, født den 23.2.1961 i Pamplona, Navarra (Spanien), identitetskort nr. 15.841.101- »ETA«-aktivist

31.

NOUARA, Farid, født den 25.11.1973 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

32.

* ORBE SEVILLANO, Zigor, født den 22.9.1975 i Basauri, Biscaya (Spanien), identitetskort nr. 45.622.851 — »ETA«-aktivist, medlem af »Jarrai-Haika-Segi«

33.

* PALACIOS ALDAY, Gorka, født den 17.10.1974 i Baracaldo, Biscaya (Spanien), identitetskort nr. 30.654.356 — »ETA«-aktivist, medlem af »K. Madrid«

34.

* PEREZ ARAMBURU, Jon Iñaki, født den 18.9.1964 i San Sebastián, Guipúzcoa (Spanien), identitetskort nr. 15.976.521 — »ETA«-aktivist, medlem af »Jarrai-Haika-Segi«

35.

*QUINTANA ZORROZUA, Asier, født den 27.2.1968 i Bilbao, Biscaya (Spanien), identitetskort nr. 30.609.430 — »ETA«-aktivist, medlem af »K. Madrid«

36.

RESSOUS, Hoari (alias Hallasa Farid), født den 11.9.1968 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

37.

* RUBENACH ROIG, Juan Luís, født den 18.9.1963 i Bilbao, Biscaya (Spanien), identitetskort nr. 18.197.545 — »ETA«-aktivist, medlem af »K. Madrid«

38.

SEDKAOUI, Noureddine (alias Nounou), født den 23.6.1963 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

39.

SELMANI, Abdelghani (alias Gano), født den 14.6.1974 i Algier (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

40.

SENOUCI, Sofiane, født den 15.4.1971 i Hussein Dey (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

41.

SISON, José María (alias Armando Liwanag, alias Joma), født den 8.2.1939 i Cabugao, (Filippinerne) — spiller en ledende rolle i »Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »NPA«

42.

TINGUALI, Mohammed (alias Mouh di Kouba), født den 21.4.1964 i Blida (Algeriet) — medlem af »al-Takfir« og »al-Hijra«

43.

* URANGA ARTOLA, Kemen, født den 25.5.1969 i Ondarroa, Biscaya (Spanien), identitetskort nr. 30.627.290 — »ETA«-aktivist, medlem af »Herri Batasuna«/»Euskal Herritarrok«/»Batasuna«

44.

* VALLEJO FRANCO, Iñigo, født den 21.5.1976 i Bilbao, Biscaya (Spanien), identi-tetskort nr. 29.036.694 — »ETA«-aktivist

45.

VILA MICHELENA, Fermín, født den 12.3.1970 i Irún, Guipúzcoa (Spanien), identitetskort nr. 15.254.214 — »ETA«-aktivist, medlem af »Kas/Ekin«

46.

WALTERS, Jason Theodore James (alias Abdullah, alias David), født den 6.3.1985 i Amersfoort (Nederlandene), pas nr. NE8146378 (Nederlandene) — medlem af »Hofstadgroep«

2.   GRUPPER OG ENHEDER

1.

»Abu Nidal Organisation« — »ANO«, (alias »Fatah Revolutionary Council«, alias »Arab Revolutionary Brigades«, alias »Black September« (»Sorte September«), alias »Revolutionary Organisation of Socialist Muslims«)

2.

»Al-Aqsa Martyrs’ Brigade« (»Al Aqsa-Martyrernes Brigade«)

3.

»Al-Aqsa. e.V.«

4.

»Al-Takfir« og »al-Hijra«

5.

* »Cooperativa Artigiana Fuoco ed Affini — Occasionalmente Spettacolare« (»Håndværker-kollektivet Ild og Lignende — Til Tider Spektakulært«)

6.

* »Nuclei Armati per il Comunismo« (»Væbnede Enheder for Kommunismen«)

7.

»Aum Shinrikyo« (alias »AUM«, alias »Aum Supreme Truth«, alias »Aleph«)

8.

»Babbar Khalsa«

9.

*»Cellula Contro Capitale, Carcere i suoi Carcerieri e le sue Celle« — »CCCCC« (»Cellen mod Kapital, Fængsler, Fængselsbetjente og Fængselsceller«)

10.

»Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »New People’s Army« — »NPA«, Filippinerne, tilknyttet SISON, José María C. (alias Armando Liwanag, alias Joma, der spiller en ledende rolle i »Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »NPA«)

11.

* »Continuity Irish Republican Army« — »CIRA«

12.

* »EPANASTATIKOS AGONAS« — (»Revolutionær Kamp«)

13.

* »Euskadi Ta Askatasuna«/»Tierra Vasca y Libertad« (»Den Baskiske Befrielseshær«) — »ETA«

14.

»Gama’a al-Islamiyya« (alias »Al-Gama’a al-Islamiyya«) (»Islamisk Gruppe« — »IG«)

15.

»İslami Büyük Doğu Akıncılar Cephesi« — »IBDA-C« (»Great Islamic Eastern Warriors Front«)

16.

* »Grupos de Resistencia Antifascista Primero de Octubre« — »G.R.A.P.O.« (De Antifascistiske Modstandsgrupper 1. Oktober)

17.

»Hamas«, herunder »Hamas-Izz al-Din al-Qassem«

18.

»Hizbul Mujahideen« — »HM«

19.

»Hofstadgroep«

20.

»Holy Land Foundation for Relief and Development«

21.

»International Sikh Youth Federation« — »ISYF«

22.

*»Solidarietà Internazionale« (»International Solidaritet«)

23.

»Kahane Chai« (alias »Kach«)

24.

»Khalistan Zindabad Force« — »KZF«

25.

»Det Kurdiske Arbejderparti« — »PKK« (alias »KADEK«, alias »KONGRA-GEL«)

26.

»De Tamilske Tigre« — »LTTE«

27.

* »Loyalist Volunteer Force« — »LVF«

28.

»Mujahedin-e Khalq Organisation« — »MEK« eller »MKO«, med undtagelse af »National Council of Resistance of Iran« — »NCRI« (alias »The National Liberation Army of Iran« — »NLA« (den militante fløj af »MEK«), alias »People's Mujahidin of Iran« — »PMOI«, alias »Muslim Iranian Students' Society«)

29.

»Ejército de Liberación Nacional« (»Den Nationale Befrielseshær«)

30.

* »Orange Volunteers« — »OV«

31.

»Palestine Liberation Front« (»Den Palæstinensiske Befrielsesfront«) — »PLF«

32.

»Palestinian Islamic Jihad« (»Palæstinensisk Islamisk Jihad«) — »PIJ«

33.

»Popular Front for the Liberation of Palestine« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse«) — »PFLP«

34.

»Popular Front for the Liberation of Palestine-General Command« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen«) (alias »PFLP-General Command«)

35.

* »Real IRA«

36.

* »Brigate Rosse per la Costruzione del Partito Comunista Combattente« (»De Røde Brigader til Opbygning af det Kæmpende Kommunistiske Parti«)

37.

* »Red Hand Defenders« — »RHD«

38.

»Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia« — »FARC« (»Colombias Væbnede Revolutionære Styrker«)

39.

* »Epanastatiki Pirines« (»De Revolutionære Celler«)

40.

* »Dekati Evdomi Noemvri« (»Den Revolutionære Organisation 17. November«)

41.

»Devrimci Halk Kurtuluș Partisi-Cephesi« — »DHKP/C«, (alias »Devrimci Sol« (»Revolutionary Left«), alias »Dev Sol«) (»Revolutionary People's Liberation Army/Front/Party«)

42.

»Sendero Luminoso« — »SL« (»Den Lysende Sti«)

43.

»Stichting Al Aqsa« (alias »Stichting Al Aqsa Nederland«, alias »Al Aqsa Nederland«) (Al Aqsa-foreningen i Nederlandene)

44.

»Teyrbazen Azadiya Kurdistan« — »TAK«, (alias »Kurdistan Freedom Falcons«, alias »Kurdistan Freedom Hawks«)

45.

* »Brigata XX Luglio« (Brigaden af 20. Juli)

46.

* »Ulster Defence Association/Ulster Freedom Fighters« — »UDA/UFF«

47.

Autodefensas Unidas de Colombia — »AUC« (»De Forenede Selvforsvarsstyrker i Colombia«)

48.

*»Federazione Anarchica Informale« — »F.A.I.« (»Den Uformelle Anarkistiske Sammenslutning«)


(1)  Personer, grupper og enheder, der er mærket med * er kun omfattet af artikel 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP