27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/1

—

Estland 83,4.

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/2

(1)

I forbindelse med udvidelsen af Fællesskabet pr. 1. januar 1995 og 1. maj 2004 blev der ikke indsat oplysninger på sprogene i de nye medlemsstater, der tiltrådte Fællesskabet på nævnte datoer, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3149/92 (3). Disse oplysninger på de pågældende sprog bør derfor indsættes.

(2)

Med henblik på at skabe overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 725/2007 (4), der tilpasser forordning (EØF) nr. 3149/92 som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2007.

(3)

Forordning (EØF) nr. 3149/92 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1)

Artikel 7, stk. 5, tredje afsnit, affattes således:

»Den angivelse til forsendelse, der udstedes af afgangsinterventionsorganet, indeholder en af oplysningerne i bilaget.«

2)

Bilaget til nærværende forordning indsættes som bilag.

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/4

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3149/92 (2) indeholder påtegninger på alle Fællesskabets sprog i dets sammensætning pr. 31. december 2006. Disse påtegninger bør suppleres på bulgarsk og rumænsk.

(2)

Forordning (EØF) nr. 3149/92 bør ændres i overensstemmelse hermed —

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/6

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/8

(1)

Der er i forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat regler om overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og geder og om foranstaltninger til udryddelse, der skal iværksættes efter bekræftet forekomst af en transmissibel spongiform encephalopati (TSE) hos får og geder.

(2)

I oktober 2005 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en udtalelse om klassificering af atypiske TSE-tilfælde hos små drøvtyggere. Det konkluderes i EFSA's udtalelse, at en operationel definition af atypisk scrapie er mulig, og der opstilles elementer, der indgår i en klassificering af scrapietilfælde. EFSA anbefaler endvidere, at der anvendes overvågningsprogrammer, herunder test og prøveudtagning, med henblik på at kunne påvise alle former for TSE hos små drøvtyggere.

(3)

Der bør derfor indføres definitioner af TSE hos små drøvtyggere, scrapietilfælde, klassisk scrapietilfælde og atypisk scrapietilfælde.

(4)

Hvis et dyr, der er slagtet med henblik på konsum, er fundet positivt ved en hurtig test i henhold til de eksisterende bestemmelser, dvs. bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001, destrueres, ud over den slagtekrop, der er fundet positiv, mindst den slagtekrop, der i den samme slagtelinje er umiddelbart foran den slagtekrop, der er fundet positiv, og de to slagtekroppe, der følger umiddelbart efter den slagtekrop, der er fundet positiv.

(5)

Kravet om komplet destruktion af tre slagtekroppe, der i den samme slagtelinje er umiddelbart før eller efter den slagtekrop, der er fundet positiv ved en hurtig test, er ude af proportioner i forhold til risikoen. De pågældende slagtekroppe bør kun destrueres, hvis resultatet af en hurtig test bekræftes som positivt eller inkonklusivt efter undersøgelse ved hjælp af referencemetoderne.

(6)

I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved Kommissionen forordning (EF) nr. 214/2005 (2) og (EF) nr. 1041/2006 (3), skal der gennemføres intensiverede overvågningsprogrammer vedrørende geder og får, efter at der i 2005 blev påvist bovin spongiform encephalopati (BSE) hos en ged og der havde været tre usædvanlige TSE-tilfælde hos får, hvor BSE ikke kunne udelukkes. De pågældende overvågningsprogrammer bør tages op til revision i lyset af resultaterne af to års intensiverede undersøgelser, som ikke har medført påvisning af nogen yderligere BSE-tilfælde hos får eller geder. For at sikre en effektiv gennemførelse af programmerne bør de reviderede overvågningskrav anvendes fra den 1. juli 2007.

(7)

Programmerne for overvågning af får og geder bør vurderes og tages op til revision i lyset af nye videnskabelige data.

(8)

Resultaterne af den intensiverede overvågning af får og geder underbygger den opfattelse, at den eksisterende politik vedrørende nedslagning og genindsætning af TSE-inficerede flokke er ude af proportioner. Dertil kommer, at en række problemer, navnlig med hensyn til genindsætning af inficerede flokke, hæmmer en effektiv gennemførelse af foranstaltninger efter påvisning af TSE i en flok.

(9)

Den 8. marts 2007 vedtog EFSA en udtalelse om visse aspekter vedrørende TSE-risikoen hos får og geder. I udtalelsen siger EFSA, at der ikke er dokumentation for en epidemiologisk eller molekylær forbindelse med klassisk og/eller atypisk scrapie og TSE hos mennesker, og at BSE-agensen er den eneste TSE-agens, der er identificeret som zoonotisk. EFSA udtaler endvidere, at de eksisterende diskriminatoriske test, der i henhold til EF-lovgivningen skal anvendes til at skelne mellem scrapie og BSE, er pålidelige, når det gælder differentiering mellem BSE og klassisk og atypisk scrapie.

(10)

Også andre faktorer bekræfter behovet for at revurdere TSE-udryddelsesforanstaltningerne vedrørende små drøvtyggere, f.eks. den manglende videnskabelige dokumentation for, at scrapie kan overføres til mennesker, udelukkelse af BSE i forbindelse med TSE-tilfælde blandt små drøvtyggere og påvisning af atypiske TSE-tilfælde, der kun spreder sig i begrænset omfang i en flok, men som også forekommer hos får med genotyper, der betragtes som resistente over for BSE og klassisk scrapie.

(11)

Det er almindeligt kendt, at fåre- og gedesektorens struktur er forskelligartet i Fællesskabet, og medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende alternative politikker, forudsat at der er fastsat harmoniserede regler.

(12)

Et af de strategiske mål i Kommissionens TSE-køreplan, der blev vedtaget den 15. juli 2005, er at revidere udryddelsesforanstaltningerne vedrørende små drøvtyggere, idet der tages hensyn til de nye diagnostiske redskaber, samtidig med at det eksisterende forbrugerbeskyttelsesniveau opretholdes

(13)

Den 13. juli 2006 vedtog EFSA en udtalelse om avlsprogrammerne med henblik på TSE-resistens hos får. I udtalelsen konkluderer EFSA, at avlsprogrammerne øger fårepopulationers robusthed over for de TSE-typer, man kender i dag, og derfor bidrager til bedre dyresundhed og bedre forbrugerbeskyttelse. Endvidere fremsatte EFSA anbefalinger vedrørende bestemmelse af prionproteingenotypen.

(14)

I henhold til artikel 6a i forordning (EF) nr. 999/2001 kan medlemsstaterne iværksætte avlsprogrammer med henblik på selektion af TSE-resistens hos deres egne fårepopulationer. Det er nødvendigt at indføre harmoniserede minimumskrav til sådanne avlsprogrammer.

(15)

Forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Kommissionens beslutning 2003/100/EF af 13. februar 2003 om minimumskrav til udarbejdelse af avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får (4) er ikke længere relevant, da bestemmelserne i den nu erstattes af bestemmelserne i denne forordning. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør nævnte beslutning ophæves.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/21

(1)

Medlemsstaterne udarbejder rapporter om den praktiske gennemførelse, som indgår i grundlaget for den periodiske rapport, der udarbejdes af Kommissionen om gennemførelsen af Fællesskabets bestemmelser om sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, i henhold til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (3) og særdirektiverne i henhold til dette direktivs artikel 16, stk. 1, dvs. Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (4), Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (5), Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (6), Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (7), Rådets direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler (8), Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (9), Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (10), Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (11), Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (12), Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden (13), Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (14), Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (15), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære (16), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (17), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (18), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (19) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (20).

(2)

Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (21), Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (22) og Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (23) indeholder også bestemmelser om udarbejdelse af en gennemførelsesrapport.

(3)

Bestemmelserne om udarbejdelse af rapporter i særdirektiverne i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF og i direktiv 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF afviger fra hinanden både med hensyn til hyppighed og indhold.

(4)

Medlemsstaternes forpligtelse til at aflægge rapport om den praktiske gennemførelse og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport på grundlag af de nationale rapporter er en vigtig etape i lovgivningsprocessen, hvor der kan gøres status og foretages en evaluering af de forskellige aspekter af den praktiske gennemførelse af direktiverne; denne forpligtelse bør derfor udstrækkes til de direktiver, der ikke indeholder bestemmelser om udarbejdelse af rapporter, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (24), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i direktiv 89/391/EØF) (25) og Rådets direktiv 83/477/EØF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (andet særdirektiv i henhold til artikel 8 i direktiv 80/1107/EØF) (26).

(5)

Det er derfor nødvendigt at ensrette bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF, i særdirektiverne i henhold til artikel 16, stk. 1, i dette direktiv, og i direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF.

(6)

I henhold til Kommissionens meddelelse »Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006« skal der udarbejdes forslag til retsakter, hvorved gennemførelsesrapporterne kan forenkles og rationaliseres; dette område er ligeledes blevet udpeget som en af prioriteringerne med henblik på at forenkle fællesskabslovgivningen i forbindelse med det arbejde, der skal udføres som led i initiativet for bedre lovgivning.

(7)

Rapporteringen bør forenkles, idet det bestemmes, at alle de nationale rapporter om den praktiske gennemførelse skal fremsendes til Kommissionen med samme hyppighed, og at der kun skal udarbejdes en enkelt rapport om den praktiske gennemførelse, der skal indeholde en generel del om alle direktiverne og særlige kapitler om de aspekter, der er specifikke for hvert enkelt direktiv. Disse bestemmelser og navnlig indsættelsen af en ny artikel 17a i direktiv 89/391/EØF vil desuden gøre det muligt også at lade rapporteringen om gennemførelsen omfatte de særdirektiver i henhold til 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, der ikke indeholder bestemmelser om udarbejdelse af rapporter, nemlig direktiv 2000/54/EF og 2004/37/EF, og alle fremtidige direktiver i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF.

(8)

Det forekommer passende at fastsætte hyppigheden for medlemsstaternes udarbejdelse og fremsendelse af disse rapporter til Kommissionen til hvert femte år; undtagelsesvist bør den første rapport dog omfatte en længere periode; rapporterne bør være ensartet opbygget for nemmere at kunne anvendes; de bør udformes på grundlag af et spørgeskema, der opstilles af Kommissionen efter samråd med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, og indeholde relevante oplysninger om den forebyggende indsats i medlemsstaterne, så Kommissionen kan tage hensyn til alle relevante resultater fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for fyldestgørende at kunne evaluere, hvordan lovgivningen fungerer i praksis.

(9)

Kommissionen har i overensstemmelse med traktatens artikel 138, stk. 2, hørt de europæiske arbejdsmarkedsparter om, hvordan en fællesskabsindsats på dette område eventuelt kan udformes.

(10)

Efter denne høring fandt Kommissionen en fællesskabsindsats hensigtsmæssig og hørte på ny de europæiske arbejdsmarkedsparter om indholdet af det påtænkte forslag, jf. traktatens artikel 138, stk. 3.

(11)

Efter denne anden høringsfase har arbejdsmarkedets parter ikke meddelt Kommissionen, at de ønsker at indlede en proces, der kan føre til indgåelse af en aftale, jf. traktatens artikel 138, stk. 4.

(12)

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre de ændringer, der fremgår af dette direktiv, i national lovgivning, hvilket i betragtning af dette direktivs særlige beskaffenhed, og såfremt det er hensigtsmæssigt, kan ske i form af administrative foranstaltninger —

1)

artikel 18, stk. 3 og 4, i direktiv 89/391/EØF

2)

artikel 10, stk. 3 og 4, i direktiv 89/654/EØF

3)

artikel 10, stk. 3 og 4, i direktiv 89/655/EØF

4)

artikel 10, stk. 3 og 4, i direktiv 89/656/EØF

5)

artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 90/269/EØF

6)

artikel 11, stk. 3 og 4, i direktiv 90/270/EØF

7)

artikel 10, stk. 3 og 4, i direktiv 91/383/EØF

8)

artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 92/29/EØF

9)

artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 92/57/EØF

10)

artikel 11, stk. 4 og 5, i direktiv 92/58/EØF

11)

artikel 14, stk. 4, 5 og 6, i direktiv 92/85/EØF

12)

artikel 12, stk. 4, i direktiv 92/91/EØF

13)

artikel 13, stk. 4, i direktiv 92/104/EØF

14)

artikel 13, stk. 3 og 4, i direktiv 93/103/EF

15)

artikel 17, stk. 4 og 5, i direktiv 94/33/EF

16)

artikel 15 i direktiv 98/24/EF

17)

artikel 13, stk. 3, i direktiv 1999/92/EF

18)

artikel 13 i direktiv 2002/44/EF

19)

artikel 16 i direktiv 2003/10/EF

20)

artikel 12 i direktiv 2004/40/EF

21)

artikel 12 i direktiv 2006/25/EF.

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/25

(1)

Den rapporterende medlemsstat har meddelt Kommissionen, at det i lyset af betænkelighederne vedrørende forbrugernes indtagelse af diazinon kunne være nødvendigt at revidere maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af dette stof i direktiv 90/642/EØF. Forslag til revision af EF-maksimalgrænseværdierne er blevet forelagt for Kommissionen.

(2)

EF-maksimalgrænseværdierne og de grænseværdier, der anbefales af Codex Alimentarius, fastsættes og vurderes efter de samme procedurer. Der findes flere Codex-maksimalgrænseværdier for diazinon. De EF-maksimalgrænseværdier, der er baseret på Codex-maksimalgrænseværdier, er også blevet vurderet af den rapporterende medlemsstat på baggrund af de nye oplysninger om risikoen for forbrugerne.

(3)

Forbrugernes livslange og kortfristede eksponering for diazinon via fødevarer er blevet revurderet efter Fællesskabets procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (2). Der bør på dette grundlag fastsættes nye maksimalgrænseværdier, der sikrer, at der ikke sker en uacceptabel eksponering af forbrugerne.

(4)

Hvor det er relevant, er den akutte eksponering af forbrugerne for diazinon via hver af de fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer, blevet vurderet efter Fællesskabets procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen. Det konkluderes, at tilstedeværelse af pesticidrester på niveau med eller under de nye maksimalgrænseværdier ikke vil give anledning til akutte toksiske virkninger.

(5)

Det er derfor nødvendigt at ændre de maksimalgrænseværdier, der er indeholdt i bilag II til direktiv 90/642/EØF, for at sikre passende overvågning af og kontrol med forbuddet mod dets anvendelse og for at beskytte forbrugerne.

(6)

Fællesskabets handelspartnere er blevet konsulteret om de nye maksimalgrænseværdier via Verdenshandelsorganisationen, og der er taget hensyn til deres kommentarer til disse grænseværdier.

(7)

Bilag II til direktiv 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/33

(1)

I brev af 9. oktober 2006, der er registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 11. oktober 2006, anmodede Italien om bemyndigelse til at indføre foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (2) vedrørende en afgiftspligtig persons ret til at fradrage moms betalt på indkøb og vedrørende beskatning af forretningsaktiver anvendt til privat brug.

(2)

Direktiv 77/388/EØF er blevet erstattet af direktiv 2006/112/EF.

(3)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 28. februar 2007 de øvrige medlemsstater om Italiens anmodning. Ved brev af 21. november 2006 underrettede Kommissionen Italien om, at den var i besiddelse af alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(4)

Artikel 168 i direktiv 2006/112/EF fastsætter, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrage moms pålagt levering af varer og ydelser, som denne person har modtaget til anvendelse i forbindelse med sine afgiftspligtige transaktioner. Artikel 26, stk. 1, litra a), i samme direktiv indeholder et krav om at angive moms, når et forretningsaktiv anvendes til privat brug.

(5)

Det er vanskeligt at fastlægge privat brug af køretøjer nøjagtigt, og selv om det er muligt, er mekanismen til at gøre det ofte besværlig. Ifølge de foreslåede foranstaltninger bør momsbeløbet for udgifter, der kan fradrages for køretøjer, der ikke udelukkende anvendes i forretningsøjemed, med visse undtagelser fastsættes til en fast procentsats. På grundlag af de foreliggende oplysninger mener de italienske myndigheder, at en fast sats på 40 % er berettiget. For at undgå dobbeltbeskatning bør kravet om angivelse af moms for privat anvendelse af et køretøj samtidig ophæves, når den har været omfattet af denne begrænsning. Disse foranstaltninger kan begrundes med, at der er behov for at forenkle proceduren for betaling af moms og forhindre momsunddragelse som følge af ukorrekt regnskabsføring.

(6)

Disse fravigelsesbestemmelser bør begrænses tidsmæssigt, sådan at der kan foretages en vurdering af deres effektivitet og af procentsatsens hensigtsmæssighed, da den foreslåede procentsats er baseret på foreløbige undersøgelser om forretningsmæssig anvendelse.

(7)

Den 4. november 2004 fremsatte Kommissionen et forslag til rådsdirektiv om ændring af direktiv 77/388/EØF, nu 2006/112/EF, for så vidt angår retten til at fradrage moms (3). Fravigelsen bør ophøre ved det foreslåede direktivs ikrafttræden, hvis dette tidspunkt indtræder før den dato, der er specificeret i denne beslutning —

—

køretøjet udgør en del af den afgiftspligtige persons driftsmidler for udøvelsen af dennes aktiviteter

—

køretøjet anvendes som taxa

—

køretøjet anvendes af en køreskole til køretimer

—

køretøjet anvendes til leje eller leasing

—

køretøjet anvendes af sælgere.

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/35

27.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/35