ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 183

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
13. juli 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 814/2007 af 12. juli 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 815/2007 af 12. juli 2007 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Εξαιρετικό παρθένο ελαιόλαδο Τροιζηνία (Exeretiko partheno eleolado Trizinia) (BOB))

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 816/2007 af 12. juli 2007 om åbning af årlige toldkontingenter ved indførsel fra Tyrkiet af visse varer fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

5

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2007 af 12. juli 2007 om ikke at yde eksportrestitution for smør inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 581/2004

12

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 818/2007 af 12. juli 2007 om fastsættelse af den endelige restitutionssats og udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner og æbler)

13

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 819/2007 af 12. juli 2007 om udstedelse af eksportlicenser efter ordning A3 for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug, æbler og ferskner)

15

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 820/2007 af 12. juli 2007 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

17

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 821/2007 af 12. juli 2007 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 958/2006

19

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 822/2007 af 12. juli 2007 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 38/2007

20

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 823/2007 af 12. juli 2007 om forbud mod fiskeri efter skælbrosme i ICES-område VIII og IX (EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion) fra fartøjer, der fører fransk flag

21

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2007/490/EF

 

*

Rådets beslutning af 5. juni 2007 om ophævelse af beslutning 2003/89/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland

23

 

 

2007/491/EF

 

*

Rådets beslutning af 10. juli 2007 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

25

 

 

Kommissionen

 

 

2007/492/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 24. januar 2007 om Tysklands statsstøtte nr. C 38/2005 (ex NN 52/2004) til Biria-gruppen (meddelt under nummer K(2007) 130)  ( 1 )

27

 

 

2007/493/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 7. februar 2007 om den støtteordning, som Italien påtænker at iværksætte ved artikel 60 i regionen Siciliens lov nr. 17/2004, Støttesag C 34/2005 (ex N 113/2005) (meddelt under nummer K(2007) 284)  ( 1 )

41

 

 

2007/494/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 7. marts 2007 om statsstøtte C 41/2004 (ex N 221/2004), Portugal, Investeringsstøtte til ORFAMA, Organização Fabril de Malhas S.A. (meddelt under nummer K(2007) 638)  ( 1 )

46

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets afgørelse 2005/495/FUSP af 11. oktober 2005 om indgåelse af en aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Brunei, Singapore, Malaysia, Thailand og Filippinerne om disse staters deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

51

Aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Brunei, om Bruneis deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

52

Aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore, om Republikken Singapores deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

58

Aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Malaysia, om Malaysias deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

64

Aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Thailand, om Kongeriget Thailands deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

70

Aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinerne, om Republikken Filippinernes deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

76

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 814/2007

af 12. juli 2007

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 756/2007 (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 41).


BILAG

til Kommissionens forordning af 12. juli 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MK

48,1

TR

83,4

XS

23,6

ZZ

51,7

0707 00 05

TR

108,0

ZZ

108,0

0709 90 70

TR

87,6

ZZ

87,6

0805 50 10

AR

54,6

UY

71,5

ZA

55,4

ZZ

60,5

0808 10 80

AR

86,8

BR

83,3

CL

95,4

CN

104,9

NZ

97,9

US

104,5

UY

60,7

ZA

88,4

ZZ

90,2

0808 20 50

AR

78,2

CL

87,7

CN

59,8

NZ

144,9

ZA

114,1

ZZ

96,9

0809 10 00

TR

202,1

ZZ

202,1

0809 20 95

TR

284,1

US

501,5

ZZ

392,8

0809 30 10, 0809 30 90

TR

129,4

ZZ

129,4

0809 40 05

IL

128,3

ZZ

128,3


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 815/2007

af 12. juli 2007

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Εξαιρετικό παρθένο ελαιόλαδο »Τροιζηνία« (Exeretiko partheno eleolado »Trizinia«) (BOB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 6, stk. 2, første afsnit, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 blev Grækenlands anmodning om registrering af betegnelsen »Εξαιρετικό παρθένο ελαιόλαδο »Τροιζηνία« (Exeretiko partheno eleolado »Trizinia«)« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør betegnelsen registreres —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget registreres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EUT C 128 af 1.6.2006, s. 11. Berigtiget i EUT C 63 af 17.3.2007, s. 7.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum og opført i traktatens bilag I:

Klasse 1.5.

Fedtstoffer — Ekstra jomfruolivenolie

GRÆKENLAND

Εξαιρετικό παρθένο ελαιόλαδο »Τροιζηνία« (Exeretiko partheno eleolado »Trizinia«) (BOB)


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 816/2007

af 12. juli 2007

om åbning af årlige toldkontingenter ved indførsel fra Tyrkiet af visse varer fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet (2) iværksattes slutfasen af toldunionen. I afdeling V, er der fastsat en handelsordning for forarbejdede landbrugsprodukter.

(2)

I afgørelse nr. 1/97 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet (3) er der fastsat en ordning for visse forarbejdede landbrugsprodukter.

(3)

Afgørelse nr. 1/2007 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet (4) indeholder bestemmelser om en forbedring af handelsordningerne for visse forarbejdede landbrugsprodukter med henblik på at udvide og uddybe toldunionen og fremme den økonomiske konvergens efter udvidelsen af EU den 1. maj 2004. I den forbindelse gives der indrømmelser i form af toldfrie kontingenter. Ved indførsel ud over kontingenterne finder de nuværende handelsbestemmelser fortsat anvendelse.

(4)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (5) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at de toldkontingenter, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2026/2005 af 13. december 2005 om åbning for 2006 og de følgende år af toldkontingenter ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer fra Tyrkiet og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 (6) bør ophæves. De mængder, der indføres i henhold til denne forordning mellem den 1. januar 2007 og datoen for ophævelsen, bør fratrækkes den tilsvarende nye kontingentmængde.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for bilag I —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der åbnes fællesskabstoldkontingenter ved indførsel fra Tyrkiet af de varer, der er nævnt i bilaget, hvert år fra 2007 for perioden fra den 1. januar til den 31. december, på de i bilaget fastsatte betingelser.

Tilladelse til at udnytte kontingenterne er betinget af, at der forelægges et varecertifikat A.TR. i overensstemmelse med afgørelse nr. 1/2006 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet.

Artikel 2

De i artikel 1 nævnte fællesskabstoldkontingenter forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Forordning (EF) nr. 2026/2005 ophæves på datoen for ikrafttrædelsen af nærværende forordning. Kontingentmængden med løbenummeret 09.0232 reduceres med de mængder pastaprodukter, der indføres i henhold til forordning (EF) nr. 2026/2005 (løbenummer 09.0205) mellem den 1. januar 2007 og datoen for ikrafttrædelsen af nærværende forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(2)  EFT L 35 af 13.2.1996, s. 1.

(3)  EFT L 126 af 17.5.1997, s. 26.

(4)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(5)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 214/2007 (EUT L 62 af 1.3.2007, s. 6).

(6)  EUT L 327 af 14.12.2005, s. 3.


BILAG

Toldfrie kontingenter ved indførsel til EU af forarbejdede landbrugsprodukter fra Tyrkiet

Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Årligt toldfrit kontingent

(i ton nettovægt)

 

(1)

(2)

(3)

09.0228

1704

Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade):

5 000

1704 10

– Tyggegummi, også overtrukket med sukker:

 

– – Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på under 60 vægtprocent:

1704 10 11

– – – I strimler

1704 10 19

– – – I andre tilfælde

 

– – Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på 60 vægtprocent og derover:

1704 10 91

– – – I strimler

1704 10 99

– – – I andre tilfælde

09.0229

1704 90

– Andre varer:

10 000

1704 90 30

– – Hvid chokolade

 

– – Andre varer:

1704 90 51

– – – Råmasser, herunder marcipan, i pakninger af nettovægt 1 kg og derover

1704 90 55

– – – Halspastiller og hostebolsjer

1704 90 61

– – – Dragévarer

 

– – – I andre tilfælde:

1704 90 65

– – – – Vin- og frugtgummi, gelévarer samt frugtpasta i form af sukkervarer

1704 90 71

– – – – Bolsjer og lign., også fyldte

1704 90 75

– – – – Karameller

 

– – – – Andre varer:

1704 90 81

– – – – – Fremstillet ved presning eller støbning

ex 1704 90 99

– – – – – I andre tilfælde:

 

– – – – – – Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på under 70 vægtprocent

 

– – – – – – Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på 70 vægtprocent og derover:

 

– – – – – – – Halva og Lokum

09.0230

1806

Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao:

5 000

1806 10

– Kakaopulver, tilsat sukker eller andre sødemidler:

1806 10 20

– – Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) eller isoglucose beregnet som saccharose på 5 vægtprocent og derover, men under 65 vægtprocent

1806 20

– Andre tilberedte varer, i blokke, plader eller stænger af vægt over 2 kg, eller flydende, i pastaform, i pulverform, som granulater eller lignende, i pakninger af nettovægt over 2 kg:

1806 20 10

– – Med indhold af kakaosmør på 31 vægtprocent og derover eller med et samlet indhold af kakaosmør og mælkefedt på 31 vægtprocent og derover

1806 20 30

– – Med et samlet indhold af kakaosmør og mælkefedt på 25 vægtprocent og derover, men under 31 vægtprocent

 

– – I andre tilfælde:

1806 20 50

– – – Med indhold af kakaosmør på 18 vægtprocent og derover

1806 20 70

– – – »Chocolate milk crumb«

ex 1806 20 80

– – – »Chokoladeglasur«:

 

– – – – Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på under 70 vægtprocent

ex 1806 20 95

– – – Andre varer:

 

– – – – Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på under 70 vægtprocent

 

– Andre varer, i blokke, plader eller stænger:

1806 31 00

– – Med fyld

1806 32

– – Uden fyld:

1806 32 10

– – – Med tilsætning af korn, frugt eller nødder

1806 32 90

– – – I andre tilfælde

1806 90

– Andre varer:

 

– – Chokolade og chokoladevarer:

 

– – – Chokolader, også med fyld:

1806 90 11

– – – – Med indhold af alkohol

1806 90 19

– – – – Andre varer:

 

– – – I andre tilfælde:

1806 90 31

– – – – Med fyld

1806 90 39

– – – – Uden fyld

1806 90 50

– – Sukkervarer og erstatninger herfor, fremstillet på basis af andre sødemidler end sukker, med indhold af kakao

1806 90 60

– – Smørepålæg med indhold af kakao

1806 90 70

– – Pulvere med indhold af kakao, til fremstilling af drikkevarer

ex 1806 90 90

– – Andre varer:

 

– – – Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på under 70 vægtprocent

09.0231

1901

Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet:

900

1901 20 00

– Blandinger og dej til fremstilling af bagværk henhørende under pos. 1905

09.0232

1902

Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, f.eks. spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også tilberedt:

20 000

 

– Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt:

1902 11 00

– – Med indhold af æg

1902 19

– – I andre tilfælde:

1902 19 10

– – – Uden indhold af mel af blød hvede

1902 19 90

– – – I andre tilfælde

1902 20

– Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt:

 

– – I andre tilfælde:

1902 20 91

– – – Kogte

1902 20 99

– – – I andre tilfælde

1902 30

– Andre pastaprodukter:

1902 30 10

– – Tørrede

1902 30 90

– – I andre tilfælde

1902 40

– Couscous:

1902 40 10

– – Ikke tilberedt

1902 40 90

– – I andre tilfælde

09.0233

1904

Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (f.eks. cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet:

500

1904 10

– Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter:

1904 10 10

– – Varer af majs

1904 10 30

– – Varer af ris

1904 10 90

– – Andre varer

09.0234

1904 20

– Tilberedte næringsmidler fremstillet af ikke-ristede flager af korn eller af blandinger af ikke-ristede kornflager og ristede flager af korn eller ekspanderet korn:

100

1904 20 10

– – Blandinger af mysli-typen baseret på ikke-ristede kornflager

 

– – Andre varer:

1904 20 91

– – – Varer af majs

1904 20 95

– – – Varer af ris

1904 20 99

– – – Andre varer:

09.0235

1904 30 00

Bulgur

10 000

09.0236

1904 90

– Andre varer:

2 500

1904 90 10

– – Ris

1904 90 80

– – Andre varer:

09.0237

1905

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse:

10 000

 

– Søde kiks, biskuitter og småkager; vafler:

1905 31

– – Søde kiks, biskuitter og småkager:

 

– – – Helt eller delvis overtrukket med chokolade eller andre tilberedninger med indhold af kakao:

1905 31 11

– – – – I pakninger af nettovægt 85 g og derunder

1905 31 19

– – – – I andre tilfælde

 

– – – I andre tilfælde:

1905 31 30

– – – – Med indhold af mælkefedt på 8 vægtprocent og derover:

 

– – – – I andre tilfælde:

1905 31 91

– – – – – Dobbeltkiks og -biskuitter med mellemlag

1905 31 99

– – – – – Andre varer

09.0238

1905 32

– – Vafler:

3 000

1905 32 05

– – – Med et vandindhold på over 10 vægtprocent

 

– – – I andre tilfælde:

 

– – – – Helt eller delvis overtrukket med chokolade eller andre tilberedninger med indhold af kakao:

1905 32 11

– – – – – I pakninger af nettovægt 85 g og derunder

1905 32 19

– – – – – I andre tilfælde

 

– – – – I andre tilfælde:

1905 32 91

– – – – – Saltede, også med fyld

1905 32 99

– – – – – I andre tilfælde

09.0239

1905 40

– Tvebakker og kryddere, ristet brød og lignende ristede varer:

120

1905 40 10

– – Tvebakker og kryddere

1905 40 90

– – Andre varer

09.0240

1905 90

– Andre varer:

10 000

1905 90 10

– – Usyret brød (»Matze«)

1905 90 20

– – Kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

 

– – Andre varer:

1905 90 30

– – – Brød, uden tilsætning af honning, æg, ost eller frugt, og med et indhold i tør tilstand på ikke over 5 vægtprocent sukker og ikke over 5 vægtprocent fedt

1905 90 45

– – – Kiks, biskuitter og småkager

1905 90 55

– – – Ekstruderede eller ekspanderede varer, krydrede eller saltede

 

– – – Andre varer:

1905 90 60

– – – – Med tilsætning af sødemidler

09.0242

2106

Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:

4 000

2106 10

– Proteinkoncentrater og teksturerede proteinstoffer:

2106 10 80

– – I andre tilfælde

2106 90

– Andre varer:

2106 90 98

– – – I andre tilfælde


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 817/2007

af 12. juli 2007

om ikke at yde eksportrestitution for smør inden for rammerne af den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 581/2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse typer smør (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der ikke ydes restitution for den licitationsperiode, der udløber den 10. juli 2007.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forbindelse med den løbende licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 581/2004, ydes der ingen eksportrestitution for de produkter og de destinationer, der er nævnt i samme forordnings artikel 1, stk. 1, for den licitationsperiode, der udløber den 10. juli 2007.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 90 af 27.3. 2004, s. 64. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 276/2007 (EUT L 76 af 16.3.2007, s. 16).

(3)  EUT L 90 af 27.3.2004, s. 58. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 128/2007 (EUT L 41 af 13.2.2007, s. 6).


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 818/2007

af 12. juli 2007

om fastsættelse af den endelige restitutionssats og udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner og æbler)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (2), særlig artikel 6, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 134/2007 (3) er der fastsat vejledende mængder for udstedelse af eksportlicenser af type B.

(2)

For de licenser af type B, som der er ansøgt om fra den 1. marts til den 30. juni 2007 for tomater, appelsiner, citroner og æbler, bør der fastsættes en endelig restitutionssats svarende til den vejledende sats og en udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de ansøgninger om eksportlicenser af type B, der mellem den 1. marts og den 30. juni 2007 er indgivet i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 134/2007, fastsættes de udstedelsesprocentsatser og restitutionssatser, der skal anvendes, i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).

(3)  EUT L 52 af 21.2.2007, s. 12.


BILAG

Udstedelsesprocentsatser for de mængder, der er ansøgt om, og restitutionssatser for de licenser af type B, der er ansøgt om mellem den 1. marts og den 30. juni 2007 (tomater, appelsiner, citroner og æbler)

Produkt

Restitutionssats

(EUR/t netto)

Udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om

Tomater

20

100 %

Appelsiner

28

100 %

Citroner

50

100 %

Æbler

22

100 %


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/15


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 819/2007

af 12. juli 2007

om udstedelse af eksportlicenser efter ordning A3 for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug, æbler og ferskner)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 35, stk. 3, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 678/2007 (2) har åbnet en licitation ved fastsættelse af de vejledende restitutionssatser og de vejledende mængder for eksportlicenser, der kan udstedes efter ordning A3.

(2)

På grundlag af de indgivne bud skal der fastsættes maksimumssatser for restitutionen og udstedelsesprocentsatser for de mængder, der vedrører de bud, der er indgivet til disse maksimumssatser.

(3)

For tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug, æbler og ferskner, der er nødvendig for tildeling af licenser for den vejledende mængde inden for rammerne af den mængde, der er afgivet bud for, ikke over halvanden gang højere end den vejledende restitutionssats —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug, æbler og ferskner for restitutionen og udstedelsesprocentsatsen for den licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 678/2007, angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EUT L 157 af 11.6.2007, s. 9.


BILAG

Udstedelse af eksportlicenser efter ordning A3 for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug, æbler og ferskner)

Produkt

Maksimumssats for restitutionen

(EUR/t netto)

Udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om til maksimumssatsen for restitutionen

Tomater

30

100 %

Appelsiner

100 %

Citroner

60

100 %

Druer til spisebrug

23

100 %

Æbler

35

100 %

Ferskner

20

100 %


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/17


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 820/2007

af 12. juli 2007

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 kan forskellen mellem priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I betragtning af den nuværende situation på markedet for sukker bør eksportrestitutioner fastsættes i henhold til bestemmelserne og visse kriterier, der er fastlagt i artikel 32 og 33 i forordning (EF) nr. 318/2006.

(3)

Artikel 33, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 318/2006 fastsætter, at verdensmarkedssituationen eller særlige krav på nogle markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere eksportrestitutionen alt efter bestemmelsessted.

(4)

Eksportrestitutioner bør kun ydes til produkter, som kan cirkulere frit inden for Fællesskabet, og som opfylder kravene i forordning (EF) nr. 318/2006.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der ydes eksportrestitutioner som omhandlet i artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 for de produkter og de beløb, der er anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).


BILAG

Eksportrestitutioner for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand gældende fra den 13. juli 2007 (1)

Produktkode

Bestemmelsessted

Måleenhed

Restitutionsbeløb

1701 11 90 9100

S00

EUR/100 kg

30,45 (2)

1701 11 90 9910

S00

EUR/100 kg

31,56 (2)

1701 12 90 9100

S00

EUR/100 kg

30,45 (2)

1701 12 90 9910

S00

EUR/100 kg

31,56 (2)

1701 91 00 9000

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg produkt netto

0,3311

1701 99 10 9100

S00

EUR/100 kg

33,11

1701 99 10 9910

S00

EUR/100 kg

34,31

1701 99 10 9950

S00

EUR/100 kg

34,31

1701 99 90 9100

S00

EUR/1 % saccharose × 100 kg produkt netto

0,3311

NB: Bestemmelsesstederne er fastsat som følger:

S00

:

alle bestemmelsessteder undtagen Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Andorra, Gibraltar, Ceuta, Melilla, Pavestolen (Vatikanstaten), Liechtenstein, kommunerne Livigno og Campione d'Italia, Helgoland, Grønland, Færøerne og de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver effektiv kontrol.


(1)  De i dette bilag fastsatte beløb er ikke gældende med virkning fra den 1. februar 2005 i henhold til Rådets afgørelse 2005/45/EF af 22. december 2004 vedrørende indgåelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund af 22. juli 1972 for så vidt angår bestemmelserne om forarbejdede landbrugsprodukter (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 17).

(2)  Dette beløb er gældende for råsukker med et udbytte på 92 %. Hvis det eksporterede råsukkers udbytte afviger fra 92 %, multipliceres restitutionsbeløbet for hver udførsel med en reguleringskoefficient, der beregnes ved, at det udførte råsukkers udbytte, beregnet i overensstemmelse med punkt III, stk. 3, i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006, divideres med 92.


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/19


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 821/2007

af 12. juli 2007

om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 958/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, andet afsnit, og tredje afsnit, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 958/2006 af 28. juni 2006 om en løbende licitation for produktionsåret 2006/07 med henblik på fastsættelse af en eksportrestitution for hvidt sukker (2) skal der holdes dellicitationer.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 958/2006 er det efter en gennemgang af de bud, der blev indgivet til den dellicitation, der udløb den 12. juli 2007, hensigtsmæssigt at fastsætte det maksimale restitutionsbeløb for den pågældende dellicitation.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den dellicitation, der udløb den 12. juli 2007, fastsættes den maksimale eksportrestitution for det produkt, der omhandles i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 958/2006, til 39,313 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).

(2)  EUT L 175 af 29.6.2006, s. 49. Ændret ved forordning (EF) nr. 203/2007 (EUT L 61 af 28.2.2007, s. 3).


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/20


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 822/2007

af 12. juli 2007

om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 38/2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, andet afsnit, og tredje afsnit, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 38/2007 af 17. januar 2007 om en løbende licitation for salg til eksport af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Spanien, Irland, Italien, Ungarn, Polen, Slovakiet og Sverige ligger inde med (2) skal der holdes dellicitationer.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 38/2007 er det efter en gennemgang af de bud, der blev indgivet til den dellicitation, der udløb den 11. juli 2007, hensigtsmæssigt at fastsætte det maksimale restitutionsbeløb for den pågældende dellicitation.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den dellicitation, der udløb den 11. juli 2007, fastsættes den maksimale eksportrestitution for det produkt, der omhandles i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 38/2007, til 445,05 EUR/t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).

(2)  EUT L 11 af 18.1.2007, s. 4. Ændret ved forordning (EF) nr. 203/2007 (EUT L 61 af 28.2.2006, s. 3).


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/21


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 823/2007

af 12. juli 2007

om forbud mod fiskeri efter skælbrosme i ICES-område VIII og IX (EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion) fra fartøjer, der fører fransk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 26, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2015/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af EF-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2007 og 2008 (3) fastsættes der kvoter for 2007 og 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2007 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2007 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande fangster af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Fokion FOTIADIS

Generaldirektør for fiskeri og maritime anliggender


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1967/2006 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 9, berigtiget i EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6).

(3)  EUT L 384 af 29.12.2006, s. 28.


BILAG

nr.

19

Medlemsstat

FRANKRIG

Bestand

GFB/89-

Art

Skælbrosme (Phycis blennoides)

Område

EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion i område VIII og IX

Dato

17.6.2007


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/23


RÅDETS BESLUTNING

af 5. juni 2007

om ophævelse af beslutning 2003/89/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland

(2007/490/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets beslutning 2003/89/EF (1) og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 6, blev det besluttet, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland. Rådet noterede, at det offentlige underskud var på 3,7 % af BNP i 2002, en væsentlig overskridelse af traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, mens den offentlige bruttogæld ventedes at andrage 60,9 % af BNP, en smule over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP.

(2)

Den 21. januar 2003 rettede Rådet i henhold til artikel 104, stk. 7, i traktaten og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) en henstilling til Tyskland med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2004. Henstillingen blev offentliggjort. Året 2005 burde i lyset af de unikke omstændigheder, som Rådets konklusioner af 25. november 2003 og EF-Domstolens dom af 13. juli 2004 (3) afstedkom, betragtes som den relevante frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

(3)

I henhold til protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, er det Kommissionens ansvar at fremlægge data til gennemførelsen af denne procedure. Som en del af gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette data om det offentlige underskud og den offentlige gæld samt andre relaterede variabler to gange årligt, før den 1. april og før den 1. oktober, i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (4).

(4)

Efter en foreløbig indberetning fra Tyskland i februar 2006 viste faktiske data tilvejebragt af Kommissionen (Eurostat), at det uforholdsmæssigt store underskud ikke var blevet korrigeret i 2005. Den 14. marts 2006 traf Rådet straks i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97 og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutning om i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 9, at pålægge Tyskland at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud, hurtigst muligt og senest i 2007 (5). Mere specifikt besluttede Rådet, at Tyskland i 2006 og 2007 skulle sikre en kumulativ forbedring af landets konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, på mindst et procentpoint.

(5)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 12, skal en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(6)

På grundlag af data fra Kommissionen (Eurostat) i henhold til artikel 8g, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3605/93 efter indberetning fra Tyskland før den 1. april 2007 og i henhold til prognosen fra foråret 2007 fra Kommissionens tjenestegrene er følgende konklusioner berettigede:

Det offentlige underskud blev efter at været steget fra 3,7 % af BNP i 2002 til 4,0 % af BNP i 2003 nedbragt til 3,7 % af BNP i 2004, til 3,2 % af BNP i 2005 og endelig til 1,7 % af BNP i 2006. Dette er lavere end målet på 3,3 % af BNP, der blev sat i det opdaterede stabilitetsprogram fra februar 2006, og et godt stykke under referenceværdien for underskuddet på 3 % af BNP et år inden den af Rådet fastsatte tidsfrist.

I tidligere år med gunstige konjunkturer havde Tyskland ikke skabt tilstrækkeligt budgetmæssigt råderum til at klare den langvarige periode med lav vækst fra 2002 til 2005, hvor den reale BNP-vækst lå på gennemsnitligt 0,5 % pr. år. En række skattenedsættelser, som blev gennemført frem til 2005, var en yderligere belastning for budgettet, samtidig med at kompenserende foranstaltninger på udgiftssiden først blev gennemført med nogen forsinkelse. Konsolideringsforanstaltningerne omfattede løntilbageholdenhed i den offentlige sektor ledsaget af personalenedskæringer, reform af det offentlige sundhedssystem i 2004 og en reduktion i tilskud og offentlige investeringer, men også det forhold, at de lave lønstigninger i den private sektor holdt pensionsudbetalingerne nede. De direkte skatter, især fra selskabernes overskud, gav endvidere i 2006 betydeligt større indtægter, end den økonomiske udvikling ellers tydede på. Den konjunkturkorrigerede saldo blev forbedret fra og med 2002 uden brug af omfattende engangsforanstaltninger. Især i 2006 blev den anslåede strukturelle saldo (eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) som en procentdel af BNP forbedret med næsten et procentpoint.

For 2007 venter prognosen fra foråret 2007 fra Kommissionens tjenestegrene, at underskuddet vil blive reduceret yderligere til 0,6 % af BNP, drevet af den fortsat høje BNP-vækst og især forhøjelsen af standardmomssatsen fra 16 % til 19 % fra og med januar 2007. Der er ikke planlagt nogen engangsforanstaltninger. I indberetningen fra foråret 2007 anslog de tyske myndigheder underskuddet til 1,2 % af BNP. Endvidere forventer Kommissionens tjenestegrene en forbedring i den strukturelle saldo som en procentdel af BNP på Formula procentpoint i 2007. Dermed synes Tyskland at efterkomme henstillingen om en forbedring i den strukturelle saldo på mindst et procentpoint i 2006 og 2007 kumulativt. Forårsprognosen forventer med en uændret politik, at underskuddet vil falde yderligere til 0,3 % af BNP i 2008. Dette indikerer, at underskuddet er blevet bragt ned under loftet på 3 % af BNP på en troværdig og bæredygtig måde. Med en uændret politik ventes underskuddet på den strukturelle saldo kun at falde marginalt i 2008. Dette skal ses på baggrund af behovet for at gøre fremskridt hen imod den mellemfristede målsætning for budgetstillingen, som for Tysklands vedkommende består i et budget i balance strukturelt set.

Efter at være steget fra 60,3 % af BNP i 2002 til 67,9 % af BNP i 2005 stabiliseredes gældskvoten i 2006, og den ventes ifølge prognosen fra foråret 2007 fra Kommissionens tjenestegrene at falde til 65,4 % af BNP i 2007 og til omtrent 63,5 % i 2008 (med en uændret politik), hvorved den nærmer sig referenceværdien i et hurtigere tempo end forventet i den seneste opdatering af stabilitetsprogrammet.

(7)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Tyskland blevet korrigeret, og beslutning 2003/89/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2003/89/EF ophæves hermed.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Luxembourg, den 5. juni 2007.

På Rådets vegne

F. TEIXEIRA DOS SANTOS

Formand


(1)  EUT L 34 af 11.2.2003, s. 16.

(2)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 1056/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).

(3)  Sag C-27/04, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2004 I, s. 6649.

(4)  EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2103/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 1).

(5)  Rådets beslutning 2006/344/EF (EUT L 126 af 13.5.2006, s. 20).


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/25


RÅDETS BESLUTNING

af 10. juli 2007

om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

(2007/491/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 128, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget,

under henvisning til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Reformen af Lissabon-strategien i 2005 har lagt hovedvægten på vækst og beskæftigelse. Retningslinjerne for beskæftigelsen fra den europæiske beskæftigelsesstrategi som angivet i bilaget til Rådets beslutning 2005/600/EF af 12. juli 2005 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (4) og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik som angivet i Rådets henstilling 2005/601/EF af 12. juli 2005 vedrørende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (2005-2008) (5) er blevet vedtaget som en integreret pakke, hvorved den europæiske beskæftigelsesstrategi spiller en ledende rolle i gennemførelsen af Lissabon-strategiens beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske mål.

(2)

EU bør mobilisere alle egnede nationale og fælles virkemidler, herunder samhørighedspolitikken, inden for Lissabon-strategiens tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) for bedre at udnytte de dermed forbundne synergieffekter som elementer i en bæredygtig udvikling.

(3)

Retningslinjerne for beskæftigelsen og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik bør kun gennemrevideres hvert tredje år, og i de mellemliggende år indtil 2008 bør opdateringen heraf være stærkt begrænset for at sikre den grad af stabilitet, som er nødvendig for en effektiv gennemførelse.

(4)

Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i den fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne fortsat bør gøre deres yderste på de prioriterede områder:

at få flere personer i beskæftigelse og beholde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer

at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne

at forøge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og større færdigheder.

(5)

Det Europæiske Råd understregede på mødet den 23.-24. marts 2006 den centrale rolle, som beskæftigelsespolitikkerne spiller inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen, og nødvendigheden af at øge beskæftigelsesmulighederne for prioriterede kategorier inden for en livscyklustilgang. I den forbindelse godkendte det den europæiske ligestillingspagt, som yderligere skal højne profilen for integration af kønsaspektet og fremme forbedringen af kvinders udsigter og muligheder i stor målestok.

(6)

Fjernelsen af hindringerne for arbejdstagernes mobilitet, som er udførligt beskrevet i traktaterne, herunder tiltrædelsestraktaterne, bør styrke det indre markeds funktion og forbedre dets vækst- og beskæftigelsespotentiale.

(7)

I lyset af både Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer og Det Europæiske Råds konklusioner bør der nu fokuseres på en effektiv og rettidig gennemførelse med særlig opmærksomhed på de vedtagne kvantitative mål som fastlagt i retningslinjerne for 2005-2008.

(8)

Medlemsstaterne bør tage hensyn til beskæftigelsesretningslinjerne, når de programmerer deres anvendelse af Fællesskabets midler, især deres anvendelse af Den Europæiske Socialfond.

(9)

I betragtning af retningslinjernes karakter af en integreret pakke bør medlemsstaterne gennemføre de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fuldt ud —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker som fastsat i bilaget til beslutning 2005/600/EF opretholdes for 2007, og medlemsstaterne tager hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2007.

På Rådets vegne

F. TEIXEIRA DOS SANTOS

Formand


(1)  Udtalelse afgivet den 15.2.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse afgivet den 25.4.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Udtalelse afgivet den 2.2.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT L 205 af 6.8.2005, s. 21.

(5)  EUT L 205 af 6.8.2005, s. 28.


Kommissionen

13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/27


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 24. januar 2007

om Tysklands statsstøtte nr. C 38/2005 (ex NN 52/2004) til Biria-gruppen

(meddelt under nummer K(2007) 130)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2007/492/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, 1. afsnit,

under henvisning til aftalen om det europæiske økonomiske samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med ovennævnte artikler (1) og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFORLØB

(1)

Den 23. januar 2002 og 20. august 2002 modtog Kommissionen en klage over statsstøtte i form af en offentlig garanti til Biria-gruppen.

(2)

Efter en korrespondance mellem Kommissionen og Tyskland meddelte Tyskland ved brev af 24. januar 2003, der registreredes den 28. januar 2003, Kommissionen, at den planlagte garanti, der var afhængig af Kommissionens godkendelse, var trukket tilbage. Klageren blev underrettet herom ved brev af 17. februar 2003.

(3)

I brev af 1. juli 2003, der registreredes den 9. juli 2003, og i brev af 8. august 2003, der registreredes den 5. september 2003, fremsendte klageren yderligere oplysninger om en anden offentlig garanti til fordel for Biria-gruppen samt om offentlige kapitalinteresser i gruppens virksomheder.

(4)

I brev af 9. september 2003 anmodede Kommissionen om oplysninger, som Tyskland fremsendte ved brev af 14. oktober 2003, der registreredes den 16. oktober 2003. Kommissionen anmodede den 9. december 2003 om supplerende oplysninger, som Tyskland fremsendte i brev af 19. marts 2004, der registreredes samme dag.

(5)

Den 18. oktober 2004 udstedte Kommissionen et påbud om oplysninger, da der var tvivl om, hvorvidt støtteforanstaltningerne til fordel for Biria-gruppen var i overensstemmelse med de ordninger, der skulle ligge til grund for disse. Som reaktion herpå fremsendte Tyskland yderligere oplysninger i brev af 31. januar 2005, der registreredes samme dag.

(6)

Den 20. oktober 2005 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til tre tilfælde af formodet statsstøtte. I samme beslutning fastslog den, at en række andre tilsyneladende ulovlige støtteforanstaltninger enten ikke udgjorde statsstøtte eller var ydet på grundlag af og i overensstemmelse med godkendte støtteordninger. Kommissionens beslutning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de mulige støtteforanstaltninger. Kommissionen modtog i brev af 27. januar 2006, der registreredes den 30. januar 2006, bemærkninger fra en part, der ønskede at forblive anonym, fra Prophete GmbH & Co KG, Rheda-Wiedenbrück, og Pantherwerke AG, Löhne, ved brev af 6. februar, der registreredes samme dag, samt fra Vaterland-Werke GmbH & Co. KG, Neuenrade, ved brev af 6. februar 2006, der registreredes samme dag og brev af 27. februar 2006, der registreredes samme dag.

(7)

Disse bemærkninger blev fremsendt til Tyskland i brev af 6. februar 2006 og af 2. marts 2006. Tyskland svarede ved brev af 5. april 2006, der registreredes den 7. april 2006, og ved brev af 12. maj 2006, der registreredes samme dag.

(8)

Tyskland fremsendte sine bemærkninger vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure i brev af 23. januar 2006, der registreredes samme dag.

(9)

I brev af 6. februar 2006 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, som Tyskland fremsendte ved brev af 5. april 2006, der registreredes den 7. april 2006. Kommissionen fremsendte endnu en anmodning om oplysninger den 19. juli 2006, som Tyskland besvarede ved brev af 25. september 2006, der registreredes den 26. september 2006.

II.   BESKRIVELSE

2.1.   Støttemodtager

(10)

Biria-gruppen beskæftiger sig med fremstilling og salg af cykler. Moderselskabet Biria AG ligger i Neukirch, Sachsen, som er et støtteberettiget område efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3.

(11)

I 2003 havde gruppen en omsætning på 93,2 mio. EUR (2002: 83,8 mio. EUR) og et overskud på 3,7 mio. EUR (2002: tab på 5,8 mio. EUR). Gruppen havde i 2003 415 beskæftigede (2002: 490 beskæftigede) og er derfor en stor virksomhed.

(12)

Moderselskabet Biria AG blev oprettet i 2003 ved en fusion af (det tidligere Biria AG) med et af dets datterselskaber, Sachsen Zweirad GmbH. Samtidig blev virksomhedens navn ændret fra Sachsen Zweirad GmbH til Biria GmbH. I april 2005 blev Biria GmbH omdannet til Biria AG. I 2003 havde Biria GmbH (i dag Biria AG) en årlig omsætning på 55,7 mio. EUR og et overskud på 3,6 mio. EUR. Biria AG ejes af én person, Mehdi Biria.

(13)

De vigtigste selskaber i gruppen bortset fra moderselskabet er Bike Systems GmbH & Co Thüringer Zweiradwerk KG (»Bike Systems«) — denne virksomhed hører via Biria-datterselskabet Bike Systems Betriebs- und Beteiligungsgesellschaft mbH (»BSBG«) til Biria — og Checker Pig GmbH.

(14)

Bike Systems ligger i Nordhausen, Thüringen, der er et støtteberettiget område efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). I 2003 havde Bike Systems en omsætning på 6,1 mio. EUR og et underskud på 0,6 mio. EUR. Virksomheden beskæftigede 157 medarbejdere. Bike Systems fremstiller udelukkende cykler til moderselskabet BSBG (kontraktbaseret produktion). BSBG er ansvarlig for salget af cyklerne.

(15)

Checker Pig GmbH ligger i Dresden, Sachsen, der er et støtteberettiget område efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). I 2003 havde Checker Pig GmbH en omsætning på 6,9 mio. EUR og et underskud på 0,4 mio. EUR. Virksomheden havde 43 beskæftigede.

(16)

Den 7. november 2005 solgte Biria AG størstedelen af sine aktiver til to selskaber i Lone Star-gruppen, der er en privat kapitalfond. Bygningerne forblev i Biria AG’s besiddelse og udlejes af virksomheden til Lone Star-gruppen. Salgsprisen for aktiverne androg 11,5 mio. EUR. En ekstern sagkyndig har anslået markedsprisen for de pågældende aktiver til 10,7 mio. EUR. Selskabet/selskaberne i Lone Star-gruppen driver tilsyneladende nu virksomhed under navnet Biria GmbH.

(17)

Ifølge oplysningerne fra Tyskland skete salget efter et åbent, gennemsigtigt og betingelsesløst udbud. Udbuddet var offentliggjort på internettet og i flere trykte medier. For den nye investor var der flere overtagelsesmuligheder, erhvervelse af aktiver (asset-deal), erhvervelse af samtlige aktiver »en bloc« eller køb af andele. Lone Star overtog i sidste instans aktiverne som led i en asset-deal.

(18)

Ifølge oplysningerne fra Tyskland blev bestræbelserne for at sælge virksomheden påbegyndt, inden Kommissionens beslutning af 20. oktober 2005 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure blev truffet. Den første budfrist udløb 4. oktober 2005.

2.2.   De finansielle foranstaltninger

(19)

Foranstaltning 1: i marts 2001 foretog gbb Beteiligungs- AG (»gbb«), der er datterselskab af Deutsche Ausgleichsbank (en udviklingsbank på forbundsstatsniveau), et passivt kapitalindskud i Bike Systems på 2 070 732 EUR for en periode indtil udgangen af 2010. Ifølge Tyskland er investeringen foretaget på markedsvilkår og udgør derfor ikke statsstøtte.

(20)

Foranstaltning 2: den 20. marts 2003 stillede delstaten Sachsen en garanti på 80 % for et driftslån på 5,6 mio. EUR til fordel for Sachsen Zweirad GmbH med en oprindelig løbetid indtil udgangen af 2008. Garantien blev i januar 2004 givet tilbage og erstattet af en garanti til fordel for Biria GmbH (se foranstaltning 3). Garantien blev stillet på grundlag af delstaten Sachsens garantiordning (3), der er en støtteordning, som er godkendt af Kommissionen.

(21)

Foranstaltning 3: den 9. december 2003 stillede delstaten Sachsen en garanti på 80 % for en driftskredit på 24 875 000 EUR til fordel for Biria GmbH (i dag Biria AG), der skulle anvendes til at finansiere en planlagt omsætningsforøgelse og en nyomlægning af gruppens finansieringsplan. Lånet omfatter et driftslån på 8 mio. EUR, en kassekredit på 7,45 mio. EUR og en sæsonkredit på 9,425 mio. EUR (Saisonfinanzierungslinie). Garantien blev stillet på grundlag af Sachsens garantiordning, der er en støtteordning, som er godkendt af Kommissionen. Garantien blev stillet på betingelse af, at den tidligere stillede garanti (foranstaltning 2) til Sachsen Zweirad GmbH blev bragt til ophør. Garantien trådte derfor først i kraft den 5. januar 2004, da garantien til Sachsen Zweirad var bragt til ophør.

III.   BEGRUNDELSE FOR INDLEDNING AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(22)

Den formelle undersøgelsesprocedure blev indledt, fordi Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt det passive kapitalindskud var foretaget på markedsvilkår, som hævdet af Tyskland. Efter Kommissionens opfattelse var Bike Systems netop sluppet ud af en konkurssituation efter at have accepteret en insolvensplan, og virksomhedens fremtidsudsigter var derfor usikre. På det pågældende tidspunkt skulle virksomheden derfor betragtes som en kriseramt virksomhed. Kommissionen betvivlede, at kompensationen var rimelig i betragtning af den indgåede risiko, og at indskuddet var foretaget på markedsvilkår. Med hensyn til en mulig anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, rådede Kommissionen ikke over oplysninger, som dokumenterede, hvorvidt betingelserne i fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (4) (herefter »fællesskabsrammebestemmelserne«) var opfyldt.

(23)

En anden grund til, at den formelle undersøgelsesprocedure blev indledt, var, at Kommissionen var kommet til den foreløbige konklusion, at betingelserne i den godkendte støtteordning, der dannede grundlag for garantierne til fordel for Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH, ikke var opfyldt, og at garantierne derfor ikke var omfattet af denne støtteordning. Efter Kommissionens opfattelse skulle Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH på det pågældende tidspunkt betragtes som kriseramte virksomheder. Da Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH desuden var store virksomheder, skulle garantierne også ifølge denne støtteordning have været anmeldt individuelt til Kommissionen. Med hensyn til en eventuel anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, betvivlede Kommissionen, at betingelserne i fællesskabsrammebestemmelserne var opfyldt.

IV.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(24)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra en part, der ikke ønsker sit navn frem, samt fra virksomhederne Prophete GmbH & Co. KG, Pantherwerke AG og Vaterland-Werke GmbH & Co. KG.

4.1.   Bemærkninger fra en konkurrent, der ønsker at forblive anonym

(25)

I sine bemærkninger til procedurens indledning anfører konkurrenten, der ønsker at forblive anonym, at Biria AG i kraft af statsstøtten på 24,5 mio. EUR kan sælge cykler til priser, der ligger under produktionsprisen, selv om konkurrenten har det mest rentable produktionsanlæg i Tyskland.

(26)

Endvidere kunne Biria AG kun præsentere et overskud i 2003, fordi pengeinstitutter havde givet afkald på fordringer på 8 567 mio. EUR. I de efterfølgende år 2004 og 2005 havde Biria AG på ny underskud.

(27)

Konkurrenten henviser endvidere til, at Biria som led i en asset-deal blev solgt til Lone Star. I den forbindelse havde Sachsen-LB og Mittelständische Beteiligungsgesellschaft sandsynligvis givet afkald på en stor del af deres fordringer. Det nye Biria GmbH, der tilhører Lone Star-gruppen, har overtaget samtlige aktiver i det gamle Biria AG.

4.2.   Prophete GmbH & Co. KG og Pantherwerke AG

(28)

I sine bemærkninger til procedurens indledning anførte Prophete GmbH & Co. KG og Pantherwerke AG (herefter »Prophete og Pantherwerke«), at Biria på grund af statsstøtten kunne sælge til priser, som ikke var holdbare under normale markedsvilkår. Begge virksomheder er Birias konkurrenter og dermed direkte berørt af støtten.

(29)

Biria-gruppen er Tysklands største cykelproducent med en årlig produktion på ca. 700 000 cykler. Selskaberne i Biria-gruppen er repræsenteret inden for to segmenter på cykelmarkedet, ikke-specialiserede detailhandlere og grossister inden for cykelbranchen.

(30)

Segmentet for ikke-specialiserede detailhandlere omfatter hele detailhandelen via større detailhandelskæder og postordrehandel. Cyklerne inden for dette segment koster normalt mellem 100 og 199 EUR. Ifølge Prophetes og Pantherwerkes skøn sælges der på dette marked ca. 1,5 millioner cykler, og Biria har med 650 000 solgte cykler en andel på ca. 50 % af dette segment.

(31)

Biria-gruppen har ifølge Phophete og Pantherwerke også en dominerende stilling inden for engroshandlen. Dette markedssegment tegner sig for en samlet handel på 150 000-200 000 cykler. På dette marked sælges cykler til op til 400 EUR. Inden for dette segment konkurrerer Biria direkte med Pantherwerke.

(32)

Prophete og Pantherwerke har i årevis kunnet konstatere, at Biria-gruppens priser konstant ligger under de andre producenters. Denne forskel kan ikke forklares økonomisk, da Biria-gruppen ganske vist på grund af sin dominerende stilling på markedet indkøber større mængder, men det ikke giver sig udslag i mere favorable vilkår. Phophete og Pantherwerke formoder, at virksomheden inden for de seneste år har lidt betydelige tab som følge af Biria-gruppens lave salgspriser.

(33)

Med hensyn til det passive kapitalindskud betvivler Phophete og Pantherwerke, at en privat investor ville have foretaget et sådan indskud i betragtning af Bike systems økonomiske situation i marts 2001.

(34)

Ifølge Prophete og Pantherwerke er de to garantier, der blev indrømmet Sachsen Zweirad GmbH og Biria i 2003 og 2004, ikke i overensstemmelse med Fællesskabets regler på støtteområdet. Prophete og Pantherwerke er af den opfattelse, at de begunstigede virksomheder var i vanskeligheder, da garantierne blev indrømmet. Det nye Biria skal betragtes som efterfølger af de to tidligere selskaber, som det blev oprettet på grundlag af. Det nyetablerede selskabs åbningsbalance var imidlertid ikke meget oplysende.

(35)

Indrømmelsen af de to garantier er i strid med princippet om, at der kun kan ydes støtte én gang, da de økonomiske aktiviteter i de selskaber, der udgør Biria-gruppen, kun har kunnet opretholdes på grund af statsstøtte.

(36)

Der er ikke truffet nogen kompensationsforanstaltninger for at udligne de negative virkninger for konkurrenterne. Der er ikke gjort noget forsøg på at begrænse Biria-gruppens tilstedeværelse på markedet. Tværtimod går denne gruppes koncept ud på at udbygge sine forretningsaktiviteter ved hjælp af en aggressiv prispolitik. Biria har på sin hjemmeside meddelt, at selskabet i 2005 vil øge cykelsalget med 850 000 i forhold til 2004. Prophete og Pantherwerke henviser endvidere til en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at Biria AG’s ejer skulle have solgt forretningen til den private investeringsfond Lone Star.

4.3.   Vaterland-Werke GmbH & Co. KG

(37)

I sine bemærkninger til procedurens indledning anfører Vaterland-Werke GmbH & Co. KG (Vaterland-Werke), at Biria-gruppen med en produktion på 700 000-800 000 cykler om året er den største cykelproducent i Tyskland. MIFA Mitteldeutsche Fahrradwerke har med en produktion på 700 000 cykler om året en lige så stor produktion. Andre producenter fremstiller kun mellem 250 000 og 400 000 cykler.

(38)

Vaterland-Werke og Biria er begge aktive inden for den ikke-specialiserede detailhandel, som også omfatter større indkøbskæder og store postordrefirmaer. Inden for dette segment er der en meget stærk konkurrence, og Biria er kendt for sin aggressive adfærd med priser, der ligger under kostpriserne. En sådan adfærd er kun mulig, hvis der findes eksterne finansieringskilder, i Birias tilfælde på grund af statsstøtten. Det truer alle de små konkurrenters eksistens, da de ikke modtager nogen statsstøtte. Vaterland-Werke er særlig berørt, og ledig kapacitet kan ikke udnyttes til alternative ordrer. Da der er overkapacitet på markedet, vil en enhver kapacitetsudvidelse, der gennemføres af en producent ved hjælp af statsstøtte, være til skade for de øvrige konkurrenter.

(39)

Hvad angår det passive kapitalindskud, betvivler Vaterland-Werke, at en privat investor ville have foretaget et sådan indskud i betragtning af Bike Systems’ økonomiske situation i marts 2001.

(40)

Ifølge Vaterland-Werke er de to garantier, der blev indrømmet Sachsen Zweirad GmbH og Biria i 2003 og 2004, ikke i overensstemmelse med Fællesskabets støtteregler. De begunstigede virksomheder var i vanskeligheder, da garantierne blev indrømmet. Det nye selskab Biria skal betragtes som efterfølger af de to tidligere selskaber, som blev oprettet på grundlag heraf. Det nyetablerede selskabs åbningsbalance var imidlertid ikke meget oplysende.

(41)

Indrømmelsen af de to garantier er i strid med princippet om, at der kun kan ydes støtte én gang, da de økonomiske aktiviteter i de selskaber, der udgør Biria-gruppen, kun har kunnet opretholdes med statsstøtte.

(42)

Der er ikke truffet nogen kompensationsforanstaltninger for at udligne de negative virkninger for konkurrenterne. Der er ikke gjort noget forsøg på at begrænse Biria-gruppens tilstedeværelse på markedet. Tværtimod går denne gruppes koncept ud på at udbygge sine forretningsaktiviteter ved hjælp af en aggressiv prispolitik. Biria har på sin hjemmeside meddelt, at selskabet i 2005 vil øge cykelsalget med 850 000 i forhold til 2004. Prophete og Pantherwerke henviser endvidere til en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at Biria AG’s ejer skulle have solgt forretningen til den private investeringsfond Lone Star.

V.   TYSKLANDS BEMÆRKNINGER

(43)

I sine bemærkninger til procedurens indledning anfører Tyskland, at gbb’s passive kapitalindskud blev foretaget på markedsvilkår. Tyskland er enig med Kommissionen i, at et passivt kapitalindskud er forbundet med en højere risiko end et traditionelt lån. Betingelserne for det passive kapitalindskud er imidlertid fastsat på en sådan måde, at bestemmelserne i Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (5) er overholdt. Ifølge denne meddelelse er referencesatsen en minimumssats, der kan forhøjes i tilfælde af særlig risiko. I dette tilfælde kan der være tale om et tillæg på 400 basispoints og endog mere.

(44)

Kompensationen for det passive kapitalindskud andrager ifølge de tyske oplysninger 12,25 % (en fast sats på 8,75 % og 3,5 % afhængig af overskud). Dermed ligger den ca. 600 basispoint over Kommissionens referencesats på 6,33 %. Gbb har hermed taget hensyn til, at virksomheden befandt sig i en omstruktureringsfase, og at risikoen i forbindelse med det passive kapitalindskud var forhøjet som følge af virksomhedens omlægning og manglende sikkerhed. Der er taget hensyn til den ekstra risiko ved det yderligere tillæg på 200 basispoint.

(45)

Beslutningen om det passive kapitalindskud var endvidere truffet på grundlag af en prognose, ifølge hvilken virksomhedens omsætning ville stige fra 0,89 mio. EUR i 2001 til 3,38 mio. EUR i 2003. Tyskland konkluderer derfor, at den aftalte kompensation for det passive kapitalindskud på 12,25 % på passende måde afspejler risikoen. Tyskland mener endvidere, at det er uden betydning, at en del af kompensationen er variabel, da det er kutyme ved passive kapitalindskud og i overensstemmelse med en markedsøkonomisk investors adfærd.

(46)

Med hensyn til garantien til fordel for Sachsen Zweirad GmbH anfører Tyskland, at virksomheden ikke befandt sig i vanskeligheder på det tidspunkt, garantien blev indrømmet, og ikke udviste nogen af de typiske tegn på en kriseramt virksomhed som defineret i Fællesskabets rammebestemmelser. I 2003 havde virksomheden bl.a. (indtil fusionen med Biria i oktober) en positiv egenkapital på 404 mio. EUR og et overskud på 2,1 mio. EUR. Virksomhedens økonomiske situation var i 2003 forbedret i forhold til 2001/2002 som følge af de konsolideringsbestræbelser, der indledtes i slutningen af 2002, samt en gunstigere markedssituation.

(47)

Selv om virksomhedens likviditetssituation var vanskelig, var den ikke »alvorlig«. Der havde ikke været nogen risiko for, at de private pengeinstitutter ikke ville forlænge deres kreditter. Høje rentebetalinger havde ikke have resulteret i likviditetsproblemer, som hævdet af Kommissionen.

(48)

Hvad angår garantien til Biria GmbH (i mellemtiden Biria AG) anfører Tyskland, at den var indrømmet på grund af Biria-gruppens nye koncept, der gik ud på at fusionere gruppens organisation og koncentrere indkøb, produktionsansvar og distribution hos Biria GmbH. Ud over finansieringsbehovet til at øge omsætningen, omfattede planen også en omlægning af gruppens samlede finansiering.

(49)

Ifølge Tysklands opfattelse var Biria GmbH (nu Biria AG) ikke nogen kriseramt virksomhed, da garantien blev indrømmet. I denne forbindelse skal der sondres mellem det gamle og det nye Biria AG. Det nye selskab kunne kun betragtes som kriseramt, hvis det havde arvet det gamle selskabs vanskeligheder. (Hvis det gamle selskab havde været i vanskeligheder). Det var imidlertid ikke tilfældet med det nye Biria AG. Det nye Biria AG opstod ved en fusion mellem det gamle Biria AG og Sachsen Zweirad GmbH. Sachsen Zweirad GmbH, der på ingen måde var i vanskeligheder, og som var økonomisk dominerende ved fusionen. Derfor kan man ikke automatisk gå ud fra, at det nye Biria befandt sig i vanskeligheder. Selv om det gamle Biria AG havde været i vanskeligheder, medførte fusionen med Sachsen Zweirad GmbH, at det nye Biria AG automatisk ikke længere var i vanskeligheder.

(50)

Tyskland henviste endvidere til, at grunden til, at en af de private banker trak sig ud af finansieringen af virksomheden, var, at der blev foretaget en strategisk omlægning inden for banken som følge af en fusion. De to øvrige banker bragte samtidig deres engagement til ophør. Det kan dog ikke tages som tegn på manglende tillid, da en af disse banker fortsat var med til at finansiere to enkeltprojekter.

(51)

Tyskland henviste endvidere til, at fusionen mellem Sachsen Zweirad GmbH og Biria AG ikke havde til formål at omgå støttebestemmelserne og klassificeringen af virksomheden som en kriseramt virksomhed, men var en følge af gruppens nye koncept.

(52)

Med hensyn til bemærkningerne fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, anfører Tyskland, at tallene for konkurrentens og Birias omkostningsstruktur ikke kan sammenlignes. Konkurrentens omsætning er forøget, mens Biria-gruppens salg gik tilbage. Samtidig faldt konkurrentens EBITDA (driftsresultat før renter, skat og afskrivninger), medens Biria-gruppens fortsat lå på samme niveau. Det viser, at Biria ikke sælger til dumpingpriser, og at konkurrenten tværtimod har ført en mere aggressiv prispolitik end Biria-gruppen.

(53)

De økonomiske vanskeligheder, som konkurrenten tilsyneladende har haft på grund af Biria-gruppens adfærd, var hverken dokumenteret eller beskrevet på en sammenhængende måde. Det blev endvidere fremhævet, at det er normalt, at en virksomhed underbydes af en konkurrent på et marked med fri konkurrence.

(54)

Med hensyn til Biria-gruppens salg af aktiver til Lone Star-gruppen, fremlagde Tyskland oplysninger vedrørende salget samt vedrørende indfrielsen af private og offentlige fordringer.

(55)

Som svar på bemærkningerne fra Prophete, Pantherwerke og Vaterland-Werke anfører Tyskland, at cykelmarkedet kan opdeles i tre og ikke i to segmenter som hævdet af disse virksomheder. De tre segmenter er engroshandlen inden for branchen, postordresalg og selvbetjeningsforretninger. Biria har en stærk position inden for postordrehandelen, som imidlertid i mindre grad skyldes en aggressiv prispolitik, men snarere overholdelse af leveringsfrister. Inden for selvbetjeningssegmentet er MIFA AG den førende udbyder, mens Birias andel ligger under 10 %.

(56)

Tyskland tilbageviser Vaterland-Werkes påstand om, at Biria planlægger en udvidelse af sine aktiviteter gennem en aggressiv prispolitik og henviser til de oplysninger, der allerede er fremlagt under undersøgelsesproceduren. Tyskland oplyser, at Biria AG i 2003 producerede 670 000 cykler, og produktionen siden har været faldende.

VI.   VURDERING

6.1.   Støttemodtager

(57)

Støtten blev ydet til Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH (nu Biria AG) samt Bike Systems, der er et datterselskab af Biria GmbH. Den 7. november 2005 solgte Biria AG størstedelen af sine aktiver til to virksomheder i Lone Star-gruppen, der er en privat kapitalfond. Kommissionen konstaterer, at salget ifølge de forelagte oplysninger blev gennemført efter afholdelse af et åbent gennemsigtigt og betingelsesløst udbud. Ifølge de tyske oplysninger blev salgsværdien af aktiverne af en sagkyndig fastsat til 10,7 mio. EUR. Den pris på 11,5 mio. EUR, som Lone Star-gruppen betalte, lå derfor over vurderingsprisen.

(58)

På basis af de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at der ikke er noget, der tyder på, at Lone Star-gruppen opnåede nogen som helst fordel af støtten, og dermed skulle være direkte eller indirekte støttemodtager i forhold til den støtte, der var indrømmet Biria GmbH (nu Biria AG) og Bike Systems.

6.2.   En foranstaltning der tilsyneladende er gennemført på markedsvilkår

(59)

Efter tysk opfattelse blev gbb’s passive kapitalindskud i Bike Systems (foranstaltning 1) foretaget på markedsvilkår. Risikoen i forbindelse med et passiv kapitalindskud svarer til risikoen ved et efterstillet lån og skal derfor behandles som et lån, der er behæftet med stor risiko. I tilfælde af insolvens eller konkurs bliver det passive kapitalindskud først indfriet, efter at alle andre forpligtelser er opfyldt. Den risiko, der er forbundet med et passiv kapitalindskud, er derfor større end risikoen ved et traditionelt banklån, som normalt sikres på bankens betingelser og afspejler Kommissionens referencesats. Kompensationen for en sådan interesse bør derfor ligge klart over Kommissionens referencesats.

(60)

På det tidspunkt, hvor kapitalindskuddet blev foretaget, var Kommissionens referencesats 6,33 %. I forbindelse med kapitalindskuddet blev der aftalt en fast kompensation på 8,75 % samt en variabel kompensation på 3,5 %, der var afhængig af et eventuelt overskud. Den aftalte kompensation ligger derfor over Kommissionens referencesats.

(61)

Bike Systems var imidlertid netop ved hjælp af en konkursplan blevet hjulpet ud af en konkurs. Virksomhedens fremtidsudsigter var usikre, da der kun var gennemført en begrænset omstrukturering af driften. Ifølge virksomhedens årsberetning for 2001 havde den stadig underskud i det pågældende år. Egenkapitalen var fortsat negativ, selv om det ikke medførte insolvens takket være skjulte reserver. Bike Systems skal derfor betragtes som en kriseramt virksomhed på det pågældende tidspunkt.

(62)

Kommissionen finder derfor, at kompensationen ikke stod i et rimeligt forhold til risikoen, og at det passive kapitalindskud ikke blev foretaget på markedsvilkår. Det passive kapitalindskud gav derfor Bike Systems en fordel, som virksomheden ikke kunne have opnået på markedet.

6.3.   Støtte, der tilsyneladende er dækket af godkendte støtteordninger

(63)

Garantien til fordel for Sachsen Zweirad GmbH til et driftslån på 5,6 mio. EUR (foranstaltning 2) og garantien til fordel for Biria GmbH (nu Biria AG) til et driftslån på 24,875 mio. EUR (foranstaltning 3) blev indrømmet på basis af delstaten Sachsens garantibestemmelser. Ifølge dette godkendte støtteprogram kan der stilles garantier til lån på over 5 mio. DEM (2,6 mio. EUR) til nyinvesteringer og i særlige tilfælde til supplerende finansiering og fremskaffelse af driftskapital til sunde virksomheder. I undtagelsestilfælde kan der også godkendes finansiering af konsolidering og omstrukturering. Indrømmelse af garantier til omstrukturering af en stor virksomhed skal dog anmeldes individuelt til Kommissionen.

(64)

Ifølge Tyskland blev de gældende regler overholdt, og garantierne er derfor i overensstemmelse med ordningen. Tyskland er af den opfattelse, at Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH (i dag Biria AG) ikke var i vanskeligheder på det tidspunkt, garantien blev indrømmet. Garantierne blev stillet som sikkerhed for driftslån, hvilket er tilladt ifølge støtteordningen.

(65)

Kommissionen er ikke enig i, at garantierne er i overensstemmelse med den støtteordning, på hvis grundlag de tilsyneladende er indrømmet. I modsætning til Tyskland finder Kommissionen, som nedenfor belyst, at Sachsen Zweirad GmbH var en kriseramt virksomhed på det tidspunkt, da garantien blev stillet i marts 2003, og at Biria GmbH ligeledes var i vanskeligheder på det tidspunkt, garantien blev stillet i december 2003. Indrømmelse af garantier til omstrukturering af en kriseramt virksomhed skal imidlertid i hvert enkelt tilfælde anmeldes til Kommissionen.

(66)

Ifølge Tysklands opfattelse udviste Sachsen Zweirad GmbH ikke nogen af de typiske tegn for kriseramte virksomheder, der er nævnt i rammebestemmelserne (6). Kommissionen henviser til, at de i punkt 6 i rammebestemmelserne anførte typiske symptomer for en kriseramt virksomhed kun er holdepunkter for, hvornår en virksomhed kan betragtes som kriseramt, men dog ikke skal betragtes som betingelser, der skal være opfyldt kumulativt. Sachsen Zweirad GmbH havde i 2001 et underskud på 1 274 000 EUR og i 2002 et underskud på 733 000 EUR. Underskuddene blev overtaget af moderselskabet Biria i overensstemmelse med aftalen om overskudsoverførsel. Omsætningen faldt i 2002 sammenlignet med 2001.

(67)

Ifølge resultatopgørelsen for 2002 havde Sachsen Zweirad GmbH også likviditetsproblemer. Det fremgår udtrykkeligt af årsberetningen, at Sachsen Zweirad GmbH’s likviditetssituation havde været anspændt på grund af store udgifter til forfinansiering af gruppens varelager og vækst inden for gruppen. Ifølge årsberetningen kunne virksomheden kun overleve, hvis bankerne ville fortsætte eller omlægge de eksisterende kreditlinjer.

(68)

Ifølge Tysklands opfattelse var der ikke nogen fare for, at de private banker ikke ville forlænge deres kreditter. Det ændrer imidlertid ikke det forhold, at virksomhedens likviditetssituation var anspændt. Ifølge årsberetningen havde de fleste kreditter en restløbetid på under fem år, hvilket på ingen måde er optimalt til at finansiere virksomhedens drift, og hvilket øger risikoen for virksomheden. De kortfristede kreditter medførte desuden høje rentebetalinger (selv om de var lidt faldende i 2002), hvilket belastede virksomhedens likviditet yderligere i forhold til 2001.

(69)

Derfor konkluderer Kommissionen, at Sachsen Zweirad GmbH på det tidspunkt, hvor garantien blev stillet, skal betragtes som en kriseramt virksomhed, og at garantien derfor skal betragtes som en garanti til omstrukturering. Da en sådan garanti til store virksomheder skal anmeldes individuelt til Kommissionen, var betingelserne i den godkendte støtteordning, der tilsyneladende lå til grund for garantien, ikke opfyldt, og garantien var derfor ikke omfattet af denne støtteordning.

(70)

Biria GmbH (nu Biria AG) blev oprettet med virkning fra 1. oktober 2003, da det gamle Biria AG blev fusioneret med dets datterselskab Sachsen Zweirad GmbH.

(71)

Efter tysk opfattelse skal der sondres klart mellem Biria GmbH (i dag Biria AG) og Biria AG (det gamle selskab) og Sachsen Zweirad GmbH, da der ved fusionen er opstået et nyt selskab. Spørgsmålet om, hvorvidt dette selskab var et kriseramt selskab på det tidspunkt, da garantien blev stillet den 9. december 2004, skal derfor vurderes på grundlag af det nyfusionerede selskabs åbningsbalance. Denne åbningsbalance viser, at Biria GmbH ikke kan betragtes som en kriseramt virksomhed.

(72)

Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt. Det nyfusionerede Biria GmbH kan ikke betragtes adskilt fra det tidligere Biria AG og Sachsen Zweirad GmbH, da det er oprettet ved en fusion mellem de to selskaber. Ellers ville det være let for virksomheder at omgå betegnelsen »kriseramt virksomhed« ved enten at fusionere med andre økonomiske enheder eller oprette nye selskaber. Det tidligere Biria AG havde ligeledes underskud i 2002 og havde lige så store likviditetsproblemer som Sachsen Zweirad GmbH. Biria GmbH overtog det gamle Biria AG’s og Sachsen Zweirad GmbH’s gæld og forpligtelser. Det ejer også de samme aktiver og udfører samme aktiviteter som det tidligere Biria AG og Sachsen Zweirad GmbH. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Biria GmbH overtog det tidligere Biria AG’s og Sachsen Zweirad GmbH’s vanskeligheder.

(73)

Sachsen Zweirad GmbH var ifølge Tyskland økonomisk dominerende ved fusionen. Sachsen Zweirad GmbH havde ikke været i vanskeligheder, og det kan derfor ikke automatisk antages, at det nye Biria AG var i vanskeligheder. I modsætning hertil mener Kommissionen, at Sachsen Zweirad GmbH var i vanskeligheder. Det nye Biria GmbH har derfor også »arvet« Sachsen Zweirad GmbH’s vanskeligheder.

(74)

Ifølge årsberetningen for 2003 blev omstruktureringen og reorganiseringen af Biria-gruppen fortsat i 2003. Denne proces var allerede indledt i 2002 og omfattede en omlægning af gruppens finansielle forhold. På basis af Sachsens garanti for lånet på 24 875 mio. EUR udarbejdede Biria-gruppen en ny plan for finansieringen af sine aktiviteter på mellemlang sigt. Den nye finansieringsplan omfattede også en væsentlig tilpasning af rentesatserne og dermed nedbringelse af den høje rentebyrde.

(75)

Samtidig blev bankpoolen reorganiseret: tre banker erklærede sig parate til at give afkald på fordringer på 8 567 000 EUR — hvilket tilsyneladende repræsenterer over 50 % af deres fordringer — til gengæld for en omgående indfrielse af de resterende fordringer. Derfor består det lån, der er dækket af garantien på 80 % i foranstaltning 3, af et driftslån på 8 mio. EUR, en kassekredit på 7,45 mio. EUR og en sæsonkredit på 8 425 mio. EUR.

(76)

På det tidspunkt, hvor garantien blev stillet, havde Biria GmbH (i dag Biria AG) alvorlige likviditetsproblemer og var derfor en kriseramt virksomhed. Denne vurdering støttes af, at tre banker trak sig ud af finansieringen af Birias aktiviteter og endog var parat til at give afkald på en stor del af deres fordringer, hvis de resterende fordringer blev indfriet omgående. Det viser, at bankerne havde alvorlig tvivl med hensyn til, hvorvidt Biria kunne honorere sine forpligtelser og betragtes som en rentabel virksomhed.

(77)

Over for dette argument hævder Tyskland, at bankerne trak sig ud af finansieringen på grund af en omlægning af deres forretningsstrategi. Kommissionen konstaterer, at bankerne sandsynligvis har givet afkald på ca. 50 % af de udestående fordringer. Selv i tilfælde af, at bankerne har trukket sig ud af finansieringen på grund af en omlægning af deres forretningsstrategi, er det et tegn på, at bankerne anså det for højst usandsynligt, at de ville kunne få det fuldstændige beløb af deres lån hjem.

(78)

Kommissionen konkluderer derfor, at Biria GmbH på tidspunktet, hvor garantien blev stillet, skulle betragtes som en kriseramt virksomhed, og at garantien derfor skal betragtes som garanti til omstrukturering. Bevilling af en sådan garanti til store virksomheder skal anmeldes individuelt til Kommissionen. Betingelserne i den godkendte støtteordning, der tilsyneladende dannede grundlag for garantien, var derfor ikke opfyldt, og garantien var derfor ikke omfattet af denne støtteordning.

6.4.   Statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1 anførte betydning

(79)

Ifølge EF-traktatens artikel 87 er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge EF-Domstolens retspraksis er kriteriet for påvirkning af samhandelen opfyldt, hvis støttemodtageren udøver en økonomisk virksomhed, der er genstand for samhandelen mellem medlemsstaterne.

(80)

Det passive kapitalindskud (foranstaltning 1) blev foretaget af gbb. Ifølge de tyske oplysninger blev indskuddet foretaget som led i gbb’s eget program, således at der ikke var involveret statslige midler. Kommissionen konstaterer dog, at gbb, på det tidspunkt hvor indskuddet blev foretaget, var fuldstændig kontrolleret af Deutsche Ausgleichsbank, der er en statslig udviklingsbank i Tyskland — et offentligretligt organ, som har til opgave at fremme den tyske økonomi i offentlighedens interesse. Gbb varetager endvidere udviklingsopgaver og var således ansvarlig for Østtysklands konsoliderings- og vækstfond (Konsolidierungs- und Wachstumsfonds Ostdeutschland), som havde til opgave at stille kapital til rådighed for mellemstore virksomheder i Østtyskland for at styrke deres kapitalgrundlag. Kommissionen finder derfor, at denne foranstaltning kan henføres til staten. Som anført i punkt 59-62 fik Bike Systems også en fordel af foranstaltningen, som virksomheden ikke kunne have opnået på markedet.

(81)

De garantier, der betegnes som foranstaltning 2 og 3, blev stillet af delstaten Sachsen og stammer derfor fra statslige midler og skal henføres til staten. Garantierne begunstigede Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH (i dag Biria AG), da de to virksomheder ikke kunne have opnået disse garantier på markedet på samme vilkår.

(82)

Såvel Bike Systems som Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH fremstiller cykler. Da der handles med dette produkt på tværs af grænserne, truer foranstaltningerne med at fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen konkluderer derfor, at det passive kapitalindskud og de to garantier er statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og at begge garantier ikke er stillet i overensstemmelse med en godkendt støtteordning. Foranstaltning 1, 2 og 3 udgør derfor ny støtte og skal derfor vurderes som sådan.

(83)

Kommissionen er af den opfattelse, at støtteelementet i det passive kapitalindskud udgør forskellen mellem den kompensation, Bike Systems skulle have betalt på det frie marked for det passive kapitalindskud, og den faktisk betalte kompensation. Da Bike Systems var i vanskeligheder, da det passive kapitalindskud blev foretaget, og den hermed forbundne risiko var høj, kan støtteelementet udgøre op til 100 % af det passive kapitalindskud, da ingen markedsøkonomisk investor ville have foretaget et sådant indskud (se punkt 3.2. i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af forpligtelser og garantier (7)).

(84)

Ifølge Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af reference- og forretningssatser (8) skal referencesatserne afspejle den gennemsnitlige sats for de gældende rentesatser for mellem- og langsigtede lån med normal sikkerhed. Den således fastsatte referencesats — således hedder det videre — er en minimumssats, som kan forhøjes i tilfælde med særlig stor risiko (f.eks. i tilfælde af kriseramte virksomheder, mangel på den sikkerhed, der normalt kræves af bankerne). I det foreliggende tilfælde kan der være tale om en forhøjelse på 400 basispoint eller endog mere. Et passivt kapitalindskud er ikke noget lån, men kan sammenlignes med et lån med særlig stor risiko, fordi det i tilfælde af konkurs, efterstilles samtlige andre krav, herunder de efterstillede lån.

(85)

Som nævnt i punkt 61 må situationen for Bike Systems, der netop havde afsluttet en insolvensprocedure, anses for at være usikker. Virksomhedens fremtidsudsigter var usikre, da der kun i begrænset omfang var gennemført en driftsomlægning. Som nævnt i punkt 61 skal virksomheden derfor betragtes som kriseramt virksomhed. Endvidere blev der ikke stillet nogen sikkerhed for det passive kapitalindskud, hvilket forøger risikoen for misligholdelse. Oveni den manglende sikkerhed er det passive kapitalindskud også efterstillet alle andre lån i tilfælde af konkurs, hvilket bidrager til at øge ovennævnte risiko yderligere.

(86)

Kommissionen finder derfor i det foreliggende tilfælde, at Bike Systems skulle have betalt en rente, der i det mindste svarede til referencesatsen forhøjet med 400 basispoint, fordi der er tale om en kriseramt virksomhed, samt med yderligere 400 basispoint på grund af den manglende sikkerhed. Endvidere anser Kommissionen et tillæg på yderligere 200 basispoint for rimeligt, fordi det passive kapitalindskud i tilfælde af insolvens rangerer lavt i konkursordenen. Det er i overensstemmelse med kriterierne i Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, i henhold til hvilke tillægget i tilfælde af særlige risici, f.eks. i forbindelse med en kriseramt virksomhed eller mangel på den sikkerhed, der normalt kræves af banker, kan udgøre 400 basispoint eller mere. Støtteelementet svarer derfor til differencen mellem referencesatsen plus 1 000 basispoint og den faktiske kompensation for det passive kapitalindskud.

(87)

Ved beregningen af støtteelementet kan der kun til dels tages hensyn til den variable kompensation på 3,5 %, da den er afhængig af, om virksomheden får overskud. Virksomheden befandt sig imidlertid i en vanskelig situation, og udsigterne til overskud var uklare. Kommissionen finder det derfor rimeligt, at der kun tages hensyn til 50 % af den variable kompensation, dvs. 1,75 %. Som reel kompensation, der indgår i beregningen af støtteelementet, medregnes derfor den faste sats på 8,75 % samt halvdelen af den variable kompensation på 3,5 %, hvilket svarer til en samlet rente på 10,5 %. Støtteelementet svarer derfor til forskellen mellem referencesatsen med tillæg af 1 000 basispoint og kompensationen på 10,5 %.

(88)

Garantierne i foranstaltning 2 og 3 gav Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH mulighed for at opnå mere favorable lånevilkår, end de ellers kunne finde på kapitalmarkedet. Støtteelementet i garantien i foranstaltning 2 og garantien i foranstaltning 3 svarer til forskellen mellem den rente, som Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH havde skullet betale for et lån på markedsvilkår (dvs. uden garanti) og den rente, som det garanterede lån rent faktisk blev ydet til. Denne forskel bør svare til den kompensation, som en kautionist ville have krævet for disse garantier i en situation med markedsøkonomi. Da Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH var i vanskeligheder, da garantierne og de respektive lån blev ydet, kan støtteelementet udgøre op til 100 % af garantierne, da ingen under nogen omstændigheder ville have ydet lånene uden garanti (9).

(89)

Ifølge Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af reference- og beregningssatser (10) skal referencesatserne afspejle den gennemsnitlige sats for de gældende rentesatser for mellem- og langsigtede lån med den normale sikkerhed. Den således fastsatte referencesats — således hedder det videre — er en minimumssats, som i tilfælde med særlig risiko kan være højere (f.eks. i forbindelse med kriseramte virksomheder, mangel på den sikkerhed, der normalt kræves af banker). I dette tilfælde kan tillægget udgøre 400 basispoint eller endog mere.

(90)

Som nævnt i punkt 66-78 var Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH kriseramte virksomheder på det tidspunkt, da garantierne blev stillet. Lånet og garantien til Sachsen Zweirad GmbH var forbundet med en yderligere risiko på grund af den ringe sikkerhed der var tilbudt. Garantien for lånet til Sachsen Zweirad GmbH var ganske vist sikret af en selvskyldnerkaution, der var stillet af virksomhederne i gruppen. Den økonomiske værdi af en sådan selvskyldnerkaution er ubetydelig.

(91)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Sachsen Zweirad GmbH i det foreliggende tilfælde uden garanti havde skullet betale en rente, der mindst udgjorde referencesatsen plus et tillæg på 400 basispoint, fordi der er tale om en kriseramt virksomhed, samt endnu et tillæg på 400 basispoint på grund af den meget ringe sikkerhed. Støtteelementet i garantien svarer derfor til differencen mellem referencesatsen med tillæg af 800 basispoint og den faktiske rente, hvortil det garanterede lån blev ydet.

(92)

Hvad angår lånet og garantien til Biria GmbH var den sikkerhed, der blev stillet herfor større end den sikkerhed, der blev stillet for garantien til Sachsen Zweirad GmbH. Alligevel var sikkerheden ikke så omfattende som det, der normalt kræves. Garantien til Biria GmbH er sikret med et højtprioriteret pant i Bike Systems formue på 15 mio. EUR. Pantet er dog efterstillet et andet lån på 2 mio. EUR. Dette højtprioriterede pant dækkede derfor kun godt 50 % af det samlede lånebeløb. De øvrige former for sikkerhed (pant, overdragelse af tilgodehavender, pant i virksomhedens varelager og en selvskyldnerkaution fra Biria GmbH’s ejere — var kun af ubetydelig værdi).

(93)

Kommissionen finder derfor, at Biria GmbH i det foreliggende tilfælde burde have betalt en rente svarende mindst til referencesatsen plus et tillæg på 400 basispoint, fordi der er tale om en kriseramt virksomhed, samt et yderligere tillæg på 300 basispoint på grund af den ringe sikkerhed (sammenholdt med et tillæg på 400 basispoint for garantien til Sachsen Zweirad GmbH på grund af den meget ringe sikkerhed). Støtteelementet i garantien svarer derfor til differencen mellem referencesatsen med tillæg af 700 basispoint og den faktiske rente, hvortil det garanterede lån blev ydet.

6.5.   Undtagelser efter EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3

(94)

EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, indeholder undtagelser for det generelle støtteforbud i stk. 1.

(95)

Undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da støtteforanstaltningen hverken er af social karakter eller er ydet til enkelte forbrugere. Den har heller ikke til formål at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder. Støtteforanstaltningerne ydes heller ikke til fordel for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling.

(96)

Undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b) og d), finder heller ikke anvendelse. De vedrører fremme af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse samt fremme af kultur og bevarelse af kulturarven.

(97)

Tilbage er undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra a) og c), samt de relevante fællesskabsrammebestemmelser.

(98)

Kommissionen fastslår for det første, at Bike Systems ligger i et støtteberettiget område efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), der er berettiget til regionalstøtte. Trods den tvivl Kommissionen gav udtryk for ved procedurens indledning, har Tyskland ikke fremlagt oplysninger, der viser, at betingelserne for at tildele regionalstøtte i overensstemmelse med rammebestemmelserne for statsstøtte med regionalt sigte (11) er opfyldt.

(99)

Der findes andre undtagelser i rammebestemmelserne. Da støtten blev ydet i marts 2001, er det fællesskabsrammebestemmelserne fra oktober 1999 (12), der finder anvendelse. Tyskland fremlægger ikke oplysninger, der viser, at støtten på basis af Fællesskabets rammebestemmelser kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Ifølge Fællesskabets rammebestemmelser er omstruktureringsstøtte tilladt, hvis der foreligger en sund opstruktureringsplan, og hvis urimelige konkurrencefordrejninger undgås, og støtten begrænses til et minimum. Trods den tvivl Kommissionen gav udtryk for ved procedurens indledning, har Tyskland ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at disse betingelser er opfyldt. Kommissionen konkluderer derfor, at betingelserne i Fællesskabets rammebestemmelser ikke er opfyldt.

(100)

Ingen af de øvrige fællesskabsrammebestemmelser eller forordninger vedrørende støtte inden for områderne forskning og udvikling, små og mellemstore virksomheder, beskæftigelse og uddannelse og risikovillig kapital finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Da foranstaltningen ikke vedrører et mål af fælleseuropæisk interesse udgør støtten driftsstøtte, der ikke er forenelig med EF-traktaten.

(101)

Kommissionen konstaterer, at Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH ligger i et støtteområde efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Alligevel finder undtagelsesbestemmelserne i litra a) og de regionale bestemmelser i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), ikke anvendelse, da Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH var i vanskeligheder, og da støtteforanstaltningerne ikke vedrørte den økonomiske udvikling af en bestemt region.

(102)

Kommissionen konkluderer, at det kun er fællesskabsrammebestemmelserne, der vil kunne finde anvendelse. Da støtten blev ydet i marts og december 2003, er det Fællesskabets rammebestemmelser fra den 9. oktober (13), der finder anvendelse.

(103)

Tildeling af støtte er betinget af, at der gennemføres en omstruktureringsplan inden for en begrænset tidsfrist, som genopretter virksomhedens rentabilitet på lang sigt inden for en rimelig tidsfrist på basis af realistiske formodninger med hensyn til de fremtidige erhvervsbetingelser. Til trods for den tvivl som Kommissionen gav udtryk for ved procedurens indledning, har Tyskland ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at garantierne er stillet på grund af en bæredygtig omstruktureringsplan, der vil kunne genetablere gruppens rentabilitet.

(104)

Endvidere skal der træffes foranstaltninger for om muligt at mindske støttens negative virkninger for konkurrenterne. Det sker normalt ved at begrænse den tilstedeværelse, som virksomheden har på sit eller sine markeder efter omstruktureringen. Kommissionen har ikke modtaget nogen oplysninger om det relevante marked eller om Biria-gruppens andel af dette relevante marked. Den har heller ikke modtaget nogen oplysninger om de udligningsforanstaltninger, der eventuelt er truffet for at begrænse virksomhedens tilstedeværelse på markedet. Derimod ser det ud til, at Biria-gruppen har ekspanderet i 2001 efter overtagelsen af Checker Pig og Bike Systems.

(105)

Støtten skal være begrænset til det minimum, der er strengt nødvendigt for at gennemføre omstruktureringen under hensyntagen til virksomhedens finansielle ressourcer og dets andelshavere. Endvidere skal støttemodtageren yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen enten af egne midler eller gennem midler, der er tilvejebragt på markedsvilkår. Da støtten ikke blev ydet på grundlag af en omstruktureringsplan, råder Kommissionen ikke over oplysninger om støttemodtagerens bidrag og om, hvorvidt støtten er begrænset til det absolutte minimum.

(106)

Ifølge fællesskabsrammebestemmelserne må der kun ydes omstruktureringsstøtte én gang. Hvis den pågældende virksomhed allerede har modtaget omstruktureringsstøtte tidligere, og hvis omstruktureringen er afsluttet inden for de seneste ti år, godkender Kommissionen normalt kun endnu en omstruktureringsstøtte under ekstraordinære eller uforudsigelige omstændigheder.

(107)

I april 1996 og marts 1998 blev der indrømmet omstruktureringsstøtte til Sachsen Zweirad GmbH i form af en offentlig kapitalandel på i alt 1 278 200 EUR på basis af en godkendt støtteordning. Da der er gået under ti år, siden omstruktureringen af Sachsen Zweirad GmbH er afsluttet, og da Kommissionen ikke er bekendt med nogen ekstraordinære eller uforudsigelige omstændigheder, er princippet om, at der kun kan ydes støtte én gang, ikke overholdt i forbindelse med de to garantier.

(108)

Kommissionen konkluderer derfor, at betingelserne i fællesskabsrammebestemmelserne ikke er opfyldt.

(109)

Med hensyn til foranstaltning 2 og 3 finder ingen af de øvrige fællesskabsrammebestemmelser eller forordninger vedrørende støtte inden for områderne forskning og udvikling, små og mellemstore virksomheder, beskæftigelse og uddannelse og risikovillig kapital anvendelse. Da foranstaltningen ikke vedrører et mål af fælleseuropæisk interesse udgør støtten driftsstøtte, der ikke er forenelig med EF-traktaten.

VII.   KONKLUSION

(110)

Kommissionen konkluderer derfor, at gbb’s kapitalindskud i Bike Systems på 1 070 732 EUR, garantien på 80 % for et lån til Sachsen Zweirad GmbH på 5,6 mio. EUR og garantien på 80 % for et lån til Biria GmbH (i dag Biria AG) på 24 875 000 EUR udgør statsstøtte og ikke er forenelig med det fælles marked —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tysklands støtte til fordel for Bike Systems GmbH & Co. Thüringer Zweiradwerk KG, Sachsen Zweirad GmbH og Biria GmbH (i dag Biria AG) er uforenelig med fællesmarkedet. Støtten omfatter følgende foranstaltninger:

a)

Foranstaltning 1: et passivt kapitalindskud i Bike Systems GmbH & Co. Thüringer Zweiradwerk KG på 2 070 732 EUR. Støtteelementet svarer til differencen mellem referencesatsen med tillæg af 1 000 basispoint og kompensationen for det passive kapitalindskud (en fast sats plus 50 % af den variable kompensation).

b)

Foranstaltning 2: en garanti på 4 480 000 EUR til Sachsen Zweirad GmbH. Støtteelementet svarer til differencen mellem referencesatsen med tillæg af 800 basispoint og den rente, hvortil det sikrede lån blev stillet til rådighed.

c)

Foranstaltning 3: en garanti på 19 900 000 EUR til Biria GmbH (nu Biria AG). Støtteelementet svarer til differencen mellem referencesatsen med tillæg af 700 basispoint og den rente, hvortil det sikrede lån blev stillet til rådighed.

Artikel 2

1.   Tyskland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 1 omhandlede ulovlige støtte.

2.   Det passive kapitalindskud og garantien til Biria GmbH (nu Biria AG) skal bringes til ophør senest to måneder efter offentliggørelsen af denne beslutning.

3.   Tilbagesøgningen skal ske uophørligt og i overensstemmelse med national lovgivning, hvis denne giver mulighed for at efterkomme beslutningen hurtigt og effektivt.

4.   Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, den blev stillet til rådighed for støttemodtager, og indtil den er blevet tilbagebetalt.

5.   Renterne beregnes i overensstemmelse med kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (14).

Artikel 3

Tyskland underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet eller planlagt for at efterkomme beslutningen. Tyskland skal især tilsende Kommissionen alle dokumenter, der beviser, at tilbagesøgningsproceduren over for støttemodtageren er indledt vedrørende den ulovlige støtte.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2007.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT C 2 af 5.1.2006, s. 14.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  N 73/1993 delstaten Sachsens garantiordning, SG(93) D/9273 af 7.6.1993.

(4)  EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(5)  EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3.

(6)  Se fodnote 4.

(7)  EFT C 71 af 11.3.2000, s. 14.

(8)  Se fodnote 5.

(9)  Se fodnote 7.

(10)  Se fodnote 5.

(11)  EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.

(12)  Se fodnote 4.

(13)  Se fodnote 4.

(14)  EUT L 140 af 30.4.2004, s.1.


BILAG

Oplysningsskema om gennemførelse af Kommissionens beslutning K(2007) 130

1.   Beregning af det beløb, der skal tilbagebetales

1.1.   De bedes oplyse følgende om den ulovlige støtte, der er udbetalt til støttemodtageren:

Dato for udbetaling (1)

Støttebeløb (2)

Valuta

Støttemodtagerens identitet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger:

1.2.   De bedes redegøre udførligt for, hvordan renterne af den støtte, der skal tilbagebetales, beregnes.

2.   Planlagte og gennemførte foranstaltninger med henblik på tilbagebetaling af støtten

2.1.   De bedes redegøre udførligt for, hvilke foranstaltninger der er planlagt, og hvilke foranstaltninger der allerede er gennemført for at sikre en omgående og effektiv tilbagebetaling af støtten. De bedes ligeledes oplyse, hvilke alternative foranstaltninger, der er i den nationale lovgivning, for at sikre tilbagebetaling. I givet fald anføres også retsgrundlaget for de planlagte/gennemførte foranstaltninger.

2.2.   Angiv den dato, hvor støtten er fuldt tilbagebetalt.

3.   Tilbagebetaling, der allerede har fundet sted

3.1.   De bedes oplyse følgende om den støtte, der er tilbagebetalt af støttemodtageren:

Dato (3)

Tilbagebetalt støtte

Valuta

Støttemodtagerens identitet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.2.   Til dette skema bedes De vedlægge bilag over tilbagebetalingen af støtten som anført i tabellen i punkt 3.1.


(1)  Det eller de tidspunkter, hvor støtten (eller støttetrancher) er stillet til støttemodtagerens rådighed (når foranstaltningen omfatter flere trancher og tilbagebetalinger benyttes forskellige linjer).

(2)  Det støttebeløb, der er stillet til støttemodtagerens rådighed (i bruttosubventionsækvivalent).

(3)  Det eller de tidspunkter, hvor støtten er blevet tilbagebetalt.


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/41


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 7. februar 2007

om den støtteordning, som Italien påtænker at iværksætte ved artikel 60 i regionen Siciliens lov nr. 17/2004, Støttesag C 34/2005 (ex N 113/2005)

(meddelt under nummer K(2007) 284)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2007/493/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første punktum,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret de berørte parter til at fremsætte bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFORLØB

(1)

Ved brev af 9. marts 2005 anmeldte de italienske myndigheder under henvisning til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, en støtteordning til Kommissionen; der er tale om den støtteordning, der omhandles i artikel 60 i regionallov nr. 17/2004 om planlægnings- og finansieringsbestemmelser for 2005 (»Disposizioni programmatiche e finanziarie per l'anno 2005«).

(2)

Ved brev af 29. marts 2005 og 10. juni 2005 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger vedrørende den anmeldte støtteordning.

(3)

Efter en rykkerskrivelse fra Kommissionen af 27. april 2005 fremsendte de italienske myndigheder svar ved brev af 18. maj 2005, 12. juli 2005 og 14. juli 2005.

(4)

Kommissionen underrettede ved brev af 21. september 2005 Italien om, at den havde besluttet at iværksætte den i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, omhandlede procedure over for støtteordningen.

(5)

Kommissionens beslutning om iværksættelse af proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen anmodede berørte parter om at fremlægge eventuelle bemærkninger vedrørende støtten.

(6)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra de berørte parter.

(7)

Ved brev af 10. november 2005, der blev registreret som indgået i Kommissionen den 15. november 2005, anmodede de italienske myndigheder Kommissionen om at suspendere proceduren i afventning af Domstolens dom i sag C-475/2003 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt den italienske regionalskat på indtægtsgivende virksomhed (IRAP) var forenelig med artikel 33, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (3). Kommissionen imødekom denne anmodning ved brev af 2. august 2006 efter at have modtaget en anmodning dateret den 11. juli 2006. Den 3. oktober afsagde Domstolen dom om, at nævnte regionalskat var forenelig med artikel 33, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF (4).

(8)

Ved brev af 8. maj 2006, der blev registreret som indgået i Kommissionen den 11. maj 2006 underrettede de italienske myndigheder Kommissionen om en ændring af artikel 60 i regionallov nr. 17/2004; heri erklærede myndighederne, at støtteordningen ikke blot omfattes af Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (5) indtil Kommissionens godkendelse heraf, men også i tilfælde af et afslag fra Kommissionen.

II.   BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN

II.1.   Støtteordningens formål

(9)

I henhold til de italienske myndigheder er formålet med støtten at fremme skabelse af nye virksomheder og at mindske kløften mellem virksomheder på Sicilien og virksomheder i andre italienske regioner, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, jf. artikel 87, stk. 3, litra a, i EF-traktaten.

(10)

Støtteordningen tager ydermere sigte på at forbedre sikkerhedsforholdene og kriminalitetsbekæmpelsen og dermed skabe bedre investeringsudsigter på Sicilien.

II.2.   Retsgrundlaget for støtteordningen

(11)

Artikel 60, stk. 1, i regionallov 17/2004 indebærer, at regionalskatten (IRAP) nedsættes med 1 % i 2005, 0,75 % i 2006 og 0,5 % i 2007 for kooperativer (nærmere betegnet »società cooperative a mutualità prevalente«), som defineret i Italiens Codice civile (6).

(12)

I artikel 60, stk. 2, i regionallov nr. 17/2004 udvides denne nedsættelse til også at omfatte private vagtselskaber, som defineret i kongeligt dekret nr. 773 af 18. juni 1931, hvori det er fastsat, hvordan præfekten kan bemyndige juridiske og fysiske personer til at varetage overvågning og bevogtning af fast ejendom og løsøre og privat efterforskning (7).

(13)

De regionale sicilianske myndighed har truffet beslutning om nedsættelser af IRAP-procentsatsen i medfør af den ret til at ændre satserne, som alle italienske regioner har i kraft af den herfor gældende nationale lovgivning (8).

II.3.   Bevilling til støtteordningen

(14)

De italienske myndigheder skønner, at den budgetmæssige virkning af artikel 60 kan opgøres til ca. 2 millioner EUR for hele tidsrummet 2005-2007.

II.4.   Kumulering

(15)

Støtten kan ikke kumuleres med støtte, som ydes på grundlag af andre lokale, regionale og nationale ordninger eller EF-ordninger til dækning af samme støtteberettigede omkostninger.

II.5.   Støtteordningens varighed

(16)

Regionallov nr. 17/2004 trådte i kraft den 29. december 2004, men det følger af artikel 60, at ordningen omfattes af de minimis-forordningen, indtil den er godkendt af Kommissionen. Ved skrivelse af 16. maj 2006 anførte de italienske myndigheder, at ordningen også er omfattet af de minimis-forordningen i tilfælde af afslag fra Kommissionen.

(17)

Ordningen er gældende for tre skatteår, fra 2005 til 2007.

III.   GRUNDE TIL IVÆRKSÆTTELSE AF PROCEDUREN

(18)

I brev af 21. september 2005 fastslår Kommissionen, at den anmeldte støtte er at betragte som statsstøtte i den i traktatens artikel 87, stk. 1, omhandlede forstand, eftersom den indebærer brug af statslige midler, er selektiv for så vidt som den tager sigte på bestemte sektorer og/eller særlige virksomhedskategorier, indebærer en fordel for nævnte virksomheder i forhold til andre virksomheder, som formidler samme tjenesteydelser, og indebærer en risiko for ændring af konkurrenceforholdene og skade på samhandelen inden for EF.

(19)

En af årsagerne til, at proceduren blev iværksat, var, at Kommissionen ikke kunne udelukke, at ordningens virkninger på Fællesskabets indre samhandel kommer til at stride mod den fælles interesse, ikke mindst i betragtning af, at ordningen ikke indebærer noget krav om, at støttemodtagerne skal kompensere for denne fordrejning.

(20)

Kommissionen betvivlede endvidere, at den anmeldte støtteordning opfyldte de krav, der gælder ifølge Fællesskabets retningslinjer for regional statsstøtte (9) (»retningslinjerne«). Det fremgår nemlig af anmeldelsen, at støtteordningen indebærer driftsstøtte til sicilianske kooperativer og vagtselskaber.

(21)

I henhold til pkt. 4.15 i retningslinjerne kan der bevilges driftsstøtte, når støttens bidrag til regionens udvikling og støttens art berettiger hertil, men kun hvis støttens omfang står i forhold til de ulemper, som søges afhjulpet. I denne forbindelse betvivler Kommissionen, at de italienske myndigheder har godtgjort, at der foreligger ulemper, og at driftsstøtten dermed er berettiget, eller har vurderet omfanget heraf.

(22)

Kommissionen har udtrykt tvivl med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt den driftsstøtte, der omhandles i artikel 60, stk. 1, i regionallov nr. 17/2004, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, fordi den bidrager til at skabe nye virksomheder og mindske kløften mellem virksomheder på Sicilien og i andre dele af Italien. I denne forbindelse har Kommissionen anført, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem en nedsættelse af IRAP-procentsatsen for alle kooperativer og skabelse af nye virksomheder på Sicilien, og at de italienske myndigheder ikke har givet nogen nærmere forklaring herpå.

(23)

De italienske myndigheder anførte i anmeldelsen, at de sicilianske virksomheder er strukturelt ringere stillet, eftersom Sicilien er en ø- og yderregion, som ligger i stor afstand fra de økonomiske centre på fastlandet. Kommissionen skal i denne forbindelse fremføre, at der ved yderregioner forstås de regioner, som er opført på den udtømmende liste i erklæring 26 om Fællesskabets yderregioner, der er vedlagt EU-traktaten (10). Støtteordningen er i øvrigt ikke noget velegnet middel til at afhjælpe de problemer, Siciliens østatus indebærer, eftersom den ikke vedrører de ekstraomkostninger denne status medfører, f.eks. til transport.

(24)

De italienske myndigheder har endvidere hævdet, at det store antal mikrovirksomheder indebærer højere finansieringsomkostninger og større arbejdskraftsbehov; omkostningerne i forbindelse med arbejdskraft og gældssættelse udgør en stor del af beskatningsgrundlaget for IRAP, hvorved de sicilianske virksomheder stilles ringere. Kommissionen konstaterer, at en generel nedsættelse af IRAP for alle kooperativer uanset størrelse — selv hvis det er rigtigt, at problemerne i den sicilianske økonomi skyldes en overvægt af mikrovirksomheder og de hermed forbundne følger — ikke vil være nogen løsning, da den ikke tager sigte specielt på mikrovirksomheder. Og der bør ikke ydes støtte til mikrovirksomheder alene.

(25)

Kommissionen har også fremhævet, at forskellen mellem de forskellige reelle skattesatser, som de italienske myndigheder henviser til, gør sig gældende for alle skatter, og implicit ligger i deres natur. Dette er ikke nogen tilstrækkelig grund til at yde forskellig statsstøtte til forskellige virksomheder alt efter deres art; i det foreliggende tilfælde har de italienske myndigheder ikke godtgjort, at kooperativerne er blevet forfordelt, fordi de effektive IRAP-skattesatser ligger for højt

(26)

Kommissionen har endvidere sine tvivl med hensyn til rigtigheden af de oplysninger, som de italienske myndigheder har fremlagt for at vise, at en »normal« siciliansk virksomhed, med en omsætning på under 10 millioner EUR og under 10 ansatte, som arbejder inden for IT-sektoren, inden for turist/hotelbranchen eller inden for en anden industrisektor end den kemiske og den petrokemiske sektor, betaler en højere IRAP-skat end en tilsvarende »normal« virksomhed i Lombardiet. Eftersom støtten i henhold til artikel 60, stk. 1, i regionallov nr. 17/2004 ydes til alle kooperativer uden hensyn til størrelse eller sektor, kan oplysninger, som kun vedrører virksomheder, med en omsætning på under 10 millioner EUR og under ti ansatte, som arbejder inden for andre industrisektorer end den kemiske og den petrokemiske sektor ikke bruges til at vise, at støtteordningen hviler på et proportionalt grundlag.

(27)

Der herskede også tvivl vedrørende de oplysninger, der var afgivet af de italienske myndigheder for at vise, at driftsstøtten i artikel 60, stk. 2, i regionallov 17/2004 var forenelig med det fælles marked.

(28)

De italienske myndigheder argumenterede i anmeldelsen, at artikel 60, stk. 2, i regionallov 17/2004 ville bidrage til at forbedre sikkerhedsforholdene og kriminalitetsbekæmpelse og dermed til at skabe bedre investeringsudsigter på Sicilien. De fremhævede, at et gennemsnitligt vagtselskab på Sicilien betalte en højere IRAP end vagtselskaber i andre regioner af Italien, fordi forholdet mellem arbejdsomkostninger og nettoproduktionsværdi for sicilianske vagtselskaber i gennemsnit ligger højere end andre steder i Italien, og fordi det italienske arbejdsmarked er stift som følge af en ringe arbejdskraftsmobilitet.

(29)

Kommissionen skal i denne forbindelse anføre, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at der er nogen årsagssammenhæng mellem artikel 60, stk. 2, i regionallov 17/2004 og den forbedring af investeringsudsigterne på Sicilien, som bedre sikkerhedsforhold menes at kunne medføre, og grunden til at de sicilianske vagtselskaber har højere omkostninger end vagtselskaber i andre italienske regioner. Forholdene på det sicilianske arbejdsmarked synes ikke at være af en sådan art i forhold til arbejdsmarkedet i andre regioner, at en højere aflønning er begrundet.

(30)

Kommissionen tvivler endvidere på, at der bør tages hensyn til de italienske myndigheders argument om, at præfekten kan fastsætte takstbegrænsninger for priserne på tjenesteydelser inden for den pågældende sektor (de såkaldte »tariffe di legalità«), eller at det er nødvendigt at belønne de ansatte for en professionel holdning. Kommissionen mener ikke, at disse grunde kan forklare, hvordan forskellene i prissatser medfører større arbejdsomkostninger på Sicilien.

(31)

Kommissionen har således forklaret, at den finder det nødvendigt med en uddybende undersøgelse af spørgsmålet og herunder en undersøgelse af eventuelle bemærkninger fra tredjepart. Kun efter en gennemgang af disse vil Kommissionen kunne træffe beslutning om, hvorvidt den af de italienske myndigheder foreslåede ordning påvirker samhandelen i et omfang, der strider mod den fælles interesse.

IV.   BEMÆRKNINGER FREMSENDT AF ITALIEN

(32)

Hverken de italienske myndigheder eller de berørte tredjeparter har fremsendt bemærkninger, der kan fjerne den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i forbindelse med iværksættelsen af den officielle procedure.

V.   BEDØMMELSE AF FORANSTALTNINGEN

V.1.   Lovlighed

(33)

Italien har anmeldt støtteordningen, som indeholder en suspenderende bestemmelse, og iværksat den på grundlag af de minimis-reglerne i afventning af Kommissionens godkendelse, og har dermed overholdt procedurekravene i EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

V.2.   Støtteordningens statsstøttekarakter

(34)

Kommissionen fastholder, at ordningen af nedenstående årsager indebærer statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, omhandlede forstand.

V.2.1.   Ordningen indebærer anvendelse af statslige midler

(35)

Støtteordningen indebærer anvendelse af statslige midler, idet regionen Sicilien mister et skatteprovenu af en størrelse svarende til det skattenedslag, der ydes støttemodtagerne.

V.2.2.   Ordningen indebærer en økonomisk fordel

(36)

Ordningen giver støttemodtagerne en økonomisk fordel, fordi den effektive skattebyrde nedsættes; dette indebærer en finansiel fordel i form af lavere skatteindbetalinger, hvilket øjeblikkeligt kommer de støttemodtagende virksomheder til gavn i de år, ordningen løber.

V.2.3.   Ordningen indebærer selektivitet i og med at den begunstiger »visse virksomheder eller produktionen af visse varer«

(37)

I henhold til den nationale IRAP-lov har alle regioner ret til hæve eller sænke skattegrundsatsen på 4,25 % med op til 1 procentpoint; der er tale om et symmetrisk skattesystem, der indebærer, alle regioner har ret til og i praksis mulighed for at hæve eller sænke skattesatsen, hvilket ikke i sig selv indebærer statsstøtte.

(38)

Kommissionen har tidligere fastslået (11), at en sådan begrænset mulighed for at tilpasse skattesatsen er symmetrisk af natur, forudsat at de enkelte regioner ikke inden for rammerne af deres skønsret benytter den til at fastsætte forskellige skattesatser for forskellige sektorer og skatteydere, og at dette ikke udgør statsstøtte. Denne konklusion tilsidesættes ikke af dommen i sag C-88/2003 (»Azzorre«) (12).

(39)

I det foreliggende tilfælde er regionen Sicilien imidlertid gået ud over den selvstændige skønsret, som regionen har ifølge landets lovgivning, idet den har benyttet sig af denne beføjelse til for bestemte sektorer og skatteydere at fastsætte forskellige skattesatser, som er lavere end de normalt gældende satser. Det er således tilfældet:

a)

at artikel 60, stk. 1, i regionallov nr. 17/2004 giver sicilianske kooperativer, og kun disse, en fordel; dette udelukker andre sicilianske virksomheder, som ikke har form af kooperativer, fra at få gavn af ordningen

b)

at artikel 60, stk. 2, i regionallov nr. 17/2004 indebærer en fordel, idet støtteordningen fremmer den del af erhvervslivet, som udgøres af vagttjenester. Vagtselskaber tilbyder endvidere følgende tjenesteydelser: i) midlertidig opbevaring af værdier samt transport og ledsagelse af værdier og personer; ii) bevogtning af ejendomme; iii) forvaltning af særlige arkivanlæg, og iv) fremstilling af sikkerhedsudstyr og -systemer. Kommissionen mener, at nogle af nævnte tjenesteydelser kan varetages af virksomheder, der ikke er private vagtselskaber, som defineret i gældende nationale lov (kongeligt dekret nr. 773/1931).

V.2.4.   Ordningen fordrejer konkurrencen

(40)

Det gælder ifølge fast retspraksis, at det, for at man kan tale om en konkurrencefordrejende foranstaltning, blot kræves, at støttemodtageren konkurrerer med andre virksomheder på et konkurrencebaseret marked (13).

(41)

Kommissionen finder, at støtteordningen i artikel 60, stk. 1 og 2, i regionallov nr. 17/2004 fordrejer konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, eftersom den resulterer i, at støttemodtagerne fritages for en byrde, som de ellers ville have skullet bære.

(42)

I henhold til de oplysninger, som de italienske myndigheder har fremsendt vedrørende det foreliggende tilfælde, ydes der støtte til kooperativer (artikel 60, stk. 1, i regionallov nr. 17/2004) uanset størrelse eller sektor. Eftersom kooperativer konkurrerer med andre virksomheder på et konkurrencebaseret marked, følger det af fast retspraksis, at artikel 60, stk. 1, i regionallov nr. 17/2004 vil kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen. Analogt hermed finder Kommissionen, at artikel 60, stk. 2, i regionallov nr. 17/2004 fordrejer konkurrencen og påvirker samhandelen.

(43)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den foreslåede støtteordning indebærer statsstøtte.

V.3.   Ordningens forenelighed med fællesmarkedet

(44)

Da der er tale om statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er det nødvendigt at undersøge, om ordningen kan henføres under en af undtagelserne i traktatens artikel 87, stk. 2 og 3. Undtagelserne i traktatens artikel 87, stk. 2, vedrører støtte af social art, der ydes til enkelte forbrugere, støtte til afhjælpning af skader forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder og støtte til økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands område, og kan således ikke bringes i anvendelse i dette tilfælde. Ordningen kan ikke betragtes som et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, og tager ej heller sigte på at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af Italiens økonomi, jf. traktatens artikel 87, stk. 3, litra b. Støtteordningen kan heller ikke henføres under traktatens artikel 87, stk. 3, litra c, hvori støtte til visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner tillades, forudsat at den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Ordningen tager heller ikke sigte på at fremme kulturen eller bevare kulturarven, jf. traktatens artikel 87, stk. 3, litra d.

(45)

I traktatens artikel 87, stk. 3, litra a, åbnes der mulighed for at yde støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er unormalt lav, eller hvor der hersker alvorlig underbeskæftigelse. Sicilien er en region, som kan omfattes af denne undtagelse.

(46)

I beslutningen om iværksættelse af en officiel undersøgelse gjorde Kommissionen rede for, hvorfor — jf. pkt. 18-31 i denne beslutning — den betvivlede, at støtteordningen kunne henføres under undtagelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a. Da hverken Italien eller berørte tredjeparter har fremsendt bemærkninger hertil, må Kommissionen konstatere, at denne tvivl var begrundet.

VI.   KONKLUSION

(47)

Kommissionen konkluderer, at den af Italien anmeldte støtteordning, som er beskrevet i pkt. 11-17, ikke er forenelig med fællesmarkedet, ikke kan henføres under nogen af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktaten og dermed bør forbydes. Da støtten ifølge de italienske myndigheder ikke er blevet ydet, er der ingen grund til at kræve den tilbagebetalt.

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den støtteordning, som Italien påtænker at iværksætte ved artikel 60 i regionallov nr. 17/2004, indebærer statsstøtte.

Den ovenfor omhandlede støtte er uforenelig med fællesmarkedet og må derfor ikke sættes i værk.

Artikel 2

Italien meddeler Kommissionen senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning, hvilke foranstaltninger landet har iværksat for at efterkomme beslutningen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Italien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2007.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT C 82 af 5.4.2006, s. 71.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1.

(4)  Den europæiske Domstols dom af 3. oktober 2006. Banca popolare di Cremona Soc.coop.arl mod Agenzia Entrate Ufficio Cremona, endnu ikke offentliggjort.

(5)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.

(6)  Titolo VI del Libro V del Codice Civile, som ændret ved artikel 8 i lovgivningsdekret nr. 6/2003 af 17. januar 2003.

(7)  Titolo IV del Regio decreto nr. 773 af 18. juni 1931, med senere ændringer og udvidelser. Præfekten kan give afslag bl.a. under hensyntagen til de eksisterende institutters antal og betydning.

(8)  Lovdekret IRAP nr. 446 af 15. december 1997.

(9)  EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.

(10)  Fodnote 27 i retningslinjerne (jf. fodnote 9).

(11)  Kommissionens beslutning K(2005) 4675 af 7.12.2005 — Statsstøttesag N 198/05 — »Skattelempelse med henblik på jobskabelse i støtteberettigede områder, IRAP-nedsættelse — Lov nr. 80/2005, artikel 11b«. Sager, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse, EUT C 42 af 18.2.2006, s. 3.

(12)  Domstolens dom af 6. september 2006 — Republikken Portugal/Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, endnu ikke offentliggjort.

(13)  Sag T-214/95, Het Vlaamse Gewest mod Kommissionen, (1998) Saml. II, s. 717.


13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/46


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 7. marts 2007

om statsstøtte C 41/2004 (ex N 221/2004), Portugal, Investeringsstøtte til ORFAMA, Organização Fabril de Malhas S.A.

(meddelt under nummer K(2007) 638)

(Kun den portugisiske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2007/494/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med førnævnte bestemmelser (1) og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFORLØB

(1)

Ved brev af 5. maj 2004, der blev registreret den 19. maj 2004, meddelte de portugisiske myndigheder Kommissionen, at de havde til hensigt at yde støtte til en investering foretaget af virksomheden ORFAMA, Organização Fabril de Malhas S.A. (i det følgende benævnt »ORFAMA«) i Polen. Kommissionen udbad sig yderligere oplysninger ved brev af 15. juli 2004, som Portugal besvarede ved brev af 30. september 2004, der blev registreret den 5. oktober 2004.

(2)

Ved brev af 6. december 2004 underrettede Kommissionen Portugal om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte.

(3)

Ved brev af 4. februar 2005, der blev registreret den 9. februar 2005, fremsatte de portugisiske myndigheder deres kommentarer inden for rammerne af denne procedure.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte. Der er ikke modtaget bemærkninger i denne forbindelse.

II.   DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN

(5)

ORFAMA producerer strikvarer og er beliggende i Braga, en region, der er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Virksomheden, der blev oprettet i 1970, har 655 ansatte, og den årlige omsætning ligger på omkring 25 mio. EUR. Den har en andel på 45 % i en anden tøjproducerende virksomhed, »Marrantex«. Virksomheden afsætter hovedparten af sin produktion i EU (50 %), USA og Canada (38 %) og Japan (5 %) (3).

(6)

Projektet omfattede erhvervelse af to tekstilvirksomheder, Archimode SP og Wartatex SP, som begge er beliggende i Lodz i Polen. Begge disse virksomheder producerer tøj.

(7)

ORFAMA indledte et samarbejde med de polske virksomheder i 1995 om underleverancer, og disse virksomheders produktion tegner sig for næsten 30 % af ORFAMA's omsætning. ORFAMA besluttede efterfølgende at købe de to polske virksomheder for at styrke sin tilstedeværelse i Polen og på de østeuropæiske markeder.

(8)

De portugisiske myndigheder påpegede, at ORFAMA ville opretholde sin nuværende produktionskapacitet i Portugal og ikke agtede at flytte aktiviteter til Polen. Projektet havde til formål at øge produktionen, frigøre kapacitet i Portugal til fremstilling af produkter med større merværdi og at sikre adgang til markederne i Tyskland og Østeuropa.

(9)

De portugisiske myndigheder mente, at projektet bidrog til at styrke konkurrenceevnen for EU's tekstilindustri, eftersom både ORFAMA og de polske virksomheder står over for tiltagende konkurrence fra de asiatiske lande, navnlig Kina. Projektet blev afsluttet i december 1999.

(10)

Investeringen i forbindelse med erhvervelsen af de to virksomheder beløb sig til i alt 9 217 516 EUR: 8 900 205 EUR til Archimode og 317 311 EUR til Wartatex. ORFAMA finansierede 97 % af investeringen med banklån og resten med egne midler.

(11)

Portugal har til hensigt at indrømme ORFAMA en skattelettelse på 921 752 EUR svarende til 10 % af de samlede støtteberettigede investeringer i forbindelse med ovennævnte projekt.

(12)

Det blev meddelt, at foranstaltningen faldt ind under en portugisisk ordning til fremme af modernisering og internationalisering af virksomhederne (4). Det kræves i henhold til ordningen, at støtte til store virksomheder anmeldes i hvert enkelt tilfælde.

(13)

De portugisiske myndigheder forklarede, at anmodningen om støtte blev indgivet den 31. marts 2000. Projektet var af strategiske årsager blevet gennemført kort før denne dato ud fra den antagelse, at det ville være støtteberettiget under den relevante portugisiske lovgivning. På grund af interne forsinkelser anmeldte de portugisiske myndigheder først støtten i januar 2004.

III.   BEGRUNDELSE FOR INDLEDNING AF PROCEDUREN

(14)

Kommissionen angav i forbindelse med sin beslutning om at indlede proceduren vedrørende det omhandlede projekt, at den ville undersøge foranstaltningen under hensyn til den undtagelse, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), for at vurdere, om støtten fremmede udviklingen af en vis erhvervsgren uden at ændre samhandelsvilkårene i et omfang, der strider mod de fælles interesser.

(15)

Kommissionen anførte desuden, at den ville undersøge foranstaltningen ud fra de kriterier, der normalt anvendes til at vurdere støtte til store virksomheder, der er bestemt for direkte investering i udlandet, og under hensyn til andre lignende tilfælde med støtte til investering uden for EU. Foranstaltningen blev således meddelt inden for rammerne af en portugisisk ordning, der skal fremme internationaliseringen af portugisiske virksomheder. Det skal bemærkes, at da projektet blev gennemført og anmodningen om støtte indgivet, var Polen endnu ikke medlem af Den Europæiske Union. Investeringen var derfor støtteberettiget som en direkte investering i udlandet under den pågældende portugisiske støtteordning.

(16)

I denne type sager afvejer Kommissionen normalt fordelene ved foranstaltningen, hvad angår bidraget til den internationale konkurrenceevne for den pågældende EU-erhvervsgren, mod de eventuelle negative konsekvenser for EU, f.eks. risiko for flytning af produktion og de eventuelle negative konsekvenser for beskæftigelsen. Kommissionen ser ligeledes på behovet for støtte, under hensyn til risici i forbindelse med projektet i det pågældende land og til virksomhedens mangler, som f.eks. er typiske for små og mellemstore virksomheder. Et andet kriterium er de eventuelle positive regionale konsekvenser. Kommissionen udelukker endelig al støtte til eksportrelaterede aktiviteter.

(17)

Kommissionen konkluderede i den forbindelse, at eftersom investeringen var foretaget i en EU-medlemsstat, var det sandsynligt, at støttens indvirkning på EU-markedet var større, end hvis der var tale om støtte til et projekt i et tredjeland.

(18)

Kommissionen satte også spørgsmålstegn ved indvirkningen på beskæftigelsen og andre faktorer i de pågældende regioner og på de pågældende erhvervsgrene i begge medlemsstater og ved, om det samme projekt ville modtage støtte fra polsk side.

(19)

Der var også tvivl om, hvorvidt støtten var nødvendig, og/eller om den tilskyndede støtteansøgeren til at foretage investeringen, navnlig fordi projektet var afsluttet, inden ORFAMA ansøgte om statsstøtte. Kommissionen satte endelig også spørgsmålstegn ved, om projektet kunne betragtes som en »initialinvestering« i henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (5). Kommissionen opfordrede Portugal til at fremsætte sine kommentarer og tilvejebringe alle yderligere oplysninger, som er relevante for en vurdering af sagen.

IV.   KOMMENTARER FRA PORTUGAL

(20)

De portugisiske myndigheder påpegede, at investeringen var foretaget i Den Europæiske Union og bidrog til at styrke de økonomiske forbindelser til markederne i Østeuropa. De portugisiske myndigheder anførte, at ORFAMA, Archimode og Wartatex er beliggende i regioner, der modtager støtte, og som har en høj ledighed. Tekstilsektoren tegner sig for 331 000 arbejdspladser i Polen og 95 446 i Portugal. Beskæftigelsen i sektoren faldt med 15 procentpoint mellem 2000 og 2003 i Portugal. Portugal mente på den baggrund, at ORFAMA's investering bidrog til opretholdelse af beskæftigelsen, både i oprindelseslandet og i investeringslandet, og at den ville få en positiv indvirkning på de pågældende regioner.

(21)

De portugisiske myndigheder hævdede, at støtten var berettiget, fordi der var tale om ORFAMA's første direkte investering i udlandet, som krævede en betydelig finansiering på 9 217 516 EUR, heraf 8 978 362 EUR finansieret ved banklån og resten med virksomhedens egne midler. Støtten ville for ORFAMA godtgøre en del af denne investeringsindsats.

(22)

Projektet tog ligeledes sigte på at modernisere produktionen og informationsteknologien i de polske virksomheder med henblik på at øge produktiviteten, forbedre produktkvaliteten og mindske energiforbruget. Virksomheden havde til hensigt at foretage udskiftninger af sit udstyr. Ifølge de portugisiske myndigheder bidrog projektet hermed til at fremme udviklingen af en erhvervsgren, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(23)

Portugal hævdede endelig, at støtten ikke ville få negativ indflydelse på samhandelen i EU. Den omhandlede investering var kun med til at konsolidere en allerede eksisterende handelsforbindelse ved overgang fra en situation med underleverancer til ejerskab. For at understøtte dette argument fremlagde de portugisiske myndigheder statistikker, der viste, at ORFAMA's afsætning i Polen i perioden mellem 1999 (det år, investeringen blev foretaget) og 2003 var stabil. I samme periode var der en nedgang i ORFAMA's generelle afsætning i EU.

(24)

Eksporten af de omhandlede produkter fra Polen til EU-landene gik ligeledes tilbage i denne periode.

(25)

Der er ikke modtaget bemærkninger fra tredjeparter i denne forbindelse.

V.   VURDERING AF STØTTEN

(26)

Ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(27)

Kommissionen konkluderede i sin beslutning af 6. december 2004, at støtten er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, af følgende årsager: støtten til ORFAMA's investering i Polen udgør en begunstigelse af en vis virksomhed eller af fremstillingen af visse varer; der er en omfattende handel i EU inden for tekstilsektoren, hvorfor støtten vil kunne fordreje konkurrencen i EU, og støtten finansieres med statsmidler. Disse konklusioner blev ikke imødegået af de portugisiske myndigheder og bekræftes dermed.

(28)

Kommissionen angav, at den ville vurdere foreneligheden med EF-traktaten i lyset af undtagelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), som tillader støtte »til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene i Fællesskabet i et omfang, der strider mod de fælles interesser.« Kommissionen bør derfor afgøre, om støtten fremmer produktionen af strikvarer og/eller andre økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union uden negativ indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

(29)

I beslutningen om at indlede proceduren påpegede Kommissionen ligeledes, at den ville tage hensyn til en række kriterier, som den tidligere har anvendt i forbindelse med støtte, der var ydet til store virksomheder i forbindelse med direkte investering i udlandet (jf. punkt 16), og som havde til formål at sikre balance mellem fordelene ved foranstaltningen i form af dens bidrag til den pågældende EU-erhvervsgrens internationale konkurrence (dvs. støttens nødvendighed under hensyn til risikoen ved projektet i det land, hvor investeringen foretages) og de eventuelle negative konsekvenser for EU-markedet.

(30)

Lovgivningen om statsstøtte fastsætter det generelle princip, at for at støtte kan være forenelig med fællesmarkedet, skal det dokumenteres, at den vil medføre øgede aktiviteter for støttemodtageren, og at dette ikke ville have været muligt uden støtte. I modsat fald medfører støtten kun en konkurrencefordrejning uden til gengæld at have nogen som helst kompenserende positiv effekt.

(31)

Allerede i forbindelse med beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt støtten var nødvendig for, at ORFAMA kunne foretage den pågældende investering.

(32)

Ifølge de foreliggende oplysninger er ORFAMA en veletableret virksomhed på EU-markedet, som fremstiller artikler for kendte mærker og ligeledes under eget navn. De portugisiske myndigheder påpegede i den forbindelse, at der var tale om ORFAMA's første direkte investering i udlandet, og at investeringen indebar risici på grund af de strukturelle og konjunkturmæssige faktorer på det polske marked (navnlig det forhold, at Polen på det pågældende tidspunkt var i gang med at forhandle om tiltrædelse af EU) og strukturelle faktorer, som vedrørte virksomheden selv og økonomien i det område, hvor den er beliggende. Portugal specificerede imidlertid ikke, hvilke risici der konkret var tale om.

(33)

De portugisiske myndigheder mente, at støtten var nødvendig, fordi der var tale om ORFAMA's første direkte investering i udlandet. Kommissionen gør imidlertid i den forbindelse opmærksom på, at ORFAMA's handelsforbindelser med Archimode og Wartatex går tilbage til begyndelsen af 1990'erne, hvor disse to virksomheder begyndte at producere beklædningsgenstande for ORFAMA som underleverandører. I 1995 tegnede de to polske virksomheder sig allerede for ca. 30 % af ORFAMA's omsætning. ORFAMA var derfor allerede bekendt med, hvordan disse virksomheder fungerede, inden virksomheden gik i gang med at gennemføre projektet, og havde således erfaringer med både det polske marked og det internationale marked. Den støttemodtagende virksomhed havde allerede delvist nået sit mål med at udvide produktionen og få adgang til det polske marked og de tilgrænsende markeder, inden den købte virksomhederne eller ansøgte om støtte. De portugisiske myndigheder syntes at bekræfte dette, idet de i anmeldelsen anførte, at ORFAMA's beslutning om at investere i Polen til dels blev truffet med det kendskab, virksomheden allerede havde til det polske marked og de virksomheder, den erhvervede, hvilket begrænsede de risici, der var forbundet med investeringen. Kommissionen vurderer derfor, at den pågældende investering i bund og grund var en finansiel operation med det formål at erhverve de pågældende polske virksomheder inden for rammerne af en allerede eksisterende handelsforbindelse og ikke en første vigtig investering i udlandet (6).

(34)

Kommissionen gør ligeledes opmærksom på det forhold, at ORFAMA først ansøgte om støtte efter projektets afslutning og derfor ikke opfyldte kriteriet om en incitamenteffekt, som normalt kræves i henhold til EU-reglerne for statsstøtte med regionalt sigte (7). Kommissionen konstaterer på den anden side, at ORFAMA tilsyneladende var i stand til at finansiere investeringen med egne midler og med lån på markedsvilkår, som oven i købet blev opnået, inden virksomheden ansøgte om støtte.

(35)

Kommissionen konkluderer på grundlag af ovenstående, at Portugal ikke har dokumenteret, at den planlagte støtte er nødvendig for at kompensere for specifikke risici i forbindelse med projektet.

(36)

Kommissionen har i tidligere tilfælde fremført, at støtte til direkte investering i udlandet kan styrke modtagerens generelle finansielle og strategiske situation og derved have indvirkning på dennes stilling i forhold til konkurrenter på EU-markedet (8).

(37)

Portugal fremførte i den forbindelse, at formålet med investeringen var at gøre det muligt for ORFAMA at udvide sin produktion, som havde nået sin maksimale kapacitet i Portugal, og at øge produktiviteten via et lavere omkostningsniveau og en normalt kvalificeret og yngre arbejdskraft i Polen. Ifølge de portugisiske myndigheder bidrog dette projekt imidlertid også til at styrke den pågældende EU-erhvervsgren ved at øge udbuddet af produkter med EU-oprindelse og ved at promovere EU-mærker i en situation med tiltagende konkurrence fra importerede varer. For Portugal er det meget vigtigt at yde støtte til virksomheder som ORFAMA (og indirekte til Archimode og Wartatex) for at sikre EU-tekstilindustriens konkurrenceevne på EU-markedet og de internationale markeder.

(38)

Kommissionen påpeger imidlertid, at den omhandlede investering blev foretaget i et land (Polen), som efterfølgende blev medlem af EU. Støtten ville påvirke en sektor (tekstilsektoren), som på nuværende tidspunkt er under betydeligt pres efter liberaliseringen af importen, der fandt sted i januar 2005. Andre EU-virksomheder kunne være interesseret i at omlægge deres aktiviteter på samme måde som ORFAMA, og i den henseende ville støtten give ORFAMA en fordel i forhold til virksomheder, der ikke modtog en sådan støtte.

(39)

Portugal fremhævede ligeledes, at støtten ville være til gavn for beskæftigelsessituationen i de pågældende regioner, både i Portugal og i Polen (henholdsvis Braga og Lodz), som er støttemodtagende regioner med høj arbejdsløshed (jf. punkt 20), men specificerede ikke, hvordan støtten kunne have indvirkning på beskæftigelsessituationen i disse regioner.

(40)

Kommissionen mener endelig, at selv om ORFAMA's investering skulle få en positiv indvirkning på de pågældende regioner (hvilket ikke blev dokumenteret), kan en sådan virkning principielt ikke tillægges støtten, eftersom støtten — som det blev forklaret tidligere — på nuværende tidspunkt ikke har nogen som helst incitamenteffekt, da projektet var afsluttet, inden ORFAMA anmodede om støtte, og da støtten ikke var nødvendig for at foretage investeringen.

(41)

Ved vurdering af en støttes forenelighed med fællesmarkedet overvejer Kommissionen omhyggeligt balancen mellem støttens negative og positive effekter og afgør, om de positive effekter for EU er større end de negative, hvad angår konkurrence og samhandel på EU-markedet. Kommissionen er på baggrund af ovenstående ikke overbevist om, at ydelse af støtte til ORFAMA's investering i Polen ville bidrage til at øge denne EU-erhvervsgrens konkurrenceevne eller have en positiv indvirkning på de pågældende regioner. Tværtimod er der sandsynlighed for, at støtten ville styrke støttemodtagerens position på bekostning af dennes konkurrenter, som ikke fik støtte. Kommissionen vurderer derfor, at støttens positive effekt for EU ikke er større end den negative effekt for konkurrence og handel på EU-markedet.

VI.   KONKLUSION

(42)

Kommissionen konkluderer på grundlag af ovenstående, at de portugisiske myndigheder ikke har dokumenteret, at støtten var nødvendig, for at ORFAMA kunne foretage den pågældende investering. Støtten ville derfor blot have en konkurrencefordrejende indvirkning på konkurrencen på EU-markedet uden at bidrage til øgede aktiviteter for støttemodtageren. Det kan derfor ikke konkluderes, at støtten bidrager til udvikling af en erhvervsgren, jf. traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), uden at få negativ indvirkning på samhandelen på en måde, der strider mod den fælles interesse, og den er derfor ikke forenelig med fællesmarkedet —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Portugal påtænkte skattelettelse på 921 752 EUR i forbindelse med en investering foretaget af virksomheden ORFAMA, Organização Fabril de Malhas S.A i Polen er ikke forenelig med fællesmarkedet, da den ikke opfylder de kriterier, der er angivet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og kan derfor ikke indrømmes.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT C 14 af 20.1.2005, s. 2.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  Alle oplysninger er taget fra meddelelsen.

(4)  N 96/99, EFT C 375 af 24.12.1999, s. 4.

(5)  Se punkt 4.4 i »Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte« (EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9). I henhold til disse retningslinjer forstås ved initialinvestering investering i fast kapital i forbindelse med oprettelse af en ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksomhed eller iværksættelse af en aktivitet, der indebærer en fundamental ændring af en eksisterende virksomheds produkt eller produktionsmetode (gennem rationalisering, diversificering eller modernisering). Initialinvesteringen bestemmes på grundlag af flere støtteberettigede omkostninger (udgifter til grund, bygninger og installationer/udstyr, immaterielle aktiver og/eller lønomkostninger).

(6)  Et begreb svarende til det, der er anvendt i punkt 4.4 i »Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte«, hvor der tales om »initialinvestering«, jf. fodnote 5.

(7)  Jf. punkt 4.2 i »Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte«, som fastsætter, at anmodningen om støtte skal indgives inden gennemførelsen af projekterne for at sikre den nødvendige incitamenteffekt. Se fodnote 5.

(8)  Jf. Kommissionens beslutning 1999/365/EF i sag C-77/97, Den østrigske virksomhed LiftGmbH — Doppelmayer (EFT L 142 af 5.6.1999, s. 32).


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/51


RÅDETS AFGØRELSE 2005/495/FUSP

af 11. oktober 2005

om indgåelse af en aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Brunei, Singapore, Malaysia, Thailand og Filippinerne om disse staters deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24,

under henvisning til henstilling fra formandskabet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 9. september 2005 vedtog Rådet fælles aktion 2005/643/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM) (1).

(2)

Ifølge artikel 10, stk. 4, i nævnte fælles aktion aftales detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse i henhold til artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union.

(3)

Den 13. september 2004 bemyndigede Rådet formandskabet, om nødvendigt bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, til at indlede forhandlinger med tredjelande i forbindelse med fremtidige civile EU-krisestyringsoperationer med henblik på at indgå en aftale på grundlag af standardaftalen mellem Den Europæiske Union og et tredjeland om dette tredjelands deltagelse i en af Den Europæiske Unions civile krisestyringsoperationer. På det grundlag har formandskabet forhandlet en aftale i form af en brevveksling med Brunei, Singapore, Malaysia, Thailand og Filippinerne om disse staters deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM).

(4)

Den pågældende aftale i form af en brevveksling bør godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Brevvekslingen mellem Den Europæiske Union og Brunei, Singapore, Malaysia, Thailand og Filippinerne om disse staters deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM), godkendes hermed på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til aftalen i form af en brevveksling er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den/de person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen i form af en brevveksling med bindende virkning for Den Europæiske Union.

Artikel 3

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. oktober 2005.

På Rådets vegne

G. BROWN

Formand


(1)  EUT L 234 af 10.9.2005, s. 13. Følles aktion senest ændret ved fælles aktion 2006/607/FUSP (EUT L 246 af 8.9.2006, s. 16).


OVERSÆTTELSE

AFTALE

i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Brunei, om Bruneis deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

Jakarta, 26. oktober 2005

Hr. …,

Aftalememorandummet mellem Indonesiens regering og Acehs Befrielsesbevægelse, der blev undertegnet den 15. august 2005 i Helsingfors, bestemmer bl.a., at Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande skal oprette en Observatørmission i Aceh (Indonesien) (AMM). Aftalememorandummet bestemmer også, at status, privilegier og immuniteter for AMM og dens deltagere vil blive aftalt mellem Indonesiens regering og Den Europæiske Union (EU).

Jeg tillader mig derfor i bilaget til dette brev at foreslå de bestemmelser, der skal gælde for Deres lands deltagelse i AMM, og det personel, som Deres land skal udsende, og hvis status, privilegier og immuniteter er fastsat i aftalen mellem Indonesiens regering, EU og de bidragende ASEAN-lande.

De bedes venligst bekræfte Deres accept af bestemmelserne i bilaget og ligeledes bekræfte, at dette brev og bilaget hertil sammen med Deres svar udgør en retligt bindende aftale mellem EU og Bruneis regering, der træder i kraft på dagen for undertegnelsen af Deres svar og gælder under hele Deres lands deltagelse i AMM.

Modtag, hr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse

 

BILAG I

1.

Brunei skal som fastsat i aftalememorandummet deltage i AMM i henhold til følgende bestemmelser og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer, uden at dette berører Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning.

2.

EU's deltagelse er baseret på den fælles aktion, som Rådet vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM). Brunei tilslutter sig de bestemmelser i den fælles aktion, der vedrører landets og dets personels deltagelse i AMM, med forbehold af bestemmelserne i dette bilag.

3.

Beslutningen om at afslutte EU's deltagelse i AMM træffes af Rådet for Den Europæiske Union efter høring af Brunei, hvis Brunei stadig bidrager til AMM på den dato, hvor beslutningen træffes.

4.

Brunei sikrer, at dets personel, der deltager i AMM, varetager sine opgaver i overensstemmelse med

de relevante bestemmelser i den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005, og eventuelle efterfølgende ændringer

operationsplanen (OPLAN) som godkendt af Rådet for Den Europæiske Union den 12. september 2005

gennemførelsesarrangementerne i denne aftale.

5.

Personel, der udsendes til AMM af Brunei, udfører sine opgaver og handler udelukkende i AMM's interesse.

6.

Brunei underretter i god tid missionschefen for AMM om eventuelle ændringer af dets bidrag til AMM.

7.

Personel, der udsendes til AMM fra missionens begyndelse, underkastes en lægeundersøgelse og et vaccinationsprogram og skal af en kompetent myndighed i Brunei erklæres for egnet til tjeneste ud fra et lægeligt synspunkt. Personel, der udsendes til AMM, fremlægger en kopi af en sådan erklæring.

8.

Status for AMM's personel, herunder det personel, som Brunei har bidraget med til AMM, fastlægges i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter mellem Indonesiens regering, Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande.

9.

Med forbehold af den aftale om missionens status, der er nævnt i punkt 8, har Brunei jurisdiktion over sit personel, der deltager i AMM.

10.

Brunei har i overensstemmelse med national ret og med forbehold af immuniteter i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter, ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende et medlem af dets personel i forbindelse med deltagelsen i AMM. Brunei har ansvaret for eventuelt at retsforfølge et medlem af sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.

11.

Brunei forpligter sig på et gensidigt grundlag til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i AMM, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

12.

Den Europæiske Union sørger for, at dens medlemsstater på et gensidigt grundlag fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Bruneis deltagelse i AMM, og at de fremsætter den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

13.

Reglerne om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger findes i bilag III. De kompetente myndigheder, herunder missionschefen for AMM, kan udstede supplerende retningslinjer.

14.

Alt personel, der deltager i AMM, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

15.

De nationale myndigheder overdrager den operative kontrol til missionschefen for AMM, som udøver denne kommando gennem en hierarkisk kommando- og kontrolstruktur.

16.

Missionschefen leder AMM og varetager den daglige ledelse.

17.

Brunei har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige ledelse af operationen som de deltagende EU-medlemsstater i overensstemmelse med det retlige instrument, der er omhandlet i punkt 2.

18.

Missionschefen for AMM har ansvaret for den disciplinære kontrol med AMM's personel. I det omfang det er nødvendigt, pålægges disciplinære sanktioner af vedkommende nationale myndigheder.

19.

Brunei udpeger et nationalt kontaktpunkt (NPC) til at repræsentere sit nationale kontingent i AMM. NPC refererer til missionschefen for AMM for så vidt angår nationale spørgsmål og er ansvarligt for den daglige disciplin i kontingentet.

20.

Brunei afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i missionen.

21.

Brunei bidrager ikke til finansieringen af AMM's driftsbudget.

22.

Brunei udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i den i punkt 8 omhandlede aftale om AMM's status, privilegier og immuniteter, såfremt det kendes ansvarligt for at have pådraget fysiske eller juridiske personer fra den stat, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller tingsskade.

23.

De tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, indgås mellem generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller missionschefen på den ene side og de relevante myndigheder i Brunei på den anden side.

24.

Hver af parterne har ret til at opsige denne aftale skriftligt med en måneds varsel.

25.

Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale kan kun bilægges mellem parterne med diplomatiske midler.

BILAG II

Tekst til gensidige erklæringer, jf. punkt 11 og 12

Erklæring fra EU's medlemsstater:

»De EU-medlemsstater, der gennemfører den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om EU's observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt deres nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod Brunei for personskade eller død blandt deres personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører dem og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel fra Brunei under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører Brunei, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel fra Brunei under benyttelsen af dette materiel.«

Erklæring fra Brunei:

»Brunei, der deltager i AMM i overensstemmelse med punkt 5.3 i aftalememorandummet og med den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh - AMM), vil, for så vidt dets nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod enhver anden stat, der deltager i AMM, for personskade eller død blandt dets personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører landet og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører stater, som deltager i AMM, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med missionen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel under benyttelsen af dette materiel.«

BILAG III

Regler om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger

For at fastlægge en ramme for udveksling af klassificerede oplysninger, der er relevante i forbindelse med AMM, op til klassificeringsniveauet TIL TJENESTEBRUG (RESTREINT UE) mellem Den Europæiske Union og Brunei gælder følgende regler.

Brunei skal sikre, at EU-klassificerede oplysninger (enhver form for oplysninger (dvs. viden, der kan meddeles i en eller anden form) og materiale, der kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse, og som er blevet kendetegnet som sådan ved en sikkerhedsklassificering), der videregives til det, bevarer den sikkerhedsklassificering, som EU har givet dem, og skal navnlig beskytte sådanne oplysninger efter følgende regler, der er baseret på Rådets sikkerhedsforskrifter (1):

Brunei må ikke anvende de videregivne EU-klassificerede oplysninger til andre formål end dem, til hvilke disse EU-klassificerede oplysninger er videregivet til Brunei, og til andre formål end dem, der er fastsat af udstederen.

Brunei må ikke videregive sådanne oplysninger til tredjemand uden forudgående samtykke fra EU.

Brunei skal sikre, at adgang til EU-klassificerede oplysninger, der er videregivet til det, kun tillades for personer, der har en gyldig grund (»need-to-know«).

Brunei skal sikre, at personer, der ønsker adgang til EU-klassificerede oplysninger, inden de får denne adgang, orienteres om og overholder kravene i de beskyttende sikkerhedsforskrifter, der er relevante for klassificeringen af de oplysninger, de skal have adgang til.

Under hensyntagen til de EU-klassificerede oplysningers klassificeringsniveau fremsendes de til Brunei med diplomatpost, militær postforsendelse, sikret postforsendelse, sikrede telekommunikationssystemer eller personlig transport. Brunei meddeler i forvejen Generalsekretariatet for EU-Rådet navn og adresse på det organ, der har ansvaret for sikkerheden i forbindelse med klassificerede oplysninger, og den nøjagtige adresse, hvortil oplysningerne og dokumenterne skal sendes.

Brunei skal sikre, at alle lokaliteter, områder, bygninger, kontorer, lokaler, kommunikations- og informationssystemer o.l., hvor der opbevares og/eller behandles EU-klassificerede oplysninger og dokumenter, beskyttes ved hjælp af passende fysiske sikkerhedsforanstaltninger.

Brunei skal sikre, at EU-klassificerede dokumenter videregivet til det opføres i et særligt register ved modtagelsen. Brunei skal sikre, at kopier, som det modtagende organ tager af EU-klassificerede dokumenter videregivet til det, og deres nummer, fordeling og destruktion opføres i det særlige register.

Brunei skal underrette Generalsekretariatet for EU-Rådet om tilfælde af lækage af EU-klassificerede oplysninger videregivet til det. I sådanne tilfælde indleder Brunei en efterforskning og træffer passende foranstaltninger til at forhindre en gentagelse.

I forbindelse med disse regler vil klassificerede oplysninger, som Brunei videregiver til Den Europæiske Union, blive behandlet, som om de var EU-klassificerede oplysninger, og vil blive omfattet af et tilsvarende beskyttelsesniveau.

Når denne aftale er udløbet eller ophævet, vil alle klassificerede oplysninger og alt klassificeret materiale, der er meddelt eller udvekslet i henhold til aftalen, fortsat være beskyttet efter aftalens bestemmelser.

Jakarta, 9 February 2006

Your Excellency,

I refer to your letter dated 26 October 2006 proposing the provisions which will apply to the personnel deployed by Brunei Darussalam related to the status, privileges and immunities of the Aceh Monitoring Mission (AMM) and its members, which are set out in the Annexes to this letter.

I have the honour to confirm the acceptance by the Government of Brunei Darussalam of the provisions set out in the said Annexes. I have the further honour to confirm that the above letter and this letter hereby constitutes an agreement between the Government of Brunei Darussalam and the European Union on the status, privileges and immunities of the AMM, which shall enter into force on the date of this letter. The agreement shall remain in force for the duration of Brunei Darussalam's participation in the AMM.

Brunei Darussalam participating in the AMM as referred to in paragraph 5.3 of the MoU and in the Joint Action adopted by the Council of the European Union on 9 September 2006 on the European Union Monitoring Mission in Aceh (Aceh Monitoring Mission — AMM) will endeavour, insofar as its internal legal systems so permits, to waive as far as possible claims against any other State participating in the AMM for injury, death of its personnel, or damage to, or loss of any assets owned by itself and used by the AMM if such injury, death or loss:

was caused by personnel in the execution of their duties in connection with the AMM, except in case of gross negligence or willful misconduct, or

arose from the use of any assets owned by States participating in the AMM, provided that the assets were used in connection with the mission and except in case of gross negligence or willful misconduct of AMM personnel using those assets.

Please, accept. Excellency, the assurances of my highest consideration.

Image

ABU BAKAR HAJI DONGLAH

Charge d'Affaires a.i.


(1)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Dokumentet er vedlagt dette brev.


OVERSÆTTELSE

AFTALE

i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore, om Republikken Singapores deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

Jakarta, 26. oktober 2005

Hr. …,

Aftalememorandummet mellem Indonesiens regering og Acehs Befrielsesbevægelse, der blev undertegnet den 15. august 2005 i Helsingfors, bestemmer bl.a., at Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande skal oprette en Observatørmission i Aceh (Indonesien) (AMM). Aftalememorandummet bestemmer også, at status, privilegier og immuniteter for AMM og dens deltagere vil blive aftalt mellem Indonesiens regering og Den Europæiske Union (EU).

Jeg tillader mig derfor i bilaget til dette brev at foreslå de bestemmelser, der skal gælde for Deres lands deltagelse i AMM, og det personel, som Deres land skal udsende, og hvis status, privilegier og immuniteter er fastsat i aftalen mellem Indonesiens regering, EU og de bidragende ASEAN-lande.

De bedes venligst bekræfte Deres accept af bestemmelserne i bilaget og ligeledes bekræfte, at dette brev og bilaget hertil sammen med Deres svar udgør en retligt bindende aftale mellem EU og Republikken Singapores regering, der træder i kraft på dagen for undertegnelsen af Deres svar og gælder under hele Deres lands deltagelse i AMM.

Modtag, hr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse

 

BILAG I

1.

Republikken Singapore skal som fastsat i aftalememorandummet deltage i AMM i henhold til følgende bestemmelser og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer uden at dette berører Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning.

2.

EU's deltagelse er baseret på den fælles aktion, som Rådet vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM). Republikken Singapore tilslutter sig de bestemmelser i den fælles aktion, der vedrører landets og dets personels deltagelse i AMM, med forbehold af bestemmelserne i dette bilag.

3.

Beslutningen om at afslutte EU's deltagelse i AMM træffes af Rådet for Den Europæiske Union efter høring af Republikken Singapore, hvis Republikken Singapore stadig bidrager til AMM på den dato, hvor beslutningen træffes.

4.

Republikken Singapore sikrer, at dets personel, der deltager i AMM, varetager sine opgaver i overensstemmelse med

de relevante bestemmelser i den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005, og eventuelle efterfølgende ændringer

operationsplanen (OPLAN) som godkendt af Rådet for Den Europæiske Union den 12. september 2005

gennemførelsesarrangementerne i denne aftale.

5.

Personel, der udsendes til AMM af Republikken Singapore, udfører sine opgaver og handler udelukkende i AMM's interesse.

6.

Republikken Singapore underretter i god tid missionschefen for AMM om eventuelle ændringer af dets bidrag til AMM.

7.

Personel, der udsendes til AMM fra missionens begyndelse, underkastes en lægeundersøgelse og et vaccinationsprogram og skal af en kompetent myndighed i Republikken Singapore erklæres for egnet til tjeneste ud fra et lægeligt synspunkt. Personel, der udsendes til AMM, fremlægger en kopi af en sådan erklæring.

8.

Status for AMM's personel, herunder det personel, som Republikken Singapore har bidraget med til AMM, fastlægges i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter mellem Indonesiens regering, Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande.

9.

Med forbehold af den aftale om missionens status, der er nævnt i punkt 8, har Republikken Singapore jurisdiktion over sit personel, der deltager i AMM.

10.

Republikken Singapore har i overensstemmelse med national ret og med forbehold af immuniteter i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter, ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende et medlem af dets personel i forbindelse med deltagelsen i AMM. Republikken Singapore har ansvaret for eventuelt at retsforfølge et medlem af sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.

11.

Republikken Singapore forpligter sig på et gensidigt grundlag til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i AMM, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

12.

Den Europæiske Union sørger for, at dens medlemsstater på et gensidigt grundlag fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Republikken Singapores deltagelse i AMM, og at de fremsætter den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

13.

Reglerne om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger findes i bilag III. De kompetente myndigheder, herunder missionschefen for AMM, kan udstede supplerende retningslinjer.

14.

Alt personel, der deltager i AMM, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

15.

De nationale myndigheder overdrager den operative kontrol til missionschefen for AMM, som udøver denne kommando gennem en hierarkisk kommando- og kontrolstruktur.

16.

Missionschefen leder AMM og varetager den daglige ledelse.

17.

Republikken Singapore har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige ledelse af operationen som de deltagende EU-medlemsstater i overensstemmelse med det retlige instrument, der er omhandlet i punkt 2.

18.

Missionschefen for AMM har ansvaret for den disciplinære kontrol med AMM's personel. I det omfang det er nødvendigt, pålægges disciplinære sanktioner af vedkommende nationale myndigheder.

19.

Republikken Singapore udpeger et nationalt kontaktpunkt (NPC) til at repræsentere sit nationale kontingent i AMM. NPC refererer til missionschefen for AMM for så vidt angår nationale spørgsmål og er ansvarligt for den daglige disciplin i kontingentet.

20.

Republikken Singapore afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i missionen.

21.

Republikken Singapore bidrager ikke til finansieringen af AMM's driftsbudget.

22.

Republikken Singapore udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i den i punkt 8 omhandlede aftale om AMM's status, privilegier og immuniteter, såfremt det kendes ansvarligt for at have pådraget fysiske eller juridiske personer fra den stat, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller tingsskade.

23.

De tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, indgås mellem generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller missionschefen på den ene side og de relevante myndigheder i Republikken Singapore på den anden side.

24.

Hver af parterne har ret til at opsige denne aftale skriftligt med en måneds varsel.

25.

Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale kan kun bilægges mellem parterne med diplomatiske midler.

BILAG II

Tekst til gensidige erklæringer, jf. punkt 11 og 12

Erklæring fra EU's medlemsstater:

»De EU-medlemsstater, der gennemfører den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om EU's observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt deres nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod Republikken Singapore for personskade eller død blandt deres personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører dem og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel fra Republikken Singapore under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører Republikken Singapore, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel fra Republikken Singapore under benyttelsen af dette materiel.«

Erklæring fra Republikken Singapore:

»Republikken Singapore, der deltager i AMM i overensstemmelse med punkt 5.3 i aftalememorandummet og med den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt dets nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod enhver anden stat, der deltager i AMM, for personskade eller død blandt dets personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører landet og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører stater, som deltager i AMM, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med missionen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel under benyttelsen af dette materiel.«

BILAG III

Regler om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger

For at fastlægge en ramme for udveksling af klassificerede oplysninger, der er relevante i forbindelse med AMM, op til klassificeringsniveauet TIL TJENESTEBRUG (RESTREINT UE) mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore gælder følgende regler.

Republikken Singapore skal sikre, at EU-klassificerede oplysninger (enhver form for oplysninger (dvs. viden, der kan meddeles i en eller anden form) og materiale, der kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse, og som er blevet kendetegnet som sådan ved en sikkerhedsklassificering), der videregives til det, bevarer den sikkerhedsklassificering, som EU har givet dem, og skal navnlig beskytte sådanne oplysninger efter følgende regler, der er baseret på Rådets sikkerhedsforskrifter (1):

Republikken Singapore må ikke anvende de videregivne EU-klassificerede oplysninger til andre formål end dem, til hvilke disse EU-klassificerede oplysninger er videregivet til Republikken Singapore, og til andre formål end dem, der er fastsat af udstederen.

Republikken Singapore må ikke videregive sådanne oplysninger til tredjemand uden forudgående samtykke fra EU.

Republikken Singapore skal sikre, at adgang til EU-klassificerede oplysninger, der er videregivet til det, kun tillades for personer, der har en gyldig grund (»need-to-know«).

Republikken Singapore skal sikre, at personer, der ønsker adgang til EU-klassificerede oplysninger, inden de får denne adgang, orienteres om og overholder kravene i de beskyttende sikkerhedsforskrifter, der er relevante for klassificeringen af de oplysninger, de skal have adgang til.

Under hensyntagen til de EU-klassificerede oplysningers klassificeringsniveau fremsendes de til Republikken Singapore med diplomatpost, militær postforsendelse, sikret postforsendelse, sikrede telekommunikationssystemer eller personlig transport. Republikken Singapore meddeler i forvejen Generalsekretariatet for EU-Rådet navn og adresse på det organ, der har ansvaret for sikkerheden i forbindelse med klassificerede oplysninger, og den nøjagtige adresse, hvortil oplysningerne og dokumenterne skal sendes.

Republikken Singapore skal sikre, at alle lokaliteter, områder, bygninger, kontorer, lokaler, kommunikations- og informationssystemer o.l., hvor der opbevares og/eller behandles EU-klassificerede oplysninger og dokumenter, beskyttes ved hjælp af passende fysiske sikkerhedsforanstaltninger.

Republikken Singapore skal sikre, at EU-klassificerede dokumenter videregivet til det opføres i et særligt register ved modtagelsen. Republikken Singapore skal sikre, at kopier, som det modtagende organ tager af EU-klassificerede dokumenter videregivet til det, og deres nummer, fordeling og destruktion opføres i det særlige register.

Republikken Singapore skal underrette Generalsekretariatet for EU-Rådet om tilfælde af lækage af EU-klassificerede oplysninger videregivet til det. I sådanne tilfælde indleder Republikken Singapore en efterforskning og træffer passende foranstaltninger til at forhindre en gentagelse.

I forbindelse med disse regler vil klassificerede oplysninger, som Republikken Singapore videregiver til Den Europæiske Union, blive behandlet, som om de var EU-klassificerede oplysninger, og vil blive omfattet af et tilsvarende beskyttelsesniveau.

Når denne aftale er udløbet eller ophævet, vil alle klassificerede oplysninger og alt klassificeret materiale, der er meddelt eller udvekslet i henhold til aftalen, fortsat være beskyttet efter aftalens bestemmelser.

Jakarta, 9 February 2006

Your Excellency

I write to you in your capacity as the European Union President in Indonesia. With reference to your predecessor H.E. Mr Charles Humphrey's letter of 26 October 2005, I have the honour, on behalf of the Government of Singapore, to confirm our acceptance of the provisions set out in the Annexes to that letter.

We also confirm that this reply, together with Mr Humphrey's letter and its Annexes, shall constitute a legally binding agreement between the EU and our country, which shall enter into force on the day of signature of this letter. We would also like to record our understanding that, specifically, Annex II to Mr Humphrey's letter constitutes the binding reciprocal declarations envisaged by paragraphs 11 and 12 of Annex I to his letter.

Please accept, Excellency, the assurances of my highest consideration.

Image

EDWARD LEE

Ambassador


(1)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Dokumentet er vedlagt dette brev.


OVERSÆTTELSE

AFTALE

i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Malaysia, om Malaysias deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

Jakarta, 26. oktober 2005

Hr. …,

Aftalememorandummet mellem Indonesiens regering og Acehs Befrielsesbevægelse, der blev undertegnet den 15. august 2005 i Helsingfors, bestemmer bl.a., at Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande skal oprette en Observatørmission i Aceh (Indonesien) (AMM). Aftalememorandummet bestemmer også, at status, privilegier og immuniteter for AMM og dens deltagere vil blive aftalt mellem Indonesiens regering og Den Europæiske Union (EU).

Jeg tillader mig derfor i bilaget til dette brev at foreslå de bestemmelser, der skal gælde for Deres lands deltagelse i AMM, og det personel, som Deres land skal udsende, og hvis status, privilegier og immuniteter er fastsat i aftalen mellem Indonesiens regering, EU og de bidragende ASEAN-lande.

De bedes venligst bekræfte Deres accept af bestemmelserne i bilaget og ligeledes bekræfte, at dette brev og bilaget hertil sammen med Deres svar udgør en retligt bindende aftale mellem EU og Malaysias regering, der træder i kraft på dagen for undertegnelsen af Deres svar og gælder under hele Deres lands deltagelse i AMM.

Modtag, hr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse

 

BILAG I

1.

Malaysia skal som fastsat i aftalememorandummet deltage i AMM i henhold til følgende bestemmelser og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer, uden at dette berører Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning.

2.

EU's deltagelse er baseret på den fælles aktion, som Rådet vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM). Malaysia tilslutter sig de bestemmelser i den fælles aktion, der vedrører landets og dets personels deltagelse i AMM, med forbehold af bestemmelserne i dette bilag.

3.

Beslutningen om at afslutte EU's deltagelse i AMM træffes af Rådet for Den Europæiske Union efter høring af Malaysia, hvis Malaysia stadig bidrager til AMM på den dato, hvor beslutningen træffes.

4.

Malaysia sikrer, at dets personel, der deltager i AMM, varetager sine opgaver i overensstemmelse med

de relevante bestemmelser i den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005, og eventuelle efterfølgende ændringer

operationsplanen (OPLAN) som godkendt af Rådet for Den Europæiske Union den 12. september 2005

gennemførelsesarrangementerne i denne aftale.

5.

Personel, der udsendes til AMM af Malaysia, udfører sine opgaver og handler udelukkende i AMM's interesse.

6.

Malaysia underretter i god tid missionschefen for AMM om eventuelle ændringer af dets bidrag til AMM.

7.

Personel, der udsendes til AMM fra missionens begyndelse, underkastes en lægeundersøgelse og et vaccinationsprogram og skal af en kompetent myndighed i Malaysia erklæres for egnet til tjeneste ud fra et lægeligt synspunkt. Personel, der udsendes til AMM, fremlægger en kopi af en sådan erklæring.

8.

Status for AMM's personel, herunder det personel, som Malaysia har bidraget med til AMM, fastlægges i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter mellem Indonesiens regering, Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande.

9.

Med forbehold af den aftale om missionens status, der er nævnt i punkt 8, har Malaysia jurisdiktion over sit personel, der deltager i AMM.

10.

Malaysia har i overensstemmelse med national ret og med forbehold af immuniteter i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter, ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende et medlem af dets personel i forbindelse med deltagelsen i AMM. Malaysia har ansvaret for eventuelt at retsforfølge et medlem af sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.

11.

Malaysia forpligter sig på et gensidigt grundlag til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i AMM, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

12.

Den Europæiske Union sørger for, at dens medlemsstater på et gensidigt grundlag fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Malaysias deltagelse i AMM, og at de fremsætter den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

13.

Reglerne om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger findes i bilag III. De kompetente myndigheder, herunder missionschefen for AMM, kan udstede supplerende retningslinjer.

14.

Alt personel, der deltager i AMM, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

15.

De nationale myndigheder overdrager den operative kontrol til missionschefen for AMM, som udøver denne kommando gennem en hierarkisk kommando- og kontrolstruktur.

16.

Missionschefen leder AMM og varetager den daglige ledelse.

17.

Malaysia har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige ledelse af operationen som de deltagende EU-medlemsstater i overensstemmelse med det retlige instrument, der er omhandlet i punkt 2.

18.

Missionschefen for AMM har ansvaret for den disciplinære kontrol med AMM's personel. I det omfang, det er nødvendigt, pålægges disciplinære sanktioner af vedkommende nationale myndigheder.

19.

Malaysia udpeger et nationalt kontaktpunkt (NPC) til at repræsentere sit nationale kontingent i AMM. NPC refererer til missionschefen for AMM for så vidt angår nationale spørgsmål og er ansvarligt for den daglige disciplin i kontingentet.

20.

Malaysia afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i missionen.

21.

Malaysia bidrager ikke til finansieringen af AMM's driftsbudget.

22.

Malaysia udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i den i punkt 8 omhandlede aftale om AMM's status, privilegier og immuniteter, såfremt det kendes ansvarligt for at have pådraget fysiske eller juridiske personer fra den stat, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller tingsskade.

23.

De tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, indgås mellem generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller missionschefen på den ene side og de relevante myndigheder i Malaysia på den anden side.

24.

Hver af parterne har ret til at opsige denne aftale skriftligt med en måneds varsel.

25.

Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale kan kun bilægges mellem parterne med diplomatiske midler.

BILAG II

Tekst til gensidige erklæringer, jf. punkt 11 og 12

Erklæring fra EU's medlemsstater:

»De EU-medlemsstater, der gennemfører den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om EU's observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt deres nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod Malaysia for personskade eller død blandt deres personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører dem og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel fra Malaysia under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører Malaysia, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel fra Malaysia under benyttelsen af dette materiel.«

Erklæring fra Malaysia:

»Malaysia, der deltager i AMM i overensstemmelse med punkt 5.3 i aftalememorandummet og med den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt dets nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod enhver anden stat, der deltager i AMM, for personskade eller død blandt dets personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører landet og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører stater, som deltager i AMM, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med missionen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel under benyttelsen af dette materiel.«

BILAG III

Regler om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger

For at fastlægge en ramme for udveksling af klassificerede oplysninger, der er relevante i forbindelse med AMM, op til klassificeringsniveauet TIL TJENESTEBRUG (RESTREINT UE) mellem Den Europæiske Union og Malaysia gælder følgende regler.

Malaysia skal sikre, at EU-klassificerede oplysninger (enhver form for oplysninger (dvs. viden, der kan meddeles i en eller anden form) og materiale, der kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse, og som er blevet kendetegnet som sådan ved en sikkerhedsklassificering), der videregives til det, bevarer den sikkerhedsklassificering, som EU har givet dem, og skal navnlig beskytte sådanne oplysninger efter følgende regler, der er baseret på Rådets sikkerhedsforskrifter (1):

Malaysia må ikke anvende de videregivne EU-klassificerede oplysninger til andre formål end dem, til hvilke disse EU-klassificerede oplysninger er videregivet til Malaysia, og til andre formål end dem, der er fastsat af udstederen.

Malaysia må ikke videregive sådanne oplysninger til tredjemand uden forudgående samtykke fra EU.

Malaysia skal sikre, at adgang til EU-klassificerede oplysninger, der er videregivet til det, kun tillades for personer, der har en gyldig grund (»need-to-know«).

Malaysia skal sikre, at personer, der ønsker adgang til EU-klassificerede oplysninger, inden de får denne adgang, orienteres om og overholder kravene i de beskyttende sikkerhedsforskrifter, der er relevante for klassificeringen af de oplysninger, de skal have adgang til.

Under hensyntagen til de EU-klassificerede oplysningers klassificeringsniveau fremsendes de til Malaysia med diplomatpost, militær postforsendelse, sikret postforsendelse, sikrede telekommunikationssystemer eller personlig transport. Malaysia meddeler i forvejen Generalsekretariatet for EU-Rådet navn og adresse på det organ, der har ansvaret for sikkerheden i forbindelse med klassificerede oplysninger, og den nøjagtige adresse, hvortil oplysningerne og dokumenterne skal sendes.

Malaysia skal sikre, at alle lokaliteter, områder, bygninger, kontorer, lokaler, kommunikations- og informationssystemer o.l., hvor der opbevares og/eller behandles EU-klassificerede oplysninger og dokumenter, beskyttes ved hjælp af passende fysiske sikkerhedsforanstaltninger.

Malaysia skal sikre, at EU-klassificerede dokumenter videregivet til det opføres i et særligt register ved modtagelsen. Malaysia skal sikre, at kopier, som det modtagende organ tager af EU-klassificerede dokumenter videregivet til det, og deres nummer, fordeling og destruktion opføres i det særlige register.

Malaysia skal underrette Generalsekretariatet for EU-Rådet om tilfælde af lækage af EU-klassificerede oplysninger videregivet til det. I sådanne tilfælde indleder Malaysia en efterforskning og træffer passende foranstaltninger til at forhindre en gentagelse.

I forbindelse med disse regler vil klassificerede oplysninger, som Malaysia videregiver til Den Europæiske Union, blive behandlet, som om de var EU-klassificerede oplysninger, og vil blive omfattet af et tilsvarende beskyttelsesniveau.

Når denne aftale er udløbet eller ophævet, vil alle klassificerede oplysninger og alt klassificeret materiale, der er meddelt eller udvekslet i henhold til aftalen, fortsat være beskyttet efter aftalens bestemmelser.

Jakarta, 23 December 2005

Your Excellency,

I have the honour to refer to the abovementioned subject.

Firstly, I would like to express my appreciation to your letter dated 26 October 2005 regarding the participation of Malaysia in the Aceh Monitoring Mission (AMM) which was established after the signing of the Memorandum of Understanding (MoU) between the Government of Indonesia and the Free Aceh Movement (GAM) in Helsinki on 15 August 2005.

I have the honour to confirm, on behalf of the Government of Malaysia, its acceptance of the provisions set out in the Annexes as attached in your letter. I have further the honour to confirm that this letter, together with your letter and its Annexes, shall constitute a legally binding agreement, between the Government of Malaysia and the European Union, which shall enter into force on the date of this letter, and shall remain in force for the duration of Malaysia's participation in the AMM.

Please accept, Excellency, the assurances of my highest consideration.

Image

(DATO’ ZAINAL ABSDIN ZAIN)

Ambassador of Malaysia to the Republic of Indonesia


(1)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Dokumentet er vedlagt dette brev.


OVERSÆTTELSE

AFTALE

i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Thailand, om Kongeriget Thailands deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

Jakarta, 26. oktober 2005

Hr. …,

Aftalememorandummet mellem Indonesiens regering og Acehs Befrielsesbevægelse, der blev undertegnet den 15. august 2005 i Helsingfors, bestemmer bl.a., at Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande skal oprette en Observatørmission i Aceh (Indonesien) (AMM). Aftalememorandummet bestemmer også, at status, privilegier og immuniteter for AMM og dens deltagere vil blive aftalt mellem Indonesiens regering og Den Europæiske Union (EU).

Jeg tillader mig derfor i bilaget til dette brev at foreslå de bestemmelser, der skal gælde for Deres lands deltagelse i AMM, og det personel, som Deres land skal udsende, og hvis status, privilegier og immuniteter er fastsat i aftalen mellem Indonesiens regering, EU og de bidragende ASEAN-lande.

De bedes venligst bekræfte Deres accept af bestemmelserne i bilaget og ligeledes bekræfte, at dette brev og bilaget hertil sammen med Deres svar udgør en retligt bindende aftale mellem EU og Kongeriget Thailands regering, der træder i kraft på dagen for undertegnelsen af Deres svar og gælder under hele Deres lands deltagelse i AMM.

Modtag, hr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse

 

BILAG I

1.

Kongeriget Thailand skal som fastsat i aftalememorandummet deltage i AMM i henhold til følgende bestemmelser og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer, uden at dette berører Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning.

2.

EU's deltagelse er baseret på den fælles aktion, som Rådet vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien), (Observatørmissionen i Aceh — AMM). Kongeriget Thailand tilslutter sig de bestemmelser i den fælles aktion, der vedrører landets og dets personels deltagelse i AMM, med forbehold af bestemmelserne i dette bilag.

3.

Beslutningen om at afslutte EU's deltagelse i AMM træffes af Rådet for Den Europæiske Union efter høring af Kongeriget Thailand, hvis Kongeriget Thailand stadig bidrager til AMM på den dato, hvor beslutningen træffes.

4.

Kongeriget Thailand sikrer, at dets personel, der deltager i AMM, varetager sine opgaver i overensstemmelse med

de relevante bestemmelser i den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005, og eventuelle efterfølgende ændringer

operationsplanen (OPLAN) som godkendt af Rådet for Den Europæiske Union den 12. september 2005

gennemførelsesarrangementerne i denne aftale.

5.

Personel, der udsendes til AMM af Kongeriget Thailand, udfører sine opgaver og handler udelukkende i AMM's interesse.

6.

Kongeriget Thailand underretter i god tid missionschefen for AMM om eventuelle ændringer af dets bidrag til AMM.

7.

Personel, der udsendes til AMM fra missionens begyndelse, underkastes en lægeundersøgelse og et vaccinationsprogram og skal af en kompetent myndighed i Kongeriget Thailand erklæres for egnet til tjeneste ud fra et lægeligt synspunkt. Personel, der udsendes til AMM, fremlægger en kopi af en sådan erklæring.

8.

Status for AMM's personel, herunder det personel, som Kongeriget Thailand har bidraget med til AMM, fastlægges i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter mellem Indonesiens regering, Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande.

9.

Med forbehold af den aftale om missionens status, der er nævnt i punkt 8, har Kongeriget Thailand jurisdiktion over sit personel, der deltager i AMM.

10.

Kongeriget Thailand har i overensstemmelse med national ret og med forbehold af immuniteter i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter, ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende et medlem af dets personel i forbindelse med deltagelsen i AMM. Kongeriget Thailand har ansvaret for eventuelt at retsforfølge et medlem af sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.

11.

Kongeriget Thailand forpligter sig på et gensidigt grundlag til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i AMM, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

12.

Den Europæiske Union sørger for, at dens medlemsstater på et gensidigt grundlag fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Kongeriget Thailands deltagelse i AMM og at de fremsætter den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

13.

Reglerne om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger findes i bilag III. De kompetente myndigheder, herunder missionschefen for AMM, kan udstede supplerende retningslinjer.

14.

Alt personel, der deltager i AMM, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

15.

De nationale myndigheder overdrager den operative kontrol til missionschefen for AMM, som udøver denne kommando gennem en hierarkisk kommando- og kontrolstruktur.

16.

Missionschefen leder AMM og varetager den daglige ledelse.

17.

Kongeriget Thailand har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige ledelse af operationen som de deltagende EU-medlemsstater i overensstemmelse med det retlige instrument, der er omhandlet i punkt 2.

18.

Missionschefen for AMM har ansvaret for den disciplinære kontrol med AMM's personel. I det omfang det er nødvendigt, pålægges disciplinære sanktioner af vedkommende nationale myndigheder.

19.

Kongeriget Thailand udpeger et nationalt kontaktpunkt (NPC) til at repræsentere sit nationale kontingent i AMM. NPC refererer til missionschefen for AMM for så vidt angår nationale spørgsmål og er ansvarligt for den daglige disciplin i kontingentet.

20.

Kongeriget Thailand afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i missionen.

21.

Kongeriget Thailand bidrager ikke til finansieringen af AMM's driftsbudget.

22.

Kongeriget Thailand udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i den i punkt 8 omhandlede aftale om AMM's status, privilegier og immuniteter, såfremt det kendes ansvarligt for at have pådraget fysiske eller juridiske personer fra den stat, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller tingsskade.

23.

De tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, indgås mellem generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller missionschefen på den ene side og de relevante myndigheder i Kongeriget Thailand på den anden side.

24.

Hver af parterne har ret til at opsige denne aftale skriftligt med en måneds varsel.

25.

Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale kan kun bilægges mellem parterne med diplomatiske midler.

BILAG II

Tekst til gensidige erklæringer, jf. punkt 11 og 12

Erklæring fra EU's medlemsstater:

»De EU-medlemsstater, der gennemfører den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om EU's observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt deres nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod Kongeriget Thailand for personskade eller død blandt deres personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører dem og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel fra Kongeriget Thailand under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører Kongeriget Thailand, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel fra Kongeriget Thailand under benyttelsen af dette materiel.«

Erklæring fra Kongeriget Thailand:

»Kongeriget Thailand, der deltager i AMM i overensstemmelse med punkt 5.3 i aftalememorandummet og med den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt dets nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod enhver anden stat, der deltager i AMM, for personskade eller død blandt dets personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører landet og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører stater, som deltager i AMM, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med missionen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel under benyttelsen af dette materiel.«

BILAG III

Regler om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger

For at fastlægge en ramme for udveksling af klassificerede oplysninger, der er relevante i forbindelse med AMM, op til klassificeringsniveauet TIL TJENESTEBRUG (RESTREINT UE) mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Thailand gælder følgende regler.

Kongeriget Thailand skal sikre, at EU-klassificerede oplysninger (enhver form for oplysninger (dvs. viden, der kan meddeles i en eller anden form) og materiale, der kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse, og som er blevet kendetegnet som sådan ved en sikkerhedsklassificering), der videregives til det, bevarer den sikkerhedsklassificering, som EU har givet dem, og skal navnlig beskytte sådanne oplysninger efter følgende regler, der er baseret på Rådets sikkerhedsforskrifter (1):

Kongeriget Thailand må ikke anvende de videregivne EU-klassificerede oplysninger til andre formål end dem, til hvilke disse EU-klassificerede oplysninger er videregivet til Kongeriget Thailand, og til andre formål end dem, der er fastsat af udstederen.

Kongeriget Thailand må ikke videregive sådanne oplysninger til tredjemand uden forudgående samtykke fra EU.

Kongeriget Thailand skal sikre, at adgang til EU-klassificerede oplysninger, der er videregivet til det, kun tillades for personer, der har en gyldig grund (»need-to-know«).

Kongeriget Thailand skal sikre, at personer, der ønsker adgang til EU-klassificerede oplysninger, inden de får denne adgang orienteres om og overholder kravene i de beskyttende sikkerhedsforskrifter, der er relevante for klassificeringen af de oplysninger, de skal have adgang til.

Under hensyntagen til de EU-klassificerede oplysningers klassificeringsniveau fremsendes de til Kongeriget Thailand med diplomatpost, militær postforsendelse, sikret postforsendelse, sikrede telekommunikationssystemer eller personlig transport. Kongeriget Thailand meddeler i forvejen Generalsekretariatet for EU-Rådet navn og adresse på det organ, der har ansvaret for sikkerheden i forbindelse med klassificerede oplysninger, og den nøjagtige adresse, hvortil oplysningerne og dokumenterne skal sendes.

Kongeriget Thailand skal sikre, at alle lokaliteter, områder, bygninger, kontorer, lokaler, kommunikations- og informationssystemer o.l., hvor der opbevares og/eller behandles EU-klassificerede oplysninger og dokumenter, beskyttes ved hjælp af passende fysiske sikkerhedsforanstaltninger.

Kongeriget Thailand skal sikre, at EU-klassificerede dokumenter videregivet til det opføres i et særligt register ved modtagelsen. Kongeriget Thailand skal sikre, at kopier, som det modtagende organ tager af EU-klassificerede dokumenter videregivet til det, og deres nummer, fordeling og destruktion opføres i det særlige register.

Kongeriget Thailand skal underrette Generalsekretariatet for EU-Rådet om tilfælde af lækage af EU-klassificerede oplysninger videregivet til det. I sådanne tilfælde indleder Kongeriget Thailand en efterforskning og træffer passende foranstaltninger til at forhindre en gentagelse.

I forbindelse med disse regler vil klassificerede oplysninger, som Kongeriget Thailand videregiver til Den Europæiske Union, blive behandlet, som om de var EU-klassificerede oplysninger, og vil blive omfattet af et tilsvarende beskyttelsesniveau.

Når denne aftale er udløbet eller ophævet, vil alle klassificerede oplysninger og alt klassificeret materiale, der er meddelt eller udvekslet i henhold til aftalen, fortsat være beskyttet efter aftalens bestemmelser.

Jakarta, 9 December 2005

Your Excellency,

I have the honour to refer to your letter of 26 October 2005, together with its Annex, which reads as follows:

‘The Memorandum of Understanding (MoU) between the Government of Indonesia (GoI) and the Free Aceh Movement (GAM) signed at Helsinki on 15 August 2005, provides inter alia for the establishment by the European Union and ASEAN Contributing Countries of an Aceh Monitoring Mission (AMM) in Aceh (Indonesia). This MoU also provides that the status, privileges and immunities of the AMM and its members will be agreed between the GoI and the European Union (EU).

Accordingly, I have the honour to propose, in the Annex to this letter, the provisions which would apply to the participation of your country in the AMM, and the personnel deployed by your country, the status, privileges and immunities of which are set out in the agreement between the GoI, the EU and the ASEAN Contributing Countries.

I would be grateful if you could confirm your acceptance of the provisions set out in the Annex, and also confirm your understanding that this letter and its Annex, together with your reply, shall constitute a legally binding agreement between the EU and the Government of the Kingdom of Thailand, which shall enter into force on the day of signature of your reply, and shall remain in force for the duration of your country's participation in the AMM.

Please accept, Excellency, the assurances of my highest consideration.’

In reply, I have the honour to confirm, on behalf of the Government of the Kingdom of Thailand, its acceptance of the provisions set out in the Annex, and also confirm its understanding that this letter, together with your letter and its Annex, under reply, shall constitute a legally binding agreement between the Government of the Kingdom of Thailand and the EU, which shall enter into force on the date of this letter.

Accept, Excellency, the renewed assurances of my highest consideration.

Image

(ATCHARA SERIPUTRA)

Ambassador Extraordinary and Plenipotentiary of the Kingdom of Thailand to the Republic of Indonesia


(1)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Dokumentet er vedlagt dette brev.


OVERSÆTTELSE

AFTALE

i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinerne, om Republikken Filippinernes deltagelse i Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM)

Jakarta, 26. oktober 2005

Hr. …,

Aftalememorandummet mellem Indonesiens regering og Acehs Befrielsesbevægelse, der blev undertegnet den 15. august 2005 i Helsingfors, bestemmer bl.a., at Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande skal oprette en Observatørmission i Aceh (Indonesien) (AMM). Aftalememorandummet bestemmer også, at status, privilegier og immuniteter for AMM og dens deltagere vil blive aftalt mellem Indonesiens regering og Den Europæiske Union (EU).

Jeg tillader mig derfor i bilaget til dette brev at foreslå de bestemmelser, der skal gælde for Deres lands deltagelse i AMM, og det personel, som Deres land skal udsende, og hvis status, privilegier og immuniteter er fastsat i aftalen mellem Indonesiens regering, EU og de bidragende ASEAN-lande.

De bedes venligst bekræfte Deres accept af bestemmelserne i bilaget og ligeledes bekræfte, at dette brev og bilaget hertil sammen med Deres svar udgør en retligt bindende aftale mellem EU og Republikken Filippinernes regering, der træder i kraft på dagen for undertegnelsen af Deres svar og gælder under hele Deres lands deltagelse i AMM.

Modtag, hr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse

 

BILAG I

1.

Republikken Filippinerne skal som fastsat i aftalememorandummet deltage i AMM i henhold til følgende bestemmelser og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer, uden at dette berører Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning.

2.

EU's deltagelse er baseret på den fælles aktion, som Rådet vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Indonesien) (Observatørmissionen i Aceh — AMM). Republikken Filippinerne tilslutter sig de bestemmelser i den fælles aktion, der vedrører landets og dets personels deltagelse i AMM, med forbehold af bestemmelserne i dette bilag.

3.

Beslutningen om at afslutte EU's deltagelse i AMM træffes af Rådet for Den Europæiske Union efter høring af Republikken Filippinerne, hvis Republikken Filippinerne stadig bidrager til AMM på den dato, hvor beslutningen træffes.

4.

Republikken Filippinerne sikrer, at dets personel, der deltager i AMM, varetager sine opgaver i overensstemmelse med

de relevante bestemmelser i den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005, og eventuelle efterfølgende ændringer

operationsplanen (OPLAN) som godkendt af Rådet for Den Europæiske Union den 12. september 2005

gennemførelsesarrangementerne i denne aftale.

5.

Personel, der udsendes til AMM af Republikken Filippinerne, udfører sine opgaver og handler udelukkende i AMM's interesse.

6.

Republikken Filippinerne underretter i god tid missionschefen for AMM om eventuelle ændringer af dets bidrag til AMM.

7.

Personel, der udsendes til AMM fra missionens begyndelse, underkastes en lægeundersøgelse og et vaccinationsprogram og skal af en kompetent myndighed i Republikken Filippinerne erklæres for egnet til tjeneste ud fra et lægeligt synspunkt. Personel, der udsendes til AMM, fremlægger en kopi af en sådan erklæring.

8.

Status for AMM's personel, herunder det personel, som Republikken Filippinerne har bidraget med til AMM, fastlægges i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter mellem Indonesiens regering, Den Europæiske Union og de bidragende ASEAN-lande.

9.

Med forbehold af den aftale om missionens status, der er nævnt i punkt 8, har Republikken Filippinerne jurisdiktion over sit personel, der deltager i AMM.

10.

Republikken Filippinerne har i overensstemmelse med national ret og med forbehold af immuniteter i henhold til aftalen om AMM's status, privilegier og immuniteter, ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende et medlem af dets personel i forbindelse med deltagelsen i AMM. Republikken Filippinerne har ansvaret for eventuelt at retsforfølge et medlem af sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.

11.

Republikken Filippinerne forpligter sig på et gensidigt grundlag til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i AMM, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

12.

Den Europæiske Union sørger for, at dens medlemsstater på et gensidigt grundlag fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Republikken Filippinernes deltagelse i AMM og at de fremsætter den ved undertegnelsen af denne brevveksling. En model for en sådan erklæring findes i bilag II.

13.

Reglerne om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger findes i bilag III. De kompetente myndigheder, herunder missionschefen for AMM, kan udstede supplerende retningslinjer.

14.

Alt personel, der deltager i AMM, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

15.

De nationale myndigheder overdrager den operative kontrol til missionschefen for AMM, som udøver denne kommando gennem en hierarkisk kommando- og kontrolstruktur.

16.

Missionschefen leder AMM og varetager den daglige ledelse.

17.

Republikken Filippinerne har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige ledelse af operationen som de deltagende EU-medlemsstater i overensstemmelse med det retlige instrument, der er omhandlet i punkt 2.

18.

Missionschefen for AMM har ansvaret for den disciplinære kontrol med AMM's personel. I det omfang det er nødvendigt, pålægges disciplinære sanktioner af vedkommende nationale myndigheder.

19.

Republikken Filippinerne udpeger et nationalt kontaktpunkt (NPC) til at repræsentere sit nationale kontingent i AMM. NPC refererer til missionschefen for AMM for så vidt angår nationale spørgsmål og er ansvarligt for den daglige disciplin i kontingentet.

20.

Republikken Filippinerne afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i missionen.

21.

Republikken Filippinerne bidrager ikke til finansieringen af AMM's driftsbudget.

22.

Republikken Filippinerne udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i den i punkt 8 omhandlede aftale om AMM's status, privilegier og immuniteter, såfremt det kendes ansvarligt for at have pådraget fysiske eller juridiske personer fra den stat, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller tingsskade.

23.

De tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, indgås mellem generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller missionschefen på den ene side og de relevante myndigheder i Republikken Filippinerne på den anden side.

24.

Hver af parterne har ret til at opsige denne aftale skriftligt med en måneds varsel.

25.

Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale kan kun bilægges mellem parterne med diplomatiske midler.

BILAG II

Tekst til gensidige erklæringer, jf. punkt 11 og 12

Erklæring fra EU's medlemsstater:

»De EU-medlemsstater, der gennemfører den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om EU's observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt deres nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod Republikken Filippinerne for personskade eller død blandt deres personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører dem og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel fra Republikken Filippinerne under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører Republikken Filippinerne, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel fra Republikken Filippinerne under benyttelsen af dette materiel.«

Erklæring fra Republikken Filippinerne:

»Republikken Filippinerne, der deltager i AMM i overensstemmelse med punkt 5.3 i aftalememorandummet og med den fælles aktion, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 9. september 2005 om Den Europæiske Unions observatørmission i Aceh (Observatørmissionen i Aceh — AMM), vil, for så vidt dets nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod enhver anden stat, der deltager i AMM, for personskade eller død blandt dets personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører landet og benyttes af AMM, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med AMM, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører stater, som deltager i AMM, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med missionen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt AMM-personel under benyttelsen af dette materiel.«

BILAG III

Regler om udveksling af og sikkerhed i forbindelse med klassificerede oplysninger

For at fastlægge en ramme for udveksling af klassificerede oplysninger, der er relevante i forbindelse med AMM, op til klassificeringsniveauet TIL TJENESTEBRUG (RESTREINT UE) mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinerne gælder følgende regler.

Republikken Filippinerne skal sikre, at EU-klassificerede oplysninger (enhver form for oplysninger (dvs. viden, der kan meddeles i en eller anden form) og materiale, der kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse, og som er blevet kendetegnet som sådan ved en sikkerhedsklassificering), der videregives til det, bevarer den sikkerhedsklassificering, som EU har givet dem, og skal navnlig beskytte sådanne oplysninger efter følgende regler, der er baseret på Rådets sikkerhedsforskrifter (1):

Republikken Filippinerne må ikke anvende de videregivne EU-klassificerede oplysninger til andre formål end dem, til hvilke disse EU-klassificerede oplysninger er videregivet til Republikken Filippinerne, og til andre formål end dem, der er fastsat af udstederen.

Republikken Filippinerne må ikke videregive sådanne oplysninger til tredjemand uden forudgående samtykke fra EU.

Republikken Filippinerne skal sikre, at adgang til EU-klassificerede oplysninger, der er videregivet til det, kun tillades for personer, der har en gyldig grund (»need-to-know«).

Republikken Filippinerne skal sikre, at personer, der ønsker adgang til EU-klassificerede oplysninger, inden de får denne adgang orienteres om og overholder kravene i de beskyttende sikkerhedsforskrifter, der er relevante for klassificeringen af de oplysninger, de skal have adgang til.

Under hensyntagen til de EU-klassificerede oplysningers klassificeringsniveau fremsendes de til Republikken Filippinerne med diplomatpost, militær postforsendelse, sikret postforsendelse, sikrede telekommunikationssystemer eller personlig transport. Republikken Filippinerne meddeler i forvejen Generalsekretariatet for EU-Rådet navn og adresse på det organ, der har ansvaret for sikkerheden i forbindelse med klassificerede oplysninger, og den nøjagtige adresse, hvortil oplysningerne og dokumenterne skal sendes.

Republikken Filippinerne skal sikre, at alle lokaliteter, områder, bygninger, kontorer, lokaler, kommunikations- og informationssystemer o.l., hvor der opbevares og/eller behandles EU-klassificerede oplysninger og dokumenter, beskyttes ved hjælp af passende fysiske sikkerhedsforanstaltninger.

Republikken Filippinerne skal sikre, at EU-klassificerede dokumenter videregivet til det opføres i et særligt register ved modtagelsen. Republikken Filippinerne skal sikre, at kopier, som det modtagende organ tager af EU-klassificerede dokumenter videregivet til det, og deres nummer, fordeling og destruktion opføres i det særlige register.

Republikken Filippinerne skal underrette Generalsekretariatet for EU-Rådet om tilfælde af lækage af EU-klassificerede oplysninger videregivet til det. I sådanne tilfælde indleder Republikken Filippinerne en efterforskning og træffer passende foranstaltninger til at forhindre en gentagelse.

I forbindelse med disse regler vil klassificerede oplysninger, som Republikken Filippinerne videregiver til Den Europæiske Union, blive behandlet, som om de var EU-klassificerede oplysninger, og vil blive omfattet af et tilsvarende beskyttelsesniveau.

Når denne aftale er udløbet eller ophævet, vil alle klassificerede oplysninger og alt klassificeret materiale, der er meddelt eller udvekslet i henhold til aftalen, fortsat være beskyttet efter aftalens bestemmelser.

Jakarta, 17 January 2006

Your Excellency,

I have the honor to refer to the letter of your predecessor as representative of the President of the Council of the European Union, H.E. Charles Humfrey, CMG, dated 26 October 2005, together with its Annex, which read as follows:

‘The Memorandum of Understanding (MoU) between the Government of Indonesia (GoI) and the Free Aceh Movement (GAM) signed at Helsinki on 15 August 2005, provides inter alia for the establishment by the European Union and ASEAN Contributing Countries of an Aceh Monitoring Mission (AMM) in Aceh, (Indonesia). This MoU also provides that the status, privileges and immunities of the AMM and its members will be agreed between the GoI and the European Union.

Accordingly, I have the honour to propose, in the Annex to this letter, the provisions which would apply to the participation of your country in the AMM, and the personnel deployed by your country, the status, privileges and immunities of which are set out in the agreement in the GoI, the EU and the ASEAN Contributing Countries.

I would be grateful if you could confirm your acceptance of the provisions set out in the Annex, and also confirm your understanding that this letter and its Annex, together with your reply, shall constitute a legally binding agreement between the EU and the Government of the Republic of the Philippines, which shall enter into force on the day of signature of your reply, and shall remain in force for the duration of your country's participation in the AMM.

Please accept, Excellency, the assurances of my highest consideration.’

In reply to this letter dated 26 October 2005, together with its Annex, I have the honor to confirm, on behalf of the Government of the Republic of the Philippines, its acceptance of the provisions set out in the Annex, and also confirm its understanding that this letter, shall constitute a legally binding agreement between the Government of the Republic of the Philippines and the European Union, which shall enter into force on the date of this letter.

Accept, Excellency, the renewed assurances of my highest consideration.

Image

SHULAN O. PRIMAVERA

Ambassador Extraordinary and Plenipotentiary of the Republic of the Philippines


(1)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Dokumentet er vedlagt dette brev.