I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

17.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/6

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 340/2008

af 16. april 2008

om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 74, stk. 1, og artikel 132,

og ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der bør fastsættes regler for strukturen og størrelsen af de gebyrer og afgifter, som opkræves af Det Europæiske Kemikalieagentur, i det følgende benævnt »agenturet«, ligesom der bør fastsættes nærmere regler for betaling.

(2)

Gebyrernes struktur og størrelse bør stå i forhold til det arbejde, som ved forordning (EF) nr. 1907/2006 pålægges agenturet og de kompetente myndigheder, og bør fastsættes således, at det sikres, at de indtægter, gebyrerne giver, i kombination med agenturets andre indtægtskilder i henhold til artikel 96, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved den ydede service. Der bør ved fastsættelsen af gebyrer for registrering også tages hensyn til det arbejde, der eventuelt udføres i henhold til afsnit VI i forordning (EF) nr. 1907/2006.

(3)	Der bør indføres gebyr for registrering af stoffer, hvor størrelsen af gebyret bør være afhængig af stoffernes mængdeinterval. Der bør dog ikke opkræves gebyr for registreringer, der er omfattet af artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006.

(4)	Der bør opkræves særlige gebyrer for registrering af isolerede mellemprodukter, der indsendes i henhold til artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 2 eller 3, eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

(5)	Anmodninger i henhold til artikel 10, litra a), nr. xi), i forordning (EF) nr. 1907/2006 bør også være gebyrpligtige.

(6)	Der bør opkræves gebyr for opdatering af registreringer. Navnlig bør der opkræves gebyr for opdatering af mængdeintervallet, ændringer af registrantens identitet, der indebærer ændringer vedrørende status som juridisk person, og for visse ændringer af registreringsoplysningernes status.

(7)	Der bør opkræves gebyr for anmeldelse af oplysninger om produkt- og procesorienteret forskning og udvikling (PPORD), jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1907/2006. Der bør også opkræves afgifter for eventuelle anmodninger om forlængelse af en PPORD-undtagelse.

(8)

Der bør opkræves gebyr for indgivelse af ansøgninger om godkendelse. Gebyret bør bestå af et grundgebyr, der gælder for ét stof, én anvendelse og én ansøger, plus tillægsgebyrer for eventuelle andre stoffer, anvendelser eller ansøgere, der er omfattet af ansøgningen. Der bør også opkræves en afgift for indgivelse af en revurderingsrapport.

(9)

I tilfælde af fælles indsendelse af oplysninger bør der opkræves nedsatte gebyrer og afgifter. Nedsatte gebyrer og afgifter bør også anvendes over for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV’er), jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (2).

(10)

I tilfælde af en enerepræsentant bør vurderingen af, om nedsættelsen for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder finder anvendelse, finde sted på grundlag af antal beskæftigede og omsætning hos og balanceoplysninger om den producentvirksomhed eller den producent af et kemisk produkt eller en artikel fra et tredjeland, der er repræsenteret ved den pågældende enerepræsentant i forbindelse med den pågældende transaktion, herunder relevante oplysninger fra tilknyttede virksomheder og partnervirksomheder til producentvirksomheden eller producenten af et kemisk produkt eller en artikel fra et tredjeland, jf. henstilling 2003/361/EF.

(11)

Nedsættelser i henhold til denne forordning bør finde anvendelse på grundlag af en erklæring fra den enhed, der hævder at være berettiget til nedsættelsen. Indsendelse af urigtige oplysninger bør modvirkes ved, at agenturet pålægger en administrationsafgift og at medlemsstaterne pålægger en præventiv bøde, hvis dette er hensigtsmæssigt.

(12)	Der bør opkræves et gebyr for klager indgivet i henhold til artikel 92 i forordning (EF) nr. 1907/2006. Gebyrets størrelse bør stå i passende forhold til kompleksiteten af det arbejde, der er forbundet med klagebehandlingen.

(13)	Gebyrer og afgifter bør udelukkende opkræves i euro.

(14)

En del af de gebyrer og afgifter, der opkræves af agenturet, bør overføres til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne som kompensation for det arbejde, rapportørerne udfører i agenturets forskellige udvalg, og i givet fald for andre opgaver udført i medfør af forordning (EF) nr. 1907/2006. Hvor stor en andel af gebyrerne og afgifterne der skal overføres til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, bør fastlægges af agenturets bestyrelse efter positiv udtalelse fra Kommissionen.

(15)

Ved fastlæggelsen af, hvilke beløb der skal overføres til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, og hvilken betaling der skal erlægges for eventuelle andre opgaver udført for agenturet, bør bestyrelsen følge princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som defineret i artikel 27 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3). Bestyrelsen bør også sikre, at agenturet til enhver tid har tilstrækkelige finansielle midler til, at det kan udføre sine opgaver, idet der tages hensyn til de eksisterende budgetbevillinger såvel som de flerårige budgetoverslag, og den bør tage hensyn til den arbejdsbyrde, som medlemsstaternes kompetente myndigheder pålægges.

(16)

Frister for betaling af gebyrer og afgifter opkrævet i medfør af denne forordning bør fastlægges under behørig hensyntagen til de frister, der gælder for de forskellige procedurer i forordning (EF) nr. 1907/2006. Navnlig bør den første frist for betaling af gebyret i forbindelse med indsendelse af et registreringsdossier eller en opdatering fastsættes under hensyntagen til de frister, inden for hvilke agenturet skal udføre fuldstændighedskontrollen. Ligeledes bør den første frist for betaling af gebyrer i forbindelse med anmeldelse af en undtagelse fra forpligtelsen til at foretage registrering for produkt- og procesorienteret forskning og udvikling fastsættes under hensyntagen til den frist, der er fastsat i artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1907/2006. Agenturet bør dog fastsætte en yderligere rimelig frist for betalinger, der ikke finder sted inden udløbet af den første frist.

(17)	De gebyrer og afgifter, der indføres med denne forordning, bør justeres i takt med inflationen og med henblik herpå bør forbrugerprisindekset, som offentliggøres af Eurostat i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser (4), anvendes.

(18)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastlægges dels størrelsen af de gebyrer og afgifter, der i medfør af forordning (EF) nr. 1907/2006 opkræves af Det Europæiske Kemikalieagentur, i det følgende benævnt »agenturet«, dels reglerne for betaling af disse gebyrer og afgifter.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder« (SMV’er): mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF

2)	»mellemstore virksomheder«: mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF

3)	»små virksomheder«: små virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF

4)	»mikrovirksomheder«: mikrovirksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.

KAPITEL II

GEBYRER OG AFGIFTER

Artikel 3

Gebyrer for registreringer indgivet i henhold til artikel 6, 7 eller 11 i forordning (EF) nr. 1907/2006

1. Agenturet opkræver efter bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel et gebyr for enhver registrering af et stof, jf. artikel 6, 7 eller 11 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

I henhold til artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006 opkræves der dog intet gebyr for registrering af et stof i en mængde på mellem 1 og 10 tons, når det indgivne registreringsdossier indeholder alle de oplysninger, der kræves i bilag VII i nævnte forordning.

2. Indeholder det indgivne dossier for registrering af et stof i mængdeintervallet 1 til 10 tons ikke alle de oplysninger, der kræves i bilag VII til forordning (EF) nr. 1907/2006, opkræver agenturet et gebyr, jf. bilag I til nærværende forordning.

Agenturet opkræver et gebyr for enhver registrering af et stof i en mængde på 10 tons eller derover, jf. bilag I.

3. I tilfælde af fælles indsendelse af oplysninger opkræver agenturet et nedsat gebyr for hver registrant, jf. bilag I.

Indsender en registrant separat en del af de relevante oplysninger, der er nævnt i artikel 10, litra a), nr. iv), vi), vii) og ix), i forordning (EF) nr. 1907/2006, opkræver agenturet imidlertid af denne registrant et gebyr for individuel indsendelse, jf. bilag I til nærværende forordning.

4. Er registranten en SMV, opkræver agenturet et nedsat gebyr, jf. tabel 2 i bilag I.

5. Gebyrer, der er betalingspligtige i henhold til stk. 1-4, betales inden 14 kalenderdage fra den dag, agenturet giver registranten underretning om fakturaen.

Fakturaer i forbindelse med registrering af et præregistreret stof, som fremsendes til agenturet i løbet af de to måneder, der går forud for den relevante registreringsfrist i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1907/2006, betales dog inden 30 dage efter den dag, agenturet giver registranten underretning om fakturaen.

6. Er betalingen ikke effektueret inden udløbet af den frist, der er anført i stk. 5, fastsætter agenturet en ny frist. Er betalingen ikke effektueret inden udløbet af denne nye frist, afvises registreringen.

7. Når registreringen er blevet afvist, fordi registranten ikke har indsendt de manglende oplysninger eller ikke har betalt gebyret inden fristernes udløb, vil de gebyrer, der er betalt i forbindelse med registreringen, ikke blive refunderet eller på anden måde krediteret registranten.

Artikel 4

Gebyrer for registreringer indgivet i henhold til artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 2 eller 3, eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 1907/2006

1. Agenturet opkræver efter bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel et gebyr for enhver registrering af et isoleret mellemprodukt, der anvendes på produktionsstedet, eller som transporteres, jf. artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 2 eller 3, eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

I henhold til artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006 opkræves der dog intet gebyr for registrering af et isoleret mellemprodukt, der anvendes på produktionsstedet, eller som transporteres, af en mængde på mellem 1 og 10 tons, når det indgivne registreringsdossier indeholder alle de oplysninger, der kræves i bilag VII i den nævnte forordning.

Gebyrer i henhold til denne artikel finder kun anvendelse på sådanne registreringer af isolerede mellemprodukter, der anvendes på produktionsstedet, eller som transporteres, der indsendes i henhold til artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 2 eller 3, eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 1907/2006. Ved registrering af mellemprodukter, i forbindelse med hvilke der kræves oplysninger som nævnt i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1907/2006, finder de i artikel 3 i nærværende forordning fastsatte gebyrer anvendelse.

2. Indeholder det indgivne dossier for registrering af et mellemprodukt, der anvendes på produktionsstedet, eller som transporteres, i mængdeintervallet 1 til 10 tons ikke alle de oplysninger, der kræves i bilag VII til forordning (EF) nr. 1907/2006, opkræver agenturet et gebyr som fastsat i bilag II til nærværende forordning.

Agenturet opkræver et gebyr for enhver registrering af et isoleret mellemprodukt, der anvendes på produktionsstedet, eller som transporteres, i en mængde på 10 tons eller derover, jf. bilag II.

3. I tilfælde af fælles indsendelse af oplysninger opkræver agenturet et nedsat gebyr for hver registrant, jf. bilag II.

Indsender en registrant separat en del af de relevante oplysninger, der er nævnt i artikel 17, stk. 2, litra c) og d), eller artikel 18, stk. 2, litra c) og d), i forordning (EF) nr. 1907/2006, opkræver agenturet imidlertid af denne registrant et gebyr for individuel indsendelse, jf. bilag II til nærværende forordning.

4. Er registranten en SMV, opkræver agenturet et nedsat gebyr, jf. tabel 2 i bilag II.

5. Gebyrer, der er betalingspligtige i henhold til stk. 1-4, betales inden 14 kalenderdage fra den dag, agenturet giver registranten underretning om fakturaen.

7. Hvis registreringen er blevet afvist, fordi registranten ikke har indsendt de manglende oplysninger eller ikke har betalt gebyret inden fristernes udløb, vil de gebyrer, der er betalt i forbindelse med registreringen, ikke blive refunderet eller på anden måde krediteret registranten.

Artikel 5

Gebyrer for opdatering af en registrering i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1907/2006

1. Agenturet opkræver efter bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4, i nærværende artikel et gebyr for opdatering af en registrering, jf. artikel 22 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

Agenturet opkræver dog ikke gebyr for følgende opdateringer af en registrering:

a)	ændring fra et højere til et lavere mængdeinterval

b)	ændring fra et lavere til et højere mængdeinterval, hvis registranten tidligere har betalt gebyr for det højere mængdeinterval

c)	ændring af registrantens status eller identitet, forudsat at denne ikke indebærer en ændring af dennes status som juridisk person

d)	ændring af stoffets sammensætning

e)	oplysninger om nye anvendelser, herunder anvendelser, der frarådes

f)	oplysninger om nye risici ved stoffet

g)	ændring af klassificering og mærkning af stoffet

h)	ændring af kemikaliesikkerhedsrapporten

i)	ændring af vejledningen i sikker anvendelse

j)	meddelelse om, at en af de test, der er opført i bilag IX eller X i forordning (EF) nr. 1907/2006, skal gennemføres

k)	anmodning om, at hidtil fortrolige oplysninger gøres tilgængelige.

2. Agenturet opkræver et gebyr for opdatering af mængdeintervallet, jf. tabel 1 og 2 i bilag III.

For andre opdateringer opkræver agenturet et gebyr som anført i tabel 3 og 4 i bilag III.

3. I tilfælde af en opdatering af en fælles indsendelse af oplysninger opkræver agenturet et nedsat gebyr for hver registrant, der indsender en opdatering, jf. bilag III.

Indsendes en del af de relevante oplysninger, der omhandles i artikel 10, litra a), nr. iv), vi), vii) og ix), artikel 17, stk. 2, litra c) og d), eller artikel 18, stk. 2, litra c) og d), i forordning (EF) nr. 1907/2006, separat, opkræver agenturet imidlertid et gebyr for individuel indsendelse, jf. bilag III til nærværende forordning.

4. Er registranten en SMV, opkræver agenturet et nedsat gebyr, jf. bilag III.

I tilfælde af opdateringer, der indebærer en ændring af registrantens identitet, indrømmes den nedsatte sats for SMV’er kun, hvis den nye enhed er en SMV.

5. Gebyrer, der er betalingspligtige i henhold til stk. 1-4, betales inden 14 kalenderdage fra den dag, agenturet giver registranten underretning om fakturaen.

6. Er betalingen ikke effektueret inden udløbet af den frist, der er anført i stk. 5, fastsætter agenturet en ny frist.

Når det drejer sig om en opdatering af mængdeintervallet indgivet i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1907/2006, afvises opdateringen, såfremt betalingen ikke er effektueret inden udløbet af den nye frist.

For andre opdateringers vedkommende afvises opdateringen, såfremt betalingen ikke er effektueret inden udløbet af den nye frist, og efter at agenturet har givet registranten et formelt varsel.

7. Når opdateringen er blevet afvist, fordi registranten ikke har indsendt de manglende oplysninger eller ikke har betalt gebyret inden fristernes udløb, vil de gebyrer, der er betalt i forbindelse med opdateringen, ikke blive refunderet eller på anden måde krediteret registranten.

Artikel 6

Gebyrer for angivelser i henhold til artikel 10, litra a), nr. xi), i forordning (EF) nr. 1907/2006

1. Agenturet opkræver efter bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel, et gebyr for anmodninger, jf. artikel 10, litra a), nr. xi), i forordning (EF) nr. 1907/2006.

2. For hver oplysning, der er omfattet af anmodningen, opkræver agenturet et gebyr, jf. bilag IV.

I tilfælde af anmodninger angående undersøgelsesresuméer eller fyldestgørende undersøgelsesresuméer opkræver agenturet et gebyr for hvert undersøgelsesresumé eller fyldestgørende undersøgelsesresumé, der er omfattet af anmodningen.

3. I tilfælde af en anmodning, der vedrører en fælles indsendelse af oplysninger, opkræver agenturet et nedsat gebyr for hver registrant, jf. bilag IV.

4. Indgives anmodningen af en SMV, opkræver agenturet et nedsat gebyr, jf. tabel 2 i bilag IV.

5. Anmodningen anses for at være indgivet på den dato, agenturet modtager betaling af gebyret.

Artikel 7

Gebyrer og afgifter for anmeldelser i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1907/2006

1. For enhver anmeldelse af en undtagelse fra den generelle forpligtelse til at foretage registrering for produkt- og procesorienteret forskning og udvikling, i det følgende benævnt »PPORD«, i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1907/2006 opkræver agenturet et gebyr, jf. tabel 1 i bilag V til nærværende forordning.

Indgives anmeldelsen af en SMV, opkræver agenturet et nedsat gebyr, jf. tabel 1 i bilag V.

2. For enhver anmodning om forlængelse af en undtagelse fra den generelle forpligtelse til at foretage registrering for PPORD i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1907/2006 opkræver agenturet en afgift, jf. tabel 2 i bilag V til nærværende forordning.

Indgives anmodningen af en SMV, opkræver agenturet en nedsat afgift, jf. tabel 2 i bilag V.

3. Gebyrer, der er betalingspligtige i henhold til stk. 1, erlægges inden syv kalenderdage fra den dag, agenturet gav producenten af stoffer eller importøren eller producenten af artikler underretning om fakturaen.

Afgifter, der er betalingspligtige i henhold til stk. 2, erlægges inden 30 kalenderdage fra den dag, agenturet gav den producent af stoffer eller importør eller producent af artikler, der anmodede om forlængelse, underretning om fakturaen.

4. Er betalingen ikke effektueret inden udløbet af den frist, der er anført i stk. 3, fastsætter agenturet en ny frist.

Er betalingen ikke effektueret inden udløbet af denne nye frist, afvises anmeldelsen eller anmodningen om forlængelse.

5. Når anmeldelsen eller anmodningen om forlængelse er blevet afvist, fordi registranten ikke har indsendt de manglende oplysninger eller ikke har betalt gebyret eller afgiften inden fristernes udløb, vil de gebyrer eller afgifter, der er betalt i forbindelse med anmeldelsen eller anmodningen om forlængelse, ikke blive refunderet eller på anden måde krediteret den person, der har indgivet anmeldelsen eller anmodningen.

Artikel 8

Gebyrer for ansøgninger i henhold til artikel 62 i forordning (EF) nr. 1907/2006

1. Agenturet opkræver efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel et gebyr for ansøgninger om godkendelse af et stof, jf. artikel 62 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

2. For enhver ansøgning om godkendelse af et stof opkræver agenturet et grundgebyr, jf. bilag VI. Grundgebyret dækker ansøgningen om godkendelse for ét stof, én anvendelse og én ansøger.

Agenturet opkræver et tillægsgebyr, jf. bilag VI til nærværende forordning, for hver yderligere anvendelse, for hvert yderligere stof, som svarer til definitionen af en gruppe af stoffer som defineret i punkt 1.5 i bilag XI til forordning (EF) nr. 1907/2006, og som indgår i ansøgningen, samt for hver yderligere ansøger, som er part i ansøgningen.

I denne sammenhæng anses de enkelte eksponeringsscenarier for hver især at være forskellige anvendelser.

3. Indgives ansøgningen udelukkende af en mellemstor virksomhed eller af to eller flere SMV’er, hvoraf den største er en mellemstor virksomhed, opkræver agenturet et nedsat grundgebyr og nedsatte tillægsgebyrer, jf. tabel 2 i bilag VI.

Indgives ansøgningen udelukkende af en lille virksomhed eller to eller flere SMV’er, hvoraf den største er en lille virksomhed, opkræver agenturet et nedsat grundgebyr og nedsatte tillægsgebyrer, jf. tabel 3 i bilag VI.

Indgives ansøgningen udelukkende af en eller flere mikrovirksomheder, opkræver agenturet et nedsat grundgebyr og nedsatte tillægsgebyrer, jf. tabel 4 i bilag VI.

4. Ansøgningen om godkendelse anses for at være indgivet på den dato, agenturet modtager betaling af gebyret.

Artikel 9

Afgifter for fornyet vurdering af godkendelser i henhold til artikel 61 i forordning (EF) nr. 1907/2006

1. Agenturet opkræver efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel en afgift for enhver indgivelse af en revurderingsrapport, jf. artikel 61 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

2. For indgivelse af en revurderingsrapport opkræver agenturet en basisafgift, jf. bilag VII. Basisafgiften dækker indgivelse af en revurderingsrapport for ét stof, én anvendelse og én ansøger.

Agenturet opkræver en tillægsafgift, jf. bilag VII til nærværende forordning, for hver yderligere anvendelse, for hvert yderligere stof, som svarer til definitionen af en gruppe af stoffer som defineret i punkt 1.5 i bilag XI til forordning (EF) nr. 1907/2006, og som indgår i revurderingsrapporten, samt for hver yderligere enhed omfattet af revurderingsrapporten.

I denne sammenhæng anses de enkelte eksponeringsscenarier for hver især at være forskellige anvendelser.

3. Indgives ansøgningen udelukkende af en mellemstor virksomhed eller af to eller flere SMV’er, hvoraf den største er en mellemstor virksomhed, opkræver agenturet en nedsat basisafgift og nedsatte tillægsafgifter, jf. tabel 2 i bilag VII.

Indgives ansøgningen udelukkende af en lille virksomhed eller af to eller flere SMV’er, hvoraf den største er en lille virksomhed, opkræver agenturet en nedsat basisafgift og nedsatte tillægsafgifter, jf. tabel 3 i bilag VII.

Indgives ansøgningen udelukkende af en eller flere mikrovirksomheder, opkræver agenturet en nedsat basisafgift og nedsatte tillægsafgifter, jf. tabel 4 i bilag VII.

4. Revurderingsrapporten anses for at være indgivet på den dato, agenturet modtager betaling af afgiften.

Artikel 10

Gebyrer for klager over agenturets afgørelser i henhold til artikel 92 i forordning (EF) nr. 1907/2006

1. For enhver klage over afgørelse truffet af agenturet i henhold til artikel 92 i forordning (EF) nr. 1907/2006 opkræver agenturet et gebyr, jf. bilag VIII.

2. Indgives klagen af en SMV, opkræver agenturet et nedsat gebyr, jf. tabel 2 i bilag VIII.

3. Gebyret refunderes ikke, hvis Klageudvalget afgør, at klagen ikke kan antages til behandling.

4. Agenturet refunderer det gebyr, det har opkrævet i henhold til stk. 1, hvis agenturets administrerende direktør berigtiger en afgørelse, jf. artikel 93, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006, eller hvis klageren får medhold i klagen.

5. En klage anses først for at være modtaget af Klageudvalget, når agenturet har modtaget det behørige gebyr.

Artikel 11

Andre afgifter

1. Der kan opkræves en afgift for agenturets tekniske og administrative bistand, der ydes på en parts anmodning, og som ikke dækkes af andre gebyrer eller afgifter i henhold til denne forordning. Afgiftens størrelse fastsættes under hensyn til den arbejdsbyrde, bistanden indebærer.

Der opkræves dog ikke afgifter for den assistance, der ydes af agenturets helpdesk, eller af den vejledning, som ydes medlemsstaterne, jf. artikel 77, stk. 2, litra h) og i), i forordning (EF) nr. 1907/2006.

Agenturets administrerende direktør kan beslutte ikke at opkræve afgifter hos internationale organisationer eller lande, der anmoder agenturet om assistance.

2. Afgifterne for administrative ydelser skal betales inden 30 dage fra den dag, agenturet giver underretning om fakturaen.

3. Er betalingen ikke effektueret inden udløbet af den frist, der er anført i stk. 2, fastsætter agenturet en ny frist.

Er betalingen ikke effektueret inden udløbet af denne nye frist, afviser agenturet anmodningen.

4. Medmindre der foreligger en kontraktlig aftale om det modsatte, skal afgifter for teknisk bistand betales, inden ydelsen præsteres.

5. Agenturets bestyrelse opstiller en klassifikation over tjenester og afgifter, som den derefter vedtager, forudsat at Kommissionen afgiver positiv udtalelse.

Artikel 12

Enerepræsentanter

I tilfælde af enerepræsentation, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 1907/2006, afgøres det, om nedsættelsen for SMV’er finder anvendelse, på grundlag af antal beskæftigede og omsætning hos og balanceoplysninger om den producentvirksomhed eller den producent af et kemisk produkt eller en artikel fra et tredjeland, der repræsenteres af enerepræsentanten i forbindelse med den pågældende transaktion, herunder relevante oplysninger fra tilknyttede virksomheder og partnervirksomheder til producentvirksomheden eller producenten af et kemisk produkt eller en artikel fra et tredjeland, jf. henstilling 2003/361/EF.

Artikel 13

Gebyrnedsættelser og -fritagelser

1. En fysisk eller juridisk person, som hævder at være berettiget til gebyr- eller afgiftsnedsættelse i henhold til artikel 3-10 oplyser agenturet herom i forbindelse med indgivelse af den gebyrpligtige registrering, opdatering af registrering, angivelse, anmeldelse, ansøgning, revurderingsrapport eller klage.

2. En fysisk eller juridisk person, som hævder at være fritaget for gebyr i henhold til artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, oplyser agenturet herom i forbindelse med indgivelse af registreringen.

3. Agenturet kan til enhver tid forlange dokumentation for, at betingelserne for gebyr- eller afgiftsnedsættelse eller gebyrfritagelse er opfyldt.

4. Kan en fysisk eller juridisk person, der hævder at være berettiget til gebyr- eller afgiftsnedsættelse eller gebyrfritagelse, ikke dokumentere sin ret til en sådan nedsættelse eller fritagelse, opkræver agenturet det fulde gebyr eller den fulde afgift med tillæg af en administrationsafgift.

Har en fysisk eller juridisk person, der hævdede at være berettiget til nedsættelse uden at kunne dokumentere det, allerede betalt et nedsat gebyr eller en nedsat afgift, opkræver agenturet restbeløbet op til det fulde gebyr eller den fulde afgift med tillæg af en administrationsafgift.

Bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

KAPITEL III

BETALING AF VEDERLAG FOR OPGAVER UDFØRT FOR AGENTURET

Artikel 14

Overførsel af midler til medlemsstater

1. En del af de gebyrer og afgifter, der er opkrævet i henhold til denne forordning, skal overføres til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i følgende tilfælde:

a)	når den kompetente myndighed i en medlemsstat underretter agenturet om, at den har afsluttet vurderingen af et stof i henhold til artikel 46, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1907/2006

b)	når den kompetente myndighed i en medlemsstat har udpeget det medlem til Udvalget for Risikovurdering, der fungerer som rapportør i en godkendelsesprocedure, herunder også i forbindelse med en revurdering

c)	når en medlemsstats kompetente myndighed har udpeget det medlem til Udvalget for Socioøkonomisk Analyse, der fungerer som rapportør i en godkendelsesprocedure, herunder også i forbindelse med en revurdering

d)	når en medlemsstats kompetente myndighed har udpeget det medlem af Udvalget for Risikovurdering, der fungerer som rapportør i en begrænsningsprocedure

e)	når en medlemsstats kompetente myndighed har udpeget det medlem af Udvalget for Socioøkonomisk Analyse, der fungerer som rapportør i en begrænsningsprocedure

f)	eventuelt for andre opgaver udført af de kompetente myndigheder på agenturets anmodning.

Når de i dette stykke nævnte udvalg beslutter at udpege en medrapportør, deles overførslen mellem rapportøren og medrapportøren.

2. De beløb, der skal betales for de enkelte opgaver i stk. 1 i nærværende artikel, og den andel af gebyrerne og afgifterne, der maksimalt kan overføres til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, såvel som eventuelle nødvendige arrangementer for overførslen fastsættes af agenturets bestyrelse efter positiv udtalelse fra Kommissionen. Ved fastsættelsen af de beløb, der skal overføres, handler agenturets bestyrelse i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet som defineret i artikel 27 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. Den sørger også for, at agenturet til enhver tid har tilstrækkelige finansielle midler til, at det kan udføre sine opgaver som defineret i forordning (EF) nr. 1907/2006, idet der tages hensyn til de eksisterende budgetbevillinger såvel som de flerårige budgetoverslag, herunder tilskud fra Fællesskabet, og den tager hensyn til arbejdsbyrden for medlemsstaternes kompetente myndigheder.

3. Overførsler i henhold til stk. 1 foretages først, når agenturet har modtaget de relevante rapporter.

Agenturets bestyrelse kan dog beslutte at tillade forfinansiering eller delbetalinger i overensstemmelse med artikel 81, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

4. Overførslerne i henhold til stk. 1, litra b)-e), har til formål at kompensere de kompetente myndigheder for det arbejde, rapportøren og medrapportøren udfører, og for eventuel dertil knyttet videnskabelig og teknisk assistance, og fritager ikke medlemsstaterne for deres forpligtelse til ikke at give instruktioner, som er uforenelige med agenturets uafhængighed.

Artikel 15

Andre vederlag

Ved fastsættelsen af de beløb, der skal betales til aflønning af eksperter eller udvalgsmedlemmer for det arbejde, de udfører for agenturet, jf. artikel 87, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1907/2006, tager agenturets bestyrelse hensyn til omfanget af den dermed forbundne arbejdsbyrde og handler i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet som defineret i artikel 27 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. Den sørger også for, at agenturet har tilstrækkelige finansielle midler til, at det kan udføre sine opgaver som defineret i forordning (EF) nr. 1907/2006, idet der tages hensyn til de eksisterende budgetbevillinger såvel som de flerårige budgetoverslag, herunder tilskud fra Fællesskabet.

KAPITEL IV

BETALINGER

Artikel 16

Betalingsmåde

1. Gebyrer og afgifter betales i euro.

2. Betaling skal først ske, når agenturet har udstedt en faktura, dog med undtagelse af betalinger i henhold i til artikel 10.

3. Betaling foregår ved overførsel til agenturets bankkonto.

Artikel 17

Identifikation af betalingen

1. Ved indbetalinger angives fakturanummeret i referencefeltet, bortset fra betalinger i henhold til artikel 10.

Ved indbetalinger i henhold til artikel 10 angives appellantens/appellanternes identitet og, hvis det foreligger, nummeret på den afgørelse, der appelleres.

2. Hvis det ikke er muligt at fastslå formålet med betalingen, giver agenturet indbetaleren en frist til at give meddelelse om formålet med betalingen. Modtager agenturet ikke en meddelelse om formålet med betalingen inden fristens udløb, skal betalingen anses for at være ugyldig, og det pågældende beløb betales tilbage til indbetaleren.

Artikel 18

Betalingsdato

1. Betalingen anses for effektueret den dag, det fulde beløb er gået ind på en konto tilhørende agenturet.

2. Betalingen anses for at være rettidig, når indbetaleren forelægger tilstrækkelig dokumentation for, at han har anvist beløbet til overførsel til den bankkonto, der er angivet på fakturaen, inden udløbet af den gældende frist.

En bekræftelse af overførselsanvisningen fra et pengeinstitut anses for tilstrækkelig dokumentation. Kræver overførslen, at den elektroniske bankbetalingsmetode SWIFT anvendes, skal kvitteringen for overførselsanvisningen have form af en kopi af SWIFT-rapporten, påstemplet og underskrevet af en behørigt bemyndiget ansat i pengeinstituttet.

Artikel 19

Utilstrækkelig betaling

1. Fristen anses kun for at være blevet overholdt, hvis det fulde gebyr- eller afgiftsbeløb er blevet betalt rettidigt.

2. Vedrører en faktura flere transaktioner, kan agenturet betragte en hvilken som helst delbetaling som betaling for en hvilken som helst af de relevante transaktioner. Kriterierne for, hvordan delbetalinger tilregnes forskellige transaktioner, fastlægges af agenturets bestyrelse.

Artikel 20

Tilbagebetaling af overskydende betalinger

1. Ordningerne for tilbagebetaling til indbetaleren af overskydende betalinger for gebyrer eller afgifter fastsættes af agenturets administrerende direktør og offentliggøres på agenturets websted.

Er det overskydende beløb mindre end 100 EUR, og har den pågældende indbetaler ikke udtrykkeligt anmodet om tilbagebetaling, tilbagebetales det overskydende beløb imidlertid ikke.

2. Overskydende beløb kan ikke fratrækkes eventuelle fremtidige betalinger til agenturet.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Foreløbigt overslag

Agenturets bestyrelse, som i henhold til artikel 96, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1907/2006 udarbejder et overslag over agenturets udgifter og indtægter det følgende regnskabsår, inkluderer heri et særligt foreløbigt overslag over indtægter fra gebyrer og afgifter, som holdes adskilt fra indtægter fra et eventuelt tilskud fra Fællesskabet.

Artikel 22

Justering

1. De gebyrer og afgifter, der opkræves i henhold til denne forordning, justeres hvert år efter den inflationsrate, der er udmålt ved hjælp af forbrugerprisindekset som offentliggøres af Eurostat i henhold til forordning (EF) nr. 2494/95. Justering foretages første gang den 1. juni 2009.

2. Kommissionen vurderer tillige løbende denne forordning i lyset af vigtige oplysninger, der fremkommer vedrørende de til grund liggende antagelser om agenturets forventede indtægter og udgifter. Senest den 1. januar 2013 tager Kommissionen denne forordning op til revision med henblik på eventuelle ændringer under hensyntagen til navnlig agenturets omkostninger og de relaterede omkostninger i forbindelse med tjenester ydet af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Artikel 23

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2008.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand

(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3. Ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1354/2007 (EUT L 304 af 22.11.2007, s. 1).

(2) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).

(4) EFT L 257 af 27.10.1995, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

BILAG I

Gebyrer for registreringer indgivet i henhold til artikel 6, 7 eller 11 i forordning (EF) nr. 1907/2006

Tabel 1

Grundgebyrer

(EUR)
	Individuel indsendelse	Fælles indsendelse
Gebyr for stoffer i mængdeintervallet 1 til 10 tons	1 600	1 200
Gebyr for stoffer i mængdeintervallet 10 til 100 tons	4 300	3 225
Gebyr for stoffer i mængdeintervallet 100 til 1 000 tons	11 500	8 625
Gebyr for stoffer i en mængde over 1 000 tons	31 000	23 250

Tabel 2

Nedsatte gebyrer for SMV’er

(EUR)
	Mellemstore virksomheder (individuel indsendelse)	Mellemstore virksomheder (fælles indsendelse)	Små virksomheder (individuel indsendelse)	Små virksomheder (fælles indsendelse)	Mikrovirksomheder (individuel indsendelse)	Mikrovirksomheder (fælles indsendelse)
Gebyr for stoffer i mængdeintervallet 1 til 10 tons	1 120	840	640	480	160	120
Gebyr for stoffer i mængdeintervallet 10 til 100 tons	3 010	2 258	1 720	1 290	430	323
Gebyr for stoffer i mængdeintervallet 100 til 1 000 tons	8 050	6 038	4 600	3 450	1 150	863
Gebyr for stoffer i en mængde over 1 000 tons	21 700	16 275	12 400	9 300	3 100	2 325

BILAG II

Gebyrer for registreringer indgivet i henhold til artikel 17 stk. 2, artikel 18, stk. 2 eller stk. 3, eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 1907/2006

Tabel 1

Grundgebyrer

(EUR)
	Individuel indsendelse	Fælles indsendelse
Gebyr	1 600	1 200

Tabel 2

Nedsatte gebyrer for SMV’er

(EUR)

Mellemstore virksomheder

(individuel indsendelse)

Mellemstore virksomheder

(fælles indsendelse)

Små virksomheder

(individuel indsendelse)

Små virksomheder

(fælles indsendelse)

Mikrovirksomheder

(individuel indsendelse)

Mikrovirksomheder

(fælles indsendelse)

Gebyr

1 120

840

640

480

160

120

BILAG III

Gebyrer for opdatering af en registrering i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1907/2006

Tabel 1

Grundgebyrer for opdatering af mængdeinterval

(EUR)
	Individuel indsendelse	Fælles indsendelse
Fra mængdeintervallet 1-10 tons til mængdeintervallet 10-100 tons	2 700	2 025
Fra mængdeintervallet 1-10 tons til mængdeintervallet 100-1 000 tons	9 900	7 425
Fra mængdeintervallet 1-10 tons til en mængde over 1 000 tons	29 400	22 050
Fra mængdeintervallet 10-100 tons til mængdeintervallet 100-1 000 tons	7 200	5 400
Fra mængdeintervallet 10-100 tons til en mængde over 1 000 tons	26 700	20 025
Fra mængdeintervallet 100-1 000 tons til en mængde over 1 000 tons	19 500	14 625

Tabel 2

Nedsatte gebyrer for opdatering af mængdeinterval for SMV’er

(EUR)
	Mellemstore virksomheder (individuel indsendelse)	Mellemstore virksomheder (fælles indsendelse)	Små virksomheder (individuel indsendelse)	Små virksomheder (fælles indsendelse)	Mikrovirksomheder (individuel indsendelse)	Mikrovirksomheder (fælles indsendelse)
Fra mængdeintervallet 1-10 tons til mængdeintervallet 10-100 tons	1 890	1 418	1 080	810	270	203
Fra mængdeintervallet 1-10 tons til mængdeintervallet 100-1 000 tons	6 930	5 198	3 960	2 970	990	743
Fra mængdeintervallet 1-10 tons til en mængde over 1 000 tons	20 580	15 435	11 760	8 820	2 940	2 205
Fra mængdeintervallet 10-100 tons til mængdeintervallet 100-1 000 tons	5 040	3 780	2 880	2 160	720	540
Fra mængdeintervallet 10-100 tons til en mængde over 1 000 tons	18 690	14 018	10 680	8 010	2 670	2 003
Fra mængdeintervallet 100-1 000 tons til en mængde over 1 000 tons	13 650	10 238	7 800	5 850	1 950	1 463

Tabel 3

Gebyrer for andre opdateringer

(EUR)
Opdateringstype
Ændring af registrantens identitet med ændring af status som juridisk person	1 500
Opdateringstype	Individuel indsendelse	Fælles indsendelse
Ændring af adgang til oplysninger ifølge ansøgningen (pr. oplysning)	1 500	1 125

Tabel 4

Nedsatte gebyrer for andre opdateringer for SMV’er

(EUR)
Opdateringstype	Mellemstore virksomheder		Små virksomheder		Mikrovirksomheder
Ændring af registrantens identitet med ændring af status som juridisk person	1 050		600		150
Opdateringstype	Mellemstore virksomheder (individuel indsendelse)	Mellemstore virksomheder (fælles indsendelse)	Små virksomheder (individuel indsendelse)	Små virksomheder (fælles indsendelse)	Mikrovirksomheder (individuel indsendelse)	Mikrovirksomheder (fælles indsendelse)
Ændring af adgang til oplysninger ifølge ansøgningen (pr. oplysning)	1 050	788	600	450	150	113

BILAG IV

Gebyrer for anmodninger i henhold til artikel 10, litra a), nr. xi), i forordning (EF) nr. 1907/2006

Tabel 1

Grundgebyrer

(EUR)
Oplysninger, der ønskes behandlet som fortrolige	Individuel indsendelse	Fælles indsendelse
Renhedsgrad og/eller identiteten af urenheder eller tilsætningsstoffer	4 500	3 375
Relevant mængdeinterval	1 500	1 125
Undersøgelsesresumé eller fyldestgørende undersøgelsesresumé	4 500	3 375
Oplysninger i sikkerhedsdatabladet	3 000	2 250
Stoffets handelsnavn	1 500	1 125
Navn i IUPAC-nomenklaturen for ikke-indfasningsstoffer, som er farlige	1 500	1 125
Navn i IUPAC-nomenklaturen for farlige stoffer, der anvendes som mellemprodukt, inden for videnskabelig forskning og udvikling eller inden for produkt- og procesorienteret forskning og udvikling	1 500	1 125

Tabel 2

Nedsatte gebyrer for SMV’er

(EUR)
Oplysninger, der ønskes behandlet som fortrolige	Mellemstore virksomheder (individuel indsendelse)	Mellemstore virksomheder (fælles indsendelse)	Små virksomheder (individuel indsendelse)	Små virksomheder (fælles indsendelse)	Mikrovirksomheder (individuel indsendelse)	Mikrovirksomheder (fælles indsendelse)
Renhedsgrad og/eller identiteten af urenheder eller tilsætningsstoffer	3 150	2 363	1 800	1 350	450	338
Relevant mængdeinterval	1 050	788	600	450	150	113
Undersøgelsesresumé eller fyldestgørende undersøgelsesresumé	3 150	2 363	1 800	1 350	450	338
Oplysninger i sikkerhedsdatabladet	2 100	1 575	1 200	900	300	225
Stoffets handelsnavn	1 050	788	600	450	150	113
Navn i IUPAC-nomenklaturen for ikke-indfasningsstoffer, som er farlige	1 050	788	600	450	150	113
Navn i IUPAC-nomenklaturen for farlige stoffer, der anvendes som mellemprodukt, inden for videnskabelig forskning og udvikling eller inden for produkt- og procesorienteret forskning og udvikling	1 050	788	600	450	150	113

BILAG V

Gebyrer og afgifter for PPORD-anmeldelser i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1907/2006

Tabel 1

Gebyrer for PPORD-anmeldelser

(EUR)
Grundgebyr	500
Nedsat gebyr for mellemstore virksomheder	350
Nedsat gebyr for små virksomheder	200
Nedsat gebyr for mikrovirksomheder	50

Tabel 2

Afgifter for forlængelse af en PPORD-undtagelse

(EUR)
Basisafgift	1 000
Nedsat afgift for mellemstore virksomheder	700
Nedsat afgift for små virksomheder	400
Nedsat afgift for mikrovirksomheder	100

BILAG VI

Gebyrer for ansøgninger om godkendelse i henhold til artikel 62 i forordning (EF) nr. 1907/2006

Tabel 1

Grundgebyrer

Grundgebyr	50 000 EUR
Tillægsgebyr pr. stof	10 000 EUR
Tillægsgebyr pr. anvendelse	10 000 EUR
Tillægsgebyr pr. ansøger	Den yderligere ansøger er ikke en SMV: 37 500 EUR
	Den yderligere ansøger er en mellemstor virksomhed: 30 000 EUR
	Den yderligere ansøger er en lille virksomhed: 18 750 EUR
	Den yderligere ansøger er en mikrovirksomhed: 5 625 EUR

Tabel 2

Nedsatte gebyrer for mellemstore virksomheder

Grundgebyr	40 000 EUR
Tillægsgebyr pr. stof	8 000 EUR
Tillægsgebyr pr. anvendelse	8 000 EUR
Tillægsgebyr pr. ansøger	Den yderligere ansøger er en mellemstor virksomhed: 30 000 EUR
	Den yderligere ansøger er en lille virksomhed: 18 750 EUR
	Den yderligere ansøger er en mikrovirksomhed: 5 625 EUR

Tabel 3

Nedsatte gebyrer for små virksomheder

Grundgebyr	25 000 EUR
Tillægsgebyr pr. stof	5 000 EUR
Tillægsgebyr pr. anvendelse	5 000 EUR
Tillægsgebyr pr. ansøger	Den yderligere ansøger er en lille virksomhed: 18 750 EUR
Tillægsgebyr pr. ansøger	Den yderligere ansøger er en mikrovirksomhed: 5 625 EUR

Tabel 4

Nedsatte gebyrer for mikrovirksomheder

Grundgebyr	7 500 EUR
Tillægsgebyr pr. stof	1 500 EUR
Tillægsgebyr pr. anvendelse	1 500 EUR
Tillægsgebyr pr. ansøger	Den yderligere ansøger er en mikrovirksomhed: 5 625 EUR

BILAG VII

Afgifter for revurdering af godkendelser i henhold til artikel 61 i forordning (EF) nr. 1907/2006

Tabel 1

Basisafgifter

Basisafgift	50 000 EUR
Tillægsafgift pr. anvendelse	10 000 EUR
Tillægsafgift pr. stof	10 000 EUR
Tillægsafgift pr. ansøger	Den yderligere ansøger er ikke en SMV: 37 500 EUR
	Den yderligere ansøger er en mellemstor virksomhed: 30 000 EUR
	Den yderligere ansøger er en lille virksomhed: 18 750 EUR
	Den yderligere ansøger er en mikrovirksomhed: 5 625 EUR

Tabel 2

Nedsatte afgifter for mellemstore virksomheder

Basisafgift	40 000 EUR
Tillægsafgift pr. anvendelse	8 000 EUR
Tillægsafgift pr. stof	8 000 EUR
Tillægsafgift pr. ansøger	Den yderligere ansøger er en mellemstor virksomhed: 30 000 EUR
	Den yderligere ansøger er en lille virksomhed: 18 750 EUR
	Den yderligere ansøger er en mikrovirksomhed: 5 625 EUR

Tabel 3

Nedsatte afgifter for små virksomheder

Basisafgift	25 000 EUR
Tillægsafgift pr. anvendelse	5 000 EUR
Tillægsafgift pr. stof	5 000 EUR
Tillægsafgift pr. ansøger	Den yderligere ansøger er en lille virksomhed: 18 750 EUR
Tillægsafgift pr. ansøger	Den yderligere ansøger er en mikrovirksomhed: 5 625 EUR

Tabel 4

Nedsatte afgifter for mikrovirksomheder

Basisafgift	7 500 EUR
Tillægsafgift pr. anvendelse	1 500 EUR
Tillægsafgift pr. stof	1 500 EUR
Tillægsafgift pr. ansøger	Den yderligere ansøger er en mikrovirksomhed: 5 625 EUR

BILAG VIII

Gebyrer for klager i henhold til artikel 92 i forordning (EF) nr. 1907/2006

Tabel 1

Standardgebyrer

(EUR)
Klager over afgørelser truffet i henhold til:	Gebyr
Artikel 9 eller 20 i forordning (EF) nr. 1907/2006	2 200
Artikel 27 eller 30 i forordning (EF) nr. 1907/2006	4 400
Artikel 51 i forordning (EF) nr. 1907/2006	6 600

Tabel 2

Nedsatte gebyrer for SMV

(EUR)
Klager over afgørelser truffet i henhold til:	Gebyr
Artikel 9 eller 20 i forordning (EF) nr. 1907/2006	1 800
Artikel 27 eller 30 i forordning (EF) nr. 1907/2006	3 600
Artikel 51 i forordning (EF) nr. 1907/2006	5 400

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

17.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/32

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 5. marts 2008

om det i Rådets direktiv 2006/117/Euratom omhandlede standardledsagedokument til overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel

(meddelt under nummer K(2008) 793)

(2008/312/Euratom)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (1), særlig artikel 17, stk. 2,

efter at have hørt det rådgivende udvalg, der er nedsat efter proceduren i artikel 21, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionen skal udarbejde et nyt standarddokument, som skal bruges i forbindelse med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel inden for rammerne af direktiv 2006/117/Euratom.

(2)	Det nye standarddokument skal anvendes ved overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel mellem medlemsstaterne, import til og eksport fra Fællesskabet af radioaktivt affald/brugt nukleart brændsel samt transit heraf gennem Fællesskabet fra et tredjeland til et andet tredjeland.

(3)	De foranstaltninger, som er omfattet af denne beslutning, er i overensstemmelse med udtalelsen fra det rådgivende udvalg, der er nedsat efter proceduren i artikel 21 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Standarddokumentet i bilaget skal anvendes ved enhver overførsel af radioaktivt affald eller brugt nukleart brændsel mellem medlemsstaterne eller til, fra og gennem Fællesskabet inden for rammerne af direktiv 2006/117/Euratom.

Artikel 2

Standarddokumentet stilles til rådighed i elektronisk form i et format, der fastlægges af Kommissionen.

Artikel 3

Medlemsstaterne træffer senest den 25. december 2008 de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning.

Artikel 4

Kommissionens beslutning 93/552/Euratom (2) ophæves.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2008.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21.

(2) EFT L 268 af 29.10.1993, s. 83.

BILAG

Standarddokument til overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel

(Rådets direktiv 2006/117/Euratom)

Generelle noter

Del A-1 til A-6: udfyldes for overførsel af radioaktivt affald.

Del B-1 til B-6: udfyldes for overførsel af brugt nukleart brændsel (herunder brugt nukleart brændsel til endelig bortskaffelse og som sådant kategoriseret som affald).

Del A-1 eller B-1 (ansøgning om tilladelse til overførsel): udfyldes af ansøgeren, der afhængigt af overførslens art er:

—	indehaveren i tilfælde af overførsel mellem medlemsstater (type MM) eller eksport fra Fællesskabet til et tredjeland (type ME)

—	modtageren i tilfælde af import til Fællesskabet fra et tredjeland (type IM)

—	den person, der er ansvarlig for overførslen i den medlemsstat, hvor det radioaktive affald eller det brugte nukleare brændsel først indføres i Fællesskabet i tilfælde af transit gennem Fællesskabet (type TT).

Del A-2 eller B-2 (bekræftelse på modtagelse af ansøgning): udfyldes af de relevante kompetente myndigheder, der afhængigt af overførselstypen er de kompetente myndigheder

—	i oprindelseslandet i tilfælde af en type MM- eller ME-overførsel

—	i bestemmelseslandet i tilfælde af en type IM-overførsel

—	i det land, hvor overførslen først indføres i Fællesskabet i tilfælde af en type TT-overførsel

og alle kompetente myndigheder i eventuel(le) transitmedlemsstat(er).

Del A-3 eller B-3 (afslag eller samtykke): udfyldes af alle involverede kompetente myndigheder.

Del A-4a/A-4b eller B-4a/B-4b (tilladelse til eller afslag på ansøgning om overførsel): udfyldes af den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen, der afhængigt af overførselstypen er den kompetente myndighed:

—	i oprindelseslandet i tilfælde af en type MM- eller ME-overførsel

—	i bestemmelseslandet i tilfælde af en type IM-overførsel

—	i det land, hvor overførslen først indføres i Fællesskabet, i tilfælde af en type TT-overførsel.

Del A-5 eller B-5 (beskrivelse af forsendelse/liste over kolli): udfyldes af ansøgeren som anført i del A-1 eller B-1.

Del A-6 eller B-6 (bekræftelse på modtagelse af overførsel): udfyldes af modtageren (i tilfælde af MM- og IM-overførsler) eller indehaveren (i tilfælde af ME-overførsler) eller den person, der er ansvarlig for overførslen (i tilfælde af TT-overførsler).

Forklarende bemærkninger til hver rubrik i standarddokumentet, del A-1 til A-6 og B-1 til B-6

Definition af behørigt udfyldt ansøgning: En ansøgning om tilladelse til en overførsel af radioaktivt affald eller brugt nukleart brændsel er behørigt udfyldt i henhold til direktiv 2006/117/Euratom, hvis hver rubrik i del A-1 for radioaktivt affald og hver rubrik i del B-1 for brugt nukleart brændsel indeholder de nødvendige oplysninger, enten ved at der er sat kryds i den relevante boks, at den ikke-relevante mulighed er slettet (krydset over), eller at de relevante datoer og værdier er anført. I tilfælde af en ansøgning om tilladelse til flere overførsler kan der anføres beregnede tal i rubrik 8 og 9.

Ansøgeren skal behørigt udfylde rubrik 1-14. I rubrik 1 sættes kryds i de bokse, der definerer arten af overførslen, og er tredjelande involveret i overførslen, udfyldes de relevante toldsteder.

a)	Sæt kryds ved type MM for overførsler mellem medlemsstater, som eventuelt transporteres gennem en eller flere medlemsstater eller tredjelande.

Sæt kryds ved type IM for overførsler fra et tredjeland til en medlemsstat (= import til Fællesskabet), idet ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at modtageren har indgået en aftale med indehaveren, der er etableret i tredjelandet, og skal være godkendt af den relevante myndighed i dette tredjeland, som forpligter indehaveren til at tage det radioaktive affald eller det brugte brændsel tilbage, hvis en overførsel ikke kan eller må fuldføres.

c)	Sæt kryds ved type ME for overførsler fra en medlemsstat til et tredjeland (= eksport fra Fællesskabet), eller

Sæt kryds ved type TT for overførsler fra et tredjeland til et andet tredjeland, som transporteres gennem en eller flere medlemsstater, idet ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at modtageren, der er etableret i tredjelandet, har indgået en aftale med indehaveren, der er etableret i tredjelandet og skal være godkendt af den kompetente myndighed i dette tredjeland, som forpligter indehaveren til at tage det radioaktive affald eller det brugte brændsel tilbage, hvis en overførsel ikke kan eller må fuldføres.

Ansøgeren skal afkrydse den relevante boks og tydeligt angive, om ansøgningen kun dækker én overførsel i det anførte tidsrum (f.eks. 05.2010, 2009 eller 2010-2011), eller om den dækker flere overførsler i et tidsrum, som dog ikke må overstige tre år fra datoen for tilladelsens udstedelse. Der kan indsendes én ansøgning for flere overførsler, hvis følgende betingelser i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2006/117/Euratom er opfyldt:

a)	det radioaktive affald eller det brugte brændsel, den vedrører, har hovedsagelig samme fysiske, kemiske og radioaktive egenskaber, og

b)	affaldet skal overføres fra samme indehaver til samme modtager, og samme kompetente myndigheder er involveret, og

c)	de pågældende forsendelser i de tilfælde, hvor overførslerne berører tredjelande, skal foretages via samme indførsels- og/eller udførselstoldsted i Fællesskabet og via samme toldsted(er) i det eller de pågældende tredjelande, medmindre andet er aftalt mellem de berørte kompetente myndigheder.

3.	Ansøgeren skal angive de relevante toldsteder, hvis mere end ét tredjeland er involveret i overførslen. Disse toldsteder skal være identiske for alle overførsler, der dækkes af ansøgningen, medmindre andet er aftalt mellem de kompetente myndigheder.

Ansøgeren skal anføre sit firmanavn, adresse og kontaktoplysninger. Firmanavnet, også kaldet handelsnavn eller forretningsnavn, er det navn, som en virksomhed driver kommerciel virksomhed under, selv om dets registrerede juridiske navn, som bruges i kontrakter og andre formelle situationer, kan være et andet. Ansøgeren skal sætte kryds i den relevante boks for at definere sin funktion, nemlig (afhængigt af overførslens art):

a)	indehaveren i tilfælde af overførsel mellem medlemsstater (type MM) eller eksport fra Fællesskabet til et tredjeland (type ME)

b)	modtageren i tilfælde af import til Fællesskabet fra et tredjeland (type IM)

c)	den person, der er ansvarlig for overførslen i den medlemsstat, hvor det radioaktive affald eller det brugte brændsel indføres i Fællesskabet i tilfælde af transit gennem Fællesskabet (type TT).

5.	Ansøgeren skal anføre firmanavn, adresse og kontaktoplysninger for det sted, hvor det radioaktive affald eller det brugte brændsel opbevares før overførslen, som kan være en anden adresse end ansøgerens.

6.	Ansøgeren skal anføre firmanavn, adresse og kontaktoplysninger for modtageren. I tilfælde af overførsel af type IM skal disse oplysninger være de samme som oplysningerne i rubrik 4.

7.	Ansøgeren skal anføre firmanavn, adresse og kontaktoplysninger for det sted, hvor det radioaktive affald eller det brugte brændsel opbevares efter overførslen, som kan være en anden adresse end modtagerens.

8.	Ansøgeren skal udfylde alle felter, enten ved at sætte kryds i den relevante boks (flere svarmuligheder) eller anføre karakteristika og værdier for det radioaktive affald eller det brugte brændsel. Disse værdier kan være beregnede tal i tilfælde af flere overførsler.

9.	Ansøgeren skal udfylde rubrik 9, idet værdierne kan være beregnede tal.

10.	Ansøgeren skal sætte kryds og definere den aktivitetstype, ved hvilken det radioaktive affald eller det brugte brændsel er opstået, og sætte kryds eller specificere en anden aktivitet. Der er flere svarmuligheder.

11.	Ansøgeren skal definere formålet med overførslen og sætte kryds i den relevante boks (kun en svarmulighed) eller specificere et formål.

12.

Ansøgeren skal anføre de forskellige påtænkte transportformer for overførslen (vej, jernbane, hav, luft, indre vandvej) og tilføje det relevante afgangssted, ankomststed og den påtænkte transportvirksomhed (hvis denne er kendt på dette tidspunkt). Det er muligt at foretage ændringer i denne tidsplan på et senere tidspunkt i proceduren. Disse skal i så fald meddeles de kompetente myndigheder, men kræver ikke en ny ansøgning om godkendelse.

13.

Ansøgeren skal anføre alle lande, der er involveret i overførslen, begyndende med den første medlemsstat eller det første tredjeland, som det radioaktive affald eller det brugte brændsel opbevares i, og sluttende med den sidste medlemsstat eller det sidste tredjeland, hvor det opbevares efter overførslen. Ønsker ansøgeren at ændre rækkefølgen af lande, skal der indgives en ny ansøgning.

14.

Ansøgeren skal anføre, hvem der tager det radioaktive affald eller det brugte brændsel tilbage, hvis overførslen(lerne) ikke kan finde sted, eller betingelserne for overførsel ikke kan opfyldes. I tilfælde af en overførsel af type IM eller TT skal ansøgeren vedlægge dokumentation i ansøgningen for, at der er indgået en aftale mellem modtageren i bestemmelsesmedlemsstaten eller tredjelandet og indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel i tredjelandet, som skal være godkendt af de kompetente myndigheder i dette tredjeland.

Når ansøgeren har udfyldt rubrik 1-14, skal standarddokumentets del 1 indsendes til den kompetente myndighed, som er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen til overførslen.

Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for hhv. at udstede eller afslå at udstede tilladelsen til overførslen, afhængigt af overførslens art, er:

—	den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten i tilfælde af overførsler mellem medlemsstater (type MM) og eksport ud af Fællesskabet (type ME)

—	den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten i tilfælde af import til Fællesskabet (type IM)

—

den kompetente myndighed i den første transitmedlemsstat, hvor overførslen først indføres i Fællesskabet i tilfælde af transit gennem Fællesskabet (type TT).

De relevante kontaktoplysninger kan fås fra den elektroniske kommunikationsplatform, som Kommissionen har oprettet og ajourfører, eller fra den offentliggjorte liste over kompetente myndigheder.

15.

Umiddelbart efter modtagelsen af ansøgningen skal den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen til overførslen

a)	anføre registreringsnummeret øverst på hver del af standarddokumentet, begyndende med del 1

b)	kontrollere, at ansøgeren har udfyldt alle rubrikker i del 1 korrekt

c)	udfylde rubrik 15 i del 2 og tage kopier af del 1, 2 og 3 til hver berørt medlemsstat eller hvert berørt tredjeland. Transittredjelande konsulteres alene, hvis der er behov for oplysninger.

16.

Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilladelsen, skal

a)	udfylde rubrik 16 i del 2 (og 18 i del 3) for hver kompetent myndighed i de berørte medlemsstater eller tredjelande som anført i rubrik 13, hvis samtykke er påkrævet, for at der kan gives tilladelse til overførslen(erne), og

b)	sende den behørigt udfyldte ansøgning (del 1) og del 2 — uden ophør — med henblik på samtykke til hver af de i rubrik 16 anførte berørte kompetente myndigheder.

17.

Rubrik 17 udfyldes af den kompetente myndighed i den/de berørte medlemsstater. Datoen for ansøgningen og modtagelsen af ansøgningen skal registreres umiddelbart efter modtagelsen af ansøgningen. Inden 20 dage efter at den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat har modtaget ansøgningen, skal denne kontrollere, om ansøgningen er korrekt udfyldt (alle rubrikker fra 1 til 14 skal være udfyldt, og der må ikke mangle oplysninger, idet nogle værdier dog kan være beregnede tal). Kun rubrik 17, litra a), eller rubrik 17, litra b), kan anvendes; den ikke relevante mulighed overstreges.

Hvis den kompetente myndighed i den/de eventuelle transitmedlemsstater eller bestemmelsesmedlemsstaten ikke mener, at ansøgningen er korrekt udfyldt, skal den udfylde rubrik 17, litra a), overstrege rubrik 17, litra b), og informere den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen (som anført i rubrik 15), om deres anmodning om manglende oplysninger. De skal klart angive, hvilke oplysninger de mangler (udfyld eller vedhæft dokument). Den kompetente myndighed, der anmoder om de manglende oplysninger, skal inden 20 dage efter modtagelsen af ansøgningen sende en kopi af del 2 til alle andre kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater som anført i rubrik 13. De relevante kontaktoplysninger kan fås fra den elektroniske kommunikationsplatform, som Kommissionen har oprettet og ajourfører, eller fra den offentliggjorte liste over kompetente myndigheder. Hvis en berørt medlemsstat ikke mener, at ansøgningen er korrekt udfyldt, standses proceduren. Selv hvis den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten i sådanne tilfælde mener, at ansøgningen er korrekt udfyldt, kan den ikke sende en bekræftelse på modtagelse, før de manglende oplysninger foreligger, og der ikke er fremsendt yderligere anmodning inden ti dage efter modtagelsen af de manglende oplysninger. Denne procedure kan gentages, til alle manglende oplysninger foreligger, og der ikke er fremsendt yderligere anmodninger om manglende oplysninger.

Senest ti dage efter udløbet af de 20 dage fra modtagelsen af ansøgningen fremsender den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, hvis der ikke er fremsendt en anmodning om manglende oplysninger inden for de 20 dage, og hvis myndigheden mener, at ansøgningen er korrekt udfyldt, del 2 til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen som anført i rubrik 15, samt kopier til alle andre kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater som anført i rubrik 13. De relevante kontaktoplysninger kan fås fra den elektroniske kommunikationsplatform, som Kommissionen opretter og ajourfører, eller fra den offentliggjorte liste over kompetente myndigheder.

Der kan aftales kortere tidsfrister mellem alle kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

For at give de kompetente myndigheder mulighed for at anmode om manglende oplysninger inden for fristen på 20 dage efter modtagelsen af ansøgningen må den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten ikke udstede en bekræftelse på modtagelse før udløbet af fristen på 20 dage. Hvis den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten efter udløbet af denne frist mener, at ansøgningen er korrekt udfyldt, og hvis ingen anden medlemsstat er berørt, eller ingen anden berørt kompetent myndighed har anmodet om manglende oplysninger, skal den (den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten) udfylde rubrik 17, litra b).

18.

Umiddelbart efter at den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten har bekræftet modtagelsen af en korrekt udfyldt ansøgning, skal den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen, kontrollere, at fristerne er overholdt, og udfylde rubrik 18 i del 3 for hver berørt medlemsstat som anført i rubrik 13, hvis samtykke er påkrævet, for at der kan gives tilladelse til overførslen.

Den berørte kompetente myndighed skal anføre alle nødvendige oplysninger i rubrik 18.

19.

Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilladelsen, skal angive den generelle frist for automatisk godkendelse, som gælder for alle berørte medlemsstater. Denne udløbsdato er normalt to måneder efter datoen for bestemmelsesmedlemsstatens bekræftelse på modtagelse som anført i rubrik 17, litra b). Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilladelsen, skal derefter sende del 3 til samtykke eller afslag til alle berørte medlemsstater eller lande.

Umiddelbart efter modtagelsen af del 3 skal alle berørte myndigheder beslutte, om de har brug for mere tid til at træffe beslutning om afslag på eller samtykke til overførslen. Der kan anmodes om op til yderligere en måned ved at overstrege den normale frist i rubrik 19, angive en ny frist og informere alle berørte kompetente myndigheder om den forlængede frist.

20.

Den berørte kompetente myndighed skal gennemgå ansøgningen omhyggeligt. Den berørte kompetente myndighed skal senest ved udløbet af fristen for automatisk godkendelse udfylde rubrik 20 og returnere det originale eksemplar af del 3 (scannet original, hvis denne er fremsendt via e-mail) til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen (som anført i rubrik 15). I tilfælde af afslag skal begrundelserne angives og — for transitmedlemsstater — være baseret på den relevante gældende nationale, europæiske eller internationale lovgivning for transport af radioaktivt materiale eller — for bestemmelsesmedlemsstaten — på den relevante gældende lovgivning vedrørende forvaltning af radioaktivt affald eller brugt nukleart brændsel eller på relevant gældende national, europæisk eller international lovgivning vedrørende transport af radioaktivt materiale. Eventuelle betingelser må ikke være strengere end betingelserne for lignende overførsler mellem medlemsstater. Udfyldes og returneres standarddokumentet ikke inden den fastsatte frist, antages det, at ansøgningen om overførsel er godkendt i medfør af artikel 9, stk. 2, i direktiv 2006/117/Euratom.

21.

Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen til overførslen, skal udfylde rubrik 21-23, når de berørte kompetente myndigheder har givet de nødvendige samtykker til overførslen, idet stiltiende samtykke kun antages at være givet, hvis:

a)	der er modtaget bekræftelse på modtagelse fra (mindst) den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten (som anført i rubrik 17, litra b)), og

b)	alle anmodninger om manglende oplysninger er blevet besvaret, og

c)	der ikke er indkommet svar (hverken samtykke eller afslag) inden for de fastsatte frister som anført i rubrik 19 fra de berørte kompetente myndigheder.

22.	Den kompetente myndighed anført i rubrik 21 skal angive (eller vedhæfte, hvis der ikke er tilstrækkelig plads) eventuelle indkomne samtykker (med betingelser) og afslag (med begrundelser) fra alle berørte kompetente myndigheder.

23.

Den kompetente myndighed som angivet i rubrik 21 skal

a)	udfylde rubrik 23, idet det bemærkes, at tilladelsens maksimale gyldighedsperiode er tre år, og at én tilladelse kan dække flere overførsler, hvis betingelserne i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2006/117/Euratom er opfyldt

b)	sende den originale del 4a til ansøgeren sammen med del 1, 4a, 5 og 6, og

c)	sende kopier af del 4a til alle andre berørte kompetente myndigheder.

24.	Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelsen til overførslen, skal udfylde rubrik 24-25, hvis mindst en af de berørte kompetente myndigheder ikke har givet samtykke til overførslen.

25.	Den kompetente myndighed som anført i rubrik 24 skal angive eller vedlægge alle indkomne samtykker og afslag, herunder betingelser og begrundelser for afslag, og sende det originale eksemplar af del 4b til ansøgeren og kopier af denne del til alle andre berørte kompetente myndigheder.

26.	Hvis der er givet tilladelse til overførslen(lerne), og ansøgeren har modtaget del 4a, 5 og 6, skal den pågældende behørigt udfylde rubrik 26. Dækker ansøgningen flere overførsler, skal den pågældende tage tilstrækkeligt mange kopier af del 5 for hver overførsel.

27.	Ansøgeren skal sætte kryds ud for, om tilladelsen dækker én eller flere overførsler. Dækker den flere overførsler, skal det relevante nummer angives.

28.	Før hver overførsel skal ansøgeren behørigt udfylde rubrik 28-30 (også selv om tilladelsen vedrører flere overførsler). Denne del må ikke indeholde estimerede tal!

29.

Ansøgeren skal behørigt udfylde rubrik 29 (liste over kolli) og nederst angive det samlede antal kolli, det samlede antal af hver type kolli, den samlede nettomasse, den samlede bruttomasse og den samlede aktivitet (GBq) for alle kolli. Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i dokumentet, vedlægges en særskilt liste med de relevante oplysninger.

30.

Ansøgeren skal udfylde rubrik 30 (dato for ekspedition og erklæring) før hver overførsel af radioaktivt affald eller brugt nukleart brændsel (også hvis tilladelsen gælder flere overførsler). Del 1, 4a og 5 ledsager det radioaktive affald eller det brugte brændsel under overførslen. Beskrivelsen af forsendelsen og listen over kolli (del 5) vedhæftes derefter del 6 (bekræftelse på modtagelse).

31.

Modtageren (i tilfælde af MM- og IM-overførsler), indehaveren (i tilfælde af ME-overførsler) eller den person, der er ansvarlig for overførslen (i tilfælde af TT-overførsler), skal behørigt udfylde rubrik 31-35 (evt. 36), idet eventuelle nødvendige tilføjelser foretages af ansøgeren. En modtager, der er etableret uden for EF, kan dog bekræfte modtagelse af det radioaktive affald eller det brugte brændsel ved hjælp af en erklæring, som ikke indgår i standarddokumentet.

32.	Modtageren skal behørigt udfylde navn, adresse og kontaktoplysninger for det sted, hvor det radioaktive affald eller det brugte brændsel opbevares efter overførslen.

33.

Modtageren skal udfylde rubrik 33 (som angivet i rubrik 23) og anføre, om den modtagne overførsel er den sidste overførsel, der dækkes af tilladelsen.

I tilfælde, hvor tilladelsen dækker én overførsel af type MM eller IM, skal modtageren udfylde del 6 senest 15 dage efter at have modtaget det radioaktive affald eller det brugte brændsel og indsende del 5 og 6 til den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten. Den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten sender derefter kopier af del 5 og 6 til de øvrige berørte kompetente myndigheder (og i givet fald originalen af disse to dele til den kompetente myndighed, der har udstedt tilladelsen). For overførsler af type MM skal den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten sende en kopi af bekræftelsen på modtagelsen til indehaveren.

I tilfælde, hvor tilladelsen dækker én overførsel af type ME eller TT, skal ansøgeren sikre, at modtageren, som er etableret uden for EF, sender ham del 5 og 6 behørigt udfyldt umiddelbart efter modtagelsen af det radioaktive affald eller det brugte brændsel. Del 6 kan erstattes af en erklæring fra modtageren, som mindst skal indeholde oplysningerne i rubrik 31-36. Senest 15 efter modtagelsen af det radioaktive affald eller det brugte brændsel skal ansøgeren sende del 5 og 6 (hvis modtageren ikke bruger del 6, skal ansøgeren udfylde denne) og i givet fald modtagerens erklæring til den kompetente myndighed, som har udstedt tilladelsen. Denne myndighed skal derefter sende kopi af del 5 og 6 og i givet fald modtagerens erklæring til de øvrige berørte kompetente myndigheder.

I tilfælde, hvor tilladelsen dækker flere overførsler af type MM eller IM, skal modtageren udfylde del 6 efter hver overførsel (efter at have taget adskillige kopier af del 6 i uudfyldt stand til dette formål) og indsende denne del direkte til den kompetente myndighed, der har udstedt tilladelsen. Modtageren vedhæfter del 5 for samme overførsel.

d)	I tilfælde, hvor tilladelsen dækker flere overførsler af type ME eller TT, skal ansøgeren sikre, at modtageren, som er etableret uden for EF, efter hver overførsel udfylder en (uudfyldt) kopi af del 6 for hver overførsel og returnerer den sammen med den relevante del 5.

34.	Modtageren skal sætte kryds ved »ikke relevant« eller udfylde rubrik 34 for overførsler af type ME eller TT eller vedlægge en særskilt erklæring og henvise til dette bilag.

35.

Modtageren skal udfylde rubrik 35, når den enkeltstående overførsel eller alle overførslerne, som er omfattet af tilladelsen, er blevet gennemført. I tilfælde, hvor tilladelsen dækker flere overførsler, skal den endelige bekræftelse på modtagelse udfyldes og indsendes, som om tilladelsen var gyldig for én overførsel, medmindre:

a)	det i rubrik 30, del 6, er anført, at den pågældende overførsel er den sidste overførsel, som er dækket af tilladelsen

b)	det fremgår af en erklæring fra en modtager, der er etableret uden for EF, at alt det radioaktive affald eller det brugte brændsel, der er dækket af tilladelsen, rent faktisk er ankommet.

Modtageren skal sende del 6 (bekræftelse på modtagelse) sammen med del 5, afhængigt af overførselstypen, til den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten i tilfælde af overførsler af type MM eller IM, eller til ansøgeren som anført i rubrik 5 (del 1) i tilfælde af en overførsel af type ME eller TT. Del 6 for hver overførsel, der er dækket af tilladelsen, giver et overblik over og skal vedlægges den endelige bekræftelse på modtagelse.

36.

Modtageren skal sætte kryds ved »ikke relevant« eller udfylde rubrik 36 i tilfælde af overførsler af type ME eller TT eller erstatte den med en særskilt erklæring, hvori der henvises til bilaget. Ansøgeren skal sende del 5 og 6 til den myndighed, der har udstedt tilladelsen. Del 6 for hver overførsel, der er dækket af tilladelsen, giver et overblik over og skal vedlægges den endelige bekræftelse på modtagelse.

17.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/62

RÅDETS FÆLLES AKTION 2008/314/FUSP

af 14. april 2008

om støtte til IAEA’s aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger, som skal træffes både i Den Europæiske Union (EU) og i tredjelande for at bekæmpe en sådan spredning.

(2)

EU er aktivt i gang med at gennemføre denne strategi og iværksætte de foranstaltninger, der er opført i oversigten i strategiens kapitel III, især ved at stille finansielle midler til rådighed for specifikke projekter, der gennemføres af multilaterale organisationer, såsom Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA).

(3)

Rådet vedtog den 17. november 2003 fælles holdning 2003/805/FUSP om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler (1). I denne fælles holdning opfordres der bl.a. til at fremme indgåelsen af altomfattende IAEA-kontrolaftaler og tillægsprotokoller, og EU forpligtes til at arbejde hen imod at gøre tillægsprotokollerne og de altomfattende kontrolaftaler til normen i IAEA’s verifikationsordning.

(4)	Rådet vedtog den 17. maj 2004 fælles aktion 2004/495/FUSP om støtte til IAEA’s aktiviteter under dens nukleare sikkerhedsprogram og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (2).

(5)	Rådet vedtog den 18. juli 2005 fælles aktion 2005/574/FUSP om støtte til IAEA’s aktiviteter under dens nukleare sikkerhedsprogram og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (3).

(6)	Rådet vedtog den 12. juni 2006 fælles aktion 2006/418/FUSP om støtte til IAEA’s aktiviteter under dens nukleare sikkerhedsprogram og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (4).

(7)

Rådet vedtog den 22. december 2003 direktiv 2003/122/Euratom om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder (5). Hvad EU angår, er forbedringen af kontrollen med højaktive strålekilder i alle tredjelande i overensstemmelse med G8’s erklæring og aktionsplan om sikring af strålekilder fortsat et vigtigt mål.

(8)

De kontraherende parter og Det Europæiske Atomenergifællesskab enedes i juli 2005 ved konsensus om at ændre konventionen om den fysiske beskyttelse af nukleart materiale med henblik på at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte nukleart materiale og nukleare anlæg i forbindelse med fredelig anvendelse og oplagring i hjemlandet samt transport og krav om, at de kontraherende parter kriminaliserer overtrædelser.

(9)	I september 2005 blev den internationale konvention om bekæmpelse af nuklear terrorisme (konventionen om nuklear terrorisme) åbnet for undertegnelse. Når den træder i kraft, vil de kontraherende parter i medfør heraf blive pålagt at kriminalisere overtrædelser af konventionen.

(10)	IAEA forfølger de samme mål som dem, der er omhandlet i betragtning 3-9. Dette sker ved gennemførelse af IAEA’s nukleare sikkerhedsplan, som finansieres gennem frivillige bidrag til organisationens nukleare sikkerhedsfond —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

1. Med henblik på at sikre en umiddelbar og praktisk gennemførelse af nogle af elementerne i EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben støtter EU IAEA’s aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol for at fremme følgende målsætninger:

a)	arbejde i retning af universalisering af internationale instrumenter i forbindelse med ikke-spredning og nuklear sikkerhed, herunder kontrolaftalerne og tillægsprotokollen

b)	øget beskyttelse af spredningsfølsomme materialer og udstyr samt relevant teknologi og lovgivnings- og reguleringsbistand inden for områderne nuklear sikkerhed og kontrol

c)	forbedret afsløring og imødegåelse af ulovlig handel med nukleare og andre radioaktive materialer.

2. IAEA-projekter, der svarer til foranstaltninger i EU’s strategi, er projekter, som sigter mod:

a)	at styrke de nationale love og administrative bestemmelser vedrørende gennemførelse af de relevante internationale instrumenter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol, herunder altomfattende kontrolaftaler og tillægsprotokollerne

b)	at bistå staterne med at skærpe sikkerheden for og kontrollen med nukleare og andre radioaktive materialer

c)	at styrke staternes kapacitet til at afsløre og imødegå ulovlig handel med nukleare og andre radioaktive materialer.

Disse projekter gennemføres i lande, der har brug for bistand på disse områder, efter en første vurdering, der foretages af et eksperthold.

En detaljeret beskrivelse af disse projekter findes i bilaget.

Artikel 2

1. Formandskabet, der bistås af Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), er ansvarligt for gennemførelsen af denne fælles aktion. Dette sker i fuldt samarbejde med Kommissionen.

2. Projekterne i artikel 1, stk. 2, gennemføres af IAEA. IAEA udfører denne opgave under tilsyn af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, der bistår formandskabet. Med henblik herpå indgår generalsekretæren/den højtstående repræsentant de nødvendige arrangementer med IAEA.

3. Formandskabet, generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen orienterer jævnligt hinanden om projekterne i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 3

1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter er på 7 703 000 EUR.

2. De udgifter, der finansieres over det i stk. 1 fastsatte beløb, forvaltes i overensstemmelse med de fællesskabsprocedurer og -regler, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

3. Kommissionen overvåger den korrekte forvaltning af de udgifter, der er omhandlet i stk. 2, og som har form af gavebistand. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med IAEA. Det skal fremgå af aftalen, at IAEA sørger for, at EU’s bidrag til projektet bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4. Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter den fælles aktions ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.

Artikel 4

Formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne fælles aktion på grundlag af regelmæssige rapporter fra IAEA. Disse rapporter skal danne udgangspunkt for Rådets evaluering. Dette sker i fuldt samarbejde med Kommissionen. Den forelægger oplysninger om de finansielle aspekter af gennemførelsen af denne fælles aktion.

Artikel 5

Denne fælles aktion har virkning fra datoen for vedtagelsen.

Den ophører 15 måneder efter datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen mellem Kommissionen og IAEA eller den 14. april 2009, hvis der inden denne dato ikke er indgået nogen finansieringsaftale.

Artikel 6

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2008.

På Rådets vegne

I. JARC

Formand

(1) EUT L 302 af 20.11.2003, s. 34.

(2) EUT L 182 af 19.5.2004, s. 46.

(3) EUT L 193 af 23.7.2005, s. 44.

(4) EUT L 165 af 17.6.2006, s. 20.

(5) EUT L 346 af 31.12.2003, s. 57.

BILAG

EU’s støtte til IAEA’s aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

1. Beskrivelse

Der har i de seneste år ikke været tegn på nedgang i antallet af terrorhandlinger i EU-medlemsstaterne og andre steder. Det internationale samfund har i forskellige fora erkendt, at der fortsat er en høj risiko for, at nukleare terrorhandlinger, der involverer nukleart eller andet radioaktivt materiale, lykkes. Endvidere har de seneste rapporter om ulovlig handel, også med særlig følsomt nukleart materiale, fremhævet den fortsatte risiko for, at terrorister kan komme i besiddelse af sådanne materialer.

Det internationale samfund har reageret kraftigt på disse trusler og taget flere initiativer med henblik på at forebygge, at nukleare eller andre radioaktive materialer falder i hænderne på kriminelle og terrorister. Der blev på seminaret om forstærkning af den nukleare sikkerhed i lande i Asien, der blev afholdt i november 2006 i Tokyo, specielt peget på situationen i Asien, og IAEA blev opfordret til at øge samarbejdet med landene i regionen for at sikre, at der gælder passende sikkerhedsniveauer for alt nukleart og andet radioaktivt materiale i henhold til national retlig kompetence og i overensstemmelse med nationale systemer og funktioner. Den internationale indsats har fået yderligere dynamik med lanceringen i juli 2006 af det globale initiativ til bekæmpelse af nuklear terrorisme.

IAEA’s kontrol er fortsat et uundværligt redskab til opbygning af tillid mellem staterne med hensyn til nukleare ikke-spredningsvirksomheder og til fremme af fredelig anvendelse af nukleart materiale.

Den seneste internationale udvikling har resulteret i et nyt og forbedret sæt internationale retsinstrumenter, der er relevante i forbindelse med nuklear sikkerhed og kontrol. I juli 2005 vedtog de kontraherende stater en ændring af konventionen om den fysiske beskyttelse af nukleart materiale; den internationale konvention om bekæmpelse af nuklear terrorisme blev åbnet for undertegnelse i september 2005, og i april 2004 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 1540 (2004), der omhandler masseødelæggelsesvåben og ikke-statslige aktører. FN’s Sikkerhedsråds resolution 1373 (2001) appellerer til alle stater om så hurtigt som muligt at undertegne de relevante internationale konventioner og protokoller, der omhandler terrorisme.

Indtil nu har mere end 80 stater givet politisk tilsagn om gennemførelse af adfærdskodeksen for radioaktive kilders sikkerhed og sikring (1). Derudover vedtog IAEA’s ordinære konference og Styrelsesråd i 2005 en række resolutioner og beslutninger, der skal styrke IAEA’s kontrolsystem (2).

Staternes gennemførelse af disse internationale instrumenter kan lettes betydeligt bl.a. med bistand fra IAEA’s nukleare sikkerhedsplan 2006-2009, der blev godkendt af IAEA’s Styrelsesråd i september 2005 (3). Dette er en fortsættelse af handlingsplanen for bekæmpelse af nuklear terrorisme 2003-2005 (4). Den nukleare sikkerhedsplan omfatter tre aktivitetsområder: 1) vurdering af behovene, analyse og koordination, 2) forebyggelse og 3) afsløring og imødegåelse. Den indeholder desuden en del, der omtales som »Activities Supporting Nuclear Security«, og som omfatter aktiviteter, der oprindelig blev fastlagt på grundlag af deres sikkerheds- og kontrolmæssige formål, men som desuden kunne bruges, fordi de bidrager betydeligt til den nukleare sikkerhed.

Internationale kontrolforanstaltninger, som gennemført af IAEA, udgør et vigtigt middel til at kontrollere, om staterne opfylder deres ikke-spredningstilsagn og -forpligtelser. Det er af afgørende betydning, at den nødvendige nationale lovgivning med henblik på gennemførelse af en samlet kontrolaftale med IAEA og, om nødvendigt en tillægsprotokol, er sat i kraft (5). Gennemførelsen kræver, at en stat, der indgår sådanne aftaler, opretholder et effektivt statsligt system til redegørelse for og kontrol med nukleart materiale (SSAC). I september 2005 pålagde IAEA’s Styrelsesråd organisationens sekretariat med de forhåndenværende ressourcer at bistå de stater, hvis kontrolaftaler har protokoller for mindre mængder (SQP) tilknyttet, herunder også stater, som ikke er medlemmer af organisationen, med at udarbejde og ajourføre sådanne SSAC’er.

Den nukleare sikkerhedsplan 2006-2009 sigter mod at nå en række mål, der for visse deles vedkommende svarer til EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Disse giver en samlet løsningsmodel for nuklear sikkerhed, herunder forskriftsmæssig kontrol af, regnskab med og beskyttelse af nukleare og andre radioaktive materialer under anvendelse, oplagring og transport, »fra vugge til grav«, på kort såvel som på lang sigt. Skulle beskyttelsen slå fejl, bør der imidlertid være fastlagt nogle backup-foranstaltninger, så man kan afsløre tyveri eller forsøg på at smugle materialet over landegrænserne og som svar på eventuelle ondsindede handlinger, hvori nukleare eller andre radioaktive materialer indgår.

IAEA står for at skulle afslutte gennemførelsen af Rådets fælles aktion 2004/495/FUSP om støtte til IAEA’s aktiviteter under dens nukleare sikkerhedsprogram og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. IAEA er endvidere ved at fuldføre gennemførelsen af Rådets fælles aktion 2005/574/FUSP samt Rådets fælles aktion 2006/418/FUSP, som alle vedrører støtte til IAEA’s aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Under inddragelse af bidrag fra EU har IAEA iværksat en række større aktiviteter til støtte for bestræbelserne i de modtagende stater i Kaukasus, Centralasien, Sydøsteuropa og Balkanregionen samt Middelhavsområdet i Mellemøsten og i Afrika med henblik på at styrke nuklear sikkerhed og gennemføre internationale kontrolforanstaltninger i disse lande.

Der er fortsat et udbredt ønske om støtte til disse bestræbelser ikke blot blandt alle IAEA’s medlemsstater, men også i stater, som ikke er medlemmer af IAEA. De støtteberettigede lande er:

i Sydøsteuropa: Tyrkiet, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro, Republikken Moldova og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

i Centralasien: Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Turkmenistan

i Kaukasus-regionen: Armenien, Aserbajdsjan og Georgien

i Middelhavsregionen i Mellemøsten: Israel, Jordan, Libanon og Syrien

i Afrika (6): Algeriet, Angola, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Comorerne, Congo (Brazzaville), Côte d’Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Egypten, Ækvatorialguinea, Eritrea, Etiopien, Gabon, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Kenya, Lesotho, Liberia, Libyen, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien, Mauritius, Marokko, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Rwanda, São Tomé og Príncipe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sydafrika, Sudan, Swaziland, Togo, Tunesien, Uganda, Tanzania, Zambia og Zimbabwe

i Sydøstasien: Bangladesh, Brunei, Cambodja, Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Singapore, Thailand og Vietnam.

Arbejdet fortsætter i Sydøsteuropa, Centralasien, Kaukasus, Middelhavsområdet i Mellemøsten og i Afrika på baggrund af de eksisterende fælles aktioner og en ajourføring af behovsvurderingerne, der gennemføres som led i disse fælles aktioner. Den endelige udvælgelse af, hvilke yderligere lande i Sydøstasien der skal modtage støtte, vil foregå på grundlag af behovsvurderingsfasen, der omfatter vurderingsmissioner og evaluering af allerede foreliggende oplysninger i hovedkvartererne. Støtteaktiviteterne for hvert projekt vil fokusere på de lande, der har størst behov for støtte inden for hvert enkelt af projektområderne.

Med henblik på behovsvurderingerne vil et hold af anerkendte eksperter vurdere den aktuelle status med hensyn til det nukleare sikkerhedssystem i disse lande og give henstillinger med hensyn til forbedringer. Henstillingerne vil danne grundlag for fastlæggelsen af den efterfølgende bistand, idet de omfatter den aktuelle status og behovet for forbedringer med hensyn til forebyggelse, afsløring af og imødegåelse af ondsindede handlinger, der omfatter nukleare og andre radioaktive materialer, herunder materialer, der ikke anvendes til nukleare formål, samt nukleare anlæg. Der vil blive opstillet prioriteringer og udvalgt et antal lande til hvert projekt med henblik på finansiering over det budget, som stilles til rådighed gennem støtten fra EU. Udviklingen af de menneskelige ressourcer gennemføres som led i det uddannelsesprogram, som IAEA udarbejder, og som i vidt omfang bygger på en regional tilgang. Deltagelse af eksperter fra flest mulige af de støtteberettigede lande vil blive støttet under hensyn til de finansielle ressourcer, der er til rådighed.

Derefter vil projekterne blive gennemført i de udvalgte lande på følgende tre områder:

1. Bistand i forbindelse med lovgivning og regelfastsættelse

Retsgrundlaget for nuklear sikkerhed omfatter i store træk internationale instrumenter og anerkendte principper (traktater, konventioner, aftaler, normer, IAEA-standarder, adfærdskodekser og vejledende dokumenter samt henstillinger), som gennemføres af de nationale myndigheder med henblik på at kontrollere nukleart materiale og andre radioaktive strålekilder. Denne brede vifte af normer (hvoraf mange er udviklet i IAEA-regi) udgør en ramme for sikker anvendelse af nukleart materiale, andre radioaktive stoffer og anlæg i tilknytning hertil — såvel dem, der opererer med store nukleare programmer, som dem, der kun udfører begrænsede nukleare aktiviteter.

En passende national lovgivning og en lovfæstet kontrolinfrastruktur er en forudsætning for en vellykket nuklear sikkerhedsordning. Den nationale gennemførelseslovgivning bør udgøre en ramme i form af principper og generelle bestemmelser, der giver bemyndigede statslige myndigheder mulighed for at udøve de fornødne reguleringsmæssige funktioner, og som opstiller retningslinjer, der skal følges af alle, der er involveret i den pågældende regulerede virksomhed. I mange stater er denne lovgivning utilstrækkelig, og lovgivningsinfrastrukturen eksisterer enten ikke eller er utilstrækkelig. Sådanne mangler kombineret med utilstrækkelige lovfæstede kontrolinfrastrukturer fører til en svækkelse af den samlede sikkerhedsordning. Målet bør derfor være at styrke eller etablere passende nationale lovgivnings- og forskriftsrammer og anvende de relevante foranstaltninger effektivt.

Radioaktive materialer anvendes ofte til ikke-nukleare formål, f.eks. til medicinske eller industrielle formål. Nogle af disse strålekilder er stærkt radioaktive og tilhører kategori 1-3 som defineret i IAEA-dokumentet »Categorization of radioactive sources«. Disse strålekilder kan, hvis de ikke i tilstrækkelig grad er underlagt lovfæstet kontrol og beskyttelse, falde i de forkerte hænder og benyttes til ondsindede handlinger. Lovgivningsinfrastrukturen for strålesikkerhed og sikkerheden omkring radioaktive strålekilder skal være effektiv og fungere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med internationale standarder, retningslinjerne i adfærdskodeksen for radioaktive kilders sikkerhed og sikring og den tilhørende import-/eksportvejledning samt god praksis.

Indgåelse af kontrolaftaler og tillægsprotokoller med IAEA er en effektiv foranstaltning, der fremmer omhyggelig national og international kontrol med nukleart materiale og teknologier i relation hertil. Det er vigtigt, at den nationale gennemførelseslovgivning klart fastlægger, hvilke former for nuklear virksomhed, hvilke nukleare anlæg og hvilket nukleart materiale der er omfattet af sikkerhedskontrollen. Stater, der har indgået en tillægsprotokol, skal desuden sikre, at deres nationale gennemførelseslovgivning er blevet revideret, så de er i stand til at opfylde de yderligere forpligtelser, der følger af tillægsprotokollen. Den nationale lovgivning bør navnlig revideres med henblik på at give det tilsynsorgan, der er udpeget til at gennemføre og iværksætte de indgåede kontrolaftaler, et øget ansvar og øgede beføjelser.

Staterne accepterer også forpligtelsen til at leve op til internationale normer for nuklear sikkerhed, når de bliver part i konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer eller ratificerer ændringen af denne konvention, og når de bliver part i konventionen om bekæmpelse af nuklear terrorisme. Derudover forpligter De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) alle stater til at indføre national kontrol, herunder passende kontrol med materialer i relation til kernevåben.

Staternes forpligtelser, som er medtaget i ovennævnte internationale instrumenter inden for nuklear sikkerhed, har ført til en sidestilling af forpligtelserne vedrørende sikkerhed i forbindelse med nukleare materialer og anlæg og andre radioaktive strålekilder. Disse forpligtelser omfatter foranstaltninger til etablering af en lovgivningsramme for strålesikkerhed og sikkerhed omkring radioaktive strålingskilder, regnskaber og kontrolforanstaltninger, fysiske beskyttelsesforanstaltninger, import- og eksportkontrol og kriminalisering af ulovlige handlinger.

2. Styrkelse af sikkerheden omkring og kontrollen med nukleare og andre radioaktive materialer

Der skal gøres fyldestgørende rede for de materialer, der anvendes eller oplagres i nukleare anlæg og lokaliteter, og materialerne skal beskyttes mod tyveri og sabotage. Ved hjælp af effektive regler fastlægges det, hvilke elementer der kræver gennemførelse på henholdsvis statsniveau og virksomhedsniveau.

Det er også af yderste vigtighed, at kraftige og sårbare strålekilder med ikke-nukleare anvendelsesformål beskyttes fysisk mod ondsindede handlinger, mens de anvendes eller oplagres, og når der ikke længere er brug for dem, skal de demonteres, bortskaffes eller oplagres på et sikkert sted som radioaktivt affald.

Alle stater med kontrolaftaler skal etablere og opretholde statslige systemer for regnskab og kontrol med alle nukleare materialer (SSAC), som er underlagt sikkerhedskontrol. IAEA skønner dog, at sådanne systemer enten ikke findes eller er utilstrækkelige i mange stater, som er part i sådanne aftaler. Denne situation er særlig udbredt blandt de ca. 120 stater, som ikke har nukleare anlæg.

3. Styrkelse af staternes evne til at afsløre og imødegå ulovlig handel

Ulovlig handel vedrører modtagelse, levering, anvendelse, overførsel eller bortskaffelse af nukleart materiale eller andre radioaktive materialer uden tilladelse, uanset om det sker forsætligt eller uforsætligt, og uanset om internationale grænser passeres eller ej.

En terrorists hjemmelavede nukleare sprængladning eller anordning til strålespredning forudsætter, at materialet er fremskaffet via ulovlig handel. Dertil kommer, at følsomt udstyr og teknologi til fremstilling af følsomt materiale til konstruktion af en primitiv nuklear sprængladning også kan være fremskaffet via ulovlig handel. Det betyder formentlig ofte, at materiale eller teknologi må overføres fra land til land, inden materialet når frem til sit bestemmelsessted. For at kunne bekæmpe den ulovlige handel må staterne derfor have fastlagt de nødvendige regler, og de må have tekniske systemer (herunder brugervenlige instrumenter) og tilgængelige procedurer og oplysninger ved grænseposterne, så forsøg på smugling af radioaktive materialer (herunder fissile radioaktive materialer) eller ulovlig handel med følsomt udstyr og teknologi kan afsløres.

Der skal ligeledes træffes effektive foranstaltninger med henblik dels på forebyggelse af sådanne handlinger og dels på beslaglæggelse af ethvert radioaktivt materiale. Retshåndhævelsesmyndighederne (toldvæsen, politi mv.) er ofte ikke uddannet i brugen af detektionsudstyret og er ikke fortrolig med det følsomme udstyr og den følsomme teknologi. Videreuddannelse af dette personale er derfor afgørende for, at foranstaltninger, der sættes i værk til afsløring af ulovlig handel, fører til et godt resultat. De forskellige personalekategorier bør tilbydes forskellig videreuddannelse både i anvendelse af detektionsudstyret og aflæsning af udstyret, således at de kan træffe afgørelse om evt. opfølgningsforanstaltninger.

Der er stort behov for støtte på dette område, fordi man er blevet mere bevidst om den trussel, som dette område indebærer, og fordi der findes udstyr og metoder, som kan forbedre grænseovervågningskapaciteten.

2. Mål

Overordnet mål: at forbedre den nukleare sikkerhed i udvalgte lande.

2.1. Evalueringsfasen: Finansiering af internationale nukleare sikkerhedsmissioner

IAEA vil foretage en evaluering for at fastslå behovet for at styrke den nukleare sikkerhed i hvert af de lande, der er nævnt i punkt 1, hvor en sådan evaluering ikke er gennemført. For de andre identificerede landes vedkommende vil den evaluering, der tidligere er foretaget, blive ajourført. Evalueringen vil alt efter behov omfatte den fysiske beskyttelse og sikkerheden i forbindelse med nukleare og ikke-nukleare formål, foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel samt den nødvendige lovgivningsramme. Resultaterne af den samlede evaluering vil blive lagt til grund for udvælgelsen af de lande, hvor projekterne skal gennemføres.

De projekter, der er skitseret i det foregående, vil:

—

i hvert enkelt land evaluere forholdene omkring den fysiske beskyttelse af nukleare og andre radioaktive materialer og beskyttelsen af alle nukleare eller forskningsmæssige anlæg eller lokaliteter, hvor disse materialer anvendes eller oplagres; udpege et antal anlæg og lokaliteter, der indeholder disse materialer, med henblik på efterfølgende opgradering og støtte

—

i hvert enkelt land evaluere behovene med hensyn til opgradering af sikkerheden omkring radioaktive strålekilder; pege på eventuelle svagheder og mangler i forhold til internationale standarder og adfærdskodeksen, der gør en forbedring af lovgivningsrammen påkrævet, og afdække behovet for yderligere at beskytte kraftige, sårbare strålingskilder. Hvilket udstyr der specifikt kræves for at yde beskyttelse, vil også blive besluttet på grundlag af evalueringen

—	i hvert enkelt land evaluere den aktuelle status med hensyn til kapacitet til bekæmpelse af ulovlig handel samt fastlægge behovene i forbindelse med de fornødne forbedringer

—	i hvert enkelt land evaluere situationen med hensyn til det statslige system for regnskab og kontrol med nukleare materialer og indkredse behovene for nødvendige forbedringer.

2.2. Gennemførelse af specifikke aktioner, der efter evalueringsfasen udpeges som prioriteter

Projekt 1: Bistand i forbindelse med lovgivning og regelfastsættelse

Projektformål:

—

at styrke de nationale lovgivnings- og forskriftsrammer i forbindelse med nukleare og andre radioaktive materialer under hensyn til de relevante internationale instrumenter og anerkendte principper inden for nuklear sikkerhed og de eksisterende synergier med nationale systemer for strålingssikkerhed

—	at forbedre den nationale rammelovgivning med henblik på gennemførelse af kontrolaftaler og tillægsprotokoller, der er indgået mellem stater og IAEA

—	at styrke den nationale forskriftsramme for strålesikkerhed og sikkerhed omkring radioaktive strålekilder.

Projektresultater:

—	udvikling og vedtagelse af en samlet, konsekvent og effektiv lovgivning på nationalt plan og dermed bidrage til et harmoniseret, styrket og mere universelt nukleart sikkerhedssystem

—	udvikling og vedtagelse (på de nationale sprog) af den nationale lovgivning, der er nødvendig for, at staterne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til kontrolaftaler og tillægsprotokoller indgået med IAEA

—

etablering/opgradering af den nationale lovgivningsramme med hensyn til strålingssikkerhed og sikkerhed omkring radioaktive strålekilder ved hjælp af rådgivning, udstyr og videreuddannelse i overensstemmelse med internationale standarder, retningslinjerne i adfærdskodeksen for radioaktive kilders sikkerhed og sikring samt god praksis.

Projekt 2. Styrkelse af sikkerheden omkring og kontrollen med nukleare og andre radioaktive materialer

Projektformål:

—	at styrke den fysiske beskyttelse af nukleare faciliteter og af nukleare og andre radioaktive materialer i forbindelse med nukleare anvendelser i udvalgte lande

—	at forbedre kontrollen med og den fysiske beskyttelse af radioaktive materialer i forbindelse med ikke-nukleare anvendelser i de udvalgte lande

—	at styrke de SSAC med henblik på gennemførelse af kontrolaftaler og tillægsprotokoller, herunder i stater med »protokoller om mindre mængder«.

Projektresultater:

—	den fysiske beskyttelse af nukleare materialer og andre radioaktive materialer i udvalgte nukleare anlæg og lokaliteter er blevet opgraderet

—	sårbare kilder med ikke-nukleare anvendelsesformål er blevet beskyttet eller alt efter behov demonteret og overført til sikker oplagring i de udvalgte lande

—	den nationale lovgivningsramme for fysisk beskyttelse er forbedret gennem ekspertbistand

—	etablering og opretholdelse af effektive SSAC, der kan gennemføre kontrolaftaler og tillægsprotokoller, herunder i stater med »protokoller om mindre mængder«

—	uddannelse af personale i de lande, der kan modtage støtte.

Projekt 3. Styrkelse af staternes evne til at afsløre og imødegå ulovlig handel

Projektformål:

—	at forbedre staternes evne til at afsløre og imødegå ulovlig handel i de udvalgte lande.

Projektresultater:

—

forbedret indsamling og evaluering af oplysninger om ulovlig handel med nukleare materialer fra åbne kilder og fra staternes kontaktpunkter, så viden om ulovlig handel med nukleare materialer og omstændighederne i den forbindelse forbedres. Disse oplysninger vil også lette prioriteringen af de forskellige tiltag, der gøres for at bekæmpe ulovlig handel

—	der er via ekspertbistand fastlagt nationale rammer til bekæmpelse af ulovlig handel og forbedring af den nationale koordinering af kontrollen med grænsetrafikken med radioaktive materialer, følsomt nukleart udstyr og teknologi i de udvalgte lande

—	udstyr til grænseovervågning opgraderet ved udvalgte grænseovergange

—	uddannelse af retshåndhævelsespersonale i de lande, der kan modtage støtte.

3. Gyldighedsperiode

Evalueringen vil blive gennemført inden for en periode på tre måneder efter ikrafttrædelsen af finansieringsaftalen mellem Kommissionen og IAEA. De tre projekter vil blive gennemført sideløbende i de følgende 12 måneder.

Den samlede skønnede varighed af gennemførelsen af den fælles aktion er 15 måneder.

4. Begunstigede

De begunstigede er de lande, hvori vurderingen og de efterfølgende projekter gennemføres. Myndighederne i disse lande vil få hjælp til at fastslå, hvor der er svage punkter, og få støtte til at finde løsninger og til at øge sikkerheden. Det endelige valg af begunstigede og de behov, der skal dækkes i de udvalgte lande, skal foretages i samråd mellem gennemførelsesinstansen og formandskabet bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant i tæt konsultation med medlemsstaterne og Kommissionen i den kompetente rådsarbejdsgruppe. Disse beslutninger skal, når det er relevant, træffes på grundlag af forslag fra gennemførelsesinstansen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.

5. Gennemførelsesinstans

IAEA får til opgave at gennemføre projektet. De internationale nukleare sikkerhedsmissioner vil blive gennemført efter det sædvanlige mønster for IAEA’s missioner af eksperter fra IAEA og medlemsstaterne. De tre projekter vil blive gennemført direkte af IAEA og/eller med udvalgte eksperter fra IAEA’s medlemsstater eller kontrahenter. Når det drejer sig om kontrahenter, sker IAEA’s levering af varer, arbejder eller tjenesteydelser i forbindelse med aktionen, som anført i Den Europæiske Unions finansieringsaftale med IAEA.

6. Tredjeparters deltagelse

Dette projekt finansieres 100 % ved denne fælles aktion. Eksperterne fra IAEA’s medlemsstater kan betragtes som tredjepartsdeltagere. De arbejder efter de almindelige regler for IAEA-eksperter.

7. Særlige betingelser for indgåelse af kontrakter

For at forbedre sikkerhedsordningerne for nukleare og andre radioaktive materialer, f.eks. radioaktive kilder, som oprindeligt blev leveret af Den Russiske Føderation, kan kontrakter om levering af varer, arbejder eller tjenesteydelser i nogle tilfælde tilbydes leverandører i Den Russiske Føderation, som har kendskab til den russiske teknologi.

8. Midler, der skønnes nødvendige

EU’s bidrag dækker evalueringen og gennemførelsen af de tre projekter som beskrevet under punkt 2.2. De anslåede udgifter er:

Nuklear sikkerhedsevaluering, herunder missioner:	160 000 EUR
Projekt 1	1 340 000 EUR
Projekt 2	3 400 000 EUR
Projekt 3	3 050 000 EUR

Dertil kommer en reserve til uforudsete udgifter på omkring af 3 % af de støtteberettigede omkostninger (for et samlet beløb på 250 000 EUR).

9. Økonomisk referencegrundlag til dækning af projektomkostningerne

De samlede projektomkostninger er på 7 703 000 EUR.

(1) GOV/2003/49-GC(47)/9. Desuden indeholder dokumentet: »Measures to Strengthen International Cooperation in Nuclear, Radiation, Transport Safety and Waste Management: Promoting Effective and Sustainable National Regulatory Infrastructure for the Control of Radiation Sources« (GOV/2004/52-GC(48)/15) passager, der er relevante for samarbejdet mellem IAEA og EU som led i EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Disse aktiviteter er også afspejlet i »Activities Supporting Nuclear Security« i IAEA’s nukleare sikkerhedsplan 2006-2009.

(2) I september 2005 besluttede IAEA’s Styrelsesråd, at den såkaldte »protokol om mindre mængder« (SQP) med henblik på at styrke kontrolsystemet fortsat skulle være en del af organisationens kontrolsystem med forbehold af ændringer i standardteksten og i SQP-kriterierne; den ordinære IAEA-konference vedtog i 2005 en resolution, hvori den bl.a. bemærkede, at der i en stat med en samlet kontrolaftale suppleret med en gældende tillægsprotokol vil være tale om, at disse foranstaltninger betyder, at den pågældende stat har en styrket kontrolstandard.

(3) GOV/2005/50-GC(49)/17.

(4) GOV/2002/10.

(5) Jf. organisationens handlingsplan »Plan of Action to Promote the Conclusion of Safeguards Agreements and Additional Protocols«, som IAEA har offentliggjort.

(6) I alt op mod 20-25 lande i Afrika forventes at modtage støtte til forbedring af den nukleare sikkerhed under forskellige projekter. Andre lande kan blive inddraget i regionale uddannelsesaktiviteter.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 107

Dansk udgave	Retsforskrifter	51. årgang 17. april 2008

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EF) nr. 338/2008 af 14. april 2008 om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underafsnit 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011	1
		Kommissionens forordning (EF) nr. 339/2008 af 16. april 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	4
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 af 16. april 2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) ( 1 )	6
		Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2008 af 16. april 2008 om udstedelse af importlicenser som følge af de ansøgninger, der blev indgivet i april 2008 i forbindelse med de toldkontingenter, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 616/2007 for fjerkrækød	26

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Rådet
	2008/308/EF
*	Rådets afgørelse af 7. april 2008 om beskikkelse af to østrigske medlemmer af og to østrigske suppleanter til Regionsudvalget	28
	2008/309/EF
*	Rådets afgørelse af 7. april 2008 om beskikkelse af et belgisk medlem af Regionsudvalget	29
	2008/310/EF
*	Rådets afgørelse af 7. april 2008 om beskikkelse af syv britiske medlemmer af og syv britiske suppleanter til Regionsudvalget	30
	2008/311/EF, Euratom
*	Rådets afgørelse af 14. april 2008 om beskikkelse af et irsk medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	31
	Kommissionen
	2008/312/Euratom
*	Kommissionens beslutning af 5. marts 2008 om det i Rådets direktiv 2006/117/Euratom omhandlede standardledsagedokument til overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (meddelt under nummer K(2008) 793)	32

	III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union
	RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
	2008/313/FUSP
*	Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Tchad/2/2008 af 18. marts 2008 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation i Republikken Tchad og Den Centralafrikanske Republik	60
*	Rådets fælles aktion 2008/314/FUSP af 14. april 2008 om støtte til IAEA’s aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben	62

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	65,4
	TN	144,8
	TR	105,3
	ZZ	105,2
0707 00 05	JO	178,8
	MK	88,0
	TR	151,1
	ZZ	139,3
0709 90 70	MA	92,6
	TR	102,1
	ZZ	97,4
0709 90 80	EG	349,4
0709 90 80	ZZ	349,4
0805 10 20	EG	51,2
	IL	53,1
	MA	56,7
	TN	56,4
	TR	58,4
	US	55,6
	ZZ	55,2
0805 50 10	AR	117,4
	IL	126,5
	TR	134,5
	ZA	128,0
	ZZ	126,6
0808 10 80	AR	90,5
	BR	82,4
	CA	79,6
	CL	85,7
	CN	97,7
	MK	64,5
	NZ	123,8
	US	112,9
	UY	65,3
	ZA	73,8
	ZZ	87,6
0808 20 50	AR	84,6
	AU	93,7
	CL	90,9
	CN	50,6
	ZA	92,9
	ZZ	82,5

Gruppenummer	Løbenummer	Tildelingskoefficient for de importlicensansøgninger, der blev indgivet for delperioden 1.7.2008-30.9.2008 (%)	De ikke ansøgte mængder, der skal lægges til delperioden 1.10.2008-31.12.2008 (kg)
1	09.4211	1,780550	—
2	09.4212	(1)	27 783 000
4	09.4214	28,694208	—
5	09.4215	36,799882	—
6	09.4216	(2)	2 014 010
7	09.4217	4,045341	—
8	09.4218	(1)	3 478 800


	(1) EØS-relevant tekst