1.7.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 178/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 950/2006

af 28. juni 2006

om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 40, stk. 1, litra e), nr. iii), og artikel 40, stk. 1, litra f), og artikel 44, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 1, stk. 1, i protokol nr. 3 om AVS-sukker (i det følgende benævnt »AVS-protokollen«), der er knyttet til bilag V til den partnerskabsaftale mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (2) (i det følgende benævnt »AVS-EF-partnerskabsaftalen«), og artikel 1, stk. 1, i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Indien om rørsukker (3) (i det følgende benævnt »aftalen med Indien«), fastsættes det, at EF er forpligtet til at købe og importere fastsatte mængder af rørsukker med oprindelse i AVS-staterne eller Indien til garanterede priser, og at disse lande forpligter sig til at levere disse mængder til EF.

(2)

I artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 318/2006 er det fastsat, at importtolden for rørsukker til raffinering henhørende under KN-kode 1701 11 10 med oprindelse i de i bilag VI nævnte stater suspenderes for den supplerende mængde, der er nødvendig for at sikre en passende forsyning til EF-raffinaderierne i hvert af produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09.

(3)

Ifølge artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 af 18. september 2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000 (4) er import af sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Albanien, Bosnien og Hercegovina samt i Montenegros, Serbiens eller Kosovos toldområde (5) omfattet af toldfrie toldkontingenter. Reglerne for åbning og forvaltning af de nævnte toldkontingenter er fastlagt ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1004/2005 af 30. juni 2005 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for sukkerprodukter med oprindelse i Albanien, Bosnien-Hercegovina og Serbien, Montenegro og Kosovo, jf. forordning (EF) nr. 2007/2000 (6). Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 1004/2005 ophæves, og alle gennemførelsesbestemmelser vedrørende indførsel og raffinering af sukkerprodukter bør samles i én forordning.

(4)

Ifølge artikel 27, stk. 2, i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side (7), der trådte i kraft den 1. januar 2006, indrømmer EF toldfri import til EF af produkter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien inden for et årligt toldkontingent på 7 000 tons (nettovægt). Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2151/2005 af 23. december 2005 om åbning og forvaltning af toldkontingentet for sukkerprodukter med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, jf. stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side (8), blev det omhandlede kontingent åbnet fra den 1. januar 2006. Af klarhedshensyn bør der fastsættes regler for åbning og forvaltning af det omhandlede kontingent i denne forordning fra den 1. januar 2007. Derfor bør forordning (EF) nr. 2151/2005 ophæves fra denne dato.

(5)

Med henblik på forvaltningen af det traditionelle behov for forsyning med importeret råsukker til raffinering som omhandlet i artikel 29 i forordning (EF) nr. 318/2006 er der behov for specifikke gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09. Derfor bør anvendelsen af nærværende forordning begrænses til disse produktionsår.

(6)

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (9) og de særlige bestemmelser, der gælder for sukkersektoren i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår samhandelen med tredjelande med sukker (ny forordning vedrørende (10)»tredjelandsforvaltning«), på importlicenser, der udstedes i henhold til nærværende forordning. Med henblik på at lette forvaltningen af importen i henhold til denne forordning og sikre overholdelsen af de årlige begrænsninger bør der endvidere udarbejdes detaljerede regler for importlicenserne for råsukker udtrykt i hvidt sukker.

(7)

I artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 er det fastsat, at ansøgninger om importlicenser for sukker med garanteret pris ledsages af en eksportlicens fra myndighederne i eksportlandet til attestering af, at sukkeret overholder reglerne i de pågældende ordninger. For Serbiens, Montenegros og Kosovos vedkommende bør der for at sikre en økonomisk bæredygtig udvikling i disse områders sukkersektor, og fordi toldkontingentet er relativt stort, også forelægges en eksportlicens ved import af sukker inden for rammerne af disse kontingenter. Følgelig bør udformningen af denne licens og procedurerne for at anvende den fastlægges nærmere.

(8)

Da der ikke er fastsat en overskridelsesmargen for de samlede toldkontingenter, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EF) nr. 318/2006, anvendes den i den fælles toldtarif fastsatte afgift fuldt ud på samtlige mængder, der omregnet til hvidt sukker importeres ud over de mængder, som er fastsat i importlicensen.

(9)

I artikel 29, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 fastlægges raffineringsindustriens traditionelle forsyningsbehov for hver medlemsstat. For at garantere de pågældende medlemsstaters heltidsraffinaderier, at de kan råde over importlicenser for den mængde sukker til raffinering, der er angivet i de omhandlede stykker, og undgå misbrug i form af handel med licenser, bør det fastsættes, at kun heltidsraffinaderier i den berørte medlemsstat kan ansøge om importlicenser for sukker til raffinering frem til en dato, der fastsættes for hvert præferencesukker.

(10)

Hvad angår det præferencesukker, der er omhandlet i AVS-protokollen og i aftalen med Indien, bør der i betragtning af, at der kan opstå uforudsigelige forsinkelser mellem indskibning og levering af et parti sukker, være mulighed for en vis smidighed i håndhævelsen af leveringsperioderne af hensyn til sådanne forsinkelser. Da det omhandlede sukker endvidere ifølge bestemmelserne i de pågældende aftaler er omfattet af en leveringsforpligtelse og ikke hører under toldkontingenterne, bør der ifølge almindelig handelspraksis anvendes en vis smidighed, både hvad gælder de samlede mængder, der leveres i en leveringsperiode, og datoen for en periodes begyndelse.

(11)

I artikel 7 i AVS-protokollen og artikel 7 i aftalen med Indien er der fastsat bestemmelser, som finder anvendelse, når en stat ikke har opfyldt sine leveringsforpligtelser i en leveringsperiode. Med henblik på disse bestemmelsers anvendelse bør det defineres, hvordan leveringstidspunktet for et parti præferencesukker fastsættes.

(12)

Bestemmelserne vedrørende bevis for oprindelse, jf. artikel 14 i protokol nr. 1 knyttet til bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen, artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2007/2000 eller artikel 47 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (11), finder anvendelse på de produkter, der importeres i henhold til nærværende forordning.

(13)

Efter Østrigs, Finlands og Sveriges og siden Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af EU har EF i forbindelse med afslutningen af forhandlingerne på grundlag af artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) forpligtet sig til at importere en mængde rårørsukker fra tredjelande til raffinering til en told på 98 EUR pr. ton.

(14)

Af hensyn til den traditionelle import af toldkontingentmængder, som er omfattet af de indrømmelser, der er opført på liste »CXL — De Europæiske Fællesskaber«, jf. artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT (12), bør kontingentet på 96 801 tons fra den 1. juli 2006 fordeles mellem oprindelseslandene ved hjælp af samme fordelingsnøgle som tidligere.

(15)	Da produktionsåret 2006/07 varer femten måneder, bør de årlige toldkontingenter tilpasses for dette produktionsår.

(16)

For at sikre, at præferenceindførslerne i forbindelse med denne forordning administreres effektivt, bør der fastsættes foranstaltninger så medlemsstaterne kan registrere relevante oplysninger og meddele dem til Kommissionen. For at forbedre kontrollen bør importen af produkter inden for rammerne af et årligt toldkontingent eller en præferenceaftale kontrolovervåges i overensstemmelse med artikel 308d i forordning (EØF) nr. 2454/93.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

1.   Ved denne forordning fastsættes der for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 gennemførelsesbestemmelser for import af sukkerprodukter, der er omhandlet i:

a)	AVS-protokollens artikel 1, stk. 1

b)	artikel 1, stk. 1, i aftalen med Indien

c)	artikel 26, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 318/2006

d)	artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 318/2006

e)	liste »CXL — De Europæiske Fællesskaber«, jf. artikel 1 i forordning (EF) nr. 1095/96

f)	artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2007/2000

g)	artikel 27, stk. 2, i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

2.   I bilag I angives løbenumrene for de mængder, der importeres i henhold til bestemmelserne i stk. 1, litra c)-g) (i det følgende benævnt »toldkontingenter«), og bestemmelserne i samme stykkes litra a) og b) (i det følgende benævnt »leveringsforpligtelser«) for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09.

Artikel 2

I denne forordning forstås ved:

a)	»AVS-/indisk sukker«: sukker, der henhører under KN-kode 1701 med oprindelse i de i bilag VI til forordning (EF) nr. 318/2006 nævnte stater, og som importeres til EF i medfør af AVS-protokollen eller aftalen med Indien

b)

»supplerende sukker«: den supplerende mængde sukker, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 318/2006, for hvilken importtolden for rørsukker til raffinering henhørende under KN-kode 1701 11 10 med oprindelse i de stater, der er nævnt i bilag VI til samme forordning, suspenderes

c)	»CXL-indrømmelsessukker«: det rårørsukker, der er opført på liste »CXL — De Europæiske Fællesskaber«, jf. artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1095/96

d)

»Balkan-sukker«: sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Albanien, Bosnien og Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kosovo eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og importeret til EF i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2000 og stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

e)	»sukker — undtagelsesvis import«: de i artikel 26, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede produkter

f)	»sukker — import til industrien«: de i artikel 26, stk. 3, i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede produkter

g)

»AVS-protokollen«: protokol nr. 3 om AVS-sukker, der er knyttet til bilag V til den partnerskabsaftale mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (i det følgende benævnt »AVS-EF-partnerskabsaftalen«)

h)	»aftalen med Indien«: aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Indien om rørsukker

i)	»leveringsperiode«: den periode, der er defineret i AVS-protokollens artikel 4 og artikel 4 i aftalen med Indien

j)	»parti«: den mængde sukker, der befinder sig på et givet fartøj, og som reelt losses i en europæisk havn i EU

k)	»vægt tel quel«: vægten af sukkeret i foreliggende stand

l)	»polariseringsgrad«: det importerede råsukkers reelle polariseringsgrad, der om nødvendigt er kontrolleret af medlemsstaternes myndigheder efter den polarimetriske metode, og som udtrykkes med seks decimaler

m)	»arbejdsdag«: en arbejdsdag i Kommissionen, jf. artikel 2 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (13)

n)	»raffinering«: forarbejdning af råsukker til hvidt sukker, jf. definitionen i artikel 2 i forordning (EF) nr. 318/2006, og enhver anden tilsvarende teknisk forarbejdning af hvidt sukker i løs afladning

o)	»heltidsraffinaderier«: de i artikel 2, nr. 13), i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede raffinaderier.

KAPITEL II

IMPORTLICENSER

Artikel 3

Ved import i henhold til artikel 1 skal der forelægges en importlicens, der er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 951/2006, jf. dog bestemmelserne i nærværende forordning.

Artikel 4

1.   Importlicensansøgninger indsendes til medlemsstaternes myndigheder.

2.   Importlicensansøgninger indsendes hver uge fra mandag til fredag fra datoen i denne artikels stk. 5, indtil udstedelsen af de i artikel 5, stk. 3, andet afsnit, omhandlede licenser afbrydes.

Ansøgeren indsender licensansøgningen til myndighederne i den medlemsstat, hvor han er momsregistreret.

En ansøger kan kun indgive én licensansøgning pr. uge og pr. løbenummer. Hvis en ansøger i en given uge forelægger flere ansøgninger for et løbenummer, afvises alle vedkommendes ansøgninger for dette løbenummer for den pågældende uge, og den sikkerhed, der er stillet ved ansøgningernes indgivelse, inddrages af den pågældende medlemsstat.

3.   I rubrik 20 i ansøgningen om importlicens og licensen anføres en af følgende angivelser: »sukker til raffinering« eller »sukker, der ikke er til raffinering«. Angivelsen hænger ikke sammen med den KN-kode, for hvilken ansøgningen er indsendt, eller under hvilken sukkeret importeres.

4.   En ansøgning om importlicens ledsages af:

a)	dokumentation for, at ansøgeren har stillet en sikkerhed på 20 EUR pr. ton af den sukkermængde, der er anført i licensens rubrik 17

b)

for sukker til raffinering et bindende tilsagn fra en sukkerproducent, der er godkendt i henhold til artikel 17 i forordning nr. (EF) nr. 318/2006, om at den pågældende sukkermængde vil blive raffineret inden udgangen af den tredje måned, der følger udløbet af den måned, hvor importlicensen er gyldig.

5.   For toldkontingenternes vedkommende begynder den første periode for ansøgning om importlicenser på dagen, hvor det pågældende kontingent åbnes.

For AVS-/indisk sukkers vedkommende begynder den første periode for ansøgning om importlicenser den sidste mandag inden den 10. juni i den foregående leveringsperiode. Når den mængde, der er pligt til at levere i en given leveringsperiode, er nået for et af eksportlandene, begynder den første periode for ansøgning om licenser for den følgende leveringsperiode for det pågældende land, den sidste mandag inden den 6. maj.

Artikel 5

1.   Senest den første arbejdsdag i hver uge giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de mængder hvidt sukker, eller i givet fald råsukker udtrykt i hvidt sukker, for hvilke der er ansøgt om importlicenser i løbet af den foregående uge, eventuelt efter anvendelse af den acceptkoefficient, som er omhandlet i artikel 10, stk. 2.

De ønskede mængder opdeles efter ottecifret KN-kode med angivelse af produktionsåret eller leveringsperioden, mængderne pr. oprindelsesland, og om licensansøgningen vedrører sukker til raffinering eller sukker, der ikke er til raffinering. Hvis der ikke er indsendt nogen importlicensansøgninger, underretter medlemsstaterne også Kommissionen.

2.   Kommissionen fører hver uge regnskab over de mængder, der er ansøgt om importlicens for.

3.   Når licensansøgningerne når op på eller overskrider den leveringspligtige mængde, der i henhold til artikel 12 er fastsat for hvert land for AVS-/indisk sukker, eller et toldkontingent for andet sukker, fastsætter Kommissionen en tildelingskoefficient i forhold til den disponible mængde, og medlemsstaterne anvender denne på hver ansøgning.

Kommissionen meddeler ligeledes medlemsstaterne, at da grænsen er nået, vil licensansøgninger vedrørende denne leveringsforpligtelse eller dette toldkontingent ikke længere komme i betragtning.

Overskrides et lands forpligtelse til levering af AVS-/indisk sukker ikke med mere end 5 % af dets leveringsforpligtelse og 5 000 ton, er tildelingskoefficienten for dette land 100 %.

4.   Har Kommissionen underrettet medlemsstaterne om, at grænsen for at godkende licensansøgninger er nået, og hvis det i stk. 2 omhandlede regnskab viser, at der stadig findes disponible mængder, der kan bruges i forbindelse med leveringsforpligtelser for AVS-/indisk sukker eller toldkontingenter for andet sukker, underretter Kommissionen medlemsstaterne om, at grænsen alligevel ikke er nået.

Artikel 6

1.   Licenserne udstedes den tredje arbejdsdag efter den dag, hvor meddelelsen i artikel 5, stk. 1, blev givet. For de mængder, der skal leveres, tager medlemsstaterne hensyn til den tildelingskoefficient, som Kommissionen eventuelt har fastsat inden for denne frist, jf. nævnte artikels stk. 3.

2.   For toldkontingenter er licenserne gyldige indtil udgangen af det produktionsår, de er udstedt for.

3.   Den første arbejdsdag i hver uge giver medlemsstaterne, særskilt for hvert toldkontingent og hver leveringsforpligtelse og hvert oprindelsesland Kommissionen meddelelse om de sukkermængder, for hvilke der er udstedt importlicenser i løbet af den foregående uge, idet der skelnes mellem sukker til raffinering og sukker, der ikke er raffinering.

4.   Overdrages en importlicens i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1291/2000, underretter den overdragende øjeblikkeligt myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt licensen. Forpligtelsen til import og raffinering kan ikke overdrages.

5.   For importlicenser for sukker, der ikke er til raffinering, og uanset artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000 gælder følgende:

a)	Tilbageleveres licensen til det udstedende organ i løbet af de første tres dage af gyldighedsperioden, nedsættes den sikkerhedsstillelse, der inddrages, med 80 %.

b)	Tilbageleveres licensen til det udstedende organ fra gyldighedsperiodens 61. dag og frem til gyldighedsperiodens ophør, nedsættes den sikkerhedsstillelse, der inddrages, med 50 %.

6.   Medlemsstaterne meddeler senest den første arbejdsdag i hver uge Kommissionen, for hvilke mængder der er tilbageleveret licenser i løbet af den foregående uge i henhold til denne artikels stk. 5. Inden for rammerne af de i henhold til artikel 12 fastsatte leveringsforpligtelser og de i artikel 19, 24 og 28 omhandlede toldkontingenter lægges de mængder, som er anført i de licenser, som er tilbageleveret i henhold til denne artikels stk. 5, til leveringsforpligtelserne eller det pågældende toldkontingent.

Artikel 7

1.   Hver medlemsstat fører regnskab over de mængder hvidt sukker og råsukker, der reelt importeres i medfør af de i artikel 6, stk. 1, nævnte importlicenser, og omregner eventuelt råsukkermængder til hvidt sukker på grundlag af polariseringsgraden efter metoden i punkt III.3 i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006.

2.   Hvis overgangen til fri omsætning ikke finder sted i den medlemsstat, der har udstedt importlicensen, opbevarer medlemsstaten, hvor produkterne overgår til fri omsætning, den originale importlicens og eventuelt det supplerende dokument, som er udfyldt i overensstemmelse med artikel 22 og 23, og sender en kopi til den medlemsstat, som har udstedt importlicensen.

3.   I henhold til artikel 50, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes den fulde toldsats i den fælles toldtarif, der gælder den dag, hvor produkterne overgår til fri omsætning, undtagen i de i nærværende forordnings artikel 15, stk. 3, omhandlede tilfælde, på alle de mængder hvidt sukker udtrykt i vægt tel quel, råsukker udtrykt i hvidt sukker, eller for CXL-indrømmelsessukker, råsukker udtrykt i vægt tel quel, der importeres ud over de mængder, som er anført i den pågældende importlicens.

Artikel 8

Medlemsstaterne giver særskilt for hvert toldkontingent eller hver leveringsforpligtelse og hvert oprindelsesland Kommissionen meddelelse om følgende:

a)	inden udgangen af hver måned de mængder sukker udtrykt i vægt tel quel og i hvidt sukker, der reelt blev importeret i den måned, der ligger tre måneder tilbage

b)

inden den 1. marts for så vidt angår det foregående produktionsår eller den foregående leveringsperiode: i) den samlede mængde, der reelt blev importeret: — i form af sukker til raffinering, udtrykt i vægt tel quel og i hvidt sukker — i form af sukker, der ikke er til raffinering, udtrykt i vægt tel quel og i hvidt sukker ii) den mængde sukker, udtrykt i vægt tel quel og i hvidt sukker, der reelt blev raffineret.

Artikel 9

1.   Meddelelserne i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3 og 6, og artikel 8 fremsendes elektronisk på de formularer, som Kommissionen har stillet til rådighed for medlemsstaterne til det formål.

2.   På Kommissionens opfordring giver medlemsstaterne den nærmere oplysninger om de produktmængder, der er overgået til fri omsætning i henhold til toldkontingenter og præferenceaftaler i løbet af visse måneder, som skal specificeres i overensstemmelse med artikel 308d i forordning (EØF) nr. 2454/93.

KAPITEL III

TRADITIONELLE FORSYNINGSBEHOV

Artikel 10

1.   Uanset artikel 4, stk. 1, og inden for de mængder pr. medlemsstat, for hvilke der kan udstedes importlicenser for sukker til raffinering inden for rammerne af det traditionelle forsyningsbehov, jf. artikel 29, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, kan der kun indsendes importlicensansøgninger for sukker til raffinering til den pågældende medlemsstats myndigheder af:

a)	heltidsraffinaderier, der er etableret i denne medlemsstat, indtil den 30. juni i produktionsåret

b)	alle EU's heltidsraffinaderier fra den 30. juni indtil produktionsårets udgang.

2.   De berørte medlemsstater fører hver uge regnskab over alle ansøgninger om importlicenser for sukker til raffinering undtagen ansøgninger uden nedsættelse af den fulde importtold.

Medmindre denne artikels stk. 3 og artikel 5, stk. 3, finder anvendelse, gælder følgende: Hvis den mængde sukker til raffinering, der i en medlemsstat ansøges om importlicenser for i et produktionsår, svarer til eller overstiger den grænsemængde, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, idet der ses bort fra ansøgninger uden nedsættelse af den fulde importtold, underretter medlemsstaten Kommissionen om, at grænsen for dens traditionelle forsyningsbehov, der dækkes ved import, er nået og fastsætter eventuelt en acceptkoefficient i forhold til den disponible mængde, og denne anvendes på hver ansøgning om licens for sukker til raffinering for den igangværende uge.

3.   Medmindre artikel 5, stk. 3, finder anvendelse, gælder følgende: Hvis den mængde sukker til raffinering, der ansøges om importlicenser for i et produktionsår, svarer til de samlede mængder, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, idet der ses bort fra ansøgninger uden nedsættelse af den fulde importtold, underretter Kommissionen medlemsstaterne om, at grænsen for EF's traditionelle forsyningsbehov, der dækkes ved import, er nået.

Fra den i første afsnit omhandlede underretning til det pågældende produktionsårs udgang kan enhver ansøge om licenser for sukker til raffinering undtagen for AVS-/indisk sukker i den leveringsperiode, som begynder i løbet af dette produktionsår. Ansøgninger om importlicenser for AVS-/indisk sukker til raffinering indsendes i dette tilfælde i overensstemmelse med stk. 1, litra a), og bogføres som traditionelle forsyningsbehov for det følgende produktionsår.

Artikel 11

1.   Hver indehaver af en importlicens for sukker til raffinering forelægger senest seks måneder efter udløbet af den pågældende licens den licensudstedende medlemsstat dokumentation for, at raffineringen har fundet sted. Raffineres sukkeret ikke inden den fastsatte frist, jf. artikel 4, stk. 4, litra b), betaler ansøgeren inden den 1. juni efter det pågældende produktionsår et beløb på 500 EUR pr. ton for de mængder sukker, der ikke er raffineret, medmindre der er tale om force majeure eller ekstraordinære tekniske årsager.

2.   Alle sukkerproducenter, der er godkendt i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 318/2006, giver, inden den 1. marts efter det pågældende produktionsår, medlemsstatens myndigheder meddelelse om de mængder sukker, de har raffineret for det omhandlede produktionsår med angivelse af:

a)	de sukkermængder, der svarer til importlicenserne for sukker til raffinering, med angivelse af de pågældende licensers referencer

b)	de sukkermængder, der er produceret i EF, med angivelse af referencerne for den godkendte virksomhed, der har produceret dette sukker

c)	de øvrige sukkermængder med angivelse af, hvor de kommer fra.

3.   Alle godkendte sukkerproducenter betaler inden den 1. juni efter det pågældende produktionsår et beløb på 500 EUR pr. ton for den mængde sukker, for hvilken:

a)	fristen i artikel 4, stk. 4, litra b), ikke er overholdt

b)

det ikke kan dokumenteres over for myndighederne, at det i denne artikels stk. 2, litra c), omhandlede sukker ikke er importeret sukker, der ikke er til raffinering, eller, hvis det drejer sig om sukker til raffinering, at den manglende raffinering skyldes ekstraordinære tekniske årsager eller force majeure.

KAPITEL IV

AVS-/INDISK SUKKER

Artikel 12

1.   De leveringspligtige mængder for hvert berørt eksportland fastlægges efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 i henhold til artikel 3 og 7 i AVS-protokollen, artikel 3 og 7 i aftalen med Indien og artikel 14 og 15 i nærværende forordning.

2.   De leveringspligtige mængder for en leveringsperiode:

a)	fastlægges foreløbigt inden den 1. maj før den pågældende periode

b)	vedtages inden den 1. februar i den pågældende periode

c)	justeres lejlighedsvis i løbet af den pågældende periode, hvis nye oplysninger gør det nødvendigt, bl.a. for at løse problemer i særlige, behørigt begrundede tilfælde.

De leveringsforpligtelser, der tages i betragtning ved udstedelsen af de i artikel 5 omhandlede licenser, er lig med de mængder, der fastlægges efter nærværende artikels stk. 1, eventuelt justeret ifølge beslutninger, der træffes efter artikel 3 og 7 i AVS-protokollen og efter artikel 3 og 7 i aftalen med Indien.

3.   De leveringspligtige mængder fastlægges under hensyntagen til:

a)	de leveringer, der rent faktisk blev konstateret i de foregående leveringsperioder

b)	de mængder, som ifølge erklæring ikke har kunnet leveres, jf. artikel 7 i AVS-protokollen og artikel 7 i aftalen med Indien.

Overskrider de mængder, som der er udstedt importlicenser for, de mængder, der er konstateret leveret for de foregående leveringsperioder, lægges de nominelle licensmængder, med hensyn til hvilke det ikke har kunnet konstateres, at de rent faktisk er importeret til EF, til de i første afsnit, litra a), omhandlede mængder uden at foregribe resultaterne af undersøgelser, som myndighederne skal foretage.

4.   De i stk. 2, litra c), omhandlede justeringer kan indebære overførsel af mængder mellem to på hinanden følgende leveringsperioder, hvis det ikke skaber forstyrrelser i den forsyningsordning, som er omhandlet i artikel 29 i forordning (EF) nr. 318/2006.

5.   De samlede leveringspligtige mængder for hver leveringsperiode for de berørte eksportlande importeres som AVS-/indisk sukker til nultold inden for rammerne af leveringsforpligtelserne.

Artikel 13

1.   Den dato, hvor det konstateres, at et parti AVS-/indisk sukker er blevet leveret, er den dato, hvor partiet frembydes for toldmyndighederne, jf. artikel 40 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (14).

Datoen for konstatering af leveringen dokumenteres ved, at der forelægges en kopi af det supplerende dokument, jf. artikel 17, stk. 1, eller artikel 18, stk. 2, i nærværende forordning.

2.   Uanset stk. 1 er datoen for konstatering af levering, hvis importøren forelægger en erklæring, der er udfærdiget af kaptajnen på det pågældende fartøj, og som er påtegnet af havnemyndighederne og angiver, at det pågældende parti er parat til at blive losset i den pågældende havn, den dato, der er nævnt i den pågældende erklæring, og fra hvilken partiet er parat til at blive losset.

Artikel 14

1.   Hvis en mængde AVS-/indisk sukker, der udgør hele eller en del af den leveringspligtige mængde leveres efter udløbet af den pågældende leveringsperiode, afskrives leveringen alligevel for denne periode, hvis den pågældende mængde blev indskibet rettidigt i eksporthavnen, idet der tages hensyn til den normale transporttid.

Den normale transporttid er det antal dage, der fremkommer ved at dele afstanden i sømil ad den normale rute mellem de pågældende to havne med 480.

2.   Stk. 1 gælder ikke for en mængde, som Kommissionen har truffet afgørelse om i henhold til artikel 7, stk. 1 eller 2, i AVS-protokollen eller artikel 7, stk. 1 eller 2, i aftalen med Indien.

Artikel 15

1.   Hvis den samlede mængde AVS-/indisk sukker, der er afskrevet for en given leveringsperiode, for et eksportland er lavere end den leveringspligtige mængde, anvendes bestemmelserne i artikel 7 i AVS-protokollen eller artikel 7 i aftalen med Indien.

2.   Stk. 1 anvendes ikke, hvis forskellen mellem den leveringspligtige mængde og den samlede mængde AVS-/indisk sukker, der er afskrevet, ikke er mere end 5 % af den leveringspligtige mængde og 5 000 tons sukker udtrykt i hvidt sukker.

3.   De mængder, der importeres inden for rammerne af den positive tolerance, som er fastsat i artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000, henføres uanset artikel 50, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 under ordningen for AVS-/indisk sukker, såfremt de er omfattet af det oprindelsescertifikat, som er omhandlet i artikel 16 eller 17 i nærværende forordning.

4.   Anvendes stk. 2 og 3, forhøjer eller nedsætter Kommissionen den leveringspligtige mængde for den følgende leveringsperiode med restmængden af forskellene.

Artikel 16

1.   Importlicensansøgningen og importlicensen indeholder følgende angivelser:

a)	i rubrik 8: oprindelseslandet (land omfattet af AVS-protokollen eller Indien)

b)	i rubrik 17 og 18: den mængde sukker, udtrykt i hvidt sukker, der ikke må overstige leveringsforpligtelsen for det pågældende land, jf. artikel 12

c)	i rubrik 20: den pågældende leveringsperiode og mindst én af de angivelser, der er anført i del A i bilag III.

2.   Importlicensansøgningen ledsages af den originale eksportlicens fra myndighederne i eksportlandet, jf. forlægget i bilag II, for en mængde svarende til den mængde, der er anført i licensansøgningen. Denne eksportlicens kan erstattes af en kopi af oprindelsesbeviset, som eksportlandets myndigheder har bekræftet, jf. artikel 17 for landene omfattet af AVS-protokollen eller artikel 18 for Indien.

3.   Licenserne er gyldige indtil udløbet af den tredje måned efter den faktiske udstedelsesmåned for AVS-/indisk sukker, der ikke er til raffinering. For AVS-/indisk sukker til raffinering er licenserne gyldige indtil udløbet af den leveringsperiode, de vedrører, eller — hvad angår licenser udstedt fra den 1. april — indtil udløbet af den tredje måned efter den faktiske udstedelsesmåned.

4.   Uanset artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan en importlicens, som i rubrik 15 og 16 indeholder KN-kode 1701 99 10 og den tilhørende varebeskrivelse, anvendes til import af:

a)	sukker henhørende under KN-kode 1701 11 10, hvis det drejer sig om en licens for sukker til raffinering

b)	sukker henhørende under KN-kode 1701 11 90, hvis det drejer sig om en licens for sukker, der ikke er til raffinering.

Artikel 17

1.   Sammen med det oprindelsesbevis, der er nævnt i artikel 14 i protokol nr. 1 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen, forelægges der ved importen et supplerende dokument for toldmyndighederne med:

a)	mindst én af de angivelser, der er anført i del A i bilag III til denne forordning

b)	datoen for indskibning af produkterne og den pågældende leveringsperiode

c)	KN-kode for det pågældende produkt.

Oprindelsesbeviset er gyldigt uafhængigt af den leveringsperiode, der er nævnt i litra b).

2.   Oprindelsesbeviset og det supplerende dokument, der indeholder varebeskrivelsen for sukker henhørende under KN-kode 1701 99, kan eventuelt anvendes til import af sukker henhørende under KN-kode 1701 11.

3.   En kopi af det supplerende dokument, der er nævnt i stk. 1, og på hvilket følgende er anført, forelægges med henblik på kontrol af bl.a. leveringsperiode og mængder for myndighederne i den medlemsstat, hvor produkterne overgår til fri omsætning:

a)	den dato, hvor indskibning af sukkeret i eksporthavnen blev afsluttet, som fastslået i det relevante søfartsdokument

b)	den dato, der er nævnt i artikel 13, stk. 1

c)	oplysninger om importforretningen, herunder polariseringsgrad og de mængder udtrykt i vægt tel quel, der faktisk er importeret.

Artikel 18

1.   Ved anvendelsen af dette kapitel anses det sukker, hvis oprindelse er fastslået efter de gældende EF-bestemmelser, og for hvilket oprindelsesbeviset føres i form af et oprindelsescertifikat, som er udstedt i henhold til artikel 47 i forordning (EØF) nr. 2454/93, for at have oprindelse i Indien.

2.   Ved importen forelægges der et supplerende dokument for toldmyndighederne med:

a)	mindst én af de angivelser, der er anført i del A i bilag III

b)	datoen for indskibning af produkterne og den pågældende leveringsperiode, idet den anførte periode ikke påvirker oprindelsesbevisets gyldighed ved import

c)	KN-kode for det pågældende produkt.

3.   Oprindelsescertifikatet og det supplerende dokument, der indeholder varebeskrivelsen for sukker henhørende under KN-kode 1701 99, kan eventuelt anvendes til import af sukker henhørende under KN-kode 1701 11.

4.   En kopi af det supplerende dokument, der er nævnt i stk. 2, og på hvilket følgende er anført, forelægges med henblik på kontrol af bl.a. leveringsperiode og mængder for myndighederne i den medlemsstat, hvor produkterne overgår til fri omsætning:

a)	den dato, hvor indskibning af sukkeret i den indiske eksporthavn blev afsluttet, som fastslået i det relevante søfartsdokument

b)	den dato, der er nævnt i artikel 13, stk. 1

c)	oplysninger om importforretningen, herunder sukkerets polariseringsgrad og de mængder råsukker, der faktisk er blevet importeret.

KAPITEL V

SUPPLERENDE SUKKER

Artikel 19

1.   De manglende mængder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 318/2006, fastslås efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 pr. produktionsår eller del af produktionsår på grundlag af en foreløbig og fuldstændig EF-forsyningsopgørelse for råsukker. Disse mængder importeres som supplerende sukker.

Med henblik på denne fastlæggelse evalueres de mængder sukker fra de franske oversøiske departementer og præferencesukker til direkte konsum, der skal tages i betragtning ved den enkelte opgørelse, hvert år på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne forelægger Kommissionen for de seneste produktionsår.

2.   De mængder, der er nævnt i stk. 1, fastlægges første gang inden den 31. oktober og revideres inden den 31. maj. Fremkommer der nye oplysninger, kan fastlæggelsen om nødvendigt revideres på et andet tidspunkt i produktionsåret.

Artikel 20

1.   Ved import inden for rammerne af de i artikel 19 nævnte mængder anvendes en minimumskøbspris for råsukker af standardkvalitet (cif franko ab europæiske havne i EU), som raffinaderierne skal betale.

2.   For hvert produktionsår svarer minimumskøbsprisen til den garanterede pris, der er omhandlet i artikel 30 i forordning (EF) nr. 318/2006.

Artikel 21

1.   Importlicensansøgningen og importlicensen indeholder følgende angivelser:

a)	i rubrik 8: oprindelseslandet eller oprindelseslandene (jf. bilag VI til forordning (EF) nr. 318/2006)

b)	i rubrik 17 og 18: den mængde råsukker, udtrykt i hvidt sukker, der ikke må overstige den mængde, som oprindeligt er fastlagt efter artikel 19

c)	i rubrik 20: det pågældende produktionsår og mindst én af de angivelser, der er anført i del B i bilag III.

2.   En ansøgning om importlicens ledsages af:

a)

den originale eksportlicens fra myndighederne i eksportlandet eller et af eksportlandene, jf. forlægget i bilag II, for en mængde svarende til den mængde, der er anført i licensansøgningen. Denne eksportlicens kan erstattes af en kopi af oprindelsesbeviset, som eksportlandets myndigheder har bekræftet, jf. artikel 22 for landene omfattet af AVS-protokollen eller artikel 23 for Indien

b)	et bindende tilsagn fra et raffinaderi, der er godkendt i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 318/2006, om at købsprisen mindst svarer til minimumskøbsprisen efter artikel 20 i nærværende forordning.

Artikel 22

1.   Sammen med det oprindelsesbevis, der er nævnt i artikel 14 i protokol nr. 1 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen, forelægges der ved importen et supplerende dokument for toldmyndighederne med:

a)	mindst én af de angivelser, der er anført i del C i bilag III til denne forordning

b)	KN-kode 1701 11 10.

2.   En kopi af det supplerende dokument, der er nævnt i stk. 1, og på hvilket der er anført oplysninger om importforretningen, herunder sukkerets polariseringsgrad og de mængder udtrykt i vægt tel quel, der faktisk er overgået til fri omsætning, forelægges med henblik på kontrol af bl.a. mængder for importmedlemsstatens myndigheder.

Artikel 23

1.   Ved anvendelsen af dette kapitel anses det supplerende sukker, hvis oprindelse er fastslået efter de gældende EF-bestemmelser, og for hvilket oprindelsesbeviset føres i form af et oprindelsescertifikat, som er udstedt i henhold til artikel 47 i forordning (EØF) nr. 2454/93, for at have oprindelse i Indien.

2.   Ved importen forelægges der et supplerende dokument for toldmyndighederne med mindst én af de angivelser, der er anført i del C i bilag III til denne forordning.

3.   En kopi af det supplerende dokument, der er nævnt i stk. 2, og på hvilket der er anført oplysninger om importforretningen, herunder sukkerets polariseringsgrad og de mængder råsukker, der faktisk er blevet importeret, forelægges med henblik på kontrol af bl.a. mængder for importmedlemsstatens myndigheder.

KAPITEL VI

CXL-INDRØMMELSESSUKKER

Artikel 24

1.   For hvert produktionsår åbnes der toldkontingenter på i alt 96 801 tons rårørsukker til raffinering henhørende under KN-kode 1701 11 10 som CXL-indrømmelsessukker til en told på 98 EUR pr. ton.

For produktionsåret 2006/07 er mængden dog 126 671 tons rårørsukker.

2.   Den i stk. 1 nævnte mængde fordeles mellem oprindelseslandene som følger:

— Cuba	58 969 tons
— Brasilien	23 930 tons
— Australien	9 925 tons
— Andre tredjelande	3 977 tons

For produktionsåret 2006/07 fordeles mængden mellem oprindelseslandene dog som følger:

— Cuba	73 711 tons
— Brasilien	29 913 tons
— Australien	17 369 tons
— Andre tredjelande	5 678 tons

3.   Tolden på 98 EUR pr. ton gælder for råsukker af standardkvalitet som fastsat i punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006.

Hvis polariseringsgraden for det importerede råsukker ikke er 96, forhøjes eller nedsættes tolden på 98 EUR pr. ton med 0,14 % for hver tiendedel grads afvigelse.

Artikel 25

Importlicensansøgningen og importlicensen indeholder følgende angivelser:

a)	i rubrik 8: oprindelseslandet (et af de lande, der er nævnt i artikel 24, stk. 2)

b)	i rubrik 17 og 18: mængden af råsukker, udtrykt i vægt tel quel, der ikke må overstige den mængde, som oprindeligt er fastsat i artikel 24, stk. 2

c)	i rubrik 20: det pågældende produktionsår og mindst én af de angivelser, der er anført i del D i bilag III

d)	i rubrik 24: mindst én af de angivelser, der er anført i del E i bilag III.

Artikel 26

1.   Ved anvendelsen af dette kapitel anses det CXL-indrømmelsessukker, hvis oprindelse er fastslået efter de gældende EF-bestemmelser, og for hvilket oprindelsesbeviset føres i form af et oprindelsescertifikat, som er udstedt i henhold til artikel 47 i forordning (EØF) nr. 2454/93, for at have oprindelse i Australien, Cuba eller Brasilien.

2.   Ved importen forelægges der et supplerende dokument for toldmyndighederne med mindst én af de angivelser, der er anført i del F i bilag III.

3.   En kopi af det supplerende dokument, der er nævnt i stk. 2, og på hvilket der er anført oplysninger om importforretningen, herunder sukkerets polariseringsgrad og de mængder råsukker, der faktisk er blevet importeret, forelægges med henblik på kontrol af bl.a. mængder for importmedlemsstatens myndigheder.

Artikel 27

For de mængder fra Cuba, der er nævnt i artikel 24, stk. 2, og for en mængde på 23 930 tons med oprindelse i Brasilien, kan Kommissionen, såfremt der ikke udstedes importlicenser inden den 1. juli i det igangværende produktionsår, under hensyn til leveringsprogrammerne beslutte, at der inden for rammerne af de pågældende mængder kan tildeles licenser til de andre tredjelande, der er nævnt i den pågældende artikel.

KAPITEL VII

BALKAN-SUKKER

Artikel 28

1.   For hvert produktionsår åbnes der toldkontingenter på i alt 200 000 tons sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 som Balkan-sukker til nultold.

For produktionsåret 2006/07 er mængden dog 246 500 tons sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702.

2.   Den i stk. 1 nævnte mængde fordeles mellem oprindelseslandene som følger:

— Albanien	1 000 tons
— Bosnien-Hercegovina	12 000 tons
— Serbien og Montenegro	180 000 tons
— Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien	7 000 tons

For produktionsåret 2006/07 fordeles mængden mellem oprindelseslandene dog som følger:

— Albanien	1 250 tons
— Bosnien-Hercegovina	15 000 tons
— Serbien og Montenegro	225 000 tons
— Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien	5 250 tons

Kontingentet for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for produktionsåret 2006/07 åbnes først fra den 1. januar 2007.

Artikel 29

1.   Importlicensansøgningen og importlicensen indeholder følgende angivelser:

a)	i rubrik 8: oprindelseslandet (et af de lande, der er nævnt i artikel 28, stk. 2)

b)	i rubrik 17 og 18: mængden udtrykt i vægt tel quel, der ikke må overstige den mængde, som oprindeligt er fastsat i artikel 28, stk. 2

c)	i rubrik 20: det pågældende produktionsår og mindst én af de angivelser, der er anført i del G i bilag III.

2.   Ansøgningen om importlicens for Balkan-sukker fra Montenegros, Serbiens eller Kosovos toldområde ledsages af den originale eksportlicens fra myndighederne i Montenegros, Serbiens eller Kosovos toldområde, jf. forlægget i bilag II, for en mængde svarende til den mængde, der er anført i licensansøgningen.

KAPITEL VIII

SUKKER — UNDTAGELSESVIS IMPORT OG IMPORT TIL INDUSTRIEN

Artikel 30

1.   De mængder sukker — undtagelsesvis import og/eller import til industrien, for hvilke importtolden suspenderes helt eller delvis, fastsættes efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, for hvert produktionsår eller del af et produktionsår.

2.   Med henblik på fastsættelsen af den mængde sukker, der skal importeres til industrien, jf. stk. 1, udarbejdes der en foreløbig og fuldstændig EF-forsyningsopgørelse for sukker, der kræves for at fremstille de i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede produkter. I opgørelsen tages der bl.a. hensyn til mængderne og prisen på sukker uden for kvoten, der er disponible på markedet i EU, samt muligheden for at anse sukker, der trækkes tilbage fra markedet, for overskudssukker, der kan blive til industrisukker, jf. artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning.

Artikel 31

Importlicensansøgningen og importlicensen indeholder følgende angivelser:

a)	i rubrik 8: oprindelseslandet eller -landene

b)	i rubrik 17 og 18: mængden udtrykt i vægt tel quel, der ikke må overstige den mængde, som oprindeligt er fastlagt efter artikel 30

c)	i rubrik 20: i) det pågældende produktionsår ii) mindst en af de angivelser, der er anført: — i del H i bilag III for sukker — undtagelsesvis import — i del I i bilag III for sukker — import til industrien.

KAPITEL IX

BESTEMMELSER OM OPHÆVELSE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32

Forordning (EF) nr. 1004/2005 ophæves med virkning fra den 1. juli 2006.

Forordning (EF) nr. 2151/2005 ophæves med virkning fra den 1. januar 2007.

Artikel 33

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2006.

Den finder dog først anvendelse på det kontingent, der omhandles i artikel 1, litra g), fra den 1. januar 2007.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

(2)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(3)  EFT L 190 af 23.7.1975, s. 36.

(4)  EFT L 240 af 23.9.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1946/2005 (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 1).

(5)  Som defineret i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244.

(6)  EUT L 170 af 1.7.2005, s. 18.

(7)  EUT L 84 af 20.3.2004, s. 13.

(8)  EUT L 342 af 24.12.2005, s. 26.

(9)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 800/2006 (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 7).

(10)  Se side 24 i denne EUT.

(11)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 402/2006 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 35).

(12)  EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(13)  EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(14)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

---

---

---

---

1.7.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 178/24

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 951/2006

af 30. juni 2006

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 23, stk. 4, og artikel 40, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 318/2006 fastlægger bestemmelser for import- og eksportlicenser, ydelse af eksportrestitutioner og forvaltning af import i sukkersektoren. For at gøre reglerne for handel med tredjelande inden for sukkersektoren mere gennemskuelige, bør de nærmere regler for anvendelse af disse bestemmelser samles i én forordning.

(2)	Ifølge artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 kan der ved eksport til tredjelande ydes restitutioner for at udligne forskellen mellem priserne på verdensmarkedet og priserne i Fællesskabet.

(3)

For at sikre, at eksportrestitutionerne fastsættes på en ensartet måde, bør der fastlægges en standardmetode til bestemmelse af saccharoseindholdet i visse produkter. Det er også nødvendigt at fastlægge særlige kriterier for de tilfælde, hvor standardmetoden ikke gør det muligt at bestemme det totale saccharoseindhold. For sirup med forholdsvis lav renhed bør saccharoseindholdet fastsættes efter en enhedstakst på grundlag af det ekstraherbare sukkerindhold.

(4)

Kandis, der produceres af hvidt sukker eller raffineret råsukker, har ofte en polarisationsgrad på under 99,5 %. På baggrund af den høje renhed af det anvendte råmateriale bør restitutionen for kandis så nøje som muligt svare til restitutionen for hvidt sukker. Der bør derfor fastlægges en præcis definition af kandis.

(5)	Såfremt det besluttes at yde eksportrestitution for isoglucose, bør der fastsættes grænser for fructose- og polysaccharidindholdet for at sikre, at der kun ydes restitution for selve produktet.

(6)

I henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006 er import til eller eksport fra Fællesskabet af ethvert af de produkter, der er omhandlet i forordningens artikel 1, stk. 1, bortset fra dem, der er anført i litra h) i samme artikel, betinget af, at der fremlægges en import- eller eksportlicens. Der bør fastlægges nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal anføres i licensansøgninger og licenser, for vilkårene for udstedelse af licenser, herunder sikkerhedsstillelse, samt for gyldighedsperioden for de udstedte licenser.

(7)

I overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EF) nr. 318/2006 bør de forpligtelser med hensyn til eksportmængdebegrænsninger, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, sikres overholdt ved hjælp af eksportlicensordningen. Til dette formål bør de licenser, der ansøges om, udstedes efter en betænkningstid, hvor Kommissionen kan vurdere de mængder, der ansøges om, og træffe foranstaltninger, i tilfælde hvor godkendelse af ansøgningerne ville føre til en overskridelse eller til en risiko for overskridelse af den mængde og/eller de bevillinger, der er fastsat i ovennævnte aftaler for et givet produktionsår. Derfor bør medlemsstaterne forpligtes til omgående at anmelde alle ansøgninger om licenser, der indebærer periodiske restitutioner. Ansøgere af eksportrestitutioner bør kunne trække deres ansøgning tilbage på visse betingelser, hvis der er fastsat en godkendelsesprocentsats.

(8)

Kun ved hjælp af en grundig og regelmæssig overvågning af samhandelen med tredjelande er det muligt nøje at følge udviklingen i samhandelen og tage hensyn til de begrænsninger, der følger af Fællesskabets forpligtelser i medfør af de aftaler, der er indgået efter traktatens artikel 300, og i givet fald træffe de foranstaltninger, der er nødvendige især for at anvende artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006. Kommissionen bør derfor jævnligt modtage relevante oplysninger om ikke blot import og eksport af produkter, for hvilke der er fastsat eksportrestitution i overensstemmelse med artikel 32 og 33 i forordning (EF) nr. 318/2006, men også import og eksport af produkter, der eksporteres uden restitution, med eller uden licens, ved fri omsætning på fællesskabsmarkedet, samt produkter, der er omfattet af proceduren for aktiv forædling.

(9)	For at sørge for stabilitet på Fællesskabets sukkermarked og undgå, at markedspriserne falder til under referencepriserne på sukker, anses det for nødvendigt at fastsætte bestemmelser om pålæggelse af tillægsimporttold.

(10)	I henhold til artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 kan import, der finder sted til en pris under den udløsningspris, der er meddelt Verdenshandelsorganisationen, pålægges en tillægsimporttold.

(11)

Ved fastlæggelse af tillægsimporttolden skal cif-importprisen for den pågældende sending tages i betragtning. Denne cif-importpris skal sammenholdes med de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet for dette produkt. Med henblik herpå er det nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af de repræsentative cif-importpriser for de produkter, der kan blive pålagt tillægsimporttold. Ved bestemmelse af de repræsentative cif-importpriser bør Kommissionen tage hensyn til alle de oplysninger, den har til rådighed, enten direkte eller efter at have modtaget sådanne relevante oplysninger fra medlemsstaterne.

(12)

Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 af 10. december 2002 om ordninger for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1706/98 (2) åbner et årligt toldkontingent på 600 000 tons melasse med oprindelse i AVS-staterne, for hvilket importtoldsatsen nedsættes med 100 %. På denne baggrund og i betragtning af, at import af melasse inden for denne kvantitativ grænse ikke forventes at forstyrre EF-markedet, anses det ikke for rimeligt at lægge yderligere told på sådanne importer, da dette ville være i modstrid med selve målet om at lette importen af landbrugsprodukter fra AVS-staterne til Fællesskabet. Den samlede importtold for sukkerrørsmelasse med oprindelse i disse stater bør derfor reduceres til nul.

(13)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) blev der fastlagt forvaltningsregler for toldkontingenter, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, hvori toldangivelserne antages.

(14)

Gennemførelsesbestemmelserne i denne forordning erstatter de bestemmelser, der er fastlagt ved Kommissionens forordninger (EØF) nr. 784/68 af 26. juni 1968 om de nærmere regler for beregning af cif-priser for hvidt sukker og råsukker (4), (EØF) nr. 785/68 af 26. juni 1968 om standardkvaliteten og de nærmere regler vedrørende beregningen af cif-prisen for melasse (5), (EF) nr. 1422/95 (6), (EF) nr. 1423/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af sukkerprodukter, undtagen melasse (7), (EF) nr. 1464/95 af 27. juni 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for sukkersektoren (8) og (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (9). Disse forordninger bør derfor ophæves for at gøre lovgivningen klar og overskuelig.

(15)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastlægger i overensstemmelse med afsnit III i forordning (EF) nr. 318/2006 de særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser, ydelse af eksportrestitution og forvaltning af import, herunder pålæggelse af tillægsimporttold i sukkersektoren.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning gælder følgende definitioner:

1)	»periodisk restitution«: eksportrestitution, der fastsættes med regelmæssige mellemrum som omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006

2)	»kandis«: sukker, der: a) består af krystaller med en længde på mindst 5 mm, udvundet ved afkøling og langsom krystallisering af en tilstrækkelig koncentreret sukkeropløsning, og b) i tørret tilstand indeholder 96 vægtprocent saccharose og derover, fastlagt ved polarimetri.

KAPITEL II

EKSPORTRESTITUTION

Artikel 3

Bestemmelse af indholdet af saccharose i forskellige sirupper, for hvilke der kan ydes eksportrestitution

1.   Restitutionen for 100 kg af de i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede produkter, der eksporteres, er lig med et basisbeløb multipliceret med det saccharoseindhold, der konstateres for det pågældende produkt, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose.

2.   Saccharoseindholdet, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, er det totale sukkerindhold, der fremkommer ved anvendelse af Lane og Eynon-metoden (kobberreduktionsmetoden) på den efter Clerget-Herzfelds metode inverterede opløsning, jf. dog stk. 3 og 4. Det totale sukkerindhold, der konstateres efter denne metode, omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 0,95.

3.   For sirupper med en renhedsgrad på 85 % og derover, men mindre end 94,5 %, fastlægges saccharoseindholdet, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, skønsmæssigt som 73 % af vægten i tørret tilstand. Den procentsats, der udtrykker siruppernes renhedsgrad, beregnes ved at dividere det totale sukkerindhold med indholdet af tørstof og multiplicere resultatet med 100. Det samlede sukkerindhold bestemmes efter den i stk. 2 nævnte metode, og tørstofindholdet efter den areometriske metode.

4.   For karamelliseret sukker, der udelukkende er fremstillet af ikke-denatureret sukker henhørende under KN-kode 1701, bestemmes indholdet af saccharose, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, ud fra tørstofindholdet. Tørstofindholdet bestemmes på grundlag af densiteten af den i vægtforholdet 1: 1 fortyndede opløsning. Resultatet af bestemmelsen af tørstofindholdet omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 1.

For karamelliseret sukker som nævnt i første afsnit kan den faktisk anvendte saccharose, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, dog på begæring konstateres og lægges til grund, såfremt den pågældende kandis er fremstillet under en toldoplags- eller frizoneprocedure, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

5.   Det i stk. 1 omhandlede basisbeløb gælder ikke for sirupper, der udviser en renhedsgrad mindre end 85 %.

Artikel 4

Eksportrestitution for isoglucose

Eksportrestitutionen for de i artikel 1, stk. 1, litra d) og g), i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede produkter kan kun ydes for produkter:

a)	som er fremstillet ved isomerisering af glucose

b)	som i tør tilstand har et vægtindhold på mindst 41 % fructose

c)	hvor det samlede vægtindhold i tør tilstand af polysaccharider og oligosaccharider, inklusive indholdet af di- eller trisaccharider, ikke overstiger 8,5 %.

Isoglucosens tørstofindhold bestemmes på grundlag af densiteten af den i vægtforholdet 1: 1 fortyndede opløsning eller, for produkter med en meget høj konsistens, ved tørring.

KAPITEL III

EKSPORTLICENSER

Artikel 5

Krav om licens

1.   Al eksport af de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, bortset fra produkterne under litra h) i den nævnte artikel, er betinget af, at der udstedes en eksportlicens.

2.   Med henblik på anvendelse af artikel 4, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (10), inddeles produkterne i følgende produktgrupper:

a)	produktgruppe I: de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006

b)	produktgruppe II: de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 318/2006

c)	produktgruppe III: de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d) og g), i forordning (EF) nr. 318/2006.

Artikel 6

Eksportlicens med restitution

1.   Er restitutionen fastsat ved en i Fællesskabet afholdt licitation, indgives ansøgningen om eksportlicens til det kompetente organ i den medlemsstat, hvori erklæringen om licitationsbuddets antagelse er blevet udstedt.

2.   Rubrik 20 i licensansøgningen og i licensen skal indeholde følgende angivelse:

3.   Eksportlicensen udstedes for den mængde, der er angivet i den pågældende erklæring om licitationsbuddets antagelse. I rubrik 22 i licensen anføres den eksportrestitutionssats, der er anført i erklæringen om licitationsbuddets antagelse, udtrykt i EUR. Denne angivelse udtrykkes på følgende måde:

4.   Artikel 49 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (11) finder ikke anvendelse.

Artikel 7

Eksportlicens for sukker, isoglucose og inulinsirup uden restitution

Når sukker, isoglucose og inulinsirup, der er i fri omsætning inden for fællesskabsmarkedet og ikke anses for at være »uden for kvote«, skal eksporteres uden restitution, skal rubrik 22 i licensansøgningen og i licensen indeholde følgende angivelse, afhængigt af det pågældende produkt:

Artikel 8

Eksportlicensers gyldighed

1.   Eksportlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006, udstedt for en mængde på over 10 tons, er gyldige fra den faktiske udstedelsesdag indtil udløbet af den tredje kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

2.   Eksportlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EØF) nr. 318/2006, udstedt for en mængde på højst 10 tons, er gyldige fra udstedelsesdagen, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udløbet af den tredje kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

I det i første afsnit omhandlede tilfælde kan der kun anvendes én licens af denne art for en og samme eksportforretning.

3.   Eksportlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra a), d), e), f) og g), i forordning (EF) nr. 318/2006, er gyldige fra udstedelsesdagen, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udløbet af den tredje kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

Artikel 9

Suspendering af udstedelsen af eksportlicenser

1.   Når udstedelse af eksportlicenser medfører risiko for overskridelse af de bevilgede beløb, der er til rådighed, eller de maksimale mængder og/eller de økonomiske forpligtelser, der er fastsat i WTO-aftalen om landbrug (12) for den pågældende periode, kan Kommissionen:

a)	fastsætte en fast procentsats for godkendelse af de mængder, der ansøges om, men som der endnu ikke er udstedt licenser for

b)	afvise de ansøgninger, for hvilke der endnu ikke er tildelt eksportlicenser

c)	suspendere indgivelsen af eksportlicensansøgninger i en periode på højst fem arbejdsdage; Kommissionen kan fastsætte suspenderingen for en længere periode efter den procedure, der henvises til i artikel 39 i forordning (EF) nr. 318/2006.

2.   Foranstaltningerne i stk. 1 kan desuden anvendes, når eksportlicensansøgninger vedrører mængder, der overskrider eller medfører risiko for overskridelse af det normale handelsmønster for en destination eller en gruppe af destinationer, og når udstedelse af de licenser, der ansøges om, vil medføre risiko for spekulation, forvridning af konkurrencen mellem operatørerne eller forstyrrelse af den pågældende branche eller af fællesskabsmarkedet.

3.   Såfremt de mængder, der er ansøgt om, reduceres eller afvises, frigives sikkerheden for licensen straks for den mængde, for hvilken ansøgningen ikke er efterkommet.

4.   Ansøgeren kan trække sin licensansøgning tilbage i løbet af ti arbejdsdage efter offentliggørelsen af den i stk. 1, litra a), omhandlede procentsats for godkendelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis denne procentsats ligger under 80. Medlemsstaterne frigiver derpå sikkerheden.

KAPITEL IV

IMPORTLICENSER

Artikel 10

Importlicenser og deres gyldighed

1.   Al import til Fællesskabet af de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, bortset fra produkterne i litra h) i nævnte stykke, kræver, at der forelægges en importlicens.

2.   Importlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006, udstedt for en mængde på over 10 tons, er gyldige fra den faktiske udstedelsesdag indtil udløbet af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

Importlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006, udstedt for en mængde på højst 10 tons, og importlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra a), c), d), e), f) og g), i nævnte forordning, er gyldige fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udløbet af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

KAPITEL V

FÆLLES BESTEMMELSER FOR EKSPORT- OG IMPORTLICENSER

AFDELING 1

Udstedelse af licenser og sikkerhed

Artikel 11

Ansøgning om og udstedelse af eksport- og importlicenser

1.   Licenser for sukker henhørende under KN-kode 1701 i en mængde på over 10 tons udstedes:

a)	på den tredje arbejdsdag efter dagen for ansøgningens indgivelse, når det drejer sig om importlicenser

b)	på den femte arbejdsdag efter dagen for ansøgningens indgivelse, når det drejer sig om eksportlicenser

c)	på den femte arbejdsdag efter ansøgningens indgivelse, når det drejer sig om eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen, medmindre Kommissionen i mellemtiden har truffet de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i denne forordning.

Første afsnit gælder ikke for:

a)

kandis

b)	sukker tilsat smags- eller farvestoffer

c)	præferencesukker, der importeres i Fællesskabet i henhold til forordning (EF) nr. 950/2006 (13).

2.   Vedrører en licensansøgning for de produkter, som første afsnit gælder for, en mængde på ikke over 10 tons, kan en ansøger ikke samme dag til samme myndighed indgive mere end én ansøgning.

Artikel 12

Sikkerhed

1.   Sikkerheden for licenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, bortset fra produkterne i litra h) i nævnte stykke, udgør pr. 100 kg produkt netto, pr. 100 kg isoglucosetørstof netto og pr. 100 kg inulinsiruptørstof netto eller sukker-/isoglucoseækvivalent:

a)

for importlicenser: — 0,30 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1701, 1702 og 2106, undtagen KN-kode 1702 50 00 og 1702 90 10 og inulinsirup — 0,06 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1212 91, 1212 99 20 og 1703 — 0,60 EUR for inulinsirup henhørende under KN-kode ex 1702 60 80 og 1702 90 80

b)

for eksportlicenser: — 11,00 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1701 — 0,90 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1212 91, 1212 99 20 og 1703 — 4,20 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1702 20, 1702 60 95, 1702 90 60, 1702 90 71, 1702 90 99 og 2106 90 59, undtagen inulinsirup — 4,20 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1702 30 10, 1702 40 10, 1702 60 10, 1702 90 30 samt 2106 90 30 — 8,00 EUR for inulinsirup henhørende under KN-kode 1702 60 80 og 0,60 EUR for inulinsirup henhørende under KN-kode 1702 90 80.

2.   For produkter henhørende under KN-kode 1702 skal licensindehaveren stille ekstra sikkerhed, hvis:

a)	vedkommende, uden at der foreligger force majeure, undlader at opfylde eksportforpligtelsen i henhold til en eksportlicens, bortset fra eksportlicenser udstedt i forbindelse med licitationer afholdt i Fællesskabet, og

b)	den i stk. 1, litra b), andet led, omhandlede sikkerhed efter fradrag af den eksportrestitution, der er anført i eksportlicensen, er mindre end den restitution, der gælder på licensens sidste gyldighedsdato.

Den supplerende sikkerhed skal svare til et beløb, der er lig med forskellen mellem de beløb, der omhandlet i første afsnit, litra b).

AFDELING 2

»EX/IM«-licenser — særlig raffinering

Artikel 13

Generelle bestemmelser

1.   Uanset artikel 2 i forordning (EF) nr. 1291/2000 skal der ved eksport af hvidt sukker henhørende under KN-kode 1701 99 10, efterfulgt af import af råsukker henhørende under KN-kode 1701 11 10, 1701 11 90, 1701 12 10 og 1701 12 90, hvortil der er givet tilladelse i henhold til artikel 116 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (14), forelægges licens for eksporten af hvidt sukker og importen af råsukker.

2.   Uanset artikel 9 i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan de rettigheder, der følger af de i stk. 1 omhandlede eksport- og importlicenser, ikke overdrages.

Artikel 14

Ansøgning om licens

1.   Ansøgning om eksportlicens for hvidt sukker imødekommes kun, såfremt den tilladelse, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, fremlægges, og der samtidig indgives en ansøgning om importlicens for råsukker.

2.   Ansøgning om importlicens skal omfatte en mængde råsukker af standardkvalitet, der i udbytte svarer til den mængde hvidt sukker, som er angivet i ansøgningen om eksportlicens. Udbyttet af råsukker beregnes som dette sukkers dobbelte polarisationsgrad minus 100.

Såfremt det importerede råsukker ikke svarer til standardkvaliteten, beregnes den mængde råsukker, der skal importeres ifølge licensen, ved at multiplicere den i licensen anførte råsukkermængde af standardkvalitet med en justeringskoefficient. Denne koefficient findes ved at dividere tallet 92 med procentsatsen for udbyttet af det faktisk importerede råsukker.

3.   Licensansøgningen og eksportlicensen for hvidt sukker samt licensansøgningen og importlicensen for råsukker forsynes i rubrik 20 med følgende angivelse:

I rubrik 20 i eksportlicensen angives desuden nummeret på den tilsvarende importlicens, og i den pågældende rubrik i importlicensen angives nummeret på den tilsvarende eksportlicens.

4.   Når artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes, vedrører tilbagekaldelsen både den importlicens og den eksportlicens, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 15

Licensernes gyldighed

1.   Uanset artikel 9 og 11 gælder eksportlicensen for hvidt sukker og importlicensen for råsukker:

a)	indtil den 30. juni i et sukkerproduktionsår, når ansøgningen, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, er indgivet fra og med den 1. oktober i samme produktionsår

b)	indtil den 30. september i et sukkerproduktionsår, når ansøgningen, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, er indgivet fra og med den 1. juli i samme produktionsår.

2.   Ved anvendelse af artikel 561 i forordning (EØF) nr. 2454/93 er fristen for den import af råsukker, der svarer til en forudgående eksport af hvidt sukker, lig med gyldighedsperioden for importlicensen for råsukker.

Artikel 16

Sikkerhed

1.   Uanset artikel 12, stk. 1, udgør sikkerheden for de i stk. 1 omhandlede importlicenser 11,50 EUR pr. 100 kg netto, medmindre andet følger af de nedenstående afsnit.

2.   Artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes ikke på de eksportlicenser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1. Artikel 35, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes ikke på de importlicenser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1.

3.   Uanset artikel 8, stk. 5, og artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000:

a)	frigives sikkerheden for importlicensen kun fuldt ud, såfremt de faktisk importerede mængder råsukker er lig med eller større end de faktisk eksporterede mængder hvidt sukker, under hensyntagen til udbyttet af råsukker

b)	fortabes sikkerheden for den mængde, der svarer til forskellen mellem de faktisk eksporterede mængder hvidt sukker og de faktisk importerede mængder råsukker, såfremt de sidstnævnte er mindre end de førstnævnte.

Anvendelsen af første afsnit, litra b), finder sted under hensyntagen til udbyttet af det pågældende råsukker.

KAPITEL VI

MEDDELELSER FRA MEDLEMSSTATERNE

Artikel 17

Meddelelse om udstedte eksportlicenser

Hvad angår eksport til tredjelande, meddeler hver medlemsstat senest den 15. i hver måned følgende oplysninger for den foregående måned til Kommissionen:

a)

de mængder, for hvilke der er udstedt licens, med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006, og opdelt efter: — hvidt sukker under KN-kode 1701 91 00, 1701 99 10 og 1701 99 90 — råsukker udtrykt i vægt »tel quel« under KN-kode 1701 11 90 og 1701 12 90 — saccharosesirup udtrykt som hvidt sukker, under KN-kode 1702 60 90, 1702 90 60, 1702 90 71, 1702 90 99 og 2106 90 59 — isoglucose udtrykt som tørstof under KN-kode 1702 40 10, 1702 60 10, 1702 90 30 og 2106 90 30 — inulinsirup udtrykt som tørstof, sukker/isoglucoseækvivalent, under KN-kode ex 1702 60 90

b)	de mængder hvidt sukker under KN-kode 1701 99 10, for hvilke der er udstedt licenser, med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 33, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006

c)

de mængder hvidt sukker med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006, de mængder råsukker og saccharosesirup udtrykt som hvidt sukker og de mængder isoglucose udtrykt som tørstof, for hvilke der er udstedt eksportlicens med henblik på at eksportere dem i form af de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 (15).

Artikel 18

Meddelelse om eksporterede mængder

Medlemsstaterne meddeler til Kommissionen:

1)	senest ved udgangen af hver kalendermåned for den foregående kalendermåned, de mængder hvidt sukker, jf. artikel 17, litra b), der er eksporteret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1291/2000

2)

for hver kalendermåned senest ved udgangen af den tredje kalendermåned efter den pågældende kalendermåned: a) de mængder med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb for sukker og sirup udtrykt som hvidt sukker, jf. artikel 5, stk. 1, fjerde led, i forordning (EF) nr. 1291/2000, der eksporteres i uforarbejdet stand uden eksportlicens b) de mængder kvoteret sukker, der eksporteres som hvidt sukker eller forarbejdede produkter udtrykt som hvidt sukker, for hvilke der er udstedt eksportlicens til gennemførelse af Fællesskabets og medlemsstaternes fødevarehjælp som led i internationale konventioner eller andre supplerende programmer eller til gennemførelse af andre EF-aktioner med gratis leverancer c) for så vidt angår de i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/1999 omhandlede udførsler, de mængder sukker og saccharosesirup udtrykt som hvidt sukker og de mængder isoglucose udtrykt som tørstof, der er eksporteret i uforarbejdet stand med tilsvarende restitutionsbeløb d) de mængder hvidt sukker med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006, de mængder råsukker og saccharosesirup udtrykt som hvidt sukker og de mængder isoglucose udtrykt som tørstof, der er eksporteret i form af de produkter, der er omhandlet i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 (16), og i form af de produkter, der er omhandlet i bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 (17) e) for så vidt angår den eksport, der er omhandlet i artikel 17, litra c), og i nærværende artikels litra d), de mængder, der er eksporteret uden restitution. De meddelelser, der er omhandlet i litra d) og e), fremsendes særskilt til Kommissionen ifølge den forordning, der gælder for det pågældende forarbejdede produkt.

Artikel 19

Meddelelse om importlicenser

Medlemsstaterne meddeler til Kommissionen:

1)	hver måned for den foregående måned, de mængder, udtrykt i vægt »tel quel«, hvidt sukker og råsukker (bortset fra præferencesukker), og sukker-, isoglucose- og inulinsirup, for hvilke der faktisk er udstedt importlicens

2)	hver uge for den foregående uge, de mængder hvidt sukker og råsukker udtrykt i vægt »tel quel«, for hvilke der er udstedt import- eller eksportlicens i henhold til artikel 13

3)	for hvert kvartal senest ved udgangen af den anden kalendermåned efter det pågældende kvartal, særskilt de mængder sukker, der er importeret fra tredjelande og eksporteret i form af udligningsprodukter under proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 116 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92.

Artikel 20

Ad hoc-meddelelse om eksportlicenser med restitution

På anmodning af Kommissionen og for den angivne periode begynder medlemsstaterne straks dagligt at meddele til Kommissionen:

a)	om alle ansøgninger om eksportlicens for mængder på over 10 tons af produkter, for hvilke der ydes periodisk restitution

b)	de mængder, der omfattes af foranstaltninger truffet i medfør af artikel 9, stk. 1.

Artikel 21

Meddelelsesmidler

Medlemsstaternes meddelelser, således som fastlagt i dette kapitel, fremsendes elektronisk med brug af de formularer, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.

KAPITEL VII

FORVALTNING AF IMPORT

AFDELING 1

Beregning af cif-priser for hvidt sukker og råsukker

Artikel 22

Fastsættelse af cif-priser

Kommissionen fastsætter cif-priserne for hvidt sukker og råsukker på grundlag af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet. Priserne konstateres i overensstemmelse med artikel 23 til 26.

Artikel 23

Oplysninger, der tages hensyn til

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet tager Kommissionen hensyn til alle de oplysninger, den har adgang til, enten direkte eller via de kompetente organer i medlemsstaterne, om:

a)	tilbuddene på verdensmarkedet

b)	prisnoteringerne på de børser, der er vigtige for den internationale sukkerhandel

c)	priser konstateret på vigtige markeder i tredjelande

d)	salg, der er afsluttet som led i den internationale handel.

Artikel 24

Oplysninger, der ikke tages hensyn til

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet tages ikke hensyn til oplysninger, når:

a)	det ikke drejer sig om varer af sund og sædvanlig handelskvalitet, eller

b)	der for den pris, der er anført i tilbuddet, kun er mulighed for at købe en ringe mængde, som ikke er repræsentativ for markedet, eller

c)	den almindelige prisudvikling eller de oplysninger, som Kommissionen råder over, giver denne anledning til at antage, at den pris, der er anført i tilbuddet, ikke er repræsentativ for markedets faktiske udvikling.

Artikel 25

Justering til Rotterdam

1.   Priser, som ikke er udtrykt i løs levering cif Rotterdam, justeres.

Ved justeringen tages især hensyn til forskellene mellem omkostningerne ved transporten fra afskibningshavnen til destinationshavnen på den ene side og fra afskibningshavnen til Rotterdam på den anden side.

2.   Hvis en pris gælder varer i sække, nedsættes den med 0,88 EUR pr. 100 kg.

Artikel 26

Justering til standardkvalitet

1.   Ved justeringen af priser, som ikke gælder standardkvaliteten, anvendes:

a)	på hvidt sukker de forhøjelser og nedsættelser, der er fastsat i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 318/2006

b)	på råsukker justeringsskoefficienter, der findes ved at dividere tallet 92 med den procentsats, der udtrykker udbyttet af det sukker, for hvilket prisen gælder.

2.   Udbytteværdien beregnes efter den metode, der er beskrevet i punkt III, nr. 3, i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006.

AFDELING 2

Bestemmelse af standardkvaliteten og beregning af cif-prisen for melasse

Artikel 27

Standardkvaliteten af melasse

Melasse af standardkvalitet udviser følgende egenskaber:

a)	sund og sædvanlig handelskvalitet

b)	48 % totalsukkerindhold.

Artikel 28

Fastsættelse af cif-priser

Kommissionen fastsætter cif-priserne for melasse på grundlag af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet. Priserne konstateres i overensstemmelse med artikel 29-33.

Artikel 29

Oplysninger, der tages hensyn til

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet tages hensyn til alle oplysninger om:

a)	tilbuddene på verdensmarkedet

b)	priser konstateret på vigtige markeder i tredjelande

c)	salg, der er afsluttet som led i den internationale handel, som Kommissionen får kendskab til, enten direkte eller via de kompetente organer i medlemsstaterne.

Artikel 30

Oplysninger, der ikke tages hensyn til

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet tages ikke hensyn til oplysninger, når:

a)	det ikke drejer sig om varer af sund og sædvanlig handelskvalitet, eller

b)	der for den pris, der er anført i tilbuddet, kun er mulighed for at købe en ringe mængde, som ikke er repræsentativ for markedet, eller

c)	den almindelige prisudvikling eller de oplysninger, som Kommissionen råder over, giver denne anledning til at antage, at den pris, der er anført i tilbuddet, ikke er repræsentativ for markedets faktiske udvikling.

Artikel 31

Justering til Amsterdam

Priser, som ikke er udtrykt i løs levering cif Amsterdam, justeres.

Ved justeringen tages især hensyn til forskellene mellem omkostningerne ved transporten fra afskibningshavnen til destinationshavnen på den ene side og fra afskibningshavnen til Amsterdam på den anden side.

Artikel 32

Justering til standardkvalitet

De priser, der fastslås ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder, og som ikke gælder for standardkvaliteten:

a)	forhøjes med 1/48 pr. 1 % totalsukkerindhold, når den pågældende melasses totalsukkerindhold ligger under 48 %

b)	nedsættes med 1/48 pr. 1 % totalsukkerindhold. når den pågældende melasses totalsukkerindhold ligger over 48 %.

Artikel 33

Gennemsnitspris

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet kan et gennemsnit af flere priser lægges til grund på betingelse af, at dette gennemsnit kan anses som repræsentativt for markedets faktiske tendens.

AFDELING 3

Tillægsimporttold

Artikel 34

Tillægstold for melasse

1.   Den tillægsimporttold, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, gælder for melasse henhørende under KN-kode 1703 10 00 og 1703 90 00.

2.   I denne forordning forstås ved repræsentative priser for melasse på verdensmarkedet eller på EF's importmarked, jf. artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, de cif-priser, som Kommissionen fastsætter for disse produkter i overensstemmelse med afdeling 2; disse benævnes i det følgende »repræsentative priser for melasse«.

Disse priser fastsættes for hvert produktionsår efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006. Kommissionen kan ændre dem i løbet af denne periode, hvis beregningsgrundlaget medfører en forhøjelse eller formindskelse på mindst EUR 0,5/100 kg i forhold til de tidligere fastsatte repræsentative priser.

3.   Medlemsstaterne fremsender senest den 15. i hver måned de foreliggende oplysninger, som omhandlet i artikel 29.

Artikel 35

Udløsningspriser for melasse

Den udløsningspris, der henvises til i artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, er for 100 kg melasse af standardkvalitet, jf. artikel 27 i nærværende forordning, lig med:

a)	7,90 EUR for melasse henhørende under KN-kode 1703 10 00

b)	8,20 EUR for melasse henhørende under KN-kode 1703 90 00.

Artikel 36

Tillægstold for sukkerprodukter

1.   Den tillægsimporttold, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, gælder for produkter henhørende under KN-kode 1701 11 10, 1701 11 90, 1701 12 10, 1701 12 90, 1701 91 00, 1701 99 10, 1701 99 90 og 1702 90 99.

2.   I denne forordning forstås ved repræsentative priser for hvidt sukker og råsukker på verdensmarkedet eller på EF's importmarked, jf. artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, de cif-priser, der er fastsat for disse produkter i afdeling 1; disse priser benævnes i det følgende »repræsentative priser for sukker«.

Disse priser fastsættes for hvert produktionsår efter den procedure, der henvises til i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006. Kommissionen kan ændre dem i løbet af denne periode, hvis beregningsgrundlaget medfører en forhøjelse eller formindskelse på mindst 1,20 EUR/100 kg i forhold til de tidligere fastsatte repræsentative priser for sukker.

3.   Den repræsentative pris for produkter henhørende under KN-kode 1702 90 99 er den repræsentative pris, der er fastsat for hvidt sukker, anvendt pr. 1 % saccharoseindhold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt.

Artikel 37

Udløsningspriser for sukkerprodukter

Den udløsningspris, der henvises til i artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, er for 100 kg produkt netto lig med:

a)	53,10 EUR for hvidt sukker henhørende under KN-kode 1701 99 10 og 1701 99 90 af standardkvalitet, jf. punkt II i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

b)	64,7 EUR for sukker henhørende under KN-kode 1701 91 00

c)	54,10 EUR for roeråsukker henhørende under KN-kode 1701 12 90 af standardkvalitet, jf. punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

d)	41,30 EUR for roeråsukker henhørende under KN-kode 1701 12 10 af standardkvalitet, jf. punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

e)	55,20 EUR for rørråsukker henhørende under KN-kode 1701 11 90 af standardkvalitet, jf. punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

f)	41,80 EUR for rørråsukker henhørende under KN-kode 1701 11 10 af standardkvalitet, jf. punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

g)	1,184 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1702 90 99 pr. 1 % saccharoseindhold.

Artikel 38

Bevis

1.   Tillægsimporttolden for hver type melasse, der henvises til i artikel 34, stk. 1, og for de sukkerprodukter, der henvises til i artikel 36, stk. 1, beregnes af cif-importprisen for den pågældende sending i overensstemmelse med artikel 39.

For melasse omregnes cif-importprisen for den pågældende sending til prisen på melasse af standardkvalitet ved justering i henhold til artikel 32.

For hvidt sukker og råsukker omregnes cif-importprisen for den pågældende sending til prisen på sukker af standardkvalitet som defineret i henholdsvis punkt II og III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006, eller den tilsvarende pris på produktet henhørende under KN-kode 1702 90 99.

2.   Når cif-importprisen pr. 100 kg af en sending er højere end den pågældende repræsentative pris for melasse, jf. artikel 34, stk. 2, eller den repræsentative pris for sukker, jf. artikel 36, stk. 2, skal importøren mindst fremlægge følgende bevis for de kompetente myndigheder i den importerende medlemsstat:

a)	købskontrakt eller et tilsvarende dokument

b)	forsikringsaftale

c)

faktura

d)	oprindelsescertifikat (hvor det er relevant)

e)	transportaftale

f)	konnossement i tilfælde af søtransport.

Den pågældende medlemsstat kan forlange enhver anden oplysning og ethvert andet dokument, den måtte anse for påkrævet som dokumentation for cif-importprisen for den pågældende sending.

3.   I det i stk. 2 omhandlede tilfælde stiller importøren en sikkerhed, jf. artikel 248, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93, svarende til forskellen mellem tillægsimporttolden beregnet på grundlag af den repræsentative pris for det pågældende produkt og tillægsimporttolden beregnet på grundlag af cif-importprisen for den pågældende sending.

4.   Sikkerhedsstillelsen frigives, hvis der over for myndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted. I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for tillægstolden.

5.   Hvis myndighederne ved en kontrol konstaterer, at betingelserne i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told i henhold til artikel 220 i forordning (EØF) nr. 2913/92. Ved fastsættelsen af den told, der skal opkræves eller efteropkræves, bogføres der en rente, som påløber fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Som rentesats anvendes den sats, der gælder for inddrivelse i national ret.

Artikel 39

Beregning af tillægsimporttolden

Når forskellen mellem den pågældende udløsningspris, som henvist til i artikel 34 for melasse og i artikel 36 for sukkerprodukter, og cif-importprisen for den pågældende sending:

a)	mindre end eller lig med 10 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 0

b)	større end 10 %, men mindre end eller lig med 40 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 30 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 10 %

c)	større end 40 %, men mindre end eller lig med 60 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 50 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 40 %, hvortil lægges den i tillægstold, der er omhandlet i litra b)

d)	større end 60 %, men mindre end eller lig med 75 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 70 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 60 %, hvortil lægges den tillægstold, der er omhandlet i litra b) og c)

e)	større end 75 %, af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 90 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 75 %, hvortil lægges den tillægstold, der er omhandlet i litra b), c) og d).

AFDELING 4

Suspendering eller reduktion af importtolden for melasse

Artikel 40

Suspendering af importtolden for melasse

Såfremt den repræsentative pris for melasse, jf. artikel 34, stk. 2, forhøjet med den importtold, som pålægges sukkerrørsmelasse henhørende under KN-kode 1703 10 00 eller roemelasse henhørende under KN-kode 1703 90 00, for det pågældende produkt overstiger 8,21 EUR/100 kg, suspenderes importtolden og erstattes af den af det af Kommissionen konstaterede differencebeløb. Dette beløb fastsættes samtidig med de repræsentative priser, jf. artikel 34, stk. 2.

Hvis der er fare for, at suspenderingen af importtolden kan få skadelige virkninger på EF's marked for melasse, kan der dog efter den procedure, der henvises til i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, fastsættes en bestemmelse om, at den nævnte suspendering ikke skal anvendes i en bestemt periode.

Artikel 41

Præferenceimport af melasse

1.   Importtolden, som pålægges sukkerrørsmelasse henhørende under KN-kode 1703 10 00 eller roemelasse henhørende under KN-kode 1703 90 00 med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne), reduceres til nul inden for rammerne af et kontingent på 600 000 tons pr. produktionsår. Dette kontingent vil dog udgøre 750 000 t i produktionsåret 2006/07.

2.   Ved anvendelsen af denne artikel defineres begrebet »vare med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 1, der er knyttet som bilag til Cotonou-aftalen.

3.   Kommissionen forvalter det i første afsnit omhandlede toldkontingent i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

AFDELING 5

Beregning af saccharoseindholdet i råsukker og visse sirupper

Artikel 42

Beregningsmetoder

1.   Hvis udbyttet af importeret råsukker, beregnet i overensstemmelse med punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006, afviger fra det udbytte, der er fastsat for standardkvaliteten, beregnes den told i toldtariffen af produkter henhørende under KN-kode 1701 11 10 og 1701 12 10, og den tillægstold af produkter henhørende under KN-kode 1701 11 10, 1701 11 90, 1701 12 10 og 1701 12 90, der skal opkræves pr. 100 kg af nævnte råsukker, ved, at den tilsvarende told, der er fastsat for råsukker af standardkvalitet, multipliceres med en justeringskoefficient. Justeringskoefficienten fås ved at dividere udbytteprocentsatsen for importeret råsukker med 92.

2.   For de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 318/2006, bestemmes saccharoseindholdet, herunder indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, efter Lane og Eynon-metoden (kobberreduktionsmetoden) på grundlag af en efter Clerget-Herzfelds metode inverteret opløsning. Det totale sukkerindhold, som er beregnet efter denne metode, omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 0,95.

Indholdet af saccharose, herunder indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, for produkter, der indeholder mindre end 85 % saccharose eller andet sukker omregnet til saccharose og invertsukker omregnet til saccharose, beregnes dog ved at bestemme tørstofindholdet. Tørstofindholdet bestemmes på grundlag af densiteten af den i vægtforholdet 1: 1 fortyndede opløsning og, for produkter i fast form, ved tørring. Tørstofindholdet omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 1.

3.   For de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d) og g), i forordning (EF) nr. 318/2006, bestemmes tørstofindholdet i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, i nærværende artikel.

4.   For de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 318/2006, omregnes der til saccharose ved, at tørstofindholdet, der er bestemt i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, i nærværende artikel, multipliceres med koefficienten 1,9.

KAPITEL VIII

Ophævelse og afsluttende bestemmelser

Artikel 43

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 784/68, forordning (EØF) nr. 785/68, forordning (EF) nr. 1422/95, forordning (EF) nr. 1423/95, forordning (EF) nr. 1464/95 og forordning (EF) nr. 2135/95 ophæves hermed.

Forordning (EF) nr. 1464/95 finder dog fortsat anvendelse på licenser, der udstedes i henhold til dens bestemmelser inden den 1. juli 2006.

Artikel 44

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2006.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

(2)  EFT L 348 af 21.12.2002, s. 12.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(4)  EFT L 145 af 27.6.1968, s. 10. Ændret ved forordning (EF) nr. 260/96 (EFT L 34 af 13.2.1996, s. 16).

(5)  EFT L 145 af 27.6.1968, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)  EFT L 141 af 24.6.1995, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 79/2003 (EFT L 13 af 18.1.2003, s. 4).

(7)  EFT L 141 af 24.6.1995, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1951/2005 (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 45).

(8)  EFT L 144 af 28.6.1995, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 96/2004 (EUT L 15 af 22.1.2004, s. 3).

(9)  EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

(10)  EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

(11)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(12)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

(13)  Se side 1 i denne EUT.

(14)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(15)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29.

(16)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(17)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.

---

---

1.7.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 178/39

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 952/2006

af 29. juni 2006

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker, særlig artikel 40 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Anvendelsen af kvoteordningen for sukker forudsætter, at det defineres præcist, hvad der forstås ved en virksomheds produktion af sukker, isoglucose eller inulinsirup. Mulighederne for at tildele en del af en virksomheds produktion til en anden virksomhed, som har ladet sukkeret fremstille i forbindelse med en lønforarbejdningskontrakt, bør begrænses til ganske særlige tilfælde.

(2)

I artikel 17 i forordning (EF) nr. 318/2006 bestemmes det, at medlemsstaterne på anmodning godkender en virksomhed, der fremstiller sukker, isoglucose eller inulinsirup, og en virksomhed, der forarbejder disse produkter til et produkt på listen i forordningens artikel 13, stk. 2. Indholdet af den godkendelsesansøgning, som fabrikanter af sukker, isoglucose eller inulinsirup samt raffinaderier skal indgive til medlemsstaternes ansvarlige myndigheder, bør præciseres. Det er nødvendigt at definere, hvilke forpligtelser virksomheden skal påtage sig til gengæld for godkendelsen, herunder forpligtelsen til at føre et register over de mængder råvarer, de får ind, forarbejder og sender ud i form af færdigvarer.

(3)	Medlemsstaternes forpligtelser til at kontrollere de godkendte virksomheder bør fastlægges, og der bør defineres en tilstrækkeligt præventiv sanktionsordning.

(4)

Ved artikel 4 i forordning (EF) nr. 318/2006 oprettes der et informationssystem for priserne på sukkermarkedet. I artikel 17 i samme forordning fastsættes en forpligtelse for de godkendte virksomheder til at give oplysning om de mængder hvidt sukker, der er solgt, og til hvilke priser og på hvilke betingelser. Det bør fastlægges, hvilke prisinformationer sukkerfabrikanter og raffinaderier skal udarbejde og fremsende til Kommissionen, og hvor ofte det skal ske. For at få et fingerpeg om de kortsigtede perspektiver er det hensigtsmæssigt, at virksomhederne også beregner og fremsender de forventede gennemsnitlige salgspriser for de følgende tre måneder. De godkendte virksomheder, der bruger sukker til forarbejdning til et af de i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 anførte produkter, skal ligeledes opgive prisen på det indkøbte sukker og fremsende den til Kommissionen med samme hyppighed og i samme format som sukkerfabrikanterne.

(5)

For at sikre en »offentliggørelse af prisniveauet« i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 318/2006 og samtidig sikre, at oplysningerne beskyttes, bør det fastsættes, at Kommissionen to gange om året orienterer Forvaltningskomitéen for Sukker om gennemsnitspriserne på hvidt sukker, der er solgt på EU-markedet i løbet af det foregående halve år, idet der skelnes mellem kvotesukker og sukker uden for kvoten.

(6)

Der udarbejdes en rapport om, hvorledes forordningens system for registrering og indberetning af priser fungerer, således at der kan fremsættes forslag til relevante forbedringer og et elektronisk prisindberetningssystem. Indtil disse forbedringer er foretaget, skal virksomhedernes priser som en overgangsordning for 2006 og 2007 sendes direkte til Kommissionen, så Forvaltningskomitéen for Sukker holdes orienteret.

(7)

Hvis artikel 14 eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 318/2006 anvendes, overfører fabrikanten en del af sin produktion til det følgende produktionsår. For dette produktionsår kan det derfor kun pålægges sukkerfabrikanten at indgå leveringskontrakter til minimumsprisen for sukkerroer for den sukkermængde af hans basiskvote, som han endnu ikke har produceret.

(8)

For at kvoteordningen kan fungere tilfredsstillende, bør de i artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 318/2006 nævnte begreber »før såningen« og »minimumspris« præciseres. De særlige jordbrugsmæssige og klimatiske forhold, der hersker for sukkerroedyrkning i Italien, bør tilgodeses ved, at der fastsættes en anden sidste dato for såningens afslutning.

(9)

I henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 318/2006 skal minimumsprisen reguleres med tillæg eller fradrag svarende til kvalitetsforskellene i forhold til standardkvaliteten. Sukkerroernes kvalitet og følgelig deres værdi afhænger navnlig af deres sukkerindhold. Det mest hensigtsmæssige middel til fastlæggelse af værdien af sukkerroer, der afviger fra standardkvaliteten, er opstilling af en skala for tillæg og fradrag udtrykt i procent af minimumsprisen.

(10)

Artikel 8 i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandler tildeling af supplerende sukkerkvoter. Denne tildeling, der sigter mod at lette overgangen fra den tidligere kvoteordning til den nuværende ordning, skal forbeholdes virksomheder, der havde en kvote i 2005/06. Det bør endvidere præciseres, på hvilke betingelser tildelingen er mulig fra produktionsåret 2006/07.

(11)

Artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandler tildeling af supplerende isoglucosekvoter. De berørte medlemsstater skal tildele disse kvoter til virksomhederne i forhold til den isoglucosekvote, de allerede har fået tildelt, idet enhver forskelsbehandling undgås. Det er nødvendigt at fastsætte en sidste frist for betaling af engangsafgiften i artikel 9, stk. 3, i nævnte forordning.

(12)

I artikel 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 318/2006 defineres produktion af kvotesukker som enhver mængde, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles inden for den pågældende virksomheds kvote, og i nr. 9) i samme artikel defineres kvotesukkerroer som sukkerroer, der forarbejdes til kvotesukker. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en regel for henførsel af sukkerfremstilling til et bestemt produktionsår, samtidig med at medlemsstaterne får en vis fleksibilitetsmargen med hensyn til særlige situationer såsom produktion af sukker af efterårssukkerroer og produktion af rørsukker.

(13)

Med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af kvoteordningen, bestemme det månedlige sukkerforbrug og udarbejde forsyningsopgørelser bør der fastsættes en kommunikationsordning dels mellem de godkendte virksomheder og medlemsstaterne, dels mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Disse meddelelser skal omhandle lagre, produktionsniveau og tilsåede arealer.

(14)

Artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandler interventionsforanstaltninger i form af sukkeropkøb. For gennemførelsen af EF-interventionsforanstaltninger er det nødvendigt, at interventionsorganernes overtagelse af sukkeret sker på et nærmere fastsat sted. I dette øjemed bør det fastsættes, at der kun overtages sukker, der på tilbudstidspunktet befinder sig på et godkendt oplagringssted.

(15)

For at give adgang til intervention i områder, hvor der som følge af produktionens størrelse er særligt behov herfor, skal den maksimale mængde, der er fastsat i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, i første omgang fordeles mellem alle producerende medlemsstater i forhold til deres sukkerproduktionskvoter. Der bør fastsættes mulighed for at tilpasse denne fordeling dels før hvert nyt produktionsår under hensyntagen til de ændringer, der er sket i kvotetildelingen for hver medlemsstat, dels i løbet af hvert produktionsår ved en eventuel tildeling af uudnyttede mængder.

(16)	Ved fastsættelsen af betingelserne for godkendelse af oplagringssteder og for tilbagekaldelse af en sådan godkendelse bør der tages hensyn til kravene om forsvarlig opbevaring og let overtagelse af sukkeret samt til udlagringskapaciteten.

(17)

Der bør ved interventionen ikke accepteres sukker, hvis egenskaber vil kunne medføre, at det senere vanskeligt kan afsættes, eller at der under oplagringen indtræder en kvalitetsforringelse, og der bør fastsættes mindstekrav til kvaliteten. Der bør endvidere som en forudsætning for interventionsopkøbet af sukkeret indgås en oplagringskontrakt mellem interventionsorganet og sælgeren.

(18)	Med henblik på at lette den normale forvaltning af interventionsopkøbene bør sukkeret tilbydes i partier, og det bør defineres, hvad der skal forstås ved et parti, bl.a. ved fastlæggelse af partiets størrelse.

(19)	Interventionsorganet skal med fuldt kendskab til forholdene kunne konstatere, om tilbuddet opfylder de stillede betingelser. Tilbudsgiveren bør derfor være forpligtet til at meddele interventionsorganet alle nødvendige oplysninger.

(20)

I henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 skal opkøbsprisen reguleres, hvis sukkerkvaliteten afviger fra standardkvaliteten. Der bør derfor fastsættes tillægs- og fradragstabeller, der tager hensyn til kvaliteten af det tilbudte sukker og anvendes på købspriserne. Disse tabeller og de deraf følgende fradrag kan bestemmes på grundlag af objektive data, der normalt bruges i samhandlen.

(21)

Salg af sukker, som interventionsorganerne ligger inde med, skal ske uden forskelsbehandling af køberne inden for EF og på de bedst mulige forretningsmæssige vilkår. Disse mål kan i almindelighed nås ved anvendelse af licitationsproceduren. For at undgå, at sukker afsættes i en ugunstig markedssituation, bør licitation gøres betinget af en forudgående bemyndigelse. I visse særlige situationer kan det dog være hensigtsmæssigt at anvende andre fremgangsmåder end licitation.

(22)	For at sikre ensartet behandling af alle interesserede inden for EF bør de licitationer, der afholdes af interventionsorganerne, gennemføres efter ensartede principper. I den forbindelse må der fastlægges betingelser, som sikrer, at sukkeret anvendes til de påtænkte formål.

(23)

Ved konstateringen af kategorien af det solgte hvide sukker og udbytteværdien af det solgte råsukker bør der anvendes samme kriterier som dem, der er fastsat for interventionsorganernes opkøb af sukker. En ensartet behandling af de interesserede kan kun sikres ved indførelse af ensartede og præcise bestemmelser om justering, alt efter tilfældet, af salgsprisen og eksportrestitutionen, og om berigtigelse af eksportlicensen, såfremt der konstateres en anden kvalitet end den, der er angivet i licitationsbekendtgørelsen.

(24)

Af hensyn til overskueligheden bør Kommissionens forordning (EF) nr. 1261/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår kontrakter om levering af sukkerroer og tillæg og fradrag gældende for sukkerroepriser (2), Kommissionens forordning (EF) nr. 1262/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 vedrørende interventionsorganernes opkøb og salg af sukker (3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker (4) ophæves og erstattes af en ny forordning.

(25)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

I nærværende forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser for forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår fastsættelse af produktionen, godkendelse af fabrikanter og raffinaderier, pris- og kvoteordningen samt betingelserne for opkøb og salg af sukker til intervention.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)	»råvare«: sukkerroer, sukkerrør, cikorie, korn, sukker til raffinering og enhver anden mellemform af disse produkter, der skal forarbejdes til en færdigvare

b)	»færdigvare«: sukker, inulinsirup og isoglucose

c)	»fabrikant«: en virksomhed, der fremstiller færdigvarer, bortset fra raffinaderier som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EF) nr. 318/2006

d)	»oplagringssted«: en silo eller et lager.

KAPITEL II

FASTSÆTTELSE AF PRODUKTIONEN

Artikel 3

Sukkerproduktion

1.   Ved »sukkerproduktion« som omhandlet i afsnit II i forordning (EF) nr. 318/2006 forstås den samlede mængde, udtrykt i hvidt sukker, af:

a)	hvidt sukker

b)

råsukker

c)	invertsukker

d)	sirup tilhørende en af følgende kategorier, i det følgende benævnt »sirup«: i) sirup af saccharose eller invertsukker, af en renhedsgrad på mindst 70 % og fremstillet af sukkerroer ii) sirup af saccharose eller invertsukker, af en renhedsgrad på mindst 75 % og fremstillet af sukkerrør.

2.   Sukkerproduktion omfatter ikke følgende:

a)	hvidt sukker fremstillet af råsukker eller sirup, som ikke er fremstillet i samme virksomhed som det hvide sukker

b)	hvidt sukker fremstillet af hvidt sukker, sirup eller opfejningssukker, som ikke er fremstillet i samme produktionsår som det hvide sukker

c)	råsukker fremstillet af sirup, som ikke er fremstillet i samme virksomhed som dette råsukker

d)	råsukker fremstillet af sirup, som ikke er fremstillet i samme produktionsår som dette råsukker

e)	råsukker, som er forarbejdet til hvidt sukker i det pågældende produktionsår i den virksomhed, hvor det er fremstillet

f)	sirup, som er forarbejdet til sukker eller invertsukker i det pågældende produktionsår i den virksomhed, hvor den er fremstillet

g)	sukker, invertsukker og sirup fremstillet under forædlingsproceduren

h)	invertsukker fremstillet af sirup, som ikke er fremstillet i samme virksomhed som dette invertsukker

i)	invertsukker fremstillet af sirup, som ikke er fremstillet i samme produktionsår som dette invertsukker.

3.   Sukkerproduktionen udtrykkes i hvidt sukker på følgende måde:

a)	for hvidt sukker, uanset kvalitet

b)	for råsukker, i forhold til den udbytteprocent, der fastlægges i overensstemmelse med bilag I, punkt III, i forordning (EF) nr. 318/2006

c)	for invertsukker, ved multiplikation af produktionen heraf med koefficienten 1

d)	for sirup, der skal betragtes som et mellemprodukt, i forhold til dens indhold af sukker, der kan ekstraheres, fastlagt i overensstemmelse med stk. 5

e)	for sirup, som ikke skal betragtes som et mellemprodukt, i forhold til dens sukkerindhold udtrykt i saccharose, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 (5).

4.   Opfejningssukker fra et tidligere produktionsår udtrykkes i hvidt sukker i forhold til dets saccharoseindhold.

5.   Sirups renhedsgrad beregnes ved at dividere det samlede sukkerindhold med tørstofindholdet.

Indholdet af sukker, der kan ekstraheres, beregnes ved fra den pågældende sirups polarisationsgrad at trække det resultat, der fremkommer ved at multiplicere forskellen mellem tørstofindholdet og polarisationsgraden for denne sirup med 1,70. Tørstofindholdet bestemmes efter den aræometriske eller refraktometriske metode.

Indholdet af sukker, der kan ekstraheres, kan dog for et helt produktionsår bestemmes efter det faktiske udbytte af siruppen.

Artikel 4

Isoglucoseproduktion

1.   Ved »isoglucoseproduktion« som omhandlet i afsnit II i forordning (EF) nr. 318/2006 forstås den mængde produkt, der fremstilles af glucose eller dens polymerer med mindst 10 vægtprocent fruktose i tørstoffet, uanset fruktoseindholdet ud over den nævnte grænse. Isoglucoseproduktionen udtrykkes i tørstof og konstateres i overensstemmelse med stk. 2.

2.   Isoglucoseproduktion konstateres straks ved udgangen af isomeriseringsprocessen og inden enhver udskillelse af glucose og fruktose eller blanding ved fysisk volumenbestemmelse af produktet og bestemmelse af tørstofindholdet efter den refraktometriske metode.

3.   Enhver virksomhed skal snarest muligt afgive en erklæring om alle de anlæg, som den kan benytte til isomerisering af glucose eller dens polymerer.

Erklæringen indgives til den medlemsstat, på hvis område det pågældende anlæg er beliggende. Medlemsstaten kan af den pågældende kræve enhver supplerende oplysning herom.

Artikel 5

Inulinsirupsproduktion

1.   Ved »inulinsirupsproduktion« som omhandlet i afsnit II i forordning (EF) nr. 318/2006 forstås den produktmængde, der er fremstillet ved hydrolyse af inulin eller oligofruktose, som i tørstoffet indeholder mindst 10 vægtprocent fruktose i fri form eller i form af saccharose, uanset fruktoseindholdet ud over nævnte grænse, og som har en renhedsgrad på mindst 70 %. Inulinsirupsproduktionen udtrykkes i sukker/isoglucoseækvivalenter tørstof.

Ved »renhedsgrad« forstås procentdelen af mono- og disaccharider i tørstoffet, bestemt ved International Commission for Uniform Methods of Sugar Analysis's metode, i det følgende benævnt »ICUMSA-metoden« (ICUMSA-metode GS7/8/4-24).

2.   Inulinsirupsproduktionen konstateres ved alle følgende processer:

a)	fysisk volumenbestemmelse af produktet i foreliggende stand straks ved udgangen af den første inddampning efter hver hydrolyse og inden enhver udskillelse af glucose og fruktose eller blanding

b)	bestemmelse af tørstofindholdet efter den refraktometriske metode og måling af vægtprocenten af fruktose i tørstoffet på grundlag af en repræsentativ daglig prøve

c)	konvertering til 80 vægtprocent fruktose i tørstoffet ved justering af den fastlagte mængde tørstof med den koefficient, der repræsenterer forholdet mellem det målte fruktoseindhold i den pågældende mængde sirup og 80 %

d)	omregning til sukker/isoglucoseækvivalenter ved anvendelse af en koefficient på 1,9.

3.   Enhver virksomhed skal snarest muligt afgive en erklæring om alle de anlæg, som den kan benytte til hydrolyse af inulin, samt de årlige mængder og anvendelsen af de produkter, der er omhandlet i stk. 1, men som har en renhedsgrad på under 70 %.

Disse oplysninger indgives til den medlemsstat, på hvis område det pågældende anlæg er beliggende. Medlemsstaten kan af den pågældende kræve enhver supplerende oplysning herom, navnlig for at få bekræftet, at de i første afsnit omhandlede produkter ikke anvendes som sødemiddel i levnedsmidler på EF-markedet.

Den pågældende medlemsstat sender senest den 31. januar hvert år Kommissionen en detaljeret rapport med oplysningerne om det foregående år. Den første rapport indsendes senest den 31. januar 2007.

Artikel 6

En virksomheds produktion

1.   Ved »en virksomheds produktion af sukker, isoglucose eller inulinsirup« som omhandlet i afsnit II i forordning (EF) nr. 318/2006 forstås den mængde sukker, isoglucose eller inulinsirup som defineret i artikel 3, 4 og 5 i denne forordning, der faktisk er fremstillet af den pågældende virksomhed.

2.   En virksomheds samlede produktion af sukker, isoglucose eller inulinsirup i et givet produktionsår er den i stk. 1 omhandlede produktion

—

med tillæg af den mængde sukker, isoglucose eller inulinsirup, der er overført til det pågældende produktionsår, og med fradrag af den mængde sukker, isoglucose eller inulinsirup, der overføres til det følgende produktionsår, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 14 og 19 i forordning (EF) nr. 318/2006

—	med tillæg af de mængder, som en forarbejder har fremstillet for virksomheden i henhold til lønforarbejdningskontrakter, jf. stk. 3, og med fradrag af de mængder, som virksomheden har fremstillet for en kommittent i henhold til lønforarbejdningskontrakter, jf. stk. 3.

3.   Sukkermængder, der er fremstillet i henhold til en lønforarbejdningskontrakt af en virksomhed, herefter benævnt »forarbejderen«, for en anden virksomhed, herefter benævnt »kommittenten«, anses efter behørigt underskrevet, skriftlig anmodning fra vedkommende to virksomheder til den pågældende medlemsstat for at være produceret af kommittenten, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	forarbejderens samlede sukkerproduktion er lavere end hans kvote

b)	forarbejderens og kommittentens samlede sukkerproduktion er højere end deres kvoter tilsammen.

Ved en virksomheds samlede sukkerproduktion som omhandlet i første afsnit, litra b), forstås produktionen som omhandlet i stk. 1, med tillæg af overførsler fra det foregående produktionsår og de mængder, som en forarbejder har fremstillet for virksomheden i henhold til lønforarbejdningskontrakter, og med fradrag af de mængder, som virksomheden har fremstillet for en kommittent i henhold til lønforarbejdningskontrakter.

I stedet for faktisk fremstillede mængder, som omhandlet i andet afsnit, kan den ansvarlige myndighed i en medlemsstat anvende den produktion, der skønnes ud fra virksomhedernes leveringskontrakter, hvis denne metode giver et højere resultat.

4.   Er kommittentens og forarbejderens virksomheder beliggende i forskellige medlemsstater, indsendes den i stk. 3 omhandlede anmodning til begge de berørte medlemsstater. De pågældende medlemsstater udformer i så tilfælde svaret i fællesskab og træffer de fornødne foranstaltninger til at kontrollere, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt.

5.   En sukkermængde, der er fremstillet af en forarbejder, kan anses for kommittentens produktion, hvis der foreligger et af medlemsstaten anerkendt tilfælde af force majeure, hvor sukkerroer, sukkerrør eller melasse må forarbejdes til sukker i en anden virksomhed end kommittentens.

KAPITEL III

GODKENDELSE AF FABRIKANTER OG RAFFINADERIER

Artikel 7

Ansøgning om godkendelse

1.   Der kan meddeles godkendelse til virksomheder, der ansøger derom og driver erhverv som

a)	sukkerfabrikant

b)	isoglucosefabrikant

c)	inulinsirupsfabrikant

d)	heltidsraffinaderi som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EF) nr. 318/2006.

Ansøgningen i første afsnit indgives til den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor virksomheden udøver sit erhverv.

En virksomhed kan ansøge om godkendelse til en eller flere af de i første afsnit opregnede erhvervsaktiviteter.

2.   I sin godkendelsesansøgning oplyser virksomheden navn, adresse, produktionskapacitet for sukker, isoglucose og inulinsirup og eventuelt antal produktionsanlæg i medlemsstaten med angivelse af adresse og produktionskapacitet for hvert anlæg.

3.   En virksomhed, der ansøger om godkendelse i henhold til stk. 1, første afsnit, litra d), skal bevise, at den lever op til definitionen i artikel 2, nr. 13), i forordning (EF) nr. 318/2006.

Artikel 8

Forpligtelser

1.   Med henblik på at opnå godkendelse forpligter virksomheden sig skriftligt til

a)	omgående at meddele medlemsstatens ansvarlige myndighed eventuelle ændringer i de i artikel 7, stk. 2, omhandlede oplysninger

b)	at give medlemsstatens ansvarlige myndighed adgang til registrene som omhandlet i artikel 9 og salgspriserne som omhandlet i artikel 13

c)	at indgive medlemsstaten oplysningerne som omhandlet i artikel 21

d)	efter anmodning fra medlemsstatens ansvarlige myndighed at forelægge alle oplysninger og al dokumentation, som er nødvendig for forvaltning og kontrol.

2.   Godkendelsen er et dokument fra den ansvarlige myndighed vedlagt et dokument med angivelse af de i stk. 1 anførte forpligtelser, som virksomheden underskriver.

3.   Godkendelsen tilbagekaldes, hvis det konstateres, at en af de i stk. 1 anførte betingelser ikke længere er opfyldt. Godkendelsen kan tilbagekaldes i løbet af produktionsåret. Tilbagekaldelsen har ikke tilbagevirkende kraft.

Artikel 9

Registre

Medlemsstatens ansvarlige myndighed fastsætter, hvilke registre alle virksomheder, der er godkendt i henhold til artikel 7 og 8, skal føre for hvert af deres produktionsanlæg, samt den hyppighed, hvormed der skal indføres oplysninger, hvilket skal være mindst en gang om måneden.

Disse registre opbevares af virksomheden i mindst tre år efter udgangen af det pågældende år, og de skal som minimum indeholde følgende:

1)	mængder modtagne råvarer med angivelse af sukkerindholdet for sukkerroer og sukkerrør, som det er fastslået ved levering på virksomheden

2)	eventuelt modtagne færdigvarer og halvfabrikata

3)	mængder af fremstillede færdigvarer samt mængder af biprodukter

4)	svindet ved forarbejdningen

6)	de destruerede mængder og en begrundelse for destruktionen

7)	mængder afsendte færdigvarer.

Artikel 10

Kontrol

1.   I løbet af hvert produktionsår foretager den ansvarlige myndighed i medlemsstaten kontrol hos hver godkendt fabrikant og hvert godkendt raffinaderi.

2.   Kontrollerne har til formål at sikre, at oplysningerne i registrene som omhandlet i artikel 9 og meddelelserne som omhandlet i artikel 21 er korrekte og udtømmende, bl.a. ved hjælp af en analyse af sammenhængen mellem mængder af leverede råvarer og mængder af fremstillede færdigvarer samt en krydskontrol med handelsdokumenter og andre relevante dokumenter.

Kontrollerne omfatter en verificering af, at vejeinstrumenter samt laboratorieanalyser, der bruges til at opgøre leverancer af råvarer og disses brug i produktionen, fremstillede produkter og lagerbevægelser, er nøjagtige.

Kontrollerne omfatter en verificering af, at de data, der bruges til at beregne virksomhedens månedlige gennemsnitspriser i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, er korrekte og udtømmende.

For sukkerfabrikanter kontrolleres det også, at forpligtelsen til at betale sukkerroeproducenten minimumsprisen overholdes.

Mindst én gang hvert andet år omfatter kontrollen en fysisk lagerkontrol.

3.   Hvis medlemsstatens ansvarlige myndighed tillader, at visse dele af kontrollen gennemføres på grundlag af en stikprøve, skal stikprøven sikre et pålideligt og repræsentativt kontrolniveau.

4.   Medlemsstaten kan kræve, at de godkendte virksomheder bruger et attesterende organ, hvis status er anerkendt i medlemsstaten, til at attestere prisoplysningerne som omhandlet i artikel 13.

5.   Ved hver kontrol udarbejdes en kontrolrapport, der underskrives af kontrollanten, og hvori der gøres nøje rede for den udførte kontrol. I rapporten anføres bl.a.:

a)	dato for kontrollen og de tilstedeværende personer

b)	kontrolperiode og mængder

c)	anvendte kontrolmetoder, herunder henvisninger til eventuelle stikprøveudtagningsmetoder

d)	resultaterne af kontrollen og de eventuelt forlangte korrigerende foranstaltninger

e)	en evaluering af, hvor alvorlige, hvor omfattende, hvor konstante og hvor langvarige eventuelt konstaterede uoverensstemmelser har været, samt alle andre forhold, der skal tages i betragtning ved fastsættelse af sanktioner.

Hver kontrolrapport arkiveres og opbevares i mindst tre år efter kontrolåret, således at Kommissionens kontroltjenester let kan bruge den.

Artikel 11

Sanktioner

1.   Hvis medlemsstatens ansvarlige myndighed konstaterer en uoverensstemmelse mellem de fysiske lagre og dataene i de registre, der er omhandlet i artikel 9, eller manglende overensstemmelse mellem mængder af råvarer og fremstillede færdigvarer eller mellem relevante dokumenter og opgivne eller registrerede data eller mængder, fastslår eller anslår den de faktisk producerede mængder og lagre i det igangværende produktionsår og eventuelt de foregående produktionsår.

For enhver mængde, der er ukorrekt anmeldt med en uberettiget økonomisk fordel til følge, pålægges en betaling på 500 EUR pr. ton af den pågældende mængde.

2.   Hvis medlemsstatens ansvarlige myndighed konstaterer, at en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 8, og hvis der ikke foreligger tilstrækkeligt dokumentationsmateriale til, at formålene med kontrollen ifølge artikel 10, stk. 2, kan opfyldes, pålægger den ansvarlige myndighed en sanktion i form af betaling af 500 EUR pr. ton, gældende for en fast mængde færdigvare, som fastsættes af medlemsstaten afhængigt af overtrædelsens alvor.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor uoverensstemmelser er mindre end 5 vægtprocent af mængden af anmeldte eller registrerede færdigvarer, som er omfattet af kontrollen, eller skyldes administrative udeladelser eller simple fejl, forudsat at der træffes korrigerende foranstaltninger for at forhindre, at sådanne mangler opstår igen.

4.   Sanktionerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde af force majeure.

Artikel 12

Meddelelser til Kommissionen

1.   Medlemsstaterne sender Kommissionen følgende oplysninger:

a)	en liste over de godkendte virksomheder

b)	den kvote, der er tildelt hver godkendt fabrikant.

Oplysningerne indsendes senest den 31. januar i hvert produktionsår. For produktionsåret 2006/07 indsendes oplysningerne dog senest den 31. juli 2006.

I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse orienterer medlemsstaten straks Kommissionen herom.

2.   Senest den 31. marts i produktionsåret efter det pågældende produktionsår sender medlemsstaten Kommissionen en årsrapport med angivelse af antallet af kontroller, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 10, og for hver kontrol de konstaterede mangler, opfølgningen herpå og de anvendte sanktioner.

KAPITEL IV

PRISER

Artikel 13

Beregning af gennemsnitspriser

1.   Hver måned beregner virksomheder, der er godkendt i henhold til artikel 7 og 8 i nærværende forordning, samt forarbejdere, der er godkendt i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 318/2006, følgende for hvidt kvotesukker og hvidt sukker uden for kvoten:

a)	for den foregående måned den gennemsnitlige salgs- og købspris samt den tilsvarende solgte og købte mængde

b)	for indeværende måned og de to følgende måneder den forventede gennemsnitlige salgs- og købspris og tilsvarende mængde i henhold til kontrakter og andre transaktioner.

Prisen skal være for hvidt sukker, uemballeret, ab fabrik og af standardkvalitet som defineret i bilag I, punkt II, til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006.

2.   For at give mulighed for de i artikel 10 fastsatte kontroller opbevarer de godkendte virksomheder de data, de har brugt til at beregne de i stk. 1 omhandlede priser og mængder, i mindst tre år efter, at beregningen er foretaget.

Artikel 14

Information om priserne

I juni og december hvert år informerer Kommissionen Forvaltningskomitéen for Sukker om den gennemsnitlige pris for hvidt sukker i henholdsvis første halvdel af det igangværende produktionsår og anden halvdel af det foregående produktionsår. Dog gives der første gang oplysninger i juni 2007, og de omhandler perioden fra den 1. juli 2006 til den 31. marts 2007.

Prisen differentieres mellem hvidt kvotesukker og hvidt sukker uden for kvoten.

Oplysningerne baseres på det vægtede gennemsnit af de priser, virksomhederne har beregnet i henhold til artikel 13, stk. 1, litra a), og meddelt i overensstemmelse med artikel 15.

Artikel 15

Overgangsbestemmelser for indsendelse af prisoplysninger

Senest den 20. oktober 2006, den 20. januar 2007, den 20. april 2007 og den 20. juli 2007 sender de virksomheder, der er godkendt i henhold til artikel 7 og 8 i nærværende forordning, samt de forarbejdere, der er godkendt i henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, Kommissionen de priser, de har beregnet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i løbet af de foregående tre måneder.

Kommissionen modtager, behandler og lagrer oplysningerne på en sådan måde, at oplysningerne beskyttes.

De øvrige erhvervsdrivende i sukkersektoren, bl.a. køberne, kan meddele Kommissionen den gennemsnitspris på sukker, der er beregnet efter bestemmelserne i artikel 13. De anfører deres navn, adresse og firmanavn.

Artikel 16

Leveringskontrakt

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 318/2006 forstås ved leveringskontrakt den kontrakt, der indgås mellem sukkerfabrikanten og sukkerroesælgeren om salg af de af ham dyrkede sukkerroer.

2.   Hvis en fabrikant i medfør af artikel 14 eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 318/2006 overfører en del af sin produktion til det følgende produktionsår, anses fabrikantens kvote for nævnte produktionsår nedsat med den overførte mængde med henblik på anvendelsen af artikel 6, stk. 5, i samme forordning.

3.   Som indgået før såningen anses kun kontrakter, der er indgået før afslutningen af al såning og i alle tilfælde:

—	før den 1. april i Italien

—	før den 1. maj i de øvrige medlemsstater.

Artikel 17

Tillæg og fradrag

1.   Ved anvendelsen af de tillæg og fradrag, der er fastsat i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 318/2006, skal minimumsprisen for kvotesukkerroer i artikel 5, stk. 1, i nævnte forordning pr. 0,1 % saccharoseindhold:

a)	forhøjes med mindst: i) 0,9 % for indhold større end 16 % og højst 18 % ii) 0,7 % for indhold større end 18 % og højst 19 % iii) 0,5 % for indhold større end 19 % og højst 20 %

b)	nedsættes med højst: i) 0,9 % for indhold mindre end 16 % og mindst 15,5 % ii) 1 % for indhold mindre end 15,5 % og mindst 14,5 %.

For sukkerroer med et saccharoseindhold større end 20 % gælder mindst minimumsprisen justeret i overensstemmelse med litra a), nr. iii).

2.   I leveringskontrakter og brancheaftaler som omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 318/2006 kan der i forhold til de i stk. 1 omhandlede tillæg og fradrag fastsættes:

a)	supplerende tillæg for saccharoseindhold større end 20 %

b)	supplerende fradrag for saccharoseindhold mindre end 14,5 %.

I disse kontrakter og aftaler kan der for sukkerroer med et saccharoseindhold mindre end 14,5 % fastsættes en definition af sukkerroer, der er egnede til forarbejdning til sukker, hvis der i disse kontrakter og aftaler fastsættes supplerende fradrag for saccharoseindhold under 14,5 %, men mindst det i definitionen fastsatte minimumssaccharoseindhold.

Indeholder kontrakterne og aftalerne ikke den i andet afsnit omhandlede definition, kan den pågældende medlemsstat fastsætte den. I så fald fastsætter den samtidig de i andet afsnit omhandlede supplerende fradrag.

KAPITEL V

KVOTER

Artikel 18

Supplerende sukkerkvoter

1.   De supplerende sukkerkvoter, der er omhandlet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 318/2006, kan kun tildeles sukkerfabrikanter, som har fået tildelt en kvote i 2005/06.

2.   I sin ansøgning om supplerende sukkerkvote anfører virksomheden, om den ønsker at få den supplerende kvote fra produktionsåret 2006/07 eller 2007/08.

Når medlemsstaten tildeler en virksomhed en supplerende kvote, angiver den fra hvilket produktionsår tildelingen træder i kraft. Dog træder tildelinger efter den 1. januar 2007 i kraft fra produktionsåret 2007/08.

Artikel 19

Supplerende isoglucosekvoter

1.   Italien, Litauen og Sverige tildeler de supplerende kvoter, som er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, i et eller flere af de fire produktionsår 2006/07 til 2009/10, således at enhver forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende undgås.

2.   Hver af de berørte virksomheder betaler den i artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede engangsafgift før en frist, medlemsstaten fastsætter, og som ikke kan være senere end den 31. december i det produktionsår, fra hvilket den supplerende isoglucosekvote er tildelt.

Hvis engangsafgiften ikke er betalt inden den i første afsnit fastsatte frist, anses de supplerende isoglucosekvoter ikke for at være tildelt den pågældende virksomhed.

Artikel 20

Anvendelse af sukkerroehøsten

Sukker udvundet af sukkerroer, der er sået i løbet af et givet produktionsår, henføres til det efterfølgende produktionsår.

Imidlertid kan Spanien, Italien og Portugal, med forbehold for en passende kontrolordning, beslutte, at sukker udvundet af sukkerroer sået i efteråret i et givet produktionsår, henføres til det samme produktionsår.

Spanien, Italien og Portugal meddeler Kommissionen deres beslutninger i henhold til denne artikel senest den 30. september 2006.

Artikel 21

Meddelelser om produktion og lagre

1.   Hver godkendt sukkerfabrikant og hvert godkendt raffinaderi meddeler inden den 20. i hver måned det ansvarlige organ i den medlemsstat, hvor produktionen eller raffineringen finder sted, den samlede mængde, udtrykt i hvidt sukker, af sukker og sirup som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)-d):

—	som den var ejer af, eller som var omfattet af et oplagsbevis

—	som var oplagret i fri omsætning på Fællesskabets område ved udgangen af den foregående måned.

Disse mængder opdeles pr. oplagringsmedlemsstat i:

—	sukker fremstillet af den pågældende virksomhed med angivelse af kvotemængder, mængder uden for kvoten og mængder, der er overført i overensstemmelse med artikel 14 eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 318/2006

—	andet sukker.

2.   Inden udgangen af den anden måned efter den pågældende måned meddeler hver medlemsstat Kommissionen, hvor stor en mængde sukker de i stk. 1 omhandlede virksomheder har oplagret ved udgangen af hver måned, fordelt på de i stk. 1, andet afsnit, nævnte typer sukker.

Ved oplagring i andre medlemsstater end den, der giver Kommissionen meddelelsen, informerer denne medlemsstat inden udgangen af den følgende måned de pågældende medlemsstater om de oplagrede mængder og oplagringsstederne på deres område.

3.   Hver godkendt isoglucose- og inulinsirupsfabrikant meddeler inden den 30. november den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted, de mængder isoglucose udtrykt i tørstof, eller inulinsirup udtrykt i hvidt sukkerækvivalent, som den pågældende havde som ejendom og havde oplagret i fri omsætning på Fællesskabets område ved udgangen af det foregående produktionsår, opdelt i:

a)	isoglucose eller inulinsirup fremstillet af den pågældende virksomhed med angivelse af kvotemængder, mængder uden for kvoten og mængder, der er overført i overensstemmelse med artikel 14 eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 318/2006

b)

andet.

Hver medlemsstat meddeler inden den 31. december Kommissionen, hvor store mængder isoglucose og inulinsirup der ved afslutningen af det foregående produktionsår var oplagret, opdelt som i første afsnit.

4.   Virksomheder, der fremstiller isoglucose, meddeler inden den 15. i hver måned den medlemsstat, på hvis område produktionen har fundet sted, hvor store mængder isoglucose, udtrykt i tørstof, der rent faktisk er produceret i den foregående måned.

Senest ved udgangen af den anden næstfølgende måned opgør medlemsstaterne for hver måned produktionen af isoglucose for hver af de pågældende virksomheder og giver Kommissionen meddelelse herom.

De mængder, der produceres under proceduren for aktiv forædling, meddeles særskilt.

Artikel 22

Forsyningsopgørelser

1.   Der udarbejdes EF-forsyningsopgørelser for sukker, isoglucose og inulinsirup for hvert produktionsår. Disse opgørelser konsolideres ved udgangen af det følgende produktionsår.

2.   Inden den 1. marts opgør hver medlemsstat for det igangværende produktionsår den foreløbige produktion af sukker og inulinsirup for hver virksomhed, der er beliggende på dens område, og giver Kommissionen meddelelse herom. Sukkerproduktionen opdeles efter måned.

For de franske departementer Guadeloupe og Martinique samt for Spanien, for så vidt angår rørsukker, opgøres og meddeles den foreløbige produktion inden den 1. juli.

3.   Inden den 1. juni giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om arealerne og produktionen af dels sukkerroer til fremstilling af henholdsvis sukker, bioethanol og andre produkter, dels cikorie til fremstilling af inulinsirup i det igangværende produktionsår og — på grundlag af skøn — i det kommende produktionsår.

4.   Inden den 30. november opgør medlemsstaterne for det foregående produktionsår, hvor stor en endelig produktion af sukker, isoglucose og inulinsirup hver virksomhed, der er beliggende på deres område, har haft, og giver Kommissionen meddelelse herom. Den samlede sukkerproduktion opdeles efter måned.

5.   Hvis det er nødvendigt at ændre den endelige sukkerproduktion på grundlag af de i stk. 4 omhandlede meddelte oplysninger, medregnes den deraf følgende afvigelse ved fastlæggelsen af den endelige produktion i det produktionsår, som afvigelsen er konstateret for.

KAPITEL VI

OFFENTLIG INTERVENTION

AFDELING 1

Tilbud til intervention

Artikel 23

Tilbud

1.   Tilbud af sukker til intervention indgives skriftligt til interventionsorganet i den medlemsstat, på hvis område det tilbudte sukker befinder sig på tilbudstidspunktet.

2.   Tilbud af sukker til intervention tages kun i betragtning, hvis det er indgivet af en fabrikant, der er godkendt efter artikel 7 og 8, og angår kvotesukker af hans egen produktion i det igangværende produktionsår, og hvis sukkeret på tilbudstidspunktet er oplagret separat på et oplagringssted, der er godkendt efter artikel 24.

3.   Medlemsstaterne må højst acceptere den mængde til intervention pr. produktionsår, der er anført for hver af dem i bilaget. I tilfælde af, at tilbuddene til intervention overstiger den maksimale mængde, anvender medlemsstatens ansvarlige myndighed en fast koefficient til at nedsætte tilbuddene, således at den samlede accepterede mængde svarer til den disponible mængde.

4.   Før begyndelsen af hvert produktionsår ændrer Kommissionen de i bilaget fastsatte mængder under hensyntagen til de i artikel 10 i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede justeringer og inden for den samlede mængde, der er fastsat i artikel 18, stk. 2, i samme forordning.

I sidste kvartal af hvert produktionsår ændres, hvis det er påkrævet, de i bilaget fastsatte mængder under hensyntagen til ubrugte mængder, efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 og inden for den samlede mængde, der er fastsat i artikel 18, stk. 2, i samme forordning.

Artikel 24

Godkendelse af oplagringssted

1.   Når en fabrikant anmoder interventionsorganet derom, godkendes hvert oplagringssted, der opfylder følgende betingelser:

a)	det er egnet til opbevaring af sukker

b)	det er beliggende på et sted, hvor der er de nødvendige transportmuligheder til at udlagre sukkeret

c)	det giver mulighed for særskilt oplagring af de mængder, der tilbydes til intervention.

Interventionsorganerne kan opstille supplerende betingelser.

2.   Godkendelsen af oplagringsstedet gives enten for oplagring af løst indladet sukker eller oplagring af emballeret sukker. I godkendelsen fastsættes der en øvre grænse for den oplagrede mængde, som er på 50 gange den daglige udlagringskapacitet, som ansøgeren forpligter sig til at stille til rådighed for interventionsorganet. I godkendelsen anføres den samlede mængde, for hvilken den meddeles, og den daglige udlagringskapacitet.

3.   Sukkeret skal være oplagret, så det kan identificeres og der er adgang til det. Når det er emballeret, skal det være på paller, dog ikke hvis emballagen er »big bags«.

4.   Interventionsorganet tilbagekalder godkendelsen, hvis det konstateres, at en af betingelserne i stk. 1, 2 og 3 ikke længere er opfyldt. Godkendelse kan tilbagekaldes i løbet af produktionsåret. Tilbagekaldelsen har ikke tilbagevirkende kraft.

Artikel 25

Mindstekrav til sukkerkvalitet

1.   Sukker, der tilbydes til intervention, skal opfylde følgende betingelser:

a)	være produceret under kvoten i det produktionsår, hvor tilbuddet fremsættes

b)	være krystallinsk.

2.   Hvidt sukker, der tilbydes til intervention, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet med et vandindhold på højst 0,06 % og letflydende.

3.   Råsukker, der tilbydes til intervention, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet med et udbytte på mindst 89 %, beregnet i overensstemmelse med bilag I, punkt III, i forordning (EF) nr. 318/2006.

Rørråsukker skal have en sikkerhedsfaktor på højst 0,30.

Roeråsukker skal have:

—	en pH-værdi på mindst 7,9 på tidspunktet for antagelsen af tilbuddet

—	et indhold af invertsukker på højst 0,07 %

—	en temperatur, som ikke frembyder nogen risiko med hensyn til forsvarlig opbevaring

—	en sikkerhedsfaktor på højst 0,45, når polarisationsgraden er 97 eller derover, eller et vandindhold på højst 1,4 %, når polarisationsgraden er mindre end 97.

Sikkerhedsfaktoren beregnes ved, at den procentsats, der udtrykker det pågældende sukkers vandindhold, divideres med forskellen mellem 100 og sukkerets polarisationsgrad.

Artikel 26

Parti

Sukker, der tilbydes til intervention, skal tilbydes i partier.

I denne afdeling forstås ved »et parti« en mængde sukker på mindst 2 000 tons, der er af samme kvalitet, har samme præsentationsform og befinder sig på et og samme oplagringssted.

Artikel 27

Tilbuddets indhold

1.   Tilbuddet til interventionsorganet skal indeholde angivelse af:

a)	tilbudsgiverens navn og adresse

b)	det oplagringssted, hvor sukkeret befinder sig på tilbudstidspunktet

c)	den udlagringskapacitet, der garanteres med henblik på overtagelse af det tilbudte sukker

d)	det tilbudte sukkers nettomængde

e)	arten og kvaliteten af det tilbudte sukker samt det produktionsår, i hvilket det er fremstillet

f)	sukkerets præsentationsform.

2.   Interventionsorganet kan kræve yderligere oplysninger.

3.   Tilbuddet skal ledsages af en erklæring fra tilbudsgiveren om, at det pågældende sukker ikke tidligere har været genstand for interventionsopkøb, at han er ejer af sukkeret, og at sukkeret opfylder betingelserne i artikel 25, stk. 1, litra a).

Artikel 28

Gennemgang af tilbuddene

1.   Tilbud er bindende i en periode på tre uger fra dagen for fremsættelsen. I denne periode kan tilbud dog tilbagekaldes med interventionsorganets samtykke.

2.   Interventionsorganet undersøger tilbuddet. Det antager tilbuddet senest ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode. Det afslår dog tilbuddet, hvis undersøgelsen viser, at en af de stillede betingelser ikke er opfyldt.

AFDELING 2

Oplagring

Artikel 29

Oplagringskontrakt

1.   Den oplagringskontrakt, der skal indgås mellem tilbudsgiveren og interventionsorganet, inden tilbuddet antages, indgås for et ubestemt tidsrum.

Oplagringskontrakten får virkning fem uger efter den dato, tilbuddet er antaget, og udløber ved udgangen af den tidages periode, hvor overtagelsen af den pågældende sukkermængde afsluttes.

I denne artikel forstås ved »en tidages periode« for hver kalendermåned en af perioderne fra den 1. til den 10., fra den 11. til den 20. eller fra den 21. til månedens udløb.

2.   Oplagringskontrakten skal navnlig indeholde følgende:

a)	en bestemmelse om, at den udløber på de i denne forordning fastsatte betingelser efter et varsel på mindst ti dage

b)	størrelsen af de lageromkostninger, interventionsorganet skal afholde

3.   Lageromkostningerne bæres af interventionsorganet i tidsrummet fra begyndelsen af den tidages periode, i hvilken den i stk. 2 omhandlede kontrakt træder i kraft, og indtil den nævnte kontrakts udløb.

4.   Disse lageromkostninger må ikke overstige et beløb på 0,48 EUR pr. ton og pr. tidages periode.

5.   Oplagringskontrakten udløber, når overtagelsen i henhold til artikel 50 er afsluttet.

Artikel 30

Ejendomsrettens overgang

1.   Ejendomsretten til det sukker, som er omfattet af en oplagringskontrakt, overgår ved betalingen af det pågældende sukker.

2.   Sælgeren hæfter dog indtil overtagelsen for kvaliteten af det i stk. 1 omhandlede sukker og for den emballage, i hvilken sukkeret er blevet antaget til intervention.

Artikel 31

Opfyldelse af kvalitets- og emballagekrav

1.   Hvis det for en sukkermængde konstateres, at kvaliteten ikke opfylder de i artikel 25 anførte krav, er sælgeren forpligtet til straks at ombytte dette sukker med en tilsvarende mængde, som opfylder betingelserne, og som befinder sig på samme oplagringssted eller på et andet oplagringssted, der er godkendt efter artikel 24.

2.   Når det oplagrede sukker er emballeret, og det konstateres, at emballagen ikke længere opfylder de fastsatte specifikationer, kræver interventionsorganet af sælgeren ombytning til en emballage, der er i overensstemmelse med kravene.

AFDELING 3

Betingelser ved opkøb til intervention

Artikel 32

Opkøbspriser og kvalitet for hvidt sukker

1.   Interventionsopkøbsprisen for hvidt sukker er:

—	505,52 EUR pr. ton i produktionsåret 2006/07

—	433,20 EUR pr. ton i produktionsåret 2006/08

—	323,52 EUR pr. ton i produktionsårene 2008/09 og 2009/10

2.   Hvidt sukker inddeles i fire kategorier:

a)	kategori 1: sukker af bedre kvalitet end standardkvaliteten

b)	kategori 2: sukker af standardkvalitet som defineret i bilag I, punkt II, i forordning (EF) nr. 318/2006

c)	kategori 3 og 4: sukker af ringere kvalitet end standardkvaliteten.

3.   Sukker af kategori 1 har følgende egenskaber:

a)	sund og sædvanlig handelskvalitet, tør, i krystaller af ensartet kornstørrelse, letflydende

b)	vandindhold: højst 0,06 %

c)	indhold af invertsukker: højst 0,04 %

d)

antallet af point hverken sammenlagt over 8 eller i øvrigt over — 6 point for askeindholdet — 4 point for farvetypen, bestemt efter den af Institut for Landbrugsteknologi og Sukkerindustri i Braunschweig fastlagte metode, i det følgende benævnt »Braunschweig-metoden« — 3 point for opløsningens farvning, bestemt efter ICUMSA-metoden.

Der beregnes et point pr.:

a)	0,0018 % askeindhold, bestemt efter ICUMSA-metoden ved 28o Brix

b)	0,5 farvetypeenheder, bestemt efter Braunschweig-metoden

c)	7,5 enheder med hensyn til opløsningens farvning, bestemt efter ICUMSA-metoden.

4.   Sukker af kategori 3 har følgende egenskaber:

a)	sund og sædvanlig handelskvalitet, tør, i krystaller af ensartet kornstørrelse, letflydende

b)	polarisation: mindst 99,7°S

c)	vandindhold: 0,06 %:

d)	indhold af invertsukker: højst 0,04 %

e)	farvetype: højst nr. 6, bestemt efter Braunschweig-metoden.

5.   Kategori 4 omfatter sukker, der ikke henhører under kategori 1-3.

6.   Den i stk. 1 fastsatte opkøbspris reguleres med et fradrag på:

a)	7,30 EUR pr. ton for sukker af kategori 3

b)	13,10 EUR pr. ton for sukker af kategori 4.

Artikel 33

Opkøbspris for råsukker

1.   Interventionsopkøbsprisen for råsukker er:

—	397,44 EUR pr. ton i produktionsåret 2006/07

—	359,04 EUR pr. ton i produktionsåret 2007/08

—	268,16 EUR pr. ton i produktionsårene 2008/09 og 2009/10

2.   Den i stk. 1 fastsatte opkøbspris reguleres med:

a)	et tillæg, hvis det pågældende sukkers udbytte er højere end 92 %

b)	et fradrag, hvis det pågældende sukkers udbytte er lavere end 92 %.

3.   Størrelsen af tillægget eller fradraget, udtrykt i EUR pr. ton, er lig med differencen mellem interventionsprisen for råsukker og den samme pris multipliceret med en koefficient. Denne koefficient bestemmes ved at dividere udbyttet af det pågældende råsukker med 92 %.

4.   Råsukkerets udbytte beregnes i overensstemmelse med bilag I, punkt III, i forordning (EF) nr. 318/2006.

Artikel 34

Betalingsfrist

Interventionsorganet foretager tidligst betaling den 120. dag efter den dag, tilbuddet er antaget, forudsat at kontrollen af de tilbudte partiers vægt og kvalitative egenskaber er udført i overensstemmelse med afdeling 4.

AFDELING 4

Kontrol

Artikel 35

Prøve til kvalitetskontrol

Inden for den i artikel 34 fastsatte frist udtager sagkyndige, som er godkendt af den pågældende medlemsstats myndigheder, eller sagkyndige, som er udpeget efter aftale mellem interventionsorganet og sælgeren, fire repræsentative prøver til analyseformål. De kontraherende parter får en prøve hver. De to andre prøver opbevares enten af den sagkyndige eller af et af myndighederne anerkendt laboratorium.

Hver prøve analyseres to gange, og gennemsnittet af de to resultater anses som resultat af analysen af den pågældende prøve.

Artikel 36

Uenighed om kvaliteten

1.   Hvis der er forskel mellem resultaterne af de analyser, sælgeren og køberen har foretaget efter artikel 35, er det aritmetiske gennemsnit af de to resultater afgørende for bestemmelsen af den kategori, det pågældende sukker henhører under, hvis forskellen

—	for sukker af kategori 1 er mindre end eller lig med 1 point for hver af de i artikel 32, stk. 3, litra d), nævnte egenskaber

—	for sukker af kategori 2 er mindre end eller lig med 2 point for hver af de ved definitionen af denne kategori fastlagte egenskaber, for de egenskaber, der bestemmes ved point.

Det i artikel 35, første afsnit, nævnte laboratorium kan dog foretage en voldgiftsanalyse, hvis en af de kontraherende parter anmoder herom. I så fald beregnes det aritmetiske gennemsnit af resultatet af voldgiftsanalysen og det af sælgerens og køberens analyseresultater, der ligger nærmest ved dette resultat.

Dette gennemsnit er afgørende for bestemmelsen af den kategori, det pågældende sukker henhører under. Hvis resultatet af voldgiftsanalysen ligger nøjagtig midt imellem resultaterne af sælgerens og køberens analyse, er voldgiftsanalysen alene afgørende for bestemmelsen af den kategori, det pågældende sukker henhører under.

2.   Hvis forskellen mellem resultaterne af de analyser, sælgeren og køberen har foretaget efter artikel 35, er større end angivet i stk. 1, første afsnit, første eller andet led, alt efter omstændighederne, foretager et af myndighederne anerkendt laboratorium en voldgiftsanalyse. I så fald anvendes den i stk. 1, andet afsnit, angivne fremgangsmåde.

3.   I tilfælde af uenighed med hensyn til den øvre grænse for farvetypen for sukker af kategori 3, polarisationen, vandindholdet eller indholdet af invertsukker, benyttes samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1 og 2.

Dog erstattes de i stk. 1 nævnte forskelle med:

—	1,0 farvetypeenhed for sukker af kategori 3

—	0,2°S for polarisationen

—	0,02 % for vandindholdet

—	0,01 % for indholdet af invertsukker.

4.   I tilfælde af uenighed mellem de kontraherende parter efter anvendelse af artikel 35 med hensyn til udbyttet af det opkøbte råsukker foretages en voldgiftsanalyse af det i artikel 35, stk. 1, nævnte laboratorium. I så fald beregnes det aritmetiske gennemsnit af resultatet af voldgiftsanalysen og det af sælgerens og køberens analyseresultater, der ligger nærmest ved dette resultat.

Dette gennemsnit er afgørende for bestemmelsen af udbyttet af det pågældende råsukker. Ligger resultatet af voldgiftsanalysen nøjagtig midt imellem resultaterne af sælgerens og køberens analyser, er voldgiftsanalysen alene afgørende for bestemmelsen af udbyttet af det pågældende råsukker.

5.   Omkostningerne til voldgiftsanalysen i stk. 1, andet afsnit, bæres af den kontraherende part, der har anmodet om analysen.

Omkostningerne til voldgiftsanalysen i stk. 2 bæres af interventionsorganet og sælgeren med halvdelen hver.

Omkostningerne ved voldgiftsanalysen i stk. 3 bæres af den kontraherende part, der har bestridt resultaterne af de analyser, der er foretaget i henhold til artikel 35.

Artikel 37

Kontrol af oplagringssted

Det ansvarlige kontrolorgan foretager uanmeldt kontrol af, at produkterne befinder sig på det pågældende oplagringssted, jf. artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2148/96 (6).

Artikel 38

Vægtkontrol og omkostninger hertil

1.   De i artikel 35 nævnte sagkyndige kontrollerer vægten af det solgte sukker.

Sælgeren træffer de fornødne foranstaltninger for at gøre det muligt for de sagkyndige at kontrollere vægten og udtage prøver.

2.   De med kontrollen af vægten forbundne omkostninger bæres af sælgeren.

3.   Udgifterne til de sagkyndige, som kontrollerer vægten og udtager prøver, bæres af interventionsorganet.

4.   Mængden kan konstateres på grundlag af lagerregnskabet, der skal opfylde branchens og interventionsorganets krav, for så vidt som:

a)	den ved vejning konstaterede vægt og de fysiske egenskaber på vejningstidspunktet fremgår af lagerregnskabet. Vejningen skal være foretaget inden for de seneste ti måneder

b)	lagerholderen erklærer, at det tilbudte parti i alle henseender svarer til de oplysninger, der er anført i lagerregnskabet

c)	de egenskaber, der konstateres på vejningstidspunktet, stemmer overens med egenskaberne i de repræsentative prøver.

AFDELING 5

Interventionssalg

Artikel 39

Salg

1.   Interventionsorganerne må først sælge sukker, når det efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 er blevet besluttet at udbyde det til salg.

2.   Salg af sukker på de betingelser, der er nævnt i artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 318/2006, sker ved licitation eller ved en anden salgsprocedure.

3.   Ved beslutningen om licitationens åbning fastlægges licitationsbetingelserne, herunder navnlig anvendelsesformålet for det sukker, der skal afsættes.

I denne afdeling forstås ved »anvendelsesformålet«:

a.

foderbrug

b.

eksport

c.	andre formål, som i givet fald skal fastlægges.

Alt efter tilfældet vedrører licitationen salgsprisen, denatureringspræmiebeløbet eller eksportrestitutionsbeløbet.

4.   Licitationsbetingelserne skal sikre, at alle interesserede får lige adgang til at deltage i licitationen på samme betingelser, uanset deres etableringssted i EF.

Artikel 40

Licitationsbekendtgørelse

1.   Licitationen afholdes af det pågældende interventionsorgan, for så vidt angår de mængder af sukkeret, som det ligger inde med.

2.   Hvert af de berørte interventionsorganer udfærdiger en licitationsbekendtgørelse, der offentliggøres mindst otte dage før, perioden for indgivelse af bud begynder.

Interventionsorganet sender licitationsbekendtgørelsen og alle ændringer hertil til Kommissionen inden offentliggørelsen.

3.   Licitationsbekendtgørelsen skal navnlig indeholde følgende oplysninger:

a)	navn og adresse på det interventionsorgan, der afholder licitationen

b)	licitationsbetingelserne

c)	fristen for indgivelse af bud

d)	de sukkerpartier, der udbydes, og for hvert parti — betegnelse — mængde — kvalitetsbetegnelse for det pågældende sukker — præsentation — oplagringssted for det pågældende sukker — leveringstrin — eventuelt foreliggende muligheder for indladning på flod-, sø- eller jernbanetransportmidler.

I denne afdeling forstås ved »parti« en sukkermængde, der har samme kvalitetsbetegnelse og samme præsentationsform, og som er oplagret på samme oplagringssted. Det mindste bud for hver dellicitation er på 250 tons.

4.   Interventionsorganet træffer de forholdsregler, som det anser for nødvendige, for at give interesserede, der anmoder derom, mulighed for at undersøge det sukker, som udbydes til salg.

Artikel 41

Licitation

1.   Ethvert tilslag ved licitation anses som indgåelse af en kontrakt om salg af den sukkermængde, for hvilken der er givet tilslag. Tilslag gives, alt efter omstændighederne, på grundlag af følgende angivelser i buddet:

a)	den pris, som tilslagsmodtageren skal betale

b)	denatureringspræmiebeløbet

c)	eksportrestitutionsbeløbet.

2.   Den pris, som tilslagsmodtageren skal betale, er:

a)	i det i stk. 1, litra a), nævnte tilfælde den i buddet angivne pris

b)	i det i stk. 1, litra b) og c), nævnte tilfælde den i licitationsbetingelserne angivne pris.

Artikel 42

Licitationsbetingelser

1.   Når der udbydes sukker i licitation, fastsættes følgende licitationsbetingelser i beslutningen om licitationens åbning:

a)	den samlede mængde eller de mængder, der udbydes

b)	anvendelsesformålet

c)	fristen for indgivelse af bud

d)	den pris, som tilslagsmodtageren skal betale, hvis sukkeret er bestemt til foderbrug eller til eksport.

2.   Der kan i beslutningen om licitationens åbning fastsættes supplerende betingelser, navnlig:

a)	minimumsprisen for sukker, der udbydes til salg med et andet anvendelsesformål end foderbrug eller eksport

b)	maksimumsbeløbet for denatureringspræmien eller for eksportrestitutionen

c)	minimumsmængden pr. bydende eller pr. parti

d)	maksimumsmængden pr. bydende eller pr. parti

e)	den særlige gyldighedsperiode for denatureringspræmiebeviset eller for eksportlicensen.

Artikel 43

Løbende licitation

1.   Hvis forholdene på sukkermarkedet i EF gør det hensigtsmæssigt, kan der åbnes en løbende licitation med henblik på salg.

Inden for den løbende licitations gyldighedsperiode holdes der dellicitationer.

2.   Der offentliggøres kun en bekendtgørelse om en løbende licitation ved dennes åbning. Bekendtgørelsen kan ændres eller udskiftes i løbet af den periode, den løbende licitation omfatter. Bekendtgørelsen ændres eller udskiftes, hvis licitationsbetingelserne ændres i den af den løbende licitation omfattede periode.

Artikel 44

Indgivelse af bud

1.   Buddene indgives til interventionsorganet i elektronisk form.

2.   I buddet anføres:

a)	licitationens betegnelse

b)	den bydendes navn og adresse

c)	partiets betegnelse

d)	den mængde, buddet vedrører

e)	pr. ton, udtrykt i EUR med to decimaler, alt efter omstændighederne: — budprisen, ekskl. indenlandske afgifter — det foreslåede denatureringspræmiebeløb — det foreslåede eksportrestitutionsbeløb.

Interventionsorganet kan kræve yderligere oplysninger.

3.   Et bud, der vedrører flere partier, anses for at indeholde lige så mange bud som det antal partier, det vedrører.

4.   Et bud er kun gyldigt, hvis:

a)	der inden udløbet af fristen for indgivelse af bud er forelagt bevis for, at der er stillet den i forbindelse med licitationen krævede sikkerhed på 200 EUR pr. ton sukker

b)

det indeholder en erklæring fra den bydende om, at denne forpligter sig til for den mængde sukker, for hvilken han i givet fald får tilslag, det være sig for en denatureringspræmie eller en eksportrestitution — at anmode om et denatureringspræmiebevis og at stille den derfor krævede sikkerhed, når det drejer sig om en licitation vedrørende sukker til foderbrug — at anmode om en eksportlicens og at stille den derfor krævede sikkerhed, når det drejer sig om en licitation vedrørende sukker til eksport.

5.   Et bud kan indeholde en angivelse om, at det kun skal betragtes som indgivet, hvis der gives tilslag

a)	for hele den i buddet anførte mængde eller for en nærmere angiven del heraf

b)	senest på et bestemt klokkeslæt på en nærmere angiven dato.

6.   Bud, som ikke indgives i overensstemmelse med stk. 1-5, eller som indeholder andre end de i licitationsbekendtgørelsen anførte betingelser, tages ikke i betragtning.

7.   Et indgivet bud kan ikke trækkes tilbage.

Artikel 45

Gennemgang af buddene

1.   Gennemgangen af buddene foretages for lukkede døre af interventionsorganet. De personer, der er til stede ved gennemgangen, har tavshedspligt.

2.   Buddene meddeles straks til Kommissionen.

Artikel 46

Fastsættelse af beløbsstørrelser

Er der i licitationsbetingelserne ikke fastsat minimumspris eller maksimumsbeløb for denatureringspræmien eller eksportrestitutionen, fastsættes disse efter gennemgangen af buddene efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, idet der særlig tages hensyn til markedsforholdene og afsætningsmulighederne. Det kan dog besluttes, at licitationen skal være uden virkning.

Artikel 47

Licitationstilslag

1.   Medmindre det besluttes, at licitationen eller en dellicitation skal være uden virkning, og medmindre andet følger af stk. 2 og 3, gives der tilslag for alle bud, som ikke ligger under minimumsprisen, eller som ikke overstiger maksimumsbeløbet for denatureringspræmien eller eksportrestitutionen.

2.   For et givet parti gives der tilslag til den bydende, hvis bud lyder på den højeste pris respektive det laveste denatureringspræmiebeløb eller eksportrestitutionsbeløb.

Omfattes hele partiet ikke af dette bud, gives der for den resterende mængde tilslag til andre bydende ud fra størrelsen af budprisen, idet der begyndes med den højeste pris, eller ud fra størrelsen af det foreslåede denatureringspræmiebeløb eller eksportrestitutionsbeløb, idet der begyndes med det laveste beløb.

3.   Hvis flere bud på et parti eller en del af et parti lyder på samme pris eller på samme denatureringspræmiebeløb eller eksportrestitutionsbeløb, giver interventionsorganet tilslag for den pågældende mængde på en af følgende måder:

a)	i forhold til de i de pågældende bud anførte mængder

b)	ved fordeling af den nævnte mængde efter aftale med de bydende

c)	ved lodtrækning.

Artikel 48

Rettigheder og forpligtelser, der følger af tilslaget

1.   Hvis sukkeret er bestemt til foderbrug, giver tilslag for et bud

a)	ret til, for så vidt angår den mængde, for hvilken der er givet tilslag, at få udstedt et denatureringspræmiebevis med angivelse af den denatureringspræmie, der er anført i buddet

b)	pligt til at anmode om et sådant bevis for den pågældende mængde hos det interventionsorgan, til hvilket buddet er indgivet.

2.   Hvis sukkeret er bestemt til eksport, giver tilslag for et bud

a)	ret til, for så vidt angår den mængde, for hvilken der er givet tilslag, at få udstedt en eksportlicens med angivelse af den eksportrestitution, der er anført i buddet, og for hvidt sukkers vedkommende af den kategori, der er anført i licitationsbekendtgørelsen

b)	pligt til hos det interventionsorgan, til hvilket buddet er indgivet, at anmode om en sådan licens for den pågældende mængde og, for så vidt angår hvidt sukker, for den pågældende kategori.

3.   Retten skal gøres gældende og pligten opfyldes senest 18 dage efter udløbet af fristen for indgivelse af bud.

4.   De rettigheder og forpligtelser, der følger af tilslaget, kan ikke overdrages.

Artikel 49

Erklæring om licitationstilslaget

1.   Interventionsorganet sender straks tilslagsmodtagerne en erklæring om licitationstilslaget og underretter alle bydende om resultatet af deres deltagelse i licitationen.

2.   Erklæringen om licitationstilslaget skal indeholde følgende angivelser:

a)	licitationens betegnelse

b)	partiets betegnelse og den mængde, der er givet tilslag for

c)	alt efter omstændighederne, den pris, det denatureringspræmiebeløb eller det eksportrestitutionsbeløb, der er accepteret for den mængde, der er givet tilslag for.

Artikel 50

Overtagelse af det købte sukker

1.   Undtagen i tilfælde af force majeure finder overtagelsen af det købte sukker sted senest fire uger efter dagen for modtagelsen af den i artikel 49 nævnte tilslagserklæring. Tilslagsmodtageren og interventionsorganet kan aftale, at indgåelsen inden for denne frist af en oplagringskontrakt mellem tilslagsmodtageren og den, der oplagrer det pågældende sukker, træder i stedet for overtagelsen.

Interventionsorganet kan dog i tilfælde af, at det har tekniske udlagringsvanskeligheder, i det fornødne omfang fastsætte en længere frist for overtagelsen af bestemte partier.

2.   I tilfælde af force majeure fastsætter interventionsorganet de foranstaltninger, som det anser for nødvendige i betragtning af de af tilslagsmodtageren påberåbte omstændigheder.

Artikel 51

Overtagelsesbevis

1.   Tilbudsmodtagerens overtagelse af det købte sukker eller indgåelsen af en oplagringskontrakt, jf. artikel 50, stk. 1, kan kun finde sted efter udstedelse af et overtagelsesbevis for den af tilslaget omfattede mængde.

Der kan dog udstedes overtagelsesbeviser for dele af den nævnte mængde.

Ethvert overtagelsesbevis udstedes af det pågældende interventionsorgan efter anmodning fra den interesserede.

2.   Interventionsorganet udsteder kun overtagelsesbevis, såfremt det dokumenteres, at tilslagsmodtageren har stillet sikkerhed for betaling af prisen for det af tilslaget omfattede sukker inden for den fastsatte frist, eller hvis han har afgivet et lovligt betalingsmiddel.

Den stillede sikkerhed eller det lovlige betalingsmiddel skal svare til den pris, som tilslagsmodtageren skal betale for den mængde sukker, for hvilken han har anmodet om et overtagelsesbevis.

Artikel 52

Betaling

1.   Betalingen for det af tilslaget omfattede sukker skal ske til interventionsorganets konto senest den 30. dag efter udstedelsen af overtagelsesbeviset.

2.   Undtagen i tilfælde af force majeure frigives den i artikel 51, stk. 2, nævnte sikkerhed kun for den mængde, for hvilken tilslagsmodtageren inden for den i stk. 1 fastsatte frist har indbetalt købsprisen på interventionsorganets konto. Frigivelsen finder straks sted.

3.   I tilfælde af force majeure fastsætter interventionsorganet de foranstaltninger, som det anser for nødvendige i betragtning af de af tilslagsmodtageren påberåbte omstændigheder.

Artikel 53

Ejendomsrettens overgang

1.   Ejendomsretten til det af tilslaget omfattede sukker overgår samtidig med overtagelsen af sukkeret.

2.   Interventionsorganet og tilslagsmodtageren kan dog aftale et andet tidspunkt. Hvis der mellem interventionsorganet og tilslagsmodtageren er indgået en aftale i medfør af artikel 50, stk. 1, bestemmer de to parter sammen tidspunktet for ejendomsrettens overgang.

3.   Aftalen om tidspunktet for ejendomsrettens overgang skal være skriftlig for at have gyldighed.

Artikel 54

Konstatering af kategori og udbytteværdi

Ved konstateringen af det pågældende sukkers kategori eller udbytteværdi ved overtagelsen finder artikel 35 og 36 anvendelse.

De kontraherende parter kan dog, efter at der er givet tilslag, aftale, at resultaterne af konstateringen af det af interventionsorganerne opkøbte sukkers kategori eller udbytteværdi også skal være gældende for det ved licitationen solgte sukker.

Artikel 55

Tilpasning af sukkerprisen

1.   Hvis anvendelsen af artikel 35 og 36 for så vidt angår hvidt sukker fører til konstatering af en lavere kategori end den, der er fastsat i licitationsbekendtgørelsen, tilpasses sukkerprisen for de i artikel 39, stk. 3, andet afsnit, litra b) og c), nævnte anvendelsesformål i overensstemmelse med artikel 32, stk. 6.

2.   Hvis det konstateres, at hvidt sukker bestemt til eksport henhører under en anden kategori end den, der er fastsat i licitationsbekendtgørelsen, berigtiges den i eksportlicensen nævnte kategori.

3.   Hvis anvendelsen af artikel 35 og 36, for så vidt angår råsukker, fører til konstatering af en anden udbytteværdi end den, der er fastsat i licitationsbekendtgørelsen,

a)	tilpasses sukkerprisen i overensstemmelse med artikel 33

b)	tilpasses denatureringspræmiebeløbet eller eksportrestitutionsbeløbet ved multiplikation med en koefficient, der er lig med den konstaterede udbytteværdi divideret med den i bekendtgørelsen anførte udbytteværdi.

Artikel 56

Frigivelse af den stillede sikkerhed

1.   Undtagen i tilfælde af force majeure frigives den i forbindelse med licitationen stillede sikkerhed kun for den mængde

a)

enten for hvilken tilslagsmodtageren — efter at have opfyldt de krævede betingelser har anmodet om et denatureringsbevis eller en eksportlicens — har stillet sikkerhed som omhandlet i artikel 51, stk. 2, eller afgivet lovligt betalingsmiddel som omhandlet i artikel 51, stk. 2 — har overtaget sukkeret inden for den fastsatte frist

b)	eller for hvilken der ikke er givet tilslag.

2.   Frigivelsen af den stillede sikkerhed finder straks sted.

3.   I tilfælde af force majeure fastsætter interventionsorganet de foranstaltninger, som det anser for nødvendige i betragtning af de af tilslagsmodtageren påberåbte omstændigheder.

Artikel 57

Meddelelser om mængder

Så snart medlemsstaterne har kendskab til mængderne af hvidt sukker og råsukker, meddeler de Kommissionen, hvilke mængder

—	der tilbydes, men endnu ikke er accepteret af interventionsorganet

—	der er accepteret af interventionsorganet

—	der er solgt af interventionsorganet.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 58

Meddelelser

De i artikel 12, 21, 22 og 57 omhandlede meddelelser til Kommissionen fremsendes elektronisk på de formularer, Kommissionen stiller til medlemsstaternes rådighed.

Artikel 59

Ophævelser

Forordning (EF) nr. 1261/2001, (EF) nr. 1262/2001 og (EF) nr. 314/2002 ophæves.

Dog anvendes forordning (EF) nr. 1261/2001 og (EF) nr. 314/2002 fortsat for produktionsåret 2005/06 og forordning (EF) nr. 1262/2001 for sukker, der er antaget til intervention før den 10. februar 2006.

Artikel 60

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2006.

Artikel 23-38 anvendes indtil den 30. september 2010.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

(2)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 46.

(3)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 218/2006 (EUT L 38 af 9.2.2006, s. 19).

(4)  EFT L 50 af 21.1.2002, s. 40. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 493/2006 (EUT L 89 af 28.3.2006, s. 11).

(5)  EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

(6)  EFT L 288 af 9.11.1996, s. 6.

---

---