ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 171

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
29. juni 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer ( 1 )

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 716/2007 af 20. juni 2007 om EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter ( 1 )

17

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007 af 27. juni 2007 om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF ( 1 )

32

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

29.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 715/2007

af 20. juni 2007

om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital skal sikres. I det øjemed er der indført et omfattende EF-typegodkendelsessystem for motorkøretøjer ved Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (3). De tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer, hvad angår emissioner, bør derfor harmoniseres for at undgå, at der i medlemsstaterne vedtages forskellige krav, og for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau.

(2)

Denne forordning er en ud af en række særlige retsakter inden for rammerne af proceduren for EF-typegodkendelser, der er fastlagt i direktiv 70/156/EØF. Derfor bør det pågældende direktiv ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

På opfordring fra Europa-Parlamentet er der indført en ny lovgivningsmæssig tilgang på køretøjsområdet i EU. Således fastsættes i denne forordning de grundlæggende bestemmelser om emissioner fra køretøjer, mens de tekniske specifikationer vil blive fastsat ved gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages efter udvalgsproceduren.

(4)

I marts 2001 lancerede Kommissionen programmet ren luft i Europa (CAFE). De vigtigste elementer i dette program er beskrevet i en meddelelse af 4. maj 2005. Dette har ført til vedtagelsen af en temastrategi om luftforurening ved en meddelelse af 21. september 2005. En af konklusionerne i temastrategien er, at der er behov for yderligere reduktioner i emissionerne fra transportsektoren (luft-, sø- og landtransport), fra husholdninger og fra energi-, landbrugs- og erhvervssektorerne for at opfylde målsætningerne om luftkvaliteten i EU. I denne forbindelse bør opgaven med at reducere emissioner fra motorkøretøjer gribes an som led i en samlet strategi. Euro 5- og Euro 6-normerne er en af de foranstaltninger, hvormed formålet er at nedbringe emissioner af partikler og ozonprækursorer som f.eks. nitrogenoxid og carbonhydrider.

(5)

Opfyldelse af EU's mål for luftkvalitet kræver, at der ydes en konstant indsats for at begrænse emissionerne fra køretøjer. Af denne grund bør erhvervslivet modtage klare oplysninger om fremtidige emissionsgrænser. Derfor indeholder denne forordning ud over Euro 5-emissionsgrænser også emissionsgrænser for Euro 6-normen.

(6)

Der er navnlig behov for en betydelig begrænsning af dieselkøretøjers emissioner af nitrogenoxid for at forbedre luftkvaliteten og overholde grænseværdierne for luftforurening. Det betyder, at de ambitiøse grænseværdier for Euro 6-normen må nås, uden at det bliver nødvendigt at give afkald på fordelene ved dieselmotorer med hensyn til brændstofforbrug og emissioner af carbonhydrider og carbonmonoxid. Hvis en sådan foranstaltning med henblik på begrænsningen af emissioner af nitrogenoxid træffes på et tidligt stadium, vil dette give bilproducenterne mulighed for at planlægge på lang sigt i hele EU.

(7)

Når der fastsættes emissionsnormer, er det vigtigt at overveje, hvordan disse vil påvirke markederne og fabrikanternes konkurrenceevne, hvilke direkte og indirekte omkostninger virksomhederne påføres, og hvilke fordele der opstår i form af innovationsstimulering, forbedret luftkvalitet, nedbringelse af sundhedsudgifterne og forlængelse af den forventede levetid, samt hvilke konsekvenser der vil blive tale om for den samlede indvirkning på CO2-emissionerne.

(8)

Det er nødvendigt, at der er ubegrænset adgang til reparationsinformationer om køretøjer via et ensartet format, der kan anvendes til at finde tekniske informationer, samt effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer for at forbedre det indre markeds funktion, navnlig hvad angår den frie bevægelighed for varer, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. En stor del af disse informationer vedrører egendiagnosesystemer (OBD) og deres interaktion med andre systemer i køretøjet. Det er hensigtsmæssigt, at der fastsættes tekniske specifikationer, som fabrikanternes websteder bør opfylde, sideløbende med målrettede foranstaltninger for at sikre små og mellemstore virksomheder (SMV'er) adgang på rimelige vilkår. Fælles standarder aftalt under inddragelse af de berørte parter, f.eks. OASIS-formatet (4), kan lette udvekslingen af informationer mellem fabrikanter og tjenesteydere. Det er derfor hensigtsmæssigt indledningsvis at fastsætte krav om anvendelse af de tekniske specifikationer for OASIS-formatet og at anmode Kommissionen om at opfordre CEN/ISO til at videreudvikle dette format til en standard med henblik på til sin tid at erstatte OASIS-formatet.

(9)

Senest fire år efter denne forordnings ikrafttræden bør Kommissionen undersøge, hvorledes ordningen med adgang til alle reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer fungerer, med det formål at afgøre, om det ville være hensigtsmæssigt at sammenfatte alle bestemmelser vedrørende adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer inden for rammerne af et ændret rammedirektiv om typegodkendelse. Hvis bestemmelserne om adgang til alle reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer inkorporeres i nævnte direktiv, bør de tilsvarende bestemmelser i denne forordning ophæves på den betingelse, at de eksisterende rettigheder vedrørende adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer bevares.

(10)

Kommissionen bør løbende undersøge emissioner, for hvilke der endnu ikke er fastlagt regler, og som opstår som følge af den mere udbredte anvendelse af nye alternative brændstoffer, motorteknologier og emissionsbegræningssystemer og i nødvendigt omfang forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag med henblik på at lovgive om sådanne emissioner.

(11)

For at lette indførelsen og opretholde eksistensen af køretøjer, der kører på alternative brændstoffer med eventuelt lavere emissioner af nitrogenoxider og partikler, og samtidig tilskynde til lavere emissioner fra benzindrevne køretøjer, indføres der i denne forordning separate grænseværdier for den samlede masse carbonhydrider og massen af andre carbonhydrider end methan.

(12)

Der bør gøres en fortsat indsats for at indføre strengere emissionsgrænseværdier, herunder en reduktion af kuldioxidemissioner, og for at sikre, at disse grænseværdier svarer til køretøjers aktuelle effekt, når de er i anvendelse.

(13)

For at sikre, at emissionen af ultrafine partikler begrænses (PM 0,1 µm og derunder), bør Kommissionen så hurtigt som muligt og senest med ikrafttrædelsen af Euro 6-fasen som supplement til den aktuelt anvendte tilgang, som er baseret på partikelmasse, vedtage en tilgang til partikelemission, som er baseret på partikelantal. Tilgangen til partikelemission, baseret på partikelantal, bør bygge på resultaterne af FN/ECE's program for partikelmåling (Particulate Measurement Programme — PMP) og være i overensstemmelse med de eksisterende ambitiøse mål for miljøet.

(14)

For at sikre øget repeterbarhed ved laboratoriemåling af partikelmasse- og partikelantalemission bør Kommissionen vedtage en ny målemetode til erstatning for den nuværende. Det bør ske så hurtigt som muligt og senest med ikrafttrædelsen af Euro 6-fasen. Den bør baseres på resultaterne af FN/ECE's PMP. Når den nye målemetode indføres, bør de i denne forordning angivne grænseværdier for partikelmasseemission justeres, eftersom den nye fremgangsmåde kan registrere en mindre masseforekomst end den nuværende.

(15)

Kommissionen bør løbende vurdere behovet for at revidere New European Drive Cycle som den prøvningsmetode, der danner grundlag for EF-typegodkendelseslovgivning med hensyn til emissioner. Det kan være nødvendigt at ajourføre eller anvende nye prøvningscyklusser for at afspejle forandringer i køretøjsspecifikationerne og bilisternes adfærd. En revision kan være nødvendig for at sikre, at de faktiske emissioner svarer til dem, som er målt i forbindelse med typegodkendelsen. Det bør også overvejes at anvende bærbare emissionsmålingssystemer og at indføre reguleringsbegrebet »not-to-exceed«.

(16)

OBD-systemer er vigtige for emissionsbegrænsningen, når køretøjet er i brug. Da det er vigtigt, at den faktiske emission begrænses, bør Kommissionen løbende revidere kravene til sådanne systemer og tolerancetærsklerne for fejlovervågning.

(17)

For at sikre, at der ikke opstår tekniske hindringer for handel mellem medlemsstaterne, er der behov for en standardiseret metode til måling af køretøjers brændstofforbrug og CO2-emission. Desuden er det nødvendigt at sikre, at kunder og brugere modtager objektive og præcise oplysninger.

(18)

Inden Kommissionen udarbejder sit forslag til fremtidige emissionsnormer, bør den foranstalte undersøgelser for at afgøre, om en yderligere inddeling af køretøjsklasserne i undergrupper fortsat er nødvendig, eller om masseneutrale emissionsgrænser kan anvendes.

(19)

Medlemsstaterne bør have mulighed for gennem økonomiske incitamenter at fremme markedsføringen af køretøjer, som opfylder fællesskabskravene. Sådanne incitamenter skal imidlertid være i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten, navnlig bestemmelserne om statsstøtte. Dette skal ske for at undgå konkurrenceforvridning i det indre marked. Denne forordning påvirker ikke medlemsstaternes ret til at lade emissionsniveauet indgå i grundlaget for beregning af køretøjsafgifter.

(20)

Eftersom lovgivningen om køretøjers emissioner og brændstofforbrug er blevet udviklet gennem mere end 35 år og nu er fordelt på over 24 direktiver, vil det være hensigtsmæssigt at erstatte disse direktiver med en ny forordning og en række gennemførelsesforanstaltninger. En forordning sikrer, at de præcise tekniske bestemmelser finder direkte anvendelse på fabrikanter, godkendende myndigheder og tekniske tjenester, og at ajourføringen kan foretages hurtigere og mere effektivt. Direktiv 70/220/EØF (5), 72/306/EØF (6), 74/290/EØF (7) og 80/1268/EØF (8), 83/351/EØF (9), 88/76/EØF (10), 88/436/EØF (11), 89/458/EØF (12), 91/441/EØF (13), 93/59/EØF (14), 94/12/EF (15), 96/69/EF (16), 98/69/EF (17), 2001/1/EF (18), 2001/100/EF (19) og 2004/3/EF (20) bør således ophæves. Desuden bør medlemsstaterne ophæve gennemførelsesbestemmelserne til de ophævede direktiver.

(21)

For at skabe klarhed med hensyn til rækkevidden af lovgivningen vedrørende emissioner fra køretøjer bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF af 28. september 2005 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof (21) ændres således, at det dækker alle tunge køretøjer, for derved at gøre det klart, at denne forordning vedrører lette køretøjer.

(22)

For at lette overgangen fra de eksisterende direktiver til denne forordning bør denne forordning først anvendes fra en given periode efter dens ikrafttrædelse. I den periode bør fabrikanterne kunne vælge mellem at få deres køretøjer godkendt i henhold til de eksisterende direktiver eller denne forordning. Desuden bør bestemmelserne om de økonomiske incitamenter finde anvendelse umiddelbart efter denne forordnings ikrafttrædelse. Gyldigheden af de typegodkendelser, som er meddelt i henhold til eksisterende direktiver, påvirkes ikke af forordningens ikrafttrædelse.

(23)

For at sikre en smidig overgang fra de nuværende direktiver til denne forordning bør der på Euro 5-trinet fastlægges visse undtagelser for køretøjer udformet med henblik på opfyldelse af specifikke sociale behov. Disse undtagelser bør bortfalde, når Euro 6-trinet træder i kraft.

(24)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (22).

(25)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte grænseværdier baseret på partikelantal i bilag I samt til at justere de partikelmassebaserede grænseværdier, som er angivet i dette bilag. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(26)

Kommissionen bør ligeledes tillægges beføjelse til at etablere specifikke procedurer, prøvninger og krav for typegodkendelse samt en revideret metode til måling af partikler og en grænseværdi baseret på partikelantal og til at vedtage foranstaltninger vedrørende anvendelsen af manipulationsanordninger, adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og prøvningscyklusser til emissionsmåling. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at supplere denne forordning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(27)

Målene for denne forordning, nemlig sikring af det indre marked gennem indførelse af fælles tekniske krav for emissioner fra motorkøretøjer og sikring af adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer for uafhængige værksteder på lige fod med autoriserede forhandlere og reparatører, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre opfyldes på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

1.   I denne forordning fastlægges fælles tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer (køretøjer) og udskiftningsdele, herunder forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, med hensyn til emission.

2.   Derudover indeholder forordningen bestemmelser om overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD), måling af brændstofforbrug og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på køretøjer af klasse M1, M2, N1 og N2 som defineret i bilag II til direktiv 70/156/EØF med en referencemasse på højst 2 610 kg.

2.   På fabrikantens anmodning kan typegodkendelse efter denne forordning udvides fra køretøjer i henhold til stk. 1 til køretøjer af klasse M1, M2, N1 og N2 som defineret i bilag II til direktiv 70/156/EØF med en referencemasse på højst 2 840 kg, som opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning og i dens gennemførelsesforanstaltninger.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger forstås ved:

1)

»hybridkøretøj«, ethvert køretøj, der til fremdrift er forsynet med mindst to forskellige energiomdannere og to forskellige systemer til lagring af energi (på køretøjet)

2)

»køretøjer udformet med henblik på opfyldelse af specifikke sociale behov«, dieselkøretøjer i klasse M1, som enten er:

a)

køretøjer til særlig anvendelse som defineret i direktiv 70/156/EØF med en referencemasse på over 2 000 kg

b)

køretøjer med en referencemasse på over 2 000 kg konstrueret til befordring af mere end 7 personer, inklusive føreren, fra 1. september 2012 med undtagelse af køretøjer i klasse M1G som defineret i direktiv 70/156/EØF,

eller

c)

køretøjer med en referencemasse på over 1 760 kg, som er udformet specifikt til erhvervsformål til befordring af kørestolsbrugere i køretøjet

3)

»referencemasse«, køretøjets masse i køreklar stand med fast fradrag af 75 kg for førerens masse og med fast tillæg af 100 kg

4)

»forurenende luftarter«, udstødningsgassens indhold af carbonmonoxid og nitrogenoxider, sidstnævnte udtrykt som nitrogendioxid- (NO2-) ækvivalenter, samt carbonhydrider

5)

»forurenende partikler«, komponenter af udstødningsgassen, som fjernes fra den fortyndede udstødningsgas ved en maksimumtemperatur på 325 K (52 °C) ved hjælp af de filtre, som er beskrevet i prøvningsmetoden til efterprøvning af gennemsnitlig udstødningsemission

6)

»udstødningsemission«, emission af forurenende gasser og partikler

7)

»fordampningsemissioner«, de carbonhydriddampe, der udsendes fra et køretøjs brændstofsystem, men ikke fra udstødningen

8)

»krumtaphus«, hulrum eller beholdere, dels i motoren, dels udenfor denne, som er forbundet med bundkarret gennem indvendige eller udvendige forbindelser, hvorigennem gas og dampe kan udsendes

9)

»egendiagnosesystem« eller »OBD-system«, et emissionsbegrænsningssystem, som er i stand til at opdage en fejl og finde det sandsynlige fejlsted ved hjælp af fejlkoder i computerhukommelse

10)

»manipulationsanordning«, enhver anordning, som registrerer temperatur, køretøjets hastighed, motorens omdrejningstal (rpm), det anvendte gear, vakuum i indsugningsmanifolden eller ethvert andet parameter med henblik på at aktivere, modulere, forsinke eller deaktivere driften af en del af emissionsbegrænsningssystemet, og som derved reducerer dets effektivitet under betingelser, som man med rimelighed kan forvente at komme ud for under køretøjets normale drifts- og brugsforhold

11)

»forureningsbegrænsende anordning«, de dele på et køretøj, der styrer og/eller begrænser udstødnings- og fordampningsemissionerne

12)

»original forureningsbegrænsende anordning«, en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, som er omfattet af den typegodkendelse, der er udstedt for det pågældende køretøj

13)

»forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«, en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, som er bestemt til at erstatte en original forureningssbegrænsende anordning, og som kan godkendes som separat teknisk enhed, jf. definitionen i direktiv 70/156/EØF

14)

»reparations- og vedligeholdelsesinformationer«, alle de oplysninger, der er nødvendige til diagnosticering, service, syn, periodisk overvågning, reparation, omprogrammering eller re-initialisering af køretøjet, og som fabrikanterne stiller til rådighed for deres autoriserede forhandlere og reparatører, herunder alle efterfølgende ændringer og supplementer til sådanne oplysninger. Disse informationer omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til indsætning af dele og anordninger i køretøjer

15)

»uafhængig aktør«, virksomheder, ud over de autoriserede forhandlere og reparatører, der er direkte eller indirekte involveret i reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer, især reparatører, producenter eller forhandlere af reparationsudstyr, værktøj eller reservedele, tekniske forlag, automobilklubber, vejservicevirksomheder, virksomheder, der tilbyder inspektion og afprøvning, og virksomheder, der tilbyder undervisning af installatører, producenter og reparatører af udstyr til køretøjer, som anvender alternative brændstoffer

16)

»biobrændstoffer«, flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlag af biomasse

17)

»køretøj, som anvender alternative brændstoffer«, et køretøj, der er udformet, så det kan anvende mindst én form for brændstof, der er enten gasformigt ved atmosfærisk temperatur og tryk eller udledt af en hovedsagelig ikke-mineralsk olie.

KAPITEL II

FABRIKANTENS FORPLIGTELSER MED HENSYN TIL TYPEGODKENDELSE

Artikel 4

Fabrikantens forpligtelser

1.   Fabrikanten skal påvise, at alle nye køretøjer med henblik på salg, registrering eller ibrugtagning i Fællesskabet, er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger. Fabrikanten skal også påvise, at alle nye udskiftede forureningsbegrænsende anordninger, som skal typegodkendes, og som sælges eller tages i brug i Fællesskabet, er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger.

Disse forpligtelser omfatter overholdelse af de emissionsgrænser, som er angivet i bilag I og de i artikel 5 nævnte gennemførelsesforanstaltninger.

2.   Fabrikanten skal sikre, at typegodkendelsesprocedurerne for efterprøvning af produktionens overensstemmelse følges, og at kravene til de forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed og disses overensstemmelse efter ibrugtagning overholdes.

Herudover skal fabrikantens tekniske foranstaltninger sikre, at udstødnings- og fordampningsemissionerne fra køretøjerne i hele deres normale levetid og ved normal brug reelt begrænses i overensstemmelse med denne forordning. Derfor skal overensstemmelsen efter ibrugtagning kontrolleres for en periode på 5 år eller 100 000 km, afhængigt af, hvad der først indtræder. Den holdbarhedsprøvning af de forureningsbegrænsende anordninger, som foretages i forbindelse med typegodkendelsen, skal omfatte 160 000 km. I overensstemmelse hermed skal fabrikanten have mulighed for at gennemføre forældelsesprøvning med forbehold af gennemførelsesbestemmelserne i stk. 4.

Overensstemmelsen efter ibrugtagning kontrolleres, navnlig udstødningsemissionernes overensstemmelse med grænseværdierne i bilag I. Kommissionen skal gennemgå testprocedurerne for at forbedre kontrollen af fordampningsemissionerne og emissionerne ved lav lufttemperatur.

3.   Fabrikanten skal angive oplysninger om CO2-emissioner og brændstofforbrug i et dokument, som udleveres til køberen på købstidspunktet.

4.   De specifikke procedurer og forskrifter, som vedrører gennemførelsen af stk. 2 og 3, fastlægges efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 5

Krav og prøvninger

1.   Fabrikanten skal sikre, at de komponenter i køretøjet, der med sandsynlighed vil påvirke emissionen, er udformet, konstrueret og samlet, således at køretøjet ved normal brug er i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger.

2.   Anvendelse af manipulationsanordninger, som reducerer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, forbydes. Forbuddet skal ikke gælde, hvor:

a)

anordningen er nødvendig for at beskytte motoren mod beskadigelse eller havari og for at sikre køretøjets driftssikkerhed

b)

anordningen ikke fungerer ud over startfasen,

eller

c)

anvendelsen af en sådan anordning i væsentligt omfang er medtaget i prøvningsmetoderne for efterprøvning af fordampningsemission og gennemsnitlig udstødningsemission.

3.   De specifikke procedurer, prøvninger og krav, som gælder for typegodkendelsen, og som er fastsat i dette stykke, såvel som forskrifterne for gennemførelsen af stk. 2, og som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 15, stk. 3. Dette omfatter kravene vedrørende:

a)

emissioner fra udstødningen, herunder prøvningscyklusser, emissioner ved lav lufttemperatur, emissioner ved tomgang, røgtæthed og korrekt fungerende og regenererende efterbehandlingssystemer

b)

fordampningsemissioner og emission af krumtaphusgasser

c)

OBD-systemer og forureningsbegrænsende anordningers funktion efter ibrugtagning

d)

forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, overensstemmelse efter ibrugtagning, produktionens overensstemmelse og overensstemmelse med tekniske kontrolforskrifter

e)

måling af drivhusgasemissioner og brændstofforbrug

f)

hybridkøretøjer og køretøjer, der anvender alternative brændstoffer

g)

udvidelse af typegodkendelser og krav til fabrikanter af små mængder af køretøjer

h)

prøvningsudstyret,

og

i)

referencebrændstof som f.eks. benzin, diesel, gas og biobrændstof, som f.eks. bioethanol, biodiesel og biogas.

De ovennævnte krav finder, når det er relevant, anvendelse på køretøjer, uanset hvilken type brændstof de anvender.

KAPITEL III

ADGANG TIL REPARATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESINFORMATIONER OM KØRETØJER

Artikel 6

Fabrikantens forpligtelser

1.   Fabrikanten skal sikre, at uafhængige aktører har ubegrænset og standardiseret adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer via umiddelbart tilgængelige websteder med en ensartet søgefunktion, således at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang. Med henblik på at lette opfyldelsen af denne målsætning skal informationerne fremlægges på en måde, der er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for OASIS-formatet (23). Fabrikanterne skal endvidere stille undervisningsmateriale til rådighed for uafhængige aktører og autoriserede forhandlere og reparatører.

2.   De i stk. 1 omhandlede informationer omfatter:

a)

en utvetydig køretøjsidentifikation

b)

servicehåndbøger

c)

tekniske vejledninger

d)

komponent- og diagnoseinformationer (f.eks. teoretiske min./maks.-værdier for målinger)

e)

kredsløbsdiagrammer

f)

diagnosefejlkoder (herunder fabrikantspecifikke koder)

g)

softwarekalibreringsidentifikationsnummer for køretøjet

h)

oplysninger, som vedrører og leveres ved hjælp af proprietære værktøjer og udstyr,

og

i)

dataregistreringsinformation og bidirektionelle overvågnings- og prøvningsdata.

3.   En autoriseret forhandler eller reparatør inden for en given leverandørs distributionssystem anses for at være en uafhængig aktør i denne forordnings forstand, hvis han leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med køretøjer, der er omfattet af en anden leverandørs distributionssystem, som han ikke deltager i.

4.   Reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal altid være tilgængelige, når der bortses fra den nødvendige vedligeholdelse af informationssystemet.

5.   Med henblik på fremstilling og vedligeholdelse af OBD-kompatible udskiftnings- eller servicekomponenter samt diagnoseværktøj og prøveudstyr skal fabrikanten uden forskelsbehandling stille de relevante OBD-informationer, reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet til rådighed for enhver interesseret fabrikant eller reparatør af komponenter, diagnoseværktøj eller prøveudstyr.

6.   Med henblik på design og produktion af udstyr til køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, skal fabrikanten uden forskelsbehandling stille de relevante OBD-informationer, reparations- og vedligeholdelsesinformationer til rådighed for enhver interesseret fabrikant, installatør eller reparatør af udstyr til køretøjer, som anvender alternative brændstoffer.

7.   Når fabrikanten ansøger om EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse, skal han over for den typegodkendende myndighed godtgøre, at han overholder denne forordnings bestemmelser om adgangen til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet og til de i stk. 5 omhandlede informationer. Hvis sådanne informationer ikke foreligger eller ikke er i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger på godkendelsestidspunktet, skal fabrikanten afgive dem senest seks måneder efter typegodkendelsesdatoen. Hvis dette ikke godtgøres inden for denne periode, skal den godkendende myndighed træffe passende foranstaltninger til sikring af overensstemmelse.

Fabrikanten skal stille efterfølgende ændringer af eller supplementer til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed på sit websted, så snart de stilles til rådighed for autoriserede reparatører.

Artikel 7

Gebyrer for adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

1.   Fabrikanter kan opkræve rimelige gebyrer for adgangen til de reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som er omfattet af denne forordning. Et gebyr er ikke rimeligt, hvis det afholder den uafhængige aktør fra at søge adgang, fordi gebyrets størrelse ikke modsvarer hans anvendelsesbehov.

2.   Fabrikanten skal stille reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed på dags-, måneds- og årsbasis, og gebyrerne for adgang til disse informationer skal stå i forhold til adgangsperiodens længde.

Artikel 8

Gennemførelsesforanstaltninger

De foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af artikel 6 og artikel 7, og hvormed formålet er at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages i overensstemmelse med den i artikel 15, stk. 3, omhandlede forskriftsprocedure med kontrol. Dette omfatter definitionen og opdateringen af de tekniske specifikationer for, hvordan OBD-systemer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal stilles til rådighed, under særlig hensyntagen til SMV'ers specifikke behov.

Artikel 9

Rapport

Senest den 2. juli 2011 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorledes systemet med adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer fungerer, særlig med hensyn til systemets indvirkning på konkurrencen og det indre markeds funktion samt med hensyn til dets miljøfordele. Rapporten skal indeholde en undersøgelse af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at sammenfatte alle bestemmelser om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer inden for rammerne af et ændret rammedirektiv om typegodkendelse.

KAPITEL IV

MEDLEMSSTATERNES FORPLIGTELSER

Artikel 10

Typegodkendelse

1.   Med virkning fra den 2. juli 2007 må de nationale myndigheder, hvis en fabrikant anmoder herom, ikke med begrundelse i køretøjers emissioner eller brændstofforbrug nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse til en ny køretøjstype, eller forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af et nyt køretøj, såfremt det er i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger, navnlig med Euro 5-emissionsgrænserne i skema 1 i bilag I eller med Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I.

2.   Med virkning fra den 1. september 2009 og, hvis der er tale om køretøjer i klasse N1, gruppe II og III, og klasse N2, fra den 1. september 2010, skal de nationale myndigheder med begrundelse i emissioner eller brændstofforbrug nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse til nye typer af køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger, navnlig med bilagene, undtagen Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I. Med hensyn til prøvningen af udstødningsemissioner er grænseværdierne for køretøjer udformet til opfyldelse af specifikke sociale behov de samme som for køretøjer i klasse N1, gruppe III.

3.   Med virkning fra den 1. januar 2011 og, hvis der er tale om køretøjer i klasse N1, gruppe II og III, og køretøjer i klasse N2 og køretøjer udformet til opfyldelse af specifikke sociale behov, fra den 1. januar 2012, skal de nationale myndigheder for så vidt angår nye køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger, navnlig med bilagene, undtagen Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I, anse typeattester for at være ugyldige i forbindelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF og skal med begrundelse i emissioner eller brændstofforbrug forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer. Med hensyn til prøvningen af udstødningsemissioner er grænseværdierne for køretøjer udformet til opfyldelse af specifikke sociale behov de samme som for køretøjer i klasse N1, gruppe III.

4.   Med virkning fra den 1. september 2014 og, hvis der er tale om køretøjer i klasse N1, gruppe II og III, og klasse N2, fra den 1. september 2015, skal de nationale myndigheder med begrundelse i emissioner eller brændstofforbrug nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse til nye typer af køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger, navnlig med Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I.

5.   Med virkning fra den 1. september 2015 og, hvis der er tale om køretøjer i klasse N1, gruppe II og III, og klasse N2, fra den 1. september 2016, skal de nationale myndigheder for så vidt angår nye køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger, navnlig med Euro 6-emissionsgrænsene i skema 2 i bilag I, anse typeattester for at være ugyldige i forbindelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF og skal med begrundelse i emissioner eller brændstofforbrug forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer.

Artikel 11

Typegodkendelse af udskiftningsdele

1.   For så vidt angår nye forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger beregnet til montering på køretøjer, som er godkendt i henhold til denne forordning, skal de nationale myndigheder forbyde salg eller montering på køretøjer, hvis anordningerne ikke er omfattet af en typegodkendelse meddelt i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser.

2.   De nationale myndigheder kan fortsat meddele udvidelser af EF-typegodkendelser af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger beregnet til standarder, der var gældende forud for ikrafttrædelsen af denne forordning, på samme betingelser, som oprindeligt fandt anvendelse. De nationale myndigheder skal forbyde salg eller montering på køretøjer af sådanne forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, medmindre anordningerne er omfattet af en relevant typegodkendelse.

3.   Forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger beregnet til montering på køretøjer, der er typegodkendt forud for vedtagelsen af kravene vedrørende typegodkendelse af komponenter, er undtaget fra kravene i stk. 1 og 2.

Artikel 12

Økonomiske incitamenter

1.   Medlemsstaterne kan indføre økonomiske incitamenter til fordel for serieproducerede køretøjer, som er i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser.

Disse incitamenter skal gælde for alle nye køretøjer, som udbydes til salg på en medlemsstats marked, og som mindst er i overensstemmelse med emissionsgrænserne i skema 1 i bilag I forud for de i artikel 10, stk. 3, angivne datoer. De skal ophøre på disse datoer.

Økonomiske incitamenter, der udelukkende gælder for køretøjer, som er i overensstemmelse med emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I, kan ydes til sådanne nye køretøjer, som udbydes til salg på en medlemsstats marked fra de i artikel 10, stk. 3, angivne datoer forud for de i artikel 10, stk. 5, angivne datoer; de skal ophøre på de i artikel 10, stk. 5, angivne datoer.

2.   Medlemsstaterne kan yde økonomiske incitamenter til at eftermontere udstyr på ibrugtagne køretøjer og til skrotning af køretøjer, der ikke opfylder kravene.

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte økonomiske incitamenter skal for hver type af køretøj ikke overstige merudgiften til de tekniske anordninger, der er anvendt for at sikre overholdelse af de i bilag I angivne emissionsgrænser, inklusive udgiften til monteringen på køretøjet.

4.   Kommissionen skal i god tid underrettes om planer om indførelse eller ændring af de økonomiske incitamenter, som er beskrevet i stk. 1 og 2.

Artikel 13

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter sanktionsbestemmelser for fabrikanternes overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anmelder disse sanktionsbestemmelser til Kommissionen senest den 2. januar 2009 og giver den omgående besked om enhver ændring af dem.

2.   De overtrædelser, for hvilke der gælder sanktioner, omfatter:

a)

afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller procedurer, der fører til tilbagekaldelse

b)

forfalskning af prøvningsresultater med henblik på typegodkendelse eller overensstemmelse efter ibrugtagning

c)

tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kunne føre til tilbagekaldelse eller inddragelse af typegodkendelsen

d)

brug af manipulationsanordninger,

og

e)

nægtelse af adgang til oplysninger.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

Ny fastsættelse af grænseværdier

1.   Kommissionen skal overveje at lade methanemissioner indgå i beregningen af CO2-emissioner. Om nødvendigt forelægger Kommissionen et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder foranstaltninger til redegørelse for eller begrænsning af methanemissioner.

2.   Når FN/ECE's program om partikelmåling, som gennemføres i regi af Verdensforummet for harmonisering af regulativer for køretøjer, er afsluttet og senest ved ikrafttrædelsen af Euro 6, vedtager Kommissionen følgende foranstaltninger, hvis sigte er at ændre ikke-væsentlige elementer i denne forordning, bl.a. ved at supplere den uden at sænke ambitionsniveauet med hensyn til miljøet:

a)

ændring af denne forordning i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol, som er nævnt i artikel 15, stk. 3, med henblik på justering af de partikelmassebaserede grænseværdier, som er angivet bilag I til denne forordning, og indførelse af grænseværdier baseret på partikelantal i nævnte bilag, således at de i store træk korrelerer med massegrænseværdierne for benzin- og dieselkøretøjer

b)

vedtagelse af en revideret metode til måling af partikler og en grænseværdi for partikelantal i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol, som er nævnt i artikel 15, stk. 3.

3.   Kommissionen skal løbende overvåge de procedurer, prøvninger og krav, som er nævnt i artikel 5, stk. 3, samt de prøvningscyklusser, der anvendes til emissionsmåling. Hvis det af gennemgangen fremgår, at procedurerne eller prøvningerne ikke længere er tilstrækkelige eller ikke længere afspejler de faktiske emissioner, skal de tilpasses, så de reelt afspejler de emissioner, der er forårsaget af den faktiske trafik på vejene. De nødvendige foranstaltninger, der er udformet med henblik på at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 15, stk. 3.

4.   Kommissionen skal løbende overvåge de forurenende stoffer, som er genstand for de krav og prøvninger, der er nævnt i artikel 5, stk. 3. Hvis Kommissionen skønner, at det er hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser om emissioner af yderligere forurenende stoffer, forelægger den et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre forordningen i overensstemmelse hermed.

5.   Kommissionen tager de emissionsgrænser, som er angivet i skema 4 i bilag I, op til fornyet overvejelse for så vidt angår udstødningsemissioner af carbonmonoxid og carbonhydrid efter koldstart og forelægger om nødvendigt et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på en yderligere stramning af grænseværdierne.

6.   De relevante bilag til direktiv 2005/55/EF skal ændres i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol i artikel 15, stk. 3, så de indeholder krav vedrørende typegodkendelser af alle køretøjer, der er omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse, jf. dennes artikel 8.

Artikel 16

Ændringer af direktiv 70/156/EØF og 2005/55/EF

1.   Direktiv 70/156/EØF ændres som angivet i bilag II til denne forordning.

2.   I direktiv 2005/55/EF foretages følgende ændringer:

a)

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF af 28. september 2005 om typegodkendelse af tunge erhvervskøretøjer med hensyn til emissioner (Euro IV og V)«.

b)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

I dette direktiv anvendes følgende definitioner:

a)

»køretøj«: et køretøj som defineret i artikel 2 i direktiv 70/156/EØF med en referencemasse på over 2 610 kg

b)

»motor«: den fremdrivningsenhed til et køretøj, der kan typegodkendes som separat teknisk enhed som defineret i artikel 2 i direktiv 70/156/EØF

c)

»mere miljøvenligt køretøj (EEV)«: et køretøj, der drives af en motor, der overholder de fakultative emissionsgrænseværdier i række C i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I.«

c)

I bilag I affattes afsnit 1 således:

»1.

Dette direktiv finder anvendelse på begrænsning af forurenende luftarter og partikler, emissionsbegrænsningsanordningers levetid, overensstemmelse for køretøjer/motorer i drift og for egendiagnosesystemer (OBD) for alle motorkøretøjer og på motorer som beskrevet i artikel 1, bortset fra de køretøjer af klasse M1, N1, N2 og M2 for hvilke der er meddelt typegodkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 715/2007 (24).

Artikel 17

Ophævelse

1.   Følgende direktiver ophæves med virkning fra den 2. januar 2013:

direktiv 70/220/EØF

direktiv 72/306/EØF

direktiv 74/290/EØF

direktiv 77/102/EØF

direktiv 78/665/EØF

direktiv 80/1268/EØF

direktiv 83/351/EØF

direktiv 88/76/EØF

direktiv 88/436/EØF

direktiv 89/458/EØF

direktiv 91/441/EØF

direktiv 93/59/EØF

direktiv 93/116/EF

direktiv 94/12/EF

direktiv 96/44/EF

direktiv 96/69/EF

direktiv 98/69/EF

direktiv 98/77/EF

direktiv 1999/100/EF

direktiv 1999/102/EF

direktiv 2001/1/EF

direktiv 2001/100/EF

direktiv 2002/80/EF

direktiv 2003/76/EF

direktiv 2004/3/EF.

2.   Bilag II og V i Kommissionens direktiv 89/491/EØF af 17. juli 1989 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/157/EØF, 70/220/EØF, 72/245/EØF, 72/306/EØF, 80/1268/EØF og 80/1269/EØF vedrørende motorkøretøjer (25) udgår med virkning fra den 2. januar 2013.

3.   Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

4.   Medlemsstaterne ophæver den gennemførelseslovgivning, som de har vedtaget i medfør af de i stk. 1 nævnte direktiver med virkning fra den 2. januar 2013.

Artikel 18

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning anvendes fra den 3. januar 2009 med undtagelse af artikel 10, stk. 1, og artikel 12, der anvendes fra den 2. juli 2007.

3.   De ændringer eller gennemførelsesforanstaltninger, som er nævnt i artikel 5, stk. 3, og artikel 14, stk. 6, vedtages senest den 2. juli 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 20. juni 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

G. GLOSER

Formand


(1)  EUT C 318 af 23.12.2006, s. 62.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 13.12.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 30.5.2007.

(3)  EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).

(4)  Organization for the Advancement of Structured Information Standards.

(5)  Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/76/EF (EUT L 206 af 15.8.2003, s. 29).

(6)  Rådets direktiv 72/306/EØF af 2. august 1972 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer (EFT L 190 af 20.8.1972, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/21/EF (EUT L 61 af 8.3.2005, s. 25).

(7)  Rådets direktiv 74/290/EØF af 28. maj 1974 om tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 70/220/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra køretøjsmotorer med styret tænding (EFT L 159 af 15.6.1974, s. 61). Ændret ved direktiv 2006/101/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238).

(8)  Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om motorkøretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug (EFT L 375 af 31.12.1980, s. 36). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/3/EF (EUT L 49 af 19.2.2004, s. 36).

(9)  Rådets direktiv 83/351/EØF af 16. juni 1983 om ændring af Rådets direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af motorkøretøjer (EFT L 197 af 20.7.1983, s. 1).

(10)  Rådets direktiv 88/76/EØF af 3. december 1987 om ændring af direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra motorkøretøjer (EFT L 36 af 9.2.1988, s. 1).

(11)  Rådets direktiv 88/436/EØF af 16. juni 1988 om ændring af direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra køretøjsmotorer (begrænsning af partikelemissioner fra dieselmotorer) (EFT L 214 af 6.8.1988, s. 1).

(12)  Rådets direktiv 89/458/EØF af 18. juli 1989 om ændring af direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra motorkøretøjer for så vidt angår europæiske emissionsnormer for biler med motorslagvolumen på mindre end 1,4 liter (EFT L 226 af 3.8.1989, s. 1).

(13)  Rådets direktiv 91/441/EØF af 26. juni 1991 om ændring af direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 242 af 30.8.1991, s. 1).

(14)  Rådets direktiv 93/59/EØF af 28. juni 1993 om ændring af direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 186 af 28.7.1993, s. 21).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/12/EF af 23. marts 1994 om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 100 af 19.4.1994, s. 42).

(16)  Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/69/EF af 8. oktober 1996 om ændring af direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra motorkøretøjer (EFT L 282 af 1.11.1996, s. 64).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/69/EF af 13. oktober 1998 om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/1/EF af 22. januar 2001 om ændring af Rådets direktiv 70/220/EØF om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 35 af 6.2.2001, s. 34).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/100/EF af 7. december 2001 om ændring af Rådets direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 16 af 18.1.2002, s. 32).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/3/EF af 11. februar 2004 om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF og 80/1268/EØF for så vidt angår måling af N1-køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug (EUT L 49 af 19.2.2004, s. 36).

(21)  EUT L 275 af 20.10.2005, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/51/EF (EUT L 152 af 7.6.2006, s. 11).

(22)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(23)  »OASIS-formatet« refererer til de tekniske specifikationer i OASIS-dokument SC2-D5 med titlen »Format of Automotive Repair Information«, version 1.0 af 28. maj 2003 (kan downloades fra: http://www.oasis-open.org/committees/download.php/2412/Draft%20Committee% 20Specification.pdf) samt i sektion 3.2, 3.5, 3.6, 3.7 og 3.8 i OASIS-dokument SC1-D2 med titlen »Autorepair Requirements Specification«, version 6.1 af 10. januar 2003 (kan downloades fra: http://lists.oasis-open.org/archives/autorepair/200302/pdf00005.pdf), der udelukkende anvender åbne tekst- og grafikformater.

(24)  EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1

(25)  EFT L 238 af 15.8.1989, s. 43.


BILAG I

EMISSIONSGRÆNSER

Skema 1

Euro 5-emissionsgrænser

 

Referencemasse

(RM)

(kg)

Grænseværdier

Masse af carbonmonoxid

(CO)

Masse af samlede carbonhydrider

(THC)

Masse af andre carbonhydrider end methan

(NMHC)

Masse af nitrogenoxider

(NOx)

Samlet masse af samlede carbonhydrider og nitrogenoxider

(THC + NOx)

Partikelmasse

(PM)

Partikelantal (1)

(P)

L1

(mg/km)

L2

(mg/km)

L3

(mg/km)

L4

(mg/km)

L2 + L4

(mg/km)

L5

(mg/km)

L6

(#/km)

Køretøjsklasse

Gruppe

 

PI

CI

PI

CI

PI

CI

PI

CI

PI

CI

PI (2)

CI

PI

CI

M

Alle

1 000

500

100

68

60

180

230

5,0

5,0

 

 

N1

I

RM ≤ 1 305

1 000

500

100

68

60

180

230

5,0

5,0

 

 

II

1 305 < RM ≤ 1 760

1 810

630

130

90

75

235

295

5,0

5,0

 

 

III

1 760 < RM

2 270

740

160

108

82

280

350

5,0

5,0

 

 

N2

 

 

2 270

740

160

108

82

280

350

5,0

5,0

 

 

Forklaring: PI = Positive Ignition (styret tænding), CI = Compression Ignition (kompressionstænding).


Skema 2

Euro 6-emissionsgrænser

 

Referencemasse

(RM)

(kg)

Grænseværdier

Masse af carbonmonoxid

(CO)

Masse af samlede carbonhydrider

(THC)

Masse af andre carbonhydrider end methan

(NMHC)

Masse af nitrogenoxider

(NOx)

Samlet masse af samlede carbonhydrider og nitrogenoxider

(THC + NOx)

Partikelmasse

(PM)

Partikelantal (3)

(P)

L1

(mg/km)

L2

(mg/km)

L3

(mg/km)

L4

(mg/km)

L2 + L4

(mg/km)

L5

(mg/km)

L6

(#/km)

Køretøjsklasse

Gruppe

 

PI

CI

PI

CI

PI

CI

PI

CI

PI

CI

PI (4)

CI

PI

CI

M

Alle

1 000

500

100

68

60

80

170

5,0

5,0

 

 

N1

I

RM ≤ 1 305

1 000

500

100

68

60

80

170

5,0

5,0

 

 

II

1 305 < RM ≤ 1 760

1 810

630

130

90

75

105

195

5,0

5,0

 

 

III

1 760 < RM

2 270

740

160

108

82

125

215

5,0

5,0

 

 

N2

 

 

2 270

740

160

108

82

125

215

5,0

5,0

 

 

Forklaring: PI = Positive Ignition (styret tænding), CI = Compression Ignition (kompressionstænding).


Skema 3

Emissionsgrænse for prøvning af fordampningsemissioner

Fordampningsemissionens masse (g/prøvning)

2,0


Skema 4

Emissionsgrænse for udstødningsemissioner af carbonmonoxid og carbonhydrid efter koldstart

Prøvetemperatur 266 K (–7 °C)

Køretøjets klasse

Gruppe

Masse af carbonmonoxid (CO)

L1 (g/km)

Masse af carbonhydrider (HC)

L2 (g/km)

M

15

1,8

N1

I

15

1,8

II

24

2,7

III

30

3,2

N2

 

30

3,2


(1)  Der skal defineres en norm for partikelantal hurtigst muligt og senest ved ikrafttrædelsen af Euro 6-normen.

(2)  Partikelmassenormen for køretøjer med styret tænding finder kun anvendelse på køretøjer med direkte indsprøjtningsmotorer.

(3)  Der skal defineres en norm for partikelantal for Euro 6.

(4)  Partikelmassenormen for køretøjer med styret tænding finder kun anvendelse på køretøjer med direkte indsprøjtningsmotorer.


BILAG II

Ændringer af direktiv 70/156/EØF

I direktiv 70/156/EØF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 indføjes følgende punktum efter sidste led:

»Hvis der i dette direktiv henvises til et særligt direktiv eller en særlig forordning, gælder henvisningen også retsakterne om gennemførelse heraf.«

2)

Ordene »eller forordning« indføjes efter ordene »særligt direktiv« i følgende bestemmelser:

Artikel 2, led 1; artikel 2, led 9; artikel 2, led 10; artikel 2, led 14; artikel 3, stk. 1; artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, litra c); artikel 4, stk. 2, litra d); artikel 5, stk. 5; artikel 6, stk. 3; artikel 7, stk. 2; artikel 13, stk. 4; artikel 13, stk. 5; bilag I, første afsnit; bilag III, del III; bilag IV, del II, afsnit 1; bilag V, nr. 1, litra a); bilag V, nr. 1, litra b); bilag V, nr. 1, litra c); bilag VI, side 2 af EF-typegodkendelsesattest; bilag VII, del 4; bilag VII, fodnote 1; bilag X, nr. 2.1; bilag X, nr. 3.3; bilag XI, tillæg 4, bogstavforklaring: X; bilag XII, litra B, punkt 2; bilag XIV, nr. 2, litra a), bilag XIV, nr. 2, litra c); bilag XIV, nr. 2, litra d).

3)

Ordene »eller forordninger« indføjes efter ordene »særlige direktiver« i følgende bestemmelser:

Artikel 2, led 8; artikel 3, stk. 1; artikel 3, stk. 2; artikel 4, stk. 1, litra a), led 1 og 2; artikel 4, stk. 1, led b; artikel 4, stk. 3; artikel 5, stk. 4, afsnit 3; artikel 5, stk. 6; artikel 8, stk. 2; artikel 8, stk. 2, litra c); artikel 9, stk. 2; artikel 10, stk. 2; artikel 11, stk. 1; artikel 13, stk. 2; artikel 14, stk. 1, litra i); liste over bilag: titlen til XIII; bilag I, første afsnit; bilag IV, del I, linje 1 og 2; bilag IV, del II, fodnote 1 skemaet; bilag V, nr. 1, litra b); bilag V, nr. 3; bilag V, nr. 3, litra a); bilag V, nr. 3, litra b); bilag VI, nr. 1 og 2; bilag VI, side 2 af EF-typegodkendelsesattest; bilag X, nr. 2.2; bilag X, nr. 2.3.5; bilag X, nr. 3.5; bilag XII, titlen; bilag XIV, nr. 1.1; bilag XIV, nr. 2, litra c).

4)

Ordene »eller forordning« indføjes efter ordet »direktiv« i følgende bestemmelser:

Artikel 5, stk. 3, afsnit 3; bilag IV, del I, fodnote X til skemaet; bilag VI, side 2 af EF-typegodkendelseattest i titlen på tabellerne; bilag VII, punkt 1, nr. 2; bilag VII, punkt 1, nr. 3; bilag VII, punkt 1, nr. 4; bilag VIII, nr. 1, 2, 2.1, 2.2 og 3; bilag IX, side 2 »For færdigopbygget køretøj/etapevis færdigopbygget køretøj M1« nr. 45, 46.1, 46.2; bilag IX, side 2 »For færdigopbygget køretøj/etapevis færdigopbygget køretøj M2 og M3« nr. 45 og 46.1; bilag IX, side 2 »For færdigopbygget køretøj/etapevis færdigopbygget køretøj N1, N2 og N3« nr. 45 og 46.1; bilag IX, side 2 »For delvis opbygget køretøj M1« nr. 45 og 46.1; bilag IX, side 2 »For delvis opbygget køretøj M2 og M3« nr. 45 og 46.1; bilag IX, side 2 »For delvis opbygget køretøj N1, N2 og N3« nr. 45 og 46.1; bilag X, fodnote 2; bilag X, nr. 1.2.2; bilag XI, tillæg 4, bogstavforklaring: N/A; bilag XV, titlen på tabellen;

Ordene »eller forordninger« indføjes efter ordet »direktiver« i følgende bestemmelser:

Bilag IX, side 2 »For færdigopbygget køretøj/etapevis færdigopbygget køretøj M1«; bilag IX, side 2 »For færdigopbygget køretøj/etapevis færdigopbygget køretøj M2 og M3«; bilag IX, side 2 »For færdigopbygget køretøj/etapevis færdigopbygget køretøj N1, N2 og N3«; bilag IX, side 2 »For delvis opbygget køretøj M1«; bilag IX, side 2 »For delvis opbygget køretøj M2 og M3« nr. 45 og 46.1; bilag IX, side 2 »For delvis opbygget køretøj N1, N2 og N3«; bilag XV.

5)

I artikel 8, stk. 2, litra c), indføjes ordene »eller forordninger« efter ordene »direktiv/direktiver«.

6)

I bilag IV, del I, affattes skemaets overskrift og punkt 2 således:

»Emne

Direktiv/forordning

EUT-reference

Gyldighedsområde

M1

M2

M3

N1

N2

N3

O1

O2

O3

O4

2. Emissioner/adgang til oplysninger

…/…/EF

(EF) nr. …/…

L … af …, s. …

X (1)

X (1)

 

X (1)

X (1)

 

 

 

 

 

7)

I bilag IV, del I, udgår punkt 11 og 39.

8)

I bilag VII, punkt 4, indføjes ordene »eller forordning« efter ordene »hvis der er tale om et direktiv«.

9)

I bilag VII, punkt 5, indføjes ordene »eller forordning« efter ordene »det seneste direktiv«.

10)

I bilag XI, tillæg 1, affattes skemaets overskrift og punkt 2 således:

»Punkt

Emne

Direktiv/forordning

M1 ≤ 2 500 (1) kg

M1 > 2 500 (1) kg

M2

M3

2

Emissioner/adgang til oplysninger

…/…/EF

(EF) nr. …/…

Q

G+Q

G+Q«

 

11)

I bilag XI, tillæg 1, udgår punkt 11 og 39.

12)

I bilag XI, tillæg 2, affattes skemaets overskrift og punkt 2 således:

»Punkt

Emne

Direktiv/forordning

M1

M2

M3

N1

N2

N3

O1

O2

O3

O4

2

Emissioner/adgang til oplysninger

…/…/EF

(EF) nr. …/…

A

A

 

A

 

 

 

 

 

13)

I bilag XI, tillæg 2, udgår punkt 11 og 39.

14)

I bilag XI, tillæg 3, affattes skemaets overskrift og punkt 2 således:

»Punkt

Emne

Direktiv/forordning

M2

M3

N1

N2

N3

O1

O2

O3

O4

2

Emissioner/adgang til oplysninger

…/…/EF

(EF) nr. …/…

Q

 

Q

 

 

 

 

 

15)

I bilag XI, tillæg 3, udgår punkt 11.

16)

I bilag XI, tillæg 4, affattes skemaets overskrift og punkt 2 således:

»Punkt

Emne

Direktiv/forordning

Mobilkran klasse N

2

Emissioner/adgang til oplysninger

…/…/EF

(EF) nr. …/…

N/A«

17)

I bilag XI, tillæg 4, udgår punkt 11.


(1)  For køretøjer med en referencemasse på højst 2 610 kg. Kan på fabrikantens anmodning finde anvendelse på køretøjer med en referencemasse på højst 2 840 kg.«


29.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/17


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 716/2007

af 20. juni 2007

om EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regelmæssige EF-statistikker af god kvalitet over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter i hele økonomien er en væsentlig forudsætning for en tilfredsstillende vurdering af udenlandsk kontrollerede foretagenders indflydelse på Den Europæiske Unions økonomi. Sådanne statistikker vil gøre det lettere at overvåge det indre markeds effektivitet og økonomiernes gradvise integrering som led i globaliseringen. Multinationale selskaber spiller i denne forbindelse en fremtrædende rolle, men små og mellemstore virksomheder kan også blive berørt af udenlandsk kontrol.

(2)

Gennemførelsen og revision af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (General Agreement on Trade in Services) (GATS) og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs) samt de igangværende og fremtidige forhandlinger om nye aftaler kræver, at der tilvejebringes relevante statistiske oplysninger.

(3)

Når der som led i liberaliseringsprocessen skal udarbejdes politikker inden for økonomi, konkurrence, erhvervsområdet, forskning, teknologisk udvikling og beskæftigelse, er det nødvendigt at råde over statistikker over udenlandske datterselskaber for at kunne måle den udenlandske kontrols direkte og indirekte virkninger for beskæftigelsen, lønningerne og produktiviteten i bestemte lande og sektorer.

(4)

De oplysninger, der skal gives i henhold til den eksisterende fællesskabslovgivning, eller som foreligger i medlemsstaterne, er utilstrækkelige, uhensigtsmæssige eller ikke tilstrækkeligt sammenlignelige til at kunne anvendes som grundlag for Kommissionens arbejde.

(5)

I forordning (EF) nr. 184/2005 (3) fastsættes fælles regler for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer. Da betalingsbalancestatistikkerne kun delvis omfatter de data, som indgår i GATS, er det vigtigt, at der regelmæssigt udarbejdes detaljerede statistikker over udenlandske datterselskaber.

(6)

I Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer (4) og Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (5) er der fastlagt fælles regler for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af EF-statistikker over de europæiske virksomheders struktur og aktiviteter.

(7)

Opstillingen af nationalregnskaber efter Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (6) kræver sammenlignelige, fuldstændige og pålidelige virksomhedsstatistikker over udenlandske datterselskaber.

(8)

Generelle regler for udarbejdelse af internationale sammenlignelige statistikker over udenlandske datterselskaber er samlet i De Forenede Nationers manual om statistikker over international handel med tjenester, Den Internationale Valutafonds betalingsbalancemanual (5. udgave) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings benchmark-definition af udenlandske direkte investeringer.

(9)

Udarbejdelsen af specifikke EF-statistikker er omfattet af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (7).

(10)

Målet for denne forordning, nemlig indførelsen af fælles statistiske standarder for udarbejdelse af sammenlignelige statistikker over udenlandske datterselskaber, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(11)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(12)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at tilpasse definitionerne i bilag I og II og detaljeringsniveauet i bilag III såvel som til at foretage de heraf følgende ændringer af bilag I og II, til at gennemføre resultaterne af pilotundersøgelserne og til at fastsætte passende fælles kvalitetsstandarder og regler om kvalitetsrapporternes indhold og hyppighed. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning eller at supplere denne forordning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(13)

Udvalget for Det Statistiske Program, nedsat i henhold til Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (9), og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, nedsat i henhold til Rådets afgørelse 2006/856/EF (10), er blevet hørt —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Denne forordning fastlægger fælles retningslinjer for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»udenlandsk datterselskab«: et foretagende, som er beliggende i det indberettende land, og som kontrolleres af en institutionel enhed, der ikke er beliggende i det indberettende land, eller et foretagende, som ikke er beliggende i det indberettende land, og som kontrolleres af en institutionel enhed, der er beliggende i det indberettende land

b)

»kontrol«: mulighed for at fastlægge et foretagendes generelle politik ved om nødvendigt at vælge en passende bestyrelse. I den forbindelse anses foretagende A for at være kontrolleret af en institutionel enhed B, når B enten direkte eller indirekte kontrollerer over halvdelen af aktionærernes stemmerettigheder eller over halvdelen af aktierne

c)

»udenlandsk kontrol«: den kontrollerende institutionelle enhed er beliggende i et land, som er forskelligt fra det land, hvor den kontrollerede institutionelle enhed er beliggende

d)

»afdelinger«: lokale enheder, som ikke har nogen selvstændig juridisk personlighed, og som er underlagt udenlandsk kontrollerede foretagender. De betragtes som kvasiforetagender som defineret i nr. 3, litra f), i de forklarende bemærkninger til afdeling III (B) i bilaget til forordning (EØF) nr. 696/93

e)

»statistik over udenlandske datterselskaber«: statistiske oplysninger om udenlandske datterselskabers generelle aktiviteter

f)

»statistik over udenlandske datterselskaber i indlandet«: statistiske oplysninger om de aktiviteter, som udøves af udenlandske datterselskaber, der er beliggende i det indberettende land

g)

»statistik over udenlandske datterselskaber i udlandet«: statistiske oplysninger om de aktiviteter, som udøves af de datterselskaber i udlandet, der kontrolleres af en interinstitutionel enhed, der er beliggende i det indberettende land

h)

»øverste kontrollerende institutionelle enhed«: den institutionelle enhed, som i kæden af enheder, der udøver kontrol over et udenlandsk datterselskab, ikke kontrolleres af nogen anden institutionel enhed

i)

»foretagende«, »lokal enhed« og »institutionel enhed«: de samme definitioner som i forordning (EØF) nr. 696/93.

Artikel 3

Indberetning af oplysninger

Medlemsstaterne indberetter data til Kommissionen (Eurostat) om de udenlandske datterselskaber for så vidt angår de variabler, de økonomiske aktiviteter og den geografiske opdeling, som er omhandlet i bilag I, II og III.

Artikel 4

Datakilder

1.   Medlemsstaterne indsamler under anvendelse af alle de kilder, de anser for relevante og hensigtsmæssige, og under overholdelse af de i artikel 6 omhandlede kvalitetskrav de oplysninger, der kræves i medfør af denne forordning.

2.   Indberetningspligtige fysiske og juridiske personer overholder ved indberetningen de tidsfrister og følger de definitioner, der i overensstemmelse med denne forordning er fastlagt af de nationale institutioner, som er ansvarlige for indsamlingen af data i medlemsstaterne.

3.   Hvis det er urimeligt omkostningskrævende at indsamle de krævede data, kan der indberettes bedste skøn, herunder nulværdier.

Artikel 5

Pilotundersøgelser

1.   Kommissionen udarbejder et program for pilotundersøgelser, der på frivillig basis gennemføres af de nationale myndigheder som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 322/97 om yderligere variabler og niveauer i statistikkerne over udenlandske datterselskaber i ind- og udland.

2.   Pilotundersøgelserne gennemføres for at vurdere, om det er relevant og muligt at indsamle data, samtidig med at fordelene ved at råde over disse data afvejes mod omkostningerne ved det statistiske system og den byrde, der pålægges virksomhederne.

3.   Kommissionens program for pilotundersøgelser skal være i overensstemmelse med bilag I og II.

4.   På grundlag af konklusionerne af disse pilotundersøgelser vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3, de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger for statistikker over udenlandske datterselskaber i ind- og udland.

5.   Pilotundersøgelserne skal være afsluttet senest den 19. juli 2010.

Artikel 6

Kvalitetskriterier og -rapporter

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kvaliteten af de fremsendte oplysninger opfylder de fælles kvalitetsstandarder.

2.   Medlemsstaterne forelægger en rapport for Kommissionen (Eurostat) om kvaliteten af de fremsendte oplysninger (»kvalitetsrapport«).

3.   De fælles kvalitetsstandarder samt kvalitetsrapporternes indhold og hyppighed fastlægges af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3.

4.   Kommissionen vurderer kvaliteten af de indberettede data.

Artikel 7

Vejledning

I nært samarbejde med medlemsstaterne offentliggør Kommissionen en vejledning, som indeholder de relevante definitioner og yderligere retningslinjer for de EF-statistikker, der udarbejdes i henhold til denne forordning.

Artikel 8

Tidsplan og undtagelser

1.   Medlemsstaterne udarbejder dataene i overensstemmelse med tidsplanen i bilag I og II.

2.   I en overgangsperiode på højst fire år fra det første referenceår, jf. bilag I og II, kan Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 10, stk. 2, indrømme medlemsstaterne undtagelser fra denne forordnings bestemmelser i en begrænset periode, hvis deres nationale statistiske systemer kræver store tilpasninger.

Artikel 9

Gennemførelsesforanstaltninger

1.   Følgende foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 10, stk. 2:

a)

fastsættelse af passende format og fremgangsmåde i forbindelse med medlemsstaternes indberetning af resultater,

og

b)

indrømmelse af undtagelser for medlemsstater, hvis deres nationale systemer kræver store tilpasninger, herunder indrømmelse af yderligere undtagelser fra alle nye krav i tilknytning til pilotundersøgelserne i henhold til artikel 8, stk. 2.

2.   Følgende foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved supplering af denne med nye ikke-væsentlige bestemmelser vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3:

a)

tilpasning af definitioner i bilag I og II og tilpasning af detaljeringsniveauet i bilag III såvel som heraf følgende ændringer af bilag I og II

b)

gennemførelse af resultaterne af pilotundersøgelserne i henhold til artikel 5, stk. 4,

og

c)

fastsættelse af passende fælles kvalitetsstandarder og regler om kvalitetsrapporternes indhold og hyppighed i henhold til artikel 6, stk. 3.

3.   Der skal tages særligt hensyn til princippet om, at fordelene ved sådanne foranstaltninger skal opveje udgifterne ved disse, og princippet om, at enhver yderligere økonomisk byrde for medlemsstater eller virksomheder skal holdes på et rimeligt niveau.

Artikel 10

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for det Statistiske Program (herefter benævnt »udvalget«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.   Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker kan deltage i udvalgets møder som observatører.

Artikel 11

Samarbejde med Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik

Ved gennemførelsen af denne forordning indhenter Kommissionen udtalelse fra Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik i alle spørgsmål, som falder ind under udvalgets kompetenceområde, navnlig angående foranstaltninger til tilpasning til økonomiske og tekniske ændringer i indsamlingen og den statistiske bearbejdning af data og bearbejdningen og indberetningen af resultater.

Artikel 12

Rapport om gennemførelsen

Senest den 19. juli 2012 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens gennemførelse. Rapporten skal bl.a. indeholde:

a)

en vurdering af kvaliteten af de udarbejdede statistikker

b)

en vurdering af de producerede statistikkers nytteværdi for Fællesskabet, medlemsstaterne, leverandørerne og brugerne af de statistiske oplysninger i forhold til omkostningerne ved at udarbejde dem

c)

en vurdering af fremgangen i pilotundersøgelserne og af gennemførelsen heraf,

og

d)

en redegørelse for mulige forbedringer og ændringer, der anses for nødvendige på baggrund af de opnåede resultater, og de omkostninger, der er forbundet hermed.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 20. juni 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

G. GLOSER

Formand


(1)  EUT C 144 af 14.6.2005, s. 14.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 12.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.5.2007.

(3)  EUT L 35 af 8.2.2005, s. 23. Ændret ved Kommissions forordning (EF) nr. 602/2006 (EUT L 106 af 19.4.2006, s. 10).

(4)  EFT L 14 af 17.1.1997, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(5)  EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(6)  EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1267/2003 (EUT L 180 af 18.7.2003, s. 1).

(7)  EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(8)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(9)  EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

(10)  EUT L 332 af 30.11.2006, s. 21.


BILAG I

FÆLLES MODUL FOR STATISTIK OVER UDENLANDSKE DATTERSELSKABER I INDLANDET

AFSNIT 1

Statistisk enhed

De statistiske enheder omfatter foretagender og alle afdelinger, som er under udenlandsk kontrol, jf. definitionerne i artikel 2.

AFSNIT 2

Variabler

Der udarbejdes data om følgende variabler, i overensstemmelse med definitionerne i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2700/98 af 17. december 1998 om definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer (1):

Kode

Titel

11 11 0

Antal foretagender

12 11 0

Omsætning

12 12 0

Produktionsværdi

12 15 0

Værditilvækst i faktorpriser

13 11 0

Samlet køb af varer og tjenesteydelser

13 12 0

Køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand

13 31 0

Personaleudgifter

15 11 0

Bruttoinvesteringer i materielle anlægsaktiver

16 11 0

Antal beskæftigede

22 11 0

Samlede udgifter til intern FoU (2)

22 12 0

Samlet personale inden for FoU (2)

Hvis data om antallet af beskæftigede ikke foreligger, anvendes i stedet antal lønmodtagere (kode 16 13 0).

Der udarbejdes kun data om variablernes samlede udgifter til intern FoU (kode 22 11 0) og samlet personale inden for FoU (kode 22 12 0) for aktiviteterne i hovedafdeling C, D, E og F i NACE.

For hovedafdeling J i NACE udarbejdes kun data om antal foretagender, omsætning (3) og antal beskæftigede (eller i stedet antal lønmodtagere).

AFSNIT 3

Detaljeringsniveau

Dataene leveres efter »øverste kontrollerende institutionelle enhed« på niveau 2-IN i den geografiske opdeling kombineret med niveau 3 i aktivitetsopdelingen som angivet i bilag III og niveau 3 i den geografiske opdeling kombineret med erhvervsøkonomi.

AFSNIT 4

Første referenceår og indberetningshyppighed

1.

Det første referenceår, for hvilket der skal udarbejdes årlige statistikker, er det kalenderår, hvor denne forordning træder i kraft.

2.

Medlemsstaterne leverer herefter data for hvert kalenderår.

3.

Det første referenceår, for hvilket der skal indhentes variable samlede udgifter til intern FoU (kode 22 11 0) og samlet personale inden for FoU (kode 22 12 0) er 2007.

AFSNIT 5

Indberetning af resultater

Resultaterne indberettes senest 20 måneder efter udløbet af referenceåret.

AFSNIT 6

Rapporter og pilotundersøgelser

1.

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport om definitionen, strukturen og tilgængeligheden af de statistiske data, som skal udarbejdes i forbindelse med dette fælles modul.

2.

Angående det detaljeringsniveau, der anvendes i dette bilag, iværksætter Kommissionen i henhold til artikel 5 i nærværende forordning pilotundersøgelser, som foretages af de nationale myndigheder, som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 322/97.

3.

Pilotundersøgelserne foretages for at vurdere, om det er gennemførligt at tilvejebringe sådanne data, samtidig med at fordelene ved at råde over disse data afvejes mod omkostningerne ved dataindsamlingen og den byrde, der pålægges virksomhederne.

4.

Der vil blive foretaget pilotundersøgelser af følgende variabler:

Kode

Titel

 

Eksport af varer og tjenester

 

Import af varer og tjenester

 

Eksport af varer og tjenesteydelser inden for gruppen

 

Import af varer og tjenesteydelser inden for gruppen

Eksport, import, eksport inden for gruppen og import inden for gruppen opdeles i varer og tjenesteydelser.

5.

Der vil også blive gennemført pilotundersøgelser for at fastslå, om det er muligt at udarbejde data om aktiviteterne i hovedafdeling M, N og O i NACE og data vedrørende variablerne »samlede udgifter til intern FoU« (kode 22 11 0) og »samlet personale inden for FoU« (kode 22 12 0) for så vidt angår aktiviteterne i hovedafdeling G, H, I, K, M, N og O i NACE. Der vil også blive foretaget pilotundersøgelser for at vurdere relevansen og gennemførligheden af samt omkostningerne ved den i afsnit 2 nævnte opdeling af data i størrelsesklasser på basis af antallet af beskæftigede.


(1)  EFT L 344 af 18.12.1998, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1670/2003 (EUT L 244 af 29.9.2003, s. 74).

(2)  Variablerne 22 11 0 og 22 12 0 indberettes hvert andet år. Hvis den samlede omsætning eller antallet af beskæftigede inden for en hovedgruppe i NACE rev. 1.1, hovedafdeling C-F, i en medlemsstat udgør under 1 % af EU-totalen, er det i medfør af denne forordning ikke nødvendigt at indsamle data til udarbejdelse af de statistiske oplysninger vedrørende variabel 22 11 0 og 22 12 0.

(3)  For hovedgruppe 65 i NACE rev. 1.1 vil omsætningen blive erstattet af produktionsværdien.


BILAG II

FÆLLES MODUL FOR STATISTIK OVER UDENLANDSKE DATTERSELSKABER I UDLANDET

AFSNIT 1

Statistisk enhed

De statistiske enheder omfatter foretagender og alle afdelinger i udlandet, som kontrolleres af en institutionel enhed, der er beliggende i det indberettende land, jf. definitionerne i artikel 2.

AFSNIT 2

Variabler

Der udarbejdes data om følgende variabler, som er defineret i bilaget til forordning (EF) nr. 2700/98:

Kode

Titel

12 11 0

Omsætning

16 11 0

Antal beskæftigede

11 11 0

Antal firmaer

Hvis antallet af beskæftigede ikke foreligger anvendes i stedet antallet af lønmodtagere (kode 16 13 0).

AFSNIT 3

Detaljeringsniveau

Dataene leveres opdelt efter værtsland og det udenlandske datterselskabs aktivitet som angivet i bilag III. Opdelingen efter værtsland og efter aktivitet kombineres på følgende måde:

Niveau 1 i den geografiske opdeling kombineres med niveau 2 i aktivitetsopdelingen.

Niveau 2-OUT i den geografiske opdeling kombineres med niveau 1 i aktivitetsopdelingen.

Niveau 3 i den geografiske opdeling kombineres kun med data om aktiviteten i alt.

AFSNIT 4

Første referenceår og indberetningshyppighed

1.

Det første referenceår, for hvilket der skal udarbejdes årlige statistikker, er det kalenderår, hvor denne forordning træder i kraft.

2.

Medlemsstaterne leverer herefter data for hvert kalenderår.

AFSNIT 5

Indberetning af resultater

Resultaterne indberettes senest 20 måneder efter udløbet af referenceåret.

AFSNIT 6

Rapporter og pilotundersøgelser

1.

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport om definitionen, strukturen og tilgængeligheden af de statistiske data, som skal udarbejdes i forbindelse med dette fælles modul.

2.

Angående det detaljeringsniveau, der anvendes i dette bilag, iværksætter Kommissionen i henhold til artikel 5 i nærværende forordning pilotundersøgelser, som foretages af de nationale myndigheder som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 322/97.

3.

Pilotundersøgelserne foretages for at vurdere, om det er relevant og gennemførligt at tilvejebringe sådanne data, samtidig med at fordelene ved at råde over disse data afvejes mod omkostningerne ved dataindsamlingen og den byrde, der pålægges virksomhederne.

4.

Der vil blive foretaget pilotundersøgelser af følgende variabler:

Kode

Titel

13 31 0

Personaleudgifter

 

Eksport af varer og tjenesteydelser

 

Import af varer og tjenesteydelser

 

Eksport af varer og tjenesteydelser inden for gruppen

 

Import af varer og tjenesteydelser inden for gruppen

12 15 0

Værditilvækst i faktorpriser

15 11 0

Bruttoinvesteringer i materielle anlægsaktiver.


BILAG III

NIVEAUER I DEN GEOGRAFISKE OPDELING OG AKTIVITETSOPDELINGEN

Geografisk opdeling

Niveau 1

 

Niveau 2-OUT

(Niveau 1 + 24 lande)

V2

Extra-EU-27

V2

Extra-EU-27

 

 

IS

Island

 

 

LI

Liechtenstein

 

 

NO

Norge

CH

Schweiz

CH

Schweiz

 

 

HR

Kroatien

RU

Rusland

RU

Rusland

 

 

TR

Tyrkiet

 

 

EG

Egypten

 

 

MA

Marokko

 

 

NG

Nigeria

 

 

ZA

Sydafrika

CA

Canada

CA

Canada

US

USA

US

USA

 

 

MX

Mexico

 

 

AR

Argentina

BR

Brasilien

BR

Brasilien

 

 

CL

Chile

 

 

UY

Uruguay

 

 

VE

Venezuela

 

 

IL

Israel

CN

Kina

CN

Kina

HK

Hong Kong

HK

Hong Kong

IN

Indien

IN

Indien

 

 

ID

Indonesien

JP

Japan

JP

Japan

 

 

KR

Sydkorea

 

 

MY

Malaysia

 

 

PH

Filippinerne

 

 

SG

Singapore

 

 

TW

Taiwan

 

 

TH

Thailand

 

 

AU

Australien

 

 

NZ

New Zealand

Z8

Extra EU-27 (ikke opdelt)

Z8

Extra EU-27 (ikke opdelt)

C4

Offshore-finanscentre

C4

Offshore-finanscentre

Z7

Ligelig fordelt kontrol af UCI's (1) i mere end én medlemsstat

Z7

Ligelig fordelt kontrol af UCI's (1) i mere end én medlemsstat


Niveau 2-IN

A1

Verden i alt (alle enheder inkl. indberettende land)

Z9

Den øvrige verden (ekskl. indberettende land)

A2

Kontrolleret af det indberettende land

V1

EU-27 (Intra-EU-27) ekskl. indberettende land

BE

Belgien

BG

Bulgarien

CZ

Den Tjekkiske Republik

DK

Danmark

DE

Tyskland

EE

Estland

GR

Grækenland

ES

Spanien

FR

Frankrig

IE

Irland

IT

Italien

CY

Cypern

LV

Letland

LT

Litauen

LU

Luxembourg

HU

Ungarn

MT

Malta

NL

Nederlandene

AT

Østrig

PL

Polen

PT

Portugal

RO

Rumænien

SI

Slovenien

SK

Slovakiet

FI

Finland

SE

Sverige

UK

Det Forenede Kongerige

Z7

Ligelig fordelt kontrol af UCI's (2) i mere end én medlemsstat

V2

Extra-EU-27

AU

Australien

CA

Canada

CH

Schweiz

CN

Kina

HK

Hong Kong

IL

Israel

IS

Island

JP

Japan

LI

Liechtenstein

NO

Norge

NZ

New Zealand

RU

Rusland

TR

Tyrkiet

US

USA

C4

Offshore-finanscentre

Z8

Extra EU-27 (ikke opdelt)


Niveau 3

AD

Andorra

EE

Estland (3)

KZ

Kasakhstan

QA

Qatar

AE

De Forenede Arabiske Emirater

EG

Egypten

LA

Den Demokratiske Folkerepublik Laos

RO

Rumænien (3)

AF

Afghanistan

ER

Eritrea

LB

Libanon

RS

Serbien

AG

Antigua og Barbuda

ES

Spanien (3)

LC

Saint Lucia

RU

Rusland

AI

Anguilla

ET

Etiopien

LI

Liechtenstein

RW

Rwanda

AL

Albanien

FI

Finland (3)

LK

Sri Lanka

SA

Saudi-Arabien

AM

Armenien

FJ

Fiji

LR

Liberia

SB

Salomonøerne

AN

De Nederlandske Antiller

FK

Falklandsøerne

LS

Lesotho

SC

Seychellerne

AO

Angola

FM

Sammenslutningen af Mikronesiske Stater

LT

Litauen (3)

SD

Sudan

AQ

Antarktis

FO

Færøerne

LU

Luxembourg (3)

SE

Sverige (3)

AR

Argentina

FR

Frankrig (3)

LV

Letland (3)

SG

Singapore

AS

Amerikansk Samoa

GA

Gabon

LY

Den Folkesocialistiske Libyske Arabiske Jamahiriya

SH

Saint Helena

AT

Østrig (3)

GD

Grenada

MA

Marokko

SI

Slovenien (3)

AU

Australien

GE

Georgien

MD

Republikken Moldova

SK

Slovakiet (3)

AW

Aruba

GG

Guernsey

ME

Montenegro

SL

Sierra Leone

AZ

Aserbajdsjan

GH

Ghana

MG

Madagaskar

SM

San Marino

BA

Bosnien-Hercegovina

GI

Gibraltar

MH

Marshalløerne

SN

Senegal

BB

Barbados

GL

Grønland

MK (5)

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

SO

Somalia

BD

Bangladesh

GM

Gambia

ML

Mali

SR

Surinam

BE

Belgien (3)

GN

Guinea

MM

Myanmar

ST

São Tomé og Principe

BF

Burkina Faso

GQ

Ækvatorialguinea

MN

Mongoliet

SV

El Salvador

BG

Bulgarien (3)

GR

Grækenland (3)

MO

Macao

SY

Den Syriske Arabiske Republik

BH

Bahrain

GS

South Georgia og De Sydlige Sandwichøer

MP

Nordmarianerne

SZ

Swaziland

BI

Burundi

GT

Guatemala

MR

Mauretanien

TC

Turks- og Caicosøerne

BJ

Benin

GU

Guam

MS

Montserrat

TD

Tchad

BM

Bermudaøerne

GW

Guinea-Bissau

MT

Malta (3)

TF

De Franske Besiddelser i Det Sydlige Indiske Ocean

BN

Negara Brunei Darussalam

GY

Guyana

MU

Mauritius

TG

Togo

BO

Bolivia

HK

Hong Kong

MV

Maldiverne

TH

Thailand

BR

Brasilien

HM

Heard Island and McDonald Islands

MW

Malawi

TJ

Tadsjikistan

BS

Bahamaøerne

HN

Honduras

MX

Mexico

TK

Tokelauøerne

BT

Bhutan

HR

Kroatien

MY

Malaysia

TM

Turkmenistan

BV

Bouvetøen

HT

Haiti

MZ

Mozambique

TN

Tunesien

BW

Botswana

HU

Ungarn (3)

NA

Namibia

TO

Tonga

BY

Belarus

ID

Indonesien

NC

Ny Caledonien

TP

Østtimor

BZ

Belize

IE

Irland (3)

NE

Niger

TR

Tyrkiet

CA

Canada

IL

Israel

NF

Norfolk Island

TT

Trinidad og Tobago

CC

Cocosøerne (Keelingøerne)

IM

Isle of Man

NG

Nigeria

TV

Tuvalu

CD

Congo (Den Demokratiske Republik)

IN

Indien

NI

Nicaragua

TW

Taiwan

CF

Centralafrikanske Republik, Den

IO

Britiske områder i Det Indiske Ocean

NL

Nederlandene (3)

TZ

Tanzania (Den Forenede Republik)

CG

Republikken Congo

IQ

Irak

NO

Norge

UA

Ukraine

CH

Schweiz

IR

Iran, Den Islamiske Republik

NP

Nepal

UG

Uganda

CI

Elfenbenskysten

IS

Island

NR

Nauru

UK

Det Forenede Kongerige (3)

CK

Cookøerne

IT

Italien (3)

NU

Niueøen

UM

Mindre øer fjernt fra USA

CL

Chile

JE

Jersey

NZ

New Zealand

US

USA

CM

Cameroun

JM

Jamaica

OM

Oman

UY

Uruguay

CN

Kina

JO

Jordan

PA

Panama

UZ

Usbekistan

CO

Colombia

JP

Japan

PE

Peru

VA

Pavestolen (Vatikanstaten)

CR

Costa Rica

KE

Kenya

PF

Fransk Polynesien

VC

Saint Vincent og Grenadinerne

CU

Cuba

KG

Kirgisistan

PG

Papua Ny Guinea

VE

Venezuela

CV

Kap Verde

KH

Cambodja

PH

Filippinerne

VG

De Britiske Jomfruøer

CX

Juleøen

KI

Kiribati

PK

Pakistan

VI

De Amerikanske Jomfruøer

CY

Cypern (3)

KM

Comorerne

PL

Polen (3)

VN

Vietnam

CZ

Den Tjekkiske Republik (3)

KN

St Kitts og Nevis

PN

Pitcairn

VU

Vanuatu

DE

Tyskland (3)

KP

Nordkorea

PS

Det besatte palæstinensiske område

WF

Wallis og Futuna

DJ

Djibouti

KR

Sydkorea

PT

Portugal (3)

WS

Samoa

DK

Danmark (3)

KW

Kuwait

PW

Palau

YE

Yemen

DM

Dominica

KY

Caymanøerne

PY

Paraguay

 

 

DO

Den Dominikanske Republik

 

 

 

 

ZA

Sydafrika

DZ

Algeriet

 

 

 

 

ZM

Zambia

EC

Ecuador

Z8

Extra EU-27 (ikke opdelt)

 

 

ZW

Zimbabwe

A2

Kontrolleret af det indberettende land

Z7

Ligelig fordelt kontrol af UCI’s i mere end en medlemsstat (4)

 

 

 

 


Aktivitetsopdeling

Niveau 1

Niveau 2

 

 

NACE rev. 1.1 (6)

AKTIVITETEN I ALT

AKTIVITETEN I ALT

Hovedafd. C-O (ekskl. L)

RÅSTOFINDVINDING

RÅSTOFINDUDVINDING

Hovedafd. C

Herunder:

 

Udvinding af olie og gas

Hovedgr. 11

FREMSTILLINGSVIRKSOMH.

FREMSTILLINGSVIRKSOMHED

Hovedafd. D

Næringsmidler

Afdeling DA

Tekstiler og beklædningsartikler

Afdeling DB

Træ, forlagsvirksomhed og trykning

Afdeling DD & DE

Tekstil- og træaktiviteter I ALT

 

Raffinerede olieprodukter og andre behandlinger

Hovedgr. 23

Fremstilling af kemiske produkter

Hovedgr. 24

Gummi og plastprodukter

Hovedgr. 25

Olieprodukter, kemiske produkter, gummi- og plastprodukter.

Olieprodukter, kemiske produkter, gummi- og plastprodukter I ALT

 

Metalprodukter

Afdeling DJ

Maskiner og udstyr

Hovedgr. 29

Olieprodukter, kemiske produkter, gummi- og plastprodukter I ALT

 

Kontormaskiner og edb-udstyr

Hovedgr. 30

Radio-, tv- og kommunikationsudstyr

Hovedgr. 32

Kontormask., edb, radio, tv, komm.

Kontormaskiner, edb-udstyr, radio-, tv- og kommunikationsudstyr I ALT

 

Motorkøretøjer

Hovedgr. 34

Andre transportmidler

Hovedgr. 35

Køretøjer og andre transportmidler.

Køretøjer og andre transportmidler I ALT

 

Fremstillingsvirksomhed i.a.n.

 

ELEKTRICITET, GAS OG VAND

ELEKTRICITET, GAS OG VAND

Hovedafd. E

BYGGE- OG ANLÆGSVIRK.

BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

Hovedafd. F

TJENESTER I ALT

TJENESTER I ALT

 

HANDEL OG REPARATION

HANDEL OG REPARATION

Hovedafd. G

Handel med, vedligeholdelse og reparation af motorkøretøjer og motorcykler; servicestationer

Hovedgr. 50

Engroshandel og agenturhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler

Hovedgr. 51

Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler; rep. af varer til personlig brug og holdningsbrug

Hovedgr. 52

HOTEL- & RESTAURATIONSV.

HOTEL- OG RESTAURATIONSVIRKSOMHED

Hovedafd. H

TRANSP., OPLAGR. OG KOM.

TRANSPORT, OPLAGRINGSVIRKSOMHED OG KOMMUNIKATION

Hovedafd. I

Transport og oplagringsvirksomhed

Hovedgr. 60, 61, 62, 63

Landtransport; rørtransport

Hovedgr. 60

Skibsfart

Hovedgr. 61

Lufttransport

Hovedgr. 62

Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport; rejsebureauvirksomhed og transportformidling

Hovedgr. 63

Post og telekommunikation

Hovedgr. 64

Postbefordring og kurertjeneste

Gruppe 64.1

Telekommunikation

Gruppe 64.2

PENGEINST., FINANS., FORS.

PENGEINSTITUTTER, FINANSIERINGS- OG FORSIKRINGSVIRKSOMHED

Hovedafd. J

Bank- og finansieringsvirksomhed undtagen forsikring og pensionsforsikring

Hovedgr. 65

Forsikring og pensionsforsikring bortset fra lovpligtig socialforsikring

Hovedgr. 66

Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed

Hovedgr. 67

VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED FAST EJENDOM

Hovedafd. K, hovedgr. 70

UDLEJNING AF MASKINER OG VARER TIL PERS. BRUG OG HUSHOLDNINGSBRUG

Hovedafd. K, hovedgr. 71

DATABEH. & VIRKSOMH I.F.M.

DATABEHANDLING OG VIRKSOMHED I FORBINDELSE HERMED

Hovedafd. K, hovedgr. 72

FORSKN. & UDVIKLING

FORSKNING OG UDVIKLING

Hovedafd. K, hovedgr. 73

ANDEN FORRETNINGSSERV.

ANDEN FORRETNINGSSERVICE

Hovedafd. K, hovedgr. 74

Advokatvirksomhed, bogførings- og revisionsvirksomhed, markedsanalyser, konsulentvirksomhed

Gruppe 74.1

Advokatvirksomhed

Undergruppe 74.11

Bogførings- og revisionsvirksomhed, skatterådgivning

Undergruppe 74.12

Markedsanalyser og offentlig meningsmåling

Undergruppe 74.13

Virksomhedsrådgivning

Undergruppe 74.14

Ikke-finansielle holdingselskaber

Undergruppe 74.15

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning

Gruppe 74.2

Reklamevirksomhed

Gruppe 74.4

Anden forretningsservice i.a.n.

Gruppe 74.3, 74.5, 74.6, 74.7, 74.8

UNDERVISNING

Hovedafd. M

SUNDHEDSVÆSEN OG SOCIALE FORANSTALTNINGER

Hovedafd. N

KLOAKVÆSEN, RENOVATIONSVÆSEN OG RENHOLDELSE

Hovedafd. O, hovedgr. 90

ORGANISATIONER OG FORENINGER I.A.N.

Hovedafd. O, hovedgr. 91

AKTIV. I.F.M. FRITID, KULTUR

AKTIVITETER I FORBINDELSE MED FRITID, KULTUR. AKTIVITETER OG SPORTSAKTIV

Hovedafd. O, hovedgr. 92

Film og video, radio- og tv-virksomhed, anden forlystelsesvirksomhed

Gruppe 92.1, 92.2, 92.3

Pressebureauer

Gruppe 92.4

Biblioteker, arkiver og museer og anden kulturel virksomhed

Gruppe 92.5

Sport og andre aktiviteter i forbindelse med fritid

Gruppe 92.6, 92.7

ANDEN SERVICEVIRKSOMHED

Hovedafd. O, hovedgr. 93

Ikke opdelt

 


Niveau 3 (NACE rev. 1.1)

Position

Krævet detaljeringsniveau

Erhvervsøkonomi

Hovedafdeling C-K

Råstofudvinding

Hovedafdeling C

Fremstillingsvirksomhed

Hovedafdeling D

Afdelingerne DA-DN

Alle hovedgrupper (15-37)

Aggregater:

Højteknologi

24.4, 30, 32, 33, 35.3

Teknologi på mellemhøjt niveau

24 undt. 24.4, 29, 31, 34, 35.2, 35.4, 35.5

Teknologi på mellemlavt niveau

23, 25-28, 35.1

Lavteknologi

15-22, 36, 37

Elektricitets-, gas- og vandforsyning

Hovedafdeling E

Alle hovedgrupper (40 og 41)

Bygge- og anlægsvirksomhed

Hovedafdeling F (hovedgruppe 45)

Alle grupper (45.1-45.5)

Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer, motorcykler og varer til personlig brug eller til husholdninger

Hovedafdeling G

Alle hovedgrupper (50-52)

Gruppe 50.1 + 50.2 + 50.3, 50.4, 50.5, 51.1-51.9

Gruppe 52.1-52.7

Hotel- og restaurationsvirksomhed

Hovedafdeling H (hovedgruppe 55)

Gruppe 55,1-55.5

Transport, oplagringsvirksomhed og kommunikation

Hovedafdeling I

Alle hovedgrupper

Gruppe 60.1, 60.2, 60.3, 63.1 + 63.2, 63.3, 63.4 64.1, 64.2

Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed

Hovedafdeling J

Alle hovedgrupper

ast ejendom, udlejning og forretningsservice

Hovedafdeling K

Hovedgruppe 70

Hovedgruppe 71, gruppe 71.1 + 71.2, 71.3 og 71.4

Hovedgruppe 72, gruppe 72.1-72.6

Hovedgruppe 73

Hovedgruppe 74, aggregaterne 74.1-74.4 og 74.5-74.8


(1)  Et datterselskabs øverste kontrollerende institutionelle enhed.

(2)  Et datterselskabs øverste kontrollerende institutionelle enhed.

(3)  Kun udenlandske datterselskaber i indlandet.

(4)  Et datterselskabs øverste kontrollerende institutionelle enhed.

(5)  Foreløbig kode, der ikke berører landets endelige benævnelse, der anvendes efter afslutningen af de forhandlinger, der for øjeblikket finder sted i FN-regi.

(6)  Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1893/2006.


29.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/32


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 717/2007

af 27. juni 2007

om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De høje priser, der skal betales af brugerne af de offentlige mobiltelefonnet, f.eks. studerende, forretningsrejsende og turister, når de benytter deres mobiltelefon under rejse i udlandet i Fællesskabet, er en kilde til bekymring både hos de nationale tilsynsmyndigheder og hos forbrugerne og fællesskabsinstitutionerne. De urimeligt høje detailtakster er resultatet af høje engrostakster, der opkræves af den udenlandske værts-netudbyder, og også i mange tilfælde en høj detailavance, der opkræves af kundens egen netudbyder. Nedsættelser af engrostaksterne er ofte ikke blevet videregivet til detailkunden. Til trods for, at visse udbydere for nylig har indført takstordninger, der giver kunderne mere fordelagtige betingelser og lavere priser, er der meget der tyder på, at forholdet mellem omkostninger og priser ikke svarer til, hvad der ville kendetegne markeder med fuldkommen konkurrence.

(2)

Oprettelsen af et europæisk socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt område, der bygger på mobilitet for enkeltpersoner, bør forbedre kommunikationen mellem personer med henblik på at skabe et reelt »Europa for Borgerne«.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (7), (i det følgende samlet benævnt »2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation«), tager sigte på at skabe et indre marked for elektronisk kommunikation i Fællesskabet, samtidig med at der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem øget konkurrence.

(4)

Denne forordning er ikke et isoleret tiltag, men supplerer og understøtter, for så vidt angår roaming i Fællesskabet, 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation. Disse rammebestemmelser har ikke givet de nationale myndigheder tilstrækkelige instrumenter til at gribe ind på en effektiv og håndfast måde over for prisfastsættelsen for roamingtjenester i Fællesskabet og sikrer derfor ikke, at det indre marked for roamingtjenester er velfungerende. Denne forordning er et hensigtsmæssigt middel til at rette op på denne situation.

(5)

2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation bygger på det princip, at der kun bør pålægges regulerende forhåndsforpligtelser, hvis der ikke er reel konkurrence, og fastsætter bestemmelser om en proces med regelmæssige markedsanalyser og fornyet vurdering af forpligtelserne fra de nationale tilsynsmyndigheders side, som kan føre til pålæggelse af forhåndsforpligtelser over for udbydere, der udpeges som havende en stærk markedsposition. De elementer, der indgår i denne proces, omfatter afgrænsning af relevante markeder i overensstemmelse med Kommissionens henstilling (8) om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (i det følgende benævnt »henstillingen«), analyse af de afgrænsede markeder i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (9), udpegning af udbydere med en stærk markedsposition og pålæggelse af forhåndsforpligtelser på de således udpegede udbydere.

(6)

Henstillingen udpeger det nationale engrosmarked for international roaming på offentlige mobiltelefonnet som et relevant marked, der er underlagt forhåndsregulering. Det arbejde, der er blevet udført af de nationale tilsynsmyndigheder (både enkeltvis og inden for De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe) med at analysere de nationale engrosmarkeder for international roaming, har imidlertid vist, at det endnu ikke har været muligt for nogen national tilsynsmyndighed at gribe effektivt ind over for de høje engrostakster inden for roaming i Fællesskabet på grund af vanskeligheden med at udpege virksomheder med en stærk markedsposition i lyset af de særlige forhold, der gør sig gældende inden for international roaming, bl.a. dens grænseoverskridende karakter.

(7)

Hvad angår detaillevering af internationale roamingtjenester, udpeger henstillingen ikke noget detailmarked for international roaming som et relevant marked, hvilket bl.a. skyldes, at internationale roamingtjenester på detailniveau ikke købes uafhængigt, men kun udgør ét element i en bredere detailpakke, som kunderne køber af deres hjemmeudbyder.

(8)

Desuden er de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at beskytte og fremme interesserne hos mobiltelefonkunder, som normalt er bosiddende på deres område, ikke i stand til at kontrollere adfærden hos netudbydere i det besøgte net, som befinder sig i andre medlemsstater og som kunderne er afhængige af, når de benytter internationale roamingtjenester. Denne forhindring kan også formindske effektiviteten i foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer på basis af deres residualkompetence til at indføre forbrugerbeskyttelsesregler.

(9)

Som følge heraf er medlemsstaterne under pres for at træffe foranstaltninger for at gribe ind over for takstniveauet for international roaming, men ordningen med regulerende forhåndsindgriben fra de nationale tilsynsmyndigheders side i henhold til 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation har ikke vist sig tilstrækkelig til at sætte myndighederne i stand til at gribe afgørende ind for at forsvare forbrugernes interesse på dette særlige område.

(10)

Endvidere opfordres Kommissionen i Europa-Parlamentets beslutning om elektronisk kommunikation i EU, regulering og markeder, 2004 (10), til at tage nye initiativer for at nedbringe de høje takster i den grænseoverskridende mobiltelefontrafik, mens Det Europæiske Råd på sit møde den 23. og 24. marts 2006 konkluderede, at en målrettet, effektiv og integreret informations- og kommunikationsteknologipolitik både på europæisk og nationalt plan er afgørende for at nå Lissabon-strategiens fornyede mål om økonomisk vækst og produktivitet, og noterede i denne sammenhæng, at det var af stor betydning for konkurrenceevnen at nedbringe roamingtaksterne.

(11)

2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, baseret på de overvejelser, der var fremherskende dengang, tog sigte på at fjerne alle handelshindringer mellem medlemsstaterne inden for det område, de harmoniserede, bl.a. hvad angår foranstaltninger, der påvirker roamingtaksterne. Dette bør imidlertid ikke forhindre, at de harmoniserede regler tilpasses andre overvejelser, således at man finder det mest effektive middel til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, samtidig med at betingelserne for det indre markeds funktion forbedres.

(12)

2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, navnlig rammedirektivet bør derfor ændres for at muliggøre en fravigelse af gældende regler, nemlig at taksterne for udbud af tjenester bør fastsættes ved kommercielle aftaler, hvis der ikke foreligger en stærk markedsposition, og dermed give plads for supplerende regulerende forpligtelser, som afspejler de særlige kendetegn ved roamingtjenester i Fællesskabet.

(13)

Detail- og engrosroamingmarkederne har deres helt egne særlige kendetegn, som begrunder ekstraordinære foranstaltninger, som går videre end de ordninger, der ellers er til rådighed under 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation.

(14)

Der bør pålægges regulerende forpligtelser både på detail- og engrosniveau for at beskytte roamingkundernes interesser, idet erfaringen har vist, at nedsættelser af engrostaksterne for roamingtjenester i Fællesskabet ikke altid afspejles i lavere detailtakster for roaming, fordi der mangler incitamenter til at gøre det. På den anden side kunne initiativer til at nedbringe niveauet i detailtaksterne uden at røre ved niveauet i de engrosomkostninger, der knytter sig til at levere tjenesterne, indebære risiko for at forstyrre roamingmarkedets funktion i Fællesskabet.

(15)

Disse regulerende forpligtelser bør træde i kraft snarest muligt, men samtidig give de berørte udbydere en rimelig tidsfrist til at tilpasse deres takster og udbud af tjenester for at sikre, at de overholdes, og bør gælde direkte i alle medlemsstater.

(16)

Der bør benyttes en fælles tilgang til at sikre, at brugere af jordbaserede offentlige mobiltelefonnet under rejse i Fællesskabet ikke betaler for høje takster for roamingtelefonitjenester i Fællesskabet, når de foretager eller modtager talebaserede opkald, hvorved der opnås et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, samtidig med at konkurrencen mellem mobiludbyderne sikres og tilskyndelsen til innovation og forøgelsen af forbrugernes valgmuligheder bevares. I lyset af de involverede tjenesters grænseoverskridende karakter er der behov for denne fælles tilgang, således at mobiludbyderne kan benytte ét sammenhængende regelsæt baseret på objektive kriterier.

(17)

Den mest effektive og proportionale tilgang til regulering af takstniveauet for at foretage og modtage roamingopkald i Fællesskabet består i på fællesskabsniveau at fastsætte en maksimal gennemsnitlig minuttakst på engrosniveau og fastsætte et loft over taksterne på detailniveau ved at indføre en eurotarif. Den gennemsnitlige engrostakst bør finde anvendelse på samtlige kombinationer af to netudbydere i Fællesskabet over en nærmere bestemt periode.

(18)

Eurotariffen bør fastsættes på et niveau, der sikrer udbyderne en tilstrækkelig fortjenstmargen og tilskynder til konkurrerende roamingudbud til lavere takster. Udbyderne bør aktivt og gratis og på en klar og gennemsigtig måde tilbyde alle deres roamingkunder en eurotarif.

(19)

Denne lovgivningsmæssige tilgang bør sikre, at detailtakster for roaming i Fællesskabet mere rimeligt afspejler de underliggende omkostninger, der er forbundet med at levere tjenesten, end det hidtil har været tilfældet. Den maksimale eurotarif, der må tilbydes roamingkunder, bør derfor muliggøre en rimelig fortjenstmargen i forhold til engrosomkostningerne ved at udbyde roamingtjenesten, samtidig med at udbyderne tillades at konkurrere ved at differentiere deres udbud og tilpasse deres takststruktur til markedsforholdene og forbrugernes præferencer. Denne lovgivningsmæssige tilgang bør ikke finde anvendelse på tillægstjenester.

(20)

Denne lovgivningsmæssige tilgang bør være enkel at gennemføre og overvåge for at lette den administrative byrde mest muligt både for de udbydere, som berøres af de krav, den stiller, og for de nationale tilsynsmyndigheder, der har til opgave at overvåge og håndhæve den. Den bør også være gennemskuelig og umiddelbart forståelig for alle mobiltelefonkunder i Fællesskabet. Desuden bør den skabe sikkerhed og forudsigelighed for de udbydere, som tilbyder engros- og detailroamingtjenester. De maksimale minuttakster på engros- og detailniveau bør derfor fastsættes i denne forordning.

(21)

Den således fastlagte maksimale gennemsnitlige minuttakst på engrosniveau bør tage hensyn til de forskellige elementer, der indgår i et roamingopkald i Fællesskabet, herunder udgifter til originering og terminering af opkald over mobilnet, samt overheads og udgifter til signalering og transit. Det mest hensigtsmæssige benchmark for originering og terminering af opkald er den gennemsnitlige mobiltermineringstakst, som anvendes af mobilnetudbydere i Fællesskabet, og som beregnes på grundlag af oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder og offentliggøres af Kommissionen. Den maksimale gennemsnitlige minuttakst i henhold til denne forordning bør derfor fastsættes under hensyntagen til den gennemsnitlige mobiltermineringstakst, der kan tjene som benchmark for de medgåede omkostninger. Den maksimale gennemsnitlige minuttakst på engrosniveau bør nedsættes en gang om året for at tage hensyn til de nedskæringer i mobiltermineringstaksterne, som de nationale tilsynsmyndigheder gennemfører med regelmæssige mellemrum.

(22)

Den eurotarif, der bør gælde på detailniveau, bør give roamingkunder sikkerhed for, at de ikke betaler en for høj takst, når de foretager eller modtager et reguleret roamingopkald, samtidig med at hjemmeudbyderne får tilstrækkeligt råderum til at differentiere de produkter, de tilbyder kunderne.

(23)

Alle forbrugere bør uden ekstraudgifter eller forhåndsbetingelser have mulighed for at vælge en simpel roamingtakst, som ikke overstiger regulerede takster. En rimelig margin mellem engrosomkostningerne og detailprisen bør sikre, at udbyderne kan få dækket alle deres særlige roamingomkostninger på detailniveau herunder en passende andel af udgifter til markedsføring og tilskud til mobiltelefoner, samtidig med, at der er tilstrækkeligt til at sikre en rimelig fortjeneste. Indførelsen af en eurotarif er en hensigtsmæssig måde til både at sikre beskyttelse for forbrugerne og fleksibilitet for udbyderne. Som det er tilfældet på engrosniveau bør de maksimale eurotariffer nedsættes en gang om året.

(24)

Nye roamingkunder bør modtage fuldstændige oplysninger om de forskellige eksisterende takster for roaming i Fællesskabet, herunder de takster, som er i overensstemmelse med eurotariffen. Eksisterende roamingkunder bør have mulighed for at vælge en ny takst, som er i overensstemmelse med eurotariffen eller en hvilken som helst anden takst inden for et vist tidsrum. Med hensyn til eksisterende roamingkunder, som ikke foretager et sådant valg inden for dette tidsrum, bør der skelnes mellem de kunder, som allerede havde valgt en bestemt roamingtakst eller -pakke før denne forordnings ikrafttræden og de kunder, som ikke havde foretaget et valg. Sidstnævnte bør automatisk opkræves en takst, der overholder denne forordning. Roamingkunder, som allerede nyder godt af særlige roamingtakster eller -pakker, der opfylder deres individuelle behov, og som de har valgt af den årsag, bør bibeholde deres nuværende takstvilkår, medmindre de efter en påmindelse om deres nuværende takstforhold giver udtryk for et andet valg inden for det fastsatte tidsrum. Sådanne særlige roamingtakster kan f.eks. omfatte »flat-rate« roamingtakster, ikke offentligt tilgængelige takster, takster med yderligere faste roaminggebyrer, takster med minutpriser, som er lavere end den maksimale eurotarif eller takster med opkaldsafgifter.

(25)

Udbyderne af detailroamingtjenester i Fællesskabet bør gives en tidsfrist, inden for hvilken de kan tilpasse deres priser til de lofter, der er fastsat i denne forordning.

(26)

Tilsvarende bør udbydere af engrosroamingtjenester i Fællesskabet have en tilpasningsperiode for at anvende de lofter, der er fastsat i denne forordning.

(27)

Da det i nærværende forordning bestemmes, at direktiverne, som udgør 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, ikke berører særlige foranstaltninger, der vedtages for at regulere roamingtakster for mobiltaletelefoniopkald i Fællesskabet, og da udbydere af roamingtjenester i Fællesskabet i henhold til denne forordning kan blive nødt til at foretage ændringer i deres detailroamingtakster for at opfylde kravene i forordningen, bør sådanne ændringer ikke give mobilkunder ret til i henhold til den nationale gennemførelseslovgivning om 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation at opsige deres kontrakter.

(28)

Denne forordning bør ikke berøre innovative tilbud til forbrugere, som er gunstigere end den maksimale eurotarif, der er fastsat i denne forordning, men bør derimod tilskynde til innovative tilbud til roamingkunderne til lavere takster. Denne forordning gør det ikke nødvendigt at genindføre roamingtakster i tilfælde, hvor de er blevet helt afskaffet, eller at forhøje hidtidige roamingtakster til de lofter, der er fastsat i denne forordning.

(29)

Hjemmeudbydere kan tilbyde en månedlig alt inkluderende »flat-rate« pris for rimelig anvendelse, som ikke er underlagt noget takstloft. Denne »flat-rate« pris kan også omfatte roaming i Fællesskabet og/eller datakommunikationstjenester (herunder SMS (Short Message Service) og MMS (Multimedia Messaging Service)) i Fællesskabet.

(30)

For at sikre at alle brugere af mobiltaletelefoni kan drage fordel af denne forordnings bestemmelser bør kravene til detailpriserne finde anvendelse, uanset om roamingkunderne har en kontrakt om forudgående eller efterfølgende afregning med deres hjemmeudbyder, og uanset om hjemmeudbyderen råder over sit eget net, er en virtuel mobilnetudbyder eller gensælger af mobiltaletelefonitjenester.

(31)

I tilfælde af, at udbydere af mobiltelefonitjenester i Fællesskabet befinder sig i en situation, hvor fordelene for deres kunder ved interoperabilitet og end-to-end forbindelser trues som følge af opsigelse eller trussel om opsigelse af deres roamingaftaler med mobilnetudbydere i andre medlemsstater, eller er ude af stand til at tilbyde deres kunder mobiltelefonitjenester i en anden medlemsstat, fordi de ikke har en aftale med mindst én engrosnetudbyder, bør de nationale tilsynsmyndigheder om nødvendigt anvende de beføjelser, de er tillagt i medfør af artikel 5 i adgangsdirektivet til at sikre tilstrækkelig adgang og samtrafik for at garantere en sådan end-to-end forbindelse og interoperabilitet af tjenester under hensyntagen til målsætningerne i artikel 8 i rammedirektivet, herunder navnlig skabelsen af et velfungerende indre marked for elektroniske kommunikationstjenester.

(32)

For at forbedre gennemsigtigheden i detailtaksterne for at foretage og modtage regulerede roamingopkald i Fællesskabet og for at hjælpe roamingkunder med at træffe afgørelse om brugen af deres mobiltelefon under rejse i udlandet bør udbyderne af mobiltelefonitjenester gøre det muligt for deres roamingkunder nemt og gratis at indhente oplysninger om de roamingtakster, der gælder for dem, når de foretager eller modtager opkald i en besøgt medlemsstat. Desuden bør udbyderne efter anmodning og gratis give deres kunder yderligere oplysninger om minuttaksten eller dataenhedstaksten (inklusive moms) for at foretage eller modtage talebaserede opkald og også for at sende eller modtage SMS, MMS og andre datakommunikationstjenester i den besøgte medlemsstat.

(33)

Gennemsigtighed indebærer også, at udbyderne giver oplysninger om roamingtaksterne, navnlig eurotariffen og den alt inkluderende »flat-rate« pris såfremt en sådan tilbydes, når der tegnes abonnement og hver gang, der sker ændringer i roamingtaksterne. Hjemmeudbydere bør orientere om roamingtakster på hensigtsmæssig vis, f.eks. gennem regninger, internettet, tv-reklamer eller med post. Hjemmeudbydere bør sikre, at alle deres roamingkunder er klar over, at der findes regulerede takster, og tilsende dem en klar og saglig meddelelse om betingelserne for eurotariffen og retten til at skifte til og fra den.

(34)

De nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at udføre opgaver under 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, bør tildeles de nødvendige beføjelser til at overvåge og håndhæve forpligtelserne i denne forordning inden for deres område. De bør også overvåge udviklingen i taksterne for tale- og datatjenester for mobiltelefonkunder, der roamer i Fællesskabet, herunder om nødvendigt de særlige omkostninger, der er forbundet med at foretage eller modtage roamingopkald i Fællesskabets mest perifere regioner, og nødvendigheden af at sikre, at disse omkostninger i tilstrækkelig grad kan dækkes ind på engrosmarkedet, samt at trafikstyringsmetoder ikke anvendes til at begrænse valgmulighederne til skade for kunderne. De bør sikre, at der stilles opdaterede oplysninger om anvendelsen af denne forordning til disposition for interesserede parter, og offentliggøre resultaterne af denne overvågning hvert halve år. Oplysningerne bør opdeles efter, om der er tale om erhvervskunder, og om der er tale om efterfølgende betaling eller forudbetaling.

(35)

Indenlandsk roaming i Fællesskabets mest perifere regioner, hvor mobiltelefontilladelserne afviger fra dem, der tildeles for resten af landets territorium, kan gøres til genstand for takstnedsættelser, som svarer til dem der gælder på roamingmarkedet i Fællesskabet. Gennemførelsen af denne forordning bør ikke medføre, at kunder, som anvender indenlandske roamingtjenester, prismæssigt stilles ringere end kunder, der anvender grænseoverskridende roamingtjenester i Fællesskabet. Med henblik herpå kan de nationale myndigheder træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med fællesskabsretten.

(36)

I betragtning af at nye mobildatakommunikationstjenester vinder stadig mere frem parallelt med taletelefoni, bør nærværende forordning også gøre det muligt at overvåge udviklingen på markedet for disse tjenester. Kommissionen bør derfor også overvåge markedet for roamingtjenester for datakommunikation herunder SMS og MMS.

(37)

Medlemsstaterne bør indføre sanktioner, som pålægges ved overtrædelse af denne forordning.

(38)

Eftersom målene for denne forordning, nemlig at oprette en fælles tilgang, der skal sikre, at brugerne af offentlige mobiltelefonnet under rejse i Fællesskabet ikke betaler for høje takster for roamingtjenester i Fællesskabet, når de foretager eller modtager talebaserede opkald, hvorved der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, samtidig med at konkurrencen mellem mobiltelefonudbyderne sikres, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på en sikker, harmoniseret og passende måde og dermed bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(39)

Denne fælles tilgang bør være gældende i en begrænset periode. Denne forordning kan på baggrund af resultaterne af en revision fra Kommissionens side forlænges eller ændres. Kommissionen bør undersøge forordningens effektive virkning og hvilket bidrag den har ydet til gennemførelsen af rammebestemmelserne og et velfungerende indre marked og også undersøge, hvilke konsekvenser forordningen har haft for mindre udbydere af mobiltelefoni i Fællesskabet og for deres stilling på roamingmarkedet i Fællesskabet -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning indføres en fælles tilgang for at sikre at brugere af offentlige mobiltelefonnet under rejse i Fællesskabet ikke betaler for høje takster for roamingtjenester i Fællesskabet, når de foretager og modtager opkald, hvorved der opnås et velfungerende indre marked og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, samtidig med at konkurrencen mellem mobiltelefonudbyderne sikres og at incitamenter til innovation og valgmuligheder for forbrugerne bevares. Den fastsætter regler for de takster, som mobiludbyderne må opkræve for levering af internationale roamingtjenester for talebaserede opkald med originering og terminering i Fællesskabet, og gælder både for takster, der opkræves mellem netudbydere på engrosniveau, og for takster, der opkræves af hjemmeudbyderne på detailniveau.

2.   Ved denne forordning fastsættes også bestemmelser, som tager sigte på at øge prisgennemsigtigheden og forbedre oplysningerne om takster til brugerne af roamingtjenester i Fællesskabet.

3.   Denne forordning udgør en specifik foranstaltning, jf. artikel 1, stk. 5, i rammedirektivet.

4.   Takstlofterne i denne forordning angives i euro. Såfremt takster, som berøres af artikel 3 og 4, angives i andre valutaer, fastsættes de indledende takstlofter i henhold til disse artikler i de pågældende valutaer under anvendelse af de referencevalutakurser, der var gældende den 30. juni 2007, som offentliggjort af Den Europæiske Centralbank i Den Europæiske Unions Tidende. I forbindelse med de efterfølgende takstnedsættelser, jf. artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, omregnes de ændrede værdier under anvendelse af de referencevalutakurser, der offentliggøres på samme måde én måned forud for datoen for ikrafttrædelsen af de ændrede takster.

Artikel 2

Definitioner

1.   Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i adgangsdirektivet, artikel 2 i rammedirektivet og artikel 2 i forsyningspligtdirektivet anvendelse.

2.   Ud over definitionerne i stk. 1 forstås ved:

a)

»eurotarif« en takst, som ikke overstiger den i artikel 4 fastsatte maksimumtakst, som en hjemmeudbyder kan opkræve for levering af regulerede roamingopkald i overensstemmelse med nævnte artikel

b)

»hjemmeudbyder« et selskab, der leverer jordbaserede offentlige mobiltelefontjenester til en roamingkunde enten gennem sit eget net eller som virtuel mobil-netudbyder eller gensælger

c)

»hjemmenet« et jordbaseret offentligt mobiltelefonnet, der er beliggende i en medlemsstat og benyttes af en hjemmeudbyder til levering af jordbaserede offentlige mobiltelefontjenester til en roamingkunde

d)

»roaming i Fællesskabet« en roamingkundes benyttelse af en mobiltelefon eller et andet apparat til at foretage eller modtage opkald i Fællesskabet, mens den pågældende befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvori kundens hjemmenet er beliggende, ved brug af aftaler mellem udbyderen af hjemmenettet og udbyderen af det besøgte net

e)

»reguleret roamingopkald« en roamingkundes mobiltaletelefoniopkald med originering i et besøgt net og terminering i et offentligt telefonnet i Fællesskabet eller en roamingkundes modtagelse af et opkald med originering i et offentligt telefonnet i Fællesskabet og terminering i et besøgt net

f)

»roamingkunde« en kunde hos en udbyder af jordbaserede offentlige mobiltelefontjenester ved hjælp af et jordbaseret offentligt mobiltelefonnet beliggende i Fællesskabet, hvis kontrakt eller aftale med vedkommendes hjemmeudbyder gør det muligt at benytte en mobiltelefon eller et andet apparat til at foretage eller modtage opkald på et besøgt net ved brug af aftaler mellem udbyderen af hjemmenettet og udbyderen af det besøgte net

g)

»besøgt net« et jordbaseret offentligt mobiltelefonnet beliggende i en anden medlemsstat end den, hvori hjemmenettet er beliggende, der giver en roamingkunde mulighed for at foretage eller modtage opkald ved brug af aftaler med udbyderen af hjemmenettet.

Artikel 3

Engrostakster for foretagelse af regulerede roamingopkald

1.   Den gennemsnitlige engrostakst, som udbyderen af et besøgt net må opkræve af udbyderen af en roamingkundes hjemmenet for levering af et reguleret roamingopkald med originering i det besøgte net, inklusive udgifter til bl.a. originering, transittjenester og terminering, må ikke overstige 0,30 EUR pr. minut.

2.   Denne gennemsnitlige engrostakst finder anvendelse på en hvilken som helst kombination af to netudbydere og beregnes over en periode på 12 måneder eller mindre, hvis der er mindre end 12 måneder til udløbet af denne forordning. Den gennemsnitlige maksimale engrostakst nedsættes til 0,28 EUR og 0,26 EUR henholdsvis den 30. august 2008 og den 30. august 2009.

3.   Den i stk. 1 omhandlede gennemsnitlige engrostakst beregnes ved at dividere den samlede engrosroamingindtægt med det samlede antal engrosroamingminutter til foretagelse af engrosroamingopkald i Fællesskabet, der sælges af den pågældende netudbyder i løbet af den pågældende periode. Udbyderen af det besøgte net kan skelne mellem takster i høj- og lavtakstperioder.

Artikel 4

Detailtakster for regulerede roamingopkald

1.   Hjemmeudbydere er forpligtet til klart og tydeligt at tilvejebringe og aktivt tilbyde alle deres roamingkunder en eurotarif i overensstemmelse med stk. 2. Eurotariffen må ikke indebære tillægsudgifter til abonnement eller andre faste eller regelmæssige udgifter, og den kan kombineres med en hvilken som helst anden detailtakst.

Når hjemmeudbydere fremsætter sådanne tilbud, skal de minde de roamingkunder, som forud for den 30. juni 2007 havde valgt en særlig roamingtakst eller -pakke, om vilkårene for denne takst eller pakke.

2.   Den detailtakst, eksklusive moms, for en eurotarif, som en hjemmeudbyder må opkræve af sin roamingkunde for levering af et reguleret roamingopkald, kan variere fra roamingopkald til roamingopkald, men må ikke overstige 0,49 EUR pr. minut for ethvert foretaget opkald eller 0,24 EUR pr. minut for ethvert modtaget opkald. Prisloftet for foretagne opkald nedsættes til 0,46 EUR og 0,43 EUR og for modtagne opkald til 0,22 EUR og 0,19 EUR henholdsvis den 30. august 2008 og den 30. august 2009.

3.   Alle roamingkunder skal have tilbud om den i stk. 2 omhandlede tarif.

Alle eksisterende roamingkunder skal have lejlighed til inden den 30. juli 2007 udtrykkeligt at vælge en eurotarif eller en hvilken som helst anden roamingtakst, og har en frist på to måneder til at gøre deres hjemmeudbyder bekendt med deres valg. Den ønskede takst finder anvendelse senest en måned efter hjemmeudbyderens modtagelse af kundens anmodning.

Roamingkunder, som ikke har foretaget et valg inden for nævnte frist på to måneder, tildeles automatisk den i stk. 2 omhandlede eurotarif.

Roamingkunder, som allerede inden den 30. juni 2007 udtrykkeligt havde valgt en særlig roamingtakst eller -pakke, som er forskellig fra den takst, de ville blive opkrævet, hvis de ikke havde foretaget et sådant valg, og som ikke giver udtryk for noget valg i overensstemmelse med dette stykke, bibeholder deres hidtidige valgte takst eller pakke.

4.   Alle roamingkunder kan på et hvilket som helst tidspunkt efter afslutningen af proceduren i stk. 3 anmode om at skifte til eller fra eurotariffen. Et sådant skift skal foretages én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen, skal være gratis og må ikke indebære betingelser eller begrænsninger vedrørende andre elementer i abonnementet. Hjemmeudbyderen kan udsætte skiftet indtil den tidligere roamingtakst har været gældende i en nærmere fastsat minimumsperiode, som ikke må overskride tre måneder.

Artikel 5

Anvendelsen af artikel 3 og 6

1.   Artikel 3 finder anvendelse fra den 30. august 2007.

2.   Artikel 6, stk. 1 og 2, finder anvendelse fra den 30. september 2007.

Artikel 6

Gennemsigtighed i detailtakster

1.   For at henlede roamingkunders opmærksomhed på, at de vil blive underlagt roamingtakster, når de foretager og modtager opkald, giver hver hjemmeudbyder undtagen i de tilfælde, hvor en roamingkunde har meddelt hjemmeudbyderen, at han ikke ønsker det, automatisk, uden unødig forsinkelse og gratis ved hjælp af en beskedtjeneste, når vedkommende rejser ind i en anden medlemsstat, end den hvori hans hjemmenet er beliggende, roamingkunden basale personaliserede takstoplysninger om de roamingtakster (inklusive moms), der gælder når denne kunde foretager og modtager opkald i den besøgte medlemsstat.

Disse basale personaliserede takstoplysninger omfatter den maksimale takst, som kunden kan underlægges i henhold til vedkommendes takstordning for opkald fra det besøgte land til medlemsstaten, hvori hjemmenettet er beliggende og for modtagne opkald. De omfatter også det gratis nummer, der henvises til i stk. 2, for at få mere detaljerede oplysninger.

En kunde, som har givet meddelelse om, at han ikke ønsker de automatiske beskeder, har til enhver tid ret til og gratis at anmode om, at hjemmeudbyderen yder denne service igen.

Hjemmeudbyderne giver automatisk og gratis gennem et talebaseret opkald blinde og synshæmmede de basale personaliserede takstoplysninger, hvis de anmoder om dette.

2.   Ud over bestemmelserne i stk. 1 har kunder ret til at anmode om og gratis modtage mere detaljerede personaliserede takstoplysninger om de roamingtakster, der gælder for telefonopkald, SMS, MMS og andre datakommunikationstjenester gennem et mobilopkald eller via SMS. En sådan anmodning foretages på et gratis nummer, som hjemmeudbyderen opretter til dette formål.

3.   Hjemmeudbyderne giver alle brugere fuld oplysning om gældende roamingtakster og navnlig eurotariffen, når der tegnes abonnement. De giver også uden unødig forsinkelse hver gang, der sker en takstændring, deres roamingkunder ajourførte oplysninger om gældende roamingtakster.

Hjemmeudbyderne foretager det fornødne til at sikre, at alle deres roamingkunder har kendskab til eurotariffen. Hjemmeudbyderne skal navnlig inden den 30. juli 2007. orientere alle roamingkunder om betingelserne for eurotariffen på en klar og saglig måde. De skal derefter med faste mellemrum sende en påmindelse til alle kunder, der har valgt en anden takst.

Artikel 7

Tilsyn og håndhævelse

1.   De nationale tilsynsmyndigheder overvåger og fører tilsyn med overholdelsen af denne forordning på deres område.

2.   De nationale tilsynsmyndigheder offentliggør ajourførte oplysninger om anvendelsen af denne forordning, navnlig artikel 3 og 4, på en sådan måde, at interesserede parter har nem adgang til oplysningerne.

3.   Med henblik på gennemførelsen af den i artikel 11 omhandlede revision overvåger de nationale tilsynsmyndigheder udviklingen i engros- og detailtaksterne for levering af tale- og datakommunikationstjenester til roamingkunder, herunder SMS og MMS, og herunder i Fællesskabets mest perifere regioner, som omhandlet i artikel 299, stk. 2, i traktaten. De nationale tilsynsmyndigheder skal også være opmærksomme på den særlige ufrivillige roaming i grænseområder mellem nabomedlemsstater og overvåge, om trafikstyringsmetoder anvendes til skade for kunderne. Resultaterne af denne overvågning indberettes til Kommissionen hver sjette måned og opdeles efter, om der er tale om erhvervskunder, og om der er tale om efterfølgende eller forudgående betaling.

4.   De nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at kræve, at virksomheder, der er underlagt forpligtelserne i denne forordning, afgiver alle oplysninger af relevans for gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning. Virksomhederne afgiver oplysningerne, så snart de anmodes herom, under overholdelse af de frister og i den detaljeringsgrad, som den nationale tilsynsmyndighed kræver.

5.   De nationale tilsynsmyndigheder kan på eget initiativ gribe ind for at sikre overholdelsen af denne forordning. Navnlig skal de om nødvendigt anvende de beføjelser, de er tillagt i medfør af artikel 5 i adgangsdirektivet til at sikre tilstrækkelig adgang og samtrafik for at garantere end-to-end forbindelse og interoperabilitet inden for roamingtjenester.

6.   Konstaterer en national tilsynsmyndighed, at der er forekommet en overtrædelse af forpligtelserne i denne forordning, har den beføjelse til at kræve, at overtrædelsen øjeblikkeligt ophører.

Artikel 8

Bilæggelse af tvister

1.   I tilfælde af tvister mellem virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en medlemsstat, i forbindelse med de forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning, finder tvistbilæggelsesprocedurerne i artikel 20 og 21 i rammedirektivet anvendelse.

2.   Medlemsstaterne sikrer adgang til de udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer, der er fastlagt i artikel 34 i forsyningspligtdirektivet i tilfælde af uløste tvister, der involverer en forbruger eller en slutbruger, og der vedrører spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes karakter og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse sanktionsbestemmelser senest 30. marts 2008 og underretter den omgående om enhver ændring heraf.

Artikel 10

Ændring af direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)

Følgende stykke tilføjes artikel 1 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet):

»5.   Dette direktiv og særdirektiverne berører ikke specifikke foranstaltninger, som måtte blive vedtaget til regulering af de internationale roamingtakster i offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet.«

Artikel 11

Revision

1.   Kommissionen tager denne forordnings funktion op til revision og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. december 2008. Kommissionen vurderer navnlig, om målene i denne forordning er nået. I rapporten foretager den en gennemgang af udviklingen i engros- og detailtaksterne for levering af taletelefoni- og datakommunikationstjenester, herunder SMS og MMS, til roamingkunder og fremsætter eventuelt henstillinger vedrørende behovet for en regulering af disse tjenester. Kommissionen kan med henblik herpå anvende de oplysninger, som den har modtaget i medfør af artikel 7, stk. 3.

2.   I rapporten foretager Kommissionen en evaluering af, om der på baggrund af udviklingen i markeds- og konkurrencesituationen og forbrugerbeskyttelsen er behov for at forlænge forordningens gyldighedsperiode efter udløbet af den i artikel 13 fastsatte periode eller for at ændre den under hensyntagen til takstudviklingen for mobiltelefoni- og datakommunikationstjenester på nationalt plan og forordningens konsekvenser for mindre, uafhængige eller nystartede udbyderes konkurrencesituation. Hvis Kommissionen anser det for nødvendigt, forelægger den et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 12

Underretningskrav

Medlemsstaterne underretter senest den 30. august 2007. Kommissionen om navnet på de nationale tilsynsmyndigheder, som vil være ansvarlig for at udføre opgaverne i henhold til denne forordning.

Artikel 13

Ikrafttræden og udløb

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den udløber den 30. juni 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

A. MERKEL

Formand


(1)  EUT C 324 af 30.12.2006, s. 42.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 23.5.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.6.2007.

(3)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.

(4)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.

(5)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(6)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.

(7)  EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. Ændret ved direktiv 2006/24/EF (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 54).

(8)  EUT L 114 af 8.5.2003, s. 45.

(9)  EFT C 165 af 11.7.2002, s. 6.

(10)  EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 143.