ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 299

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
16. november 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

1

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

16.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1234/2007

af 22. oktober 2007

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at det fælles marked for landbrugsprodukter kan fungere og udvikle sig efter hensigten, er det nødvendigt med en fælles landbrugspolitik, der navnlig omfatter en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, der kan antage forskellige former afhængigt af produktet, jf. traktatens artikel 34.

(2)

Siden den fælles landbrugspolitik blev indført, har Rådet vedtaget 21 fælles markedsordninger for individuelle produkter eller produktgrupper, som hver reguleres af en separat grundforordning vedtaget af Rådet:

Rådets forordning (EØF) nr. 234/68 af 27. februar 1968 om oprettelse af en fælles markedsordning for levende planter og blomsterdyrkningens produkter (2)

Rådets forordning (EØF) nr. 827/68 af 28. juni 1968 om en fælles markedsordning for visse varer, der er anført i bilag II til traktaten (3)

Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (4)

Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (5)

Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (6)

Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak (7)

Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (8)

Rådets Forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (9)

Rådets Forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (10)

Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (11)

Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (12)

Rådets Forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (13)

Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (14)

Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (15)

Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (16)

Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (17)

Rådets forordning (EF) nr. 1786/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for tørret foder (18)

Rådets Forordning (EF) Nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven (19)

Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 af 23. november 2005 om den fælles markedsordning for frø (20)

Rådets forordning (EF) nr. 1952/2005 af 23. november 2005 om den fælles markedsordning for humle (21)

Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (22).

(3)

Derudover har Rådet vedtaget tre forordninger med særlige regler for visse produkter uden dog at oprette en fælles markedsordning for disse produkter:

Rådets forordning (EF) nr. 670/2003 af 8. april 2003 om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet (23)

Rådets forordning (EF) nr. 797/2004 af 26. april 2004 om foranstaltninger til forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af biavlsprodukter (24)

Rådets forordning (EF) nr. 1544/2006 af 5. oktober 2006 om særlige foranstaltninger til fremme af avlen af silkeormslarver (25).

(4)

Ovennævnte forordninger (i det følgende benævnt »grundforordninger«) ledsages ofte af en række andre rådsforordninger. De fleste af grundforordningerne har samme struktur og en lang række bestemmelser til fælles. Det gælder især reglerne for handel med tredjelande og de almindelige bestemmelser, men også i et vist omfang reglerne for det indre marked. Grundforordningerne indeholder ofte forskellige løsninger på identiske eller tilsvarende problemer.

(5)

Fællesskabet har i nogen tid arbejdet på at forenkle retsforskrifterne for den fælles landbrugspolitik. Derfor blev der fastsat horisontale rammebestemmelser for alle direkte betalinger, ved at en lang række støtteordninger blev samlet i en enkeltbetalingsordning, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (26). Grundforordningerne bør også behandles på denne måde. I den forbindelse bør deres bestemmelser samles i en enkelt retsakt, og de sektorspecifikke bestemmelser bør så vidt muligt afløses af horisontale bestemmelser.

(6)

Ud fra ovennævnte betragtninger bør grundforordningerne ophæves og erstattes af én fælles forordning.

(7)

Forenklingen bør ikke resultere i, at der sættes spørgsmålstegn ved de politiske afgørelser, der gennem årene er truffet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. I forbindelse med denne forordning bør der derfor hovedsagelig være tale om en teknisk forenkling. Den bør derfor ikke ophæve eller ændre bestående instrumenter, medmindre de er blevet forældede, overflødige eller på grund af deres karakter ikke bør behandles på rådsniveau, og den bør heller ikke indeholde bestemmelser om nye instrumenter eller foranstaltninger.

(8)

På den baggrund bør denne forordning ikke indeholde de dele af de fælles markedsordninger, der er genstand for reformer. Dette gælder de fleste dele af frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og vinsektoren. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1493/1999 bør derfor kun indarbejdes i nærværende forordning, for så vidt de ikke er genstand for reformer. Substansbestemmelserne i disse fælles markedsordninger bør først indarbejdes, når de respektive reformer er blevet vedtaget.

(9)

De fælles markedsordninger for korn, ris, sukker, tørrer foder, frø, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, bananer, mælk og mejeriprodukter og silkeorme indeholder bestemmelser om produktionsår, der primært er afpasset efter disse produkters biologiske produktionscyklusser. De produktionsår, der allerede er fastsat for disse produkter, bør derfor indarbejdes i denne forordning.

(10)

For at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard er der udviklet differentierede prisstøtteordninger for de forskellige sektorer sideløbende med indførelsen af direkte støtteordninger under hensyntagen til de forskellige behov i de enkelte sektorer på den ene side og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige sektorer på den anden side. Foranstaltningerne har form af offentlig intervention eller støtte til offentlig oplagring af produkter fra korn-, ris-, sukker-, olivenolie- og spiseoliven-, oksekøds-, mejeri-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren. I betragtning af denne forordnings mål bør prisstøtteforanstaltningerne derfor bibeholdes, hvis de indgår i de tidligere udviklede instrumenter, uden at der foretages væsentlige ændringer i forhold til den tidligere retstilstand.

(11)

For at opnå større klarhed og åbenhed bør de bestemmelser, der vedrører disse foranstaltninger, struktureres på samme måde, uden at de enkelte sektorers politik ændres. Med henblik herpå bør der skelnes mellem referencepriser og interventionspriser.

(12)

De fælles markedsordninger for korn, oksekød og mælk og mejeriprodukter indeholder bestemmelser om, at Rådet efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, kan ændre priserne. Da prisordningerne er følsomme, bør det gøres klart, at muligheden i henhold til artikel 37, stk. 2, for at ændre priserne gør sig gældende for så vidt angår alle sektorer.

(13)

I henhold til markedsordningen for sukker er det endvidere muligt at ændre standardkvaliteterne for sukker, som defineret længere fremme i den pågældende forordning, så der bl.a. kan tages hensyn til erhvervslivets behov og den teknologiske udvikling af analysemetoderne. Forordningen giver derfor Kommissionen beføjelse til at ændre det relevante bilag. Der er et særligt behov for at bevare denne mulighed, for at Kommissionen skal kunne handle hurtigt, hvis det er nødvendigt.

(14)

For at sikre pålidelige oplysninger om EF-markedspriserne for sukker bør prisindberetningssystemet i den fælles markedsordning for sukker indarbejdes i denne forordning, og markedspriserne for hvidt sukker bør fastsættes på dette grundlag.

(15)

For at undgå, at interventionsordningen bliver en afsætningsmulighed i sig selv for korn, ris, smør og skummetmælkspulver, bør det fortsat være muligt kun at give adgang til offentlig intervention i visse perioder af året. For okse- og svinekødsprodukter og smør bør indledningen og afslutningen af offentlig intervention afhænge af markedspriserne i en bestemt periode. For majs, ris og sukker bør grænserne for, hvor store mængder der kan opkøbes ved offentlig intervention, fastholdes. For smørs og skummetmælkspulvers vedkommende bør Kommissionen fortsat have beføjelse til at suspendere de normale opkøb, når de når op på en vis mængde, eller lade dem afløse af opkøb ved licitation.

(16)

Den pris, der blev opkøbt til ved offentlig intervention, blev tidligere nedsat inden for rammerne af de fælles markedsordninger for korn, ris og oksekød og blev fastsat sammen med indførelsen af direkte støtteordninger for disse sektorer. Støtten i henhold til disse ordninger og interventionspriserne er derfor tæt knyttet til hinanden. Prisen for mælk og mejeriprodukter blev fastsat for at fremme forbruget af disse produkter og forbedre deres konkurrenceevne. For ris og sukker blev priserne fastsat for at bidrage til at stabilisere markedet i tilfælde, hvor markedsprisen i et givet produktionsår falder til under den referencepris, der er fastsat for det følgende produktionsår. Disse politiske beslutninger, som Rådet har truffet, gælder fortsat.

(17)

I lighed med tidligere fælles markedsordninger bør denne forordning give mulighed for afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention. Foranstaltningerne bør træffes på en sådan måde, at der undgås markedsforstyrrelser, og således at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens.

(18)

EF har i kraft af sine interventionslagre af forskellige landbrugsprodukter i høj grad mulighed for at hjælpe de socialt dårligst stillede. Det er i EF's interesse at udnytte denne mulighed ved at indføre egnede foranstaltninger, indtil lagrene er nedbragt til normal størrelse. Ud fra disse betragtninger har der indtil nu kunnet uddeles fødevarer gennem velgørende organisationer i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 af 10. december 1987 om almindelige regler for levering til visse organisationer af levnedsmidler fra interventionslagre med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (27). Denne vigtige sociale foranstaltning, der kan være meget værdifuld for de socialt dårligst stillede personer, bør bevares og indarbejdes i nærværende forordning.

(19)

For at bidrage til at skabe balance på markedet og for at stabilisere markedspriserne for mælk og mejeriprodukter blev der ved den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter indført støtte til privat oplagring af fløde og visse former for smør og ost. Kommissionen er desuden blevet bemyndiget til at yde støtte til privat oplagring af andre oste samt hvidt sukker, visse typer olivenolie og visse oksekødsprodukter, skummetmælkspulver, svinekød og fåre- og gedekød. I betragtning af denne forordnings formål bør disse foranstaltninger bevares og indarbejdes i forordningen.

(20)

Rådets forordning (EF) nr. 1183/2006 af 24. juli 2006 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg (28), Rådets forordning (EØF) nr. 1186/90 af 7. maj 1990 om udvidet anvendelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg (29), Rådets forordning (EØF) nr. 3220/84 af 13. november 1984 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe (30) og Rådets forordning (EØF) nr. 2137/92 af 23. juli 1992 om Fællesskabets handelsklasseskema for fårekroppe og om EF-standardkvaliteten af ferske og kølede fårekroppe (31) indeholder Fællesskabets handelsklasseskemaer for slagtekroppe inden for oksekøds-, svinekøds- samt fåre- og gedekødssektoren. Disse foranstaltninger er vigtige for prisfastsættelsen og anvendelsen af interventionsordningerne inden for disse sektorer. Formålet med dem er endvidere at gøre markedet mere gennemsigtigt. Sådanne klassificeringsordninger bør bevares. Det er derfor hensigtsmæssigt at indarbejde hovedelementerne heri i denne forordning og samtidig bemyndige Kommissionen til at regulere visse mere tekniske spørgsmål i gennemførelsesbestemmelser.

(21)

Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet for visse produkter i en eller flere medlemsstater. Erfaringerne har vist, at alvorlige markedsforstyrrelser såsom et betydeligt fald i forbruget eller priserne kan skyldes, at forbrugerne har mistet tilliden som følge af folke- eller dyresundhedsrisici.

(22)

De ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger, der kan træffes for at afhjælpe sådanne situationer i henhold til de respektive fælles markedsordninger for oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød, bør derfor indarbejdes i denne forordning på de samme betingelser som hidtil. Disse ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger bør træffes af Kommissionen og bør være direkte knyttet til eller ligge i umiddelbar forlængelse af de sundheds- og veterinærforanstaltninger, der træffes for at bekæmpe sygdommenes udbredelse. De bør træffes på anmodning af medlemsstaterne for at undgå alvorlige forstyrrelser på de berørte markeder.

(23)

Denne forordning bør fortsat give Kommissionen mulighed for at vedtage særlige interventionsforanstaltninger, hvis det viser sig påkrævet for at reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser i kornsektoren og for at undgå storstilet anvendelse af offentlig intervention i rissektoren i bestemte områder af Fællesskabet eller for at afhjælpe mangel på uafskallet ris, der skyldes naturbegivenheder, således som fastsat i den fælles markedsordning for henholdsvis korn og ris.

(24)

Der bør fastsættes en minimumspris for kvotesukkerroer svarende til en standardkvalitet, der bør defineres, for at sikre EF's sukkerroe- og sukkerrørsavlere en rimelig levestandard.

(25)

Der kræves særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør standardbestemmelserne i brancheaftalerne, som tidligere har været indeholdt i den fælles markedsordning for sukker, bibeholdes.

(26)

Forskellene i de naturbestemte, økonomiske og tekniske forhold gør det vanskeligt at fastsætte ensartede betingelser for opkøb af sukkerroer i EF. Der består allerede brancheaftaler mellem foreninger af sukkerroeavlere og sukkervirksomheder. Rammebestemmelserne bør derfor kun omfatte de minimumsgarantier, som både sukkerroeavlerne og sukkerindustrien behøver for at sikre et smidigt sukkermarked, med mulighed for at fravige nogle regler i forbindelse med en brancheaftale.

(27)

Produktionsafgiften under den fælles markedsordning for sukker, som bidrager til finansieringen af udgifter i henhold til nævnte markedsordning, bør indsættes i denne forordning.

(28)

For at opretholde den strukturelle markedsligevægt i sukkersektoren på et prisniveau, der ligger nær på referenceprisen, bør Kommissionens mulighed for at kunne beslutte at trække sukker tilbage fra markedet, indtil markedsligevægten genoprettes, bibeholdes.

(29)

Ifølge den fælles markedsordning for henholdsvis levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød kan der træffes visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov. Disse foranstaltninger kan bidrage til at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard. I betragtning af denne forordnings formål bør denne mulighed bibeholdes. Ifølge de nævnte bestemmelser kan Rådet vedtage almindelige regler for disse foranstaltninger efter proceduren i traktatens artikel 37. De mål, der skal nås med foranstaltningerne, er klart fastlagt og sætter en grænse for karakteren af de foranstaltninger, der kan vedtages. Derfor er der ikke behov for, at Rådet vedtager supplerende almindelige regler inden for disse sektorer, og det bør ikke længere foreskrives.

(30)

For sukker og mælk og mejeriprodukter har kvantitativ begrænsning af produktionen været et vigtigt markedspolitisk instrument i mange år, jf. forordning (EF) nr. 318/2006 og Rådets forordning (EF) Nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (32). Grundlaget for, at Fællesskabet i sin tid vedtog produktionskvoteordningerne for begge sektorer, har ikke ændret sig.

(31)

Mens sukkerkvoteordningen indgik i den fælles markedsordning for sukker, blev den tilsvarende ordning for mejerisektoren reguleret ved en retsakt, der var adskilt fra den fælles markedsordning for mælk og mælkeprodukter, nemlig forordning (EF) nr. 1788/2003. Da disse ordninger er af meget stor betydning og i betragtning af de mål, der søges nået med nærværende forordning, bør de relevante bestemmelser for begge sektorer indarbejdes i nærværende forordning, uden at der foretages større ændringer i ordningerne og den måde, de fungerer på, i forhold til den tidligere retstilstand.

(32)

Sukkerkvoteordningen i denne forordning bør derfor afspejle ordningerne i forordning (EF) nr. 318/2006 og navnlig opretholde retstilstanden med hensyn til kvoterne, da kvoteordningen ifølge EF-domstolens retspraksis er en markedsregulerende mekanisme, der tager sigte på at håndhæve den fælles interesse.

(33)

Denne forordning bør derfor også bemyndige Kommissionen til at tilpasse kvoterne til et bæredygtigt niveau, når omstruktureringsfonden, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet (33), bliver nedlagt i 2010.

(34)

Da der er behov for en vis national fleksibilitet med hensyn til at foretage strukturelle tilpasninger af forarbejdningsindustrien og sukkerroe- og sukkerrørsdyrkningen i den periode, kvoterne anvendes, bør medlemsstaternes mulighed for at få ret til at ændre virksomhedernes kvoter inden for visse grænser, når blot omstruktureringsfondens funktion som instrument ikke begrænses, bibeholdes.

(35)

For at undgå, at overskudssukker skaber forstyrrelser på sukkermarkedet, bør Kommissionen, jf. den fælles markedsordning for sukker, bemyndiges til efter visse kriterier at bestemme, at overskudssukker, overskudsisoglucose og overskudsinulinsirup skal overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår. Opfyldes betingelserne ikke for visse mængder, bør overskuddet endvidere pålægges en afgift for at undgå, at disse mængder hober sig op og truer markedssituationen. Disse bestemmelser bør bibeholdes.

(36)

Mælkekvoteordningens hovedformål, nemlig at mindske ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på det pågældende marked og de deraf følgende strukturelle overskud, således at der opnås en bedre markedsligevægt, gælder stadig. Anvendelsen af en afgift på mælkemængder indsamlet eller solgt til direkte forbrug over en vis garantitærskel bør derfor bevares. I tråd med formålet med denne forordning er der til en vis grad et behov for en terminologisk harmonisering mellem sukker- og mælkekvoteordningerne, samtidig med at den retlige status quo dog fuldt ud bevares. Det forekommer derfor hensigtsmæssigt at harmonisere terminologien inden for mælkesektoren med sukkersektorens terminologi. Udtrykkene »national referencemængde«»og individuel referencemængde« som defineret i forordning (EF) nr. 1788/2003 bør derfor erstattes med udtrykkene »national kvote« og »individuel kvote«, idet det retlige begreb, der defineres, videreføres.

(37)

I det væsentlige bør mælkekvoteordningen i denne forordning udformes efter forordning (EF) nr. 1788/2003. Især bør der fortsat skelnes mellem leverancer og direkte salg, og ordningen bør anvendes på grundlag af det individuelle repræsentative fedtindhold og et nationalt referencefedtindhold. Landbrugerne bør på visse betingelser bemyndiges til midlertidigt at afstå deres individuelle kvote. Derudover bør princippet om, at den kvote, der svarer til en given bedrift, sammen med jorden overgår til køber, lejer eller arving, hvis en bedrift sælges, udlejes eller overdrages ved arv, fortsat gælde, mens undtagelserne fra princippet om, at kvoterne er knyttet til bedriften for at omstruktureringen af mælkeproduktionen kan fortsætte og miljøet forbedret, bør bibeholdes.. Alt efter de forskellige former for overførsler af kvoter og på grundlag af objektive kriterier bør bestemmelserne vedrørende medlemsstaternes ret til at lade en del af de overførte mængder overgå til den nationale reserve bibeholdes.

(38)

Overskudsafgiften bør være tilstrækkeligt stor til at have en afskrækkende virkning og skal betales af medlemsstaten, så snart den nationale kvote overskrides. Medlemsstaten bør derefter fordele betalingsbyrden på de producenter, der har medvirket til overskridelsen. Disse producenter bør være forpligtet til at indbetale deres andel af afgiften til medlemsstaten, alene fordi de har overskredet deres disponible mængder. Medlemsstaterne bør til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) indbetale en afgift, der svarer til overskridelsen af deres nationale kvote, nedsat med en fast sats på 1 % for at tage hensyn til konkurser eller til, at visse producenter er ude af stand til at betale deres bidrag til den afgift, der skyldes.

(39)

I Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (34) betragtes provenuet fra tillægsafgiften i mejerisektoren som formålsbestemte indtægter, der skal indbetales til Fællesskabets budget og i tilfælde af genanvendelse udelukkende anvendes til at finansiere henholdsvis EGFL-udgifter og udgifter for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Artikel 22 i forordning (EF) nr. 1788/2003, der foreskriver, at afgiften er at betragte som en foranstaltning til regulering af landbrugsmarkederne og anvendes til finansiering af udgifter i mejerisektoren, er derfor blevet forældet og bør ikke videreføres i nærværende forordning.

(40)

De forskellige fælles markedsordninger indeholder bestemmelser om forskellige støtteordninger.

(41)

Ved den fælles markedsordning for henholdsvis tørret foder og hør og hamp blev der indført forarbejdningsstøtte som et middel til at regulere det indre marked for de pågældende produkter. Disse bestemmelser bør bibeholdes.

(42)

På baggrund af den særlige markedssituation for korn- og kartoffelstivelse indeholdt den fælles markedsordning for korn bestemmelser om, at der kunne ydes en produktionsrestitution, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Produktionsrestitutionen bør være af en sådan art, at de basisprodukter, industrien anvender, kan skaffes til en lavere pris end den, der følger af anvendelsen af de fælles priser. Ifølge den fælles markedsordning for sukker kan der ydes produktionsrestitution, hvis det bliver nødvendigt for fremstillingen af visse industriprodukter, kemiske produkter og lægemidler at træffe foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe visse sukkerprodukter. Disse bestemmelser bør bibeholdes.

(43)

EF-finansiering svarende til den procentdel af den direkte støtte, som medlemsstaterne kan tilbageholde i henhold til artikel 110i, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er påkrævet for at tilskynde godkendte erhvervsorganisationer til at opstille arbejdsprogrammer for forbedring af kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse kunne der i henhold til den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven ydes EF-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af opgaverne i de pågældende arbejdsprogrammer. Disse bestemmelser bør bibeholdes.

(44)

For at bidrage til at skabe ligevægt på markedet og for at stabilisere markedspriserne for mælk og mejeriprodukter er der behov for foranstaltninger, der øger muligheden for at afsætte mejeriprodukter. Derfor kan der i henhold til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter ydes støtte til afsætning af visse mejeriprodukter til bestemte anvendelsesformål. Ifølge den samme fælles markedsordning kan Fællesskabet desuden afholde en del af udgifterne til støtte til uddeling af mælk til skoleelever for at fremme de unges forbrug af mælk. Disse bestemmelser bør bibeholdes.

(45)

En fællesskabsfond for tobak, der finansieres ved tilbageholdelse af en vis andel af tobaksstøtten, blev oprettet ved forordning (EØF) nr. 2075/92, for at der kunne gennemføres forskellige foranstaltninger for sektoren. 2007 er det sidste år, hvor de beløb, der tilbageholdes i den støtte, som ydes i henhold til afsnit IV, kapitel 10c, i forordning (EF) nr. 1782/2003, overføres til Fællesskabsfonden for Tobak. Finansieringen af fonden ophører, før nærværende forordning træder i kraft, men artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2075/92 bør alligevel bibeholdes som retsgrundlag for de flerårige programmer, der kan finansieres af Fællesskabsfonden for Tobak.

(46)

Biavl er en sektor inden for landbruget med forskellige produktionsbetingelser og udbytter og med spredte og meget forskellige økonomiske aktører både i produktions- og i afsætningsleddet. Eftersom varroasyge i de sidste år har bredt sig i flere medlemsstater og på grund af de vanskeligheder, som denne sygdom medfører for honningproduktionen, er det endvidere fortsat påkrævet med EF-foranstaltninger, fordi denne sygdom ikke kan udryddes fuldstændigt og bør behandles med godkendte midler. For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter i Fællesskabet bør der hvert tredje år opstilles nationale programmer, der omfatter faglig bistand, bekæmpelse af varroasyge, rationalisering af stadeflytning, forvaltning af genoprettelsen af bibestandene i Fællesskabets biavl og samarbejde om programmer for forskning inden for biavl og biavlsprodukter. De nationale programmer bør delvis finansieres af Fællesskabet.

(47)

I henhold til forordning (EF) nr. 1544/2006 blev al national støtte til avl af silkeorme afløst af en EF-støtteordning for avl af silkeorme, der består i et fast beløb for hver kasse med silkeormeæg, der tages i anvendelse.

(48)

Da de politiske hensyn, der førte til indførelsen af støtteordninger for biavl og avl af silkeorme, stadig gør sig gældende, bør alle disse støtteordninger indarbejdes i nærværende forordning.

(49)

Anvendelsen af handelsnormer for landbrugsprodukter kan bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af disse produkter og deres kvalitet. Anvendelsen af normer er derfor både i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse. Inden for de fælles markedsordninger for bananer, olivenolie og spiseoliven, levende planter, æg og fjerkrækød blev der derfor indført handelsnormer, der især vedrører kvalitet, klassificering, vægt, størrelsessortering, emballering, indpakning, oplagring, transport, præsentation, oprindelse og mærkning. De bør også indgå i nærværende forordning.

(50)

I henhold til den fælles markedsordning for henholdsvis olivenolie og spiseoliven og bananer har Kommissionen hidtil været bemyndiget til at vedtage bestemmelser om handelsnormer. Da de er af meget teknisk karakter, og det løbende er nødvendigt at gøre dem mere effektive og tilpasse dem til udviklingen i handelspraksis, bør denne fremgangsmåde også anvendes for sektoren for levende planter, samtidig med at der opstilles kriterier, som Kommissionen skal tage hensyn til, når den fastsætter de relevante bestemmelser. For at undgå svindel med kvaliteten og ægtheden af de produkter, forbrugerne præsenteres for, og eventuelle deraf følgende alvorlige forstyrrelser af markedet er der desuden behov for særlige foranstaltninger, især tidssvarende analysemetoder og andre foranstaltninger til bestemmelse af de pågældende normers kendetegn.

(51)

Der er indført flere retlige instrumenter for at regulere afsætningen af mælk, mejeriprodukter og fedtstoffer og deres betegnelser. De har til formål at forbedre mælks og mejeriprodukters stilling på markedet og at sikre loyal konkurrence mellem smørbare fedtstoffer af mælkefedt og smørbare fedtstoffer af andet fedt end mælkefedt til fordel for både producenter og forbrugere. Formålet med Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (35) er at beskytte forbrugerne og skabe loyale konkurrencevilkår mellem mejeriprodukter og konkurrerende produkter med hensyn til benævnelse, mærkning og reklame. Rådets forordning (EF) nr. 2597/97 af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk (36) indeholder regler, der skal sikre konsummælk og mejeriprodukter af høj kvalitet, der opfylder forbrugernes behov og ønsker og dermed stabiliserer det pågældende marked og giver forbrugerne konsummælk af høj kvalitet. Ved Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer (37) fastsættes der handelsnormer for de pågældende mælkeholdige produkter og ikke-mælkeholdige produkter med en klar og præcis klassifikation og bestemmelser om produkternes benævnelse. I tråd med nærværende forordnings mål bør disse regler bevares.

(52)

For så vidt angår æg- og fjerkrækødsektoren findes der bestemmelser vedrørende handelsnormer og i visse tilfælde produktion. Disse bestemmelser findes i Rådets forordning (EF) nr. 1028/2006 af 19. juni 2006 om handelsnormer for æg (38), Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for fjerkrækød (39) og Rådets forordning (EØF) nr. 2782/75 af 29. oktober 1975 om produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ (40). De væsentligste bestemmelser i disse forordninger bør indarbejdes i denne forordning.

(53)

Det hedder i forordning (EF) nr. 1028/2006, at handelsnormerne for æg i princippet bør gælde for alle æg fra høner af arten Gallus gallus, der forhandles i EF, og som hovedregel også for æg beregnet på eksport til tredjelande. Forordningen skelner også mellem æg, der egner sig til direkte konsum, og æg, der ikke egner sig til direkte konsum, idet der er to kvalitetsklasser for æg samt bestemmelser, der skal sikre tilstrækkelig information til forbrugerne om kvalitets- og vægtklasser samt angivelse af den anvendte produktionsmetode. Forordningen indeholder endelig særlige bestemmelser vedrørende æg importeret fra tredjelande, ifølge hvilke særlige bestemmelser i visse tredjelande kan berettige til undtagelser fra handelsnormerne, hvis det kan garanteres, at de stemmer overens med fællesskabslovgivningen.

(54)

For så vidt angår fjerkrækød hedder det i forordning (EØF) nr. 1906/90, at handelsnormerne i princippet skal finde anvendelse på fjerkrækød egnet til konsum, der afsættes i Fællesskabet, medens fjerkrækød beregnet på eksport til tredjelande bør undtages fra anvendelsen af handelsnormerne. Forordningen inddeler fjerkrækød i to klasser på grundlag af kropsbygning og udseende og bestemmer, i hvilken form fjerkrækødet skal udbydes til salg.

(55)

I henhold til disse forordninger skulle medlemsstaterne kunne undtage henholdsvis æg og fjerkrækød, der sælges ved visse former for direkte salg fra producenten til den endelige forbruger, når der er tale om små mængder, fra anvendelsen af handelsnormerne.

(56)

Forordning (EF) nr. 2782/75 indeholder særlige regler vedrørende afsætning og transport af rugeæg og kyllinger af fjerkræ samt indlægning af rugeæg. Forordningen indeholder navnlig bestemmelser om individuel mærkning af rugeæg, der anvendes til produktion af kyllinger, om emballage samt om emballagemateriale til transport. Det undtager dog små avlsvirksomheder og andre formeringsvirksomheder fra den obligatoriske anvendelse af de normer, der er fastlagt heri.

(57)

I overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning bør de nævnte bestemmelser bevares uden nogen ændringer af deres substans. De øvrige bestemmelser i disse forordninger, der er af teknisk karakter, bør dog behandles ved gennemførelsesregler, der skal vedtages af Kommissionen.

(58)

Ligesom det hidtil har været tilfældet i henhold til den fælles markedsordning for humle, bør der på EF-plan følges en kvalitetsorienteret politik ved anvendelse af bestemmelser om certificering i forbindelse med regler, der principielt forbyder afsætning af produkter, for hvilke der ikke er udstedt certifikat, eller afsætning af importerede produkter, der ikke opfylder tilsvarende kvalitetskriterier.

(59)

Betegnelserne og definitionerne på olivenolie samt kategorien er en vigtig faktor i markedsstrukturen, idet de skaber grundlag for fastsættelsen af kvalitetsnormer og giver forbrugerne relevante oplysninger om produktet og bør bibeholdes.

(60)

En af de tidligere nævnte støtteordninger, der bidrager til at skabe balance på markedet for mælk og mejeriprodukter og stabilisere markedspriserne i denne sektor, består i støtte til forarbejdning af skummetmælk til kasein og kaseinater, jf. forordning (EF) nr. 1255/1999. Ved Rådets forordning (EØF) nr. 2204/90 af 24. juli 1990 om fastsættelse af supplerende almindelige regler for den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, for så vidt angår ost (41) blev der indført regler for anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost for at afhjælpe de skadelige virkninger, som denne støtteordning kan have, idet ost er et produkt, der er særligt sårbart ved substitution med kasein og kaseinater, og for dermed at stabilisere markedet. Disse regler bør indarbejdes i nærværende forordning.

(61)

Forarbejdningen af visse landbrugsråvarer til landbrugsethanol er nært forbundet med den økonomiske situation for de pågældende råvarer. Dette kan i væsentlig grad bidrage til udnyttelsen af disse råvarer, idet en sådan forarbejdning kan være af særlig økonomisk og social betydning for økonomien i bestemte områder af EF og kan tegne sig for en ikke ubetydelig del af de pågældende råvareproducenters indkomst. I andre tilfælde giver den mulighed for at eliminere produkter af utilfredsstillende kvalitet eller for at absorbere en konjunkturbetinget overskudsproduktion, som midlertidigt kan medføre en vanskelig økonomisk situation for bestemte produkter.

(62)

Inden for humle-, olivenolie- og spiseoliven-, tobaks- og silkeormesektoren fokuseres i lovgivningen på forskellige typer organisationer for at opnå politiske mål, navnlig for ved en samlet indsats at stabilisere markederne for de pågældende produkter og forbedre og garantere deres kvalitet. De bestemmelser, der hidtil har reguleret dette system af organisationer, er baseret på, at disse organisationer skal anerkendes af medlemsstaterne eller under visse omstændigheder af Kommissionen i henhold til bestemmelser, som skal fastsættes af Kommissionen. Dette system bør bevares, og de hidtil gældende bestemmelser bør harmoniseres.

(63)

For at støtte visse af brancheorganisationernes aktiviteter, der er af særlig interesse på baggrund af de nugældende regler for den fælles markedsordning for tobak, bør der åbnes mulighed for på visse betingelser at udvide anvendelsen af de regler, som en brancheorganisation vedtager for sine medlemmer, så reglerne også kommer til at omfatte alle udenforstående producenter eller producentsammenslutninger i en eller flere regioner. Det samme bør også gælde for brancheorganisationernes øvrige aktiviteter, der er af generel økonomisk eller faglig interesse for tobakssektoren og dermed indebærer fordele for alle branchens erhvervsdrivende. Medlemsstaterne og Kommissionen bør have et nært samarbejde på dette område. Kommissionen bør have permanente kontrol/overvågningsbeføjelser, navnlig hvad angår de aftaler og den samordnede praksis, som sådanne organisationer vedtager.

(64)

Inden for visse sektorer ud over dem, hvor de nuværende regler behandler anerkendelse af producent- eller brancheorganisationer, kan medlemsstaterne have et ønske om at kunne anerkende sådanne typer af organisationer på grundlag af national lovgivning, for så vidt denne er forenelig med fællesskabslovgivningen. Denne mulighed bør derfor afklares. Der bør endvidere vedtages bestemmelser, hvorefter anerkendelse af producent- og brancheorganisationer i overensstemmelse med de nuværende forordninger forbliver gyldig efter vedtagelsen af denne forordning.

(65)

Et fællesmarked i EF medfører en ordning for samhandelen med tredjelande. Samhandelsordningen bør omfatte importtold og eksportrestitutioner og bør i princippet stabilisere EF-markedet. Samhandelsordningen bør baseres på de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

(66)

Kontrollen med omfanget af samhandelen med landbrugsprodukter med tredjelande inden for rammerne af de fælles markedsordninger for korn, ris, sukker, frø, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød, levende planter og landbrugsethanol har hidtil både ved import og eksport fundet sted i henhold til obligatoriske licensordninger eller ordninger, hvor Kommissionen havde beføjelse til at fastsætte licenskrav.

(67)

Kontrollen med handelsstrømmene er primært et forvaltningsspørgsmål, der bør gribes fleksibelt an. På baggrund heraf og af erfaringerne med de fælles markedsordninger, hvor Kommissionen allerede er ansvarlig for licensforvaltningen, bør den samme fremgangsmåde følges i alle sektorer, hvor der anvendes import- og eksportlicenser. Beslutningen om at indføre licenskrav bør træffes af Kommissionen, der tager hensyn til, om der er behov for importlicenser til forvaltning af de pågældende markeder, og især til kontrol af importen af de pågældende produkter.

(68)

Tolden for de fleste af de landbrugsprodukter, der er omfattet af Verdenshandelsorganisationens aftaler (WTO-aftalerne), er fastsat i den fælles toldtarif. For nogle produkter inden for korn- og rissektoren gør indførelsen af yderligere ordninger det dog nødvendigt at åbne mulighed for at vedtage undtagelser.

(69)

For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EF-markedet, der måtte opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt.

(70)

Kommissionen bør på visse betingelser have beføjelse til at åbne og forvalte importtoldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten, eller af andre retsakter udstedt af Rådet.

(71)

Formålet med Rådets forordning (EØF) nr. 2729/75 af 29. oktober 1975 om de importafgifter, der skal anvendes for blandinger af korn, ris og brudris (42), er at sikre, at afgiftsordningen fungerer korrekt ved import af blandinger af korn, ris og brudris. Disse regler bør indarbejdes i nærværende forordning.

(72)

Fællesskabet har indgået flere præferenceordninger med tredjelande om markedsadgang, der gør det muligt for disse lande at eksportere rørsukker til Fællesskabet på gunstige vilkår. I den fælles markedsordning for sukker fastsattes bestemmelser om vurderingen af raffinaderiernes behov for sukker til raffinering og på visse betingelser om reserveringen af importlicenser til specialiserede brugere af betragtelige mængder af importeret rå rørsukker, der anses for at være heltidsraffinaderier i Fællesskabet. Disse bestemmelser bør bibeholdes.

(73)

For at undgå, at ulovlige hampeafgrøder forstyrrer den fælles markedsordning for hamp bestemt til fiberproduktion, blev det i den pågældende forordning bestemt at føre kontrol med importen af hamp og hampefrø for at sikre, at de pågældende produkter giver visse garantier for indholdet af tetrahydrocannabinol. Endvidere blev import af hampefrø til andre formål end udsæd gjort betinget af en kontrolordning med et system for godkendelse af importørerne. Disse bestemmelser bør bibeholdes.

(74)

I hele Fællesskabet føres der en kvalitetspolitik for produkter inden for humlesektoren. For så vidt angår importerede produkter blev det fastsat, at de kun må importeres, hvis de opfylder tilsvarende minimumskvalitetskriterier. Disse bestemmelser bør indsættes i denne forordning.

(75)

På grund af toldordningen kan alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved Fællesskabets ydre grænser ophæves. I undtagelsestilfælde kan den ordning, der er indført for det indre marked, og toldordningen dog vise sig at være uhensigtsmæssige. For at Fællesskabets marked i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, der kan følge heraf, bør Fællesskabet have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser.

(76)

For at sikre, at de fælles markedsordninger fungerer korrekt, og især undgå markedsforstyrrelser har det i henhold til de fælles markedsordninger for en række produkter hidtil været muligt at forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling. Denne mulighed bør videreføres. Desuden har erfaringen vist, at når markederne forstyrres eller risikerer at blive forstyrret på grund af anvendelsen af denne procedure, er det nødvendigt at handle uden større forsinkelse. Kommissionen bør derfor have de relevante beføjelser. Det er således hensigtsmæssigt at sætte Kommissionen i stand til at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling i sådanne situationer.

(77)

Muligheden for ved eksport til tredjelande at yde restitutioner, der er baseret på forskellen mellem priserne i EF og på verdensmarkedet og ligger inden for de begrænsninger, som EF har forpligtet sig til i WTO, skal gøre det muligt at sikre EF's deltagelse i den internationale handel med visse produkter, der er omfattet at denne forordning. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport.

(78)

Når eksportrestitutionerne fastsættes, bør det ved kontrol af, om betalingerne er foretaget efter EGFL-reglerne, sikres, at værdigrænserne overholdes. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentierede restitutioner at ændre destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder en og samme eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination.

(79)

Det bør ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem sikres, at mængdebegrænsningerne overholdes. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitution inden for de fastsatte grænser alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelser fra reglen for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag I, som der ikke gælder mængdebegrænsninger for. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, som der ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at eksporten kommer til at overstige den fastsatte mængde.

(80)

Ved eksport af levende kvæg bør der kun bevilges og udbetales eksportrestitutioner, hvis EF-dyrevelfærdsbestemmelserne, navnlig om beskyttelse af dyr under transport, overholdes.

(81)

Landbrugsprodukter kan i visse tilfælde komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, såfremt de opfylder visse specifikationer og/eller prisbetingelser. Det importerende tredjelands myndigheder og EF bør samarbejde administrativt for at sikre, at ordningen anvendes korrekt. Med henblik herpå bør produkterne ledsages af en attest, der er udstedt i Fællesskabet.

(82)

Eksporten af blomsterløg til tredjelande er af stor økonomisk betydning for Fællesskabet. Fastholdelsen og intensiveringen af denne eksport kan sikres ved stabilisering af priserne i denne handel. Der bør derfor fastsættes mindstepriser for eksporten af de nævnte produkter.

(83)

I henhold til traktatens artikel 36 finder bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, i det omfang Rådet beslutter dette inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 37, stk. 2 og 3, i traktaten og efter den fremgangsmåde, der er fastsat heri. I de forskellige fælles markedsordninger var det i vid udstrækning anført, at statsstøttebestemmelserne fandt anvendelse. Anvendelsen af traktatens bestemmelser på virksomheder blev yderligere præciseret i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (43). I tråd med målet om at udarbejde et sammenhængende sæt regler for markedspolitikken bør de pågældende bestemmelser indarbejdes i nærværende forordning.

(84)

Konkurrencereglerne for aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i traktatens artikel 81, samt misbrug af en dominerende stilling bør finde anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsprodukter, i det omfang anvendelsen af disse regler ikke hæmmer de nationale markedsordninger for landbrugsprodukter og ikke medfører fare for, at målene for den fælles landbrugspolitik ikke kan nås.

(85)

En særlig tilgang gør sig gældende for så vidt angår landbrugssammenslutningernes stilling, i det omfang de især har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsprodukter eller at gøre brug af fælles driftsanlæg, medmindre en sådan fælles virksomhed udelukker konkurrence eller medfører fare for, at målene i traktatens artikel 33 ikke kan nås.

(86)

Kommissionen bør dels for at undgå at skade udviklingen af en fælles landbrugspolitik, dels for at skabe retssikkerhed for de pågældende virksomheder samt sikre, at de ikke udsættes for forskelsbehandling, med forbehold af Domstolens kontrol, som den eneste være kompetent til at fastslå, om de former for aftaler, vedtagelser og praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 81, er forenelige med den fælles landbrugspolitiks mål.

(87)

Der er risiko for, at fællesmarkedet, som er baseret på fælles priser, ikke fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte generelt gælde for de produkter, der er omfattet af denne forordning. Der bør under visse omstændigheder tillades undtagelser. I tilfælde af undtagelser bør Kommissionen dog kunne udfærdige en liste over eksisterende, ny eller påtænkt støtte, fremsætte relevante bemærkninger over for medlemsstaterne og foreslå dem egnede foranstaltninger.

(88)

Finland og Sverige har siden deres tiltrædelse kunnet yde støtte til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter på grund af den særlige økonomiske situation, der gør sig gældende på det område. Finland kan desuden yde støtte til visse mængder af frø og visse mængder af sædekorn, der udelukkende er produceret i denne medlemsstat, som følge af dens særlige klimatiske betingelser, såfremt Kommissionen giver sin tilladelse. Det er nødvendigt at videreføre disse undtagelsesbestemmelser.

(89)

I medlemsstater med en betydelig nedsættelse af sukkerkvoten står sukkerroeavlerne over for særligt alvorlige tilpasningsproblemer. I de tilfælde er EF-overgangsstøtten til sukkerroeavlere, jf. afsnit IV, kapitel 10f, i forordning (EF) nr. 1782/2003, ikke tilstrækkelig til fuldt ud at opveje sukkerroeavlernes vanskeligheder. Derfor bør medlemsstater, der har nedsat deres kvote med over 50 % af den sukkerkvote, der blev fastsat den 20. februar 2006 i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006, have tilladelse til at yde statsstøtte til sukkerroeavlerne i EF-overgangsstøttens anvendelsesperiode. For at sikre at medlemsstaterne ikke yder statsstøtte, der overstiger deres sukkerroeavleres behov, bør fastlæggelsen af den samlede statsstøtte fortsat godkendes af Kommissionen, undtagen for Italiens vedkommende, hvor det maksimale behov for de mest produktive sukkerroeavlere, der skal tilpasse sig markedsbetingelserne efter reformen, anslås til 11 EUR/t producerede sukkerroer. Endvidere bør der på grund af de særlige problemer, der forventes at opstå i Italien, videreføres ordninger, der giver sukkerroeavlerne mulighed for direkte eller indirekte at modtage den tildelte statsstøtte.

(90)

I Finland er sukkerroeavl udsat for særlige geografiske og klimatiske forhold, der har negativ indflydelse på avlen ud over sukkerreformens generelle virkninger. Derfor bør denne medlemsstat, jf. den fælles markedsordning for sukker, fortsat have permanent tilladelse til at yde sine sukkerroeavlere en passende statsstøtte.

(91)

I betragtning af den særlige situation i Tyskland, hvor der for øjeblikket gives national støtte til et stort antal mindre producenter af alkohol under det tyske alkoholmonopols særlige vilkår, er det i en begrænset periode nødvendigt at tillade, at der fortsat ydes en sådan støtte. Ved denne periodes udløb bør Kommissionen også forelægge en rapport om, hvorledes denne undtagelse har virket, ledsaget af relevante forslag.

(92)

Ønsker en medlemsstat på sit område at støtte foranstaltninger til fremme af forbruget af mælk og mejeriprodukter i Fællesskabet, bør der være mulighed for, at foranstaltningerne kan finansieres ved hjælp af en særlig afgift, der opkræves af mælkeproducenterne på nationalt plan.

(93)

For at tage hensyn til den eventuelle udvikling i produktionen af tørret foder bør Kommissionen inden den 30. september 2008 på basis af en evaluering af den fælles markedsordning for tørret foder forelægge Rådet en rapport om sektoren. Rapporten bør om nødvendigt ledsages af passende forslag. Kommissionen bør desuden med regelmæssige mellemrum aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den støtteordning, der anvendes for biavlssektoren.

(94)

Det er nødvendigt at have tilstrækkelige oplysninger om markedssituationen og markedsudsigterne for humle i Fællesskabet. Derfor bør alle kontrakter om levering af humle produceret i Fællesskabet registreres.

(95)

Hvis der opstår forstyrrelser eller forventes at opstå forstyrrelser som følge af større ændringer i priserne på det indre marked eller i noteringerne eller priserne på verdensmarkedet, bør der på visse betingelser kunne træffes foranstaltninger for visse produkter.

(96)

Der bør fastsættes en række specifikke foranstaltninger for landbrugsethanol, således at der kan indsamles økonomiske data og analyseres statistiske oplysninger med henblik på at overvåge markedet. For så vidt landbrugsethanolmarkedet er forbundet med det almindelige ethanolmarked, bør der også tilvejebringes oplysninger om markedet for ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse.

(97)

Medlemsstaternes udgifter i forbindelse med de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, bør finansieres af Fællesskabet i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005.

(98)

Kommissionen bør bemyndiges til i akutte situationer at træffe de fornødne foranstaltninger for at løse særlige praktiske problemer.

(99)

Da de fælles markeder for landbrugsprodukter er under konstant udvikling, bør medlemsstaterne og Kommissionen holde hinanden underrettet om relevante udviklingstendenser.

(100)

For at undgå misbrug af de fordele, der er omhandlet i denne forordning, bør fordelene ikke indrømmes, eller også bør de trækkes tilbage, hvis det fastslås, at betingelserne for at opnå fordelene er skabt på en kunstig måde og i strid med denne forordnings mål.

(101)

For at sikre, at forpligtelserne i denne forordning overholdes, bør der føres kontrol og anvendes administrative foranstaltninger og administrative sanktioner, hvis forpligtelserne misligholdes. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at vedtage regler herfor, herunder regler for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og indberetningsforpligtelser for medlemsstaterne som følge af anvendelsen af denne forordning.

(102)

De foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af denne forordning, bør generelt vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (44). Når det i denne forordning drejer sig om foranstaltninger, der vedrører Kommissionens beføjelser, kræver hurtig handling eller er af ren administrativ art, bør Kommissionen dog kunne handle på eget initiativ.

(103)

Da der i denne forordning er indarbejdet visse elementer fra de fælles markedsordninger for friske og forarbejdede frugter og grøntsager samt vin, bør der foretages visse ændringer i disse fælles markedsordninger.

(104)

I denne forordning er der indarbejdet bestemmelser om anvendelsen af traktatens konkurrenceregler. Disse regler har hidtil været omhandlet i forordning (EF) nr. 1184/2006. Anvendelsesområdet for den forordning bør ændres, således at dens bestemmelser kun gælder for produkter opført i traktatens bilag I, der ikke er omfattet af nærværende forordning.

(105)

Denne forordning indeholder bestemmelserne fra de grundforordninger, der er nævnt i betragtning og, undtagen forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1493/1999. Denne forordning indeholder desuden bestemmelserne fra følgende forordninger:

Rådets forordning (EØF) nr. 2729/75 af 29. oktober 1975 om de importafgifter, der skal anvendes for blandinger af korn, ris og brudris

Rådets forordning (EØF) nr. 2763/75 af 29. oktober 1975 om fastsættelse af almindelige regler om ydelse af støtte til privat oplagring inden for svinekødsektoren (45)

Rådets forordning (EØF) nr. 2782/75 af 29. oktober 1975 om produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ

Rådets forordning (EØF) nr. 707/76 af 25. marts 1976 om anerkendelse af sammenslutninger af silkeormsproducenter (46)

Rådets forordning (EØF) nr. 1055/77 af 17. maj 1977 om oplagring og flytning af varer opkøbt af et interventionsorgan (47)

Rådets forordning (EØF) nr. 2931/79 af 20. december 1979 om bistand ved udførsel af landbrugsprodukter, der kan komme ind under en særlig ordning ved indførsel til et tredjeland (48)

Rådets forordning (EØF) nr. 3220/84 af 13. november 1984 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe

Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning

Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 af 10. december 1987 om almindelige regler for levering til visse organisationer af levnedsmidler fra interventionslagre med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

Rådets forordning (EØF) nr. 386/90 af 12. februar 1990 om kontrol i forbindelse med udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb (49)

Rådets forordning (EØF) nr. 1186/90 af 7. maj 1990 om udvidet anvendelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg

Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for fjerkrækød

Rådets forordning (EØF) nr. 2204/90 af 24. juli 1990 om fastsættelse af supplerende almindelige regler for den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, for så vidt angår ost

Rådets forordning (EØF) nr. 2077/92 af 30. juni 1992 om brancheorganisationer og brancheaftaler i tobakssektoren (50)

Rådets forordning (EØF) nr. 2137/92 af 23. juli 1992 om Fællesskabets handelsklasseskema for fårekroppe og om EF- standardkvaliteten af ferske og kølede fårekroppe

Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer

Rådets forordning (EF) nr. 2597/97 af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk

Rådets forordning (EF) nr. 2250/1999 af 22. oktober 1999 om toldkontingentet for smør med oprindelse i New Zealand (51)

Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter.

Rådets forordning (EF) nr. 1028/2006 af 19. juni 2006 om handelsnormer for æg

Rådets forordning (EF) nr. 1183/2006 af 24. juli 2006 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg.

(106)

Disse forordninger bør derfor ophæves. Af hensyn til retssikkerheden og på baggrund af det antal retsakter, der ophæves ved denne forordning, og det antal retsakter, der er vedtaget i henhold til eller ændret ved disse retsakter, er det hensigtsmæssigt at præcisere, at en ophævelse ikke berører gyldigheden af de retsakter, der er vedtaget på grundlag af den ophævede retsakt, eller af de ændringer af andre retsakter, der er foretaget herved.

(107)

Denne forordning bør generelt anvendes fra den 1. januar 2008. For at sikre at de nye bestemmelser i denne forordning ikke griber ind i de igangværende produktionsår 2007/2008, bør der fastsættes en senere ikrafttrædelsesdato for de sektorer, hvis produktionsår allerede er fastsat. Denne forordning bør derfor kun finde anvendelse fra starten af produktionsåret 2008/2009 for de pågældende sektorer. Som en konsekvens bør de respektive forordninger fortsat anvendes indtil udgangen af hvert af de pågældende produktionsår 2007/08.

(108)

For så vidt angår visse andre sektorer, for hvilke der ikke er fastsat noget produktionsår, bør der også fastsættes en senere anvendelsesdato for at sikre en problemfri overgang fra de eksisterende markedsordninger til denne forordning. Som en konsekvens bør de forordninger, der gælder for eksisterende fælles markedsordninger, fortsat anvendes indtil den senere dato, der fastsættes i denne forordning.

(109)

Ved nærværende forordning overdrages beføjelsen til at træffe afgørelse vedrørende det væsentlige indhold af forordning (EØF) nr. 386/90 til Kommissionen. Endvidere ophæves forordning (EØF) nr. 3220/84, forordning (EØF) nr. 1186/90, forordning (EØF) nr. 2137/92 og forordning (EF) nr. 1183/2006 ved denne forordning, selv om det kun er visse bestemmelser i disse forordninger, der indsættes i nærværende forordning. En række detaljer, der er omhandlet i disse forordninger, vil derfor skulle behandles i gennemførelsesregler, som Kommissionen skal vedtage. Kommissionen bør have lidt længere tid til at fastsætte de respektive regler. De nævnte forordninger bør derfor anvendes indtil den 31. december 2008.

(110)

Følgende rådsretsakter er blevet overflødige og bør ophæves:

Rådets forordning (EØF) nr. 315/68 af 12. marts 1968 om fastsættelse af kvalitetsnormer for blomsterløg og -knolde (52)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 316/68 af 12. marts 1968 om fastsættelse af kvalitetsnormer for friske afskårne blomster og frisk løvværk (53)

Rådets forordning (EØF) nr. 2517/69 af 9. december 1969 om fastsættelse af visse foranstaltninger med henblik på sanering af Fællesskabets frugtavl (54)

Rådets forordning (EØF) nr. 2728/75 af 29. oktober 1975 om støtte til produktion af og handel med kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse og til produktion af og handel med kartoffelstivelse (55)

Rådets forordning (EØF) nr. 1358/80 af 5. juni 1980 om fastsættelse af orienterings- og interventionsprisen for voksent kvæg for produktionsåret 1980/81 og om indførelse af et EF-handelsklasseskema for kroppe af voksent kvæg (56)

Rådets forordning (EØF) nr. 4088/87 af 21. december 1987 om betingelserne for anvendelse af præferencetold ved indførsel af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel og Jordan (57)

Rådets afgørelse 74/583/EØF af 20. november 1974 vedrørende kontrol med sukkerbevægelserne (58).

(111)

Overgangen fra de ordninger, der er omhandlet i bestemmelser og forordninger, som ophæves ved nærværende forordning, kan forårsage problemer, der ikke behandles i nærværende forordning. For at løse sådanne problemer bør Kommissionen kunne vedtage overgangsforanstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

DEL II

DET INDRE MARKED

AFSNIT I

MARKEDSINTERVENTION

KAPITEL I

Offentlig intervention og privat oplagring

Afdeling I

Almindelige bestemmelser

Afdeling II

Offentlig intervention

Underafdeling I

Almindelige bestemmelser

Underafdeling II

Indledning og suspension af opkøb

Underafdeling III

Interventionspris

Underafdeling IV

Afsætning fra intervention

Afdeling III

Privat oplagring

Underafdeling I

Obligatorisk støtte

Underafdeling II

Fakultativ støtte

Afdeling IV

Fælles bestemmelser

KAPITEL II

Særlige interventionsforanstaltninger

Afdeling I

Ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger

Afdeling II

Foranstaltninger for korn- og rissektoren

Afdeling III

Foranstaltninger for sukkersekt

Afdeling IV

Tilpasning af udbud

KAPITEL III

Produktionsregulering

Afdeling I

Almindelige bestemmelser

Afdeling II

Sukker

Underafdeling I

Kvotetildeling og -forvaltning

Underafdeling II

Kvoteoverskridelse

Afdeling III

Mælk

Underafdeling I

Almindelige bestemmelser

Underafdeling II

Kvotetildeling og -forvaltning

Underafdeling III

Kvoteoverskridelse

Afdeling IV

Procedurebestemmelser

KAPITEL IV

Støtteordninger

Afdeling I

Forarbejdningsstøtte

Underafdeling I

Tørret foder

Underafdeling II

Hør til fiberproduktion

Afdeling II

Produktionsrestitution

Afdeling III

Støtte til mælk og mejeriprodukter

Afdeling IV

Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren

Afdeling V

EF-tobaksfond

Afdeling VI

Særlige bestemmelser for biavlssektoren

Afdeling VII

Støtte i silkeormesektoren

AFSNIT II

AFSÆTNINGS- OG PRODUKTIONSBESTEMMELSER

KAPITEL I

Handelsnormer og produktionsbetingelser

Afdeling I

Handelsnormer

Afdeling II

Produktionsbetingelser

Afdeling III

Procedurebestemmelser

KAPITEL II

Producentorganisationer, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer

Afdeling I

Generelle principper

Afdeling II

Regler for brancheorganisationer i tobakssektoren

Afdeling III

Procedurebestemmelser

DEL III

SAMHANDELEN MED TREDJELANDE

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

KAPITEL II

Import

Afdeling I

Importlicenser

Afdeling II

Importtold og importafgifter

Afdeling III

Importkontingentforvaltning

Afdeling IV

Særlige bestemmelser for visse produkter

Underafdeling I

Særlige bestemmelser for import af korn og ris

Underafdeling II

Præferenceimportordninger for sukker

Underafdeling III

Særlige bestemmelser for hamp

Underafdeling IV

Særlige importbestemmelser for humle

Afdeling V

Beskyttelse og aktiv forædling

KAPITEL III

Eksport

Afdeling I

Eksportlicenser

Afdeling II

Eksportrestitutioner

Afdeling III

Eksportkontingentforvaltning i mejerisektoren

Afdeling IV

Særlig behandling ved import til tredjelande

Afdeling V

Særlige bestemmelser for levende planter

Afdeling VI

Passiv forædling

DEL IV

Konkurrenceregler

KAPITEL I

Regler for virksomhederne

KAPITEL II

Statsstøtteregler

DEL V

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER

DEL VI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

DEL VII

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Gennemførelsesbestemmelser

KAPITEL II

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

BILAG I

LISTE OVER PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 1

Del I:

Korn

Del II:

Ris

Del III:

Sukker

Del IV:

Tørret foder

Del V:

Frø

Del VI:

Humle

Del VII:

Olivenolie og spiseoliven

Del VIII:

Hør og hamp til fiberproduktion

Del IX:

Frugt og grøntsager

Del X:

Forarbejdede frugter og grøntsager

Del XI:

Bananer

Del XII:

Vin

Del XIII:

Levende planter og blomsterdyrkningens produkter

Del XIV:

Råtobak

Del XV:

Oksekød

Del XVI:

Mælk og mejeriprodukter

Del XVII:

Svinekød

Del XVIII:

Fåre- og gedekød

Del XIX:

Æg

Del XX:

Fjerkrækød

Del XXI:

Andre produkter

BILAG II

LISTE OVER PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 3

Del I:

Landbrugsethanol

Del II:

Biavlsprodukter

Del III:

Silkeorme

BILAG III

DEFINITIONER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1

Del I:

Definitioner vedrørende rissektoren

Del II:

Definitioner vedrørende sukkersektoren

Del III:

Definitioner vedrørende humlesektoren

Del IV:

Definitioner vedrørende oksekødssektoren

Del V:

Definitioner vedrørende mejerisektoren

Del VI:

Definitioner vedrørende ægsektoren

Del VII:

Definitioner vedrørende fjerkræsektoren

Del VIII:

Definitioner vedrørende biavlssektoren

BILAG IV

STANDARDKVALITET FOR RIS OG SUKKER

A.

Standardkvalitet for uafskallet ris

B.

Standardkvalitet for sukker

BILAG V

FÆLLESSKABETS HANDELSKLASSESKEMAER FOR SLAGTEKROPPE SOM NÆVNT I ARTIKEL 39

A.

Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg

B.

Fællesskabets handelsklasseskema til klassificering af svinekroppe

C.

Fællesskabets handelsklasseskema for fårekroppe

BILAG VI

NATIONALE OG REGIONALE KVOTER, JF. ARTIKEL 56 OG 59

BILAG VI

SUPPLERENDE KVOTER FOR ISOGLUCOSE, JF. ARTIKEL 58, STK. 2

BILAG VIII

NÆRMERE BESTEMMELSER FOR OVERFØRSEL AF SUKKER- OG ISOGLUCOSEKVOTER, JF. ARTIKEL 60

BILAG IX

NATIONALE KVOTER OG OMSTRUKTURERINGSRESERVEMÆNGDER, JF. ARTIKEL 66

BILAG X

REFERENCEFEDTINDHOLD JF. ARTIKEL 70

BILAG XI

 

A.

Fordeling af den maksimale garantimængde mellem medlemsstaterne, jf. artikel 94, stk. 1

B.

Fordeling af den maksimale garantimængde mellem medlemsstaterne, jf. artikel 89

BILAG XII

DEFINITIONER OG BETEGNELSER VEDRØRENDE MÆLK OG MEJERIPRODUKTER, JF. ARTIKEL 114, STK. 1

BILAG XIII

AFSÆTNING AF MÆLK TIL KONSUM, JF. ARTIKEL 114, STK. 2

BILAG XIV

HANDELSNORMER FOR PRODUKTER FRA ÆG- OG FJERKRÆKØDSEKTOREN, JF. ARTIKEL 116

A.

Handelsnormer for æg

B.

Handelsnormer for fjerkrækød

C.

Handelsnormer for produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ

BILAG XV

HANDELSNORMER FOR SMØRBARE FEDTSTOFFER, JF. ARTIKEL 115

Tillæg til bilag XV

 

BILAG XVI

BETEGNELSER OG DEFINITIONER VEDRØRENDE OLIVENOLIE OG OLIE AF OLIVENPRESSERESTER, JF. ARTIKEL 118

BILAG XVII

IMPORTTOLD FOR RIS, JF. ARTIKEL 137 OG 139

BILAG XVIII

BASMATI-RIS, JF. ARTIKEL 138

BILAG XIX

STATER OMHANDLET I ARTIKEL 153, STK. 3, ARTIKEL 154, STK. 1, LITRA b), OG BILAG III, DEL II, Nr. 12

BILAG XX

LISTE OVER PRODUKTER FRA KORN-, RIS-, SUKKER-, MÆLKE- OG ÆGGESEKTOREN MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 26, STK. 2, LITRA a), Nr. ii), OG MED HENBLIK PÅ YDELSE AF EKSPORTRESTITUTIONER SOM OMHANDLET I DEL III, KAPITEL III, AFDELING II

Del I:

Korn

Del II:

Ris

Del III:

Sukker

Del IV:

Mælk

Del V:

Æg

BILAG XXI

LISTE OVER VISSE PRODUKTER, DER INDEHOLDER SUKKER, MED HENBLIK PÅ YDELSE AF EKSPORTRESTITUTIONER SOM OMHANDLET I DEL III, KAPITEL III, AFDELING II

BILAG XXII

SAMMENLIGNINGSTABELLER, JF. ARTIKEL 202

DEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes der en fælles markedsordning for produkter fra følgende sektorer, jf. bilag I:

a)

korn, del I i bilag I

b)

ris, del II i bilag I

c)

sukker, del III i bilag I

d)

tørret foder, del IV i bilag I

e)

frø, del V i bilag I

f)

humle, del VI i bilag I

g)

olivenolie og spiseoliven, del VII i bilag I

h)

hør og hamp, del VIII i bilag I

i)

frugt og grøntsager, del IX i bilag I

j)

forarbejdede frugter og grøntsager, del X i bilag I

k)

bananer, del XI i bilag I

l)

vin, del XII i bilag I

m)

levende planter og blomsterdyrkningsprodukter, del XIII i bilag I (i det følgende benævnt »sektoren for levende planter«)

n)

råtobak, del XIV i bilag I

o)

oksekød, del XV i bilag I

p)

mælk og mejeriprodukter, del XVI i bilag I

q)

svinekød, del XVII i bilag I

r)

fåre- og gedekød, del XVIII i bilag I

s)

æg, del XIX i bilag I

t)

fjerkrækød, del XX i bilag I

u)

andre produkter, del XXI i bilag I.

2.   For frugt og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager samt vinsektoren gælder kun artikel 195 i denne forordning.

3.   Ved denne forordning fastsættes der særlige foranstaltninger for følgende sektorer, der er anført og eventuelt yderligere defineret i bilag II:

a)

landbrugsethanol, del I i bilag II (i det følgende benævnt »landbrugsethanolsektoren«)

b)

biavlsprodukter, del II i bilag II (i det følgende benævnt »biavlssektoren«)

c)

silkeorme, del III i bilag II.

Artikel 2

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat for visse sektorer i bilag III.

2.   I denne forordning forstås ved:

a)

»landbruger«: en landbruger som defineret i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)

»betalingsorgan«: organ eller organer udpeget af en medlemsstat i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005.

c)

»interventionspris«: den pris, hvortil produkterne opkøbes ved offentlig intervention.

Artikel 3

Produktionsår

Der fastsættes følgende produktionsår:

a)

1. januar til 31. december samme år for banansektoren

b)

1. april til 31. marts året efter for:

i)

sektoren for tørret foder

ii)

silkeormesektoren

c)

1. juli til 30. juni året efter for:

i)

kornsektoren

ii)

frøsektoren

iii)

olivenolie- og spiseolivensektoren

iv)

hør- og hampesektoren

v)

mejerisektoren

d)

1. september til 31. august året efter for rissektoren

e)

1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren.

Artikel 4

Kommissionens beføjelser

Når Kommissionen har fået beføjelser, handler den i overensstemmelse med proceduren i artikel 195, stk. 2, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 5

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser til artikel 2.

Kommissionen kan ændre definitionerne vedrørende ris i del I i bilag III og definitionen af »AVS/indisk sukker« i del II, punkt 12, i samme bilag.

Kommissionen kan også fastsætte omregningssatserne for ris på forskellige stadier i forarbejdningen, for forarbejdningsomkostningerne og for værdien af biprodukter.

DEL II

DET INDRE MARKED

AFSNIT I

MARKEDSINTERVENTION

KAPITEL I

Offentlig intervention og privat oplagring

Afdeling I

Almindelige bestemmelser

Artikel 6

Anvendelsesområde

1.   I dette kapitel fastsættes der regler for opkøb ved offentlig intervention og støtte til privat oplagring, der kan forekomme inden for følgende sektorer:

a)

korn

b)

ris

c)

sukker

d)

olivenolie- og spiseoliven

e)

oksekød

f)

mælk og mejeriprodukter

g)

svinekød

h)

fåre- og gedekød.

2.   Ved anvendelsen af dette kapitel forstås ved:

a)

»korn«: korn, der er høstet i Fællesskabet

b)

»mælk«: komælk, der er produceret i Fællesskabet

c)

»skummetmælk«: skummetmælk, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk produceret i Fællesskabet

d)

»fløde«: fløde, der direkte og udelukkende er fremstillet af mælk.

Artikel 7

Oprindelse i EF

Kun produkter med oprindelse i Fællesskabet er berettiget til opkøb ved offentlig intervention eller til støtte til privat oplagring, jf. dog artikel 6, stk. 2.

Artikel 8

Referencepriser

1.   For produkter omfattet af de interventionsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, fastsættes følgende referencepriser:

a)

for kornsektoren:

101,31 EUR/t med følgende månedlige forhøjelser:

november: 0,46 EUR/t

december: 0,92 EUR/t

januar: 1,38 EUR/t

februar: 1,84 EUR/t

marts: 2,30 EUR/t

april: 2,76 EUR/t

maj: 3,22 EUR/t

juni: 3,22 EUR/t.

Den referencepris, der gælder for majs og sorghum i juni, vil fortsat være gældende i juli, august og september samme år

b)

for uafskallet ris 150 EUR/t af standardkvalitet som defineret i bilag IV, punkt A

c)

for sukkersektoren:

i)

for hvidt sukker:

541,5 EUR/t for produktionsret 2008/09

404,4 EUR/t fra produktionsret 2009/10

ii)

for råsukker:

448,8 EUR/t for produktionsret 2008/09

335,2 EUR/t fra produktionsret 2009/10.

Referencepriserne i nr. i) og ii) gælder for en uemballeret vare, ab fabrik, af standardkvalitet som defineret i bilag IV, punkt B

d)

for oksekødssektoren 2 224 EUR/t for slagtekroppe af handyr af klasse R3 i EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 42, stk. 1, litra a)

e)

for mejerisektoren:

i)

246,39 EUR/100 kg smør

ii)

174,69 EUR/100 kg skummetmælkspulver

f)

for svinekødssektoren 1 509,39 EUR/t for svinekroppe af standardkvalitet defineret ud fra vægt og indhold af magert kød i overensstemmelse med EF-handelsklasseskemaet for svinekroppe, jf. artikel 42, stk. 1, litra b):

i)

svinekroppe med en vægt på mindst 60 kg, men under 120 kg: klasse E, jf. bilag V, punkt B II

ii)

svinekroppe med en vægt på mindst 120 kg, men højst 180 kg: klasse R, jf. bilag V, punkt B II.

2.   Referenceprisen for korn og ris i stk. 1, litra a) og b), gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset. Disse referencepriser gælder for alle fællesskabsinterventionscentre, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 41.

3.   Rådet kan efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, ændre de referencepriser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, på baggrund af produktions- og markedsudviklingen.

Artikel 9

Prisindberetning på sukkermarkedet

Kommissionen opretter et informationssystem for priser på sukkermarkedet, herunder et system for offentliggørelse af priser for sukkermarkedet.

Systemet baseres på oplysninger fra virksomheder, der fremstiller hvidt sukker, eller andre erhvervsdrivende, der er involveret i sukkerhandelen. Disse oplysninger behandles fortroligt.

Kommissionen sikrer, at de offentliggjorte oplysninger ikke kan bruges til at identificere individuelle virksomheders eller erhvervsdrivendes priser.

Afdeling II

Offentlig intervention

Underafdeling I

Almindelige bestemmelser

Artikel 10

Produkter, der er berettiget til offentlig intervention

1.   Der kan anvendes offentlig intervention for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling samt de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte i henhold til artikel 43, er opfyldt:

a)

hvede, hård hvede, byg, majs og sorghum

b)

uafskallet ris

c)

hvidt sukker eller råsukker, forudsat at det pågældende sukker er produceret under kvoter og er fremstillet af sukkerroer eller sukkerrør høstet i EF

d)

fersk eller kølet kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0201 10 00 og 0201 20 20 til 0201 20 50

e)

smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde på en autoriseret virksomhed i EF, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

f)

spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der direkte og udelukkende er fremstillet af skummetmælk på en autoriseret virksomhed i EF, og som har et proteinindhold på mindst 35,6 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof.

2.   Der kan anvendes offentlig intervention i svinekødssektoren, forudsat at betingelserne som fastsat i denne afdeling samt de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte i henhold til artikel 40, er opfyldt, for så vidt angår hele eller halve kroppe, ferske eller kølede, henhørende under KN-kode 0203 11 10, brystflæsk, fersk eller kølet, henhørende under KN-kode ex 0230 19 15, og svinespæk, ikke udsmeltet, fersk eller kølet, henhørende under KN-kode ex 0209 00 11.

Underafdeling II

Indledning og suspension af opkøb

Artikel 11

Korn

1.   Der er adgang til offentlig intervention for korn:

a)

fra 1. august til 30. april i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal

b)

fra 1. december til 30. juni i Sverige

c)

fra 1. november til 31. maj i de øvrige medlemsstater.

For så vidt angår majs kan der ved offentlig intervention dog højst opkøbes:

a)

700 000 t for produktionsåret 2008/09

b)

0 t fra og med produktionsåret 2009/10.

2.   Medfører interventionsperioden i Sverige, at korn fra andre medlemsstater frembydes til intervention i Sverige, vedtager Kommissionen foranstaltninger for at afbøde denne situation.

Artikel 12

Ris

For uafskallet ris er der adgang til offentlig intervention i perioden 1. april til 31. juli. Der kan dog højst opkøbes 75 000 t ved offentlig intervention pr. periode.

Artikel 13

Sukker

1.   For sukker er der adgang til offentlig intervention i hele produktionsåret 2008/09 og 2009/10. Der kan dog højst opkøbes 600 000 t udtrykt i hvidt sukker ved offentlig intervention pr. produktionsår.

2.   Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til stk. 1, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, som fastsat i artikel 32, 52 og 63.

Artikel 14

Oksekød

1.   Kommissionen indleder uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, offentlig intervention for oksekød, hvis den gennemsnitlige markedspris noteret på grundlag af EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe som nævnt i artikel 42, stk. 1, falder til under 1 560 EUR/t i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i to på hinanden følgende uger.

2.   Kommissionen afslutter uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, den offentlige intervention, når betingelsen i stk. 1 ikke har været opfyldt i mindst en uge.

Artikel 15

Smør

1.   Kommissionen indleder uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, offentlig intervention for smør i den eller de berørte medlemsstater i perioden 1. marts til 31. august i et hvilket som helst år, hvis markedspriserne for smør i en eller flere medlemsstater i en repræsentativ periode ligger på under 92 % af referenceprisen.

2.   Når markedspriserne for smør i den eller de pågældende medlemsstater er lig med eller overstiger 92 % af referenceprisen i en repræsentativ periode, suspenderer Kommissionen uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, opkøbene ved offentlig intervention.

Hvis de mængder, der tilbydes til intervention i den periode, der er fastsat i første afsnit, overstiger 30 000 t, kan Kommissionen suspendere opkøb ved offentlig intervention. I så fald kan der foretages opkøb ved licitation efter licitationsbetingelser, som Kommissionen skal fastsætte.

3.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser for fastsættelse af markedspriserne for smør.

Artikel 16

Skummetmælkspulver

For skummetmælkspulver er der adgang til offentlig intervention i perioden 1. marts til 31. august.

Kommissionen kan dog suspendere den offentlige intervention, når de mængder, der tilbydes til intervention i den periode, overstiger 109 000 t. I så fald kan der foretages opkøb ved licitation efter licitationsbetingelser, som Kommissionen skal fastsætte.

Artikel 17

Svinekød

Kommissionen kan beslutte at anvende offentlig intervention i svinekødssektoren, når den gennemsnitlige EF-markedspris for slagtede svin bestemt efter de priser, som er blevet noteret i hver medlemsstat på Fællesskabets repræsentative markeder og vægtet med koefficienter, der afspejler svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat, ligger og forventes at blive ved med at ligge under 103 % af referenceprisen

Underafdeling III

Interventionspris

Artikel 18

Korn

Interventionsprisen for korn er lig med referenceprisen, uden at dette berører prisstigninger eller -nedsættelser på grundlag af kvalitet.

Artikel 19

Ris

Interventionsprisen for ris er lig med referenceprisen.

Hvis kvaliteten af de produkter, betalingsorganet får tilbudt, afviger fra den standardkvalitet, som er defineret i bilag IV, punkt A, forhøjes eller nedsættes interventionsprisen tilsvarende.

Kommissionen kan også fastsætte forhøjelser og nedsættelser af interventionsprisen med henblik på sortsstyring.

Artikel 20

Sukker

Interventionsprisen for sukker er 80 % af den referencepris, der er fastsat for det produktionsår, der følger efter det produktionsår, hvor tilbuddet gives.

Hvis kvaliteten af det sukker, betalingsorganet får tilbudt, afviger fra den standardkvalitet, som er defineret i bilag IV, punkt B og som referenceprisen er fastsat for, forhøjes eller nedsættes interventionsprisen tilsvarende.

Artikel 21

Oksekød

1.   Interventionsprisen for oksekød og de mængder, interventionsopkøbene kan omfatte, fastsættes af Kommissionen ved licitation. Under særlige omstændigheder kan de fastsættes for hver medlemsstat eller for hvert område i en medlemsstat på grundlag af de gennemsnitlige markedspriser, der er noteret.

2.   Kun bud, som er lig med eller ligger under den gennemsnitlige markedspris, der er noteret i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat, forhøjet med et beløb, som Kommissionen skal fastsætte på grundlag af objektive kriterier, kan accepteres.

Artikel 22

Smør

Interventionsprisen for smør er 90 % af referenceprisen, medmindre interventionsprisen fastsættes ved licitation i det tilfælde, der er nævnt i artikel 15, stk. 2, andet afsnit.

Artikel 23

Skummetmælkspulver

Interventionsprisen for skummetmælkspulver er lig med referenceprisen, medmindre interventionsprisen fastsættes ved licitation i det tilfælde, der er nævnt i artikel 16, andet afsnit.

Hvis det faktiske proteinindhold er under det minimumsindhold på 35,6 %, der er fastsat i artikel 10, litra f), men ikke under 31,4 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof, er interventionsprisen lig med referenceprisen nedsat med 1,75 % for hvert procentpoint, proteinindholdet ligger under 35,6 vægtprocent.

Artikel 24

Svinekød

1.   Interventionsprisen i svinekødssektoren fastsættes af Kommissionen for slagtede svin af standardkvalitet. Interventionsprisen må ikke være højere end 92 % eller lavere end 78 % af referenceprisen.

2.   For andre produkter af standardkvalitet end slagtede svin afledes interventionsprisen af interventionsprisen for slagtede svin på grundlag af forholdet mellem handelsværdien af disse produkter og handelsværdien af slagtede svin.

3.   For andre produkter end produkter af standardkvalitet afledes interventionsprisen af priserne for de relevante standardkvaliteter under hensyn til kvalitetsforskellene i forhold til standardkvaliteten. Denne pris gælder for definerede kvaliteter.

Underafdeling IV

Afsætning fra intervention

Artikel 25

Generelle principper

Produkter opkøbt ved offentlig intervention afsættes på en sådan måde, at enhver forstyrrelse af markedet undgås, og at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens, samt i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

Artikel 26

Afsætning af sukker

Interventionsorganerne må kun sælge sukker, der er opkøbt ved offentlig intervention, til en pris, der ligger over den referencepris, som er fastsat for det produktionsår, hvor salget finder sted.

Kommissionen kan dog beslutte, at interventionsorganerne:

a)

kan sælge sukker til en pris, der er lig med eller lavere end den referencepris, der er nævnt ovenfor, hvis sukkeret er bestemt til:

i)

foderbrug eller

ii)

eksport i uforarbejdet stand eller efter forarbejdning til et af de i traktatens bilag I anførte produkter eller til et af de produkter, der er anført i del III i bilag XX til denne forordning.

b)

stiller uforarbejdet sukker, som de ligger inde med, til rådighed for velgørende organisationer, der er anerkendt af vedkommende medlemsstat eller af Kommissionen, hvis medlemsstaten ikke har anerkendt den pågældende organisation, til en pris, der er lavere end den gældende referencepris, eller helt gratis til konsum på Fællesskabets indre marked, hvis det uddeles som led i individuelle nødhjælpsforanstaltninger.

Artikel 27

Gratis uddeling til de socialt dårligst stillede personer i EF

1.   Produkter på interventionslagre stilles til rådighed for visse organisationer med henblik på uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet i overensstemmelse med en årsplan.

Produkterne udleveres:

a)

gratis, eller

b)

til en pris, der under ingen omstændigheder må overstige de omkostninger, som de udpegede organisationer berettiget har haft til at gennemføre aktionen.

2.   Et produkt kan tilvejebringes på Fællesskabets marked, hvis:

a)

det midlertidigt ikke kan fås på Fællesskabets interventionslagre i forbindelse med gennemførelsen af den årsplan, der er nævnt i stk. 1, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre planen i en eller flere medlemsstater, og forudsat, at omkostningerne begrænses til de omkostninger, der er fastsat til det formål i Fællesskabets budget, eller

b)

planens gennemførelse ville indebære overførsel medlemsstaterne imellem af små mængder produkter, der er oplagret på interventionslagre i en anden medlemsstat end den eller de medlemsstater, hvor produktet er påkrævet.

3.   De pågældende medlemsstater udpeger de organisationer, der er nævnt i stk. 1, og underretter, hvis de ønsker at anvende aktionen, Kommissionen herom i god tid hvert år.

4.   De produkter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, udleveres gratis til de udpegede organisationer. Deres regnskabsmæssige værdi er lig med interventionsprisen, om nødvendigt vægtet med koefficienter, der tager hensyn til kvalitetsforskelle.

5.   Uanset artikel 190 finansieres de produkter, der stilles til rådighed i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, ved bevillinger under den relevante budgetpost for EGFL på Den Europæiske Unions almindelige budget. Denne finansiering kan også bidrage til dækning af omkostninger ved produkternes transport fra interventionscentrene og administrationsomkostninger, der påhviler de udpegede organisationer og hidrører fra forvaltningen af den aktion, der er omhandlet i nærværende artikel, dog med undtagelse af omkostninger afholdt af modtagerne som led i anvendelsen af stk. 1 og 2.

Afdeling III

Privat oplagring

Underafdeling I

Obligatorisk støtte

Artikel 28

Støtteberettigede produkter

Der ydes støtte til privat oplagring for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling og de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte i henhold til artikel 43, er opfyldt:

a)

for så vidt angår:

i)

fløde

ii)

usaltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk på en autoriseret virksomhed i Fællesskabet, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

iii)

saltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk på en autoriseret virksomhed i Fællesskabet, med et smørfedtindhold på mindst 80 vægtprocent, et vandindhold på højst 16 vægtprocent og et saltindhold på højst 2 vægtprocent

b)

for så vidt angår ost:

i)

Grana Padano, mindst ni måneder gammel

ii)

Parmigiano Reggiano, mindst femten måneder gammel

iii)

Provolone, mindst tre måneder gammel.

Artikel 29

Betingelser og støtteniveau for fløde og smør

Kommissionen fastlægger, hvilke nationale kvalitetsklasser for smør der er støtteberettigede. Smørret skal mærkes i overensstemmelse hermed.

Kommissionen fastsætter støtten for fløde og smør ud fra oplagringsomkostningerne og den forventede udvikling i priserne for frisk smør og lagersmør.

Har markedet ved udlagringen udviklet sig ugunstigt, og kunne denne udvikling ikke forudses ved indlagringen, kan støtten forhøjes.

Artikel 30

Betingelser og støtteniveau for ost

Kommissionen fastsætter betingelserne for støtte til ost og støttens størrelse. Støtten fastsættes ud fra oplagringsomkostningerne og den forventede udvikling i markedsprisen.

Gennemførelsen af de foranstaltninger, Kommissionen har truffet i medfør af første afsnit, påhviler det betalingsorgan, der er udpeget af den medlemsstat, i hvilken de pågældende oste er fremstillet og i hvilken disse oste er berettigede til oprindelsesbetegnelse.

Underafdeling II

Fakultativ støtte

Artikel 31

Støtteberettigede produkter

1.   Der kan ydes støtte til privat oplagring for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling og de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte i henhold til artikel 43, er opfyldt:

a)

hvidt sukker

b)

olivenolie

c)

fersk eller kølet kød af voksent kvæg i form af hele og halve kroppe, »quartiers compensés«, forfjerdinger eller bagfjerdinger, der er klassificeret efter EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 42, stk. 1

d)

skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der direkte og udelukkende er fremstillet af skummetmælk på en autoriseret virksomhed i Fællesskabet

e)

oste, der kan lagres, og oste, der er fremstillet af fåre- og/eller gedemælk og mindst skal modne i seks måneder

f)

svinekød

g)

fåre- og gedekød

Kommissionen kan ændre listen over produkter, der er nævnt i første afsnit, litra c), hvis markedssituationen kræver det.

2.   Kommissionen fastsætter den støtte til privat oplagring, der er fastsat i stk. 1, på forhånd eller ved licitation.

Med hensyn til produkterne i litra d) og e) i stk. 1 fastsættes støtten på grundlag af oplagringsomkostningerne og henholdsvis

i)

den forventede udvikling i priserne for skummetmælkspulver

ii)

den balance, der skal opretholdes mellem oste, som der kan ydes støtte for, og andre oste, der kommer på markedet

Artikel 32

Betingelser for støtte til hvidt sukker

1.   Er den indberettede EF-gennemsnitspris for hvidt sukker lavere end referenceprisen i en repræsentativ periode, og ser den ud til at holde sig på dette niveau, kan Kommissionen under hensyntagen til markedssituationen beslutte at yde støtte til privat oplagring af hvidt sukker til virksomheder, der har en sukkerkvote.

2.   Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til stk. 1, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 13, 52 og 63.

Artikel 33

Betingelser for støtte til olivenolie

Kommissionen kan beslutte at bemyndige organer, der frembyder tilstrækkelige garantier og er godkendt af medlemsstaterne, til at indgå kontrakter om oplagring af olivenolie, som de markedsfører, i tilfælde af en alvorlig markedsforstyrrelse i visse områder af Fællesskabet, bl.a. når den gennemsnitlige pris, der er noteret på markedet i en repræsentativ periode, ligger under:

a)

1 779 EUR/t for ekstra jomfruolie eller

b)

1 710 EUR/t for jomfruolie eller

c)

1 524 EUR/t for bomolie med et syretal på 2 (beløbet reduceres med 36,70 EUR/t for hver overskydende enhed).

Artikel 34

Betingelser for støtte til oksekødsprodukter

Når den gennemsnitlige EF-markedspris, der er noteret på grundlag af EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 42, stk. 1, ligger og forventes at blive ved med at ligge under 103 % af referenceprisen, kan Kommissionen beslutte at yde støtte til privat oplagring.

Artikel 35

Betingelser for støtte til skummetmælkspulver

Kommissionen kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for skummetmælkspulver, især hvis udviklingen i priserne på og lagrene af dette produkt vidner om en alvorlig uligevægt på markedet, som kan fjernes eller mindskes ved oplagring en del af året.

Artikel 36

Betingelser for støtte til ost

1.   Hvis prisudviklingen og lagersituationen for de oste, der er nævnt i artikel 31, stk. 1, litra e), vidner om en alvorlig uligevægt på markedet, som kan fjernes eller mindskes ved oplagring en del af året, kan Kommissionen beslutte at yde støtte til privat oplagring.

2.   Hvis markedspriserne for lageroste på det tidspunkt, hvor oplagringskontrakten udløber, er højere end prisen på det tidspunkt, hvor kontrakten blev indgået, kan Kommissionen beslutte at tilpasse støtten i overensstemmelse hermed.

Artikel 37

Betingelser for støtte til svinekød

Når den gennemsnitlige EF-markedspris for slagtede svin bestemt efter de priser, som er blevet noteret i hver medlemsstat på Fællesskabets repræsentative markeder og vægtet med koefficienter, som afspejler svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat, ligger og forventes at blive ved med at ligge under 103 % af referenceprisen, kan Kommissionen beslutte at yde støtte til privat oplagring.

Artikel 38

Betingelser for støtte til fåre- og gedekød

Kommissionen kan beslutte at yde støtte til privat oplagring, når der foreligger en særlig vanskelig markedssituation for fåre- og gedekød i et eller flere af følgende noteringsområder:

a)

Storbritannien

b)

Nordirland

c)

alle andre medlemsstater for sig undtagen Det Forenede Kongerige.

Afdeling IV

Fælles bestemmelser

Artikel 39

Oplagringsbestemmelser

1.   Interventionsorganerne må kun oplagre produkter, de har opkøbt, uden for den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, hvis de forinden har opnået tilladelse hertil fra Kommissionen.

Ved anvendelsen af denne artikel betragtes Belgien og Luxembourg som én medlemsstat.

2.   Der gives tilladelse, hvis oplagringen er nødvendig, og under hensyntagen til følgende faktorer:

a)

mulighederne og behovet for oplagring i den medlemsstat, hvor betalingsorganet er hjemmehørende, og i de øvrige medlemsstater

b)

de yderligere omkostninger, der er forbundet med oplagring i den medlemsstat, hvor betalingsorganet er hjemmehørende, og de yderligere transportomkostninger.

3.   Der gives kun tilladelse til oplagring i et tredjeland, hvis oplagring i en anden medlemsstat skaber store vanskeligheder på grundlag af kriterierne i stk. 2.

4.   De oplysninger, der er nævnt i stk. 2, litra a), fremskaffes efter høring af alle medlemsstaterne.

5.   Told og andre beløb, der skal ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik, gælder ikke for produkter:

a)

der transporteres, efter at der er givet tilladelse i henhold til stk. 1, 2 eller 3, eller

b)

der overføres fra et betalingsorgan til et andet.

6.   Et betalingsorgan, der handler i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, er fortsat ansvarligt for de produkter, der er oplagret uden for den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende.

7.   Bringes produkter, som et betalingsorgan har ladet oplagre uden for den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende, ikke tilbage til denne medlemsstat, afhændes de til priser og på betingelser, der er fastsat eller skal fastsættes for oplagringsstedet.

Artikel 40

Licitationsbestemmelser

Ved licitationerne skal alle interesserede have lige adgang.

Ved udvælgelsen af bud, foretrækkes de bud, der er mest favorable for Fællesskabet. Under alle omstændigheder gives der ikke nødvendigvis tilslag.

Artikel 41

Interventionscentre

1.   Kommissionen udpeger interventionscentrene i korn- og rissektoren og fastsætter betingelserne herfor.

Kommissionen kan udpege interventionscentre for hver kornart.

2.   Ved udarbejdelsen af listen over interventionscentre tager Kommissionen især hensyn til følgende faktorer:

a)

om centrene er beliggende i overskudsområder for de pågældende produkter

b)

om de råder over tilstrækkelige lokaler og tekniske anlæg

c)

om de har gunstige transportbetingelser.

Artikel 42

Klassificering af slagtekroppe

1.   EF-handelsklasseskemaer for slagtekroppe anvendes i overensstemmelse med reglerne i bilag V inden for følgende sektorer:

a)

oksekød for så vidt angår slagtekroppe af voksent kvæg

b)

svinekød for så vidt angår svinekroppe bortset fra kroppe af svin anvendt til avl

I fåre- og gedekødssektoren kan medlemsstaterne anvende Fællesskabets handelsklasseskema for så vidt angår slagtekroppe af får i overensstemmelse med reglerne i punkt C i bilag V.

2.   Kontrol på stedet med hensyn til klassificeringen af slagtekroppe af voksent kvæg og af får foretages på Fællesskabets vegne af en EF-kontrolkomité sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne. Denne komité aflægger rapport til Kommissionen om den udøvede kontrol.

Fællesskabet afholder udgifterne til denne kontrol.

Artikel 43

Gennemførelsesbestemmelser

Uanset eventuelle særlige beføjelser, som tildeles Kommissionen i henhold til dette kapitel, fastsætter Kommissionen bestemmelser for dets gennemførelse, der navnlig kan vedrøre:

a)

de krav og betingelser, som gælder for — og i forbindelse med svinekød også listen over — produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, jf. artikel 10, eller hvortil der ydes støtte til privat oplagring, jf. artikel 28 og 31, især med hensyn til kvalitet, kvalitetsgrupper, kvalitetsklasser, kategorier, mængder, emballering, herunder mærkning, maksimumsalder, holdbarhed, det produktstadium, som interventionsprisen gælder for, og den private oplagrings varighed

b)

ændringer af del B i bilag IV

b)

tabellen over de prisforhøjelser og -nedsættelser, der kan anvendes, hvis det er relevant

d)

procedurerne og betingelserne for interventionsorganernes overtagelse ved offentlig intervention og ydelse af støtte til privat oplagring, især:

i)

hvad angår indgåelsen af kontrakter og deres indhold

ii)

den private oplagrings varighed og betingelserne for afkortning eller forlængelse af oplagringsperiodens varighed, når først den er fastsat i kontrakterne

iii)

betingelserne for, at det kan besluttes, at produkter omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes

iv)

den medlemsstat, hvori der kan anmodes om privat oplagring

e)

vedtagelsen af den liste over repræsentative markeder, der er nævnt i artikel 17a og 37

f)

reglerne for afsætning af produkter, som er opkøbt ved offentlig intervention, især for så vidt angår salgspriser, betingelser for udlagring, de udlagrede produkters efterfølgende anvendelse eller destination, den kontrol, der skal udføres, og i givet fald en sikkerhedsstillelsesordning

g)

udarbejdelsen af årsplanen, jf. artikel 27, stk. 1

h)

betingelserne for tilvejebringelse på Fællesskabets marked, jf. artikel 27, stk. 2

i)

reglerne for tilladelser, jf. artikel 39, herunder de undtagelser fra handelsbestemmelserne, som er strengt nødvendige

j)

reglerne for de procedurer, der skal følges i tilfælde af licitation

k)

reglerne for udpegning af interventionscentre, jf. artikel 38

l)

de betingelser, der skal opfyldes af de lagre, hvor produkterne kan oplagres

m)

EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe, jf. artikel 42, stk. 1, især med hensyn til:

i)

definitioner

ii)

præsentationer af slagtekroppe med henblik på prisindberetning for hver klassificering af slagtekroppe af voksent kvæg

iii)

for så vidt angår foranstaltninger truffet af slagterier, som fastsat i bilag V, punkt A, punkt III:

undtagelser omhandlet i artikel 5 i direktiv 88/409/EØF for slagterier, der ønsker at begrænse deres produktion til det lokale marked

undtagelser, der kan indrømmes medlemsstater, der anmoder herom, for slagterier, hvor der kun slagtes lidt kvæg

iv)

tilladelse til medlemsstaterne til ikke at anvende handelsklasseskemaet for svinekroppe og til at anvende vurderingskriterier ud over vægt og skønnet indhold af magert kød

v)

bestemmelser om medlemsstaternes indberetning af priser på visse produkter.

KAPITEL II

Særlige interventionsforanstaltninger

Afdeling I

Ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger

Artikel 44

Dyresygdomme

1.   For at tage hensyn til de begrænsninger i den frie vareomsætning mellem medlemsstaterne og i handelen med tredjelande, der kan følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af udbredelsen af dyresygdomme, kan Kommissionen vedtage ekstraordinære foranstaltninger for at støtte det marked, som berøres af disse begrænsninger.

De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, gælder for følgende sektorer:

a)

oksekød

b)

mælk og mejeriprodukter

c)

svinekød

d)

fåre- og gedekød.

e)

æg

f)

fjerkrækød.

2.   De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, træffes efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater.

De må kun træffes, hvis den eller de berørte medlemsstater hurtigt har truffet sundheds- og veterinærforanstaltninger for at udrydde sygdommen, og kun i det omfang og i den periode, det er strengt nødvendigt for at støtte det pågældende marked.

Artikel 45

Manglende forbrugertillid

Kommissionen kan vedtage ekstraordinære markeds- og støtteforanstaltninger for fjerkrækød- og ægsektoren for at tage hensyn til alvorlige markedsforstyrrelser, der er direkte knyttet til forbrugernes manglende tillid som følge af risici for folke- eller dyresundheden.

Disse foranstaltninger træffes efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater.

Artikel 46

Finansiering

1.   Fællesskabet medfinansierer 50 % af medlemsstaternes udgifter til de ekstraordinære foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 44 og 45.

For oksekøds-, mejeri-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren medfinansierer EF dog 60 % af udgifterne til bekæmpelse af mund- og klovesyge.

2.   Bidrager producenterne til dækning af medlemsstaternes udgifter, sørger medlemsstaterne for, at dette ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkårene mellem producenter i flere medlemsstater.

3.   Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder ikke anvendelse på medlemsstaternes finansielle tilskud til de ekstraordinære foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 44 og 45.

Afdeling II

Foranstaltninger for korn- og rissektoren

Artikel 47

Særlige markedsforanstaltninger for kornsektoren

1.   Hvis markedssituationen kræver det, kan Kommissionen træffe særlige interventionsforanstaltninger for kornsektoren. Der kan navnlig træffes sådanne interventionsforanstaltninger, hvis markedspriserne i en eller flere regioner i Fællesskabet falder i forhold til interventionsprisen, eller der er stor risiko for, at det sker.

2.   De særlige interventionsforanstaltningers art og anvendelse samt betingelser og procedurer for salg eller anden afsætning af de produkter, der er omfattet af sådanne foranstaltninger, fastsættes af Kommissionen.

Artikel 48

Særlige markedsforanstaltninger for rissektoren

1.   Kommissionen kan træffe særlige foranstaltninger:

a)

for at undgå storstilet anvendelse af offentlig intervention i rissektoren i bestemte områder af Fællesskabet, jf. kapitel I, afdeling II, i denne del

b)

for at afhjælpe mangel på uafskallet ris, der skyldes naturbegivenheder.

2.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

Afdeling III

Foranstaltninger for sukkersektoren

Artikel 49

Minimumspris for sukkerroer

1.   Minimumsprisen for kvotesukkerroer er:

a)

27,83 EUR/t for produktionsåret 2008/09

b)

26,29 EUR/t fra produktionsåret 2009/10.

2.   Den minimumspris, der er nævnt i stk. 1, gælder for sukkerroer af standardkvalitet som defineret i bilag IV, del B.

3.   Sukkervirksomheder, der opkøber kvotesukkerroer, der egner sig til fremstilling af sukker og er beregnet til fremstilling af kvotesukker, skal mindst betale minimumsprisen, justeret med forhøjelser eller nedsættelser for at tage hensyn til afvigelser fra standardkvaliteten.

De forhøjelser og nedsættelser, der er nævnt i første afsnit, anvendes i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen skal fastsætte.

4.   For de mængder sukkerroer, der svarer til de mængder industrisukker eller overskudssukker, som der opkræves en overskudsafgift for, jf. artikel 64, justerer sukkervirksomheden opkøbsprisen, så den mindst er lig med minimumsprisen for kvotesukkerroer.

Artikel 50

Brancheaftaler

1.   Brancheaftaler og leveringskontrakter skal være i overensstemmelse med stk. 3 og købsbetingelserne, som Kommissionen skal fastsætte, især med hensyn til betingelserne for opkøb, levering, overtagelse af og betaling for sukkerroer.

2.   Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør fastlægges ved brancheaftaler mellem EF-avlere af disse råvarer og EF-sukkervirksomheder.

3.   I leveringskontrakterne skelnes der mellem, om det sukker, der skal fremstilles af sukkerroer, er:

a)

kvotesukker

b)

sukker uden for kvoten.

4.   Hver sukkervirksomhed giver den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed fremstiller sukker, meddelelse om:

a)

den mængde sukkerroer, der er omhandlet i stk. 3, litra a), som den før såningen har indgået leveringskontrakt om, og det sukkerindhold, kontrakten er baseret på

b)

det hertil svarende anslåede udbytte.

Medlemsstaterne kan kræve supplerende oplysninger.

5.   Sukkervirksomheder, der ikke har indgået leveringskontrakter inden såningen til minimumsprisen for kvotesukkerroer for en mængde sukkerroer, der er lig med deres kvotesukker, skal mindst betale minimumsprisen for kvotesukkerroer for alle de sukkerroer, de forarbejder til sukker.

6.   Brancheaftaler kan fravige stk. 3 og 4, hvis den pågældende medlemsstat samtykker heri.

7.   Er der ikke indgået brancheaftaler, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger, der er forenelige med denne forordning, for at varetage de berørte parters interesser.

Artikel 51

Produktionsafgift

1.   Der opkræves en produktionsafgift for sukker-, isoglucose- og inulinsirupproducerende virksomheders respektive sukkerkvote, isoglucosekvote og inulinsirupkvote, som omhandlet i artikel 56, stk. 2.

2.   Produktionsafgiften fastsættes til 12,00 EUR/t kvotesukker og kvoteinulinsirup. For isoglucose sættes produktionsafgiften til 50 % af afgiften for sukker.

3.   Medlemsstaten opkræver den samlede produktionsafgift, jf. stk. 1, hos virksomhederne på sit område for kvoten i det pågældende produktionsår.

Virksomhederne betaler produktionsafgiften senest ved udgangen af februar i det pågældende produktionsår.

4.   Sukker- og inulinsirupvirksomheder i EF kan kræve, at sukkerroe- eller sukkerrørsavlerne eller cikorieleverandørerne afholder op til 50 % af produktionsafgiften.

Artikel 52

Tilbagetrækning af sukker

1.   For at bevare den strukturelle balance på markedet på et prisniveau, der ligger tæt på referenceprisen, kan der trækkes en procentdel af kvotesukker, kvoteisoglucose og kvoteinulinsirup, som er fælles for alle medlemsstater, tilbage fra markedet indtil begyndelsen af det følgende produktionsår under hensyntagen til Fællesskabets forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

I så fald nedsættes det traditionelle forsyningsbehov for importeret råsukker til raffinering, jf. artikel 153, med den samme procentdel for det pågældende produktionsår.

2.   Den tilbagetrækningsprocentdel, der er nævnt i stk. 1, fastlægges senest den 31. oktober i det pågældende produktionsår på grundlag af den forventede markedsudvikling i nævnte produktionsår.

3.   Hver virksomhed med en kvote oplagrer i tilbagetrækningsperioden for egen regning en mængde sukker, der svarer til tilbagetrækningsprocentdelen, jf. stk. 1, af virksomhedens kvoteproduktion for det pågældende produktionsår.

De sukkermængder, der trækkes tilbage i et produktionsår, anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår. Under hensyntagen til den forventede udvikling på sukkermarkedet kan Kommissionen dog for det igangværende og/eller følgende produktionsår beslutte, at alle eller en del af de mængder sukker, isoglucose eller inulinsirup, der er trukket tilbage, skal anses for:

a)

overskudssukker, overskudsisoglucose eller overskudsinulinsirup, der kan blive til industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup, eller

b)

midlertidig kvoteproduktion, hvoraf en del kan reserveres til eksport under overholdelse af Fællesskabets forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

4.   Er sukkerforsyningen i Fællesskabet utilstrækkelig, kan Kommissionen beslutte, at en vis mængde sukker, isoglucose og inulinsirup, der er trukket tilbage, kan sælges på EF-markedet før udløbet af tilbagetrækningsperioden.

5.   Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til nærværende artikel, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 13, 32 og 63.

Artikel 53

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling, især:

a)

de kriterier, som sukkervirksomheder skal anvende ved fordelingen mellem sukkeroesælgerne af de mængder sukkerroer, for hvilke der skal indgås leveringskontrakter inden såningen, jf. artikel 50, stk. 4.

b)

den procentdel af kvotesukker, der skal trækkes tilbage fra markedet, jf. artikel 52, stk. 1

c)

betingelserne for betaling af minimumsprisen, hvis det tilbagetrukne sukker sælges på Fællesskabets marked i henhold til artikel 52, stk. 4.

Afdeling IV

Tilpasning af udbud

Artikel 54

Foranstaltninger til fremme af tilpasningen af udbuddet til efterspørgslen

For at fremme initiativer i erhvervslivet, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, kan Kommissionen træffe følgende foranstaltninger for levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød:

a)

foranstaltninger til forbedring af kvaliteten

b)

foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af produktion, forarbejdning og afsætning

c)

foranstaltninger, der skal gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen

d)

foranstaltninger, der skal muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af kendskab til de benyttede produktionsmidler

KAPITEL III

Produktionsregulering

Afdeling I

Almindelige bestemmelser

Artikel 55

Kvoteordninger

1.   Der gælder en kvoteordning for følgende produkter:

a)

mælk og andre mejeriprodukter som defineret i artikel 65, litra a) og b)

b)

sukker, isoglucose og inulinsirup.

2.   Overskrider en producent den relevante kvote, og anvender en producent ikke overskudsmængderne af sukker på den i artikel 61 fastsatte måde, pålægges de pågældende mængder en overskudsafgift på de betingelser, der er fastsat i afdeling II og III.

3.   Anvendelsen af denne forordning berører ikke anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (59).

Afdeling II

Sukker

Underafdeling I

Kvotetildeling og -forvaltning

Artikel 56

Kvotetildeling

1.   De nationale og regionale produktionskvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup er fastsat i bilag VI.

2.   Medlemsstaterne tildeler en kvote til hver sukker-, isoglucose- eller inulinsirupproducerende virksomhed, der er etableret på deres område, og som er godkendt i henhold til artikel 57.

For hver virksomhed er den tildelte kvote lig med den kvote, der i henhold til forordning (EF) nr. 318/2006 blev tildelt virksomheden for produktionsåret 2007/08.

3.   Tildeles der en kvote til en sukkervirksomhed, der har mere end én produktionsenhed, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, de finder nødvendige for at varetage sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.

Artikel 57

Godkendte virksomheder

1.   Medlemsstaterne godkender efter anmodning en virksomhed, der producerer sukker, isoglucose eller inulinsirup, eller en virksomhed, der forarbejder disse produkter til et produkt, som står på listen i artikel 62, stk. 2, forudsat at virksomheden:

a)

godtgør sin produktionskapacitet på professionelle anlæg

b)

indvilliger i at fremlægge enhver oplysning og lade sig underkaste kontrol i forbindelse med denne forordning

c)

ikke har fået sin godkendelse suspenderet eller trukket tilbage.

2.   De godkendte virksomheder forelægger den medlemsstat, på hvis område sukkerroerne og sukkerrørene høstes eller raffineringen finder sted, følgende oplysninger:

a)

de mængder sukkerroer eller sukkerrør, der er indgået en leveringskontrakt for, og de tilsvarende anslåede udbytter af sukkerroer eller sukkerrør og sukker pr. ha

b)

data om forventede og faktiske leveringer af sukkerroer, sukkerrør og råsukker og om sukkerproduktion og erklæringer om sukkerlagre

c)

de mængder hvidt sukker, der er solgt, samt priser og betingelser.

Artikel 58

Supplerende isoglucosekvote

1.   I produktionsåret 2008/09 tilføjes der en yderligere isoglucosekvote på 100 000 t til kvoten for det foregående produktionsår. Denne tilføjelse vedrører ikke Bulgarien og Rumænien.

I produktionsåret 2008/09 tilføjes der en yderligere isoglucosekvote på 11 045 t for Bulgarien og 1 966 t for Rumænien til kvoten for det foregående produktionsår.

Medlemsstaterne tildeler den supplerende kvote til virksomhederne proportionalt med den isoglucosekvote, der er tildelt i henhold til artikel 56, stk. 2.

2.   Italien, Litauen og Sverige kan efter anmodning fra enhver virksomhed, der er etableret på deres respektive områder, tildele en supplerende isoglucosekvote i produktionsårene 2008/09 og 2009/10. Den maksimale supplerende kvote pr. medlemsstat er fastsat i bilag VII.

3.   Der opkræves en engangsafgift på 730 EUR for de supplerende kvoter, der er tildelt virksomheder i henhold til stk. 2. Afgiften opkræves pr. ton supplerende tildelt kvote.

Artikel 59

Kvoteforvaltning

1.   Kommissionen justerer de kvoter, der er fastsat i bilag VI, senest ved udgangen af februar det foregående produktionsår for hvert af produktionsårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Justeringerne følger af anvendelsen af nærværende artikels stk. 2 og artikel 58 i nærværende forordning og artikel 3 i forordning (EF) nr. 320/2006.

2.   Kommissionen træffer under hensyntagen til resultaterne af omstruktureringsordningen i forordning (EF) nr. 320/2006 senest den 28. februar 2010 beslutning om, med hvilken fælles procentdel de bestående kvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup pr. medlemsstat eller region skal nedsættes for at undgå markedsuligevægt fra og med produktionsåret 2010/11.

3.   Medlemsstaterne justerer hver virksomheds kvote i overensstemmelse hermed.

Artikel 60

National kvoteomfordeling

1.   En medlemsstat kan nedsætte den sukker- eller isoglucosekvote, der er tildelt en virksomhed på dens område, med op til 10 % for hvert produktionsår.

2.   Medlemsstaterne kan overføre kvoter mellem virksomheder efter reglerne i bilag VIII under hensyntagen til de berørte parters interesser, særlig sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.

3.   Den enkelte medlemsstat tildeler de mængder, som er resultatet af anvendelsen af stk. 1 og 2, til en eller flere virksomheder på sit område, uanset om de har en kvote eller ej.

Underafdeling II

Kvoteoverskridelse

Artikel 61

Anvendelsesområde

Sukker, isoglucose og inulinsirup, der i et produktionsår fremstilles ud over den kvote, der er omhandlet i artikel 56, kan:

a)

forarbejdes til visse produkter som omhandlet i artikel 62

b)

overføres til kvoteproduktionen i det næste produktionsår i henhold til artikel 63

c)

indgå i den særlige forsyningsordning for EU’s fjernområder i henhold til afsnit II i Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (60)

d)

eksporteres inden for det kvantitative loft, som Kommissionen fastsætter under hensyntagen til de forpligtelser, den har som følge af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

For andre mængder opkræves den overskudsafgift, der er nævnt i artikel 64.

Artikel 62

Industrisukker

1.   Industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup forbeholdes produktion af et af de produkter, der er nævnt i stk. 2,

a)

når det/den er omfattet af en leveringskontrakt, der før udgangen af produktionsåret er indgået mellem en producent og en bruger, der begge er godkendt i henhold til artikel 57

b)

når det/den er leveret til brugeren senest den 30. november i det følgende produktionsår.

2.   Kommissionen udarbejder en liste over produkter, som industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.

Listen omfatter navnlig:

a)

bioethanol, alkohol, rom, levende gær og sirup til smørepålæg og sirup, der skal forarbejdes til »Rinse appelstroop«

b)

visse industriprodukter, der ikke indeholder sukker, men i hvis forarbejdning der indgår sukker, isoglucose og inulinsirup

c)

visse kemiske produkter og lægemidler, der indeholder sukker, isoglucose og inulinsirup.

Artikel 63

Overførsel af overskudssukker

1.   Hver virksomhed kan beslutte at overføre hele eller en del af den produktion, der overstiger dens sukkerkvote, isoglucosekvote eller inulinsirupkvote, til det følgende produktionsårs produktion. Denne beslutning er uigenkaldelig, jf. dog stk. 3.

2.   De virksomheder, der træffer den beslutning, der er omhandlet i k. 1:

a)

underretter vedkommende medlemsstat inden en dato, som fastsættes af denne medlemsstat:

mellem den 1. februar og den 30. juni i det igangværende produktionsår, for så vidt angår de mængder rørsukker, der overføres

mellem den 1. februar og den 15. april i det igangværende produktionsår, for så vidt angår andre mængder sukker og inulinsirup, der overføres

b)

forpligter sig til at oplagre disse mængder for egen regning indtil udgangen af det igangværende produktionsår.

3.   Var en virksomheds endelige produktion i det pågældende produktionsår mindre end det overslag, der blev udarbejdet på tidspunktet for den i stk. 1 omhandlede beslutning, kan den overførte mængde justeres med tilbagevirkende kraft senest den 31. oktober i det følgende produktionsår.

4.   De overførte mængder anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.

5.   Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til nærværende artikel, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 13, 32 og 52.

Artikel 64

Overskudsafgift

1.   Der opkræves en overskudsafgift for:

a)

overskudssukker, overskudsisoglucose og overskudsinulinsirup, der produceres i et givet produktionsår, undtagen for de mængder, der overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår og oplagres i henhold til artikel 63, og de mængder, der er nævnt i artikel 61, litra c) og d)

b)

industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup, for hvilket det ikke inden en dato, som Kommissionen skal fastlægge, er godtgjort, at det er forarbejdet til et af de produkter, der er nævnt i artikel 62, stk. 2

c)

sukker, isoglucose og inulinsirup, der er trukket tilbage fra markedet i henhold til artikel 52, og som forpligtelserne i artikel 52, stk. 3, ikke er opfyldt for.

2.   Kommissionen fastsætter en overskudsafgift, der er så høj, at de mængder, der er omhandlet i stk. 1, ikke ophobes.

3.   Medlemsstaten opkræver overskudsafgiften, jf. stk. 1, hos virksomhederne på sit område for de produktionsmængder i stk. 1, som er fastslået for virksomhederne for det pågældende produktionsår.

Afdeling III

Mælk

Underafdeling I

Almindelige bestemmelser

Artikel 65

Definitioner

I denne afdeling forstås ved:

a)

»mælk«: det produkt, der fremkommer ved malkning af en eller flere køer

b)

»andre mejeriprodukter«: mejeriprodukter bortset fra mælk, især skummetmælk, fløde, smør, yoghurt og ost; hvis det er relevant omregnes de til »mælkeækvivalenter« ved hjælp af koefficienter, som Kommissionen skal fastsætte

c)

»producent«: en landbruger, hvis bedrift ligger på en medlemsstats geografiske område, og som producerer og afsætter mælk, eller som forbereder sig på at gøre det i meget nær fremtid

d)

»bedrift«: en bedrift som defineret i artikel 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003

e)

»opkøber«: virksomhed eller sammenslutning, der opkøber mælk fra producenterne:

for at indsamle, emballere, oplagre, køle eller forarbejde den, herunder på kontrakt

for at sælge den videre til en eller flere virksomheder, der behandler eller forarbejder mælk eller andre mejeriprodukter.

Som opkøber betragtes imidlertid også en sammenslutning af opkøbere fra samme geografiske område, der på sine medlemmers vegne udfører de nødvendige administrative og regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med betalingen af overskudsafgiften. Ved anvendelsen af første punktum i dette afsnit betragtes Grækenland som ét geografisk område, hvor et offentligt organ kan sidestilles med en sammenslutning af opkøbere

f)

»leverance«: enhver leverance af mælk, ekskl. andre mejeriprodukter, fra en producent til en opkøber, uanset om transporten besørges af producenten, af opkøberen, af den virksomhed, der behandler eller forarbejder disse produkter, eller af tredjemand

g)

»direkte salg«: en producents salg eller overdragelse af mælk direkte til forbrugerne og en producents salg eller overdragelse af andre mejeriprodukter. Kommissionen kan, samtidig med at den overholder definitionen af »leverance« i litra f), tilpasse definitionen af »direkte salg« for at sørge for, at der ikke udelukkes nogen mængder mælk eller andre mejeriprodukter, som afsættes, fra kvoteordningerne

h)

»afsætning«: leverancer af mælk eller direkte salg af mælk og andre mejeriprodukter

i)

»individuel kvote«: en producents kvote pr. 1. april i hver tolvmånedersperiode

j)

»national kvote«: den kvote, der er nævnt i artikel 66, og som er fastsat for hver medlemsstat

k)

»disponibel kvote«: den kvote, som producenterne kan råde over den 31. marts i den tolvmånedersperiode, som overskudsafgiften beregnes for, under hensyntagen til alle overdragelser, alt salg og alle konverteringer og midlertidige omfordelinger som omhandlet i denne forordning, der har fundet sted i den pågældende tolvmånedersperiode.

Underafdeling II

Kvotetildeling og -forvaltning

Artikel 66

Nationale kvoter

1.   De nationale kvoter for produktion af mælk og andre mejeriprodukter i syv på hinanden følgende tolvmånedersperioder fra den 1. april 2008 (i det følgende benævnt »tolvmånedersperioder«) er fastsat i punkt 1 i bilag IX.

2.   De kvoter, der er nævnt i stk. 1, fordeles mellem producenterne i henhold til artikel 67, idet der sondres mellem leverancer og direkte salg. Overskridelser af de nationale kvoter fastslås på nationalt plan i hver medlemsstat i overensstemmelse med denne afdeling, idet der sondres mellem leverancer og direkte salg.

3.   De nationale kvoter, der er anført i punkt 1 i bilag IX, fastsættes uden at foregribe en eventuel revision på baggrund af den generelle markedssituation og særlige forhold, der gør sig gældende i visse medlemsstater.

4.   For Bulgarien og Rumænien etableres der en særlig omstruktureringsreserve, jf. punkt 2 i bilag IX. Denne reserve frigives fra den 1. april 2009, hvis forbruget på bedriften af mælk og mælkeprodukter i hvert af disse lande er faldet siden 2002.

Kommissionen træffer beslutning om at frigive reserven og fordele den på kvoten for leverancer og direkte salg på grundlag af en rapport, som Bulgarien og Rumænien skal forelægge Kommissionen senest den 31. december 2008. Rapporten skal indeholde en detaljeret redegørelse for den faktiske omstruktureringsproces' resultater og tendenser i hvert lands mejerisektor og navnlig overgangen fra produktion til forbrug på bedriften til produktion til markedet.

5.   For Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet omfatter de nationale kvoter al mælk og alle mælkeækvivalenter, der leveres til en opkøber eller sælges direkte, uanset om produktion eller afsætning sker i medfør af en overgangsordning, der er gældende i disse lande.

Artikel 67

Individuelle kvoter

1.   Producenternes individuelle kvote eller kvoter pr. 1. april 2008 skal være lig med deres individuelle referencemængder pr. 31. marts 2008, uden at dette berører overdragelser, salg og konverteringer af kvoten, der træder i kraft den 1. april 2008.

2.   Producenterne kan have en eller to individuelle kvoter, en for leverancer og en anden for direkte salg. En producents mængder kan kun konverteres fra den ene kvote til den anden af medlemsstatens myndighed efter behørigt begrundet anmodning fra producenten.

3.   Har en producent to kvoter, beregnes vedkommendes bidrag til en eventuel overskudsafgift særskilt for hver kvote.

4.   Kommissionen kan forhøje den del af den finske nationale kvote, der tildeles til leverancer, jf. artikel 63, med indtil 200 000 tons for at kompensere de finske SLOM-producenter. Denne reserve, der skal tildeles efter EF-reglerne, kan udelukkende tildeles producenter, hvis ret til at genoptage produktionen er blevet påvirket af tiltrædelsen.

5.   De individuelle kvoter ændres eventuelt for hver af de pågældende tolvmånedersperioder, således at summen af de individuelle kvoter for leverancer og for direkte salg for hver medlemsstat ikke overskrider den tilsvarende del af den nationale kvote, der er tilpasset i henhold til artikel 66 for at tage hensyn til eventuelle nedsættelser i forbindelse med overførsler til den nationale reserve, jf. artikel 71.

Artikel 68

Tildeling af kvoter fra den nationale reserve

Medlemsstaterne fastsætter de regler, der er nødvendige, for at producenterne på grundlag af objektive kriterier, som skal meddeles Kommissionen, kan få tildelt alle eller en del af kvoterne fra den nationale reserve, jf. artikel 71.

Artikel 69

Kvoteforvaltning

1.   Kommissionen tilpasser for hver medlemsstat og for hver periode, inden den udløber, fordelingen af de nationale kvoter mellem »leverancer« og »direkte salg« under hensyn til de konverteringer, der på producenternes anmodning er foretaget mellem de individuelle kvoter for henholdsvis leverancer og direkte salg.

2.   Medlemsstaterne sender hvert år inden de datoer og efter de regler, som Kommissionen skal fastsætte i henhold til artikel 192, stk. 2, Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for:

a)

at foretage den tilpasning, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1

b)

at beregne den overskudsafgift, de skal betale.

Artikel 70

Fedtindhold

1.   For hver producent fastsættes der et referencefedtindhold, der skal gælde for den kvote for leverancer, der er tildelt denne producent.

2.   For de kvoter, som producenterne har fået tildelt pr. 31. marts 2008 i henhold til artikel 67, stk. 1, er referencefedtindholdet i stk. 1 lig med referencefedtindholdet for disse kvoter på den dato.

3.   Referencefedtindholdet ændres ved den konvertering, der er omhandlet i artikel 67, stk. 2, og ved erhvervelse, overførsel eller midlertidig overførsel af kvoter ifølge regler, der skal fastsættes af Kommissionen.

4.   For nye producenter, der får tildelt en individuel kvote for leverancer udelukkende fra den nationale reserve, fastsættes fedtindholdet ifølge regler, der skal fastlægges af Kommissionen.

5.   Det individuelle referencefedtindhold, der er nævnt i stk. 1, tilpasses eventuelt, når denne forordning træder i kraft, og derefter ved begyndelsen af hver tolvmånedersperiode, i det omfang det er nødvendigt, således at det vejede gennemsnit af det individuelle repræsentative fedtindhold for hver medlemsstat ikke overstiger det referencefedtindhold, der er anført i bilag X, med mere end 0,1 g/kg.

For Rumænien revideres referencefedtindholdet i bilag X på grundlag af tallene for hele 2004 og justeres om nødvendigt af Kommissionen.

Artikel 71

National reserve

1.   Hver medlemsstat opretter en national reserve inden for rammerne af de nationale kvoter, der er fastsat i bilag IX, især for at foretage de tildelinger, der er omhandlet i artikel 65. Den nationale reserve suppleres efter behov ved inddragelse af de mængder, der er nævnt i artikel 72, ved tilbageholdelse af en del af overførslerne, jf. artikel 76, eller ved lineær nedskæring af samtlige individuelle kvoter. Disse kvoter fordeles fortsat efter anvendelsesformålet, dvs. »leverancer« eller »direkte salg«.

2.   Eventuelle supplerende kvoter, der tildeles en medlemsstat, tilgår automatisk den nationale reserve og fordeles efter det forventede behov mellem »leverancer« og »direkte salg«.

3.   Der fastsættes ikke et referencefedtindhold for kvoter, der er overført til den nationale reserve.

Artikel 72

Virksomhedsophør

1.   Når en fysisk eller juridisk person, som råder over individuelle kvoter, ikke længere opfylder betingelserne i artikel 65, litra c), i en tolvmånedersperiode, overgår de tilsvarende mængder senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår til den nationale reserve, medmindre den pågældende person igen bliver producent, jf. artikel 65, litra c), inden denne dato.

Hvis den pågældende person igen bliver producent senest ved udløbet af den anden tolvmånedersperiode efter inddragelsen af disse mængder, får den pågældende person hele eller en del af den individuelle kvote, der er blevet inddraget, tilbage senest den 1. april efter ansøgningsdatoen.

2.   Hvis en producent i mindst én tolvmånedersperiode ikke afsætter en mængde svarende til mindst 70 % af sin individuelle kvote, kan medlemsstaten beslutte, hvorvidt og på hvilke betingelser hele eller en del af den uudnyttede kvote skal overgå til den nationale reserve.

Medlemsstaten fastsætter, på hvilke betingelser den pågældende producent igen får tildelt en kvote, hvis han genoptager afsætningen.

3.   Stk. 1 og 2 anvendes ikke i tilfælde af force majeure eller i behørigt begrundede tilfælde, som har midlertidig indflydelse på de pågældende producenters produktionskapacitet og er anerkendt som sådan af myndighederne.

Artikel 73

Midlertidig overførsel

1.   Senest ved udløbet af hver tolvmånedersperiode tillader medlemsstaterne for den pågældende periode midlertidig overførsel af en del af de individuelle kvoter, som de dertil berettigede producenter ikke agter at udnytte.

Medlemsstaterne kan regulere overførslerne efter producentkategori eller mælkeproduktionens struktur og begrænse dem til opkøberniveau eller inden for regioner, give tilladelse til overførsel af hele kvoten i de tilfælde, der er nævnt i artikel 72, stk. 3, og fastsætte, i hvilket omfang producenten igen kan foretage overførsel.

2.   Hver medlemsstat kan beslutte ikke at anvende stk. 1 ud fra et af følgende kriterier eller begge kriterier:

a)

nødvendigheden af at lette strukturudvikling og strukturtilpasninger

b)

bydende nødvendige administrative hensyn.

Artikel 74

Overførsel af kvoter sammen med jord

1.   Individuelle kvoter overføres sammen med bedriften til den producent, som overtager den ved salg, bortforpagtning, overdragelse ved arv, forskudsarv eller enhver anden overførsel, der indebærer lignende retsvirkninger for producenten, efter regler, som medlemsstaterne fastsætter under hensyn til de arealer, der anvendes til mælkeproduktionen, eller til andre objektive kriterier og eventuelt til en aftale mellem parterne. Den del af kvoten, som eventuelt ikke overføres sammen med bedriften, overgår til den nationale reserve.

2.   Hvis kvoterne er blevet overført eller overføres i overensstemmelse med stk. 1 ved forpagtning eller andre arrangementer med tilsvarende retsvirkning, kan medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier, og for at kvoterne udelukkende tildeles producenter, beslutte, at kvoten ikke skal overføres sammen med bedriften.

3.   Hvis der overføres jord til de offentlige myndigheder og/eller til offentlig brug, eller overførslen sker til ikke-landbrugsmæssige formål, beslutter medlemsstaterne, at der skal iværksættes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at beskytte parternes legitime interesser, særlig foranstaltninger, der giver de tidligere producenter mulighed for at fortsætte med mælkeproduktion, hvis de ønsker at gøre det.

4.   Såfremt der ikke er indgået en aftale mellem parterne, i tilfælde hvor en forpagtningskontrakt udløber uden at kunne fornyes på tilsvarende betingelser, eller i situationer, der har tilsvarende retsvirkninger, overføres de pågældende individuelle kvoter helt eller delvis til de producenter, der overtager dem, efter bestemmelser, som medlemsstaterne har fastsat, under hensyn til parternes legitime interesser.

Artikel 75

Særlige overførselsforanstaltninger

1.   For at gennemføre en vellykket omstrukturering af mælkeproduktionen eller for at forbedre miljøet kan medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter under hensyn til parternes legitime interesser:

a)

yde producenter, der forpligter sig til definitivt at opgive hele deres mælkeproduktion eller en del af den, en godtgørelse, der udbetales i én eller flere årlige rater, og overføre de således frigivne individuelle kvoter til den nationale reserve

b)

på grundlag af objektive kriterier fastsætte, på hvilke betingelser producenterne ved begyndelsen af en tolvmånedersperiode mod betaling kan opnå, at den ansvarlige myndighed eller det organ, der er udpeget af denne myndighed, omfordeler individuelle kvoter, som ved udgangen af den forudgående tolvmånedersperiode er endeligt frigivet af andre producenter mod en godtgørelse i én eller flere årlige rater svarende til ovennævnte betaling

c)

centralisere og overvåge overførsler af kvoter uden jord

d)

ved overførsel af jord med henblik på miljøforbedring bestemme, at den pågældende individuelle kvote tildeles en producent, der opgiver jorden, men ønsker at fortsætte med mælkeproduktion

e)

på grundlag af objektive kriterier fastsætte, i hvilke regioner og indsamlingsområder endelige overførsler af kvoter uden overførsel af den tilsvarende jord er tilladt med henblik på at forbedre mælkeproduktionens struktur

f)

efter anmodning fra en producent til den ansvarlige myndighed eller til det organ, der er udpeget af denne myndighed, tillade endelig overførsel af kvoter uden overførsel af den tilsvarende jord eller omvendt med henblik på at forbedre mælkeproduktionens struktur på bedriftsniveau eller at muliggøre ekstensivering af produktionen.

2.   Stk. 1 kan gennemføres nationalt, regionalt eller i specificerede indsamlingsområder.

Artikel 76

Tilbageholdelse af kvoter

1.   Medlemsstaterne kan i forbindelse med overførsler som omhandlet i artikel 74 og 75 på grundlag af objektive kriterier tilbageholde en del af de individuelle kvoter, som overføres til den nationale reserve.

2.   Hvis kvoter er blevet overført eller overføres i overensstemmelse med artikel 74 og 75 med eller uden den tilsvarende jord ved forpagtning eller andre arrangementer med tilsvarende retsvirkning, kan medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier, og for at kvoterne udelukkende tildeles producenter, beslutte, hvorvidt og på hvilke betingelser kvoterne helt eller delvis skal overføres til den nationale reserve.

Artikel 77

Støtte til erhvervelse af kvoter

En offentlig myndighed må i forbindelse med salg, overførsel eller tildeling af kvoter i henhold til denne afdeling ikke yde nogen form for finansiel støtte, der er direkte knyttet til erhvervelsen af kvoter.

Underafdeling III

Kvoteoverskridelse

Artikel 78

Overskudsafgift

1.   Der skal betales en overskudsafgift for mælk og andre mejeriprodukter, der afsættes ud over den nationale kvote, der er fastsat i henhold til underafdeling II.

Afgiften fastsættes til 27,83 EUR/100 kg mælk.

2.   Medlemsstaterne skal betale Fællesskabet den overskudsafgift, der følger af en overskridelse af den nationale kvote beregnet på nationalt plan og fastsat særskilt for leverancer og direkte salg, og skalindbetale 99 % af den afgift, der skal betales, til EGFL mellem den 16. oktober og den 30. november efter den pågældende tolvmånedersperiode.

3.   Hvis den overskudsafgift, der er nævnt i stk. 1, ikke er betalt inden den fastsatte dato, fratrækker Kommissionen efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene et beløb svarende til den afgift, der skal betales, fra de månedlige betalinger, jf. artikel 14 og artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005. Inden Kommissionen træffer sin beslutning, underretter den den pågældende medlemsstat, som skal give sit svar inden for en uge. Artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 (61) finder ikke anvendelse.

4.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel.

Artikel 79

Producenternes andel i den overskudsafgift, der skal betales

Overskudsafgiften fordeles i overensstemmelse med artikel 80 og 83 på de producenter, der har medvirket til overskridelserne af de nationale kvoter, jf. artikel 66, stk. 2.

Producenterne har pligt til at betale medlemsstaten deres andel af den overskudsafgift, der skal betales, og som beregnes i henhold til artikel 69, 70 og 80, alene fordi de har overskredet deres disponible kvoter, jf. dog artikel 80, stk. 3, og artikel 83, stk. 1.

Artikel 80

Overskudsafgift ved leverancer

1.   Med henblik på den endelige beregning af overskudsafgiften øges eller reduceres de mængder, der er leveret af hver enkelt producent, når det faktiske fedtindhold adskiller sig fra referencefedtindholdet, og dette sker på grundlag af koefficienter og på vilkår, som Kommissionen fastsætter.

2.   Hvis summen af leverancer, der er justeret i henhold til stk. 1, på nationalt plan er lavere end de faktiske leverancer, beregnes overskudsafgiften på grundlag af de faktiske leverancer. I så fald foretages hver nedjustering forholdsmæssigt på en sådan måde, at summen af justerede leverancer kommer på niveau med de faktiske leverancer.

Hvis summen af de leverancer, der er justeret i henhold til stk. 1, er højere end de faktiske leverancer, fastsættes overskudsafgiften på grundlag af de justerede referencer.

3.   Medlemsstaterne træffer beslutning om de enkelte producenters andel i betalingen af overskudsafgiften efter eventuel omfordeling af den uudnyttede del af den nationale kvote, der er afsat til leverancer, enten i forhold til hver enkelt producents individuelle kvoter eller på grundlag af objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaterne:

a)

enten på nationalt plan på grundlag af den mængde, med hvilken de enkelte producenters kvote er overskredet, eller

b)

først på opkøberniveau og derefter på nationalt plan.

Artikel 81

Opkøbernes rolle

1.   Opkøberen har ansvaret for at opkræve den andel af overskudsafgiften, som de berørte producenter skal betale, og indbetaler inden en dato og efter en procedure, som Kommissionen skal fastsætte, til medlemsstatens ansvarlige organ de opkrævede beløb, der fratrækkes den mælkepris, der betales til de producenter, der er ansvarlige for overskridelsen, eller, hvis dette ikke er muligt, opkræves på enhver anden passende måde.

2.   Hvis en opkøber helt eller delvis træder i stedet for en eller flere opkøbere, tages der hensyn til producenternes individuelle kvoter for den resterende del af den løbende tolvmånedersperiode efter fradrag af allerede leverede mængder og under hensyn til deres fedtindhold. Dette afsnit gælder også, hvis en producent overgår fra en opkøber til en anden.

3.   Hvis de mængder, en producent har leveret, i en referenceperiode overstiger hans disponible kvote, kan medlemsstaten bestemme, at opkøberen ifølge regler, der fastlægges af medlemsstaten, som forskud på producentens andel i afgiften skal tilbageholde en del af mælkeprisen for hver af denne producents leverancer, der overstiger hans kvote. Medlemsstaten kan fastsætte særlige bestemmelser, der giver opkøberne mulighed for at fratrække dette forskud, når producenterne leverer til flere opkøbere.

Artikel 82

Godkendelse

Status som opkøber skal godkendes af medlemsstaten efter kriterier, der fastsættes af Kommissionen.

De betingelser, producenten skal opfylde, og de oplysninger, han skal give i tilfælde af direkte salg, fastsættes af Kommissionen.

Artikel 83

Overskudsafgift ved direkte salg

1.   Ved direkte salg træffer medlemsstaterne beslutning om de enkelte producenters andel i betalingen af overskudsafgiften efter eventuel omfordeling af den uudnyttede del af den nationale kvote, der er afsat til direkte salg, på regionalt eller nationalt plan.

2.   Medlemsstaterne fastsætter grundlaget for beregningen af producentens andel i den overskudsafgift, der skal betales, ud fra den samlede mængde mælk, der er solgt, udleveret eller anvendt til fremstilling af mejeriprodukter, der er solgt eller udleveret, ved hjælp af kriterier, der fastsættes af Kommissionen.

3.   Der foretages ingen justering på grundlag af fedtindhold ved den endelige beregning af overskudsafgiften.

4.   Kommissionen fastsætter de nærmere vilkår og datoen for betalingen af overskudsafgiften til medlemsstatens ansvarlige organ.

Artikel 84

Overskydende eller ikke betalte beløb

1.   Når det i forbindelse med leverancer eller direkte salg konstateres, at der skal betales overskudsafgift, og det bidrag, der er opkrævet hos producenterne, er højere end afgiften, kan medlemsstaten:

a)

helt eller delvis anvende det overskydende beløb til finansiering af foranstaltningerne i artikel 75, stk. 1, litra a), og/eller

b)

helt eller delvis omfordele det til producenter,

der indgår i prioriterede kategorier, som medlemsstaterne opstiller på grundlag af objektive kriterier og inden for de frister, som Kommissionen skal fastsætte, eller

som befinder sig i en ekstraordinær situation som følge af en national foranstaltning, der er uden forbindelse med den kvoteordning for mælk og andre mejeriprodukter, som er fastsat i dette kapitel.

2.   Hvis det konstateres, at der ikke skal betales overskudsafgift, tilbagebetales de forskud, opkøberne eller medlemsstaten eventuelt har opkrævet, senest ved udløbet af den efterfølgende tolvmånedersperiode.

3.   Hvis en opkøber ikke har opfyldt sin forpligtelse til at opkræve producentens andel i overskudsafgiften, jf. artikel 81, kan medlemsstaten opkræve det skyldige beløb direkte hos producenten, uden at dette foregriber de sanktioner, den kan pålægge en opkøber, der ikke har opfyldt sin pligt.

4.   Overholder producenten eller opkøberen ikke betalingsfristen, skal der til medlemsstaten betales morarenter, som fastsættes af Kommissionen.

Afdeling IV

Procedurebestemmelser

Artikel 85

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til dette kapitel, der navnlig kan vedrøre:

a)

supplerende oplysninger, som de godkendte virksomheder, der er nævnt i artikel 57, skal forelægge, og kriterierne for administrative sanktioner, suspensioner og inddragelse af virksomhedernes godkendelse

b)

fastsættelse og meddelelse af de beløb, der er nævnt i artikel 55, og den overskudsafgift, der er nævnt i artikel 64

c)

undtagelser fra de datoer, der er fastsat i artikel 63.

KAPITEL IV

Støtteordninger

Afdeling I

Forarbejdningsstøtte

Underafdeling I

Tørret foder

Artikel 86

Støtteberettigede virksomheder

1.   Forarbejdningsstøtte til tørret foder ydes til virksomheder, der forarbejder produkter, og som tilhører mindst én af følgende kategorier:

a)

forarbejdningsvirksomheder, som har indgået kontrakter med producenter af foder til tørring. Hvis en kontrakt er en lønkontrakt om forarbejdning af foder, som en producent skal levere, skal den indeholde en klausul, der forpligter forarbejdningsvirksomheden til at betale producenten den støtte, som den modtager for den mængde, der forarbejdes i henhold til den pågældende kontrakt

b)

virksomheder, som har forarbejdet deres egen produktion eller, hvis der er tale om sammenslutninger, medlemmernes produktion

c)

virksomheder, som har fået deres forsyninger fra fysiske eller juridiske personer, der har indgået kontrakter med producenter af foder til tørring.

2.   Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, udbetales for tørret foder, der har forladt forarbejdningsfabrikken, og som opfylder følgende betingelser:

a)

det maksimale vandindhold skal ligge på 11-14 % og kan variere efter produktets præsentationsform

b)

det samlede minimale råproteinindhold i forhold til tørstoffet må ikke være på under:

i)

15 % for de produkter, der er nævnt i del IV, litra a), og litra b), andet led, i bilag I

ii)

45 % for de produkter, der er nævnt i del IV, litra b), første led, i bilag I

c)

det tørrede foder skal være af sund og god handelskvalitet.

Artikel 87

Forskud

1.   Forarbejdningsvirksomheder kan få udbetalt et forskud på 19,80 EUR/t eller 26,40 EUR/t, hvis de har stillet en sikkerhed på 6,60 EUR/t.

Medlemsstaterne foretager den fornødne kontrol af støtteberettigelsen. Når denne berettigelse er fastslået, udbetales forskuddet.

Forskuddet kan dog udbetales, inden støtteberettigelsen er fastslået, hvis forarbejdningsvirksomheden har stillet en sikkerhed, som er lig med forskuddet plus 10 %. Denne sikkerhedsstillelse fungerer også som sikkerhedsstillelse for de formål, der er nævnt i første afsnit. Den nedbringes til det beløb, der er fastsat i første afsnit, når støtteberettigelsen er fastslået, og frigives, når den resterende del af støtten udbetales.

2.   Forskuddet kan først udbetales, når det tørrede foder har forladt forarbejdningsvirksomheden.

3.   Er der udbetalt forskud, betales den eventuelle forskel mellem forskuddet og den samlede støtte, som forarbejdningsvirksomheden har krav på, under iagttagelse af artikel 88, stk. 2.

4.   Hvis forskuddet er større end det samlede beløb, som forarbejdningsvirksomheden er berettiget til efter artikel 88, stk. 2, tilbagebetaler virksomheden på begæring den overskydende del af forskuddet til medlemsstatens ansvarlige myndighed.

Artikel 88

Støtte

1.   Den støtte, der er omhandlet i artikel 86, fastsættes til 33 EUR/t.

2.   Hvis den mængde tørret foder, der ansøges om støtte til, i et produktionsår, overstiger den maksimale garantimængde, der er fastsat i artikel 89, nedsættes støtten uanset stk. 1 i hver medlemsstat, hvis produktion overstiger den nationale garantimængde, ved en nedsættelse af udgifterne i forhold til medlemsstatens andel af de samlede overskridelser.

Kommissionen fastlægger nedsættelsen således, at budgetudgifterne ikke overstiger dem, der ville være opstået, hvis den maksimale garantimængde ikke var blevet overskredet.

Artikel 89

Garanteret mængde

Der fastsættes en maksimal garantimængde pr. produktionsår på 4 960 723 t kunsttørret og/eller soltørret foder, hvortil der kan ydes støtte i henhold til artikel 86. Denne mængde fordeles mellem medlemsstaterne som nationale garantimængder, jf. punkt B i bilag XI.

Artikel 90

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling, herunder især bestemmelser om:

a)

anmeldelser, som virksomhederne skal fremlægge, når de ansøger om støtte

b)

betingelser, der skal overholdes for at opnå ret til støtte, især for så vidt angår lagerregnskab og anden dokumentation

c)

ydelse af den støtte, der er omhandlet i denne underafdeling, og forskud og frigivelse af sikkerhedsstillelser, jf. artikel 87, stk. 1

d)

de betingelser og kriterier, som virksomheder, der er nævnt i artikel 86, skal opfylde, hvis virksomhederne får deres leverancer fra fysiske eller juridiske personer, samt bestemmelser om garantier, som de fysiske og juridiske personer skal give

e)

de betingelser for godkendelse af opkøbere af foder til tørring, som medlemsstaterne skal anvende

f)

kriterier for fastlæggelse af de krav, der er fastsat i artikel 86, stk. 2

g)

de kriterier, der skal være opfyldt, for at der kan indgås kontrakter, og de oplysninger, de skal indeholde

h)

anvendelsen af den maksimale garantimængde, der er fastsat i artikel 89

i)

bestemmelser ud over dem, der er fastsat i artikel 86, især om indholdet af cellulose og caroten.

Underafdeling II

Hør til fiberproduktion

Artikel 91

Støtteberettigelse

1.   Der ydes støtte til forarbejdning af hørstrå bestemt til fiberproduktion til godkendte virksomheder, der foretager den første forarbejdning, for den mængde fibre, der faktisk er fremstillet af strå, for hvilke der er indgået en købekontrakt med en landbruger.

Hvis landbrugerne imidlertid bevarer ejendomsretten til det strå, de lader forarbejde på kontrakt på en godkendt første forarbejdningsvirksomhed, og godtgør, at de har bragt de fremstillede fibre i omsætning, ydes støtten dog til landbrugerne.

Hvis den godkendte første forarbejdningsvirksomhed og landbrugeren er den samme, erstattes købekontrakten af et tilsagn om, at vedkommende selv foretager forarbejdningen.

2.   I denne underafdeling forstås ved »godkendt første forarbejdningsvirksomhed«: en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer — uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens medlemmer har i henhold til national ret — som er blevet godkendt af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område anlægget til produktion af hørfibre er beliggende.

Artikel 92

Støtte

1.   Den forarbejdningsstøtte, der er omhandlet i artikel 91, fastsættes til 200 EUR/t lange hørfibre.

2.   De fibermængder, der er berettiget til støtte, begrænses til de arealer, for hvilke der er indgået en kontrakt eller givet et tilsagn, jf. artikel 91.

De begrænsninger, der er nævnt i første afsnit, fastsættes af medlemsstaterne, så de nationale garantimængder, som er nævnt i artikel 94, overholdes.

Artikel 93

Forskud

Et forskud på den støtte, der er nævnt i artikel 91, udbetales for de fibermængder, der er fremstillet, hvis den godkendte første forarbejdningsvirksomhed ansøger om det.

Artikel 94

Garanteret mængde

1.   For støtteberettigede lange hørfibre fastsættes der en maksimal garantimængde på 80 878 t pr. produktionsår. Denne mængde fordeles mellem visse medlemsstater som nationale garantimængder, jf. punkt A i bilag XI.

2.   Hvis de fibre, der fremstilles i en medlemsstat, stammer fra strå produceret i en anden medlemsstat, skal disse fibermængder indregnes i den nationale garantimængde i den medlemsstat, hvor strået er høstet. Støtten udbetales af den medlemsstat, hvis nationale garantimængde strået indgår i.

Artikel 95

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling, herunder især bestemmelser om:

a)

betingelserne for godkendelse af første forarbejdningsvirksomheder, jf. artikel 91

b)

de betingelser, som godkendte første forarbejdningsvirksomheder skal opfylde for så vidt angår købekontrakter og tilsagn, jf. artikel 91, stk. 1

c)

de betingelser, som landbrugere skal opfylde i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 91, stk. 1, andet afsnit

d)

de kriterier, der gælder for lange hørfibre

e)

betingelserne for ydelse af støtte og forskud, navnlig beviser for forarbejdning af strå

f)

betingelserne for fastsættelsen af de begrænsninger, der er nævnt i artikel 92, stk. 2.

Afdeling II

Produktionsrestitution

Artikel 96

Produktionsrestitution for stivelse

1.   Der kan ydes produktionsrestitution:

a)

for majs-, hvede- og kartoffelstivelse samt for visse afledte produkter, der anvendes til fremstilling af visse produkter, som Kommissionen opstiller en liste over

b)

og, hvis der ikke findes nogen væsentlig indenlandsk produktion af andet korn til fremstilling af stivelse, for følgende mængder stivelse, der hvert produktionsår fremstilles i Finland og Sverige af byg og havre, såfremt det ikke medfører en forøgelse af stivelsesproduktionen på grundlag af disse to kornarter:

i)

50 000 tons i Finland

ii)

10 000 tons i Sverige.

2.   Restitutionen i stk. 1 fastsættes med regelmæssige mellemrum af Kommissionen.

Artikel 97

Produktionsrestitution for sukker

1.   Der kan ydes produktionsrestitution for de produkter fra sukkersektoren, der er anført i del III, litra b) til e), i bilag I, hvis der ikke foreligger overskudssukker eller importeret sukker eller overskudsisoglucose eller overskudsinulinsirup til en pris, der svarer til verdensmarkedsprisen, til fremstilling af de produkter, som er nævnt i artikel 62, stk. 2, litra b) og c).

2.   Den produktionsrestitution, der er nævnt i stk. 1, fastsættes under hensyntagen til bl.a. de omkostninger ved brug af importeret sukker, som industrien må bære ved forsyning fra verdensmarkedet, og prisen på overskudssukker på EF-markedet eller referenceprisen, hvis der ikke er noget overskudssukker.

Artikel 98

Betingelser for ydelse af produktionsrestitutioner

Kommissionen fastsætter betingelserne for ydelsen af de produktionsrestitutioner, der er omhandlet i denne afdeling, samt restitutionernes størrelse og, for så vidt angår produktionsrestitutionen for sukker som fastsat i artikel 97, de restitutionsberettigede mængder.

Afdeling III

Støtte til mælk og mejeriprodukter

Artikel 99

Støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver, der anvendes til foder

1.   Der ydes støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver, der anvendes til foder, i henhold til betingelser og produktstandarder, som Kommissionen skal fastsætte.

Kærnemælk og kærnemælkspulver sidestilles med skummetmælk og skummetmælkspulver ved anvendelsen af denne artikel.

2.   Kommissionen fastsætter støtten under hensyntagen til følgende faktorer:

a)

den referencepris, der er fastsat for skummetmælkspulver i artikel 8, stk. 1, litra e) nr. ii)

b)

udviklingen i forsyningssituationen for skummetmælk og skummetmælkspulver og udviklingen i anvendelsen heraf til foder

c)

udviklingen i priserne for kalve

d)

udviklingen i markedspriserne for konkurrerende proteiner i forhold til markedspriserne for skummetmælkspulver.

Artikel 100

Støtte til skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater

1.   Der ydes støtte til skummetmælk produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein og kaseinater i henhold til betingelser og produktstandarder, som Kommissionen skal fastsætte for mælk og kasein eller kaseinater, der er fremstillet heraf.

2.   Kommissionen fastsætter støtten under hensyntagen til følgende faktorer:

a)

referenceprisen for skummetmælkspulver eller markedsprisen for spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, hvis denne pris overstiger referenceprisen

b)

markedsprisen for kasein og kaseinater på EF's marked og verdensmarkedet.

Støtten kan differentieres efter, om skummetmælken forarbejdes til kasein eller kaseinater, og efter disse produkters kvalitet.

Artikel 101

Støtte til køb af fløde, smør og koncentreret smør til nedsatte priser

Opstår der eller er der fare for, at der opstår overskud af mejeriprodukter, kan Kommissionen beslutte, at der skal ydes støtte på betingelser, som den fastsætter, så fløde, smør og koncentreret smør kan købes til nedsatte priser:

a)

af institutioner og organisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje

b)

af medlemsstaternes væbnede styrker og hermed ligestillede enheder

c)

af konditorvare- og konsumisfabrikanter

d)

af fabrikanter af andre fødevarer, der skal fastlægges af Kommissionen

e)

til direkte forbrug af koncentreret smør.

Artikel 102

Støtte til levering af mejeriprodukter til skoleelever

1.   På betingelser, der skal fastlægges af Kommissionen, ydes der EF-støtte til uddeling til skoleelever af visse forarbejdede mejeriprodukter, der skal fastlægges af Kommissionen, og som henhører under KN-kode 0401, 0403, 0404 90 og 0406 eller KN-kode 2202 90.

2.   Uanset artikel 180 kan medlemsstaterne som supplement til EF-støtten yde national støtte til uddeling af de produkter, der er anført i stk. 1, til skoleelever. Medlemsstaterne kan finansiere deres nationale støtte ved en afgift, der opkræves i mejerisektoren, eller ved et andet bidrag fra mejerisektoren.

3.   EF-støtten for sødmælk er på 18,15 EUR/100 kg.

For andre mejeriprodukters vedkommende fastlægger Kommissionen støtten ud fra mælkeindholdet i de pågældende produkter.

4.   Den støtte, der er nævnt i stk. 1, ydes for en mængde på højst 0,25 l mælkeækvivalent pr. elev pr. dag.

Afdeling IV

Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren

Artikel 103

Støtte til erhvervsorganisationer

1.   EF finansierer ved hjælp af de beløb, som medlemsstaterne tilbageholder i henhold til artikel 110i, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, treårige arbejdsprogrammer, som de erhvervsorganisationer, der er nævnt i artikel 125, udarbejder inden for et eller flere af følgende områder:

a)

opfølgning og administrativ forvaltning af olivenolie- og spiseolivensektoren og -markedet

b)

miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkning

c)

kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven

d)

foranstaltninger vedrørende sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, under de nationale forvaltningers tilsyn

e)

spredning af oplysninger om de aktiviteter, erhvervsorganisationerne gennemfører for at forbedre olivenoliens kvalitet.

2.   EF-finansieringen af arbejdsprogrammerne i stk. 1 svarer højst til den del af støtten, som tilbageholdes af medlemsstaterne. Denne finansiering vedrører de støtteberettigede omkostninger og udgør:

a)

op til 100 % for aktiviteterne inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b)

b)

op til 100 % for investeringerne i anlægsaktiver og op til 75 % for de andre aktiviteter inden for det område, der er nævnt i stk. 1, litra c)

c)

op til 75 % for de arbejdsprogrammer, der gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikke-producerende medlemsstater af godkendte erhvervsorganisationer fra mindst to producentmedlemsstater inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra d) og e), og op til 50 % for de andre aktiviteter inden for disse områder.

Medlemsstaterne sørger for supplerende finansiering op til 50 % af de omkostninger, der ikke dækkes af EF-finansieringen.

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, især procedurerne for godkendelse af medlemsstaternes arbejdsprogrammer og de aktiviteter, der kan komme i betragtning i forbindelse med programmerne.

3.   Uden at foregribe eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan fastsætte i henhold til artikel 194, kontrollerer medlemsstaten, om betingelserne for EF-finansiering er overholdt. Med henblik herpå foretager de en revision af arbejdsprogrammerne og gennemfører en kontrolplan i form af en stikprøve, der fastlægges på grundlag af en risikoanalyse, og som pr. år mindst omfatter 30 % af producentorganisationerne samt alle andre erhvervsorganisationer, der modtager EF-finansiering i henhold til denne artikel.

Afdeling V

Ef-tobaksfond

Artikel 104

Tobaksfond

1.   Der oprettes en EF-tobaksfond, i det følgende benævnt »fonden«, som skal finansiere foranstaltninger inden for følgende områder:

a)

fremme af borgernes kendskab til de skadelige virkninger af tobaksforbrug i enhver form, bl.a. gennem oplysning og uddannelse, støtte til indsamling af oplysninger med henblik på kortlægning af tendenserne i tobaksforbruget og udarbejdelse af epidemiologiske undersøgelser vedrørende tobaksforbruget i EF og undersøgelse vedrørende forebyggelse af tobaksafhængighed

b)

særlige foranstaltninger med henblik på at få produktionen af råtobak omstillet til andre afgrøder og til andre jobskabende aktiviteter og undersøgelser af, hvilke muligheder producenterne af råtobak har for at omstille sig til andre afgrøder og aktiviteter.

2.   Fonden finansieres:

a)

for høsten 2002 ved tilbageholdelse af 2 % og for høsten 2003, 2004 og 2005 ved tilbageholdelse af 3 % af den præmie, der er omhandlet i afsnit I i forordning (EØF) nr. 2075/92, gældende til og med høsten 2005 for finansiering af enhver form for foranstaltninger som omhandlet i stk. 1

b)

for kalenderåret 2006 og 2007 i henhold til artikel 110m i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

Afdeling VI

Særlige bestemmelser for biavlssektoren

Artikel 105

Anvendelsesområde

1.   For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter kan medlemsstaterne vedtage et nationalt program for en periode på tre år, i det følgende benævnt »biavlsprogrammet«.

2.   Uanset artikel 180 finder traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke anvendelse på følgende:

a)

medlemsstaternes finansielle bidrag til foranstaltninger, der modtager EF-støtte i overensstemmelse med denne afdeling

b)

specifik national støtte til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er omfattet af økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af støtte til produktion eller afsætning.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den støtte, der er nævnt i litra b), samtidig med at de sender det biavlsprogram, der er omhandlet i artikel 109.

Artikel 106

Støtteberettigede foranstaltninger

Følgende foranstaltninger kan indgå i biavlsprogrammerne:

a)

faglig bistand til biavlere og sammenslutninger af biavlere

b)

bekæmpelse af varroasyge

c)

rationalisering af flytninger af bistader

d)

foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer honningens fysisk-kemiske kendetegn

e)

foranstaltninger til støtte for genoprettelse af bibestandene i Fællesskabet

f)

samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter.

Foranstaltninger, der finansieres af ELFUL i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (62), er udelukket fra biavlsprogrammerne.

Artikel 107

Undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren

For at opnå ret til den medfinansiering, der er nævnt i artikel 108, stk. 1, gennemfører medlemsstaterne en undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren på deres områder.

Artikel 108

Finansiering

1.   EF medfinansierer biavlsprogrammerne med 50 % af de udgifter, medlemsstaterne har afholdt.

2.   Medlemsstaterne afholder senest den 15. oktober hvert år udgifterne til de foranstaltninger, der gennemføres inden for biavlsprogrammerne.

Artikel 109

Høring

Biavlsprogrammet udarbejdes i tæt samarbejde med de repræsentative erhvervsorganisationer og kooperativer inden for biavl. Det forelægges Kommissionen til godkendelse.

Artikel 110

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling.

Afdeling VII

Støtte i silkeormesektoren

Artikel 111

Støtte til silkeormeavl

1.   Der indføres en støtte for silkeorme henhørende under KN-kode ex 0106 90 00 og for silkeormeæg henhørende under KN-kode ex 0511 99 85, som avles i Fællesskabet.

2.   Støtten ydes til silkeormeavlerne for hver anvendt kasse med silkeormeæg på betingelse af, at kasserne indeholder en mindstemængde æg, som skal fastsættes, og at avlen af silkeormene fuldføres korrekt.

3.   Støtten pr. anvendt kasse med silkeormeæg fastsættes til 133,26 EUR.

Artikel 112

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling, især den mindstemængde æg, der er nævnt i artikel 111, stk. 2.

AFSNIT II

AFSÆTNINGS- OG PRODUKTIONSBESTEMMELSER

KAPITEL I

Handelsnormer og produktionsbetingelser

Afdeling I

Handelsnormer

Artikel 113

Handelsnormer

1.   Kommissionen kan fastsætte handelsnormer for et eller flere produkter inden for følgende sektorer:

a)

olivenolie og spiseoliven med hensyn til de produkter, der er nævnt i del VII, litra a), i bilag I

b)

bananer

c)

levende planter.

2.   De normer, der er nævnt i stk. 1:

a)

fastsættes især under hensyntagen til

i)

de pågældende produkters kendetegn

ii)

nødvendigheden af at sikre, at produkterne kan afsættes på markedet uden problemer

iii)

forbrugernes interesse i at modtage passende og gennemsigtig produktinformation

iv)

for de olivenolier, der er nævnt i del VII, litra a), i bilag I, udviklingen i metoderne til bestemmelse af deres fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber

b)

kan især vedrøre kvalitet, klassificering, vægt, størrelsessortering, emballering, indpakning, oplagring, transport, præsentation, oprindelse og mærkning.

3.   Medmindre Kommissionen har fastsat andet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a), må produkter, som der er fastsat handelsnormer for, kun afsættes i Fællesskabet, såfremt de er i overensstemmelse med normerne.

Medlemsstaterne kontrollerer, om produkterne er i overensstemmelse med normerne og anvender sanktioner, hvis det er relevant, jf. dog eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan vedtage i henhold til artikel 194.

Artikel 114

Handelsnormer for mælk og mejeriprodukter

1.   Fødevarer til konsum må kun afsættes som mælk og mejeriprodukter, hvis de er i overensstemmelse med de definitioner og betegnelser, der er fastsat i bilag XII.

2.   Med forbehold af undtagelser fastsat i fællesskabsretten og foranstaltninger til beskyttelse af folkesundheden må mælk til konsum henhørende under KN-kode 0401 kun afsættes i Fællesskabet i overensstemmelse med bilag XIII og navnlig med definitionerne i punkt I heri.

Artikel 115

Handelsnormer for fedtstoffer

De normer, der er fastsat i bilag XV, gælder for følgende produkter til konsum med et fedtindhold på mindst 10 vægtprocent, men under 90 vægtprocent, jf. dog artikel 114, stk. 1, eller bestemmelser vedtaget inden for veterinær- og fødevaresektoren for at sikre, at produkterne overholder hygiejne- og sundhedsnormerne, og for at beskytte dyre- og folkesundheden:

a)

mælkefedt henhørende under KN-kode 0405 og ex 2106

b)

fedtstoffer henhørende under KN-kode ex 1517

c)

blandingsprodukter af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse henhørende under KN-kode ex 1517 og ex 2106.

Indholdet af fedt uden tilsat salt skal være mindst to tredjedele af tørstoffet.

Disse normer gælder dog kun for produkter, der har en fast konsistens ved en temperatur på 20o C, og som er smørbare.

Artikel 116

Handelsnormer for produkter fra æg- og fjerkrækødsektoren

Produkter fra æg- og fjerkrækødsektoren mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag XIV.

Artikel 117

Certificering af humle

1.   Humleprodukter, der er høstet eller fremstillet i EF, skal certificeres.

2.   Der kan kun udstedes certifikat for produkter med kvalitetskendetegn, som i et bestemt afsætningsled opfylder de gældende minimumskrav for afsætningen. Med hensyn til humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan certifikatet kun udstedes, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.

3.   I certifikatet angives mindst:

a)

humlens produktionssted

b)

høståret

c)

sorten eller sorterne.

4.   Humleprodukter må kun afsættes eller eksporteres, hvis der er udstedt et certifikat som nævnt i stk. 1, 2 og 3.

For importerede humleprodukter anerkendes den attest, der er omhandlet i artikel 158, stk. 2, som ligestillet med certifikatet.

5.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger, der fraviger stk. 4:

a)

for at opfylde visse tredjelandes handelsmæssige krav eller

b)

for produkter til særlige anvendelsesformål.

Foranstaltningerne i første afsnit:

a)

må ikke være til skade for den normale afsætning af de produkter, som der er udstedt certifikat for

b)

skal sikre, at der ikke sker forveksling med de nævnte produkter.

Artikel 118

Handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester

1.   Det er obligatorisk at anvende de betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester, der er fastsat i bilag XVI, ved afsætning af disse produkter i Fællesskabet og i samhandelen med tredjelande, så længe de er forenelige med internationale obligatoriske regler.

2.   Kun den olie, der er nævnt i punkt 1, litra a) og b), og punkt 3 og 6 i bilag XVI, kan afsættes i detailleddet.

Afdeling II

Produktionsbetingelser

Artikel 119

Anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost

Anvendelsen af kasein og kaseinater til fremstilling af ost kræver en forudgående tilladelse, som kun udstedes, hvis denne anvendelse er en nødvendig betingelse for fremstillingen af disse produkter.

Artikel 120

Metode til fremstilling af landbrugsethanol

Kommissionen kan fastsætte fremstillingsmetode og kendetegn for landbrugsethanol fremstillet af et bestemt landbrugsprodukt, der er anført i traktatens bilag I.

Afdeling III

Procedurebestemmelser

Artikel 121

Fastsættelse af normer, gennemførelsesbestemmelser og undtagelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til dette kapitel, der navnlig kan vedrøre:

a)

handelsnormer, jf. artikel 113, herunder bestemmelser om undtagelser fra normerne, fremlæggelse af de oplysninger, der kræves i henhold til normerne, og anvendelse af normerne på produkter, der importeres til Fællesskabet, og produkter, der eksporteres fra Fællesskabet

b)

for så vidt angår definitioner og betegnelser, der kan anvendes ved afsætning af mælk og mejeriprodukter, jf. artikel 114, stk. 1:

i)

bestemmelser om udarbejdelse og om nødvendigt supplering af fortegnelsen over de produkter, der er nævnt i punkt III, nr. 1, andet afsnit, i bilag XII, på grundlag af de fortegnelser, medlemsstaterne har sendt

ii)

bestemmelser om eventuel supplering af den fortegnelse over betegnelser, der er anført i punkt II, nr. 2, andet afsnit, litra a), i bilag XII

c)

for så vidt angår normer for smørbare fedtstoffer, jf. artikel 115:

i)

en liste over de produkter, der er omhandlet i punkt I, nr. 2, tredje afsnit, litra a) i bilag XV, på grundlag af de lister, som medlemsstaterne sender Kommissionen

ii)

analysemetoder, der er nødvendige, for at sammensætningen af de produkter, der er nævnt i artikel 115, og deres fremstillingsmetode kan kontrolleres

iii)

bestemmelser for prøveudtagning

iv)

bestemmelser om indsamling af statistiske oplysninger om afsætningsforholdene for de produkter, der er nævnt i artikel 115

d)

for så vidt angår bestemmelserne vedrørende afsætning af æg, jf. bilag XIV, del A:

i)

definitioner

ii)

hyppighed af indsamling, levering, konservering og behandling af æg

iii)

kvalitetskriterier, navnlig skallens udseende, hvidens og blommens konsistens samt luftblærens højde

iv)

vægtsortering, herunder undtagelser

v)

angivelser på æg og deres emballage, herunder undtagelser og regler for pakkerier

vi)

regler for samhandelen med tredjelande

vii)

produktionsmetoder

e)

for så vidt angår bestemmelserne vedrørende afsætning af fjerkrækød, jf. bilag XIV, del B:

i)

definitioner

ii)

listen over fjerkrækroppe, dele af fjerkrækroppe og slagteaffald, herunder foie gras, for hvilke del B i bilag XIV finder anvendelse

iii)

kriterierne for den klassificering, der er angivet i bilag XIV, del B, punkt III, nr. 1

iv)

regler vedrørende de yderligere oplysninger, der skal anføres i de ledsagende forretningspapirer, mærkning, præsentationsmåde og reklame i forbindelse med fjerkrækød bestemt for den endelige forbruger samt den varebetegnelse, produktet sælges under, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 1, i direktiv 2000/13/EF

v)

frivillige oplysninger om kølemetode og opdrætsform

vi)

undtagelser, der kan anvendes ved leverancer til opskærings- eller forarbejdningsvirksomheder

vii)

regler vedrørende procentsatser for vandoptagelse under klargøringen af ferske, frosne og dybfrosne slagtekroppe og fjerkræstykker samt de oplysninger, der skal anføres herom

f)

for så vidt angår bestemmelserne vedrørende normer for produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ, jf. bilag XIV, del C:

i)

definitioner

ii)

registrering af virksomheder, der producerer eller afsætter rugeæg eller kyllinger af fjerkræ

iii)

de oplysninger, der skal angives på rugeæg, herunder rugeæg, der skal importeres fra eller eksporteres til tredjelande, og på pakningerne samt regler for så vidt angår kyllinger med oprindelse i tredjelande

iv)

registre, der skal føres af rugerierne

v)

mulig anvendelse, dog ikke som menneskeføde, af rugede æg, der er fjernet fra rugemaskinen

vi)

meddelelser fra rugerierne og andre virksomheder til medlemsstaternes kompetente myndigheder

vii)

ledsagepapirer

g)

minimumskvalitetskriterier for humleprodukter, jf. artikel 117

h)

analysemetoder, der eventuelt skal anvendes

i)

for så vidt angår kasein og kaseinater, jf. artikel 119:

i)

betingelserne for medlemsstaternes udstedelse af tilladelser og fastsættelse af den procentvise maksimale iblanding på grundlag af objektive kriterier, der opstilles under hensyntagen til det teknologisk nødvendige

ii)

de forpligtelser, som virksomheder, der er godkendt i henhold til nr. i), skal overholde.

KAPITEL II

Producentorganisationer, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer

Afdeling I

Generelle principper

Artikel 122

Producentorganisationer

Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer,

a)

der består af producenter fra en af følgende sektorer:

i)

humlesektoren

ii)

olivenolie- og spiseolivensektoren

iii)

silkeormesektoren

b)

der er oprettet på initiativ af producenterne

c)

der forfølger et bestemt mål, der navnlig kan vedrøre:

i)

koncentration af udbuddet og afsætningen af medlemmernes produkter

ii)

tilpasning i fællesskab af produktionen til markedets behov og produktforbedring

iii)

fremme af rationalisering og mekanisering af produktionen.

Artikel 123

Brancheorganisationer

Medlemsstaterne anerkender brancheorganisationer,

a)

der består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktion af og/eller handel med og/eller forarbejdning af produkter fra følgende sektorer:

i)

olivenolie- og spiseolivensektoren

ii)

tobakssektoren

b)

der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som de er sammensat af

c)

der forfølger et bestemt mål, der navnlig kan vedrøre:

i)

koncentration og koordinering af udbuddet og afsætningen af medlemmernes produkter

ii)

tilpasning i fællesskab af produktionen og forarbejdningen til markedets behov og produktforbedring

iii)

fremme af rationalisering og forbedring af produktionen og forarbejdningen

iv)

forskning i bæredygtige produktionsmetoder og gennemførelse af undersøgelser af markedsudviklingen.

Brancheorganisationer, der udøver deres aktiviteter i flere medlemsstater, skal dog anerkendes af Kommissionen uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1.

Artikel 124

Fælles bestemmelser for producent- og brancheorganisationer

1.   Artikel 122 og artikel 123, første afsnit, gælder i alle de sektorer, der er nævnt i artikel 1, undtagen de sektorer, der er nævnt i artikel 122 og artikel 123, første afsnit, uden at dette berører anerkendelsen af producent- eller brancheorganisationer, der er besluttet af medlemsstaterne på grundlag af national lov og i overensstemmelse med fællesskabsretten.

2.   Producentorganisationer, der er anerkendt eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 865/2004, (EF) nr. 1952/2005 og (EF) nr. 1544/2006, betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 122 i denne forordning.

Brancheorganisationer, der er anerkendt eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2077/92 og (EF) nr. 865/2004, betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 123 i denne forordning.

Artikel 125

Erhvervsorganisationer

I denne forordning forstås ved »erhvervsorganisationer« anerkendte producentorganisationer, anerkendte brancheorganisationer eller anerkendte organisationer for andre aktører i olivenolie- og spiseolivensektoren eller sammenslutninger heraf.

Afdeling II

Regler for brancheorganisationer i tobakssektoren

Artikel 126

Ikke-medlemmers betaling af bidrag

1.   Hvis en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, varetages af en anerkendt brancheorganisation i tobakssektoren, og er af generel økonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis virksomhed har forbindelse med det eller de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, eller Kommissionen, hvis den har udstedt anerkendelsen, uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, beslutte, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, der ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen skal udrede hele eller en del af det bidrag, medlemmerne betaler, for så vidt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af de pågældende aktiviteters varetagelse, dog med undtagelse af enhver form for administrationsomkostninger.

2.   De aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, skal vedrøre et af følgende emner:

a)

forsøg på at øge produkternes værdi, bl.a. gennem nye anvendelsesformål, som ikke indebærer en risiko for folkesundheden

b)

undersøgelser til forbedring af kvaliteten af tobak i blade og i baller

c)

søgning efter dyrkningsmetoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og sikrer, at jorderne og miljøet beskyttes.

3.   De berørte medlemsstater meddeler Kommissionen, hvilke beslutninger de agter at træffe i medfør af stk. 1. Disse beslutninger må først anvendes, når der er gået tre måneder fra datoen for meddelelsen til Kommissionen. Kommissionen kan inden for dette tidsrum på tre måneder kræve, at hele beslutningsudkastet eller en del af det forkastes, hvis den anførte generelle økonomiske interesse ikke synes at være velbegrundet.

4.   Når en generel økonomisk interesse tilgodeses gennem varetagelsen af aktiviteter, der er iværksat af en brancheorganisation, som i medfør af dette kapitel er anerkendt af Kommissionen, meddeler Kommissionen de berørte medlemsstater sit beslutningsudkast, og disse har to måneder til at sende deres bemærkninger.

Afdeling III

Procedurebestemmelser

Artikel 127

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til dette kapitel, især betingelser og procedurer for anerkendelse af producent-, branche- og erhvervsorganisationer inden for individuelle sektorer, herunder:

a)

de særlige mål, som organisationerne skal forfølge

b)

organisationernes vedtægter

c)

organisationernes aktiviteter

d)

undtagelser fra bestemmelserne i artikel 122, 123 og 125

e)

eventuelle konsekvenser af, at en organisation anerkendes som brancheorganisation.

DEL III

SAMHANDELEN MED TREDJELANDE

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 128

Generelle principper

Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i bestemmelser truffet i medfør af denne forordning, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

a)

opkrævning af afgifter med samme virkning som told

b)

anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 129

Den kombinerede nomenklatur

De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (63) (i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur«) og de særlige regler for nomenklaturens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, herunder eventuelt definitionerne i bilag III, indarbejdes i den fælles toldtarif.

KAPITEL II

Import

Afdeling I

Importlicenser

Artikel 130

Importlicenser

1.   Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves importlicenser, kan Kommissionen kræve, at der ved import til Fællesskabet af et eller flere produkter fra følgende sektorer skal fremlægges importlicens:

a)

korn

b)

ris

c)

sukker

d)

frø

e)

olivenolie og spiseoliven for så vidt angår produkter henhørende under KN-kode 1509, 1510 00, 0709 90 39, 0711 20 90, 2306 90 19, 1522 00 31 og 1522 00 39

f)

hør og hamp for så vidt angår hamp

g)

bananer

h)

levende planter

i)

oksekød

j)

mælk og mejeriprodukter

k)

svinekød

l)

fåre- og gedekød

m)

æg

n)

fjerkrækød

o)

landbrugsethanol.

2.   Ved anvendelsen af stk. 1 tager Kommissionen hensyn til behovet for importlicenser til forvaltning af de pågældende markeder og især til overvågning af importen af de pågældende produkter.

Artikel 131

Udstedelse af licenser

Medlemsstaterne udsteder importlicenser til enhver ansøger, uanset hvor i Fællesskabet denne er etableret medmindre andet er fastsat i en rådsforordning eller en anden retsakt udstedt af Rådet, og uden at dette dog tilsidesætter foranstaltninger truffet med henblik på anvendelsen af dette kapitel.

Artikel 132

Gyldighed

Importlicenserne er gyldige i hele Fællesskabet.

Artikel 133

Sikkerhedsstillelse

1.   Medmindre Kommissionen fastsætter andet, er udstedelse af licens betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre importen inden for licensens gyldighedsperiode.

2.   Undtagen i tilfælde af force majeure fortabes sikkerhedsstillelsen helt eller delvis, hvis importen ikke gennemføres eller kun gennemføres delvis inden for licensens gyldighedsperiode.

Artikel 134

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling, herunder licensernes gyldighedsperiode og niveau for sikkerhedsstillelse.

Afdeling II

Importtold og importafgifter

Artikel 135

Importtold

Medmindre andet er fastsat i henhold til denne forordning, anvendes importtoldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er nævnt i artikel 1.

Artikel 136

Beregning af importtolden for korn

1.   Uanset artikel 135 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90, undtagen hybridmajs til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige den bundne toldsats som er fastsat på grundlag af den kombinerede nomenklatur.

2.   Med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i stk. 1 skal der regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de produkter, der er nævnt i samme stykke.

Artikel 137

Beregning af importtolden for afskallet ris

1.   Uanset artikel 135 fastsættes importtolden for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 af Kommissionen uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, senest 10 dage efter udgangen af den pågældende referenceperiode i henhold til punkt 1 i bilag XVII.

Kommissionen fastsætter uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, en ny importtold, hvis beregningerne i henhold til dette bilag medfører, at den skal ændres. Så længe der ikke er fastsat en ny importtold, gælder den tidligere fastsatte told.

2.   Ved beregningen af den import, der er omhandlet i punkt 1 i bilag XVII, tages der hensyn til de mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 i den tilsvarende referenceperiode, med undtagelse af de importlicenser for Basmati-ris, der er omhandlet i artikel 138.

3.   Den årlige referencemængde fastsættes til 449 678 t.

Den delvise referencemængde svarer for hvert produktionsår til halvdelen af den årlige referencemængde.

Artikel 138

Beregning af importtolden for afskallet Basmati-ris

Uanset artikel 135 kan der for sorter af afskallet Basmati-ris henhørende under KN-kode 1006 20 17 og 1006 20 98 og anført i bilag XVIII anvendes en nulimporttold på de betingelser, som Kommissionen fastsætter.

Artikel 139

Beregning af importtolden for sleben ris

1.   Uanset artikel 135 fastsættes importtolden for delvis sleben eller sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 af Kommissionen uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, senest 10 dage efter udgangen af den pågældende referenceperiode i henhold til punkt 2 i bilag XVII.

Kommissionen fastsætter uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, en ny importtold, hvis beregningerne i henhold til dette bilag medfører, at den skal ændres. Så længe der ikke er fastsat en ny importtold, gælder den tidligere fastsatte told.

2.   Ved beregningen af den import, der er omhandlet i punkt 2 i bilag XVII, tages der hensyn til de mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser for delvis sleben og sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 i den tilsvarende referenceperiode.

Artikel 140

Beregning af importtolden for brudris

Uanset artikel 135 er importtolden for brudris henhørende under KN-kode 1006 40 00 på 65 EUR/t.

Artikel 141

Tillægsimporttold

1.   Importen af et eller flere produkter fra korn-, ris-, sukker-, oksekøds-, mejeri-, svinekøds-, fåre- og gedekøds-, æg-, fjerkrækød- og banansektoren pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i artikel 135 til 140 for at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet af importen af disse produkter:

a)

hvis importen sker til priser, der ligger under det niveau, som Fællesskabet har meddelt Verdenshandelsorganisationen (»udløsningsprisen«), eller

b)

hvis importmængden i et år overstiger et bestemt niveau (»udløsningsmængden«).

Udløsningsmængden fastlægges på basis af afsætningsmulighederne, der om muligt defineres som importen som en procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år.

2.   Tillægsimporttolden pålægges ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EF-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

3.   Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

Cif-importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

Artikel 142

Suspension af importtolden for sukker

Kommissionen kan helt eller delvis suspendere importtolden for visse mængder af følgende produkter for at garantere den forsyning, der er nødvendig for at kunne fremstille de produkter, der er nævnt i artikel 62, stk. 2:

a)

sukker henhørende under KN-kode 1701

b)

isoglucose henhørende under KN-kode 1702 30 10, 1702 40 10, 1702 60 10 og 1702 90 30.

Artikel 143

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling, især:

a)

for så vidt angår artikel 136:

i)

minimumskrav til hvede af høj kvalitet

ii)

de prisnoteringer, der skal indgå i beregningerne

iii)

muligheden for, at de erhvervsdrivende, hvis det er relevant i specifikke tilfælde, kan få kendskab til, hvilken told der anvendes, inden sendingerne ankommer.

b)

for så vidt angår artikel 141 de produkter, der skal pålægges tillægsimporttold, og de øvrige kriterier, der er nødvendige for at sikre anvendelsen af stk. 1 i nævnte artikel.

Afdeling III

Importkontingentforvaltning

Artikel 144

Toldkontingenter

1.   De toldkontingenter for import af de i artikel 1 anførte produkter, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300 eller af andre af Rådets retsakter, åbnes og forvaltes af Kommissionen i henhold til gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen fastsætter.

2.   Toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende behandles på lige fod ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination af dem eller en anden passende metode:

a)

en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgningerne indgives i (»først til mølle«-princippet)

b)

en metode, hvor der fordeles i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden »samtidig behandling«)

c)

en metode, der tager hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden »traditionelle/nye mønstre«).

3.   Forvaltningsmetoden skal, hvor det er relevant, tage behørigt hensyn til EF-markedets forsyningsbehov og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked.

Artikel 145

Åbning af toldkontingenter

Kommissionen fastsætter årlige toldkontingenter, om nødvendigt tidsmæssigt fordelt over hele året, og fastlægger, hvilken forvaltningsmetode der skal anvendes.

Artikel 146

Særlige bestemmelser

1.   For så vidt angår importkontingentet på 54 703 t frosset oksekød henhørende under KN-kode 0202 20 30, 0202 30 og 0206 29 91 og bestemt til forarbejdning kan Rådet efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, bestemme, at dette kontingent helt eller delvis vedrører tilsvarende mængder kvalitetskød, og anvende en omregningssats på 4,375.

2.   For så vidt angår Spaniens importkontingent på 2 000 000 t majs og 300 000 t sorghum og Portugals importkontingent på 500 000 t majs, fastsættes der i de gennemførelsesbestemmelser, der er nævnt i artikel 148, endvidere regler for gennemførelse af importkontingentet og i givet fald offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters interventionsorganer, og for disse mængders afsætning på disse medlemsstaters marked.

Artikel 147

Toldsatser for bananer

Dette kapitel anvendes, uden at det indskrænker anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 (64).

Artikel 148

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling, især om:

a)

garanti for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b)

anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af den garanti, som er omhandlet i litra a)

c)

betingelser for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Afdeling IV

Særlige bestemmelser for visse produkter

Underafdeling I

Særlige bestemmelser for import af korn og ris

Artikel 149

Import af blandinger af forskellige kornarter

Importtolden for blandinger af kornarter henhørende under del I, litra a) og b), i bilag I fastsættes således:

a)

Består blandingen af to af disse kornarter, anvendes den importtold, der gælder:

i)

for den vægtmæssigt overvejende kornart, såfremt denne udgør 90 % og derover af blandingens vægt

ii)

for bestanddelen med den højeste importtold, såfremt ingen af de to bestanddele udgør 90 % og derover af blandingens vægt.

b)

Består blandingen af mere end to af disse kornarter, og udgør flere af disse kornarter hver for sig mere end 10 % af blandingens vægt, anvendes den højeste af de importtoldsatser, der gælder for disse kornarter, også selv om importtolden er den samme for flere af disse kornarter.

Såfremt kun én kornart udgør mere end 10 procent af blandingens vægt, anvendes den importtold, der gælder for denne kornart.

c)

I alle tilfælde, der ikke er omfattet af litra a) eller b), anvendes den højeste af de importtoldsatser, der gælder for de kornarter, som den pågældende blanding består af, også selv om importtolden er den samme for flere af disse kornarter.

Artikel 150

Import af blandinger af korn og ris

For blandinger, der består dels af en eller flere af de kornarter, som henhører under del I, litra a) og b), i bilag I, dels af et eller flere af de produkter, der henhører under del II, litra a) og b), i bilag I, anvendes den importtold, der gælder for bestanddelen med den højeste importtold.

Artikel 151

Import af blandinger af ris

For blandinger, der på den ene side består enten af ris af forskellige grupper eller på forskellige forarbejdningstrin, eller af ris af en eller flere forskellige grupper eller på et eller flere forarbejdningstrin og på den anden side af brudris, anvendes den importtold, der gælder:

a)

for den vægtmæssigt overvejende bestanddel, såfremt denne udgør 90 % og derover af blandingens vægt

b)

for bestanddelen med den højeste importtold, såfremt ingen af bestanddelene udgør 90 % og derover af blandingens vægt.

Artikel 152

Anvendelse af tariferingen

Kan den metode til fastsættelse af tolden, der er omhandlet i artikel 149 til 151, ikke anvendes, er en told, der skal anvendes på de blandinger, som er nævnt i de pågældende artikler, den, der følger af disse blandingers tarifering.

Underafdeling II

Præferenceimportordninger for sukker

Artikel 153

Raffineringsindustriens traditionelle forsyningsbehov

1.   Uanset artikel 52, stk. 1, fastsættes det traditionelle behov for forsyning med sukker til raffinering i EF til 2 424 735 t pr. produktionsår udtrykt i hvidt sukker.

I produktionsåret 2008/09 fordeles det traditionelle forsyningsbehov således:

a)

198 748 t for Bulgarien

b)

296 627 t for Frankrig

c)

100 000 t for Italien

d)

291 633 t for Portugal

e)

329 636 t for Rumænien

f)

19 585 t for Slovenien

g)

59 925 t for Finland

h)

1 128 581 t for Det Forenede Kongerige.

2.   Det traditionelle forsyningsbehov, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, forhøjes med 65 000 t. Denne mængde vedrører rårørsukker og forbeholdes for produktionsåret 2008/09 den eneste sukkerroeforarbejdningsvirksomhed, der var i funktion i 2005 i Portugal. Denne forarbejdningsvirksomhed betragtes som et heltidsraffinaderi.

3.   Der udstedes kun importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier, hvis de berørte mængder ikke overstiger de mængder, der kan importeres inden for rammerne af det traditionelle forsyningsbehov, jf. stk. 1. Licenserne kan kun overdrages mellem heltidsraffinaderier, og deres gyldighed udløber ved udgangen af det produktionsår, de er udstedt for.

Dette stykke gælder for produktionsåret 2008/09 og for de tre første måneder af hvert af de følgende produktionsår.

4.   Importtolden for rørsukker til raffinering henhørende under KN-kode 1701 11 10 med oprindelse i de stater, der er nævnt i bilag XIX, suspenderes for den supplerende mængde, der er nødvendig for at sikre en passende forsyning af heltidsraffinaderierne i produktionsåret 2008/09.

Kommissionen fastsætter den supplerende mængde på grundlag af forholdet mellem det traditionelle forsyningsbehov, jf. stk. 1, og den forventede forsyning med sukker til raffinering i det pågældende produktionsår. Kommissionen kan revidere dette forhold i løbet af produktionsåret og kan basere det på historiske faste skøn over råsukker til forbrug.

Artikel 154

Garanteret pris

1.   De garanterede priser for AVS/indisk sukker gælder for import af råsukker og hvidt sukker af standardkvalitet fra:

a)

de mindst udviklede lande under de ordninger, der er omhandlet i artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 (65)

b)

de stater, som er anført i bilag XIX, for den supplerende mængde, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3.

2.   Ansøgninger om importlicenser for sukker, der er omfattet af en garanteret pris, vedlægges en eksportlicens fra eksportlandets myndigheder til bekræftelse af, at sukkeret overholder reglerne i de pågældende aftaler.

Artikel 155

Sukkerprotokolforpligtelser

Kommissionen kan træffe foranstaltninger for at sikre, at AVS/indisk sukker importeres til EF på betingelserne i protokol 3 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen og aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om rørsukker. Disse foranstaltninger kan om nødvendigt fravige artikel 153 i denne forordning.

Artikel 156

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling, især for at overholde internationale aftaler. De kan omfatte ændringer af bilag XIX.

Underafdeling III

Særlige bestemmelser for hamp

Artikel 157

Import af hamp

1.   Følgende produkter må kun importeres til Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

rå hamp henhørende under KN-kode 5302 10 00, som opfylder betingelserne i artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)

frø til udsæd af hampesorter henhørende under KN-kode 1207 99 15, som er ledsaget af et bevis for, at indholdet af tetrahydrocannabinol ikke overstiger det indhold, der er fastsat i henhold til artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003

c)

hampefrø til andre formål end udsæd henhørende under KN-kode 1207 99 91, som kun må importeres af importører, der er godkendt af medlemsstaten, for at sikre, at de ikke anvendes til udsæd.

2.   Når de produkter, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b), importeres til Fællesskabet, kontrolleres de for at fastslå, om betingelserne i nærværende artikels stk. 1, er overholdt, jf. dog eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan fastsætte i henhold til artikel 194.

3.   Nærværende artikel anvendes, medmindre medlemsstaterne har fastsat mere restriktive bestemmelser i overensstemmelse med traktaten og de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug.

Underafdeling IV

Særlige importbestemmelser for humle

Artikel 158

Import af humle

1.   Humleprodukter må kun importeres fra tredjelande, hvis deres kvalitetskendetegn mindst svarer til dem, som er fastsat for de samme produkter, der er høstet i Fællesskabet eller fremstillet af sådanne produkter.

2.   Produkter, der ledsages af en attest udstedt af oprindelseslandets myndigheder og anerkendt som ligestillet med det certifikat, der er nævnt i artikel 117, anses for at udvise de kendetegn, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel.

For humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan attesten kun anerkendes som ligestillet med certifikatet, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.

Om en attest kan ligestilles med et certifikat, kontrolleres i henhold til gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen fastsætter.

Afdeling V

Beskyttelse og aktiv forædling

Artikel 159

Beskyttelsesforanstaltninger

1.   Kommissionen træffer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 519/94 (66) og (EF) nr. 3285/94 (67) beskyttelsesforanstaltninger over for import til EF, jf. denne artikels stk. 3.

2.   Medmindre andet er fastsat i henhold til anden retsakt udstedt af Rådet, træffer Kommissionen beskyttelsesforanstaltninger over for import til Fællesskabet, der sker i henhold til aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.

3.   De foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan Kommissionen, uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, træffe på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ. Hvis Kommissionen har modtaget en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen.

Medlemsstaterne underrettes om sådanne foranstaltninger, der straks iværksættes.

Enhver medlemsstat kan senest fem arbejdsdage efter at være blevet underrettet indbringe de afgørelser, som Kommissionen har truffet i henhold til stk. 1 og 2, for Rådet. Rådet træder omgående sammen. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve de pågældende afgørelser senest en måned efter den dato, hvor de blev indbragt for Rådet.

4.   Finder Kommissionen, at en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i henhold til stk. 1 eller 2, bør ophæves eller ændres, gør den følgende:

a)

hvis foranstaltningen er vedtaget af Rådet, foreslår Kommissionen Rådet, at den ophæves eller ændres. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal

b)

i alle andre tilfælde ophæver eller ændrer Kommissionen EF-beskyttelsesforanstaltninger uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1.

Artikel 160

Suspension af proceduren for aktiv forædling

1.   Hvis EF's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for produkter fra korn-, ris-, sukker-, olivenolie- og spiseoliven-, oksekøds-, mejeri-, svinekøds-, fåre- og gedekøds-, æg-, fjerkrækød- og landbrugsethanolsektoren. Hvis Kommissionen har modtaget en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen.

Medlemsstaterne underrettes om sådanne foranstaltninger, der straks iværksættes.

Enhver medlemsstat kan senest fem arbejdsdage efter at være blevet underrettet indbringe foranstaltninger, som Kommissionen har truffet i henhold til første afsnit, for Rådet. Rådet træder omgående sammen. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve de pågældende foranstaltninger senest en måned efter den dato, hvor de blev indbragt for det.

2.   I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan fungere efter hensigten, kan Rådet, der handler i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for de produkter, der er nævnt i stk. 1.

KAPITEL III

Eksport

Afdeling I

Eksportlicenser

Artikel 161

Eksportlicenser

1.   Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves eksportlicenser, kan Kommissionen kræve, at der ved eksport fra Fællesskabet af et eller flere produkter fra følgende sektorer skal fremlægges eksportlicens:

a)

korn

b)

ris

c)

sukker

d)

olivenolie og spiseoliven, for så vidt angår olivenolie som nævnt i del VII, litra a), i bilag I

e)

oksekød

f)

mælk og mejeriprodukter

g)

svinekød

h)

fåre- og gedekød

i)

æg

j)

fjerkrækød

k)

landbrugsethanol.

Ved anvendelsen af første afsnit tager Kommissionen hensyn til behovet for eksportlicenser til forvaltning af de pågældende markeder og især til overvågning af eksporten af de pågældende produkter.

2.   Artikel 131 til 133 anvendes med de fornødne ændringer.

3.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til stk. 1 og 2, herunder licensernes gyldighedsperiode og niveau for sikkerhedsstillelse.

Afdeling II

Eksportrestitutioner

Artikel 162

Eksportrestitutionernes anvendelsesområde

1.   I det omfang det er nødvendigt for at muliggøre eksport på grundlag af noteringerne eller priserne på verdensmarkedet og inden for de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Fællesskabet udlignes ved eksportrestitutioner for:

a)

produkter fra følgende sektorer, der skal eksporteres i uforarbejdet stand

i)

korn

ii)

ris

iii)

sukker, for så vidt angår de produkter, der er anført i del III, litra b), c), d) og g), i bilag I

iv)

oksekød

v)

mælk og mejeriprodukter

vi)

svinekød

vii)

æg

viii)

fjerkrækød

b)

produkter nævnt i litra a), nr. i), ii), iii), v) og vii), som eksporteres i form af produkter anført i bilag XX og XXI.

For så vidt angår mælk og mejeriprodukter, der eksporteres i form af produkter anført i del IV i bilag XX, må der kun ydes eksportrestitutioner for produkter, der er anført i del XVI, litra a) til e), og litra g), i bilag I.

2.   Eksportrestitutionerne for produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer som anført i bilag XX og XXI, må ikke være større end dem, der gælder for de samme produkter, når de eksporteres i uforarbejdet stand.

3.   For at tage hensyn til de særlige fremstillingsprocesser for visse kategorier af spiritus fremstillet på basis af korn kan kriterierne for ydelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede eksportrestitutioner og kontrolproceduren i fornødent omfang tilpasses denne særlige situation af Kommissionen.

Artikel 163

Tildeling af eksportrestitutioner

De mængder, der kan eksporteres med eksportrestitution, tildeles efter den metode, der:

a)

bedst passer til produktets art og situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyntagen til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette må føre til forskelsbehandling af de pågældende erhvervsdrivende, især mellem store og små erhvervsdrivende

b)

administrativt set er mindst tung for de erhvervsdrivende under hensyntagen til forvaltningskravene

c)

er af en sådan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende.

Artikel 164

Fastsættelse af eksportrestitutioner

1.   Eksportrestitutionerne skal være ens for hele Fællesskabet. De kan differentieres efter destination, især når verdensmarkedssituationen, specifikke krav på visse markeder eller forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, gør dette nødvendigt.

2.   Kommissionen fastsætter restitutionerne.

Fastsættelsen kan ske:

a)

med regelmæssige mellemrum

b)

ved licitation for produkter, for hvilke denne procedure var fastsat allerede før datoen for anvendelsen af denne forordning, jf. artikel 204, stk. 2.

Medmindre fastsættelsen sker ved licitation, fastsættes listen over produkter, for hvilke der ydes eksportrestitution, samt restitutionens størrelse mindst en gang hver tredje måned. Restitutionerne kan dog fastholdes på samme niveau i mere end tre måneder og om fornødent ændres af Kommissionen uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, inden for tidsintervallet efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ.

3.   Der tages hensyn til et eller flere af følgende aspekter, når der fastsættes restitutioner for et bestemt produkt:

a)

situationen og den forventede udvikling i:

priserne for produktet og de disponible mængder på EF's marked

priserne for produktet på verdensmarkedet.

b)

den fælles markedsordnings mål, som er at sikre ligevægt og en naturlig udvikling i priser og samhandel på dette marked

c)

behovet for at undgå forstyrrelser, som vil kunne forårsage en længerevarende uligevægt mellem udbud og efterspørgsel på EF's marked

d)

det økonomiske aspekt i forbindelse med den påtænkte eksport

e)

de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300

f)

nødvendigheden af at skabe balance mellem anvendelsen af EF-basisprodukter med henblik på eksport af forarbejdede varer til tredjelande og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret til forædling

g)

de gunstigste afsætningsomkostninger og omkostninger ved transport fra EF's markeder til EF's eksporthavne eller andre eksportsteder samt transportomkostninger mv. til bestemmelseslandet

h)

efterspørgslen på EF's marked

i)

for svinekød, æg og fjerkrækød forskellen mellem priserne henholdsvis i Fællesskabet og på verdensmarkedet på den mængde foderkorn, der i Fællesskabet er nødvendig for at producere de pågældende produkter.

4.   Kommissionen kan fastsætte et korrektionsbeløb for eksportrestitutionerne inden for korn- og rissektoren. Kommissionen kan om nødvendigt ændre korrektionsbeløbene uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1.

Første afsnit kan også anvendes på produkter, der eksporteres i form af varer anført i bilag XX.

Artikel 165

Eksportrestitutioner for malt på lager

Ved eksport i løbet af de første tre måneder af høståret af malt, der ved udløbet af det foregående høstår befandt sig på lager, eller som er fremstillet af byg, der var på lager på det tidspunkt, gælder den restitution, som ville have været gældende for den pågældende eksportlicens ved eksport i løbet af den sidste måned i det foregående høstår.

Artikel 166

Justering af eksportrestitutionen for korn

Medmindre Kommissionen har fastsat andet, justerer Kommissionen for de produkter, der er nævnt i del I, litra a) og b), i bilag I, den restitution, der er fastsat i henhold til artikel 167, stk. 2, på baggrund af de månedlige forhøjelser, der gælder for interventionsprisen, og i givet fald ændringerne i denne pris.

Første afsnit kan helt eller delvis anvendes på de produkter, der er nævnt i del I, litra c) og d), i bilag I, og på de produkter, der er nævnt i del I i bilag I, og som eksporteres i form af varer, som er anført i del I i bilag XX. I dette tilfælde korrigeres den justering, der er nævnt i første afsnit, ved at der på den månedlige forhøjelse anvendes en koefficient, som udtrykker forholdet mellem mængden af basisprodukt og den mængde af basisproduktet, som er indeholdt i det eksporterede, forarbejdede produkt eller anvendt ved fremstillingen af den eksporterede vare.

Artikel 167

Ydelse af eksportrestitution

1.   For produkter i artikel 162, stk. 1, litra a), der eksporteres i uforarbejdet stand, ydes der kun restitutioner efter anmodning og mod fremlæggelse af eksportlicens.

2.   For produkter i stk. 1 anvendes den restitution, der gælder på dagen for licensansøgningen, eller som er fastlagt ved den pågældende licitation, og i tilfælde af differentieret restitution den restitution, som gælder samme dag:

a)

for den destination, der er angivet i licensen, eller

b)

når det er relevant, for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er angivet i licensen, i hvilket tilfælde beløbet ikke må overstige det beløb, der gælder for den destination, der er angivet i licensen.

Kommissionen kan træffe passende foranstaltninger for at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke.

3.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen beslutte, at der for rugeæg og daggamle kyllinger kan bevilges eksportlicenser efterfølgende.

4.   Det kan efter proceduren i artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 (68) besluttes at anvende stk. 1 og 2 på de produkter, der er nævnt i artikel 162, stk. 1, litra b) i nærværende forordning.

5.   Kommissionen kan give dispensation fra stk. 1 og 2 for produkter, som der ydes eksportrestitutioner for i forbindelse med fødevarehjælp.

6.   Restitutionen ydes, når det godtgøres:

a)

at produkterne er eksporteret fra Fællesskabet

b)

at produkterne i tilfælde af differentieret restitution har nået den destination, der er angivet i licensen, eller en anden destination, som der var fastsat en restitution for, jf. dog stk. 2, litra b).

Kommissionen kan dog give dispensation, hvis der fastlægges betingelser, som giver tilsvarende garantier.

7.   Kommissionen kan fastsætte yderligere betingelser for at yde eksportrestitutioner for et eller flere produkter. De kan omfatte:

a)

at der kun udbetales restitutioner for produkter af EF-oprindelse

b)

at restitutionerne for importerede produkter er begrænset til den told, der blev opkrævet ved import, hvis denne er lavere end den gældende restitution.

Artikel 168

Eksportrestitutioner for levende kvæg

Ydelse af restitution for eksport af levende kvæg er betinget af, at dyrevelfærdsbestemmelserne i EF-retsforskrifterne, navnlig om beskyttelse af dyr under transport, overholdes.

Artikel 169

Eksportbegrænsninger

På grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de fastsatte referenceperioder, og som gælder for de pågældende produkter, sikres det, at de mængdegrænser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, overholdes. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af WTO-aftalen om landbrug, berøres eksportlicensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udløb.

Artikel 170

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling, især for:

a)

omfordeling af eksportmængder, der ikke er tildelt eller udnyttet

b)

kvaliteten af de produkter, der kan ydes eksportrestitution for, og andre særlige krav og betingelser for disse produkter.

c)

kontrol, herunder fysisk kontrol og dokumentkontrol, af, om transaktioner, der giver ret til udbetaling af restitutioner og alle andre beløb i forbindelse med eksport, rent faktisk har fundet sted, og om de har fundet sted på behørig måde.

Kommissionen foretager de ændringer, der er nødvendige i bilag XX, under hensyntagen til de kriterier, der er nævnt i artikel 8, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 3448/93.

Gennemførelsesbestemmelserne til artikel 167 for de produkter, der er nævnt i artikel 162, stk. 1, litra b), fastsættes dog efter proceduren i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 3448/93.

Afdeling III

Eksportkontingentforvaltning i mejerisektoren

Artikel 171

Forvaltning af toldkontingenter, der åbnes af tredjelande

1.   Hvis der i en aftale, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300, er fastsat fuld eller delvis forvaltning af et toldkontingent, som er åbnet af et tredjeland for mælk og mejeriprodukter, vedtager Kommissionen forvaltningsmetoden og gennemførelsesbestemmelserne til metoden.

2.   De toldkontingenter, der er nævnt i stk. 1, forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende ikke forskelsbehandles, og at der sikres fuld udnyttelse af de muligheder, som det pågældende kontingent åbner, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination af dem eller en anden passende metode:

a)

en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgningerne indgives i (efter »først til mølle«-princippet)

b)

en metode, hvor der fordeles i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden »samtidig behandling«)

c)

en metode, der tager hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden »traditionelle/nye mønstre«).

Afdeling IV

Særlig behandling ved import til tredjelande

Artikel 172

Attester for produkter, der er omfattet af en særlig ordning ved import til tredjelande

1.   Ved eksport af landbrugsprodukter, der i henhold til aftaler, som Fællesskabet har indgået i henhold til traktatens artikel 300, kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, forudsat at visse betingelser er overholdt, udsteder medlemsstaternes myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol et dokument, der bekræfter, at betingelserne er opfyldt.

2.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

Afdeling V

Særlige bestemmelser for levende planter

Artikel 173

Mindstepriser for eksport

1.   Kommissionen kan hvert år i god tid før markedsføringsperiodens begyndelse fastsætte en eller flere mindstepriser for eksporten til tredjelande for hvert af produkterne fra sektoren for levende planter henhørende under KN-kode 0601 10.

Disse produkter kan eksporteres, hvis det sker til en pris, der mindst er lige så høj som den mindstepris, der er fastsat for det pågældende produkt.

2.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til stk. 1 under hensyntagen til de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, stk. 2.

Afdeling VI

Passiv forædling

Artikel 174

Suspension af proceduren for passiv forædling

1.   Hvis EF's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for passiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for passiv forædling for produkter fra korn-, ris-, oksekøds-, svinekøds-, fåre- og gedekøds- samt fjerkrækødsektoren. Hvis Kommissionen har modtaget en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen.

Medlemsstaterne underrettes om sådanne foranstaltninger, der straks iværksættes.

Enhver medlemsstat kan senest fem arbejdsdage efter at være blevet underrettet indbringe foranstaltninger, som Kommissionen har truffet i henhold til første afsnit, for Rådet. Rådet træder omgående sammen. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve de pågældende foranstaltninger senest en måned efter den dato, hvor de blev indbragt for det.

2.   I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan fungere efter hensigten, kan Rådet, der handler i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for passiv forædling for de produkter, der er nævnt i stk. 1.

DEL IV

KONKURRENCEREGLER

KAPITEL I

Regler for virksomhederne

Artikel 175

Anvendelse af traktatens artikel 81 til 86

Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder traktatens artikel 81 til 86 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. dog artikel 176 i denne forordning, anvendelse på alle aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, og artikel 82, og som vedrører produktionen af eller handelen med de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a)-h), litra k) og litra m)-u), og artikel 1, stk. 3, i denne forordning.

Artikel 176

Undtagelser

1.   Traktatens artikel 81, stk. 1, finder ikke anvendelse på de aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 175 i denne forordning, og som udgør en integrerende del af en national markedsordning eller er nødvendige for at nå målene i traktatens artikel 33.

Traktatens artikel 81, stk. 1, gælder især ikke for aftaler, vedtagelser og former for praksis mellem landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af landbrugssammenslutninger, der henhører under en enkelt medlemsstat, i det omfang de — uden at medføre forpligtelse til at holde en bestemt pris — angår produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre Kommissionen fastslår, at konkurrence således er udelukket, eller at målene i traktatens artikel 33 er bragt i fare.

2.   Efter at have indhentet udtalelse fra medlemsstaterne og hørt de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og enhver anden fysisk eller juridisk person, som Kommissionen skønner det nødvendigt at høre, har Kommissionen med forbehold af Domstolens kontrol som den eneste kompetence til at fastslå ved en beslutning, der offentliggøres, for hvilke aftaler, vedtagelser og former for praksis de betingelser, der er omtalt i stk. 1, er opfyldt.

Kommissionen fastslår dette på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats myndighed eller en virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har interesse heri.

3.   Ved offentliggørelsen af den beslutning, der er nævnt i stk. 2, første afsnit, anføres de interesserede parter og beslutningens væsentligste indhold. Der skal tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

Artikel 177

Aftaler og samordnet praksis i tobakssektoren

1.   Traktatens artikel 81, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer i tobakssektoren med henblik på gennemførelse af de mål, der er nævnt i artikel 123, litra c), i denne forordning, forudsat:

a)

at aftalerne og den samordnede praksis er meddelt Kommissionen

b)

at Kommissionen ikke inden for en frist på tre måneder regnet fra meddelelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, har erklæret aftalerne eller den samordnede praksis for uforenelige med konkurrencereglerne.

Aftalerne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af denne frist på tre måneder.

2.   Aftaler og samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EF-konkurrencereglerne, hvis de:

a)

kan medføre nogen form for opdeling af markederne i Fællesskabet

b)

kan bevirke, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende

c)

kan medføre konkurrenceforvridninger, som ikke er absolut nødvendige for at nå de mål for den fælles landbrugspolitik, der tilsigtes med brancheforanstaltningen

d)

omfatter fastsættelse af priser eller kvoter, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af foranstaltninger, som brancheorganisationer vedtager i henhold til specifikke ordninger fastsat ved fællesskabsregler

e)

kan skabe forskelsbehandling eller udelukke konkurrence for en væsentlig del af de pågældende produkter.

3.   Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist på tre måneder, der er nævnt i stk. 1, litra b), at betingelserne for at anvende dette kapitel ikke er opfyldt, vedtager den uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, en beslutning om, at traktatens artikel 81, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale eller samordnede praksis.

Beslutningen kan ikke anvendes fra en dato, der ligger forud for datoen for beslutningens meddelelse til den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 178

Aftaler og samordnet praksis, der er bindende for ikke-medlemmer i tobakssektoren

1.   Brancheorganisationerne i tobakssektoren kan anmode om, at deres aftaler eller samordnede praksis for en dels vedkommende gøres bindende for individuelle erhvervsdrivende og sammenslutninger i den pågældende økonomiske sektor, der ikke er medlem af de fagorganisationer, som er samlet i brancheorganisationerne, for en begrænset periode og for det område, hvor de pågældende udøver deres aktiviteter.

En udvidet anvendelse af reglerne er betinget af, at brancheorganisationerne repræsenterer mindst to tredjedele af den pågældende produktion og/eller handel. Hvis den foreslåede udvidede anvendelse af reglerne vedrører et tværregionalt anvendelsesområde, skal brancheorganisationerne godtgøre en minimumsrepræsentativitet for hver omfattet erhvervsgren i hver af de omfattede regioner.

2.   De regler, for hvilke der anmodes om udvidet anvendelse, skal have været i anvendelse i mindst et år og vedrøre et eller flere af følgende emner:

a)

kendskab til produktionen og markedet

b)

fastlæggelse af minimumskvaliteter

c)

anvendelse af dyrkningsmetoder, der er forenelige med beskyttelsen af miljøet

d)

fastlæggelse af minimumsstandarder for behandling og emballering

e)

brug af certificerede frø og kontrol af produkternes kvalitet.

3.   En udvidet anvendelse af reglerne er betinget af Kommissionens godkendelse.

Artikel 179

Gennemførelsesbestemmelser for aftaler og samordnet praksis i tobakssektoren

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne for artikel 177 og 178, herunder bestemmelserne vedrørende meddelelser og offentliggørelse.

KAPITEL II

Statsstøtteregler

Artikel 180

Anvendelse af traktatens artikel 87, 88 og 89

Medmindre andet er bestemt i denne forordning, jf. især artikel 182 om statsstøtte, finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktionen af og handelen med de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a)-h), litra k) og litra m)-u), og artikel 1, stk. 3, i denne forordning.

Artikel 181

Særlige bestemmelser for mælk og mejeriprodukter

Støtte, hvis størrelse fastsættes i forhold til prisen for eller mængden af produkter, jf. del XVI i bilag I i nærværende forordning, er forbudt, jf. dog traktatens artikel 87, stk. 2.

Nationale foranstaltninger, der muliggør en udligning mellem priserne for produkter, jf. del XVI i bilag I i nærværende forordning, er ligeledes forbudt.

Artikel 182

Særlige nationale bestemmelser

1.   Finland og Sverige kan, såfremt Kommissionen giver sin tilladelse, yde støtte til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter (KN-kode ex 0208 og ex 0210), for så vidt dette ikke fører til nogen forøgelse af de traditionelle produktionsmængder.

2.   Finland kan yde støtte til henholdsvis visse mængder af frø og visse mængder af sædekorn, der udelukkende er produceret i denne medlemsstat, som følge af dens særlige klimatiske betingelser, såfremt Kommissionen giver sin tilladelse.

3.   Medlemsstater, der nedsætter deres sukkerkvote med over 50 % af den sukkerkvote, der blev fastsat den 20. februar 2006 i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006, kan yde midlertidig statsstøtte i den periode, hvor der ydes overgangsstøtte til sukkerroeavlerne i henhold til afsnit IV, kapitel 10f, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Kommissionen fastsætter på grundlag af en ansøgning fra de enkelte medlemsstater den samlede statsstøtte, der kan ydes til denne foranstaltning.

For Italien må den midlertidige støtte, der er nævnt i første afsnit, ikke overstige i alt 11 EUR pr. produktionsår pr. ton sukkerroer til sukkerroeavlerne og til transport af sukkerroer.

Finland kan yde en støtte på op til 350 EUR/ha pr. produktionsår til sukkerroeavlerne.

De berørte medlemsstater underretter senest 30 dage efter hvert produktionsårs udløb Kommissionen om, hvilket beløb de faktisk har ydet i statsstøtte i det pågældende produktionsår.

4.   Uden at dette berører anvendelsen af artikel 88, stk. 1, og af første punktum i traktatens artikel 88, stk. 3, kan Tyskland indtil den 31. december 2010 yde støtte inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol for produkter, der efter yderligere forarbejdning markedsføres af monopolet som landbrugsethanol og er opført i traktatens bilag I. Den samlede støtte må ikke overstige 110 mio. EUR om året.

Tyskland forelægger hvert år inden den 30. juni Kommissionen en rapport om, hvorledes ordningen fungerer.

DEL V

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER

Artikel 183

Afgift til fremme af forbruget af mælk og mejeriprodukter

En medlemsstat kan pålægge mælkeproducenterne en forbrugsfremmeafgift, der betales for de afsatte mængder mælk eller mælkeækvivalenter for at finansiere foranstaltninger til fremme af forbruget i Fællesskabet, udvidelse af markederne for mælk og mejeriprodukter og forbedring af kvaliteten, idet traktatens artikel 87, 88 og 89 dog finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 180 i denne forordning.

Artikel 184

Forelæggelse af rapport for visse sektorer

Kommissionen skal:

1)

senest den 30. september 2008 på basis af en evaluering af denne forordning forelægge Rådet en rapport om tørret foder, der navnlig behandler udviklingen for så vidt angår arealer med bælgplanter og andet grøntfoder, produktionen af tørret foder og de opnåede besparelser med hensyn til fossilt brændsel. Rapporten skal om nødvendigt ledsages af passende forslag.

2)

hvert tredje år og første gang senest den 31. december 2010 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af foranstaltningerne for biavlssektoren i del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling VI.

3)

inden den 31. december 2009 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelse af undtagelsen i artikel 182, stk. 4, for så vidt angår Tysklands alkoholmonopol, herunder også en evaluering af den støtte, der er ydet inden for rammerne af dette monopol, ledsaget af relevante forslag.

Artikel 185

Registrering af kontrakter i humlesektoren

1.   Enhver kontrakt om levering af humle produceret i Fællesskabet, der indgås mellem en producent eller en producentorganisation på den ene side og en køber på den anden side, registreres af de organer, som hver producentmedlemsstat har udpeget hertil.

2.   Kontrakter om levering af bestemte mængder til aftalte priser i et tidsrum omfattende et eller flere produktionsår, som indgås inden den 1. august i det første produktionsår, benævnes »forudindgåede kontrakter«. De registreres separat.

3.   De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til de formål, som er nødvendige for at gennemføre denne forordning.

4.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser for registreringen af kontrakter om levering af humle.

Artikel 186

Prisforstyrrelser på det indre marked

Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i følgende situationer, og når det skønnes, at disse situationer vil vare ved og medfører eller truer med at medføre markedsforstyrrelser:

a)

for produkter fra sukker-, humle-, oksekøds- og fåre- og gedekødssektoren, hvis priserne på EF-markedet stiger eller falder væsentligt for et hvilket som helst af disse produkter

b)

for produkter fra svinekøds-, æg- og fjerkrækødsektoren samt for olivenolie, hvis priserne på EF-markedet stiger væsentligt for et hvilket som helst af disse produkter.

Artikel 187

Forstyrrelser forårsaget af noteringer og priser på verdensmarkedet

Hvis noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for et eller flere af produkterne fra korn-, ris-, sukker- og mejerisektoren når op på et sådant niveau, at forsyningen af EF's marked afbrydes eller er i fare for at blive afbrudt, og denne situation kan forventes at vare ved og blive yderligere forværret, kan Kommissionen træffe de fornødne foranstaltninger for den pågældende sektor. Den kan især suspendere importtolden helt eller delvis for visse mængder.

Artikel 188

Betingelser for foranstaltninger i tilfælde af forstyrrelser og gennemførelsesbestemmelser

1.   Foranstaltningerne i artikel 186 og 187 kan træffes:

a)

hvis alle andre foranstaltninger i denne forordning er utilstrækkelige

b)

under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, stk. 2.

2.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser for artikel 186 og 187.

Artikel 189

Meddelelser i ethanolsektoren

1.   Medlemsstaterne sender Kommissionen følgende oplysninger om produkter fra ethanolsektoren:

a)

produktionen af landbrugsethanol, angivet i hl ren alkohol og opdelt på de produkter til alkoholfremstilling, der er anvendt

b)

afsætningen af landbrugsethanol angivet i hl ren alkohol og opdelt på de forskellige anvendelsesformål

c)

de disponible lagre af landbrugsethanol i medlemsstaten ved udgangen af det foregående år

d)

den forventede produktion det indeværende år.

Kommissionen fastsætter reglerne for meddelelse af disse oplysninger, navnlig hvor ofte de skal meddeles, og for definition af anvendelsesformål.

2.   På grundlag af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, og andre disponible oplysninger udarbejder Kommissionen uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, en EF-opgørelse for markedet for landbrugsethanol for det foregående år og et skøn over markedet for det indeværende år.

EF-opgørelsen indeholder ligeledes oplysninger om ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse. Kommissionen fastsætter, hvad disse oplysninger præcis skal indeholde, og hvilke vilkår der gælder for indsamlingen af dem.

I dette stykke forstås ved »ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse« produkter henhørende under KN-kode 2207, 2208 90 91 og 2208 90 99, der ikke er fremstillet af et bestemt landbrugsprodukt, som er nævnt i traktatens bilag I.

3.   Kommissionen underretter medlemsstaterne om de opgørelser, der er nævnt i stk. 2.

DEL VI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 190

Finansielle bestemmelser

Forordning (EF) nr. 1290/2005 og gennemførelsesbestemmelserne dertil anvendes for de udgifter, som medlemsstaterne har haft ved opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til nærværende forordning.

Artikel 191

Akutte situationer

Kommissionen træffer de foranstaltninger, der er nødvendige og begrundede for at løse specifikke praktiske problemer i akutte situationer.

Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum.

Artikel 192

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning eller for at overvåge og analysere markedet og opfylde de internationale forpligtelser for produkterne i artikel 1.

2.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser om, hvilke oplysninger der er nødvendige for at anvende stk. 1, samt om disses form og indhold, såvel som om tidspunkter, frister og procedurer for at sende eller gøre oplysninger og dokumenter tilgængelige.

Artikel 193

Omgåelsesklausul

Medmindre der er fastsat særlige bestemmelser, indrømmes der ingen fordele i henhold til denne forordning til fysiske eller juridiske personer om hvem det kan fastslås, at betingelserne for at opnå sådanne fordele blev skabt på en kunstig måde og i strid med formålene for nærværende forordning.

Artikel 194

Kontrol, administrative foranstaltninger og administrative sanktioner og indberetning heraf

Kommissionen fastsætter:

a)

regler for den administrative og fysiske kontrol, som medlemsstaterne skal føre for at undersøge, om de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning er overholdt

b)

en ordning for anvendelse af administrative foranstaltninger og administrative sanktioner, hvis det konstateres, at de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, ikke er overholdt

c)

regler for den inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, der følger af anvendelsen af denne forordning

d)

regler for indberetning af, hvilken kontrol der er foretaget, og resultaterne heraf.

De administrative sanktioner, der er nævnt i litra b), differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig misligholdelsen er, og hvor hyppigt den har fundet sted.

DEL VII

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Gennemførelsesbestemmelser

Artikel 195

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter (i det følgende benævnt »komitéen«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.

Artikel 196

Tilrettelæggelse af komitéens arbejde

Ved tilrettelæggelsen af møderne i den komité, der er nævnt i artikel 195, tages der navnlig hensyn til dens ansvarsområder, den særlige karakter af det emne, der skal behandles, samt behovet for at inddrage passende ekspertise.

KAPITEL II

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 197

Ændringer af forordning (EF) nr. 1493/1999

Artikel 74 til 76 i forordning (EF) nr. 1493/1999 udgår.

Artikel 198

Ændringer af forordning (EF) nr. 2200/96

Artikel 46 og 47 i forordning (EF) nr. 2200/96 udgår.

Artikel 199

Ændringer af forordning (EF) nr. 2201/96

Artikel 29 og 30 i forordning (EF) nr. 2201/96 udgår.

Artikel 200

Ændringer af forordning (EF) nr. 1184/2006

I forordning (EF) nr. 1184/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Titlen affattes således:

»Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med visse landbrugsvarer«

2)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Denne forordning fastsætter regler for anvendelsen af traktatens artikel 81 til 86 og visse bestemmelser i artikel 88 i forbindelse med produktionen af eller handelen med de produkter, der er anført i traktatens bilag I, undtagen de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a)-h), litra k) og litra m)-u), samt artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (69).

Artikel 1a

Traktatens artikel 81 til 86 og de bestemmelser, der er truffet til deres gennemførelse, gælder for alle aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, og artikel 82, og som vedrører produktionen af eller handelen med de produkter, der er nævnt i artikel 1, jf. dog artikel 2 i nærværende forordning.

3)

Artikel 2, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Traktatens artikel 81, stk. 1, gælder ikke for de aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 1a i denne forordning, og som udgør en integrerende del af en national markedsordning, eller som er nødvendige for at nå målene i traktatens artikel 33.«

4)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Traktatens artikel 88, stk. 1 og stk. 3, første punktum, finder anvendelse på den støtte, der ydes til produktion af eller handel med de produkter, der er nævnt i artikel 1.«

Artikel 201

Ophævelse

1.   Følgende forordninger ophæves, jf. dog stk. 3:

a)

fra den 1. januar 2008: forordning (EØF) nr. 234/68, (EØF) nr. 827/68, (EØF) nr. 2517/69, (EØF) nr. 2728/75, (EØF) nr. 1055/77, (EØF) nr. 2931/79, (EØF) nr. 1358/80, (EØF) nr. 3730/87, (EØF) nr. 4088/87, (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 670/2003 og (EF) nr. 797/2004

b)

fra den 1. april 2008: forordning (EØF) nr. 707/76, (EF) nr. 1786/2003, (EF) nr. 1788/2003 og (EF) nr. 1544/2006

c)

fra den 1. juli 2008: forordning (EØF) nr. 315/68, (EØF) nr. 316/68 , (EØF) nr. 2729/75, (EØF) nr. 2759/75, (EØF) nr. 2763/75, (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EØF) nr. 2782/75, (EØF) nr. 1898/87, (EØF) nr. 1906/90, (EØF) nr. 2204/90, (EØF) nr. 2075/92, (EØF) nr. 2077/92, (EØF) nr. 2991/94, (EF) nr. 2597/97, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999, (EF) nr. 2250/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EF) nr. 2529/2001, (EF) nr. 1784/2003, (EF) nr. 865/2004, (EF) nr. 1947/2005, (EF) nr. 1952/2005 og (EF) nr. 1028/2006

d)

fra den 1. september 2008: forordning (EF) nr. 1785/2003

e)

fra den 1. oktober 2008: forordning (EF) nr. 318/2006

f)

fra den 1. januar 2009: forordning (EØF) nr. 3220/84, (EØF) nr. 386/90, (EØF) nr. 1186/90, (EØF) nr. 2137/92 og (EF) nr. 1183/2006.

2.   Afgørelse 74/583/EØF ophæves fra den 1. januar 2008.

3.   Ophævelsen af de i stk. 1 nævnte forordninger berører ikke:

a)

den fortsatte gyldighed af de fællesskabsretsakter, der er vedtaget på grundlag af disse forordninger, og som forbliver i kraft, og

b)

den fortsatte gyldighed af de ændringer, der ved disse forordninger er foretaget af andre fællesskabsretsakter, der ikke ophæves ved denne forordning.

Artikel 202

Henvisninger

Henvisninger til bestemmelser og forordninger, der ændres eller ophæves ved artikel 197 til 201, gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellerne i bilag XXII.

Artikel 203

Overgangsbestemmelser

Kommissionen kan vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra ordningerne i de forordninger, som ændres eller ophæves ved artikel 197 til 201, til ordningerne i nærværende forordning.

Artikel 204

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den anvendes fra den 1. januar 2008.

Den anvendes dog:

a)

fra den 1. juli 2008 for sektorerne korn, frø, humle, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, råtobak, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød

b)

fra den 1. september 2008 for rissektoren

c)

fra den 1. oktober for sukkersektoren, undtagen artikel 56, der anvendes fra den 1. januar 2008

d)

fra den 1. april 2008 for sektoren for tørret foder og silkeormesektoren

e)

fra den 1. august 2008 for vinsektoren og artikel 197

f)

fra den 1. juli 2008 for mejerisektoren, undtagen bestemmelserne i del II, afsnit I, kapitel III

g)

fra den 1. april 2008 for så vidt angår mælkeproduktionsreguleringsordningen i del II, afsnit I, kapitel III

h)

fra den 1. januar 2009 for så vidt angår de EF-handelsklasseskemaer for slagtekroppe, der er nævnt i artikel 42, stk. 1.

Artikel 27, 39 og 172 anvendes fra den 1. januar 2008 og artikel 149 — 152 fra den 1. juli 2008 for alle de berørte produkter.

3.   For sukkersektoren anvendes del II, afsnit I, indtil udgangen af sukkerproduktionsåret 2014/15.

4.   Mælkeproduktionsreguleringsordningen i del II, afsnit I, kapitel III, anvendes i henhold til artikel 66 indtil den 31. marts 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 22. oktober 2007.

På Rådets vegne

J. SILVA

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 24.5.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 55 af 2.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(3)  EFT L 151 af 30.6.1968, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 865/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97).

(4)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(5)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 679/2006 (EUT L 119 af 4.5.2006, s. 1).

(6)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 77. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 679/2006.

(7)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1679/2005 (EUT L 271 af 15.10.2005, s. 1).

(8)  EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2013/2006 (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 13).

(9)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1182/2007 (EUT L 273 af 17.10.2007, s. 1).

(10)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1182/2007.

(11)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005.

(12)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1152/2007 (EUT L 258 af 4.10.2007, s. 3).

(13)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(14)  EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 953/2006 (EUT L 175 af 29.6.2006, s. 1).

(15)  EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005.

(16)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(17)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 797/2006 (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 1).

(18)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 114. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 456/2006 (EUT L 82 af 21.3.2006, s. 1).

(19)  EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97. Berigtiget i EUT L 206 af 9.6.2004, s. 37.

(20)  EUT L 312 af 29.11.2005, s. 3. Ændret ved forordning (EF) nr. 1247/2007 (EUT L 282 af 26.10.2007, s. 1).

(21)  EUT L 314 af 30.11.2005, s. 1.

(22)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1260/2007 (EUT L 283 af 27.10.2007, s. 1).

(23)  EUT L 97 af 15.4.2003, s. 6.

(24)  EUT L 125 af 28.4.2004, s. 1.

(25)  EUT L 286 af 17.10.2006, s. 1.

(26)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 552/2007 (EUT L 131 af 23.5.2007, s. 10).

(27)  EFT L 352 af 15.12.1987, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2535/95 (EFT L 260 af 31.10.1995, s. 3).

(28)  EUT L 214 af 4.8.2006, s. 1.

(29)  EFT L 119 af 11.5.1990, s. 31. Ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(30)  EFT L 301 af 20.11.1984, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 3513/93 (EFT L 320 af 22.12.1993, s. 5).

(31)  EFT L 214 af 30.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(32)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 123. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1186/2007 (EUT L 265 af 11.10.2007, s. 22).

(33)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1261/2007 (EUT L 283 af 27.10.2007, s. 8).

(34)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 378/2007 (EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1).

(35)  EFT L 182 af 3.7.1987, s. 36. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(36)  EUT L 351 af 23.12.1997, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1153/2007 (EUT L 258 af 4.10.2007, s. 6).

(37)  EFT L 316 af 9.12.1994, s. 2.

(38)  EUT L 186 af 7.7.2006, s. 1.

(39)  EFT L 173 af 6.7.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1029/2006 (EUT L 186 af 7.7.2006, s. 6).

(40)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 100. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(41)  EFT L 201 af 31.7.1990, s. 7. Ændret ved forordning (EF) nr. 2583/2001 (EFT L 345 af 29.12.2001, s. 6).

(42)  EFT L 281 af 1.11.1975, s. 18. Ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 105).

(43)  EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7.

(44)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(45)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 19.

(46)  EFT L 84 af 31.3.1976, s. 1.

(47)  EFT L 128 af 24.5.1977, s. 1.

(48)  EFT L 334 af 28.12.1979, s. 8.

(49)  EFT L 42 af 16.2.1990, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 163/94 (EFT L 24 af 29.1.1994, s. 2).

(50)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 80.

(51)  EFT L 275 af 26.10.1999, s. 4.

(52)  EFT L 71 af 21.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 4112/88 (EFT L 361 af 29.12.1988, s. 7).

(53)  EFT L 71 af 21.3.1968, s. 8. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 309/79 (EFT L 42 af 17.2.1979, s. 21).

(54)  EFT L 318 af 18.12.1969, s. 15. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1153/78 (EFT L 144 af 31.5.1978, s. 4).

(55)  EFT L 281 af 1.11.1975, s. 17.

(56)  EFT L 140 af 5.6.1980, s. 4.

(57)  EFT L 382 af 31.12.1987, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1300/97 (EFT L 177 af 5.7.1977, s. 1).

(58)  EFT L 317 af 27.11.1974, s. 21.

(59)  EFT L 197 af 30.7.1994, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 671/2007 (EUT L 156 af 16.6.2007, s. 1).

(60)  EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.

(61)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 27.

(62)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(63)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 733/2007 (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 1).

(64)  EUT L 316 af 2.12.2005, s. 1.

(65)  EUT L 169 af 30.6.2005, s. 1.

(66)  EFT L 67 af 10.3.1994, s. 89.

(67)  EFT L 349 af 31.12.1994, s. 53.

(68)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.

(69)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1


BILAG I

LISTE OVER PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 1

Del I: Korn

For korn omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

0709 90 60

Sukkermajs, frisk eller kølet

0712 90 19

Sukkermajs, tørret, også snittet, knust eller pulveriseret, men ikke yderligere tilberedt, undtagen hybridmajs til udsæd

1001 90 91

Blød hvede og blandsæd af hvede og rug, til udsæd

1001 90 99

Spelt, blød hvede og blandsæd af hvede og rug, undtagen til udsæd

1002 00 00

Rug

1003 00

Byg

1004 00

Havre

1005 10 90

Majs til udsæd, undtagen hybridmajs

1005 90 00

Majs, undtagen til udsæd

1007 00 90

Sorghum, undtagen hybridsorghum, til udsæd

1008

Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter

b)

1001 10

Hård hvede

c)

1101 00 00

Hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug

1102 10 00

Rugmel

1103 11

Gryn og groft mel af hvede

1107

Malt, også brændt

d)

0714

Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, søde kartofler og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets; marv af sagopalmer

 

ex 1102

Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug:

 

1102 20

Majsmel

 

1102 90

Andre varer:

 

1102 90 10

– –

Bygmel

 

1102 90 30

– –

Havremel

 

1102 90 90

– –

I andre tilfælde

 

ex 1103

Gryn og groft mel samt pellets af korn, undtagen gryn og groft mel af hvede (pos. 1103 11) og gryn og groft mel af ris (pos. 1103 19 50) og pellets af ris (pos. 1103 20 50)

 

ex 1104

Korn, bearbejdet på anden måde (f.eks. afskallet, valset, i flager, afrundet, skåret eller knust), undtagen ris henhørende under pos. 1006 og flager af ris henhørende under pos. 1104 19 91; kim af korn, hel, valset, i flager eller formalet

 

1106 20

Mel og pulver af marv af sagopalmer eller af rødder eller rodknolde henhørende under pos. 0714

 

ex 1108

Stivelse; inulin:

Stivelse:

 

1108 11 00

– –

Hvedestivelse

 

1108 12 00

– –

Majsstivelse

 

1108 13 00

– –

Kartoffelstivelse

 

1108 14 00

– –

Maniokstivelse

 

ex 1108 19

– –

Anden stivelse:

 

1108 19 90

– – –

I andre tilfælde

 

1109 00 00

Hvedegluten, også tørret

 

1702

Andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel:

 

ex 1702 30

Glucose eller glucosesirup, uden indhold af fructose eller med et fructoseindhold i tør tilstand på under 20 vægtprocent

– –

Andre varer:

– – –

I andre tilfælde:

 

1702 30 91

– – – –

I form af hvidt krystallinsk pulver, også agglomereret

 

1702 30 99

– – – –

I andre tilfælde

 

ex 1702 40

Glucose og glucosesirup, med et fructoseindhold i tør tilstand på 20 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent, undtagen invertsukker:

 

1702 40 90

– –

I andre tilfælde

 

ex 1702 90

Andre varer, herunder invertsukker og andre sukkerarter eller sukkeropløsninger med et fructoseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent:

 

1702 90 50

– –

Maltodextrin og maltodextrinsirup

– –

Karamel:

– – –

I andre tilfælde:

 

1702 90 75

– – – –

I form af pulver, også agglomereret

 

1702 90 79

– – – –

I andre tilfælde

 

2106

Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:

 

ex 2106 90

Andre varer

– –

Sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer:

– – –

I andre tilfælde

 

2106 90 55

– – – –

Af glucose eller maltodextrin

 

ex 2302

Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn

 

ex 2303

Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter, roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling, samt mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling, også i form af pellets:

 

2303 10

Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter

 

2303 30 00

Mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling

 

ex 2306

Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305:

I andre tilfælde

 

2306 90 05

– –

af majskim

 

ex 2308

Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet:

 

2308 00 40

Agern og hestekastanjer; presserester fra andre frugter end vindruer

 

2309

Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder:

 

ex 2309 10

Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg

 

2309 10 11

2309 10 13

2309 10 31

2309 10 33

2309 10 51

2309 10 53

– –

Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger, maltodextrin, maltodextrinsirup og andre maltodextrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 51 til 1702 30 99, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter (1), undtagen tilberedninger og foderstoffer med indhold af mælkeprodukter på 50 vægtprocent og derover

 

ex 2309 90

Andre varer:

 

2309 90 20

Varer omhandlet i supplerende bestemmelse 5 til kapitel 23 i den kombinerede nomenklatur

Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes):

 

2309 90 31

2309 90 33

2309 90 41

2309 90 43

2309 90 51

2309 90 53

– –

Andre varer med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger, maltodextrin, maltodextrinsirup og andre maltodextrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 51 til 1702 30 99, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter (1), undtagen tilberedninger og foderstoffer med indhold af mælkeprodukter på 50 vægtprocent og derover

Del II: Ris

For ris omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

1006 10 21 til

1006 10 98

Uafskallet ris, undtagen til udsæd

1006 20

Afskallet ris (hinderis)

1006 30

Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret:

b)

1006 40 00

Brudris

c)

1102 90 50

Rismel

1103 19 50

Gryn og groft mel af ris

1103 20 50

Pellets af ris

1104 19 91

Flager af ris

ex 1104 19 99

Valset ris

1108 19 10

Risstivelse

Del III: Sukker

For sukker omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

1212 91

Sukkerroer

1212 99 20

Sukkerrør

b)

1701

Rør- og roesukker samt kemisk ren saccharose, i fast form

c)

1702 20

Ahornsukker og ahornsirup

1702 60 95 og

1702 90 99

Andet sukker i fast form samt sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen lactose, glucose, maltodextrin og isoglucose

1702 90 60

Kunsthonning, også blandet med naturlig honning

1702 90 71

Karamel, med et saccharoseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent og derover

2106 90 59

Sirup og andre sukkeropløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen isoglucose-, lactose-, glucose- og maltodextrinsirup

d)

1702 30 10

1702 40 10

1702 60 10

1702 90 30

Isoglucose

e)

1702 60 80

1702 90 80

Inulinsirup

f)

1703

Melasse hidrørende fra udvinding eller raffinering af sukker

g)

2106 90 30

Isoglucosesirup og andre isoglucoseopløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer

h)

2303 20

Roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling

Del IV: Tørret foder

For tørret foder omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

ex 1214 10 00

Mel og pellets af lucerne, kunsttørret ved varme

Mel og pellets af lucerne tørret på anden måde og formalet

ex 1214 90 90

Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke og lignende foderprodukter, kunsttørret ved varme, undtagen hø og foderkål samt produkter med indhold af hø

Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og kællingetand, tørret på anden måde, formalet

b)

ex 2309 90 99

Proteinkoncentrater, fremstillet af saft af lucerne og græs

Tørrede produkter udelukkende fremstillet af restprodukter i fast form og saft fremkommet ved fremstilling af ovennævnte koncentrater

Del V: Frø

For frø omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

0712 90 11

Sukkermajshybrider:

Til udsæd

0713 10 10

Ærter (Pisum sativum):

Til udsæd

ex 0713 20 00

Kikærter:

Til udsæd

ex 0713 31 00

Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczec:

Til udsæd

ex 0713 32 00

Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis):

Til udsæd

0713 33 10

Havebønner (Phaseolus vulgaris):

Til udsæd

ex 0713 39 00

Andre bønner:

Til udsæd

ex 0713 40 00

Linser:

Til udsæd

ex 0713 50 00

Valskbønner (Vicia faba var. major) og hestebønner (Vicia faba var. equina og Vicia faba var. minor):

Til udsæd

ex 0713 90 00

Andre tørrede bælgfrugter:

Til udsæd

1001 90 10

Spelt:

Til udsæd

ex 1005 10

Hybridmajs, til udsæd

1006 10 10

Uafskallet ris:

Til udsæd

1007 00 10

Hybridsorghum:

Til udsæd

1201 00 10

Sojabønner, også knuste:

Til udsæd

1202 10 10

Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, med skal:

Til udsæd

1204 00 10

Hørfrø, også knuste:

Til udsæd

1205 10 10 og

ex 1205 90 00

Rybsfrø og rapsfrø, også knuste, til udsæd

Andre varer

1206 00 10

Solsikkefrø, også knuste:

Til udsæd

ex 1207

Andre olieholdige frø og frugter, også knuste:

Til udsæd

1209

Frø, frugter og sporer, af den art der anvendes:

Til udsæd

Del VI: Humle

1.

For humle omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

1210

Humle, frisk eller tørret, også formalet, pulveriseret eller som pellets; lupulin

2.

Denne forordnings regler for afsætning og samhandel med tredjelande gælder også for følgende produkter:

KN-kode

Beskrivelse

1302 13 00

Plantesafter og planteekstrakter af humle

Del VII: Olivenolie og spiseoliven

For olivenolie og spiseoliven omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

1509

Olivenolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede:

1510 00

Andre olier og fraktioner deraf, fremstillet udelukkende af oliven, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede, herunder blandinger af disse olier og fraktioner med olier og fraktioner henhørende under pos. 1509:

b)

0709 90 31

Oliven, friske eller kølede, ikke til fremstilling af olie

0709 90 39

Andre oliven, friske eller kølede

0710 80 10

Oliven, også kogt i vand eller dampkogt, frosset:

0711 20

Oliven, foreløbigt konserveret f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedt til umiddelbar fortæring

ex 0712 90 90

Oliven, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte

2001 90 65

Oliven, tilberedte eller konserverede med eddike eller eddikesyre

ex 2004 90 30

Oliven, tilberedte eller konserverede på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne

2005 70

Oliven, tilberedte eller konserverede på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne

c)

1522 00 31

1522 00 39

Restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks, med indhold af olie, der har karakter af olivenolie

2306 90 11

2306 90 19

Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af olivenolie

Del VIII: Hør og hamp til fiberproduktion

For hør og hamp til fiberproduktion omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

5301

Hør, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hør (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5302

Hamp (Cannabis sativa L.), rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hamp (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

Del IX: Frugt og grøntsager

For frugt og grøntsager omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

0702 00 00

Tomater, friske eller kølede

0703

Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Allium-arter, friske eller kølede

0704

Hvidkål, blomkål, grønkål og anden spiselig kål (Brassica–arter), friske eller kølede

0705

Salat (Lactuca sativa) og cikorie (Cichorium–arter), friske eller kølede

0706

Gulerødder, majroer, rødbeder, skorzoner, knoldselleri, radiser og andre spiselige rødder, friske eller kølede

0707 00

Agurker og asier, friske eller kølede

0708

Bælgfrugter, også udbælgede, friske eller kølede

ex 0709

Andre grønsager, friske eller kølede, undtagen grønsager henhørende under pos. 0709 60 91, 0709 60 95, 0709 60 99, 0709 90 31, 0709 90 39 og 0709 90 60

ex 0802

Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede, undtagen arecanødder (betelnødder) og kolanødder, henhørende under pos. 0802 90 20

0803 00 11

Pisang, friske

ex 0803 00 90

Pisang, tørrede

0804 20 10

Figner, friske

0804 30 00

Ananas

0804 40 00

Avocadoer

0804 50 00

Guavabær, mango og mangostaner

0805

Citrusfrugter, friske eller tørrede

0806 10 10

Druer, friske, til spisebrug

0807

Meloner (herunder vandmeloner) og melontræsfrugter (papaya), friske

0808

Æbler, pærer og kvæder, friske

0809

Abrikoser, kirsebær, ferskner (herunder nektariner), blommer og slåen, friske

0810

Andre frugter, friske

0813 50 31

0813 50 39

Blandinger udelukkende af tørrede nødder henhørende under pos. 0801 og 0802

0910 20

Safran

ex 0910 99

Timian, frisk eller kølet

ex 1211 90 95

Basilikum, melisse, mynte, origanum vulgare (oregano / vild merian), rosmarin, salvie, frisk eller kølet

1212 99 30

Johannesbrød

Del X: Forarbejdede frugter og grøntsager

For forarbejdede frugter og grøntsager omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

ex 0710

Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, undtagen sukkermajs henhørende under pos. 0710 40 00, oliven henhørende under pos. 0710 80 10 og frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0710 80 59

 

ex 0711

Grøntsager, foreløbigt konserverede f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen oliven henhørende under pos. 0711 20, frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0711 90 10 og sukkermajs henhørende under pos. 0711 90 30

 

ex 0712

Grøntsager, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte, undtagen kartofler, der er kunsttørret ved varme og uegnede til konsum, henhørende under pos. ex 0712 90 05, sukkermajs henhørende under pos. ex 0712 90 11 og 0712 90 19 og oliven henhørende under pos. ex 0712 90 90

 

0804 20 90

Tørrede figner

 

0806 20

Tørrede druer

 

ex 0811

Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller sødemidler, undtagen frosne bananer henhørende under pos. ex 0811 90 95

 

ex 0812

Frugter og nødder, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxidgas eller i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen foreløbigt konserverede bananer henhørende under pos. ex 0812 90 98

 

ex 0813

Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos. 0801 til 0806; blandinger af nødder eller tørrede frugter henhørende under dette kapitel, undtagen blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos. 0801 og 0802, henhørende under pos. 0813 50 31 og 0813 50 39

 

0814 00 00

Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner) friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger

 

0904 20 10

Sød peber, tørret, ikke knust eller formalet

b)

ex 0811

Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, tilsat sukker eller andre sødemidler

 

ex 1302 20

Pectinstoffer, pectinater og pectater

 

ex 2001

Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen:

Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2001 90 20

Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2001 90 30

Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, henhørende under pos. 2001 90 40

Palmehjerter henhørende under pos. 2001 90 60

Oliven henhørende under pos. 2001 90 65

Vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex 2001 90 99

 

2002

Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre

 

2003

Svampe og trøfler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre

 

ex 2004

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2004 90 10, oliven henhørende under pos. 2004 90 30 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel, gryn eller flager, henhørende under pos. 2004 10 91

 

ex 2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra oliven henhørende under pos. 2005 70, sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2005 80 00 og frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2005 99 10 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2005 20 10

 

ex 2006 00

Frugter, nødder, frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede), undtagen bananer tilberedt med sukker henhørende under pos. ex 2006 00 38 og ex 2006 00 99

 

ex 2007

Syltetøj, frugtgelé, marmelade, frugt- eller nøddepuré samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen:

Homogeniserede tilberedninger af bananer henhørende under pos. ex 2007 10

Syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer henhørende under pos. ex 2007 99 39, ex 2007 99 57 og ex 2007 99 98

 

ex 2008

Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet, undtagen:

Jordnøddesmør henhørende under pos. 2008 11 10

Palmehjerter henhørende under pos. 2008 91 00

Majs henhørende under pos. 2008 99 85

Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, henhørende under pos. 2008 99 91

Vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex 2008 99 99

Blandinger af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex 2008 92 59, ex 2008 92 78, ex 2008 92 93 og ex 2008 92 98

Bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex 2008 99 49, ex 2008 99 67 og ex 2008 99 99

 

ex 2009

Frugt- og grøntsagssafter (dog ikke druesaft og druemost af henhørende under pos. 2009 61 og 2009 69 og banansaft henhørende under pos. 2009 80), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler

Del XI: Bananer

For bananer omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

0803 00 19

Bananer, dog ikke pisang, friske

ex 0803 00 90

Bananer, dog ikke pisang, tørrede

ex 0812 90 98

Bananer, foreløbigt konserverede

ex 0813 50 99

Blandinger med indhold af tørrede bananer

1106 30 10

Mel, semulje og pulver af bananer

ex 2006 00 99

Bananer tilberedt med sukker

ex 2007 10 99

Homogeniserede tilberedninger af bananer

ex 2007 99 39

ex 2007 99 57

ex 2007 99 98

Syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer

ex 2008 92 59

ex 2008 92 78

ex 2008 92 93

ex 2008 92 98

Blandinger med indhold af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, ikke tilsat alkohol

ex 2008 99 49

ex 2008 99 67

ex 2008 99 99

Bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde

ex 2009 80 35

ex 2009 80 38

ex 2009 80 79

ex 2009 80 86

ex 2009 80 89

ex 2009 80 99

Banansaft

Del XII: Vin

For vin omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

2009 61

2009 69

Druesaft (herunder druemost)

2204 30 92

2204 30 94

2204 30 96

2204 30 98

Druemost, undtagen druemost i gæring eller druemost, hvis gæring er standset på anden måde end ved tilsætning af alkohol

b)

ex 2204

Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009, undtagen druemost henhørende under pos. 2204 30 92, 2204 30 94, 2204 30 96 og 2204 30 98

c)

0806 10 90

Friske druer, undtagen spisedruer

2209 00 11

2209 00 19

Vineddike

d)

2206 00 10

»Piquettevin«

2307 00 11

2307 00 19

Vinbærme

2308 00 11

2308 00 19

Presserester fra vindruer

Del XIII: Levende planter og blomsterdyrkningens produkter

For levende planter og blomsterdyrkningens produkter omfatter denne forordning alle produkter henhørende under kapitel 6 i den kombinerede nomenklatur.

Del XIV: Råtobak

For råtobak omfatter denne forordning tobak, rå eller ufabrikeret, samt tobaksaffald, henhørende under KN-kode 2401 i den kombinerede nomenklatur.

Del XV: Oksekød

For oksekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

0102 90 05 —

0102 90 79

Hornkvæg, levende, tamkvæg, undtagen racerene avlsdyr

0201

Kød af hornkvæg, fersk eller kølet

0202

Kød af hornkvæg, frosset

0206 10 95

Nyretap og mellemgulv, fersk eller kølet

0206 29 91

Nyretap og mellemgulv, frosset

0210 20

Kød af hornkvæg, saltet, i saltlage, tørret eller røget

0210 99 51

Nyretap og mellemgulv, saltet, i saltlage, tørret eller røget

0210 99 90

Spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter

1602 50 10

Andre varer af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, tilberedte eller konserverede, ikke kogte, stegte eller på lignende måde tilberedte; blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

1602 90 61

Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt; blandinger af sådant kød eller sådanne slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

b)

0102 10

Hornkvæg, levende, racerene avlsdyr

0206 10 91

0206 10 99

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen nyretap og mellemgulv, ferske eller kølede, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

0206 21 00

0206 22 00

0206 29 99

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen nyretap og mellemgulv, frosne, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

0210 99 59

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, saltede, i saltlage, tørrede eller røgede, undtagen nyretap og mellemgulv

ex 1502 00 90

Talg af hornkvæg, bortset fra varer henhørende under pos. 1503

1602 50 31 —

1602 50 80

Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter, og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

1602 90 69

Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter, og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter.

Del XVI: Mælk og mejeriprodukter

For mælk og mejeriprodukter omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

0401

Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

b)

0402

Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler

c)

0403 10 11

til 0403 10 39

0403 90 11

til 0403 90 69

Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler, hverken aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

d)

0404

Valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler; varer bestående af naturlige mælkebestanddele, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet

e)

ex 0405

Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter med fedtindhold på over 75 % vægtprocent, men under 80 % vægtprocent

f)

0406

Ost og ostemasse

g)

1702 19 00

Lactose og lactosesirup uden indhold af tilsatte aromastoffer eller farvestoffer og af en renhedsgrad i tør tilstand på under 99 vægtprocent

h)

2106 90 51

Lactosesirup, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer

i)

ex 2309

Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder:

Tilberedninger og foderstoffer med indhold af produkter, som er omfattet af denne forordning, enten direkte eller i medfør af forordning (EF) nr. 1667/2006, undtagen tilberedninger og foderstoffer henhørende under del I i dette bilag

Del XVII: Svinekød

For svinekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

ex 0103

Tamsvin, levende, bortset fra racerene avlsdyr

b)

ex 0203

Svinekød af tamsvin, fersk, kølet eller frosset

ex 0206

Spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, fersk, kølet eller frosset, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

ex 0209 00

Svinespæk uden kødindhold, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

ex 0210

Kød og spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, saltet, i saltlage, tørret eller røget

1501 00 11

1501 00 19

Fedt af svin (herunder spæk)

c)

1601 00

Pølser og lignende varer af kød, slagtebiprodukter eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf

1602 10 00

Homogeniserede tilberedninger af kød, slagtebiprodukter eller blod

1602 20 90

Varer af lever fra dyr af enhver art, undtagen gås eller and, tilberedte eller konserverede

1602 41 10

1602 42 10

1602 49 11 til

1602 49 50

Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin

1602 90 10

Varer tilberedt af blod fra dyr af enhver art

1602 90 51

Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin

1902 20 30

Pastaprodukter med fyld, også kogte eller på anden måde tilberedte, med indhold af pølser og lign., kød eller slagtebiprodukter (herunder fedt af enhver art eller oprindelse) på over 20 vægtprocent

Del XVIII: Fåre- og gedekød

For fåre- og gedekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

0104 10 30

Lam (et år og derunder)

 

0104 10 80

Andre levende får end racerene avlsdyr og lam

 

0104 20 90

Andre levende geder end racerene avlsdyr

 

0204

Kød af får eller geder, fersk, kølet eller frosset

 

0210 99 21

Kød af får og geder, ikke-udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget

 

0210 99 29

Kød af får og geder, udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget

b)

0104 10 10

Får, levende, racerene avlsdyr

 

0104 20 10

Geder, levende, racerene avlsdyr

 

0206 80 99

Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, ferske eller kølede, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

 

0206 90 99

Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, frosne, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

 

0210 99 60

Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, saltede, i saltlage, tørrede eller røgede

 

ex 1502 00 90

Talg af får eller geder, bortset fra varer henhørende under 1503

c)

1602 90 72

Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af får eller geder, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt;

 

1602 90 74

blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

d)

1602 90 76

1602 90 78

Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af får eller geder, undtagen ikke kogte, stegte eller på lignende måde tilberedte varer af kød eller slagtebiprodukter eller blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

Del XIX: Æg

For æg omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

0407 00 11

0407 00 19

0407 00 30

Æg af fjerkræ med skal, friske, konserverede eller kogte

b)

0408 11 80

0408 19 81

0408 19 89

0408 91 80

0408 99 80

Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen fugleæg og æggeblommer uegnet til menneskeføde

Del XX: Fjerkrækød

For fjerkrækød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:

KN-kode

Beskrivelse

a)

0105

Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende

b)

ex 0207

Kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105, undtagen lever under c)

c)

0207 13 91

Fjerkrælever, fersk, kølet eller frosset

0207 14 91

 

0207 26 91

 

0207 27 91

 

0207 34

 

0207 35 91

 

0207 36 81

 

0207 36 85

 

0207 36 89

 

0210 99 71

Fjerkrælever, saltet, i saltlage, tørret eller røget

0210 99 79

 

d)

0209 00 90

Fedt af fjerkræ, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

e)

1501 00 90

Fedt af fjerkræ

f)

1602 20 11

Gåse- eller andelever, tilberedt eller konserveret på anden måde

1602 20 19

 

1602 31

Kød eller slagtebiprodukter af fjerkræ henhørende under pos. 0105, tilberedt eller konserveret på anden måde

1602 32

 

1602 39

 

Del XXI: Andre produkter

KN-kode

Beskrivelse

ex 0101

Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende:

0101 10

Racerene avlsdyr:

0101 10 10

– –

Heste (2)

0101 10 90

– –

Andre varer

0101 90

Andre varer:

– –

Heste:

0101 90 19

– – –

Undtagen til slagtning

0101 90 30

– –

Æsler

0101 90 90

– –

Muldyr og mulæsler

ex 0102

Hornkvæg, levende:

ex 0102 90

Andre varer, ikke racerene avlsdyr

0102 90 90

– –

Andre kvæg end tamkvæg

ex 0103

Svin, levende:

0103 10 00

Racerene avlsdyr (3):

Andre varer:

ex 0103 91

– –

Af vægt under 50 kg:

0103 91 90

– – –

Andre svin end tamsvin

ex 0103 92

– –

Af vægt 50 kg eller derover:

0103 92 90

– –

Andre svin end tamsvin

0106 00

Andre dyr, levende

ex 0203

Svinekød, fersk, kølet eller frosset:

Fersk eller kølet:

ex 0203 11

– –

Hele og halve kroppe:

0203 11 90

– – –

Andre svin end tamsvin

ex 0203 12

– –

Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

0203 12 90

– – –

Andre svin end tamsvin

ex 0203 19

– –

Andre varer:

0203 19 90

– – –

Andre svin end tamsvin

– –

Frosset:

ex 0203 21

– –

Hele og halve kroppe:

0203 21 90

– – –

Undtagen af tamsvin

ex 0203 22

– –

Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

0203 22 90

– – –

Andre svin end tamsvin

ex 0203 29

– –

Andre varer:

0203 29 90

– – –

Andre svin end tamsvin

ex 0205 00

Kød af æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset:

ex 0206

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, svin, får, geder, heste, æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset:

ex 0206 10

Af hornkvæg, fersk eller kølet:

0206 10 10

– –

Til fremstilling af farmaceutiske produkter (4)

Af hornkvæg, frosset:

ex 0206 22 00

– –

Lever:

– – –

Til fremstilling af farmaceutiske produkter (4)

ex 0206 29

– –

Andre varer:

0206 29 10

– – –

Til fremstilling af farmaceutiske produkter (4)

ex 0206 30 00

Af svin, fersk eller kølet

– – –

Til fremstilling af farmaceutiske produkter (4)

– –

I andre tilfælde

– – –

Af andre svin end tamsvin

Af svin, frosset:

ex 0206 41 00

– –

Lever:

– – – –

Til fremstilling af farmaceutiske produkter (4)

– – –

I andre tilfælde

– – – –

Af andre svin end tamsvin

ex 0206 49

– –

Andre varer:

ex 0206 49 20

– – –

Af tamsvin:

– – – –

Til fremstilling af farmaceutiske produkter (4)

0206 49 80

– – –

Af andre svin end tamsvin

ex 0206 80

Andre varer, fersk eller kølet:

0206 80 10

– –

Til fremstilling af farmaceutiske produkter (4)

– –

I andre tilfælde:

0206 80 91

– – –

Varer af heste, æsler, muldyr og mulæsler

ex 0206 90

Andre varer, frosset:

0206 90 10

– –

Til fremstilling af farmaceutiske produkter (4)

– –

Andre varer:

0206 90 91

– – –

Varer af heste, æsler, muldyr og mulæsler

0208

Andet kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset

ex 0210

Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget; spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter:

Svinekød:

ex 0210 11

– –

Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

0210 11 90

– – –

Af andre svin end tamsvin

ex 0210 12

– –

Brystflæsk og stykker deraf:

0210 12 90

– – –

Af andre svin end tamsvin

ex 0210 19

– –

Andre varer:

0210 19 90

– – –

Af andre svin end tamsvin

Andre varer, herunder spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter:

0210 91 00