ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 125

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
15. maj 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 530/2007 af 8. maj 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 531/2007 af 14. maj 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

5

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 532/2007 af 14. maj 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1282/2006 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter og forordning (EØF) nr. 3846/87 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

7

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 533/2007 af 14. maj 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for fjerkrækød

9

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2007/332/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 23. april 2007 om forpligtelse til offentlig tjeneste på visse ruter fra og til Sardinien i medfør af artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftrummet inden for Fællesskabet (meddelt under nummer K(2007) 1712)

16

 

 

2007/333/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 8. maj 2007 om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af de nye aktivstoffer benalaxyl-M, fluoxastrobin, prothioconazol, spirodiclofen, spiromesifen og sulfurylfluorid (meddelt under nummer K(2007) 1929)  ( 1 )

27

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets fælles aktion 2007/334/FUSP af 14. maj 2007 om ændring og forlængelse af fælles aktion 2006/304/FUSP om oprettelse af en EU-planlægningsgruppe (EUPT Kosovo) med henblik på en eventuel EU-krisestyringsoperation på retsstatsområdet og eventuelt også andre områder i Kosovo

29

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens beslutning 2007/319/EF af 8. september 2006 om statsstøtte nr. C 45/04 (ex NN 62/04) til den tjekkiske stålproducent Třinecké železárny, a.s. (EUT L 119 af 9.5.2007)

31

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

15.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/2007

af 8. maj 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 2007/2000 (1) indrømmes der ubegrænset toldfri adgang til Fællesskabets marked for næsten alle produkter med oprindelse i de lande og territorier, der nyder fordel af stabiliserings- og associeringsprocessen.

(2)

En stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side blev undertegnet i Luxembourg den 12. juni 2006. I afventning af afslutningen af de nødvendige procedurer for aftalens ikrafttræden blev der indgået en interimsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Albanien på den anden side om handel og handelsanliggender (2), som trådte i kraft den 1. december 2006.

(3)

Stabiliserings- og associeringsaftalerne og interimsaftalerne fastlægger en aftalebaseret handelsordning mellem Fællesskabet og hvert af de præferenceberettigede lande. De bilaterale handelsindrømmelser på Fællesskabets side svarer til de gældende indrømmelser som led i de ensidige autonome handelsforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2000.

(4)

Forordning (EF) nr. 2007/2000 bør derfor ændres for at tage hensyn til denne udvikling. I særdeleshed bør Republikken Albanien udgå af listen over berettigede til toldindrømmelser, der gives for samme produkter i henhold til aftaleordningen. Desuden skal de globale toldkontingentmængder for specifikke produkter, for hvilke der er åbnet toldkontingenter i henhold til aftaleordningen, tilpasses.

(5)

Republikken Albanien, Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal fortsat være omfattet af forordning (EF) nr. 2007/2000, for så vidt som der ved forordningen gøres indrømmelser, der er mere favorable end indrømmelserne i henhold til aftaleordningerne —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2007/2000 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Præferenceordninger

1.   Produkter med oprindelse i Bosnien-Hercegovina, i Montenegro eller i Serbiens eller Kosovos toldområde, bortset fra produkter henhørende under KN-kode 0102, 0201, 0202, 1604, 1701, 1702 og 2204, kan indføres i Fællesskabet uden kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning og er fritaget for told og afgifter med tilsvarende virkning, jf. dog de særlige bestemmelser i artikel 3 og 4.

2.   Varer med oprindelse i Republikken Albanien, i Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal fortsat være omfattet af bestemmelserne i denne forordning, hvor dette er angivet, eller af foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, og som er mere favorable end de handelsindrømmelser, der er fastsat i bilaterale aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og disse lande.

3.   Indrømmelserne i artikel 4 gælder for indførsel af sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Bosnien-Hercegovina, i Montenegro eller i Serbiens eller Kosovos toldområde.«

2)

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4.   Indførsel af sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Bosnien-Hercegovina, i Montenegro og i Serbiens eller Kosovos toldområde er omfattet af følgende toldfrie toldkontingenter:

a)

12 000 t (nettovægt) for sukkerprodukter med oprindelse i Bosnien-Hercegovina

b)

180 000 t (nettovægt) for sukkerprodukter med oprindelse i Montenegro og i Serbiens eller Kosovos toldområde.«

3)

Bilag I erstattes af bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Varer, der den 16. maj 2007 enten er under forsendelse eller i Fællesskabet er oplagt midlertidigt på toldoplag eller anbragt i frizoner, og for hvilke der foreligger bevis for, at de har oprindelse i Albanien eller i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, behørigt udstedt inden ovennævnte dato i henhold til afsnit IV, kapitel 2, afdeling 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (3), er fortsat omfattet af forordning (EF) nr. 2007/2000 indtil den 16. september 2007.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2007.

På Rådets vegne

P. STEINBRÜCK

Formand


(1)  EFT L 240 af 23.9.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1946/2005 (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 1).

(2)  EUT L 239 af 1.9.2006, s. 2.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 214/2007 (EUT L 62 af 1.3.2007, s. 6).


BILAG

»BILAG I

TOLDKONTINGENTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1

Varebeskrivelsen har kun vejledende karakter, idet præferenceordningen i dette bilag afgøres i henhold til koderne i den kombinerede nomenklatur, og berører ikke reglerne for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur. Hvor der er angivet ex KN-koder, afgøres præferenceordningen ved anvendelsen af KN-koden og den tilsvarende varebeskrivelse taget som en helhed.


Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Kontingentmængde om året (1)

Præferenceberettigede

Toldsats

09.1571

0301 91 10

0301 91 90

0302 11 10

0302 11 20

0302 11 80

0303 21 10

0303 21 20

0303 21 80

0304 19 15

0304 19 17

ex 0304 19 19

ex 0304 19 91

0304 29 15

0304 29 17

ex 0304 29 19

ex 0304 99 21

ex 0305 10 00

ex 0305 30 90

0305 49 45

ex 0305 59 80

ex 0305 69 80

Ørred (Salmo trutta, Oncorhynchus mykiss, Oncorhynchus clarki, Oncorhynchus aguabonita, Oncorhynchus gilae, Oncorhynchus apache og Oncorhynchus chrysogaster): levende; fersk eller kølet; frosset; tørret, saltet eller i saltlage, røget; filet og andet fiskekød; mel, pulver og pellets, egnet til menneskeføde

70 tons

Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbiens eller Kosovos toldområde

Fri

09.1573

0301 93 00

0302 69 11

0303 79 11

ex 0304 19 19

ex 0304 19 91

ex 0304 29 19

ex 0304 99 21

ex 0305 10 00

ex 0305 30 90

ex 0305 49 80

ex 0305 59 80

ex 0305 69 80

Karper: levende; fersk eller kølet; frosset; tørret, saltet eller i saltlage, røget; filet og andet fiskekød; mel, pulver og pellets, egnet til menneskeføde

120 tons

Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbiens eller Kosovos told¬område

Fri

09.1575

ex 0301 99 80

0302 69 61

0303 79 71

ex 0304 19 39

ex 0304 19 99

ex 0304 29 99

ex 0304 99 99

ex 0305 10 00

ex 0305 30 90

ex 0305 49 80

ex 0305 59 80

ex 0305 69 80

Blankesteen (Dentex dentex og Pagellus-arter): levende; fersk eller kølet; frosset; tørret, saltet eller i saltlage, røget; filet og andet fiskekød; mel, pulver og pellets, egnet til menneskeføde

95 tons

Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbiens eller Kosovos toldområde

Fri

09.1577

ex 0301 99 80

0302 69 94

ex 0303 77 00

ex 0304 19 39

ex 0304 19 99

ex 0304 29 99

ex 0304 99 99

ex 0305 10 00

ex 0305 30 90

ex 0305 49 80

ex 0305 59 80

ex 0305 69 80

Havaborre (Dicentrarchus labrax): levende; fersk eller kølet; frosset; tørret; saltet eller i saltlage, røget; filet og andet fiskekød; mel, pulver og pellets, egnet til menneskeføde

80 tons

Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbiens eller Kosovos toldområde

Fri

09.1579

1604 13 11

1604 13 19

ex 1604 20 50

Sardin, tilberedt eller konserveret

70 tons

Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbiens eller Kosovos toldområde

6 %

09.1561

1604 16 00

1604 20 40

Ansjos, tilberedt eller konserveret

260 tons

Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbiens eller Kosovos toldområde

12,5 %

09.1515

2204 21 79

ex 2204 21 80

2204 21 84

ex 2204 21 85

2204 29 65

ex 2204 29 75

2204 29 83

ex 2204 29 84

Vin af friske druer, med et virkeligt alkoholindhold på ikke over 15 % vol, undtagen mousserende vin

145 000 hl (2)

Albanien (3), Bosnien-Hercegovina, Kroatien (4), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (5), Montenegro, Serbiens eller Kosovos toldområde

Fri


(1)  En samlet mængde pr. toldkontingent for indførsel med oprindelse i de præferenceberettigede lande og territorier.

(2)  Mængden af dette globale toldkontingent nedsættes, hvis kontingentmængderne for de individuelle toldkontingenter under løbenummer 09.1588 og 09.1548 for visse vine med oprindelse i Kroatien forhøjes.

(3)  Adgang for vine med oprindelse i Albanien til dette globale toldkontingent er betinget af, at de individuelle toldkontingenter i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Albanien, er opbrugt. Disse individuelle toldkontingenter er åbnet under løbenummer 09.1512 og 09.1513.

(4)  Adgang for vine med oprindelse i Kroatien til dette globale toldkontingent er betinget af, at de individuelle toldkontingenter i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Kroatien, er opbrugt. Disse individuelle toldkontingenter er åbnet under løbenummer 09.1588 og 09.1589.

(5)  Adgang for vine med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til dette globale toldkontingent er betinget af, at de individuelle toldkontingenter i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, er opbrugt. Disse individuelle toldkontingenter er åbnet under løbenummer 09.1558 og 09.1559.«


15.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 531/2007

af 14. maj 2007

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 15. maj 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).


BILAG

til Kommissionens forordning af 14. maj 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

38,7

TN

110,8

TR

92,6

ZZ

80,7

0707 00 05

JO

171,8

MK

35,1

TR

123,0

ZZ

110,0

0709 90 70

TR

107,8

ZZ

107,8

0805 10 20

EG

43,1

IL

62,1

MA

45,9

ZZ

50,4

0805 50 10

AR

51,4

ZZ

51,4

0808 10 80

AR

84,4

BR

80,4

CL

80,0

CN

87,8

NZ

122,0

US

127,9

UY

58,0

ZA

88,9

ZZ

91,2


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


15.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 532/2007

af 14. maj 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 1282/2006 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter og forordning (EØF) nr. 3846/87 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For ikke at overskride grænserne for de mængder, der kan udføres med eksportrestitution fastsat i den landbrugsaftale, der blev indgået som led i Uruguay-rundens multilaterale handelsforhandlinger (2), fastsættes det i artikel 16, stk. 3, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1282/2006 (3), at der ikke udbetales restitution for indholdet af saccharose i mejeriprodukter tilsat sukker, hvis restitutionen for disse produkters mælkeandel er 0 eller slet ikke fastsat. Selv om der var en reel risiko for, at disse mængdegrænser blev overskredet, da bestemmelsen blev indført, findes denne risiko ikke længere.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 61/2007 af 25. januar 2007 om fastsættelse af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (4) ophævede restitutionerne for sødmælkspulver og kondenseret mælk, hvilket bringer artikel 16, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1282/2006 i anvendelse. Ophævelsen af restitutioner for indholdet af både mejeriprodukter og saccharose kan medføre betydelige tab af markedsandele for mejeriprodukter tilsat sukker. Det er derfor hensigtsmæssigt at genindføre eksportrestitutioner for indholdet af saccharose i mejeriprodukter tilsat sukker.

(3)

I artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1282/2006 fastsættes det, at der ved eksport af ost til USA i forbindelse med de i artikel 23 i nævnte forordning omhandlede kontingenter i rubrik 16 i eksportlicensen skal anføres den ottecifrede produktkode i den kombinerede nomenklatur. Erfaringerne har vist, at efter at eksportlicenserne er udstedt, kan de amerikanske eksportører anmode om levering af en anden ostetype i samme produktgruppe. For at muliggøre en sådan fleksibilitet er det hensigtsmæssigt at justere artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1282/2006 i overensstemmelse hermed.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 522/2006 af 30. marts 2006 om fastsættelse af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (5) fastsætter, at fra 31. marts 2006 er alle eksportrestitutioner fastsat i EUR/100 kg. Teksten til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1282/2006 og sektor 9 i bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (6) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Forordning (EØF) nr. 3846/87 og (EF) nr. 1282/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1282/2006 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Det delbeløb, der er nævnt i stk. 1, litra a), beregnes ved, at den faste restitution multipliceres med det pågældende produkts procentvise indhold af mejeriprodukter.«

b)

I stk. 3 udgår andet afsnit.

2)

I artikel 24, stk. 1, andet afsnit, tilføjes følgende sætning:

»Dog er licenserne også gyldige for enhver anden kode under KN-kode 0406.«

Artikel 2

I sektor 9 i bilag I til forordning (EØF) nr. 3846/87 affattes litra a), første punktum, i både fodnote 4 og 14 således:

»a)

det anførte beløb pr. 100 kg multipliceret med procenten af de mælkeprodukter, der er indeholdt i 100 kg af produktet.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 2), anvendes for eksportlicenser udstedt for kontingentåret 2007 og efterfølgende kontingentår.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

(3)  EUT L 234 af 29.8.2006, s. 4. Ændret ved forordning (EF) nr. 1919/2006 (EUT L 380 af 28.12.2006, s. 1).

(4)  EUT L 19 af 26.1.2007, s. 8.

(5)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 45.

(6)  EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1854/2006 (EUT L 361 af 19.12.2006, s. 1).


15.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 533/2007

af 14. maj 2007

om åbning og forvaltning af toldkontingenter for fjerkrækød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Inden for Verdenshandelsorganisationens rammer har EF forpligtet sig til at åbne toldkontingenter for visse fjerkrækødprodukter. Der bør derfor fastsættes nærmere regler for forvaltningen af kontingenterne.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fastlæggelse af fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (3) skal anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/96 af 28. juni 1996 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for fjerkrækød (4) er blevet ændret flere gange og i betydeligt omfang, og nye ændringer er nødvendige. Forordning (EF) nr. 1251/96 bør derfor ophæves og afløses af en ny forordning.

(4)

For at sikre, at importen foregår regelmæssigt, bør kontingentperioden fra 1. juli til 30. juni det følgende år opdeles på flere delperioder. Efter forordning (EF) nr. 1301/2006 udløber licensernes gyldighedsperiode under alle omstændigheder den sidste dag i kontingentperioden.

(5)

Toldkontingenterne bør forvaltes på grundlag af importlicenser. Med henblik herpå bør der fastsættes nærmere regler for indgivelse af ansøgninger, og hvilke oplysninger der skal stå i ansøgningerne og licenserne.

(6)

På grund af risikoen for spekulation i forbindelse med ordningen for fjerkrækød bør der fastlægges klare betingelser for de erhvervsdrivendes adgang til toldkontingentet.

(7)

For at toldkontingenterne kan blive forvaltet korrekt, bør det fastsættes, at der skal stilles en sikkerhed på 20 EUR/100 kg i forbindelse med importlicenserne.

(8)

Af hensyn til de erhvervsdrivende bør det fastsættes, at Kommissionen bestemmer, hvilke ikke-udnyttede mængder der kan overføres til den følgende delperiode, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1301/2006.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Toldkontingenterne i bilag I åbnes for import af fjerkrækødprodukter henhørende under de i bilag I nævnte KN-koder.

Toldkontingenterne åbnes på årsbasis for perioden 1. juli til 30. juni det følgende år.

2.   Den mængde, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte kontingenter, gældende toldsats og de tilsvarende løbenumre og grupper er fastsat i bilag I.

Artikel 2

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1301/2006 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 3

Den mængde, der fastsættes for den årlige kontingentperiode, fordeles for hvert løbenummer på fire delperioder som følger:

a)

25 % i perioden 1. juli til 30. september

b)

25 % i perioden 1. oktober til 31. december

c)

25 % i perioden 1. januar til 31. marts

d)

25 % i perioden 1. april til 30. juni.

Artikel 4

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1301/2006 skal importlicensansøgere ved fremlæggelsen af den første ansøgning for en given kontingentperiode dokumentere, at de i hver af de to perioder, der er omhandlet i artikel 5, har importeret eller eksporteret mindst 50 tons produkter omfattet af forordning (EØF) nr. 2777/75.

2.   I licensansøgningen må kun anføres ét af de i bilag I nævnte løbenumre. Ansøgningen kan omfatte flere produkter henhørende under forskellige KN-koder. I så fald skal alle KN-koder anføres i rubrik 16 og varebeskrivelserne i rubrik 15 i licensansøgningen og licensen.

Licensansøgningen omfatter mindst 10 tons og højst 10 % af den disponible mængde for det pågældende kontingent i den pågældende delperiode.

3.   Licensansøgningen og licensen skal indeholde følgende:

a)

i rubrik 8 en angivelse af oprindelseslandet

b)

i rubrik 20 en af de i bilag II, del A, nævnte angivelser.

Licensen indeholder i rubrik 24 en af de angivelser, der er anført i bilag II, del B.

Artikel 5

1.   Licensansøgningen kan kun indgives i løbet af de første syv dage af måneden før hver delperiode, jf. artikel 3.

2.   Der stilles en sikkerhed på 20 EUR/100 kg i forbindelse med indgivelsen af en licensansøgning.

3.   Uanset artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1301/2006 kan hver ansøger indgive flere importlicensansøgninger for produkterne under et enkelt løbenummer, hvis disse produkter har flere forskellige oprindelseslande. Ansøgningerne, som hver især omfatter et enkelt oprindelsesland, skal indgives samtidigt til en medlemsstats myndigheder. De betragtes, for så vidt angår det i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, nævnte maksimum, som en enkelt ansøgning.

4.   Senest den femte dag efter udløbet af perioden for indgivelse af ansøgninger meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke samlede mængder der for hver gruppe er indgivet ansøgninger for, udtrykt i kg.

5.   Licenserne udstedes fra den syvende og senest den ellevte arbejdsdag efter udløbet af meddelelsesperioden, jf. stk. 4.

6.   Kommissionen bestemmer i givet fald de mængder, der ikke er indgivet ansøgning om, og som automatisk overføres til den mængde, der er fastsat for den følgende delperiode.

Artikel 6

1.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 underretter medlemsstaterne inden udgangen af den første måned i hver delperiode Kommissionen om de samlede mængder, udtrykt i kg, der omfattes af licenser, de har udstedt, jf. nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, litra b).

2.   Inden udgangen af den fjerde måned efter hver årsperiode meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke mængder der faktisk er overgået til fri omsætning i henhold til denne forordning i løbet af den pågældende periode for hvert løbenummer, udtrykt i kg.

3.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de mængder, der omfattes af ubenyttede eller delvis benyttede importlicenser — første gang sideløbende med ansøgningen vedrørende den sidste delperiode og anden gang inden udgangen af den fjerde måned efter hver årsperiode.

Artikel 7

1.   Uanset artikel 23 i forordning (EF) nr. 1291/2000 er importlicenserne gyldige i 150 dage fra den første dag i den delperiode, de er udstedt for.

2.   Med forbehold af artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan rettigheder, der følger af licenserne, kun overdrages til modtagere, der opfylder betingelserne for støtteberettigelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1301/2006 og artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 8

Forordning (EØF) nr. 1251/96 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juni 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 77. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 679/2006 (EUT L 119 af 4.5.2006, s. 1).

(2)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 341/2007 (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 12).

(3)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 289/2007 (EUT L 78 af 17.3.2007, s. 17).

(4)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 136. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1179/2006 (EUT L 212 af 2.8.2006, s. 7).


BILAG I

Gruppe

Løbenummer

KN-kode

Toldsats

(EUR/ton)

Årlige mængder

(tons)

P 1

09.4067

0207 11 10

131

6 249

0207 11 30

149

0207 11 90

162

0207 12 10

149

0207 12 90

162

P 2

09.4068

0207 13 10

512

8 070

0207 13 20

179

0207 13 30

134

0207 13 40

93

0207 13 50

301

0207 13 60

231

0207 13 70

504

0207 14 20

179

0207 14 30

134

0207 14 40

93

0207 14 60

231

P 3

09.4069

0207 14 10

795

2 305

P 4

09.4070

0207 24 10

170

1 201

0207 24 90

186

0207 25 10

170

0207 25 90

186

0207 26 10

425

0207 26 20

205

0207 26 30

134

0207 26 40

93

0207 26 50

339

0207 26 60

127

0207 26 70

230

0207 26 80

415

0207 27 30

134

0207 27 40

93

0207 27 50

339

0207 27 60

127

0207 27 70

230


BILAG II

A.   Angivelser omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit:

på bulgarsk

:

Регламент (ЕО) № 533/2007.

på spansk

:

Reglamento (CE) no 533/2007.

på tjekkisk

:

Nařízení (ES) č. 533/2007.

på dansk

:

Forordning (EF) nr. 533/2007.

på tysk

:

Verordnung (EG) Nr. 533/2007.

på estisk

:

Määrus (EÜ) nr 533/2007.

på græsk

:

Kανονισμός (ΕΚ) αριθ. 533/2007.

på engelsk

:

Regulation (EC) No 533/2007.

på fransk

:

Règlement (CE) no 533/2007.

på italiensk

:

Regolamento (CE) n. 533/2007.

på lettisk

:

Regula (EK) Nr. 533/2007.

på litauisk

:

Reglamentas (EB) Nr. 533/2007.

på ungarsk

:

533/2007/EK rendelet.

på maltesisk

:

Ir-Regolament (KE) Nru 533/2007.

på nederlandsk

:

Verordening (EG) nr. 533/2007.

på polsk

:

Rozporządzenie (WE) nr 533/2007.

på portugisisk

:

Regulamento (CE) n.o 533/2007.

på rumænsk

:

Regulamentul (CE) nr. 533/2007.

på slovakisk

:

Nariadenie (ES) č. 533/2007.

på slovensk

:

Uredba (ES) št. 533/2007.

på finsk

:

Asetus (EY) N:o 533/2007.

på svensk

:

Förordning (EG) nr 533/2007.

B.   Angivelser omhandlet i artikel 4, stk. 3, andet afsnit:

på bulgarsk

:

намаляване на общата митническа тарифа съгласно предвиденото в Регламент (ЕО) № 533/2007.

på spansk

:

reducción del arancel aduanero común prevista en el Reglamento (CE) no 533/2007.

på tjekkisk

:

snížení společné celní sazby tak, jak je stanoveno v nařízení (ES) č. 533/2007.

på dansk

:

toldnedsættelse som fastsat i forordning (EF) nr. 533/2007.

på tysk

:

Ermäßigung des Zollsatzes nach dem GZT gemäß Verordnung (EG) Nr. 533/2007.

på estisk

:

ühise tollitariifistiku maksumäära alandamine vastavalt määrusele (EÜ) nr 533/2007.

på græsk

:

Μείωση του δασμού του κοινού δασμολογίου, όπως προβλέπεται στον κανονισμό (ΕΚ) αριθ. 533/2007.

på engelsk

:

reduction of the Common Customs Tariff pursuant to Regulation (EC) No 533/2007.

på fransk

:

réduction du tarif douanier commun comme prévu au règlement (CE) no 533/2007.

på italiensk

:

riduzione del dazio della tariffa doganale comune a norma del regolamento (CE) n. 533/2007.

på lettisk

:

Regulā (EK) Nr. 533/2007 paredzētais vienotā muitas tarifa samazinājums.

på litauisk

:

bendrojo muito tarifo muito sumažinimai, nustatyti Reglamente (EB) Nr. 533/2007.

på ungarsk

:

a közös vámtarifában szereplő vámtétel csökkentése a 533/2007/EK rendelet szerint.

på maltesisk

:

tnaqqis tat-tariffa doganali komuni kif jipprovdi r-Regolament (KE) Nru 533/2007.

på nederlandsk

:

Verlaging van het gemeenschappelijke douanetarief overeenkomstig Verordening (EG) nr. 533/2007.

på polsk

:

Cła WTC obniżone jak przewidziano w rozporządzeniu (WE) nr 533/2007.

på portugisisk

:

redução da Pauta Aduaneira Comum como previsto no Regulamento (CE) n.o 533/2007.

på rumænsk

:

reducerea Tarifului Vamal Comun astfel cum este prevăzut în Regulamentul (CE) nr. 533/2007.

på slovakisk

:

Zníženie spoločnej colnej sadzby, ako sa ustanovuje v nariadení (ES) č. 533/2007.

på slovensk

:

znižanje skupne carinske tarife v skladu z Uredbo (ES) št. 533/2007.

på finsk

:

Asetuksessa (EY) N:o 533/2007 säädetty yhteisen tullitariffin alennus.

på svensk

:

nedsättning av dEn gemensamma tulltaxan i enlighet med förordning (EG) nr 533/2007.


BILAG III

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 1251/96

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4, litra a)

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, litra b)

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, litra c)

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, litra d)

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, litra e)

Artikel 4, stk. 3

Artikel 5, stk. 1, første afsnit

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 1, andet afsnit

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 4, første afsnit

Artikel 5, stk. 4

Artikel 5, stk. 4, andet afsnit

Artikel 5, stk. 5

Artikel 5, stk. 6

Artikel 5, stk. 7

Artikel 5, stk. 8, første afsnit

Artikel 6, stk. 2

Artikel 5, stk. 8, andet afsnit

Artikel 6, stk. 1

Artikel 7, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag III

Bilag IV


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

15.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/16


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 23. april 2007

om forpligtelse til offentlig tjeneste på visse ruter fra og til Sardinien i medfør af artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftrummet inden for Fællesskabet

(meddelt under nummer K(2007) 1712)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(2007/332/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   BAGGRUNDEN

(1)

Den 27. januar og den 28. februar 2006 forelagde Den Italienske Republik Kommissionen dekret nr. 35 og 36 af 29. december 2005 fra ministeriet for infrastruktur og transport (offentliggjort i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana den 11.1.2006) (dekret nr. 35 og 36) om indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste for i alt 16 ruter mellem Sardiniens tre lufthavne og en række nationale lufthavne og anmodede Kommissionen om at offentliggøre en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2408/92 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftrummet inden for Fællesskabet (forordningen).

(2)

I brevet af 28. februar 2006 præciserede Den Italienske Republik følgende:

Dekret nr. 36 var ændret ved dekret af 8. februar 2006 angående hyppighed, flyvetider og kapacitet på ruten Cagliari-Torino.

Den anmodede også om, at der i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, blev offentliggjort en bekendtgørelse om, at hvis der ikke inden 30 dage fra offentliggørelsen af forpligtelsen til offentlig tjeneste er noget luftfartsselskab, der har accepteret at påbegynde ruteflyvning på hver af de i dekret nr. 36 nævnte ruter i henhold til forpligtelsen til offentlig tjeneste og uden økonomisk kompensation, kan Italien efter proceduren i forordningens artikel 4, stk. 1, litra d), begrænse adgangen til hver af disse ruter til et enkelt luftfartsselskab og — efter udbud — give luftfartsselskabet retten til at beflyve ruterne under overholdelse af forordningens bestemmelser.

(3)

Kommissionen offentliggjorde den 24. marts 2006 i en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om de i dekret nr. 35 fastsatte forpligtelser til offentlig tjeneste på følgende seks ruter:

Alghero/Rom og Rom/Alghero

Alghero/Milano og Milano/Alghero

Cagliari/Rom og Rom/Cagliari

Cagliari/Milano og Milano/Cagliari

Olbia/Rom og Rom/Olbia

Olbia/Milano og Milano/Olbia.

(4)

Kommissionen offentliggjorde den 21. april 2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om de i dekret nr. 36 fastsatte forpligtelser til offentlig tjeneste på følgende ti ruter:

Alghero/Bologna og Bologna/Alghero

Alghero/Torino og Torino/Alghero

Cagliari/Bologna og Bologna/Cagliari

Cagliari/Firenze og Firenze/Cagliari

Cagliari/Torino og Torino/Cagliari

Cagliari/Verona og Verona/Cagliari

Cagliari/Napoli og Napoli/Cagliari

Cagliari/Palermo og Palermo/Cagliari

Olbia/Bologna og Bologna/Olbia

Olbia/Verona og Verona/Olbia.

(5)

Kommissionen offentliggjorde den 22. april 2006 i Den Europæiske Unions Tidende  (4) det udbud, Italien havde iværksat vedrørende de i dekret nr. 36 fastsatte forpligtelser til offentlig tjeneste. Her hedder det, at Den Italienske Republik for hver af de i dekretet omhandlede ti ruter agter at anvende proceduren i forordningens artikel 4, stk. 1, litra d), såfremt ingen luftfartsselskaber opfylder forpligtelsen til offentlig tjeneste på disse ruter.

(6)

Hovedelementerne i forpligtelserne til offentlig tjeneste offentliggjort den 24. marts og den 21. april 2006 er:

Ruteparret Alghero-Rom og Alghero-Milano og ruteparret Olbia-Rom og Olbia-Milano udgør hver en samlet pakke, som interesserede luftfartsselskaber skal acceptere fuldstændigt, uden kompensation af nogen art eller oprindelse. Ruterne Cagliari-Rom og Cagliari-Milano skal derimod accepteres enkeltvis og fuldstændigt af interesserede luftfartsselskaber uden kompensation af nogen art eller oprindelse.

Hver af de ti ruter, der er omhandlet i bekendtgørelsen af 21. april 2006, og de hertil hørende forpligtelser til offentlig tjeneste skal accepteres enkeltvis og fuldstændigt af de interesserede luftfartsselskaber.

Det luftfartsselskab, som accepterer denne forpligtelse til offentlig tjeneste, skal stille garanti for sin tjeneste i en periode på mindst 36 måneder i træk og må ikke suspendere tjenesten uden et forudgående varsel på mindst seks måneder til ENAC (Ente Nazionale dell’Aviazione Civile) og den selvstyrende region Sardinien.

Det luftfartsselskab (eller det primære luftfartsselskab), som påtager sig forpligtelserne til offentlig tjeneste, skal yde en finansiel garanti for korrekt gennemførelse og fortsættelse af tjenesten. Denne garanti skal beløbe sig til mindst 5 % af den samlede omsætning, beregnet af ENAC, hvad angår planlagte ruteflyvninger i den pågældende rutepakke. Den finansielle garanti udstedes til ENAC, som anvender sikkerheden til garanti for videreførelse af driften i tilfælde af ubegrundet indstilling heraf, og den vil bestå af 50 % bankgaranti, som kan aktiveres ved den første anmodning, og 50 % forsikringsgaranti.

For at undgå overkapacitet, der, i betragtning af de pågældende lufthavnes begrænsninger og infrastrukturelle forhold, ville opstå, hvis flere luftfartsselskaber accepterer driften af samme rute, har ENAC til opgave, efter høring af den selvstyrende region Sardinien og i offentlighedens interesse, at bringe de berørte selskabers driftsprogrammer i overensstemmelse med de krav om offentlighedens bevægelighed, der ligger til grund for forpligtelsen til offentlig tjeneste. Denne indgriben skal tage udgangspunkt i en lige fordeling af ruterne og hyppighederne mellem de accepterende luftfartsselskaber, og også være baseret på transportmængden i den foregående toårsperiode for hver af luftfartsselskaberne på de pågældende ruter (eller rutepakker).

Mindstehyppighed pr. dag, flyvetider og kapacitet, der skal tilbydes for hver rute, er specificeret i punkt 2 »FORPLIGTELSE TIL OFFENTLIG TJENESTE« i meddelelserne af 24. marts 2006 og 21. april 2006.

De anvendte luftfartøjers mindstekapacitet er fastsat i punkt 3 »FLYTYPER, DER KAN ANVENDES PÅ DE FORSKELLIGE RUTER« i meddelelserne.

Prisstrukturen på alle de berørte ruter er beskrevet i punkt 4 »BILLETPRISER« i meddelelserne. I begge meddelelsernes punkt 4.8 præciseres det i forbindelse med rabatpriser, at de luftfartsselskaber, som driver de berørte ruter, er lovmæssigt forpligtet til som minimum at anvende de gunstige billetpriser (som anført under i punkt 4 »BILLETPRISER«) til personer født på Sardinien, også selvom de ikke bor på Sardinien.

Ifølge dekret nr. 35, der blev sendt til Kommissionen den 29. december 2005 og offentliggjort i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana den 11. januar 2006, skulle forpligtelsen til offentlig tjeneste på de pågældende ruter træde i kraft den 31. marts 2006 og udløbe den 30. marts 2009. Den 28. februar 2006 meddelte de italienske myndigheder imidlertid Kommissionen, at de den 23. februar 2006 havde vedtaget et dekret, hvorved disse datoer er ændret til den 2. maj 2006 og den 1. maj 2009 (brev nr. 2321 fra Italiens Faste Repræsentation). Det er disse datoer, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 24. marts 2006.

Ifølge dekret nr. 36, der blev sendt til Kommissionen den 29. december 2005 og offentliggjort i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana den 11. januar 2006 og i Den Europæiske Unions Tidende den 21. april 2006, skulle ikrafttrædelsen og udløbet af forpligtelsen til offentlig tjeneste på de pågældende ruter fastlægges på et senere tidspunkt. Derfor indeholdt offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende ikke nogen endelig start- og slutdato for forpligtelsen.

De luftfartsselskaber, som har til hensigt at påtage sig forpligtelsen til offentlig tjeneste, skal fremlægge deres formelle godkendelse for den italienske kompetente myndighed senest 30 dage efter offentliggørelsen af forpligtelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Forud for indførelsen af forpligtelsen til offentlig tjeneste som omhandlet i denne beslutning havde Den Italienske Republik indført forpligtelse til offentlig tjeneste, ved dekret af 1. august 2000 og 21. december 2000, på seks ruter mellem lufthavnene på Sardinien og i Rom og Milano. Disse forpligtelser blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 7. oktober 2000 (5). I medfør af forordningens artikel 4, stk. 1, litra d), blev de berørte ruter givet i udbud med henblik på udvælgelse af luftfartsselskaber, der skulle have eneret på beflyvningen af ruterne samt en finansiel kompensation (6).

(8)

Følgende luftfartsselskaber fik tilladelse til at beflyve ruterne i overensstemmelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste:

Alitalia på ruten Cagliari-Rom

Air One på ruterne: Cagliari-Milano, Alghero-Milano og Alghero-Rom

Meridiana på ruterne: Olbia-Rom og Olbia-Milano.

(9)

Denne ordning har afløst de forpligtelser til offentlig tjeneste, der er indført ved det italienske dekret af 8. november 2004, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 10. december 2004 (7). Efter en afgørelse truffet af Lazios regionale forvaltningsdomstol den 17. marts 2005 om delvis ophævelse af dekretet af 8. november 2004 meddelte de italienske myndigheder Kommissionen, at de havde »suspenderet« disse forpligtelser. Der blev offentliggjort en bekendtgørelse herom i Den Europæiske Unions Tidende af 1. juli 2005 (8). Den 6. december 2005 meddelte de italienske myndigheder Kommissionen, at dekretet af 8. november var ophævet med virkning fra den 15. november 2004.

II.   SAGSFORLØB

(10)

Kommissionen meddelte ved brev af 9. marts 2006 (registreret under nr. 204756) Den Italienske Republik sine tvivl vedrørende de forpligtelser til offentlig tjeneste, der var indført ved dekret nr. 35 og 36. Den anmodede om nærmere oplysninger om baggrunden for og betingelserne for gennemførelsen af forpligtelserne. Den Italienske Republik svarede i første omgang ved et brev ledsaget af et svarudkast den 22. marts 2006, derefter ved brev af 4. april 2006.

(11)

Kommissionen anmodede den 27. april 2006 ENAC om yderligere oplysninger om den aktuelle gennemførelse af forpligtelserne til offentlig tjeneste, inden de nye forpligtelser trådte i kraft.

(12)

ENAC bekræftede ved brev af 9. maj 2006, at den gældende ordning for forpligtelser til offentlig tjeneste fra Sardinien til Rom og Milano indtil den 2. maj 2006 var den samme som for året 2000, som stadig var gældende, eftersom dekretet fra 2004, som skulle ændre dem, var ophævet. Den nye ordning fastsat ved dekret nr. 35 finder anvendelse fra den 2. maj 2006. I svaret forklares det ligeledes, at forpligtelserne til offentlig tjeneste omfattede hele Milanos lufthavnssystem, som fastsat i offentliggørelsen fra 2000.

(13)

Den 4. august 2006 besvarede Den Italienske Republik på ny Kommissionens brev af 9. marts med en række yderligere oplysninger, som imidlertid ikke indeholdt noget væsentlig nyt.

(14)

Den 1. august 2006 traf Kommissionen på eget initiativ beslutning om at indlede en undersøgelse, jf. forordningens artikel 4, stk. 3 (9). Denne beslutning blev meddelt Den Italiensk Republik den 1. august 2006 (dokument nr. C(2006) 3516). I samme beslutning anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om at besvare en række spørgsmål inden for en frist på en måned.

(15)

De italienske myndigheder svarede ved brev af 31. august 2006, som dækkede en stor del af Kommissionens spørgsmål.

(16)

Kommissionen anmodede ikke desto mindre Italiens Faste Repræsentation om yderligere oplysninger 2. oktober 2006.

(17)

Den 6. oktober 2006 fremsendte Den Italiensk Republik et langt svar, hvori mange af Kommissionens yderligere spørgsmål blev besvaret.

(18)

Den 17. oktober 2006 afholdt Kommissionen (afdeling TREN.F.1) et møde i Bruxelles med de italienske myndigheder (transportministeriet, Den Faste Repræsentation, Sardiniens regering og ENAC).

(19)

Svaret bekræftede bl.a., at følgende ruter allerede blev befløjet i overensstemmelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste, jf. forordningens artikel 4, stk. 1, litra a):

Olbia-Rom: Meridiana

Olbia-Milano: Meridiana

Alghero-Rom: Air One

Alghero-Milano: Air One

Cagliari-Rom: Air One og Meridiana

Cagliari-Milano: Air One og Meridiana

Cagliari-Bologna: Meridiana

Cagliari-Torino: Meridiana

Cagliari-Verona: Meridiana

Olbia-Bologna: Meridiana.

For de resterende seks ruter har ingen luftfartsselskaber derimod accepteret at beflyve ruterne efter ordningen i forordningens artikel 4, stk. 1, litra a). Den Italienske Republik agter derfor at udbyde dem i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d). De deltagende luftfartsselskaber er på nuværende tidspunkt:

Olbia-Verona: Meridiana

Alghero-Bologna: Air One

Alghero-Torino: Air One

Cagliari-Firenze: Air One og Meridiana

Cagliari-Napoli: Air One og Meridiana

Cagliari-Palermo: Air One og Meridiana (10).

Den Italienske Republik har imidlertid forklaret, at den endnu ikke havde tildelt disse ruter som følge af den igangværende undersøgelse i Kommissionen.

III.   ANALYSE

1.   Retlig baggrund

(20)

Retsreglerne for forpligtelser til offentlig tjeneste er fastlagt i forordning (EØF) nr. 2408/92, som opstiller betingelserne for anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for luftfartssektoren.

(21)

Forpligtelsen til offentlig tjeneste defineres som en undtagelse fra princippet i forordningen, hvori det hedder, at »Medmindre andet følger af denne forordning, tillader den (de) berørte medlemsstat(er) EF-luftfartsselskaber at udøve trafikrettigheder på ruter inden for Fællesskabet« (11).

(22)

Betingelserne for at kunne indføre en forpligtelse er fastsat i artikel 4. Den fortolkes strengt under overholdelse af principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet. Den skal være behørigt begrundet ud fra kriterierne i den nævnte artikel.

(23)

Nærmere bestemt fastsættes det i retsreglerne om forpligtelse til offentlig tjeneste, at »en medlemsstat kan indføre en forpligtelse vedrørende ruteflyvning til en lufthavn i et yderområde eller et udviklingsområde eller på en rute med ringe trafik til en regional lufthavn, hvis ruten betragtes som vital for den økonomiske udvikling i det område, hvor lufthavnen er beliggende, i det omfang det er nødvendigt for at sikre passende ruteflyvning på ruten i overensstemmelse med fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed, kapacitet og prisfastsættelse, som luftfartsselskaberne ikke ville have påtaget sig, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser« (12).

(24)

Om ruteflyvningen på en rute er passende, vurderes af medlemsstaterne »på grundlag af almene hensyn, muligheden for at anvende andre transportformer og disse transportformers evne til at opfylde det pågældende transportbehov, og den samlede virkning af indsatsen fra alle luftfartsselskaber, der beflyver eller agter at beflyve ruten« (13).

(25)

Artikel 4 indeholder en mekanisme i to faser: I en første fase (artikel 4, stk. 1, litra a)) indfører den berørte medlemsstat en forpligtelse til offentlig tjeneste på en eller flere ruter, og ruterne er åbne for alle EF-luftfartsselskaber, når blot de overholder den nævnte forpligtelse. Såfremt intet luftfartsselskab udtrykker ønske om at beflyve ruten i overensstemmelse med den forpligtelse til offentlig tjeneste, der gælder for ruten, kan medlemsstaten i anden fase (artikel 4, stk. 1, litra d)) begrænse adgangen til denne rute til blot ét luftfartsselskab i en periode på indtil tre år, som kan forlænges. Luftfartsselskabet udvælges på grundlag af en udbudsrunde på fællesskabsplan. Det udvalgte luftfartsselskab kan derefter få udbetalt en finansiel ydelse for at opfylde forpligtelsen til offentlig tjeneste.

(26)

Ifølge artikel 4, stk. 3, har Kommissionen beføjelse til at beslutte, om en indført forpligtelse til offentlig tjeneste fortsat skal gælde — beslutningen træffes på grundlag af en undersøgelse, som Kommissionen gennemfører på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ. Kommissionens beslutning meddeles Rådet og medlemsstaterne.

2.   Ruter, der kan komme i betragtning

(27)

Den Italienske Republik har begrundet indførelsen af forpligtelse til offentlig tjeneste med, at Sardinien er en ø og derfor har særlige udviklingsbehov.

(28)

Endvidere har Sardiniens selvstyrende regering forpligtet sig til at fremme indbyggernes mobilitet. Forbindelserne mellem Sardinien og det italienske fastland er svingende alt efter årstiden, mens princippet om mobilitet burde sikre de sardiske indbyggere tilstrækkelige transportmuligheder hele året rundt. Herudover påpeger Italien, at der som følge af mangelen på passende infrastruktur er lange afstande og lange rejsetider mellem de forskellige sardiske lufthavne. Det er i øvrigt på dette grundlag, at Italien begrunder behovet for forpligtelse til offentlig tjeneste for de tre sardiske lufthavne.

(29)

Kommissionen mener, at Sardinien kan betragtes som et yderområde, da det er en ø uden reelle alternative transportmuligheder.

(30)

I øvrigt er Sardiniens udviklingsmæssige efterslæb i forhold til andre regioner vel dokumenteret: Sardiniens isolerede beliggenhed og øens sparsomme befolkning, hvortil kommer en kraftig udvandring, forklarer, hvorfor øen har et økonomisk efterslæb, som kan sammenlignes med det sydlige Italien (Mezzogiorno).

(31)

Kommissionen er ikke ud fra de foreliggende oplysninger i tvivl om, at de berørte ruter er af vital betydning for regionen, som fremhævet af de italienske myndigheder.

3.   Er forpligtelsen til offentlig tjeneste passende?

3.1.   Generelle overvejelser

(32)

Ifølge forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), kan medlemsstaterne kun indføre forpligtelse til offentlig tjeneste, »hvis ruten betragtes som vital for den økonomiske udvikling i det område, hvor lufthavnen er beliggende, i det omfang det er nødvendigt for at sikre passende ruteflyvning på ruten i overensstemmelse med fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed, kapacitet og prisfastsættelse, som luftfartsselskaberne ikke ville have påtaget sig, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser«.

(33)

Hvorvidt ruteflyvningen er passende, vurderes ud fra kriterierne i forordningens artikel 4, stk. 1, litra b):

almene hensyn

muligheden for at anvende andre transportformer, navnlig hvor det drejer sig om ø-områder, og disse transportformers evne til at opfylde det pågældende transportbehov

de flybilletpriser og vilkår, der kan tilbydes brugerne

den samlede virkning af indsatsen fra alle luftfartsselskaber, der beflyver eller agter at beflyve ruten.

(34)

Derudover er forpligtelserne til offentlig tjeneste også underlagt de grundlæggende principper om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling (se f.eks. Domstolens dom af 20. februar 2001 i sag C-205/99, Asociación Profesional de Empresas Navieras de Líneas Regulares (Analir) m.fl. mod Administración General del Estado, Sml. 2001 I, s. 1271).

(35)

På grundlag af oplysningerne fra de italienske myndigheder mener Kommissionen i det foreliggende tilfælde, at indførelsen af forpligtelse til offentlig tjeneste, hvad angår hyppighed, kapacitet og billetpriser, kan vise sig at være nødvendig for at sikre en passende beflyvning af de berørte ruter.

(36)

Kommissionen mener imidlertid, at nogle af de betingelser, der pålægges ved dekret nr. 35 og 36, er unødigt restriktive eller uforholdsmæssige.

3.2.   Forpligtelsen til at forelægge godkendelsen af forpligtelsen til offentlig tjeneste inden for 30 dage

(37)

I punkt 8 i forpligtelserne til offentlig tjeneste som fastsat i dekret nr. 35 og 36 hedder det: »De luftfartsselskaber, som har til hensigt at acceptere forpligtelsen til offentlig tjeneste indeholdt i nærværende bilag, skal senest 30 dage efter offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse vedrørende indførelsen af de nævnte forpligtelser i Den Europæiske Unions Tidende, fremsætte deres formelle godkendelse heraf til Ente Nazionale per l’Aviazione Civile.« Denne forpligtelse har i realiteten vist sig at tjene som begrundelse for at udelukke et luftfartsselskab, som havde indgivet sin godkendelse en dag »for sent«. Et luftfartsselskab, som ikke indgiver sin godkendelse af samtlige betingelser for forpligtelse til offentlig tjeneste inden for denne frist, vil således risikere at blive udelukket for hele tidsrummet.

(38)

Kommissionen mener ikke, at forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), indeholder hjemmel for denne betingelser og anser den for unødigt restriktiv. Forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), giver ikke medlemsstaterne ret til at begrænse antallet af luftfartsselskaber, som kan få adgang til ruterne, men kun til generelt at pålægge forpligtelse til offentlig tjeneste for alle de selskaber, der beflyver eller har til hensigt at beflyve disse ruter. En sådan begrænsning af antallet luftfartsselskaber er kun mulig i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d).

(39)

Ethvert luftfartsselskab, som har til hensigt at påtage sig forpligtelse til offentlig tjeneste i medfør af forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), skal derfor kunne beflyve den pågældende rute, uansat hvornår det har til hensigt at påbegynde driften. Hvis intet luftfartsselskab på en given dato har påbegyndt ruteflyvning på en rute i overensstemmelse med forpligtelse til offentlig tjeneste i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), kan medlemsstaten begrænse adgangen til denne rute i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d). Hvis et eller flere luftfartsselskaber har påbegyndt driften inden for den fastsatte frist, kan medlemsstaten imidlertid ikke udelukke adgangen til den pågældende rute for andre luftfartsselskaber, som først efter fristens udløb bekendtgør, at de har til hensigt at drive ruten. Som følge af tilkomsten af nye luftfartsselskaber kan det imidlertid være nødvendigt at justere forpligtelsen til offentlig tjeneste for de enkelte luftfartsselskaber. (se afsnit 3.4)

3.3.   Pligten til at drive ruten i tre år

(40)

I punkt 5 forpligtelserne til offentlig tjeneste som fastsat i dekret nr. 35 og 36 hedder det: »I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 skal det luftfartsselskab, som accepterer forpligtelsen til offentlig tjeneste, stille garanti for sin tjeneste i en periode på mindst 36 måneder i træk og må ikke suspendere tjenesten uden et forudgående varsel på mindst 6 måneder til ENAC og den selvstyrende region Sardinien«.

(41)

Kravet om en mindste driftsperiode er i det foreliggende tilfælde i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c), hvor det hedder: »I tilfælde, hvor der ikke med andre transportformer kan sikres passende, regelmæssig forbindelse, kan de berørte medlemsstater lade forpligtelsen til offentlig tjeneste omfatte et krav om, at et luftfartsselskab, der agter at beflyve ruten, stiller garanti for, at det vil gøre dette i en bestemt, nærmere fastsat periode i overensstemmelse med de øvrige vilkår for forpligtelsen til offentlig tjeneste.« Da Sardinien er en ø beliggende i stor afstand fra fastlandet, mener Kommissionen ikke, at der kan sikres en passende alternativ forbindelse med andre transportformer.

(42)

Kommissionen finder dog, at mindstevarigheden på tre år, som fastsat i dekret nr. 35 og 36, er overdrevent lang og uforholdsmæssig.

(43)

Kommissionen kan forstå, at det er nødvendigt at sikre kontinuitet i driften og derfor forpligte luftfartsselskaberne til at drive en rute en et vist tidsrum. Som allerede nævnt tilkommer det imidlertid ikke de myndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, at udelukke potentielle ansøgere: Forpligtelse til offentlig tjeneste uden enekoncession eller kompensation vil under ingen omstændigheder kunne føre til endelig eller langvarig lukning af markedet.

(44)

Det kan være berettiget, at ruter med en stærkt sæsonbetinget trafik underkastes driftsforpligtelse i visse perioder af året. På sådanne ruter kan luftfartsselskaberne nemlig være fristet til at begrænse driften til eller koncentrere den på de uger, hvor hyppigheden er tilstrækkelig til at sikre en rentabel drift, og at mindske driften resten af året. Ifølge Kommissionen bør proportionalitetsprincippet i sådanne tilfælde imidlertid sikre, at det tidsrum, hvor der skal sikres kontinuerlig drift under ordningen for forpligtelse til offentlig tjeneste i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), ikke bør overskride et år.

(45)

Kommissionen mener endvidere, at selv for et så kort tidsrum bør myndigheden med ansvar for gennemførelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste regelmæssigt vurdere, om forpligtelsen til offentlig tjeneste er passende. Som nævnt ovenfor, bør der under alle omstændigheder finde en sådan revurdering sted, når et nyt luftfartsselskab påbegynder eller står for at påbegynde beflyvning af den pågældende rute.

3.4.   Fordeling af ruter og hyppighed gennem ENAC

(46)

I punkt 1.6 i dekret nr. 35 og 36 hedder det: »For at undgå overkapacitet, der, i betragtning af de pågældende lufthavnes begrænsninger og infrastrukturelle forhold, ville opstå, hvis flere luftfartsselskaber påtager sig en forpligtelse til offentlig tjeneste på samme rute, har ENAC til opgave, efter høring af den selvstyrende region Sardinien og i offentlighedens interesse, at bringe de berørte selskabers driftsprogrammer i overensstemmelse med kravene om offentlighedens bevægelighed, der ligger til grund for den offentlige tjeneste. Denne indgriben skal tage udgangspunkt i en lige fordeling af ruterne og hyppighederne mellem de accepterende luftfartsselskaber, og også være baseret på transportmængden i den foregående toårsperiode for hver af luftfartsselskaberne på de pågældende ruter (eller rutepakker).«

(47)

I kraft af disse beføjelser kan ENAC vælge at begunstige en aftale mellem flere luftfartsselskaber, der beflyver samme rute. Hvad Sardinien angår, har ENAC ledet en rundbordssamtale mellem luftfartsselskaber med interesse for visse ruter og fastlagt trafikfordelingen sammen med dem.

(48)

Den Italienske Republik forsvarer denne beføjelse til at gribe ind, som den mener garanterer kontinuitet i driften, idet forpligtelsen til offentlig tjeneste ikke udsættes for den usikkerhed, der følger af, at andre luftfartsselskaber, som ofte vil have mindre interesse i at påtage sig forpligtelse til offentlig tjeneste uden kompensation, påtager sig en sådan forpligtelse for derefter at opgive den igen. Den citerer bl.a. dommen fra Lazios regionale forvaltningsdomstol (TAR) af 17. marts 2005, hvor det hedder, at »det var helt berettiget, at dekretet (fra 2004) kan opstille et scenario, hvor der for alle ruter, der er omfattet af forpligtelse til offentlig tjeneste, var flere individuelle luftfartsselskaber i indbyrdes konkurrence. Denne mulighed bør dog være klart beskrevet og være ledsaget af et objektivt mindstekriterium for fordeling af ankomst- og afgangstidspunkter i forhold til antallet (et, to eller flere) af luftfartsselskaber, der måtte have accepteret forpligtelse til offentlig tjeneste, med henblik på at undgå skadelig overkapacitet på udbudssiden og især for at undgå, at tildelingen af ankomst- og afgangstidspunkter fører til en vilkårlig og faktisk monopolposition, hvilket udtrykkeligt er forbudt ifølge dekretets bestemmelser« (14).

(49)

I forbindelse med indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), bør alle luftfartsselskaber tages i betragtning, der beflyver eller agter at beflyve en given rute. Dette bekræftes af artikel 4, stk. 1, litra b), hvor det hedder: »Om ruteflyvningen på en rute er passende, vurderes af medlemsstaterne på grundlag af … den samlede virkning af indsatsen fra alle luftfartsselskaber, der beflyver eller agter at beflyve ruten«.

(50)

Efter Kommissionens mening bør dette princip ikke blot følges i forbindelse med indførelsen af forpligtelse til offentlig tjeneste, men også i hele gennemførelsesperioden for forpligtelsen. Hver gang et nyt luftfartsselskab påbegynder eller står for at påbegynde driften af en given rute, bør det hyppigheds- og kapacitetsniveau, der i medfør af forpligtelsen til offentlig tjeneste er pålagt det enkelte luftfartsselskab, justeres, således at det samlede udbud af kapacitet og hyppighed på hver rute ikke overskrider det strengt nødvendige til sikring af en passende drift.

(51)

Når det drejer sig om forpligtelse til offentlig tjeneste i medfør af forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), er luftfartsselskaberne således ikke forpligtet til hver for sig at sikre det pågældende hyppigheds- eller kapacitetsniveau, da luftfartsselskaberne tilsammen kan sikre den fastsatte mindstedrift.

(52)

Kommissionen erkender, at det kan være nødvendigt for myndigheden med ansvar for forpligtelse til offentlig tjeneste at sikre sig, at hyppigheds- og kapacitetsniveauet stemmer overens med forpligtelsen til offentlig tjeneste. Den pågældende myndighed bør dog under ingen omstændigheder begrænse muligheden for, at luftfartsselskaber, der ønsker det, kan tilbyde tjenester, der går ud over det kapacitets- og hyppighedsniveau, der skal sikres i henhold til forpligtelserne til offentlig tjeneste, da disse kun er minimumsforpligtelser. For så vidt som de af ENAC vedtagne regler tager sigte på at forhindre et luftfartsselskab i at yde yderligere tjenester, er de unødigt restriktive og i strid med forordningen.

(53)

Kommissionen glæder sig derfor over, at Den Italienske Republik i sit brev af 15. november 2006 har bekræftet, at dens administration vil tage situationen op til revision på årsbasis og analysere eventuelle anmodninger fra luftfartsselskaber, som ønsker at beflyve ruterne under forpligtelse til offentlig tjeneste (15). Den tager ad notam, at Den Italienske Republik har bekræftet, »at intet er til hinder for, at medlemsstaten kontrollerer (også i gennemførelsesperioden for en forpligtelse til offentlig tjeneste), om forpligtelserne til offentlig tjeneste er passende og nødvendige, og sørger for, at de ændres og/eller ophæves, medmindre deres nytte eller berettigelse bekræftes på ny« (16).

3.5.   Kobling af ruterne Alghero-Rom og Alghero-Milano på den ene side og Olbia-Rom og Olbia-Milano på den anden side

(54)

Den Italienske Republik begrunder koblingen af ruterne Alghero-Rom og Alghero-Milano på den ene side og Olbia-Rom og Olbia–Milano på den anden side med, at de er driftsmæssigt komplementære og indbyrdes afhængige. Ifølge de italienske myndigheder er trafikken på disse ruter i 2/3 af året således reduceret som følge af de stærke sæsonbetingede udsving. Da der ikke er forudset nogen finansiel kompensation for disse ruter, og da ruterne ikke er økonomisk attraktive, ville det være administrationens ansvar at sikre luftfartsselskaberne drift på langtidsbasis. Det drejer sig derfor om at udnytte »de gavnlige virkninger af den indbyrdes driftsmæssige afhængighed«, der »i vintersæsonen giver mulighed for rotation af flyene som følge af den lave efterspørgsel«, mens »planen om at sammenkoble ruterne bidrager til at tiltrække luftfartsselskaber, som er rede til at betjene disse ruter«. Ifølge Den Italienske Republik ville det udbud, der kræves i sommersæsonen, endvidere kunne tilgodeses bedre, hvis en gruppe ruter drives sammen. Den Italienske Republik fremfører endelig, at forordningen selv giver mulighed for at kombinere svingningerne i efterspørgslen, f.eks. inden for samme uge. Med denne kobling vil man således kunne begrænse omkostningerne og optimere kapaciteten og samtidig tilgodese efterspørgslen på bedst mulig måde. Denne kobling fører således ikke til en begrænsning af markedet, men vil tværtimod tiltrække flere luftfartsselskaber.

(55)

Efter Kommissionens opfattelse er koblingen af ruterne ikke forenelig med forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), b) og c). I artiklens kriterier for, om en forpligtelse til offentlig tjeneste er berettiget og passende, tales der udtrykkeligt om »ruten« og aldrig om flere ruter (rutenet). Det må derfor konkluderes, at hvert af disse kriterier skal vurderes hver for sig i forbindelse med hver enkelt rute.

(56)

Denne fortolkning er i øvrigt i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. En sådan kobling af ruter ville nemlig give medlemsstaterne mulighed for at pålægge forpligtelse til offentlig tjeneste på ruter i tilfælde, hvor dette ikke er nødvendigt til sikring af et passende udbud. Muligheden for at koble ruter (i rutenet) nævnes således kun i artikel 4, stk. 1, litra d), hvor det hedder, at retten til at drive sådan flyvning skal udbydes i offentligt udbud, »enten for en rute eller for et rutenet«. Denne udtrykkelige omtale i artikel 4, stk. 1, litra d), udelukker derimod, at kobling i net kan tillades i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), b) og c). Det er netop i tilfælde, hvor intet luftfartsselskab har påbegyndt eller står for at påbegynde ruteflyvning på en rute i overensstemmelse med den forpligtelse til offentlig tjeneste, der gælder for ruten, at medlemsstaten kan begrænse adgangen til den pågældende rute til blot ét luftfartsselskab i en periode på indtil tre år og udbyde flyvningen i offentligt udbud, som også kan omfatte et rutenet. Kobling af flere ruter kan således betragtes som en reaktion på en klar forstyrrelse af markedet og en form for indirekte kompensation, som, i lighed med direkte kompensation, kun kan tillades inden for rammerne af artikel 4, stk. 1, litra d). I en ordning for forpligtelse til offentlig tjeneste i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), kan en kobling under ingen omstændigheder tage sigte på at gøre to separate ruter rentable med henblik på at begunstige driften for et eller flere luftfartsselskaber.

(57)

De italienske myndigheder fremfører i øvrigt i deres forklaringer ikke nogen konkrete tekniske eller økonomiske data til støtte for deres analyse.

Følgende modargumenter kan fremføres hertil:

Ved beregning af det krævede kapacitets- og hyppighedsniveau bør behovene for hver enkelt rute tages i betragtning, og det må ikke lægges til grund, at behovet kun vil kunne dækkes mere effektivt ved at koble de pågældende ruter i net.

En sådan sammenkobling vil medføre, at forpligtelserne med hensyn til hyppighed bliver så omfattende, at de reelt hindrer adgangen for et stort antal luftfartsselskaber, som måtte ønske at påtage sig forpligtelsen til offentlig tjeneste og beflyve Sardinien, men som reelt ikke har mulighed for at sikre driften, fordi de ikke har nogen driftsbase i nogen af de to byer. Koblingen medfører derfor snarere, at markedet afskærmes.

Det er i denne sammenhæng klart, at med denne kobling af tjenesteforpligtelserne vil kun et lille antal allerede etablerede luftfartsselskaber kunne acceptere driften. Indførelsen af forpligtelse til offentlig tjeneste har således spærret adgangen for de luftfartsselskaber, som befløj eller agtede at beflyve ruterne fra Rom og Milano til hver af de to berørte lufthavne, nemlig Olbia og Alghero. Selv om disse luftfartsselskaber havde ønsket det, ville de ikke kunne ansøge om beflyvning af ruter, der ville være for dyre at drive for dem. Disse koblinger er derfor af en sådan art, at de har hindret adgangen for andre potentielle luftfartsselskaber.

Disse restriktive virkninger bliver endnu mere omfattende, når omfanget af de berørte markeder tages i betragtning (samlet passagerantal i 2005-tal fra Den Italienske Republik).

Olbia-Rom og Olbia-Milano: 731 349 (390 186 om sommeren og 341 163 om vinteren)

Alghero-Rom og Alghero-Milano: 502 820 (184 273 om sommeren og 318 547 om vinteren).

Under disse omstændigheder er ikke sandsynligt, at ruterne mellem Italiens to største byer og lufthavnene i Olbia og Alghero i Sardinien kun kan blive tilstrækkeligt attraktive, hvis de kobles sammen.

(58)

Kommissionen mener derfor, at koblingen af visse ruter er uforenelig med forordningen og unødigt restriktiv.

3.6.   Rabatpriser for personer, der er født, men ikke bosiddende i Sardinien

(59)

Ifølge dekret nr. 35 og 36 skal luftfartsselskaberne tilbyde gunstige billetpriser for personer, der er født, men ikke bosiddende i Sardinien. Ifølge Den Italienske Republiks overslag berører disse bestemmelser højst 220 000 personer, og tallet ligger i realiteten nærmere 110 000, hvis man går ud fra, at 50 % heraf foretager en rejse om året.

(60)

I virkeligheden begunstiger denne foranstaltning især europæiske borgere af italiensk nationalitet i forhold til borgere af anden nationalitet. Den kan derfor uden videre anses for at være diskriminerende på grundlag af nationalitet og følgelig i strid med traktaten. En sådan foranstaltning som led i en ordning for forpligtelse til offentlig tjeneste vil kun kunne tillades, hvis forskelsbehandlingen hviler på objektive hensyn, der er uafhængige af de berørte personers nationalitet og står i rimeligt forhold til det formål, der lovligt forfølges med de nationale bestemmelser.

(61)

Den Italienske Republik forklarer imidlertid, at foranstaltningen navnlig tjener til at give de sardiske emigranter mulighed for at bevare tilhørsforholdet til deres oprindelige kulturmiljø (17). Selv om dette mål vil kunne anses for at være berettiget ud fra almene hensyn, jf. forordningens artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), er foranstaltningen tydeligvis uforholdsmæssig. For det første gælder foranstaltningen alle personer, der er født, men ikke bosiddende i Sardinien, uden at de skal dokumentere deres tilhørsforhold, f.eks. af familiemæssig art, med deres oprindelsesegn. For det andet gælder foranstaltningen uden hensyntagen til den pågældende emigrants økonomiske situation. For det tredje rejser emigranterne kun lejlighedsvist til Sardinien (højst 50 % af de potentielt berørte personer foretager én rejse pr. år ifølge de italienske myndigheder), i modsætning til bosiddende personer, som relativt hyppigt må rejse til fastlandet for at få adgang til visse grundlæggende ydelser (uddannelse, sundhed) eller drive økonomisk virksomhed af betydning for Sardiniens udvikling. De samlede omkostninger til disse lejlighedsvise rejser er derfor forholdsmæssigt lavere end de omkostninger, de bosiddende personer må afholde, og vil i langt de fleste tilfælde let kunne afholdes af emigranterne uden den rabat, der er fastsat i dekret nr. 35 og 36. For emigranter, som ikke måtte have de nødvendige midler til at betale prisen for en årlig rejse til Sardinien, ville en mere passende og mindre restriktiv foranstaltning kunne bestå i at tilbyde dem støtte hertil.

(62)

På denne baggrund mener Kommissionen, at denne bestemmelse er uforholdsmæssig og uforenelig med forordningen.

3.7.   Anvendelse på hele lufthavssystemet

(63)

Ifølge dekret nr. 35 og 36 omfatter forpligtelsen til offentlig tjeneste hele lufthavnssystemet i Rom og Milano som anført i forordningens bilag II:

Fiumicino og Ciampino for Rom

Linate, Malpensa og Bergamo for Milano

(64)

For 2000 omfattede forpligtelsen til offentlig tjeneste lufthavnene »Rom (Fiumicino) og Milano«. Som led i oprettelsen af lufthavnssystemet for Milano, i medfør af forordningens artikel 8 og bilag II, udvidede Italien automatisk forpligtelsen til offentlig tjeneste til at omfatte hele det pågældende lufthavnssystem.

(65)

Den Italienske Republik har kun fremført rent tekniske grunde til, at den uden videre lod de nævnte lufthavnssystemer omfatte af forpligtelse til offentlig tjeneste i deres helhed. Den har imidlertid bekræftet, at interessen for forpligtelse til offentlig tjeneste navnlig vedrørte lufthavnene Rom-Fiumicino og Milano-Linate, som foretrækkes af luftfartsselskaberne som følge af deres nære beliggenhed ved de pågældende byers centrum, hvilket forklarer, at det for forpligtelsen til offentlig tjeneste er fastsat, at »de mulige ankomst- og afgangstidspunkter taget i betragtning skal mindst 50 % af ruteflyvningerne mellem Sardiniens lufthavne og Rom og Milano gennemføres til og fra henholdsvis Fiumicino og Linate.« (18).

(66)

Den Italienske Republik har fastslået, at det var »objektivt bevist, at lufthavnene Fiumicino for Rom og Linate for Milano var de mest praktiske, bedst betjente og mest attraktive for brugerne, da de lå tættere på og havde bedre forbindelser til centrum i de to byer«. Den har således forklaret, at man »for at sikre en bedre service, der så vidt muligt opfylder brugernes ønsker, har ønsket at undgå, at de luftfartsselskaber, som accepterede forpligtelsen til offentlig tjeneste, frit kunne opgive disse lufthavne til fordel for andre (mindre praktiske og af mindre interesse for brugerne), som indgår i det samme lufthavnssystem.« (19).

(67)

Det ser i øvrigt ud til, at flyvningerne i vintersæsonen kun foregår til lufthavnene Fiumicino og Linate.

(68)

I det foreliggende tilfælde tvivler Kommissionen på, at der er behov for en sådan foranstaltning, som den finder uforholdsmæssig i forhold til de forfulgte mål, dvs. at sikre gode forbindelser til fastlandet og territorial samhørighed. Denne foranstaltning har som direkte effekt, at lejlighedsvise luftfartsselskaber udelukkes, uden at dette berører princippet om forpligtelse til offentlig tjeneste, og bidrager således til, at markedet definitivt lukkes for nye luftfartsselskaber på de mest trafikerede ruter, navnlig i sommersæsonen.

(69)

Den Italienske Republik har dog erkendt, at lufthavnsknudepunktet Malpensa spillede en væsentlig rolle for de internationale forbindelser, mens lufthavnene Ciampino og Bergamo i deres egenskab af interne knudepunkter for lavpris-luftfartsselskaber kunne opfylde fællesskabsprincippet om økonomisk og social samhørighed og for en ø som Sardinien opfylde princippet om territorial samhørighed med alle Europas regioner. Den Italienske Republik har derfor afgivet tilsagn om at ændre dekret nr. 35, så forpligtelsen til offentlig tjeneste ikke ville omfatte lufthavnene Malpensa, Bergamo og Ciampino (20).

(70)

Kommissionen mener, at Den Italienske Republik med dette tilsagn har bortvejret de tvivlsspørgsmål, der kan rejses, og at en sådan ændring af dekretet i betydelig grad ville begrænse virkningen af de unødige restriktioner, som forpligtelsen til offentlig tjeneste indebar, idet Sardiniens mobilitetsbehov hermed kan dækkes tilfredsstillende, uden at de berørte markeder pålægges uforholdsmæssige restriktioner.

(71)

I betragtning af dette tilsagn fra Den Italienske Republiks side vil Kommissionen ikke videreføre sin analyse af, hvorvidt pålæggelsen af forpligtelse til offentlig tjeneste for lufthavnssystemerne i Milano og Rom i deres helhed er uforholdsmæssig, idet den dog forbeholder sig ret til om nødigt at vende tilbage til dette aspekt for de nuværende og fremtidige forpligtelser til offentlig tjeneste.

IV.   KONKLUSIONER

(72)

På grundlag af oplysningerne fra de italienske myndigheder sætter Kommissionen ikke spørgsmålstegn ved princippet om indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste for ruterne mellem Sardinien og det italienske fastland, som, hvad angår hyppighed, kapacitet og billetpriser, kan vise sig at være nødvendig for at sikre en passende beflyvning af de berørte ruter.

(73)

Kommissionen mener imidlertid, at nogle af de betingelser, der pålægges ved dekret nr. 35 og 36, er unødigt restriktive eller uforholdsmæssige.

(74)

Kommissionen mener, at ethvert luftfartsselskab, som har til hensigt at påtage sig forpligtelse til offentlig tjeneste i medfør af forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), skal kunne beflyve denne rute, uanset hvornår det har til hensigt at påbegynde driften. Fastsættelse af en frist for forelæggelse af ansøgninger med henblik på automatisk at udelukke luftfartsselskaber, der indgiver deres ansøgning efter fristens udløb, er derfor en unødigt restriktiv foranstaltning og uforenelig med forordningen.

(75)

Selv om det kan forekomne berettiget at kræve, at driftsperioden skal være af en vis varighed, mener Kommissionen ifølge proportionalitetsprincippet, at varigheden bør være af rimelig længde, og at den som led i en forpligtelse til offentlig tjeneste i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), ikke bør overskride et år.

(76)

Efter Kommissionens mening er ENAC’s beføjelser til at koordinere luftfartsselskabernes aktiviteter med henblik på at undgå overkapacitet unødigt restriktive og forenelige med forordningen.

(77)

Kommissionen konstaterer, at koblingen af ruterne Olbia-Rom og Olbia-Milano på den ene side og Alghero-Rom og Alghero-Milano på den anden side er unødigt restriktiv og uforenelig med forordningen.

(78)

Kommissionen mener, at anvendelsen af rabatpriser for personer, der er født, men ikke bosiddende i Sardinien, er uforholdsmæssig og uforenelig med forordningen.

(79)

Kommissionen tvivler på, at det er nødvendigt at pålægge forpligtelse til offentlig tjeneste for lufthavnssystemerne i Rom og Milano i deres helhed, da dette ikke står i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, dvs. at sikre gode forbindelser til fastlandet samt territorial samhørighed. Som følge af Den Italienske Republiks tilsagn om at ændre dekret nr. 35, så forpligtelsen til offentlig tjeneste ikke gælder lufthavnene i Bergamo, Malpensa og Ciampino, indstiller Kommissionen sin analyse af sagen, idet den dog forbeholder sig ret til om nødvendigt at vende tilbage til dette aspekt for de nuværende og fremtidige forpligtelser til offentlig tjeneste —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1.   Den Italienske Republik kan fortsat anvende forpligtelse til offentlig tjeneste ifølge dekret nr. 35 og 36 af 29. december 2005 fra ministeriet for infrastruktur og transport (offentliggjort i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana den 11.1.2006) for i alt 16 ruter mellem Sardiniens tre lufthavne og en række nationale lufthavne på det italienske fastland, offentliggjort henholdsvis den 24. marts 2006 (dekret nr. 35) og den 21. april 2006 (dekret nr. 36) i Den Europæiske Unions Tidende, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2408/92 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftrummet inden for Fællesskabet, forudsat at følgende betingelser opfyldes:

a)

Ethvert luftfartsselskab, som har til hensigt at påtage sig forpligtelse til offentlig tjeneste, skal kunne beflyve den pågældende rute, uanset hvornår det har bekendtgjort sin intention om at påbegynde driften, og uanset om denne bekendtgørelse er sket i eller efter den periode på 30 dage, der er fastsat i dekreterne.

b)

Luftfartsselskaberne kan ikke som led i forpligtelse til offentlig tjeneste pålægges en driftsperiode på over et år.

c)

De italienske myndigheder skal revurdere behovet for at bevare forpligtelsen til offentlig tjeneste for en rute og omfanget af de forpligtelser, der er pålagt det enkelte luftfartsselskab, så snart et nyt luftfartsselskab påbegynder eller bekendtgør, at det har til hensigt at påbegynde driften af den pågældende rute, og under alle omstændigheder en gang om året.

d)

De italienske myndigheder må ikke forhindre luftfartsselskaber i at de tilbyde tjenester på de pågældende ruter, der med hensyn til hyppighed og kapacitet overskrider de mindstekrav, forpligtelsen til offentlig tjeneste indebærer.

e)

Luftfartsselskaberne må ikke forpligtes til at tilbyde rabatpriser for personer, der er født, men ikke bosiddende i Sardinien.

f)

De italienske myndigheder kan ikke kræve, at et luftfartsselskab kun må beflyve en rute mellem to byer, hvis det også beflyver en anden rute mellem to byer.

2.   Den Italienske Republik skal senest den 1. august 2007 meddele Kommissionen de foranstaltninger, den har truffet for at gennemføre denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2007.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand


(1)  EFT L 240 af 24.8.1992, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EUT C 72 af 24.3.2006, s. 4.

(3)  EUT C 93 af 21.4.2006, s. 13.

(4)  EUT C 95 af 22.4.2006, s. 9-27 og s. 30.

(5)  EFT C 284 af 7.10.2000, s. 16.

(6)  EFT C 51 af 16.2.2001, s. 12-22.

(7)  EUT C 306 af 10.12.2004, s. 6.

(8)  EUT C 161 af 1.7.2005, s. 10.

(9)  EUT L 215 af 5.8.2006, s. 31.

(10)  Jf. Den Italienske Regerings svar af 6.10.2006 og 15.11.2006 og ENAC’s pressemeddelelse af 23.5.2006.

(11)  Forordning (EØF) nr. 2408/92, artikel 3, stk. 1.

(12)  Forordning (EØF) nr. 2408/92, artikel 4, stk. 1, litra a).

(13)  Forordning (EØF) nr. 2408/92, artikel 4, stk. 1, litra b).

(14)  Dom afgivet af Lazios regionale forvaltningsdomstol, nr. 2436 af 17.3.2005.

(15)  Brev fra Den Italienske Republik af 15.11.2006, s. 2.

(16)  Brev fra Den Italienske Republik af 15.11.2006, s. 11.

(17)  Brev fra Den Italienske Republik af 6.10.2006, s. 72-74.

(18)  Punkt 1.2 i meddelelsen af 24.3.2006.

(19)  Brev fra Den Italienske Republik af 6.10.2006, s. 78.

(20)  Brev fra Den Italienske Republik af 15.11.2006, s. 3.


15.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/27


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 8. maj 2007

om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af de nye aktivstoffer benalaxyl-M, fluoxastrobin, prothioconazol, spirodiclofen, spiromesifen og sulfurylfluorid

(meddelt under nummer K(2007) 1929)

(EØS-relevant tekst)

(2007/333/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Portugal modtog i februar 2002 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Isagro om optagelse af aktivstoffet benalaxyl-M i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2003/35/EF (2) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(2)

Det Forenede Kongerige modtog i marts 2002 en ansøgning fra Bayer CropScience vedrørende fluoxastrobin. Ved beslutning 2003/35/EF blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

Det Forenede Kongerige modtog i marts 2002 en ansøgning fra Bayer CropScience vedrørende prothioconazol. Ved beslutning 2003/35/EF blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(4)

Nederlandene modtog i august 2001 en ansøgning fra Bayer AG vedrørende spirodiclofen. Ved Kommissionens beslutning 2002/593/EF (3) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(5)

Det Forenede Kongerige modtog i april 2002 en ansøgning fra Bayer AG vedrørende spiromesifen. Ved Kommissionens beslutning 2003/105/EF (4) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(6)

Det Forenede Kongerige modtog i juli 2002 en ansøgning fra Dow AgroSciences Ltd. vedrørende sulfurylfluorid. Ved Kommissionens beslutning 2003/305/EF (5) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(7)

Bekræftelsen af, at dossiererne er fuldstændige, er en forudsætning for, at der kan foretages en grundig behandling af dem, og for at medlemsstaterne foreløbigt kan godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, for en periode på højst tre år, samtidig med at betingelserne i artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF, navnlig kravet om, at der skal foretages en grundig vurdering af aktivstofferne og plantebeskyttelsesmidlet ud fra direktivets krav, opfyldes.

(8)

Virkningerne af disse aktivstoffer på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. De rapporterende medlemsstater forelagde Kommissionen udkast til vurderingsrapporter den 4. december 2003 (benalaxyl-M), den 14. oktober 2003 (fluoxastrobin), den 20. oktober 2004 (prothioconazol), den 18. maj 2004 (spirodiclofen), den 16. april 2004 (spiromesifen) og den 9. november 2004 (sulfurylfluorid).

(9)

Efter at de rapporterende medlemsstater forelagde udkastene til vurderingsrapporter for Kommissionen, har det været nødvendigt at anmode ansøgerne om yderligere oplysninger og at lade de rapporterende medlemsstater undersøge disse oplysninger og forelægge deres vurderinger. Gennemgangen af dossiererne fortsætter derfor, og det vil ikke være muligt at afslutte evalueringen af dossiererne inden for den periode, der er fastsat i direktiv 91/414/EØF.

(10)

Da den hidtidige evaluering ikke umiddelbart giver anledning til bekymring, bør medlemsstaterne kunne forlænge de midlertidige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, med en periode på 24 måneder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 91/414/EØF, så undersøgelsen af dossiererne kan fortsætte. Det forventes, at evalueringen kan afsluttes, og at der kan træffes beslutning om eventuel optagelse af benalaxyl-M, fluoxastrobin, prothioconazol, spirodiclofen, spiromesifen og sulfurylfluorid i bilag I inden for 24 måneder.

(11)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne kan forlænge midlertidige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder benalaxyl-M, fluoxastrobin, prothioconazol, spirodiclofen, spiromesifen og sulfurylfluorid, med en periode på højst 24 måneder fra datoen for denne beslutnings vedtagelse.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/25/EF (EUT L 106 af 24.4.2007, s. 34).

(2)  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 52.

(3)  EFT L 192 af 20.7.2002, s. 60.

(4)  EUT L 43 af 18.2.2003, s. 45.

(5)  EUT L 112 af 6.5.2003, s. 10.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

15.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/29


RÅDETS FÆLLES AKTION 2007/334/FUSP

af 14. maj 2007

om ændring og forlængelse af fælles aktion 2006/304/FUSP om oprettelse af en EU-planlægningsgruppe (EUPT Kosovo) med henblik på en eventuel EU-krisestyringsoperation på retsstatsområdet og eventuelt også andre områder i Kosovo

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 10. april 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/304/FUSP (1) om oprettelse af en EU-planlægningsgruppe (EUPT Kosovo) med henblik på en eventuel EU-krisestyringsoperation på retsstatsområdet og eventuelt også andre områder i Kosovo.

(2)

Den 11. december 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/918/FUSP om ændring og forlængelse indtil den 31. maj 2007 af fælles aktion 2006/304/FUSP.

(3)

Den 27. marts 2007 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at EUPT Kosovo forlænges med en yderligere periode indtil i princippet den 1. september 2007, idet datoen er

(4)

For at sikre en gnidningsløs overgang mellem De Forenede Nationers midlertidige mission i Kosovo (UNMIK) og EU-krisestyringsoperationen i Kosovo på den dag, hvor udvalgte opgaver overgår fra UNMIK til EU-krisestyringsoperationen, når De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, bør EUPT Kosovo anvendes som et redskab til at opbygge EU-krisestyringsoperationen i Kosovo i overgangsperioden. I den forbindelse bør det sikres, at chefen for EUPT Kosovo og chefen for EU-krisestyringsoperationen i Kosovo har et tæt samarbejde i den periode.

(5)

Fælles aktion 2006/304/FUSP bør forlænges og ændres —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

I fælles aktion 2006/304/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Generalsekretæren/den højtstående repræsentant udstikker retningslinjer til chefen for EUPT Kosovo. Efter oprettelsen af EU-krisestyringsoperationen i Kosovo og inden iværksættelsen af dens operationelle fase udstikker generalsekretæren/den højtstående repræsentant retningslinjer til chefen for EUPT Kosovo gennem chefen for EU-krisestyringsoperationen i Kosovo, når denne er blevet udpeget.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Chefen for EUPT Kosovo leder EUPT Kosovo og varetager den daglige ledelse. Efter oprettelsen af EU-krisestyringsoperationen i Kosovo og inden iværksættelsen af dens operationelle fase handler chefen for EUPT Kosovo under ledelse af chefen for EU-krisestyringsoperationen i Kosovo, når denne er blevet udpeget.«

c)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Chefen for EUPT Kosovo refererer til generalsekretæren/den højtstående repræsentant. Efter oprettelsen af EU-krisestyringsoperationen i Kosovo og inden iværksættelsen af dens operationelle fase refererer chefen for EUPT Kosovo til generalsekretæren/den højtstående repræsentant gennem chefen for EU-krisestyringsoperationen i Kosovo, når denne er blevet udpeget.«

d)

Følgende stykke indsættes:

»6.   Når Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité er nået til principiel enighed om udnævnelsen af chefen for EU-krisestyringsoperationen, sørger chefen for EUPT Kosovo for hensigtsmæssig kontakt og koordinering.«

2)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Deltagelse af tredjelande

Uden at dette anfægter EU’s selvstændige beslutningstagning og fælles institutionelle ramme, kan tredjelande opfordres til at bidrage til EUPT Kosovo, når EU-krisestyringsoperationen i Kosovo er etableret, på den betingelse, at de afholder udgifterne til det personale, de udstationerer, herunder lønninger, sygesikring, godtgørelser, højrisikoforsikring og rejseudgifter til og fra missionsområdet, og bidrager til EUPT Kosovos løbende udgifter i passende omfang.

Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag.«

3)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Revision

Senest den 15. juli 2007 tager Rådet stilling til, om EUPT Kosovo bør forlænges efter den 1. september 2007, og tager i den forbindelse hensyn til nødvendigheden af en smidig overgang til en eventuel EU-krisestyringsoperation i Kosovo.«

4)

Artikel 15, stk. 2, affattes således:

»2.   Den udløber den 1. september 2007.«

Artikel 2

Det finansielle referencegrundlag, der er angivet i artikel 1, nr. 4, i fælles aktion 2006/918/FUSP sættes op med 43 955 000 EUR for at dække udgifterne i forbindelse med EUPT Kosovos mandat i perioden 1. juni 2007 til 1. september 2007.

Artikel 3

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2007.

På Rådets vegne

F.-W. STEINMEIER

Formand


(1)  EUT L 112 af 26.4.2006, s. 19. Ændret ved fælles aktion 2006/918/FUSP (EUT L 349 af 12.12.2006, s. 57).


Berigtigelser

15.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/31


Berigtigelse til Kommissionens beslutning 2007/319/EF af 8. september 2006 om statsstøtte nr. C 45/04 (ex NN 62/04) til den tjekkiske stålproducent Třinecké železárny, a.s.

( Den Europæiske Unions Tidende L 119 af 9. maj 2007 )

Titlen i indholdsfortegnelsen og på side 37 samt slutformularen på side 44:

I stedet for:

»8. september 2006«

læses:

»8. november 2006«