ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 391

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

49. årgang
30. december 2006


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) ( 1 )

1

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

Rådets afgørelse af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)

19

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 391/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1906/2006

af 18. december 2006

om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 167, og artikel 172, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Syvende rammeprogram er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (4). Det påhviler Kommissionen at gennemføre rammeprogrammet og dets særprogrammer, herunder at forvalte de finansieringsmæssige aspekter af gennemførelsen.

(2)

Syvende rammeprogram gennemføres under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), i det følgende benævnt »finansforordningen«, og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen (6), i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«.

(3)

Syvende rammeprogram gennemføres desuden under overholdelse af statsstøttereglerne, særlig reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling, i øjeblikket EF-rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling (7).

(4)

Behandlingen af fortrolige data er omfattet af al relevant fællesskabslovgivning, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (8) for så vidt angår bestemmelserne om sikkerhed.

(5)

Deltagelsesreglerne for virksomheder, forskningscentre og universiteter bør udgøre en sammenhængende, omfattende og gennemsigtig ramme, der kan sikre, at syvende rammeprogram gennemføres så effektivt som muligt, idet der tages hensyn til, at det skal være let tilgængeligt for alle deltagere gennem forenklede procedurer, jf. proportionalitetsprincippet.

(6)

Reglerne bør også gøre det lettere at udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder, der skabes af en deltager, idet der også tages hensyn til, hvordan den pågældende deltager måtte have indrettet sig internationalt, samtidig med at de øvrige deltageres og Fællesskabets legitime interesser beskyttes.

(7)

Syvende rammeprogram bør fremme deltagelse fra Fællesskabets fjernområder og fra et bredt spektrum af virksomheder, forskningscentre og universiteter, herunder SMV'er.

(8)

For at sikre konsekvens og gennemsigtighed bør definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9) finde anvendelse.

(9)

Der må fastsættes minimumsbetingelser for deltagelse, både som en hovedregel og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for indirekte aktioner under syvende rammeprogram. Der bør særlig fastsættes regler for antallet af deltagere og deres etableringssted.

(10)

Enhver juridisk enhed bør kunne deltage, blot minimumsbetingelserne er opfyldt. Flere deltagere end det fastsatte minimum bør sikre, at den pågældende indirekte aktion gennemføres effektivt.

(11)

Internationale organisationer, der arbejder på at udvikle forskningssamarbejdet i Europa og overvejende udgøres af medlemsstater eller associerede lande, bør tilskyndes til at deltage i syvende rammeprogram.

(12)

Det følger af Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (10), at juridiske enheder i oversøiske lande og territorier er berettigede til at deltage i henhold til syvende rammeprogram.

(13)

I overensstemmelse med målene for internationalt samarbejde som beskrevet i traktatens artikel 164 og 170 bør også juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer kunne deltage. Det bør dog i denne forbindelse forlanges, at deltagelsen er begrundet i, at den muliggør et øget bidrag til opfyldelsen af syvende rammeprograms mål.

(14)

Med ovennævnte mål in mente må der fastsættes vilkår for fællesskabsfinansiering til deltagerne i indirekte aktioner.

(15)

Der bør af hensyn til deltagerne være en effektiv og smidig overgang fra det omkostningsberegningssystem, der har været anvendt i sjette rammeprogram. Tilsynet i forbindelse med syvende rammeprogram bør derfor omfatte de budgetmæssige konsekvenser af denne ændring, navnlig med hensyn til deres indvirkning på deltagernes administrative byrde.

(16)

Ud over det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser og denne forordning, må Kommissionen fastsætte yderligere regler og procedurer for indgivelse, bedømmelse og udvælgelse af forslag og støttetildeling samt procedurer for deltagernes adgang til retlig prøvelse. Der bør særlig fastsættes regler for anvendelsen af uafhængige eksperter.

(17)

Ud over det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, bør Kommissionen desuden fastsætte yderligere regler og procedurer for vurderingen af deltagerne i indirekte aktioner under syvende rammeprogram med hensyn til deres juridiske status og økonomiske formåen. Sådanne regler bør være et passende kompromis mellem beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og forenkling og lettelse af juridiske enheders deltagelse i det syvende rammeprogram.

(18)

I denne forbindelse indeholder finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (11) bl.a. forskrifter om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder, procedurer for inddrivelse af gæld til Kommissionen, udelukkelse fra kontraktforhandlinger og støttebevillingsprocedurer og lignende sanktioner samt revision og kontrol udført af Kommissionen og Revisionsretten, jf. traktatens artikel 248, stk. 2.

(19)

Det er nødvendigt, at deltagerne modtager Fællesskabets finansieringsbidrag uden unødig forsinkelse.

(20)

De aftaler, der indgås om hver indirekte aktion, bør indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant, om revision foretaget af Revisionsretten og om kontrol på stedet udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) efter procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (12).

(21)

Kommissionen bør føre tilsyn med både de indirekte aktioner, der udføres under syvende rammeprogram, og syvende rammeprogram og dets særprogrammer. Kommissionen bør for at sikre et effektivt og sammenhængende tilsyn med og evaluering af gennemførelsen af indirekte aktioner oprette og drive et passende informationssystem.

(22)

Syvende rammeprogram bør leve op til og fremme de almindelige principper i det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere (13), samtidig med at deres frivillige karakter respekteres.

(23)

Reglerne om formidling af forskningsresultater bør sikre, at deltagerne, når det er relevant, beskytter den intellektuelle ejendom, der opstår under de indirekte aktioner, og nyttiggør og formidler resultaterne.

(24)

Uden at krænke indehavernes intellektuelle ejendomsrettigheder bør disse regler tilrettelægges sådan, at deltagerne og, når det er relevant, deres associerede enheder, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, får adgang til viden, som de bidrager til projektet med, og til viden, der opstår af forskning, der udføres som led i projektet, i det omfang det er nødvendigt for at udføre forskningsarbejdet eller nyttiggøre den deraf opståede viden.

(25)

Den pligt, som visse deltagere under sjette rammeprogram fik pålagt til at overtage det økonomiske ansvar for deres partnere i samme konsortium, gives der afkald på. Der bør i den forbindelse etableres en deltagergarantifond, der forvaltes af Kommissionen til dækning af gæld, der ikke tilbagebetales. En sådan fremgangsmåde vil fremme forenklingen og gøre det lettere for især små og mellemstore virksomheder at deltage, samtidig med at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes på en passende måde i forhold til syvende rammeprogram.

(26)

Fællesskabets bidrag til et fællesforetagende eller en anden struktur, der er oprettet i medfør af traktatens artikel 171 eller 169, er ikke omfattet af denne forordning.

(27)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(28)

Fællesskabet kan yde tilskud til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at fremme privatsektorinvesteringer i støtteberettigede, store europæiske FTU-aktioner ved at øge bankens evne til at forvalte risici og således muliggøre for det første, at de mere risikobetonede EIB-udlån får et større omfang tilsammen, og for det andet, at der kan finansieres mere risikobetonede europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan støtte fra Fællesskabet.

(29)

Fællesskabet kan yde økonomisk støtte som fastsat i finansforordningen ved hjælp af bl.a.:

a)

offentlige indkøbs- eller tjenesteydelsesaftaler, hvor støtten ydes i form af en kontraktligt aftalt pris for varer eller tjenesteydelser, der udvælges efter indkaldelse af tilbud

b)

tilskud

c)

medlemsbidrag til organisationer

d)

honorarer til uafhængige eksperter, der er omfattet af artikel 17 i denne forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler for virksomheders, forskningscentres, universiteters og andre juridiske enheders deltagelse i foranstaltninger, der iværksættes af en eller flere deltagere ved hjælp af de finansieringsordninger, der fastsættes i bilag III, del a) til afgørelse nr. 1982/2006/EF, i det følgende benævnt »indirekte aktioner«.

Den fastsætter endvidere i overensstemmelse med finansforordningen, og gennemførelsesbestemmelserne, regler for Fællesskabets finansieringsbidrag til deltagere i indirekte aktioner under syvende rammeprogram.

For syvende rammeprograms forskningsresultater fastsætter denne forordning regler om offentliggørelse af forgrundsviden på alle andre egnede måder end dem, der følger af formaliteterne i forbindelse med beskyttelsen af den, herunder ved offentliggørelse af forgrundsviden i et hvilket som helst medie, i det følgende benævnt »formidling«.

Derudover fastsætter den regler om direkte eller indirekte udnyttelse af forgrundsviden til videre forskning udover den, der er omfattet af den pågældende indirekte aktion, til at udvikle, skabe og markedsføre et produkt eller en proces eller til at skabe og udbyde en tjeneste, herefter »nyttiggørelse«.

Hvad angår både forgrunds- og baggrundsviden, fastsætter denne forordning endelig regler om licenser og brugerrettigheder til licenser, i det følgende benævnt »adgangsret«.

Artikel 2

Definitioner

Foruden definitionerne i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne gælder i denne forordning følgende definitioner:

1)

»juridisk enhed«: en fysisk person eller en efter etableringsstedets nationale ret, fællesskabsretten eller international ret oprettet juridisk person, der har status som retssubjekt og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter. Når der henvises til etableringssted, forstås derved for fysiske personer sædvanlig bopæl

2)

»associeret enhed«: en juridisk enhed, der er underlagt en deltagers direkte eller indirekte kontrol eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som deltageren, idet en sådan kontrol kan antage de former, der er nævnt i artikel 6, stk. 2

3)

»rimelige vilkår«: passende vilkår, herunder eventuelle finansielle betingelser, der tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med en anmodning om adgangsret, såsom den faktiske eller potentielle værdi af den forgrunds- eller baggrundsviden, som der anmodes om adgang til, og/eller omfanget, varigheden eller andre forhold vedrørende den påtænkte nyttiggørelse

4)

»forgrundsviden«: resultater, herunder viden, der opstår under den pågældende indirekte aktion, uanset om de kan beskyttes. Begrebet resultater omfatter også ophavsrettigheder, designrettigheder, patentrettigheder, plantesortsrettigheder og lignende former for beskyttelse

5)

»baggrundsviden«: viden, som er nødvendig for at gennemføre forskningen eller nyttiggøre resultaterne af den indirekte aktion, og som deltagerne besidder, før de tiltræder tilskudsaftalen, samt ophavsrettigheder eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder til denne viden, når de har indgivet ansøgning om disse rettigheder, før de tiltræder tilskudsaftalen

6)

»deltager«: en juridisk enhed, der bidrager til en indirekte aktion, og som har rettigheder og pligter over for Fællesskabet i henhold til denne forordning

7)

»forskningsorganisation«: en juridisk enhed, der er oprettet som en almennyttig organisation, og hvis hovedformål bl.a. er at udføre forskning eller teknologisk udvikling

8)

»tredjeland«: en stat, der ikke er en medlemsstat

9)

»associeret land«: et tredjeland, der er part i en international aftale indgået med Fællesskabet, og som i henhold til eller på grundlag af denne aftale bidrager til finansieringen af en del af eller hele syvende rammeprogram

10)

»international organisation«: en anden mellemstatslig organisation end Fællesskabet, der har folkeretlig status som retssubjekt, eller en særorganisation, som en sådan international organisation har oprettet

11)

»international organisation af europæisk interesse«: en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa

12)

»partnerland for internationalt samarbejde«: et tredjeland, som Kommissionen i arbejdsprogrammerne kategoriserer som lavindkomstland eller mellemindkomstland i nedre eller øvre tranche

13)

»offentligt organ«: en juridisk enhed, der er etableret som offentligt organ ifølge national ret, eller en international organisation

14)

»SMV'er«: mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361 i udgaven af 6. maj 2003

15)

»arbejdsprogram«: en plan, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af et særprogram, jf. artikel 3 i afgørelse nr. 1982/2006/EF

16)

»finansieringsordninger«: de mekanismer for fællesskabsfinansiering af indirekte aktioner, der er fastlagt i bilag III, del a), i afgørelse nr. 1982/2006/EF

17)

»bestemte grupper«: målgrupperne for »forskning for bestemte grupper« i henhold til særprogrammet og/eller arbejdsprogrammet

18)

»FTU-aktør«: en juridisk enhed, der udfører forskning eller teknologisk udvikling under finansieringsordninger for bestemte grupper, jf. bilag III i afgørelse nr. 1982/2006/EF.

Artikel 3

Fortrolighed

Kommissionen og deltagerne behandler alle data, al viden og alle dokumenter, der meddeles dem som fortroligt materiale, fortroligt, jf. dog vilkårene i tilskudsaftalen, udnævnelsesbrevet eller kontrakten.

KAPITEL II

DELTAGELSE

AFDELING 1

Minimumsbetingelser

Artikel 4

Generelle principper

1.   Virksomheder, universiteter, forskningscentre og andre juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat, et associeret land eller et tredjeland, kan deltage i en indirekte aktion, hvis minimumsbetingelserne i dette kapitel er opfyldt, inklusive eventuelle betingelser, der er fastsat i medfør af artikel 12.

Deltagelsen skal dog medvirke til, at målene i traktatens artikel 163 og 164 opfyldes, når der er tale om en indirekte aktion, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, artikel 7, 8 eller 9, hvor minimumsbetingelserne ikke omfatter deltagelse af en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat.

2.   Kommissionens Fælles Forskningscenter, herefter »FFC«, kan deltage i indirekte aktioner på lige fod med og med samme rettigheder og pligter som en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat.

Artikel 5

Minimumsbetingelser

1.   Der fastsættes følgende minimumsbetingelser for indirekte aktioner:

a)

der skal deltage mindst tre juridiske enheder, der alle er etableret i hver sin medlemsstat eller associeret land

b)

alle de tre juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 6.

2.   Hvis FFC, en international organisation af europæisk interesse eller en enhed, der er oprettet i henhold til fællesskabsretten, er en af deltagerne i en indirekte aktion, anses denne deltager med henblik på stk. 1, litra a), for etableret i en anden medlemsstat eller et andet associeret land end de andre deltagere i samme indirekte aktion.

Artikel 6

Uafhængighed

1.   To juridiske enheder anses for indbyrdes uafhængige, når ingen af dem udøver direkte eller indirekte kontrol over den anden eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som den anden.

2.   Med henblik på stk. 1 kan kontrol bl.a. antage en af følgende former:

a)

direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 % af de udstedte kapitalandele i den pågældende juridiske enhed efter disses pålydende værdi eller stemmeflertallet af denne enheds aktionærer eller medejere

b)

direkte eller indirekte besiddelse, de facto eller de jure, af beslutningsmagten i den pågældende juridiske enhed.

3.   Dog anses følgende forbindelser mellem juridiske enheder ikke i sig selv for at udgøre kontrollerende indflydelse:

a)

det samme offentlige holdingselskab, den samme institutionelle investor eller det samme venturekapitalselskab besidder direkte eller indirekte over 50 % af de udstedte kapitalandele efter disses pålydende værdi eller stemmeflertallet blandt aktionærerne eller medejerne

b)

det samme offentlige organ ejer eller fører tilsyn med de pågældende juridiske enheder.

Artikel 7

Indirekte aktioner med henblik på konkrete samarbejdsforanstaltninger over for partnerlande for internationalt samarbejde

For samarbejdsprojekter med henblik på konkrete samarbejdsforanstaltninger over for partnerlande for internationalt samarbejde, der er fastlagt i arbejdsprogrammet, gælder følgende minimumsbetingelser:

a)

der skal deltage mindst fire juridiske enheder

b)

to eller flere af de i litra a) omhandlede juridiske enheder skal være etableret i medlemsstater eller associerede lande men ikke i samme medlemsstat eller associerede land

c)

to eller flere af de i litra a) omhandlede juridiske enheder skal være etableret i partnerlande for internationalt samarbejde, men ikke i samme partnerland for international samarbejde, medmindre andet er angivet i arbejdsprogrammet

d)

alle i litra a) omhandlede juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 6.

Artikel 8

Samordnings- og støtteaktioner samt forskeres uddannelse og karriereudvikling

Minimumsbetingelsen for samordnings- og støtteaktioner og aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling er, at der deltager én juridisk enhed.

Stk. 1 gælder ikke for aktioner, der har til formål at koordinere forskningsvirksomhed.

Artikel 9

Projekter for »frontlinjeforskning«

Minimumsbetingelsen for indirekte aktioner til støtte for projekter for »frontlinjeforskning«, der finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd, er, at der deltager én juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

Artikel 10

Enedeltager

Når minimumsbetingelserne for en indirekte aktion er opfyldt med et antal deltagere, der tilsammen udgør en juridisk enhed, kan denne være eneste deltager i en indirekte aktion, hvis den er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

Artikel 11

Internationale organisationer og juridiske enheder etableret i tredjelande

Når minimumsbetingelserne i dette kapitel og de yderligere betingelser, der måtte være fastsat i særprogrammerne eller de relevante arbejdsprogrammer, er opfyldt, kan internationale organisationer og juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, deltage i indirekte aktioner.

Artikel 12

Yderligere betingelser

Udover minimumsbetingelserne i dette kapitel kan der i særprogrammerne eller arbejdsprogrammerne fastsættes yderligere betingelser for det mindste antal deltagere.

Samme sted kan der også, afhængigt af den indirekte aktions art og formål, fastsættes yderligere betingelser for deltagertype og i givet fald etableringssted.

AFDELING 2

Procedurer

Underafdeling 1

Forslagsindkaldelser

Artikel 13

Forslagsindkaldelser

1.   Kommissionen udsender indkaldelser af forslag til indirekte aktioner som foreskrevet i de relevante særprogrammer og arbejdsprogrammer, og eventuelt også indkaldelser målrettet mod særlige grupper som f.eks. SMV'er.

Foruden den offentliggørelse, der foreskrives i gennemførelsesbestemmelserne, offentliggør Kommissionen forslagsindkaldelserne på syvende rammeprograms internetsider, via særlige informationskanaler og via de nationale kontaktpunkter, som medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet.

2.   I givet fald præciserer Kommissionen i forslagsindkaldelsen, at deltagerne ikke behøver indgå en konsortieaftale.

3.   Forslagsindkaldelserne skal indeholde præcise målsætninger for at sikre, at ansøgerne ikke indgiver forslag unødigt.

Artikel 14

Undtagelser

Kommissionen udsender ikke forslagsindkaldelser angående:

a)

samordnings- og støtteaktiviteter, der skal udføres af juridiske enheder, som er udpeget i særprogrammerne eller — hvor særprogrammerne i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne tillader, at arbejdsprogrammerne udpeger støttemodtagere — i arbejdsprogrammerne

b)

samordnings- og støtteaktiviteter, der består i køb af varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af finansforordningens bestemmelser om offentlige indkøb

c)

samordnings- og støtteaktiviteter i forbindelse med udnævnelse af uafhængige eksperter

d)

andre aktiviteter, når finansforordningen eller gennemførelsesbestemmelserne giver mulighed for det.

Underafdeling 2

BEdømmelse og udvælgelse af forslag og tildeling af støtte

Artikel 15

Bedømmelse, udvælgelse og støttetildeling

1.   Kommissionen bedømmer alle forslag, der indgives på grundlag af en forslagsindkaldelse; bedømmelsen bygger på de bedømmelsesprincipper og de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i særprogrammet og arbejdsprogrammet.

a)

Følgende kriterier gælder for programmerne »Samarbejde« og »Kapacitet«:

videnskabelig og/eller teknologisk topkvalitet

relevans for disse særprogrammers mål

potentielle virkninger ved udvikling, formidling og anvendelse af projektresultater

gennemførelsens og forvaltningens kvalitet og effektivitet.

b)

Følgende kriterier gælder for programmet »Mennesker«:

videnskabelig og/eller teknologisk topkvalitet

relevans for dette særprograms mål

ansøgernes (forskere/organisationer) kvalitet og gennemførelseskapacitet og deres potentiale for yderligere fremskridt

kvaliteten af den foreslåede aktivitet for videnskabelig uddannelse og/eller videnoverførsel.

c)

For støtte til projekter for »frontlinjeforskning« under programmet »Idéer« gælder kun kriteriet om topkvalitet. I forbindelse med samordnings- og støtte-aktiviteter kan der eventuelt anvendes projektrelaterede kriterier.

Kriterierne for bedømmelse og udvælgelse inden for disse rammer specificeres i arbejdsprogrammerne, som kan suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler, eller der kan fastsættes nærmere regler for anvendelsen af kriterierne.

2.   Forslag, der strider mod grundlæggende etiske principper eller ikke opfylder betingelserne i særprogrammet, arbejdsprogrammet eller forslagsindkaldelsen, udvælges ikke. Sådanne forslag kan når som helst udelukkes fra bedømmelses-, udvælgelses- og tildelingsproceduren.

3.   Forslag prioriteres efter bedømmelsesresultaterne. Der træffes beslutning om finansiering ud fra denne prioritering.

Artikel 16

Procedurer for indgivelse, bedømmelse, udvælgelse og støttetildeling

1.   Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at bedømmelsen foregår i to trin, går kun forslag, der godkendes i første trin, hvor det bedømmes efter et begrænset sæt kriterier, videre til fortsat bedømmelse.

2.   Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at forslag indgives i to faser, anmodes kun de ansøgere, hvis forslag opfylder bedømmelsen for første fase, om at indgive et komplet forslag i anden fase.

Alle ansøgere underrettes hurtigt om resultaterne af bedømmelsen i første fase.

3.   Kommissionen vedtager og offentliggør procedureregler for indgivelse af forslag, samt for bedømmelse, udvælgelse og tildeling og offentliggør ansøgervejledninger, herunder vejledninger for bedømmere. Den fastsætter navnlig nærmere regler for tofaseproceduren for indgivelse af forslag (herunder med hensyn til omfanget og karakteren af forslaget i første fase samt omfanget og karakteren af hele forslaget i anden fase) og totrinsproceduren for bedømmelse af forslag.

Kommissionen giver oplysninger om og fastlægger procedurer for ansøgernes adgang til retlig prøvelse.

4.   Kommissionen vedtager og offentliggør regler, der skal sikre konsekvent kontrol af deltagerne i indirekte aktioner, hvad angår deres eksistens, juridiske status og økonomiske formåen.

Kommissionen afholder sig fra fornyet kontrol, medmindre den pågældende deltagers forhold har ændret sig.

Artikel 17

Udnævnelse af uafhængige eksperter

1.   Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, som bistår ved bedømmelser af forslag.

I forbindelse med samordnings- og støtteaktiviteter som omhandlet i artikel 14, udnævner Kommissionen kun uafhængige eksperter, hvis den finder det hensigtsmæssigt.

2.   Kriterierne for udvælgelse af uafhængige eksperter er, at de er i besiddelse af færdigheder og viden, der svarer til de opgaver, de skal løse. I de tilfælde, hvor uafhængige eksperter skal behandle klassificerede oplysninger, kræves den fornødne sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen.

Uafhængige eksperter findes og udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger fra enkeltpersoner og indkaldelser henvendt til relevante organisationer såsom nationale forskningsorganer, forskningsinstitutioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandidater.

Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den udvælge enhver person med de fornødne færdigheder uden for listerne.

Der træffes foranstaltninger for at sikre en rimelig kønsbalance, når der nedsættes grupper af uafhængige eksperter.

I forbindelse med projekter for frontlinjeforskning udnævner Kommissionen eksperterne efter forslag fra Det Videnskabelige Råd under Det Europæiske Forskningsråd.

3.   Når Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, sikrer den sig, at disse ikke stilles over for interessekonflikter i forbindelse med de emner, de skal udtale sig om.

4.   Kommissionen vedtager et standardudnævnelsesbrev, herefter »udnævnelsesbrev«, der indeholder en erklæring om, at der ingen interessekonflikt foreligger på det tidspunkt, hvor den uafhængige ekspert udnævnes, og at han forpligter sig til at informere Kommissionen, hvis der skulle opstå en interessekonflikt, mens han arbejder på en udtalelse eller i øvrigt udfører sine opgaver. Kommissionen udarbejder et udnævnelsesbrev, der regulerer forholdet mellem Fællesskabet og hver uafhængig ekspert.

5.   Kommissionen offentliggør én gang om året i et passende medie en liste over de uafhængige eksperter, der har bistået den på syvende rammeprogram, og hvert enkelt særprograms område.

Underafdeling 3

Gennemførelse og tilskudsaftaler

Artikel 18

Generelle bestemmelser

1.   Deltagerne gennemfører den indirekte aktion og træffer alle nødvendige og rimelige foranstaltninger med henblik herpå. Deltagerne i samme indirekte aktion er over for Fællesskabet solidarisk ansvarlige for, at arbejdet gennemføres.

2.   På grundlag af standardaftalen, jf. artikel 19, stk. 8, og under hensyntagen til den pågældende finansieringsordnings særlige kendetegn udarbejder Kommissionen en tilskudsaftale mellem Fællesskabet og deltagerne.

3.   Deltagerne indgår ingen forpligtelser, der er uforenelige med tilskudsaftalen.

4.   Hvis en deltager ikke opfylder sine forpligtelser, for så vidt angår den tekniske gennemførelse af den indirekte aktion, opfylder de andre deltagere tilskudsaftalen uden supplerende tilskud fra Fællesskabet, medmindre Kommissionen udtrykkeligt fritager dem for den forpligtelse.

5.   Bliver det umuligt at gennemføre en indirekte aktion, eller gennemfører deltagerne den ikke, sørger Kommissionen for, at den afsluttes.

6.   Deltagerne sørger for, at Kommissionen holdes underrettet om enhver begivenhed, der kunne påvirke den indirekte aktions gennemførelse eller Fællesskabets interesser.

7.   Hvis det er fastsat i tilskudsaftalen, kan deltagerne lade visse dele af arbejdet udføre af en tredjepart i underentreprise.

8.   Kommissionen fastlægger procedurer for deltagernes adgang til retlig prøvelse.

Artikel 19

Generelle bestemmelser i tilskudsaftaler

1.   En tilskudsaftale fastsætter deltagernes rettigheder og pligter over for Fællesskabet i overensstemmelse med afgørelse nr. 1982/2006/EF, denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og almindelige fællesskabsretslige principper.

På samme grundlag fastsætter den rettigheder og pligter for de juridiske enheder, der indtræder som nye deltagere i en igangværende indirekte aktion.

2.   I givet fald fastsætter tilskudsaftalen, hvilken del af Fællesskabets finansieringsbidrag der vil bygge på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, og hvilken del der vil bygge på enhedstakster (f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger) eller faste beløb.

3.   Det fastsættes i tilskudsaftalen, hvilke ændringer i konsortiets sammensætning der kræver forudgående offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger.

4.   Tilskudsaftalen foreskriver, at Kommissionen får forelagt periodiske aktivitetsrapporter, hvor der gøres status over gennemførelsen af den pågældende indirekte aktion.

5.   Tilskudsaftalen kan eventuelt fastsætte, at Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkte overdragelser af ejendomsret til forgrundsviden til en tredjepart.

6.   Når deltagerne ifølge tilskudsaftalen skal udføre aktiviteter til fordel for tredjeparter, bekendtgør de dette over for en bred offentlighed og identificerer, bedømmer og udvælger tredjeparterne efter en gennemsigtig, retfærdig og upartisk fremgangsmåde. Hvis det foreskrives i arbejdsprogrammet, fastsættes der kriterier for udvælgelse af sådanne tredjeparter i tilskudsaftalen. Kommissionen forbeholder sig ret til at modsætte sig udvælgelsen af tredjeparter.

7.   Tilskudsaftalen kan fastsætte frister for, hvornår deltagerne skal give de forskellige meddelelser, der er omhandlet i denne forordning.

8.   Kommissionen udarbejder i nært samarbejde med medlemsstaterne en standardaftale for tilskud i overensstemmelse med denne forordning. Hvis en betydelig ændring af standardaftalen for tilskud viser sig nødvendig, reviderer Kommissionen den, hvor det er relevant, i nært samarbejde med medlemsstaterne.

9.   Standardtilskudsaftalen skal leve op til de almindelige principper i det europæiske charter for forskere og adfærdskodeks for ansættelse af forskere. Aftalen skal efter forholdene omhandle samspil med uddannelse på alle niveauer, vilje og evne til at fremme dialog og debat om videnskabelige spørgsmål og forskningsresultater med et bredt publikum, der rækker uden for forskerkredse, aktiviteter, der kan øge kvinders deltagelse og rolle i forskningen, og aktiviteter, der behandler samfundsmæssige og økonomiske aspekter af forskningen.

10.   Standardtilskudsaftalen skal indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant samt Revisionsretten.

Artikel 20

Bestemmelser om adgangsret, nyttiggørelse og formidling

1.   Tilskudsaftalen fastsætter deltagernes rettigheder og pligter med hensyn til adgangsret, nyttiggørelse og formidling, i det omfang de ikke er fastsat i denne forordning.

Med dette formål foreskriver den, at der forelægges Kommissionen en plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden.

2.   Tilskudsaftalen kan foreskrive, på hvilke betingelser deltagerne kan gøre indsigelse mod, at Kommissionens bemyndigede repræsentanter foretager en teknologisk revision af nyttiggørelsen og formidlingen af forgrundsviden.

Artikel 21

Bestemmelser om opsigelse

Det anføres i tilskudsaftalen, med hvilke grunde den kan opsiges helt eller delvis, navnlig manglende efterlevelse af denne forordning, manglende præstationer eller brud på aftalen; desuden specificeres følgerne af en deltagers manglende efterlevelse for de andre deltagere.

Artikel 22

Særlige bestemmelser

1.   Tilskudsaftaler om indirekte aktioner til støtte for bestående forskningsinfrastruktur og i givet fald ny forskningsinfrastruktur kan indeholde særlige bestemmelser om fortrolighed, offentliggørelse, adgangsret og forpligtelser, der kunne berøre infrastrukturens brugere.

2.   Tilskudsaftaler om indirekte aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling kan indeholde særlige bestemmelser om fortrolighed, adgangsret og forpligtelser vedrørende de forskere, der drager fordel af aktionen.

3.   Tilskudsaftaler om indirekte aktioner inden for sikkerhedsforskning kan indeholde særlige bestemmelser, navnlig om ændringer i konsortiets sammensætning, fortrolighed, klassificering af oplysninger og oplysninger til medlemsstaterne, formidling, adgangsret, overdragelse af ejendomsret til forgrundsviden og nyttiggørelse af forgrundsviden.

4.   Tilskudsaftaler om indirekte aktioner vedrørende andre sikkerhedsforhold end de i stk. 3 nævnte kan i givet fald også indeholde sådanne særlige bestemmelser.

5.   I forbindelse med frontlinjeforskning kan tilskudsaftalen fastsætte specifikke bestemmelser om formidling.

Artikel 23

Undertegnelse og tiltrædelse

Tilskudsaftaler træder i kraft, når de er underskrevet af koordinatoren og Kommissionen.

De gælder for alle deltagere, der formelt har tiltrådt dem.

Underafdeling 4

Konsortier

Artikel 24

Konsortieaftaler

1.   Medmindre andet er bestemt i indkaldelsen af forslag, indgår alle deltagere i en indirekte aktion en aftale, i det følgende benævnt »konsortieaftale«, hvori bl.a. følgende fastsættes:

a)

konsortiets interne organisation

b)

fordelingen af Fællesskabets finansieringsbidrag

c)

regler om formidling, nyttiggørelse og adgangsret, der supplerer reglerne i kapitel III og de tilhørende bestemmelser i tilskudsaftalen

d)

løsning af interne tvister, herunder tilfælde af magtmisbrug

e)

aftaler mellem deltagerne om ansvar, godtgørelse og fortrolighed.

2.   Kommissionen fastlægger og offentliggør retningslinjer om de vigtigste spørgsmål, som deltagerne kan anføre i konsortieaftalerne, herunder bestemmelser om fremme af SMV'ers deltagelse.

Artikel 25

Koordinator

1.   De juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, udpeger blandt deltagerne en, der som koordinator udfører følgende opgaver i overensstemmelse med denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og tilskudsaftalen:

a)

fører tilsyn med, at deltagerne i den indirekte aktion opfylder deres forpligtelser

b)

kontrollerer, at de juridiske enheder, der er anført i tilskudsaftalen, iagttager de formaliteter, der er nødvendige for tiltrædelse af tilskudsaftalen

c)

modtager Fællesskabets finansieringsbidrag og fordeler det i overensstemmelse med konsortieaftalen og tilskudsaftalen

d)

opbevarer bilag og fører regnskab vedrørende Fællesskabets finansieringsbidrag og informerer i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, litra b), og artikel 36 Kommissionen om dets fordeling

e)

formidler effektiv og korrekt kommunikation mellem deltagerne og aflægger regelmæssigt rapport om udviklingen i projektet til deltagerne og Kommissionen.

2.   Det skal fremgå af tilskudsaftalen, hvem der er koordinator.

3.   Udpegning af en ny koordinator kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen.

Artikel 26

Ændringer i et konsortium

1.   Deltagerne i en indirekte aktion kan i overensstemmelse med de respektive bestemmelser i konsortieaftalen vedtage at inddrage en ny deltager eller at lade en eksisterende deltager udgå.

2.   En juridisk enhed, der slutter sig til en igangværende aktion, skal tiltræde tilskudsaftalen.

3.   I særlige tilfælde offentliggør konsortiet, når det er fastsat i tilskudsaftalen, en indkaldelse og sikrer, at den formidles bredt via bestemte informationsmedier, herunder på syvende rammeprograms internetsider, ved annoncering i fagpressen eller i brochurer og gennem de nationale kontaktpunkter, medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet med henblik på information og støtte.

Konsortiet bedømmer de indkomne ansøgninger på baggrund af de kriterier, der var bestemmende for den oprindelige aktion, med bistand fra uafhængige eksperter, som udpeges af konsortiet i overensstemmelse med principperne i artikel 15 og 17.

4.   Konsortiet underretter Kommissionen om ethvert forslag til ændring i sin sammensætning, og denne kan gøre indsigelse indtil 45 dage efter underretningen.

Ændringer i konsortiets sammensætning, som er knyttet til forslag om andre ændringer i tilskudsaftalen, som ikke hænger direkte sammen med ændringen i sammensætningen, kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen.

Underafdeling 5

Tilsyn med og evaluering af programmer og indirekte aktioner og informationsformidling

Artikel 27

Tilsyn og evaluering

1.   Kommissionen fører tilsyn med gennemførelsen af indirekte aktioner på grundlag af de periodiske aktivitetsrapporter, der forelægges efter artikel 19, stk. 4.

Kommissionen fører især tilsyn med gennemførelse af den plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden, som er forelagt efter artikel 20, stk. 1, andet afsnit.

Med dette for øje kan Kommissionen lade sig bistå af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17.

2.   Kommissionen opretter og driver et informationssystem, der gør det muligt at gennemføre dette tilsyn på en effektiv og sammenhængende måde for hele syvende rammeprograms vedkommende.

Kommissionen offentliggør i et passende medie oplysninger om de projekter, der modtager støtte, jf. dog artikel 3.

3.   Tilsynet og evalueringen som omhandlet i artikel 7 i afgørelse nr. 1982/2006/EF skal inddrage aspekter vedrørende anvendelsen af denne forordning, navnlig aspekter med relevans for SMV'er, og skal omfatte de budgetmæssige konsekvenser af ændringerne af omkostningsberegningssystemet i forhold til sjette rammeprogram og deres indvirkning på deltagernes administrative byrde.

4.   Kommissionen udnævner efter artikel 17 uafhængige eksperter til at bistå med de fornødne evalueringer under syvende rammeprogram og dets særprogrammer og om nødvendigt til evaluering af tidligere rammeprogrammer.

5.   Derudover kan Kommissionen nedsætte grupper af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17, til at rådgive den om udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets forskningspolitik.

Artikel 28

Oplysninger, der skal stilles til rådighed

1.   Under behørig hensyntagen til artikel 3 stiller Kommissionen efter anmodning sine relevante oplysninger om forgrundsviden, der hidrører fra arbejde, som er udført i forbindelse med en indirekte aktion, til rådighed for enhver medlemsstat eller ethvert associeret land, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

oplysningerne har betydning for offentlige interesser

b)

deltagerne har ikke givet holdbare og tilstrækkelige grunde til, at de pågældende oplysninger bør tilbageholdes.

2.   Tilrådighedsstillelse af oplysninger efter stk. 1 kan under ingen omstændigheder anses for at indebære, at der overdrages rettigheder eller pligter fra Kommissionen eller de øvrige deltagere til modtageren.

Modtageren skal dog behandle alle sådanne oplysninger som fortrolige, medmindre de bliver offentlige eller gøres offentligt tilgængelige af deltagerne eller de er meddelt til Kommissionen uden fortrolighedskrav.

AFDELING 3

Finansieringsbidrag fra fællesskabet

Underafdeling 1

Støtteberettigede deltagere og tilskudsformer

Artikel 29

Støtteberettigede deltagere

1.   Følgende juridiske enheder, der deltager i en indirekte aktion, kan få finansieringsbidrag fra Fællesskabet:

a)

juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land eller oprettet efter fællesskabsretten

b)

internationale organisationer af europæisk interesse

c)

juridiske enheder, der er etableret i et partnerland for internationalt samarbejde.

2.   En deltagende international organisation, der ikke er en international organisation af europæisk interesse, og en juridisk enhed, der er etableret i et tredjeland, som ikke er et associeret land eller et partnerland for internationalt samarbejde, kan Fællesskabet yde finansieringsbidrag til, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt:

a)

der i særprogrammerne eller det relevante arbejdsprogram er bestemmelser om mulighed for finansiering

b)

bidraget er afgørende for gennemførelse af den indirekte aktion

c)

der er bestemmelser om denne form for finansiering i en bilateral aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde eller i en anden ordning mellem Fællesskabet og det land, den juridiske enhed er etableret i.

Artikel 30

Tilskudsformer

1.   Fællesskabets finansieringsbidrag til tilskud under del a) i bilag III til afgørelse nr. 1982/2006/EF bygger på hel eller delvis godtgørelse af støtteberettigede omkostninger.

Fællesskabets finansieringsbidrag kan dog ydes i form af enhedstakstfinansiering, f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger eller som fast beløb, eller en kombination af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger og enhedstakster og faste beløb. Fællesskabets finansieringsbidrag kan også ydes i form af stipendier eller priser.

2.   Arbejdsprogrammerne og forslagsindkaldelserne angiver de tilskudsformer, som skal anvendes i de pågældende aktioner.

3.   Deltagere fra partnerlande for internationalt samarbejde kan vælge, at Fællesskabets finansieringsbidrag skal være et fast beløb. Kommissionen fastsætter sådanne beløb i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 31

Godtgørelse af støtteberettigede omkostninger

1.   Indirekte aktioner, der finansieres af tilskud, medfinansieres af deltagerne.

Når Fællesskabet yder finansieringsbidrag som godtgørelse for støtteberettigede omkostninger, må dette ikke resultere i overskud.

2.   Indtægter bliver taget i betragtning ved udbetalingen af tilskuddet, når aktionen er gennemført.

3.   Omkostninger ved gennemførelse af en indirekte aktion skal opfylde følgende betingelser for at være støtteberettigede:

a)

de skal være faktiske

b)

de skal være afholdt under aktionens gennemførelse; dog kan tilskudsaftalen fastsætte, at denne bestemmelse fraviges, for så vidt angår slutrapporter

c)

de skal være fastslået i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og -praksis og anvendt med det ene formål at nå aktionens mål og forventede resultater på en måde, der opfylder principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

d)

de skal være opført i deltagerens regnskaber og betalt, og hvis tredjeparter bidrager, skal de være opført i tredjeparternes regnskaber

e)

der skal være fratrukket ikke-støtteberettigede omkostninger, herunder identificerbare indirekte skatter som f.eks. moms, afgifter, debetrenter, hensættelser til dækning af eventuelle fremtidige tab eller forpligtelser, valutatab, omkostninger i forbindelse med kapitalforrentning, omkostninger, der er anmeldt, afholdt eller godtgjort som led i et andet fællesskabsprojekt, gæld og gældsomkostninger, uforholdsmæssigt store eller letsindigt afholdte udgifter og alle andre omkostninger, der ikke opfylder betingelserne i litra a) til d).

I litra a) kan der anvendes gennemsnitspersonaleudgifter, hvis de er i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og –praksis og ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger.

4.   Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes ud fra omkostningerne til den indirekte aktion som helhed, men godtgørelsen baseres på de omkostninger, hver enkelt deltager indrapporterer.

Artikel 32

Direkte og indirekte omkostninger, der er støtteberettigede

1.   Støtteberettigede omkostninger udgøres af omkostninger, der kan henføres direkte til aktionen, i det følgende benævnt »direkte, støtteberettigede omkostninger«, og omkostninger, der ikke kan henføres direkte til aktionen, men som er afholdt i umiddelbar forbindelse med direkte, støtteberettigede omkostninger, der henføres til aktionen, i det følgende benævnt »indirekte, støtteberettigede omkostninger«.

2.   Godtgørelse af deltagernes omkostninger baseres på deres støtteberettigede direkte og indirekte omkostninger.

En deltager kan i henhold til artikel 31, stk. 3, litra c), anvende en forenklet metode til beregning af sine indirekte støtteberettigede omkostninger som juridisk enhed, hvis dette er i overensstemmelse med den pågældendes sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og -praksis. De principper, der skal følges i den henseende, fastlægges i standardtilskudsaftalen.

3.   Der kan i tilskudsaftalen fastsættes en procentdel, som godtgørelse af indirekte, støtteberettigede omkostninger højst kan udgøre af de direkte, støtteberettigede omkostninger minus direkte, støtteberettigede omkostninger til underentrepriser; det er især tilfældet for samordnings- og støtteaktioner og visse aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling.

4.   Som en undtagelse fra stk. 2 kan en deltager til dækning af indirekte støtteberettigede omkostninger vælge en enhedstakst relateret til deltagerens samlede direkte støtteberettigede omkostninger minus direkte støtteberettigede omkostninger til underentrepriser eller godtgørelse af tredjeparts omkostninger.

Kommissionen fastsætter passende enhedstakster ud fra en realistisk vurdering af de faktiske indirekte omkostninger i overensstemmelse med finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser.

5.   Offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er, som ikke med sikkerhed kan angive deres faktiske indirekte omkostninger i forbindelse med den pågældende aktion, når de deltager i finansieringsordninger, der omfatter forskning, teknologisk udvikling og demonstration som omhandlet i artikel 33, kan vælge en enhedstakst svarende til 60 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger ved de tilskud, der bevilges i henhold til forslagsindkaldelser med frist frem til den 1. januar 2010.

For tilskud, der bevilges i henhold til indkaldelser med frist efter den 31. december 2009, fastsætter Kommissionen for at lette overgangen til fuld anvendelse af det generelle princip, der er fastlagt i stk. 2, et passende enhedstakstniveau, der bør tilnærmes de faktiske indirekte omkostninger, men ikke være lavere end 40 %. Grundlaget herfor skal være en vurdering af deltagelsen fra offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er, som ikke med sikkerhed kan angive deres faktiske indirekte omkostninger i forbindelse med den pågældende aktion.

6.   Alle enhedstakster fastlægges i standardtilskudsaftalen.

Artikel 33

Maksimalt finansieringsbidrag

1.   Fællesskabets finansieringsbidrag til forskning og teknologisk udvikling kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Dog kan det for offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er beløbe sig til højst 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

For sikkerhedsrelateret forskning og teknologisk udvikling kan det beløbe sig til højst 75 %, når det drejer sig om udvikling af kapaciteter på områder med meget begrænset markedsstørrelse og en risiko for »markedssvigt«, samt for hurtigere udvikling af udstyr som reaktion på nye trusler.

2.   Fællesskabets finansieringsbidrag til demonstration kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

3.   Fællesskabets finansieringsbidrag til aktiviteter, der understøttes af aktioner for frontlinjeforskning, samordnings- og støtteaktioner og aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

4.   Fællesskabets finansieringsbidrag til ledelse, herunder attest for årsregnskaberne, samt andre aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

De andre aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan eksempelvis bestå i uddannelse inden for aktioner, der ikke er omfattet af finansieringsordningen til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, samt koordinering, netsamarbejde og formidling.

5.   Ved anvendelse af stk. 1-4 lægges de støtteberettigede omkostninger og indtægter til grund, når Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes.

6.   Stk. 1-5 finder anvendelse på indirekte aktioner, hvor enhedstakstfinansiering eller finansiering med faste beløb anvendes for hele aktionen.

Artikel 34

Rapportering og revision af støtteberettigede omkostninger

1.   Der forelægges periodiske rapporter for Kommissionen om støtteberettigede omkostninger, renteindtægter som følge af forhåndsudbetalinger og indtægter i forbindelse med den pågældende indirekte aktion, i de relevante tilfælde ledsaget af en attest for årsregnskaberne, i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.

Eventuel medfinansiering af den pågældende aktion skal rapporteres og attesteres ved aktionens afslutning.

2.   Uanset finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne kræves der kun attest for årsregnskaberne, når det samlede beløb af mellemliggende betalinger og saldobetalinger til en deltager udgør mindst 375 000 EUR i forbindelse med en indirekte aktion.

For indirekte aktioner af højst to års varighed skal deltageren dog ikke fremvise mere end én attest for årsregnskaberne, nemlig ved projektets afslutning.

Der kræves ikke attest for årsregnskaberne for indirekte aktioner, som godtgøres fuldt ud i form af faste beløb og enhedstakster.

3.   Når der er tale om offentlige organer, forskningsorganisationer og sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, kan den i stk. 1 krævede attest for årsregnskaberne udstedes af en kompetent embedsmand.

Artikel 35

Ekspertisenet

1.   Arbejdsprogrammet fastsætter de former for tilskud, der skal anvendes i forbindelse med ekspertisenet.

2.   Når Fællesskabets finansieringsbidrag til ekspertisenet har form af et fast beløb, beregnes det ud fra antallet af forskere, som skal integreres i ekspertisenettet, og aktionens varighed. Enheden for faste beløb er 23 500 EUR pr. år pr. forsker.

Kommissionen justerer beløbet i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.

3.   Det fastsættes i arbejdsprogrammet, hvor mange deltagere og, når det er relevant, hvor mange forskere der kan indgå i beregningsgrundlaget for det maksimale faste beløb. Dog kan der være flere deltagere end det maksimale antal, der ligger til grund for fastsættelse af finansieringsbidraget.

4.   Beløbene udbetales periodisk i trancher.

De periodiske trancher udbetales, efterhånden som det fælles aktivitetsprogram gennemføres, idet integrationen af forskningsressourcer og forskningskapacitet måles ud fra resultatindikatorer, der efter forhandling med konsortiet er fastsat i tilskudsaftalen.

Underafdeling 2

Udbetaling, fordeling, inddrivelse og garanti

Artikel 36

Udbetaling og fordeling

1.   Fællesskabets finansieringsbidrag udbetales uden unødig forsinkelse til deltagerne via koordinatoren.

2.   Koordinatoren opbevarer bilag, således at det til enhver tid kan fastslås, hvor stor en andel af fællesskabsmidlerne hver enkelt deltager har modtaget.

Koordinatoren forelægger Kommissionen disse oplysninger på anmodning.

Artikel 37

Inddrivelse

Kommissionen kan vedtage en inddrivelsesbeslutning i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 38

Mekanisme til at undgå risici

1.   Hver deltagers finansielle ansvar er begrænset til vedkommendes egen gæld, jf. stk. 2-5.

2.   For at forvalte risikoen for, at Fællesskabets udestående beløb ikke kan inddrives, opretter og driver Kommissionen en deltagergarantifond, i det følgende benævnt »fonden«, jf. bilaget.

Renter oppebåret af fonden indgår i denne og anvendes udelukkende til de formål, der er anført i bilagets punkt 3, jf. dog bilagets punkt 4.

3.   De bidrag, der ydes til fonden af en deltager i en indirekte aktion i form af et tilskud, må ikke overstige 5 % af det finansieringsbidrag, Fællesskabet skal betale deltageren. Ved aktionens afslutning betales bidraget til fonden tilbage til deltageren via koordinatoren, jf. dog stk. 4.

4.   Hvis de renter, som fonden har oppebåret, ikke er tilstrækkelige til at dække de beløb, der skal indbetales til Fællesskabet, kan Kommissionen trække op til 1 % af Fællesskabets finansieringsbidrag til en deltager fra det beløb, der skal tilbagebetales til deltageren.

5.   Det fradrag, der er omhandlet i stk. 4, gælder ikke for offentlige organer, juridiske enheder, hvis deltagelse i den indirekte aktion garanteres af en medlemsstat eller et associeret land, og sekundære og højere uddannelsesinstitutioner.

6.   Kommissionen kontrollerer på forhånd kun den økonomiske formåen hos koordinatorerne og hos de deltagere, bortset fra dem, der er omhandlet i stk. 5, der ansøger om et finansieringsbidrag fra Fællesskabet til en indirekte aktion, der overstiger 500 000 EUR, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder, hvor det på grundlag af allerede tilgængelige oplysninger er berettiget at tvivle på disse deltageres økonomiske formåen.

7.   Fonden betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Deltagerne må ikke afkræves eller pålægges krav om yderligere garanti eller sikkerhedsstillelse.

KAPITEL III

FORMIDLING, NYTTIGGØRELSE OG ADGANGSRET

AFDELING 1

Forgrundsviden

Underafdeling 1

Ejendomsret

Artikel 39

Ejendomsret til forgrundsviden

1.   Forgrundsviden, der hidrører fra arbejde udført som led i andre indirekte aktioner end de i stk. 3 omhandlede, tilhører de deltagere, som har udført det arbejde, der har skabt den pågældende forgrundsviden.

2.   Hvis ansatte eller andet personale, der arbejder for en deltager, kan gøre krav på rettigheder til forgrundsviden, sørger deltageren for, at disse rettigheder kan udøves på en måde, der er forenelig med deltagerens forpligtelser i medfør af tilskudsaftalen.

3.   Fællesskabet har ejendomsretten til forgrundsviden i følgende tilfælde:

a)

samordnings- og støtteaktioner, der består i køb af varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af reglerne for offentlige indkøb i finansforordningen

b)

samordnings- og støtteaktioner, der implicerer uafhængige eksperter.

Artikel 40

Fælles ejendomsret til forgrundsviden

1.   Hvis forgrundsviden er et resultat af flere deltageres fælles arbejde og deres respektive andel i arbejdet ikke kan fastslås, ejes denne viden af disse deltagere i fællesskab.

De indgår en aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes i overensstemmelse med betingelserne i tilskudsaftalen.

2.   Hvis der endnu ikke er indgået en aftale om fælles ejendomsret, har hver af medejerne ret til at udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter uden ret til at give underlicenser, under følgende forudsætninger:

a)

forudgående meddelelse til de andre medejere

b)

en rimelig kompensation til de andre medejere.

3.   Kommissionen vejleder efter anmodning om forhold, der eventuelt skal medtages i aftalen om fælles ejendomsret.

Artikel 41

Særlige gruppers ejendomsret til forgrundsviden

Aktioner til fordel for særlige grupper er ikke omfattet af artikel 39, stk. 1, og artikel 40, stk. 1. I disse tilfælde ejes forgrundsviden i fællesskab af deltagerne i den særlige gruppe, der drager nytte af aktionen, medmindre deltagerne aftaler andet.

Hvis ejerne af denne forgrundsviden ikke er medlemmer af gruppen, sikrer de, at gruppen får alle de rettigheder til denne forgrundsviden, der er nødvendige for at nyttiggøre og formidle den som fastsat i det tekniske bilag til tilskudsaftalen.

Artikel 42

Overdragelse af forgrundsviden

1.   Ejeren af forgrundsviden kan overdrage denne til enhver juridisk enhed, jf. dog stk. 2-5 og artikel 43.

2.   En deltager, der overdrager ejendomsretten til forgrundsviden, overdrager samtidig til rettighedsmodtageren sine forpligtelser vedrørende denne forgrundsviden, jf. tilskudsaftalen, herunder forpligtelsen til overdragelse til en eventuel efterfølgende rettighedsmodtager.

3.   Når deltageren har pligt til at overdrage adgangsret, skal de andre deltagere i samme aktion have forudgående meddelelse herom og tilstrækkelige oplysninger om den nye ejer af denne forgrundsviden til, at de kan udøve deres adgangsret i henhold til tilskudsaftalen, med forbehold af eventuelle fortrolighedsbestemmelser.

De andre deltagere kan dog ved skriftlig aftale give afkald på deres ret til individuel forudgående meddelelse om overdragelse af ejendomsret fra en deltager til en nærmere bestemt tredjepart.

4.   Når der er givet meddelelse som anført i stk. 3, første afsnit, kan enhver anden deltager modsætte sig enhver form for overdragelse af ejendomsret med den begrundelse, at det skader deres adgangsret.

Kan en af de andre deltagere påvise, at dennes rettigheder vil lide skade, kan den påtænkte overdragelse først finde sted, når der er opnået enighed mellem de berørte parter.

5.   Tilskudsaftalen kan, hvor det er relevant, bestemme, at Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkt overdragelse af ejendomsret eller påtænkt udstedelse af eksklusivlicens til en tredjepart, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med syvende rammeprogram.

Artikel 43

Beskyttelse af europæisk konkurrenceevne og etiske principper

Kommissionen kan modsætte sig, at der til en tredjepart, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med syvende rammeprogram, overdrages ejendomsret til forgrundsviden eller udstedes eksklusivlicens til forgrundsviden, hvis dette efter Kommissionens opfattelse ikke er i overensstemmelse med interessen i at udvikle den europæiske økonomis konkurrenceevne eller er uforeneligt med etiske principper eller sikkerhedshensyn.

I disse tilfælde kan overdragelsen af ejendomsret og udstedelsen af eksklusivlicens først finde sted, når der er truffet sikkerhedsforanstaltninger til Kommissionens tilfredshed.

Underafdeling 2

Beskyttelse, offentliggørelse, formidling og nyttiggørelse

Artikel 44

Beskyttelse af forgrundsviden

1.   Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt, skal dens ejer sikre, at den beskyttes tilstrækkeligt og effektivt under behørig hensyntagen til egne berettigede interesser og de berettigede interesser, især kommercielle interesser, som de andre deltagere i den pågældende indirekte aktion har.

Når en deltager, der ikke er ejer af den pågældende forgrundsviden, påberåber sig sine berettigede interesser, må han i hvert enkelt tilfælde påvise, at han ville få påført uforholdsmæssig stor skade.

2.   Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt og ejeren heraf ikke beskytter denne viden og ikke overdrager den til andre deltagere, en associeret enhed, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, eller enhver anden tredjepart, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, i overensstemmelse med de tilknyttede forpligtelser, jf. artikel 42, må ingen formidling finde sted uden forudgående underretning af Kommissionen.

I så fald kan Kommissionen med den pågældende deltagers samtykke overtage ejendomsretten til denne forgrundsviden og træffe foranstaltninger til, at den bliver beskyttet forsvarligt. Den pågældende deltager kan kun afvise dette, hvis han kan påvise, at det vil påføre hans berettigede interesser uforholdsmæssig stor skade.

Artikel 45

Erklæring om økonomisk støtte fra Fællesskabet

Alle publikationer, alle patentansøgninger, der indgives af eller på vegne af en deltager, og enhver anden videnformidling vedrørende forgrundsviden skal indeholde en erklæring, der kan omfatte visuelle midler, om, at den pågældende forgrundsviden er blevet til med økonomisk støtte fra Fællesskabet.

Erklæringens udformning fastsættes i tilskudsaftalen.

Artikel 46

Nyttiggørelse og formidling

1.   Deltagerne nyttiggør forgrundsviden, som de ejer, eller sørger for, at den bliver nyttiggjort.

2.   Hver deltager sikrer, at forgrundsviden, som han har ejendomsret til, formidles så hurtigt som muligt. Sker det ikke, kan Kommissionen formidle denne forgrundsviden. Tilskudsaftalen kan fastsætte frister herfor.

3.   Formidlingsaktiviteten må ikke stride mod beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, fortrolighedsbestemmelser og forgrundsvidenejerens berettigede interesser.

4.   De andre berørte deltagere skal have forudgående meddelelse om enhver formidlingsaktivitet.

De andre deltagere kan, når de har modtaget meddelelsen, gøre indsigelse, hvis de finder, at deres berettigede interesser i forhold til deres forgrunds- eller baggrundsviden kan blive påført uforholdsmæssig stor skade. I så fald må formidlingsaktiviteten først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser.

AFDELING 2

Adgangsret til baggrunds- og forgrundsviden

Artikel 47

Baggrundsviden, der er omfattet

Deltagerne kan afgrænse den baggrundsviden, der er brug for til den indirekte aktion, og udelukke bestemte dele af denne baggrundsviden, hvis det er hensigtsmæssigt.

Artikel 48

Principper

1.   Ansøgninger om adgangsret skal indgives skriftligt.

2.   Adgangsret indebærer ikke ret til at give underlicenser, medmindre ejeren af den pågældende forgrunds- eller baggrundsviden har givet sit samtykke.

3.   Der kan gives eksklusivlicenser til forgrunds- eller baggrundsviden, hvis alle de andre deltagere skriftligt giver afkald på deres adgangsret til den.

4.   I aftaler, der giver deltagere eller tredjeparter adgangsret til forgrunds- eller baggrundsviden, skal det sikres, at andre deltageres potentielle adgangsret ikke indskrænkes, jf. dog stk. 3.

5.   Deltagere i samme aktion underretter hurtigst muligt hinanden om eventuelle begrænsninger i indrømmelsen af adgangsret til baggrundsviden og om andre begrænsninger, som kan påvirke indrømmelsen af adgangsret væsentligt, jf. dog artikel 49 og 50 samt tilskudsaftalen.

6.   En deltagers pligt til at give de andre deltagere i samme indirekte aktion adgangsret ifølge bestemmelserne i tilskudsaftalen indskrænkes ikke af, at dennes deltagelse i aktionen ophører.

Artikel 49

Adgangsret med henblik på gennemførelse af indirekte aktioner

1.   Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den indirekte aktion.

Denne adgangsret gives royaltyfrit.

2.   Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den indirekte aktion, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret.

Denne adgangsret gives royaltyfrit, medmindre alle deltagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen.

FTU-aktører giver dog royaltyfri adgangsret til baggrundsviden.

Artikel 50

Adgangsret med henblik på nyttiggørelse

1.   Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden.

Hvis der er enighed om det, gives denne adgangsret enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit.

2.   Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret.

Hvis der er enighed om det, gives denne adgangsret enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit.

3.   En associeret enhed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, har også adgangsret, jf. stk. 1 og 2, til forgrunds- og baggrundsviden på samme betingelser som den deltager, den er associeret med, medmindre andet er fastsat i tilskudsaftalen eller konsortieaftalen.

4.   Anmodninger om adgangsret efter stk. 1, 2 og 3 kan fremsættes i indtil et år efter et af følgende tidspunkter:

a)

når den indirekte aktion er afsluttet

b)

når ejeren af den pågældende baggrunds- eller forgrundsviden ophører med at deltage.

Deltagerne kan fastsætte en anden tidsgrænse.

5.   En FTU-aktør får, hvis alle ejerne samtykker, adgangsret til forgrundsviden på bestemte rimelige vilkår med det formål at udføre yderligere forskning.

6.   FTU-aktører giver royaltyfrit eller på rimelige vilkår, som skal aftales inden undertegnelsen af tilskudsaftalen, adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at forgrundsviden, der er blevet til under den indirekte aktion, kan nyttiggøres.

Artikel 51

Supplerende bestemmelser om adgangsret under aktioner for frontlinjeforskning og aktioner til fordel for særlige grupper

1.   Deltagerne i den samme aktion for frontlinjeforskning har royaltyfri adgangsret til forgrunds- og baggrundsviden med henblik på implementering eller med henblik på udførelse af fortsatte forskningsaktiviteter.

Adgangsret med henblik på andre formål end udførelse af fortsatte forskningsaktiviteter er royaltyfri, medmindre andet er bestemt i tilskudsaftalen.

2.   Når den særlige gruppe, der drager nytte af en aktion, repræsenteres af en juridisk enhed, der deltager i aktionen på gruppens vegne, har denne juridiske enhed ret til at udstede underlicenser på enhver adgangsret, som den har fået tildelt, til de af gruppens medlemmer, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.

KAPITEL IV

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Artikel 52

1.   Fællesskabet kan yde et bidrag til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som sikkerhed for lån eller garantier, som EIB yder til støtte for forskningsmålene i syvende rammeprogram (finansieringsfaciliteten for risikodeling).

2.   EIB yder sådanne lån eller garantier efter principperne om rimelighed, gennemskuelighed, uvildighed og ligebehandling.

3.   Kommissionen har på betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen i overensstemmelse med arbejdsprogrammerne, ret til at gøre indsigelse mod anvendelse af finansieringsfaciliteten for risikodeling til visse lån eller garantier.

KAPITEL V

IKRAFTTRÆDELSE

Artikel 53

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2006

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

M. VANHANEN

Formand


(1)  Udtalelse af 5.7.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 203 af 25.8.2006, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 30.11.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.12.2006.

(4)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

(5)  EFT L 248, 16.9.2002, s. 1.

(6)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1248/2006 (EUT L 227 af 19.8.2006, s. 3).

(7)  EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.

(8)  EFT L 317 af 3.12.2001. Senest ændret ved afgørelse 2006/548/EF, Euratom (EUT L 215 af 5.8.2006, s. 38).

(9)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(10)  EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.

(11)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(12)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(13)  EUT L 75 af 22.3.2005, s. 67.


BILAG

DELTAGERGARANTIFOND

1.

Fonden forvaltes af Fællesskabet repræsenteret ved Kommissionen, der optræder som eksekutivorgan på vegne af deltagerne på betingelser, som skal fastsættes i standardaftalen for tilskud.

Kommissionen overlader den finansielle forvaltning af fonden enten til Den Europæiske Investeringsbank eller, i overensstemmelse med artikel 14, litra b), til en passende finansiel institution (i det følgende benævnt »depositarbanken«). Depositarbanken forvalter fonden efter mandat fra Kommissionen.

2.

Kommissionen kan modregne deltagernes bidrag til fonden i sin forhåndsbetaling til konsortiet og betale det til fonden på deres vegne.

3.

Hvis en deltager skylder Fællesskabet et beløb, kan Kommissionen, uden at det berører de bøder, der kan pålægges deltagere, som misligholder deres forpligtelser, i overensstemmelse med finansforordningen, enten:

a)

kræve, at depositarbanken direkte overfører det skyldige beløb fra fonden til koordinatoren for den indirekte aktion, hvis denne endnu ikke er afsluttet, og de andre deltagere indvilliger i at gennemføre den på en måde, så det samme mål nås, jf. artikel 18, stk. 4. Beløb, der overføres fra fonden, vil blive betragtet som finansieringsbidrag fra Fællesskabet, eller

b)

umiddelbart inddrive beløbet fra fonden, hvis den indirekte aktion bliver bragt til ophør eller allerede er afsluttet.

Kommissionen udsteder en betalingsordre til deltageren om at indbetale det skyldige beløb til fonden. Kommissionen kan med henblik herpå vedtage en inddrivelsesbeslutning i overensstemmelse med finansforordningen.

4.

Beløb, der inddrives fra fonden under syvende rammeprogram, vil udgøre formålsbestemte indtægter, jf. artikel 18, stk. 2, i finansforordningen.

Når gennemførelsen af alle tilskud under syvende rammeprogram er afsluttet, vil alle udestående beløb fra fonden, blive inddrevet af Kommissionen og opført på Fællesskabets budget med forbehold af de afgørelser, der træffes om ottende rammeprogram.


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 391/19


RÅDETS AFGØRELSE

af 18. december 2006

om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)

(2006/969/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fælles nationale og europæiske bestræbelser på forsknings- og uddannelsesområdet har afgørende betydning for, om det fortsat skal være muligt at fremme og sikre den økonomiske vækst og borgernes velfærd i Europa.

(2)

Syvende rammeprogram bør være et supplement til EU's andre forskningspolitiske satsninger, som er nødvendige for at gennemføre Lissabon-strategien, navnlig satsningerne på uddannelse, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, beskæftigelse og miljø.

(3)

Syvende rammeprogram bygger på det foregående programs resultater i arbejdet for at opbygge det europæiske forskningsrum og fører dem videre i udviklingen af Europa som videnøkonomi og vidensamfund.

(4)

Kommissionens grønbog »På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed« belyser det bidrag, kernekraften kan yde til reduktion af drivhusgasudledningen og af Europas afhængighed af importeret energi.

(5)

Kommissionen forelagde den 24. august 2005 konklusionerne af den eksterne evaluering af gennemførelsen og resultaterne af Fællesskabets indsats i de fem år forud for evalueringen, ledsaget af Kommissionens kommentarer.

(6)

Med henvisning til Rådets afgørelse af 26. november 2004 om ændring af forhandlingsdirektiverne vedrørende den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER) vil realiseringen af ITER i Europa som led i en bredere politik for fusionsenergi blive det centrale element i fusionsforskningen under syvende rammeprogram.

(7)

Gennemførelsen af syvende rammeprogram kan give anledning til oprettelse af fællesforetagender, jf. traktatens artikel 45-51.

(8)

Forskningsaktiviteter, der støttes af syvende rammeprogram, bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, som kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der bliver og vil fortsat blive taget hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi.

(9)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure.

(10)

Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af syvende rammeprogram og dets gennemførelse på en måde, der er så effektiv og brugervenlig som muligt, og at lette adgangen til det for alle deltagere.

(11)

Under syvende rammeprogram bør der tages behørigt hensyn til kvinders rolle i videnskab og forskning for yderligere at fremme deres aktive rolle i forskningen.

(12)

Det Fælles Forskningscenter (FFC) bør bidrage med at levere kundedrevet videnskabelig og teknologisk støtte til udformning, udvikling, gennemførelse og overvågning af Fællesskabets politikker. Det er i den forbindelse nyttigt, at FFC fortsat fungerer som et uafhængigt referencecenter for videnskab og teknologi i EU på de områder, hvor det har særlig kompetence.

(13)

De europæiske forskningsaktiviteters internationale og globale dimension er vigtig ud fra ønsket om at opnå gensidige fordele. Syvende rammeprogram bør således være åbent for deltagelse for lande, der har indgået de nødvendige aftaler med henblik herpå, samt for deltagelse af enheder fra tredjelande og internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde på projektniveau og på gensidigt fordelagtigt grundlag.

(14)

Syvende rammeprogram bør medvirke til udvidelsen af EU ved at yde videnskabelig og teknologisk støtte til kandidatlandene for at hjælpe dem med at indføre gældende fællesskabsret og for at integrere dem fuldt ud i det europæiske forskningsrum.

(15)

Der bør træffes relevante foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages nødvendige skridt til at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller er anvendt forkert, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (4), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (5) samt Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (6).

(16)

Kommissionen har hørt Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg, som har afgivet udtalelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Vedtagelse af syvende rammeprogram

Der vedtages for perioden 1. januar 2007–31. december 2011 et flerårigt rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område, i det følgende benævnt »syvende rammeprogram«.

Artikel 2

Mål

1.   Med udgangspunkt i det europæiske forskningsrum bidrager syvende rammeprogram til opbygningen af et videnbaseret samfund ved at forfølge de overordnede mål, der er anført i traktatens artikel 1 og artikel 2, litra a).

2.   Syvende rammeprogram omfatter Fællesskabets aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling af tekniske oplysninger og nyttiggørelse samt uddannelse fordelt på to særprogrammer.

Det første særprogram omfatter følgende:

a)

Forskning i fusionsenergi, hvor målet er at udvikle teknologien til en sikker, bæredygtig, miljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde.

b)

Nuklear fission og strålingsbeskyttelse, hvor målet er at styrke navnlig den sikkerhedsmæssige indsats, effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet i forbindelse med nuklear fission og anvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab.

Det andet særprogram omfatter Det Fælles Forskningscenters (FFC's) aktiviteter på kerneenergiområdet.

3.   Hovedlinjerne i disse særprogrammer beskrives i bilag I.

Artikel 3

Det samlede maksimumsbeløb og dets fordeling på programmerne

1.   Det samlede maksimumsbeløb til gennemførelse af syvende rammeprogram i perioden 2007-2011 fastsættes til 2 751 mio. EUR. Beløbet fordeles således (i mio. EUR):

Forskning i fusionsenergi (7)

1 947

Nuklear fission og strålingsbeskyttelse

287

FFC's aktiviteter på det nukleare område

517

2.   De nærmere bestemmelser om Fællesskabets finansielle deltagelse i syvende rammeprogram er anført i bilag II.

Artikel 4

Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser

I forbindelse med de fællesskabsaktioner, der finansieres i henhold til denne afgørelse, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 anvendelse over for enhver overtrædelse af fællesskabsbestemmelser, herunder overtrædelser af kontraktlige forpligtelser fastsat på grundlag af syvende rammeprogram, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Unionen, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

Artikel 5

Grundlæggende etiske principper

Alle de forskningsaktiviteter, der iværksættes under syvende rammeprogram, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

Artikel 6

Tilsyn, evaluering og redegørelse

1.   Kommissionen fører løbende og systematisk tilsyn med gennemførelsen af syvende rammeprogram og de tilhørende særprogrammer og skal regelmæssigt aflægge rapport og formidle resultaterne af dette tilsyn.

2.   Senest i 2010 gennemfører Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter en dokumentationsbaseret foreløbig evaluering af syvende rammeprogram og særprogrammerne, som bygger på en efterfølgende evaluering af sjette rammeprogram. Evalueringen skal bedømme kvaliteten af den igangværende forskning, kvaliteten af implementeringen og forvaltningen og fremskridtene i forhold til de opstillede mål.

3.   Efter at syvende rammeprogram er afsluttet, sørger Kommissionen for en uafhængig ekstern ekspertevaluering af programmets grundlag, gennemførelse og resultater.

Kommissionen fremsender evalueringens konklusioner med sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2006

På Rådets vegne

J.-E. ENESTAM

Formand


(1)  Udtalelse af 15.6.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 65 af 17.3.2006, s. 9.

(3)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(4)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(5)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(6)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 8.

(7)  Af det beløb, der er afsat til forskning i fusionsenergi, forbeholdes mindst 900 mio. EUR til andre aktiviteter end opførelsen af ITER, jf. bilag I.


BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL, TEMAER OG AKTIVITETER

INDLEDNING

Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og udvikling på det nukleare område består af to dele, hvoraf den ene dækker de »indirekte« aktioner i forbindelse med forskning i fusionsenergi, nuklear fission og strålingsbeskyttelse, og den anden FFC's »direkte« forskningsaktiviteter.

I.A.   FORSKNING I FUSIONSENERGI

Mål

At udvikle videnbasen for ITER og virkeliggøre ITER som det væsentligste skridt i retning af udviklingen af prototypereaktorer til kraftværker, som er sikre, bæredygtige, miljømæssigt forsvarlige og økonomisk levedygtige.

Grundlag

Europas energiforsyning udviser alvorlige mangler på kort, mellemlang og lang sigt. Der er navnlig brug for foranstaltninger for at løse problemer med forsyningssikkerhed, klimaændringer og bæredygtig udvikling, samtidig med at det sikres, at den fremtidige økonomiske vækst ikke bringes i fare.

Ud over den indsats, som EU yder inden for forskningen i vedvarende energi, har fusionsenergi potentiale til at yde et væsentligt bidrag til, at EU i løbet af få årtier kan få en bæredygtig og sikker energiforsyning, efter at industrielt drevne fusionsreaktorer er slået igennem på markedet. Hvis det lykkes, vil der kunne leveres energi, som er sikker, bæredygtig og miljøvenlig. Det langsigtede mål for europæisk forskning i fusion, som omfatter alle fusionsenergiaktiviteter i medlemsstaterne og associerede tredjelande, er, at der om ca. 30-35 år med forbehold af den teknologiske og videnskabelige udvikling i fællesskab kan udvikles prototypereaktorer til kraftværker, som imødekommer alle disse krav og er økonomisk levedygtige.

Strategien for at nå dette langsigtede mål indebærer først og fremmest opførelsen af ITER (et stort forsøgsanlæg, som skal demonstrere fusionskraftens videnskabelige og tekniske gennemførlighed), efterfulgt af opførelsen af DEMO, en demonstrationsmodel af et fusionskraftværk. Dette vil blive ledsaget af et dynamisk FoU-støtteprogram til fordel for ITER og den udvikling inden for fusionsmaterialer, -teknologi og -fysik, som er nødvendig for DEMO. Den europæiske industri, fusionsassocieringerne og tredjelande, særlig parterne i ITER-aftalen, vil blive inddraget.

Aktiviteter

1)   Virkeliggørelse af ITER

Dette område omfatter aktiviteter med henblik på den fælles virkeliggørelse af ITER (som en international forskningsinfrastruktur), herunder navnlig klargørelse af anlægsområdet, etablering af ITER-organisationen og det europæiske fællesforetagende for ITER, forvaltning og ansættelse af personale, generel teknisk og administrativ bistand, konstruktion af udstyr og installationer samt støtte til projektet under opførelsen.

2)   FoU til forberedelse af ITER's drift

Et målrettet fysik- og teknologiprogram, som udnytter fusionsprogrammets relevante anlæg og ressourcer, dvs. JET og andre anlæg til magnetisk indeslutning (tokamakker, stellaratorer og RFP'er), som findes, kommer til i fremtiden eller er under opførelse. Særlig vigtige ITER-teknologier vurderes, ITER-projektvalg konsolideres, og ITER's drift forberedes ved hjælp af eksperimentelle og teoretiske aktiviteter.

3)   Teknologiaktiviteter til forberedelse af DEMO

Disse aktiviteter indebærer en energisk udviklingsindsats for så vidt angår fusionsmaterialer og nøgleteknologier til fusion, herunder kapper, samt etablering af et dedikeret projekthold, der skal forberede opførelsen af International Fusion Materials Irradiation Facility (IFMIF), som skal klargøre materialer til DEMO. Aktiviteterne omfatter bestrålingsprøvning og -modellering af materialer, undersøgelser af DEMO-konceptdesignet og undersøgelser af fusionsenergiens sikkerhedsmæssige, miljømæssige og samfundsøkonomiske aspekter.

4)   Langsigtede FoU-aktiviteter

Aktiviteterne omfatter videreudvikling af forbedrede koncepter for magnetiske indeslutningssystemer, der potentielt kan være til nytte for fusionskraftværker (fokuseret på færdiggørelsen af bygningen af W7-X stellaratoren), teori og modellering med sigte på en dybtgående forståelse af fusionsplasmaers opførsel samt koordinering via et net af kontaktpersoner af medlemsstaternes civile forskning i inertiindeslutning.

5)   Menneskelige ressourcer og uddannelse

På baggrund af ITER's behov på kort og mellemlang sigt og med henblik på videreudvikling af fusionsenergien vil der blive iværksat initiativer, der skal sikre, at der er tilstrækkeligt personale til rådighed, som har den nødvendige kompetence, uddannelse og erfaring på højt niveau, navnlig med hensyn til fusionsfysik og -teknik.

6)   Infrastrukturer

Opførelsen af det internationale ITER-forskningsprojekt inden for fusionsenergi indgår i de nye forskningsinfrastrukturer med en stærk europæisk dimension.

7)   Teknologioverførsel

ITER-projektet skal have nye og mere smidige organisatoriske strukturer, der gør det muligt at overføre projektets innovationsresultater og teknologiske fremskridt hurtigt til erhvervslivet for på den måde at tage udfordringerne op og dermed gøre europæisk erhvervsliv mere konkurrencedygtigt.

I.B.   NUKLEAR FISSION OG STRÅLINGSBESKYTTELSE

Mål

At etablere et solidt videnskabeligt og teknisk grundlag med henblik på at fremskynde udvikling af praktiske foranstaltninger til sikrere håndtering af langlivet radioaktivt affald, at styrke navnlig den sikkerhedsmæssige indsats, effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet i forbindelse med kernekraft samt sikre et robust og socialt acceptabelt system til beskyttelse af mennesker og miljø mod virkningerne af ioniserende stråling.

Grundlag

I øjeblikket producerer kernekraft en tredjedel af al den elektricitet, der forbruges i EU, og udgør som den vigtigste kilde til grundlastelektricitet, der under driften af et kernekraftværk ikke udleder CO2, et vigtigt element i debatten om midler til bekæmpelse af klimaændringer og mindskelse af Europas afhængighed af importeret energi. Den europæiske kernekraftsektor som helhed er karakteriseret ved avanceret teknologi og giver højt kvalificeret beskæftigelse til adskillige hundrede tusinde. Mere avanceret kernekraftteknologi kan stille betydelige forbedringer i udsigt hvad angår effektivitet og anvendelse af ressourcer, samtidig med at den sikrer endnu bedre sikkerhedsstandarder og producerer mindre affald end den nuværende teknologi.

Der er dog nogle væsentlige problemer i forbindelse med en fortsat brug af denne energikilde i EU. Der er fortsat behov for en indsats, der kan sikre, at Fællesskabet fastholder sit enestående ry hvad sikkerhed angår, og forbedring af strålingsbeskyttelsen er fortsat et prioriteret område. De vigtigste spørgsmål vedrører reaktorsikkerhed under drift og håndtering af langlivet affald, der begge behandles som led i et løbende arbejde på teknisk niveau, idet der dog også er brug for bidrag fra politisk side og fra borgerne. I forbindelse med al anvendelse af stråling, både i industrien og til medicinske formål, er det vigtigste princip beskyttelse af mennesker og miljø. Alle temaerne i dette afsnit er præget af et grundlæggende ønske om at sikre et højt beskyttelsesniveau. På samme måde er der klart identificerbare behov inden for videnskab og konstruktion på det nukleare område med hensyn til adgang til forskningsinfrastruktur og -ekspertise. Herudover er de enkelte tekniske områder indbyrdes forbundet af centrale tværfaglige emner som det nukleare brændselskredsløb, actinidkemi, risikoanalyse og sikkerhedsvurdering og endog samfundsspørgsmål og forvaltningsmæssige spørgsmål.

Der er også behov for forskning med henblik på at udforske nye videnskabelige og teknologiske muligheder og reagere fleksibelt på nye politiske behov, efterhånden som de opstår i syvende rammeprograms løbetid.

Aktiviteter

1)   Håndtering af radioaktivt affald

Implementeringsorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende alle resterende centrale aspekter af dyb geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og om nødvendigt demonstration af teknologier og sikkerhed samt støtte til udviklingen af en fælles europæisk holdning til de vigtige spørgsmål i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald. Forskning i separation og transmutation og/eller andre koncepter, som har til formål at mindske mængden af og/eller farerne ved det affald, der skal deponeres.

2)   Reaktorsystemer

Forskning med henblik på at støtte den fortsatte sikre drift af alle relevante typer eksisterende reaktorsystemer (herunder anlæg inden for brændselskredsløbet) under hensyn til nye udfordringer som længere levetid og udvikling af nye avancerede metoder til sikkerhedsvurdering (både det tekniske og det menneskelige element), også i forbindelse med alvorlige uheld, og på at vurdere potentiale og sikkerheds- og affaldshåndteringsaspekter i forbindelse med fremtidige reaktorsystemer på kort og mellemlang sigt for således at bevare den høje sikkerhedsstandard, som allerede er nået i EU, og afgørende forbedre den langsigtede håndtering af radioaktivt affald.

3)   Strålingsbeskyttelse

Forskning i navnlig risiciene fra lave doser, medicinske anvendelser og håndtering af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, retfærdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det medicinske område og i industrien. Forskning med henblik på at minimere virkningerne af nuklear og radiologisk terrorisme samt ulovlig anvendelse af nukleart materiale.

4)   Infrastrukturer

Støtte med henblik på at sikre tilstedeværelsen af og samarbejde mellem forskningsinfrastrukturer som f.eks. faciliteter til materialeprøvning, underjordiske forskningslaboratorier, radiobiologiske anlæg og vævsbanker, der er nødvendige for at bevare de høje standarder for tekniske resultater, innovation og sikkerhed i den europæiske kernekraftsektor.

5)   Menneskelige ressourcer, mobilitet og uddannelse

Støtte for at bevare og videreudvikle videnskabelig kompetence og menneskelige ressourcer (f.eks. gennem fælles uddannelsesaktiviteter) for at sikre, at der på længere sigt er forskere, teknikere og andre ansatte med passende kvalifikationer til rådighed i den nukleare sektor.

II.   DET FÆLLES FORSKNINGSCENTERS (FFC'S) NUKLEARE AKTIVITETER

Mål

At levere kundedrevet videnskabelig og teknisk støtte til Fællesskabets politiske beslutningsproces på det nukleare område ved at sikre støtte til implementering og overvågning af eksisterende politikker samt reagere fleksibelt på nye policy-krav.

Grundlag

FFC støtter målsætningerne i den europæiske energiforsyningsstrategi, navnlig med hensyn til at opfylde Kyoto-målsætningerne. Fællesskabet har en anerkendt kompetence i forbindelse med mange aspekter af nuklear teknologi, hvilket skyldes, at der er opbygget et solidt grundlag af vellykkede tiltag på dette område. FFC's nyttige støtte til Fællesskabets politikker og bidrag til de nye tendenser inden for nuklear forskning er baseret på centrets videnskabelige ekspertise og dets integration i det internationale forskersamfund samt samarbejde med andre forskningscentre og videnspredning. FFC har kompetent personale og tidssvarende anlæg, så der kan gennemføres anerkendt videnskabeligt og teknisk arbejde, der sigter mod at bevare den europæiske forsknings førerposition ved hjælp af kvaliteten af dets videnskabelige og tekniske arbejde. FFC støtter Fællesskabets politik, som går ud på at bevare grundlæggende kompetencer og ekspertise for fremtiden ved at give andre forskere adgang til centrets anlæg, uddanne unge forskere og fremme deres mobilitet og således bevare den nukleare knowhow i Europa. Der er opstået nye behov, navnlig for så vidt angår politikkerne vedrørende eksterne forbindelser og sikkerhedspolitik. I disse tilfælde skal der bruges interne og sikre informationer, analyser og systemer, som ikke altid kan fås på markedet.

FFC's nukleare aktiviteter tager sigte på at opfylde både Kommissionens og medlemsstaternes FoU-behov. Dette program har til formål at udvikle og indsamle viden, at levere et bidrag til debatten om kernekraftproduktion, dens sikkerhed, pålidelighed og bæredygtighed samt de kontrolforanstaltninger, trusler og udfordringer, den er forbundet med, herunder vurdering af innovative/fremtidige systemer.

Aktiviteter

FFC's aktiviteter rettes primært mod:

1)

Håndtering af nukleart affald og virkningen på miljøet for at forstå processerne i forbindelse med nukleart brændsel fra produktionen af energi til deponering af affald og udvikle effektive løsninger til håndtering af højradioaktivt affald ved hjælp af de to almindeligste løsninger (direkte deponering eller separation og transmutation). Der vil også blive gjort en indsats for at øge den viden, man har om langlivet affald, og forbedre behandlingen og konditioneringen af det samt styrke grundforskningen i actinider.

2)

Nuklear sikkerhed gennem implementering af forskning i eksisterende og nye brændselskredsløb samt reaktorsikkerhed, både for vestlige og russiske reaktortyper og nyt reaktordesign. Herudover skal FFC bidrage til og koordinere det europæiske bidrag til FoU-initiativet Generation IV International Forum (GIF), som verdens bedste forskningsorganisationer deltager i. FFC skal være den integrerende faktor på dette område med henblik på at sikre kvaliteten af det europæiske bidrag til GIF. FFC skal udelukkende bidrage til de områder, der kan forbedre sikkerheds- og sikkerhedskontrolaspekter af innovative brændselskredsløb, herunder navnlig karakterisering, afprøvning og analyse af nye brændstoffer, udvikling af sikkerheds- og kvalitetsmål, sikkerhedskrav og avancerede evalueringsmetoder for systemer.

3)

Nuklear sikkerhed ved at støtte opfyldelsen af Fællesskabets tilsagn, herunder navnlig kontrollen med brændselskredsløbsanlæg med vægt på brændselskredsløbets slutfase, overvågning af radioaktiviteten i miljøet eller gennemførelse af tillægsprotokollen og de integrerede kontrolforanstaltninger samt forebyggelse af, at nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel bliver anvendt til andre formål.

Derudover vil FFC fremme en faktabaseret debat og gøre det lettere på grundlag af solid viden at træffe afgørelser om, hvilket energimix der mest hensigtsmæssigt kan opfylde Europas energibehov (herunder vedvarende energikilder og kernekraft.


BILAG II

FINANSIERINGSORDNINGER

Under hensyn til deltagelsesreglerne for gennemførelsen af syvende rammeprogram støtter Fællesskabet forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, i særprogrammerne gennem en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre blive anvendt til at finansiere forskellige kategorier af aktioner, der gennemføres i syvende rammeprograms løbetid.

1.   FINANSIERINGSORDNINGER FOR FUSIONSENERGI

Aktiviteterne i forbindelse med forskning i fusionsenergi er af en sådan art, at der er behov for særlige foranstaltninger. Der ydes økonomisk støtte til aktiviteter, der gennemføres efter procedurerne i:

1.1.

Associeringskontrakterne mellem Kommissionen og medlemsstater eller fuldt associerede tredjelande eller enheder i medlemsstaterne eller fuldt associerede tredjelande, som varetager gennemførelsen af en del af Fællesskabets forskningsprogram for fusionsenergi i medfør af traktatens artikel 10.

1.2.

»European Fusion Development Agreement« (EFDA) — en multilateral aftale indgået mellem Kommissionen og organisationer, der er etableret i, eller som handler på vegne af, medlemsstater og associerede lande — der bl.a. danner rammen om yderligere forskning i fusionsteknologi i associerede organisationer og i industrien, for anvendelse af JET-faciliteterne og for det europæiske bidrag til det internationale samarbejde.

1.3.

Det europæiske fællesforetagende for ITER baseret på bestemmelserne i traktatens artikel 45-51.

1.4.

Internationale aftaler mellem Euratom og tredjelande om aktiviteter inden for forskning i og udvikling af fusionsenergi, særlig ITER-aftalen.

1.5.

Eventuelle andre multilaterale aftaler mellem Fællesskabet og associerede organisationer, særlig aftalen om personalemobilitet.

1.6.

Aktioner med omkostningsdeling, der tager sigte på at fremme og bidrage til forskning i fusionsenergi med organer i medlemsstaterne eller de tredjelande, der er associeret med syvende rammeprogram, men som ikke har indgået associeringsaftaler.

Ud over ovennævnte aktiviteter kan der træffes foranstaltninger til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer, stipendier og integrerede infrastrukturinitiativer såvel som specifikke støtteforanstaltninger, særlig for at samordne forskningen i fusionsenergi, iværksætte undersøgelser til støtte for disse aktiviteter og støtte publikationer, informationsudveksling samt uddannelse med henblik på at fremme teknologioverførsel.

2.   FINANSIERINGSORDNINGER PÅ ANDRE OMRÅDER

Syvende rammeprograms aktiviteter på andre områder end fusionsenergi finansieres gennem en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre blive anvendt til at finansiere forskellige kategorier af aktiviteter, der gennemføres i syvende rammeprograms løbetid.

I afgørelserne om særprogrammer, arbejdsprogrammer og forslagsindkaldelser anføres alt efter omstændighederne:

hvilke typer ordninger der anvendes til finansiering af de forskellige kategorier af aktioner

hvilke deltagerkategorier (f.eks. forskningsorganisationer, universiteter, industri, offentlige myndigheder) der kan komme i betragtning

hvilke aktivitetstyper (forskning, udvikling, demonstration, uddannelse, formidling, videnoverførsel og andre beslægtede aktiviteter) der kan finansieres gennem de forskellige ordninger.

Kan flere finansieringsordninger komme i betragtning, kan det i givet fald anføres i arbejdsprogrammerne, hvilken ordning der skal bruges til det emne, forslagsindkaldelsen vedrører.

Der er følgende finansieringsordninger:

a)

Støtte til aktiviteter, der primært gennemføres på grundlag af forslagsindkaldelser:

1.

Samarbejdsprojekter

Støtte til forskningsprojekter, der gennemføres af konsortier med deltagere fra forskellige lande, og som sigter mod at udvikle ny viden, ny teknologi, produkter eller fælles ressourcer med henblik på forskning. Projekternes størrelse, omfang og interne organisation kan variere alt efter område og emne. Projekterne kan variere i størrelse fra små eller mellemstore fokuserede forskningsaktioner til større integrerede projekter, som mobiliserer betydelige ressourcer til virkeliggørelse af et nærmere bestemt mål.

2.

Ekspertisenet

Støtte til fælles forskningsprogrammer, der gennemføres af flere forskningsorganisationer, som integrerer deres aktiviteter på et givet område, og som udføres af forskerhold som led i et langsigtet samarbejde. Disse fælles forskningsprogrammer gennemføres på grundlag af et formelt tilsagn fra de institutioner, der integrerer en del af deres ressourcer og aktiviteter.

3.

Samordnings- og støtteaktioner

Støtte til aktiviteter, der sigter mod at samordne eller støtte forskning (netværkssamarbejde, udveksling, undersøgelser, konferencer osv.). Disse aktioner kan også gennemføres med andre midler end gennem forslagsindkaldelser.

4.

Aktioner til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet

Støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere.

b)

For at støtte aktiviteter, der gennemføres med hjemmel i afgørelser, der vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen, vil Fællesskabet yde økonomisk støtte til stort anlagte initiativer med flere finansieringskilder ved hjælp af følgende former for tilskud:

Finansieringstilskud til fællesforetagender, der gennemføres i overensstemmelse med procedurerne og bestemmelserne i traktatens artikel 45-51.

Finansieringstilskud til udvikling af ny infrastruktur af europæisk interesse.

Fællesskabet gennemfører finansieringsordningerne i overensstemmelse med den forordning, der skal vedtages om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter, de relevante statsstøtteinstrumenter, særlig Fællesskabets rammebestemmelser om statsstøtte til forskning og udvikling samt internationale regler på området. I overensstemmelse med disse internationale regler skal det være muligt at foretage en individuel tilpasning af omfanget og arten af den finansielle deltagelse, især hvis der er mulighed for andre former for offentlig finansiering, herunder fra andre EF-finansieringskilder, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Hvis der er tale om deltagere i en indirekte aktion, der er etableret i regioner med udviklingsefterslæb (konvergensregioner (1) og fjernområder), ydes der supplerende tilskud fra strukturfondene, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt.

3.   DIREKTE AKTIONER — DET FÆLLES FORSKNINGSCENTER

Fællesskabet vil iværksætte aktiviteter, der gennemføres af FFC, og som benævnes direkte aktioner.


(1)  Konvergensregioner er de områder, der er omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25). De omfatter regioner, som kan modtage tilskud fra strukturfondene under konvergensmålsætningen, og regioner som kan modtage støtte fra Samhørighedsfonden.