19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/1

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/3

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 (3) er der fastsat bestemmelser om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og andre landbrugsprodukter, der importeres fra tredjelande.

(2)

De mængder, for hvilke traditionelle importører og nye importører indgav ansøgninger om A-licenser i de første fem arbejdsdage af april 2008 i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 341/2007, overstiger de disponible mængder for produkter med oprindelse i Kina og alle tredjelande undtagen Kina og Argentina.

(3)

I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør det derfor bestemmes, i hvilket omfang de ansøgninger om A-licenser, som Kommissionen har modtaget pr. 15. april 2008, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 341/2007 kan imødekommes —

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/5

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2007/08 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1109/2007 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2008 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/7

(1)

Ved direktiv 2004/36/EF indføres der en harmoniseret tilgang til en effektiv håndhævelse af internationale sikkerhedsstandarder i Fællesskabet, i og med at reglerne og procedurerne for rampeinspektioner af tredjelandes luftfartøjer, der lander i lufthavne i medlemsstaterne, harmoniseres. Det fastsættes, at medlemsstaterne efter en harmoniseret procedure skal foretage rampeinspektioner af tredjelandes luftfartøjer, der mistænkes for ikke at opfylde de internationale sikkerhedsstandarder, og som lander i en af deres lufthavne, som er åben for international lufttrafik, samt deltage i indsamling og udveksling af oplysninger om gennemførte rampeinspektioner.

(2)

For at maksimere udbyttet af de begrænsede ressourcer, som står til rådighed for hver medlemsstats kompetente inspektionsmyndigheder, bør de give forrang til at foretage rampeinspektioner af visse kategorier af operatører og luftfartøjer, som er særligt udsatte for sikkerhedsmangler.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (2) —

1)

»opprioritering af rampeinspektioner«: øremærkning af en passende andel af det samlede antal rampeinspektioner, der foretages af en medlemsstat på årsbasis, som fastsat i denne forordnings artikel 2

2)

»emne«: en operatør og/eller alle operatører fra en given stat og/eller en luftfartøjstype og/eller et specifikt luftfartøj.

1)

Emner, der menes at udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko ifølge de løbende analyser, som foretages af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA).

2)

Emner, der udpeges på grundlag af en udtalelse fra Udvalget for Luftfartssikkerhed i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (3), hvoraf det fremgår, at det er nødvendigt med en yderligere kontrol af den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder med systematiske rampeinspektioner af de pågældende emner. Dette kan omfatte emner, som er taget af listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er opstillet ved forordning (EF) nr. 2111/2005 (fællesskabslisten).

3)

Emner, der er udpeget på grundlag af oplysninger, som Kommissionen har modtaget fra medlemsstaterne eller EASA i medfør af artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2111/2005.

4)

Luftfartøjer, der benyttes til at beflyve Fællesskabet af operatører, som er optaget i fællesskabslistens bilag B.

5)

Luftfartøjer, der benyttes af andre operatører, som er certificeret i samme stat som operatører, der på det pågældende tidspunkt er optaget på fællesskabslisten.

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/9

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilag XVII anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2004, 2005 og 2006 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for agurker og kirsebær undtagen surkirsebær.

(3)

Forordning (EF) nr. 1580/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/11

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1924/2006 er der fastsat bestemmelser om anprisninger, der anvendes i mærkning og præsentation af samt reklame for fødevarer.

(2)

Ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger bør på relevant og fyldestgørende vis godtgøre, at sundhedsanprisningen er baseret på og dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig evidens under hensyntagen til alle tilgængelige videnskabelige data og med afvejning af den samlede evidens.

(3)

I henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006 er det nødvendigt at fastsætte gennemførelsesbestemmelser vedrørende ansøgninger om sundhedsanprisninger, der indgives i overensstemmelse med nævnte forordning, herunder regler for, hvordan en ansøgning udfærdiges og indgives.

(4)

Gennemførelsesbestemmelserne bør sikre, at ansøgningsdossieret sammensættes på en måde, der afgrænser og klassificerer de fornødne videnskabelige data, med henblik på at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet kan vurdere ansøgningerne.

(5)

Gennemførelsesbestemmelserne skal primært tjene som generelle retningslinjer, og karakteren og omfanget af de undersøgelser, der skal til for at vurdere de videnskabelige kendsgerninger, kan variere afhængigt af anprisningens karakter.

(6)

Ansøgninger vedrørende sundhedsanprisninger bør overholde kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, navnlig de generelle principper og almindelige betingelser, der er fastsat i forordningens artikel 3 og 5. For hver enkelt sundhedsanprisning bør der indgives en separat ansøgning, hvori anprisningens type karakteriseres.

(7)

Oplysninger og dokumenter, der fremlægges i henhold til nærværende forordning, er ikke til hinder for, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om nødvendigt kan anmode om supplerende oplysninger, jf. artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006.

(8)

Autoriteten har efter anmodning fra Kommissionen afgivet en udtalelse om videnskabelige og tekniske retningslinjer for udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger vedrørende sundhedsanprisninger (2). Ansøgninger bør følge autoritetens retningslinjer sammenholdt med gennemførelsesbestemmelserne for at sikre en ensartet indgivelse af ansøgninger til autoriteten.

(9)

Hvad angår databeskyttelse, jf. artikel 21 i forordning (EF) nr. 1924/2006, skal anmodninger om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsretlig beskyttelse, begrundes, og alle data skal anbringes i et særskilt afsnit af ansøgningen.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

ansøgninger om godkendelse indgivet i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1924/2006

b)

ansøgninger indgivet i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1924/2006 vedrørende opførelse af en anprisning på listen omhandlet i artikel 13, stk. 3, i samme forordning.

a)

skal primært omfatte undersøgelser på mennesker og, hvis anprisningen vedrører børns udvikling og sundhed, undersøgelser på børn

b)

skal fremlægges ifølge et hierarki af undersøgelsestyper, der afspejler den relative styrke af den evidens, der kan udledes af de forskellige undersøgelsestyper.

a)

målgruppen for sundhedsanprisningen

b)

den mængde af næringsstoffet eller andet stof eller af fødevaren eller fødevarekategorien og det forbrugsmønster, der skal til for at opnå den anpriste gavnlige virkning

c)

hvis det er relevant, en erklæring henvendt til personer, der bør undgå at indtage det næringsstof eller andet stof eller den fødevare eller fødevarekategori, som sundhedsanprisningen vedrører

d)

en advarsel mod næringsstoffet eller andre stoffer eller fødevarer eller fødevarekategorier, som kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de indtages i for store mængder

e)

eventuelle andre begrænsninger for anvendelse og anvisninger vedrørende tilberedning og/eller anvendelse.

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/17

(1)

Ved direktiv 2004/36/EF indføres der en harmoniseret tilgang til en effektiv håndhævelse af internationale sikkerhedsstandarder i Fællesskabet, i og med at reglerne og procedurerne for rampeinspektioner af tredjelandes luftfartøjer, der lander i lufthavne i medlemsstaterne, harmoniseres. Det fastsættes, at medlemsstaterne efter en harmoniseret procedure skal udføre rampeinspektioner af tredjelandes luftfartøjer, der lander i en af deres lufthavne, som er åben for international lufttrafik, samt deltage i indsamling og udveksling af oplysninger om udførte rampeinspektioner.

(2)

Medlemsstaternes EF-forpligtelser i henhold til direktiv 2004/36/EF kunne tidligere i vid udstrækning opfyldes ved deres frivillige deltagelse i SAFA-programmet (Safety Assessment of Foreign Aircraft — sikkerhedsvurdering af udenlandske luftfartøjer), som blev iværksat i 1996 af Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC), og som de fælles luftfartsmyndigheder (JAA) havde fået til opgave at forvalte.

(3)

Fra den 1. januar 2007 er SAFA-programmet underlagt Fællesskabets enekompetence og forvaltes nu af Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 768/2006 af 19. maj 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF med hensyn til indsamling og udveksling af oplysninger om sikkerhed i forbindelse med luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne, og forvaltning af informationssystemet (2).

(4)

SAFA-programmet bør suppleres med egnede foranstaltninger til at sikre fælles præstationsnormer for rampeinspektioner, eksempelvis med en manual for rampeinspektioner.

(5)

Bilag II til direktiv 2004/36/EF indeholder kun meget generelle kriterier, fordi udførlige tekniske retningslinjer og procedurer på tidspunktet for vedtagelsen af direktivet blev offentliggjort og regelmæssigt ajourført af JAA, hvorefter de blev gennemført på frivillig basis af de ECAC-stater, som deltager i SAFA-programmet.

(6)

I lyset af, at SAFA-programmet er overdraget til Fællesskabet og den øgede betydning, som Kommissionen tillægger resultaterne af rampeinspektionerne inden for rammerne af SAFA-programmet, når den træffer sine beslutninger om, hvorvidt luftfartsselskaber skal optages på den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med forbud mod at beflyve Fællesskabet, der er opstillet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF, anses det for nødvendigt at specificere de centrale elementer i en manual for udførelse af rampeinspektioner.

(7)

De centrale elementer af manualen udgør vigtige normer for en udførelsen af effektive rampeinspektioner og bør derfor hurtigst muligt gøres til en del af bilag II til direktiv 2004/36/EF, hvori der er etableret en procedure for udførelsen af rampeinspektioner, især efter at SAFA-programmet er underlagt Fællesskabets kompetence.

(8)

EASA har forelagt et forslag om ændring af bilag II til direktiv 2004/36/EF, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 768/2006.

(9)

Direktiv 2004/36/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (3) —

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/27

(1)

Ved artikel 18, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF sammenholdt med direktivets bilag II fik Italien tilladelse til i »særlig dårligt stillede områder« at anvende reducerede punktafgiftssatser for dieselolie og LPG, der anvendes til opvarmning. Undtagelsen var gældende indtil den 31. december 2006.

(2)

Ved brev af 17. oktober 2006 anmodede de italienske myndigheder om tilladelse til, i henhold til artikel 19 i direktiv 2003/96/EF, at anvende reducerede afgiftssatser i de samme geografiske områder for dieselolie og LPG, som anvendes til opvarmning. Italien ønsker at videreføre en praksis, som er blevet fulgt med hjemmel i ovennævnte undtagelse, efter den 31. december 2006. Den nye tilladelse ønskes bevilget for perioden 1. januar 2007 indtil 31. december 2012.

(3)

Italien har et meget varieret terræn med skiftende klimatiske og geografiske forhold. I 1999 hævede Italien det generelle afgiftsniveau som led i en reform af beskatningssystemet. Under hensyntagen til de særlige territoriale forhold indførte Italien samtidig reducerede afgiftssatser for dieselolie og LPG for delvis at opveje meget høje varmeudgifter for indbyggerne i visse geografiske områder.

(4)

Afgiftsdifferentieringens formål er at stille befolkningen i de berettigede områder mere lige i forhold til befolkningen i resten af Italien ved at reducere de meget høje varmeudgifter. For at identificere de berettigede områder har Italien baseret sig på objektive kriterier om de klimatiske forhold samt på områdernes adgang til naturgasnet. Sidstnævnte kriterium afspejler, i hvor høj grad befolkningen i de pågældende områder har mulighed for at vælge mellem forskellige brændselskilder.

(5)

Afgiftsnedsættelsen er gældende i geografiske områder (kommuner), som opfylder et af følgende kriterier: i) kommuner, der er omfattet af zone F som defineret i præsidentielt dekret nr. 412 af 1993 (2), dvs. kommuner med mere end 3 000»graddage«, ii) kommuner, der er omfattet af zone E som defineret i præsidentielt dekret nr. 412 af 1993, dvs. kommuner med mellem 2 100 og 3 000»graddage« (3) og iii) Sardinien og mindre øer (alle italienske øer bortset fra Sicilien). Da udviklingen af naturgasnettet i betydelig grad vil mindske de ekstra udgifter til opvarmning og især forbedre forbrugernes valgmuligheder mellem forskellige brændstoftyper, vil nedsættelsen bortfalde i kommuner i anden og tredje kategori, når naturgasnettet er blevet etableret i disse kommuner.

(6)

Det fælles træk for de nævnte kommuner er højere opvarmningsudgifter i forhold til det øvrige Italien. I klimazone E og F svarer afgiftsnedsættelsen i gennemsnit til 11-12 % af prisen på dieselolie og LPG til opvarmning. De gennemsnitlige varmeudgifter er som følge af klimaforholdene 90 % højere end landsgennemsnittet i klimazone E og 170 % højere end landsgennemsnittet i klimazone F. For øernes vedkommende skyldes de højere varmeudgifter sammenlignet med det italienske fastland deres særlige geografiske situation, begrænset brændstofforsyning og højere transportomkostninger og heraf følgende højere brændstofpriser sammenlignet med det italienske fastland.

(7)

Afgiftsnedsættelsen er i alle tilfælde mindre end den berørte befolknings ekstra varmeudgifter, så der er ikke tale om overkompensation. De italienske myndigheder har især tilkendegivet, at afgiftsnedsættelsen ikke er højere end ekstraudgifterne i zone E og F som følge af det koldere klima. For øernes vedkommende har myndighederne endvidere anført, at afgiftsnedsættelsen ikke resulterer i brændstofpriser, der er lavere end de tilsvarende brændstofpriser på fastlandet.

(8)

Den reducerede afgiftssats for både dieselolie og LPG er fortsat højere end de minimumsafgiftssatser for Fællesskabet, som er fastsat i direktiv 2003/96/EF.

(9)

Foranstaltningen gælder kun opvarmning af lokaler (hos private såvel som i virksomheder). Den gælder ikke virksomheders andre anvendelser af de nævnte brændselsprodukter.

(10)

Det vurderes, at foranstaltningen ikke fordrejer konkurrencen eller hæmmer det indre markeds funktion, og den anses heller ikke for at være uforenelig med Fællesskabets miljø-, energi- og transportpolitik.

(11)

Italien bør derfor i medfør af artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF bevilges tilladelse til, indtil 31. december 2012, at anvende en nedsat afgiftssats for dieselolie og LPG til opvarmning i visse geografiske områder med høje fyringsudgifter som anført i bilaget til denne beslutning.

(12)

Det bør sikres, at Italien problemfrit kan anvende den særlige nedsættelse, som er genstand for denne beslutning, i forlængelse af den situation, som var gældende inden 1. januar 2007, i medfør af artikel 18 i direktiv 2003/96/EF, sammenholdt med dets bilag II. Tilladelsen bør derfor gives med virkning fra den 1. januar 2007 —

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/30

(1)

Rådets vicegeneralsekretær har ved afgørelse 1999/870/EF (1) og afgørelse 2007/149/EF (2) fået bemyndigelse til i forbindelse med integrationen af Schengenreglerne i Den Europæiske Union at handle som repræsentant for visse medlemsstater med henblik på at indgå kontrakter om oprettelse og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengensammenhæng (i det følgende benævnt »Sisnet«), samt til at forvalte sådanne kontrakter indtil overgangen til en kommunikationsinfrastruktur under Det Europæiske Fællesskab.

(2)

De finansielle forpligtelser i henhold til disse kontrakter påhviler et specifikt budget (i det følgende benævnt »Sisnet-budgettet«) til finansiering af den kommunikationsinfrastruktur, der henvises til i disse rådsafgørelser.

(3)

Det Schweiziske Forbund skal deltage i Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssystemet fra en dato, der fastsættes af Rådet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (3).

(4)

Fra denne dato bør Det Schweiziske Forbund bidrage til Sisnet-budgettet —

1)

Artikel 25, stk. 1, affattes således:

»1.   Budgetindtægterne består af finansielle bidrag fra følgende medlemsstater: Belgien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige, samt fra Island, Norge og Schweiz.«

2)

Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

De stater, der er nævnt i artikel 25, stiller deres finansielle bidrag til rådighed for vicegeneralsekretæren.

Fordelingen af bidragene mellem dels de medlemsstater, der er nævnt i artikel 25, dels Island, Norge og Schweiz afgøres hvert år på grundlag af de pågældende medlemsstaters og Islands, Norges og Schweiz' andel af de samlede bruttonationalprodukter (BNP) for det foregående år i alle de stater, der er nævnt i artikel 25. Fordelingen af bidragene mellem de pågældende medlemsstater afgøres hvert år under hensyn til Islands, Norges og Schweiz' bidrag og på grundlag af den andel, som hver af disse medlemsstaters momsindtægt udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter ifølge den sidste ændring af EU-budgettet i det foregående regnskabsår.

Irland og Det Forenede Kongerige bidrager ikke til afholdelsen af de ekstraudgifter, som er en følge af udvidelsen af kommunikationsinfrastrukturen til Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet.«

3)

I artikel 28 tilføjes følgende stykke:

»4.   Uanset stk. 1 og med forbehold af artikel 49 betaler Schweiz sit første bidrag inden den 1. juli 2008.«

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/32

(1)

Artikel 3, stk. 2, nr. i), litra d), og artikel 4, stk. 2), nr. i), litra d), i forordning (EF) nr. 2037/2000 forbyder produktion, import og markedsføring af methylbromid til alle anvendelser efter den 31. december 2004, dog bortset fra bl.a. (2) kritiske anvendelser i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, nr. ii), kriterierne i afgørelse IX/6 fra parterne i Montreal-protokollen og andre relevante kriterier, som parterne har aftalt. Undtagelser til kritiske anvendelser er midlertidige og tjener til at give de berørte parter et kort tidsrum til at finde frem til egnede alternativer.

(2)

I afgørelse IX/6 hedder det, at methylbromid kun bør anses for »kritisk«, hvis ansøgeren erklærer, at manglende adgang til methylbromid til den givne anvendelse vil medføre en betydelig markedsforstyrrelse, og at brugeren ikke har adgang til teknisk og økonomisk anvendelige alternativer eller erstatningsstoffer, som er miljø- og sundhedsmæssigt acceptable og egnede til de pågældende afgrøder og omstændigheder. Endvidere bør produktion og forbrug af methylbromid til kritiske anvendelser kun tillades, hvis alle teknisk og økonomisk farbare skridt er taget til at minimere den kritiske anvendelse og enhver dertil knyttet emission af methylbromid. En ansøger bør også vise, at der gøres en passende indsats med henblik på at vurdere, markedsføre og opnå national myndighedsgodkendelse af alternativer og erstatningsstoffer, og at der er forskningsprogrammer på plads til udvikling og anvendelse af alternativer og erstatningsstoffer.

(3)

Kommissionen har modtaget seks forslag vedrørende methylbromid til kritiske anvendelser fra to medlemsstater på i alt 245 146 kg, nærmere bestemt fra Polen (12 995 kg) og Spanien (232 151 kg).

(4)

Kommissionen har anvendt kriterierne i afgørelse IX/6 og i artikel 3, stk. 2, nr. ii), i forordning (EF) nr. 2037/2000 til at fastsætte mængden af methylbromid, som kan tillades til kritiske anvendelser i 2008. Kommissionen har efter samråd med medlemsstaterne konstateret, at der er adgang til passende alternativer i Fællesskabet, og at de har fundet almindelig udbredelse i mange af Montreal-protokollens parter siden medlemsstaternes udarbejdelse af ansøgninger om brug til kritiske anvendelser. Som følge heraf har Kommissionen afgjort, at der i 2008 kan anvendes 212 671 kg methylbromid til kritiske anvendelser i de medlemsstater, der har ønsket at anvende methylbromid. Denne mængde svarer til 1,1 % af 1991-forbruget af methylbromid i Det Europæiske Fællesskab og viser, at over 98,9 % af dette stof nu er erstattet med alternativer. Kategorierne af kritiske anvendelser falder i tråd med dem, der er opstillet i tabel A i afgørelse XIX/9 fra det nittende partsmøde under Montreal-protokollen (3).

(5)

Ifølge artikel 3, stk. 2, nr. ii), skal Kommissionen også afgøre, hvilke brugere der kan udnytte undtagelsen af kritiske anvendelser. Da medlemsstaterne ifølge artikel 17, stk. 2, skal fastsætte minimumskvalifikationskravene for personale, der er involveret i anvendelse af methylbromid, og da det kun anvendes til desinfektion, har Kommissionen afgjort, at desinfektionsvirksomheder, der anvender methylbromid, er de eneste brugere, som medlemsstaterne har foreslået, og som Kommissionen tillader at bruge methylbromid til kritiske anvendelser. Desinfektionsvirksomheder er kvalificerede til at anvende stoffet på sikre vilkår; medlemsstaterne har oprettet procedurer for udpegning af, hvilke desinfektionsvirksomheder på deres område der har tilladelse til at bruge methylbromid til kritiske anvendelser.

(6)

I afgørelse IX/6 hedder det, at produktion og forbrug af methylbromid til kritiske anvendelser kun bør tillades, hvis der ikke er adgang til methylbromid fra eksisterende lagre eller til genanvendt methylbromid. Efter artikel 3, stk. 2, nr. ii), kan produktion og import af methylbromid kun tillades, hvis der ikke kan skaffes genanvendt eller regenereret methylbromid fra nogen af parterne. Kommissionen har i overensstemmelse med afgørelse IX/6 og artikel 3, stk. 2, nr. ii), fastslået, at der var adgang til lagre på 6 296,744 kg til kritiske anvendelser.

(7)

I artikel 4, stk. 2, nr. ii), hedder det, at markedsføring og anvendelse af methylbromid er forbudt efter den 31. december 2005 for andre virksomheder end producenter og importører, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 4, stk. 4. I artikel 4, stk. 4, hedder det, at artikel 4, stk. 2, ikke gælder for markedsføring og anvendelse af kontrollerede stoffer, hvis de opfylder den tilladte efterspørgsel til kritiske anvendelser hos brugere som omhandlet i artikel 3, stk. 2.

Derfor vil det for desinfektionsvirksomheder, som Kommissionen har registreret i 2008, være tilladt, i lighed med producenter og importører, at markedsføre methylbromid og bruge det til kritiske anvendelser efter den 31. december 2007. En desinfektionsvirksomhed lader typisk en importør stå for både import og levering af methylbromid. For desinfektionsvirksomheder, som Kommissionen registrerede i 2007 til kritiske anvendelser, vil det være tilladt at overføre eventuelt resterende methylbromid, som ikke er brugt i 2007 (betegnet som »lagre«), til 2008. Europa-Kommissionen har indført tilladelsesprocedurer, således at disse lagre af methylbromid trækkes fra, inden der importeres eller produceres mere methylbromid til at opfylde den tilladte efterspørgsel til kritiske anvendelser i 2008.

(8)

Eftersom de kritiske anvendelser af methylbromid gælder fra den 1. januar 2008, og for at de pågældende virksomheder og operatører skal kunne benytte tilladelsesordningen, bør nærværende beslutning finde anvendelse fra den dato.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/35

(1)

Ifølge artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005 skal Kommissionen foretage de nødvendige undersøgelser, meddele medlemsstaterne resultaterne af sine undersøgelser, tage hensyn til de af medlemsstaterne fremsatte bemærkninger, indkalde til bilaterale drøftelser med henblik på at nå til enighed med de pågældende medlemsstater og officielt meddele dem sine konklusioner.

(2)

Medlemsstaterne har haft mulighed for at anmode om, at der indledes en forligsprocedure. Muligheden er i visse tilfælde blevet udnyttet, og som afslutning herpå er der blevet udarbejdet en rapport, som Kommissionen har gennemgået.

(3)

Ifølge forordning (EF) nr. 1258/1999 og (EF) nr. 1290/2005 kan EF kun finansiere landbrugsudgifter, som afholdes på en måde, der opfylder EF-forskrifterne.

(4)

Som et resultat af de gennemførte undersøgelser, de bilaterale drøftelser og forligsprocedurerne er det blevet klart, at en del af de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, ikke opfylder betingelserne og derfor ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen, og EGFL.

(5)

Det bør angives, hvilke beløb der ikke godkendes til at blive finansieret af EUGFL, Garantisektionen, og EGFL. Udgifterne må ikke være afholdt mere end 24 måneder før Kommissionens skriftlige meddelelse til medlemsstaterne om undersøgelsesresultaterne.

(6)

I de tilfælde, der er omhandlet i denne beslutning, har Kommissionen i form af en sammenfattende rapport givet medlemsstaterne meddelelse om, hvilke beløb der må afvises, fordi de ikke er i overensstemmelse med EF-forskrifterne.

(7)

Beslutningen foregriber ikke de finansielle konklusioner, som Kommissionen eventuelt drager af Domstolens domme i sager, der ikke var afgjort den 15. december 2007, og som vedrører områder, der berøres af beslutningen —

19.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/40

(1)

Ifølge Kommissionens beslutning 2006/502/EF (2) skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets.

(2)

Beslutning 2006/502/EF blev vedtaget i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2001/95/EF, der begrænser beslutningens gyldighedsperiode til højst et år, men giver mulighed for at forlænge gyldigheden med yderligere perioder, hver gang på højst et år.

(3)

Beslutning 2006/502/EF blev ændret ved beslutning 2007/231/EF, hvorved dens gyldighedsperiode blev forlænget for første gang med yderligere et år indtil den 11. maj 2008.

(4)

På grundlag af de erfaringer, der hidtil er gjort, og de fremskridt, der er gjort for at finde en alternativ løsning af spørgsmålet vedrørende børnesikring af lightere, er det nødvendigt at forlænge beslutningens gyldighedsperiode med yderligere 12 måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget, der er nedsat ved direktiv 2001/95/EF —