ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 379

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

49. årgang
28. december 2006


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 1997/2006 af 19. december 2006 om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler ( 1 )

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte

5

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1999/2006 af 20. december 2006 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sadler med oprindelse i Folkerepublikken Kina

11

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2000/2006 af 20. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1870/2005 som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU

37

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2001/2006 af 21. december 2006 om tilpasning som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union af forordning (EF) nr. 2295/2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg

39

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2002/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

47

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2003/2006 af 21. december 2006 om gennemførelsesforanstaltninger til den finansiering, som Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) foretager af udgifter vedrørende den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter

49

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2004/2006 af 22. december 2006 om ændring af forordning (EØF) nr. 2273/93 om fastsættelse af interventionscentrene for korn og om tilpasning af nævnte forordning som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse

54

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2005/2006 af 22. december 2006 om midlertidig antidumpingtold på korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Malaysia og Taiwan

65

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2006/2006 af 22. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 950/2006, så den omfatter det årlige toldkontingent for sukkerprodukter med oprindelse i Kroatien

95

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2007/2006 af 22 december 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår import og transit af visse mellemprodukter fremstillet af kategori 3-materiale til teknisk brug i medicinsk udstyr, in vitro-diagnostika og laboratoriereagenser og om ændring af nævnte forordning ( 1 )

98

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 2008/2006 af 22. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser for 2007 til toldkontingenterne for baby beef-produkter med oprindelse i Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien, Montenegro og Kosovo

105

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 2009/2006 af 27. december 2006 om fastsættelse af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter

117

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 2010/2006 af 27. december 2006 om fastsættelse af den disponible mængde for første halvår af 2007 for visse produkter i sektoren for mælk og mejeriprodukter i henhold til toldkontingenter, som Kommissionen har åbnet alene på basis af en licens

121

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

Rådets afgørelse af 21. december 2006 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme

123

 

 

Kommissionen

 

*

Kommissionens beslutning af 22. december 2006 om afvisning af at optage dimethenamid i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof (meddelt under nummer K(2006) 6895)  ( 1 )

125

 

*

Kommissionens beslutning af 22. december 2006 om afvisning af at optage phosalon i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof (meddelt under nummer K(2006) 6897)  ( 1 )

127

 

 

Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

 

*

Rådets fælles holdning 2006/1011/FUSP af 21. december 2006 om gennemførelse af fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

129

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1997/2006

af 19. december 2006

om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er behov for at sætte skub i gennemførelsen af EU-aktionsplanen for økologiske fødevarer og økologisk landbrug ved hjælp af konkrete foranstaltninger med henblik på forenkling og overordnet sammenhæng.

(2)

Økologiske produkter, der importeres til Fællesskabet, bør kunne markedsføres i Fællesskabet mærket med en henvisning til økologisk landbrug, hvis de er blevet fremstillet i henhold til produktionsregler og kontrolforanstaltninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til fællesskabslovgivningen.

(3)

Med henblik herpå bør tredjelande, hvis produktionsnormer og kontrolforanstaltninger svarer til dem, der anvendes i Fællesskabet, anerkendes, og der bør offentliggøres en liste over dem. De kontrolorganer eller kontrolmyndigheder, der er kvalificeret til at føre kontrol i lande, der ikke står på listen over anerkendte tredjelande, bør også anerkendes og opføres på en liste. Erhvervsdrivende i tredjelande, der producerer i fuld overensstemmelse med fællesskabsreglerne, bør have mulighed for at lade deres virksomhed kontrollere af de kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er anerkendt af Kommissionen til dette formål.

(4)

I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (2) har medlemsstaterne indtil den 31. december 2006 mulighed for at give tilladelse til, at importører kan markedsføre individuelle produkter i Fællesskabet på visse betingelser. Den bør ændres, så importordningen kan blive erstattet af en ny ordning fra den nævnte dato.

(5)

For ikke at afbryde den internationale samhandel er det nødvendigt, at udvide medlemsstaternes mulighed for fortsat at give tilladelse til, at importører i det enkelte tilfælde kan markedsføre produkter i Fællesskabet, indtil de foranstaltninger, som kræves, for at den nye importordning kan fungere, er blevet gennemført; dette gælder især vedrørende anerkendelse af kontrolorganer og kontrolmyndigheder, som er kvalificeret til at føre kontrol i de lande, som ikke står på listen over anerkendte tredjelande.

(6)

Forordning (EØF) nr. 2092/91 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 2092/91 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 10, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

har været undergivet den kontrolordning, der er omhandlet i artikel 9, eller er importeret i henhold til artikel 11;

for så vidt angår produkter, der er importeret i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, skal gennemførelsen af kontrolordningen imidlertid opfylde krav svarende til dem, der er fastlagt i artikel 9, navnlig stk. 4.«

2)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

1.   Et produkt, der importeres fra et tredjeland, kan markedsføres i Fællesskabet mærket som et produkt med angivelser, der henviser til økologisk landbrug, hvis:

a)

produktet er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 og 6 i denne forordning

b)

alle erhvervsdrivende, herunder eksportører, har ladet deres aktiviteter kontrollere af en kontrolmyndighed eller et kontrolorgan, der er anerkendt i henhold til stk. 2, og

c)

de pågældende erhvervsdrivende på et hvilket som helst tidspunkt er i stand til for importøren eller de nationale myndigheder at forelægge dokumentation, der gør det muligt at identificere den erhvervsdrivende, der har udført den sidste proces, og produkttypen eller -sortimentet, som vedkommende kontrollerer, samt gør det muligt at kontrollere, om den pågældende erhvervsdrivende overholder sine forpligtelser i henhold til litra a) og b), samt gyldighedsperioden.

2.   Kommissionen anerkender efter proceduren i artikel 14, stk. 2, de kontrolorganer og kontrolmyndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra b), herunder de kontrolorganer og kontrolmyndigheder, der er omhandlet i artikel 9, og som er kvalificeret til at føre kontrol og udstede den dokumentation, som er omhandlet i stk. 1, litra c), i tredjelande, og opstiller en liste over disse kontrolorganer og kontrolmyndigheder.

Kontrolorganerne skal akkrediteres i henhold til den relevante europæiske standard EN 45011 eller ISO-vejledning 65, »Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering« i seneste offentliggjorte udgave i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Akkrediteringsorganet foretager regelmæssig evaluering, overvågning og flerårig revurdering på stedet af kontrolorganernes aktiviteter.

Ved behandlingen af en anmodning om anerkendelse opfordrer Kommissionen kontrolorganet eller kontrolmyndigheden til at fremlægge alle de nødvendige oplysninger. Kommissionen kan også pålægge eksperter at foretage en undersøgelse på stedet af produktionsreglerne og det pågældende kontrolorgans eller den pågældende kontrolmyndigheds kontrol i tredjelandet.

De anerkendte kontrolorganer eller kontrolmyndigheder forelægger vurderingsrapporter, der er udfærdiget af akkrediteringsorganet eller, hvis det er relevant, den kompetente myndighed vedrørende den regelmæssige evaluering, overvågning og flerårige revurdering på stedet af deres aktiviteter.

På grundlag af vurderingsrapporterne sikrer Kommissionen bistået af medlemsstaterne passende tilsyn med de anerkendte kontrolorganer og kontrolmyndigheder gennem regelmæssig revision af deres anerkendelse. Arten af tilsynet fastlægges på grundlag af en vurdering af risikoen for, at der forekommer uregelmæssigheder eller overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning.

3.   Et produkt, der importeres fra et tredjeland, kan markedsføres i Fællesskabet mærket som et produkt med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, hvis:

a)

produktet er fremstillet i overensstemmelse med produktionsnormer svarende til de produktionsregler, der er fastsat i artikel 5 og 6, og som gælder for økologisk produktion i Fællesskabet

b)

de erhvervsdrivende har været omfattet af kontrolforanstaltninger tilsvarende dem, der er omhandlet i artikel 8 og 9, og sådanne kontrolforanstaltninger er blevet faktisk anvendt og anvendt til stadighed.

c)

de erhvervsdrivende i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen i tredjelandet har ladet deres aktiviteter kontrollere efter en kontrolordning, der er anerkendt i henhold til stk. 4, eller af et kontrolorgan eller en kontrolmyndighed, der er anerkendt i henhold til stk. 5, og

d)

produktet er omfattet af en kontrolattest udstedt af de kompetente myndigheder eller kontrolorganerne eller kontrolmyndighederne i det tredjeland, der er anerkendt i henhold til stk. 4, eller af et kontrolorgan eller en kontrolmyndighed, der er anerkendt i henhold til stk. 5, hvori det bekræftes, at produktet opfylder betingelserne i nærværende stykke. Den i dette litra omhandlede attest skal i originaleksemplar ledsage varen frem til den første modtagers bedrift. Derefter skal importøren opbevare den, således at den i mindst to år kan stilles til rådighed for kontrolorganet og, hvis det er relevant, kontrolmyndigheden.

4.   Kommissionen kan efter proceduren i artikel 14, stk. 2, anerkende de tredjelande, hvis produktionssystem overholder de regler, der svarer til dem, der er fastlagt i artikel 5 og 6, og hvis kontrolordningers effektivitet svarer til effektiviteten af dem, der er fastlagt i artikel 8 og 9, og den kan opstille en liste over disse lande. Der skal ved vurderingen af ækvivalensen tages hensyn til Codex Alimentarius-retningslinje CAC, GL 32.

Ved behandlingen af en anmodning om anerkendelse opfordrer Kommissionen tredjelandet til at fremlægge alle de nødvendige oplysninger. Kommissionen kan pålægge eksperter at foretage en undersøgelse på stedet af det pågældende tredjelands produktionsregler og kontrolordninger.

Hvert år senest den 31. marts fremsender de således anerkendte tredjelande en kortfattet årsrapport til Kommissionen vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af deres kontrolordninger.

På baggrund af oplysningerne i disse årsrapporter sikrer Kommissionen med bistand fra medlemsstaterne passende tilsyn med de anerkendte tredjelande gennem regelmæssig revision af deres anerkendelse. Arten af tilsynet fastlægges på grundlag af en vurdering af risikoen for, at der forekommer uregelmæssigheder eller overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning.

5.   For produkter, der ikke er importeret i henhold til stk. 1, og som ikke er importeret fra et tredjeland, der er anerkendt i henhold til stk. 4, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 14, stk. 2, anerkende de kontrolorganer og kontrolmyndigheder, herunder kontrolorganer og kontrolmyndigheder som omhandlet i artikel 9, der er kvalificeret til at føre kontrol og udstede attester i tredjelande med henblik på anvendelsen af stk. 3, og opstiller en liste over disse kontrolorganer og kontrolmyndigheder. Der skal ved vurderingen af ækvivalensen tages hensyn til Codex Alimentarius-retningslinje CAC, GL 32.

Kommissionen behandler alle anmodninger om anerkendelse fra et kontrolorgan eller en kontrolmyndighed i et tredjeland.

Ved behandlingen af en anmodning om anerkendelse opfordrer Kommissionen kontrolorganet eller kontrolmyndigheden til at fremlægge alle de nødvendige oplysninger. Et akkrediteringsorgan eller, hvis det er relevant, en kompetent myndighed foretager regelmæssig evaluering, overvågning og flerårig revurdering på stedet af kontrolorganets eller kontrolmyndighedens aktiviteter Kommissionen kan pålægge eksperter at foretage en undersøgelse på stedet af produktionsreglerne og det pågældende kontrolorgans eller den pågældende kontrolmyndigheds kontrol i tredjelandet.

De anerkendte kontrolorganer eller kontrolmyndigheder forelægger vurderingsrapporter, der er udfærdiget af akkrediteringsorganet eller, hvis det er relevant, den kompetente myndighed vedrørende den regelmæssige evaluering, overvågning og flerårige revurdering på stedet af deres aktiviteter.

På baggrund af disse vurderingsrapporter sikrer Kommissionen med bistand fra medlemsstaterne passende tilsyn med anerkendte kontrolorganer og kontrolmyndigheder gennem regelmæssig revision af deres anerkendelse. Arten af tilsynet fastlægges på grundlag af en vurdering af risikoen for, at der forekommer uregelmæssigheder eller overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning.

6.   For en periode, der begynder den 1. januar 2007 og udløber tolv måneder efter offentliggørelsen af den første liste over kontrolorganer og kontrolmyndigheder, der er anerkendt i henhold til stk. 5, kan en medlemsstats myndighed give importører i den medlemsstat, hvor importøren har givet meddelelse om sin aktivitet, jf. artikel 8, stk. 1, tilladelse til at markedsføre produkter, der er importeret fra tredjelande, som ikke står på den liste, som er nævnt i stk. 4, forudsat at importøren fremlægger tilstrækkeligt bevis for, at betingelserne i stk. 3, litra a) og b), er opfyldt. Ophører betingelserne med at være opfyldt, inddrages tilladelsen straks. Tilladelserne udløber senest 24 måneder efter offentliggørelsen af den første liste over kontrolorganer og kontrolmyndigheder, som anerkendes i medfør af stk. 5. Det importerede produkt skal være omfattet af en kontrolattest udstedt af den myndighed eller det organ, der er blevet godkendt til udstedelse af kontrolattester af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har givet importtilladelsen. Attesten skal i originaleksemplar ledsage varen frem til den første modtagers bedrift; derefter skal importøren opbevare den, således at den i mindst to år kan stilles til rådighed for kontrolorganet og, i det relevante omfang, for kontrolmyndigheden.

Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de tilladelser, de giver i henhold til dette stykke, og giver i den forbindelse oplysninger om de gældende produktionsnormer og kontrolforanstaltninger.

Efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens initiativ behandler det udvalg, der er omhandlet i artikel 14, en tilladelse, som er givet i henhold til dette stykke. Viser det sig ved behandlingen, at betingelserne i stk. 3, litra a) og b), i nærværende artikel ikke er opfyldt, anmoder Kommissionen den medlemsstat, der har givet tilladelsen, om at inddrage den.

Tilladelser til at markedsføre produkter importeret fra tredjelande, som en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat har givet til en importør i medfør af dette stykke inden den 31. december 2006, forbliver gyldige indtil senest den 31. december 2007.

7.   Kommissionen vedtager efter den procedure, der er nævnt i artikel 14, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser til nærværende artikel, især vedrørende:

a)

de kriterier og procedurer, der skal følges med henblik på anerkendelse af tredjelande, kontrolorganer og kontrolmyndigheder, herunder offentliggørelse af lister over anerkendte tredjelande, kontrolorganer og kontrolmyndigheder, og

b)

den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, og den attest, der er nævnt i stk. 3, litra d), og stk. 6 i nærværende artikel, idet der tages hensyn til fordelene ved elektronisk udstedelse af attester, herunder en bedre beskyttelse mod svig.«

3)

Artikel 16, stk. 3, andet afsnit, udgår.

4)

I del C i bilag III foretages følgende ændringer:

a)

Første afsnit, andet led, affattes således:

»—

»første modtager«: fysisk eller juridisk person, jf. artikel 11, stk. 3, litra d), og artikel 11, stk. 6, til hvem sendingen leveres, og som modtager den med henblik på yderligere tilberedning og/eller markedsføring i Fællesskabet.«

b)

Punkt 5, første afsnit, affattes således:

»Kontrolorganet eller myndigheden skal kontrollere det lager- og finansregnskab, der er nævnt i del C, punkt 2, og den kontrolattest, der er nævnt i artikel 11, stk. 3, litra d), eller artikel 11, stk. 6, samt den i artikel 11, stk. 1, omhandlede dokumentation.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den gælder fra den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På Rådets vegne

J. KORKEAOJA

Formand


(1)  Udtalelsen en blev afgivet den 28. september 2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 780/2006 (EUT L 137 af 25.5.2006, s. 9).


28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1998/2006

af 15. december 2006

om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (1), særlig artikel 2

efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning (2),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 994/98 kan Kommissionen udstede en forordning om, at støtteforanstaltninger, der ligger under et bestemt loft, ikke anses for at opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og derfor ikke er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Kommissionen har i mange beslutninger anvendt traktatens artikel 87 og 88 og bl.a. præciseret støttebegrebet som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket artikel 87, stk. 1, ikke finder anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-støtteordninger (3) og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (4). På baggrund af erfaringerne med anvendelsen af sidstnævnte forordning og i betragtning af udviklingen i inflationen og bruttonationalproduktet i Fællesskabet indtil 2006 samt den sandsynlige udvikling indtil nærværende forordnings udløb forekommer det hensigtsmæssigt at revidere nogle af de betingelser, der var fastsat i forordning (EF) nr. 69/2001, og erstatte den med en ny forordning.

(3)

På grund af de særlige regler, der gælder for primærproduktion af landbrugsprodukter, fiskeri og akvakultur, samt risikoen for, at selv mindre støttebeløb end dem, der er fastsat i denne forordning, kunne opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, i disse sektorer, bør denne forordning ikke finde anvendelse herpå. I betragtning af udviklingen i transportsektoren, især omstruktureringen af mange transportaktiviteter som følge af deres liberalisering, er det ikke længere hensigtsmæssigt, at transportsektoren er udelukket fra de minimis-forordningen. Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor udvides til at omfatte hele transportsektoren. Det generelle de minimis-loft bør dog tilpasses, så der tages hensyn til, at virksomhederne inden for vejgodstransport og personbefordring gennemsnitligt er små. Af samme grund og i betragtning af overkapaciteten inden for sektoren og de transportpolitiske mål med hensyn til trafiktætheden på vejene og godstransporten bør forordningen ikke omfatte støtte til virksomheder, der udfører vejgodstransport for fremmed regning, til køb af transportkøretøjer. Dette anfægter ikke den positive holdning til statsstøtte til renere og mere miljøvenlige køretøjer, som Kommissionen har givet udtryk for i andre fællesskabsinstrumenter end denne forordning. Under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien (5) bør denne forordning ikke finde anvendelse på kulsektoren.

(4)

Da der er mange lighedspunkter mellem forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og andre produkter, bør denne forordning finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Hverken de nødvendige aktiviteter på bedriften for at forberede et produkt til det første salg, f.eks. høst og tærskning af korn og forpakning af æg, eller det første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder bør betragtes som forarbejdning eller afsætning i denne forbindelse. Med virkning fra denne forordnings ikrafttræden bør støtte, som ydes til virksomheder, der forarbejder eller afsætter landbrugsprodukter, ikke længere være omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (6). Forordning (EF) nr. 1860/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Når Fællesskabet ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne ifølge EF-Domstolen pligt til at afstå fra enhver foranstaltning, der kan underminere eller fravige en sådan ordning. Denne forordning bør derfor ikke gælde for støtte, hvis størrelse fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller bringes på markedet. Den bør heller ikke finde anvendelse på de minimis-støtte, der er betinget af, at støtten deles med primærproducenter.

(6)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på de minimis-eksportstøtte eller de minimis-støtte, der begunstiger indenlandske produkter i forhold til importerede. Den bør navnlig ikke finde anvendelse på støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre lande. Støtte til dækning af omkostningerne ved deltagelse i varemesser eller ved undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(7)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på kriseramte virksomheder som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (7) i betragtning af vanskelighederne med at fastlægge bruttosubventionsækvivalenten for støtte til denne type virksomhed.

(8)

På grundlag af Kommissionens erfaringer kan det fastslås, at støtte på højst 200 000 EUR over en treårig periode ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og/eller ikke fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og derfor ikke falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1. For virksomheder i vejtransportsektoren bør dette loft fastsættes til 100 000 EUR.

(9)

De år, der lægges til grund i denne forbindelse, er regnskabsårene som benyttet til skatteformål af virksomheden i den pågældende medlemsstat. Den relevante treårsperiode er glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal fastlægge den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det indeværende og de to foregående regnskabsår. Der bør tages hensyn til støtte, der er ydet af en medlemsstat, også selv om den finansieres helt eller delvis med fællesskabsmidler. Støtte ud over de minimis-loftet bør ikke kunne opdeles i flere mindre dele for dermed at kunne henføres under denne forordnings anvendelsesområde.

(10)

I overensstemmelse med de principper, der gælder for statsstøtte, som er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1, bør de minimis-støtte anses for at være ydet på det tidspunkt, hvor virksomheden har opnået ret til at modtage støtten i henhold til den gældende nationale ordning.

(11)

For at hindre en omgåelse af den maksimale støtteintensitet, som er omhandlet i forskellige fællesskabsinstrumenter, bør de minimis-støtte ikke kunne kumuleres med statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering vil medføre en støtteintensitet, der er højere end den, der er fastsat for de enkelte specifikke tilfælde i en gruppefritagelsesforordning eller en beslutning, som Kommissionen har vedtaget.

(12)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og en korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør alle medlemsstater anvende den samme beregningsmetode. For at lette beregningen bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalenten i overensstemmelse med gældende praksis ved anvendelsen af de minimis-reglen. Subventionsækvivalenten for andre former for gennemsigtig støtte end tilskud eller for rateudbetalt støtte beregnes på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. Med henblik på en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør markedsrentesatserne i forbindelse med denne forordning anses for at svare til de referencesatser, der med regelmæssige mellemrum fastsættes af Kommissionen på grundlag af objektive kriterier og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende eller på Internettet. Det kan dog være nødvendigt at lægge yderligere basispoint til minimumssatsen på grund af den stillede sikkerhed eller den risiko, der er knyttet til støttemodtageren.

(13)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på de minimis-støtte, som er gennemsigtig. Gennemsigtig støtte er støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. En sådan præcis beregning kan f.eks. foretages i forbindelse med tilskud, rentetilskud og begrænsede skattefritagelser. Støtte indeholdt i kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel holdes under de minimis-loftet. Støtte indeholdt i transaktioner med risikokapital, jf. EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (8), bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre den kapital, der leveres gennem risikokapitalordningen, holdes under de minimis-loftet for hver enkelt virksomhed. Støtte indeholdt i lån bør behandles som gennemsigtig de minimis-støtte, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet.

(14)

Denne forordning udelukker ikke, at en foranstaltning vedtaget af en medlemsstat eventuelt ikke skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1, af andre grunde end de i denne forordning nævnte, f.eks. i tilfælde af kapitaltilførsler, hvor foranstaltningen er vedtaget i overensstemmelse med markedsinvestorprincippet.

(15)

Det er nødvendigt at skabe retssikkerhed med hensyn til garantiordninger, som ikke vil kunne påvirke samhandelen og fordreje konkurrencen, og for hvilke der foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en pålidelig vurdering af de potentielle virkninger. Forordningen bør derfor omsætte det generelle de minimis-loft på 200 000 EUR til et garantispecifikt loft, baseret på det garanterede beløb i forbindelse med det individuelle lån, som ligger til grund for garantien. Dette specifikke loft bør beregnes efter en metode til vurdering af det statsstøttebeløb, der er indeholdt i garantiordninger for lån til rentable virksomheder. Den metode og de oplysninger, der anvendes til beregning af det garantispecifikke loft, bør ikke anvendes på kriseramte virksomheder som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder. Dette specifikke loft bør derfor ikke gælde for individuel ad hoc-støtte, som ydes uden for en garantiordnings anvendelsesområde, for støtte til kriseramte virksomheder eller for garantier for underliggende transaktioner, der ikke udgør et lån, såsom garantier for aktietransaktioner. Det specifikke loft bør fastsættes på grundlag af det forhold, at en garanti på 1 500 000 EUR kan anses for at have en bruttosubventionsækvivalent svarende det generelle de minimis-loft, når der tages hensyn til en maksimumssats (nettokonkursrate) på 13 %, der repræsenterer det mest pessimistiske scenario for garantiordninger i Fællesskabet. Dette beløb bør nedsættes til 750 000 EUR for virksomheder i vejtransportsektoren. Kun garantier, der dækker op til 80 % af det underliggende lån, bør være omfattet af disse specifikke lofter. En metode, som Kommissionen har godkendt på grundlag af en anmeldelse i henhold til en kommissionsforordning på statsstøtteområdet, såsom Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte (9), kan også anvendes af medlemsstaterne til vurdering af en garantis bruttosubventionsækvivalent, hvis den godkendte metode udtrykkeligt tager sigte på den type garantier og underliggende transaktioner, der er relevante i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning.

(16)

På grundlag af en anmeldelse fra en medlemsstat kan Kommissionen undersøge, om en støtteforanstaltning, der ikke består i et tilskud, et lån, en garanti, et kapitalindskud eller en transaktion med risikokapital, medfører en bruttosubventionsækvivalent, som ikke overstiger de minimis-loftet og derfor kan være omfattet af denne forordnings bestemmelser.

(17)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og især at støtte, der ydes i henhold til de minimis-reglen, opfylder betingelserne herfor. I overensstemmelse med samarbejdsprincippet i traktatens artikel 10 bør medlemsstaterne lette udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede støtte, der ydes i henhold til de minimis-reglen til den samme virksomhed, ikke overstiger loftet på 200 000 EUR i en periode på tre regnskabsår. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor meddele den pågældende virksomhed støttebeløbet og støttens karakter af de minimis-støtte med henvisning til denne forordning. Inden medlemsstaten yder en sådan støtte, bør den også indhente en erklæring fra virksomheden om anden de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår, og nøje kontrollere, at de minimis-loftet ikke overskrides som følge af den nye de minimis-støtte. Det bør dog også kunne sikres ved hjælp af et centralt register, at loftet overholdes, og når der er tale om garantiordninger, som Den Europæiske Investeringsfond har oprettet, kan fonden selv opstille en liste over støttemodtagere og pålægge medlemsstaterne at underrette støttemodtagerne om den de minimis-støtte, de har modtaget.

(18)

Forordning (EF) nr. 69/2001 udløber den 31. december 2006. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2007. I betragtning af at forordning (EF) nr. 69/2001 ikke fandt anvendelse på transportsektoren, der hidtil ikke havde været underlagt de minimis-regler, og at der også var tale om et meget begrænset de minimis-beløb inden for forædling og afsætning af landbrugsprodukter, bør nærværende forordning anvendes på støtte, der inden dens ikrafttræden er ydet til virksomheder i transportsektoren og inden for forædling og afsætning af landbrugsprodukter, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Individuel støtte, som er ydet i henhold til forordning (EF) nr. 69/2001 i dennes gyldighedsperiode, bør heller ikke berøres af nærværende forordning.

(19)

Af hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør denne forordnings gyldighedsperiode begrænses. Såfremt forordningen ikke forlænges ved gyldighedsperiodens udløb, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder for den de minimis-støtte, der var omfattet af denne forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på støtte til virksomheder i alle sektorer, med undtagelse af:

a)

støtte til virksomheder inden for fiskeri og akvakultur, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (10)

b)

støtte til virksomheder inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til traktaten

c)

støtte til virksomheder inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til traktaten, i følgende tilfælde:

i)

når støttebeløbet fastsættes på basis af prisen for eller mængden af sådanne produkter, som indkøbes hos primærproducenter eller afsættes af de pågældende virksomheder

ii)

når støtten er betinget af, at den helt eller delvis videregives til primærproducenter

d)

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, nemlig støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

e)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede

f)

støtte til virksomheder i kulsektoren som defineret i forordning (EF) nr. 1407/2002

g)

støtte til virksomheder, som udfører vejgodstransport for fremmed regning, til køb af transportkøretøjer

h)

støtte til kriseramte virksomheder.

2.   I denne forordning forstås ved:

a)

»landbrugsprodukter«: de i bilag I til EF-traktaten opførte produkter, med undtagelse af fiskevarer

b)

»forarbejdning af landbrugsprodukter«: enhver form for behandling af et landbrugsprodukt, hvorved der fremkommer et produkt, som også er et landbrugsprodukt, med undtagelse af nødvendige aktiviteter på bedriften for at forberede et animalsk produkt eller et planteprodukt til det første salg

c)

»afsætning af landbrugsprodukter«: opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, levering eller enhver anden form for markedsføring, med undtagelse af en primærproducents første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder og enhver aktivitet til forberedelse af et produkt til et sådant første salg; en primærproducents salg til den endelige forbruger betragtes som afsætning, hvis det finder sted i særskilte lokaliteter, der er indrettet til dette formål.

Artikel 2

De minimis-støtte

1.   Støtteforanstaltninger, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2 til 5, anses ikke for at opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

2.   Den samlede de minimis-støtte til en enkelt virksomhed må ikke overstige 200 000 EUR over en periode på tre regnskabsår. Den samlede de minimis-støtte til en enkelt virksomhed i vejtransportsektoren må ikke overstige 100 000 EUR over en periode på tre regnskabsår. Disse lofter gælder uanset de minimis-støttens form eller formål, og uanset om medlemsstatens støtte finansieres helt eller delvis med fællesskabsmidler. Treårsperioden fastlægges på grundlag af de af virksomheden anvendte regnskabsår i den pågældende medlemsstat.

Hvis det samlede støttebeløb i forbindelse med en støtteforanstaltning overskrider dette loft, kan støtten ikke henføres under denne forordning, end ikke for en del, som holder sig inden for loftets rammer. I så fald kan denne støtteforanstaltning ikke henføres under denne forordning, hverken på det tidspunkt, hvor støtten ydes, eller senere.

3.   Det i stk. 2 fastsatte loft angives som et kontant tilskud. Alle tal, der benyttes, skal angive bruttobeløbene, dvs. før nogen form for beskatning. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, skal støttebeløbet være støttens bruttosubventionsækvivalent.

Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til sin værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål og til beregning af bruttosubventionsækvivalenten, er den gældende referencesats på støttetidspunktet.

4.   Denne forordning finder kun anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). Her gælder følgende:

a)

støtte indeholdt i lån behandles som gennemsigtig de minimis-støtte, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af gældende markedsrenter på det tidspunkt, hvor lånet blev stillet

b)

støtte indeholdt i kapitaltilførsler betragtes ikke som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel holdes under de minimis-loftet

c)

støtte indeholdt i transaktioner med risikokapital betragtes ikke som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre den kapital, der leveres gennem risikokapitalordningen, holdes under de minimis-loftet for hver enkelt virksomhed

d)

individuel støtte, der ydes til virksomheder, som ikke er kriseramte, i henhold til en garantiordning, behandles som gennemsigtig de minimis-støtte, når den garanterede del af det underliggende lån ikke overstiger 1 500 000 EUR pr. virksomhed. Individuel støtte, der ydes i henhold til en garantiordning til virksomheder i vejtransportsektoren, som ikke er kriseramte, behandles som gennemsigtig de minimis-støtte, når den garanterede del af det underliggende lån, der ydes i henhold til en sådan ordning, ikke overstiger 750 000 EUR pr. virksomhed. Hvis den garanterede del af det underliggende lån kun tegner sig for en given andel af dette loft, anses garantiens bruttosubventionsækvivalent for at svare til den samme andel af det gældende loft, der er fastsat i artikel 2, stk. 2. Garantien må ikke overstige 80 % af det underliggende lån. Garantiordninger betragtes også som gennemsigtige, hvis i) metoden til beregning af garantiernes bruttosubventionsækvivalent er blevet godkendt af Kommissionen inden ordningens gennemførelse på grundlag af en anmeldelse i henhold til en anden forordning, som Kommissionen har vedtaget på statsstøtteområdet, og ii) den godkendte metode udtrykkeligt tager sigte på den type garantier og underliggende transaktioner, der er relevante i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning.

5.   De minimis-støtte må ikke kumuleres med statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering vil medføre en støtteintensitet, der er højere end den, der er fastsat for de enkelte specifikke tilfælde i en gruppefritagelsesforordning eller beslutning vedtaget af Kommissionen.

Artikel 3

Tilsyn

1.   Når en medlemsstat har til hensigt at yde de minimis-støtte til en virksomhed, giver den virksomheden skriftlig meddelelse om det potentielle støttebeløb (udtrykt i bruttosubventionsækvivalent) og støttens karakter af de minimis-støtte med udtrykkelig henvisning til denne forordning og angivelse af dens titel og referencen til Den Europæiske Unions Tidende. Når der ydes de minimis-støtte til forskellige virksomheder i henhold til en ordning, og det individuelle støttebeløb er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, kan den pågældende medlemsstat vælge at indfri denne forpligtelse ved at meddele virksomhederne et fast beløb svarende til det maksimumsbeløb, der kan ydes i henhold til ordningen. I så fald anvendes det faste beløb til at fastslå, om det loft, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, er overholdt. Inden medlemsstaten yder støtten, indhenter den desuden en skriftlig erklæring eller en erklæring i elektronisk form fra virksomheden om al anden de minimis-støtte, som denne har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

Medlemsstaten kan først yde den nye de minimis-støtte, når den har kontrolleret, at støtten ikke medfører, at det samlede de minimis-støttebeløb, som virksomheden har modtaget i den pågældende medlemsstat i en periode, der omfatter det indeværende og de to foregående regnskabsår, kommer til at overskride det loft, der er fastsat i artikel 2, stk. 2.

2.   Når en medlemsstat har oprettet et centralt register over de minimis-støtte med fuldstændige oplysninger om al de minimis-støtte, der er ydet af samtlige myndigheder i den pågældende medlemsstat, anvendes denne artikels stk. 1, første afsnit, ikke længere fra det tidspunkt, hvor registret dækker en periode på tre år.

Når en medlemsstat i henhold til en garantiordning yder støtte i form af en garanti, der finansieres over EU-budgettet via Den Europæiske Investeringsfond, anvendes denne artikels stk. 1, første afsnit, ikke længere.

I sådanne tilfælde anvendes følgende tilsynsordning:

a)

på grundlag af oplysninger, som finansielle formidlere skal give Den Europæiske Investeringsfond, opstiller denne på årsbasis en liste over støttemodtagere og den støtte udtrykt i bruttosubventionsækvivalent, de hver især har modtaget. Den Europæiske Investeringsfond sender disse oplysninger til den pågældende medlemsstat og til Kommissionen, og

b)

den pågældende medlemsstat videregiver disse oplysninger til de endelige støttemodtagere inden tre måneder efter, at den har modtaget dem fra Den Europæiske Investeringsfond, og

c)

den pågældende medlemsstat indhenter en erklæring fra de enkelte støttemodtagere om, at den samlede de minimis-støtte, som de har modtaget, ikke overstiger det i artikel 2, stk. 2, fastsatte loft. Hvis loftet overskrides for en eller flere støttemodtageres vedkommende, sikrer den pågældende medlemsstat, at den støtteforanstaltning, der har medført overskridelsen af loftet, enten anmeldes til Kommissionen eller kræves tilbagebetalt fra støttemodtageren.

3.   Medlemsstaterne samler og registrerer alle oplysninger om anvendelsen af denne forordning. Registret skal omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan fastslås, at betingelserne i denne forordning er opfyldt. De registrerede oplysninger om en individuel de minimis-støtteforanstaltning opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. De registrerede oplysninger om en de minimis-støtteordning opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor der sidst blev udbetalt støtte i henhold til ordningen. På Kommissionens skriftlige anmodning giver medlemsstaterne inden 20 arbejdsdage eller inden for en længere frist, der måtte være fastsat i anmodningen, Kommissionen alle de oplysninger, denne finder nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i denne forordning er opfyldt, især hvad angår det samlede de minimis-støttebeløb, som en virksomhed har modtaget.

Artikel 4

Ændring

Artikel 2 i forordning (EF) nr. 1860/2004 ændres således:

a)

I nr. 1 udgår »forarbejdning og afsætning«

b)

nr. 3 udgår.

Artikel 5

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning finder anvendelse på støtte, der inden dens ikrafttræden er ydet til virksomheder i transportsektoren og inden for forædling og afsætning af landbrugsprodukter, hvis støtten opfylder alle betingelserne i artikel 1 og 2. Støtte, der ikke opfylder disse betingelser, vurderes af Kommissionen efter de relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser.

2.   Individuel de minimis-støtte, der er ydet mellem den 2. februar 2001 og den 30. juni 2007, og som opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 69/2001, anses ikke for at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og er derfor fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

3.   Ved denne forordnings udløb kan de minimis-støtte, der opfylder forordningens betingelser, fortsat ydes i en periode på seks måneder.

Artikel 6

Ikrafttræden og gyldighedsperiode

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2006.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

(2)  EUT C 137 af 10.6.2006, s. 4.

(3)  EFT C 68 af 6.3.1996, s. 9.

(4)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.

(5)  EFT L 205 af 2.8.2002, s. 1.

(6)  EUT L 325 af 28.10.2004, s. 4.

(7)  EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

(8)  EUT C 194 af 18.8.2006, s. 2.

(9)  EUT L 302 af 1.11.2006, s. 29.

(10)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.


28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1999/2006

af 20. december 2006

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sadler med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (grundforordningen), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Indledning

(1)

Den 22. februar 2006 modtog Kommissionen en klage over visse sadler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina), som blev indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 af sammenslutningen af europæiske sadelfabrikanter (klageren) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde 99 %, af den samlede produktion af visse sadler i Fællesskabet.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Den 7. april 2006 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en procedure (2).

2.   Parter, som er berørt af proceduren

(4)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kina, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanter for Kina og de klagende EF-producenter og andre EF-producenter, som den vidste var berørt af indledningen af proceduren. Berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(5)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen. Tre grupper af eksporterende producenter og en individuel eksporterende producent anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Det skal bemærkes, at tre af disse eksporterende producenter bestod af to eller flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og/eller salg af sadler.

(6)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina, importører og producenter i Fællesskabet anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at der kan anvendes stikprøver i forbindelse med denne undersøgelse for at fastsætte dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(7)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i Kina, EF-importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. januar 2005 til 31. december 2005).

(8)

For så vidt angår de eksporterende producenter blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver, for kun tre virksomhedsgrupper og en individuel virksomhed deltog i samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen.

(9)

Med hensyn til EF-producenter, blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve på grundlag af den største producerede mængde sadler i Fællesskabet, der kan anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen udvalgte på grundlag af de oplysninger, den modtog fra EF-producenter, fem virksomheder, som befinder sig i to forskellige medlemsstater. Med hensyn til produktionsmængde repræsenterer de fem virksomheder i stikprøven 86 % af den samlede EF-produktion. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter konsulteret og gjorde ikke indsigelse. Desuden blev de resterende EF-producenter anmodet om at fremlægge visse generelle oplysninger med henblik på analysen af spørgsmålet om skade. Derudover blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve af importører på grundlag af den største importerede mængde af den pågældende vare i Fællesskabet, der kan anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. På grundlag af oplysningerne fra forskellige importører og i betragtning af deres forskellige kvalitet blev der udvalgt to importører, som befinder sig i samme medlemsstat, til at indgå i stikprøven. De to importører, som blev udvalgt til stikprøven, tegner sig for 21 % af importen af den pågældende vare i Fællesskabet. I betragtning af de få besvarelser fra brugere blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(10)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra fire eksporterende producenter i Kina og en enkelt producent i referencelandet Brasilien. Der blev også modtaget fuldstændige besvarelser fra fem EF-producenter, der blev udvalgt til at indgå i stikprøven. Selvom fire importører besvarede stikprøveskemaet, var der kun to, som deltog i samarbejdet ved at indsende en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. Endvidere indsendte fire sadelbrugere en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. Ydermere blev der også modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra en leverandør af råmaterialer.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig fastlæggelse af dumping, skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg på følgende virksomheder:

a)

EF-producenter

Selle Royal SpA, Pozzoleone, Italien

Selle Italia srl, Rossano Veneto, Italien

Bassano Selle srl, Riese Pio X, Italien

Selle SMP SAS, Casalserugo, Italien

pph ABI sp.j., Nasielsk, Polen

b)

Eksporterende producenter i Kina

Cionlli Group

Cionlli Bicycle (Taicang) Co., Ltd

Shunde Hongli Bicycle Parts Co., Ltd, Shunde

Safe Strong Bicycle Parts Shenzhen Co., Ltd, Shenzhen

Cionlli Bicycle (Tianjin) Co., Ltd, Tianjin

Giching Group

Giching Bicycle Parts (Shenzhen) Co., Ltd, Shenzhen

Velo Cycle (Kunshan) Co., Ltd, Kunshan

Justek Group

Jiangyin Justek Vehicle Co., Ltd, Jiangyin

Jiangyin Justek Communication Equipment Co., Ltd, Jiangyin

Tianjin Justek Vehicle Co., Ltd, Tianjin

Viscount Vehicle (Shenzhen) Co., Ltd, Shenzhen

c)

Forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og Taiwan

Cionlli Bicycle (Tianjin) CO., Ltd, Tianjin

Cionlli Industrial Co., Ltd

d)

Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet

Buechel GmbH, Fulda, Tyskland.

(12)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg på følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, Brasilien i dette tilfælde:

e)

Producent i Brasilien

Royal Ciclo Indústria de Componentes Ltda, Rio do Sul.

3.   Undersøgelsesperiode

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 (undersøgelsesperioden). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG DEN SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(14)

Den pågældende vare er visse sadler og væsentlige dele heraf (dvs. stel, puder og betræk) til cykler (herunder trehjulede transportcykler), også med motor og sidevogn, samt til fitnesscykler og hjemmetrænere (»den pågældende vare« eller »sadler«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Varen tariferes normalt under KN-kode 8714 95 00, ex 8714 99 90 og ex 9506 91 10.

(15)

En sadel består typisk af tre dele: et stel eller skelet, som sadlen bygges op på, og som normalt fremstilles af plastik ved sprøjtestøbning; puden, som sættes på stellet for at gøre sadlen behagelig at sidde på, og som kan fremstilles af forskellige slags syntetisk skum eller andre materialer; betrækket, som fremstilles af syntetisk materiale eller naturlæder, og som dækker puden og siderne af stellet og bevirker, at sadlen bliver behagelig at røre ved og se på. Ud over de nævnte tre dele er en sadel normalt udstyret med en fastgørelsesmekanisme af metal, f.eks. en gaffel eller klemme, og kan også være udstyret med en fjeder eller en støddæmper af elastomer.

(16)

Den pågældende vare anvendes i forbindelse med cykler og lignende køretøjer samt til stationært udstyr som f.eks. fitnesscykler. Undersøgelsen har vist, at til trods for afvigelser med hensyn til udformning, materialer og produktionsproces har de forskellige typer af den pågældende vare alle de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. De anses derfor for at være en og samme vare i forbindelse med proceduren.

2.   Den samme vare

(17)

Undersøgelsen viste, at de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber ved de sadler, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, de sadler, som fremstilles og sælges på det kinesiske hjemmemarked, og de sadler, som importeres i Fællesskabet fra Kina, samt dem, der fremstilles og sælges i Brasilien, er de samme, og at disse varer har det samme anvendelsesformål.

(18)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at disse varer er den samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   DUMPING

1.   Markedsøkonomisk behandling

(19)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(20)

Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

1)

Erhvervsmæssige beslutninger og omkostninger træffes og afholdes på markedsvilkår og uden væsentlig indgriben fra statens side; i den sammenhæng skal udgifterne til de vigtigste input i alt væsentligt afspejle markedsværdierne.

2)

Virksomhederne har et klart sæt regnskaber, der revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale standarder og anvendes til alle formål.

3)

Ingen væsentlige forvridninger er videreført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

4)

Konkurs- og ejendomslove garanterer retligt sikre og stabile forhold.

5)

Valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(21)

To grupper af eksporterende producenter og en individuel eksporterende producent anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og udfyldte og indsendte ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. Kommissionen efterprøvede i nødvendigt omfang alle oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling ved at aflægge kontrolbesøg på virksomhederne. Undersøgelsen viste, at kun to grupper af eksporterende producenter kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at ansøgningen fra en gruppe virksomheder og fra den individuelle virksomhed måtte afvises.

(22)

Med hensyn til den individuelle eksporterende producent viste undersøgelsen, at virksomheden ikke opfyldte kravene under ovenstående kriterie 1 og 3. Virksomheden kunne nemlig ikke bevise, at dens erhvervsmæssige beslutninger var truffet på markedsvilkår og uden væsentlig indgriben fra statens side, navnlig fordi salgsmængderne på hjemme- og eksportmarkedet er begrænset af virksomhedens vedtægter, som ikke kan ændres uden statens godkendelse. Virksomheden kunne heller ikke bevise, at der ikke var videreført væsentlige forvridninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, navnlig ved at fremlægge skriftligt bevis for erhvervelse af rettigheder til brug af jord.

(23)

Endvidere undlod en gruppe af eksporterende producenter at anmelde deres forbindelse til en større kunde på hjemmemarkedet både i ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling og i besvarelsen af antidumpingspørgeskemaet. Forbindelsen blev først opdaget ved krydstjek i forbindelse med kontrolbesøg hos de pågældende eksporterende producenter. Det er Kommissionens faste praksis kun at træffe afgørelse om markedsøkonomisk/individuel behandling for grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder som helhed. For at kunne indrømme denne eksportør markedsøkonomisk/individuel behandling skulle den forretningsmæssigt forbundne virksomhed derfor have deltaget fuldt ud i samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen for at fastlægge, hvilke aktiviteter virksomheden helt præcist har i forbindelse med den pågældende vare, om kriterierne for en markedsøkonomisk undersøgelse var opfyldt, og hvilken betydning forbindelsen har for transaktionerne mellem de to virksomheder. Sådan forholdt det sig ikke, for den forretningsmæssigt forbundne virksomhed deltog ikke i samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Derfor kunne Kommissionen ikke træffe afgørelse om en markedsøkonomisk/individuel behandling for denne gruppe af virksomheder. Det skal bemærkes, at spørgsmålet havde betydning for en meget stor del af eksportørernes salg på hjemmemarkedet. Den bevidste undladelse såede også tvivl om troværdigheden af de øvrige informationer og dokumenter, som blev forelagt for Kommissionen. I betragtning af undladelsen og dens betydning både for den markedsøkonomiske undersøgelse og eventuel fastsættelse af dumping på grundlag af individuelle data fra denne gruppe af eksportører blev det vedtaget, at de havde indgivet urigtige og vildledende informationer, jf. grundforordningens artikel 18. Virksomheden blev omgående underrettet om årsagerne hertil og fik lejlighed til at afgive yderligere forklaringer, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 4. Men virksomhedens forklaringer var utilfredsstillende og kunne hverken overbevise Kommissionen om, at virksomheden ikke indgav vildledende oplysninger, eller fjerne den tvivl, der herskede om troværdigheden af de resterende data, som virksomheden indgav. Derfor blev gruppen af eksporterende producenter anset for ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og dens anmodning om markedsøkonomisk og individuel behandling blev afvist.

(24)

De berørte parter fik lejlighed til at kommentere ovennævnte resultater.

(25)

På det grundlag fik to grupper af eksporterende producenter indrømmet markedsøkonomisk behandling:

Cionlli Bicycle (Taicang) Co., Ltd og forretningsmæssigt forbundne virksomheder

Giching Bicycle parts (Shenzhen) Co., Ltd og forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

2.   Individuel behandling

(26)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(27)

Den eksporterende producent, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, ønskede også individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Men virksomhedens ansøgning om individuel behandling blev også afvist, fordi virksomheden ikke opfyldte kriterierne i artikel 9, stk. 5, litra b), om, at eksportpriser og -mængder fastsættes frit.

3.   Normal værdi

a)   Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(28)

Hvad angår fastsættelsen af den normale værdi, fastslog Kommissionen først for hver enkelt af de pågældende eksporterende producenter, om deres samlede salg på hjemmemarkedet af sadler var repræsentativt sammenlignet med deres samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den samlede mængde, som hver eksporterende producent solgte, udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(29)

De to grupper af virksomheder, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, omfattede fem virksomheder, som fremstillede sadler til eksport; heraf fremstillede tre også sadler til hjemmemarkedet. Endnu en virksomhed fremstillede sadler til hjemmemarkedet, men ikke til eksport.

(30)

For de eksporterende producenter, hvis samlede hjemmemarkedssalg blev fundet repræsentativt, identificerede Kommissionen derefter de typer sadler, som sælges på hjemmemarkedet, og som er identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der sælges til eksport til Fællesskabet.

(31)

For hver af disse typer blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(32)

Derefter undersøgte Kommissionen for hver virksomhed, om hjemmemarkedssalget i repræsentative mængder af hver type af den pågældende vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4, idet andelen af det fortjenstgivende salg af den pågældende varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet blev fastsat.

(33)

I tilfælde, hvor mængden af en sadeltype, der solgtes til en nettopris, som svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype beregnet på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(34)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en sadeltype udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de fortjenstgivende salgstransaktioner for den pågældende type, forudsat at dette salg udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde for den pågældende type.

(35)

Endelig fandt Kommissionen, at i tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst sadeltype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, solgtes denne bestemte type i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(36)

Hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt type, der solgtes af en eksporterende producent, ikke kunne benyttes, blev der anvendt en beregnet normal værdi.

(37)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de enkelte eksportørers produktionsomkostninger for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt en passende fortjeneste. I alle tilfælde blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger.

(38)

De faktiske SA&G-omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for pålidelige, hvis den pågældende virksomheds samlede hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt i forhold til mængden af eksportsalget til Fællesskabet. Den indenlandske fortjenstmargen blev fastsat på grundlag af hjemmemarkedssalget af de typer, der solgtes i normal handel. Til det formål blev ovennævnte metode anvendt.

(39)

For de tre virksomheder med et repræsentativt hjemmemarkedssalg blev det fastslået, at de fleste typer af den pågældende vare, som eksporteredes, også solgtes i normal handel på hjemmemarkedet. For de typer, hvor dette ikke var tilfældet, blev den normale værdi beregnet efter ovennævnte metode ved anvendelse af oplysningerne om SA&G-omkostninger og fortjeneste for hver enkelt virksomhed.

(40)

For de to virksomheder uden repræsentativt salg på hjemmemarkedet blev der fastsat et beløb til SA&G-omkostninger på grundlag af de gennemsnitlige SA&G-omkostninger for de fire virksomheder med salg på hjemmemarkedet.

b)   Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

i)   Referenceland

(41)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af priserne eller den beregnede værdi i et referenceland.

(42)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende Brasilien som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den opfordrede berørte parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(43)

Ingen af de eksporterende producenter i Kina, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, gjorde indsigelse mod forslaget.

(44)

Men en importør og en eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, hævdede, at Brasilien ikke er det mest hensigtsmæssige referenceland, og at Taiwan eller Mexico burde vælges til formålet i stedet.

(45)

Men selvom der fremstilles cykeldele i Taiwan, menes det meste af produktionen at være overført til Kina. Derfor må de sadelproducenter, der har hovedsæde i Taiwan, stort set være de samme virksomheder — eller forretningsmæssigt forbundne virksomheder — som dem, der angiveligt eksporterers fra Kina til Fællesskabet til dumpingpriser. Endvidere indebærer den normale arbejdsdeling inden for sådanne grupper, at der nu kun fortsat fremstilles ganske få specialmodeller med større fortjenstmargen i Taiwan, mens produktionen af langt de fleste billige modeller og sadler i mellemklassen er overført til Kina af omkostningsmæssige årsager. Derfor er priserne eller omkostningerne i forbindelse med de sadeltyper, der fremstilles i Taiwan, sandsynligvis ikke det bedste grundlag for fastsættelse af den normale værdi for sadler fremstillet i Kina.

(46)

Mexico betragtes som et åbent og konkurrencedygtigt marked, der i størrelse svarer til ca. 1/8 af det brasilianske marked. Kommissionen henvendte sig til de to kendte producenter i Mexico, men ingen af dem tilbød at samarbejde.

(47)

Undersøgelsen viste, at Brasilien har et konkurrencedygtigt marked for den berørte vare med mindst tre indenlandske producenter af forskellig størrelse og en import fra tredjelande på, hvad der svarer til ca. 15 % af det indenlandske forbrug på 8-9 millioner sadler pr. år. En af de eksporterende producenter stillede spørgsmålstegn ved konkurrencens omfang på det brasilianske marked på grund af de få producenter. Undersøgelsen viste dog, at der ikke var noget bevis for, at en af de brasilianske producenter indtager en dominerende stilling, eller at priserne fastsættes på et ikke-konkurrencemæssigt grundlag. Der var heller ikke nogen grund til at tro, at forhold som adgang til råvarer, omkostninger og andre produktionsvilkår i Taiwan eller Mexico skulle ligne dem i Kina mere, end det var tilfældet for Brasilien. Det brasilianske marked blev derfor anset for at være hensigtsmæssigt til fastsættelse af den normale værdi.

(48)

De tre kendte eksporterende producenter i Brasilien blev kontaktet, og en virksomhed var villig til at samarbejde. Der blev derfor sendt et spørgeskema til denne producent, og oplysningerne i besvarelsen blev kontrolleret på stedet. Den samarbejdende producent er forretningsmæssigt forbundet med en af EF-producenterne, men der er ingen grund til at tro, at det vil påvirke troværdigheden af de pågældende data, som oven i købet blev kontrolleret ved besøg i virksomheden.

(49)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at det er rimeligst og mest hensigtsmæssigt at anvende Brasilien som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

ii)   Normal værdi

(50)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra en producent i referencelandet, dvs. på grundlag af den pris, der blev betalt eller skulle betales på det brasilianske marked for sammenlignelige varetyper i overensstemmelse med ovenstående metode.

(51)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af alle priser, som blev betalt eller skulle betales på det brasilianske marked for sammenlignelige varetyper, da alle transaktionerne kunne anses for at have fundet sted i normal handel.

4.   Eksportpriser

(52)

De eksporterende producenters eksportsalg til Fællesskabet fandt enten sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet eller gennem forretningsmæssigt eller ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Hong Kong, på De Britiske Jomfruøer eller i Taiwan.

(53)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(54)

I de tilfælde, hvor salget foregik gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler uden for Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat på grundlag af prisen ved første videresalg til uafhængige købere i Fællesskabet.

5.   Sammenligning

(55)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og bankgebyrer, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(56)

Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Taiwan blev der foretaget en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i de tilfælde, hvor virksomhederne havde vist sig at varetage opgaver, som kan sidestilles med de opgaver, der varetages af agenter, som arbejder på provisionsbasis. Da det forretningsmæssigt forbundne firmas angivelse af SA&G-omkostninger ikke kunne betragtes som pålidelig, blev justeringen baseret på de oplysninger om SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev indhentet fra en ikke-forretningsmæssigt forbundet forhandler.

6.   Dumpingmargener

a)   For samarbejdende eksporterende producenter, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(57)

For de virksomheder, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(58)

Det har været Kommissionens faste praksis at betragte forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter eller eksporterende producenter, der tilhører samme gruppe, som en enkelt enhed med henblik på at fastsætte en dumpingmargen og derfor kun at fastsætte en enkelt dumpingmargen. Dette skyldes især, at individuelle dumpingmargener kan tilskynde til omgåelse af antidumpingforanstaltningerne, idet forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter herved vil kunne kanalisere deres eksport til Fællesskabet gennem den virksomhed, der har den laveste individuelle dumpingmargen, hvorved foranstaltningerne ville blive virkningsløse.

(59)

I overensstemmelse med denne praksis betragtedes de forretningsmæssigt forbundne producenter, der tilhører samme gruppe, som en enkelt enhed og tildeltes en enkelt dumpingmargen, som blev beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit af dumpingmargenerne for de samarbejdende producenter i de pågældende grupper.

(60)

På dette grundlag udgør de foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Virksomhed

Foreløbig dumpingmargen

Cionlli Bicycle (Taicang) Co. Ltd, Shunde Hongli Bicycle Parts Co. Ltd og Safe Strong Bicycle Parts Shenzhen Co. Ltd

7,5 %

Giching Bicycle parts (Shenzhen) Co. Ltd og Velo Cycle Kunshan Co. Ltd

0 %

b)   For alle andre eksporterende producenter

(61)

For at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. De samlede eksportmængder, som var angivet i de tre samarbejdende eksporterende producenters besvarelser af spørgeskemaet, blev sammenlignet med den samlede dumpingimport fra Kina, beregnet som beskrevet i betragtning 71. Det drejede sig om 23 %. På grundlag heraf blev samarbejdsniveauet anset for at være lavt.

(62)

Det blev derfor fundet passende at fastsætte dumpingmargenen for hele landet som et vejet gennemsnit af:

den konstaterede dumpingmargen for den samarbejdende eksportør, som hverken blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, og

de højeste dumpingmargener for repræsentative varetyper for den samme eksportør, da der ikke var noget, der tydede på, at de ikke-samarbejdende eksporterende producenter havde solgt til lavere dumpingpriser.

(63)

På dette grundlag blev dumpinggraden for hele landet foreløbig fastsat til 30,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

D.   SKADE

1.   EF-produktion

(64)

I Fællesskabet fremstilles den pågældende vare af ni kendte producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet. Producenterne er hjemmehørende i Italien, Polen, Det Forenede Kongerige og Portugal og tegner sig for 99 % af EF-produktionen i undersøgelsesperioden.

(65)

På det indledende stadium var der kun én kendt EF-producent, som ikke havde klaget. I betragtning af de ni klagende og den ikke-klagende EF-producents produktion svarede den samlede produktion af den samme vare til 16 165 936 stk. i undersøgelsesperioden.

2.   EF-erhvervsgren

(66)

Følgende EF-producenter støttede klagen:

Selle Royal SpA, Pozzoleone, Italien, med sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed:

Brooks England Ltd, West Midlands, Det Forenede Kongerige

Selle Italia srl, Rossano Veneto, Italien, med sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed:

Bassano Selle srl, Riese Pio X, Italien

Selle SMP SAS, Casalserugo, Italien

pph ABI sp.j., Nasielsk, Polen

Iberoselle Fabrica de Selins Lda, Agueda, Portugal

Selle Montegrappa snc, Ramon di Loria, Italien

Selle San Marco SpA, Rossano, Italien.

(67)

Da disse ni klagende samarbejdende EF-producenter (både dem i og uden for stikprøven) tegner sig for 99 % af EF-produktionen af den samme vare, udgør de EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Fællesskabsproducenterne i stikprøven (producenterne i stikprøven) tegnede sig for 86 % af den samlede EF-produktion af sadler i undersøgelsesperioden. De resterende EF-producenter blev anmodet om at fremlægge visse generelle oplysninger med henblik på analysen af spørgsmålet om skade.

3.   EF-forbrug

(68)

EF-forbruget blev fastsat på grundlag af det salg, som de fem EF-producenter i stikprøven, de fire EF-producenter uden for stikprøven og de ikke-klagende EF-producenter havde haft på markedet i Fællesskabet, plus importen fra Kina og fra andre tredjelande under de relevante KN-koder ifølge Eurostat. Som nævnt i betragtning 14 angives den pågældende vare på indeværende tidspunkt under KN-kode 8714 95 00, ex 8714 99 90 og ex 9506 91 10. Eurostats data om de to sidstnævnte KN-koder (ex 8714 99 90 og ex 9506 91 10) omfatter også andre dele af cykler og motionsudstyr. Da det ikke var muligt at udskille data kun om sadler fra de to bredere kategorier, blev det besluttet at opstille importstatistikkerne på grundlag af en enkelt KN-kode, nemlig KN-kode 8714 95 00. De importmængder, der tages i betragtning ved fastsættelse af EF-forbruget, kan derfor være ansat lidt for lavt.

(69)

På grundlag af disse data kunne det konstateres, at forbruget i den betragtede periode var steget med 17 % fra 20 701 027 stk. i 2002 til 24 179 012 stk. i 2005.

Tabel 1

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

EF-forbrug (stk.)

20 701 027

21 688 470

23 357 359

24 179 012

Indeks

100

105

113

117

4.   Import af sadler fra Kina

a)   Dumpingmargen, importmængde og markedsandel

(70)

Som tidligere anført har denne undersøgelse vist, at de gennemsnitlige dumpingmargener for Kina er højere end den minimumsværdi, der er anført i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at den importerede mængde fra Kina ikke er ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(71)

Den importerede mængde blev fastsat på grundlag af Eurostats data. Som omtalt i betragtning 68 kan nedenstående import være ansat lidt for lavt. Endvidere fører Eurostat statistik over import af cykelsadler i mængder af 100 kg og ikke i stk. Det anses således for at være korrekt at anslå gennemsnitsvægten af importerede sadler fra Kina til 500 g pr. stk.; det svarer nemlig til den vægt, som blev indberettet af en eksporterende producent og en ikke-forretningsforbundet importør.

(72)

Importen fra Kina blev mere end firedoblet i den betragtede periode. Den steg fra 1 416 814 stk. i 2002 til 6 276 749 stk. i undersøgelsesperioden. På samme måde steg markedsandelen fra 7 % i 2002 til 26 % i undersøgelsesperioden. Det skal ses i forhold til et forbrug, som kun steg 17 %, dvs. relativt mindre end stigningen i importen fra Kina.

(73)

En ikke-forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at importstatistikkerne var overvurderet, fordi der blev anvendt en gennemsnitsvægt på 400 g pr. sadel i klagen. Virksomheden hævdede, at gennemsnitsvægten på sadler, som importeres fra Kina, måtte ligge på mellem 600 og 800 g. Men selv samme virksomhed bekræftede ved et kontrolbesøg på virksomheden, at gennemsnitsvægten på importerede sadler fra Kina er 500 g, dvs. nøjagtig den vægt, som Kommissionen anvendte til at omregne Eurostats data, som gives i 100 kg, til stk. Importøren hævdede endvidere, at statistikkerne vedrørende import fra Kina var oppustede, fordi de også omfattede import af sadelbetræk, som anvendes til at beskytte sadler. Som nævnt i ovenstående betragtning 71 blev importstatistikkerne opstillet på grundlag af en enkelt KN-kode (KN 8714 95 00). Det er ikke den kode, sadelbetræk normalt angives under, og derfor er importørens påstand ubegrundet.

Tabel 2

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Import (stk.)

1 416 814

2 048 240

4 351 842

6 276 749

Indeks

100

145

307

443

Markedsandel

7 %

9 %

19 %

26 %

b)   Priser

(74)

Den vejede gennemsnitspris på importerede sadler med oprindelse i Kina faldt støt år for år i hele den betragtede periode og sammenlagt 21 %, dvs. fra 1,4 EUR pr. stk. til 1,1 EUR pr. stk. mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

Tabel 3

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Vejet gennemsnitlig cif-pris, Fællesskabets grænse (EUR/stk.)

1,4

1,3

1,1

1,1

Indeks

100

91

75

79

c)   Prisunderbud

(75)

For at fastsætte prisunderbuddet analyserede Kommissionen data vedrørende undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne ved salg til uafhængige kunder, om fornødent justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af nedslag og rabatter. Priserne for de forskellige sadeltyper, bestemt efter stel, pude, betræk, gaffel og vægt, blev sammenlignet med eksportpriserne ved salg af lignende typer, efter fradrag af rabatter og om nødvendigt justeret til cif-pris, Fællesskabets grænse, med en passende justering for told (1,2 %) og importørens omkostninger efter import til Fællesskabet.

(76)

Ved beregningen af de vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener blev der taget hensyn til de samarbejdende producenters eksportpriser. I undersøgelsesperioden svarede de samarbejdende producenters vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen til 67,3 %. Ved at tage hensyn til den samlede import af sadler, dvs. fra samarbejdende og ikke-samarbejdende eksporterende producenter i Kina, førte beregningen af den gennemsnitlige prisunderbudsmargen på grundlag af Eurostats data også til en lignende gennemsnitlig prisunderbudsmargen på 70,1 % i undersøgelsesperioden.

5.   EF-erhvervsgrenens situation

(77)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode.

(78)

Analysen vedrørte virksomhederne i stikprøven. Men for at give et fuldstændigt billede af situationen i EF-erhvervsgrenen angives der også i det følgende oplysninger om indikatorer, hvor der foreligger pålidelige oplysninger om EF-erhvervsgrenen som helhed. Erhvervsgrenens resultater målt i priser, lønninger, investeringer, fortjeneste, afkast af investeringer, likviditet og evnen til at rejse kapital er således fastsat på grundlag af oplysninger fra virksomhederne i stikprøven. Skadesfaktorerne — såsom markedsandel, salgsmængde og produktion — er fastlagt for hele EF-erhvervsgrenen.

a)   Produktion

(79)

Der var en klar negativ udvikling i EF-erhvervsgrenens samlede produktion i den betragtede periode. I 2002 lå produktionen på 19 546 740 sadler, mens EF-erhvervsgrenen kun producerede 16 165 936 sadler i undersøgelsesperioden, svarende til hen ved 3,5 millioner eller 17 % færre sadler end i 2002. Da sadler normalt kun produceres efter bestilling fra kunderne, kan den negative udvikling i produktionen sættes i direkte forbindelse med den faldende efterspørgsel efter sadler produceret af EF-erhvervsgrenen.

Tabel 4

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Produktion (stk.)

19 546 740

19 022 491

17 698 103

16 165 936

Indeks

100

97

91

83

b)   Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad

(80)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet, som de produktionsenheder, der ejes af EF-erhvervsgrenen, råder over, under hensyntagen til produktionsafbrydelser og det forhold, at en del af kapaciteten i nogle tilfælde blev anvendt til at fremstille andre varer, f.eks. håndtag til kørestole.

(81)

Produktionskapaciteten for sadler steg med 5 % i den betragtede periode fra 29 492 120 stk. i 2002 til 30 921 920 stk. i undersøgelsesperioden. Den beskedne stigning i produktionskapaciteten kan tilskrives investeringer i 2004 og i undersøgelsesperioden med henblik på produktion af nye varetyper, som anvendes til racercykler. Kapacitetsudnyttelsesgraden afspejler faldet i produktion og efterspørgsel. Den faldt støt i den betragtede periode og nåede ned på kun 45 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 5

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Produktions-kapacitet (stk.)

29 492 120

29 215 880

29 354 000

30 921 920

Indeks

100

99

100

105

Kapacitetsudnyttelse

60 %

59 %

53 %

45 %

c)   Lagerbeholdninger

(82)

For så vidt angår slutlagrene skal det bemærkes, at langt hovedparten af sadlerne fremstilles på bestilling. Selvom der konstateredes et fald i lagerbeholdningerne på 35 % i den betragtede periode, fandtes lagerbeholdningerne derfor ikke at være en relevant skadesindikator i den aktuelle sag.

Tabel 6

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Lagerbeholdninger (stk.)

1 365 040

1 192 612

1 000 376

884 829

Indeks

100

87

73

65

d)   Investeringer

(83)

Fra 2002 til 2003 faldt investeringerne med henblik på produktion af den samme vare fra 3 808 057 EUR til 1 664 147 EUR. I 2004 øgede EF-producenterne deres investeringer og brugte hen ved dobbelt så meget som det foregående år, dvs. 3 381 996 EUR. I undersøgelsesperioden udgjorde investeringerne 3 638 962 EUR, hvilket er 4 % under niveauet i begyndelsen af den betragtede periode i 2002. I forbindelse med undersøgelsen kunne det konstateres, at der hovedsagelig blev investeret i bygninger, anlæg og maskiner for at bevare produktionskapaciteten og kun i 2004 og undersøgelsesperioden i et mindre omfang for at udvikle nye varetyper. I betragtning af den lave kapacitetsudnyttelse, som allerede er omtalt, havde investeringerne under alle omstændigheder ikke til formål at øge den samlede produktion.

(84)

Undersøgelsen afslørede, at EF-erhvervsgrenen anses for at være førende på verdensmarkedet inden for produktdesign og innovation af sadler. Mellem 2000 og undersøgelsesperioden designede og markedsførte EU-producenterne over et tusind nye sadeltyper. F&U tegner sig for ca. 8-10 % af EF-erhvervsgrenens omsætning. For at kunne holde denne position er EF-erhvervsgrenen nødt til at bevare et vist investeringsniveau, også selvom kapacitetsudnyttelsen er lav.

Tabel 7

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Investeringer (EUR)

3 808 057

1 664 147

3 381 996

3 638 962

Indeks

100

44

89

96

e)   Salgsmængde og markedsandel

(85)

Der er to hovedsalgskanaler for sadler: markedet for producenter af originalt udstyr og »eftermarkedet«. I det første tilfælde sælges sadlerne til montering på nye cykler og i det andet til udskiftning af brugte cykelsadler. Det kunne konstateres, at salget på markedet for producenter af originalt udstyr svarer til ca. 60 % og salget på eftermarkedet til ca. 40 % af det samlede marked. Sadler er ligesom dæk nogle af de cykeldele, som udskiftes hyppigst.

(86)

EF-erhvervsgrenens samlede salg faldt med 20 % i den betragtede periode fra 15 109 569 stk. til 12 139 162 stk. i undersøgelsesperioden, dvs. EF-erhvervsgrenen solgte næsten 3 millioner færre sadler i undersøgelsesperioden end i 2002. Efter et beskedent fald på 1 % i 2003 i forhold til 2002 blev nedgangen i salget mere markant i 2004 og i undersøgelsesperioden.

(87)

I hele den betragtede periode steg værdien af EF-erhvervsgrenens salg af sadler kun 1 %. På markedet i Fællesskabet steg salgsværdien med 5 % fra 54 460 180 EUR i 2002 til 56 978 530 EUR i 2003 og derefter til 58 052 609 EUR i 2004. I undersøgelsesperioden faldt værdien af EF-erhvervsgrenens salg dog med næsten tre millioner EUR i forhold til det foregående år. Det forhold, at udviklingen i salgsværdien ikke fulgte den samme trend som salgsmængden, skyldes en stigning i gennemsnitspriserne, som forklaret nedenstående.

(88)

Samtidig med nedgangen i salgsmængden faldt andelen af Fællesskabets marked også betydeligt fra 81 % i 2002 til 58 % i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen mistede med andre ord 23 % af sin markedsandel i den betragtede periode på grund af stigende import fra Kina.

Tabel 8

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Salgsværdi (EUR)

54 460 180

56 978 530

58 052 609

55 228 738

Indeks

100

105

107

101

Salget i EF (stk.)

15 109 569

15 024 427

13 803 151

12 139 162

Indeks

100

99

91

80

Markedsandel

81 %

77 %

67 %

58 %

f)   Priser

(89)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris steg med 25 % i den betragtede periode. Prisstigningen skyldes dels de øgede omkostninger til råmaterialer, som påvirkede hele erhvervsgrenen, dels en forskydning fra lav- til højteknologiske varetyper, hvor der anvendes dyrere råmaterialer, og hvor produktionen også er mere arbejdskraftintensiv.

(90)

De vigtigste råmaterialer ved produktion af sadler er plastikskaller, betræk, polyuretan, skinner og klemmer. Priserne på råmaterialerne er indirekte bestemt af udviklingen i olie- og metalpriserne. Råmaterialet er en større omkostningskomponent i produktionsomkostningerne for sadler; det tegner sig for ca. halvdelen af de samlede produktionsomkostninger og har direkte betydning for udviklingen i salgspriserne.

(91)

Det kunne konstateres, at gennemsnitspriserne på råmaterialer forblev uændrede i 2002 og 2003, men at de steg fra 2003 og også i undersøgelsesperioden, hvilket afspejledes i EF-erhvervsgrenens højere salgspriser.

(92)

En ikke-forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at EF-erhvervsgrenens prisstigninger skyldtes en ændring i forbrugernes efterspørgsel. Virksomheden hævdede, at efterspørgslen efter billige cykler og dermed billige sadler var faldet, hvorimod efterspørgslen efter dyrere sadler af bedre kvalitet var steget. Denne påstand er i modstrid med det forhold, at importen af billige sadler fra Kina steg relativt mere end det samlede forbrug af sadler i Fællesskabet, jf. betragtning 72.

Tabel 9

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Vejet gennemsnitspris (EUR/stk.)

3,6

3,8

4,2

4,5

Indeks

100

106

117

125

g)   Rentabilitet og likviditet

(93)

I den betragtede periode faldt den vejede gennemsnitlige rentabilitet af EF-erhvervsgrenens nettoomsætning kraftigt fra 3,8 % i 2002 til kun 0,4 % i undersøgelsesperioden. Rentabiliteten steg til 5,0 % i 2003, faldt til 3,1 % i 2004 og nåede til sidst ned på 0,4 % i undersøgelsesperioden. Den lave fortjenstmargen skyldes, at EF-erhvervsgrenen ikke i tilstrækkeligt omfang kunne vælte prisstigningen på råmaterialer over på kunderne.

Tabel 10

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Fortjenstmargen før skat

3,8 %

5,0 %

3,1 %

0,4 %

EF-erhvervsgrenen skabte en likviditet på 3 990 473 EUR i undersøgelsesperioden, svarende til ca. 1,1 mio. EUR eller 22 % mindre end i 2002. EF-erhvervsgrenens fortsat gode likviditet skyldes, at det drejer sig om en kapitalintensiv erhvervsgren med behov for store afskrivninger. Det kunne konstateres, at udviklingen i EF-erhvervsgrenens likviditet i det store hele fulgte rentabilitetstrenden.

Tabel 11

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Likviditet (EUR)

5 084 871

6 655 555

6 574 821

3 990 473

Indeks

100

131

129

78

h)   Afkast af nettoaktiver

(94)

Afkastet af nettoaktiverne blev beregnet som nettofortjenesten, før skat, ved salg af den samme vare udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til den samme vare. Denne indikator fulgte den samme trend som rentabiliteten og faldt fra 12 % i 2002 til kun 1 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 12

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Afkast af nettoaktiver

12 %

16 %

10 %

1 %

i)   Evne til at rejse kapital

(95)

Der var ingen påstande fra EF-erhvervsgrenen om eller tegn på, at erhvervsgrenen havde problemer med at rejse kapital til sine aktiviteter, og det blev derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen som helhed var i stand til at rejse kapital til sine aktiviteter i den betragtede periode.

j)   Beskæftigelse og lønninger

(96)

Beskæftigelsen inden for EF-erhvervsgrenen forblev uændret i hele den betragtede periode. Efter en beskeden stigning i 2003 og 2004 beskæftigede EF-erhvervsgrenen 418 fuldtidsansatte i undersøgelsesperioden, dvs. næsten lige så mange som i 2002. Det skal dog bemærkes, at alle EF-producenter outsourcer store dele af deres produktion til andre små og mellemstore virksomheder i Fællesskabet og i enkelte tilfælde næsten hele produktionen. Derfor er det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i forbindelse med produktionen af sadler langt større end det antal medarbejdere, som er direkte ansat af EF-erhvervsgrenen. Det skønnes, at der sammenlagt er beskæftiget mindst tre gange så mange i forbindelse med produktionen af den samme vare, svarende til ca. 1 200 personer i undersøgelsesperioden. De årlige gennemsnitslønninger udviklede sig i takt med arbejdskraftomkostningerne og steg med 5 % i den betragtede periode fra 7 784 339 EUR i 2002 til 8 190 911 EUR i undersøgelsesperioden, hvilket er mindre end inflationsraten i Fællesskabet i den samme periode.

Tabel 13

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Ansatte

421

434

456

418

Indeks

100

103

108

99

Arbejdskraftomkostninger (EUR/år)

11 427 812

12 136 974

12 319 136

12 121 976

Indeks

100

106

108

106

Lønninger (EUR/år)

7 784 339

8 136 410

8 428 090

8 190 911

Indeks

100

105

108

105

k)   Produktivitet

(97)

Produktiviteten målt i produktion pr. ansat pr. år var på 42 225 stk. i 2002 og faldt jævnt i årenes løb til 33 317 stk. i undersøgelsesperioden. Faldet kan tilskrives produktionsnedgangen.

Tabel 14

 

2002

2003

2004

2005 (UP)

Produktivitet (stk./ansat)

42 225

39 752

34 388

33 317

Indeks

100

94

81

79

l)   Vækst

(98)

Mens Fællesskabets forbrug steg med 17 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, forblev EF-erhvervsgrenens salgsmængde uændret i den samme periode. På den måde steg EF-erhvervsgrenens salg langt mindre end efterspørgslen i den betragtede periode. På den anden side steg den kinesiske imports markedsandel 19 procentpoint.

m)   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(99)

Virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EF-erhvervsgrenen kan i betragtning af mængden og priserne på importen fra Kina ikke anses for ubetydelig.

(100)

Der kunne ikke konstateres genrejsning for EF-erhvervsgrenen efter tidligere dumping eller subsidiering.

6.   Konklusion om skade

(101)

Analysen af skadesindikatorerne afslørede, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt i den betragtede periode. De fleste skadesindikatorer (netto salgsmængde, produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse, rentabilitet, afkast af investeringer, investeringer, likviditet og beskæftigelse) udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode.

(102)

Nogle skadesindikatorer viser dog en stabil udvikling (netto salgsværdi og evne til at rejse kapital) eller en positiv trend (gennemsnitlige salgspriser, produktionskapacitet og slutlagre). Men stigningen i salgspriser og nettosalgsværdi i undersøgelsesperioden kan ikke tilskrives en forbedring af EF-erhvervsgrenens situation som sådan. Den skyldes stigende priser på råmaterialer og en forskydning af EF-erhvervsgrenens produktion i retning af varetyper af højere værdi. Som anført i betragtning 82 kan slutlagrene på grund af erhvervsgrenens særlige karakter ikke anses for at være relevante for fastsættelsen af skaden.

(103)

På grund af den meget negative udvikling i de fortjenestrelaterede indikatorer må erhvervsgrenen anses for at være truet, hvis situationen ikke forbedres. Da EF-erhvervsgrenen består af små og mellemstore virksomheder og opererer inden for et kapitalintensivt område, er det højst usandsynligt, at EF-erhvervsgrenen kan overleve finansielt i længere tid på denne måde.

(104)

I betragtning af ovenstående konkluderes det derfor, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

E.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1.   Indledning

(105)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2.   Virkningerne af dumpingimporten

(106)

Importen fra Kina blev mere en firedoblet i den betragtede periode og steg med 343 %, udtrykt i mængde, og 19 procentpoint, udtrykt i markedsandele. Samtidig lå alle eksporterende kinesiske producenters gennemsnitspriser 70,1 % under EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser i undersøgelsesperioden. Den betydelige stigning i importen fra Kina og erobringen af markedsandele i den betragtede periode til priser, der kun udgjorde en brøkdel af EF-erhvervsgrenens priser, faldt tidsmæssigt sammen med den tydelige forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation som helhed.

(107)

Mens enhedspriserne for import fra Kina faldt støt i den betragtede periode med 21 % fra 1,4 EUR i 2002 til 1,1 EUR i undersøgelsesperioden, steg EF-erhvervsgrenens priser i den samme periode med 26 % fra 3,6 EUR i 2002 til 4,5 EUR i undersøgelsesperioden. Denne prisudvikling i hver sin retning kan kun delvis tilskrives det forskellige sadelsortiment i Fællesskabet og Kina. Endvidere har EF-producenterne bevist, at Fællesskabet og Kina begge har adgang til de fleste råmaterialer til de samme priser. De har også vist, at omkostningerne i forbindelse med det råmateriale, der anvendes til sadler i Fællesskabet, er steget i den betragtede periode. Nogle eksporterende producenter i Kina sælger faktisk deres varer til Fællesskabet til en pris, der ligger under omkostningerne til råmaterialer, og det viser klart, at der ikke er tale om en situation, hvor priserne er lavere, fordi producenterne i Kina har en komparativ fordel, men fordi der er tale om dumping.

(108)

Som følge af denne illoyale prispolitik i forbindelse med dumpingimporten fra Kina blev EF-erhvervsgrenens priser trykket og kunne ikke engang dække stigningen i omkostningerne til råmaterialer. Det blev yderligere bekræftet af den betydelige forringelse af EF-erhvervsgrenens rentabilitet.

(109)

Ovenstående viser tydeligt, at de billige importvarer fra Kina, som sælges til priser, der ligger langt under EF-erhvervsgrenens priser, har spillet en afgørende rolle for forværringen af den situation, EF-erhvervsgrenen befinder sig i, og som navnlig afspejles i en nedgang i produktion, salg og markedsandele samt en markant forringelse af rentabiliteten.

3.   Virkningerne af andre faktorer

a)   Ikke-dumpede importerede varer med oprindelse i Kina

(110)

For en eksporterende producent lå dumpingmargenen under minimumsværdien. Derfor blev der ikke taget hensyn til de importerede varer fra denne virksomhed i forbindelse med ovenstående analyse af spørgsmålet om skade. De importerede varer fra denne eksporterende producent tegnede sig for 28-33 % af den samlede import fra Kina i 2002 og 2003, 18-23 % i 2004, men kun 12-17 % i undersøgelsesperioden. Denne virksomheds gennemsnitspriser lå fortsat væsentligt under EF-erhvervsgrenens i hele den betragtede periode. Men virksomhedens gennemsnitlige dumpingmargener var langt mindre end dumpingmargenerne i de virksomheder, hvor der blev konstateret dumping. Da importen fra denne virksomhed var af et beskedent omfang og — hvad der er endnu vigtigere — faldt drastisk i den betragtede periode, konkluderes det, at de ikke-dumpede importerede varer fra denne eksporterende producent ikke brød årsagssammenhængen, dvs. at de dumpede importerede varer fra Kina forvoldte EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

b)   Import fra andre tredjelande end de pågældende lande

(111)

Ifølge Eurostat og de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, er de vigtigste tredjelande, hvorfra der importeres sadler, Taiwan, Indien og Vietnam.

(112)

Importen fra Taiwan svarede til 1 145 000 stk. i 2002 og steg i den betragtede periode med 25 % til 1 429 200 stk. i undersøgelsesperioden. Den markedsandel, som importerede sadler fra Taiwan tegner sig for, udgjorde 6 % i 2002, dvs. det samme som i undersøgelsesperioden. Varerne fra Taiwan blev importeret til priser, som svarede til EF-erhvervsgrenens. Da den markedsandel, som de importerede varer fra Taiwan tegner sig for, ikke steg, men forblev uændret på 6 % i den betragtede periode, og priserne lå på det samme niveau som EF-erhvervsgrenens, vurderes det, at importen fra Taiwan ikke har haft negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(113)

Importen fra Indien svarede til 204 200 stk. i 2002 og steg med 30 % til 264 600 i undersøgelsesperioden. Gennemsnitspriserne på importerede varer fra Indien forblev i hele den betragtede periode et godt stykke under prisniveauet for importerede varer fra Kina. De lå på 0,63 EUR i 2002, steg derefter til 0,91 EUR i 2003, hvorefter de faldt drastisk til 0,47 EUR og nåede ned på 0,6 EUR i undersøgelsesperioden. De importerede varer tegnede sig dog kun for en markedsandel på 1 % i hele den betragtede periode. Derfor konkluderes det, at til trods for de lave priser på importerede varer fra Indien, har importen ikke en væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(114)

I henhold til Eurostats statistikker svarede importen af sadler fra Vietnam kun til det meget beskedne antal af 4 400 stk. i 2002, men steg dog til 136 600 stk. i undersøgelsesperioden. Priserne på importerede varer fra Vietnam forblev på det samme niveau som priserne på varer fra Kina. Men ligesom i tilfældet med Indien lå den markedsandel, som de importerede varer fra Vietnam tegner sig for, under 1 % i 2002 og 2003 og nåede først op på 1 % i 2004 og undersøgelsesperioden. Derfor konkluderes det, at importen ikke har haft væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(115)

Det kan derfor foreløbigt konkluderes, at importen fra andre tredjelande end Kina ikke bidrog til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

c)   Krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

(116)

Som tidligere nævnt i betragtning 84 afsættes 8-10 % af EF-erhvervsgrenens omsætning til investering i F&U. Investeringerne vedrører bl.a. undersøgelser af kropsstilling, analyser og design af nye sadelmodeller. Nogle EF-producenter hævdede, at visse eksporterende producenter fra Kina blot kopierer patenterede europæiske varer og derfor kan skabe en omkostningsfordel i forhold til producenterne i Fællesskabet, hvilket afspejles i den lave pris på importerede sadler fra Kina. På den anden side gjorde en ikke-forretningsmæssigt forbundet importør gældende, at efterligninger ikke kun har oprindelse i Kina, de er også årsag til tvister mellem producenter i Fællesskabet. Det erkendes, at efterligninger er et vigtigt spørgsmål inden for denne erhvervsgren, og at de muligvis rent faktisk har forværret situationen for EF-erhvervsgrenen. Men det tab på grund af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er forårsaget af EF-erhvervsgrenen selv, kan under ingen omstændigheder bryde den stærke årsagssammenhæng, der er mellem den kraftige stigning i dumpingimporten og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Det bør også bemærkes, at selvom dumpingimporten fra Kina kan have haft fordel af krænkede intellektuelle ejendomsrettigheder, kan dette ikke betragtes som endnu en faktor, da krænkelsen fortsat vil være forbundet med dumpingimporten.

4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(117)

Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra Kina, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og den tydelige forringelse af EF-erhvervsgrenens situation på den anden fører til den konklusion, at dumpingimporten forårsagede den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Andre faktorer blev analyseret, men blev ikke fundet at være en afgørende årsag til den forvoldte skade.

(118)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen af sadler fra Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig materiel skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

F.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

(119)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger til trods for konklusionen om, at der er tale om skadevoldende dumping. I den forbindelse skal der foretages en vurdering af de sandsynlige virkninger af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

1.   EF-erhvervsgren

(120)

Den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldes, at det er vanskeligt at konkurrere med den billige dumpingimport.

(121)

Foranstaltninger burde sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at øge salget, genvinde markedsandele og derved skabe mere markante stordriftsfordele og nå op på en fortjenstmargen, som berettiger til fortsat investering i produktionsfaciliteter og forskning, således at EF-erhvervsgrenen kan forblive konkurrencedygtig.

(122)

En importør gjorde gældende, at en EF-producent havde en dominerende markedsstilling, men fremlagde ikke dokumentation herfor. I betragtning af at mindst ti forskellige konkurrerende EF-producenter fremstillede sadler i hele den betragtede periode, og at undersøgelsen ikke afdækkede noget, som kunne underbygge denne påstand, blev påstanden afvist.

(123)

Uden foranstaltninger ville den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, blive værre. Erhvervsgrenen ville ikke kunne investere i ny teknologi og konkurrere effektivt med import fra tredjelande. Uden foranstaltninger ville EF-erhvervsgrenen også fortsat være afskåret fra adgang til de store mængder på markedet for sadler i mellemklassen og ville derfor ikke kunne få fordelt sine faste omkostninger. Nogle virksomheder ville blive nødt til at indstille produktionen af den samme vare og afskedige deres ansatte, hvilket allerede var tilfældet for en EF-producent i 2005. Det konkluderes derfor, at det er i EF-erhvervsgrenens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger.

2.   Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(124)

Kun to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet, og derefter blev der aflagt kontrolbesøg hos en af dem. De mængder af den pågældende vare, som de to importører importerede, tegnede sig for 21 % af den samlede import til Fællesskabet fra Kina og 7 % af forbruget i Fællesskabet.

(125)

I betragtning af at hovedparten af alle de sadler, der importeres til Fællesskabet, importeres gennem importører, som ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, blev disse ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers import anset for at være repræsentativ for alle andre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(126)

For begge importører udgjorde importen af den pågældende vare fra Kina 100 % af deres samlede import af sadler. For den ene importør udgjorde den tilsvarende salgsværdi af sadlerne 8 % af den samlede omsætning i undersøgelsesperioden. Salget af importerede sadler fra Kina var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden. Men fortjenesten ved salget af sadlerne var 0,7 procentpoint lavere end virksomhedens samlede fortjeneste, som lå på fra ca. 2 % til 6 % i undersøgelsesperioden. For den anden importør udgjorde salgsværdien af de importerede sadler i undersøgelsesperioden kun 1,2 % af virksomhedens samlede omsætning, og fortjenesten ved salget af sadlerne skønnedes at være på linje med virksomhedens samlede fortjeneste. På grundlag af oplysninger fra andre importører må disse to omtalte importørers situation kunne skønnes at være repræsentativ for de fleste importører af sadler fra Kina.

(127)

Da begge virksomheder kun importerede sadler fra Kina, må det konkluderes, at foranstaltninger kan få negative konsekvenser for virksomhedernes finansielle situation. Men da salget af sadler kun tegner sig for en mindre del af virksomhedernes samlede omsætning og fortjeneste, kan foranstaltninger ikke forventes at få betydelige finansielle konsekvenser for de to importørers samlede situation. Endvidere kunne disse virksomheder også importere sadler enten fra den gruppe af virksomheder, for hvilke der ikke blev konstateret dumping, eller fra andre tredjelande, f.eks. Taiwan.

3.   Brugernes interesser

(128)

Fire brugere og distributører af den pågældende vare besvarede det spørgeskema, som Kommissionen havde sendt. Disse virksomheder anvender både sadler produceret i Fællesskabet og importerede sadler til montering af cykler. De fire virksomheder brugte sammenlagt 1 255 655 sadler i undersøgelsesperioden, hvoraf over halvdelen (55 %) var sadler med oprindelse i Kina. De importerede sadler fra Kina, som de fire virksomheder brugte, udgjorde 5,7 % af EF-erhvervsgrenens salg og 2,9 % af det samlede forbrug af sadler i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Det kunne konstateres, at for cykelmontørerne indgår sadlerne kun som en mindre omkostningskomponent i en færdigmonteret cykels samlede omkostninger. Afhængigt af model tegner sadler sig i gennemsnit for 1-4 % af en cykels samlede omkostninger.

(129)

To af de fire brugere erklærede, at antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke ville få store konsekvenser for deres virksomhed, fordi en stigning i prisen for sadler muligvis ville blive overført til den endelige kunde. Endvidere hævdede de, at med den prisforskel, der er mellem sadler produceret og solgt af EF-erhvervsgrenen og importerede sadler fra Kina, vil sadler med oprindelse i Kina fortsat være konkurrencedygtige, selv efter indførelse af antidumpingtold.

(130)

De to andre brugere undlod at indsende et ikke-fortroligt sammendrag af deres bemærkninger. Derfor blev der foreløbigt set bort fra disse informationer, jf. artikel 19, stk. 3.

(131)

En eksporterende producent hævdede, at det ikke var i Fællesskabets interesse at træffe foranstaltninger i forbindelse med import af sadler, da det ville være en yderligere trussel mod en levedygtig europæisk cykelfremstillingsindustri. Virksomheden hævdede, at EF-producenterne ville indstille deres monteringsvirksomhed og i stedet begynde at importere færdige cykler fra Kina til trods for antidumpingtolden på cykler. I den forbindelse bør det anføres, at eksportører ikke har nogen afgørende betydning for fastlæggelse af Fællesskabets interesser. Men alligevel blev erklæringens indhold undersøgt. Da to ud af de fire brugere af cykelsadler erklærede, at foranstaltninger ikke ville få væsentlige konsekvenser for deres virksomhed, fordi en sadel kun tegner sig for få af de samlede omkostninger ved produktion af en cykel, burde erklæringen under alle omstændigheder afvises.

(132)

I betragtning af at de fire virksomheder købte en væsentlig del af sadlerne (45 % i undersøgelsesperioden) i Fællesskabet, og at en sadel er af relativt ringe betydning for de samlede omkostninger ved en fuldt monteret cykel, konkluderes det, at de omkostningsmæssige konsekvenser af antidumpingforanstaltninger i forbindelse med sadler ikke vil få væsentlige konsekvenser for de samlede omkostninger for brugerne. Skulle der blive tale om sådanne konsekvenser, ville brugerne af importerede sadler under alle omstændigheder højst sandsynligt kunne vælte ekstraomkostningerne over på andre.

4.   Leverandører af råmaterialer og forbrugere og deres interesser

(133)

En leverandør af råmaterialer besvarede spørgeskemaet. Denne virksomhed sælger metaldele til sadler til producenter i Fællesskabet, dvs. rammer og fjedre af jern, stål, titan, vanadin, mangan eller kulstofstål. Virksomheden er tilhænger af, at der indføres antidumpingtold, for den forventer, at EF-erhvervsgrenens produktion vil stige, og dermed at der bliver større efterspørgsel efter dens råmaterialer.

(134)

På grundlag af ovennævnte resultater, og da der ikke foreligger andre oplysninger eller reaktioner fra forbrugerorganisationernes side, konkluderes det, at de foreslåede foranstaltninger ikke ville få væsentlige konsekvenser for forbrugerne.

5.   Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(135)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der for så vidt angår Fællesskabets interesser ikke er tvingende årsager til at undlade at indføre midlertidig antidumpingtold.

G.   MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1.   Skadestærskel

(136)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(137)

De midlertidige foranstaltninger bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde sine produktionsomkostninger og sammenlagt opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kan forventes af en virksomhed af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport, ved salg af den samme vare i Fællesskabet. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen før skat, som er baseret på den fortjeneste, der blev konstateret for producenter af cykeldele i tidligere undersøgelser, herunder de EF-producenter, der er defineret i betragtning 67.

(138)

Den nødvendige prisforhøjelse blev dernæst fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat i forbindelse med beregningen af prisunderbud (jf. betragtning 75) og den ikke-skadevoldende pris på varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi.

(139)

I forbindelse med fastsættelsen af niveauet for den landsdækkende skadestærskel for alle andre eksportører i Kina skal det erindres, at graden af samarbejdsvilje var lav. Derfor blev skadesmargenen beregnet som et vejet gennemsnit af den margen, der blev beregnet for den samarbejdende eksportør, og de højeste margener, der blev konstateret for repræsentative typer, som blev eksporteret af den samme eksportør.

(140)

Skadesmargenerne var betydeligt større end de konstaterede dumpingmargener.

2.   Midlertidige foranstaltninger

(141)

På baggrund af ovenstående fastslås det, at der bør indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, men tolden bør i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, ikke være højere end skadestærskelen som beregnet ovenfor.

(142)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(143)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg ændre forordningen i overensstemmelse dermed ved at ajourføre listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser. For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør den landsdækkende dumpingmargen også anvendes på de producenter, som ikke foretog eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(144)

På grundlag af ovenstående er de midlertidige toldsatser følgende:

Cionlli Bicycle (Taicang) Co. Ltd, Shunde Hongli Bicycle Parts Co. Ltd og Safe Strong Bicycle Parts Shenzhen Co. Ltd

7,5 %

Giching Bicycle parts (Shenzhen) Co. Ltd og Velo Cycle Kunshan Co. Ltd

0 %

Alle andre virksomheder

30,9 %

3.   Særligt tilsyn

(145)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Kun importen af den pågældende vare fremstillet af den eksporterende producent kan være omfattet af den særlige dumpingmargen, der beregnes for den pågældende producent. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende:

(146)

Forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, som skal være i overensstemmelse med kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre virksomheder.

(147)

Det skal nævnes, at hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

H.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(148)

Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af antidumpingtold med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres hermed en midlertidig antidumpingtold på importen af sadler og væsentlige dele heraf (dvs. stel, puder og betræk) til cykler (herunder trehjulede transportcykler), også med motor og sidevogn, samt til fitnesscykler og hjemmetrænere henhørende under KN-kode 8714 95 00, ex 8714 99 90 og ex 9506 91 10 (Taric-kode 8714999081 og 9506911010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

Antidumpingtold

Taric-tillægskode

Cionlli Bicycle (Taicang) Co. Ltd, Shunde Hongli Bicycle Parts Co. Ltd og Safe Strong Bicycle Parts Shenzhen Co. Ltd

7,5 %

A787

Giching Bicycle parts (Shenzhen) Co. Ltd og Velo Cycle Kunshan Co. Ltd

0 %

A788

Alle andre virksomheder

30,9 %

A999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.

4.   Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles en sikkerhed svarende til den midlertidige told.

5.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke denne forordning blev vedtaget, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en frist på en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 384/96.

De berørte parter kan i henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 fremsætte bemærkninger til anvendelsen af denne forordning inden for en frist på en måned fra datoen for dens ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2006.

På Kommissionens vegne

Peter MANDELSON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EUT C 84 af 7.4.2006, s. 4.

(3)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat B, B-1049 Bruxelles, Belgien.


BILAG

Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en af de ansatte i virksomheden og udformet på følgende måde:

1)

navn og stilling for den ansatte i virksomheden, der har udstedt handelsfakturaen

2)

følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at de [mængde] sadler, der er solgt til eksport til Det Europæiske Fællesskab, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] [Taric-tillægskode] i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«


28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/37


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2000/2006

af 20. december 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 1870/2005 som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 41, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger for at give importører fra Bulgarien og Rumænien mulighed for at nyde godt af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1870/2005 af 16. november 2005 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande (1). Disse foranstaltninger bør specielt omfatte definitionen af referencemængden og definitionerne af traditionelle og nye importører.

(2)

Forordning (EF) nr. 1870/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1870/2005 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra c), nr. 5, affattes således:

»c)

for traditionelle importører, der importerede hvidløg mellem 2003 og 2005 til Bulgarien eller Rumænien, den største mængde hvidløg, der blev importeret

i)

enten i kalenderåret 2003, 2004 eller 2005

ii)

eller i importperioden 2003/04, 2004/05 eller 2005/06

d)

for traditionelle importører, der ikke falder ind under litra a), b) eller c), den største mængde hvidløg, der blev importeret i en af de første tre afsluttede importperioder, hvor de havde opnået importlicenser efter forordning (EF) nr. 565/2002 eller nærværende forordning.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»Der tages ikke hensyn til hvidløg med oprindelse i Fællesskabets medlemsstater i dets sammensætning pr. 31. december 2006 eller i Bulgarien eller Rumænien ved beregningen af referencemængden.«

c)

Der tilføjes følgende som stk. 3:

»Bulgarien og Rumænien vælger og anvender en af de i litra c) omhandlede to metoder på alle traditionelle importører efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres de erhvervsdrivende lige behandling.«

2)

I artikel 3 tilføjes følgende som stk. 4:

»4.   Uanset stk. 1 og 2 gælder følgende med hensyn til importperioden 2006/07, 2007/08 og 2008/09 i Bulgarien og Rumænien:

a)

ved »traditionelle importører« forstås importører, det være sig fysiske eller juridiske personer, enkeltpersoner eller sammenslutninger af erhvervsdrivende, der er etableret i overensstemmelse med national ret, og som kan bevise, at:

i)

de har importeret hvidløg fra andre oprindelseslande end Fællesskabets medlemsstater i dets sammensætning pr. 31. december 2006 eller Bulgarien og Rumænien i mindst to af de tre foregående afsluttede importperioder

ii)

de har importeret mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 i det foregående kalenderår

iii)

importen i nr. i) og ii) har fundet sted til Bulgarien eller Rumænien, hvor den pågældende importørs hovedsæde befinder sig.

b)

ved »nye importører« forstås andre end de i litra a) omhandlede traditionelle importører, det være sig handlende, fysiske eller juridiske personer, enkeltpersoner eller sammenslutninger af erhvervsdrivende, der er etableret i overensstemmelse med national ret, og som kan bevise, at:

i)

de har importeret mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 fra andre oprindelseslande end Fællesskabets medlemsstater i dets sammensætning pr. 31. december 2006 eller Bulgarien og Rumænien i hvert af de to foregående kalenderår

ii)

importen i nr. i) har fundet sted til Bulgarien eller Rumænien, hvor den pågældende importørs hovedsæde befinder sig.«

3)

I bilag II foretages følgende ændringer:

a)

følgende påtegning indføjes inden påtegningen på spansk:

»—

på bulgarsk: Мито 9,6 % — Регламент (ЕО) № 1870/2005«

b)

følgende påtegning indføjes efter påtegningen på portugisisk:

»—

på rumænsk: Taxa vamală: 9,6 % — Regulamentul (CE) nr. 1870/2005«

4)

I bilag III foretages følgende ændringer:

a)

følgende påtegning indføjes inden påtegningen på spansk:

»—

på bulgarsk: Лицензия, издадена и валидна само за тримесечие от 1 (месец) до 28/29/30/31 (месец)«

b)

følgende påtegning indføjes efter påtegningen på portugisisk:

»—

på rumænsk: licență emisă și valabilă numai pentru trimestrul de la 1 [luna] pana la 28/29/30/31[luna]«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft med forbehold af, at traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse træder i kraft, og da på datoen herfor.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 300 af 17.11.2005, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 991/2006 (EUT L 179 af 1.7.2006, s. 15).


28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/39


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2001/2006

af 21. december 2006

om tilpasning som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union af forordning (EF) nr. 2295/2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 56, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør foretages visse tekniske ændringer af Kommissionens forordning (EF) nr. 2295/2003 (1) som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(2)

Bilag I, II og V til forordning (EF) nr. 2295/2003 indeholder visse angivelser på alle sprog i det Fællesskab, der bestod den 31. december 2006. Disse bilag bør også omfatte angivelserne på bulgarsk og rumænsk.

(3)

Forordning (EF) nr. 2295/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2295/2003 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 4, stk. 2, affattes således:

»2.   Myndighederne tildeler pakkeriet et særligt autorisationsnummer, der indledes med følgende karakterer:

BE

Belgien

BG

Bulgarien

CZ

Tjekkiet

DK

Danmark

DE

Tyskland

EE

Estland

GR

Grækenland

ES

Spanien

FR

Frankrig

IE

Irland

IT

Italien

CY

Cypern

LV

Letland

LT

Litauen

LU

Luxembourg

HU

Ungarn

MT

Malta

NL

Nederlandene

AT

Østrig

PL

Polen

PT

Portugal

RO

Rumænien

SI

Slovenien

SK

Slovakiet

FI

Finland

SE

Sverige

UK

Det Forenede Kongerige«

2)

Bilag I, II og V ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft under forudsætning af og på datoen for, at traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse træder i kraft.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 340 af 24.12.2003, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 89/2006 (EUT L 15 af 20.1.2006, s. 30).


BILAG

I bilagene til forordning (EF) nr. 2295/2003 foretages følgende ændringer:

(1)

Bilag I affattes således:

»BILAG I

1.   Mindst holdbar til-dato:

Sprogkoder

På æggene

På pakningerne

BG

срок на годност

срок на годност

ES

Cons. pref.

Consúmase preferentemente antes del

CS

Spotřebujte eller S.

Spotřebujte do

DA

Mindst holdbar til eller M.H.

Mindst holdbar til

DE

Mind. haltbar eller M.H.D.

Mindestens haltbar bis

ET

Parim enne eller PE

Parim enne

EL

Ανάλωση πριν από

Ανάλωση κατά προτίμηση πριν από

EN

Best before eller B.B. (1)

Best before

FR

à cons. de préf. av. eller DCR (1)

A consommer de préférence avant le

IT

Entro

da consumarsi preferibilmente entro

LV

Izlietot līdz eller I.L. (1)

Izlietot līdz

LT

Geriausi iki eller G (1)

Geriausi iki

HU

Min. meg. eller M.M (1)

Minőségét megőrzi

MT

L-aħjar jintuża sa

L-aħjar jintuża sa

NL

Tenm. houdb. tot eller THT (1)

Tenminste houdbaar tot

PL

Najlepiej spożyć przed eller N.S.P. (1)

Najlepiej spożyć przed

PT

Cons. pref.

A consumir de preferência antes de

RO

d.d.m.

A se consuma, de preferință, înainte de

SK

Minimálna trvanlivosť do eller M.T.D. (1)

Minimálna trvanlivosť do

SL

Uporabno najmanj do eller U.N.D. (1)

Uporabno najmanj do

FI

parasta ennen

parasta ennen

SV

Bäst före

Bäst före

2.   Pakkedato:

Sprogkoder

På æggene

På pakningerne

BG

Дата на опаковане

Дата на опаковане

ES

Emb.

Embalado el:

CS

Baleno eller D. B. (2)

Datum balení

DA

Pakket

Pakket den:

DE

Verp.

Verpackt am:

ET

Pakendamiskuupäev eller PK

Pakendamiskuupäev:

EL

Συσκευασία

Ημερομηνία συσκευασίας:

EN

Packed eller pkd

Packing date:

FR

Emb. le

Emballé le:

IT

Imb.

Data d'imballaggio:

LV

Iepakots

Iepakots

LT

Supakuota eller PK (2)

Pakavimo data

HU

Csom.

Csomagolás dátuma

MT

Ippakkjat

Data ta’ l-ippakkjar:

NL

Verp.

Verpakt op:

PL

Zapakowano w dniu eller ZWD

Zapakowano w dniu

PT

Emb.

Embalado em:

RO

Amb.

Ambalat la

SK

Balené dňa eller B.D.

Balené dňa

SL

Pakirano eller Pak.

Datum pakiranja

FI

Pakattu

Pakattu:

SV

Förp. Den

Förpackat den:

3.   Anbefalet sidste salgsdato:

Sprogkoder

 

BG

Препоръчителна дата за продажба

ES

Vender antes

CS

Prodat do

DA

Sidste salgsdato

DE

Verkauf bis

ET

Viimane soovitav müügikuupäev eller VSM

EL

Πώληση

EN

Sell by

FR

à vend. préf. av. eller DVR (3)

IT

racc.

LV

Realizēt līdz

LT

Parduoti iki

HU

Forgalomba hozható: …-ig

MT

Għandu jinbiegħ sa

NL

Uiterste verkoopdatum eller Uit. verk. dat.

PL

Sprzedaż do dnia

PT

Vend. de pref. antes de

RO

A se vinde înainte de

SK

Predávať do

SL

Prodati do

FI

viimeinen myyntipäivä

SV

Sista försäljningsdag

4.   Læggedato:

Sprogkoder

 

BG

Дата на снасяне

ES

Puesta

CS

Sneseno

DA

Læggedato

DE

Gelegt am

ET

Munemiskuupäev

EL

Ωοτοκία

EN

Laid

FR

Pondu le

IT

Dep.

LV

Izdēts

LT

Padėta

HU

Tojás rakás napja

MT

Tbiedu

NL

Gelegd op

PL

Zniesione w dniu

PT

Postura

RO

Produs la

SK

Znáška

SL

Zneseno

FI

munintapäivä

SV

Värpta den«

(2)

Bilag II affattes således:

»BILAG II

Udtryk som omhandlet i artikel 13 til angivelse af ægproduktionsmetode: a) på pakninger, b) på æg

Sprogkoder

 

1

2

3

BG

a)

яйца от кокошки – свободно отглеждане на открито

яйца от кокошки – подово отглеждане

яйца от кокошки – клетъчно отглеждане

b)

яйца от кокошки – свободно отглеждане на открито

яйца от кокошки – подово отглеждане

яйца от кокошки – клетъчно отглеждане

ES

a)

Huevos de gallinas camperas

Huevos de gallinas criadas en el suelo

Huevos de gallinas criadas en jaula

b)

Camperas

Suelo

Jaula

CS

a)

Vejce nosnic ve volném výběhu

Vejce nosnic v halách

Vejce nosnic v klecích

b)

Výběh

Hala

Klec

DA

a)

Frilandsæg

Skrabeæg

Buræg

b)

Frilandsæg

Skrabeæg

Buræg

DE

a)

Eier aus Freilandhaltung

Eier aus Bodenhaltung

Eier aus Käfighaltung

b)

Freiland

Boden

Käfig

ET

a)

Vabalt peetavate kanade munad

Õrrekanade munad

Puuris peetavate kanade munad

b)

Vabapidamine eller V

Õrrelpidamine eller Õ

Puurispidamine eller P

EL

a)

Αυγά ελεύθερης βοσκής

Αυγά αχυρώνα

Αυγά κλωβοστοιχίας

b)

Eλεύθερης βοσκής

Αχυρώνα

Κλωβοστοιχία

EN

a)

Free range eggs

Barn eggs

Eggs from caged hens

b)

Free range eller F/range

Barn

Cage

FR

a)

Œufs de poules élevées en plein air

Œufs de poules élevées au sol

Œufs de poules élevées en cage

b)

Plein air

Sol

Cage

IT

a)

Uova da allevamento all'aperto

Uova da allevamento a terra

Uova da allevamento in gabbie

b)

Aperto

A terra

Gabbia

LV

a)

Brīvās turēšanas apstākļos dētās olas

Kūtī dētas olas

Sprostos dētas olas

b)

Brīvībā dēta

Kūtī dēta

Sprostā dēta

LT

a)

Laisvai laikomų vištų kiaušiniai

Ant kraiko laikomų vištų kiaušiniai

Narvuose laikomų vištų kiaušiniai

b)

Laisvų

Ant kraiko

Narvuose

HU

a)

Szabad tartásban termelt tojás

Alternatív tartásban termelt tojás

Ketreces tartásból származó tojás

b)

Szabad t.

Alternatív

Ketreces

MT

a)

Bajd tat-tiġieg imrobbija barra

Bajd tat-tiġieġ imrobbija ma’ l-art.

Bajd tat-tiġieġ imrobbija fil-gaġeġ

b)

Barra

Ma’ l-art

Gaġġa

NL

a)

Eieren van hennen met vrije uitloop

Scharreleieren

Kooieieren

b)

Vrije uitloop

Scharrel

Kooi

PL

a)

Jaja z chowu na wolnym wybiegu

Jaja z chowu ściółkowego

Jaja z chowu klatkowego

b)

Wolny wybieg

Ściółka

Klatka

PT

a)

Ovos de galinhas criadas ao ar livre

Ovos de galinhas criadas no solo

Ovos de galinhas criadas em gaiolas

b)

Ar livre

Solo

Gaiola

RO

a)

Ouă de găini crescute în aer liber

Ouă de găini crescute în hale la sol

Ouă de găini crescute în baterii

b)

Aer liber

Sol

baterii

SK

a)

Vajcia z chovu na voľnom výbehu

Vajcia z podostieľkového chovu

Vajcia z klietkového chovu

b)

Voľný výbeh

Podstieľkové

Klietkové

SL

a)

Jajca iz proste reje

Jajca iz hlevske reje

Jajca iz baterijske reje

b)

Prosta reja

Hlevska reja

Baterijska reja

FI

a)

Ulkokanojen munia

Lattiakanojen munia

Häkkikanojen munia

b)

Ulkokanan

Lattiakanan

Häkkikanan

SV

a)

Ägg från utehöns

Ägg från frigående höns inomhus

Ägg från burhöns

b)

Frigående (alt. Frig.) ute

Frigående (alt. Frig.) inne

Burägg«

(3)

Bilag V affattes således:

»BILAG V

Angivelser nævnt i artikel 16, stk. 6

:

på bulgarsk

:

яйца, предназначени изключително за преработка, съгласно член 16, параграф 6 от Регламент (ЕО) № 2295/2003.

:

på spansk

:

huevos destinados exclusivamente a la transformación, de conformidad con lo dispuesto en el apartado 6 del artículo 16 del Reglamento (CE) no 2295/2003.

:

på tjekkisk

:

vejce určená výhradně ke zpracování v souladu s čl. 16, odst. 6 Nařízení (ES) č. 2295/2003.

:

på dansk

:

æg, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, jf. artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2295/2003.

:

på tysk

:

Eier ausschließlich bestimmt zur Verarbeitung gemäß Artikel 16 Absatz 6 der Verordnung (EG) Nr. 2295/2003.

:

på estisk

:

eranditult ümbertöötlemisele kuuluvad munad, vastavalt määruse (EÜ) nr 2295/2003 artikli 16 lõikele 6.

:

på græsk

:

αυγά που προορίζονται αποκλειστικά για την μεταποίησή τους, σύμφωνα με το άρθρο 16, παράγραφος 6 του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 2295/2003.

:

på engelsk

:

eggs intended exclusively for processing in accordance with Article 16(6) of Regulation (EC) No 2295/2003.

:

på fransk

:

œufs destinés exclusivement à la transformation, conformément à l’article 16, paragraphe 6, du règlement (CE) no 2295/2003.

:

på italiensk

:

uova destinate esclusivamente alla trasformazione, in conformità dell’articolo 16, paragrafo 6, del regolamento (CE) n. 2295/2003.

:

på lettisk

:

olas, kas paredzētas tikai pārstrādei, saskaņā ar regulas (EK) Nr. 2295/2003 16. panta 6. punktu.

:

på litauisk

:

tik perdirbti skirti kiaušiniai, atitinkantys Reglamento (EB) Nr. 2295/2003 16 straipsnio 6 dalies reikalavimus.

:

på ungarsk

:

A 2295/2003/EK rendelet 16. cikke (6) bekezdésének megfelelően kizárólag feldolgozásra szánt tojás.

:

på maltesisk

:

bajd destinat esklussivament għall-konverżjoni, f’konformità ma’ l-Artikolu 16, Paragrafu 6 tar-Regolament (KE) Nru 2295/2003.

:

på nederlandsk

:

eieren die uitsluitend bestemd zijn voor verwerking, overeenkomstig artikel 16, lid 6, van Verordening (EG) nr. 2295/2003.

:

på polsk

:

jaja przeznaczone wyłącznie dla przetwórstwa, zgodnie z artykułem 16, paragraf 6 rozporządzenia (WE) nr 2295/2003.

:

på portugisisk

:

ovos destinados exclusivamente à transformação, em conformidade com o n.o 6 do artigo 16.o do Regulamento (CE) n.o 2295/2003.

:

på rumænsk

:

ouă destinate exclusiv procesării, conform articolului 16 alineatul 6 din Regulamentul (CE) nr. 2295/2003.

:

på slovakisk

:

vajcia určené výhradne na spracovanie podľa článku 16, odsek 6 nariadenia (ES) č. 2295/2003.

:

på slovensk

:

jajca namenjena izključno predelavi, v skladu s 6. odstavkom 16. čelna uredbe (CE) št. 2295/2003.

:

på finsk

:

Yksinomaan jalostettaviksi tarkoitettuja munia asetuksen (EY) N:o 2295/2003 16 artiklan 6 kohdan mukaisesti.

:

på svensk

:

Ägg uteslutande avsedda för bearbetning, i enlighet med artikel 16.6 i förordning (EG) nr 2295/2003.«


(1)  Anvendes forkortelsen, skal den anføres på pakningen på en sådan måde, at det er tydeligt, hvad den betyder.

(2)  Anvendes forkortelsen, skal den anføres på pakningen på en sådan måde, at det er tydeligt, hvad den betyder.

(3)  Anvendes forkortelsen, skal den anføres på pakningen på en sådan måde, at det er tydeligt, hvad den betyder.


28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/47


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2002/2006

af 21. december 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 145, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (2) er der fra 2005 indført gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen.

(2)

I artikel 54, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsættes det, at landbrugerne udtager de hektar fra produktionen, som er berettiget til en udtagningsrettighed, og i artikel 56, stk. 1, i samme forordning bestemmes det, at jord angivet som udtaget ikke må anvendes til landbrugsformål.

(3)

I artikel 32, stk. 1, i forordning (EF) nr. 795/2004 fastsættes det, at de udtagne arealer skal forblive ude af produktion i en periode, der senest begynder den 15. januar og tidligst slutter den 31. august.

(4)

Kommissionen har ofte fraveget disse regler for at imødekomme landbrugernes foderbehov i områder, der er blevet ramt af naturkatastrofer, især tørke. De særlige omstændigheder ved naturkatastrofer kræver en undersøgelse samt en afgørelse i god tid. Erfaringerne viser, at, for at kunne tage hånd om lokale forhold på en passende måde i tide, bør ansvaret for disse afgørelser overlades til medlemsstaterne, hvis de ganske særlige forhold gør det berettiget at træffe sådanne afgørelser.

(5)

Medlemsstaterne bør derfor i god tid anerkende alvorlige naturkatastrofer, der har haft vidtrækkende konsekvenser for landbrugerne i en given region og give tilladelse til, at alle landbrugere kan benytte de udtagne arealer til foderformål. Dette meddeles til Kommissionen. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om sådanne nationale afgørelser og især om de ugunstige klimatiske forhold, der ligger til grund herfor.

(6)

Forordning (EF) nr. 795/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 795/2004 foretages følgende ændringer:

I artikel 32 indsættes som stk. 5:

»5.   I tilfælde som omhandlet i artikel 40, stk. 4, litra c), i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan medlemsstaterne give alle berørte landbrugere tilladelse til at benytte udtaget jord til foderformål i det år enkeltansøgningen gælder for. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udtagne arealer med en sådan tilladelse ikke anvendes til indtægtsgivende formål, og især at foder produceret på disse udtagne arealer ikke sælges.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres afgørelser om tilladelse og begrundelsen herfor.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1).

(2)  EUT L 141 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1291/2006 (EUT L 236 af 31.8.2006, s. 20).


28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/49


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2003/2006

af 21. december 2006

om gennemførelsesforanstaltninger til den finansiering, som Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) foretager af udgifter vedrørende den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1), særlig artikel 35, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 3, stk. 2, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (2) skal de udgifter, som Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) afholder vedrørende fiskerimarkederne, forvaltes centralt.

(2)

Artikel 35 i forordning (EF) nr. 104/2000 specificerer de udgiftstyper, som medlemsstaterne afholder.

(3)

Finansieringen af disse udgifter følger af reglerne for centraliseret direkte forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

(4)

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Fællesskabets midler og for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser indeholder forordning (EF) nr. 1290/2005 visse forpligtelser for medlemsstaterne vedrørende forvaltningen og kontrollen af disse midler såvel som fremlæggelsen af oplysninger om deres retlige og administrative rammer for opfyldelsen af disse forpligtelser og for at inddrive beløb, der uberettiget er udbetalt, hvis der påvises uregelmæssigheder i forbindelse med forvaltningen af disse midler. Endvidere er Fællesskabets finansielle interesser i relation til udgifter, der er finansieret under artikel 35 i forordning (EF) nr. 104/2000, beskyttet af de relevante regler vedrørende beskyttelsen af disse interesser i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (4), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (5) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6).

(5)

For at sikre en forsvarlig forvaltning af pengestrømmene, specielt fordi medlemsstaterne i første omgang selv tilvejebringer de finansielle midler til dækning af de udgifter, som omhandles i artikel 35 i forordning (EF) nr. 104/2000, inden Kommissionen godtgør deres udgifter på halvårlig basis, bør medlemsstaterne indsamle de oplysninger, der er relevante for udgifterne, og sende dem til Kommissionen sammen med udgiftsanmeldelsen.

(6)

Kommissionen bør godtgøre medlemsstaterne halvårligt på basis af disse udgiftsanmeldelser og bilagene hertil.

(7)

For at Kommissionen effektivt kan udnytte oplysningerne fra medlemsstaterne, bør disse oplysninger sendes elektronisk.

(8)

For at undgå anvendelsen af forskellige vekselkurser for støtte, der udbetales til producentorganisationer i andre valutaer end euro på den ene side og i udgiftsanmeldelsen på den anden side, bør de pågældende medlemsstater anvende samme vekselkurs i deres udgiftsanmeldelser, som den de anvendte ved deres betalinger til modtagerne. De vekselkurser, der skal anvendes, bør fastsættes afhængigt af udløsende begivenheder som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1925/2000 om fastsættelse af de udløsende begivenheder for de vekselkurser, der anvendes ved beregning af visse beløb, der er en følge af mekanismerne i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (7).

(9)

For at fastsætte et retsgrundlag for betalingerne i den første referenceperiode, er det hensigtsmæssigt at anvende nærværende forordning med tilbagevirkende kraft fra den 16. oktober 2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Denne forordning fastsætter særlige regler for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår den finansiering, som Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) foretager af udgifter vedrørende den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»Udgifter«: udgifter, som medlemsstaterne har afholdt efter artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000.

Artikel 3

Ansvarlig myndighed

Hver medlemsstat udpeger sin ansvarlige myndighed i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning og giver Kommissionen meddelelse herom.

Artikel 4

Udgiftsanmeldelser

1.   Hver medlemsstat udarbejder en udgiftsanmeldelse på grundlag af forlægget i bilaget. Udgiftsanmeldelsen består af en oversigt over data opdelt efter kontoplanen for De Europæiske Fællesskabers budget efter udgiftstype og med en mere detaljeret kontoplan, der stilles til rådighed for medlemsstaterne. Den omfatter:

a)

udgifter afholdt i den foregående seksmåneders referenceperiode

b)

de samlede udgifter, der er afholdt fra regnskabsårets begyndelse til udgangen af den foregående seksmåneders referenceperiode.

2.   Hver medlemsstat indsamler alle de oplysninger, der er relevante for udgiftsanmeldelsen.

3.   Referenceperioderne er seksmåneders perioder fra 16. oktober til 15. april og fra 16. april til 15. oktober.

4.   Udgiftsanmeldelsen kan indbefatte korrektioner af beløb, der er anmeldt for tidligere referenceperioder.

5.   Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder sender elektronisk deres udgiftsanmeldelse sammen med de i stk. 2 omhandlede oplysninger til Kommissionen senest henholdsvis den 10. maj og den 10. november.

Artikel 5

Halvårlige betalinger

1.   De bevillinger, der skal til for at finansiere udgifterne, stilles til rådighed for medlemsstaterne af Kommissionen i form af halvårlige godtgørelser (i det følgende benævnt »halvårlige betalinger«).

Beløbene for de halvårlige betalinger fastsættes på grundlag af den udgiftsanmeldelse, som medlemsstaten har forelagt efter artikel 4.

2.   De halvårlige betalinger skal foretages til hver enkelt medlemsstat, senest 60 dage efter at Kommissionen har modtaget medlemsstatens fuldstændige udgiftsanmeldelse. Anmeldelsen anses for at være fuldstændig, hvis Kommissionen ikke anmoder om yderligere oplysninger senest 30 dage efter modtagelsen af anmeldelsen.

3.   Indtil medlemsstaterne har modtaget overførslen af de halvårlige betalinger fra Kommissionen, skal de selv fremskaffe midlerne til udgifternes afholdelse.

Artikel 6

Anvendte vekselkurser

Den vekselkurs, som medlemsstaterne skal anvende til deres udgiftsanmeldelse, er den kurs, som Den Europæiske Centralbank (ECB) senest har fastsat før de tilsvarende udløsende begivenheder, jf. forordning (EF) nr. 1925/2000.

Artikel 7

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 16. oktober 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2006.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1759/2006 (EUT L 335 af 1.12.2006, s. 3).

(2)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 320/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42).

(3)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(4)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(5)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(6)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(7)  EFT L 230 af 12.9.2000, s. 7.


BILAG 1

UDGIFTSANMELDELSE

Data opdelt efter kontoplanen for De Europæiske Fællesskabers budget efter udgiftstype

Indholdet af den udgiftsanmeldelse, der skal fremsendes elektronisk til Kommissionen

Anmeldelsens hoved

I anmeldelsens hoved skal der stå følgende:

en identifikationskode, der angiver meddelelsens art og den medlemsstat, som sender den (NB: den anvendes især for at sikre, at den, der sender en anmeldelse, har bemyndigelse fra den pågældende medlemsstat til at gøre det). Kommissionen sender Dem denne identifikationskode

den udgiftsperiode, som anmeldelsen gælder for

det sprog, anmeldelsen er affattet på.

Anmeldelsens centrale del

I anmeldelsens centrale del anføres følgende for hver underkonto i EGFL-kontoplanen:

koden for underkontoen (fx 110201002610033)

beskrivelse af underkontoen på det sprog, der er valgt i anmeldelsens hoved

beløb, der er anmeldt for den pågældende periode (N), og summen af de beløb, der er anmeldt siden regnskabsårets begyndelse. Alle beløb skal anmeldes i euro

Afsluttende del

Efter listen over alle underkonti:

anføres det samlede beløb, der er anmeldt for den pågældende periode (N), og summen af de samlede beløb, der er anmeldt siden regnskabsårets begyndelse

er der et tomt felt til kommentarer.

Meddelelsens syntaks

Image

Beskrivelse af felterne

Navn

Format

Beskrivelse

Anmeldelsens hoved: Dataene forekommer 1 gang

[IDENTIFICATION] *

 

Identifikationskode, der meddeles af GD FISH

[PERIOD] *

Dato (ÅÅÅÅMM)

Udgiftsperiode

[LANGUAGE] *

(2 karakterer)

ISO-kode for det anvendte sprog

Anmeldelsens centrale del: Dataene forekommer 1 til n gange

[SUBITEM] *

Antal (15)

Underkonto

[DESCRIPTION] *

Fri tekst (600)

Beskrivelse af underkontoen

[AMOUNT ] *

Antal (15,2)

Anmeldt beløb

[AMOUNT CUMUL] *

Antal (15,2)

Summen af de anmeldte beløb

Afsluttende del: Dataene forekommer 1 gang

[AMOUNT TOT ] *

Antal (15,2)

Samlet anmeldt beløb

[AMOUNT CUMUL TOT] *

Antal (15,2)

Summen af de samlede anmeldte beløb

[COMMENT]

Fri tekst (80)

Kommentarer

Det er obligatorisk at udfylde felter, der er mærket med en *.

Eksempel

Image


28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/54


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2004/2006

af 22. december 2006

om ændring af forordning (EØF) nr. 2273/93 om fastsættelse af interventionscentrene for korn og om tilpasning af nævnte forordning som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 56,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Visse medlemsstater har indgivet anmodning om ændring af nogle af de interventionscentre, der findes i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2273/93 (2) med henblik på en bedre placering af dem og for bedre at opfylde kravene. Disse anmodninger bør imødekommes.

(2)

Under hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse viser det sig nødvendigt at fastsætte interventionscentrene for disse nye medlemsstater og opføre dem på den liste, som forordning (EØF) nr. 2273/93 opstiller.

(3)

Forordning (EØF) nr. 2273/93 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EØF) nr. 2273/93 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007. Dog anvendes nr. 1, 2 og 6 i bilaget med forbehold af, at traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse træder i kraft, og da på dagen herfor.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EFT L 207 af 18.8.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1805/2004 (EUT L 318 af 19.10.2004, s. 9).


BILAG

I bilaget til forordning (EØF) nr. 2273/93 foretages følgende ændringer:

1)

Overskriften, de forklarende bemærkninger over tabellen og kolonneoverskrifterne affattes således:

1.

Знакът + означава, че определеното място се счита за интервенционен център за въпросния вид зърно.

2.

Знакът – означава, че определеното място не трябва да се счита за интервенционен център за въпросния вид зърно.

1.

El signo + significa que el lugar indicado se considera centro de intervención para el cereal en cuestión.

2.

El signo – significa que el lugar indicado no ha de considerarse centro de intervención para el cereal en cuestión.

1)

Označení + znamená, že uvedené místo je považováno za intervenční centrum pro příslušnou obilovinu.

2.

Označení – znamená, že uvedené místo není považováno za intervenční centrum pro příslušnou obilovinu.

1.

Tegnet + angiver, at det anførte sted betragtes som interventionscenter for den pågældende kornsort.

2.

Tegnet – angiver, at det anførte sted ikke betragtes som interventionscenter for den pågældende kornsort.

1.

Das Zeichen + bedeutet, dass der angegebene Ort als Interventionsort für die betreffende Getreideart gilt.

2.

Das Zeichen – bedeutet, dass der angegebene Ort nicht als Interventionsort für die betreffende Getreideart gilt.

1.

Märge + näitab, et tähistatud piirkonda käsitletakse nimetatud teravilja sekkumiskeskusena.

2.

Märge – näitab, et tähistatud piirkonda ei käsitleta nimetatud teravilja sekkumiskeskusena.

1.

Το σημείο + καθορίζει ότι ο αναγραφόμενος τόπος θεωρείται ως κέντρο παρεμβάσεως για τα εν λόγω σιτηρά.

2.

Το σημείο – καθορίζει ότι ο αναγραφόμενος τόπος δεν θεωρείται ως κέντρο παρεμβάσεως για τα εν λόγω σιτηρά.

1.

The sign + indicates that the location shown is treated as an intervention centre for the cereal in question.

2.

The sign – indicates that the location shown is not to be treated as an intervention centre for the cereal in question.

1.

Le signe + précise que le lieu indiqué est considéré comme centre d'intervention pour la céréale en cause.

2.

Le signe – précise que le lieu indiqué n'est pas à considérer comme centre d'intervention pour la céréale en cause.

1.

Il segno + significa che il luogo indicato è considerato centro d'intervento per il cereale in causa.

2.

Il segno – significa che il luogo indicato non è da considerarsi centro di intervento per il cereale in causa.

1.

Zīme + norāda uz to, ka šī vieta uzskatāma par intervences centru minētajiem graudaugiem.

2.

Zīme – norāda uz to, ka šī vieta nav uzskatāma par intervences centru minētajiem graudaugiem.

1.

Ženklas + nurodo, kad tam tikri produktai yra sandėliuojami intervencinėje agentūroje.

2.

Ženklas – nurodo, kad tam tikri produktai nėra sandėliuojami intervencinėje agentūroje.

1.

A + jel azt jelzi, hogy a feltüntetett hely a kérdéses gabonaféle szempontjából intervenciós központnak minősül.

2.

A – jel azt jelzi, hogy a feltüntetett hely a kérdéses gabonaféle szempontjából nem minősül intervenciós központnak.

1.

Het teken + geeft aan, dat deze plaats interventiecentrum is voor de betrokken graansoort.

2.

Het teken – geeft aan, dat deze plaats geen interventiecentrum is voor de betrokken graansoort.

1.

Znak + oznacza, że wskazane miejsce traktuje się jako centrum interwencji w odniesieniu do danego zboża.

2.

Znak – oznacza, że wskazanego miejsca nie należy traktować jako centrum interwencji w odniesieniu do danego zboża.

1.

O sinal + significa que a localidade indicada é considerada centro de intervenção para o cereal em questão.

2.

O sinal – significa que a localidade indicada não é considerada centro de intervenção para o cereal em questão.

1.

Semnul »+« indică faptul că locul menționat este considerat ca si centru de intervenție pentru cereala în cauză.

2.

Semnul »–« indică faptul că locul menționat nu este considerat ca si centru de intervenție pentru cereala în cauză.

1.

Znamienko + označuje, že uvedené miesto sa považuje za intervenčné centrum pre daný druh obilniny.

2.

Znamienko – označuje, že uvedené miesto sa nepovažuje za intervenčné centrum pre daný druh obilniny.

1.

Znak + pomeni, da se prikazana lokacija šteje za intervencijski center za zadevno žito.

2.

Znak – pomeni, da se prikazana lokacija ne šteje za intervencijski center za zadevno žito.

1.

Merkki + ilmaisee, että mainittu paikka on kyseisen viljan interventiokeskus.

2.

Merkki – ilmaisee, että mainittu paikka ei ole kyseisen viljan interventiokeskus.

1.

Tecknet + indikerar att platsen används för intervention av det aktuella spannmålsslaget.

2.

Tecknet – indikerar att platsen inte används för intervention av det aktuella spannmålsslaget

1

2

4

5

6

7

Интервенционен

Centros de intervención

Intervenční centrum

Interventionscentre

Interventionsort

Sekkumiskeskus

Κέντρα παρεμβάσεως

Intervention centres

Centres d'intervention

Centri di intervento

Intervences centri

Intervencinis centras

Intervenciós központok

Interventiecentrum

Centrum interwencji

Centros de intervencão

Centre de intervenție

Intervenčné centrum

Intervencijski center

Interventiokeskus

Interventionsort

Обикновена пшеница

Trigo blando

Pšenice setá

Blød hvede

Weichweizen

Harilik nisu

Σίτος μαλακός

Common wheat

Froment tendre

Frumento tenero

Mīkstie kvieši

Paprastieji kviečiai

Búza

Zachte tarwe

Pszenica zwyczajna

Trigo mole

grâu comun

Pšenica obyčajná

Navadna pšenica

Tavallinen vehnä

Vete

Ечемик

Cebada

Ječmen

Byg

Gerste

Oder

Κριθή

Barley

Orge

Orzo

Mieži

Miežiai

Árpa

Gerst

Jęczmień

Cevada

orz

Jačmeň

Ječmen

Ohra

Korn

Твърда пшеница

Trigo duro

Pšenice tvrdá

Hård hvede

Hartweizen

Kōva nisu

Σίτος σκληρός

Durum wheat

Froment dur

Frumento duro

Cietie kvieši

Kietieji kviečiai

Durumbúza

Durum tarwe

Pszenica durum

Trigo duro

Grâu dur

Psenica tvrdá

Trda pšenica

Durumvehnä

Durumvete

Царевица

Maíz

Kukuřice

Majs

Mais

Mais

Αραβόσιτος

Maize

Maïs

Granturco

Kukurūza

Kukurūzai

Kukorica

Maïs

Kukurydza

Milho porumb

Kukurica

Koruza

Maissi

Majs

Сорго

Sorgo

Čirok

Sorghum

Sorghum

Sorgo

Σόργο

Sorghum

Sorgho

Sorgo

Sorgo

Sorgas

Cirok

Sorgho

Sorgo

Sorgo

sorg

Cirok

Sirek

Durra

Sorgum«

2.

Inden afsnittet BELGIQUE/BELGIË indsættes følgende:

1

2

4

5

6

7

»БЪЛГАРИЯ

Бургаска област

Айтос

+

Бургас

+

+

+

Карнобат

+

+

Варненска област

Варна

+

+

+

Вълчи дол

+

+

+

Провадия

+

+

+

Великотърновска и Габровска област

Велико Търново

+

+

+

Павликени

+

Свищов

+

+

+

Видинска област

Дунавци

+

+

+

Врачанска област

Бяла Слатина

+

+

+

Враца

+

+

+

Мизия

+

+

+

Добричка област

Балчик

+

+

+

+

Белгун

+

Генерал Тошево

+

+

+

Добрич

+

+

 

+

Каварна

+

Карапелит

+

Шабла

+

+

+

Ловешка област

Ловеч

+

+

Монтана област

Лом

+

+

+

Монтана

+

+

Пернишка област, София-град и София област

Перник

+

Плевенска област

Гулянци

+

Левски

+

+

+

Плевен

+

+

+

Пловдивска и Смолянска област

Пловдив

+

+

Разградска област

Исперих

+

+

+

Кубрат

+

Разград

+

+

+

Русенска област

Бяла

+

+

+

Русе

+

+

+

Силистренска област

Алфатар

+

Дулово

+

+

+

Силистра

+

+

+

Тутракан

+

+

+

Сливенска област

Нова Загора

+

+

Сливен

+

+

+

Старозагорска област

Гълъбово

+

Стара Загора

+

+

+

Чирпан

+

Търговищка област

Попово

+

+

+

Търговище

+

+

+

Хасковска и Кърджалийска област

Хасково

+

+

Шуменска област

Каспичан

+

+

+

Хитрино

+

Ямболска област

Елхово

+

+

+

Стралджа

+

Ямбол

+

+

+

–«

3)

Under BELGIQUE/BELGIË foretages følgende ændringer:

a)

Centret Ath udgår.

b)

Centret Seneffe tilføjes efter centret Liège for blød hvede og byg.

4)

Under BUNDESREPUBLIK DEUTSCHLAND foretages følgende ændringer:

a)

For land Brandenburg ændres navnet på centret Gusow til Gusow-Platkow.

b)

For land Sachsen-Anhalt ændres navnet på centret Vahldorf til Niedere Börde.

5)

Under FRANCE foretages følgende ændringer:

a)

I teksten svarende til departementet Creuse-23 foretages følgende ændringer:

i)

Centret Reterre udgår.

ii)

Linjen svarende til centret Maison-Feyne affattes således:

»Maison-Feyne

+

+

–«

b)

I teksten svarende til departementet Haute-Loire-43 foretages følgende ændringer:

i)

Linjen svarende til centret Brioude affattes således:

»Brioude

+

–«

ii)

Centret Le Puy udgår.

c)

I teksten svarende til departementet Puy-de-Dôme-63 affattes linjen svarende til centret Issoire således:

»Issoire

+

–«

d)

Teksten svarende til departementet Somme-80 affattes således:

»Somme — 80

Abbeville

+

+

Beauquesne

+

+

Languevoisin

+

+

+

Moislains

+

+

+

Montdidier

+

+

+

Poix-de-Picardie

+

+

Saleux

+

+

–«

6)

Efter afsnittet NEDERLAND indsættes følgende:

1

2

4

5

6

7

»ROMÂNIA

Alba

Blaj

+

+

Sebeș

+

+

Alba iulia

+

Arad

Arad

+

+

+

+

Pecica

+

+

+

Chișinău-criș

+

+

+

Pâncota

+

+

+

Argeș

Miroși

+

+

+

Bascov

+

+

+

Topoloveni

+

+

Bacău

Sascut

+

+

Bihor

Oradea

+

+

+

Salonta

+

+

+

Marghita

+

+

+

Săcuieni

+

+

+

Bistrita năsăud

Lechinta

+

Botoșani

săveni

+

+

Brăila

Făurei

+

+

Însurătei

+

+

Brăila

+

+

Movila miresei

+

+

Brașov

Codlea

+

Buzău

Pogoanele

+

+

Buzău

+

+

Râmnicu sărat

+

+

Mihăilești

+

+

Caraș-severin

Grădinari

+

Călărași

Călărași

+

+

+

fundulea

+

+

+

Lehliu

+

+

+

Vlad țepeș

+

+

+

Cluj

Gherla

+

Constanța

Medgidia

+

+

+

Cobadin

+

+

+

N. Bălcescu

+

+

+

Negru vodă

+

+

+

Casimcea

+

+

+

Covasna

Covasna

+

Tg. Secuiesc

+

Ozun

+

Dâmbovița

Titu

+

+

Găiești

+

+

Răcari

+

+

Tărgoviște

+

+

Dolj

Băilești

+

+

+

Leu

+

+

+

Dobrești

+

+

+

Moțăței

+

+

+

Filiași

+

+

+

Portărești

+

+

+

Galați

Tecuci

+

Independența

+

+

Galați

+

+

Berești

+

Matca

+

+

Giurgiu

Giurgiu

+

+

+

Mihăilești

+

+

+

Băneasa

+

+

+

Izvoarele

+

+

+

Gorj

Tg. cărbunești

+

Harghita

Sânsimion

+

Hunedoara

Hațeg

+

Ialomița

Tăndărei

+

+

Fetești

+

+

+

Slobozia

+

+

Urziceni

+

+

Fierbinți

+

+

Iași

Iași

+

+

Ilfov

Balotești

+

+

+

Dragomirești Vale

+

+

+

Maramureș

Ulmeni

+

Mehedinți

Prunișor

+

+

+

Vânju mare

+

+

+

Mureș

Luduș

+

+

Tg. Mureș

+

+

Neamț

Roman

+

Olt

Drăgănești olt

+

+

+

Caracal

+

+

+

Piatra olt

+

+

+

Slatina

+

+

+

Corabia

+

+

+

Prahova

Ploiești

+

Satu Mare

Carei

+

+

+

Satu Mare

+

+

+

Tășnad

+

+

+

Sanislau

+

+

+

Sălaj

Jibou

+

Sibiu

Agnita

+

Suceava

Fălticeni

+

Teleorman

Videle

+

+

+

Drăgănești Vlașca

+

+

+

Alexandria

+

+

+

Roșiorii de Vede

+

+

+

Dobrotești

+

+

+

Turnu Măgurele

+

+

+

Timiș

Timișoara

+

+

+

Lugoj

+

+

+

Deta

+

+

+

Sânicolau Mare

+

+

+

Topolovătu Mare

+

+

+

Orțișoara

+

+

+

Tulcea

Tulcea

+

+

Babadag

+

+

Cataloi

+

+

Baia

+

+

Vaslui

Bârlad

+

Vaslui

+

Huși

+

Vâlcea

Drăgășani

+

Vrancea

Focșani

+

Gugești

+

Pădureni

+

–«

7)

Under OSTERREICH affattes linjen svarende til centret Ennsdorf således:

»Ennsdorf

+

+

+

–«

8)

Under CESKA REPUBLIKA foretages følgende ændringer:

a)

I teksten svarende til regionen Středočeský kraj foretages følgende ændringer:

i)

Centrene Lysa n. L og Beroun udgår.

ii)

Følgende tekst tilføjes:

»Mesice

+

Zdice

+

–«

b)

Teksten svarende til regionen Karlovarský kraj affattes således:

»Karlovarský kraj

Nebanice

+

–«

c)

I teksten svarende til regionen Jihomoravský kraj foretages følgende ændringer:

i)

Linjen svarende til centret Hodonice affattes således:

»Hodonice

+

–«

ii)

Følgende linje tilføjes:

»Hosteradicee

+

–«

d)

I regionen Moravskoslezský kraj tilføjes centret Mesto Albrechtice for blød hvede.

9)

Under LIETUVA foretages følgende ændringer:

a)

Linjen svarende til centret Alytus affattes således:

»Alytus

+

+

–«

b)

Linjen svarende til centret Marijampole affattes således:

»Marijampole

+

+

–«

c)

Følgende linje tilføjes:

»Pakruojis

+

+

–«

10)

Under MAGYARORSZAG foretages følgende ændringer:

a)

Linjen svarende til centret Kaposvar affattes således:

»Kaposvar

+

+

+

b)

Linjen svarende til centret Encs affattes således:

»Encs

+

+

+

–«

11)

Under SLOVENSKO tilføjes følgende linje i regionen Košický kraj:

»Dobra

+

–«.


28.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/65


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2005/2006

af 22. december 2006

om midlertidig antidumpingtold på korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Malaysia og Taiwan

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (2), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Indledning

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 12. april 2006 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af korte syntetiske fibre af polyester (i det følgende benævnt »polyesterfibre«) med oprindelse i Malaysia og Taiwan.

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt på grundlag af en klage, som blev indgivet den 3. marts 2006 af Comité International de la Rayonne et des Fibres Synthétiques (i det følgende benævnt »CIRFS« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 50 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af polyesterfibre. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og blev forvoldt væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

2.   Gældende foranstaltninger

(3)

I marts 2005 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 428/2005 (4) en endelig antidumpingtold på importen af polyesterfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Saudi-Arabien og ændrede den eksisterende antidumpingtold på polyesterfibre med oprindelse i Republikken Korea. Endelige antidumpingforanstaltninger finder også anvendelse på importen af polyesterfibre med oprindelse i Belarus (5).

3.   Parter, som er berørt af proceduren

(4)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Malaysia og i Taiwan, importører/forhandlere og deres sammenslutninger, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, de pågældende eksportlandes repræsentanter samt klageren og alle kendte EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(5)

Med henvisning til det store antal taiwanesiske eksporterende producenter, som var opført i klagen, og det store antal EF-producenter og importører af polyesterfibre, skulle der i henhold til meddelelsen om indledning af proceduren udtages stikprøver for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17.

(6)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev alle eksporterende producenter fra Taiwan, EF-producenter og -importører anmodet om at give sig tilkende over for Kommissionen og afgive de basisoplysninger, der var anført i indledningsmeddelelsen, om deres aktiviteter i forbindelse med polyesterfibre i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« (UP)).

(7)

I Taiwan besvarede ni selskaber stikprøvespørgsmålene. Otte ud af de ni oplyste, at de eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Fire selskaber, som tegnede sig for mere end 80 % af den indberettede eksportmængde til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, var omfattet af stikprøven. Udvælgelsen af stikprøven var baseret på den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev myndighederne i Taiwan hørt og gjorde ikke indsigelse. Stikprøven omfattede følgende selskaber:

Far Eastern Textile Ltd.

Nan Ya Plastics Corporation

Tung Ho Spinning Weaving & Dyeing Co., Ltd.

Tuntex Distinct Corporation og dets forrretningsmæssigt forbundne selskab Tuntex Synthetic Corporation.

(8)

Med hensyn til importørerne i Fællesskabet gav kun tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører sig til kende og afgav de oplysninger, der blev anmodet om, i tide. Det var derfor ikke nødvendigt at anvende stikprøvemetoden. Der er blevet sendt spørgeskemaer til disse tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, men to af dem blev efterfølgende betragtet som ikke-samarbejdsvillige, da de ikke besvarede spørgeskemaet fuldt ud.

(9)

Kun tre af de producenter, som var en del af EF-erhvervsgrenen, gav sig til kende, afgav rettidigt de oplysninger, der blev anmodet om, og var villige til at besvare spørgeskemaet. Det var derfor ikke nødvendigt at anvende stikprøvemetoden.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og/eller til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra to malaysiske eksporterende producenter, fra fire taiwanesiske eksporterende producenter omfattet af stikprøven, fra et selskab, som er forretningsmæssigt forbundet med en taiwanesisk eksporterende producent, samt fra tre EF-producenter, en ikke-forretningsmæssigt forbundet importør, en leverandør af råmaterialer og fra syv brugere.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a)

Fællesskabsproducenter:

Advansa GmbH, Hamm, Tyskland

Wellman International Ltd., Kells, Irland

La Seda de Barcelona, Barcelona, Spanien

b)

Ikke-forretningsmæssigt forbundet importør:

SIMP SPA, Verrone, Italien

c)

Brugere:

Tharreau Industries, Chemillé, Frankrig

Libeltex, Meulebeke, Belgien

d)

Eksporterende producenter i Malaysia:

Hualon Corporation(M) Sdn. Bhd., Kuala Lumpur

Penfibre Sdn. Bhd., Penang

e)

Eksporterende producenter i Taiwan:

Far Eastern Textile Ltd., Taipei

Nan Ya Plastics Corporation, Taipei

Tung Ho Spinning Weaving & Dyeing Co., Ltd., Taipei

Tuntex Distinct Corporation, Hsichih, Taipei County, og dets forretningsmæssigt forbundne selskab Tuntex Synthetic Corporation, Hsichih, Taipei County.

4.   Undersøgelsesperiode

(12)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode« eller »skadesundersøgelsesperioden«).

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

5.   Den pågældende vare

(13)

Den pågældende vare er korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, og tariferes i øjeblikket under KN-kode 5503 20 00. Varen benævnes almindeligvis polyesterfibre.

(14)

Varen er et basismateriale, der bruges i flere forskellige led af fremstillingen af tekstilvarer. Forbruget af polyesterfibre i Fællesskabet anvendes enten til spinding, dvs. til fremstilling af filamenter til tekstilproduktion, blandet med andre fibre, såsom bomuld og uld, eller til ikke-vævede anvendelsesformål, som f.eks. fyldemateriale, dvs. til udstopning eller polstring af visse tekstilvarer såsom puder, bilsæder og jakker.

(15)

Varen sælges som forskellige varetyper, der kan identificeres ved hjælp af forskellige specifikationer, som f.eks. vægt, brudstyrke, glans og siliciumbehandling, eller ved deres klassificering i varekategorier, som f.eks. runde fibre, hule fibre og bikomponentfibre og specialiteter såsom farvede og tresidede fibre. I produktionsmæssig henseende kan der sondres mellem nyfremstillede polyesterfibre baseret på nye råmaterialer og regenererede polyesterfibre baseret på genbrug af polyester. Endelig kan varen være af ringe kvalitet eller af første kvalitet.

(16)

Det fremgik af undersøgelsen, at alle typer af den pågældende vare som defineret i betragtning 13 trods forskelle i en række faktorer som defineret i den foregående betragtning har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og benyttes til samme formål. Derfor anses alle typer af den pågældende vare for at være samme vare i forbindelse med denne antidumpingprocedure.

6.   Den samme vare

(17)

Det blev konstateret, at de polyesterfibre, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Fællesskabet, og de polyesterfibre, som fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i begge eksporterende lande, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme anvendelsesformål. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   DUMPING

7.   Generel metode

(18)

I det følgende beskrives den generelle metode. I den efterfølgende redegørelse for undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for de pågældende lande beskrives derfor kun aspekter, der er specifikke for hvert enkelt eksportland.

7.1.   Normal værdi

(19)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter undersøgt, om deres hjemmemarkedssalg af polyesterfibre var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet set udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(20)

Kommissionen undersøgte derefter, hvilke af de typer polyesterfibre, der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. For så vidt angår undersøgelsen efter varetype fandt Kommissionen som anført i betragtning 17, at varetyper, der solgtes på henholdsvis hjemmemarkedet og til eksport, og som havde samme oprindelse, denier, sammensætning, tværsnit, glans, farve, siliciumbehandling, kvalitet og anvendelsesformål, var direkte sammenlignelige.

(21)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type polyesterfibre, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type polyesterfibre blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type polyesterfibre, der eksporteredes til Fællesskabet.

(22)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget af hver type polyesterfibre, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4, ved at fastslå andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder af den pågældende type polyesterfibre.

(23)

I de tilfælde, hvor mindst 80 % af den samlede salgsmængde af en bestemt type polyesterfibre blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for den pågældende type ved hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden, uanset om dette salg havde været fortjenstgivende eller ej.

(24)

I tilfælde, hvor det rentable salg af en type polyesterfibre udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det rentable salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type.

(25)

Hvis det fortjenstgivende salg af en produkttype udgjorde mindre end 10 % af den samlede salgsmængde af denne type, blev den pågældende type ikke anset for at være solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen med rimelighed kunne anvendes som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(26)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I sådanne tilfælde og i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de enkelte eksporterende producenters egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste.

(27)

Kommissionen undersøgte derfor, om de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger.

(28)

De faktiske SA&G-omkostninger blev anset for pålidelige, hvis det pågældende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Fortjenstmargenen på hjemmemarkedet blev fastlagt på grundlag af salget på dette marked i normal handel.

(29)

I alle tilfælde, hvor disse betingelser ikke var opfyldt, undersøgte Kommissionen, om det var muligt at anvende oplysninger for andre eksportører eller producenter på hjemmemarkedet i oprindelseslandet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a). Når der kun fandtes pålidelige oplysninger for en enkelt eksporterende producent, var det ikke muligt at fastlægge et gennemsnit som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), og det blev undersøgt, om betingelserne i artikel 2, stk. 6, litra b), var opfyldt, dvs. om der kunne anvendes oplysninger vedrørende den pågældende eksportørs eller producents produktion og salg af varer inden for samme generelle kategori. Når disse oplysninger vedrørende SA&G-omkostninger og fortjeneste ikke var tilgængelige eller ikke blev indgivet af den eksporterende producent, blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), dvs. på grundlag af enhver anden rimelig metode.

7.2.   Eksportpris

(30)

Da al eksport fandt sted til uafhængige kunder i Fællesskabet, fastsattes eksportpriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, altså på grundlag af de eksportpriser der faktisk var betalt eller skulle betales.

7.3.   Sammenligning

(31)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev indrømmet passende justeringer i alle tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, korrekte og veldokumenterede.

7.4.   Dumpingmargener

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for hver enkelt eksporterende producent fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastlagt ovenfor.

(33)

Det er Kommissionens faste praksis at betragte forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter eller producenter, der tilhører samme koncern, som en enkelt enhed med henblik på at fastsætte en dumpingmargen og derfor kun fastsætte en enkelt dumpingmargen for dem. Dette skyldes især, at en beregning af individuelle dumpingmargener kan tilskynde til omgåelse af antidumpingforanstaltningerne, idet forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter herved vil kunne kanalisere deres eksport til Fællesskabet gennem den virksomhed, der har den laveste individuelle dumpingmargen, hvorved foranstaltningerne ville blive virkningsløse.

(34)

I overensstemmelse med denne praksis betragtedes de forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, der tilhører samme koncern, som en enkelt enhed og tildeltes en enkelt dumpingmargen, som blev beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit af dumpingmargenerne for de samarbejdsvillige producenter i de pågældende koncerner.

(35)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som gav sig til kende i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, men ikke indgik i stikprøven, er blevet fastsat på grundlag af det vejede gennemsnit af dumpingmargenerne for de selskaber, der blev udvalgt til stikprøven, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(36)

For de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter blev dumpingmargenen derfor fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå blev graden af manglende samarbejdsvilje først fastsat ved hjælp af en sammenligning af den eksportmængde til Fællesskabet, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde opgivet, med den tilsvarende importstatistik fra Eurostat vedrørende undersøgelsesperioden.

(37)

Da samarbejdsniveauet var lavt for begge eksporterende landes vedkommende, dvs. eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i hvert enkelt eksporterende land repræsenterede mindre end 80 % af importmængden fra det pågældende land, blev restdumpingmargenen fastsat på grundlag af gennemsnittet af de af de samarbejdsvillige eksporterende producenters transaktioner, hvor der var den højeste dumpingmargen, i repræsentative mængder. Denne fremgangsmåde fandtes også nødvendig for at undgå at belønne manglende samarbejdsvilje, og fordi der ikke var tegn på, at en ikke-samarbejdsvillig part havde foretaget dumping på et lavere niveau.

7.5.   Malaysia

(38)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to eksporterende producenter.

7.5.1.   Normal værdi

(39)

En af de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde ikke et tilstrækkeligt repræsentativt salg af den samme vare på sit hjemmemarked.

(40)

Den normale værdi blev derfor beregnet som beskrevet i betragtning 26.

(41)

Undersøgelsen afslørede, at de fremstillingsomkostninger, som selskabet havde anført, var undervurderede, da de faste omkostninger (herunder afskrivninger, huslejeudgifter, lønninger og vedligholdelse), som fabrikken rent faktisk havde afholdt i undersøgelsesperioden, var blevet omklassificeret som SA&G-omkostninger. Selskabet gjorde gældende, at dette var sket med henblik på at afspejle den lave kapacitetsudnyttelsesgrad på produktionsanlæggene. Men de faktisk afholdte udgifter afspejler også de omklassificerede faste omkostninger for fabrikken. At selskabet kun udnyttede en brøkdel af hele sin produktionskapacitet, betyder ikke, at der ikke afholdtes udgifter til hele produktionsanlægget. Sådanne omkostninger blev rent faktisk anført i selskabets regnskab, og da de var direkte forbundet med fremstillingen af samme vare, måtte der foretages en rettelse af de fremstillingsomkostninger, der var blevet anført.

(42)

Da der ikke var noget salg af samme vare på hjemmemarkedet og ikke forelå oplysninger om samme overordnede kategori af varer for undersøgelsesperioden, blev SA&G-omkostningerne fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). SA&G-omkostningerne blev nærmere bestemt fastsat på grundlag af det samlede salg af alle varer på hjemmemarkedet. Disse omkostninger blev lagt til selskabets egne gennemsnitlige fremstillingsomkostninger for hver enkelt type, der blev eksporteret i undersøgelsesperioden.

(43)

Hvad angår fortjeneste, blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 %, da der ikke forelå noget rimeligt grundlag for fastsættelse heraf. Der foreligger ingen oplysninger, der tyder på, at denne fortjenstmargen overstiger den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnår ved salg af varer inden for samme generelle kategori på Malaysias hjemmemarked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(44)

En anden eksporterende producent havde et repræsentativt salg af den samme vare på hjemmemarkedet. De mængder, der blev solgt i normal handel, var dog ikke tilstrækkeligt store til, at den normale værdi kunne fastsættes på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris. Derfor måtte der udregnes en normal værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, blev SA&G-omkostningerne fastsat på grundlag af selskabets oplysninger om de faktiske omkostninger, der påløb i forbindelse med produktion og salg af samme vare. Lige som for den anden eksporterende producent blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 %.

7.5.2.   Eksportpris

(45)

Begge eksporterende producenter solgte direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Derfor blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

7.5.3.   Sammenligning

(46)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der, hvor det var relevant og berettiget, taget hensyn til forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger og provision.

7.5.4.   Dumpingmargener

(47)

De foreløbige dumpingmargener opgjort i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, ufortoldet, er opgjort til følgende:

Hualon Corporation(M) Sdn. Bhd., Kuala Lumpur 12,4 %

Penfibre Sdn. Bhd., Penang 14,7 %

Alle andre selskaber: 23,0 %.

7.6.   Taiwan

(48)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de fire eksporterende producenter, der var udvalgt til at indgå i stikprøven, og fra et forretningsmæssigt forbundet selskab i det eksporterende land.

(49)

En taiwanesisk producent besvarede spørgeskemaet vedrørende stikprøven og anmodede om fastsættelse af en individuel told. Dette selskab havde dog ingen eksport af polyesterfibre til Fællesskabet i undersøgelsesperioden og kunne således ikke betragtes som en eksporterende producent. Følgelig kunne der ikke fastsættes nogen individuel dumpingmargen for dette selskab, og det vil blive omfattet af den foreløbige restdumpingmargen, der er fastsat for alle andre taiwanesiske producenter. Selskabet er blevet oplyst om denne tilgang og har ikke reageret.

7.6.1.   Manglende samarbejdsvilje

(50)

Undersøgelsen afslørede, at to eksporterende producenter, der var blevet udvalgt til at deltage i stikprøven, afgav falske og vildledende oplysninger til Kommissionen.

(51)

En eksporterende producent afgav oplysninger om salgsmængder og salgsværdier, som ikke svarede til de faktiske værdier og mængder, der var blevet sendt til aftagere af samme vare på hjemmemarkedet. For mange transaktioners vedkommende blev det rent faktisk konstateret, at de anførte mængder var større og værdierne mindre, end det fremgik af de ordrer, som kunderne på hjemmemarkedet havde afgivet, og af selskabets register i forsendelsesafdelingen. Det måtte således konkluderes, at de mængder, der rent faktisk var blevet solgt, var dem, som kunderne på hjemmemarkedet havde bestilt, og som var anført i forsendelsesafdelingens register, og ikke dem, som var anført i de fakturaer, som Kommissionen blev forevist.

(52)

Hvad angår de anførte salgsværdier, blev det ydermere konstateret, at selskabet havde tilføjet fiktive transaktioner for at give det indtryk, at det samlede beløb for alle fakturaerne vedrørende en ordre svarede til det samlede beløb for den pågældende ordre. Disse yderligere transaktioner måtte være fiktive, da de ikke var anført i selskabets register over varer, der rent faktisk var blevet afsendt.

(53)

Det bør bemærkes, at for de anførte transaktioner på hjemmemarkedet har selskabet forelagt følgesedler og fakturaer med urigtige oplysninger om mængder og værdier og med oplysninger om fiktive transaktioner, idet det påstod, at der var tale om ægte dokumenter. Da det kunne konstateres, at de anførte oplysninger var forfalskede, måtte det konkluderes, at også dokumenterne var blevet forfalsket med henblik på at skabe overensstemmelse mellem dem og de urigtige oplysninger, der var blevet anført.

(54)

Ved således at manipulere oplysningerne om enhedspriserne og mængderne på hjemmemarkedet har selskabet afgivet urigtige og vildledende oplysninger til Kommissionen.

(55)

Det blev også konstateret, at den anden eksporterende producent havde afgivet urigtige og vildledende oplysninger om salget på hjemmemarkedet. Selskabet anførte navnlig, at visse varetyper var blevet solgt på hjemmemarkedet, men disse svarede ikke til dem, der fremgik af kundernes ordrer og var registreret i den ordrebog, som selskabets salgsafdeling førte. Dette gjaldt de typer polyesterfibre, som blev eksporteret i de største mængder, og Kommissionen blev således vildledt til at anvende hjemmemarkedspriserne, selv om det pågældende salg på grund af de små mængder ikke var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(56)

For at retfærdiggøre en forskel, der var blevet konstateret med hensyn til en specifik transaktion, som ville vise, at den leverede varetype ikke svarede til den, der var blevet indberettet til Kommissionen, forelagde selskabet ydermere et forfalsket dokument, som var en kopi af en underskrevet følgeseddel, som en kunde skulle have faxet på selskabets anmodning. Dette dokument svarede ikke til den original, som selskabet tidligere havde fremlagt. Varetyperne var heller ikke de samme, hvilket viser, at den påståede dokumentation var blevet forfalsket med henblik på at vildlede Kommissionen.

(57)

Derudover viste undersøgelsen, at det blandt selskaber i Taiwan er almindelig praksis at opbevare følgesedler, som er blevet underskrevet af kunden, som bevis for, at de bestilte mængder rent faktisk er blevet leveret. Dette blev bekræftet af den pågældende eksporterende producent og af andre eksporterende producenter, som blev besøgt. Selv om Kommissionen specifikt anmodede om følgesedler, der var blevet udstedt i undersøgelsesperioden, blev disse dokumenter imidlertid aldrig stillet til rådighed under kontrolbesøget. Selskabet nægtede således ikke blot at forelægge de nødvendige dokumenter, men hindrede også undersøgelsen i betragteligt omfang.

(58)

Da begge selskaber kunne forelægge forfalskede følgesedler og fakturaer som dokumentation for transaktioner på hjemmemarkedet, og da disse dokumenter udgør en del af et integreret system, må det konkluderes, at alle dokumenter, som udstedes inden for rammerne af et sådant system kan manipuleres og følgelig er upålidelige. Karakteren og omfanget af de urigtige og vildledende oplysninger sætter også spørgsmålstegn ved troværdigheden af alle de oplysninger, som selskaberne har forelagt. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 er det derfor blevet besluttet at se helt bort fra de oplysninger, som disse selskaber har forelagt.

(59)

Selskaberne fik straks meddelelse om grundlaget for at se bort fra de forelagte oplysninger og fik mulighed for at forelægge yderligere redegørelser i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 4. Selskabernes redegørelser var dog utilfredsstillende og kunne ikke tilbagevise den dokumentation, som viste, at de havde forelagt urigtige og vildledende oplysninger.

(60)

Dumpingmargenerne blev derfor foreløbig fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

7.6.2.   Normal værdi

(61)

For to af de samarbejdsvillige producenters vedkommende var salget af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(62)

En af de eksporterende producenter solgte til både forretningsmæssigt forbundne og ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på hjemmemarkedet. De varer, der blev solgt til den forretningsmæssigt forbundne kunde, blev solgt videre til uafhængige kunder. Da disse to forretningsmæssigt forbundne selskaber delte produktions- og salgsfaciliteter, blev det fundet passende at betragte dem som én økonomisk enhed. Derfor blev den normale værdi så vidt muligt fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af den første uafhængige kunde.

(63)

For de fleste af de varetyper, der blev solgt af disse samarbejdsvillige producenter, blev der ikke foretaget et tilstrækkeligt hjemmemarkedssalg i normal handel, og den normale værdi måtte fastsættes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. I dette tilfælde blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat på grundlag af faktiske oplysninger vedrørende den af undersøgelsen omfattede eksporterende producents produktion og salg i normal handel af samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6.

7.6.3.   Eksportpris

(64)

For begge eksporterende producenter blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales af ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

7.6.4.   Sammenligning

(65)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der, hvor det var relevant og berettiget, taget hensyn til forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger, omkostninger til faglig bistand og provision.

7.6.5.   Dumpingmarginer

(66)

For samarbejdsvillige selskaber, som ikke var omfattet af stikprøven, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af et vejet gennemsnit af dumpingmargenerne for de selskaber, der blev udvalgt til stikprøven, og som tegnede sig for mere end 12 % af den taiwanesiske eksport til Fællesskabet. Til dette formål blev de dumpingmarginer, som blev fastsat for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, og som var blevet fastsat på grundlag af de faktiske foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, ikke medtaget ved beregningen af gennemsnittet, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(67)

De foreløbige dumpingmargener opgjort i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, ufortoldet, er opgjort til følgende:

Far Eastern Textile Ltd., Taipei: 29,5 %.

Nan Ya Plastics Corporation, Taipei: 29,5 %

Tung Ho Spinning Weaving & Dyeing Co., Ltd., Taipei: 14,7 %

Tuntex Distinct Corporation, Hsichih, Taipei County: 18,2 %

Tuntex Synthetic Corporation, Hsichih, Taipei County: 18,2 %

Samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven: 16,5 %

Alle andre selskaber: 29,5 %.

D.   SKADE

1.   EF-produktion

(68)

I undersøgelsesperioden fremstillede 18 selskaber i Fællesskabet polyesterfibre:

otte klagende producenter i Fællesskabet, hvoraf tre samarbejdede fuldt ud med Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen

seks producenter, som fuldt ud støttede klagen men ikke samarbejdede i forbindelse med proceduren

fire producenter, som ikke kom med tilkendegivelser vedrørende klagen og ikke samarbejdede i forbindelse med proceduren.

(69)

På ovennævnte grundlag blev det fastslået, at polyesterfibre produceret af alle ovennævnte selskaber udgør den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

2.   EF-erhvervsgrenen

(70)

Som beskrevet i betragtning 9 gav tre EF-producenter sig til kende, afgav rettidigt de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og var villige til at besvare spørgeskemaet. Der er derfor blevet sendt spørgeskemaer til de tre EF-producenter, som støttede klagen og fuldt ud samarbejdede i forbindelse med undersøgelserne. Disse producenter tegner sig for mere end 25 % af Fællesskabets produktion af den pågældende vare og anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

3.   Forbruget i Fællesskabet

(71)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af den indførte mængde af den pågældende vare fra de pågældende lande, der fremgår af de indberettede oplysninger og Eurostats oplysninger, og fra alle andre tredjelande, der vides at producere og eksportere den pågældende vare til Fællesskabet i henhold til Eurostats data, samt både EF-erhvervsgrenens og andre EF-producenters salgsmængde på markedet i Fællesskabet. For sidstnævntes vedkommende anvendtes de oplysninger, som blev indberettet i besvarelserne af de mini-spørgeskemaer, der er omhandlet i betragtning 143, og for de EF-producenter, som slet ikke samarbejdede, anvendtes oplysningerne i klagen.

(72)

På dette grundlag kunne det konstateres, at forbruget i Fællesskabet steg lidt i den betragtede periode, dvs. med 3 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Først faldt det med 5 % mellem 2002 og 2003 for så at stige med mere end 8 %, hvorved det nåede op på 834 093 tons i undersøgelsesperioden.

Tabel 1

Forbruget i Fællesskabet (mængde)

 

2002

2003

2004

UP = 2005

Forbrug (tons)

810 226

771 298

825 969

834 093

Indeks

100

95

102

103

4.   Kumulativ vurdering af virkningerne af den pågældende import

(73)

Det blev først undersøgt, om importen fra Taiwan og Malaysia burde vurderes kumulativt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(74)

Det konstateredes, at:

de dumpingmargener, der var fastsat i forhold til importen fra hvert af de pågældende lande, lå over bagateltærskelen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3

importmængden fra hvert af disse lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7, idet deres markedsandele varierede mellem 2 % og 13 % i undersøgelsesperioden, og

det blev anset for passende at anvende en kumulativ vurdering på baggrund af konkurrencevilkårene mellem både importvarerne med oprindelse i disse lande og mellem disse importvarer og samme vare med oprindelse i Fællesskabet. I den forbindelse blev eksportørernes markedsadfærd undersøgt, hvad angår tendensen for eksportpriser og -mængder. Det blev konstateret, at underbudsniveauet, som varierer mellem 43 % og 50 %, er ret ensartet, og at der for begge landes salgspriser gælder samme tendens som for den samme vare, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen. Det blev også konstateret, at eksportørerne fra de pågældende lande anvender samme salgskanaler som EF-erhvervsgrenen, dvs. direkte salg til uafhængige kunder. Undersøgelsen har desuden vist, at de pågældende importvarer og den samme vare har samme fysiske og kemiske egenskaber, og at de enkelte typer således konkurrerer mod hinanden.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, steg importmængden fra både Taiwan og Malaysia betydeligt navnlig mellem 2004 og slutningen af undersøgelsesperioden.

(75)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, er opfyldt, og at importen med oprindelse i Taiwan og Malaysia bør vurderes kumulativt.

5.   Import fra de pågældende lande

5.1.   Importens omfang og markedsandel

(76)

Importmængden fra de pågældende lande blev fordoblet mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Mens importen var på 62 574 tons i 2002, nåede den op på 127 890 tons i undersøgelsesperioden. Først faldt den med 5 % mellem 2002 og 2003 for så at stige med 115 % indtil slutningen af undersøgelsesperioden. Importstigningen var særlig markant mellem 2004 og undersøgelsesperioden, hvor den steg med 76 %.

Tabel 2

Import fra de pågældende lande

Import (tons)

2002

2003

2004

UP

Taiwan

58 679

54 869

66 915

111 390

Indeks

100

94

114

190

Malaysia

3 894

4 494

5 825

16 500

Indeks

100

115

150

424

De pågældende lande i alt

62 574

59 363

72 740

127 890

Indeks

100

95

116

204

(77)

De pågældende landes markedsandel blev næsten fordoblet mellem 2002 og undersøgelsesperioden: fra 8 % til 15 %, dvs. en stigning på syv procentpoint. Stigningen var særlig udtalt mellem 2004 og undersøgelsesperioden, hvor den steg med 73,8 %.

Tabel 3

De pågældende landes markedsandel

Markedsandele

2002

2003

2004

UP

Taiwan

7,2 %

7,1 %

8,1 %

13,4 %

Malaysia

0,5 %

0,6 %

0,7 %

2,0 %

De pågældende lande i alt

7,7 %

7,7 %

8,8 %

15,3 %

5.2.   Priser

(78)

Fra 2002 til undersøgelsesperioden steg de pågældende landes importpriser med 9 %. Først faldt de med 7 % mellem 2002 og 2003 for så at stige med 16 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvor de nåede op på 1 156 EUR pr. ton.

(79)

Denne stigning bør ses i lyset af priserne på råmaterialer, der på verdensplan steg med mere end 30 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, som det fremgår af betragtning 124 til 129.

Tabel 4

Priserne på de importerede varer

Enhedspriser (EUR/ton)

2002

2003

2004

UP

Taiwan

1 078

1 000

1 055

1 171

Indeks

100

93

98

109

Malaysia

846

872

989

1 051

Indeks

100

103

117

124

De pågældende lande i alt

1 063

990

1 050

1 156

Indeks

100

93

99

109

5.3.   Prisunderbud

(80)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen prisoplysningerne for undersøgelsesperioden. De relevante priser er EF-erhvervsgrenens salgspriser, som er nettopriser efter fradrag for rabatter og afslag. Disse priser justeredes om nødvendigt til ab fabrik, dvs. med fradrag af fragtomkostninger i Fællesskabet. De pågældende landes importpriser var også nettopriser med fradrag for rabatter og afslag, og de blev om nødvendigt justeret til cif-priser, frit Fællesskabets grænse.

(81)

EF-erhvervsgrenens salgspriser og de pågældende landes importpriser blev sammenlignet i samme handelsled, nemlig salg til uafhængige kunder på markedet i Fællesskabet.

(82)

I undersøgelsesperioden lå de vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser, på mellem 48 % og 50 % for de taiwanesiske eksportører og på mellem 43 % og 47 % for de malaysiske eksportører. Den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen var 49 % for Taiwan og 45 % for Malaysia.

6.   EF-erhvervsgrenens situation

(83)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

6.1.   Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

Tabel 5

Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2002

2003

2004

UP

Produktion i tons

145 279

142 463

139 395

130 998

Indeks

100

98