20.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 364/5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1881/2006

af 19. december 2006

om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (2) er blevet ændret på væsentlige punkter mange gange. Det er nødvendigt at ændre grænseværdierne for visse forurenende stoffer endnu en gang for at tage hensyn til nye oplysninger og den seneste udvikling i Codex Alimentarius. Samtidig bør teksten tydeliggøres, hvor der er behov for det. Forordning (EF) nr. 466/2001 bør derfor erstattes.

(2)	For at beskytte folkesundheden er det afgørende nødvendigt, at forekomsten af forurenende stoffer holdes på et niveau, der er toksikologisk acceptabelt.

(3)

På baggrund af de indbyrdes forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger og den dermed forbundne risiko for konkurrenceforvridning må der nødvendigvis træffes EF-foranstaltninger vedrørende visse forurenende stoffer for at sikre markedets enhed, samtidig med at proportionalitetsprincippet respekteres.

(4)

Der bør fastsættes lave grænseværdier, som med rimelighed kan forventes overholdt under iagttagelse af god landbrugs-, fiskeri- og fremstillingspraksis, under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med forbruget af de pågældende fødevarer. For forurenende stoffer, der betragtes som genotoksiske carcinogener, og i tilfælde, hvor den nuværende eksponering af befolkningen eller af sårbare befolkningsgrupper ligger tæt på eller overstiger det tolerable indtag, bør grænseværdierne sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt (ALARA). Med denne fremgangsmåde sikres det, at fødevarevirksomhedslederne træffer foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening så meget som muligt med henblik på beskyttelse af folkesundheden. For at beskytte sundheden hos spædbørn og småbørn, der er en sårbar gruppe, bør der desuden fastsættes de laveste grænseværdier, der kan overholdes ved hjælp af en omhyggelig udvælgelse af de råvarer, der anvendes til fremstilling af fødevarer til spædbørn og småbørn. Denne omhyggelige udvælgelse af råvarer bør også finde sted i forbindelse med fremstilling af visse særlige fødevarer såsom klid til direkte konsum.

(5)

For at grænseværdierne skal kunne anvendes på tørrede, fortyndede, forarbejdede og sammensatte fødevarer, for hvilke der ikke er fastsat specifikke EF-grænseværdier, bør fødevarevirksomhedslederne fremlægge nærmere oplysninger om koncentrerings- og fortyndingsfaktorer samt de relevante forsøgsdata, der er lagt til grund for den foreslåede faktor.

(6)	Med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse af folkesundheden bør produkter med et indhold af forurenende stoffer, der overstiger de fastsatte grænseværdier, hverken markedsføres som sådanne, blandet med andre fødevarer eller som ingredienser i andre fødevarer.

(7)

Det er et anerkendt faktum, at sortering eller andre former for fysisk behandling kan reducere aflatoxinindholdet i sendinger af jordnødder, nødder, tørret frugt og majs. For at mindske indvirkningen på handelen mest muligt bør der tillades et større aflatoxinindhold i disse produkter, når de ikke er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer. Grænseværdierne for aflatoxiner bør i disse tilfælde fastsættes under hensyntagen til, hvor effektivt ovennævnte behandlinger reducerer aflatoxinindholdet i jordnødder, nødder, tørret frugt og majs til under de grænseværdier, der er fastsat for sådanne produkter til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer.

(8)	For at sikre en effektiv håndhævelse af grænseværdierne for visse forurenende stoffer i bestemte fødevarer bør der fastsættes passende mærkningsbestemmelser for disse.

(9)

Klimaforholdene i visse medlemsstater gør det vanskeligt at sikre, at grænseværdierne ikke overskrides i frisk salat og frisk spinat. De pågældende medlemsstater bør i en overgangsperiode fortsat kunne tillade markedsføring af frisk salat og frisk spinat, der produceres og skal forbruges på deres område og har et nitratindhold, der overstiger de fastsatte grænseværdier. Salat- og spinatproducenterne i de medlemsstater, der har givet sådanne tilladelser, bør gradvis ændre deres dyrkningsmetoder og følge god landbrugspraksis i overensstemmelse med de nationale retningslinjer.

(10)

Visse fiskearter fra Østersøområdet kan indeholde større mængder dioxiner og dioxinlignende PCB'er. En stor del af de pågældende østersøfisk overholder ikke grænseværdierne og ville derfor ikke kunne indgå i kosten. Der er noget, der tyder på, at det kan influere negativt på sundhedssituationen i Østersøområdet at fjerne fisk fra kosten.

(11)

Sverige og Finland opererer med en ordning, der kan sikre, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalingerne vedrørende begrænsning af identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af fisk fra Østersøområdet med henblik på at undgå potentielle sundhedsrisici. Der bør af samme grund dispenseres for Finland og Sverige, så de midlertidigt kan markedsføre visse fiskearter, der stammer fra Østersøområdet, er bestemt til konsum på disse landes område og har et indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der ligger over de i denne forordning fastsatte grænseværdier. De fornødne foranstaltninger skal træffes for at sikre, at fisk og fiskevarer, der ikke overholder grænseværdierne, ikke markedsføres i andre medlemsstater. Finland og Sverige meddeler hvert år Kommissionen resultaterne af deres overvågning af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fisk fra Østersøområdet og om, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er hidrørende fra fisk fra Østersøområdet.

(12)

For at sikre en ensartet håndhævelse af grænseværdierne bør de kompetente myndigheder i hele Fællesskabet anvende de samme kriterier for prøveudtagning og analysemetoders ydeevne. Det er også vigtigt, at analyseresultaterne rapporteres og fortolkes på ensartet vis. De i denne forordning fastsatte foranstaltninger vedrørende prøveudtagning og analyser sikrer ensartede regler for rapportering og fortolkning.

(13)

Medlemsstaterne og de berørte parter bør for visse forurenende stoffers vedkommende overvåge og rapportere om niveauerne samt om, hvordan det går med at gennemføre forebyggende foranstaltninger, så Kommissionen kan vurdere behovet for at ændre allerede iværksatte foranstaltninger eller vedtage supplerende foranstaltninger.

(14)	Grænseværdier, der er vedtaget på fællesskabsplan, kan tages op til revision i takt med den videnskabelige og tekniske udvikling samt forbedret landbrugs-, fiskeri- og fremstillingspraksis.

(15)	Klid og kim kan markedsføres til direkte konsum, og der bør derfor fastsættes en grænseværdi for deoxynivalenol og zearalenon i disse produkter.

(16)	Codex Alimentarius opstillede for nylig en grænseværdi for indholdet af bly i fisk, som Fællesskabet tilsluttede sig. De nuværende regler for bly i fisk bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (3) defineres det, hvad animalske fødevarer er, og visse af oplysningerne vedrørende animalske fødevarer bør derfor tilpasses i overensstemmelse med terminologien i nævnte forordning.

(18)	Det er nødvendigt at fastsætte, at grænseværdierne for forurenende stoffer ikke finder anvendelse på fødevarer, der lovligt er markedsført i Fællesskabet inden den dato, hvorfra de pågældende grænseværdier har fundet anvendelse.

(19)

Hvad angår nitrat er grøntsager den største kilde til menneskers indtag af nitrat. I udtalelse af 22. september 1995 (4) erklærede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, at det samlede indtag af nitrat normalt ligger et godt stykke under det acceptable daglige indtag (ADI) på 3,65 mg/kg legemsvægt (lgv). Komitéen anbefalede dog fortsatte bestræbelser på at begrænse eksponeringen for nitrat via fødevarer og via vandet.

(20)	Da klimaforholdene i høj grad influerer på nitratindholdet i visse grøntsager såsom salat og spinat, bør der fastsættes forskellige grænseværdier for nitrat, så der tages hensyn til, hvilken årstid der er tale om.

(21)

Med hensyn til aflatoxiner udtalte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 23. september 1994, at aflatoxiner er genotoksiske carcinogener (5). På baggrund af denne udtalelse bør såvel det samlede aflatoxinindhold i fødevarer (summen af aflatoxin B1, B2, G1 og G2) som indholdet af aflatoxin B1 isoleret set reduceres — aflatoxin B1 er nemlig langt den mest toksiske forbindelse. Muligheden af at nedsætte den nuværende grænseværdi for aflatoxin M1 i fødevarer til spædbørn og småbørn bør overvejes i lyset af udviklingen inden for analyseprocedurer.

(22)

Med hensyn til ochratoksin A (OTA) vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler en udtalelse den 17. september 1998 (6). Der er blevet gennemført en vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af OTA via kosten (7) inden for rammerne af Rådets direktiv 93/5/EØF af 25. februar 1993 om bistand til Kommissionen og samarbejde fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler (8) (SCOOP). Den 4. april 2006 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) efter anmodning fra Kommissionen en opdateret videnskabelig udtalelse om ochratoksin A i fødevarer (9) i overensstemmelse med de seneste videnskabelige oplysninger og fastsatte det tolerable ugentlige indtag (TWI) til 120 ng/kg lgv.

(23)

Der bør på grundlag af disse udtalelser fastsættes grænseværdier for korn, kornprodukter, tørrede druer, ristet kaffe, vin, druesaft og fødevarer til spædbørn og småbørn, som alle i væsentlig grad bidrager til befolkningens eksponering for OTA generelt set eller til eksponeringen af sårbare grupper af forbrugere såsom børn.

(24)

Det hensigtsmæssige i at fastsætte en grænseværdi for OTA i fødevarer såsom anden tørret frugt end tørrede druer, kakao og kakaoprodukter, krydderier, kødprodukter, grøn kaffe, øl og lakrids samt i en ændring af de nuværende grænseværdier, navnlig for OTA i tørrede druer og druesaft, vil blive vurderet i lyset af den videnskabelige udtalelse, EFSA afgav for nylig.

(25)	Hvad angår patulin godkendte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler på sit møde den 8. marts 2000 det provisoriske maksimale tolerable daglige indtag (PMTDI) på 0,4 μg/kg lgv for patulin (10).

(26)	I 2001 vurderedes inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF som en SCOOP-opgave Fællesskabets befolknings indtag af patulin via kosten (11).

(27)

På grundlag af den vurdering bør der under hensyntagen til PMTDI fastsættes grænseværdier for patulin i visse fødevarer for at beskytte forbrugerne mod uacceptabel forurening. Disse grænseværdier bør tages op til revision og om nødvendigt nedsættes under hensyntagen til den videnskabelige og teknologiske udvikling samt gennemførelsen af Kommissionens henstilling 2003/598/EF af 11. august 2003 om forebyggelse og reduktion af patulinforureningen i æblesaft og æblesaftingredienser i andre drikkevarer (12).

(28)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vedtaget en række udtalelser om fusariumtoksiner, nemlig om deoxynivalenol i december 1999 (13), hvor der fastlagdes et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 1 μg/kg lgv, zearalenon i juni 2000 (14), hvor der fastlagdes en provisorisk TDI på 0,2 μg/kg lgv, fumonisiner i oktober 2000 (15) (opdateret i april 2003) (16), hvor der fastlagdes en TDI på 2 μg/kg lgv, nivalenol i oktober 2000 (17), hvor der fastlagdes en provisorisk TDI på 0,7 μg/kg lgv, T-2-toksin og HT-2-toksin i maj 2001 (18), hvor der fastlagdes en kombineret provisorisk TDI på 0,06 μg/kg lgv, og trichothecener som gruppe i februar 2002 (19).

(29)	Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF gennemførte og afsluttede man i september 2003 en SCOOP-opgave med indsamling af data om forekomsten af fusariumtoksiner i fødevarer og vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af disse toksiner via kosten (20).

(30)

Der bør på grundlag af de videnskabelige udtalelser og vurderingen af det daglige indtag fastsættes grænseværdier for deoxynivalenol, zearalenon og fumonisiner. For så vidt angår fumonisiner tyder kontrolresultaterne for de seneste års høst på, at majs og majsprodukter kan være stærkt forurenede med fumonisiner, og der bør træffes foranstaltninger til at forhindre, at sådanne uacceptabelt forurenede majs og majsprodukter indgår i fødevarekæden.

(31)

Skøn over indtaget indikerer, at forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin kan være problematisk for folkesundheden. Udvikling af en pålidelig og følsom metode, indsamling af flere data om forekomst og yderligere undersøgelser/forskning i faktorer, der har betydning for forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter, navnlig havre og havreprodukter, er derfor nødvendig og bør prioriteres højt.

(32)

Som følge af samtidig forekomst er det ikke nødvendigt at overveje særlige foranstaltninger for 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol og fumonisin B3, da foranstaltninger med hensyn til navnlig deoxynivalenol og fumonisin B1 og B2 også ville kunne beskytte befolkningen mod en uacceptabel eksponering for 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol og fumonisin B3. Det samme gælder nivalenol, for hvilket der i et vist omfang kan observeres samtidig forekomst med deoxynivalenol. Befolkningens eksponering for nivalenol vurderes desuden at ligge væsentligt under den provisoriske TDI (t-TDI). De begrænsede foreliggende oplysninger tyder på, at de øvrige trichothecener, der blev vurderet i ovennævnte SCOOP-opgave, såsom 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol, fusarenon-X, T2-triol, diacetoxyscirpenol, neosolaniol, monoacetoxyscirpenol og verrucol, ikke forekommer i vid udstrækning og generelt kun er fundet i små mængder.

(33)

Klimaforhold under væksten, navnlig under blomstringen, har stor indflydelse på indholdet af fusariumtoksiner. God landbrugspraksis, hvor risikofaktorerne reduceres til et minimum, kan imidlertid i et vist omfang forhindre forureningen med fusariumsvampe. Kommissionens henstilling 2006/583/EF af 17. august 2006 om forebyggelse og reduktion af fusariumtoksiner i korn og kornprodukter (21) indeholder overordnede principper for forebyggelse og reduktion af forurening med fusariumtoksiner (zearalenon, fumonisiner og trichothecener) i korn, som anbefales gennemført ved udformning af nationale retningslinjer baseret på disse principper.

(34)

Der bør fastsættes grænseværdier for fusariumtoksiner for uforarbejdet korn, der markedsføres til første forarbejdning. Rensnings-, sorterings- og tørringsprocedurer betragtes ikke som første forarbejdningsled, for så vidt der ikke sker en fysisk påvirkning af selve kernen. Afskalning betragtes som en første forarbejdning.

(35)

Eftersom den mængde fusariumtoksiner, der fjernes ved rensning og forarbejdning af uforarbejdet korn, kan variere, bør der fastsættes grænseværdier for kornprodukter, der markedsføres som færdigvarer til den endelige forbruger, og for visse vigtige fødevareingredienser, der er fremstillet på basis af korn, for at sikre lovgivning, der kan håndhæves til gavn for beskyttelsen af folkesundheden.

(36)

For så vidt angår majs kendes endnu ikke nøjagtigt alle de faktorer, der medvirker til dannelsen af fusariumtoksiner, herunder især zearalenon og fumonisin B1 og B2. Derfor får fødevarevirksomhedslederne i kornkæden en frist, der giver dem mulighed for at undersøge kilderne til dannelse af disse mykotoksiner og fastsætte de forvaltningsforanstaltninger, der skal træffes for at forhindre deres forekomst mest muligt. Der foreslås grænseværdier, som er baseret på de tilgængelige data om forekomst, og som skal gælde fra 2007, hvis der ikke inden dette tidspunkt er fastsat særlige grænseværdier på basis af nye oplysninger om forekomst og dannelse.

(37)	På grund af de lave niveauer for forurening med fusariumtoksiner, der er konstateret i ris, foreslås der ikke grænseværdier for ris eller risprodukter.

(38)

Senest den 1. juli 2008 bør grænseværdierne for deoxynivalenol, zearalenon og fumonisin B1 og B2 tages op til revision, og det hensigtsmæssige i at fastsætte en grænseværdi for T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter overvejes under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige og teknologiske viden om disse toksiner i fødevarer.

(39)

Med hensyn til bly vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 19. juni 1992 en udtalelse (22), hvori den godkendte det provisoriske tolerable ugentlige indtag (PTWI) på 25 μg/kg lgv, som WHO foreslog i 1986. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i sin udtalelse, at gennemsnitsindholdet i fødevarer ikke umiddelbart giver anledning til bekymring.

(40)

Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF vurderede man i 2004 som SCOOP-opgave 3.2.11 Fællesskabets befolknings indtagelse af arsen, cadmium, bly og kviksølv via kosten (23). På baggrund af denne vurdering samt udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør der træffes foranstaltninger til at reducere forekomsten af bly i fødevarer så meget som muligt.

(41)

Hvad angår cadmium godkendte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 2. juni 1995 (24) en PTWI på 7 μg/kg lgv og anbefalede en intensiveret indsats for at reducere tilførslen af cadmium via kosten, idet fødevarer er hovedkilden til menneskers indtag af cadmium. Der blev foretaget en vurdering af eksponeringen via kosten i SCOOP-opgave 3.2.11. På baggrund af denne vurdering samt udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør der træffes foranstaltninger til at reducere forekomsten af cadmium i fødevarer så meget som muligt.

(42)

Med hensyn til kviksølv vedtog EFSA den 24. februar 2004 en udtalelse om kviksølv og methylkviksølv i fødevarer (25) og godkendte det provisoriske tolerable ugentlige indtag på 1,6 μg/kg lgv. Methylkviksølv er den mest problematiske kemiske form og kan udgøre over 90 % af det samlede kviksølvindhold i fisk og fiskevarer. EFSA konkluderede på baggrund af resultaterne af SCOOP-opgave 3.2.11, at kviksølvniveauerne i andre fødevarer end fisk og fiskevarer var mindre problematiske. Disse andre kategorier af fødevarer indeholder normalt andre former for kviksølv end methylkviksølv og anses derfor for at være forbundet med en mindre risiko.

(43)

Ud over fastsættelse af grænseværdier er også målrettet forbrugervejledning et velegnet middel til at beskytte sårbare befolkningsgrupper mod risikoen ved methylkviksølv. Med dette for øje har Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse offentliggjort en informationsbrochure om methylkviksølv i fisk og fiskevarer på sin hjemmeside (26). Flere af medlemsstaterne har også offentliggjort informationsmateriale om dette emne med udgangspunkt i de nationale forhold.

(44)	Hvad angår uorganisk tin konkluderede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 12. december 2001 (27), at et indhold af uorganisk tin på 150 mg/kg i drikkevarer på dåse og 250 mg/kg i anden fødevarekonserves kan forårsage maveirritation hos nogle personer.

(45)

For at beskytte folkesundheden mod denne sundhedsrisiko er det nødvendigt at fastsætte grænseværdier for uorganisk tin i fødevarekonserves og drikkevarer på dåse. Indtil der foreligger data om spædbørns og småbørns følsomhed over for uorganisk tin i fødevarer, er det nødvendigt som en sikkerhedsforanstaltning at beskytte denne sårbare befolkningsgruppes sundhed og fastsætte lavere grænseværdier.

(46)

Med hensyn til 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD) vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 30. maj 2001 en videnskabelig udtalelse om 3-MCPD i fødevarer (28), som var en opdatering af udtalelsen af 16. december 1994 (29) baseret på nye videnskabelige oplysninger, og fastlagde et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 2 μg/kg lgv for 3-MCPD.

(47)

Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF gennemførte og afsluttede man i juni 2004 en SCOOP-opgave med indsamling og sammenholdelse af data om indholdet af 3-MCPD og beslægtede stoffer i fødevarer (30). Det er primært gennem sojasauce og produkter fremstillet på basis af sojasauce, at 3-MCPD indtages. I visse lande har også visse andre fødevarer, der indtages i store mængder, som f.eks. brød og nudler, vist sig at være væsentlige kilder til indtaget, hvilket snarere skyldes det høje forbrug end høje 3-MCPD-niveauer i disse fødevarer.

(48)

På denne baggrund bør der fastsættes grænseværdier for 3-MCPD i hydrolyseret vegetabilsk protein (HVP) og sojasauce under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med indtagelse af disse fødevarer. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge andre fødevarer for forekomst af 3-MCPD, så det kan vurderes, om der er behov for at fastsætte grænseværdier for flere fødevarer.

(49)

Hvad angår dioxiner og PCB'er vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 30. maj 2001 en udtalelse om dioxiner and dioxinlignende PCB'er i fødevarer (31), som var en opdatering af udtalelsen af 22. november 2000 (32), idet komitéen fastsatte det tolerable ugentlige indtag (TWI) til 14 pg WHO(Verdenssundhedsorganisationen)-TEQ(toksicitetsækvivalent)/kg lgv for dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

(50)

Dioxiner efter betydningen i denne forordning omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) (kongenere) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere); heraf er de 17 toksiske. Polychlorerede biphenyler (PCB'er) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: 12 kongenere har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte dioxinlignende PCB'er. De øvrige PCB'er har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.

(51)

Kongenere af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har hver deres toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af dioxin-kongenerne og de toksiske dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig TCDD toksicitetsækvivalent (TEQ).

(52)

Skøn over eksponeringen, hvori der tages hensyn til SCOOP-opgaven med vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af dioxiner og beslægtede PCB'er via kosten, som blev afsluttet i juni 2000 (33), tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har et indtag via kosten, der overstiger TWI.

(53)

Fra et toksikologisk synspunkt burde en grænseværdi, uanset niveauet, gælde for både dioxiner og dioxinlignende PCB'er, men der blev i 2001 kun fastsat EF-grænseværdier for dioxiner og ikke for dioxinlignende PCB'er som følge af de meget begrænsede data, der på det tidspunkt forelå om dioxinlignende PCB'ers prævalens. Der er imidlertid siden 2001 fremkommet flere data om forekomsten af dioxinlignende PCB'er, og der er af samme grund i 2006 fastsat grænseværdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, da dette er mest hensigtsmæssigt set fra et toksikologisk synspunkt. For at sikre en gnidningsløs overgang bør de eksisterende værdier for dioxiner fortsat gælde i en overgangsperiode samtidig med værdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. De pågældende fødevarer skal i overgangsperioden overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Senest den 31. december 2008 tages der stilling til, om der skal dispenseres med hensyn til de grænseværdier, der gælder specifikt for dioxiner.

(54)

For at fremme en proaktiv indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer og foder blev der fastsat indgrebsværdier ved Kommissionens henstilling 2006/88/EF af 6. februar 2006 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer (34). Sådanne indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, fastsættes der separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side. Denne proaktive indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer og dermed de gældende grænseværdier bør tages op til revision inden for et nærmere fastsat tidsrum med det formål at fastsætte lavere værdier. Grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er tages således op til revision senest den 31. december 2008 med henblik på en markant nedsættelse af dem.

(55)

Det er nødvendigt, at virksomhedslederne udbygger deres kapacitet med henblik på at fjerne dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er fra marinolie. Den markant lavere grænseværdi, der skal tages stilling til senest den 31. december 2008, skal være baseret på de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive rensningsmetode.

(56)

Hvad angår fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer senest den 31. december 2008 skal der lægges særlig vægt på behovet for at fastsætte særlige lavere grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn på grundlag af de overvågningsdata, der indsamles via programmerne i 2005, 2006 og 2007 for overvågning af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn.

(57)

Med hensyn til polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) konkluderede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 4. december 2002 (35), at en række polycykliske aromatiske hydrocarboner er genotoksiske carcinogener. Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler (JECFA) gennemførte i 2005 en risikovurdering af PAH og beregnede eksponeringsmargenerne (MOE) for PAH som grundlag for vejledning om forbindelser, der er både genotoksiske og kræftfremkaldende (36).

(58)

Ifølge Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler kan benzo(a)pyren anvendes som markør for forekomsten og virkningen af kræftfremkaldende PAH, herunder benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(g,h,i)perylen, chrysen, cyclopenta(c,d)pyren, dibenz(a,h)anthracen, dibenzo(a,e)pyren, dibenzo(a,h)pyren, dibenzo(a,i)pyren, dibenzo(a,l)pyren, indeno(1,2,3-cd)pyren og 5-methylchrysen i fødevarer. Der vil være behov for yderligere undersøgelser af det relative indhold af disse PAH i fødevarer med henblik på en fremtidig revurdering af benzo(a)pyrens fortsatte egnethed som markør. I overensstemmelse med JECFA's anbefaling bør benzo(c)fluoren desuden analyseres.

(59)	Fødevarer kan blive forurenet med PAH under røgnings-, opvarmnings- og tørringsprocesser, hvor forbrændingsprodukter kan komme i direkte kontakt med fødevarerne. Derudover kan miljøforurening være skyld i forurening med PAH, navnlig i fisk og fiskevarer.

(60)

I 2004 blev der inden for rammerne af Rådets direktiv 93/5/EØF, som en særskilt SCOOP-opgave, indsamlet data om forekomsten af PAH i fødevarer (37). Man fandt høje niveauer i tørrede frugter, olie af olivenpresserester, røgede fisk, vindruekerneolie, røgede kødprodukter, ferske bløddyr, krydderier/saucer og krydret tilbehør.

(61)

For at beskytte folkesundheden er det nødvendigt med grænseværdier for benzo(a)pyren i bestemte fødevarer, der indeholder fedtstoffer og olier, og i fødevarer, der kan blive stærkt forurenede under røgnings- og tørringsprocesser. Det er også nødvendigt med grænseværdier for fødevarer, der kan blive stærkt forurenede på grund af miljøforurening, herunder især fisk og fiskevarer, f.eks. som følge af olieudslip fra skibe.

(62)

I nogle fødevarer som f.eks. tørrede frugter og kosttilskud har man fundet benzo(a)pyren, men de foreliggende data viser ikke klart, hvilke niveauer der med rimelighed kan forventes overholdt. Der skal foretages yderligere undersøgelser for at klarlægge, hvilke niveauer der med rimelighed kan forventes overholdt i disse fødevarer. I mellemtiden bør der anvendes grænseværdier for benzo(a)pyren i relevante ingredienser som f.eks. olier og fedtstoffer, der indgår i kosttilskud.

(63)	Grænseværdierne for PAH og behovet for at fastsætte en grænseværdi for PAH i kakaosmør bør revurderes senest den 1. april 2007 under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige og teknologiske viden om forekomsten af benzo(a)pyren og andre kræftfremkaldende PAH i fødevarer.

(64)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Almindelige bestemmelser

1. De i bilaget angivne fødevarer må ikke markedsføres, hvis de indeholder et i bilaget angivet forurenende stof i en koncentration, der overstiger den i bilaget fastsatte grænseværdi.

2. De i bilaget fastsatte grænseværdier gælder for den spiselige del af fødevaren, medmindre andet er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Tørrede, fortyndede, forarbejdede og sammensatte fødevarer

1. Ved anvendelsen af de i bilaget fastsatte grænseværdier på fødevarer, der er tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensat af mere end én ingrediens, tages der hensyn til følgende:

a)	ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af tørring eller fortynding

b)	ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af forarbejdning

c)	de forholdsvise mængder af produktets ingredienser

d)	bestemmelsesgrænse ved analyse.

2. Når den kompetente myndighed foretager offentlig kontrol, fremlægger fødevarevirksomhedslederen nærmere oplysninger om og begrunder koncentrerings- eller fortyndingsfaktorerne for de pågældende tørrings-, fortyndings-, forarbejdnings- og/eller blandingsprocesser eller for de pågældende tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer.

Fremlægger fødevarevirksomhedslederen ikke de relevante oplysninger om koncentrerings- eller fortyndingsfaktoren, eller vurderer den kompetente myndighed på baggrund af virksomhedslederens begrundelse, at den pågældende faktor er uhensigtsmæssig, fastlægger den kompetente myndighed selv denne faktor på grundlag af de tilgængelige oplysninger og med henblik på at sikre det højest mulige sundhedsbeskyttelsesniveau.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse, hvis der ikke er fastsat særlige EF-grænseværdier for de pågældende tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensatte fødevarer.

4. I det omfang fællesskabslovgivningen ikke indeholder specifikke grænseværdier for fødevarer til spædbørn og småbørn, kan medlemsstaterne fastsætte strengere grænseværdier.

Artikel 3

Forbud mod anvendelse, blanding og detoksificering

1. Fødevarer, der ikke overholder de i bilaget fastsatte grænseværdier, må ikke anvendes som fødevareingredienser.

2. Fødevarer, der overholder de i bilaget fastsatte grænseværdier, må ikke blandes med fødevarer, der overskrider disse grænseværdier.

3. Fødevarer, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling med det formål at reducere indholdet af forurenende stoffer, må ikke blandes med fødevarer, der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som fødevareingrediens.

4. Fødevarer, der indeholder forurenende stoffer, som er opført i bilagets del 2 (mykotoksiner), må ikke bevidst detoksificeres ved kemiske behandlinger.

Artikel 4

Særlige bestemmelser for jordnødder, nødder, tørret frugt og majs

Det er tilladt at markedsføre jordnødder, nødder, tørret frugt og majs, der ikke overholder de relevante grænseværdier for aflatoxiner som fastsat i bilagets punkt 2.1.3, 2.1.5 og 2.1.6, såfremt de pågældende fødevarer

a)	ikke er bestemt til direkte konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer

b)	overholder de relevante grænseværdier som fastsat i bilagets punkt 2.1.1, 2.1.2, 2.1.4 og 2.1.7

c)	undergår en behandling i form af sortering eller anden fysisk behandling, og grænseværdierne i bilagets punkt 2.1.3, 2.1.5 og 2.1.6 efter denne behandling ikke er overskredet, og denne behandling ikke resulterer i andre skadelige restkoncentrationer

er mærket således, at anvendelsesformålet klart fremgår, og bærer angivelsen »produktet skal undergå sortering eller anden fysisk behandling for at reducere aflatoxinindholdet, inden det anvendes til konsum eller som ingrediens i fødevarer«. Denne angivelse skal være påført mærkesedlen på hver enkelt sæk, pakning osv. eller være indeholdt i det originale ledsagedokument. Sendingens/partiets identifikationskode skal være påført hver enkelt sæk, pakning osv. i sendingen samt det originale ledsagedokument på en sådan måde, at den ikke kan slettes.

Artikel 5

Særlige bestemmelser for jordnødder og produkter heraf samt korn

En præcis angivelse af den påtænkte anvendelse skal være påført mærkesedlen på hver enkelt sæk, pakning osv. eller det originale ledsagedokument. Det skal være muligt umiddelbart at sætte ledsagedokumentet i forbindelse med sendingen, idet dokumentet skal være forsynet med sendingens identifikationskode, som er påført hver enkelt sæk, pakning osv. i sendingen. De forretningsaktiviteter, der i ledsagedokumentet er angivet for modtageren af sendingen, skal være forenelige med den påtænkte anvendelse.

Er det ikke klart angivet, at den påtænkte anvendelse ikke er konsum, er alle de jordnødder og produkter heraf og alt det korn, der markedsføres, omfattet af de i bilagets punkt 2.1.3 og 2.1.6 fastsatte grænseværdier.

Artikel 6

Særlige bestemmelser for salat

Væksthussalat, der ikke er mærket som sådan, er omfattet af de i bilaget fastsatte grænseværdier for frilandssalat.

Artikel 7

Midlertidige undtagelser

1. Uanset artikel 1 kan Belgien, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige indtil den 31. december 2008 tillade markedsføring af frisk spinat, der produceres og skal forbruges på deres område og har et større nitratindhold end de i bilagets punkt 1.1 fastsatte grænseværdier.

2. Uanset artikel 1 kan Irland og Det Forenede Kongerige indtil den 31. december 2008 tillade markedsføring af frisk salat, uanset høsttidspunktet, der produceres og skal forbruges på deres område og har et større nitratindhold end de i bilagets punkt 1.3 fastsatte grænseværdier.

3. Uanset artikel 1 kan Frankrig indtil den 31. december 2008 tillade markedsføring af frisk salat høstet fra 1. oktober til 31. marts, der produceres og skal forbruges på Frankrigs område og har et større nitratindhold end de i bilagets punkt 1.3 fastsatte grænseværdier.

4. Uanset artikel 1 kan Finland og Sverige indtil den 31. december 2011 tillade markedsføring på deres hjemmemarked af laks (Salmo salar), sild (Clupea harengus), flodlampret (Lampetra fluviatilis), havørred (Salmo trutta), rødding (Salvelinus spp.) og heltrogn (løjrom) (Coregonus albula) fra Østersøområdet, som er bestemt til konsum på deres område og har et dioxinindhold og/eller et indhold af summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der er større end det, der er angivet i bilagets punkt 5.3, forudsat at der er etableret en ordning, der sikrer, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalingerne vedrørende begrænsning af identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af de pågældende fiskearter fra Østersøområdet med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici. Finland og Sverige underretter hvert år senest den 31. marts Kommissionen om resultaterne af deres overvågning det foregående år af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fisk fra Østersøområdet og meddeler, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er hidrørende fra fisk fra Østersøområdet.

Finland og Sverige træffer fortsat de fornødne foranstaltninger for at sikre, at fisk og fiskevarer, der ikke er i overensstemmelse med bilagets punkt 5.3, ikke markedsføres i andre medlemsstater.

Artikel 8

Prøveudtagning og analyser

Prøveudtagning og analyser til offentlig kontrol med overholdelsen af de i bilaget fastsatte grænseværdier gennemføres i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2006 (38), (EF) nr. 401/2006 (39), (EF) nr. 1883/2006 (40) samt Kommissionens direktiv 2001/22/EF (41), 2004/16/EF (42) og 2005/10/EF (43).

Artikel 9

Overvågning og rapportering

1. Medlemsstaterne overvåger indholdet af nitrat i grøntsager med et potentielt betydeligt indhold af dette stof, navnlig grønne bladgrøntsager, og meddeler Kommissionen resultaterne senest den 30. juni hvert år. Kommissionen stiller disse resultater til rådighed for medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne og de berørte parter meddeler hvert år Kommissionen resultaterne af deres undersøgelser, herunder data om forekomst og oplysninger om, hvor langt de er nået med at indføre forebyggende foranstaltninger til at undgå forurening med ochratoksin A, deoxynivalenol, zearalenon, fumonisin B1 og B2, T-2-toksin og HT-2-toksin. Kommissionen stiller disse resultater til rådighed for medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultaterne for aflatoxiner, dioxiner, dioxinlignende PCB'er, ikke-dioxinlignende PCB'er og polycykliske aromatiske hydrocarboner, jf. Kommissionens beslutning 2006/504/EF (44), Kommissionens henstilling 2006/794/EF (45) og Kommissionens henstilling 2005/108/EF (46).

Artikel 10

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 466/2001 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 11

Overgangsforanstaltninger

Denne forordning finder ikke anvendelse på produkter, der lovligt er markedsført inden de i litra a)-d) angivne datoer i overensstemmelse med de på de respektive datoer gældende bestemmelser:

a)	1. juli 2006 for så vidt angår de i bilagets punkt 2.4.1, 2.4.2, 2.4.4, 2.4.5, 2.4.6, 2.4.7, 2.5.1, 2.5.3, 2.5.5 og 2.5.7 fastsatte grænseværdier for deoxynivalenol og zearalenon

b)	1. juli 2007 for så vidt angår de i bilagets punkt 2.4.3, 2.5.2, 2.5.4, 2.5.6 og 2.5.8 fastsatte grænseværdier for deoxynivalenol og zearalenon

c)	1. oktober 2007 for så vidt angår de i bilagets punkt 2.6 fastsatte grænseværdier for fumonisin B1 og B2

d)	4. november 2006 for så vidt angår de i bilagets del 5 fastsatte grænseværdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

Fødevarevirksomhedslederen skal kunne dokumentere, hvornår produkterne blev markedsført.

Artikel 12

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. marts 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 199/2006 (EUT L 32 af 4.2.2006, s. 32).

(3) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1662/2006 (EUT L 320 af 18.11.2006, s. 1).

(4) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 38. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om nitrat and nitrit, s. 1-33, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_38.pdf

(5) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 35. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om aflatoxiner, ochratoksin A og patulin, s. 45-50, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_35.pdf

(6) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om ochratoksin A (afgivet den 17. september 1998) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out14_en.html

(7) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.7, »Assessment of dietary intake of Ochratoxin A by the population of EU Member States«. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/task_3-2-7_en.pdf

(8) EFT L 52 af 4.3.1993, s. 18.

(9) Udtalelse — efter anmodning fra Kommissionen — fra EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedrørende ochratoksin A i fødevarer. http://www.efsa.europa.eu/etc/medialib/efsa/science/contam/contam_opinions/1521.Par.0001.File.dat/contam_op_ej365_ochratoxin_a_food_en1.pdf

(10) Referatet af det 120. møde i Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 8.-9. marts 2000 i Bruxelles, erklæring om patulin, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out55_en.pdf

(11) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.8, »Assessment of dietary intake of Patulin by the population of EU Member States«. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/3.2.8_en.pdf

(12) EUT L 203 af 12.8.2003, s. 34.

(13) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 1: Deoxynivalenol (DON) (afgivet den 2. december 1999) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out44_en.pdf

(14) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 2: Zearalenon (ZEA) (afgivet den 22. juni 2000) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out65_en.pdf

(15) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 3: Fumonisin B1 (FB1) (afgivet den 17. oktober 2000) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out73_en.pdf

(16) Opdateret udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fumonisin B1, B2 og B3 (afgivet den 4. april 2003) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out185_en.pdf

(17) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 4: Nivalenol (afgivet den 19. oktober 2000) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out74_en.pdf

(18) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 5: T-2-toksin og HT-2-toksin (vedtaget den 30. maj 2001) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out88_en.pdf

(19) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 6: Evaluering (gruppe) af T-2-toksin, HT-2-toksin, nivalenol og deoxynivalenol (vedtaget den 26. februar 2002) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out123_en.pdf

(20) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.10, »Collection of occurrence data of Fusarium toxins in food and assessment of dietary intake by the population of EU Member States«. http://ec.europa.eu/food/fs/scoop/task3210.pdf

(21) EUT L 234 af 29.8.2006, s. 35.

(22) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 32. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om den potentielle sundhedsrisiko ved bly i fødevarer, s. 7-8, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_32.pdf

(23) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.11, »Assessment of dietary exposure to arsenic, cadmium, lead and mercury of the population of the EU Member States«. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/scoop_3-2-11_heavy_metals_report_en.pdf

(24) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 36. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om cadmium, s. 67-70, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_36.pdf

(25) Udtalelse — efter anmodning fra Kommissionen — fra EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedrørende kviksølv og methylkviksølv i fødevarer (vedtaget den 24. februar 2004) http://www.efsa.eu.int/science/contam/contam_opinions/259/opinion_contam_01_en1.pdf

(26) http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/information_note_mercury-fish_12-05-04.pdf

(27) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om akutte risici ved tin i fødevarekonserves (vedtaget den 12. december 2001) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out110_en.pdf

(28) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD), som opdaterer komitéens udtalelse fra 1994 (vedtaget den 30. maj 2001) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out91_en.pdf

(29) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 36. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD), s. 31-34, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_36.pdf

(30) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.9, »Collection and collation of data on levels of 3-monochloropropanediol (3-MCPD) and related substances in foodstuffs«, 256 s. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/scoop_3-2-9_final_report_chloropropanols_en.pdf

(31) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler af 30. maj 2001 om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB i fødevarer, opdatering baseret på nye videnskabelige oplysninger fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet af 22. november 2000, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out90_en.pdf

(32) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer (vedtaget den 22. november 2000) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out78_en.pdf

(33) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.5, »Assessment of dietary intake of dioxins and related PCBs by the population of EU Member States«. http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/library/pub/pub08_en.pdf

(34) EUT L 42 af 14.2.2006, s. 26.

(35) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om risikoen for menneskers helbred ved polycykliske aromatiske hydrocarboner i fødevarer (afgivet den 4. december 2002) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out153_en.pdf.

(36) »Evaluation of certain food contaminants« — Rapport fra Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler, 64. møde, Rom, den 8.-17. februar 2005, s. 1-6 og s. 61-81.

WHO Technical Report Series, No. 930, 2006 — http://whqlibdoc.who.int/trs/WHO_TRS_930_eng.pdf

(37) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.12 »Collection of occurrence data on polycyclic aromatic hydrocarbons in food«. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/scoop_3-2-12_final_report_pah_en.pdf

(38) Se side 25 i denne EUT.

(39) EUT L 70 af 9.3.2006, s. 12.

(40) Se side 32 i denne EUT.

(41) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 14. Ændret ved direktiv 2005/4/EF (EUT L 19 af 21.1.2005, s. 50).

(42) EUT L 42 af 13.2.2004, s. 16.

(43) EUT L 34 af 8.2.2005, s. 15.

(44) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 21.

(45) EUT L 322 af 22.11.2006, s. 24.

(46) EUT L 34 af 8.2.2005, s. 43.

BILAG

Grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (1)

Del 1: Nitrat

Fødevare (1)		Grænseværdi (mg NO3/kg)
1.1.	Frisk spinat (Spinacia oleracea) (2)	Høstet fra 1. oktober til 31. marts	3 000
1.1.	Frisk spinat (Spinacia oleracea) (2)	Høstet fra 1. april til 30. september	2 500
1.2.	Konserveret, dybfrossen eller frossen spinat		2 000
1.3.	Frisk salat (Lactuca sativa L.) (væksthus- og frilandssalat), undtagen salat opført i punkt 1.4	Høstet fra 1. oktober til 31. marts:
		væksthussalat	4 500
		frilandssalat	4 000
		Høstet fra 1. april til 30. september:
		væksthussalat	3 500
		frilandssalat	2 500
1.4.	Salat af Iceberg-typen	Væksthussalat	2 500
1.4.	Salat af Iceberg-typen	Frilandssalat	2 000
1.5.	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (3) (4)		200

Del 2: Mykotoksiner

Fødevare (1)

Grænseværdi (μg/kg)

2.1.

Aflatoxiner

Summen af B1, B2, G1 og G2

2.1.1.

Jordnødder, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer

8,0 (5)

15,0 (5)

—

2.1.2.

Jordnødder, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer

5,0 (5)

10,0 (5)

—

2.1.3.

Jordnødder og nødder og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer

2,0 (5)

4,0 (5)

—

2.1.4.

Tørret frugt, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer

5,0

10,0

—

2.1.5.

Tørret frugt og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer

2,0

4,0

—

2.1.6.

Alt korn og alle produkter fremstillet på basis af korn, herunder forarbejdede kornprodukter, undtagen de i punkt 2.1.7, 2.1.10 og 2.1.12 angivne fødevarer

2,0

4,0

—

2.1.7.

Majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer

5,0

10,0

—

2.1.8.

Rå mælk (6), varmebehandlet mælk og mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter

—

0,050

2.1.9.

Følgende krydderier:

Capsicum spp. (tørrede frugter deraf, hele eller formalede, herunder chili, chilipulver, cayenne og paprika)

Piper spp. (frugter deraf, herunder hvid og sort peber)

Myristica fragrans (muskatnød)

Zingiber officinale (ingefær)

Curcuma longa (gurkemeje)

5,0

10,0

—

2.1.10.

Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (3) (7)

0,10

—

2.1.11.

Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, herunder modermælkserstatninger udelukkende baseret på mælk og tilskudsblandinger udelukkende baseret på mælk (4) (8)

—

0,025

2.1.12.

Diætpræparater til særlige medicinske formål (9) (10), der er specifikt bestemt til spædbørn

0,10

—

0,025

2.2.

Ochratoksin A

2.2.1.

Uforarbejdet korn

5,0

2.2.2.

Alle produkter fremstillet på basis af uforarbejdet korn, herunder forarbejdede kornprodukter og korn bestemt til direkte konsum, undtagen de i punkt 2.2.9 og 2.2.10 angivne fødevarer

3,0

2.2.3.

Tørrede druer (korender, rosiner og sultanas)

10,0

2.2.4.

Ristede kaffebønner og malet, ristet kaffe, undtagen pulverkaffe

5,0

2.2.5.

Pulverkaffe (instantkaffe)

10,0

2.2.6.

Vin (herunder mousserende vin, men undtagen hedvin og vin med et alkoholindhold på mindst 15 % vol.) og frugtvin (11)

2,0 (12)

2.2.7.

Aromatiseret vin, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (13)

2,0 (12)

2.2.8.

Druesaft, koncentreret druesaft i rekonstitueret form, druenektar, druemost og koncentreret druemost i rekonstitueret form bestemt til direkte konsum (14)

2,0 (12)

2.2.9.

Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (3) (7)

0,50

2.2.10.

Diætpræparater til særlige medicinske formål (9) (10), der er specifikt bestemt til spædbørn

0,50

2.2.11.

Grøn kaffe, anden tørret frugt end tørrede druer, øl, kakao og kakaoprodukter, hedvin, kødprodukter, krydderier og lakrids

—

2.3.

Patulin

2.3.1.

Frugtsaft, koncentreret frugtsaft i rekonstitueret form og frugtnektar (14)

2.3.2.

Spiritus (15), cider og andre gærede drikkevarer, der er fremstillet af æbler, eller som indeholder æblesaft

2.3.3.

Æbleprodukter indeholdende frugtkød, herunder æblekompot og æblepuré, bestemt til direkte konsum, undtagen de i punkt 2.3.4 og 2.3.5 angivne fødevarer

2.3.4.

Æblesaft og æbleprodukter indeholdende frugtkød, herunder æblekompot og æblepuré, der er bestemt til spædbørn og småbørn (16), og som er mærket og sælges som sådanne (4)

10,0

2.3.5.

Babymad, undtagen forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn (3) (4)

10,0

2.4.

Deoxynivalenol (17)

2.4.1.

Uforarbejdet korn (18) (19), undtagen durumhvede, havre og majs

1 250

2.4.2.

Uforarbejdet durumhvede og havre (18) (19)

1 750

2.4.3.

Uforarbejdet majs (18)

1 750 (20)

2.4.4.

Korn bestemt til direkte konsum, mel af korn (herunder majsmel, groft majsmel og majsgrits (21)), klid, der markedsføres som færdigvare til direkte konsum, og kim, undtagen de i 2.4.7 angivne fødevarer

750

2.4.5.

Pasta (tørret) (22)

750

2.4.6.

Brød (herunder småbagværk), kager, kiks, snacks baseret på cerealier og morgenmadscerealier

500

2.4.7.

Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (3) (7)

200

2.5.

Zearalenon (17)

2.5.1.

Uforarbejdet korn (18) (19), undtagen majs

100

2.5.2.

Uforarbejdet majs (18)

200 (20)

2.5.3.

Korn bestemt til direkte konsum, mel af korn, klid, der markedsføres som færdigvare til direkte konsum, og kim, undtagen de i 2.5.4, 2.5.7 og 2.5.8 angivne fødevarer

2.5.4.

Majs bestemt til direkte konsum, majsmel, groft majsmel, majsgrits, majskim og raffineret majsolie (21)

200 (20)

2.5.5.

Brød (herunder småbagværk), kager, kiks, snacks baseret på cerealier og morgenmadscerealier, undtagen majssnacks og morgenmadscerealier baseret på majs

2.5.6.

Majssnacks og morgenmadscerealier baseret på majs

50 (20)

2.5.7.

Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier (undtagen forarbejdede fødevarer baseret på majs) og babymad til spædbørn og småbørn (3) (7)

2.5.8.

Forarbejdede fødevarer baseret på majs til spædbørn og småbørn (3) (7)

20 (20)

2.6.

Fumonisiner

Summen af B1 og B2

2.6.1.

Uforarbejdet majs (18)

2 000 (23)

2.6.2.

Majsmel, groft majsmel, majsgrits, majskim og raffineret majsolie (21)

1 000 (23)

2.6.3.

Fødevarer baseret på majs til direkte konsum, undtagen de i punkt 2.6.2 og 2.6.4 angivne fødevarer

400 (23)

2.6.4.

Forarbejdede fødevarer baseret på majs og babymad til spædbørn og småbørn (3) (7)

200 (23)

2.7.

T-2-toksin og HT-2-toksin (17)

Summen af T-2-toksin og HT-2-toksin

2.7.1.

Uforarbejdet korn (18) og kornprodukter

Del 3: Metaller

Fødevare (1)

Grænseværdi

(mg/kg vådvægt)

3.1.

Bly

3.1.1.

Rå mælk (6), varmebehandlet mælk og mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter

0,020

3.1.2.

Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (4) (8)

0,020

3.1.3.

Kød (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af kvæg, får, svin og fjerkræ (6)

0,10

3.1.4.

Spiselige slagtebiprodukter af kvæg, får, svin og fjerkræ (6)

0,50

3.1.5.

Fiskekød (muskelkød) (24) (25)

0,30

3.1.6.

Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae) (26)

0,50

3.1.7.

Toskallede bløddyr (26)

1,5

3.1.8.

Blæksprutter (uden organer) (26)

1,0

3.1.9.

Korn, bælgplanter og bælgfrugter

0,20

3.1.10.

Grøntsager, undtagen kål, bladgrøntsager, friske urter og svampe (27). For kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler

0,10

3.1.11.

Kål, bladgrøntsager og dyrkede svampe (27)

0,30

3.1.12.

Frugter, undtagen bær og småfrugter (27)

0,10

3.1.13.

Bær og småfrugter (27)

0,20

3.1.14.

Fedtstoffer og olier, herunder mælkefedt

0,10

3.1.15.

Frugtsaft, koncentreret frugtsaft i rekonstitueret form og frugtnektar (14)

0,050

3.1.16.

Vin (herunder mousserende vin, men undtagen hedvin), æblecider, pærecider og frugtvin (11)

0,20 (28)

3.1.17.

Aromatiseret vin, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (13)

0,20 (28)

3.2.

Cadmium

3.2.1.

Kød (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af kvæg, får, svin og fjerkræ (6)

0,050

3.2.2.

Hestekød, undtagen spiselige slagtebiprodukter (6)

0,20

3.2.3.

Lever af kvæg, får, svin, fjerkræ og hest (6)

0,50

3.2.4.

Nyre af kvæg, får, svin, fjerkræ og hest (6)

1,0

3.2.5.

Fiskekød (muskelkød) (24) (25), undtagen fra de i punkt 3.2.6 og 3.2.7 angivne fiskearter

0,050

3.2.6.

Muskelkød af følgende fisk (24) (25):

ansjos (Engraulis spp.)

rygstribet pelamide (Sarda sarda)

tobåndet havrude (Diplodus vulgaris)

ål (Anguilla anguilla)

tyklæbet multe (Mugil labrosus labrosus)

hestemakrel (Trachurus spp.)

luvar (Luvarus imperialis)

sardin (Sardina pilchardus)

sardinlignende arter (Sardinops spp.)

tun (Thunnus spp., Euthynnus spp., Katsuwonus pelamis)

Senegal-tunge (Dicologoglossa cuneata)

0,10

3.2.7.

Muskelkød af sværdfisk (Xiphias gladius) (24) (25)

0,30

3.2.8.

Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae) (26)

0,50

3.2.9.

Toskallede bløddyr (26)

1,0

3.2.10.

Blæksprutter (uden organer) (26)

1,0

3.2.11.

Korn, undtagen klid, kim, hvede og ris

0,10

3.2.12.

Klid, kim, hvede og ris

0,20

3.2.13.

Sojabønner

0,20

3.2.14.

Grøntsager og frugter, undtagen bladgrøntsager, friske urter, svampe, stængelgrøntsager, pinjekerner, rodgrøntsager og kartofler (27)

0,050

3.2.15.

Bladgrøntsager, friske urter, dyrkede svampe og knoldselleri (27)

0,20

3.2.16.

Stængelgrøntsager, rodgrøntsager og kartofler, undtagen knoldselleri (27). For kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler

0,10

3.3.

Kviksølv

3.3.1.

Fiskevarer (26) og fiskekød (muskelkød) (24) (25), undtagen fra de i punkt 3.3.2 angivne fiskearter. Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae)

0,50

3.3.2.

Muskelkød af følgende fisk (24) (25):

havtaske (Lophius spp.)

havkat (Anarhichas lupus)

rygstribet pelamide (Sarda sarda)

ål (Anguilla spp.)

savbug (Hoplostethus spp.)

skolæst (Coryphaenoides rupestris)

helleflynder (Hippoglossus hippoglossus)

marlin (Makaira spp.)

glashvarre (Lepidorhombus spp.)

mulle (Mullus spp.)

gedde (Esox lucius)

ustribet pelamide (Orcynopsis unicolor)

glyse (Tricopterus minutes)

portugisisk pighaj (Centroscymnes coelolepis)

rokke (Raja spp.)

rødfisk (Sebastes marinus, S. mentella, S. viviparus)

sejlfisk (Istiophorus platypterus)

strømpebåndsfisk, sort sabelfisk (Lepidopus caudatus, Aphanopus carbo)

blankesten (Pagellus spp.)

haj (alle arter)

escolar, oliefisk, smørmakrel, slangemakrel (Lepidocybium flavobrunneum, Ruvettus pretiosus, Gempylus serpens)

stør (Acipenser spp.)

sværdfisk (Xiphias gladius)

tun (Thunnus spp., Euthynnus spp., Katsuwonus pelamis)

1,0

3.4.

Tin (uorganisk)

3.4.1.

Fødevarekonserves, undtagen drikkevarer

200

3.4.2.

Drikkevarer på dåse, herunder frugtsaft og grøntsagssaft

100

3.4.3.

Babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier på dåse til spædbørn og småbørn, undtagen tørrede produkter og produkter i pulverform (3) (29)

3.4.4.

Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger på dåse til spædbørn og småbørn (herunder modermælkserstatninger udelukkende baseret på mælk og tilskudsblandinger udelukkende baseret på mælk), undtagen tørrede produkter og produkter i pulverform (8) (29)

3.4.5.

Diætpræparater på dåse til særlige medicinske formål (9) (29), der er specifikt bestemt til spædbørn, undtagen tørrede produkter og produkter i pulverform

Del 4: 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD)

Fødevare (1)

Grænseværdi

(μg/kg)

4.1.

Hydrolyseret vegetabilsk protein (30)

4.2.

Sojasauce (30)

Del 5: Dioxiner og PCB'er (31)

Fødevare

Grænseværdi

Summen af dioxiner (WHO-PCDD/F-TEQ) (32)

Summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (WHO-PCDD/F-PCB-TEQ) (32)

5.1.

Kød og kødprodukter (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af følgende dyr (6):

—	kvæg og får

3,0 pg/g fedt (33)

4,5 pg/g fedt (33)

—

fjerkræ

2,0 pg/g fedt (33)

4,0 pg/g fedt (33)

—

svin

1,0 pg/g fedt (33)

1,5 pg/g fedt (33)

5.2.

Lever af de i punkt 5.1 (6) angivne landdyr og produkter heraf

6,0 pg/g fedt (33)

12,0 pg/g fedt (33)

5.3.

Fiskekød (muskelkød), fiskevarer og produkter heraf, undtagen ål (25) (34). Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae)

4,0 pg/g vådvægt

8,0 pg/g vådvægt

5.4.

Muskelkød af ål (Anguilla anguilla) og produkter heraf

4,0 pg/g vådvægt

12,0 pg/g vådvægt

5.5.

Rå mælk (6) og mejeriprodukter (6), herunder smørfedt

3,0 pg/g fedt (33)

6,0 pg/g fedt (33)

5.6.

Hønseæg og ægprodukter (6)

3,0 pg/g fedt (33)

6,0 pg/g fedt (33)

5.7.

Fedt af følgende dyr:

—	kvæg og får

3,0 pg/g fedt

4,5 pg/g fedt

—

fjerkræ

2,0 pg/g fedt

4,0 pg/g fedt

—

svin

1,0 pg/g fedt

1,5 pg/g fedt

5.8.

Blandet animalsk fedt

2,0 pg/g fedt

3,0 pg/g fedt

5.9.

Vegetabilske olier og fedtstoffer

0,75 pg/g fedt

1,5 pg/g fedt

5.10.

Marinolie (olie af hele fisk, fiskelevertran og olier af andre havorganismer bestemt til konsum)

2,0 pg/g fedt

10,0 pg/g fedt

Del 6: Polycykliske aromatiske hydrocarboner

Fødevare		Grænseværdi (μg/kg vådvægt)
6.1.	Benzo(a)pyren (35)
6.1.1.	Olier og fedtstoffer (undtagen kakaosmør), der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer	2,0
6.1.2.	Røget kød og røgede kødprodukter	5,0
6.1.3.	Røget fiskekød (muskelkød) og røgede fiskevarer (25) (36), undtagen toskallede bløddyr. Grænseværdien gælder for røgede krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae)	5,0
6.1.4.	Ikke-røget fiskekød (muskelkød) (24) (25)	2,0
6.1.5.	Ikke-røgede krebsdyr og blæksprutter (26). Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae)	5,0
6.1.6.	Toskallede bløddyr (26)	10,0
6.1.7.	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (3) (29)	1,0
6.1.8.	Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, herunder modermælkserstatninger udelukkende baseret på mælk og tilskudsblandinger udelukkende baseret på mælk (8) (29)	1,0
6.1.9.	Diætpræparater til særlige medicinske formål (9) (29), der er specifikt bestemt til spædbørn	1,0

(1) For så vidt angår frugter, grøntsager og cerealier henvises til fødevarerne i de relevante kategorier som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 178/2006 (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 3). Dette betyder bl.a., at boghvede (Fagopyrum spp.) er taget med under »cerealier«, og boghvedeprodukter er taget med under »cerealieprodukter«.

(2) Grænseværdierne gælder ikke for frisk spinat, der skal forarbejdes, og som transporteres i bulk direkte fra marken til forarbejdningsvirksomheden.

(3) Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 96/5/EF af 16. februar 1996 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EFT L 49 af 28.2.1996, s. 17), senest ændret ved direktiv 2003/13/EF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 33).

(4) Grænseværdien gælder for produkter, der er klar til brug (markedsført som sådanne eller efter rekonstituering efter producentens anvisninger).

(5) Grænseværdierne gælder for den spiselige del af jordnødder og nødder. Hvis jordnødder og nødder i skaller analyseres, antages det i beregning af aflatoksinindholdet, at al forureningen forekommer i den spiselige del.

(6) Fødevarer i denne kategori som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22).

(7) Grænseværdien gælder for tørstoffet. Tørstoffet bestemmes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006.

(8) Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 91/321/EØF af 14. maj 1991 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (EFT L 175 af 4.7.1991, s. 35), senest ændret ved direktiv 2003/14/EF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 37).

(9) Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 1999/21/EF af 25. marts 1999 om diætpræparater til særlige medicinske formål (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 29).

(10) Grænseværdien gælder for så vidt angår mælk og mejeriprodukter produkter, der er klar til brug (markedsført som sådanne eller efter rekonstituering efter producentens anvisninger), og for så vidt angår andre produkter end mælk og mejeriprodukter tørstoffet. Tørstoffet bestemmes i henhold til forordning (EF) nr. 401/2006.

(11) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union (EUT L 157 af 21.6.2005, s. 29).

(12) Grænseværdien gælder for produkter fremstillet af høsten i 2005 eller senere års høst.

(13) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union. Grænseværdien for OTA for disse drikkevarer er en funktion af den forholdsmæssige mængde vin og/eller druemost i det færdige produkt.

(14) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 58).

(15) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus (EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union.

(16) Spædbørn og småbørn som defineret i direktiv 91/321/EØF og direktiv 96/5/EF.

(17) Med henblik på anvendelse af grænseværdierne for deoxynivalenol, zearalenon, T-2-toksin og HT-2-toksin i punkt 2.4, 2.5 og 2.7 er ris ikke medtaget i »korn«, og risprodukter er ikke medtaget i »kornprodukter«.

(18) Grænseværdien gælder for uforarbejdet korn, der markedsføres med henblik på første forarbejdning. Ved »første forarbejdning« forstås enhver fysisk eller termisk behandling, undtagen tørring, af eller på kornet. Rensnings-, sorterings- og tørringsprocedurer betragtes ikke som »første forarbejdning«, for så vidt selve kernen ikke udsættes for en fysisk påvirkning, og de hele korn forbliver intakte efter rensning og sortering. For så vidt angår integrerede produktions- og forarbejdningssystemer gælder grænseværdien for det uforarbejdede korn, hvis dette er bestemt til første forarbejdning.

(19) Grænseværdien gælder for korn, der høstes og overtages i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 824/2000 af 19. april 2000 om fastsættelse af procedurer for interventionsorganernes overtagelse af korn samt analysemetoder for bestemmelsen af kvaliteten (EFT L 100 af 20.4.2000, s. 31), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1068/2004 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 65), fra produktionsåret 2005/06.

(20) Grænseværdien gælder fra den 1. juli 2007.

(21) Denne kategori omfatter også lignende produkter med en anden betegnelse, f.eks. semulje.

(22) Pasta med et vandindhold på ca. 12 %.

(23) Grænseværdien gælder fra 1. oktober 2007.

(24) Fisk i denne kategori som defineret i kategori a) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22), senest ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33), undtagen fiskelever henhørende under KN-kode 0302 70 00. Er der tale om tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer, finder artikel 2, stk. 1 og 2, anvendelse.

(25) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken.

(26) Fødevarer i henholdsvis kategori c) og f) i tabellen i artikel 1 (art som opført i den relevante rubrik) i forordning (EF) nr. 104/2000. Er der tale om tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer, finder artikel 2, stk. 1 og 2, anvendelse.

(27) Grænseværdien gælder for frugterne eller grøntsagerne efter skylning og adskillelse af den spiselige del.

(28) Grænseværdien gælder for produkter fremstillet af frugthøsten i 2001 eller senere års høst.

(29) Grænseværdien gælder for produktet, som det sælges.

(30) Grænseværdien er angivet for produktet i flydende form med 40 % tørstof svarende til en grænseværdi på 50 μg/kg tørstof. Værdien skal justeres i forhold til produkternes tørstofindhold.

(31) Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors)) og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (summen af PCDD, PCDF og polychlorerede biphenyler (PCB), udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF). WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra WHO's møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18. juni 1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775).

(32) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(33) Grænseværdien gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 1 % fedtstof.

(34) Fødevarer i denne kategori som defineret i kategori a), b), c), e) og f) i tabellen i artikel 1 i forordning (EF) nr. 104/2000, undtagen fiskelever henhørende under KN-kode 0302 70 00.

(35) De angivne grænseværdier er for benzo(a)pyren, der anvendes som markør for forekomsten og virkningen af kræftfremkaldende polycykliske aromatiske hydrocarboner. Foranstaltningerne udgør derfor en fuldstændig harmonisering af bestemmelserne om polycykliske aromatiske hydrocarboner i de anførte fødevarer i alle medlemsstater.

(36) Fødevarer i denne kategori som defineret i kategori b), c) og f) i tabellen i artikel 1 i forordning (EF) nr. 104/2000.

20.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 364/25

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2006

af 19. december 2006

om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af nitrat i visse fødevarer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 11, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (2) er der fastsat grænseværdier for nitrat i spinat, salat, icebergsalat, babymad og forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier til spædbørn og småbørn.

(2)	Prøveudtagningen er ligesom fremgangsmåderne ved prøveforberedelse afgørende for præcisionen af bestemmelsen af nitratindholdet.

(3)	Det er nødvendigt at fastsætte generelle kriterier, som analysemetoder bør opfylde, så det kan sikres, at kontrollaboratorierne anvender analysemetoder med samme grad af pålidelighed.

(4)

Frisk salat og spinat er letfordærvelige produkter, og det er i de fleste tilfælde ikke muligt at tilbageholde sendinger af de pågældende produkter, indtil analyseresultatet af den offentlige kontrol foreligger. I sådanne tilfælde kan de kompetente myndigheder derfor finde det hensigtsmæssigt og nødvendigt at foretage en offentlig prøveudtagning på marken kort før høsten.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Prøver til offentlig kontrol af indholdet af nitrat i fødevarer i sektion 1 i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 udtages, forberedes og analyseres efter de metoder, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. marts 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 776/2006 (EUT L 136 af 24.5.2006, s. 3).

(2) Se side 5 i denne EUT.

BILAG

PRØVEUDTAGNINGS-, PRØVEFORBEREDELSES- OG ANALYSEMETODER TIL OFFENTLIG KONTROL AF INDHOLDET AF NITRAT I VISSE FØDEVARER

A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Offentlig kontrol gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004. Følgende almindelige bestemmelser indskrænker ikke anvendelsen af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 882/2004.

A.1. Anvendelsesområde

Prøver til offentlig kontrol af indholdet af nitrat i fødevarer i del 1 i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 udtages efter de metoder, der er fastsat i nærværende bilag. De samlede prøver, der fremkommer derved, enten direkte fra en mark eller fra et parti, betragtes som repræsentative for partierne.

På grundlag af det indhold, der er konstateret i laboratorieprøverne, fastslås det, om grænseværdien er overholdt.

A.2. Definitioner

I dette bilag forstås ved:

A.2.1.

»parti«: en identificerbar mængde af en fødevare, der høstes samtidig eller leveres på én gang, og hvorom det ved den offentlige kontrol konstateres, at den har fælles kendetegn såsom oprindelse, sort eller jordtype på et område på højst 2 ha, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærkning

A.2.2.

»delparti«: en del af et stort parti, der udvælges med henblik på anvendelse af prøveudtagningsmetoden; hvert delparti skal være fysisk adskilt og identificerbart

A.2.3.

»enkeltprøve eller enhed«: en materialemængde, der udtages fra et enkelt sted i partiet eller delpartiet; i dette tilfælde kan der være tale om et enkelt salat- eller spinathoved eller en håndfuld unge blade eller en pose afskårne blade

A.2.4.

»samlet prøve«: det materiale, der fremkommer ved, at man samler alle enkeltprøverne fra partiet eller delpartiet

A.2.5.

»laboratorieprøve«: en prøve til laboratoriets brug

A.2.6.

»mark«: et specifikt område, der har den samme jordtype og dyrkningspraksis, og som indeholder en enkelt salat- eller spinatsort på det samme vækststadium; »mark« kan også betegnes som »parti« i forbindelse med prøveudtagningsmetoden

A.2.7.

»overdækket område«: et specifikt område, der er overdækket af et glasvæksthus eller en polytunnel (tunnel eller væksthus af plast eller polyethylen), og som indeholder en enkelt salat- eller spinatsort, der befinder sig på det samme vækststadium, og som høstes samtidig; »overdækket område« kan også betegnes som »parti« i forbindelse med prøveudtagningsmetoden.

A.3. Generelle bestemmelser

A.3.1. Personale

Prøveudtagningen foretages af en af medlemsstaten udpeget og autoriseret person.

A.3.2. Materiale til prøveudtagning

Prøveudtagningen af hvert parti, som skal undersøges, foregår separat. Store partier (dvs. partier på over 30 tons eller over 3 ha) opdeles i delpartier, som der udtages prøver af separat.

A.3.3. Forholdsregler

Under prøveudtagningen og forberedelsen af prøverne skal der træffes forholdsregler for at undgå ændringer, som kan påvirke:

—	indholdet af nitrat, have uheldig indflydelse på analyseresultatet eller gøre de samlede prøver urepræsentative, f.eks. forekomsten af jord på salat eller spinat under prøveforberedelsen

—	fødevaresikkerheden eller integriteten ved de partier, der udtages prøver af.

Der skal ligeledes træffes alle fornødne foranstaltninger vedrørende sikkerheden for de personer, der udtager prøverne.

A.3.4. Enkeltprøver

Enkeltprøver udtages så vidt muligt forskellige steder i partiet eller delpartiet. Afvigelser fra denne fremgangsmåde skal registreres i det register, der er nævnt i punkt A.3.8.

A.3.5. Forberedelse af den samlede prøve

Den samlede prøve fremkommer ved, at man samler enkeltprøverne.

A.3.6. Kontraprøver

Kontraprøverne, der udtages til håndhævelses-, beskyttelses- og referenceformål, udtages af den homogeniserede samlede prøve, medmindre dette er i modstrid med medlemsstaternes forskrifter vedrørende fødevarevirksomhedslederens rettigheder.

A.3.7. Emballering og forsendelse af prøver

For at undgå tab af fugtighed anbringes hver prøve i en ren, forseglet ugennemsigtig plastpose af inaktivt materiale, som giver tilstrækkelig beskyttelse mod beskadigelse og forurening.

Prøven skal overføres til laboratoriet senest 24 timer efter prøveudtagningen og opbevares køligt under transporten. Er det ikke muligt, skal prøven dybfryses inden for 24 timer og opbevares nedfrosset (dog højst 6 uger).

Der træffes alle yderligere nødvendige forholdsregler for at undgå ændringer i prøvens sammensætning under transport eller opbevaring.

A.3.8. Forsegling og mærkning af prøver

Hver prøve, der udtages til offentlig brug, forsegles på prøveudtagningsstedet og identificeres i henhold til medlemsstatens forskrifter.

Der føres et register over hver enkelt prøveudtagning, så hvert parti entydigt kan identificeres, og prøveudtageren registrerer sorten, producenten, produktionsmetoden, datoen, prøveudtagningsstedet, den for sendingen ansvarlige fødevarevirksomhedsleder og alle andre relevante oplysninger, som kan være til hjælp for laboranten.

A.4. Forskellige typer partier

Fødevarer kan forhandles i løs vægt eller i containere, herunder sække, poser og kasser, eller i individuelle detailsalgspakninger. Prøveudtagningsmetoden kan anvendes på alle de forskellige former, som varerne bringes på markedet i.

B. PRØVEUDTAGNINGSMETODE

Enkeltprøver udtages så vidt muligt forskellige steder i partiet eller delpartiet.

B.1. Prøveudtagning på marken

Finder den kompetente myndighed det nødvendigt, at salat- eller spinatprøven udtages på marken, gennemføres prøveudtagningen som følger:

Der udtages ikke enkeltprøver fra områder, der synes at være urepræsentative for marken eller det overdækkede område. Områder, der har andre jordtyper, og hvor der er anvendt andre former for dyrkningspraksis, eller som indeholder salat eller spinat, der tilhører andre sorter, eller som høstes på et andet tidspunkt, behandles som separate partier eller marker. Er marken på over 3 ha, opdeles den i delpartier på 2 ha, og af hvert delparti udtages der prøver separat.

Enkeltprøver udtages gående i et »W«- eller »X«-formet mønster hen over marken. Afgrøder i smalle bede eller overdækkede områder indsamles i et »W«- eller »X«-formet mønster fra forskellige bede og samles for at danne den samlede prøve.

Planterne skal afskæres ved jordoverfladen.

Prøven skal indeholde mindst 10 planter, og den samlede prøve på 10 planter skal veje mindst 1 kg. Prøven skal kun omfatte enheder af handelsstørrelse (1). Jord og uspiselige og beskadigede yderblade fjernes fra hver enhed.

B.2. Prøveudtagning på markedet af partier af spinat, salat, babymad og forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier til spædbørn og småbørn

Prøveudtagningsmetoden anvendes ved partier på højst 25 tons.

Ved store partier (partier > 30 tons) opdeles partiet i delpartier, generelt på 25 tons, hvis delpartiet kan udskilles fysisk. Da partiets vægt ikke altid er et nøjagtigt multiplum af 25 tons, kan delpartiets vægt overskride den nævnte vægt, dog højst med 20 %. Delpartiet kan derfor veje 15-30 tons. Hvis partiet ikke udskilles eller ikke kan udskilles fysisk i delpartier, udtages prøven fra partiet.

Den samlede prøve skal udgøre mindst 1 kg, medmindre det ikke lader sig gøre, f.eks. hvis prøven består af et enkelt hoved eller en enkelt pakning.

Det mindste antal enkeltprøver, der skal udtages fra partiet, er angivet i tabel 1.

Tabel 1

Mindste antal enkeltprøver, der skal udtages fra partiet

Partiets vægt (kg)	Mindste antal enkeltprøver, der skal udtages	Den samlede prøves minimumsvægt (kg)
< 50	3	1
50 til 500	5	1
> 500	10	1

Hvis partiet består af enkeltpakninger, skal der for at danne den samlede prøve udtages det antal pakninger, der er angivet i tabel 2.

Tabel 2

Antal pakninger (enkeltprøver), der skal udtages for at danne den samlede prøve, hvis partiet består af enkeltpakninger

Antal pakninger eller enheder i partiet	Antal pakninger eller enheder, der skal udtages	Den samlede prøves minimumsvægt (kg)
1 til 25	1 pakning eller enhed	1
26 til 100	ca. 5 %, dog mindst 2 pakninger eller enheder	1
> 100	ca. 5 %, dog højst 10 pakninger eller enheder	1

Hvert parti eller delparti, der skal kontrolleres for at fastslå, om grænseværdien er overholdt, skal udtages separat. Hvis den beskrevne prøveudtagningsmetode ville få uacceptable kommercielle konsekvenser som følge af beskadigelse af partiet (på grund af emballeringsform, transportmiddel osv.), kan der dog anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode, forudsat at denne sikrer, at den samlede prøve er tilstrækkeligt repræsentativ for det samlede parti, og at den beskrives og dokumenteres fuldt ud. Det sted, hvor en prøve udtages fra partiet, udvælges helst tilfældigt, men hvis dette ikke er fysisk muligt, udtages prøven et tilfældigt udvalgt sted i de tilgængelige dele af partiet.

B.3. Prøveudtagning i detailleddet

Prøver af fødevarer i detailleddet udtages så vidt muligt i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i B.2.

Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode i detailleddet, forudsat at denne sikrer, at den samlede prøve er tilstrækkeligt repræsentativ for det samlede parti, og at den beskrives og dokumenteres fuldt ud (2).

B.4. Vurdering af, om grænseværdien er overholdt i et parti eller delparti

—	godkendelse, hvis den samlede prøve overholder grænseværdien, idet der tages hensyn til analyseusikkerheden og korrektion for genfinding

—

afvisning, hvis laboratorieprøven uden tvivl overskrider grænseværdien, idet der tages hensyn til analyseusikkerheden og korrektion for genfinding (dvs. analyseresultatet korrigeret for genfinding og fratrukket den ekspanderede analyseusikkerhed anvendes til at vurdere, om grænseværdien er overholdt).

C. PRØVEFORBEREDELSE

1)	Ved udtagning af prøver af friske produkter skal prøveforberedelsen så vidt muligt finde sted senest 24 timer efter prøveudtagningen. I modsat fald skal prøven opbevares nedfrosset (dog højst 6 uger).

2)	Jord, stærkt tilsmudsede blade og andre uspiselige og beskadigede yderblade fjernes fra hver af de enkelte enheder. Det er ikke tilladt at vaske prøverne, da nitratindholdet kan aftage, hvis prøverne vaskes.

Hele prøven homogeniseres (tilsætning af en kendt mængde vand er frivillig). Alt efter størrelsen af den blandemaskine/kværn/hakkemaskine, der anvendes, kan en eller flere af de enkelte enheder samles ved homogeniseringen. Det kan være lettere at foretage blanding, hvis enhederne nedfryses og hakkes inden homogeniseringen. Det skal godtgøres, at den anvendte homogeniseringsproces resulterer i fuldstændig homogenisering. Grundig homogenisering er afgørende for at opnå en optimal ekstraktion og genfinding af nitrat. Prøverne behandles ens på denne måde, uanset om de er udtaget på marken eller i detailleddet.

4)	Der udtages en eller flere analyseprøver fra de samlede masser med henblik på analyse.

D. ANALYSEMETODE, INDBERETNING AF RESULTATER OG KRAV TIL LABORATORIEKONTROL

D.1. Definitioner

I dette bilag forstås ved:

r	=	repeterbarhed den værdi, under hvilken den absolutte forskel mellem to individuelle prøveresultater, der er opnået under repeterbarhedsforhold (dvs. samme prøve, samme person, samme apparatur, samme laboratorium og kort tidsinterval), kan forventes at ligge inden for en bestemt sandsynlighed (typisk 95 %), og derfor er r = 2,8 × sr
sr	=	standardafvigelse beregnet ud fra resultater, der er fremkommet under repeterbarhedsforhold
RSDr	=	relativ standardafvigelse beregnet ud fra resultater, der er fremkommet under repeterbarhedsforhold [(sr/ ) × 100]
R	=	reproducerbarhed den værdi, under hvilken den absolutte forskel mellem de individuelle prøveresultater, der er fremkommet under reproducerbarhedsforhold (dvs. som er opnået af personer på forskellige laboratorier ved hjælp af den standardiserede testmetode med identisk materiale), kan forventes at ligge inden for en bestemt sandsynlighed (typisk 95 %); R = 2,8 × sR
sR	=	standardafvigelse beregnet ud fra resultater, der er fremkommet under reproducerbarhedsforhold
RSDR	=	relativ standardafvigelse beregnet ud fra resultater, der er fremkommet under reproducerbarhedsforhold [(sR/ ) × 100].

D.2. Generelle krav

Analysemetoder, der anvendes ved fødevarekontrol, skal opfylde bestemmelserne i punkt 1 og 2 i bilag III til forordning (EF) nr. 882/2004.

D.3. Særlige krav

D.3.1. Fremgangsmåde ved ekstraktion

Der skal udvises særlig opmærksomhed over for den ekstraktionsmetode, der anvendes. Flere forskellige ekstraktionsmetoder har vist sig at sikre en effektiv ekstraktion af nitrat, f.eks. ekstraktionsmetoden med varmt vand eller methanol/vand (30/70). Ekstraktion med koldt vand må kun anvendes, hvis analyseprøven har været nedfrosset inden ekstraktionen.

D.3.2. Kriterier for pålideligheden af metoden

For analysemetoder, der anvendes ved overvågningen af nitratindholdet, skal følgende specifikke kriterier være opfyldt:

Kriterium	Koncentrationsinterval	Anbefalet værdi	Højest tilladte værdi
Genfinding	< 500 mg/kg	60-120 %
Genfinding	≥ 500 mg/kg	90-110 %
Præcision RSDR	Alle	Som afledt af Horwitz-ligningen	2 × den værdi, der er afledt af Horwitz-ligningen
Præcision RSDr beregnes som 0,66 gange præcision RSDR ved den relevante koncentration.

Bemærkninger til kriterierne for pålideligheden af metoden

—	Koncentrationsintervaller er ikke angivet, da præcisionsværdierne beregnes ved de relevante koncentrationer.

—

Præcisionsværdierne beregnes efter Horwitz-ligningen, dvs.:

RSDR = 2(1-0,5logC)

hvor:

—	RSDR er den relative standardafvigelse beregnet ud fra resultater, der er fremkommet under reproducerbarhedsforhold [(sR/) × 100]

—	C er koncentrationsforholdet (dvs. 1 = 100 g/100 g, 0,001 = 1 000 mg/kg).

D.4. Indberetning af resultater, estimering af analyseusikkerhed og genfindingsberegning (3)

Analyseresultatet skal indberettes korrigeret eller ikke korrigeret for genfinding. Rapporteringsmetode og genfindingsprocent skal oplyses. Analyseresultatet korrigeret for genfinding anvendes til at kontrollere, om grænseværdien er overholdt.

Analyseresultatet skal indberettes som × +/– U, hvor × er analyseresultatet, og U er den ekspanderede analyseusikkerhed.

U er den ekspanderede analyseusikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %.

Disse fortolkningsregler gælder for analyseresultater af prøver udtaget ved offentlig kontrol med henblik på godkendelse eller afvisning af et parti. For analyser til beskyttelse eller til referenceformål anvendes nationale regler.

D.5. Laboratoriekvalitetsstandarder

Laboratorierne skal være i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 882/2004.

(1) For hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie er handelsstørrelsen fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1543/2001 af 27. juli 2001 om handelsnormer for hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 6/2005 (EUT L 2 af 5.1.2005, s. 3).

(2) Hvis der skal udtages prøver af en portion, der er så lille, at det ikke er muligt at få en samlet prøve på 1 kg, kan den samlede prøve veje under 1 kg. Skal der udtages prøver af forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn, kan den samlede prøve veje 0,5 kg.

(3) En nærmere beskrivelse af metoder til estimering af måleusikkerhed og procedurer for vurdering af genfinding findes i rapporten »Report on the relationship between analytical results, measurement uncertainty, recovery factors and the provisions of EU food and feed legislation« — http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/report-sampling_analysis_2004_en.pdf

20.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 364/32

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1883/2006

af 19. december 2006

om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (2) er der fastsat maksimalgrænseværdier for dioxiner og furaner og for summen af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer.

(2)	Ved Kommissionens direktiv 2002/69/EF af 26. juli 2002 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af dioxinindholdet og bestemmelse af dioxinlignende PCB i levnedsmidler (3) er der fastsat særlige bestemmelser om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol.

(3)	Anvendelsen af nye grænseværdier for summen af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er nødvendiggør ændringer af direktiv 2002/69/EF. Af klarhedshensyn bør direktiv 2002/69/EF erstattes af denne forordning.

(4)

Bestemmelserne i denne forordning vedrører udelukkende prøveudtagning og analyser af dioxiner og dioxinlignende PCB'er med henblik på gennemførelse af forordning (EF) nr. 1881/2006, og de berører ikke strategien for prøveudtagningen eller omfanget og hyppigheden af prøveudtagningen som fastsat i bilag III og IV til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (4). Bestemmelserne berører heller ikke kriterierne for målrettet prøveudtagning fastsat i Kommissionens beslutning 98/179/EF af 23. februar 1998 om nærmere bestemmelser for officiel prøveudtagning til kontrol af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (5).

(5)

Der bør anvendes en screeningsanalysemetode med dokumenteret og alment acceptabel validering og høj produktivitet til at udvælge stikprøver med betydeligt indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Det er derefter nødvendigt at bestemme stikprøvernes indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er ved en verifikationsmetode. Der bør derfor fastsættes specifikke krav til verifikationsmetoderne og minimumskrav til screeningsmetoden.

(6)	Med hensyn til udtagning af prøver af meget store fisk er det nødvendigt, at der fastsættes nærmere bestemmelser om prøveudtagningen for at sikre en harmoniseret fremgangsmåde i hele Fællesskabet.

(7)

Hos fisk af samme art og med oprindelse i samme område kan indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er være forskelligt afhængigt af fiskens størrelse eller alder. Desuden er indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er ikke nødvendigvis det samme i alle dele af fisken. Derfor er det ved udtagning af prøver af fisk nødvendigt, at der fastsættes nærmere bestemmelser om prøveudtagningen og prøveforberedelsen for at sikre en harmoniseret fremgangsmåde i hele Fællesskabet.

(8)	Det er af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde for at sikre ensartet håndhævelse i hele Fællesskabet.

(9)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Udtagning af prøver med henblik på offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer anført i del 5 i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 skal foregå i overensstemmelse med metoderne i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Prøveforberedelse og analyser med henblik på offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer anført i del 5 i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 skal foregå i overensstemmelse med metoderne i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Direktiv 2002/69/EF ophæves. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. marts 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 776/2006 (EUT L 136 af 24.5.2006, s. 3).

(2) Se side 5 i denne EUT.

(3) EFT L 209 af 6.8.2002, s. 5. Senest ændret ved direktiv 2004/44/EF (EUT L 113 af 20.4.2004, s. 17).

(4) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådeets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1).

(5) EFT L 65 af 5.3.1998, s. 31. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

BILAG I

PRØVEUDTAGNINGSMETODER TIL OFFENTLIG KONTROL AF INDHOLDET AF DIOXINER (PCDD/PCDF) OG DIOXINLIGNENDE PCB'ER I VISSE FØDEVARER

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Prøver til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner (PCDD/PCDF) og dioxinlignende PCB'er i fødevarer udtages efter de metoder, der er fastsat i dette bilag. De derved fremkomne samleprøver betragtes som repræsentative for de partier eller delpartier, de er udtaget fra. På grundlag af det indhold, der er konstateret i laboratorieprøverne, fastslås det, om grænseværdierne i forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer er overholdt.

2. DEFINITIONER

Parti: En identificerbar mængde af en fødevare, der leveres på én gang, og hvorom det ved den offentlige kontrol konstateres, at den har fælles kendetegn, såsom oprindelse, art, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærker. I forbindelse med fisk og fiskevarer skal også fiskenes størrelse være sammenlignelig. Hvis fiskenes størrelse og/eller vægt ikke kan sidestilles i en sending, kan sendingen fortsat betragtes som et parti, men der skal anvendes en særlig prøveudtagningsprocedure.

—	Delparti: Del af et stort parti, der udvælges med henblik på anvendelse af prøveudtagningsmetoden. Hvert delparti skal være fysisk adskilt og identificerbart.

—	Enkeltprøve: En materialemængde, der udtages fra et enkelt sted i partiet eller delpartiet.

—	Samleprøve: Det materiale, der fremkommer ved, at man samler alle enkeltprøverne fra partiet eller delpartiet.

—	Laboratorieprøve: En repræsentativ delmængde af samleprøven bestemt til laboratoriebrug.

3. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

3.1. Personale

Prøveudtagningen foretages af en af medlemsstaten udpeget og autoriseret person.

3.2. Materiale til prøveudtagning

Prøveudtagningen af hvert parti eller delparti, som skal undersøges, foregår separat.

3.3. Forholdsregler

Under prøveudtagningen og prøveforberedelsen skal der træffes forholdsregler for at undgå ændringer, som kan påvirke indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, have uheldig indflydelse på analyseresultatet eller gøre samleprøverne urepræsentative.

3.4. Enkeltprøver

Enkeltprøver udtages så vidt muligt forskellige steder i partiet eller delpartiet. Afvigelser fra denne fremgangsmåde skal registreres i det skema, der er nævnt i punkt 3.8.

3.5. Klargøring af den samlede prøve

Samleprøven sammensættes ved, at enkeltprøverne samles. Den skal udgøre mindst 1 kg, medmindre det ikke lader sig gøre, f.eks. hvis prøven er udtaget af en enkelt pakning.

3.6. Kontraprøver

Kontraprøverne, der udtages med henblik på håndhævelse af reglerne, som bevismiddel og til referenceformål, udtages af den homogeniserede samleprøve, medmindre dette er i modstrid med medlemsstaternes forskrifter vedrørende fødevarevirksomhedslederens rettigheder. Laboratorieprøver til håndhævelse af reglerne skal have en størrelse, der er tilstrækkelig til, at der kan udføres mindst to analyser.

3.7. Emballering og forsendelse af prøver

Hver prøve skal anbringes i en ren beholder af inert materiale, der giver tilstrækkelig beskyttelse mod forurening, mod, at indersiden af beholderen adsorberer analysander, og mod beskadigelse under forsendelse. Alle de nødvendige forholdsregler skal træffes for at undgå ændringer i prøvens sammensætning, som kan opstå under transport eller opbevaring.

3.8. Forsegling og mærkning af prøver

Hver prøve, der udtages til officiel brug, forsegles på prøveudtagningsstedet og identificeres i henhold til medlemsstatens forskrifter.

Der skal udarbejdes et skema over hver enkelt prøveudtagning, således at hvert parti entydigt kan identificeres, med angivelse af dato og sted for prøveudtagningen samt eventuelle yderligere oplysninger, som kan være til hjælp for laboranten.

4. PRØVEUDTAGNINGSPLANER

Den anvendte prøveudtagningsmetode skal sikre, at samleprøven er repræsentativ for det (del)parti, der skal kontrolleres.

4.1. Opdeling af partier i delpartier

Hvis delpartiet kan udskilles fysisk, skal store partier opdeles i delpartier. For produkter, der handles i store bulksendinger (f.eks. vegetabilsk olie) anvendes tabel 1. For øvrige produkter anvendes tabel 2. Da partiets vægt ikke altid er et nøjagtigt multiplum af delpartiernes vægt, kan delpartiets vægt overskride den nævnte vægt, dog højst med 20 %.

Tabel 1

Opdeling af partier i delpartier for produkter, der handles i bulksendinger

Partiets vægt (tons)	Delpartiernes vægt eller antal
≥ 1 500	500 tons
> 300 og < 1 500	3 delpartier
≥ 50 og ≤ 300	100 tons
< 50	—

Tabel 2

Opdeling af partier i delpartier for øvrige produkter

Partiets vægt (tons)	Delpartiernes vægt eller antal
≥ 15	15-30 tons
< 15	—

4.2. Antal enkeltprøver

Samleprøven, der består af alle enkeltprøverne, skal veje mindst 1 kg (jf. punkt 3.5).

Mindsteantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet eller delpartiet, er angivet i tabel 3 og 4.

For så vidt angår flydende produkter i løs vægt blandes partiet eller delpartiet så grundigt som muligt, og så det ikke påvirker produktets kvalitet, enten manuelt eller mekanisk umiddelbart inden prøveudtagningen. I så fald antages det, at forekommende forurenende stoffer er fordelt ensartet i et givet parti eller delparti. Det er derfor tilstrækkeligt at udtage tre enkeltprøver fra et parti eller delparti, som tilsammen udgør samleprøven.

Enkeltprøverne skal have samme vægt. En enkeltprøve skal veje mindst 100 g.

Afvigelser fra denne fremgangsmåde skal registreres i det skema, der er nævnt i punkt 3.8. I overensstemmelse med Kommissionens beslutning 97/747/EF af 27. oktober 1997 om omfang og hyppighed af den i Rådets direktiv 96/23/EF omhandlede prøveudtagning med henblik på overvågning af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i visse animalske produkter (1) fastsættes størrelsen af den samlede prøve for hønseæg til mindst 12 æg (både for partier i løs vægt og for partier bestående af enkeltpakninger, jf. tabel 3 og 4).

Tabel 3

Mindsteantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet eller delpartiet

Partiets/delpartiets vægt eller rumfang (kg eller l)	Mindsteantal enkeltprøver, der skal udtages
< 50	3
50 til 500	5
> 500	10

Hvis partiet eller delpartiet består af enkeltpakninger eller enheder, skal der for at danne den samlede prøve udtages det antal pakninger eller enheder, der er fastsat i tabel 4.

Tabel 4

Antal pakninger eller enheder (enkeltprøver), der for at danne den samlede prøve skal udtages, hvis partiet eller delpartiet består af enkeltpakninger eller enheder

Antal pakninger eller enheder i partiet/delpartiet	Antal pakninger eller enheder, der skal udtages
1 til 25	mindst 1 pakning eller enhed
26 til 100	ca. 5 %, dog mindst 2 pakninger eller enheder
> 100	ca. 5 %, dog højst 10 pakninger eller enheder

4.3. Særlige bestemmelser om udtagning af prøver af partier, der indeholder hele fisk, hvis størrelse og vægt kan sidestilles

Fisks størrelse og vægt anses for at kunne sidestilles, hvis forskellen i størrelse og vægt ikke er større end ca. 50 %.

Antallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet, er fastsat i tabel 3. Den samlede prøve, der består af alle enkeltprøverne, skal veje mindst 1 kg (jf. punkt 3.5).

—

Hvis det parti, der skal udtages prøver fra, indeholder små fisk (hvor de enkelte fisk vejer under ca. 1 kg), tages hele fisk som enkeltprøver, som samleprøven består af. Hvis det resulterer i en samleprøve, der vejer over 3 kg, kan enkeltprøverne bestå af midterdelen af de fisk, der udgør denne samleprøve, idet enkeltprøverne hver skal veje mindst 100 g. Den samlede mængde, som grænseværdien gælder for, anvendes til homogenisering af prøven.

En fisks midterdel er der, hvor tyngdepunktet er. I de fleste tilfælde er det placeret ved rygfinnen (for fisk, der har en rygfinne) eller midtvejs mellem gælleåbningen og gattet.

—

Hvis det parti, der skal udtages prøver fra, indeholder større fisk (hvor de enkelte fisk vejer over ca. 1 kg), består enkeltprøven af midterdelen af fisken. Enkeltprøverne skal hver især veje mindst 100 g.

For mellemstore fisk (ca. 1-6 kg) udtages enkeltprøven som en skive af fisken fra rygraden til bugen i midterdelen af fisken.

For meget store fisk (over ca. 6 kg) udtages enkeltprøven fra kødet i rygmusklen i midterdelen i højre side (set forfra). Hvis udtagning af et sådant stykke fra midterdelen af fisken ville indebære et betydeligt økonomisk tab, kan udtagning af tre enkeltprøver hver på mindst 350 g anses som fyldestgørende uanset partiets størrelse, eller der kan som alternativ udtages lige store dele muskelkød nær haledelen og muskelkød nær hoveddelen fra én og samme fisk, som så udgør den enkeltprøve, der er repræsentativ for dioxinindholdet i den hele fisk.

4.4. Udtagning af prøver af fiskepartier, der indeholder hele fisk, hvis størrelse og/eller vægt er forskellig

—	Bestemmelserne i punkt 4.3 om prøver finder anvendelse.

—	Hvis en størrelse eller en vægtklasse/kategori er mest fremherskende (ca. 80 % eller derover af partiet), udtages prøven fra fisk med den fremherskende størrelse eller vægt. Prøven anses for at være repræsentativ for hele partiet.

—

Hvis der ikke er en fremherskende størrelse eller en vægtklasse/kategori, skal det sikres, at de fisk, der udvælges til prøveudtagning, er repræsentative for sendingen. Der findes en særlig vejledning for sådanne tilfælde i »Guidance document for the sampling of lots of fish containing whole fishes of different size and/or weight« (2) (vejledning om udtagning af prøver fra fiskepartier, der indeholder hele fisk, hvis størrelse og/eller vægt er forskellig).

4.5. Prøveudtagning i detailleddet

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i punkt 4.2.

Hvis dette ikke er muligt, kan alternative metoder til prøveudtagning i detailleddet anvendes, hvis de sikrer, at prøveudtagningen er tilstrækkelig repræsentativ for det pågældende parti eller delparti.

5. PARTIETS ELLER DELPARTIETS OVERENSSTEMMELSE MED KRAVENE

Partiet godkendes, hvis analyseresultatet fra en enkelt analyse ikke overstiger den pågældende grænseværdi for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006, idet der tages hensyn til måleusikkerheden.

Partiet overholder ikke den grænseværdi, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006, hvis den øvre koncentration (3), analyseresultatet viser, bekræftet ved endnu en analyse (4), uden tvivl overstiger grænseværdien, idet der tages hensyn til måleusikkerheden.

Der kan tages hensyn til måleusikkerheden på en af følgende måder:

—

ved at beregne den ekspanderede usikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %. Et parti eller delparti opfylder ikke kravene, hvis den målte værdi minus U ligger over det tilladte niveau. Hvis dioxiner og dioxinlignende PCB'er bestemmes separat, anvendes summen af den anslåede ekspanderede usikkerhed af de separate analyseresultater vedrørende dioxiner og dioxinlignende PCB'er som summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er

—

ved at fastlægge beslutningsgrænsen (CCα) i henhold til Kommissionens beslutning 2002/657/EF af 12. august 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater (5) (punkt 3.1.2.5 i bilaget — for stoffer, for hvilke der er fastsat et tilladt niveau). Et parti eller delparti opfylder ikke kravene, hvis den målte værdi er lig med eller er højere end CCα.

Disse fortolkningsregler gælder for analyseresultater af prøver udtaget ved offentlig kontrol. For analyser til beskyttelse eller til referenceformål anvendes nationale regler.

(1) EFT L 303 af 6.11.1997, s. 12.

(2) http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/dioxins_en.htm

(3) »Øvre koncentration« betyder, at hver ikke-bestemt kongeners bidrag til TEQ anses for værende lig med bestemmelsesgrænsen.

»Nedre koncentration« betyder, at hver ikke-bestemt kongeners bidrag til TEQ anses for værende nul.

»Middelkoncentration« betyder, at hver ikke-bestemt kongeners bidrag til TEQ anses for værende lig med halvdelen af bestemmelsesgrænsen.

(4) En sådan ekstra analyse er nødvendig for at udelukke muligheden for intern krydskontaminering eller utilsigtet sammenblanding af prøver. Den første prøve tager hensyn til måleusikkerheden, og den anvendes til at verificere, om kravene er opfyldt.

Hvis analysen gennemføres som led i en hændelse med dioxinforurening, kan bekræftelse ved en ekstra analyse undlades, såfremt de prøver, der er udtaget til analyse, ved hjælp af sporbarhed kan relateres til dioxinforureningshændelsen.

(5) EFT L 221 af 17.8.2002, s. 8. Ændret ved beslutning 2004/25/EF (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 38).

BILAG II

PRØVEFORBEREDELSE OG KRAV TIL ANALYSEMETODER, DER ANVENDES VED OFFENTLIG KONTROL AF INDHOLDET AF DIOXINER (PCDD/PCDF) OG DIOXINLIGNENDE PCB'ER I VISSE FØDEVARER

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Kravene i dette bilag bør anvendes, når fødevarer analyseres med henblik på offentlig kontrol af indholdet af dioxiner (polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF)) og dioxinlignende PCB'er.

Indholdet af dioxiner i fødevarer kan overvåges på grundlag af en strategi, der omfatter en screeningsmetode med henblik på at udvælge stikprøver med indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der ligger mindre end 25 % under eller ligger over grænseværdien. Stikprøvernes indhold af dioxiner og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er skal bestemmes/bekræftes ved en verifikationsmetode.

Screeningsmetoder er metoder, der anvendes til at påvise tilstedeværelsen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er på det relevante niveau. Disse metoder skal have en høj produktivitet og anvendes til at undersøge store mængder prøver for eventuelle positive resultater. De skal især forhindre falsk negative resultater.

Verifikationsmetoder er metoder, der giver fuldstændig eller supplerende information, så dioxiner og dioxinlignende PCB'er kan identificeres og bestemmes entydigt på det relevante niveau.

2. BAGGRUND

Koncentrationerne af de enkelte stoffer i en given prøve ganges med deres respektive TEF (toxic equivalency factor), der er fastsat af Verdenssundhedsorganisationen, og som er anført i tillægget til dette bilag, og summen heraf giver den samlede koncentration af dioxinlignende forbindelser udtrykt i TEQ (toksicitetsækvivalenter).

Den accepterede specifikke bestemmelsesgrænse for en enkelt kongener er i denne forordnings forstand koncentrationen af en analysand i det prøveekstrakt, som giver en instrumentrespons for de to forskellige ioner, der skal undersøges, med et signal-støj-forhold på 3:1 for det mindst følsomme signal, og som opfylder basiskravene, f.eks. retentionstid, isotopforhold ifølge bestemmelsesproceduren, der er beskrevet i EPA-metode 1613 revision B.

3. KRAV TIL KVALITETSSIKRING, SOM SKAL OVERHOLDES VED PRØVEFORBEREDELSEN

—	Der skal tages forholdsregler for at undgå krydskontaminering i alle faser af prøveudtagnings- og analyseproceduren.

—	Prøverne skal opbevares og transporteres i beholdere af glas, aluminium, polypropylen eller polyethylen. Spor af papirstøv skal fjernes fra prøvebeholderen. Glasgenstande skylles med opløsningsmidler, der er dokumenteret dioxinfrie, eller som forinden er blevet kontrolleret for dioxinforekomst.

—	Opbevaring og transport af fødevareprøven skal foregå, så den ikke forringes.

—	Alle laboratorieprøver finmales og blandes grundigt, hvis det er relevant, efter en metode, hvorom det er godtgjort, at den resulterer i fuldstændig homogenisering (f.eks. så prøven kan sigtes gennem en 1 mm-sigte); prøverne skal tørres før formalingen, hvis vandindholdet er for højt.

—	Der foretages en blindprøveanalyse ved at gennemføre hele analyseproceduren, blot med udeladelse af prøven.

—	Vægten af den prøve, der anvendes til ekstraktionen, skal være tilstrækkelig til at opfylde følsomhedskravene.

—	De specifikke procedurer for prøveforberedelse, som anvendes for de pågældende produkter, skal valideres efter internationalt anerkendte retningslinjer.

—

Når det drejer sig om fisk, fjernes skindet, da grænseværdien gælder for muskelkød uden skind. Det er imidlertid nødvendigt, at alle rester af muskelkød og fedtvæv på indersiden af skindet omhyggeligt skrabes fuldstændig af skindet, og at disse rester af muskelkød og fedtvæv indgår i den prøve, der skal analyseres.

4. LABORATORIEKRAV

—	Laboratorierne skal dokumentere en metodes præstation inden for det relevante niveaus interval, f.eks. 0,5, 1 og 2 gange det relevante niveau med en acceptabel variationskoefficient for gentagne analyser. Se nærmere om godkendelseskriterierne i punkt 5.

—	Bestemmelsesgrænsen for en verifikationsmetode bør ligge inden for ca. en femtedel af det relevante niveau.

—	Som interne kvalitetskontrolforanstaltninger bør der gennemføres regelmæssig blindprøvekontrol og standardtilsætningsforsøg eller analyse af kontrolstikprøver (om muligt helst med certificeret referencemateriale).

—	Laboratoriets præstationer dokumenteres ved løbende, vellykket deltagelse i sammenlignende laboratorieprøvninger vedrørende bestemmelse af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i de relevante foder-/fødevarematrixer.

—	I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 skal laboratorier være akkrediteret af et anerkendt organ, der fungerer i overensstemmelse med ISO-vejledning 58, for at sikre, at de anvender analysekvalitetssikring. Laboratorier akkrediteres ifølge EN ISO/IEC 17025-standarden.

5. KRAV TIL PROCEDURER FOR ANALYSE AF DIOXINER OG DIOXINLIGNENDE PCB'ER

Grundlæggende krav med henblik på godkendelse af analyseprocedurer

—

Høj følsomhed og lave påvisningsgrænser. For PCDD'er og PCDF'er skal de påviselige mængder befinde sig i pikogram-TEQ-intervallet (10-12 g) på grund af visse af disse forbindelsers ekstremt høje toksicitet. Det er kendt, at PCB'er forekommer i højere niveauer end PCDD og PCDF. For de fleste PCB-kongenere er det tilstrækkeligt med en følsomhed i nanogram-intervallet (10-9 g). Til måling af mere toksiske dioxinlignende PCB-kongenere (især non-ortho-substituerede kongenere) skal den samme følsomhed som for PCDD'er og PCDF'er dog opnås.

—

Høj selektivitet (specificitet). PCDD'er, PCDF'er og dioxinlignende PCB'er skal kunne skelnes fra en lang række andre ledsagestoffer, der er fremkommet ved ekstraktionen, og som muligvis er interfererende forbindelser i koncentrationer, der er op til mange gange højere end analysandens. For gaschromatografi/massespektrometri (GC/MS)-metoders vedkommende skal der kunne skelnes mellem forskellige kongenere, f.eks. mellem toksiske kongenere (f.eks. de 17 2,3,7,8-substituerede PCDD'er og PCDF'er og dioxinlignende PCB'er) og andre kongenere. Bioassays skal kunne bestemme TEQ-værdier selektivt som summen af PCDD'er, PCDF'er og dioxinlignende PCB'er.

—

Høj nøjagtighed (korrekthed og præcision). Bestemmelsen skal give et pålideligt skøn over den korrekte koncentration i en prøve. Høj nøjagtighed (målingens nøjagtighed: graden af overensstemmelse mellem måleresultatet og den målte genstands korrekte eller tillagte værdi) er nødvendig for at undgå, at et resultat af en analyse afvises på grundlag af lav pålidelighed af den skønnede TEQ. Nøjagtighed udtrykkes som korrekthed (forskellen mellem den målte middelværdi for en analysand i et certificeret materiale og dens certificerede værdi, udtrykt i procent af den certificerede værdi) og præcision (RSDR relativ standardafvigelse beregnet ud fra resultater, der er fremkommet under reproducerbarhedsforhold).

Screeningsmetoder kan omfatte GC/MS-analysemetoder og bioassays, og verifikationsmetoder er gaschromatografi med høj opløsningsevne/massespektrometri med høj opløsningsevne (HRGC/HRMS). Følgende kriterier skal overholdes i forhold til den samlede TEQ-værdi:

	Screeningsmetoder	Verifikationsmetoder
Falsk negativ-andel	< 1 %
Korrekthed		– 20 % til + 20 %
Præcision (RSDR)	< 30 %	< 15 %

6. SPECIFIKKE KRAV, SOM GC/MS-METODER SKAL OPFYLDE MED HENBLIK PÅ SCREENING ELLER VERIFIKATION

—

For at validere analyseproceduren tilsættes 13C-mærkede 2,3,7,8-chlorsubstituerede PCDD/F-standarder og 13C-mærkede interne dioxinlignende PCB-standarder helt i begyndelse af analysen, dvs. inden ekstraktion. Mindst en af disse kongenere for hver af de tetra- til octa-chlorerede homologe grupper af PCDD/F og mindst en kongener for hver af de homologe grupper af dioxinlignende PCB'er skal tilsættes. (Alternativt tilsættes mindst en kongener for hver massespektometrisk udvalgte ionregistreringsfunktion, der anvendes til overvågning af PCDD/F og dioxinlignende PCB'er). Det bedste er dog — navnlig ved verifikationsmetoder — at anvende alle 17 13C-mærkede 2,3,7,8-substituerede interne PCDD/F-standarder og alle 12 13C-mærkede interne dioxinlignende PCB-standarder.

Ligeledes skal der bestemmes relative responsfaktorer for de kongenere, som der ikke tilsættes en 13C-mærket analog for, ved hjælp af relevante kalibereringsopløsninger.

—

For vegetabilske fødevarer og animalske fødevarer, der indeholder under 10 % fedt, er det obligatorisk at tilsætte interne standarder inden ekstraktionen. For animalske fødevarer, der indeholder over 10 % fedt, kan de interne standarder tilsættes enten før ekstraktionen eller efter fedtekstraktionen. Der skal foretages en hensigtsmæssig validering af ekstraktionseffektiviteten, afhængigt af den fase, hvor de interne standarder indføres, og af, om resultaterne er produktbaserede eller fedtbaserede.

—	Inden GC/MS-analyse skal der tilsættes en eller to genfindelsesstandard(er) (surrogat).

—

Det er nødvendigt med genfindelseskontrol. Niveauet for genfindelse af de enkelte interne standarder i verifikationsmetoder bør ligge mellem 60 og 120 %. Lavere eller højere genfindelse for enkeltkongenere, navnlig for visse hepta- og octa-chlorerede dibenzodioxiner og dibenzofuraner, kan accepteres, på betingelse af at deres bidrag til TEQ-værdien ikke udgør mere end 10 % af den samlede TEQ-værdien (baseret på PCDD/F og dioxinlignende PCB'er). Niveauet for genfindelse ved screeningsmetoder skal ligge mellem 30 og 140 %.

—	Der skal gennemføres separation af dioxiner fra interfererende chlorerede forbindelser som f.eks. ikke-dioxinlignende PCB'er og chlorerede diphenylethere ved hjælp af relevante chromatografiske metoder (helst med florisil-, alumina- og/eller carbonkolonne).

—	Det skal være tilstrækkeligt med gaschromatografisk separation af isomerer (< 25 % topafstand mellem 1,2,3,4,7,8-HxCDF og 1,2,3,6,7,8-HxCDF).

—	Bestemmelse skal foretages ved hjælp af EPA-metode 1613, revision B »Tetra-through octa-chlorinated dioxins and furans by isotope dilution HRGC/HRMS«, eller en anden metode, der opfylder tilsvarende krav.

—

Forskellen mellem øvre og nedre koncentration må ikke overstige 20 % for fødevarer med en dioxinforurening på ca. 1 pg WHO-TEQ/g fedtstof (baseret på summen af PCDD/PCDF og dioxinlignende PCB'er). For fødevarer med lavt fedtindhold anvendes samme krav til forureningsniveauer på ca. 1 pg WHO-TEQ/g produkt. For lavere forureningsniveauer, f.eks. på 0,50 pg WHO-TEQ/g produkt, kan der være en difference på 25-40 % mellem den øvre og den nedre koncentration.

7. SCREENINGSANALYSEMETODER

7.1. Indledning

I forbindelse med screeningsmetoden kan der anvendes forskellige analysefremgangsmåder: ren screening eller en kvantitativ indfaldsvinkel.

Screening alene

Prøvernes reaktion sammenlignes med reaktionen for en referenceprøve, som ligger på det relevante niveau. Prøver med en reaktion, der ligger under referenceprøvens, erklæres negative, men dem med en højere reaktion formodes at være positive. Krav:

—	Hver analyserække skal omfatte en blindprøve og referenceprøve(r), som ekstraheres og analyseres samtidig under identiske betingelser. Referenceprøven skal udvise en klart kraftigere reaktion end en blindprøve.

—	Der skal anvendes ekstra referenceprøver på 0,5 og 2 gange det relevante niveau for at vise analysens egen præstation inden for det interval, der er relevant for kontrollen af det relevante niveau.

—	Når andre matrixer analyseres, skal referenceprøvens/-prøvernes egnethed godtgøres, helst ved at inddrage prøver, som HRGC/HRMS har vist har et TEQ-niveau, der nogenlunde svarer til indholdet i referenceprøven, eller i en blindprøve tilsat standard op til det pågældende niveau.

—	Da interne standarder ikke kan anvendes i bioassays, skal der gennemføres repeterbarhedsanalyser for at tilvejebringe oplysninger om standardafvigelsen inden for en og samme analyserække. Variationskoefficienterne skal ligge under 30 %.

—	For bioassays vedkommende skal målforbindelser, mulige interferenser og højeste tolererede værdier for blindprøver fastlægges.

Kvantitativ indfaldsvinkel

Den kvantitative metode forudsætter standardfortyndingsrækker, dobbelt eller tredobbelt oprensning og måling samt blindprøve og kontrol af genfindelse. Resultatet kan udtrykkes som TEQ, idet det antages, at de forbindelser, der afføder signalet, er i overensstemmelse med TEQ-princippet. Det kan ske ved at anvende TCDD (eller en dioxin- eller furan- eller dioxinlignende PCB-standardblanding) til at frembringe en kalibreringskurve til beregning af TEQ-niveauet i ekstraktet og dermed i prøven. Derefter korrigeres resultatet for det TEQ-niveau, der er beregnet for en blindprøve (for at tage urenheder fra de anvendte opløsningsmidler og kemikalier i betragtning), og en genfindelse (som beregnes fra TEQ-niveauet i en kvalitetskontrolprøve, der ca. ligger på det relevante niveau). Det er vigtigt at bemærke, at en del af det genfindelsestab, der tilsyneladende viser sig, kan skyldes matrixvirkninger og/eller forskelle mellem TEF-værdierne i de pågældende bioassays og de officielle TEF-værdier, som WHO har fastsat.

7.2. Krav til screeningsanalysemetoder

—	GC/MS-analysemetoder og bioassays kan anvendes til screening. For GC/MS-metoder kan kravene i punkt 6 anvendes. Der er fastsat specifikke krav til cellebaserede bioassays i punkt 7.3 og til analysekitbaserede bioassays i punkt 7.4.

—

Det er nødvendigt med oplysninger om antallet af falsk positive og falsk negative resultater fra en stor mængde stikprøver, der ligger under og over grænseværdierne eller indsatsgrænserne, i sammenligning med TEQ-indholdet som bestemt ved en verifikationsmetode. Den faktiske andel af falsk negative skal ligge under 1 %. Andelen af falsk positive prøver skal være tilstrækkeligt lav til, at screening med fordel kan anvendes.

—

Positive resultater skal altid bekræftes ved hjælp af en verifikationsmetode (HRGC/HRMS). Prøver inden for et stort TEQ-interval skal endvidere bekræftes ved HRGC/HRMS (ca. 2-10 % af de negative prøver). Der bør foreligge oplysninger om overensstemmelsesgraden mellem bioassay- og HRGC/HRMS-resultater.

7.3. Specifikke krav til cellebaserede bioassays

—

Når der gennemføres et bioassay, kræves der ved hver analyse en referencekoncentrationsrække af TCDD eller en dioxin- eller furan- eller dioxinlignende PCB-blanding (fuld dosis-respons-kurve med R2 > 0,95). Til screeningsformål kan der dog anvendes en udvidet lavniveaukurve til analyse af prøver med lavt indhold.

—

Der skal anvendes en TCDD-referencekoncentration (på ca. tre gange bestemmelsesgrænsen) på et kvalitetskontrolskema til resultatet af bioassayet over et konstant tidsrum. Et alternativ kan være en referenceprøves relative reaktion i sammenligning med TCDD-kalibreringslinjen, da cellernes reaktion kan påvirkes af mange faktorer.

—	Kvalitetskontrolkort (QC) for hver type referencemateriale skal registreres og kontrolleres for at sikre, at resultatet er i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.

—

Navnlig med henblik på kvantitative beregninger skal induktionen af den anvendte prøveopløsning ligge inden for den lineære del af reaktionskurven. Prøver, der ligger over reaktionskurvens lineære del, skal opløses og analyseres igen. Derfor skal der analyseres mindst tre eller flere opløsninger på én gang.

—	Standardafvigelsen må ikke udgøre over 15 % i tredobbelt bestemmelse for hver prøveopløsning og ikke over 30 % mellem tre indbyrdes uafhængige forsøg.

—

Påvisningsgrænsen kan sættes til tre gange standardafvigelsen i forhold til blindprøven af opløsningsmiddel eller til baggrundsreaktionen. Man kan også anvende en reaktion, der ligger over baggrunden (induktionsfaktor fem gange blindprøven af opløsningsmiddel), beregnet i forhold til dagens kalibreringskurve. Bestemmelsesgrænsen kan sættes til fem til seks gange standardafvigelsen i forhold til blindprøven af opløsningsmiddel eller til baggrundsreaktionen, eller man kan anvende en reaktion, der ligger klart over baggrunden (induktionsfaktor ti gange blindprøven af opløsningsmiddel), beregnet i forhold til dagens kalibreringskurve.

7.4. Specifikke krav til analysekitbaserede bioassays

—	Det skal sikres, at de analysekitbaserede bioassays er tilstrækkeligt følsomme og pålidelige til, at de kan anvendes til fødevarer.

—	Producentens vejledning om prøveforberedelse og analyser skal følges.

—	Analysekit, hvis udløbsdato er overskredet, må ikke anvendes.

—	Materialer eller bestanddele, der er beregnet til at blive anvendt sammen med andre kit, må ikke anvendes.

—	Analysekit skal opbevares inden for det interval, der er angivet for opbevaringstemperatur, og anvendes ved den angivne anvendelsestemperatur.

—	Påvisningsgrænsen for immunassays bestemmes som tre gange standardafvigelsen baseret på tidobbelt analyse af blindprøven divideret med hældningsværdien af den lineære regressionsligning.

—	Der skal anvendes referencestandarder til analyser i laboratoriet for at sikre, at reaktionen på standarden ligger inden for et acceptabelt interval.

8. INDBERETNING AF RESULTATER

Så vidt den anvendte analyseprocedure tillader det, skal analyseresultaterne omfatte værdierne for de enkelte PCDD/F- og PCB-kongenere og registreres som nedre koncentrationer, øvre koncentrationer og middelkoncentrationer, med henblik på at registreringen af resultater omfatter så mange oplysninger som muligt, så resultaterne kan fortolkes i overensstemmelse med specifikke krav.

Rapporten skal også oplyse om prøvens fedtindhold og om, hvilken metode der er anvendt til fedtekstraktion.

Tallene for genfindelse af de enkelte interne standarder skal stilles til rådighed, hvis genfindelsen ligger uden for det interval, der er angivet i punkt 6, hvis grænseværdierne er overskredet, og i øvrige tilfælde efter anmodning.

Da der skal tages hensyn til måleusikkerheden, når det afgøres, om en prøve opfylder kravene, skal denne parameter ligeledes være tilgængeligt. Analyseresultaterne skal indberettes som x +/– U, hvor x er analyseresultatet og U er den ekspanderede måleusikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver konfidens på ca. 95 %. Hvis dioxiner og dioxinlignende PCB'er bestemmes separat, anvendes summen af den anslåede ekspanderede usikkerhed af de separate analyseresultater vedrørende dioxiner og dioxinlignende PCB'er som summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

Hvis der tages hensyn til måleusikkerheden ved at anvende CCα (se beskrivelsen i bilag I, punkt 5), indberettes denne parameter.

Resultaterne skal angives i samme enheder og med (mindst) samme antal betydende cifre som de grænseværdier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1881/2006.

Tillæg til bilag II

Skema over WHO's TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18. juni 1997 (Van den Berg et al. (1998): »Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife«. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775)

Kongener	TEF-værdi
Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD'er«)
2,3,7,8-TCDD	1
1,2,3,7,8-PeCDD	1
1,2,3,4,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDD	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD	0,01
OCDD	0,0001
Dibenzofuraner (»PCDF'er«)
2,3,7,8-TCDF	0,1
1,2,3,7,8-PeCDF	0,05
2,3,4,7,8-PeCDF	0,5
1,2,3,4,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDF	0,1
2,3,4,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDF	0,01
1,2,3,4,7,8,9-HpCDF	0,01
OCDF	0,0001
»Dioxinlignende« PCB'er: non-ortho-PCB'er + mono-ortho-PCB'er
Non-ortho-PCB'er
PCB 77	0,0001
PCB 81	0,0001
PCB 126	0,1
PCB 169	0,01
Mono-ortho-PCB'er
PCB 105	0,0001
PCB 114	0,0005
PCB 118	0,0001
PCB 123	0,0001
PCB 156	0,0005
PCB 157	0,0005
PCB 167	0,00001
PCB 189	0,0001
Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlordibenzodioxin; »CDF« = chlordibenzofuran; »CB« = chlorbiphenyl.

20.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 364/44

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1884/2006

af 19. december 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 2402/96, (EF) nr. 2449/96 og (EF) nr. 2390/98 for så vidt angår reglerne for forvaltning af toldkontingenter for import af maniok og søde kartofler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets afgørelse 96/317/EF af 13. maj 1996 om godkendelse af resultaterne af forhandlingerne med Thailand i henhold til artikel XXIII i GATT (1), særlig artikel 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT (2), særlig artikel 1, stk. 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 af 10. december 2002 om ordninger for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1706/98 (3), særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (4) særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (5) anvendes for importlicenser i de toldkontingentperioder, der løber fra den 1. januar 2007.

(2)

De fælles regler i forordning (EF) nr. 1301/2006 og navnlig reglerne for licensansøgninger, licensansøgere og udstedelse af licenser, der begrænser licensernes gyldighedsperiode til den sidste dag i toldkontingentperioden, anvendes med forbehold af de supplerende betingelser eller undtagelsesbestemmelser, der er fastsat i sektorforordningerne. For at undgå, at der fortsat findes afvigende regler i visse sektorforordninger, bør Kommissionens forordning (EF) nr. 2402/96 af 17. december 1996 om åbning og forvaltning af visse årlige toldkontingenter for søde kartofler og maniokstivelse (6), Kommissionens forordning (EF) nr. 2449/96 af 18. december 1996 om åbning og forvaltning af årlige toldkontingenter for produkter henhørende under KN-kode 0714 10 91, 0714 10 99, 0714 90 11 og 0714 90 19 med oprindelse i tredjelande, undtagen Thailand (7) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98 af 5. november 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1706/98 for så vidt angår importordningen for visse kornsubstitutionsprodukter og produkter forarbejdet på basis af korn og ris med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller i de oversøiske lande og territorier (OLT) og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2245/90 (8), derfor ændres, så at løbenumrene for hvert kontingent og delkontingent præciseres, og de særlige regler for udfærdigelse af licensansøgninger, udstedelse af licenser, licensernes gyldighedsperiode og meddelelse af oplysninger til Kommissionen fastlægges på ny.

(3)	Foranstaltningerne bør anvendes fra den 1. januar 2007, da foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1301/2006 anvendes fra denne dato.

(4)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2402/96 foretages følgende ændringer:

I artikel 1 tilføjes følgende:

»Følgende løbenumre tildeles kontingenterne i stk. 1:

—	løbenummer 09.4014 for kontingentet i nr. 1)

—	løbenummer 09.4013 for kontingentet i nr. 2)

—	løbenummer 09.4064 for de 10 000 tons maniokstivelse i nr. 3) og de 500 tons maniokstivelse, der ikke er forbeholdt Thailand jf. nr. 4)

—	løbenummer 09.4065 for de 10 000 tons maniokstivelse, der er forbeholdt Thailand og nævnt i nr. 4).«

2)	Som artikel 1a indsættes inden afsnit 1: »Artikel 1a Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (9), (EF) nr. 1342/2003 (10) og (EF) nr. 1301/2006 (11) anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

3)	Artikel 4, stk. 2, affattes således: »2. Licenserne indeholder i rubrik 24 en af angivelserne i bilag III.«

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Medlemsstaterne meddeler senest kl. 18 Bruxelles-tid arbejdsdagen efter den i artikel 3 fastsatte dag for indgivelse af licensansøgningen Kommissionen følgende oplysninger:

a)	de samlede mængder, der er indgivet licensansøgninger om, opdelt efter oprindelse og produktkode

b)	referencer for eksportcertifikatet og skibets navn for produkter med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1. Importlicensen udstedes den fjerde arbejdsdag efter meddelelsen i artikel 7.

2. Licenserne er gyldige i hele EF fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, til udgangen af den fjerde måned efter denne dato, idet de dog ikke kan være gyldige efter den 31. december i udstedelsesåret.«

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Medlemsstaterne meddeler senest kl. 18 Bruxelles-tid dagen efter den i artikel 9 fastsatte dag for indgivelse af ansøgningen Kommissionen følgende oplysninger:

a)	de samlede mængder, der er indgivet licensansøgninger om, opdelt efter oprindelse og produktkode

b)	referencer for de eksportcertifikater, som de thailandske myndigheder har udstedt, og de tilsvarende mængder, samt skibets navn.«

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

1. Importlicensen udstedes den fjerde arbejdsdag efter meddelelsen i artikel 12.

2. Licenserne er gyldige i hele EF fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, til udgangen af den tredje måned efter denne dato, idet de dog ikke kan være gyldige efter den 31. december i udstedelsesåret.«

8)	Bilag I til denne forordning tilføjes som bilag III.

Artikel 2

I forordning (EF) nr. 2449/96 foretages følgende ændringer:

I artikel 1 tilføjes følgende:

»Kontingenterne i nr. 1), 2) og 3) tildeles løbenumrene 09.4009, 09.4011 og 09.4010.

Kontingentet i nr. 4) tildeles løbenumrene 09.4021 og 09.4012 for henholdsvis den del af kontingentet, der er forbeholdt import af produkter til konsum (2 000 tons), og den anden del, der ikke er forbeholdt (30 000 tons).

Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (12), (EF) nr. 1342/2003 (13) og (EF) nr. 1301/2006 (14) anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 6, litra b), affattes således:

»b)	i rubrik 24 en af angivelserne i bilag IV.«

Artikel 8 ændres som følger:

Stk. 3 affattes således:

»3. Medlemsstaterne meddeler arbejdsdagen efter den dag, hvor ansøgningen skal indgives, og senest kl. 13 torsdagen efter den dag, hvor den i stk. 1, første afsnit, fastsatte ansøgning skal indgives, Kommissionen følgende oplysninger:

a)	de samlede mængder, der er indgivet licensansøgninger om, opdelt efter oprindelse og produktkode

b)	nummeret på det forelagte oprindelsescertifikat og den samlede mængde, der er anført på originaleksemplaret eller et partialcertifikat

c)	referencer for de eksportcertifikater, som de indonesiske eller kinesiske myndigheder har udstedt, og de tilsvarende mængder, samt skibets navn.«

b)	Stk. 4 affattes således: »Importlicensen udstedes den fjerde arbejdsdag efter meddelelsen i stk. 3.«

4)	Artikel 10, stk. 2, tredje afsnit, sidste punktum, affattes således: »Den supplerende importlicens indeholder desuden i rubrik 20 en af angivelserne i bilag V.«

Artikel 11 ændres som følger:

a)	Stk. 2 affattes således: »Licenser, der er udstedt i henhold til denne forordning, er gyldige i hele EF i 60 dage fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000.«

b)	Som nyt stykke tilføjes: »Den sidste dag i importlicensernes gyldighedsperiode kan ikke være senere end den 31. december i udstedelsesåret.«

6)	Bilag II til denne forordning tilføjes som henholdsvis bilag IV og V.

Artikel 3

I forordning (EF) nr. 2390/98 foretages følgende ændringer:

1)	I artikel 1 tilføjes følgende: »Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (15), (EF) nr. 1342/2003 (16) og (EF) nr. 1301/2006 (17) anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

2)	Artikel 2, stk. 2, affattes således: »2. Importlicensen indeholder i rubrik 24 en af angivelserne i bilag I.«

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

For overgang til fri omsætning i de franske oversøiske departementer, jf. artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2286/2002, af produkter henhørende under KN-kode 0714 10 91 et 0714 90 11, gælder der følgende særlige bestemmelser:

a)	Tilsyn med denne import sker på samme betingelser som dem, der gælder for importkontingenterne med løbenummer 09.4192.

b)	En licensansøgning kan højst omfatte 500 tons pr. ansøger.

c)	Licensansøgningen og importlicensen indeholder i rubrik 8 en angivelse af den AVS-stat eller det OLT, som produktet har oprindelse i. Licensen forpligter til at importere fra dette land eller område.

d)	Importlicensen indeholder i rubrik 24 en af angivelserne i bilag II.«

Artikel 5 ændres som følger:

a)	Stk. 2 affattes således: »2. Medlemsstaterne sender senest kl. 13 Bruxelles-tid arbejdsdagen efter den dag, hvor ansøgningen indgives, Kommissionen en meddelelse med angivelse af de samlede mængder, der er indgivet ansøgninger om, opdelt efter oprindelse og produktkode.«

b)	Stk. 3 udgår.

c)	Stk. 4 affattes således: »4. Importlicensen udstedes den fjerde arbejdsdag efter meddelelsen i artikel 5, stk. 2.«

Stk. 5 affattes således:

»5. Licenserne gælder udelukkende for overgang til fri omsætning i de franske oversøiske departementer fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, til udgangen af den anden måned efter denne dato, idet de dog ikke kan være gyldige efter den 31. december i udstedelsesåret.«

5)	Bilag III til denne forordning tilføjes som henholdsvis bilag I og II.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 122 af 22.5.1996, s. 15.

(2) EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(3) EFT L 348 af 21.12.2002, s. 5.

(4) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(5) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(6) EFT L 327 af 18.12.1996, s. 14. Ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).

(7) EFT L 333 af 21.12.1996, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004.

(8) EFT L 297 af 6.11.1998, s. 7. Ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004.

(9) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(10) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12.

(11) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.«

(12) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(13) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12.

(14) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.«

(15) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(16) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12.

(17) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.«

BILAG I

»BILAG III

—	:	på bulgarsk	:	Освобождаване от мито [член 4 от Регламент (ЕО) № 2402/96]
—	:	på spansk	:	Exención del derecho de aduana [artículo 4 del Reglamento (CE) no 2402/96]
—	:	på tjekkisk	:	Osvobozené od cla [čl. 4 nařízení (ES) č. 2402/96]
—	:	på dansk	:	Fritagelse for toldsatser (artikel 4 i forordning (EF) nr. 2402/96)
—	:	på tysk	:	Zollfrei (Artikel 4 der Verordnung (EG) Nr. 2402/96)
—	:	på estisk	:	Tollimaksuvaba (määruse (EÜ) nr 2402/96 artikkel 4)
—	:	på græsk	:	Απαλλαγή από τoν τελωνειακό δασμό [άρθρo 4 τoυ κανoνισμoυ (ΕΚ) αριθ. 2402/96]
—	:	på engelsk	:	Exemption from customs duty (Article 4 of Regulation (EC) No 2402/96)
—	:	på fransk	:	exemption du droit de douane [article 4 du règlement (CE) no 2402/96]
—	:	på italiensk	:	Esenzione dal dazio doganale [articolo 4 del regolamento (CE) n. 2402/96]
—	:	på lettisk	:	Atbrīvošana no muitas nodevas (regulas (EK) Nr. 2402/96 4. pants)
—	:	på litauisk	:	Atleidimas nuo muito mokesčio (reglamento (EB) Nr. 2402/96 4 straipsnis)
—	:	på ungarsk	:	Vámmentesség [2402/96/EK rendelet 4. cikk]
—	:	på nederlandsk	:	Vrijgesteld van douanerecht (artikel 4 van Verordening (EG) nr. 2402/96)
—	:	på polsk	:	Zwolnienie z należności celnych (Art. 4 rozporządzenia (WE) nr 2402/96)
—	:	på portugisisk	:	Isenção de direito aduaneiro [artigo 4.o do Regulamento (CE) n.o 2402/96]
—	:	på rumænsk	:	Scutit de taxe vamale (articolul 4 din Regulamentul (CE) nr. 2402/96)
—	:	på slovakisk	:	Oslobodenie od cla (článok 4 nariadenia (ES) č. 2402/96)
—	:	på slovensk	:	Oproščenocarinske dajatve (člen 4 Uredbe (ES) št. 2402/96)
—	:	på finsk	:	Tullivapaa (asetuksen (EY) N:o 2402/96 4 artikla)
—	:	på svensk	:	Tullfri (artikel 4 i förordning (EG) nr 2402/96)«

BILAG II

BILAG IV

—	:	på bulgarsk	:	Мита, ограничени до 6 % ad valorem [Регламент (ЕО) № 2449/96]
—	:	på spansk	:	Derechos de aduana limitados al 6 % ad valorem [Reglamento (CE) no 2449/96]
—	:	på tjekkisk	:	Clo limitované 6 % ad valorem (nařízení (ES) č. 2449/96)
—	:	på dansk	:	Toldsatsen begrænses til 6 % af værdien (Forordning (EF) nr. 2449/96)
—	:	på tysk	:	Beschränkung des Zolls auf 6 % des Zollwerts (Verordnung (EG) Nr. 2449/96)
—	:	på estisk	:	Väärtuseline tollimaks piiratud 6 protsendini (määrus (EÜ) nr 2449/96)
—	:	på græsk	:	Τελωνειακός δασμός κατ’ ανώτατο όριο 6 % κατ’ αξία [Κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 2449/96]
—	:	på engelsk	:	Customs duties limited to 6 % ad valorem (Regulation (EC) No 2449/96)
—	:	på fransk	:	Droits de douane limités à 6 % ad valorem [règlement (CE) no 2449/96]
—	:	på italiensk	:	Dazi doganali limitati al 6 % ad valorem [Regolamento (CE) n. 2449/96]
—	:	på lettisk	:	Muitas nodokļi nepārsniedz 6 % ad valorem (Regula (EK) Nr. 2449/96)
—	:	på litauisk	:	Muito mokestis neviršija 6 % ad valorem (Reglamentas (EB) Nr. 2449/96)
—	:	på ungarsk	:	Mérsékelt, 6 %-os értékvám (2449/96/EK rendelet)
—	:	på nederlandsk	:	Douanerechten beperkt tot 6 % ad valorem (Verordening (EG) nr. 2449/96)
—	:	på polsk	:	Należności celne ograniczone do 6 % ad valorem (Rozporządzenie (WE) nr 2449/96)
—	:	på portugisisk	:	Direitos aduaneiros limitados a 6 % ad valorem [Regulamento (CE) n.o 2449/96]
—	:	på rumænsk	:	Taxe vamale limitate la 6 % ad valorem (Regulamentul (CE) nr. 2449/96)
—	:	på slovakisk	:	Dovozné clo so stropom 6 % ad valorem (nariadenie (ES) č. 2449/96)
—	:	på slovensk	:	Omejitev carinskih dajatev na 6 % ad valorem (Uredba (ES) št. 2449/96)
—	:	på finsk	:	Arvotulli rajoitettu 6 prosenttiin (asetus (EY) N:o 2449/96)
—	:	på svensk	:	Tullsatsen begränsad till 6 % av värdet (Förordning (EG) nr 2449/96)

BILAG V

—	:	på bulgarsk	:	Допълнителна лицензия, член 10, параграф 2 от Регламент (ЕО) № 2449/96
—	:	på spansk	:	Certificado complementario, apartado 2 del artículo 10 del Reglamento (CE) no 2449/96
—	:	på tjekkisk	:	Licence pro dodatečné množství, čl. 10 odst. 2 nařízení (ES) č. 2449/96
—	:	på dansk	:	Supplerende licens, forordning (EF) nr. 2449/96, artikel 10, stk. 2
—	:	på tysk	:	Zusätzliche Lizenz — Artikel 10 Absatz 2 der Verordnung (EG) Nr. 2449/96
—	:	på estisk	:	Lisakoguse litsents, määruse (EÜ) nr 2449/96 artikli 10 lõige 2
—	:	på græsk	:	Συμπληρωματικό πιστοποιητικό — Άρθρο 10 παράγραφος 2 του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 2449/96
—	:	på engelsk	:	Licence for additional quantity, Article 10(2) of Regulation (EC) No 2449/96
—	:	på fransk	:	Certificat complémentaire, règlement (CE) no 2449/96, article 10, paragraphe 2
—	:	på italiensk	:	Titolo complementare, regolamento (CE) n. 2449/96, articolo 10, paragrafo 2
—	:	på lettisk	:	Atļauja par papildu daudzumu, Regulas (EK) Nr. 2449/96 10. panta 2. punkts
—	:	på litauisk	:	Papildomoji licencija, Reglamento (EB) Nr. 2449/96 10 straipsnio 2 dalis
—	:	på ungarsk	:	Kiegészítő engedély, 2449/96/EK rendelet 10. cikk (2) bekezdés
—	:	på nederlandsk	:	Aanvullend certificaat — artikel 10, lid 2, van Verordening (EG) nr. 2449/96
—	:	på polsk	:	Uzupełniające pozwolenie, rozporządzenie (WE) nr 2449/96 art. 10 ust. 2
—	:	på portugisisk	:	Certificado complementar, n.o 2 do artigo 10.o do Regulamento (CE) n.o 2449/96
—	:	på rumænsk	:	Licenţă complementară, articolul 10 alineatul (2) din Regulamentul (CE) nr. 2449/96
—	:	på slovakisk	:	Dodatočné povolenie, článok 10 ods. 2 nariadenia (ES) č. 2449/96
—	:	på slovensk	:	Dovoljenje za dodatne količine, člen 10(2), Uredba (ES) št. 2449/96
—	:	på finsk	:	Lisätodistus, asetuksen (EY) N:o 2449/96 10 artiklan 2 kohta
—	:	på svensk	:	Kompletterande licens, artikel 10.2 i förordning (EG) nr 2449/96

BILAG III

BILAG I

—

på bulgarsk

—

продукт АКТБ:

—	освобождаване от мито

—	Регламент (ЕО) № 2286/2002, член 1, параграф 3

—

på spansk

—

Producto ACP:

—	exención del derecho de aduana

—	apartado 3 del artículo 1 del Reglamento (CE) no 2286/2002

—

på tjekkisk

—

Produkt AKT:

—	osvobozené od cla

—	nařízení (ES) č. 2286/2002 čl. 1 ods. 3

—

på dansk

—

AVS-produkt:

—	toldfritagelse

—	forordning (EF) nr. 2286/2002: artikel 1, stk. 3

—

på tysk

—

Erzeugnis AKP:

—

Zollfrei

—	Verordnung (EG) Nr. 2286/2002, Artikel 1 Absatz 3

—

på estisk

—

AKV riikide toode:

—	Tollimaksuvaba

—	Määruse (EÜ) nr 2286/2002 artikli 1 lõige 3

—

på græsk

—

Πρoϊόν ΑΚΕ:

—	Απαλλαγή από δασμoύς

—	Κανoνισμός (ΕΚ) αριθ. 2286/2002 άρθρo 1 παράγραφoς 3

—

på engelsk

—

ACP product:

—	exemption from customs duty

—	Regulation (EC) No 2286/2002, Article 1(3)

—

på fransk

—

produit ACP:

—	exemption du droit de douane

—	règlement (CE) no 2286/2002, article 1, paragraphe 3

—

på italiensk

—

prodotto ACP:

—	esenzione dal dazio doganale

—	regolamento (CE) n. 2286/2002, articolo 1, paragrafo 3

—

på lettisk

—

AĀK produkts:

—	atbrīvots no muitas nodevas

—	Regulas (EK) Nr. 2286/2002 1. panta 3. daļa

—

på litauisk

—

AKR produktas:

—	atleistas nuo muito mokesčio

—	Reglamento (EB) Nr. 2286/2002 1 straipsnio 3 dalis

—

på ungarsk

—

AKCS-termék:

—

vámmentes

—	2286/2002/EK rendelet, 1. cikk (3) bekezdés

—

på nederlandsk

—

Product ACS:

—	vrijgesteld van douanerecht

—	Verordening (EG) nr. 2286/2002: artikel 1, lid 3

—

på polsk

—

Produkt AKP:

—	zwolnienie z należności celnych

—	art. 1 ust. 3 rozporządzenia (WE) nr 2286/2002

—

på portugisisk

—

produto ACP:

—	isenção do direito aduaneiro

—	Regulamento (CE) n.o 2286/2002, n.o 3 do artigo 1.o

—

på rumænsk

—

produs ACP:

—	scutit de taxe vamale

—	Regulamentul (CE) nr. 2286/2002, articolul 1 alineatul (3)

—

på slovakisk

—

Výrobok zo štátov AKP

—	oslobodenie od cla

—	nariadenie (ES) č. 2286/2002, článok 1 odsek 3

—

på slovensk

—

AKP proizvodi

—	oproščeni carinskih dajatev

—	Uredba (ES) št. 2286/2002, člen 1(3)

—

på finsk

—

AKT-maista:

—	Tullivapaa

—	asetuksen (EY) N:o 2286/2002 1 artiklan 3 kohta

—

på svensk

—

AVS-produkt:

—

Tullfri

—	Förordning (EG) nr 2286/2002 artikel 1.3

BILAG II

—

på bulgarsk

—

продукт АКТБ/ОСТ:

—	освобождаване от мито

—	Регламент (ЕО) № 2286/2002, член 3, параграф 4

—	важи изключително за пускане в свободно обръщение в отвъдморските департаменти

—

på spansk

—

Producto ACP/PTU:

—	exención del derecho de aduana

—	apartado 4 del artículo 3 del Reglamento (CE) no 2286/2002

—	exclusivamente válido para el despacho a libre práctica en los departamentos de Ultramar

—

på tjekkisk

—

AKT/ZZÚ produkty:

—	osvobozeno od cla

—	nařízení (ES) č. 2286/2002 čl. 3 ods. 4

—	platné výhradně pro vydání do volného oběhu v zámořských zemích a územích

—

på dansk

—

AVS/OLT-produkt:

—	toldfritagelse

—	forordning (EF) nr. 2286/2002: artikel 3, stk. 4

—	gælder udelukkende for overgang til fri omsætning i de oversøiske departementer

—

på tysk

—

Erzeugnis AKP/ÜLG:

—

Zollfrei

—	Verordnung (EG) Nr. 2286/2002, Artikel 3 Absatz 4

—	gilt ausschließlich für die Abfertigung zum freien Verkehr in den französischen überseeischen Departements

—

på estisk

—

AKV/ÜMT riikide toode:

—	Tollimaksuvaba

—	Määruse (EÜ) nr 2286/2002 artikli 3 lõige 4

—	Jõus ainult vabasse ringlusesse laskmiseks ülemeremaadel ja–territooriumitel

—

på græsk

—

Πρoϊόν ΑΚΕ/YΧΕ:

—	Απαλλαγή από δασμoύς

—	Κανoνισμός (ΕΚ) αριθ. 2286/2002 άρθρo 3 παράγραφoς 4

—	Iσχύει απoκλειστικά για μία θέση σε ελεύθερη κυκλo-φoρία στα Υπερπόντια Διαμερίσματα

—

på engelsk

—

ACP/OCT product:

—	exemption from customs duty

—	Regulation (EC) No 2286/2002, Article 3(4)

—	valid exclusively for release for free circulation in the overseas departments

—

på fransk

—

produit ACP/PTOM:

—	exemption du droit de douane

—	règlement (CE) no 2286/2002, article 3, paragraphe 4

—	exclusivement valable pour une mise en libre pratique dans les départements d'outre-mer

—

på italiensk

—

prodotto ACP/PTOM:

—	esenzione dal dazio doganale

—	regolamento (CE) n. 2286/2002, articolo 3, paragrafo 4

—	valido esclusivamente per l'immissione in libera pratica nei DOM

—

på lettisk

—

AĀK/AZT produkts:

—	atbrīvots no muitas nodevas

—	Regulas (EK) Nr. 2286/2002 3. panta 4. daļa

—	ir derīgs laišanai brīvā apgrozībā vienīgi aizjūru teritorijās

—

på litauisk

—

AKR/UŠT produktas:

—	atleistas nuo muito mokesčio

—	Reglamento (EB) Nr. 2286/2002 3 straipsnio 4 dalis

—	galioja leidimui į laisvą apyvartą tiktai užjūrio šalių teritorijose

—

på ungarsk

—

AKCS/TOT-termék:

—

vámmentes

—	2286/2002/EK rendelet, 3. cikk (4) bekezdés

—	kizárólag a tengerentúli területeken történő szabad forgalomba bocsátás esetén érvényes

—

på nederlandsk

—

Product ACS/LGO:

—	vrijgesteld van douanerecht

—	Verordening (EG) nr. 2286/2002: artikel 3, lid 4

—	geldt uitsluitend voor het in het vrije verkeer brengen in de Franse overzeese departementen

—

på polsk

—

Produkt AKP/KTZ:

—	zwolnienie z należności celnych

—	art. 3 ust. 4 rozporządzenia (WE) nr 2286/2002

—	ważne wyłącznie dla wprowadzenia do wolnego obrotu w departamentach zamorskich

—

på portugisisk

—

produto ACP/PTU:

—	isenção do direito aduaneiro

—	Regulamento (CE) n.o 2286/2002, n.o 4 do artigo 3.o

—	válido exclusivamente para uma introdução em livre prática nos departamentos ultramarinos

—

på rumænsk

—

produs ACP/TTPM:

—	scutit de taxe vamale

—	Regulamentul (CE) nr. 2286/2002, articolul 3 alineatul (4)

—	valabil doar pentru punerea în liberă circulaţie în departamentele de peste mări

—

på slovakisk

—

výrobok zo štátov AKP/ZKU

—	oslobodenie od cla

—	nariadenie (ES) č. 2286/2002, článok 3 odsek 4

—	platné výhradne pre uvoľnenie do voľného obehu v zámorských krajinách a územiach

—

på slovensk

—

AKP/ČDO

—	oproščene carinskih dajatev

—	Uredba (ES) št. 2286/2002, člen 3(4)

—	Veljavna samo za sproščenje prostega pretoka v prekomorskih področjih

—

på finsk

—

AKT-maista/Merentakaisista maista ja merentakaisilta alueilta peräisin oleva tuote:

—	Tullivapaa

—	asetuksen (EY) N:o 2286/2002 3 artiklan 4 kohta

—	voimassa ainoastaan merentakaisilla alueilla vapaaseen liikkeeseen laskemiseksi

—

på svensk

—

AVS/ULT-produkt:

—

Tullfri

—	Förordning (EG) nr 2286/2002 artikel 3.4

—	Uteslutande avsedd för övergång till fri omsättning i de utomeuropeiska länderna och territorierna

20.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 364/57

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1885/2006

af 19. december 2006

om åbning og forvaltning af et EF-toldkontingent for 2007 for maniok med oprindelse i Thailand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forbindelse med Verdenshandelsorganisationens multilaterale handelsforhandlinger har EF forpligtet sig til for en periode på fire år at åbne et toldkontingent på 21 mio. tons varer henhørende under KN-kode 0714 10 10, 0714 10 91 og 0714 10 99 med oprindelse i Thailand, inden for hvilket toldsatsen nedsættes til 6 %. Kontingentet skal åbnes og forvaltes af Kommissionen.

(2)

Forvaltningssystemet skal sikre, at der inden for kontingentet kun kan importeres varer med oprindelse i Thailand. Derfor bør udstedelsen af importlicenser fortsat være betinget af, at der fremlægges et eksportcertifikat udstedt af de thailandske myndigheder efter en model, der er meddelt Kommissionen.

(3)	Importen til EF-markedet af de pågældende varer er traditionelt blevet forvaltet pr. kalenderår, og denne ordning bør opretholdes. Der bør derfor åbnes et kontingent for 2007.

(4)

Betingelsen for at importere varer henhørende under KN-kode 0714 10 10, 0714 10 91 og 0714 10 99, er, at der fremlægges en importlicens, som opfylder reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (2) og reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (3).

(5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (4) gælder for importlicenser for kontingentperioder, der starter den 1. januar 2007. Forordning (EF) nr. 1301/2006 fastsætter navnlig bestemmelser vedrørende licensansøgninger, ansøgerens status og udstedelse af licenser. Forordningen begrænser licensernes gyldighedsperiode til den sidste dag i kontingentperioden og anvendes uden at foregribe yderligere betingelser eller undtagelser, som fastsættes i de sektorspecifikke forordninger.

(6)

På baggrund af de indvundne erfaringer og under hensyntagen til, at EF-indrømmelsen gælder en samlet mængde på 21 000 000 tons for fire år med en årlig maksimumsmængde på 5 500 000 tons, bør der fortsat anvendes foranstaltninger, der gør det muligt dels på visse betingelser at lette overgangen til fri omsætning for de produktmængder, der overstiger de i importlicenserne angivne mængder, dels at godkende en overførsel af de mængder, som svarer til forskellen mellem de i importlicenserne angivne mængder og de lavere mængder, der faktisk er importeret.

(7)	For at sikre korrekt anvendelse af aftalen bør der indføres en streng og systematisk kontrol, hvor der tages hensyn til oplysningerne i det thailandske eksportcertifikat og til de thailandske myndigheders praksis ved udstedelsen af eksportcertifikater.

(8)	Når de mængder, der ansøges om, overstiger de disponible mængder, bør der være en mekanisme for nedsættelse af mængderne, således at den fastsatte årlige mængde ikke overskrides.

(9)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ÅBNING AF KONTINGENTET

Artikel 1

1. For perioden 1. januar-31. december 2007 åbnes der et toldkontingent for import af 5 500 000 tons maniok henhørende under KN-kode 0714 10 10, 0714 10 91 og 0714 10 99 med oprindelse i Thailand.

Inden for kontingentet anvendes der en værditold på 6 %.

Kontingentet har løbenummer 09.4008.

2. De i stk. 1 nævnte varer er omfattet af ordningen i denne forordning, hvis de importeres i henhold til importlicenser, hvis udstedelse er betinget af, at der fremlægges et certifikat for eksport til EF udstedt af Department of Foreign Trade, Ministry of Commerce, Government of Thailand, i det følgende benævnt »eksportcertifikat«.

3. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1291/2000, (EF) nr. 1342/2003 og (EF) nr. 1301/2006 finder anvendelse, med mindre andet er fastsat i nærværende forordning.

KAPITEL II

EKSPORTCERTIFIKATER

Artikel 2

1. Eksportcertifikatet udfærdiges i en original og mindst én kopi på en blanket som vist i bilag I.

Denne blanket måler ca. 210 mm × 297 mm. Originalen udfærdiges på rent papir med et gult guillocheret bundtryk, der afslører enhver mekanisk eller kemisk forfalskning.

2. Certifikatet udfyldes på engelsk.

3. Certifikatets original og kopier udfyldes enten på skrivemaskine eller i hånden. I sidstnævnte tilfælde skal de udfyldes med blæk og blokbogstaver.

4. Hvert eksportcertifikat indeholder et fortrykt serienummer. Det indeholder desuden et certifikatnummer i den øverste rubrik. Kopierne bærer de samme numre som originalen.

Artikel 3

1. Eksportcertifikatet er gyldigt i 120 dage fra udstedelsesdatoen. Certifikatets udstedelsesdato er indbefattet i certifikatets gyldighedsperiode.

Certifikatet er kun gyldigt, hvis rubrikkerne er behørigt udfyldt, og hvis det er behørigt påtegnet i overensstemmelse med stk. 2. I rubrikken »shipped weight« anføres afskibningsvægten i tal og med bogstaver.

2. Eksportcertifikatet er behørigt påtegnet, når udstedelsesdatoen er angivet, og når det er stemplet af det udstedende organ og underskrevet af den eller de personer, der er bemyndiget hertil.

KAPITEL III

IMPORTLICENSER

Artikel 4

En ansøgning om importlicens for varer henhørende under KN-kode 0714 10 10, 0714 10 91 og 0714 10 99 med oprindelse i Thailand indgives til medlemsstaternes myndigheder sammen med eksportcertifikatets original.

Eksportcertifikatets original opbevares af det organ, der udsteder importlicensen. Hvis importlicensansøgningen kun vedrører en del af den mængde, der er anført i eksportcertifikatet, angiver det udstedende organ dog i originalen den mængde, for hvilken originalen er anvendt, og leverer originalen tilbage til vedkommende efter påstempling.

Kun den mængde, der er angivet som afskibningsvægt i eksportcertifikatet, tages i betragtning ved udstedelsen af importlicensen.

Artikel 5

Hvis det konstateres, at de faktisk lossede mængder af en given leverance er større end de mængder, der er anført i den eller de for denne leverance udstedte importlicenser, meddeler de myndigheder, der har udstedt den eller de pågældende importlicenser, på importørens anmodning elektronisk i de hvert enkelt tilfælde hurtigst muligt Kommissionen nummeret eller numrene på de thailandske eksportcertifikater, nummeret eller numrene på importlicenserne, overskudsmængden og skibets navn.

Kommissionen retter henvendelse til de thailandske myndigheder for at få udfærdiget nye eksportcertifikater.

Overskudsmængderne kan ikke overgå til fri omsætning på betingelserne i denne forordning, så længe disse certifikater ikke er udstedt, og så længe der ikke er fremlagt nye importlicenser for de pågældende mængder.

De nye importlicenser udstedes på de i artikel 10 fastsatte betingelser.

Artikel 6

Hvis det konstateres, at de faktisk lossede mængder af en given leverance er højst 2 % større end de mængder, der er omfattet af den eller de fremlagte importlicenser, tillader myndighederne i den medlemsstat, hvor produkterne overgår til fri omsætning, hvis importøren anmoder herom, uanset artikel 5, stk. 3, overgang til fri omsætning af overskudsmængderne under forudsætning af, at importøren betaler en værditold på højst 6 % og stiller sikkerhed for et beløb svarende til forskellen mellem tolden ifølge den fælles toldtarif og den betalte told.

Sikkerheden frigives mod, at myndighederne i den medlemsstat, hvor varerne overgår til fri omsætning, forelægges en supplerende importlicens for de pågældende mængder. Ansøgning om supplerende licenser omfatter ikke en forpligtelse til at stille den sikkerhed for licenserne, der er nævnt i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000 eller i artikel 8 i nærværende forordning.

Den supplerende importlicens udstedes på de i artikel 10 fastsatte betingelser og mod forelæggelse af et eller flere nye eksportcertifikater udstedt af de thailandske myndigheder.

Den supplerende importlicens indeholder i rubrik 20 en af angivelserne i bilag II.

Sikkerheden fortabes for de mængder, som der ikke fremlægges en supplerende importlicens for, bortset fra tilfælde af force majeure, senest fire måneder efter datoen for antagelsen af den angivelse om overgang til fri omsætning, der er omhandlet i stk. 1. Den fortabes bl.a. for de mængder, som der ikke har kunnet udstedes en supplerende importlicens for, jf. artikel 10, stk. 1.

Når myndighederne har afskrevet og påtegnet den supplerende importlicens i forbindelse med frigivelsen af den i stk. 1 fastsatte sikkerhed, returneres licensen hurtigst muligt til det udstedende organ.

Artikel 7

Ansøgninger om importlicenser i henhold til denne forordning kan indgives i alle medlemsstaterne, og de udstedte licenser er gyldige i hele EF.

Artikel 5, stk. 1, første afsnit, fjerde led, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes ikke på import i henhold til nærværende forordning.

Artikel 8

Uanset artikel 12 i forordning (EF) nr. 1342/2003 er sikkerhedsstillelsen for de importlicenser, der er omhandlet i nærværende forordning, 5 EUR pr. ton.

Artikel 9

1. Ansøgningen om importlicens og licensen skal i rubrik 8 indeholde oplysningen »Thailand«.

2. Importlicensen skal indeholde følgende oplysninger:

a)	i rubrik 24 en af angivelserne i bilag III

i rubrik 20 følgende angivelser:

i)	det skibsnavn, der er anført i det thailandske eksportcertifikat

ii)	det thailandske eksportcertifikats nummer og dato.

3. Importlicensen kan kun accepteres som støtte for angivelsen om overgang til fri omsætning, hvis det bl.a. fremgår af en kopi af det konnossement, som vedkommende har fremlagt, at de varer, som der anmodes om overgang til fri omsætning for, er transporteret til EF på det skib, der er nævnt i importlicensen.

4. Med forbehold af artikel 6 i denne forordning og som undtagelse fra artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan den mængde, der overgår til fri omsætning, ikke være større end den mængde, der er anført i rubrik 17 og 18 i importlicensen. Tallet 0 anføres i denne forbindelse i rubrik 19 i den pågældende licens.

Artikel 10

1. Hvis licensansøgningernes mængder overstiger den mængde, der er fastsat i artikel 1, fastsætter Kommissionen en tildelingskoefficient for de mængder, der er ansøgt om, eller beslutter at afvise ansøgningerne.

2. Importlicensen udstedes den femte arbejdsdag efter ansøgningens indgivelse med forbehold af foranstaltninger, som Kommissionen har truffet efter stk. 1.

3. Hvis der i medfør af stk. 1 er fastsat en tildelingskoefficient, kan ansøgningerne trækkes tilbage senest ti arbejdsdage efter offentliggørelsen af nævnte koefficient.

Hvis ansøgningerne trækkes tilbage, returneres de licenser, der er udstedt efter stk. 2.

Sikkerheden frigives, hvis ansøgningen trækkes tilbage. Sikkerheden frigives ligeledes for de afviste ansøgninger.

4. Overholdes betingelserne for udstedelse af licensen ikke, kan Kommissionen eventuelt efter rådslagning med de thailandske myndigheder træffe passende foranstaltninger.

Artikel 11

Uanset artikel 6 i forordning (EF) nr. 1342/2003 svarer den sidste dag i importlicensens gyldighedsperiode til den sidste dag i eksportcertifikatets gyldighedsperiode plus 30 dage. Importlicensens gyldighedsperiode kan dog, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 1301/2006, ikke strække sig ud over den 31. december 2007.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne skal hver arbejdsdag for hver enkelt ansøgning om importlicens sende Kommissionen følgende oplysninger elektronisk på de formularer, som Kommissionen stiller til deres rådighed, og på de betingelser, der gælder for det edb-system, som denne har oprettet:

a)	den mængde, der ansøges om for hver importlicens, i givet fald med angivelsen »supplerende importlicens«

b)	nummeret på det forelagte eksportcertifikat, som er anført i dette certifikats rubrik foroven

c)	eksportcertifikatets udstedelsesdato

d)	den samlede mængde, som eksportcertifikatet er udstedt for.

2. De myndigheder, der udsteder importlicenser, sender senest ved udgangen af første halvdel af 2008 elektronisk og på de betingelser, der er fastsat i stk. 1, Kommissionen en fuldstændig liste over de ikke afskrevne mængder, der er anført på bagsiden af importlicenserne, skibets navn og nummeret på kontrakten for transporten til EF samt numrene på de pågældende eksportcertifikater.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(2) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006 (EUT L 321 af 21.11.2006, s. 11).

(3) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/20.

(4) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

BILAG I

BILAG II

—	:	på bulgarsk	:	Допълнителна лицензия, член 6 от Регламент (ЕО) № 1885/2006,
—	:	på spansk	:	Certificado complementario, artículo 6 del Reglamento (CE) no 1885/2006,
—	:	på tjekkisk	:	Licence pro dodatečné množství, čl. 6 nařízení (ES) č. 1885/2006,
—	:	på dansk	:	Supplerende licens, forordning (EF) nr. 1885/2006, artikel 6,
—	:	på tysk	:	Zusätzliche Lizenz — Artikel 6 der Verordnung (EG) Nr. 1885/2006,
—	:	på estisk	:	Lisakoguse litsents, määruse (EÜ) nr 1885/2006 artikkel 6,
—	:	på græsk	:	Συμπληρωματικό πιστοποιητικό — Άρθρο 6 του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 1885/2006,
—	:	på engelsk	:	Licence for additional quantity, Article 6 of Regulation (EC) No 1885/2006,
—	:	på fransk	:	Certificat complémentaire, règlement (CE) no 1885/2006, article 6,
—	:	på italiensk	:	Titolo complementare, regolamento (CE) n. 1885/2006 articolo 6,
—	:	på lettisk	:	Atļauja par papildu daudzumu, Regulas (EK) Nr. 1885/2006 6. pants,
—	:	på litauisk	:	Papildomoji licencija, Reglamento (EB) Nr. 1885/2006 6 straipsnio,
—	:	på ungarsk	:	Kiegészítő engedély, 1885/2006/EK rendelet 6. cikk,
—	:	på nederlandsk	:	Aanvullend certificaat — artikel 6 van Verordening (EG) nr. 1885/2006,
—	:	på polsk	:	Uzupełniające pozwolenie, rozporządzenie (WE) nr 1885/2006 art. 6,
—	:	på portugisisk	:	Certificado complementar, artigo 6.o do Regulamento (CE) n.o 1885/2006,
—	:	på rumænsk	:	Licenţă pentru cantitatea excedentară, articolul 6 din Regulamentul nr. 1885/2006,
—	:	på slovakisk	:	Dodatočné povolenie, článok 6 nariadenia (ES) č. 1885/2006,
—	:	på slovensk	:	Dovoljenje za dodatne količine, člen 6, Uredba (ES) št. 1885/2006,
—	:	på finsk	:	Lisätodistus, asetus (EY) N:o 1885/2006 6 artikla,
—	:	på svensk	:	Kompletterande licens, artikel 6 i förordning (EG) nr 1885/2006.

BILAG III

—	:	på bulgarsk	:	Мита, ограничени до 6 % ad valorem [Регламент (ЕО) № 1885/2006],
—	:	på spansk	:	Derechos de aduana limitados al 6 % ad valorem [Reglamento (CE) no 1885/2006],
—	:	på tjekkisk	:	Clo limitované 6 % ad valorem (nařízení (ES) č. 1885/2006),
—	:	på dansk	:	Toldsatsen begrænses til 6 % af værdien (forordning (EF) nr. 1885/2006),
—	:	på tysk	:	Beschränkung des Zolls auf 6 % des Zollwerts (Verordnung (EG) Nr. 1885/2006),
—	:	på estisk	:	Väärtuseline tollimaks piiratud 6 protsendini (määrus (EÜ) nr 1885/2006),
—	:	på græsk	:	Τελωνειακός δασμός κατ’ ανώτατο όριο 6 % κατ’ αξία [κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 1885/2006],
—	:	på engelsk	:	Customs duties limited to 6 % ad valorem (Regulation (EC) No 1885/2006),
—	:	på fransk	:	Droits de douane limités á 6 % ad valorem [règlement (CE) no 1885/2006],
—	:	på italiensk	:	Dazi doganali limitati al 6 % ad valorem [regolamento (CE) n. 1885/2006],
—	:	på lettisk	:	Muitas nodokļi nepārsniedz 6 % ad valorem (Regula (EK) Nr. 1885/2006),
—	:	på litauisk	:	Muito mokestis neviršija 6 % ad valorem (Reglamentas (EB) Nr. 1885/2006),
—	:	på ungarsk	:	Mérsékelt, 6 %-os értékvám (1885/2006/EK rendelet),
—	:	på nederlandsk	:	Douanerechten beperkt tot 6 % ad valorem (Verordening (EG) nr. 1885/2006),
—	:	på polsk	:	Należności celne ograniczone do 6 % ad valorem (Rozporządzenie (WE) nr 1885/2006),
—	:	på portugisisk	:	Direitos aduaneiros limitados a 6 % ad valorem [Regulamento (CE) n.o 1885/2006],
—	:	på rumænsk	:	Taxe vamale limitate la 6 % ad valorem (Regulamentul (CE) nr. 1885/2006),
—	:	på slovakisk	:	Dovozné clo so stropom 6 % ad valorem (Nariadenie (ES) č. 1885/2006),
—	:	på slovensk	:	Omejitev carinskih dajatev na 6 % ad valorem (Uredba (ES) št. 1885/2006),
—	:	på finsk	:	Arvotulli rajoitettu 6 prosenttiin (asetus (EY) N:o 1885/2006),
—	:	på svensk	:	Tullsatsen begränsad till 6 % av värdet (förordning (EG) nr 1885/2006).

20.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 364/68

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1888/2006

af 19. december 2006

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1)

Den 13. februar 2006 indgav Association Européenne des Transformateurs de Maïs Doux (AETMD) (i det følgende benævnt »klageren«) en klage på vegne af producenter, som tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde ca. 70 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af tilberedte eller konserverede sukkermajs.

(2)	Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og for, at der var opstået væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

(3)	Proceduren blev indledt den 28. marts 2006 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2).

2. Parter, som er berørt af proceduren

(4)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt deres sammenslutninger, forbrugerorganisationer, repræsentanter for eksportlandene og EF-producenter om indledningen af antidumpingproceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen.

(5)	På grund af det store antal eksporterende producenter, EF-producenter og importører, som var omfattet af denne undersøgelse, blev det i indledningsmeddelelsen fastlagt, at der skulle anvendes stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17.

(6)

For at Kommissionen kunne afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver og i bekræftende fald udtage en prøve, blev de eksporterende producenter, EF-producenterne, importørerne og deres repræsentanter anmodet om at give sig til kende og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter i tilknytning til den pågældende vare inden for en frist på 15 dage fra offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(7)

Efter at have undersøgt de indsendte oplysninger og i betragtning af de relativt få positive besvarelser om yderligere samarbejde både fra EF-producenter og importører, blev det besluttet, at det kun var nødvendigt at udtage stikprøver blandt eksportørerne. Kommissionen udvalgte fire eksporterende producenter.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. I den forbindelse udsendte Kommissionen spørgeskemaer til de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven. Hvad angår EF-producenterne og importørerne, udsendte Kommissionen spørgeskemaer til alle de virksomheder, som havde givet sig til kende inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen, eftersom det var blevet fastslået, at en stikprøve var unødvendig. Kommissionen udsendte også spørgeskemaer til alle EF-detailvirksomheder, som er nævnt i klagen, og til forbrugerorganisationerne.

(9)	Fem thailandske eksporterende producenter, seks EF-producenter, en EF-importør, som ikke var forretningsmæssigt forbundet, og en EF-detailvirksomhed indsendte besvarelser. De thailandske myndigheder gav også deres synspunkter til kende.

(10)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

Producenter i Fællesskabet:

—	Bonduelle Conserve International SAS, Renescure, Frankrig

—	Bonduelle Nagykoros Kft., Nagykoros, Ungarn

—	Compagnie Générale de Conserve SICA SA, Theix, Frankrig

—	Conserve Italia SCA, San Lazzaro di Savena, Italien

Eksporterende producenter i Thailand:

—	Malee Sampran Public Co. Ltd, Pathumthani

—	Karn Corn Co. Ltd, Bangkok

—	River Kwai International Food Industry Co. Ltd, Bangkok

—	Sun Sweet Co. Ltd, Chiangmai.

(11)	Alle de berørte parter, der anmodede herom, og som påviste særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

3. Undersøgelsesperiode

(12)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Hvad angår tendenser af relevans for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger fra perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2005 (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG DEN SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(13)

Ved den pågældende vare forstås sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, som almindeligvis angives under KN-kode ex 2001 90 30, og sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, som almindeligvis angives under KN-kode ex 2005 80 00, med oprindelse i Thailand.

(14)	Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare trods forskelle i opbevaring alle har samme grundlæggende biologiske og kemiske egenskaber og basalt set anvendes til samme formål.

2. Den samme vare

(15)

Sukkermajs fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen og sukkermajs fremstillet og solgt i Thailand blev anset for stort set at have de samme fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål som sukkermajs fremstillet i Thailand og solgt til eksport til Fællesskabet. Det konkluderes derfor midlertidigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C. DUMPING

1. Stikprøver

(16)

Som nævnt i betragtning 5 blev det i indledningsmeddelelsen fastlagt, at der skulle udtages stikprøver blandt de eksporterende producenter i Thailand. I alt besvarede 20 virksomheder stikprøvespørgeskemaet inden for tidsfristen og afgav de ønskede oplysninger. Imidlertid hverken fremstillede eller eksporterede én af disse virksomheder den pågældende vare, da virksomheden var forhandler på hjemmemarkedet og ikke eksporterende producent, og kunne derfor ikke tages i betragtning i stikprøven. Desuden eksporterede tre virksomheder ikke den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I alt blev 16 virksomheder anset for at være samarbejdsvillige.

(17)	Stikprøven blandt eksportørerne blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtaget på grundlag af den største repræsentative eksportmængde fra Thailand til Fællesskabet, som det med rimelighed var muligt at undersøge inden for den tid, der var til rådighed.

(18)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, forklarede Kommissionen de thailandske myndigheder og eksportørerne, at den havde til hensigt at udvælge fire virksomheder, der repræsenterer 52 % af den thailandske eksport af den pågældende vare til Fællesskabet. De thailandske myndigheder og nogle eksportører gjorde indsigelse over for den udvalgte stikprøve og anmodede om, at den skulle indeholde flere virksomheder. Kommissionen var imidlertid af den opfattelse, at det for at opnå den højest mulige repræsentativitet i forbindelse med stikprøven under hensyntagen til undersøgelsens tidsfrist var hensigtsmæssigt kun at inkludere disse fire virksomheder i stikprøven, da i) det gjorde det muligt at dække en større eksportmængde, og ii) det var muligt at undersøge disse fire virksomheder inden for den tid, der var til rådighed.

2. Individuel undersøgelse

(19)

Der blev modtaget anmodninger om fastsættelse af en individuel dumpingmargen fra de virksomheder, som ikke indgik i stikprøven. Men på baggrund af det store antal anmodninger og det store antal virksomheder, der indgik i stikprøven, blev en sådan individuel undersøgelse anset for at være urimelig byrdefuld i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, og for at forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Kravene om fastsættelse af individuelle margener afvises derfor.

(20)

En af de virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som havde anmodet om en individuel margen, gjorde indsigelse mod beslutningen om ikke at få en individuel undersøgelse. Virksomheden fremførte, at de virksomheder, der deltog i stikprøven, ikke var repræsentative, da de små virksomheder ikke indgik i stikprøven, og desuden afspejlede stikprøven ikke den geografiske spredning af virksomhederne i Thailand. Denne virksomhed indsendte sågar et udfyldt spørgeskema inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen. Som nævnt i betragtning 18 blev stikprøven anset for at være repræsentativ ud fra eksportmængderne. I den forbindelse bør det bemærkes, at det grundlæggende krav, som blev anvendt ved udvælgelsen af stikprøven i denne undersøgelse, var knyttet til mængde (dvs. de eksporterende producenters eksportmængde til Fællesskabet), frem for det alternative krav i grundforordningens artikel 17, stk. 1, om at anvende en stikprøve, der er statistisk gyldig baseret på oplysninger, der foreligger på udvælgelsestidspunktet. Endvidere var det som anført i betragtning 18 ikke muligt at undersøge flere virksomheder, da det ville have gjort undersøgelsen urimeligt byrdefuld og ville have forhindret en rettidig afslutning af undersøgelsen. Under disse omstændigheder blev virksomhedens anmodning om individuel undersøgelse afvist.

3. Normal værdi

(21)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi, fastslog Kommissionen først for hver enkelt eksporterende producent, hvorvidt dens samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt i forhold til dens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, første punktum, konstateredes det, at hjemmemarkedssalget af samme vare var repræsentativt for kun én af virksomhederne i stikprøven, idet virksomhedens hjemmemarkedssalg oversteg 5 % af dens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(22)

Kommissionen undersøgte efterfølgende for den pågældende virksomhed, hvilke typer af samme vare der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. For hver af de pågældende typer blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkelig repræsentativt med henblik på anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når den samlede mængde af den pågældende type, som solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde 5 % eller mere af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige type ved eksport til Fællesskabet.

(23)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver af den pågældende varetype, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder for hver af de eksporterede varetyper.

(24)

For de varetyper, hvor mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet blev solgt til nettosalgspriser, der var lig med eller over de beregnede produktionsomkostninger, og hvor de vejede gennemsnitlige salgspriser var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype udregnet som det vejede gennemsnit af alle hjemmemarkedspriser for den pågældende varetype, uanset om dette salg var rentabelt eller ej.

(25)

For de varetyper, hvor mindst 10 % og højst 80 % af salget på hjemmemarkedet (udtrykt i mængde) fandt sted til en pris, der ikke lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi beregnet for hver varetype som et vejet gennemsnit af de salgspriser på hjemmemarkedet, som var lig med eller højere end produktionsomkostningerne for den pågældende type.

(26)	For de varetyper, hvor mindre end 10 % af salget (udtrykt i mængde) på hjemmemarkedet fandt sted til en pris, der ikke lå under produktionsomkostningerne, blev den pågældende varetype ikke anset for solgt i normal handel.

(27)	For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og for varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. For denne virksomhed blev den normale værdi beregnet ud fra de ca. 80 % af salgsmængden til Fællesskabet.

(28)

For varetyperne i betragtning 27 blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved at der til fremstillingsomkostningerne for hver varetype, som blev eksporteret til Fællesskabet, blev lagt et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (i det følgende benævnt »SG&A-omkostninger«) og fortjeneste. I overensstemmelse med den indledende tekst i grundforordningens artikel 2, stk. 6, blev beløbet for SG&A-omkostninger fastsat ud fra de udgifter, der var påløbet, og den fortjeneste, der var realiseret af virksomheden ved salg på hjemmemarkedet af den samme vare i normal handel.

(29)

For de andre tre eksporterende producenter i stikprøven måtte den normale værdi beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, da ingen af dem havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg. For alle disse eksporterende producenters vedkommende blev den normale værdi derfor beregnet ved at lægge et rimeligt beløb for SG&A-omkostningerne og fortjenesten til fremstillingsomkostningerne for hver varetype, der blev eksporteret til Fællesskabet, eventuelt korrigeret som beskrevet i betragtning 32. SG&A-omkostningerne og fortjenesten kunne ikke fastsættes efter grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), da kun én virksomhed havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(30)	For to virksomheders vedkommende blev SG&A-omkostningerne samt fortjeneste fastsat i henhold til artikel 2, stk. 6, litra b), da disse eksportører havde et repræsentativt salg i normal handel af den samme generelle varekategori (dvs. andre konservesvarer herunder frugtprodukter og babymajs).

(31)

For den tredje virksomhed blev SG&A-omkostningerne samt fortjeneste fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), ud fra de vejede gennemsnitlige udgifter til SG&A-omkostninger samt den fortjeneste, som de to virksomheder havde realiseret ved salg på hjemmemarkedet af den samme generelle varekategori i normal handel.

(32)	Hvor det var nødvendigt, blev de oplyste fremstillings- og SG&A-omkostninger justeret, før de blev benyttet til at beregne den normale værdi og til at fastslå, om salget havde fundet sted i normal handel.

4. Eksportpris

(33)

De eksporterende producenters samlede salg foregik direkte til kunder i Fællesskabet, der ikke var forretningsmæssigt forbundne. For den form for salg blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af disse uafhængige kunder i Fællesskabet.

(34)

En eksportør købte en væsentlig del af den pågældende vare, som blev solgt til Fællesskabet. Det blev fremført, at købet skulle anses for at være en del af en forarbejdningskæde, som virksomheden havde indført. Imidlertid var de købte færdige varer faktisk udelukkende fremstillet af andre uafhængige producenter af den pågældende vare. I overensstemmelse hermed blev kun salget af virksomhedens egen produktion til Fællesskabet taget i betragtning ved beregningen af dumpingmargenen.

5. Sammenligning

(35)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget højde for forskelle i faktorer, der påvirker prissammenligneligheden. Der blev foretaget justeringer for forskelle med hensyn til transportomkostninger, søtransport, forsikring, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, kommission, kreditomkostninger og bankgebyrer ved valutaomvekslinger, hvor dette var relevant og berettiget.

(36)

De to eksporterende producenter, som omtales i betragtning 30, anmodede om en justering for forskelle i handelsled, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i) og ii), henholdsvis artikel 2, stk. 10, litra k). Disse eksporterende producenter fremførte, at priserne på deres egne varer er forskellige fra detailhandlernes priser på mærkevarer. I betragtning af, at eksporten til Fællesskabet kun bestod af mærkevarer fra detailhandlere, hvorimod hjemmemarkedssalget af den generelle varekategori omfattede både egne mærkevarer og mærkevarer fra detailhandlere, blev der derfor foretaget en justering, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d). Justeringens omfang blev fastlagt ud fra en skønsmæssig vurdering af forholdet mellem EF-erhvervsgrenens fortjeneste på sine egne mærkevarer og fortjenesten på alle varer.

6. Dumpingmargen

(37)	For de eksporterende producenter i stikprøven blev der fastlagt individuelle dumpingmargener ud fra en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, og 12.

(38)

På dette grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Karn Corn	4,3 %
Malee Sampran	17,5 %
River Kwai	15,0 %
Sun Sweet	11,2 %

(39)

For virksomheder, der samarbejdede, men som ikke var udtaget til stikprøven, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der er fastsat for virksomhederne i stikprøven, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 6. Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udgør 13,2 % af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(40)

For de eksporterende producenter, som ikke samarbejdede, blev dumpingmargenen fastsat ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I den forbindelse blev først graden af samarbejdsvilje fastlagt. En sammenligning af Eurostat-oplysningerne om import af varer med oprindelse i Thailand og besvarelserne af stikprøvespørgeskemaet viste et højt samarbejdsniveau (over 92 %). Da der ikke var tegn på, at de resterende virksomheder, som ikke samarbejdede, solgte til lavere dumpingpriser, blev det derfor anset for passende at fastsætte dumpingmargenen for de resterende virksomheder, som ikke havde samarbejdet i undersøgelsen, på samme niveau som den højeste dumpingmargen, der var blevet konstateret for virksomhederne i stikprøven. Dette er i overensstemmelse med fællesskabsinstitutionernes faste praksis, og det blev også anset for nødvendigt for ikke at skabe et incitament til at undlade at samarbejde. Restdumpingmargenen blev derfor beregnet til 17,5 %.

D. SKADE

1. Produktionen i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenen

(41)	Inden for Fællesskabet fremstilles den samme vare af 18 producenter. Produktionen fra disse 18 EF-producenter anses derfor for at udgøre Fællesskabets produktion, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(42)

Af disse 18 producenter erklærede i alt seks, som tilhører den klagende organisation, at de var interesseret i at samarbejde i proceduren inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen, og de samarbejdede korrekt i forbindelse med undersøgelsen. De seks producenter tegnede sig for en stor del af den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare, i dette tilfælde ca. 70 %. De seks samarbejdende producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De resterende 12 EF-producenter vil herefter blive omtalt som »de øvrige EF-producenter«. Ingen af de 12 øvrige EF-producenter gjorde indsigelse mod klagen.

2. EF-forbrug

(43)

EF-forbruget blev fastsat ud fra salgsmængden af EF-erhvervsgrenens egen produktion, som er bestemt for EF-markedet, Eurostat-oplysninger om importmængden til EF-markedet og for de øvrige EF-producenters vedkommende ud fra oplysninger fra minispørgeskemaet til stikprøveundersøgelsen eller fra klagen.

(44)

I undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »UP«) var EF-markedet for den pågældende vare og den samme vare ca. på samme niveau som i 2002, dvs. ca. 330 000 ton. Forbruget var relativt stabilt i den betragtede periode undtagen i 2004, da det var 5 % højere end i 2002 og 2003.

	2002	2003	2004	UP
Samlet EF-forbrug (ton)	330 842	331 945	347 752	330 331
Indeks (2002 = 100)	100	100	105	100
Kilde: Undersøgelse, Eurostat, klage

3. Import fra det pågældende land

a) Mængde

(45)

Importmængden for den pågældende vare fra det pågældende land til Fællesskabet steg med 87 % fra ca. 22 000 ton i 2002 til ca. 42 000 ton i undersøgelsesperioden. Den steg med 58 % i 2003, med yderligere 40 procentpoint i 2004, inden den faldt med 11 procentpoint i undersøgelsesperioden.

	2002	2003	2004	UP
Importmængde fra Thailand (ton)	22 465	35 483	44 435	41 973
Indeks (2002 = 100)	100	158	198	187
Markedsandel for importen fra Thailand	6,8 %	10,7 %	12,8 %	12,7 %
Prisen på import fra Thailand (EUR/ton)	797	720	690	691
Indeks (2002 = 100)	100	90	87	87
Kilde: Eurostat

b) Markedsandel

(46)

Eksportørerne i det pågældende land øgede deres markedsandel med ca. 6 procentpoint i den betragtede periode, fra 6,8 % i 2002 til 12,7 % i undersøgelsesperioden. Nærmere bestemt øgede de thailandske eksportører deres markedsandel med næsten 4 procentpoint i 2003, opnåede yderligere 2 procentpoint i 2004 og stabiliserede stort set deres andel på det niveau i undersøgelsesperioden.

c) Priser

i) Prisudvikling

(47)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden faldt gennemsnitsprisen for import af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land med 13 %. Nærmere bestemt faldt priserne med 10 % i 2003 og med yderligere 3 % i 2004, inden prisen stabiliserede sig (dvs. ca. 690 EUR/pr. ton) i undersøgelsesperioden.

ii) Prisunderbud

(48)

Der blev foretaget en prissammenligning for lignende varetyper mellem de eksporterende producenters og EF-erhvervsgrenens salgspriser i Fællesskabet. Med henblik herpå blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik uden rabatter og skatter, sammenlignet med det pågældende lands eksporterende producenters cif-priser, frit Fællesskabets grænse, behørigt justeret for konventionel told og omkostninger til losning og toldbehandling. Sammenligningen viste, at den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land og solgt i Fællesskabet underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden med mellem 2 og 10 % afhængig af den pågældende eksporterende producent med undtagelse af to eksporterende producenter, som deltog i stikprøven, for hvilke der ikke blev konstateret underbud. Det fremgår imidlertid af en analyse af de enkelte sager, at de pågældende eksporterende producenters priser i nogle tilfælde var væsentligt lavere end de nævnte gennemsnitlige underbudsmargener.

4. EF-erhvervsgrenens situation

(49)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(50)	Dette marked er bl.a. karakteriseret ved, at der findes to salgskanaler, dvs. salg under producentens eget mærke og salg under detailhandlerens mærke. Den første salgskanal vil normalt afføde højere salgsomkostninger, især med hensyn til marketing og reklame, og derigennem også højere salgspriser.

(51)

Undersøgelsen viste, at al import fra de samarbejdende thailandske eksportører vedrørte salg under detailhandlerens mærke. Det blev anset for hensigtsmæssigt i skadesanalysen, hvor det var relevant, at skelne mellem EF-erhvervsgrenens salg under eget mærke og salg under detailhandlerens mærke, da konkurrence i forbindelse med dumpingimport først og fremmest rammer EF-erhvervsgrenens samme varer solgt under detailhandlerens mærke. Denne skelnen fandt sted især med hensyn til fastsættelsen af salgsmængde, salgspriser og rentabilitet. For fuldstændighedens skyld vises og kommenteres de samlede tal imidlertid også (herunder både salg under eget mærke og under detailhandlerens mærke). EF-erhvervsgrenens salg under detailhandlerens mærke udgjorde i undersøgelsesperioden ca. 63 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg (under eget mærke og under detailhandlerens mærke).

a) Produktion

(52)

Fra et niveau på ca. 257 000 ton i 2002 faldt EF-erhvervsgrenens produktion næsten støt i den betragtede periode. I undersøgelsesperioden var den 16 % lavere end i 2002. Mere specifikt faldt den med 6 % i 2003, steg let med 3 procentpoint i 2004, inden den faldt markant med 13 procentpoint i undersøgelsesperioden.

	2002	2003	2004	UP
Produktion (ton)	257 281	242 341	249 350	216 129
Indeks (2002 = 100)	100	94	97	84
Kilde: Undersøgelse

b) Kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(53)

Produktionskapaciteten var på ca. 276 000 ton i 2002 og ca. 293 000 ton i undersøgelsesperioden. Nærmere bestemt steg produktionskapaciteten først med 9 % i 2003, inden den faldt med 3 procentpoint i 2004. Den forblev på dette niveau i undersøgelsesperioden. Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg den med 6 %. Stigningen i 2003 skyldtes hovedsageligt en kapacitetsstigning hos én producent og var tiltænkt ikke-EU-markeder. Denne stigning blev i et vist omfang udlignet i 2004 på grund af lukninger, som fandt sted hos de øvrige EF-producenter.

	2002	2003	2004	IP
Production capacity (tonne)	276 360	300 869	293 424	293 424
Indeks (2002 = 100)	100	109	106	106
Capacity utilisation	93 %	81 %	85 %	74 %
Indeks (2002 = 100)	100	87	91	79
Source: Investigation.

(54)	Kapacitetsudnyttelsen var på 93 % i 2002. Den faldt til 81 % i 2003, steg igen til 85 % i 2004, inden den faldt markant til 74 % i undersøgelsesperioden. Det afspejler den faldende produktion og salgsmængde, som beskrevet i betragtning 52, 56 og 57.

c) Lagerbeholdninger

(55)

EF-erhvervsgrenens ultimolagre steg med 2 % i 2003 og med yderligere 10 procentpoint i 2004, inden de igen faldt med 14 procentpoint i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens lagre var i undersøgelsesperioden på ca. 170 000 ton. Alt i alt var lagrene i undersøgelsesperioden meget tæt på lagrene i 2002. Det bør imidlertid bemærkes, at lagrene ikke er en relevant skadesindikator for den pågældende erhvervsgren, da den producerer ud fra afgivne ordrer. De store slutlagre (ca. 75 % af den årlige produktionsmængde) skyldes den omstændighed, at høst og fremstilling af konserves normalt finder sted i slutningen af oktober hvert år. Lagrene består derfor af varer, der afventer forsendelse i perioden november til juli.

	2002	2003	2004	UP
Ultimolagre (ton)	173 653	177 124	194 576	169 693
Indeks (2002 = 100)	100	102	112	98
Kilde: Undersøgelse

d) Salgsmængde

(56)

EF-erhvervsgrenens salgsmængde af sin egen produktion, der skal sælges under detailhandlerens mærke på EF-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, steg først med 4 % i 2003, faldt med 11 procentpoint i 2004 og holdt sig på dette niveau i undersøgelsesperioden. Mellem 2002 og undersøgelsesperioden faldt salget med ca. 7 % fra et niveau på ca. 125 000 ton i 2002.

	2002	2003	2004	UP
EF-salgsmængde (detailhandlers mærke) til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder (ton)	124 878	130 145	116 703	116 452
Indeks (2002 = 100)	100	104	93	93
EF-salgsmængde (eget og detailhandlers mærke) til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder (ton)	193 657	198 147	189 090	184 645
Indeks (2002 = 100)	100	102	98	95
Kilde: Undersøgelse

(57)

EF-erhvervsgrenens samlede salgsmængde af sin egen produktion (der sælges både under eget mærke og under detailhandlerens mærke) til kunder på EF-markedet, der ikke er forretningsmæssigt forbundet, fulgte mere eller mindre et lignende mønster, dog ikke så udtalt. Salgsmængden, hvis udgangspunkt var på ca. 194 000 ton i 2002, steg først med 2 % i 2003, faldt med 4 procentpoint i 2004 og faldt yderligere med 3 procentpoint i undersøgelsesperioden. Mellem 2002 og undersøgelsesperioden faldt salget med 5 %.

e) Markedsandel

(58)

EF-erhvervsgrenens markedsandel steg fra 58,5 % i 2002 til 59,7 % i 2003, inden den faldt pludseligt til 54,4 % i 2004. Den steg lidt igen til 55,9 % i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode mistede EF-erhvervsgrenen 2,6 procentpoint af markedsandelen.

	2002	2003	2004	UP
EF-erhvervsgrenens markedsandel (eget og detailhandlers mærke)	58,5 %	59,7 %	54,4 %	55,9 %
Indeks (2002 = 100)	100	102	93	95
Kilde: Undersøgelse

f) Vækst

(59)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvor EF-forbruget forblev uændret, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde, som skulle sælges på EF-markedet under detailhandlerens mærke, med ca. 7 %, hvorimod EF-erhvervsgrenens salgsmængde, som skulle sælges både under eget og under detailhandlerens mærke på EF-markedet, faldt med ca. 5 %. Mellem 2002 og undersøgelsesperioden mistede EF-erhvervsgrenens ca. 2,6 procentpoint af markedsandelen, hvorimod dumpingimporten øgedes med ca. 6 procentpoint af markedsandelen, svarende til en stigning på ca. 20 000 ton solgt på EF-markedet. Det konkluderedes således, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af en eventuel vækst.

g) Beskæftigelse

(60)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen steg først med 9 % mellem 2002 og 2003, faldt med 11 procentpoint i 2004 og faldt yderligere med 4 procentpoint i undersøgelsesperioden. Generelt set faldt EF-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau med ca. 6 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, dvs. fra ca. 1 520 til 1 420 personer. På grund af faldet i salgsmængden, som nævnt i betragtning 56 og 57, havde EF-erhvervsgrenen ikke noget valg, men måtte afskedige en del af sin arbejdsstyrke for at forblive konkurrencedygtig.

	2002	2003	2004	UP
Beskæftigelse (personer)	1 518	1 649	1 482	1 420
Indeks (2002 = 100)	100	109	98	94
Kilde: Undersøgelse

h) Produktivitet

(61)

Produktiviteten for EF-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, der måles som output (i ton) pr. ansat pr. år, og hvis udgangspunkt var 169 ton pr. ansat, faldt først med 13 % i 2003, steg dernæst med 12 procentpoint i 2004, hvorefter den faldt med 9 procentpoint i undersøgelsesperioden. Denne udvikling afspejler den omstændighed, at produktionsnedgangen var mere markant end nedgangen i arbejdsstyrken.

	2002	2003	2004	UP
Produktivitet (ton pr. ansat)	169	147	168	152
Indeks (2002 = 100)	100	87	99	90
Kilde: Undersøgelse

i) Lønninger

(62)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg gennemsnitslønningerne pr. ansat med 19 %. Gennemsnitslønnen steg med 4 % i 2003, med yderligere 9 procentpoint i 2004 og endelig med 6 procentpoint i undersøgelsesperioden. Stigningen i 2004 og i undersøgelsesperioden synes at være hurtigere end den gennemsnitlige værdi. Det skyldes følgende forhold. Oplysningerne fra to af de største samarbejdende producenter er blevet påvirket af udfasningen af en national ordning, der havde til formål at støtte sociale sikringsbidrag. Følgelig var de sociale sikringsomkostninger holdt kunstigt nede i 2002 og 2003.

	2002	2003	2004	UP
Årlig lønomkostning pr. ansat (EUR)	22 283	23 141	25 152	26 585
Indeks (2002 = 100)	100	104	113	119
Kilde: Undersøgelse

j) Faktorer, der påvirker salgspriserne

(63)

EF-erhvervsgrenens enhedspriser ved salg af varer, der skal sælges under detailhandlerens mærke til kunder, der ikke er forretningsmæssigt forbundet, faldt næsten støt i den betragtede periode. Enhedsprisen, hvis udgangspunkt var på ca. 1 050 EUR/ton i 2002, faldt først med 4 % i 2003, med yderligere 9 procentpoint i 2004, inden den steg lidt med 2 procentpoint i undersøgelsesperioden, hvor den nåede op på 928 EUR/ton. Samlet set faldt den med 11 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

	2002	2003	2004	UP
Enhedspris EF-marked (detailhandlers mærke) (EUR/ton)	1 047	1 010	914	928
Indeks (2002 = 100)	100	96	87	89
Enhedspris EF-marked (eget og detailhandlers mærke) (EUR/ton)	1 151	1 126	1 060	1 064
Indeks (2002 = 100)	100	98	92	92
Kilde: Undersøgelse

(64)

EF-erhvervsgrenens samlede salgspriser (på varer, der sælges både under eget mærke og under detailhandlerens mærke) til kunder på EF-markedet, der ikke er forretningsmæssigt forbundet, fulgte mere eller mindre et lignende mønster. Salgsprisen, hvis udgangspunkt var på ca. 1 150 EUR/ton i 2002, steg først med 2 % i 2003, faldt med 6 procentpoint i 2004 og forblev nogenlunde uændret på dette niveau i undersøgelsesperioden. Med et niveau på ca. 1 060 EUR/ton var disse salgspriser 8 % lavere end priserne i 2002.

(65)	I betragtning af mængden og omfanget af det prismæssige underbud i forbindelse med den pågældende import var denne import så absolut en prispåvirkende faktor.

k) Rentabilitet og investeringsafkast

(66)

I den betragtede periode faldt rentabiliteten i forbindelse med EF-erhvervsgrenens salg af varer under detailhandlerens mærke, udtrykt som en procentdel af nettosalget, fra 17 % i 2002 til ca. 11 % i 2003, til ca. 5 % i 2004 og til ca. 3 % i undersøgelsesperioden.

	2002	2003	2004	UP
Rentabilitet ved EF-salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder (detailhandlers mærke) (% af nettosalg)	17,0 %	11,1 %	4,6 %	2,9 %
Indeks (2002 = 100)	100	66	27	17
Rentabilitet ved EF-salg til ikke-forretningsmæsigt forbundne kunder (eget og detailhand. mærke) (% af nettosalg)	21,4 %	17,3 %	13,6 %	10,7 %
Indeks (2002 = 100)	100	81	64	50
Investeringsafkast (eget og detailhandlers mærke) (fortjeneste i % af nettoregnskabsværdien af investeringerne)	59,8 %	43,2 %	32,3 %	25,1 %
Indeks (2002 = 100)	100	72	54	42
Kilde: Undersøgelse

(67)

Rentabiliteten i forbindelse med EF-erhvervsgrenens salg af varer, der skal sælges både under eget mærke og under detailhandlerens mærke, faldt også fra ca. 21 % i 2002 til ca. 17 % i 2003, til ca. 14 % i 2004 og til ca. 11 % i undersøgelsesperioden. Faldet er således knapt så kraftigt som for salg under detailhandlerens mærke alene.

(68)

Investeringsafkastet udtrykt som fortjenesten i procent (for salg både under eget mærke og under detailhandlerens mærke) af nettoregnskabsværdien af investeringerne fulgte i det store hele ovennævnte tendens i rentabiliteten. Det faldt fra ca. 60 % i 2002 til ca. 43 % i 2003 og til ca. 32 % i 2004, inden det nåede et niveau på ca. 25 % i undersøgelsesperioden, hvilket betød et fald på 58 procentpoint i den betragtede periode.

l) Likviditet og evne til at tilvejebringe kapital

(69)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne var på ca. 46 mio. EUR i 2002. Den faldt til ca. 32 mio. EUR i 2003, til 17 mio. EUR, inden den steg lidt til ca. 22 mio. EUR i undersøgelsesperioden. Ingen af de samarbejdende EF-producenter anførte, at de havde haft vanskeligt ved at rejse kapital.

	2002	2003	2004	UP
Likviditet (eget og detailhandlers mærke) (1 000 EUR)	46 113	31 750	17 057	22 051
Indeks (2002 = 100)	100	69	37	48
Kilde: Undersøgelse

m) Investeringer

(70)

EF-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af den samme vare faldt med 55 % fra 2002 til 2003, inden den steg med 18 % i 2004 og med yderligere 13 % i undersøgelsesperioden. Den samlede investering faldt med 24 % i den betragtede periode. Med undtagelse af en samarbejdende EF-producent, som anført i betragtning 53, var EF-erhvervsgrenens investeringer beregnet på vedligeholdelse og fornyelse af det eksisterende udstyr og ikke til kapacitetsforøgelse.

	2002	2003	2004	UP
Nettoinvesteringer (1 000 EUR)	12 956	5 864	8 101	9 858
Indeks (2002 = 100)	100	45	63	76
Kilde: Undersøgelse

n) Dumpingmargenens størrelse

(71)	På baggrund af mængden, markedsandelen og priserne på importen fra det pågældende land kan virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen ikke anses for ubetydelig.

o) Overvindelse af følgerne af tidligere dumping

(72)	Da der ikke foreligger nogen oplysninger om dumping forud for den situation, der er vurderet i den aktuelle procedure, anses dette spørgsmål for irrelevant.

5. Konklusion om skade

(73)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden blev dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land næsten fordoblet, og markedsandelen af importen på EF-markedet steg med omkring 6 procentpoint. Gennemsnitspriserne på dumpingimporten var konsekvent lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. Endvidere lå priserne på importen fra det pågældende land i undersøgelsesperioden betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser. En sammenligning af priserne model for model viste faktisk, at der var tale om underbud på 2-10 % i undersøgelsesperioden, når undtages de to samarbejdende eksporterende producenter.

(74)	Meget få indikatorer viste en positiv udvikling mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten øgedes med 6 procentpoint og de årlige lønomkostninger steg med ca. 19 %. Som det imidlertid fremgik af betragtning 53 og 62, var der særlige grunde til denne atypiske udvikling.

(75)

Omvendt blev der i den betragtede periode konstateret en forværring af EF-erhvervsgrenens situation. De fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt mellem 2002 og undersøgelsesperioden: Produktionsmængden faldt med 16 %, kapacitetsudnyttelsen faldt med 19 procentpoint, EF-erhvervsgrenens salgsmængde af varer solgt under detailhandlerens mærke faldt med 7 %, EF-erhvervsgrenens salgsmængde af varer solgt både under eget og under detailhandlerens mærke faldt med 5 %, EF-erhvervsgrenen mistede 2,6 procentpoint af markedsandelen, beskæftigelsen faldt med 6 %, EF-erhvervsgrenens salgspris (både for varer solgt under detailhandlerens mærke og alle mærker) faldt med ca. 10 %, investeringerne faldt med 24 %, rentabiliteten ved salg under detailhandlerens mærke faldt fra 17 % til ca. 3 %, mens rentabiliteten ved salg både under eget og under detailhandlerens mærke faldt fra 21 % til ca. 11 %, og investeringsafkastet og likviditeten faldt også.

(76)	På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(77)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kan have skadet EF-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Dumpingimportens virkning

(78)

Den betydelige stigning i mængden af dumpingimporten med 87 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden og stigningen i dens tilsvarende markedsandel i Fællesskabet, nemlig med omkring 6 procentpoint, samt det konstaterede underbud (på omkring 2-10 % afhængig af eksportøren, med undtagelse af de to eksporterende producenter, for hvilke der ikke var konstateret underbud) faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Mellem 2002 og undersøgelsesperioden faldt produktionen med 16 %, kapacitetsudnyttelsen faldt med ca. 20 procentpoint, salgsmængden af varer solgt under detailhandlerens mærke, som først og fremmest konkurrerede med dumpingimporten, faldt med 7 %, Fællesskabet mistede 2,6 procentpoint af markedsandelen, beskæftigelsen faldt med 6 %, salgsprisen pr. enhed for varer solgt under detailhandlerens mærke faldt med 11 %, investeringerne faldt med 24 %, rentabiliteten i forbindelse med salg faldt betydeligt, og likviditeten blev halveret. Det konkluderes derfor foreløbigt, at dumpingimporten har haft en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

3. Virkningen af andre faktorer

a) EF-erhvervsgrenens eksportresultater

(79)	En række interesserede parter hævdede, at enhver skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes de dårlige eksportresultater.

(80)

Som det ses af nedenstående tabel, steg mængden af eksportsalg (både under eget og under detailhandlerens mærke) med 17 % i den betragtede periode. Enhedsprisen i forbindelse med dette salg steg med 7 % i den betragtede periode og nåede et niveau på over 1 000 EUR i undersøgelsesperioden. Begge disse tendenser med hensyn til kvantitet og priser står i skarp kontrast til den negative udvikling, som er beskrevet i betragtning 63, 64, 66 og 67 vedrørende EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet.

	2002	2003	2004	UP
Eksportsalgsmængde (eget og detailhandlers mærke) (ton)	48 478	48 170	51 062	56 821
Indeks (2002 = 100)	100	99	105	117
Kilde: Undersøgelse

(81)

Desuden bør det bemærkes, at rentabilitetstendensen beskrevet i betragtning 66 og 67 udelukkende henviser til EF-erhvervsgrenens salg i Fællesskabet. Denne rentabilitet vedrører således ikke eksportsalget. Kommissionen finder derfor, at eksportaktiviteten ikke på nogen måde kan have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

b) Forbrugsnedgang i Fællesskabet

(82)	En række interesserede parter hævdede, at en eventuel skade, som EF-erhvervsgrenen måtte have lidt, skyldtes forbrugsnedgangen i Fællesskabet.

(83)	Som anført i betragtning 44 har forbruget været stabilt i den betragtede periode. Dette argument afvises derfor.

c) Stigning i EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger

(84)	En række interesserede parter hævdede, at en eventuel skade, som EF-erhvervsgrenen måtte have lidt, skyldtes stigningen i produktionsomkostninger og især stigningen i investeringsomkostninger og lønomkostninger.

(85)	Som nævnt i betragtning 62 steg enhedslønomkostningerne faktisk med 19 % i den betragtede periode. Forklaringen på denne udvikling er anført i betragtning 62.

(86)

Som det fremgår af nedenstående tabel, faldt den årlige afskrivning af de af EF-erhvervsgrenens anlægsaktiver, som er direkte relateret til produktionen af den samme vare, med ca. 10 % i den betragtede periode. De samlede enhedsproduktionsomkostninger steg med kun 5 % i den betragtede periode. Denne stigning forekommer moderat set i lyset af følgende forhold. Et vigtigt omkostningselement er konservesdåsen, som tegner sig for ca. 40 % af EF-producenternes fremstillingsomkostninger. Prisen på konservesdåsen er steget med ca. 15 % i den betragtede periode. Imidlertid er stål en internationalt noteret råvare, og såvel EF-erhvervsgrenen som de thailandske konkurrenter køber de tomme dåser til de samme priser. Det er derfor meget sandsynligt, at de thailandske producenter er blevet påvirket i samme grad af denne udvikling, som burde være blevet videregivet i både de thailandske og EF-producenternes salgspriser i en situation uden dumping og pristryk. Imidlertid forøgede de thailandske eksporterende producenter som vist i betragtning 47 ikke deres eksportsalgspriser i overensstemmelse dermed, men reducerede dem med 13 % i den betragtede periode. Det bør yderligere bemærkes, at undersøgelsen viste, at de samlede eksportomkostninger plus transport lå meget tæt på EF-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger. Dumpingimport er derfor ikke mere omkostningseffektiv end EF-erhvervsgrenens varer.

	2002	2003	2004	UP
Afskrivning af anlægsaktiver (1 000 EUR)	10 356	11 501	10 953	9 286
Indeks (2002 = 100)	100	111	106	90
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	904	930	916	950
Indeks (2002 = 100)	100	103	101	105
Kilde: Undersøgelse

(87)

Det markante fald i rentabiliteten mellem 2002 og undersøgelsesperioden kan derfor ikke tilskrives en glidning i produktionsomkostningerne, men snarere et fald i salgspriserne. EF-erhvervsgrenens salgspriser faldt faktisk med 11 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden som et resultat af prisfald og pristryk forårsaget af dumpingimport. Stigningen i produktionsomkostningerne spillede i den forbindelse kun en begrænset rolle i forbindelse med den eventuelle skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, og var under ingen omstændigheder stor nok til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

d) Valutakurssvingninger

(88)	En interesseret part hævdede, at en eventuel skade, som EF-erhvervsgrenen måtte have lidt, skyldtes ufordelagtige valutakurssvingninger.

(89)

Som allerede bekendt skal undersøgelsen fastslå, om dumpingimporten (med hensyn til priser og mængder) har forvoldt væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, eller om en sådan væsentlig skade skyldtes andre faktorer. I denne henseende fastlægges det i grundforordningens artikel 3, stk. 6, at det skal påvises, at dumpingimportens priser forvolder skade. Der henvises derfor kun til en forskel i prisniveauer, og der er således ingen krav om at analysere de faktorer, der påvirker disse prisniveauer.

(90)

I praksis betyder det, at virkningen af dumpingimporten på EF-erhvervsgrenens priser hovedsageligt undersøges ved, at det fastslås, om der har fundet prisunderbud, prisfald og pristryk sted. Til dette formål sammenlignes priserne for dumpingeksport og EF-erhvervsgrenens salgspriser, og det kan betyde, at eksportpriserne, som anvendes til skadesberegning, af og til skal veksles til en anden valuta for at få et sammenligningsgrundlag. Deraf følger, at anvendelsen af valutakurser i denne sammenhæng kun sikrer, at prisforskellen fastslås på et sammenligneligt grundlag. Heraf fremgår, at det selvfølgelig er åbenlyst, at valutakursen i princippet ikke kan være endnu en skadesfaktor.

(91)

Ovenstående er i overensstemmelse med ordlyden i grundforordningens artikel 3, stk. 7, der henviser til andre kendte faktorer end dumpingimporten. Listen over de andre kendte faktorer i denne artikel indeholder således ingen henvisning til en faktor, der påvirker dumpingimportens pris. Hvis eksporten foregår til dumpingpriser, er det vanskeligt at se, hvordan udviklingen af en favorabel kurs kan udgøre endnu en skadesfaktor, også selv om eksporten måtte have draget fordel af en sådan gunstig valutakursudvikling.

(92)	Analysen af de faktorer, der påvirker dumpingimportens priser, uanset om det er kurssvingninger eller andet, kan således ikke tillægges afgørende betydning, og en sådan analyse vil bevæge sig ud over det, der kræves i grundforordningen. Argumentet afvises derfor.

e) Import fra andre tredjelande

(93)

Importen fra tredjelande ud over Thailand faldt i den betragtede periode med ca. 44 %, dvs. fra ca. 23 000 ton i 2002 til ca. 13 000 ton i undersøgelsesperioden. Den tilsvarende markedsandel faldt også fra ca. 7 % til ca. 3,8 %. Ud fra Eurostat-oplysningerne var gennemsnitspriserne for import fra andre tredjelande væsentligt højere end både det pågældende lands priser og EF-erhvervsgrenens priser. Priserne var på ca. 1 100 EUR/pr. ton i 2002 og steg med 2 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Ingen af tredjelandene, set individuelt, havde en markedsandel på over 2 % i undersøgelsesperioden, og ingen af dem havde en importpris i undersøgelsesperioden, der var lavere end det pågældende lands priser og EF-erhvervsgrenens priser. Endelig blev der ikke forelagt noget bevis for, at et tredjeland havde udført dumping af den samme vare på EF-markedet.

(94)

I betragtning af faldet i mængde og markedsandel for ovennævnte tredjelande og den omstændighed, at deres gennemsnitspris var betydeligt højere end begge de involverede landes og EF-erhvervsgrenens priser, konkluderes det, at importen fra andre tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Omvendt er denne import sandsynligvis blevet negativt påvirket af dumpingimporten.

	2002	2003	2004	UP
Importmængde fra resten af verden (ton)	22 698	15 764	19 683	12 643
Indeks (2002 = 100)	100	69	87	56
Markedsandel for importen fra resten af verden	6,9 %	4,7 %	5,7 %	3,8 %
Prisen på import fra resten af verden (EUR/ton)	1 098	1 084	1 020	1 125
Indeks (2002 = 100)	100	99	93	102
Kilde: Eurostat

f) Konkurrence fra de øvrige EF-producenter

(95)

Som nævnt i betragtning 42 samarbejdede de øvrige EF-producenter ikke i forbindelse med undersøgelsen. Ud fra oplysninger, der blev indhentet i løbet af undersøgelsen skønnes det, at deres salgsmængde i Fællesskabet var på ca. 92 000 ton i 2002, at den faldt med ca. 10 % i 2003, steg med 13 procentpoint i 2004 og til sidst faldt med 4 procentpoint i undersøgelsesperioden for endelig at nå til et punkt meget tæt på niveauet i 2002. Endelig var den tilsvarende markedsandel i undersøgelsesperioden meget tæt på niveauet i 2002, dvs. lige under 28 %. De øvrige producenter forøgede derfor ikke deres salgsmængde og markedsandel på bekostning af EF-erhvervsgrenen. Der forelå ingen oplysninger om priserne hos de øvrige EF-producenter.

(96)

I betragtning af ovennævnte og de manglende oplysninger om det modsatte konkluderes det foreløbigt, at de øvrige EF-producenter ikke har bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

	2002	2003	2004	UP
EF-salgsmængde for de øvrige EF-producenter (ton)	92 022	82 552	94 544	91 070
Indeks (2002 = 100)	100	90	103	99
De øvrige EF-producenters markedsandel	27,8 %	24,9 %	27,2 %	27,6 %
Indeks (2002 = 100)	100	89	98	99
Kilde: Undersøgelse, klage

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(97)

Det kan konkluderes, at ovenstående analyse har vist, at der mellem 2002 og undersøgelsesperioden var en omfattende stigning i mængde og markedsandel for importen af varer med oprindelse i Thailand, såvel som der i undersøgelsesperioden var et betydeligt fald i salgspriserne og et kraftigt prisunderbud. Denne stigning i markedsandelen for thailandsk lavprisimport faldt tidsmæssigt sammen med en nedgang i EF-erhvervsgrenens markedsandel og i enhedssalgspriserne samt et fald i rentabilitet, investeringsafkast og driftslikviditet.

(98)	På den anden side har undersøgelsen af andre faktorer, som kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kunne have haft en væsentlig negativ indflydelse.

(99)

På baggrund af ovenstående analyse, hvori der er blevet behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten med oprindelse i det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade som defineret i grundforordningens artikel 3, stk. 6.

F. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(100)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af foranstaltninger for de berørte parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

1. EF-erhvervsgrenens interesser

(101)

Som nævnt i betragtning 42 består EF-erhvervsgrenen af seks virksomheder. Den beskæftiger ca. 1 400 personer, som er direkte involveret i produktion, salg og administration af den samme vare. Hvis foranstaltningerne indføres, forventes det, at EF-erhvervsgrenens salgsmængde og tilsvarende markedsandel på EF-markedet vil stige, og at EF-erhvervsgrenen dermed også kan nyde godt af stordriftsfordele. Det er opfattelsen, at EF-erhvervsgrenen vil anvende den lettelse i forbindelse med pristryk, som opstår ved dumpingimport, til en moderat forøgelse af sine egne salgspriser, især i betragtning af at de foreslåede foranstaltninger vil afskaffe det underbud, som er blevet konstateret i undersøgelsesperioden. Alt i alt vil denne forventede positive udvikling gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at forbedre sin finansielle situation.

(102)

Hvis der på den anden side ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at den negative udvikling for EF-erhvervsgrenen vil fortsætte. EF-erhvervsgrenen vil sandsynligvis fortsat miste markedsandele og se sin rentabilitet forværret. Dette vil efter al sandsynlighed føre til faldende produktion og investeringer, yderligere lukning af visse produktionsanlæg og tab af arbejdspladser i Fællesskabet.

(103)

Det konkluderes, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinder virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

2. De øvrige EF-producenters interesser

(104)

Som følge af manglende samarbejde fra disse producenters side og dermed nøjagtige oplysninger om deres aktivitet kan Kommissionen kun vurdere ud fra klagen og de besvarede minispørgeskemaer, der var tiltænkt stikprøveundersøgelsen, at de øvrige producenter på baggrund af en skønsmæssig produktionsmængde på ca. 100 000 ton i undersøgelsesperioden beskæftigede en arbejdskraft på ca. 640 personer. Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, kan man for de øvrige EF-producenter også forvente den samme form for positiv udvikling inden for salgsmængde, priser og rentabilitet, for så vidt angår EF-erhvervsgrenen, der er beskrevet i betragtning 101.

(105)

Det konkluderes, at de øvrige EF-producenter absolut vil drage fordel af indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

3. Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers interesser

(106)

Det skal først bemærkes, at én sammenslutning, der repræsenterer tyske importørers interesser, gjorde indsigelse mod eventuelle antidumpingforanstaltninger uden at udbygge sine synspunkter yderligere.

(107)

Som nævnt i betragtning 9 samarbejdede kun én importerende virksomhed reelt i forbindelse med undersøgelsen. I undersøgelsesperioden importerede denne virksomhed ca. 4 % af Fællesskabets samlede importmængde af den pågældende vare med oprindelse i Thailand. Denne samarbejdende part gav ikke klart udtryk for sin holdning over for den indsendte klage. Videresalg af den pågældende vare med oprindelse i Thailand udgør en ubetydelig del af virksomhedens samlede omsætning (under 1 %). Med hensyn til arbejdskraft er mindre end 1 af virksomhedens ansatte direkte beskæftiget med handel og videresalg af den pågældende vare.

(108)

I betragtning af i) den ringe grad af samarbejde, ii) den ikke-forretningsmæssigt forbundnes importørs uafklarede situation i denne procedure, og iii) den ubetydelige andel af virksomhedens omsætning og arbejdskraft, der har relation til videresalg i Fællesskabet af den pågældende vare, kan det foreløbigt konkluderes, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil påvirke situationen for de ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører væsentligt.

4. Forbrugeres og detailhandleres interesser

(109)

I betragtning af den særlige karakter med hensyn til det marked, der er genstand for denne procedure, blev detailhandlere og forbrugersammenslutninger opfordret til at samarbejde. Der blev imidlertid kun opnået et samarbejde i få tilfælde. Kun én detailhandler tilbød at samarbejde. Denne part gav ikke klart udtryk for sin holdning over for den indsendte klage. I undersøgelsesperioden beløb mængden af videresalg af den pågældende vare med oprindelse i Thailand sig til mindre end 2 % af Fællesskabets samlede import af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land. Omsætningen ved videresalg af den pågældende vare var ubetydelig, dvs. mindre end 0,01 % af denne detailhandlers samlede omsætning. Det samme gælder, hvis man betragter ikke bare videresalg af den pågældende vare, men også videresalg af den samme vare som en procentdel af virksomhedens omsætning. Ud fra den relative omsætning blev antallet af den samarbejdende detailhandlers beskæftigede, der har relation til den pågældende vare, skønnet til at være ca. fem i undersøgelsesperioden.

(110)

Over for forbrugerne vil de prismæssige virkninger sandsynligvis være, som følger: De thailandske cif-eksportpriser ved Fællesskabets grænse vil skulle pålægges en vejet gennemsnitlig antidumpingtold på ca. 10 % ud over en konventionel told (som omfatter en særlig landbrugsrelateret del) på ca. 16 %. Mellem cif-niveauet i forbindelse med levering og den endelige forbrugerpris skal der også tilføjes en række omkostninger, herunder bl.a. omkostninger ved levering til importøren samt dennes avance og omkostninger ved levering til detailhandleren samt dennes avance, hvilket vil udvande de foreslåede foranstaltningers indvirkning på den deraf følgende endelige detailpris.

(111)

I betragtning af den uudnyttede produktionskapacitet og den konkurrencemæssige situation forventes det, at EF-erhvervsgrenen primært vil drage fordel af antidumpingforanstaltningerne via en forøgelse af salgsmængden. På dette grundlag og i betragtning af, hvor lille en del sukkermajs udgør af det gennemsnitlige forbrugerindeks, er det sandsynligt, at enhver indvirkning på gennemsnitsforbrugerens økonomiske situation som følge af antidumpingtold vil være ubetydelig.

(112)

I lyset af ovennævnte og i betragtning af det generelt lave samarbejdsniveau vil detailhandlernes og forbrugernes situation i Fællesskabet næppe blive påvirket væsentligt af de foreslåede foranstaltninger.

5. Forringelse af konkurrencen på EF-markedet og risiko for forsyningsproblemer

(113)

En række interesserede parter hævdede, at antidumpingforanstaltninger vil forringe konkurrencen på EF-markedet, som efter sigende allerede er karakteriseret af en oligopolistisk forsyningssituation som følge af to franske producenters dominans på markedet. Det blev yderligere hævdet, at hvis man udelukker thailandske producenter fra Fællesskabet, vil det føre til forsyningsproblemer for detailhandlere og forbrugere.

(114)

Man bør først og fremmest erindre, at antidumpingforanstaltninger ikke har til formål at hindre adgangen til Fællesskabet for de importvarer, der er belagt med told, men at afhjælpe virkningerne af den markedsforvridning, der er opstået som følge af dumpingimportens tilstedeværelse.

(115)

Selvom det er muligt, at salgsmængden og markedsandelen i forbindelse med den pågældende import kan falde på grund af foranstaltningerne, vil importen fra andre tredjelande stadig udgøre en betydelig alternativ forsyningskilde. Dertil kommer, at en tilbagevenden til normale markedsvilkår bør gøre EF-markedet mere attraktivt for disse andre forsyningskilder.

(116)

EF-erhvervsgrenen havde i undersøgelsesperioden en markedsandel på ca. 60 %, de øvrige EF-producenter en markedsandel på ca. 28 %, dumpingimport fra Thailand en andel på ca. 13 %, og importen fra resten af verden tegnede sig for en markedsandel på ca. 4 %. Som anført i betragtning 41 findes der i alt 18 producenter af den samme vare, som opererer i Fællesskabet. Endvidere var EF-erhvervsgrenen, som det fremgår af betragtning 54, langt fra den fulde produktionskapacitet i undersøgelsesperioden. De øvrige EF-producenter har sandsynligvis også uudnyttet kapacitet. Der er således vide rammer for at øge produktionsmængden væsentligt i Fællesskabet, inden man når til kapacitetsbegrænsninger.

(117)

På baggrund af ovennævnte betragtninger, markedsandele, antallet af uafhængige leverandører af den pågældende vare og den samme vare afvises ovennævnte påstande om konkurrence og forsyningsproblemer.

6. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(118)

Det forventes, at EF-erhvervsgrenen såvel som de øvrige EF-producenter vil drage fordel af indførelsen af foranstaltninger ved at genvinde tabte salgstal og markedsandele og forbedre rentabiliteten. Til trods for at der kan forventes negative virkninger i form af en beskeden forøgelse af prisen for slutbrugerne, vil disse blive rigeligt opvejet af de forventede gunstige virkninger for EF-erhvervsgrenen. Kommissionen drager den foreløbige konklusion af ovenstående, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at træffe midlertidige foranstaltninger i det aktuelle tilfælde, og at indførelsen af sådanne foranstaltninger vil være i Fællesskabets interesse.

G. FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(119)

I betragtning af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

1. Skadestærskel

(120)

De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandt man, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport.

(121)

Ud fra de foreliggende oplysninger blev det foreløbigt konstateret, at en fortjenstmargen på 14 % af omsætningen kunne anses for et passende niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå i en situation uden skadelig dumpingimport. Som det fremgår af betragtning 67, opnåede EF-erhvervsgrenen i 2002, da dumpingimportmængden fra Thailand var på sit laveste, en fortjeneste på 21,4 % for salg under både sit eget og sin detailhandlers mærke. Imidlertid blev dumpingimporten fra Thailand som nævnt i betragtning 51 udelukkende produceret til den kanal, som sælger varer under detailhandlerens mærke. Det blev derfor anset for hensigtsmæssigt at justere ovennævnte rentabilitet på 21,4 % for at afspejle denne forskel i EF-erhvervsgrenens forskellige mærker over for importen fra Thailand. Det resulterede i en fortjeneste på 14 % i en situation uden dumpingimport.

(122)

Den nødvendige prisforhøjelse blev herefter fastsat på grundlag af en sammenligning pr. varetype mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev anvendt til beregning af prisunderbuddet, og den ikke-skadevoldende pris for den samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med den nævnte fortjenstmargen. Forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(123)

Ovennævnte prissammenligning gav følgende skadestærskler:

Karn Corn	31,3 %
Malee Sampran	12,8 %
River Kwai	12,8 %
Sun Sweet	18,6 %
Samarbejdende eksportører, der ikke indgik i stikprøven	17,7 %
Alle andre virksomheder	31,3 %

(124)

For to virksomheder (Malee Sampran og River Kwai) var skadestærskelen lavere end den fastsatte dumpingmargen, og de midlertidige foranstaltninger bør derfor baseres på førstnævnte. Da skadestærsklen var højere end den dumpingmargen, der var konstateret for de to øvrige virksomheder, bør de midlertidige foranstaltninger baseres på sidstnævnte.

2. Midlertidige foranstaltninger

(125)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den laveste af de konstaterede dumping- og skadesmargener i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(126)

Der var en meget høj grad af samarbejde, og det blev derfor anset for rimeligt at fastsætte tolden for de resterende virksomheder, som ikke havde samarbejdet i undersøgelsen, på et niveau svarende til den højeste told, der skulle pålægges de virksomheder, der havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Af den grund blev resttolden fastsat til 13,2 %.

(127)

Den midlertidige antidumpingtold bør derfor være følgende:

Eksportører, der indgik i stikprøven	Foreslået antidumpingtold
Karn Corn	4,3 %
Malee Sampran	12,8 %
River Kwai	12,8 %
Sun Sweet	11,2 %
Samarbejdende eksportører, der ikke indgik i stikprøven	13,2 %
Alle andre virksomheder	13,2 %

(128)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i Thailand og fremstillet af disse virksomheder og dermed af de udtrykkeligt nævnte retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er underlagt den landsdækkende told.

(129)

I den forbindelse bør det bemærkes, at én af virksomhederne i stikprøven købte store mængder af de færdige varer fra andre producenter i Thailand til videresalg i Fællesskabet (jf. betragtning 34). For denne virksomhed bevilges der kun én individuel toldsats til varer af virksomhedens egen produktion på betingelse af, at virksomheden forelægger produktionscertifikater ved eksport til Fællesskabet med henblik på at fastslå, hvor fremstillingen af varen rent toldmæssigt finder sted.

(130)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(131)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdende eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

3. Afsluttende bestemmelse

(132)

Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der pålægges en midlertidig antidumpingtold på importen af sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, som almindeligvis angives under KN-kode ex 2001 90 30 (Taric-kode 2001903010), og sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, som almindeligvis angives under KN-kode ex 2005 80 00 (Taric-kode 2005800010) med oprindelse i Thailand.

2. Den midlertidige antidumpingtold på nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af nedenstående virksomheder fastsættes til følgende:

Virksomhed	Antidumpingtold (%)	Tarictillægskode
Karn Corn Co. Ltd, 278 Krungthonmuangkeaw, Sirinthon Rd., Bangplad, Bangkok, Thailand	4,3	A789
Malee Sampran Public Co. Ltd, Abico Bldg. 401/1 Phaholyothin Rd., Lumlookka, Pathumthani 12130, Thailand	12,8	A790
River Kwai International Food Industry Co. Ltd, 52 Thaniya Plaza, 21st. Floor, Silom Rd., Bangrak, Bangkok 10500, Thailand	12,8	A791
Sun Sweet Co. Ltd, 9 M 1, Sanpatong-Bankad Rd., T. Toongsatok, Sanpatong, Chiangmai, Thailand	11,2	A792
Fabrikanter som angivet i bilag I	13,2	A793
Alle andre virksomheder	13,2	A999

3. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles en sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet fastsættes.

Artikel 2

Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for den i artikel 1, stk. 2, nævnte virksomhed, River Kwai, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, finder toldsatsen for alle andre virksomheder anvendelse.

Artikel 3

Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke denne forordning blev vedtaget, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en frist på en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96.

De berørte parter kan inden for en frist på en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse, jf. artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På vegne af Kommissionen

Peter MANDELSON

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2) EUT C 75 af 28.3.2006, s. 6.

BILAG I

Liste over de i artikel 1, stk. 2, under Taric-tillægskode A793 omhandlede producenter, der samarbejdede med Kommissionen:

Navn	Adresse
Agro-On (Thailand) Co., Ltd	50/499-500 Moo 6, Baan Mai, Pakkret, Monthaburi 11120, Thailand
B.N.H. Canning Co., Ltd	425/6-7 Sathorn Place Bldg., Klongtonsai, Klongsan, Bangkok 10600, Thailand
Boonsith Enterprise Co., Ltd	7/4 M.2, Soi Chomthong 13, Chomthong Rd., Chomthong, Bangkok 10150, Thailand
Erawan Food Public Company Limited	Panjathani Tower 16th floor, 127/21 Nonsee Rd., Chongnonsee, Yannawa, Bangkok 10120, Thailand
Great Oriental Food Products Co., Ltd	888/127 Panuch Village, Soi Thanaphol 2, Samsen-Nok, Huaykwang, Bangkok 10310, Thailand
Kuiburi Fruit Canning Co., Ltd	236 Krung Thon Muang Kaew Bldg., Sirindhorn Rd., Bangplad, Bangkok 10700, Thailand
Lampang Food Products Co., Ltd	22K Building, Soi Sukhumvit 35, Klongton Nua, Wattana, Bangkok 10110, Thailand
O.V. International Import-Export Co., Ltd	121/320 Soi Ekachai 66/6, Bangborn, Bangkok 10500, Thailand
Pan Inter Foods Co., Ltd	400 Sunphavuth Rd., Bangna, Bangkok 10260, Thailand
Siam Food Products Public Co., Ltd	3195/14 Rama IV Rd., Vibulthani Tower 1, 9th Fl., Klong Toey, Bangkok 10110, Thailand
Viriyah Food Processing Co., Ltd	100/48 Vongvanij B Bldg, 18th Fl, Praram 9 Rd., Huay Kwang, Bangkok 10310, Thailand
Vita Food Factory (1989) Ltd	89 Arunammarin Rd., Banyikhan, Bangplad, Bangkok 10700, Thailand

BILAG II

Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 3 i denne forordning, skal indeholde en erklæring underskrevet af én af de ansatte i virksomheden efter følgende format:

Navn og stilling på den ansatte i virksomheden, der er bemyndiget til at udstede handelsfakturaen.

Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at den mængde [den pågældende vare], der er solgt til eksport til Det Europæiske Fællesskab, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (det pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«

Dato og underskrift

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 364

Dansk udgave	Retsforskrifter	49. årgang 20. december 2006

Indhold		I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1879/2006 af 19. december 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1880/2006 af 14. december 2006 om forbud mod fiskeri efter hellefisk i NAFO-afsnit 3LMNO fra fartøjer, der fører portugisisk flag	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer ( 1 )	5
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2006 af 19. december 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af nitrat i visse fødevarer ( 1 )	25
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1883/2006 af 19. december 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer ( 1 )	32
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1884/2006 af 19. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2402/96, (EF) nr. 2449/96 og (EF) nr. 2390/98 for så vidt angår reglerne for forvaltning af toldkontingenter for import af maniok og søde kartofler	44
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1885/2006 af 19. december 2006 om åbning og forvaltning af et EF-toldkontingent for 2007 for maniok med oprindelse i Thailand	57
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1886/2006 af 19. december 2006 om forbud mod fiskeri efter hellefisk i NAFO-afsnit 3LMNO fra fartøjer, der fører spansk flag	64
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1887/2006 af 19. december 2006 om genoptagelse af fiskeriet efter tunge i ICES-afsnit III a, b, c og d (EF-farvande) fra fartøjer, der fører svensk flag	66
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1888/2006 af 19. december 2006 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand	68

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	052	89,8
	204	80,1
	999	85,0
0707 00 05	052	116,3
	204	51,8
	628	155,5
	999	107,9
0709 90 70	052	131,1
	204	61,3
	999	96,2
0805 10 20	052	63,2
	388	72,9
	999	68,1
0805 20 10	052	30,7
	204	61,3
	999	46,0
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	052	69,0
	624	69,1
	999	69,1
0805 50 10	052	45,9
	528	35,7
	999	40,8
0808 10 80	388	107,5
	400	95,0
	404	94,2
	512	57,4
	720	76,0
	999	86,0
0808 20 50	052	63,8
	400	101,6
	720	50,2
	999	71,9

Nr.	62
Medlemsstat	Portugal
Bestand	GHL/N3LMNO.
Art	Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides)
Område	NAFO 3LMNO
Dato	24. november 2006 — 12.00 UTC

Nr.	53
Medlemsstat	Spanien
Bestand	GHL/N3LMNO.
Art	Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides)
Område	NAFO 3 LMNO
Dato	30. november 2006

Nr.	64
Medlemsstat	Sverige
Bestand	SOL/3A/BCD
Art	Tunge (Solea solea)
Område	III a, b, c og d (EF-farvande)
Dato	24. november 2006 — Genåbning


	(1) EØS-relevant tekst.