21.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/1

(1)

Erfaringen har vist, at der er behov for en vis tolerance for mindre overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene, hvis alvorsgrad, omfang og varighed af en sådan overtrædelse ikke berettiger til en øjeblikkelig nedsættelse af de direkte betalinger, der skal ydes. Denne tolerance bør dog omfatte en passende opfølgning fra den kompetente nationale myndigheds side, indtil overtrædelserne er afhjulpet. Nedsættelse af meget små udgangsbeløb for direkte betalinger kan desuden vise sig at være belastende i forhold til den afskrækkende virkning, der kan opnås. Der bør derfor fastsættes en passende tærskel, under hvilken medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende nedsættelser, såfremt de foranstaltninger, der skal sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede overtrædelser, træffes af den kompetente nationale myndighed.

(2)

Ifølge artikel 44, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (2) skal landbrugerne beholde de parceller, der svarer til det støtteberettigede antal hektar, til deres rådighed i mindst ti måneder. Erfaringen har vist, at dette krav kan begrænse ejendomsmarkedets funktion og medfører et stort administrativt arbejde for de berørte landbrugere og myndigheder. Ikke desto mindre bør der også fastsættes en dato for, hvornår parcellerne bør være til landbrugerens rådighed, for at sikre, at der ikke indgives dobbeltansøgninger for den samme jord. Medlemsstaterne bør fastsætte denne dato, der ikke bør ligge senere end den dato, der er fastsat for ændringen af støtteansøgningen. Den samme regel bør også gælde for de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning.

(3)

Som følge af afkortelsen af den periode, hvor landbrugeren skal beholde de parceller, der svarer til det støtteberettigede antal hektar, til sin rådighed, til en enkelt dag både under enkeltbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning, bør reglerne om ansvar i forbindelse med krydsoverensstemmelse, især i tilfælde af overdragelse af jord i løbet af det pågældende kalenderår, præciseres. Det bør derfor gøres klart, at en landbruger, som indgiver en støtteansøgning, bør holdes ansvarlig over for den kompetente myndighed for enhver manglende opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene i det pågældende kalenderår for al den landbrugsjord, der er angivet i støtteansøgningen. Dette bør ikke udelukke, at den pågældende landbruger og den person, til eller fra hvem landbrugsjorden blev overdraget, indgår privatretlige ordninger.

(4)

I henhold til artikel 71h i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan de nye medlemsstater, jf. artikel 2, litra g), i nævnte forordning, inden for rammerne af enkeltbetalingsordningen fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal tildeles for så vidt angår hektar græsareal eller permanent græsareal eller for enhver anden støtteberettiget hektar, som er identificeret pr. 30. juni 2003 eller pr. 30. juni 2005 for Bulgariens og Rumæniens vedkommende. De nye medlemsstater har indført et system til identificering af landbrugsparceller i overensstemmelse med artikel 20 i nævnte forordning. På grund af tekniske vanskeligheder ved overgangen til det pågældende identifikationssystem kan det dog forekomme, at nogle af parcellernes træk anno 2003 ikke er blevet korrekt afspejlet. For at muligheden for at fastsætte forskellige enhedsværdier kan gennemføres uden vanskeligheder, bør datoen for identificering af parceller justeres til den 30. juni 2006. For Bulgarien og Rumænien bør datoen for identificering af parceller dog være den 1. januar 2008. Artikel 71h i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Erfaringen har også vist, at det kræver et betydeligt administrativt arbejde at etablere den administrative infrastruktur, som skal til for at forvalte de lovgivningsmæssige forvaltningskrav, som indgår i krydsoverensstemmelsesreglerne. Indførelsen af en treårig indfasningsperiode for de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i overensstemmelse med tidsplanen i bilag III til forordning (EF) nr. 1782/2003 i de nye medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning, svarende til den indfasningsperiode, som blev anvendt i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004, vil gøre det lettere at indføre og gennemføre de lovgivningsmæssige forvaltningskrav. Denne indfasningsperiode bør også være mulig, selv om den nye medlemsstat beslutter at anvende ordningen for direkte betalinger fuldt ud, inden fristen for at anvende den generelle arealbetalingsordning udløber. Artikel 143b, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og artikel 51, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (3) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Artikel 143b, stk. 10 og 11, i forordning (EF) nr. 1782/2003 indeholder regler for, hvordan de nye medlemsstater kan skifte fra den generelle arealbetalingsordning til enkeltbetalingsordningen. Ifølge disse regler skal en ny medlemsstats beslutning om at anvende enkeltbetalingsordningen forhåndsgodkendes af Kommissionen på grundlag af en vurdering af, om den nye medlemsstat er parat til det. Denne forhåndsgodkendelse er ikke længere påkrævet, da næsten alle direkte betalinger er afkoblet, og da både den generelle arealbetalingsordning og enkeltbetalingsordningen er afkoblede og arealrelaterede betalinger, som indbefatter de fleste af det integrerede systems elementer, herunder især markidentifikationssystemet. Disse bestemmelser bør derfor udgå. Udeladelsen af artikel 143b, stk. 10 og 11, medfører en konsekvensændring i artikel 143b, stk. 9. Denne bestemmelse bør derfor også ændres.

(7)

I tabel 2 i bilag XII til forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsættes de samlede supplerende nationale direkte betalinger, der skal betales i Cypern, når den generelle arealbetalingsordning anvendes frem til 2008. Som følge af den forlængede frist for anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning, som blev fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2012/2006 (4), bør de samlede beløb, der skal betales i Cypern, fastsættes, når den generelle arealbetalingsordning anvendes i 2009 og 2010.

(8)

De nye medlemsstater, der har besluttet at anvende enkeltbetalingsordningen, har valgt at indføre den fra 2007. Det er derfor hensigtsmæssigt, at ændringen af artikel 71h i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes på disse nye medlemsstater fra samme tidspunkt.

(9)

Med ændringen af denne forordning vil en række bestemmelser blive gunstigere for de pågældende landbrugere end de regler, der gælder på nuværende tidspunkt; dette er navnlig tilfældet med tolerancen over for mindre overtrædelser, anvendelse af nedsættelser under en bestemt tærskel, fastsættelse af den dato, hvor landbrugeren skal have jorden til sin rådighed for at være berettiget i henhold til enkeltbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning, såvel som den indfasningsperiode, der indrømmes nye medlemsstater, der anvender enkeltbetalingsordningen, til fuldt ud at gennemføre de krav, der er forbundet med krydsoverensstemmelse på deres territorium. Anvendelsen af sådanne bestemmelser med tilbagevirkende kraft bør ikke anfægte princippet om, at der skal være retssikkerhed for de pågældende økonomiske aktører. Det samme gør sig gældende for de ændrede bestemmelser i artikel 71h i forordning (EF) nr. 1782/2003. Bestemmelserne om landbrugernes ansvar for ikke-overensstemmelse i tilfælde af overdragelse af landbrugsjord bør imidlertid finde anvendelse fra 1. april 2008 for at give de pågældende landbrugere tilstrækkelig retssikkerhed og samtidig sikre en effektiv anvendelse af disse bestemmelser i 2008.

(10)

Forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 1698/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 6 ændres som følger:

2)

I artikel 7, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende nedsættelser i tilfælde af overtrædelser, der afhængigt af deres alvorsgrad, omfang og varighed kan betragtes som mindre. Overtrædelser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtes som mindre.

Medmindre landbrugeren umiddelbart træffer afhjælpende foranstaltninger, der bringer den konstaterede overtrædelse til ophør, træffer den kompetente myndighed de nødvendige foranstaltninger, der eventuelt kan begrænses til en administrativ kontrol, for at sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede overtrædelser. Landbrugeren underrettes om konstaterede mindre overtrædelser og de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes.«

3)

Artikel 44, stk. 3, andet punktum, affattes således:

»Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal disse parceller være til landbrugerens rådighed på den dato, som medlemsstaterne har fastsat, og som ikke må ligge efter den dato, som medlemsstaterne har fastsat for ændring af støtteansøgningen.«

4)

Artikel 71h affattes således:

»Artikel 71h

Græsarealer

De nye medlemsstater kan også efter objektive kriterier og inden for rammerne af det regionale loft eller en del heraf fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal tildeles de i artikel 71f, stk. 1, omhandlede landbrugere, for så vidt angår hektar, der er udlagt som græsareal og identificeret som sådant pr. 30. juni 2006, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært for hektar, der er permanente græsarealer og identificeret som sådanne pr. 30. juni 2006, og for enhver anden støtteberettiget hektar.

For Bulgarien og Rumænien er datoen for identificering dog den 1. januar 2008.«

5)

Artikel 143b ændres som følger:

6)

Bilag XII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

a)

Artikel 1, stk. 1, litra a), anvendes fra den 1. april 2008.

b)

Artikel 1, stk. 4, anvendes fra den 1. januar 2007.

21.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/7

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

21.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/9

(1)

Ved artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 900/2007 af 27. juli 2007 om en løbende licitation indtil udgangen af produktionsåret 2007/2008 med henblik på fastsættelse af en eksportrestitution for hvidt sukker (2) og artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1060/2007 af 14. september 2007 om en løbende licitation for salg til eksport af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Spanien, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med (3) blev der åbnet løbende licitationer for alle destinationer med undtagelse af Andorra, Gibraltar, Ceuta, Melilla, Den Hellige Stol (Vatikanstaten), Liechtenstein, kommunerne Livigno og Campione d'Italia, Helgoland, Grønland, Færøerne, de områder af Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol, Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien (4), Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(2)

For at undgå fejlfortolkninger af de udelukkede destinationers status bør der skelnes mellem tredjelande, EU-medlemsstaters områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde, og europæiske områder, hvis eksterne forbindelser en medlemsstat er ansvarlig for, og som ikke omfattet af Fællesskabets toldområde.

(3)

Forordning (EF) nr. 900/2007 og (EF) nr. 1060/2007 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

21.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/11

(1)

Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (3) er adskillige gange blevet ændret væsentligt (4). I forbindelse med nye ændringer af nævnte direktiv bør der af hensyn til klarheden foretages en omarbejdning af de pågældende bestemmelser.

(2)

Afgifterne på kapitaltilførsel, dvs. afgiften på kapitaltilførsel til selskaber, stempelafgiften på værdipapirer og afgiften på omstruktureringsdispositioner er, uanset om disse dispositioner indebærer en kapitalforhøjelse eller ej, årsag til forskelsbehandling, dobbeltbeskatning og uligheder, der hæmmer de frie kapitalbevægelser. Det samme gælder andre afgifter med samme karakteristika som kapitaltilførselsafgiften og stempelafgiften på værdipapirer.

(3)

Derfor er det i det indre markeds interesse at harmonisere lovgivningen om kapitaltilførselsafgifter for så vidt muligt at eliminere faktorer, som kan fordreje konkurrencevilkårene eller hæmme de frie kapitalbevægelser.

(4)

De økonomiske virkninger af kapitaltilførselsafgiften hæmmer virksomhedsomgrupperinger og virksomhedernes udvikling. Disse virkninger er særlig negative i den nuværende konjunktursituation, hvor det er bydende nødvendigt at fremme investeringerne.

(5)

Den bedste løsning for at nå disse mål ville være at afskaffe kapitaltilførselsafgiften.

(6)

De indtægtstab, som den umiddelbare anvendelse af en sådan foranstaltning ville indebære, er imidlertid uacceptable for visse medlemsstater, som på nuværende tidspunkt anvender kapitaltilførselsafgiften. Følgelig bør disse medlemsstater have mulighed for at fortsætte med at pålægge alle eller en del af de pågældende dispositioner kapitaltilførselsafgift, forudsat at der anvendes en enhedsafgiftssats inden for samme medlemsstat. Har en medlemsstat én gang valgt ikke at opkræve kapitaltilførselsafgift af alle eller en del af dispositionerne under dette direktiv, bør det ikke være muligt for den at genindføre sådanne afgifter.

(7)

Tanken om et indre marked forudsætter, at en afgift på kapitaltilførsler vedrørende kapital, der er samlet inden for et selskab, ikke bør opkræves mere end én gang inden for det indre marked. Hvis den medlemsstat, som beskatningsretten tilkommer, ikke opkræver kapitaltilførselsafgift af alle eller visse af de dispositioner, der er omfattet af dette direktiv, må ingen anden medlemsstat som følge heraf udøve en beskatningsret i forhold til disse dispositioner.

(8)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte strenge betingelser for de situationer, hvor medlemsstater fortsat opkræver kapitaltilførselsafgift, især hvad angår fritagelser og nedsættelser.

(9)

Bortset fra kapitaltilførselsafgiften bør der ikke opkræves nogen afgift af kapitaltilførsler. Navnlig bør der ikke opkræves stempelafgift af værdipapirer uden hensyn til værdipapirernes oprindelse og uden hensyn til, om de repræsenterer et selskabs egenkapital eller lånekapital.

(10)

Listen over kapitalselskaber i direktiv 69/335/EØF er ufuldstændig og bør derfor tilpasses.

(11)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12)

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun gælde de bestemmelser, der udgør en materiel ændring i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere direktiver.

(13)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til tidsfristerne for gennemførelse i national ret af de direktiver, der er opført i bilag II, del B.

(14)

I betragtning af de hæmmende virkninger af kapitaltilførselsafgiften bør Kommissionen hvert tredje år forelægge en rapport om anvendelsen af dette direktiv med henblik på at afskaffe denne afgift —

a)

kapitaltilførsler til kapitalselskaber

b)

omstruktureringsdispositioner, hvori kapitalselskaber er impliceret

c)

udstedelse af visse værdipapirer og obligationer.

a)

ethvert selskab, der antager en af de i bilag I anførte former

b)

ethvert selskab, enhver sammenslutning eller enhver juridisk person, hvis kapital eller aktiver er omsættelige på børsen

c)

ethvert selskab, enhver sammenslutning eller enhver juridisk person med erhvervsformål, hvis medlemmer er berettigede til uden forudgående godkendelse at afhænde deres andele til tredjemand, og hvis medlemmer kun hæfter for selskabets, sammenslutningens eller den juridiske persons gæld med deres andele.

a)

stiftelse af et kapitalselskab

b)

omdannelse af et selskab, en sammenslutning eller en juridisk person, der ikke er et kapitalselskab, til et kapitalselskab

c)

forhøjelse af kapitalen i et kapitalselskab ved tilførsel af aktiver af enhver art

d)

forhøjelse af aktiverne i et kapitalselskab ved tilførsel af aktiver af enhver art, for hvilke der ikke ydes vederlag i form af andele i selskabets kapital eller aktiver, men i form af de samme rettigheder, som indrømmes deltagere, som f.eks. stemmerettigheder, ret til andel i overskuddet eller ret til likvidationsprovenu

e)

flytning fra et tredjeland til en medlemsstat af sædet for den reelle ledelse for et kapitalselskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i et tredjeland

f)

flytning fra et tredjeland til en medlemsstat af det vedtægtsmæssige hjemsted for et kapitalselskab, hvis sæde for den reelle ledelse er beliggende i et tredjeland

g)

forhøjelse af kapitalen i et kapitalselskab ved omdannelse af overskud, reserver eller henlæggelser

h)

forøgelse af aktiverne i et kapitalselskab ved ydelser fra en deltager, der ikke medfører nogen forhøjelse af kapitalen, men resulterer i en ændring af selskabsrettighederne eller vil kunne øge selskabsandelenes værdi

i)

et kapitalselskabs optagelse af lån, når långiveren har krav på andel i selskabsoverskuddet

j)

et kapitalselskabs optagelse af lån hos en deltager eller hos en deltagers ægtefælle eller barn samt optagelse af lån hos tredjemand, når en deltager stiller sikkerhed for et sådant lån under forudsætning af, at sådanne lån har samme funktion som en forhøjelse af kapitalen.

a)

et eller flere kapitalselskabers tilførsel af alle deres aktiver og passiver eller en eller flere grene af deres virksomhed til et eller flere kapitalselskaber, der er under stiftelse eller allerede består, forudsat at vederlaget for tilførslen i det mindste delvis udgøres af værdipapirer, der repræsenterer det erhvervende selskabs kapital

b)

erhvervelse af et kapitalselskab, der er under stiftelse, eller som allerede består, af andele, som repræsenterer et flertal af stemmerettighederne i et andet kapitalselskab, forudsat at vederlaget for de erhvervede andele i det mindste delvis udgøres af værdipapirer, der repræsenterer det førstnævnte selskabs kapital. Hvis flertallet af stemmerettighederne nås som følge af flere dispositioner, er det kun den disposition, hvorved flertallet af stemmerettighederne nås, og alle efterfølgende dispositioner, der anses for at være omstruktureringsdispositioner.

a)

kapitaltilførsler

b)

lån eller ydelser i forbindelse med kapitaltilførsler

c)

registrering eller andre formaliteter inden påbegyndelse af virksomhed, som et kapitalselskab kan underkastes på grund af sin retlige form

d)

ændring i et kapitalselskabs stiftelsesoverenskomst eller vedtægter og især ikke følgende:

e)

de i artikel 4 omhandlede omstruktureringsdispositioner.

a)

udfærdigelse, udstedelse, optagelse til børsnotering, tilførsel til markedet af eller handel med aktier, andelsbeviser eller andre værdipapirer af lignende art samt certifikater for sådanne værdipapirer, uanset hvem emittenten måtte være

b)

lån, herunder statsobligationer, der, uanset hvem emittenten måtte være, optages ved udstedelse af obligationer eller andre omsættelige værdipapirer eller hermed forbundne formaliteter, samt af udfærdigelse, udstedelse eller optagelse til børsnotering, tilførsel til markedet af eller handel med sådanne obligationer eller andre omsættelige værdipapirer.

a)

afgifter på overdragelse af værdipapirer opkrævet efter fast eller variabel takst

b)

ejerskifteafgifter, herunder tinglysningsafgifter, ved overførsel af erhvervsvirksomheder eller fast ejendom beliggende inden for deres område til et kapitalselskab

c)

ejerskifteafgifter af tilførsel af aktiver af enhver art til et kapitalselskab, hvis der for tilførslen af sådanne aktiver ydes et vederlag i form af andre værdier end selskabsandele

d)

afgifter af stiftelse, tinglysning eller aflysning af pant og andre rettigheder i fast ejendom

e)

afgifter i form af honorarer eller anden form for vederlag

f)

merværdiafgift.

a)

beløb for aktiver tilhørende kapitalselskabet, som anvendes til kapitalforhøjelsen, og som allerede har været pålagt kapitaltilførselsafgift

b)

beløb for lån optaget af kapitalselskabet, som konverteres til selskabsandele, og som allerede har været pålagt kapitaltilførselsafgift.

a)

kapitalselskaber, der er offentlige forsyningsselskaber, som f.eks. offentlige trafikselskaber, havnemyndigheder eller vand-, gas- eller elværker, når deres kapital for mindst halvdelens vedkommende ejes af staten eller regionale eller lokale myndigheder

b)

kapitalselskaber, der i henhold til deres vedtægter og faktisk udelukkende og direkte forfølger kulturelle, sociale, nødhjælpsmæssige eller uddannelsesmæssige formål.

21.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/23

(1)

Rådet bemyndigede den 12. februar 1998 Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kinas regering på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) og fastlagde forhandlingsdirektiver med henblik herpå.

(2)

Disse forhandlinger blev afsluttet med positivt resultat, og Kommissionen paraferede aftalen den 12. december 2001.

(3)

Aftalen blev undertegnet den 6. december 2002 i Bruxelles med forbehold af efterfølgende indgåelse.

(4)

En protokol om ændring af aftalen for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet den 5. september 2005 i Beijing.

(5)

I henhold til artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 skal Bulgarien og Rumænien tiltræde aftalen ved en protokol mellem Rådet og Folkerepublikken Kina.

(6)

De nødvendige forfatningsmæssige og institutionelle procedurer er afsluttet, og aftalen bør derfor godkendes —

21.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/37

(1)

Aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Folkerepublikken Kina på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) blev undertegnet den 6. december 2002 i Bruxelles.

(2)

En protokol om ændring af aftalen for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet den 5. september 2005 i Beijing.

(3)

I henhold til artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 skal Bulgarien og Rumænien tiltræde aftalen ved en protokol mellem Rådet og Folkerepublikken Kina.

(4)

De nødvendige forfatningsmæssige og institutionelle procedurer er afsluttet, og protokollen bør derfor godkendes —

21.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/41

(1)

Den 4. maj 2006 anmeldte Polen til Kommissionen en planlagt omstruktureringsstøtte til Bison Bial SA (i det følgende benævnt »BB«).

(2)

Ved skrivelse af 13. juni 2006 anmodede Kommissionen Polen om at fremlægge en række manglende oplysninger; Polen fremsendte disse oplysninger den 13. juli 2006. Ved skrivelse af 29. august 2006 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. De polske myndigheder svarede ved skrivelserne af 18. september, 20. oktober og 3. november 2006.

(3)

Ved skrivelse af 20. december 2006 underrettede Kommissionen Polen om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtte.

(4)

De polske myndigheder fremsatte deres bemærkninger ved skrivelse af 23. januar 2007. Der er ikke modtaget tilkendegivelser fra tredjepart.

(5)

Den 28. marts organiseredes et møde med repræsentanter for de polske myndigheder og BB. Ved skrivelse af 17. april 2007 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. De polske myndigheder svarede ved skrivelse af 15. maj 2007.

(6)

BB er en større virksomhed, der fremstiller dele til værktøjsmaskiner, såsom kloplaner, dorne, patroner, fræseværktøj og værktøjsholdere. Virksomheden blev oprettet i 1948 som en statsejet virksomhed. I 1997 solgte staten 53 % af BB's aktier til det private selskab Metalexport Sp. z o.o., som i 2004 skiftede navn til Mex-Holding Sp. z o.o. Ved udgangen af 2006 var staten indehaver af 18 % af BB’s aktier; de resterende aktionærer var private investorer. I årene 2000-2006 faldt antallet af ansatte i BB fra 1 680 til 950 medarbejdere.

(7)

I 2004 havde virksomheden en andel på 17 % af det polske marked for fastholdelsesmekanismer til maskiner, hvilket kun udgjorde 20 % af BB's produktion, da virksomheden hovedsagelig fremstiller til eksport (i 2004 blev 30 % af produktionen eksporteret til USA, 15 % til Italien, 7 % til østeuropæiske lande, herunder Rusland, og 5 % til Det Forenede Kongerige). Virksomheden distribuerer størstedelen af sine eksportvarer gennem selskaber tilhørende Mex-Holding-gruppen, såsom Toolmex Corporation (USA), Mexpol GmbH (Tyskland), Toolmex Polmach (UK) og Italmex SA (Italien).

(8)

Det skønnes, at BB's markedsandel i Europa er på 1,3 %. Geografisk omfatter markedet for BB's varer som minimum Europa og potentielt også verdensmarkedet. Produktionen af standarddele til værktøjsmaskiner som dem, der produceres af BB, er kendetegnet ved overkapacitet såvel på europæisk plan som på verdensplan.

(9)

Virksomheden er beliggende i en region, der er berettiget til støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

(10)

BB's vanskeligheder begyndte i 2001, da virksomheden måtte notere et tab på 24 mio. PLN. De polske myndigheder nævner følgende hovedårsager til, at virksomheden har haft finansielle vanskeligheder:

(11)

Disse omstændigheder og de høje låneomkostninger på markedet forårsagede alvorlige likviditetsproblemer for virksomheden. De finansielle vanskeligheder resulterede i restancer på gælden. I 2002 forlangte fire banker omgående tilbagebetaling af deres lån. BB var ikke i stand til at indfri sine løbende forpligtelser, herunder betale lønninger, hvilket medførte, at fabrikken måtte lukkes i 4 måneder. Som et resultat heraf halveredes salget (fra 91 mio. PLN i 2001 til 48 mio. PLN i 2002), og ved udgangen af året noteredes et nettotab på 74,8 mio. PLN.

(12)

BB’s vanskeligheder afspejlede delvist den forværrede situation i moderselskabet Mex Holding Sp. z o.o. I 2002 noteredes der for hele virksomhedsgruppen et tab på 75,8 mio. PLN. Siden er situationen forbedret, men gruppen må fortsat notere tab, og dens egenkapital er negativ.

(13)

I 2003 lykkedes det virksomheden at reducere sine tab til 8,5 mio. PLN, og i 2004 skabtes en fortjeneste på 5,1 mio. PLN. Dette skyldtes ifølge de polske myndigheder den påbegyndte omstrukturering af BB. Som følge af de første omstruktureringsforanstaltninger steg salget, omkostningerne faldt, og en del af gælden blev eftergivet. Følgelig havde virksomheden i 2005 og 2006 en indtjening på henholdsvis 20 mio. PLN og 12,5 mio. PLN.

(14)

Til trods for at BB skaber fortjeneste, har virksomheden dog stadig problemer. De akkumulerede tab på driften siden 2001 har ført til en betydelig forgældelse. I 2004 skønnedes værdien af virksomhedens aktiver at være 57 mio. PLN, og gælden androg 115,7 mio. PLN. Egenkapitalen var med andre ord negativ. Ved udgangen af 2006 var egenkapitalen stadig negativ (– 26 mio. PLN). Den analyse, der er forelagt for Kommissionen, viser, at virksomheden uden støtte vil gå fallit i den nærmeste fremtid, idet den ikke vil være i stand til at indfri en række forpligtelser, der skal betales omgående.

(15)

BB har udarbejdet en omstruktureringsplan for perioden 2003-2009. Den vedrører hovedsagelig finansiel omstrukturering og omstrukturering af aktiver og arbejdsstyrke. Den finansielle omstrukturering, der påbegyndtes i 2003, indebar betaling af gammel gæld i overensstemmelse med aftaler indgået med private kreditorer, eftergivelse af en del af den private og den offentligretlige gæld og indfrielse af den resterende gæld ved hjælp af et lån ydet af statens udviklingsagentur for industrien (Agencja Rozwoju Przemysłu – i det følgende benævnt ARP).

(16)

I 2004 indgik virksomheden aftaler om betaling af gæld med banker og med virksomhedens egne ansatte samt et forlig med andre private kreditorer.

(17)

Den operationelle omstrukturering påbegyndtes i 2001. Virksomheden nedskar antallet af ansatte fra 1 680 i 2000 til 1 144 i 2001 og til 925 i 2005. Ved udgangen af omstruktureringsperioden burde virksomheden have en arbejdsstyrke på 800 ansatte. Ved udgangen af omstruktureringsperioden vil virksomheden således have reduceret arbejdsstyrken med 52 % i forhold til 2000 og med 30 % i forhold til 2001.

(18)

Med hensyn til omstruktureringen af aktiver planlægger BB at frasælge overflødige aktiver samt at flytte og at sælge den ejendom, hvor virksomheden for tiden er beliggende. Ifølge en fremlagt vurdering er markedsværdien af ejendommen […] (3) mio. PLN. Ejendommen skulle i henhold til de oplysninger, de polske myndigheder først havde givet, sælges i 2009, men først skulle alle maskiner og alt udstyr flyttes til den nye adresse. Desuden er den ejendom, der skal sælges, belånt. Efter Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure har Polen meddelt, at salget vil kunne blive forsinket til 2010.

(19)

I årene 2003-2005 investerede BB 1,4 mio. PLN, og de investeringer, der er planlagt for perioden 2006-2009 beløber sig til 14,2 mio. PLN. Der er først og fremmest tale om genanskaffelsesinvesteringer, dvs. køb af mere effektive og miljøvenlige maskiner og udstyr. Desuden udsættes større investeringer i henhold til planen til efter 2009 i betragtning af de beskedne finansielle ressourcer. Størstedelen af investeringerne gennemføres i 2010 i forbindelse med virksomhedens flytning.

(20)

Polen fremførte oprindelig, at reduceringen af virksomhedens arbejdsstyrke og dens produktionsområde måtte betragtes som tilstrækkelige foranstaltninger til at afbøde støttens skadelige virkninger. De polske myndigheder kunne dog bekræfte, at disse indskrænkninger ville blive modvirket af de planlagte investeringer i mere effektivt udstyr, og at dette ville medføre, at BB's produktionskapacitet ville forblive uændret. De polske myndigheder hævdede, at en fastholdelse af produktionskapaciteten på det nuværende niveau (i stedet for en forøgelse) burde betragtes som en kompenserende modydelse.

(21)

Ifølge den anmeldte omstruktureringsplan skulle omstruktureringsomkostningerne for perioden 2003-2009 beløbe sig til 138 mio. PLN, hvoraf den største udgift ville være den finansielle omstrukturering, der ville beløbe sig til 122,6 mio. PLN. De resterende 15,6 mio. PLN er investeringsomkostninger.

(22)

I planen antages det, at den finansielle omstrukturering vil bestå af betalinger til bankerne af gæld på 65,6 mio. PLN på grundlag af akkorder med disse, tilbagebetaling af anden gæld på 17,5 mio. PLN og tilbagebetaling af offentligretlig gæld på 39,5 mio. PLN. Hele den planlagte statsstøtte vil blive afsat til indfrielse af offentligretlig gæld. En del af omkostningerne ved omstruktureringen vil blive finansieret ved indtægter fra salget af aktiver, efter at virksomheden er flyttet til sin nye adresse.

(23)

Den offentlige støtte til BB tildeles på grundlag af to love: loven af 30. august 2002 om omstrukturering af virksomheders offentligretlige gæld (i det følgende benævnt »loven af 30. august 2002«) og loven af 30. oktober 2002 om statsstøtte til virksomheder af særlig betydning for arbejdsmarkedet (i det følgende benævnt »loven af 30. oktober 2002«) som ændret ved lov af 14. november 2003 (i det følgende benævnt loven af 14. november 2003).

(24)

Ved loven af 30. august 2002 indførtes i polsk ret muligheden for omstrukturering af kriseramte virksomheders offentligretlige gæld i form af eftergivelse. Interesserede virksomheder skulle i medfør af loven indgive ansøgning vedlagt omstruktureringsplan til enhver offentlig myndighed, hvis fordringer skulle omstruktureres (i det følgende benævnt »det omstrukturerende organ«). Efter at have konkluderet, at den fremlagte omstruktureringsplan ville kunne forbedre virksomhedens finansielle situation, offentliggjorde det omstrukturerende organ en beslutning om omstruktureringsvilkårene, herunder en liste over de gældsposter, der var omfattet af omstruktureringen. Hvis virksomheden opfyldte alle betingelserne i beslutningen, var det omstrukturerende organ retligt forpligtet til at træffe beslutning om eftergivelse af de i beslutningen om omstruktureringsvilkårene anførte gældsposter.

(25)

Ved loven af 30. oktober 2002 centraliseredes dette system, og formanden for ARP fik beføjelser til at træffe afgørelser svarende til ovennævnte beslutning om omstruktureringsvilkår, de såkaldte omstruktureringsafgørelser (artikel 10, stk. 1, pkt. 4, og artikel 19). Omstruktureringsafgørelsen indeholder en bedømmelse af omstruktureringsplanen og en afgørelse vedrørende omstrukturering af den offentligretlige gæld, som er omhandlet af planen. De pågældende omstrukturerende organer er herefter retligt forpligtet til at træffe individuelle afgørelser vedrørende eftergivelse af den offentligretlige, der er nævnt i omstruktureringsafgørelsen.

(26)

Endelig gjorde loven af 14. november 2003 om ændring af loven af 30. oktober 2002 omstrukturering af offentligretlig gæld betinget af, at der overføres aktiver svarende til mindst 25 % af den gæld, der skal omstruktureres, til en tredjepart, et selskab med betegnelsen operator (som er fuldt ejet af ARP eller den polske stat). Indtægterne fra operators salg af disse aktiver skulle dække i det mindste en del af den offentligretlige gæld, idet hovedparten af gælden skulle afskrives ved fuldendelsen af omstruktureringen.

(27)

BB ansøgte om omstrukturering af sin offentligretlige gæld i henhold til loven af 30. august 2002 og 30. oktober 2002. Det nominelle støttebeløb for den planlagte statsstøtte er på 31,43 mio. PLN (4) (8,2 mio. EUR). Denne støtte omfatter et lån bevilget på præferencevilkår og eftergivelse af offentligretlig gæld. Nedenstående tabel indeholder en detaljeret liste over statsstøtteforanstaltningerne.

Tabel 2

Planlagt statsstøtte

(28)

Kommissionen besluttede at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, fordi den nærede tvivl om, hvorvidt omstruktureringsstøtten var forenelig med fællesmarkedets regler.

(29)

For det første var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt omstruktureringsplanen kunne genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet. Kommissionen havde mistanke om, at de bogførte indtægter for årene 2004 og 2005 skyldtes undtagelsesvise begivenheder (f.eks. eftergivelse af gæld) og derfor ikke var tegn på reelle forbedringer af virksomhedens drift. Desuden var planen koncentreret om indfrielse af gammel gæld, og de investeringer, den omfattede, ville ikke være tilstrækkelige til at garantere konkurrencedygtige produktionsmidler ved udgangen af omstruktureringsperioden.

(30)

For det andet nærede Kommissionen tvivl med hensyn til gyldigheden af de foreslåede kompenserende modydelser. Virksomheden havde planer om at reducere sit produktionsareal, men dette ville ikke reducere produktionskapaciteten. Arbejdsstyrken var allerede reduceret betydeligt, men dette synes at have været nødvendigt af hensyn til virksomhedens rentabilitet.

(31)

Endelig kunne tilsyneladende ikke alle de foranstaltninger, som de polske myndigheder havde angivet som virksomhedens egne bidrag i henhold til retningslinjerne betragtes som sådanne i henhold til rammebestemmelserne. Det var derfor ikke klart, om det reelle egetbidrag var stort nok, dvs. om støtteforanstaltningen var begrænset til et minimum.

(32)

Efter Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende den planlagte støtte til BB, fremsendte de polske myndigheder detaljerede oplysninger om virksomhedens strategi.

(33)

De polske myndigheder forklarede, at virksomhedens pruduktionsfaciliteter i Białystok var fordelt på to fabrikker, af hvilke den ene findes i centrum af Białystok (ejendommen på adressen […]). BB har planer om at sælge denne ejendom og enten flytte produktionen til sin anden fabrik eller købe en tredje ejendom, overføre al produktion hertil og sælge begge sine nuværende fabrikker. Ifølge de fremsendte prognoser har BB planer om i 2010 at investere […] mio. PLN, når ejendommen på adressen […] er solgt. Hvis virksomheden beslutter at sælge begge ejendomme og flytte produktionen til en ny ejendom, vil investeringsbeløbet blive endnu højere.

(34)

De polske myndigheder har bekræftet, at den væsentligste del af moderniseringen af virksomheden vil finde sted i 2010 efter flytningen. I perioden 2010-2014 forventer BB at investere ca. 43 mio. PLN, hvoraf […] mio. forventes investeret ved udgangen af 2010, hvor virksomheden skal flytte.

(35)

De polske myndigheder har tilkendegivet, at de investeringer, der er planlagt for perioden 2010-2014 har til formål at modernisere virksomhedens design- og produktionsstyringssystem, automatisere samlingsprocessen for standarddele, forbedre varekvaliteten, optimere de teknologiske produktionsprocesser og den termiske og kemiske behandling af produkter samt forbedre metoderne for måling og kontrol. De polske myndigheder har også bekræftet, at flytningen af virksomheden og de herpå følgende investeringer er gennemførelsen af virksomhedens langsigtede strategi.

(36)

Med henblik på at undgå unødig konkurrencefordrejning har de polske myndigheder og virksomheden foreslået tre valgmuligheder med hensyn til kompenserende modydelser, som kan gennemføres af virksomheden:

(37)

Gennemførelsen af den tredje valgmulighed, frasalget af produktionsenheden i […], ville føre til en 46 % reduktion af BB's varesortiment og en 12 % reduktion af antallet af producerede maskinværktøjer. Produktionsenheden i […] er imidlertid delvis tynget af gæld, og omstruktureringen af denne gæld forventes finansieret ved den anmeldte statsstøtte. Desuden er aktiverne i produktionsenheden i […] belånt eller stillet som sikkerhed for betaling af BB's gæld på kommercielle vilkår. De polske myndigheder understreger derfor, at det i første omgang gælder om at løse gældsproblemerne for enheden i […], og først derefter — tidligst i 2009 — kan enheden sælges. BB har påtaget sig at tage de nødvendige skridt med hensyn til at fuldføre salget ved udgangen af 2009, hvis Kommissionen beslutter, at dette vil være en passende kompenserende modydelse.

(38)

Når det gælder finansieringen af omstruktureringsprocessen har de polske myndigheder oplyst, at den forventede indtægt fra salget af grunden i centrum af Białystok er […] mio. PLN, når de seneste prisstigninger for ejendommene i området og beliggenheden af ejendommen tages i betragtning. Den forventede indtægt fra salget af produktionsenheden i […] er […] mio. PLN. Endelig er BB i henhold til retsgrundlaget for den planlagte statsstøtte forpligtet til at overføre aktiver til en værdi af 2,795 mio. PLN til det offentlige (operator) til gengæld for eftergivelse af sin gæld.

(39)

EF-traktatens artikel 87, stk. 1, fastsætter, at al statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller produktionen af visse varer, og som påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, er uforenelig med fællesmarkedet.

(40)

Såvel den planlagte eftergivelse af den offentligretlige gæld med påløbne renter som lånet fra det statslige agentur vedrører statsmidler. Disse løsninger er også fordelagtige for virksomheden, da de reducerer dens omkostninger. Som kriseramt virksomhed, hvis passiver langt overskrider dens aktiver, ville BB ikke selv kunne have opnået sidstnævnte type finansiering på markedsvilkår. Støttebeløbet kan derfor betragtes som værende hele lånebeløbet.

(41)

De allerede trufne omstruktureringsafgørelser om eftergivelse af offentligretlig gæld og om udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen af betalingen på gæld kan også udgøre støtte. Kommissionen finder dog, at støttebeløbet i forbindelse med disse »udsættelser« er afspejlet i den anmeldte støtte, dvs. i de påløbne renter over hele perioden, som er lagt til hele det gældsbeløb, der skal afskrives.

(42)

De metalholdere, der fremstilles af BB, sælges på markedet i Fællesskabet. BB konkurrerer desuden med andre europæiske producenter på markeder uden for Fællesskabet. Den styrkelse af BB's markedsposition, der resulterer af støtten kan således få indvirkning på konkurrencen i Europa, hvilket betyder, at kriteriet om fordrejning af handelen i Fællesskabet er opfyldt.

(43)

Derfor betragtes ovennævnte støtteforanstaltninger som statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(44)

De i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, nævnte undtagelser finder ikke anvendelse i den foreliggende sag. Med hensyn til anvendelse af de i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, nævnte undtagelser er det i betragtning af, at støttens primære formål er at genoprette den kriseramte virksomheds langfristede rentabilitet, kun muligt at anvende den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), fastsatte undtagelse, der tillader statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Støtten kan derfor kun betragtes som forenelig i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvis betingelserne i Fællesskabets rammebestemmelser for bedømmelse af statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (5) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«).

(45)

I henhold til rammebestemmelserne er en virksomhed kriseramt, når virksomheden ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomheden kan opnå fra aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden de offentlige myndigheders indgriben næsten med sikkerhed vil medføre virksomhedens ophør. I rammebestemmelserne er der også anført en række kendetegn, som er typiske for kriseramte virksomheder, såsom stigende gæld og faldende eller opbrugt nettoformue. I henhold til punkt 13 i rammebestemmelserne kan en virksomhed, der tilhører en større koncern, normalt ikke modtage omstruktureringsstøtte, medmindre det kan påvises, at virksomhedens vanskeligheder hidrører fra virksomheden selv og ikke er et resultat af en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at virksomhedens vanskeligheder er for alvorlige til, at koncernen selv kan løse dem.

(46)

BB bør i henhold til rammebestemmelserne betragtes som en kriseramt virksomhed. Dens egenkapital er negativ. Virksomheden er i gang med at betale gammel gæld til private kreditorer i overensstemmelse med indgåede aftaler (de sidste afdrag betales i 2009). Hvis virksomheden ikke får bragt sin offentligretlige gæld ud af verden (ved betaling eller eftergivelse), skal den betales omgående. Tvangsfuldbyrdet betaling af denne gæld vil umuliggøre betalingen af afdrag til private investorer, og virksomheden vil sandsynligvis gå fallit. BB kan ikke indhente lån på markedsbetingelser til betaling af sin offentligretlige gæld, da virksomheden økonomisk er yderst svækket, og der er lagt beslag på alle dens aktiver.

(47)

Den omstændighed, at BB har indtægter, har ikke indvirkning på vurderingen af dens støtteberettigelse, da virksomhedens egenkapital er negativ. Det bør også huskes, at det kun har været muligt at skabe fortjeneste, fordi de offentlige myndigheder har udsat tvangsfuldbyrdelsen af sine tilgodehavender i forventning om den planlagte eftergivelse af gælden.

(48)

BB’s moderselskab, der også befinder sig i en vanskelig situation, taber penge og oparbejder gæld og er derfor ikke i stand til at løse BB’s problemer. Moderselskabets vanskeligheder meldte sig kort efter 2000. Den omstændighed at moderselskabet ikke tilbagebetalte et lån tildelt af BB, er en del af baggrunden for BB's problemer, og den afspejler de finansielle problemer i moderselskabet. Der var således ikke tale om et forsøg fra virksomhedsgruppens side på at øge sine indtægter eller bevidst forværre BB's vanskeligheder.

(49)

I sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure ytrede Kommissionen tvivl vedrørende omstruktureringen, idet den påpegede, at omstruktureringen i alt væsentligt var af finansiel karakter og ikke i tilstrækkeligt omfang inddrog industriel omstrukturering. Efter Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure tilvejebragte de polske myndigheder yderligere oplysninger, der bortvejede nævnte tvivl vedrørende genoprettelse af virksomhedens rentabilitet.

(50)

En detaljeret analyse af BB's regnskaber viser, at der siden 2004-2005 har været en reel forbedring af virksomhedens drift, og denne forbedring kan kun i begrænset omfang tilskrives tilfældige begivenheder. Visse begivenheder, såsom gældseftergivelse, havde yderligere en positiv indvirkning på virksomhedens resultater, men størstedelen af BB's indtægter hidrørte fra driften.

(51)

Af den fremlagte produktomstruktureringsanalyse fremgår det, at virksomheden i stigende omfang koncentrerer sig om produktionen af varer med højere merværdi (i 2001 producerede BB 709 000 stk. artikler og havde en omsætning på 84,9 mio. PLN, mens virksomheden i 2006 fremstillede 377 000 stk. artikler og havde en omsætning på 93,8 mio. PLN).

(52)

De planlagte investeringer for perioden 2003-2009 udgør 14,75 mio. PLN. I realiteten har virksomheden planer om at gennemføre et program for yderligere en række større investeringer i 2010 til en værdi af […] mio. PLN i tilknytning til virksomhedens planlagte flytning. Efter Kommissionens mening vil virksomheden kun kunne genoprette sin langsigtede rentabilitet ved at gennemføre anden del af investeringsprogrammet.

(53)

Af denne grund og i betragtning af, at det ejendomssalg, der er nødvendigt til finansiering af investeringerne, bliver udskudt til 2010, mener Kommissionen, at omstruktureringsperioden bør forlænges til udgangen af 2010, og at de investeringer, virksomheden planlægger at foretage i 2010, bør være en del af omstruktureringsforanstaltningerne. Som følge heraf ville investeringerne i perioden 2003-2010 beløbe sig til […] PLN (14,75 mio. PLN + […] mio. PLN), hvilket er betydeligt mere end de oprindeligt planlagte investeringer på 15,6 mio. PLN.

(54)

Kommissionen bemærker, at BB's egenkapitalforrentning endnu ikke kan beregnes, da virksomhedens egenkapital er negativ. I 2010 vil virksomhedens egenkapital gradvist være blevet gendannet. Tallene for 2011 kan bruges som langsigtet værdi. Dette år vil egenkapitalforrentningen være 9 % (nettofortjeneste på 4 mio. PLN af en egenkapital på 44 mio. PLN). Dette er ikke nogen høj forrentning, men Kommissionen finder den tilfredsstillende i betragtning af, at BB opererer på et marked præget af intensiv konkurrence med asiatiske producenter og af pressede fortjenstmargener.

(55)

På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at gennemførelsen af omstruktureringsplanen vil genoprette virksomhedens rentabilitet, under forudsætning af at omstruktureringen indebærer gennemførelse af de investeringer, der er planlagt for 2010, og at omstruktureringsperioden udvides til slutningen af 2010.

(56)

Efter Kommissionens beslutning om indledning af proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, foreslog de polske myndigheder tre valgmuligheder, når det gælder kompenserende modydelser, som kan gennemføres af virksomheden.

(57)

Med hensyn til det første forslag — reducere virksomhedens varesortiment med 5 % — bemærker Kommissionen, at BB naturligt bevæger hen imod et mindre varesortiment, der dog har højere merværdi. Derfor finder Kommissionen ikke, at denne foranstaltning har nogen reel indvirkning på virksomhedens aktiviteter, og den kan derfor ikke sikre, at BB's tilstedeværelse på markedet reduceres.

(58)

Den anden valgmulighed består i sælge 5 % af virksomhedens maskiner. Da BB har planer om at gennemføre en omfattende modernisering, der indebærer køb af mere effektive maskiner, betragter Kommissionen ikke dette som en gyldig kompenserende modydelse, da den produktionskapacitet, der mistes ved salget af maskiner, vil kunne opvejes ved de nye maskiners højere produktionskapacitet.

(59)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen ikke, at disse to valgmuligheder sikrer en afbødning af støttens skadelige virkninger.

(60)

Den tredje mulighed forudsætter, at virksomheden sælger sin produktionsenhed i […]. Dette salg vil reducere virksomhedens varesortiment med 46 %, dens omsætning med 13 % og antallet af maskinværktøjer med 12 %. Denne valgmulighed indeholder de løsninger, der er indbygget i de første to varianter, samt yderligere elementer. Desuden vil BB's potentielle konkurrenter få lejlighed til at erhverve en organisk del af virksomhedens produktionskapacitet, så snart produktionsenheden i […] udbydes til salg, hvilket kan mindske de negative virkninger af støtten. Endelig er produktionsenheden i […] en bæredygtig enhed, der i 2006 indbragte en fortjeneste på 1,2 mio. PLN, og den behøver derfor ikke som sådan at blive frasolgt i omstruktureringsøjemed.

(61)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at salget af produktionsenheden i […] er en gyldig og fyldestgørende kompenserende modydelse.

(62)

I afsnit 45 i beslutningen om at indlede proceduren betvivlede Kommissionen, om den planlagte betaling af visse gældsposter i løbet af omstruktureringsperioden (6) ville kunne inddrages i omstruktureringsomkostningerne. Denne tvivl består stadig. Kommissionen bemærker, at disse lånte midler indgik som en normal del af finansieringen af virksomhedens aktiviteter, og at tilbagebetalingen bør foretages med virksomhedens egne midler.

(63)

Ved en udvidelse af omstruktureringsperioden til 2010 med henblik på inddragelse heri af de investeringer, der skal foretages dette år, bør disse investeringer imidlertid indgå på listen over omstruktureringsomkostninger.

(64)

I afsnit 46 og 47 i beslutningen om indledning af proceduren betvivler Kommissionen, om visse af de foranstaltninger, Polen har anmeldt, kan betragtes som støttemodtagerens eget bidrag i henhold til afsnit 43 og 44 i rammebestemmelserne. Denne tvivl består stadig. Disse foranstaltninger vil derfor ikke blive betragtet som støttemodtagerens eget bidrag i den følgende analyse.

(65)

Følgelig andrager omstruktureringsomkostninger, støttemodtagerens eget bidrag og statsstøtten følgende:

(66)

BB’s eget bidrag til de samlede omstruktureringsomkostninger udgør derfor 50,4 %, hvilket er i overensstemmelse med det niveau, der er fastsat i punkt 44 i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

(67)

I punkt 45 af rammebestemmelserne er følgende anført: »For at begrænse støttens konkurrencefordrejende virkninger må den ikke ydes i en form eller være af en størrelse, som giver virksomheden et likviditetsoverskud«. Kommissionen bemærker, at virksomheden atter giver fortjeneste. Dens rentabilitet er imidlertid truet af omfanget af den umiddelbart forfaldne gæld. I denne sammenhæng er den omstændighed, at støtten blev tildelt som lån, medvirkende til at sikre, at den begrænses til et minimum. Dette skyldes, at lånet giver BB de midler, virksomheden umiddelbart har brug for til forfaldne betalinger på sin gæld. Samtidig vil BB være forpligtet til senere at tilbagebetale dette lån. Dette vil være muligt takket være regelmæssige indtægter, og det vil sikre, at virksomheden ikke får et likviditetsoverskud i henhold til rammebestemmelserne.

(68)

På denne baggrund finder Kommissionen, at støtten er begrænset til et minimum.

(69)

Kommissionen konkluderer, at den anmeldte statsstøtte til fordel for Bison Bial er forenelig med fællesmarkedet med forbehold for nedenstående betingelser —