31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 509/2006

af 20. marts 2006

om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Produktion, tilvirkning og distribution af landbrugsprodukter og fødevarer indtager en vigtig plads i Fællesskabets økonomi.

(2)

Der bør tilskyndes til diversificering af landbrugsproduktionen. Fremme af traditionelle produkter med specifikke kendetegn kan være til betydelig gavn for økonomien i landdistrikterne, især i de ugunstigt stillede eller afsides beliggende områder, idet det både kan øge landbrugernes indkomst og fastholde landbefolkningen i disse områder.

(3)	For at det indre marked for fødevarer kan fungere godt, bør de erhvervsdrivende have mulighed for at øge markedsværdien af deres produkter, idet forbrugerne dog skal beskyttes mod uhæderlig forretningspraksis, og det skal sikres, at handelen foregår på loyale vilkår.

(4)

Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (2) definerer specificitetsattestering, og betegnelsen »garanti for traditionel specialitet« blev indført ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1848/93 (3), som fastlægger gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EØF) nr. 2082/92. Specificitetsattesteringen, som almindeligvis betegnes »garanteret traditionel specialitet«, gør det muligt at tilgodese forbrugernes efterspørgsel efter traditionelle produkter med specifikke kendetegn. Stillet over for et stort vareudbud og en mængde oplysninger om varerne bør forbrugerne, for bedre at kunne foretage et valg, have klare og kortfattede oplysninger om sådanne fødevarers specifikke kendetegn.

(5)

Af hensyn til klarheden bør udtrykket »specificitetsattestering« opgives til fordel for »garanteret traditionel specialitet«, som er nemmere at forstå, og for at tydeliggøre denne forordnings formål for såvel producenter som forbrugere bør »specificitet« defineres præcist, og der bør fastsættes en definition af udtrykket »traditionel«.

(6)

Visse producenter ønsker at udnytte markedsværdien af traditionelle landbrugsprodukter eller traditionelle fødevarer, som klart adskiller sig fra andre lignende produkter eller fødevarer ved kendetegn, der er særegne for netop dem. For at beskytte forbrugerne bør den garanterede traditionelle specialitet være underlagt kontrol. En sådan frivillig ordning, der sætter erhvervsdrivende i stand til at fremhæve kvaliteten af et landbrugsprodukt eller en fødevare i hele Fællesskabet, bør på enhver måde garantere, at eventuelle henvisninger til kvaliteten, der måtte blive anvendt i handelen, er korrekte.

(7)

Mærkning af landbrugsprodukter og fødevarer er underlagt de generelle regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (4). For garanterede traditionelle specialiteter bør der dog i betragtning af disses specificitet fastsættes særlige supplerende bestemmelser. For at gøre det nemmere og hurtigere at genkende garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret i Fællesskabet, bør det gøres obligatorisk at anvende angivelsen »garanteret traditionel specialitet« eller det tilknyttede EF-symbol i mærkningen, idet de erhvervsdrivende dog bør have en rimelig frist til at tilpasse sig dette krav.

(8)

For at kunne sikre, at garanterede traditionelle specialiteter til stadighed besidder deres specifikke kendetegn, bør producenter forenet i sammenslutninger selv definere de specifikke kendetegn i en varespecifikation. Producenter i tredjelande skal også kunne registrere garanterede traditionelle specialiteter.

(9)

Garanterede traditionelle specialiteter, der er beskyttet i Fællesskabet, bør være underlagt en kontrolordning baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (5), og kontrolordninger, der sikrer, at de erhvervsdrivende overholder varespecifikationen, før de markedsfører landbrugsprodukter og fødevarer.

(10)	For at kunne opnå beskyttelse bør garanterede traditionelle specialiteter registreres på fællesskabsplan. Opførelsen i et register bør også give de handelsdrivende og forbrugerne adgang til oplysninger.

(11)

De nationale myndigheder i den berørte medlemsstat bør gennemgå hver enkelt registreringsansøgning i henhold til fælles minimumsbestemmelser, der omfatter en indsigelsesprocedure på nationalt plan, så det sikres, at det pågældende landbrugsprodukt eller den pågældende fødevare har en traditionel karakter og specifikke kendetegn. Derefter bør Kommissionen foretage en gennemgang for at sikre en ensartet behandling af registreringsansøgninger fra medlemsstaterne og fra producenter i tredjelande.

(12)

For at effektivisere registreringsproceduren bør usaglige eller grundløse indsigelser afvises, og det bør præciseres, på hvilket grundlag Kommissionen vurderer, om de fremsendte indsigelser kan antages. Statsborgere i tredjelande med en legitim interesse bør have indsigelsesret efter samme kriterier som producenter i Fællesskabet. Disse kriterier bør vurderes i forhold til Fællesskabets område. I lyset af erfaringerne bør der ske en tilpasning af fristen for konsultationer i tilfælde af indsigelse.

(13)	Der bør fastsættes bestemmelser, som tydeliggør rækkevidden af den beskyttelse, der ydes i henhold til denne forordning, idet det navnlig bør præciseres, at denne forordning finder anvendelse med forbehold af eksisterende regler for varemærker og geografiske betegnelser.

(14)

For ikke at skabe ulige konkurrencevilkår bør alle producenter, også producenter i tredjelande, kunne anvende enten et registreret navn sammen med en bestemt betegnelse og i givet fald det EF-symbol, der er knyttet til angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, eller et navn, der er registreret som sådant, såfremt det landbrugsprodukt eller den fødevare, der produceres eller forarbejdes, er i overensstemmelse med den relevante varespecifikation, og såfremt de pågældende producenter benytter myndigheder eller organer til verifikation i overensstemmelse med denne forordning.

(15)	For at være attraktive for producenterne og pålidelige for forbrugerne bør angivelser vedrørende et landbrugsprodukts eller en fødevares specificitet nyde retlig beskyttelse og være underlagt kontrol.

16)	Medlemsstaterne bør kunne opkræve et gebyr til dækning af pådragne udgifter.

(17)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(18)

Det bør fastsættes, hvilke bestemmelser i denne forordning der finder anvendelse på registreringsansøgninger, som Kommissionen modtager inden forordningens ikrafttræden. Desuden bør de erhvervsdrivende have en rimelig frist til at tilpasse både de private kontrolorganer og mærkningen af de landbrugsprodukter og fødevarer, der markedsføres som garanterede traditionelle specialiteter.

(19)	For klarhedens og gennemskuelighedens skyld bør forordning (EØF) nr. 2082/92 ophæves og erstattes af nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning indeholder de bestemmelser, der skal være opfyldt, for at følgende landbrugsprodukter og fødevarer kan anerkendes som garanterede traditionelle specialiteter:

a)	de landbrugsprodukter bestemt til konsum, der er opført i bilag I til traktaten

b)	de fødevarer, der er opført i bilag I til denne forordning.

Bilag I til denne forordning kan ændres efter proceduren i artikel 18, stk. 2.

2.   Denne forordning berører ikke andre specifikke fællesskabsbestemmelser.

3.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (7) finder ikke anvendelse på de garanterede traditionelle specialiteter, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved

a)	»specificitet«: det eller de kendetegn, hvorved et landbrugsprodukt eller en fødevare klart adskiller sig fra andre lignende landbrugsprodukter eller fødevarer i samme kategori

b)	»traditionel«: brug på EF-markedet i en periode af en sådan længde, at skikken kan påvises at være blevet videreført af en ny generation; denne periode skal svare til det, der almindeligvis betragtes som én generation, dvs. mindst 25 år

c)	»garanteret traditionel specialitet«: et traditionelt landbrugsprodukt eller en traditionel fødevare, hvis specificitet er anerkendt af Fællesskabet ved registrering efter denne forordning

d)	»sammenslutning«: enhver organisation, uanset retlig status eller sammensætning, af producenter eller forarbejdningsvirksomheder, der arbejder med samme landbrugsprodukt eller samme fødevare.

2.   Det eller de kendetegn, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan vedrøre produktets særlige egenskaber såsom fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske egenskaber eller produktets produktionsmetode eller specifikke betingelser, der skal gælde under produktionen.

Et landbrugsprodukts eller en fødevares præsentationsmåde anses ikke for et kendetegn i henhold til stk. 1, litra a).

Specificiteten som defineret i stk. 1, litra a), må ikke være begrænset til en kvalitativ eller kvantitativ sammensætning eller til en produktionsmåde, der er fastlagt i fællesskabsforskrifter eller nationale forskrifter, i standarder fastsat af standardiseringsorganer eller i frivillige standarder; denne regel finder dog ikke anvendelse, hvis den pågældende forskrift eller standard er indført for at definere et produkts specificitet.

Andre interesserede parter kan deltage i en sammenslutning som defineret i stk. 1, litra d).

Artikel 3

Register

Kommissionen fører et register over de garanterede traditionelle specialiteter, som er anerkendt i hele Fællesskabet efter denne forordning.

Registeret skal indeholde to lister over garanterede traditionelle specialiteter, alt efter om brugen af produktets eller fødevarens navn er forbeholdt producenter, der overholder varespecifikationen, eller ikke er forbeholdt sådanne producenter.

Artikel 4

Krav med hensyn til produkter og navne

1.   For at kunne optages i det i artikel 3 omhandlede register skal et landbrugsprodukt eller en fødevare enten være fremstillet af traditionelle råvarer eller være kendetegnet ved en traditionel sammensætning eller ved en produktions- og/eller forarbejdningsmåde, som afspejler en traditionel produktions- og/eller forarbejdningsform.

Et landbrugsprodukt eller en fødevare kan ikke registreres, hvis dets specificitet beror på herkomst eller geografisk oprindelse. Det er tilladt at anvende geografiske angivelser i et navn med forbehold af artikel 5, stk. 1.

2.   Et navn skal for at blive registreret

a)	enten i sig selv være specifikt

b)	eller udtrykke landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet.

3.   Et specifikt navn som omhandlet i stk. 2, litra a), skal være traditionelt og i overensstemmelse med nationale bestemmelser eller have vundet hævd.

Et navn, der udtrykker specificitet som omhandlet i stk. 2, litra b), kan ikke registreres, hvis det

a)	udelukkende henviser til generelle anprisninger, der anvendes for en gruppe landbrugsprodukter eller fødevarer, eller som er omhandlet i en specifik fællesskabsforskrift

b)	er vildledende, f.eks. navnlig henviser til et indlysende kendetegn ved produktet eller til et kendetegn, der ikke svarer til varespecifikationen, og som derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets særlige kendetegn.

Artikel 5

Restriktioner i anvendelsen af navne

1.   Denne forordning finder anvendelse med forbehold af Fællesskabets eller medlemsstaternes bestemmelser om intellektuel ejendomsret, især bestemmelserne om geografiske betegnelser og varemærker.

2.   Navnet på en plantesort eller en dyrerace kan indgå i navnet på en garanteret traditionel specialitet, såfremt det ikke vildleder med hensyn til produktets art.

Artikel 6

Varespecifikation

1.   For at kunne betegnes som en garanteret traditionel specialitet (GTS) skal et landbrugsprodukt eller en fødevare være i overensstemmelse med en varespecifikation.

2.   Varespecifikationen skal indeholde følgende:

a)	det i artikel 4, stk. 2, omhandlede navn på et eller flere sprog med angivelse af, om sammenslutningen ansøger om registrering med eller uden forbehold med hensyn til brugen af navnet, og om den ansøger om at blive omfattet af artikel 13, stk. 3

b)	en beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren, herunder de vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske egenskaber

c)	en beskrivelse af den produktionsmetode, som producenterne skal følge, herunder eventuelt karakteren af og de særlige kendetegn ved de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden for forarbejdning af landbrugsproduktet eller fødevaren

d)	de væsentligste elementer, der definerer specificiteten og i givet fald det anvendte referencegrundlag

e)	de væsentligste elementer, der viser den traditionelle karakter som omhandlet i artikel 4, stk. 1, første afsnit

f)	minimumskravene og procedurerne for verifikation af specificiteten.

Artikel 7

Registreringsansøgning

1.   Kun en sammenslutning kan indgive en ansøgning om registrering af en garanteret traditionel specialitet.

Flere sammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande kan indgive en fælles ansøgning.

2.   En sammenslutning kan kun indgive en registreringsansøgning for de landbrugsprodukter eller fødevarer, den producerer eller tilvirker.

3.   Registreringsansøgningen skal mindst indeholde følgende:

a)	navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

b)	den i artikel 6 omhandlede varespecifikation

c)	navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer overholdelsen af kravene i varespecifikationen, med en angivelse af deres specifikke opgaver

d)	de dokumenter, der viser produktets specificitet og traditionelle karakter.

4.   Hvis sammenslutningen er etableret i en medlemsstat, indgives ansøgningen til den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaten gennemgår ansøgningen på passende vis for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

5.   I forbindelse med den i stk. 4, andet afsnit, omhandlede gennemgang iværksætter medlemsstaten en national indsigelsesprocedure, der omfatter en hensigtsmæssig offentliggørelse af ansøgningen og et rimeligt tidsrum, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod ansøgningen.

Medlemsstaten overvejer i lyset af de i artikel 9, stk. 3, første afsnit, anførte kriterier, om de modtagne indsigelser kan antages.

6.   Anser medlemsstaten kravene i artikel 4, 5 og 6 for opfyldt, sender den Kommissionen

a)	navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

b)	den i artikel 6 omhandlede varespecifikation

c)	navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer overholdelsen af kravene i varespecifikationen, med en angivelse af deres specifikke opgaver

d)	en erklæring fra medlemsstaten om, at sammenslutningens ansøgning efter dens opfattelse opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

7.   En ansøgning vedrørende et landbrugsprodukt eller en fødevare, der indgives af en sammenslutning i et tredjeland, sendes til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder og skal indeholde de i stk. 3 omhandlede oplysninger.

8.   De i denne artikel omhandlede dokumenter, der sendes til Kommissionen, affattes på et af EU-institutionernes officielle sprog eller ledsages af en bekræftet oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 8

Kommissionens gennemgang

1.   Kommissionen gennemgår på passende vis den ansøgning, den har modtaget i henhold til artikel 7, for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser. Denne gennemgang bør ikke tage mere end 12 måneder.

Kommissionen gør hver måned en liste over de navne, for hvilke der er indgivet registreringsansøgning, offentligt tilgængelig med angivelse af datoen for indgivelsen til Kommissionen.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til stk. 1, første afsnit, anses de i denne forordning fastsatte betingelser for opfyldt, offentliggør den de i artikel 7, stk. 3, litra a), b) og c), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.

I modsat fald beslutter Kommissionen efter proceduren i artikel 18, stk. 2, at afslå registreringsansøgningen.

Artikel 9

Indsigelser

1.   Inden seks måneder efter datoen for den i artikel 8, stk. 2, første afsnit, fastsatte offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til Kommissionen gøre indsigelse mod den påtænkte registrering.

2.   Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, der har ansøgt om registreringen, eller i et tredjeland, kan også ved at indgive en behørigt begrundet erklæring gøre indsigelse mod den påtænkte registrering.

For fysiske eller juridiske personer, som er etableret eller har bopæl i en medlemsstat, indgives en sådan erklæring til den pågældende medlemsstat inden for en frist, som muliggør en indsigelse efter stk. 1.

For fysiske eller juridiske personer, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgives en sådan erklæring til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for den i stk. 1 fastsatte frist.

3.   Indsigelser kan kun antages, hvis Kommissionen har modtaget dem inden for den i stk. 1 fastsatte frist, og de viser,

a)	at de betingelser, der er omhandlet i artikel 2, 4 og 5, ikke er opfyldt, eller

b)	såfremt der er tale om en ansøgning efter artikel 13, stk. 2, at navnet anvendes lovligt og er vitterlig kendt og økonomisk afgørende for lignende landbrugsprodukter eller fødevarer.

Kommissionen efterprøver, om indsigelserne kan antages.

Kriterierne i første afsnit skal vurderes i forhold til Fællesskabets område.

4.   Hvis Kommissionen ikke modtager nogen indsigelse, der kan antages efter stk. 3, registrerer den navnet.

Registreringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en indsigelse kan antages efter stk. 3, opfordrer Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer.

Hvis de berørte parter når til enighed inden for seks måneder, meddeler de Kommissionen alle de faktorer, der muliggjorde enigheden, herunder ansøgerens og den indsigende parts synspunkter. Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 8, stk. 2, ikke er ændret eller kun ændret i mindre omfang, følger Kommissionen den procedure, der er fastsat i nærværende artikels stk. 4. I modsat fald foretager Kommissionen igen den i artikel 8, stk. 1, omhandlede gennemgang.

Hvis der ikke opnås enighed, træffer Kommissionen afgørelse efter proceduren i artikel 18, stk. 2, under hensyntagen til god skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling.

Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   De i denne artikel omhandlede dokumenter, der sendes til Kommissionen, affattes på et af EU-institutionernes officielle sprog eller ledsages af en bekræftet oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 10

Annullering

Hvis Kommissionen efter de i artikel 19, stk. 1, litra f), omhandlede gennemførelsesbestemmelser finder, at betingelserne i varespecifikationen for et landbrugsprodukt eller en fødevare, der er anerkendt som garanteret traditionel specialitet, ikke længere er overholdt, indleder den proceduren i artikel 18, stk. 2, med henblik på annullering af registreringen og offentliggør annulleringen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11

Ændring af en varespecifikation

1.   Der kan ansøges om ændring af en varespecifikation af en medlemsstat efter anmodning fra en sammenslutning, der er etableret på dens område, eller af en sammenslutning, der er etableret i et tredjeland. I sidstnævnte tilfælde sendes ansøgningen til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder.

Ansøgningen skal påvise en legitim økonomisk interesse og skal beskrive de ændringer, der ønskes, med en angivelse af begrundelsen.

Ansøgninger om godkendelse af en ændring behandles efter den procedure, der er fastsat i artikel 7, 8 og 9.

Hvis de foreslåede ændringer kun er af mindre omfang, træffer Kommissionen dog afgørelse om godkendelse af ændringen uden at følge den procedure, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, og artikel 9.

Kommissionen offentliggør, når det er hensigtsmæssigt, ændringerne af mindre omfang i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Medlemsstaten sørger for, at alle de producenter eller forarbejdningsvirksomheder, der anvender den varespecifikation, for hvilken der er ansøgt om en ændring, underrettes om offentliggørelsen. Ud over indsigelser omhandlet i artikel 9, stk. 3, kan indsigelser, der påviser en økonomisk interesse i produktionen af den garanterede traditionelle specialitet, antages.

3.   Når ændringen vedrører en midlertidig ændring i varespecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, sendes ansøgningen til Kommissionen af medlemsstaten efter anmodning fra en producentsammenslutning eller af en sammenslutning, der er etableret i et tredjeland. Den procedure, der er fastsat i stk. 1, fjerde afsnit, finder anvendelse.

Artikel 12

Navne, angivelser og symboler

1.   Kun producenter, som overholder varespecifikationen, må henvise til en garanteret traditionel specialitet i mærkningen, reklamen eller andre dokumenter, der vedrører et landbrugsprodukt eller en fødevare.

2.   Når der henvises til en garanteret traditionel specialitet i mærkningen af et landbrugsprodukt eller en fødevare, der er produceret i Fællesskabet, skal det registrerede navn ledsaget af enten EF-symbolet eller angivelsen »garanteret traditionel specialitet« anføres på mærkningen.

3.   Den i stk. 2 omhandlede angivelse er fakultativ i mærkningen af garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret uden for Fællesskabet.

Artikel 13

Bestemmelser vedrørende det registrerede navn

1.   Fra datoen for den i artikel 9, stk. 4 eller 5, fastsatte offentliggørelse må et navn opført i det i artikel 3 omhandlede register kun anvendes til at identificere det landbrugsprodukt eller den fødevare, som svarer til varespecifikationen, som en garanteret traditionel specialitet i overensstemmelse med artikel 12. Registrerede navne kan dog fortsat anvendes i mærkningen af produkter, der ikke svarer til den registrerede varespecifikation, men angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, forkortelsen »GTS« eller det tilknyttede EF-symbol må ikke anføres.

2.   Dog kan en garanteret traditionel specialitet registreres, således at navnet er forbeholdt et landbrugsprodukt eller en fødevare, som svarer til den offentliggjorte varespecifikation, såfremt sammenslutningen har anmodet om dette i sin registreringsansøgning, og den procedure, der er fastsat i artikel 9, ikke har vist, at navnet anvendes lovligt og er vitterlig kendt og økonomisk afgørende for lignende landbrugsprodukter eller fødevarer. Fra datoen for den i artikel 9, stk. 4 eller 5, fastsatte offentliggørelse må navnet, selv uden angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, forkortelsen »GTS« eller det tilknyttede EF-symbol, ikke længere anvendes i mærkningen af lignende landbrugsprodukter eller fødevarer, der ikke opfylder den registrerede varespecifikation.

3.   For navne, for hvilke der er ansøgt om registrering på ét sprog, kan sammenslutningen i varespecifikationen fastsætte, at mærkningen ved produktets markedsføring ud over produktets navn på originalsproget kan indeholde en angivelse på de andre officielle sprog af, at produktet er fremstillet efter traditionen i den region, den medlemsstat eller det tredjeland, hvor ansøgningen stammer fra.

Artikel 14

Offentlig kontrol

1.   Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at alle erhvervsdrivende, der overholder denne forordning, er berettigede til at være omfattet af en ordning for offentlig kontrol.

3.   Kommissionen gør navne og adresser på de i stk. 1 eller i artikel 15 omhandlede myndigheder og organer offentligt tilgængelige og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

Artikel 15

Verifikation af overholdelsen af varespecifikationerne

1.   For landbrugsprodukter og fødevarer, der er produceret i Fællesskabet, sikres verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne, inden de pågældende produkter og varer markedsføres, af:

—	en eller flere kompetente myndigheder omhandlet i artikel 14 og/eller

—	et eller flere kontrolorganer som omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 882/2004, der virker som produktcertificeringsorgan.

Udgifterne til en sådan verifikation af overholdelsen af varespecifikationerne afholdes af de erhvervsdrivende, der kontrolleres.

2.   For landbrugsprodukter og fødevarer, der er produceret i et tredjeland, sikres verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne, inden de pågældende produkter og varer markedsføres, af:

—	en eller flere offentlige myndigheder udpeget af det berørte tredjeland og/eller

—	et eller flere produktcertificeringsorganer.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede produktcertificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle kriterier for organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

4.   Hvis de i stk. 1 og 2 omhandlede myndigheder har valgt at verificere overholdelsen af varespecifikationerne, skal de give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

Artikel 16

Producentanmeldelser til de udpegede myndigheder eller organer

1.   En producent i en medlemsstat, som for første gang agter at producere en garanteret traditionel specialitet, skal, uanset om han tilhører den sammenslutning, der indgav den oprindelige ansøgning, på forhånd underrette de udpegede myndigheder eller organer i den medlemsstat, hvor han er etableret, jf. artikel 14, stk. 3, efter anvisning fra de i artikel 14, stk. 1, omhandlede kompetente myndigheder.

2.   En producent i et tredjeland, som for første gang agter at producere en garanteret traditionel specialitet, skal, uanset om han tilhører den sammenslutning, der indgav den oprindelige ansøgning, på forhånd underrette de udpegede myndigheder eller organer, jf. artikel 14, stk. 3, eventuelt efter anvisning fra producentsammenslutningen eller myndigheden i det pågældende tredjeland.

Artikel 17

Beskyttelse

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på retlig beskyttelse mod enhver form for misbrug eller vildledende anvendelse af angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, forkortelsen »GTS« og det tilknyttede EF-symbol samt mod enhver efterligning af registrerede navne, der er forbeholdt bestemte landbrugsprodukter og fødevarer i henhold til artikel 13, stk. 2.

2.   Registrerede navne beskyttes mod enhver praksis, der vil kunne vildlede forbrugerne, herunder praksis, der lader formode, at et landbrugsprodukt eller en fødevare er en garanteret traditionel specialitet anerkendt af Fællesskabet.

3.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de på nationalt plan anvendte varebetegnelser ikke kan forveksles med registrerede navne, der er forbeholdt bestemte landbrugsprodukter og fødevarer i henhold til artikel 13, stk. 2.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Garanterede Traditionelle Specialiteter.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 19

Gennemførelsesbestemmelser og overgangsforanstaltninger

1.   Efter proceduren i artikel 18, stk. 2, vedtages der bestemmelser for gennemførelsen af denne forordning. Sådanne bestemmelser skal navnlig regulere følgende aspekter:

a)	de i artikel 6, stk. 2, omhandlede oplysninger, som varespecifikationen skal indeholde

b)	indgivelsen af en registreringsansøgning efter artikel 7, stk. 1, foretaget af sammenslutninger i forskellige medlemsstater eller tredjelande

c)	fremsendelsen til Kommissionen af registreringsansøgninger omhandlet i artikel 7, stk. 3 og 6, og i artikel 7, stk. 7, og ændringsansøgninger omhandlet i artikel 11

d)	det i artikel 3 omhandlede register over garanterede traditionelle specialiteter

e)	de i artikel 9 omhandlede indsigelser, herunder bestemmelser vedrørende passende konsultationer mellem de berørte parter

f)	annulleringen af registreringen af en garanteret traditionel specialitet som omhandlet i artikel 10

g)	angivelsen og symbolet omhandlet i artikel 12

h)	definitionen af ændringer af mindre omfang som omhandlet i artikel 11, stk. 1, fjerde afsnit

i)	betingelserne for verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne.

2.   Navne, der allerede er registreret efter forordning (EØF) nr. 2082/92 på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, optages automatisk i det i artikel 3 omhandlede register. De relevante varespecifikationer sidestilles med varespecifikationerne omhandlet i artikel 6, stk. 1.

3.   Med hensyn til ikke-færdigbehandlede ansøgninger, indsigelser og anmodninger, som Kommissionen har modtaget inden datoen for denne forordnings ikrafttræden,

a)	finder de procedurer, der er fastsat i artikel 7, ikke anvendelse, og

b)	kan Kommissionen, såfremt varespecifikationen indeholder oplysninger, der ikke er omhandlet i artikel 6, anmode om en ny udgave af varespecifikationen, der er forenelig med bestemmelserne i nævnte artikel, hvis det er nødvendigt for den videre behandling af sagen.

Artikel 20

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med gennemgangen af registreringsansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne forordning.

Artikel 21

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 2082/92 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12, stk. 2, anvendes dog fra den 1. maj 2009, uden at dette berører produkter, der allerede er markedsført inden denne dato.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(3)  EFT L 168 af 10.7.1993, s. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2167/2004 (EUT L 371 af 18.12.2004, s. 8).

(4)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2003/89/EF (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 15).

(5)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

---

---

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/12

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

af 20. marts 2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Produktion, tilvirkning og distribution af landbrugsprodukter og fødevarer indtager en vigtig plads i Fællesskabets økonomi.

(2)

Der bør tilskyndes til diversificering af landbrugsproduktionen for at opnå en bedre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på markedet. Fremme af produkter med visse kendetegn kan være til væsentlig gavn for økonomien i landdistrikterne, især i de ugunstigt stillede eller afsides beliggende områder, idet det kan øge landbrugernes indkomst og fastholde landbefolkningen i disse områder.

(3)	Stadig flere forbrugere lægger i deres ernæring vægt på kvalitet frem for på kvantitet. Dette ønske om specifikke produkter giver sig bl.a. udslag i en efterspørgsel efter landbrugsprodukter og fødevarer af en bestemt geografisk oprindelse.

(4)	Stillet over for et stort vareudbud og en mængde oplysninger bør forbrugerne, for bedre at kunne foretage et valg, have klare og kortfattede oplysninger om et produkts oprindelse.

(5)

Mærkning af landbrugsprodukter og fødevarer er underlagt de generelle regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (2). For landbrugsprodukter og fødevarer fra et afgrænset geografisk område bør der i betragtning af disses specifikke karakter fastsættes særlige supplerende bestemmelser, der pålægger producenterne at anvende de relevante EF-symboler eller -angivelser på emballagen. Det bør gøres obligatorisk at anvende sådanne symboler eller angivelser i forbindelse med EF-betegnelser dels for at gøre forbrugerne bedre bekendt med denne kategori af produkter og de dermed forbundne garantier dels for at gøre det lettere at genkende disse produkter på markedet for dermed at lette kontrollen. De erhvervsdrivende bør dog have en rimelig frist til at tilpasse sig denne forpligtelse.

(6)

Der bør fastlægges en EF-strategi for anvendelsen af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. Et sæt EF-regler med en beskyttelsesordning gør det muligt at udvikle geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, eftersom sådanne regler i kraft af den ensartethed, de medfører, sikrer lige konkurrencevilkår for producenter af produkter med sådanne betegnelser og styrker produkternes værdi for forbrugerne.

(7)	De fastsatte regler bør ikke berøre eksisterende EF-forskrifter for vin og spiritus.

(8)

Anvendelsesområdet for denne forordning bør begrænses til visse landbrugsprodukter og fødevarer, for hvilke der er en sammenhæng mellem produktets eller fødevarens kendetegn og den geografiske oprindelse. Anvendelsesområdet kan om nødvendigt udvides til også at omfatte andre landbrugsprodukter eller fødevarer.

(9)	I lyset af den nuværende praksis bør der fastsættes to forskellige niveauer for geografisk reference, nemlig beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser.

(10)	Et landbrugsprodukt eller en fødevare med en sådan reference bør opfylde en række betingelser fastsat i en varespecifikation.

(11)

For at kunne opnå beskyttelse i medlemsstaterne bør geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser være registreret på fællesskabsplan. Opførelsen i et register bør også give de handelsdrivende og forbrugerne adgang til oplysninger. For at sikre, at EF-registrerede betegnelser opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning, bør ansøgningerne gennemgås af den berørte medlemsstats nationale myndigheder, som dog skal overholde nogle fælles minimumsbestemmelser, der omfatter en national indsigelsesprocedure. Derefter bør Kommissionen foretage en gennemgang for at sikre, at ansøgningerne opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser, og at fremgangsmåden er ensartet i alle medlemsstater.

(12)

Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen fra 1994, bilag 1C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen) indeholder detaljerede bestemmelser om disponibilitet, erhvervelse, dækningsområde, opretholdelse og håndhævelse for så vidt angår intellektuelle ejendomsrettigheder.

(13)	Den beskyttelse ved registrering, der er fastsat i denne forordning, bør også ydes geografiske betegnelser fra tredjelande, hvis disse er beskyttet i oprindelseslandet.

(14)	Registreringsproceduren bør gøre det muligt for enhver fysisk eller juridisk person i en medlemsstat eller et tredjeland med en legitim interesse at gøre sine rettigheder gældende ved at gøre indsigelse.

(15)

Der bør fastsættes procedurer, som gør det muligt efter registreringen at ændre en varespecifikation på baggrund af den teknologiske udvikling efter anmodning fra sammenslutninger med en legitim interesse eller at annullere den geografiske betegnelse eller oprindelsesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller en fødevare, især hvis produktet eller fødevaren ikke længere er i overensstemmelse med den varespecifikation, på grundlag af hvilken den geografiske betegnelse eller oprindelsesbetegnelsen blev godkendt.

(16)

Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet i Fællesskabet, bør være underlagt en ordning med offentlig kontrol baseret på en kontrolordning, som er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), herunder en ordning med verifikationer for at sikre, at landbrugsprodukterne og fødevarerne er i overensstemmelse med varespecifikationen.

(17)	Medlemsstaterne bør kunne opkræve et gebyr til dækning af pådragne udgifter.

(18)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(19)

De betegnelser, der allerede er registreret i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (5) på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, bør fortsat være beskyttet efter nærværende forordning og automatisk optages i registeret. Der bør også fastsættes overgangsbestemmelser for de registreringsansøgninger, som Kommissionen modtager før nærværende forordnings ikrafttræden.

(20)	For klarhedens og gennemskuelighedens skyld bør forordning (EØF) nr. 2081/92 ophæves og erstattes af nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   I denne forordning fastsættes reglerne for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for de landbrugsprodukter bestemt til konsum, der er opført i bilag I til traktaten, og de fødevarer, der er opført i bilag I til denne forordning, samt de landbrugsprodukter, der er opført i bilag II til denne forordning.

Denne forordning gælder dog ikke for produkter, der henhører under vinsektoren, undtagen vineddike, eller for spiritus. Dette stykke berører ikke anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (6).

Bilag I og II til denne forordning kan ændres efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

2.   Denne forordning berører ikke andre specifikke EF-bestemmelser.

3.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (7) finder ikke anvendelse på de oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 2

Oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse

1.   I denne forordning forstås ved:

a)

»oprindelsesbetegnelse«: navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller en fødevare, — som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og — hvis egenskaber eller andre kendetegn hovedsagelig eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og — som er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgrænsede geografiske område

b)

»geografisk betegnelse«: navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller en fødevare, — som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og — hvis bestemte egenskaber, omdømme eller andre kendetegn kan tilskrives den geografiske oprindelse, og — som er fremstillet og/eller forarbejdet og/eller tilvirket i det afgrænsede geografiske område.

2.   Som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser anses desuden visse traditionelle, eventuelt geografiske, betegnelser for et landbrugsprodukt eller en fødevare, som opfylder de i stk. 1 fastsatte betingelser.

3.   Uanset stk. 1, litra a), ligestilles visse geografiske betegnelser med oprindelsesbetegnelser, når råvarerne i de pågældende produkter hidrører fra et større eller et andet geografisk område end det område, hvori de er forarbejdet, forudsat

a)	at produktionsområdet for råvaren er afgrænset

b)	at der gælder særlige betingelser for produktionen af råvaren, og

c)	at der findes en kontrolordning, som sikrer, at de i litra b) omhandlede betingelser er overholdt.

De pågældende betegnelser skal være anerkendt som oprindelsesbetingelser i oprindelseslandet før den 1. maj 2004.

Artikel 3

Artsbetegnelser, kollision med navne på plantesorter eller dyreracer, enslydende betegnelser og varemærker

1.   Betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, kan ikke registreres.

I denne forordning forstås ved en betegnelse, der er blevet en artsbetegnelse, navnet på et landbrugsprodukt eller en fødevare, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor landbrugsproduktet eller fødevaren først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller en fødevare i Fællesskabet.

For at fastslå, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle faktorer, især

a)	de faktiske forhold i medlemsstaterne og i forbrugsområderne

b)	de relevante nationale retsforskrifter eller EF-forskrifter.

2.   Et navn kan ikke registreres som oprindelsesbetegnelse eller som geografisk betegnelse, hvis det kolliderer med navnet på en planteart eller en dyrerace og derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3.   En betegnelse, der er enslydende eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordning, registreres under passende hensyn til lokal og traditionel skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling. Navnlig:

a)	registreres en enslydende betegnelse, der forleder forbrugerne til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, ikke, selv om betegnelsen er korrekt for så vidt angår det område, den region eller den lokalitet, som de pågældende landbrugsprodukter eller fødevarer faktisk stammer fra

b)	er anvendelse af en registreret enslydende betegnelse kun tilladt, såfremt den senere registrerede enslydende betegnelse i praksis kan holdes tilstrækkeligt adskilt fra den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal behandles retfærdigt, og forbrugerne ikke må vildledes.

4.   En oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse registreres ikke, hvis registreringen som følge af et varemærkes anseelse og omdømme og varigheden af dets anvendelse vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

Artikel 4

Varespecifikation

1.   For at en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) kan anvendes for et landbrugsprodukt eller en fødevare, skal produktet eller varen være i overensstemmelse med en varespecifikation.

2.   Varespecifikationen skal mindst omfatte følgende:

a)	navnet på landbrugsproduktet eller fødevaren med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse

b)	en beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren med angivelse af eventuelle råvarer og af landbrugsproduktets eller fødevarens vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske egenskaber

c)	en afgrænsning af det geografiske område, og i givet fald bevis for, at betingelserne i artikel 2, stk. 3, er overholdt

d)	bevis for, at landbrugsproduktet eller fødevaren har oprindelse i det afgrænsede geografiske område omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) eller b)

e)

en beskrivelse af, hvorledes landbrugsproduktet eller fødevaren fremstilles, og i givet fald de faste og vedvarende lokale metoder samt oplysninger om emballering, såfremt den ansøgende sammenslutning som omhandlet i artikel 5, stk. 1, har fastsat og begrundet, at emballering skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område for at bevare produktets kvalitet eller sikre dets oprindelse eller sikre kontrol

f)

de elementer, der beviser i) tilknytningen mellem landbrugsproduktets eller fødevarens egenskaber eller andre kendetegn og det geografiske miljø som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), eller i givet fald ii) tilknytningen mellem landbrugsproduktets eller fødevarens bestemte egenskaber, omdømme eller andre kendetegn og den geografiske oprindelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b)

g)	navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer, at bestemmelserne i varespecifikationen er overholdt, med en angivelse af deres specifikke opgaver

h)	eventuelle særlige regler for mærkning af det pågældende landbrugsprodukt eller den pågældende fødevare

i)	eventuelle krav i EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser.

Artikel 5

Registreringsansøgning

1.   Kun en sammenslutning er beføjet til at indgive en registreringsansøgning.

I denne forordning forstås ved »sammenslutning« enhver organisation, uanset retlig status eller sammensætning, af producenter eller forarbejdningsvirksomheder, der arbejder med samme landbrugsprodukt eller samme fødevare. Andre interesserede parter kan deltage i sammenslutningen. En fysisk eller juridisk person kan ligestilles med en sammenslutning efter de i artikel 16, litra c), omhandlede gennemførelsesbestemmelser.

Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan flere sammenslutninger indgive en fælles ansøgning efter de i artikel 16, litra d), omhandlede gennemførelsesbestemmelser.

2.   En sammenslutning kan kun indgive en ansøgning om registrering for de landbrugsprodukter eller fødevarer, den producerer eller tilvirker.

3.   Registreringsansøgningen skal mindst indeholde følgende:

a)	navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

b)	den i artikel 4 omhandlede varespecifikation

c)

et enhedsdokument med følgende elementer: i) de vigtigste elementer i varespecifikationen: betegnelse, beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, specifikke regler for emballering og mærkning samt en præcis afgrænsning af det geografiske område ii) en beskrivelse af produktets tilknytning til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) eller b), herunder, hvis det er relevant, de specifikke elementer af produktbeskrivelsen eller produktionsmetoden, der begrunder tilknytningen.

4.   Registreringsansøgningen sendes til den medlemsstat, hvor det geografiske område er beliggende.

Medlemsstaten gennemgår på passende vis ansøgningen for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder betingelserne i denne forordning.

5.   I forbindelse med den i stk. 4, andet afsnit, omhandlede gennemgang iværksætter medlemsstaten en national indsigelsesprocedure, der omfatter en passende offentliggørelse af ansøgningen og et rimeligt tidsrum, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod ansøgningen.

Medlemsstaten overvejer i lyset af de i artikel 7, stk. 3, første afsnit, anførte kriterier, om de modtagne indsigelser kan antages.

Anser medlemsstaten kravene i denne forordning for opfyldt, træffer den en positiv afgørelse og sender Kommissionen de dokumenter, der er omhandlet i stk. 7, med henblik på en endelig afgørelse. I modsat fald beslutter medlemsstaten at afslå ansøgningen.

Medlemsstaten sikrer, at den positive afgørelse gøres offentligt tilgængelig, og at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse kan påklage den.

Medlemsstaten sikrer, at den udgave af varespecifikationen, der ligger til grund for dens positive afgørelse, offentliggøres, og at der bliver elektronisk adgang til den.

6.   Medlemsstaten kan midlertidigt indrømme betegnelsen beskyttelse i henhold til denne forordning på nationalt plan og eventuelt fastsætte en tilpasningsperiode med virkning fra den dato, hvor ansøgningen indgives til Kommissionen.

Den i første afsnit omhandlede tilpasningsperiode kan kun indrømmes, såfremt de berørte virksomheder lovligt har markedsført de pågældende produkter, herunder vedvarende har anvendt de pågældende betegnelser, i mindst de forudgående fem år og har påpeget dette i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i stk. 5, første afsnit.

En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering i henhold til denne forordning.

Den berørte medlemsstat bærer alene ansvaret for følgevirkningerne af en sådan midlertidig national beskyttelse, hvis betegnelsen ikke registreres i henhold til denne forordning.

De foranstaltninger, en medlemsstat træffer i medfør af første afsnit, har kun retsvirkninger på nationalt plan og berører ikke handelen inden for Fællesskabet eller den internationale handel.

7.   I forbindelse med enhver positiv afgørelse som omhandlet i stk. 5, tredje afsnit, sender medlemsstaten Kommissionen følgende:

a)	navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

b)	det enhedsdokument, der er omhandlet i stk. 3, litra c)

c)	en erklæring fra medlemsstaten om, at sammenslutningens ansøgning omfattet af den positive afgørelse efter dens opfattelse opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og gennemførelsesbestemmelserne hertil

d)	en henvisning til den offentliggørelse af varespecifikationen, der er omhandlet i stk. 5, femte afsnit.

8.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme stk. 4, 5, 6 og 7 senest den 31. marts 2007.

9.   Hvis registreringsansøgningen vedrører et geografisk område i et tredjeland, skal den indeholde de i stk. 3 fastsatte elementer og også bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

Ansøgningen sendes til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder.

10.   De i denne artikel omhandlede dokumenter, der sendes til Kommissionen, affattes på et af EU-institutionernes officielle sprog eller ledsages af en bekræftet oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 6

Kommissionens gennemgang

1.   Kommissionen gennemgår på passende vis den ansøgning, den har modtaget i henhold til artikel 5, for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser. Denne gennemgang bør ikke tage mere end 12 måneder.

Kommissionen gør hver måned en liste over de betegnelser, for hvilke der er indgivet registreringsansøgning, offentligt tilgængelig med en angivelse af datoen for indgivelsen til Kommissionen.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til stk. 1, første afsnit, anser de i denne forordning fastsatte betingelser for opfyldt, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende enhedsdokumentet og henvisningen til den offentliggørelse af varespecifikationen, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, femte afsnit.

I modsat fald beslutter Kommissionen efter proceduren i artikel 15, stk. 2, at afslå registreringsansøgningen.

Artikel 7

Indsigelse og afgørelse om registrering

1.   Senest seks måneder efter datoen for den i artikel 6, stk. 2, første afsnit, omhandlede offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til Kommissionen gøre indsigelse mod den påtænkte registrering.

2.   Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, der har ansøgt om registreringen, eller i et tredjeland, kan også ved at indgive en behørigt begrundet erklæring gøre indsigelse mod den påtænkte registrering.

For fysiske eller juridiske personer, som er etableret eller har bopæl i en medlemsstat, indgives en sådan erklæring til den pågældende medlemsstat inden for en frist, som muliggør indsigelse efter stk. 1.

For fysiske eller juridiske personer, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgives en sådan erklæring til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for den i stk. 1 fastsatte frist.

3.   Indsigelser kan kun antages, hvis Kommissionen har modtaget dem inden for den i stk. 1 fastsatte frist, og de viser,

a)	at de betingelser, der er fastsat i artikel 2, ikke er opfyldt, eller

b)	at registrering af den foreslåede betegnelse vil være i modstrid med artikel 3, stk. 2, 3 og 4, eller

c)	at registreringen af den foreslåede betegnelse vil skade en helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været markedsført i mindst de seneste fem år forud for datoen for den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggørelse, eller

d)	forhold, hvoraf det kan sluttes, at den betegnelse, der ønskes registreret, er en artsbetegnelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1.

Kommissionen efterprøver, om indsigelserne kan antages.

Kriterierne i første afsnit, litra b), c) og d), skal vurderes i forhold til Fællesskabets område, som i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder kun refererer til det eller de områder, hvor de pågældende rettigheder er beskyttet.

4.   Hvis Kommissionen ikke modtager nogen indsigelser, der kan antages efter stk. 3, registrerer den betegnelsen.

Registreringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en indsigelse kan antages efter stk. 3, opfordrer Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer.

Hvis de berørte parter når til enighed inden for seks måneder, meddeler de Kommissionen alle de faktorer, der muliggjorde enigheden, herunder ansøgerens og den indsigende parts synspunkter. Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 6, stk. 2, ikke er ændret eller kun ændret i mindre omfang som defineret i overensstemmelse med artikel 16, litra h), følger Kommissionen den procedure, der er fastsat i nærværende artikels stk. 4. I modsat fald foretager Kommissionen igen den i artikel 6, stk. 1, omhandlede gennemgang.

Hvis der ikke opnås enighed, træffer Kommissionen afgørelse efter proceduren i artikel 15, stk. 2, under hensyntagen til god skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling.

Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   Kommissionen fører et register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og holder det ajour.

7.   De i denne artikel omhandlede dokumenter, der sendes til Kommissionen, affattes på et af EU-institutionernes officielle sprog eller ledsages af en bekræftet oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 8

Betegnelser, angivelser og symboler

1.   En betegnelse, der er registreret i henhold til denne forordning, kan benyttes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører landbrugsprodukter eller fødevarer, som er i overensstemmelse med den relevante varespecifikation.

2.   For landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse i Fællesskabet, som markedsføres under en betegnelse, der er registreret i henhold til denne forordning, skal angivelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« og »beskyttet geografisk betegnelse« eller de dertil knyttede EF-symboler anføres på mærkningen.

3.   For landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse i tredjelande, som markedsføres under en betegnelse, der er registreret i henhold til denne forordning, kan de i stk. 2 omhandlede angivelser og de dertil knyttede EF-symboler også anføres på mærkningen.

Artikel 9

Godkendelse af ændringer i en varespecifikation

1.   En sammenslutning med en legitim interesse, som opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1 og 2, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en varespecifikation, navnlig for at tage hensyn til de seneste videnskabelige og tekniske resultater eller for at foretage en ny afgrænsning af det geografiske område som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c).

Ansøgningen skal beskrive de ændringer, der ønskes, med en angivelse af begrundelsen.

2.   Hvis ændringen medfører en eller flere ændringer af enhedsdokumentet, behandles ændringsansøgningen efter den procedure, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7. Er de foreslåede ændringer kun af mindre omfang, afgør Kommissionen dog, om ændringen skal godkendes, uden at følge den procedure, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, og artikel 7, og den offentliggør i tilfælde af godkendelse de i artikel 6, stk. 2, omhandlede elementer.

3.   Når ændringen ikke medfører ændringer i enhedsdokumentet, gælder følgende regler:

i)	Er det geografiske område beliggende i en medlemsstat, udtaler denne sig om godkendelsen af ændringen, og i tilfælde af positiv udtalelse offentliggør medlemsstaten den ændrede varespecifikation og underretter Kommissionen om de godkendte ændringer og begrundelsen herfor.

ii)	Er det geografiske område beliggende i et tredjeland, afgør Kommissionen, om den foreslåede ændring skal godkendes.

4.   Når ændringen vedrører en midlertidig ændring i varespecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, finder de procedurer, der er fastsat i stk. 3, anvendelse.

Artikel 10

Offentlig kontrol

1.   Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at alle erhvervsdrivende, der overholder denne forordning, er berettigede til at være omfattet af en ordning for offentlig kontrol.

3.   Kommissionen gør navne og adresser på de i stk. 1 eller i artikel 11 omhandlede myndigheder og organer offentligt tilgængelige og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

Artikel 11

Verifikation af overholdelsen af varespecifikationerne

1.   For geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, der vedrører et geografisk område i Fællesskabet, sikres verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne, inden produktet markedsføres, af:

—	en eller flere kompetente myndigheder omhandlet i artikel 10 og/eller

—	et eller flere kontrolorganer som omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 882/2004, der virker som produktcertificeringsorgan.

Udgifterne til en sådan verifikation af overholdelsen af varespecifikationerne afholdes af de erhvervsdrivende, der kontrolleres.

2.   For geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, der vedrører et geografisk område i et tredjeland, sikres verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne, inden produktet markedsføres, af:

—	en eller flere offentlige myndigheder udpeget af det berørte tredjeland og/eller

—	et eller flere produktcertificeringsorganer.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede produktcertificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle kriterier for organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

4.   Hvis de i stk. 1 og 2 omhandlede myndigheder har valgt at verificere overholdelsen af varespecifikationerne, skal de give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

Artikel 12

Annullering

1.   Hvis Kommissionen efter de i artikel 16, litra k), omhandlede gennemførelsesbestemmelser finder, at betingelserne i varespecifikationen for et landbrugsprodukt eller en fødevare, der er omfattet af en beskyttet betegnelse, ikke længere er overholdt, indleder den proceduren i artikel 15, stk. 2, med henblik på annullering af registreringen og offentliggør annulleringen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse kan anmode om annullering af registreringen, idet en sådan anmodning begrundes.

Den procedure, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 13

Beskyttelse

1.   Registrerede betegnelser er beskyttet mod:

a)

enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for så vidt sådanne produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under den pågældende betegnelse, eller for så vidt anvendelsen af betegnelsen udnytter den beskyttede betegnelses omdømme

b)	enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, uanset om produktets virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat eller er ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning« eller tilsvarende

c)

enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art og vigtigste egenskaber på den indre eller ydre emballage, i reklamerne eller i dokumenterne for det pågældende produkt samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

d)	enhver anden form for praksis, der vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

Hvis navnet på et landbrugsprodukt eller en fødevare, der betragtes som en artsbetegnelse, indgår i en registreret betegnelse, anses anvendelse af den pågældende artsbetegnelse på de relevante landbrugsprodukter eller fødevarer ikke for at være i strid med første afsnit, litra a) eller b).

2.   Beskyttede betegnelser må ikke blive til artsbetegnelser.

3.   For de betegnelser, der søges registreret i henhold til artikel 5, kan der fastsættes en overgangsperiode på op til fem år i henhold til artikel 7, stk. 5, alene i det tilfælde, hvor en indsigelse er blevet antaget med den begrundelse, at registreringen af den foreslåede betegnelse vil skade en helt eller delvis enslydende betegnelse eller produkter, som lovligt har været markedsført i mindst de seneste fem år forud for datoen for den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggørelse.

Der kan også fastsættes en overgangsperiode for virksomheder, der er etableret i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor det geografiske område er beliggende, såfremt de pågældende virksomheder lovligt har markedsført sådanne produkter med vedvarende anvendelse af de pågældende betegnelser i mindst de seneste fem år forud for datoen for den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggørelse og har påpeget dette i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, første og andet afsnit, eller i forbindelse med Fællesskabets indsigelsesprocedure omhandlet i artikel 7, stk. 2. Tilsammen må den i dette afsnit omhandlede overgangsperiode og den i artikel 5, stk. 6, omhandlede tilpasningsperiode dog ikke overstige fem år. Overstiger den i artikel 5, stk. 6, omhandlede tilpasningsperiode fem år, indrømmes der ikke nogen overgangsperiode.

4.   Efter proceduren i artikel 15, stk. 2, kan Kommissionen, uden at dette berører artikel 14, beslutte, at en registreret betegnelse og en ikke-registreret betegnelse, der betegner et sted i en medlemsstat eller et tredjeland, kan anvendes sideløbende i tilfælde, hvor den ikke-registrerede betegnelse er identisk med den registrerede betegnelse, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)	Den identiske ikke-registrerede betegnelse har været lovligt anvendt i mindst 25 år før den 24. juli 1993 og i overensstemmelse med god skik og sædvane.

b)	Det er godtgjort, at anvendelsen på intet tidspunkt har haft til formål at udnytte den registrerede betegnelses omdømme, og at forbrugerne ikke er blevet og ikke vil kunne blive vildledt med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

c)	Problemet med de identiske betegnelser blev påpeget, før den registrerede betegnelse blev registreret.

Den registrerede betegnelse og den identiske ikke-registrerede betegnelse kan højst anvendes sideløbende i 15 år, hvorefter anvendelsen af den ikke-registrerede betegnelse skal ophøre.

Den ikke-registrerede geografiske betegnelse må kun anvendes, hvis oprindelseslandet er klart og synligt anført på mærkningen.

Artikel 14

Forholdet mellem varemærker, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

1.   Hvis en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse er registreret i henhold til denne forordning, gives der afslag på ansøgningen om registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne beskrevet i artikel 13, og som vedrører samme produktklasse, såfremt ansøgningen om registrering af varemærket indgives efter datoen for indgivelse af registreringsansøgningen til Kommissionen.

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres ugyldige.

2.   Under behørig hensyntagen til fællesskabsretten kan et varemærke, der svarer til en af situationerne beskrevet i artikel 13, og som der er indgivet ansøgning for, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, og anvendt i god tro på Fællesskabets område enten før datoen for beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse i oprindelseslandet eller før den 1. januar 1996, fortsat anvendes uanset registreringen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, såfremt varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (8) eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (9).

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 16

Gennemførelsesbestemmelser

Efter proceduren i artikel 15, stk. 2, vedtages der bestemmelser for gennemførelsen af denne forordning. Sådanne bestemmelser skal navnlig regulere følgende aspekter:

a)	en liste over de råvarer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3

b)	de i artikel 4, stk. 2, omhandlede oplysninger, som varespecifikationen skal indeholde

c)	betingelserne for, at en fysisk eller juridisk person kan ligestilles med en sammenslutning

d)	indgivelsen af en ansøgning om registrering af en betegnelse, der angiver et geografisk område på tværs af en grænse som omhandlet i artikel 5, stk. 1, tredje afsnit

e)	indholdet af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7 og 9, og måden, hvorpå de skal fremsendes til Kommissionen

f)	de i artikel 7 omhandlede indsigelser, herunder bestemmelser vedrørende passende konsultationer mellem de berørte parter

g)	angivelserne og symbolerne omhandlet i artikel 8

h)	definitionen af ændringer af mindre omfang som omhandlet i artikel 7, stk. 5, andet afsnit, og artikel 9, stk. 2, idet der tages hensyn til, at en ændring af mindre omfang ikke må vedrøre produktets vigtigste kendetegn eller ændre tilknytningen

i)	det i artikel 7, stk. 6, omhandlede register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser

j)	betingelserne for verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne

k)	betingelserne for annullering af registreringen.

Artikel 17

Overgangsbestemmelser

1.   De betegnelser, der på datoen for denne forordnings ikrafttræden er opført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (10), og dem, der er opført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96 (11), optages automatisk i det register, der er omhandlet i artikel 7, stk. 6, i nærværende forordning. De relevante varespecifikationer ligestilles med de varespecifikationer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1. Eventuelle specifikke overgangsbestemmelser i forbindelse med sådanne registreringer finder fortsat anvendelse.

2.   Med hensyn til ikke-færdigbehandlede ansøgninger, indsigelser og anmodninger, som Kommissionen har modtaget inden datoen for denne forordnings ikrafttræden

a)	finder de procedurer, der er fastsat i artikel 5, ikke anvendelse, uden at dette dog berører artikel 13, stk. 3, og

b)	erstatter det resumé af varespecifikationen, som er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 383/2004 (12), det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra c).

3.   Kommissionen kan om nødvendigt vedtage andre overgangsbestemmelser efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 18

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med gennemgangen af registreringsansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne forordning.

Artikel 19

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 2081/92 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 8, stk. 2, anvendes dog fra den 1. maj 2009, uden at dette berører produkter, der allerede er markedsført inden denne dato.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2003/89/EF (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 15).

(3)  EUT L 165 af 30.4.2004, s.1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(5)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(6)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(7)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(8)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.

(9)  EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 704/2005 (EUT L 118 af 5.5.2005, s. 14).

(11)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96 af 17. december 1996 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 327 af 18.12.1996, s. 11). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 417/2006 (EUT L 72 af 11.3.2006, s. 8).

(12)  Kommissionens forordning (EF) nr. 383/2004 af 1. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 for så vidt angår resuméet af varespecifikationens hovedelementer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 16).

---

---

---

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/26

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 511/2006

af 27. marts 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 1531/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 8 og 9,

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   TIDLIGERE PROCEDURE

(1)	I august 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1531/2002 (2) en endelig antidumpingtold på import af farvefjernsynsmodtagere (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

Samtidigt godtog Kommissionen ved afgørelse 2002/683/EF (3) et fælles tilsagn (i det følgende benævnt »tilsagnet«) afgivet af Haier Electrical Appliances Corp., Ltd, Hisense Import & Export Co., Ltd, Konka Group Co., Ltd, Sichuan Changhong Electric Co., Ltd, Skyworth Multimedia International (Shenzen) Co., Ltd, TCL King Electrical Appliances (Hui Zhou) Co., Ltd og Xiamen Overseas Chinese Electronic Co., Ltd) (i det følgende benævnt »selskaberne«) sammen med det kinesiske handelskammer for import og eksport af maskiner og elektronisk udstyr (i det følgende benævnt »CCCME«).

(3)	Import til Fællesskabet af den pågældende vare af kinesisk oprindelse blev derfor, forudsat at den var fremstillet af selskaberne og af en type, der var omfattet af tilsagnet (i det følgende benævnt »vare omfattet af tilsagnet«) fritaget for den endelige antidumpingtold.

B.   MANGLENDE OVERHOLDELSE AF TILSAGNET

(4)

Selskabernes tilsagn forpligter dem bl.a. til dels at eksportere den vare, der er omfattet af tilsagnet, til den første uafhængige kunde i Fællesskabet til eller over en bestemt mindsteimportpris, dels til ikke at overskride visse kvantitative lofter, der er omfattet af tilsagnet. Mindstepriserne og lofterne ophæver de skadelige virkninger af dumping.

(5)	For at sikre efterlevelse af tilsagnet forpligtede CCCME og selskaberne sig desuden til at fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen fandt nødvendig, og tillade kontrolbesøg i deres lokaler for at kontrollere, om oplysningerne i de omtalte kvartalsrapporter var nøjagtige og sande.

(6)

Som anført i betragtning 239 i forordning (EF) nr. 1531/2002 fastsættes det i tilsagnet udtrykkeligt, at manglende efterlevelse af tilsagnet fra ethvert af selskabernes eller CCCME's side betragtes som misligholdelse af tilsagnet fra alle tilsagnsafgivernes side. Manglende samarbejde med Europa-Kommissionen om kontrollen med tilsagnets efterlevelse betragtes som misligholdelse af tilsagnet.

(7)

Kommissionen anmodede i den henseende om at kunne foretage kontrol på stedet hos CCME og de to selskaber, der havde oplyst at have solgt de største mængder af den pågældende vare, nemlig Xiamen Overseas Chinese Electronic Co., Ltd og Konka Group Co., Ltd. Kommissionen sendte adviseringsbreve til CCCME, Xiamen Overseas Chinese Electronic Co., Ltd og Konka Group Co., Ltd med oplysninger om datoerne for kontrol på stedet. CCCME og Xiamen Overseas Chinese Electronic Co., Ltd bekræftede, at de accepterede Kommissionens anmodning om et kontrolbesøg. Konka Group Co., Ltd accepterede imidlertid ikke et kontrolbesøg og misligholdt derved tilsagnet.

(8)	Arten af den konstaterede misligholdelse er beskrevet mere detaljeret i Kommissionens afgørelse 2006/258/EF (4).

(9)

Som følge af misligholdelsen er godtagelsen af det tilsagn, der blev afgivet af selskaberne sammen med CCCME, trukket tilbage ved afgørelse 2006/258/EF. Der bør derfor med øjeblikkelig virkning indføres en endelig antidumpingtold ved import af den pågældende vare til Fællesskabet fra de berørte selskaber.

(10)

I henhold til artikel 8, stk. 9, i grundforordningen skal satsen for antidumpingtolden fastlægges på grundlag af de faktiske omstændigheder, der blev konstateret i forbindelse med den undersøgelse, der førte til tilsagnet. Da den pågældende undersøgelse blev afsluttet med en endelig konstatering af, at der var tale om dumping, og at denne havde skadelige virkninger, jf. forordning (EF) nr. 1531/2002, vil det være passende at fastsætte den endelige antidumpingtold med samme sats og i samme form som i nævnte forordning, nemlig 44,6 % af nettoprisen, cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

C.   ÆNDRING AF FORORDNING (EF) Nr. 1531/2002

(11)	I betragtning af ovenstående bør forordning (EF) nr. 1531/2002 ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1531/2002 ændres således:

1)	Artikel 3, bilag I og bilag II ophæves.

2)	Artikel 4 og 5 bliver til henholdsvis artikel 3 og 4.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EFT L 231 af 29.8.2002, s. 1.

(3)  EFT L 231 af 29.8.2002, s. 42.

(4)  Se side 63 i denne EUT.

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/28

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 512/2006

af 30. marts 2006

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)	Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. marts 2006.

---

(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).

---

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/30

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 513/2006

af 30. marts 2006

om vedtagelse af midlertidige bestemmelser om udstedelse af importlicenser, der ansøges om i henhold til forordning (EF) nr. 565/2002 om fastsættelse af ordningen for forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 31, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 565/2002 (2) skal medlemsstaterne hver mandag og torsdag give Kommissionen meddelelse om licensansøgninger og den femte arbejdsdag efter den dag, hvor ansøgningerne indgives, udstede licenserne, hvis Kommissionen ikke træffer særlige foranstaltninger inden da.

(2)	Torsdag den 13., fredag den 14. og mandag den 17. april 2006 er helligdage ved Kommissionen. Udstedelsen af licenser, der ansøges om fra mandag den 10. til og med fredag den 14. april 2006, bør derfor udskydes.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De importlicenser, der ansøges om fra mandag den 10. til og med fredag den 14. april 2006 i medfør af forordning (EF) nr. 565/2002, udstedes fredag den 21. april 2006, hvis Kommissionen ikke træffer særlige foranstaltninger inden da, jf. nævnte forordnings artikel 8, stk. 2.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EFT L 86 af 3.4.2002, s. 11. Ændret ved forordning (EF) nr. 537/2004 (EUT L 86 af 24.3.2004, s. 9).

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/31

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 514/2006

af 30. marts 2006

om fravigelse af forordning (EF) nr. 824/2000 for så vidt angår fristen for levering af korn til intervention i nogle medlemsstater i høståret 2005/06

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 824/2000 af 19. april 2000 om fastsættelse af procedurer for interventionsorganernes overtagelse af korn samt analysemetoder for bestemmelsen af kvaliteten (2) er det fastsat, at hvis tilbuddet antages, underrettes de erhvervsdrivende hurtigst muligt om tidsplanen for leveringen. I denne forbindelse er det i nævnte forordnings artikel 4, stk. 3, fastsat, at den sidste levering til det interventionslager, som tilbuddet gælder, skal finde sted senest ved udgangen af den fjerde måned efter måneden for antagelse af tilbuddet.

(2)	Høståret 2005/06 er det andet høstår, hvor interventionsmekanismen for korn anvendes i de medlemsstater, der tiltrådte Det Europæiske Fællesskab den 1. maj 2004.

(3)

På grund af gode vejrforhold blev høsten i de nye medlemsstater i 2005 igen meget god. Dette har medført et prisniveau på det interne marked, der er relativt lavere end interventionsprisen. Forholdsvis store mængder korn er derfor blevet frembudt til intervention siden begyndelsen af interventionsperioden i november 2005. På grund af omfanget af korn til intervention samt kornets geografiske spredning kan leveringsfristen for kornet, nemlig den 31. marts 2006, ikke overholdes. For at sikre en korrekt overtagelse af det tilbudte korn bør leveringsperioden forlænges og forordning (EF) nr. 824/2000 derfor fraviges.

(4)	Markedssituationen kræver en hasteforanstaltning og nødvendiggør en øjeblikkelig iværksættelse af foranstaltningerne, hvorfor foranstaltningerne i nærværende forordning straks bør anvendes.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 824/2000 skal den sidste levering af korn, der tilbydes til intervention i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, i høståret 2005/06 senest finde sted ved udgangen af den syvende måned efter måneden for antagelse af tilbuddet, dog senest den 31. juli 2006.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 21. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EFT L 100 af 20.4.2000, s. 31. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1068/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 65).

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/32

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 515/2006

af 30. marts 2006

om en overgangsforanstaltning for høståret 2005/06 for så vidt angår finansieringen af oplagringen af korn, der frembydes til intervention i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse,

under henvisning til akten vedrørende Tjekkiet, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 41, stk. 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter anmodning fra visse medlemsstater blev fristen for levering af korn, der frembydes til intervention i de medlemsstater, der tiltrådte Det Europæiske Fællesskab pr. 1. maj 2004, ved Kommissionens forordning (EF) nr. 514/2006 (2) forlænget med tre måneder for høståret 2005/06, uden at en levering dog er tilladt efter den 31. juli 2006.

(2)

Denne foranstaltning kan forårsage supplerende oplagringsomkostninger for korn, der leveres inden for denne nye frist, men efter udløbet af den oprindelige frist i artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 824/2000 af 19. april 2000 om fastsættelse af procedurer for interventionsorganernes overtagelse af korn samt analysemetoder for bestemmelsen af kvaliteten (3).

(3)

Ifølge artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 1883/78 af 2. august 1978 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (4), finansierer EUGFL, Garantisektionen, de materielle operationer ved oplagringen. Medlemsstaternes udgifter til en eventuel refusion af ovennævnte supplerende oplagringsomkostninger bør ligestilles med de udgifter til lageromkostninger, som interventionsorganerne normalt finansierer, og EUGFL, Garantisektionen, bør finansiere dem på grundlag af det samme faste beløb under hensyntagen til den månedlige forhøjelse, der tilføjes interventionsprisen, sådan som fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003.

(4)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra EUGFL-komitéen —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Når interventionsorganet rent faktisk overtager korn, der frembydes til intervention i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, efter udløbet af fristen for levering som fastsat i artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 824/2000, sidestilles medlemsstatens udgifter til lageromkostninger, der er opstået mellem udløbet af nævnte frist og datoen for den faktiske levering til det lager, der er udpeget i leveringsplanen, idet leveringen dog skal finde sted inden for den i forordning (EF) nr. 514/2006 fastsatte frist, med de i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1883/78 omhandlede udgifter.

Artikel 2

Det faste beløb som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1883/78 beregnes ud fra det faste beløb, som Fællesskabet refunderer medlemsstaterne for oplagring af korn, der opkøbes til intervention i høståret 2005/06, og som er fastsat ved Kommissionens beslutning af 12. oktober 2005 (5), nemlig 1,31 EUR/t/måned, som fratrækkes beløbet for den månedlige forhøjelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003, nemlig 0,46 EUR/t/måned, og som blev tilføjet interventionsprisen for hver måned, der overskrider fristen i artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 824/2000.

Disse udgifter konteres i de i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 3492/90 (6) omhandlede årsregnskaber som udgifter til materielle operationer ved interventionsorganernes opkøb af et produkt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes i produktionsåret 2005/06.

---

(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  Se side 31 i denne EUT.

(3)  EFT L 100 af 20.4.2000, s. 31. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1068/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 65).

(4)  EFT L 216 af 5.8.1978, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 695/2005 (EUT L 114 af 4.5.2005, s. 1).

(5)  K(2005) 3752. Ikke offentliggjort beslutning.

(6)  EFT L 337 af 4.12.1990, s. 3.

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/34

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 516/2006

af 30. marts 2006

om fastsættelse af de repræsentative priser og størrelsen af den tillægsimporttolden for melasse i sektoren for sukker, som er gældende fra den 31. marts 2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 24, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker og om ændring af forordning (EØF) nr. 785/68 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 785/68 (3), som værende den repræsentative pris. Denne pris fastsættes for den standardkvalitet, der er defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(2)

For så vidt angår fastsættelsen af de repræsentative priser, bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der omhandles i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(3)	For så vidt angår den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(4)

Når der eksisterer en forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1422/95. Såfremt importtolden suspenderes i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)	De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1422/95 omhandlede produkter fastsættes i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. marts 2006.

---

(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 141 af 24.6.1995, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 79/2003 (EFT L 13 af 18.1.2003, s. 4).

(3)  EFT L 145 af 27.6.1968, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1422/95.

---

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/36

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 517/2006

af 30. marts 2006

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne og priserne på verdensmarkedet for de produkter, som er nævnt i forordningens artikel 1, stk. 1, litra a), og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1260/2001 skal restitutionerne for hvidt sukker og råsukker, der ikke er denatureret, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til situationen på fællesskabsmarkedet og på verdensmarkedet for sukker og navnlig under hensyntagen til de pris- og omkostningsfaktorer, som er nævnt i forordningens artikel 28. Ifølge samme artikel skal der endvidere tages hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

(3)

For råsukkers vedkommende skal restitutionen fastsættes for standardkvaliteten. Denne er defineret i bilag I, punkt II, i forordning (EF) nr. 1260/2001. Denne restitution fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i nævnte forordning. Kandissukker er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2). Den således beregnede restitution bør, for så vidt angår sukker tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, gælde for det pågældende sukkers saccharoseindhold og fastsættes pr. 1 % af dette indhold.

(4)	I særlige tilfælde kan restitutionsbeløbet fastsættes i retsakter af anden karakter.

(5)	Restitutionen skal fastsættes hver anden uge. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)	Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(7)	Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten af sukker fra de vestlige Balkanlande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra Fællesskabet til disse lande forekommer meget unaturlig.

(8)	For at undgå misbrug i form af reimport i Fællesskabet af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestlige Balkanlande.

(9)	Under hensyn til disse forhold og den nuværende situation på sukkermarkedet, navnlig noteringer og priser på sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet, bør der fastsættes passende restitutionsbeløb.

(10)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1260/2001, i uforarbejdet stand og ikke denaturerede, fastsættes til de beløb, der er angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. marts 2006.

---

(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

---

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/38

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 518/2006

af 30. marts 2006

om fastsættelse af restitutioner ved udførsel i uforarbejdet stand af sirup og visse andre produkter inden for sukkersektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordningen, og priserne for disse produkter i Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2) er restitutionen for 100 kilogram af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som udføres, lig med basisbeløbet multipliceret med indholdet af saccharose, i givet fald forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose. Dette indhold af saccharose, som konstateres for det pågældende produkt, bestemmes efter bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(3)

I henhold til artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 skal basisbeløbet for restitutionen for sorbose udført i uforarbejdet stand være lig med basisbeløbet for restitutionen med fradrag af en hundrededel af den gældende produktionsrestitution, der i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (3) gælder for de varer, som er nævnt i bilaget til den pågældende forordning.

(4)

Ifølge artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001 med hensyn til de andre varer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i nævnte forordning, og som er udført i uforarbejdet stand, skal basisbeløbet for restitutionen være lig med en hundrededel af et beløb, som beregnes under hensyntagen dels til forskellen mellem den interventionspris for hvidt sukker, der gælder i områder uden underskud inden for Fællesskabet i den måned, for hvilken basisbeløbet er fastsat, og de noteringer eller priser for hvidt sukker, der er konstateret på verdensmarkedet, dels til nødvendigheden af at skabe ligevægt mellem anvendelsen af basisprodukter fra Fællesskabet med henblik på udførsel af forarbejdede produkter til tredjelande og anvendelsen af produkter fra disse lande, som er godkendt til forædlingshandel.

(5)	Ifølge artikel 30, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan anvendelsen af basisbeløbet indskrænkes til visse af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i nævnte forordning.

(6)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der ydes restitution ved udførsel af de i artikel 1, stk. 1, litra f), g) og h), i forordningen omhandlede varer i uforarbejdet stand. Restitutionens størrelse skal bestemmes for 100 kg tørstof under særlig hensyntagen til den restitution, der finder anvendelse ved udførsel af varer henhørende under KN-kode 1702 30 91, til den restitution, der finder anvendelse ved udførsel af varer omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og til de med de påtænkte udførsler forbundne økonomiske aspekter. For produkterne i litra f) og g) i nævnte stk. 1 ydes restitutionen kun for varer, der opfylder betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2135/95. For varerne i litra h) ydes restitutionen kun for varer, der opfylder betingelserne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2135/95.

(7)	Ovennævnte restitutioner skal fastsættes hver måned. De kan ændres i mellemtiden.

(8)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(9)	Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten fra de vestbalkanske lande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra EU til disse lande synes at have en udpræget kunstig karakter.

(10)	For at undgå misbrug i form af reimport til EU af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestbalkanske lande.

(11)	Under hensyn til disse forhold bør der fastsættes passende restitutionsbeløb for de pågældende produkter.

(12)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne ved udførsel i uforarbejdet stand af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), f), g) og h), i forordning (EF) nr. 1260/2001, fastsættes til de beløb, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. marts 2006.

---

(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 6).

(2)  EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

(3)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 63.

---

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/41

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 519/2006

af 30. marts 2006

om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den 22. dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1138/2005

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 27, stk. 5, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1138/2005 af 15. juli 2005 om en løbende licitation for produktionsåret 2005/06 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (2) foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande.

(2)	I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1138/2005 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

(3)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 22. dellicitation for hvidt sukker, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1138/2005, fastsættes maksimumseksportrestitutionen til 27,260 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. marts 2006.

---

(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EUT L 185 af 16.7.2005, s. 3.

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/42

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 520/2006

af 30. marts 2006

om fastsættelse af produktionsrestitutionen for hvidt sukker, der anvendes i den kemiske industri, for perioden fra 1. til 30. april 2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 7, stk. 5, femte led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der, hvis traktatens artikel 23, stk. 2, er opfyldt, ydes produktionsrestitutioner for de i samme forordnings artikel 1, stk. 1, litra a) og f), omhandlede produkter, for de i samme stykke, litra d), omhandlede former for sirup og sukkeropløsninger, samt for kemisk ren fruktose henhørende under KN-kode 1702 50 00 som mellemprodukt, som anvendes til fremstilling af visse produkter inden for den kemiske industri.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (2) fastsætter, at disse restitutioner beregnes ud fra den restitution, som er fastsat for hvidt sukker.

(3)	I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1265/2001 fastsættes produktionsrestitutionen for hvidt sukker månedligt for perioder, der begynder den 1. i hver måned.

(4)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den produktionsrestitution for hvidt sukker, der omhandles i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1265/2001, fastsættes til 23,731 EUR/100 kg netto for perioden fra 1. til 30. april 2006.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. april 2006.

---

(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 63.

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/43

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 521/2006

af 30. marts 2006

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter uden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1517/95 af 29. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår den import- og eksportordning, der gælder for foderblandinger på basis af korn, og om ændring af forordning (EF) nr. 1162/95 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (2), defineres kriterierne for restitutionsbeløbets fastsættelse for disse produkter.

(3)

Der skal ved beregningen også tages hensyn til indholdet af kornprodukter. Med henblik på en forenkling bør restitutionen betales for to kategorier af »kornprodukter«, nemlig for majs, som er den mest almindelige kornart i udførte kornfoderblandinger og majsprodukter, og for »andre kornarter«, som er de restitutionsberettigede kornprodukter med undtagelse af majs og majsprodukter. Der bør ydes en restitution for den mængde kornprodukter, som foderblandingen indeholder.

(4)	I øvrigt skal der ved fastsættelsen af restitutionsbeløbet ligeledes tages hensyn til mulighederne og betingelserne for salg af de pågældende produkter på verdensmarkedet, interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked og udførslernes økonomiske aspekt.

(5)	Søm følge af den nuværende markedssituation for korn og specielt udsigterne, hvad forsyningssituationen angår, afskaffes eksportrestitutionerne.

(6)	Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne for de under forordning (EF) nr. 1784/2003 henhørende foderblandinger, for hvilke forordning (EF) nr. 1517/95 gælder, fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. marts 2006.

---

(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 51.

---

---

31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/45

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 522/2006

af 30. marts 2006

om fastsættelse af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)	I betragtning af den aktuelle situation på markedet for mælk og mejeriprodukter bør der derfor fastsættes eksportrestitutioner efter bestemmelserne og kriterierne i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1255/1999.

(3)	I henhold til artikel 31, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen efter bestemmelsessted.

(4)

I henhold til aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Dominikanske Republik om importbeskyttelse for mælkepulver i Den Dominikanske Republik (2), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/486/EF (3), kan tolden nedsættes for en vis mængde EF-mejeriprodukter, der eksporteres til Den Dominikanske Republik. Eksportrestitutionerne for produkter, der eksporteres efter denne ordning, bør derfor nedsættes med en vis procentsats.

(5)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1255/1999 omhandlede eksportrestitutioner ydes for de produkter og med de beløb, der er anført i bilaget til nærværende forordning, jf. dog betingelserne i artikel 1, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 (4).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. marts 2006.

---

(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EFT L 218 af 6.8.1998, s. 46.

(3)  EFT L 218 af 6.8.1998, s. 45.

(4)  EFT L 20 af 27.1.1999, s. 8.

---

---