30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/1

(1)

Rådet og Europa-Parlamentet har hilst meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) velkommen som et første skridt til at afhjælpe det påtrængende problem med ulovlig skovhugst og dermed forbunden handel.

(2)

Handlingsplanen lægger vægt på forvaltningsreform og kapacitetsforbedring, der underbygges af foranstaltninger til udvikling af multilateralt samarbejde samt forskellige understøttende efterspørgselsbaserede foranstaltninger, der tager sigte på at mindske forbruget af ulovligt fældet træ og bidrage til den bredere målsætning om bæredygtig skovforvaltning i træproducerende lande.

(3)

I handlingsplanen foreslås det, at der indføres en licensordning for at sikre, at kun træprodukter, der er lovligt produceret i henhold til national lovgivning i producentlandet, kan komme ind i Fællesskabet, og det understreges, at denne licensordning ikke må være til hinder for lovlig handel.

(4)

Det er en forudsætning for at kunne gennemføre licensordningen, at importen af de relevante træprodukter til Fællesskabets område underkastes et kontrolsystem, som tager sigte på at sikre sådanne produkters lovlighed.

(5)

Med henblik herpå indgår Fællesskabet frivillige partnerskabsaftaler med lande og regionale organisationer, der pålægger et partnerland eller en regional organisation en retligt bindende forpligtelse til at gennemføre licensordningen inden for den tidsplan, der er fastlagt i hver partnerskabsaftale.

(6)

I henhold til licensordningen bør visse træprodukter, der eksporteres fra et partnerland og kommer ind i Fællesskabet via et toldsted, der er udpeget til overgang til fri omsætning, omfattes af en licens udstedt af partnerlandet, hvori det angives, at træprodukterne er produceret af indenlandsk træ, der er lovligt fældet, eller af træ, der er lovligt importeret til et partnerland, i overensstemmelse med nationale love som anført i den pågældende partnerskabsaftale. Overholdelsen af disse regler vil blive gjort til genstand for ekstern overvågning.

(7)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kontrollere, at hver forsendelse er omfattet af en gyldig licens, inden den overgår til fri omsætning i Fællesskabet.

(8)

Hver medlemsstat bør fastlægge sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning.

(9)

Licensordningen bør i første omgang kun dække en begrænset mængde træprodukter. Når der er enighed herom, kan den udvides til at omfatte andre produktkategorier.

(10)

Det er vigtigt hurtigt at revidere bilagene, hvori de lande, der indgår i licensordningen, og den række af produkter, der er omfattet af licensordningen, er anført. Disse revisioner bør tage hensyn til fremskridtene med gennemførelsen af partnerskabsaftalerne. Et partnerland kan tilføjes i bilag I, efter det har underrettet Kommissionen, og Kommissionen har bekræftet, at dette partnerland har etableret alle former for kontrol, der er nødvendige for udstedelsen af licenser for alle de produkter, der er anført i bilag II. Et partnerland kan udelades af bilag I, enten når det et år forinden har meddelt, at det agter at opsige partnerskabsaftalen, eller med omgående virkning i tilfælde af suspension af partnerskabsaftalen.

(11)

Bilag II kan ændres, når Kommissionen og alle partnerlandene er enige om en sådan ændring. Bilag III kan ændres, når Kommissionen og det berørte partnerland er enige om en sådan ændring.

(12)

Disse ændringer af bilag I, II og III ville være gennemførelsesforanstaltninger af teknisk art, og vedtagelsen bør overlades til Kommissionen for at forenkle og fremskynde proceduren. Sådanne ændringer bør omfatte varekoder i form af en firecifret position eller en sekscifret underposition i den gældende udgave af bilag I til det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem.

(13)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1) med en sondring mellem de foranstaltninger, der er underlagt forskriftskomitéproceduren, og dem, der er underlagt forvaltningskomitéproceduren, der i visse tilfælde er mere hensigtsmæssig med henblik på øget effektivitet —

1)

»licensordning for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet« (i det følgende benævnt »FLEGT-licensordning«): udstedelse af licenser for træprodukter, der eksporteres til Fællesskabet fra partnerlande, og dens gennemførelse i Fællesskabet, navnlig fællesskabsbestemmelserne om grænsekontrol

2)

»partnerland«: enhver stat eller regional organisation, der indgår en partnerskabsaftale som anført i bilag I

3)

»partnerskabsaftale«: den aftale mellem Fællesskabet og et partnerland, hvorved Fællesskabet og det pågældende partnerland forpligter sig til at samarbejde om at støtte FLEGT-handlingsplanen og gennemføre FLEGT-licensordningen

4)

»regional organisation«: en organisation, hvis medlemmer er suveræne stater, som har overdraget den pågældende organisation kompetence og bemyndiget den til at indgå en partnerskabsaftale på deres vegne i anliggender, der er omfattet af FLEGT-licensordningen som anført i bilag I

5)

»FLEGT-licens«: et dokument, der udstedes for en forsendelse eller til en markedsdeltager i et standardformat, der er uforfalskeligt, sikret mod manipulation og kontrollerbart, og som attesterer, at en forsendelse opfylder FLEGT-licensordningens krav, og som er behørigt udstedt og valideret af et partnerlands licensudstedende myndighed. Systemer til udstedelse, registrering og videreformidling af licenser kan være baseret på papir eller på elektroniske midler, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt

6)

»markedsdeltager«: en aktør, privat eller offentlig, der driver skovbrug eller forarbejder eller handler med træprodukter

7)

»licensudstedende myndighed(er)«: den eller de myndigheder, som et partnerland har udpeget til at udstede og validere FLEGT-licenser

8)

»kompetent(e) myndighed(er)«: den eller de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at verificere FLEGT-licenser

9)

»træprodukter«: de i bilag II og III omhandlede produkter, hvorpå FLEGT-licensordningen finder anvendelse, og som importeres til Fællesskabet, og som ikke kan betegnes som værende uden erhvervsmæsig karakter, som fastlagt i artikel 1, nr. 6), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2)

10)

»lovligt produceret træ«: træprodukter, der er fremstillet af indenlandsk træ, der er lovligt fældet, eller træ, der er lovligt importeret til et partnerland, i overensstemmelse med nationale love, der er fastlagt af det pågældende partnerland som anført i partnerskabsaftalen

11)

»import«: træprodukters overgang til fri omsætning i henhold til artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (3)

12)

»forsendelse«: en forsendelse af træprodukter

13)

»eksport«: fysisk afgang eller fjernelse af træprodukter fra en hvilken som helst del af et partnerlands geografiske område til indførsel i Fællesskabet

14)

»ekstern overvågning«: et system, hvorefter en organisation uafhængigt af et partnerlands regeringsmyndigheder og dets skovbrugs- og træsektor overvåger og rapporterer om gennemførelsen af FLEGT-licensordningen.

a)

mængderne af træprodukter, der er importeret til medlemsstaten under FLEGT-licensordningen, opdelt på de i bilag II og III specificerede HS-positioner samt på partnerlande

b)

antallet af FLEGT-licenser, der er modtaget, opdelt på de i bilag II og III specificerede HS-positioner samt på partnerlande

c)

antallet af sager og de omfattede mængder af træprodukter, hvor artikel 6, stk. 1, er blevet anvendt.

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/7

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/9

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) indfører en varenomenklatur, i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur«, og fastsætter den fælles toldtarifs konventionelle toldsatser.

(2)

Ved Rådets afgørelse 2005/959/EF af 21. december 2005 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 med hensyn til tilbagetrækning af specifikke indrømmelser i forbindelse med tilbagetrækningen af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union (2) godkendte Rådet på Fællesskabets vegne den førnævnte aftale som afslutning på forhandlingerne i medfør af artikel XXIV, stk. 6, i GATT 1994.

(3)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 bør ændres i overensstemmelse hermed —

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/11

(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 skal EF-tilbagetagelses- og -salgspriser for de varer, der er anført i bilag I til nævnte forordning, fastsættes på grundlag af varens friskhed, størrelse eller vægt og behandlingsgrad ved, at et beløb på højst 90 % af orienteringsprisen multipliceres med tilpasningskoefficienten for den pågældende varekategori.

(2)

Tilbagetagelsespriserne kan multipliceres med tilpasningskoefficienter i landingsområder, der ligger meget fjernt fra EF’s vigtigste forbrugscentre. Orienteringspriserne for fangståret 2006 for alle de pågældende varer blev fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. …/… (2).

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer —

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/19

(1)

For hver af de varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 104/2000, fastsættes der inden fangstårets begyndelse en EF-salgspris på mindst 70 % og højst 90 % af orienteringsprisen.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. …./… (2) fastsættes der for fangståret 2006 orienteringspriser for alle de pågældende varer.

(3)

Markedspriserne varierer betragteligt alt efter fiskeart og behandlingsgrad, navnlig for tiarmet blæksprutte og kulmule.

(4)

Der bør derfor fastsættes tilpasningskoefficienter for de forskellige arter og behandlingsgrader for frosne varer, der landes i EF, med henblik på at fastlægge det prisniveau, der udløser interventionsforanstaltningen i artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer —

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/21

(1)

Ifølge forordning (EF) nr. 104/2000 kan der hvert år pr. varekategori fastsættes referencepriser gældende for hele EF for de varer, som den fælles toldtarifs satser er suspenderet for, jf. artikel 28, stk. 1, i samme forordning. Det samme gælder for varer, som efter en toldnedsættelsesordning, der er konsolideret i WTO, eller en anden præferenceordning skal overholde en referencepris.

(2)

Referenceprisen for varerne i afsnit A og B i bilag I til forordning (EF) nr. 104/2000 er lig med tilbagetagelsesprisen fastsat efter artikel 20, stk. 1, i samme forordning.

(3)

EF-tilbagetagelsesprisen for de pågældende varer blev for fangståret 2006 fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2176/2005 (2).

(4)

Referenceprisen for andre varer end dem, der er anført i bilag I og II til forordning (EF) nr. 104/2000, fastsættes bl.a. på grundlag af det vejede gennemsnit af den toldværdi, der er konstateret på importmarkederne eller i importhavnene i medlemsstaterne i de sidste tre år før referenceprisens fastsættelse.

(5)

Det er ikke nødvendigt at fastsætte referencepriser for alle arter, som er omfattet af kriterierne i forordning (EF) nr. 104/2000, navnlig ikke for de arter, hvoraf der kun importeres ubetydelige mængder fra tredjelande.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer —

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/25

(1)

Efter Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 kan der ydes støtte for visse ferske varer, der tages tilbage fra markedet og forarbejdes med henblik på stabilisering og oplagring eller konservering.

(2)

Formålet med støtten er at give producentorganisationerne tilstrækkelig tilskyndelse til at forarbejde eller konservere varer, der er blevet taget tilbage fra markedet, og således undgå, at fisk destrueres.

(3)

Støttebeløbet bør fastsættes således, at markedsligevægten for de pågældende varer ikke forstyrres, og konkurrencevilkårene ikke fordrejes.

(4)

Støtten må ikke overstige beløbet for de tekniske og finansielle omkostninger i forbindelse med de uomgængeligt nødvendige stabiliserings- og oplagringsforanstaltninger.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer —

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/27

(1)

Støtten må ikke overstige de tekniske og finansielle udgifter, der blev konstateret i EF i det foregående fangstår.

(2)

For ikke at opmuntre til langvarig oplagring og for at afkorte betalingsfristerne og nedbringe kontroludgifterne bør støtten til privat oplagring udbetales på én gang.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer —

—

1. måned

200 EUR/t

—

2. måned

0 EUR/t.

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/28

(1)

I forordning (EF) nr. 104/2000 er det fastsat, at der ydes en finansiel udligning til producentorganisationer, der under visse betingelser tager de varer, der er nævnt i afsnit A og B i bilag I til nævnte forordning, tilbage. Denne finansielle udligning skal nedsættes med visse standardværdier, hvis det drejer sig om varer til andre formål end konsum.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2493/2001 af 19. december 2001 om afsætning af visse tilbagetagne fiskerivarer (2) fastsættes det, hvordan tilbagetagne varer skal afsættes. Der bør for sådanne varer fastsættes en standardværdi for hver af disse afsætningsmåder under hensyntagen til den gennemsnitlige indtægt, som kan opnås ved en sådan afsætning i de forskellige medlemsstater.

(3)

Efter artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2509/2000 af 15. november 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår finansiel udligning for tilbagetagelse af visse fiskerivarer (3) skal det organ, som er ansvarligt for at udbetale den finansielle udligning, underrettes, når en producentorganisation eller et af dens medlemmer udbyder sine varer til salg i en anden medlemsstat end den, hvor organisationen er anerkendt. Det nævnte organ er organet i den medlemsstat, hvor producentorganisationen er anerkendt. Standardværdien, der skal fratrækkes, bør derfor være den værdi, der anvendes i sidstnævnte medlemsstat.

(4)

Der bør anvendes samme beregningsmetode for forskud på finansiel udligning som omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2509/2000.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer —

30.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/31

(1)

I henhold til artikel 99, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 må den støtte til frø, som der ansøges om, ikke overstige et loft, som fastsættes af Kommissionen. Hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt.

(2)

I kapitel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 (2) fastsættes betingelserne for at modtage støtte til frø. I henhold til artikel 49 i nævnte forordning ydes der kun støtte til frø på betingelse af, at frøene er blevet afsat af støttemodtageren til såning senest den 15. juni i året efter høsten.

(3)

Det forhold, at det er nødvendigt at anvende en eventuel nedsættelseskoefficient i samme år, skaber alvorlige problemer for gennemførelsen af den nye ordning. For at undgå anvendelsen af en sådan nedsættelseskoefficient synes det eneste alternativ at være fortrinsvis at foretage alle betalinger, når alle frøene er afsat, dvs. når den samlede mængde frø er kendt. Dette ville imidlertid forsinke datoen for betalingen til landbrugerne væsentligt og med tiden skabe økonomiske problemer for dem. For at undgå denne situation bør der indføres en forskudsordning for støtte til frø.

(4)

I forordning (EF) nr. 1782/2003 som ændret ved forordning (EF) nr. 864/2004 (3) fastsættes regler for koblet støtte til bomuld, olivenolie og råtobak.

(5)

Navnlig er det ved afsnit IV, kapitel 10a, i forordning (EF) nr. 1782/2003 gjort muligt at yde direkte støtte til produktion af bomuld. Der bør derfor fastsættes detaljerede regler for ydelsen af nævnte støtte.

(6)

I henhold til artikel 110b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 er berettigelsen til støtte pr. hektar bomuldsareal betinget af, at landbrugeren anvender godkendte sorter og dyrker bomulden på arealer, der er godkendt af medlemsstaterne. Godkendelseskriterierne bør derfor præciseres, både hvad angår sorter og landbrugsarealer, der er egnede til bomuldsproduktion.

(7)

For at kunne opnå hektarstøtte til bomuld skal landbrugerne tilså godkendte arealer. Der bør fastlægges et kriterium, hvorved tilsåningen defineres. Medlemsstaternes fastsættelse af den minimale såningstæthed på disse arealer på grundlag af de pedoklimatiske forhold og de særlige regionale betingelser bør udgøre et objektivt kriterium for fastlæggelsen af, om tilsåningen er foretaget korrekt.

(8)

Hvis det nationale basisareal, der er fastsat for bomuld i artikel 110c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, overskrides, nedsættes det støttebeløb, der skal udbetales pr. støtteberettiget hektar. For Grækenlands vedkommende bør det dog præciseres, hvorledes det nedsatte beløb skal beregnes under hensyn til opdelingen af det nationale areal på underarealer, som der gælder forskellige støttebeløb for.

(9)

Medlemsstaterne bør godkende brancheorganisationerne for bomuldsproduktion på grundlag af objektive kriterier, hvad angår størrelse, arbejdsopgaver og intern organisation. En brancheorganisations størrelse bør fastsættes under hensyn til det nødvendige i, at den egreneringsvirksomhed, der er medlem, kan modtage tilstrækkeligt store mængder ikke-egreneret bomuld. Da brancheorganisationens hovedformål er at forbedre kvaliteten af den bomuld, der skal leveres, skal den træffe foranstaltninger i overensstemmelse hermed til gavn for sine medlemmer.

(10)

For at undgå komplikationer i forbindelse med forvaltningen af støtteordningen må en og samme producent kun være tilsluttet én brancheorganisation. Af samme årsag må landbrugermedlemmet af en brancheorganisation, når han afgiver tilsagn om at levere sin producerede bomuld, kun levere den til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.

(11)

I henhold til artikel 110e i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan brancheorganisationerne beslutte at graduere den støtte, som deres landbrugermedlemmer er berettigede til. Gradueringsskalaen skal være i overensstemmelse med kriterier for navnlig kvaliteten af den bomuld, der skal leveres, idet kriterier med tilknytning til produktionsforøgelse udelukkes. Med henblik herpå bør brancheorganisationerne fastlægge parcelkategorierne på grundlag af bl.a. kriterier vedrørende kvaliteten af den bomuld, der produceres på disse parceller.

(12)

Med henblik på at fastlægge det støttebeløb, der skal udbetales til landbrugermedlemmerne af brancheorganisationerne for bomuldsproduktion, bør skalaen baseres på en metode til fordeling af det samlede graduerede støttebeløb mellem de forskellige parcelkategorier, procedurer for vurdering og klassifikation af hver enkelt parcel i en af disse kategorier, en beregning af støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar på grundlag af det budget, der står til rådighed for hver kategori, og det samlede antal hektar i hver kategori.

(13)

Med henblik på at klassificere parcellerne i en af de kategorier, som skalaen omfatter, kan den leverede bomuld analyseres i alle berørte parters nærvær.

(14)

Da landbrugermedlemmet ikke er forpligtet til at levere sin bomuld, bør han have ret til mindst den ikke-graduerede del af støtten, hvis der ikke finder nogen levering sted. Gradueringsskalaen bør tage højde for denne situation ved at fastsætte det minimumsbeløb for støtte pr. hektar, som kan godtages, hvis der ikke finder nogen levering sted.

(15)

Ved anvendelsen af skalaen og for at sikre forenkling bør alle parceller, der tilhører en og samme producent, anses for at tilhøre en og samme kategori parceller, der giver samme kvalitet bomuld.

(16)

Efter at betalingsorganet har modtaget meddelelsen fra brancheorganisationen om de støttebeløb, der skal udbetales til landbrugermedlemmerne, bør det træffe de nødvendige kontrolforanstaltninger og udbetale støtten.

(17)

Skalaen bør være godkendt af medlemsstaten. For at underrette landbrugermedlemmerne til rette tid bør der fastsættes en frist, før hvis udløb medlemsstaten bør beslutte, om den vil godkende brancheorganisationens skala og de ændringer, der eventuelt efterfølgende er foretaget deraf. Da brancheorganisationen ikke er forpligtet til at fastsætte en gradueringsskala, bør den selv kunne beslutte at afbryde anvendelsen af skalaen, idet medlemsstaten underrettes herom.

(18)

Støtteordningen for bomuld forudsætter, at medlemsstaterne giver deres producenter visse oplysninger om bomuldsdyrkning, bl.a. om godkendte sorter, objektive kriterier for godkendelse af arealer og minimal såningstæthed. For at underrette landbrugerne til rette tid bør medlemsstaten give dem disse oplysninger inden en bestemt dato.

(19)

Da det påhviler Kommissionen at kontrollere den korrekte anvendelse af bestemmelserne om anvendelsen af den afgrødespecifikke betaling for bomuld, bør medlemsstaterne til rette tid give den de samme oplysninger samt oplysninger om brancheorganisationerne.

(20)

Anvendelsen af den støtteordning for bomuld, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003, gør bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser til støtteordningen for bomuld (4) overflødige. Nævnte forordning bør derfor ophæves.

(21)

Det er ved afsnit IV, kapitel 10b, i forordning (EF) nr. 1782/2003 gjort muligt at yde direkte støtte til olivenplantager. Der bør derfor fastsættes detaljerede regler for ydelsen af støtten.

(22)

Det er i artikel 110i i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsat, at medlemsstaterne fastlægger højst fem kategorier olivenplantager og fastsætter en støtte pr. GIS-ha oliven for hver af disse kategorier. Med henblik herpå bør Kommissionen fastlægge en fælles rammeordning for miljømæssige og samfundsmæssige kriterier, der knytter sig til olivenlandskabernes kendetegn og de samfundsmæssige traditioner.

(23)

For at forbedre kontrollen er det nødvendigt, at oplysningerne om den enkelte landbrugers tilhørsforhold til de forskellige kategorier olivenplantager registreres i det geografiske informationssystem for oliven. Det bør gøres muligt at tilpasse kategorierne en gang om året, hvis der sker ændringer i de miljømæssige og samfundsmæssige betingelser.

(24)

Støtten til olivenplantager ydes pr. GIS-ha oliven. Det er derfor nødvendigt at beregne hver landbrugers støtteberettigede areal efter en fælles metode, hvor arealenheden udtrykkes i GIS-ha oliven. For at lette de administrative procedurer bør der fastsættes undtagelsesforanstaltninger både for parceller med en mindstestørrelse, som skal fastsættes af medlemsstaten, og for olivenparceller, der er beliggende i en administrativ enhed, for hvilken medlemsstaten har etableret et alternativt system til GIS for oliven.

(25)

Ved udbetalingen af støtten pr. GIS-ha oliven er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaten i første omgang og for at underrette landbrugerne til rette tid ved hvert års begyndelse fastlægger et vejledende støttebeløb pr. GIS-ha oliven for hver kategori olivenplantager. Dette vejledende beløb bør beregnes på grundlag af de disponible data vedrørende antallet af landbrugere og de arealer, hvortil der skal ydes olivenplantagestøtte; medlemsstaten fastsætter senere det endelige støttebeløb på grundlag af mere præcise data.

(26)

Ifølge en af de betingelser, der er fastsat for støtten til olivenplantager, må antallet af oliventræer på plantagen ikke afvige med mere end 10 % fra det antal, der blev registreret den 1. januar 2005. For at kontrollere opfyldelsen af denne betingelse bør medlemsstaterne før denne dato fastlægge, hvilke oplysninger der er nødvendige for at identificere den pågældende parcel. For Frankrig og Portugal er det nødvendigt at bestemme, at fastlæggelsen af oplysningerne om de berørte parceller udsættes til et senere tidspunkt for at tage hensyn til de arealer, som tilplantes med oliventræer i medfør af de programmer, der er godkendt i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 af 20. juli 1998 om ændring af forordning nr. 136/66/EØF om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (5).

(27)

For at gøre det muligt for Kommissionen at kontrollere, at de bestemmelser, der tager sigte på betalingen af støtten til olivenplantager, anvendes korrekt, bør medlemsstaterne med jævne mellemrum give oplysning om de støttede olivenarealer og om størrelsen af den støtte, der skal ydes til hver kategori olivenplantager.

(28)

I henhold til afsnit IV, kapitel 10c, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan der ydes direkte støtte til produktion af tobak. Der bør derfor fastsættes detaljerede regler for ydelsen af støtten.

(29)

Af hensyn til klarheden bør der fastlægges visse definitioner.

(30)

Tobakssorterne bør klassificeres i grupper efter modningsmetode og produktionsomkostninger under hensyn til de beskrivelser, der benyttes i international handel.

(31)

De virksomheder, der foretager den første forarbejdning og har tilladelse til at indgå dyrkningskontrakter, bør godkendes som følge af deres rolle som kontrahent. En sådan godkendelse bør trækkes tilbage, hvis reglerne ikke overholdes, og medlemsstaterne bør fastsætte særlige betingelser for forarbejdning af tobak.

(32)

I medfør af artikel 110k i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør der fastsættes anerkendte produktionsområder for hver gruppe tobakssorter på grundlag af de traditionelle produktionsområder med henblik på ydelsen af støtten. Det bør tillades medlemsstaterne at begrænse produktionsområderne, navnlig for at forbedre kvaliteten.

(33)

For at muliggøre kontrol og forvalte udbetalingen af støtten effektivt bør tobakken produceres i henhold til dyrkningskontrakter mellem landbrugerne og de virksomheder, der foretager den første forarbejdning. De vigtigste elementer, der skal fremgå af dyrkningskontrakten vedrørende den enkelte høst, bør specificeres. De endelige datoer for indgåelse og registrering af kontrakter bør fastsættes så betids, at der lige fra produktionsårets start kan sikres landbrugerne stabile afsætningsmuligheder for den kommende høst og forarbejdningsvirksomhederne regelmæssige leveringer.

(34)

Når der indgås en dyrkningskontrakt med en producentsammenslutning, bør de vigtigste detaljer vedrørende hver enkelt landbruger anmeldes for at muliggøre effektiv kontrol. For at forhindre konkurrencefordrejning og vanskeligheder ved overvågningen bør det ikke tillades producentsammenslutninger at foretage første forarbejdning. For at respektere markedsstrukturerne bør det slås fast, at en landbruger kun må være medlem af én producentsammenslutning.

(35)

Støtteberettiget råtobak bør være af sund og sædvanlig markedskvalitet samt fri for visse kendetegn, der hindrer normal afsætning.

(36)

Som følge af særtrækkene ved støtteordningen bør der fastlægges bestemmelser om tvistbilæggelse ved blandede udvalgs mellemkomst.

(37)

For at kunne forvalte rammebeløbet til råtobak hensigtsmæssigt bør medlemsstaterne tidligt på produktionsåret fastsætte et vejledende støttebeløb pr. sort eller sortsgruppe og fastsætte et endeligt støttebeløb, efter at alle leveringer har fundet sted. Det endelige støttebeløb bør ikke overstige præmieniveauet for 2005.

(38)

For at anspore til forbedring af tobaksproduktionens kvalitet og værdi bør det tillades medlemsstaterne at graduere det støttebeløb, der fastsættes til hver sort eller sortsgruppe, efter den leverede tobaks kvalitet.

(39)

Der bør udbetales støtte for den mængde tobak i blade, som landbrugerne leverer til de virksomheder, der foretager den første forarbejdning, forudsat at mindstekravene til kvaliteten er opfyldt. Støtten bør tilpasses, når den leverede tobaks vandindhold afviger fra det vandindhold, der er fastsat for hver sortsgruppe på grundlag af rimelige kvalitetskrav. For at lette kontrollen ved leveringen bør omfanget og hyppigheden af prøveudtagningen og metoden til beregning af den justerede vægt med henblik på at bestemme vandindholdet fastlægges.

(40)

Den periode, i hvilken tobakken leveres til forarbejdningsvirksomhederne, bør begrænses for at forhindre svigagtig overførsel fra en høst til den følgende. I adskillige medlemsstater foretages der kontrol det sted, hvortil tobakken leveres, frem for det sted, hvor den forarbejdes. De steder, hvortil tobakken skal leveres, og den kontrol, der skal foretages, bør specificeres. Medlemsstaterne bør godkende sådanne opkøbscentre.

(41)

Betingelserne for støttens udbetaling bør fastsættes for at forhindre svig. Det henhører dog under medlemsstaternes ansvar at fastlægge yderligere forvaltnings- og kontrolordninger.

(42)

Støtten bør først udbetales, efter at leveringerne af al tobak produceret i en medlemsstat er kontrolleret, med henblik på at sikre, at de pågældende transaktioner rent faktisk er gennemført. Dog bør der betales forskud til producenterne på 50 % af det skyldige vejledende beløb på betingelse af, at der stilles tilstrækkelig sikkerhed.

(43)

Af administrative årsager bør støtten i hver medlemsstat kun ydes for produkter, der produceres på den pågældende medlemsstats område. Der bør fastsættes særlige bestemmelser for at tage hensyn til tilfælde, hvor tobakken forarbejdes i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor den er produceret. I så fald bør den pågældende mængde råtobak henregnes til den medlemsstat, hvor den er produceret, til fordel for producenterne i denne medlemsstat.

(44)

Som følge af reformen af tobakspolitikken vil opkøbsprogrammet for tobakskvoter ophøre med at finde anvendelse. De producenter, der deltog i programmet i 2002 og 2003, vil dog vedblive med at modtage betaling af opkøbsprisen indtil henholdsvis 2007 og 2008. I øjeblikket fastsættes opkøbsprisen til en procentdel af tobakspræmien i et givet produktionsår. Den nuværende tobakspræmieordning vil ikke længere være gældende fra 1. januar 2006, og det er derfor nødvendigt som en overgangsforanstaltning at fastlægge et nyt grundlag for beregningen af den fremtidige kvoteopkøbspris. Præmieniveauerne for råtobak er ikke blevet ændret i produktionsårene 2002-2005. Præmieniveauet for 2005 bør derfor af hensyn til kontinuiteten anvendes som grundlag for beregningen af opkøbsprisen.

(45)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren (6) kan ophæves, efter at den garantitærskel og det præmiesystem, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 (7) er ophævet. Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 85/93 af 19. januar 1993 om kontrolagenturer i tobakssektoren (8) er blevet forældet og kan derfor ophæves.

(46)

Forordning (EF) nr. 1973/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(47)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

1)

I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende litraer:

2)

Artikel 3, stk. 1, litra a), affattes således:

3)

Artikel 21, stk. 1, affattes således:

»1.   Medmindre andet følger af artikel 28 i forordning (EF) nr. 1782/2003, udbetales støtten til kartoffelstivelse til landbrugerne af den medlemsstat, på hvis område den bedrift, der afleverer kartoflerne med henblik på produktion af kartoffelstivelse, er beliggende, for alle de mængder, der i produktionsåret er leveret til stivelsesfabrikanten, senest fire måneder efter den dato, på hvilken dokumentationen i henhold til artikel 20 i nærværende forordning blev fremlagt, såfremt betingelserne i henhold til artikel 19 i nærværende forordning er opfyldt.«

4)

Som artikel 49a indsættes:

»Artikel 49a

Forskudsbetalinger

Medlemsstaterne kan fra 1. december i produktionsåret yde forskudsbetalinger til frøproducenter. Denne betaling skal være proportional med den mængde frø, der allerede er afsat til såning i henhold til artikel 49, forudsat at samtlige betingelser i kapitel 10 er opfyldt.«

5)

Som kapitel 17a indsættes:

»KAPITEL 17a

AFGRØDESPECIFIK BETALING FOR BOMULD

Artikel 171a

Godkendelse af landbrugsarealer til produktion af bomuld

Medlemsstaterne fastlægger de objektive kriterier, på grundlag af hvilke arealerne godkendes til den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er fastsat i artikel 110a i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Disse kriterier baseres på et eller flere af følgende elementer:

Artikel 171aa

Godkendelse af sorter til såning

Medlemsstaterne godkender de sorter, der er registreret i Fællesskabets sortsliste, og som er tilpasset markedets behov.

Artikel 171ab

Betingelser for støtteberettigelse

Tilsåningen af de arealer, der er omhandlet i artikel 110b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, finder sted ved anvendelse af en minimal såningstæthed, som fastsættes af medlemsstaten på grundlag af de pedoklimatiske forhold og eventuelt de særlige regionale forhold.

Artikel 171ac

Dyrkningspraksis

Medlemsstaterne bemyndiges til at fastsætte særlige regler for den dyrkningspraksis, der er nødvendig til afgrødepleje under normale vækstbetingelser, med undtagelse af høst.

Artikel 171ad

Beregning af støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar

1.   Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i Spanien og Portugal overstiger det nationale basisareal, der er fastsat i artikel 110c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, multipliceres det støttebeløb, der er fastsat i stk. 2 i nævnte artikel, med en nedsættelseskoefficient, der opnås ved at dividere basisarealet med det støtteberettigede areal, jf. dog artikel 171ag.

2.   Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i Grækenland overstiger 300 000 hektar, opnås det støttebeløb, der skal udbetales pr. hektar, ved at sammenlægge beløbet 594 EUR multipliceret med 300 000 hektar og et supplerende beløb multipliceret med det areal, der overstiger 300 000 hektar, og dividere det derved opnåede beløb med det samlede støtteberettigede areal, jf. dog artikel 171ag.

Det i første afsnit omhandlede supplerende beløb er lig med:

Artikel 171ae

Godkendelse af brancheorganisationer

Hvert år godkender medlemsstaterne inden den 31. december med henblik på det følgende års såning enhver brancheorganisation for bomuldsproduktion, der ansøger herom, og som:

For 2006 godkender medlemsstaterne dog brancheorganisationerne for bomuldsproduktion inden den 28. februar 2006.

Artikel 171af

Producenternes forpligtelser

1.   En producent må ikke være medlem af flere brancheorganisationer.

2.   En producent, der er medlem af en brancheorganisation, har pligt til at levere den producerede bomuld til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.

3.   Producenternes deltagelse i en godkendt brancheorganisation skal sikres ved frivilligt medlemskab.

Artikel 171ag

Graduering af støtten

1.   Inklusive den forhøjelse, der er fastsat i artikel 110f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastlægger den skala, der er omhandlet i artikel 110e i nævnte forordning (i det følgende benævnt »skalaen«):

Ved anvendelsen af litra a) er basisbeløbet mindst lig med den ikke-graduerede del af den støtte pr. støtteberettiget hektar, der er fastsat i artikel 110c, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i påkommende tilfælde tilpasset i henhold til stk. 3 i nævnte artikel.

Den beregning, der er omhandlet i litra a), gælder også for den situation, hvor der ikke leveres bomuld til egreneringsvirksomheden. I dette tilfælde er det minimumsbeløb for støtte pr. støtteberettiget hektar, som det pågældende landbrugermedlem skal oppebære, mindst lig med den ikke-graduerede del af den støtte pr. støtteberettiget hektar, der er fastsat i artikel 110c, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i påkommende tilfælde tilpasset i henhold til stk. 3 i nævnte artikel.

2.   Parcellerne klassificeres i en række kategorier, som fastlægges af brancheorganisationerne for bomuldsproduktion under hensyn til mindst ét af følgende kvalitative kriterier:

Skalaen fastlægger de procedurer, som gør det muligt at vurdere hver parcel ud fra disse kriterier og at klassificere den i en af de fastlagte kategorier.

Skalaen må under ingen omstændigheder omfatte kriterier med tilknytning til produktionsforøgelse og afsætning på bomuldsmarkedet.

Ved anvendelsen af skalaen kan samtlige en og samme producents parceller anses for at høre til en og samme gennemsnitskategori af parceller og give en og samme kvalitet bomuld.

3.   Om fornødent analyseres den ikke-egrenerede bomuld ved leveringen til egreneringsvirksomheden i alle berørte parters nærvær på grundlag af repræsentative stikprøver med henblik på klassifikationen på skalaen for de enkelte kategorier parceller.

4.   Brancheorganisationen meddeler betalingsorganet det beløb, der som følge af anvendelsen af skalaen skal udbetales til hver af dens producenter. Betalingsorganet foretager udbetalingen efter at have kontrolleret de pågældende støttebeløbs overensstemmelse og berettigelse.

Artikel 171ah

Godkendelse og ændringer af skalaen

1.   Skalaen meddeles første gang den berørte medlemsstat med henblik på dennes godkendelse inden den 28. februar 2006 for såningen i 2006.

Medlemsstaten beslutter inden for en måned efter nævnte meddelelse, om den vil godkende skalaen.

2.   De godkendte brancheorganisationer meddeler inden den 31. januar den berørte medlemsstat, hvilke ændringer der foretages af skalaen for såningen i det igangværende år.

De ændringer, der foretages af skalaen, betragtes som godkendt, medmindre den berørte medlemsstat gør indsigelser inden for en måned efter den i første afsnit omhandlede dato.

Godkendes ændringerne af skalaen ikke, beregnes den støtte, der skal udbetales, på grundlag af den godkendte skala uden hensyntagen til de ikke-godkendte ændringer.

3.   Beslutter brancheorganisationen at afbryde anvendelsen af skalaen, underretter den medlemsstaten herom. Afbrydelsen får virkning for det følgende års såning.

Artikel 171ai

Meddelelser til producenterne og til Kommissionen

1.   Medlemsstaterne giver inden den 31. januar det pågældende år de bomuldsproducerende landbrugere og Kommissionen meddelelse om:

2.   Trækkes godkendelsen af en sort tilbage, underretter medlemsstaterne senest den 31. januar landbrugerne herom med henblik på det følgende års såning.

3.   Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger:

6)

Som kapitel 17b indsættes:

»KAPITEL 17b

STØTTE TIL OLIVENPLANTAGER

Artikel 171b

Kategorier olivenplantager

1.   Medlemsstaterne fastlægger de olivenplantager, der er berettiget til den i artikel 110g i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsatte støtte, og klassificerer dem i højst fem kategorier på grundlag af kriterier, der udvælges blandt følgende:

2.   Medlemsstaterne fastlægger for hver berørt landbruger, i hvilke af de i stk. 1 omhandlede kategorier den enkelte støtteberettigede olivenparcel hører hjemme. Disse oplysninger registreres i det geografiske informationssystem for oliven (»GIS for oliven«).

3.   Medlemsstaterne kan én gang om året tilpasse de forskellige kategorier olivenplantager, der er fastlagt i henhold til stk. 1.

Bevirker tilpasningen af kategorierne, at olivenplantagerne skal omklassificeres, gælder den nye klassificering fra året efter tilpasningen.

Artikel 171ba

Beregning af arealer

1.   Medlemsstaterne beregner for hver producent det støtteberettigede areal efter den fælles metode, der er fastlagt i bilag XXIV.

Arealerne udtrykkes i GIS-ha oliven med to decimaler.

2.   Uanset stk. 1 finder den fælles metode, der er fastlagt i bilag XXIV, ikke anvendelse, når:

Artikel 171bb

Støttens størrelse

1.   Medlemsstaterne fastlægger inden den 31. januar hvert år det vejledende støttebeløb pr. GIS-ha oliven for hver kategori olivenplantager.

2.   Medlemsstaterne fastsætter inden den 31. oktober det pågældende år støttebeløbet pr. GIS-ha oliven for hver kategori olivenplantager.

Dette beløb beregnes ved at multiplicere det i stk. 1 nævnte vejledende beløb med en koefficient, som svarer til det maksimumsbeløb for støtte, der er fastsat i artikel 110i, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i påkommende tilfælde under hensyn til den nedsættelse, der er fastsat i stk. 4 i nævnte artikel, divideret med summen af de beløb, der opnås ved at multiplicere det vejledende støttebeløb, der er omhandlet i stk. 1, fastlagt for hver kategori, med det tilsvarende areal.

3.   Medlemsstaterne kan anvende stk. 1 og 2 på regionalt plan.

Artikel 171bc

Fastlæggelse af basisdata

1.   På grundlag af oplysningerne i GIS for oliven og landbrugernes erklæringer fastlægger medlemsstaterne den 1. januar 2005 for hver olivenparcel med henblik på anvendelsen af artikel 110h, litra c), i forordning (EF) nr. 1782/2003 antallet af støtteberettigede oliventræer og disses beliggenhed, antallet af ikke-støtteberettigede oliventræer og disses beliggenhed, olivenarealet og olivenparcellens støtteberettigede areal og kategori i henhold til artikel 171b.

2.   For arealer, hvor der er plantet oliventræer som led i de programmer for nye olivenlunde i Frankrig og Portugal, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 (9) og registreret i GIS for oliven inden den 1. januar 2007, fastlægger medlemsstaterne den 1. januar 2006 for parceller tilplantet i 2005 og den 1. januar 2007 for parceller tilplantet i 2006 de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Disse oplysninger meddeles senest landbrugerne i den fælles støtteansøgning for 2007.

Artikel 171bd

Meddelelser

Medlemsstaterne giver hvert år Kommissionen følgende oplysninger:

7)

Som kapitel 17c indsættes:

»KAPITEL 17c

TOBAKSSTØTTE

Artikel 171c

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

Artikel 171ca

Grupper råtobakssorter

Råtobakssorterne klassificeres i følgende grupper:

I bilag XXV er det anført, hvilke sorter der hører til de enkelte grupper.

Artikel 171cb

Virksomheder, der foretager den første forarbejdning

1.   Medlemsstaterne godkender de virksomheder, der foretager den første forarbejdning, og som er etableret på deres område, og fastlægger passende betingelser for en sådan godkendelse.

En godkendt virksomhed, der foretager den første forarbejdning, bemyndiges til at indgå dyrkningskontrakter, forudsat at den sælger mindst 60 % af sin afsatte tobak med fællesskabsoprindelse til tobaksforarbejdende virksomheder enten direkte eller indirekte uden yderligere forarbejdning.

2.   Medlemsstaten trækker godkendelsen tilbage, hvis forarbejdningsvirksomheden forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at efterleve bestemmelserne om råtobak på fællesskabsplan eller nationalt plan.

Artikel 171cc

Produktionsområder

For hver sortsgruppe er de i artikel 110k, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede produktionsområder dem, der er fastsat i bilag XXVI til denne forordning.

Medlemsstaterne kan fastsætte mere begrænsede produktionsområder, navnlig af hensyn til kvaliteten. Begrænsede produktionsområder må ikke være større end den administrative enheds eller i Frankrig kantonens areal.

Artikel 171cd

Dyrkningskontrakter

1.   De dyrkningskontrakter, der er omhandlet i artikel 110k, litra c), i forordning (EF) nr. 1782/2003, indgås mellem en virksomhed, der foretager den første forarbejdning, og en landbruger eller en producentsammenslutning, der repræsenterer denne, forudsat at producentsammenslutningen er anerkendt af den pågældende medlemsstat.

2.   Dyrkningskontrakterne indgås for hver sort eller sortsgruppe. I henhold til dem forpligtes den virksomhed, der foretager den første forarbejdning, til at aftage den i kontrakten fastsatte mængde tobak i blade, og landbrugeren eller den producentsammenslutning, der repræsenterer denne, til at levere den pågældende mængde til den virksomhed, der foretager den første forarbejdning, forudsat at deres faktiske produktion gør det muligt.

3.   For hver høst indeholder dyrkningskontrakterne mindst følgende oplysninger:

4.   Hvis udplantningen forsinkes til et senere tidspunkt end den 20. juni, underretter landbrugeren inden denne dato ved anbefalet brev forarbejdningsvirksomheden og medlemsstatens ansvarlige myndighed herom med en begrundelse for forsinkelsen og detaljerede oplysninger om eventuelle ændringer af parcellen.

5.   Parterne i en dyrkningskontrakt kan ved en skriftlig ændring forhøje de mængder, der oprindeligt er fastsat i kontrakten. Ændringen forelægges senest 40 dage efter udløbet af fristen for indgåelse af dyrkningskontrakter, der er omhandlet i artikel 171ce, stk. 1, den ansvarlige myndighed til registrering.

Artikel 171ce

Indgåelse og registrering af kontrakter

1.   Dyrkningskontrakterne skal, medmindre der foreligger force majeure, være indgået senest den 30. april i produktionsåret. Medlemsstaterne kan fastsætte en tidligere dato.

2.   Medmindre der er tale om force majeure, skal dyrkningskontrakterne, når de er indgået, senest 15 dage efter udløbet af den i stk. 1 angivne frist for indgåelse heraf indgives til registrering ved det ansvarlige organ.

Det ansvarlige organ er organet i den medlemsstat, hvor forarbejdningen skal finde sted.

Finder forarbejdningen sted i en anden medlemsstat end den, hvor tobakken er dyrket, sender det ansvarlige organ i forarbejdningsmedlemsstaten straks en kopi af den registrerede kontrakt til det ansvarlige organ i produktionsmedlemsstaten. Hvis dette organ ikke selv foretager kontrollen af støtteordningen, sender det en kopi af den registrerede kontrakt til det ansvarlige kontrolorgan.

3.   Hvis den i stk. 1 fastsatte frist for indgåelse af kontrakter eller den i stk. 2 fastsatte frist for indgivelse af dyrkningskontrakter overskrides med højst 15 dage, nedsættes den støtte, der skal udbetales, med 20 %.

Artikel 171cf

Kontrakter med en producentsammenslutning

1.   Hvis dyrkningskontrakten er indgået mellem en virksomhed, der foretager den første forarbejdning, og en producentsammenslutning, skal kontrakten ledsages af en liste med navnene på de berørte landbrugere og deres respektive maksimumsmængder, der skal leveres, parcellens nøjagtige beliggenhed og de berørte parcellers område, jf. artikel 171cd, stk. 3, litra c), d) og e).

Denne liste indgives senest den 15. maj i produktionsåret til registrering ved det ansvarlige organ.

2.   De i stk. 1 omhandlede producentsammenslutninger må ikke foretage den første forarbejdning af tobak.

3.   Landbrugere, der producerer tobak, må ikke være tilsluttet mere end én producentsammenslutning.

Artikel 171cg

Mindstekrav til kvalitet

Den tobak, der leveres til forarbejdningsvirksomhederne, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet og fri for de i bilag XXVII opregnede kendetegn. Strengere kvalitetskrav kan fastlægges af medlemsstaten eller aftales mellem de kontraherende parter.

Artikel 171ch

Tvister

Medlemsstaterne kan fastsætte, at tvister om kvaliteten af den tobak, der leveres til den virksomhed, som foretager den første forarbejdning, skal forelægges et voldgiftsorgan. Medlemsstaterne fastsætter reglerne for sådanne organers sammensætning og sagsbehandling. Der skal i voldgiftsorganerne være en eller flere repræsentanter for producenter og samme antal repræsentanter for forarbejdningsvirksomheder.

Artikel 171ci

Støttens størrelse

I henhold til artikel 110k, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsætter medlemsstaterne inden den 15. marts i produktionsåret det vejledende støttebeløb pr. kilo af hver tobakssort eller sortsgruppe. Medlemsstaterne kan graduere støtteniveauet på grundlag af kvaliteten af den leverede tobak. For den enkelte sort eller sortsgruppe må støtteniveauet ikke overstige det præmiebeløb for sortsgruppen, der ved Rådets forordning (EF) nr. 546/2002 (10) er fastsat for høsten i 2005.

Medlemsstaterne fastsætter inden for 15 arbejdsdage efter den dag, på hvilken al tobak i forbindelse med den pågældende høst er leveret, det endelige støttebeløb pr. kilo af hver tobakssort eller sortsgruppe. Hvis det samlede støttebeløb, hvorom der ansøges i en medlemsstat, er større end det nationale loft i henhold til artikel 110l i forordning (EF) nr. 1782/2003 som tilpasset i henhold til artikel 110m i samme forordning, foretager medlemsstaten en lineær nedsættelse af de beløb, der udbetales til den enkelte landbruger.

Artikel 171cj

Beregning af støttebetalingen

1.   Den støtte, der skal udbetales til landbrugerne, beregnes på grundlag af vægten af den tobak i blade af den pågældende sort eller sortsgruppe, som opfylder mindstekravet til kvalitet, og som overtages af den virksomhed, der foretager den første forarbejdning.

2.   Hvis vandindholdet er større eller mindre end det indhold, der i bilag XXVIII er fastsat for den pågældende sort, justeres vægten tilsvarende for hvert point afvigelse, men kun inden for de tolerancegrænser, der er fastsat i samme bilag.

3.   Metoderne til bestemmelse af vandindhold, omfanget og hyppigheden af prøveudtagninger og metoden til beregning af den justerede vægt er fastsat i bilag XXIX.

Artikel 171ck

Levering

1.   Medmindre der er tale om force majeure, skal landbrugerne levere deres samlede produktion til virksomheden, der foretager den første forarbejdning, senest den 30. april i året efter produktionsåret, idet retten til støtte ellers fortabes. Medlemsstaterne kan fastsætte en tidligere dato.

2.   Levering skal ske enten direkte på selve det sted, hvor tobakken vil blive forarbejdet, eller, hvis medlemsstaten tillader det, til et godkendt opkøbscenter. Det ansvarlige kontrolorgan godkender sådanne opkøbscentre, der skal råde over egnede anlæg, vægte og lokaler.

3.   Hvis den uforarbejdede tobak ikke er leveret de steder, der er omhandlet i stk. 2, eller den transportvirksomhed, som transporterer bestemte mængder tobak fra opkøbscentret til forarbejdningsanlægget, ikke har tilladelse til at foretage transport, betaler den første forarbejdningsvirksomhed, der har modtaget den pågældende tobak, et beløb svarende til støtten til den pågældende mængde tobak til medlemsstaten. Dette beløb konteres Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

Artikel 171cl

Betaling

Medlemsstatens ansvarlige organ udbetaler støtten til landbrugeren på grundlag af en kontrolattest, der udstedes af det ansvarlige kontrolorgan, og som attesterer leveringen af tobakken.

Artikel 171cm

Forskud

1.   Uanset artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 796/2004 kan medlemsstaterne anvende en ordning med forskud på tobaksstøtten til landbrugerne.

2.   Landbrugerne kan indgive deres forskudsansøgninger efter den 16. september i produktionsåret. Nedennævnte dokumenter skal vedlægges disse, medmindre medlemsstaten fastsætter andet, fordi den allerede ligger inde med oplysningerne:

3.   Forskuddet, der højst må svare til 50 % af det støttebeløb, som skal betales på grundlag af det vejledende støtteniveau, der fastsættes i henhold til artikel 171ci, udbetales på betingelse af, at der stilles en sikkerhed svarende til forskudsbeløbet forhøjet med 15 % af forskudsbeløbet.

Sikkerheden frigives, når det samlede støttebeløb er udbetalt i henhold til artikel 19 i forordning (EØF) nr. 2220/85.

4.   Forskuddet udbetales fra den 16. oktober i produktionsåret og skal udbetales senest 30 dage efter, at den i stk. 2 omhandlede ansøgning er indgivet, og der er forelagt bevis for, at den i stk. 3 omhandlede sikkerhed er stillet.

Det udbetalte forskud fratrækkes det tobaksstøttebeløb, der skal betales i henhold til artikel 171cl.

5.   Medlemsstaterne fastlægger yderligere betingelser for ydelse af forskud, herunder fristen for indgivelse af ansøgninger. En landbruger kan ikke indgive forskudsansøgninger, efter at han har påbegyndt sine leveringer.

Artikel 171cn

Grænseoverskridende forarbejdning

1.   Støtten eller forskuddet herpå udbetales af den medlemsstat, hvor tobakken er produceret.

2.   Hvis tobakken forarbejdes i en anden medlemsstat end den, hvor den er produceret, fremsender forarbejdningsmedlemsstaten efter kontrol alle de oplysninger, der er nødvendige for, at produktionsmedlemsstaten kan foretage støttebetalingen eller frigive sikkerheden.

Artikel171co

Meddelelser til Kommissionen

1.   Hver medlemsstat giver senest den 31. januar hvert produktionsår Kommissionen meddelelse om:

Kommissionen offentliggør listen over de organer, der er ansvarlige for registrering af dyrkningskontrakter, og de godkendte virksomheder, der foretager den første forarbejdning, i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.

2.   Hver berørt medlemsstat giver straks Kommissionen meddelelse om de nationale foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af dette kapitel.

Artikel 171cp

Overgangsforanstaltning

Med forbehold af fremtidige ændringer skal producenter, hvis produktionskvoter for tobak blev opkøbt i løbet af 2002- og 2003-høsten i henhold til artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2075/92, fra 1. januar 2006 og i resten af de fem produktionsår efter det år, i hvilket deres kvoter er opkøbt, være berettiget til at modtage et beløb svarende til en procentdel af den præmie, der blev ydet for 2005-høsten, således som det vises i tabellerne i bilag XXX. Disse beløb udbetales før den 31. maj hvert år.

8)

I artikel 172 foretages følgende ændringer:

9)

Teksten i bilaget til denne forordning tilføjes som bilag XXIV-XXX.