26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/1

(1)

Kommissionen indførte den 27. juli 2007 ved forordning (EF) nr. 896/2007 (2) (i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af dihydromyrcenol med oprindelse i Indien (i det følgende benævnt »det pågældende land«).

(2)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(3)

Adresserne på de EF-producenter, der er anført i betragtning 7 i forordningen om midlertidig told, korrigeres som anført nedenfor:

(4)

Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af dihydromyrcenol med oprindelse i Indien modtog alle parter en fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som forordningen om midlertidig told var baseret på (i det følgende benævnt »den midlertidige fremlæggelse«). Alle parter fik en frist til at fremsætte skriftlige og mundtlige bemærkninger til disse oplysninger.

(5)

Nogle af parterne fremsatte skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt mundtligt. Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på endeligt at fastslå de faktiske omstændigheder.

(6)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige told (i det følgende benævnt »den endelige fremlæggelse«). De interesserede parter fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og hvor det var relevant, er konklusionerne blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

I mangel af bemærkninger til den pågældende vare og samme vare bekræftes hermed betragtning 9-12 i forordningen om midlertidig told.

(8)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede den i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told omhandlede eksporterende producent, at der i den analyse, som Kommissionen havde foretaget, ikke var blevet taget hensyn til en række vigtige elementer af betydning for produktionsomkostningerne og dermed fastsættelsen af den normale værdi. Producenten hævdede, at hans normale værdi burde baseres på hans egne produktionsomkostninger og ikke fastsættes på grundlag af den anden samarbejdsvillige eksporterende producents priser på hjemmemarkedet ved salg i normal handel.

(9)

For det første blev førnævnte påstande vedrørende produktionsomkostningerne ikke anset for at være begrundede. For det andet betragtes den metode, der anvendes af Kommissionen ved fastsættelsen af den normale værdi for den pågældende eksporterende producent (jf. betragtning 17 i forordningen om midlertidig told), i medfør at grundforordningens artikel 2 som den mest hensigtsmæssige af følgende grunde: i) den pågældende eksporterende producent havde intet salg på hjemmemarkedet af samme vare og af samme overordnede kategori af varer i UP, ii) varerne er fuldt ud ombyttelige, og iii) kun én anden eksporterende producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Hvis den normale værdi ikke var blevet baseret på den anden indiske producents priser, ville det ydermere have været nødvendigt at fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). Overordnet set synes brugen af den anden indiske producents salgspriser på hjemmemarkedet at være det mest repræsentative grundlag for afspejling af de fremherskende salgsbetingelser på hjemmemarkedet i Indien og dermed for fastsættelse af den normale værdi. Påstanden blev derfor afvist.

(10)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den normale værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning 13-17 i forordningen om midlertidig told.

(11)

I mangel af andre bemærkninger bekræftes betragtning 18 i forordningen om midlertidig told hermed.

(12)

En eksporterende producent hævdede, at Kommissionen havde foretaget visse uberettigede fradrag for visse aspekter ved transport-, håndterings- og kreditomkostningerne, da den fastsatte justeringerne af eksportprisen med henblik på sammenligning. Kommissionen gav producenten medhold heri og ændrede de relevante justeringer tilsvarende.

(13)

I mangel af andre bemærkninger i denne forbindelse bekræftes hermed betragtning 19 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en af de berørte parter, at der for de eksporterende producenter, som ikke var samarbejdsvillige, burde beregnes en højere dumpingmargen på grundlag af de samarbejdsvillige eksporterende producenters laveste cif-priser. I den forbindelse skal det bemærkes, at der ikke blev fundet tegn på, at de virksomheder, som ikke var samarbejdsvillige, i UP foretog dumping af et større omfang end de samarbejdsvillige virksomheder. Tværtimod viste en sammenligning mellem Eurostats data vedrørende import med oprindelse i Indien og mængden og værdien af den eksport til Fællesskabet, som var blevet indberettet af de samarbejdsvillige producenter, at i) den mængde, der blev importeret til Fællesskabet fra en hvilken som helst eksporterende producent, som ikke var samarbejdsvillig, udgjorde mindre end 20 % af den samlede import fra Indien i UP (den præcise andel kan ikke oplyses af fortrolighedshensyn), og at ii) de priser, der blev opkrævet af en hvilken som helst af de eksporterende producenter, som ikke var samarbejdsvillige, på markedet i Fællesskabet tilsyneladende var højere end dem, der blev opkrævet af de samarbejdsvillige virksomheder. Denne påstand blev derfor afvist.

(15)

Efter den endelige fremlæggelse gentog samme part ovenstående påstand vedrørende dumpingmargenen for alle de eksporterende producenter, som ikke var samarbejdsvillige. Der blev ikke fremsat argumenter, som kunne ændre konklusionerne i betragtning 14. Den pågældende part tilføjede blot, at han ikke kunne efterprøve de importdata, der blev anvendt i Kommissionens analyse, da de angiveligt var fortrolige. Det blev meddelt virksomheden, at der var redegjort for importmængden og den gennemsnitlige importpris i betragtning 38 og 39 i forordningen om midlertidig told, og at kilden til statistikkerne, dvs. Eurostat, var tilgængelig for offentligheden. Virksomheden blev således på ingen måde hindret i at efterprøve Kommissionens konklusioner og at forsvare sine rettigheder. Påstanden blev derfor afvist.

(16)

I lyset af ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, til følgende:

(17)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger gjorde en af de eksporterende producenter gældende, at den EF-producent, som havde importeret betydelige mængder dihydromyrcenol fra Indien i UP (jf. betragtning 25 i forordningen om midlertidig told), burde udelukkes fra definitionen af EF-erhvervsgrenen og dermed skadesundersøgelsen, herunder også fastsættelsen af skadestærsklen. I den forbindelse mindes der om, at den pågældende EF-producent ikke ændrede sin kernevirksomhed fra produktion til import. Rent faktisk havde producenten foretaget førnævnte import fra Indien navnlig for at sikre, at hans produktion af samme vare forblev rentabel. Der findes således ingen begrundelse for at udelukke denne virksomhed fra definitionen af EF-erhvervsgrenen. Ydermere skal det bemærkes, at selv om den pågældende producent blev udelukket fra definitionen af EF-erhvervsgrenen, ville konklusionerne om skade ikke blive anderledes. Påstanden blev derfor afvist.

(18)

Samme eksporterende producent hævdede også, at EF-producenternes overordnede økonomiske situation var meget god; angiveligt var den navnlig blevet forbedret betydeligt i 2005 og i UP, og en sådan positiv tendens ville ifølge denne eksportør højst sandsynligt fortsætte i den nærmeste fremtid. Disse konklusioner var baseret på den udvikling i EF-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde, lagre og markedsandel, som beskrives i betragtning 45-47 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand kan ikke accepteres, fordi der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til, at der var et dramatisk fald i salgspriserne for dihydromyrcenol i Fællesskabet (jf. betragtning 47-49 i forordningen om midlertidig told), og at EF-erhvervsgrenen kun formåede at øge sin produktions- og salgsmængde og således opretholde sin markedsandel på et voksende marked i Fællesskabet med alvorlige tab, et fald i investeringsafkastet og en forringet likviditet. Påstanden blev derfor afvist.

(19)

Efter den endelige fremlæggelse gentog den i betragtning 17 omhandlede eksporterende producent sin påstand og tilføjede, at Kommissionen ikke havde foretaget en korrekt analyse af situationen for den pågældende EF-producent, dvs. den producent, som havde foretaget en betydelig import af den pågældende vare. Angiveligt var navnlig følgende aspekter ikke blevet analyseret: i) den andel af den samlede fællesskabsproduktion af den pågældende vare, som denne importerende producent tegner sig for, ii) karakteren af denne importerende producents interesse i import, iii) denne importerende producents interesse i indenlandsk produktion på lang sigt set i forhold til fortsat import, og iv) forhold mellem denne importerende producents import og indenlandske produktion.

(20)

I den forbindelse skal det bemærkes, at alle de spørgsmål, der rejses vedrørende den pågældende EF-producents situation, rent faktisk var blevet korrekt analyseret; visse oplysninger kunne dog ikke fremlægges af fortrolighedshensyn. Som det fremgår af betragtning 25 i forordningen om midlertidig told og betragtning 17 ovenfor, var de vigtigste årsager til ikke at udelukke den pågældende producent fra definitionen af EF-erhvervsgrenen og EF-produktionen i) karakteren af hans interesse i import (dvs. han importerede den pågældende vare for at sikre, at hans egen produktion i Fællesskabet af samme vare forblev rentabel, og ii) hans situations marginale betydning for EF-erhvervsgrenens overordnede situation (dvs. at en eventuel udelukkelse af producenten ville ikke ændre konklusionerne vedrørende skade). Sluttelig siger det sig selv, at ved at støtte klagen og fuldt ud samarbejde i forbindelse med undersøgelsen ville denne producent dæmme op for dumpingimporten fra Indien. Producenten har således klart tilkendegivet, at han foretrækker indenlandsk produktion frem for fortsat import. De i betragtning 19 omhandlede påstande afvises derfor.

(21)

Med henvisning til betragtning 41 i forordningen om midlertidig told gjorde en af de eksporterende producenter gældende, at beregningen af prisunderbuddet burde have været baseret på den gennemsnitlige importpris fra Indien frem for de samarbejdsvillige eksporterende producenters importpriser. I den forbindelse skal det bemærkes, at på grund af den høje grad af samarbejdsvilje i forbindelse med denne sag, dvs. mere end 80 %, og fordi statistikken over den samlede import er baseret på en ex KN-kode, dvs. at den kan omfatte en vis mængde andre produkter end dihydromyrcenol (jf. betragtning 36 i forordningen om midlertidig told), ville en prissammenligning baseret på den gennemsnitlige importpris være langt mindre præcis end de underbudsmargener, der er fastsat for de enkelte virksomheder. Påstanden blev derfor afvist.

(22)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skade, bekræftes konklusionerne i betragtning 23-56 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en af de eksporterende producenter, at importen fra Indien ikke havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, da importprisen var stigende, og importens markedsandel faldt med 2,4 procentpoint i UP. I forbindelse med denne begrundelse tages der ikke hensyn til en række vigtige aspekter af udviklingen inden for dumpingimport fra Indien og situationen på markedet i Fællesskabet. Som påvist i betragtning 38-42 i forordningen om midlertidig told steg den mængde af den pågældende vare, der blev importeret fra Indien til Fællesskabet til dumpingpriser, fra ca. 25 000 kg i 2003 til ca. 760 000 kg i UP. Markedsandelen for denne import steg fra 0,7 % i 2003 til 17,3 % i UP. Det beskedne fald i importens andel i UP skyldtes en pludselig udvidelse af markedet i Fællesskabet i denne periode snarere end et fald i mængden; dumpingimportmængden fra Indien fortsatte rent faktisk med at stige i UP, om end det ikke var med samme takt som i den foregående periode. Overordnet set steg dumpingimportmængden fra Indien på markedet i Fællesskabet meget mere end EF-forbruget i den betragtede periode. Sluttelig mindes der om, at priserne på dumpingimporten fra Indien lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser. Stigningen i dumpingimporten til priser, som i betydelig grad underbyder EF-erhvervsgrenens priser, faldt tydeligvis sammen med den forværrede situation for EF-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist.

(24)

Samme eksporterende producent hævdede endvidere, at den skade, som EF-erhvervsgrenen eventuelt måtte være blevet forvoldt, var selvforskyldt. Producenten hævdede, at ellers ville det ikke være muligt at lide tab i et miljø med øget efterspørgsel, højere priser og dermed øget salg og omsætning samt øget produktivitet. Som en mulig forklaring angav denne part, at gennemsnitslønnen var blevet øget med 24 % fra 2003 til UP.

(25)

For det første var EF-erhvervsgrenens salgspris på markedet i Fællesskabet mere end 30 % lavere end i 2003, selv om den steg med 2 % mellem 2005 og UP, mens EF-erhvervsgrenens salgsmængde kun steg med 22 % mellem 2003 og UP (jf. betragtning 47 i forordningen om midlertidig told). Som følge heraf faldt EF-erhvervsgrenens salgsindtægter på markedet i Fællesskabet betragteligt, dvs. med ca. 15 % i den betragtede periode. For det andet skal udviklingen i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger ses i sammenhæng med tendensen for beskæftigelse og produktivitet. Som beskrevet i betragtning 51 i forordningen om midlertidig told skyldtes stigningen på 24 % i arbejdskraftomkostningerne pr. arbejdstager i den betragtede periode bl.a. ændringer i beskæftigelsesstrukturen i retning af en højere andel af kvalificeret arbejdskraft. Tallene bekræfter, at disse ændringer medførte højere produktivitet, som til gengæld kompenserede for de øgede arbejdskraftomkostninger. Som følge heraf ændrede de samlede arbejdskraftomkostninger pr. enhed sig ikke. Derudover er produktionen af dihydromyrcenol ikke arbejdskraftintensiv. Det menes således, at de øgede lønninger ikke kan have bidraget til EF-erhvervsgrenens tab. Påstanden blev derfor afvist.

(26)

Efter den endelige fremlæggelse tilføjede samme eksporterende producent en række nye argumenter vedrørende årsagssammenhæng. Disse kan sammenfattende beskrives således: i) skaden var selvforskyldt og skyldtes den i betragtning 17 omhandlede EF-producents import af den pågældende vare, ii) skaden var selvforskyldt og skyldtes EF-erhvervsgrenens omfattende investeringer i ny produktionskapacitet og de lån, som den havde optaget til dette formål i forskellige finansieringsinstitutioner, iii) udviklingen i EF-erhvervsgrenens eksportsalg var ikke blevet analyseret, og iv) skaden var selvforskyldt og skyldtes en forøgelse af produktionskapaciteten og ansættelse af yderlige kvalificeret arbejdskraft og dermed en forøgelse af produktionsomkostningerne.

(27)

Med hensyn til disse nye argumenter skal det bemærkes, at i) en af EF-producenternes beskedne import af den pågældende vare ikke kan have påvirket EF-erhvervsgrenens overordnede situation (jf. betragtning 17 og 20). Derudover mindes der om, at denne import var blevet foretaget som reaktion på den massive dumpingimport fra Indien og de tab, som EF-erhvervsgrenen havde lidt heraf, dvs. efter at den væsentlige skade allerede var blevet forvoldt, ii) at der overhovedet ikke var blevet foretaget nye investeringer i produktionskapacitet i den betragtede periode; tværtimod var kapaciteten uændret og investeringerne faldt betragteligt (jf. betragtning 45 og 49 i forordningen om midlertidig told), iii) at EF-erhvervsgrenens eksportresultater blev analyseret i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told, og det blev konstateret, at de ikke brød årsagssammenhængen, og iv) at EF-erhvervsgrenen ikke ansatte yderligere arbejdskraft. Som det fremgår af betragtning 51 i forordningen om midlertidig told, faldt beskæftigelsen med 15 % mellem 2003 og UP. Ændringerne i beskæftigelsesstrukturen blev opnået gennem afskedigelse af ukvalificeret arbejdskraft. Hvad angår produktionskapaciteten, skal der mindes om, at der overhovedet ikke blev foretaget udvidelser De i betragtning 26 omhandlede påstande afvises derfor.

(28)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhæng, bekræftes konklusionerne i betragtning 57-76 i forordningen om midlertidig told.

(29)

En af de eksporterende producenter gjorde gældende, at indførelsen af foranstaltninger i stort omfang ville forstyrre importørerne og brugerne i Fællesskabet, hvorved tusindvis af arbejdspladser og skatteindtægter ville blive bragt i fare, men fremlagde ikke dokumentation for påstandene. Disse påstande blev betragtet som irrelevante. Der var rent faktisk ingen af importørerne og brugerne, der gjorde indsigelse mod de foreløbige konklusioner vedrørende deres interesser (jf. betragtning 87 og 88 i forordningen om midlertidig told), som har vist, at det ikke var sandsynligt, at disse parter ville blive påvirket af antidumpingforanstaltninger i nævneværdig grad. Påstandene blev derfor afvist. Den eksporterende producent blev også underrettet om, at eksporterende producenter almindeligvis ikke betragtes som berørte parter i forbindelse med analysen af Fællesskabets interesser.

(30)

Efter den endelige fremlæggelse gentog denne eksporterende producent sine påstande og gjorde gældende, at han havde ret til at fremsætte bemærkninger til alle aspekter af antidumpingproceduren, herunder også Fællesskabets interesser. Der blev dog ikke fremsat begrundede påstande, som kunne ændre konklusionerne i betragtning 29. Hvad angår de eksporterende producenters ret til at fremsætte bemærkninger til alle aspekter af proceduren, skal det bemærkes, at intet hindrer dem heri. I henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 2, er disse parter dog normalt ikke berørt af analysen af Fællesskabets interesser, og der kan ses bort fra deres bemærkninger, navnlig hvis disse ikke er behørigt underbygget.

(31)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende analysen af Fællesskabets interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 77-90 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Der skal mindes om, at en af de eksporterende producenter gjorde gældende, at den EF-producent, som havde importeret betydelige mængder dihydromyrcenol fra Indien i UP burde udelukkes fra definitionen af EF-erhvervsgrenen, og at der således kun skulle tages hensyn til de to øvrige EF-producenter ved fastsættelsen af skadestærsklen. Som anført i betragtning 14 og 15 blev denne påstand ikke betragtet som rimelig. På denne baggrund og i mangel af andre bemærkninger til skadestærsklen bekræftes hermed betragtning 92-94 i forordningen om midlertidig told.

(33)

I betragtning af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener, da skadestærsklen for begge samarbejdsvillige eksporterende producenter viste sig at være højere end dumpingmargenen.

(34)

Med henvisning til betragtning 14 og 15 anses det for passende, at toldsatsen for alle andre virksomheder, som ikke havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, skulle være den samme som den højeste af de toldsatser, der pålægges de samarbejdsvillige virksomheder.

(35)

På grundlag af ovenstående fastsættes de endelige toldsatser til følgende:

(36)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger, fremsatte Neeru Enterprises et forslag om et pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. Det skal dog bemærkes, at der de seneste år har været betydelige prisudsving for den pågældende vare, hvorfor den ikke er særlig egnet til faste pristilsagn. Muligheden for at indeksere mindsteimportprisen på grundlag af prisen på det vigtigste råmateriale, alpha-pinen, blev derfor undersøgt som en alternativ tilgangsvinkel. Denne mulighed blev dog heller ikke betragtet som anvendelig af følgende grunde: i) udsvingene i den pågældende vares pris kan ikke i tilstrækkelig grad forklares med udsvingene i prisen på alpha-pinen, og ii) alpha-pinen er ikke en råvare, for hvilken der findes offentligt tilgængelige statistikker over markedsprisen. På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at et pristilsagn er uanvendeligt i dette tilfælde, og derfor kan et sådant tilsagn ikke godtages. Den pågældende eksportør blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Eksportørens bemærkninger har dog ikke ændret ovenstående konklusion.

(37)

Antidumpingtoldsatsen for individuelle virksomheder i denne forordning er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for den pågældende virksomhed. Denne toldsats (i modsætning til den landsomfattende told, der gælder for »alle andre virksomheder«) finder således udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af den pågældende virksomhed og således af den nævnte specifikke retlige enhed. Importerede varer, som er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne sats, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(38)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle toldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(39)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der er indført ved nærværende forordning. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige, beregnes tolden på ny, og de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, bør frigives —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/7

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/9

(1)

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge indeholder under punkt III bestemmelser om årlige toldkontingenter ved indførsel af visse varer med oprindelse i Norge. Disse kontingenter bør åbnes for 2008 og de følgende år.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at de toldkontingenter, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i Forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for bilag I —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/11

(1)

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, godkendt ved afgørelse 96/753/EF, indeholder bestemmelser om et årligt toldkontingent ved indførsel af chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao med oprindelse i Norge. Dette kontingent bør åbnes for 2008 og de følgende år.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at det toldkontingent, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/13

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 3199/93 (2) er det fastsat, at de denatureringsmidler, som medlemsstaterne anvender til fuldstændig denaturering af alkohol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF, skal være opført i bilaget til forordningen.

(2)

I henhold til artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF skal medlemsstaterne punktafgiftsfritage alkohol, der er blevet fuldstændig denatureret i overensstemmelse med en medlemsstats forskrifter, når sådanne forskrifter er behørigt anmeldt og godkendt i overensstemmelse med stk. 3 og 4 i nævnte artikel.

(3)

Bulgarien og Rumænien har meddelt, hvilke denatureringsmidler de agter at anvende.

(4)

Kommissionen meddelte de øvrige medlemsstater disse oplysninger den 1. januar 2007 for Bulgariens vedkommende og den 9. januar 2007 for Rumæniens vedkommende.

(5)

Der er modtaget indsigelser mod de meddelte krav. Proceduren i artikel 27, stk. 4, i direktiv 92/83/EØF er blevet korrekt anvendt, og de krav, som Bulgarien og Rumænien har meddelt, bør medtages i bilaget til forordning (EF) nr. 3199/93.

(6)

Forordning (EF) nr. 3199/93 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Punktafgifter —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/15

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2007/08 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1109/2007 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 45/2008 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/17

(1)

Ved forordning (EF) nr. 327/98 blev der åbnet en række toldkontingenter og fastsat bestemmelser om forvaltningen heraf for import af ris og brudris, opdelt efter oprindelsesland og fordelt på flere delperioder, jf. nævnte forordnings bilag IX.

(2)

Delperioden januar er den første delperiode for de kontingenter, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), b), c) og d), i forordning (EF) nr. 327/98.

(3)

Det fremgår af meddelelsen i henhold til artikel 8, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage i januar 2008, jf. nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, for kontingenterne med løbenummer 09.4148 — 09.4154 — 09.4112 — 09.4116 — 09.4117 — 09.4118 — 09.4119 — 09.4166, omfatter en mængde, der overstiger den disponible mængde. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om under de pågældende kontingenter.

(4)

Det fremgår desuden af ovennævnte meddelelse, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage i januar 2008, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98 for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4149 — 09.4150 — 09.4152 — 09.4153, omfatter en mængde, der er mindre end den disponible mængde.

(5)

Derfor bør der for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4148 — 09.4149 — 09.4150 — 09.4152 — 09.4153 — 09.4154 — 09.4112 — 09.4116 — 09.4117 — 09.4118 — 09.4119 — 09.4166 fastsættes de samlede disponible mængder for den følgende delperiode, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98 —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/21

(1)

Fællesskabet og medlemsstaterne har med Lissabon-dagsordenen forpligtet sig til at øge konkurrenceevnen hos virksomheder, som opererer i Europa. Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (Idabc) (3) bør Kommissionen og medlemsstaterne tilvejebringe ydedygtige, effektive og interoperable informations- og kommunikationssystemer til informationsudveksling mellem offentlige forvaltninger og Fællesskabets borgere.

(2)

Som led i den paneuropæiske e-forvaltningsaktion i henhold til afgørelse 2004/387/EF bør der iværksættes foranstaltninger til at gøre tilrettelæggelsen af toldkontrol mere effektiv og til at sikre en løbende datastrøm for at gøre toldklarering mere effektiv, mindske de administrative byrder, bekæmpe svig, organiseret kriminalitet og terrorisme, beskytte budgetinteresser samt intellektuel ejendomsret og kulturarven, øge produktsikkerheden og sikkerheden i den internationale handel og øge sundheds- og miljøbeskyttelsen. Til dette formål er informations- og kommunikationsteknologier til toldformål af største betydning.

(3)

I Rådets resolution af 5. december 2003 om etablering af enkle og papirløse rammer for told og handel, som følger op på Kommissionens meddelelse om enkle og papirløse rammer for told og handel (4), opfordres Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne at opstille en flerårig strategisk plan for skabelse af et sammenhængende og interoperabelt elektronisk toldsystem for Fællesskabet. Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (5), kræver, at der anvendes databehandlingsteknikker til indgivelse af summariske angivelser og elektronisk dataudveksling mellem toldmyndighederne med henblik på at basere toldkontrollen på automatiserede risikoanalysesystemer.

(4)

Det er derfor nødvendigt at opstille de mål, som skal opfyldes med henblik på at skabe papirløse rammer for told og handel, samt at tilvejebringe struktur, midler og tidsfrister herfor.

(5)

Kommissionen bør gennemføre denne beslutning i nært samarbejde med medlemsstaterne. Det er derfor nødvendigt at specificere de berørte parters respektive ansvarsområder og opgaver og bestemme, hvorledes omkostningerne skal fordeles mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

(6)

Kommissionen og medlemsstaterne bør dele ansvaret for fællesskabskomponenterne og de nationale komponenter i kommunikations- og informationsudvekslingssystemerne i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 253/2003/EF af 6. februar 2003 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2007) (6) og under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2235/2002/EF af 3. december 2002 om et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis-programmet 2003-2007) (7).

(7)

For at sikre, at denne beslutning efterleves, og for at skabe sammenhæng mellem de forskellige systemer, der skal udvikles, er det nødvendigt at indføre en overvågningsmekanisme.

(8)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør udarbejde regelmæssige rapporter med oplysninger om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af denne beslutning.

(9)

Det er med henblik på at skabe papirløse rammer nødvendigt med et nært samarbejde mellem Kommissionen, toldmyndighederne og erhvervsdrivende. Toldpolitikgruppen bør med henblik på at lette dette samarbejde varetage koordinationen af de til gennemførelsen af denne beslutning nødvendige aktiviteter. Erhvervsdrivende bør høres både på nationalt plan og EF-plan på alle stadier i forberedelsen af disse aktiviteter.

(10)

Tiltrædelseslande og kandidatlande bør have mulighed for at deltage i disse aktiviteter som led i deres forberedelser på tiltrædelse.

(11)

Målet for denne beslutning, nemlig skabelsen af papirløse rammer for told og handel, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af målets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går beslutningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)

De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(13)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at forlænge de tidsfrister, der er fastsat i denne beslutnings artikel 4, stk. 2, 3 og 5. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF —

a)

at lette indførsels- og udførselsprocedurerne

b)

at nedsætte omkostningerne ved administration og overholdelse af bestemmelserne og sikre en hurtigere fortoldningsproces

c)

at koordinere en fælles tilgang til kontrol af varer

d)

at bidrage til at sikre en korrekt opkrævning af al told og andre afgifter

e)

at levere og modtage hurtig og relevant information med hensyn til den internationale forsyningskæde

f)

at sikre en løbende datastrøm både mellem eksport- og importlandenes myndigheder og mellem toldmyndighederne og de økonomiske operatører, således at data, der er indlæst i systemet, kan bruges igen.

a)

harmoniseret informationsudveksling på basis af internationalt anerkendte datamodeller og meddelelsesformater

b)

omstrukturering af toldprocesserne og de toldrelaterede processer for at gøre dem så ydedygtige og effektive som muligt, for at forenkle dem og for at mindske omkostningerne ved overholdelse af toldbestemmelserne

c)

adgang for de erhvervsdrivende til en bred vifte af elektroniske toldtjenester, som sætter disse erhvervsdrivende i stand til at fungere sammen med en hvilken som helst medlemsstats toldmyndigheder.

a)

erhvervsdrivende

b)

Kommissionen

c)

andre administrationer eller offentlige instanser, som er involveret i internationale varebevægelser (i det følgende benævnt »andre administrationer eller instanser«).

a)

systemer til indførsel og udførsel, der fungerer sammen med forsendelsessystemet, og som muliggør en løbende datastrøm fra et toldsystem til et andet overalt i Fællesskabet

b)

et system til identifikation og registrering af erhvervsdrivende, der fungerer sammen med de autoriserede økonomiske operatørers system, således at disse erhvervsdrivende kun skal registreres en enkelt gang for alle de kontakter, de skal have med toldmyndighederne i hele Fællesskabet, under hensyntagen til allerede eksisterende fællesskabssystemer eller nationale systemer

c)

et system for autorisationsproceduren, herunder informations- og høringsprocessen, og forvaltning af certifikater til autoriserede økonomiske operatører samt registrering af disse certifikater i en database, som toldmyndighederne har adgang til.

a)

rammerne for et enkelt adgangssted, således at de erhvervsdrivende kan benytte en enkelt grænseflade til at indgive elektroniske toldangivelser, også selv om toldproceduren gennemføres i en anden medlemsstat

b)

elektroniske grænseflader til de erhvervsdrivende, således at de, selv om flere medlemsstater er involveret, kan foretage alle toldforretninger med toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor de er etableret, og

c)

»single window«-tjeneste, som muliggør en løbende datastrøm mellem erhvervsdrivende og toldmyndighederne, mellem toldmyndighederne og Kommissionen og mellem toldmyndighederne og andre administrationer eller instanser, og som sætter erhvervsdrivende i stand til at afgive alle oplysninger til toldvæsenet, som er nødvendige til toldbehandling ved import eller eksport, herunder oplysninger som kræves i henhold til anden lovgivning end toldlovgivningen.

a)

relevante gennemførlighedsundersøgelser og fælles funktionelle og tekniske systemspecifikationer

b)

fælles produkter og tjenester, herunder de nødvendige fælles referencesystemer for told- og toldrelateret information

c)

tjenester fra det fælles kommunikationsnet/den fælles systemgrænseflade (CCN/CSI) til brug for medlemsstaterne

d)

koordinationsaktiviteter, som medlemsstater og Kommissionen udfører, når de implementerer og opererer elektroniske toldsystemer inden for det fælles EF-domæne

e)

koordinationsaktiviteter, som Kommissionen udfører, når den implementerer og opererer elektroniske toldsystemer inden for det eksterne EF-domæne, bortset fra tjenester, der er beregnet til at opfylde nationale krav.

a)

de nationale funktionelle og tekniske systemspecifikationer

b)

de nationale systemer, herunder databaser

c)

netsammenkoblinger mellem toldmyndigheder og erhvervsdrivende, mellem toldmyndigheder og andre administrationer eller instanser i samme medlemsstat

d)

programmel eller udstyr, som en medlemsstat anser for nødvendigt til at sikre fuld anvendelse af systemet.

a)

koordination af etablering, overensstemmelsesprøvning, ibrugtagning, drift og støtte af EF-komponenterne, hvad angår elektroniske toldsystemer

b)

koordination af de systemer og tjenester, der er omhandlet i denne beslutning, med andre relevante projekter for e-forvaltning på fællesskabsplan

c)

fuldførelse af de opgaver, der er pålagt den i henhold til den flerårige strategiske plan, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2

d)

koordination af udviklingen af fællesskabskomponenter og nationale komponenter med henblik på samtidig gennemførelse af projekter

e)

koordination på fællesskabsplan af elektroniske toldtjenester og »single window«-tjenester med henblik på at fremme og implementere disse på nationalt plan

f)

koordination af uddannelsesbehov.

a)

koordination af etablering, overensstemmelsesprøvning, ibrugtagning, drift og støtte af de nationale komponenter, hvad angår elektroniske toldsystemer

b)

koordination af de systemer og tjenester, der er omhandlet i denne beslutning, med andre relevante projekter for e-forvaltning på nationalt plan

c)

fuldførelse af de opgaver, der er pålagt dem i henhold til den flerårige strategiske plan, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2

d)

løbende underretning af Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet for, at deres respektive administrationer eller erhvervsdrivende til fulde kan gøre brug af elektroniske toldsystemer

e)

fremme og implementering på nationalt plan af elektroniske toldtjenester og »single window«-tjenester

f)

fornøden uddannelse af toldembedsmænd og andre kompetente embedsmænd.

a)

fastlæggelse af strategier, nødvendige ressourcer og udviklingsfaser

b)

koordination af alle aktiviteter vedrørende elektronisk told, således at det sikres, at ressourcer, herunder ressourcer, der allerede er anvendt på nationalt plan og fællesskabsplan, udnyttes på den bedste og mest effektive måde

c)

koordination af de retlige, operationelle, uddannelsesmæssige og it-udviklingsrelaterede aspekter samt fremskaffelse af oplysning til toldmyndighederne og erhvervsdrivende om disse aspekter

d)

koordination af alle berørte parters gennemførelsesaktiviteter

e)

sikring af, at alle berørte parter overholder de tidsfrister, der er fastsat i artikel 4.

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/27

(1)

Den internationale kakaooverenskomst fra 2001 blev undertegnet og indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2002/970/EF (2) af 18. november 2002.

(2)

Det følger af artikel 63, stk. 1 og 3, at den internationale kakaooverenskomst fra 2001 udløber den 30. september 2008, medmindre Det Internationale Kakaoråd træffer afgørelse om, at den skal forlænges med én eller to perioder, dog højst fire år i alt.

(3)

En forlængelse af overenskomsten er i Det Europæiske Fællesskabs interesse.

(4)

Det Europæiske Fællesskabs holdning i Det Internationale Kakaoråd bør fastlægges —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/28

(1)

Ved direktiv 2001/89/EF er der fastsat EF-minimumsforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. I henhold til disse foranstaltninger skal medlemsstaterne efter bekræftelse af et primærtilfælde af klassisk svinepest hos vildtlevende svin forelægge Kommissionen en plan over foranstaltningerne til udryddelse af sygdommen. Direktivet omfatter ligeledes regler vedrørende nødvaccination af vildtlevende svin.

(2)

Der forekommer klassisk svinepest hos vildtlevende svin i Bulgarien.

(3)

Bulgarien har iværksat et program for overvågning og bekæmpelse af klassisk svinepest i hele Bulgarien. Programmet løber stadig.

(4)

Kommissionens beslutning 2006/800/EF af 23. november 2006 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin og nødvaccination af sådanne svin mod denne sygdom i Bulgarien (2) blev vedtaget som en af en række foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. Beslutning 2006/800/EF anvendes indtil den 31. december 2007.

(5)

Den 15. oktober 2007 forelagde Bulgarien Kommissionen en plan for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin og en plan for nødvaccination af sådanne svin i hele medlemsstaten for 2008 til godkendelse.

(6)

Kommissionen har gennemgået de af Bulgarien forelagte planer og fundet dem i overensstemmelse med direktiv 2001/89/EF. Planerne bør derfor godkendes.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/30

(1)

Mens den første gruppe af deltagere havde en lang overgangsfase, i hvilken euroen var deres valuta, uden at der var indført euromønter og –sedler, indebærer de eksisterende nationale planer for fremtidige overgange, at euromønterne og –sedlerne indføres samme dag, som euroen indføres. Denne forskel og den umiddelbare adgang til euromønter og –sedler betyder, at de medlemsstater, der forbereder sig på at indføre euroen, bør følge en anden strategi end den, som blev fulgt mellem 1999 og 2002.

(2)

Under disse forskellige omstændigheder er bestemmelserne i Kommissionens henstilling af 11. oktober 2000 om foranstaltninger for at lette de økonomiske beslutningstageres overgang til euroen (1) ikke hensigtsmæssige til at tackle de spørgsmål, der opstår som følge af situationsændringen. For at tage hensyn til denne nye situation og udnytte erfaringerne fra indførelsen af euromønter og –sedler i 2002, 2007 og 2008 bør der derfor vedtages en ny henstilling,