ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 161

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
22. juni 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 700/2007 af 11. juni 2007 om afsætning af kød fra kvæg, som højst er tolv måneder gammelt

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 701/2007 af 21. juni 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

9

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 702/2007 af 21. juni 2007 om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

11

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 703/2007 af 21. juni 2007 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler for så vidt angår dihydrostreptomycin og streptomycin ( 1 )

28

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 704/2007 af 21. juni 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2707/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af mælk og visse mejeriprodukter til skoleelever

31

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 705/2007 af 21. juni 2007 om fastsættelse for produktionsåret 2007/08 af støtten for pærer bestemt til forarbejdning

32

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 706/2007 af 21. juni 2007 om fastsættelse, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF, af administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af køretøjer og af en harmoniseret detektionsmåling af udsivning fra visse luftkonditioneringsanlæg ( 1 )

33

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2007 af 21. juni 2007 om åbning af en licitation med henblik på salg af vinalkohol, der skal anvendes som bioethanol i EF

53

 

 

DIREKTIVER

 

*

Kommissionens direktiv 2007/37/EF af 21. juni 2007 om ændring af bilag I og III til Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil ( 1 )

60

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2007/431/EF

 

*

Rådets beslutning af 7. juni 2007 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder

63

 

 

Kommissionen

 

 

2007/432/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 18. juni 2007 om forlængelse af gyldigheden af beslutning 2002/499/EF for naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Republikken Korea (meddelt under nummer K(2007) 2495)

65

 

 

2007/433/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 18. juni 2007 om midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af Gibberella circinata Nirenberg & O’Donnell (meddelt under nummer K(2007) 2496)

66

 

 

2007/434/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 21. juni 2007 om ændring af beslutning 2006/415/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 hos fjerkræ i Tjekkiet (meddelt under nummer K(2007) 3120)  ( 1 )

70

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 700/2007

af 11. juni 2007

om afsætning af kød fra kvæg, som højst er tolv måneder gammelt

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 2, stk. 2, sammenholdt med samme artikels stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1) vedtager Rådet almindelige regler bl.a. for foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af produktion, forarbejdning og afsætning af oksekød.

(2)

Systemerne til opdræt af kreaturer på højst tolv måneder og disse dyrs kendetegn på slagtetidspunktet er ofte forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. På de største markeder i EF afsættes kødet fra disse forskellige produktionssystemer normalt under en fælles varebetegnelse.

(3)

Erfaringen har vist, at dette forstyrrer samhandelen og fremmer illoyal konkurrence. Denne praksis har derfor direkte indflydelse på gennemførelsen af det indre marked og dets funktion.

(4)

Denne praksis kan også forvirre og vildlede forbrugerne.

(5)

For at få det indre marked til at fungere bedre bør afsætningen af kød fra kvæg på højst tolv måneder tilrettelægges, så den bliver så transparent som muligt. Dermed kan produktionen også tilrettelægges bedre. Med henblik herpå bør det præciseres, hvilke varebetegnelser der skal anvendes på medlemsstaternes sprog ved afsætning af kød fra kvæg, der højst er tolv måneder gammelt. Samtidig forbedres forbrugerinformationen.

(6)

I nogle tilfælde er kød fra kvæg på højst tolv måneder beskyttet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2). I de tilfælde afsættes kødet under den beskyttede betegnelse og kan derfor let identificeres af operatørerne og forbrugerne. Derfor bør det fastsættes, at denne forordnings bestemmelser ikke berører disse beskyttede betegnelser.

(7)

Forskellige undersøgelser har vist, at kødets organoleptiske egenskaber, herunder mørhed, smag og farve, udvikles bl.a. med dyrenes alder og det foder, de har fået.

(8)

Ved en offentlig høring, som Kommissionen afholdt i 2005, gav et flertal af forbrugerne udtryk for, at dyrenes alder og det foder, de har fået, spiller en vigtig rolle for kødets egenskaber. Dyrenes slagtevægt har derimod tilsyneladende mindre betydning.

(9)

Produktionstype og fodertype til dyr på højst tolv måneder hænger generelt sammen med dyrenes slagtealder. Det er nemmere at kontrollere alderen ved slagtning end, hvilken fodertype der er anvendt. Derfor skulle det for at opnå den ønskede transparens være tilstrækkeligt at anvende forskellige varebetegnelser alt efter dyrenes alder.

(10)

Ifølge samme høring finder et flertal af forbrugerne, at dyr på otte måneder eller derunder hører til i en kategori for sig. Denne aldersgrænse anvendes også til at afgøre, om dyrene er berettiget til slagtepræmie, i artikel 130 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (3). Derfor bør denne aldersgrænse bruges til at opdele kategorien af dyr på højst tolv måneder i to underkategorier.

(11)

Høringen viste også, at forbrugerne afhængigt af medlemsstat kan have forskellige forventninger til den samme varebetegnelse. Ved valget af varebetegnelse er det derfor rimeligt så vidt muligt at tage hensyn til sædvaner og kulturelle traditioner for at hjælpe forbrugerne med at træffe et valg, der svarer til deres forventninger.

(12)

Det bør også fastsættes, at kød fra kvæg på højst tolv måneder skal identificeres ved hjælp af et bogstav, der svarer til den kategori, de tilhører.

(13)

Operatørerne skal, hvis de ønsker det, kunne supplere varebetegnelserne i denne forordning med andre fakultative oplysninger efter proceduren i artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (4).

(14)

For at sikre at oplysningerne på etiketterne anvendes i overensstemmelse med denne forordning, bør det fastsættes, at der i alle produktions- og afsætningsled skal registreres data, der skal bruges til kontrol af, at oplysningerne er rigtige. Med henblik herpå, bør det være muligt at anvende den registreringsordning, der er omhandlet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1825/2000 af 25. august 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (5), med forbehold af de nødvendige tilpasninger.

(15)

Det bør fastsættes, at medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der skal føre kontrol med betingelserne i denne forordning, og der bør træffes foranstaltninger til, at Kommissionen om nødvendigt ved kontrol på stedet forvisser sig om, at betingelserne er overholdt.

(16)

For at opnå sammenhæng bør der fastsættes bestemmelser, der sikrer, at kød importeret fra tredjelande overholder betingelserne i denne forordning. Når kontrollen foretages af et uvildigt eksternt organ, bør dette frembyde alle garantier med hensyn til ekspertise, upartiskhed og objektivitet.

(17)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at de iværksættes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(18)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Formålet med denne forordning er at fastsætte betingelser for afsætning i Fællesskabet af kød fra kvæg på højst tolv måneder, særlig de varebetegnelser, der skal anvendes.

Den gælder for kød fra kvæg på højst tolv måneder, der slagtes efter den 1. juli 2008, hvad enten det er produceret i Fællesskabet eller importeret fra tredjelande.

2.   Denne forordning indskrænker ikke anvendelsen af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1183/2006 af 24. juli 2006 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg (7).

3.   Denne forordning gælder ikke for kød fra kvæg, for hvilket der inden den 29. juni 2007 er registreret en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006.

Artikel 2

Definition

I denne forordning forstås ved »kød«: slagtekroppe, kød, også udbenet, og slagtebiprodukter, også udskåret, som er bestemt til konsum, fra kvæg på højst tolv måneder, fersk, kølet eller frosset, også pakket eller emballeret.

Artikel 3

Opdeling af kvæg i kategorier på slagteriet

Ved slagtningen opdeler operatørerne alle kreaturer på højst tolv måneder under myndighedernes tilsyn, jf. artikel 8, stk. 1, i kategorier som er fastsat i bilag I.

Artikel 4

Varebetegnelser

1.   Varebetegnelsen er det navn, som et levnedsmiddel sælges under, jf. artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (8).

Kød fra kvæg på højst tolv måneder afsættes kun i medlemsstaterne under den eller de varebetegnelser, der er fastsat for hver af dem, jf. bilag II.

De varebetegnelser, der er omhandlet i første afsnit, kan suppleres med navnet eller betegnelsen på de pågældende kødstykker eller slagtebiprodukter.

2.   De varebetegnelser, der er angivet i bilag II, del A, og enhver ny betegnelse afledt af disse varebetegnelser må kun anvendes, hvis alle kravene i denne forordning er opfyldt.

Navnlig udtrykkene »veau«, »telecí«, »Kalb«, »μοσχάρι«, »ternera«, »kalv«, »veal«, »vitello«, »vitella«, »kalf«, »vitela« og »teletina« må ikke anvendes i en varebetegnelse for kød fra kvæg på over tolv måneder eller i mærkningen heraf.

Artikel 5

Obligatoriske oplysninger på etiketten

1.   Uden at artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF og artikel 13, 14 og 15 i forordning (EF) nr. 1760/2000 indskrænkes, mærker operatørerne kød fra kvæg på højst tolv måneder med følgende oplysninger i hvert produktions- og afsætningsled:

a)

dyrenes alder ved slagtning angivet som »slagtealder: op til otte måneder« for kød fra dyr på højst otte måneder eller »slagtealder: fra otte til tolv måneder« for kød fra dyr på over otte måneder, men højst tolv måneder

b)

varebetegnelsen, jf. artikel 4 i nærværende forordning.

Uanset litra a), kan operatører imidlertid i hvert produktions- og afsætningsled erstatte slagtealderen med bogstavet til identificering af kategorien, jf. bilag I til nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal anføres for kød fra kvæg på højst tolv måneder, der udbydes til salg til den endelige forbruger på detailsalgsstedet uden at være færdigpakket.

Artikel 6

Fakultative oplysninger på etiketten

Operatørerne kan supplere de obligatoriske oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, med fakultative oplysninger, der er godkendt efter proceduren i artikel 16 og 17 i forordning (EF) nr. 1760/2000.

Artikel 7

Registrering

I hvert led i produktionen og afsætningen af kød fra kvæg på højst tolv måneder og med henblik på at garantere, at oplysningerne på etiketten, jf. artikel 5 og 6, er korrekte, registrerer operatørerne navnlig følgende oplysninger:

a)

dyrenes identifikationsnummer og fødselsdato, dog kun i slagterileddet

b)

et referencenummer, så identifikationsnummeret på de dyr, som kødet stammer fra, kan kædes sammen med varebetegnelsen, slagtealderen og bogstavet til identificering af kategorien på kødets etiket

c)

den dato, hvor dyrene og kødet henholdsvis er ankommet til og har forladt virksomheden, for at sikre, at der er en korrelation mellem oplysningerne.

Artikel 8

Offentlig kontrol

1.   Inden den 1. juli 2008 udpeger medlemsstaterne den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at føre offentlig kontrol med anvendelsen af denne forordning, og underretter Kommissionen herom.

2.   Den offentlige kontrol udføres af myndigheden eller myndighederne i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (9).

3.   Kommissionen kontrollerer sammen med myndighederne, om medlemsstaterne overholder forordningens bestemmelser.

Kommissionens eksperter foretager kontrol på stedet for at forvisse sig om, at forordningen er blevet gennemført, om nødvendigt sammen med de berørte myndigheder og eventuelt eksperter fra medlemsstaterne.

Medlemsstater, på hvis område der føres kontrol, yder Kommissionen al den nødvendige bistand, den har brug for for at kunne udføre sine opgaver.

Artikel 9

Kød importeret fra tredjelande

1.   Kød fra kvæg på højst tolv måneder, der er importeret fra tredjelande, afsættes i Fællesskabet i henhold til denne forordning.

2.   En operatør i et tredjeland, der ønsker at bringe kød i omsætning som omhandlet i stk. 1 på fællesskabsmarkedet, lader sin virksomhed kontrollere af en myndighed, som tredjelandet har udpeget, eller, hvis der ikke er udpeget nogen myndighed, af et uvildigt eksternt organ. Det uvildige organ skal frembyde alle garantier for, at det overholder betingelserne i europæisk standard EN 45011 eller ISO/CEI-vejledning 65 (Generelle kriterier for organer, der udfører produktcertificering).

Den udpegede myndighed eller eventuelt det uvildige eksterne organ garanterer, at forordningens betingelser er overholdt.

Artikel 10

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om bestemmelserne om sanktioner senest den 1. juli 2009 og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer af dem.

Artikel 11

Gennemførelsesforanstaltninger

1.   De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2. Disse foranstaltninger omfatter navnlig:

a)

praktiske regler for, hvor og med hvor store typer bogstaver til identificering af kategorier, som omhandlet i bilag I, skal angives

b)

regler for kontrol med, at forordningen overholdes ved import af kød fra tredjelande, jf. artikel 9.

2.   Bilag II, del B, kan ændres efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 12

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Oksekød som oprettet i henhold til artikel 42 i forordning (EF) nr. 1254/1999.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/486/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/486/EF fastsættes til én måned.

Artikel 13

Overgangsforanstaltninger

Kød fra dyr på højst tolv måneder, der slagtes før den 1. juli 2008, kan fortsat bringes i omsætning, selv om det ikke opfylder kravene i denne forordning.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. juni 2007.

På Rådets vegne

H. SEEHOFER

Formand


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(3)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 552/2007 (EUT L 131 af 23.5.2007, s. 10).

(4)  EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(5)  EFT L 216 af 26.8.2000, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 275/2007 (EUT L 76 af 16.3.2007, s. 12).

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(7)  EUT L 214 af 4.8.2006, s. 1.

(8)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.

(9)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.


BILAG I

Kategorier af kreaturer, der højst er tolv måneder gamle

Ved slagtningen opdeles kreaturer, der højst er tolv måneder gamle, i følgende to kategorier:

A)

Kategori V: kreaturer på højst otte måneder

Identifikationsbogstav for denne kategori: V

B)

Kategori Z: kreaturer på over otte måneder, men højst tolv måneder

Identifikationsbogstav for denne kategori: Z.

I medlemsstaterne foretages denne opdeling på grundlag af oplysningerne i det pas, der ledsager kvæget, eller, hvis et sådant ikke findes, dataene i den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1760/2000.


BILAG II

Liste over varebetegnelser som omhandlet i artikel 4

A)

For kød fra kvæg i kategori V:

Afsætningsland

Varebetegnelse, der skal anvendes

Belgien

veau, viande de veau / kalfsvlees / Kalbfleisch

Bulgarien

месо от малки телета

Den Tjekkiske Republik

telecí

Danmark

lyst kalvekød

Tyskland

Kalbfleisch

Estland

vasikaliha

Grækenland

μοσχάρι γάλακτος

Spanien

ternera blanca, carne de ternera blanca

Frankrig

veau, viande de veau

Irland

veal

Italien

vitello, carne di vitello

Cypern

μοσχάρι γάλακτος

Letland

teļa gaļa

Litauen

veršiena

Luxembourg

veau, viande de veau / Kalbfleisch

Ungarn

borjúhús

Malta

vitella

Nederlandene

kalfsvlees

Østrig

Kalbfleisch

Polen

cielęcina

Portugal

vitela

Rumænien

carne de vițel

Slovenien

teletina

Slovakiet

teľacie mäso

Finland

vaalea vasikanliha / ljust kalvkött

Sverige

ljust kalvkött

Det Forenede Kongerige

veal

B)

For kød fra kvæg i kategori Z:

Afsætningsland

Varebetegnelse, der skal anvendes

Belgien

jeune bovin, viande de jeune bovin / jongrundvlees / Jungrindfleisch

Bulgarien

телешко месо

Den Tjekkiske Republik

hovězí maso z mladého skotu

Danmark

kalvekød

Tyskland

Jungrindfleisch

Estland

noorloomaliha

Grækenland

νεαρό μοσχάρι

Spanien

ternera, carne de ternera

Frankrig

jeune bovin, viande de jeune bovin

Irland

rosé Veal

Italien

vitellone, carne di vitellone

Cypern

νεαρό μοσχάρι

Letland

jaunlopa gaļa

Litauen

jautiena

Luxembourg

jeune bovin, viande de jeune bovin / Jungrindfleisch

Ungarn

növendék marha húsa

Malta

vitellun

Nederlandene

rosé kalfsvlees

Østrig

Jungrindfleisch

Polen

młoda wołowina

Portugal

vitelão

Rumænien

carne de tineret bovin

Slovenien

meso težjih telet

Slovakiet

mäso z mladého dobytka

Finland

vasikanliha / kalvkött

Sverige

kalvkött

Det Forenede Kongerige

beef


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 701/2007

af 21. juni 2007

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 22. juni 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).


BILAG

til Kommissionens forordning af 21. juni 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

31,6

TR

81,1

ZZ

56,4

0707 00 05

TR

148,5

ZZ

148,5

0709 90 70

TR

86,6

ZZ

86,6

0805 50 10

AR

53,4

TR

92,6

UY

68,9

ZA

58,2

ZZ

68,3

0808 10 80

AR

92,0

BR

84,0

CA

102,7

CL

86,0

CN

88,0

CO

90,0

NZ

98,0

US

109,3

UY

78,0

ZA

98,5

ZZ

92,7

0809 10 00

TR

201,3

ZZ

201,3

0809 20 95

TR

288,0

US

341,9

ZZ

315,0

0809 30 10, 0809 30 90

CL

101,4

US

149,4

ZA

88,5

ZZ

113,1

0809 40 05

IL

164,9

US

222,0

ZZ

193,5


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 702/2007

af 21. juni 2007

om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven og om ændring af forordning (EØF) nr. 827/68 (1), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2568/91 (2) fastsættes der fysiske og kemiske kendetegn for olivenolie og olie af olivenpresserester samt metoder til bedømmelse af kendetegnene. Disse metoder og grænseværdierne for oliens kendetegn bør ajourføres i overensstemmelse med kemisagkyndiges udtalelser og sideløbende med arbejdet i Det Internationale Olivenolieråd.

(2)

Kemikerne har navnlig skønnet, at forestrede olier mere nøjagtigt kan påvises ved kvantitativ bestemmelse af det procentvise indhold af 2-glycerylmonopalmitat. En lavere grænseværdi for stigmastadien i jomfruolier giver ligeledes en bedre adskillelse af jomfruolier og raffinerede olivenolier.

(3)

For at få tilstrækkelig tid til tilpasning til de nye normer og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til anvendelse af normerne og for ikke at forstyrre samhandelen bør denne forordning først anvendes fra den 1. januar 2008. Af samme grunde bør det bestemmes, at olivenolie og olie af olivenpresserester, der er lovligt fremstillet og mærket i Fællesskabet eller lovligt indført i Fællesskabet og overgået til fri omsætning inden den nævnte dato, kan markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Olivenolie og Spiseoliven —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 2568/91 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 1, sjette led, affattes således:

»—

til bestemmelse af det procentvise indhold af 2-glycerylmonopalmitat, metoden i bilag VII.«

2)

Bilagene ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2008.

Produkter, der er lovligt fremstillet og mærket i Fællesskabet eller lovligt indført i Fællesskabet og overgået til fri omsætning inden den 1. januar 2008, kan markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97. Berigtiget i EUT L 206 af 9.6.2004, s. 37.

(2)  EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1989/2003 (EUT L 295 af 13.11.2003, s. 57).


BILAG

I bilagene til forordning (EØF) nr. 2568/91 foretages følgende ændringer:

1)

Resuméet ændres således:

a)

Overskriften til bilag II affattes således:

»Bestemmelse af indholdet af frie fedtsyrer, kold metode«

b)

Overskriften til bilag VII affattes således:

»Bestemmelse af indholdet af 2-glycerylmonopalmitat i procent«.

2)

Bilag I affattes således:

»BILAG I

KENDETEGN FOR OLIVENOLIE

Bemærkninger:

a)

Analyseresultaterne skal anføres med lige så mange decimaler som dem, der er angivet for hvert kendetegn.

Sidste ciffer skal forhøjes med en enhed, hvis det følgende ciffer er større end 4.

b)

Hvis de fastsatte grænseværdier overskrides for blot ét kendetegn, klassificeres olien i en anden kategori eller erklæres for ikke at opfylde renhedskravene.

c)

Hvis et kvalitetskendetegn er mærket med en asterisk (*), betyder det:

for bomolie, at de pågældende grænseværdier ikke alle skal være opfyldt samtidig

for jomfruolie, at olien skal klassificeres i en anden kategori, hvis blot én af disse grænseværdier ikke er opfyldt, men at den fortsat skal klassificeres i en af kategorierne for jomfruolie.

d)

Hvis et kvalitetskendetegn er mærket med to asterisker (**), betyder det, at for alle de pågældende olier af olivenpresserester behøver alle grænseværdier ikke være opfyldt samtidig.«

Kategori

Surhedsgrad

(%) (*)

Peroxidtal

mEq O2/kg (*)

Voks

mg/kg (**)

2-glycerylmonopalmitat

(%)

Stigmastadien

mg/kg (1)

Forskel mellem HPLC og ECN42,

teoretisk beregnet

K232 (*)

K270 (*)

Delta-K (*)

Organoleptisk vurdering Median for mangler

(Md) (*)

Organoleptisk vurdering Median for lugt og smag

(Mf) (*)

1.

Ekstra jomfruolie

≤ 0,8

≤ 20

≤ 250

≤ 0,9, hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ 1,0, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

≤ 0,10

≤ 0,2

≤ 2,50

≤ 0,22

≤ 0,01

Md = 0

Mf > 0

2.

Jomfruolie

≤ 2,0

≤ 20

≤ 250

≤ 0,9, hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ 1,0, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

≤ 0,10

≤ 0,2

≤ 2,60

≤ 0,25

≤ 0,01

Md ≤ 2,5

Mf > 0

3.

Bomolie

> 2,0

≤ 300 (3)

≤ 0,9, hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ 1,1, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

≤ 0,50

≤ 0,3

Md > 2,5 (2)

4.

Raffineret olivenolie

≤ 0,3

≤ 5

≤ 350

≤ 0,9, hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ 1,1, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

≤ 0,3

≤ 1,10

≤ 0,16

5.

Olivenolie bestående af raffinerede olivenolier og jomfruolier

≤ 1,0

≤ 15

≤ 350

≤ 0,9, hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ 1,0, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

≤ 0,3

≤ 0,90

≤ 0,15

6.

Rå olie af olivenpresserester

> 350 (4)

≤ 1,4

≤ 0,6

7.

Raffineret olie af olivenpresserester

≤ 0,3

≤ 5

> 350

≤ 1,4

≤ 0,5

≤ 2,00

≤ 0,20

8.

Olie af olivenpresserester

≤ 1,0

≤ 15

> 350

≤ 1,2

≤ 0,5

≤ 1,70

≤ 0,18


Kategori

Fedtsyreindhold (5)

Summen af isomerer af transoliesyrer

(%)

Summen af isomerer af translinolsyre og translinolensyre

(%)

Sterolsammensætning

Steroler i alt

(mg/kg)

Erythrodiol og uvaol

(%) (**)

Myristin

(%)

Linolen

(%)

Arachin

(%)

Eicosan

(%)

Behen

(%)

Lignocerin

(%)

Kolesterol

(%)

Brassicasterol

(%)

Campesterol

(%)

Stigmasterol

(%)

Betasitosterol

(%) (6)

Delta-7-stigmastenol

(%)

1.

Ekstra jomfruolie

≤ 0,05

≤ 1,0

≤ 0,6

≤ 0,4

≤ 0,2

≤ 0,2

≤ 0,05

≤ 0,05

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

2.

Jomfruolie

≤ 0,05

≤ 1,0

≤ 0,6

≤ 0,4

≤ 0,2

≤ 0,2

≤ 0,05

≤ 0,05

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

3.

Bomolie

≤ 0,05

≤ 1,0

≤ 0,6

≤ 0,4

≤ 0,2

≤ 0,2

≤ 0,10

≤ 0,10

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5 (7)

4.

Raffineret olivenolie

≤ 0,05

≤ 1,0

≤ 0,6

≤ 0,4

≤ 0,2

≤ 0,2

≤ 0,20

≤ 0,30

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

5.

Olivenolie, blandet

≤ 0,05

≤ 1,0

≤ 0,6

≤ 0,4

≤ 0,2

≤ 0,2

≤ 0,20

≤ 0,30

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

6.

Rå olie af olivenpresserester

≤ 0,05

≤ 1,0

≤ 0,6

≤ 0,4

≤ 0,3

≤ 0,2

≤ 0,20

≤ 0,10

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 2 500

> 4,5 (8)

7.

Raffineret olie af olivenpresserester

≤ 0,05

≤ 1,0

≤ 0,6

≤ 0,4

≤ 0,3

≤ 0,2

≤ 0,40

≤ 0,35

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 800

> 4,5

8.

Olie af olivenpresserester

≤ 0,05

≤ 1,0

≤ 0,6

≤ 0,4

≤ 0,3

≤ 0,2

≤ 0,40

≤ 0,35

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 600

> 4,5

3)

Tillæg 1 ændres således:

a)

første led affattes således:

»—

Syreindhold

Bilag II

Bestemmelse af indholdet af frie fedtsyrer, kold metode«

b)

trettende led affattes således:

»—

Mættede fedtsyrer i 2-stillingen

Bilag VII

Bestemmelse af indholdet af 2-glycerylmonopalmitat i procent«.

4)

Overskriften til bilag II affattes således:

5)

Bilag IV affattes således:

»

BILAG IV

BESTEMMELSE AF VOKSINDHOLD VED GASKROMATOGRAFERING MED KAPILLARKOLONNE

1.   GENSTAND

Metoden er en procedure til bestemmelse af voksindholdet i olivenolie. Vokserne adskilles efter antallet af kulstofatomer. Metoden er navnlig velegnet, når der skal skelnes mellem olivenolie, der er udvundet ved presning, og olivenolie, der er udvundet ved ekstraktion (af presserester).

2.   PRINCIP

Der tilsættes en egnet intern standard til olien, hvorefter adskillelsen finder sted ved kromatografering på en kolonne med hydratiseret silicagel. Den fraktion, der først elueres under prøvebetingelserne (og som har lavere polaritet end triglyceriderne), opsamles og analyseres direkte ved gaskromatografi med kapillarkolonne.

3.   APPARATUR

3.1.   25 ml erlenmeyerkolbe

3.2.   kromatografikolonne af glas, indvendig diameter 15,0 mm, længde 30-40 cm, med hane

3.3.   gaskromatograf til brug med kapillarkolonne og med et system til direkte indsprøjtning i kolonnen, bestående af følgende:

3.3.1.   termostatstyret kolonneovn med temperaturprogrammering

3.3.2.   kold injektor til direkte indsprøjtning i kolonnen

3.3.3.   en flammeioniseringsdetektor og en konverter-forstærker

3.3.4.   skriver/integrator, der passer til konverter-forstærkeren (3.3.3), med responstid højst 1 sekund og variabel papirhastighed. (Der kan også benyttes computersystemer, hvor gaskromatografidataene opsamles på en PC.)

3.3.5.   kapillarkolonne af glas eller sintret kvarts, længde 8-12 m og indvendig diameter 0,25-0,32 mm, coatet indvendigt med stationær fase i en ensartet lagtykkelse på 0,10-0,30 μm (egnet stationær fase af den kommercielle type SE52 eller SE54)

3.4.   mikroinjektionssprøjte på 10 μl med hærdet kanyle til direkte indsprøjtning i kolonnen

3.5.   elektrisk vibrator

3.6.   rotationsfordamper

3.7.   muffelovn

3.8.   analysevægt med en nøjagtighed på ± 0,1 mg

3.9.   sædvanligt glasudstyr.

4.   REAGENSER

4.1.   silicagel med kornstørrelse 60-200 μm

Silicagelen anbringes i ovnen ved 500 °C i mindst fire timer. Efter afkøling tilsættes der 2 % vand beregnet på silicagelmængden. Pulveret rystes omhyggeligt, til det er ensartet. Opbevares i mørke i mindst tolv timer inden brug.

4.2.   n-hexan til kromatografi

4.3.   ethylether til kromatografering

4.4.   n-heptan til kromatografi

4.5.   kalibreringsopløsning af 0,1 % (m/v) laurylarachidat i hexan (intern standard) (Der kan også bruges palmitylpalmitat eller myristylstearat.)

4.5.1.   Sudan 1 (1-phenylazo-2-naphthol)

4.6.   bæregas: hydrogen eller helium, ren, til gaskromatografi

4.7.   hjælpegasser:

hydrogen, ren, til gaskromatografi

luft, ren, til gaskromatografi.

5.   FREMGANGSMÅDE

5.1.   Fremstilling af kromatografikolonnen

15 g silicagel (4.1) opslæmmes i n-hexan (4.2) og hældes i kolonnen (3.2). Når kolonnematerialet har sat sig ved henstand, pakkes det yderligere ved hjælp af en el-vibrator (3.5) for at opnå større homogenitet. Der elueres med 30 ml n-hexan for at fjerne eventuelle urenheder. På vægten (3.8) afvejes der nøjagtig 500 mg af prøven i en 25 ml erlenmeyerkolbe (3.1), og der tilsættes en mængde intern standard (4.5) svarende til det formodede voksindhold. F.eks. tilsættes der 0,1 mg laurylarachidat til presset olivenolie og 0,25-0,5 mg til olie af presserester. Den tilberedte prøve overføres til kromatografikolonnen ved hjælp af to portioner n-hexan (4.2) a 2 ml.

Der aftappes opløsningsmiddel, indtil væskeoverfladen står 1 mm over kolonnematerialet, og ved eluering med yderligere 70 ml n-hexan fjernes det naturlige indhold af n-alkaner. Kromatograferingen startes dernæst ved, at 180 ml af n-hexan/ethylether-blandingen i forholdet 99:1 opsamles med en hastighed på ca. 15 dråber pr. 10 sekunder. Prøveelueringen foretages ved en rumtemperatur på 22 ± 4 °C.

Bemærkninger:

n-hexan/ethylether-blandingen (99:1) skal friskfremstilles hver dag.

Korrekt eluering af vokserne kan kontrolleres visuelt ved, at der til prøveopløsningen tilsættes 100 μl 1 % Sudan 1 i elueringsvæsken. Farvestoffet har en retentionstid mellem vokser og triglycerider, så når farven har nået bunden af kolonnen, bør elueringen standses, eftersom al voks da er elueret.

Den derved fremkomne fraktion inddampes i en rotationsfordamper (3.6), indtil opløsningsmidlet næsten helt er forsvundet. De sidste 2 ml opløsningsmiddel fjernes ved hjælp af en svag nitrogenstrøm, og derefter tilsættes der 2-4 ml n-heptan.

5.2.   Gaskromatografisk analyse

5.2.1.   Indledende procedure

Kolonnen påmonteres gaskromatografen (3.3), idet den ene ende forbindes med injektionssystemet og den anden ende med detektoren. Gaskromatografen kontrolleres (gasledningerne, detektors og skrivers ydeevne, m.v.).

Hvis kolonnen ikke har været benyttet før, kan det anbefales at konditionere den. En svag gasstrøm ledes gennem kolonnen, hvorefter gaskromatografen sættes i gang. Der opvarmes gradvis til 350 °C over en periode på ca. fire timer. Denne temperatur holdes i mindst to timer, hvorefter apparaturet indstilles til arbejdsbetingelserne (gasstrømmen indstilles, der tændes for flammen, den elektroniske skriver (3.3.4) tilsluttes, kolonneovnens og detektorens temperatur indstilles, osv.). Signalet registreres med en følsomhed på mindst det dobbelte af den, der kræves for at foretage analysen. Basislinjen bør være lineær uden nogen form for toppe og uden nogen forstyrrelser.

Negativ drift tyder på utætheder i kolonneforbindelserne, mens positiv drift er tegn på utilstrækkelig konditionering af kolonnen.

5.2.2.   Valg af arbejdsbetingelser

Arbejdsbetingelserne er normalt som følger:

kolonnetemperatur:

 

20 °C/minut

 

5 °C/minut

 

20 °C/minut

 

fra 80 °C

(1′)

240 °C

325 °C

(6′)

340 °C

(10′)

detektortemperatur: 350 °C

indsprøjtet mængde: 1 μl af opløsningen i (2-4 ml) n-heptan

bæregas: helium eller hydrogen med den for den valgte gas optimale lineære hastighed (se tillægget)

instrumentfølsomhed: skal opfylde nedenstående krav:

Disse betingelser kan ændres alt efter kolonnens og gaskromatografens karakteristika, så man opnår adskillelse af alle vokser, en tilfredsstillende opløsning af toppene (se figuren) og en retentionstid for den interne C32-standard på 18 ± 3 minutter. Voksernes mest repræsentative top skal måle mindst 60 % af fuldt udslag.

Parametrene for toppenes integration fastlægges på en sådan måde, at de relevante toppes arealer vurderes korrekt.

Bemærkning: På grund af den høje sluttemperatur, tillades der en positiv drift på op til 10 % af fuldt udslag.

5.3.   Udførelse af analysen

Der suges 1 μl af opløsningen op i 10 μl-mikrosprøjten, og stemplet trækkes tilbage, så kanylen er tom. Kanylen stikkes ind i injektionssystemet, og der indsprøjtes hurtigt efter 1-2 sekunder. Efter ca. 5 sekunder trækkes kanylen forsigtigt ud.

Registreringen fortsættes, indtil alle vokserne er helt elueret.

Basislinjen skal hele tiden opfylde de fastsatte betingelser.

5.4.   Identifikation af toppene

Toppene identificeres ud fra retentionstiderne, idet de sammenlignes med blandinger af vokser med kendte retentionstider analyseret under samme betingelser.

Figuren viser et kromatogram af vokser fra jomfruolie.

5.5.   Kvantitativ vurdering

Arealerne af toppene for den interne standard og de alifatiske C40-C46-estere bestemmes ved hjælp af integratoren.

Indholdet af hver af voksesterne bestemmes i mg pr. kg fedtstof efter formlen:

Formula

hvor:

Ax

=

arealet af toppen for den enkelte ester i kvadratmillimeter

As

=

arealet af toppen for den interne standard i kvadratmillimeter

ms

=

massen af tilsat intern standard i milligram

m

=

massen af den prøve, der er udtaget til analyse, i gram.

6.   ANGIVELSE AF RESULTATER

Summen af de forskellige C40-C46-vokser angives i mg pr. kg fedtstof (ppm).

Bemærkning: De bestanddele, der skal bestemmes kvantitativt, er dem med toppe, der kan identificeres som C40-C46-estere med et lige antal kulstofatomer, jf. kromatogrammet af vokser fra jomfruolie i nedenstående figur. Hvis C46-esteren giver en dobbelt top, tilrådes den identificeret ved analyse af voksfraktionen fra olie af olivenpresserester, hvor C46-toppen let kan identificeres på grund af sin størrelse.

Resultaterne angives med en decimal.

Figur

Kromatogram af vokser fra jomfruolie (9)

Image

Tillæg

Bestemmelse af gassens lineære hastighed

Der indsprøjtes 1-3 μl methan (eller propan) i gaskromatografen, efter at den er indstillet til normale arbejdsbetingelser. Den tid, som det tager gassen at strømme gennem kolonnen, fra det øjeblik, den indsprøjtes, til toppen viser sig, måles (tM).

Den lineære hastighed i cm/s beregnes ved formlen L/tM, hvor L er kolonnens længde i cm og tM tiden målt i sekunder.

«;

6)

Bilag VII affattes således:

»BILAG VII

BESTEMMELSE AF INDHOLDET AF 2-GLYCERYLMONOPALMITAT I PROCENT

1.   GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE

Metoden er en analyseprocedure for bestemmelse af det procentvise indhold af palmitinsyre i 2-stillingen i triglycerider ved måling af 2-glycerylmonopalmitat.

Metoden kan anvendes på vegetabilske olier, der er flydende ved stuetemperatur (20 °C).

2.   PRINCIP

Olieprøven behandles efter forberedelsen med pankreaslipase, som specifikt hydrolyserer triglyceridets 1- og 3-stilling og efterlader 2-monoglycerider. Det procentvise indhold af 2-glycerylmonopalmitat i monoglyceridfraktionen bestemmes efter silylering ved gaskromatografi med kapillarkolonne.

3.   APPARATUR OG SÆDVANLIGT UDSTYR

3.1.   25 ml erlenmeyerkolbe

3.2.   100, 250 og 300 ml bægerglas

3.3.   kromatografikolonne af glas, indvendig diameter 21-23 mm og længde 400 mm, med sintret glasfilter og hane

3.4.   10, 50, 100 og 200 ml måleglas

3.5.   100 og 250 ml rundbundede kolber

3.6.   rotationsfordamper

3.7.   10 ml centrifugeglas med konisk bund og slibprop

3.8.   centrifuge til 10 og 100 ml glas

3.9.   termostat, der kan holde en temperatur på 40 ± 0,5 °C

3.10.   1 og 2 ml målepipetter

3.11.   1 ml injektionssprøjte

3.12.   100 μl mikroinjektionssprøjte

3.13.   1 000 ml skilletragt

3.14.   gaskromatograf til kapillarkolonner med kold »on column«-injektor til direkte indsprøjtning af prøven i kolonnen og med en ovn, der kan fastholde den ønskede temperatur inden for ca. 1 °C.

3.15.   kold »on column«-injektor til direkte indsprøjtning af prøven i kolonnen

3.16.   flammeioniseringsdetektor og elektrometer

3.17.   skriver-integrator, der passer til elektrometeret, med responstid højst 1 sekund og variabel papirhastighed

3.18.   kapillarkolonne af glas eller sintret kvarts, længde 8-12 m og indvendig diameter 0,25-0,32 mm, coatet med 5 % methylpolysiloxan eller phenylmethylpolysiloxan i en lagtykkelse på 0,10-0,30 μm, og brugbar op til 370 °C

3.19.   10 μl mikroinjektionssprøjte med hærdet kanyle, længde mindst 7,5 cm, til indsprøjtning direkte i kolonnen.

4.   REAGENSER

4.1.   silicagel med kornstørrelse 63-200 μm (70/280 mesh), tilberedt således: Silicagelen anbringes i en porcelænsskål, tørres i ovn ved 160 °C i fire timer og afkøles til stuetemperatur i ekssikkator. Der tilsættes 5 % vand til silicagelen på følgende måde: I en erlenmeyerkolbe afvejes 152 g silicagel, og der tilsættes 8 g destilleret vand; kolben tilproppes og rystes forsigtigt, indtil vandet er jævnt fordelt. Henstår i mindst 12 timer inden brugen.

4.2.   n-hexan (til kromatografi)

4.3.   isopropanol

4.4.   isopropanol, vandig opløsning 1:1 (v/v)

4.5.   pankreaslipase. Den anvendte lipase skal have en aktivitet på 2,0-10 lipaseenheder pr. mg. (Der er pankreaslipaser i handelen med en aktivitet på 2-10 enheder pr. mg enzym.)

4.6.   bufferopløsning af trishydroxymethylaminomethan: 1 M vandig opløsning indstillet til pH 8 (potentiometrisk måling) med koncentreret HCl (1:1, v/v)

4.7.   natriumcholat, enzymkvalitet, 0,1 % vandig opløsning (opløsningen skal bruges inden for to uger)

4.8.   calciumchlorid, 22 % vandig opløsning

4.9.   diethylether til kromatografi

4.10.   elueringsvæske: blanding af n-hexan og diethylether, 87:13 (v/v)

4.11.   natriumhydroxid, 12 % opløsning (w/w)

4.12.   phenolphthalein, 1 % opløsning i ethanol

4.13.   bæregas: hydrogen eller helium, til gaskromatografi

4.14.   hjælpegasser: hydrogen, mindst 99 % ren, fri for vand og organisk materiale, og luft af samme renhed, til kromatografi

4.15.   silyleringsreagens: blanding af pyridin, hexamethyldisilazan og trimethylchlorsilan 9:3:1 (v/v/v). (Der fås brugsklare opløsninger i handelen. Der kan også benyttes andre silyleringsreagenser, f.eks. bis-(trimethylsilyl)trifluoracetamid + 1 % trimethylchlorsilan, fortyndet med samme volumen vandfri pyridin.)

4.16.   Referenceopløsninger: rene monoglycerider eller blandinger af monoglycerider med kendt procentvis sammensætning af omtrent samme størrelse som prøven.

5.   FREMGANGSMÅDE

5.1.   Prøveforberedelse

5.1.1.   Olier med under 3 % frie syrer behøver ikke at neutraliseres inden kromatograferingen på silicagelkolonne. Olier med mere end 3 % frie syrer neutraliseres som beskrevet i punkt 5.1.1.1.

5.1.1.1.   Der anbringes 50 g olie og 200 ml n-hexan i skilletragten på 1 000 ml (3.13). Der tilsættes 100 ml isopropanol og en mængde 12 % natriumhydroxidopløsning (4.11), der svarer til oliens indhold af frie syrer forhøjet med 5 %. Der rystes kraftigt i 1 minut. Derefter tilsættes der 100 ml destilleret vand, og efter fornyet omrystning sættes skilletragten til side.

Efter separation tappes det nedre lag med sæberne af. Eventuelle mellemlag (slim og uopløselige stoffer) fjernes. Hexanopløsningen af neutraliseret olie vaskes flere gange med portioner af isopropanol/vand-opløsningen (4.4) a 50-60 ml, indtil phenolphthaleinets lyserøde farve er forsvundet.

Det meste af hexanen fjernes ved vakuumdestillation (f.eks. rotationsfordamper), og olien overføres til en 100 ml rundbundet kolbe (3.5). Olien inddampes til fuldstændig tørhed under vakuum.

Herefter skal oliens syreindhold være mindre end 0,5 %.

5.1.2.   I en 25 ml erlenmeyerkolbe (3.1) anbringes 1,0 g olie, som er behandlet som beskrevet ovenfor, og den opløses i 10 ml elueringsvæske (4.10). Opløsningen henstår mindst 15 minutter inden kromatografering på silicagelkolonne.

Hvis opløsningen er uklar, centrifugeres den, så kromatografibetingelserne bliver optimale. (Der kan anvendes brugsklare patroner med 500 mg SPE-silicagel.)

5.1.3.   Fremstilling af kromatografikolonnen

Der hældes ca. 30 ml elueringsvæske (4.10) i kolonnen (3.3), og i bunden af kolonnen placeres der ved hjælp af en glasstav et stykke vat, som luften trykkes ud af.

I et bægerglas fremstilles en opslæmning af 25 g silicagel (4.1) i ca. 80 ml elueringsvæske, og opslæmningen hældes på kolonnen gennem en tragt.

Når det er kontrolleret, at al silicagelen er kommet ned i kolonnen, skylles der med elueringsvæske (4.10), hanen åbnes, og der tappes væske af, indtil overfladen er ca. 2 mm over silicagelens overkant.

5.1.4.   Kolonnekromatografi

I en 25 ml erlenmeyerkolbe (3.1) anbringes 1,0 g prøve, som er behandlet som beskrevet i punkt 5.1.

Prøven opløses i 10 ml elueringsvæske (4.10). Opløsningen overføres til kromatografikolonnen, der er fremstillet som beskrevet i punkt 5.1.3. Kolonnepakningens overflade må ikke forstyrres.

Der åbnes for hanen og aftappes elueringsmiddel, indtil prøveopløsningens overflade er på niveau med silicagelen. Der elueres med 150 ml elueringsvæske. Hastigheden sættes til 2 ml/min (dvs. at de 150 ml løber gennem kolonnen på ca. 60-70 minutter).

Eluatet opsamles i en tareret 250 ml rundbundet kolbe. Opløsningsmidlet afdampes under vakuum, og de sidste rester fjernes med en nitrogenstrøm.

Kolben vejes, og ekstraktmængden udregnes.

(Hvis der benyttes brugsklare SPE-silicagelpatroner, følges denne fremgangsmåde: 1 ml af opløsningen (5.1.2) sættes på patroner, der er forberedt med 3 ml n-hexan.

Når opløsningen er løbet igennem, elueres der med 4 ml n-hexan/diethylether 9:1 (v/v).

Eluatet opsamles i et 10 ml glas og inddampes med en nitrogenstrøm til fuldstændig tørhed.

Remanensen behandles med pankreaslipase (5.2). Det er meget vigtigt, at fedtsyresammensætningen før og efter behandlingen på SPE-patronen kontrolleres.)

5.2.   Hydrolyse med pankreaslipase

5.2.1.   I centrifugeglasset afvejes 0,1 g olie, som er behandlet som beskrevet i punkt 5.1. Der tilsættes 2 ml bufferopløsning (4.6), 0,5 ml natriumcholatopløsning (4.7) og 0,2 ml calciumchloridopløsning, idet der omrøres omhyggeligt mellem hver tilsætning. Glasset lukkes med slibproppen og anbringes i termostaten ved 40 ± 0,5 °C.

5.2.2.   Der tilsættes 20 mg lipase og omrystes omhyggeligt (uden at proppen fugtes), og glasset anbringes i termostaten i nøjagtig 2 minutter, hvorefter det tages op, rystes energisk i nøjagtig 1 minut og hensættes til afkøling.

5.2.3.   Der tilsættes 1 ml diethylether, tilproppes og rystes energisk, og centrifugeres, hvorefter etheropløsningen overføres til et rent og tørt glas med en mikroinjektionssprøjte.

5.3.   Fremstilling af silanderivater og gaskromatografi

5.3.1.   Med en mikroinjektionssprøjte overføres 100 μl af opløsningen (5.2.3) til et 10 ml glas med konisk bund.

5.3.2.   Opløsningsmidlet afdampes med en svag nitrogenstrøm, der tilsættes 200 μl silyleringsreagens (4.15), glasset tilproppes, og man lader det stå i 20 minutter.

5.3.3.   Efter 20 minutter tilsættes der 1-5 ml n-hexan (alt efter kromatograferingsbetingelserne): Den fremkomne opløsning er klar til gaskromatografering.

5.4.   Gaskromatografi

Der anvendes følgende arbejdsbetingelser:

injektortemperatur (»on column«-injektor) under opløsningsmidlets kogepunkt (68 °C)

detektortemperatur: 350 °C

kolonnetemperatur: temperaturprogrammering af ovnen: 60 °C i 1 minut, derefter stigning først med 15 °C pr. minut indtil 180 °C og dernæst med 5 °C pr. minut indtil 340 °C, og endelig 340 °C i 13 minutter

bæregas: hydrogen eller helium indstillet til en sådan lineær hastighed, at der opnås den i figur 1 viste opløsning. C54-triglyceridet skal have en retentionstid på 40 ± 5 minutter (se figur 2). (Ovenstående arbejdsbetingelser er vejledende. Den enkelte analyseansvarlige må optimere dem for at opnå det ønskede resultat. Højden af toppen for 2-glycerylmonopalmitat skal være mindst 10 % af fuldt udslag på skriveren.)

indsprøjtet mængde: 0,5-1 μl af opløsningen i (5 ml) n-hexan (5.3.3).

5.4.1.   Identifikation af toppene

De enkelte monoglycerider identificeres efter deres retentionstider i prøveanalysen sammenlignet med tiderne fra analyse af standardmonoglyceridblandinger under samme betingelser.

5.4.2.   Kvantitativ vurdering

Arealerne af toppene beregnes ved hjælp af integratoren.

6.   ANGIVELSE AF RESULTATER

Det procentvise indhold af glycerylmonopalmitat beregnes ud fra forholdet mellem arealet af den pågældende top og summen af arealerne af samtlige monoglyceridtoppe (se figur 2) efter følgende formel:

glycerylmonopalmitat (%): Formula

hvor:

Ax

=

arealet af den top, der svarer til glycerylmonopalmitat

ΣA

=

summen af arealerne af samtlige monoglyceridtoppe

Resultatet angives med én decimal.

7.   ANALYSERAPPORT

Analyserapporten skal indeholde følgende:

henvisning til denne metode

alle oplysninger til fuldstændig identifikation af prøven

resultatet af analysen

alle afvigelser fra metoden, uanset om det er besluttet af de berørte parter eller har andre årsager

nøje identifikation af laboratoriet, dato for udførelse af analysen og de ansvarliges underskrift.

Figur 1

Kromatogram af reaktionsprodukter fra silylering efter lipasebehandling af en raffineret olivenolie med tilsætning af 20 % forestret olie (100 %)

Image

Figur 2

Kromatogram af:

A)   ægte olivenolie, efter lipasebehandling og silylering; under de pågældende betingelser (kapillarkolonne 8-12 m) elueres voksfraktionen samtidig med eller kort tid efter diglyceridfraktionen.

Efter lipasebehandlingen bør triglyceridindholdet ikke være højere end 15 %

Image

Kromatogram af:

B)   forestret olie efter lipasebehandling og silylering; under de pågældende betingelser (kapillarkolonne 8-12 m) elueres voksfraktionen samtidig med eller kort tid efter diglyceridfraktionen.

Efter lipasebehandlingen bør triglyceridindholdet ikke være højere end 15 %

Image

8.   NOTER

Note 1.   FREMSTILLING AF LIPASE

Lipaser med tilfredsstillende aktivitet kan fås i handelen. De kan også fremstilles i laboratoriet på følgende måde:

5 kg frisk svinepankreas afkøles til 0 °C. Alt omgivende fedt og bindevæv fjernes, og vævet findeles i blender til en flydende pasta. Den omrøres i 4-6 timer med 2,5 l vandfri acetone, hvorefter den centrifugeres. Bundfaldet ekstraheres endnu tre gange med samme mængde vandfri acetone og derefter to gange med en blanding af acetone og diethylether (1:1) (v/v) og to gange med diethylether.

Bundfaldet tørres i 48 timer under vakuum til et stabilt pulver, som har lang holdbarhed ved opbevaring tørt i køleskab.

Note 2.   TEST FOR LIPASEAKTIVITET

Der fremstilles en olivenolieemulsion på følgende måde:

I en mixer omrøres i 10 minutter en blanding af 165 ml af en gummi arabicum-opløsning med 100 g/l, 15 g knust is og 20 ml neutraliseret olivenolie.

I et 50 ml bægerglas hældes først 10 ml af denne emulsion og derefter 0,3 ml natriumcholatopløsning (0,2 g/ml) og 20 ml destilleret vand.

Bægerglasset anbringes i termostat ved 37 °C, og der nedsænkes en pH-meterelektrode og en propelomrører i bægerglasset.

Fra en burette tilsættes der dråbevis en 0,1 N natriumhydroxidopløsning, indtil pH er 8,3.

Der tilsættes en portion af opslæmningen af lipasepulver i vand (0,1 g lipase pr. ml). Når pH-meteret viser et pH på 8,3, startes stopuret, og der tilsættes dråbevis så meget natriumhydroxidopløsning, at pH holdes på 8,3. Hvert minut noteres den forbrugte mængde natriumhydroxidopløsning.

Målingerne afsættes i et koordinatsystem med tiden som abscisse og det forbrugte antal ml 0,1 N natriumhydroxidopløsning som ordinat. Der skal fremkomme en ret linje.

Lipaseaktiviteten, målt i lipaseenheder pr. mg, beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

A

er aktiviteten i lipaseenheder pr. mg

V

er antallet af ml 0,1 N natriumhydroxidopløsning pr. minut (beregnet ud fra grafen)

N

er natriumhydroxidopløsningens normalitet

m

er mængden af tilsat lipase i mg.

Lipaseenheden er defineret som den mængde enzym, der frigør 10 mikroækvivalenter syre pr. minut.«

7)

Bilag X A, punkt 6.2, affattes således:

»6.2.

Methylestrene fremstilles i overensstemmelse med metode B i bilag X B. Fedtstoffer og olier med et indhold af frie syrer på over 3 % skal på forhånd neutraliseres i overensstemmelse med punkt 5.1.1 i bilag VII.«


(1)  Summen af isomerer, der eventuelt kan adskilles på kapillarsøjle.

(2)  Eller hvis medianen for mangler er 2,5 eller derunder, og medianen for lugt og smag er 0.

(3)  Olier med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som bomolie, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på 350 mg/kg eller derunder, eller hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på 3,5 % eller derunder.

(4)  Olie med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som rå olie af olivenpresserester, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på over 350 mg/kg, og hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på over 3,5 %.

(5)  Indhold af andre fedtsyrer (%): palmitinsyre: 7,5-20,0; palmitolsyre: 0,3-3,5; heptadecansyre:≤ 0,3; heptadecensyre: ≤ 0,3; stearinsyre: 0,5-5,0; oliesyre: 55,0-83,0; linolsyre: 3,5-21,0.

(6)  Summen af: delta-5-23-stigmastadienol + clerosterol + beta-sitosterol + sitostanol + delta-5-avenasterol + delta-5-24-stigmastadienol.

(7)  Olier med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som bomolie, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på 350 mg/kg eller derunder, eller hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på 3,5 % eller derunder.

(8)  Olie med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som rå olie af olivenpresserester, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på over 350 mg/kg, og hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på over 3,5 %.

(9)  Efter eluering af sterolestrene må kromatogrammet ikke have nogen betydende toppe (triglycerider).


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/28


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 703/2007

af 21. juni 2007

om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler for så vidt angår dihydrostreptomycin og streptomycin

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (1), særlig artikel 2,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Alle farmakologisk virksomme stoffer, som inden for Fællesskabet anvendes i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion, skal vurderes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2377/90.

(2)

Stoffet dihydrostreptomycin er opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 for alle drøvtyggere, for så vidt angår muskel, fedt, lever, nyre og mælk, og for svin, for så vidt angår muskel, skind og fedt, lever og nyre. Efter en behandling af en ansøgning om udvidelse af de nuværende bestemmelser for dihydrostreptomycin til også at omfatte kaniner, anses det for hensigtsmæssigt at ændre bestemmelserne for dihydrostreptomycin til også at omfatte kaniner.

(3)

Stoffet streptomycin er opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 for kvæg og får, for så vidt angår muskel, fedt, lever, nyre og mælk, og for svin, for så vidt angår muskel, skind og fedt, lever og nyre. Efter en behandling af ansøgningen om udvidelse af de gældende bestemmelser for dihydrostreptomycin til også at omfatte kaniner og under hensyntagen til, at sikkerhedsvurderingen af de to ovennævnte stoffer oprindeligt blev gennemført for de to stoffer sammen som følge af deres lighed med hensyn til kemisk struktur og biologisk aktivitet, anses det også for hensigtsmæssigt at ændre bestemmelserne for streptomycin til også at omfatte kaniner for så vidt angår muskel, fedt, lever og nyre. Det blev desuden anset for hensigtsmæssigt at ændre de gældende bestemmelser for streptomycin for så vidt angår kvæg og får ved at tilføje nye bestemmelser for alle drøvtyggere for så vidt angår muskel, fedt, lever, nyre og mælk.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2377/90 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Fristen for, hvornår denne forordning finder anvendelse, bør være tilstrækkelig lang til, at medlemsstaterne får mulighed for i de markedsføringstilladelser for de pågældende veterinærlægemidler, der er udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2), at foretage de tilpasninger, som på baggrund af denne forordning måtte være nødvendige.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 21. august 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 287/2007 (EUT L 78 af 17.3.2007, s. 13).

(2)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).


BILAG

Følgende stoffer udskiftes i bilag I (Liste over farmakologisk virksomme stoffer, for hvilke der er fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer):

1.   Antimikrobielle lægemidler

1.2.   Antibiotika

1.2.10.   Aminoglycosider

Farmakologisk virksomme stoffer

Restmarkør

Dyreart

MRL

Målvæv

»Dihydrostreptomycin

Dihydrostreptomycin

Alle drøvtyggere

500 μg/kg

Muskel

500 μg/kg

Fedt

500 μg/kg

Lever

1 000 μg/kg

Nyre

200 μg/kg

Mælk

Svin

500 μg/kg

Muskel

500 μg/kg

Skind og fedt

500 μg/kg

Lever

1 000 μg/kg

Nyre

Kaniner

500 μg/kg

Muskel

500 μg/kg

Fedt

500 μg/kg

Lever

1 000 μg/kg

Nyre

Streptomycin

Streptomycin

Alle drøvtyggere

500 μg/kg

Muskel

500 μg/kg

Fedt

500 μg/kg

Lever

1 000 μg/kg

Nyre

200 μg/kg

Mælk

Svin

500 μg/kg

Muskel

500 μg/kg

Skind og fedt

500 μg/kg

Lever

1 000 μg/kg

Nyre

Kaniner

500 μg/kg

Muskel

500 μg/kg

Fedt

500 μg/kg

Lever

1 000 μg/kg

Nyre«


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/31


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 704/2007

af 21. juni 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 2707/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af mælk og visse mejeriprodukter til skoleelever

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 15 og artikel 47, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes beløbene for støtten til uddeling af mejeriprodukter til skoleelever for perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007.

(2)

For at gøre det lettere for de nationale administrationer og de organer, der gennemfører ordningen, at udbetale støtten, blev der ved udgangen af skoleåret 2005/06 indsat en overgangsbestemmelse i Kommissionens forordning (EF) nr. 2707/2000 (2) for det tilfælde, at støttebeløbene skulle blive ændret.

(3)

De medlemsstater, hvor skoleåret 2006/07 slutter i juli, vil fortsat have vanskeligheder i forbindelse med støttens udbetaling på grund af det ændrede støttebeløb. Det er derfor hensigtsmæssigt også at anvende samme bestemmelse i skoleåret 2006/07.

(4)

Forordning (EF) nr. 2707/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2707/2000 affattes således:

»For skoleåret 2006/07 kan det støttebeløb, der gælder den første dag i juni, også anvendes i juli, hvis et skoleår i medlemsstaten slutter i juli.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EFT L 311 af 12.12.2000, s. 37. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 943/2006 (EUT L 173 af 27.6.2006, s. 9).


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/32


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 705/2007

af 21. juni 2007

om fastsættelse for produktionsåret 2007/08 af støtten for pærer bestemt til forarbejdning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 3, stk. 3, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 af 29. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (2) skal Kommissionen senest den 15. juni offentliggøre den støtte, der er fastsat for pærer bestemt til forarbejdning.

(2)

Gennemsnittet af de mængder pærer, der er forarbejdet inden for rammerne af støtteordningen i løbet af de tre foregående produktionsår, er 6 511 tons større end EF-tærsklen.

(3)

For de medlemsstater, der har overskredet forarbejdningstærsklen, bør støtten for pærer bestemt til forarbejdning for produktionsåret 2007/08 derfor ændres i forhold til det niveau, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 2.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 2007/08 er støtten for pærer i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 2201/96 på:

161,70 EUR/t i Den Tjekkiske Republik

51,05 EUR/t i Grækenland

161,70 EUR/t i Spanien

161,70 EUR/t i Frankrig

154,00 EUR/t i Italien

161,70 EUR/t i Ungarn

9,46 EUR/t i Nederlandene

161,70 EUR/t i Østrig

161,70 EUR/t i Portugal.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).

(2)  EUT L 218 af 30.8.2003, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1663/2005 (EUT L 267 af 12.10.2005, s. 22).


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/33


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 706/2007

af 21. juni 2007

om fastsættelse, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF, af administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af køretøjer og af en harmoniseret detektionsmåling af udsivning fra visse luftkonditioneringsanlæg

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (1), særlig artikel 7, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2006/40/EF er et af særdirektiverne i henhold til EF-typegodkendelsesproceduren i direktiv 70/156/EØF (2).

(2)

I henhold til direktiv 2006/40/EF skal køretøjer med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale (GWP-værdi) på mere end 150, typegodkendes for så vidt angår emissioner fra disse luftkonditioneringsanlæg. Direktivet fastsætter ligeledes grænseværdier for udsivningstallene fra sådanne anlæg. Det er derfor nødvendigt at fastlægge en harmoniseret detektionsmåling af disse gassers udsivningstal og at vedtage de fornødne bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2006/40/EF.

(3)

I henhold til direktiv 2006/40/EF er det med virkning fra en bestemt dato forbudt at bringe nye køretøjer med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150, på markedet. I skrivende stund er den eneste identificerede fluorholdige gas med en GWP-værdi på mere end 150, som anvendes som kølemiddel i mobile luftkonditioneringsanlæg, HFC-134a. Der bør derfor fastsættes en udsivningsdetektionsmåling for denne type gas.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

I denne forordning fastsættes visse foranstaltninger til gennemførelse af artikel 4 og 5 i direktiv 2006/40/EF.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»køretøjstype med hensyn til emissioner fra luftkonditioneringsanlæg«: en gruppe af køretøjer, som ikke adskiller sig fra hinanden med hensyn til det anvendte kølemiddel eller andre af luftkonditioneringsanlæggets væsentlige karakteristika, eller med hensyn til fordampningssystemet, dvs. om der er en eller to fordampere

2)

»type luftkonditioneringsanlæg«: en gruppe af luftkonditioneringsanlæg, som ikke adskiller sig fra hinanden med hensyn til fabrikantens handelsnavn eller -mærke eller de pågældende udsivningskomponenter

3)

»udsivningskomponent«: en af følgende dele i et luftkonditioneringsanlæg eller en enhed sammensat af disse:

a)

slange med klemmeanordning

b)

de enkelte tilslutningsdele (han/hun)

c)

ventiler, kontakter og sensorer

d)

termiske ekspansionsventiler med tilslutninger

e)

fordamper med eksterne tilslutninger

f)

kompressor med tilslutninger

g)

kondensator med integreret driftsklar tørreenhed

h)

modtager/tørreenhed med tilslutninger

i)

akkumulator med tilslutninger

4)

»type udsivningskomponent«: gruppe af udsivningskomponenter, som ikke adskiller sig fra hinanden med hensyn til fabrikantens handelsnavn eller -mærke eller med hensyn til udsivningskomponentens hovedfunktion.

Udsivningskomponenter, der er fremstillet af forskellige materialer eller kombinationer af forskellige udsivningskomponenter, skal anses for at tilhøre samme type udsivningskomponent som defineret i første afsnit, nr. 4), og for så vidt de ikke øger udsivningstallet.

Artikel 3

EF-komponenttypegodkendelse

Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører emissioner fra luftkonditioneringsanlæg, nægte at udstede EF-komponenttypegodkendelse af en type udsivningskomponent eller en type luftkonditioneringsanlæg, såfremt de overholder bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 4

Administrative bestemmelser om EF-komponenttypegodkendelse

1.   Fabrikanten eller dennes repræsentant skal til den typegodkendende myndighed indsende ansøgningen om EF-komponenttypegodkendelse af en type udsivningskomponent eller et luftkonditioneringsanlæg.

Ansøgningen udformes i overensstemmelse med den model af oplysningsskemaet, som er angivet i del 1 i bilag I.

2.   Fabrikanten eller dennes repræsentant skal til den tekniske tjeneste, som forestår typegodkendelsesprøvningen, indsende en udsivningskomponent eller et luftkonditioneringsanlæg til godkendelse.

Der skal til dette formål anvendes et eksemplar med det højeste udsivningstal (herefter benævt »worst case-eksemplar«).

3.   Hvis de relevante krav er opfyldt, udstedes EF-komponenttypegodkendelse samt et godkendelsesnummer for komponenttypen i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 70/156/EØF.

En medlemsstat må ikke tildele det samme nummer til en anden type udsivningskomponent eller luftkonditioneringsanlæg.

4.   Ved anvendelse af stk. 3 udsteder den typegodkendende myndighed en EF-komponenttypegodkendelse i overensstemmelse med den model, som er angivet i del 2 til bilag I.

Artikel 5

EF-komponenttypegodkendelsesmærke

Alle udsivningskomponenter eller luftkonditioneringsanlæg, der er i overensstemmelse med en type, hvortil der er udstedt EF-komponenttypegodkendelse efter denne forordning, forsynes med et EF-komponenttypegodkendelsesmærke, jf. del 3 i bilag I.

Artikel 6

Administrative bestemmelser for EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner fra dets luftkonditioneringsanlæg

1.   Fabrikanten eller dennes repræsentant skal til den typegodkendende myndighed indsende ansøgningen om EF-typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til emissioner fra dets luftkonditioneringsanlæg.

Ansøgningen udformes i overensstemmelse med den model af oplysningsskemaet, som er angivet i del 4 i bilag I.

2.   Fabrikanten eller dennes repræsentant skal sammen med ansøgningen indsende et worst case-eksemplar af den komplette køretøjstype, som skal godkendes, hvis der er tale om prøvning af et helt køretøj, eller, hvis der er tale om komponentprøvning, typegodkendelsesattester for de relevante udsivningskomponenter eller for luftkonditioneringsanlægget.

3.   Hvis de relevante krav er opfyldt, udstedes EF-typegodkendelse og et godkendelsesnummer i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 70/156/EØF.

En medlemsstat må ikke tildele samme nummer til en anden køretøjstype.

4.   Ved anvendelse af stk. 3 udsteder den typegodkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest i overensstemmelse med den model, som er angivet i del 5 i bilag I.

Artikel 7

Harmoniseret udsivningsdetektionsmåling

Den harmoniserede udsivningsdetektionsmåling til undersøgelse af, hvorvidt de maksimalt tilladte udsivningsgrænser, som er beskrevet i artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv 2006/40/EF, er blevet overskredet, er fastsat i bilag II til denne forordning.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 5. januar 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12.

(2)  EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).


Bilagsfortegnelse

Bilag I

Administrative dokumenter vedrørende EF-typegodkendelse

Del 1:

Oplysningsskema — EF-komponenttypegodkendelse

Del 2:

EF-typegodkendelsesattest (komponent)

Del 3:

EF-komponenttypegodkendelsesmærke

Del 4:

Oplysningsskema — EF-typegodkendelse af et køretøj

Del 5:

EF-typegodkendelsesattest (køretøj)

Bilag II

Tekniske bestemmelser vedrørende undersøgelse af udsivning fra luftkonditioneringsanlæg

Tillæg:

Kalibrering af udstyr til udsivningsmåling

BILAG I

ADMINISTRATIVE DOKUMENTER VEDRØRENDE EF-TYPEGODKENDELSE

DEL 1

MODEL

Oplysningsskema nr. ... vedrørende EF-komponenttypegodkendelse af et luftkonditioneringsanlæg eller en komponent heraf

Nedennævnte oplysninger skal i givet fald forelægges i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i passende målestok i A4-format eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkelig detaljerede.

Hvis komponenterne omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

0.   GENERELT

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.2.2.   Komponentmateriale: …

0.2.3.   Tegning af en komponent: …

0.2.4.   Komponentens reference- eller reservedelsnummer: …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.7.   EF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og fastgørelsesmåde: …

0.8.   Adresse på samlefabrik(ker): …

9.   KARROSSERI

9.10.8.   Udsivningskomponentens/luftkonditioneringsanlæggets udsivning i g/år (hvis prøvet af fabrikanten) (1):

DEL 2

MODEL

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

(største format: A4 (210 × 297 mm))

MYNDIGHEDENS STEMPEL

Meddelelse om

typegodkendelse

udvidelse af typegodkendelse (2)

nægtelse af typegodkendelse (2)

inddragelse af typegodkendelse (2)

for en køretøjstype/komponent/separat teknisk enhed (2) i henhold til direktiv 2006/40/EF som gennemført ved forodning (EF) nr. 706/2007 (2).

Typegodkendelsesnr.: …

Begrundelse for udvidelse: …

AFSNIT I

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker, som er anført på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed (2)

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.7.   For komponenter og separate tekniske enheder: EF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og -måde: …

0.8.   Adresse(r) på samlefabrik(ker): …

AFSNIT II

1.   Supplerende oplysninger (hvis relevant): (Se addendum)

2.   Teknisk tjeneste, der forestår prøvningerne: …

3.   Prøvningsrapportens dato: …

4.   Prøvningsrapportens nummer: …

5.   Eventuelle bemærkninger: (Se addendum)

6.   Sted: …

7.   Dato: …

8.   Underskrift: …

9.   Indholdsfortegnelsen for den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt.

Addendum

til EF-typegodkendelsesattest nr. …

om typegodkendelse at et luftkonditioneringsanlæg eller en udsivningskomponent i henhold til direktiv 2006/40/EF

1.   Supplerende oplysninger

1.1.   Kort beskrivelse af anlægget eller udsivningskomponenten: …

1.2.   Udsivning i g/år (3): …

1.3.   Bemærkninger: (f.eks. gyldig for køretøjer til højre- og/eller venstrekørsel): …

DEL 3

EF-KOMPONENTTYPEGODKENDELSESMÆRKE

1.   GENERELT

1.1.   EF-komponenettypegodkendelsesmærket består af:

1.1.1.   et rektangel omkring et lille »e«, efterfulgt af den tal- eller bogstavkombination, der kendetegner den medlemsstat, som har udstedt EF-komponenttypegodkendelsen:

 

1 for Tyskland

 

2 for Frankrig

 

3 for Italien

 

4 for Nederlandene

 

5 for Sverige

 

6 for Belgien

 

7 for Ungarn

 

8 for Den Tjekkiske Republik

 

9 for Spanien

 

11 for Det Forenede Kongerige

 

12 for Østrig

 

13 for Luxembourg

 

17 for Finland

 

18 for Danmark

 

19 for Rumænien

 

20 for Polen

 

21 for Portugal

 

23 for Grækenland

 

24 for Irland

 

26 for Slovenien

 

27 for Slovakiet

 

29 for Estland

 

32 for Letland

 

34 for Bulgarien

 

36 for Litauen

 

49 for Cypern

 

50 for Malta

1.1.2.   i nærheden af rektanglet »basisgodkendelsens nummer« — som udgør del 4 af typegodkendelsesnummeret omhandlet i direktiv 70/156/EØF, bilag VII — med to foranstillede cifre, der er løbenummeret på den seneste væsentlige tekniske ændring af direktiv 2006/40/EF eller denne forordning på den dag, da EF-komponenttypegodkendelse blev udstedt. I denne forordning er dette nummer 00.

1.2.   EF-komponentgodkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

2.   EKSEMPEL PÅ EF-KOMPONENTTYPEGODKENDELSESMÆRKE

Image

DEL 4

MODEL

Oplysningsskema nr. …vedrørende EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner fra dets luftkonditioneringsanlæg

Nedennævnte oplysninger skal i givet fald forelægges i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i passende målestok i A4-format eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkelig detaljerede.

Hvis komponenterne omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

0.   GENERELT

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker, som er anført på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed (4)

0.3.1.   Mærkets anbringelsessted: …

0.4.   Køretøjets klasse: …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.7.   For komponenter og separate tekniske enheder: EF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og -måde: …

0.8.   Adresse(r) på samlefabrik(ker): …

9.   KARROSSERI

9.10.8.   Luftkonditioneringsanlægget er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på over 150: JA/NEJ (4)

Gas anvendt som kølemiddel: …

I bekræftende fald udfyldes følgende punkter:

9.10.8.1.   Tegning og kort beskrivelse af luftkonditioneringsanlægget, inklusive udsivningskomponenternes reference- eller reservedelsnummer og materiale: …

9.10.8.2.   Luftkonditioneringsanlæggets udsivning i g/år: …

9.10.8.2.1.   Ved prøvning af udsivningskomponent: fortegnelse over udsivningskomponenter, med angivelse af de tilhørende reference- eller reservedelsnumre og materialeoplysninger, respektive årlige udsivninger samt oplysninger om prøvningen (f.eks. prøvningsrapportnr., godkendelsesnr.): …

9.10.8.2.2.   Ved prøvning af anlæg: fortegnelse over reference- eller reservedelsnumre og materialeoplysninger for anlæggets komponenter og oplysninger om prøvningen (f.eks. prøvningsrapportnr., godkendelsesnr.): …

DEL 5

MODEL

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

(største format: A4 (210 × 297 mm))

MYNDIGHEDENS STEMPEL

Meddelelse om

typegodkendelse

udvidelse af typegodkendelse (5)

nægtelse af typegodkendelse (5)

inddragelse af typegodkendelse (5)

for en køretøjstype/komponent/separat teknisk enhed (5) i henhold til direktiv 2006/40/EF som gennemført ved forordning (EF) nr. 706/2007.

Typegodkendelsesnr.: …

Begrundelse for udvidelse: …

AFSNIT I

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker, som er anført på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed (5)

0.3.1.   Mærkets anbringelsessted: …

0.4.   Køretøjets klasse: …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.7.   For komponenter og separate tekniske enheder: EF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og -måde: …

0.8.   Adresse(r) på samlefabrik(ker): …

AFSNIT II

1.   Supplerende oplysninger (hvis relevant): (Se addendum)

2.   Teknisk tjeneste, der forestår prøvningerne: …

3.   Prøvningsrapportens dato: …

4.   Prøvningsrapportens nummer: …

5.   Eventuelle bemærkninger: (Se addendum)

6.   Sted: …

7.   Dato: …

8.   Underskrift: …

9.   Indholdsfortegnelsen for den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt.

Addendum

til EF-typegodkendelsesattest nr. …

for typegodkendelse af et køretøj i henhold til direktiv 2006/40/EF

1.   Supplerende oplysninger

1.1.   Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til dens luftkonditioneringsanlæg: …

1.2.   Luftkonditioneringsanlægget anvender en fluorholdig drivhusgas med en GWP-værdi på over 150: JA/NEJ

Gas anvendt som kølemiddel:

I bekræftende fald udfyldes følgende punkter:

1.3.   Samlet udsivning i g/år: …

1.4.   Bemærkninger: (f.eks. gyldig for køretøjer til højre- og/eller venstrekørsel): …


(1)  Det ikke gældende overstreges. Udfyldes kun, hvis komponenten/anlægget er konstrueret til anvendelse med en fluorholdig drivhusgas med en GWP-værdi på over 150.

(2)  Det ikke gældende overstreges.

(3)  Udfyldes kun, hvis anlægget er konstrueret til anvendelse med en fluorholdig drivhusgas med en GWP-værdi på over 150.

(4)  Det ikke gældende overstreges.

(5)  Det ikke gældende overstreges.

BILAG II

TEKNISKE BESTEMMELSER VEDRØRENDE UNDERSØGELSE AF UDSIVNING FRA LUFTKONDITIONERINGSANLÆG

1.   INDLEDNING

Dette bilag finder anvendelse for køretøjer med et luftkonditioneringsanlæg, som er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på over 150, med henblik på vurdering af udslippet af kølemiddel i atmosfæren. De emner, der er behandlet i dette bilag, omfatter:

1.

Krav til udstyr

2.

Prøvningsbetingelser

3.

Prøvningsprocedurer og datakrav.

2.   BESKRIVELSE AF PRØVNINGEN

2.1.   Prøvningen for udsivning fra luftkonditioneringsanlæg er udformet for at bestemme mængden af hydrofluorcarbon (HFC-134a), der slippes ud i atmosfæren fra køretøjer forsynet med luftkonditioneringsanlæg ved normal drift.

2.2.   Prøvningen kan foretages på hele køretøjet, luftkonditioneringsanlægget eller på de enkelte udsivningskomponenter.

2.3.   Udsivningskomponenter skal prøves uden tilførsel af supplerende olie. Restolie fra fremstillingsprocessen behøver dog ikke blive fjernet. Kompressorernes oliestand skal være den almindeligt foreskrevne.

2.4.   De enkelte komponenters endestykker placeres i et metalrør. Ydersektionerne forsegles tæt ved svejsning eller lodning. Et af komponenternes endestykker kan eventuelt forbindes til en metalbeholder af passende størrelse, som indeholder det tofasede kølemiddel.

2.5.   Beholderen med HFC-134a og udsivningskomponenten fyldes med et tofaset (væske og damp) HFC-134a-kølemiddel, så der sikres et konstant tryk ved den påkrævede temperatur med hjælp af opvarmning. Den udsivningskomponent, som skal forbehandles eller prøves, monteres i det forseglede prøvekammer. Komponentens temperatur holdes på den påkrævede forkonditionerings- eller prøvningstemperatur, således at der kun foregår en fordampningsfase af HFC-134a inden i komponenten. For komplette luftkonditioneringsanlæg anvendes det faktiske anviste niveau. Der anvendes den af fabrikanten anbefalede oliekoncentration og -type.

2.6.   Alle udsivningskomponenter i luftkonditioneringsanlægget skal gennemgå prøvning, bortset fra komponenter, som betragtes som udsivningsfrie.

2.6.1.   Følgende komponenter betragtes som udsivningsfrie:

fordamper uden tilslutninger

metalliske rør uden tilslutninger

kondensator uden integreret driftsklar tørrer og uden tilslutninger

modtager/tørreenhed uden tilslutninger

akkumulator uden tilslutninger.

2.7.   Til prøvningen vælges worst case-eksemplaret af en udsivningskomponent eller et luftkonditioneringsanlæg.

2.8.   Masseudsivning fra en af udsivningskomponenterne sammenlægges med henblik på det samlede resultat for prøvningen.

3.   PRØVNINGSUDSTYR

Prøvningen udføres i et forseglet prøvekammer for at sikre en ensartet gaskoncentration og anvendelsen af gasanalysemetoden.

Alt udstyr, der anvendes ved prøvningen, skal være kalibreret i forhold til referenceudstyr.

3.1.   Målingskammer

3.1.1.   I forbindelse med forkonditioneringsfasen skal temperaturstyringssystemet kunne holde prøvekammerets indvendige lufttemperatur under hele prøven inden for en tolerance på ± 3 K.

3.1.2.   I forbindelse med målingsfasen skal udsivningsmåleenheden være et forseglet gastæt målekammer, som skal kunne rumme anlægget eller komponenten under prøvningen. I forseglet stand skal kammeret opfylde de krav om gastæthed, som er beskrevet i tillægget. Kammerets indre overflade skal være uigennemtrængelig og må ikke reagere på luftkonditioneringens kølemiddel. Temperaturstyringssystemet skal kunne holde prøvekammerets indvendige lufttemperatur under hele prøven inden for en tolerance på ± 1 K som gennemsnit for hele prøven.

3.1.3.   Målingskammeret skal være en konstruktion med stive plader, som sikrer, at dets rumindhold forbliver uændret.

3.1.4.   Målingskammeret skal være af en passende størrelse til at indeholde de komponenter eller anlæg, som skal prøves, og til at sikre den påkrævede nøjagtighed.

3.1.5.   Der skal sikres en ensartet gaskoncentration og temperatur i målingskammeret ved hjælp af mindst en recirkulationsventilator eller ved hjælp af en anden metode, som kan demonstreres at have samme virkning.

3.2.   Måleudstyr

3.2.1.   Den frigivne mængde af HFC-134a skal måles ved hjælp af gaskromatografi, infrarød spektrofotometri, massespektrometri, infrarød fotoakustisk spektroskopi (jf. tillægget).

3.2.2.   Hvis der anvendes en anden end de tidligere nævnte teknikker, skal det demonstreres, at denne har tilsvarende virkning, og udstyret skal kalibreres efter en procedure, som svarer til den i tillægget beskrevne.

3.2.3.   Måleudstyrets ønskede nøjagtighed for hele luftkonditioneringsanlægget er sat til ± 2 g/år.

3.2.4.   Udstyr til gasanalyse, i kombination med eventuelt andet udstyr, som muliggør en nøjagtighed på ned til 0,2 g/år, skal anvendes til komponentprøvning.

3.2.5.   For komponenter, hvor det er meget vanskeligt at opnå ovennævnte nøjagtighed, kan antallet af prøver, der anvendes i hver prøvning øges.

3.2.6.   Analyseapparatets repeterbarhed udtrykt som én standardafvigelse skal være bedre end 1 % af fuldt udslag ved nul og ved 80 ± 20 % af fuldt udslag i alle benyttede måleområder.

3.2.7.   Gasanalyseapparatets nulpunkt og måleområde skal kalibreres før alle prøvninger i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

3.2.8.   Måleområderne på analyseapparatet skal vælges ud fra, hvilke der giver den bedste opløsning i forbindelse med måling, kalibrering og udsivningskontrol.

3.3.   Dataregistrering i gasanalyseapparatet

3.3.1.   Gasanalyseapparatet skal have et system til registrering af det elektriske udgangssignal, enten i form af en papirstrimmelskriver eller et andet databehandlingssystem med en hyppighed på mindst en gang pr. 60. minut. Registreringssystemet skal have en mindst lige så god driftsegenskab som det signal, der skal registreres, og det skal have en permanent resultatregistrering. De registrerede oplysninger skal tydeligt vise, hvornår prøven begynder og slutter (herunder hvornår prøveudtagningsperioderne påbegyndes og afsluttes, samt hvor lang tid der er gået fra påbegyndelse til afslutning af hver enkelt prøve).

3.4.   Supplerende udstyr

3.4.1.   Temperaturregistrering

3.4.1.1.   Temperaturen i målekammeret måles i et eller to punkter ved hjælp af temperaturfølere, der er forbundet, så de viser en gennemsnitsværdi. Målepunkterne skal være repræsentative for målekammerets interne temperatur.

3.4.1.2.   Temperaturmålingerne skal under hele HFC-134a udsivningsmålingen registreres eller indlæses i et databehandlingssystem med en hyppighed på mindst én gang i minuttet.

3.4.1.3.   Temperaturregistreringssystemets nøjagtighed skal være inden for ± 1,0 K

3.4.2.   Anordning til trykmåling

3.4.2.1.   Trykmålingssystemets nøjagtighed skal for Pshed være inden for ± 2 hPa, og trykket skal kunne måles med en opløsning på ± 0,2 hPa.

3.4.3.   Ventilatorer

3.4.3.1.   Ved hjælp af en eller flere ventilatorer, blæsere eller anden passende metode, f.eks. N2 flush, skal HFC-134a-koncentrationen i målekammeret kunne reduceres til baggrundskoncentrationens niveau.

3.4.3.2.   Den udsivningskomponent eller det anlæg, som skal prøves i kammeret, må ikke udsættes for den direkte luftstrøm fra ventilatorerne eller blæserne, når disse er i drift.

3.4.4.   Gasser

3.4.4.1.   På anvisning fra leverandøren af gasanalyseapparatet skal følgende gasser være tilgængelige til kalibreringen og driften:

renset syntetisk luft med et iltindhold på 18 %-21 % (volumenprocent)

HFC-134a, renhedsgrad mindst 99,5 %.

3.4.4.2.   Der skal forefindes kalibrerings og nulstillingsgasser, som indeholder blandinger af HFC-134a og renset syntetisk luft eller en anden passende inert gasart. De reelle koncentrationer i en kalibreringsgas skal ligge inden for ± 2 % af de opgivne værdier.

4.   FORKONDITIONERING

4.1.   Generelt krav

4.1.1.   Før der udføres forkonditionering og udsivningsmåling, tømmes luftkonditioneringsanlægget og påfyldes den specificerede normale mængde HFC-134a.

4.1.2.   For at sikre mættede betingelser under hele prøvningens varighed, herunder forkonditioneringsfasen, skal hver udsivningskomponent, med eller uden supplerende beholder, tømmes og påfyldes en tilstrækkelig mængde HFC-134a, som dog ikke må overstige 0,65g/cm3 af udsivningskomponentens eller beholderens samlede indre rumindhold.

4.2.   Forkonditioneringsbetingelser

4.2.1.   Ansøgeren om godkendelse kan vælge at udføre forkonditionering enten i et enkelt trin ved 40 °C eller i to trin af kortere samlet varighed. Totrinstilgangen skal omfatte to på hinanden følgende etaper: den første udføres ved 50 °C og efterfølges umiddelpart af den anden ved 40 °C. Varigheden af forbehandlingen skal være som angivet nedenfor

 

Valgmulighed 1

Valgmulighed 2

Systemdel

40 °C

Tid

[h]

Trin 1 — 50 °C

Tid

[h]

Trin 2 — 40 °C

Tid

[h]

Komplet anlæg

480

240

24

Kompressor

144

72

24

Slanger

480

240

24

Øvrige udsivningsdele

96

48

24

Der kan anvendes kortere forkonditioneringstider, hvis det kan godtgøres, at der opnås en stabil tilstand (konstant tabshastighedrate) med hensyn til gennemsivningstab.

4.2.2.   Efter forkonditioneringen skal udsivningskomponenterne eller anlægget inden for 4 timer placeres i målekammeret med henblik på udsivningsprøvning.

4.3.   Kompressor

4.3.1.   Hvis det er nødvendigt af hensyn til smøringen og tilkøring af pakninger, må kompressoren køre mellem forkonditioneringen og prøvningen i en periode på mindst 1 minut ved en mindste hastighed på 200 rpm.

4.3.2.   HFC-134a-niveauet i udsivningskomponenten eller luftkonditioneringsanlægget skal opretholdes mellem forkonditioneringen og målingen, således at virkningen af forkonditioneringen ikke går tabt. Dette betyder, at samme opstilling skal gennemgå både forkonditionering og måling uden i mellemtiden at blive adskilt og samlet.

5.   PRØVNINGSSEKVENS

5.1.   Generelle krav

Den i figuren angivne prøvningsfrekvens viser, hvilke skridt der skal tages under prøvningen.

5.2.   Udsivningsprøvning

5.2.1.   Prøvningen udføres under statiske og stabile forhold ved en temperatur på 313 K (40 °C). Forskellene i HFC-134a-koncentrationen under prøvningen anvendes til at beregne det årlige tab.

5.2.2.   Målekammeret skal udluftes i adskillige minutter, indtil der opnås en stabil baggrund for målingen.

5.2.3.   Før prøvningen måles baggrundsniveauet i målekammeret, gasanalyseapparatet nulstilles, og dens måleområde bestemmes.

5.2.4.   Såfremt opstillingen flyttes fra forbehandlingskammeret til et andet målekammer, må måleperioden ikke påbegyndes før fire timer efter, at målekammeret er lukket og forseglet, og prøvningstemperaturen er indstillet.

5.2.5.   Derefter indføres udsivningskomponenten eller anlægget i målekammeret.

5.2.6.   Målekammeret lukkes og forsegles, så det er gastæt. Prøvekammeret skal ved atmosfærisk tryk være helt fyldt med en referencegas (f.eks. ren luft).

Figur

Image

5.2.7.   Prøvningsperioden begynder, når målekammeret er forseglet, og temperaturen i målekammeret når 313 K (40 °C). Denne temperatur fastholdes indtil prøvningsperiodens afslutning. Der måles HFC-134a- koncentration, temperatur og barometertryk med henblik på udgangsværdierne CHFC-134ai; Pshed og Tshed i prøvningsperioden, men ikke tidligere end 4 timer efter lukningen af kammeret og indstillingen af temperaturen, jf. punkt 5.2.4. Disse værdier anvendes ved beregningen af udsivningen, jf. punkt 5.3.

5.2.8.   Den nominelle måleperiode skal være 24 timer. En kortere periode kan tillades, under forudsætning af at der kan demonstreres tilstrækkelig nøjagtighed.

5.2.9.   Gasanalyseapparatet nulstilles, og måleområdet indstilles umiddelbart efter prøvningsperiodens afslutning.

5.2.10.   Ved prøvningsperiodens afslutning måles HFC-134a-koncentration, temperatur og barometertryk i målekammeret. Dette er slutaflæsningerne CHFC134af, Pshed og Tshed til brug ved beregningen af udsivning, jf. punkt 5.3.

5.3.   Beregning

5.3.1.   Den i punkt 5.2 beskrevne prøvning gør det muligt at beregne HFC-134a-emissioner. Udsivningen beregnes ved hjælp af de første og endelige HFC-134a-koncentrationer, temperaturer og tryk i kammeret sammenholdt med nettomålingen af kammerets rumindhold.

Den samlede udsivningsmasse af HFC-134a beregnes ved hjælp af følgende formel:

Formula

hvor:

Image

HFC-134a

= udsivningstal for HFC-134a

[kg/s]

nHFC-134a

= Antal mol af HFC-134a

[mol]

Vshed

= SHED-kammerets nettorumindhold

[m3]

VAC

= Luftkonditioneringsanlæggets eller komponentens bruttorumindhold

[m3]

Tshed

= Temperatur i SHED

[K]

Pshed

= Tryk i SHED

[kPa]

CHFC-134ae

= HFC-134a endelig koncentration

[ppmv]

CHFC-134ai

= HFC-134a udgangskoncentration

[ppmv]

te

= Endelig tid

[s]

ti

= Udgangstid

[s]

MHFC-134a

= Molmasse af HFC-134a(= 102 kg/kmol)

[kg/kmol]

R

= Gaskonstant(= 8,314 kJ/(kmol*K))

[kJ/(kmol*K)]

Bemærk: CHFC-134a defineres som molantal af HFC-134a (nHFC-134a) pr. mol luft(nair+HFC-134a)

Formula

ppmv: dele pr. million volume/volume svarende til mol/mol

5.3.2.   Massen i gram, som fremkommer som funktion af tiden, skal omdannes til gram/år (g/y).

5.4.   Samlet prøveresultat

Den samlede udsivning for det komplette luftkonditioneringsanlæg (AC) beregnes ved addition af delværdierne for alle de prøvede udsivningskomponenter.

1)

Prøvning af anlæg

AC-udsivning, L(g/y) = CF * Image HFC-134a (g/y)

2)

Komponentprøvning

AC-udsivning, L(g/y) = CF * Σ Image HFC-134a (g/y)

hvor CF (Correlation Factor) = 0,277

6.   GODKENDELSE

1.

Det prøvede luftkonditioneringsanlæg godkendes, hvis værdien L (g/y) er lavere end de værdier, som er angivet i følgende tabel, jf. direktiv 2006/40/EF:

L (g/y)

AC-kølemiddel

40/60 (1)

HFC-134a

2.

Udsivningskomponenten godkendes, hvis den er prøvet i overensstemmelse med kravene i punkt 2 til 5.3.


(1)  For anlæg med to fordampere.

Tillæg

Kalibrering af udstyr til prøvning af udsivning

1.   KALIBRERINGSHYPPIGHED OG KALIBRERINGSMETODER

1.1.   Alt apparatur skal kalibreres inden første ibrugtagning og derefter så hyppigt som nødvendigt, dog under alle omstændigheder 6 måneder forud for typegodkendelsesprøvningen. De kalibreringsmetoder, der skal anvendes (for udstyret i fortegnelsen i punkt 3.2.1 i bilag II til denne forordning), er beskrevet i dette tillæg.

2.   KALIBRERING AF MÅLEKAMMERET

2.1.   Bestemmelse af målekammeret indvendige rumindhold

2.1.1.   Inden målekammeret tages i brug første gang, bestemmes dets indvendige rumindhold på følgende måde: Målekammerets indvendige mål måles omhyggeligt, idet der tages højde for uregelmæssigheder som f.eks. stivere. Målekammerets indvendige rumindhold bestemmes ud fra disse målinger.

2.1.2.   Det indre nettorumindhold bestemmes ved at subtrahere prøvekomponentens eller anlæggets rumindhold fra målekammerets indre rumindhold.

2.1.3.   Målekammeret undersøges for utætheder, jf. punkt 2.3. Hvis gasmassen ikke svarer til den indsprøjtede masse inden for ± 2 %, foretages de fornødne indgreb for at afhjælpe problemet.

2.2.   Bestemmelse af baggrundsemissioner fra målekammeret

Denne operation tjener til at udelukke, at målekammeret indeholder materialer, der udsender væsentlige mængder HFC-134a. Kontrollen udføres ved kammerets ibrugtagning, efter hver aktivitet i kammeret, der kan påvirke baggrundsemissionen, og under alle omstændigheder mindst én gang om året.

2.2.1.   Temperaturen i målekammeret skal holdes på 313 K ± 1 K (40 °C ± 1 °C) gennem hele den 4-timers periode, som er beskrevet neden for.

2.2.2.   Målekammeret kan være forseglet med ventilatoren i gang i op til 2 timer, inden den fire timer lange udtagning af baggrundsprøver begynder.

2.2.3.   Analyseapparatet kalibreres (hvis dette er påkrævet) og nulstilles, og måleområdet bestemmes.

2.2.4.   Målekammeret udluftes, indtil der opnås en stabil værdi, og ventilatoren slås til, hvis den ikke allerede er i gang.

2.2.5.   Herefter forsegles målekammeret, og baggrundskoncentrationen, temperaturen og barometertrykket måles. Det anbefales at nulstille HFC-134a-koncentrationen gennem udluftning eller ved at tømme målekammeret. Disse målinger repræsenterer udgangsværdierne CHFC-134a, Pshed og Tshed til brug ved beregningen af baggrundsemissionen.

2.2.6.   Kammeret lades uberørt i fire timer med ventilatoren i gang.

2.2.7.   Ved denne periodes afslutning bruges det samme analyseapparat til at måle koncentrationen i målekammeret. Desuden måles temperaturen og barometertrykket. Disse målinger repræsenterer slutaflæsningerne CHFC-134a, Pshed og Tshed.

2.3.   Kalibrering af målekammeret og prøve for HFC-134a-retention

Kalibreringen af målekammeret og prøven for HFC-134a gas-retention giver en kontrol af det i punkt 2.1 beregnede rumindhold og samtidig et mål for eventuelle lækager. Målekammerets udsivningrate bestemmes ved dets ibrugtagning, efter hver aktivitet i målekammeret, der kan påvirke dets integritet, og derefter under alle omstændigheder mindst en gang i kvartalet.

2.3.1.   Målekammeret udluftes, indtil der opnås en stabil koncentration. Ventilatoren slås til, hvis den ikke allerede er i gang. Analyseapparatet nulstilles og kalibreres (hvis dette er påkrævet), og måleområdet bestemmes.

2.3.2.   Temperaturstyringssystemet slås til (hvis det ikke allerede er i gang) og indstilles til en temperatur på 313 K (40 °C).

2.3.3.   Når målekammeret udviser en stabil temperatur på 313 K ± 1 K (40 °C ± 1 °C), forsegles kammeret, og baggrundskoncentration, temperatur og barometertryk måles. Disse målinger repræsenterer udgangsværdierne CHFC-134a, Pshed og Tshed til brug ved kalibrering af kammeret.

2.3.4.   Der indsprøjtes en kendt mængde HFC-134a i målekammeret. Hvor stor en mængde, der skal indsprøjtes, bestemmes af målekammerets rumindhold gennem følgende formel:

Formula

hvor:

mHFC-134a

= Massen af HFC-134a

[kg]

Vshed

= Kammerets rumindhold

[m3]

Tshed

= Temperatur i SHED

[K]

Pshed

= Tryk i SHED

[kPa]

C

= HFC-134a-koncentration

[ppmv]

MHFC-134a

= Molmasse af HFC-134a (= 102 kg/kmol)

[kg/kmol]

R

= Gaskonstant (= 8,314 kJ/(kmol*K))

[kJ/(kmol*K)]

Bemærk: CHFC-134a defineres som molantal af HFC-134a (nHFC-134a) pr. mol luft (nair+HFC-134a)

Formula

Nedenstående tabel er beregnet ved hjælp af denne formel. Den viser, hvor stor en mængde HFC-134a, der skal indsprøjtes i målekamre med forskellig rumindhold: Forudsætningerne er: trykket er det atmosfæriske tryk (101,3 kPa), og temperaturen i målekammeret er 40 °C.

Målekammerets rumindhold

(L)

Indsprøjtet masse

(g)

5

6,0E-04

10

1,2E-03

50

6,0E-03

100

1,2E-02

500

6,0E-02

1 000

1,2E-01

2 000

2,4E-01

3 000

3,6E-01

4 000

4,8E-01

Ved meget små indsprøjtede mængder kan der anvendes standardsammensætninger af HFC-134a i nitrogen. Målekammeret tømmes og fyldes med en ikke-standardkoncentration.

2.3.5.   Efter fem minutters forløb, hvorunder luften i målekammeret blandes, måles gaskoncentrationen, temperaturen og barometertrykket. Disse udgør slutværdierne CHFC-134af, Pshed og Tshed for kalibreringen af målekammeret samt udgangsværdierne CHFC-134ai, Pshed og Tshed for retentionskontrollen.

2.3.6.   Ved hjælp af målingerne i punkt 2.3.3 og 2.3.5 og formlen i punkt 2.3.4 beregnes massen af HFC-134a i målekammeret.

2.3.7.   Derefter indledes processen, idet rumtemperaturen fastholdes på 313 K ± 1 K (40 °C ± 1 °C) i en periode på 24 timer.

2.3.8.   Når de 24 timer er gået, måles og registreres den endelige HFC-134a-koncentration, temperaturen og barometertrykket. Disse udgør slutværdierne CHFC-134af, Tshed og Pshed for HFC-134a-retentionskontrollen.

2.3.9.   Ved hjælp af formlen i punkt 2.3.4, beregnes massen af HFC-134a ud fra de i punkt 2.3.8 omhandlede værdier. Denne masse må højst afvige 5 % fra den i punkt 2.3.6 beregnede HFC-masse.

3.   KALIBRERING AF HFC-ANALYSEAPPARATET

3.1.   Analyseapparatet justeres som anvist af instrumentets fabrikant.

3.2.   Analyseapparatet kalibreres med passende referencegasser.

3.3.   Kalibreringskurven bestemmes ved mindst fem kalibreringspunkter, der er så jævnt fordelt over måleområdet som muligt. Den nominelle koncentration af kalibreringsgassen med den højeste koncentration skal være mindst 80 % af de målte værdier.

3.4.   Kalibreringskurven beregnes ved hjælp af de mindste kvadraters metode. Hvis der derved fremkommer et polynomium af mere end tredje grad, skal der mindst være lige så mange kalibreringspunkter som polynomiets grad plus to.

3.5.   Kalibreringskurven må ikke afvige med mere end 2 % fra hver kalibreringsgas’ nominelle værdi.

3.6.   Ved hjælp af de polynomiumskoefficienter, der uddrages af punkt 3.4, udarbejdes en tabel over den viste aflæsning i forhold til den reelle koncentration i skalainddelinger, der ikke er større end 1 % af fuldt skalaudslag. Dette gøres for hvert måleområde, der kalibreres. Tabellen skal desuden indeholde andre relevante data som f.eks.:

kalibreringsdato

måleområde- og nulstillingspotentiometeraflæsninger (evt.)

nominel skala

referencedata for hver kalibreringsgas

den faktiske og den viste værdi for hver kalibreringsgas samt forskellen i procent.

3.7.   Anden teknologi (f.eks. computer, elektronisk skalaomskifter) kan benyttes, hvis det over for den godkendende myndighed på tilfredsstillende vis godtgøres, at den giver en tilsvarende nøjagtighed.


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/53


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 707/2007

af 21. juni 2007

om åbning af en licitation med henblik på salg af vinalkohol, der skal anvendes som bioethanol i EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2) indeholder bl.a. gennemførelsesbestemmelser om afsætning af alkohollagre, der er opstået som følge af destillationer som omhandlet i artikel 35, 36 og 39 i Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (3), jf. artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som interventionsorganerne ligger inde med.

(2)

Der bør efter artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000 gennemføres en licitation med henblik på salg af vinalkohol, der udelukkende skal anvendes som bioethanol i EF’s brændstofsektor, for at reducere lagrene af EF-vinalkohol og sikre kontinuiteten i forsyningerne til de godkendte virksomheder, der er omhandlet i artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000.

(3)

Siden den 1. januar 1999 har budpriserne og sikkerhedsstillelserne skullet angives i euro, og betalingerne foretages i euro, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (4).

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Ved licitation nr. 10/2007 EF sælges der vinalkohol til anvendelse som bioethanol i EF.

Alkoholen, som medlemsstaternes interventionsorganer ligger inde med, stammer fra destillationer som omhandlet i artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2.   Der skal sælges i alt 693 376,74 hl ren alkohol (100 % vol.), fordelt som følger:

a)

et parti med nummeret 109/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

b)

et parti med nummeret 110/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

c)

et parti med nummeret 111/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

d)

et parti med nummeret 112/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

e)

et parti med nummeret 113/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

f)

et parti med nummeret 114/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

g)

et parti med nummeret 115/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

h)

et parti med nummeret 116/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

i)

et parti med nummeret 117/2007 EF på 39 995 hl ren alkohol (100 % vol.)

j)

et parti med nummeret 118/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

k)

et parti med nummeret 119/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

l)

et parti med nummeret 120/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

m)

et parti med nummeret 121/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

n)

et parti med nummeret 122/2007 EF på 53 380,74 hl ren alkohol (100 % vol.).

3.   Det fremgår af bilag I til denne forordning, hvor de beholdere, der indgår i partierne, befinder sig, hvad deres referencenummer er, hvor stor en mængde alkohol hver beholder indeholder, hvor højt alkoholindholdet er, og hvilke egenskaber alkoholen har.

4.   Kun godkendte virksomheder som omhandlet i artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000 kan deltage i licitationen.

Artikel 2

Salget gennemføres i overensstemmelse med artikel 93, 94, 94b, 94c, 94d, 95-98, 100 og 101 i forordning (EF) nr. 1623/2000 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 2799/98.

Artikel 3

1.   Buddene skal indgives til de interventionsorganer, der ligger inde med alkoholen, og som er nævnt i bilag II, eller sendes pr. anbefalet brev til interventionsorganets adresse.

2.   Buddene skal anbringes i en forseglet kuvert, der er forsynet med angivelsen »Budlicitation nr. 10/2007 EF med henblik på anvendelse som bioethanol i EF«, og denne skal igen være anbragt i en kuvert adresseret til det pågældende interventionsorgan.

3.   Buddene skal være det pågældende interventionsorgan i hænde senest den 5. juli 2007 kl. 12.00 (belgisk tid).

Artikel 4

1.   Et bud tages kun i betragtning, hvis det er i overensstemmelse med artikel 94 og 97 i forordning (EF) nr. 1623/2000.

2.   Et bud tages kun i betragtning, hvis det, når det indgives, er vedlagt:

a)

et bevis for, at der over for det pågældende interventionsorgan, der ligger inde med den pågældende alkohol, er stillet en deltagelsessikkerhed på 4 EUR/hl ren alkohol (100 % vol.)

b)

den bydendes navn og adresse, en henvisning til licitationsbekendtgørelsen og den tilbudte pris i EUR/hl ren alkohol (100 % vol.)

c)

tilsagn fra den bydende om, at han vil overholde alle bestemmelser vedrørende licitationen

d)

en erklæring fra den bydende, om:

i)

at han giver afkald på enhver reklamation med hensyn til kvaliteten og de særlige egenskaber ved det produkt, der eventuelt gives tilslag for

ii)

at han accepterer at underkaste sig enhver kontrol vedrørende alkoholens destination og anvendelse

iii)

at han påtager sig bevisbyrden med hensyn til alkoholens anvendelse i overensstemmelse med de i licitationsbekendtgørelsen fastsatte betingelser.

Artikel 5

Meddelelser som omhandlet i artikel 94a i forordning (EF) nr. 1623/2000 vedrørende den licitation, der er åbnet ved nærværende forordning, fremsendes til Kommissionen på den adresse, der er anført i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 6

Formaliteterne for udtagning af prøver er fastlagt i artikel 98 i forordning (EF) nr. 1623/2000.

Interventionsorganet skal levere alle nødvendige oplysninger om den alkohol, der er sat til salg.

Interesserede købere kan ved henvendelse til det pågældende interventionsorgan få udleveret prøver af den alkohol, der er sat til salg, udtaget af en repræsentant for det pågældende interventionsorgan.

Artikel 7

1.   Interventionsorganerne i de medlemsstater, hvor den alkohol oplagres, som er sat til salg, indfører en passende kontrol for at sikre sig alkoholens art ved den endelige anvendelse. Med henblik herpå kan de:

a)

med de fornødne ændringer anvende bestemmelserne i artikel 102 i forordning (EF) nr. 1623/2000

b)

foretage en stikprøvekontrol ved hjælp af en analyse ved kernemagnetisk resonans for at efterprøve alkoholens art ved den endelige anvendelse.

2.   Udgifterne til den i stk. 1 omhandlede kontrol afholdes af de virksomheder, der har købt alkoholen.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2016/2006 (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 38).

(3)  EFT L 84 af 27.3.1987, s. 1. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1493/1999.

(4)  EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.


BILAG I

Medlemsstat og parti nr.

Sted

Beholder nr.

Indhold i hl ren alkohol (100 % vol.)

Henvisning til forordning (EF) nr. 1493/1999

(artikel)

Alkoholtype

Spanien

Parti nr. 109/2007 EF

Tarancón

B-4

17 271

27

B-5

8 667

27

B-6

24 062

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Spanien

Parti nr. 110/2007 EF

Tarancón

A-5

24 837

27

A-9

9 594

27

B-4

7 569

27

B-5

8 000

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Spanien

Parti nr. 111/2007 EF

Tarancón

A-9

14 771

27

A-10

24 457

27

B-5

8 000

27

B-1

2 772

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Spanien

Parti nr. 112/2007 EF

Tarancón

A-6

24 823

30

C-7

24 883

30

C-8

294

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 113/2007 EF

Viniflhor — Longuefuye

Mme Bretaudeau

F-53200 Longuefuye

4

22 550

27

5

6 385

27

21

4 645

28

5BIS

16 420

28

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 114/2007 EF

Viniflhor — Longuefuye

Mme Bretaudeau

F-53200 Longuefuye

6

22 915

27

22

4 600

27

9

22 485

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 115/2007 EF

Viniflhor — Port-la-Nouvelle

M. Mortefon

Entrepôt d’alcool

Av. Adolphe-Turrel

BP 62

F-11210 Port-la-Nouvelle

2

25 715

27

23

1 870

30

2B

13 345

30

2B

7 990

30

2B

1 080

28

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 116/2007 EF

Viniflhor — Port-la-Nouvelle

M. Mortefon

Entrepôt d’alcool

Av. Adolphe-Turrel

BP 62

F-11210 Port-la-Nouvelle

7

11 710

27

5B

2 360

28

7B

640

28

7B

2 200

30

23B

1 895

27

7B

7 790

30

5B

2 645

30

5B

1 525

30

23

3 985

30

5

15 250

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 117/2007 EF

DEULEP — PSL

F-13230 Port-Saint-Louis-du-Rhône

B2

39 995

27

 

I alt

 

39 995

 

 

Italien

Parti nr. 118/2007 EF

Cipriani — Chizzola d'Ala (TN)

27a-21a-25a

6 500

27

Dister — Faenza (RA)

127a

4 700

27

I.C.V. — Borgoricco (PD)

6a

2 200

27

Mazzari — S. Agata sul Santerno (RA)

4a-15a

27 800

30

Tampieri — Faenza (RA)

6a-7a-16a

1 500

27

Villapana — Faenza (RA)

4a-2a-10a

7 300

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Italien

Parti nr. 119/2007 EF

Bonollo — Paduni (FR)

35a-37a-39a

9 900

27/30

D'Auria — Ortona (CH)

22a-62a-76a-66a-80a-81a

10 900

27

Di Lorenzo-Ponte Valleceppi (PG) — Pontenuovo di Torgiano (PG)

19a-5b-6b-7b

19 000

27/30

S.V.A. — Ortona (CH)

19a

1 900

30

Balice S.n.c. — Valenzano (BA)

1a-13a-14a-15a-16a-45a

8 300

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Italien

Parti nr. 120/2007 EF

Bonollo — Paduni (FR)

35a-37a-39a

24 800

27/30

Caviro — Faenza (RA)

15a-6a-8a-5a

22 800

27

Deta — Barberino Val d'Elsa (FI)

7a

2 400

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Italien

Parti nr. 121/2007 EF

De Luca — Novoli (LE)

1a-8a-9a

3 400

27

Bertolino — Partinico (PA)

24a-27a

25 000

30

Balice Distill. — San Basilio Mottola (TA)

4a

3 400

27

S.V.M. — Sciacca (AG)

2a-3a-4a-8a-21a-30a-35a-36a-37

4 200

27/30

GE.DIS. — Marsala (TP)

14b

12 000

30

Trapas — Petrosino (TP)

7a

2 000

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Grækenland

Parti nr. 122/2007 EF

Οινοποιητικός συνεταιρισμός Μεσσηνίας

Πύργος Τριφυλίας

(Oinopoiitikos Sinetairismos Messinias)

76

454,96

30

77

432,94

30

85

1 782,89

30

86

1 684,51

30

87

1 756,59

30

88

1 753,86

30

95

873,44

30

75

444,79

30

28

904,89

30

80

463,46

30

73

387,14

30

78

27,72

30

15

1 747,04

30

16

1 713,67

30

26

853,18

30

74

427,35

30

17

1 743,76

30

94

887,65

30

84

1 786,52

30

79

439,47

30

93

908,63

30

83

1 795,78

30

82

1 758,86

30

12

1 800,87

30

11

1 744,16

30

18

1 707,83

30

13

1 788,73

30

96

827,49

30

81

1 805,07

30

14

1 800,04

30

97

915,07

30

92

908,96

30

99

911,94

30

25

905,06

30

108

432,18

30

107

432,77

30

105

448,22

30

106

441,22

30

27

897,73

30

29

579,19

30

30

667,69

30

19

901,65

27

20

892,07

27

21

900,28

27

22

899,54

27

23

882,32

27

24

653,58

27

89

847,09

27

90

880,83

27

91

856,22

27

98

878,23

27

100

745,61

27

 

I alt

 

53 380,74

 

 


BILAG II

De interventionsorganer, som i henhold til artikel 3 ligger inde med alkoholen

Viniflhor — Libourne

Délégation nationale, 17 avenue de la Ballastière, BP 231, F-33505 Libourne Cedex (Tlf. (33) 557 55 20 00; telex 57 20 25; fax (33) 557 55 20 59)

FEGA

Beneficencia, 8, E-28004 Madrid (Tlf. (34-91) 347 64 66; fax (34-91) 347 64 65)

AGEA

Via Torino, 45, I-00184 Rom (Tlf. (39) 06 49 49 97 14; fax (39) 06 49 49 97 61)

Ο.Π.Ε.Κ.Ε.Π.Ε.

Αχαρνών (Aharnon) 241, GR-10446 Athen (Tlf. (30-210) 212 47 99; fax (30-210) 212 47 91)


BILAG III

Adresse omhandlet i artikel 5

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, kontor D-2

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 292 17 75

E-mail: agri-market-tenders@ec.europa.eu


DIREKTIVER

22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/60


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2007/37/EF

af 21. juni 2007

om ændring af bilag I og III til Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (1), særlig artikel 13, stk. 2, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (2) er et af særdirektiverne i henhold til EF-typegodkendelsesproceduren i direktiv 70/156/EØF.

(2)

I henhold til direktiv 2006/40/EF bør køretøjer med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale (GWP-værdi) på mere end 150, typegodkendes for så vidt angår emissioner fra luftkonditioneringsanlægget.

(3)

Efter indførelsen af EF-typegodkendelsesproceduren og vedtagelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 706/2007 af 21. juni 2007 om fastsættelse, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF, af administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af køretøjer og af en harmoniseret detektionsmåling af udsivning fra visse luftkonditioneringsanlæg (3), er det nødvendigt at føje en række nye elementer til listen over oplysninger i bilag I til direktiv 70/156/EØF og kravene til oplysningsskemaet med henblik på EF-typegodkendelse af køretøjer i bilag III til dette direktiv.

(4)

For at sikre sammenhængen i EF-typegodkendelsesproceduren bør de nye krav, der indføres med dette direktiv, finde anvendelse fra samme dato som de foranstaltninger, der vedtages i henhold til direktiv 2006/40/EF og forordning (EF) nr. 706/2007.

(5)

Direktiv 70/156/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I og III til direktiv 70/156/EØF ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 4. januar 2008 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 5. januar 2008.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).

(2)  EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12.

(3)  Se side 33 i denne EUT.


BILAG

I direktiv 70/156/EØF foretages følgende ændringer:

1)

I bilag I indsættes følgende:

9.10.8.   Gas anvendt som kølemiddel i luftkonditioneringsanlægget: …

9.10.8.1.   Luftkonditioneringsanlægget er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på over 150: JA/NEJ (1)

9.10.8.2.   I bekræftende fald udfyldes følgende punkter:

9.10.8.2.1.   Tegning og kort beskrivelse af luftkonditioneringsanlægget, inklusive udsivningskomponenternes reference- eller reservedelsnummer og materiale:

9.10.8.2.2.   Udsivning fra luftkonditioneringsanlægget:

9.10.8.2.3.   Ved prøvning af komponent: fortegnelse over udsivningskomponenter, med angivelse af de tilhørende reference- eller reservedelsnumre og materialeoplysninger, respektive årlige udsivninger samt oplysninger om prøvningen (f.eks. prøvningsrapportnr., godkendelsesnr.): …

9.10.8.2.4.   Ved prøvning af køretøj: fortegnelse over reference- eller reservedelsnumre og materialeoplysninger for anlæggets komponenter og oplysninger om prøvningen (f.eks. prøvningsrapportnr., godkendelsesnr.): …

9.10.8.3.   Samlet udsivning i g/år for hele anlægget: …«

2)

I bilag III indsættes følgende:

9.10.8.   Gas anvendt som kølemiddel i luftkonditioneringsanlægget: …

9.10.8.1.   Luftkonditioneringsanlægget er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på over 150: JA/NEJ (1)

I bekræftende fald: samlet udsivning i g/år for hele anlægget: …«


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/63


RÅDETS BESLUTNING

af 7. juni 2007

om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder

(2007/431/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Internationale Arbejdsorganisations (i det følgende benævnt »ILO«) 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder (i det følgende benævnt »konventionen«) blev vedtaget den 7. februar 2006 på søfartsdelen af ILO’s internationale arbejdskonference, der blev afholdt i Genève.

(2)

Konventionen er et væsentligt bidrag til skibsfartssektoren på internationalt plan, fordi den fremmer rimelige leve- og arbejdsvilkår for søfarende og mere lige konkurrencevilkår for operatører og skibsredere, og bestemmelserne heri bør derfor hurtigst muligt finde anvendelse.

(3)

Konventionen danner med sine minimumskrav til arbejdsstandarder grundlag for en international kodeks for søfarendes arbejdsstandarder.

(4)

Fællesskabet tilstræber at skabe lige konkurrencevilkår i søfartsindustrien.

(5)

I artikel 19, stk. 8, i ILO’s statut anføres det, at »i intet tilfælde skal konferencens vedtagelse af en konvention eller henstilling eller en medlemsstats ratifikation af en konvention kunne berøre love, kendelser, sædvane eller overenskomster, som tilsikrer de pågældende arbejdere gunstigere vilkår end konventionen eller henstillingen«.

(6)

Nogle af konventionens bestemmelser hører under Fællesskabets enekompetence med hensyn til koordinering af sociale sikringsordninger.

(7)

Fællesskabet kan ikke ratificere konventionen, da alene stater kan være part i denne.

(8)

Rådet bør derfor bemyndige medlemsstaterne, der er bundet af fællesskabsreglerne vedrørende koordinering af sociale sikringsordninger på grundlag af traktatens artikel 42, til at ratificere konventionen i Fællesskabets interesse på de i denne beslutning fastlagte betingelser —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne bemyndiges herved til at ratificere de dele af ILO’s 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder, vedtaget den 7. februar 2006, som henhører under Fællesskabets kompetence.

Artikel 2

Medlemsstaterne bør tilstræbe at træffe de nødvendige foranstaltninger til at deponere deres ratifikationsinstrumenter vedrørende konventionen hos generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau hurtigst muligt og helst inden den 31. december 2010. Rådet vil drøfte fremskridtene med hensyn til ratificeringen inden januar 2010.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Luxembourg, den 7. juni 2007.

På Rådets vegne

M. GLOS

Formand


(1)  Udtalelse af 14.3.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).


Kommissionen

22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/65


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 18. juni 2007

om forlængelse af gyldigheden af beslutning 2002/499/EF for naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Republikken Korea

(meddelt under nummer K(2007) 2495)

(2007/432/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 15, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2002/499/EF af 26. juni 2002 om bemyndigelse til at undtage naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Republikken Korea fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF (2) bemyndiges medlemsstaterne til i begrænsede perioder og på særlige betingelser at tillade undtagelser fra visse bestemmelser i direktiv 2000/29/EF for planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Republikken Korea.

(2)

Da de forhold, der gør bemyndigelsen berettiget, ikke har ændret sig, og der ikke foreligger nye oplysninger, som giver anledning til at revidere de særlige betingelser, bør bemyndigelsen forlænges.

(3)

Beslutning 2002/499/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2002/499/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1 og 2, ændres »2008« til »2010«.

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Medlemsstaterne kan anvende de i artikel 1 nævnte undtagelser for planter, der indføres til Fællesskabet i følgende perioder:

Planter

Periode

Chamaecyparis:

1.6.2004 til 31.12.2010

Juniperus:

1.11.2004 til 31.3.2005

1.11.2005 til 31.3.2006

1.11.2006 til 31.3.2007

1.11.2007 til 31.3.2008

1.11.2008 til 31.3.2009

1.11.2009 til 31.3.2010

Pinus:

1.6.2004 til 31.12.2010«

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/35/EF (EUT L 88 af 25.3.2006, s. 9).

(2)  EFT L 168 af 27.6.2002, s. 53. Ændret ved beslutning 2005/775/EF (EUT L 292 af 8.11.2005, s. 11).


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/66


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 18. juni 2007

om midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af Gibberella circinata Nirenberg & O’Donnell

(meddelt under nummer K(2007) 2496)

(2007/433/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, tredje punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I direktiv 2000/29/EF er det fastsat, at hvis en medlemsstat mener, at der fare for, at en skadegører, der ikke er opført i direktivets bilag I eller II, indslæbes i eller spredes på dens område, kan den midlertidigt træffe de supplerende foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte sig mod den pågældende skadegører.

(2)

Den 16. juni 2006 meddelte Spanien medlemsstaterne og Kommissionen, at landet — på grund af forekomst af svampen Gibberella circinata Nirenberg & O’Donnell, i anamorf form også kendt som Fusarium circinatum Nirenberg & O’Donnell, i forstligt formeringsmateriale i den nordlige del af Den Iberiske Halvø — den 26. maj 2006 havde vedtaget officielle foranstaltninger med et nationalt udryddelses- og bekæmpelsesprogram for at forhindre yderligere indslæbning i og spredning på Spaniens område af den pågældende skadegører.

(3)

Gibberella circinata Nirenberg & O’Donnell (herefter benævnt »skadegøreren«) er ikke opført i bilag I eller II til direktiv 2000/29/EF. I en rapport med en vurdering af skadegørerrisikoen baseret på de foreliggende begrænsede videnskabelige oplysninger er det imidlertid dokumenteret, at skadegøreren kan være årsag til en væsentlig dødelighed hos Pinus spp. og forvolde skader på træer af Pseudotsuga menziesii. Disse planter er vidt udbredt i Europa, og modtageligheden er høj blandt flere arter. Det er derfor nødvendigt omgående at træffe midlertidige foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af skadegøreren.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning bør omfatte indslæbning og spredning af skadegøreren, afgrænsning af angrebne områder i Fællesskabet og bekæmpelse af skadegøreren i disse områder, import, produktion og flytning inden for Fællesskabet af ovennævnte planter, herunder frø, og en undersøgelse af, om skadegøreren forekommer eller fortsat ikke forekommer i medlemsstaterne.

(5)

Resultaterne af foranstaltningerne bør vurderes regelmæssigt i 2007 og 2008 på grundlag af først og fremmest oplysninger fra medlemsstaterne. Eventuelle efterfølgende foranstaltninger vil blive overvejet på baggrund af resultaterne af denne vurdering.

(6)

Medlemsstaterne bør om nødvendigt tilpasse deres lovgivning for at efterkomme denne beslutning.

(7)

Resultaterne af foranstaltningerne bør tages op til fornyet vurdering senest den 1. april 2008.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne beslutning forstås ved:

1)

»skadegøreren«: Gibberella circinata Nirenberg & O’Donnell

2)

»planter«: planter af slægten Pinus L. og arten Pseudotsuga menziesii til plantning, herunder frø og kogler til opformeringsformål

3)

»produktionssted«:

bygninger eller arealer, der drives som én enkelt planteproduktionsenhed; dette kan omfatte produktionssteder, der drives separat af plantesundhedshensyn, eller

et afgrænset skovområde.

Artikel 2

Foranstaltninger mod skadegøreren

Det er forbudt at indføre og sprede skadegøreren i Fællesskabet.

Artikel 3

Import af planter

Planter må kun føres ind i Fællesskabet, hvis:

a)

de opfylder kravene i del I i bilag I, og

b)

de, når de føres ind i Fællesskabet, undersøges og, hvor det er relevant, testes for forekomst af skadegøreren i henhold til artikel 13a, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF og findes fri for denne.

Artikel 4

Flytning af planter inden for Fællesskabet

Planter med oprindelse i Fællesskabet eller importeret til Fællesskabet i henhold til denne beslutnings artikel 3 må kun flyttes inden for Fællesskabet, hvis de opfylder betingelserne i del II i bilag I, jf. dog del II i bilag II.

Artikel 5

Undersøgelser og indberetning

1.   Medlemsstaterne gennemfører officielle årlige undersøgelser for forekomst eller tegn på angreb af skadegøreren på deres område.

Resultaterne af disse undersøgelser fremlægges senest den 15. december hvert år sammen med listen over de i artikel 6 omhandlede afgrænsede områder og de i del II i bilag II omhandlede foranstaltninger for Kommissionen og de øvrige medlemsstater, jf. dog artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF.

2.   Formodet eller bekræftet forekomst af skadegøreren indberettes straks til de officielle ansvarlige organer.

Artikel 6

Fastlæggelse af afgrænsede områder

Hvis resultaterne af undersøgelser gennemført i henhold til artikel 5, stk. 1, eller indberetninger foretaget i henhold til artikel 5, stk. 2, bekræfter forekomst af skadegøreren i et område, eller hvis det på anden vis bekræftes, at skadegøreren er etableret, fastlægger medlemsstaterne nærmere afgrænsede områder og træffer officielle foranstaltninger, jf. henholdsvis del I og del II i bilag II.

Artikel 7

Efterkommelse af denne beslutning

Om nødvendigt tilpasser medlemsstaterne de foranstaltninger, de har vedtaget for at beskytte sig mod indslæbning og spredning af skadegøreren, for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning, og de underretter straks Kommissionen om de tilpassede foranstaltninger.

Artikel 8

Revision

Denne beslutning tages op til revision senest den 31. marts 2008.

Artikel 9

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/35/EF (EUT L 88 af 25.3.2006, s. 9).


BILAG I

HASTEFORANSTALTNINGER OMHANDLET I DENNE BESLUTNINGS ARTIKEL 3 OG 4

I.   Specifikke importkrav

Uden at del A, punkt 1, i bilag III, del A, kapitel I, punkt 8.1, 8.2, 9 og 10 i bilag IV og del B, punkt 7, 8, 9, 10, 11, 12, 16 og 17, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF tilsidesættes, skal planter med oprindelse i tredjelande ledsages af et certifikat som nævnt i artikel 13, stk. 1, i samme direktiv, hvori det i rubrikken »Supplerende erklæring« er angivet, at planterne har oprindelse på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet, og

a)

i hele deres levetid kun har været dyrket i lande, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme, eller

b)

i hele deres levetid kun har været dyrket i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. Navnet på det skadegørerfri område skal være angivet i rubrikken »Oprindelsessted«; eller

c)

har oprindelse på et produktionssted, hvor der ved officielle inspektioner i to år forud for eksporten ikke er konstateret tegn på skadegøreren, og er blevet undersøgt umiddelbart inden eksporten.

II.   Betingelser for flytning

Uden at del II i bilag II til denne beslutning samt del A, kapitel II, punkt 4 og 5, i bilag IV, del B, punkt 7, 8, 9, 10, 11, 12, 16 og 17, i bilag IV, og del A, kapitel I, punkt 2.1, og kapitel II, punkt 1.1, i bilag V til direktiv 2000/29/EF tilsidesættes, må planter, som enten har oprindelse i Fællesskabet eller importeres til Fællesskabet i henhold til denne beslutnings artikel 3, bortset fra små mængder planter bestemt til ejerens eller modtagerens brug til ikke-kommercielle formål, hvis der ikke er nogen risiko for spredning af skadegøreren, kun flyttes inden for Fællesskabet, hvis de ledsages af et plantepas udfærdiget og udstedt i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/105/EØF (1), og samtidig skal planterne opfylde følgende betingelser:

a)

de har i hele deres levetid, eller siden de blev ført ind i Fællesskabet, kun været dyrket på et produktionssted i en medlemsstat, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme, eller

b)

de har i hele deres levetid, eller siden de blev ført ind i Fællesskabet, kun været dyrket på et produktionssted i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af det officielle ansvarlige organ i en medlemsstat i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantebeskyttelsesforanstaltninger, eller

c)

de har oprindelse på et produktionssted, hvor der ved officielle inspektioner i to år forud for eksporten ikke er konstateret tegn på skadegøreren, og er blevet undersøgt umiddelbart inden eksporten.


(1)  EFT L 4 af 8.1.1993, s. 22. Ændret ved direktiv 2005/17/EF (EUT L 57 af 3.3.2005, s. 23).


BILAG II

HASTEFORANSTALTNINGER OMHANDLET I DENNE BESLUTNINGS ARTIKEL 6

I.   Fastlæggelse af afgrænsede områder

1.

De i artikel 6 omhandlede afgrænsede områder skal omfatte følgende:

a)

en angrebet zone med bekræftet forekomst af skadegøreren, som omfatter alle modtagelige planter med symptomer på angreb af skadegøreren

b)

en stødpudezone, der ligger som et mindst 1 km bredt bælte rundt om den angrebne zone.

Hvis flere stødpudezoner overlapper hinanden eller geografisk ligger tæt på hinanden, fastlægges et større afgrænset område, som omfatter de relevante afgrænsede områder og områderne mellem disse.

2.

Den nøjagtige afgrænsning af de zoner, der er nævnt i punkt 1, fastlægges ud fra sunde videnskabelige principper, skadegørerens og dens vektorers biologi, angrebets omfang, tidspunktet på året og fordelingen af planterne i den pågældende medlemsstat.

3.

Bekræftes forekomst af skadegøreren uden for den angrebne zone, revideres det afgrænsede område i overensstemmelse hermed.

4.

Påvises skadegøreren ikke ved gennemførelsen af de i artikel 5, stk. 1, omhandlede årlige undersøgelser i et afgrænset område i en periode på mindst to på hinanden følgende år, ophører denne afgrænsning med at eksistere, ligesom de i del II i dette bilag omhandlede foranstaltninger ikke længere vil være påkrævet.

II.   Foranstaltninger i de afgrænsede områder

De i artikel 6 omhandlede officielle foranstaltninger, som skal træffes i de afgrænsede områder, skal som et minimum omfatte følgende:

passende foranstaltninger til udryddelse af skadegøreren

intensiv overvågning af skadegørerens forekomst ved hjælp af passende kontrolforanstaltninger.


22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/70


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 21. juni 2007

om ændring af beslutning 2006/415/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 hos fjerkræ i Tjekkiet

(meddelt under nummer K(2007) 3120)

(EØS-relevant tekst)

(2007/434/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2006/415/EF af 14. juni 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/135/EF (3) er der fastsat visse beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at forhindre spredning af aviær influenza til sygdomsfrie dele af Fællesskabet via flytning af fugle eller produkter heraf.

(2)

Tjekkiet har underrettet om et udbrud af højpatogen aviær influenza H5 hos fjerkræ i landet og har truffet de relevante foranstaltninger i overensstemmelse med beslutning 2006/415/EF, herunder oprettelse af et område A og et område B, jf. artikel 4 i samme beslutning.

(3)

Kommissionen finder det godtgjort, at grænserne for område A og B som oprettet af Tjekkiets kompetente myndighed ligger tilstrækkelig langt fra udbrudsstedet. Afgrænsningen af område A og B i Tjekkiet kan derfor bekræftes, og varigheden af denne regionalisering fastlægges.

(4)

Beslutning 2006/415/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Denne beslutning bør tages op til revision på næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2006/415/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33). Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(3)  EUT L 164 af 16.6.2006, s. 51. Ændret ved beslutning 2007/128/EF (EUT L 53 af 22.2.2007, s. 26).


BILAG

I bilaget til beslutning 2006/415/EF foretages følgende ændringer:

1)

Følgende indsættes i del A:

»ISO-landekode

Medlemsstat

Område A

Anvendelsen ophører (dato) (art. 4, stk. 4, litra b), nr. iii))

Kode

(hvis en sådan findes)

Navn

CZ

TJEKKIET

 

 

30.6.2007

 

Beskyttelseszone

 

BOHUŇOVICE

CEREKVICE NAD LOUČNOU

HORKY

ČESKÉ HEŘMANICE

DŽBÁNOV

TISOVÁ

VRAČOVICE-ORLOV (partly)

HRUŠOVÁ (partly)

ZÁLŠÍ

VYSOKÉ MÝTO

 

 

Overvågningszone

 

LEŠTINA (partly)

NOVÉ HRADY

ŘEPNÍKY

BOHUŇOVICE

CEREKVICE NAD LOUČNOU

DOLNÍ ÚJEZD

HORKY

CHOTOVICE (partly)

MAKOV

MORAŠICE

NOVÁ SÍDLA

OSÍK

PŘÍLUKA

ŘÍDKÝ

SEDLIŠTĚ

SUCHÁ LHOTA

TRŽEK

ÚJEZDEC

VIDLATÁ SEČ

ÚSTÍ NAD ORLICÍ

BRANDÝS NAD ORLICÍ

BUČINA

ČESKÉ HEŘMANICE

DOBŘÍKOV

DŽBÁNOV

HRÁDEK

BĚSTOVICE

NASAVRKY

CHOCEŇ

JAVORNÍK

JEHNĚDÍ

KOLDÍN

LIBECINA

MOSTEK

NĚMČICE (partly)

ORLICKÉ PODHŮŘÍ

OUCMANICE

PODLESÍ (partly)

PUSTINA

ŘETOVÁ

ŘETŮVKA (partly)

SKOŘENICE

SLATINA

SLOUPNICE

SRUBY

SUDISLAV NAD ORLICÍ

SVATÝ JIŘÍ

TISOVÁ

ÚJEZD U CHOCNĚ

VLČKOV (partly)

VODĚRADY

VRACLAV

VRAČOVICE-ORLOV

HRUŠOVÁ

ZÁDOLÍ

KOSOŘÍN

ZÁLŠÍ

ZÁMRSK

ZÁŘECKÁ LHOTA

VYSOKÉ MÝTO

LITOMYŠL (partly)«

 

2)

Følgende indsættes i del B:

»ISO-landekode

Medlemsstat

Område B

Anvendelsen ophører (dato) (art. 4, stk. 4, litra b), nr. iii))

Kode

(hvis en sådan findes)

Navn

CZ

TJEKKIET

00053

PARDUBICKÝ KRAJ:

OKRES: Chrudim, Pardubice, Svitavy Ústí nad Orlicí.

30.6.2007

 

 

00052

KRÁLOVEHRADECKÝ KRAJ:

OKRES: Rychnov nad Kněžnou«