ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 110

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
22. april 2008


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 354/2008 af 21. april 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 355/2008 af 21. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler i sager ved EF-sortsmyndigheden ( 1 )

3

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2008/323/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 1. april 2008 om indførelse af et særligt kontrol- og inspektionsprogram med henblik på genopretning af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet (meddelt under nummer K(2008) 1202)

7

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 270 af 21.10.2003)

16

 

*

Berigtigelse til Rådets afgørelse 2008/262/EF af 28. februar 2008 om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 83 af 26.3.2008)

16

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

22.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 354/2008

af 21. april 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (1), særlig artikel 138, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 22. april 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

til Kommissionens forordning af 21. april 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

59,5

TN

115,9

TR

111,9

ZZ

95,8

0707 00 05

JO

178,8

MK

86,2

TR

138,7

ZZ

134,6

0709 90 70

MA

97,2

TR

122,6

ZZ

109,9

0709 90 80

EG

349,4

ZZ

349,4

0805 10 20

EG

52,3

IL

51,4

MA

55,8

TN

55,4

TR

55,8

US

44,5

ZZ

52,5

0805 50 10

AR

117,4

EG

157,0

IL

131,6

TR

130,6

ZA

141,8

ZZ

135,7

0808 10 80

AR

90,5

BR

81,4

CA

77,9

CL

100,8

CN

84,0

MK

65,6

NZ

117,4

TR

69,6

US

109,2

UY

78,4

ZA

65,1

ZZ

85,4

0808 20 50

AR

92,7

AU

88,4

CL

94,0

CN

43,3

ZA

96,6

ZZ

83,0


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


22.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 355/2008

af 21. april 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler i sager ved EF-sortsmyndigheden

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (1), særlig artikel 114,

efter høring af EF-sortsmyndighedens administrationsråd, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1239/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse (2) bør forenkles, navnlig ved at tillade anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler.

(2)

Indgivelsen af ansøgninger, indsigelser eller klager og tilstillelsen af meddelelser fra EF-sortsmyndigheden (i det følgende benævnt »sortsmyndigheden«) bør forenkles ved at tillade anvendelsen af elektroniske midler. Desuden bør sortsmyndigheden have mulighed for at udstede attester på EF-sortsbeskyttelse i elektronisk form. Det bør også være muligt at offentliggøre oplysninger vedrørende EF-sortsbeskyttelse elektronisk. Endelig bør det af effektivitetshensyn være muligt at opbevare sagsakter i elektronisk form.

(3)

Sortsmyndighedens præsident bør gives beføjelser til at fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af elektroniske kommunikations- og lagringsmidler.

(4)

Forordning (EF) nr. 1239/95 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Sortsbeskyttelse —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1239/95 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

»3.   Adresser skal omfatte alle relevante administrative oplysninger, herunder navnet på den stat, i hvilken den pågældende part i sagen er bosiddende eller har sit sæde eller forretningssted. For hver part i sagen bør der kun angives én adresse; hvis der angives flere adresser, tages der kun hensyn til den førstnævnte, medmindre parten i sagen angiver en af de øvrige adresser som valgt adresse.

Sortsmyndighedens præsident fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende adressen, herunder alle relevante bestemmelser om andre datokommunikationsforbindelser.«

2)

Artikel 16 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   En ansøgning om EF-sortsbeskyttelse skal indgives til sortsmyndigheden eller til de nationale organer eller de afdelinger, der er bemyndiget eller oprettet i medfør af basisforordningens artikel 30, stk. 4.

Hvis ansøgningen indgives til sortsmyndigheden, kan den indgives i papirform eller ad elektronisk vej. Hvis den indgives til de nationale organer eller afdelinger, skal den indgives i papirform i to eksemplarer.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Sortsmyndigheden udleverer vederlagsfrit følgende formularer:

a)

en ansøgningsformular og et teknisk oplysningsskema til brug ved indgivelsen af en ansøgning om EF-sortsbeskyttelse

b)

en formular til fremsendelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger med angivelse af følgerne af, at fremsendelse ikke finder sted.

4.   Ansøgeren udfylder og underskriver de i stk. 3 omhandlede formularer. Hvis ansøgningen indgives ad elektronisk vej, skal den være i overensstemmelse med artikel 57, stk. 3, andet afsnit, for så vidt angår underskriften.«

3)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Forslag til en sortsbetegnelse

Forslaget til en sortsbetegnelse skal underskrives og indgives skriftligt i to eksemplarer enten til sortsmyndigheden eller til det nationale organ eller den afdeling, der er bemyndiget eller oprettet i medfør af basisforordningens artikel 30, stk. 4, hvis forslaget indgives hertil sammen med ansøgningen om EF-sortsbeskyttelse.

EF-sortsmyndigheden skal vederlagsfrit udlevere en formular til indgivelse af forslag til sortsbetegnelse.

Hvis forslaget til en sortsbetegnelse indgives ad elektronisk vej, skal det være i overensstemmelse med artikel 57, stk. 3, andet afsnit, for så vidt angår underskriften.«

4)

I artikel 36 udgår stk. 1, sidste punktum, og som stk. 4 indsættes:

»4.   Hvis forslaget til en ændring af en sortsbetegnelse indgives ad elektronisk vej, skal det være i overensstemmelse med artikel 57, stk. 3, andet afsnit, for så vidt angår underskriften.«

5)

Artikel 52, stk. 1, affattes således:

»1.   Senest tre måneder efter afslutningen af den mundtlige forhandling skal afgørelsen vedrørende klagen fremsendes skriftligt til appelsagens parter på en af de måder, der er foreskrevet i artikel 64, stk. 3.«

6)

Artikel 53, stk. 2, andet punktum, affattes således:

»Afgørelsen skal senere skriftligt tilstilles sagens parter i overensstemmelse med artikel 64.«

7)

I artikel 54, stk. 3, ændres »et duplikat« til »en kopi«.

8)

Artikel 57 og 58 affattes således:

»Artikel 57

Dokumenter indgivet af sagens parter

1.   Alle de dokumenter, der indgives af sagens parter, skal fremsendes pr. post, afleveres personligt eller sendes ad elektronisk vej.

Sortsmyndighedens præsident fastsætter de nærmere bestemmelser for sådanne elektroniske fremsendelser.

2.   Datoen for modtagelsen af et dokument, der indgives af en part i sagen, anses at være den dato, på hvilken dokumentet faktisk modtages ved sortsmyndigheden, eller hvis der er tale om et dokument, der indgives ad elektronisk vej, den dato, på hvilken dokumentet modtages elektronisk af sortsmyndigheden.

3.   Bortset fra dokumenter, der er vedlagt som bilag, skal alle de af sagens parter indgivne dokumenter være underskrevet af den pågældende part eller dens befuldmægtigede.

Hvis et dokument sendes til sortsmyndigheden ad elektronisk vej, skal det indeholde en elektronisk signatur.

4.   Hvis et dokument ikke er behørigt underskrevet, eller hvis det modtagne dokument er ufuldstændigt eller ulæseligt, eller hvis sortsmyndigheden er i tvivl om dokumentets nøjagtighed, skal sortsmyndigheden informere afsenderen herom og opfordre den pågældende til at fremsende det originale dokument underskrevet i overensstemmelse med stk. 3, eller genfremsende en kopi af originalen inden for en frist på en måned.

Efterkommes opfordringen inden for den angivne frist, anses det underskrevne dokument eller det genfremsendte dokument som modtaget på datoen for modtagelsen af det første dokument. Efterkommes opfordringen ikke inden for den fastsatte frist, anses dokumentet for ikke at være modtaget.

5.   Dokumenter, der skal meddeles til andre parter i sagen og til den berørte prøvningsmyndighed, eller som vedrører to eller flere ansøgninger om EF-sortsbeskyttelse eller en udnyttelsesret, skal indgives i et tilstrækkeligt antal eksemplarer. Manglende eksemplarer udfærdiges på den pågældende parts bekostning.

Første afsnit finder ikke anvendelse på dokumenter, der indgives ad elektronisk vej.

Artikel 58

Bevisdokumenter

1.   Bevis for endelige domme og afgørelser, der ikke er truffet af sortsmyndigheden, eller bevis for andre dokumenter, der skal forelægges af sagens parter, kan fremlægges ved at fremsende en ikke-bekræftet kopi.

2.   Hvis sortsmyndigheden er i tvivl om ægtheden af det bevis, der er omhandlet i stk. 1, kan den kræve, at originalen eller en bekræftet kopi fremsendes.«

9)

Artikel 64 affattes således:

»Artikel 64

Almindelige bestemmelser om tilstillelse af meddelelser

1.   Under sagsbehandlingen ved sortsmyndigheden finder enhver tilstillelse af meddelelser til sagens parter sted enten ved fremsendelse af originalen af det pågældende dokument, en ikke-bekræftet kopi heraf eller en edb-udskrift. Dokumenter, som andre parter i sagen har forelagt, kan fremsendes i form af ikke-bekræftede kopier.

2.   Hvis en eller flere parter har udpeget en befuldmægtiget, tilstilles denne meddelelserne i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Tilstillelse af meddelelser finder sted:

a)

pr. post, jf. artikel 65

b)

ved personlig aflevering, jf. artikel 66

c)

ved offentlig bekendtgørelse, jf. artikel 67, eller

d)

ad elektronisk vej eller ved andre tekniske midler i overensstemmelse med andet afsnit.

Sortsmyndighedens præsident fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende tilstillelse ad elektronisk vej.

4.   Dokumenter eller kopier heraf, som skal tilstilles i henhold til basisforordningens artikel 79, tilstilles pr. post ved anbefalet brev med modtagelsesbevis; de kan også tilstilles ad elektronisk vej, således som det fastsættes af sortsmyndighedens præsident.«

10)

Artikel 65, stk. 1, udgår.

11)

I artikel 67 ændres »artikel 65, stk. 1« til »artikel 64, stk. 4«.

12)

Artikel 71, stk. 2, affattes således:

»2.   Udløber en frist på en dag, hvor postudbringningen i en medlemsstat eller postforsendelsen mellem en medlemsstat og sortsmyndigheden i almindelighed er afbrudt eller er uregelmæssig som følge af en sådan afbrydelse, forlænges fristen for de parter i sagen, der har bopæl, hovedsæde eller forretningssted i den pågældende stat eller har udnævnt en befuldmægtiget med hovedsæde i den pågældende stat, til den første dag efter afbrydelsens eller uregelmæssighedens ophør. Er den pågældende medlemsstat den, i hvilken sortsmyndigheden er beliggende, gælder denne bestemmelse for alle sagens parter. Varigheden af afbrydelsen eller uregelmæssigheden fastslås og meddeles af sortsmyndighedens præsident.

For så vidt angår dokumenter, der fremsendes ad elektronisk vej, finder første afsnit tilsvarende anvendelse på tilfælde, hvor der er en afbrydelse i sortsmyndighedens forbindelse med de elektroniske kommunikationsmidler.«

13)

I artikel 78, stk. 3, indsættes følgende afsnit:

»Sortsmyndighedens præsident fastsætter, hvilken form registrene skal have. Registrene kan føres som en elektronisk database.«

14)

Artikel 79, stk. 1, affattes således:

»1.   Enhver overdragelse af EF-sortsbeskyttelse skal indføres i registret over EF-sortsbeskyttelse ved forelæggelse af overdragelsesdokumenterne eller af officielle dokumenter, der bekræfter overdragelsen, eller af uddrag af sådanne dokumenter, som er tilstrækkelige til at fastslå overdragelsen. Sortsmyndigheden beholder en kopi af sådanne dokumenter, som opbevares sammen med sagen.

Sortsmyndighedens præsident fastsætter, i hvilken form og under hvilke betingelser sortsmyndigheden skal opbevare sådanne dokumenter.«

15)

Artikel 83 affattes således:

»Artikel 83

Opbevaring af akter

1.   Dokumenter, i form af originaler eller kopier, vedrørende sager opbevares i dossierer med et sagsnummer, undtagen for så vidt angår dokumenter, der vedrører udelukkelse af eller indsigelse mod appelkamrenes medlemmer, ansatte ved sortsmyndigheden eller den pågældende prøvningsmyndighed, idet sådanne dokumenter opbevares særskilt.

2.   Sortsmyndigheden opbevarer ét eksemplar af det i stk. 1 omhandlede dossier (arkiveksemplar), som anses for at være den korrekte og fuldstændige sag. Prøvningsmyndighederne kan opbevare en genpart af dokumenterne vedrørende sådanne sager (prøvningskopi), men skal altid sørge for, at de originaler, som sortsmyndigheden ikke råder over, leveres hertil.

3.   Originalen af de dokumenter, der indgives af sagens parter, og som ligger til grund for de elektroniske filer, kan bortskaffes et vist tidsrum efter, at sortsmyndigheden har modtaget dem.

4.   Sortsmyndighedens præsident afgør, i hvilken form akterne skal opbevares, hvor længe de skal opbevares, og det tidsrum, der er omhandlet i stk. 3.«

16)

I artikel 87 indsættes som stk. 3:

»3.   Sortsmyndighedens præsident fastsætter, hvordan Den Officielle Tidende offentliggøres.«

17)

Artikel 91, stk. 1, affattes således:

»1.   Ved den adgang til sagsakter, der er omhandlet i basisforordningens artikel 91, stk. 1, anvendes kopier af dokumenter, som sortsmyndigheden udsteder alene med dette formål.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 15/2008 (EUT L 8 af 11.1.2008, s. 2).

(2)  EFT L 121 af 1.6.1995, s. 37. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1002/2005 (EUT L 170 af 1.7.2005, s. 7).


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

22.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/7


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 1. april 2008

om indførelse af et særligt kontrol- og inspektionsprogram med henblik på genopretning af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

(meddelt under nummer K(2008) 1202)

(2008/323/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 34c, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1559/2007 (2) indfører en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet som anbefalet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

(2)

For at sikre, at den flerårige genopretningsplan får den ønskede effekt, er det nødvendigt at indføre et særligt kontrol- og inspektionsprogram, som omfatter Grækenland Spanien, Frankrig, Italien, Cypern Malta og Portugal. Formålet med programmet skal være at garantere det rette implementeringsniveau for de bevarelses- og kontrolforanstaltninger vedrørende fiskeri, som iværksættes for at genoprette tunfiskebestanden.

(3)

Dette særlige kontrol- og inspektionsprogram skal være i kraft fra den 1. april til den 31. december 2008. De resultater, som fremkommer via programmets afvikling, skal evalueres periodisk i samarbejde med de berørte medlemsstater.

(4)

For at harmonisere kontrollen med og inspektionen af fiskeri af almindelig tun på fællesskabsniveau bør der opstilles fælles regler for de kontrol- og inspektionsaktiviteter, som udføres af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Desuden bør disse medlemsstater indføre nationale kontrolprogrammer, der lever op til sådanne fælles regler. For at muliggøre harmoniseringen bør der fastsættes referenceværdier for graden af kontrol og inspektion, og der bør defineres prioriteringer af og procedurer for kontrol- og inspektionsaktiviteterne.

(5)

For at sikre opfølgning af overtrædelser i henhold til artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (3) bør der opstilles rammer, inden for hvilke alle de berørte myndigheder kan anmode hinanden om hjælp og udveksle relevant information i henhold til artikel 34a og 34b i forordning (EØF) nr. 2847/93 og artikel 28 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(6)

Fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med fælles ressourceanvendelsesplaner udarbejdet af EF-Fiskerikontrolagenturet, som blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 (4).

(7)

De foranstaltninger, der er nævnt i denne afgørelse, er blevet fastsat i samarbejde med de berørte medlemsstater.

(8)

De foranstaltninger, der er nævnt i denne afgørelse, er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Genstand

Denne beslutning indfører et særligt kontrol- og inspektionsprogram for at sikre en harmoniseret gennemførelse af den flerårige genopretningsplan, som indføres ved forordning (EF) nr. 1559/2007 for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Det særlige kontrol- og inspektionsprogram omfatter:

a)

al fangst af almindelig tun med fartøjer og tunfælde i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

b)

al landing, overførsel og omladning af almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

c)

alle dertil knyttede aktiviteter udført af bedrifter eller virksomheder, der er beskæftiget med anbringelse i bur eller forarbejdning af almindelig tun og/eller med handel med produkter fremstillet af almindelig tun, herunder import, eksport, genudførsel, transport og oplagring

d)

indførelse af de årlige fangstplaner, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1559/2007

e)

forbuddet mod at anvende fly og helikoptere til sporing i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1559/2007

f)

sports- og fritidsfiskeri som nævnt i artikel 10 og 11 i forordning (EF) nr. 1559/2007

g)

indførelsen af ICCAT-ordningen for fælles international inspektion som omhandlet i artikel 24 i forordning (EF) nr. 1559/2007.

2.   Det særlige kontrol- og inspektionsprogram anvendes fra den 1. april til den 31. december 2008.

Artikel 3

Nationale kontrolprogrammer

1.   Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern Malta og Portugal opretter nationale kontrolprogrammer for de i artikel 2 nævnte aktiviteter i overensstemmelse med de fælles regler, der er fastsat i bilag I.

2.   De medlemsstater, der er omhandlet i stk. 1, indgiver senest den 1. april 2008 deres nationale kontrolprogrammer og den årlige implementeringsplan til Kommissionen.

3.   De nationale kontrolprogrammer skal indeholde alle de data, der er opført i bilag II. De årlige implementeringsplaner skal indeholde oplysninger om, hvilke menneskelige og materielle ressourcer der allokeres, og i hvilke områder disse ressourcer skal indsættes.

Artikel 4

Samarbejde mellem medlemsstaterne

Alle medlemsstater samarbejder med de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, om at gennemføre det særlige kontrol- og inspektionsprogram.

Artikel 5

Inspektioner foretaget af Kommissionen

1.   Inspektioner kan foretages af Kommissionens inspektører uden bistand fra inspektører fra de pågældende medlemsstater i henhold til artikel 27 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002.

2.   Den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat yder Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for at udføre de inspektioner, der er omtalt i stk. 1.

3.   Kommissionens inspektører verificerer resultaterne af inspektionen i samarbejde med inspektører fra den pågældende medlemsstat. Med henblik på dette mødes de efter hver inspektion med repræsentanter for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed og orienterer dem om resultaterne.

Artikel 6

Fælles inspektion og overvågning

1.   De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, gennemfører fælles inspektion og overvågning.

2.   Med henblik herpå skal de berørte medlemsstater:

a)

sikre, at inspektørerne fra de andre berørte medlemsstater indbydes til at deltage i fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter

b)

etablere fælles driftsprocedurer for deres overvågningsfartøjer.

3.   Kommissionens inspektører kan deltage i den fælles inspektion og overvågning.

Artikel 7

Overtrædelser

1.   Medlemsstater, hvis inspektører konstaterer overtrædelser, når de foretager inspektioner af de aktiviteter, der er opført i artikel 2, underretter følgende stater om datoen for og arten af overtrædelsen:

a)

den pågældende flagmedlemsstat og/eller ICCAT-kontrahent og, hvis det er relevant

b)

den medlemsstat, hvor opdrætsanlægget eller den virksomhed, der udfører forarbejdningen af og/eller handelen med produkter fremstillet af almindelig tun, har hjemsted.

2.   Såfremt den medlemsstat, hvis inspektører har konstateret en overtrædelse, ikke foretager sig yderligere, skal de medlemsstater, der er blevet underrettet i overensstemmelse med stk. 1, straks gøre det fornødne for at modtage og gennemgå dokumentationen for overtrædelsen. De skal gennemføre eventuelle yderligere undersøgelser, der er nødvendige for opfølgning af overtrædelsen.

3.   Medlemsstaterne skal samarbejde for at sikre, at hvis retsforfølgningen af en overtrædelse overdrages til registreringsmedlemsstaten i henhold til artikel 31, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2847/93, er der i hvert enkelt tilfælde garanti for sikkerheden og kontinuiteten i enhver dokumentation for den overtrædelse, som denne medlemsstats inspektører har indberettet.

Artikel 8

Indberetning

1.   De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, indberetter ved slutningen af hver måned oplysninger for den pågældende måned til Kommissionen om:

a)

de gennemførte inspektioner og kontroller

b)

alle overtrædelser, herunder for hver overtrædelse oplysninger om

i)

fiskerfartøjet (navn, flag og udvendig identifikationskode), tunfælden og bedriften eller den virksomhed, der udfører forarbejdningen af og/eller handelen med produkter fremstillet af almindelig tun

ii)

datoen og tidspunktet for inspektionen og lokaliteten, hvor den blev foretaget

iii)

overtrædelsens art

c)

den aktuelle status for opfølgningen af de konstaterede overtrædelser

d)

eventuelle relevante koordinerings- og samarbejdsaktiviteter, der vedrører medlemsstaterne.

2.   En overtrædelse skal fortsat fremgå af hver efterfølgende rapport, indtil retssagen er afgjort i henhold til den berørte medlemsstats love. Hver efterfølgende rapport skal:

a)

angive sagens aktuelle status (f.eks. verserende retssag, appel iværksat, undersøgelse foretages stadig), og

b)

specifikt beskrive eventuelle iværksatte sanktioner (f.eks. bødestørrelse, værdien af beslaglagt fisk og/eller udstyr, skriftlige advarsler).

3.   Indberetninger skal indeholde en forklaring, hvis der ikke er sket nogen indgriben.

Artikel 9

Evaluering

Kommissionen indkalder hver anden måned Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur for at evaluere overholdelsen og resultaterne af det særlige kontrol- og inspektionsprogram.

Artikel 10

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. april 2008.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1).

(2)  EUT L 340 af 22.12.2007, s. 8.

(3)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. Ændret ved forordning (EF) nr. 865/2007 (EUT L 192 af 24.7.2007, s. 1).

(4)  EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1.


BILAG I

Fælles regler for nationale kontrolprogrammer, jf. artikel 3, stk. 1

Mål

1.

Det overordnede mål med de nationale kontrolprogrammer er at undersøge, om den gældende lovgivning på følgende områder bliver overholdt:

a)

kvantitative fangstbegrænsninger og eventuelle særlige forhold i forbindelse hermed, herunder overvågning af kvoteudnyttelsen

b)

de årlige fangstplaner som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1559/2007

c)

alle dokumenter, der kræves i henhold til gældende lovgivning vedrørende almindelig tun, især med henblik på at kontrollere pålideligheden af de registrerede oplysninger

d)

særlige tekniske foranstaltninger og forhold for fangst af almindelig tun som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1559/2007, særlig anvendelsen af reglerne om mindstemål og dertil knyttede forhold.

2.

Det særlige mål med de nationale kontrolprogrammer er en harmoniseret gennemførelse af alle bestemmelserne i genopretningsplanen for almindelig tun, som er indført ved forordning (EF) nr. 1559/2007.

Strategi

Det nationale kontrolprogram fokuserer på kontrol og inspektion af fangst af almindelig tun og alle dertil knyttede aktiviteter udført med ethvert fiskefartøj eller fælde eller på enhver bedrift eller virksomhed, der foretager forarbejdning af og/eller handel med produkter fremstillet af almindelig tun.

Inspektion af transport og afsætning af almindelig tun bruges som et supplerende krydskontrolredskab til at teste, hvor effektiv kontrollen og inspektionen er.

1.1.   Prioriteringer

Forskellige kategorier af udstyr er genstand for forskellige prioriteringsniveauer i henhold til den årlige fangstplan. Af den grund skal hver enkelt medlemsstat opstille specifikke prioriteringer.

1.2.   Målreferenceværdier

Inden 1. april 2008 skal medlemsstaterne udfærdige deres inspektionsplaner under hensyntagen til følgende inspektions- og kontrolbenchmark:

Inspektionstype

Benchmark

Inspektion på havet

Fleksibel benchmark, der skal fastsættes efter en detaljeret analyse af fangstaktiviteten i det enkelte område. Benchmark for inspektion på havet skal afspejle antallet af patruljedage på havet i genopretningszonen for almindelig tun, eventuelt med en separat benchmark for dage, hvor der patruljeres i særlige områder.

Landing

Alle fartøjer, der anløber en udpeget havn med det formål at lande almindelig tun, kontrolleres.

Der foretages stikprøvekontrol i ikke-udpegede havne.

Omladning

Alle modtager- og fangstfartøjer, der anløber en udpeget havn med det formål at omlade almindelig tun, kontrolleres.

Der foretages stikprøvekontrol i ikke-udpegede havne.

Anbringelse i bur (herunder høst)

Hver anbringelse i bur og hver høst kontrolleres.

Afsætning

10 % af den samlede mængde produkter fremstillet af almindelig tun, som udbydes til salg, kontrolleres.

Overvågning fra luften

Fleksibel benchmark, der skal fastsættes efter en detaljeret analyse af fangstaktiviteten i det enkelte område og desuden skal afspejle de ressourcer, medlemsstaten har til rådighed.

Sports- og fritidsfiskeri

20 % af den nationale kvote kontrolleres.

Inspektionsopgaver

1.3.   Generelle inspektionsopgaver

For hver kontrol og inspektion udfærdiges der en inspektionsrapport med de oplysninger, som er anført i dette bilag. Inspektørerne skal i hvert enkelt tilfælde kontrollere og i rapporten notere følgende:

a)

oplysninger om de ansvarshavendes identitet såvel som oplysninger om fartøjet, bedriftens ansatte og andre, der er beskæftiget med de inspicerede aktiviteter

b)

oplysninger om godkendelser, licenser og særlige fiskeritilladelser

c)

oplysninger om relevant fartøjsdokumentation, f.eks. logbøger, overførsels- og omladningsopgørelser, T2M-hæfter, ICCAT-statistik og –fangstopgørelser samt anden dokumentation, der undersøges i forbindelse med kontrol og inspektion

d)

detaljerede oplysninger om størrelsen af de almindelige tun, der er blevet fanget, fanget med fælde, overført, omladet, landet, transporteret, høstet, forarbejdet eller solgt inden for rammerne af genopretningsplanen.

Ovennævnte oplysninger skal, uanset om de er fundet ved overvågning fra luften eller ved inspektioner på havet, i havne eller af fælder, bedrifter eller andre berørte virksomheder, fremlægges i inspektionsrapporterne.

Disse resultater sammenlignes med oplysninger, som stilles til rådighed for inspektørerne af andre kompetente myndigheder, herunder FOS-data (FOS = fartøjsovervågningssystem) og oversigter over godkendte fartøjer.

1.4.   Inspektionsopgaver i forbindelse med overvågning fra luften

Inspektørerne indberetter overvågningsdata til brug for krydskontrol og sammenholder især observationer af fangstfartøjer med FOS-data og godkendte lister.

Inspektørerne observerer og indberetter ulovlige, urapporterede og uregulerede fangstaktiviteter og brugen af fly og helikoptere til sporing.

Der skal lægges særlig vægt på områdelukning og på aktiviteter udført af fiskerflåder, der er omfattet af undtagelser.

1.5.   Inspektionsopgaver på havet

Hvis døde fisk tages om bord på et fangstfartøj eller befinder sig ombord på et fabriksfartøj eller et transportfartøj, skal inspektørerne altid sammenholde mængden af fisk, der beholdes om bord med den mængde, der er registreret i de relevante dokumenter ombord.

Hvis levende fisk overføres fra fangstfartøjer til slæbebåde eller fra slæbebåde til bedrifter, skal inspektørerne forsøge at fastslå, hvilke hjælpemidler de pågældende parter bruger til at skønne mængden af overført levende almindelig tun. Hvis der er tilgængelige videooptagelser, skal inspektørerne opnå adgang til og verificere de overførte fiskemængder med udgangspunkt i deres observationer fra videooptagelserne.

Inspektørerne skal systematisk kontrollere:

om fangstfartøjerne har godkendelse til at drive fiskeri (register over godkendte fangstfartøjer, lukkede fangstperioder, omladning på havet)

om fangstfartøjerne er udstyret med et fungerende fartøjsovervågningssystem (FOS)

om de relevante oplysninger bliver indført korrekt i logbogen på fangstfartøjer

om den relevante dokumentation er korrekt udfyldt og til stede om bord på fangstfartøjer, der deltager i overførsel, transport og forarbejdning af almindelig tun

om der i tilfælde af fælles fiskeri er en observatør til stede under fiskeriet

den fysiske mængde af almindelig tun ombord og disses behandlingsgrad

størrelsessammensætningen af fangsterne af almindelig tun ombord (bifangst og regler om mindstemål)

fiskeredskaberne om bord.

Inspektørerne observerer og indberetter ulovlige, urapporterede og uregulerede fangstaktiviteter og brugen af fly og helikoptere til sporing.

1.6.   Inspektionsopgaver ved landing

Inspektørerne skal systematisk kontrollere:

om fangstfartøjerne har godkendelse til at udføre landing (register over godkendte fangstfartøjer, lukkede fangstperioder)

om der er blevet sendt en forhåndsunderretning om ankomst og landing, og om denne underretning indeholder korrekte oplysninger om fangsten om bord

om fangstfartøjerne er udstyret med et fungerende fartøjsovervågningssystem (FOS)

om de relevante oplysninger på fangstfartøjer bliver indført korrekt i logbogen

om den relevante dokumentation, herunder T2M-hæfter og ICCAT-statistik og –fangstopgørelser, er korrekt udfyldt og til stede ombord på fangstfartøjer, der deltager i transport og forarbejdning af almindelig tun

den fysiske mængde af almindelig tun ombord og disses behandlingsgrad

størrelsessammensætningen af fangsterne af almindelig tun ombord (bifangst og regler om mindstemål)

fiskeredskaberne ombord

brugen af ICCAT’s omregningskoefficienter til at beregne forarbejdet almindelig tuns rundvægtsækvivalent i tilfælde af landing af forarbejdede produkter

om almindelig tun, der fanges med fangstfartøjer i det østlige Atlanterhav og udbydes til detailsalg til den endelige forbruger, er behørigt mærket

om almindelig tun, der landes af stangfartøjer i det østlige Atlanterhav, er behørigt halemærket.

1.7.   Inspektionsopgaver ved omladning

Inspektørerne skal systematisk kontrollere:

om fangstfartøjerne har godkendelse til at udføre omladning (register over godkendte fangstfartøjer)

om der i tilfælde af omladning i havn er blevet sendt en forhåndsunderretning om ankomst, og om denne underretning indeholder korrekte oplysninger om omladningen

om fangstfartøjer, der ønsker at omlade, har fået forhåndstilladelse til det af deres flagstat

om de fiskemængder til omladning, der er givet forhåndsunderretning om, bliver verificeret

om den relevante dokumentation, herunder omladningsopgørelse, T2M-hæfter og ICCAT-statistik og –fangstopgørelser, er til stede ombord og korrekt udfyldt

brugen af ICCAT’s omregningskoefficienter til at beregne forarbejdet almindelig tuns rundvægtsækvivalent i tilfælde af omladning af forarbejdede produkter

om der i tilfælde af omladning på havet er en observatør til stede under omladningen.

1.8.   Inspektionsopgaver på bedrifter

Inspektørerne skal systematisk kontrollere:

om den relevante dokumentation er til stede og korrekt udfyldt (meddelelser om anbringelse i bur og høsterklæringer)

om der er en observatør til stede under enhver overførsel og høst af almindelig tun, og om denne har godkendt meddelelserne om anbringelse i bur.

1.9.   Inspektionsopgaver i forbindelse med transport og afsætning

Inspektørerne skal systematisk kontrollere:

om de relevante ledsagedokumenter i forbindelse med transport stemmer overens med de faktiske fysiske mængder, der transporteres

om den relevante dokumentation i forbindelse med afsætning, herunder T2M-hæfter og ICCAT-statistik og –fangstopgørelser, er til stede og korrekt udfyldt.

Image


BILAG II

Indholdet af de nationale kontrolprogrammer, jf. artikel 3, stk. 2

De nationale kontrolprogrammer skal blandt andet angive:

Kontrolressourcer

Menneskelige ressourcer

Antallet af kystbaserede og søgående inspektører og de tidsrum og områder, hvori disse er til rådighed for inspektion.

Tekniske ressourcer

Antallet af patruljefartøjer og fly og de tidsrum og områder, hvori disse er til rådighed.

Økonomiske ressourcer

Budgetbevilling til brug af menneskelige ressourcer, patruljefartøjer og fly.

Udpegning af havne

Listen over udpegede havne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1559/2007 og eventuel efterfølgende lovgivning med tilknytning til genopretningsplanen.

Årlige fangstplaner

Oplysninger om eventuelt eksisterende systemer til bevilling af kvoter, overvågning og kontrol af fangstplanen.

Inspektionsprocedurer

Detaljerede procedurer for alle inspektionsaktiviteter.

Retningslinjer

Forklarende retningslinjer for inspektører, producentorganisationer og fiskere.

Kommunikationsprocedurer

Procedurer for kommunikation med de kompetente myndigheder udpeget af andre medlemsstater som ansvarlige for det særlige kontrol- og inspektionsprogram for almindelig tun.


Berigtigelser

22.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/16


Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter

( Den Europæiske Unions Tidende L 270 af 21. oktober 2003 )

Side 132, bilag I, referencemængder, litra d), perioden 2007/08:

I stedet for:

»Tyskland

28 143 464,000

(…)

Østrig

2 776 895,000«,

læses:

»Tyskland

28 142 465,561

(…)

Østrig

2 777 893,609«.


22.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/16


Berigtigelse til Rådets afgørelse 2008/262/EF af 28. februar 2008 om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne

( Den Europæiske Unions Tidende L 83 af 26. marts 2008 )

I indholdsfortegnelsen og på side 5:

I stedet for:

»2008/262/EF«

læses:

»2008/262/RIA«.

Denne beslutning skal betragtes som offentliggjort i afdeling L III, afsnit VI.