28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/1

(1)

I september 1993 indførte Rådet ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (2) en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Denne told blev ved den seneste undersøgelse øget til 48,5 % ved Rådets forordning (EF) nr. 1095/2005 (3) (i det følgende benævnt »hovedforanstaltningen«).

(2)

Efter en undersøgelse af den påståede omgåelse af ovennævnte antidumpingtold i form af samling af cykler i Fællesskabet på grundlag af dele til cykler med oprindelse i Kina udvidede Rådet i januar 1997 ved forordning (EF) nr. 71/97 (4) antidumpingtolden på cykler med oprindelse i Kina til også at omfatte væsentlige dele til cykler med oprindelse i Kina i medfør af grundforordningens artikel 13 (i det følgende benævnt »foranstaltningen til modvirkning af omgåelse«). Af foranstaltningen til modvirkning af omgåelse fremgik det også, at der burde fastsættes en ordning for fritagelse for at give virksomheder, der samler cykler og ikke omgår foranstaltningen over for cykler, mulighed for at importere kinesiske dele til cykler uden antidumpingtold ved at fritage dem fra den foranstaltning, som er udvidet til også at gælde for dele til cykler.

(3)

I juni 1997 vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 88/97 (5) om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina fra ovennævnte udvidelse, hvorved den retlige ramme for brug af ordningen for fritagelse (i det følgende benævnt »ordningen for fritagelse«) fastlægges.

(4)

Som følge af de tre ovennævnte foranstaltninger er cykler med oprindelse i Kina på nuværende tidspunkt pålagt en antidumpingtold på 48,5 %, og denne told er blevet udvidet til også at omfatte visse dele til cykler med oprindelse i Kina, men virksomheder i EF, der samler cykler og ikke omgår tolden, kan dog fritages fra tolden på dele til cykler.

(5)

Siden foranstaltningerne blev udvidet til også at omfatte import af visse dele til cykler, har Kommissionen indrømmet et stort antal virksomheder i Fællesskabet fritagelse for foranstaltningen til modvirkning af omgåelse. Kommissionen har løbende modtaget anmodninger om fritagelse, hvilket betyder, at antallet af parter, der anmoder om fritagelse, er steget betragteligt. Samtidigt har der ikke været umiddelbare tegn på omgåelse blandt de virksomheder, som er blevet indrømmet fritagelse.

(6)

Ydermere havde Kommissionen tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at der ikke vil forekomme fortsat eller fornyet omgåelse, hvis foranstaltningen til modvirkning af omgåelse ophæves.

(7)

Derudover har foranstaltningen til modvirkning af omgåelse været gældende i ti år, og den er ikke blevet undersøgt siden indførelsen.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, og artikel 11, stk. 3, og indledte den 28. november 2006 denne undersøgelse af foranstaltningen til modvirkning af omgåelse gennem offentliggørelse af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6).

(9)

Formålet med undersøgelsen var at vurdere behovet for opretholdelse af foranstaltningen til modvirkning af omgåelse.

(10)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet omgåelse, omfattede perioden fra 2003 til udløbet af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(11)

Kommissionen underrettede officielt de kendte virksomheder i EF, der samler cykler, og disses sammenslutninger om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(12)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13)

I betragtning af det store antal virksomheder i EF, der samler cykler og er involveret i denne fornyede undersøgelse, blev det anset for hensigtsmæssigt at anvende stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at udtage en stikprøve, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og at forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(14)

Et stort antal virksomheder i EF, der samler cykler — 158 virksomheder — udfyldte stikprøveskemaet korrekt og indvilgede i at samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Otte ud af de 158 virksomheder blev udtaget til stikprøven, da det konstateredes, at de var repræsentative for EF-erhvervsgrenen med hensyn til antal samlede cykler og salg af cykler i Fællesskabet. De otte virksomheder i EF, som samler cykler og indgik i stikprøven, tegnede sig for næsten en tredjedel af EF-erhvervsgrenens samlede produktion i undersøgelsesperioden, mens ovennævnte 158 virksomheder i EF, der samler cykler, tegnede sig for næsten hele den samlede produktion i Fællesskabet. Denne stikprøve udgjorde den størst mulige repræsentative produktionsmængde og det størst mulige repræsentative salg af cykler i Fællesskabet, som med rimelighed kunne undersøges inden for den fastsatte frist.

(15)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt i forbindelse med stikprøven og gjorde ikke indsigelse.

(16)

Derfor blev der fremsendt spørgeskemaer til de otte virksomheder i EF, der samler cykler og indgår i stikprøven, og der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra dem.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder i EF, der samler cykler:

(18)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er væsentlige dele til cykler:

(19)

For at vurdere behovet for at opretholde den i betragtning 9 omhandlede foranstaltning til modvirkning af omgåelse blev det i forbindelse med denne undersøgelse undersøgt, om der i undersøgelsesperioden fandt omgåelse i form af samleprocesser sted, og om omstændighederne var af varig karakter.

(20)

Mere specifikt blev det undersøgt, om kriterierne for omgåelse i form af samleprocesser, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, blev opfyldt i undersøgelsesperioden, og om disse kriterier efter al sandsynlighed vil blive opfyldt, hvis foranstaltningen til modvirkning af omgåelse ophæves.

(21)

Kriterierne er anført nedenfor til orientering:

(22)

Det blev undersøgt, om de virksomheder i EF, der samler cykler, omgik den gældende foranstaltning til modvirkning af omgåelse i UP.

(23)

Alle de virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var virksomheder i EF, der samler cykler og var fritaget for foranstaltningen til modvirkning af omgåelse, dvs. at de ved samling af deres cykler kunne importere og bruge kinesiske dele til cykler uden antidumpingtold, hvis andelen af disse kinesiske dele ikke oversteg 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede cykel. Undersøgelsen viste, at de virksomheder i EF, der samler cykler og indgik i stikprøven, overholdt denne regel, da det ikke kunne konstateres, at værdien af de kinesiske dele, som de brugte, oversteg 60 %.

(24)

Efter evaluering af de otte virksomheder i EF, der samler cykler og indgik i stikprøven, og af de 158 fuldstændigt besvarede spørgeskemaer, blev det konstateret, at den gennemsnitlige andel af kinesiske dele blandt de otte virksomheder, der samler cykler og indgik i stikprøven, var på 37 %, dvs. langt under grænsen på 60 %. Den samlede andel for alle samarbejdsvillige virksomheder, der samler cykler, var endnu lavere, dvs. 29 %, i UP.

(25)

Ovennævnte andele for år 2003, 2004 og 2005 fremgår af skemaet nedenfor:

(26)

Da et af kriterierne for omgåelse ikke var opfyldt, blev det konstateret, at disse virksomheder, der samler cykler, ikke omgik de gældende foranstaltninger, og at de opfylder betingelserne for deres fritagelse.

(27)

Andelen af samarbejdsvillige virksomheder i EF, der samler cykler, var meget høj, dvs. over 90 % udtrykt som antal cykler solgt af virksomheder i EF, der samler cykler, og der blev ikke fundet bevis for, at hovedforanstaltningen er blevet omgået af andre virksomheder, der samler cykler. Derfor, og da der ikke foreligger bevis for det modsatte, kan det konkluderes, at der ikke fandt omgåelse af hovedforanstaltningen sted i UP.

(28)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om det forhold, at der ikke fandt omgåelse sted, ville være af varig karakter, dvs. om det var sandsynligt, at der ville forekomme fornyet omgåelse, hvis foranstaltningen til modvirkning af omgåelse blev ophævet.

(29)

Først blev det undersøgt, om samlingsprocessen ville blive påbegyndt eller udvidet væsentligt efter en ophævelse af foranstaltningen til modvirkning af omgåelse. Her skal der mindes om, at det i forbindelse med den indledende undersøgelse af omgåelse blev konstateret, at efter indførelsen af hovedforanstaltningerne over for kinesiske cykler i 1993 blev samlingen af kinesiske dele til cykler udvidet væsentligt indtil 1997, hvor foranstaltningen til modvirkning af omgåelse blev indført. Der optrådte betydelige ændringer i handelsmønstret: importen af kinesiske cykler faldt drastisk, mens importen af kinesiske dele begyndte at stige hurtigt. Denne erfaring tyder på, at der uden en foranstaltning til modvirkning af omgåelse er risiko for, at importen af kinesiske dele og samling af cykler på grundlag af sådanne dele kunne blive udvidet væsentligt igen.

(30)

Derudover har undersøgelsen vist, at kinesiske dele til cykler generelt er billigere end dele til cykler med anden oprindelse. Hvis et antal virksomheder i EF, der samler cykler, skulle udvide brugen af kinesiske dele, ville andre således med stor sandsynlighed også begynde at bruge flere kinesiske dele for at bevare deres konkurrenceevne.

(31)

Set i lyset af ovenstående kan det således ikke udelukkes, at ophævelse af foranstaltningen til modvirkning af omgåelse ville medføre en betydelig stigning i importen af kinesiske dele og samlingsprocesserne.

(32)

Det blev undersøgt, om det er sandsynligt, at den andel af kinesiske dele, der anvendes af de virksomheder i EF, der samler cykler, vil overstige 60 % af værdien af alle de dele, der anvendes ved samlingen af cykler, hvis foranstaltningen til modvirkning af omgåelse ophæves.

(33)

Der mindes om, at den samlede gennemsnitlige andel kinesiske dele som nævnt i betragtning 24 var på 29 % i UP, dvs. langt under grænsen på 60 %. Den gennemsnitlige andel for de otte producenter, der indgik i stikprøven, var med 37 % noget højere.

(34)

Undersøgelsen har afsløret, at følgende i et vist omfang kan forklare, hvorfor de virksomheder i EF, der samler cykler, anvendte en langt lavere andel kinesiske dele end de 60 %, som er tilladt i henhold til betingelserne for deres fritagelse:

(35)

Det er dog vanskeligt at afgøre, om argumenterne ovenfor i tilstrækkelig grad kan forklare den betydelige forskel mellem den andel af kinesiske dele, der på nuværende tidspunkt anvendes af de virksomheder i EF, der samler cykler, og andelen på 60 %, som reglerne vedrørende omgåelse og fritagelsesordningen tillader.

(36)

Derudover hævdede nogle af virksomhederne i EF, der samler cykler, at de udelukkende importerede mindre end 60 % kinesiske dele til cykler for at leve op til de forpligtelser, som vedrører de fritagelser, de er blevet indrømmet.

(37)

Som nævnt i betragtning 30 er kinesiske dele til cykler rent faktisk generelt billigere end dele til cykler med anden oprindelse, og derfor vil de virksomheder i EF, der samler cykler, muligvis begynde at anvende flere kinesiske dele for at kunne holde trit med deres konkurrenter.

(38)

Der er således tale om en situation præget af modstridende forhold. På den ene side synes risikoen for, at de virksomheder, der samler cykler, ikke vil overholde grænsen på 60 % på kort sigt ikke at være stor på baggrund af den betydelige forskel mellem den faktisk anvendte og den tilladte andel kinesiske dele.

(39)

På den anden side ville kinesiske virksomheder, der samler cykler, på mellemlang sigt stadig have et stærkt incitament til at importere en andel, der er større end de tilladte 60 %, og de kunne således igen begynde at omgå hovedforanstaltningen gennem eksport til EF af såkaldte delvist adskilte sæt eller helt adskilte sæt, dvs. næsten komplette cykler i separate containere. Dette ville rent faktisk medføre, at den omgåelse, der fandt sted i 1990’erne før indførelsen af foranstaltningen til modvirkning af omgåelse, ville finde sted igen, hvilket ville medføre en klar overskridelse af grænsen på 60 %.

(40)

Da incitamentet til at importere mere end de 60 % er ret stort, synes der overordnet set at være en vis risiko for, at grænsen på 60 % vil blive overskredet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(41)

Hvad angår reglen om 25 % værditilvækst, som er en undtagelse fra kriteriet vedrørende grænsen på 60 %, er det på grundlag af de 158 besvarelser af stikprøveskemaet blevet konstateret, at den gennemsnitlige værditilvækst tilført af de virksomheder i EF, der samler cykler, var på 20 % i UP. Hvad angår de otte virksomheder, der indgik i stikprøven, var deres gennemsnitlige værditilvækst på 22 % i UP. På baggrund af den beskedne produktion af dele i Fællesskabet vil denne værditilvækst højst sandsynligt ikke overskride grænsen på 25 %, hvis andelen af kinesiske dele overskrider grænsen på 60 %. Det er således usandsynligt, at de virksomheder i EF, der samler cykler, vil tilføre en værditilvækst på over 25 %.

(42)

Det måtte undersøges, om de afhjælpende virkninger af antidumpingtolden ville blive undergravet, og om der ville opstå fornyet dumping, hvis foranstaltningen til modvirkning af omgåelse blev ophævet. Under de nuværende markedsforhold, dvs. med foranstaltningen til modvirkning af omgåelse og den dermed forbundne fritagelsesordning, var det dog umuligt at gennemføre en ordentlig analyse af eventuel undergravning af tolden, hvad angår salgspriser, og risikoen for dumping, da beregningen af priserne i EF ville skulle baseres på en situation, hvor cyklerne kun bestod af kinesiske dele. De cykler, der blev samlet i EF i UP, bestod derimod af dele med oprindelse i bl.a. EF, Kina og andre tredjelande.

(43)

Der skal dog mindes om, at det i 1997 i forbindelse med undersøgelsen, der førte til foranstaltningen til modvirkning af omgåelse, blev bevist, at virkningerne af tolden på kinesiske cykler blev undergravet, hvad angår salgspriser, og at der fandt dumping sted. Da der ikke foreligger sammenlignelige priser i UP, er de i betragtning 19-24 i forordningen om foranstaltningen til modvirkning af omgåelse omhandlede resultater af denne tidligere undersøgelse, hvad angår undergravning og dumping, fortsat gyldige.

(44)

Den fornyede undersøgelse har vist, at der for nærværende ikke synes at forekomme omgåelse. Den har dog også vist, at risikoen for fornyet omgåelse ikke helt kan udelukkes. På grundlag af analysen ovenfor synes der på mellemlang sigt at være en om end beskeden risiko for, at det forhold, at der for øjeblikket ikke finder omgåelse sted, ikke vil være varigt, hvis foranstaltningen til modvirkning af omgåelse ophæves, da de virksomheder i EF, der samler cykler, kunne øge omfanget af deres samleprocesser betydeligt ved at anvende en andel af kinesiske dele til cykler, der overstiger grænsen på 60 %, hvilket ville undergrave de afhjælpende virkninger af antidumpingtolden på kinesiske cykler.

(45)

Foranstaltningen til modvirkning af omgåelse bør derfor opretholdes for at sikre, at hovedforanstaltningen, dvs. antidumpingtolden på cykler, er effektiv og ikke kan undergraves gennem omgåelse i form af samleprocesser —

28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/6

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 994/2007 (2) (forordningen om midlertidig told) en midlertidig antidumpingtold på import af ferrosilicium (FeSi), som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7202 21 00, 7202 29 10 og 7202 29 90 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina), Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland.

(2)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (fremlæggelse af de foreløbige konklusioner), indgav adskillige berørte parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på endeligt at fastslå de faktiske omstændigheder.

(3)

Kommissionen fortsatte sin undersøgelse vedrørende Fællesskabets interesser og foretog en analyse af de oplysninger, som en række brugere i Fællesskabet indgav i besvarelsen af spørgeskemaet efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(4)

Af betragtning 166 i forordningen om midlertidig told fremgår det, at Kommissionen ville se nærmere på de midlertidige foranstaltningers indvirkning på brugernes situation, før der blev truffet endelig beslutning.

(5)

I den forbindelse kontaktede Kommissionen og udsendte spørgeskemaer direkte eller gennem sammenslutninger til omkring 500 støberier i Fællesskabet, eftersom denne kategori af brugerindustri ikke havde vist synderlig interesse i denne procedure forud for indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Desuden blev alle stålproducenter, der samarbejdede i den midlertidige fase, anmodet om at afgive yderligere oplysninger for at sætte Kommissionen i stand til at analysere den mulige indvirkning af midlertidige foranstaltninger på deres aktivitet.

(6)

Der blev kun modtaget besvarelser af spørgeskemaer fra syv støberier og yderligere oplysninger fra otte stålproducenter. Alle syv støberier og tre af stålproducenterne indberettede de nødvendige oplysninger til en tilbundsgående analyse af de midlertidige foranstaltningers indvirkning på deres økonomiske situation.

(7)

I betragtning af den komplekse struktur, hvori den kinesiske eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opererede i undersøgelsesperioden, blev denne anmodet om at indsende yderligere oplysninger, så man kunne nå frem til endelige resultater. Da den kinesiske eksporterende producent endvidere købte elektricitet af en forretningsmæssigt forbundet leverandør, blev denne producents omkostninger i forbindelse med produktionen af FeSi også yderligere undersøgt, jf. betragtning 49 i forordningen om midlertidig told.

(8)

I lyset af ovenstående blev der aflagt tre yderligere kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(9)

De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de berørte parter blev undersøgt, og i de tilfælde, hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse dermed.

(10)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger på importen af FeSi med oprindelse i Kina, Egypten, Kasakhstan og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår de relevante tendenser for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger for perioden fra 1. januar 2003 til udgangen af UP (den betragtede periode).

(12)

Adskillige eksportører hævdede, at slagge, der indeholdt betragteligt mindre end 45 % silicium, dvs. FeSi med lav renhedsgrad, burde udelukkes fra undersøgelsen, idet det angiveligt ikke har de samme grundlæggende fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelser, jf. betragtning 15 og 16 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen satte sig for at undersøge spørgsmålet nærmere. Den modtog yderligere kommentarer herom fra en række berørte parter efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner.

(13)

I den forbindelse bemærkes det for det første, at den pågældende vare i denne undersøgelse henviser til FeSi, som indeholder mindst 4 % jern samt over 8 % og under 96 % silicium. Undersøgelsen afslørede også, at slagge med et siliciumindhold på under 45 % kan anvendes i stålindustrien i form af briketter, og det samme er tilfældet for FeSi med et siliciumindhold på over 45 %. Derfor kan det konkluderes, at slagge deler de samme grundlæggende fysiske egenskaber som og kan ombyttes med andre typer FeSi med et højere siliciumindhold. På baggrund af ovenstående bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told, nemlig at FeSi med lav renhedsgrad bør betragtes som den pågældende vare.

(14)

En ikke-forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at »forstøvet« FeSi-pulver med et siliciumindhold på 15 % og 45 % burde udelukkes fra denne undersøgelse. Der er imidlertid ikke grundlag for at udelukke »forstøvet FeSi-pulver« fra denne undersøgelse, i særdeleshed ikke eftersom FeSi med et siliciumindhold på 15 % og 45 % falder ind under definitionen af den pågældende vare. Endvidere forelagde denne importør efter en høring ingen dokumentation til støtte for sin påstand, trods en anmodning fra Kommissionens side. Påstanden måtte derfor afvises.

(15)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger vedrørende samme vare, bekræftes konklusionen i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told.

(16)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner genfremsatte en kinesisk producent sine kommentarer om ændringen med hensyn til aktivernes anslåede levetid, jf. betragtning 26 i forordningen om midlertidig told. Den eksporterende producent fremkom imidlertid ikke med nye argumenter, der ikke var kommet frem i tidligere faser af undersøgelsen, som dokumentation til støtte for sin påstand om, at de foreløbige resultater vedrørende markedsøkonomisk behandling, jf. betragtning 23 i forordningen om midlertidig told, ikke var korrekte.

(17)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende markedsøkonomisk behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 18-26 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger i forbindelse med individuel behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 27-31 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner gjorde en kinesisk eksporterende producent gældende, at Norge ikke er et hensigtsmæssigt referenceland på grund af de høje elektricitetsomkostninger, som angiveligt ikke er repræsentative for erhvervsgrenen på verdensplan, og på grund af forskelle i adgangen til råvarer sammenlignet med kinesiske producenter. Den eksporterende producent hævdede også, at norske producenter hovedsageligt sælger til eksportmarkeder, eftersom størstedelen af landets indenlandske forbrug er bundet, og at norske producenter i vidt omfang satser på højkvalitets-FeSi, mens kinesiske eksporterende producenter kun fremstillede standardkvaliteter i UP. På det grundlag anmodede den eksporterende producent om justeringer af den norske normale værdi.

(20)

Det bør bemærkes, at skønt det er korrekt, at norske producenter sælger store mængder på eksportmarkederne på grund af hjemmemarkedets størrelse og konkurrenceforhold, jf. betragtning 35 i forordningen om midlertidig told, betragtes Norge som et hensigtsmæssigt referenceland.

(21)

For så vidt angår virksomhedens andre påstande, blev det konstateret, at elektricitetsandelen udgjorde en betydelig større andel af de kinesiske producenters omkostninger end af de norske virksomheders. Endvidere fremlagde den kinesiske eksportør ikke nogen dokumentation for, at prisen på elektricitet var højere i Norge, eller at den påståede vanskelige adgang til råmaterialer havde en indvirkning på den normale værdi i Norge. Disse påstande blev derfor afvist.

(22)

Det blev imidlertid konstateret, at den type FeSi, der blev solgt af norske producenter i Norge, var forskellig fra den, som blev eksporteret fra Kina til Fællesskabet, for så vidt angår renhedsgrad. Der blev derfor anset for at være grundlag for en justering, jf. betragtning 25 nedenfor.

(23)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende referencelandet, bekræftes konklusionerne i betragtning 32-36 i forordningen om midlertidig told.

(24)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til metoden til fastsættelse af den normale værdi, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 37-47 i forordningen om midlertidig told.

(25)

En kinesisk eksporterende producent, som ikke opnåede markedsøkonomisk behandling, hævdede, at den normale værdi ikke var korrekt beregnet, da den ikke afspejlede forskellene imellem de forskellige typer af den pågældende vare, der blev solgt i Norge, og samme vare, der blev eksporteret fra Kina. Påstanden blev undersøgt, og det blev anset for hensigtsmæssigt at foretage en ny beregning af den normale værdi for at tage hensyn til forskellene i de fysiske egenskaber mellem varetyper solgt på det norske hjemmemarked og varetyper eksporteret fra Kina til Fællesskabet. Den normale værdi blev beregnet på grundlag af en varetype med justeringer for titaniumurenheder og FeSi-indhold for varetyper, som ikke direkte svarede til hinanden.

(26)

Den kinesiske eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, indgår i en meget stor kinesisk koncern, der omfatter næsten 100 forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som opererer i en række erhvervssektorer. På grund af koncernens komplekse struktur og de konsolideringsbestræbelser, som vedrørte virksomheder, der producerer og sælger FeSi, udbad man sig yderligere ajourførte oplysninger om koncernen, som blev undersøgt. Endvidere fremgik det af betragtning 49 i forordningen om midlertidig told, at omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af elektricitet ville blive undersøgt nøjere.

(27)

Denne yderligere undersøgelse viste, at den eksporterende producents købspris på elektricitet fra en forretningsmæssigt forbundet leverandør måtte afvises, da den ikke dækkede alle omkostninger i forbindelse med produktionen af elektriciteten. Endvidere blev den eksporterende producents salgs-, general- og administrationsomkostninger (SG&A-omkostninger) justeret for at tage højde for alle finansielle omkostninger forbundet med produktionen af den pågældende vare. Undersøgelsen viste faktisk, at en del af disse omkostninger påhvilede forretningsmæssigt forbundne parter og ikke var blevet taget i betragtning ved beregningen af den midlertidige normale værdi.

(28)

Efter at have foretaget ovennævnte justeringer af omkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev det konstateret, at salgspriserne på hjemmemarkedet af alle typer af den pågældende vare, der blev solgt til eksport til Fællesskabet, var urentable. Derfor måtte den normale værdi for virksomheden beregnes. Den normale værdi blev beregnet ved til virksomhedens egen produktionsomkostning at lægge beløb for justerede SG&A-omkostninger som beskrevet ovenfor. Der blev anvendt en fortjenstmargen på 5 % i forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), da man manglede rentable transaktioner for virksomheden og ikke havde mulighed for at anvende fortjenester for den samme generelle kategori af varer fra andre kinesiske eksporterende producenter. Margenen svarer til den, som blev anvendt ved beregningen af den normale værdi for den eksporterende producent i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, jf. betragtning 45 i forordningen om midlertidig told. Der blev ikke fremlagt oplysninger om, at denne fortjeneste var større end den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnåede på salget af samme generelle kategori af varer på det kinesiske marked.

(29)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en af de egyptiske eksporterende producenter, at man skulle anvende en lavere fortjenstmargen svarende til den, der blev anvendt for den eksporterende producent i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, når den normale værdi blev fastsat ud fra en beregnet værdi.

(30)

Det bør bemærkes, at beregnede normale værdier blev fastsat ud fra den i betragtning 43-45 i forordningen om midlertidig told omhandlede metode. Den anvendte fortjenstmargen afspejler markedssituationen i Egypten og er blevet anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i indledningen til grundforordningens artikel 2, stk. 6. Derfor tog den anvendte margen udgangspunkt i den eksporterende producents eget fortjenstgivende faktiske hjemmemarkedssalg i normal handel af samme vare i UP. Grundforordningen skaber ikke mulighed for, at dette fortjenstniveau erstattes af et andet niveau, som foreslået af den pågældende virksomhed. Påstanden måtte derfor afvises.

(31)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi for Kasakhstan, bekræftes konklusionerne i betragtning 51 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bekræftes konklusionerne i betragtning 52 i forordningen om midlertidig told.

(33)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede en russisk eksporterende producent, at de vekselkurser, som blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, ikke svarede til dem på salgstidspunktet. Påstanden blev undersøgt, det konstateredes, at den var berettiget, og beregningen blev ændret tilsvarende.

(34)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner protesterede en russisk eksporterende producent mod justeringen af energiomkostningerne og fremførte, at de russiske myndigheders energipriser snarere er vejledende end faste. Dette fremgik af virksomhedens påstand om, at den betalte en pris, som lå over den anbefalede pris, og at dens elleverandør var rentabel. Virksomheden hævdede også, at elleverandøren er en af de få uafhængige leverandører i Rusland, som ikke er tilknyttet Ruslands forenede elektricitetssystem, og derfor er denne elleverandør ikke involveret i nogen form for krydssubsidiering, jf. den OECD-rapport, der omhandles i forordningen om midlertidig told.

(35)

I lyset af virksomhedens veldokumenterede bemærkninger om elektricitet fastslås det, at der ikke skal foretages nogen justering af energiomkostningen i den endelige beregning af dens normale værdi.

(36)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påpegede en kinesisk eksporterende producent, at den vekselkurs, der blev anvendt mellem RMB og EUR ved beregningen af dennes eksportpris, var vekselkursen ved udgangen af UP, hvilket betød, at kursværdien var sat for højt. Virksomheden foreslog, at man anvendte gennemsnitsvekselkursen for UP i stedet. Påstanden blev undersøgt, og det blev besluttet, at man ville anvende gennemsnitsvekselkursen for den måned, hvori de faktiske salgstransaktioner fandt sted, i den endelige beregning.

(37)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende kinesiske eksportpriser, bekræftes konklusionerne i betragtning 55 og 56 i forordningen om midlertidig told.

(38)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en af de egyptiske eksporterende producenter, at der var fejl i de vekselkurser, der blev benyttet på eksporttransaktioner til Fællesskabet og også i fastlæggelsen af den vejede gennemsnitlige nettoeksportværdi for visse typer af den pågældende vare. Det konstateredes, at disse påstande var berettigede, og eksportpriserne blev justeret i overensstemmelse hermed.

(39)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende Kasakhstans eksportpriser, bekræftes konklusionerne i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende eksportpriserne for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bekræftes konklusionerne i betragtning 59 i forordningen om midlertidig told.

(41)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede en russisk eksporterende producent, at profitmargenen for virksomhedens forretningsmæssigt forbundne importør i Fællesskabet, der blev benyttet ved fastsættelsen af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, var sat for højt. Der mindes om, at den fortjeneste, som anvendtes ved beregning af eksportprisen i den midlertidige fase, svarede til den pågældende forretningsmæssigt forbundene importørs. I overensstemmelse med institutionernes faste praksis bør den anvendte fortjeneste imidlertid tage udgangspunkt i ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste. Ud fra den betragtning måtte den fortjenstmargen, som blev anvendt i den midlertidige fase, justeres. Virkningen af denne ændring var en lille forhøjelse af den anvendte fortjeneste i modsætning til virksomhedens påstand om, at fortjenstniveauet var sat for højt.

(42)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede en anden russisk eksporterende producent, at den foreløbige beregning af virksomhedens eksportpris var ukorrekt, eftersom SG&A-omkostningerne og fortjenesten for dens forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed med hjemsted på De Britiske Jomfruøer samt transportomkostningerne blev fratrukket prisen til den første uafhængige kunde for at nå frem til ab fabriksniveau. Virksomheden hævdede, at handelsvirksomheden faktisk er producentens salgsafdeling. Begge virksomheder er under fælles kontrol og udfører supplerende arbejdsopgaver, som normalt ville falde ind under en enkelt ledelsesstrukturs ansvarsområde. Det blev endvidere fremhævet, at handelsvirksomheden ikke handler med andre varer. På det grundlag hævdede virksomheden, at fradraget i forbindelse med fastsættelse af prisen ab fabrik var for stort. I den forbindelse konstateredes det, at handelsvirksomheden udstedte fakturaer til kunder i Fællesskabet, og at den modtog betaling fra kunderne i Fællesskabet. Desuden skal det bemærkes, at der var en avance på denne forretningsmæssigt forbundne forhandlers salg. Handelsvirksomhedens regnskaber viste også, at den afholdt salgs-, general- og administrationsomkostninger. Virksomheden dokumenterede ikke, at disse omkostninger ikke indgik i bl.a. salg af den pågældende vare til Fællesskabet. Påstanden blev derfor afvist. Svarende til den justering, der blev omtalt i den foregående betragtning vedrørende den fortjenstmargen, som anvendes ved beregningen af eksportprisen for den anden russiske eksporterende producent, måtte den i den midlertidige fase anvendte fortjenstmargen justeres. Virkningen af denne ændring var en beskeden mindskelse af den anvendte fortjeneste.

(43)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en af de egyptiske eksporterende producenter, at han burde indrømmes en justering for betaling af told på importerede råmaterialer til anvendelse ved fremstillingen af den pågældende vare, der blev solgt på hjemmemarkedet.

(44)

Som svar herpå skal det nævnes, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), skal der foretages en justering for et beløb svarende til afholdte importafgifter eller betalte indirekte skatter i forbindelse med samme vare og materialer, som fysisk indgår heri, bestemt til forbrug i det eksporterende land og ikke opkrævet eller tilbagebetalt i forbindelse med eksport af den pågældende vare til Fællesskabet.

(45)

Dette krav om en justering for importafgifter på et råmateriale anvendt i fremstillingen af den pågældende vare bestemt til salg på hjemmemarkedet blev godtaget, eftersom det blev dokumenteret, at der var blevet betalt relevant told på råmaterialet, der var blevet importeret og fysisk indarbejdet i den pågældende vare, som er blevet solgt i Egypten. Kravet om en justering i forbindelse med to andre importerede råmaterialer måtte imidlertid afvises, eftersom undersøgelsen viste, at al denne import i UP blev anvendt til fremstilling af den pågældende vare til eksport. Virksomheden dokumenterede ikke, at den i UP havde betalt importafgifter, som ikke efterfølgende blev godtgjort og derfor blev afholdt i forbindelse med samme vare, når den blev solgt på hjemmemarkedet.

(46)

En af de egyptiske eksporterende producenter anmodede om en justering for handelsled med udgangspunkt i en påstået forskel mellem salg på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet. Virksomheden påstod, at hele salget til hjemmemarkedet var til endelige brugere, mens salget til Fællesskabet var til forhandlere. Virksomheden fremlagde dokumentation og anmodede om en særlig justering, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii).

(47)

Det bør i den forbindelse bemærkes, at en anmodning om justering for handelsled, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), kun kan overvejes, hvis det kan dokumenteres, at der findes konsekvente og tydelige forskelle i funktioner og priser i de forskellige handelsled på hjemmemarkedet.

(48)

I det foreliggende tilfælde blev det efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner bekræftet, at hele hjemmemarkedssalget i Egypten skete til endelige brugere. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), kunne der ikke sættes tal på en forskel i handelsled på hjemmemarkeds- og eksportsalg, fordi de pågældende forskellige handelsled ikke findes på hjemmemarkedet i Egypten.

(49)

For så vidt angår virksomhedens eksportsalg til Fællesskabet, bekræftes det på baggrund af en analyse af virksomhedens bemærkninger efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner, at alt salg skete til leverandører. I overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii), blev det undersøgt, om der var grundlag for at foretage en særlig justering for handelsled, som virksomheden anmodede om, ud fra dens egne oplysninger.

(50)

Oplysningerne fra virksomheden blev imidlertid ikke anset for at være et relevant grundlag for en særlig justering. Eftersom »Justeringen fastsættes på grundlag af forskellens markedsværdi«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), konkluderedes det, at hvis det kunne påvises, at der var en prisforskel på fællesskabsmarkedet for salg til forskellige typer kunder, kunne dette anses for et relevant grundlag for at sætte tal på forskellens markedsværdi, jf. ligeledes grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii). I den forbindelse undersøgtes oplysninger fra en række berørte parter i Fællesskabet om deres salg til forskellige typer kunder. Det fremgik, at der var prisforskelle på fællesskabsmarkedet på varer solgt af EF-erhvervsgrenen til forskellige kundekategorier (her undersøgtes salgspriser til endelige brugere og forhandlere). Der blev derfor anset for at være grundlag for en særlig justering, svarende til den omtalte prisforskel, af den egyptiske eksportørs normale værdi.

(51)

Efter den endelige fremlæggelse af de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger, hævdede en russisk eksportør, at det var udtryk for forskelsbehandling ikke at indrømme ham en anmodet justering for handelsled, eftersom en af de egyptiske eksportører var blevet indrømmet en lignende justering. For så vidt angår den russiske eksportørs krav, fandt man ikke en sådan justering berettiget. En gennemgang af oplysninger fra virksomheden viste, at der ikke var nogen konsekvente prisforskelle på salg af FeSi til forskellige handelsled på det russiske marked. På det grundlag var en justering ikke berettiget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i).

(52)

Med undtagelse af den i betragtning 50 ovenfor nævnte justering bekræftes konklusionerne i betragtning 61, 62 og 63 i forordningen om midlertidig told.

(53)

Af en yderligere analyse efter den midlertidige fase fremgik det, at Ruslands samarbejdsniveau ikke var blevet fastsat korrekt. Rusland samarbejdede næsten 100 %, hvorimod samarbejdet fejlagtigt var fastsat til 32 %, jf. betragtning 76 i forordningen om midlertidig told. Derfor bør restdumpingmargenen fastsættes på niveauet for virksomheden med den højeste dumpingmargen (snarere end ud fra den metode, der blev anvendt i den midlertidige fase, dvs. den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for den mest repræsentative varetype med den højeste dumpingmargen).

(54)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den generelle metode til fastsættelse af dumpingmargen, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 64-68 i forordningen om midlertidig told (undtagen den ændring, der er beskrevet i betragtning 46).

(55)

For de virksomheder, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(56)

På dette grundlag udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(57)

Grundlaget for fastsættelse af den landsdækkende dumpingmargen fremgår af betragtning 71 i forordningen om midlertidig told. I lyset af ovennævnte ændringer af den kinesiske normale værdi og de kinesiske eksportpriser er den landsdækkende margen også blevet justeret og bør nu ligge på 55,6 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(58)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger beklagede en af de egyptiske virksomheder sig over metoden til fastsættelse af antidumpingtold, uden dog at gå i detaljer. Som svar herpå skal det bemærkes, at virksomheden ikke dokumenterede sine bemærkninger. Klagen måtte derfor afvises.

(59)

De endelige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse, ufortoldet, er nu:

(60)

På grund af manglende samarbejde kunne der kun fastsættes en landsdækkende dumpingmargen. Den endelige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse, ufortoldet, er nu 37,1 %.

(61)

Den samarbejdende eksporterende producent er den eneste kendte FeSi-producent i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. De endelige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse, ufortoldet, er nu:

(62)

De to samarbejdende russiske eksporterende producenter er de eneste kendte FeSi-producenter i Rusland. De endelige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-importprisen ved Fællesskabets grænse, ufortoldet, er nu:

(63)

En række berørte parter hævdede, at skadesvurderingen ikke skulle foretages på et samlet grundlag, men virksomhed for virksomhed, i betragtning af påståede divergerende skadestendenser de forskellige fællesskabsproducenter imellem.

(64)

Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 5, skal undersøgelsen af skade omfatte en vurdering af alle relevante faktorer, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenen. Ved »erhvervsgren i Fællesskabet« forstås ifølge artikel 4 i grundforordningen samtlige producenter i Fællesskabet af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion udgør en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet. Ud fra ovenstående er det klart, at fastsættelse af skade skal ske på niveauet for EF-erhvervsgrenen som helhed snarere end med udgangspunkt i den enkelte fællesskabsproducents situation.

(65)

På dette grundlag afvistes påstandene, og konklusionerne i betragtning 78, 79 og 80 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(66)

En berørt part hævdede, at Kommissionen ikke i sin forordning om midlertidig told fremkom med væsentlige oplysninger til sin skadesanalyse, som f.eks. efterspørgslen efter FeSi opdelt pr. måned, prisudviklingen på EU-markedet, herunder EF-erhvervsgrenens pris- og omkostningsudvikling.

(67)

Grundforordningen kræver ikke af fællesskabsproducenter eller andre berørte parter, at de skal fremkomme med oplysninger for den betragtede periode på månedsbasis. Det betragtes som værende urimeligt byrdefuldt for alle berørte parter, og det er almindelig praksis at udbede sig oplysninger på årsbasis i forbindelse med undersøgelse af dumping og skade. Endvidere fremkom den berørte part ikke med nogen form for dokumentation for, at en analyse på månedsplan var nødvendig i det foreliggende tilfælde for at vurdere skaden. Tabellerne i betragtning 81, 85, 96 og 97 i forordningen om midlertidig told afspejler faktisk i tilstrækkeligt omfang fællesskabsforbruget, priserne på fællesskabsmarkedet, EF-erhvervsgrenens fortjeneste og dermed omkostningsudvikling i den betragtede periode. Derfor måtte dette argument afvises.

(68)

En berørt part hævdede, at import fra Rusland ikke bør kumuleres med import fra Kina i forbindelse med skadesvurderingen, eftersom de to typer import angiveligt ikke opererer på lige konkurrencevilkår på fællesskabsmarkedet. Denne part hævdede navnlig, at i) størstedelen af de kinesiske eksporterende producenter opererer på ikke-markedsøkonomiske vilkår, ii) de russiske virksomheder sælger gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, mens de kinesiske eksporterende producenter sælger direkte til uafhængige kunder, iii) dumping- og underbudsmargenerne for kinesiske virksomheder er væsentligt højere end dem for de russiske virksomheder, og at iv) kinesiske eksporterende producenter i stigende grad er trængt ind på EU-markedet med en markedspenetration i de første seks måneder af 2006, der lå 50 % over de russiske eksporterende producenters.

(69)

For så vidt angår den første påstand, udgør den kendsgerning, at størstedelen af de kinesiske eksporterende producenter opererer på ikke-markedsøkonomiske vilkår, ikke en af grundene til at foretage en ikke-kumulativ vurdering, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4. Om den pågældende vare fremstilles på markedsøkonomiske vilkår på hjemmemarkedet er derfor ikke relevant for beslutningen om kumulering af import.

(70)

For så vidt angår den anden påstand om den påståede forskel i salgskanaler, skal det bemærkes, at selvom de russiske eksporterende producenter brugte forretningsmæssigt forbundne forhandlere, sælges samme vare importeret både fra Kina og Rusland til samme type endelige brugere i Fællesskabet, nemlig til brugere og forhandlere.

(71)

For så vidt angår den tredje påstand om dumping- og underbudsmargenerne, skal det bemærkes, at dumpingmargenerne for begge lande er blevet fastlagt over minimumsværdien, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a), og at der for begge lande fandt underbud sted.

(72)

For så vidt angår den sidste påstand om importmængder, skal det bemærkes, at den indførte mængde fra Rusland (og Kina) ikke er ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a), da de to lande havde en markedsandel på henholdsvis 18 % og 21 % i UP.

(73)

Af alle disse årsager er der ikke grundlag for en ikke-kumulativ vurdering af import fra Rusland, og påstanden afvises.

(74)

En anden berørt part hævdede, at Kommissionen ikke foretog en sammenlignende analyse af konkurrencevilkårene for de varer, som blev importeret fra de berørte lande, og fremførte, at virkningerne af den egyptiske dumpingimport på situationen i EF-erhvervsgrenen derfor burde vurderes separat.

(75)

Det fremgår af betragtning 83 og 89 i forordningen om midlertidig told, at der blev foretaget en sammenlignende analyse af konkurrencevilkårene for de importerede varer, for så vidt angår, om der er tale om tilsvarende varer, og om der er lighed imellem eksportørernes adfærd (dvs. betydningen af importmængdens niveau, udviklingen af og niveauet for importpriserne og deres underbud af EF-erhvervsgrenens priser og salgskanalernes lighed). Heraf fremgik, at betingelserne for den kumulative vurdering af importen fra de berørte lande var opfyldt. På det grundlag måtte denne påstand afvises, og konklusionerne i betragtning 84 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(76)

En egyptisk eksporterende producent hævdede også, at hans begrænsede eksportmængde i UP ikke havde voldt EF-erhvervsgrenen skade, og at virksomhedens situation derfor skulle vurderes separat. I den forbindelse bemærkes det, at i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, vurderes virkningen af dumpingimport på situationen i EF-erhvervsgrenen kumulativt, bl.a. hvis den indførte mængde fra hvert land, der indgår i undersøgelsen, ikke er ubetydelig. Eftersom det konstateredes, at importen fra Egypten var nået op på en markedsandel på 3,7 % i UP, var den ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Derfor måtte dette argument afvises.

(77)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger hertil, bekræftes konklusionerne i betragtning 82-89 i forordningen om midlertidig told.

(78)

En berørt part hævdede, at underbudsmargenerne i forordningen om midlertidig told burde nedbringes med 3–5 %, så de kom til at afspejle »lokal« FeSi, eftersom stålproducenten i Fællesskabet angiveligt ville betale en præmie for lokalt (EU)-materiale, der signalerer pålidelighed, kvalitet og rettidig levering.

(79)

Grundlaget for sammenligningen af EF-erhvervsgrenens priser med de berørte eksportørers fremgår af betragtning 38 og 87, 88 og 89 i forordningen om midlertidig told. I sammenligningen blev der taget hensyn til de forskellige kvaliteter af den berørte vare, jf. definitionen i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told. For så vidt angår pålidelighed og rettidig levering, fremgik det endvidere ikke af undersøgelsen, at der blev udbetalt en sådan præmie, eller at denne potentielle konkurrencefordel indgik i den pris, som stålproducenterne betalte til EF-erhvervsgrenen. Endelig fremlagde den berørte part ikke nogen form for dokumentation til underbyggelse af sin påstand, som derfor måtte afvises.

(80)

En række berørte parter satte spørgsmålstegn ved den metode, der blev anvendt i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told til beregning af EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet. De foreslog navnlig at anvende et kapacitetstal, hvori der blev taget hensyn til afbrydelser på grund af vedligeholdelse og strømafbrydelser i stedet for den »nominelle kapacitet«, jf. forordningen om midlertidig told.

(81)

Undersøgelsen viste, at afbrydelser af EF-erhvervsgrenens maskineri på grund af vedligeholdelse eller strømafbrydelse var af midlertidig art, og at de ikke forekom regelmæssigt i den betragtede periode. Det er værd at bemærke, at selvom der blev foretaget justeringer af produktionskapaciteten, som foreslået af disse berørte parter, ville tendenserne vedrørende produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen forblive uændrede. De konklusioner, man var nået frem til vedrørende materiel skade forvoldt EF-erhvervsgrenen, ville også være de samme. Derfor må kravet om at anvende en anden definition af produktionskapacitet afvises.

(82)

På baggrund af ovennævnte kendsgerninger og betragtninger bekræftes den konklusion, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. betragtning 107-110 i forordningen om midlertidig told.

(83)

En række berørte parter hævdede, at vurderingen af årsagssammenhængen mellem den skade EF-erhvervsgrenen led og dumpingimporten ikke skulle foretages på et samlet grundlag, men virksomhed for virksomhed, i betragtning af påståede divergerende årsagsfaktorer hos de forskellige fællesskabsproducenter.

(84)

Som allerede nævnt i betragtning 64 ovenfor vedrørende skade er der ingen bestemmelser i grundforordningens artikel 3, stk. 5, 6 og 7, hvoraf det fremgår, at årsagssammenhængen skal vurderes på grundlag af individuelle fællesskabsproducenter omfattet af definitionen på EF-erhvervsgrenen. I grundforordningens artikel 4 defineres denne som samtlige producenter i Fællesskabet af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion udgør en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet.

(85)

Der mindes om, at mængden af dumpingimport med oprindelse i de pågældende lande og markedsandelen voksede betydeligt i løbet af den betragtede periode. Der var også et klart sammenfald i tid mellem den voksende dumpingimport og forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. EF-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve sine salgspriser til et niveau, der kunne dække alle dens omkostninger, da dens priser i UP blev underbudt af dumpingimporten.

(86)

På dette grundlag bekræftes resultaterne og konklusionerne i betragtning 112, 113 og 114 i forordningen om midlertidig told.

(87)

En række berørte parter hævdede, at FeSi er en råvare, som forhandles på det globale marked, og at markedspriserne på FeSi blev fastsat ved stålindustriens svingende efterspørgsel og ikke var omkostningsbaserede.

(88)

I markedsøkonomier og på normale markedsvilkår fastsættes priserne normalt ud fra niveauerne for efterspørgslen efter og udbuddet af en bestemt vare på markedet. Der kan imidlertid også være tale om andre faktorer, som f.eks. tilstedeværelsen af lavprisdumpingimport, der spiller en større rolle for prisniveauet. I det foreliggende tilfælde viste undersøgelsen, at prissætningsmekanismerne for FeSi var påvirket af tilstedeværelsen af betydelige mængder dumpingimport. Det er uomtvisteligt, at den globale efterspørgsel efter FeSi, navnlig fra stålindustrien, påvirkede prissætningen i en del af den betragtede periode, men de tilgængelige oplysninger har vist, at der var perioder, hvor kontraktpriserne på FeSi faldt trods voksende efterspørgsel.

(89)

De samme berørte parter fremkom med oplysninger om udviklingen i EU’s produktion af råstål og rustfrit stål og EU’s spotpriser på FeSi fra 2002 og fremefter. Ud fra disse oplysninger drog de berørte parter den konklusion, at priserne på FeSi kun kunne være efterspørgselsbestemt (først og fremmest fra stålproducenternes side). Analysen af oplysningerne bekræftede imidlertid den konklusion, man var nået frem til i betragtning 88, nemlig at selv på fællesskabsmarkedet var priserne på FeSi i visse perioder faldende trods en øget efterspørgsel fra metalindustrien.

(90)

Derfor måtte påstanden om, at det lave prisniveau på FeSi var efterspørgselsbestemt og ikke skyldtes dumpingimport, afvises.

(91)

En berørt part hævdede, at den skade, som var blevet forvoldt EF-erhvervsgrenen, udelukkende måtte tilskrives EF-producenternes påståede manglende konkurrenceevne og ikke dumpingimporten. Denne berørte part citerede navnlig et arbejdsdokument (3), hvori råmaterialer og energi var citeret for at være de vigtigste konkurrencefaktorer for EU’s metalindustri.

(92)

Analysen af ovennævnte arbejdsdokument viste imidlertid, at der ikke drages nogen konklusion i teksten, der henviser til manglende konkurrenceevne i EU’s ferrolegeringsindustri. Tværtimod påpeges det i dette arbejdsdokument, at ferrolegeringsproducenter står over for voksende import fra tredjelande, f.eks. Kina, Rusland, Ukraine, Brasilien og Kasakhstan. Dette kan blive en trussel imod EU’s ferrolegeringsindustris langsigtede bæredygtighed, hvis der ikke snarest sikres lige konkurrencevilkår i forhold til konkurrenter fra tredjelande (4). På grundlag af ovenstående blev klagen afvist.

(93)

Den samme berørte part fremførte endvidere, at de fleste fællesskabsproducenter allerede var urentable, før der fandt skadevoldende dumpingimport sted på fællesskabsmarkedet. Derfor var det ikke dumpingimport, men sårbare omkostningsstrukturer, der var årsag til EF-erhvervsgrenens svage økonomiske situation.

(94)

Som det klart fremgår af betragtning 97 i forordningen om midlertidig told, var EF-erhvervsgrenen rentabel i 2003 med en fortjenstmargen før skat på 2,3 %, der voksede til 2,7 % i 2004. I 2005 opstod der imidlertid en betydelig nedadgående tendens i rentabiliteten, og tabene udgjorde – 9,2 % af omsætningen. De største tab på – 12,9 % opstod i UP. I den forbindelse mindes der om, at en del af 2005 er dækket af UP. Derfor må argumentet om, at EF-erhvervsgrenen allerede var urentabel, før skadevoldende dumping fandt sted, afvises.

(95)

For så vidt angår import fra andre tredjelande, er der ikke fremsat nye bemærkninger, hvorfor konklusionen i betragtning 121 i forordningen om midlertidig told om, at denne import ikke har bidraget væsentligt til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, bekræftes.

(96)

En række berørte parter genfremsatte de påstande, som de fremkom med, før de midlertidige foranstaltninger blev indført, om at den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen led, angiveligt skyldtes andre faktorer end dumpingimport. Disse påstande blev allerede indgående behandlet i forordningen om midlertidig told. Påstandene om påstået selvpåført væsentlig skade blev behandlet i betragtning 134, 135 og 136 i forordningen om midlertidig told, og påstandene om faldende efterspørgsel efter stål blev behandlet i betragtning 124 i forordningen om midlertidig told. Selvom der ikke fremkom nogen nye elementer til støtte for disse påstande, undersøges de vigtigste resultater og konklusioner i forordningen om midlertidig told nærmere nedenfor.

(97)

En række berørte parter hævdede, at den bratte stigning i omkostningerne, navnlig på grund af råmaterialer og elektricitet, som EF-erhvervsgrenen led under, og en fællesskabsproducents reducerede produktionskapacitet er årsag til den væsentlige skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen i UP.

(98)

For så vidt angår den påståede reducerede produktionskapacitet hos en fællesskabsproducent, mindes der om, at der blev foretaget en justering af kapaciteten for fuldt ud at tage hensyn til denne særlige situation, jf. betragtning 93 i forordningen om midlertidig told.

(99)

For så vidt angår omkostningsforøgelser, hævdede EF-erhvervsgrenen, at omkostningsforøgelser i ferrolegeringsindustrien normalt opstår på verdensplan og derved påvirker industrien på verdensplan i samme grad. En analyse af prisudviklingen i større udgiftsposter i den betragtede periode viser, at omkostningerne er vokset (elektricitet, kvartsit og elektrodepasta). Undersøgelsen viste imidlertid, at selvom der delvis blev kompenseret for disse prisstigninger ved stigninger i salgspriserne, tillod tilstedeværelsen af lavprisdumpingimport ikke EF-erhvervsgrenen at overvælte hele virkningen af sine omkostningsforøgelser i sine salgspriser. Konklusionerne i betragtning 131-140 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(100)

En række berørte parter hævdede, at en bestemt fællesskabsproducent havde problemer med sin elleverandør, hvilket førte til begrænsede produktionsmængder i 2005 og 2006. De gjorde gældende, at dette fuldt ud forklarede EF-erhvervsgrenens fald i produktion og salgsmængde og nedgang i rentabilitet.

(101)

Som allerede nævnt i betragtning 84 ovenfor skal årsagen til den forvoldte skade analyseres for EF-erhvervsgrenen som helhed. For god ordens skyld skal det imidlertid nævnes, at selv hvis oplysningerne om denne producent kunne udelades fra skadesvurderingen, ville tendensen for den resterende del af EF-erhvervsgrenen stadig være meget negativ og fortsat vise, at der er tale om væsentlig skade. Påstanden blev derfor afvist.

(102)

I betragtning af ovenstående analyse, hvori der er skelnet behørigt imellem virkningerne af alle andre kendte faktorer på EF-erhvervsgrenens situation og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, bekræftes det, at disse andre faktorer ikke i sig selv ændrer det forhold, at den væsentlige skade må tilskrives dumpingimporten.

(103)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at dumpingimporten af FeSi med oprindelse i Kina, Kasakhstan, Egypten, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(104)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger i denne henseende, bekræftes konklusionerne i betragtning 137-140 i forordningen om midlertidig told.

(105)

En række berørte parter hævdede, at markedet for FeSi har rettet sig siden udgangen af UP, og at priserne påstås at have nået rekordhøjder. Derfor kunne EF-erhvervsgrenen genoptage produktionen og øge sin rentabilitet uden noget behov for at indføre antidumpingforanstaltninger. Endvidere blev det også hævdet, at kun eksporterende producenter i tredjelande, der ikke var berørt af antidumpingforanstaltninger, ville få gavn af indførelsen af foranstaltninger, snarere end EF-erhvervsgrenen.

(106)

I henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal oplysninger vedrørende en periode efter UP normalt ikke tages i betragtning for at nå en konklusion. Under alle omstændigheder viser tilgængelige oplysninger, at priser på FeSi faktisk har fulgt en opadgående tendens i månederne efter UP, og at priserne på de største omkostninger ved FeSi også voksede i samme periode. På dette grundlag kan det ikke konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har overvundet virkningerne af dumpingimporten i et omfang, hvor der ikke ville være grundlag for indførelse af foranstaltninger. Argumentet måtte derfor afvises.

(107)

For så vidt angår det argument, at kun eksporterende producenter i tredjelande, der ikke er berørt af antidumpingforanstaltninger, faktisk ville få gavn af indførelse af foranstaltninger, snarere end EF-erhvervsgrenen, mindes der om, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at rette op på handelsforvridende virkninger af dumping og genindføre faktisk konkurrence på fællesskabsmarkedet. På den ene side vil importører fra de berørte lande derfor ikke blive forhindret i at trænge ind på fællesskabsmarkedet, hvor der er effektiv konkurrence til fordel for alle operatører. Ligeledes vil EF-erhvervsgrenen drage nytte af genindførelsen af effektiv konkurrence på fællesskabsmarkedet. Derfor betragtes argumentet som ubegrundet og må afvises.

(108)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 143-149 i forordningen om midlertidig told.

(109)

Da leverandørerne ikke fremsatte nogen bemærkninger efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner, bekræftes konklusionerne i betragtning 150, 151 og 152 i forordningen om midlertidig told.

(110)

En berørt part, der importerer FeSi fra Kina og leverer det navnlig til støberier, hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil få alvorlige negative virkninger på støbejernsindustrien med lukning til følge i denne industri og dermed tab af job på fællesskabsmarkedet.

(111)

Som det fremgår af betragtning 115 nedenfor, viste den yderligere undersøgelse, som blev gennemført efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, at indførelsen af foranstaltninger formentlig ikke får nogen betydelig negativ indvirkning på støberier, der i øvrigt samarbejdede i meget begrænset omfang. Derfor måtte dette argument afvises.

(112)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 153-158 i forordningen om midlertidig told.

(113)

Som det fremgår af betragtning 3, 4 og 5, blev den mulige virkning af midlertidige foranstaltninger på situationen i brugerindustrien, navnlig støberier og stålproducenter, undersøgt nærmere. Skønt der blev sendt over 500 spørgeskemaer ud til berørte parter, samarbejdede de som forklaret i betragtning 5 i meget begrænset omfang.

(114)

I denne nærmere analyse koncentrerede man sig om to hovedgrupper af brugere, nemlig stålproducenter og støberier. Med udgangspunkt i de yderligere oplysninger, man modtog, blev det bekræftet, at FeSi tegner sig for omkring 0,7 % af stålproducenters produktionsomkostninger. For støberier var denne andel højere (1,4 % af produktionsomkostningerne).

(115)

På det grundlag og i betragtning af, at den gennemsnitlige endelige toldsats er 23,4 %, forventes foranstaltningernes indvirkning på stål- og støbeindustrien ikke at blive betydelig, da de højst vil påvirke deres finansielle resultater med henholdsvis 0,16 % og 0,33 %. Dette værst tænkelige tilfælde bør ses i lyset af den gavnlige virkning, som genopretning af handelsforvridninger vil få på fællesskabsmarkedet generelt. Hvis den kendsgerning, at import fra de berørte lande tegner sig for omkring 50 % af fællesskabsforbruget, endvidere inddrages i denne analyse, ville foranstaltningernes virkning på brugerindustriernes finansielle resultater faktisk blive væsentlig lavere.

(116)

På baggrund af ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 166 i forordningen om midlertidig told.

(117)

En række berørte parter hævdede, at institutionerne besluttede at lade antidumpingforanstaltningerne bortfalde i 2001, se betragtning 129 i Kommissionens afgørelse 2001/230/EF af 21. februar 2001 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af ferrosilicium med oprindelse i Brasilien, Folkerepublikken Kina, Kasakhstan, Rusland, Ukraine og Venezuela (5), fordi de tidligere indførte antidumpingforanstaltninger angiveligt ikke havde den forventede afhjælpende virkning på EF-erhvervsgrenen.

(118)

Der tages ikke stilling til, hvorvidt denne påstand er korrekt, i og med at det i grundforordningen er et krav, at beslutninger tages på grundlag af oplysninger, der er indsamlet og analyseret i løbet af den relevante undersøgelse, og ikke på grundlag af tidligere undersøgelser. Ovennævnte antagelse fra de berørte parter er derfor ikke relevant i det foreliggende tilfælde og må afvises.

(119)

Ud fra resultaterne af den yderligere undersøgelse af aspekterne vedrørende Fællesskabets interesser i den ovenfor beskrevne sag bekræftes resultaterne og konklusionerne i betragtning 141-168 i forordningen om midlertidig told.

(120)

En række interesserede parter anfægtede det midlertidige undersøgelsesresultat, som viste, at en profitmargen på 5 % ville være den profitmargen, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår.

(121)

En berørt part hævdede, at den fortjenstmargen for EF-erhvervsgrenen, der blev anvendt til fastsættelse af skadestærsklen, skulle ligge på niveauet for den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen opnåede i 2003, nemlig 2,3 %, og under ingen omstændigheder på et niveau over, hvad den opnåede i 2004, som var et exceptionelt indbringende år for ferrolegeringssektoren.

(122)

Fastlæggelsen af niveauet for skadestærsklen skal ske ud fra en evaluering af niveauet for den fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen med rimelighed kan forventes at opnå uden dumpingimport ved salg af samme vare på EF-markedet. Fortjenstmargenen i begyndelsen af den betragtede periode i en bestemt undersøgelse kan betragtes som den profitmargen, der opnås uden dumpingimport. Der mindes imidlertid om, at EF-erhvervsgrenens fortjeneste i løbet af den udløbsundersøgelse, som førte til bortfald af antidumpingforanstaltningerne vedrørende import af FeSi med oprindelse i Brasilien, Kina, Kasakhstan, Rusland, Ukraine og Venezuela, uden dumpingimport nåede op på 11,2 %, se betragtning 105 i afgørelse 2001/230/EF. Derfor afspejler den anvendte målfortjeneste på 5 %, der anvendes i denne undersøgelse, jf. betragtning 171 i forordningen om midlertidig told, en forholdsvis konservativ tilgang. Anmodningen blev derfor afvist.

(123)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 169, 170 og 171 i forordningen om midlertidig told.

(124)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen.

(125)

Ud fra bemærkningerne fra en række berørte parter efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner og i betragtning af de i denne forordning beskrevne tilpasninger er en række margener blevet ændret.

(126)

Den endelige toldsats fastsættes således:

(127)

En række berørte parter foreslog at indføre en mindsteimportpris i stedet for en værditold. Indførelse af en mindsteimportpris blev imidlertid ikke anset for at være relevant i dette tilfælde. Det konstateredes, at der importeres en bred vifte af forskellige typer FeSi med væsentlig forskellige prisniveauer. Endvidere har alle samarbejdende eksportører forskellige toldsatser (nogle med udgangspunkt i dumpingmargener, andre med udgangspunkt i skadesmargener), hvilket kræver en mængde forskellige mindsteimportpriser. Indførelsen af en mindsteimportpris ville under disse omstændigheder være en særdeles ineffektiv foranstaltning. Forslaget blev derfor afvist.

(128)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser (i modsætning til den landsomfattende told, der gælder for »alle andre virksomheder«) finder således udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i de pågældende lande, som er fremstillet af de nævnte virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af enhver anden virksomhed, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(129)

Enhver anmodning om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (6) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(130)

Det tilsagn, der blev afgivet af den eksporterende producent i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, blev godtaget ved forordningen om midlertidig told. Efter fremlæggelsen af de endelige resultater afgav en eksporterende producent i Egypten, de to samarbejdende producenter i Rusland og en kinesisk eksportør pristilsagn, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(131)

Det skal imidlertid bemærkes, at siden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger har den pågældende vare og samme vare udvist betydelige prisudsving, og derfor er FeSi ikke længere egnet til et fast pristilsagn. For at løse dette problem blev muligheden for at indeksere mindsteimportprisen ud fra prisen på den største omkostning undersøgt. Det konkluderedes imidlertid, at prisudsvingene på markedet ikke udelukkende kan forklares ved øgede prisomkostninger, hvorfor det ikke er muligt at indeksere mindsteimportpriserne ud fra prisen på den største omkostning. På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at eksportørernes tilsagn ikke kan godtages.

(132)

Kommissionen undersøgte i forbindelse med undersøgelsen af, hvorvidt de fire tilbud om tilsagn efter fremlæggelsen af de endelige resultater burde accepteres, også, om det tilsagn, som var blevet godtaget i den midlertidige fase fra den eksporterende producent i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, var gennemførligt under de ændrede omstændigheder med prisudsving. På grund af det ovenfor beskrevne store prisudsving er tilsagnets mindsteimportpris ikke længere tilstrækkeligt til at afhjælpe den skadelige virkning af dumping som fastslået i undersøgelsen. Priserne er faktisk steget betydeligt i månederne efter godtagelsen af tilsagnet. I betragtning af, at mindsteimportprisen ikke kan indekseres, blev det konkluderet, at tilsagnet i sin nuværende form, nemlig med faste mindstepriser, ikke længere er gennemførligt. Derfor bør godtagelsen af tilsagnet fra den eksporterende producent i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien trækkes tilbage. Kommissionen trak sin godtagelse af tilsagnet tilbage ved Kommissionens forordning (EF) nr. 174/2008 (7).

(133)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives. Hvis den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed på niveauet for den midlertidige told, endeligt.

(134)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, som kun finder anvendelse på virksomheder, for hvilke der indføres individuelle toldsatser, omfatter forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(135)

Det skal nævnes, at hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told —

28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/21

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/23

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 30. november 2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af ferrosilicium (FeSi) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland.

(2)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 994/2007 (3) en midlertidig antidumpingtold på importen af FeSi, som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7202 21 00, 7202 29 10 og 7202 29 90, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland. Foranstaltningerne var en værditold på importen, undtagen for en eksporterende producent i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvis tilsagn blev godtaget i nævnte forordning.

(3)

I forbindelse med undersøgelsen af, hvorvidt pristilsagnet fortsat kan gennemføres i praksis, blev det konstateret, at priserne på FeSi blev ved med at være svingende efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og godtagelsen af tilsagnet. Det blev fastslået, at priserne på FeSi generelt var præget af store udsving. På grund af disse prisudsving blev det konkluderet, at de faste mindsteimportpriser i tilsagnet ikke længere er en begrundet form for foranstaltning i betragtning af konklusionerne af undersøgelsen.

(4)

For at løse dette problem blev muligheden for at indeksere mindsteimportprisen efter den største omkostning undersøgt. Det konkluderedes imidlertid, at prisudsvingene på markedet ikke udelukkende kan forklares ved en stigning i den største omkostning, hvorfor det ikke er muligt at indeksere mindsteimportpriserne. Det blev derfor konkluderet, at tilsagnet i sin nuværende form, nemlig med faste mindstepriser, ikke længere er gennemførligt, og at problemet med den faste mindstepris ikke kan løses ved hjælp af prisindeksering. Det blev derfor fastslået, at FeSi ikke længere er egnet til et fast pristilsagn (jf. også betragtning 131 og 132 i Rådets forordning (EF) nr. 172/2008 (4)), og at godtagelsen af det berørte selskabs tilsagn bør trækkes tilbage.

(5)

Det berørte selskab blev underrettet om Kommissionens konklusioner og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(6)

Selskabet hævdede, at Kommissionens begrundelse for at trække godtagelsen af tilsagnet tilbage strider imod dens analyse af Fællesskabets interesser, hvori den meddelte selskabet, at »tilgængelige oplysninger [viser], at priser på FeSi faktisk har fulgt en opadgående tendens i månederne efter UP, og at priserne på de største omkostninger ved FeSi også voksede i samme periode«.

(7)

Det bemærkes i den henseende, at ovennævnte udsagn, som bekræftet i betragtning 106 i forordning (EF) nr. 172/2008, ikke etablerer en sammenhæng mellem prisudviklingen for FeSi og omkostningerne, men havde til formål at gøre rede for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis med hensyn til indeksering af mindsteimportpriser, kan mindsteimportpriser nemlig kun indekseres i tilfælde, hvor prisen på det produkt, der er omfattet af tilsagnet, varierer i forhold til den største omkostning. I det her omhandlede tilfælde var der ikke nogen stærk sammenhæng mellem den største omkostning (elektricitet) og stigningen i prisen på FeSi. Selv om der havde været en sammenhæng mellem priserne på FeSi og den største omkostning, findes der på grund af de varierende elpriser på de forskellige markeder ikke nogen egnet kilde til oplysninger om elpriser, som kunne anvendes til at indeksere mindsteimportpriser, i modsætning til hvad der gælder for priserne på andre råvarer som f.eks. olie. Desuden udgør andre råvarer såsom koks og kvartsit også store, men variable dele af produktionsomkostningerne i forbindelse med FeSi. Hvis mindsteimportpriserne skulle indekseres efter prisen på hver af disse omkostninger, skulle der derfor udarbejdes komplekse indekseringsformler, som ville gøre fastsættelsen af indekseringsparametrene og gennemførelsen af tilsagnene uhyre kompleks. Det blev derfor konkluderet, at det ikke er muligt at indeksere mindsteimportpriserne efter den største omkostning, og selskabets påstand blev følgelig afvist.

(8)

Selskabet hævdede endvidere, at det strider mod Kommissionens praksis at ændre en midlertidigt fastsat og/eller foreslået endelig foranstaltnings omfang eller form på grundlag af oplysninger, der dækker en periode, som følger efter undersøgelsesperioden. Det blev i overensstemmelse med tilsagnet meddelt selskabet, at Kommissionen kan trække godtagelsen af tilsagnet tilbage når som helst under gennemførelsen, hvis omstændighederne har ændret sig i forhold til tidspunktet for godtagelsen, eller hvis det viser sig umuligt at overvåge og håndhæve tilsagnet, og man ikke finder en løsning, som Kommissionen kan acceptere. Påstanden blev derfor afvist.

(9)

Selskabet hævdede ydermere, at Kommissionen var kommet frem til en fejlagtig konklusion i forbindelse med vurderingen af tilsagnets effektivitet, bl.a. fordi den havde anvendt uverificerede oplysninger fra efter undersøgelsesperioden. Det bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen havde fulgt sin normale praksis, da den til sin analyse primært havde anvendt data fra Eurostat samt de af selskabet forelagte periodiske tilsagnsrapporter. Denne påstand blev derfor afvist.

(10)

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med artikel 8, stk. 9, i grundforordningen og de relevante bestemmelser i tilsagnet, som giver Kommissionen mulighed for ensidigt at trække godtagelsen af tilsagnet tilbage, konkluderet, at godtagelsen af tilsagnet fra Silmak Dooel Export Import, Jegunovce, bør trækkes tilbage.

(11)

Sideløbende med nærværende forordning har Rådet ved forordning (EF) nr. 172/2008 indført en endelig antidumpingtold på importen af ferrosilicium med oprindelse i bl.a. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som skal opkræves på importen af disse produkter fremstillet af den pågældende eksporterende producent —

28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/25

(1)

Ved forordning (EF) nr. 327/98 blev der åbnet en række toldkontingenter og fastsat bestemmelser om forvaltningen heraf for import af ris og brudris, opdelt efter oprindelsesland og fordelt på flere delperioder, jf. nævnte forordnings bilag IX og i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2008, der åbner en særlig delperiode i februar 2008 for toldkontingentet for import af sleben og delvis sleben ris med oprindelse i USA (3).

(2)

Delperioden februar er den anden delperiode i 2008 for det kontingent med løbenummer 09.4127, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98.

(3)

Det fremgår af meddelelsen i henhold til artikel 8, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage i februar 2008, jf. nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, for kontingentet med løbenummer 09.4127, omfatter en mængde, der er mindre end den disponible mængde.

(4)

Derfor bør der for kontingentet med løbenummer 09.4127 fastsættes den samlede disponible mængde for den følgende delperiode, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98 —

28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/27

(1)

Ved brev af 15. juni 2004 underrettede en borger i Det Forenede Kongerige Kommissionen om, at Shetland Islands Council, den offentlige myndighed på Shetlandsøerne i Det Forenede Kongerige, havde ydet ulovlig støtte. Ved brev af 24. august 2004, 4. februar 2005, 11. maj 2005 og 16. december 2005 anmodede Kommissionen Det Forenede Kongerige om at indsende oplysninger om en sådan støtte. Det Forenede Kongerige sendte yderligere oplysninger til Kommissionen ved brev af 10. december 2004, 6. april 2005, 8. september 2005 og 31. januar 2006.

(2)

Ved brev af 13. september 2006 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for støtteforanstaltningen. Det Forenede Kongerige fremsatte sine bemærkninger til støtten ved brev af 16. oktober 2006.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. november 2006 (3). Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(4)

Shetland Islands Council har foretaget betalinger til fiskerisektoren i henhold til to generelle støtteforanstaltninger med betegnelsen »Aid to the Fish Catching and Processing Industry« og »Aid to the Fish Farming Industry«, som rent faktisk bestod af flere forskellige typer støtteordninger, der har været i kraft siden 1970'erne. En af disse ordninger var »First time shareholders scheme« (ordning for førstegangsandelshavere) (»ordningen«). Ifølge denne ordning, som var i kraft fra 1982 til den 14. januar 2005, kunne der ydes støtte som et bidrag, der skulle modsvare egenbidraget til køb af en andel i et eksisterende eller nyt fiskerfartøj. Støtten blev kun ydet til personer på mindst 18 år, der endnu ikke havde andel i et fiskerfartøj.

(5)

Der blev ydet støtte på 50 % af udgifterne til erhvervelse af andelen, med et maksimumbeløb på 7 500 GBP i tilfælde af et bestående fartøj og 15 000 GBP i tilfælde af et nyt fartøj. De øvrige 50 % kunne kun finansieres gennem støttemodtagernes eget bidrag, som enten kom fra vedkommendes egen opsparing eller fra et familielån. Støttebeløbet kunne aldrig være højere end 25 % af fartøjets værdi.

(6)

Støtten blev ydet på den betingelse, at fartøjet blev anvendt til fuldtidsfiskeri i de efterfølgende fem år, og at støttemodtageren beholdt sin andel i fartøjet i en periode på fem år fra modtagelsen af støtten.

(7)

Kommissionen nærede alvorlig tvivl om, hvorvidt den støtte, der i henhold til ordningen blev ydet til enkeltpersoner, som for første gang erhvervede en andel i et brugt fartøj, kunne være forenelig med kravene i punkt 2.2.3.3 i retningslinjerne for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri og akvakultur fra henholdsvis 1994, 1997 og 2001 (4). Den var især i tvivl om ordningens forenelighed med betingelsen om kun at yde støtte til fartøjer, der ikke er ældre end henholdsvis 10 (5) eller 20 (6) år, og som kan anvendes i mindst 10 år endnu. Desuden var Kommissionen i tvivl om foreneligheden af ordningens støttesats på 25 % af de faktiske omkostninger ved erhvervelse af fartøjet, som tilsyneladende ikke var i overensstemmelse med 2001-retningslinjerne, som gælder for eksisterende støtteordninger fra den 1. juli 2001, og som kun tillader en støttesats på op til 20 % (7).

Hvad angår støtten til erhvervelse af en andel i et nyt fartøj, mente Kommissionen, at der i ordningen tilsyneladende ikke henvistes til hverken fiskerflådens størrelse eller hygiejne- og sikkerhedskrav og forpligtelsen til at registrere fartøjet i fartøjsregistret i overensstemmelse med betingelserne i artikel 6, 7, 9 og 10 i, samt bilag III til, Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (8), som ændret ved forordning (EF) nr. 2369/2002 af 20. december 2002 (9). Desuden syntes ordningen ikke at indeholde nogen bestemmelser vedrørende de yderligere krav, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 2792/1999 som ændret ved forordning (EF) nr. 2369/2002.

(8)

I sit svar af 16. oktober 2006 indsendte Det Forenede Kongerige yderligere oplysninger om den støtte, der er ydet i henhold til ordningen. Det påpegede, at det samlede støttebeløb i henhold til ordningen var 581 750 GBP og ikke de 8 000 000 GBP, som Kommissionen henviste til i sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Det Forenede Kongerige påpegede desuden, at der efter den 1. juli 2001 ikke var blevet ydet støtte vedrørende nye fartøjer, og at spørgsmålet om ordningens manglende forenelighed efter dette tidspunkt derfor ikke var relevant.

(9)

Hvad angår støtte til erhvervelse af en andel i et brugt fartøj, bekræftede Det Forenede Kongerige, at ordningen ikke indeholdt nogen betingelse vedrørende fartøjets alder eller en bestemmelse, hvorefter fartøjerne skulle kunne anvendes i mindst 10 år endnu. Det Forenede Kongerige hævdede imidlertid, at ordningen indeholdt en betingelse om en femårig tilskudsperiode, og at denne bestemmelse udgjorde et implicit tilsagn om, at fartøjet i det mindste fortsat ville blive anvendt til fiskeri i dette tidsrum.

(10)

Det Forenede Kongerige fremlagde en liste over alle 78 individuelle støtteforanstaltninger, som hver beløb sig til 7 500 GBP, og som var blevet ydet mellem 25. april 1996 og 15. juli 2003 til erhvervelse af en andel i et brugt fartøj, med angivelse af støttemodtagerens navn og fartøjets navn og alder. Støttesatsen varierede mellem 0,12 % og 25 %. Efter den 1. januar 2001 var støttesatsen aldrig højere end 3,75 %.

(11)

Det Forenede Kongerige påpegede, at 36 af disse 78 tilskud ikke syntes at være i overensstemmelse med bestemmelserne, men at 28 af disse var blevet eller var ved at blive tilbagebetalt efter tab, beslaglæggelse, salg eller oplægning af det pågældende fartøj. I forbindelse med to af de otte resterende tilfælde var støtten ikke søgt tilbagebetalt, idet tabet skete efter udløbet af den femårige tilskudsperiode. Det Forenede Kongerige konkluderede således, at der kun resterede seks tilskud, som formentlig ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne, og at disse vedrørte fartøjer, som stadig var i drift, eller efterfølgende fartøjer, hvortil det pågældende tilskud var blevet overført.

(12)

Endelig hævdede Det Forenede Kongerige, at hvis Kommissionen skulle vedtage en negativ beslutning, burde der ikke kræves tilbagebetaling af støtte ydet før den 3. juni 2003, idet dette ville være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger. I den forbindelse henviste Det Forenede Kongerige til Kommissionens beslutning 2003/612/EF af 3. juni 2003 om lån til opkøb af fangstkvoter på Shetlandsøerne (Det Forenede Kongerige) (10) og Kommissionens beslutning 2006/226/EF af 7. december 2005 om investeringer foretaget på Shetlandsøerne af Shetland Leasing and Property Developments (Det Forenede Kongerige) (11) og anførte, at Shetland Islands Council indtil den 3. juni 2003 med rette anså de midler, der var anvendt til en sådan støtte, for at være private og ikke offentlige.

(13)

Det skal først afgøres, om foranstaltningen kan anses for statsstøtte, og om den i så fald er forenelig med fællesmarkedet.

(14)

Støtten er ydet til et begrænset antal virksomheder i fiskerisektoren og er således af selektiv art. Støtten er ydet af Shetland Islands Council ved hjælp af statsmidler og kom virksomheder til gode, som konkurrerer direkte med andre virksomheder i fiskerisektoren, både i Det Forenede Kongerige og i andre medlemsstater. Derfor fordrejer eller truer støtten med at fordreje konkurrencevilkårene og ser ud til at være statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87.

(15)

Ifølge Det Forenede Kongerige anvendtes de to generelle ordninger, der henvises til i betragtning 4, før Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Kommissionen bemærker imidlertid, at ifølge de indsendte oplysninger blev ordningen for førstegangsandelshavere først indført i 1982. Som følge af manglen på tidligere registrerede oplysninger har Det Forenede Kongerige under alle omstændigheder ikke været i stand til at fremføre bevis for, at støtteforanstaltningerne allerede eksisterede, før Det Forenede Kongerige blev medlem af Fællesskabet. Det Forenede Kongerige har desuden bekræftet, at støtteordningerne er blevet ændret i årenes løb, og at disse ændringer aldrig er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3 (tidligere artikel 93, stk. 3). Som følge heraf skal støtteforanstaltningen betragtes som ny støtte.

(16)

Forordning (EF) nr. 659/1999 fastsætter ikke nogen forældelsesfrist for undersøgelse af »ulovlig støtte« som defineret i forordningens artikel 1, litra f), nemlig støtte, der er gennemført, før Kommissionen er i stand til at drage en konklusion om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet. Denne forordnings artikel 15 fastsætter imidlertid, at Kommissionens beføjelser til at kræve tilbagebetaling af støtte forældes efter 10 år, og at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte tilkendes støttemodtageren, og at den pågældende frist afbrydes, hvis Kommissionen træffer foranstaltninger. Følgelig finder Kommissionen, at det ikke er nødvendigt i dette tilfælde at undersøge støtte, der er omfattet af forældelsesfristen, nemlig støtte ydet mere end 10 år før Kommissionen traf nogen foranstaltning desangående.

(17)

Kommissionen mener, at forældelsesfristen i dette tilfælde blev afbrudt af dens anmodning om oplysninger, der blev sendt til Det Forenede Kongerige den 24. august 2004. Følgelig gælder forældelsesfristen for støtte ydet til støttemodtagerne før den 24. august 1994. Kommissionen har derfor begrænset sin vurdering til støtte, der er ydet mellem den 24. august 1994 og januar 2005.

(18)

Statsstøtte kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet, hvis den er i overensstemmelse med en af undtagelserne i EF-traktaten. Hvad angår statsstøtte til fiskerisektoren, kan statsstøtteforanstaltninger anses for forenelige med fællesmarkedet, hvis de opfylder betingelserne i retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur. I henhold til andet afsnit i punkt 5.3 i retningslinjerne fra 2004 vil »ulovlig støtte« i betydningen i artikel 1, litra f), i forordning (EF) nr. 659/1999 blive bedømt efter de retningslinjer, som var gældende på det tidspunkt, hvor den retsakt, som indførte støtten, trådte i kraft. Dette er også i overensstemmelse med de generelle regler, der kommer til udtryk i Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (12). Støtten skal således vurderes ud fra dens forenelighed med retningslinjerne fra 1994, 1997 og 2001.

(19)

Hvad angår støtte til erhvervelse af en andel i et nyt fartøj, påpegede Kommissionen i sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, at støtte ydet før den 1. juli 2001 kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Efter det tidspunkt syntes ordningens betingelser imidlertid ikke længere at være forenelige med de gældende betingelser, og Kommissionen har derfor været i alvorlig tvivl om, hvorvidt en sådan støtte ydet efter det tidspunkt ville være uforenelig.

(20)

Ud fra de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har indsendt, kan det konstateres, at der ikke er ydet støtte efter den 1. juli 2001 til erhvervelse af en andel i et nyt fartøj, og at ordningen ikke har været i kraft siden den 14. januar 2005.

(21)

Ifølge punkt 2.2.3.3 i retningslinjerne fra 1994, 1997 og 2001 kan støtte kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når fartøjet kan anvendes i mindst 10 år endnu. Ifølge retningslinjerne fra 1994 og 1997 skal fartøjet desuden være mindst 10 år gammelt, og i henhold til 2001-retningslinjerne mindst 20 år gammelt.

(22)

Ordningen indeholder ingen betingelser med hensyn til fartøjernes alder, og Det Forenede Kongerige har bekræftet, at ingen andre betingelser eller foranstaltninger kunne have sikret foreneligheden med denne betingelse. Ordningen krævede endvidere ikke, at fartøjerne skal anvendes i mindst 10 år endnu. Dette gør helt klart ordningen uforenelig med retningslinjerne fra 1994, 1997 og 2001.

(23)

En sådan uforenelighed kan ikke fjernes med ordningens krav om, at andelen i fartøjet skal beholdes i mindst fem år endnu, og at fartøjet skal anvendes til fiskeri i disse år. Denne bestemmelse sikrede blot, at fartøjerne ville være operationelle i de første fem år, altså kun i halvdelen af det tidsrum, der kræves i retningslinjerne.

(24)

Den støtte, der er ydet i henhold til ordningen til erhvervelse af en andel i et brugt fartøj, anses derfor for at være uforenelig med fællesmarkedet.

(25)

Ifølge artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 fastsætter Kommissionen i sine negative beslutninger om ulovlig støtte, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren.

(26)

Det Forenede Kongerige har fremført, at Kommissionen ikke skal kræve støtten tilbagebetalt, hvis dette ville være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, og hævder, at dette princip gælder i dette tilfælde.

(27)

De midler, der er anvendt til finansieringen af ordningen, er de samme midler, som er anvendt til de støtteforanstaltninger, der er omfattet af de negative beslutninger, Kommissionen har vedtaget i beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, jf. betragtning 12 i nærværende beslutning. I de tilfælde mente Kommissionen, at disse midler skulle anses for statsmidler med henblik på EF-traktatens artikel 87. Samtidig anerkendte Kommissionen, at der under de særlige omstændigheder i de pågældende sager gennem en kombination af en række elementer taget under ét var blevet skabt berettigede forventninger hos Shetland Islands Council og de involverede organer med hensyn til den private karakter af de pågældende midler, hvilket udelukkede tilbagebetaling af den uforenelige statsstøtte.

(28)

Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at i denne sag kan de elementer, der tages i betragtning i beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, ikke anvendes på samme måde, og der er ikke skabt berettigede forventninger. Kommissionen henviser især til de handlinger og erklæringer fra Det Forenede Kongerige, som tydeligt viser, at på de respektive tidspunkter, hvor støtten blev ydet, var de ansvarlige myndigheder overbevist om, at ordningen rent faktisk var en statsstøtteordning, og at statsstøttereglerne fandt anvendelse.

(29)

Kommissionen baserer sin konklusion på det forhold, at i modsætning til de støtteforanstaltninger, der er omfattet af beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, er den pågældende ordning etableret som en normal støtteordning og vedrører direkte tilskud til fiskere, ydet direkte af Shetland Islands Council. Desuden viser de særlige omstændigheder i denne sag tydeligt, at Det Forenede Kongerige mente, at statsstøttereglerne fandt anvendelse, idet det løbende har medtaget udgifterne under ordningen i de årlige britiske statsstøtterapporter, som blev forelagt for Kommissionen i overensstemmelse med fællesskabsforpligtelserne. Som svar på en række spørgsmål fra Kommissionen anførte Det Forenede Kongerige rent faktisk i sit brev af 10. december 2004, at »betalinger under ordningerne er i mange år medtaget i den årlige statsstøtteoversigt og som krævet indberettet til Kommissionen en gang om året«, og i sit brev af 6. april 2005, at »mine myndigheder har igennem mange år handlet i god tro og ud fra den overbevisning, at ordningerne var i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte«.

(30)

I betragtning af disse erklæringer og under hensyntagen til sagens omstændigheder mener Kommissionen derfor, at et krav om tilbagebetaling af støtten ikke kan anses for at være i strid med et generelt princip i fællesskabsretten. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 mener Kommissionen således, at Det Forenede Kongerige skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at søge støtten tilbagebetalt fra støttemodtagerne under ordningen (uanset de foranstaltninger, der allerede er truffet), dog ikke i sager, der falder ind under anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EF) nr. 875/2007 af 24. juli 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i fiskerisektoren og om ændring af forordning (EF) nr. 1860/2004 (13).

(31)

For at sikre, at den effektive konkurrence genetableres, skal det i denne forbindelse påpeges, at i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 skal den støtte, der skal tilbagebetales, indeholde renter. Beløbet beregnes med renters rente i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EF) nr. 794/2004 (14).

(32)

Kommissionen beder Det Forenede Kongerige om at tilbagesende vedlagte spørgeskema vedrørende den nuværende udvikling i tilbagesøgningsproceduren og udarbejde en liste over støttemodtagere, som er omfattet af tilbagebetalingen.

(33)

På baggrund af vurderingen i afsnit IV finder Kommissionen, at Det Forenede Kongerige i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, ulovligt har ydet støtte under ordningen.

(34)

Kommissionen mener, at den støtte, der er ydet under ordningen, ikke er forenelig med fællesmarkedet, for så vidt som den angår støtte, der er ydet til førstegangserhvervelse af en andel i et brugt fiskerfartøj.

(35)

Eftersom der efter den 1. juli 2001 ikke er ydet støtte til førstegangserhvervelse af en andel i et nyt fiskerfartøj, anses al sådan støtte, der er ydet under ordningen, for forenelig med fællesmarkedet —

(a)

listen over støttemodtagere, der har modtaget den støtte, der er omhandlet i artikel 1 i denne beslutning, og som ikke opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 875/2007, samt det samlede støttebeløb, som hver enkelt har modtaget

(b)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som hver enkelt støttemodtager skal tilbagebetale

(c)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme beslutningen, og

(d)

dokumentation for, at støttemodtagerne har fået påbud om at tilbagebetale støtten.