ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 115

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
3. maj 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 489/2007 af 2. maj 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2007/268/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 13. april 2007 om gennemførelse af overvågningsprogrammer i medlemsstaterne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle og om ændring af beslutning 2004/450/EF (meddelt under nummer K(2007) 1554)

3

 

 

2007/269/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 23. april 2007 om beskyttelsesforanstaltninger over for equin infektiøs anæmi i Rumænien (meddelt under nummer K(2007) 1652)  ( 1 )

18

 

 

2007/270/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 23. april 2007 om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Nederlandene i 2006 (meddelt under nummer K(2007) 1746)

20

 

 

2007/271/EF

 

*

Kommissionens afgørelse af 23. april 2007 om EF-tilskud til OIE’s konference i 2007 Towards the elimination of rabies in Eurasia

22

 

 

2007/272/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 25. april 2007 om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Det Forenede Kongerige i 2006 (meddelt under nummer K(2007) 1785)

24

 

 

2007/273/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 25. april 2007 om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Tyskland i 2006 (meddelt under nummer K(2007) 1786)

26

 

 

AFTALER

 

 

Rådet

 

*

Meddelelse om dato for ikrafttræden af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater

28

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets afgørelse 2007/274/RIA af 23. april 2007 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og regeringen for Amerikas Forenede Stater om klassificerede oplysningers sikkerhed

29

Aftale mellem Den Europæiske Union og regeringen for Amerikas Forenede Stater om klassificerede oplysningers sikkerhed

30

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 489/2007

af 2. maj 2007

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 3. maj 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).


BILAG

til Kommissionens forordning af 2. maj 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

48,6

TN

127,8

TR

140,3

ZZ

105,6

0707 00 05

JO

196,3

MA

69,3

MK

53,2

TR

109,7

ZZ

107,1

0709 90 70

TR

106,1

ZZ

106,1

0805 10 20

EG

41,7

IL

69,7

MA

44,8

TN

50,1

ZZ

51,6

0805 50 10

IL

61,4

ZZ

61,4

0808 10 80

AR

80,6

BR

80,3

CA

99,8

CL

86,1

CN

100,5

NZ

129,9

US

109,5

UY

65,9

ZA

85,9

ZZ

93,2


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/3


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. april 2007

om gennemførelse af overvågningsprogrammer i medlemsstaterne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle og om ændring af beslutning 2004/450/EF

(meddelt under nummer K(2007) 1554)

(2007/268/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 24, stk. 2, fjerde afsnit, og artikel 10,

under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (2), særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme.

(2)

I henhold til beslutning 90/424/EØF, som ændret ved beslutning 2006/53/EF (3), kan Fællesskabet yde finansielt tilskud til medlemsstaterne til udryddelsesforanstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne til bekæmpelse af lavpatogene aviær influenzastammer (LPAI), som man ved kan mutere til højpatogen aviær influenza (HPAI). Endvidere er det i artikel 24, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF fastsat, at medlemsstaterne senest den 30. april hvert år forelægger Kommissionen de årlige eller flerårige programmer, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ønsker at få EF-tilskud til.

(3)

Ved Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (4) er det fastsat, hvilke EF-bekæmpelsesforanstaltninger der skal anvendes i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) hos fjerkræ. Det indeholder dog ikke bestemmelser om bekæmpelse af lavpatogen aviær influenza (LPAI) af subtype H5 og H7 eller om regelmæssig overvågning af sygdommen hos fjerkræ og vilde fugle.

(4)

Siden 2002 har medlemsstaterne gennemført obligatoriske undersøgelser for aviær influenza hos tamfjerkræ ved at fremlægge årlige overvågningsprogrammer for Kommissionen, jf. Kommissionens beslutning 2002/649/EF (5), 2004/111/EF (6), 2005/464/EF (7) og 2006/101/EF (8).

(5)

Ved direktiv 2005/94/EF er der fastsat visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza. Medlemsstaternes frist til at gennemføre nævnte direktiv er den 1. juli 2007, og direktiv 92/40/EØF ophæves dermed pr. samme dato.

(6)

De fællesskabsforanstaltninger vedrørende bekæmpelse af aviær influenza, der er fastsat i direktiv 2005/94/EF, omfatter også bekæmpelse af udbrud af LPAI forårsaget af aviær influenza af subtype H5 og H7 hos fjerkræ. For at påvise evt. cirkulation af sådanne vira i fjerkræflokke skal medlemsstaterne gennemføre obligatoriske overvågningsprogrammer. Sådanne bekæmpelsesforanstaltninger har til formål at forebygge spredning af LPAI af subtype H5 og H7, inden de spredes generelt i populationen af tamfjerkræ, således at risikoen for mutering til HPAI med mulige katastrofale følger kan undgås.

(7)

Det er endvidere fastsat i direktiv 2005/94/EF, at der skal gennemføres overvågningsprogrammer vedrørende vilde fugle for at udbygge den eksisterende viden om den trussel, vilde fugle udgør i forbindelse med influenzavirus af aviær oprindelse hos fugle, på grundlag af en risikovurdering, der ajourføres regelmæssigt.

(8)

Det er vigtigt at styrke overvågningsaktiviteterne yderligere set i lyset af de seneste tendenser med hensyn til udbredt forekomst af HPAI H5N1 hos vilde fugle i Europa og under hensyntagen til resultaterne af de undersøgelser, der er gennemført i medlemsstaterne fra 2003 til 2006, og det videnskabelige arbejde, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (9) for nylig har iværksat i samarbejde med ORNIS, der er en videnskabelig arbejdsgruppe under Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø. Disse organer vil fortsætte deres arbejde, og resultaterne heraf kan gøre en yderligere opdatering relevant.

(9)

I forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammer vedrørende vilde fugle skal der fuldt ud tages hensyn til kravene i Rådets direktiv 79/409/EØF (10) for så vidt angår beskyttelse af alle naturligt forekommende arter af vilde fugle i Fællesskabet.

(10)

Kommissionens beslutning 2004/450/EF af 29. april 2004 om standardbestemmelser for indholdet af ansøgninger om EF-tilskud til programmer for udryddelse, overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme (11) indeholder standardbestemmelser for indholdet af ansøgninger om EF-tilskud til programmer for udryddelse, overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme.

(11)

Da det nu i beslutning 90/424/EØF er fastsat, at der ydes EF-tilskud til godtgørelse af udgifter afholdt af medlemsstaterne til finansiering af nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme, herunder aviær influenza, kan medlemsstaterne i henhold til artikel 24, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF hvert år senest den 30. april forelægge overvågningsprogrammer for aviær influenza for Kommissionen med henblik på EF-tilskud. Beslutning 2004/450/EF bør ændres, så der fastsættes standardbestemmelser for indholdet af ansøgninger om EF-tilskud til programmer for overvågning af aviær influenza.

(12)

Beslutning 2004/450/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Godkendelse af overvågningsprogrammer for aviær influenza

De overvågningsprogrammer for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, som medlemsstaterne skal gennemføre i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag I og II til denne beslutning.

Artikel 2

Ændringer af beslutning 2004/450/EF

I beslutning 2004/450/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 indsættes som litra c):

»c)

Når der er tale om dyresygdomme omhandlet i bilag I, del C: mindst oplysningerne i bilag IV.«

2)

I bilag I indsættes som del C:

»DEL C

Sygdomme, jf. artikel 1, litra c)

Aviær influenza.«

3)

Som bilag IV indsættes teksten i bilag III til nærværende beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Rådets beslutning 2006/965/EF (EUT L 397 af 30.12.2006, s. 22).

(2)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(3)  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37.

(4)  EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).

(5)  EFT L 213 af 9.8.2002, s. 38.

(6)  EUT L 32 af 5.2.2004, s. 20. Ændret ved beslutning 2004/615/EF (EUT L 278 af 27.8.2004, s. 59).

(7)  EUT L 164 af 24.6.2005, s. 52. Ændret ved beslutning 2005/726/EF (EUT L 273 af 19.10.2005, s. 21).

(8)  EUT L 46 af 16.2.2006, s. 40.

(9)  Videnskabelig udtalelse om »Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza« (EFSA, 12.5.2006) plus tillæg (11.12.2006).

(10)  EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(11)  EUT L 155 af 30.4.2004, s. 89. Berigtiget i EUT L 92 af 12.4.2005, s. 16. Ændret ved beslutning 2006/282/EF (EUT L 104 af 13.4.2006, s. 40).


BILAG I

Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer for aviær influenza hos fjerkræ i medlemsstaterne

A.   Mål for, generelle krav til og kriterier for overvågning

A.1.   Mål

Serologisk overvågning af LPAI subtype H5 og H7 hos fjerkræ tager sigte på:

1.

at påvise subkliniske infektioner med LPAI subtype H5 og H7 som et supplement til systemer for tidlig påvisning og deraf følgende forebyggelse af, at disse vira evt. muterer til HPAI

2.

at påvise infektioner med LPAI subtype H5 og H7 hos særlige målgrupper af fjerkræpopulationer ved særlig risiko for infektion på grund af driftsformer eller bestemte arters modtagelighed

3.

at bidrage til at dokumentere et givet lands, områdes eller segments status som fri for anmeldelsespligtig aviær influenza med henblik på international handel ifølge OIE-reglerne.

A.2.   Generelle krav og kriterier

1.

Prøvetagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres. Prøvetagningen skal for fjerkræs vedkommende foretages over en periode, der omfatter passende produktionsperioder for hver fjerkrækategori.

2.

Af ressourcehensyn anbefales det at anvende prøver, der er taget til andre formål.

3.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale laboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale laboratoriers tilsyn.

4.

Alle resultater (både serologiske og virologiske) sendes til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza for at blive sammenholdt. Der skal sikres en god informationsstrøm. EF-referencelaboratoriet yder teknisk bistand og fører et udvidet lager af diagnosereagenser.

5.

Alle virusisolater af aviær influenza sendes til EF-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EF-lovgivningen, medmindre der gives dispensation i henhold til kapitel V (Differentialdiagnosticering), punkt 4, i den diagnosticeringsmanual, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2006/437/EF (1). Vira af subtype H5/H7 skal straks indsendes og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

6.

Om muligt sender de nationale referencelaboratorier EF-referencelaboratoriet H5- og H7-positive sera, der er indsamlet fra andefugle, for at der kan etableres et arkiv, som skal gøre det lettere at udvikle fremtidige test.

B.   Overvågning af aviær influenza hos fjerkræ

1.

Der gennemføres retrospektive undersøgelser på bedriften af alle positive prøveresultater, og konklusionerne af sådanne undersøgelser meddeles til Kommissionen og EF-referencelaboratoriet.

2.

Særlige protokoller, som skal ledsage det materiale, der sendes til EF-referencelaboratoriet, og rapporteringstabeller til indsamling af overvågningsdata stilles til rådighed af EF-referencelaboratoriet. I disse tabeller skal det angives, hvilke laboratoriemetoder der er anvendt. Tabellerne bruges til at indsende resultaterne samlet i ét dokument.

3.

Der indsamles blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle fjerkræarter, også frilandsfjerkræ/fritgående fjerkræ, fra mindst 5-10 fugle (bortset fra ænder, gæs og vagtler) pr. bedrift og fra hver enkelt stald, såfremt der er mere end én stald på bedriften. Hvis der er adskillige stalde, øges prøvestørrelse pr. bedrift i passende omfang. Det anbefales at tage mindst 5 fugle pr. stald.

4.

Prøvetagningen skal gennemføres stratificeret i hele medlemsstaten, sådan at prøverne kan betegnes som repræsentative for hele medlemsstaten, idet der skal tages hensyn til følgende:

a)

Antallet af bedrifter, som skal testes (bortset fra ænder, gæs og kalkuner), fastlægges således, at der ved en prævalens af smitteramte bedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 95 % med sikkerhed findes mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 1).

b)

Antallet af fugle, hvorfra der skal tages prøver på hver enkelt bedrift, fastlægges således, at der, hvis prævalensen af seropositive fugle er på ≥ 30 %, er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, som reagerer positivt.

5.

På grundlag af en risikovurdering og den pågældende medlemsstats specifikke situation skal der med prøvetagningen ligeledes tages hensyn til følgende:

a)

Produktionstyperne og de dermed forbundne specifikke risici målrettes til opdræt af frilandsfjerkræ/fritgående fjerkræ og hobbyflokke, idet der tages hensyn til andre relevante faktorer såsom fjerkræhold med dyr af forskellig alder, brug af overfladevand, relativt længere levetid, hold af mere end én art på en bedrift osv.

b)

Antallet af kalkun-, ande- og gåsebedrifter, som skal testes, fastlægges således, at der ved en prævalens af smitteramte bedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed påvises mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 2).

c)

Programmet skal omfatte bedrifter med vildt, strudsefugle og vagtler, hvis der er et betydeligt antal af sådanne bedrifter i en medlemsstat. For så vidt angår vagtler tages der kun prøver af voksne (eller æglæggende) avlsfugle.

d)

Tidspunktet for prøvetagningen skal falde sammen med årstidsbestemt produktion. Prøvetagningen kan dog, hvor det er relevant, lokalt foregå i andre bestemte perioder, hvor tilstedeværelsen på en bedrift af andet fjerkræ, der er værtsdyr, kan øge risikoen for, at sygdommen indslæbes.

e)

Hvis der findes et betydeligt antal hobbyflokke, kan overvågningen også omfatte dem.

f)

Medlemsstater, som skal tage prøver for Newcastle disease for at bevare deres status som lande, der ikke vaccinerer mod denne sygdom som fastsat i Kommissionens beslutning 94/327/EF (2), kan eventuelt anvende disse prøver fra avlsflokke til overvågning af antistoffer mod H5/H7.

Tabel 1

Antal bedrifter, hvorpå der skal udtages prøver fra hver enkelt kategori fjerkræ (bortset fra kalkun-, ande- og gåsebedrifter)

Antal bedrifter pr. fjerkrækategori pr. medlemsstat

Antal bedrifter, der skal udtages prøver på

Til og med 34

Alle

35-50

35

51-80

42

81-250

53

> 250

60


Table 2

Antal kalkun-, ande- og gåsebedrifter, hvorpå der skal udtages prøver

Antal bedrifter pr. medlemsstat

Antal bedrifter, der skal udtages prøver på

Til og med 46

Alle

47-60

47

61-100

59

101-350

80

> 350

90

C.   Særlige krav til påvisning af infektioner med aviær influenzavirus af subtype H5/H7 hos ænder, gæs og vagtler

1.

Blodprøver til serologisk undersøgelse tages fortrinsvis fra fugle, der holdes på friland.

2.

Fra hver enkelt udvalgt bedrift tages 40-50 blodprøver med henblik på serologisk undersøgelse.

3.

Hvis der ikke findes erhvervsflokke, kan overvågningen omfatte hobbyflokke.

D.   Laboratorieundersøgelser

1.

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza (herunder også en hæmagglutinationsinhibitionstest af sera fra ænder og gæs).

2.

Medlemsstater, som agter at gennemføre laboratorieundersøgelser, der hverken er beskrevet i diagnosticeringsmanualen for aviær influenza eller i OIE’s Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, skal fremlægge de nødvendige valideringsdata for EF-referencelaboratoriet, samtidig med at de forelægger Kommissionen deres program til godkendelse.

3.

Alle positive serologiske resultater skal bekræftes af de nationale laboratorier for aviær influenza med en hæmagglutinations-inhibitionstest af dertil udvalgte stammer, som leveres af EF-referencelaboratoriet for aviær influenza:

H5

a)

En første test med Ostrich/Denmark/72420/96 (H5N2)

b)

Test af alle dyr, som reagerer positivt, med Duck/Denmark/64650/03 (H5N7) for at udelukke antistoffer, som krydsreagerer med N2.

H7

a)

En første test med Turkey/England/647/77 (H7N7)

b)

Test af alle dyr, som reagerer positivt, med African Starling/983/79 (H7N1) for at udelukke antistoffer, som krydsreagerer med N7.


(1)  EUT L 237 af 31.8.2006, s. 1.

(2)  EFT L 146 af 11.6.1994, s. 17.


BILAG II

Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer for aviær influenza hos vilde fugle i medlemsstaterne

A.   Mål for, generelle krav til og kriterier for overvågning

A1.   Mål

Virologisk overvågning af aviær influenza hos vilde fugle har til formål at identificere risikoen for overførsel af AI-vira (LPAI og HPAI) til tamfjerkræ ved hjælp af følgende:

Tidlig påvisning af HPAI H5N1 ved nærmere undersøgelse af øget sygelighed og dødelighed hos vilde fugle, navnlig hos udvalgte højrisikoarter.

Hvis der påvises HPAI H5N1 hos vilde fugle, intensiveres overvågningen af levende og døde vilde fugle for at finde ud af, om vilde fugle af andre arter kan fungere som symptomfrie bærere (jf. del E i dette bilag).

Fortsat overvågning via referenceundersøgelser af diverse arter af vildtlevende trækfugle som led i en løbende overvågning af LPAI-vira. Der skal fortrinsvis tages prøver fra Anseriformes (vandfugle) og Charadriiformes (vadefugle og måger) for at vurdere, om de er bærere af LPAI-vira af subtype H5 og H7 (hvorved man under alle omstændigheder også ville påvise evt. forekommende HPAI H5N1 og andre HPAI-vira). Der skal især tages prøver af højrisikoarter.

A2.   Generelle krav og kriterier

1.

Prøvetagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres.

2.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale laboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale laboratoriers tilsyn.

3.

Alle resultater sendes til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza for at blive sammenholdt. Der skal sikres en god informationsstrøm. EF-referencelaboratoriet yder teknisk bistand og fører et udvidet lager af diagnosereagenser.

4.

Alle virusisolater af aviær influenza hos vilde fugle sendes til EF-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EF-lovgivningen, medmindre der gives dispensation i henhold til kapitel V (Differentialdiagnosticering), punkt 4, i den diagnosticeringsmanual for aviær influenza, der er fastsat i beslutning 2006/437/EF. Vira af subtype H5/H7 skal straks indsendes og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

B.   Overvågning af aviær influenza hos vilde fugle

Udformning og gennemførelse

Der skal sikres tæt samarbejde mellem epidemiologer og ornitologer og den kompetente naturbeskyttelsesmyndighed om udformning af overvågningen, hjælp til artsidentifikation og optimering af prøvetagningen. Overvågningens udformning skal tilpasses landets situation for så vidt angår valg af, hvilke arter der skal tages prøver af, på grundlag af almindeligst forekommende arter og størrelser på fuglepopulationer. Ved udtagningen af prøver tages der hensyn til årstidsbestemte forhold i trækmønsteret, som kan variere i de forskellige medlemsstater. Der skal endvidere tages hensyn til fuglearters adfærd vedrørende trækruter, vigtigste habitater, flokinstinkt og blanding med andre arter under træk samt resultaterne fra foregående overvågning i 2003-2006. Desuden vil der løbende blive foretaget revurdering og givet feedback via arbejdsgruppen vedrørende overvågning af AI hos vilde fugle, der analyserer nye data, efterhånden som de foreligger.

Hvad angår H5N1 HPAI skal alle disse faktorer tages i betragtning ud fra sandsynligheden for, at vilde fugle eksponeres for inficeret fjerkræ og inficerede vilde fugle i områder med sygdomsudbrud, og sandsynligheden for, at vilde fugle har kontakt med tamfjerkræ afhængigt af fjerkrædriftsformerne i de forskellige medlemsstater.

Som hjælp til at vurdere sandsynlighedsgraden kan beslutningstræerne og -skemaerne i EFSA-udtalelsen (1), der blev udarbejdet i samarbejde med Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø udgøre et effektivt redskab som led i medlemsstaternes lokale risikovurderingers tilpasning til udviklingen af en situation, idet man baserer sig på et tæt samarbejde og udveksling af synspunkter medlemsstaterne imellem.

Kontakter med organisationer, der beskæftiger sig med bevarelse/observation af fugle, og med ringmærkningsstationer fremmes. Hvis det er relevant, udtages prøverne under tilsyn fra personale fra sådanne grupper/stationer, jægere og andre personer med ornitologisk sagkundskab.

1.

Passiv overvågning af syge og døde vilde fugle skal fokusere på:

a)

områder, hvor der forekommer øget sygelighed og dødelighed hos vilde fugle

b)

områder, der ligger tæt på hav, søer og vandløb, hvor der er fundet døde fugle, navnlig hvis de pågældende områder ligger i nærheden af bedrifter med tamfjerkræ

c)

fugle, der tilhører arter identificeret som højrisikoarter, jf. listen i del D, og andre vilde fugle, der lever tæt på dem.

2.

Desuden skal undersøgelser af levende og døde vilde fugle, hvor der er påvist tilfælde af H5N1, helst fokusere på:

a)

vilde fugle eller fjerkræ med henblik på om muligt at identificere symptomfrie bærere

b)

fugle i områder med epidemiologisk forbindelse til sådanne tilfælde

c)

fugle, der muligvis kommer i kontakt med bedrifter med tamfjerkræ (beskyttelseszone, overvågningszone og område B), og som kan fungere som symptomfrie bærere, navnlig arter opført i del E.

3.

Aktiv overvågning af levende og klinisk sunde og/eller klinisk syge, sårede eller nedlagte (2) fugle skal fokusere på følgende:

a)

trækfugle, der tilhører ordenerne Anseriformes (vandfugle) og Charadriiformes (vadefugle og måger)

b)

steder, hvor det er konstateret, at et stort antal trækfugle af forskellige arter kommer i kontakt med hinanden, navnlig hvis de pågældende områder ligger i nærheden af bedrifter med tamfjerkræ

c)

et udvalg af højrisikoarter (3).

Prøvetagningsmetoder

1.

Der tages svaberprøver fra svælg og kloak fra tilsyneladende sunde vildtlevende fugle til virologisk undersøgelse. Hvis det af en eller anden grund ikke er praktisk at tage kloaksvaberprøver fra levende fugle, kan forsigtigt indsamlet frisk fækalt materiale anvendes som alternativ. Der skal dog sikres sporbarhed, når det drejer sig om steder, hvor forskellige fuglearter er i kontakt med hinanden.

2.

Der tages kloaksvaberprøver og svaberprøver fra luftrør/svælg og/eller prøver af væv (dvs. hjerne, hjerte, lunge, luftrør, nyre og tarme) fra dødfundne eller nedlagte vilde fugle med henblik på virusisolation og molekylær påvisning (PCR).

3.

Der skal sikres optimale betingelser for opbevaring og transport af prøver. Svaberprøverne skal straks nedkøles på is eller med frosne gelpakninger og indsendes til laboratoriet hurtigst muligt. Prøverne må ikke nedfryses, medmindre det er absolut nødvendigt. Om muligt skal svaberprøverne anbringes helt nedsænket i et antibiotisk medium eller et særligt virustransportmedium. Anbringelsen af prøverne i transportmedium er et supplement og ikke et alternativ til nedkøling. Hvis et sådant medium ikke er til rådighed, skal svaberprøverne anbringes i deres oprindelsesbeholder og indsendes i tør tilstand. Hvis hurtig forsendelse, dvs. inden for 48 timer, til laboratoriet (i et transportmedium ved 4 °C), ikke kan garanteres, nedfryses prøverne straks, hvorefter de opbevares og efterfølgende transporteres i tøris. Opbevaring og transport af prøver kan blive påvirket af en række faktorer, så transportmetoden skal vælges, så den er egnet til formålet.

4.

Prøvetagningen gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.

C.   Laboratorieundersøgelser

1.

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.

2.

Medlemsstater, som agter at gennemføre laboratorieundersøgelser, der hverken er beskrevet i diagnosticeringsmanualen for aviær influenza eller i OIE’s Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, skal fremlægge de nødvendige valideringsdata for EF-referencelaboratoriet, samtidig med at de forelægger Kommissionen deres program til godkendelse.

3.

Alle prøver, der er indsamlet som led i overvågning af aviær influenza hos vilde fugle, skal testes hurtigst muligt, om muligt ved hjælp af molekylære teknikker, og i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen (beslutning 2006/437/EF). Testene må kun foretages på laboratorier, der kan garantere kvalitetssikring, og ved anvendelse af metoder, som EF-referencelaboratoriet har anerkendt til aviær influenza. Desuden skal metoderne have givet acceptable resultater i de nyeste sammenlignende undersøgelser (ringtest) af nationale laboratorier. Det anbefales at foretage en første screeningtest ved anvendelse af M-gen-PCR med hurtige test for H5-positive prøver (efter højst 2 uger), og hvis der er en positiv reaktion, skal kløvningsstedet analyseres hurtigst muligt for at bestemme, om dets motiv er højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza (LPAI). Hvis forekomst af H5 HPAI bekræftes, skal der hurtigt foretages yderligere analyse for at bestemme N-typen (selv dette kan blot give dokumentation for, at N1 kan udelukkes).

4.

På laboratoriet kan det tillades at samle op til fem prøver fra samme art i en pulje, når de er indsamlet på samme tid og sted, hvis det kan garanteres, at enkeltprøverne i tilfælde af en positiv reaktion kan identificeres og testes igen.

5.

Der anvendes ikke serologisk overvågning i forbindelse med undersøgelser for aviær influenza hos vilde fugle, fordi serologiske metoder ikke kan skelne mellem HP- og LP-stammer, og man kan ikke på grundlag af fund af antistoffer drage slutninger om, hvor vilde fugle med sandsynlighed er blevet smittet. Serologisk overvågning kan dog have stor betydning, når det drejer sig om at undersøge, i hvilke stand- eller trækfuglearter H5/H7-vira er/har været prævalente (eller endemiske). Sådanne analyser må kun udføres af specialiserede laboratorier, der anvender et omhyggeligt udvalgt panel af antigener, for at sikre påvisning af hæmagglutininspecifikke antistoffer (dvs. for at eliminere muligheden for interferens fra N-specifikke antistoffer).

Liste over arter af vilde fugle, der udgør en forhøjet risiko med hensyn til aviær influenza (4)

Trivialnavn

Videnskabeligt navn

Pibesvane

Cygnus columbianus

Sangsvane

Cygnus Cygnus

Knopsvane

Cygnus olor

Gæs

Kortnæbbet gås

Anser brachyrhynchus

Sædgås

Anser fabalis

Blisgås (europæisk race)

Anser albifrons albifrons

Dværggås

Anser erythropus

Grågås

Anser anser

Bramgås

Branta leucopsis

Knortegås

Branta bernicla

Rødhalset gås

Branta ruficollis

Canadagås

Branta canadensis

Ænder

Pibeand

Anas penelope

Krikand

Anas crecca

Gråand

Anas platyrhynchos

Spidsand

Anas acuta

Atlingand

Anas querquedula

Skeand

Anas clypeata

Marmorand

Marmaronetta angustirostris

Rødhovedet and

Netta rufina

Taffeland

Aythya ferina

Troldand

Aythya fuligula

Vadefugle

Vibe

Vanellus vanellus

Hjejle

Pluvialis apricaria

Stor kobbersneppe

Limosa limosa

Brushane

Philomachus pugnax

Måger

Hættemåge

Larus ridibundus

Stormmåge

Larus canus

Liste over fugle, der lever tæt på tamfjerkræ (5)

Trivialnavn

Videnskabeligt navn

Sandsynlighed for kontakt med fjerkræ

Gruppe 1.   

Arter, der er meget tæt forbundet med fjerkræproduktionen i Europa

Tamgås

Anser anser domesticus

Stor

Gråand

Anas platyrhynchos

Stor

Moskusand (berberiand)

Cairina moschata

Stor

Klippedue

Columba livia

Stor

Gråspurv

Passer domesticus

Stor

Gruppe 2.   

Arter, der forekommer på landbrugsjord, som også anvendes af tamfjerkræ i Nordeuropa

Hjejle

Pluvialis apricaria

Lille

Vibe

Vanellus vanellus

Middel

Hættemåge

Larus ridibundus

Stor

Stormmåge

Larus canus

Stor

Sølvmåge

Larus argentatus

Lille

Ringdue

Columba palumbus

Stor

Tyrkerdue

Streptopelia decaocto

Stor

Fasan

Phasianus colchicus

Stor

Lærkearter

Alauda og Galerida spp.

Lille

Pibere

 

Lille

Vipstjerter

 

Middel

Sjagger

Turdus pilaris

Middel

Vindrossel

Turdus iliacus

Middel

Husskade

Pica pica

Stor

Allike

Corvus monedula

Stor

Råge

Corvus frugilegus

Middel

Krage

Corvus corone

Middel

Ravn

Corvus corax

Lille

Stær

Sturnus vulgaris

Stor

Ensfarvet stær

Sturnus unicolor

Stor

Gråspurv

Passer domesticus

Stor

Skovspurv

Passer montanus

Stor

Finker

 

Middel

Værlinger

Miliaria og Emberiza spp.

Middel

Gruppe 3.   

Arter, der forekommer på vådområder, som også anvendes af tamvandfugle i Nordeuropa

Hejrer

Egretta spp.

Lille

Hejrer

Ardea og andre spp.

Middel

Skarv

Phalacrocorax carbo

Middel

Storke

Ciconia spp.

Lille

Knopsvane

Cygnus olor

Middel

Grågås

Anser anser

Middel

Canadagås

Branta canadensis

Lille

Ænder

Anas og Aythya spp.

Lille

Gråand

Anas platyrhynchos

Stor

Blishøne

Fulica atra

Middel

Grønbenet rørhøne

Gallinula chloropus

Middel


(1)  Videnskabelig udtalelse om »Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza« (EFSA, 12.5.2006).

(2)  Nedlagt ved jagt under overholdelse af kravene i Rådets direktiv 79/409/EØF for så vidt angår beskyttelse af alle naturligt forekommende arter af vilde fugle.

(3)  Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø vil fremlægge en liste.

(4)  Listen er ikke udtømmende, men blot en angivelse af trækfuglearter, der kan udgøre en høj risiko for indslæbning af aviær influenza i Fællesskabet på grundlag af deres trækmønster, der omfatter områder, hvor H5N1 HPAI har forekommet hos enten vilde fugle eller fjerkræ. Den er baseret på den videnskabelige udtalelse af 12. maj 2006 om »Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza« fra EFSA’s Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd samt arbejde foretaget af ORNIS-udvalget og leverandører til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø. Listen kan dog blive opdateret i overensstemmelse med resultater af supplerende videnskabelige undersøgelser, efterhånden som de foreligger, og på grundlag af de risikovurderinger, de nationale myndigheder gennemfører under hensyntagen til deres specifikke situation med hensyn til fugle.

(5)  Listen er ikke udtømmende, men blot en angivelse af europæiske stand- og trækfuglearter, der lever tæt på tamfjerkræ (især i Nordvesteuropa), og som teoretisk kan overføre HPAI H5N1 fra potentielt symptomfrie, inficerede vilde fugle. Den er baseret på den videnskabelige udtalelse af 12. maj 2006 om »Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza« fra EFSA’s Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd samt arbejde foretaget af ORNIS-udvalget og leverandører til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD ENV). Listen kan dog blive opdateret og udvidet i overensstemmelse med resultater af supplerende videnskabelige undersøgelser, efterhånden som de foreligger. GD ENV har fået Wetland international og EURING til at revidere, opdatere og udvide den foreløbige analyse af arter og steder med forhøjet risiko på baggrund af udbrud af H5N1 i Europa i 2006 og identificere andre højrisikofuglearter, som kan overføre smitte fra vilde fugle til fjerkræ og/eller mennesker i forskellige dele af Europa. Resultaterne forventes at foreligge ultimo juni 2007.

(http://ec.europa.eu/environment/nature/nature_conservation/focus_wild_birds/avian_influenza/pdf/avian_influenza_report.pdf). Det forventes, at undersøgelsen resulterer i lny en mere pålidelig liste over højrisikoarter og risiko for kontakt med fjerkræ i EU og opstiller en mere målrettet fremgangsmåde.


BILAG III

»BILAG IV

Image

Image

Image


3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/18


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 23. april 2007

om beskyttelsesforanstaltninger over for equin infektiøs anæmi i Rumænien

(meddelt under nummer K(2007) 1652)

(EØS-relevant tekst)

(2007/269/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Equin infektiøs anæmi (i det følgende benævnt »EIA«) er en virussygdom, der kun angriber dyr af hestefamilien. EIA-infektioner vil ofte gå upåagtede hen, medmindre dødsfaldet er resultatet af et af de akutte kliniske angreb. Inkubationstiden er normalt 1-3 uger, men kan være på op til 3 måneder. Inficerede dyr af hestefamilien vil bære smitten resten af livet og kan potentielt give infektionen videre til andre dyr af hestefamilien. Det sker ved overførsel af blod fra et inficeret dyr af hestefamilien, sandsynligvis via blodsugende hestebremser, der afbrydes i deres forehavende, via smitte af fostret in utero eller via anvendelse af kontaminerede nåle eller infusion af blodprodukter, der indeholder virusset.

(2)

EIA er en obligatorisk anmeldepligtig sygdom i henhold til bilag A til direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (2). Endvidere er det i Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet (3) fastsat, at EIA-udbrud skal anmeldes til Kommissionen og de øvrige medlemsstater via systemet for anmeldelse af dyresygdomme (ADNS).

(3)

I artikel 4, stk. 5, i direktiv 90/426/EØF er der fastsat restriktioner vedrørende flytning af dyr af hestefamilien fra bedrifter, hvor forekomst af EIA er blevet bekræftet, indtil det tidspunkt hvor de resterende dyr, efter at de angrebne dyr er blevet aflivet, har reageret negativt på to Coggins-test.

(4)

Til forskel fra andre medlemsstater er EIA endemisk i Rumænien, og der foretages ikke konsekvent omgående aflivning af inficerede dyr af hestefamilien. Derfor er Rumænien på frivillig basis efter EU-tiltrædelsen fortsat med på tilsvarende vis at gennemføre de relevante bestemmelser i Kommissionens beslutning af 29. november 2004 om beskyttelsesforanstaltninger over for import af dyr af hestefamilien fra Rumænien (4).

(5)

Hvad angår handelen med levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien kan sygdomssituationen i Rumænien udgøre en dyresundhedsrisiko for dyr af hestefamilien i Fællesskabet.

(6)

Der bør derfor vedtages beskyttelsesforanstaltninger, ved at der fastsættes en særlig ordning for flytning af og handel med dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, som kommer fra Rumænien, for at beskytte sundhed og velfærd for dyr af hestefamilien i medlemsstaterne.

(7)

I henhold til Kommissionens beslutning 93/623/EØF af 20. oktober 1993 om et identifikationsdokument (pas), der skal ledsage registrerede hovdyr (5), og Kommissionens beslutning 2000/68/EF af 22. december 1999 om ændring af beslutning 93/623/EØF og om identifikation af hovdyr til opdræt og som brugsdyr (6) skal dyr af hestefamilien under flytninger eller transport ledsages af et identifikationsdokument.

(8)

Kravene vedrørende certifikater i forbindelse med flytning og transport af dyr af hestefamilien er fastsat i artikel 8 i direktiv 90/426/EØF. For at forbedre sporbarheden af registrerede dyr af hestefamilien fra områder, der er angrebet af EIA, i andre medlemsstater bør erklæringen i overensstemmelse med bilag B til direktiv 90/426/EØF erstattes af et dyresundhedscertifikat i overensstemmelse med bilag C til nævnte direktiv.

(9)

I overensstemmelse med kapitel II, del A, i bilag D til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (7), er det ved Kommissionens beslutning 95/307/EF af 24. juli 1995 om sundhedscertifikatet for handel med hingstesæd (8) fastsat, at hingste skal testes for EIA, hvis sæden opsamles med henblik på handel inden for EF. Det er imidlertid nødvendigt at supplere de dyresundhedsbetingelser, der er fastsat i Kommissionens beslutning 95/294/EF af 24. juli 1995 om sundhedscertifikatet for handel med æg og embryoner fra heste (9) med et krav om EIA-test, hvis æggene og embryonerne indsamles fra hopper, der holdes i Rumænien.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beskyttelsesforanstaltninger over for dyr af hestefamilien fra Rumænien

1.   Rumænien sikrer, at dyr af hestefamilien ikke sendes til andre medlemsstater, medmindre de pågældende dyr opfylder følgende betingelser:

a)

De skal med negativt resultat have været underkastet en Coggins-test af en blodprøve, der er taget højst 30 dage før afsendelsen, og testen og testresultaterne skal være anført i kapitel VII i det identifikationsdokument, der er fastsat i beslutning 93/623/EØF og 2000/68/EF, og som ledsager dyret under flytningen.

b)

De skal ledsages af en dyresundhedscertifikat i overensstemmelse med bilag C til direktiv 90/426/EØF med følgende supplerende tekst:

»Dyr af hestefamilien, jf. Kommissionens beslutning 2007/269/EF.«

2.   Stk. 1 gælder ikke for dyr af hestefamilien fra bedrifter beliggende uden for Rumænien, som går i transit gennem Rumænien ad større veje og motorveje eller transporteres gennem Rumænien uden afbrydelse af transporten direkte til et slagteri til omgående slagtning.

3.   Rumænien sikrer, at æg og embryoner af dyr af hestefamilien ikke sendes til andre medlemsstater, medmindre de pågældende produkter opfylder følgende betingelser:

a)

De skal være indsamlet fra donorhopper, der med negativt resultat i hvert enkelt tilfælde har været underkastet en Coggins-test af en blodprøve, der er taget højst 30 dage før indsamlingen af æggene eller embryonerne i samlingen.

b)

Sendingen af æg eller embryoner skal ledsages af en dyresundhedscertifikat i overensstemmelse med bilaget til direktiv 95/294/EØF med følgende supplerende tekst:

»Æg eller embryoner, jf. Kommissionens beslutning 2007/269/EF«.

4.   Rumænien rapporterer regelmæssigt til Kommissionen og de øvrige medlemsstater om udviklingen med hensyn til EIA og om foranstaltningerne til bekæmpelse heraf.

Artikel 2

Anvendelse

Denne beslutning anvendes fra tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).

(3)  EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/216/EF (EUT L 67 af 5.3.2004, s. 27).

(4)  EUT L 358 af 3.12.2004, s. 18. Ophævet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1).

(5)  EFT L 298 af 3.12.1993, s. 45. Ændret ved beslutning 2000/68/EF (EFT L 23 af 28.1.2000, s. 72).

(6)  EFT L 23 af 28.1.2000, s. 72.

(7)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54. Senest ændret ved direktiv 2004/68/EF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321). Ændret ved EUT L 226 af 25.6.2004, s. 128.

(8)  EFT L 185 af 4.8.1995, s. 58.

(9)  EFT L 182 af 2.8.1995, s. 27.


3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/20


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 23. april 2007

om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Nederlandene i 2006

(meddelt under nummer K(2007) 1746)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(2007/270/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. Beslutning 90/424/EØF, som ændret ved beslutning 2006/53/EF (2), indeholder bestemmelser om EF-tilskud til medlemsstaterne til dækning af visse udgifter i forbindelse med foranstaltninger til udryddelse af aviær influenza.

(2)

Der var udbrud af aviær influenza i Nederlandene i 2006. Sygdommens forekomst udgør en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand. Nederlandene traf i medfør af artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF foranstaltninger til bekæmpelse af udbruddene.

(3)

Det er en forudsætning for udbetaling af EF-tilskuddet, at de planlagte foranstaltninger reelt er blevet gennemført, og at de kompetente myndigheder har givet Kommissionen alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (3) omfatter ikke længere aviær influenza som en konsekvens af ændringerne af beslutning 90/424/EØF ved beslutning 2006/53/EF. Det er derfor nødvendigt i denne beslutning udtrykkeligt at fastsætte, at tilskud til Nederlandene ydes, under forudsætning af at bestemte bestemmelser i forordning (EF) nr. 349/2005 er overholdt.

(5)

I henhold til artikel 3a, stk. 3, i beslutning 90/424/EØF skal EF-tilskuddet udgøre 50 % af medlemsstaternes tilskudsberettigede udgifter.

(6)

Nederlandene har opfyldt samtlige tekniske og administrative forpligtelser som foreskrevet i artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF. Nederlandene gav den 30. august 2006 Kommissionen oplysninger om udgifterne i forbindelse med udbruddet og er efterfølgende fortsat med at fremsende alle fornødne oplysninger om udgifter til godtgørelser og driftsudgifter.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF-tilskud

1.   Der kan ydes EF-tilskud til Nederlandene til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger som omhandlet i artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF til bekæmpelse af aviær influenza i 2006.

Tilskuddet udgør 50 % af de EF-tilskudsberettigede udgifter.

2.   I forbindelse med denne beslutning finder artikel 2-5, artikel 7 og 8, artikel 9, stk. 2, 3 og 4, og artikel 10 i forordning (EF) nr. 349/2005 tilsvarende anvendelse.

Artikel 2

Adressat

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37.

(3)  EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12.


3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/22


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 23. april 2007

om EF-tilskud til OIE’s konference i 2007 »Towards the elimination of rabies in Eurasia«

(2007/271/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder tekniske og videnskabelige foranstaltninger. Fællesskabet skal bl.a. iværksætte eller bistå medlemsstaterne eller internationale organisationer ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(2)

Verdensorganisationen for Dyresundhed (Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE)) har taget initiativ til at arrangere en stor konference om rabies i Europa og Asien (Towards the elimination of rabies in Eurasia) i maj 2007 i Paris (i det følgende benævnt »OIE-konferencen«). Da formålet med OIE-konferencen er at uddybe anbefalingerne fra den konference, OIE afholdt i Kiev i 2005, indtager OIE faktisk en monopolstilling som omhandlet i artikel 168, stk. 1, litra c), i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2); der er derfor ikke krav om indkaldelse af forslag.

(3)

Rabies er i mange år forekommet i en lang række medlemsstater blandt vildtlevende dyr, som fungerer som et reservoir for infektioner hos andre dyr og derved udgør en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker. De pågældende medlemsstater har gennemført programmer for udryddelse af sygdommen og oral vaccination af vildtlevende dyr. Som følge af foranstaltningerne er sygdommen blevet udryddet i visse medlemsstater, men den forekommer stadig i andre medlemsstater, hvor udryddelsesprogrammer er iværksat på et senere tidspunkt.

(4)

Det er nødvendigt at opretholde sådanne programmer, indtil man har opnået, at rabies er helt udryddet. Endvidere er det nødvendigt at opretholde programmer i de medlemsstater, der støder op til tredjelande, hvor rabies fortsat forekommer hos vildtlevende dyr.

(5)

Af hensyn til dyresundheden bør al indsats, der kan lette politiske beslutninger om at tilskynde til rabiesbekæmpelse og -udryddelse i lande i Østeuropa og Centralasien, fremmes.

(6)

OIE-konferencen kan føre til forbedringer af den gældende veterinærlovgivning og til udvikling af undervisning og uddannelse på veterinærområdet i de deltagende lande.

(7)

Der bør derfor ydes EF-tilskud til OIE-konferencen. Der bør fastsættes et loft over tilskudsstørrelse og -sats. EF-tilskuddet bør finansieres over budgetpost 17 04 02 01.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Der ydes EF-tilskud, jf. artikel 19 i beslutning 90/424/EØF, på op til 25 % af de tilskudsberettigede udgifter, dog højst 50 000 EUR, til Verdensorganisationen for Dyresundhed (Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE)) til teknisk og videnskabeligt materiale vedrørende konferencen »Towards the elimination of Rabies in Eurasia«, som afholdes i maj 2007 i Paris.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1248/2006 (EUT L 227 af 19.8.2006, s. 3).


3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/24


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 25. april 2007

om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Det Forenede Kongerige i 2006

(meddelt under nummer K(2007) 1785)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2007/272/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. Beslutning 90/424/EØF, som ændret ved beslutning 2006/53/EF (2), indeholder bestemmelser om EF-tilskud til medlemsstaterne til dækning af visse udgifter i forbindelse med foranstaltninger til udryddelse af aviær influenza.

(2)

Der var udbrud af aviær influenza i Det Forenede Kongerige i 2006. Sygdommens forekomst udgør en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand. Det Forenede Kongerige traf i medfør af artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF foranstaltninger til bekæmpelse af udbruddene.

(3)

Det er en forudsætning for udbetaling af EF-tilskuddet, at de planlagte foranstaltninger reelt er blevet gennemført, og at de kompetente myndigheder har givet Kommissionen alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (3) omfatter ikke længere aviær influenza som en konsekvens af ændringerne af beslutning 90/424/EØF ved beslutning 2006/53/EF. Det er derfor nødvendigt i denne beslutning udtrykkeligt at fastsætte, at tilskud til Det Forenede Kongerige ydes under forudsætning af, at bestemte bestemmelser i forordning (EF) nr. 349/2005 er overholdt.

(5)

I henhold til artikel 3a, stk. 3, i beslutning 90/424/EØF skal EF-tilskuddet udgøre 50 % af medlemsstaternes tilskudsberettigede udgifter.

(6)

Det Forenede Kongerige har opfyldt samtlige tekniske og administrative forpligtelser som foreskrevet i artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF. Det Forenede Kongerige gav den 2. juni 2006 Kommissionen oplysninger om udgifterne i forbindelse med udbruddet og er efterfølgende fortsat med at fremsende alle fornødne oplysninger om udgifter til godtgørelser og driftsudgifter.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF-tilskud

1.   Der kan ydes EF-tilskud til Det Forenede Kongerige til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger som omhandlet i artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF til bekæmpelse af aviær influenza i 2006.

Tilskuddet udgør 50 % af de EF-tilskudsberettigede udgifter.

2.   I forbindelse med denne beslutning finder artikel 2-5, artikel 7 og 8, artikel 9, stk. 2, 3 og 4, og artikel 10 i forordning (EF) nr. 349/2005 tilsvarende anvendelse.

Artikel 2

Adressat

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37.

(3)  EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12.


3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/26


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 25. april 2007

om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Tyskland i 2006

(meddelt under nummer K(2007) 1786)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(2007/273/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. Beslutning 90/424/EØF, som ændret ved beslutning 2006/53/EF (2), indeholder bestemmelser om EF-tilskud til medlemsstaterne til dækning af visse udgifter i forbindelse med foranstaltninger til udryddelse af aviær influenza.

(2)

Der var udbrud af aviær influenza i Tyskland i 2006. Sygdommens forekomst udgør en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand. Tyskland traf i medfør af artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF foranstaltninger til bekæmpelse af udbruddene.

(3)

Det er en forudsætning for udbetaling af EF-tilskuddet, at de planlagte foranstaltninger reelt er blevet gennemført, og at de kompetente myndigheder har givet Kommissionen alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (3) omfatter ikke længere aviær influenza som en konsekvens af ændringerne af beslutning 90/424/EØF ved beslutning 2006/53/EF. Det er derfor nødvendigt i denne beslutning udtrykkeligt at fastsætte, at tilskud til Tyskland ydes, under forudsætning af at bestemte bestemmelser i forordning (EF) nr. 349/2005 er overholdt.

(5)

I henhold til artikel 3a, stk. 3, i beslutning 90/424/EØF skal EF-tilskuddet udgøre 50 % af medlemsstaternes tilskudsberettigede udgifter.

(6)

Tyskland har opfyldt samtlige tekniske og administrative forpligtelser som foreskrevet i artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF. Tyskland gav den 14. marts 2006 Kommissionen oplysninger om udgifterne i forbindelse med udbruddet og er efterfølgende fortsat med at fremsende alle fornødne oplysninger om udgifter til godtgørelser og driftsudgifter.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF-tilskud

1.   Der kan ydes EF-tilskud til Tyskland til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger som omhandlet i artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF til bekæmpelse af aviær influenza i 2006.

Tilskuddet udgør 50 % af de EF-tilskudsberettigede udgifter.

2.   I forbindelse med denne beslutning finder artikel 2-5, artikel 7 og 8, artikel 9, stk. 2, 3 og 4, og artikel 10 i forordning (EF) nr. 349/2005 tilsvarende anvendelse.

Artikel 2

Adressat

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37.

(3)  EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12.


AFTALER

Rådet

3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/28


Meddelelse om dato for ikrafttræden af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater (1)

Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Mikronesiens Forenede Stater gav henholdsvis den 20. september 2006 og den 26. februar 2007 hinanden meddelelse om, at de nødvendige procedurer i forbindelse med aftalens ikrafttræden var afsluttet.

Aftalen trådte derfor i kraft den 26. februar 2007 i overensstemmelse med dens artikel 16.


(1)  EUT L 151 af 6.6.2006, s. 1.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/29


RÅDETS AFGØRELSE 2007/274/RIA

af 23. april 2007

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og regeringen for Amerikas Forenede Stater om klassificerede oplysningers sikkerhed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24 og 38,

under henvisning til henstilling fra formandskabet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet besluttede på samlingen den 27.-28. november 2003 at bemyndige formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, til i overensstemmelse med artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union at indlede forhandlinger med visse tredjelande, således at Den Europæiske Union kan indgå en aftale med hvert af dem om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger.

(2)

I forlængelse af denne bemyndigelse til at indlede forhandlinger har formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, forhandlet en aftale med regeringen for Amerikas Forenede Stater om klassificerede oplysningers sikkerhed.

(3)

Aftalen bør godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og regeringen for Amerikas Forenede Stater om klassificerede oplysningers sikkerhed godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Den Europæiske Union.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 23. april 2007.

På Rådets vegne

F.-W. STEINMEIER

Formand


OVERSÆTTELSE

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og regeringen for Amerikas Forenede Stater om klassificerede oplysningers sikkerhed

REGERINGEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER, i det følgende benævnt »den amerikanske regering«,

og

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »EU«, i det følgende benævnt »parterne«,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at den amerikanske regering og EU begge har som mål at styrke deres egen sikkerhed på alle måder og yde deres borgere et højt sikkerhedsniveau inden for et område med sikkerhed,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at den amerikanske regering og EU er enige om, at der bør etableres konsultationer og samarbejde mellem dem om spørgsmål af fælles interesse vedrørende sikkerhed,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der i den forbindelse er et permanent behov for udveksling af klassificerede oplysninger mellem den amerikanske regering og EU,

SOM ERKENDER, at fuldstændig og effektiv konsultation og fuldstændigt og effektivt samarbejde kan nødvendiggøre adgang til klassificerede oplysninger i den amerikanske regering og EU samt udveksling af klassificerede oplysninger mellem den amerikanske regering og EU,

SOM ER BEVIDSTE OM, at en sådan adgang til og udveksling af klassificerede oplysninger kræver passende sikkerhedsforanstaltninger,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne aftale finder anvendelse på klassificerede oplysninger, der videregives eller udveksles mellem parterne.

2.   Hver af parterne beskytter klassificerede oplysninger, der modtages fra den anden part, navnlig mod uautoriseret videregivelse, på de vilkår, der er fastsat i denne aftale og i henhold til parternes respektive love og regler.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne aftale forstås ved »EU« Rådet for Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »Rådet«), generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Generalsekretariatet for Rådet samt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt »Europa-Kommissionen«).

2.   I denne aftale forstås ved »klassificerede oplysninger« oplysninger og materiale omfattet af denne aftale, i) hvis uautoriserede videregivelse i forskellig grad ville kunne skade den amerikanske regerings eller EU’s eller en eller flere af dets medlemsstaters interesser; ii) som kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse af hensyn til den amerikanske regerings og EU’s sikkerhedsinteresser; og iii) som er forsynet med en klassifikationsgrad tildelt af den amerikanske regering eller EU. Oplysningerne kan være i mundtlig, visuel, elektronisk eller magnetisk form eller et dokument, eller i form af materiale, herunder udstyr eller teknologi.

Artikel 3

Klassifikationsgrad

1.   Klassificerede oplysninger mærkes således:

a)

For den amerikanske regerings vedkommende mærkes klassificerede oplysninger TOP SECRET, SECRET eller CONFIDENTIAL

b)

for EU’s vedkommende mærkes klassificerede oplysninger TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, SECRET UE, CONFIDENTIEL UE eller RESTREINT UE.

2.   Klassifikationsgraderne svarer til hinanden således:

I Den Europæiske Union

I Amerikas Forenede Stater

TRES SECRET UE/EU TOP SECRET

TOP SECRET

SECRET UE

SECRET

CONFIDENTIEL UE

CONFIDENTIAL

RESTREINT UE

(ikke noget tilsvarende i USA)

3.   Klassificerede oplysninger, som den ene part videregiver til den anden, skal være stemplet, mærket eller på anden måde forsynet med navnet på den udleverende part. Klassificerede oplysninger, der videregives af den ene part, skal beskyttes af den modtagende part på en måde, der mindst svarer til den udleverende parts beskyttelse af dem.

Artikel 4

Beskyttelse af klassificerede oplysninger

1.   Hver af parterne skal have etableret et sikkerhedssystem og sikkerhedsforanstaltninger, der er baseret på de grundlæggende principper og minimumsstandarder for sikkerhed, der er fastlagt i egne love og regler, med henblik på at sikre, at der anvendes en tilsvarende grad af beskyttelse for klassificerede oplysninger. Hver af parterne skal efter anmodning oplyse den anden part om sine sikkerhedsstandarder, procedurer og praksis, herunder uddannelse, med henblik på beskyttelse af klassificerede oplysninger.

2.   Den modtagende part skal give de klassificerede oplysninger, der modtages fra den udleverende part, en beskyttelse, der mindst svarer til den, som den udleverende part giver dem.

3.   Den modtagende part må ikke anvende klassificerede oplysninger til andre formål end dem, hvortil de er videregivet, eller tillade, at dette sker, uden den udleverende parts forudgående skriftlige godkendelse.

4.   Den modtagende part må ikke foretage yderligere udlevering eller videregivelse af klassificerede oplysninger uden den udleverende parts forudgående skriftlige godkendelse.

5.   Den modtagende part overholder alle begrænsninger med hensyn til yderligere udlevering af klassificerede oplysninger, som den udleverende part måtte have specificeret ved videregivelsen.

6.   Den modtagende part sørger for en passende beskyttelse af de rettigheder, der tilkommer ophavsmanden til klassificerede oplysninger, der videregives eller udveksles i medfør af denne aftale, samt af immaterielle rettigheder såsom patenter, ophavsrettigheder eller forretningshemmeligheder.

7.   Ingen person har udelukkende i kraft af sin grad, stilling eller sikkerhedsgodkendelse ret til adgang til klassificerede oplysninger, der modtages fra den anden part. Der gives kun adgang til klassificerede oplysninger til de personer, hvis tjenstlige pligter kræver en sådan adgang, og som, i det fornødne omfang, er tildelt den krævede sikkerhedsgodkendelse i henhold til parternes foreskrevne standarder.

8.   Den modtagende part sørger for, at alle personer, der har adgang til klassificerede oplysninger, orienteres om deres ansvar for at beskytte oplysningerne i overensstemmelse med gældende love og regler.

Artikel 5

Sikkerhedsgodkendelse

1.   Parterne sikrer, at alle personer, der tjenstligt har brug for eller via deres tjenstlige pligter og opgaver får adgang til oplysninger, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE eller CONFIDENTIAL eller derover, og som videregives eller udveksles i medfør af denne aftale, behørigt sikkerhedsgodkendes, før de får adgang til sådanne oplysninger.

2.   En parts beslutning om sikkerhedsgodkendelse af en person skal være i overensstemmelse med partens egne sikkerhedsinteresser og være baseret på alle tilgængelige oplysninger, der angiver, om den pågældendes loyalitet, integritet og pålidelighed er ubestridelig.

3.   Hver parts sikkerhedsgodkendelse baseres på en relevant undersøgelse, der gennemføres så detaljeret, at det sikres, at kriterierne i stk. 2 er opfyldt for så vidt angår enhver person, der gives adgang til klassificerede oplysninger. For EU’s vedkommende er det den pågældende persons egen regerings nationale sikkerhedsmyndighed, der har kompetence til at foretage den nødvendige sikkerhedsundersøgelse af sine statsborgere.

Artikel 6

Overdragelse af opbevaringsansvaret

Den udleverende part sikrer, at alle klassificerede oplysninger er tilstrækkeligt beskyttet, indtil ansvaret for opbevaring af oplysningerne er blevet overdraget til den modtagende part. Den modtagende part sikrer, at alle klassificerede oplysninger fra den anden part er tilstrækkeligt beskyttet, så snart den har overtaget ansvaret for opbevaring af oplysningerne.

Artikel 7

Sikkerhed i de anlæg og organer hos parterne, hvor klassificerede oplysninger opbevares

Hver af parterne garanterer efter gældende love og regler sikkerheden i de anlæg og organer, hvor klassificerede oplysninger, som den anden part har udleveret, opbevares, og sørger for, at der for hver enkelt anlæg eller organ er truffet alle foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre og beskytte oplysningerne.

Artikel 8

Udlevering af klassificerede oplysninger til kontrahenter

1.   Klassificerede oplysninger, som modtages af den anden part, kan videregives til en kontrahent eller en potentiel kontrahent, hvis den udleverende part har givet sin forudgående skriftlige godkendelse. Inden klassificerede oplysninger, der er modtaget fra den anden part, udleveres eller videregives til en kontrahent eller en potentiel kontrahent, sikrer den modtagende part, at denne kontrahent eller potentielle kontrahent og kontrahentens anlæg har kapacitet til at beskytte oplysningerne og har den relevante godkendelse.

2.   Denne artikel finder ikke anvendelse på personale ansat af Den Europæiske Union i henhold til en oversættelseskontrakt eller af Amerikas Forenede Stater i henhold til en kontrakt vedrørende personlige tjenesteydelser.

Artikel 9

Overførsel

1.   Klassificerede oplysninger overføres mellem parterne ad kanaler, der er aftalt indbyrdes.

Med henblik på denne aftale gælder følgende:

a)

For EU’s vedkommende skal alle klassificerede oplysninger i skriftlig form sendes til chefen for Sekretariatet for Klassificerede Oplysninger (BIC) i Rådet for Den Europæiske Union. Chefen for Rådets Sekretariat for Klassificerede Oplysninger videresender alle sådanne oplysninger til medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, jf. dog stk. 3.

b)

For den amerikanske regerings vedkommende skal alle klassificerede oplysninger i skriftlig form, medmindre andet fastsættes, sendes via Amerikas Forenede Staters Mission ved Den Europæiske Union til følgende adresse:

Mission of the United States of America to the European Union

Registry Officer

Rue Zinner 13

B-1000 Bruxelles

2.   Den elektroniske overførsel af klassificerede oplysninger op til graden CONFIDENTIAL/CONFIDENTIEL UE mellem den amerikanske regering og EU og mellem EU og den amerikanske regering krypteres i henhold til den udleverende parts krav som beskrevet i dennes politikker og regler for sikkerhed. Den udleverende parts krav skal overholdes, når klassificerede oplysninger overføres, lagres og behandles i parternes interne netværk.

3.   Undtagelsesvis kan klassificerede oplysninger fra den ene part, som kun er tilgængelig for bestemte kompetente tjenestemænd, organer eller tjenester hos denne part, af operative grunde stiles til og kun være tilgængelig for bestemte tjenestemænd, organer eller tjenester hos den anden part, der specifikt er udpeget som modtagere under hensyn til deres kompetence og efter »need-to-know«-princippet. For EU’s vedkommende sendes sådanne oplysninger via chefen for Rådets Sekretariat for Klassificerede Oplysninger (BIC) eller chefen for Sekretariatet for Klassificerede Oplysninger i Europa-Kommissionens Sikkerhedsdirektorat, hvis disse oplysninger stiles til Europa-Kommissionen.

Artikel 10

Besøg i parternes anlæg og organer

Parterne bekræfter i nødvendigt omfang sikkerhedsgodkendelser af personer ad de indbyrdes aftalte kanaler, når repræsentanter for den ene part besøger den anden parts anlæg og organer.

Artikel 11

Indbyrdes sikkerhedsbesøg

Gennemførelsen af denne aftales sikkerhedskrav kan kontrolleres ved, at parternes sikkerhedspersonale foretager indbyrdes besøg for at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne aftale, og af den ordning for teknisk sikkerhed, der skal fastlægges i henhold til artikel 13 for at beskytte klassificerede oplysninger, som videregives eller udveksles mellem parterne. Sikkerhedsrepræsentanterne for hver enkelt part kan følgelig efter forudgående konsultation få tilladelse til at besøge den anden part og drøfte og observere den anden parts gennemførelsesprocedurer. Værtsparten bistår de besøgende sikkerhedsrepræsentanter med at fastslå, om de klassificerede oplysninger, der er modtaget fra den besøgende part, er tilstrækkeligt beskyttet.

Artikel 12

Tilsyn

1.   For den amerikanske regerings vedkommende er det udenrigsministeren, forsvarsministeren og direktøren for National Intelligence, der fører tilsyn med gennemførelsen af denne aftale.

2.   For EU’s vedkommende er det generalsekretæren for Rådet og det medlem af Kommissionen, der er ansvarlig for sikkerhedsspørgsmål, der fører tilsyn med gennemførelsen af denne aftale.

Artikel 13

Ordning for teknisk sikkerhed

1.   Med henblik på gennemførelsen af denne aftale fastlægges der en ordning for teknisk sikkerhed mellem de tre myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, med henblik på at fastsætte standarder for indbyrdes sikkerhedsbeskyttelse af de klassificerede oplysninger, som parterne videregiver eller udveksler i medfør af denne aftale.

2.   Det amerikanske udenrigsministerium, som handler på vegne af den amerikanske regering og under dennes myndighed, er ansvarligt for udarbejdelsen af den ordning for teknisk sikkerhed, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på beskyttelse og sikring af klassificerede oplysninger, der videregives til eller udveksles med den amerikanske regering i medfør af denne aftale.

3.   I Rådet er det generalsekretariatets sikkerhedskontor, som — under ledelse og på vegne af Rådets generalsekretær, der handler på vegne af Rådet og under dettes myndighed — er ansvarligt for udarbejdelsen af den ordning for teknisk sikkerhed, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på beskyttelse og sikring af klassificerede oplysninger, der videregives til eller udveksles med Rådet eller Generalsekretariatet for Rådet i medfør af denne aftale.

4.   Europa-Kommissionens Sikkerhedsdirektoratet, der handler under myndighed af det medlem af Europa-Kommissionen, der er ansvarligt for sikkerhedsspørgsmål, er ansvarligt for udarbejdelsen af den ordning for teknisk sikkerhed, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på beskyttelse og sikring af klassificerede oplysninger, der videregives til eller udveksles med Europa-Kommissionen i medfør at denne aftale.

5.   For EU’s vedkommende godkendes denne ordning af Rådets Sikkerhedsudvalg.

Artikel 14

Nedklassificering og afklassificering

1.   Parterne er enige om, at klassificerede oplysninger bør nedklassificeres, så snart oplysningerne ikke længere behøver at have den højere beskyttelsesgrad, eller at de bør afklassificeres, så snart oplysningerne ikke længere behøver at være beskyttet mod uautoriseret videregivelse.

2.   Den udleverende part har fuld skønsbeføjelse med hensyn til nedklassificering og afklassificering af sine egne klassificerede oplysninger. Den modtagende part må ikke nedklassificere eller afklassificere klassificerede oplysninger, der er modtaget fra den anden part, uanset eventuelle åbenbare instrukser om afklassificering på dokumentet, uden forudgående skriftlig godkendelse fra den udleverende part.

Artikel 15

Tab eller lækage

Den udleverende part underrettes, så snart der foreligger bevis for eller mistanke om tab eller lækage af dens klassificerede oplysninger, og den modtagende part iværksætter en undersøgelse for at klarlægge omstændighederne. Resultaterne af denne undersøgelse og oplysningerne om de forholdsregler, der træffes for at forhindre en gentagelse, fremsendes til den udleverende part. De i artikel 13 omhandlede myndigheder kan udarbejde procedurer med henblik herpå.

Artikel 16

Bilæggelse af tvister

Alle tvister mellem parterne, der opstår under eller i forbindelse med denne aftale, bilægges udelukkende gennem konsultationer mellem parterne.

Artikel 17

Omkostninger

Hver af parterne afholder sine egne omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale.

Artikel 18

Evne til at beskytte oplysninger

Inden parterne indbyrdes kan videregive eller udveksle klassificerede oplysninger, erklærer de ansvarlige sikkerhedsmyndigheder, jf. artikel 12, sig enige i, at den modtagende part er i stand til at beskytte og sikre de oplysninger, som er omfattet af denne aftale, på en måde, der stemmer overens med den ordning for teknisk sikkerhed, som fastlægges i henhold til artikel 13.

Artikel 19

Andre aftaler

Intet i denne aftale ændrer gældende aftaler eller ordninger mellem parterne eller aftaler mellem den amerikanske regering og Den Europæiske Unions medlemsstater. Denne aftale hindrer ikke parterne i at indgå andre aftaler om videregivelse eller udveksling af klassificerede oplysninger, der er omfattet af denne aftale, forudsat at disse ikke er uforenelige med forpligtelserne i henhold til denne aftale.

Artikel 20

Ikrafttræden, ændring og opsigelse

1.   Denne aftale træder i kraft på den dato, hvor den sidste af parterne har undertegnet den.

2.   Hver af parterne meddeler den anden part eventuelle ændringer i dens love eller regler, som kan indvirke på beskyttelsen af de klassificerede oplysninger, der er omfattet af denne aftale. I sådanne tilfælde konsulterer parterne hinanden for om nødvendigt at ændre aftalen, jf. stk. 3.

3.   Ændringer af denne aftale foretages ved skriftlig overenskomst mellem parterne.

4.   Hver af parterne kan opsige denne aftale ved skriftligt at underrette den anden part, 90 dage inden den agter at opsige aftalen. Uanset opsigelsen af aftalen er alle klassificerede oplysninger, der er videregivet i medfør af aftalen, fortsat beskyttet i henhold til aftalen. Parterne konsulterer straks hinanden om, hvad der videre skal ske med sådanne klassificerede oplysninger.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget hertil af deres respektive myndigheder, undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i Washington, den tredivte april 2007, i to eksemplarer, begge på engelsk.

For Den Europæiske Union

Image

For regeringen for Amerikas Forenede Stater

Image