18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/3

(1)

Alle farmakologisk virksomme stoffer, som inden for Fællesskabet anvendes i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion, skal vurderes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2377/90.

(2)

Det Europæiske Lægemiddelagentur har modtaget en ansøgning om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for avilamycin, et antibiotikum, som hører til orthosomycingruppen. På grundlag af henstillingen fra Udvalget for Veterinærlægemidler bør dette stof opføres i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 for svin, for så vidt angår muskel, skind og fedt, lever og nyre, for kaniner, for så vidt angår muskel, fedt, lever og nyre, og for fjerkræ, for så vidt angår muskel, skind og fedt, lever og nyre, forudsat at stoffet avilamycin ikke anvendes til fjerkræ, hvis æg anvendes til konsum.

(3)

Forordning (EØF) nr. 2377/90 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Fristen for, hvornår denne forordning finder anvendelse, bør være tilstrækkelig lang til, at medlemsstaterne får mulighed for i de markedsføringstilladelser for de pågældende veterinærlægemidler, der er udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2), at foretage de tilpasninger, som på baggrund af denne forordning måtte være nødvendige.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/6

(1)

Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 493/2006 af 27. marts 2006 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker og om ændring af forordning (EF) nr. 1265/2001 og (EF) nr. 314/2002 (2) indeholder bestemmelser om forebyggende tilbagetrækning. Over en vis tærskel betragtes således hver virksomheds produktion, der er underlagt kvoteordningen, som trukket tilbage i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 318/2006, eller, såfremt virksomheden anmoder herom før 31. januar 2007, som fremstillet uden for kvoten, jf. nævnte forordnings artikel 12.

(2)

Isoglucoseproducenterne kunne i modsætning til sukkerproducenterne ikke indgive en sådan ansøgning før fristen den 31. januar 2007, fordi deres produktion foregår løbende hele året. For at sikre en retfærdig behandling bør den førnævnte frist udskydes til udgangen af produktionsåret 2006/2007 for isoglucoseproducenterne, så de har mulighed for at træffe en beslutning og indgive deres ansøgning på et informeret grundlag.

(3)

Forordning (EF) nr. 493/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/7

(1)

Kommissionen modtog den 10. november 2006 en klage indgivet i henhold til grundforordningens artikel 5 af Tosoh Hellas AIC (klageren), der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse mangandioxider.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Den 21. december 2006 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en procedure.

(4)

Kommissionen underrettede officielt klageren, den anden EF-producent, den eksporterende producent, importøren, brugere, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for Sydafrika om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(5)

Klageren, den eksporterende producent, importøren og en række brugere tilkendegav deres synspunkter. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for fristerne i ovennævnte indledningsmeddelelse. Der indgik svar fra den eksporterende producent i Sydafrika, klageren, importøren af den pågældende vare fra Sydafrika og fire brugere af den pågældende vare.

(7)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastslåelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:

(8)

Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006 (undersøgelsesperioden). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

(9)

Den pågældende vare er mangandioxider fremstillet i en elektrolytisk proces uden varmebehandling efter den elektrolytiske proces (EMD). Den har oprindelse i Sydafrika og angives normalt under KN-kode ex 2820 10 00.

(10)

Den pågældende vare omfatter to hovedtyper: kul-zink-type EMD og alkaline-type EMD. Begge typer fremstilles ved en elektrolytisk proces, hvori visse parametre tilpasses for at frembringe enten kul-zink-EMD eller alkaline EMD. Begge typer har normalt en høj renhed af mangan og bruges almindeligvis som mellemprodukter i fremstillingen af tørbatterier.

(11)

Undersøgelsen har vist, at på trods af nogle forskelle, hvad angår bestemte fysiske og kemiske egenskaber såsom tæthed, gennemsnitlig partikelstørrelse, BET-overflade (Brunauer-Emmet-Teller) og alkalint potentiale, har begge typer af den pågældende vare samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. I denne procedure anses de derfor for at være en og samme vare.

(12)

Opmærksomheden henledes på, at der findes andre typer mangandioxider, der ikke har de samme fysiske, kemiske og/eller tekniske egenskaber som EMD og i det væsentlige anvendes til andre formål. De er derfor ikke en del af den pågældende vare. Ved disse særlige varer drejer det sig om: i) naturlige mangandioxider, som indeholder væsentlige urenheder og normalt angives under en anden KN-kode, nemlig 2602 00 00, ii) kemiske mangandioxider, som er fremstillet ved en kemisk proces, og som har en væsentlig lavere tæthed og en betragtelig større BET-overflade end EMD, og iii) varmebehandlede elektrolytiske mangandioxider, der, selvom de er fremstillet ved en elektrolytisk proces ligesom EMD, adskiller sig fra EMD ved en række vigtige egenskaber, såsom vandindhold, krystalstruktur og alkalint potentiale, der gør dem egnede til anvendelse i lithiumbatterier, som er baseret på ikke-vandholdige systemer og har en lithiummetalanode, men ikke i kul-zink-batterier og alkaline batterier, som er baseret på vandholdige systemer og har zinkmetalanoder ligesom EMD.

(13)

Det bemærkes desuden, at ingen af de interesserede parter har anfægtet ovennævnte definition eller sondringen mellem de to hovedtyper af den pågældende vare.

(14)

Undersøgelsen viste, at EMD fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet og EMD fremstillet og solgt på det sydafrikanske hjemmemarked og/eller importeret til Fællesskabet fra Sydafrika har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål.

(15)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at disse varer er den samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(16)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først, om Deltas samlede hjemmemarkedssalg af EMD var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, eftersom den eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet udgjorde mere end 5 % af virksomhedens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(17)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet i tilstrækkelige mængder til at det samlede hjemmemarkedssalg kunne anses for at være repræsentativt, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(18)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(19)

For ingen af de varetyper, der blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, fandtes der identiske eller direkte sammenlignelige varetyper solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder. Det var derfor for alle eksporterede varetypers vedkommende nødvendigt at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(20)

Den normale værdi blev beregnet ved til eksportørens produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter evt. justering, at lægge et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. SA&G og fortjeneste blev fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om SA&G og den fortjeneste, Delta havde opnået på hjemmemarkedet, kunne anses for at være pålidelige data.

(21)

De faktiske SA&G på hjemmemarkedet blev anset for at være pålidelige, idet den pågældende virksomheds hjemmemarkedssalg som nævnt ovenfor var repræsentativt i forhold til eksportsalget til Fællesskabet.

(22)

For at vurdere, om Deltas fortjeneste på hjemmemarkedet udgjorde pålidelige data, undersøgte Kommissionen først, om salget af hver enkelt type af den pågældende vare solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder kunne anses for at være foregået som led i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastslå, hvor stor en andel af salget af den pågældende type til uafhængige kunder på hjemmemarkedet der var fortjenstgivende.

(23)

Da der ikke var nogen type, for hvilken andelen af fortjenstgivende salg udgjorde mere end 10 % af det samlede salg af den type på hjemmemarkedet, fandt man ikke, at hjemmemarkedspriserne kunne bruges som rimeligt grundlag for fastsættelse af de fortjenstmargener, der skulle indgå i beregningen af den normale værdi.

(24)

Da Delta er den eneste kendte producent af EMD i Sydafrika kunne fastsættelsen af faktoren »en rimelig fortjeneste«, der er nødvendig for beregningen af den normale værdi, ikke baseres på den faktiske fortjeneste, der er fastsat for andre eksportører eller producenter, som er omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår produktion og salg af samme vare på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a).

(25)

Endvidere er EMD den eneste vare, som Delta producerer og sælger, og faktoren »en rimelig fortjeneste«, der er nødvendig for beregningen af den normale værdi, kunne derfor ikke baseres på den faktiske fortjeneste, som den pågældende eksporterende producent oppebærer af produktion og salg i normal handel af varer inden for samme generelle kategori, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b).

(26)

Faktoren »en rimelig fortjeneste«, der er nødvendig for beregningen af den normale værdi, blev derfor fastsat efter grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(27)

Til dette formål er der blevet indhentet rentabilitetsoplysninger om alle andre kendte producenter af EMD i andre lande. Der blev fundet oplysninger i offentligt tilgængelige kilder om en producent i Indien, to i Japan og to i USA. I nogle tilfælde var det imidlertid ikke muligt at få oplysninger om rentabiliteten for EMD. Dette var tilfældet for en amerikansk og to japanske producenters vedkommende. Det var heller ikke muligt at få rentabilitetsoplysninger om den del af de pågældende virksomheder, hvor EMD var en betydelig faktor.

(28)

En gennemsnitlig fortjenstmargen for undersøgelsesperioden blev beregnet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger om en indisk producent og den tilbageværende amerikanske producent og på grundlag af oplysninger forelagt af Delta om rentabiliteten på hjemmemarkedet for den med Delta forretningsmæssigt forbundne virksomhed Delta EMD Australia Proprietary Ltd., som er hjemmehørende i Australien. Den gennemsnitlige fortjenstmargen blev beregnet til 9,2 %. I betragtning af de foreliggende oplysninger blev metoden anset for at være rimelig, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), og resultatet var konservativt. Det fremgik af offentligt tilgængelige oplysninger, at denne fortjenstmargen ikke oversteg den fortjeneste, som andre kendte producenter af varer inden for samme generelle varekategori (dvs. specialkemikalier) opnåede i Sydafrika i undersøgelsesperioden.

(29)

Deltas eksportsalg til Fællesskabet foregik udelukkende gennem en uafhængig agent, Traxys France SAS.

(30)

Eksportprisen var baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, der solgtes til eksport fra Sydafrika til Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(31)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer vedrørende provisioner, transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger og bankgebyrer, i alle tilfælde hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(32)

Den vejede gennemsnitlige normale værdi af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(33)

På dette grundlag er den foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(34)

Med hensyn til den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Sydafrika fastlagde Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Der blev foretaget en sammenligning mellem data fra Eurostat og den spørgeskemabesvarelse, der var blevet indsendt af den eksporterende producent i Sydafrika, der medvirkede i undersøgelsen. Sammenligningen viste på grundlag af de foreliggende oplysninger, at Deltas eksport til Fællesskabet udgjorde 100 % af eksporten af den pågældende vare fra Sydafrika. Det konstateredes således, at graden af deltagelse i undersøgelsen var meget høj, og den landsdækkende dumpingmargen blev sat til samme niveau som den dumpingmargen, der var beregnet for Delta.

(35)

Det fremgik af undersøgelsen, at den samme vare i begyndelsen af den betragtede periode blev fremstillet af tre producenter i Fællesskabet. En af producenterne indstillede imidlertid produktionen i 2003. Således var der kun to producenter i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(36)

Klagen blev alene indgivet af den ene producent, som medvirkede uforbeholdent i undersøgelsen. Den anden producent medvirkede ikke i undersøgelsen, men modsatte sig på den anden side ikke klagen. Fordi der kun var én virksomhed, der indgav en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet, er alle oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen af fortrolighedshensyn enten angivet som indekstal eller opstillet i intervaller.

(37)

Den samlede produktion i Fællesskabet blev foreløbigt beregnet ved en sammenlægning af den eneste medvirkende EF-producents produktion og den anden producents produktion på grundlag af oplysningerne i klagen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Den samlede EF-produktion i undersøgelsesperioden lå i intervallet mellem 20 000 og 30 000 ton.

(38)

Den medvirkende EF-producent tegnede sig for mere end 50 % af EMD-produktionen i Fællesskabet. Denne virksomhed udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(39)

Det sandsynlige forbrug i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af klagerens salg på EF-markedet, de andre EF-producenters salg fastlagt ud fra oplysninger fra brugerne om køb af varen, importen fra det pågældende land baseret på efterprøvede spørgeskemabesvarelser og data fra Eurostat vedrørende andre tredjelande.

(40)

Resultatet viste, at Fællesskabets forbrug faldt med 7 % i den betragtede periode. Der var en særdeles drastisk stigning i 2003 og 2004, hvilket var sammenfaldende med et kraftigt stigende salg til meget lave priser (– 35 %) af EMD importeret fra Sydafrika og med lukningen af en stor EF-producent. I 2005 vendte forbruget tilbage til sit tidligere niveau, og et yderligere kraftigt fald indtraf i undersøgelsesperioden. Udviklingen i forbruget synes at være påvirket af lukningen i 2003 af en stor producent, som tegnede sig for en tredjedel af EF-produktionen.

(41)

Opgørelsen af importmængden fra Sydafrika var baseret på kontrollerede tal fra den eneste eksporterende producent. Som tidligere nævnt er de fleste indikatorer af fortrolighedshensyn angivet som indekstal eller i intervaller, fordi analysen kun vedrører én virksomhed.

(42)

Importen har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:

(43)

Mens forbruget af EMD faldt med 7 % i den betragtede periode, steg importen fra det pågældende land med 69 % i samme periode. Følgelig steg den sydafrikanske markedsandel drastisk i den betragtede periode med omkring 81 % fra mellem 30 og 40 % til mellem 60 og 70 %.

(44)

I den betragtede periode faldt den gennemsnitlige importpris med 31 %, på trods af at prisen på det vigtigste råmateriale steg.

(45)

Ved fastlæggelsen af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden var EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser nettopriserne ved salg til uafhængige kunder, om fornødent justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af prisnedslag og rabatter. Disse priser blev sammenlignet med de sydafrikanske eksporterende producenters salgspriser, fratrukket rabatter og om nødvendigt justeret til cif-priser, Fællesskabets grænse, med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen.

(46)

Sammenligningen viste, at den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen, udtrykt som en procentdel af EF-erhvervsgrenens salgspriser, i undersøgelsesperioden lå på mellem 11 og 14 %. Der forekom endog endnu højere underbudsniveauer, eftersom EF-erhvervsgrenen led alvorlige tab i undersøgelsesperioden.

(47)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af den sydafrikanske dumpingimports indvirkning på EF-erhvervsgrenen også en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på erhvervsgrenens situation fra 2002 til undersøgelsesperioden. Som tidligere nævnt er de fleste indikatorer af fortrolighedshensyn angivet som indekstal eller i intervaller, fordi analysen kun vedrører én virksomhed.

(48)

Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen har udviklet sig således for EF-erhvervsgrenen:

(49)

I løbet af den betragtede periode steg EF-produktionen med 30 %. Produktionskapaciteten har imidlertid været stabil i hele den betragtede periode. Produktionsniveauet var højest i 2005 efter en stærk stigning i forbruget på EF-markedet i 2004, som faldt sammen med lukningen af en stor EF-producent og en stor stigning i EF-erhvervsgrenens efterspørgsel på eksportmarkedet. Fra 2004 til undersøgelsesperioden, hvor priserne på råmaterialerne fordobledes, bestræbte EF-erhvervsgrenen sig på at udnytte stordriftsfordele, mens bestræbelserne i undersøgelsesperioden gik på at nedbringe produktionsomkostningerne pr. enhed.

(50)

Lagerbeholdningerne steg med 32 % i den betragtede periode, hvilket afspejler EF-erhvervsgrenens voksende problemer med at sælge sine produkter på EF-markedet som følge af konkurrencen fra dumpingimporten.

(51)

Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(52)

Forbruget i Fællesskabet faldt med 7 %, og EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 3 %. Desuden faldt EF-erhvervsgrenens samlede salg i absolutte tal på markedet i Fællesskabet ganske betydeligt med 9 % i den betragtede periode og med et særligt drastisk fald på 22 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(53)

Mens EF-erhvervsgrenen i en kort periode kunne drage fordel af den stigende efterspørgsel og øge sit salg med 52 % og sin markedsandel med 35 % i forhold til 2002, mistede den i de følgende år markedsandele, samtidig med at mængderne af dumpet import fra Sydafrika steg.

(54)

De gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne købere på markedet i Fællesskabet var for nedadgående indtil 2004. Dette illustrerer EF-erhvervsgrenens forsøg på at konkurrere med dumpingimporten og blive på markedet. I 2004 nåede priserne imidlertid et uholdbart lavt niveau. Derpå steg de med 4 procentpoint i 2005. På trods af den lille prisstigning i 2005, som blev bekræftet i undersøgelsesperioden, var EF-erhvervsgrenen ikke i stand til i sine priser at absorbere udviklingen i prisen på manganmalm, det vigtigste råmateriale, der steg med næsten 100 % mellem 2004 og 2005.

(55)

Fortjenst- og likviditetsniveauerne for EF-erhvervsgrenens salg af EMD var stærkt negative.

(56)

Rentabiliteten forværredes betydeligt med 172 % i den betragtede periode. Den nåede sit laveste niveau i 2003 på det tidspunkt, hvor faldet i importpriserne var mest markant (– 30 %). Den forbedredes i 2004 og 2005 med en stigning i de afsatte mængder. I undersøgelsesperioden faldt rentabiliteten igen til sit laveste niveau på grund af prispres og stigende omkostninger til råmateriale.

(57)

Likviditeten blev også forringet i den betragtede periode i lighed med den faldende rentabilitet.

(58)

Investeringerne steg med 7 % i løbet af den betragtede periode. Midt i den betragtede periode foretog EF-erhvervsgrenen en række investeringer, dels for at nedbringe produktionsomkostningerne, dels til vedligeholdelse af nye maskiner. I de følgende år blev der fortsat investeret, men i mindre omfang.

(59)

Investeringsafkastet af produktion og salg af den samme vare fulgte udviklingen i salg og rentabilitet og var negativ i 2003 og ved udgangen af den betragtede periode.

(60)

EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blev ikke væsentlig påvirket i den pågældende periode, idet investeringerne var tilstrækkelige til at dække de nødvendige kapitalinvesteringer.

(61)

Beskæftigelsen, produktiviteten og arbejdskraftomkostningerne har udviklet sig således for EF-erhvervsgrenen:

(62)

Antallet af ansatte faldt med 33 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Dette skyldtes såvel en nedgang i salget som EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at øge produktiviteten. Resultaterne af denne rationaliseringsproces inden for EF-erhvervsgrenen afspejledes i produktiviteten, som udviste en betydelig opadgående tendens i den betragtede periode.

(63)

De samlede arbejdskraftomkostninger blev nedbragt med hele 18 %. De gennemsnitlige omkostninger pr. ansat steg forholdsmæssigt, under hensyntagen til udviklingen i inflationen. Overordnet set blev arbejdskraftomkostningers andel af de samlede produktionsomkostninger imidlertid kraftigt reduceret, hvilket er et tydeligt tegn på effektivitetsforbedring.

(64)

Dumpingmargenen fremgår af dumpingafsnittet ovenfor. Dumpingmargenen ligger klart over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen ikke anses for at være ubetydelige.

(65)

Der er intet tegn på, at Fællesskabet er ved at komme sig over følgerne af tidligere dumping eller subsidiering.

(66)

Som man vil huske, steg importmængden fra Sydafrika betydeligt, både i absolutte tal og udtrykt i markedsandel. Således steg importen i den pågældende periode med 69 % i absolutte tal og med cirka 81 % i forhold til forbruget i Fællesskabet. Markedsandelen nåede op på mellem 60 og 70 %.

(67)

Desuden blev EF-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden underbudt betydeligt af priserne på dumpingimporten af den pågældende vare. På grundlag af et vejet gennemsnit lå prisunderbuddet i undersøgelsesperioden på mellem 11 og 14 %.

(68)

Mens forbruget i Fællesskabet faldt med 7 % i den betragtede periode, faldt EF-erhvervsgrenens salg med 9 % og markedsandelen med 3 %. En drastisk forværring af disse indikatorer indtraf i undersøgelsesperioden, hvor salget faldt med 22 procentpoint og markedsandelen med 13 procentpoint sammenlignet med 2005.

(69)

Med faldende salg, markedsandel og priser kunne EF-erhvervsgrenen ikke vælte de stigende priser på råmaterialer på verdensmarkedet over på sine kunder. Dette førte til en meget negativ rentabilitetssituation (tab).

(70)

Uanset EF-erhvervsgrenens betydelige investeringer i den betragtede periode og dens fortsatte bestræbelser på at øge produktiviteten og konkurrenceevnen, faldt dens rentabilitet, likviditet og investeringsafkast kraftigt og nåede stærkt negative niveauer.

(71)

EF-erhvervsgrenens forværrede situation i den betragtede periode bekræftes også af den negative udvikling i beskæftigelsen.

(72)

Kommissionen har derfor foreløbigt konkluderet, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3.

(73)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Sydafrika og den væsentlige skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(74)

Som det fremgår af betragtning 43 og 44 steg importen støt og ganske kraftigt i den betragtede periode — med 69 % målt i mængde og med 81 % målt i markedsandel. Salgsprisen pr. importeret enhed fra Sydafrika faldt med 31 % i løbet af den betragtede periode. I undersøgelsesperioden underbød priserne på importen med oprindelse i Sydafrika EF-erhvervsgrenens priser med 11 til 14 %.

(75)

Virkningerne af dumpingimporten illustreres tydeligt af det forhold, at adskillige store brugere, som repræsenterede mere end 60 % af det samlede forbrug, besluttede at købe den sydafrikanske vare i stedet for EF-erhvervsgrenens. Mens disse brugere i begyndelsen af den betragtede periode kun købte marginale mængder fra Sydafrika, fik de ved udgangen af den betragtede periode og i undersøgelsesperioden dækket op til mellem 70 og 100 % af deres behov fra Sydafrika.

(76)

Samtidig var EF-erhvervsgrenen nødt til at sænke deres priser drastisk for ikke at miste kontrakter med andre brugere.

(77)

EF-erhvervsgrenens faldende markedsandel i den betragtede periode skal ses i sammenhæng med de stigende importmængder fra Sydafrika og disses stigende markedsandel. Desuden steg importen fra Sydafrika i 2005 og i undersøgelsesperioden med 8 % i absolutte tal og med cirka 31 % i markedsandel, mens forbruget i Fællesskabet i samme periode faldt med 18 % efter at have oplevet en stærk stigning i 2004. Samtidig mistede EF-erhvervsgrenen 28 % af markedsandelen og 40 % af salget.

(78)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at presset fra dumpingimporten, som steg drastisk i mængde og markedsandel fra 2002 og videre frem, og som blev solgt til dumpingpriser klart under markedsprisen, var af afgørende betydning for faldet i EF-erhvervsgrenens salg og følgelig for dens rentabilitet og likviditet, det ringe investeringsafkast, den negative udvikling i beskæftigelsen og de stigende lagerbeholdninger.

(79)

Udviklingen i importen fra andre tredjelande så ifølge Eurostats data således ud:

(80)

I begyndelsen af den betragtede periode tegnede importen af EMD fra andre tredjelande sig for 15 % af markedsandelen. I de følgende år faldt denne import betragteligt, og ved udgangen af undersøgelsesperioden var dens markedsandel nede på 8 %. Priserne på denne import lå i det store og hele over de sydafrikanske priser og steg endda med 1 %.

(81)

I flere af de modtagne besvarelser er det blevet hævdet, at importen af EMD fra Kina, som ikke er berørt af undersøgelsen, har bidraget væsentligt til den skade, EF-erhvervsgrenen er blevet påført. Ganske vist lå priserne på den importerede vare fra Kina gennemsnitligt under priserne på den sydafrikanske vare, men importen fra Kina udgjorde imidlertid kun 0,6 % af den samlede import fra tredjelande i undersøgelsesperioden og kan derfor ikke siges at ændre ved det forhold, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(82)

Det blev også undersøgt, om eksporten til lande uden for EU kan have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode.

(83)

Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenens eksport steg med 9 % i løbet af den betragtede periode, og selvom eksportpriserne faldt med 14 %, lå de klart over produktionsomkostningerne pr. enhed. Derfor kan EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke have bidraget til den forvoldte skade i den betragtede periode.

(84)

Som tidligere nævnt var der to andre EF-producenter i begyndelsen af den betragtede periode.

(85)

Den ene af producenterne, med hjemsted i Irland, indstillede produktionen i 2003 på grund af økonomiske vanskeligheder som følge af et voldsomt fald i salget forårsaget af prispresset fra dumpingimporten. Den anden, med hjemsted i Spanien, medvirkede ikke i undersøgelsen. Da denne producent ikke ønskede at medvirke, blev brugernes oplysninger i spørgeskemabesvarelserne om andre producenters salg på Fællesskabets marked lagt til grund. Undersøgelsen viste, at sidstnævnte virksomhed beskæftigede sig med produktion af både batterier og EMD. Størstedelen af EMD fremstillet af denne virksomhed indgik tilsyneladende i virksomhedens egen produktion af batterier. Virksomheden spillede dog samtidig en stigende rolle på Fællesskabets marked for EMD.

(86)

Det er klart, at det generelle billede af andre EF-producenter, bliver påvirket af det forhold, at den ene indstillede sine aktiviteter i 2003, og den anden ikke solgte større mængder på Fællesskabets marked i den betragtede periode. Det kan dog konkluderes af de data, der er fremkommet under undersøgelsen, at også disse EF-producenter blev berørt af prispresset fra dumpingimporten fra Sydafrika og udviklingen på markedet, eftersom deres markedsandel faldt fra mellem 10 og 25 % til mellem 4 og 10 %. Følgelig kan andre EF-producenters salg ikke have været årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(87)

Det blev også undersøgt, om den faldende efterspørgsel på Fællesskabets marked kan have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode. Det viste sig ikke at være tilfældet. Som det fremgår af betragtning 52 og 77 faldt EF-erhvervsgrenens salg med mere end det samlede forbrug i Fællesskabet, mens den tilsvarende markedsandel tilhørende den sydafrikanske import steg betragteligt.

(88)

Det blev hævdet, at skaden i hovedsagen skyldtes stigningen i verdensmarkedspriserne på det grundlæggende råmateriale, manganmalm. Priserne på manganmalm, som var stabile indtil 2004, fordobledes pludseligt i 2005 og faldt derefter lidt i undersøgelsesperioden. Dette førte til, at EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger pr. enhed steg med 19 %.

(89)

Priserne på importen fra Sydafrika steg imidlertid kun med et procentpoint i samme periode (2004/2005), og EF-erhvervsgrenen, som forsøgte at konkurrere med dumpingimporten og blive på markedet, kunne derfor ikke vælte de samlede omkostningsstigninger over på brugerne. EF-erhvervsgrenen kunne ikke sætte priserne op med mere end 4 procentpoint, hvilket var under produktionsomkostningerne.

(90)

Under disse omstændigheder fandtes det ikke, at det var omkostningsstigningerne i sig selv der var den skadegørende faktor, men derimod det forhold, at EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vælte omkostningsstigningerne over på kunderne på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Sydafrika, som ikke var berørt af prisstigningerne på råmaterialerne. Derfor måtte dette argument afvises.

(91)

Det blev af nogle parter hævdet, at der er for store mængder EMD på verdensmarkedet som følge af den stigende produktionskapacitet i Kina, og at disse har presset priserne på EMD og dermed er årsag til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(92)

Priserne på importen fra Kina var ganske vist relativt lave i den betragtede periode, men der blev kun importeret få mængder, og denne påstand blev derfor ikke fundet begrundet.

(93)

Desuden gjorde nogle parter gældende, at faldet i EF-erhvervsgrenens salgspriser på EMD snarere var en følge af den stigende konkurrence mellem batteriproducenter og det prispres, de af den grund var udsat for, end af dumpingimporten fra Sydafrika.

(94)

Undersøgelsen viste, at batteriproducenterne ganske rigtigt var udsat for prispres på grund af stigningen i råmaterialepriserne på verdensmarkedet og den øgede konkurrence. Til gengæld er der kun ganske få EMD-producenter, der opererer på Fællesskabets marked, og de står derfor stærkt i forhandlingerne med batteriproducenterne om priserne på den pågældende vare. Man fandt derfor, at faldet i EF-erhvervsgrenens salgspriser på EMD var en direkte følge af dumpingimporten og de sydafrikanske eksporterende producenters underbudspolitik fra begyndelsen af den betragtede periode og ikke af det prispres, der angiveligt skulle komme fra batteriproducenterne. På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at den stigende konkurrence mellem batteriproducenterne ikke rykkede ved det forhold, at der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Sydafrika og den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(95)

Ovenstående analyse viser, at importmængderne fra Sydafrika steg drastisk og øgede deres markedsandel tilsvarende drastisk i den betragtede periode. Samtidig faldt priserne på importen betragteligt, og der var et betydeligt prisunderbud i undersøgelsesperioden. Denne stigning i dumpingimportens markedsandel fandt sted, samtidig med at EF-erhvervsgrenen oplevede faldende salg og markedsandele. Dette og prispresset førte bl.a. til, at EF-erhvervsgrenen led store tab i undersøgelsesperioden.

(96)

En undersøgelse af de andre faktorer, som kunne have skadet EF-erhvervsgrenen, viste, at ingen af disse kunne have haft så betydelige negative virkninger for erhvervsgrenen som dumpingimporten fra Sydafrika.

(97)

På grundlag af ovenstående konkluderes det derfor foreløbigt, at dumpingimport har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(98)

I henhold til grundforordningens artikel 21 er det blevet undersøgt, om der på trods af konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger på importen fra det pågældende land.

(99)

Kommissionen sendte et spørgeskema til den eneste importør af EMD fra Sydafrika og til alle industrielle brugere, om hvem det vides, at de vil blive berørt af foranstaltningerne, eller som må formodes at blive berørt af dem. Importøren og fire større brugere af den pågældende vare i Fællesskabet besvarede spørgeskemaet.

(100)

Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen består af en producent med produktionsanlæg i Grækenland, hvis salg og rentabilitet blev betydeligt forværret i den betragtede periode med negative følgevirkninger for markedsandel, beskæftigelse, investeringsafkast og likviditet.

(101)

Træffes der ikke foranstaltninger, er det sandsynligt, at den manglende rentabilitet som følge af prispresset fra dumpingimporten vil tvinge EF-erhvervsgrenen til at indstille produktionen af EMD i Fællesskabet. Som man vil huske, indstillede en af EF-producenterne produktionen i den betragtede periode. Dette faldt sammen med et stigende pres fra den sydafrikanske import på Fællesskabets marked. Klageren, som var tvunget til midlertidigt at indstille sin produktion i en måned i 2003, har desuden meddelt Kommissionen, at der opstod en lignende, men længerevarende situation i 2007.

(102)

Det skal bemærkes, at i lighed med den sydafrikanske eksporterende producent producerer EF-erhvervsgrenen udelukkende EMD, og produktionslinjen kan ikke bruges til produktion af andre varer.

(103)

Efter indførelse af antidumpingforanstaltninger forventes EF-erhvervsgrenens salgspriser og -mængder på Fællesskabets marked imidlertid at stige, hvilket vil forbedre dens rentabilitet og forhindre lukning.

(104)

Det er derfor klart, at det vil være i EF-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

(105)

Den eneste erhvervsgren, der bruger EMD er producenter af alkaline batterier og kul-zink-batterier.

(106)

Som nævnt blev der sendt spørgeskemaer til alle kendte batteriproducenter i Fællesskabet. Fire virksomheder, som tilsammen repræsenterer 93 % af forbruget i Fællesskabet, besvarede skemaerne. Tre af besvarelserne blev gennemgået på stedet.

(107)

Som tidligere nævnt fandtes det, at batteriproducenterne i Fællesskabet var under betydeligt pres som følge af de stigende priser på råmaterialer på verdensmarkedet (zink, nikkel, kobber, stål) og den stigende konkurrence på verdensmarkedet for batterier. De anførte, at antiforanstaltninger på import fra Sydafrika ville øge det eksisterende prispres og påføre dem tab, eftersom de ikke ville kunne vælte prisstigningerne over på kunderne. Det fandtes imidlertid, at de generelt stadig befandt sig i en sund økonomisk situation med betragtelige fortjenester før skat i undersøgelsesperioden, og at de havde øget salget i den betragtede periode takket være deres brands positive image i offentligheden. Ud fra de modtagne oplysninger kunne det konstateres, at udgifterne til EMD i batteriproduktionen kan variere mellem 10 og 15 % (afhængigt af batteriets størrelse) af de samlede omkostninger, og det kunne således skønsmæssigt anslås, at en antidumpingtold på det foreslåede niveau ikke skulle kunne øge det forventede prisniveau for batterier med mere end 0,01 til 0,02 EUR. Den stigning i batteripriserne, som antidumpingtolden kan føre med sig, blev beregnet ved at lægge den foreslåede toldsats til produktionsomkostningerne for forskellige størrelser batterier.

(108)

Mange brugere medgav, selvom de generelt var imod indførelsen af foranstaltninger, at det sandsynligvis ville have en negativ effekt på deres situation og konkurrencen på Fællesskabets marked, hvis EF-erhvervsgrenen forsvandt, eftersom denne producerer EMD af høj kvalitet, som er egnet til fremstilling af batterier i den bedste kategori. Hvis EF-erhvervsgrenen skulle forsvinde, ville brugerne således risikere at blive afhængige af EMD fra Sydafrika alene.

(109)

I betragtning af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil påvirke brugerindustriernes situation alvorligt.

(110)

Den eneste EF-importør af EMD fra Sydafrika medvirkede i undersøgelsen. På grundlag af de indgivne oplysninger konstateredes det, at denne importør var en uafhængig agent og desuden eneagent for Delta. Al import af EMD fra Sydafrika blev solgt i Fællesskabet gennem denne virksomhed. Virksomhedens handelsaktiviteter repræsenterede mindre end 20 % af dens omsætning. Importøren var forbeholden over for eventuelle foranstaltninger. Selv hvis virksomhedens salg faldt efter indførelsen af foranstaltninger, og agentens provision blev sat ned, forventes den stadig at være økonomisk sund, og det er usandsynligt, at importøren ville blive berørt af foranstaltningerne i noget større omfang. Det står således klart, at virkningerne af antidumpingtolden ville blive båret af brugerne.

(111)

På dette grundlag har Kommissionen foreløbigt konkluderet, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative følger for importører i Fællesskabet.

(112)

En indførelse af foranstaltninger kan forventes at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at genvinde salg og markedsandele og forbedre sin rentabilitet. I betragtning af EF-erhvervsgrenens forværrede situation er der stor risiko for, at EF-erhvervsgrenen vil lukke sit produktionsanlæg og afskedige ansatte, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(113)

Den pågældende vare anvendes i batteriproduktion, hvor udgifterne til EMD er relativt beskedne sammenholdt med værdien af slutproduktet, og virkningen vil ikke have nogen større betydning for brugerne som forklaret i betragtning 107.

(114)

På baggrund af ovenstående er den foreløbige konklusion, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre antidumpingtold på importen af visse mangandioxider med oprindelse i Sydafrika.

(115)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesse bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(116)

Foranstaltningerne bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, den pågældende import har forvoldt EF-erhvervsgrenen, men ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at de eventuelle foranstaltninger burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat, som erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå ved salg af samme vare i Fællesskabet under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport. Den fortjenstmargen før skat, der indgik i denne beregning svarede til den fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen havde i begyndelsen af den betragtede periode, da priserne på EMD fra Sydafrika lå på samme niveau som priserne på den samme vare solgt af EF-erhvervsgrenen.

(117)

Den nødvendige prisforhøjelse blev dernæst fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat i forbindelse med beregningen af prisunderbuddet (jf. betragtning 45) og den ikke-skadevoldende pris på den samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på Fællesskabets marked. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, udtryktes derefter i procent af den samlede cif-importværdi.

(118)

Skadesmargenen var betydeligt større end den konstaterede dumpingmargen.

(119)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, eftersom denne er lavere end den ovenfor beregnede skadestærskel.

(120)

På grundlag af ovenstående foreslås følgende foreløbige toldsatser:

(121)

God administrativ praksis byder, at der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/21

(1)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Det Forenede Kongeriges ansøgning om registrering af betegnelsen »Staffordshire Cheese« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Kommissionen modtog én indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006. Denne indsigelse er senere trukket tilbage, og betegnelsen bør derfor registreres —

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/22

(1)

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første afsnit, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 har Kommissionen undersøgt Spaniens anmodning om en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Queso de Cantabria«, som er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Da den pågældende ændring går ud over en ændring af mindre omfang i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, har Kommissionen i overensstemmelse med forordningens artikel 6 offentliggjort ændringsanmodningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen har ikke modtaget nogen indsigelser mod ansøgningen, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, og ændringen bør derfor godkendes —

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/23

(1)

I henhold til grundforordningens artikel 5 offentliggjorde Kommissionen den 19. december 2006 en meddelelse (indledningsmeddelelsen) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af polyvinylalkohol (PVA) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina) og Taiwan (de berørte lande).

(2)

Proceduren blev indledt, efter at Kuraray Specialties Europe GmbH (klageren), siden januar 2007 benævnt Kuraray Europe GmbH, som repræsenterer et større antal producenter og tegner sig for over 25 % af den samlede EF-produktion af polyvinylalkohol, den 6. november 2006 havde indgivet en klage. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der foregik dumpingimport af PVA med oprindelse i de berørte lande, og at dette havde medført væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt den klagende producent og andre kendte EF-producenter, eksporterende producenter i de berørte lande, importører/forhandlere og brugere, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for de pågældende eksporterende lande om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(4)

For at give de kinesiske eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter, som den vidste, var berørt af sagen, samt til de kinesiske myndigheder. En eksporterende producent i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at den pågældende ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(5)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og importører til Fællesskabet, blev stikprøver for disse parters vedkommende nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens og skadens omfang jf. grundforordningens artikel 17.

(6)

For så vidt angår de eksporterende producenter i Kina, blev det imidlertid efterfølgende besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver, da kun tre eksporterende producenter deltog i samarbejdet.

(7)

For så vidt angår importørerne af PVA, anmodede Kommissionen alle kendte importører om at afgive oplysninger om import og salg af den pågældende vare. På grundlag af oplysninger fra 14 samarbejdende importører udvalgte Kommissionen fem importører (to i Tyskland, en i Italien, en i Nederlandene og en i USA) til stikprøven. Disse importører tegnede sig for den største repræsentative salgsmængde for samarbejdende importører i Fællesskabet (omkring 80 %), som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(8)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der indkom besvarede spørgeskemaer fra to EF-producenter, tre eksporterende producenter i Kina, en eksporterende producent i Taiwan, de fem importører i stikprøven og syv brugere i Fællesskabet.

(9)

For så vidt angår spørgeskemaerne fra brugerne, var to af dem ikke fuldt besvarede og blev derfor ikke taget i betragtning. Desuden fremsatte en række brugere bemærkninger uden at besvare spørgeskemaet.

(10)

En af importørerne i stikprøven aflyste to gange meget sent et aftalt kontrolbesøg. Som følge heraf kunne oplysningerne fra denne virksomhed ikke kontrolleres og måtte midlertidigt lades ude af betragtning.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en markedsøkonomisk/individuel behandling i Kinas tilfælde og en foreløbig fastlæggelse af dumpingen, den opståede skade og de berørte fællesskabsinteresser for begge berørte landes vedkommende. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(12)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, der ikke anmodede om markedsøkonomisk behandling, eller som eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende producent med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra det i indledningsmeddelelsen påtænkte referenceland, Japan:

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 (undersøgelsesperioden eller UP). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

(14)

Den pågældende vare er visse polyvinylalkoholer (PVA) i form af homo-polymer harpiks med en viskositet (målt i 4 % opløsning) på mindst 3 mPa, men ikke over 61 mPa, og en hydrolysegrad på mindst 84,0 mol %, men ikke over 99,9 mol %, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan (den pågældende vare), som normalt tariferes under KN-kode ex 3905 30 00.

(15)

PVA fremstilles ved hydrolyse af polyvinylacetat, som fremstilles ved polymerisering af vinylacetatmonomer (sidstnævnte fremstilles hovedsagelig af ethylen og eddikesyre). PVA har mange anvendelsesmuligheder. I Fællesskabet bruges PVA navnlig til fremstilling af polyvinylbutyral (PVB) (25-29 % af forbruget), polymeriseringshjælpestoffer (21-25 %), overfladebelægning til papir (17-21 %), klæbestoffer (13-17 %) og til overfladebehandling af tekstiler (8-12 %).

(16)

En bruger i Fællesskabet hævdede, at en bestemt vare, som vedkommende indkøbte i Kina, ikke skulle betragtes som den pågældende vare, eftersom i) det ikke er en standard-PVA-model, og den har forskellige og meget specifikke kemiske og fysiske egenskaber, og ii) den har anvendelser, der er forskellige fra PVA-varers.

(17)

For så vidt angår det første argument, blev det fastslået, at denne model falder ind under varebeskrivelsen i betragtning 14 ovenfor, og at den har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber som de andre modeller, der falder ind under varedefinitionen. For så vidt angår det andet argument, blev denne særlige PVA-model anvendt til produktion af PVB, der ikke alene er den vigtigste anvendelse, jf. betragtning 15, men også det hurtigst voksende marked for PVA i Fællesskabet. Det ville være urealistisk at betegne et sådant marked som værende et ikke-standardmarked. Endvidere fremgik det, at gennemsnitspriserne for PVA til de forskellige anvendelser var på samme niveau. Ud fra ovenstående betragtninger konkluderedes det, at der ikke var nogen grund til ikke at lade denne model falde ind under varedefinitionen, og derfor blev påstanden afvist.

(18)

Undersøgelsen viste, at PVA, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, PVA, der fremstilles og sælges på hjemmemarkederne i Taiwan og Kina, og PVA, som fremstilles i Kina og Taiwan og eksporteres til Fællesskabet, samt PVA, der fremstilles og sælges i Japan, i alt væsentligt har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. De anses derfor for at være mage til den omhandlede vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(19)

Med henblik på at fastsætte den normale værdi blev det først fastslået, om hjemmemarkedssalget af samme vare til Taiwans eneste eksporterende producents uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet af den pågældende vare, jf. artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

(20)

For hver varetype, der solgtes af den eksporterende producent på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(21)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver varetype, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til artikel 2, stk. 4, i grundforordningen. Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(22)

For de varetyper, hvor mere end 80 % af salget på hjemmemarkedet (udtrykt i mængde) ikke fandt sted til under enhedsomkostningerne, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris var lig med eller højere end de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger, beregnedes den normale værdi for hver varetype som det vejede gennemsnit af alle hjemmemarkedspriserne for den pågældende type.

(23)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type.

(24)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst varetype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne udgøre et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(25)

Hvis hjemmemarkedspriserne for en bestemt varetype solgt af den eksporterende producent ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte den beregnes, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(26)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs-, general- og administrationsomkostninger og fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber hos den eksporterende producent, som undersøgelsen vedrører, i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare, jf. artikel 2, stk. 6.

(27)

Den eneste eksporterende producent eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportpriserne blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af disse uafhængige kunder for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(28)

Den normale værdi og eksportprisen for den eneste eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, pakning, kreditter, omkostninger ved kundeservice (garantier og kautioner) og andre faktorer (bankgebyrer) i tilfælde, hvor det var nødvendigt og berettiget, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(29)

Sammenligningen af de normale værdier med eksportpriserne viste en dumpingmargen på – 2,30 % for den eneste eksporterende producent fra Taiwan, Chang Chun Petrochemical Co. Ltd. i undersøgelsesprioden.

(30)

I betragtning af, at den eneste samarbejdende virksomhed er den eneste eksporterende producent af den pågældende vare i Taiwan, og at den står for 100 % af eksporten fra Taiwan til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, konstateredes der ikke dumping for Taiwans vedkommende.

(31)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 til 6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor de eksporterende producenter godtgør, at fremstilling og salg af samme vare finder sted på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(32)

En kinesisk eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede rettidigt ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter. Producenten fremstiller den pågældende vare, og dennes forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed er involveret i eksportsalg af den pågældende vare. Det er Kommissionens sædvanlige praksis at undersøge, om en gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder samlet opfylder betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(33)

For den eksporterende producent og dennes handelsvirksomhed indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved et besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(34)

Undersøgelsen viste, at den kinesiske eksporterende producent ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, da denne ikke opfyldte det første kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(35)

Det konstateredes, at den eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed kontrolleredes af statsejede virksomheder, som var repræsenteret ved et afgørende flertal af bestyrelsesmedlemmerne i et omfang, som ikke stod i forhold til deres aktieposter. Desuden havde staten aktiemajoriteten i undersøgelsesperioden. Da de berørte virksomheder ikke var i stand til at fremlægge tilstrækkelig dokumentation til at fjerne tvivlen om betydelig statslig indgriben i ledelsesbeslutninger, blev det fastslået, at denne gruppe virksomheder var underlagt betydelig statskontrol og -indgriben. De berørte parter fik lejlighed til at kommentere ovennævnte resultater. De modtagne bemærkninger var ikke af en sådan art, at de kunne ændre ved ovennævnte konklusioner.

(36)

På grundlag af ovenstående har den kinesiske eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed ikke godtgjort, at de opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, og de kunne derfor ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(37)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(38)

For så vidt angår Kina anmodede den eneste eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed, der ønskede markedsøkonomisk behandling, også om individuel behandling i det tilfælde, at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(39)

Det blev på grundlag af de foreliggende oplysninger konstateret, at den eksporterende producent og dennes handelsvirksomhed ikke kunne påvise, at de tilsammen opfyldte alle kriterierne for at opnå individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. Det blev nemlig fastslået, at den eksporterende producent og dennes handelsvirksomhed ikke kunne opfylde kriteriet i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra c), om, at størstedelen af aktierne tilhører private, og at statslige tjenestemænd i bestyrelsen eller i ledende managementstillinger skal være i klart mindretal, eller det skal påvises, at virksomheden er tilstrækkeligt uafhængig af statslig indgriben, af de i betragtning 35 ovenfor anførte grunde.

(40)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af priserne eller den beregnede værdi i et referenceland.

(41)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Japan som egnet referenceland til at fastsætte den normale værdi for Kina, og den opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. En række af de interesserede parter modsatte sig dette forslag og foreslog i stedet at bruge Indien eller Taiwan.

(42)

Der var ingen betydelig fremstilling af samme vare i Indien. Taiwan var genstand for undersøgelsen, og derfor kunne oplysninger i det land være fordrejet på grund af dumping. Så parterne blev orienteret om, at Japan var blevet udvalgt som referenceland, fordi det ikke var genstand for undersøgelsen, der var repræsentativ produktion af samme vare, og konkurrencebetingelserne forekom at være hensigtsmæssige.

(43)

Kommissionen anmodede om samarbejde fra fire kendte producenter i Japan og sendte dem i den forbindelse et spørgeskema. To af de fire japanske producenter besvarede spørgeskemaet. Den ene af dem besvarede dog ikke spørgeskemaet fuldt ud og accepterede ikke et kontrolbesøg. De oplysninger, som den eneste japanske producent, der samarbejdede fuldt ud, havde afgivet, blev kontrolleret på stedet.

(44)

Efter kontrolbesøget hos den eksporterende producent i Taiwan blev det imidlertid konstateret, at Taiwan ikke eksporterede varer til dumpingpriser i undersøgelsesperioden. Spørgsmålet om valg af referenceland blev derfor taget op til fornyet overvejelse.

(45)

I den forbindelse fremgik det, at produktionsmængden i Taiwan udgør over 100 % af den mængde, der eksporteres af den pågældende vare fra Kina til Fællesskabet. Endvidere kan markedet i Taiwan karakteriseres som åbent, eftersom importtoldniveauet er lavt (MFN-toldsats på 5 %). Undersøgelsen viste også, at der var et betydeligt hjemmemarkedssalg af samme vare i Taiwan, og at der var tilstrækkelig import til markedet i Taiwan. Derfor blev Taiwan anset for at være et konkurrencedygtigt marked og tilstrækkeligt repræsentativt med henblik på fastlæggelsen af den normale værdi for Kina.

(46)

Endvidere udgør importen af PVA til Taiwan omkring 15 % af det indenlandske forbrug sammenlignet med omkring 3 % for Japans vedkommende, hvilket viser, at det japanske marked er mindre hensigtsmæssigt end Taiwan, for så vidt angår konkurrence i forbindelse med import. I lyset af ovenstående blev det foreløbigt besluttet, at Taiwan skulle benyttes som referenceland, eftersom det udgør det mest egnede referenceland, jf. artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen.

(47)

Efter valget af Taiwan som referenceland, jf. betragtning (46) ovenfor, og i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi, som var blevet fastsat for Taiwan i betragtning 19 til 26 ovenfor benyttet i dumpingberegningen for Kina.

(48)

Eftersom de tre kinesiske samarbejdende eksporterende producenter tilsammen tegnede sig for næsten hele eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, blev deres egne eksportoplysninger benyttet til at fastsætte eksportprisen. For at kontrollere troværdigheden af de afgivne oplysninger blev de imidlertid sammenlignet med Eurostats importoplysninger, og der viste sig at være rimelig overensstemmelse.

(49)

De tre samarbejdende eksporterende producenter i Kina solgte ved eksport til Fællesskabet enten direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet eller gennem deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder beliggende i det eksporterende land.

(50)

For alle eksportsalg blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(51)

Den normale værdi for den eneste producent i referencelandet Taiwan og eksportprisen for de tre samarbejdende kinesiske eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, pakning, kreditter og provisioner i tilfælde, hvor det var nødvendigt og berettiget, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(52)

Da ingen af de samarbejdende kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, blev der fastsat en dumpingmargen for hele Kina ved anvendelse af det vejede gennemsnit af eksportpriser ab fabrik for de tre samarbejdende eksporterende producenter.

(53)

Sammenligningen af den vejede gennemsnitlige kinesiske eksportpris og den vejede gennemsnitlige normalværdi for referencelandet viste en dumpingmargen på 10,06 %.

(54)

Inden for Fællesskabet fremstilles samme vare med henblik på salg af tre virksomheder: Kuraray Europe GmbH (KEG) i Tyskland, Celanese Ibérica Chemicals (Celanese) i Spanien og en tredje producent, som fremstiller meget begrænsede mængder, men som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. KEG og Celanese samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.

(55)

Ud over ovennævnte produktion er der tre producenter i Fællesskabet, som fremstiller samme vare udelukkende til bunden anvendelse. To af disse virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen som brugere, da de også købte betydelige mængder af den pågældende vare til fremstilling af deres yderligt forarbejdede varer.

(56)

Da de to i betragtning 54 ovenfor nævnte samarbejdende producenter tegnede sig for 80 % af den samlede fællesskabsproduktion (til eget forbrug og til salg) i undersøgelsesperioden, anses de for at tegne sig for en betydelig del af den samlede fællesskabsproduktion af samme vare. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (EF-erhvervsgrenen), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(57)

I betragtning af at EF-erhvervsgrenen kun består af to producenter, måtte oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen indekseres af fortrolighedshensyn, jf. artikel 19 i grundforordningen.

(58)

For at afgøre, om EF-erhvervsgrenen led skade, og bestemme forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenens situation blev det undersøgt, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen var taget hensyn til den efterfølgende anvendelse af EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(59)

PVA anvendes som et mellemmateriale i en vifte af andre produkter. I Fællesskabet anvendes det ofte i fremstillingen af polyvinylbutyral (PVB), som klæbestof, overfladebelægning til papir, polymeriseringshjælpestoffer og til overfladebehandling af tekstiler. Det konstateredes i løbet af undersøgelsen, at en af fællesskabsproducenterne, der solgte størstedelen af sin egenproduktion af PVA på det åbne marked, også anvendte en betydelig del af sin PVA-produktion til videreforarbejdning inden for den samme virksomhed. Dette kaldes bunden anvendelse. Som det fremgik af betragtning 55 ovenfor, var der tre andre virksomheder i Fællesskabet, som fremstillede PVA udelukkende til bunden anvendelse, og oven i denne produktion til bunden anvendelse købte mindst to af dem også betydelige mængder af PVA på markedet som brugere til videreforarbejdning.

(60)

Det konstateredes, at de mængder, de pågældende virksomheder i Fællesskabet havde bundne anvendelser for, i princippet kunne erstattes af indkøbt PVA, f.eks. hvis markedsforhold og/eller finansielle betragtninger udløste et sådant skift. De blev derfor inddraget i fællesskabsmarkedsanalysen.

(61)

EF-forbruget blev fastsat på grundlag af det frie markedssalg af EF-erhvervsgrenens egenproduktion på EF-markedet, EF-erhvervsgrenens bundne anvendelse, produktionsmængder hos de øvrige (mindre) EF-producenter hidrørende fra den mest anvendte database inden for denne særlige erhvervsgren, den bundne anvendelse hos de to i betragtning 55 ovenfor nævnte brugere, den eneste taiwanesiske producents kontrollerede importmængde og oplysninger om EF-importmængder vedrørende alle andre lande fra Eurostat.

(62)

For så vidt angår oplysninger om EF-importmængder fra Eurostat, jf. betragtning 14, tariferes den pågældende vare på indeværende tidspunkt under KN-kode ex 3905 30 00. Eurostats oplysninger vedrørende denne ex-KN-kode indeholder også visse nichevarer, der ikke er omfattet af varedækningen. Da det ikke var muligt at udskille oplysningerne om den pågældende vare fra den bredere varekategori, blev de derfor tilpasset på grundlag af oplysninger om import af disse nichevarer i klagen.

(63)

Endvidere bør man i forbindelse med Eurostats oplysninger bemærke, at en del af importen af den pågældende vare var opført under »secret extra«, og derfor var der ingen tilgængelige oplysninger om oprindelse i den offentlige database. Oplysninger om oprindelseslandene til den således angivne import har man fået fra relevante toldmyndigheder, og de er derfor blevet medtaget i alle relevante tabeller og analyser.

(64)

På grundlag af ovenstående fremgik det, at forbruget af PVA er vokset betydeligt i den betragtede periode, og navnlig mellem 2004 og 2005. I den betragtede periode voksede forbruget med 14 %, hvilket især skyldtes en hurtigt voksende efterspørgsel efter PVA som råmateriale til produktion af polyvinylbutyral (PVB), som anvendes til fremstilling af PVB-folie og -ark. PVB-folie anvendes som mellemlæg i fremstillingen af lamineret sikkerhedsglas og i bil- og bygningsindustrien, som er stærkt voksende markeder i Fællesskabet.

(65)

Eftersom dumpingmargenen for Taiwan ligger under bagatelgrænsen, bør import fra dette land midlertidigt holdes uden for skadesvurderingen.

(66)

Den importerede mængde af den pågældende vare faldt med 39 procentpoint mellem 2003 og 2004, derefter voksede den med 29 procentpoint i 2005 for igen at falde lidt, så resultatet er et fald på 11 % i undersøgelsesperioden sammenlignet med 2003.

(67)

Markedsandelen for importen fra Kina faldt også først brat og voksede siden. I 2005 og i undersøgelsesperioden tegnede importen fra Kina sig for 13 % af det samlede fællesskabsmarked.

(68)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden faldt gennemsnitsprisen for import af den pågældende vare med oprindelse i Kina med 2 procentpoint.

(69)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen prisoplysningerne for undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var nettopriser efter fradrag for rabatter og afslag. Disse priser justeredes om nødvendigt til ab fabrik, dvs. med fradrag af fragtomkostninger i Fællesskabet. Kinas importpriser var også nettopriser med fradrag for rabatter og afslag, og de blev om nødvendigt justeret til cif-priser, Fællesskabets grænse, med en passende justering for told (6,5 %) og importørens omkostninger efter import til Fællesskabet.

(70)

EF-erhvervsgrenens salgspriser og Kinas importpriser blev sammenlignet i samme handelsled, nemlig salg til uafhængige kunder på Fællesskabets marked. Da man var af den opfattelse, at sammenligningen pr. model skulle være meningsfyldt og rimelig, og at man derfor ikke burde tillade sammenligning mellem en standardmodel og en specialmodel, der falder ind under varedefinitionen, fandt man det hensigtsmæssigt at udelade et begrænset antal modeller fra sammenligningen. Disse modeller udgjorde 35 % af importen fra Kina, men kun en meget lille del af EF-erhvervsgrenens salg på Fællesskabets marked.

(71)

I undersøgelsesperioden lå den således beregnede vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser, på 3,3 % for Kina.

(72)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode. De fleste indikatorer er af fortrolighedshensyn angivet i indeks- eller intervalform, fordi analysen kun vedrører to virksomheder.

(73)

EF-erhvervsgrenens produktion voksede med 26 % i den betragtede periode. Den betydeligt øgede produktionskapacitet, især i 2005, blev udløst af den voksende efterspørgsel på Fællesskabets marked.

(74)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden skabte EF-erhvervsgrenen yderligere produktionskapacitet. I den samme periode faldt kapacitetsudnyttelsen med 6 %.

(75)

Nedenstående tabel viser EF-erhvervsgrenens resultater i forhold til salget til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(76)

EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet voksede med 22 % fra 2003 til undersøgelsesperioden. Dette skal ses i lyset af et voksende forbrug i Fællesskabet.

(77)

EF-erhvervsgrenens markedsandel voksede i 2004, faldt drastisk i 2005, og i undersøgelsesperioden var den 4 % højere end i 2003.

(78)

Hovedråmaterialet til fremstilling af PVA er vinylacetatmonomer (VAM). VAM er en råvare, og priserne på VAM fastsættes derfor ud fra balancen på markedet mellem udbud og efterspørgsel. Endvidere er markedsprisen på VAM i høj grad påvirket af udviklingen i olie- og gaspriserne, eftersom de væsentligste input i fremstillingen af VAM er eddikesyre (hvis fremstilling er naturgasintensiv) og ethylen (der fremstilles ved destillation af carbonhydrider). Desuden er energi også en større omkostning i fremstillingen af PVA på basis af VAM. Energiomkostningernes samlede vægt i fremstillingen af PVA er derfor på 50-60 %, hvorfor en væsentlig ændring i olie- og gaspriserne under normale omstændigheder kan forventes at have en direkte indvirkning på PVA-salgspriserne.

(79)

Det konstateredes, at verdensmarkedspriserne på disse råmaterialer steg væsentligt mellem 2003 og undersøgelsesperioden. I løbet af denne periode voksede VAM-priserne med 20-30 %, og stigningen i energipriserne var endnu større. Denne drastiske udvikling i de vigtigste råmaterialeomkostninger afspejlede sig imidlertid ikke i højere salgspriser i EF-erhvervsgrenen: EF-erhvervsgrenens salgspriser faldt i samme periode med 5 %, og 2004 var et særlig dårligt år (– 7 %). EF-erhvervsgrenen overførte altså ikke de stigende omkostninger til sine kunder, men var nødt til at sænke sine priser for ikke at miste kunder.

(80)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningernes størrelse ved udgangen af hver periode.

(81)

Lagerbeholdningerne var overordnet set relativt stabile. De faldt med 13 % mellem 2003 og 2004, voksede derefter med 9 procentpoint indtil udgangen af 2005 og faldt derefter med 9 procentpoint igen.

(82)

Investeringerne toppede i 2004 og 2005, da produktionskapaciteten i EF-erhvervsgrenen voksede som følge af den voksende efterspørgsel på markedet. I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at investeringerne i bygninger, fabrikker og maskineri i 2003 og i undersøgelsesperioden hovedsagelig havde til formål at opretholde produktionskapaciteten.

(83)

Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenens økonomiske resultater blev forringet, men det fremgik ikke, at dens evne til at rejse kapital blev påvirket i alvorlig grad i den betragtede periode.

(84)

I betragtning af den vigtigste EF-producents meget høje og forvridende ekstraordinære omkostninger i den betragtede periode fandtes det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte rentabiliteten på grundlag af nettofortjenesten før skat. Disse ekstraordinære omkostninger hang sammen med ejerskifte hos den vigtigste EF-producent i 2001. Derfor blev EF-erhvervsgrenens rentabilitet beregnet som driftsoverskuddet ved salg af samme vare til uafhængige kunder udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(85)

Faldet i salgspriserne mellem 2003 og undersøgelsesperioden havde en betydelig indvirkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Rentabiliteten faldt med over 10 procentpoint i den betragtede periode. Afkastet af de samlede investeringer blev beregnet som driftsoverskuddet ved salg af samme vare udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til samme vare. Denne indikator udviste en tendens, der lignede rentabilitetens, og den faldt drastisk i løbet af den betragtede periode. For EF-erhvervsgrenens likviditet konstateredes en lignende negativ tendens, idet EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i høj grad forværredes generelt i undersøgelsesperioden.

(86)

Som følge af de alvorlige bestræbelser på at nedbringe omkostningerne er antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen faldet med 4 % siden 2004. Fra 2003 til undersøgelsesperioden formåede EF-erhvervsgrenen at øge produktiviteten pr. ansat med 32 %. I samme periode faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 5 %. Det kan derfor konkluderes, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode gjorde meget betydelige fremskridt med hensyn til omkostningseffektivitet.

(87)

I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

(88)

Da der ikke foreligger nogen oplysninger om dumping forud for den situation, der er vurderet i den aktuelle procedure, anses dette spørgsmål for irrelevant.

(89)

Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode øgede sin markedsandel i Fællesskabet med 1-2 %.

(90)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden udviklede en række skadesindikatorer sig i positiv retning: EF-erhvervsgrenen formåede at øge sit salg og sin markedsandel, og den investerede betydeligt i yderligere produktionskapacitet.

(91)

Dens finansielle indikatorer udviklede sig imidlertid dramatisk: den fornuftige fortjenstmargen, den havde opnået i 2003, faldt drastisk og støt fra 2004 til undersøgelsesperiodens udløb. Situationen vedrørende afkast af investeringer og likviditet udviklede sig eksponentielt negativt. Grunden til denne udvikling er, at den bratte stigning i priserne på råmaterialer ikke kunne afspejles i salgspriserne på samme vare. I betragtning af prisstigningen på råmaterialer ville man i en almindelig markedssituation have forventet en stigning i salgspriserne på PVA på 10-20 %, hvorimod salgspriserne på samme vare fremstillet af EF-erhvervsgrenen faldt med 5 % til skade for rentabiliteten. Ikke desto mindre lå priserne på importerede varer fra Kina som et vejet gennemsnit 3,3 % under EF-erhvervsgrenens.

(92)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(93)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina har påført EF-erhvervsgrenen en sådan skade, at den må betragtes som væsentlig. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(94)

Importen fra Kina var betydelig i den betragtede periode og havde konstant en markedsandel på 10 % eller mere. I samme tidsrum faldt gennemsnitspriserne for alle eksporterende producenter i Kina med 2 %, og de lå 3,3 % under EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen følte sig forpligtet til at sænke sine salgspriser med 5 % i den betragtede periode for at sikre sin tilstedeværelse på hjemmemarkedet og på grund af de meget lave markedspriser på importerede varer fra Kina.

(95)

Som følge af denne illoyale prispolitik i forbindelse med dumpingimporten fra Kina blev EF-erhvervsgrenens priser trykket og kunne ikke dække den væsentlige stigning i omkostningerne til råmaterialer. Det blev bekræftet af EF-erhvervsgrenens betydeligt forringede rentabilitet.

(96)

Ovenstående viser, at de billige importvarer fra Kina, som sælges til priser, der ligger langt under EF-erhvervsgrenens priser, har spillet en afgørende rolle for forværringen af den situation, EF-erhvervsgrenen befinder sig i, og som afspejles i den markant forringede rentabilitet og de stærkt forværrede øvrige finansielle indikatorer.

(97)

Ifølge Eurostat og de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, er de vigtigste tredjelande, hvorfra der importeres PVA, USA, Japan og Taiwan.

Import med oprindelse i andre tredjelande (mængder)

Import med oprindelse i andre tredjelande (gennemsnitspris)

Markedsandele

(98)

Importen fra USA voksede støt fra 2003 og var i løbet af undersøgelsesperioden nået op på over 22 000 ton, så den tegnede sig for næsten 14 % af det samlede fællesskabsmarked (til eget forbrug og til salg). Undersøgelsen viste, at størstedelen af dette salg var salg mellem forretningsmæssigt forbundne parter, og at gennemsnitsenhedspriserne på salget i den betragtede periode lå mellem 15 og 20 % over de gennemsnitlige cif-priser på importerede varer fra Kina. Endvidere konstateredes det, at varerne blev videresolgt til uafhængige kunder til priser, der lå 10-20 % højere end førnævnte importpriser. Eftersom markedspriserne på PVA med oprindelse i USA konsekvent lå på samme niveau som salgspriserne på PVA fremstillet af EF-erhvervsgrenen, spillede de ingen rolle i forbindelse med det prisdyk, man kunne observere i løbet af den betragtede periode. Derfor konkluderes det, at importen ikke har haft væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(99)

I løbet af den betragtede periode fandt der også betydelig import sted fra Japan, som tegnede sig for næsten 9 % af fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden. Importen fra Japan dalede i 2004 for igen at vokse fra 2005, og den var 3 % højere i undersøgelsesperioden end i 2003. En analyse af salgspriserne på denne import viste, at gennemsnitsimportpriserne på denne import lå over de priser, som EF-erhvervsgrenen kunne opnå, og de har derfor ikke bidraget til den negative pristendens, som førte til den væsentlige forværring af EF-erhvervsgrenens situation.

(100)

Importen fra Taiwan hidrører kun fra en producent, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Man fandt disse tal mere pålidelige end Eurostats tal, eftersom KN-koderne dækker andre varer end den pågældende vare. Af fortrolighedshensyn opstilles de i indeks eller intervaller. Importen fra Taiwan faldt gradvis efter en kraftig vækst i 2004 og tegnede sig for 6-7 % af det samlede fællesskabsmarked i undersøgelsesperioden (omkring halvdelen af markedsandelen for import fra Kina). I den samme periode steg gennemsnitspriserne på denne import i modsætning til pristendensen for import fra Kina med 8 %. Prisforskellen mellem PVA fra Kina og PVA fra Taiwan voksede derfor til 12-18 % i løbet af undersøgelsesperioden. I lyset af disse resultater konkluderes det foreløbigt, at denne import ikke havde en væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(101)

Ud over import fra USA, Japan og Taiwan er der ingen betydelig import fra andre lande. På grundlag af resultaterne vedrørende denne import, jf. betragtning 97 til 100 kan det derfor foreløbigt konkluderes, at importen fra andre tredjelande end Kina ikke bidrog til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(102)

Bortset fra de to producenter, der udgør EF-erhvervsgrenen, jf. betragtning 54-55 ovenfor, findes der i Fællesskabet fire virksomheder til, som fremstiller den pågældende vare. Tre af dem, hvoraf to samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen som brugere, anvender hele deres egenproduktion af PVA i fremstillingen af yderligt forarbejdede varer. Den fjerde fremstiller kun meget begrænsede mængder. I lyset af ovenstående anses de andre fællesskabsproducenter ikke for at have spillet en rolle i prisdykket på markedet og den efterfølgende skade, som EF-erhvervsgrenen led.

(103)

En række berørte parter hævdede, at den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, hang sammen med, at det ikke var lykkedes EF-erhvervsgrenen at forblive omkostningseffektiv, og at den havde foretaget ufornuftige investeringer. I den forbindelse viste undersøgelsen, jf. betragtning 86, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode øgede sin produktivitet væsentligt grundet voksende produktion og faldende arbejdsstyrke. Det blev desuden slået fast, at de investeringer, der var forbundet med den øgede produktionskapacitet, jf. betragtning 73 ovenfor, ikke i væsentlig grad indvirkede på den drastiske negative tendens, man havde iagttaget i udviklingen af EF-erhvervsgrenens finansielle situation.

(104)

Den eneste faktor, der havde en betydelig negativ indvirkning på produktionsomkostningerne for samme vare i den betragtede periode, var derfor den bratte stigning i priserne på de vigtigste råmaterialer til fremstilling af samme vare, jf. betragtning 78-79. Undersøgelsen viste, at udviklingen i EF-erhvervsgrenens indkøbspriser på VAM og energi stod i et rimeligt forhold til udviklingen i priserne på disse råmaterialer på det globale marked, og at de derfor ikke kan skyldes den måde, EF-erhvervsgrenen erhvervede dem på. Dette argument afvises derfor.

(105)

En vigtig bruger af PVA hævdede, at det ville være normalt i denne særlige sektor, at stigningen i VAM-indkøbspriser endnu ikke havde ført til en justering i opadgående retning af PVA-salgspriserne. Dette ville kunne forklares ved, at langfristede kontrakter er standard i sektoren, og at en betydelig tidsforskydning derfor ville være et normalt fænomen. I den forbindelse erkendes det, at visse af EF-erhvervsgrenens salg sker via langfristede aftaler, men at det ikke er almindeligt, at sådanne aftaler indeholder en fast pris for en periode på over et år. I forbindelse med disse aftaler genforhandles priserne derfor efter en vis periode, eller hvis råmaterialepriserne har ændret sig væsentligt. Dette argument afvises derfor.

(106)

Det konkluderes, at ovennævnte analyse har vist, at import fra Kina i den betragtede periode forårsagede et betydeligt prisdyk på fællesskabsmarkedet i hele den periode. I undersøgelsesperioden lå priserne på import fra Kina væsentlig under EF-erhvervsgrenens priser.

(107)

Dette prisdyk førte til et betydeligt fald i EF-erhvervsgrenens salgspriser, som igen faldt sammen med et brat fald i EF-erhvervsgrenens rentabilitet, afkast af investeringer og likviditet som følge af driftsaktiviteter.

(108)

På den anden side har undersøgelsen af andre faktorer, som kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kunne have haft en væsentlig negativ indflydelse.

(109)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

(110)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen i henhold til artikel 21 i grundforordningen, hvilke virkninger indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ville få for alle berørte parter.

(111)

Som angivet i betragtning 56 består EF-erhvervsgrenen af to virksomheder med produktionsanlæg i Tyskland og Spanien, som beskæftiger 200-300 personer, der er direkte involveret i produktion, salg og administration af samme vare. Hvis der indføres foranstaltninger, forventes prisdykket på fællesskabsmarkedet at ophøre og EF-erhvervsgrenens salgspriser at begynde at rette sig op, hvilket vil bevirke, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation forbedres.

(112)

Hvis der derimod ikke bliver truffet nogen antidumpingforanstaltninger, kan der forventes en negativ tendens i udviklingen af EF-erhvervsgrenens finansielle indikatorer, og ikke mindst rentabiliteten. EF-erhvervsgrenen vil så miste en betydelig markedsandel, da den ikke længere vil være i stand til at følge markedspriserne for varer importeret fra Kina. I værste fald ville EF-erhvervsgrenen blive tvunget til at forlade det frie marked og kun fortsætte fremstillingen af PVA til bunden anvendelse. I begge tilfælde bliver nedskæringer i produktion og investeringer, lukning af visse produktionsanlæg og nedlæggelse af arbejdspladser i Fællesskabet et sandsynligt resultat.

(113)

Det konkluderes, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(114)

Som det fremgik af betragtning 8, indkom der besvarede spørgeskemaer fra de fem importører i stikprøven, og de tegnede sig for omkring 80 % af Fællesskabets import af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Man blev nødt til at se bort fra oplysningerne fra den ene af importørerne i stikprøven, fordi den pågældende to gange annullerede et aftalt kontrolbesøg. Indholdet af tre af de udfyldte spørgeskemaer blev kontrolleret på stedet.

(115)

PVA’s andel i disse importørers aktiviteters samlede omsætning var meget lille. Gennemsnitligt 3-4 % af disse importørers aktiviteter kunne forbindes med import af PVA fra Kina. Importørerne har et meget bredere aktivitetsfelt, som også kan omfatte almindelig handel og distribution. En række importører køber ikke kun den af undersøgelsen omfattede vare i Kina, men også af andre kilder inden for og uden for Fællesskabet, herunder af EF-erhvervsgrenen. Den gennemsnitlige fortjenstmargen hos importørerne i stikprøven i deres handel med PVA er på omkring 5 %.

(116)

Importørerne i Fællesskabet går ikke ind for, at der indføres foranstaltninger. De samarbejdende importører fremførte det argument, at indførelse af foranstaltninger alvorligt ville skade deres aktiviteter, da de ikke ville kunne vælte prisstigningen over på brugerne. I den forbindelse vil indførelsen af antidumpingtold på import fra Kina, jf. betragtning 111 ovenfor, højst sandsynligt føre til en justering af markedspriserne i en let opadgående retning. Derfor kan importører, som køber den pågældende vare i Kina, forventes at kunne vælte disse toldomkostninger over på den endelige kunde. Det betydelige prisunderbud, som stadig konstateres efter justering af cif-priser, Fællesskabets grænse, for omkostninger efter import, antyder også, at der er mulighed for en prisstigning. I betragtning af hvor lidt salget af denne vare betyder i importørernes aktiviteter og deres fortjenstmargen både samlet set og alene ud fra deres salg af PVA, forventes den foreløbigt fastsatte told under alle omstændigheder ikke i væsentlig grad at påvirke disse erhvervsdrivendes finansielle situation.

(117)

Selv om importørerne/distributørerne ikke går ind for foranstaltninger, kan det på baggrund af de foreliggende oplysninger konkluderes, at de fordele, de kan opnå ved, at der ikke indføres foranstaltninger, opvejes af EF-erhvervsgrenens interesse i, at virkningen af Kinas illoyale og skadelige handelspraksis neutraliseres.

(118)

Syv brugere udfyldte et spørgeskema. To af disse virksomheder besvarede spørgeskemaet ufuldstændigt, og de kunne derfor ikke medtages i undersøgelsen. De resterende fem virksomheder brugte PVA til en række formål: til fremstilling af klæbestoffer, til fremstilling af industripulver, til fremstilling af PVB, til overfladebehandling og afsluttende behandling af tekstiler og fremstilling af harpiks.

(119)

For så vidt angår oplysninger om indkøb i deres besvarelser af spørgeskemaerne, udgjorde de fem samarbejdende brugeres indkøb i undersøgelsesperioden omkring 19 % af det samlede fællesskabsforbrug af PVA, og deres import fra Kina udgjorde omkring 22 % af den samlede import fra Kina. Det er vigtigt at bemærke, at import fra Kina samlet set udgør den mindste del af deres indkøb, nemlig 15 %. Dette billede er imidlertid temmelig sammensat: en af de samarbejdende brugere havde slet ingen import fra Kina i undersøgelsesperioden, mens en anden samarbejdende bruger udelukkende indkøbte sit PVA i Kina.

(120)

De samarbejdende brugere har fremsat en række argumenter imod indførelsen af told.

(121)

To virksomheder anvendte PVA til fremstilling af klæbestoffer. Det blev fastslået, at PVA til fremstilling af sådanne klæbestoffer udgjorde en stor omkostning, som afhængigt af blandingens sammensætning kunne tegne sig for op til 80 % af produktionsomkostningerne. Virksomhederne hævdede, at i betragtning af hvor stor en del af produktionsomkostningerne PVA udgjorde og fortjenstmargenerne på salget af klæbestoffer, kunne en antidumpingtold føre til konkurs eller tvinge dem til at placere fremstillingen uden for Fællesskabet. Disse virksomheder udtrykte meget stærk tvivl om, hvorvidt deres kunder ville være villige til at betale en eventuel prisforhøjelse som følge af tolden. I den forbindelse erkendes det, at fortjenstmargenerne i denne særlige sektor er beskedne, men det bør også bemærkes, at de foreslåede foranstaltninger har en direkte indvirkning på priserne på indkøb af PVA udelukkende med oprindelse i Kina, som er én forsyningskilde, og disse priser lå langt under EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Derfor er indvirkningen af tolden på disse virksomheders produktionsomkostninger i forbindelse med fremstilling af klæbestoffer ikke ubetydelig, men også i betragtning af det foreslåede toldniveau synes der ikke at være nogen grund til, at deres kunder ikke skulle være villige til at påtage sig i det mindste en pæn del af omkostningsforøgelsen.

(122)

To andre virksomheder anvendte PVA til fremstilling af PVB. Også i forbindelse med fremstilling af PVB er PVA et vigtigt omkostningselement. En af disse virksomheder, som efterfølgende ville benytte PVB til fremstilling af PVB-folie, fremførte, at eventuelle foranstaltninger kunne bevirke, at virksomheden flyttede sin produktion af PVB uden for Fællesskabet. Denne virksomhed gjorde også opmærksom på, at i betragtning af den tid, det ville tage at få anerkendt PVA til denne anvendelse, var det kompliceret og byrdefuldt for dem at skifte leverandør. Den anden PVB-producent, der samarbejdede som bruger, og som ikke alene anvendte PVA til fremstilling af PVB, men især til fremstilling af industripulver, påpegede også, at det er en vanskelig og langsommelig proces at skifte leverandør, og udtrykte endvidere bekymring over, at foranstaltningerne kunne føre til øgede omkostninger.

(123)

Det erkendes, at øgede købsomkostninger på PVA afspejles i en højere produktionsomkostning på PVB. Samtidig vil disse foranstaltninger ikke have nogen direkte indvirkning på 87 % af den PVA, der forbruges i Fællesskabet, da importen fra Kina kun tegner sig for 13 % af Fællesskabets marked. Endvidere er den foreslåede toldsats beskeden. I lyset af ovenstående og i betragtning af de gode markedsvilkår for PVB betragtes virkningen af en sådan told som acceptabel.

(124)

For så vidt angår kvalifikationsproceduren, erkendes det, at PVA’s egenskaber i forbindelse med bestemte anvendelser virkelig kan være meget krævende og skræddersyede, hvilket fører til en længere kvalifikationsproces, som omfatter grundig testning. Man bør imidlertid minde om, at antidumpingforanstaltninger ikke har til formål at nægte visse leverandører adgang til Fællesskabets marked. Hensigten med de foreslåede foranstaltninger er kun at genskabe redelige handelsvilkår og rette op på en forvredet markedssituation. Derfor og i endnu højere grad i betragtning af niveauet for den foreslåede toldsats er der ingen grund til, at visse brugere skulle blive tvunget til at skifte leverandør, når foranstaltningerne indføres.

(125)

En samarbejdende bruger, en producent af polyester/bomuld og bomuldsstoffer, som anvendte PVA til overfladebehandling og afsluttende behandling af ublegede og ufarvede stoffer, anførte, at foranstaltningerne kunne tvinge virksomheden til at flytte sine spinnings- og vævningsaktiviteter uden for Fællesskabet. I den forbindelse blev det fastslået, at PVA’s omkostningsandel i denne virksomheds varers produktionsomkostninger var temmelig begrænset, nemlig mellem 0,2 og 0,8 %. I lyset af den foreslåede toldsats anses virkningen af en sådan told ikke for væsentlig.

(126)

Endelig anførte klageren, KEG, at manglende indførelse af foranstaltninger ville være i strid med brugernes interesser, da KEG's dårlige finansielle resultater i forbindelse med PVA-aktiviteterne ville kunne få virksomheden til at forlade handelsmarkedet og satse på videreforarbejdning. Virksomheden anførte, at hvis det skete, ville brugervirksomheder komme til at mangle leverancer, da KEG er en stor og pålidelig leverandør. Selvom dette argument ikke udtrykkeligt støttes af de pågældende brugere, bekræftes det, at tre af de fem brugere faktisk køber betydelige mængder PVA hos KEG, og at denne virksomhed må betragtes som den vigtigste leverandør på Fællesskabets marked. Hvis KEG derfor af en eller anden grund skulle forlade markedet, kan det ikke udelukkes, at brugerindustrien ville få alvorlige forsyningsproblemer.

(127)

Virkningerne af, at der indføres foranstaltninger, kan forventes at blive, at EF-erhvervsgrenen bliver i stand til at forbedre sin fortjeneste. Derimod er der i betragtning af EF-erhvervsgrenens dårlige finansielle situation en reel risiko for, at den vil lukke produktionsanlæg og afskedige ansatte, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Brugerne i Fællesskabet i almindelighed ville også nyde godt af, at der indføres foranstaltninger, da leveringen af tilstrækkelige mængder af PVA således ikke vil blive bragt i fare, og den samlede stigning i indkøbsprisen på PVA vil blive moderat. I lyset af ovenstående har Kommissionen foreløbig konkluderet, at der ikke er nogen tvingende grunde, som taler imod indførelsen af foranstaltninger i det foreliggende tilfælde som følge af Fællesskabets interesse.

(128)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og EF's interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger i forbindelse med import af den pågældende vare med oprindelse i Kina for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(129)

For så vidt angår import af den pågældende vare med oprindelse i Taiwan, konstateredes der ikke dumping, jf. betragtning 30 ovenfor. Derfor burde der ikke indføres nogen midlertidige foranstaltninger. I betragtning af tidspunktet for denne bestemmelse fandt man det nødvendigt at give interesserede parter en måned til at fremsætte bemærkninger til disse foreløbige konklusioner med henblik på muligvis at fastsætte proceduren for så vidt angår import af den pågældende vare med oprindelse i Taiwan derefter.

(130)

De midlertidige foranstaltninger i forbindelse med import med oprindelse i Kina bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe de skadelige virkninger, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede dumpingmargin. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine omkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(131)

Kommissionen er af den opfattelse, at der i 2003 fandtes en normal konkurrencesituation på Fællesskabets marked, hvor EF-erhvervsgrenen — i en situation uden skadevoldende dumping — havde en normal fortjeneste inden for intervallet, jf. betragtning 84 ovenfor. På grundlag af de foreliggende oplysninger blev det derfor foreløbigt konstateret, at en fortjenstmargen svarende til det niveau kunne anses for et passende niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forventes at opnå i en situation uden skadevoldende dumping.

(132)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning i samme handelsled mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på varer, der sælges af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere salgspriserne for hver EF-producent til nulpunktsrentabilitet og dertil lægge den ovennævnte fortjenstmargen. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, udtryktes derefter i procent af den samlede cif-importværdi. I betragtning af, at ingen af de samarbejdende kinesiske producenter blev indrømmet hverken markedsøkonomisk eller individuel behandling, og af det høje samarbejdsniveau, blev den midlertidige enkelte landsdækkende skadesafhjælpningsmargen beregnet som et vejet gennemsnit af de skadesmargener, der var fastsat for alle de tre samarbejdende kinesiske eksporterende producenter.

(133)

Skadesmargenen for Kina var derfor betydeligt større end de konstaterede dumpingmargener.

(134)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af det pågældende produkt med oprindelse i Kina svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadesmargen i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(135)

På grundlag af ovenstående er den foreslåede toldsats for den pågældende vare med oprindelse i Kina 10,0 %.

(136)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/41

(1)

Kommissionen fik oplyst, at der på baggrund af nye oplysninger om toksikologien og forbrugernes indtagelse kunne være behov for at ændre maksimalgrænseværdierne for azinphos-methyl. Kommissionen bad den rapporterende medlemsstat for azinphos-methyl, jf. Rådets direktiv 91/414/EØF (5), om at fremlægge forslag til revision af EF-maksimalgrænseværdierne. Kommissionen har fået forelagt et sådant forslag.

(2)

EF-maksimalgrænseværdierne og de grænseværdier, der anbefales af Codex Alimentarius, fastsættes og vurderes efter de samme procedurer. Der findes flere Codex-maksimalgrænseværdier for azinphos-methyl. De EF-maksimalgrænseværdier, der er baseret på Codex-maksimalgrænseværdier, er også blevet vurderet af den rapporterende medlemsstat på baggrund af de nye oplysninger om risiciene for forbrugerne.

(3)

Forbrugernes livslange og kortfristede eksponering for azinphos-methyl via fødevarer er blevet revurderet efter Fællesskabets procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (6). Der bør på dette grundlag fastsættes nye maksimalgrænseværdier, der sikrer, at der ikke sker en uacceptabel eksponering af forbrugerne.

(4)

For at beskytte forbrugerne mod at blive eksponeret for pesticidrester ved uautoriseret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler bør der fastsættes maksimalgrænseværdier svarende til bestemmelsesgrænseværdien for de pågældende produkt-/pesticidkombinationer.

(5)

Det er derfor nødvendigt at ændre de maksimalgrænseværdier, der er indeholdt i bilagene til direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF, for at sikre passende overvågning af og kontrol med forbuddet mod deres anvendelse og for at beskytte forbrugerne.

(6)

Fællesskabets handelspartnere er blevet informeret om de nye maksimalgrænseværdier via Verdenshandelsorganisationen, og der er taget hensyn til deres kommentarer til disse grænseværdier.

(7)

Direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/50

(1)

I henhold til direktiv 91/414/EØF hører det under medlemsstaternes ansvarsområde at godkende plantebeskyttelsesmidler til anvendelse på specifikke afgrøder. Sådanne godkendelser skal bygge på en vurdering af virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og miljøpåvirkningen. Ved vurderingerne skal der tages hensyn til elementer som sprøjteførerens og andre tilstedeværendes eksponering og virkninger på jord-, vand- og luftmiljøet samt virkningerne på dyr og mennesker via indtag af restkoncentrationer på behandlede afgrøder.

(2)

Maksimalgrænseværdierne afspejler anvendelsen af de minimumsmængder af pesticider, der skal til for at opnå effektiv plantebeskyttelse, anvendt på en sådan måde, at der opnås den lavest mulige, toksikologisk acceptable restkoncentration, især med hensyn til den skønnede indtagelse gennem føden.

(3)

Maksimalgrænseværdier for pesticider, der er omfattet af direktiv 90/642/EØF, skal løbende vurderes og kan ændres under hensyntagen til nye eller ændrede anvendelser. Kommissionen har modtaget oplysninger om nye eller ændrede anvendelser, som kan formodes at ville betyde ændrede restkoncentrationer af azoxystrobin, chlorothalonil, ioxynil og quinoxyfen.

(4)

Hvad angår hexachlorbenzen har Kommissionen modtaget oplysninger om, at dette pesticid som følge af miljøforurening kan forekomme i græskarkerner — et produkt, der indtages som føde i flere medlemsstater — i koncentrationer, der ligger over bestemmelsesgrænseværdien. Det er derfor nødvendigt at indsætte »græskarkerner« i bilag I til direktiv 90/642/EØF og at fastsætte maksimalgrænseværdier for græskarkerner for at beskytte forbrugerne mod for store restkoncentrationer af hexachlorbenzen.

(5)

I afventning af forsøgsdata for oxamyl blev der ved Kommissionens direktiv 2006/59/EF (5) indsat midlertidige maksimalgrænseværdier for dette stof i direktiv 90/642/EØF. Der er efterfølgende forelagt og evalueret sådanne forsøgsdata for oxamyl. På grundlag heraf kan de midlertidige maksimalgrænseværdier for oxamyl bekræftes.

(6)

Ved direktiv 2006/59/EF blev der også indarbejdet midlertidige maksimalgrænseværdier for deltamethrin i direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF, som gælder, indtil det dossier, der er omhandlet i bilag III til direktiv 91/414/EØF, er blevet revurderet, og de pågældende deltamethrin-formuleringer er blevet registreret på ny i medlemsstaterne. Nærmere undersøgelser viste, at der var behov for at bruge mere tid på en grundig gennemgang af de anvendelser af deltamethrin, der er tilladt i medlemsstaterne. Gyldigheden af de midlertidige maksimalgrænseværdier for deltamethrin bør derfor forlænges.

(7)

Forbrugernes livslange eksponering for nævnte pesticider via fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer heraf, er blevet vurderet efter de procedurer og den praksis, der følges i Fællesskabet, under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (6). Maksimalgrænseværdierne for de pågældende pesticider bør fastsættes på grundlag af denne vurdering/evaluering, så det sikres, at det acceptable daglige indtag ikke overskrides.

(8)

Med hensyn til chlorothalonil og ioxynil, som der er fastsat en akut referencedosis (ARfD) for, er den akutte eksponering af forbrugerne via hver af de fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer af disse pesticider, blevet vurderet efter de procedurer og den praksis, der for øjeblikket følges i Fællesskabet, under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen. Der er taget hensyn til udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Planter, især råd og henstillinger om beskyttelse af forbrugere af fødevarer, der er behandlet med pesticider (7). På grundlag af vurderingen af indtaget gennem føden bør maksimalgrænseværdierne for disse pesticider fastsættes, så det sikres, at ARfD ikke overskrides. Med hensyn til de øvrige stoffer har en vurdering af de disponible oplysninger vist, at der ikke er behov for en ARfD, og at det derfor ikke er nødvendigt med en vurdering af virkningerne på kort sigt.

(9)

Maksimalgrænseværdierne bør sættes til bestemmelsesgrænseværdien, hvis anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler til godkendte anvendelsesformål ikke medfører påviselige pesticidrester i eller på fødevaren, eller hvis der ikke er nogen godkendte anvendelsesformål, eller hvis de anvendelsesformål, der er godkendt af medlemsstaterne, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data, eller hvis anvendelsesformål i tredjelande, der medfører restkoncentrationer i eller på fødevarer, som kan blive bragt i omsætning på Fællesskabets marked, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data.

(10)

Fastsættelse eller ændring af midlertidige EF-maksimalgrænseværdier er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte midlertidige maksimalgrænseværdier for ioxynil og quinoxyfen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF og i henhold til samme direktivs bilag VI. Fire år anses for at være en tilstrækkelig lang periode til at tillade yderligere anvendelsesformål for disse stoffer. Derefter bør de midlertidige EF-maksimalgrænseværdier gå over til at være definitive.

(11)

Det er derfor nødvendigt at ændre de maksimalgrænseværdier, der er indeholdt i direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF, for at sikre passende overvågning af og kontrol med de pågældende plantebeskyttelsesmidlers anvendelse og for at beskytte forbrugerne. Maksimalgrænseværdier, der allerede er fastsat i bilagene til disse direktiver, bør ændres. Hvor der endnu ikke er fastsat maksimalgrænseværdier, bør sådanne nu fastsættes for første gang.

(12)

Direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

I bilag I indsættes »Græskarkerner« under »4. Oliefrø«.

2)

Bilag II ændres som angivet i bilag III til nærværende direktiv.