8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/1

(1)

Strømme af sorte penge via pengeoverførsler kan skade finanssektorens stabilitet og omdømme og true det indre marked. Terrorisme ryster selve grundlaget for vort samfund. Pengeoverførselssystemets sundhed, integritet og stabilitet og tilliden til det finansielle system som helhed kan blive bragt alvorligt i fare gennem kriminelles og medvirkende personers bestræbelser på enten at tilsløre oprindelsen af udbytte af kriminelle handlinger eller overføre midler til terrorformål.

(2)

For at lette deres kriminelle aktiviteter kan personer, der hvidvasker penge eller finansierer terrorhandlinger, forsøge at drage fordel af den frie bevægelighed for kapital, som det integrerede finansielle område indebærer, medmindre der på fællesskabsplan vedtages visse koordinerende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør i kraft af deres omfang sikre, at særlig anbefaling VII om overførsler (SR VII) fra Den Finansielle Arbejdsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF), oprettet på G7-landenes topmøde i Paris i 1989, gennemføres ensartet i hele Den Europæiske Union og navnlig, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted mellem nationale betalinger inden for en medlemsstat og grænseoverskridende betalinger mellem medlemsstater. Ukoordinerede foranstaltninger fra de enkelte medlemsstaters side med hensyn til grænseoverskridende pengeoverførsler kan gribe ind i betalingssystemernes funktion på fællesskabsplan og derfor skade det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

(3)

I kølvandet på terrorangrebene i USA den 11. september 2001 betonede Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde den 21. september 2001, at kampen mod terrorisme er et afgørende mål for Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd godkendte en handlingsplan for styrket politimæssigt og retsligt samarbejde med udvikling af internationale juridiske instrumenter mod terrorisme, forebyggelse af finansiering af terrorisme, styrket sikkerhed i luften og større overensstemmelse mellem alle relevante politikker. Denne handlingsplan blev revideret af Det Europæiske Råd efter terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004, og der tages nu i planen specifikt stilling til behovet for at sikre, at de retslige rammer, som Fællesskabet har skabt med henblik på at bekæmpe terrorismen og forbedre det retslige samarbejde, tilpasses, således at de svarer til de ni særlige anbefalinger vedrørende finansiering af terrorisme, som er vedtaget af FATF.

(4)

For at forebygge finansiering af terrorisme er der truffet foranstaltninger med henblik på at indefryse visse personers, gruppers og enheders aktiver og økonomiske ressourcer, herunder Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 (3) og Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 (4). Med dette formål for øje er der ligeledes truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte det finansielle system mod, at aktiver og økonomiske ressourcer kanaliseres til terrorformål. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (5) indeholder en række foranstaltninger med det formål at bekæmpe misbrug af det finansielle system til brug ved hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Disse foranstaltninger kan imidlertid ikke helt forhindre terrorister og andre kriminelle i at skaffe sig adgang til betalingssystemer, så de kan overføre deres midler.

(5)

For at skabe en fælles metode i den internationale kamp mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør der i nye initiativer på fællesskabsplan tages højde for udviklingen på dette niveau, dvs. de ni særlige anbefalinger fra FATF, især SR VII og den reviderede fortolkningsnote om gennemførelsen heraf.

(6)

Et særlig vigtigt redskab i forbindelse med forebyggelse, undersøgelse og opsporing af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme er, at pengeoverførsler kan spores i alle led. For at sikre, at oplysningerne om en betaler videresendes gennem hele betalingskæden, er det derfor hensigtsmæssigt at pålægge betalingsformidlerne at sørge for, at pengeoverførsler ledsages af nøjagtige og nyttige oplysninger om betaleren.

(7)

Bestemmelserne i denne forordning gælder med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (6). For eksempel bør oplysninger, der indsamles og opbevares i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, ikke benyttes til kommercielle formål.

(8)

Personer, som blot omarbejder papirdokumenter til elektroniske data på basis af en kontrakt med en betalingsformidler, falder ikke ind under denne forordnings anvendelsesområde; det samme gælder for enhver fysisk eller juridisk person, som blot forsyner betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller andre støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssystemer.

(9)

Hvor der er en mindre risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme ved pengeoverførsler, vil det være relevant at udelukke sådanne overførsler fra denne forordnings anvendelsesområde. Disse undtagelser bør omfatte kredit- eller debetkort, hævning fra pengeautomater, direkte debitering, elektronisk clearede checks, betaling af skatter, bøder eller andre afgifter og pengeoverførsler, hvor både betaleren og modtageren er betalingsformidlere, der handler i eget navn. Endvidere bør medlemsstaterne for at tage hensyn til deres nationale betalingssystemers særlige karakteristika kunne vælge at lade elektroniske girobetalinger være undtaget, dog skal det altid være muligt at spore pengeoverførslen tilbage til betaleren. For de medlemsstater, der anvender undtagelsen for elektroniske penge i direktiv 2005/60/EF, bør den anvendes i henhold til denne forordning, forudsat at det pågældende beløb ikke overstiger 1 000 EUR.

(10)

Undtagelsen for elektroniske penge, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF (7), gælder elektroniske penge, uanset om udstederen af sådanne penge har dispensation i henhold til artikel 8 i nævnte direktiv eller ej.

(11)

For ikke at hindre betalingssystemets effektivitet bør der sondres mellem kontrolkravene til pengeoverførsler fra konti og kravene til pengeoverførsler, der ikke er sket fra konti. For at skabe balance mellem risikoen for, at transaktionerne sker uden om de officielle kanaler, fordi der indføres for strenge identifikationskrav, og den potentielle terrortrussel ved små overførsler, bør pligten til at bekræfte oplysningerne om betalerens identitet, såfremt pengeoverførslerne ikke finder sted fra en konto, kun håndhæves over for individuelle overførsler, som overstiger 1 000 EUR, med forbehold af kravene i direktiv 2005/60/EF. Ved overførsler fra konti bør betalingsformidlerne ikke være forpligtet til at kontrollere de oplysninger om betaler, der medsendes ved hver enkelt pengeoverførsel, så længe kravene i direktiv 2005/60/EF er overholdt.

(12)

På baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2560/2001 (8) og Kommissionens meddelelse om et nyt lovgrundlag for betalinger i det indre marked er det tilstrækkeligt at foreskrive forenklede oplysninger om betaleren sammen med pengeoverførsler inden for Fællesskabet.

(13)

For at gøre det muligt for de myndigheder, der er ansvarlige for at bekæmpe hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i tredjelande, at spore kilden til de midler, der anvendes til disse formål, bør pengeoverførsler fra Fællesskabet til lande uden for Fællesskabet indeholde fuldstændige oplysninger om betaleren. De nævnte myndigheder bør kun have adgang til at bruge de fuldstændige oplysninger om betaleren, når de skal forebygge, undersøge og opspore hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

(14)

For at gøre det muligt at foretage pengeoverførsler fra en enkelt betaler på en omkostningsbesparende måde i en samlefil (batchfil) med individuelle overførsler fra Fællesskabet til uden for Fællesskabet bør disse individuelle overførsler kun indeholde betalerens kontonummer eller en entydig identifikator, såfremt batchfilen indeholder alle oplysninger om betaleren.

(15)

For at kunne kontrollere, om pengeoverførslen indeholder de krævede oplysninger om betaleren og for at kunne identificere mistænkelige transaktioner, bør modtagerens betalingsformidler have etableret effektive procedurer, så det kan konstateres, om der mangler oplysninger om betaleren.

(16)

Af hensyn til den mulige risiko for finansiering af terrorisme, som anonyme overførsler udgør, bør modtagerens betalingsformidler sættes i stand til at undgå eller afhjælpe situationer, hvor betalingsformidleren bliver opmærksom på, at oplysningerne om betaleren mangler eller er ufuldstændige. I denne henseende bør der være mulighed for fleksibilitet, for så vidt angår omfanget af oplysninger om betaleren på et risikofølsomt grundlag. Desuden bør betalerens betalingsformidler fortsat være ansvarlig for, at oplysningerne om betaleren er nøjagtige og fuldstændige. Hvis betalingsformidleren har hjemsted uden for Fællesskabets område, bør der udøves større kundeforsigtighed i henhold til direktiv 2005/60/EF ved et grænseoverskridende korrespondentbankforhold med denne betalingsformidler.

(17)

Har de nationale kompetente myndigheder udarbejdet retningslinjer, hvad angår forpligtelserne til enten at afvise samtlige overførsler fra en betalingsformidler, som regelmæssigt undlader at levere de krævede oplysninger om en betaler, eller til at tage stilling til, om forretningsforbindelsen med denne betalingsformidler skal begrænses eller afsluttes, bør sådanne retningslinjer bl.a. være baseret på konvergens med hensyn til bedste praksis, og bør ligeledes tage højde for, at den reviderede fortolkningsnote til SR VII fra FATF tillader tredjelande at fastsætte en tærskel på 1 000 EUR eller 1 000 USD vedrørende forpligtelsen til at sende oplysninger om betaleren, med forbehold af målsætningen om effektiv bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

(18)

Under alle omstændigheder bør modtagerens betalingsformidler udvise særlig årvågenhed og vurdere risici, når denne bliver bekendt med, at oplysningerne om betaleren mangler eller er ufuldstændige, og denne betalingsformidler bør indberette mistænkelige transaktioner til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningsforpligtelsen i henhold til direktiv 2005/60/EF og de nationale gennemførelsesbestemmelser.

(19)

Bestemmelserne om pengeoverførsler, hvor oplysningerne om betaleren mangler eller er ufuldstændige, finder anvendelse, uden at dette berører betalingsformidlerens forpligtelser til at suspendere og/eller afvise pengeoverførsler, der strider mod civil-, forvaltnings- eller strafferetten.

(20)

Indtil de tekniske begrænsninger, der kan forhindre mellembetalingsformidlere i at opfylde forpligtelsen til at videregive alle de modtagne oplysninger om betaleren, er fjernet, bør disse mellembetalingsformidlere registrere disse oplysninger. Sådanne tekniske begrænsninger bør fjernes, så snart betalingssystemerne er blevet opgraderet.

(21)

Da det i forbindelse med efterforskning af straffesager kan forekomme, at det ikke er muligt at identificere de krævede data eller de involverede personer, før der er gået adskillige måneder eller måske endda år siden den oprindelige pengeoverførsel, bør betalingsformidlerne opbevare registre med oplysninger om betalerne med det formål at forebygge, undersøge og opspore hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Denne periode bør være af begrænset varighed.

(22)

For at muliggøre hurtig indgriben i bekæmpelsen af terrorisme bør betalingsformidlerne reagere hurtigt på forespørgsler om oplysninger om betaleren fra de myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i den medlemsstat, hvor betalingsformidlerne befinder sig.

(23)

Antallet af arbejdsdage i den medlemsstat, hvor betalers betalingsformidler er hjemmehørende, bestemmer, inden for hvor mange dage der skal reageres på forespørgsler om oplysninger om betaler.

(24)

På grund af den betydning, som tillægges bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, bør medlemsstaterne i den nationale lovgivning fastlægge effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der skal finde anvendelse ved overtrædelser af denne forordning.

(25)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(26)

En række stater og territorier, der ikke indgår i Fællesskabets område, er i møntunion med en medlemsstat, indgår i en medlemsstats valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Det Europæiske Fællesskab repræsenteret af en medlemsstat og har betalingsformidlere, der direkte eller indirekte deltager iden pågældende medlemsstats betalings- og afviklingssystem. For at undgå væsentlige negative konsekvenser for økonomien i de pågældende lande eller territorier, der kan opstå som følge af anvendelsen af denne forordning ved pengeoverførsler mellem de pågældende medlemsstater og disse lande eller territorier, bør der gives mulighed for, at sådanne pengeoverførsler behandles som pengeoverførsler inden for de pågældende medlemsstater.

(27)

For ikke at hæmme bidrag til velgørenhedsorganisationer bør medlemsstaterne bemyndiges til at undtage betalingsformidlere på deres område fra at skulle indsamle, verificere, registrere eller sende oplysninger om betaler i forbindelse med pengeoverførsler på op til 150 EUR, der er foretaget på den pågældende medlemsstats område. Denne mulighed bør dog betinges af, at nonprofitorganisationer opfylder visse betingelser, således at medlemsstaterne kan sikre, at denne undtagelse ikke kan misbruges af terrorister for at dække over eller gøre det lettere at finansiere deres aktiviteter.

(28)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(29)

For at fastlægge en sammenhængende metode ved bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør de væsentligste bestemmelser i denne forordning gælde fra samme dato som de relevante bestemmelser, der vedtages på internationalt plan —

1)

»finansiering af terrorisme«: levering eller indsamling af midler som defineret i artikel 1, stk. 4, i direktiv 2005/60/EF

2)

»hvidvaskning af penge«: enhver handling, som, hvis den er forsætlig, betragtes som hvidvaskning af penge i henhold til artikel 1, stk. 2 eller 3, i direktiv 2005/60/EF

3)

»betaler«: enten en fysisk eller juridisk person, der er den kontohaver, som giver tilladelse til pengeoverførsel fra en konto, eller hvis der ingen konto er, en fysisk eller juridisk person, der bestiller en pengeoverførsel

4)

»modtager«: en fysisk eller juridisk person, som er den tiltænkte endelige modtager af en pengeoverførsel

5)

»betalingsformidler«: en fysisk eller juridisk person, i hvis virksomhed det indgår at levere pengeoverførselstjenester

6)

»mellembetalingsformidler«: en betalingsformidler, der hverken er betalers eller modtagers betalingsformidler, og som medvirker ved gennemførelsen af en pengeoverførsel

7)

»pengeoverførsel«: en transaktion, der udføres på betalers vegne gennem en betalingsformidler ad elektronisk vej med henblik på at stille midler til rådighed for modtager hos en betalingsformidler, uanset om betaler og modtager er en og samme person

8)

»batchfiloverførsel«: en række individuelle pengeoverførsler, der sendes samlet

9)

»entydig identifikator«: en kombination af bogstaver, tal eller symboler, fastlagt af betalingsformidleren i overensstemmelse med protokollerne for de betalings-, afviklings- og meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage pengeoverførslen.

a)

modtageren har indgået en aftale med betalingsformidleren, der giver mulighed for at betale for levering af varer og tjenesteydelser

og

b)

den pågældende pengeoverførsel ledsages af en entydig identifikator, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til betaleren.

a)

Modtageren har indgået en aftale med betalingsformidleren, som giver mulighed for at betale for levering af varer og tjenesteydelser.

b)

Den pågældende pengeoverførsel ledsages af en entydig identifikator, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til betaleren

og

c)

betalingsformidleren er omfattet af forpligtelserne i direktiv 2005/60/EF.

a)

modtagerens betalingsformidler er omfattet af forpligtelserne i direktiv 2005/60/EF

b)

modtagerens betalingsformidler ved hjælp af et entydigt referencenummer via modtageren kan spore pengeoverførsler fra den fysiske eller juridiske person, der har indgået en aftale med modtageren om levering af varer eller tjenesteydelser

og

c)

det overførte beløb ikke overstiger 1 000 EUR.

a)

hvor betaler hæver kontanter fra sin egen konto

b)

hvor der foreligger en tilladelse til at foretage en debetoverførsel mellem to parter, der giver mulighed for kontobetalinger parterne imellem, såfremt den pågældende pengeoverførsel ledsages af en entydig identifikator, der gør det muligt at spore den fysiske eller juridiske person

c)

der foretages med elektronisk clearede checks

d)

til offentlige myndigheder til betaling af skatter, bøder eller andre afgifter inden for en medlemsstat

e)

hvis både betaler og modtager er betalingsformidlere, der handler for egen regning.

a)

betalers identitet er bekræftet i forbindelse med åbningen af kontoen, og de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse hermed, opbevares i henhold til forpligtelserne i artikel 8, stk. 2, og artikel 30, litra a), i direktiv 2005/60/EF

eller

b)

betaleren er omfattet af artikel 9, stk. 6, i direktiv 2005/60/EF.

a)

ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig inden for Fællesskabet, de i artikel 6 krævede oplysninger

b)

ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig uden for Fællesskabet, fuldstændige oplysninger om betaler som fastsat i artikel 4, eller i givet fald de i artikel 13 krævede oplysninger

og

c)

ved batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig uden for Fællesskabet, fuldstændige oplysninger om betaler som fastsat i artikel 4, dog kun i batchfiloverførslen og ikke i de enkelte overførsler, der er samlet heri.

a)

det pågældende land eller territorium er i valutaunion med den pågældende medlemsstat, indgår i medlemsstatens valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Det Europæiske Fællesskab repræsenteret af en medlemsstat

b)

betalingsformidlere i det pågældende land eller territorium direkte eller indirekte deltager i den pågældende medlemsstats betalings- og afviklingssystem

og

c)

det pågældende land eller territorium kræver, at betalingsformidlere inden for dets jurisdiktion anvender samme regler som fastsat i denne forordning.

a)

anvendelsen af artikel 3, hvad angår yderligere erfaringer vedrørende et eventuelt misbrug af elektroniske penge som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv 2000/46/EF og andre nye betalingsmidler i forbindelse med hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Hvis der er risiko for et sådant misbrug, forelægger Kommissionen et forslag om ændring af denne forordning

b)

anvendelsen af artikel 13, hvad angår de tekniske begrænsninger, som kan umuliggøre, at samtlige oplysninger om betaler overføres til modtagers betalingsformidler. Hvis det er muligt at overvinde sådanne tekniske begrænsninger i lyset af nye landvindinger på betalingsområdet og under hensyntagen til de tilhørende omkostninger for betalingsformidlerne, forelægger Kommissionen et forslag om ændring af denne forordning.

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/10

(1)

Ved forordning (EF) nr. 51/2006 (3) fastsatte Rådet for 2006 fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Der bør i alle EF-farvande, tredjelandsfarvande og internationale farvande indføres et forbud mod at fiske efter brugde og stor hvid haj, opbevare dem om bord og omlade eller lande dem som følge af internationale forpligtelser til at bevare og beskytte disse arter, jf. bl.a. konventionen om migrerende arter og konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

(3)

Under hensyn til det nuværende fangstniveau for hvilling i industrifiskeriet i Nordsøen kan en betydelig del af den tilladte bifangst af hvilling stilles til rådighed for konsumkvoten for hvilling i Nordsøen, uden at de samlede fangstmuligheder øges.

(4)

Efter konsultationer mellem EF og Island den 20. februar 2006 blev der indgået en aftale om de kvoter, som islandske fartøjer frem til den 30. april 2006 kan tage af den EF-kvote, der er tildelt i henhold til EF's aftale med den danske stat og Grønlands Hjemmestyre, og en aftale om de kvoter, som EF-fartøjer, der fisker efter rødfisk i den islandske eksklusive økonomiske zone, kan tage fra juli til december. Denne aftale bør gennemføres i fællesskabsretten.

(5)

Det bør præciseres, hvad der forstås ved »dage til stede i et område« for så vidt angår fartøjers fiskeriindsats i forbindelse med genopretning af visse bestande, for at sikre, at fiskeriindsatsbegrænsningerne anvendes korrekt.

(6)

Oversigten over, hvilke typer fiskeredskaber der kan anvendes uden særlige betingelser, bør ændres for så vidt angår det maksimale antal dage, et fartøj må være til stede i et område i forbindelse med genopretning af visse bestande.

(7)

Fartøjer, der fisker i henhold til en ordning med automatisk suspendering af licenser, bør have et incitament til at anvende mere selektive redskaber i Nordsøen. Dette bør komme til udtryk i antallet af tildelte dage til stede i et område.

(8)

Anvendes der mere end én gruppe af fiskeredskaber i løbet af året, bør det præciseres, at ingen af disse redskaber kan anvendes, hvis det samlede antal dage, der er tilbragt til havs, allerede overstiger det antal dage, som er fastsat for det pågældende redskab.

(9)

For fartøjer, der fisker i forbindelse med genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal, bør der på særlige betingelser kunne dispenseres fra det maksimale antal fiskedage. Disse regler bør derfor afklares.

(10)

Ændringen af definitionen af dage til stede i et område medfører, at bestemmelsen om fritagelse for kravet om rapportering af fiskeriindsats for fartøjer, der fisker i forbindelse med genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal, afklares.

(11)

Polen har ret til en sildekvote i underområde I og II i henhold til bilag XII i tiltrædelsesakten af 2003. Dette bør komme til udtryk i de kvantitative begrænsninger af licenser og fiskeritilladelser.

(12)

Der bør foretages nogle redaktionelle forbedringer.

(13)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2270/2004 (4) fastsattes der fiskerimuligheder for EF-fiskerfartøjer for visse dybhavsbestande for 2005 og 2006.

(14)

Efter konsultationer mellem EF og Norge den 31. januar 2006 og på grundlag af videnskabelig rådgivning bør fiskeriet efter skolæst i underområde III, herunder norske farvande, begrænses til den gennemsnitlige fangst i perioden 1996-2003. Denne ændring bør gennemføres ved forordning (EF) nr. 2270/2004.

(15)

Forordning (EF) nr. 51/2006 og (EF) nr. 2270/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Følgende stykke tilføjes i artikel 5:

»8.   EF-fartøjer har forbud mod at fiske efter følgende arter i alle EF-farvande og farvande uden for EF, at opbevare dem om bord og at omlade og lande dem:

2)

Artikel 7, stk. 1, andet led, affattes således:

3)

Artikel 7, stk. 1, fjerde led, affattes således:

4)

I artikel 10 indsættes følgende afsnit:

»EF-fartøjers fiskeri i farvande, der henhører under Islands jurisdiktion, er begrænset til det område, der er afgrænset af de rette linjer mellem følgende skæringspunkter:

Det sydvestlige område

Det sydøstlige område

5)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Tilladelse

1.   Fiskerfartøjer, der sejler under Barbados', Guyanas, Japans, Sydkoreas, Norges, Surinams, Trinidad og Tobagos eller Venezuelas flag, og fiskerfartøjer, der er registreret på Færøerne, kan tage fangster i EF-farvande inden for de i bilag I fastsatte fangstbegrænsninger og under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i artikel 14, 15 og 16 samt artikel 19-25.

2.   Tredjelandsfiskerfartøjer har forbud mod at fiske efter følgende arter i alle EF-farvande, at opbevare dem om bord og at omlade og lande dem:

6)

Bilag IA, IB, IIA, IIB, IIC og IV ændres som angivet i bilag I til denne forordning.

8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/24

(1)

Det Europæiske Fællesskab er kontraherende part i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (i det følgende benævnt »Bonn-konventionen«) (2).

(2)

I Bonn-konventionens artikel IV er det fastsat, at der skal indgås regionale aftaler, og for arter med ugunstig bevaringsstatus (liste II-arter) bør sådanne aftaler indgås hurtigst muligt.

(3)

Hvad angår de afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle, som er liste II-arter, bør der sættes øjeblikkeligt ind for at forbedre deres bevaringsstatus og for at indsamle oplysninger, der kan tjene som grundlag for bæredygtige forvaltningsafgørelser.

(4)

På det første møde for Bonn-konventionens partskonference blev det besluttet at udarbejde en aftale om beskyttelse af vestpalæarktiske andefugle. Aftaleudkastet blev siden udvidet og omdøbt, således at andre arter af migrerende vandfugle blev omfattet deraf.

(5)

Fællesskabet har på det område, der er relevant for denne aftale, vedtaget Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (3) og 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (4).

(6)

Kommissionen deltog på Fællesskabets vegne og i overensstemmelse med de forhandlingsdirektiver, Rådet havde fastsat den 7. juni 1995, i det forhandlingsmøde, der fandt sted den 12.-16. juni 1995 i Haag. På dette møde blev aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (i det følgende benævnt »aftalen«) vedtaget ved konsensus.

(7)

Aftalen blev åbnet for undertegnelse den 16. oktober 1995. Den blev undertegnet på Fællesskabets vegne den 1. september 1997. Den fik virkning den 1. november 1999.

(8)

Artikel X i aftalen giver mulighed for ændringer i bilagene, der skal træde i kraft 90 dage efter det møde for parterne, hvor de vedtages for alle parter bortset fra parter, der tager forbehold i overensstemmelse med stk. 6 deri.

(9)

Bilagene til aftalen blev ændret ved resolutioner vedtaget på parternes første møde i november 1999 i Cape Town, Sydafrika, og på parternes andet møde i september 2002 i Bonn, Tyskland.

(10)

Aftalen bør indgås —