6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/1

(1)

I bilagene til forordning (EF) nr. 1346/2000 er anført de betegnelser, der benyttes i medlemsstaternes nationale lovgivning for de bobehandlinger og kuratorer, på hvilke forordningen finder anvendelse. I bilag A til nævnte forordning er anført bobehandlinger omhandlet i forordningens artikel 2, litra a). I bilag B til nævnte forordning er anført bobehandlinger omhandlet i forordningens artikel 2, litra c), og i bilag C til nævnte forordning er anført kuratorer omhandlet i forordningens artikel 2, litra b).

(2)

Bilag A, B og C til forordning (EF) nr. 1346/2000 blev ændret ved tiltrædelsesakten af 2003, så de også kom til at omfatte bobehandlinger og kuratorer i de nye medlemsstater, og ved Rådets forordning (EF) nr. 603/2005 (3), der ændrede de nævnte bilag for så vidt angår flere medlemsstater.

(3)

Den 29. november 2005 underrettede Frankrig i medfør af artikel 45 i forordning (EF) nr. 1346/2000 Kommissionen om ændringer i listerne i bilag A og C til nævnte forordning.

(4)

Den 6. marts 2006 underrettede Slovakiet i medfør af artikel 45 i forordning (EF) nr. 1346/2000 Generalsekretariatet for Rådet om ændringer i listerne i bilag A, B og C til nævnte forordning.

(5)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(6)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(7)

Forordning (EF) nr. 1346/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Bilag A erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag B erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

3)

Bilag C erstattes af teksten i bilag III til nærværende forordning.

6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/14

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 397/2004 (2) (i det følgende benævnt »forordningen om endelig told«) en endelig antidumpingtold på 13,1 % på importen af bleget, farvet eller trykt sengelinned af rent bomuld eller af en blanding af bomuld og kemofibre eller hør (hvor hør ikke er det dominerende materiale) med oprindelse i Pakistan.

(2)

Foranstaltningen blev indført på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, da det ikke havde været muligt at foretage kontrol på stedet af de højst usandsynlige tal, der var angivet i spørgeskemabesvarelserne fra de seks selskaber i stikprøven på grund af følgende omstændigheder: Under kontrolbesøget hos det andet selskab havde Kommissionen modtaget et brev med dødstrusler, som var adresseret personligt til de tjenestemænd, der foretog kontrollen. På grund af brevets specifikke og personlige karakter fandt Kommissionen, at de nødvendige betingelser for at gennemføre kontrolbesøgene ikke var opfyldt, og at disse omstændigheder i væsentlig grad hæmmede undersøgelsen. Kontrolbesøgene måtte derfor afbrydes.

(3)

I perioden efter antidumpingforanstaltningernes indførelse modtog Kommissionen tilstrækkeligt med oplysninger, som tydede på, at sikkerhedsforholdene havde ændret sig, dvs. at ovenstående hindringer for at foretage kontrolbesøg var fjernet. Under disse omstændigheder besluttede Kommissionen at indlede en interimsundersøgelse begrænset til dumpingaspekterne og for at foretage en ny gennemgang af resultaterne på grundlag af data, der er efterprøvet i fuldt omfang, og som bedre afspejler de pakistanske eksportørers situation.

(4)

Kommissionen bekendtgjorde den 3. august 2004 efter høring af det rådgivende udvalg (3), at den på eget initiativ og i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen indledte en delvis interimsundersøgelse, som var begrænset til spørgsmålet om dumping, af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordningen om endelig told.

(5)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter og importører, som den vidste var berørt af sagen, samt deres kendte sammenslutninger, de pakistanske myndigheder og sammenslutninger af EF-producenter om indledningen af undersøgelsen. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

En række eksporterende producenter og den pakistanske sammenslutning af eksportører af sengelinned, en af flere sammenslutninger af sengelinnedproducenter i Pakistan såvel som Eurocoton (sammenslutningen af EF-producenter), som var klageren i den oprindelige undersøgelse, tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede om at blive hørt inden for den fastsatte frist, og som dokumenterede, at der var grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(7)

På grund af det store antal eksporterende producenter og importører, som var omfattet af denne undersøgelse, fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen.

(8)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver og i bekræftende fald til at udtage en prøve, blev eksporterende producenter, importører og deres repræsentanter anmodet om at give sig til kende og som angivet i indledningsmeddelelsen indsende de vigtigste oplysninger om deres aktiviteter i tilknytning til den pågældende vare inden for en frist på 15 dage fra offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Myndighederne i Pakistan og den sammenslutning af producenter/eksportører, som gav sig til kende, blev også hørt af Kommissionen angående udvælgelsen af stikprøven af eksportører.

(9)

Efter en undersøgelse af de indsendte oplysninger blev det besluttet, at det kun var nødvendigt at anvende en stikprøve i forbindelse med eksportørerne. I alt besvarede 110 selskaber stikprøvespørgeskemaet inden for fristen og afgav de ønskede oplysninger. Imidlertid var der 11 af disse selskaber, som hverken producerede eller eksporterede den pågældende vare og derfor ikke kunne anses for at være berørt af undersøgelsen. Et selskab samarbejdede desuden kun delvist, idet det ikke indsendte oplysninger om produktionsmængder. I alt blev 98 selskaber anset for at være samarbejdsvillige selskaber.

(10)

Stikprøven blev i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundforordningen udtaget på grundlag af den største repræsentative eksportmængde fra Pakistan til Fællesskabet, som det med rimelighed var muligt at undersøge inden for den tid, der var til rådighed.

(11)

Kommissionen underrettede de pakistanske myndigheder og sammenslutningerne af producenter/eksportører om, at den havde til hensigt at udtage en stikprøve omfattende otte selskaber, som tegnede sig for 31 % af Pakistans eksport til Fællesskabet. De pakistanske myndigheder og en eksportørsammenslutning anfægtede imidlertid forslaget og bad om at få stikprøven begrænset til seks selskaber, dvs. den samme stikprøve som i den tidligere undersøgelse.

(12)

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundforordningen besluttede Kommissionen efter denne høring til sidst, at stikprøven for at sikre den størst mulige repræsentativitet skulle omfatte otte selskaber, da i) dette gav mulighed for at dække en større eksportmængde, herunder fra selskaber, som også solgte på hjemmemarkedet, og ii) det var muligt at undersøge disse otte selskaber inden for den tid, der var til rådighed.

(13)

Der blev modtaget anmodninger om fastsættelse af en individuel dumpingmargen fra 22 selskaber, som ikke indgik i stikprøven. Som følge af det store antal anmodninger og den mængde oplysninger, som det var nødvendigt at undersøge (bl.a. på grund af de mange varetyper, der var tale om), blev det fastslået, at sådanne individuelle undersøgelser ville være urimeligt byrdefulde, jf. artikel 17, stk. 3, i grundforordningen, og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Kravene om fastsættelse af individuelle margener blev derfor afvist.

(14)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de selskaber, der var udtaget til stikprøven. Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra alle otte eksporterende producenter i stikprøven. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse. Særlige sikkerhedshensyn gjorde imidlertid, at det blev besluttet ikke at aflægge kontrolbesøg hos selskaberne. I stedet blev de indsendte data efterprøvet i et tredjeland, i dette tilfælde De Forenede Arabiske Emirater, ved anvendelse af kommunikationssystemer med forbindelse til hovedsæderne for de undersøgte selskaber. Dette gav mulighed for at modtage alle ønskede dokumenter uden forsinkelser. Der blev gennemført kontrol af oplysninger fra følgende selskaber:

(15)

Den pågældende EF-erhvervsgren påpegede, at undersøgelsen skulle have været afsluttet, da sikkerhedssituationen i Pakistan ikke havde ændret sig. Kontrolbesøget i De Forenede Arabiske Emirater burde derfor ikke have fundet sted. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de oplysninger, der blev givet i løbet af kontrollen, var tilstrækkelige til at fastslå dumpingniveauet. Der er imidlertid taget hensyn til de kommentarer, der er fremført af den pågældende EF-erhvervsgren, ved vurderingen af de ændrede omstændigheders vedvarende karakter, jf. betragtning 64.

(16)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

(17)

Den vare, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. bleget, farvet eller trykt sengelinned af rent bomuld eller af en blanding af bomuld og kemofibre eller hør (hvor hør ikke er det dominerende materiale) med oprindelse i Pakistan, som normalt tariferes under KN-kode ex 6302 21 00 (Taric-kode 6302210081, 6302210089), ex 6302 22 90 (Taric-kode 6302229019), ex 6302 31 00 (Taric-kode 6302310090) og ex 6302 32 90 (Taric-kode 6302329019) (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Sengelinned omfatter lagner (formtilskårne eller flade), dynebetræk og pudebetræk, som med henblik på salg er pakket enten separat eller i sæt.

(18)

De stoffer af bomuldsfibre, som indgår i produktionen af sengelinned, identificeres ved hjælp af to par numre. Det første angiver garnnummer eller -vægt for henholdsvis kæde og skud. Det andet angiver antal tråde pr. centimeter eller pr. tomme i henholdsvis kæde og skud.

(19)

Stofferne bleges, farves eller forsynes med tryk. De udskæres derefter og sys sammen til flade eller formtilskårne lagner, dynebetræk og pudebetræk af forskellig størrelse. Den færdige vare pakkes enten separat eller i sæt med henblik på salg.

(20)

Uanset de forskellige typer af varen, der er resultatet af forskellige vævningskonstruktioner, stoffets behandling, fremtrædelsesform og størrelse, pakning osv., udgør de alle en enkelt vare i forbindelse med denne fornyede undersøgelse, da de har samme fysiske egenskaber og i alt væsentligt samme anvendelse.

(21)

Denne definition blev anfægtet af flere samarbejdende eksportører, der dog på ingen måde underbyggede deres krav, som derfor blev afvist.

(22)

Som i den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at den pågældende vare og sengelinned, som blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Pakistan, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelser. De anses derfor for at være mage til den omhandlede vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(23)

Flere samarbejdende eksportører hævdede, at den pågældende vare og det sengelinned, der blev solgt på Pakistans hjemmemarked, var forskellige varer, da de ikke havde samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelser. Der blev imidlertid ikke fremlagt dokumentation for disse påstande, som derfor blev afvist.

(24)

Den normale værdi blev beregnet i overensstemmelse med artikel 2 i grundforordningen. Det blev derfor for hver eksporterende producent i stikprøven først fastlagt, om den pågældendes samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare var repræsentativt i forhold til den pågældendes eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, første punktum, i grundforordningen konstateredes det, at hjemmemarkedssalget af samme vare var repræsentativt for et af selskaberne i stikprøven, idet selskabets hjemmemarkedssalg udgjorde over 5 % af dets samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(25)

Ud over ovennævnte eksportør, som havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg på over 5 % af eksportsalget til Fællesskabet, havde tre andre eksportører i stikprøven et vist hjemmemarkedssalg af den pågældende varer, som dog kun udgjorde henholdsvis 2,2 %, 0,5 % og 0,2 % af eksportsalget af den pågældende vare til Fællesskabet. Efter en behørig undersøgelse af hjemmemarkedets karakter og af de pågældende selskabers salgsorganisation blev det konkluderet, at dette salg var ubetydeligt og ikke kunne betragtes som repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(26)

For den eksporterende producent, der havde et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, blev det også undersøgt, om de typer sengelinned, der solgtes på hjemmemarkedet, var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende vare på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den identiske og direkte sammenlignelige varetype solgt med henblik på eksport til Fællesskabet.

(27)

Det blev derefter undersøgt, om hjemmemarkedssalget for det pågældende selskab kunne anses for at have fundet sted i normal handel. For de varetyper, hvor den vejede gennemsnitspris var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat ud fra den vejede gennemsnitspris, der faktisk var betalt ved det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype, uanset om det var fortjenstgivende eller ej. For de varetyper, hvis vejede gennemsnitspris var lavere end produktionsomkostningerne, blev det fundet, at den normale værdi skulle beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(28)

Selskabet havde anfægtet, at dets salg havde fundet sted i normal handel med henvisning til, at fraklip solgt på hjemmemarkedet ikke kunne sammenlignes med varer solgt i eksportøjemed. Det blev i løbet af undersøgelsen fastslået, at fraklippene var overskydende mængder af sengelinned, der var produceret til eksport, og at varerne solgt på hjemmemarkedet og til eksport derfor var sammenlignelige. Det vurderes derfor, at selskabets hjemmemarkedssalg var repræsentativt og fandt sted i normal handel.

(29)

Den normale værdi blev beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, ved at der til fremstillingsomkostningerne for de eksporterede varetyper blev lagt et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G«) samt fortjeneste.

(30)

Selskabet hævdede i den forbindelse, at SA&G og fortjeneste burde beregnes på grundlag af alle transaktioner, da det på grund af de mange varetyper (selskabet har indsendt oplysninger om mere end 500 forskellige varetyper) ikke med sikkerhed kunne fastslås, om en bestemt transaktion var fortjenstgivende eller ej. Det er korrekt, at den pågældende vare findes i et stort antal forskellige typer og størrelser, design, farver, stoffer m.m. Ved beregning af fremstillingsomkostningerne for de forskellige varetyper anvendte det pågældende selskab en generel omkostningsfordelingsmetode, der var klart mere upræcis end normalt i forbindelse med sammensatte varer. Det blev derfor vurderet, at SA&G og fortjeneste, der anvendes til at beregne den normale værdi, burde fastsættes på grundlag af alle transaktioner vedrørende det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare.

(31)

EF-erhvervsgrenen anfægtede den fremgangsmåde, der var anvendt i forbindelse med det pågældende selskab, og hævdede, at der kun burde have været anvendt fortjenstgivende transaktioner til beregning af fortjenesten i forbindelse med normal handel. Dette krav blev afvist, da det af de årsager, der er angivet i betragtning 30, ikke kan fastslås med sikkerhed, om en given transaktion er fortjenstgivende eller ej. Det blev endvidere fastslået, at transaktionerne generelt fandt sted i normal handel.

(32)

For de andre syv eksporterende producenter i stikprøven skulle den normale værdi beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, da ingen af dem havde repræsentative hjemmemarkedssalg. For alle disse eksportørers vedkommende blev den normale værdi derfor beregnet ved at lægge et rimeligt beløb for SA&G og fortjeneste til fremstillingsomkostningerne for hver varetype, der blev eksporteret til Fællesskabet, eventuelt korrigeret som beskrevet i betragtning 36. SA&G og fortjeneste kunne ikke fastsættes efter grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), da kun ét selskab havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg. De kunne heller ikke beregnes efter artikel 2, stk. 6, litra b), da de berørte eksportører ikke havde repræsentative salg i normal handel af samme generelle varekategorier.

(33)

SA&G og fortjenesten blev derfor fastsat efter artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen på grundlag af det vejede gennemsnit af SA&G og fortjeneste for det eneste selskab med et repræsentativt hjemmemarkedssalg og for de to selskaber med hjemmemarkedssalg, der udgjorde henholdsvis 2,2 % og 0,2 %. Man fandt, at selv om disse to sidstnævnte selskabers hjemmemarkedssalg ikke var repræsentative med henblik på anvendelse af hjemmemarkedspriser til beregning af deres egne normale værdi, var deres salg dog tilstrækkelige til at garantere, at de forbundne SA&G og fortjeneste kunne betragtes som pålidelige og anvendelige, jf. artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen. SA&G og fortjenesten for det tredje selskab, der ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som er omhandlet i betragtning 25, blev ikke inddraget i overvejelserne, da det havde indberettet store tab på dette salg.

(34)

Et selskab hævdede, at Kommissionen burde anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b), ved fastlæggelse af SA&G for dette selskab. Selskabet hævdede, at der burde anvendes SA&G for alle de varer, det solgte på hjemmemarkedet, da disse varer svarer til den pågældende vare, i og med at de tilhører den samme varekategori. Dette krav blev afvist, da det blev fundet, at de varer, der hævdedes at tilhøre samme generelle varekategori som sengelinned, reelt hovedsagelig var ubleget stof, dvs. et mellemprodukt, der sælges til industriel anvendelse, og ikke en forbrugsvare som sengelinned.

(35)

Selskabet fremførte endvidere, at selv om grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), anvendtes, burde man mindst anvende SA&G og selskabets egen fortjeneste. Det tilføjede, at SA&G samt fortjeneste, der var anvendt til at beregne den normale værdi, i vid udstrækning var taget fra et selskab med en anden struktur, der angiveligt kunne sammenlignes med et stormagasin. Det skal dog bemærkes, at det ansøgende selskabs salg består af varer, der endog ikke tilhører samme generelle varekategori, og at salgets omfang også er temmelig begrænset. Det er derfor ikke rimeligt at anvende SA&G samt fortjeneste, der er beregnet på grundlag af så uegnede oplysninger.

(36)

En række selskaber i stikprøven havde indføjet forskellige poster i deres SA&G, som burde have været opført i fremstillingsomkostningerne. Disse poster blev derfor omfordelt til fremstillingsomkostningerne. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, beregnes omkostningerne endvidere normalt på grundlag af optegnelser, der føres af den part, som er omfattet af undersøgelsen, forudsat at sådanne optegnelser er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte bogføringsprincipper i det pågældende land, og det påvises, at oplysningerne på en rimelig måde afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare. En fordeling af omkostninger, der beror på en fast praksis, kan også lægges til grund. I de besvarelser af spørgeskemaet, der blev indgivet af selskaberne i stikprøven, var omkostningsfordelingen for fem selskabers vedkommende blevet foretaget ad hoc med henblik på undersøgelsen, og kunne ikke betragtes som rimelige, da de ikke var i overensstemmelse med selskabernes reviderede regnskaber. Der blev derfor foretaget justeringer med henblik på at fastsætte fremstillingsomkostningerne på en måde, som var mere i overensstemmelse med de pågældende selskabers reviderede regnskaber.

(37)

For de pågældende fem selskaber blev de forskellige omkostningsposter i fremstillingsomkostningerne identificeret. Det blev fastlagt, hvilken procentdel den pågældende vare udgjorde af selskabets samlede omsætning. Afhængigt af de oplysninger, der var tilgængelige og kontrollerbare, blev denne procentdel enten anvendt på værdien af hver af omkostningsposterne eller på de samlede omkostninger, der var opført i de reviderede regnskaber, med henblik på beregning af fremstillingsomkostningerne for den pågældende vare.

(38)

For ét selskabs vedkommende blev den justering, der er omhandlet i betragtning 37, foretaget for at tage hensyn til det forhold, at der var meget betydelig forskel på omkostningsstrukturen for sengelinned og for det andet vigtige produkt, som selskabet solgte, nemlig garn. Det forhold, at selskabet i spørgeskemaet havde angivet kontrollerbare oplysninger, som gav mulighed for at foretage en klarere fordeling af omkostningerne på disse to varekategorier, muliggjorde en mere præcis fordeling baseret på omsætning og hermed også en mere passende fordeling af produktionsomkostningerne.

(39)

EF-erhvervsgrenen anfægtede den fremgangsmåde, der var anvendt i forbindelse med det pågældende selskab, med henvisning til, at selskabet ikke havde en fast praksis for omkostningsfordeling. Dette krav blev dog afvist, da fordelingen af de omkostninger, der er nævnt i betragtning 38, ikke var baseret på den omkostningsfordeling, der var opgivet af selskabet, men derimod på kontrollerede regnskabsoplysninger, der jævnligt blev udarbejdet af selskabet.

(40)

For ét selskabs vedkommende er der foretaget yderligere en justering. Dette selskab råder over to forskellige produktionssteder, men kun det ene sted blev der fremstillet sengelinned. Det blev derfor vurderet, at det ville være mest hensigtsmæssigt at basere sig på oplysninger vedrørende produktionsstedet for sengelinned.

(41)

Flere andre selskaber anmodede om supplerende justeringer af den omkostningsfordeling, der var fastlagt af Fællesskabets institutioner. Den omkostningsfordelingsmetode, der er baseret på omsætning, gør det imidlertid ikke muligt at foretage en specifik, differentieret fordeling på nogle få omkostningsposter, medmindre det kan dokumenteres, at en sådan metode kan anvendes udelukkende på disse få omkostningsposter. Da dette ikke var tilfældet, og da oplysningerne og dokumentationen, som disse selskaber fremlagde om deres produktionsomkostninger, jf. betragtning 32, ikke blev anset for at være pålidelige, afvistes de pågældende krav.

(42)

For et andet selskab blev fremstillingsomkostningerne fastsat ved, at fortjeneste og SA&G, som fastlagt under kontrolbesøget, blev fratrukket omsætningen.

(43)

For de to øvrige selskaber blev det fastslået, at fremstillingsomkostningerne generelt var pålidelige, men at det var nødvendigt at foretage nogle justeringer ud fra de oplysninger, der var indhentet under kontrolbesøget.

(44)

Flere af de eksporterende producenter i stikprøven hævdede, at de omkostninger til råvarer (især ubleget stof), som de havde opført i fremstillingsomkostningerne, allerede omfattede visse SA&G. Da det ikke var selskaber med fuldt integreret produktion, fordi nogle af deres produktionsfaser var omfattet af outsourcing, hævdede de, at disse SA&G burde trækkes fra produktionsomkostningerne for at undgå, at SA&G blev medregnet to gange. Det skal imidlertid bemærkes, dels at det var nødvendigt at fastslå den normale værdi ved anvendelse af SA&G samt fortjeneste for det eneste selskab med et repræsentativt hjemmemarkedssalg og for de to selskaber med hjemmemarkedssalg, der udgjorde henholdsvis 2,2 % og 0,2 %, dels at disse tre eksportører selv købte hovedparten af det ublegede stof. Det bør også bemærkes, at hvert køb af råvarer omfatter visse SA&G i den pris, der betales, men at det er leverandørens omkostninger, og ikke SA&G for den pågældende eksportør. Kravet blev derfor afvist.

(45)

Syv af producenterne i stikprøven solgte hele deres eksport til Fællesskabet direkte til uafhængige kunder. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen beregnedes deres eksportpriser derfor på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales af disse uafhængige kunder i Fællesskabet.

(46)

Den ottende eksporterende producent i stikprøven havde en forretningsmæssigt forbundet importør i Fællesskabet. Priserne for denne eksport blev beregnet på grundlag af de priser, til hvilke de importerede varer første gang videresolgtes til en uafhængig køber, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen.

(47)

Som ønsket af flere selskaber blev eksportsalget af forældede lagervarer og luftfragtssalget (cif eller CFR) ikke medregnet i dumpingberegningerne, da dette salg ikke havde fundet sted i normal handel. Dette salg udgjorde kun en ubetydelig del (under 2 %) af det samlede opgivne eksportsalg.

(48)

Denne fremgangsmåde for luftfragtssalg og forældede lagervarer er blevet anfægtet af EF-erhvervsgrenen, som hævder, at det ikke kan fastslås, om salget finder sted i normal handel på grundlag af transporten af varerne, og at der bør tages hensyn til dette salg, hvis det forekommer relativt hyppigt i den pågældende sektor. Dette krav blev afvist, fordi selv om de fleste af selskaberne anvendte luftfragt og solgte forældede lagervarer, så forekommer denne form for salg ikke særligt hyppigt i sektoren, da de mængder, der transporteres som luftfragt, og mængderne af forældede lagervarer er ekstremt begrænsede, jf. betragtning 47.

(49)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem de normale værdier og eksportpriserne blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle, som påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev indrømmet passende justeringer for importafgifter og indirekte afgifter, rabatter og nedslag, transport, forsikring, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, kreditter, provisioner, rentegebyrer og valutakonvertering, hvor dette var berettiget, korrekt og behørigt dokumenteret. Der blev også foretaget justering for handelsled for at afspejle, at hjemmemarkedssalget fandt sted direkte til de endelige kunder, hvorimod eksportsalget var rettet mod handelsvirksomheder, detailhandlere og distributører.

(50)

Et eksporterende selskab anfægtede en justering på grund af provisioner, idet han hævdede, at den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed, som ansås for at have samme funktioner som en agent, der arbejdede på provisionsbasis, i realiteten blot var en del af selskabets egen eksportafdeling og ikke drev egen virksomhed. Justeringen blev bekræftet og kravet afvist, da det blev konstateret, at den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed reelt drev selvstændige salgsaktiviteter (f.eks. sikring og forvaltning af en del af kontingentordningen), som eksportøren ikke selv kunne varetage, og det affødte betydelige udgifter. Den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed modtog desuden en betydelig avance for sine aktiviteter i forbindelse med salget til Fællesskabet af den pågældende vare, dvs. en slags provision.

(51)

Flere eksportører krævede yderligere justeringer for bankgebyrer og kreditomkostninger. De hævdede, at slutbrugerne på hjemmemarkedet almindeligvis anvendte kreditkort til betaling. For selskaberne med hjemmemarkedssalg viste undersøgelserne imidlertid, at salget til slutbrugerne var baseret på kontantbetaling. Kravet blev derfor afvist.

(52)

Et selskab anmodede om justering med henvisning til en stigning i bomuldspriserne i undersøgelsesperioden. Der var imidlertid tale om en generel stigning i bomuldspriserne på verdensmarkedet og ikke en isoleret pakistansk prisstigning. Stigningen i bomuldspriserne vedrørte en periode på højst tre måneder i undersøgelsesperioden, mens salget af den pågældende vare fandt sted i hele undersøgelsesperioden. Prisstigningerne var desuden kun forbigående, hvilket er normalt for denne type råvare, hvis verdensmarkedspriser er svingende. Sådanne udsving i råvarepriserne må anses for at være en almindelig del af forretningsaktiviteterne. Hertil kommer, at de oplysninger, som selskabet lagde frem (bomuldspriserne fra 1997 til 2005 i PKR), viste en nedadgående tendens, og de højeste priser var blevet registreret i 1997. Hvis der er store råvareprisudsving, kan der normalt tages hensyn hertil ved månedlige eller kvartalsvise sammenligninger af den normale værdi og eksportpriserne. Det blev der imidlertid ikke anmodet om her. Kravet blev derfor afvist.

(53)

Alle selskaber anmodede om justering for toldgodtgørelse i henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen. Kravene om sådanne justeringer blev godtaget i den oprindelige undersøgelse for så vidt som de beløb, der blev krævet, faktisk blev betalt for samme vare og for materialer, der fysisk indgik deri, når varen var bestemt til forbrug i eksportlandet, og refunderet, når den eksporteredes til Fællesskabet. Det blev i denne undersøgelse fastslået, at de beløb, som den pakistanske regering refunderede, var meget større end de importafgifter eller indirekte skatter, som selskaberne betalte for materialer, der indgik i den pågældende vare.

(54)

Eksportørerne i stikprøven fremførte, at den pakistanske regering havde indført en ny ordning for beregning af godtgørelserne af importafgifter, som betales af de eksporterende producenter. Efter den nye ordning anvendes visse standarder for fastlæggelse af det beløb, der kan godtgøres.

(55)

Den nye ordning blev undersøgt for at få klarlagt, om der kunne påvises en direkte forbindelse mellem den told, som de eksporterende producenter betalte, og de materialer, som fysisk indgik i samme vare bestemt til forbrug i eksportlandet. Hvor eksportørerne i stikprøven kunne dokumentere, at importafgifterne faktisk var blevet refunderet, godtog fællesskabsinstitutionerne kravet om eventuelt at foretage justering til normal værdi, hvis de krævede beløb faktisk blev betalt for samme vare og for materialer, der fysisk indgik deri, når varen var beregnet til forbrug i eksportlandet, og refunderet, når den eksporteredes til Fællesskabet.

(56)

For de eksporterende producenter i stikprøven blev der fastlagt individuelle dumpingmargener på grundlag af en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(57)

Dumpingmargenerne er følgende i procent af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(58)

Det konkluderes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3, at dumpingmargenen for Fairdeal Textiles (Pvt) Ltd er ubetydelig, idet den er under 2 %.

(59)

For selskaber, der samarbejdede, men som ikke var udtaget til stikprøven, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for selskaberne i stikprøven, jf. artikel 9, stk. 6, i grundforordningen. Denne vejede gennemsnitlige dumpingmargen blev udtrykt i procent af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, og fastsat til 5,8 %.

(60)

Flere af de eksportører, der samarbejdede, men som ikke indgik i stikprøven, hævdede, at det var forskelsbehandling, når disse ikke var omfattet af den laveste toldsats, men derimod af den vejede gennemsnitstoldsats for de selskaber, der indgik i stikprøven. Det skal bemærkes, at der til stikprøven i dette tilfælde udvalgtes otte eksportører, jf. grundforordningens artikel 17. Resultaterne var baseret på oplysninger fremlagt af disse eksportører og anses for at være repræsentative for sengelinnedindustrien i Pakistan. Hvad angår tolden for eksportører, der ikke indgik i stikprøven, ville det være i modstrid med formålet med stikprøven at anvende den laveste toldsats på en af eksportørerne i stikprøven i stedet for den vejede gennemsnitstold, som er klart mere repræsentativ for industrien som helhed. Grundforordningens artikel 9, stk. 6, fastslår under alle omstændigheder, at antidumpingtolden for indførsel fra eksportører, som har givet sig til kende, men ikke indgår i stikprøven, ikke må overstige den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for selskaberne i stikprøven, og det er fællesskabsinstitutionernes faste praksis at anvende den vejede gennemsnitlige margin. Kravet blev på baggrund heraf afvist.

(61)

Til fastsættelse af restdumpingmargenen blev niveauet for samarbejde fastlagt. En sammenligning af Eurostat-data vedrørende import af varer med oprindelse i Pakistan og besvarelserne af stikprøvespørgeskemaet viste et højt samarbejdsniveau (over 80 %). Da der ikke var tegn på, at de resterende selskaber solgte til lavere dumpingpriser, blev det anset for passende at fastsætte dumpingmargenen for de øvrige selskaber, som ikke havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, på samme niveau som den højeste dumpingmargen, der konstateredes for selskaberne i stikprøven. Dette er i overensstemmelse med fællesskabsinstitutionernes faste praksis, og det blev også anset for nødvendigt for ikke at skabe et incitament til ikke at samarbejde. Restdumpingmargenen blev derfor beregnet til 8,5 %.

(62)

En række selskaber, der blev anset for ikke at være samarbejdsvillige, hævdede, at de rent faktisk havde sendt stikprøvebesvarelsen inden for fristen, enten gennem deres respektive sammenslutning eller direkte til Kommissionen. Disse selskaber blev anmodet om at dokumentere, at svarene reelt var indsendt inden for de fastsatte frister. Ingen af de pågældende selskaber kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for deres krav, som derfor blev afvist.

(63)

Formålet med den fornyede undersøgelse var at drage en konklusion på grundlag af efterprøvede data, hvilket i princippet var blevet muligt efter ændringerne i sikkerhedssituationen. Intet tyder på, at de nye efterprøvede resultater ikke vil være af vedvarende karakter.

(64)

Det skal imidlertid erindres, at kontrollen på grund af visse vedvarende sikkerhedsproblemer fandt sted i De Forenede Arabiske Emirater. På trods af den indsats, der blev gjort af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, er en kontrol i et tredjeland imidlertid ikke i overensstemmelse med normal praksis, da Kommissionens kontrollanter ikke havde ubegrænset adgang til eksportørernes regnskaber og regnskabssystemer. Selv om undersøgelsesresultaterne er tilstrækkeligt pålidelige til at berettige en ændring af antidumpingtoldsatserne, kan fællesskabsinstitutionerne derfor på eget initiativ eller på foranledning af de berørte parter gennemføre en revision af den ændrede antidumpingtold, hvis det af foreliggende oplysninger skulle fremgå, at der var indtruffet ændringer, eller at undersøgelsesresultaterne fra et tredjeland var unøjagtige.

(65)

På baggrund af ovenstående bør de nuværende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Pakistan ændres, således at de afspejler de nye dumpingmargener, der er konstateret.

(66)

I henhold til artikel 9, stk. 4, i grundforordningen må tolden ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, og den bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet. Da nærværende interimsundersøgelse er begrænset til en undersøgelse af dumpingaspekterne, bør den told, der indføres, ikke være højere end den skadestærskel, der er konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(67)

Som nævnt i betragtning 134 i forordningen om endelig antidumpingtold var den oprindelige dumpingmargen lavere end den endeligt fastsatte skadestærskel, og den endelige antidumpingtold blev derfor fastsat på grundlag af den lavere dumpingmargen til 13,1 %. Da de konstaterede dumpingmargener i nærværende interimsundersøgelse stadig er lavere end skadesmargenen, bør den ændrede antidumpingtold fastsættes på grundlag af disse lavere dumpingmargener.

(68)

Tolden fastsættes således på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener, hvis der bortses fra ét selskab, hvor der blev fundet en ubetydelig dumpingmargen, jf. betragtning 58:

(69)

Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale at ændre de eksisterende foranstaltninger, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev modtaget bemærkninger og i påkommende tilfælde taget hensyn dertil. Alle berørte parter fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysningerne.

(70)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de selskaber, der samarbejdede, men som ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilaget til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte selskaber, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen.

(71)

En pakistansk eksportør afgav et tilbud om pristilsagn. Der findes imidlertid hundreder af forskellige typer sengelinned med karakteristika, som er vanskelige at differentiere ved indførsel. Det gør, at det i realiteten er umuligt at fastsætte en rimelig minimumsimportpris for hver enkelt varetype, som kan overvåges korrekt af Kommissionen og kontrolleres af medlemsstaternes toldmyndigheder. Under disse omstændigheder fandt Kommissionen, at et pristilsagn ikke var praktisk muligt og ikke kunne godtages.

(72)

Den fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor forordningen om endelig told udløber i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen —

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet for varer fremstillet af følgende selskaber:

2)

Bilaget til forordning (EF) nr. 397/2004 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

3)

I artikel 1 tilføjes følgende stykke:

»4.   Hvis en ny eksporterende producent fremlægger tilstrækkelig dokumentation over for Kommissionen for, at:

kan Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal på grundlag af et forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, ændre stk. 2 ved at tilføje den nye eksporterende producent til listen over selskaber, der er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats på 5,8 %.«

6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/27

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/29

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 343/2006 (3) fastsætter listen over de medlemsstater, hvori der er indledt opkøb af smør, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999.

(2)

På grundlag af de seneste meddelelser i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 2771/1999 fra Belgien og Luxembourg har Kommissionen konstateret, at markedsprisen i to på hinanden følgende uger har været mindre end 92 % af interventionsprisen. Som følge heraf bør der indledes interventionsopkøb i Belgien og Luxembourg. Belgien og Luxembourg bør derfor føjes til listen i forordning (EF) nr. 343/2006.

(3)

Forordning (EF) nr. 343/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed —

6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/30

(1)

Forordning (EF) nr. 530/1999 er gennemført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 452/2000 (2) og (EF) nr. 72/2002 (3), der fastlægger indholdet af og evalueringskriterierne for den kvalitetsrapport, der skal indsendes til Kommissionen (Eurostat) efter hver referenceperiode.

(2)

Oplysningerne i kvalitetsrapporten skal vedrøre bestemte variabler. Disse variabler er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1726/1999 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1916/2000 (5).

(3)

Som følge af de ændringer af forordning (EF) nr. 1726/1999 og (EF) nr. 1916/2000, der er foretaget ved henholdsvis forordning (EF) nr. 1737/2005 og (EF) nr. 1738/2005, er det nødvendigt at ændre foranstaltningerne til evaluering af kvaliteten af statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer. Af hensyn til klarheden og for at reducere arbejdsbyrden for de nationale statistiske kontorer er det desuden nødvendigt at harmonisere evalueringen af kvaliteten af løn- og lønomkostningsstatistikker.

(4)

Forordning (EF) nr. 452/2000 og (EF) nr. 72/2002 bør derfor erstattes af denne forordning.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/36

(1)

Ifølge principperne for økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter skal husdyr have adgang til løbegårde i fri luft eller græsarealer, når vejrforholdene tillader det.

(2)

I de gældende regler om økologisk produktion er der fastsat en undtagelse fra dette princip for pattedyr, hvor Fællesskabets eller medlemsstaternes krav med hensyn til bestemte dyresundhedsproblemer forhindrer, at dyrene får adgang til friluftsarealer. Der gælder dog ingen undtagelse for økologisk opdrættet fjerkræ.

(3)

På baggrund af de nuværende bekymringer omkring spredningen af fugleinfluenza bør der gennemføres forsigtighedsforanstaltninger, der kan medføre, at fjerkræ skal holdes indendørs. For at kunne anvende sammenhængende og klare bestemmelser og garantere den fortsatte opretholdelse af økologisk produktion af fjerkræ bør producenterne kunne holde deres fjerkræ indendørs, uden at de mister deres økologiske status, når der i henhold til EF-bestemmelser og for at beskytte menneskers eller dyrs sundhed vedtages restriktioner, herunder veterinærrestriktioner, der forhindrer, at fjerkræ får adgang til løbegårde i fri luft eller græsarealer.

(4)

Begrænses adgangen til løbegårde i fri luft for fjerkræ, der er vant til permanent adgang til friluftsarealer, kan det true dyrenes velfærd. For at reducere den negative virkning af sådanne foranstaltninger bør dyrene have permanent adgang til tilstrækkelige mængder grovfoder og passende materiale, der gør det muligt for hvert dyr at indtage grovfoder, skrabe og støvbade efter behov.

(5)

Forordning (EØF) nr. 2092/91 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning bør snarest gennemføres, da nogle medlemsstater allerede anvender restriktioner. Denne forordning bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2092/91 —

6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/38

(1)

Medlemsstaterne skulle gennemføre direktiv 2000/76/EF inden den 28. december 2002 og skal aflægge rapport om gennemførelsen efter et spørgeskema, som udarbejdes af Kommissionen,

(2)

Det overordnede formål med dette spørgeskema er ud fra medlemsstaternes besvarelser at indsamle oplysninger om gennemførelsen af direktiv 2000/76/EF og om de forskellige medlemsstaters tilgange til reguleringen af forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg.

(3)

Rapporteringsperioden skal omfatte den første fulde treårsperiode efter den 28. december 2002 og fastsættes efter rapporteringskravene i direktiv 94/67/EF og 96/61/EF. I betragtning af at direktiv 2000/76/EF fra den 28. december 2005 gælder fuldt ud for alle bestående anlæg, og at langt de fleste anlæg i EU tilhører gruppen bestående anlæg, at direktiv 94/67/EF ophæves pr. 28. december 2005, og at rapporteringen i henhold til direktiv 96/61/EF skal dække perioden til og med 2006-2008, er det mest hensigtsmæssigt, at den første fulde rapporteringsperiode løber fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2008.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 6 i Rådets direktiv 91/692/EØF (2) —

6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/43

(1)

Ved Rådets beslutning 79/542/EØF af 21. december 1976 om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød (3) er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import til Fællesskabet af levende dyr undtagen dyr af hestefamilien og for import af fersk kød af sådanne dyr undtagen tilberedt kød.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2005/432/EF (4) er der fastsat dyre- og folkesundhedsbetingelser for import til Fællesskabet af sendinger af visse kødprodukter, herunder lister over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra import af disse produkter er tilladt. Ved samme beslutning er der fastsat standardfolke- og dyresundhedscertifikater og bestemmelser om, hvilken behandling produkterne skal underkastes.

(3)

Det er nødvendigt at sikre den rette overensstemmelse med den regionalisering, der er foretaget for visse tredjelande, navnlig Brasilien, Namibia og Sydafrika, for så vidt angår import af fersk kød til Fællesskabet, for at sikre, at kød anvendt i kødprodukter ikke kommer fra dyr fra bedrifter, der er omfattet af restriktioner på grund af sygdom, samt for at fastsætte klare regler for anvendelse af slagtebiprodukter i visse kødprodukter og præcisere betingelserne for anvendelse af kød af fuglevildt i kødprodukter.

(4)

Serbien og Montenegro er en statsunion af to republikker med hver sit toldområde. De bør derfor opføres separat på listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra import af kødprodukter er tilladt.

(5)

Beslutning 2005/432/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Dyresundhedsbetingelser vedrørende kødprodukters oprindelse og behandling

Under forudsætning af at betingelserne vedrørende oprindelsen og behandlingen af kødprodukterne som omhandlet i bilag I, punkt 1 og 2, er opfyldt, tillader medlemsstaterne import af kødprodukter med oprindelse i følgende tredjelande eller dele af tredjelande:

2)

Bilag I, II og III erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.