7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 503/2008

af 6. juni 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (1), særlig artikel 138, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)	Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 7. juni 2008.

---

(1)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

---

---

7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/3

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 504/2008

af 6. juni 2008

om gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (1), særlig artikel 4, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr (2), særlig artikel 4, stk. 2, litra c) og d), artikel 6, stk. 2, andet led, og artikel 8, nr. 1), første afsnit,

under henvisning til Rådets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande og om ændring af direktiv 77/504/EØF om racerent avlskvæg (3), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens beslutning 93/623/EØF af 20. oktober 1993 om et identifikationsdokument (pas), der skal ledsage registrerede hovdyr (4), indførtes der af hensyn til dyresundhedskontrollen en metode til identifikation af registrerede enhovede dyr under flytning.

(2)	Kommissionens beslutning 2000/68/EF af 22. december 1999 om ændring af beslutning 93/623/EØF og om identifikation af hovdyr til opdræt og som brugsdyr (5) indeholder bestemmelser om det identifikationsdokument, der skal ledsage enhovede dyr, som flyttes.

(3)

Beslutning 93/623/EØF og 2000/68/EF er ikke blevet gennemført på samme måde i alle medlemsstaterne. Dertil kommer, at identifikationen af enhovede dyr i disse beslutninger kædes sammen med flytning, mens andre husdyr i henhold til de relevante EF-retsforskrifter skal identificeres, uanset om de flyttes eller ej, blandt andet som led i sygdomsbekæmpelsesindsatsen. Det todelte system med enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr på den ene side og registrerede enhovede dyr på den anden side kan desuden betyde, at der udstedes mere end ét identifikationsdokument for et og samme dyr — en situation, der kun kan imødegås, ved at det pågældende dyr forsynes med et uudsletteligt, men ikke nødvendigvis synligt, mærke i forbindelse med den første identifikation.

(4)

Oversigtsdiagrammet i identifikationsdokumentet i beslutning 93/623/EØF er ikke fuldstændig i overensstemmelse med de tilsvarende oplysninger, der kræves af internationale organisationer, som administrerer enhovede dyr til konkurrencer og væddeløb, og af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE). Derfor bør der ved denne forordning opstilles et oversigtsdiagram, der opfylder Fællesskabets behov og er i tråd med de relevante internationalt anerkendte krav.

(5)

Indførsel af enhovede dyr er fortsat omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/426/EØF og især Kommissionens beslutning 93/196/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af hovdyr til slagtning (6) samt Kommissionens beslutning 93/197/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr (7).

(6)

I forbindelse med anvendelsen af toldprocedurerne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (8) er det nødvendigt også at henvise til Rådets forordning (EØF) nr. 706/73 af 12. marts 1973 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer (9). I henhold til forordning (EØF) nr. 706/73 anvendes Fællesskabets veterinærlovgivning fra den 1. september 1973, men uden at den zootekniske lovgivning er omfattet. Nærværende forordning bør ikke berøre anvendelsen af ovennævnte forordning.

(7)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (10) defineres en bruger af dyr. I artikel 4, stk. 2, i direktiv 90/426/EØF henvises der derimod til dyrets ejer eller opdrætter. I Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest (11) anvendes en kombineret definition af ejer og bruger. Eftersom ejeren af et enhovet dyr i henhold til EF-forskrifterne og national lovgivning ikke nødvendigvis er ansvarlig for dyret, bør det specificeres, at det først og fremmest er brugeren af det enhovede dyr, som også kan være ejeren, der er ansvarlig for at identificere dyret i overensstemmelse med denne forordning.

(8)

Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør de metoder til identifikation af enhovede dyr, der fastlægges ved denne forordning, anvendes, uden at det berører anvendelsen af Kommissionens beslutning 96/78/EF af 10. januar 1996 om kriterierne for indførelse og registrering af avlshovdyr i stambøger (12).

(9)

Metoderne bør være i overensstemmelse med de principper, der er opstillet af avlsorganisationer godkendt i henhold til Kommissionens beslutning 92/353/EØF af 11. juni 1992 om kriterierne for godkendelse eller anerkendelse af organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for registrerede enhovede dyr (13). Ifølge samme beslutning påhviler det den organisation eller forening, der fører den oprindelige stambog for racen, at etablere et grundlag for et system for identifikation af enhovede dyr, inddeling af stambogen i klasser og indskrivning af forældre og bedsteforældre i stambogen.

(10)

Dertil kommer, at der i oprindelsescertifikatet, jf. artikel 4, stk. 2, litra d), i direktiv 90/427/EØF, som skal være indeholdt i identifikationsdokumentet, bør være angivet alle de nødvendige oplysninger med henblik på at sikre, at enhovede dyr, der flyttes mellem forskellige stambøger, indskrives i den relevante klasse i stambogen i overensstemmelse med de kriterier, dyrene opfylder.

(11)

I henhold til artikel 1, tredje led, i Kommissionens beslutning 96/510/EF af 18. juli 1996 om de zootekniske afstamningscertifikater ved indførsel af avlsdyr og deres sæd, æg og embryoner (14) skal det zootekniske afstamningscertifikat for registrerede enhovede dyr svare til identifikationsdokumentet i beslutning 93/623/EØF. Det er derfor nødvendigt at specificere, at enhver henvisning til beslutning 93/623/EØF, men også til beslutning 2000/68/EF, skal betragtes som en henvisning til denne forordning.

(12)

Eftersom alle enhovede dyr, der er født i eller indført i Fællesskabet i overensstemmelse med denne forordning, skal identificeres ved ét enkelt identifikationsdokument, er det nødvendigt at fastsætte særlige regler for den situation, hvor dyrs status som enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr ændres til status som registrerede enhovede dyr efter betydningen i artikel 2, litra c), i direktiv 90/426/EØF.

(13)	Medlemsstater bør have mulighed for at indføre særlige ordninger for identifikation af enhovede dyr, der strejfer vildt eller delvis vildt om i særlige områder, herunder naturreservater, for at skabe overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/35/EØF.

(14)

Anvendelsen af elektroniske identifikatorer (»transpondere«) til enhovede dyr er allerede meget udbredt på internationalt plan. Denne teknologi bør udnyttes til at sikre en tæt forbindelse mellem det enhovede dyr og identifikationsmidlet. Enhovede dyr bør mærkes med en transponder, men det bør være muligt at anvende alternative metoder til bekræftelse af dyrets identitet, forudsat at disse alternative metoder giver tilsvarende garantier, så udstedelse af flere forskellige identifikationsdokumenter undgås.

(15)

Enhovede dyr skal i henhold til gældende fællesskabslovgivning altid være ledsaget af deres identifikationsdokument, men det bør være muligt at dispensere fra dette krav, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt at bevare identifikationsdokumentet i hele det enhovede dyrs levetid, eller hvis dette dokument ikke er udstedt, fordi dyret skal slagtes, inden det når den maksimumsalder, der kræves for identifikation.

(16)

Sådanne dispensationer bør gives, uden at det berører anvendelsen af artikel 14 i Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge (15), som giver mulighed for dispensation fra visse sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger for identificerede enhovede dyr på bedrifter, hvor der er bekræftet et udbrud af denne sygdom.

(17)

Medlemsstaterne bør også have mulighed for at tillade, at der anvendes et forenklet identifikationsdokument for enhovede dyr, der flyttes inden for deres eget område. Visse steder er der indført plastickort med en indbygget computerchip (»smartkort«) til lagring af de relevante data. Det bør være tilladt at udstede sådanne smartkort som supplement til identifikationsdokumentet og under visse omstændigheder at bruge disse i stedet for det identifikationsdokument, der ledsager enhovede dyr i forbindelse med flytning inden for en medlemsstat.

(18)

I henhold til artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 (16) skal kravene vedrørende oplysninger om fødevarekæden for enhovede dyr være gennemført inden udgangen af 2009.

(19)

Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser for det tilfælde, at det originale identifikationsdokument, der er udstedt for hele dyrets levetid i henhold til nærværende forordning, bortkommer. Disse bestemmelser bør så vidt muligt forhindre ulovlig besiddelse af mere end ét identifikationsdokument med henblik på en korrekt angivelse af dyrets status som bestemt til slagtning til konsum. Foreligger der fyldestgørende og verificerbare oplysninger, bør der udstedes et duplikateksemplar af dokumentet, der er mærket som værende en kopi og generelt sikrer, at dyret holdes ude fra fødevarekæden; i andre tilfælde bør der udstedes et erstatningsdokument, der ligeledes skal være mærket som sådant, og hvorved et tidligere registreret enhovet dyr ydermere nedklassificeres til et enhovet dyr til opdræt og som brugsdyr.

(20)

Identifikationsdokumentet er, jf. artikel 4 og 5 i direktiv 90/426/EØF, et redskab, der skal gøre det muligt at sikre, at enhovede dyr ikke flyttes i tilfælde af et sygdomsudbrud på den bedrift, hvor dyrene holdes eller opdrættes. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, at dette dokuments gyldighed til flytning i tilfælde af udbrud af visse sygdomme midlertidigt ophæves med en påtegning i identifikationsdokumentet.

(21)

Ved det enhovede dyrs død, undtagen ved slagtning på et slagteri, bør identifikationsdokumentet leveres tilbage til det udstedende organ af den myndighed, der fører tilsyn med forarbejdningen af det døde dyr i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (17), ligesom det bør sikres, at transponderen eller alternative anordninger, herunder mærker, til bekræftelse af det enhovede dyrs identitet ikke kan genanvendes.

(22)

For at forhindre, at transpondere kommer til at indgå i fødevarekæden, bør kød af dyr, fra hvilke det ikke har været muligt at fjerne transponderen på slagtetidspunktet, erklæres uegnet til konsum, jf. afsnit II, kapitel V, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (18).

(23)	Standardiserede bestemmelser om, hvor transponderen skal implanteres, og registrering af dette sted i identifikationsdokumentet burde gøre det lettere at lokalisere implanterede transpondere.

(24)

I henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (19) defineres levende dyr forberedt til markedsføring med henblik på anvendelse som menneskeføde som fødevarer. Ved samme forordning pålægges fødevarevirksomhedslederne et vidtrækkende ansvar i alle faser af fødevareproduktionen, herunder vedrørende sporbarhed for de dyr, der anvendes i fødevareproduktionen.

(25)

Enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr og registrerede enhovede dyr kan på et tidspunkt i deres liv blive til slagtedyr som defineret i artikel 2, litra d), i direktiv 90/426/EØF. Kød af dyr af hestefamilien, et synonym for enhovede dyr, er defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (20).

(26)

I henhold til afsnit III, punkt 7, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 skal slagteriernes ledere modtage, kontrollere og skride ind på grundlag af oplysninger om fødevarekæden omfattende nærmere oplysninger om oprindelse, livsforløb og håndtering for dyr bestemt til fødevareproduktion. Den kompetente myndighed kan tillade, at oplysningerne om fødevarekæden for enhovede husdyr ikke sendes til slagteriet i forvejen, men sammen med dyrene. Oplysningerne om fødevarekæden bør derfor omfatte identifikationsdokumentet, der ledsager enhovede dyr til slagtning.

(27)	I henhold til afsnit II, kapitel III, punkt 1, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 skal embedsdyrlægen verificere, at lederen af fødevarevirksomheden overholder forpligtelsen til at sikre, at dyr, der godtages til slagtning til konsum, er korrekt identificeret.

(28)

Ifølge afsnit III, punkt 8, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 skal ledere af fødevarevirksomheder kontrollere de pas, der ledsager enhovede husdyr, for at sikre, at dyret er bestemt til slagtning til konsum, og hvis de modtager dyret til slagtning, skal de overdrage passet til embedsdyrlægen.

(29)

Med forbehold af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (21) og Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af betaagonister i husdyrbrug (22) er behandling af enhovede dyr med veterinærlægemidler underkastet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (23).

(30)

Artikel 10, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/82/EF indeholder bestemmelser om særlige undtagelser for enhovede dyr fra samme direktivs artikel 11 vedrørende behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion med lægemidler, for hvilke der er fastsat en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer for andre arter end dem, lægemidlet er beregnet for, eller som er godkendt til behandling af en anden tilstand, forudsat at det pågældende enhovede dyr er identificeret i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og i identifikationsdokumentet er erklæret for ikke bestemt til slagtning til konsum eller som bestemt til slagtning til konsum efter en tilbageholdelsestid på mindst seks måneder, efter at dyrene er blevet behandlet med stoffer opført i Kommissionens forordning (EF) nr. 1950/2006 af 13. december 2006 om fastlæggelse af en liste over stoffer, der er uundværlige til behandling af dyr af hestefamilien, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (24).

(31)

For at opretholde kontrollen med udstedelsen af identifikationsdokumenter bør et vist minimum af relevante data vedrørende udstedelsen af disse dokumenter registreres i en database. Der bør samarbejdes om databaserne i de forskellige medlemsstater, jf. Rådets direktiv 89/608/EØF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære og zootekniske bestemmelser (25), for at lette udvekslingen af oplysninger.

(32)

Universal Equine Life Number (UELN)-systemet er godkendt på verdensplan af de største hesteavls- og konkurrenceorganisationer. Systemet er udviklet på initiativ af World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH), International Stud-Book Committee (ISBC), World Arabian Horse Organization (WAHO), European Conference of Arabian Horse Organisations (ECAHO), Conférence Internationale de l’Anglo-Arabe (CIAA), Fédération Equestre Internationale (FEI) (Det Internationale Rideforbund) og Union Européenne du Trot (UET), og der findes oplysninger om systemet på UELN's hjemmeside (26).

(33)

UELN-systemet er velegnet til registrering af både registrerede enhovede dyr og enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr og gør det muligt gradvis at indarbejde edb-baserede net, så det sikres, at dyrenes identitet fortsat kan kontrolleres i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 90/427/EØF, når der er tale om registrerede enhovede dyr.

(34)	De koder, databaserne tildeles, samt det format, der anvendes til de registrerede identifikationsnumre for de enkelte dyr, bør ikke på nogen måde være i uoverensstemmelse med det etablerede UELN-system. Listen over tildelte UELN-koder bør derfor konsulteres, inden en database tildeles en ny kode.

(35)

I henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 90/426/EØF skal embedsdyrlægen i et register indføre identifikationsnummeret eller identifikationsdokumentets nummer for det enhovede dyr, der er slagtet, og på anmodning af den kompetente myndighed på afsendelsesstedet til denne fremsende en attest, hvorved det bekræftes, at dyret er slagtet. Ifølge samme direktivs artikel 4, stk. 4, litra i), skal identifikationsdokumentet efter slagtning af et registreret dyr tilbageleveres til den myndighed, der har udstedt det. Disse krav bør også gælde for identifikationsdokumenter udstedt for enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr. Registrering af et UELN-kompatibelt individnummer og anvendelse af dette til identifikation af de myndigheder eller organer, der har udstedt identifikationsdokumentet, burde gøre det lettere at opfylde disse krav. Medlemsstaterne bør om muligt gøre brug af de forbindelsesorganer, de har udpeget i overensstemmelse med artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (27).

(36)

Det dyrlægetilsyn, der er nødvendigt for at give de fornødne dyresundhedsgarantier, jf. artikel 4 og 5 i direktiv 90/426/EØF, kan kun sikres, hvis den kompetente myndighed har kendskab til bedriften som defineret i samme direktivs artikel 2, litra a). Tilsvarende krav følger af anvendelsen af fødevarelovgivningen vedrørende enhovede dyr, der bruges som dyr bestemt til fødevareproduktion. Da enhovede dyr flyttes hyppigt i forhold til andre husdyr, bør man imidlertid ikke forsøge at indføre almindelig realtidssporbarhed for enhovede dyr. Identifikation af enhovede dyr bør således være et første skridt på vejen mod et system til identifikation og registrering af enhovede dyr, som vil skulle færdiggøres inden for rammerne af Fællesskabets nye dyresundhedspolitik.

(37)	Med henblik på en ensartet anvendelse af EF-forskrifterne om identifikation af enhovede dyr i medlemsstaterne og for at sikre, at lovgivningen er klar og gennemskuelig, bør beslutning 93/623/EØF og 2000/68/EF ophæves og afløses af denne forordning.

(38)	Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger, der gør det muligt for medlemsstaterne at tilpasse sig bestemmelserne i denne forordning.

(39)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om identifikation af enhovede dyr, som:

a)	er født i Fællesskabet eller

b)	bringes i fri omsætning i Fællesskabet i overensstemmelse med toldproceduren i artikel 4, nr. 16), litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92.

2.   Denne forordning indskrænker ikke anvendelsen af:

a)	forordning (EØF) nr. 706/73 og beslutning 96/78/EF og

b)	foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til registrering af bedrifter, hvor der holdes enhovede dyr.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning anvendes definitionerne i artikel 2, litra a), c)-f), h) og i), i direktiv 90/426/EØF og artikel 2, litra c), i direktiv 90/427/EØF.

2.   Endvidere forstås ved:

a)	»bruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der ejer eller er i besiddelse af et enhovet dyr eller har til opgave at passe dyret mod eller uden vederlag, også midlertidigt, herunder under transport, på markeder eller i forbindelse med konkurrencer, væddeløb eller kulturelle arrangementer

b)	»transponder«: en passiv anordning til radiofrekvensidentifikation, der kun kan aflæses, og som: i) er i overensstemmelse med ISO-standard 11784 og benytter HDX- eller FDX-B-teknologi og ii) kan aflæses af en læseenhed, der er kompatibel med ISO-standard 11785, på en afstand af mindst 12 cm

c)	»enhovede dyr«: vildtlevende eller domesticerede pattedyr af hestefamilien af alle arter i slægten Equus i familien Equidae samt krydsninger heraf

d)

»entydigt individnummer«: en unik femtencifret alfanumerisk kode med oplysninger om det individuelle enhovede dyr samt database og land, hvor disse oplysninger første gang er registreret i overensstemmelse med Universal Equine Life Number (UELN)-kodesystemet, og som omfatter: i) en sekscifret UELN-kompatibel identifikationskode til den i artikel 21, stk. 1, omhandlede database, efterfulgt af ii) et nicifret individuelt identifikationsnummer, som det enhovede dyr er tildelt

e)	»smartkort«: en plasticanordning med en indbygget computerchip, hvorpå der kan lagres data, og som elektronisk kan overføre disse til kompatible edb-systemer.

KAPITEL II

IDENTIFIKATIONSDOKUMENT

Artikel 3

Almindelige principper og krav om identifikation af enhovede dyr

1.   Enhovede dyr som omhandlet i artikel 1, stk. 1, må ikke holdes, medmindre de er identificeret i henhold til denne forordning.

2.   En bruger af et enhovet dyr, der ikke ejer dyret, skal udøve sin funktion i overensstemmelse med denne forordning på vegne af og efter aftale med den fysiske eller juridiske person, der ejer det pågældende enhovede dyr (i det følgende benævnt »ejeren«).

3.   Ved anvendelsen af denne forordning skal systemet til identifikation af enhovede dyr omfatte følgende:

a)	et samlet identifikationsdokument, som er gyldigt i hele dyrets levetid

b)	en metode til at sikre en entydig forbindelse mellem identifikationsdokumentet og det enhovede dyr

c)	en database, hvori identifikationsoplysningerne vedrørende det dyr, for hvilket der er udstedt et identifikationsdokument til en i samme database registreret person, registreres under et entydigt identifikationsnummer.

Artikel 4

Organer, der udsteder identifikationsdokumenter for enhovede dyr

1.   Medlemsstaterne påser, at det i artikel 5, stk. 1, omhandlede identifikationsdokument for registrerede enhovede dyr udstedes af følgende organer (i det følgende benævnt »udstedende organer«):

a)

den organisation eller forening, der er officielt godkendt eller anerkendt af medlemsstaten eller af den officielle tjeneste i den pågældende medlemsstat, begge som omhandlet i artikel 2, litra c), første led, i direktiv 90/427/EØF, som fører stambogen for den pågældende dyrerace, jf. artikel 2, litra c), i direktiv 90/426/EØF, eller

b)	en afdeling, som har hovedsæde i en medlemsstat, af en international forening eller organisation, der administrerer konkurrence- eller væddeløbsheste, jf. artikel 2, litra c), i direktiv 90/426/EØF.

2.   Identifikationsdokumenter, der udstedes af myndigheder i et tredjeland, som udsteder afstamningscertifikater i overensstemmelse med artikel 1, tredje led, i beslutning 96/510/EF, anses for at være gyldige i henhold til denne forordning for registrerede enhovede dyr som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b).

3.   Det organ, der udsteder det i artikel 5, stk. 1, omhandlede identifikationsdokument for enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr, udpeges af den kompetente myndighed.

4.   De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede udstedende organer udøver deres funktion i overensstemmelse med denne forordning, navnlig artikel 5, 8-12, 14, 16, 17, 21 og 23.

5.   Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører listen over udstedende organer og gør disse oplysninger tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden på et websted.

Oplysningerne om de udstedende organer skal som et minimum omfatte de kontaktoplysninger, der er nødvendige, for at bestemmelserne i artikel 19 kan overholdes.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre de ajourførte lister tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

6.   Listen over udstedende organer i tredjelande som omhandlet i stk. 2 udarbejdes og ajourføres i overensstemmelse med følgende betingelser:

a)

Den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor det udstedende organ har hjemme, garanterer: i) at det udstedende organ opfylder stk. 2 ii) at det udstedende organ, hvis det er godkendt i henhold til direktiv 94/28/EF, opfylder oplysningskravet i artikel 21, stk. 3, i denne forordning iii) at lister over de udstedende organer udarbejdes, ajourføres og forelægges for Kommissionen.

b)

Kommissionen: i) underretter regelmæssigt medlemsstaterne om nye eller ajourførte lister, som den har modtaget fra de kompetente myndigheder i tredjelande i henhold til litra a), nr. iii) ii) sørger for, at ajourførte udgaver af de pågældende lister er tilgængelige for offentligheden iii) sætter om nødvendigt hurtigst muligt spørgsmål vedrørende listen over udstedende organer i tredjelande på dagsordenen for Den Stående Zootekniske Komité med henblik på afgørelse efter proceduren i artikel 11, stk. 2, i Rådets direktiv 88/661/EØF (28).

Artikel 5

Identifikation af enhovede dyr, der er født i Fællesskabet

1.   Enhovede dyr, der er født i Fællesskabet, identificeres ved hjælp af et samlet identifikationsdokument, som er i overensstemmelse med modellen til identifikationsdokument for enhovede dyr i bilag I (»identifikationsdokumentet« eller »passet«). Dokumentet udstedes for hele det enhovede dyrs levetid.

Identifikationsdokumentet udstedes i et trykt, udeleligt format og skal indeholde rubrikker til angivelse af de påkrævede oplysninger i følgende afsnit:

a)	afsnit I-X for registrerede enhovede dyr

b)	som et minimum afsnit I, III og IV samt afsnit VI-IX for enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr.

2.   Det udstedende organ påser, at der ikke udstedes et identifikationsdokument for et enhovet dyr, medmindre som et minimum afsnit I er behørigt udfyldt.

3.   Registrerede enhovede dyr identificeres i identifikationsdokumentet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af det udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1 eller 2, i denne forordning, jf. dog artikel 1, stk. 1, i beslutning 96/78/EF og uanset stk. 1, litra a), og stk. 2 i nærværende artikel.

4.   For registrerede enhovede dyr udfylder det udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), og stk. 2, afsnit II i identifikationsdokumentet med oplysningerne i oprindelsescertifikatet, jf. artikel 4, stk. 2, litra d), i direktiv 90/427/EØF.

I overensstemmelse med de principper, der er opstillet af den godkendte eller anerkendte avlsorganisation, som fører den oprindelige stambog for den race, det pågældende registrerede enhovede dyr tilhører, skal oprindelsescertifikatet indeholde fuldstændige oplysninger om afstamning, det afsnit i stambogen, der er omhandlet i artikel 2 eller 3 i beslutning 96/78/EF, samt, hvis stambogen omfatter flere klasser, den klasse i stambogens hovedafsnit, som det enhovede dyr er indført i.

5.   Med henblik på at få udstedt et identifikationsdokument indgiver brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, dyret er født i, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren en ansøgning om et identifikationsdokument som omhandlet i stk. 1 i denne artikel til det udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, inden for de i stk. 6 i denne artikel og i artikel 7, stk. 1, omhandlede frister, idet alle oplysninger, der er nødvendige for at opfylde denne forordnings bestemmelser, fremlægges.

6.   Uanset artikel 13, stk. 1, identificeres enhovede dyr, der er født i Fællesskabet, i henhold til denne forordning inden den 31. december det år, hvori det enhovede dyr er født, eller senest seks måneder efter dyrets fødsel, alt efter, hvilken dato der ligger senest.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte at begrænse denne tilladte maksimumsperiode til identifikation af det enhovede dyr til seks måneder.

Medlemsstater, der gør brug af undtagelsen i andet afsnit, informerer Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

7.   Afsnittenes rækkefølge og nummerering skal forblive uændret i identifikationsdokumentet, bortset fra afsnit I, som kan anbringes midt i identifikationsdokumentet, så dokumentet åbnes på dette afsnit.

8.   Identifikationsdokumentet må ikke udstedes i duplikater eller erstattes, jf. dog artikel 16 og 17.

Artikel 6

Undtagelse vedrørende udfyldelse af afsnit I i identifikationsdokumentet

Hvis en transponder er implanteret i overensstemmelse med artikel 11, eller hvis et individuelt, synligt mærke, der ikke kan slettes, er anbragt i overensstemmelse med artikel 12, er det, som undtagelse fra artikel 5, stk. 2, tilladt at undlade at udfylde punkt 3b til 3h i identifikationsdokumentets afsnit I, del A, og punkt 12 til 18 i oversigtsdiagrammet i identifikationsdokumentets afsnit I, del B, eller at anvende et fotografi eller et print, der er tilstrækkelig detaljeret til at identificere det enhovede dyr, i stedet for at udfylde oversigtsdiagrammet.

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 1 berører ikke de regler for identifikation af enhovede dyr, der fastsættes af de i artikel 4, stk. 1, 2 og 3 omhandlede udstedende organer.

Artikel 7

Dispensationer vedrørende identifikation af visse enhovede dyr, der lever vildt eller delvis vildt

1.   Uanset artikel 5, stk. 1, 3 og 5, kan den kompetente myndighed beslutte, at enhovede dyr, der udgør bestemte populationer, som lever vildt eller delvis vildt i særlige områder, herunder naturreservater, som afgrænset af samme myndighed, kun skal identificeres i overensstemmelse med artikel 5, når de flyttes fra disse områder eller overgår til husdyrhold.

2.   Medlemsstater, der agter at gøre brug af muligheden for dispensation i henhold til stk. 1, meddeler Kommissionen, hvilken population og hvilke områder der er tale om:

a)	senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden eller

b)	inden de gør brug af denne dispensationsmulighed.

Artikel 8

Identifikation af indførte enhovede dyr

1.   Brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, dyret indføres i, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren ansøger om et identifikationsdokument eller om registrering af det eksisterende identifikationsdokument i det pågældende udstedende organs database, jf. artikel 21, senest 30 dage, efter at toldproceduren som defineret i artikel 4, nr. 16), litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92 er afsluttet, når:

a)	enhovede dyr indføres i Fællesskabet, eller

b)	midlertidig indførsel som defineret i artikel 2, litra i), i direktiv 90/426/EØF ændres til endelig indførsel i overensstemmelse med samme direktivs artikel 19, litra iii).

2.   Ledsages et enhovet dyr som omhandlet i denne artikels stk. 1 af papirer, der ikke opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, eller ikke indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, foretager det udstedende organ sig følgende på anmodning fra brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, dyret indføres i, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren:

a)	det udfylder papirerne, så de opfylder kravene i artikel 5, og

b)	det registrerer oplysningerne til identifikation af det pågældende dyr samt de supplerende oplysninger i databasen, jf. artikel 21.

3.   Hvis de papirer, der ledsager enhovede dyr som omhandlet i denne artikels stk. 1, ikke kan ændres, så de opfylder kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, anses de ikke for gyldigt identifikationsmiddel i henhold til denne forordning.

Hvor de i første afsnit omhandlede papirer afleveres til eller erklæres ugyldige af det udstedende organ, registreres dette i den i artikel 21 omhandlede database, og de enhovede dyr identificeres i overensstemmelse med artikel 5.

KAPITEL III

PÅKRÆVET KONTROL FORUD FOR UDSTEDELSE AF IDENTIFIKATIONSDOKUMENTER OG TRANSPONDERE

Artikel 9

Kontrol af samlede identifikationsdokumenter udstedt for enhovede dyr

Inden udstedelsen af et identifikationsdokument træffer det udstedende organ eller den person, der handler på det udstedende organs vegne, alle passende foranstaltninger til at:

a)	efterprøve, at et sådant identifikationsdokument ikke allerede er udstedt for det pågældende enhovede dyr

b)	forhindre ulovlig udstedelse af flere identifikationsdokumenter for et enkelt enhovet dyr.

Disse foranstaltninger skal som et minimum omfatte gennemgang af de foreliggende relevante papirer og elektroniske optegnelser, undersøgelse af dyrene for tegn eller mærker, der giver formodning om, at dyrene er blevet identificeret på et tidligere tidspunkt, samt gennemførelse af foranstaltningerne i artikel 10.

Artikel 10

Foranstaltninger til påvisning af tidligere aktiv mærkning af enhovede dyr

1.   De i artikel 9 omtalte foranstaltninger skal som et minimum omfatte forholdsregler, der gør det muligt at opdage følgende:

a)	enhver tidligere implanteret transponder, idet der anvendes en læseenhed, der er i overensstemmelse med ISO-standard 11785, og som kan læse HDC- og FDX-B-transpondere, som et minimum når læseren er i direkte kontakt med kroppens overflade på det sted, hvor en transponder normalt implanteres

b)	ethvert klinisk tegn på, at en tidligere implanteret transponder er blevet fjernet ved et kirurgisk indgreb

c)	ethvert alternativt mærke anbragt på dyret i henhold til artikel 12, stk. 3, litra b).

2.   Giver foranstaltningerne i stk. 1 formodning om, at der tidligere er implanteret en transponder eller anbragt et alternativt mærke i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, litra b), træffer det udstedende organ følgende foranstaltninger:

a)	Hvis der er tale om enhovede dyr født i en medlemsstat, udsteder det et duplikat- eller erstatningsidentifikationsdokument i overensstemmelse med artikel 16 eller 17.

b)	Hvis der er tale om indførte enhovede dyr, træffer det de i artikel 8, stk. 2, omhandlede foranstaltninger.

3.   Giver foranstaltningerne i stk. 1, litra b), formodning om, at der tidligere er implanteret en transponder, eller giver foranstaltningerne i stk. 1, litra c), formodning om, at der er anbragt et alternativt mærke, indfører det udstedende organ på behørig vis disse oplysninger i del A og i oversigtsdiagrammet i del B i identifikationsdokumentets afsnit I.

4.   Bekræftes det, at en transponder eller et alternativt mærke som omhandlet i stk. 3 er blevet fjernet fra et enhovet dyr født i Fællesskabet, uden at den relevante dokumentation foreligger, udsteder det udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1 eller 3, et erstatningsdokument i henhold til artikel 17.

Artikel 11

Elektroniske identitetskontrolmetoder

1.   Det udstedende organ sørger for, at det enhovede dyr, første gang det identificeres, aktivt mærkes med implantering af en transponder.

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke minimumskvalifikationer der kræves for at kunne foretage det i første afsnit omhandlede indgreb, eller udpeger en person eller en faggruppe, der skal varetage disse aktiviteter.

2.   Transponderen implanteres parenteralt under aseptiske forhold på dyrets hals midt mellem nakken og manken ved overgangen mellem muskel og spækkam.

Den kompetente myndighed kan dog tillade, at transponderen implanteres et andet sted i det enhovede dyrs nakke, forudsat at en sådan alternativ implantering ikke er til potentiel skade for dyrets velfærd og ikke øger risikoen for, at transponderen migrerer, i forhold til den i første afsnit beskrevne metode.

3.   Når transponderen er implanteret i overensstemmelse med stk. 1 og 2, indsætter det udstedende organ følgende oplysninger i identifikationsdokumentet:

a)

i afsnit I, del A, punkt 5, som et minimum de sidste 15 cifre i den kode, læseenheden viser ved aflæsning af transponderen efter implantering, samt, hvor det er relevant, en selvklæbende mærkat med en stregkode eller et print af denne stregkode, der indeholder koden for som et minimum de sidste 15 cifre i den kode, der er aflæst fra transponderen

b)	i afsnit I, del A, punkt 11, underskrift og stempel af den person, jf. stk. 1, der varetog identifikationen og implanteringen af transponderen

c)	i punkt 12 eller 13 (afhængigt af, hvilken side transponderen er implanteret i) i oversigtsdiagrammet i afsnit I, del B, angivelse af, hvor transponderen er implanteret i det enhovede dyr.

4.   Uanset stk. 3, litra a), i denne artikel angives navnet på fabrikanten eller aflæsningssystemet i identifikationsdokumentets afsnit I, del A, punkt 5, hvis de i artikel 26, stk. 2, omhandlede foranstaltninger gennemføres for et enhovet dyr, der er mærket med en tidligere implanteret transponder, som ikke opfylder standarderne i artikel 2, stk. 2, litra b).

5.   Fastsætter en medlemsstat bestemmelser for i overensstemmelse med de i artikel 2, stk. 2, litra b), omtalte standarder at sikre, at tallene, som vises af de transpondere, der implanteres af udstedende organer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), godkendt i henhold til beslutning 92/353/EØF af den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder, er entydige, anvendes disse bestemmelser, så de ikke giver anledning til problemer i forhold til det identifikationssystem, der er etableret af det udstedende organ i den anden medlemsstat eller det tredjeland, der foretog identifikationen i henhold til denne forordning efter anmodning fra brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, dyret er født i, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren.

Artikel 12

Alternative identitetskontrolmetoder

1.   Uanset artikel 11, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at enhovede dyr identificeres efter passende alternative metoder, herunder med mærker, der giver tilsvarende videnskabelige garantier, som hver for sig eller samlet sikrer, at det enhovede dyrs identitet kan kontrolleres, og som effektivt forhindrer dobbeltudstedelse af identifikationsdokumenter (i det følgende benævnt »alternative metoder«).

Det udstedende organ sørger for, at der ikke udstedes identifikationsdokument for et enhovet dyr, medmindre den alternative metode, jf. første afsnit, angives i punkt 6 eller 7 i identifikationsdokumentets afsnit I, del A, og registreres i databasen, jf. artikel 21, stk. 1, litra f).

2.   Anvendes en alternativ metode, tilvejebringer brugeren redskaberne til at få adgang til disse identifikationsoplysninger eller afholder eventuelle udgifter til at kontrollere dyrets identitet.

3.   Medlemsstaterne sørger for følgende:

a)	at der for hovedparten af de enhovede dyr, der identificeres i henhold til denne forordning, ikke anvendes alternative metoder som eneste middel til kontrol af enhovede dyrs identitet, og

b)	at synlige mærker, der anbringes på enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr, ikke kan forveksles med de mærker, der på deres område er reserveret til registrerede enhovede dyr.

4.   Medlemsstater, der agter at gøre brug af undtagelsen i stk. 1, stiller disse oplysninger til rådighed for Kommissionen, de øvrige medlemsstater og offentligheden på et websted.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

KAPITEL IV

FLYTNING OG TRANSPORT AF ENHOVEDE DYR

Artikel 13

Flytning og transport af registrerede enhovede dyr og enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr

1.   Identifikationsdokumentet skal til enhver tid ledsage registrerede enhovede dyr og enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr.

2.   Uanset stk. 1 er det ikke nødvendigt, at identifikationsdokumentet ledsager enhovede dyr som omhandlet i samme stykke, når disse:

a)	er opstaldet eller græsser, og identifikationsdokumentet kan tilvejebringes umiddelbart af brugeren

b)

flyttes midlertidigt og til fods enten: i) i nærheden af bedriften i en medlemsstat, således at identifikationsdokumentet kan tilvejebringes inden for tre timer, eller ii) under flytning i forbindelse med græsningsskifte af enhovede dyr til og fra sommergræsningsarealer, og identifikationsdokumenterne kan tilvejebringes på afgangsbedriften

c)	ikke er fravænnet og ledsager moderen eller ammehoppen

d)	deltager i træning eller en prøve som led i en hestekonkurrence eller et hestearrangement og i den forbindelse er nødt til at forlade det område, hvor konkurrencen eller arrangementet finder sted

e)	flyttes eller transporteres i en nødsituation, som omfatter de enhovede dyr selv eller, uden at dette berører artikel 14, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2003/85/EF, bedriften, hvorpå dyrene holdes.

Artikel 14

Dispensationer for visse flytninger og transport med eller uden forenklede identifikationsdokumenter

1.   Uanset artikel 13, stk. 1, kan den kompetente myndighed give tilladelse til flytning eller transport inden for samme medlemsstat af enhovede dyr omtalt i samme stykke, der ikke ledsages af deres identifikationsdokument, under forudsætning af at de ledsages af et smartkort, der er udstedt af det organ, som har udstedt deres identifikationsdokument, og indeholder de i bilag II angivne oplysninger.

2.   Medlemsstater, der gør brug af dispensationsmuligheden i stk. 1, kan give hinanden dispensationer for flytninger eller transport af de i artikel 13, stk. 1, omtalte enhovede dyr på deres egne områder.

De meddeler Kommissionen, at de agter at give sådanne dispensationer.

3.   Det udstedende organ udsteder et midlertidigt dokument, der som et minimum indeholder det entydige individnummer og transponderkoden, hvis den er kendt, og som giver mulighed for, at det enhovede dyr flyttes eller transporteres inden for samme medlemsstat i en periode, der ikke må overstige 45 dage, og hvori identifikationsdokumentet afleveres til det udstedende organ eller den kompetente myndighed med henblik på opdatering af identifikationsoplysningerne.

4.   Når et enhovet dyr transporteres til en anden medlemsstat eller gennem en anden medlemsstat til et tredjeland i den i stk. 3 nævnte periode, skal det, uanset dyrets registreringsstatus, ud over det midlertidige dokument ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med bilag C til direktiv 90/426/EØF. Er dyret ikke mærket med en transponder, eller er det ikke identificeret efter en alternativ metode i henhold til artikel 12 i denne forordning, skal sundhedscertifikatet udfyldes med en beskrivelse i overensstemmelse med identifikationsdokumentets afsnit I.

Artikel 15

Flytning og transport af enhovede dyr til slagtning

1.   Identifikationsdokumentet, som udstedes i henhold til artikel 5, stk. 1, eller artikel 8, skal ledsage enhovede dyr til slagtning under deres flytning eller transport til slagteriet.

2.   Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til, at et enhovet dyr til slagtning, som ikke er identificeret i henhold til artikel 5, transporteres direkte fra fødselsbedriften til slagteriet i samme medlemsstat, forudsat at:

a)	det enhovede dyr er under 12 måneder gammelt og har synlige tandstjerner på de midlertidige laterale fortænder

b)	der er sikret ubrudt sporbarhed for transporten fra fødselsbedriften til slagteriet

c)	det enhovede dyr er individuelt identificerbart under transporten til slagteriet, jf. artikel 11 eller 12

d)	sendingen i overensstemmelse med afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 ledsages af oplysningerne om fødevarekæden, som skal omfatte de individuelle identifikationsoplysninger, jf. litra c) i dette stykke.

3.   Artikel 19, stk. 1, litra b), c) og d), finder ikke anvendelse på flytning eller transport af enhovede dyr til slagtning i henhold til nærværende artikels stk. 2.

KAPITEL V

DUPLIKATUDSTEDELSE, ERSTATNING OG MIDLERTIDIG UGYLDIGGØRELSE AF IDENTIFIKATIONSDOKUMENTER

Artikel 16

Duplikateksemplarer af identifikationsdokumentet

1.   Hvis det originale identifikationsdokument bortkommer, men det er muligt at fastslå det enhovede dyrs identitet, først og fremmest ved hjælp af den kode, der er aflæst fra transponderen eller efter den alternative metode, og der foreligger en erklæring fra ejeren, udsteder det udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 1, et duplikateksemplar af identifikationsdokumentet, der indeholder det entydige individnummer og tydeligt er mærket som sådant (»duplikateksemplar af identifikationsdokument«).

I sådanne tilfælde klassificeres det enhovede dyr i afsnit IX, del II, i duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet som ikke bestemt til slagtning til konsum.

Nærmere oplysninger om det udstedte duplikateksemplar af identifikationsdokumentet og det enhovede dyrs klassificering i afsnit IX heri registreres i den i artikel 21 omhandlede database med angivelse af det entydige individnummer.

2.   Uanset stk. 1, andet afsnit, kan den kompetente myndighed beslutte at suspendere det enhovede dyrs status som bestemt til slagtning til konsum i seks måneder, hvis brugeren inden for 30 dage efter den anmeldte bortkomst af identifikationsdokumentet på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at det enhovede dyrs status som bestemt til slagtning til konsum ikke er bragt i fare med medicinsk behandling.

Den kompetente myndighed angiver i dette øjemed i første kolonne i afsnit IX, del III, i duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet datoen for starten på den seksmåneders suspenderingsperiode og udfylder tredje kolonne sammesteds.

3.   Er det bortkomne originale identifikationsdokument udstedt af et udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i et tredjeland, udstedes duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet af det pågældende udstedende organ og sendes til brugeren eller, hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvori det enhovede dyr befinder sig, udtrykkeligt foreskriver det, ejeren via det udstedende organ eller den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

I sådanne tilfælde klassificeres det enhovede dyr i afsnit IX, del II, i duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet som ikke bestemt til slagtning til konsum, og de i databasen registrerede oplysninger som omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra l), tilpasses i overensstemmelse hermed.

Duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet kan dog udstedes af et udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), der registrerer enhovede dyr af den pågældende race, eller af et udstedende organ som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), der registrerer enhovede dyr i dette øjemed i den medlemsstat, hvori det enhovede dyr befinder sig, hvis det oprindelige udstedende organ i tredjelandet har indvilliget heri.

4.   Er det bortkomne originale identifikationsdokument udstedt af et udstedende organ, der ikke længere eksisterer, udstedes duplikateksemplaret af identifikationsdokumentet af et udstedende organ i den medlemsstat, hvori det enhovede dyr befinder sig, i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 17

Erstatningsidentifikationsdokumenter

Hvis det originale identifikationsdokument bortkommer, og det ikke er muligt at fastslå det enhovede dyrs identitet, udsteder det udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 3, i den medlemsstat, hvori det enhovede dyr befinder sig, et erstatningsidentifikationsdokument, som skal være tydeligt mærket som sådant og opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra b).

I sådanne tilfælde klassificeres det enhovede dyr i afsnit IX, del II, i erstatningsidentifikationsdokumentet som ikke bestemt til slagtning til konsum.

Nærmere oplysninger om det udstedte erstatningsidentifikationsdokument og det enhovede dyrs registreringsstatus og klassificering i afsnit IX heri tilpasses i overensstemmelse hermed i den i artikel 21 omhandlede database med angivelse af det entydige individnummer.

Artikel 18

Suspendering af identifikationsdokumenter for så vidt angår flytning

Embedsdyrlægen ophæver identifikationsdokumentets gyldighed til flytning med en påtegning herom i dokumentets afsnit VIII, hvis et enhovet dyr holdes på eller kommer fra en bedrift, som:

a)	er omfattet af et forbud som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i direktiv 90/426/EØF eller

b)	er beliggende i en medlemsstat eller en del af en medlemsstat, der ikke er fri for afrikansk hestepest.

KAPITEL VI

DØDSFALD BLANDT ENHOVEDE DYR SAMT ENHOVEDE DYR BESTEMT TIL SLAGTNING TIL KONSUM OG REGISTRERING AF MEDICINSK BEHANDLING

Artikel 19

Dødsfald blandt enhovede dyr

1.   Når det enhovede dyr dør eller slagtes, træffes følgende foranstaltninger:

a)	transponderen beskyttes mod efterfølgende svigagtig anvendelse, først og fremmest ved indsamling, destruktion eller bortskaffelse på stedet

b)	identifikationsdokumentet ugyldiggøres, som et minimum ved at det stemples »ugyldigt« på første side

c)

der sendes en erklæring til det udstedende organ, enten direkte eller via det i artikel 23, stk. 4, omhandlede kontaktpunkt, med angivelse af det enhovede dyrs entydige individnummer, hvori det oplyses, at det enhovede dyr er slagtet, aflivet eller selvdødt, med angivelse af datoen for dyrets død, og

d)	det ugyldiggjorte identifikationsdokument destrueres.

2.   De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger gennemføres af eller under tilsyn af:

a)	embedsdyrlægen; i) i tilfælde af slagtning eller aflivning som led i sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, jf. artikel 4, stk. 4, litra i), i direktiv 90/426/EØF, eller ii) efter slagtning, jf. artikel 7, stk. 3, i direktiv 90/426/EØF, eller

b)	den kompetente myndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1774/2002 i tilfælde af bortskaffelse eller forarbejdning af slagtekroppen i overensstemmelse med samme forordnings artikel 4 eller 5.

3.   Kan transponderen ikke fjernes fra et enhovet dyr slagtet til konsum som påkrævet ved stk. 1, litra a), erklærer embedsdyrlægen kødet eller den del af kødet, der indeholder transponderen, uegnet til konsum i henhold til afsnit II, kapitel V, punkt 1, litra n), i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.

4.   Uanset stk. 1, litra d), og med forbehold af de bestemmelser, det udstedende organ har påtrykt identifikationsdokumentet, kan medlemsstaterne gennemføre procedurer for tilbagelevering af det ugyldiggjorte dokument til det udstedende organ.

5.   Dør eller forsvinder det enhovede dyr på anden måde end som omhandlet i denne artikel, leverer brugeren identifikationsdokumentet tilbage til det pågældende udstedende organ, jf. artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, senest 30 dage efter dyrets død eller forsvinden.

Artikel 20

Enhovede dyr bestemt til slagtning til konsum og registrering af medicinsk behandling

1.   Et enhovet dyr anses for at være bestemt til slagtning til konsum, medmindre det i identifikationsdokumentets afsnit IX, del II, uigenkaldeligt erklæres for ikke bestemt til dette formål, idet denne erklæring skal være underskrevet af:

a)	brugeren eller ejeren selv efter eget valg eller

b)	brugeren og den ansvarlige dyrlæge, som handler i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i direktiv 2001/82/EF.

2.   Inden enhver behandling, der foretages i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2001/82/EF, eller enhver behandling med et lægemiddel, der er godkendt i henhold til samme direktivs artikel 6, stk. 3, fastslår den ansvarlige dyrlæge det enhovede dyrs status som enten bestemt til slagtning til konsum, hvilket er standardproceduren, eller ikke bestemt til slagtning til konsum, jf. identifikationsdokumentets afsnit IX, del II.

3.   Er behandling som omhandlet i denne artikels stk. 2 ikke tilladt for et enhovet dyr bestemt til slagtning til konsum, påser den ansvarlige dyrlæge, at det enhovede dyr i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i artikel 10, stk. 2, i direktiv 2001/82/EF uigenkaldeligt erklæres for ikke bestemt til slagtning til konsum, ved at:

a)	udfylde og underskrive identifikationsdokumentets afsnit IX, del II, og

b)	ugyldiggøre identifikationsdokumentets afsnit IX, del III.

4.   Skal et enhovet dyr behandles under de i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2001/82/EF omhandlede betingelser, angiver den ansvarlige dyrlæge i identifikationsdokumentets afsnit IX, del III, de nødvendige oplysninger om lægemidlet, der indeholder stoffer, som er uundværlige til behandling af enhovede dyr, jf. listen i forordning (EF) nr. 1950/2006.

Den ansvarlige dyrlæge angiver datoen for seneste indgivelse af det pågældende lægemiddel som ordineret og meddeler i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i direktiv 2001/82/EF brugeren datoen for udløbet af den i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i samme direktiv fastsatte tilbageholdelsesperiode.

KAPITEL VII

OPTEGNELSER OG SANKTIONER

Artikel 21

Database

1.   I forbindelse med udstedelsen af identifikationsdokumentet eller registreringen af tidligere udstedte identifikationsdokumenter registrerer det udstedende organ som et minimum følgende oplysninger vedrørende det enhovede dyr i sin database:

a)	det entydige individnummer

b)

art

c)

køn

d)

farve

e)	fødselsdato (dag, måned og år)

f)

hvis det er relevant, som et minimum de sidste 15 cifre i den kode, der er aflæst fra transponderen, eller den kode, der er aflæst med en anordning til radiofrekvensidentifikation, der ikke opfylder standarden i artikel 2, stk. 2, litra b), sammen med oplysninger om det påkrævede aflæsningssystem, eller den alternative metode

g)	oprindelsesland

h)	dato for udstedelse og enhver ændring af identifikationsdokumentet

i)	navn og adresse på den person, identifikationsdokumentet er udstedt til

j)	status som registreret enhovet dyr/enhovet dyr til opdræt og som brugsdyr

k)	dyrets navn (fødselsnavn og, hvor det er relevant, handelsnavn)

l)	dyrets status som ikke bestemt til slagtning til konsum (hvis kendt)

m)	oplysninger om eventuelle duplikateksemplarer og erstatningsidentifikationsdokumenter, jf. artikel 16 og 17

n)	den anmeldte dato for dyrets død.

2.   Det udstedende organ opbevarer de i stk. 1 i denne artikel nævnte registrerede oplysninger i sin database i mindst 35 år eller i mindst to år efter det enhovede dyrs død som oplyst i henhold til artikel 19, stk. 1, litra c).

3.   Efter at have registreret de i stk. 1 nævnte oplysninger sender det udstedende organ straks oplysningerne i stk. 1, litra a)-f) og n), til den centrale database i den medlemsstat, hvor det enhovede dyr er født, hvis en sådan central database er gjort tilgængelig i overensstemmelse med artikel 23.

Artikel 22

Information om koden til udstedende organers database

Medlemsstaterne gør navne, adresser, herunder kontaktoplysninger, og den sekscifrede UELN-kompatible identifikationskode til de udstedende organers databaser tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden på et websted.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

Artikel 23

Centrale databaser, samarbejde herom og kontaktpunkter

1.   En medlemsstat kan beslutte, at det udstedende organ skal indlæse de i artikel 21 nævnte oplysninger vedrørende enhovede dyr, der fødes eller identificeres på medlemsstatens område, i en central database, eller at det udstedende organs database skal netværksforbindes med denne centrale database (i det følgende benævnt »den centrale database«).

2.   Medlemsstaterne samarbejder i overensstemmelse med direktiv 89/608/EØF ved forvaltningen af deres centrale databaser.

3.   Medlemsstaterne gør navn, adresse og den sekscifrede UELN-kompatible identifikationskode på deres centrale databaser tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden på et websted.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

4.   Medlemsstaterne etablerer et kontaktpunkt, hvortil den i artikel 19, stk. 1, litra c), omhandlede erklæring kan indgives med henblik på videresendelse til de respektive udstedende organer, der er godkendt på deres område.

Kontaktpunktet kan være et forbindelsesorgan som omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 882/2004.

Nærmere oplysninger om kontaktpunktet, som kan indlæses i den centrale database, gøres tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden på et websted.

For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater lægger et link til deres respektive nationale websteder.

Artikel 24

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af nærværende forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den 30. juni 2009. Eventuelle senere ændringer, der berører disse, meddeles hurtigst muligt til Kommissionen.

KAPITEL VIII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Ophævelse

Beslutning 93/623/EØF og 2000/68/EF ophæves med virkning fra den 1. juli 2009.

Henvisninger til de ophævede beslutninger gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 26

Overgangsbestemmelser

1.   Enhovede dyr, der er født inden eller senest den 30. juni 2009, og som pr. denne dato er identificeret i henhold til beslutning 93/623/EØF eller 2000/68/EF, anses for at være identificeret i henhold til denne forordning.

Identifikationsdokumenterne for de pågældende enhovede dyr registreres i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i denne forordning senest den 31. december 2009.

2.   Enhovede dyr, der er født inden eller senest den 30. juni 2009, og som pr. denne dato ikke er identificeret i henhold til beslutning 93/623/EØF eller 2000/68/EF, identificeres senest den 31. december 2009 i henhold til denne forordning.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2009.

---

(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 55.

(3)  EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66.

(4)  EFT L 298 af 3.12.1993, s. 45. Ændret ved beslutning 2000/68/EF (EFT L 23 af 28.1.2000, s. 72).

(5)  EFT L 23 af 28.1.2000, s. 72.

(6)  EFT L 86 af 6.4.1993, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1792/2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1).

(7)  EFT L 86 af 6.4.1993, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1792/2006.

(8)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(9)  EFT L 68 af 15.3.1973, s. 1. Ændret ved forordning (EØF) nr. 1174/86 (EFT L 107 af 24.4.1986, s. 1).

(10)  EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(11)  EFT L 157 af 10.6.1992, s. 19. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/729/EF (EUT L 294 af 13.11.2007, s. 26).

(12)  EFT L 19 af 25.1.1996, s. 39.

(13)  EFT L 192 af 11.7.1992, s. 63.

(14)  EFT L 210 af 20.8.1996, s. 53. Ændret ved beslutning 2004/186/EF (EUT L 57 af 25.2.2004, s. 27).

(15)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF.

(16)  EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1246/2007 (EUT L 281 af 25.10.2007, s. 21).

(17)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1432/2007(EUT L 320 af 6.12.2007, s. 13).

(18)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(19)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2006(EUT L 100 af 8.4.2006, s. 3).

(20)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1243/2007 (EUT L 281 af 25.10.2007, s. 8).

(21)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 61/2008 EUT L 22 af 25.1.2008, s. 8).

(22)  EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/74/EF(EUT L 262 af 14.10.2003, s. 17).

(23)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).

(24)  EUT L 367 af 22.12.2006, s. 33.

(25)  EFT L 351 af 2.12.1989, s. 34.

(26)  http://www.ueln.net

(27)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(28)  EFT L 382 af 31.12.1988, s. 36.

---

---

---

7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/33

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 505/2008

af 6. juni 2008

om godkendelse af en ny anvendelse af 3-fytase (Natuphos) som fodertilsætningsstof

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af enzympræparatet 3-fytase (Natuphos 5000, Natuphos 5000 G, Natuphos 5000 L, Natuphos 10000 G og Natuphos 10000 L) produceret af Aspergillus niger (CBS 101.672) som tilsætningsstof til foder til søer.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 243/2007 (2) blev det tilladt at anvende dette præparat til fravænnede smågrise, slagtesvin og slagtekyllinger, ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1142/2007 (3) blev det tilladt at anvende det til æglæggende høner og slagtekalkuner, og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 165/2008 (4) blev det tilladt at anvende det til ænder.

(5)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for ansøgningen om tilladelse til at anvende præparatet til søer. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 15. juni 2006 (5), at enzympræparatet Natuphos (3-fytase) produceret af Aspergillus niger (CBS 101.672) ikke har skadelige virkninger på forbrugere, brugere eller på miljøet, og at det effektivt forbedrer fordøjeligheden af foderstoffer. I sin udtalelse af 12. december 2007 (6) konkluderede EFSA, at anvendelsen af præparatet er sikkert for søer. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(6)	Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).

(2)  EUT L 73 af 13.3.2007, s. 4.

(3)  EUT L 256 af 2.10.2007, s. 20.

(4)  EUT L 50 af 23.2.2008, s. 8.

(5)  Udtalelse fra Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, og Ekspertpanelet for Genetisk Modificerede Organismer om sikkerheden og effektiviteten ved enzympræparatet Natuphos (3-fytase) produceret af Aspergillus niger. EFSA Journal (2006) 369, s. 1-19.

(6)  Udtalelse afgivet af Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om sikkerheden ved enzympræparatet af Natuphos (3-fytase) for søer. EFSA Journal (2007) 614, s. 1-5.

---

---

7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/36

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 506/2008

af 6. juni 2008

om ændring af bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 af 11. juni 2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur (1), særlig artikel 24, stk. 1, 5 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved forordning (EF) nr. 708/2007 fastsættes der rammebestemmelser for akvakultur i henseende til fremmede og lokalt fraværende arter for at vurdere og i videst muligt omfang begrænse sådanne arters og eventuelle tilknyttede ikke-målarters mulige indvirkning på akvatiske naturtyper.

(2)	I bilag IV til forordning (EF) nr. 708/2007 opstilles en liste over arter, for hvilke visse bestemmelser i forordningen ikke gælder. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at tilføje arter i nævnte bilag.

(3)	Inden den pågældende forordnings ikrafttræden anmodede visse medlemsstater om at få tilføjet visse arter i bilag IV. Frankrig har af hensyn til sine fjernområder foreslået, at der tilføjes visse arter i en særskilt del af det pågældende bilag.

(4)	Kommissionen indkaldte den 7. november 2007 og den 30. og 31. januar 2008 en ekspertgruppe, som skulle vurdere, hvilke arter der er berettiget til at blive opført i bilag IV til forordningen. Der blev i den forbindelse opstillet en ny artsliste.

(5)	Bilag IV til forordning (EF) nr. 708/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IV til forordning (EF) nr. 708/2007 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 168 af 28.6.2007, s. 1.

---

---

7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/38

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 507/2008

af 6. juni 2008

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion

(kodificeret udgave)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (1), særlig artikel 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (2), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2001 af 5. februar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Der skal fastsættes gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1673/2000, som blandt andet indfører foranstaltninger vedrørende det indre marked i sektoren for hør og hamp, herunder støtte til de godkendte første virksomheder, der forarbejder hør- og hampestrå, og til de landbrugere, der lader stråene forarbejde for egen regning.

(3)

Det er nødvendigt at fastlægge dels betingelserne for godkendelsen af de første forarbejdningsvirksomheder, dels de forpligtelser, der skal overholdes af de landbrugere, der lader stråene forarbejde for egen regning. Ligeledes bør der ske en præcisering af hovedelementerne i købs-/salgskontrakterne for strå, i forarbejdningstilsagnet og i forarbejdningskontrakten som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1673/2000.

(4)

Visse første hørstråforarbejdende virksomheder fremstiller hovedsagelig lange hørfibre, men i anden række også korte hørfibre med et højt indhold af urenheder og skæver. Da der ikke findes et passende udstyr til at rense disse biprodukter, er det en anden virksomhed, der får til opgave at rense de korte fibre. Under sådanne omstændigheder bør en rensning betragtes som en forarbejdning af korte hørfibre udført af en godkendt første forarbejdningsvirksomhed. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte de betingelser, som de pågældende virksomheder skal overholde, blandt andet med henblik på kontrol.

(5)

For at sikre at de pågældende produkter er støtteberettigede, er det nødvendigt, jf. del II, afsnit II, kapitel I, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (5).

(6)	For at sikre en tilfredsstillende administrativ forvaltning, hvorved der tages hensyn til de særlige vilkår, der gælder for hør- og hampemarkederne, er det hensigtsmæssigt at fastsætte den periode, hvori hør- og hampestrå bestemt til fiberproduktion kan forarbejdes og i givet fald markedsføres.

(7)	Såfremt medlemsstaten beslutter at yde støtte til korte hørfibre eller hampefibre, der indeholder mere end 7,5 % urenheder og skæver, bør der fastsættes en beregningsmetode, hvorved den fremstillede mængde reduceres til en mængde, som er ækvivalent med en mængde med 7,5 % urenheder og skæver.

(8)

For at sikre, at stabiliseringsordningen fungerer tilfredsstillende, bør det fastsættes, at de fibermængder, for hvilke der kan ydes forarbejdningsstøtte for et produktionsår, begrænses til resultatet af multiplikationen af det antal hektar, der er omfattet af en forarbejdningskontrakt eller et forarbejdningstilsagn, med en enhedsmængde pr. hektar. Medlemsstaten fastsætter denne enhedsmængde ud fra de nationale garantimængder og antallet af dyrkede hektar.

(9)

På baggrund af variationerne i de nationale garantimængder som følge af den fleksibilitet, der er indført ved artikel 3 i forordning (EF) nr. 1673/2000, bør der fastsættes regler for beregningen af nævnte nationale garantimængder for hvert produktionsår, der også tager hensyn til de justeringer, der eventuelt måtte blive nødvendige for at sikre en passende fordeling af de nationale garantimængder mellem forarbejdningsstøttemodtagerne.

(10)

Det er en forudsætning for ydelse af forarbejdningsstøtte, at der indgås en kontrakt eller gives et tilsagn som omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1673/2000. Endvidere bør medlemsstaten i passende tid fastsætte overførslerne mellem nationale garantimængder samt enhedsmængderne pr. hektar på basis af de arealer, der er omfattet af en kontrakt eller et tilsagn. Det bør fastsættes, at virksomhederne, når forarbejdningen indledes, tilsender medlemsstatens kompetente myndigheder relevante oplysninger om disse kontrakter eller tilsagn. For at handelen kan foregå med en vis fleksibilitet, bør der være nogle begrænsede muligheder for at overdrage kontrakterne indbyrdes mellem godkendte første forarbejdningsvirksomheder.

(11)	For at støtteordningen kan administreres tilfredsstillende, er det nødvendigt at angive, hvilke oplysninger de erhvervsdrivende skal fremsende til medlemsstatens kompetente myndigheder, samt hvilke meddelelser medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen.

(12)

Til administration af en ordning baseret på støtte ydet i forhold til de fibermængder, der er fremstillet i en periode på 22 måneder, er det hensigtsmæssigt at træffe bestemmelse om, at der ved indledning af forarbejdningen for et produktionsår indgives en støtteansøgning for de fibre, der fremstilles, og at disse fibermængder derefter angives med regelmæssige mellemrum.

(13)

Da det er muligt at justere de nationale garantimængder og enhedsmængderne pr. hektar, kendes de samlede støtteberettigede fibermængder først, når forarbejdningen er afsluttet. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, at der kan udbetales forskud på støtten til de godkendte første forarbejdningsvirksomheder på basis af de periodevist fremstillede fibermængder. For at sikre, at skyldige beløb tilbagebetales i tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder, bør der i forbindelse med forskuddenes udbetaling stilles en sikkerhed. Denne sikkerhedsstillelse skal opfylde visse af de betingelser, der er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (6).

(14)

Den supplerende støtte, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1673/2000, ydes kun for arealer, hvis stråproduktion er omfattet af en støtte til forarbejdning af lange hørfibre. Det er derfor relevant at indføre et mindsteudbytte pr. hektar for lange hørfibre, der er omfattet af et tilsagn eller en kontrakt, således at det kan fastslås, hvorvidt ovennævnte betingelse er opfyldt.

(15)	Det er for at sikre en formelt rigtig forarbejdning nødvendigt med et system med administrativ kontrol og kontrol på stedet. Det bør præciseres, hvilke hovedelementer der skal kontrolleres, og hvilket antal af kontroller der som minimum bør foretages i hvert produktionsår.

(16)	Det bør fastsættes, hvilke konsekvenser eventuelle konstaterede uregelmæssigheder får. Disse konsekvenser bør være af et sådant omfang, at de kan forebygge enhver form for ulovlig anvendelse af fællesskabsstøtte, samtidig med at proportionalitetsprincippet overholdes.

(17)

For at fibrenes fremstillingstidspunkt kan ligge så nært som muligt op ad den udløsende begivenhed for omregningskursen vedrørende forskuddene og forarbejdningsstøtten, anses den udløsende begivenhed for at være den sidste dag i hver af de perioder, der er fastsat for meddelelse af de fremstillede fibermængder.

(18)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Naturfibre —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og produktionsår

1.   Denne forordning fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion.

2.   Produktionsåret begynder den 1. juli og slutter den 30. juni.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»tilknyttet forarbejdningsvirksomhed«: en landbruger, som i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, tredje afsnit, litra b), i forordning (EF) nr. 1673/2000 har indgået en forarbejdningskontrakt med en godkendt første forarbejdningsvirksomhed med henblik på fremstilling af fibre fra strå, som han ejer

b)	»lange hørfibre«: hørfibre, der er fremkommet ved en fuldstændig adskillelse af fibrene og stængelens træagtige dele, som efter skætningen udgøres af taver på i gennemsnit mindst 50 cm samlet parallelt i bundter eller lag

c)	»korte hørfibre«: andre hørfibre end de under litra b) omhandlede, fremkommet ved en mindst delvis adskillelse af fibrene og stængelens træagtige dele

d)	»hampefibre«: fibre af hamp, fremkommet ved en mindst delvis adskillelse af fibrene og stængelens træagtige dele.

Artikel 3

Godkendelse af første forarbejdningsvirksomheder

1.   En første forarbejdningsvirksomhed skal for at opnå godkendelse indgive en ansøgning til den kompetente myndighed, som mindst omfatter følgende:

a)	en beskrivelse af virksomheden og af hele den række af produkter, der følger af forarbejdningen af hør- og hampestrå

b)

en beskrivelse af forarbejdningsanlæg og -materiel med stedsangivelse og de tekniske specifikationer for: i) deres energiforbrug samt de maksimale mængder af hør- og hampestrå, der kan forarbejdes pr. time og pr. år ii) de maksimale mængder af lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre, der kan fremstilles pr. time og pr. år iii) de vejledende mængder af hør- og hampestrå, der kræves til fremstilling af 100 kg af hvert af de i litra a) nævnte produkter

c)	en beskrivelse af lageranlæg med stedsangivelse og angivelse af deres kapacitet i tons hør- eller hampestrå og -fibre.

2.   Ansøgningen om godkendelse omfatter forpligtelsen til på tidspunktet for ansøgningens indgivelse:

a)

at have særskilte lagre for hvert produktionsår og hver høstmedlemsstat for hørstrå, hampestrå, lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre svarende til: i) alle købs-/salgskontrakter og forarbejdningstilsagn ii) hver enkelt forarbejdningskontrakt, der er indgået med tilknyttede forarbejdningsvirksomheder iii) alle andre leverandører og i givet fald de partier af fibre, der er fremstillet af strå nævnt i nr. i), men som ikke skal gøres til genstand for ansøgning om støtte

b)	at føre et lagerregnskab, dagligt eller pr. parti, der er forskriftsmæssigt knyttet til finansbogholderiet, og registrere oplysninger efter forskrifterne i stk. 5 samt de bilag, som medlemsstaterne kræver af hensyn til kontrollen

c)	at anmelde enhver ændring af de i stk. 1 nævnte elementer til den kompetente myndighed

d)	at underkaste sig enhver kontrol, der er fastsat som led i anvendelsen af støtteordningen i forordning (EF) nr. 1673/2000.

3.   Efter kontrollen på stedet af overensstemmelsen af de oplysninger, der omhandles i stk. 1, giver den kompetente myndighed den første forarbejdningsvirksomhed en godkendelse vedrørende de fibertyper, der kan fremstilles på betingelser, som giver ret til støtte, og tildeler den et godkendelsesnummer.

Godkendelsen gives inden to måneder efter ansøgningens indgivelse.

Ved ændring af en eller flere af de oplysninger, der omhandles i stk. 1, bekræfter eller justerer den kompetente myndighed godkendelsen, om nødvendigt efter en kontrol på stedet, i måneden efter den måned, hvori ændringen er meddelt. Dog kan en justering af de fibertyper, for hvilke godkendelsen er givet, først få virkning fra det efterfølgende produktionsår.

4.   Inden for rammerne af godkendelsen af en første forarbejdningsvirksomhed for lange hørfibre og samtidig for korte hørfibre kan medlemsstaten på betingelserne i dette stykke, og hvis den finder, at kontrolbetingelserne er tilfredsstillende, tillade rensning af korte hørfibre med henblik på overholdelse af den grænse for urenheder og skæver, der er anført i artikel 2, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1673/2000.

I dette tilfælde anfører den første forarbejdningsvirksomhed i den i stk. 1 nævnte ansøgning om godkendelse, at den har til hensigt at benytte bestemmelserne i nærværende stykke.

Tilladelsen kan kun gives til højst to virksomheder, der renser korte hørfibre, for hver godkendt første forarbejdningsvirksomhed og for hvert produktionsår.

Den godkendte første forarbejdningsvirksomhed forelægger for hvert produktionsår inden den 1. februar den kompetente myndighed en rensningskontrakt, hvori der som minimum anføres følgende:

a)	datoen for indgåelsen og angivelse af det produktionsår, der er berørt af den høst af strå, som fibrene stammer fra

b)	den første forarbejdningsvirksomheds godkendelsesnummer og — for den virksomhed, der renser korte hørfibre — navn, firmanavn, adresse og anlæggets beliggenhed

c)

angivelse af, at den virksomhed, der renser korte hørfibre, giver tilsagn om: i) at den har særskilte lagre for hver enkelt rensningskontrakt for henholdsvis rensede og ikke-rensede korte hørfibre ii) at den dagligt fører et lagerregnskab, hvori der for hver enkelt rensningskontrakt særskilt angives de indgåede mængder af ikke-rensede korte hørfibre og de fremstillede mængder af rensede korte hørfibre samt de respektive oplagrede mængder iii) at den opbevarer de bilag, som medlemsstaten forlanger med henblik på kontrol, og at den underkaster sig enhver kontrol, der er fastsat som led i anvendelsen af denne forordning.

Rensningsvirksomhedens tilsagn i henhold til litra c) betragtes som et tilsagn fra den første forarbejdningsvirksomhed i henhold til dennes godkendelse.

5.   De godkendte første forarbejdningsvirksomheders lagerregnskaber omfatter for hver dag eller hvert parti og for hver af de kategorier af strå og for hver af de typer af fibre, for hvilke der er særskilte lagre:

a)	de mængder, der indgår i virksomheden i henhold til hver kontrakt eller hvert tilsagn nævnt i artikel 5, og i givet fald fra hver enkelt af de øvrige leverandører

b)	mængderne af forarbejdet strå og mængderne af fremstillede fibre

c)	et skøn over og en begrundelse for tab og ødelagte mængder

d)	de mængder, der udgår fra virksomheden, opdelt på modtagere

e)	en lageropgørelse for hvert enkelt lageranlæg.

Hvad angår de strå og fibre, der er indgået i eller udgået fra virksomheden, og som ikke er omfattet af en kontrakt eller et tilsagn, som nævnt i artikel 5, skal den godkendte første forarbejdningsvirksomhed for hver parti råde over en leverings- eller overtagelsesattest fra leverandøren eller modtageren eller ethvert andet tilsvarende dokument, som medlemsstaten accepterer. Den godkendte første forarbejdningsvirksomhed registrerer alle leverandørers og modtageres navne, firmabetegnelser og adresser.

6.   Et parti er en bestemt mængde hørstrå eller hampestrå, der nummereres ved ankomsten til de forarbejdnings- eller lageranlæg, der er nævnt i stk. 1.

Et parti kan kun vedrøre en enkelt købs-/salgskontrakt for strå eller et forarbejdningstilsagn eller en forarbejdningskontrakt som omhandlet i artikel 5.

Artikel 4

Den tilknyttede forarbejdningsvirksomheds forpligtelser

Den tilknyttede forarbejdningsvirksomhed skal:

a)	have en forarbejdningskontrakt med en godkendt første forarbejdningsvirksomhed vedrørende lange hørfibre, korte hørfibre og/eller hampefibre

b)

føre et register, der fra det pågældende produktionsårs begyndelse og for hver berørt dag omfatter følgende oplysninger: i) de for hver forarbejdningskontrakt fremstillede mængder af hør- eller hampestrå, bestemt til produktion af fibre, og de leverede mængder ii) de fremstillede mængder af lange hørfibre, korte hørfibre og/eller hampefibre iii) de mængder af lange hørfibre, korte hørfibre og/eller hampefibre, der er solgt eller overdraget, med angivelse af modtagerens navn og adresse

c)	opbevare de bilag, som medlemsstaterne kræver af hensyn til kontrollen, og

d)	forpligte sig til at lade sig underkaste alle kontrolforanstaltninger, der gælder som led i anvendelsen af denne støtteordning.

Artikel 5

Kontrakter

1.   I en købs-/salgskontrakt for strå, et forarbejdningstilsagn og en forarbejdningskontrakt som nævnt i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1673/2000 skal der som minimum anføres følgende:

a)	datoen for indgåelsen og angivelse af det berørte produktionsår for hver høst

b)	den første forarbejdningsvirksomheds godkendelsesnummer, landbrugerens identifikationsnummer i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (7), samt disses navne og adresser

c)	identifikation af de pågældende marker i overensstemmelse med den ordning for markidentifikation, der er fastsat i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem

d)	de arealer, der berøres af dels hør bestemt til fiberproduktion, dels hamp bestemt til fiberproduktion.

2.   Inden den 1. januar i det pågældende produktionsår kan købs-/salgskontrakten for strå eller forarbejdningskontrakten overdrages til en anden godkendt første forarbejdningsvirksomhed end den, der oprindelig indgik kontrakten, ved en aftale undertegnet af landbrugeren og de godkendte første forarbejdningsvirksomheder, som henholdsvis overdrager og erhverver.

Efter den 1. januar i det pågældende produktionsår kan den i første afsnit nævnte overdragelse af kontrakter kun ske, hvis der er behørigt begrundede ekstraordinære årsager hertil, og hvis medlemsstaten giver sin tilladelse.

Artikel 6

Oplysninger, som de erhvervsdrivende skal give

1.   De godkendte første forarbejdningsvirksomheder samt de tilknyttede forarbejdningsvirksomheder tilsender inden den af medlemsstaten fastsatte frist, dog senest den 20. september efter det pågældende produktionsårs begyndelse, den kompetente myndighed:

a)

en liste over de købs-/salgskontrakter, forarbejdningstilsagn og forarbejdningskontrakter, der er nævnt i artikel 5, som for det nævnte produktionsår er opdelt mellem hør og hamp, med angivelse af landbrugerens identifikationsnummer i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem samt de berørte marker

b)	en erklæring vedrørende de samlede hørarealer og de samlede hampearealer, der berøres af købs-/salgskontrakter, forarbejdningstilsagn og forarbejdningskontrakter.

Dog kan medlemsstaten i stedet for listen i første afsnit, litra a), kræve en kopi af hvert enkelt af de pågældende dokumenter.

Hvis visse forarbejdningskontrakter eller -tilsagn vedrører arealer, der ligger i en anden medlemsstat end den, hvori den første forarbejdningsvirksomhed er godkendt, fremsender virksomheden ligeledes de i første afsnit omhandlede oplysninger om de berørte arealer til den medlemsstat, hvori høsten har fundet sted.

2.   For de første seks måneder af produktionsåret og derefter for hver periode på fire måneder giver de første godkendte forarbejdningsvirksomheder samt de tilknyttede forarbejdningsvirksomheder inden udgangen af den efterfølgende måned den kompetente myndighed meddelelse om følgende for hver af de kategorier, for hvilke der findes særskilte lagre:

a)	de fremstillede fibermængder, for hvilke der anmodes om støtte

b)	de øvrige fremstillede fibermængder

c)	den samlede kumulerede mængde strå, der er indgået i virksomheden

d)	en lageropgørelse

e)	i givet fald en liste opstillet efter stk. 1, litra a), over de købs-/salgskontrakter for strå og forarbejdningskontrakter, der er blevet overdraget efter bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, første afsnit, med angivelse af navnene på de pågældende erhververe og overdragere.

For hver af de pågældende perioder fremlægger den tilknyttede forarbejdningsvirksomhed sammen med den i første afsnit nævnte meddelelse dokumentation for markedsføringen af de fibre, for hvilke der anmodes om støtte. Medlemsstaten fastsætter denne dokumentation, der mindst skal omfatte kopier af salgsfakturaerne for hør- og hampefibre samt en attestering fra den godkendte første forarbejdningsvirksomhed, der har forarbejdet stråene, af mængderne og typerne af de fremstillede fibre.

I det tilfælde, hvor transaktionerne vedrørende de indgåede, udgåede og forarbejdede mængder er definitivt afsluttet for et produktionsår, kan den godkendte første forarbejdningsvirksomhed og den tilknyttede forarbejdningsvirksomhed ophøre med at indsende de i dette stykke omhandlede meddelelser efter at have orienteret medlemsstaten herom.

3.   Inden den 1. maj efter det pågældende produktionsår oplyser de godkendte første forarbejdningsvirksomheder den kompetente myndighed om de vigtigste anvendelsesformål for fibrene og de øvrige fremstillede produkter.

Artikel 7

Retten til støtte

1.   Berettiget til den støtte til forarbejdning af hør- og hampestrå, der omhandles i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1673/2000, er hør- og hampefibre:

a)

der hidrører fra strå omfattet af en købs-/salgskontrakt, et forarbejdningstilsagn eller en forarbejdningskontrakt, som nævnt i artikel 5, for marker, hvorpå der dyrkes hør eller hamp bestemt til produktion af fibre, for hvilke der er indgivet en enkeltansøgning, jf. del II, afsnit II, kapitel I, i forordning (EF) nr. 796/2004, for det år, hvor produktionsåret begynder

b)	som inden den 1. maj efter udløbet af det pågældende produktionsår er fremstillet af en godkendt første forarbejdningsvirksomhed og, for så vidt angår en tilknyttet forarbejdningsvirksomhed, som er markedsført inden førnævnte dato.

2.   Når en medlemsstat efter bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1673/2000 beslutter at yde støtte til korte hørfibre eller hampefibre, der indeholder mere end 7,5 % urenheder og skæver, kan den mængde »Q«, for hvilken støtten ydes, beregnes med følgende formel:

Q = P* [(100 – x) / (100 – 7,5)]

hvor »P« svarer til den mængde støtteberettigede fibre, der er fremstillet med en procentsats urenheder og skæver under den tilladte procentsats »x«.

Artikel 8

Nationale garantimængder

1.   Fordelingen af 5 000 tons korte hørfibre og hampefibre på nationale garantimængder, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1673/2000, skal ske inden den 16. november for det indeværende produktionsår på grundlag af de meddelelser, som de berørte medlemsstater har fremsendt til Kommissionen inden den 16. oktober, vedrørende:

a)	de arealer, for hvilke en købs-/salgskontrakt, et forarbejdningstilsagn eller en forarbejdningskontrakt er blevet forelagt i henhold til artikel 6 i nærværende forordning

b)	et skøn over udbytterne af hør- og hampestrå og -fibre.

2.   For at fastslå, for hvilke nationale mængder der kan ydes forarbejdningsstøtte for et produktionsår, bestemmer medlemsstaterne inden den 1. januar i det pågældende produktionsår de overførsler af nationale garantimængder, der er foretaget i henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1673/2000.

Med henblik på anvendelsen af stk. 4 i nærværende artikel kan medlemsstaten inden den 1. august efter den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra b), i nærværende forordning, justere de overførte mængder.

3.   Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1673/2000 begrænses den mængde af lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre, for hvilken der for et produktionsår kan ydes forarbejdningsstøtte til en godkendt første forarbejdningsvirksomhed eller til en tilknyttet forarbejdningsvirksomhed, til antallet af hektar marker, der omfattes af en købs-/salgskontrakt, et forarbejdningstilsagn eller efter omstændighederne en forarbejdningskontrakt, ganget med en enhedsmængde, der skal fastsættes.

Medlemsstaten fastsætter inden den 1. januar i det indeværende produktionsår for hele sit område og for hver af de tre berørte fibertyper den i første afsnit omhandlede enhedsmængde.

4.   Hvis de fibermængder, der er støtteberettiget for visse godkendte første forarbejdningsvirksomheder eller visse tilknyttede forarbejdningsvirksomheder, ligger under de grænser, der gælder for dem i medfør af stk. 3, kan medlemsstaten efter at have modtaget alle de meddelelser, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra a), for det pågældende produktionsår, forhøje de i stk. 3 i denne artikel omhandlede enhedsmængder, således at de disponible mængder omfordeles til de andre godkendte første forarbejdningsvirksomheder eller tilknyttede forarbejdningsvirksomheder, hvis støtteberettigede mængder overstiger deres egne grænser.

Artikel 9

Støtteansøgning

1.   For at nyde godt af støtte til forarbejdning af strå skal den godkendte første forarbejdningsvirksomhed indgive ansøgning til den kompetente myndighed for de lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre, der er fremstillet af strå fra det pågældende produktionsår inden den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra b). Ansøgningen indgives senest den dato, der er fastsat i artikel 6, stk. 1.

Hvis de fremstillede fibre til dels stammer fra strå, der er produceret i en anden medlemsstat end den, hvori den første forarbejdningsvirksomhed er godkendt, indgives støtteansøgningen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor stråene er blevet høstet, og der sendes en kopi af ansøgningen til den medlemsstat, hvori den første forarbejdningsvirksomhed er godkendt.

2.   For at nyde godt af støtte til forarbejdning af strå skal den tilknyttede forarbejdningsvirksomhed indgive ansøgning til den kompetente myndighed for de lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre, der bliver fremstillet af strå fra det pågældende produktionsår og markedsført inden den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra b). Ansøgningen indgives senest den dato, der er fastsat i artikel 6, stk. 1.

3.   Støtteansøgningen skal som minimum indeholde:

a)	ansøgerens navn, adresse og underskrift samt, efter omstændighederne, den første forarbejdningsvirksomheds godkendelsesnummer eller den tilknyttede forarbejdningsvirksomheds identifikationsnummer i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem

b)	angivelse af, at de mængder af lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre, for hvilke der ansøges om støtte, omfattes af de meddelelser, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra a).

Med henblik på ydelsen af støtten udgør de meddelelser, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra a), en integrerende del af støtteansøgningen.

Artikel 10

Forskud på støtten

1.   Hvis den meddelelse om de fremstillede fibre, der omhandles i artikel 6, stk. 2, litra a), ledsages af en anmodning om forskud, udbetales forskuddet til den godkendte første forarbejdningsvirksomhed inden udgangen af måneden efter den måned, hvori meddelelsen blev fremsendt, såfremt der er indgivet støtteansøgning efter artikel 9. Forskuddet svarer til 80 % af støtten vedrørende de meddelte fibermængder, jf. dog den grænse, der er anført i artikel 8, stk. 3.

2.   Forskuddet udbetales kun, hvis der ikke er konstateret uregelmæssigheder vedrørende ansøgeren i det pågældende produktionsår i forbindelse med den kontrol, der er fastsat i artikel 13, og hvis der er stillet sikkerhed.

Undtagen når det drejer sig om sikkerhedsstillelse vedrørende rensning af korte hørfibre, svarer sikkerheden for hver godkendt første forarbejdningsvirksomhed og for hver type fibre til 35 % af støttebeløbet for de mængder fibre, der fremkommer ved den multiplikation, der er anført i artikel 8, stk. 3, første afsnit.

Medlemsstaten kan dog fastsætte, at sikkerhedens størrelse baseres på produktionsoverslag. I så fald:

a)	kan sikkerheden ikke frigives hverken helt eller delvis, inden støtten ydes

b)

kan sikkerheden, jf. dog femte afsnit, i forhold til det samlede udbetalte forskudsbeløb ikke være mindre end: — 110 % indtil den 30. april i det pågældende produktionsår — 75 % mellem den 1. maj i det pågældende produktionsår og den følgende 31. august — 50 % mellem den 1. september efter det pågældende produktionsår og datoen for betalingen af restbeløbet af støtten.

For rensning af korte hørfibre svarer sikkerheden til 110 %:

—	af støttebeløbet for de mængder fibre, der fremkommer ved den multiplikation, der er anført i artikel 8, stk. 3, første afsnit, eller

—	såfremt medlemsstaten anvender tredje afsnit i nærværende stykke, af det samlede udbetalte forskudsbeløb for det pågældende produktionsår.

Sikkerheden frigives mellem første- og tiendedagen efter den dag, hvor støtten er ydet, i forhold til de mængder, for hvilke medlemsstaten har ydet forarbejdningsstøtte.

3.   Artikel 3 samt afsnit II, III og VI i forordning (EØF) nr. 2220/85 finder anvendelse for de sikkerheder, der omhandles i nærværende artikel.

Artikel 11

Supplerende støtte

Den supplerende støtte i medfør af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1673/2000 ydes til den godkendte første forarbejdningsvirksomhed, som fremstiller lange hørfibre, for arealer, der er beliggende i de områder, der er anført i bilaget til nævnte forordning, og som er omfattet af købs-/salgskontrakter og tilsagn i henhold til artikel 6, stk. 1, i nærværende forordning.

Dog er det areal, for hvilket den supplerende støtte ydes, begrænset til et maksimum svarende til den mængde af lange hørfibre, for hvilken betingelserne for at yde forarbejdningsstøtte er opfyldt, og som er fremstillet i det pågældende produktionsår, divideret med et udbytte på 680 kg lange hørfibre pr. ha.

Artikel 12

Støtteudbetaling

1.   Forarbejdningsstøtten og i givet fald den supplerende støtte ydes, efter at alle de fastsatte kontroller er udført, og når de endelige støtteberettigede fibermængder er beregnet for det pågældende produktionsår.

2.   Forarbejdningsstøtten og i givet fald den supplerende støtte udbetales inden den 15. oktober efter den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra b), af den medlemsstat, på hvis område hør- eller hampestråene er blevet høstet.

Artikel 13

Kontrol

1.   Kontrollen skal sikre, at støttebetingelserne er overholdt, bl.a.:

a)	kontrolleres det, at betingelserne for godkendelsen af de første forarbejdningsvirksomheder og de tilknyttede forarbejdningsvirksomheders forpligtelser er overholdt

b)	sammenholdes oplysningerne vedrørende de marker, der er nævnt i købs-/salgskontrakterne, forarbejdningstilsagnene og forarbejdningskontrakterne, med de oplysninger, som er bestemt i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003

c)	kontrolleres dokumentationen for de mængder, for hvilke de godkendte første forarbejdningsvirksomheder og de tilknyttede forarbejdningsvirksomheder har ansøgt om støtte.

Medlemsstatens kompetente myndigheder kontrollerer hos den godkendte første forarbejdningsvirksomhed processerne vedrørende forarbejdningen af alle hør- og hampestrå bestemt til produktion af fibre fremstillet i Fællesskabet.

2.   Kontrollen på stedet med det i stk. 1 anførte formål fastsættes af den kompetente myndighed på grundlag af bl.a. en risikoanalyse, således at der hvert produktionsår foretages en kontrol af mindst 75 % af de godkendte første forarbejdningsvirksomheder og 10 % af de tilknyttede forarbejdningsvirksomheder. Dog kan antallet af kontroller på stedet i en medlemsstat i intet tilfælde ligge under det tal, der fremkommer ved at dividere det samlede anmeldte hør- og hampeareal i hektar i den pågældende medlemsstat med 750.

Kontrollen på stedet berører ligeledes alle virksomheder, der renser korte hørfibre, og som har indgået rensningskontrakter med godkendte første forarbejdningsvirksomheder.

3.   Kontrollen på stedet omfatter blandt andet en undersøgelse af:

a)	anlæg, lagre og fremstillede fibre

b)	lager- og finansregnskaber

c)	energiforbruget for de forskellige produktionsmidler og dokumenter vedrørende den beskæftigede arbejdskraft

d)	alle forretningspapirer, der er relevante for kontrollen.

Er der tvivl om fibrenes støtteberettigelse, herunder om de korte hørfibres eller hampefibrenes indhold af urenheder, udtages der en repræsentativ stikprøve af de pågældende partier, og der foretages en nøjagtig bestemmelse af de pågældende egenskaber. Medlemsstaten bestemmer i givet fald i den pågældende situation de ikke-støtteberettigede mængder ud af de samlede mængder, for hvilke der ansøges om støtte.

I det tilfælde, der omhandles i artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1673/2000, underretter kontrolmedlemsstaten straks den medlemsstat, der skal udbetale støtten, om kontrolresultaterne.

Artikel 14

Sanktioner

1.   Hvis kontrollen viser, at de tilsagn, der er givet i ansøgningen om godkendelse, ikke er overholdt, tilbagekaldes godkendelsen straks, og uanset artikel 3, stk. 3, kan den første forarbejdningsvirksomhed, hvis godkendelse er inddraget, først få en ny godkendelse fra det andet produktionsår, der begynder efter datoen for kontrollen eller for konstateringen af den manglende overholdelse af førnævnte tilsagn.

2.   Er der forsætligt eller ved grov uagtsomhed indgivet en urigtig erklæring, eller har den første forarbejdningsvirksomhed indgået købs-/salgskontrakter for strå eller givet et forarbejdningstilsagn for et antal hektar, som under normale omstændigheder ville give en væsentligt højere produktion end den, der kan forarbejdes efter de tekniske specifikationer i godkendelsen, udelukkes den godkendte første forarbejdningsvirksomhed eller den tilknyttede forarbejdningsvirksomhed fra forarbejdningsstøtteordningen og i givet fald fra den ordning med supplerende støtte, der omhandles i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1673/2000, i det pågældende og det efterfølgende produktionsår.

3.   Hvis det for en af de perioder, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, konstateres, at de mængder af lange hørfibre, korte hørfibre eller hampefibre, for hvilke der ansøges om støtte, overstiger de reelt fremstillede mængder, for hvilke støttebetingelserne er opfyldt, beregnes den støtte, der kan ydes for hver enkelt fibertype, med forbehold af bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, på grundlag af de reelt støtteberettigede mængder for det pågældende produktionsår, nedsat med det dobbelte af de konstaterede overskydende mængder.

4.   Undtagen i tilfælde af force majeure vil enhver forsinket indgivelse af den i artikel 9 nævnte støtteansøgning eller enhver forsinket meddelelse af de i artikel 6 anførte oplysninger medføre en nedsættelse på 1 % pr. arbejdsdag af de støttebeløb, der ansøges om, og som den pågældende virksomhed er berettiget til ved rettidig indgivelse af ansøgning eller meddelelse af oplysninger. Ved en forsinkelse på over 25 dage afvises både støtteansøgningen og de i artikel 6, stk. 1, omhandlede oplysninger.

5.   Den supplerende støtte, der omhandles i artikel 11, nedsættes i givet fald med samme procentsats som den, der gælder for den samlede forarbejdningsstøtte, der ydes for det pågældende produktionsår.

Artikel 15

Meddelelser

1.   Medlemsstaterne giver i løbet af den anden måned efter udgangen af hver af de perioder, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, første afsnit, Kommissionen meddelelse om:

a)	de samlede mængder af lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre, der i givet fald er tilpasset efter artikel 7, stk. 2, for hvilke der er indgivet støtteansøgning i den pågældende periode

b)	de solgte månedlige mængder og de tilsvarende priser, der kan konstateres på de vigtigste markeder i produktionsleddet for de mest repræsentative kvaliteter af fibre med fællesskabsoprindelse

c)	for hvert produktionsår en samlet oversigt over de oplagrede mængder af lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre, der er fremstillet af strå med fællesskabsoprindelse, ved udgangen af den pågældende periode.

2.   Medlemsstaterne giver senest den 31. januar for det indeværende produktionsår Kommissionen meddelelse om:

a)	de overførsler af nationale garantimængder, der er foretaget i henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1673/2000, samt de nationale garantimængder, der er resultatet af disse overførsler

b)	en samlet oversigt over de hør- og hampearealer, der er bestemt til fremstilling af fibre, som har været omfattet af de kontrakter eller tilsagn, som omhandles i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1673/2000

c)	de enhedsmængder, der er fastsat i henhold til artikel 8, stk. 3, i nærværende forordning

d)	den anslåede produktion af strå og fibre af hør og hamp

e)	antallet af godkendte forarbejdningsvirksomheder samt de samlede forarbejdningskapaciteter for de forskellige fibertyper i det indeværende produktionsår

f)	i givet fald antallet af virksomheder, der renser korte hørfibre.

3.   Medlemsstaterne tilsender senest den 15. december hvert år Kommissionen følgende for så vidt angår det næstsidste produktionsår:

a)

en oversigt over de samlede mængder af lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre, for hvilke der er ansøgt om støtte, og for hvilke henholdsvis: i) retten til den forarbejdningsstøtte, der omhandles i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1673/2000, er blevet anerkendt ii) retten til forarbejdningsstøtte ikke er blevet anerkendt, og det anføres, hvilke mængder der ikke kan nyde godt af støtte, fordi de nationale garantimængder er blevet overskredet som følge af anvendelse af artikel 8 i nærværende forordning iii) den i artikel 10 i nærværende forordning nævnte sikkerhed er fortabt

b)

de samlede mængder, som de første godkendte forarbejdningsvirksomheder og de tilknyttede forarbejdningsvirksomheder har fremstillet, af korte hørfibre eller hampefibre, for hvilke der ikke kan ydes støtte, fordi procentsatsen af urenheder ligger over den grænse, der er fastsat i artikel 2, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1673/2000

c)	en samlet oversigt over det antal hektar i henholdsvis område I og II, anført i bilaget til forordning (EF) nr. 1673/2000, for hvilke den supplerende støtte, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, er blevet ydet

d)	i givet fald de nationale garantimængder og de enhedsmængder, der er en følge af justeringer i medfør af artikel 8, stk. 2, andet afsnit, og artikel 8, stk. 4, i nærværende forordning

e)	antallet af sanktioner som omhandlet i artikel 14, stk. 1, 2 og 3, i nærværende forordning, både de vedtagne og dem, der er under behandling

f)	i givet fald en rapport om anvendelsen af bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, i nærværende forordning samt om kontrollen og de berørte mængder.

4.   Hvis en medlemsstat i henhold til bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, litra b), andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1673/2000 beslutter at yde støtte til korte hørfibre eller hampefibre, der indeholder urenheder og skæver på over 7,5 %, underretter den Kommissionen herom senest den 31. januar i det indeværende produktionsår og præciserer, hvilke traditionelle afsætningsmarkeder, der sigtes på.

I dette tilfælde tilføjer medlemsstaten til de oplysninger, der er anført i stk. 1, litra a), i nærværende artikel, en fordeling af de reelle ujusterede mængder af korte hørfibre og hampefibre, der indeholder urenheder og skæver på over 7,5 %, og som er omfattet af en støtteansøgning.

Artikel 16

Udløsende begivenhed

For hver af de perioder, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, er den udløsende begivenhed for eurokursen med henblik på omregningen af forskuddet og forarbejdningsstøtten vedrørende den pågældende mængde den, der er anført i artikel 2, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1913/2006.

Artikel 17

Indført hamp

1.   Den i artikel 5, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1673/2000 omhandlede licens udstedes på blanketter efter modellen i bilag I til nærværende forordning. Licensen udstedes kun, hvis det er bevist til den indførende medlemsstats tilfredshed, at alle betingelser er overholdt.

De pågældende medlemsstater fastlægger de betingelser, der skal overholdes for licensansøgningen og for udstedelsen og anvendelsen af licensen, uden at dette berører stk. 2 i nærværende artikel. Dog skal licensblankettens rubrik 1, 2, 4, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 24 og 25 altid udfyldes.

Licenser kan udstedes og anvendes ved hjælp af edb-systemer og efter regler, der vedtages af de kompetente myndigheder. Indholdet i disse licenser skal være identisk med indholdet i de licenser i papirform, som er anført i første og andet afsnit. I medlemsstater, hvor sådanne edb-systemer ikke er tilgængelige, kan importøren kun anvende licens i papirform.

Hver berørt medlemsstat indfører den i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1673/2000 omhandlede kontrolordning.

2.   Med henblik på anvendelse af artikel 5, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1673/2000 indfører de pågældende medlemsstater deres egen ordning for godkendelse af importører af hampefrø til andre formål end udsæd. Godkendelsesordningen skal bl.a. omfatte en fastlæggelse af betingelserne for godkendelse, en kontrolordning samt sanktioner i tilfælde af uregelmæssigheder.

I tilfælde af indførsel af hampefrø, jf. første afsnit, kan den licens, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel, kun udstedes, hvis den godkendte importør forpligter sig til under overholdelse af de af medlemsstaten fastsatte frister og betingelser at forelægge myndighederne dokumenter, der attesterer, at det hampefrø, der er omfattet af licensen, inden for en frist, som medlemsstaten skal fastsætte til under 12 måneder fra datoen for udstedelsen af licensen, har undergået en af følgende operationer:

a)	er bragt i en tilstand, der udelukker anvendelse til udsæd

b)	med henblik på foderbrug er blandet med andet frø end hampefrø, dog højst 15 % hampefrø i forhold til det samlede antal frø og undtagelsesvis i visse tilfælde højst 25 % hampefrø efter den godkendte importørs anmodning og begrundelse

c)	er genudført til et tredjeland.

Har en del af det hampefrø, der er omfattet af licensen, ikke undergået en af de i andet afsnit omhandlede operationer inden for fristen på 12 måneder, kan medlemsstaten dog efter anmodning og begrundelse fra den godkendte importør forlænge fristen med en eller to perioder på seks måneder.

De i andet afsnit omhandlede attester udstedes af de erhvervsdrivende, der har foretaget de pågældende operationer, og skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)	den erhvervsdrivendes navn, fuldstændige adresse, medlemsstat og underskrift

b)	beskrivelse af den udførte operation svarende til betingelserne i andet afsnit samt datoen for operationens udførelse

c)	den mængde hampefrø i kg, som operationen har omfattet.

3.   På grundlag af en risikoanalyse foretager hver medlemsstat en kontrol af nøjagtigheden af attesterne for de i stk. 2, andet afsnit, omhandlede operationer, der er udført på dens område.

Den indførende medlemsstat sender i givet fald den berørte medlemsstat en kopi af de af de godkendte importører fremlagte attester for de operationer, der er foretaget på sidstnævnte medlemsstats område. I tilfælde af uregelmæssigheder, der afsløres i forbindelse med den i første afsnit omhandlede kontrol, underretter den pågældende medlemsstat myndighederne i den indførende medlemsstat herom.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de foranstaltninger, der træffes i medfør af stk. 1 og 2.

Senest den 31. januar hvert år meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke sanktioner eller foranstaltninger de har iværksat som følge af uregelmæssigheder, der blev konstateret i det foregående produktionsår.

Medlemsstaterne sender Kommissionen navnene og adresserne på de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af licenser og den i nærværende artikel fastsatte kontrol, hvorefter Kommissionen meddeler dem til de øvrige medlemsstater.

Artikel 18

Forordning (EF) nr. 245/2001 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 19

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 953/2006 (EUT L 175 af 29.6.2006, s. 1). Forordning (EF) nr. 1673/2000 erstattes af forordning (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1) med virkning fra 1.7.2008.

(2)  EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.

(3)  EFT L 35 af 6.2.2001, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

(4)  Se bilag II.

(5)  EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 319/2008 (EUT L 95 af 8.4.2008, s. 63).

(6)  EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006.

(7)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

---

---

---

---

7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/55

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 508/2008

af 6. juni 2008

om den definition af afskallet korn og af afrundet korn, der gælder ved ydelse af eksportrestitution

(kodificeret udgave)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 170, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionens forordning (EØF) nr. 821/68 af 28. juni 1968 om den definition af afskallet korn og af afrundet korn, der gælder ved ydelse af eksportrestitution (2), er blevet ændret væsentligt flere gange (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Ved eksportrestitution skal der tages hensyn til kvaliteten af det forarbejdede kornprodukt, for hvilket der gives restitution, for at undgå, at offentlige midler bidrager til eksport af produkter af ringe kvalitet. Derfor er det nødvendigt at opstille en nøjagtig og i hver medlemsstat gældende definition af det korn, for hvilket den restitution skal ydes, der gives for »afskallet korn« og for »afrundet korn«.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ved ydelse af eksportrestitution skal afrundet korn og afskallet korn have de i bilag I anførte egenskaber.

Artikel 2

Forordning (EØF) nr. 821/68 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. juli 2008.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 361/2008 (EUT L 121 af 7.5.2008, s. 1).

(2)  EFT L 149 af 29.6.1968, s. 46. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 39/2007 (EUT L 11 af 18.1.2007, s. 11).

(3)  Se bilag II.

---

---

---

---

7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/59

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 509/2008

af 6. juni 2008

om fastsættelse af den sidste supplerende mængde rårørsukker med oprindelse i AVS-staterne og Indien til levering til raffinaderierne for produktionsåret 2007/08

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 29, stk. 4, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 318/2006 suspenderes importtolden for en supplerende mængde rårørsukker med oprindelse i de stater, der er nævnt i forordningens bilag VI, for at sikre passende forsyninger til EF-raffinaderierne i hvert af produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09.

(2)

Den supplerende mængde bør i henhold til artikel 19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler (2) beregnes på grundlag af en udtømmende EF-forsyningsopgørelse for råsukker.

(3)

For produktionsåret 2007/08 viser opgørelsen, at der er behov for at importere en supplerende mængde råsukker til raffinering på 286 597 tons, udtrykt som hvidt sukker, så EF-raffinaderiernes forsyningsbehov kan blive dækket. Denne supplerende mængde omfatter et skøn over ansøgningerne om importlicens i de sidste måneder af produktionsåret 2007/08 for den import, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 af 17. juli 2006 om detaljerede regler for åbning og forvaltning af toldkontingenter for rårørsukker til raffinering med oprindelse i de mindst udviklede lande for produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 samt om detaljerede regler for import af varer under pos. 1701 i den fælles toldtarif med oprindelse i de mindst udviklede lande (3).

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1545/2007 af 20. december 2007 om fastsættelse af den supplerende mængde rårørsukker med oprindelse i AVS-staterne og Indien til levering til raffinaderierne fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 97/2008 af 1. februar 2008 om fastsættelse af den supplerende mængde rårørsukker med oprindelse i AVS-staterne og Indien til levering til raffinaderierne for produktionsåret 2007/08 (5) har allerede fastsat supplerende mængder på henholdsvis 80 000 tons og 120 000 tons. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte den sidste mængde supplerende sukker på 86 597 tons for produktionsåret 2007/08.

(5)

Der kan kun sikres passende forsyninger til raffinaderierne, hvis de traditionelle eksportaftaler mellem de begunstigede lande overholdes. Det er derfor nødvendigt med en opdeling på modtagerlande eller -landegrupper. For Indien er der åbnet en mængde på 6 000 tons, hvilket bringer den samlede mængde for produktionsåret 2007/08 for Indien op på 20 000 tons, hvilket anses for en økonomisk rentabel lastemængde. De resterende mængder bør fastsættes for AVS-staterne, der kollektivt har forpligtet sig til at gennemføre procedurer for at fordele mængderne imellem sig, så raffinaderierne får de nødvendige forsyninger.

(6)

Forud for importen af denne supplerende sukkermængde skal raffinaderierne træffe aftale med modtagerlandene om leveringen og forsendelsen. For at gøre det muligt for dem at forberede importlicensernes anvendelse i god tid er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at denne forordning træder i kraft fra dagen for offentliggørelsen.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ud over de mængder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1545/2007 og (EF) nr. 97/2008, fastsættes der en sidste mængde på 86 597 tons supplerende rårørsukker, udtrykt som hvidt sukker, for produktionsåret 2007/08:

a)	80 597 tons udtrykt i hvidt sukker med oprindelse i de stater, der er nævnt i bilag VI til forordning (EF) nr. 318/2006, undtagen Indien

b)	6 000 tons udtrykt i hvidt sukker med oprindelse i Indien.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1260/2007 (EUT L 283 af 27.10.2007, s. 1).

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 371/2007 (EUT L 92 af 3.4.2007, s. 6).

(3)  EUT L 196 af 18.7.2006, s. 3.

(4)  EUT L 337 af 21.12.2007, s. 67.

(5)  EUT L 29 af 2.2.2008, s. 3.

---

7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/61

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 510/2008

af 6. juni 2008

om ændring af bilag VI til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for produktionsåret 2008/09

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 59, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	De nationale og regionale kvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup er fastsat i bilag VI til forordning (EF) nr. 1234/2007. Kvoterne for produktionsåret 2008/09 bør tilpasses.

(2)	Tilpasningerne skyldes tildelingen af yderligere og supplerende kvoter for isoglucose.

(3)

De mulige supplerende kvoter for isoglucose, der på et senere tidspunkt måtte blive tildelt for produktionsåret 2008/09 efter anmodning fra godkendte virksomheder i Italien, Litauen og Sverige, vil der inden udgangen af februar 2009 blive taget højde for i den næste tilpasning af de kvoter, der er fastsat i bilag VI til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(4)

Tilpasningerne skyldes også anvendelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (2), der fastsætter bestemmelser om omstruktureringsstøtte til virksomheder, som giver afkald på deres kvoter, og anvendelsen af samme forordnings artikel 4a, stk. 4, der fastsætter bestemmelser om endelig nedsættelse af kvoter, der er tildelt virksomheder, i tilfælde af producentansøgninger om omstruktureringsstøtte. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til de kvoter, der er givet afkald på eller er nedsat som følge af producenters ansøgninger for produktionsåret 2008/09 som led i omstruktureringsordningen.

(5)	Bilag VI til forordning (EF) nr. 1234/2007 bør derfor ændres.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VI til forordning (EF) nr. 1234/2007 affattes som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 361/2008 (EUT L 121 af 7.5.2008, s. 1 ).

(2)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1261/2007 (EUT L 283 af 27.10.2007, s. 8).

---

---

7.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/63

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 7. april 2008

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australiens regering om visse aspekter af lufttrafik

(2008/420/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

På Fællesskabets vegne har Kommissionen forhandlet en aftale med Australiens regering om visse aspekter af lufttrafik, i det følgende benævnt »aftalen«, i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3)	Aftalen bør undertegnes og anvendes midlertidigt med forbehold af senere indgåelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australiens regering om visse aspekter af lufttrafik godkendes herved på Fællesskabets vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen på Fællesskabets vegne med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Indtil aftalen træder i kraft, anvendes den midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet.

Artikel 4

Rådets formand bemyndiges hermed til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 7, stk. 2.

---

---