ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 162

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
21. juni 2008


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 583/2008 af 20. juni 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 584/2008 af 20. juni 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i kalkuner ( 1 )

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 585/2008 af 19. juni 2008 om forbud mod fiskeri efter torsk i Kattegat fra fartøjer, der fører svensk flag

9

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/54/EF af 17. juni 2008 om ændring af Rådets direktiv 95/50/EF om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

11

 

*

Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter ( 1 )

13

 

*

Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (kodificeret udgave)  ( 1 )

20

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I HENHOLD TIL DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 586/2008/EF af 17. juni 2008 om ændring af beslutning nr. 896/2006/EF om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område

27

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Europa-Parlamentet og Rådet

 

 

2008/469/EF

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 5. juni 2008 om anvendelse af EU’s Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

30

 

 

Kommissionen

 

 

2008/470/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 7. maj 2008 om midlertidigt forbud mod brug og salg i Østrig af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje T25) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (meddelt under nummer K(2008) 1715)  ( 1 )

31

 

 

HENSTILLINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2008/471/EF

 

*

Kommissionens henstilling af 30. maj 2008 om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne: trichlorethylen, benzen og 2 methoxy-2-methylbutan (TAME) (meddelt under nummer K(2008) 2271)  ( 1 )

34

 

 

2008/472/EF

 

*

Kommissionens henstilling af 30. maj 2008 om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne: 2,3-epoxypropyltrimethylammoniumchlorid (EPTAC), (3-chlor-2-hydroxypropyl)trimethylammoniumchlorid (CHPTAC) og hexachlorcyclopentadien (meddelt under nummer K(2008) 2316)  ( 1 )

37

 

 

2008/473/EF

 

*

Kommissionens henstilling af 5. juni 2008 om begrænsning af lovpligtige revisorers og revisionsfirmaers civilretlige ansvar (meddelt under nummer K(2008) 2274)  ( 1 )

39

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 583/2008

af 20. juni 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (1), særlig artikel 138, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 21. juni 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

til Kommissionens forordning af 20. juni 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

41,8

MK

34,1

TR

59,0

ZZ

45,0

0707 00 05

JO

151,2

MK

24,1

TR

134,5

ZZ

103,3

0709 90 70

TR

101,1

ZZ

101,1

0805 50 10

AR

109,6

EG

120,2

TR

135,6

US

99,2

ZA

103,7

ZZ

113,7

0808 10 80

AR

169,1

BR

88,0

CL

103,6

CN

91,0

NZ

118,7

US

91,0

UY

58,3

ZA

97,1

ZZ

102,1

0809 10 00

IL

89,8

TR

193,8

US

236,6

ZZ

173,4

0809 20 95

TR

388,7

US

379,0

ZZ

383,9

0809 30 10, 0809 30 90

EG

182,1

US

191,8

ZZ

187,0

0809 40 05

IL

121,3

TR

131,9

ZZ

126,6


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 584/2008

af 20. juni 2008

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i kalkuner

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (1), særlig artikel 4, stk. 1, og artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 2160/2003 har til formål at sikre, at der træffes hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til påvisning og bekæmpelse af salmonella og andre zoonotiske agenser på alle relevante trin i produktionen, forarbejdningen og distributionen og navnlig i den primære produktionsfase med henblik på at mindske forekomsten heraf og de risici, de indebærer for folkesundheden.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal der opstilles et EF-mål for mindskelse af forekomsten af alle salmonellaserotyper af betydning for folkesundheden i kalkuner i primærproduktionen. En sådan mindskelse er vigtig med henblik på de strenge foranstaltninger, der skal gælde for fersk kød fra inficerede kalkunflokke fra den 12. december 2010 i henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003. Det betyder bl.a., at fersk fjerkrækød, herunder kalkunkød, kun må bringes i omsætning til konsum, hvis det opfylder kriteriet »salmonella: ingen i 25 g«.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal EF-målet omfatte en angivelse i tal af en maksimumsprocent for de epidemiologiske enheder, der fortsat er positive, og/eller en minimumsprocent for mindskelse af antallet af de epidemiologiske enheder, der fortsat er positive, en øvre tidsgrænse for, hvornår målet skal være nået, og en fastlæggelse af de kontrolordninger, der nødvendige for at efterprøve, om målet er nået. Det skal desuden, hvor det er relevant, omfatte en definition af serotyper af betydning for folkesundheden.

(4)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 bør der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med eksisterende nationale foranstaltninger, og de oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i henhold til de eksisterende fællesskabsbestemmelser, navnlig som led i de oplysninger, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser (2), særlig artikel 5 deri, når EF-målet opstilles.

(5)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal Kommissionen forelægge en cost-benefit-analyse for hvert EF-mål, den fastlægger. Som en undtagelse herfra kan EF-målet for kalkuner for så vidt angår Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium dog opstilles for en overgangsperiode, uden at der foretages en sådan analyse.

(6)

I overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/662/EF af 29. september 2006 om EF-tilskud til en referenceundersøgelse af forekomsten af salmonella i kalkunflokke, som skal gennemføres i medlemsstaterne (3), er der derfor blevet indsamlet sammenlignelige data om forekomsten af salmonellaserotyper i kalkunflokke i medlemsstaterne.

(7)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal EF-målet for kalkuner i en overgangsperiode på tre år udelukkende omfatte Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium. Andre serotyper af betydning for folkesundheden kan komme på tale efter den periode.

(8)

For at efterprøve, hvordan det skrider frem med at nå EF-målet, er det nødvendigt ved denne forordning at foreskrive gentagne prøveudtagninger fra kalkunflokke.

(9)

I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 2160/2003 blev Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) hørt om fastsættelsen af EF-målet for kalkuner.

(10)

EFSA's taskforce for indsamling af data om zoonoser godkendte den 28. april 2008»Report on the Analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in flocks of turkeys in the EU, 2006-2007, Part A: Salmonella prevalence estimates« (rapport om analysen af referenceundersøgelsen af forekomsten af Salmonella i kalkunflokke i EU, 2006-2007, del A: Skøn over salmonellaforekomst).

(11)

I henhold Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2007 af 12. juni 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i slagtekyllinger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1091/2005 (4) skal der udtages mindst to par sokkeprøver fra flokke af slagtekyllinger vedrørende salmonella. Ny videnskabelig dokumentation viser, at anvendelse af et par sokkeprøver kombineret med en støvprøve er mindst lige så følsom som prøveudtagning med to par sokkeprøver. En sådan kombination bør derfor tillades som alternativ prøveudtagningsmetode, og forordning (EF) nr. 646/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

EF-mål

1.   Der fastsættes følgende EF-mål, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2160/2003, for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i kalkuner (i det følgende benævnt »EF-målet«):

a)

en mindskelse af maksimumsprocenten, således at flokke af slagtekalkuner, der fortsat er positive for Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, højst udgør 1 % pr. 31. december 2012

b)

en mindskelse af maksimumsprocenten, således at flokke af voksne avlskalkuner, der fortsat er positive for Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, højst udgør 1 % pr. 31. december 2012.

For medlemsstater med under 100 flokke af voksne avlskalkuner eller slagtekalkuner er EF-målet dog, at højst én flok af voksne avlskalkuner eller slagtekalkuner fortsat er positiv pr. 31. december 2012.

2.   Den fornødne kontrolordning til efterprøvning af, hvordan det går med at nå EF-målet, er fastsat i bilaget.

3.   Kommissionen tager evt. EF-målet og kontrolordningen beskrevet i bilaget til nærværende forordning op til revision på grundlag af erfaringerne fra 2010, der er det første år af det nationale bekæmpelsesprogram omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2160/2003.

Artikel 2

Ændring af forordning (EF) nr. 646/2007

I bilaget til forordning (EF) nr. 646/2007 indsættes følgende afsnit:

1)

I punkt 2 in fine:

»Alternativt kan den kompetente myndighed beslutte, at der udtages ét par sokkeprøver, der dækker 100 % af husets areal, hvis det kombineres med en støvprøve, der indsamles fra flere steder i hele huset fra overflader med synlig støvforekomst.«

2)

Efter andet afsnit i punkt 3.1:

»Støvprøven skal helst analyseres separat. Den kompetente myndighed kan dog beslutte at samle den med sokkeprøven med henblik på analyse.«

Artikel 3

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 2 finder anvendelse fra den 1. juli 2008, og artikel 1, stk. 2, fra den 1. januar 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1237/2007 (EUT L 280 af 24.10.2007, s. 5).

(2)  EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31. Ændret ved Rådets direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).

(3)  EUT L 272 af 3.10.2006, s. 22.

(4)  EUT L 151 af 13.6.2007, s. 21.


BILAG

Kontrolordning til efterprøvning af, om EF-målet er nået, jf. artikel 1, stk. 2

1.   Hyppighed og status for prøveudtagningen

a)

Prøveudtagningen skal omfatte alle flokke af slagte- og avlskalkuner, der er omfattet af forordning (EF) nr. 2160/2003.

b)

Prøveudtagning af kalkunflokke foretages på fødevarevirksomhedslederens initiativ og af den kompetente myndighed.

i)

Prøveudtagning af flokke af slagte- og avlskalkuner på fødevarevirksomhedslederens initiativ skal foregå i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2160/2003, tidligst tre uger før fuglene flyttes til slagteriet. Resultaterne har gyldighed i højst seks uger efter prøveudtagningen, og der kan derfor være behov for gentagne prøveudtagninger af samme flok.

ii)

Endvidere skal prøveudtagning af flokke af avlskalkuner foretaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ gennemføres:

i flokke under opdræt: når kalkunerne er daggamle, når de er fire uger gamle og to uger inden flytning til æglægningsfase eller -enhed

i flokke af fuldvoksne kalkuner: mindst hver tredje uge i æglægningsperioden på bedriften eller på rugeriet.

iii)

Prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed skal som minimum omfatte følgende:

en gang årligt alle flokke på 10 % af bedrifter med mindst 250 voksne avlskalkuner, der er mellem 30 og 45 uger gamle, dog under alle omstændigheder inklusive alle bedrifter, hvor der i de foregående 12 måneder er påvist Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium, og alle bedrifter med avlskalkuner, der er elitedyr, oldeforældredyr eller bedsteforældredyr; denne prøveudtagning kan også foregå på rugeriet

alle flokke på bedrifter, hvis der påvises Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium i prøver udtaget på rugeriet af fødevarevirksomhedslederne eller som led i offentlig kontrol, med henblik på at finde infektionens oprindelse

en gang årligt alle flokke på 10 % af bedrifter med mindst 500 slagtekalkuner, dog under alle omstændigheder:

alle flokke på bedriften, hvis en flok testes positiv for Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium i prøver udtaget af fødevarevirksomhedslederen, medmindre kødet fra kalkunerne i flokkene er bestemt til industriel varmebehandling eller anden behandling, der kan fjerne salmonella

alle flokke på bedriften, hvis en flok er testet positiv for Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium i prøver fra det foregående hold udtaget af fødevarevirksomhedslederen

når den kompetente myndighed finder det nødvendigt.

En prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed kan træde i stedet for prøveudtagningen på fødevarevirksomhedslederens initiativ.

2.   Prøveudtagningsprotokol

2.1.   Prøveudtagning på rugeriet

Prøveudtagning sker på rugeriet i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1003/2005 (1).

2.2.   Prøveudtagning på bedriften

2.2.1   Avlskalkuner

Prøveudtagning sker i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.2 i bilaget til forordning (EF) nr. 1003/2005.

2.2.2   Slagtekalkuner

Der udtages mindst to par sokkeprøver. Prøver af fritgående kalkunflokke udtages udelukkende inde i fjerkræhuset. Alle sokkeprøver skal samles til én samleprøve.

I flokke på under 100 kalkuner, hvor det ikke er muligt at anvende sokker eller sko, der trækkes over fodtøjet, fordi man ikke kan komme ind i husene, kan prøverne udtages med hænderne — ved at overtrækssokkerne/-skoene tages uden på handsker og gnides hen over flader med frisk fækalt materiale — eller, hvis det ikke lader sig gøre, ved anvendelse af andre egnede metoder til udtagning af fæcesprøver.

Inden man tager overtrækssokker/-sko til sokkeprøver på, fugtes deres overflade med fortyndingsmidler, der sikrer optimale indsamlingsresultater (MRD: 0,8 % natriumchlorid og 0,1 % pepton i steriliseret, deioniseret vand), eller sterilt vand eller et andet fortyndingsmiddel, der er godkendt af det nationale referencelaboratorium, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 2160/2003. Det er forbudt at anvende vand fra bedrifter, der indeholder antimikrobielle stoffer eller er tilsat desinfektionsmidler. Overtræksskoene fugtes bedst ved at hælde væske i dem, inden de tages på. Alternativt kan overtrækssko eller -sokker autoklaveres med fortyndingsmidler i autoklaveposer eller -beholdere, inden de anvendes. Der kan også kommes fortyndingsmidler på, efter at overtræksskoene er taget på, ved at anvende en sprayflaske eller sprøjteflaske.

Man skal sikre, at alle afsnit i et fjerkræhus er repræsenteret i prøven i forhold til deres størrelse. Hvert par bør dække ca. 50 % af husets areal.

Alternativt kan den kompetente myndighed beslutte, at der udtages ét par sokkeprøver, der dækker 100 % af husets areal, hvis det kombineres med en støvprøve, der indsamles fra flere steder i hele huset fra overflader med synlig støvforekomst.

Efter endt prøveudtagning tages overtræksskoene/-sokkerne forsigtigt af, så det materiale, der hænger fast i dem, ikke falder af. Vrangen kan vendes ud, så materialet ikke falder af. De placeres i en pose eller beholder og mærkes.

Den kompetente myndighed fører tilsyn med uddannelsen af fødevarevirksomhedslederne for at sikre, at prøveudtagningsprotokollen anvendes korrekt.

Hvis den kompetente myndighed udtager prøver på grund af mistanke om salmonellainfektion i en flok på den pågældende bedrift, og i andre tilfælde, der anses for relevante, skal den kompetente myndighed skaffe sig fornøden dokumentation ved at foretage yderligere relevante test, således at resultaterne af undersøgelser for salmonella i kalkunflokke ikke er påvirket af anvendelse af antimikrobielle stoffer i de pågældende flokke.

Hvis der ikke påvises forekomst af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, men der påvises antimikrobielle stoffer eller bakterievæksthæmmende virkninger, betragtes flokken som en inficeret kalkunflok i forbindelse med EF-målet, jf. artikel 1, stk. 2.

3.   Undersøgelse af prøverne

3.1.   Transport og klargøring af prøverne

Prøver sendes helst senest 24 timer efter indsamlingen som ekspresforsendelse eller med kurer til de laboratorier, der er omhandlet i artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 2160/2003. Hvis prøverne ikke sendes inden for 24 timer, skal de opbevares nedkølet. På laboratoriet opbevares prøverne nedkølet indtil undersøgelsen, som skal påbegyndes senest 48 timer efter modtagelsen og senest 96 timer efter prøveudtagningen.

Overtræksskoene/-sokkerne pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale, der sidder fast på dem, ikke falder af, og samles og anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand (BPW), der er opvarmet til stuetemperatur. Sokkeprøverne skal anbringes helt nedsænket i BPW, og der kan derfor om nødvendigt tilsættes mere BPW.

Støvprøven skal helst analyseres separat. Den kompetente myndighed kan dog beslutte at samle den med sokkeprøven med henblik på analyse.

Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

Andre prøver (f.eks. fra rugerier) forberedes i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.2 i bilaget til forordning (EF) nr. 1003/2005.

Hvis der fastlægges ISO-standarder om klargøring af gødningsprøver til påvisning af salmonella, anvendes de og træder i stedet for bestemmelserne i dette punkt om prøveklargøring.

3.2.   Påvisningsmetode

Den påvisningsmetode, der anbefales af EF-referencelaboratoriet for salmonella i Bilthoven, Nederlandene, skal anvendes.

Metoden er beskrevet i bilag D til ISO 6579 (2002): »Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet«. Den seneste udgave af bilag D skal anvendes.

Ved denne påvisningsmetode anvendes et halvfast medium (modified semi-solid Rappaport-Vassiladis — MSRV) som eneste selektive berigelsesmedium.

3.3.   Serotypning

Mindst ét isolat fra hver positiv prøve serotypebestemmes efter Kaufmann-White-skemaet.

3.4.   Alternative metoder

Hvad angår prøver, der er udtaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ, kan de analysemetoder, der er fastsat i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (2), anvendes i stedet for metoderne til prøveklargøring, påvisningsmetoderne og serotypningen i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 i dette bilag, hvis de er valideret i overensstemmelse med EN/ISO 16140/2003.

3.5.   Opbevaring af stammer

Laboratorierne skal garantere, at mindst én isoleret stamme af Salmonella spp. pr. hus og pr. år kan indsamles af den kompetente myndighed og opbevares med henblik på eventuel fremtidig fagtypning og testning for antimikrobiel følsomhed ved anvendelse af de sædvanlige stammesamlingsmetoder, der skal sikre, at stammerne forbliver intakte i mindst to år.

4.   Resultater og rapportering

4.1.   Påvisning af Salmonella enteritidis og/eller Salmonella typhimurium

Laboratoriet skal straks indberette alle tilfælde af påvisning af Salmonella enteritidis og/eller Salmonella typhimurium til den kompetente myndighed med angivelse af bedrifts- og flokreferencer.

4.2.   Beregning af prævalens med henblik på efterprøvning af, hvordan det går med at nå EF-målet

En kalkunflok anses for positiv for så vidt angår efterprøvningen af, om EF-målet er nået, hvis der på et tidspunkt er påvist Salmonella enteritidis og/eller Salmonella typhimurium (bortset fra vaccinestammer) i flokken.

Positive kalkunflokke medregnes kun én gang pr. hold kalkuner uanset antallet af prøveudtagninger og test, og de medregnes kun i rapporten vedrørende det år, hvor den første positive prøve udtages.

Prævalensen beregnes hver for sig for flokke af slagtekalkuner og flokke af voksne avlskalkuner.

4.3.   Årlig rapportering

De årlige rapporter skal omfatte:

a)

det samlede antal flokke af slagtekalkuner og voksne avlskalkuner, som den kompetente myndighed eller fødevarevirksomhedslederen har udtaget prøver af

b)

det samlede antal flokke af slagtekalkuner og voksne avlskalkuner inficeret med Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium

c)

alle isolerede salmonellaserotyper (også andre end Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium) og antal inficerede flokke pr. serotype

d)

forklaringer af resultater, navnlig vedrørende ekstraordinære tilfælde.

Resultaterne og supplerende relevante oplysninger indberettes i rapporten om tendenser og kilder, jf. artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (3).

4.4.   Yderligere oplysninger

Følgende oplysninger skal som minimum foreligge for hver flok af kalkuner, der er udtaget til analyse på nationalt plan eller af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet efter eftermodning fra denne:

a)

prøve udtaget af den kompetente myndighed eller af fødevarevirksomhedslederen

b)

permanent entydig identifikation af bedriften

c)

permanent entydig identifikation af fjerkræhuset

d)

måned for prøveudtagning.


(1)  EUT L 170 af 1.7.2005, s. 12.

(2)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

(3)  EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.


21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 585/2008

af 19. juni 2008

om forbud mod fiskeri efter torsk i Kattegat fra fartøjer, der fører svensk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 26, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 af 16. januar 2008 om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2008 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2008 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande fangster af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Fokion FOTIADIS

Generaldirektør for fiskeri og maritime anliggender


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 865/2007 (EUT L 192 af 24.7.2007, s. 1).

(2)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1967/2006 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11), senest berigtiget i EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6.

(3)  EUT L 19 af 23.1.2008, s. 1.


BILAG

Nr.

10/T&Q

Medlemsstat

SWE

Bestand

COD/03AS.

Art

Torsk (Gadus morhua)

Område

Kattegat

Dato

19.5.2008


DIREKTIVER

21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/11


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/54/EF

af 17. juni 2008

om ændring af Rådets direktiv 95/50/EF om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Rådets direktiv 95/50/EF (3) skal visse foranstaltninger vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(2)

Ved afgørelse 2006/512/EF om ændring af afgørelse 1999/468/EF indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere retsakten med nye ikke-væsentlige bestemmelser.

(3)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring (5) vedrørende afgørelse 2006/512/EF skal en række retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, som allerede er trådt i kraft, tilpasses efter de gældende procedurer, for at forskriftsproceduren med kontrol kan finde anvendelse på dem.

(4)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse bilagene til direktiv 95/50/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 95/50/EF, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(5)

Direktiv 95/50/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Eftersom de ændringer, der foretages i direktiv 95/50/EF ved nærværende direktiv, er af teknisk art og kun vedrører udvalgsproceduren, er der intet krav om, at de skal gennemføres af medlemsstaterne. Det er således ikke nødvendigt at vedtage bestemmelser herom —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer

Artikel 9a og 9b i direktiv 95/50/EF affattes således:

»Artikel 9a

Kommissionen tilpasser bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling på de af direktivet omfattede områder, herunder navnlig for at tage højde for ændringer af direktiv 94/55/EF. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9b, stk. 2.

Artikel 9b

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Transport af Farligt Gods, der er nedsat ved artikel 9 i direktiv 94/55/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

Artikel 2

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. juni 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J. LENARČIČ

Formand


(1)  EUT C 44 af 16.2.2008, s. 52.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 15.1.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2008.

(3)  EFT L 249 af 17.10.1995, s. 35. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/112/EF (EUT L 367 af 14.12.2004, s. 23).

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(5)  EUT C 255 af 21.10.2006, s. 1.


21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/13


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/62/EF

af 20. juni 2008

om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter (1), særlig artikel 22a, stk. 1, litra b),

under henvisning til Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn (2), særlig artikel 22a, stk. 1, litra b),

under henvisning til Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (3), særlig artikel 4, stk. 6, artikel 20, stk. 2, og artikel 21,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø (4), særlig artikel 30, stk. 1, litra b),

under henvisning til Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (5), særlig artikel 10, stk. 1, og artikel 27, stk. 1, litra b),

under henvisning til Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (6), særlig artikel 27, stk. 1, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Spørgsmålene om biodiversitet og bevarelse af plantegenetiske ressourcer har fået større og større betydning i de seneste år, hvilket også fremgår af diverse tiltag på internationalt plan og på fællesskabsplan. Det drejer sig f.eks. om Rådets afgørelse 93/626/EØF af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (7), Rådets afgørelse 2004/869/EF af 24. februar 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (8), Rådets forordning (EF) nr. 870/2004 af 24. april 2004 om et fællesskabsprogram for bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1467/94 (9) og Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (10). Der bør fastsættes særlige betingelser i henhold til fællesskabslovgivningen om handel med frø af landbrugsplanter, dvs. direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF, for at tage hensyn til disse spørgsmål.

(2)

For at sikre in situ-bevarelse og bæredygtig anvendelse af plantegenetiske ressourcer bør landracer og sorter, der er naturligt tilpasset lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion (i det følgende benævnt »bevarelsessorter«) dyrkes og forhandles, selv hvor de ikke opfylder de generelle krav vedrørende godkendelse af sorter og handel med frø og læggekartofler. For at det mål kan nås, er det nødvendigt at fastsætte undtagelser med hensyn til godkendelse af bevarelsessorter med henblik på optagelse på de nationale sortlister over landbrugsplantearter og med henblik på produktion af og handel med frø og læggekartofler af de pågældende sorter.

(3)

Undtagelserne bør vedrøre de materielle krav vedrørende godkendelse af en sort og de procedurekrav, der er fastsat i Kommissionens direktiv 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv 2002/53/EF for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen mindst skal omfatte, og mindstekrav til afprøvning af sorter af landbrugsplantearter (11).

(4)

Medlemsstaterne bør navnlig have bemyndigelse til at vedtage deres egne bestemmelser om selvstændighed, stabilitet og ensartethed. Sådanne bestemmelser bør, for så vidt angår selvstændighed og stabilitet, som minimum baseres på de egenskaber, der er anført i det tekniske oplysningsskema, som skal udfyldes af ansøgeren i forbindelse med ansøgning om sortsgodkendelse som omhandlet i bilag I og II til direktiv 2003/90/EF. Når ensartethed fastslås på grundlag af afvigende typer, bør bestemmelserne baseres på fastlagte standarder.

(5)

Der bør fastsættes procedurekrav, ifølge hvilke en sort kan godkendes uden officiel afprøvning. Endvidere er det med hensyn til betegnelsen nødvendigt at fastsætte visse undtagelser fra kravene i direktiv 2002/53/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 930/2000 af 4. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter (12).

(6)

Hvad angår produktion af og handel med frø og læggekartofler af bevarelsessorter bør der fastsættes hjemmel til en undtagelse vedrørende officiel certificering.

(7)

For at sikre, at handel med frø og læggekartofler af bevarelsessorter finder sted med henblik på bevarelse af plantegenetiske ressourcer, bør der fastsættes restriktioner, navnlig med hensyn til oprindelsesregion. For at bidrage til in situ-bevarelse og bæredygtig anvendelse af sådanne sorter bør medlemsstaterne have mulighed for at godkende supplerende regioner, hvor der kan forhandles frø i mængder, der er større end, hvad der er nødvendigt for at sikre den pågældende sorts bevarelse i oprindelsesregionen, forudsat at sådanne supplerende regioner er sammenlignelige med hensyn til naturlige eller delvis naturlige levesteder. For at sikre, at tilknytningen til oprindelsesregionen bevares, bør dette ikke finde anvendelse, når en medlemsstat har godkendt supplerende produktionsregioner.

(8)

Der bør for handel med hver bevarelsessort fastsættes maksimumsmængder og en samlet mængde for alle bevarelsessorter tilsammen. For at sikre, at disse mængdegrænser overholdes, bør medlemsstaterne kræve, at frøavlerne indberetter, hvor store mængder bevarelsessorter de agter at producere, og de bør fordele mængderne blandt frøavlerne.

(9)

Frøs og læggekartoflers sporbarhed bør sikres ved hjælp af passende krav til lukning og mærkning.

(10)

For at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes korrekt, bør frøafgrøder overvåges, frøene bør analyseres, og der bør gennemføres officiel efterkontrol. Mængden af frø af bevarelsessorter, der er bragt i handelen, bør indberettes af leverandørerne til medlemsstaterne og af medlemsstaterne til Kommissionen.

(11)

Efter tre år bør Kommissionen vurdere, om foranstaltningerne i dette direktiv, navnlig bestemmelserne om mængderestriktioner, er effektive.

(12)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

FORMÅL OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

1.   For de landbrugsarter, der er omfattet af direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF, fastsættes i nærværende direktiv visse undtagelser, for så vidt angår in situ-bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning og handel:

a)

vedrørende godkendelse med henblik på optagelse på de nationale sortslister over landbrugsplantearter, jf. direktiv 2002/53/EF, af landracer og sorter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion

b)

vedrørende handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter.

2.   Medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv, finder direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF anvendelse.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»in situ-bevarelse«: bevarelse af genetisk materiale i dets naturlige omgivelser og, når det drejer sig om kulturplantearter, i det dyrkningsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber

b)

»genetisk erosion«: tab over tid af genetisk diversitet mellem og i populationer eller sorter af samme art eller reduktion af en arts genetiske basis som følge af menneskelige indgreb eller miljøændringer

c)

»landrace«: gruppe af populationer eller kloner af en planteart, der er naturligt tilpasset miljøforholdene i deres region

d)

»frø«: frø, sædekorn og læggekartofler, medmindre læggekartofler udtrykkeligt ikke er omfattet.

KAPITEL II

GODKENDELSE AF BEVARELSESSORTER

Artikel 3

Bevarelsessort

Medlemsstaterne kan i nationale sortslister over landbrugsplantearter godkende de landracer og sorter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), forudsat at kravene i artikel 4 og 5 overholdes. Sådanne landracer eller sorter betegnes i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter som en »bevarelsessort«.

Artikel 4

Materielle krav

1.   For at blive godkendt som en bevarelsessort skal en landrace eller sort som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), være interessant med henblik på bevarelse af plantegenetiske ressourcer.

2.   Uanset artikel 1, stk. 2, i direktiv 2003/90/EF kan medlemsstaterne vedtage egne forskrifter om bevarelsessorters selvstændighed, stabilitet og ensartethed.

I så fald sikrer medlemsstaterne, at der for selvstændighed og stabilitet som minimum gælder de egenskaber, der er omhandlet i:

a)

de tekniske oplysningsskemaer, der er knyttet til EF-Sortsmyndighedens vejledende principper, jf. bilag I til direktiv 2003/90/EF, vedrørende de pågældende arter, eller

b)

de tekniske oplysningsskemaer vedrørende de vejledende principper fra Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV), jf. bilag II til direktiv 2003/90/EF, vedrørende de pågældende arter.

Hvad angår vurdering af ensartethed finder direktiv 2003/90/EF anvendelse.

Hvis ensartethedsniveauet imidlertid fastslås på grundlag af afvigende typer, anvendes en populationsstandard på 10 % og en godkendelsessandsynlighed på mindst 90 %.

Artikel 5

Procedurekrav

Uanset artikel 7, stk. 1, første punktum, i direktiv 2002/53/EF kræves der ikke en officiel afprøvning, hvis følgende oplysninger udgør et tilstrækkeligt grundlag for en beslutning om at godkende bevarelsessorterne:

a)

beskrivelsen af bevarelsessorten og dens betegnelse

b)

resultaterne af uofficielle analyser

c)

viden erhvervet gennem praktiske erfaringer med dyrkning, opformering og anvendelse som meddelt af ansøgeren til den berørte medlemsstat

d)

andre oplysninger, navnlig fra myndighederne med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave.

Artikel 6

Udelukkelse fra godkendelse

En bevarelsessort godkendes ikke med henblik på optagelse på de nationale sortslister, hvis:

a)

den i forvejen er opført på den fælles sortliste over landbrugsplantearter som en anden slags sort end en bevarelsessort, eller hvis den er slettet af den fælles liste inden for de seneste to år eller inden for to år efter udløbet af den periode, der er indrømmet i henhold til artikel 15, stk. 2, i direktiv 2002/53/EF, eller

b)

den er beskyttet af en EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 (13) eller af en national sortsbeskyttelse, eller der er en ansøgning om en sådan sortsbeskyttelse under behandling.

Artikel 7

Sortsbetegnelse

1.   Hvad angår betegnelser for bevarelsessorter, der var kendt før den 25. maj 2000, kan medlemsstaterne dispensere fra forordning (EF) nr. 930/2000, medmindre sådanne dispensationer ville være i strid med en tredjeparts ældre rettigheder, som er beskyttede i henhold til artikel 2 i nævnte forordning.

2.   Uanset artikel 9, stk. 2, i direktiv 2002/53/EF kan medlemsstaterne godkende mere end én betegnelse for en sort, hvis de pågældende betegnelser er historisk kendte.

Artikel 8

Oprindelsesregion

1.   Når en medlemsstat godkender en bevarelsessort, foretager den en identifikation af den eller de regioner, hvor sorten historisk er blevet dyrket, og hvor den er naturligt tilpasset (i det følgende benævnt »oprindelsesregion«). Medlemsstaten tager hensyn til oplysninger fra myndigheder med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave.

Hvis oprindelsesregionen ligger i mere end én medlemsstat, foretages identifikationen af alle berørte medlemsstater ved fælles overenskomst.

2.   Den medlemsstat eller de medlemsstater, der foretager identifikation af oprindelsesregionen, underretter Kommissionen om den identificerede region.

Artikel 9

Vedligeholdelsesavl

Medlemsstaterne sikrer, at bevarelsessorten skal bevares ved vedligeholdelsesavl i oprindelsesregionen.

KAPITEL III

PRODUKTION AF OG HANDEL MED FRØ

Artikel 10

Certificering

1.   Uanset certificeringskravene i artikel 3, stk. 1, i direktiv 66/401/EØF, artikel 3, stk. 1, i 66/402/EØF, artikel 3, stk. 1, i 2002/54/EF, artikel 3, stk. 1, i 2002/56/EF og artikel 3, stk. 1, i 2002/57/EF kan medlemsstaterne foreskrive, at frø af en bevarelsessort kan bringes i handelen, hvis det er i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel.

2.   Frøet skal stamme fra frø, der er avlet efter strenge retningslinjer for vedligeholdelsesavl af sorten.

3.   Frøet, bortset fra frø af Oryza sativa, skal opfylde kravene til certificering af certificeret frø i direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF, undtagen kravene vedrørende mindste sortsrenhed og kravene vedrørende officiel afprøvning eller afprøvning under officielt tilsyn.

Frø af Oryza sativa skal opfylde kravene til certificering af »certificeret sædekorn af anden generation« i direktiv 66/402/EØF, undtagen kravene vedrørende mindste sortsrenhed og kravene vedrørende officiel afprøvning eller afprøvning under officielt tilsyn.

Frøet skal være tilstrækkelig sortsrent.

4.   Hvad angår læggekartofler kan medlemsstaterne foreskrive, at artikel 10 i direktiv 2002/56/EF vedrørende størrelse ikke finder anvendelse.

Artikel 11

Frøproduktionsregion

1.   Medlemsstaterne sikrer, at frø af en bevarelsessort kun må producere i oprindelsesregionen.

Hvis certificeringsbetingelserne i artikel 10, stk. 3, ikke kan opfyldes i den pågældende region som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem, kan medlemsstaterne godkende supplerende regioner til frøproduktion, idet der tages hensyn til oplysninger fra myndigheder med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave. Frø produceret i sådanne supplerende regioner kan dog udelukkende anvendes i oprindelsesregionen.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de supplerende regioner, de agter at godkende til frøproduktion i henhold til stk. 1.

Kommissionen og de øvrige medlemsstater kan senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af sådanne underretninger anmode om, at sagen indbringes for Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug. I overensstemmelse med artikel 22a, stk. 1, litra b), i direktiv 66/401/EØF, artikel 22a, stk. 1, litra b), i direktiv 66/402/EØF, artikel 4, stk. 6, artikel 20, stk. 2, og artikel 21 i direktiv 2002/53/EF, artikel 30, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/54/EF, artikel 10, stk. 1, og artikel 27, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/56/EF eller artikel 27, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/57/EF træffes der om nødvendigt beslutning om fastsættelse af restriktioner eller betingelser for udpegning af sådanne regioner.

Hvis hverken Kommissionen eller andre medlemsstater fremsætter en anmodning i henhold til andet afsnit, kan den pågældende medlemsstat godkende de supplerende regioner, underretningen omfatter, til frøproduktion.

Artikel 12

Frøanalyser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der gennemføres analyser med henblik på at efterprøve, om frø af bevarelsessorter opfylder certificeringskravene i artikel 10, stk. 3.

Sådanne analyser gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.

2.   Med henblik på analyserne omhandlet i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at prøverne udtages af ensartede partier. De sikrer, at de bestemmelser om partiets vægt og prøvens vægt, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, i direktiv 66/401/EØF, artikel 7, stk. 2, i direktiv 66/402/EØF, artikel 9, stk. 2, i direktiv 2002/54/EF og artikel 9, stk. 2, i direktiv 2002/57/EF, anvendes.

Artikel 13

Betingelser vedrørende handel

1.   Medlemsstaterne sikrer, at frø af en bevarelsessort kun bringes i handelen under overholdelse af følgende betingelser:

a)

Det er produceret i sin oprindelsesregion eller i en region som omhandlet i artikel 11.

b)

Handelen foregår i sortens oprindelsesregion.

2.   Uanset stk. 1, litra b), kan en medlemsstat godkende supplerende regioner på sit område til handel med frø af en bevarelsessort, forudsat at de pågældende regioner er sammenlignelige med oprindelsesregionen med hensyn til sortens naturlige eller delvis naturlige levesteder.

Hvis medlemsstater godkender sådanne supplerende regioner, sikrer de, at en mængde frø, der er nødvendig for produktion af mindst den i artikel 14 omhandlede mængde frø, forbeholdes bevarelse af sorten i oprindelsesregionen.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om godkendelsen af sådanne supplerende regioner.

3.   Hvis en medlemsstat godkender supplerende regioner til frøproduktion i henhold til artikel 11, må den ikke anvende den undtagelse, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel.

Artikel 14

Mængderestriktioner

De enkelte medlemsstater sikrer for hver bevarelsessort, at den mængde frø, der bringes i handelen, ikke overstiger 0,5 % af den mængde frø af samme art, der anvendes i den pågældende medlemsstat i én vækstsæson, eller den mængde, der skal til for at tilså 100 ha, hvis sidstnævnte mængde er større. For arterne Pisum sativum, Triticum spp., Hordeum vulgare, Zea mays, Solanum tuberosum, Brassica napus og Helianthus annuus må andelen højst udgøre 0,3 %, eller den mængde, der skal til for at tilså 100 ha, hvis sidstnævnte mængde er større.

Den samlede mængde frø af bevarelsessorter, der bringes i handelen i hver medlemsstat, kan dog højst udgøre 10 % af den mængde frø af den pågældende art, der anvendes årligt i den pågældende medlemsstat. Hvis dette medfører en mængde, der er mindre end den, der skal til for at tilså 100 ha, kan maksimumsmængden af frø af den pågældende art, der anvendes årligt i den pågældende medlemsstat, øges til den mængde, der skal til for at tilså 100 ha.

Artikel 15

Anvendelse af mængderestriktioner

1.   Medlemsstaterne sikrer, at frøproducenterne inden begyndelsen af hver produktionssæson underretter dem om størrelsen og beliggenheden af frøproduktionsarealet.

2.   Hvis det ud fra underretningerne omhandlet i stk. 1 er sandsynligt, at de mængdegrænser, der er fastsat i artikel 14, overskrides, tildeler medlemsstaterne de enkelte berørte frøproducenter den mængdekvote, vedkommende kan bringe i handelen i den pågældende produktionssæson.

Artikel 16

Overvågning af frøafgrøder

Medlemsstaterne sikrer ved officiel overvågning, at frøafgrøderne af en bevarelsessort er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, idet de især lægger vægt på sorten, frøproduktionsstedernes beliggenhed og mængder.

Artikel 17

Lukning af pakninger og beholdere

1.   Medlemsstaterne sikrer, at frø af bevarelsessorter kun må bringes i handelen i lukkede pakninger eller beholdere forsynet med en lukkeanordning.

2.   Frøpakninger og -beholdere lukkes af leverandøren således, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges, eller uden at det kan ses på leverandøretiketten eller på pakningen eller beholderen.

3.   For at sikre, at pakningen/beholderen er lukket i henhold til stk. 2, skal der på lukkeanordningen mindst være anbragt ovennævnte etiket eller en forsegling.

Artikel 18

Mærkning

Medlemsstaterne sikrer, at pakninger eller beholdere med frø af bevarelsessorter er forsynet med en leverandøretiket eller med en påtrykt eller stemplet angivelse med følgende oplysninger:

a)

ordene »EF-regler og normer«

b)

navn og adresse på den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne, eller dennes identifikationsmærke

c)

år for lukning, udtrykt således: »lukket …« (år), eller, undtagen for læggekartofler, år for seneste prøveudtagning med henblik på den seneste spireevneanalyse udtrykt således: »prøve udtaget …« (år)

d)

art

e)

bevarelsessortens betegnelse

f)

ordet »bevarelsessort«

g)

oprindelsesregion

h)

angivelse af frøproduktionsregionen, hvis den er forskellig fra oprindelsesregionen

i)

partiets referencenummer som angivet af den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne

j)

angivet netto- eller bruttovægt eller, undtagen for læggekartofler, angivet antal frø

k)

i tilfælde af vægtangivelse og af anvendelse af granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, angivelse, undtagen for læggekartofler, af arten af den kemiske behandling eller tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af frønøgler eller rene frø og den samlede vægt.

Artikel 19

Officiel efterkontrol

Medlemsstaterne sikrer, at frø underkastes officiel efterkontrol i form af stikprøveinspektioner til efterprøvning af deres sortsægthed og sortsrenhed.

KAPITEL IV

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Rapportering

Medlemsstaterne sikrer, at leverandører, der driver virksomhed på deres område, for hver produktionssæson indberetter, hvilken mængde frø af hver bevarelsessort der er bragt i handelen.

Efter anmodning indberetter medlemsstaterne til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilken mængde frø af hver bevarelsessort der er bragt i handelen på deres område.

Artikel 21

Underretning om anerkendte organisationer vedrørende plantegenetiske ressourcer

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de anerkendte organisationer omhandlet i artikel 5, litra d), artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 1.

Artikel 22

Evaluering

Senest den 31. december 2011 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af artikel 4, artikel 13, stk. 2, artikel 14 og artikel 15.

Artikel 23

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2009. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 24

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 25

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298/66. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/72/EF (EUT L 329 af 14.12.2007, s. 37).

(2)  EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309/66. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/55/EF (EUT L 159 af 13.6.2006, s. 13).

(3)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1).

(4)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 12. Senest ændret ved direktiv 2004/117/EF (EUT L 14 af 18.1.2005, s. 18).

(5)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2005/908/EF (EUT L 329 af 16.12.2005, s. 37).

(6)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74. Senest ændret ved direktiv 2004/117/EF.

(7)  EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1.

(8)  EUT L 378 af 23.12.2004, s. 1.

(9)  EUT L 162 af 30.4.2004, s. 18.

(10)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 146/2008 (EUT L 46 af 21.2.2008, s. 1).

(11)  EUT L 254 af 8.10.2003, s. 7. Ændret ved direktiv 2007/48/EF (EUT L 195 af 27.7.2007, s. 29).

(12)  EFT L 108 af 5.5.2000, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 920/2007 (EUT L 201 af 2.8.2007, s. 3).

(13)  EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.


21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF

af 20. juni 2008

om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr

(EØS-relevant tekst)

(kodificeret udgave)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 86, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens direktiv 88/301/EØF af 16. maj 1988 om konkurrence på teleterminalmarkederne (1) er blevet ændret væsentligt (2). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

I alle medlemsstaterne var telekommunikation helt eller delvis et statsmonopol, der normalt tildeltes ved indrømmelse af særlige eller eksklusive rettigheder til et eller flere organer, som har til opgave at etablere og drive nettet og at levere tjenesteydelser i forbindelse hermed. Disse rettigheder omfattede hyppigt ikke blot levering af tjenesteydelsen i form af brug af nettet, men også levering til brugerne af terminaludstyr, som tilsluttes nettet. Inden for de seneste årtier er der sket en betydelig teknisk udvikling af nettene, og udviklingen har været særlig markant på terminaludstyrsområdet.

(3)

På baggrund af den tekniske og økonomiske udvikling har staterne revideret ordningen med særlige eller eksklusive rettigheder på telekommunikationsområdet. Bl.a. den hurtige udvikling af forskellige terminaltyper og disses mange anvendelsesmuligheder gør det nødvendigt, at brugerne frit kan vælge terminaludstyr, således at de fuldt ud kan drage fordel af de teknologiske fremskridt.

(4)

Som følge af de eksklusive rettigheder begrænses den fri bevægelighed for teleterminaludstyr, enten fordi visse produkter ikke markedsføres, hvilket gælder i forbindelse med import og afsætning af sådant udstyr, herunder satellitudstyr, eller fordi et monopol under hensyntagen til markedets karakteristika og især produkternes mangfoldighed og tekniske karakter ikke har noget incitament til at yde disse tjenester i forbindelse med produkter, som det ikke har markedsført eller importeret, eller til at tilpasse priserne til omkostningerne, når der ikke er nogen trussel om konkurrence fra nye markedsdeltagere, hvilket gælder i forbindelse med tilslutning, ibrugtagning og vedligeholdelse. Da der på de fleste teleterminaludstyrsmarkeder typisk forekommer meget forskelligt teleterminaludstyr, må det forventes, at alle særlige rettigheder, som direkte eller indirekte begrænser antallet af virksomheder med tilladelse til at importere, afsætte, tilslutte, ibrugtage og vedligeholde dette udstyr vil virke på samme måde som tildeling af eksklusive rettigheder. Sådanne eksklusive eller særlige rettigheder er foranstaltninger med samme virkning som kvantitative restriktioner, der er uforenelige med EF-traktatens artikel 28. Derfor er det nødvendigt at afskaffe alle eksisterende eksklusive rettigheder i forbindelse med teleterminaludstyr, for så vidt angår import, afsætning, tilslutning, ibrugtagning og vedligeholdelse, samt alle rettigheder, der virker på samme måde, dvs. alle særlige rettigheder med undtagelse af dem, der består i juridiske eller lovgivningsmæssige fordele, der gives til en eller flere virksomheder og kun påvirker andre virksomheders mulighed for at udøve en af ovennævnte aktiviteter inden for samme geografiske område i alt væsentligt på samme vilkår.

(5)

De særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til terminaludstyr udøves på en sådan måde, at de i praksis stiller udstyr fra andre medlemsstater dårligere, bl.a. ved at hindre brugerne i frit at vælge de udstyr, de har brug for, alt efter pris og kvalitet, uanset hvor de kommer fra. Udøvelsen af disse rettigheder er derfor uforenelig med traktatens artikel 31 i samtlige medlemsstater.

(6)

Tjenesteydelser i form af tilslutning og vedligeholdelse af terminaludstyr er af væsentlig betydning ved køb eller leje af dette udstyr. Opretholdelse af eksklusive rettigheder på dette område ville være ensbetydende med opretholdelse af eksklusive rettigheder med hensyn til afsætning; disse rettigheder bør derfor afskaffes, for at ophævelsen af de eksklusive rettigheder med hensyn til import og afsætning kan få en reel virkning.

(7)

Vedligeholdelse af terminaludstyr er en tjenesteydelse i den betydning, der er forudsat i traktatens artikel 50. Udførelse af denne tjenesteydelse, som ud fra et kommercielt synspunkt ikke kan adskilles fra afsætning af de nævnte terminaludstyr, skal være fri i henhold til traktatens artikel 49, navnlig når den udføres af kvalificeret personale.

(8)

Med markedssituationen vil der til stadighed ske overtrædelser af traktatens konkurrenceregler. I øvrigt påvirkes udviklingen af samhandelen heraf i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. En intensivering af konkurrencen på terminaludstyrsmarkedet forudsætter, at de tekniske specifikationer bliver så transparente, at der sikres fri bevægelighed for terminaludstyr, samtidig med at de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (3) nævnte væsentlige krav overholdes. En sådan transparens kræver, at de tekniske specifikationer offentliggøres.

(9)

Særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import og afsætning af terminaludstyr bevirker, at der opstår en situation, der er i strid med målsætningen i traktatens artikel 3, litra g), i henhold til hvilken der skal gennemføres en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes, og dermed også så meget desto mere at konkurrence ikke udelukkes. Medlemsstaterne er i henhold til traktatens artikel 10 forpligtet til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af traktatens målsætninger, herunder målsætningen i artikel 3, litra g), i fare. Sådanne eksklusive rettigheder må derfor anses for uforenelige med traktatens artikel 82 i forbindelse med de i artikel 3 nævnte målsætninger, og en medlemsstats indrømmelse eller opretholdelse af disse rettigheder udgør en foranstaltning, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 86, stk. 1.

(10)

For at give brugerne mulighed for at benytte det terminaludstyr, de ønsker, er det nødvendigt at kende og beskrive karakteristika for grænsefladen til det offentlige net, som terminaludstyret skal tilsluttes. Medlemsstaterne bør derfor kontrollere, at disse karakteristika offentliggøres, og at grænsefladen til det offentlige net gøres tilgængeligt for brugerne.

(11)

Det er en forudsætning for at kunne afsætte terminaludstyr, at producenterne ved, hvilke tekniske specifikationer deres produkter skal opfylde. Medlemsstaterne skal derfor formalisere og offentliggøre specifikationerne, som de i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (4) er forpligtet til at underrette Kommissionen om, når de foreligger som udkast. Disse specifikationer kan kun udvides til at omfatte produkter importeret fra andre medlemsstater i det omfang, de er nødvendige for at sikre overholdelsen af de væsentlige krav, der er lovlige i henhold til fællesskabsretten, og som er nævnt i artikel 3, i direktiv 1999/5/EF. Under alle omstændigheder skal medlemsstaterne overholde bestemmelserne i traktatens artikel 28 og 30, hvorefter den importerende medlemsstat er forpligtet til at lade terminaludstyr, der lovligt er fremstillet og markedsført i en anden medlemsstat, indføre på sit territorium.

(12)

For at sikre en transparent, objektiv og ikke-diskriminerende anvendelse af de tekniske specifikationer kan kontrollen med deres anvendelse i betragtning af den åbenbare interessekonflikt ikke overdrages en af de virksomheder, der optræder som konkurrent på terminaludstyrsmarkedet. Det bør derfor fastsættes, at medlemsstaterne sørger for, at kontrollen overdrages et organ, der er uafhængigt af den virksomhed, som forvalter nettet, og af alle andre konkurrenter på det pågældende marked.

(13)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

1)

»terminaludstyr«:

a)

alt udstyr, der direkte eller indirekte er tilsluttet et offentligt telekommunikationsnets grænseflade med henblik på at transmittere, behandle eller modtage informationer; i begge tilfælde, ved såvel direkte som indirekte tilslutning, kan denne etableres gennem ledning, lysleder eller elektromagnetisk; tilslutningen er indirekte, hvis der er indskudt et apparat mellem terminaludstyr og det offentlige grænsefladenet

b)

satellitjordstationsudstyr

2)

»satellitjordstationsudstyr«: udstyr, som kan anvendes til kun at sende eller til både at sende og modtage eller til kun at modtage radiokommunikationssignaler, som formidler via satellit eller andre rumbaserede systemer

3)

»virksomheder«: de offentlige eller private organer, som staten indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import, afsætning, tilslutning, ibrugtagning eller vedligeholdelse af teleterminaludstyr

4)

»særlige rettigheder«: rettigheder, som en medlemsstat indrømmer et begrænset antal virksomheder i kraft af love eller administrative bestemmelser, der inden for et givet geografisk område:

a)

begrænser antallet af disse virksomheder til to eller flere efter andre kriterier end objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier, eller

b)

udpeger flere konkurrerende virksomheder efter andre kriterier end de i litra a) nævnte, eller

c)

giver en eller flere virksomheder juridiske eller lovgivningsmæssige fordele, der på afgørende vis påvirker andre virksomheders mulighed for at importere, afsætte, tilslutte, ibrugtage og vedligeholde teleterminaludstyr inden for samme geografiske område i alt væsentligt på tilsvarende vilkår, efter andre kriterier end de i litra a) og b) nævnte.

Artikel 2

De medlemsstater, der indrømmer virksomheder særlige eller eksklusive rettigheder, sørger for, at alle eksklusive rettigheder ophæves, tillige med de særlige rettigheder, som:

a)

begrænser antallet af virksomheder til to eller flere efter andre kriterier end objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier, eller

b)

udpeger flere konkurrerende virksomheder efter andre kriterier end de i litra a) nævnte.

De underretter Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet, og hvilke udkast til lovgivning de har udarbejdet med henblik herpå.

Artikel 3

Medlemsstaterne drager omsorg for, at de erhvervsdrivende har ret til at importere, afsætte, tilslutte, ibrugtage og vedligeholde terminaludstyr.

Medlemsstaterne kan dog:

a)

nægte tilslutning af satellitjordstationsudstyr til det offentlige telekommunikationsnet eller ibrugtagning heraf, hvis udstyret ikke opfylder de gældende fælles tekniske forskrifter vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF, eller, hvis disse ikke foreligger, de væsentlige krav i det pågældende direktivs artikel 3. Hvis der ikke foreligger fælles tekniske forskrifter eller harmoniserede betingelser, skal de nationale forskrifter stå i rimeligt forhold til disse væsentlige krav og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF i de tilfælde, hvor dette direktiv kræver det

b)

nægte tilslutning af andet terminaludstyr til det offentlige telekommunikationsnet, hvis dette udstyr ikke opfylder de gældende fælles tekniske forskrifter vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF, eller hvis disse ikke foreligger, de væsentlige krav i det pågældende direktivs artikel 3

c)

af erhvervsdrivende kræve passende tekniske kvalifikationer med hensyn til tilslutning, ibrugtagning og vedligeholdelse af terminaludstyr, idet disse tekniske kvalifikationer fastsættes efter objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige kriterier.

Artikel 4

Medlemsstaterne sikrer, at de nye grænseflader til det offentlige net er tilgængelige for brugerne, og at deres fysiske karakteristika offentliggøres af operatører af offentlige telekommunikationsnet.

Artikel 5

Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle specifikationer for terminaludstyr formaliseres og offentliggøres.

Medlemsstaterne anmelder, når sådanne specifikationer foreligger i udkast, disse til Kommissionen i overensstemmelse med direktiv 98/34/EF.

Artikel 6

Medlemsstaterne sørger for, at kontrollen med anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede specifikationer foretages af et organ, der er uafhængigt af offentlige eller private virksomheder, der udbyder varer og/eller tjenesteydelser på telekommunikationsområdet.

Artikel 7

Medlemsstaterne fremsender ved udgangen af hvert år en rapport, på grundlag af hvilken Kommissionen kan fastslå, om bestemmelserne i artikel 2, 3, 4 og 6 er overholdt.

En model til en sådan rapport er vist i bilag I.

Artikel 8

Direktiv 88/301/EØF som ændret ved det direktiv, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 9

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 10

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2008.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 131 af 27.5.1988, s. 73. Ændret ved direktiv 94/46/EF (EFT L 268 af 19.10.1994, s. 15).

(2)  Se bilag II, del A.

(3)  EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(4)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).


BILAG I

Model til rapporten i henhold til artikel 7

Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 2

Terminaludstyr, for hvilket lovgivningen er blevet ændret eller er ved at blive ændret.

For hver kategori af terminaludstyr angives følgende:

dato for vedtagelse af foranstaltningen, eller

dato for forelæggelse af udkast, eller

dato for foranstaltningens ikrafttræden.

Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 3

terminaludstyr, for hvilket der er fastsat restriktioner med hensyn til tilslutning eller ibrugtagning

krævede tekniske kvalifikationer med henvisning til, hvor de er offentliggjort.

Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 4

henvisning til, hvor specifikationerne er offentliggjort

antal eksisterende grænseflader til det offentlige net

antal grænseflader til det offentlige net, der er gjort tilgængelige.

Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 6

angivelse af det eller de uafhængige organ(er).


BILAG II

DEL A

Ophævet direktiv med ændring

(jf. artikel 8)

Kommissionens direktiv 88/301/EØF

(EFT L 131 af 27.5.1988, s. 73)

Kommissionens direktiv 94/46/EF

(EFT L 268 af 19.10.1994, s. 15)

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 8)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

88/301/EØF

94/46/EF

8. august 1995


BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 88/301/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1, indledning

Artikel 1, indledning

Artikel 1, første led, første og andet punktum

Artikel 1, nr. 1), litra a)

Artikel 1, første led, andet punktum

Artikel 1, nr. 1), litra b)

Artikel 1, andet led

Artikel 1, nr. 3)

Artikel 1, tredje led, indledning

Artikel 1, nr. 4), indledning

Artikel 1, tredje led, første underled

Artikel 1, nr. 4), litra a)

Artikel 1, tredje led, andet underled

Artikel 1, nr. 4), litra b)

Artikel 1, tredje led, tredje underled

Artikel 1, nr. 4), litra c)

Artikel 1, fjerde led

Artikel 1, nr. 2)

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3, første punktum

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, andet punktum

Artikel 3, stk. 2, indledning

Artikel 3, første led

Artikel 3, stk. 2, litra a)

Artikel 3, andet led

Artikel 3, stk. 2, litra b)

Artikel 3, tredje led

Artikel 3, stk. 2, litra c)

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4

Artikel 4, stk. 2

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 2, første punktum

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 2, andet punktum

Artikel 5, stk. 2

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 7

Artikel 10

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 11

Artikel 10

Bilag I

Bilag II

Bilag I

Bilag II

Bilag III


AFGØRELSER OG BESLUTNINGER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I HENHOLD TIL DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE

21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/27


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 586/2008/EF

af 17. juni 2008

om ændring af beslutning nr. 896/2006/EF om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 896/2006/EF (2) blev der indført fælles regler for medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein med henblik på en forenklet ordning for kontrol ved de ydre grænser af tredjelandes statsborgere i besiddelse af sådanne dokumenter.

(2)

Da Schengenreglerne gennemføres i to faser, skulle de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004, fra denne dato udstede nationale visa til tredjelandes statsborgere, som er i besiddelse af en opholdstilladelse udstedt af Schweiz og Liechtenstein, og som har visumpligt i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (3). Denne forpligtelse skabte administrativt ekstraarbejde for disse medlemsstaters konsulater i Schweiz og Liechtenstein.

(3)

Det syntes ikke at være nødvendigt for medlemsstaterne at pålægge denne personkategori visumpligt i forbindelse med transit, da de pågældende personer kun repræsenterer en beskeden risiko for ulovlig indvandring i medlemsstaterne.

(4)

Samme argumentation gælder Bulgarien og Rumænien, hvorfor den forenklede ordning indført med beslutning nr. 896/2006/EF bør udvides til også at gælde Bulgarien og Rumænien.

(5)

En sådan ændring af beslutning nr. 896/2006/EF bør give Bulgarien og Rumænien, hvis de vedtager at anvende Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 582/2008/EF af 17. juni 2008 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa i forbindelse med transit gennem deres område (4), mulighed for ensidigt at anerkende de opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein, som er anført i bilaget til beslutning nr. 896/2006/EF, som ligestillede med deres nationale transitvisa.

(6)

Anerkendelsen bør begrænses til kun at omfatte transitformål gennem Bulgariens og Rumæniens områder og bør ikke påvirke de to medlemsstaters mulighed for at udstede visa til kortvarigt ophold.

(7)

Bulgariens og Rumæniens mulighed for ikke at anvende beslutning nr. 896/2006/EF bør begrænses til overgangsperioden indtil det tidspunkt, der fastlægges af Rådet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i tiltrædelsesakten af 2005.

(8)

Indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (5) skal være opfyldt med undtagelse af betingelsen i artikel 5, stk. 1, litra b), for så vidt som denne beslutning indfører ligestilling mellem transitvisa udstedt af Bulgarien og Rumænien og visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein.

(9)

Målet for denne beslutning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da den direkte påvirker Fællesskabets regler om ydre grænser, og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10)

For Islands og Norges vedkommende er denne beslutning et led i udviklingen af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), som falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 (7) om visse gennemførelsesbestemmelser til den nævnte aftale.

(11)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne beslutning udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte protokol inden for en periode på seks måneder efter datoen for vedtagelsen af denne beslutning afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i sin nationale lovgivning.

(12)

Denne beslutning er en udbygning af Schengenregler, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (8). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for eller finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(13)

Denne beslutning er en udbygning af Schengenregler, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (9). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for eller finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 2 i beslutning nr. 896/2006/EF tilføjes følgende stykke:

»Hvis Bulgarien og Rumænien vedtager at anvende Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 582/2008/EF af 17. juni 2008 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa i forbindelse med transit gennem deres område (10), kan de ensidigt anerkende de opholdstilladelser, der er anført i bilaget til nærværende beslutning, som ligestillede med deres nationale transitvisa indtil det tidspunkt, der fastlægges af Rådet i henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i tiltrædelsesakten af 2005.

Artikel 2

Hvis Bulgarien og Rumænien vedtager at anvende beslutning nr. 896/2006/EF, giver de inden ti arbejdsdage fra nærværende beslutnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse herom. Kommissionen offentliggør medlemsstaternes meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. juni 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J. LENARČIČ

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 31.1.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 5.6.2008.

(2)  EUT L 167 af 20.6.2006, s. 8.

(3)  EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1932/2006 (EUT L 405 af 30.12.2006, s. 23).

(4)  EUT L 161 af 20.6.2008, s. 30.

(5)  EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.

(6)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(7)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(8)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(9)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(10)  EUT L 161 af 20.6.2008, s. 30


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Europa-Parlamentet og Rådet

21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/30


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 5. juni 2008

om anvendelse af EU’s Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

(2008/469/EF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 26,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (2),

under henvisning til forslag fra Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (fonden) for at vise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3)

Forordning (EF) nr. 2012/2002 fastsætter bestemmelserne for anvendelsen af fonden.

(4)

Grækenland har indgivet en anmodning om tilskud fra fonden som følge af en katastrofe forårsaget af skovbrande i august 2007.

(5)

Slovenien har indgivet en anmodning om tilskud fra fonden som følge af en katastrofe forårsaget af oversvømmelser i september 2007 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 tilføres 98 023 212 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 5. juni 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J. LENARČIČ

Formand


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/371/EF (EUT L 128 af 16.5.2008, s. 8).

(2)  EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.


Kommissionen

21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/31


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 7. maj 2008

om midlertidigt forbud mod brug og salg i Østrig af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje T25) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

(meddelt under nummer K(2008) 1715)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2008/470/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (1), særlig artikel 18, stk. 1, første afsnit,

efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det blev ved Kommissionens beslutning 98/293/EF af 22. april 1998 om markedsføring af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje T25) i henhold til Rådets direktiv 90/220/EØF (2) besluttet at give tilladelse til markedsføring af dette produkt.

(2)

Den 3. august 1998 udstedte de franske myndigheder en sådan tilladelse. Tilladelsen omfatter alle anvendelser af produktet, dvs. import, forarbejdning til fødevarer og foder samt dyrkning.

(3)

I medfør af artikel 35, stk. 1, i direktiv 2001/18/EF, som har afløst Rådets direktiv 90/220/EØF (3), er procedurer for anmeldelse af markedsføring af genetisk modificerede organismer, som ikke er afsluttet senest den 17. oktober 2002, omfattet af bestemmelserne i direktiv 2001/18/EF.

(4)

Østrig underrettede den 8. maj 2000 Kommissionen om sin beslutning om midlertidigt at forbyde brug og salg af Zea mays L. linje T25 til alle anvendelser og angav årsagerne hertil i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i direktiv 90/220/EØF.

(5)

Afledte produkter af Zea mays L. linje T25 (stivelse og derivater heraf, rå og raffineret olie samt alle varmebehandlede og fermenterede produkter, der er fremstillet af Zea mays L. linje T25, samt foderprodukter fremstillet af Zea mays L. linje T25) er tilladt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (4) og forordning (EF) nr. 1829/2003 (5). Disse anvendelser er ikke omfattet af Østrigs meddelelse om beskyttelsesklausulen.

(6)

Den Videnskabelige Komité for Planter konkluderede den 20. juli 2001, at der med de af Østrig forelagte oplysninger ikke var tale om nyt relevant videnskabeligt materiale, som der ikke var taget hensyn til ved den oprindelige vurdering af dossieret, og som ville indebære, at komitéens oprindelige udtalelse om produktet blev taget op til revision.

(7)

Den 9. januar og den 9. og 17. februar 2004 forelagde Østrig Kommissionen supplerende oplysninger til støtte for sine nationale foranstaltninger vedrørende majslinje T25.

(8)

Kommissionen har i medfør af artikel 28, stk. 1, i direktiv 2001/18/EF hørt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (6), hvorved den har erstattet de berørte videnskabelige komitéer.

(9)

EFSA konkluderede den 8. juli 2004 (7), at de af Østrig forelagte oplysninger ikke udgjorde tilstrækkeligt nyt videnskabeligt materiale til at afkræfte miljørisikovurderingen af majslinje T25 og dermed berettige et forbud mod brug og salg af produktet i Østrig.

(10)

Da der under disse omstændigheder ikke var grund til at tro, at produktet udgjorde nogen risiko for menneskers sundhed eller miljøet, forelagde Kommissionen den 29. november 2004 et udkast til beslutning om at pålægge Østrig at tilbagekalde sin nationale beskyttelsesklausul til drøftelse i udvalget i medfør af artikel 30 i direktiv 2001/18/EF, efter proceduren i samme direktivs artikel 30, stk. 2.

(11)

Udvalget afgav imidlertid ikke udtalelse, hvorfor Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 4, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8), forelagde Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes.

(12)

Den 24. juni 2005 forkastede Rådet, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, dette forslag med kvalificeret flertal.

(13)

Rådet fremførte i sin erklæring, at »der stadig er en vis usikkerhed omkring de nationale beskyttelsesforanstaltninger på markedet for [den] genetisk modificerede majssort […] T25« og opfordrede Kommissionen til »at indhente yderligere oplysninger om den pågældende genetisk modificerede organisme og gøre sig yderligere overvejelser om, hvorvidt den foranstaltning, [Østrig] har truffet for som en midlertidig forsigtighedsforanstaltning at suspendere markedsføringen heraf, er berettiget, og om godkendelsen af [denne] organisme stadig opfylder sikkerhedskravene i direktiv 2001/18/EF«.

(14)

I november 2005 blev EFSA igen hørt om, hvorvidt der var videnskabeligt grundlag for at tro, at fortsat markedsføring af T25-majs på tilladelsens betingelser ville kunne skade menneskers sundhed og miljøet. EFSA blev navnlig bedt om at tage hensyn til yderligere videnskabelige oplysninger, der måtte være fremkommet siden de tidligere videnskabelige udtalelser i forbindelse med vurderingen af denne GMO’s sikkerhed.

(15)

I sin udtalelse af 29. marts 2006 (9) konkluderede EFSA, at der ikke er nogen grund til at tro, at fortsat markedsføring af T25-majs på tilladelsens vilkår vil kunne skade menneskers og dyrs sundhed eller miljøet.

(16)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF forelagde Kommissionen et forslag for Rådet om at pålægge Østrig at tilbagekalde sin beskyttelsesklausulforanstaltning.

(17)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF tilkendegav Rådet (miljø) den 18. december 2006, at det med kvalificeret flertal modsatte sig forslaget.

(18)

Rådet henviste i sin afgørelse til miljørisikovurderingen ifølge direktiv 2001/18/EF og anførte, at der ved miljørisikovurderingen mere systematisk burde tages hensyn til de forskellige landbrugsstrukturer og de enkelte regioners økologiske karaktertræk i EU.

(19)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF har Kommissionen forelagt et ændret forslag, hvori der tages hensyn til Rådets afgørelse af 18. december 2006, som kun henviser til miljøaspekterne af Østrigs beskyttelsesklausul, nemlig dyrkning.

(20)

Østrig har indledt arbejdet med at indsamle alt relevant videnskabeligt materiale herom, hvilket efter Østrigs opfattelse berettiger, at beskyttelsesklausulen midlertidigt opretholdes, især med henvisning til »de forskellige landbrugsstrukturer og de enkelte regioners økologiske karaktertræk« som omhandlet i betragtning 3 i førnævnte rådsafgørelse. Med henvisning til artikel 23 i direktiv 201/18/EF opfordres Østrig til at forelægge Kommissionen alt det videnskabelige materiale, der er indsamlet, og en eventuel ny risikovurdering, når den foreligger, og underrette alle medlemsstaterne herom.

(21)

På grundlag af materialet fra Østrig og Østrigs videnskabelige vurdering træffer Kommissionen afgørelse efter artikel 23 i direktiv 2001/18/EF om disse aspekter af Østrigs foranstaltning.

(22)

De aspekter af fødevare- og fodersikkerheden ved Zea mays L. linje T25, som er omhandlet i den godkendelse, der er meddelt efter direktiv 90/220/EØF (herunder import og forarbejdning), er ens over hele Europa og er vurderet af EFSA, som nåede frem til, at produktet formentlig ikke vil kunne skade menneskers og dyrs sundhed.

(23)

Kommissionens forslag omhandler kun fødevare- og foderaspektet af Østrigs forbud, nemlig forbuddet mod import og forarbejdning af uforarbejdede kerner, dels som udgangsmateriale til videreforarbejdning, dels til direkte anvendelse som fødevare eller foder.

(24)

På den baggrund bør Østrig tilbagekalde sine beskyttelsesforanstaltninger, i hvert fald for så vidt angår import og forarbejdning til fødevarer og foder af Zea mays L. linje T25.

(25)

Foranstaltningerne i denne beslutning er ikke i overensstemmelse med udtalelse fra det i medfør af artikel 30 i direktiv 2001/18/EF nedsatte udvalg, og Kommissionen har derfor forelagt Rådet et forslag vedrørende disse foranstaltninger. Eftersom Rådet ved udløbet af fristen i artikel 30, stk. 2, i direktiv 2001/18/EF hverken havde vedtaget de foreslåede foranstaltninger eller tilkendegivet, at det er imod dem, jf. artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, bør Kommissionen træffe de pågældende foranstaltninger —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De foranstaltninger, Østrig har truffet til at forbyde import og forarbejdning til fødevarer og foderprodukter af genetisk modificeret majs, Zea mays L. linje T25, som er godkendt til markedsføring ved beslutning 293/98/EF, kan ikke begrundes efter artikel 23 i direktiv 2001/18/EF.

Artikel 2

Østrig træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe forbuddet mod import og forarbejdning til fødevarer og foderprodukter af Zea mays L. linje T25 til ophør senest 20 dage efter meddelelsen af denne beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Republikken Østrig.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2008.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2008/27/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 45).

(2)  EFT L 131 af 5.5.1998, s. 30.

(3)  EFT L 117 af 8.5.1990, s. 15. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/35/EF (EFT L 169 af 27.6.1997, s. 72).

(4)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(5)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 298/2008 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 64).

(6)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 202/2008 (EUT L 60 af 5.3.2008, s. 17).

(7)  Udtalelse fra ekspertpanelet for genetisk modificerede organismer efter anmodning fra Kommissionen som følge af Østrigs påberåbelse af artikel 23 i direktiv 2001/18/EF, The EFSA Journal (2004) 78, 1.

(8)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(9)  Udtalelse fra ekspertpanelet for genetisk modificerede organismer efter anmodning fra Kommissionen angående genetisk modificerede afgrøder (Bt176 majs, MON810 majs, T25 majs, Topas 19/2 raps og Ms1xRf1 raps), omfattet af beskyttelsesklausuler i medfør af artikel 16 i direktiv 90/220/EØF, The EFSA Journal (2006) 338, 1.


HENSTILLINGER

Kommissionen

21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/34


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 30. maj 2008

om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne: trichlorethylen, benzen og 2 methoxy-2-methylbutan (TAME)

(meddelt under nummer K(2008) 2271)

(EØS-relevant tekst)

(2008/471/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

som henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (1), særlig artikel 11, stk. 2, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

På grundlag af forordning (EØF) nr. 793/93 er følgende stoffer blevet udpeget som prioriterede stoffer, der skal vurderes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1179/94 (2) og (EF) nr. 2364/2000 (3) og (EF) nr. 2364/2000 om henholdsvis første og fjerde liste over prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93:

trichlorethylen

benzen

2-methoxy-2-methylbutan (TAME).

(2)

De referentmedlemsstater, som er udpeget i henhold til de pågældende forordninger, har afsluttet deres vurdering af disse stoffers risiko for mennesker og miljø i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer, i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (4), og har foreslået en strategi for risikobegrænsning i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 793/93.

(3)

Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici er blevet rådspurgt og har afgivet udtalelser om referentens risikovurderinger. Udtalelserne er blevet offentliggjort på de to videnskabelige komitéers websteder.

(4)

Risikovurderingens resultater og resultaterne af risikobegrænsningsstrategierne er gengivet i den tilknyttede meddelelse fra Kommissionen (5).

(5)

Det vil på grundlag af den vurdering være hensigtsmæssigt at anbefale visse risikobegrænsningsforanstaltninger for bestemte stoffer.

(6)

De anbefalede foranstaltninger til begrænsning af risikoen for arbejdstagere bør anskues inden for rammerne af gældende lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne, som anses som en tilfredsstillende ramme for den fornødne begrænsning af risiciene ved de pågældende stoffer.

(7)

De risikobegrænsende foranstaltninger i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 793/93,

HENSTILLER:

AFDELING 1

TRICHLORETHYLEN

(CAS-nr. 79-01-6, Einecs-nr. 201-167-4)

Risikobegrænsende foranstaltninger for arbejdstagerne (1)

1)

En frivillig aftale bør overvejes mellem Den Europæiske Sammenslutning af Producenter af Chloropløsningsmidler på vegne af de europæiske producenter af stoffet og deres distributører og kunder, som begrænser salget af stoffet til købere, der overholder charteret om sikker brug af trichlorethylen til rensning af metal. Ifølge charteret må brugerne kun anvende trichlorethylen til rensning af metal i lukkede eller indesluttede systemer, jf. del 4 i europæisk standard EN 12921, og overholdelsen heraf er underlagt tredjepartsovervågning.

AFDELING 2

BENZEN

(CAS-NR. 71-43-2), Einecs-nr. 200-753-7)

Risikobegrænsende foranstaltninger for miljøet (2, 3, 4, 5)

2)

For at eliminere potentielle risici for industrielle spildevandsrensningsanlæg på anlæg, hvor benzen fremstilles og/eller forarbejdes, henstilles følgende: De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater bør i godkendelser, der udstedes på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF (6) (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening — IPPC), fastsætte betingelser, emissionsgrænseværdier eller tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger for benzen, således at driften finder sted på basis af bedste tilgængelige teknik (BAT) under hensyntagen til de berørte anlægs tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold.

3)

Medlemsstaterne bør omhyggeligt overvåge indførelsen af BAT for benzen og indberette alle vigtige udviklinger til Kommissionen inden for rammerne af informationsudvekslingen om BAT.

4)

For at lette udstedelse af tilladelser i henhold til direktiv 2008/1/EF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening — IPPC) bør benzen inddrages under det igangværende arbejde om vejledning i, hvad der er »bedste tilgængelige teknik« (BAT).

5)

Eksponering af mikroorganismer i industrielle spildevandsanlæg bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for mikroorganismerne og miljøet.

AFDELING 3

2-METHOXY-2-METHYLBUTAN (TAME)

(CAS-nr. 994-05-8, Einecs-nr. 213-611-4)

Risikobegrænsende foranstaltninger for miljøet (6-11)

6)

Forebyggelse af enhver form for menneskeskabte udledninger, herunder af TAME, i grundvandet er et af de centrale mål med gældende EU-lovgivning (7) Følgelig anbefales det, at der iværksættes overvågningsprogrammer, så forurening af grundvandet med TAME hurtigt kan påvises.

7)

Det anbefales videre, at de bedste tilgængelige teknikker bringes i anvendelse ved etablering og brug af nedgravede lagertanke og distributionsanlæg på tankstationer. Medlemsstaterne bør overveje at fastsætte obligatoriske krav herom, især for tankstationer, der er beliggende i et grundvandsopland.

8)

De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater bør i godkendelser, der udstedes på grundlag af direktiv 2008/1/EF, fastsætte betingelser, emissionsgrænseværdier eller tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger for TAME, således at de berørte anlæg, under hensyntagen til deres tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold, kan arbejde efter BAT.

9)

Medlemsstaterne bør omhyggeligt overvåge indførelsen af BAT for benzen og indberette alle vigtige udviklinger til Kommissionen inden for rammerne af informationsudvekslingen om BAT.

10)

Lokale emissioner til overfladevand bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

11)

De anbefalede foranstaltninger til begrænsning af risikoen for grundvandet anses for at yde tilstrækkelig beskyttelse af personer, der eksponeres via miljøet.

AFDELING 4

ADRESSATER

12)

Denne henstilling er rettet til alle sektorer, som importerer, producerer, transporterer, oplagrer, formulerer blandinger af eller på anden måde bearbejder, forarbejder, benytter, bortskaffer eller genvinder disse stoffer, og til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2008.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)  EFT L 131 af 26.5.1994, s. 3.

(3)  EFT L 273 af 26.10.2000, s. 5.

(4)  EFT L 161 af 29.6.1994, s. 3.

(5)  EUT C 157 af 21.6.2008, s. 1.

(6)  EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).


21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/37


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 30. maj 2008

om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne: 2,3-epoxypropyltrimethylammoniumchlorid (EPTAC), (3-chlor-2-hydroxypropyl)trimethylammoniumchlorid (CHPTAC) og hexachlorcyclopentadien

(meddelt under nummer K(2008) 2316)

(EØS-relevant tekst)

(2008/472/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

som henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (1), særlig artikel 11, stk. 2, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

På grundlag af forordning (EØF) nr. 793/93 er følgende stoffer blevet udpeget som prioriterede stoffer, der skal vurderes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 143/97 (2) og (EF) nr. 2364/2000 (3) om henholdsvis tredje og fjerde liste over prioriterede stoffer i medfør af forordning (EØF) nr. 793/93:

2,3-epoxypropyltrimethylammoniumchlorid (EPTAC)

(3-chlor-2-hydroxypropyl)trimethylammoniumchlorid (CHPTAC)

hexachlorcyclopentadien.

(2)

De referentmedlemsstater, som er udpeget i henhold til de pågældende forordninger, har afsluttet deres vurdering af disse stoffers risiko for mennesker og miljø i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer, i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (4), og har foreslået en strategi for risikobegrænsning.

(3)

Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici er blevet hørt og har afgivet udtalelse om referenternes risikovurderinger. Udtalelserne er offentliggjort på den videnskabelige komités websted.

(4)

Risikovurderingens resultater og strategierne for risikobegrænsning redegøres der for i Kommissionens meddelelse herom (5).

(5)

Risikovurderingen giver grundlag for at anbefale, at der træffes bestemte risikobegrænsende foranstaltninger for bestemte stoffer. For de stoffer, der ikke specifikt er opregnet, henstilles der intet til denne henstillings adressater.

(6)

De anbefalede foranstaltninger til begrænsning af risikoen for arbejdstagere bør anskues inden for rammerne af gældende lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne, som anses som en tilfredsstillende ramme for den fornødne begrænsning af risiciene ved de pågældende stoffer.

(7)

De risikobegrænsende foranstaltninger i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 793/93,

HENSTILLER:

AFDELING 1

2,3-EPOXYPROPYLTRIMETHYLAMMONIUMCHLORID (EPTAC)

(CAS-NR. 3033-77-0; Einecs-nr. 221-221s-0)

Risikobegrænsende foranstaltninger af hensyn til arbejdstagerne (1) og miljøet (2)

1)

Arbejdsgivere, som benytter EPTAC i fremstillingsprocesser og som kationiseringsmiddel til kationisering af stivelser, bør være opmærksomme på nationalt udarbejdede, sektorspecifikke anvisninger, der bygger på de ikke-bindende, praktisk orienterede retningslinjer, Kommissionen har stillet til rådighed, jf. Rådets direktiv 98/24/EF (direktivet om kemiske agenser) (6), artikel 12, stk. 2.

2)

Lokale EPTAC-emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

AFDELING 2

(3-CHLOR-2-HYDROXYPROPYL)TRIMETHYLAMMONIUMCHLORID (CHPTAC)

(CAS-NR. 3327-22-8; Einecs-nr. 222-048-3)

Risikobegrænsende foranstaltninger af hensyn til arbejdstagerne (3) og miljøet (4)

3)

Arbejdsgivere, som benytter CHPTAC som kationiseringsmiddel til kationisering af stivelser, bør være opmærksomme på nationalt udarbejdede, sektorspecifikke anvisninger, der bygger på de ikke-bindende, praktisk orienterede retningslinjer, Kommissionen har stillet til rådighed, jf. direktiv 98/24/EF, artikel 12, stk. 2.

4)

Lokale CHPTAC-emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

AFDELING 3

ADRESSATER

5)

Denne henstilling er rettet til alle sektorer, som importerer, producerer, transporterer, oplagrer, formulerer blandinger af eller på anden måde bearbejder, forarbejder, benytter, bortskaffer eller genvinder disse stoffer, og til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2008.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)  EFT L 25 af 28.1.1997, s. 13.

(3)  EFT L 273 af 26.10.2000, s. 5.

(4)  EFT L 161 af 29.6.1994, s. 3.

(5)  EUT C 157 af 21.6.2008, s. 10.

(6)  EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF (EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21).


21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/39


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 5. juni 2008

om begrænsning af lovpligtige revisorers og revisionsfirmaers civilretlige ansvar

(meddelt under nummer K(2008) 2274)

(EØS-relevant tekst)

(2008/473/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 211, andet led, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (1) fastsættes minimumsharmonisering af kravene til lovpligtig revision. Ifølge direktivets artikel 31 skal Kommissionen forelægge en rapport om virkningen af de nationale erstatningsansvarsregler i forbindelse med udførelse af lovpligtig revision på de europæiske kapitalmarkeder samt om forsikringsbetingelserne for revisorer og revisionsfirmaer og fremlægge henstillinger, hvis den finder det hensigtsmæssigt.

(2)

Kapitalmarkedernes smidige funktion kræver bæredygtig revisionskapacitet og et konkurrencedygtigt marked for revisionsydelser, hvor der er et tilstrækkeligt udvalg af revisionsfirmaer, der er i stand til og villige til at udføre lovpligtig revision af selskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på en medlemsstats regulerede marked. De stadigt større udsving i selskabernes markedskapitalisering har imidlertid gjort risikoen for at pådrage sig erstatningsansvar betydeligt større, samtidig med at adgangen til forsikring mod risikoen i forbindelse med sådan revision er blevet mere og mere begrænset.

(3)

Da solidarisk hæftelse kan afholde revisionsfirmaer og –netværk fra at gå ind på det internationale revisionsmarked for børsnoterede virksomheder i Fællesskabet, er der ringe udsigt til, at eventuelle nye revisionsnetværk vil være i stand til at udøve lovpligtig revision af sådanne selskaber.

(4)

Som følge heraf bør der indføres begrænsning af erstatningsansvaret for revisorers og revisionsfirmaers, herunder koncernrevisorers, udførelse af lovpligtig revision af børsnoterede selskaber. En begrænsning af erstatningsansvaret er imidlertid ikke berettiget, når der er tale om en revisors forsætlige misligholdelse af faglige forpligtelser, og en begrænsning vil ikke være gældende i sådanne tilfælde. En sådan begrænsning bør heller ikke berøre en skadelidt parts ret til rimelig erstatning.

(5)

På grund af betydelige forskelle mellem medlemsstaternes civilretlige erstatningsansvarsordninger er det på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt, at hver enkelt medlemsstat kan vælge den begrænsning af erstatningsansvaret, som er mest forenelig med dets civilretlige erstatningsansvarsordning.

(6)

Medlemsstaterne bør således i national lovgivning kunne fastsætte et loft over revisorers erstatningsansvar. Som alternativ bør medlemsstaterne i deres nationale lovgivning kunne indføre en ordning med proportionalt ansvar, hvor lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer kun hæfter i forhold til deres bidrag til den lidte skade og ikke hæfter solidarisk med andre parter. I medlemsstater, hvor krav mod lovpligtige revisorer kun kan rejses af det reviderede selskab og ikke af enkeltaktionærer eller tredjemand, bør medlemsstaterne have mulighed for at tillade et selskab, dets aktionærer og revisor at fastsætte begrænsningen af revisorens erstatningsansvar, dog således at investorernes rettigheder i det reviderede selskab tilgodeses,

HENSTILLER:

Genstand

1.

Denne henstilling vedrører revisorers og revisionsfirmaers civilretlige erstatningsansvar under udførelse af lovpligtig revision af konsoliderede regnskaber eller årsregnskaber for selskaber, som er registreret i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på en medlemsstats regulerede marked.

Begrænsning af erstatningsansvar

2.

Lovpligtige revisorers og revisionsfirmaers civilretlige erstatningsansvar i tilfælde af misligholdelse af deres faglige forpligtelser bør begrænses, bortset fra i tilfælde af forsætlig misligholdelse af deres forpligtelser.

3.

Begrænsningen af erstatningsansvaret bør gælde over for det reviderede selskab og andre parter, som ifølge national lovgivning er berettiget til at indgive erstatningskrav.

4.

En begrænsning af det civile erstatningsansvar bør ikke forhindre skadelidte parter i at opnå rimelig erstatning.

Måder, hvorpå erstatningsansvaret kan begrænses

5.

Medlemsstaterne bør indføre foranstaltninger med henblik på begrænsning af erstatningsansvaret. Med henblik herpå anbefales det, at især én eller flere af følgende metoder anvendes:

a)

fastsættelse af et maksimumsbeløb eller af en metode til beregning af et sådant beløb

b)

fastsættelse af en række principper, hvorved en lovpligtig revisor eller et revisionsfirma ikke hæfter ud over det faktiske bidrag til den skade, som en skadesanmelders krav vedrører, og således ikke hæfter solidarisk med andre skadevoldere

c)

indførelse af en bestemmelse, som tillader et selskab, der skal revideres og den lovpligtige revisor eller det lovpligtige revisionsfirma ved aftale at fastsætte en begrænsning af erstatningsansvaret.

6.

Hvis ansvaret er begrænset i medfør af en aftale som omhandlet i punkt 5, litra c), sikrer medlemsstaterne, at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Aftalen skal kunne underkastes retslig prøvelse.

b)

Med hensyn til det reviderede selskab besluttes begrænsningen af erstatningsansvaret kollektivt af de i artikel 50b i Rådets direktiv 78/660/EØF (2) omhandlede medlemmer af de administrative, ledende og tilsynsførende organer, eller i tilfælde af koncernrevision, af de i artikel 36a i Rådets direktiv 83/349/EØF (3) omhandlede personer, og en sådan beslutning godkendes af det reviderede selskabs aktionærer.

c)

Oplysninger om begrænsningen af erstatningsansvaret og ændringer heraf offentliggøres i noterne til det reviderede selskabs regnskaber.

7.

Inden vedtagelse af foranstaltninger til gennemførelse af en af de i punkt 5, litra a), b) eller c), omhandlede metoder eller andre erstatningsansvarsbegrænsende metoder, som er i overensstemmelse med punkt 2, 3 og 4, tager medlemsstaterne hensyn til virkningen på de finansielle markeder og investorerne og på vilkårene for adgang til markedet for lovpligtig revision af børsnoterede selskaber samt virkningen på revisionskvaliteten, muligheden for at opnå forsikringsdækning og de selskaber, der skal revideres.

Opfølgning

8.

Medlemsstaterne opfordres til at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet på baggrund af denne henstilling, senest 5. juni 2010.

Adressater

9.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87. Ændret ved direktiv 2008/30/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 53).

(2)  EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 1).

(3)  EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/99/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 137).