ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 175

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

49. årgang
29. juni 2006


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 953/2006 af 19. juni 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1673/2000, for så vidt angår forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, og forordning (EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår hamp, der er omfattet af enkeltbetalingsordningen

1

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 af 27. juni 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, om afslutning af interims- og udløbsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien samt om afslutning af interimsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien og i Kroatien og Ukraine

4

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 955/2006 af 28. juni 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

39

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 956/2006 af 28. juni 2006 om ændring af forordning (EØF) nr. 94/92 for så vidt angår listen over tredjelande, som visse landbrugsprodukter, der er opnået ved økologiske produktionsmetoder, skal have oprindelse i for at kunne markedsføres i EF ( 1 )

41

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 957/2006 af 28. juni 2006 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur og om ændring af forordning (EØF) nr. 48/90

45

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 958/2006 af 28. juni 2006 om en løbende licitation for produktionsåret 2006/07 med henblik på fastsættelse af en eksportrestitution for hvidt sukker

49

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 959/2006 af 28. juni 2006 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 647/2006 om udstedelse af importlicenser for ris i forbindelse med ansøgninger, der er indgivet i de første ti arbejdsdage af april 2006 efter forordning (EF) nr. 327/98

54

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 960/2006 af 28. juni 2006 om fastsættelse af den disponible mængde for andet halvår af 2006 for visse produkter i sektoren for mælk og mejeriprodukter i henhold til toldkontingenter, som Kommissionen har åbnet alene på basis af en licens

56

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 961/2006 af 28. juni 2006 om udstedelse af importlicenser for rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler

58

 

*

Kommissionens direktiv 2006/59/EF af 28. juni 2006 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af carbaryl, deltamethrin, endosulfan, fenitrothion, methidathion og oxamyl ( 1 )

61

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

Rådets beslutning af 1. juni 2006 om ændring af bilag 12 til de fælles konsulære instrukser og bilag 14a til Den Fælles Håndbog om gebyrer svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning

77

 

 

Kommissionen

 

*

Kommissionens afgørelse af 23. juni 2006 om godtagelse af tilsagn, der er afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Rumænien

81

 

 

Kommissionen
De Europæiske Fællesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring

 

*

Afgørelse nr. 207 af 7. april 2006 om fortolkning af artikel 76 og artikel 79, stk. 3 i forordning (EØF) nr. 1408/71, samt artikel 10, stk. 1 i forordning (EØF) nr. 574/72 om samtidig ret til familieydelser og børnetilskud ( 2 )

83

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

 

Det Blandede EØS-udvalg

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 42/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

86

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 43/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

89

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 44/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

91

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 45/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

92

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 46/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

94

 

*

Afgørelse truffet af det Blandede EØS-udvalg nr. 47/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

95

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 48/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

97

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 49/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

99

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 50/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

100

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 51/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen

101

 

*

Afgørelse truffet af det Blandede EØS-udvalg nr. 52/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen

103

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 53/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag XXII (Selskabsret) til EØS-aftalen

104

 

*

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 54/2006 af 28. april 2006 om ændring af bilag XXII (Selskabsret) til EØS-aftalen

105

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

 

(2)   Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 953/2006

af 19. juni 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 1673/2000, for så vidt angår forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, og forordning (EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår hamp, der er omfattet af enkeltbetalingsordningen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 15, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (2) skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om forarbejdningsstøtten, i givet fald ledsaget af forslag. Rapporten viser, at den nuværende ordning bør anvendes til og med produktionsåret 2007/08.

(2)

Forarbejdningsstøtten for korte hørfibre og hampefibre, der indeholder højst 7,5 % urenheder og skæver, anvendes til produktionsåret 2005/06. Støtten bør imidlertid videreføres til udgangen af produktionsåret 2007/08 i betragtning af de gunstige tendenser på markedet for denne form for fibre med den nuværende støtteordning og for at bidrage til den fortsatte udvikling af innovative produkter og afsætningsmulighederne for dem.

(3)

I forordning (EF) nr. 1673/2000 er der fastsat en forhøjelse af forarbejdningsstøtten for lange hørfibre fra og med produktionsåret 2006/07. Da forarbejdningsstøtten opretholdes til produktionsåret 2007/08, bør forarbejdningsstøtten for lange hørfibre fastholdes på det nuværende niveau indtil produktionsåret 2007/08.

(4)

Støtten ydes for fibre, der indeholder højst 7,5 % urenheder og skæver, for at fremme produktionen af korte hørfibre og hampefibre af høj kvalitet. Medlemsstaterne kan dog fravige denne grænse og yde forarbejdningsstøtte for korte hørfibre, der indeholder mellem 7,5 og 15 % urenheder og skæver, og for hampefibre, der indeholder mellem 7,5 og 25 % urenheder og skæver. Da denne mulighed kun kan anvendes til produktionsåret 2005/06, bør medlemsstaterne kunne fravige denne grænse i yderligere to produktionsår.

(5)

Den periode, hvor de nationale garantimængder anvendes, skal forlænges for fortsat at kunne sikre rimelige produktionsniveauer i hver medlemsstat.

(6)

Den supplerende støtte har bidraget til at sikre den traditionelle produktion af hør i visse områder af Nederlandene, Belgien og Frankrig. Den midlertidige støtte bør videreføres til produktionsåret 2007/08 med henblik på den fortsatte gradvise tilpasning af landbrugsstrukturerne til de nye markedsvilkår.

(7)

Kommissionen bør rettidigt inden begyndelsen af produktionsåret 2008/09 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, så det kan vurderes, om den nuværende ordning bør tilpasses eller videreføres.

(8)

I artikel 52 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (3) er det fastsat, at den enkeltbetalingsordning, der er fastsat i forordningens afsnit III, kun gælder for hamp, der dyrkes til fiberproduktion. Ordningen bør også gælde for dyrkning af hamp til andre industrielle anvendelser.

(9)

Når der tages højde for den årlige forvaltning af direkte betalinger, er det hensigtsmæssigt at lade ændringerne til betingelserne for at være omfattet af enkeltbetalingsordningen gælde fra den 1. januar 2007.

(10)

Forordning (EF) nr. 1673/2000 og (EF) nr. 1782/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1673/2000 ændres som følger:

1)

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

»3.   Forarbejdningsstøtten fastsættes til følgende beløb pr. ton fibre:

a)

for lange hørfibre:

100 EUR for produktionsåret 2001/02

160 EUR for produktionsårene 2002/03 til 2007/08

200 EUR fra og med produktionsåret 2008/09

b)

for korte hørfibre og hampefibre, der indeholder højst 7,5 % urenheder og skæver: 90 EUR for produktionsårene 2000/01 til 2007/08.

For produktionsårene 2001/02-2007/08 kan medlemsstaten dog under hensyn til de traditionelle afsætningsmuligheder beslutte også at yde støtte for:

korte hørfibre, der har et indhold af urenheder og skæver på mellem 7,5 og 15 %

hampefibre, der har et indhold af urenheder og skæver på mellem 7,5 og 25 %.

I de i andet afsnit nævnte tilfælde yder medlemsstaten støtte for en mængde, der med 7,5 % urenheder og skæver højst svarer til den producerede mængde.«

2)

Artikel 3, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»De nationale garantimængder for korte hørfibre og hampefibre anvendes ikke mere fra produktionsåret 2008/09.«

3)

I artikel 4, stk. 1, ændres »2005/06« til »2007/08«.

4)

Artikel 12 udgår.

5)

I artikel 15 indsættes følgende stykke:

»3.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i givet fald ledsages af forslag, så betids, at de foreslåede foranstaltninger kan gennemføres i løbet af produktionsåret 2008/09.

Rapporten skal vurdere forarbejdningsstøttens virkninger for producenter, forarbejdningsvirksomheder og markedet for spindfibre. Den skal undersøge mulighederne for at videreføre forarbejdningsstøtten for korte hørfibre og hampefibre og den supplerende støtte efter produktionsåret 2007/08, samt mulighederne for at integrere denne støtteordning i den fælles landbrugspolitiks generelle støtteregler for landbrugere, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003.«

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres som følger:

Artikel 52 affattes således:

»Artikel 52

Produktion af hamp

1.   Ved produktion af hamp må de anvendte sorter ikke have et indhold af tetrahydrocannabinol på over 0,2 %. Medlemsstaterne fastlægger et system for efterprøvning af indholdet af tetrahydrocannabinol i de dyrkede afgrøder på mindst 30 % af de arealer, hvor der dyrkes hamp. Hvis en medlemsstat indfører et system med forudgående godkendelse af dyrkningen, er minimum dog 20 %.

2.   Efter proceduren i artikel 144, stk. 2, gøres ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte sorter.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den gælder fra ikrafttrædelsesdatoen med undtagelse af artikel 2, der gælder fra den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 2006.

På Rådets vegne

J. PRÖLL

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16. Senest ændret ved Protokol om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union (EUT L 157 af 21.5.2005, s. 29).

(3)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 319/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 32).


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/4


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 954/2006

af 27. juni 2006

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, om afslutning af interims- og udløbsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien samt om afslutning af interimsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien og i Kroatien og Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 8, artikel 9 og artikel 11, stk. 2 og 3,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

1.1.   Indledning

(1)

Den 31. marts 2005 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern eller stål (»udvidet varedækning«) med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine og om indledning af to interimsundersøgelser af antidumpingtolden på importen af sømløse rør af jern eller ulegeret stål (»oprindelig varedækning«) med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien og i Kroatien og Ukraine.

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt efter, at Defence Committee of the Seamless Steel Tube Industry of the European Union (»klageren«) på vegne af et større antal producenter, som i dette tilfælde tegner sig for mere end 50 % af den samlede EF-produktion af varerne omfattet af den udvidede varedækning, den 14. februar 2005 havde indgivet en klage. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Interimsundersøgelserne blev indledt af Kommissionen på dens eget initiativ i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, for at muliggøre en eventuel nødvendig ændring eller ophævelse af de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af varer omfattet af den oprindelige varedækning fra bl.a. Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine (»de endelige foranstaltninger«), der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 2320/97 (3) og (EF) nr. 348/2000 (4). Der kan blive behov for en ændring eller ophævelse, hvis det fastslås, at der skal indføres foranstaltninger for den udvidede varedækning, fordi de varer, for hvilke der indførtes foranstaltninger ved forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, er omfattet af den udvidede varedækning.

1.2.   Foranstaltninger, der gælder for den oprindelige varedækning

(4)

Ved forordning (EF) nr. 2320/97 blev der indført antidumpingtold på importen af varer omfattet af den oprindelige varedækning med oprindelse i bl.a. Rumænien og Rusland. Ved Kommissionens afgørelse 97/790/EF (5) og 2000/70/EF (6) blev der godtaget tilsagn fra eksportører i bl.a. Rumænien og Rusland. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1322/2004 (7) blev det af forsigtighedsgrunde besluttet ikke længere at anvende de gældende foranstaltninger for import af varer omfattet af den oprindelige varedækning med oprindelse i Rumænien og Rusland på grund af visse fællesskabsproducenters konkurrencebegrænsende adfærd tidligere jf. betragtning 9 ff. i nævnte forordning. I nævnte forordnings betragtning 20 bekræftes det, at de interims- og udløbsundersøgelser, der blev indledt i november 2002 (8), skulle fortsætte, indtil der blev forelagt nye resultater, som ville muliggøre en vurdering af det fremtidige forløb på grundlag af nye data, som tydeligt ikke ville være påvirket af den konkurrencebegrænsende adfærd.

(5)

Efter en fornyet undersøgelse, som blev gennemført i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 258/2005 (9) de endelige foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 348/2000, ophævede den mulighed for fritagelse fra tolden, som artikel 2 i nævnte forordning indeholder bestemmelser om, og indførte en antidumpingtold på 38,8 % på import af varer omfattet af den oprindelige varedækning fra Kroatien samt en antidumpingtold på 64,1 % på import af varer omfattet af den oprindelige varedækning fra Ukraine med undtagelse af import fra Dnepropetrovsk Tube Works (»DTW«), som er pålagt en antidumpingtold på 51,9 %.

(6)

Ved afgørelse 2005/133/EF (10) suspenderede Kommissionen delvist de endelige foranstaltninger for en periode på ni måneder med virkning fra 18. februar 2005. Den delvise suspension blev ved Rådets forordning (EF) nr. 1866/2005 (11) forlænget med en periode på yderligere et år. Den gældende told er således den told, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 348/2000, dvs. 23 % for Kroatien og 38,5 % for Ukraine.

1.3.   Midlertidige foranstaltninger

(7)

I betragtning af behovet for yderligere at analysere visse aspekter af undersøgelsen og også på grund af forbindelsen med de i afsnit 1.2. nævnte interims- og udløbsundersøgelser blev det besluttet at fortsætte undersøgelsen uden at indføre midlertidige foranstaltninger.

1.4.   Parter, som er berørt af proceduren

(8)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, de importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger heraf, som den vidste var berørt af sagen, og repræsentanterne for de pågældende eksportlande samt de klagende EF-producenter og andre kendte EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen af proceduren.

(9)

Med henvisning til det store antal russiske og ukrainske eksporterende producenter, som var opført i klagen, det store antal EF-importører af den pågældende vare og det store antal EF-producenter, som støttede klagen, skulle der i henhold til indledningsmeddelelsen af proceduren udtages stikprøver for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17.

(10)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle russiske og ukrainske eksporterende producenter, EF-importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. januar 2004 til 31. december 2004).

1.4.1.   Stikprøve af eksportører og producenter

(11)

Efter en gennemgang af de oplysninger, som de russiske og ukrainske eksporterende producenter havde fremlagt, og med henvisning til, at i begge lande tilhører størstedelen af selskaberne store producentsammenslutninger, blev det besluttet, at der ikke var behov for stikprøveudtagning i Rusland og Ukraine.

1.4.2.   Stikprøve af EF-erhvervsgrenen og EF-importørerne

(12)

Vedrørende EF-producenterne besluttede Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 17, at stikprøven skulle udtages af EF-producenternes største produktions- og salgsmængder, som kunne anses for at være repræsentative, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På grundlag af EF-producenternes oplysninger udvalgte Kommissionen fem selskaber i fire medlemsstater. En af de EF-producenter, der oprindeligt blev udvalgt til stikprøven, ønskede efterfølgende ikke at samarbejde og blev erstattet med en anden EF-producent. Hvad angår produktionsmængde, tegnede de fem selskaber, der var omfattet af stikprøven, sig tilsammen for 49 % af den samlede EF-produktion. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter konsulteret og gjorde ikke indsigelse. Derudover blev de øvrige EF-producenter anmodet om at forelægge visse generelle data til brug ved skadesvurderingen. Med henvisning til begrænsede antal svar fra importørerne blev det besluttet, at det var unødvendigt at tage stikprøver af importørerne.

1.5.   Markedsøkonomisk behandling/ansøgningsskemaer vedrørende individuel behandling

(13)

For at give eksporterende producenter i Ukraine mulighed for at fremsætte krav om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen formularer til de ukrainske eksporterende producenter, som den vidste var berørt af sagen. Tre sammenslutninger af eksporterende producenter og de dermed forretningsmæssigt forbundne selskaber returnerede formularen med krav om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis det som led i undersøgelsen blev fastslået, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

1.6.   Spørgeskemaer

(14)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra tre rumænske eksporterende producenter samt to dermed forretningsmæssigt forbundne selskaber, to sammenslutninger af russiske eksporterende producenter med fem dermed forretningsmæssigt forbundne selskaber, hvoraf tre var hjemmehørende i Fællesskabet, og tre sammenslutninger af ukrainske eksporterende producenter og de dermed forretningsmæssigt forbundne selskaber. Der blev også modtaget besvarelser fra fem EF-producenter. Selv om seks importører besvarede stikprøveskemaet, var der kun tre af dem, der samarbejdede ved at indsende en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. En anden importør indvilligede i at få foretaget et kontrolbesøg, selv om pågældende importør ikke havde besvaret spørgeskemaet.

(15)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

 

EF-producenter

Dalmine S.p.A., Bergamo, Italien

Rohrwerk Maxhütte GmbH, Sulzbach-Rosenberg, Tyskland

Tubos Reunidos S.A., Amurrio, Spanien

Vallourec & Mannesmann France S.A., Boulogne Billancourt, Frankrig

V & M Deutschland GmbH, Düsseldorf, Tyskland

 

Eksporterende producenter i Rumænien

S.C. T.M.K. — Artrom S.A., Slatina

S.C. Silcotub S.A., Zalau

S.C. Mittal Steel Roman S.A., Roman

 

Eksporterende producenter i Rusland

Volzhsky Pipe Works Open Joint Stock Company (»Volzhsky«), Volzhsky

Joint Stock Company Taganrog Metallurgical Works (»Tagmet«), Taganrog

Joint Stock Company Pervouralsky Novotrubny Works (»Pervouralsky«), Pervouralsk

Joint Stock Company Chelyabinsk Tube Rolling Plant (»Chelyabinsk«), Chelyabinsk

 

Forretningsmæssigt forbundet selskab i Rusland

CJSC Trade House TMK, Moskva

 

Eksporterende producenter i Ukraine

CJSC Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube, Nikopol

CJSC Nikopol Steel Pipe Plant Yutist (Yutist), Nikopol

OJSC Dnepropetrovsk Tube Works (DTW), Dnepropetrovsk

OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (NTRP), Dnepropetrovsk

 

Forretningsmæssigt forbundet handelsselskab i Ukraine

SPIG Interpipe, Dnepropetrovsk, forbundet med NTRP og Niko Tube

 

Forretningsmæssigt forbundet handelsselskab i Schweiz

SEPCO S.A., Lugano, forbundet med NTRP og Niko Tube

 

Forretningsmæssigt forbundet importør

Sinara Handel GmbH, Köln, forbundet med Artrom

 

Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører

Thyssen Krupp Energostal S.A., Torun, Polen

Assotubi S.P.A., Cesena, Italien

Bandini Sider S.R.L., Imola, Italien.

1.7.   Undersøgelsesperiode

(16)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2001 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Pågældende vare

(17)

Den pågældende vare er visse sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser foretaget af International Institute of Welding. Den pågældende vare er for nærværende tariferet under KN-kode ex 7304 10 10, ex 7304 10 30, ex 7304 21 00, ex 7304 29 11, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93 (12) (Taric-kode 7304101020, 7304103020, 7304210020, 7304291120, 7304318030, 7304395830, 7304399230, 7304399320, 7304518930, 7304599230 og 7304599320).

(18)

Den pågældende vare har mange anvendelsesmuligheder og anvendes f.eks. som ledningsrør til transport af væsker, til indfatning af byggegruber i bygge- og anlægssektoren, til mekaniske formål, til gasrør, kedelrør og OCTG-rør (oil and country tubular goods), som bruges ved boring og afskærmning og som ledninger i olieindustrien.

(19)

De sømløse rør, som brugerne får leveret, kan være meget forskellige. De kan f.eks. være galvaniserede, have gevind, leveres uden forudgående varmebehandling, have særlige ender og forskellige tværsnit og være tilskåret. Der findes ingen almindelige standardstørrelser for rørene, hvilket forklarer, hvorfor de fleste sømløse rør fremstilles efter kundernes ønsker. Sømløse rør sammenføjes normalt ved hjælp af svejsning. I visse tilfælde kan de dog sammenføjes ved hjælp af deres gevind eller bruges alene, på trods af at de kan sammensvejses. Undersøgelsen viste, at alle sømløse rør har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål.

(20)

En række af de berørte parter gjorde indsigelse med definitionen af varedækningen i forbindelse med denne procedure. For det første påstod en række af de berørte parter, at visse varetyper, som er omfattet af varebeskrivelsen, har forskellige grundlæggende mekaniske og kemiske egenskaber (jf. betragtning 21 til 26). For det andet blev der i en lang række tilfælde sat spørgsmålstegn ved svejsbarhedskriteriet og kulstofværdigrænsen, som hænger sammen (jf. betragtning 27 til 36). Ydermere anmodede en af parterne om, at såkaldte »certificerede sømløse rør« blev undtaget fra varedækningen (jf. betragtning 37).

(21)

Det blev påstået, at visse produkttyper omfattet af varebeskrivelsen, dvs. OCTG-rør og gasrør, har forskellige grundlæggende mekaniske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål i forhold til andre sømløse rør og derfor ikke ville være indbyrdes ombyttelige.

(22)

Den vare, som er blevet defineret, omfatter forskellige varetyper. Varetyper inden for forskellige segmenter (herunder nederste og øverste ende af varesortimentet) vil dog blive betragtes som en enkelt vare, hvis der ikke er en klar skillelinje mellem de forskellige segmenter, dvs. hvis der i visse tilfælde er tale om overlapning og konkurrence mellem nabosegmenter. Dette er tilfældet i forbindelse med denne procedure, da der blev forelagt dokumentation for, at de legerede og de ulegerede rør, der var genstand for undersøgelsen, kunne have samme endelige anvendelsesformål, og fordi der ikke findes klare skillelinjer inden for hverken kategorien af ulegerede rør eller kategorien af legerede rør.

(23)

Hvad angår OCTG- og gasrør, viste undersøgelsen, at de bl.a. har kemiske egenskaber, der kan sammenlignes med de øvrige sømløse rørs egenskaber, da de ligger inden for kulstofværdigrænsen på 0,86. Derudover har de samme grundlæggende egenskaber som de øvrige varetyper, herunder f.eks. udvendig diameter og vægtykkelse.

(24)

Hvad angår OCTG- og gasrørenes endelige anvendelsesformål, hævdede visse eksporterende producenter, at OCTG- og gasrør havde forskellige anvendelsesformål og ikke ville være indbyrdes ombyttelige med de øvrige typer af sømløse rør. I den forbindelse blev det konstateret, at OCTG-rør med lige ender, som på nuværende tidspunkt tariferes under KN-kode 7304 21 00 og anvendes i bygge- og anlægssektoren, er indbyrdes ombyttelige med andre rør af ulegeret stål, som på nuværende tidspunkt tariferes under KN-kode 7304 39 58. Der er således i det mindste tale om delvis overlapning med hensyn til det endelige anvendelsesformål for forskellige typer af sømløse rør.

(25)

På grundlag af ovenstående afvises påstanden om, at henholdsvis OCTG- og gasrør og andre typer af sømløse rør ikke er indbyrdes ombyttelige.

(26)

En anden eksporterende producent hævdede, at kulstofværdien ikke var en kemisk egenskab ved varen, da den ikke er direkte forbundet med den kemiske sammensætning af et sømløst rør, men en funktion heraf. Det er ganske vist sandt, at kulstofværdien er et resultat af formlen, men formlen er direkte forbundet med varens kemiske sammensætning, og den muliggør en sammenligning af forskellige stålkvaliteter, hvad angår svejsbarhed. Kulstofværdien er ikke forbundet med nogle af stålets tekniske eller mekaniske egenskaber og afhænger udelukkende af dets kemiske sammensætning. På dette grundlag anses kulstofværdien som en kemisk egenskab ved varen, og denne påstand blev afvist.

(27)

Visse parter hævdede, at kriteriet vedrørende svejsbarhed som sådan var irrelevant for den pågældende vare, da det hævdes, at en betydelig del af varerne omfattet af varedækningen (rør med gevind og OCTG-rør) aldrig bliver svejset. Det blev derfor gjort gældende, at når svejsbarhed anvendes som kriterium, bliver forskellige varer kunstigt betragtet som en enkelt vare.

(28)

For det første bør det bemærkes, at svejsbarhed rent faktisk er en kemisk og teknisk egenskab (da den afhænger af den kemiske sammensætning af stålet og er afgørende for svejsbarheden), der er fælles for alle sømløse rør. Da de fleste sømløse rør sammenføjes ved hjælp af svejsning, er det et element, som er af afgørende betydning for definitionen af varen. For det andet, og hvad angår rør med gevind og OCTG-rør, som muligvis ikke svejses normalt, viste undersøgelsen, at de ikke desto mindre kan svejses og således altså har samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber. Derudover kan det ikke udelukkes, at sømløse rør med gevind eller til gevindskæring samt OCTG-rør ændres til svejsbare rør ved en simpel ændring. Navnlig hvad angår OCTG-rør foreligger der dokumentation for, at det samme rør kan klassificeres under to forskellige kategorier (og endog KN-koder) alene afhængigt af dets endelige anvendelsesformål, dvs. anvendelse i enten bygge- og anlægssektoren eller i olieindustrien. Sluttelig kunne det konstateres, at en del af importen fra de pågældende lande, som var blevet tariferet som OCTG-rør, ikke var blevet anvendt i olie- eller gassektoren.

(29)

En eksportør gjorde gældende, at i henhold til europæiske normer kan kun én stålkvalitet anvendes til rør til gevindskæring, og at der således kan skelnes mellem disse varer og andre sømløse rør. Analysen af de forskellige normer, der findes for navnlig OCTG-rør, har dog vist, at der ikke kun findes én stålkvalitet, der kan anvendes til fremstilling af rør til gevindskæring.

(30)

På grundlag af ovenstående betragtes sømløse rørs svejsbarhed som et passende kriterium for fastlæggelse af varedækningen. Argumentet om, at den foreslåede definition af varen kunstigt samler forskellige varer i én kategori, afvises derfor.

(31)

Det blev hævdet, at brugen af kulstofværdigrænsen ikke var et kriterium, som muliggør definition af varedækningen, da det ikke er et kriterium, som er egnet til fastlæggelse af svejsbarheden af de forskellige typer af sømløse rør.

(32)

Undersøgelsen viste, at kulstofværdien rent faktisk er en indikator, som hænger direkte sammen med både stålets kemiske sammensætning og dets svejsbarhed. En høj kulstofværdi betyder ikke kun, at stålet indeholder mere kul og/eller flere legeringer, men også at det er vanskeligere at svejse det. På den anden side betyder en lavere kulstofværdi, at stålet indeholder mindre kul og/eller færre legeringer, og også at det er lettere at svejse det. Med andre ord kræver forskellige kulstofværdier forskellige svejseforhold. Stål med en kulstofværdi på 0,86 kræver rent faktisk særlige svejseforhold og svejses derfor normalt ikke. Da kulstofværdien er en indikator for svejsbarheden, blev kulstofværdigrænsen således betragtet som et relevant kriterium for fastlæggelse af varedækningen.

(33)

En eksporterende producent hævdede, at kulstofværdien kun var en af mange af stålets kemiske, tekniske og mekaniske egenskaber, og at den derfor ikke alene kunne anvendes til definition af varedækningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kulstofværdien betragtes som et passende kriterium for fastlæggelse af varedækningen. Som varedefinitionen viser, er kulstofværdien ydermere ikke det eneste kriterium, der anvendes. Sidst men ikke mindst blev varetypernes sammenlignelighed vurderet på et mere detaljeret grundlag, hvor der blev taget hensyn til varens forskellige egenskaber (f.eks. dimensioner og varmebehandling).

(34)

Derudover påstod en række berørte parter, at kulstofværdigrænsen på 0,86 blev fastsat tilfældigt, da grænsen for, hvornår det er let at svejse stålet, er lavere end 0,86. Kulstofværdien på 0,86 hænger ikke sammen med, hvorvidt det er let at svejse stålet. De klagende producenter i EF-erhvervsgrenen påstod og dokumenterede, at det er den højeste kulstofværdi for ulegeret stål, der kan anvendes til sømløse rør i henhold til de europæiske normer.

(35)

Det konkluderes derfor, at både brugen af kulstofværdien og den grænse på 0,86, der er blevet fastlagt, indbefatter en række varer, der kan betragtes som en enkelt vare, om end f.eks. rustfrit stål eller rør med kuglelejer, som har kulstofværdier på over 0,86, dog udelukkes fra definitionen.

(36)

På grundlag af ovenstående blev den kulstofværdigrænse, som ansøgeren havde foreslået, bevaret i definitionen af den pågældende vare.

(37)

En af importørerne i Fællesskabet hævdede, at såkaldte »certificerede« sømløse rør ikke burde være omfattet af varedækningen. Disse sømløse rør fremstilles efter en certificeret procedure, som er godkendt af det italienske ministerium for offentlige arbejder, og de anvendes ved forstærkningsarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i Italien. Det blev dog fastslået, at alle typer af den pågældende vare, herunder certificerede sømløse rør, havde de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Der blev ikke fundet dokumentation for, at disse certificerede rør skulle være en anden vare og derfor burde udelukkes fra foranstaltningernes anvendelsesområde (heller ikke det pågældende selskab forelagde en sådan dokumentation). Selskabets påstand måtte derfor afvises.

(38)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at alle sømløse rør, uanset de forskellige mulige varetyper, udgør en og samme vare, for så vidt angår denne procedure, fordi de har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

2.2.   Samme vare

(39)

Den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, og den vare der fremstilles og sælges på disse landes hjemmemarkeder, samt den vare, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-producenterne fandtes at have samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål og anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   DUMPING

3.1.   Generel metode

(40)

Den i det efterfølgende beskrevne generelle metode er blevet anvendt på alle samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kroatien, Rumænien og Rusland og på de samarbejdsvillige ukrainske eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de pågældende lande beskrives derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land.

3.1.1.   Normal værdi

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter undersøgt, om deres hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet set udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet. Kommissionen identificerede efterfølgende de typer af den pågældende vare, som solgtes på hjemmemarkedet af selskaber med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(42)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type af den pågældende vare, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type af den pågældende vare blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige type af den pågældende vare, der eksporteredes til Fællesskabet.

(43)

Det blev derefter undersøgt, om hjemmemarkedssalget i repræsentative mængder af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4, idet andelen af det rentable salg af den pågældende varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet blev fastsat.

(44)

I tilfælde, hvor den mængde af den relevante varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. I tilfælde, hvor det rentable salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det rentable salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst af varetyperne udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(45)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse benyttede Kommissionen en beregnet normal værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet ved til eksportørens produktionsomkostninger til de eksporterede typer at lægge, om nødvendigt med justeringer, en rimelig procentdel for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt en rimelig fortjenstmargen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var procentdelen for SA&G og fortjenstmargenen baseret på de gennemsnitlige SA&G og fortjenstmargenen ved salget af samme vare i normal handel.

3.1.2.   Eksportpris

(46)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, altså på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(47)

Hvis eksportsalget havde fundet sted gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, beregnedes eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I denne forbindelse benyttedes de forretningsmæssigt forbundne importørers egne SA&G-omkostninger. Fortjenstmargenen blev fastsat på grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører havde forelagt.

3.1.3.   Sammenligning

(48)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

3.1.4.   Dumpingmargen for de undersøgte selskaber

(49)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev det vejede gennemsnit af den normale værdi for hver eksporterende producent sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportpriserne for hver enkelt varetype.

(50)

For de eksporterende producenter, der var forretningsmæssigt forbundne selskaber, blev der beregnet en vægtet dumpingmargen i henhold til Kommissionens faste praksis for forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter.

3.1.5.   Restdumpingmargen

(51)

For ikke-samarbejdsvillige selskaber blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 fastsat en restdumpingmargen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

3.2.   Kroatien

3.2.1.   Manglende samarbejdsvilje fra den kroatiske eksportørs side

(52)

Den eneste producent i Kroatien, Mechel Željezara Ltd., trådte i likvidation i efteråret 2004. Den kroatiske privatiseringsfond, en statslig institution med ansvar for privatiseringsprocessen i Kroatien, oprettede i stedet en ny retlig enhed ved navn Valjaonica Cijevi Sisak d.o.o. (»VCS«).

(53)

VCS meddelte Kommissionen, at selskabet ikke kunne samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse, da den retlige enhed, der var forløberen til VCS, formelt var ophørt med at eksistere, og produktionen af sømløse rør var blevet stoppet i juli 2004. Ifølge selskabet selv havde det ikke tilladelse til at offentliggøre handels-, regnskabs- eller produktionsdata, som de tidligere ejere ligger inde med. Da det således var umuligt at fastlægge dumpingmargenen på grundlag af selskabets egne data, blev den i henhold til grundforordningens artikel 18 beregnet på grundlag af de til rådighed værende oplysninger.

(54)

Af de oplysninger, der blev forelagt, fremgår det, at VCS genoptog produktionen af sømløse rør i juni 2005. Selskabet kan indgive anmodning om en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

3.2.2.   Normal værdi

(55)

Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de foreliggende oplysninger, dvs. oplysningerne i klagen.

3.2.3.   Eksportpris

(56)

Eksportprisen blev beregnet på grundlag af Eurostat-data for undersøgelsesperioden.

3.2.4.   Sammenligning

(57)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget justeringer af eksportprisen for omkostninger til transport, forsikring og provision på grundlag af oplysningerne i klagen.

3.2.5.   Dumpingmargen

(58)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenen følgende:

Selskab

Dumpingmargen

Valjaonica Cijevi Sisak d.o.o.

29,8 %

(59)

Da VCS er den eneste producent af den pågældende vare i Kroatien, blev restdumpingmargenen fastsat til samme niveau.

3.3.   Rumænien

(60)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra tre eksporterende producenter, hvoraf to er forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare i Fællesskabet.

3.3.1.   Normal værdi

(61)

Alle tre eksporterende producenters samlede salg på hjemmemarkedet af den samme vare var repræsentativt, jf. betragtning 41. For størstedelen af varetyperne blev den normale værdi beregnet på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Rumænien. For visse varetyper var salget på hjemmemarkedet dog utilstrækkeligt til at blive betragtet som repræsentativt, eller det blev ikke foretaget i normal handel, og den normale værdi blev derfor beregnet som beskrevet i betragtning 45.

3.3.2.   Eksportpris

(62)

Størstedelen af det salg, som en af de eksporterende producenter havde i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, var til to forretningsmæssigt forbundne importører. Eksportprisen blev derfor beregnet som beskrevet i betragtning 46.

(63)

Denne eksportør gjorde indsigelser mod Kommissionens beregning og påstod, at den fortjenstmargen, der blev brugt, var for høj. Eksportøren fremførte, at den fortjenstmargen, der var blevet beregnet på grundlag af de tal, som de tre samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet havde forelagt, ikke var repræsentative, da eksportøren aldrig solgte varer til disse selskaber. Eksportøren gjorde ydermere gældende, at de tre selskaber var større end de importører, som eksportøren solgte sine varer til, at der blev anvendt en lavere fortjenstmargen i forbindelse med sidste undersøgelse, og at de to forretningsmæssigt forbundne importørers faktiske fortjeneste var lavere end den gennemsnitlige fortjenstmargen, som Kommissionen anvendte.

(64)

I den forbindelse bør det bemærkes, at det, hvor det kan retfærdiggøres, er institutionernes faste praksis at anvende de ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers vejede gennemsnitlige fortjeneste til den justering, som grundforordningens artikel 2, stk. 9, indeholder bestemmelser om. Hvorvidt eksportøren rent faktisk solgte sine varer til disse selskaber, er irrelevant for fastlæggelsen af en rimelig fortjenstmargen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Ydermere blev der ikke forelagt dokumentation for, hvordan importørernes størrelse påvirker deres fortjenstmargen. På grund af forholdet mellem eksportørerne og deres forretningsmæssigt forbundne importører kan de forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste sluttelig ikke anvendes som grundlag eller reference i denne sammenhæng, fordi størrelsen af den forretningsmæssigt forbundne importørs fortjeneste vil afhænge af afregningspriserne mellem de forbundne parter. Denne påstand blev derfor afvist.

(65)

En betydelig del af en anden eksporterende producents eksportsalg til Fællesskabet var til to selskaber, hvoraf den ene var forretningsmæssigt forbundet med eksportøren, og den anden havde været forretningsmæssigt forbundet med denne i en del af undersøgelsesperioden. Sidstnævnte samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen, og Kommissionen fik således ikke oplyst selskabets videresalgspris for uafhængige kunder i Fællesskabet. De eneste eksportpriser, der var til rådighed for disse transaktioner med den forretningsmæssigt forbundne importør, som havde været forbundet med eksportøren i en del af undersøgelsesperioden, var de priser, der var blevet aftalt mellem eksportøren og dennes forretningsmæssigt forbundne importør. Det blev fastslået, at disse priser svarede til almindelige markedspriser. En prissammenligning mellem den periode, hvor de to selskaber var forretningsmæssigt forbundet, og den periode, hvor de ikke længere var forretningsmæssigt forbundet, viste, at der ikke var nogen betydelige forskelle mellem enhedspriserne. Derudover blev priserne ved salg til denne forretningsmæssigt forbundne importør sammenlignet med priserne ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet, og der blev konstateret overensstemmelse mellem dem. For disse transaktioners vedkommende blev eksportprisen således baseret på den rumænske eksporterende producents pris ved salg til dennes forretningsmæssigt forbundne handelsselskab.

(66)

Hvad angår transaktionerne med det andet forretningsmæssigt forbundne selskab, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev det konstateret, at den pågældende vare blev yderligere forarbejdet af det forretningsmæssigt forbundne selskab før videresalg i Fællesskabet. I det tilfælde var det umuligt at fastlægge en videresalgspris for den pågældende vare ved salg til en uafhængig kunde i Fællesskabet. Der blev dog fundet tilstrækkelig dokumentation for, at afregningspriserne mellem den rumænske eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne selskab i Fællesskabet kunne betragtes som almindelige markedspriser, under forudsætning af at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), blev foretaget en justering for forskelle i handelsled for disse Original Equipment Manufacturer (OEM) — salg. Der blev rent faktisk foretaget en sammenligning mellem priserne for alle modellerne ved salg til henholdsvis den forretningsmæssigt forbundne importør og til ikke-forretningsmæssigt forbundne importører. Eksportprisen blev derfor baseret på afregningsprisen.

(67)

Det fremgik af undersøgelsen, at den tredje eksporterende producents eksportsalg fandt sted direkte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de eksportpriser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved salg til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, jf. betragtning 46.

(68)

Denne eksporterende producent anmodede om, at en del af salget af den pågældende vare til Fællesskabet blev udelukket fra dumpingberegningen, fordi produktionen af visse modeller af sømløse rør var blevet stoppet i løbet af undersøgelsesperioden. Som forklaret ovenfor er det dog institutionens normale praksis at tage hensyn til hele salget af den pågældende vare til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i den vejede gennemsnitlige eksportpris. Det bør også bemærkes, at salget af disse typer af den pågældende vare fandt sted i betydelige mængder i løbet af undersøgelsesperioden, og at det ydermere blev konstateret, at produktionsanlæggene til disse typer af sømløse rør ikke var blevet fjernet og kunne tages i brug igen i fremtiden. Anmodningen blev derfor afvist.

3.3.3.   Sammenligning

(69)

Justeringer blev i de fornødne tilfælde foretaget i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, for forskelle i mængder, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger, provision og forskelle med hensyn til handelsled.

(70)

En eksporterende producent krævede justeringer for forskelle med hensyn til handelsled, for ekstra udgifter til logistik, som angiveligt var opstået i forbindelse med salg på hjemmemarkedet og ikke i forbindelse med eksportsalg, og for forskelle i mængder. Eksportøren begrundede dog ikke kravene, og undersøgelsen viste heller ikke på anden måde, at kravene var berettigede. De blev derfor afvist. Påstanden vedrørende forskelle i mængder blev delvist afvist, for så vidt det beløb, påstanden vedrørte, ikke kunne begrundes ved hjælp af den dokumentation, der blev indsamlet på stedet, og oplysningerne i den eksporterende producents besvarelse af spørgeskemaet.

(71)

En anden eksporterende producent krævede justeringer for forskelle med hensyn til inflation, valutaomregning, handelsled og indirekte salgsudgifter.

(72)

Hvad angår kravet om justering for inflation, bør det bemærkes, at inflationsraten i Rumænien var på 10,8 % i undersøgelsesperioden, hvilket er langt fra hyperinflation. Da det ikke blev fundet, at prissammenligneligheden var blevet påvirket, blev kravet afvist. Eksportøren gjorde indsigelser mod denne konklusion og gentog sit krav om en justering. Der blev dog ikke forelagt nye argumenter eller dokumentation, der gendrev den foreløbige konklusion, og det bekræftes, at kravet afvises. Det bør også bemærkes, at muligheden for en kvartårlig vurdering blev foreslået, men forslaget blev dog afvist af eksportøren.

(73)

Hvad angår valutaomregning, krævede den eksporterende producent, at denne burde indrømmes 60 dage til at justere sine priser, så de afspejler bevægelserne i vekselkurserne i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j). Det blev fundet, at denne bestemmelse ikke kunne anvendes i dette tilfælde, da der ikke blev fundet dokumentation for vedvarende bevægelser i de relevante vekselkurser i undersøgelsesperioden, men derimod kun små udsving af mindre betydning. Dette krav måtte derfor afvises, og valutaomregningen var i alle tilfælde baseret på kursen på fakturadatoen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j).

(74)

Hvad angår kravet vedrørende forskelle i handelsled, viste undersøgelsen, at for visse kategorier af kunder, på hvis vegne kravet blev fremsat, fandtes der vedvarende og klare forskelle i funktionerne og priserne i det led, som den eksporterende producents krav vedrørte. Kravet blev derfor accepteret, for så vidt angår de kategorier af kunder, for hvilke forskellene kunne påvises, og kun delvist accepteret, for så vidt angår de øvrige kategorier af kunder, for hvilke det blev fundet, at forskellen var mindre end påstået af den eksporterende producent. I sidstnævnte tilfælde var beregningen af justeringen baseret på dokumentation indsamlet hos den eksporterende producent.

(75)

Hvad angår påstanden om forskel i de indirekte salgsudgifter, blev det ikke fundet relevant i forbindelse med justeringer, der blev indrømmet for forskelle i handelsled, og den blev derfor afvist.

(76)

Efter en række bemærkninger fra eksportørerne blev en række skrive- eller regnefejl ydermere rettet, og dumpingmargenerne blev derefter beregnet på ny.

3.3.4.   Dumpingmargen

(77)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenerne følgende:

Selskab

Dumpingmargen

S.C. T.M.K. — Artrom S.A.

17,8 %

S.C. Mittal Steel Roman S.A.

17,7 %

S.C. Silcotub S.A.

11,7 %

(78)

Da graden af samarbejdsvilje var høj (mere end 80 % af eksporten af den pågældende vare fra Rumænien til Fællesskabet), og der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev restdumpingmargenen for alle øvrige eksportører i Rumænien fastsat til samme niveau som for den samarbejdsvillige eksporterende producent, S.C. T.M.K. — Artrom S.A., dvs. 17,8 %.

3.4.   Rusland

(79)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to grupper af eksporterende producenter. Den ene af dem består af fire producenter og fem forretningsmæssigt forbundne selskaber (»TMK Group«), og den anden består af to producenter (»Pervouralsky and Chelyabinsk«).

3.4.1.   Manglende samarbejdsvilje fra TMK Group's side

(80)

Alle fire producenters og de fem forretningsmæssigt forbundne selskabers besvarelser af spørgeskemaet var i betydelig grad mangelfulde og præget af inkonsekvens, og når der ses bort fra to af de forretningsmæssigt forbundne selskaber, fremsendte ingen af dem besvarelser inden for den frist, der var fastsat.

(81)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos to af de fire producenter og hos et forretningsmæssigt forbundet selskab i Rusland, men disse afslørede yderligere svagheder med hensyn til besvarelserne af spørgeskemaet. Hvad angår de to producenter, der blev aflagt kontrolbesøg, kunne der ikke fastsættes nogen pålidelig normal værdi og eksportpriser, fordi listerne over både salget på hjemmemarkedet og eksportsalget var meget mangelfulde; værdier og mængder svarede ikke til fakturaerne, og det blev konstateret, at varekontrolnumrene var fejlagtige. Ydermere kunne der ikke opnås adgang til pålidelige oplysninger om produktionsomkostningerne.

(82)

På baggrund af de to besøgte producenters helt igennem utilfredsstillende samarbejde, de meget mangelfulde besvarelser af spørgeskemaet fra de to øvrige producenter i gruppen, navnlig det forhold at en af producenterne ikke forelagde nogen salgslister, og at Kommissionens mangelskrivelse ikke blev besvaret inden for fristen, blev det besluttet at undlade at gennemføre kontrolbesøg hos de to andre producenter i gruppen.

(83)

Kun to ud af de tre forretningsmæssigt forbundne importører forelagde mere omfattende besvarelser af spørgeskemaet, og kun en af disse kunne kontrolleres, mens den anden forretningsmæssigt forbundne importørs liste over videresalg var meget mangelfuld. Selv de forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede således kun delvist og dette endda kun i meget ringe grad.

(84)

TMK Group påstod, at de ikke kunne samarbejde ordentligt på grund af valget af varekodenumre, som efter deres mening var utilstrækkeligt på grund af de fire producenters meget brede varesortiment. Det bør dog bemærkes, at klassifikationen af den pågældende vare i den foreslåede varekontrolnummerstruktur ikke gav anledning til vanskeligheder for hverken EF-producenterne eller andre eksporterende producenter, hvoraf nogle også fremstiller en lang række forskellige sømløse rør. Påstanden afvistes derfor.

(85)

På denne baggrund blev det konkluderet, at dumpingmargenen for TMK Group ikke kunne fastsættes på grundlag af deres egne oplysninger. Dumpingmargenen blev derfor fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

3.4.1.1.   Normal værdi

(86)

I dette tilfælde fandtes det, at i henhold til grundforordningens artikel 18 ville de mest hensigtsmæssige foreliggende faktiske oplysninger være de oplysninger om den normale værdi, der blev fastlagt for Pervouralsky og Chelyabinsk. Disse oplysninger syntes nemlig at afspejle forholdene på det russiske marked bedst.

(87)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev den gaspris, der blev brugt til beregning af produktionsomkostningerne i klagen, justeret på samme måde som for de to samarbejdsvillige producenter, jf. betragtning 94 til 99, for at afspejle markedsprisen for gas i undersøgelsesperioden.

3.4.1.2.   Eksportpris

(88)

Eksportprisen blev beregnet på grundlag af Eurostats data for undersøgelsesperioden, idet den blev reduceret med de mængder og værdier, der blev opnået oplysninger om fra de to samarbejdsvillige producenter, som er anført i betragtning 91 nedenfor.

3.4.1.3.   Sammenligning

(89)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget justeringer af eksportprisen for omkostninger til transport, forsikring og provision på grundlag af oplysningerne i klagen.

3.4.1.4.   Dumpingmargen

(90)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Dumpingmargenen udgør følgende, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Selskab

Dumpingmargen

Volzhsky Pipe Works Open Joint Stock Company, Joint Stock Company Taganrog Metallurgical Works, Sinarsky Pipe Works Open Joint Stock Company og Seversky Tube Works Open Joint Stock Company

35,8 %

3.4.2.   Pervouralsky og Chelyabinsk

(91)

Chelyabinsk og Pervouralsky var separate retlige enheder i undersøgelsesperioden, men de har været forretningsmæssigt forbundet siden slutningen af 2004, da Chelyabinsk ejer aktiemajoriteten i Pervouralsky og kontrollerer selskabet direkte. Der bør således kun pålægges gruppen én told.

3.4.2.1.   Normal værdi

(92)

For begge eksporterende producenter var salget på hjemmemarkedet repræsentativt som defineret i betragtning 41. I overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i betragtning 42 til 45, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af salgsprisen ved alt salg, salgsprisen ved udelukkende det rentable salg eller en beregnet normal værdi alt afhængigt af den eksporterede varetype.

(93)

Det blev fundet, at selskabets omkostningsfordeling for visse individuelle varetyper hverken afspejlede den store variation med hensyn til salgspriser på hjemmemarkedet eller de vigtigste omkostningsfaktorer. Den måtte derfor anses for upålidelig. De foreliggende oplysninger blev derfor anvendt i henhold til grundforordningens artikel 18. I dette tilfælde måtte der for hele gruppen og på grundlag af alt salg af den pågældende vare beregnes en fortjeneste, som efterfølgende blev anvendt til fastlæggelse af den normale værdi.

(94)

Hvad angår fremstillingsomkostningerne, herunder navnlig energiomkostningerne, blev det i forbindelse med undersøgelsen fundet, at de elpriser, som begge selskaber havde betalt, i rimeligt omfang afspejlede de faktiske produktionsomkostninger for den elektricitet, der blev købt. Det blev i dette tilfælde dokumenteret ved, at elpriserne var på linje med priserne på det internationale marked, når der blev sammenlignet med lande som Norge og Canada, som også er afhængige af vandkraft. Det samme kunne dog ikke siges om gaspriserne. Det blev rent faktisk fundet, at de gaspriser, som begge selskaber havde betalt, ikke i rimeligt omfang afspejlede omkostningerne til gas.

(95)

På grundlag af den årsberetning, som den russiske gasleverandør OAO Gazprom havde offentliggjort for 2004, blev det konstateret, at den hjemmemarkedspris for gas, som de to russiske producenter havde betalt, var meget lavere end de gennemsnitlige eksportpriser ved eksport fra Rusland til både Vest- og Østeuropa. Af samme beretning fremgår det, at: »Det kræves, at Gazprom-gruppen leverer naturgas til russiske forbrugere til priser, der fastsættes af det nationale kontor for prisregulering. Disse priser er på nuværende tidspunkt betydeligt lavere end de internationale priser på naturgas.« Det fremgår endvidere, at: »OAO Gazprom sammen med den russiske regering gør en stor indsats for at optimere de regulerede engrospriser på gas«. Herudover var de gaspriser, som de to russiske producenter betalte, betydeligt lavere end de priser, de rumænske producenter og EF-producenterne betalte for levering af gas.

(96)

På baggrund af ovenstående fandt man, at de gaspriser, som de to russiske producenter af sømløse rør havde betalt i undersøgelsesperioden ikke med rimelighed kunne siges at afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktion og distribution af gas.

(97)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev de to russiske eksporterende producenters omkostninger til gas derfor justeret for at afspejle markedspriserne for gas i undersøgelsesperioden. Justeringen blev foretaget på grundlag af prisen på gas ved eksport til Vesteuropa efter fradrag af transportomkostninger og told.

(98)

Begge producenter hævdede, at omkostningerne til gas var afspejlet på realistisk vis i deres regnskaber, og at en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, ikke var berettiget. Det anfægtes ikke, at selskaberne havde gjort korrekt rede for de priser, som de havde betalt til deres gasleverandør. Justeringen er dog berettiget, fordi prisen for den gas, de købte, ikke på rimelig vis afspejler omkostningerne forbundet med produktion og distribution af gas.

(99)

De to producenter påstod endvidere, at det ikke var blevet dokumenteret, at Gazproms salgspriser over for industrikunder ligger under omkostningsdækningsniveauet. En række offentligt tilgængelige kilder bekræfter dog rigtigheden af Kommissionens tilgang, herunder bl.a. OECD's policy brief »The Economic Survey of the Russian Federation, 2004«, som blev offentliggjort i juli 2004.

3.4.2.2.   Eksportpris

(100)

Alt eksportsalg til Fællesskabet blev foretaget direkte til uafhængige kunder, og eksportprisen blev derfor fastsat som beskrevet i betragtning 46.

3.4.2.3.   Sammenligning

(101)

Der blev foretaget justeringer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, for omkostninger til transport, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger og provision.

3.4.2.4.   Dumpingmargen

(102)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Dumpingmargenen udgør følgende, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Selskab

Dumpingmargen

Joint Stock Company Chelyabinsk Tube Rolling Plant og Joint Stock Company Pervouralsky Novotrubny Works

24,1 %

3.4.3.   Konklusion vedrørende dumping fra Rusland

(103)

Da de selskaber, der er nævnt i betragtning 79, står for alt eksportsalget fra Rusland til Fællesskabet, blev restdumpingmargenen fastsat til samme niveau som det niveau, der blev fastsat for den ikke samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, dvs. 35,8 %.

3.5.   Ukraine

3.5.1.   Markedsøkonomisk behandling

(104)

Da undersøgelsen blev indledt, fandt grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b, anvendelse på Ukraine. Af denne artikel fremgår det, at den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import af varer med oprindelse i Ukraine fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(105)

Til orientering er de kriterier, som de ansøgende selskaber skal godtgøre, at de opfylder, kort beskrevet nedenfor:

Virksomhedernes beslutninger skal træffes som reaktion på markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben, og udgifterne skal afspejle markedsværdierne.

Virksomhederne skal have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, og som anvendes til alle formål.

Ingen væsentlige fordrejninger er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

Retlig sikkerhed og stabilitet er sikret ved love om konkurs og ejerforhold.

Valutakursomregninger sker til markedskursen.

(106)

Tre grupper af eksporterende producenter i Ukraine anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter.

(107)

Kommissionen indhentede alle oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling ved kontrolbesøg hos selskaberne.

(108)

Undersøgelsen viste, at de tre grupper af eksporterende producenter i Ukraine opfyldte alle kriterier, og de blev derfor indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(109)

EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og gjorde indsigelse, idet de hævdede, at flere af de fem kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke var opfyldt af alle de eksporterende producenter. Mere specifikt hævdede EF-erhvervsgrenen, at i) staten igen kunne overtage kontrollen med visse privatiserede eksporterende producenter; ii) at staten greb ind i deres daglige beslutninger; iii) at gældende love og andre bestemmelser i Ukraine i undersøgelsesperioden, hvad angår arbejdsmarkedet, konkurs og ejendomsrettigheder, ikke sikrede reelle markedsøkonomiske forhold, og iv), at statens indgreb vedrørte eksportprisen og udgifterne til input. Der blev taget behørigt hensyn til EF-erhvervsgrenens bemærkninger.

(110)

Der blev dog ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at nogen af de fem kriterier, som var grundlaget for den ovenfor beskrevne analyse af de ukrainske eksporterende producenters ansøgning om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke var opfyldt. Undersøgelsen viste rent faktisk, at der ikke var tale om nogen omfattende statslig indgriben i selskabernes beslutninger.

(111)

I den forbindelse skal der mindes om, at delvist statsligt ejerskab efter Kommissionens praksis ikke som sådan er tilstrækkeligt grundlag til at slutte, at det første kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke er opfyldt.

(112)

Det blev også fundet, at udgifterne til det vigtigste input afspejlede markedsværdierne.

(113)

Hvad angår gas- og elpriserne, fandt man, at de var på linje med gennemsnitspriserne i Ukraine, selv om de var lavere end priserne på det europæiske og andre markeder. Dette blev dog ikke betragtet som tilstrækkeligt grundlag til at slutte, at det første kriterium ikke var opfyldt, da gas og el kun repræsenterer en relativt beskeden del af produktionsomkostningerne forbundet med sømløse rør, og da disse priser, for så vidt at man fandt, at de var fordrejet, er blevet justeret til markedspriserne i forbindelse med dumpingberegningen (jf. betragtning 119-127).

(114)

Undersøgelsen viste desuden, at gældende lov i Ukraine, hvad angår beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold, var i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper. Man fandt navnlig, at de tre grupper af eksporterende producenter frit kunne ansætte og afskedige personale.

(115)

De argumenter, som EF-erhvervsgrenen fremsatte, kunne heller ikke tilbagevise Kommissionens konklusion om, at lovgivningen om konkurs og ejerforhold sikrede reelle markedsøkonomiske forhold for de tre grupper af eksportører.

(116)

Der var således ingen grund til ikke at indrømme de tre grupper af eksporterende producenter i Ukraine markedsøkonomisk behandling. Det Rådgivende Udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod Kommissionens konklusioner.

3.5.2.   Dumpingberegning

(117)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra tre grupper af eksporterende producenter. Den ene gruppe består af to producenter og to forretningsmæssigt forbundne forhandlere, den anden gruppe består af en producent og to forretningsmæssigt forbundne forhandlere, mens der for den sidste eksporterende producents vedkommende ikke er noget forretningsmæssigt forbundet selskab involveret i produktionen eller salget af den pågældende vare.

3.5.3.   Normal værdi

(118)

Alle tre grupper af eksporterende producenters samlede salg på hjemmemarkedet af den samme vare var repræsentativt, jf. betragtning 41. For en del af varetyperne blev den normale værdi beregnet på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Ukraine, og for de varetyper, hvor hjemmemarkedssalget var utilstrækkeligt til at blive betragtet som repræsentativt, eller hvor det ikke blev foretaget i normal handel, blev den normale værdi beregnet som beskrevet i betragtning 45.

(119)

Hvad angår fremstillingsomkostningerne, herunder navnlig energiomkostningerne, blev det i forbindelse med undersøgelsen fundet, at de energipriser, som de tre grupper af selskaber havde betalt, blev reguleret af staten og var betragteligt lavere end priserne på det internationale marked.

(120)

Priserne ved ukrainske statsejede eller statskontrollerede leverandørers salg af el til de tre grupper af eksporterende producenter blev sammenlignet med priserne i Rumænien og priserne i Fællesskabet for samme overordnede kategori af elbrugere. I alle tilfældene fandt man, at priserne var betydeligt lavere end priserne i Rumænien og i Fællesskabet, og det blev konkluderet, at de elpriser, som de ukrainske eksportører havde betalt, ikke i rimeligt omfang afspejlede de faktiske produktions- og salgsomkostninger for den elektricitet, der var blevet købt.

(121)

De tre samarbejdsvillige ukrainske eksportører gjorde indsigelse mod disse konklusioner og hævdede, at de omkostninger, der fremgår af deres regnskaber, afspejlede den pris, der rent faktisk blev betalt til elleverandøren. Ingen af disse argumenter kunne dog forklare de forskelle, der var konstateret i forhold til priserne i Rumænien og priserne i Fællesskabet, og konklusionerne ovenfor blev bekræftet.

(122)

Samme tilgang blev anvendt for gaspriserne. En sammenligning viste, at de gaspriser, som ukrainske eksportører blev opkrævet af deres statsejede eller statskontrollerede leverandører, udgjorde halvdelen af priserne i Rumænien og også var betragteligt lavere end gennemsnitspriserne i Fællesskabet ved salg af gas til samme overordnede kategori af kunder.

(123)

Ukraine fik størstedelen af sine gasleverancer fra Rusland i undersøgelsesperioden. OAO Gazprom skrev i sin årsberetning for 2004: Når OAO Gazprom leverede gas til SNG-stater, forfulgte selskabet sin vigtigste strategiske målsætning om at skabe et miljø, der tillader uhindret transit af gas til Europa gennem disse staters område, og at i det år, som beretningen vedrører, blev 84,9 % af den samlede mængde gas, der blev leveret til Ukraine, behandlet som betaling for transittjenester. Prisen for gas ved eksport fra Rusland til Ukraine kunne derfor ikke tjene som behørigt grundlag for en sammenligning, der skal fastlægge, om de gaspriser, som de ukrainske eksportører betalte, afspejlede omkostningerne forbundet med produktion og salg af den gas, de købte, da denne eksportpris meget vel kan have været påvirket af aftalen om byttehandel.

(124)

Derudover blev de priser, som de ukrainske eksporterende producenter betalte, sammenlignet med den gennemsnitlige pris ved eksport fra Rusland til Vest- og Østeuropa som fastlagt ovenfor og de gennemsnitlige gaspriser i Nordamerika, som blev fastlagt ved hjælp af Nymex Henry Hub index for gas. I begge tilfælde fandt man, at de var betragteligt lavere.

(125)

På baggrund af ovenstående blev det konkluderet, at de gaspriser, der blev betalt af de ukrainske eksporterende producenter, og som havde direkte sammenhæng med den eksportpris, som OAO Gazprom angav som prisen ved eksport til Ukraine, og som højst sandsynligt var påvirket af en eksisterende aftale om byttehandel, ikke i rimeligt omfang afspejlede de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af den købte gas.

(126)

Igen gjorde de tre samarbejdsvillige ukrainske eksportører indsigelse mod disse konklusioner og hævdede, at de omkostninger, der fremgår af deres regnskaber, afspejlede den pris, der rent faktisk blev betalt til deres gasleverandører. De argumenter, der blev fremsat, var dog ikke tilstrækkelige til at tilbagevise konklusionerne ovenfor, da prisen på den gas, som Rusland leverede til Ukraine, i betydelig grad var påvirket af en aftale om transit af gas gennem Ukraine, som gjaldt i undersøgelsesperioden, hvilket også blev bekræftet i OAO Gazproms årsberetning for 2004.

(127)

Som fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev de ukrainske eksporterende producenters udgifter til el og gas derfor justeret, så de på en rimelig måde afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af elektricitet og gas i undersøgelsesperioden. Justeringen blev baseret på de gennemsnitlige priser, der i undersøgelsesperioden blev konstateret i Rumænien, et land med markedsøkonomi, som også importerer gas fra Rusland og stort set ligger i samme afstand fra de russiske gasfelter. Gennemsnitsprisen for Rumænien var baseret på verificerede data, som blev indsamlet hos eksporterende producenter af den pågældende vare i Rumænien. Det skal bemærkes, at denne gennemsnitspris ikke adskiller sig væsentligt fra den gennemsnitlige gaspris ved eksport, som blev fastsat for Rusland ovenfor.

(128)

En af eksportørerne påstod, at den fortjenstmargen, som blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, adskilte sig fra denne eksportørs gennemsnitlige fortjeneste ved salg på hjemmemarkedet og var for høj. Denne påstand måtte afvises, da den fortjeneste, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, var den, der blev beregnet i overensstemmelse med den bestemmelse, der finder anvendelse, dvs. første punktum i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Med andre ord svarede den fortjenstmargen, der blev anvendt, til fortjenstmargenen ved produktion og salg i normal handel af samme vare på det ukrainske hjemmemarked. Den blev beregnet på grundlag af de oplysninger, som selskabet forelagde i besvarelsen af spørgeskemaet, og kunne kontrolleres.

3.5.4.   Eksportpris

(129)

To grupper af eksporterende producenter foretog langt størstedelen af deres eksportsalg via et forretningsmæssigt forbundet handelsselskab i et tredjeland. Eksportprisen for disse to grupper af eksporterende producenter blev fastsat på grundlag af de forretningsmæssigt forbundne handelsselskabers priser ved videresalg til de første uafhængige kunder i Fællesskabet med undtagelse af nogle få transaktioner, som svarede til disse eksporterende producenters direkte salg til uafhængige kunder i Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde blev eksportprisen fastlagt som den pris, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg fra Ukraine til Fællesskabet.

(130)

En anden eksporterende producent foretog alt sit salg til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor som beskrevet i betragtning 46 fastsat på grundlag af den pris, der rent faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg fra Ukraine til Fællesskabet.

3.5.5.   Sammenligning

(131)

Der blev i de fornødne tilfælde foretaget justeringer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, for rabatter, omkostninger til transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger samt for kreditomkostninger og provision.

(132)

For de to grupper af eksporterende producenter, som foretog størstedelen af deres salg via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, blev eksportprisen justeret for en provision i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i tilfælde, hvor salget blev foretaget via disse forretningsmæssigt forbundne forhandlere, da disse forhandlere havde samme type funktioner som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Provisionens størrelse blev beregnet på grundlag af direkte beviser for forekomsten af sådanne funktioner. I denne forbindelse blev der ved beregningen af provisionen taget hensyn til de SA&G-omkostninger, som de forretningsmæssigt forbundne forhandlere havde haft i forbindelse med salget af den pågældende vare, der var fremstillet af de ukrainske producenter, samt en rimelig fortjenstmargen. Fortjenstmargenen var baseret på det vejede gennemsnit for fortjenstmargener ved salg af samme varer til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, der blev konstateret for de tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet, som var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen og forelagde oplysninger, som blev kontrolleret.

(133)

De to grupper af eksportører gjorde indsigelser mod Kommissionens beregning og gjorde gældende, at den fortjenstmargen, der blev brugt ved justeringen, var for høj. En gruppe af eksportører påstod, at en af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører kun importerede og videresolgte en type rør, som den ukrainske eksportør ikke solgte i Fællesskabet. Ydermere hævdede begge grupper af eksportører, at den gennemsnitlige fortjenstmargen, som var blevet beregnet på grundlag af de tal, som de tre samarbejdsvillige importører i Fællesskabet havde forelagt, ikke var rimelig, fordi den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen, der var blevet beregnet, var højere end EF-erhvervsgrenens målfortjeneste.

(134)

I den forbindelse bør det bemærkes, at påstanden om, at den fortjenstmargen, som blev anvendt ved beregningen af denne justering, var højere end EF-erhvervsgrenens målfortjeneste, er irrelevant. De to fortjenstmargener er blevet beregnet i forskellige sammenhænge og har forskellige formål. Derudover beviser det ikke, at den anvendte fortjenstmargen er urimelig. I dette tilfælde bør der mindes om, at den anvendte fortjenstmargen var baseret på bekræftede oplysninger, som blev forelagt af de samarbejdsvillige selskaber og vedrørte undersøgelsesperioden. Ydermere blev der ikke forelagt dokumentation for, hvordan de samarbejdsvillige selskabers salg af de forskellige typer af samme vare kunne have givet anledning til en ukorrekt beregning. Under disse omstændigheder opretholdes justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for salg, der er blevet foretaget via de forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber.

(135)

Efter en række bemærkninger fra eksportørerne blev en række skrive- eller regnefejl ydermere rettet, og dumpingmargenerne blev derefter beregnet på ny.

3.5.6.   Dumpingmargen

(136)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenerne følgende:

Selskab

Dumpingmargen

OJSC Dnepropetrovsk Tube Works

12,3 %

CJSC Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant

25,1 %

CJSC Nikopol Steel Pipe Plant Yutist

25,7 %

(137)

Da graden af samarbejdsvilje var høj (mere end 80 % af eksporten af den pågældende vare fra Ukraine til Fællesskabet), og der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev restdumpingmargenen for alle øvrige eksportører i Ukraine fastsat til samme niveau som for den samarbejdsvillige eksporterende producent, CJSC Nikopol Steel Pipe Plant Yutist, dvs. 25,7 %.

4.   SKADE

4.1.   Produktion i Fællesskabet

(138)

Det vides, at den pågældende vare i Fællesskabet fremstilles af otte producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet. De er hjemmehørende i henholdsvis Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig og Østrig og står for 62 % af den samlede produktion i Fællesskabet, som udgjorde 2 618 771 tons i undersøgelsesperioden.

(139)

Det vides desuden, at der ved indledningen af proceduren var tolv EF-producenter, som ikke havde klaget, i henholdsvis Det Forenede Kongerige, Polen, Tjekkiet, Sverige, Italien og Slovakiet. Andre EF-producenter, som der ikke havde været kendskab til ved indledningen af proceduren, og som hovedsageligt var hjemmehørende i de nye medlemsstater, blev også kontaktet. Kun to af disse producenter forelagde grundlæggende oplysninger om produktion og salg af samme vare i den betragtede periode. På dette grundlag blev Fællesskabets produktion af samme vare beregnet til 2 618 771 tons i undersøgelsesperioden.

4.2.   EF-erhvervsgrenen

(140)

Følgende EF-producenter støttede klagen:

Dalmine S.p.A., Bergamo, Italien

Rohrwerk Maxhütte GmbH, Sulzbach-Rosenberg, Tyskland

Tubos Reunidos S.A., Amurrio, Spanien

Vallourec & Mannesmann France S.A., Boulogne Billancourt, Frankrig

V&M Deutschland GmbH, Düsseldorf, Tyskland

Voest Alpine Tubulars GmbH, Kinderberg-Aumuehl, Østrig.

(141)

Da disse seks klagende samarbejdsvillige EF-producenter tegnede sig for 57 % af produktionen i Fællesskabet af den pågældende vare, udgør de EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(142)

Det skal bemærkes, at en af de klagende producenter (Dalmine) er forretningsmæssigt forbundet med en af de samarbejdsvillige rumænske eksporterende producenter (Silcotub) og importerede varen fra denne. Det er blevet efterprøvet, at denne import dog var begrænset i forhold til Dalmines produktionsmængde og hovedsageligt skulle supplere virksomhedens varesortiment. Det blev derfor konkluderet, at dette forhold ikke havde en karakter, der udelukkede denne EF-producent fra at være omfattet af EF-erhvervsgrenen.

4.3.   Forbruget i Fællesskabet

(143)

Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af den salgsmængde, som de fem EF-producenter i stikprøven havde haft på EF-markedet, plus det salg, som alle øvrige EF-producenter, der indsendte oplysninger, havde haft, plus importen fra alle tredjelande under de relevante KN-koder ifølge Eurostat.

(144)

Ifølge disse oplysninger faldt forbruget i den betragtede periode med 8 % fra 2 149 024 tons i 2001 til 1 985 361 tons i 2004. Først faldt forbruget betragteligt — med 14 % — fra 2001 til 2002. Det forblev stabilt i 2003, hvorefter det steg igen i 2004, hvor det udgjorde 1 985 361 tons. Forbruget af sømløse rør afhænger af de overordnede økonomiske konjunkturer og navnlig af udviklingen i olie- og gassektoren. Stigningen i forbruget i undersøgelsesperioden kan forklares med, at høje olie- og gaspriser i 2004 fremmede investeringer i disse sektorer, og derfor øgede efterspørgslen efter visse typer sømløse rør.

Tabel 1

 

2001

2002

2003

2004 (undersøgelsesperioden)

Forbruget i Fællesskabet (tons)

2 149 024

1 855 723

1 851 502

1 985 361

Indeks

100

86

86

92

4.4.   Importen af sømløse rør fra de pågældende lande

(145)

Kommissionen overvejede, om følgevirkningerne af importen af sømløse rør med oprindelse i Kroatien, Ukraine, Rumænien og Rusland skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(146)

Som anført ovenfor har denne undersøgelse vist, at de gennemsnitlige dumpingmargener for hvert af de fire pågældende lande ligger over minimumstærsklen som defineret i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at importmængden fra hvert af disse lande ikke er ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7, (de tegnede sig for en markedsandel på henholdsvis 1,3 % for Kroatien, 4,3 % for Rumænien, 4,6 % for Ukraine og 11,3 % for Rusland i undersøgelsesperioden).

(147)

Importmængderne fra alle de pågældende lande steg, med undtagelse af Ukraine, som opretholdt en eksport på et højt niveau i den betragtede periode. Pristendensen for import var ensartet for alle de pågældende lande, og EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt i betragtelig grad. Det gennemsnitlige prisniveau ved import fra de pågældende lande lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens prisniveau. Priserne ved import fra Kroatien, Ukraine og Rumænien lå på stort set samme niveau. Rusland havde et betydeligt lavere prisniveau, hvilket dog kan være en følge af, at der eksporteres et andet varesortiment til Fællesskabet. Som nævnt ovenfor er det blevet fastslået, at den pågældende vare, som importeres fra de fire lande, og samme vare, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, har de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Derudover blev alle varerne solgt via samme salgskanaler til de samme kunder, og man fandt, at de konkurrerede med hinanden.

(148)

På dette grundlag blev det konkluderet, at alle betingelser for at kumulere importen af sømløse rør med oprindelse i de pågældende fire lande, som var omfattet af undersøgelsen, var opfyldt.

(149)

Visse eksporterende producenter i Ukraine og Rumænien gjorde gældende, at importen fra deres lande ikke burde kumuleres med importen for de øvrige lande, der er omfattet af den undersøgelse, der foretages med henblik på analyse af skaden og årsagssammenhængen, da der var forskelle, hvad angår tendensen for importmængder. I den forbindelse bemærkes det, at importtendensen kun er et af mange parametre, der undersøges i denne sammenhæng. At importmængderne fra de forskellige lande ikke er ens, er ikke som sådan grund til ikke at kumulere. Lighederne mellem importen fra de fire lande, der er omfattet af undersøgelsen, er rent faktisk beskrevet i betragtning 147. På dette grundlag, og da der ikke foreligger anden dokumentation for manglende konkurrence, er det umuligt at skelne mellem virkningerne af import fra disse fire lande udelukkende på grundlag af deres respektive tendenser med hensyn til mængde. De ovenfor beskrevne ligheder retfærdiggør derimod en kumulativ vurdering.

(150)

I dette tilfælde viste undersøgelsen for alle fire lande, herunder også Ukraine og Rumænien, at de importerede varer på den ene side og de varer, der er fremstillet i Fællesskabet, på den anden side har de samme grundlæggende fysiske og/eller kemiske egenskaber (jf. betragtning 39 vedrørende samme vare). Derudover var importen fra hvert af de fire lande betydelig, dvs. over den ubetydelighedsgrænse, der er defineret i grundforordningens artikel 5, stk. 7. I den forbindelse bemærkes det, at importen fra Ukraine og Rumænien repræsenterede en markedsandel på mere end henholdsvis 4,5 % og 4,3 %. Hertil kommer, at EF-erhvervsgrenens priser i forbindelse med importen fra alle fire lande blev underbudt betydeligt (fra 22 % til 43 %) — i forbindelse med importen fra Ukraine og Rumænien blev EF-erhvervsgrenens priser underbudt med henholdsvis 36 % og 22 % (jf. nedenfor). På grundlag af ovenstående konkluderes det, at alle betingelserne for kumulering af importen fra de fire lande, der er omfattet af den undersøgelse, der foretages med henblik på analyse af skaden og årsagssammenhængen, er opfyldt. Kravet om, at der ikke skulle kumuleres, måtte derfor afvises.

(151)

Importen fra de fire pågældende lande steg fra 304 268 tons i 2001 til 426 186 tons i undersøgelsesperioden. Den samlede markedsandel steg fra 14,2 % i 2001 til 21,5 % i undersøgelsesperioden. Dette skal ses på baggrund af et faldende forbrug.

Tabel 2

 

2001

2002

2003

2004 (undersøgelsesperioden)

Import (tons)

304 268

307 441

342 626

426 186

Indeks

100

101

113

140

Markedsandel

14,2 %

16,6 %

18,5 %

21,5 %

(152)

Den vejede gennemsnitlige importpris på sømløse rør med oprindelse i de fire lande steg med 16 %, dvs. fra 433 EUR pr. ton til 501 EUR pr. ton mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Mellem 2001 og 2002 udviste priserne først et beskedent fald på 3 % fra 433 EUR til 418 EUR og yderligere et fald til 397 EUR i 2003, hvorefter der var en kraftig stigning til 501 EUR, dvs. et niveau, der er betydeligt højere end i 2001. Prisstigningen i undersøgelsesperioden skyldes hovedsageligt stigningen i udgifter til råmaterialer i undersøgelsesperioden.

Tabel 3

 

2001

2002

2003

2004 (undersøgelsesperioden)

Vejet gennemsnitlig cif-pris, Fællesskabets grænse (EUR/ton)

433

418

397

501

Indeks

100

97

92

116

(153)

For at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen oplysninger vedrørende undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne til uafhængige kunder, om nødvendigt justeret til priser ab fabrik, dvs. uden fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af rabatter og nedslag. Priserne for de forskellige typer af sømløse rør, der var defineret i spørgeskemaerne, blev sammenlignet med eksportørernes salgspriser med fradrag af rabatter og om nødvendigt justeret til cif-niveauet, Fællesskabets grænse, med en passende justering for antidumpingtolden og omkostninger påløbet efter importen.

(154)

Ved beregningen af de vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener blev der taget hensyn til de samarbejdsvillige producenters eksportpriser og Eurostats data. I undersøgelsesperioden var den vejede gennemsnitlige underbudsmargen på 43 % for Rusland, 36 % for Ukraine, 22 % for Rumænien og 26 % for Kroatien.

4.5.   Situationen for EF-erhvervsgrenen

(155)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(156)

Produktionsmængden viste samme tendens som forbruget, selv om faldet i 2002 og 2003 og stigningen i undersøgelsesperioden relativt set var kraftigere end faldet og stigningen i forbruget i de samme perioder. Produktionsmængden udviste et kraftigt fald på 21 %, fra 1 495 278 tons i 2001 til 1 174 414 tons i 2002. I 2003 udgjorde produktionsmængden kun tre fjerdedele af produktionsmængden i 2001. Som følge af den forbedrede efterspørgselssituation, der skyldtes investeringsaktiviteten i olie- og gasindustrien i undersøgelsesperioden, steg produktionsmængden dog igen og nåede op på 1 290 258 tons i undersøgelsesperioden.

Tabel 4

 

2001

2002

2003

2004 (undersøgelsesperioden)

Produktion i tons

1 495 278

1 174 414

1 126 188

1 290 258

Indeks

100

79

75

86

(157)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet, som de produktionsenheder, der ejes af EF-erhvervsgrenen, råder over, under hensyntagen til afbrydelser af produktionen og den omstændighed, at i visse tilfælde var en del af kapaciteten blevet anvendt til andre varer, der fremstilles ved hjælp af samme produktionslinjer.

(158)

Produktionskapaciteten for sømløse rør var stabil i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt dog med 12 procentpoint fra 87 % til 75 % som følge af faldet i produktionsmængden. Stigningen i kapacitetsudnyttelsen i undersøgelsesperioden er en følge af den øgede produktionsmængde i undersøgelsesperioden på baggrund af en stabil produktionskapacitet.

Tabel 5

 

2001

2002

2003

2004 (undersøgelsesperioden)

Produktionskapacitet (tons)

1 722 350

1 717 919

1 709 605

1 709 078

Indeks

100

100

99

99

Kapacitetsudnyttelse

87 %

68 %

66 %

75 %

(159)

Hvad angår lagre, kan det anføres, at langt størstedelen af produktionen laves på bestilling. Mens der ganske vist konstateredes en stigning i lagerbeholdningerne på 13 % i den betragtede periode, fandtes det, at lagerbeholdninger ikke var en relevant skadesindikator i den aktuelle sag.

Tabel 6

 

2001

2002

2003

2004 (undersøgelsesperioden)

Lagre (tons)

95 032

100 471

90 979

107 521

Indeks

100

106

96

113

(160)

Mellem 2001 og undersøgelsesperioden faldt investeringerne i produktion af samme vare fra 66 852 644 EUR til 26 101 700 EUR, og de blev kun foretaget for at opretholde produktionskapaciteten på det nuværende niveau og ikke med henblik på at øge produktionsmængden.

Tabel 7

 

2001

2002

2003

Undersøgelsesperioden

Investeringer (EUR)

66 852 644

56 581 829

45 518 515

26 101 700

Indeks

100

85

68

39

(161)

Man fandt, at EF-erhvervsgrenens salg til forretningsmæssigt forbundne kunder blev foretaget til markedspriser, og dette salg blev derfor taget i betragtning ved analysen af EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel.

(162)

Salget af sømløse rør på markedet i Fællesskabet faldt fra 862 054 tons i 2001 til 725 145 tons i 2002, dvs. med 16 %, og yderligere til 683 985 tons i 2003, hvor efterspørgslen ifølge EF-erhvervsgrenen var usædvanligt lav. I undersøgelsesperioden steg salget igen og nåede op på 729 555 tons, hvilket stadig er betragteligt lavere end i 2001.

(163)

Mens det samlede salg af sømløse rør på markedet i Fællesskabet faldt med 15 % fra 2001 til undersøgelsesperioden, faldt forbruget i Fællesskabet samtidigt kun med 8 %, og EF-erhvervsgrenen oplevede således et fald i markedsandelen på 3 procentpoint. Markedsandelen faldt fra 40,1 % i 2001 til 36,7 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 8

 

2001

2002

2003

Undersøgelsesperioden

Salget i Fællesskabet (tons)

862 054

725 145

683 985

729 555

Indeks

100

84

79

85

Markedsandel

40,1 %

39,1 %

36,9 %

36,7 %

(164)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris steg med 10 % i den betragtede periode som følge af de øgede omkostninger til råmaterialer, der påvirkede hele erhvervsgrenen.

(165)

Efter en stigning på 4 % i de gennemsnitlige priser fra 672 EUR i 2001 til 701 EUR i 2002 nåede priserne det absolutte lavpunkt på 651 EUR i 2003, hvorefter de igen steg betragteligt i undersøgelsesperioden, hvor de nåede op på 736 EUR.

(166)

Alt afhængigt af produktionsprocessen brugte EF-erhvervsgrenen enten skrot eller knipler og blokke som råmateriale til fremstillingen af sømløse rør. Råmaterialet er den vigtigste omkostningsskabende komponent i produktionsomkostningerne for sømløse rør og har direkte betydning for udviklingen i salgsprisen. Mens omkostningerne til råmaterialer i 2001 og 2002 udgjorde 35 % og i 2003 38 % af EF-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger, udgjorde omkostningerne til råmaterialer 47 % af de samlede omkostninger i undersøgelsesperioden.

(167)

Man fandt rent faktisk, at de gennemsnitlige priser for råmaterialer steg kraftigt i 2004, hvilket blev afspejlet i såvel EF-erhvervsgrenens højere salgspriser og højere importpriser.

Tabel 9

 

2001

2002

2003

Undersøgelsesperioden

Vejet gennemsnitspris (EUR/ton)

672

701

651

736

Indeks

100

104

97

110

(168)

I den betragtede periode udviste den vejede gennemsnitlige rentabilitet i procent af EF-erhvervsgrenens nettoomsætning et kraftigt fald fra 3 % i 2001 til – 10 % i undersøgelsesperioden. Tendensen for rentabiliteten fulgte ikke tendensen for salgsværdien. Rentabiliteten for den pågældende vare var mere negativ i undersøgelsesperioden end i nogen af de tre foregående år, mens salget faktisk steg i undersøgelsesperioden set i forhold til 2002 og 2003. Grunden til denne udvikling er, at stigningen i priserne på råmaterialer ikke fuldt ud kunne afspejles i salgspriserne. De øgede omkostninger til råmaterialer kunne ikke overvæltes på de endelige kunder på grund af den lave pris for import fra de pågældende lande.

Tabel 10

 

2001

2002

2003

Undersøgelsesperioden

Fortjenstmargen før skat

3 %

–9 %

–5 %

–10 %

(169)

EF-erhvervsgrenen skabte et negativt cash flow på –16 735 140 EUR i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens likviditet blev negativ i 2003, hvorefter cash flow-situationen forbedredes noget, men stadig var langt fra et positivt niveau. Cash flowet skulle beregnes på grundlag af nettofortjenesten før skat for den vare, der blev solgt i og uden for Fællesskabet. Fortjenesten var positiv i 2002 (26 mio. EUR), mens der var tale om et stort nettotab i 2003 (minus 86 mio. EUR), hvilket forklarer den massive forringelse af cash flowet mellem 2002 og 2003. Tendensen for cash flowet fulgte ikke tendensen for rentabiliteten, da afskrivningerne, som normalt er store i denne kapitalintensive industri, mellem 2002 og 2003 faldt fra 51 795 853 EUR til 48 276 850 EUR, men i undersøgelsesperioden igen steg til 58 820 712 EUR. Cash flow-situationen forblev dog negativ i undersøgelsesperioden.

Tabel 11

 

2001

2002

2003

Undersøgelsesperioden

Cash flow (EUR)

68 221 405

83 464 355

–35 612 924

–16 735 140

Indeks

100

122

–52

–25

(170)

Afkastet af nettoaktiverne blev beregnet ved at udtrykke nettofortjenesten, før skat, fra salget af samme vare i og uden for Fællesskabet som en procentdel af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til samme vare, som sælges i og uden for Fællesskabet. Den negative udvikling med hensyn til denne indikator efter 2001 skyldes på den ene side de faldende investeringer i fremstillingen af samme vare fra 2001 til undersøgelsesperioden og på den anden side fortjenesten før skat fra salget af samme vare i og uden for Fællesskabet, som stadig var positiv i 2001 og 2002, men blev negativ i 2003. Selv om afkastet af aktiverne ganske vist blev forbedret i undersøgelsesperioden sammenlignet med 2003, nåede det dog kun op på – 11 % i undersøgelsesperioden. Det tal for fortjenesten, der blev anvendt ved fastsættelsen af denne faktor, var den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen opnåede ved henholdsvis salg på hjemmemarkedet og eksportsalg. Dette var nødvendigt, fordi aktiverne blev brugt ved begge former for salg, og det således var umuligt at foretage en relevant opdeling af disse.

Tabel 12

 

2001

2002

2003

Undersøgelsesperioden

Afkast af nettoaktiverne

10 %

6 %

–18 %

–11 %

(171)

Med undtagelse af ét selskab var der ingen krav desangående eller tegn på, at EF-erhvervsgrenen havde problemer med at rejse kapital til sine aktiviteter, og det blev derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen som helhed var i stand til at rejse kapital til sine aktiviteter i den betragtede periode.

(172)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 13 %, og arbejdskraftomkostningerne faldt med 9 % i den betragtede periode.

Tabel 13

 

2001

2002

2003

Undersøgelsesperioden

Ansatte

6 058

5 424

5 276

5 245

Indeks

100

90

87

87

Arbejdskraftomkostninger (EUR/år)

275 296 896

251 059 144

244 153 692

249 190 971

Indeks

100

91

89

91

(173)

Produktiviteten målt i output (produktion) pr. ansat pr. år var i undersøgelsesperioden på samme niveau som i 2001 efter et fald i 2002 og 2003.

Tabel 14

 

2001

2002

2003

Undersøgelsesperioden

Produktivitet (tons/ansat)

247

217

213

246

Indeks

100

88

86

100

(174)

Mellem 2001 og undersøgelsesperioden faldt forbruget i Fællesskabet med 8 %, mens EF-erhvervsgrenens salg til ikke-forretningsmæssigt og forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 15 %. På den anden side steg markedsandelen for import fra de fire pågældende lande med 7,3 procentpoint. EF-erhvervsgrenens salg faldt således meget mere end efterspørgslen i den betragtede periode.

(175)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra de fire pågældende lande.

(176)

Som påvist i analysen af skadesindikatorerne ovenfor forbedredes EF-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation ikke efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod importen af en del af den pågældende vare fra Rusland og Rumænien i 1997 og fra Kroatien og Ukraine i februar 2000. Den viser også, at EF-erhvervsgrenen stadig er i en udsat og sårbar situation.

4.6.   Konklusion om skade

(177)

Analysen af skadesindikatorerne afslørede, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt efter 2001 og nåede lavpunktet i 2003. I undersøgelsesperioden viste skadesindikatorerne en forbedring sammenlignet med den ekstremt dårlige situation i 2003. Den forbedrede situation i undersøgelsesperioden kan forklares med en overordnet set bedre markedssituation i undersøgelsesperioden og navnlig olie- og gasindustriens større efterspørgsel efter sømløse rør. EF-erhvervsgrenen var dog langt fra at nå op på niveauet i 2001, dvs. før stigningen i dumpingimporten. I den forbindelse skal det bemærkes, at den stigning i salgspriserne, der kunne konstateres i undersøgelsesperioden, ikke engang var tilstrækkelig til at afspejle de øgede omkostninger til råmaterialer eller forbedre EF-erhvervsgrenens situation for den sags skyld.

(178)

Ved første blik viste visse skadesindikatorer ganske vist en stabil (evne til at rejse kapital, beskæftigelse) eller endog en positiv (gennemsnitlige salgspriser) udvikling. De fleste andre skadesindikatorer (f.eks. rentabilitet, investeringer samt produktions- og salgsmængder) viste dog en klar negativ udvikling i den betragtede periode, selv om der ganske vist var tale om en beskeden forbedring i undersøgelsesperioden set i forhold til det foregående år. Denne forbedring ændrer dog ikke det samlede billede, da de fleste relevante skadesindikatorer stadig er negative.

(179)

Hvad angår den positive prisudvikling, kan prisstigningen i undersøgelsesperioden ikke tilskrives en forbedring af EF-erhvervsgrenens situation, da den kun var en følge af prisstigninger på råmaterialer. Ydermere er ovennævnte faktorer, der viser en stabil udvikling, ikke af afgørende betydning for EF-erhvervsgrenens overordnede situation. På grund af den meget negative udvikling med hensyn til indikatorerne for fortjeneste er erhvervsgrenens overlevelse rent faktisk truet, hvis denne situation ikke forbedres senest på mellemlang sigt.

(180)

Efter forelæggelsen af de endelige resultater hævdede en række eksporterende producenter, at EF-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden. Det blev hævdet, at offentligt tilgængelige data tydede på, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation var sund, og at dens salg og rentabilitet viste positive tendenser i undersøgelsesperioden.

(181)

Det bemærkes, at visse EF-producenters årlige finansielle resultater rent faktisk var positive i undersøgelsesperioden, at salgsmængden steg, og at der blev opnået positive resultater. Mens visse EF-producenters overordnede finansielle situation rent faktisk har været god i undersøgelsesperioden, skal den relevante analyse dog baseres på EF-erhvervsgrenens finansielle resultater, hvad angår produktion og salg af samme vare på markedet i Fællesskabet. Da samme vare hverken tegner sig for hele EF-erhvervsgrenens produktionsmængde eller hele dens salg i Fællesskabet, fandt man, at på trods af de overordnet gode resultater, som visse EF-producenter af sømløse rør havde, var der tale om væsentlig skade, hvad angår samme vare, som sælges i Fællesskabet.

(182)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1.   Indledning

(183)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

5.2.   Virkningerne af dumpingimporten

(184)

I den betragtede periode steg importen fra de fire pågældende lande betragteligt, dvs. mængdemæssigt med 40 % og med 7,3 procentpoint udtrykt i markedsandele. Samtidig blev EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser i forbindelse med import fra de fire pågældende lande underbudt med 32 % i undersøgelsesperioden. Den prisstigning for dumpingimporten, som blev konstateret i undersøgelsesperioden, afspejlede prisstigningen på råmaterialer. Den betydelige stigning i importen fra de fire pågældende lande og disse landes erobring af markedsandele i den betragtede periode med priser, der lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser, faldt sammen med den åbenbare forværring af EF-erhvervsgrenens overordnede finansielle situation i samme periode.

(185)

EF-erhvervsgrenens enhedspriser steg også med 10 % i den betragtede periode. Disse priser var dog under pres og kunne ikke engang dække den massive prisstigning på råmaterialer, hvilket fremgår af de betydelige tab, som EF-erhvervsgrenen led.

(186)

På baggrund af ovenstående fremgår det, at den billige import fra de fire pågældende lande har haft afgørende betydning for forværringen af EF-erhvervsgrenens situation, hvilket navnlig afspejles i den utilstrækkelige udvikling i salgspriserne, faldet i produktionen, salgsmængderne og markedsandele, det bratte fald i rentabiliteten samt faldet i investeringerne.

5.3.   Virkninger af andre faktorer

(187)

Fællesskabets forbrug faldt med 8 % i løbet af den betragtede periode. Faldet i forbruget kan dog ikke alene betragtes som den afgørende årsag til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, da EF-erhvervsgrenens salg i relative tal faldt mere end forbruget i den betragtede periode (et fald på henholdsvis 16 % og 14 % mellem 2001 og slutningen af undersøgelsesperioden). Det blev ydermere påvist, at importen fra de pågældende lande steg i den betragtede periode, hvilket viser, at de erobrede markedsandele fra EF-erhvervsgrenen. Af disse grunde fandt man, at faldet i forbruget ikke kunne have været en afgørende årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen led.

(188)

Ifølge Eurostat og de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, er de vigtigste tredjelande, hvorfra der importeres sømløse rør, Japan, Argentina og USA.

(189)

Importen fra Japan var på 52 960 tons i 2001 og faldt med 34 % til 34 857 tons i løbet af den betragtede periode. Markedsandelen for import af den pågældende vare fra Japan var 2,5 % i 2001 og faldt til 1,8 % i undersøgelsesperioden. Importen fra Japan blev foretaget til priser, som var mindst dobbelt så høje som EF-erhvervsgrenens priser. Det blev derfor vurderet, at importen fra Japan ikke havde haft negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(190)

Importen fra Argentina steg med 52 % fra 30 962 tons i 2001 til 46 918 tons i undersøgelsesperioden. Dette svarer til, at markedsandelen steg med et procentpoint fra 1,4 % i 2001 til 2,4 % i undersøgelsesperioden. Prisniveauet for import fra Argentina forblev i hele den betragtede perioden et godt stykke over de fire betragtede landes prisniveau; f.eks. var den gennemsnitlige cif-importpris fra Argentina 660 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden, mens de fire pågældende landes vejede, gennemsnitlige cif-pris var 501 EUR pr. ton. I forbindelse med analysen er der blevet taget hensyn til, at en af EF-producenterne er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent i Argentina. Det blev dog påvist, at de sømløse rør, som denne EF-producent importerede fra sit forretningsmæssigt forbundne selskab i Argentina, hverken med hensyn til mængder eller priser var en afgørende årsag til den skade, der blev påført denne bestemte EF-producent eller EF-erhvervsgrenen som helhed.

(191)

Hvad angår USA, viser Eurostats statistikker, at markedsandelen for import af sømløse rør fra USA steg fra 0,6 % i 2001 til 1,8 % i undersøgelsesperioden. USA's gennemsnitlige salgspriser lå i begyndelsen af den betragtede periode på 2 414 EUR pr. ton, dvs. næsten fire gange højere end EF-erhvervsgrenens priser, og faldt derefter drastisk med 77 % til 797 EUR pr. ton i løbet af undersøgelsesperioden, hvorved de stadig lå 8 % over EF-erhvervsgrenens priser. Den øgede import fra USA kan på grund af prisniveauet således ikke betragtes som en afgørende årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(192)

Det blev hævdet, at importen med oprindelse i Argentina og USA er steget støt siden 2001, at de to landes samlede markedsandel var på over 4 % i undersøgelsesperioden, og at USA's priser hele tiden lå under de eksporterende producenters priser i tre af de fire pågældende lande.

(193)

Påstanden om, at USA's priser var lavere end tre af de fire pågældende landes priser, kan ikke dokumenteres. Mere generelt blev det konkluderet, at navnlig på baggrund af det høje prisniveau kan denne import ikke betragtes som en afgørende årsag til skaden.

(194)

En af de eksporterende producenter hævdede, at EF-erhvervsgrenen primært var aktiv inden for produktion og salg af varetyper af høj kvalitet (OCTG-rør), som konkurrerer med importen fra Japan, Argentina og USA. Det blev gjort gældende, at importen fra disse tre lande samlet set repræsenterede en stigning i markedsandelen på 1,5 procentpoint mellem 2001 og undersøgelsesperioden, og at importen fra disse tre lande erstattede sømløse rør, som blev produceret af EF-erhvervsgrenen, snarere end sømløse rør, som blev importeret fra Rusland og Ukraine.

(195)

Det skal understreges, at EF-erhvervsgrenen, på trods af at den fokuserer mere på produktion af varetyper af høj kvalitet og med en merværdi, fortsat producerer alle de forskellige typer af sømløse rør, herunder også varetyper af ringe kvalitet i betydelige mængder. OCTG-rør repræsenterer rent faktisk kun en lille del af EF-erhvervsgrenens aktiviteter, dvs. 5 % af den samlede salgsmængde og 7 % af den samlede salgsværdi af samme vare ved salget på markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Hvis der overhovedet er sammenhæng, hænger stigningen i Japans, Argentinas og USA's samlede markedsandel på 1,5 procentpoint fra 4,5 % i 2001 til 6,0 % i undersøgelsesperioden kun i mindre grad sammen med EF-erhvervsgrenens mere udtalte tab af markedsandele i samme periode, dvs. fra 40,1 % til 36,7 %. Følgelig må påstanden om, at importen fra disse tre lande forårsagede væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, afvises.

(196)

En af de eksporterende producenter hævdede, at Kommissionens tjenestegrene forsømte at tage hensyn til virkningerne af importen af sømløse rør fra de nye medlemsstater. Navnlig hvad angår Slovakiet, blev det hævdet, at det tidligere var blevet konstateret, at denne import til Fællesskabet var blevet foretaget til skadevoldende dumpingpriser. Denne import havde været pålagt en antidumpingtold, som udløb i midten af undersøgelsesperioden på grund af udvidelsen. Det blev også hævdet, at denne import var årsagen til EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele.

(197)

Det skal dog bemærkes, at EF-erhvervsgrenens og andre europæiske producenters (herunder Slovakiets) salgsmængde faldt med henholdsvis ca. 133 000 tons og 112 000 tons mellem 2001 og 2004, mens importen fra de fire pågældende lande samtidigt steg med ca. 120 000 tons (13).

(198)

Hvad angår importen fra Slovakiet før udvidelsen, kan det ikke hævdes, at denne import kunne være årsag til skadevoldende dumping for EF-erhvervsgrenen i perioden fra 2001 og indtil udvidelsen (dvs. den 1. maj 2004), da denne import var pålagt en antidumpingtold, som sikrede retfærdige vilkår for EF-erhvervsgrenen. Eventuelle virkninger af dette salg inden for EU-25 fra den 1. maj 2004 betragtes ikke som værende af en karakter, der kan ændre konklusionerne vedrørende skade eller bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport fra de fire lande, der er genstand for undersøgelsen, og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. En analyse af importen af den pågældende vare fra Slovakiet til markedet i Fællesskabet før og efter udvidelsen, som er baseret på Eurostats data, viste rent faktisk, at i tiltrædelsesåret steg importen af den pågældende vare i resten af Fællesskabet (EU-24) med 7 % eller 5 911 tons sammenlignet med året før tiltrædelsen. Denne stigning i mængden er meget beskeden sammenlignet med udviklingen i importen fra de fire pågældende lande.

(199)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenens markedsandel ikke faldt som følge af konkurrence inden for Fællesskabet.

(200)

Påstanden om, at konkurrence inden for Fællesskabet kunne være årsagen til EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele, afvises derfor.

(201)

Som følge af forelæggelsen af de endelige resultater anførte en af de eksporterende producenter, at der ikke var blevet taget hensyn til de cykliske udsving på stålmarkedet som krævet i grundforordningens artikel 3, stk. 7.

(202)

I den forbindelse skal det bemærkes, at den eksporterende producent ikke forelagde dokumentation for påstanden om, at de cykliske udsving på stålmarkedet var årsag til, at EF-erhvervsgrenen var blevet forvoldt skade. Derudover skal det bemærkes, at de cykliske udsving på stålmarkedet burde have virkninger for både EF-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter. Negative udsving på markedet for sømløse rør, som angiveligt havde negative virkninger for EF-erhvervsgrenens situation, burde således også have haft negative virkninger for importmængden af sømløse rør, dvs. der burde have været et fald i importmængderne fra de fire pågældende lande. Som beskrevet i betragtning 151 forøgedes de kumulerede importmængder fra de fire pågældende lande hvert år fra 2001 til 2004. Det konkluderes derfor, at de cykliske udsving på stålmarkedet ikke kan anses at have været årsag til den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen.

(203)

Et selskab hævdede, at faldet i værdien af USD over for EUR fra 2001 til undersøgelsesperioden havde haft virkninger for EF-erhvervsgrenens situation, men forelagde ikke dokumentation for, at disse valutakursudsving rent faktisk havde haft negative virkninger for EF-erhvervsgrenens resultater. Da der ikke foreligger dokumentation for, at den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen er blevet påvirket af opskrivningen af EUR over for USD, konkluderes det, at valutakursudsvinget ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimport og den skade, som forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Analysen af EF-erhvervsgrenen var ydermere baseret på de finansielle resultater i forbindelse med fremstilling og salg af samme vare på markedet i Fællesskabet. Da langt størstedelen af salget af samme vare på markedet i Fællesskabet blev faktureret i EUR, og da alle større produktionsomkostninger også primært blev afholdt i EUR, havde valutakursudsvingene under alle omstændigheder ingen større virkninger for den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen.

(204)

På baggrund af den ovenfor beskrevne udvikling i mængder, priser og markedsandele for import med oprindelse i andre tredjelande, konkluderes det, at den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen blev forvoldt, ikke kan tilskrives denne import.

(205)

To eksporterende producenter hævdede, at faldet i rentabiliteten var en følge af stigningen i råmaterialepriserne og derfor ikke kunne kædes sammen med dumpingimporten fra de pågældende lande. Priserne på skrot eller knipler, som er de vigtigste råmaterialer til fremstillingen af sømløse rør, steg rent faktisk betydeligt i løbet af den betragtede periode. Én EF-producent forelagde dokumentation for en prisstigning på 66 % og en anden for en prisstigning på 77 % på skrot mellem sidste kvartal i 2003 og sidste kvartal i undersøgelsesperioden. En af EF-producenterne påviste, at i løbet af hele den betragtede periode, fra 2001 til undersøgelsesperioden, blev skrotprisen mere end fordoblet fra 99 EUR pr. ton i 2001 til 253 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden. Der kunne konstateres en lignende tendens for gennemsnitsprisen på knipler.

(206)

EF-erhvervsgrenen blev dog ikke forvoldt væsentlig skade på grund af de øgede råmaterialepriser som sådan, men som beskrevet i betragtning 168 fordi EF-erhvervsgrenen var ude af stand til at overvælte de højere omkostninger på kunderne. På grund af dumpingimporten fra de pågældende lande, i forbindelse med hvilken EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt i betydelig grad, kunne den rent faktisk ikke øge sine salgspriser i et omfang, som fuldt ud afspejlede stigningen i råmaterialepriserne.

(207)

Efter forelæggelsen af de endelige resultater gjorde en af de eksporterende producenter gældende, at det var ukorrekt at hævde, at rentabiliteten blev forværret i undersøgelsesperioden, som følge af at EF-producenterne på grund af pristryk fra dumpingimporten var ude af stand til at øge priserne så meget, at de kunne dække stigningen i råmaterialeprisen. Ifølge dette selskab steg prisen på råmaterialer (skrot) med 15,8 % i undersøgelsesperioden. Det blev påstået, at priserne på dumpingimport steg mere end råmaterialepriserne.

(208)

Som nævnt ovenfor blev der i forbindelse med undersøgelsen fundet dokumentation for, at de prisstigninger på råmaterialer, som EF-producenterne måtte betale, var langt højere end de påståede 15,8 % i undersøgelsesperioden På grundlag af de oplysninger, som en række EF-producenter forelagde, fandt man, at stigningen i råmaterialepriserne var større end stigningen i den vejede gennemsnitspris på sømløse rør fra de fire pågældende lande i løbet af den betragtede periode. Derfor opretholdes argumentet om, at EF-producenterne var ude af stand til at øge priserne og gøre salget rentabelt på grund af pristrykket fra dumpingimport.

(209)

De antidumpingforanstaltninger, der siden 1997 har været gældende for den oprindelige varedækning, for så vidt angår Rumænien og Rusland, har af forsigtighedsgrunde ikke været anvendt siden 2004 på grund af visse EF-producenters konkurrencebegrænsende adfærd tidligere.

(210)

Visse eksporterende producenter og importører anmodede om en undersøgelse af det omfang, hvori det kartel, som visse EF-producenter dannede, kunne have påvirket resultaterne for EF-erhvervsgrenen som sådan.

(211)

I den forbindelse fandt man, at der ikke var nogen tidsmæssig overlapning mellem varigheden af visse EF-producenters overtrædelse (1990 til 1995 og for visse varer indtil 1999) og den periode (2001 til 2004), der tages i betragtning i forbindelse med denne antidumpingprocedure. Ydermere er der i forbindelse med undersøgelsen ikke blevet fundet dokumentation for, at EF-erhvervsgrenens priser eller andre skadesindikatorer blev påvirket af konkurrencebegrænsende adfærd. På baggrund af ovenstående og da der ikke foreligger oplysninger eller tegn på det modsatte, kan det konkluderes, at det kartel, som visse EF-producenter dannede før 2001, ikke påvirkede den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode.

(212)

Efter forelæggelsen af de endelige resultater hævdede en af de eksporterende producenter, at Kommissionens tjenestegrene havde forsømt at undersøge de sandsynlige virkninger af genoprettelsen af normale konkurrencevilkår i EF-erhvervsgrenen efter afslutningen af karteladfærden i 1999. Det blev gjort gældende, at den tidsmæssige overlapning mellem karteladfærden og den betragtede periode i forbindelse med denne procedure var irrelevant, og at Kommissionens tjenestegrene havde begået en fejl i forbindelse med analysen af skaden og årsagssammenhængen og muligvis havde overtrådt grundforordningens artikel 3, stk. 7.

(213)

For det første skal det understreges, at kun en lille del af den pågældende vare, dvs. OCTG-rør (tariferet under KN-kode 7304210020 og KN-kode 7304291120), var berørt af kartelproceduren. I undersøgelsesperioden repræsenterede den mængde OCTG-rør, der blev solgt på markedet i Fællesskabet kun 5 % af EF-erhvervsgrenens samlede salgsmængde.

(214)

Derudover betragtes de to år mellem afslutningen af karteladfærden og begyndelsen af den periode, der er blevet lagt til grund ved fastlæggelsen af skaden, som tilstrækkelig til genoprettelse af normale konkurrencevilkår i EF-erhvervsgrenen. Der var dog tale om en skadevoldende situation i løbet af undersøgelsesperioden.

(215)

På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist.

5.4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(216)

På baggrund af det tidsmæssige sammenfald mellem den øgede dumpingimport fra de pågældende lande, dens voksende markedsandel og det konstaterede underbud på den ene side og EF-erhvervsgrenens tydeligt forværrede situation på den anden side kan det konkluderes, at dumpingimporten er årsag til den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

6.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

(217)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 skal det undersøges, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. De sandsynlige virkninger af eventuelle foranstaltninger for alle parter i proceduren samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger skal overvejes i den forbindelse.

6.1.   EF-erhvervsgrenen

(218)

Den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen er et resultat af dens problemer med at konkurrere med dumpingimport til lave priser.

(219)

Det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger vil sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at øge salgsmængden og markedsandelene og derved skabe yderligere stordriftsfordele og dermed den fortjeneste, som er nødvendig for at retfærdiggøre fortsatte investeringer i produktionsanlæg.

(220)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens situation fortsat blive forværret. Den vil ikke kunne investere i ny produktionskapacitet og konkurrere effektivt med importen fra tredjelande. Nogle selskaber vil blive nødt til at indstille produktionen af samme vare og afskedige deres ansatte. Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger er i Fællesskabets interesse.

(221)

En ikke-klagende EF-producent, som er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent i Rumænien, hævdede, at EF-producenterne allerede udnytter deres produktionskapacitet fuldt ud og ikke ville være i stand til at imødekomme den store efterspørgsel efter sømløse rør på markedet i Fællesskabet og i tredjelande. Selskabet gjorde gældende, at følgelig ville indførelsen af told medføre et for ringe udbud på markedet i Fællesskabet. Som anført ovenfor afslørede undersøgelsen dog, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode havde en betydelig overskydende produktionskapacitet, som i fremtiden kunne bruges til fremstilling af den pågældende vare med henblik på at imødekomme efterspørgslen efter sømløse rør på markedet i Fællesskabet.

(222)

Det blev også gjort gældende, at indførelsen af foranstaltninger ville medføre konkurrencebegrænsning på markedet i Fællesskabet. Det skal bemærkes, at der ud over de klagende producenter findes en række betydningsfulde producenter af den pågældende vare i de nye medlemsstater som nævnt i betragtning 139. Antallet af producenter i Fællesskabet betragtes som stort nok til at sikre konkurrence på dette marked, selv om der indføres antidumpingforanstaltninger. Som nævnt i betragtning 188-195 konkurrerer producenterne i andre tredjelande (f.eks. USA) desuden med EF-erhvervsgrenen med tilsvarende varer og priser. Det anses derfor, at indførelsen af foranstaltninger hverken vil have negative virkninger for udbuddet af sømløse rør eller begrænse konkurrencen på markedet i Fællesskabet.

6.2.   Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(223)

Kun tre af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet, og der blev efterfølgende aflagt kontrolbesøg hos to af dem. En fjerde ikke-forretningsmæssigt forbundet importør accepterede et kontrolbesøg på et sent tidspunkt i proceduren. De mængder af den pågældende vare, som disse fire importører importerede, udgjorde 8 % af den samlede import i Fællesskabet og 3 % af Fællesskabets forbrug.

(224)

Da størstedelen af al import af sømløse rør til Fællesskabet importeres af importører, som er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, og da mindre end halvdelen af al import til markedet i Fællesskabet importeres af ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, kan de fire ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers import betragtes som repræsentativ for alle ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(225)

For en af importørerne repræsenterede importen af den pågældende vare 22 % af importørens samlede import af sømløse rør, og den dertil svarende salgsværdi repræsenterede 3 % af importørens samlede omsætning i løbet af undersøgelsesperioden. Dette salg var meget rentabelt i undersøgelsesperioden. Når der tages hensyn til, at størstedelen af dette selskabs leverandører er hjemmehørende i Fællesskabet eller i lande, som ikke er berørt af indførelsen af antidumpingtold, kan virkningerne af indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke betragtes som betydelige.

(226)

En anden importør, hvis hovedaktivitet bestod i import og forarbejdning af sømløse rør, importerede alle sømløse rør fra de pågældende lande, navnlig Rusland. En lille del af denne import bestod af såkaldte »certificerede rør«. Det anses derfor, at indførelsen af told på import fra Rusland vil have negative virkninger for dette selskabs overordnede forretningsaktiviteter og navnlig rentabiliteten. Når der tages hensyn til, at der ud over denne importør for nærværende kun findes en anden leverandør af certificerede sømløse rør i Fællesskabet, er det overordentlig sandsynligt, at en eventuel prisstigning på grund af antidumpingtolden på denne vare kan overvæltes på den endelige forbruger. Ydermere ville selskabet kunne foretage i det mindste en del af sine indkøb hos en lokal leverandør i Fællesskabet eller erstatte en del af indkøbene med andre varer end den pågældende vare.

(227)

De øvrige to samarbejdsvillige importører, hvis importmængder også kun repræsenterede en mindre del af den samlede importmængde af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, betragtede ikke sig selv som påvirket af indførelsen af told.

(228)

På baggrund af ovenstående fandt man, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil have forskellige virkninger for importørerne alt afhængigt af deres individuelle situation. Det kan således konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger rent faktisk kan få betydelige negative virkninger for en af importørernes finansielle situation. Som gennemsnitlig betragtning forventes det dog ikke, at foranstaltningerne får betydelige finansielle konsekvenser for importørernes overordnede situation.

6.3.   Brugernes interesser

(229)

Ingen af brugerne af den pågældende vare besvarede spørgeskemaet fra Kommissionen. Undersøgelsen viste dog, at sømløse rør hovedsageligt anvendes af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen og olieselskaber. Ifølge de til rådighed værende oplysninger anvendes sømløse rør i forbindelse med større projekter (kedler, rørledninger, byggeri og anlæg), og de udgør kun en begrænset del af helheden. Det blev derfor konkluderet, at de omkostningsmæssige virkninger af indførelsen af antidumpingforanstaltninger på sømløse med stor sandsynlighed ville være beskedne for sådanne brugere, hvilket muligvis også kan forklare, hvorfor brugerne ikke har været samarbejdsvillige i forbindelse med denne procedure.

(230)

På grundlag af ovennævnte resultater, og da der ikke foreligger andre oplysninger eller reaktioner fra forbrugerorganisationernes side, konkluderes det, at de foreslåede foranstaltningers virkninger for forbrugerne sandsynligvis vil være marginale.

(231)

Det konkluderes derfor, at hensynet til Fællesskabets interesser ikke betyder, at der er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingtold.

7.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

7.1.   Skadestærskel

(232)

For at forhindre, at dumpingimporten forvolder yderligere skade, anses det for hensigtsmæssigt at indføre antidumpingforanstaltninger.

(233)

Foranstaltningerne bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at dække produktionsomkostningerne og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Idet der blev taget hensyn til EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige rentabilitet i 2001, fandtes det, at en fortjenstmargen på 3 % af omsætningen kunne betragtes som et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet i en situation uden skadevoldende dumping. Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

7.2.   Endelige foranstaltninger

(234)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9 indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(235)

Da skadestærsklen er højere end den konstaterede dumpingmargen, bør de endelige foranstaltninger baseres på sidstnævnte. Restdumpingmargenerne blev fastsat til dumpingmargenen for det selskab, der havde den højeste individuelle margen i hvert enkelt land.

(236)

Toldsatserne, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, er som følger:

Land

Selskab

Toldsats (%)

Kroatien

Alle selskaber

29,8 %

Rumænien

S.C. T.M.K. — Artrom S.A.

17,8 %

S.C. Mittal Steel Roman S.A

17,7 %

S.C. Silcotub S.A.

11,7 %

Alle andre selskaber

17,8 %

Rusland

Joint Stock Company Chelyabinsk Tube Rolling Plant og Joint Stock Company Pervouralsky Novotrubny Works

24,1 %

Alle andre selskaber

35,8 %

Ukraine

OJSC Dnepropetrovsk Tube Works

12,3 %

CJSC Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant

25,1 %

CJSC Nikopol Steel Pipe Plant Yutist

25,7 %

Alle andre selskaber

25,7 %

(237)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes ved undersøgelsen med hensyn til de pågældende selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt ved navn i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte selskaber, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(238)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (14) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil der blive truffet passende foranstaltninger, herunder ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told. For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør den landsdækkende toldsats ikke blot anvendes på den ikke-samarbejdsvillige eksportør, men også på de selskaber, der ikke foretog eksport i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte selskaber opfylder kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 4, andet afsnit, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt.

(239)

Hvad angår toldmyndighedernes fastlæggelse af kulstofværdigrænsen ved Fællesskabets grænse, kan denne fastlægges indirekte gennem kontrol af de 11 KN-koder, hvorunder den pågældende vare er tariferet. I hele den betragtede periode bestod 99,9 % af al import af den pågældende vare af sømløse rør med en kulstofværdi, der lå under grænsen på 0,86. Det blev derfor konkluderet, at al import af sømløse rør fra de pågældende lande henhørende under de 11 KN-koder burde betragtes som den pågældende vare med undtagelse af de meget få tilfælde, hvor importøren kan dokumentere, at kulstofværdien for de importerede varer overstiger grænsen på 0,86.

7.3.   Anmodning om fritagelse

(240)

En importør, som importerede såkaldte »certificerede sømløse rør« til Fællesskabet, mente, at hans selskab burde fritages for antidumpingtolden. Selskabet har dog ikke anført nogen grunde, som ville berettige en sådan individuel fritagelse. Det bør bemærkes, at denne importør importerede dumpede sømløse rør, hvilket forvoldte EF-erhvervsgrenen skade, og der var således ikke grund til at indrømme pågældende selskab nogen individuel fritagelse. Derudover blev det vurderet, at det ville medføre en uhensigtsmæssig stor risiko for omgåelse af foranstaltningerne, hvis denne importør blev fritaget for antidumpingtolden. Da certificerede rør også kan anvendes til en række forskellige formål, kunne det rent faktisk ikke i tilstrækkelig grad sikres, at denne import kun ville blive brugt i bygge- og anlægsarbejder i Italien.

7.4.   Anmodning om delvis suspension

(241)

Efter forelæggelsen af de endelige resultater anmodede en af importørerne om delvis suspension i ni måneder (med mulighed for en forlængelse på yderligere 12 måneder) af tolden på importen af visse typer af den pågældende vare, som blev fremstillet af den russiske eksporterende producent TMK, og som var tariferet under KN-kode 7304 39 92 og certificeret af det italienske arbejdsministerium til anvendelse i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsarbejder i Italien.

(242)

Importøren gjorde gældende, at en delvis suspension ville være i Fællesskabets interesse i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4. Det blev hævdet, at uden den delvise suspension af foranstaltningerne ville importøren stoppe importen af certificerede rør, og følgelig ville der kun være et enkelt selskab, der fremstiller certificerede sømløse rør, tilbage i Italien, og dette selskab ville således have et monopol.

(243)

Importøren hævdede, at delvis suspension af foranstaltningerne ikke ville forvolde skade for den angiveligt eneste EF-producent, hvis produktionsmængde af certificerede sømløse rør angiveligt kun dækker ca. to tredjedele af den årlige efterspørgsel efter certificerede sømløse rør i Italien. Ydermere gjorde importøren gældende, at en delvis suspension af foranstaltningerne let kunne overvåges af de italienske toldmyndigheder gennem en simpel kontrol af de certificeringsdokumenter, der skal fremlægges for toldmyndighederne ved hver enkelt importtransaktion.

(244)

Med hensyn til argumentet om, at manglende delvis suspension af foranstaltningerne ville skabe et monopol på markedet i Fællesskabet, skal det bemærkes, at mens der i undersøgelsesperioden fandtes to producenter i Italien, der producerede certificerede sømløse rør, har der siden slutningen af 2005 rent faktisk kun været et selskab tilbage. Det kunne dog påvises, at i undersøgelsesperioden var der i forbindelse med dumpingimport af certificerede rør fra Rusland tale om prisunderbud, hvad angår certificerede rør produceret af EF-erhvervsgrenen, af et sådant omfang, at EF-producenterne ikke kunne konkurrere med denne dumpingimport og følgelig måtte standse eller kraftigt reducere produktionen af certificerede sømløse rør. Da den omstændighed, at kun en EF-producent af certificerede sømløse rør forblev på markedet i Fællesskabet, rent faktisk var en følge af dumpingimport af certificerede sømløse rør fra Rusland, må argumentet om, at delvis suspension af tolden ikke vil forvolde EF-erhvervsgrenen skade, afvises. Det forventes tværtimod, at indførelsen af told vil medføre øget konkurrence, og at andre EF-producenter af certificerede rør vil vende tilbage på markedet i Fællesskabet.

(245)

Mens det anerkendes, at overvågningen af den delvise suspension i princippet kunne varetages af de italienske toldmyndigheder, må anmodningen om delvis suspension afvises på samme grundlag som den anmodning om fritagelse, der er nævnt ovenfor under betragtning 240. Hvis en enkelt importør indrømmes delvis suspension af foranstaltningerne, ville der være tale om en uhensigtsmæssig stor risiko for omgåelse, da de certificerede sømløse rør, der importeres af dette selskab, også kan anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i Italien.

7.5.   Tilsagn

(246)

Samme importør anførte, at der burde accepteres et tilsagn fra den russiske eksporterende producent, der leverer varen. Tilsagnet burde omfatte en toldfri importmængde med et kvantitativt loft. Importøren gjorde gældende, at en sådan maksimal importmængde kun ville blive anvendt i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter i Italien. Derfor ville denne import ikke forvolde EF-erhvervsgrenen skade. Der ville ydermere være et utilstrækkeligt udbud af certificerede sømløse rør i Fællesskabet. Det bør dog bemærkes, at i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 1, kan kun eksporterende producenter og ikke importører afgive tilsagn. Denne anmodning blev derfor afvist.

(247)

Efter fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelsen af endelig antidumpingtold, afgav størstedelen af de eksporterende producenter i de pågældende lande pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(248)

Der findes imidlertid et betydeligt antal forskellige typer af den pågældende vare med egenskaber, som er vanskelige at differentiere ved indførsel. Dette gør det stort set umuligt at fastsætte relevante mindstepriser for hver varetype, som med rimelighed kan kontrolleres af Kommissionen og medlemsstaternes toldmyndigheder ved importen. Derudover har der de seneste år været betydelige prisudsving for den pågældende vare, hvorfor den ikke er særlig egnet til faste pristilsagn, der gælder i en længere periode. Prisudsvingene skyldes udsving i priserne på råmaterialer, dvs. knipler, blokke og stålskrot. Mængderne af disse råmaterialer varierer, men udgør dog altid størstedelen af produktionsomkostningerne. Hvis mindstepriserne ved import blev indekseret til prisen på et af råmaterialerne, ville der skulle fastsættes forskellige indekseringsformler for hver undervaregruppe, hvilket ville gøre fastsættelsen af parametrene for indekseringsformlerne og overvågningen af tilsagnene ekstremt kompleks.

(249)

Derudover skal der mindes om, at der tidligere blev accepteret tilsagn for visse varer, der er omfattet af denne undersøgelses varedækning. Disse tilsagn, som var baseret på et princip om, at priserne pr. varegruppe skulle være i overensstemmelse med den gældende prisstruktur i Fællesskabet, viste sig at være meget vanskelige at overvåge for Kommissionen, eller det blev konstateret, at de ikke kunne hæve priserne til et ikke-skadevoldende niveau, som kunne genskabe retfærdige handelsvilkår på markedet i Fællesskabet (15).

(250)

I en række tilfælde var den foreslåede produktklassifikation ydermere ikke tilstrækkeligt detaljeret til at muliggøre en ordentlig overvågning, eller også muliggjorde det foreslåede prisniveau ikke fjernelse af den skadevoldende dumping.

(251)

På baggrund af ovenstående, navnlig vanskelighederne med at overvåge de forskellige mindsteimportpriser, findes det, at tilsagnene principielt ikke kan fungere. På baggrund af Rumæniens forestående tiltrædelse af Fællesskabet vil foranstaltningerne mod landet dog have en begrænset varighed. Risikoen for omgåelse af mindsteimportpriserne fra de rumænske eksportørers side er i lighed med risikoen for betydelige prisændringer derfor begrænset. Følgelig accepterede Kommissionen ved afgørelse 2006/441/EF af 23. juni 2006 (16) om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål, med oprindelige i bl.a. Rumænien de rumænske eksporterende producenters tilbud om tilsagn. Grundene til accept af dette tilsagn er beskrevet mere detaljeret i nævnte afgørelse. Kommissinoner anerkender, at tilbuddene om tilsagn fjerner de skadevoldende virkninger af dumpingen og i betydeligt omfang begrænser risikoen for omgåelse.

(252)

For at give Kommissionen og toldmyndighederne bedre muligheder for effektivt at overvåge, om selskaberne overholder tilsagnene, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, skal fritagelsen for antidumpingtolden være betinget af, i) at der fremlægges en tilsagnsfaktura, som er en handelsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger og den erklæring, der er anført i bilaget, ii) at varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte selskaber til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Den relevante antidumpingtold pålægges på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, hvis det fastslås, at de pågældende betingelser ikke er opfyldt.

(253)

Hvis Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, på grund af misligholdelse trækker sin godtagelse af et tilsagn tilbage, under henvisning til bestemte transaktioner og erklærer de relevante tilsagnsfakturaer for ugyldige, opstår der en toldskyld på tidspunktet for godtagelse af erklæringen om overgang til fri omsætning for de pågældende transaktioner.

(254)

Importørerne bør være opmærksomme på, at der som en normal handelsrisiko kan opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, jf. betragtning 252 og 253, selv hvis Kommissionen havde godtaget et tilsagn fra den producent, hos hvilken de køber direkte eller direkte.

(255)

Toldmyndighederne bør i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 7, straks underrette Kommissionen, når der konstateres tegn på misligholdelse af tilsagnet.

(256)

De rumænske eksporterende producenters tilbud om tilsagn anses derfor for at kunne godtages af Kommissionen, og de pågældende selskaber er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger, overvejelser og forpligtelser, der ligger til grund for godtagelsen. Af ovennævnte grund kan de russiske og ukrainske eksporterende producenters tilbud om tilsagn dog ikke godtages.

(257)

Det skal bemærkes, at der kan indføres en antidumpingtold, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9 og 10, hvis tilsagnet misligholdes, trækkes tilbage eller formodes misligholdt.

7.6.   Konklusion vedrørende de to interimsundersøgelser og de eksisterende foranstaltninger

(258)

Der mindes om, at der som nævnt i betragtning 3 blev indledt to interimsundersøgelser på Kommissionens eget initiativ for at muliggøre en eventuel ændring eller ophævelse af de eksisterende endelige antidumpingforanstaltninger på importen af varer omfattet af den oprindelige varedækning fra Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine.

(259)

På grundlag af resultaterne af nærværende undersøgelse bør der indføres foranstaltninger på importen af de sømløse rør med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, der er beskrevet i betragtning 17. Da den pågældende vare som defineret i afsnit 2.1 også dækker varedækningen for de eksisterende foranstaltninger, er det ikke længere hensigtsmæssigt at opretholde de foranstaltninger på import af varer omfattet af den oprindelige varedækning, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, og disse forordninger, som ændret, bør derfor ophæves.

(260)

Samtidigt bør de to ovennævnte interimsundersøgelser samt de under afsnit 1.2 nævnte interims- og udløbsundersøgelser, der blev indledt i november 2002, afsluttes.

(261)

Ydermere bliver forordning (EF) nr. 1866/2005 af 8. november 2005 om forlængelse af den delvise suspension af foranstaltningerne på varerne omfattet af den oprindelige varedækning med oprindelse i Kroatien og Ukraine overflødig efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 348/2000 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler (17) og kemiske analyser foretaget af International Institute of Welding, henhørende under KN-kode ex 7304 10 10, ex 7304 10 30, ex 7304 21 00, ex 7304 29 11, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93 (18) (Taric-kode 7304101020, 7304103020, 7304210020, 7304291120, 7304318030, 7304395830, 7304399230, 7304399320, 7304518930, 7304599230 og 7304599320) og med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine.

Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for de ovenfor nævnte varer fremstillet af nedenfor nævnte selskaber:

Land

Selskab

Antidumpingtold

Taric-tillægskode

Kroatien

Alle selskaber

29,8 %

 

Rumænien

S.C. T.M.K. — Artrom S.A.

17,8 %

A738

S.C. Mittal Steel Roman S.A.

17,7 %

A739

S.C. Silcotub S.A.

11,7 %

A740

Alle andre selskaber

17,8 %

A999

Rusland

Joint Stock Company Chelyabinsk Tube Rolling Plant og Joint Stock Company Pervouralsky Novotrubny Works

24,1 %

A741

Alle andre selskaber

35,8 %

A999

Ukraine

OJSC Dnepropetrovsk Tube Works

12,3 %

A742

CJSC Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant

25,1 %

A743

CJSC Nikopol Steel Pipe Plant Yutist

25,7 %

A744

Alle andre selskaber

25,7 %

A999

Uanset stk. 1 finder den endelige antidumpingtold ikke anvendelse på importerede varer, der er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 2.

Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Importerede varer, der er angivet til overgang til fri omsætning og faktureret af selskaber, som har afgivet tilsagn, der er godtaget af Kommissionen, og hvis navne er opført i Kommissionens afgørelse 2006/441/EF af 23. juni 2006 (19), som eventuelt ændret, undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at:

varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte selskaber til den første uafhængige kunde i Fællesskabet,

sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura; som er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til nærværende forordning, og

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

2.   Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning:

hvis det i forbindelse med den import, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt, eller

hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, i en forordning eller afgørelse, som henviser til særlige transaktioner og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer ugyldige.

Artikel 3

Forordning (EF) nr. 2320/97 og forordning (EF) nr. 348/2000 ophæves.

Artikel 4

Interimsundersøgelserne af antidumpingtolden på import af sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien og i Kroatien og Ukraine, som blev indledt i marts 2005, afsluttes.

De interims- og udløbsundersøgelser, som blev indledt i november 2002, og som betragtning 20 i forordning (EF) nr. 1322/2004 bekræftede som igangværende, afsluttes.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 27. juni 2006.

På Rådets vegne

J. PRÖLL

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EUT C 77 af 31.3.2005, s. 2.

(3)  EFT L 322 af 25.11.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1322/2004 (EUT L 246 af 20.7.2004, s. 10).

(4)  EFT L 45 af 17.2.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 258/2005 (EUT L 46 af 17.2.2005, s. 7).

(5)  EFT L 322 af 25.11.1997, s. 63.

(6)  EFT L 23 af 28.1.2000, s. 78.

(7)  EUT L 246 af 20.7.2004, s. 10.

(8)  EFT C 288 af 23.11.2002, s. 2.

(9)  EUT L 46 af 17.2.2005, s. 7.

(10)  EUT L 46 af 17.2.2005, s. 46.

(11)  EUT L 300 af 17.11.2005, s. 1.

(12)  Som fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EUT L 286 af 28.10.2005, s. 1). Hvilke varer der er omfattet, bestemmes ved at kombinere varebeskrivelsen i artikel 1, stk. 1, med varebeskrivelsen for de tilsvarende KN-koder set under ét.

(13)  Det skal bemærkes, at forbruget faldt med 165 000 tons mellem 2001 og 2004.

(14)  

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

B-1049 Bruxelles/Belgien.

(15)  Jf. betragtning 137 i forordning (EF) nr. 258/2005.

(16)  Se side 81 i denne EUT.

(17)  Kulstofværdien fastlægges i overensstemmelse med Technical Report, 1967, IIW doc. IX-535-67, offentliggjort af International Institute of Welding (IIW).

(18)  Som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 286 af 28.10.2005, s. 1). Hvilke varer der er omfattet, bestemmes ved at kombinere varebeskrivelsen i artikel 1, stk. 1, med varebeskrivelsen for de tilsvarende KN-koder set under ét.

(19)  Se side 81 i denne EUT.


BILAG

Følgende oplysninger skal fremgå af den handelsfaktura, der ledsager visse sømløse rør af jern eller stål omfattet af tilsagnet, som selskabet har solgt til Fællesskabet:

1)

Overskriften »HANDELSFAKTURA, SOM LEDSAGER VARER OMFATTET AF ET TILSAGN«.

2)

Navnet på det selskab, der er omhandlet i artikel 1 i Kommissionens afgørelse 2006/441/EF om godtagelse af tilsagnet, og som udsteder handelsfakturaen.

3)

Handelsfakturaens nummer.

4)

Handelsfakturaens udstedelsesdato.

5)

Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer skal fortoldes ved Fællesskabets grænse.

6)

En nøjagtig varebeskrivelse, herunder:

det varekodenummer (product code number, PCN), der blev anvendt i forbindelse med undersøgelsen og tilsagnet (f.eks. PCN 1, PCN 2 osv.)

en beskrivelse i almindeligt sprog af de varer, der svarer til det pågældende varekodenummer

selskabsvarekodenummer (hvis relevant)

KN-kode

mængde (i ton).

7)

En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

pris pr. ton

betalingsbetingelser

leveringsbetingelser

samlede rabatter og nedslag.

8)

Navnet på det selskab, der handler som importør i Fællesskabet, og til hvilket selskabet direkte har udstedt den handelsfaktura, der ledsager de varer, som er omfattet af et tilsagn.

9)

Navnet på den medarbejder i selskabet, der har udstedt fakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af [COMPANY], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved afgørelse 2006/441/EF. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/39


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 955/2006

af 28. juni 2006

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. juni 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2006.

På Kommissionens vegne

J. L. DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).


BILAG

til Kommissionens forordning af 28. juni 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

45,8

096

65,4

204

44,1

999

51,8

0707 00 05

052

72,2

096

30,2

999

51,2

0709 90 70

052

93,9

999

93,9

0805 50 10

388

60,9

528

57,3

999

59,1

0808 10 80

388

88,8

400

114,5

404

105,3

508

92,8

512

84,4

524

50,0

528

76,5

720

108,8

800

180,6

804

100,4

999

100,2

0809 10 00

052

215,7

999

215,7

0809 20 95

052

323,9

068

127,8

999

225,9

0809 40 05

624

193,2

999

193,2


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/41


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 956/2006

af 28. juni 2006

om ændring af forordning (EØF) nr. 94/92 for så vidt angår listen over tredjelande, som visse landbrugsprodukter, der er opnået ved økologiske produktionsmetoder, skal have oprindelse i for at kunne markedsføres i EF

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (1), særlig artikel 11, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Listen over tredjelande, som visse landbrugsprodukter, der er opnået ved økologiske produktionsmetoder, skal have oprindelse i for at kunne markedsføres i EF, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2092/91 (i det følgende benævnt listen), er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 94/92 af 14. januar 1992 om nærmere regler for indførsel fra tredjelande som omhandlet i forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (2).

(2)

Visse landbrugsprodukter, der indføres fra Indien, markedsføres nu efter undtagelsesbestemmelsen i artikel 11, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2092/91.

(3)

Indien har anmodet Kommissionen om at blive optaget på listen. Landet har fremlagt de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 94/92.

(4)

På grundlag af en gennemgang af disse oplysninger og efterfølgende drøftelse med de indiske myndigheder kan det konkluderes, at landets regler for produktion og inspektion af landbrugsprodukter svarer til reglerne i forordning (EØF) nr. 2092/91.

(5)

Kommissionen har foretaget kontrol på stedet af reglerne for de produktions- og inspektionsforanstaltninger, der anvendes i Indien, og som er fastsat i artikel 11, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2092/91.

(6)

Varigheden af Costa Ricas and New Zealands optagelse på listen udløber den 30. juni 2006. For at undgå handelsafbrydelser er det nødvendigt at forlænge varigheden af disse landes optagelse på listen i en yderligere periode.

(7)

Australien har meddelt Kommissionen, at et kontrolorgans navn er blevet ændret, og at et andet kontrolorgans navn er blevet korrigeret.

(8)

Schweiz har anmodet Kommissionen om at få ændret betingelserne for sin optagelse på listen i overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (3), der blev godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 2002/309/EF (4), særlig aftalens bilag 9 om levnedsmidler og økologisk producerede landbrugsprodukter.

(9)

Schweiz har indsendt de oplysninger, der kræves efter artikel 2, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 94/92. Gennemgangen af de indsendte oplysninger har vist, at kravene svarer til kravene i henhold til Fællesskabets lovgivning.

(10)

New Zealand har meddelt Kommissionen, at et kontrolorgans navn er blevet ændret.

(11)

Forordning (EØF) nr. 94/92 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat i medfør af artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2092/91 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EØF) nr. 94/92 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 780/2006 (EUT L 137 af 25.5.2006, s. 9).

(2)  EFT L 11 af 17.1.1992, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 746/2004 (EUT L 122 af 26.4.2004, s. 10).

(3)  EFT L 114 af 30.4.2002, s. 132.

(4)  EFT L 114 af 30.4.2002, s. 1.


BILAG

I bilaget til forordning (EØF) nr. 94/92 foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 3 i teksten vedrørende Australien affattes således:

»3.

Kontrolorganer:

Australian Quarantine and Inspection Service (AQIS) (Department of Agriculture, Fisheries and Forestry)

Bio-dynamic Research Institute (BDRI)

Organic Growers of Australia Inc. (OGA)

Organic Food Chain Pty Ltd (OFC)

National Association of Sustainable Agriculture, Australia (NASAA)

Australian Certified Organic Pty. Ltd.«

2)

Punkt 5 i teksten vedrørende Costa Rica affattes således:

»5.

Optagelsens varighed: 30.6.2011«.

3)

Efter teksten vedrørende Costa Rica indsættes følgende:

»INDIEN

1.

Produktkategorier:

a)

uforarbejdede vegetabilske produkter, jf. artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2092/91

b)

levnedsmidler hovedsageligt bestående af én eller flere ingredienser af vegetabilsk oprindelse, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 2092/91.

2.

Oprindelse: produkter af kategori 1 a) og økologisk producerede ingredienser i produkter af kategori 1 b), der er produceret i Indien.

3.

Kontrolorganer:

BVQI (India) Pvt. Ltd

Ecocert SA (India Branch Office)

IMO Control Private Limited

Indian Organic Certification Agency (INDOCERT)

International Resources for Fairer Trade

Lacon Quality Certification Pvt. Ltd

Natural Organic Certification Association

OneCert Asia Agri Certification private Limited

SGS India Pvt. Ltd.

Skal International (India)

Uttaranchal State Organic Certification Agency (USOCA)

4.

Attestudstedende organ: Se punkt 3.

5.

Optagelsens varighed: 30.6.2009«.

4)

I teksten vedrørende Schweiz foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 1 affattes således:

»1.

Produktkategorier:

a)

uforarbejdede vegetabilske produkter og dyr og uforarbejdede animalske produkter, jf. artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2092/91, med undtagelse af:

produkter, der er produceret i omlægningsperioden, jf. artikel 5, stk. 5, i nævnte forordning

b)

forarbejdede vegetabilske og animalske landbrugsprodukter bestemt til konsum, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 2092/91, med undtagelse af:

produkter, jf. artikel 5, stk. 5, i nævnte forordning, der indeholder en ingrediens af landbrugsoprindelse, som er produceret i omlægningsperioden.«

b)

Punkt 3 affattes således:

»3.

Kontrolorganer:

Institut für Marktökologie (IMO)

bio.inspecta AG

Schweizerische Vereinigung für Qualitäts- und Management-Systeme (SQS)

Bio Test Agro (BTA)«

5)

I teksten vedrørende New Zealand foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 3 affattes således:

»3.

Kontrolorganer:

AgriQuality

BIO-GRO New Zealand«

b)

Punkt 5 affattes således:

»5.

Optagelsens varighed: 30.6.2011«.


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/45


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 957/2006

af 28. juni 2006

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur og om ændring af forordning (EØF) nr. 48/90

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Tariferingsbestemmelserne for »Punktmatrix-displays« i Kommissionens forordning (EØF) nr. 48/90 af 9. januar 1990 om tarifering af visse varer i Den Kombinerede Nomenklatur (3) har ført til forkert tarifering, og punkt 2 i bilaget til denne forordning bør derfor udgå.

(6)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist for så vidt angår varen i punkt 3 i skemaet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget for så vidt angår varerne i punkt 1 og 2 i skemaet i bilaget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Punkt 2 i bilaget til forordning (EØF) nr. 48/90 udgår.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2006.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 838/2006 (EUT L 154 af 8.6.2006, s. 1).

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).

(3)  EFT L 8 af 11.1.1990, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 705/2005 (EUT L 118 af 5.5.2005, s. 18).


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

1.

Et grafisk og alfanumerisk display baseret på monokrom passiv matrix flydende krystal display teknologi.

Displayet består af et lag flydende krystaller mellem to glasplader, med et antal punkter (placeret i 64 linjer og 240 kolonner) og et elektronisk grænsefladekredsløb (interface) i C-MOS-teknologi.

Displayet kan sammenbygges med andre produkter.

Det kan ikke vise videobilleder.

8531 20 95

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur samt teksten til KN-kode 8531, 8531 20 og 8531 20 95.

Displayet har et elektronisk grænsefladekredsløb. Det kan derfor ikke tariferes som en anordning med flydende krystaller under pos. 9013 (jf. forklarende bemærkninger til HS, pos. 9013, punkt 1).

Displayet indeholder ikke elektronik til at gengive videosignaler. Det kan derfor ikke tariferes som en videomonitor under pos. 8528

Displayet er en signaltavle henhørende under pos. 8531, da det kun er i stand til at vise grafik og alfanumeriske tegn (jf. forklarende bemærkninger til HS, pos. 8531, afsnit D).

2.

En vare betegnet »LCD-modul« (af typen med berøringsskærm) i form af en aktiv matrix flydende krystal anordning med en baglysenhed, omformere og trykte kredsløb med kontrolelektronik udelukkende til pixeladressering. Anordningen består af et lag flydende krystaller mellem to glasplader. Glascellernes yderside er belagt med et tyndt metallag, der er elektrisk ledende og har en vis modstand.

Modulet er baseret på tyndfilms transistor teknologi (TFT). Dets ydre mål er 34,5 cm (bredde) × 35,3 cm (højde) × 16,5 cm (dybde), med en skærmdiagonal på 38,1 cm (15″).

Modulet indeholder ikke andre elektroniske komponenter (f.eks. strømforsyningsenhed, videokonverter, scaler, tuner osv.) eller grænseflader (interface) for tilslutning af andre apparater.

8548 90 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 c) til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8548, 8548 90 og 8548 90 90.

Modulet er en del, der ikke udelukkende eller hovedsagelig anvendes til en bestemt maskine henhørende under afsnit XVI. I henhold til bestemmelse 2 c) til afsnit XVI tariferes det derfor under pos. 8548.

3.

En vare betegnet »LCD-modul« i form af en aktiv matrix flydende krystal anordning med en baglysenhed, omformere og trykte kredsløb med kontrolelektronik udelukkende til pixeladressering.

Modulet er baseret på tyndfilms transistor teknologi (TFT). Dets ydre mål er 75,9 cm (bredde) × 44,9 cm (højde) × 4,9 cm (dybde), med en skærmdiagonal på 81,6 cm (32″) og en pixelopløsning på 1 366 × 768

Modulet indeholder ikke andre elektroniske komponenter (f.eks. strømforsyningsenhed, videokonverter, scaler, tuner osv.) eller grænseflader (interface) for tilslutning af andre apparater.

8529 90 81

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 b) til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8529, 8529 90 og 8529 90 81.

Modulet kan ikke tariferes i pos. 9013, da det omfatter en baglysenhed, omformere og trykte kredsløb med kontrolelektronik udelukkende til pixeladressering (jf. forklarende bemærkninger til HS, pos. 9013).

Modulet kan ikke tariferes i pos. 8473 som en del af en udlæseenhed til en automatisk databehandlingsmaskine, da det ikke udelukkende eller hovedsagelig anvendes til automatiske databehandlingsmaskiner henhørende under pos. 8471.

Modulet kan ikke tariferes i pos. 8531, da det på grund af sine karakteristika ikke kan betragtes som et elektrisk visuelt signalapparat henhørende under pos. 8531 eller som en del af et sådant apparat (jf. forklarende bemærkninger til HS, pos. 8531).

Modulet bør på grund af sine karakteristika (såsom mål og pixelopløsning) tariferes i pos. 8529, da det udelukkende eller hovedsagelig anvendes til apparater henhørende under pos. 8528.


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/49


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 958/2006

af 28. juni 2006

om en løbende licitation for produktionsåret 2006/07 med henblik på fastsættelse af en eksportrestitution for hvidt sukker

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 23, stk. 4, og artikel 40, stk. 1, litra g), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På baggrund af situationen på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet synes det rimeligt så hurtigt som muligt at åbne en løbende licitation over udførsel af hvidt sukker for produktionsåret 2006/07. Under hensyntagen til de mulige svingninger i verdensmarkedspriserne skal licitationen give mulighed for at fastsætte eksportrestitutioner.

(2)

De almindelige regler for gennemførelse af en licitation med henblik på fastsættelse af eksportrestitutioner for sukker, der er fastsat i artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006, bør anvendes.

(3)

I samhandelen mellem Fællesskabet på den ene side og Bulgarien og Rumænien på den anden side med visse af sukkersektorens produkter anvendes der fortsat importafgifter og eksportrestitutioner, og eksportrestitutionerne er langt højere end importafgifterne. Med henblik på nævnte landes tiltrædelse af Den Europæiske Union kan forskellen medføre spekulationsforretninger.

(4)

For at undgå ethvert misbrug i forbindelse med genindførsel eller genindførelse til Fællesskabet af produkter fra sukkersektoren, for hvilke der er ydet eksportrestitutioner, bør der ikke fastsættes eksportrestitution ved eksport til samtlige lande på det vestlige Balkan.

(5)

På grund af foranstaltningens særegenhed synes det nødvendigt at fastsætte passende bestemmelser om de eksportlicenser, der udstedes i henhold til den løbende licitation, navnlig for så vidt angår fristen for udstedelse af licenser, licensernes gyldighedsperiode, sikkerhedsbeløbet og den mængde, for hvilken licensens forpligtelse til at udføre er opfyldt. Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsvarer (2) og bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 120/89 af 19. januar 1989 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportafgifter for landbrugsprodukter (3), skal dog fortsat gælde.

(6)

Bestemmelserne i denne forordning afløser, for så vidt angår dellicitationerne i juli 2006, bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1138/2005 af 15. juli 2005 om en løbende licitation for produktionsåret 2005/06 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (4). For at kunne anvende klare og entydige bestemmelser bør nævnte forordning derfor ophæves med virkning fra den 1. juli 2006.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der åbnes en løbende licitation med henblik på fastsættelse af en eksportrestitution for hvidt sukker henhørende under KN-kode 1701 99 10 for alle destinationer med undtagelse af Albanien, Bulgarien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien-Montenegro (5), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rumænien. Inden for den løbende licitations gyldighedsperiode holdes der dellicitationer.

2.   Den løbende licitation gælder til den 27. september 2007.

Artikel 2

1.   Licitationsbekendtgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne udarbejder på dette grundlag en licitationsbekendtgørelse, som de kan offentliggøre eller lade offentliggøre andre steder.

2.   Licitationsbekendtgørelsen angiver bl.a. licitationsbetingelserne.

3.   Licitationsbekendtgørelsen kan ændres i den periode, hvor den løbende licitation gælder. Den ændres, hvis der i denne periode indtræder en ændring i licitationsbetingelserne.

Artikel 3

1.   Fristen for indgivelse af bud til den første dellicitation:

a)

begynder den 5. juli 2006

b)

udløber torsdag den 13. juli 2006 kl. 10.00 (Bruxelles-tid).

2.   Fristen for indgivelse af bud til hver af de efterfølgende dellicitationer:

a)

begynder den første arbejdsdag efter udløbet af fristen for den foregående dellicitation

b)

udløber kl. 10.00 (Bruxelles-tid) på følgende datoer:

den 27. juli 2006

den 10. og 31. august 2006,

den 14. og 28. september 2006,

den 5. og 19. oktober 2006,

den 9. og 23. november 2006,

den 7. og 21. december 2006,

den 11. og 25. januar 2007,

den 8. og 22. februar 2007,

den 8. og 29. marts 2007,

den 19. og 26. april 2007,

den 10. og 24. maj 2007,

den 14. og 28. juni 2007,

den 12. og 19. juli 2007,

den 9. og 30. august 2007,

den 13. og 27. september 2007.

Artikel 4

1.   De interesserede parter deltager i licitationen på en af følgende måder:

a)

ved at indsende det skriftlige bud til det kompetente organ i en medlemsstat mod kvittering for modtagelsen

b)

ved anbefalet brev eller telegram stilet til organet

c)

pr. telex, telefax eller elektronisk post til organet, hvis det accepterer disse former for kommunikation.

2.   Et bud er kun gyldigt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

I buddet angives:

i)

licitationens og dellicitationens referencenummer

ii)

den bydendes navn, adresse og momsnummer

iii)

den mængde hvidt sukker, som skal udføres

iv)

størrelsen af eksportrestitutionen pr. 100 kg hvidt sukker, udtrykt i euro med tre decimaler

v)

den sikkerhed, der i henhold til artikel 5, stk. 1, skal stilles for den i punkt iii) omhandlede mængde, og som er udtrykt i den medlemsstats valuta, hvor buddet indgives.

b)

Den mængde, der skal udføres, omfatter mindst 250 tons hvidt sukker.

c)

Inden udløbet af fristen for indgivelse af bud fremlægges der bevis for, at den bydende har stillet den i buddet anførte sikkerhed.

d)

Buddet indeholder den bydendes erklæring om, at han, hvis hans bud antages, forpligter sig til inden for den i artikel 11, stk. 2, andet afsnit, anførte frist at ansøge om eksportlicens eller eksportlicenser for de mængder hvidt sukker, der skal udføres.

e)

Buddet indeholder den bydendes erklæring om, at han, hvis hans bud antages, forpligter sig til:

i)

foruden sikkerhedsstillelsen at betale det i artikel 12, stk. 3, omhandlede beløb, hvis forpligtelsen til at udføre i medfør af den i artikel 11, stk. 2, omhandlede eksportlicens ikke er opfyldt

ii)

inden 30 dage efter udløbet af den pågældende eksportlicens at give det organ, som har udstedt eksportlicensen, oplysning om den eller de mængder, for hvilke eksportlicensen ikke er benyttet.

3.   I et bud kan anføres, at det kun anses for indgivet, hvis én af følgende eller begge betingelser er opfyldt:

a)

Der skal træffes en beslutning om en maksimal eksportrestitution på dagen for udløbet af fristen for indgivelse af de pågældende bud.

b)

Tilslaget skal angå hele eller en bestemt del af den tilbudte mængde.

4.   Bud, der ikke er indgivet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, eller som indeholder andre betingelser end dem, der er fastsat for denne licitation, tages ikke betragtning.

5.   Et bud kan ikke trækkes tilbage.

Artikel 5

1.   Den bydende stiller en sikkerhed på 11 EUR/100 kg hvidt sukker til udførsel i henhold til denne licitation.

Bortset fra det i artikel 12, stk. 3, omhandlede tilfælde udgør denne sikkerhedsstillelse for tilslagsmodtageren den sikkerhed, som stilles i forbindelse med den i artikel 11, stk. 2, omhandlede ansøgning om eksportlicens.

2.   Sikkerhed jf. stk. 1 stilles efter den bydendes valg i kontanter eller i form af en garanti fra institut, som opfylder de kriterier, der er fastlagt af den medlemsstat, hvor buddet indgives.

3.   Sikkerheden jf. stk. 1 frigives:

a)

for så vidt angår de bydende, for den mængde, for hvilken buddet er blevet forkastet

b)

for så vidt angår tilslagsmodtagerne, som ikke har ansøgt om eksportlicens inden for den i artikel 11, stk. 2, andet afsnit, omhandlede frist, kun med 10 EUR/100 kg hvidt sukker

c)

for så vidt angår tilslagsmodtagerne, for den mængde, for hvilken de, jf. artikel 31, litra b), og artikel 32, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 1291/2000, har opfyldt forpligtelsen til at udføre i medfør af den licens, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, på betingelserne i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1291/2000.

I det tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra b), nedsættes den del af sikkerheden, der kan frigives, i givet fald med forskellen mellem den højeste eksportrestitution, der er fastsat for den pågældende dellicitation, og den højeste eksportrestitution, der er fastsat for den følgende dellicitation, hvis det sidstnævnte beløb er højere end det førstnævnte.

Bortset fra tilfælde af force majeure fortabes sikkerheden eller den del af sikkerheden, der ikke frigives, for den mængde sukker, for hvilken de dertil svarende forpligtelser ikke er opfyldt.

4.   I tilfælde af force majeure fastsætter den pågældende medlemsstats kompetente organ de foranstaltninger til frigivelse af sikkerheden, som det finder nødvendige i betragtning af de omstændigheder, der påberåbes af den interesserede part.

Artikel 6

1.   Gennemgangen af buddene foretages af det pågældende kompetente organ på et lukket møde. De personer, der har adgang til gennemgangen, har tavshedspligt.

2.   De bud, der indgives i henhold til denne forordning, fremsendes, hvis de kommer i betragtning, anonymt via medlemsstaterne og skal være Kommissionen i hænde senest 1 time efter udløbet af fristen for ugentlig indgivelse af bud i licitationsbekendtgørelsen.

Hvis der ikke indgives bud, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom inden for den samme frist.

Artikel 7

1.   Efter gennemgang af de indgivne bud kan der fastsættes en maksimumsmængde pr. dellicitation.

2.   Det kan besluttes, at en bestemt dellicitation skal være uden virkning.

Artikel 8

1.   Beslutter Kommissionen, at dellicitationen skal have virkning, fastsætter den efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 den højeste eksportrestitution. Beløbet fastsættes under hensyn til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

2.   Tilslaget gives til den eller de bydende, hvis bud svarer til eller ligger under den højeste eksportrestitution, jf. dog artikel 9.

Artikel 9

1.   Er der fastsat en maksimumsmængde for en dellicitation, gives tilslaget til den bydende, hvis bud angiver den laveste eksportrestitution. Hvis maksimumsmængden ikke opbruges med dette bud, gives der tilslag, indtil mængden er opbrugt på basis af restitutionens størrelse, idet den laveste restitution er udgangspunkt.

2.   Fører den i stk. 1 omhandlede bestemmelse om tilslag til, at maksimumsmængden overskrides ved antagelse af bud, gives der kun tilslag til den bydende for den mængde, der er nødvendig for at opbruge maksimumsmængden. Angiver buddene samme eksportrestitution, og fører antagelse af den samlede mængde, disse bud repræsenterer, til overskridelse af maksimumsmængden, tages buddene i betragtning:

a)

i forhold til den samlede mængde, der er anført i hvert af buddene

b)

ved licitation op til en nærmere bestemt maksimumsmængde

c)

ved lodtrækning.

Artikel 10

1.   Den pågældende medlemsstats kompetente organ meddeler straks alle de bydende resultatet af deres deltagelse i licitationen. Endvidere tilstiller organet straks tilslagsmodtagerne en erklæring om antagelse af buddet.

2.   I erklæringen om tilslaget angives:

a)

licitationens referencenummer

b)

den mængde hvidt sukker, der skal udføres

c)

den eksportrestitution, der skal ydes, udtrykt i euro pr. 100 kg hvidt sukker for den i litra b) anførte mængde.

Artikel 11

1.   Tilslagsmodtageren har ret til på de i stk. 2 anførte betingelser at få udstedt en eksportlicens for den antagne mængde med angivelse af den eksportrestitution, der er anført i buddet.

2.   Tilslagsmodtageren har pligt til i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1291/2000 at indgive en ansøgning om eksportlicens for den mængde, der er tildelt ham, idet denne ansøgning uanset artikel 12 i forordning (EØF) nr. 120/89 ikke kan trækkes tilbage.

Ansøgningen indgives senest på en af følgende datoer:

a)

den sidste arbejdsdag forud for den dag, hvor den følgende uges dellicitation holdes

b)

den sidste arbejdsdag i den følgende uge, hvis der ikke i den pågældende uge er fastsat nogen dellicitation.

3.   Tilslagsmodtageren har pligt til at udføre den mængde, som er anført i buddet, og hvis denne forpligtelse ikke er opfyldt, i givet fald at betale det i artikel 12, stk. 3, omhandlede beløb.

4.   Den ret og de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, kan ikke overdrages.

Artikel 12

1.   Artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes, når licensernes gyldighedsperiode skal fastlægges.

2.   Eksportlicenser, som udstedes i henhold til en dellicitation, gælder fra deres udstedelsesdato indtil udgangen af den femte måned efter den, hvori dellicitationen har fundet sted.

Eksportlicenser, der udstedes i henhold til dellicitationer, som finder sted fra den 1. maj 2007, er dog kun gyldige til den 30. september 2007.

3.   Bortset fra tilfælde af force majeure erlægger licensindehaveren et givet beløb til det kompetente organ for den mængde, for hvilken eksportforpligtelsen i medfør af den eksportlicens, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, ikke er opfyldt, hvis den i artikel 5, stk. 1, omhandlede sikkerhed er mindre end forskellen mellem den eksportrestitution, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006, og som er gældende på den sidste dag af licensens gyldighedsperiode, og den på licensen anførte restitution.

Det beløb, der skal erlægges, jf. første afsnit, er lig med forskellen mellem forskellen efter første afsnit og den i artikel 5, stk. 1, omhandlede sikkerhed.

Artikel 13

Forordning (EF) nr. 1138/2005 ophæves.

Artikel 14

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

(2)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 410/2006 (EUT L 71 af 10.3.2006, s. 7).

(3)  EFT L 16 af 20.1.1989, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 910/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 63).

(4)  EUT L 185 af 16.7.2005, s. 3.

(5)  Inkl. Kosovo, som defineret ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999.


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/54


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 959/2006

af 28. juni 2006

om berigtigelse af forordning (EF) nr. 647/2006 om udstedelse af importlicenser for ris i forbindelse med ansøgninger, der er indgivet i de første ti arbejdsdage af april 2006 efter forordning (EF) nr. 327/98

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 327/98 af 10. februar 1998 om åbning og forvaltning af visse toldkontingenter for indførsel af ris og brudris (2), særlig artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 647/2006 (3) fastsætter nedsættelsesprocenterne, der skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om under tranchen for april 2006, og de mængder, der overføres til tranchen for juli 2006 for kontingentet for delvis sleben og sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30.

(2)

På grund af en administrativ fejl i en medlemsstat svarer mængden for kontingent nr. 09.4128, der skal overføres til tranchen for juli 2006, ikke til den mængde, der reelt er blevet overført.

(3)

Forordning (EF) nr. 647/2006 bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Litra a) i bilaget til forordning (EF) nr. 647/2006 erstattes af skemaet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. juni 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2006.

På Kommissionens vegne

J. L. DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 797/2006 (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 1).

(2)  EFT L 37 af 11.2.1998, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2152/2005 (EUT L 342 af 24.12.2005, s. 30).

(3)  EUT L 115 af 28.4.2006, s. 18.


BILAG

»a)

Kontingent for delvis sleben og sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30, jf. artikel 1, stk. 1, litra a) i forordning (EF) nr. 327/98.

Oprindelse

Kontingentnummer

Nedsættelsesprocent for tranchen for april 2006

Mængde, der er overført til tranchen for juli 2006

(t)

USA

09.4127

0 (1)

11 635

Thailand

09.4128

0 (1)

1 161,419

Australien

09.4129

0 (1)

531,5

Anden oprindelse

09.4130

98,7985

0


(1)  Udstedelse for den mængde, der er anført i ansøgningen.«


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/56


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 960/2006

af 28. juni 2006

om fastsættelse af den disponible mængde for andet halvår af 2006 for visse produkter i sektoren for mælk og mejeriprodukter i henhold til toldkontingenter, som Kommissionen har åbnet alene på basis af en licens

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 af 14. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter (2), særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtning:

Ved tildelingen af importlicenser for første halvår af 2006 for visse kontingenter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 2535/2001, har licensansøgningerne vedrørt mindre mængder end dem, der er disponible for de pågældende produkter. Der bør derfor for hvert berørt kontingent fastsættes den mængde, der er til rådighed for perioden fra 1. juli til 31. december 2006 under hensyn til de mængder, der ikke er blevet tildelt som følge af Kommissionens forordning (EF) nr. 160/2006 (3) om, i hvilket omfang de ansøgninger om importlicenser, som er indgivet i januar 2006 inden for de toldkontingenter, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 2535/2001, kan imødekommes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De disponible mængder for perioden fra 1. juli til 31. december 2006 for anden halvdel af importåret for visse kontingenter, som er omhandlet i forordning (EF) nr. 2535/2001, er anført i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. juni 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2006.

På Kommissionens vegne

J. L. DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EFT L 341 af 22.12.2001, s. 29. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 926/2006 (EUT L 170 af 23.6.2006, s. 8).

(3)  EUT L 25 af 28.1.2006, s. 21.


BILAG I.C

Produkter med oprindelse: AVS

Kontingentnummer

Mængde (t)

09.4026

1 000

09.4027

1 000


BILAG I.D

Produkter med oprindelse i Tyrkiet

Kontingentnummer

Mængde (t)

09.4101

1 500


BILAG I.E

Produkter med oprindelse i Sydafrika

Kontingentnummer

Mængde (t)

09.4151

6 500


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/58


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 961/2006

af 28. juni 2006

om udstedelse af importlicenser for rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT (2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2003 af 30. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06 for indførsel af rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler og om ændring af forordning (EF) nr. 1464/95 og (EF) nr. 779/96 (3), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af leveringsforpligtelserne med nultold for varer i KN-kode 1701, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(2)

I artikel 16 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af toldkontingenter med nultold for varer i KN-kode 1701 11 10, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(3)

I artikel 22 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om åbning af toldkontingenter med en afgift på 98 EUR pr. ton for varer i KN-kode 1701 11 10, for indførsel fra Brasilien, Cuba og andre tredjelande.

(4)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1159/2003 blev der i ugen fra den 19. til den 23. juni 2006 indgivet ansøgninger til myndighederne om udstedelse af importlicenser for en samlet mængde, som overstiger den leveringsforpligtelse for et givet land, der er fastsat i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 for præferencesukker AVS-Indien.

(5)

Under disse omstændigheder skal Kommissionen fastsætte en nedsættelseskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og oplyse, at den pågældende grænse er nået —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de importlicensansøgninger, der i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1159/2003 blev indgivet i ugen fra den 19. til den 23. juni 2006, udstedes der licenser inden for de mængder, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. juni 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2006.

På Kommissionens vegne

J. L. DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 987/2005 (EUT L 167 af 29.6.2005, s. 12).

(2)  EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(3)  EUT L 162 af 1.7.2003, s. 25. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 568/2005 (EUT L 97 af 15.4.2005, s. 9).


BILAG

Præferencesukker AVS-INDIEN

Afsnit II i forordning (EF) nr. 1159/2003

Produktionsår 2005/06

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 19.-23.6.2006

Grænse

Barbados

100

 

Belize

0

Nået

Congo

100

 

Fiji

0

Nået

Guyana

0

Nået

Indien

0

 

Côte d'Ivoire

100

 

Jamaica

0

Nået

Kenya

0

Nået

Madagaskar

100

 

Malawi

100

 

Mauritius

0

Nået

Mozambique

0

Nået

Saint Christopher og Nevis

0

Nået

Swaziland

0

Nået

Tanzania

100

 

Trinidad og Tobago

100

 

Zambia

64,1347

Nået

Zimbabwe

0

Nået


Produktionsår 2006/07

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 19.-23.6.2006

Grænse

Barbados

100

 

Belize

100

 

Congo

100

 

Fiji

100

 

Guyana

100

 

Indien

100

 

Côte d'Ivoire

100

 

Jamaica

100

 

Kenya

100

 

Madagaskar

100

 

Malawi

100

 

Mauritius

100

 

Mozambique

100

 

Saint Christopher og Nevis

100

 

Swaziland

100

 

Tanzania

100

 

Trinidad og Tobago

100

 

Zambia

100

 

Zimbabwe

100

 

Særligt præferencesukker

Afsnit III i forordning (EF) nr. 1159/2003

Produktionsår 2005/06

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 19.-23.6.2006

Grænse

Indien

0

Nået

AVS

100

 


CXL-indrømmelsessukker

Afsnit IV i forordning (EF) nr. 1159/2003

Produktionsår 2005/06

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 19.-23.6.2006

Grænse

Brasilien

0

Nået

Cuba

100

 

Andre tredjelande

0

Nået


29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/61


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2006/59/EF

af 28. juni 2006

om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af carbaryl, deltamethrin, endosulfan, fenitrothion, methidathion og oxamyl

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 76/895/EØF af 23. november 1976 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i frugt og grøntsager (1), særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets direktiv 86/362/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn (2), særlig artikel 10,

under henvisning til Rådets direktiv 86/363/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse (3), særlig artikel 10,

under henvisning til Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (4), særlig artikel 7,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (5), særlig artikel 4, stk. 1, litra f), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For korn og produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager, afspejler grænseværdierne anvendelsen af de minimumsmængder af pesticider, der skal til for at opnå effektiv plantebeskyttelse, anvendt på en sådan måde, at der opnås den lavest mulige toksikologisk acceptable restkoncentration, især med hensyn til miljøbeskyttelse og forbrugernes skønnede indtagelse gennem føden. For animalske fødevarer afspejler grænseværdierne dyrenes indtagelse af korn og produkter af vegetabilsk oprindelse, der er behandlet med pesticider, ligesom der i relevante tilfælde er taget hensyn til de direkte konsekvenser af anvendelsen af veterinærlægemidler. EF-maksimalgrænseværdierne repræsenterer den øvre grænse for, hvor stor en mængde der kan forventes at være af sådanne restkoncentrationer i produkter, hvis der er anvendt god landbrugspraksis.

(2)

Der holdes løbende øje med maksimalgrænseværdierne for pesticider, og disse værdier ændres under hensyntagen til nye oplysninger og data. Maksimalgrænseværdierne sættes til bestemmelsesgrænseværdien, hvis anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler til godkendte anvendelsesformål ikke medfører påviselige pesticidrester i eller på fødevaren, eller hvis der ikke er nogen godkendte anvendelsesformål, eller hvis de anvendelsesformål, der er godkendt af medlemsstaterne, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data, eller hvis anvendelsesformål i tredjelande, der medfører restkoncentrationer i eller på fødevarer, som kan blive bragt i omsætning på EF's marked, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data.

(3)

Kommissionen fik oplyst, at der på baggrund af nye oplysninger om toksikologien og forbrugernes indtagelse kunne være behov for at ændre maksimalgrænseværdierne for en række pesticider. Kommissionen bad de pågældende rapporterende medlemsstater om at fremlægge forslag til ændring af EF-maksimalgrænseværdierne. Kommissionen har fået forelagt sådanne forslag.

(4)

Forbrugernes livslange og kortfristede eksponering for de pesticider, som er omhandlet i dette direktiv, via fødevarer er blevet omvurderet efter EF's procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (6). Der bør på dette grundlag fastsættes nye maksimalgrænseværdier, der sikrer, at der ikke sker en uacceptabel eksponering af forbrugerne.

(5)

Hvor det er relevant, er den akutte eksponering af forbrugerne for disse pesticider via hver af de fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer, blevet vurderet efter EF's procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen. Det konkluderes, at tilstedeværelse af pesticidrester på niveau med eller under de nye maksimalgrænseværdier ikke vil give anledning til akutte toksiske virkninger.

(6)

EF's handelspartnere er blevet konsulteret om de nye maksimalgrænseværdier via Verdenshandelsorganisationen, og der er taget hensyn til deres kommentarer til disse grænseværdier.

(7)

Bilagene til direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I bilag II til direktiv 76/895/EØF udgår oplysningerne vedrørende carbaryl og fenitrothion.

Artikel 2

I direktiv 86/362/EØF foretages følgende ændringer:

a)

Oplysningerne i bilag I til nærværende direktiv vedrørende oxamyl indsættes i del A i bilag II.

b)

I del A i bilag II affattes oplysningerne om deltamethrin og methidathion som angivet i bilag II til nærværende direktiv.

Artikel 3

I direktiv 86/363/EØF foretages følgende ændringer:

a)

Oplysningerne i bilag III til nærværende direktiv vedrørende carbaryl indsættes i del A i bilag II.

b)

I del B i bilag II affattes oplysningerne om deltamethrin som angivet i bilag IV til nærværende direktiv.

Artikel 4

I direktiv 90/642/EØF foretages følgende ændringer:

a)

Oplysningerne i bilag V til nærværende direktiv vedrørende carbaryl og oxamyl indsættes i bilag II.

b)

I bilag II affattes oplysningerne om deltamethrin, endosulfan, fenitrothion og methidathion som angivet i bilag VI til nærværende direktiv.

Artikel 5

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 29. december 2006 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 30. december 2006, undtagen bestemmelserne for oxamyl, som anvendes fra den 30. december 2007.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 340 af 9.12.1976, s. 26. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/70/EF (EUT L 276 af 21.10.2005, s. 35).

(2)  EFT L 221 af 7.8.1986, s. 37. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/30/EF (EUT L 75 af 14.3.2006, s. 7).

(3)  EFT L 221 af 7.8.1986, s. 43. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/30/EF.

(4)  EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/53/EF (EUT L 154 af 8.6.2006, s. 11).

(5)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/45/EF (EUT L 130 af 18.5.2006, s. 27).

(6)  Guidelines for predicting dietary intake of pesticide residues (revised), prepared by the GEMS/Food Programme in collaboration with the Codex Committee on Pesticide Residues, offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen i 1997 (WHO/FSF/FOS/97.7).


BILAG I

Pesticidrester

Maksimalgrænseværdi i mg/kg

»Oxamyl

0,01 (1)  (2)

KORN


(1)  Angiver bestemmelsesgrænseværdien.

(2)  Angiver midlertidig maksimalgrænseværdi i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF: Medmindre den ændres, vil denne grænseværdi gå over til at være definitiv den 19. juli 2010.«


BILAG II

Pesticidrester

Maksimalgrænseværdi i mg/kg

»Deltamethrin

2

KORN

Methidathion

0,02 (1)

KORN


(1)  Angiver bestemmelsesgrænseværdien.«


BILAG III

Pesticidrester

Maksimalgrænseværdier i mg/kg

 

for fedtindhold i kød, varer af kød, slagteaffald og animalsk fedt som anført i bilag I under pos. ex 0201, 0202, 0203, 0204, 0205 00 00, 0206, 0207, ex 0208, 0209 00, 0210, 1601 00 og 1602 (1) (4)

for rå mælk og sødmælk fra køer som anført i bilag I under pos. 0401: for de øvrige levnedsmidler under pos. 0401, 0402, 0405 00 og 0406 i henhold til (2) (4)

for friske æg uden skal, for fugleæg og æggeblommer som anført i bilag I under pos. 0407 00 og 0408 (3) (4)

»carbaryl

0,05 (1)

0,05 (1)

0,05 (1)


(1)  Angiver bestemmelsesgrænseværdien.«


BILAG IV

Pesticidrester

Maksimalgrænseværdier i mg/kg

 

for fedtindhold i kød, varer af kød, slagteaffald og animalsk fedt som anført i bilag I under pos. ex 0201, 0202, 0203, 0204, 0205 00 00, 0206, 0207, ex 0208, 0209 00, 0210, 1601 00 og 1602 (1) (4)

for rå mælk og sødmælk fra køer som anført i bilag I under pos. 0401: for de øvrige levnedsmidler under pos. 0401, 0402, 0405 00 og 0406 i henhold til (2) (4)

dfor friske æg uden skal, for fugleæg og æggeblommer som anført i bilag I under pos. 0407 00 og 0408 (3) (4)

»deltamethrin

(cisdeltamethrin) (2)

lever og nyre 0,03 (1) fjerkræ og fjerkræprodukter 0,1, andre produkter 0,5

0,05

0,05 (1)


(1)  Angiver bestemmelsesgrænseværdien.

(2)  Midlertidig maksimalgrænseværdi, som gælder indtil den 1. november 2007 (indtil det dossier, der er omhandlet i bilag III til direktiv 91/414/EØF, er blevet revurderet, og de pågældende deltamethrinformuleringer er blevet registreret på ny i medlemsstaterne).«


BILAG V

Grupper af og eksempler på individuelle produkter, for hvilke der gælder maksimalgrænseværdier

Carbaryl

Oxamyl (3)

»1.   

Frugter, friske, tørrede eller ubehandlede, konserveret ved frysning, ikke tilsat sukker; nødder

i)

CITRUSFRUGTER

0,05 (1)

 

Grapefrugter

 

 

Citroner

 

 

Limefrugter

 

 

Mandariner (herunder klementiner og lignende krydsninger)

 

0,02 (2)

Appelsiner

 

 

Pompelmus

 

 

Andre

 

0,01 (1)  (2)

ii)

TRÆNØDDER (også afskallede)

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Mandler

 

 

Paranødder

 

 

Cashewnødder

 

 

Kastanjer

 

 

Kokosnødder

 

 

Hasselnødder

 

 

Macadamia

 

 

Pekannødder

 

 

Pinjekerner

 

 

Pistacienødder

 

 

Valnødder

 

 

Andre

 

 

iii)

KERNEFRUGTER

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Æbler

 

 

Pærer

 

 

Kvæder

 

 

Andre

 

 

iv)

STENFRUGTER

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Abrikoser

 

 

Kirsebær

 

 

Ferskner (herunder nektariner og lignende krydsninger)

 

 

Blommer

 

 

Andre

 

 

v)

BÆR OG SMÅFRUGTER

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

a)

Spisedruer og druer til vinfremstilling

 

 

Spisedruer

 

 

Druer til vinfremstilling

 

 

b)

Jordbær (undtagen vildtvoksende)

 

 

c)

Stængelfrugter (undtagen vildtvoksende)

 

 

Brombær

 

 

Korbær

 

 

Loganbær

 

 

Hindbær

 

 

Andre

 

 

d)

Andre små frugter og bær (undtagen vildtvoksende)

 

 

Blåbær

 

 

Tranebær

 

 

Solbær og ribs (røde, hvide)

 

 

Stikkelsbær

 

 

Andre

 

 

e)

Vildtvoksende bær og frugter

 

 

vi)

DIVERSE FRUGTER

 

0,01 (1)  (2)

Avocadoer

 

 

Bananer

 

 

Dadler

 

 

Figner

 

 

Kiwifrugter

 

 

Kumquats

 

 

Litchiblommer

 

 

Mangofrugter

 

 

Spiseoliven

5

 

Oliven (oliefremstilling)

5

 

Papaja

 

 

Passionsfrugter

 

 

Ananas

 

 

Granatæbler

 

 

Andre

0,05 (1)

 

2.   

Grøntsager, friske eller ubehandlede, frosne eller tørrede

i)

ROD- OG KNOLDGRØNTSAGER

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Rødbeder

 

 

Gulerødder

 

 

Maniok

 

 

Knoldselleri

 

 

Peberrod

 

 

Jordskokker

 

 

Pastinakker

 

 

Persillerod

 

 

Radiser

 

 

Skorzonerrod

 

 

Batater

 

 

Kålroer

 

 

Majroer

 

 

Yams

 

 

Andre

 

 

ii)

LØG

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Hvidløg

 

 

Løg, alm.

 

 

Skalotteløg

 

 

Forårsløg

 

 

Andre

 

 

iii)

FRUGTGRØNTSAGER

 

 

a)

Solanacea

 

 

Tomater

0,5

0,02 (2)

Peberfrugter

 

0,02 (2)

Auberginer

 

0,02 (2)

Okra

 

 

Andre

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

b)

Cucurbitae — spiselig skræl

0,05 (1)

 

Agurker

 

0,02 (2)

Drueagurker

 

0,02 (2)

Courgetter

 

0,03 (2)

Andre

 

0,01 (1)  (2)

c)

Cucurbitae — ikke spiselig skræl

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Meloner

 

 

Græskar

 

 

Vandmeloner

 

 

Andre

 

 

d)

Sukkermajs

 

0,01 (1)  (2)

iv)

KÅL

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

a)

Blomsterkål

 

 

Broccoli

 

 

Blomkål

 

 

Andre

 

 

b)

Hovedkål

 

 

Rosenkål

 

 

Hvid- og rødkål

 

 

Andre

 

 

c)

Bladkål

 

 

Kinakål

 

 

Grønkål

 

 

Andre

 

 

d)

Kålrabi

 

 

v)

BLADGRØNTSAGER OG FRISKE URTER

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

a)

Salat og lignende

 

 

Karse

 

 

Vårsalat

 

 

Hoved- og pluksalat

 

 

Endivie, bredbladet

 

 

Rucola

 

 

Blade og stilke af kål

 

 

Andre

 

 

b)

Spinat og lignende

 

 

Spinat

 

 

Bladbeder

 

 

Andre

 

 

c)

Brøndkarse

 

 

d)

Julesalat

 

 

e)

Urter

 

 

Kørvel

 

 

Purløg

 

 

Persille

 

 

Selleriblade

 

 

Andre

 

 

vi)

BÆLGFRUGTER (friske)

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Bønner (med bælg)

 

 

Bønner (uden bælg)

 

 

Ærter (med bælg)

 

 

Ærter (uden bælg)

 

 

Andre

 

 

vii)

STÆNGELGRØNTSAGER (friske)

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Asparges

 

 

Kardoner

 

 

Selleri

 

 

Fennikel

 

 

Artiskokker

 

 

Porrer

 

 

Rabarber

 

 

Andre

 

 

viii)

SVAMPE

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

a)

Svampe, dyrkede

 

 

b)

Svampe, vildtvoksende

 

 

3.

Bælgplanter

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Bønner

 

 

Linser

 

 

Ærter

 

 

Andre

 

 

4.

Oliefrø

0,05 (1)

0,02 (1)  (2)

Hørfrø

 

 

Jordnødder

 

 

Valmuefrø

 

 

Sesamfrø

 

 

Solsikkefrø

 

 

Rapsfrø

 

 

Sojabønner

 

 

Sennepsfrø

 

 

Bomuldsfrø

 

 

Hampefrø

 

 

Andre

 

 

5.

Kartofler

0,05 (1)

0,01 (1)  (2)

Nye kartofler

 

 

Spisekartofler

 

 

6.

Te (tørrede blade og stilke, også gærede, af Camellia sinensis)

0,1 (1)

0,02 (2)

7.

Humle (tørret), også humlepellets og ikke koncentreret pulver

0,1 (1)

0,02 (2)


(1)  Angiver bestemmelsesgrænseværdien.

(2)  Angiver midlertidig maksimalgrænseværdi i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF: Medmindre den ændres, vil denne grænseværdi gå over til at være definitiv den 19. juli 2010.

(3)  Midlertidig maksimalgrænseværdi, som gælder indtil den 1. januar 2008 (indtil der er forelagt forsøgsdata).«


BILAG VI

Grupper af og eksempler på individuelle produkter, for hvilke der gælder maksimalgrænseværdier

Deltamethrin (cisdeltamethrin) (1)

Endosulfan (summen af alfa- og betaisomerer og endosulfansulfat, udtrykt som endosulfan)

Fenitrothion

Methidathion

»1.

Frugter, friske, tørrede eller ubehandlede, konserveret ved frysning, ikke tilsat sukker; nødder

 

 

0,01 (2)

 

i)

CITRUSFRUGTER

0,05 (2)

0,05 (2)

 

2

Grapefrugter

 

 

 

 

Citroner

 

 

 

 

Limefrugter

 

 

 

 

Mandariner (herunder klementiner og lignende krydsninger)

 

 

 

 

Appelsiner

 

 

 

 

Pompelmus

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

ii)

TRÆNØDDER (også afskallede)

0,05 (2)

0,1 (2)

 

0,05 (2)

Mandler

 

 

 

 

Paranødder

 

 

 

 

Cashewnødder

 

 

 

 

Kastanjer

 

 

 

 

Kokosnødder

 

 

 

 

Hasselnødder

 

 

 

 

Macadamia

 

 

 

 

Pekannødder

 

 

 

 

Pinjekerner

 

 

 

 

Pistacienødder

 

 

 

 

Valnødder

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

iii)

KERNEFRUGTER

 

 

 

0,02 (2)

Æbler

0,2

 

 

 

Pærer

 

0,3

 

 

Kvæder

 

 

 

 

Andre

0,1

0,05 (2)

 

 

iv)

STENFRUGTER

 

0,05 (2)

 

 

Abrikoser

 

 

 

 

Kirsebær

0,2

 

 

 

Ferskner (herunder nektariner og lignende krydsninger)

 

 

 

0,05

Blommer

 

 

 

0,2

Andre

0,1

 

 

0,02 (2)

v)

BÆR OG SMÅFRUGTER

 

 

 

 

a)

Spisedruer og druer til vinfremstilling

0,2

0,5

 

0,02 (2)

Spisedruer

 

 

 

 

Druer til vinfremstilling

 

 

 

 

b)

Jordbær (undtagen vildtvoksende)

0,2

0,05 (2)

 

0,02 (2)

c)

Stængelfrugter (undtagen vildtvoksende)

 

0,05 (2)

 

0,02 (2)

Brombær

0,5

 

 

 

Korbær

 

 

 

 

Loganbær

 

 

 

 

Hindbær

0,5

 

 

 

Andre

0,05 (2)

 

 

 

d)

Andre små frugter og bær (undtagen vildtvoksende)

 

0,05 (2)

 

0,02 (2)

Blåbær

 

 

 

 

Tranebær

 

 

 

 

Solbær og ribs (røde, hvide)

0,5

 

 

 

Stikkelsbær

0,2

 

 

 

Andre

0,05 (2)

 

 

 

e)

Vildtvoksende bær og frugter

0,05 (2)

0,05 (2)

 

0,02 (2)

vi)

DIVERSE FRUGTER

 

0,05 (2)

 

 

Avocadoer

 

 

 

 

Bananer

 

 

 

 

Dadler

 

 

 

 

Figner

 

 

 

 

Kiwifrugter

0,2

 

 

 

Kumquats

 

 

 

 

Litchiblommer

 

 

 

 

Mangofrugter

 

 

 

 

Spiseoliven

1

 

 

1

Oliven (oliefremstilling)

1

 

 

1

Papaja

 

 

 

 

Passionsfrugter

 

 

 

 

Ananas

 

 

 

 

Granatæbler

 

 

 

 

Andre

0,05 (2)

 

 

0,02 (2)

2.

Grøntsager, friske eller ubehandlede, frosne eller tørrede

 

 

0,01 (2)

0,02 (2)

i)

ROD- OG KNOLDGRØNTSAGER

0,05 (2)

0,05 (2)

 

 

Rødbeder

 

 

 

 

Gulerødder

 

 

 

 

Maniok

 

 

 

 

Knoldselleri

 

 

 

 

Peberrod

 

 

 

 

Jordskokker

 

 

 

 

Pastinakker

 

 

 

 

Persillerod

 

 

 

 

Radiser

 

 

 

 

Skorzonerrod

 

 

 

 

Batater

 

 

 

 

Kålroer

 

 

 

 

Majroer

 

 

 

 

Yams

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

ii)

LØG

 

0,05 (2)

 

 

Hvidløg

0,1

 

 

 

Løg, alm.

0,1

 

 

 

Skalotteløg

0,1

 

 

 

Forårsløg

0,1

 

 

 

Andre

0,05 (2)

 

 

 

iii)

FRUGTGRØNTSAGER

 

 

 

 

a)

Solanacea

 

 

 

 

Tomater

0,3

0,5

 

 

Peberfrugter

 

1

 

 

Auberginer

0,3

 

 

 

Okra

0,3

 

 

 

Andre

0,2

0,05 (2)

 

 

b)

Cucurbitae — spiselig skræl

0,2

0,05 (2)

 

 

Agurker

 

 

 

 

Drueagurker

 

 

 

 

Courgetter

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

c)

Cucurbitae — ikke spiselig skræl

0,2

0,05 (2)

 

 

Meloner

 

 

 

 

Græskar

 

 

 

 

Vandmeloner

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

d)

Sukkermajs

0,05 (2)

0,05 (2)

 

 

iv)

KÅL

 

0,05 (2)

 

 

a)

Blomsterkål

0,1

 

 

 

Broccoli

 

 

 

 

Blomkål

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

b)

Hovedkål

0,1

 

 

 

Rosenkål

 

 

 

 

Hvid- og rødkål

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

c)

Bladkål

0,5

 

 

 

Kinakål

 

 

 

 

Grønkål

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

d)

Kålrabi

0,05 (2)

 

 

 

v)

BLADGRØNTSAGER OG FRISKE URTER

 

0,05 (2)

 

 

a)

Salat og lignende

0,5

 

 

 

Karse

 

 

 

 

Vårsalat

 

 

 

 

Hoved- og pluksalat

 

 

 

 

Endivie, bredbladet

 

 

 

 

Rucola

 

 

 

 

Blade og stilke af kål

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

b)

Spinat og lignende

0,5

 

 

 

Spinat

 

 

 

 

Bladbeder

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

c)

Brøndkarse

0,05 (2)

 

 

 

d)

Julesalat

0,05 (2)

 

 

 

e)

Urter

0,5

 

 

 

Kørvel

 

 

 

 

Purløg

 

 

 

 

Persille

 

 

 

 

Selleriblade

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

vi)

BÆLGFRUGTER (friske)

0,2

0,05 (2)

 

 

Bønner (med bælg)

 

 

 

 

Bønner (uden bælg)

 

 

 

 

Ærter (med bælg)

 

 

 

 

Ærter (uden bælg)

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

vii)

STÆNGELGRØNTSAGER (friske)

 

0,05 (2)

 

 

Asparges

 

 

 

 

Kardoner

 

 

 

 

Selleri

 

 

 

 

Fennikel

 

 

 

 

Artiskokker

0,1

 

 

 

Porrer

0,2

 

 

 

Rabarber

 

 

 

 

Andre

0,05 (2)

 

 

 

viii)

SVAMPE

0,05 (2)

0,05 (2)

 

 

a)

Svampe, dyrkede

 

 

 

 

b)

Svampe, vildtvoksende

 

 

 

 

3.

Bælgplanter

1

0,05 (2)

0,01 (2)

0,02 (2)

Bønner

 

 

 

 

Linser

 

 

 

 

Ærter

 

 

 

 

Andre

 

 

 

 

4.

Oliefrø

 

 

0,01 (2)

 

Hørfrø

 

 

 

 

Jordnødder

 

 

 

 

Valmuefrø

 

 

 

 

Sesamfrø

 

 

 

 

Solsikkefrø

 

 

 

 

Rapsfrø

0,1

 

 

0,05

Sojabønner

 

0,5

 

 

Sennepsfrø

0,1

 

 

 

Bomuldsfrø

 

5

 

 

Hampefrø

 

 

 

 

Andre

0,05 (2)

0,1 (2)

 

0,02 (2)

5.

Kartofler

0,05 (2)

0,05 (2)

0,01 (2)

0,02 (2)

Nye kartofler

 

 

 

 

Spisekartofler

 

 

 

 

6.

Te (tørrede blade og stilke, også gærede, af Camellia sinensis)

5

30

0,5

0,1 (2)

7.

Humle (tørret), også humlepellets og ikke koncentreret pulver

5

0,1 (2)

0,02 (2)

0,1 (2)


(1)  Midlertidig maksimalgrænseværdi, som gælder indtil den 1. november 2007 (indtil det dossier, der er omhandlet i bilag III til direktiv 91/414/EØF, er blevet revurderet, og de pågældende deltamethrin-formuleringer er blevet registreret på ny i medlemsstaterne).

(2)  Angiver bestemmelsesgrænseværdien.«


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/77


RÅDETS BESLUTNING

af 1. juni 2006

om ændring af bilag 12 til de fælles konsulære instrukser og bilag 14a til Den Fælles Håndbog om gebyrer svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning

(2006/440/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning (2),

under henvisning til initiativ fra Den Franske Republik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets beslutning 2002/44/EF af 20. december 2001 om ændring af del VII og bilag 12 til de fælles konsulære instrukser samt bilag 14a til Den Fælles Håndbog (3) blev det fastsat, at de gebyrer, der skal opkræves i forbindelse med en visumansøgning, skal svare til de administrative omkostninger. De fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog bør ændres i overensstemmelse hermed.

(2)

Ved Rådets beslutning 2003/454/EF af 13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 14a i Den Fælles Håndbog om visumgebyrer (4) blev gebyrbeløbet svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning, fastsat til 35 EUR.

(3)

I beslutning 2003/454/EF anføres det i anden betragtning, at det beløb, der skal opkræves, bør ajourføres med jævne mellemrum.

(4)

Beløbet på 35 EUR dækker ikke længere de aktuelle omkostninger ved behandling af en visumansøgning. Desuden bør der tages højde for konsekvenserne af indførelsen af Det Europæiske Visuminformationssystem (VIS) og af de biometriske identifikatorer, der er nødvendige for at kunne indføre VIS i forbindelse med behandlingen af visumansøgninger.

(5)

Det nuværende beløb på 35 EUR bør derfor justeres for at dække de ekstra omkostninger, som indførelsen af biometriske identifikatorer og VIS kommer til at indebære for behandlingen af visumansøgninger.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr ..../2006 af om fastsættelse af regler for mindre grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengen-konventionen (5) giver mulighed for gratis udstedelse af en tilladelse med henblik på mindre grænsetrafik.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2005/761/EF af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere fra tredjelande, som rejser inden for Fællesskabet med henblik på videnskabelig forskning (6), tilskynder til udstedelse af visum uden administrationsgebyr til forskere.

(8)

Ud over de undtagelser, der omhandles i artikel 2 i denne beslutning, kan der i overensstemmelse med Fællesskabets samlede strategi for aftaler om visumlempelse indgås aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og visse tredjelande om at frafalde eller nedsætte visumgebyret for de pågældende tredjelandes statsborgere.

(9)

Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gøre brug af de muligheder, der ligger i Schengen-reglerne, for at udvikle mellemfolkelige kontakter med nabolandene i overensstemmelse med EU's overordnede politiske mål.

(10)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne beslutning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(11)

For Islands og Norges vedkommende er denne beslutning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (7), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (8).

(12)

For Schweiz' vedkommende er denne beslutning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelser af 25. oktober 2004 om undertegnelse på henholdsvis Den Europæiske Unions vegne og Det Europæiske Fællesskabs vegne af nævnte aftale og om midlertidig anvendelse af visse bestemmelser deri.

(13)

Denne beslutning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (9). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(14)

Denne beslutning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (10). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(15)

Denne beslutning er en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tabellen i bilag 12 til de fælles konsulære instrukser og bilag 14a til Den Fælles Håndbog erstattes af følgende:

»Gebyrer svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning

Visumtype

Gebyrer (EUR)

Lufthavnstransit (type A)

60

Transit (type B)

60

Kortvarigt ophold (1 til 90 dage) (type C)

60

Visum med begrænset territorial gyldighed (type B og C)

60

Visum udstedt ved grænsen (type B og C)

60

Dette visum kan udstedes gratis.

Kollektivvisum (type A, B og C)

60 + 1 pr. person

Nationalt visum til længerevarende ophold (type D)

Gebyr fastsættes af medlemsstaterne, som kan beslutte at udstede disse visa gratis.

Nationalt visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold (type D og C)

Gebyr fastsættes af medlemsstaterne, som kan beslutte at udstede disse visa gratis.«

Artikel 2

I bilag 12 til de fælles konsulære instrukser og bilag 14a til Den Fælles Håndbog affattes punkt II under afsnittet »Principper« således:

»II.1.

Gebyrerne kan i enkelte tilfælde frafaldes eller nedsættes i overensstemmelse med national lovgivning, når dette har til formål at fremme kulturelle interesser samt udenrigspolitiske, udviklingspolitiske eller andre væsentlige offentlige interesser, eller det kan gøres af humanitære grunde.

II.2.

Visumgebyret frafaldes for visumansøgere, der tilhører en af følgende kategorier:

børn under seks år

skoleelever, studerende, postgraduate studerende og ledsagende lærere, når rejsens formål er studier eller anden uddannelse

forskere fra tredjelande, der rejser i Fællesskabet med det formål at udføre videnskabelig forskning som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2005/761/EF af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere fra tredjelande, som rejser inden for Fællesskabet med henblik på videnskabelig forskning (11).

II.3.

Visumgebyret kan også nedsættes eller frafaldes for statsborgere fra et tredjeland som følge af en aftale om visumlempelse mellem Det Europæiske Fællesskab og det pågældende tredjeland i overensstemmelse med Fællesskabets samlede strategi for aftaler om visumlempelse.

II.4.

Indtil den 1. januar 2008 berører denne beslutning ikke visumgebyrer for tredjelande, som Rådet inden den 1. januar 2007 har givet Kommissionen mandat til at føre forhandlinger med for at indgå en aftale om visumlempelse.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2007.

Medlemsstaterne kan anvende denne beslutning før den 1. januar 2007, dog tidligst den 1. oktober 2006, forudsat at de underretter Generalsekretariatet for Rådet om, fra hvilken dato de er klar til det.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Luxembourg, den 1. juni 2006.

På Rådets vegne

L. PROKOP

Formand


(1)  EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2.

(2)  EFT L 116 af 26.4.2001, s. 5.

(3)  EFT L 20 af 23.1.2002, s. 5.

(4)  EUT L 152 af 20.6.2003, s. 82.

(5)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(6)  EUT L 289 af 3.11.2005, s. 23.

(7)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(8)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(9)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(10)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(11)  EUT L 289 af 3.11.2005, s. 23«


UDKAST TIL ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN

Rådet og Kommissionen bemærker, at visumlempelse, det vil sige forenkling af visumudstedelsesprocedurerne for statsborgere fra tredjelande, der er omfattet af visumpligt, kan øge mulighederne for at fremme kontakt mellem EU og nabolandene, blandt andet ved at man frafalder eller nedsætter gebyret for visse kategorier af statsborgere fra tredjelande.

Rådet og Kommissionen bemærker også, at den samlede strategi for visumlempelse giver mulighed for at indlede forhandlinger om visumlempelse med tredjelande efter vurdering af hvert enkelt tilfælde, idet der tages hensyn til EU's samlede forbindelser til kandidatlande, lande med et europæisk perspektiv og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, samt strategiske partnerlande.

Rådet og Kommissionen bekræfter, at de går ind for, at der udarbejdes aftaler med tredjelande om visumlempelse i overensstemmelse med den fremgangsmåde og de overvejelser, der fremgår af den samlede strategi for visumlempelse, og de understreger, at der skal forhandles parallelaftaler om tilbagetagelse, så aftalerne kan træde i kraft samtidig.

Rådet og Kommissionen gør opmærksom på, at medlemsstaterne i forbindelse med deres fremme af mellemfolkelige kontakter med nabolande i overensstemmelse med EU's overordnende politiske mål bør gøre brug af de muligheder, som Schengen-reglerne byder, navnlig hvor sådanne mellemfolkelige kontakter kan bidrag til at styrke civilsamfundet og demokratiseringen i disse lande. Rådet og Kommissionen ser også gerne, at der sker en opfølgning af virkningen af de nye foranstaltninger med henblik herpå.


UDKAST TIL ERKLÆRING FRA RÅDET

På grundlag af fremgangsmåden og overvejelserne i den samlede strategi for visumlempelse, der bygger på en vurdering af de pågældende lande i hvert enkelt tilfælde, og i henhold til punkt II.3 i denne beslutnings artikel 2 opfordrer Rådet Kommissionen til at fremsætte anbefalinger med henblik på et mandat til at indlede forhandlinger vedrørende aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse med, idet der startes med lande med et europæisk perspektiv, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd af juni 2003 og juni 2005.


Kommissionen

29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/81


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 23. juni 2006

om godtagelse af tilsagn, der er afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Rumænien

(2006/441/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 8, stk. 1,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

(1)

Den 31. marts 2005 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af bl.a. en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine.

(2)

De endelige resultater og konklusioner af undersøgelsen er angivet i Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 (3) om indførelse af bl.a. en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine.

B.   TILSAGN

(3)

Forud for vedtagelsen af de endelige antidumpingforanstaltninger afgav følgende samarbejdsvillige eksporterende producenter i Rumænien (»de eksporterende producenter«) pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk.1, i forordning (EF) nr. 384/96 (»grundforordningen«):

SC Artrom SA,

SC Silcotub SA,