ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 70

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
9. marts 2007


Indhold

 

Side

 

*

Meddelelse til læserne

1

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til regulativ nr. 49 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede vilkår for godkendelse af motorer med kompressionstænding, naturgasdrevne motorer samt motorer med styret tænding, som benytter autogas, og køretøjer udstyret med motorer med kompressionstænding, naturgasdrevne motorer og motorer med programmeret tænding, som benytter autogas, hvad angår emission af forurenende stoffer (EUT L 375 af 27.12.2006)

3

 

*

Berigtigelse til regulativ nr. 83 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede bestemmelser for godkendelse af køretøjer for så vidt angår emissionen af forurenende stoffer i overensstemmelse med kravene til motorbrændstof (EUT L 375 af 27.12.2006)

171

 

*

Berigtigelse til regulativ nr. 123 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede vilkår for godkendelsen af adaptive forlygtesystemer (AFS) til motorkøretøjer (EUT L 375 af 27.12.2006)

355

 

*

Berigtigelse til regulativ nr. 124 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede bestemmelser vedrørende godkendelse af hjul til personbiler og påhængskøretøjer dertil (EUT L 375 af 27.12.2006)

413

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


9.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 70/1


MEDDELELSE TIL LÆSERNE

BG

:

Настоящият брой на Официален вестник е публикуван на испански, чешки, датски, немски, естонски, гръцки, английски, френски, италиански, латвийски, литовски, унгарски, малтийски, нидерландски, полски, португалски, словашки, словенски, фински и шведски език.

Поправката, включена в него, се отнася до актове, публикувани преди разширяването на Европейския съюз от 1 януари 2007 г.

ES

:

El presente Diario Oficial se publica en español, checo, danés, alemán, estonio, griego, inglés, francés, italiano, letón, lituano, húngaro, maltés, neerlandés, polaco, portugués, eslovaco, esloveno, finés y sueco.

Las correcciones de errores que contiene se refieren a los actos publicados con anterioridad a la ampliación de la Unión Europea del 1 de enero de 2007.

CS

:

Tento Úřední věstník se vydává ve španělštině, češtině, dánštině, němčině, estonštině, řečtině, angličtině, francouzštině, italštině, lotyštině, litevštině, maďarštině, maltštině, nizozemštině, polštině, portugalštině, slovenštině, slovinštině, finštině a švédštině.

Oprava zde uvedená se vztahuje na akty uveřejněné před rozšířením Evropské unie dne 1. ledna 2007.

DA

:

Denne EU-Tidende offentliggøres på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Berigtigelserne heri henviser til retsakter, som blev offentliggjort før udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. januar 2007.

DE

:

Dieses Amtsblatt wird in Spanisch, Tschechisch, Dänisch, Deutsch, Estnisch, Griechisch, Englisch, Französisch, Italienisch, Lettisch, Litauisch, Ungarisch, Maltesisch, Niederländisch, Polnisch, Portugiesisch, Slowakisch, Slowenisch, Finnisch und Schwedisch veröffentlicht.

Die darin enthaltenen Berichtigungen beziehen sich auf Rechtsakte, die vor der Erweiterung der Europäischen Union am 1. Januar 2007 veröffentlicht wurden.

ET

:

Käesolev Euroopa Liidu Teataja ilmub hispaania, tšehhi, taani, saksa, eesti, kreeka, inglise, prantsuse, itaalia, läti, leedu, ungari, malta, hollandi, poola, portugali, slovaki, slovneeni, soome ja rootsi keeles.

Selle parandustega viidatakse aktidele, mis on avaldatud enne Euroopa Liidu laienemist 1. jaanuaril 2007.

EL

:

Η παρούσα Επίσημη Εφημερίδα δημοσιεύεται στην ισπανική, τσεχική, δανική, γερμανική, εσθονική, ελληνική, αγγλική, γαλλική, ιταλική, λεττονική, λιθουανική, ουγγρική, μαλτέζικη, ολλανδική, πολωνική, πορτογαλική, σλοβακική, σλοβενική, φινλανδική και σουηδική γλώσσα.

Τα διορθωτικά που περιλαμβάνει αναφέρονται σε πράξεις που δημοσιεύθηκαν πριν από τη διεύρυνση της Ευρωπαϊκής Ένωσης την 1η Ιανουαρίου 2007.

EN

:

This Official Journal is published in Spanish, Czech, Danish, German, Estonian, Greek, English, French, Italian, Latvian, Lithuanian, Hungarian, Maltese, Dutch, Polish, Portuguese, Slovak, Slovenian, Finnish and Swedish.

The corrigenda contained herein refer to acts published prior to enlargement of the European Union on 1 January 2007.

FR

:

Le présent Journal officiel est publié dans les langues espagnole, tchèque, danoise, allemande, estonienne, grecque, anglaise, française, italienne, lettone, lituanienne, hongroise, maltaise, néerlandaise, polonaise, portugaise, slovaque, slovène, finnoise et suédoise.

Les rectificatifs qu'il contient se rapportent à des actes publiés antérieurement à l'élargissement de l'Union européenne du 1er janvier 2007.

IT

:

La presente Gazzetta ufficiale è pubblicata nelle lingue spagnola, ceca, danese, tedesca, estone, greca, inglese, francese, italiana, lettone, lituana, ungherese, maltese, olandese, polacca, portoghese, slovacca, slovena, finlandese e svedese.

Le rettifiche che essa contiene si riferiscono ad atti pubblicati anteriormente all'allargamento dell'Unione europea del 1o gennaio 2007.

LV

:

Šis Oficiālais Vēstnesis publicēts spāņu, čehu, dāņu, vācu, igauņu, grieķu, angļu, franču, itāļu, latviešu, lietuviešu, ungāru, maltiešu, holandiešu, poļu, portugāļu, slovāku, slovēņu, somu un zviedru valodā.

Šeit minētie labojumi attiecas uz tiesību aktiem, kas publicēti pirms Eiropas Savienības paplašināšanās 2007. gada 1. janvārī.

LT

:

Šis Oficialusis leidinys išleistas ispanų, čekų, danų, vokiečių, estų, graikų, anglų, prancūzų, italų, latvių, lietuvių, vengrų, maltiečių, olandų, lenkų, portugalų, slovakų, slovėnų, suomių ir švedų kalbomis.

Čia išspausdintas teisės aktų, paskelbtų iki Europos Sąjungos plėtros 2007 m. sausio 1 d., klaidų ištaisymas.

HU

:

Ez a Hivatalos Lap spanyol, cseh, dán, német, észt, görög, angol, francia, olasz, lett, litván, magyar, máltai, holland, lengyel, portugál, szlovák, szlovén, finn és svéd nyelven jelenik meg.

Az itt megjelent helyesbítések elsősorban a 2007. január 1-jei európai uniós bővítéssel kapcsolatos jogszabályokra vonatkoznak.

MT

:

Dan il-Ġurnal Uffiċjali hu ppubblikat fil-ligwa Spanjola, Ċeka, Daniża, Ġermaniża, Estonjana, Griega, Ingliża, Franċiża, Taljana, Latvjana, Litwana, Ungeriża, Maltija, Olandiża, Pollakka, Portugiża, Slovakka, Slovena, Finlandiża u Żvediża.

Il-corrigenda li tinstab hawnhekk tirreferi għal atti ppubblikati qabel it-tkabbir ta' l-Unjoni Ewropea fl-1 ta' Jannar 2007.

NL

:

Dit Publicatieblad wordt uitgegeven in de Spaanse, de Tsjechische, de Deense, de Duitse, de Estse, de Griekse, de Engelse, de Franse, de Italiaanse, de Letse, de Litouwse, de Hongaarse, de Maltese, de Nederlandse, de Poolse, de Portugese, de Slowaakse, de Sloveense, de Finse en de Zweedse taal.

De rectificaties in dit Publicatieblad hebben betrekking op besluiten die vóór de uitbreiding van de Europese Unie op 1 januari 2007 zijn gepubliceerd.

PL

:

Niniejszy Dziennik Urzędowy jest wydawany w językach: hiszpańskim, czeskim, duńskim, niemieckim, estońskim, greckim, angielskim, francuskim, włoskim, łotewskim, litewskim, węgierskim, maltańskim, niderlandzkim, polskim, portugalskim, słowackim, słoweńskim, fińskim i szwedzkim.

Sprostowania zawierają odniesienia do aktów opublikowanych przed rozszerzeniem Unii Europejskiej dnia 1 stycznia 2007 r.

PT

:

O presente Jornal Oficial é publicado nas línguas espanhola, checa, dinamarquesa, alemã, estónia, grega, inglesa, francesa, italiana, letã, lituana, húngara, maltesa, neerlandesa, polaca, portuguesa, eslovaca, eslovena, finlandesa e sueca.

As rectificações publicadas neste Jornal Oficial referem-se a actos publicados antes do alargamento da União Europeia de 1 de Janeiro de 2007.

RO

:

Prezentul Jurnal Oficial este publicat în limbile spaniolă, cehă, daneză, germană, estonă, greacă, engleză, franceză, italiană, letonă, lituaniană, maghiară, malteză, olandeză, polonă, portugheză, slovacă, slovenă, finlandeză şi suedeză.

Rectificările conţinute în acest Jurnal Oficial se referă la acte publicate anterior extinderii Uniunii Europene din 1 ianuarie 2007.

SK

:

Tento úradný vestník vychádza v španielskom, českom, dánskom, nemeckom, estónskom, gréckom, anglickom, francúzskom, talianskom, lotyšskom, litovskom, maďarskom, maltskom, holandskom, poľskom, portugalskom, slovenskom, slovinskom, fínskom a švédskom jazyku.

Korigendá, ktoré obsahuje, odkazujú na akty uverejnené pred rozšírením Európskej únie 1. januára 2007.

SL

:

Ta Uradni list je objavljen v španskem, češkem, danskem, nemškem, estonskem, grškem, angleškem, francoskem, italijanskem, latvijskem, litovskem, madžarskem, malteškem, nizozemskem, poljskem, portugalskem, slovaškem, slovenskem, finskem in švedskem jeziku.

Vsebovani popravki se nanašajo na akte objavljene pred širitvijo Evropske unije 1. januarja 2007.

FI

:

Tämä virallinen lehti on julkaistu espanjan, tšekin, tanskan, saksan, viron, kreikan, englannin, ranskan, italian, latvian, liettuan, unkarin, maltan, hollannin, puolan, portugalin, slovakin, sloveenin, suomen ja ruotsin kielellä.

Lehden sisältämät oikaisut liittyvät ennen Euroopan unionin laajentumista 1. tammikuuta 2007 julkaistuihin säädöksiin.

SV

:

Denna utgåva av Europeiska unionens officiella tidning publiceras på spanska, tjeckiska, danska, tyska, estniska, grekiska, engelska, franska, italienska, lettiska, litauiska, ungerska, maltesiska, nederländska, polska, portugisiska, slovakiska, slovenska, finska och svenska.

Rättelserna som den innehåller avser rättsakter som publicerades före utvidgningen av Europeiska unionen den 1 januari 2007.


Berigtigelser

9.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 70/3


Berigtigelse til regulativ nr. 49 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede vilkår for godkendelse af motorer med kompressionstænding, naturgasdrevne motorer samt motorer med styret tænding, som benytter autogas, og køretøjer udstyret med motorer med kompressionstænding, naturgasdrevne motorer og motorer med programmeret tænding, som benytter autogas, hvad angår emission af forurenende stoffer

( Den Europæiske Unions Tidende L 375 af 27. december 2006 )

Regulativ nr. 49 læses således:

Regulativ nr. 49 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede vilkår for godkendelse af motorer med kompressionstænding, naturgasdrevne motorer samt motorer med styret tænding, som benytter autogas, og køretøjer udstyret med motorer med kompressionstænding, naturgasdrevne motorer og motorer med programmeret tænding, som benytter autogas, hvad angår emission af forurenende stoffer

Revision 3

Omfattende:

Ændringsserie 01 - Trådt i kraft: 14. maj 1990

Ændringsserie 02 - Trådt i kraft: 30. december 1992

Berigtigelse 1 til ændringsserie 02 i henhold til Depositary Notification

C.N.232.1992.TREATIES-32 af 11. september 1992

Berigtigelse 2 til ændringsserie 02 i henhold til Depositary Notification

C.N.353.1995.TREATIES-72 af 13. november 1995

Berigtigelse 1 til ændring 2 (Erratum - kun på engelsk)

Supplement 1 til ændringsserie 02 - Trådt i kraft: 18. maj 1996

Supplement 2 til ændringsserie 02 - Trådt i kraft: 28. august 1996

Berigtigelse 1 til supplement 1 til ændringsserie 02 i henhold til Depositary Notification

C.N.426.1997.TREATIES-96 af 21. november 1997

Berigtigelse 2 til supplement 1 til ændringsserie 02 i henhold til Depositary Notification

C.N.272.1999.TREATIES-2 af 12. april 1999

Berigtigelse 1 til supplement 2 til ændringsserie 02 i henhold til Depositary Notification

C.N.271.1999.TREATIES-1 af 12. april 1999

Ændringsserie 03 - Trådt i kraft: 27. december 2001

Ændringsserie 04 - Trådt i kraft: 31. januar 2003

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ gælder for emissionen af forurenende gasser og partikler fra motorer med kompressionstænding, naturgasdrevne motorer samt motorer med styret tænding, som benytter autogas, som anvendes til at drive køretøjer med nominelle hastigheder på over 25 km/h tilhørende klasserne (1)  (2) M1 med en totalmasse på over 3,5 ton og M2, M3, N1, N2 og N3.

2.   DEFINITIONER OG FORKORTELSER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.   »prøvningscyklus«: en sekvens af testpunkter, der hver er karakteriseret ved en bestemt hastighed og et bestemt drejningsmoment, som motoren skal overholde henholdsvis i stationær funktionsmåde (ESC-test) og i ikke-stationær funktionsmåde (ETC- og ELR-test).

2.2.   »godkendelse af en motor (motorfamilie)«: godkendelse af en motor (motortype) hvad angår størrelsen af emissionen af forurenende gasser og partikler.

2.3.   »dieselmotor«: en motor, der arbejder efter kompressionstændingsprincippet.

»gasmotor«: en motor, som anvender naturgas (NG) eller autogas (LPG) som brændstof.

2.4.   »motortype«: en motorkategori, som ikke på væsentlige punkter adskiller sig fra de i bilag 1 til dette direktiv angivne specifikationer.

2.5.   »motorfamilie«: en af fabrikanten foretaget gruppering af motorer, som gennem deres konstruktion, således som den er defineret i bilag 1, tillæg 2, til dette direktiv, har ensartede egenskaber hvad angår emissioner fra udstødningen; alle medlemmer af motorfamilien skal opfylde de pågældende emissionsgrænseværdier.

2.6.   »stammotor«, en motor, der er udvalgt af en motorfamilie på en sådan måde, at dens emissionsegenskaber er repræsentative for den pågældende motorfamilie.

2.7.   »forurenende luftarter«: carbonmonoxid, carbonhydrider (idet der antages et kul-brintforhold på CH1,85 for diesel, CH2,525 for LPG og CH3O0,5 for ethanoldrevne dieselmotorer), carbonhydrider bortset fra methan (idet der antages et antages et kul-brintforhold på CH1,85 for diesel, CH2,525 for LPG og CH3O2,93 for NG) methan, (idet der antages et kul-brintforhold på CH4 for NG) og nitrogenoxider, idet sidstnævnte udtrykkes som nitrogendioxidækvivalenter (NO2).

»forurenende partikler«: materiale, der er indsamlet på et nærmere angivet filtermateriale efter fortynding af udstødningsgassen med ren, filtreret luft, således at temperaturen ikke er over 325 K (52 °C).

2.8.   »røg«: partikler, som føres med i udstødningsstrømmen fra en dieselmotor, og som absorberer, reflekterer eller bryder lys.

2.9.   »nettoeffekt«: effekten i ECE kW bestemt på prøvestanden ved enden af krumtapakslen eller tilsvarende del, målt efter metoden til måling af effekten som anført i regulativ nr. 24.

2.10.   »angiven maksimaleffekt (Pmax)«: den maksimale effekt i »kW EF« (nettoeffekt), som angivet af fabrikanten i ansøgningen om typegodkendelse.

2.11.   »procent belastning«: den brøkdel, som udgøres af det størst mulige drejningsmoment ved en bestemt motorhastighed.

2.12.   »ESC-test«: en prøvningscyklus bestående af 13 stationære testforløb, der skal gennemløbes i henhold til punkt 5.2 i dette bilag.

2.13.   »ELR-test«: en prøvningscyklus bestående af en sekvens af belastningstrin med konstant motorhastighed, der skal gennemløbes i henhold til punkt 5.2 i dette regulativ.

2.14.   »ETC-test«: en prøvningscyklus bestående af 1 800 ikke-stationære sekvenser, som sekund for sekund går over i hinanden og gennemløbes i henhold til punkt 5.2 i dette regulativ.

2.15.   »motorens arbejdshastighedsområde«: det motorhastighedsområde, der er det oftest anvendte mellem lav og høj hastighed som fastlagt i bilag 4 til dette regulativ.

2.16.   »lav hastighed (nlo)«: den laveste motorhastighed, hvor motoren yder 50 % af den angivne maksimaleffekt.

2.17.   »høj hastighed (nhi)«: den højeste motorhastighed, hvor motoren yder 70 % af den angivne maksimaleffekt.

2.18.   »motorhastighed A, B og C«: de prøvehastigheder i motorens arbejdshastighedsområde, som skal anvendes til ESC-test og ELR-test som fastlagt i bilag 4, tillæg 1, til dette regulativ.

2.19.   »kontrolområde«: området med motorhastighed mellem A og C og belastning mellem 25 og 100 %.

2.20.   »referencehastighed (nref)«: den 100 % hastighedsværdi, som anvendes til denormalisering af de relative hastighedsværdier i ETC-testen som angivet i bilag 4, tillæg 2, til dette regulativ.

2.21.   »opacimeter«: et instrument, der er konstrueret til at måle røgpartiklers røgtæthed (opacitet) ved lysekstinktionsprincippet.

2.22.   »naturgasområde«: et af områderne H eller L som defineret i Europæisk standard EN 437, dateret november 1993.

2.23.   »selvtilpasningsevne«: en motors evne til at holde luft/brændstofforholdet konstant.

2.24.   »rekalibrering«: en finjustering af en naturgasdrevet motor med det formål at give den samme præstationer (effekt, brændstofforbrug) i et andet naturgasområde.

2.25.   »Wobbe-indeks (nedre Wl eller øvre Wu)«: forholdet mellem den ækvivalente brændværdi af en gas pr. enhedsvolumen og kvadratroden af dens relative massefylde ved samme referencebetingelser:

Formula

2.26.   »λ-forskydningsfaktor (Sλ)«, et udtryk, som beskriver motorstyringssystemets nødvendige fleksibilitet med hensyn til en ændring af luftoverskudskoefficienten λ, hvis motoren drives med en gas af anden sammensætning end ren methan (vedrørende beregningen af Sλ, se bilag 8).

2.27.   »EEV«: mere miljøvenlige køretøjer, dvs. en type køretøjer, der drives af en motor, der overholder de fakultative emissionsgrænseværdier i række C i tabellerne i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

2.28.   »manipulationsanordning«: enhver anordning, som måler, registrerer eller reagerer på driftsvariabler (f.eks. køretøjets hastighed, motorhastigheden, det gear, der køres i, temperaturen, vakuum i indsugningsmanifolden eller enhver anden parameter) med henblik på at aktivere, modulere, forsinke eller deaktivere driften af en del af emissionsbegrænsningssystemet, og som derved reducerer dets effektivitet under betingelser, som man med rimelighed kan forvente at komme ud for under køretøjets normale drifts- og brugsforhold, medmindre anvendelsen af en sådan anordning i stort omfang er medtaget i den anvendte prøvecyklus med henblik på emissionscertificering.

2.29.   »hjælpekontrolanordning«: et system, en funktion eller en kontrolstrategi, som anvendes til beskyttelse af motoren og/eller dennes aggregater mod driftsforhold, som kunne medføre motorskade eller -stilstand, eller som anvendes til at lette motorstart. En hjælpekontrolanordning kan også være en strategi eller foranstaltning, for hvilken det er påvist, at der ikke er tale om en manipulationsanordning.

2.30.   »irrationel emissionsbegrænsningsstrategi«: enhver strategi eller foranstaltning, som resulterer i en nedsættelse af effektiviteten af emissionsbegrænsningssystemet under normal kørsel til under det niveau, der er forventet ved den anvendte emissionsprøve.

Image

2.31.   Symboler og forkortelser

2.31.1.   Symboler for testparametre

Symbol

Enhed

Udtryk

AP

m2

Tværsnitsareal af isokinetisk prøvetagningssonde

AT

m2

Udstødningsrørets tværsnitsareal

CEE

Virkningsgrad for ethan

CEM

Virkningsgrad for methan

C1

Carbonhydridækvivalent med ét kulstofatom

conc

ppm/% vol.

Indeks, som angiver koncentration

D0

m3/s

PDP-kalibreringskurvens skæring med ordinataksen

DF

Fortyndingsfaktor (Dilution Factor)

D

Konstant i Bessel-funktionen

E

Konstant i Bessel-funktionen

EZ

g/kWh

Interpoleret værdi af NOx-emissionen i kontrolpunktet

fa

Laboratoriets atmosfærefaktor

fc

s–1

Bessel-filterets afskæringsfrekvens

FFH

Brændstofspecifik faktor til omregning af koncentration fra tør til våd

FS

Støkiometrisk koefficient

GAIRW

kg/h

Massestrøm af indsugningsluft, våd basis

GAIRD

kg/h

Massestrøm af indsugningsluft, tør basis

GDILW

kg/h

Massestrøm af fortyndingsluft, våd basis

GEDFW

kg/h

Ækvivalent massestrøm af fortyndet udstødningsgas, våd basis

GEXHW

kg/h

Massestrøm af udstødningsgas, våd basis

GFUEL

kg/h

Massestrøm af brændstof

GTOTW

kg/h

Massestrøm af fortyndet udstødningsgas, våd basis

H

MJ/m3

Brændværdi

HREF

g/kg

Referenceværdi af absolut fugtighed (10,71g/kg)

Ha

g/kg

Indsugningsluftens absolutte fugtindhold

Hd

g/kg

Absolut fugtindhold i fortyndingsluft

HTCRAT

mol/mol

Brint-kulstofforhold

I

Indeks, som angiver den pågældende prøvningssekvens

K

Bessel-konstant

K

m–1

Lysabsorptionskoefficient

KH,D

Fugtighedskorrektionsfaktor for NOx for dieselmotorer

KH,G

Fugtighedskorrektionsfaktor for NOx for gasmotorer

KV

 

CFV-kalibreringsfunktion

KW,a

Omregningsfaktor for indsugningsluft fra tør til våd basis

KW,d

Omregningsfaktor for fortyndingsluft fra tør til våd basis

KW,e

Omregningsfaktor for fortyndet udstødningsgas fra tør til våd basis

KW,r

Omregningsfaktor for ufortyndet udstødningsgas fra tør til våd basis

L

%

Drejningsmoment angivet som procent af største drejningsmoment for testmotoren

La

m

Effektiv lysvejlængde

M

 

PDP-kalibreringskurvens hældning

Mass

g/h eller g

Indeks, som angiver massestrøm af emissioner

MDIL

kg

Masse af fortyndingsluftprøve, som ledes gennem filtre til udtagning af partikelprøver

Md

mg

Masse af opsamlede partikler fra fortyndingsluft

Mf

mg

Masse af opsamlede partikler

Mf,p

mg

Masse af opsamlede partikler på hovedfilter

Mf,b

mg

Masse af opsamlede partikler på back-up filter

MSAM

kg

Masse af fortyndingsluftprøve, som ledes gennem filtre til udtagning af partikelprøve

MSEC

kg

Masse af sekundær fortyndingsluft

MTOTW

kg

Samlet CVS-masse (våd basis) i løbet af prøvecyklussen

MTOTW,i

kg

Øjeblikkelig CVS-masse, våd basis

N

%

Røgtæthed (opacitet)

NP

Samlet antal omdrejninger af PDP i løbet af cyklussen

NP,i

Omdrejninger af PDP i et tidsinterval

N

min–1

Motorhastighed

nP

s–1

PDP-hastighed

nhi

min–1

Høj motorhastighed

nlo

min–1

Lav motorhastighed

nref

min–1

Referencemotorhastighed for ETC-test

pa

kPa

Mætningsdamptryk af motorens indsugningsluft

pA

kPa

Absolut tryk

pB

kPa

Totalt atmosfæretryk

pd

kPa

Mætningsdamptryk af fortyndingsluft

ps

kPa

Tørt atmosfæretryk

p1

kPa

Trykfald ved pumpeindgang

P(a)

kW

Effekt optaget af det hjælpeudstyr, som skal være monteret under test

P(b)

kW

Effekt optaget af det hjælpeudstyr, som skal være afmonteret under test

P(n)

kW

Nettoeffekt, ukorrigeret

P(m)

kW

Effekt, målt i prøvebænk

Ω

Bessel-konstant

Qs

m3/s

CVS-volumenhastighed

q

Fortyndingsforhold

r

Forhold mellem tværsnitsareal af isokinetisk sonde og udstødningsrør

Ra

%

Indsugningsluftens relative fugtighed

Rd

%

Fortyndingsluftens relative fugtighed

Rf

FID-responsfaktor

ρ

kg/m3

Densitet

S

kW

Indstilling af dynamometer

Si

m–1

Øjeblikkelig røgtæthed

Sλ

λ-forskydningsfaktor

T

K

Absolut temperatur

Ta

K

Absolut temperatur af indsugningsluft

t

s

Måletid

te

s

Elektrisk responstid

tf

s

Filterresponstid for Bessel-funktion

tp

s

Fysisk responstid

Δt

s

Tidsrum mellem på hinanden følgende røgtæthedsbestemmelser (= 1/prøveudtagningshastighed)

Δti

s

Tidsinterval for øjeblikkelig CFV-strøm

τ

%

Røgtransmissionsfaktor

V0

m3/omdr.

PDP-volumenhastighed ved faktiske omstændigheder

W

Wobbe-indeks

Wact

kWh

Faktisk arbejde udført under ETC-prøvecyklus

Wref

kWh

Referencearbejde udført under ETC-prøvecyklus

WF

Vægtningsfaktor

WFE

Effektiv vægtningsfaktor

X0

m3/omdr.

Kalibreringskurve for volumenhastighed i PDP-system

Yi

m–1

1 s Bessel-gennemsnit af røgtæthed

2.31.2.   Symboler for kemiske komponenter

CH4

Methan

C2H6

Ethan

C2H5OH

Ethanol

C3H8

Propan

CO

Carbonmonoxid

DOP

Dioctylphtalat

CO2

Carbondioxid

HC

Carbonhydrider

NMHC

Andre carbonhydrider end methan

NOx

Nitrogenoxider

NO

Nitrogenmonoxid

NO2

Nitrogendioxid

PT

Partikler

2.31.3.   Forkortelser

CFV

Venturi med kritisk strømning (kritisk venturi)

CLD

Kemiluminescensdetektor

ELR

Europæisk belastningsresponstest

ESC

Europæisk stationær cyklus

ETC

Europæisk ikke-stationær cyklus

FID

Flammeiondetektor

GC

Gaskromatograf

HCLD

Opvarmet kemiluminescensdetektor

HFID

Opvarmet flammeiondetektor

LPG

Autogas

NDIR

Ikke-dispersiv infrarødanalysator

NG

Naturgas

NMC

Non-Methan Afskæring

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgning om godkendelse af en motor som en separat teknisk enhed

3.1.1.   Ansøgning om godkendelse af en motortype med hensyn til dennes niveau for emission af forurenende luftarter og partikler indgives af motorens fabrikant eller af en godkendt repræsentant.

3.1.2.   Hver ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af de krævede dokumenter i tre eksemplarer: Den skal som minimum indeholde motorens hovedspecifikationer, jf. bilag 1 til dette regulativ.

3.1.3.   En motor, som er i overensstemmelse med motortypespecifikationerne i bilag 1, stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for de i punkt 5 beskrevne prøvninger.

3.2.   Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype, hvad angår dennes motor

3.2.1.   Ansøgning om godkendelse af et køretøj med hensyn til dettes emission af forurenende luftarter og partikler fra motoren indgives af køretøjets fabrikant eller en godkendt repræsentant.

Hver ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af de krævede dokumenter i tre eksemplarer. Den skal som minimum indeholde:

3.2.2.1.   Motorens hovedspecifikationer, jf. bilag 1.

3.2.2.2.   Motorens hovedspecifikationer, jf. bilag 1.

3.2.2.3.   Et eksemplar af oplysningsskemaet (model i bilag 2A) for den monterede motortype.

3.3.   Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype med godkendt motor

3.3.1.   Ansøgning om godkendelse af et køretøj hvad angår emissionen af forurenende luftarter og partikler fra køretøjets godkendte dieselmotor eller -motorfamilie og hvad angår emissionen af forurenende luftarter fra køretøjets godkendte gasmotor eller -motorfamilie skal indgives af køretøjets fabrikant eller en godkendt repræsentant.

Den skal vedlægges de krævede dokumenter i tre eksemplarer samt følgende oplysninger:

3.3.2.1.   en beskrivelse af køretøjstypen og af motorrelaterede køretøjsdele med angivelse af alle oplysninger anført i bilag 1 til dette direktiv, for så vidt de er relevante, og en kopi af oplysningsskemaet for typegodkendelsesattesten (bilag 2A) for den motor eller motorfamilie, som er monteret i køretøjstypen, som separat enhed.

4.   GODKENDELSE

4.1.   Brændstofuafhængig godkendelse

Brændstofuafhængig godkendelse meddeles under følgende forudsætninger:

4.1.1.   For diesel-brændstof: hvis motoren eller køretøjet i henhold til punkt 3.1, 3.2 eller 3.3 i dette regulativ opfylder forskrifterne i punkt 5, 6 og 7 nedenfor om det i bilag 5 til dette regulativ specificerede referencebrændstof, meddeles der godkendelse for denne motor eller dette køretøj.

For naturgas skal stammotorens evne til at tilpasse sig til enhver brændstofsammensætning, som kan optræde på markedet, være godtgjort. For naturgas er der sædvanligvis to typer brændstof med henholdsvis høj brændværdi (H-gas) og lav brændværdi (L-gas), men med betydelig spredning inden for begge områder; de afviger betydeligt med hensyn til energiindhold, udtrykt ved Wobbe-indeks og λ-forskydningsfaktor (Sλ). Formler til beregning af Wobbe-indeks og Sλ er givet i punkt 2.25 og 2.26. Naturgasser med en λ-forskydningsfaktor mellem 0,89 og 1,08 (0,89 ≤ Sλ ≤ 1,08) regnes for at være H-gas, medens naturgasser med en λ-forskydningsfaktor mellem 1,08 og 1,19 (1,08 ≤ Sλ ≤ 1,19) regnes for at være L-gas. Referencebrændstoffernes sammensætning afspejler ekstreme variationer i Sλ.

Stammotoren skal opfylde kravene i dette direktiv vedrørende referencebrændstofferne GR (brændstof 1) og G25 (brændstof 2) som foreskrevet i bilag 6, uden at der foretages rejustering af brændstofsystemet mellem de to tester. Efter skift af brændstof tillades dog én tilpasningskørsel gennem én ETC-cyklus uden måling. Før testning skal motoren tilkøres efter den procedure, som er givet i punkt 3 af tillæg 2 til bilag 4.

4.1.2.1.   På fabrikantens begæring kan motoren afprøves på et tredje brændstof (brændstof 3), hvis λ-forskydningsfaktoren (Sλ) ligger mellem 0,89 (dvs. det nedre område for GR) og 1,19 (dvs. det øvre område for G25), f.eks. når brændstof 3 er et brændstof af handelskvalitet. Resultaterne af denne test kan danne grundlag for vurderingen af produktionens overensstemmelse.

For motorer, som drives af naturgas og er selvtilpassende dels inden for H-gasområdet, dels inden for L-gasområdet, og som kan omstilles mellem H-området og L-området ved hjælp af en kontakt, skal stammotoren afprøves i begge omskifterens positioner på det relevante referencebrændstof som foreskrevet i bilag 6 for hvert område. Som brændstof anvendes GR (brændstof 1) og G23 (brændstof 3) for H-gasområdet, samt G25 (brændstof 2) og G23 (brændstof 3) for L-gasområdet. Stammotoren skal i begge omskifterens positioner opfylde kravene i dette regulativ uden omstilling af brændstofsystemet mellem de to prøvninger. Efter skift af brændstof tillades dog én tilpasningskørsel gennem én ETC-cyklus uden måling. Før prøvning skal motoren tilkøres efter den procedure, som er givet i punkt 3 af tillæg 2 til bilag 4.

4.1.3.1.   På fabrikantens begæring kan motoren afprøves på et tredje brændstof i stedet for G23 (brændstof 3), hvis λ-forskydningsfaktoren (Sλ) ligger mellem 0,89 (dvs. det nedre område for GR) og 1,19 (dvs. det øvre område for G25), f.eks. når brændstof 3 er et brændstof af handelskvalitet. Resultaterne af denne prøvning kan danne grundlag for vurderingen af produktionens overensstemmelse.

4.1.4.   For naturgasdrevne motorer bestemmes for hvert forurenende stof emissionsforholdet »r« som følger:

Formula

eller

Formula

og

Formula

For LPG skal stammotorens evne til at tilpasse sig til enhver brændstofsammensætning, som kan optræde på markedet, være godtgjort. For LPG forekommer variationer i C3/C4-sammensætningen. Disse variationer afspejler sig i referencebrændstofferne. Stammotoren skal opfylde emissionskravene på referencebrændstof A og B som foreskrevet i bilag 7, uden at der foretages rejustering af brændstofsystemet mellem de to prøvninger. Dog tillades én tilpasningskørsel gennem én ETC-cyklus uden måling efter skift af brændstof. Før prøvning skal stammotoren tilkøres efter den procedure, som er givet i punkt 3 af tillæg 2 til bilag 4.

4.1.5.1.   For hvert forurenende stof bestemmes emissionsforholdet »r« som følger:

Formula

4.2.   Meddelelse af brændstofbegrænset godkendelse

Brændstofbegrænset godkendelse vil være underkastet følgende krav:

Godkendelse hvad angår emissionen fra udstødningen, af en motor, som kører på naturgas og er indstillet til at køre på gas i enten H-området eller L-området

Stammotoren afprøves på det relevante referencebrændstof som foreskrevet i bilag 6 for det pågældende område. Som brændstof anvendes GR (brændstof 1) og G23 (brændstof 3) for H-gasområdet, samt G25 (brændstof 2) og G23 (brændstof 3) for L-gasområdet. Stammotoren skal opfylde kravene i dette regulativ uden omstilling af brændstofsystemet mellem de to prøvninger. Efter skift af brændstof tillades dog én tilpasningskørsel gennem én ETC-cyklus uden måling. Før testning skal stammotoren tilkøres efter den procedure, som er givet i punkt 3 af tillæg 2 til bilag 4.

4.2.1.1.   På fabrikantens begæring kan motoren afprøves på et tredje brændstof i stedet for G23 (brændstof 3), hvis λ-forskydningsfaktoren (Sλ) ligger mellem 0,89 (dvs. det nedre område for GR) og 1,19 (dvs. det øvre område for G25), f.eks. når brændstof 3 er et brændstof af handelskvalitet. Resultaterne af denne prøvning kan danne grundlag for vurderingen af produktionens overensstemmelse.

4.2.1.2.   For hvert forurenende stof bestemmes emissionsforholdet »r« som følger:

Formula

eller

Formula

og

Formula

4.2.1.3.   Motoren skal ved levering til kunden være forsynet med en mærkat (jf. punkt 4.11.), som angiver, hvilket gasområde motoren er godkendt til.

Godkendelse, hvad angår emissionen fra udstødningen, af en motor, som kører på naturgas eller LPG og er indstillet til at køre på brændstof af en bestemt sammensætning

4.2.2.1.   Stammotoren skal opfylde emissionskravene på referencebrændstofferne GR og G25 for naturgas hhv. referencebrændstofferne A og B for LPG som foreskrevet i bilag 7.

Mellem prøvningerne er finindstilling af brændstofsystemet tilladt. Denne finindstilling består i rekalibrering af brændstofsystemets database uden ændring hverken af den grundlæggende reguleringsstrategi eller grundlæggende struktur af databasen. Eventuel nødvendig udskiftning af dele, som direkte vedrører brændstofgennemstrømningen (såsom indsprøjtningsdyser), er tilladt.

4.2.2.2.   Hvis fabrikanten ønsker det, kan motoren afprøves på enten referencebrændstofferne GR og G23 eller referencebrændstofferne G25 og G23, i hvilket tilfælde godkendelsen kun er gyldig for gasser i henholdsvis H-området eller L-området.

4.2.2.3.   Motoren skal ved levering til kunden være forsynet med en mærkat (jf. punkt 4.11), som angiver, hvilken gassammensætning motoren er kalibreret til.

GODKENDELSE AF NATURGASDREVNE MOTORER

 

Punkt 4.1

Meddelelse af brændstofuafhængig godkendelse

Antal prøvninger

Beregning af »r«

Punkt 4,2

Meddelelse af brændstofbegrænset godkendelse

Antal prøvninger

Beregning af »r«

Jf. punkt 4.1.2 Naturgasdrevet motor, som kan tilpasses enhver brændstofsammensætning

GR (1) og G25 (2)

på fabrikantens begæring kan motoren afprøves på yderligere et brændstof af handelskvalitet (brændstof 3),

hvis Sλ = 0,89 – 1,19

2

(maks. 3)

Formula

og, hvis afprøvet med et yderligere brændstof

Formula

samt

Formula

 

 

 

Jf. punkt 4.1.3 Naturgasdrevet motor, som er selvtilpassende og kan omstilles vha. omskifter

GR (1) og G23 (3) for H

samt

G25 (2) og G23 (3) for L

på fabrikantens begæring kan motoren afprøves på et brændstof af handelskvalitet (3) i stedet for G23,

hvis Sλ = 0,89 – 1,19

2 for H-gasområdet og

2 for L-gasområdet

ved respektive omskifterpositioner

4

Formula

og

Formula

 

 

 

Jf. punkt 4.2.1 Naturgasdrevet motor konstrueret til at køre på H-gas eller L-gas

 

 

 

GR (1) og G23 (3) for H

eller

G25 (2) og G23 (3) for L

på fabrikantens begæring kan motoren afprøves på et brændstof af handelskvalitet (3) i stedet for G23,

hvis Sλ = 0,89 – 1,19

2 for H-gasområdet

eller

2 for L-gasområdet

2

Formula

for H-gasområdet

eller

Formula

for L-området

Jf. punkt 4.2.2 Naturgasdrevet motor konstrueret til at køre på en bestemt brændstofsammensætning

 

 

 

GR (1) og G25 (2),

mellem testene er finjustering tilladt

på fabrikantens begæring kan motoren afprøves på

GR (1) og G23 (3) for H

eller

G25 (2) og G23 (3) for L

2

eller

2 for H-gasområdet

eller

2 for L-gasområdet

2

 

GODKENDELSE AF AUTOGASDREVNE MOTORER

 

Punkt 4.1

Meddelelse af brændstofuafhængig godkendelse

Antal prøvninger

Beregning af »r«

Punkt 4,2

Meddelelse af brændstofbegrænset godkendelse

Antal prøvninger

Beregning af »r«

Jf.

punkt 4.1.5

Autogasdrevet motor, som kan tilpasses enhver brændstofsammensætning

brændstof A og brændstof B

2

Formula

 

 

 

Jf.

punkt 4.2.2

Autogasdrevet motor konstrueret til at køre på én bestemt brændstofsammensætning

 

 

 

brændstof A og brændstof B,

mellem testene er finjustering tilladt

2

 

4.3.   Godkendelse af et medlem af en motorfamilie hvad angår emissioner fra udstødningen

4.3.1.   Bortset fra i det punkt 4.3.2 omhandlede tilfælde skal godkendelsen af en stammotor uden yderligere prøvning udvides til at gælde alle medlemmer af motorfamilien, gældende for enhver brændstofsammensætning inden for det område, stammotoren er godkendt til (for de i punkt 4.2.2 beskrevne motorer) hhv. samme brændstofområde (for motorerne beskrevet enten i punkt 4.1 eller 4.2), som stammotoren er godkendt til.

4.3.2.   Sekundær testmotor

Såfremt den typegodkendende myndighed finder, at den indgivne ansøgning om typegodkendelse af en motor eller af et køretøj hvad angår motoren med hensyn til den valgte stammotor ikke fuldt ud repræsenterer den motorfamilie, som er defineret i bilag I, tillæg 1, til regulativet, kan den godkendende myndighed vælge en alternativ og om nødvendigt en ekstra referencetestmotor.

4.4.   Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (i øjeblikket 04, svarende til ændringsserie 04) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En aftalepart må ikke tildele en anden motortype eller køretøjstype det samme nummer.

4.5.   De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, underrettes om meddelelse, udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en motortype eller køretøjstype eller fuldstændigt produktionsophør af en motortype eller køretøjstype i henhold til dette regulativ ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 2A eller 2B til dette regulativ. De værdier, der er målt ved typeafprøvningen, skal også angives.

På motorer, der er i overensstemmelse med en motortype godkendt i henhold til dette regulativ, eller på køretøjer, der er i overensstemmelse med en køretøjstype godkendt i henhold til dette regulativ, skal der skal på et synligt og let tilgængeligt sted være påført et internationalt godkendelsesmærke, som består af følgende:

4.6.1.   en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (3);

4.6.2.   nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

Godkendelsesmærket skal efter bogstavet »R« indeholde endnu et bogstav, der angiver, for hvilke emissionsgrænseværdier godkendelsen er udstedt. For godkendelser udstedt med angivelse af overensstemmelse med grænseværdierne i række A i de relevante tabeller i punkt 5.2.1 efterfølges bogstavet »R« af romertallet »I«. For godkendelser udstedt med angivelse af overensstemmelse med grænseværdierne i række B1 i de relevante tabeller i punkt 5.2.1 efterfølges bogstavet »R« af romertallet »II«. For godkendelser udstedt med angivelse af overensstemmelse med grænseværdierne i række B2 i de relevante tabeller i punkt 5.2.1 efterfølges bogstavet »R« af romertallet »III«. For godkendelser udstedt med angivelse af overensstemmelse med grænseværdierne i række C i de relevante tabeller i punkt 5.2.1 efterfølges bogstavet »R« af romertallet »IV«.

For naturgasdrevne motorer skal der på godkendelsesmærket efter kendingsnummeret for staten være angivet et symbol, der angiver, for hvilken type gas, godkendelsen er udstedt. Der mærkes på følgende måde:

4.6.3.1.1.   »H« for motorer, der er godkendt og kalibreret for gasser i H-området;

4.6.3.1.2.   »L« for motorer, der er godkendt og kalibreret for gasser i L-området;

4.6.3.1.3.   »HL« for motorer, der er godkendt og kalibreret for gasser i både H-området og L-området;

4.6.3.1.4.   »Ht« for motorer, som er godkendt og kalibreret for en bestemt gassammensætning i H-området af gasser og kan omstilles til en anden nærmere bestemt gas i H-området ved finjustering af motorens brændstofsystem;

4.6.3.1.5.   »Lt« for motorer, som er godkendt og kalibreret for en bestemt gassammensætning i L-området og kan omstilles til en anden nærmere bestemt gas i L-området ved finjustering af motorens brændstofsystem;

4.6.3.1.6.   »HLt« for motorer, som er godkendt og kalibreret for en bestemt gassammensætning i enten H- eller L-området og kan omstilles til en anden nærmere bestemt gas i enten H- eller L-området ved finjustering af motorens brændstofsystem.

4.7.   Hvis køretøjet eller motoren er i overensstemmelse med en type, der i henhold til et eller flere regulativer, som danner bilag til overenskomsten, er godkendt i det land, der har godkendt motoren i henhold til dette regulativ, er det ikke nødvendigt at gentage det symbol, der er beskrevet i punkt 4.6.1 I så fald anbringes regulativets nummer og godkendelsesnummeret samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.6.1.

4.8.   Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på den godkendte type.

4.9.   I bilag 3 til dette regulativ er givet eksempler på godkendelsesmærkernes placering.

En motor, der er godkendt som teknisk enhed, skal foruden godkendelsesmærket være forsynet med:

4.10.1.   motorfabrikantens fabriks- eller handelsmærke

4.10.2.   fabrikantens handelsbeskrivelse.

4.11.   Mærkater

For NG- og LPG-drevne motorer med brændstofbegrænset typegodkendelse finder følgende mærker anvendelse:

4.11.1.   Indhold

Der skal gives følgende oplysninger:

I det i punkt 4.2.1.3 omhandlede tilfælde skal mærkets ordlyd være »MÅ KUN ANVENDES MED NATURGAS I H-OMRÅDET«. I givet fald erstattes »H« af »L«.

I det i punkt 4.2.2.3 omhandlede tilfælde skal mærkets ordlyd være hhv. »MÅ KUN ANVENDES MED NATURGAS AF SPECIFIKATION…« og »MÅ KUN ANVENDES MED LPG AF SPECIFIKATION…«. Alle oplysninger i den pågældende tabel(ler) i bilag 6 eller 7 skal gives med de enkeltbestanddele og grænser, som angives af motorens fabrikant.

Bogstaverne og tallene skal være mindst 4mm høje.

Bemærk: Hvis pladsmangel forhindrer en sådan mærkning, kan der anvendes en forenklet kode. I så tilfælde skal forklarende noter indeholdende samtlige ovennævnte oplysninger være lettilgængelige for den person, der fylder brændstoftanken eller vedligeholder eller reparerer motoren og dens tilbehør, samt for de berørte myndigheder. Placeringen og indholdet af disse forklarende noter fastlægges ved aftale mellem fabrikanten og den godkendende myndighed.

4.11.2.   Egenskaber

Mærkaterne skal være holdbare i hele motorens levetid. De skal være let læselige, og bogstaver og tal skal være uudslettelige. Deres fastgørelse skal være holdbar i hele motorens levetid, og de må ikke kunne fjernes uden at de ødelægges eller gøres ulæselige.

4.11.3.   Anbringelse

Mærkaterne skal være fastgjort til en motordel, som er nødvendig for motorens normale funktion og sædvanligvis ikke kræver udskiftning i hele motorens levetid. Endvidere skal sådanne mærkater være anbragt således, at de er let læselige for en gennemsnitsbruger, efter at motoren er blevet forsynet med alt motorudstyr nødvendigt for motorens funktion.

4.12.   Ved ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår dennes motor, skal de i punkt 4.11 foreskrevne mærker endvidere være anbragt tæt på brændstofpåfyldningsåbningen.

4.13.   Ved ansøgning om godkendelse af en køretøjstype med godkendt motor skal de i punkt 4.11 foreskrevne mærker endvidere være anbragt tæt på brændstofpåfyldningsåbningen.

5.   FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

5.1.   Generelt

5.1.1.   Emissionsbegrænsende udstyr

5.1.1.1.   Alle dele, der kan have indflydelse på emissionen af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer og på emissionen af forurenende luftarter fra gasmotorer, skal være udformet, konstrueret, samlet og anbragt på en sådan måde, at motoren under normale driftsforhold opfylder forskrifterne i dette regulativ.

5.1.2.   Det emissionsbegrænsende udstyrs funktion

5.1.2.1.   Det er ikke tilladt at anvende en manipulationsanordning og/eller en irrationel emissionsbegrænsningsstrategi.

En hjælpekontrolanordning kan installeres på en motor eller i et køretøj, forudsat at anordningen:

5.1.2.2.1.   kun fungerer under andre betingelser, end dem, der er anført i punkt 5.1.2.4, eller

5.1.2.2.2.   kun aktiveres midlertidigt under de under punkt 5.1.2.4 anførte betingelser i forbindelse med beskyttelse mod skader på motor, beskyttelse af lufthåndteringsaggregat, røgstyring, koldstart eller opvarmning, eller

5.1.2.2.3.   kun aktiveres af signaler fra selve køretøjet i forbindelse med operationel sikkerhed eller nøddriftsstrategier.

5.1.2.3.   Motorstyringsanordninger, -funktioner, -systemer eller -foranstaltninger, der aktiveres under de under punkt 5.1.2.4 anførte betingelser, og som medfører brug af en ændret eller modificeret motorstyringsstrategi end normalt anvendt under den relevante testprocedure kan tillades, hvis, under opfyldelse af kravene i punkt 5.1.3 og/eller 5.1.4, det fuldt ud påvises, at foranstaltningen ikke mindsker effektiviteten af det emissionsbegrænsende udstyr. I samtlige andre tilfælde vil sådanne anordninger blive betragtet som en manipulationsanordning.

5.1.2.4.   I forbindelse med punkt 5.1.2.2 gælder følgende: Køretøjet opererer under stationære eller transiente forhold inden for følgende parametre:

i)

i en højde på højst 1 000 m (eller ækvivalent atmosfærisk tryk på 90 kPa)

ii)

ved en omgivende temperatur inden for intervallet 283-303 K (10-30 °C)

iii)

kølervæsketemperatur inden for intervallet 343-368 K (70-95 °C).

5.1.3.   Specielle krav til elektronisk emissionsbegrænsende udstyr

5.1.3.1.   Dokumentationskrav

Fabrikanten skal levere en dokumentationspakke, der giver adgang til udstyrets grundlæggende design og de metoder, med hvilke output-variablerne kontrolleres, hvad enten denne kontrol er direkte eller indirekte.

Dokumentationen skal foreligge i to dele:

a)

Den formelle dokumentationspakke, der skal indleveres til den tekniske tjeneste samtidig med indgivelse af ansøgningen om godkendelse, skal indeholde en komplet beskrivelse af udstyret. Denne dokumentation kan være kortfattet, forudsat at der fremlægges bevis for, at enhver form for output tilladt af en matrix inden for de individuelle inputenheders område er identificeret. Disse oplysninger skal indgå som bilag til den i bilagets punkt 3 krævede dokumentation.

b)

Yderligere materiale, der viser de parametre, som ændres af en eventuel hjælpekontrolanordning, samt beskriver grænseforholdene, under hvilke hjælpekontrolanordningen aktiveres. De yderligere oplysninger skal omfatte en beskrivelse af brændstofkontrolsystemets logik, indstillingsstrategier og omkoblingspunkter for alle driftsformer.

Det yderligere materiale skal også indeholde en begrundelse for brugen af enhver form for hjælpekontrolanordning samt indeholde yderligere materiale og prøvningsdata, der påviser virkningen på udstødningen af enhver form for hjælpekontrolanordning, der installeres på motoren eller i køretøjet.

Dette yderligere materiale behandles strengt fortroligt og skal opbevares af fabrikanten, men skal være tilgængeligt i forbindelse med typegodkendelsen eller på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af typegodkendelsens gyldighedsperiode.

For at kontrollere, om en strategi eller foranstaltning skal betragtes som en manipulationsanordning eller en irrationel emissionsbegrænsningsstrategi i henhold til definitionerne i punkt 2.28 og 2.30, kan typegodkendelsesmyndigheden og/eller den tekniske tjeneste anmode om en yderligere NOx-prøve inden for rammerne af ETC-testen, som kan udføres i sammenhæng med enten godkendelsesprøvningen eller overensstemmelsesprøvningen.

5.1.4.1.   Alternativt til kravene i tillæg 4 til bilag 4 til dette regulativ, kan NOx-emissionerne under ETC-testen indsamles med anvendelse af ufortyndet udstødningsgas, og de tekniske krav i ISO FDIS 16 183 af 15. september 2001 skal følges.

5.1.4.2.   For at kontrollere, om en strategi eller foranstaltning skal betragtes som en manipulationsanordning eller en irrationel emissionsbegrænsningsstrategi i henhold til definitionerne i punkt 2.28 og 2.30, bør en yderligere margin på 10 % i forhold til den fastsatte NOx-grænseværdi accepteres.

For godkendelse til række A i tabellerne i punkt 5.2.1 bestemmes emissionerne på grundlag af ESC- og ELR-tests for konventionelle dieselmotorer, herunder motorer udstyret med elektronisk brændstofindsprøjtning, udstødningsgasrecirkulation og/eller oxidationskatalysator. Dieselmotorer med avancerede systemer til efterbehandling af udstødningsgassen, herunder denox-katalysatorer og/eller partikelfilter, skal desuden underkastes ETC-test.

For godkendelsesprøvning til enten række B1 eller B2 eller række C i tabellerne i punkt 5.2.1 bestemmes emissionerne ved ESC-, ELR- og ETC-testene.

For gasmotorer bestemmes emissionen af forurenende gasser i ETC-testen.

Prøvningsmetoder for ESC- og ELR-test er beskrevet i bilag 4, tillæg 1, medens prøvningsmetode for ETC-test er beskrevet i bilag 4, tillæg 2 og 3.

Emissionerne af forurenende gasser og partikler fra den motor, der indleveres til prøvning, måles ved de metoder, der er beskrevet i bilag 4. I bilag 4, tillæg 4, beskrives de anbefalede analysesystemer for forurenende gasser og partikler og de anbefalede partikelprøvetagningssystemer. Andre systemer eller analysatorer kan godkendes af den tekniske tjeneste, hvis det konstateres, at de giver ækvivalente resultater. For et enkelt laboratorium defineres ækvivalens ved, at testresultaterne ligger inden for ± 5 % af testresultater opnået med et af de her i beskrevne referencesystemer. Til partikelemissioner anerkendes kun fuldstrømsfortyndingssystemet som referencesystem. Med henblik på indførelse af et nyt system i regulativet baseres vurderingen af dets ækvivalens på beregninger af repeterbarhed og reproducerbarhed ved forsøg, der omfatter flere laboratorier, som beskrevet i ISO 5725.

5.2.1.   Grænseværdier

Den specifikke masse af carbonmonoxid, af de samlede carbonhydrider, af nitrogenoxider og af partikler som bestemt ved ESC-testen samt af udstødningens røgtæthed som bestemt ved ELR-testen må ikke overstige værdierne i tabel I.

For dieselmotorer, der supplerende afprøves med en ETC-test, og især for gasmotorer, må de specifikke masser af carbonmonoxid, carbonhydrider bortset fra methan, methan (hvis relevant), nitrogenoxider og partikler (hvis relevant) ikke overstige grænseværdierne i tabel 2.

Tabel 1

Grænseværdier - ESC- og ELR-tester

Række

Carbonmonoxid (CO) g/kWh

Carbonhydrider (HC) g/kWh

Nitrogenoxid (NOx) g/kWh

Partikler (PT) g/kWh

Røgtæthed

m–1

A (2000)

2,1

0,66

5,0

0,10

0,13 (4)

0,8

B 1 (2005)

1,5

0,46

3,5

0,02

0,5

B 2 (2008)

1,5

0,46

2,0

0,02

0,5

C (EEV)

1,5

0,25

2,0

0,02

0,15


Tabel 2

Grænseværdier – ETC-tester (6)

Række

Carbonmonoxid (CO) g/kWh

Andre carbonhydrider end methan (NMHC) g/kWh

Methan (CH4) (7)g/kWh

Nitrogenoxid (NOx) g/kWh

Partikler (PT) (8) g/kWh

A (2000)

5,45

0,78

1,6

5,0

0,16

0,21 (5)

B 1 (2005)

4,0

0,55

1,1

3,5

0,03

B 2 (2008)

4,0

0,55

1,1

2,0

0,03

C (EEV)

3,0

0,40

0,65

2,0

0,02

5.2.2.   Måling af carbonhydrider for diesel- og gasdrevne motorer

5.2.2.1.   En fabrikant kan vælge at måle massen af carbonhydrider i ETC-testen i stedet for at måle massen af carbonhydrider bortset fra methan. I så tilfælde er grænsen for massen af carbonhydrider den samme som vist i tabel 2 for massen af carbonhydrider bortset fra methan.

5.2.3.   Særlige krav til dieselmotorer

5.2.3.1.   Den specifikke masse af nitrogenoxider, målt på tilfældige kontrolpunkter i kontrolområdet af ESC-testen, må højst være 10 % over værdierne beregnet ved interpolation mellem de tilstødende testforløb (reference bilag 4, tillæg 1, punkt 4.6.2 og 4.6.3).

5.2.3.2.   Røgtætheden ved den tilfældige testhastighed i ELR-prøven må højst være 20 % over højeste værdier ved de to tilstødende testhastigheder, dog højst 5 % over grænseværdien.

6.   MONTERING PÅ KØRETØJET

Motorens montering på køretøjet skal med hensyn til godkendelse af motoren opfylde følgende specifikationer:

6.1.1.   Motorens indsugningsvakuum må ikke overstige det, der er angivet for den godkendte motor i bilag 2A.

6.1.2.   Udstødningsmodtrykket må ikke overstige det tryk, der i bilag 2A er specificeret for den godkendte motor

6.1.3.   Den effekt, der optages af hjælpeudstyr til drift af motoren, må ikke være større end den, der er foreskrevet for den typegodkendte motor i bilag 2A.

7.   MOTORFAMILIE

7.1.   Parametre, der er bestemmende for motorfamilien

Motorfamilien, således som den er bestemt af motorens fabrikant, kan defineres ved de grundlæggende specifikationer, der skal være fælles for motorerne i familien. I visse tilfælde kan der være interaktion mellem parametrene. Disse virkninger må ligeledes tages i betragtning, således at det sikres, at kun motorer med tilsvarende egenskaber med hensyn til emissioner fra udstødningen indgår i samme motorfamilie.

For at motorerne kan betragtes som tilhørende samme motorfamilie skal de have følgende grundlæggende parametre til fælles:

7.1.1.   Forbrændingscyklus:

totakts

firtakts

7.1.2.   Kølemiddel:

luft

vand

olie

7.1.3.   For gasmotorer og motorer med efterbehandling:

Antal cylindre

(andre dieselmotorer med færre cylindre end stammotoren kan anses for hørende til samme motorfamilie, forudsat at brændstofsystemet doserer brændstofmængden til hver enkelt cylinder).

7.1.4.   De enkelte cylindres slagvolumen:

den samlede afvigelse mellem motorerne må ikke være over 15 %.

7.1.5.   Luftindtagstype:

naturlig

trykladet

trykladet med ladeluftkøler

7.1.6.   Forbrændingskammerets type/konstruktion:

forkammer

hvirvelstrømskammer

åbent kammer

7.1.7.   Ventiler og porte - arrangement, størrelse og antal:

topstykke

cylindervæg

krumtaphus

7.1.8.   Brændstofindsprøjtningssystem (dieselmotorer):

pumpe-ledning-indsprøjtningsdyse

fødepumpe

fordelerpumpe

enkeltelement

enkeltindsprøjtningsdyse

7.1.9.   Brændstofsystem (gasmotorer):

blandeenhed

gasinduktion/tilførsel (singlepoint, multipoint)

væsketilførsel (singlepoint, multipoint)

7.1.10.   Tændingssystem (gasmotorer).

7.1.11.   Forskellige systemer:

udstødningsrecirkulation

vandindsprøjtning/-emulsion

luftindblæsning

ladeluftkølesystem

7.1.12.   Efterbehandling af udstødningsgassen:

3-vejskatalysator

oxidationskatalysator

reduktionskatalysator

termisk reaktor

partikelfilter

7.2.   Valg af stammotor

7.2.1.   Dieselmotorer

Stammotoren til motorfamilien vælges primært efter kriteriet højeste brændstofforbrug pr. takt ved den angivne hastighed, som svarer til største drejningsmoment. Såfremt dette primære kriterium opfyldes af to eller flere motorer, skal stammotoren vælges efter det sekundære kriterium, nemlig højeste brændstofforbrug pr. takt ved mærkehastigheden. Under visse omstændigheder kan de godkendende myndigheder afgøre, at den værst tænkelige emission i motorfamilien bedst kan karakteriseres ved, at endnu en motor afprøves. De godkendende myndigheder kan således udvælge endnu en motor til afprøvning, baseret på egenskaber, der tilsiger, at denne kan tænkes at have det højeste forureningsniveau blandt motorerne i den pågældende familie.

Såfremt nogle motorer i motorfamilien har egenskaber, der kan tænkes at påvirke emissionen af forurenende stoffer, skal disse egenskaber ligeledes fastlægges og tages i betragtning ved valg af stammotor.

7.2.2.   Gasmotorer

Stammotoren til familien skal vælges med største slagvolumen som det primære kriterium. Er to eller flere motorer fælles om at opfylde dette primære kriterium, skal stammotoren vælges efter følgende sekundære kriterier i nævnte rækkefølge:

højeste brændstofforbrug pr. takt ved den hastighed, som svarer til den angivne mærkeeffekt

tidligste tændingsindstilling

laveste recirkulationsforhold for udstødningen

ingen luftpumpe eller laveste faktiske luftpumpeydelse.

Under visse omstændigheder kan de godkendende myndigheder afgøre, at den værst tænkelige emission i motorfamilien bedst kan karakteriseres ved, at endnu en motor afprøves. De godkendende myndigheder kan således udvælge endnu en motor til afprøvning, baseret på egenskaber, der tilsiger, at denne kan tænkes at have det højeste forureningsniveau blandt motorerne i den pågældende familie.

8.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev. 2) med følgende krav:

8.1.   Motorer og køretøjer, der er forsynet med et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal være konstrueret i overensstemmelse med beskrivelsen i godkendelsesattesten og dennes bilag for den godkendte type.

8.2.   Normalt kontrolleres produktionens overensstemmelse med hensyn til begrænsning af emissioner på grundlag af de beskrivelser, der afgives ved hjælp af oplysningsskemaet og dets bilag.

Hvis der skal foretages måling af emissionen af forurenende stoffer, og motorens godkendelse har været genstand for en eller flere udvidelser, skal prøvningen ske på de(n) motor(er), som er beskrevet i informationspakken svarende til den pågældende udvidelse.

Overensstemmelse af en motor, som underkastes forureningsprøvning:

Efter at motoren er overgivet til myndighederne, må fabrikanten ikke foretage nogen justering af de udvalgte motorer.

8.3.1.1.   Tre motorer stikprøveudtages af serien. Motorer, der kun underkastes ESC- og ELR-test eller ETC-test med henblik på godkendelse til række A i tabellerne i punkt 5.2.1, er underlagt de pågældende prøvninger til undersøgelse af produktionens overensstemmelse. Med myndighedens godkendelse er alle andre motorer, der er typegodkendt til række A, B1, B2 eller C i tabellerne i punkt 5.2.1, underlagt prøvning i enten ESC- og ELR-serierne eller i ETC-serien med henblik på undersøgelse af produktionens overensstemmelse. Grænseværdierne anføres i regulativets punkt 5.2.1.

8.3.1.2.   Prøvningerne udføres i overensstemmelse med tillæg 1 til dette regulativ, når den ansvarlige myndighed er tilfreds med den af fabrikanten oplyste standardafvigelse i produktionen.

Prøvningerne udføres i overensstemmelse med tillæg 2 til dette regulativ, når den ansvarlige myndighed ikke er tilfreds med den af fabrikanten oplyste standardafvigelse i produktionen.

På fabrikantens begæring kan prøvningerne udføres i henhold til tillæg 3 til dette regulativ.

8.3.1.3.   På grundlag af prøvning af motoren ved stikprøvetagning anses produktionen af en serie at være overensstemmende, når der er nået afgørelsen godkendt for alle de forurenende stoffer, og for uoverensstemmende, når der er nået afgørelsen forkastet for ét forurenende stof, i henhold til de prøvningskriterier, der finder anvendelse i det pågældende tillæg.

Når afgørelsen godkendt er nået for ét forurenende stof, må denne afgørelse ikke ændres ved nogen supplerende prøvning, som udføres med henblik på en afgørelse for de øvrige forurenende stoffers vedkommende.

Hvis der ikke nås afgørelsen godkendt for samtlige forurenende stoffer, og der ikke foreligger nogen afgørelse om uoverensstemmelse for ét forurenende stof, foretages prøvning af endnu en motor (jf. fig. 2).

Nås ingen afgørelse, kan fabrikanten til hver en tid beslutte at standse afprøvningen. I så tilfælde registreres dette som en afgørelse om uoverensstemmelse.

Prøvningerne udføres på nyproducerede motorer. Gasdrevne motorer tilkøres efter proceduren foreskrevet i punkt 3 i tillæg 2 til bilag 4.

8.3.2.1.   På fabrikantens begæring kan prøvningerne dog udføres på diesel- eller gasmotorer, som er tilkørt længere end angivet i punkt 8.4.2.2, dog højst 100 timer. I dette tilfælde foretages tilkørslen af fabrikanten, som forpligter sig til ikke at foretage nogen justering af disse motorer.

8.3.2.2.   Når fabrikanten anmoder om at foretage tilkørsel i overensstemmelse med punkt 8.4.2.2.1, kan dette ske på:

alle de motorer, som afprøves,

eller

den først afprøvede motor, idet der bestemmes en forskydningskoefficient på følgende måde:

de forurenende emissioner måles ved nul og ved »x« timer på den først afprøvede motor

forskydningskoefficienten for emissionen i tidsrummet mellem nul og »x« timer beregnes for hvert forurenende stof:

Formula

Koefficienten kan være mindre end én.

De efterfølgende testmotorer underkastes ikke tilkørselsproceduren, men deres emissioner ved nul timer vil blive ændret med forskydningskoefficienten.

I dette tilfælde skal følgende værdier anvendes:

værdierne ved »x« timer for den første motor,

værdierne ved nul timer, ganget med forskydningskoefficienten, for de øvrige motorer.

8.3.2.3   For diesel- og LPG-drevne motorer kan alle disse prøvninger udføres med brændstof af handelskvalitet. På fabrikantens begæring kan dog anvendes de i bilag 5-7 beskrevne referencebrændstoffer. Dette indebærer prøvninger som beskrevet i punkt 4 i dette tillæg med mindst to af referencebrændstofferne for hver gasmotor.

8.3.2.4.   For naturgasdrevne motorer kan alle disse prøvinger foretages med brændstof af handelskvalitet på følgende måde:

i)

for H-mærkede motorer med brændstof inden for H-området (0,89 ≤ Sλ ≤ 1,00)

ii)

for L-mærkede motorer med brændstof inden for L-området (1,00 ≤ Sλ ≤ 1,19)

iii)

for HL-mærkede motorer med brændstof inden for hele λ-forskydningsfaktorens område (0,89 ≤ Sλ ≤ 1,19).

På fabrikantens begæring kan dog anvendes de i bilag 6 beskrevne referencebrændstoffer. Dette indebærer prøvninger som beskrevet i punkt 4 i dette regulativ.

8.3.2.5.   Ved eventuel tvist som følge af manglende overensstemmelse af gasdrevne motorer ved brug af brændstof af handelskvalitet skal prøvning udføres med et referencebrændstof, som stammotoren er blevet testet på, eller med det eventuelle supplerende brændstof 3, som er omhandlet i punkt 4.1.3.1 og 4.2.1.1, og som stammotoren kan have været afprøvet på. Resultatet skal derefter omregnes ved hjælp af de pågældende faktorer »r«, »ra« eller »rb« som beskrevet i punkt 4.1.3.2, 4.1.5.1 og 4.2.1.2. Hvis r, ra eller rb er mindre end én, skal der ikke foretages nogen korrektion. De målte resultater og de beregnede resultater skal godtgøre, at motoren opfylder grænseværdierne med alle de pågældende brændstoffer (brændstof 1 og 2, og, i givet fald, brændstof 3 for naturgasdrevne motorer, og brændstof A og B for LPG-drevne motorer.

8.3.2.6.   Test for produktionens overensstemmelse af en gasdrevet motor, som er udformet med henblik på at køre på ét brændstof af bestemt sammensætning, skal foretages på det brændstof, som motoren er kalibreret for.

Image

9.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1.   Godkendelser, som er meddelt for en motor eller en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1 ikke er overholdt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i punkt 8.3 foreskrevne kontrol.

9.2.   Hvis en part i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, inddrager en tidligere meddelt godkendelse, underretter denne straks de andre aftaleparter, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 2A eller 2B til dette regulativ.

10.   ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN TYPE

Enhver ændring af den godkendte type skal meddeles den administrative myndighed, der har godkendt typen. Den pågældende myndighed kan da enten:

10.1.1.   skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at den ændrede type stadig opfylder forskrifterne, eller

10.1.2.   kræve en supplerende prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelsen af prøvningen.

10.2.   De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, underrettes om bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, ved den i punkt 4.5 foreskrevne procedure.

10.3.   Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af et oplysningsskema svarende til modellen i bilag 2A eller 2B til dette regulativ.

11.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændigt indstiller produktionen af en type, som er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ herom ved hjælp af et oplysningsskema svarende til modellen i bilag 2A eller 2B til dette regulativ.

12.   OVERGANGSBESTEMMELSER

12.1.   Generelt

12.1.1.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 04 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender regulativet, nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

12.1.2.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 04 udsteder de kontraherende parter, der anvender regulativet, alene ECE-godkendelser af motorer, der opfylder kravene i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

Motoren skal underkastes de relevante prøver beskrevet i punkt 5.2 i dette regulativ og skal i overensstemmelse med punkt 12.2.1, 12.2.2 og 12.2.3 overholde de relevante emissionsgrænseværdier specificeret i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

12.2.   Nye godkendelser

12.2.1.   Med forbehold af bestemmelserne i punkt 12.4.1 udsteder de kontraherende parter, der anvender regulativet, fra ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04 alene ECE-godkendelser af motorer, der er i overensstemmelse med de relevante emissionsgrænseværdier i række A, B1, B2 eller C i tabellerne i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

12.2.2.   Med forbehold af bestemmelserne i punkt 12.4.1 udsteder de kontraherende parter, der anvender regulativet, fra den 1. oktober 2005 alene ECE-godkendelser af motorer, der er i overensstemmelse med de relevante emissionsgrænseværdier i række B1, B2 eller C i tabellerne i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

12.2.3.   Med forbehold af bestemmelserne i punkt 12.4.1 udsteder de kontraherende parter, der anvender regulativet, fra den 1. oktober 2008 alene ECE-godkendelser af motorer, der er i overensstemmelse med de relevante emissionsgrænseværdier i række B2 eller C i tabellerne i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

12.3.   Udløb af gyldigheden for gamle godkendelser

12.3.1.   Med undtagelse af bestemmelserne i punkt 12.3.2 og 12.3.3 er godkendelser udstedt i henhold til dette regulativ som ændret ved 03-ændringsserien ugyldige fra den officielle ikrafttrædelsesdato for 04-ændringsserien, medmindre den kontraherende part, der har meddelt godkendelsen, underretter de andre kontraherende parter, der anvender dette regulativ, om, at den godkendte motortype i overensstemmelse med punkt 12.2.1 opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved 04-ændringsserien.

12.3.2.   Udvidelse af godkendelse

12.3.2.1.   Punkt 12.3.2.2 og 12.3.2.3 anvendes kun på nye kompressionstændingsmotorer og køretøjer med motorer med kompressionstænding, for hvilke der tidligere er udstedt godkendelse i henhold til kravene i række A i tabellerne i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

12.3.2.2.   Alternativt til kravene i punkt 5.1.3 og 5.1.4 kan fabrikanten forelægge typegodkendelsesmyndigheden resultaterne af NOx-prøven inden for rammerne af ETC-testen for at vise, at motoren har samme egenskaber som den stammotor, der er beskrevet i bilag I, og under hensyntagen til kravene i punkt 5.1.4.1 og 5.1.4.2. Fabrikanten forelægger også en skriftlig erklæring om, at motoren ikke anvender nogen manipulationsanordning eller en irrationel emissionsbegrænsningsstrategi som defineret i punkt 2 i dette bilag.

12.3.2.3.   Fabrikanten forelægger også en skriftlig erklæring om, at resultaterne af NOx-prøven og erklæringen for stammotoren som nævnt i punkt 5.1.4 gælder for alle motortyper inden for den motorfamilie, der er beskrevet i bilag 1.

12.3.3.   Gasmotorer

Fra den 1. oktober 2003 bliver godkendelser udstedt i henhold til dette regulativ som ændret ved 03-ændringsserien ugyldige, medmindre den kontraherende part, der meddelte godkendelserne, underretter de andre kontraherende parter, der anvender dette regulativ, om, at den godkendte motortype i overensstemmelse med punkt 12.2.1 opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved 04-ændringsserien.

12.3.4.   Fra den 1. oktober 2006 bliver godkendelser udstedt i henhold til dette regulativ som ændret ved 04-ændringsserien ugyldige, medmindre den kontraherende part, der meddelte godkendelserne, underretter de andre kontraherende parter, der anvender dette regulativ, om, at den godkendte motortype i overensstemmelse med punkt 12.2.2 opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved 04-ændringsserien.

12.3.5.   Fra den 1. oktober 2009 bliver godkendelser udstedt i henhold til dette regulativ som ændret ved 04-ændringsserien ugyldige, medmindre den kontraherende part, der meddelte godkendelserne, underretter de andre kontraherende parter, der anvender dette regulativ, om, at den godkendte motortype i overensstemmelse med punkt 12.2.3 opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved 04-ændringsserien.

12.4.   Reservedele til køretøjer i brug

12.4.1.   De kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kan fortsat udstede godkendelser for motorer, der er i overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ som ændret ved enhver af de tidligere ændringsserier, eller indtil et hvilket som helst niveau af regulativet som ændret ved 04-ændringsserien, forudsat at disse motorer er beregnet som reservedele til køretøjer i brug, og at den pågældende tidligere standard var gyldig på tidspunktet for køretøjets ibrugtagning.

13.   NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

Tillæg 1

FREMGANGSMÅDE VED KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE NÅR STANDARDAFVIGELSEN ER TILFREDSSTILLENDE

1.   I dette tillæg beskrives den fremgangsmåde, der skal anvendes til kontrol af produktionens overensstemmelse hvad angår emission af forurenende stoffer, når standardafvigelsen i fabrikantens produktion er tilfredsstillende.

2.   Med en mindste stikprøvestørrelse på tre motorer indstilles prøvetagningsproceduren således, at sandsynligheden for, at en produktionsbatch holder prøven, når 40 % af motorerne er defekte, er 0,95 (producentens risiko = 5 %), medens sandsynligheden for, at en batch bliver godkendt med 65 % af motorerne defekte, er 0,10 (forbrugerens risiko = 10 %).

3.   Følgende fremgangsmåde anvendes for hvert af de forurenende stoffer angivet i punkt 5.2.1 i regulativet (jf. figur 2):

Idet:

L

=

den naturlige logaritme til grænseværdien for det forurenende stof

xi

=

den naturlige logaritme til måleværdien for den i'te motor i stikprøven

s

=

et estimat for produktionens standardafvigelse (efter uddragelse af den naturlige logaritme til måleværdierne)

n

=

det aktuelle stikprøveantal.

4.   For hver stikprøve beregnes summen af standardafvigelserne fra grænseværdien ved hjælp af følgende formel:

Formula

5.   Hvorefter:

er det statistiske testresultat større end godkendelsesgrænsen for den pågældende stikprøvestørrelse angivet i tabel 3, er resultatet for det pågældende forurenende stof godkendt;

hvis det statistiske testresultat er mindre end forkastelsesgrænsen for den pågældende stikprøvestørrelse angivet i tabel 3, er resultatet for det pågældende forurenende stof forkastet

ellers afprøves én yderligere motor i henhold til punkt 8.3.1. i regulativet, og beregningen foretages for den derved med én forøgede stikprøvestørrelse.

Tabel 3:

Godkendelses- og forkastelsesgrænse for stikprøveplanen i tillæg 1

Mindste stikprøvestørrelse: 3

Kumuleret antal motorer afprøvet (stikprøvestørrelse)

GodkendelsesgrænseAn

ForkastelsesgrænseBn

3

3,327

–4,724

4

3,261

–4,790

5

3,195

–4,856

6

3,129

–4,922

7

3,063

–4,988

8

2,997

–5,054

9

2,931

–5,120

10

2,865

–5,185

11

2,799

–5,251

12

2,733

–5,317

13

2,667

–5,383

14

2,601

–5,449

15

2,535

–5,515

16

2,469

–5,581

17

2,403

–5,647

18

2,337

–5,713

19

2,271

–5,779

20

2,205

–5,845

21

2,139

–5,911

22

2,073

–5,977

23

2,007

–6,043

24

1,941

–6,109

25

1,875

–6,175

26

1,809

–6,241

27

1,743

–6,307

28

1,677

–6,373

29

1,611

–6,439

30

1,545

–6,505

31

1,479

–6,571

32

–2,112

–2,112

Tillæg 2

FREMGANGSMÅDE VED KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE NÅR STANDARDAFVIGELSEN ER UTILFREDSSTILLENDE ELLER IKKE FORELIGGER

1.   I dette tillæg beskrives den fremgangsmåde, der skal anvendes til kontrol af produktionens overensstemmelse hvad angår emission af forurenende stoffer, når standardafvigelsen af fabrikantens produktion enten ikke er tilfredsstillende eller ikke foreligger.

2.   Med en mindste stikprøvestørrelse på tre motorer indstilles prøvetagningsproceduren således, at sandsynligheden for, at en produktionsbatch holder prøven, når 40 % af motorerne er defekte, er 0,95 (producentens risiko = 5 %), medens sandsynligheden for, at en batch bliver godkendt med 65 % af motorerne defekte, er 0,10 (forbrugerens risiko = 10 %).

3.   Værdierne af de forurenende stoffer angivet i punkt 5.2.1 i regulativet regnes for at være logaritmisk normalfordelte og skal transformeres ved uddragelse af den naturlige logaritme til værdierne.

Lad m0 og m være henholdsvis mindste og største stikprøvestørrelse (m0 = 3 og m = 32) og lad n være det aktuelle stikprøveantal.

4.   Idet den naturlige logaritme til værdierne målt i serien er x1, x2, …, xi og L er den naturlige logaritme til grænseværdien for det forurenende stof, defineres

og

di = xi – L

Formula

Formula

5.   Tabel 4 angiver værdierne af tallene svarende til afgørelsen godkendt (An) og forkastet (Bn) og de tilhørende aktuelle stikprøveantal. Det statistiske resultat er forholdet Formula, som benyttes til afgørelse af, om serien er godkendt eller ikke, på følgende måde:

For m0 ≤ n ≤ m:

serien godkendt, hvis Formula

serien forkastet, hvis Formula

foretag endnu en måling, hvis Formula

6.   Noter:

Følgende rekursionsformel er nyttig til beregning af på hinanden følgende værdier af det statistiske restresultat:

Formula

Formula

Formula

Tabel 4:

Godkendelses- og forkastelsesgrænse for stikprøveplanen i tillæg 2

Mindste stikprøvestørrelse: 3

Kumuleret antal motorer afprøvet (stikprøvestørrelse)

Godkendelsesgrænse An

Forkastelsesgrænse Bn

3

–0,80381

16,64743

4

–0,76339

7,68627

5

–0,72982

4,67136

6

–0,69962

3,25573

7

–0,67129

2,45431

8

–0,64406

1,94369

9

–0,61750

1,59105

10

–0,59135

1,33295

11

–0,56542

1,13566

12

–0,53960

0,97970

13

–0,51379

0,85307

14

–0,48791

0,74801

15

–0,46191

0,65928

16

–0,43573

0,58321

17

–0,40933

0,51718

18

–0,38266

0,45922

19

–0,35570

0,40788

20

–0,32840

0,36203

21

–0,30072

0,32078

22

–0,27263

0,28343

23

–0,24410

0,24943

24

–0,21509

0,21831

25

–0,18557

0,18970

26

–0,15550

0,16328

27

–0,12483

0,13880

28

–0,09354

0,11603

29

–0,06159

0,09480

30

–0,02892

0,07493

31

–0,00449

0,05629

32

0,03876

0,03876

Tillæg 3

FREMGANGSMÅDE VED KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE PÅ FABRIKANTENS BEGÆRING

1.   I dette tillæg beskrives fremgangsmåden, når produktionens overensstemmelse på fabrikantens begæring kontrolleres hvad angår emission af forurenende stoffer.

2.   Med en mindste stikprøvestørrelse på tre motorer indstilles prøvetagningsproceduren således, at sandsynligheden for, at en produktionsbatch holder prøven, når 30 % af motorerne er defekte, er 0,90 (producentens risiko = 10 %), medens sandsynligheden for, at en batch bliver godkendt med 65 % af motorerne defekte, er 0,10 (forbrugerens risiko = 10 %).

3.   Følgende fremgangsmåde anvendes for hvert af de forurenende stoffer angivet i punkt 5.2.1 i regulativet (jf. figur 2):

Idet:

L

=

grænseværdien for det forurenende stof

xi

=

måleværdien for den i'te motor i stikprøven

n

=

det aktuelle stikprøveantal.

4.   For den pågældende stikprøve beregnes det statistiske testresultat, der kvantificerer antallet af ikke-overensstemmende motorer, dvs. xi ≥ L.

5.   Hvorefter:

hvis det statistiske resultat er mindre end eller lig med godkendelsesgrænsen for den pågældende stikprøvestørrelse i tabel 5, nås afgørelsen godkendt for det pågældende forurenende stof;

hvis det statistiske resultat er større end eller lig med forkastelsesgrænsen for den pågældende stikprøvestørrelse angivet i tabel 5, nås afgørelsen forkastet for det pågældende stof;

ellers afprøves én yderligere motor i henhold til punkt 8.4.2.1 i regulativet, og beregningen foretages for den derved med én forøgede stikprøvestørrelse.

I tabel 5 beregnes godkendelsesgrænse og forkastelsesgrænse efter ISO 8422/1991.

Tabel 5:

Godkendelses- og forkastelsesgrænse for stikprøveplanen i tillæg 3

Mindste stikprøvestørrelse: 3

Kumuleret antal motorer afprøvet (stikprøvestørrelse)

Godkendelsesgrænse

Forkastelsesgrænse

3

-

3

4

0

4

5

0

4

6

1

5

7

1

5

8

2

6

9

2

6

10

3

7

11

3

7

12

4

8

13

4

8

14

5

9

15

5

9

16

6

10

17

6

10

18

7

11

19

8

9

BILAG 1

HOVEDSPECIFIKATIONER FOR (STAM)MOTOREN OG OPLYSNINGER OM PRØVNINGENS UDFØRELSE (9)

1.   BESKRIVELSE AF MOTOREN

1.1.   Fabrikant: …

1.2.   Fabrikantens motorkode: …

1.3.   Arbejdsgang: firtakts/totakts (10)

Antal og arrangement af cylindre: …

1.4.1.   Boring: … mm

1.4.2.   Slaglængde: … mm

1.4.3.   Tændingsrækkefølge: …

1.5.   Motorens slagvolumen: … cm3

1.6.   Volumetrisk kompressionsforhold (11): …

1.7.   Tegning(er) af forbrændingskammer og stempeltop: …

1.8.   Mindste tværsnitsareal af indsugnings- og udstødningsporte: … cm2

1.9.   Tomgangshastighed: … min–1

1.10.   Maksimalt nettodrejningsmoment: … kW ved … min–1

1.11.   Maksimal tilladt motorhastighed: … min–1

1.12.   Maksimalt nettodrejningsmoment: … Nm ved … min–1

1.13.   Forbrændingssystem: kompressionstænding/styret tænding (10)

1.14.   Brændstof: Diesel/LPG/NG-H/NG-L/NG-HL/Ethanol (9)

Kølesystem

Væskekøling

1.15.1.1.   Væskens art: …

1.15.1.2.   Cirkulationspumpe(r): ja/nej (10)

1.15.1.3.   Specifikationer eller fabrikat(er) og type(r) (i givet fald): …

1.15.1.4.   Udvekslingsforhold af drev (i givet fald): …

Luft

1.15.2.1.   Blæser: ja/nej (10)

1.15.2.2.   Specifikationer eller fabrikat(er) og type(r) (i givet fald): …

1.15.2.3.   Udvekslingsforhold af drev (i givet fald): …

Tilladt temperatur ifølge fabrikanten

1.16.1.   Væskekøling: maksimal temperatur ved fraløb: … K

1.16.2.   Luftkøling: … Referencepunkt: …

Største temperatur ved referencepunkt: … K

1.16.3   Maksimal lufttemperatur ved afgang fra ladeluftkøler (hvis relevant): … K

1.16.4.   Maksimal temperatur af udstødningen ved det punkt af udstødningsrøret, som støder op til de(n) yderste flange(r) af udstødningsmanifold(er)

eller turbolader(e): … K

1.16.5.   Brændstoftemperatur: min. … K, maks. … K

for dieselmotorer ved indsprøjtningspumpens indgang, for gasmotorer ved trykregulatorens sluttrin.

1.16.6.   Brændstofttryk: min. … kPa, maks. … kPa

kun for naturgasdrevne motorer, ved trykregulatorens sluttrin.

1.16.7.   Temperatur af smøremiddel: min. … K, maks. … K

Tryklader: ja/nej (10)

1.17.1.   Fabrikat: …

1.17.2.   Type: …

1.17.3.   Beskrivelse af systemet

(f.eks. maksimalt ladetryk, ladetrykventil, hvis relevant): …

1.17.4.   Ladeluftkøler: ja/nej (10)

1.18.   Luftindtagssystem

Største tilladte indsugningsundertryk ved motorens mærkehastighed og ved 100 % belastning som angivet i

regulativ nr. 24 og ved de deri angivne driftsbetingelser … kPa

1.19.   Udstødningssystem

Største tilladte udstødningsmodtryk ved motorens mærkehastighed og ved 100 % belastning som angivet i

regulativ nr. 24 og ved de deri angivne driftsbetingelser … kPa

Udstødningssystemets volumen: … dm3

2.   FORANSTALTNINGER MOD LUFTFORURENING

2.1.   Anordning til recirkulation af krumtaphusgasser (beskrivelse og tegninger): …

upplerende forureningsbegrænsende anordninger (hvis sådanne forefindes og ikke er omfattet af en anden rubrik):

Katalysator: ja/nej (10)

2.2.1.1.   Fabrikat(er): …

2.2.1.2.   Type(r): …

2.2.1.3.   Antal katalysatorer og katalysatorelementer: …

2.2.1.4.   Katalysatorens (katalysatorernes) dimensioner, form og volumen: …

2.2.1.5.   Katalytisk virkning: …

2.2.1.6.   Samlet mængde ædelmetaller: …

2.2.1.7.   Relativ koncentration: …

2.2.1.8.   Bærer (struktur og materiale): …

2.2.1.9.   Celletæthed: …

2.2.1.10.   Katalysatorbeholdertype: …

2.2.1.11.   Katalysatorens (katalysatorernes) placering (sted og referenceafstand i udstødningssystemet): …

Lambda-sonde: ja/nej (10)

2.2.2.1.   Fabrikat(er): …

2.2.2.2.   Type: …

2.2.2.3.   Placering: …

Lufttilførsel: ja/nej (10)

2.2.3.1.   Type (pulserende luft, luftpumpe, o. lign.): …

Recirkulation af udstødningsgas: ja/nej (10)

2.2.4.1.   Karakteristika (flowhastighed, mv.): …

Partikelfilter: ja/nej (10)

2.2.5.1.   Partikelfilterets dimensioner, form og kapacitet: …

2.2.5.2.   Partikelfilterets type og konstruktion: …

2.2.5.3.   Placering (referenceafstand i udstødningssystemet): …

2.2.5.4.   Regenereringsmetode eller -system, beskrivelse og/eller tegning: …

Andre systemer: ja/nej (10)

2.2.6.1.   Beskrivelse og funktionsmåde: …

3.   BRÆNDSTOFTILFØRSEL

Dieselmotorer

3.1.1.   Fødepumpe

Tryk (11): … kPa eller karakteristikdiagram (10): …

Indsprøjtningssystem

Pumpe

3.1.2.1.1   Fabrikat(er): …

3.1.2.1.2   Type(r): …

3.1.2.1.3.   Brændstoftilførsel: … mm3  (11) pr. takt ved en motorhastighed på … min–1 ved største indsprøjtningsmængde, eller karakteristikdiagram (10)  (11): …

Anvendt metode: på motor/i prøvebænk (10)

Har motoren ladetrykregulering, angives karakteristisk brændstofmængde og ladetryk afhængigt af motorhastigheden.

Indsprøjtningsforstilling

3.1.2.1.4.1.   Kurve over indsprøjtningsforstilling (11): …

3.1.2.1.4.2.   Statisk indsprøjtningsindstilling (11): …

Indsprøjtningsrør

3.1.2.2.1   Længde: … mm

3.1.2.2.2.   Indvendig diameter: … mm

Tilførselsdyse(r)

3.1.2.3.1.   Fabrikat(er): …

3.1.2.3.2   Type(r): …

3.1.2.3.3.   »Åbningstryk«: … kPa (11)

eller karakteristikdiagram (10)  (11): …

Regulator

3.1.2.4.1.   Fabrikat(er): …

3.1.2.4.2   Type(r): …

3.1.2.4.3.   Afskæringspunkt under fuld belastning: … min–1

3.1.2.4.4   Største hastighed, ubelastet: … min–1

3.1.2.4.5.   Tomgangshastighed: … min–1

Koldstartsystem

3.1.3.1   Fabrikat(er …

3.1.3.2   Type(r): …

3.1.3.3   Beskrivelse: …

Hjælpestartanordning: …

3.1.3.4.1   Fabrikat: …

3.1.3.4.2   Type: …

Gasfyrede motorer (12)

3.2.1   Brændstof: Naturgas/LPG (10)

Trykregulator(er) eller fordamper/trykregulator(er) (11)

3.2.2.1   Fabrikat(er): …

3.2.2.2   Type(r): …

3.2.2.3   Antal trykreduktionstrin: …

3.2.2.4   Tryk i sluttrinnet: min. … kPa, maks. … kPa

3.2.2.5   Antal hovedindstillingspunkter: …

3.2.2.6   Antal tomgangsindstillingspunkter: …

3.2.2.7   Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr.: …

Brændstofsystem: blandeenhed/gastilførsel/væsketilførsel/direkte tilførsel (10)

3.2.3.1   Regulering af blandingen: …

3.2.3.2   Systembeskrivelse og/eller diagram og tegninger: …

3.2.3.3   Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. …

Blandingsenhed

3.2.4.1   Nummer: …

3.2.4.2   Fabrikat(er): …

3.2.4.3   Type(r) …:

3.2.4.4   Placering: …

3.2.4.5   Indstillingsmuligheder: …

3.2.4.6   Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. …

Tilførsel i indsugningsmanifold

3.2.5.1   Tilførsel: single point/multipoint (10)

3.2.5.2   Tilførsel: kontinuert/tidsstyret simultan/Indsprøjtningsindstilling (10)

Tilførselsudstyr

3.2.5.3.1.   Fabrikat(er): …

3.2.5.3.2   Type(r): …

3.2.5.3.3.   Indstillingsmuligheder: …

3.2.5.3.4.   Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. …

Fødepumpe (hvis relevant): …

3.2.5.4.1.   Fabrikat(er): …

3.2.5.4.2   Type(r): …

3.2.5.4.3.   Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. …

Tilførselsdyser: …

3.2.5.5.1.   Fabrikat(er): …

3.2.5.5.2   Type(r): …

3.2.5.5.3.   Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. …

Direkte tilførsel

Tilførselspumpe/trykregulator (10)

3.2.6.1.1.   Fabrikat(er): …

3.2.6.1.2   Type(r): …

3.2.6.1.3.   Indsprøjtningsindstilling: …

3.2.6.1.4.   Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. …

Tilførselsdyse(r)

3.2.6.2.1.   Fabrikat(er): …

3.2.6.2.2   Type(r): …

3.2.6.2.3.   Åbningstryk eller karakteristikdiagram (11): …

3.2.6.2.4.   Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. …

Elektronisk styreenhed

3.2.7.1   Fabrikat(er): …

3.2.7.2   Type(r): …

3.2.7.3   Indstillingsmuligheder: …

NG-brændstofspecifikt udstyr

Variant 1 (kun ved godkendelse af motorer til flere nærmere bestemte brændstofsammensætninger)

3.2.8.1.1.   Brændstoffets sammensætning:

methan (CH4):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

ethan (C2H6):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

propan (C3H8):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

butan (C4H10):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

C5/C5+:

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

ilt (O2):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

inaktive gasser (N2, He etc.):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

Tilførselsdyse(r)

3.2.8.1.2.1   Fabrikat(er):

3.2.8.1.2.2   Type(r):

3.2.8.1.3   Andre (i givet fald)

3.2.8.2   Variant 2 (kun ved godkendelse af flere nærmere bestemte brændstofsammensætninger)

4.   VENTILINDSTILLING

4.1.   Største ventilløft, åbnings- og lukkevinkler angivet i forhold til dødpunkterne, eller tilsvarende data: …

4.2.   Reference- og/eller indstillingsspillerum (10): …

5.   TÆNDINGSSYSTEM (KUN MOTORER MED GNISTTÆNDING)

5.1.   Tændingssystemets type:

fælles tændspole og tændrør/separat tændspole og tændrør/tændspole på tændrør/andet (angives) (10)

Tændingens styreenhed

5.2.1.   Fabrikat(er): …

5.2.2.   Type(r): …

5.3.   Tændingens forstillingskurve/forstillingsdiagram (10)  (11): …

5.4.   Tændingsindstilling (11): … grader før top ved en hastighed på … min–1 og et absolut indsugningsmanifoldtryk på … kPa

Tændrør

5.5.1.   Fabrikat(er): …

5.5.2.   Type(r): …

5.5.3.   Gnistgab: … mm

Tændspole(r)

5.6.1.   Fabrikat(er): …

5.6.2.   Type(r): …

6.   MOTORDREVET UDSTYR

Ved indlevering til prøvning skal motoren være monteret med det hjælpeudstyr, der er nødvendigt for dens funktion (f.eks. ventilator, vandpumpe, mv.) som angivet i regulativ nr. 24 og ved de deri angivne driftsbetingelser.

6.1.   Hjælpeudstyr, som skal være monteret ved prøven

Hvis montering af motorudstyret på prøvebænk ikke er mulig eller hensigtsmæssig, skal den af udstyret optagne effekt bestemmes og trækkes fra den målte motoreffekt i hele det område, der omfattes af prøvecyklussen (-cyklusserne).

6.2.   Hjælpeudstyr, som skal være afmonteret ved prøven

Hjælpeudstyr, som udelukkende er nødvendigt til køretøjets funktion (f.eks. luftkompressor, airconditionanlæg mv.) skal afmonteres ved prøven. Er afmontering af hjælpeudstyret ikke mulig, skal den af udstyret optagne effekt bestemmes og lægges til den målte motoreffekt i hele det område, der omfattes af prøvecyklussen (-cyklusserne).

7.   SUPPLERENDE OPLYSNINGER OM PRØVNINGSBETINGELSERNE

Anvendt smøremiddel

7.1.1.   Fabrikat: …

7.1.2.   Type: …

(Angiv olieprocent i blandingen, hvis brændstoffet iblandes smøremidlet): …

Eventuelt motordrevet udstyr

Den af hjælpeudstyret optagne effekt behøver kun bestemmes:

hvis hjælpeudstyr, som er nødvendigt for motorens funktion, ikke er monteret på motoren,

og/eller

hvis der på motoren er monteret hjælpeudstyr, som ikke er nødvendigt for motorens funktion.

7.2.1.   Liste og angivelse af detaljer til identifikation: …

7.2.2.   Optagen effekt ved forskellige angivne motorhastigheder:

Udstyr

Optagen effekt, i kW, ved forskellige motorhastigheder

Tomgang

Lav hastighed

Høj hastighed

Hastighed A (13)

Hastighed B (13)

Hastighed C (13)

Ref. hastighed (14)

P(a)

Hjælpeudstyr, som er nødvendigt for motorens funktion

(trækkes fra den målte motoreffekt),

jf. punkt 6.1.

 

 

 

 

 

 

 

P(b)

Hjælpeudstyr, som ikke er nødvendigt for motorens funktion

(lægges til den målte motoreffekt),

jf. punkt 6.2.

 

 

 

 

 

 

 

8.   MOTORENS PRÆSTATIONER

8.1.   Motorhastigheder (15)

Lav hastighed (nlo): … min–1

Høj motorhastighed (nhi): … min–1

ved ESC- og ELR-prøvecyklusser

Tomgang: … min–1

Ved hastighed A: … min–1

Ved hastighed B: … min–1

Ved hastighed C: … min–1

ved ETC-prøvecyklus

Referencehastighed: … min–1

8.2.   Motoreffekt (målt i henhold til bestemmelserne i regulativ nr. 24) i kW

 

Motorhastighed

Tomgang

Hastighed A (13)

Hastighed B (13)

Hastighed C (13)

Reference hastighed (14)

P(m)

Effekt, målt i prøvebænk

 

 

 

 

 

P(a)

Effekt optaget af det hjælpeudstyr, som skal være monteret ved prøvningen (punkt 6.1)

hvis monteret

hvis ikke monteret

0

0

0

0

0

P(b)

Effekt optaget af det hjælpeudstyr, som skal være afmonteret ved prøvningen (punkt 6.2)

hvis monteret

hvis ikke monteret

0

0

0

0

0

P(n)

Motoreffekt, netto

= P(m) – P(a) + P(b)

 

 

 

 

 

Dynamometerindstilling (kW)

Indstillingen af dynamometeret til ESC- og ELR-tests og til referencecyklussen i ETC-testen skal baseres på nettoeffekten P(n) omhandlet i punkt 8.2. Det anbefales, at motoren monteres i prøvestanden i nettotilstand. I så fald er P(m) og P(n) identiske. Hvis det er umuligt eller uhensigtsmæssigt at køre motoren ved nettobetingelser, skal dynamometerindstillingen korrigeres til nettotilstand ved hjælp af ovennævnte formel.

8.3.1.   ESC- og ELR-tests

Dynamometerindstillingen beregnes efter formlen i bilag 4, tillæg 1, punkt 1.2.

Belastningsprocent

Motorhastighed

Tomgang

Hastighed A

Hastighed B

Hastighed C

10

 

 

 

25

 

 

 

50

 

 

 

75

 

 

 

100

 

 

 

 

8.3.2.   ETC-test

Finder afprøvning af motoren ikke sted under nettobetingelser, skal korrektionsformlen til omregning af den effekt eller det arbejde under prøvningscyklussen, som er målt i henhold til bilag 4, tillæg 2, punkt 2, til nettoeffekt eller nettoarbejde under cyklussen, forelægges af motorfabrikanten for hele arbejdsområdet i cyklussen, og skal være godkendt af den tekniske tjeneste.

BILAG 1

Tillæg 1

SPECIFIKATIONER FOR MOTORRELATEREDE KØRETØJSDELE

1.   Vakuum i indsugningssystem ved motorens mærkehastighed og

100 % belastning: … kPa

2.   Udstødningsmodtryk ved motorens mærkehastighed og

100 % belastning: … kPa

3.   Udstødningssystemets volumen: … cm3

4.   Effekt, som absorberes af det udstyr, som er nødvendigt for motorens funktion, i henhold til specifikationerne og de angivne driftsomstændigheder i regulativ nr. 24.

Udstyr

Optagen effekt, i kW, ved forskellige motorhastigheder

Tomgang

Lavhastighed hastighed

Højhastighed

Hastighed A (16)

Hastighed B (16)

Hastighed C (16)

Ref. hastighed (17)

P(a)

Hjælpeudstyr, som er nødvendigt for motorens funktion

(trækkes fra den målte motoreffekt),

jf. bilag 1, punkt 6.1.

 

 

 

 

 

 

 

BILAG 1

Tillæg 2

HOVEDSPECIFIKATIONER FOR MOTORFAMILIEN

1.   FÆLLES PARAMETRE

1.1.   Forbrændingscyklus: …

1.2.   Kølemiddel: …

1.3.   Antal cylindre (18)

1.4.   De enkelte cylindres slagvolumen: …

1.5.   Luftindtagstype: …

1.6.   Forbrændingskammerets type/konstruktion: …

1.7.   Ventiler og porte - arrangement, størrelse og antal: …

1.8.   Brændstofsystem: …

1.9.   Tændingssystem (gasmotorer): …

1.10.   Forskellige systemer:

ladeluftkølesystem (18): …

udstødningsrecirkulation (18): …

vandinjektion/-emulsion (18): …

luftindblæsning (18)

1.11.   System til efterbehandling af udstødning (18): …

Bevis på identisk (eller, for stammotoren, laveste) systemkapacitet

pr. takt i henhold til nummer (numre) i diagram: …

2.   FORTEGNELSE OVER MOTORFAMILIEN

Dieselmotorfamiliens betegnelse: …

2.1.1.   Specifikation af motorer i denne familie:

 

 

 

 

 

Stammotor

Motortype

 

 

 

 

 

Cylinderantal

 

 

 

 

 

Mærkehastighed (min–1)

 

 

 

 

 

Brændstoftilførsel pr. slag (mm3)

 

 

 

 

 

Mærkenettoeffekt (kW)

 

 

 

 

 

Hastighed ved maksimalt drejningsmoment (min–1)

 

 

 

 

 

Brændstoftilførsel pr. slag (mm3)

 

 

 

 

 

Største drejningsmoment (Nm)

 

 

 

 

 

Laveste tomgangshastighed (min–1)

 

 

 

 

 

Slagvolumen

(i % af stammotorens)

 

 

 

 

100

Gasmotorfamiliens betegnelse: …

2.2.1.   Specifikation af motorer i denne familie:

 

 

 

 

 

Stammotor

Motortype

 

 

 

 

 

Cylinderantal

 

 

 

 

 

Mærkehastighed (min–1)

 

 

 

 

 

Afgivet brændstofmængde pr. takt (mg)

 

 

 

 

 

Mærkenettoeffekt (kW)

 

 

 

 

 

Hastighed ved maksimalt drejningsmoment (min–1)

 

 

 

 

 

Brændstoftilførsel pr. slag (mm3)

 

 

 

 

 

Største drejningsmoment (Nm)

 

 

 

 

 

Laveste tomgangshastighed (min–1)

 

 

 

 

 

Slagvolumen (i % af stammotorens)

 

 

 

 

100

Tændingsindstilling

 

 

 

 

 

EGR-flow

 

 

 

 

 

Luftpumpe ja/nej

 

 

 

 

 

Faktisk luftpumpestrøm

 

 

 

 

 

BILAG 1

Tillæg 3

VIGTIGSTE SPECIFIKATIONER FOR MOTORTYPEN I DEN PÅGÆLDENDE FAMILIE (19)

1.   BESKRIVELSE AF MOTOREN

1.1.   Fabrikant: …

1.2.   Fabrikantens motorkode: …

1.3.   Arbejdsgang: firtakts/totakts (20)

Antal og arrangement af cylindre: …

1.4.1.   Boring: … mm

1.4.2.   Slaglængde: … mm

1.4.3.   Tændingsrækkefølge: …

1.5.   Motorens slagvolumen: … cm3

1.6.   Volumetrisk kompressionsforhold (21): …

1.7.   Tegning(er) af forbrændingskammer og stempeltop: …

1.8.   Mindste tværsnitsareal af indsugnings- og udstødningsporte: … cm2

1.9.   Tomgangshastighed: … min–1

1.10.   Maksimalt nettodrejningsmoment: … kW ved … min–1

1.11.   Maksimal tilladt motorhastighed: … min–1

1.12.   Maksimalt nettodrejningsmoment: … Nm ved … min–1

1.13.   Forbrændingssystem: kompressionstænding/styret tænding (20)

1.14.   Brændstof: Diesel/LPG/NG-H/NG-L/NG-HL/Ethanol (19)

Kølesystem

Væskekøling

1.15.1.1.   Væskens art: …

1.15.1.2.   Cirkulationspumpe(r): ja/nej (20)

1.15.1.3.   Specifikationer eller fabrikat(er) og type(r) (i givet fald): …

1.15.1.4.   Udvekslingsforhold af drev (i givet fald): …

Luft

1.15.2.1.   Blæser: ja/nej (20)

1.15.2.2.   Specifikationer eller fabrikat(er) og type(r) (i givet fald): …

1.15.2.3.   Udvekslingsforhold af drev (i givet fald): …

Tilladt temperatur ifølge fabrikanten

1.16.1.   Væskekøling: maksimal temperatur ved fraløb: … K

1.16.2.   Luftkøling: Referencepunkt: …

Største temperatur ved referencepunkt: … K

1.16.3.   Maksimal lufttemperatur ved afgang fra ladeluftkøler (i givet fald): … K

1.16.4.   Maksimal udstødningstemperatur i det punkt af udstødningsrøret (-rørene), der støder op de(n) yderste flange(r) af udstødningsmanifold(er) eller turbolader(e): … K

1.16.5.   Brændstoftemperatur: min. … K, maks. … K

for dieselmotorer ved indsprøjtningspumpens indgang, for gasmotorer ved trykregulatorens sluttrin

1.16.6.   Brændstofttryk: min. … kPa, maks. … kPa

ved trykregulatorens sluttrin, kun naturgasdrevne gasmotorer

1.16.7.   Temperatur af smøremiddel: min. … K, maks. … K

Tryklader: ja/nej (20)

1.17.1.   Fabrikat: …

1.17.2.   Type: …

1.17.3.   Beskrivelse af systemet (f.eks. maksimalt ladetryk, ladetrykventil, hvis relevant): …

1.17.4.   Ladeluftkøler: ja/nej (20)

1.18.   Luftindtagssystem

Største tilladte indsugningsundertryk ved motorens mærkehastighed og ved 100 % belastning som angivet i regulativ nr. 24 og ved de deri angivne driftsbetingelser: … kPa

1.19.   Udstødningssystem

Største tilladte udstødningsmodtryk ved motorens mærkehastighed og ved 100 % belastning som angivet i regulativ nr. 24 og ved de deri angivne driftsbetingelser: … kPa

Udstødningssystemets volumen: … cm3

2.   FORANSTALTNINGER MOD LUFTFORURENING

2.1.   Anordning til recirkulation af krumtaphusgasser (beskrivelse og tegninger): …

Supplerende forureningsbegrænsende anordninger (hvis sådanne forefindes og ikke er omfattet af en anden rubrik):

Katalysator: ja/nej (20)

2.2.1.1.   Antal katalysatorer og katalysatorelementer: …

2.2.1.2.   Katalysatorens (katalysatorernes) dimensioner, form og volumen: …

2.2.1.3.   Katalytisk virkning: …

2.2.1.4.   Samlet mængde ædelmetaller: …

2.2.1.5.   Relativ koncentration: …

2.2.1.6.   Bærer (struktur og materiale): …

2.2.1.7.   Celletæthed: …

2.2.1.8.   Katalysatorbeholdertype: …

2.2.1.9.   Katalysatorens (katalysatorernes) placering (sted og referenceafstand i udstødningssystemet): …

Lambda-sonde: ja/nej (20)

2.2.2.1.   Type: …

Lufttilførsel: ja/nej (20)

2.2.3.1.   Type (pulserende luft, luftpumpe, o. lign.): …

Recirkulation af udstødningsgas: ja/nej (20)

2.2.4.1.   Karakteristika (flowhastighed osv.): …

Partikelfilter: ja/nej (20)

2.2.5.1.   Partikelfilterets dimensioner, form og kapacitet: …

2.2.5.2.   Partikelfilterets type og konstruktion: …

2.2.5.3.   Placering (referenceafstand i udstødningssystemet): …

2.2.5.4.   Regenereringsmetode eller -system, beskrivelse og/eller tegning: …

Andre systemer: ja/nej (20)

2.2.6.1.   Beskrivelse og funktionsmåde: …

3.   BRÆNDSTOFTILFØRSEL

Dieselmotorer

3.1.1.   Fødepumpe

Tryk (21): … kPa eller karakteristikdiagram (20): …

Indsprøjtningssystem

Pumpe

3.1.2.1.1.   Fabrikat(er): …

3.1.2.1.2.   Type(r): …

3.1.2.1.3.   Brændstoftilførsel: … mm3  (21) pr. takt ved en motorhastighed på … min–1 ved største indsprøjtningsmængde, eller karakteristikdiagram (20)  (21): …

Anvendt metode: på motor/i prøvebænk (20)

Har motoren ladetrykregulering, angives karakteristisk brændstofmængde og ladetryk afhængigt af motorhastigheden.

Indsprøjtningsforstilling

3.1.2.1.4.1.   Kurve over indsprøjtningsforstilling (21): …

3.1.2.1.4.2.   Statisk indsprøjtningsindstilling (21): …

Indsprøjtningsrør

3.1.2.2.1.   Længde: … mm

3.1.2.2.2.   Indvendig diameter: … mm

Tilførselsdyse(r)

3.1.2.3.1.   Fabrikat(er): …

3.1.2.3.2.   Type(r): …

3.1.2.3.3.   »Åbningstryk«: … kPa (21)

eller karakteristikdiagram (20)  (21): …

Regulator

3.1.2.4.1.   Fabrikat(er): …

3.1.2.4.2.   Type(r): …

3.1.2.4.3.   Afskæringspunkt under fuld belastning: … min–1

3.1.2.4.4.   Største hastighed, ubelastet: … min–1

3.1.2.4.5.   Tomgangshastighed: … min–1

Koldstartsystem

3.1.3.1.   Fabrikat(er): …

3.1.3.2.   Type(r): …

3.1.3.3.   Beskrivelse: …

Hjælpestartanordning: …

3.1.3.4.1.   Fabrikat: …

3.1.3.4.2.   Type: …

Gasfyrede motorer

3.2.1.   Brændstof: Naturgas/LPG (20)

Trykregulator(er) eller fordamper/trykregulator(er) (20)

3.2.2.1.   Fabrikat(er): …

3.2.2.2.   Type(r): …

3.2.2.3.   Antal trykreduktionstrin: …

3.2.2.4.   Tryk i sluttrinnet: min. … kPa, maks. … kPa

3.2.2.5.   Antal hovedindstillingspunkter: …

3.2.2.6.   Antal tomgangsindstillingspunkter: …

3.2.2.7.   Godkendelsesnummer: …

Brændstofsystem: blandeenhed/gastilførsel/væsketilførsel/direkte tilførsel (20)

3.2.3.1.   Regulering af blandingen: …

3.2.3.2.   Systembeskrivelse og/eller diagram og tegninger: …

3.2.3.3.   Godkendelsesnummer: …

Blandingsenhed

3.2.4.1.   Nummer: …

3.2.4.2.   Fabrikat(er): …

3.2.4.3.   Type(r): …

3.2.4.4.   Placering: …

3.2.4.5.   Indstillingsmuligheder: …

3.2.4.6.   Godkendelsesnummer: …

Tilførsel i indsugningsmanifold

3.2.5.1.   Tilførsel: single point/multipoint (20)

3.2.5.2.   Tilførsel: kontinuert/tidsstyret simultan/tidsstyret sekventiel (20)

Tilførselsudstyr

3.2.5.3.1.   Fabrikat(er): …

3.2.5.3.2.   Type(r): …

3.2.5.3.3.   Indstillingsmuligheder: …

3.2.5.3.4.   Godkendelsesnummer: …

Fødepumpe (hvis relevant): …

3.2.5.4.1.   Fabrikat(er): …

3.2.5.4.2.   Type(r): …

3.2.5.4.3.   Godkendelsesnummer: …

Tilførselsdyser: …

3.2.5.5.1.   Fabrikat(er): …

3.2.5.5.2.   Type(r): …

3.2.5.5.3.   Godkendelsesnummer: …

Direkte tilførsel

Tilførselspumpe/trykregulator (20)

3.2.6.1.1.   Fabrikat(er): …

3.2.6.1.2.   Type(r): …

3.2.6.1.3.   Indsprøjtningsindstilling: …

3.2.6.1.4.   Godkendelsesnummer: …

Tilførselsdyse(r)

3.2.6.2.1.   Fabrikat(er): …

3.2.6.2.2.   Type(r): …

3.2.6.2.3.   Åbningstryk eller karakteristikdiagram (21): …

3.2.6.2.4.   Godkendelsesnummer: …

Elektronisk styreenhed

3.2.7.1.   Fabrikat(er): …

3.2.7.2.   Type(r): …

3.2.7.3.   Indstillingsmuligheder: …

NG-brændstofspecifikt udstyr

Variant 1 (kun ved godkendelse af motorer til flere nærmere bestemte brændstofsammensætninger)

3.2.8.1.1.   Brændstoffets sammensætning:

methan (CH4):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

ethan (C2H6):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

propan (C3H8):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

butan (C4H10):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

C5/C5+:

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

ilt (O2):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

inaktive gasser (N2, He etc.):

basis: … mol. %

min. … mol. %

maks. … mol. %

Tilførselsdyse(r)

3.2.8.1.2.1.   Fabrikat(er): …

3.2.8.1.2.2.   Type(r): …

3.2.8.1.3.   Andre (i givet fald)

3.2.8.2.   Variant 2 (kun ved godkendelse af flere nærmere bestemte brændstofsammensætninger)

4.   VENTILINDSTILLING

4.1.   Største ventilløft, åbnings- og lukkevinkler angivet i forhold til dødpunkterne, eller tilsvarende data: …

4.2.   Reference- og/eller indstillingsspillerum (20): …

5.   TÆNDINGSSYSTEM (KUN MOTORER MED GNISTTÆNDING)

5.1.   Tændingssystemets type: fælles tændspole og tændrør/separat tændspole og tændrør/tændspole på tændrør/andet (angives) (20)

Tændingens styreenhed

5.2.1.   Fabrikat(er): …

5.2.2.   Type(r): …

5.3.   Tændingens forstillingskurve/forstillingsdiagram (20)  (21): …

5.4.   Tændingsindstilling (21): … grader før top ved en hastighed på … min–1 og et absolut indsugningsmanifoldtryk på … kPa

Tændrør

5.5.1.   Fabrikat(er): …

5.5.2.   Type(r): …

5.5.3.   Gnistgab: … mm

Tændspole(r)

5.6.1.   Fabrikat(er): …

5.6.2.   Type(r): …

BILAG 2A

Image

Image

BILAG 2B

Image

Image

BILAG 3

GODKENDELSESMÆRKERS UDFORMNING

(jf. punkt 4.6 i dette regulativ)

GODKENDELSE »I« (Række A).

(jf. pkt. 4.6.3 i dette regulativ)

Model A

Motorer godkendt i henhold til emissionsgrænseværdierne i række A, som benytter diesel eller autogas (LPG).

Image

Model B

Motorer godkendt i henhold til emissionsgrænseværdierne i række A, som benytter naturgas (NG). Symbolet efter kendingsnummeret på staten angiver brændstoftypen i overensstemmelse med punkt 4.6.3.1 i dette regulativ.

Image

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført en motor/et køretøj, viser, at motor-/køretøjstypen er godkendt i Det Forenede Kongerige (E11) i henhold til regulativ nr. 49 med godkendelsesnummer 042439. Dette godkendelsesmærke viser, at godkendelsen er udstedt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 49 som ændret ved 04-serien og i overensstemmelse med de relevante grænseværdier, som er angivet i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

GODKENDELSE »II« (Række B1).

(jf. pkt. 4.6.3 i dette regulativ)

Model C

Motorer godkendt i henhold til emissionsgrænseværdierne i række B1, som benytter diesel eller autogas (LPG).

Image

Model D

Motorer godkendt i henhold til emissionsgrænseværdierne i række B1, og som benytter naturgas (NG). Symbolet efter kendingsnummeret på staten angiver brændstoftypen i overensstemmelse med punkt 4.6.3.1 i dette regulativ.

Image

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Det Forenede Kongerige (E11) i henhold til regulativ nr. 49 med godkendelsesnummer 042 439. Dette godkendelsesmærke viser, at godkendelsen er udstedt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 49 som ændret ved 04-serien og i overensstemmelse med de relevante grænseværdier, som er angivet i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

GODKENDELSE »III« (Række B2).

(jf. pkt. 4.6.3 i dette regulativ)

Model E

Motorer godkendt i henhold til emissionsgrænseværdierne i række B2, som benytter diesel eller autogas (LPG).

Image

Model F

Motorer godkendt i henhold til emissionsgrænseværdierne i række B2, og som benytter naturgas (NG). Symbolet efter kendingsnummeret på staten angiver brændstoftypen i overensstemmelse med punkt 4.6.3.1 i dette regulativ.

Image

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført en motor/et køretøj, viser, at motor-/køretøjstypen er godkendt i Det Forenede Kongerige (E11) i henhold til regulativ nr. 49 med godkendelsesnummer 042 439. Dette godkendelsesmærke viser, at godkendelsen er udstedt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 49 som ændret ved 04-serien og i overensstemmelse med de relevante grænseværdier, som er angivet i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

GODKENDELSE »IV« (Række C).

(jf. pkt. 4.6.3 i dette regulativ)

Model G

Motorer godkendt i henhold til emissionsgrænseværdierne i række C, som benytter diesel eller autogas (LPG).

Image

Model H

Motorer godkendt i henhold til emissionsgrænseværdierne i række C, som benytter naturgas (NG). Symbolet efter kendingsnummeret på staten angiver brændstoftypen i overensstemmelse med punkt 4.6.3.1 i dette regulativ.

Image

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Det Forenede Kongerige (E11) i henhold til regulativ nr. 49 med godkendelsesnummer 042 439. Dette godkendelsesmærke viser, at godkendelsen er udstedt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 49 som ændret ved 04-serien og i overensstemmelse med de relevante grænseværdier, som er angivet i punkt 5.2.1 i dette regulativ.

MOTORER/KØRETØJER GODKENDT I HENHOLD TIL ET ELLER FLERE REGULATIVER

(jf. punkt 4,7 i dette regulativ)

Model I

Image

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at motor-/køretøjstypen er godkendt i Det Forenede Kongerige (E11) i henhold til regulativ nr. 49 (emissionsniveau IV) og regulativ nr. 24 (22). De første to cifre af godkendelsesnumrene angiver, at på datoerne for meddelelse af de respektive godkendelser var regulativ nr. 49 ændret ved 04-ændringsserien, og regulativ nr. 24 var ændret ved 03-ændringsserien.

BILAG 4

PRØVNINGSFORSKRIFTER

1.   INDLEDNING

I dette bilag beskrives metoderne til bestemmelse af emissionen af forurenende luftarter, partikler og røg fra de afprøvede motorer. Der beskrives tre prøvecyklusser, som finder anvendelse i henhold til bestemmelserne i punkt 5.2 i regulativet:

1.1.1.   ESC-prøvecyklussen, der består af 13 stationære testforløb med konstant hastighed

1.1.2.   ELR-prøvecyklussen, der består af en række ikke-stationære belastningstrin ved forskellige motorhastigheder, som indgår som del af én testprocedure og gennemføres sideløbende

1.1.3.   ETC-prøvecyklussen, som består af en række ikke-stationære forløb, der sekund for sekund går over i hinanden.

1.2.   Ved prøvningen skal motoren være anbragt i prøvebænk, der er tilsluttet et dynamometer.

1.3.   Måleprincip

I motorens udstødning måles indholdet af gasformige komponenter (carbonmonoxid, total mængde carbonhydrider kun for dieselmotorer (kun ved ESC-test), andre carbonhydrider end methan for diesel- og gasmotorer (kun i ETC-test), methan for gasmotorer (kun i ETC-test), samt nitrogenoxider), partikler (for dieselmotorer og gasmotorer kun på trin C) og røg (kun dieselmotorer ved ELR-test). Desuden anvendes carbondioxid ofte som sporgas til bestemmelse af fortyndingsforholdet i delstrøms- og fuldstrømsfortyndingssystemer. God teknisk skik tilsiger rutinemæssig brug af carbondioxid-bestemmelse som et udmærket redskab til at opdage måleproblemer under prøvningen.

1.3.1.   ESC-test

Under en foreskreven sekvens af kørebetingelser med varm motor skal mængderne af ovennævnte emissioner fra udstødningen måles kontinuerligt ved udtagning af en prøve af den ufortyndede udstødningsgas. Prøvningscyklussen består af en række arbejdsmåder med forskellig hastighed og effekt, som dækker dieselmotorers typiske arbejdsområde. Under hver af disse sekvenser bestemmes koncentrationen af hver forurenende gas, udstødningens strømningshastighed og den afgivne effekt, og de målte værdier vægtes. Partikelprøven fortyndes med konditioneret omgivende luft. Der tages én prøve gennem hele testproceduren, som opsamles på passende filtre. For hvert forurenende stof beregnes den emitterede mængde i gram pr. kilowatt-time som beskrevet i tillæg 1 til dette bilag. Desuden skal der måles NOx i tre prøvningspunkter inden for det kontrolområde, der vælges af den tekniske tjeneste (23), og de målte værdier skal sammenholdes med værdierne beregnet for de arbejdsmåder i prøvningscyklussen, der omfatter de valgte prøvningspunkter. NOx-kontrolmålingerne sikrer, at motorens forureningsbegrænsning er effektiv inden for motorens typiske arbejdsområde.

1.3.2.   ELR-test

Ved en påbudt belastningsresponsprøve bestemmes røgtætheden af den varme motor med opacimeter. Prøven består i, at motoren ved konstant hastighed udsættes for en belastning fra 10 % til 100 % ved tre forskellige motorhastigheder. Derudover gennemløbes et fjerde belastningstrin, valgt af den tekniske tjeneste (23), og den heri målte værdi sammenholdes med værdierne fra de foregående belastningstrin. Værdien svarende til spidsen af røgtæthedskurven beregnes ved hjælp af en algoritme til gennemsnitsberegning som beskrevet i tillæg 1 til dette bilag.

1.3.3.   ETC-test

Under en foreskreven cyklus med varm motor og glidende overgang mellem driftsomstændigheder, som nøje bygger på vejtypespecifikke køremønstre for kraftige motorer i lastbiler og busser, måles tallene for ovennævnte forurenende stoffer efter fortynding af den samlede udstødningsgas med konditioneret omgivende luft. Ved hjælp af værdierne for motordrejningsmoment og –hastighed registreret af dynamometeret integreres effekten med hensyn til tiden gennem prøvecyklussen. Resultatet er det arbejde, motoren har udført i prøvecyklussen. Koncentrationen af NOx og HC bestemmes gennem hele cyklussen ved integration af signalet fra analysatoren. Koncentrationen af CO, CO2 og NMHC kan bestemmes ved integration af signalet fra analysatoren eller ved indsamling i prøvesæk. For partikler indsamles en proportional prøve på passende filtre. Strømningshastigheden af den fortyndede udstødningsgas bestemmes gennem hele cyklussen med henblik på beregning af masseemissionen af hvert forurenende stof. Sammen med det af motoren udførte arbejde benyttes masseemissionen af hvert forurenende stof til beregning af den emitterede mængde i gram pr. kilowatt-time som beskrevet i tillæg 2 til dette bilag.

2.   PRØVNINGSBETINGELSER

2.1.   Prøvningsbetingelser for motoren

2.1.1.   Den absolutte temperatur (Ta) af motorens indsugningsluft måles ved motorens luftindtag i Kelvin, det tørre atmosfæretryk (ps) måles i kPa, og parameteren F bestemmes efter følgende anvisninger:

a)

for dieselmotorer:

Motorer med naturlig indsugning og mekanisk trykladning:

Formula

For trykladede motorer med eller uden køling af motorens indgangsluft:

Formula

b)

for gasmotorer:

Formula

2.1.2.   Prøvningens gyldighed

For at prøvningen kan anses for gyldig, skal det for parameteren F gælde:

0,96 ≤ F ≤ 1,06

2.2.   Motorer med køling af motorens indgangsluft

Ladelufttemperaturen registreres og må ved motorhastigheden svarende til motorens mærkeeffekt og fuld belastning højst afvige ± 5 K fra den maksimale ladelufttemperatur angivet i bilag 1, tillæg 1, punkt 1.16.3. Kølemidlets temperatur skal være mindst 293 K (20 °C).

Anvendes testsystem eller udvendig blæser, må ladelufttemperaturen ved motorhastigheden svarende til motorens mærkeeffekt og fuld belastning højst afvige ± 5 K fra den maksimale ladelufttemperatur angivet i bilag 1, punkt 1.16.3. Den indstilling af ladeluftkøleren, som anvendes for at opfylde ovennævnte betingelser, skal anvendes gennem hele prøvecyklussen.

2.3.   Motorens luftindtag

Det anvendte luftindtag skal have en indsnævring, der højst afviger ± 100 Pa fra motorens øvre grænse ved den hastighed, som svarer til den angivne maksimaleffekt og fuld belastning.

2.4.   Motorens udstødningssystem

Det anvendte udstødningssystem skal have et udstødningsmodtryk, som højst afviger ±1 000 Pa fra motorens øvre grænse ved den hastighed, som svarer til den angivne maksimaleffekt og fuld belastning, og et volumen, som højst afviger ± 40 % fra det af fabrikanten angivne. Der kan anvendes et testsystem, forudsat at dette svarer til motorens faktiske driftsbetingelser. Udstødningssystemet skal opfylde kravene til udtagning af prøver af udstødningsgas som angivet i bilag 4, tillæg 4, punkt 3.4, og i bilag 4, tillæg 6, punkt 2.2.1, EP, samt punkt 2.3.1, EP.

Har motoren anordning til efterbehandling af udstødningsgassen, skal udstødningsrøret have samme diameter som det, der anvendes mindst fire rørdiametre oven for indgangen til den udvidelse, som indeholder efterbehandlingsenheden. Afstanden fra udstødningsmanifoldflange eller turboladerudgang til efterbehandlingsenheden skal være den samme som i den udformning, som er opstillet af fabrikanten eller inden for de afstandsspecifikationer, han har angivet. Udstødningens modtryk eller indsnævring skal overholde samme kriterier som ovenfor angivet og kan være indstillet ved hjælp af en ventil. Efterbehandlingsenheden kan være afmonteret under forprøver og under registrering af motorens data og kan erstattes med en tilsvarende beholder med inaktiv katalysatorbærer.

2.5.   Kølesystem

Kølesystemets kapacitet skal være tilstrækkelig til at holde motorens driftstemperatur på den af fabrikanten angivne normalværdi.

2.6.   Smøreolie

Specifikationer for den ved prøvningen anvendte smøreolie skal registreres og angives sammen med prøvningsresultaterne som angivet i bilag 1, punkt 7.1.

2.7.   Brændstof

Referencebrændstofferne i bilag 5, 6 og 7 anvendes.

Brændstoftemperatur og målepunkt skal af fabrikanten angives inden for grænserne i bilag 1, punkt 1.16.5. Brændstoftemperaturen må ikke være under 306 K (33 °C). Holder brændstoffet ikke den angivne temperatur, skal temperaturen være 311 K ± 5 K (38 °C ± 5 °C) ved brændstoftilførslens indgang.

For NG- og LPG-drevne motorer skal brændstoftemperatur og målepunkt ligge inden for grænserne i bilag 1, punkt 1.16.5, eller i bilag 1, tillæg 3, punkt 1.16.5, når motoren ikke er en stammotor.

2.8.   Prøvning af efterbehandlingssystemer for udstødningen

Er motoren forsynet med anordning til efterbehandling af udstødningen, skal de under prøvecyklusserne målte emissioner være repræsentative for emissionerne i marken. Lader dette sig ikke opnå ved en enkelt prøvecyklus (f.eks. for partikelfiltre med periodisk regenerering), skal der gennemføres flere prøvecyklusser og testresultaterne udlignes og/eller vægtes. Den nøjagtige fremgangsmåde aftales mellem motorfabrikanten og den tekniske tjeneste og skal være baseret på et velbegrundet teknisk skøn.

BILAG 4

Tillæg 1

ESC- OG ELR-PRØVECYKLUSSER

1.   INDSTILLING AF MOTOR OG DYNAMOMETER

1.1.   Bestemmelse af motorhastighed A, B og C

Motorhastighed A, B og C angives af fabrikanten i henhold til følgende forskrifter:

Den højeste motorhastighed nhi bestemmes ved beregning af 70 % mærkenettoeffekten P(n), således som bestemt i bilag 1, tillæg 1, punkt 8.2. Den højeste motorhastighed på effektkurven, hvor denne effekt indtræder, defineres som nhi.

Den laveste motorhastighed nlo bestemmes ved beregning af 50 % mærkenettoeffekten P(n), således som bestemt i bilag 1, tillæg 1, punkt 8.2. Den laveste motorhastighed på effektkurven, hvor denne effekt indtræder, defineres som nlo.

Motorhastighed A, B og C bestemmes på følgende måde:

Hastighed A

=

nlo + 25 % (nhi - nlo)

Hastighed B

=

nlo + 50 % (nhi - nlo)

Hastighed C

=

nlo + 75 % (nhi - nlo)

Motorhastighed A, B og C kan kontrolleres på en af følgende måder:

a)

Med henblik på nøjagtig bestemmelse af nhi og nlo måles på ekstra testpunkter i forbindelse med godkendelse af motoreffekten efter regulativ nr. 24. Den maksimale effekt, nhi og nlo bestemmes af effektkurven, og motorhastighed A, B og C beregnes efter ovenstående forskrifter.

b)

Motoren kortlægges langs hele belastningskurven fra den maksimale ubelastede motorhastighed til tomgangshastighed, idet der anvendes mindst 5 målepunkter pr. 1 000 min–1 motoromdrejninger på skalaen og målepunkter som højst afviger ± 50 min–1 fra motorhastigheden svarende til den angivne maksimaleffekt. Den maksimale effekt, nhi og nlo bestemmes af denne karakteristik, og motorhastighed A, B og C beregnes efter ovenstående forskrifter.

Hvis den målte motorhastighed A, B og C ikke afviger mere end ± 3 % fra den af fabrikanten angivne motorhastighed, anvendes den af fabrikanten angivne motorhastighed til emissionsprøvningen. Hvis nogen motorhastighed overskrider tolerancen, anvendes den målte motorhastighed til emissionsprøvningen.

1.2.   Bestemmelse af dynamometerets indstilling

Momentkurven ved fuld motorbelastning bestemmes eksperimentelt ved forsøg, hvor man beregner drejningsmomentværdierne ved de foreskrevne prøvningssekvenser under nettobetingelser som foreskrevet i bilag 1, tillæg 1, punkt 8.2. I givet fald tages hensyn til den af det motordrevne udstyr optagne effekt. Dynamometerindstillingen beregnes for hver testforløb undtagen for tomgang ved hjælp af formlen:

Formula

når afprøvning finder sted under nettobetingelser

Formula

når afprøvning ikke finder sted under nettobetingelser

hvor:

s

=

dynamometerindstilling, kW

P(n)

=

motorens nettoeffekt som angivet i bilag 1, tillæg 1, punkt 8.2, kW

L

=

belastningsprocent som angivet i punkt 2.7.1,

P(a)

=

effekt optaget af det hjælpeudstyr, som skal være monteret som angivet i bilag 1, tillæg 1, punkt 6.1.

P(b)

=

effekt optaget af det hjælpeudstyr, som skal være afmonteret som angivet i bilag 1, tillæg 1, punkt 6.2.

2.   ESC-TEST

På fabrikantens begæring kan der gennemføres en forprøve til konditionering af motoren og udstødningssystemet før målecyklussen.

2.1.   Klargøring af prøvetagningsfiltre

Mindst én time før prøvens gennemførelse skal hvert filter(par) anbringes i en lukket, men ikke tætnet petriskål og stilles til stabilisering i et vejerum. Efter forløbet af stabiliseringsperioden vejes hvert filter(par), og taravægten noteres. Det pågældende filter(par) opbevares derefter i en lukket petriskål eller filterholder, indtil det skal bruges til prøvning. Er det pågældende filter(par) ikke blevet anvendt inden for otte timer efter udtagning af vejerummet, skal det vejes igen før anvendelsen.

2.2.   Montering af måleapparaturet

Instrumenter og prøvetagningssonder skal monteres som angivet. Anvendes et totalstrømssystem til fortynding af udstødningsgassen, skal udstødningsrøret være tilsluttet systemet.

2.3.   Start af fortyndingssystemet og motoren

Fortyndingssystemet og motoren startes og varmes op, indtil alle temperatur- og trykværdier har stabiliseret sig ved fuld belastning i henhold til fabrikantens anbefalinger og god teknisk skik.

2.4.   Start af partikelprøvetagningssystem

Partikelprøvetagningssystemet startes med omføring (bypass). Fortyndingsluftens baggrundskoncentration af partikler kan bestemmes ved, at fortyndet luft ledes gennem partikelfiltrene. Anvendes filtreret fortyndingsluft, kan der foretages en enkelt måling enten før eller efter prøvningens udførelse. Hvis fortyndingsluften ikke filtreres, kan der måles ved cyklussens begyndelse og afslutning, og gennemsnittet heraf beregnes.

2.5.   Indstilling af fortyndingsforholdet

Fortyndingsluften skal indstilles således, at temperaturen af den fortyndede udstødningsgas, målt umiddelbart før hovedfilteret, ikke er over 325 K (52 °C) i noget forløb. Fortyndingsforholdet (q) må ikke være under 4.

For systemer reguleret af koncentrationen af CO2 eller NOx skal fortyndingsluftens koncentration af CO2 eller NOx måles ved begyndelsen og slutningen af hver prøvning. Ved måling af fortyndingsluftens baggrundskoncentration af CO2 eller NOx må start- og slutværdierne ikke afvige mere end henholdsvis 100 ppm og 5 ppm indbyrdes.

2.6.   Kontrol af analysatorerne

Analysatorerne til emissionsbestemmelse skal være nulstillet og kalibreret.

2.7.   Prøvningscyklus

2.7.1.   Ved betjening af dynamometeret på testmotoren går man frem efter følgende cyklus bestående af 13 forløb:

Forløb nr.

Motorhastighed

Belastning, i %

Vægtningsfaktor

Forløbets længde

1

Tomgang

0,15

4 minutter

2

A

100

0,08

2 minutter

3

B

50

0,10

2 minutter

4

B

75

0,10

2 minutter

5

A

50

0,05

2 minutter

6

A

75

0,05

2 minutter

7

A

25

0,05

2 minutter

8

B

100

0,09

2 minutter

9

B

25

0,10

2 minutter

10

C

100

0,08

2 minutter

11

C

25

0,05

2 minutter

12

C

75

0,05

2 minutter

13

C

50

0,05

2 minutter

2.7.2.   Prøvningssekvens

Prøvningssekvensen påbegyndes. Rækkefølgen af forløbene skal svare til disses nummerering i punkt 2.7.1.

Motoren skal fungere i den foreskrevne tid i hvert forløb, således at ændringer i motorhastighed og -belastning er fuldført inden for de første 20 sekunder. Den foreskrevne motorhastighed skal holdes inden for ± 50 min–1, og det foreskrevne drejningsmoment må højst afvige ± 2 % fra det maksimale drejningsmoment ved testhastigheden.

På fabrikantens begæring kan testsekvensen gentages et tilstrækkeligt antal gange til, at der frafiltreres en større masse af partikler på filteret. Fabrikanten skal forelægge en detaljeret beskrivelse af procedurerne til dataevaluering og beregning. Indholdet af forurenende luftarter bestemmes kun ved den første prøvningscyklus.

2.7.3.   Analysatorernes respons

Analyseapparaternes målinger skal optegnes med båndskriver eller måles med et tilsvarende dataoptegningssystem, idet udstødningsgassen gennemstrømmer analysatorerne gennem hele prøvecyklussen.

2.7.4.   Udtagning af partikelprøver

Der skal anvendes ét par filtre (hovedfilter og ekstrafilter, se bilag 4, tillæg 4) til hele prøvningsproceduren. De i prøvecyklussen for de forskellige forløb angivne vægtningsfaktorer anvendes ved, at der indsamles en prøve, som er proportional med udstødningens massestrøm i hvert enkelt forløb af prøvecyklussen. Dette kan opnås ved tilsvarende indstilling af prøvestrømningshastighed, prøvetagningstid og/eller fortyndingsforhold, således at kravet til effektive vægtningsfaktorer i punkt 5.6 er opfyldt.

Prøvetagningstiden pr. forløb skal være mindst 4 sekunder pr. 0,01 vægtningsfaktor. Udtagning af prøverne skal finde sted senest muligt i hvert forløb. Udtagning af partikelprøver skal afsluttes tidligst 5 sekunder før slutningen af hvert forløb.

2.7.5.   Motorens tilstand

Motorhastighed og -belastning, indsugningsluftens temperatur og vakuum, udstødningens temperatur og modtryk, brændstofstrømningshastighed og luft- eller udstødningsstrøm, ladelufttemperatur, brændstoftemperatur og -fugtindhold skal registreres i hver arbejdsmåde, idet kravene til hastighed og belastning (jf. punkt 2.7.2) er opfyldt på tidspunktet for udtagning af partikelprøver, og i hvert tilfælde i det sidste minut af hvert forløb.

Eventuelle yderligere data, der måtte være nødvendige til beregningerne, skal registreres (jf. punkt 4 og 5).

2.7.6.   Kontrol af NOx i kontrolområdet

Umiddelbart efter gennemførelse af forløb 13 foretages kontrol af NOx inden for kontrolområdet. Motoren skal konditioneres i forløb 13 i tre minutter, før målingerne påbegyndes. Der foretages tre målinger på forskellige punkter inden for kontrolområdet, valgt af den tekniske tjeneste (24). Perioden for hver måling skal være 2 minutter.

Målingen, der sker efter samme procedure som for NOx-målingen i cyklussen bestående af 13 testforløb, skal gennemføres i overensstemmelse med punkt 2.7.3, 2.7.5 og 4.1 i dette tillæg, samt med bilag 4, tillæg 4, punkt 3.

Beregningen skal foretages i overensstemmelse med punkt 4.

2.7.7.   Efterkontrol af analyseapparaterne

Efter emissionstesten gentages kontrollen med anvendelse af en nulstillingsgas og samme kalibreringsgas. Testresultatet anses for tilfredsstillende, hvis forskellen mellem resultatet før og efter testen er mindre end 2 % af kalibreringsgassens værdi.

3.   ELR-TEST

3.1.   Montering af måleapparaturet

Opacimeter og prøvetagningssonder skal, i givet fald, være monteret efter lyddæmperen og en eventuel efterbehandlingsenhed i overensstemmelse med de almindelige monteringsanvisninger fra instrumentets fabrikant. Derudover skal kravene i punkt 10 i ISO DIS 11614 overholdes, hvor det er hensigtsmæssigt.

Før nulpunkts- og fuldskalakontrol skal opacimeteret varmes op og stabiliseres efter fabrikantens anvisninger. Har opacimeteret renseluftsystem til undgåelse af tilsodning af instrumentets optiske dele, skal også dette system aktiveres og justeres efter fabrikantens anvisninger.

3.2.   Kontrol af opacimeteret

Ved nulpunkts- og fuldskalakontrol skal apparatet være indstillet på udlæsning af opacitet, da der er to veldefinerede kalibreringspunkter på opacitetsskalaen, nemlig 0 % opacitet og 100 % opacitet. Lysabsorptionskoefficienten beregnes derefter korrekt på grundlag af den målte røgtæthed og LA som angivet af opacimeterets fabrikant, når instrumentet er stillet tilbage på udlæsning af k-værdi med henblik på testen.

Når opacimeterets lysstråle ikke spærres, skal visningen indstilles til en røgtæthed på 0,0 % ± 1,0 %. Idet lystilgangen til apparatets føler er spærret, indstilles visningen til en opacitet på 100,0 % ± 1,0 %.

3.3.   Prøvningscyklus

3.3.1.   Klargøring af motoren

Motoren og systemet skal varmes op ved maksimal motoreffekt for at stabilisere motorens driftsparametre i henhold til fabrikantens anvisninger. Formålet med forkonditioneringsfasen er desuden at undgå, at den egentlige måling påvirkes af belægninger i udstødningssystemet efter en foregående prøve.

Når motoren er stabiliseret, skal cyklus påbegyndes senest 20 ± 2 s efter forkonditioneringsfasen. På fabrikantens begæring kan der gennemføres en foreløbig prøvecyklus for at konditionere motoren og udstødningssystemet før målecyklusen.

3.3.2.   Prøvningssekvens

Testen består af en sekvens af tre belastningstrin ved hver af de tre motorhastigheder A (cyklus 1), B (cyklus 2) og C (cyklus 3), bestemt som angivet i bilag 4, punkt 1.1, efterfulgt af cyklus 4 ved en hastighed inden for kontrolområdet og en belastning, som er mellem 10 % og 100 % og vælges af den tekniske tjeneste (24). Ved betjening af dynamometeret på testmotoren går man frem i følgende rækkefølge som vist i fig. 3.

Image

(a)

Motoren bringes til at fungere ved motorhastighed A og 10 % belastning i 20 ± 2 s. Den foreskrevne hastighed skal holdes med en nøjagtighed af ± 20 min–1, og det foreskrevne drejningsmoment skal holdes med en nøjagtighed på ± 2 % af det maksimale drejningsmoment ved testhastigheden.

(b)

Ved afslutningen af foregående segment flyttes hastighedsreguleringsarmen hurtigt til helt åben stilling, hvor den holdes i 10 ± 1 s. Der påføres den nødvendige dynamometerbelastning, således at motorhastigheden holdes med en nøjagtighed af ± 150 min–1 i de første 3 sekunder, og ± 20 min–1 under resten af segmentet.

(c)

Den i a) og b) beskrevne sekvens gentages to gange.

(d)

Ved afslutning af det tredje belastningstrin justeres motoren til motorhastighed B og 10 % belastning i løbet af 20 ± 2 s.

(e)

Sekvens a) til c) skal gennemløbes med motorhastighed B.

(f)

Ved afslutning af det tredje belastningstrin justeres motoren til motorhastighed C og 10 % belastning i løbet af 20 ± 2 s.

(g)

Sekvens a) til c) skal gennemløbes med motorhastighed C.

(h)

Ved afslutning af det tredje belastningstrin justeres motoren til den valgte motorhastighed og en vilkårlig belastning over 10 % i løbet af 20 ± 2 s.

(i)

Sekvens a) til c) skal gennemløbes ved den valgte motorhastighed.

3.4.   Validering af cyklus

De relative standardafvigelser af de gennemsnitlige røgtæthedsværdier ved hver testhastighed (A, B, C) skal være mindre end 15 % af den tilsvarende gennemsnitsværdi (SVA, SVB, SVC, beregnet i henhold til afsnit 6.3.3 af de tre på hinanden følgende belastningstrin ved hver testhastighed), dog højst 10 % af grænseværdien angivet i regulativets tabel 1. Er værdien større, gentages sekvensen, indtil 3 på hinanden følgende belastningstrin opfylder godkendelseskravet.

3.5.   Efterkontrol af opacimeteret

Opacimeterets nulpunktsforskydning må ikke være større end ± 5,0 % af den i regulativets tabel 1 angivne grænseværdi.

4.   BEREGNING AF FORURENENDE GASSER

4.1.   Evaluering af data

Til vurdering af emissionen af luftarter tages gennemsnittet af »aflæst værdi på kurve« i de sidste 30 sekunder af hvert forløb, og gennemsnitskoncentrationen (conc) af HC, CO og NOx i hvert forløb bestemmes af gennemsnitsaflæsningen på kurven og de tilhørende kalibreringsdata. Anden form for registrering kan anvendes, forudsat at ækvivalent datafangst er sikret.

Til kontrol af NOx i kontrolområdet finder ovenstående krav kun anvendelse på NOx.

Vælger man at bestemme strømningshastigheden af udstødningsgas GEXHW eller af fortyndet udstødningsgas GTOTW, skal det ske som angivet i bilag 4, tillæg 4, punkt 2.3.

4.2.   Korrektion for tør/våd gas

Den målte koncentration omregnes til våd basis ved hjælp af følgende formler, medmindre målingen i forvejen fandt sted på våd basis.

conc (våd) = Kw × conc (tør)

For ufortyndet udstødningsgas:

Formula

samt

Formula

For fortyndet udstødningsgas:

Formula

eller

Formula

For fortyndingsluften:

For indsugningsluften:

(hvis denne er forskellig fra fortyndingsluften)

KW,d = 1 – KW1

KW,a = 1 – KW2

Formula

Formula

Formula

Formula

hvor:

Ha, Hd

=

g vand pr. kg tør luft

Rd, Ra

=

relativ fugtighed af fortyndingsluft/indsugningsluft, %

pd, pa

=

fortyndings-/indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

pB

=

total barometerstand, kPa

4.3.   NOx-korrektion for fugtindhold og temperatur

Da NOx-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NOx-koncentrationen korrigeres for temperatur og fugtindhold af den omgivende luft ved hjælp af korrektionsfaktorerne i følgende formler.

Formula

hvor:

A

=

0,309 GFUEL/GAIRD – 0,0266

B

=

–0,209 GFUEL/GAIRD + 0,00954

Ta

=

luftens temperatur, K

Ha

=

indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft, hvor:

Formula

Ra

=

indsugningsluftens relative fugtighed i %

pa

=

indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa

pB

=

total barometerstand, kPa

4.4.   Beregning af emissionsmassestrømshastigheder

Massestrømmene af emissioner (g/h) for hvert forløb beregnes på følgende måde, idet udstødningsgassens massefylde forudsættes at være 1,293 kg/m3 ved 273 K (0 °C) og 101,3 kPa:

(1)

=

NOx mass

=

0,001587 × NOx conc × KH,D × GEXHW

(2)

=

COmass

=

0,000966 × COconc × GEXHW

(3)

=

HCmass

=

0,000479 × COconc × GEXHW

hvor NOx conc, COconc, og HCconc  (25) er gennemsnitskoncentrationer (ppm) i den ufortyndede udstødningsgas som bestemt i punkt 4.1.

Hvis man (frivilligt) vælger at bestemme emissionen af luftarter med et fuldstrømsfortyndingssystem, skal følgende formel anvendes:

(1)

=

NOx mass

=

0,001587 × NOx conc × KH,D × GTOTW

(2)

=

COmass

=

0,000966 × COconc × GTOTW

(3)

=

HCmass

=

0,000479 × COconc × GTOTW

hvor NOx conc, COconc og HCconc  (25) er de baggrundskorrigerede gennemsnitskoncentrationer (ppm) i den fortyndede udstødningsgas for hvert forløb, bestemt i henhold til bilag 4, tillæg 2, punkt 4.3.1.1.

4.5.   Beregning af specifikke emissioner

De specifikke emissioner (g/kWh) beregnes for alle enkeltkomponenter som følger:

Formula

Formula

Formula

De i ovenstående beregning anvendte vægtningsfaktorer (WF) er de punkt 2.7.1 angivne.

4.6.   Beregning af områdekontrolværdier

For de tre kontrolpunkter valgt i henhold til punkt 2.7.6 skal NOx-emissionen måles og beregnes i overensstemmelse med punkt 4.6.1 og endvidere bestemmes ved interpolation mellem de af prøvecyklussens arbejdsmåder, der er nærmest det pågældende kontrolpunkt i henhold til punkt 4.6.2. De målte værdier sammenholdes derefter med de interpolerede værdier i henhold til punkt 4.6.3.

4.6.1.   Beregning af specifik emission

NOx-emissionen for hvert kontrolpunkt (Z) beregnes som følger:

NOx mass,Z

=

0,001587 × NOx conc,Z × KH,D × GEXHW

NOx,Z

=

NOx mass,Z / P(n)Z

4.6.2.   Bestemmelse af emissionsværdien i prøvningscyklussen

NOx-emissionen for hvert kontrolpunkt interpoleres fra prøvningscyklussens fire nærmeste arbejdsmåder omkring det valgte kontrolpunkt Z som vist i fig. 4. For disse forløb (R, S, T, U) gælder følgende definitioner:

Hastighed (R) = hastighed (T) = nRT

Hastighed (S) = hastighed (U) = nSU

Belastningsprocent (R) = belastningsprocent (S)

Belastningsprocent (T) = belastningsprocent (U).

NOx-emissionen for det valgte kontrolpunkt Z beregnes som følger:

EZ

=

ERS + (ETU – ERS) · (MZ – MRS) / (MTU – MRS)

og:

ETU

=

ET + (EU – ET) · (nZ – nRT) / (nSU – nRT)

ERS

=

ER + (ES – ER) · (nZ – nRT) / (nSU – nRT)

MTU

=

MT + (MU – MT) · (nZ – nRT) / (nSU – nRT)

MRS

=

MR + (MS – MR) · (nZ – nRT) / (nSU – nRT)

hvor:

ER, ES, ET, EU

=

specifik NOx-emission i de tilstødende forløb, beregnet i henhold til punkt 4.6.1.

MR, MS, MT, MU

=

motorens drejningsmoment i de tilstødende arbejdsmåder

Image

4.6.3.   Sammenholdelse af NOx-emissionsværdier

Den målte specifikke NOx-emission i kontrolpunktet (NOx,Z) sammenholdes med den interpolerede værdi (EZ) på følgende måde:

NOx,diff = 100 × (NOx,z – Ez) / Ez

5.   BEREGNING AF PARTIKELEMISSIONER

5.1.   Evaluering af data

Til vurdering af partikelemissionen registreres den totale masse (MSAM,i), der er ledt gennem filtrene for hver prøvningssekvens.

Filtrene bringes tilbage til vejerummet og konditioneres i mindst én, men højst 80 timer, hvorefter de vejes. Filtrenes bruttovægt noteres, og taravægten (jf. punkt 1 i dette tillæg) fratrækkes. Partikelmassen Mf er summen af de udskilte partikelmasser på hoved- og ekstrafilter.

Skal der korrigeres for baggrund, noteres massen (MDIL) af fortyndingsluft, der er ført gennem filtrene, og partikelmassen (Md). Er der foretaget flere end én måling, beregnes kvotienten Md/MDIL for hver enkelt måling, og gennemsnittet af værdierne beregnes.

5.2.   Delstrømsfortyndingssystem

De i prøverapporten angivne resultater for partikelemissioner beregnes i følgende trin. Da reguleringen af fortyndingsluftens hastighed kan finde sted på forskellige måder, kan der anvendes forskellige metoder til beregning af GEDFW. Alle beregninger skal baseres på gennemsnitsværdier for de enkelte sekvenser i prøvetagningsperioden.

5.2.1.   Isokinetiske systemer

GEDFW,i = GEXHW,i × qI

Formula

hvor r er forholdet mellem tværsnitsarealet af henholdsvis den isokinetiske prøvesonde og udstødningsrøret:

Formula

5.2.2.   Systemer med måling af CO2- eller NOx-koncentration

GEDFW,i = GEXHW,i × qi

Formula

hvor:

concE

=

våd koncentration af sporgassen i den ufortyndede udstødningsgas

concD

=

våd koncentration af sporgassen i den fortyndede udstødningsgas

concA

=

våd koncentration af sporgassen i fortyndingsluften

Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i dette tillægs punkt 4.2.

5.2.3.   Systemer med CO2-måling og kulstofbalancemetoden (26)

Formula

hvor:

CO2D

=

CO2-koncentration i den fortyndede udstødningsgas

CO2A

=

CO2-koncentration i fortyndingsluften

(koncentrationsangivelser i % vol. på våd basis)

Denne ligning bygger på forudsætningen om kulstofbalance (alt kulstof tilført til motoren afgives som CO2) og er udledt i følgende trin:

GEDFW,i = GEXHW,i × qi

Formula

og

5.2.4.   Systemer med flowmåling

GEDFW,i = GEXHW,i × qi

Formula

5.3.   Fuldstrømsfortyndingssystem

Rapportens prøvningsresultater vedrørende partikelemission beregnes i følgende trin. Alle beregninger skal baseres på gennemsnitsværdier for de enkelte sekvenser i prøvetagningsperioden.

GEDFW,i = GTOTW,i

5.4.   Beregning af partikelmassestrømmen

Partikelmassestrømmen beregnes på følgende måde:

Formula

hvor:

Formula

Formula

i = 1,… n

bestemt for hele prøvecyklussen ved summation af gennemsnitsværdierne for de enkelte forløb i prøvetagningsperioden.

Partikelmassestrømshastigheden kan korrigeres for baggrund på følgende måde:

Formula

Hvis der foretages mere end en måling, skal (Md/MDIL) erstattes med gennemsnitsværdien af (Md/MDIL).

DFi = 13.4 / (conc CO2 + (conc CO + conc HC) × 10–4)) for de enkelte testforløb

eller

DFi = 13.4/concCO2 for de enkelte testforløb

5.5.   Beregning af specifik emission

Partikelemissionen beregnes på følgende måde:

Formula

5.6.   Effektiv vægtningsfaktor

Den effektive vægtningsfaktor WFE,i for hver arbejdsmåde beregnes som følger:

Formula

Den absolutte værdi af de effektive vægtningsfaktorer må højst afvige med ± 0,003 (±0,005 for tomgangsforløb) fra de i punkt 2.7.1 angivne vægtningsfaktorer.

6.   BEREGNING AF RØGTÆTHED

6.1.   Bessel-algoritmen

Bessel-algoritmen skal anvendes til beregning af 1 sekunds gennemsnit ud fra de øjeblikkelige røgtætheder, omregnet efter punkt 6.3.1. Algoritmen emulerer et anden ordens lavpasfilter og anvender iterativ beregning til bestemmelse af koefficienterne. Disse koefficienter afhænger af røgtæthedsmålesystemets responstid og af prøvetagningsfrekvensen. Derfor skal punkt 6.1.1 gentages, hver gang systemets responstid og/eller prøvetagningsfrekvens ændrer sig.

6.1.1.   Beregning af filtrets responstid og Bessel-konstanter

Den nødvendige Bessel-responstid (tF) er en funktion af røgtæthedsmålesystemets fysiske og elektriske responstid som angivet i bilag 4, tillæg 4, punkt 5.2.4, og beregnes ved følgende ligning:

Formula

hvor:

tp

=

fysisk responstid, s

te

=

elektrisk responstid, s

Beregningerne til opstilling af et skøn over filterets afskæringsfrekvens(fc) er baseret på et trinformet indgangssignal fra 0 til 1 på ≤ 0,01s (jf. bilag 8). Responstiden defineres som tiden mellem det punkt, hvor Bessel-afgangssignalet når 10 % (t10) og det punkt hvor det når 90 % (t90) af denne trinfunktions værdi. Dette gøres ved iteration af fc indtil t90 – t10 ≈ tF. Den første iterative beregning af fc er givet ved følgende formel:

fc = π / (10 × tF)

Bessel-konstanterne E og K beregnes ved følgende ligninger:

Formula

K = 2 × E × (D × Ω2 – 1) – 1

hvor:

D

=

0,618034

Δt

=

1 / prøvetagningsfrekvens

Ω

=

1 / [tan(π × Δt × fc)]

6.1.2.   Beregning af Bessel-algoritmen

Ved hjælp af værdierne for E og K beregnes 1 sekunds Bessel-gennemsnit af responsen på et trininput Si på følgende måde:

Yi

=

Yi–1 + E × (Si + 2 × Si–1 + Si–2 – 4 × Yi–2) + K × (Yi–1 – Yi–2)

hvor:

Si–2 = Si–1 = 0

Si = 1

Yi–2 = Yi–1 = 0

Tiderne t10 og t90 beregnes ved interpolation. Forskellen i tid mellem t90 og t10 definerer responstiden tF for den pågældende værdi af fc. Er denne responstid ikke tilstrækkeligt tæt på den ønskede responstid, fortsættes iterationen, indtil den faktiske responstid højst afviger 1 % fra den ønskede respons som følger:

Formula

6.2   Evaluering af data

Røgtæthedsværdierne måles med en frekvens på mindst 20 Hz.

6.3   Bestemmelse af røgtæthed

6.3.1   Omregning af data

Da den grundlæggende målestørrelse for alle røgtæthedsmålere er transmittans, skal røgtæthedsværdierne omregnes fra transmittans (τ) til lysabsorptionskoefficient (k) på følgende måde:

Formula

og: N = 100 – τ

hvor:

k

=

lysabsorptionskoefficient (m–1)

LA

=

effektiv lysvej angivet af instrumentfabrikanten, m

N

=

opacitet, %

τ

=

transmittans, %

Omregningen skal foretages, inden der sker yderligere behandling af data.

6.3.2   Beregning af Bessel-gennemsnit af røgtæthed

Den mest hensigtsmæssige afskæringsfrekvens fc er den, der frembringer den ønskede filterresponstid tF. Når denne frekvens er bestemt ved den iterative proces i punkt 6.1.1, beregnes de korrekte værdier af konstanterne E og K i Bessel-algoritmen. Derefter anvendes Bessel-algoritmen på kurven over den øjeblikkelige røgtæthed (k-værdi) som beskrevet i punkt 6.1.2:

Yi

=

Yi–1 + E × (Si + 2 × Si–1 + Si–2 – 4 × Yi–2) + K × (Yi–1 – Yi–2)

Bessel-algoritmen er rekursiv. Man har derfor brug for nogle startværdier på input Si-1 og Si-2 og startværdier på output Yi-1 og Yi-2 for at få algoritmen i gang. Disse kan forudsættes at være 0.

For hvert belastningstrin med de tre motorhastigheder A, B og C, vælges 1-sekunds-maksimumværdien Ymax blandt de enkelte værdier Yi af hver røgtæthedskurve.

6.3.3   Slutresultat

Gennemsnitlig røgtæthed (SV) for hver cyklus (hver testhastighed) beregnes således:

For testhastighed A:

=

SVA

=

(Ymax1,A + Ymax2,A + Ymax3,A) / 3

For testhastighed B:

=

SVB

=

(Ymax1,B + Ymax2,B + Ymax3,B) / 3

For testhastighed C:

=

SVC

=

(Ymax1,C + Ymax2,C + Ymax3,C) / 3

hvor:

Ymax1, Ymax2, Ymax3

=

højeste Bessel-gennemsnit af røgtætheden ved hvert af de tre belastningstrin

Slutværdien beregnes på følgende måde:

SV

=

(0,43 × SVA) + (0,56 × SVB) + (0,01 × SVC)

BILAG 4

Tillæg 2

ETC-PRØVECYKLUS

1.   OPTEGNING AF MOTORENS KARAKTERISTIK

1.1.   Bestemmelse af hastighedsområdet for motorkarakteristikken

For at der kan genereres en ETC på testcellen, må motorens hastigheds-drejningsmomentkarakteristik fastlægges inden prøvecyklussen. Den minimale og den maksimale karakteristikhastighed er defineret således:

Minimal karakteristikhastighed

=

tomgangshastighed

Maksimal karakteristikhastighed

=

nhi × 1,02 eller den hastighed, hvor drejningsmomentet ved fuld belastning går mod nul

1.2.   Optegning af motorens effektkarakteristik

Motoren skal varmes op ved maksimal motoreffekt for at stabilisere motorens driftsparametre efter fabrikantens anvisninger og god teknisk skik. Når motoren er stabiliseret, skal motordiagrammet optegnes som følger:

Motoren skal være ubelastet og gå med tomgangshastighed.

Motoren skal arbejde med fuld last ved den minimale karakteristikhastighed.

Motorhastigheden øges med en hastighed på gennemsnitligt 8 ± 1 min–1/s fra den minimale til den maksimale karakteristikhastighed. Motorens hastigheds- og drejningsmomentpunkter skal registreres med en målefrekvens på mindst ét punkt i sekundet.

1.3.   Generering af karakteristikkurve for motoren

Alle datapunkter registreret under punkt 1.2 skal forbindes ved lineær interpolation mellem punkterne. Den resulterende drejningsmomentkurve er motorens karakteristik og skal anvendes til at konvertere de normaliserede drejningsmomentværdier fra prøvecyklussen til egentlige drejningsmomentværdier for prøvecyklussen som beskrevet i punkt 2.

1.4.   Alternativ optegning af karakteristik

Anser en fabrikant ovennævnte teknikker til optegning af karakteristik for sikkerhedsmæssigt utilfredsstillende eller dårligt repræsentative for en given motor, kan alternative teknikker til optegning af karakteristik anvendes. Sådanne alternative teknikker skal opfylde den angivne karakteristikprocedures formål: at bestemme det maksimale drejningsmoment, der er til rådighed ved alle motorhastigheder, som gennemløbes under prøvecyklussen. Hvis der afviges fra de teknikker til optegning af karakteristik, som er foreskrevet i dette punkt med begrundelse i sikkerhed eller repræsentativitet, skal sådanne afvigende teknikker godkendes af den tekniske tjeneste tillige med begrundelsen for deres anvendelse. Dog kan gentagne fald i motorhastigheden i intet tilfælde anvendes til regulerede eller turboladede motorer.

1.5.   Gentagelse af tests

Der behøver ikke optages karakteristik af motoren før hver eneste prøvecyklus. Der skal optegnes ny karakteristik af en motor før en prøvecyklus, såfremt:

der er gået urimelig lang tid siden sidste kortlægning, vurderet ud fra et teknisk skøn,

eller

der er foretaget fysiske ændringer eller rekalibrering af motoren, som muligvis kan have indflydelse på motorens præstationer.

2.   GENERERING AF REFERENCEPRØVECYKLUSSEN

Prøvecyklussen er beskrevet i tillæg 3 til dette bilag. De normaliserede værdier af drejningsmoment og motorhastighed skal omregnes til faktiske værdier som beskrevet nedenfor, hvorved referenceprøvecyklussen fremkommer.

2.1.   Faktisk hastighed

Hastigheden denormaliseres ved hjælp af følgende ligning:

Formula

Referencehastigheden (nref) svarer til de 100 % hastighedsværdier, der er angivet i dynamometerskemaet i tillæg 3. Den defineres således (jf. fig. 1 i regulativet):

nref = nlo +95 % ×(nhi - nlo)

hvor man som nhi og nlo enten anvender de i regulativets punkt 2 foreskrevne angivelser eller værdier bestemt efter bilag 4, tillæg 1, punkt 1.1.

2.2.   Faktisk drejningsmoment

Drejningsmomentet normaliseres i forhold til det maksimale drejningsmoment ved den pågældende hastighed. Referencecyklusens drejningsmomentværdier denormaliseres ved hjælp af den karakteristik, der er fastlagt i henhold til punkt 1.3, på følgende måde:

Formula

for den pågældende faktiske hastighed, bestemt i punkt 2.1.

For de negative drejningsmomentværdier i kørepunkterne (»m«) skal til generering af referencecyklusen anvendes denormaliserede værdier, bestemt på en af følgende måder:

minus 40 % af det positive drejningsmoment, der er til rådighed i det tilknyttede hastighedspunkt;

optegning af det negative drejningsmoment, der er nødvendigt for at bringe motoren fra karakteristikkens minimums- til maksimumshastighed;

bestemmelse af det negative drejningsmoment, der skal til for at drive motoren i tomgangs- og referencehastighed, og lineær interpolation mellem disse to punkter.

2.3.   Eksempel på fremgangsmåden ved denormalisering

Som eksempel vises, hvordan følgende testpunkter denormaliseres:

% hastighed

=

43

% drejningsmoment

=

82

Følgende værdier er givet:

referencehastighed

=

2 200 min–1

tomgangshastighed

=

600 min–1

resulterende i

faktisk hastighed

=

Formula

faktisk drejningsmoment

=

Formula

hvor det maksimale drejningsmoment, aflæst på kurvebladet ved 1 288 min–1, er 700 Nm.

3.   EMISSIONSPRØVNING

På fabrikantens begæring kan der gennemføres en forprøve til konditionering af motoren og udstødningssystemet før målecyklussen.

NG- og LPG-drevne motorer tilkøres ved hjælp af en ETC-test. Motoren gennemgår mindst to ETC-cyklusser, således at CO-emission, som måles i den ene ETC-cyklus, ikke er mere end 10 % højere end den CO-emission, som er målt i den foregående ETC-cyklus.

3.1.   Klargøring af prøvetagningsfiltre (hvis relevant)

Mindst én time før prøvens gennemførelse skal hvert filter(par) anbringes i en lukket, men ikke tætnet petriskål og stilles til stabilisering i et vejerum. Efter forløbet af stabiliseringsperioden vejes hvert filter(par), og taravægten noteres. Det pågældende filter(par) opbevares derefter i en lukket petriskål eller filterholder, indtil det skal bruges til prøvning. Er det pågældende filter(par) ikke blevet anvendt inden for otte timer efter udtagning af vejerummet, skal det vejes igen før anvendelsen.

3.2.   Montering af måleapparaturet

Instrumenter og prøvetagningssonder skal monteres som angivet. Udstødningsrøret skal være tilsluttet fuldstrømsfortyndingssystemet.

3.3.   Start af fortyndingssystemet og motoren

Fortyndingssystemet og motoren startes og varmes op, indtil alle temperatur- og trykværdier har stabiliseret sig ved fuld belastning i henhold til fabrikantens anbefalinger og god teknisk skik.

3.4.   Start af partikelprøvetagningssystem (hvis relevant)

Partikelprøvestagningssystemet startes med omføring (bypass). Fortyndingsluftens baggrundskoncentration af partikler kan bestemmes ved, at fortyndet luft ledes gennem partikelfiltrene. Anvendes filtreret fortyndingsluft, kan der foretages en enkelt måling enten før eller efter prøvningens udførelse. Hvis fortyndingsluften ikke filtreres, kan der måles ved cyklussens begyndelse og afslutning, og gennemsnittet heraf beregnes.

3.5.   Indstilling af fulstrømsfortyndingssystemet

Totalstrømmen af fortyndet udstødningsgas skal indstilles således, at kondensation af vand i systemet undgås, og således at temperaturen af filteroverfladen ikke overstiger 325 K (52 °C) (jf. bilag 4, tillæg 7, punkt 2.3.1, DT).

3.6.   Kontrol af analysatorerne

Analysatorerne til emissionsbestemmelse skal være nulstillet og kalibreret. Anvendes sække til prøveudtagning, skal de være udsuget.

3.7.   Procedure for motorstart

Den stabiliserede motor startes efter den af fabrikanten i instruktionsbogen givne fremgangsmåde, enten ved hjælp af en startmotor fra produktionen eller dynamometeret. Hvis det ønskes, kan motoren startes direkte fra forkonditioneringsfasen uden at motoren forinden standses, efter at motoren har nået tomgangshastighed.

3.8.   Prøvningscyklus

3.8.1.   Prøvningssekvens

Prøvningssekvensen påbegyndes, når motoren har nået tomgangshastighed. Testen udføres i henhold til referencecyklussen beskrevet i punkt 2 i dette tillæg. Styresignalerne for motorhastighed og drejningsmoment sættes til 5 Hz (10 Hz anbefales) eller derover. Feedbackværdierne af motorhastighed og drejningsmoment registreres mindst en gang i sekundet under prøvecyklussen, og signalerne kan filtreres elektronisk.

3.8.2.   Analysatorernes respons

Hvis prøvecyklussen påbegyndes direkte fra forkonditioneringsfasen, skal måleudstyret samtidig startes ved start af motoren eller ved begyndelsen af testsekvensen:

begynd indsamling eller analyse af fortyndingsluft;

begynd indsamling eller analyse af fortyndet udstødningsgas;

begynd måling af mængden af fortyndet udstødningsgas (CVS) og de nødvendige temperatur- og trykmålinger;

begynd registreringen af feedbackværdier af hastighed og drejningsmoment fra dynamometeret.

HC og NOx skal måles kontinuerligt i fortyndingstunnelen med en frekvens på 2 Hz. Gennemsnitskoncentrationerne bestemmes ved integration af signalerne fra analysatorerne gennem prøvecyklussen. Systemets responstid må ikke være over 20s og skal om nødvendigt koordineres med svingninger i CVS-strømmen og prøvetagningstid/prøvecyklus. CO og CO2, NMHC og CH4 bestemmes ved integration eller ved analyse af koncentrationerne i prøveopsamlingssækken opsamlet gennem hele cyklussen. Koncentrationerne af forurenende gasser i fortyndingsluften bestemmes ved integration eller ved opsamling i baggrundssækken. Alle andre værdier registreres med mindst én måling i sekundet (1 Hz).

3.8.3.   Partikelprøvetagning (hvis relevant)

Hvis prøvecyklussen påbegyndes direkte fra forkonditioneringsfasen, skal partikelprøvetagningssystemet stilles om fra bypass til partikeludskillelse, når motoren startes eller testsekvensen påbegyndes.

Hvis der ikke bruges strømningskompensation, skal prøvetagningspumpen (-pumperne) indstilles således, at strømningshastigheden gennem partikelprøvesonde eller overføringsrør holdes på en værdi, der højst afviger ± 5 % fra den indstillede strømningshastighed. Hvis der anvendes strømningskompensation (dvs. proportionalregulering af prøvegasstrømmen), skal det være godtgjort, at forholdet mellem gennemstrømningen i hovedtunnelen og partikelprøvestrømmen højst ændrer sig ± 5 % fra den indstillede værdi (bortset fra de første 10 sekunders prøvetagning).

Bemærk: Hvis der anvendes dobbelt fortynding, er prøvegasstrømmen nettoforskellen mellem strømningshastigheden gennem prøvetagningsfiltre og strømmen af sekundær fortyndingsluft.

Gennemsnitstemperatur og -tryk ved gasmåleren (-målerne) eller flowmeterindgang skal registreres. Hvis den indstillede strømningshastighed ikke kan holdes over hele cyklussen (med en nøjagtighed af ± 5 %) på grund af stor partikelbelastning af filteret, skal testresultaterne kasseres. Prøvningen må da gentages med mindre gennemstrømningshastighed og/eller større filterdiameter.

3.8.4.   Motorstop

Hvis motoren går i stå, uanset hvor i cyklussen det sker, skal motoren forkonditioneres og genstartes, og prøvningen gentages. Hvis der optræder fejl i noget af det foreskrevne testudstyr under prøvecyklussen, skal prøvningsresultaterne kasseres.

3.8.5.   Operationer efter prøvningen

Efter udførelse af prøvningen standses målingen af rumfanget af den fortyndede udstødningsgas, gastilførslen til opsamlingssækkene samt partikelprøvepumpen. For integrerende analysesystemer skal prøvetagningen fortsætte til udløb af systemets responstider.

Koncentrationerne i opsamlingssækkene skal, hvis de bruges, analyseres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 20 minutter efter afslutning af prøvecyklussen.

Efter emissionstesten gentages kontrollen af analysatorerne med anvendelse af en nulstillingsgas og samme kalibreringsgas. Testresultatet anses for tilfredsstillende, hvis forskellen mellem resultatet før og efter testen er mindre end 2 % af kalibreringsgassens værdi.

Partikelfiltrene skal returneres til vejerummet senest en time efter testens afslutning og skal inden vejning konditioneres i en lukket, men ikke tætnet petriskål i mindst en time, men ikke over 80 timer - kun for dieselmotorer.

3.9.   Kontrol af testforløbet

3.9.1.   Dataforskydning

For at minimere den skævhed, der skyldes tidsforsinkelsen mellem feedback- og referencecyklus, kan hele sekvensen af feedback-signaler bestående af motorhastighed og drejningsmoment fremskyndes eller forsinkes i forhold til sekvensen af referencehastigheds- og drejningsmomentsignalerne. Hvis feedback-signalerne forskydes, skal hastighed og drejningsmoment forskydes lige meget i samme retning.

3.9.2.   Beregning af det udførte arbejde i cyklussen

Det faktisk udførte arbejde under cyklussen Wact (kWh) beregnes ved hjælp af hvert datapar bestående af målt motorhastighed og drejningsmoment. Dette skal ske efter eventuel forskydning af feedback-data, hvis man vælger at foretage en sådan. Det faktiske arbejde Wact benyttes til sammenligning med arbejdet Wref i referencecyklussen og til beregning af de specifikke bremseemissioner (jf. punkt 4.4 og 5.2). Samme metode anvendes til integration af både referencemotoreffekt og faktisk motoreffekt. Til eventuel bestemmelse af værdier mellem tilstødende referenceværdier eller tilstødende måleværdier anvendes lineær interpolation.

Ved integration af referencearbejde og faktisk udført arbejde i cyklussen skal alle negative drejningsmomentværdier sættes lig nul og medindregnes. Hvis integrationen foretages med mindre frekvens end 5 Hertz, og drejningsmomentet inden for et givet tidsafsnit skifter fortegn fra positivt til negativt eller omvendt, skal den negative del beregnes og sættes lig nul. Den positive del skal medregnes i den integrerede værdi.

Wact skal være mellem –15 % og +5 % af Wref.

3.9.3.   Statistiske beregninger til godkendelse af prøvningscyklussen

Der foretages lineær regressionsanalyse af feedback-værdierne på referenceværdierne for hastighed, drejningsmoment og effekt. Dette skal ske efter eventuel forskydning af feedback-data, hvis man vælger at foretage en sådan. Der anvendes mindste kvadraters metode, med bedste tilnærmelse repræsenteret ved en ligning med formen:

y = mx + b

hvor:

y

=

feedback (faktisk) hastighed (min–1), drejningsmoment (Nm) eller effekt (kW)

m

=

regressionslinjens hældning

x

=

referenceværdien for hastighed (min–1), drejningsmoment (Nm) eller effekt (kW)

b

=

regressionslinjens skæring med y-aksen

For hver regressionslinje beregnes middelfejlen på estimatet (SE) af y på x og determinationskoefficienten (r2).

Det anbefales, at denne analyse foretages ved 1 Hertz. Alle negative værdier af referencedrejningsmomentet samt de tilhørende feedbackværdier skal udgå ved den statistiske beregning til godkendelse af drejningsmoment og effekt under cyklussen. For at en test kan anses for gyldig, skal kriterierne i tabel 6 være opfyldt.

Tabel 6

Regressionslinjernes tolerancer

 

Hastighed

Drejningsmoment

Effekt

Middelfejl på estimatet (SE) af Y på X

maks. 100 min–1

maks. 13 % (15 %) af maksimalt motordrejnings moment iflg. motorens effektkarakteristik

maks. 8 % (15 %) af maksimal motoreffekt iflg. motorens effektkarakteristik

Regressionslinjens hældning, m

0,95 til 1,03

0,83 – 1,03

0,89 – 1,03

(0,83 – 1,03)

Determinationskoefficient, r2

min 0,9700

(min 0,9500)

min 0,8800

(min 0,7500)

min 0,9100

(min 0,7500)

Regressionslinjens skæring med y-aksen, b

± 50 min–1

± 20 Nm eller ± 2 % (± 20 Nm eller ± 3 %) af maks. drejningsmoment; det største gælder

± 4 kW eller ± 2 % (± 4 kW eller ± 3 %) af maksimal effekt; det største gælder

Frem til 1. oktober 2005 kan tallene i parentes anvendes til typegodkendelsesprøvning af gasmotorer.

Tabel 7

Punkter, som det er tilladt at slette af regressionsanalysen

Vilkår

Punkter, som skal slettes

Feedback-værdier af fuldlast-drejningsmoment når værdierne er forskellige fra referenceværdien af drejningsmomentet

Drejningsmoment og/eller effekt

Ingen belastning, ikke et tomgangspunkt, og drejningsmoment-feedbackværdi er større end drejningsmoment-referenceværdi

Drejningsmoment og/eller effekt

Ingen belastning/tomgang, tomgangspunkt og hastighed er større end referencetomgangshastighed

Hastighed og/eller effekt

4.   BEREGNING AF GASEMISSIONER

4.1.   Bestemmelse af den fortyndede udstødningsgasstrøm

Den totale fortyndede udstødningsgasstrøm i hele cyklussen (kg/test) beregnes af måleværdierne for hele cyklussen og de tilsvarende kalibreringsdata for flowmeteret (V0 for PDP eller Kv for CFV, som foreskrevet i bilag 4, tillæg 5, punkt 2). Følgende formel anvendes, hvis den fortyndede udstødnings temperatur holdes konstant gennem hele cyklussen ved hjælp af en varmeveksler (± 6 K for et PDP-CVS, ± 11 K for et CDV-CVS, jf. bilag 4, tillæg 7, punkt 2.3).

For PDP-CVS systemet

MTOTW

=

1,293 × V0 × NP × (pB – p1) × 273 / (101,3 × T)

hvor:

MTOTW

=

masse af den fortyndede udstødningsgas på våd basis i løbet af cyklussen, kg

V0

=

volumen gas pumpet pr. omdrejning under prøvningsbetingelserne, m3/omdr.

NP

=

totalt antal pumpeomdrejninger pr. prøvning

pB

=

atmosfæretryk i testcelle, kPa

p1

=

trykfald under atmosfæretrykket ved pumpeindgang, kPa

T

=

gennemsnitstemperatur af fortyndet udstødningsgas ved pumpeindgang gennem hele cyklussen, K

For CFV-CVS systemet

MTOTW = 1,293 ×t ×Kv ×pA / T 0,5

hvor:

MTOTW

=

masse af den fortyndede udstødningsgas på våd basis i løbet af cyklussen, kg

t

=

cyklustid, s

KV

=

kalibreringsfaktor for kritisk venturi ved standardbetingelser

pA

=

absolut tryk ved venturiens indgang, kPa

T

=

absolut temperatur ved venturiens indgang, K

Anvendes et system med strømningskompensation (dvs. uden varmeveksler) skal de øjeblikkelige masseemissioner beregnes og integreres over hele cyklusen. I så fald beregnes den øjeblikkelige masse af den fortyndede udstødningsgas på følgende måde:

For PDP-CVS systemet:

MTOTW,i = 1,293 × V0 × NP,i × (pB – p1) × 273 / (101,3 ≅ T)

hvor:

MTOTW,i

=

øjeblikkelige masse af fortyndet udstødningsgas på våd basis, kg

NP,i

=

totalt antal pumpeomdrejninger pr. tidsinterval

For CFV-CVS systemet:

MTOTW,i

=

1,293 × Δti × KV × pA / T 0,5

hvor:

MTOTW,i

=

øjeblikkelige masse af fortyndet udstødningsgas på våd basis, kg

Δti

=

tidsinterval, s

Hvis den samlede masse af udskilte partikler (MSAM) og forurenende luftarter udgør over 0,5 % af den totale CVS-strøm (MTOTW), skal CVS-strømmen korrigeres for MSAM, eller partikelprøvestrømmen returneres til CVS før flowmeteret (PDP eller CFV).

4.2.   NOx-korrektion for fugtindhold

Da NOx-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NOx-koncentrationen korrigeres for fugtindhold af den omgivende luft ved hjælp af korrektionsfaktorerne i følgende formler

a)

for dieselmotorer:

Formula

b)

for gasmotorer:

Formula

hvor:

Ha

=

indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft

hvori:

Formula

Ra

=

indsugningsluftens relative fugtighed, %

pa

=

indsugningsluftens mætningsdamptryk, kPa

pB

=

totalt barometertryk, kPa

4.3.   Beregning af emissionsmassestrømmen

4.3.1.   Systemer med konstant massestrøm

For systemer med varmeveksler bestemmes massen af forurenende stoffer (g/test) ved hjælp af følgende formler:

(1)

NOx mass

=

0,001587 × NOx conc × KH,D × MTOTW

(dieselmotorer)

(2)

NOx mass

=

0,001587 × NOx conc × KH,G × MTOTW

(gasmotorer)

(3)

COmass

=

0,000966 × COconc × MTOTW

 

(4)

HCmass

=

0,000479 × HCconc × MTOTW

(dieselmotorer)

(5)

HCmass

=

0,000502 × HCconc × MTOTW

(LPG-drevne motorer)

(6)

HCmass

=

0,000552 × HCconc × MTOTW

(NG-drevne motorer)

(7)

NMHCmass

=

0,000479 × NMHCconc × MTOTW

(dieselmotorer)

(8)

NMHCmass

=

0,000502 × NMHCconc × MTOTW

(LPG-drevne motorer)

(9)

NMHCmass

=

0,000516 × NMHCconc × MTOTW

(NG-drevne motorer)

(10)

CH4 mass

=

0,000552 × CH4 conc × MTOTW

(NG-drevne motorer)

hvor:

NOx conc, COconc, HCconc  (27), NMHCconc, CH4 conc = baggrundskorrigerede gennemsnitskoncentrationer i cyklusen, genereret ved integration (obligatorisk for NOx og HC) eller ved måling med sæk, ppm

MTOTW

=

total masse af fortyndet udstødningsgas i cyklussen, som bestemt i punkt 4.1, kg

KH,D

=

fugtighedskorrektionsfaktor for dieselmotorer som bestemt i punkt 4.2, baseret på cyklusgennemsnit for luftfugtighed i indgangsluften

KH,G

=

fugtighedskorrektionsfaktor for gasmotorer som bestemt i punkt 4.2, baseret på cyklusgennemsnit for luftfugtighed i indgangsluften

Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i bilag 4, tillæg 1, punkt 4.2.

Bestemmelsen af NMHCconc og CH4 conc afhænger af den anvendte metode (se bilag 4, tillæg 4, punkt 3.3.4). Begge koncentrationer bestemmes som følger, hvorved CH4 trækkes fra HC for at bestemme NMHCconc:

a)

GC-metoden

NMHCconc = HCconc – CH4 conc

CH4 conc = som målt

b)

NMC-metoden

Formula Formula

hvor:

HC(w/ Cutter)

=

HC-koncentrationen med luftprøvestrøm gennem NMC

HC(w/o Cutter)

=

HC-koncentrationen med luftprøvestrøm ledt udenom NMC

CEM

=

methanvirkningsgrad, bestemt efter bilag 4, tillæg 5, punkt 1.8.4.1

CEE

=

ethanvirkningsgrad, bestemt efter bilag 4, tillæg 5, punkt 1.8.4.2

4.3.1.1.   Bestemmelse af baggrundskorrigerede koncentrationer

Til beregning af nettokoncentrationen af forurenende gasser skal de gennemsnitlige baggrundskoncentrationer af forurenende gasser i fortyndingsluften trækkes fra de målte koncentrationer. Baggrundskoncentrationernes gennemsnitsstørrelse kan bestemmes ved prøvesækmetoden eller ved kontinuerlig måling med integrering. Der skal anvendes følgende formel.

conc = conce – concd · (1 – (1/DF))

hvor:

conc

=

koncentration af det pågældende forurenende stof i den fortyndede udstødningsgas, korrigeret for mængden af det pågældende forurenende stof i fortyndingsluften, ppm

conce

=

koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i den fortyndede udstødningsgas, ppm

concd

=

koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i fortyndingsluften, ppm

DF

=

fortyndingsfaktor

Fortyndingsfaktoren beregnes således:

Formula

hvor:

CO2,conce

=

koncentration af CO2 i den fortyndede udstødningsgas, % vol

HCconce

=

koncentration af HC i den fortyndede udstødningsgas, ppm C1

COconce

=

koncentration af CO i den fortyndede udstødningsgas, ppm

FS

=

støkiometrisk koefficient

Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i bilag 4, tillæg 1, punkt 4.2.

Den støkiometriske faktor beregnes på følgende måde:

Formula

hvor:

x, y

=

brændstofsammensætning CxHy

Kendes brændstoffets sammensætning ikke, kan der i stedet anvendes følgende støkiometriske koefficienter:

FS (diesel)

=

13,4

FS (LPG)

=

11,6

FS (NG)

=

9,5

4.3.2.   Systemer med strømningskompensation

For systemer uden varmeveksler bestemmes massen af forurenende stoffer (g/test) ved beregning af den øjeblikkelige masseemission og integration af de øjeblikkelige værdier over hele cyklussen. Desuden skal de øjeblikkelige koncentrationsværdier direkte korrigeres for baggrundskoncentration. Der anvendes følgende formler:

(1)

=

NOx mass

=

Formula (dieselmotorer)

(2)

=

NOx mass

=

Formula (gasmotorer)

(3)

=

COmass

=

Formula

(4)

=

HCmass

=

Formula (dieselmotorer)

(5)

=

HCmass

=

Formula (LPG-motorer)

(6)

=

HCmass

=

Formula (NG-motorer)

(7)

=

NMHCmass

=

Formula (dieselmotorer)

(8)

=

NMHCmass

=

Formula (LPG-motorer)

(9)

=

NMHCmass

=

Formula (NG-motorer)

(10)

=

CH4 mass

=

Formula (NG-motorer)

hvor:

conce

=

koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i den fortyndede udstødningsgas, ppm

concd

=

koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i fortyndingsluften, ppm

MTOTW, i

=

øjeblikkelig masse af fortyndet udstødningsgas (se punkt 4.1), kg

MTOTW

=

total masse af fortyndet udstødningsgas i hele cyklusen (se punkt 4.1), kg

KH,D

=

fugtighedskorrektionsfaktor for dieselmotorer som bestemt i punkt 4.2, baseret på cyklusgennemsnit for luftfugtighed i indgangsluften

KH,G

=

fugtighedskorrektionsfaktor for gasmotorer som bestemt i punkt 4.2, baseret på cyklusgennemsnit for luftfugtighed i indgangsluften

DF

=

fortyndingsfaktor som bestemt i punkt 4.3.1.1

4.4.   Beregning af specifikke emissioner

Emissionerne (g/kWh) beregnes for de enkelte komponenter, som påkrævet i henhold til punkt 5.2.1 og 5.2.2 for den pågældende motorteknologi, som følger:

Formula

=

NOx mass / Wact

(diesel- og gasmotorer)

Formula

=

COmass / Wact

(diesel- og gasmotorer)

Formula

=

HCmass / Wact

(diesel- og gasmotorer)

Formula

=

NMHCmass / Wact

(diesel- og gasmotorer)

Formula

=

CH4mass / Wact

(NG-drevne gasmotorer)

hvor:

Wact

=

faktisk arbejde i cyklus som bestemt i punkt 3.9.2, kWh.

5.   BEREGNING AF PARTIKELEMISSIONEN (HVIS RELEVANT)

5.1.   Beregning af massestrømmen

Partikelmassen (g/test) beregnes på følgende måde:

Formula

hvor:

Mf

=

partikelmasse opsamlet gennem cyklus, mg

MTOTW

=

total masse af fortyndet udstødningsgas gennem cyklussen, som bestemt i punkt 4.1, kg.

MSAM

=

masse af fortyndet udstødningsgas udtaget af fortyndingstunnelen til udskillelse af partikler, kg

og

Mf

=

Mf,p + Mf,b, hvis disse vejes separat, mg

Mf,p

=

partikelmasse udskilt på hovedfilter, mg

Mf,b

=

partikelmasse udskilt på ekstrafilter, mg

Anvendes dobbelt fortyndingssystem, skal massen af sekundær fortyndingsluft trækkes fra den samlede masse af den dobbelt fortyndede udstødningsgas udskilt af partikelfiltrene.

MSAM = MTOT – MSEC

hvor:

MTOT

=

masse af dobbelt fortyndet udstødningsgas gennem partikelfilter, kg

MSEC

=

masse af sekundær fortyndingsluft, kg

Hvis fortyndingsluftens baggrundskoncentration af partikler bestemmes i overensstemmelse med punkt 3.4, kan partikelmassen baggrundskorrigeres. I så fald beregnes partikelmassen (g/test) på følgende måde:

Formula

PTmass

Mf, MSAM, MTOTW

=

se ovenfor

MDIL

=

masse af primær fortyndingsluft, udtaget af baggrundspartikeludskiller, kg

Md

=

masse af udskilte baggrundspartikler i primær fortyndingsluft, mg

DF

=

fortyndingsfaktor som bestemt i punkt 4.3.1.1.

5.2.   Beregning af specifik emission

Den specifikke partikelemission (g/kWh) beregnes på følgende måde:

Formula

hvor:

Wact = faktisk arbejde i cyklus som bestemt i punkt 3.9.2, kWh.

BILAG 4

Tillæg 3

DYNAMOMETERSKEMA FOR ETC-TEST

Tid

Norm. hast.

Norm. drejningsmoment

s

%

%

1

0

0

2

0

0

3

0

0

4

0

0

5

0

0

6

0

0

7

0

0

8

0

0

9

0

0

10

0

0

11

0

0

12

0

0

13

0

0

14

0

0

15

0

0

16

0,1

1,5

17

23,1

21,5

18

12,6

28,5

19

21,8

71

20

19,7

76,8

21

54,6

80,9

22

71,3

4,9

23

55,9

18,1

24

72

85,4

25

86,7

61,8

26

51,7

0

27

53,4

48,9

28

34,2

87,6

29

45,5

92,7

30

54,6

99,5

31

64,5

96,8

32

71,7

85,4

33

79,4

54,8

34

89,7

99,4

35

57,4

0

36

59,7

30,6

37

90,1

»m«

38

82,9

»m«

39

51,3

»m«

40

28,5

»m«

41

29,3

»m«

42

26,7

»m«

43

20,4

»m«

44

14,1

0

45

6,5

0

46

0

0

47

0

0

48

0

0

49

0

0

50

0

0

51

0

0

52

0

0

53

0

0

54

0

0

55

0

0

56

0

0

57

0

0

58

0

0

59

0

0

60

0

0

61

0

0

62

25,5

11,1

63

28,5

20,9

64

32

73,9

65

4

82,3

66

34,5

80,4

67

64,1

86

68

58

0

69

50,3

83,4

70

66,4

99,1

71

81,4

99,6

72

88,7

73,4

73

52,5

0

74

46,4

58,5

75

48,6

90,9

76

55,2

99,4

77

62,3

99

78

68,4

91,5

79

74,5

73,7

80

38

0

81

41,8

89,6

82

47,1

99,2

83

52,5

99,8

84

56,9

80,8

85

58,3

11,8

86

56,2

»m«

87

52

»m«

88

43,3

»m«

89

36,1

»m«

90

27,6

»m«

91

21,1

»m«

92

8

0

93

0

0

94

0

0

95

0

0

96

0

0

97

0

0

98

0

0

99

0

0

100

0

0

101

0

0

102

0

0

103

0

0

104

0

0

105

0

0

106

0

0

107

0

0

108

11,6

14,8

109

0

0

110

27,2

74,8

111

17

76,9

112

36

78

113

59,7

86

114

80,8

17,9

115

49,7

0

116

65,6

86

117

78,6

72,2

118

64,9

»m«

119

44,3

»m«

120

51,4

83,4

121

58,1

97

122

69,3

99,3

123

72

20,8

124

72,1

»m«

125

65,3

»m«

126

64

»m«

127

59,7

»m«

128

52,8

»m«

129

45,9

»m«

130

38,7

»m«

131

32,4

»m«

132

27

»m«

133

21,7

»m«

134

19,1

0,4

135

34,7

14

136

16,4

48,6

137

0

11,2

138

1,2

2,1

139

30,1

19,3

140

30

73,9

141

54,4

74,4

142

77,2

55,6

143

58,1

0

144

45

82,1

145

68,7

98,1

146

85,7

67,2

147

60,2

0

148

59,4

98

149

72,7

99,6

150

79,9

45

151

44,3

0

152

41,5

84,4

153

56,2

98,2

154

65,7

99,1

155

74,4

84,7

156

54,4

0

157

47,9

89,7

158

54,5

99,5

159

62,7

96,8

160

62,3

0

161

46,2

54,2

162

44,3

83,2

163

48,2

13,3

164

51

»m«

165

50

»m«

166

49,2

»m«

167

49,3

»m«

168

49,9

»m«

169

51,6

»m«

170

49,7

»m«

171

48,5

»m«

172

50,3

72,5

173

51,1

84,5

174

54,6

64,8

175

56,6

76,5

176

58

»m«

177

53,6

»m«

178

40,8

»m«

179

32,9

»m«

180

26,3

»m«

181

20,9

»m«

182

10

0

183

0

0

184

0

0

185

0

0

186

0

0

187

0

0

188

0

0

189

0

0

190

0

0

191

0

0

192

0

0

193

0

0

194

0

0

195

0

0

196

0

0

197

0

0

198

0

0

199

0

0

200

0

0

201

0

0

202

0

0

203

0

0

204

0

0

205

0

0

206

0

0

207

0

0

208

0

0

209

0

0

210

0

0

211

0

0

212

0

0

213

0

0

214

0

0

215

0

0

216

0

0

217

0

0

218

0

0

219

0

0

220

0

0

221

0

0

222

0

0

223

0

0

224

0

0

225

21,2

62,7

226

30,8

75,1

227

5,9

82,7

228

34,6

80,3

229

59,9

87

230

84,3

86,2

231

68,7

»m«

232

43,6

»m«

233

41,5

85,4

234

49,9

94,3

235

60,8

99

236

70,2

99,4

237

81,1

92,4

238

49,2

0

239

56

86,2

240

56,2

99,3

241

61,7

99

242

69,2

99,3

243

74,1

99,8

244

72,4

8,4

245

71,3

0

246

71,2

9,1

247

67,1

»m«

248

65,5

»m«

249

64,4

»m«

250

62,9

25,6

251

62,2

35,6

252

62,9

24,4

253

58,8

»m«

254

56,9

»m«

255

54,5

»m«

256

51,7

17

257

56,2

78,7

258

59,5

94,7

259

65,5

99,1

260

71,2

99,5

261

76,6

99,9

262

79

0

263

52,9

97,5

264

53,1

99,7

265

59

99,1

266

62,2

99

267

65

99,1

268

69

83,1

269

69,9

28,4

270

70,6

12,5

271

68,9

8,4

272

69,8

9,1

273

69,6

7

274

65,7

»m«

275

67,1

»m«

276

66,7

»m«

277

65,6

»m«

278

64,5

»m«

279

62,9

»m«

280

59,3

»m«

281

54,1

»m«

282

51,3

»m«

283

47,9

»m«

284

43,6

»m«

285

39,4

»m«

286

34,7

»m«

287

29,8

»m«

288

20,9

73,4

289

36,9

»m«

290

35,5

»m«

291

20,9

»m«

292

49,7

11,9

293

42,5

»m«

294

32

»m«

295

23,6

»m«

296

19,1

0

297

15,7

73,5

298

25,1

76,8

299

34,5

81,4

300

44,1

87,4

301

52,8

98,6

302

63,6

99

303

73,6

99,7

304

62,2

»m«

305

29,2

»m«

306

46,4

22

307

47,3

13,8

308

47,2

12,5

309

47,9

11,5

310

47,8

35,5

311

49,2

83,3

312

52,7

96,4

313

57,4

99,2

314

61,8

99

315

66,4

60,9

316

65,8

»m«

317

59

»m«

318

50,7

»m«

319

41,8

»m«

320

34,7

»m«

321

28,7

»m«

322

25,2

»m«

323

43

24,8

324

38,7

0

325

48,1

31,9

326

40,3

61

327

42,4

52,1

328

46,4

47,7

329

46,9

30,7

330

46,1

23,1

331

45,7

23,2

332

45,5

31,9

333

46,4

73,6

334

51,3

60,7

335

51,3

51,1

336

53,2

46,8

337

53,9

50

338

53,4

52,1

339

53,8

45,7

340

50,6

22,1

341

47,8

26

342

41,6

17,8

343

38,7

29,8

344

35,9

71,6

345

34,6

47,3

346

34,8

80,3

347

35,9

87,2

348

38,8

90,8

349

41,5

94,7

350

47,1

99,2

351

53,1

99,7

352

46,4

0

353

42,5

0,7

354

43,6

58,6

355

47,1

87,5

356

54,1

99,5

357

62,9

99

358

72,6

99,6

359

82,4

99,5

360

88

99,4

361

46,4

0

362

53,4

95,2

363

58,4

99,2

364

61,5

99

365

64,8

99

366

68,1

99,2

367

73,4

99,7

368

73,3

29,8

369

73,5

14,6

370

68,3

0

371

45,4

49,9

372

47,2

75,7

373

44,5

9

374

47,8

10,3

375

46,8

15,9

376

46,9

12,7

377

46,8

8,9

378

46,1

6,2

379

46,1

»m«

380

45,5

»m«

381

44,7

»m«

382

43,8

»m«

383

41

»m«

384

41,1

6,4

385

38

6,3

386

35,9

0,3

387

33,5

0

388

53,1

48,9

389

48,3

»m«

390

49,9

»m«

391

48

»m«

392

45,3

»m«

393

41,6

3,1

394

44,3

79

395

44,3

89,5

396

43,4

98,8

397

44,3

98,9

398

43

98,8

399

42,2

98,8

400

42,7

98,8

401

45

99

402

43,6

98,9

403

42,2

98,8

404

44,8

99

405

43,4

98,8

406

45

99

407

42,2

54,3

408

61,2

31,9

409

56,3

72,3

410

59,7

99,1

411

62,3

99

412

67,9

99,2

413

69,5

99,3

414

73,1

99,7

415

77,7

99,8

416

79,7

99,7

417

82,5

99,5

418

85,3

99,4

419

86,6

99,4

420

89,4

99,4

421

62,2

0

422

52,7

96,4

423

50,2

99,8

424

49,3

99,6

425

52,2

99,8

426

51,3

100

427

51,3

100

428

51,1

100

429

51,1

100

430

51,8

99,9

431

51,3

100

432

51,1

100

433

51,3

100

434

52,3

99,8

435

52,9

99,7

436

53,8

99,6

437

51,7

99,9

438

53,5

99,6

439

52

99,8

440

51,7

99,9

441

53,2

99,7

442

54,2

99,5

443

55,2

99,4

444

53,8

99,6

445

53,1

99,7

446

55

99,4

447

57

99,2

448

61,5

99

449

59,4

5,7

450

59

0

451

57,3

59,8

452

64,1

99

453

70,9

90,5

454

58

0

455

41,5

59,8

456

44,1

92,6

457

46,8

99,2

458

47,2

99,3

459

51

100

460

53,2

99,7

461

53,1

99,7

462

55,9

53,1

463

53,9

13,9

464

52,5

»m«

465

51,7

»m«

466

51,5

52,2

467

52,8

80

468

54,9

95

469

57,3

99,2

470

60,7

99,1

471

62,4

»m«

472

60,1

»m«

473

53,2

»m«

474

44

»m«

475

35,2

»m«

476

30,5

»m«

477

26,5

»m«

478

22,5

»m«

479

20,4

»m«

480

19,1

»m«

481

19,1

»m«

482

13,4

»m«

483

6,7

»m«

484

3,2

»m«

485

14,3

63,8

486

34,1

0

487

23,9

75,7

488

31,7

79,2

489

32,1

19,4

490

35,9

5,8

491

36,6

0,8

492

38,7

»m«

493

38,4

»m«

494

39,4

»m«

495

39,7

»m«

496

40,5

»m«

497

40,8

»m«

498

39,7

»m«

499

39,2

»m«

500

38,7

»m«

501

32,7

»m«

502

30,1

»m«

503

21,9

»m«

504

12,8

0

505

0

0

506

0

0

507

0

0

508

0

0

509

0

0

510

0

0

511

0

0

512

0

0

513

0

0

514

30,5

25,6

515

19,7

56,9

516

16,3

45,1

517

27,2

4,6

518

21,7

1,3

519

29,7

28,6

520

36,6

73,7

521

61,3

59,5

522

40,8

0

523

36,6

27,8

524

39,4

80,4

525

51,3

88,9

526

58,5

11,1

527

60,7

»m«

528

54,5

»m«

529

51,3

»m«

530

45,5

»m«

531

40,8

»m«

532

38,9

»m«

533

36,6

»m«

534

36,1

72,7

535

44,8

78,9

536

51,6

91,1

537

59,1

99,1

538

66

99,1

539

75,1

99,9

540

81

8

541

39,1

0

542

53,8

89,7

543

59,7

99,1

544

64,8

99

545

70,6

96,1

546

72,6

19,6

547

72

6,3

548

68,9

0,1

549

67,7

»m«

550

66,8

»m«

551

64,3

16,9

552

64,9

7

553

63,6

12,5

554

63

7,7

555

64,4

38,2

556

63

11,8

557

63,6

0

558

63,3

5

559

60,1

9,1

560

61

8,4

561

59,7

0,9

562

58,7

»m«

563

56

»m«

564

53,9

»m«

565

52,1

»m«

566

49,9

»m«

567

46,4

»m«

568

43,6

»m«

569

40,8

»m«

570

37,5

»m«

571

27,8

»m«

572

17,1

0,6

573

12,2

0,9

574

11,5

1,1

575

8,7

0,5

576

8

0,9

577

5,3

0,2

578

4

0

579

3,9

0

580

0

0

581

0

0

582

0

0

583

0

0

584

0

0

585

0

0

586

0

0

587

8,7

22,8

588

16,2

49,4

589

23,6

56

590

21,1

56,1

591

23,6

56

592

46,2

68,8

593

68,4

61,2

594

58,7

»m«

595

31,6

»m«

596

19,9

8,8

597

32,9

70,2

598

43

79

599

57,4

98,9

600

72,1

73,8

601

53

0

602

48,1

86

603

56,2

99

604

65,4

98,9

605

72,9

99,7

606

67,5

»m«

607

39

»m«

608

41,9

38,1

609

44,1

80,4

610

46,8

99,4

611

48,7

99,9

612

50,5

99,7

613

52,5

90,3

614

51

1,8

615

50

»m«

616

49,1

»m«

617

47

»m«

618

43,1

»m«

619

39,2

»m«

620

40,6

0,5

621

41,8

53,4

622

44,4

65,1

623

48,1

67,8

624

53,8

99,2

625

58,6

98,9

626

63,6

98,8

627

68,5

99,2

628

72,2

89,4

629

77,1

0

630

57,8

79,1

631

60,3

98,8

632

61,9

98,8

633

63,8

98,8

634

64,7

98,9

635

65,4

46,5

636

65,7

44,5

637

65,6

3,5

638

49,1

0

639

50,4

73,1

640

50,5

»m«

641

51

»m«

642

49,4

»m«

643

49,2

»m«

644

48,6

»m«

645

47,5

»m«

646

46,5

»m«

647

46

11,3

648

45,6

42,8

649

47,1

83

650

46,2

99,3

651

47,9

99,7

652

49,5

99,9

653

50,6

99,7

654

51

99,6

655

53

99,3

656

54,9

99,1

657

55,7

99

658

56

99

659

56,1

9,3

660

55,6

»m«

661

55,4

»m«

662

54,9

51,3

663

54,9

59,8

664

54

39,3

665

53,8

»m«

666

52

»m«

667

50,4

»m«

668

50,6

0

669

49,3

41,7

670

50

73,2

671

50,4

99,7

672

51,9

99,5

673

53,6

99,3

674

54,6

99,1

675

56

99

676

55,8

99

677

58,4

98,9

678

59,9

98,8

679

60,9

98,8

680

63

98,8

681

64,3

98,9

682

64,8

64

683

65,9

46,5

684

66,2

28,7

685

65,2

1,8

686

65

6,8

687

63,6

53,6

688

62,4

82,5

689

61,8

98,8

690

59,8

98,8

691

59,2

98,8

692

59,7

98,8

693

61,2

98,8

694

62,2

49,4

695

62,8

37,2

696

63,5

46,3

697

64,7

72,3

698

64,7

72,3

699

65,4

77,4

700

66,1

69,3

701

64,3

»m«

702

64,3

»m«

703

63

»m«

704

62,2

»m«

705

61,6

»m«

706

62,4

»m«

707

62,2

»m«

708

61

»m«

709

58,7

»m«

710

55,5

»m«

711

51,7

»m«

712

49,2

»m«

713

48,8

40,4

714

47,9

»m«

715

46,2

»m«

716

45,6

9,8

717

45,6

34,5

718

45,5

37,1

719

43,8

»m«

720

41,9

»m«

721

41,3

»m«

722

41,4

»m«

723

41,2

»m«

724

41,8

»m«

725

41,8

»m«

726

43,2

17,4

727

45

29

728

44,2

»m«

729

43,9

»m«

730

38

10,7

731

56,8

»m«

732

57,1

»m«

733

52

»m«

734

44,4

»m«

735

40,2

»m«

736

39,2

16,5

737

38,9

73,2

738

39,9

89,8

739

42,3

98,6

740

43,7

98,8

741

45,5

99,1

742

45,6

99,2

743

48,1

99,7

744

49

100

745

49,8

99,9

746

49,8

99,9

747

51,9

99,5

748

52,3

99,4

749

53,3

99,3

750

52,9

99,3

751

54,3

99,2

752

55,5

99,1

753

56,7

99

754

61,7

98,8

755

64,3

47,4

756

64,7

1,8

757

66,2

»m«

758

49,1

»m«

759

52,1

46

760

52,6

61

761

52,9

0

762

52,3

20,4

763

54,2

56,7

764

55,4

59,8

765

56,1

49,2

766

56,8

33,7

767

57,2

96

768

58,6

98,9

769

59,5

98,8

770

61,2

98,8

771

62,1

98,8

772

62,7

98,8

773

62,8

98,8

774

64

98,9

775

63,2

46,3

776

62,4

»m«

777

60,3

»m«

778

58,7

»m«

779

57,2

»m«

780

56,1

»m«

781

56

9,3

782

55,2

26,3

783

54,8

42,8

784

55,7

47,1

785

56,6

52,4

786

58

50,3

787

58,6

20,6

788

58,7

»m«

789

59,3

»m«

790

58,6

»m«

791

60,5

9,7

792

59,2

9,6

793

59,9

9,6

794

59,6

9,6

795

59,9

6,2

796

59,9

9,6

797

60,5

13,1

798

60,3

20,7

799

59,9

31

800

60,5

42

801

61,5

52,5

802

60,9

51,4

803

61,2

57,7

804

62,8

98,8

805

63,4

96,1

806

64,6

45,4

807

64,1

5

808

63

3,2

809

62,7

14,9

810

63,5

35,8

811

64,1

73,3

812

64,3

37,4

813

64,1

21

814

63,7

21

815

62,9

18

816

62,4

32,7

817

61,7

46,2

818

59,8

45,1

819

57,4

43,9

820

54,8

42,8

821

54,3

65,2

822

52,9

62,1

823

52,4

30,6

824

50,4

»m«

825

48,6

»m«

826

47,9

»m«

827

46,8

»m«

828

46,9

9,4

829

49,5

41,7

830

50,5

37,8

831

52,3

20,4

832

54,1

30,7

833

56,3

41,8

834

58,7

26,5

835

57,3

»m«

836

59

»m«

837

59,8

»m«

838

60,3

»m«

839

61,2

»m«

840

61,8

»m«

841

62,5

»m«

842

62,4

»m«

843

61,5

»m«

844

63,7

»m«

845

61,9

»m«

846

61,6

29,7

847

60,3

»m«

848

59,2

»m«

849

57,3

»m«

850

52,3

»m«

851

49,3

»m«

852

47,3

»m«

853

46,3

38,8

854

46,8

35,1

855

46,6

»m«

856

44,3

»m«

857

43,1

»m«