24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 132/2001 (2) indførte Rådet den 22. januar 2001 en endelig antidumpingtold (de gældende foranstaltninger) på 33,25 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat (AN) henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i bl.a. Ukraine. Den undersøgelse, som førte til disse foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den 17. maj 2004 fritog Rådet ved forordning (EF) nr. 993/2004 (3) efter en delvis interimsundersøgelse import til Fællesskabet af den pågældende vare produceret af selskaber, hvis tilsagn Kommissionen ville godtage, fra den antidumpingtold, som indførtes ved forordning (EF) nr. 132/2001. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1001/2004 (4) blev der godtaget tilsagn i en periode, der løb indtil den 20. maj 2005. Formålet med disse tilsagn var at tage hensyn til visse følger af, at EU blev udvidet til at omfatte 25 medlemsstater.

(3)

Efter en interimsundersøgelse, der var begrænset til at omfatte definitionen af den pågældende vare, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 945/2005, at definitionen af den pågældende vare skulle præciseres, og at de gældende foranstaltninger skulle gælde for den pågældende vare, når den sammen med andre marginale stoffer og næringsstoffer indgik i andre gødninger, i forhold til deres indhold af ammoniumnitrat.

(4)

Den 25. oktober 2005 blev der indsendt en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb den 5. maj 2005 (5). Anmodningen blev indgivet af European Fertilizer Manufacturers Association (EFMA — i det følgende benævnt »ansøgeren«), på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af AN.

(5)

Ansøgeren hævdede og fremlagde tilstrækkeligt umiddelbart bevis for, at der er sandsynlighed for, at der igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen på grund af import af AN med oprindelse i Ukraine (det pågældende land).

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og offentliggjorde den 25. januar 2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) om indledning af en antidumpingprocedure i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted, omfattede perioden fra den 1. januar til den 31. december 2005 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt disses sammenslutninger, repræsentanterne for eksportlandet, ansøgeren og EF-producenterne om indledningen af udløbsundersøgelsen. Berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(9)

Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(10)

I betragtning af det store antal EF-producenter og importører i Fællesskabet blev det fundet passende at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(11)

Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af, at ti EF-producenter gav udtryk for samarbejdsvilje, besluttet, at det var nødvendigt at udtage stikprøver blandt disse. Kun en enkelt importør afgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og gav udtryk for, at selskabet var rede til at samarbejde yderligere med Kommissionens tjenestegrene. Denne importør var dog hjemmehørende uden for Fællesskabet og importerede ikke den pågældende vare til markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Følgelig blev det besluttet, at der ikke var behov for stikprøveudtagning blandt importørerne.

(12)

Ti EF-producenter besvarede stikprøveskemaet korrekt inden for den fastsatte frist og indvilgede formelt i at samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. For disse ti EF-producenter udtog Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 17 en stikprøve ud fra de største produktions- og salgsmængder af AN, som kunne anses for at være repræsentative i Fællesskabet, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De fire EF-producenter, som indgik i stikprøven, tegnede sig for 76 % af den samlede produktion i EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 51, mens ovennævnte ti EF-producenter tegnede sig for 70 % af den samlede produktion i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(13)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt i forbindelse med stikprøven og gjorde ikke indsigelse.

(14)

Der blev sendt spørgeskemaer til de fire udtagne EF-producenter og til alle kendte eksporterende producenter.

(15)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra de fire udtagne EF-producenter og tre producenter, heraf to eksporterende producenter, i det pågældende land samt fra en forretningsmæssigt forbundet forhandler.

(16)

Derudover besvarede en producent i referencelandet spørgeskemaet fuldt ud.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for, at der igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade, samt om Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(18)

Den pågældende vare er gødning i fast form med et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent med oprindelse i Ukraine, henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91. Ammoniumnitrat er et nitrogenholdigt gødningsstof i fast form, der er almindeligt anvendt i landbruget. Det fremstilles af ammoniak og salpetersyre og har et nitrogenindhold på over 28 vægtprocent i pilleform eller i granulatform.

(19)

Det bør bemærkes, at definitionen af den pågældende vare blev præciseret i forordning (EF) nr. 945/2005.

(20)

Som den oprindelige undersøgelse bekræftede også denne undersøgelse, at AN er en ren råvare, og kvaliteten og de grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. Den pågældende vare og varer, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og i tredjelande, såvel som varer, der fremstilles og sælges af EF-producenterne på markedet i Fællesskabet og af producenten i referencelandet på dennes hjemmemarked, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i al væsentlighed samme anvendelsesformål og må derfor betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

Tre ukrainske producenter af den pågældende vare samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. To af de samarbejdsvillige producenter eksporterede den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Der findes mindst en kendt ikke-samarbejdsvillig producent af den pågældende vare i Ukraine.

(22)

Sammenligningen af de oplysninger vedrørende eksporten til Fællesskabet, som de eksporterende producenter havde forelagt, og den samlede importmængde oplyst af Eurostat viste, at de to eksporterende producenter stod for ca. 60 % af al import fra Ukraine til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Det kunne dog fastslås, at langt størstedelen af de resterende 40 % af importen af den pågældende vare blev faktureret i december 2004 (og således ikke oplyst af de samarbejdsvillige producenter), men indført i Fællesskabet i undersøgelsesperioden (hvorfor denne import var omfattet af importstatistikkerne). Den eksport, der blev faktureret i december 2005 og indført i Fællesskabet i januar 2006, var på den anden side ubetydelig. På dette grundlag blev det konkluderet, at 85-90 % af al Fællesskabets import fra Ukraine i undersøgelsesperioden blev foretaget af samarbejdsvillige producenter. Samarbejdsniveauet var altså højt.

(23)

Den samlede import af den pågældende vare fra Ukraine var beskeden, dvs. mindre end 1 % set i forhold til størrelsen af markedet i Fællesskabet som helhed.

(24)

Da Ukraine på tidspunktet for indsendelsen af anmodningen om en udløbsundersøgelse (7) endnu ikke blev betragtet som et land med markedsøkonomi, måtte den normale værdi fastlægges ud fra data fra en producent i et tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7. I indledningsmeddelelsen blev det påtænkt at vælge USA og Rumænien som passende referencelande. Der erindres om, at i den oprindelige undersøgelse blev Polen valgt som referenceland. Da Polen blev medlem af EU i maj 2004, består denne valgmulighed ikke længere. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til valget af USA og Rumænien som referencelande.

(25)

Den analyse, som blev foretaget efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, viste dog, at det rumænske AN-marked var domineret af import fra Ukraine og Rusland, mens de rumænske producenter var meget eksportorienterede og kun solgte ubetydelige mængder på deres hjemmemarked. På dette grundlag blev det konkluderet, at Rumænien ikke kan betragtes som det mest passende referenceland på grund af ovennævnte struktur på landets hjemmemarked.

(26)

Kun én samarbejdsvillig producent indsendte bemærkninger. Denne samarbejdsvillige producent foreslog Algeriet som en bedre valgmulighed, da dette land har adgang til det vigtigste råmateriale, som er gas. I den forbindelse skal det understreges, at det ved valget af referenceland ikke er af afgørende betydning, om et land råder over udvindingssteder til naturgas eller ej. Det vigtigste spørgsmål er, om gaspriserne afspejler markedsværdien. Det dobbelte prissystem for gas i Algeriet er et klart tegn på, at dette ikke er tilfældet, hvilket gør Algeriet til et mindre passende valg som referenceland. Ydermere skal det bemærkes, at USA og Ukraine er producenter og nettoimportører af naturgas, mens Algeriet er nettoeksportør af naturgas. I den forbindelse svarer USA mere til Ukraine end til Algeriet.

(27)

Ydermere blev det hævdet, at USA ikke ville være et passende referenceland, da landet oplevede meget høje gaspriser på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden. I den forbindelse skal det nævnes, at selv om der var meget høje gaspriser i fjerde kvartal i undersøgelsesperioden på grund af naturkatastrofer, er der tale om et forhold, som der let kan justeres for som beskrevet i betragtning 35.

(28)

Valget af USA blev også anfægtet på grund af produktionsprocessen. Det blev hævdet, at produktionsprocessen i Algeriet svarer mere til produktionsprocessen i Ukraine. Producenten fremlagde dog ikke dokumentation for denne påstand.

(29)

Derudover blev det hævdet, at Algeriets produktion, forbrug og efterspørgsel svarede mere til Ukraines produktion, forbrug og efterspørgsel. I henhold til de foreliggende oplysninger var både produktionen (8) og hjemmemarkedsforbruget (9) i Algeriet ubetydelig. På den anden side har både Ukraine og USA en betydelig produktion og store hjemmemarkeder.

(30)

Hvad angår USA, blev det, på trods af at der fandtes antidumpingforanstaltninger på importen af AN med oprindelse i det pågældende land, konstateret, at der er tale om et åbent konkurrencepræget marked, hvor et betragteligt antal producenter på hjemmemarkedet står over for en betydelig konkurrence i form af udenlandsk import med oprindelse i andre tredjelande. Ydermere har de amerikanske producenter et repræsentativt salg på hjemmemarkedet og samme adgang til råmaterialer som de ukrainske producenter.

(31)

Undersøgelsen bekræftede således, at USA bør bruges som et passende referenceland. Beregningerne blev følgelig baseret på de kontrollerede oplysninger fra én enkelt samarbejdsvillig producent i USA, som besvarede spørgeskemaet fuldt ud.

(32)

Da Ukraine på tidspunktet for indsendelsen af anmodningen om en udløbsundersøgelse endnu ikke blev betragtet som et land med markedsøkonomi, måtte den normale værdi for Ukraine fastlægges ud fra data fra en producent i USA som beskrevet i betragtning 31.

(33)

På grundlag af de to samarbejdsvillige eksporterende producenters eksport til Fællesskabet blev det vurderet, hvorvidt hjemmemarkedssalget for den eneste samarbejdsvillige producent af samme vare i referencelandet var repræsentativt. Det bør bemærkes, at kun en varetype blev eksporteret til Fællesskabet. Der blev derfor ikke foretaget nogen analyse opdelt efter varetyper.

(34)

Hjemmemarkedssalget for den eneste samarbejdsvillige producent af samme vare i referencelandet blev anset for repræsentativt, da det langt oversteg mængden af AN, som de to samarbejdsvillige eksporterende producenter i Ukraine eksporterede til Fællesskabet.

(35)

For at fastslå om den amerikanske producents salg på hjemmemarkedet blev foretaget i almindelig handel, blev salgspriserne på hjemmemarkedet sammenlignet med produktionsomkostningerne. Ved vurderingen af den amerikanske producents produktionsomkostninger blev det konstateret, at de i fjerde kvartal var påvirket af naturkatastrofer. Ifølge de oplysninger, som den pågældende producent offentliggjorde, ødelagde orkaner i den amerikanske golf i tredje kvartal naturgasmarkederne og havde negative virkninger for producentens resultater for fjerde kvartal og for året som helhed (10). De amerikanske gaspriser (11) blev rent faktisk fordoblet mellem august (12) og oktober (13), som også er den periode, hvor orkanerne Katrina (23.-31. august 2005) og Rita (17.-26. september 2005) ramte den amerikanske golfkyst. Da naturgas er den væsentligste omkostningsfaktor ved produktionen af AN, var følgerne betydelige og ville have medført en kunstigt høj beregnet normal værdi. Det blev derfor besluttet at fastsætte produktionsomkostningerne for fjerde kvartal 2005 på grundlag af de gennemsnitlige gaspriser, som producenten betalte i de tre første kvartaler i 2005.

(36)

På grundlag af ovenstående blev langt størstedelen af salget på hjemmemarkedet anset for at være rentabelt, og følgelig blev den normale værdi fastsat på grundlag af priserne på hjemmemarkedet ved salg til den første uafhængige kunde. Da de ukrainske eksporterende producenter kun eksporterede en varetype til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, blev analysen begrænset til denne varetype.

(37)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet. Hele de samarbejdsvillige eksporterende producenters salg fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(38)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Følgelig blev der justeret for forskelle i transport-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger og provision, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.

(39)

Da Ukraine ikke betragtes som et land med markedsøkonomi i forbindelse med denne undersøgelse, blev der fastlagt en landsdækkende dumpingmargen på grundlag af en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. Som det fremgår af betragtning 21, var samarbejdsviljen høj.

(40)

Af ovennævnte sammenligning fremgik det, at dumpingen (ca. 30-40 %) i undersøgelsesperioden var lidt lavere end i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Da den ukrainske eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden var beskeden, blev der i forbindelse med analysen hovedsageligt fokuseret på sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping.

(41)

De tre samarbejdsvillige producenter opretholdt en stabil produktion i den betragtede periode. I den samme periode forblev deres produktionskapacitet ligeledes stabil. De har en uudnyttet kapacitet på ca. 600 000-700 000 ton (8-10 % af forbruget i Fællesskabet) og kan øge eksporten til markedet i Fællesskabet betragteligt, hvis foranstaltningerne ophæves. Derudover findes der mindst en kendt ukrainsk producent af den pågældende vare, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Selv om den ikke-samarbejdsvillige producents uudnyttede kapacitet er ukendt, kan det ikke udelukkes, at denne også er betydelig, da de tre samarbejdsvillige producenter i gennemsnit havde en uudnyttet kapacitet på 30 %.

(42)

De tre samarbejdsvillige producenters salg på hjemmemarkedet i den betragtede periode repræsenterede i gennemsnit 30-40 % af produktionskapaciteten. Man kan derfor vanskeligt forestille sig, at hjemmemarkedet i Ukraine kan absorbere størstedelen af den uudnyttede produktionskapacitet, og enhver produktionsstigning vil sandsynligvis medføre øget eksport.

(43)

Uden antidumpingforanstaltninger kunne en betydelig del af denne uudnyttede kapacitet således eksporteres til Fællesskabet.

(44)

En analyse af de samarbejdsvillige ukrainske producenters eksportsalg til tredjelande viste, at dette salg, når det sammenlignes med udgangspunkt i prisen DAF/FOB den ukrainske grænse, er blevet foretaget til priser, som i gennemsnit ligger 20-30 % lavere end priserne ved salg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Derudover var priserne på hjemmemarkedet også 20-30 % lavere end priserne ved salg til Fællesskabet. På grundlag af oplysningerne vedrørende undersøgelsesperioden fremgår det således, at der findes et incitament til at omdirigere eksport til tredjelande til Fællesskabet for at opnå højere priser og bedre margener, hvis foranstaltningerne ophæves.

(45)

Det skal dog bemærkes, at de ukrainske importpriser på naturgas er steget betydeligt siden undersøgelsesperioden. Da naturgas er den væsentligste omkostningsfaktor ved produktionen af AN, kan det ikke udelukkes, at de ukrainske producenter vil være nødt til at øge deres priser ved eksport til tredjelande, hvorved de i betydeligt omfang reducerer den i betragtning 44 omhandlede prisforskel, der gør sig gældende ved salg til henholdsvis tredjelande og Fællesskabet. De foreløbige beviser (14) tyder rent faktisk på, at denne forskel er blevet mindre.

(46)

Undersøgelsen viste, at to af de samarbejdsvillige producenter fortsatte deres dumpingpraksis på trods af de gældende foranstaltninger. Derudover kan det ikke udelukkes, at mængder, som på nuværende tidspunkt sælges til tredjelande, vil blive omdirigeret til Fællesskabet.

(47)

Ydermere er de samarbejdsvillige eksporterende producenters vejede gennemsnitspris ved eksport til tredjelande også betydeligt lavere end de fremherskende priser i Fællesskabet. Set i sammenhæng med den betydelige uudnyttede kapacitet har de ukrainske eksporterende producenter således et incitament til at omdirigere eksporten til markedet i Fællesskabet til priser, som sandsynligvis ville være dumpede, hvis foranstaltningerne ophæves.

(48)

Samme vare fremstilles i Fællesskabet af 14 producenter, der tegner sig for den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(49)

Det bør bemærkes, at sammenlignet med den oprindelige undersøgelse har »Hydro Agri«-selskaberne fået nyt navn og hedder nu »Yara«. Fem af de 14 selskaber er blevet en del af EF-erhvervsgrenen som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004.

(50)

Af de 14 EF-producenter samarbejdede 10 selskaber i forbindelse med undersøgelsen, og de blev alle omtalt i anmodningen om en fornyet undersøgelse. De resterende fire producenter (»øvrige EF-producenter«) gav sig til kende inden for fristerne og indsendte de oplysninger, der blev anmodet om med henblik på stikprøveudtagningen. De ønskede dog ikke at samarbejde derudover. Følgelig indvilgede følgende ti producenter i at samarbejde:

(51)

Eftersom disse ti EF-producenter stod for 70 % af den samlede EF-produktion i undersøgelsesperioden, blev det derfor fastslået, at ovenstående ti EF-producenter tegner sig for størstedelen af den samlede EF-produktion af samme vare. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (»EF-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(52)

Som anført i betragtning 11 og 14 blev fire selskaber udtaget til en stikprøve. Alle de udvalgte EF-producenter samarbejdede og besvarede spørgeskemaerne inden for de fastsatte frister. Desuden fremlagde de resterende seks samarbejdsvillige producenter visse generelle oplysninger til analysen af spørgsmålet om skade.

(53)

Det synlige forbrug i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet, de øvrige EF-producenters salg på markedet i Fællesskabet og Eurostat-oplysninger om al import til EU. Som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004 og af hensyn til analysens klarhed og sammenhæng blev forbruget fastsat ud fra markedet for EU-25 i den betragtede periode.

(54)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden var der et beskedent fald i forbruget i Fællesskabet på 1 %. I 2004 var der ikke en stigning som i 2003 (4 %), hvilket tyder på en stabilisering, mens det yderligere fald (– 1 %) i undersøgelsesperioden tyder på en lidt nedadgående tendens.

(55)

Nedenfor findes en beskrivelse af udviklingen i mængderne, markedsandelene og de gennemsnitlige priser ved import fra Ukraine. Følgende tendenser med hensyn til mængder og pris er baseret på oplysninger fra Eurostat.

(56)

Importmængden fra Ukraine faldt støt i den betragtede periode. Markedsandelen faldt også fra 2,7 % i 2002 til 0,8 % i undersøgelsesperioden. Der var en positiv udvikling i priserne, idet de steg fra 88 til 122 EUR pr. ton i den betragtede periode. Denne udvikling afspejler de gunstige markedsvilkår, som også er beskrevet i betragtning 73 nedenfor.

(57)

Med henblik på beregning af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med importpriserne cif Fællesskabets grænse for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i det berørte land, behørigt justeret for at afspejle hjemtagelsesprisen. Sammenligningen viste, at importen fra Ukraine underbød EF-erhvervsgrenens priser med 10-15 %.

(58)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af tabellen nedenfor. Følgende tendenser med hensyn til mængder og pris er også baseret på oplysninger fra Eurostat.

(59)

For det første bør det bemærkes, at alle de ovennævnte landes eksportmængder faldt fra 2002 til undersøgelsesperioden med undtagelse af Georgiens eksport, hvis markedsandel på markedet i Fællesskabet udviste en beskeden stigning fra 1,1 % i 2002 til 2 % i undersøgelsesperioden. Hvad angår eksportpriser, har alle de ovennævnte lande med undtagelse af Rusland og Rumænien eksporteret til Fællesskabet til priser, der er højere end EF-erhvervsgrenens priser, i undersøgelsesperioden og i visse tilfælde i hele den betragtede periode. Rusland blev i april 2002 pålagt en antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton ved forordning (EF) nr. 658/2002 (15). I den forbindelse bør det bemærkes, at i hele den betragtede periode med undtagelse af undersøgelsesperioden var importpriserne konstant lavere end Ukraines priser. De rumænske priser var lavere end EF-erhvervsgrenens priser, men eksportmængderne faldt fra 187 000 ton i 2002 til 111 000 ton i undersøgelsesperioden, hvilket betyder, at den allerede beskedne markedsandel faldt fra 2,4 % i 2002 til 1,5 % i undersøgelsesperioden.

(60)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(61)

Det blev konstateret, at tre af de samarbejdsvillige EF-producenter anvender samme vare i blandede eller syntetiske gødningsstoffer, som afsættes som nitrogenholdige gødningsstoffer, som ud over nitrogen indeholder vandopløseligt phosphor og/eller vandopløselig kalium, som er de øvrige primære næringsstoffer i gødningsstoffer. Disse varer, som har ammoniumnitratindhold på under 80 vægtprocent, konkurrerer ikke med samme vare på markedet.

(62)

Sådanne interne bundne overførsler af AN-produktionen kommer ikke ind på det åbne marked og konkurrerer ikke direkte med importen af den pågældende vare. Det blev derfor undersøgt, om, og i givet fald i hvilket omfang, der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende brug af EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare. Da undersøgelsen viste, at det bundne marked tegner sig for en ubetydelig brøkdel af EF-erhvervsgrenens produktion, dvs. op til 2 %, blev det ikke anset for nødvendigt at sondre mellem det frie og det bundne marked. Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden er de AN-mængder, som EF-erhvervsgrenen har fremstillet og brugt til bundne overførsler, anført i betragtning 64.

(63)

I tilfælde, hvor der anvendes stikprøver, foretages der i overensstemmelse med fast praksis en analyse af visse skadesindikatorer (produktion, produktionskapacitet, lagerbeholdninger, salg, markedsandel, vækst og beskæftigelse) for EF-erhvervsgrenen som helhed, mens de skadesindikatorer, som vedrører hver enkelt virksomheds resultater, dvs. priser, produktionsomkostninger, rentabilitet, lønninger, investeringer, investeringsafkast, likviditet og evne til at rejse kapital, undersøges på grundlag af oplysninger indhentet hos de EF-producenter, der indgår i stikprøven.

(64)

EF-erhvervsgrenens produktion steg med 7 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, dvs. fra ca. 5,1 mio. ton i 2002 til ca. 5,4 mio. ton i undersøgelsesperioden. Den produktion, som anvendes til bundne overførsler, var stort set stabil og meget beskeden i hele den betragtede periode, hvilket viser, at den ikke kan have indflydelse på skadessituationen for EF-erhvervsgrenen.

(65)

Produktionskapaciteten var stort set stabil i den betragtede periode. På baggrund af væksten i produktionen steg kapacitetsudnyttelsen som følge heraf fra 52 % i 2002 til 56 % i undersøgelsesperioden. Som allerede anført i den oprindelige undersøgelse kan kapacitetsudnyttelsen for denne type produktion og denne erhvervsgren påvirkes af produktionen af andre varer, som kan fremstilles på det samme produktionsudstyr, hvorfor kapacitetsudnyttelsen er mindre relevant som skadesindikator.

(66)

EF-erhvervsgrenens slutlagre blev formindsket med ti procentpoint fra 2002 til undersøgelsesperioden. Det markante fald, der blev registreret i 2003 og 2004, skyldtes øget salg, herunder navnlig en forøgelse af EF-erhvervsgrenens eksport (jf. betragtning 67), snarere end ændringer af produktionsmængderne.

(67)

EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet steg med 13 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Denne udvikling skal ses på baggrund af et lidt faldende forbrug på markedet i Fællesskabet.

(68)

EF-erhvervsgrenens markedsandel steg mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Mere specifikt øgede EF-erhvervsgrenen sin markedsandel med over 8 procentpoint i den betragtede periode.

(69)

EF-erhvervsgrenen øgede sin markedsandel på baggrund af en lidt faldende efterspørgsel i den betragtede periode.

(70)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 5 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, mens produktionen steg, hvilket viser, at erhvervsgrenen fokuserede på at øge sin produktivitet og konkurrenceevne løbende.

(71)

Den årlige produktion pr. ansat i EF-erhvervsgrenen steg betydeligt mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvilket viser den samlede positive betydning af faldet i antallet af ansatte og stigningen i EF-erhvervsgrenens produktion.

(72)

På grund af den beskedne importmængde fra Ukraine anses den faktiske dumpingmargens virkninger for EF-erhvervsgrenen ikke for at være betydelige, og denne indikator er følgelig ikke relevant.

(73)

Den gennemsnitlige nettosalgspris hos de EF-producenter, der indgik i stikprøven, steg betydeligt i 2004 og i undersøgelsesperioden og afspejlede således de fremherskende gunstige internationale markedsvilkår for AN i samme periode.

(74)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg gennemsnitslønnen pr. ansat med 9 %, som vist i nedenstående tabel. På baggrund af inflationen og det overordnede fald i beskæftigelsen betragtes denne lønstigning som moderat.

(75)

De fire udtagne producenters årlige investeringer i den pågældende vare udviklede sig positivt i den betragtede periode, dvs. at der var en stigning på 69 %, om end der dog var udsving. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt modernisering af maskiner. Dette viser EF-erhvervsgrenens bestræbelser på løbende at forbedre sin produktivitet og konkurrenceevne. Resultaterne fremgår af udviklingen i produktiviteten, som blev forbedret betydeligt (jf. betragtning 71) i samme periode.

(76)

De udtagne producenters rentabilitet viser en gradvis forbedring, især siden 2003, og nåede op på 8,2 % i undersøgelsesperioden. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at det i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var blevet fastslået, at der kunne opnås en fortjenstmargen på 8 % uden skadevoldende dumping. Afkastet af investeringerne, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk udviklingen i rentabiliteten i hele den betragtede periode.

(77)

Likviditeten blev forbedret med 13 procentpoint i den pågældende periode. Denne udvikling stemmer overens med udviklingen i den overordnede rentabilitet i den pågældende periode.

(78)

Undersøgelsen afslørede ingen vanskeligheder hos de udvalgte EF-producenter med hensyn til at rejse kapital. I den henseende bør det bemærkes, at en række af disse virksomheder indgår i store koncerner, og derfor finansierer de deres aktiviteter inden for den koncern, de tilhører, enten ved cash-pooling-ordninger eller ved lån inden for koncernen, som bevilges af moderselskaberne.

(79)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden udviklede alle skadesindikatorer sig i positiv retning: EF-erhvervsgrenens produktionsmængde, enhedssalgspriser og salgsmængder steg, og rentabiliteten blev væsentligt forbedret i lighed med priserne. Investeringsafkastet og likviditeten udviklede sig også positivt. Lønudviklingen var moderat, og EF-erhvervsgrenen fortsatte med at investere.

(80)

Ydermere steg markedsandelen på markedet i Fællesskabet med 9 %, hvilket skal ses på baggrund af en lidt faldende efterspørgsel. Produktiviteten steg også betydeligt og afspejler den positive udvikling i produktionen og EF-erhvervsgrenens indsats for at forbedre den ved hjælp af investeringer.

(81)

Generelt set er EF-erhvervsgrenens situation blevet betydelig bedre sammenlignet med situationen før indførelsen af antidumpingforanstaltningerne på importen af AN fra det pågældende land i 2001. Det er derfor klart, at foranstaltningerne har haft en positiv indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(82)

Konklusionen er derfor, at EF-erhvervsgrenens situation gradvist er blevet bedre i løbet af den betragtede periode sammenlignet med perioden, før der blev indført foranstaltninger.

(83)

Da der ikke er tale om fortsat væsentlig skade på grund af importen fra det pågældende land, fokuseredes der i analysen på sandsynligheden for fornyet skade. I den forbindelse blev to hovedparametre analyseret: i) det pågældende lands mulige eksportmængder og priser og ii) indvirkningen på EF-erhvervsgrenen af det pågældende lands planlagte eksportmængder og priser.

(84)

Som omhandlet i betragtning 41 er der en kendt uudnyttet kapacitet på ca. 600 000-700 000 ton blandt de samarbejdsvillige ukrainske producenter, hvilket svarer til 8-10 % af markedet i Fællesskabet. Denne uudnyttede kapacitet tyder på, at de ukrainske producenter har mulighed for at øge deres nuværende produktion og således også deres AN-eksport.

(85)

På grund af et relativt lille hjemmemarked er de ukrainske producenter ydermere stærkt afhængige af eksport til tredjelande. Som det fremgår af tabellen nedenfor var den ukrainske eksport til tredjelande i 2005 på ca. 847 000 ton i alt, hvilket svarer til ca. 11 % af markedet i Fællesskabet.

(86)

Som det fremgår af tabellen øgede Ukraine den mængde AN, der blev eksporteret til tredjelande, fra 2004 til 2005. Denne eksport blev foretaget til priser, som var betydeligt lavere end priserne på eksporten til Fællesskabet.

(87)

På baggrund af ovenstående ser det ud til, at markedet i Fællesskabet, hvad angår priser, er attraktivt for de ukrainske eksporterende producenter set i forhold til alle andre eksportmarkeder. På dette grundlag er det rimeligt at forvente, at en betydelig del af de mængder, der eksporteres til tredjelande, højst sandsynligt vil blive omdirigeret til markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, på trods af at der er begyndende tegn på, at den i betragtning 45 omhandlede prisforskel ved henholdsvis salg til tredjelande og salg til Fællesskabet bliver mindre. EF-markedets relative nærhed set i forhold til andre eksportmarkeder vil også gøre dette marked mere attraktivt, og derfor vil de ukrainske producenters nuværende eksport til tredjelande blive omdirigeret.

(88)

På baggrund af den svage position, som ukrainske produkter på nuværende tidspunkt har på markedet i Fællesskabet, vil de ukrainske eksportører dog have behov for at genvinde tabte markedsandele eller at udvide deres kundegrundlag, hvilket sandsynligvis vil ske med dumpingpriser, som det blev fastslået i undersøgelsesperioden.

(89)

Ansøgeren hævdede, at EF-erhvervsgrenens fortjeneste rent faktisk var meget ringe i den betragtede periode, og at den først i undersøgelsesperioden nåede op på 8 %. Det blev endvidere hævdet, at en kapitalintensiv industri som gødningsindustrien ikke kan overleve på lang sigt, dvs. opretholde og erstatte kapital og alle aktiviteter, med en sådan fortjeneste. I den forbindelse bør det bemærkes, at den ikke-skadevoldende fortjeneste på 8 %, der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, blev betragtet som en normal fortjeneste, som denne type industri burde forvente at opnå uden skadevoldende dumping. I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev også fastslået, at på grund af den skadevoldende dumping fra bl.a. Ukraine var rentabiliteten faldet til – 12,4 %. Hvis foranstaltningerne ophæves, er der således stor risiko for, at rentabiliteten falder til en procentdel, som ligger betragteligt under det niveau, hvor der ikke forvoldes skade.

(90)

Det skal bemærkes, at ca. 80 % af den samlede ukrainske eksport til markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden blev foretaget inden for rammerne af et pristilsagn. Priserne lå ikke desto mindre 20-25 % over mindsteimportprisen i pristilsagnet. Det skal dog bemærkes, at tilsagnet var omfattet af et kvantitativt loft, og at det derfor var umuligt at drage generelle konklusioner om, hvilken prisadfærd eksportørerne ville have haft uden et sådant kvantitativt loft.

(91)

På baggrund af ovenstående er det derfor sandsynligt, at betydelige mængder AN produceret i Ukraine vil blive omdirigeret til markedet i Fællesskabet til dumpingpriser, som i betragteligt omfang underbyder EF-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(92)

På baggrund af ovennævnte sandsynlighed for en betydelig forøgelse af de mængder, der eksporteres fra Ukraine til markedet i Fællesskabet til dumping- og underbudspriser, ville EF-erhvervsgrenen være nødt til sænke sine salgspriser betydeligt for at bevare sine kunder. Dette er navnlig tilfældet, fordi AN er en volatil vare, hvis pris i betydelig grad kan blive påvirket af import til dumpingpriser, som underbyder EF-erhvervsgrenens priser. Fortjenesten ville derfor falde kraftigt, da den nuværende forbedring af EF-erhvervsgrenens resultater skyldes salgspriser, der hovedsageligt afspejler de gunstige markedsforhold, der var fremherskende navnlig i 2004 og i undersøgelsesperioden.

(93)

Hvad angår de gunstige markedsforhold i de sidste to år af den betragtede periode, bør det bemærkes, at de sammen med de antidumpingforanstaltninger, der fandt anvendelse, spillede en betydningsfuld rolle ved at opretholde priserne på et højt niveau. Faktisk medførte den kritiske udbuds- og efterspørgselssituation på verdensmarkedet høje priser for alle nitrogenholdige gødningsstoffer. AN er ligesom de øvrige nitrogenholdige gødningsstoffer en vare, hvis prisfastsættelse er påvirket af en række faktorer, lige fra den volatile gaspris, som har en betydelig indvirkning på udbuddet, da den er den væsentligste omkostningsfaktor, til vejrforhold, afgrøder og kornlagre, som medfører reduceret eller forøget efterspørgsel. Navnlig på markedet i Fællesskabet forventes efterspørgslen efter nitrogenholdige gødningsstoffer at falde lidt i de kommende år (17). Opretholdelsen af høje priser afhænger derfor af knappe forsyninger, hvilket ikke desto mindre er meget usandsynligt, som det fremgik af undersøgelsen, på grund af det pågældende lands uudnyttede eksportkapacitet og sandsynligheden for, at dele af landets eksport til tredjelande i undersøgelsesperioden vil blive omdirigeret til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne udløber. Da de ukrainske priser i betydelig grad underbød EF-erhvervsgrenens priser, vil den sandsynlige stigning i importmængderne fra Ukraine tvinge EF-erhvervsgrenen til enten at sænke sine priser og dermed fortjenesten betragteligt eller at miste store markedsandele og dermed indtægter eller begge dele. EF-erhvervsgrenens vellykkede omstruktureringsproces vil sandsynligvis kun delvist kunne udligne virkningerne af det sandsynlige prisfald, og hele genrejsningsprocessen kunne blive bragt i fare. Følgelig vil en forringelse af EF-erhvervsgrenens overordnede resultater være den sandsynlige konsekvens af en ophævelse af foranstaltningerne.

(94)

Ovenstående fører til den konklusion, at der sandsynligvis vil finde en betydelig eksport sted fra det pågældende land til dumpingpriser, som underbyder EF-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne udløber. Det vil med al sandsynlighed medføre en prisdæmpende tendens på markedet med en forventet negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Det vil især være en hindring for det økonomiske opsving, som blev opnået i 2004 og i undersøgelsesperioden, og vil sandsynligvis medføre fornyet skade.

(95)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville stride imod Fællesskabets interesser som helhed at opretholde de eksisterende antidumpingforanstaltninger. Spørgsmålet om Fællesskabets interesser blev afgjort på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser.

(96)

Det bør erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at stride imod Fællesskabets interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at fortage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(97)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

(98)

EF-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Dette bekræftes af den positive udvikling i erhvervsgrenens økonomiske situation efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2001. EF-erhvervsgrenen forbedrede især sin fortjeneste mellem 2002 og undersøgelsesperioden og foretog en vellykket omstrukturering.

(99)

Det kan således med rimelighed forventes, at EF-erhvervsgrenen vil fortsætte med at drage fordel af de nuværende foranstaltninger og komme yderligere på fode ved at opretholde og stabilisere rentabiliteten. Hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, er det sandsynligt, at der vil komme øget import til dumpingpriser fra det pågældende land, som vil skade EF-erhvervsgrenen ved at presse salgspriserne nedad og dermed bringe den nuværende positive økonomiske situation i fare.

(100)

Som anført i betragtning 11 havde kun én importør erklæret sig rede til at deltage i stikprøven og havde forelagt de ønskede oplysninger i stikprøveskemaet. Den pågældende importør havde dog ingen import i undersøgelsesperioden.

(101)

Der erindres om, at i den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at indvirkningen af foranstaltningerne ikke ville være store, da importen fortsat ville finde sted, dog ikke til skadevoldende priser, og at importører som regel ikke kun handler med AN, men også i et betydeligt omfang med andre typer gødningsstoffer. Den nedadgående tendens i importen fra det pågældende land i den betragtede periode fører til den konklusion, at nogle importører kan have været udsat for negative følger af foranstaltningerne som anført i betragtning 52 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1629/2000 (18). Da importørerne ikke udviste samarbejdsvilje, og der således ikke forelå entydige beviser, der gjorde det muligt at konstatere betydelige negative følger, blev det dog konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger overordnet set har haft begrænsede følger for størstedelen af importørerne og forhandlerne.

(102)

Der foreligger ikke pålidelige oplysninger, som viser, at det vil have store negative virkninger for importørerne eller forhandlerne, hvis foranstaltningerne opretholdes.

(103)

Brugerne af AN er landmænd i Fællesskabet. Konklusionen i den oprindelige undersøgelse var, at i betragtning af AN-prisens ringe betydning for landmændene ville en stigning i udgifterne til AN sandsynligvis ikke have store negative indvirkninger for dem. Den omstændighed, at ingen brugere eller brugerorganisationer har fremlagt oplysninger, som modsiger ovenstående resultater i forbindelse med denne fornyede undersøgelse, synes at bekræfte, at: i) AN udgør en meget lille del af produktionsomkostningerne for disse landmænd, ii) de nuværende foranstaltninger ikke har haft store negative virkninger for deres økonomiske situation, og at iii) landmændenes finansielle interesser ikke vil blive negativt berørt, hvis foranstaltningerne opretholdes.

(104)

Kommissionen drager den konklusion af ovenstående, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(105)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(106)

Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af AN med oprindelse i Ukraine bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Der mindes om, at foranstaltningerne består af specifikke toldsatser.

(107)

Som anført i betragtning 45 er de ukrainske importpriser for naturgas steget betydeligt siden undersøgelsesperioden, og det er sandsynligt, at de efterhånden vil nå samme niveau som de internationale priser i de kommende år. Som forklaret i betragtning 32 var dumpingresultaterne baseret på en normal værdi, der var blevet fastsat på grundlag af data fra en producent i et tredjeland med markedsøkonomi. Efter indgivelsen af anmodningen om en udløbsundersøgelse, er Ukraine blevet indrømmet markedsøkonomisk status. Af denne grund og fordi naturgas er den væsentligste omkostningsfaktor ved produktionen af AN, kan det ikke udelukkes, at resultaterne af en eventuel senere revision af dumpingen på grundlag af de ukrainske eksportørers data om den normale værdi vil afvige fra resultaterne i nærværende undersøgelse. Det samme gælder de potentielt skadevoldende virkninger af den reviderede dumping, da disse også vil blive påvirket af den udvikling i eksportpriserne, som stigningerne i produktionsomkostningerne forårsaget af udviklingen i gaspriserne på hjemmemarkedet måtte have. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i grundforordningens artikel 11 anses det derfor for formålstjenligt at begrænse opretholdelsen af foranstaltningerne til to år —

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/20

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/22

(1)

Ved forordning (EF) nr. 41/2007 fastsættes der fiskerimuligheder for 2007 og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Under forhandlingerne den 18. januar 2007 mellem EF, Færøerne, Island, Norge og Den Russiske Føderation nåede parterne til enighed om en aftale om fiskerimulighederne for atlanto-skandisk sild i det nordøstlige Atlanterhav. Den samlede tilladte fangstmængde for 2007 er fastsat til 1 280 000 tons, hvilket er fuldt ud i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Aftalen bør gennemføres i EF-lovgivningen.

(3)

Forordning (EF) nr. 41/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/24

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 577/97 af 1. april 1997 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

I forordning (EF) nr. 2991/94 er det fastsat, at varebetegnelserne for de produkter, der er nævnt i forordningens artikel 1, skal være dem, der er anført i forordningens bilag. Der er dog undtagelser fra denne bestemmelse. Den gælder således ikke for betegnelsen for produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet. Denne bestemmelse bør iværksættes, idet der fastsættes visse gennemførelsesbestemmelser.

(3)

Det er i den henseende nødvendigt at iagttage artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2991/94, der fastsætter, at sidstnævnte forordning ikke indskrænker anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1898/87. De to forordninger har i det væsentlige samme sigte, som er at hindre, at der hos forbrugerne opstår uklarhed om de pågældende produkters egentlige art. For at sikre sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør der derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser i en enkelt retsakt for anvendelsen af betegnelsen smør, for så vidt angår forordning (EF) nr. 2991/94 og forordning (EØF) nr. 1898/87.

(4)

For at undtagelserne i forordning (EF) nr. 2991/94 kan blive fastlagt præcist, bør der opstilles en udtømmende fortegnelse over de pågældende betegnelser, ledsaget af en beskrivelse af de produkter, de gælder.

(5)

Det første kriterium i den undtagelse, som er fastsat i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, første led, i forordning (EF) nr. 2991/94, vedrører en betegnelses traditionelle art. Denne traditionelle art kan betragtes som godtgjort, når betegnelsen har været anvendt i en periode, der mindst svarer til, hvad der tidsmæssigt generelt anses for at være en befolkningsgeneration, før den 9. april 1997. Undtagelsen bør begrænses til de produkter, for hvilke betegnelsen reelt er blevet anvendt, for at begrebet traditionel art ikke forvanskes.

(6)

Det andet kriterium i undtagelsen vedrører anvendelsen af de betegnelser, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94, for så vidt angår beskrivelsen af det markedsførte produkts kvalitetskendetegn. Under denne antagelse gælder undtagelsen logisk produkter, der i sig selv ikke henhører under dem, der er anført i bilaget.

(7)

Denne undtagelse bør begrænses til de produkter, der var på markedet den 9. april 1997. Medlemsstaterne havde inden denne dato sendt Kommissionen fortegnelsen over de produkter, de mente opfyldte kriterierne for denne undtagelse på deres område.

(8)

Kommissionens beslutning 88/566/EØF af 28. oktober 1988 om udarbejdelse af en fortegnelse over de produkter, der omhandles i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 (5), indeholder allerede undtagelser vedrørende betegnelsen »smør«, og der bør tages hensyn hertil.

(9)

I den EF-fortegnelse, der er nævnt i forordning (EF) nr. 2991/94, bør betegnelserne for de pågældende produkter kun anføres på det EF-sprog, de kan anvendes på.

(10)

Etiketterne på levnedsmidler, der indeholder produkter som defineret i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94 eller koncentrerede produkter som defineret i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, andet led, i førnævnte forordning kan henvise til de tilsvarende betegnelser, der er anført i nævnte bilag, hvis bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (6), overholdes, og der er således ingen grund til at anføre dem i fortegnelsen over ovennævnte undtagelser.

(11)

På grund af de nuværende tekniske forhold vil et krav om, at fedtindholdet skal angives, uden at der tillades nogen form for tolerance, medføre betydelige praktiske vanskeligheder. Der bør derfor fastsættes specifikke regler herom.

(12)

De sammensatte varer, hvor smør udgør en væsentlig bestanddel, er omfattet af forordning (EF) nr. 2991/94 og forordning (EØF) nr. 1898/87, og det er derfor nødvendigt at behandle dem efter sammenhængende retningslinjer og under iagttagelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1898/87. Det bør derfor fastsættes, hvilket anvendelsesområde der gælder for det pågældende stykke 3 for så vidt angår sammensatte varer, hvor smør udgør en væsentlig bestanddel, og dette kan ske, ved at der fastsættes et objektivt kriterium, ud fra hvilket det kan fastslås, om en væsentlig bestanddel af den sammensatte vare reelt er smør, og om benævnelsen »smør« derfor er begrundet. Et mindsteindhold af mælkefedt på 75 % af færdigvaren synes at være det mest hensigtsmæssige kriterium.

(13)

Det følger af artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2991/94, at varebetegnelserne i bilaget til nævnte forordning er forbeholdt produkter, der opfylder kriterierne i det pågældende bilag. Anvendelsen af mærker, der benytter disse betegnelser, kan derfor kun fortsætte for produkter, der opfylder disse kriterier.

(14)

Markedsforholdene vil vise, om der senere bør træffes foranstaltninger for de sammensatte varer, hvis hovedbestanddel er margarine eller blandingsfedtstoffer.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelser fra de relevante forvaltningskomitéer —

a)

Det gennemsnitlige fedtindhold anføres uden anvendelse af decimaler.

b)

Gennemsnitsfedtindholdet må højst afvige med ± 1 point fra den anførte procentsats. De individuelle prøver må højst afvige med ± 2 point fra den anførte procentsats.

c)

Gennemsnitsfedtindholdet skal under alle omstændigheder være i overensstemmelse med de grænseværdier, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94.

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/30

(1)

I kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2002 (2) er der fastsat bestemmelser om registrering af priserne for forskellige kvægkategorier på medlemsstaternes repræsentative markeder. I bilagene til nævnte forordning er der fastsat nærmere regler for oplysning om registrering af priserne for hver af disse kvægkategorier.

(2)

Efter anmodning fra Irland bør bilag I og Ii til forordning (EF) nr. 2273/2002 delvis revideres i lyset af, hvordan markedsføringen af kvæg i denne medlemsstat har udviklet sig, således at det sikres, at registreringen af priserne fortsat baseres på repræsentative markeder.

(3)

Forordning (EF) nr. 2273/2002 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød —

1)

Del E, punkt 1, i bilag I affattes således:

»1.   Repræsentative markeder

Mindst to markeder.«

2)

Del D, punkt 1, i bilag Ii affattes således:

»1.   Repræsentative markeder

Mindst to markeder.«

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/31

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (2) er blevet ophævet og erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (3). En række bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 (4), som stadig indeholder henvisninger til forordning (EF) nr. 1260/2001, bør derfor ændres for at tage hensyn til denne udvikling.

(2)

I artikel 3 i forordning (EF) nr. 1043/2005 anføres de basisprodukter, som visse landbrugsprodukter og produkter forarbejdet på grundlag af basisprodukter skal ligestilles med i forbindelse med ydelse af eksportrestitutioner i henhold til nævnte forordning.

(3)

De produkter, som skal ligestilles med sødmælkspulver (produktgruppe 3), er omhandlet i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1043/2005. Artikel 3, stk. 4, andet afsnit, giver imidlertid de kompetente myndigheder mulighed for på anmodning af den berørte part at ligestille produkterne i nævnte stykke med en kombination af skummetmælkspulver (produktgruppe 2) for så vidt angår den fedtfrie del af tørstoffet i produkterne eller med smør (produktgruppe 6) for så vidt angår indholdet af mælkefedt i produkterne, når restitutionsbeløbet skal fastsættes.

(4)

Med det hurtige fald i restitutionssatserne for sødmælkspulver og skummetmælkspulver i forhold til den restitutionssats, der gælder for smør, kan det forventes, at erhvervsdrivende i stigende grad vil anmode om, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, andet afsnit, anvendes, når de ansøger om restitution for mælkefedtdelen i produkter, der normalt ville være blevet sidestillet med sødmælkspulver. Hermed er der risiko for, at der udbetales en højere restitution for landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I, end hvis produkterne var blevet udført uden yderligere forarbejdning, hvilket ikke er i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (5), særlig artikel 31, stk. 1, andet afsnit.

(5)

Derfor bør artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1043/2005 udgå, uden at dette berører muligheden for at indføre en lignende foranstaltning, hvis den pågældende risiko ophører med at eksistere. I tilfælde, hvor eksportrestitutionssatsen for sødmælkspulver i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 61/2007 af 25. januar 2007 om fastsættelse af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (6) er blevet nedsat til nul med virkning fra den 26. januar 2007, kan nogle medlemsstater imidlertid allerede have vurderet, at det ikke længere var hensigtsmæssigt at acceptere nye anmodninger fra erhvervsdrivende om at benytte undtagelsen i artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1043/2005. For at kunne harmonisere medlemsstaternes svar på de anmodninger, der er modtaget siden den 26. januar 2007, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik dato, hvorefter medlemsstaternes ikke bør acceptere nye anmodninger om ligestilling i henhold til denne bestemmelse.

(6)

Ifølge artikel 43 i forordning (EF) nr. 1043/2005 er ansøgninger om restitutionslicenser, bortset fra ansøgninger om licenser vedrørende fødevarehjælp, kun gyldige, hvis der er stillet en sikkerhed svarende til 25 % af det beløb, hvorom der ansøges. Sikkerheden stilles for at sikre, at indehaveren af restitutionslicensen anmoder om restitutioner til et beløb svarende til det beløb, for hvilket licensen er udstedt, for udførsler, der finder sted i restitutionslicensens gyldighedsperiode. Sikkerhedens størrelse blev besluttet på et tidspunkt, hvor der blev modtaget licensansøgninger for betydeligt større beløb end det beløb, for hvilket der kunne udstedes licenser. Som følge af den igangværende nedsættelse af restitutionssatserne for landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I, er det beløb for hvilket der modtages licensansøgninger, faldet betydeligt. Sandsynligheden for, at erhvervsdrivende indgiver ansøgninger i spekulationsøjemed er dermed mindsket. Den sikkerhed, der skal stilles, bør derfor nedsættes tilsvarende.

(7)

Bilag VIII til forordning (EF) nr. 1043/2005 indeholder angivelser på 21 af Fællesskabets 23 officielle sprog. Bilaget bør også indeholde angivelser på to andre sprog, nemlig irsk og maltesisk.

(8)

Forordning (EF) nr. 1043/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte tidsfrist —

1)

I artikel 1, stk. 1, foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 43, stk. 1, ændres »25 %« til »15 %«.

4)

I artikel 44, stk. 4, første afsnit, ændres »25 %« til »15 %«.

5)

I bilag II affattes fodnote 4 vedrørende kolonne 6 »Sukker, melasse eller isoglucose« således:

6)

I bilag III under varebeskrivelsen vedrørende KN-kode 2905 43 00 Mannitol affattes første afsnit således:

»Fremstillet af saccharose omfattet af forordning (EF) nr. 318/2006.«

7)

I bilag VIII foretages følgende ændringer:

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/34

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 703/2001 (3) fastsættes de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der opstilles en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Listen omfatter dimethoat, dimethomorph, glufosinat, metribuzin, phosmet og propamocarb.

(2)

Disse aktivstoffers virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) nr. 451/2000 og (EF) nr. 703/2001 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved disse forordninger udpeges endvidere de rapporterende medlemsstater, som skal forelægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres vurderingsrapporter og henstillinger, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 451/2000. For dimethoat var den rapporterende medlemsstat Det Forenede Kongerige, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 4. august 2004. For dimethomorph og metribuzin var den rapporterende medlemsstat Tyskland, og alle relevante oplysninger blev forelagt hhv. den 11. juni 2004 og den 23. august 2004. For glufosinat var den rapporterende medlemsstat Sverige, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 3. januar 2003. For phosmet var den rapporterende medlemsstat Spanien, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 23. august 2004. For propamocarb var den rapporterende medlemsstat Irland, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 5. oktober 2004.

(3)

Medlemsstaterne og EFSA har underkastet vurderingsrapporterne et peer review, og de blev forelagt for Kommissionen hhv. den 14. marts 2005 for glufosinat, den 12. maj 2006 for phosmet og propamocarb, den 23. juni 2006 for dimethoat og dimethomorph og den 28. juli 2006 for metribuzin i form af EFSA's videnskabelige rapporter (4). Disse rapporter er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 24. november 2006 med Kommissionens reviderede vurderingsrapporter om dimethoat, dimethomorph, glufosinat, metribuzin, phosmet og propamocarb.

(4)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dimethoat, dimethomorph, glufosinat, metribuzin, phosmet og propamocarb, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapporter. Dimethoat, dimethomorph, glufosinat, metribuzin, phosmet og propamocarb bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktiv 91/414/EØF.

(5)

Uanset denne konklusion bør der indhentes yderligere oplysninger om visse spørgsmål vedrørende dimethoat, glufosinat, metribuzin og phosmet. I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF kan der fastsættes betingelser for optagelsen af et stof i bilag I. I overensstemmelse hermed bør det kræves, at dimethoat, glufosinat, metribuzin og phosmet underkastes yderligere undersøgelser med henblik på at bekræfte risikovurderingen vedrørende visse spørgsmål, og at disse undersøgelser fremlægges af anmelderne.

(6)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(7)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dimethoat, dimethomorph, glufosinat, metribuzin, phosmet og propamocarb, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF.

(8)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 (5), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(9)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder dimethoat, dimethomorph, glufosinat, metribuzin, phosmet og propamocarb som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. september 2011, eller

b)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder dimethoat, dimethomorph, glufosinat, metribuzin, phosmet og propamocarb som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. september 2011 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagetrækning i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/43

(1)

Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Koreas regering blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 22. november 2006 med forbehold af dens eventuelle indgåelse på et senere tidspunkt i overensstemmelse med Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Koreas regering (2).

(2)

Aftalen bør godkendes —

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/51

(1)

Den 19. april 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran. Artikel 15, stk. 2, i denne forordning fastsætter, at Rådet opstiller, reviderer og ændrer listen over de personer, enheder eller organer, der er omhandlet i forordningens artikel 7, stk. 2.

(2)

Rådet har fastsat, at visse personer, enheder eller organer, opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007, og at de derfor bør opføres på listen i bilag V i nævnte forordning på grund af de deri omhandlede individuelle og specifikke forhold —

24.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/55

(1)

Ifølge artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 8, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (3), skal Kommissionen foretage de nødvendige undersøgelser, meddele medlemsstaterne resultaterne af sine undersøgelser, tage hensyn til de af medlemsstaterne fremsatte bemærkninger, indkalde til bilaterale drøftelser med henblik på at nå til enighed med de pågældende medlemsstater og officielt meddele dem sine konklusioner.

(2)

Medlemsstaterne har haft mulighed for at anmode om, at der indledes en forligsprocedure. Denne mulighed er i visse tilfælde blevet udnyttet, og som afslutning herpå er der blevet udarbejdet en rapport, som Kommissionen har gennemgået.

(3)

Ifølge artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1258/1999 er det kun muligt at finansiere restitutioner ved eksport til tredjelande og interventioner til regulering af landbrugsmarkederne, som henholdsvis ydes og foretages efter EF-forskrifterne inden for rammerne af de fælles markedsordninger for landbruget.

(4)

Som et resultat af de gennemførte undersøgelser, de bilaterale drøftelser og forligsprocedurerne er det blevet klart, at en del af de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, ikke opfylder disse betingelser og derfor ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen.

(5)

Det bør angives, hvilke beløb der ikke godkendes til at blive finansieret af EUGFL, Garantisektionen; der må ikke være tale om udgifter, som er afholdt mere end to år før Kommissionens skriftlige meddelelse til medlemsstaterne om undersøgelsesresultaterne.

(6)

I de tilfælde, der er omhandlet i denne beslutning, har Kommissionen i form af en sammenfattende rapport givet medlemsstaterne meddelelse om, hvilke beløb der må afvises, fordi de ikke er i overensstemmelse med EF-forskrifterne.

(7)

Denne beslutning foregriber ikke de finansielle konklusioner, som Kommissionen eventuelt drager af Domstolens domme i sager, som endnu ikke var afgjort den 25. januar 2007, og som vedrører områder, der berøres af denne beslutning —