9.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 97/1

(1)

I Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse understreges behovet for at udvikle forhold, som tiltrækker investeringer i viden og innovation i Europa, med henblik på at styrke konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen i EU.

(2)

Medlemsstaterne bærer hovedansvaret for at opretholde et solidt europæisk industri-, konkurrence- og innovationsgrundlag. Karakteren og omfanget af udfordringen på innovationsområdet i Den Europæiske Union gør det dog også nødvendigt, at der gøres en indsats på fællesskabsplan.

(3)

Fællesskabet bør støtte fremme af innovation, navnlig gennem det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, programmet for livslang uddannelse og strukturfondene.

(4)

Der bør oprettes et nyt fællesskabsinitiativ, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (i det følgende benævnt »EIT«), for at supplere eksisterende politikker og initiativer på fællesskabsplan og på nationalt plan gennem fremme af integration af de tre elementer, som vidensamfundet skal bygge på — videregående uddannelse, forskning og innovation — i hele EU.

(5)

På Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. juni 2006 blev Kommissionen opfordret til at udarbejde et formelt forslag til oprettelse af EIT med henblik på forelæggelse i efteråret 2006.

(6)

EIT bør primært have til formål at bidrage til udviklingen af Fællesskabets og medlemsstaternes innovationskapacitet ved at inddrage aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau. I den forbindelse bør EIT lette og forbedre netværk og samarbejde og skabe synergieffekter mellem innovationsmiljøer i Europa.

(7)

EIT’s aktiviteter bør rettes mod strategiske langsigtede udfordringer for innovation i Europa, navnlig inden for tværfaglige områder, herunder også dem, der allerede er blevet udpeget på europæisk plan. I den forbindelse bør EIT fremme en regelmæssig dialog med civilsamfundet.

(8)

EIT bør prioritere overførsel af sine aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation til en erhvervsmæssig kontekst og en kommerciel anvendelse af resultaterne såvel som støtte til oprettelse af nye virksomheder, spin-offs og små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

(9)

EIT bør primært arbejde på grundlag af ekspertisebaserede, autonome partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, virksomheder og andre interessenter i form af bæredygtige, og på længere sigt selvfinansierende, strategiske netværk inden for innovationsprocessen. Disse partnerskaber udvælges af EIT’s bestyrelse på grundlag af en gennemsigtig og ekspertisebaseret proces og udpeges til videns- og innovationsfællesskaber (i det følgende benævnt »VIF’er«). Bestyrelsen bør også lede EIT’s aktiviteter og evaluere VIF’ernes aktiviteter. Bestyrelsens sammensætning bør sikre en passende fordeling af medlemmer fra erhvervslivet og de videregående uddannelser og/eller forskningssektoren samt innovationssektoren.

(10)

For at bidrage til forbedring af konkurrenceevnen og styrke den europæiske økonomis tiltrækningskraft på internationalt plan og dens innovationskapacitet bør EIT og VIF’erne kunne tiltrække partnerorganisationer, forskere og studerende fra hele verden, bl.a. ved at stimulere deres mobilitet, samt samarbejde med organisationer i tredjelande.

(11)

Forbindelser mellem EIT og VIF’erne bør baseres på aftaler, som fastsætter VIF’ernes rettigheder og forpligtelser, sikrer et tilstrækkeligt koordinationsniveau og beskriver ordningerne for overvågning og evaluering af VIF’ernes aktiviteter og resultater.

(12)

Der er behov for at støtte videregående uddannelse som et integreret element, som dog ofte mangler i dag, af en omfattende innovationsstrategi. Aftalen mellem EIT og VIF’erne bør indeholde bestemmelser om, at de grader og eksamensbeviser, der erhverves gennem VIF’erne, tildeles af de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner, der bør tilskyndes til også at betegne dem som EIT-grader og -eksamensbeviser. Gennem sine aktiviteter og sit arbejde bør EIT være med til at fremme mobiliteten inden for det europæiske område for forskning og videregående uddannelse og tilskynde til, at tilskud til forskere og studerende i forbindelse VIF’erne kan overføres. Alle disse aktiviteter bør gennemføres uden indskrænkelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (4).

(13)

EIT bør fastlægge klare og gennemsigtige retningslinjer for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, som fremmer brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder under passende forhold. Disse retningslinjer bør udformes således, at der tages behørigt hensyn til de bidrag, der skal komme fra VIF’ernes forskellige partnerorganisationer, uanset deres størrelse. Reglerne for Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og udvikling bør finde anvendelse på de aktiviteter, som modtager støtte under disse programmer.

(14)

Der bør fastsættes passende bestemmelser med henblik på at garantere EIT’s pålidelighed og gennemsigtighed. Der bør fastsættes passende regler for EIT’s drift i dets vedtægter.

(15)

EIT bør have status som juridisk person og for at sikre dets driftsmæssige uafhængighed og selvstændighed bør det selv administrere sit budget, og indtægterne bør omfatte et bidrag fra Fællesskabet.

(16)

EIT bør søge at tilvejebringe stigende finansielle bidrag fra den private sektor og fra indtægter fra egne aktiviteter. Det forventes derfor, at erhvervslivet og finans- og servicesektoren vil bidrage i betydeligt omfang til EIT’s budget og navnlig til VIF’ernes budget. VIF’erne bør tilstræbe at maksimere andelen af bidrag fra den private sektor. VIF’erne og deres partnerorganisationer bør offentligt tilkendegive, at de udøver deres aktiviteter i EIT-regi, og at de modtager et finansielt bidrag fra Den Europæiske Unions almindelige budget.

(17)

Fællesskabets bidrag til EIT bør finansiere omkostningerne i forbindelse EIT’s og VIF’ernes etablerings-, administrations- og koordineringsaktiviteter. For at undgå dobbelt finansiering bør disse aktiviteter ikke samtidig få bidrag fra andre fællesskabsprogrammer som f.eks. rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, programmet for livslang uddannelse eller fra strukturfondene. Hvis et VIF eller dets partnerorganisationer ansøger direkte om fællesskabsstøtte fra disse programmer eller fonde, bør sådanne ansøgninger endvidere behandles uden nogen form for præference i forhold til andre ansøgninger.

(18)

Fællesskabets budgetprocedure bør gælde for så vidt angår EF-tilskuddet og enhver støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revision af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(19)

I denne forordning fastlægges der for perioden 2008-2013 en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(20)

EIT er et fællesskabsorgan, som omhandlet i artikel 185, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, og det bør fastsætte sine finansielle bestemmelser i overensstemmelse hermed. Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (7) bør derfor finde anvendelse på EIT.

(21)

EIT bør udarbejde en årsrapport med en redegørelse for aktiviteterne i det foregående kalenderår og et løbende treårigt arbejdsprogram med en redegørelse for de planlagte aktiviteter, som desuden giver EIT mulighed for at reagere på interne og eksterne udviklinger inden for videnskab, teknologi, videregående uddannelse, innovation og andre relevante områder. Disse dokumenter bør sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør kunne afgive en udtalelse om udkastet til EIT’s første treårige arbejdsprogram.

(22)

EIT’s strategiske prioriterede områder på lang sigt og dets finansieringsbehov bør fastlægges for en syvårig periode i en strategisk innovationsdagsorden (i det følgende benævnt »SID«). Da SID er vigtig for Fællesskabets innovationspolitik, og dens socioøkonomiske konsekvenser for Fællesskabet derfor har stor politisk betydning, bør SID vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, der er udarbejdet på basis af et udkast fra EIT.

(23)

Det vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen iværksætter en uafhængig ekstern evaluering af EIT’s virksomhed, navnlig med henblik på udarbejdelsen af SID. Om nødvendigt bør Kommissionen udarbejde forslag til ændring af denne forordning.

(24)

Det vil være hensigtsmæssigt at foretage en gradvis, trinvis gennemførelse af EIT med henblik på dets udvikling på længere sigt. En indledende fase med et begrænset antal VIF’er er nødvendig for at kunne vurdere EIT's og VIF’ernes arbejde korrekt og om nødvendigt indføre forbedringer. Inden for en periode på 18 måneder fra sin nedsættelse bør bestyrelsen udvælge to eller tre VIF’er på områder, der kan hjælpe Den Europæiske Union med at imødegå de nuværende og kommende udfordringer, og som kan omfatte områder som klimaændringer, vedvarende energikilder og næste generation af informations- og kommunikationsteknologier. Udvælgelsen og udpegelsen af yderligere VIF’er bør kunne ske efter vedtagelse af den første SID, som også bør omfatte udførlige retningslinjer for EIT’s virksomhed, så det langsigtede perspektiv tilgodeses.

(25)

Målet for den påtænkte handling, nemlig at oprette EIT, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og tværnationale element bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

»innovation«: den proces, inklusive resultatet heraf, hvorved nye idéer udvikles som reaktion på samfundsmæssige eller økonomiske krav og skaber nye produkter, tjenester eller forretnings- og organisationsmodeller, som på vellykket vis indføres på et eksisterende marked eller er i stand til at skabe nye markeder

2)

»videns- og innovationsfællesskab (VIF)«: et autonomt partnerskab mellem videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, virksomheder og andre interessenter i innovationsprocessen i form af et strategisk netværk baseret på en fælles innovationsplanlægning på mellemlang til lang sigt med henblik på at opfylde EIT’s mål, uanset den konkrete retlige form

3)

»deltagende stat«: en medlemsstat i Den Europæiske Union eller et andet land, der har indgået en aftale med Fællesskabet med hensyn til EIT

4)

»tredjeland«: en stat, der ikke er en deltagende stat

5)

»partnerorganisation«: en organisation, som indgår i et VIF, og som navnlig kan omfatte videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, offentlige eller private virksomheder, finansielle institutioner, regionale og lokale myndigheder samt fonde

6)

»forskningsorganisation«: en offentlig eller privat juridisk enhed, som har forskning eller teknologisk udvikling som en af sine hovedmålsætninger

7)

»videregående uddannelsesinstitution«: et universitet eller enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i henhold til national ret eller praksis udbyder grader eller eksamensbeviser på master- eller ph.d.-niveau uanset den nationale betegnelse

8)

»grader og eksamensbeviser«: kvalifikationer, der resulterer i master- eller ph.d.-grader, der tildeles af deltagende videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med videregående uddannelsesaktiviteter inden for et VIF

9)

»strategisk innovationsdagsorden« (SID): et politikdokument, der redegør for, hvilke områder EIT prioriterer med henblik på fremtidige initiativer, og som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagte aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i en syvårig periode.

a)

en bestyrelse bestående af medlemmer på højt plan med erfaring inden for videregående uddannelse, forskning, innovation og erhvervsliv. Bestyrelsen har ansvaret for at lede EIT’s aktiviteter, for udvælgelse, udpegelse og evaluering af VIF’erne og for alle andre strategiske beslutninger

b)

et forretningsudvalg, som fører tilsyn med EIT’s virksomhed og træffer de beslutninger, der er nødvendige mellem bestyrelsens møder

c)

en direktør, som over for bestyrelsen er ansvarlig for den administrative og finansielle forvaltning af EIT og er EIT’s repræsentant i retlig henseende

d)

en intern revisionsfunktion, som rådgiver bestyrelsen og direktøren om EIT’s finansielle og administrative forvaltning og kontrolstrukturer, om organiseringen af de finansielle forbindelser med VIF’erne og om andre emner, som bestyrelsen måtte udbede sig rådgivning om.

a)

fastlægge sine prioriterede områder

b)

øge kendskabet til EIT blandt potentielle partnerorganisationer og tilskynde dem til deltagelse i sine aktiviteter

c)

udvælge og udpege VIF’er inden for de prioriterede områder i overensstemmelse med artikel 7 og fastlægge deres rettigheder og forpligtelser i en aftale, give dem støtte af et passende omfang, anvende passende foranstaltninger til kvalitetskontrol, løbende overvåge og med jævne mellemrum evaluere deres aktiviteter og sikre en passende koordination mellem dem

d)

mobilisere midler fra offentlige og private kilder og anvende sine ressourcer i overensstemmelse med denne forordning. EIT skal navnlig søge at tilvejebringe en betydelig og stigende andel af midlerne på sit budget fra private kilder og fra indtægter fra egne aktiviteter

e)

fremme anerkendelse i medlemsstaterne af grader og eksamensbeviser, der tildeles af videregående uddannelsesinstitutioner, der er partnerorganisationer, og som kan betegnes som EIT-grader og -eksamensbeviser

f)

fremme formidling af god praksis med hensyn til integration af vidensamfundets tre elementer, så der kan udvikles en fælles innovations- og videnoverførselskultur

g)

søge at blive et organ i verdensklasse, der repræsenterer ekspertise inden for videregående uddannelser, forskning og innovation

h)

sikre komplementaritet og synergi mellem EIT’s aktiviteter og andre fællesskabsprogrammer.

a)

innovationsaktiviteter og investeringer med europæisk merværdi, der fuldt ud integrerer dimensionerne videregående uddannelse og forskning med henblik på at opnå en kritisk masse og fremmer formidling og udnyttelse af resultaterne

b)

innovationsbaseret frontlinjeforskning inden for områder af særlig økonomisk og samfundsmæssig interesse, der bygger på resultaterne af den europæiske og den nationale forskning, og som potentielt kan styrke Europas konkurrenceevne på internationalt plan

c)

uddannelsesaktiviteter på master- og ph.d.-niveau i fag med potentiale til at opfylde fremtidige europæiske socioøkonomiske behov, som fremmer udvikling af innovationsrelaterede kvalifikationer, forbedring af ledelses- og iværksætterkvalifikationerne samt forskeres og studerendes mobilitet

d)

formidling af bedste praksis inden for innovationssektoren med fokus på udvikling af samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, forskningssektoren og erhvervslivet, herunder service- og finanssektoren.

a)

partnerskabets nuværende og potentielle innovationskapacitet samt dets ekspertise inden for videregående uddannelse, forskning og innovation

b)

partnerskabets evne til at nå målene i SID

c)

partnerskabets evne til at sikre bæredygtig selvfinansiering på længere sigt, herunder et betydeligt og stadig større bidrag fra den private sektor, erhvervslivet og servicesektoren

d)

deltagelse i partnerskaber af organisationer, der er aktive i videntrekanten af videregående uddannelse, forskning og innovation

e)

dokumentation for en plan for forvaltning af de intellektuelle ejendomsrettigheder, som er hensigtsmæssig for den pågældende sektor og i overensstemmelse med EIT’s principper og retningslinjer for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder hvordan der er taget hensyn til bidrag fra de forskellige partnerorganisationer

f)

foranstaltninger til støtte for inddragelse af og samarbejde med den private sektor, herunder den finansielle sektor og navnlig SMV’er, samt oprettelse af nye virksomheder, spin-offs og SMV’er med henblik på kommerciel udnyttelse af resultaterne fra VIF’ernes aktiviteter

g)

beredvillighed til at interagere med andre organisationer og netværk uden for VIF’er med henblik på at dele god praksis og ekspertise.

a)

at tildele fælles eller multiple grader og udstede eksamensbeviser, som afspejler VIF’ernes integrerede karakter. De kan dog også tildeles eller udstedes af en enkelt videregående uddannelsesinstitution

b)

at tage hensyn til:

a)

bidrag fra virksomheder eller private organisationer, der udgør en betydelig finansieringskilde

b)

bidrag fra Den Europæiske Unions almindelige budget

c)

lovbestemte eller frivillige bidrag fra de deltagende stater, tredjelande eller disses offentlige myndigheder

d)

testamentariske gaver, donationer og bidrag fra enkeltpersoner, institutioner, fonde eller andre nationale organer

e)

indtægter fra VIF’ernes egne aktiviteter og royalties fra intellektuelle ejendomsrettigheder

f)

indtægter fra EIT’s aktiviteter og resultater eller kapitaltilskud, herunder kapitaltilskud, der forvaltes af EIT-fonden

g)

bidrag fra internationale organer eller institutioner

h)

lån og bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), herunder eventuelt ved anvendelse af finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF), i henhold til udvælgelseskriterierne og udvælgelsesproceduren.

a)

et løbende treårigt arbejdsprogram på basis af SID, når denne er vedtaget, med en redegørelse for de vigtigste prioriterede områder og planlagte initiativer, herunder et skøn over finansieringsbehovet og -kilderne. EIT sender arbejdsprogrammet til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering

b)

en aktivitetsrapport senest den 30. juni hvert år. Rapporten indeholder en redegørelse for de aktiviteter, EIT har gennemført det foregående kalenderår, en vurdering af resultaterne i forhold til målsætningerne og tidsplanen samt en redegørelse for risiciene ved de gennemførte foranstaltninger og for EIT’s anvendelse af ressourcerne og dets generelle drift.

a)

detaljerede specifikationer og kommissorium for EIT’s virksomhed

b)

retningslinjerne for samarbejdet mellem bestyrelsen og VIF’erne

c)

de nærmere regler for finansieringen af VIF’erne.

9.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 97/13

(1)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer (3) er gentagne gange blevet ændret væsentligt (4). I forbindelse med nye ændringer af nævnte forordning, bør der ud fra ønsket om en klar og rationel lovgivning foretages en omarbejdning af de pågældende bestemmelser.

(2)

Ved forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 blev der fastlagt en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i Fællesskabet.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2367/2002/EF af 16. december 2002 om Fællesskabets statistiske program 2003-2007 (5) blev der indført et program, der er indrettet efter Fællesskabets vigtigste politiske prioriteringer inden for Den Økonomiske og Monetære Union, Den Europæiske Unions udvidelse, konkurrenceevne, regionalpolitik, bæredygtig udvikling og den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Statistikker over virksomheders økonomiske aktiviteter indtager en fremtrædende plads i dette program.

(4)

Denne forordning bør fortsat sikre det statistiske grundlag for beslutninger inden for de nuværende politikområder og opfylde yderligere krav, der opstår som følge af nye politiske initiativer inden for Fællesskabet. Den skal tilgodese behovet for løbende at revidere de statistiske prioriteringer og revurdere behovet for de udarbejdede statistikker med henblik på at udnytte de ressourcer, der er til rådighed, bedst muligt og begrænse besvarelsesbyrden mest muligt. Der bør tages særlig hensyn til indvirkningen på virksomhederne af Fællesskabets energi- og miljøpolitikker, som f.eks. dem, der er omfattet af REACH-forordning (EF) nr. 1907/2006 (6). Samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem nationale statistiske kontorer bør fremmes for at sikre en mere effektiv anvendelse af administrative datakilder.

(5)

Der er et stigende behov for data om tjenesteydelser, især om forretningsservice. Der er behov for statistikker til økonomisk analyse af og udformning af en politik for den mest dynamiske sektor i de moderne økonomier med særlig fokus på dens vækst- og jobskabelsespotentiale. På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 understregedes betydningen af tjenesteydelser. Måling af omsætningen opdelt efter de enkelte tjenesteydelsesprodukter er en nødvendig forudsætning for at forstå tjenesteydelsernes rolle i økonomien. På Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 blev det slået fast, at et effektivt fungerende indre marked for tjenesteydelser er et af Europas højest prioriterede mål. Statistikker over grænseoverskridende handel med tjenesteydelser opdelt efter de enkelte tjenesteydelsesprodukter er af stor betydning for overvågningen af det indre marked for tjenesteydelser, vurderingen af tjenesteydelsernes konkurrenceevne og af hindringernes konsekvenser for handelen med tjenesteydelser.

(6)

Der er behov for data om erhvervsdemografi, især fordi de indgår i strukturindikatorerne, der anvendes til overvågning af fremgangen i opfyldelsen af målene i Lissabon-strategien. Hertil kommer, at harmoniserede data om erhvervsdemografi og deres indvirkning på beskæftigelsen er nødvendige til at underbygge anbefalinger angående initiativer til fremme af iværksætterånden.

(7)

Der er også behov for at råde over et fleksibelt statistisk redskab, som hurtigt og rettidigt kan tages i anvendelse, når der opstår nye brugerbehov som følge af de stadig mere dynamiske, innovative og komplekse fænomener i den videnbaserede økonomi. Kædes sådanne ad hoc-dataindsamlinger sammen med den løbende indsamling af data til statistikker over erhvervsstrukturer, vil det øge værdien af oplysningerne fra begge undersøgelser og reducere den samlede respondentbyrde, da man derved undgår dobbelt dataindsamling.

(8)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure for vedtagelse af bestemmelser til gennemførelse af denne forordning for at gøre det muligt yderligere at præcisere reglerne for indsamling og statistisk bearbejdning af data og for bearbejdning og indberetning af resultaterne.

(9)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(10)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ajourføre listen over variabler i bilagene og fastsætte hyppigheden af udarbejdelsen af statistikkerne, reglerne for markering af data i form af »udelukkende som bidrag til EU-totalerne« (CETO), det første referenceår for udarbejdelse af statistikkerne, opdelingen af resultaterne og de klassifikationer, der skal anvendes, og kombinationerne af størrelseskategorier, ajourføringen af tidsfristerne for indberetning af resultaterne, tilpasningen af opdelingen af aktiviteterne og produkterne til ændringer eller revisioner af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE) og den aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA), og træffe foranstaltninger på grundlag af en vurdering af pilotundersøgelserne samt ændre den nedre grænse for referencepopulationen i bilag VIII og fastsætte kriterier for kvalitetsevaluering. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(11)

Målet for denne forordning, nemlig levering af harmoniserede data om EF-virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

strukturen og udviklingen i virksomhedernes aktiviteter

b)

de anvendte produktionsfaktorer og andre elementer, på grundlag af hvilke virksomhedernes aktiviteter, konkurrenceevne og resultater kan måles

c)

udviklingen i virksomheder og markeder på regionalt, nationalt og fællesskabsplan samt på internationalt plan

d)

virksomhedernes adfærd

e)

små og mellemstore virksomheder, og

f)

specifikke variabler for virksomheder efter særlig opdeling af aktiviteter.

a)

et generelt modul for årlige statistikker over erhvervsstrukturer (bilag I)

b)

et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende industrien (bilag II)

c)

et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende handel (bilag III)

d)

et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende bygge- og anlægssektoren (bilag IV)

e)

et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende forsikring (bilag V)

f)

et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende kreditinstitutter (bilag VI)

g)

et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende pensionskasser (bilag VII)

h)

et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende forretningsservice (bilag VIII)

i)

et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende erhvervsdemografi (bilag IX)

j)

et fleksibelt modul vedrørende gennemførelse af en specifik og begrænset ad hoc-indsamling af virksomhedsvariabler.

a)

de aktiviteter, for hvilke statistikkerne skal udarbejdes, og som er omfattet af det anvendelsesområde, der er nævnt i artikel 2, stk. 1

b)

de typer statistiske enheder, der skal anvendes ved udarbejdelsen af statistikkerne, og som er omfattet af listen over statistiske enheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2

c)

listerne over variabler, for hvilke der skal udarbejdes statistikker for de i artikel 1 nævnte områder, og referenceperioderne for disse variabler

d)

den hyppighed, hvormed statistikkerne udarbejdes, som er årlig eller flerårig. Foregår udarbejdelsen på flerårig basis, skal den foretages mindst én gang hvert tiende år

e)

en tidsplan, som viser de første referenceår for udarbejdelse af statistikkerne

f)

de normer, som gælder for repræsentativitet og kvalitetsevaluering

g)

den frist efter referenceperioden, inden for hvilken resultaterne skal indberettes

h)

den maksimale overgangsperiode, der kan bevilges.

a)

obligatoriske spørgeskemaundersøgelser: De juridiske enheder, som de statistiske enheder, der af medlemsstaterne anmodes om at levere oplysninger, tilhører eller er sammensat af, har pligt til at give korrekte og fyldestgørende oplysninger inden for de foreskrevne frister

b)

andre kilder, der er mindst lige så præcise og kvalitetsmæssigt forsvarlige

c)

statistiske skøn, når visse af variablerne ikke er blevet iagttaget for alle enheder.

a)

Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige: CETO-mærkede data må sendes for NACE rev. 2-undergruppeniveau og for opdeling i størrelseskategorier på NACE rev. 2-gruppeniveau. Højst 15 % af cellerne må mærkes.

b)

Belgien, Danmark, Irland, Grækenland, Spanien, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Finland og Sverige: CETO-mærkede data må sendes for NACE rev 2.-undergruppeniveau og for opdeling i størrelseskategorier på NACE rev. 2 -gruppeniveau. Højst 25 % af cellerne må mærkes. Hvis en NACE rev. 2-undergruppe eller en størrelseskategori i en NACE rev. 2-gruppe udgør mindre end 0,1 procent af erhvervsøkonomien i en af disse medlemsstater, kan også disse data sendes med CETO-mærkning.

c)

Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Rumænien, Slovenien og Slovakiet: CETO-mærkede data må sendes for NACE rev. 2-gruppe- og -undergruppeniveau og for opdeling i størrelseskategorier på NACE rev. 2-gruppeniveau. Højst 25 % af cellerne på gruppeniveau må mærkes.

a)

definitioner af variabler og deres relevans for visse aktiviteter (artikel 3 og bilag I, afsnit 4, punkt 2)

b)

fastsættelse af definitionen af referenceperioden (artikel 3)

c)

den hensigtsmæssige tekniske fremgangsmåde for indberetning af resultaterne (artikel 8 og bilag I, afsnit 9, punkt 2)

d)

overgangsperioden og de undtagelser fra bestemmelserne i denne forordning, som er indrømmet i løbet af denne periode (artikel 10 og bilag I, afsnit 11, bilag II, afsnit 10, bilag III, afsnit 9, bilag VIII, afsnit 8, og bilag IX, afsnit 13)

e)

listen over variabler, der skal indberettes ved hjælp af den fælles statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab, som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 (12) (i det følgende benævnt »NACE Rev. 1.1«) for 2008, og de nærmere detaljer vedrørende udarbejdelse af resultater (bilag I, afsnit 9, punkt 2)

f)

brug af det fleksible modul, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra j), og artikel 3, stk. 4, og

g)

de procedurer, der skal følges i forbindelse med de ad hoc-dataindsamlinger, der er omhandlet i bilag II, afsnit 4, punkt 3 og 4, bilag III, afsnit 3, punkt 3, og bilag IV, afsnit 3, punkt 3.

a)

ajourføring af listerne over variabler og af foreløbige resultater, forudsat at en sådan ajourføring ikke, efter en kvantitativ vurdering, indebærer en forøgelse af antallet af observerede enheder eller medfører en byrde for enhederne, som ikke står i et rimeligt forhold til de forventede resultater (artikel 4 og 8 og bilag I, afsnit 6, bilag II, afsnit 6, bilag III, afsnit 6, bilag IV, afsnit 6)

b)

hyppigheden af udarbejdelsen af statistikkerne (artikel 3)

c)

reglerne for mærkning af data som værende udelukkende bidrag til EU-totalerne (artikel 8, stk. 3)

d)

første referenceår for udarbejdelse af resultater (artikel 8 og bilag I, afsnit 5)

e)

opdeling af resultaterne, navnlig hvilke klassifikationer der skal anvendes, og kombinationerne af størrelseskategorier (artikel 7 og bilag VIII, afsnit 4, punkt 2 og 3, bilag IX, afsnit 8, punkt 2 og 3, og bilag IX, afsnit 10)

f)

ajourføring af tidsfristerne for indberetning af resultaterne (artikel 8 og bilag I, afsnit 8, punkt 1, og bilag VI, afsnit 7)

g)

tilpasning af opdelingen af aktiviteterne til ændringer eller revisioner af NACE og af opdelingen af produkterne til ændringer eller revisioner af CPA

h)

foranstaltninger vedtaget på grundlag af vurderinger af pilotundersøgelser (artikel 4, stk. 4)

i)

ændring af den nedre grænse for referencepopulationer (bilag VIII, afsnit 3)

j)

kriterier for kvalitetsevaluering (artikel 6 og bilag I, afsnit 6, bilag II, afsnit 6, bilag III, afsnit 6, og bilag IV, afsnit 6).

9.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 97/60

(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 (2) skal visse foranstaltninger vedtages efter Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3).

(2)

Ved afgørelse 2006/512/EF om ændring af afgørelse 1999/468/EF indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere retsakten med nye ikke-væsentlige bestemmelser.

(3)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring (4) vedrørende afgørelse 2006/512/EF, skal en række retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, som allerede er trådt i kraft, tilpasses efter de gældende procedurer, for at forskriftsproceduren med kontrol kan finde anvendelse på dem.

(4)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage visse bestemmelser vedrørende den praktiske grænseovervågning og at ændre visse bilag. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 562/2006, herunder ved at supplere forordningen med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(5)

I forordning (EF) nr. 562/2006 fastsættes en tidsbegrænsning for de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen understregede i deres erklæring vedrørende afgørelse 2006/512/EF, at afgørelsen på en horisontal og tilfredsstillende måde imødekommer Europa-Parlamentets ønsker om at kontrollere gennemførelsen af retsakter, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, og at gennemførelsesbeføjelserne derfor bør tillægges Kommissionen uden tidsbegrænsning. Europa-Parlamentet og Rådet erklærede også, at de ville sørge for, at forslag, der har til formål at ophæve de bestemmelser i retsakter, der opererer med en tidsbegrænsning for delegeringen af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen, vedtages hurtigst muligt. Efter indførelsen af forskriftsproceduren med kontrol bør bestemmelsen om tidsbegrænsning i forordning (EF) nr. 562/2006 udgå.

(6)

Forordning (EF) nr. 562/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter datoen for vedtagelse af denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(8)

For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (5), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6) om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.