ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 332

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
18. december 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1490/2007 af 11. december 2007 om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 954/79 om medlemsstaternes ratifikation eller tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer ( 1 )

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1491/2007 af 17. december 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1492/2007 af 17. december 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 for så vidt angår toldkontingenter for visse produkter med oprindelse i Chile

5

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1493/2007 af 17. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af, hvordan indberetningen fra producenter, importører og eksportører af visse fluorholdige drivhusgasser skal udformes

7

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2007 af 17. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mærkernes udformning og supplerende mærkningskrav, hvad angår produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser ( 1 )

25

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed ( 1 )

27

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2007/839/EF

 

*

Rådets afgørelse af 29. november 2007 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om tilbagetagelse af personer

46

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om tilbagetagelse af personer

48

 

 

2007/840/EF

 

*

Rådets afgørelse af 29. november 2007 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lempelse af reglerne for udstedelse af visa

66

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa

68

 

 

Kommissionen

 

 

2007/841/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 13. september 2007 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-2/39.141 — Fiat) (meddelt under nummer K(2007) 4274)

77

 

 

2007/842/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 6. december 2007 om ændring af beslutning 2004/4/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith, for så vidt angår Egypten (meddelt under nummer K(2007) 5898)

80

 

 

2007/843/EF

 

*

Kommissionens Beslutning af 11. december 2007 om godkendelse af programmer for bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af Gallus gallus i visse tredjelande, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003, og om ændring af beslutning 2006/696/EF for så vidt angår visse folkesundhedskrav ved import af fjerkræ og rugeæg (meddelt under nummer K(2007) 6094)  ( 1 )

81

 

 

2007/844/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 17. december 2007 om ændring af beslutning 2006/415/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Tyskland (meddelt under nummer K(2007) 6702)  ( 1 )

101

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet

103

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (EUT L 15 af 20.1.2007)

106

 

*

Berigtigelse til ændringer af procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Domstol (EFT L 122 af 24.5.2000)

108

 

*

Berigtigelse til De Europæiske Fællesskabers Domstols praktiske anvisninger vedrørende direkte søgsmål og appelsager (EUT L 361 af 8.12.2004)

108

 

*

Berigtigelse til ændringer af procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Domstol (EFT L 322 af 19.12.2000)

109

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1490/2007

af 11. december 2007

om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 954/79 om medlemsstaternes ratifikation eller tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Rådets forordning (EØF) nr. 954/79 (3) fastsættes krav, som medlemsstaterne skal opfylde, når de ratificerer eller tiltræder FN’s konvention om en kodeks for linjekonferencer.

(2)

Konventionen om en kodeks for linjekonferencer opstiller en international reguleringsramme for shippingkonferencer, navnlig ved at fastsætte regler for adgang til fragtandele for rederier, som er etableret i lande, der er parter i konventionen, og som betjener deres gensidige udenrigshandel.

(3)

Rådets forordning (EF) nr. 1419/2006 af 25. september 2006 (4) ophævede Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86 af 22. december 1986 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport (5), som bl.a. indeholdt en fritagelse fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, for shippingkonferencer.

(4)

Ved udgangen af den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1419/2006, vil forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, gælde for linjeskibsfartsydelser, og som følge heraf vil shippingkonferencer ikke længere være tilladt for handel til/fra medlemsstaternes havne.

(5)

Medlemsstaterne vil derfor ikke være i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen om en kodeks for linjekonferencer. Fra samme tidspunkt vil medlemsstater ikke længere kunne ratificere, godkende eller tiltræde denne konvention. Forordning (EØF) nr. 954/79 vil derfor ikke længere finde anvendelse og bør ophæves ved udgangen af den overgangsperiode, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1419/2006, dvs. den 18. oktober 2008 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EØF) nr. 954/79 ophæves.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. oktober 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

M. LOBO ANTUNES

Formand


(1)  EUT C 256 af 27.10.2007, s. 62.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 10.7.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.11.2007.

(3)  EFT L 121 af 17.5.1979, s. 1.

(4)  EUT L 269 af 28.9.2006, s. 1.

(5)  EFT L 378 af 31.12.1986, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1491/2007

af 17. december 2007

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. december 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 756/2007 (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 41).


BILAG

til Kommissionens forordning af 17. december 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

168,9

MA

95,7

TN

157,6

TR

100,0

ZZ

130,6

0707 00 05

JO

237,0

MA

47,6

TR

95,0

ZZ

126,5

0709 90 70

MA

58,1

TR

104,7

ZZ

81,4

0709 90 80

EG

359,4

ZZ

359,4

0805 10 20

AR

19,6

TR

91,1

ZA

38,1

ZW

14,0

ZZ

40,7

0805 20 10

MA

75,7

ZZ

75,7

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

HR

15,2

IL

66,9

TR

73,3

ZZ

51,8

0805 50 10

EG

81,3

IL

82,7

MA

119,9

TR

97,3

ZZ

95,3

0808 10 80

CA

86,7

CN

107,4

MK

32,8

US

88,4

ZZ

78,8

0808 20 50

CN

51,5

US

122,8

ZZ

87,2


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1492/2007

af 17. december 2007

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 for så vidt angår toldkontingenter for visse produkter med oprindelse i Chile

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 af 18. februar 2003 om Fællesskabets gennemførelse af toldbestemmelserne i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 312/2003 gennemfører for Fællesskabets vedkommende bestemmelserne i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (2).

(2)

Ved afgørelse 2005/106/EF (3) godkendte Rådet en protokol til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (4), i det følgende benævnt »protokollen«. Protokollen indeholder nye EF-toldindrømmelser, hvoraf nogle er begrænset af toldkontingenter.

(3)

Indrømmelserne blev gennemført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 305/2005 af 19. oktober 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 for så vidt angår toldkontingenter for visse produkter med oprindelse i Chile.

(4)

I overensstemmelse med protokollen skulle de nye toldkontingentmængder forøges årligt fra 1. januar 2005 med fem procent af den oprindelige mængde. Af klarhedshensyn er det nødvendigt at bestemme de i 2005 disponible samlede toldkontingentmængder for de pågældende produkter, hvor forøgelsen i det år allerede er inkluderet.

(5)

Forordning (EF) nr. 312/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Eftersom toldkontingentmængderne i denne forordning skal have virkning fra 1. januar 2005, bør denne forordning finde anvendelse fra samme dato og bør træde i kraft øjeblikkeligt.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 312/2003 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3 indsættes som stk. 3:

»3.   Det årlige toldkontingent med løbenummer 09.1941 i bilaget forhøjes fra den 1. januar 2005 hvert år med fem procent af den oprindelige mængde.«

2)

Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2007.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 46 af 20.2.2003, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 305/2005 (EUT L 52 af 25.2.2005, s. 6).

(2)  EFT L 352 af 30.12.2002, s. 3.

(3)  EUT L 38 af 10.2.2005, s. 1.

(4)  EUT L 38 af 10.2.2005, s. 3.


BILAG

I bilaget til forordning (EF) nr. 312/2003 ændres tabellen således:

1)

I rækken med toldkontingentet med løbenummer 09.1925 ændres den årlige toldkontingentmængde i fjerde kolonne til følgende:

»581,50 tons (1)

2)

I rækken med toldkontingentet med løbenummer 09.1929 ændres den årlige toldkontingentmængde i fjerde kolonne til følgende:

»42 275 tons (2)

3)

I rækken med toldkontingentet med løbenummer 09.1941 ændres den årlige toldkontingentmængde i fjerde kolonne til følgende:

»1 050 tons (3)


(1)  Denne årlige toldkontingentmængde finder anvendelse fra 1. januar 2005. Den forhøjes hvert år, første gang i 2006 for det år, med 26,50 tons (fem procent af den oprindelige mængde på 530 tons).«

(2)  Denne årlige toldkontingentmængde finder anvendelse fra 1. januar 2005. Den forhøjes hvert år, første gang i 2006 for det år, med 1 925 tons (fem procent af den oprindelige mængde på 38 500 tons).«

(3)  Denne årlige toldkontingentmængde finder anvendelse fra 1. januar 2005. Den forhøjes gradvist hvert år, første gang i 2006 for det år, med 50 tons (fem procent af den oprindelige mængde på 1 000 tons).«


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1493/2007

af 17. december 2007

om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af, hvordan indberetningen fra producenter, importører og eksportører af visse fluorholdige drivhusgasser skal udformes

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (1), særlig artikel 6, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Importører og producenter bør indberette skønsmæssige data om, hvor store mængder fluorholdige drivhusgasser der forventes at gå til de vigtigste anvendelsesformål, herunder hvilke mængder der forventes anvendt som råvarer, således at Kommissionen og medlemsstaterne kan få mere præcis viden om udledningerne fra de relevante sektorer.

(2)

Af forretningsmæssige grunde handler producenter indbyrdes med fluorholdige drivhusgasser, og i disse tilfælde kan kun den indkøbende producent give oplysning om, hvilke stoffer der forventes at gå til de vigtigste anvendelsesformål.

(3)

De berørte parter er blevet hørt om indberetningens udformning, og deres erfaringer med indberetning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (2), er taget i betragtning.

(4)

Foranstaltninger i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Indberetninger i medfør af forordning (EF) nr. 842/2006, artikel 6, stk. 1, udformes som fastsat i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2007.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/540/EF (EUT L 198 af 31.7.2007, s. 35).


BILAG

INDBERETNINGSSKEMA TIL PRODUCENTER, IMPORTØRER OG EKSPORTØRER AF FLUORHOLDIGE DRIVHUSGASSER

DEL 1

Image

DEL 2

Image

Image

DEL 3

Image

DEL 4

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

DEL 5

Image

Image

DEL 6

Image

Image

Image

DEL 7

Image


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1494/2007

af 17. december 2007

om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mærkernes udformning og supplerende mærkningskrav, hvad angår produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (1), særlig artikel 7, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er blevet evalueret, om der er behov for at medtage supplerende miljøoplysninger på mærker til de produkter og det udstyr, der omhandles i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 842/2006 i overensstemmelse med forordningens artikel 7, stk. 3.

(2)

Mærkningskravene tager hensyn til de i øjeblikket anvendte mærkningsordninger i Fællesskabet for produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, herunder de mærkningsordninger, der er fastlagt ved industrinormer for disse produkter og udstyr.

(3)

For klarhedens skyld er det hensigtsmæssigt at fastsætte den nøjagtige ordlyd af de oplysninger, der skal anføres på mærkerne. Medlemsstaterne bør selv kunne bestemme, hvilke sprog de vil anvende på mærkerne.

(4)

Der bør medtages supplerende oplysninger, der angiver, om køle- og luftkonditioneringsudstyr såvel som varmepumper omfattet af forordningen er blevet isoleret med skum, der er blæst op med fluorholdige drivhusgasser, på mærket for at fremme en eventuel genvinding heraf fra det pågældende skum.

(5)

I tilfælde hvor fluorholdige drivhusgasser tilsættes det pågældende produkt eller udstyr uden for produktionsstedet, bør mærket angive den samlede mængde fluorholdige drivhusgasser, der er i produktet eller udstyret.

(6)

Mærket skal udformes således, at det sikres, at det er klart læseligt og forbliver sikkert på sin plads på produktet eller udstyret i hele den periode, hvor produktet eller udstyret indeholder fluorholdige drivhusgasser.

(7)

Mærket bør placeres således, at det forbliver synligt for installations- og serviceteknikere.

(8)

For luftkonditioneringsudstyr og varmepumper bør mærket placeres under hensyntagen til produktets eller udstyrets tekniske egenskaber.

(9)

Muligheden for at medtage supplerende miljøoplysninger på mærkerne har tvunget producenterne til at foretage de nødvendige tilpasninger af mærket, og derfor bør der gives et passende tidsrum til at muliggøre dette, før forordningen finder anvendelse.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (2)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

I denne forordning fastsættes udformningen af de mærker, der skal anvendes, og de supplerende mærkningskrav, der skal gælde for de typer af produkter og udstyr, der er anført i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 842/2006.

Artikel 2

Krav til mærkning

1.   Produkter og udstyr, der dækkes af denne forordning, skal udstyres med et mærke med følgende oplysninger:

a)

teksten »Indeholder fluorholdige drivhusgasser omfattet af Kyoto-protokollen«

b)

de forkortede kemiske navne på de fluorholdige drivhusgasser, som udstyret indeholder eller er udformet til at indeholde; der anvendes industriens godkendte nomenklatur på udstyret eller stoffet

c)

mængden af fluorholdige drivhusgasser udtrykt i kg

d)

i givet fald udtrykket »hermetisk lukket«.

2.   Ud over mærkningskravene omhandlet i stk. 1 skal køle- og luftkonditioneringsudstyr såvel som varmepumper, der er isoleret med skum opblæst med fluorholdige drivhusgasser, før de markedsføres, mærkes med et mærke med følgende tekst: »Skum opblæst med fluorholdige drivhusgasser«.

3.   Hvis der tilføjes fluorholdige drivhusgasser uden for produktionsstedet, og den samlede mængde derfor ikke bestemmes af producenten, skal mærket anføre den mængde, der er tilført i produktionsanlægget, og have plads tilovers på mærket til den mængde, der tilføres uden for produktionsstedet såvel som til den samlede mængde fluorholdige drivhusgasser.

4.   Medlemsstater kan markedsføre produkter og udstyr omfattet af denne forordning på deres område på deres officielle sprog i overensstemmelse med mærkningskravene i stk. 1, 2 og 3.

Artikel 3

Mærkets udformning

1.   De i artikel 2 omhandlede oplysninger angives på et mærke, der påsættes de produkter og det udstyr, som forordningen omhandler.

2.   Oplysningerne skal fremstå klart på baggrunden og være af en sådan størrelse og stå med sådanne mellemrum, at de er lette at læse.

Hvis de i denne forordning krævede oplysninger tilføjes på et mærke, der allerede er påsat produktet eller udstyret, må bogstavstørrelsen ikke være mindre end den mindste størrelse af andre oplysninger på det pågældende mærke.

3.   Hele mærket og dets påskrift skal udformes således, at det sikres, at det forbliver sikkert på sin plads på produktet eller udstyret og klart læseligt under normale driftsforhold i hele den periode, hvor produktet eller udstyret indeholder fluorholdige drivhusgasser.

Artikel 4

Mærkets placering

1.   Ud over de steder, der er anført i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 842/2006, kan mærket også placeres på eller ved siden af eksisterende navneplader eller produktinformationsmærker, eller ved siden af produkternes og udstyrets påfyldnings-/genvindingssteder.

2.   Hvad angår luftkonditioneringsudstyr og varmepumper med særskilte indendørs- og udendørssektioner, der er forbundne ved rør med kølemiddel, placeres mærkningen på den del af udstyret, der oprindeligt påfyldes med kølemidlet.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. april 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2007.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1

(2)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/540/EF (EUT L 198 af 31.7.2007, s. 35).


DIREKTIVER

18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/27


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/65/EF

af 11. december 2007

om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), og

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets direktiv 89/552/EØF (4) samordnes visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed. Den nye teknologi til transmission af audiovisuelle medietjenester bevirker imidlertid, at der nu er behov for at tilpasse regelsættet, så det bliver muligt at tage hensyn til, hvordan strukturforandringer, spredning af informations- og kommunikationsteknologi (»ikt«) og teknologiske udviklinger påvirker forretningsmodellerne, ikke mindst finansieringen af kommerciel tv-spredning, og at sikre optimale konkurrencevilkår og retssikkerhed for europæiske virksomheder og tjenester på områderne informationsteknologi og medier samt respekt for kulturel og sproglig mangfoldighed.

(2)

Medlemsstaternes love og administrative forskrifter om fjernsynsvirksomhed samordnes allerede nu af direktiv 89/552/EØF, hvorimod reglerne for aktiviteter som on-demand audiovisuelle medietjenester afviger fra hinanden på måder, hvoraf nogle måske vil hindre den frie bevægelighed for sådanne tjenester i Det Europæiske Fællesskab og forvride konkurrencen i det indre marked.

(3)

Audiovisuelle medietjenester er i lige så høj grad kulturelle tjenester som økonomiske tjenester. Deres stadig større samfundsmæssige, demokratiske — især til sikring af informationsfrihed, meningsmangfoldighed og mediepluralisme — uddannelsesmæssige og kulturelle betydning gør en specifik regulering af disse tjenester berettiget.

(4)

Efter traktatens artikel 151, stk. 4, skal Fællesskabet tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.

(5)

I sine beslutninger af 1. december 2005 (5) og 4. april 2006 (6) om Doha-runden og om WTO’s ministerkonferencer påpegede Europa-Parlamentet, at grundlæggende offentlige tjenester som audiovisuelle tjenester undtages fra liberaliseringen inden for rammerne af GATS-forhandlingerne. I sin holdning af 27. april 2006 (7) støttede Europa-Parlamentet UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, hvori det hedder, at »kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som er bærere af identiteter, værdier og betydning, har to sider, en økonomisk og en kulturel, og derfor ikke må behandles som værende udelukkende af kommerciel værdi«. Rådets afgørelse 2006/515/EF af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (8) godkendte UNESCO-konventionen på Fællesskabets vegne. Konventionen trådte i kraft den 18. marts 2007. Dette direktiv respekterer konventionens principper.

(6)

Både de traditionelle audiovisuelle medietjenester — som fjernsyn — og de nye on-demand audiovisuelle medietjenester rummer et stort potentiale for jobskabelse i Fællesskabet, særlig inden for små og mellemstore virksomheder, og stimulerer den økonomiske vækst og investeringerne. I betragtning af vigtigheden af fælles spilleregler og et reelt europæisk marked for audiovisuelle medietjenester bør grundprincipperne for det indre marked, f.eks. fri konkurrence og ligebehandling, overholdes med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed på markederne for audiovisuelle medietjenester og gøre det let at komme ind på markedet.

(7)

Europæiske virksomheder, der udbyder audiovisuelle medietjenester, oplever manglende retssikkerhed og ulige konkurrenceforhold på grund af de juridiske rammevilkår, der gælder for de nye on-demand audiovisuelle medietjenester. For at undgå konkurrenceforvridning, for at forbedre retssikkerheden, for at bidrage til gennemførelsen af det indre marked og for at lette etableringen af et fælles område for information er det derfor nødvendigt mindst at indføre et sæt fælles grundregler for alle audiovisuelle medietjenester, såvel fjernsynsudsendelser (dvs. lineære audiovisuelle medietjenester) som on-demand tjenester (dvs. ikke-lineære audiovisuelle medietjenester). Grundprincipperne i direktiv 89/552/EØF — oprindelseslandsprincippet og fælles minimumstandarder — har vist sig at holde og bør derfor bibeholdes.

(8)

Kommissionen udsendte den 15. december 2003 en meddelelse om den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på det audiovisuelle område, hvori den lagde vægt på, at man på det område må værne om visse samfundsmæssige interesser som f.eks. kulturel mangfoldighed, retten til information, mediepluralisme, beskyttelse af mindreårige og forbrugerbeskyttelse og øge offentlighedens bevidsthed og mediekendskab nu og i fremtiden.

(9)

Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 25. januar 1999 om public service-radio- og -tv-virksomhed (9) bekræftede, at public service-radio- og -tv-foretagender ved varetagelsen af deres opgaver fortsat skal udnytte de teknologiske fremskridt. Sameksistens mellem private og offentlige udbydere af audiovisuelle medietjenester er et særligt kendetegn ved det europæiske audiovisuelle mediemarked.

(10)

Kommissionen har iværksat initiativet »i 2010 — Et europæisk informationssamfund« for at fremme vækst og beskæftigelse i informationssamfundet og mediebranchen. Dette er en helhedsstrategi, hvis formål er at tilskynde til produktion af europæisk indhold, udvikling af en digital økonomi og udbredelse af ikt i en situation med konvergens mellem informationssamfundets tjenester og medietjenester, netværk og apparater, ved at modernisere alle EU’s politiske virkemidler og tage dem i brug: lovregulering, forskning og partnerskaber med erhvervslivet. Kommissionen har sat sig for at tilvejebringe sammenhængende rammevilkår på det indre marked for informationssamfundstjenester og medietjenester ved at modernisere lovgrundlaget for audiovisuelle tjenester, og første punkt i dette program er et kommissionsforslag i 2005 om at ændre »Fjernsyn uden grænser«-direktivet til et direktiv om »audiovisuelle medietjenester«. Målet med i 2010-initiativet vil i princippet opfyldes ved at lade virksomhederne vokse og kun indføre den regulering, der er nødvendig, samt ved at lade små nystartede virksomheder, der vil være fremtidens job- og værdiskabere, blomstre, udvikles og skabe beskæftigelse på et frit marked.

(11)

Den 4. september 2003 (10), 22. april 2004 (11) og 6. september 2005 (12) vedtog Europa-Parlamentet beslutninger, hvori direktiv 89/552/EØF krævedes tilpasset til strukturelle ændringer og den teknologiske udvikling, uden at der røres ved de tilgrundliggende principper, som stadig er gyldige. De støttede desuden hovedprincippet om grundregler for alle audiovisuelle medietjenester og supplerende regler for fjernsynsudsendelser.

(12)

Dette direktiv styrker overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og ligger helt på linje med principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (13), særlig artikel 11. Således bør direktivet på ingen måde hindre medlemsstaterne i at anvende deres forfatningsregler om presse- og ytringsfrihed.

(13)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (14). Udkast til nationale foranstaltninger for on-demand audiovisuelle medietjenester, der er strengere eller mere detaljerede end dem, der er nødvendige for blot at gennemføre dette direktiv, bør derfor følge de proceduremæssige forpligtelser, der er indeholdt i artikel 8 i direktiv 98/34/EF.

(14)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (15) berører ifølge dets artikel 1, stk. 3, ikke foranstaltninger, der er truffet på fællesskabs- eller nationalt plan for at forfølge mål af almen interesse, navnlig for så vidt angår regulering af indhold og politikken på det audiovisuelle område.

(15)

Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke indebære, at medlemsstaterne skal indføre — eller tilskyndes til at indføre — nye systemer med tilladelser eller administrative godkendelser for audiovisuelle medietjenester.

(16)

Med henblik på dette direktiv bør definitionen af en audiovisuel medietjeneste kun dække audiovisuelle medietjenester, hvad enten de er fjernsynsudsendelser eller on-demandbaserede, der er massemedier, dvs. som er bestemt for og vil kunne have en klar indvirkning på en betydelig del af offentligheden. Definitionen bør kun omfatte tjenester, der falder inden for traktatens definition af tjenesteydelser, og bør således omfatte enhver form for økonomisk virksomhed, herunder udøvet af public service-foretagender, men ikke virksomhed, der overvejende er af ikke-økonomisk art, og som ikke konkurrerer med tv-spredning, som f.eks. private websteder og tjenester, der består i at udbyde eller distribuere audiovisuelt indhold, skabt af private brugere til deling eller udveksling inden for interessegrupper.

(17)

Det er kendetegnende for on-demand audiovisuelle tjenester, at de er »tv-lignende«, dvs. at de konkurrerer om samme seere som fjernsynsudsendelser, og at deres art og måden, hvorpå man får adgang til dem, med rimelighed vil få brugeren til at forvente, at tjenesterne er reguleret ved dette direktiv. I lyset af dette og for at hindre skævheder med hensyn til fri bevægelighed og konkurrence bør begrebet »program« derfor fortolkes dynamisk under hensyn til udviklingen inden for tv-spredning.

(18)

Med henblik på dette direktiv bør definitionen af en audiovisuel medietjeneste dække massemedier, hvis funktion er at informere, underholde og oplyse offentligheden. Den bør omfatte audiovisuel kommerciel kommunikation, men bør udelukke enhver form for privat korrespondance, som f.eks. e-mails, der udsendes til et begrænset antal modtagere. Definitionen bør udelukke alle tjenester, hvor distributionen af audiovisuelt indhold ikke er hovedformålet, dvs. hvis eventuelle audiovisuelle indhold blot er en biomstændighed ved tjenesten. Eksempler på dette kunne være websteder, der kun indeholder audiovisuelle elementer, der fungerer som støtte, f.eks. animerede grafiske elementer, korte reklamespots eller information om et produkt eller en ikke-audiovisuel tjeneste. Tilfældighedsspil med en indsats, som repræsenterer en pengeværdi, herunder lotterier, væddemål og andre former for spiltjenester, samt online-spil og søgemaskiner, men ikke tv-udsendelser om spil og tilfældighedsspil, bør derfor også udelukkes fra direktivets anvendelsesområde.

(19)

Med henblik på dette direktiv bør definitionen af medietjenesteudbyder udelukke fysiske eller juridiske personer, der blot sender programmer, hvis redaktionelle ansvar påhviler tredjemænd.

(20)

Til fjernsynsudsendelser hører i øjeblikket navnlig analogt og digitalt tv, livestreaming, webcasting og near video-on-demand, mens video-on-demand for eksempel her er en on-demand audiovisuel tjeneste. For fjernsynsudsendelser eller fjernsynsprogrammer, der også tilbydes som on-demand audiovisuelle tjenester af den samme medietjenesteudbyder, bør direktivets krav generelt betragtes som opfyldt ved de krav, der gælder for fjernsynsudsendelser, dvs. lineær udsendelse. Når forskellige former for tjenester tilbydes parallelt, selv om der er tale om klart separate tjenester, bør dette direktiv imidlertid finde anvendelse på hver af de berørte tjenester.

(21)

Direktivets anvendelsesområde bør ikke dække elektroniske udgaver af aviser og blade.

(22)

I dette direktiv bør udtrykket »audiovisuel« henvise til levende billeder med eller uden lyd, herunder således stumfilm, men ikke lydtransmission eller radiotjenester. Hovedformålet med en audiovisuel medietjeneste er at udbyde programmer, men definitionen af en sådan tjeneste bør også dække tekstbaseret indhold, der ledsager programmer, såsom undertekstningstjenester og elektroniske programoversigter. Selvstændige tekstbaserede tjenester bør ikke omfattes af dette direktiv, som ikke bør berøre medlemsstaternes frihed til at lovgive om sådanne tjenester på nationalt plan i overensstemmelse med traktaten.

(23)

Begrebet »redaktionelt ansvar« er afgørende for definitionen af medietjenesteudbyderens rolle og dermed for definitionen af audiovisuelle medietjenester. Medlemsstaterne kan specificere yderligere aspekter af definitionen »redaktionelt ansvar«, navnlig begrebet »effektiv kontrol«, når de vedtager gennemførelsesforanstaltninger til dette direktiv. Dette direktiv bør ikke berøre de fritagelser for ansvar, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (16).

(24)

I forbindelse med fjernsynsudsendelser bør begrebet »samtidig modtagelse« også dække omtrent samtidig modtagelse forårsaget af variationer i det korte tidsrum, der af tekniske årsager i forbindelse med transmissionsprocessen forløber mellem transmission og modtagelse af udsendelsen.

(25)

Alle de egenskaber ved en audiovisuel medietjeneste, som er angivet i definitionen og forklaret i betragtning 16-23, bør være til stede samtidigt.

(26)

Ud over tv-reklame og teleshopping bør et bredere begreb »audiovisuel kommerciel kommunikation« defineres i dette direktiv, som imidlertid ikke bør omfatte public service-meddelelser og vederlagsfrie indslag til fordel for velgørenhed.

(27)

Oprindelseslandsprincippet bør fortsat være kernen i dette direktiv, da det er uomgængeligt for etableringen af et indre marked. Princippet bør derfor gælde alle audiovisuelle medietjenester, således at medietjenesteudbyderne får den retssikkerhed at arbejde under, der er nødvendig som grundlag for nye forretningsmodeller, og udbygning af sådanne tjenester. Det er også en forudsætning for den frie udveksling af informationer og audiovisuelle programmer på det indre marked.

(28)

For at fremme en stærk, konkurrencedygtig og integreret europæisk audiovisuel industri og øge mediepluralismen i Den Europæiske Union bør kun én medlemsstat have jurisdiktion over en audiovisuel medietjenesteudbyder, og informationspluralismen bør være et grundlæggende princip inden for Den Europæiske Union.

(29)

Den teknologiske udvikling, især inden for digitale satellitprogrammer, betyder, at der bør anlægges subsidiære kriterier for at sikre, at reguleringen bliver hensigtsmæssig og gennemføres effektivt, og for at give aktørerne faktisk magt over indholdet af audiovisuelle tjenester.

(30)

Da dette direktiv vedrører tjenester, der udbydes til almenheden i Den Europæiske Union, bør det kun gælde for audiovisuelle medietjenester, som kan modtages direkte eller indirekte af offentligheden i en eller flere medlemsstater med almindeligt forbrugerudstyr. Definitionen af, hvad der er almindeligt forbrugerudstyr, bør overlades til de kompetente nationale myndigheder.

(31)

Den frie etableringsret er fastslået som en grundlæggende ret i traktatens artikel 43-48. Det betyder, at udbydere af medietjenester som hovedregel bør have ret til frit at vælge, i hvilken medlemsstat de vil etablere sig. Domstolen har desuden understreget, at traktaten ikke indeholder noget »forbud mod, at en virksomhed gør brug af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i tilfælde, hvor den ikke udbyder tjenesteydelser i den medlemsstat, hvor den er etableret« (17).

(32)

Medlemsstaterne bør kunne anlægge mere detaljerede eller strengere regler over for medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion på de områder, der samordnes i dette direktiv, men bør samtidig sikre, at disse regler er i overensstemmelse med de generelle principper i fællesskabsretten. For at tage højde for situationer, hvor et tv-spredningsforetagende, der henhører under én medlemsstats jurisdiktion, leverer en fjernsynsudsendelse, som helt eller fortrinsvis er rettet mod en anden medlemsstats område, er et krav om, at medlemsstaterne samarbejder med hinanden, og i tilfælde af omgåelse en kodificering af Domstolens retspraksis (18) og i tilknytning hertil indførelse af en mere effektiv procedure en passende løsning, der tager hensyn til medlemsstaternes interesser uden at skabe tvivl om, hvorvidt oprindelseslandsprincippet anvendes korrekt. Begrebet »bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse« er udviklet af Domstolen i dens retspraksis vedrørende traktatens artikel 43 og 49 og omfatter bl.a. bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af mindreårige og kulturpolitik. Den medlemsstat, der anmoder om samarbejde, bør sikre, at de særlige nationale bestemmelser er objektivt nødvendige, at de anvendes på en ikke-diskriminerende måde og at de ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at nå disse resultater.

(33)

Når en medlemsstat i hvert enkelt tilfælde vurderer, om en udsendelse fra en medietjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat, helt eller fortrinsvis er rettet mod dens område, kan den henholde sig til indikatorer som tv-reklame- og/eller abonnementsindtægternes oprindelse, tjenestens hovedsprog eller forekomsten af programmer eller kommerciel kommunikation, som specifikt er rettet mod befolkningen i den medlemsstat, hvor de modtages.

(34)

I henhold til dette direktiv og uanset oprindelseslandsprincippet kan medlemsstaterne fortsat træffe foranstaltninger, som begrænser den frie tv-spredningsvirksomhed, men kun på de betingelser og efter den procedure, direktivet fastlægger. Ifølge fast praksis ved Domstolen skal enhver begrænsning i den frie udveksling af tjenesteydelser, som enhver anden afvigelse fra et grundlæggende traktatprincip, fortolkes restriktivt (19).

(35)

Det bør kun være muligt at begrænse det frie udbud af on-demand audiovisuelle medietjenester i overensstemmelse med betingelser og procedurer, som gentager dem, der allerede er fastlagt i artikel 3, stk. 4, 5 og 6, i direktiv 2000/31/EF.

(36)

I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet om bedre regulering for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union understregede Kommissionen nødvendigheden af at foretage en omhyggelig analyse af, hvilken reguleringsmetode der er mest hensigtsmæssig, navnlig for at fastslå om lovgivning er at foretrække i en bestemt sektor for et bestemt problem, eller om man bør overveje alternative metoder, f.eks. samregulering eller selvregulering. Endvidere har erfaringer vist, at både sam- og selvregulering, der gennemføres efter medlemsstaternes forskellige retstraditioner, kan spille en væsentlig rolle for realiseringen af en højere grad af forbrugerbeskyttelse. De foranstaltninger, der træffes for at gennemføre målsætninger af almen interesse inden for sektoren for nye audiovisuelle medietjenester, er mere effektive, hvis de bliver truffet med aktiv støtte fra tjenesteudbyderne selv.

Selvregulering er således en slags frivilligt initiativ, som gør det muligt for de økonomiske operatører, arbejdsmarkedets parter, ngo’er eller foreninger selv at vedtage fælles retningslinjer. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres forskellige retlige traditioner anerkende den rolle, som effektiv selvregulering kan spille som supplement til den gældende lovgivningsmekanisme og de gældende retlige og/eller administrative mekanismer, samt dens positive bidrag til opfyldelsen af målene i dette direktiv. Selvregulering kan være en supplerende metode til gennemførelse af visse af dette direktivs bestemmelser, men bør dog ikke erstatte de nationale lovgivende myndigheders forpligtelser.

Samregulering skaber i sin minimale form et »juridisk bånd« mellem selvregulering og de nationale lovgivende myndigheder i overensstemmelse med de retlige traditioner i medlemsstaterne. Samregulering bør tillade statslig indgriben, såfremt målene hermed ikke opfyldes. Uden at det berører medlemsstaternes formelle forpligtelser med hensyn til gennemførelse, tilskynder dette direktiv til anvendelse af samregulering og selvregulering. Dette bør hverken forpligte medlemsstaterne til at indføre ordninger for sam- og/eller selvregulering, eller afbryde eller true eksistensen af nuværende sam- eller selvreguleringsordninger, der allerede er indført i medlemsstaterne, og som fungerer effektivt.

(37)

»Mediekendskab« henviser til den viden, de færdigheder og den forståelse, der er nødvendig for at sætte forbrugerne i stand til at bruge medierne effektivt og sikkert. Personer med mediekendskab er i stand til at træffe kvalificerede valg, forstå arten af indhold og tjenester og drage fordel af hele det spektrum af muligheder, som de nye kommunikationsteknologier giver. De kan bedre beskytte sig selv og deres familier mod skadeligt eller krænkende materiale. Derfor bør mediekendskabet forbedres i alle sektorer af samfundet, og de fremskridt, der gøres, bør følges nøje.

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester (20) indeholder allerede en række mulige foranstaltninger til fremme af mediekendskab såsom løbende uddannelse af lærere og undervisere, specifik undervisning i internettet for børn fra en tidlig alder omfattende lektioner med adgang for forældrene eller tilrettelæggelse af nationale oplysningskampagner for borgerne under anvendelse af alle kommunikationsmidler for at oplyse om, hvordan internettet anvendes ansvarligt.

(38)

Retten til tv-transmission af begivenheder, der er af stor interesse for offentligheden kan købes med eneret af tv-spredningsforetagender. Det er imidlertid vigtigt at fremme pluralismen gennem mangfoldighed inden for produktion og programsætning af nyheder overalt i EU og at respektere de principper, der er nedfældet i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(39)

For at værne om den grundlæggende frihed til at modtage oplysninger og sikre, at seernes interesser i Den Europæiske Union nyder den fornødne beskyttelse i fuldt omfang, bør indehavere af eneretten til tv-transmission af begivenheder, der er af stor interesse for offentligheden, give andre tv-spredningsforetagender ret til at benytte korte uddrag i generelle nyhedsprogrammer på loyale, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår under behørig hensyntagen til enerettighederne. Vilkårene bør meddeles i god tid før hver begivenhed, der er af stor interesse for offentligheden, således at andre har tid til at gøre brug af deres ret. Et tv-spredningsforetagende bør have mulighed for at udøve denne ret gennem et mellemled, der specifikt optræder på vegne af dette i det konkrete tilfælde. Sådanne korte uddrag kan benyttes til EU-dækkende udsendelser via enhver kanal, herunder rene sportskanaler, og bør som hovedregel ikke være længere end 90 sekunder.

Retten til adgang til korte uddrag bør kun finde anvendelse på et grænseoverskridende grundlag, når det er nødvendigt. Et tv-spredningsforetagende skal derfor først søge adgang fra et tv-spredningsforetagende etableret i samme medlemsstat, der har eneretten til de begivenheder, der er af stor interesse for offentligheden.

Begrebet generelle nyhedsprogrammer bør ikke omfatte kompilering af korte uddrag i underholdningsprogrammer.

Oprindelseslandsprincippet bør finde anvendelse på såvel adgangen til som transmissionen af korte uddrag. I en grænseoverskridende kontekst betyder det, at de forskellige lovgivninger bør anvendes sekventielt: Først, for så vidt angår adgangen til korte uddrag, bør lovgivningen i den medlemsstat, hvor det tv-spredningsforetagende, der leverer det første signal (dvs. som giver adgang), er etableret, gælde. Det er sædvanligvis den medlemsstat, hvor den pågældende begivenhed finder sted. Hvis en medlemsstat har indført en ækvivalent ordning for adgang til den pågældende begivenhed, bør lovgivningen i denne medlemsstat finde anvendelse i alle tilfælde. Dernæst, for så vidt angår transmissionen af de korte uddrag, bør lovgivningen i den medlemsstat, hvor det tv-spredningsforetagende, der anvender (dvs. sender) de korte uddrag er etableret, gælde.

(40)

Kravene i nærværende direktiv, for så vidt angår adgang til begivenheder af stor interesse for offentligheden med henblik på korte nyhedsindslag, bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (21) og de relevante internationale konventioner om ophavsret og beslægtede rettigheder. Medlemsstaterne bør fremme adgangen til begivenheder af stor interesse for offentligheden ved at indrømme adgang til tv-spredningsforetagendets signal, som omhandlet i dette direktiv. De kan dog vælge andre ækvivalente midler som omhandlet i dette direktiv. Sådanne midler omfatter bl.a., at der gives adgang til det sted, hvor disse begivenheder finder sted, før der indrømmes adgang til signalet. Tv-spredningsforetagender bør dog ikke hindres i at indgå mere detaljerede aftaler.

(41)

Det bør sikres, at medietjenesteudbydernes praksis med at udbyde deres live-tv-udsendelser af nyhedsprogrammer som on-demand tjenester, efter de har været sendt i direkte tv, stadig er mulig, uden at det er nødvendigt at skræddersy det enkelte program ved at udelade korte uddrag. Muligheden bør begrænses til levering af det identiske tv-program på on-demand basis fra samme medietjenesteudbyder, så det ikke kan anvendes til at skabe nye on-demandbaserede forretningsmodeller på grundlag af korte uddrag.

(42)

On-demand audiovisuelle tjenester adskiller sig fra fjernsynsudsendelser, hvad angår brugernes valgmuligheder med hensyn til indhold og tidspunkt, og hvad angår deres samfundsmæssige virkninger (22). Derfor er det rimeligt at fastsætte mindre strenge regler for on-demand audiovisuelle tjenester, som kun bør overholde grundreglerne i dette direktiv.

(43)

Da de audiovisuelle medietjenester har nogle ganske særlige egenskaber, ikke mindst evnen til at påvirke meningsdannelsen, er det afgørende, at brugerne præcis ved, hvem der er ansvarlig for disse tjenesters indhold. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne sørger for, at brugerne når som helst har let og direkte adgang til oplysninger om medietjenesteudbyderen. Hver medlemsstat må fastsætte de nærmere praktiske bestemmelser om, hvordan dette mål kan nås uden overtrædelse af andre relevante bestemmelser i fællesskabsretten.

(44)

Tilstedeværelsen af skadeligt indhold i de audiovisuelle medietjenester er en kilde til vedvarende bekymring hos lovgiverne, medieindustrien og forældre. Der vil også komme nye udfordringer, især i forbindelse med nye platforme og produkter. Derfor er det nødvendigt at indføre regler, der beskytter mindreåriges fysiske, mentale og moralske udvikling såvel som den menneskelige værdighed i alle audiovisuelle medietjenester, herunder audiovisuel kommerciel kommunikation.

(45)

Indgreb, hvis formål er at beskytte den fysiske, psykiske og moralske udvikling hos mindreårige og den menneskelige værdighed, bør nøje afvejes mod ytringsfriheden, som fastslået i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Formålet med sådanne foranstaltninger, som f.eks. anvendelse af personlige identifikationsnumre (PIN-koder), filtreringssystemer eller mærkning bør således være at sikre en tilstrækkelig grad af beskyttelse af den fysiske, psykiske og moralske udvikling hos mindreårige og den menneskelige værdighed, særlig med hensyn til on-demand audiovisuelle medietjenester.

I henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten er betydningen af filtreringssystemer og mærkning allerede anerkendt og den omfattede en række mulige foranstaltninger til gavn for mindreårige som f.eks. systematisk stille et effektivt, opdaterbart og let anvendeligt filtreringssystem til rådighed for brugerne, når de tegner et abonnement hos en internetudbyder, eller udstyre adgangen til tjenester særligt beregnet på børn med automatiske filtreringssystemer.

(46)

Udbydere af audiovisuelle medietjenester, som henhører under medlemsstaternes jurisdiktion, bør under alle omstændigheder underlægges forbuddet mod udbredelse af børnepornografi i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (23).

(47)

Ingen af de bestemmelser om beskyttelse af den fysiske, psykiske og moralske udvikling hos mindreårige og den menneskelige værdighed, som indføres ved dette direktiv, kræver nødvendigvis, at de foranstaltninger, der træffes til beskyttelse af disse interesser, bør gennemføres som offentlige organers forudgående kontrol med de audiovisuelle medietjenester.

(48)

On-demand audiovisuelle medietjenester rummer i sig muligheden for delvis at erstatte fjernsynsudsendelser. Derfor bør de, når det er muligt, fremme produktionen og distributionen af europæiske programmer og dermed aktivt bidrage til, at den kulturelle mangfoldighed fremmes. En sådan støtte til europæiske programmer kunne f.eks. have form af finansielle bidrag fra sådanne tjenester til produktion af europæiske programmer og erhvervelse af rettigheder hertil, en minimumsandel af europæiske programmer i »video on-demand«-kataloger eller en attraktiv præsentation af europæiske programmer i elektroniske programoversigter. Det er vigtigt regelmæssigt på ny at gennemgå anvendelsen af bestemmelserne om audiovisuelle medietjenesters fremme af europæiske programmer. I de i dette direktiv nævnte rapporter bør medlemsstaterne også gøre rede dels for sådanne tjenesters økonomiske bidrag til produktion af europæiske programmer og til erhvervelse af rettigheder til sådanne programmer, dels for de europæiske programmers andel i de audiovisuelle medietjenesters udbud og for det faktiske forbrug af de europæiske programmer, sådanne tjenester tilbyder.

(49)

Når medlemsstaterne definerer »producenter, som er uafhængige af tv-spredningsforetagender«, jf. artikel 5 i direktiv 89/552/EØF, bør de tage passende hensyn til kriterier som ejerskab af produktionsselskabet, antallet af programmer leveret til det samme tv-spredningsforetagende og ejerskab af sekundære rettigheder.

(50)

Ved gennemførelsen af artikel 4 i direktiv 89/552/EØF, bør medlemsstaterne tilskynde til, at coproducerede europæiske programmer eller europæiske programmer af udenlandsk oprindelse får en tilstrækkelig andel af tv-spredningsforetagendernes programflader.

(51)

Det er vigtigt, at det sikres, at spillefilm sendes inden for perioder, der aftales mellem rettighedshaverne og udbyderne af medietjenester.

(52)

Med adgangen til on-demand audiovisuelle medietjenester øges forbrugernes valgmuligheder. Detaljerede regler for audiovisuel kommerciel kommunikation for on-demand audiovisuelle medietjenester forekommer derfor hverken berettigede eller meningsfulde fra en teknisk synsvinkel. Dog bør al audiovisuel kommerciel kommunikation ikke alene overholde identifikationsreglerne, men også et grundlæggende sæt kvalitetsregler, således at klart formulerede, almindelige retsprincipper kan blive opfyldt.

(53)

Retten til berigtigelse er et egnet retsmiddel for tv-spredning og kan også anvendes i online-miljøet. Henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten indeholder allerede retningslinjer for gennemførelse af foranstaltninger i national lovgivning og praksis til sikring af berigtigelsesretten eller tilsvarende foranstaltninger over for online-medier.

(54)

Kommissionen var i sin fortolkningsmeddelelse om visse aspekter ved bestemmelserne i direktivet om »Fjernsyn uden grænser« (24) i forbindelse med tv-reklamer inde på, at nye reklameteknikker og innovationer inden for markedsføring har skabt nye effektive audiovisuelle kommercielle kommunikationsmuligheder via traditionelle fjernsynsvirksomheder, som dermed kan få bedre muligheder for at konkurrere på lige fod med innovationer, der bygger på selvvalg.

(55)

Udviklingen inden for handel og teknologi betyder, at brugerne får flere valgmuligheder og større ansvar, når de bruger de audiovisuelle medietjenester. For at blive ved med at stå i et rimeligt forhold til målene af almen interesse, bør reguleringen rumme en vis fleksibilitet med hensyn til fjernsynsudsendelser. Adskillelsesprincippet bør begrænses til at gælde tv-reklamer og teleshopping, produktplacering bør tillades under visse omstændigheder, medmindre en medlemsstat beslutter andet, og visse kvantitative restriktioner bør ophæves. Skjult produktplacering bør dog være forbudt. Adskillelsesprincippet bør ikke hindre brug af nye reklameteknikker.

(56)

Foruden dette direktivs bestemmelser om reklamepraksis gælder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (25) for urimelig handelspraksis som f.eks. vildledende og aggressiv handelspraksis i audiovisuelle medietjenester. Eftersom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (26), som forbyder reklame for cigaretter og andre tobaksvarer i trykte medier, informationssamfundstjenester og radioudsendelser, desuden ikke berører direktiv 89/552/EØF bør forholdet mellem direktiv 2003/33/EF og direktiv 89/552/EØF på grund af de audiovisuelle medietjenesters særlige karakter forblive uændret, når nærværende direktiv er trådt i kraft. Artikel 88, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (27), som forbyder offentlig reklame for visse lægemidler, gælder, som fastsat i den artikels stk. 5, med forbehold af artikel 14 i direktiv 89/552/EØF. Forholdet mellem direktiv 2001/83/EF og direktiv 89/552/EØF bør forblive uændret, når nærværende direktiv er trådt i kraft. Endvidere bør dette direktiv ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (28).

(57)

I betragtning af seernes øgede muligheder for at undgå reklamer ved brug af nye teknologier såsom personlige videobåndoptagere og det større udvalg af kanaler er det ikke længere berettiget at detailregulere indsættelsen af reklameindslag for at beskytte seerne. Mens dette direktiv ikke bør øge den tilladte reklamemængde pr. time, bør det give tv-spredningsforetagenderne fleksibilitet med hensyn til at vælge, hvor de indsættes, blot dette ikke virker urimeligt forstyrrende på helheden i det enkelte program.

(58)

Dette direktiv har til formål at beskytte det særligt karakteristiske ved europæisk fjernsyn, hvor reklamer fortrinsvis placeres mellem programmerne, og det begrænser derfor muligheden for afbrydelser i spillefilm og tv-film samt afbrydelser i visse programkategorier, der stadig kræver særlig beskyttelse.

(59)

Den tidligere begrænsning af, hvor megen tv-reklame der må sendes om dagen, har i det store og hele vist sig at være teoretisk. Begrænsningen pr. time er vigtigere, da den også gælder i den bedste sendetid. Dagskvoten bør derfor ophæves, mens timekvoten bør bevares for tv-reklame og teleshoppingindslag. I betragtning af forbrugernes øgede valgmuligheder synes heller ikke grænserne for, hvor længe der må sendes på teleshopping- og reklamekanaler, længere at være berettigede. Derimod bør 20 %-grænsen for tv-reklame- og teleshoppingindslag pr. klokketime fastholdes. Ved tv-reklameindslag bør forstås tv-reklamer i henhold til artikel 1, litra i), i direktiv 89/552/EØF som ændret ved nærværende direktiv af en varighed på højst 12 minutter.

(60)

Skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er en praksis, der forbydes af dette direktiv, fordi den påvirker forbrugerne negativt. Forbuddet mod skjult audiovisuel kommerciel kommunikation bør ikke omfatte legitim produktplacering i overensstemmelse med dette direktiv, såfremt seeren på passende vis informeres om, at der foregår produktplacering. Dette kan ske ved at oplyse, at der finder produktplacering sted i et bestemt program, f.eks. ved hjælp af et neutralt logo.

(61)

Produktplacering er en realitet i spillefilm og tv-programmer, men medlemsstaterne har forskellige regler om denne praksis. For at sikre lige konkurrencevilkår og dermed styrke den europæiske mediebranches konkurrenceevne må der vedtages regler for produktplacering. Dette direktivs definition af produktplacering bør dække enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, hvorved der i en udsendelse, mod betaling eller tilsvarende modydelse, vises eller henvises til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke for en vare eller tjenesteydelse. Gratis levering af varer eller tjenesteydelser, f.eks. produktionsrekvisitter eller præmier, bør kun betragtes som produktplacering, hvis de involverede varer eller tjenesteydelser er af betydelig værdi. For produktplacering bør gælde de samme kvalitative regler og begrænsninger som for audiovisuel kommerciel kommunikation. Det afgørende kriterium for sondringen mellem sponsorering og produktplacering er, at ved produktplacering indgår omtalen af et produkt i et programs handling, derfor indeholder definitionen i artikel 1, litra m), i direktiv 89/552/EØF som ændret ved nærværende direktiv ordene »som led i«. En sponsor kan derimod nævnes i løbet af et program, men indgår ikke i handlingen.

(62)

Produktplacering bør i princippet være forbudt. Undtagelser er dog relevante for visse typer programmer på grundlag af en positivliste. Medlemsstaterne bør kunne fravælge disse undtagelser helt eller delvis, f.eks. ved kun at tillade produktplacering i programmer, der ikke er produceret udelukkende i den pågældende medlemsstat.

(63)

Endvidere er sponsorering og produktplacering forbudt, såfremt det påvirker indholdet af programmerne på en sådan måde, at det berører medietjenesteudbyderens ansvar og uafhængighed. Dette er tilfældet med temaplacering.

(64)

Retten for handicappede og ældre til at deltage og blive integreret i samfundslivet og det kulturelle liv i Fællesskabet er uløseligt forbundet med tilgængelige audiovisuelle medietjenester. Midlerne for at opnå tilgængelighed bør omfatte, men ikke begrænses til, tegnsprog, undertekster, lydbeskrivelse og let forståelig menustyring.

(65)

Medlemsstaterne er i henhold til de pligter, der er tillagt dem ved traktaten, ansvarlige for den faktiske gennemførelse af dette direktiv. De kan frit vælge de egnede instrumenter ud fra deres retstraditioner og etablerede strukturer, navnlig den form, som deres kompetente uafhængige tilsynsorganer skal have, således at de kan udføre deres arbejde med gennemførelse af dette direktiv upartisk og gennemsigtigt. Mere specifikt bør de instrumenter, som medlemsstaterne har valgt, bidrage til at fremme mediepluralismen.

(66)

Et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente tilsynsorganer og Kommissionen er en forudsætning, for at dette direktiv kan anvendes korrekt. Tilsvarende er et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaternes tilsynsorganer af stor vigtighed med hensyn til den indvirkning, som tv-spredningsforetagender, der er etableret i én medlemsstat, kan have på en anden medlemsstat. Hvis der i national lovgivning er fastsat tilladelsesprocedurer, og mere end én medlemsstat er berørt, er det ønskeligt, at der finder kontakter sted mellem de respektive organer, før sådanne tilladelser udstedes. Dette samarbejde bør dække alle de områder, der samordnes ved direktiv 89/552/EØF som ændret ved nærværende direktiv og navnlig artikel 2, 2a og 3 deri.

(67)

Målene for dette direktiv, nemlig at skabe et område uden indre grænser for audiovisuelle medietjenester og samtidig sikre en høj grad af beskyttelse af almene hensyn, især beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed, samt fremme af handicappedes rettigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger bedre opfyldes på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(68)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (29) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 89/552/EØF foretages følgende ændringer:

1)

Titlen affattes således:

2)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

a)

»audiovisuel medietjeneste«:

en tjeneste som defineret i traktatens artikel 49 og 50, som en medietjenesteudbyder har det redaktionelle ansvar for, og hvis hovedformål er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer til offentligheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuelle medietjenester er enten fjernsynsudsendelser som defineret i litra e) eller on-demand audiovisuelle medietjenester som defineret i litra g)

og/eller

audiovisuel kommerciel kommunikation

b)

»program«: et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, og hvis form og indhold kan sammenlignes med form og indhold af tv-spredning. Programmer kan eksempelvis være film af spillefilmslængde, sportsbegivenheder, sitcom-serier, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama

c)

»redaktionelt ansvar«: udøvelse af effektiv kontrol over både udvælgelsen af programmer og deres tilrettelæggelse, enten i en kronologisk programflade, såfremt der er tale om fjernsynsudsendelser, eller i et katalog, såfremt der er tale om on-demand audiovisuelle medietjenester. Redaktionelt ansvar indebærer ikke nødvendigvis et juridisk ansvar i henhold til national lovgivning med hensyn til indholdet eller de udbudte tjenester

d)

»medietjenesteudbyder«: den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i den audiovisuelle medietjeneste og bestemmer, hvordan det tilrettelægges

e)

»tv-spredning« eller »fjernsynsudsendelser« (dvs. en lineær audiovisuel medietjeneste): en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på samtidig modtagelse af programmer på basis af en programflade

f)

»tv-spredningsforetagende«: en medietjenesteudbyder af fjernsynsudsendelser

g)

»on-demand audiovisuel medietjeneste« (dvs. en ikke-lineær audiovisuel medietjeneste): en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på modtagelse af programmer på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen

h)

»audiovisuel kommerciel kommunikation«: billeder med eller uden lyd, som har til formål direkte eller indirekte at fremme afsætningen af varer eller tjenesteydelser eller promovere et image for en fysisk eller juridisk person, der udøver økonomisk virksomhed. Sådanne billeder følger med eller er indeholdt i et program mod betaling eller anden modydelse eller med selvpromoverende formål. Audiovisuel kommerciel kommunikation omfatter bl.a. tv-reklamer, sponsorering, teleshopping og produktplacering

i)

»tv-reklame«: enhver meddelelse uanset form, som udsendes enten mod betaling eller anden modydelse eller med selvpromoverende formål af et offentligt eller privat foretagende eller en juridisk person i forbindelse med handel, industri, håndværk eller liberale erhverv for at promovere levering mod betaling af varer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser

j)

»skjult audiovisuel kommerciel kommunikation«: præsentation i ord eller billeder af varer eller tjenesteydelser, en vareproducents eller tjenesteyders navn, varemærke eller virksomhed i programmer, når præsentationen fra medietjenesteudbyderens side er ment som reklame og vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til sin art. En sådan præsentation anses navnlig for at være tilsigtet, når den foretages mod betaling eller anden modydelse

k)

»sponsorering«: ethvert bidrag fra et offentligt eller privat foretagende eller en fysisk person, der ikke udbyder audiovisuelle medietjenester eller producerer audiovisuelle programmer, til finansieringen af audiovisuelle medietjenester eller programmer, med henblik på at promovere foretagendets navn, varemærke, image, virksomhed eller produkter

l)

»teleshopping«: udsendelse af direkte tilbud til offentligheden med henblik på levering mod betaling af varer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser

m)

»produktplacering«: enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, der viser eller omtaler en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et program mod betaling eller anden modydelse

n)

i)

»europæiske programmer«:

programmer med oprindelse i medlemsstaterne

programmer med oprindelse i europæiske tredjelande, som er parter i den af Europarådet vedtagne europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, for så vidt de opfylder betingelserne i nr. ii)

programmer, der er co-produceret som led i aftaler vedrørende den audiovisuelle sektor mellem Fællesskabet og tredjelande, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i de enkelte aftaler.

anvendelsen af bestemmelserne i andet og tredje led er betinget af, at programmer med oprindelse i medlemsstaterne ikke udsættes for diskriminerende foranstaltninger i de pågældende tredjelande

ii)

De programmer, der er nævnt i første og andet led i nr. i), er programmer, der hovedsagelig er produceret under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere bosiddende i en eller flere af de stater, der er nævnt i første og andet led i nr. i), forudsat at en af følgende tre betingelser er opfyldt:

De er fremstillet af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater.

Produktionen af programmerne overvåges og kontrolleres effektivt af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater.

Co-producenterne i disse stater står for størstedelen af de samlede omkostninger ved co-produktionen, og denne kontrolleres ikke af en eller flere producenter, der er etableret uden for disse stater.

iii)

Programmer, der ikke er europæiske programmer som defineret i nr. i), men som er produceret som led i bilaterale co-produktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande, betragtes som europæiske programmer, såfremt størstedelen af de samlede produktionsomkostninger afholdes af co-producenter fra Fællesskabet, og produktionen ikke kontrolleres af en eller flere producenter, der er etableret uden for medlemsstaternes område.«

3)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Hver medlemsstat sikrer, at alle audiovisuelle medietjenester, der udsendes af medietjenesteudbydere under dens jurisdiktion, overholder de retsregler, der gælder for audiovisuelle medietjenester bestemt for offentligheden i denne medlemsstat.

2.   I dette direktiv forstås ved medietjenesteudbydere under en medlemsstats jurisdiktion tjenesteudbydere, der er:

a)

etableret i den pågældende medlemsstat i henhold til stk. 3, eller

b)

omfattet af stk. 4.

3.   Ved anvendelsen af dette direktiv anses en medietjenesteudbyder for at være etableret i en medlemsstat i følgende tilfælde:

a)

Medietjenesteudbyderen har sit hovedkontor i den pågældende medlemsstat, og de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i denne medlemsstat.

b)

Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i én medlemsstat, men de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i en anden medlemsstat, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder. Hvis en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder i begge medlemsstater, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende. Hvis en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, ikke arbejder i nogen af de pågældende medlemsstater, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor den først påbegyndte sin virksomhed i overensstemmelse med lovgivningen i denne medlemsstat, forudsat at den har en stabil og reel forbindelse til denne medlemsstats økonomi.

c)

Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i en medlemsstat, men beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i et tredjeland, eller omvendt, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den pågældende medlemsstat, forudsat at en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder i denne medlemsstat.

4.   Medietjenesteudbydere, som ikke er omfattet af stk. 3, anses for at høre under en medlemsstats jurisdiktion i følgende tilfælde:

a)

De benytter en satellit-uplink fra den pågældende medlemsstat.

b)

De benytter ikke en satellit-uplink fra den pågældende medlemsstat, men benytter dog satellitkapacitet, der tilhører denne medlemsstat.

5.   Hvis det ikke ud fra stk. 3 og 4 kan afgøres, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion, er den kompetente medlemsstat den stat, hvori medietjenesteudbyderen er etableret i henhold til artikel 43-48 i traktaten.

6.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på audiovisuelle medietjenester, der udelukkende er bestemt til modtagelse i tredjelande, og som ikke modtages direkte eller indirekte af offentligheden i en eller flere medlemsstater ved hjælp af standardforbrugerudstyr.«

4)

I artikel 2a foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne sikrer modtagefrihed og må ikke hindre retransmissioner på deres område af audiovisuelle medietjenester fra andre medlemsstater af grunde, der falder inden for områder, der samordnes ved dette direktiv.«

b)

I stk. 2 affattes indledningen og litra a) således:

»2.   For så vidt angår tv-spredning kan medlemsstaterne midlertidigt fravige stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

En fjernsynsudsendelse fra en anden medlemsstat udgør en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af artikel 22, stk. 1 eller 2, og/eller artikel 3b.«

c)

Følgende stykker tilføjes:

»4.   For så vidt angår on-demand audiovisuelle medietjenester kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger til fravigelse af stk. 1 for en bestemt tjeneste, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

foranstaltningerne skal:

i)

være nødvendige af en af følgende grunde:

ufravigelige retsgrundsætninger, især forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder beskyttelsen af mindreårige og bekæmpelsen af enhver tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet, og krænkelser af enkeltpersoners værdighed

sundhedsbeskyttelse

den offentlige sikkerhed, herunder national sikkerhed og forsvar

beskyttelse af forbrugere, herunder investorer

ii)

træffes over for en on-demand audiovisuel medietjeneste, der krænker de i nr. i) omhandlede mål, eller som udgør en alvorlig og tungtvejende risiko for en krænkelse af disse mål

iii)

stå i et rimeligt forhold til disse mål

b)

medlemsstaten skal, uden at det berører retssager, herunder forudgående retsmøder og handlinger, der udføres i forbindelse med efterforskning af kriminalsager, inden den træffer de pågældende foranstaltninger:

have opfordret den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, til at træffe foranstaltninger, og denne medlemsstat har ikke truffet disse foranstaltninger, eller de har ikke været tilstrækkelige

have meddelt Kommissionen og den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, at den har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger;

5.   Medlemsstaterne kan i hastende tilfælde fravige betingelserne i stk. 4, litra b). Foranstaltningerne skal i så fald snarest muligt meddeles Kommissionen og den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, med angivelse af grundene til, at medlemsstaten finder, at der er tale om et hastende tilfælde.

6.   Kommissionen skal, uden at dette berører medlemsstatens mulighed for at anvende de pågældende foranstaltninger, jf. stk. 4 og 5, hurtigst muligt undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med fællesskabsretten; kommer Kommissionen til den konklusion, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten, skal den anmode den pågældende medlemsstat om ikke at træffe de påtænkte foranstaltninger eller om straks at bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør.«

5)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   Medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmelser på de områder, der er omfattet af dette direktiv, hvis sådanne bestemmelser er forenelige med fællesskabsretten.

2.   I tilfælde, hvor en medlemsstat,

a)

har udøvet sin ret til i henhold til stk. 1 at vedtage mere detaljerede eller strengere bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse og

b)

vurderer, at et tv-spredningsforetagende under en anden medlemsstats jurisdiktion udbyder en fjernsynsudsendelse, som helt eller fortrinsvis er rettet mod dens område,

kan den kontakte den medlemsstat, der har jurisdiktion, med henblik på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning på eventuelle problemer. Ved modtagelsen af en begrundet anmodning fra den pågældende medlemsstat skal den medlemsstat, der har jurisdiktion, anmode tv-spredningsforetagendet om at overholde de relevante bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse. Den medlemsstat, der har jurisdiktion, skal underrette førstnævnte medlemsstat om resultatet af denne anmodning inden 2 måneder. Hver af de to medlemsstater kan anmode det kontaktudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 23a, om at behandle sagen.

3.   Hvis den pågældende medlemsstat vurderer:

a)

at det resultat, der er opnået ved anvendelse af stk. 2, ikke er tilfredsstillende, og

b)

at tv-spredningsforetagendet har etableret sig i den medlemsstat, der har jurisdiktion, for på de områder, der samordnes ved dette direktiv, at omgå de strengere regler, der ville være gældende, hvis foretagendet var etableret i den pågældende medlemsstat,

kan den træffe passende foranstaltninger over for det pågældende tv-spredningsforetagende.

Sådanne foranstaltninger skal være objektivt nødvendige, skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde og må ikke være mere vidtgående end nødvendigt for at nå disse resultater.

4.   En medlemsstat må kun træffe foranstaltninger i medfør af stk. 3, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

Den har underrettet Kommissionen og den medlemsstat, hvor tv-spredningsforetagendet er etableret, om, at den har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger, idet den angiver, hvilke grunde den baserer sin vurdering på.

b)

Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med fællesskabsretten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af den medlemsstat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 2 og 3, hviler på et korrekt grundlag.

5.   Kommissionen træffer afgørelse senest 3 måneder efter at have modtaget underretningen, jf. stk. 4, litra a). Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at foranstaltningerne er uforenelige med fællesskabsretten, afstår den pågældende medlemsstat fra at træffe de foreslåede foranstaltninger.

6.   Medlemsstaterne sikrer ved passende midler og inden for rammerne af deres lovgivning, at medietjenesteudbyderne under deres jurisdiktion reelt overholder dette direktiv.

7.   Medlemsstaterne fremmer ordninger for sam- og/eller selvregulering på nationalt plan på de områder, der samordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystem tillader sådan regulering. Disse ordninger tilrettelægges, så de nyder bred accept blandt de vigtigste berørte parter i de pågældende medlemsstater og rummer midler til effektiv håndhævelse.

8.   Direktiv 2000/31/EF gælder, medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv. I tilfælde af modstrid mellem en bestemmelse i direktiv 2000/31/EF og en bestemmelse i nærværende direktiv, har bestemmelserne i nærværende direktiv forrang, medmindre andet er fastsat heri.«

6)

Artikel 3a udgår.

7)

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL IIA

BESTEMMELSER GÆLDENDE FOR ALLE AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTER

Artikel 3a

Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion giver modtagerne af en tjeneste let, umiddelbar og vedvarende adgang til som minimum følgende oplysninger:

a)

medietjenesteudbyderens navn

b)

den fysiske adresse, hvor medietjenesteudbyderen er etableret

c)

oplysninger, som gør det muligt at kontakte medietjenesteudbyderen hurtigt, direkte og effektivt, herunder udbyderens e-postadresse eller websted

d)

i givet fald, det kompetente tilsynsorgan eller regulerende myndighed.

Artikel 3b

Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet.

Artikel 3c

Medlemsstaterne tilskynder medietjenesteudbydere, som hører under deres jurisdiktion, til at sikre, at deres tjenester gradvis bliver tilgængelige for syns- og hørehæmmede.

Artikel 3d

Medlemsstaterne sikrer, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke sender spillefilm uden for de perioder, der er aftalt med rettighedshaverne.

Artikel 3e

1.   Medlemsstaterne sikrer, at audiovisuel kommerciel kommunikation fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, overholder følgende krav:

a)

Audiovisuel kommerciel kommunikation skal klart kunne identificeres som sådan; skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er forbudt.

b)

Der må ikke bruges subliminale teknikker i audiovisuel kommerciel kommunikation.

c)

Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke:

i)

skade respekten for den menneskelige værdighed

ii)

indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

iii)

tilskynde til adfærd, der kan være til skade for sundheden eller for sikkerheden

iv)

tilskynde til adfærd, der kan være til stor skade for miljøbeskyttelsen.

d)

Alle former for audiovisuel kommerciel kommunikation vedrørende cigaretter og andre tobaksvarer er forbudt.

e)

Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer.

f)

Audiovisuel kommerciel kommunikation for lægemidler og medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører, er forbudt.

g)

Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke skade mindreårige på fysisk eller moralsk vis; den må derfor ikke direkte tilskynde mindreårige til at købe eller leje et produkt eller en tjenesteydelse ved at udnytte deres manglende erfaring eller deres godtroenhed, direkte opfordre dem til at overtale deres forældre eller andre til at købe de varer eller tjenesteydelser, der reklameres for, udnytte mindreåriges særlige tillid til forældre, lærere eller andre eller uden grund vise mindreårige i farlige situationer.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder de audiovisuelle medietjenesteudbydere til at udvikle adfærdskodekser vedrørende underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, der følger med eller er indeholdt i børneprogrammer, om fødevarer og drikkevarer indeholdende næringsmidler og stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, navnlig sådanne som f.eks. fedt, transfedtsyrer, salt/natrium og sukker, som det anbefales ikke at indtage for store mængder af i den samlede kost.

Artikel 3f

1.   Audiovisuelle medietjenester eller programmer, der er sponsoreret, skal opfylde følgende krav:

a)

Deres indhold og, såfremt der er tale om tv-spredning, deres programlægning må under ingen omstændigheder påvirkes på en måde, der berører medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle uafhængighed.

b)

De må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser og må især ikke indeholde særlige reklameomtale af sådanne varer eller tjenesteydelser.

c)

Seerne skal informeres tydeligt om, at der findes en sponsoraftale; sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres som sponsorerede, ved at sponsorens navn, logo og/eller andet symbol, f.eks. en angivelse af vedkommendes produkt(er) eller tjenesteydelse(r) eller et kendemærke for dem, angives på en for programmerne passende måde ved programmernes begyndelse og/eller slutning eller undervejs i dem.

2.   Audiovisuelle medietjenester eller programmer må ikke sponsoreres af foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af cigaretter og andre tobaksvarer.

3.   Når audiovisuelle medietjenester eller programmer sponsoreres af foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler og medicinsk behandling, må denne sponsorering promovere foretagendets navn eller image, men ikke bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører.

4.   Nyheds- og aktualitetsprogrammer må ikke sponsoreres. Medlemsstaterne kan vælge at forbyde, at der vises et sponsorlogo under børneprogrammer, dokumentarprogrammer og religiøse programmer.

Artikel 3g

1.   Produktplacering er forbudt.

2.   Uanset stk. 1 er produktplacering tilladt, medmindre en medlemsstat træffer anden afgørelse,

i spillefilm, film og serier produceret til audiovisuelle medietjenester, sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer, eller

hvor der ikke erlægges betaling, men kun finder gratis levering af visse varer eller tjenesteydelser sted, f.eks. produktionsrekvisitter og præmier, med henblik på deres medtagelse i et program.

Undtagelsen i første led finder ikke anvendelse på børneprogrammer.

Programmer, der indeholder produktplacering, skal mindst opfylde alle følgende krav:

a)

Deres indhold og, såfremt der er tale om fjernsynsudsendelser, deres programlægning må under ingen omstændigheder påvirkes på en måde, der berører medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle uafhængighed.

b)

De tilskynder ikke direkte til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser og indeholder navnlig ikke særlige reklameomtaler af sådanne varer eller tjenesteydelser.

c)

De giver ikke de pågældende produkter en unødigt fremtrædende rolle.

d)

Seerne informeres tydeligt om, at der foregår produktplacering; indeholder et program produktplacering, markeres det på passende vis ved programmets begyndelse og slutning, samt når et program fortsættes efter en reklamepause, for at undgå enhver vildledning af seeren.

Undtagelsesvis kan medlemsstaterne vælge at fravige kravene i litra d), forudsat at det pågældende program hverken er produceret eller bestilt af medietjenesteudbyderen selv eller en virksomhed, der er tilknyttet medietjenesteudbyderen.

3.   Under alle omstændigheder må programmer ikke indeholde produktplacering af:

tobaksvarer eller cigaretter eller produktplacering fra foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af cigaretter og andre tobaksvarer, eller

bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører.

4.   Stk. 1, 2 og 3 gælder kun for programmer, der er produceret efter 19. december 2009.«

8)

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL IIB

BESTEMMELSER, DER UDELUKKENDE GÆLDER FOR ON-DEMAND AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTER

Artikel 3h

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser sådanne on-demand audiovisuelle medietjenester.

Artikel 3i

1.   Medlemsstaterne sikrer, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, når det er muligt, ved passende midler fremmer produktion af og adgang til europæiske programmer. En sådan fremme kan bl.a. vedrøre det finansielle bidrag, som sådanne tjenester yder til produktion af europæiske programmer og erhvervelse af rettigheder hertil, eller den andel og/eller fremtrædende plads, som europæiske programmer indtager i kataloget over de programmer, som on-demand audiovisuelle medietjenesten tilbyder.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om gennemførelsen af stk. 1 senest den 19. december 2011 og derefter hvert fjerde år.

3.   På grundlag af medlemsstaternes oplysninger og en uafhængig undersøgelse aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af stk. 1 og redegør herunder for den markedsmæssige og teknologiske udvikling og målsætningen om kulturel mangfoldighed.«

9)

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL IIC

BESTEMMELSER OM ENERETTIGHEDER OG KORTE NYHEDSINDSLAG I FJERNSYNSUDSENDELSER

Artikel 3j

1.   Enhver medlemsstat kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med fællesskabsretten for at sikre, at et tv-spredningsforetagende under dens jurisdiktion ikke udnytter sin eneret til at udsende begivenheder, der af den pågældende medlemsstat anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i den pågældende medlemsstat forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn. Træffer en medlemsstat sådanne foranstaltninger, udarbejder den en liste over begivenheder — nationale eller ikke-nationale — som den anser for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Dette skal ske på en klar og gennemskuelig måde og i tilstrækkelig god tid. Den pågældende medlemsstat beslutter i den forbindelse ligeledes, om disse begivenheder helt eller delvis skal kunne transmitteres direkte, eller — hvor det i offentlighedens interesse af objektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt — helt eller delvis skal transmitteres tidsforskudt.

2.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om alle foranstaltninger, som træffes i medfør af stk. 1. Kommissionen kontrollerer inden for en periode på 3 måneder fra underretningen, at sådanne foranstaltninger er forenelige med fællesskabsretten, og meddeler dem til de øvrige medlemsstater. Den anmoder om en udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 23a. Den offentliggør straks de trufne foranstaltninger i Den Europæiske Unions Tidende og offentliggør mindst en gang om året den konsoliderede liste over de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne.

3.   Medlemsstaterne sikrer ved passende midler inden for rammerne af deres lovgivning, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion ikke udnytter en eneret, som disse foretagender har erhvervet efter datoen for offentliggørelsen af dette direktiv, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i en anden medlemsstat berøves muligheden for at kunne følge begivenheder, der af den anden medlemsstat er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse i henhold til stk. 1 og 2, via hel eller delvis direkte transmission eller — hvor det i offentlighedens interesse af objektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt — hel eller delvis tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn, således som fastlagt af denne anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 3k

1.   Medlemsstaterne sikrer, at ethvert tv-spredningsforetagende, der er etableret i Fællesskabet, med henblik på korte nyhedsindslag på redelige og rimelige vilkår og uden forskelsbehandling har adgang til begivenheder af stor interesse for offentligheden, som transmitteres med eneret af et tv-spredningsforetagende under deres jurisdiktion.

2.   Hvis et andet tv-spredningsforetagende, der er etableret i den samme medlemsstat som det tv-spredningsforetagende, der søger adgang, har opnået enerettighederne til begivenheden af stor interesse for offentligheden, skal der søges om adgang hertil hos dette tv-spredningsforetagende.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at en sådan adgang er garanteret, ved at give tv-spredningsforetagenderne lov til frit at vælge korte uddrag fra det transmitterende tv-spredningsforetagendes signal, idet de som minimum angiver deres kilde, medmindre dette af praktiske grunde er umuligt.

4.   Som alternativ til stk. 3 kan en medlemsstat etablere en ækvivalent ordning, der sikrer adgang på redelige og rimelige vilkår og uden forskelsbehandling ved andre midler.

5.   Korte uddrag må kun anvendes til generelle nyhedsindslag og må kun anvendes i on-demand audiovisuelle medietjenester, hvis det samme program tilbydes tidsforskudt af den samme medietjenesteudbyder.

6.   Uanset stk. 1-5 sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med deres retssystemer og retspraksis, at der fastlægges nærmere regler og betingelser for tilvejebringelse af sådanne korte uddrag, især vedrørende eventuelle godtgørelsesordninger, den maksimale længde af uddragene samt tidsbegrænsninger for deres udsendelse. Når der opereres med godtgørelse, må denne ikke overstige de ekstraudgifter, der påløber direkte i forbindelse med tilvejebringelse af adgang.«

10)

I artikel 4, stk. 1, udgår »som defineret i artikel 6«.

11)

Artikel 6 og 7 udgår.

12)

Titlen på kapitel IV affattes således:

13)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1.   Tv-reklamer og teleshopping skal klart kunne identificeres som sådanne og klart kunne skelnes fra det redaktionelle indhold. Uden at dette berører anvendelsen af nye reklameteknikker, skal tv-reklamer og teleshopping holdes klart adskilte fra det øvrige program med optiske og/eller akustiske og/eller rumlige midler.

2.   Isolerede reklame- og teleshoppingindslag må kun forekomme undtagelsesvis, bortset fra transmissioner af sportsbegivenheder.«

14)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

1.   Medlemsstaterne sikrer, at indsættelse af reklame- eller teleshoppingindslag i programmer ikke går ud over programmernes integritet, idet der tages hensyn til naturlige ophold i programmerne og til deres varighed og art, og at en sådan indsættelse heller ikke går ud over rettighedshavernes rettigheder.

2.   Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 30 minutter. Transmissionen af børneprogrammer må afbrydes af tv-reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 30 minutter, forudsat at programmet er af en planlagt varighed på over 30 minutter. Der må ikke indsættes reklame- eller teleshoppingindslag i gudstjenester.«

15)

Artikel 12 og 13 udgår.

16)

Artikel 14, stk. 1, udgår.

17)

Artikel 16 og 17 udgår.

18)

Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

1.   Tv-reklame- eller teleshoppingindslag må ikke fylde mere end 20 % af en given klokketime.

2.   Annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med egne programmer og produkter med direkte tilknytning til disse programmer, samt sponsorannonceringer og produktplaceringer er ikke omfattet af stk. 1.«

19)

Artikel 18a affattes således:

»Artikel 18a

Teleshoppingblokke skal utvetydigt angives som sådanne med optiske og akustiske midler og skal have en uafbrudt varighed på mindst 15 minutter.«

20)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Dette direktiv finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på fjernsynskanaler, der udelukkende sender reklamer og teleshopping, og på fjernsynskanaler, der udelukkende sender selvpromoverende programmer. Kapitel III og artikel 11 og 18 gælder dog ikke for sådanne kanaler.«

21)

Artikel 19a udgår.

22)

Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

For fjernsynsudsendelser, der udelukkende er bestemt til det nationale område, og som hverken direkte eller indirekte kan modtages af offentligheden i en eller flere andre medlemsstater, kan medlemsstaterne under behørig hensyntagen til fællesskabsretten fastsætte andre betingelser end dem, der gælder efter artikel 11, stk. 2, og artikel 18, jf. dog artikel 3.«

23)

Titlen på kapitel V affattes således:

24)

Artikel 22a og 22b udgår.

25)

Titlen på kapitel VI affattes således:

26)

Artikel 23a, stk. 2, litra e), affattes således:

»e)

at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om situationen og udviklingen i lovgivningen om audiovisuelle medietjenester under hensyntagen til Fællesskabets politik på det audiovisuelle område, og om enhver relevant udvikling på det tekniske område«.

27)

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL VIB

SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNES TILSYNSORGANER

Artikel 23 b

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at give hinanden og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktivs bestemmelser, navnlig artikel 2, 2a og 3, især gennem dens kompetente uafhængige tilsynsorganer.«

28)

Artikel 25 og 25a udgår.

29)

Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Senest den 19. december 2011 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, og forelægger om nødvendigt yderligere forslag for at tilpasse det til udviklingen inden for audiovisuelle medietjenester, navnlig på baggrund af den seneste teknologiske udvikling, sektorens konkurrenceevne og mediekendskabsniveauet i alle medlemsstater.

Rapporten skal også vurdere spørgsmålet om tv-reklame i forbindelse med eller indeholdt i børneprogrammer, og især se på, om de kvantitative og kvalitative bestemmelser i dette direktiv har givet det ønskede beskyttelsesniveau.«

Artikel 2

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (30) foretages følgende ændring:

I bilaget »Direktiver og forordninger, der er omfattet af denne forordnings artikel 3, litra a)«, affattes punkt 4 således:

»4.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (31): artikel 3h til 3i og artikel 10 til 20. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF (32).

Artikel 3

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 19. december 2009. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

M. LOBO ANTUNES

Formand


(1)  EUT C 318 af 23.12.2006, s. 202.

(2)  EUT C 51 af 6.3.2007, s. 7.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 13.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 15.10.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Europa-Parlamentets holdning af 29.11.2007.

(4)  Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.10.1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).

(5)  EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 126.

(6)  EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.

(7)  EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 104.

(8)  EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15.

(9)  EFT C 30 af 5.2.1999, s. 1.

(10)  Europa-Parlamentets beslutning om Fjernsyn uden grænser (EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 453).

(11)  Europa-Parlamentets beslutning om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) i EU og navnlig i Italien (EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1026).

(12)  Europa-Parlamentets beslutning om anvendelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF (»Fjernsyn uden grænser«), som ændret ved direktiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002 (EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 117).

(13)  EUT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

(14)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).

(15)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33. Ændret ved forordning (EF) nr. 717/2007 (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 32).

(16)  EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

(17)  Sag C-56/96 VT4, præmis 22, og sag C-212/97, Centros mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; se også sag C-11/95, Kommissionen mod Kongeriget Belgien, og sag C-14/96, Paul Denuit.

(18)  Sag C-212/97, Centros mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; sag C-33/74, Van Binsbergen mod Bestuur van de Bedrijfsvereniging, sag C-23/93, TV 10 SA mod Commissariaat voor de Media, præmis 21.

(19)  Sag C-355/98, Kommissionen mod Belgien [2000], Sml. I-1221, præmis 28, sag C-348/96, Calfa [1999], Sml. I-0011, præmis 23.

(20)  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 72.

(21)  EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.

(22)  Sag C-89/04, Mediakabel.

(23)  EUT L 13 af 20.1.2004, s. 44.

(24)  EFT C 102 af 28.4.2004, s. 2.

(25)  EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.

(26)  EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16.

(27)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1901/2006 (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1).

(28)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9. Berigtigelse i EUT L 12 af 18.1.2007, s. 3.

(29)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(30)  EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1. Ændret ved direktiv 2005/29/EF.

(31)  EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23.

(32)  EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/46


RÅDETS AFGØRELSE

af 29. november 2007

om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om tilbagetagelse af personer

(2007/839/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 3, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har på Det Europæiske Fællesskabs vegne ført forhandlinger om en aftale med Ukraine om tilbagetagelse af personer.

(2)

Aftalen blev den 18. juni 2007 undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne med forbehold af dens senere indgåelse i overensstemmelse med en rådsafgørelse vedtaget den 12. juni 2007.

(3)

Aftalen bør godkendes.

(4)

Der nedsættes ved aftalen et blandet tilbagetagelsesudvalg, der selv kan fastsætte sin forretningsorden. Der bør derfor fastsættes en forenklet procedure for fastlæggelse af Fællesskabets holdning hertil.

(5)

I overensstemmelse med artikel 3 i protokollen vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Det Forenede Kongerige udtrykt ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(6)

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland, jf. dog artikel 4 i nævnte protokol.

(7)

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om tilbagetagelse af personer godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

De i aftalens artikel 20, stk. 2, omhandlede meddelelser gives af Rådets formand (2).

Artikel 3

I det i aftalens artikel 15 omhandlede blandede tilbagetagelsesudvalg repræsenteres Fællesskabet af Kommissionen bistået af eksperter fra medlemsstaterne.

Artikel 4

I det blandede tilbagetagelsesudvalg fastlægges Fællesskabets holdning til vedtagelsen af den i aftalens artikel 15, stk. 5, omhandlede forretningsorden af Kommissionen efter høring af et særligt udvalg nedsat af Rådet.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2007.

På Rådets vegne

M. LINO

Formand


(1)  Udtalelse af 13.11.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Datoen for tilbagetagelsesaftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om tilbagetagelse af personer

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

og

UKRAINE,

I det følgende benævnt »parterne«

DER ER FAST BESLUTTEDE PÅ at udbygge deres samarbejde for at kunne bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,

SOM ER BEKYMREDE OVER den betydelige stigning i organiserede kriminelle gruppers smugling af migranter,

SOM ØNSKER via denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre hurtige og effektive procedurer til identifikation og sikker tilbagesendelse under ordnede forhold af personer, som ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold på Ukraines eller en af Den Europæiske Unions medlemsstaters område, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,

SOM SKØNNER, at Ukraine og Den Europæiske Unions medlemsstater i egnede tilfælde bør bestræbe sig bedst muligt på at sende tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som er indrejst ulovligt på deres område, tilbage til deres oprindelsesland eller faste opholdsland,

SOM ERKENDER, at menneskerettighederne og frihedsrettighederne skal respekteres, og som fremhæver, at denne aftale på ingen måde påvirker Fællesskabets, Den Europæiske Unions medlemsstaters og Ukraines rettigheder og forpligtelser i medfør af verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948 og af folkeretten, særlig den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling, den internationale konvention af 19. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder og internationale instrumenter vedrørende udlevering,

SOM TAGER HENSYN TIL, at samarbejdet mellem Ukraine og Fællesskabet på området tilbagetagelse og lettelse af rejsetrafikken mellem parterne er af fælles interesse,

SOM SKØNNER, at bestemmelserne i denne aftale, som falder ind under anvendelsesområdet for afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)

»kontraherende parter«: Ukraine og Fællesskabet

b)

»medlemsstat«: enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater, med undtagelse af Kongeriget Danmark og Irland

c)

»statsborger i en medlemsstat«: enhver, der er statsborger i en medlemsstat som fastsat i fællesskabsbestemmelserne

d)

»statsborger i Ukraine«: enhver, som har ukrainsk statsborgerskab

e)

»tredjelandsstatsborger«: enhver, der er statsborger i et andet land end Ukraine eller en af medlemsstaterne

f)

»statsløs person«: enhver, der ikke har noget statsborgerskab

g)

»opholdstilladelse«: et bevis af enhver art, som er udstedt af Ukraine eller en af medlemsstaterne, og som giver en person ret til at tage ophold på den udstedende stats område. Dette omfatter ikke midlertidig opholdstilladelse i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning, ansøgning om flygtningestatus eller ansøgning om opholdstilladelse

h)

»visum«: en tilladelse udstedt af eller en afgørelse truffet af Ukraine eller en af medlemsstaterne, og som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem den pågældende stats område. Dette omfatter ikke et lufthavnstransitvisum

i)

»anmodende stat«: den stat (Ukraine eller en af medlemsstaterne), der fremsætter en tilbagetagelsesanmodning efter reglerne i denne aftales artikel 5 eller en transitanmodning efter reglerne i artikel 11

j)

»anmodede stat«: den stat (Ukraine eller en af medlemsstaterne), til hvilken en tilbagetagelsesanmodning efter reglerne i denne aftales artikel 5 eller en transitanmodning efter reglerne i artikel 11 rettes

k)

»kompetent myndighed«: enhver national myndighed i Ukraine eller en af medlemsstaterne, som har til opgave at gennemføre denne aftale i medfør af artikel 16

l)

»grænseområde«: et område inden for en radius på op til 30 kilometer fra den fælles landegrænse mellem en medlemsstat og Ukraine samt havneområder, herunder toldzoner, og internationale lufthavne i medlemsstaterne og Ukraine.

AFSNIT I

TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 2

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   Den anmodede stat tilbagetager på anmodning af den anmodende stat, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold på den anmodende stats område, forudsat at det i overensstemmelse med denne aftales artikel 6 kan bevises, at de pågældende personer er statsborgere i den anmodede stat.

Det samme gælder personer, som efter indrejse på den anmodende stats område har givet afkald på statsborgerskab i den anmodede stat uden at erhverve statsborgerskab i den anmodende stat.

2.   Den anmodede stat udsteder om nødvendigt straks et rejsedokument af en gyldighed på mindst seks måneder til den person, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret; det sker, uanset om den pågældende er rede til at blive tilbagetaget. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, forlænger den anmodede stat rejsedokumentets gyldighedsperiode eller udsteder om nødvendigt et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis den anmodede stat ikke inden 14 dage har udstedt rejsedokumentet, forlænget dets gyldighed eller eventuelt fornyet det, anses den anmodede stat for at acceptere det dokument, hvis gyldighed er udløbet.

Artikel 3

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse

1.   Den anmodede stat tilbagetager på begæring af den anmodende stat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold på den anmodende stats område, forudsat at det i overensstemmelse med denne aftales artikel 7 kan bevises, at de pågældende personer

a)

ulovligt er indrejst på medlemsstaternes område direkte fra Ukraines område eller ulovligt er indrejst på Ukraines område direkte fra medlemsstaternes område

b)

på indrejsetidspunktet var i besiddelse af en opholdstilladelse udstedt af den anmodede stat

eller

c)

på indrejsetidspunktet var i besiddelse af et gyldigt visum udstedt af den anmodede stat og indrejste på den anmodende stats område direkte fra den anmodede stats område.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:

a)

den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i den anmodede stat

b)

den anmodende stat til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse har udstedt et visum eller en opholdstilladelse før eller efter indrejsen på det område, medmindre

i)

nævnte person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af den anmodede stat, som har en længere gyldighedsperiode, eller

ii)

visummet eller opholdstilladelsen udstedt af den anmodende stat er opnået på grundlag af forfalskede dokumenter

c)

tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse visumfrit kan indrejse på den anmodende stats område.

3.   For medlemsstaternes vedkommende påhviler tilbagetagelsespligten i stk. 1, litra b) og/eller c), den medlemsstat, som har udstedt visummet eller opholdstilladelsen. Hvis to eller flere medlemsstater har udstedt visa eller opholdstilladelser, påhviler tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1, litra b) og/eller c), den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighedsperiode, eller, hvis et eller flere af de udstedte dokumenter allerede er udløbet, det dokument, der stadig er gyldigt. Hvis samtlige dokumenter allerede er udløbet, gælder tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1, litra b) og/eller c), for den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der er udløbet sidst. Hvis der ikke kan fremlægges sådanne dokumenter, har den medlemsstat, som den pågældende person senest er rejst ud af, tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1.

4.   Når den anmodede stat har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, udsteder den anmodende medlemsstat til den person, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret, et af den anmodede stat anerkendt rejsedokument. Hvis den anmodende stat er en EU-medlemsstat, er dette rejsedokument EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål efter den model, der er opstillet i Rådets henstilling af 30. november 1994 (bilag 7). Hvis den anmodende stat er Ukraine, er dette rejsedokument den ukrainske tilbagesendelsesattest (bilag 8).

Artikel 4

Tilbagetagelser, der er behæftet med fejl

Den anmodende stat tilbagetager alle personer, som er tilbagetaget af den anmodede stat, hvis det inden tre måneder efter overførslen af den pågældende konstateres, at kravene i denne aftales artikel 2 og 3 ikke er opfyldt.

I sådanne tilfælde anvendes procedurebestemmelserne i denne aftale tilsvarende, og den anmodede stat giver alle disponible oplysninger om den pågældende persons faktiske identitet og nationalitet.

AFSNIT II

TILBAGETAGELSESPROCEDURE

Artikel 5

Anmodning om tilbagetagelse

1.   Det er en forudsætning for at kunne overføre en person, der skal tilbagetages på grundlag af en af forpligtelserne i artikel 2 og 3, at der forelægges en tilbagetagelsesanmodning for myndighederne i den anmodede stat, jf. stk. 2.

2.   Hvis en person, der skal tilbagetages, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument eller identitetskort eller i tilfældet med tredjelandsstatsborgere og statsløse personer et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den anmodede stat, kan overførslen af den pågældende ske, uden at den anmodende stat skal indgive en anmodning om tilbagetagelse eller en skriftlig meddelelse til den kompetente myndighed i den anmodede stat.

3.   Hvis en person antræffes i den anmodende stats grænseområde inden for 48 timer efter, at den pågældende ulovlig har passeret statsgrænsen (herunder i havne og lufthavne) direkte fra den anmodede stats område, kan den anmodende stat indgive en anmodning om tilbagetagelse senest to dage efter den pågældendes pågribelse (fremskyndet procedure), jf. dog stk. 2.

4.   Tilbagetagelsesanmodningen skal indeholde følgende:

a)

oplysninger om den person, der skal tilbagetages (f.eks. fulde navn, fødselsdato og om muligt fødested, køn og seneste opholdssted)

b)

vidnesbyrd om statsborgerskab, betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer.

5.   Om nødvendigt skal tilbagetagelsesanmodningen indeholde følgende:

a)

en erklæring om, at den person, der skal tilbagesendes, kan have brug for hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke til denne erklæring

b)

enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning, der kan være nødvendig ved den enkelte tilbagesendelse.

6.   En fælles formular til brug for udfærdigelse af tilbagetagelsesanmodninger findes i bilag 5 til denne aftale.

Artikel 6

Vidnesbyrd om statsborgerskab

1.   Statsborgerskab i den anmodede stat som omhandlet i denne aftales artikel 2, stk. 1, kan:

a)

bevises ved hjælp af ethvert af de dokumenter, der er omhandlet i bilag 1 til denne aftale, selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis der forelægges sådanne dokumenter, anerkender den anmodede stat statsborgerskabet uden yderligere undersøgelse. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af forfalskede dokumenter

b)

fastslås ved hjælp af ethvert af de dokumenter, der er omhandlet i bilag 2 til denne aftale, selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis der forelægges sådanne dokumenter, anser den anmodede stat statsborgerskabet for at være fastslået, medmindre den kan bevise andet på basis af en undersøgelse med deltagelse af den anmodende stats kompetente myndigheder. Statsborgerskab kan ikke fastslås ved hjælp af forfalskede dokumenter

2.   Hvis der ikke kan forelægges nogen af de i bilag 1 og 2 omhandlede dokumenter, afhører den anmodede stats diplomatiske repræsentation den person, som skal tilbagetages, senest inden ti kalenderdage for at fastslå vedkommendes statsborgerskab. Denne frist begynder at løbe på datoen for modtagelsen af tilbagetagelsesanmodningen.

Artikel 7

Bevismateriale i forbindelse med tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   At betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer i medfør af artikel 3, stk. 1, litra a), i denne aftale er opfyldt, kan:

a)

bevises ved hjælp af de i bilag 3a til denne aftale nævnt dokumenter. Hvis der forelægges sådanne dokumenter, anerkender den anmodede stat, at indrejsen på den anmodende stats område (eller medlemsstaterne, hvis den anmodede stat er Ukraine) fra dens område er ulovlig

b)

fastslås på basis af de i bilag 3b til denne aftale nævnte dokumenter. Hvis der forelægges sådanne dokumenter, foretager den anmodede stat en undersøgelse og giver et svar inden for en frist på højst 20 dage. Er svaret positivt, eller gives der ikke noget svar inden fristens udløb, anerkender den anmodede stat, at indrejsen på den anmodende stats område (eller medlemsstaterne, hvis den anmodede stat er Ukraine) fra dens område er ulovlig.

2.   Ulovlig indrejse på den anmodende stats område som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i denne aftale fastslås, når den pågældende persons rejsedokumenter mangler det fornødne visum til eller den fornødne opholdstilladelse på den anmodende stats område. En begrundet erklæring fra den anmodende stat om, at det findes godtgjort, at den pågældende person ikke er i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, visum eller opholdstilladelse, udgør ligeledes et umiddelbart vidnesbyrd om den ulovlige indrejse eller bopæl eller det ulovlige ophold.

3.   At betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer i medfør af artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i denne aftale er opfyldt, kan:

a)

bevises ved hjælp af de i bilag 4a til denne aftale nævnte dokumenter. Hvis der forelægges sådanne dokumenter, anerkender den anmodede stat sådanne personers ophold på dens område uden yderligere undersøgelse

b)

fastslås på basis af de i bilag 4b til denne aftale nævnte dokumenter. Hvis der forelægges sådanne dokumenter, foretager den anmodede stat en undersøgelse og giver et svar inden for en frist på højst 20 dage. Er svaret positivt, eller hvis ikke andet bevises, eller der ikke gives noget svar inden fristens udløb, anerkender den anmodede stat, at disse personer opholder sig på dens område.

4.   Bevis for, at betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse er opfyldt, kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter.

Artikel 8

Tidsfrister

1.   Tilbagetagelsesanmodningen skal forelægges den kompetente myndighed i den anmodede stat senest ét år efter, at den anmodende stats kompetente myndigheder har fået kendskab til, at en statsborger fra et tredjeland eller en statsløs person ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl.

Tilbagetagelsespligten bortfalder, hvis tilbagebetagelsesanmodningen vedrørende sådanne personer indgives efter ovennævnte frists udløb. Hvis der foreligger faktuelle eller juridiske hindringer for, at anmodningen kan fremlægges i tide, skal fristen på anmodning forlænges med indtil 30 dage.

2.   Med undtagelse af de tidsfrister, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 3, litra b), besvarer den anmodede stat hurtigst muligt en tilbagetagelsesanmodning, under alle omstændigheder senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis der foreligger faktuelle eller juridiske hindringer for, at anmodningen kan besvares i tide, skal fristen på behørig anmodning forlænges i alle tilfælde med indtil 30 dage.

3.   Når der indgives en tilbagetagelsesanmodning efter den fremskyndede procedure (artikel 5, stk. 3), skal denne besvares senest to arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Om nødvendigt kan svarfristen på behørig anmodning af den anmodede stat og med den anmodende stats godkendelse forlænges med en arbejdsdag.

4.   Hvis der ikke foreligger noget svar inden for de i stk. 2 og 3 fastsatte frister, anses den anmodede stat for at have givet samtykke til overførslen.

5.   Afslag på tilbagetagelse skal begrundes over for den anmodende stat.

6.   Efter at den anmodede stat har givet sit samtykke eller i givet fald efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, overføres den pågældende person straks på de betingelser, som de kompetente myndigheder er blevet enige om i medfør af denne aftales artikel 9, stk. 1. Denne frist kan på anmodning af den anmodende stat forlænges med den tid, det tager at løse retlige eller praktiske problemer for overførslen.

Artikel 9

Fremgangsmåde for tilbagesendelse og transportmidler

1.   Før en person tilbagesendes, skal de kompetente myndigheder i den anmodende stat og den anmodede stat skriftligt aftale dispositioner angående overførselsdato, grænseovergangssted, eventuel ledsagelse og andet af relevans for overførslen.

2.   Alle former for luft-, land- og søtransport er tilladt. Overførsel ad luftvejen er ikke begrænset til brug af den anmodende eller den anmodede stats nationale luftfartsselskaber og kan finde sted med såvel rutefly som charterfly. Er der behov for ledsagelse, er ledsageren ikke begrænset til bemyndigede personer fra den anmodende stat, dog forudsat at der er tale om bemyndigede personer fra Ukraine eller en af medlemsstaterne.

AFSNIT III

TRANSIT

Artikel 10

Principper

1.   Medlemsstaterne og Ukraine bør begrænse transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelseslandet.

2.   Den anmodede stat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis den videre transport af sådanne personer i andre eventuelle transitlande og tilbagetagelse i bestemmelseslandet garanteres.

3.   Transitoverførsel af tredjelandsstatsborgere og statsløse sker under ledsagelse, hvis den anmodede stat anmoder derom. De nærmere procedurebestemmelser for ledsaget transit nedfældes i gennemførelsesprotokoller i overensstemmelse med artikel 16.

4.   Transit kan afvises af den anmodede stat, hvis:

a)

hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, dødsstraf eller forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning i bestemmelseslandet eller et transitland

b)

hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse vil blive genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i den anmodede stat eller et transitland, eller

c)

hvis det kan begrundes med hensyn til den offentlige sundhed, den indre sikkerhed, den offentlige orden eller andre nationale interesser i den anmodede stat.

5.   Den anmodede stat kan tilbagekalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold omhandlet i stk. 4, som lægger hindringer i vejen for transitrejsen, eller hvis den videre rejse i eventuelle transitlande eller tilbagetagelsen i bestemmelsesstaten ikke længere er garanteret.

Artikel 11

Transitproceduren

1.   Der skal skriftligt forelægges den kompetente myndighed i den anmodede stat en transitanmodning, som skal indeholde følgende oplysninger:

a)

transitmåden (over land eller ad luft- eller søvejen), eventuelle andre transitlande og endeligt bestemmelsesland

b)

relevante oplysninger om den pågældende person (f.eks. fulde navn, pigenavn, andre navne, som den pågældende benytter eller er kendt under, eller aliaser, fødselsdato, køn og — om muligt — fødested, statsborgerskab, sprog samt rejsedokumentets art og nummer)

c)

planlagt indrejsested, tidspunkt for tilbagesendelsen og angivelse af, om der er tale om ledsaget tilbagesendelse

d)

en erklæring om, at betingelserne i artikel 10, stk. 2, efter den anmodende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke er kendskab til nogen begrundelse for en afvisning i henhold til artikel 10, stk. 4.

En fælles formular til brug for transitanmodninger findes i bilag 6 til denne aftale.

2.   Den anmodede stat underretter senest ti dage efter modtagelsen af anmodningen skriftligt den anmodende stat om, at den tillader indrejse, med bekræftelse af grænseovergangssted og -tidspunkt, eller i modsat fald underretter den den anmodende stat om, at den nægter at give indrejsetilladelse, med en begrundelse herfor.

3.   Hvis den pågældende transit er led i en tilbagesendelse, der foregår ad luftvejen, fritages den person, som tilbagesendes, og den eventuelle ledsager for at ansøge om lufthavnstransitvisum.

4.   De kompetente myndigheder i den anmodede stat skal efter konsultation mellem parterne være behjælpelige ved den pågældende transit, navnlig ved opsyn med de pågældende personer og tilrådighedsstillelse af passende faciliteter i dette øjemed.

AFDELING IV

UDGIFTER

Artikel 12

Transport- og transitomkostninger

Alle transportomkostninger i forbindelse med tilbagetagelse og transit i medfør af denne aftale indtil grænsen til det endelige bestemmelsesland bæres af den anmodende stat såvel som omkostningerne til transport og underhold for den anmodede stat i forbindelse med tilbagesendelse af personer i overensstemmelse med denne aftales artikel 4. Dette berører ikke medlemsstaternes og Ukraines kompetente myndigheders ret til at kræve disse omkostninger godtgjort hos den pågældende person eller tredjepart.

AFDELING V

DATABESKYTTELSE OG NEUTRALITETSKLAUSUL

Artikel 13

Databeskyttelse

1.   Videregivelse af personoplysninger finder kun sted, hvis det er nødvendigt for, at enten Ukraine eller en medlemsstat kan følge aftaleforskrifterne. Ved udlevering, bearbejdning og behandling af personoplysninger i det konkrete tilfælde skal Ukraines kompetente myndigheder overholde den relevante ukrainske lovgivning, og en medlemsstats kompetente myndighed skal overholde bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og sin nationale lovgivning vedtaget i henhold til dette direktiv.

2.   Desuden finder følgende principper anvendelse:

a)

Alle personoplysninger skal behandles på et redeligt og lovformeligt grundlag.

b)

Personoplysningerne skal indsamles med det specifikke, udtrykkelige og legitime formål at gennemføre denne aftale og må ikke bearbejdes yderligere af den meddelende myndighed eller den modtagende myndighed på en måde, der er uforenelig med dette formål.

c)

Omfanget og indholdet af personoplysningerne skal være tilpasset omstændighederne og være relevante og ikke for vidtgående i forhold til det formål, hvortil de indsamles og/eller bearbejdes yderligere. Det skal understreges, at personoplysninger kun må vedrøre følgende:

i)

oplysninger om den person, der skal overføres (f.eks. fulde navn, andre navne, personen benytter eller kendes under, eller aliaser, civilstand, fødselsdato og fødested, køn, nuværende og tidligere nationalitet(er)

ii)

pas, identitetskort eller kørekort og andre identifikations- eller rejsedokumenter (nummer, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted)

iii)

rejseetaper og rejseruter

iv)

andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den person, som skal tilbagesendes, eller til undersøgelse af tilbagetagelseskravene i henhold til denne aftale.

d)

Alle personoplysninger skal være nøjagtige og opdaterede i det fornødne omfang.

e)

Personoplysningerne skal opbevares på en måde, der muliggør identifikation af den person, de beskriver, i en periode, som ikke må strække sig ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet med indsamlingen og den videre bearbejdning af oplysningerne.

f)

Såvel den meddelende myndighed som den modtagende myndighed træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre berigtigelse, sletning eller spærring af personoplysninger, dersom behandlingen ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, navnlig i tilfælde hvor brugen af de pågældende oplysninger ikke er berettiget, eller de ikke er relevante eller nøjagtige, eller fordi de er for vidtgående i forhold til, hvad der er nødvendigt for sagsbehandlingen. Dette omfatter også fremsendelse til den anden part af enhver berigtigelse, sletning eller spærring af personoplysninger.

g)

På anmodning underretter den modtagende myndighed den meddelende myndighed om brugen af de fremsendte oplysninger og om de resultater, der er opnået ved behandlingen af dem.

h)

Personoplysninger må kun fremsendes til de kompetente myndigheder. Fremsendelse til andre organer kræver den meddelende myndigheds forudgående samtykke.

i)

De meddelende og de modtagende myndigheder er forpligtet til at udarbejde en skriftlig oversigt over fremsendelsen og modtagelsen af personoplysninger.

Artikel 14

Neutralitetsklausul

1.   Denne aftale berører ikke Fællesskabets, medlemsstaternes og Ukraines rettigheder, forpligtelser og ansvar i henhold til folkeretten, navnlig ikke de i præamblen nævnte internationale konventioner og aftaler, som parterne har undertegnet.

2.   Intet i denne aftale er til hinder for tilbagesendelse af en person efter anden formel eller uformel aftale.

AFDELING VI

GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE

Artikel 15

Det blandede tilbagetagelsesudvalg

1.   De kontraherende parter yder hinanden bistand i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af denne aftale. I dette øjemed nedsætter de et blandet tilbagetagelsesudvalg (i det følgende benævnt »udvalget«), der navnlig får følgende opgaver og beføjelser:

a)

at overvåge anvendelsen af denne aftale og at sørge for jævnlig udveksling af oplysninger vedrørende de gennemførelsesprotokoller, der udarbejdes af de enkelte medlemsstater og Ukraine i henhold til artikel 16

b)

at udarbejde forslag til og rette henstillinger om ændringer af denne aftale

c)

at vedtage gennemførelsesbestemmelser til en ensartet anvendelse af denne aftale.

2.   Udvalgets beslutninger er bindende for de kontraherende parter.

3.   Udvalget består af repræsentanter for Fællesskabet og Ukraine; Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen, der bistås af eksperter fra medlemsstaterne.

4.   Udvalget mødes, når det er nødvendigt, efter anmodning fra en af de kontraherende parter.

5.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 16

Gennemførelsesprotokoller

1.   Ukraine og en medlemsstat kan udarbejde gennemførelsesprotokoller, der skal indeholde bestemmelser om:

a)

udpegning af kompetente myndigheder

b)

grænseovergangssteder for overførsel af personer

c)

ordning for kommunikation mellem de kompetente myndigheder

d)

nærmere betingelser for tilbagetagelse efter den fremskyndede procedure

e)

betingelser for tilbagesendelse under ledsagelse, herunder transitoverførsel af tredjelandsstatsborgere og statsløse under ledsagelse

f)

andre nødvendige midler og dokumentation til gennemførelse af denne aftale

g)

retningslinjer og procedurer for omkostningsdækning i forbindelse med anvendelsen af artikel 12 i denne aftale.

2.   De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at der er givet meddelelse herom til udvalget, jf. artikel 15.

3.   Ukraine accepterer at anvende alle bestemmelser vedrørende stk. 1, litra d), e), f) eller g), i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med én medlemsstat, i sine relationer med enhver anden medlemsstat, hvis denne anmoder herom.

Artikel 17

Forbindelse til medlemsstaternes gældende bilaterale tilbagetagelsesaftaler

1.   Bestemmelserne i denne aftale går forud for bestemmelserne i enhver bilateral aftale eller andre retligt bindende instrumenter vedrørende tilbagetagelse af personer, som er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Ukraine i henhold til artikel 16, for så vidt bestemmelserne i den bilaterale aftale er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale, jf. dog stk. 2.

2.   Bestemmelserne om tilbagetagelse af statsløse personer og tredjelandsstatsborgere i bilaterale aftaler eller andre retligt bindende instrumenter, som er indgået mellem de enkelte medlemsstater og Ukraine, finder fortsat anvendelse i den i artikel 20, stk. 3, nævnte toårsperiode.

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Geografisk anvendelsesområde

1.   Denne aftale gælder for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og for Ukraines område, jf. dog stk. 2.

2.   Denne aftale gælder ikke for Kongeriget Danmarks område.

Artikel 19

Ændringer af aftalen

Denne aftale kan ændres og suppleres ved fælles overenskomst mellem de kontraherende parter. Ændringer og suppleringer nedfældes i særskilte protokoller, som udgør en integrerende del af denne aftale og sættes i kraft efter proceduren i artikel 20 i denne aftale.

Artikel 20

Ikrafttræden, varighed og udløb

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.

2.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet, jf. dog stk. 3.

3.   De i denne aftales artikel 3 fastsatte forpligtelser gælder først to år efter den i stk. 2 fastsatte dato. I løbet af denne toårsperiode gælder de kun for statsløse og statsborgere i tredjelande, med hvilke Ukraine har indgået bilaterale traktater eller aftaler om tilbagetagelse. Som omhandlet i artikel 17, stk. 2, finder bestemmelserne om tilbagetagelse af statsløse personer og tredjelandsstatsborgere i bilaterale aftaler eller andre retligt bindende instrumenter, som er indgået mellem de enkelte medlemsstater og Ukraine, fortsat anvendelse i denne toårsperiode.

4.   Denne aftale indgås på ubestemt tid.

5.   Hver af parterne kan opsige denne aftale ved officiel notifikation herom til den anden part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for denne notifikation.

Artikel 21

Bilag

Bilag 1-8 udgør en integrerende del af denne aftale.

Udfærdiget i Luxembourg den attende juni to tusind og syv i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og ukrainsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

За Европейската общност

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunitá Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Pentru Comunitatea Europeană

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

3a Євролейське Спiвтовaриство

Image

Image

За Украйиа

Por Ucrania

Za Ukrajinu

For Ukraine

Für die Ukraine

Ukraina nimel

Για την Ουκρανία

For Ukraine

Pour l’Ukraine

Per l’Ucraina

Ukrainas vārdā

Ukrainos vardu

Ukrajna részéről

Għall-Ukrajna

Voor Oekraïne

W imieniu Ukrainy

Pela Ucrânia

Pentru Ucraina

Za Ukrajinu

Za Ukrajino

Ukrainan puolesta

På Ukrainas vägnar

За Υκραїиу

Image

BILAG 1

FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER VEDRØRENDE STATSBORGERSKAB

(artikel 6, stk. 1, litra a))

pas af enhver art (nationale pas, diplomatpas, tjenestepas, kollektive pas og erstatningspas inkl. børnepas)

nationale identitetskort (herunder midlertidige og foreløbige)

militære tjenestekort og militære identitetskort

søfartsbøger, skibsføreres tjenestekort, sømandspas

statsborgerskabsbevis og andre officielle dokumenter, der omtaler eller angiver statsborgerskab.

BILAG 2

FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER VEDRØRENDE STATSBORGERSKAB

(artikel 6, stk. 1, litra b))

fotokopier af et i bilag 1 til denne aftale nævnt dokument

kørekort eller fotokopi heraf

fødselsattester eller fotokopier heraf

identitetskort udstedt af private virksomheder eller fotokopi heraf

vidneudsagn

skriftlige erklæringer afgivet af den pågældende person og det sprog, han eller hun taler, f.eks. efterprøvet ved hjælp af en officiel test til at fastslå personens nationalitet. I dette bilag forstås ved »officiel test« en test, som gives i opdrag eller afholdes af myndighederne i den anmodende stat og valideres af den anmodede stat

ethvert andet dokument, som kan hjælpe til at fastslå den pågældende persons nationalitet.

BILAG 3

FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER VEDRØRENDE TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE PERSONER

(artikel 7, stk. 1)

BILAG 3A

officielle erklæringer afgivet med henblik på den fremskyndede procedure, bl.a. erklæringer afgivet af personale ved grænsemyndighederne og andre vidner til den pågældende persons passage af grænsen fra den anmodede stat direkte til den anmodende stats område

fly-, tog-, bus- eller færgebilletter udstedt på navn, der viser, at den pågældende person har befundet sig på og er rejst fra den anmodede stats område direkte til den anmodende stats område (eller medlemsstaterne, hvis Ukraine er den anmodede stat)

fly-, tog-, bus- eller færgepassagerlister, der viser, at den pågældende person har befundet sig på og er rejst fra den anmodede stats område direkte til den anmodende stats område (eller medlemsstaterne, hvis Ukraine er den anmodede stat).

BILAG 3B

officielle erklæringer, navnlig erklæringer afgivet af personale ved grænsemyndighederne i den anmodende stat og andre vidner til den pågældende persons indrejse

dokumenter, bon’er og regninger af enhver art (f.eks. hotelregninger, kort til hospitals-, læge- eller tandlægekonsultationer, adgangskort til offentlige eller private institutioner, billejekontrakter, kreditkortkvitteringer osv.), som tydeligt viser, at den pågældende person har opholdt sig på den anmodede stats område

oplysninger, der dokumenterer, at den pågældende person har gjort brug af en rejsearrangør eller et rejsebureau

officielle udtalelser fra den pågældende person i retssager eller administrative sager.

BILAG 4

FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER VEDRØRENDE TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE PERSONER

(artikel 7, stk. 2)

BILAG 4A

gyldigt visum og/eller gyldig opholdstilladelse udstedt af den anmodede stat

ind- eller udrejsestempler eller lignende dokumentation i den pågældende persons rejsedokument eller andet bevis for ind- eller udrejse.

BILAG 4B

Fotokopier af alle de i del A nævnte dokumenter.

BILAG 5

Image

Image

Image

BILAG 6

Image

Image

BILAG 7

EU-STANDARDREJSEDOKUMENT TIL UDSENDELSESFORMÅL

(efter den model, der er opstillet i Rådets henstilling af 30. november 1994)

BILAG 8

DEN UKRAINSKE TILBAGESENDELSESATTEST

ERKLÆRING FRA UKRAINE

Ved »rejsedokument« forstås et dokument, der er gyldigt til udlandsrejser, udstedt af Ukraine, en af medlemsstaterne eller den stat, hvor den person, som skal tilbagetages, er statsborger eller har fast bopæl.

FÆLLESERKLÆRING VEDRØRENDE ARTIKEL 2, STK. 1

De kontraherende parter noterer sig, at i henhold til lovgivningen om statsborgerskab i Ukraine og i medlemsstaterne kan en ukrainsk statsborger eller en EU-borger ikke fratages sit statsborgerskab uden at erhverve et andet statsborgerskab.

De kontraherende parter er enige om til sin tid at høre hinanden, hvis denne retssituation skulle ændre sig

FÆLLESERKLÆRING OM DANMARK

De kontraherende parter noterer sig, at denne aftale ikke gælder for Kongeriget Danmarks område eller danske statsborgere. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Ukraine og Danmark indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.

FÆLLESERKLÆRING OM ISLAND OG NORGE

De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem De Europæiske Fællesskaber og Island og Norge, navnlig i henhold til aftalen af 18. maj 1999 vedrørende disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Ukraine og Norge og Island indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.

FÆLLESERKLÆRING OM TEKNISK OG FINANSIEL BISTAND

Parterne er enige om at gennemføre denne aftale ud fra princippet om fælles ansvar, solidaritet og lige partnerskab for at styre migrationsstrømmene mellem Ukraine og EU.

I denne forbindelse forpligter Det Europæiske Fællesskab sig til at bevilge finansiel bistand til at støtte Ukraine med gennemførelse af aftalen. Der vil i den sammenhæng særlig blive lagt vægt på kapacitetsopbygning. Bistanden vil blive bevilget inden for rammerne af de overordnede prioriteter for bistanden til Ukraine som en del af de generelle finansieringsmidler, der er til rådighed for Ukraine, og under overholdelse af de relevante gennemførelsesbestemmelser og -procedurer for Det Europæiske Fællesskabs eksterne bistand.


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/66


RÅDETS AFGØRELSE

af 29. november 2007

om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lempelse af reglerne for udstedelse af visa

(2007/840/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har på Det Europæiske Fællesskabs vegne ført forhandlinger med Ukraine om en aftale om lempelse af reglerne for udstedelse af visa.

(2)

Aftalen blev på Det Europæiske Fællesskabs vegne undertegnet den 18. juni 2007 med forbehold af dens senere indgåelse i overensstemmelse med en rådsafgørelse, der blev vedtaget den 12. juni 2007.

(3)

Aftalen bør godkendes.

(4)

Ved aftalen nedsættes der et blandet udvalg til forvaltning af aftalen, der selv kan fastsætte sin forretningsorden. Der bør derfor fastsættes en forenklet procedure for fastlæggelse af Fællesskabets holdning hertil.

(5)

I overensstemmelse med protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokollen om integrering af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse og er ikke bundet eller omfattet af den.

(6)

I overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse og er ikke bundet eller omfattet af den —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lempelse af reglerne for udstedelse af visa godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet giver de i aftalens artikel 14, stk. 1, omhandlede meddelelser (2).

Artikel 3

I det i aftalens artikel 12 omhandlede blandede ekspertudvalg repræsenteres Fællesskabet af Kommissionen bistået af eksperter fra medlemsstaterne.

Artikel 4

I det blandede ekspertudvalg fastlægges Fællesskabets holdning til vedtagelsen af den i aftalens artikel 12, stk. 4, omhandlede forretningsorden af Kommissionen efter høring af et særligt udvalg udpeget af Rådet.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2007.

På Rådets vegne

M. LINO

Formand


(1)  Udtalelse af 13.11.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Datoen for aftalens ikrafttrædelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og

UKRAINE,

i det følgende benævnt »parterne«,

SOM ØNSKER yderligere at fremme venskabsforbindelserne mellem de kontraherende parter og at lette de mellemfolkelige kontakter som en vigtig forudsætning for stabil udvikling af økonomiske, humanitære, kulturelle, videnskabelige og andre bånd ved at lette udstedelsen af visa til ukrainske statsborgere

SOM ØNSKER at regulere ordningen for rejsetrafikken mellem Ukraine og medlemsstaterne i Den Europæiske Union for disses statsborgere

SOM HOLDER SIG FOR ØJE, at borgere i EU siden 1. maj 2005 har været fritaget fra visumpligten ved rejser til Ukraine af en varighed på højst 90 dage eller ved transit gennem Ukraines område

SOM ANERKENDER, at hvis Ukraine genindfører visumkravet for borgere i EU, skal de samme lettelser, som indrømmes ukrainske statsborgere i henhold til denne aftale, automatisk gælde for unionsborgere på basis af princippet om gensidighed

SOM HENVISER til handlingsplanen EU-Ukraine, hvori det bemærkes, at der bør etableres en konstruktiv dialog om visumlettelse mellem EU og Ukraine for at bane vejen for fremtidige forhandlinger om en visumlettelsesaftale under hensyntagen til kravet om fremskridt med de igangværende forhandlinger om en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Ukraine

SOM ANERKENDER, at lettelsen af visumudstedelsen ikke må føre til ulovlig migration, og som er særlig opmærksomme på sikkerheds- og tilbagetagelsesaspekterne

SOM ERKENDER, at indførelse af en visumfri rejseordning for ukrainske statsborgere er et langsigtet forehavende

SOM TAGER HENSYN TIL protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og bekræfter, at denne aftales bestemmelser ikke gælder for Det Forenede Kongerige og Irland

SOM TAGER HENSYN TIL protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og bekræfter, at denne aftales bestemmelser ikke gælder for Kongeriget Danmark,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Formålet med denne aftale er at lette udstedelsen af visa til ukrainske statsborgere for et forventet ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage.

2.   Hvis Ukraine genindfører visumkravet for borgere i EU eller bestemte kategorier af borgere i EU, skal de samme lettelser, som indrømmes ukrainske statsborgere i henhold til denne aftale, automatisk gælde for de berørte borgere i EU på basis af princippet om gensidighed.

Artikel 2

Generel bestemmelse

1.   De i denne aftale indeholdte bestemmelser om lettelse af visumudstedelsen finder kun anvendelse på ukrainske statsborgere i det omfang, de ikke i henhold til Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning, denne aftale eller andre internationale aftaler er fritaget for visumpligt.

2.   Ukraines eller medlemsstaternes eller Fællesskabets lovgivning finder anvendelse på spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, herunder bl.a. afslag på visumansøgninger, anerkendelse af rejsedokumenter, dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler, nægtelse af indrejse og udsendelsesforanstaltninger.

Artikel 3

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)

»medlemsstat«: enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater, med undtagelse af Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige

b)

»borger i EU«: en statsborger i en medlemsstat som defineret under litra a)

c)

»statsborger i Ukraine«: enhver, som har ukrainsk statsborgerskab

d)

»visum«: en tilladelse udstedt eller en afgørelse truffet af en medlemsstat, som kræves for

indrejse med henblik på et forventet ophold i denne medlemsstat eller i flere medlemsstater på højst 90 dage i alt

indrejse med henblik på transit gennem denne medlemsstats eller flere medlemsstaters områder

e)

»person med lovligt ophold«: en statsborger i Ukraine med tilladelse eller ret til at opholde sig i mere end 90 dage på en medlemsstats område i henhold til fællesskabsretten eller national lovgivning.

Artikel 4

Dokumentation for rejsens formål

1.   For følgende kategorier af ukrainske statsborgere er følgende dokumenter tilstrækkelig dokumentation for formålet med rejsen til den anden part:

a)

medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine, skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område

et brev udfærdiget af en ukrainsk myndighed, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er medlem af dens delegation på rejse til den anden parts område med det formål at deltage i de angivne arrangementer, ledsaget af en kopi af den officielle indbydelse

b)

for forretningsfolk og repræsentanter for erhvervsorganisationer:

en skriftlig indbydelse fra værten, der skal være en juridisk person eller virksomhed eller filial eller afdeling heraf, en statslig eller lokal myndighed i medlemsstaterne eller en arrangør af handelsmesser eller udstillinger, konferencer eller symposier afholdt på medlemsstaternes område

c)

for chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine:

en skriftlig anmodning fra det nationale forbund af transportvirksomheder i Ukraine, som foretager international transport ad landevej, med angivelse af turenes formål, varighed og hyppighed

d)

for medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område:

en skriftlig anmodning fra det kompetente jernbaneselskab i Ukraine med angivelse af rejsernes formål, varighed og hyppighed

e)

for journalister:

attestering eller anden dokumentation udstedt af en faglig organisation for, at den pågældende person er uddannet journalist, samt et dokument udstedt af vedkommendes arbejdsgiver, hvoraf det fremgår, at formålet med rejsen er at udføre journalistisk arbejde

f)

for personer, der skal deltage i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer:

en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen til at deltage i disse aktiviteter

g)

for elever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og medfølgende lærere, der rejser i studie- eller uddannelsesøjemed, herunder inden for rammerne af udvekslingsprogrammer og andre uddannelsesrelaterede aktiviteter:

en skriftlig indbydelse eller optagelsesbevis fra værtsuniversitetet, -akademiet, -instituttet, -læreanstalten eller -skolen eller studenterkort eller beviser på de kurser, der skal følges

h)

for deltagere i internationale sportsarrangementer og deres professionelle ledsagere:

en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen: kompetente myndigheder, nationale sportsforbund og nationale olympiske komitéer i medlemsstaterne

i)

for deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer:

en skriftlig indbydelse fra disse byers borgmester/kommunaldirektør

j)

for nære pårørende — ægtefæller, børn (også adopterede), forældre (også formyndere), bedsteforældre og børnebørn — til ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område:

en skriftlig indbydelse fra værten

k)

for slægtninge, som deltager i en begravelse:

et officielt dokument, der bekræfter dødsfaldet samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede

l)

til besøg på militære og civile gravsteder:

et officielt dokument, der bekræfter gravstedets eksistens samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede

m)

til besøg af lægelige årsager:

et officielt dokument fra den behandlende institution, som bekræfter behovet for behandling på denne institution, og dokumentation for, at vedkommende har tilstrækkelige finansielle midler til at betale for lægebehandlingen.

2.   Den i stk. 1 omhandlede skriftlige indbydelse eller anmodning skal indeholde følgende oplysninger:

a)

for den indbudte person: fulde navn, fødselsdato, køn, statsborgerskab, pasnummer eller nummer på andet identitetsbevis, rejsetidspunkt, rejsens formål, antal indrejser samt navn på eventuelle mindreårige børn, der ledsager den indbudte

b)

for den person, som indbyder: fulde navn og adresse, eller

c)

for den juridiske person, virksomhed eller organisation, som indbyder: fulde navn og adresse, og

hvis indbydelsen er udsendt af en organisation, tillige navn og stilling på den person, der har underskrevet indbydelsen

hvis den, som indbyder, er en juridisk person eller virksomhed eller afdeling/filial heraf eller en virksomhed beliggende på en medlemsstats område, tillige det i den pågældende medlemsstat lovpligtige registreringsnummer.

3.   Til de i stk. 1 omhandlede personkategorier udstedes alle visumtyper efter den forenklede procedure uden krav om nogen anden dokumentation, indbydelse eller attestering af rejsens formål, som måtte være foreskrevet i medlemsstaternes lovgivning.

Artikel 5

Udstedelse af visa til flere indrejser

1.   Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser gældende i op til fem år til følgende kategorier af personer:

a)

medlemmer af nationale og regionale regeringer og parlamenter, forfatningsdomstole og højesteretter, såfremt de ikke er fritaget for visumpligten i medfør af denne aftale, når de rejser i embeds medfør, med en gyldighed begrænset til deres mandatperiode, hvis denne er under fem år

b)

medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine, regelmæssigt skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område

c)

ægtefæller og børn (også adopterede), der er under 21 år eller er forsørgelsesberettigede, og forældre (herunder formyndere), som besøger ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område, med en gyldighed begrænset til varigheden af det lovlige ophold

d)

forretningsfolk og repræsentanter for erhvervsorganisationer, der jævnligt rejser til medlemsstaterne

e)

journalister.

2.   Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser med en gyldighed på op til et år til følgende kategorier af personer, forudsat at de i det foregående år har fået udstedt mindst ét visum, har gjort brug af det i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den besøgte stats område og har grund til at ansøge om et visum til flere indrejser:

a)

chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine

b)

medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område

c)

personer, der deltager i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer, og som jævnlig rejser til medlemsstaterne

d)

deltagere i internationale sportsarrangementer og deres professionelle ledsagere

e)

deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer.

3.   Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser med en gyldighed på mindst to år og højst fem år til de i stk. 2 nævnte personkategorier, forudsat at de i de foregående to år har gjort brug af et visum til flere indrejser med etårig gyldighed i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den besøgte stats område og stadig har gyldig grund til at ansøge om et visum til flere indrejser.

4.   De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede personers samlede ophold på medlemsstaternes område må ikke overstige 90 dage for hver periode på 180 dage.

Artikel 6

Gebyrer for behandling af visumansøgninger

1.   Gebyret for behandling af ukrainske statsborgeres visumansøgninger udgør 35 EUR.

Dette gebyr kan tages op til fornyet overvejelse efter reglerne i artikel 14, stk. 4.

2.   Hvis Ukraine genindfører visumkravet for borgere i EU, må det ukrainske visumgebyr ikke være på mere en 35 EUR eller et andet aftalt beløb, hvis gebyret revideres efter proceduren i artikel 14, stk. 4.

3.   Medlemsstaterne beregner et gebyr på 70 EUR for behandling af visumansøgninger, når visumansøgeren ikke har indgivet ansøgningen og den krævede dokumentation førend tre dage før hans eller hendes planlagte afrejse. Dette gælder ikke i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra b), c), e), f), j) og k), samt artikel 7, stk. 3. For de kategorier, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra a), d), g), h), i) og l)-n), er gebyret i hastende tilfælde det samme som omhandlet i artikel 6, stk. 1.

4.   For følgende personkategorier beregnes der ikke gebyr for behandling af visumansøgninger:

a)

nære pårørende — ægtefæller, børn (også adopterede), forældre (også formyndere), bedsteforældre og børnebørn — til ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område

b)

medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område

c)

medlemmer af nationale og regionale regeringer og parlamenter, forfatningsdomstole og højesteretter, såfremt de ikke er fritaget for visumpligten i medfør af denne aftale

d)

elever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og medfølgende lærere, der rejser i studie- eller uddannelsesøjemed

e)

handicappede og om nødvendigt deres ledsager

f)

personer, der kan dokumentere, at deres rejse er nødvendig af humanitære grunde, f.eks. med henblik på presserende lægebehandling, samt disse personers ledsager, eller med henblik på at deltage i en nær pårørendes begravelse eller besøge en alvorligt syg nær pårørende

g)

deltagere i internationale sportsarrangementer og deres ledsagere

h)

deltagere i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer

i)

deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer

j)

journalister

k)

pensionister

l)

chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine

m)

medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område

n)

børn under 18 år og børn, for hvem der består forsørgelsespligt, under 21 år.

Artikel 7

Varighed af behandlingen af visumansøgninger

1.   Medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer og konsulater træffer afgørelse om ansøgningen inden for en frist på 10 kalenderdage efter datoen for modtagelsen af ansøgningen og den for visumudstedelsen krævede dokumentation.

2.   Fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning kan forlænges op til 30 kalenderdage i enkelttilfælde, bl.a. når der er behov for nærmere granskning af ansøgningen.

3.   Fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning kan afkortes til to arbejdsdage eller derunder i hastende tilfælde.

Artikel 8

Udrejse efter tab eller tyveri af dokumenter

Statsborgere i Den Europæiske Union og Ukraine, der har mistet deres identitetsdokumenter, eller som har fået disse dokumenter stjålet under ophold på Ukraines eller medlemsstaternes område, kan rejse ud af dette område på gyldige identitetsdokumenter, der giver ret til at passere grænsen, og som er udstedt af medlemsstaternes eller Ukraines diplomatiske eller konsulære repræsentationer uden visum eller anden tilladelse.

Artikel 9

Forlængelse af visa under ekstraordinære omstændigheder

Ukrainske statsborgere, der på grund af force majeure ikke har mulighed for at forlade medlemsstaternes område inden for den frist, der er anført i deres visum, kan i overensstemmelse med værtslandets lovgivning vederlagsfrit få forlænget deres visums gyldighed i det tidsrum, der er nødvendigt, før de kan vende tilbage til deres opholdsland.

Artikel 10

Diplomatpas

1.   Ukrainske statsborgere, der er i besiddelse af gyldigt diplomatpas, har ret til indrejse i, udrejse af og transit gennem medlemsstaternes område uden visum.

2.   De i stk. 1 omhandlede personer kan opholde sig på medlemsstaternes område i højst 90 dage for hver periode på 180 dage.

Artikel 11

Territorial gyldighed af visa

Med forbehold af nationale regler og bestemmelser angående medlemsstaternes nationale sikkerhed og med forbehold af EU-reglerne om visa med begrænset territorial gyldighed har ukrainske statsborgere ret til at rejse på medlemsstaternes område på lige fod med borgere i EU.

Artikel 12

Blandet udvalg til forvaltning af aftalen

1.   Parterne nedsætter et blandet ekspertudvalg til forvaltning af aftalen (i det følgende benævnt »udvalget«), bestående af repræsentanter for Det Europæiske Fællesskab og Ukraine. Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bistået af eksperter fra medlemsstaterne.

2.   Udvalget har bl.a. til opgave at:

a)

overvåge gennemførelsen af denne aftale

b)

fremsætte forslag til ændring eller udvidelse af denne aftale

c)

bilægge tvister, som opstår i forbindelse med fortolkning eller anvendelse af denne aftales bestemmelser.

3.   Udvalget mødes, når det er nødvendigt, efter anmodning fra en af parterne, og mindst en gang om året.

4.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 13

Denne aftales forhold til bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Ukraine

Denne aftale har fra og med sin ikrafttrædelse forrang for bestemmelser i enhver bilateral eller multilateral aftale indgået mellem de enkelte medlemsstater og Ukraine, for så vidt bestemmelserne i sidstnævnte aftaler omhandler spørgsmål omfattet af denne aftale.

Artikel 14

Afsluttende bestemmelser

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres respektive procedurer og træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, hvor parterne giver hinanden meddelelse om, at ovennævnte procedurer er afsluttet.

2.   Uanset stk. 1 træder denne aftale ikke i kraft før datoen for ikrafttrædelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine, såfremt denne dato er senere end den i stk. 1 omhandlede dato.

3.   Denne aftale indgås på ubestemt tid, medmindre den opsiges efter reglerne i stk. 6.

4.   Aftalen kan ændres ved skriftlig overenskomst mellem parterne. Ændringer træder i kraft, efter at parterne har givet hinanden meddelelse om, at de interne procedurer, der kræves herfor, er afsluttet.

5   Hver af parterne kan suspendere hele aftalen eller en del af den, når hensyn til den offentlige orden, den nationale sikkerhed eller folkesundheden tilsiger det. Afgørelsen herom meddeles den anden part senest 48 timer før dens ikrafttræden. Den part, der suspenderer anvendelsen af denne aftale, underretter omgående den anden part, når grundene til suspensionen ikke længere består.

6.   Hver part kan opsige denne aftale med skriftligt varsel til den anden part. Aftalen ophører med at være i kraft 90 dage efter tidspunktet for denne meddelelse.

Udfærdiget i Luxembourg, den attende juni to tusind og syv, i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og ukrainsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

За Европейската общност

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Pentru Comunitatea Europeană

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

3a Євролейське Спiвтовaриство

Image

Image

За Укрaйнa

Por Ucrania

Za Ukrajinu

For Ukraine

Für die Ukraine

Ukraina nimel

Για την Ουκρανία

For Ukraine

Pour l'Ukraine

Per l'Ucraina

Ukrainas vārdā

Ukrainos vardu

Ukrajna részéről

Għall-Ukrajna

Voor Oekraïne

W imieniu Ukrainy

Pela Ucrânia

Pentru Ucraina

Za Ukrajinu

Za Ukrajino

Ukrainan puolesta

På Ukrainas vägnar

3а Уκраїну

Image

PROTOKOL TIL AFTALEN ANGÅENDE DE MEDLEMSSTATER, DER IKKE I FULDT OMFANG ANVENDER SCHENGEN-REGLERNE

De medlemsstater, der er bundet af Schengen-reglerne, men som i afventning af den relevante rådsafgørelse endnu ikke udsteder Schengen-visa, udsteder nationale visa, hvis gyldighed er begrænset til deres område.

Disse medlemsstater kan ensidigt anerkende Schengen-visa og -opholdstilladelser i forbindelse med transit gennem deres område i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 895/2006/EF af 14. juni 2006.

ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OM UDSTEDELSE AF VISA TIL KORTVARIGT OPHOLD TIL BESØG PÅ MILITÆRE OG CIVILE GRAVSTEDER

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder som generel regel visa til kortvarigt ophold på indtil 14 dage til personer til besøg på militære og civile gravsteder.

FÆLLESERKLÆRING OM DANMARK

Parterne tager til efterretning, at denne aftale ikke finder anvendelse på de procedurer for visumudstedelse, der anvendes af Kongeriget Danmarks diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Under disse omstændigheder er det ønskeligt, at myndighederne i Danmark og Ukraine snarest indgår en bilateral aftale om lettelse af udstedelsen af visa svarende til den aftale, der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine.

FÆLLESERKLÆRING OM DET FORENEDE KONGERIGE OG IRLAND

Parterne tager til efterretning, at denne aftale ikke gælder for Det Forenede Kongeriges og Irlands område.

Under disse omstændigheder er det ønskeligt, at myndighederne i Det Forenede Kongerige, Irland og Ukraine snarest indgår bilaterale aftaler om lettelse af udstedelsen af visa.

FÆLLESERKLÆRING OM ISLAND OG NORGE

Parterne noterer sig de tætte forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge, navnlig i henhold til aftalen af 18. maj 1999 vedrørende disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne.

Under disse omstændigheder er det ønskeligt, at myndighederne i Island, Norge og Ukraine snarest indgår bilaterale aftaler om lettelse af udstedelsen af visa svarende til den aftale, der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN OM BEGRUNDELSEN FOR AFSLAG PÅ VISUM

Europa-Kommissionen erkender, at det er vigtigt at skabe åbenhed omkring visumansøgninger, og henviser i den forbindelse til, at forslaget vedrørende omarbejdningen af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer blev vedtaget den 19. juli 2006 og indeholder bestemmelser om begrundelse for afslag på visum og om klagemuligheder.

ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OM VISUMANSØGERES ADGANG TIL INFORMATION OG HARMONISERING AF INFORMATION OM PROCEDURERNE FOR UDSTEDELSE AF VISA TIL KORTVARIGT OPHOLD OG DOKUMENTATION, SOM SKAL FREMLÆGGES VED ANSØGNING OM VISA TIL KORTVARIGT OPHOLD

Det Europæiske Fællesskab erkender, at det er vigtigt at skabe åbenhed omkring visumansøgninger, og henviser i den forbindelse til, at forslaget vedrørende omarbejdningen af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 19. juli 2006 og indeholder bestemmelser om betingelserne for visumansøgeres adgang til medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Med hensyn til information af visumansøgere mener Det Europæiske Fællesskab, at der bør tages passende skridt til:

generelt at tilvejebringe grundlæggende oplysninger til ansøgerne om procedurerne og betingelserne for ansøgning om visa og de udstedte visas gyldighed

at Det Europæiske Fællesskab opstiller en liste over minimumskrav for at sikre ukrainske ansøgere sammenhængende og ensartet grundlæggende oplysninger og for at sikre, at der i princippet stilles samme krav til dokumentation for ansøgninger.

De ovennævnte oplysninger bør sikres en vid udbredelse (opslagstavler i konsulater, pjecer, hjemmesider på internettet osv.).

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer skal fra sag til sag oplyse om eksisterende muligheder i henhold til Schengen-bestemmelserne for lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold.

UDKAST TIL POLITISK ERKLÆRING OM MINDRE GRÆNSETRAFIK

ERKLÆRING FRA UNGARN, POLEN, RUMÆNIEN OG SLOVAKIET

Republikken Ungarn, Republikken Polen, Rumænien og Den Slovakiske Republik erklærer, at de fra tidspunktet for deres tiltrædelse af EU er rede til at indlede forhandlinger om bilaterale aftaler med Ukraine om anvendelse af den ordning for mindre grænsetrafik, som er indført ved EF-forordningen af 5. oktober 2006 om fastsættelse af regler for mindre grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landegrænser og om ændring af Schengen-konventionen.


Kommissionen

18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/77


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. september 2007

om en procedure efter EF-traktatens artikel 81

(sag COMP/E-2/39.141 — Fiat)

(meddelt under nummer K(2007) 4274)

(Kun den engelske version er autentisk)

(2007/841/EF)

(1)

Denne beslutning, der er vedtaget på grundlag af artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (1), er rettet til Fiat SpA (herefter »Fiat«) og vedrører udlevering af tekniske informationer med henblik på reparation af køretøjer af mærkerne Fiat, Alfa Romeo og Lancia.

(2)

De tekniske informationer omfatter de data, processer og instruktioner, der er nødvendige for at kontrollere, reparere og udskifte defekte og brugte dele i et motorkøretøj eller reparere svigt i nogen af køretøjets systemer. De omfatter følgende syv hovedgrupper:

basisparametre (dokumentation for alle referenceværdier og indstillinger vedrørende køretøjet, f.eks. omdrejningsmoment, bremsebelægningsfrigang, tryk i hydraulik- og trykluftssystemer)

diagrammer og beskrivelse af reparations- og eftersynsfaser (servicemanual, tekniske dokumenter f.eks. arbejdsplaner, beskrivelse af værktøj, der anvendes til at gennemføre en bestemt reparation og diagrammer f.eks. over elektriske og hydrauliske systemer)

testning og diagnosticering (herunder diagnosticerings- og fejlfindingskoder, software og de andre informationer, der er nødvendige for at diagnosticere køretøjsfejl) — mange af disse informationer, men ikke alle, findes i elektroniske specialværktøjer

koder, software og andre informationer, der er nødvendige for at installere eller omprogrammere de elektroniske styringsenheder (ECU) på et motorkøretøj. Denne kategori er forbundet med den ovenfor nævnte, da der ofte anvendes de samme elektroniske værktøjer til at diagnosticere fejl og derefter foretage de nødvendige justeringer ved hjælp af ECU

informationer om reservedele, herunder reservedelskataloger med koder og beskrivelser og køretøjsidentifikationsmetoder (dvs. oplysninger, der giver reparatører mulighed for at identificere de forskellige koder for de dele, der er monteret ved køretøjets samling, og til at identificere de tilsvarende koder for kompatible originale reservedele til det specifikke køretøj)

særlige oplysninger (tilbagekaldelsesmeddelelser og meddelelser om hyppige fejl)

undervisningsmateriale.

(3)

I december 2006 indledte Kommissionen en procedure og tilsendte Fiat en foreløbig vurdering, hvori den anførte det foreløbige synspunkt, at Fiats aftaler med dets eftersalgs-servicepartnere gav anledning til betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt de var forenelige med EF-traktatens artikel 81, stk. 1.

(4)

Ifølge Kommissionens foreløbige vurdering så det ud til, at Fiat længe efter udløbet af den overgangsperiode, der var fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af artikel 81, stk. 3, i traktaten på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen (2), havde undladt at frigive visse kategorier af tekniske reparationsinformationer. På tidspunktet, hvor Kommissionens undersøgelse var blevet indledt, havde Fiat endnu ikke indført et effektivt system, der gav uafhængige reparatører adgang til de tekniske reparationsinformationer i ubundtet form. Selv om Fiat forbedrede adgangen til sine tekniske oplysninger i løbet af Kommissionens undersøgelse, bl.a. ved i juni 2005 at oprette en webside (TI-webside) med dette mål for øje, forekom de oplysninger, der var tilgængelige for de uafhængige reparatører, stadig at være ufuldstændige.

(5)

Det fastslås i den foreløbige vurdering, at de relevante markeder, der er berørt af den omhandlede praksis, er markedet for udbud af reparations- og vedligeholdelsestjenester for personbiler, og markedet for udlevering af tekniske informationer til reparatører. Fiats autoriserede net havde meget høje markedsandele på det første af disse markeder, medens Fiat var den eneste udbyder på det andet marked, der kunne tilbyde alle de tekniske informationer, som reparatørerne af disse køretøj havde brug for.

(6)

Ifølge de service- og reservedelsdistributionsaftaler, som Fiat har indgået med medlemmerne i sit autoriserede net, er disse forpligtet til at udføre en hel vifte af mærkespecifikke reparationsydelser og fungere som reservedelsgrossister. Kommissionen er bekymret for, at de mulige negative virkninger af sådanne aftaler kunne blive forstærket af, at Fiat ikke giver uafhængige reparatører tilstrækkelig adgang til tekniske oplysninger og dermed udelukker virksomheder, som er villige og i stand til at tilbyde reparationsydelser på grundlag af en anden forretningsmodel.

(7)

Kommissionen konkluderede indledningsvis, at Fiats arrangementer for udlevering af tekniske informationer til de uafhængige reparatører ikke svarede til disses behov, hverken hvad angår omfanget af de disponible informationer eller hvad angår tilgængeligheden af disse, og at en sådan praksis, sammen med en lignende praksis hos andre bilproducenter, kunne bidrage til, at de uafhængige reparatørers position på markedet er blevet svækket. Det kunne til gengæld medføre betydelige ulemper for forbrugerne i form af en væsentlig formindskelse af udbuddet af reservedele, højere priser for reparationsydelser, forringelse af udbuddet af reparationsværksteder, potentielle sikkerhedsproblemer og utilstrækkelig adgang til innovative reparationsværksteder.

(8)

Det ser endvidere ud til, at Fiats påståede undladelse af at give de uafhængige reparatører tilstrækkelig adgang til tekniske oplysninger vil kunne medføre, at Fiats aftaler med selskabets eftersalgsservice-partnere ikke er omfattet af fritagelsen i forordning (EF) nr. 1400/2002, da denne fritagelse ifølge forordningens artikel 4, stk. 2, ikke gælder, hvis leverandøren af motorkøretøjer nægter at give uafhængige reparatører adgang til tekniske oplysninger, diagnosticeringsudstyr og andet udstyr, værktøjer, herunder relevant software, eller den undervisning, der kræves til reparation og vedligeholdelse af disse motorkøretøjer. Som anført i betragtning 26 i forordningen må der ikke være forskelsbehandling mellem autoriserede og uafhængige reparatører.

(9)

Kommissionen kom endelig til den foreløbige konklusion, at aftalerne mellem Fiat og dets autoriserede reparatører sandsynligvis ikke er omfattet af artikel 81, stk. 3, på grund af den manglende adgang til tekniske informationer.

(10)

Den 22. januar 2007 afgav Fiat en række tilsagn over for Kommissionen for at imødekomme de konkurrencemæssige betænkeligheder, som den havde givet udtryk for i sin foreløbige vurdering.

(11)

Ifølge disse tilsagn er det princip, der er bestemmende for omfanget af de oplysninger, der skal gives, princippet om ikke-forskelsbehandling mellem uafhængige og autoriserede reparatører. På denne baggrund skal Fiat sørge for, at alle de tekniske oplysninger, det værktøj, udstyr, software og undervisning, der kræves til reparation og vedligeholdelse af selskabets motorkøretøjer, og som af eller på vegne af Fiat stilles til rådighed for autoriserede reparatører og/eller uafhængige importører i en hvilken som helst EU-medlemsstat, også stilles til rådighed for uafhængige reparatører.

(12)

I tilsagnene specificeres det, at »tekniske oplysninger« ifølge artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1400/2002 omfatter alle de oplysninger, der stilles til rådighed for autoriserede reparatører til reparation eller vedligeholdelse af køretøjer af mærkerne Fiat, Alfa Romeo og Lancia. De omfatter f.eks. software, fejlkoder og andre parametre samt den relevante opdatering, der er nødvendig for at arbejde med elektroniske styringssystemer (ECU) med henblik på at installere eller omprogrammere indstillinger, der er anbefalet af Fiat, køretøjsidentifikationsmetoder, reservedelskataloger, arbejdsløsninger som følge af praktisk erfaring, og som vedrører problemer, der er typiske for en bestemt model eller en bestemt serie samt tilbagekaldelsesmeddelelser og andre meddelelser vedrørende reparationsarbejder, der gennemføres gratis inden for det autoriserede reparationsnet.

(13)

Adgang til værktøjer omfatter adgang til elektroniske diagnosticeringssystemer og andet reparationsudstyr, værktøjer, samt relevant software, herunder regelmæssig opdatering og eftersalgsservice for sådanne værktøjer.

(14)

Tilsagnene er bindende for Fiat og dets forbundne selskaber, men er ikke direkte bindende for uafhængige importører af Fiats køretøjsmærker. I de medlemsstater, hvor Fiat distribuerer Fiat-, Alfa Romeo- og/eller Lancia-biler via uafhængige importører, har Fiat derfor indvilget i at sørge for, at disse virksomheder kontraktligt forpligtes til at forsyne Fiat med alle de tekniske informationer og sproglige versioner af tekniske informationer, som de har stillet til rådighed for autoriserede reparatører i den pågældende medlemsstat. Fiat har forpligtet sig til omgående at lægge disse tekniske oplysninger eller sprogversioner på sin TI-webside.

(15)

Det fremgår af betragtning 26 i forordning (EF) nr. 1400/2002, at Fiat ikke er forpligtet til at give uafhængige reparatører adgang til tekniske oplysninger, der kunne give tredjemand mulighed for at frakoble eller afmontere installerede tyverialarmer, rekalibrere elektronisk udstyr (3) eller manipulere med elektroniske anordninger, der for eksempel begrænser et motorkøretøjs hastighed. I lighed med en hvilken som helst undtagelse fra EU-lovgivningen skal betragtning 26 fortolkes snævert. Det anføres i tilsagnene, at hvis Fiat skulle påberåbe sig denne undtagelse som begrundelse for at tilbageholde visse tekniske oplysninger for uafhængige reparatører, har selskabet forpligtet sig til at sørge for, at de tilbageholdte oplysninger begrænses til det omfang, der er nødvendigt for at opnå den i betragtning 26 omhandlede beskyttelse, samt sikre, at mangelen på de pågældende oplysninger ikke hindrer uafhængige reparatører i at udføre andre end de i betragtning 26 anførte operationer, herunder arbejder på anordninger som motorstyresystemer, airbags, forstærkere til sikkerhedsbælter eller centrallåskomponenter.

(16)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1400/2002 skal de tekniske oplysninger stilles til rådighed på en måde, der står i et rimeligt forhold til de uafhængige reparatørers behov. Det indebærer, at der gives adgang til oplysningerne i ubundtet form, og at der ved prisfastsættelsen tages hensyn til, i hvilket omfang de uafhængige reparatører bruger oplysningerne.

(17)

I overensstemmelse med dette princip skal Fiat ifølge tilsagnene lægge alle tekniske oplysninger vedrørende modeller, der er lanceret efter 1996, på TI-websiden og sørge for, at alle opdaterede tekniske oplysninger til enhver tid er tilgængelige på websiden eller eventuelt efterfølgende websider. Endvidere sørger Fiat til enhver tid for, at websiden er let at finde og giver et serviceniveau, der svarer til det, der opnås ved de metoder, der benyttes for at gøre tekniske oplysninger tilgængelige for medlemmer af det autoriserede net. Hvis Fiat eller et andet selskab, der handler på Fiats vegne, gør bestemte tekniske oplysninger tilgængelige for autoriserede reparatører på et bestemt EU-sprog, garanterer Fiat, at denne sprogversion af oplysningerne omgående lægges på TI-websiden.

(18)

Følgende tre kategorier af tekniske oplysninger findes endnu ikke på TI-websiden, men Fiat har forpligtet sig til at lægge dem på nettet inden 31. december 2007:

oversættelser til lokale sprog af tekniske oplysninger, som endnu ikke er i Fiats besiddelse, men som skal stilles til rådighed af Fiats uafhængige importører i de pågældende EU-medlemsstater

meddelelser vedrørende reparationsarbejder, der kan udføres gratis inden for det autoriserede net, og

oplysninger om de mæglingsorganer, der er nævnt i betragtning 21 nedenfor.

(19)

Fiats struktur for gebyrer for at få adgang til nettet er baseret på prisen for et årsabonnement for alle de cd-rommer, der stilles til rådighed for selskabets autoriserede reparatører, dvs. 3 356 EUR plus 65 EUR for reservedelskataloget. Hertil kommer et månedsgebyr på 134 EUR for opdateringer. For at overholde kravet i forordningen om proportionalitet erklærer Fiat sig rede til at foretage en forholdsmæssig opdeling af gebyrerne på »tidsvinduer« omfattende en måned, en dag og en time til en pris for hvert mærke på 3 EUR pr. time, 22 EUR pr. dag og 350 EUR pr. måned. Fiat forpligter sig til at fastholde denne gebyrstruktur og til ikke at forhøje gebyrniveauet over den gennemsnitlige inflationstakt inden for EU.

(20)

Fiats tilsagn gives med forbehold af eventuelle nuværende eller fremtidige krav i Fællesskabet eller i national lov, som udvider omfanget af de tekniske oplysninger, som Fiat skal gøre tilgængelige for uafhængige aktører, og/eller foreskriver mere fordelagtige metoder til at gøre sådanne oplysninger tilgængelige.

(21)

Efter anmodning fra en uafhængig reparatør eller sammenslutning af reparatører forpligter Fiat sig til at acceptere en mæglingsordning for bilæggelse af tvister vedrørende udlevering af tekniske oplysninger. Mæglingen vil finde sted i den medlemsstat, hvor den anmodende part har sit forretningssted, efter de regler, der er gældende for et anerkendt lokalt mæglingsorgan. Mæglingen udelukker ikke mulighed for at anlægge sag ved den kompetente nationale domstol.

(22)

Beslutningen konkluderer, at det i lyset af de afgivne tilsagn ikke længere er nødvendigt, at Kommissionen griber ind. Tilsagnene er bindende indtil den 31. maj 2010.

(23)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav en positiv udtalelse den 9. juli 2007.


(1)  EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 411/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 1).

(2)  EFT L 203 af 1.8.2002, s. 30.

(3)  Dvs. ændre den oprindelige indstilling af et ECU på en måde, der ikke er anbefalet af Fiat.


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/80


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. december 2007

om ændring af beslutning 2004/4/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith, for så vidt angår Egypten

(meddelt under nummer K(2007) 5898)

(2007/842/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens beslutning 2004/4/EF (2) er indførsel på Fællesskabets område af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten principielt forbudt. Som undtagelse fra denne regel kunne sådanne knolde med oprindelse i »skadegørerfrie områder« føres ind i Fællesskabet i importsæsonen 2006/07, forudsat at bestemte betingelser var opfyldt.

(2)

I importsæsonen 2006/07 blev der foretaget en enkelt tilbageholdelse af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith.

(3)

Egypten har reageret tilfredsstillende på denne tilbageholdelse. Det pågældende område er fjernet fra listen over skadegørerfrie områder for importsæsonen 2007/08.

(4)

På baggrund af oplysningerne fra Egypten har Kommissionen fastslået, at der ikke er risiko for spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith ved indførsel i Fællesskabet af knolde af Solanum tuberosum L. fra skadegørerfrie områder i Egypten, forudsat at bestemte betingelser er opfyldt.

(5)

I importsæsonen 2007/08 bør indførsel i Fællesskabet af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i skadegørerfrie områder i Egypten derfor være tilladt.

(6)

Beslutning 2004/4/EF bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2004/4/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1, ændres »2006/07« til »2007/08«.

2)

I artikel 4 ændres »31. august 2007« til »31. august 2008«.

3)

I artikel 7 ændres »30. september 2007« til »30. september 2008«.

4)

I bilaget foretages følgende ændringer:

a)

I punkt 1, litra b), nr. iii), ændres »2006/07« til »2007/08«.

b)

I punkt 1, litra b), nr. iii), andet led, ændres »1. januar 2007« til »1. januar 2008«.

c)

I punkt 1, litra b), nr. xii), ændres »1. januar 2007« til »1. januar 2008«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/41/EF (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 51).

(2)  EUT L 2 af 6.1.2004, s. 50. Senest ændret ved beslutning 2006/749/EF (EUT L 302 af 1.11.2006, s. 47).


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/81


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. december 2007

om godkendelse af programmer for bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af Gallus gallus i visse tredjelande, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003, og om ændring af beslutning 2006/696/EF for så vidt angår visse folkesundhedskrav ved import af fjerkræ og rugeæg

(meddelt under nummer K(2007) 6094)

(EØS-relevant tekst)

(2007/843/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (1), særlig artikel 10, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2), særlig artikel 9,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2160/2003 er der fastsat krav om salmonellabekæmpelse hos forskellige fjerkræpopulationer i medlemsstaterne. Kravene gælder for medlemsstaterne fra de datoer, der er fastsat i forordningens bilag I, navnlig 18 måneder efter at der er fastsat et mål for mindskelse af forekomsten af salmonella.

(2)

Et mål for denne mindskelse anvendes for avlsflokke af Gallus gallus fra den 1. juli 2005, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1003/2005 (4), for æglæggende høner fra den 1. august 2006, jf. forordning (EF) nr. 1168/2006, og for slagtekyllinger fra den 1. juli 2007, jf. forordning (EF) nr. 646/2007 (5).

(3)

Canada, Israel, Tunesien og USA har forelagt Kommissionen deres programmer for bekæmpelse af salmonella hos avlsfjerkræ af Gallus gallus, rugeæg deraf og daggamle kyllinger af Gallus gallus til avl. Det blev konstateret, at programmerne giver garantier, der er ligestillet med de garantier, der er foreskrevet i forordning (EF) nr. 2160/2003, og de bør derfor godkendes.

(4)

Kommissionens beslutning 2006/696/EF af 28. august 2006 om en liste over tredjelande, hvorfra fjerkræ, rugeæg, daggamle kyllinger, kød af fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fjervildt, æg og ægprodukter og specifikt patogenfrie æg kan importeres til og føres i transit gennem Fællesskabet, om betingelser for udstedelse af veterinærcertifikat (og om ændring af beslutning 93/342/EØF, 2000/585/EF og 2003/812/EF) (6) omfatter import til og transit gennem Fællesskabet af navnlig avls- og brugsfjerkræ, rugeæg og daggamle kyllinger og indeholder en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan importere de pågældende dyr og rugeæg.

(5)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal det pågældende tredjeland for at blive optaget eller forblive på listerne over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne i henhold til fællesskabslovgivningen har tilladelse til at importere de relevante dyr eller rugeæg, der er omfattet af forordningen, forelægge Kommissionen et program, som svarer til medlemsstaternes nationale salmonellabekæmpelsesprogrammer, og som skal godkendes af Kommissionen.

(6)

Som en konsekvens af godkendelsen af programmer bør Canada, Israel, Tunesien og USA fortsat være opført på listen i beslutning 2006/696/EF over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan importere avlsfjerkræ af Gallus gallus, rugeæg deraf og daggamle kyllinger af Gallus gallus til avl.

(7)

Visse andre tredjelande, der for øjeblikket er opført på listen i beslutning 2006/696/EF, har endnu ikke forelagt nogen salmonellabekæmpelsesprogrammer for Kommissionen. Da kravene vedrørende avlsfjerkræ af Gallus gallus, rugeæg deraf og daggamle kyllinger af Gallus gallus til avl allerede finder anvendelse i Fællesskabet, bør import fra de pågældende tredjelande af sådant fjerkræ og sådanne æg derfor ikke længere være tilladt. Listen over tredjelande eller dele af tredjelande i del 1 i bilag I til beslutning 2006/696/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

For at give garantier, der er ligestillet med kravene i Fællesskabet, bør tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan importere avls- og brugsfjerkræ af Gallus gallus, rugeæg deraf og daggamle kyllinger af Gallus gallus, attestere, at salmonellabekæmpelsesprogrammet er blevet anvendt på oprindelsesflokken, og at den pågældende flok er blevet testet for forekomst af salmonellaserotyper af betydning for folkesundheden, så snart kravene finder anvendelse på de forskellige fjerkræpopulationer i Fællesskabet.

(9)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 har det desuden siden den 1. januar 2007 været gældende, at flokke af Gallus gallus ikke må anvendes til avl, og at æg heraf ikke må anvendes til rugeæg, hvis de er inficeret med Salmonella enteritidis og/eller Salmonella typhimurium. Det bør derfor kun tillades at importere avlsfjerkræ, daggamle kyllinger til avl og rugeæg til Fællesskabet, hvis oprindelsesflokken er blevet testet og fundet fri for Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium.

(10)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1177/2006 af 1. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår krav vedrørende anvendelse af særlige bekæmpelsesmetoder som led i de nationale programmer for bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ (7) er der fastsat visse bestemmelser om anvendelsen af antimikrobielle stoffer og vacciner som led i de nationale bekæmpelsesprogrammer, der er godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003.

(11)

Tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan importere avls- og brugsfjerkræ af Gallus gallus, rugeæg og daggamle kyllinger af Gallus gallus, bør attestere, at de særlige krav i forordning (EF) nr. 1177/2006 om anvendelse af antimikrobielle stoffer og vacciner er blevet anvendt, så snart kravene finder anvendelse på de forskellige fjerkræpopulationer i Fællesskabet. Hvis der er anvendt antimikrobielle stoffer til daggamle kyllinger til andre formål end salmonellabekæmpelse, bør dette også oplyses i certifikatet, fordi en sådan anvendelse kan påvirke salmonellatesten ved importen

(12)

Standardveterinærcertifikaterne i beslutning 2006/696/EF til anvendelse ved import af avls- og brugsfjerkræ, daggamle kyllinger og rugeæg bør ændres i overensstemmelse hermed. For at undgå fremtidige ændringer af standardveterinærcertifikaterne, efterhånden som importbestemmelserne i forordning (EF) nr. 2160/2003 kommer til at gælde for brugsfjerkræ og daggamle kyllinger til andet end avl, bør standardveterinærcertifikaterne samtidig ændres for så vidt angår import af sådanne dyr med en klar angivelse af, hvornår ændringerne finder anvendelse på de forskellige populationer.

(13)

Bulgarien og Rumænien blev medlem af Den Europæiske Union den 1. januar 2007. Fra den dato har bestemmelserne i beslutning 2006/696/EF om samhandel inden for Fællesskabet været gældende for disse nye medlemsstater. Bulgarien og Rumænien bør derfor udgå af listerne over tredjelande, som medlemsstaterne kan importere fra, og som er opført i del 1 i bilag I og II til beslutning 2006/696/EF.

(14)

For at undgå handelsforstyrrelser bør det tillades at anvende veterinærcertifikater udstedt i henhold til beslutning 2006/696/EF med den nuværende formulering i 60 dage efter datoen for anvendelse af nærværende beslutning.

(15)

For at undgå fremtidige ændringer af standardveterinærcertifikaterne, efterhånden som importbestemmelserne i forordning (EF) nr. 2160/2003 kommer til at gælde for æglæggende høner og slagtekyllinger af Gallus gallus, bør standardveterinærcertifikaterne imidlertid samtidig ændres for så vidt angår import af sådanne dyr med en klar angivelse af, hvornår ændringerne finder anvendelse på de forskellige populationer. Disse ændringer bør derfor have en senere, relevant anvendelsesdato.

(16)

Beslutning 2006/696/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De bekæmpelsesprogrammer, der er forelagt af Canada, Israel, Tunesien og USA i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2160/2003 godkendes hermed for så vidt angår salmonella i avlshønseflokke.

Artikel 2

Bilag I og II til beslutning 2006/696/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 3

Sendinger af avls- og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle, daggamle kyllinger, dog ikke af strudsefugle, og rugeæg af andet fjerkræ end strudsefugle, som der er udstedt veterinærcertifikater for i henhold til beslutning 2006/696/EF i den version, der var gældende før nærværende beslutnings anvendelsesdato, kan importeres til Fællesskabet i 60 dage efter datoen for anvendelse af nærværende beslutning.

Artikel 4

Denne beslutning anvendes fra den 15. februar 2008.

Punkt II.2.5 i standardcertifikatet vedrørende avls- og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle, og punkt II.2.4 i standardcertifikatet vedrørende daggamle kyllinger, dog ikke af strudsefugle, i bilag I til beslutning 2006/696/EF, som ændret ved nærværende beslutning, anvendes dog fra den 1. januar 2009, hvis brugsfjerkræet eller de daggamle kyllinger udelukkende er bestemt til kødproduktion.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1237/2007 (EUT L 280 af 24.10.2007, s. 5).

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1243/2007 (EUT L 281 af 25.10.2007, s. 8).

(3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(4)  EUT L 170 af 1.7.2005, s. 12. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1168/2006 (EUT L 211 af 1.8.2006, s. 4).

(5)  EUT L 151 af 13.6.2007, s. 21.

(6)  EUT L 295 af 25.10.2006, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1237/2007.

(7)  EUT L 212 af 2.8.2006, s. 3.


BILAG

1)

I bilag I til beslutning 2006/696/EF foretages følgende ændringer:

a)

Del 1 affattes således:

»Del 1

Liste over tredjelande og dele af tredjelande (1)

Land

Områdekode

Beskrivelse af området

Veterinærcertifikat

Særlige betingelser

Model

Supplerende garantier

1

2

3

4

5

6

AR — Argentina

AR-0

 

SPF

 

 

AU — Australien

AU-0

 

BPP, DOC, HEP, SPF, SRP

 

A

BPR

I

 

DOR

II

 

HER

III

 

BR — Brasilien

BR-0

 

SPF

 

 

BR-1

Staterne Mato Grosso, Paraná, Rio Grande do Sul, Santa Catarina og São Paulo

BPP, DOC, HEP, SRP

 

A

BR-2

Staterne Rio Grande do Sul, Santa Catarina, Paranà, São Paulo og Mato Grosso do Sul

BPR, DOR, HER, SRA

 

 

BW — Botswana

BW-0

 

SPF

 

 

BPR

I

 

DOR

II

 

HER

III

 

CA — Canada

CA-0

 

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SRA, SPF, SRP

IV

 

CH — Schweiz

CH-0

 

 (2)

 

 

CL — Chile

CL-0

 

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SPF, SRA, SRP

 

A

HR — Kroatien

HR-0

 

BPR, BPP, DOR, DOC, HEP, HER, SPF, SRA, SRP

 

A

GL — Grønland

GL-0

 

SPF

 

 

IL — Israel

IL-0

 

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SPF, SRP

IV

 

IS — Island

IS-0

 

SPF

 

 

MG — Madagaskar

MG-0

 

SPF

 

 

MX — Mexico

MX-0

 

SPF

 

 

NA — Namibia

NA-0

 

SPF

 

 

BPR

I

 

DOR

II

 

HER

III

 

NZ — New Zealand

NZ-0

 

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SPF, SRA, SRP

 

A

PM —

St. Pierre og Miquelon

PM-0

 

SPF

 

 

TH — Thailand

TH-0

 

SPF

 

 

TN — Tunesien

TN-0

 

DOR, BPR, BPP, HER, SPF

IV

 

TR — Tyrkiet

TR-0

 

SPF

 

 

US — USA

US-0

 

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SPF, SRA, SRP

IV

 

UY — Uruguay

UY-0

 

SPF

 

 

ZA — Sydafrika

ZA-0

 

SPF

 

 

BPR

I

 

DOR

II

 

HER

III

 

b)

Del 2 ændres således:

i)

I afsnittet med overskriften »Supplerende garantier (SG)« indsættes følgende:

»IV

Der er givet relevante garantier vedrørende avlsfjerkræ af Gallus gallus, daggamle kyllinger af Gallus gallus til avl og rugeæg af Gallus gallus i overensstemmelse med EU-bestemmelserne om salmonellabekæmpelse, hvilket skal attesteres i henhold til henholdsvis model BPP, DOC og HEP.«

ii)

Efter afsnittet med overskriften »Supplerende garantier (SG)« indsættes følgende afsnit:

»Særlige betingelser

»A«

Forbud mod import til Fællesskabet af avlsfjerkræ af Gallus gallus, daggamle kyllinger af Gallus gallus til avl og rugeæg af Gallus gallus, fordi Kommissionen ikke har fået forelagt eller har godkendt et salmonellabekæmpelsesprogram i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2160/2003.«

iii)

Standardveterinærcertifikatet for avls- og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle (BPP), affattes således:

»Standardveterinærcertifikat for avls- og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle (BPP)

Image

Image

Image

Image

iv)

Standardveterinærcertifikatet for daggamle kyllinger, dog ikke af strudsefugle (DOC), affattes således:

»Standardveterinærcertifikat for daggamle kyllinger, dog ikke af strudsefugle (DOC)

Image

Image

Image

Image

Image

v)

Standardveterinærcertifikatet for rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle (HEP), affattes således:

»Standardveterinærcertifikat for rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle (HEP)

Image

Image

Image

Image

2)

I del 1 i bilag II til beslutning 2006/696/EF udgår linjerne vedrørende Bulgarien og Rumænien.


(1)  Jf. dog eventuelle særlige certifikatkrav fastsat ved EF-aftaler med tredjelande.

(2)  Certifikater i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om handel med landbrugsprodukter (EFT L 114 af 30.4.2002. s. 132).«


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/101


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 17. december 2007

om ændring af beslutning 2006/415/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Tyskland

(meddelt under nummer K(2007) 6702)

(EØS-relevant tekst)

(2007/844/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2006/415/EF af 14. juni 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/135/EF (3) er der fastsat visse beskyttelsesforanstaltninger, der skal anvendes for at hindre sygdommen i at sprede sig, herunder oprettelse af et område A og et område B efter mistanke om udbrud eller et bekræftet udbrud af sygdommen.

(2)

Tyskland har underrettet Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i en hobbyfjerkræbesætning i landet og har truffet de relevante foranstaltninger i overensstemmelse med beslutning 2006/415/EF, herunder oprettelse af et område A og et område B, jf. artikel 4 i samme beslutning.

(3)

Kommissionen har gennemgået de pågældende foranstaltninger sammen med Tyskland og finder det godtgjort, at grænserne for område A og B som oprettet af Tysklands kompetente myndighed ligger tilstrækkelig langt fra udbrudsstedet. Afgrænsningen af område A og B i Tyskland kan derfor bekræftes, og varigheden af denne regionalisering fastlægges.

(4)

Beslutning 2006/415/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Denne beslutning bør tages op til revision på næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2006/415/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33). Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(3)  EUT L 164 af 16.6.2006, s. 51. Senest ændret ved beslutning 2007/816/EF (EUT L 326 af 12.12.2007, s. 32).


BILAG

I bilaget til beslutning 2006/415/EF foretages følgende ændringer:

1)

Følgende indsættes i del A:

»ISO-landekode

Medlemsstat

Område A

Anvendelsen ophører (dato) (art. 4, stk. 4, litra b), nr. iii))

Kode

(hvis en sådan findes)

Navn

DE

TYSKLAND

 

Den zone på 10 km, der er etableret omkring udbruddet i Großwoltersdorf kommune, og som omfatter følgende kommuner eller dele heraf:

 

Landkreis Oberhavel: Fürstenberg/Havel, Gransee, Großwoltersdorf, Sonnenberg, Stechlin

 

Landkreis Ostprignitz-Ruppin: Lindow (Mark), Rheinsberg

 

Landkreis Mecklenburg-Strelitz: Priepert, Wesenberg

15.1.2008«

2)

Følgende indsættes i del B:

»ISO-landekode

Medlemsstat

Område B

Anvendelsen ophører (dato) (art. 4, stk. 4, litra b), nr. iii))

Kode

(hvis en sådan findes)

Navn

DE

TYSKLAND

 

Følgende kommuner:

 

Landkreis Oberhavel: Fürstenberg/Havel, Gransee, Großwoltersdorf, Schönermark, Sonnenberg, Stechlin, Zehdenick

 

Landkreis Ostprignitz-Ruppin: Lindow (Mark), Rheinsberg

 

Landkreis Uckermark: Lychen, Templin

 

Landkreis Mecklenburg-Strelitz: Godendorf, Priepert, Wesenberg, Wokuhl-Dabenow, Wustrow

15.1.2008«


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/103


RÅDETS AFGØRELSE 2007/845/RIA

af 6. december 2007

om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til initiativ fra Kongeriget Belgien, Republikken Østrig og Republikken Finland,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Hovedmotivet for den grænseoverskridende organiserede kriminalitet er økonomisk vinding. Denne økonomiske vinding er et incitament til at begå yderligere kriminalitet for at opnå endnu større gevinst. De retshåndhævende myndigheder bør derfor have de nødvendige forudsætninger for at efterforske og analysere de finansielle spor i forbindelse med kriminel virksomhed. For at bekæmpe organiseret kriminalitet effektivt kræves der en hurtig udveksling mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af oplysninger, der kan føre til opsporing og beslaglæggelse af udbyttet fra strafbart forhold og andre formuegoder, der tilhører kriminelle.

(2)

Rådet vedtog rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale (2) og rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (3), der omhandler visse aspekter af det strafferetlige samarbejde på områderne indefrysning og konfiskation af udbytte, redskaber og andre formuegoder forbundet med kriminalitet.

(3)

Det er nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne, som er involveret i opsporingen af ulovligt udbytte og andre formuegoder, der eventuelt vil kunne konfiskeres, og at der bør gives mulighed for direkte kommunikation mellem disse myndigheder.

(4)

Medlemsstaterne bør med henblik herpå oprette nationale kontorer for inddrivelse af aktiver med kompetence på disse områder og bør sikre, at disse kontorer hurtigt kan udveksle oplysninger.

(5)

Camden Assets Recovery Inter-Agency Network (CARIN) (Camden-nettet for kompetente myndigheder med hensyn til inddrivelse af aktiver), der blev oprettet i Haag den 22.-23. september 2004 af, Belgien, Det Forenede Kongerige, Irland, Nederlandene, Tyskland og Østrig udgør allerede et globalt net af aktører og eksperter, som skal øge den gensidige viden om metoder og teknikker vedrørende identificering, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation på tværs af grænserne af udbyttet fra strafbart forhold og andre formuegoder forbundet med kriminalitet. Denne afgørelse bør supplere CARIN ved at skabe et retsgrundlag for udveksling af oplysninger mellem samtlige medlemsstaters kontorer for inddrivelse af aktiver.

(6)

I Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet »Haag-programmet: Ti prioriteter for de næste fem år« slås der til lyd for en styrkelse af redskaberne til at tackle de finansielle aspekter af organiseret kriminalitet, bl.a. ved fremme af oprettelsen af efterretningsenheder vedrørende kriminelle aktiver i medlemsstaterne.

(7)

Samarbejdet mellem kontorerne for inddrivelse af aktiver og mellem kontorerne for inddrivelse af aktiver og andre myndigheder, som har til opgave at lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold, bør bygge på de procedurer og frister, der er fastsat i Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (4), herunder de deri fastsatte grunde til afslag.

(8)

Denne afgørelse bør ikke berøre samarbejdsordningerne i henhold til Rådets afgørelse 2000/642/RIA af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling af oplysninger (5) og eksisterende ordninger for politisamarbejde —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kontorer for inddrivelse af aktiver

1.   Hver medlemsstat opretter eller udpeger et nationalt kontor for inddrivelse af aktiver med henblik på at lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold og andre formuegoder forbundet med kriminalitet, som vil kunne gøres til genstand for en kendelse om indefrysning eller beslaglæggelse eller konfiskation afsagt af en kompetent judiciel myndighed under en straffesag eller, for så vidt det er muligt i henhold til den berørte medlemsstats nationale lov, en civil retssag.

2.   Med forbehold af stk. 1 kan en medlemsstat i overensstemmelse med sin nationale lovgivning oprette eller udpege to kontorer for inddrivelse af aktiver. Hvis en medlemsstat har mere end to myndigheder, som har til opgave at lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold, udpeger den højst to af sine kontorer for inddrivelse af aktiver som kontaktpunkter.

3.   Medlemsstaterne angiver, hvilke myndigheder der fungerer som nationale kontorer for inddrivelse af aktiver som omhandlet i denne artikel. De meddeler skriftligt Generalsekretariatet for Rådet disse oplysninger og eventuelle efterfølgende ændringer. Denne meddelelse er ikke til hinder for, at andre myndigheder, som har til opgave at lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold, kan udveksle oplysninger i medfør af artikel 3 og 4 med et kontor for inddrivelse af aktiver i en anden medlemsstat.

Artikel 2

Samarbejde mellem kontorer for inddrivelse af aktiver

1.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kontorer for inddrivelse af aktiver samarbejder indbyrdes med henblik på de i artikel 1, stk. 1, angivne formål ved at udveksle oplysninger og god praksis, både efter anmodning og uanmodet.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at dette samarbejde ikke hæmmes af den status, som kontorerne for inddrivelse af aktiver har i henhold til national lovgivning, uanset om de er del af en administrativ, en retshåndhævende eller en judiciel myndighed.

Artikel 3

Udveksling af oplysninger efter anmodning mellem kontorerne for inddrivelse af aktiver

1.   Et kontor for inddrivelse af aktiver i en medlemsstat eller andre myndigheder i en medlemsstat, som har til opgave at lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold, kan fremsætte anmodning om oplysninger til et kontor for inddrivelse af aktiver i en anden medlemsstat med henblik på de formål, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1. Det skal i den forbindelse følge rammeafgørelse 2006/960/RIA og de regler, der er vedtaget i forbindelse med gennemførelse heraf.

2.   Når det anmodende kontor for inddrivelse af aktiver udfylder den formular, der er foreskrevet i rammeafgørelse 2006/960/RIA, angiver det også formålet med og grundene til anmodningen samt sagens art. Det skal tillige angive de formuegoder, der søges fundet (bankkonti, fast ejendom, biler, fritidsfartøjer eller andet af høj værdi), og/eller de fysiske eller juridiske personer, der formodes at være involveret (f.eks. navn, adresse, fødselsdato og fødested, registreringsdato, aktionærer, hovedsæde). Sådanne angivelser skal være så præcise som muligt.

Artikel 4

Uanmodet udveksling af oplysninger mellem kontorerne for inddrivelse af aktiver

1.   Kontorer for inddrivelse af aktiver eller andre myndigheder i en medlemsstat, som har til opgave at lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold, kan inden for rammerne af den nationale lov, der finder anvendelse, og uden at have modtaget en anmodning herom udveksle oplysninger, som de anser for nødvendige, for at et andet kontor for inddrivelse af aktiver kan udføre sine opgaver med henblik på formålene fastlagt i artikel 1, stk. 1.

2.   Artikel 3 finder tilsvarende anvendelse i relation til udveksling af oplysninger i henhold til denne artikel.

Artikel 5

Databeskyttelse

1.   Hver medlemsstat sikrer, at de fastsatte regler for databeskyttelse også anvendes i forbindelse med den procedure for udveksling af oplysninger, der er fastsat i denne afgørelse.

2.   Anvendelse af oplysninger, der er blevet udvekslet direkte eller bilateralt i henhold til denne afgørelse, er underlagt de nationale bestemmelser om databeskyttelse i den modtagende medlemsstat, idet oplysningerne er underlagt de samme regler for databeskyttelse, som hvis de var blevet indhentet i den modtagende medlemsstat. De personoplysninger, der behandles i forbindelse med anvendelsen af denne afgørelse, beskyttes i overensstemmelse med Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og for de medlemsstater, der har ratificeret den, tillægsprotokollen hertil af 8. november 2001 om tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling. Når de retshåndhævende myndigheder håndterer personoplysninger, som er fremskaffet i medfør af denne afgørelse, bør der også tages hensyn til principperne i Europarådets anbefaling R(87) 15 om politiets brug af personoplysninger.

Artikel 6

Udveksling af god praksis

Medlemsstaterne sikrer, at kontorerne for inddrivelse af aktiver udveksler god praksis med hensyn til metoder til at øge effektiviteten af medlemsstaternes bestræbelser på at opspore og identificere udbyttet fra strafbart forhold og andre formuegoder forbundet med kriminalitet, som kan gøres til genstand for en kendelse om indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation afsagt af den kompetente judicielle myndighed.

Artikel 7

Forholdet til eksisterende samarbejdsordninger

Denne afgørelse berører hverken forpligtelser i medfør af Den Europæiske Unions instrumenter vedrørende gensidig retshjælp eller gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager, forpligtelser i medfør af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende gensidig retshjælp og heller ikke forpligtelser i medfør af afgørelse 2000/642/RIA og rammeafgørelse 2006/960/RIA.

Artikel 8

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sørger for, at de er i stand til at samarbejde fuldt ud i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse senest den 18. december 2008. Inden samme dato sender medlemsstaterne Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til alle nationale retsforskrifter, som sætter dem i stand til at opfylde de forpligtelser, der følger af denne afgørelse.

2.   Så længe medlemsstaterne ikke har gennemført rammeafgørelse 2006/960/RIA, læses henvisninger til nævnte rammeafgørelse i denne afgørelse som henvisninger til de instrumenter om politisamarbejde mellem medlemsstaterne, der finder anvendelse.

3.   Senest den 18. december 2010 evaluerer Rådet, om medlemsstaterne har efterkommet denne afgørelse på baggrund af en rapport fra Kommissionen.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2007.

På Rådets vegne

A. COSTA

Formand


(1)  Udtalelse af 12.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45.

(3)  EUT L 68 af 15.3.2005, s. 49.

(4)  EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89.

(5)  EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4.


Berigtigelser

18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/106


Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

( Den Europæiske Unions Tidende L 15 af 20. januar 2007 )

Side 18, kapitel VIII, titlen:

I stedet for:

»… TREDJELANDSFISKERFARTØJER I DET NEAFC-REGULEREDE OMRÅDE«.

læses:

»… TREDJELANDSFISKERFARTØJER I NEAFC-KONVENTIONENS OMRÅDE.«

Side 18, artikel 49, syvende linje:

I stedet for:

»… tredjelandsfiskerfartøjer i det NEAFC-regulerede område, …«

læses:

»… tredjelandsfiskerfartøjer i NEAFC-konventionens område, …«.

Side 19, artikel 52, stk. 3 og artikel 54, stk. 2:

I stedet for:

»… i det NEAFC-regulerede område.«

læses:

»… i NEAFC-konventionens område.«

Side 48, bilag IA, Art: Glashvarrearter Lepidorhombus spp., Område: VIIIc, IX og X:

I stedet for:

»Område: VIIIc, IX og X, CECAF 31.1.1 …«

læses:

»Område: VIIIc, IX og X, CECAF 34.1.1 …«.

Side 51, bilag IA, Art: Havtaske Lophiidae, Område VIIIc, IX og X:

I stedet for:

»Område: VIIIc, IX og X, CECAF 31.1.1 …«

læses:

»Område: VIIIc, IX og X, CECAF 34.1.1 …«.

Side 57, bilag IA, Art: Hvilling Merlangius merlangus, Område IX og X:

I stedet for:

»Område: IX og X, CECAF 31.1.1 …«

læses:

»Område: IX og X, CECAF 34.1.1 …«.

Side 85, bilag IA, Art: Brisling Sprattus sprattus, Område VIId og VIIe:

I stedet for:

»EF

6 144

TAC

6 144«,

læses:

»EF

6 145

TAC

6 145«.

Side 98, bilag IB, Art Sej Pollachius virens, Område Vb:

I stedet for:

»Frankrig

1 630«

læses:

»Frankrig

1 632«.

Side 103, bilag IB, Art: Rødfiskarter Sebastes spp., Område Vb:

I stedet for:

»Tyskland

2 083«

læses:

»Tyskland

2 084«.

Side 121, bilag IIA, punkt 8.1, litra b):

I stedet for:

»… mere end 70 % hummer.«

læses:

»… mere end 70 % jomfruhummer.«

Side 125, bilag IIA, punkt 13, tabel 1, kolonnen »Betegnelse«, sidste række:

I stedet for:

»Trawl eller snurrevod med en maskestørrelse på over 120 mm …«

læses:

»Trawl eller snurrevod med en maskestørrelse på mindst 120 mm …«.

Side 126, bilag IIA, punkt 13, tabel 1, nederste række:

I stedet for:

»c.iii 8.1.(f) Garn og indfiltringsnet med …«

læses:

»c.i.v. 8.1.(f) Garn og indfiltringsnet med …«.

Side 156, bilag III, del A, punkt 8.2, litra b), nr. ii):

I stedet for:

»er fremstillet i overensstemmelse med de tekniske anvisninger i bilaget.«

læses:

»er fremstillet i overensstemmelse med de tekniske anvisninger i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 254/2002 af 12. februar 2002 om foranstaltninger for 2002 til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa).«

Side 157, Bilag III, del A, punkt 9.8, litra b):

I stedet for:

»bøjemarkeringer eller FOS-data viser, at ejeren har været under 100 sømil fra redskaberne i mere end 120 timer«

læses:

»bøjemarkeringer eller FOS-data viser, at ejeren ikke har været under 100 sømil fra redskaberne i mere end 120 timer«.


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/108


Berigtigelse til ændringer af procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Domstol

( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 122 af 24. maj 2000 )

Side 43, anden betragtning:

I stedet for:

»… åbnes mulighed for en hasteprocedure.«

læses:

»… åbnes mulighed for en fremskyndet procedure.«.

Side 44, artikel 1, nr. 9), første afsnit:

I stedet for:

»… underkaste en præjudiciel forelæggelse en hasteprocedure, …«

læses:

»… underkaste en præjudiciel forelæggelse en fremskyndet procedure, …«.


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/108


Berigtigelse til De Europæiske Fællesskabers Domstols praktiske anvisninger vedrørende direkte søgsmål og appelsager

( Den Europæiske Unions Tidende L 361 af 8. december 2004 )

Side 19, punkt 45, overskriften:

I stedet for:

»… AFGØRES EFTER EN HASTEPROCEDURE«

læses:

»… AFGØRES EFTER EN FREMSKYNDET PROCEDURE«.

Side 19, punkt 45:

I stedet for:

»… træffer afgørelse efter en hasteprocedure, …«

læses:

»… træffer afgørelse efter en fremskyndet procedure, …«.

Side 19, punkt 46:

I stedet for:

»Eftersom hasteproceduren …«

læses:

»Eftersom den fremskyndede procedure …«.


18.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/109


Berigtigelse til ændringer af procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Domstol

( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 322 af 19. december 2000 )

Side 1, første betragtning:

I stedet for:

»… indføres en hasteprocedure …«

læses:

»… indføres en fremskyndet procedure …«.

Side 2, artikel 1, nr. 3), første afsnit, litra d):

I stedet for:

»… den i artikel 62a omhandlede hasteprocedure, …«

læses:

»… den i artikel 62a omhandlede fremskyndede procedure, …«.

Side 2, artikel 1, nr. 4), overskriften:

I stedet for:

 

»HASTEPROCEDURER«

læses:

 

»FREMSKYNDET PROCEDURE«.

Side 2, artikel 1, nr. 4), første afsnit:

I stedet for:

»… beslutte at underkaste en sag en hasteprocedure, …«

læses:

»… beslutte at underkaste en sag en fremskyndet procedure, …«.

Side 2, artikel 1, nr. 4), andet afsnit:

I stedet for:

»… underkastes en hasteprocedure, …«

læses:

»… underkastes en fremskyndet procedure, …«.

Side 2, artikel 1, nr. 4), tredje afsnit:

I stedet for:

»… anvendes en hasteprocedure, …«

læses:

»… anvendes en fremskyndet procedure, …«.

Side 2, artikel 1, nr. 4), femte afsnit:

I stedet for:

»… beslutningen om at underkaste sagen en hasteprocedure …«

læses:

»… beslutningen om at underkaste sagen en fremskyndet procedure …«.