28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/1

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1493/1999 (1) er fuldstændig udpresning af druer og presning af vinbærme forbudt for at undgå dårlig vinkvalitet, og der fastsættes derfor i samme artikel en obligatorisk destillation af presserester af vindruer og vinbærme. Da produktions- og markedsstrukturerne i vindyrkningszonen Slovenien og Slovakiet kan sikre, at målene for denne bestemmelse opfyldes, bør forpligtelsen til destillation af biprodukter fra vinfremstilling for producenterne i disse dyrkningsområder erstattes med en forpligtelse til at trække disse biprodukter tilbage under kontrol.

(2)

I henhold til artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 skal det ved tiltrædelsen besluttes, om Polen skal klassificeres under vindyrkningszone A i bilag III til nævnte forordning, som fastlægger opdelingen af medlemsstaternes vindyrkningsarealer på vindyrkningszoner. De polske myndigheder har givet Kommissionen oplysninger om vindyrkningsarealerne i Polen og deres geografiske beliggenhed. Disse oplysninger fører til den konklusion, at de pågældende vindyrkningsarealer kan klassificeres under vindyrkningszone A.

(3)

Som følge af den nylige forenkling af opdelingen af vindyrkningszonerne i Den Tjekkiske Republik, som er klassificeret i zone A og B i nævnte bilag III, bør dette tilpasses i overensstemmelse hermed ved indsættelse af de nye benævnelser på disse vindyrkningszoner.

(4)

I bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 fastlægges listen over de ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der er godkendt ved fremstilling af vin. En lang række ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der ikke er fastsat i dette bilag, er godkendt på forsøgsbasis af visse medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000 af 24. juli 2000 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (2). De opnåede resultater munder ud i den konklusion, at disse fremgangsmåder og behandlingsmetoder kan sikre en forbedret styring af vinfremstillingen og konserveringen af de pågældende produkter, samtidig med at de ikke indebærer nogen sundhedsrisici for forbrugerne. Disse eksperimentale anvendelser i medlemsstaterne er allerede anerkendt og godkendt af Det Internationale Vinkontor. De pågældende ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder bør derfor godkendes endeligt på fællesskabsplan.

(5)

I henhold til bilag VI, afsnit D, punkt 1, til forordning (EF) nr. 1493/1999 må kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd) kun fremstilles af druer af de sorter, der er opført på producentmedlemsstatens liste og er høstet i det bestemte dyrkningsområde. Dog kan en producentmedlemsstat, når der er tale om en traditionel fremgangsmåde, som er reguleret af særlige bestemmelser i den pågældende stat, i henhold til afsnit D, punkt 2, i nævnte bilag på visse betingelser indtil senest den 31. august 2005 ved udtrykkelige tilladelser og under forudsætning af, at der føres passende kontrol, tillade, at en mousserende vin fra bestemte dyrkningsområder (mkvbd) fremstilles ved at ændre basisproduktet for denne vin ved tilsætning af et eller flere vinavlsprodukter, der ikke har oprindelse i det bestemte dyrkningsområde, hvis navn vinen bærer.

(6)

Italien har anvendt denne undtagelse ved fremstillingen af mkvbd »Conegliano-Valdobbiadene« og »Montello e Colli Asolani«. For at tilpasse de strukturelle aspekter ved den traditionelle fremgangsmåde ved fremstillingen af disse vine bør undtagelsen forlænges til den 31. december 2007.

(7)

I henhold til bilag III, punkt 1, litra c), til forordning (EF) nr. 1493/1999 omfatter vindyrkningszone A vindyrkningsområdet i Danmark og Sverige. Disse to medlemsstater er nu i stand til at fremstille bordvin med geografisk betegnelse. Udtrykkene »Lantvin« og »Regional vin« bør derfor indsættes i bilag VII, afsnit A, punkt 2.

(8)

Det bør fastsættes, at de undtagelser, der er fastsat i bilag VII, afsnit D, punkt 1, og i bilag VIII, afsnit F, litra a), og som gør det muligt at anvende et eller flere af Fællesskabets officielle sprog i angivelserne på etiketteringen, finder anvendelse på Cypern.

(9)

Forordning (EF) nr. 1493/1999 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 27, stk. 7, affattes således:

»7.   Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, som forarbejder druer, der er høstet i vindyrkningszone A, i den tyske del af vindyrkningszone B eller i vindyrkningsområder i Den Tjekkiske Republik, Malta, Østrig, Slovenien eller Slovakiet, skal trække biprodukter fra denne forarbejdning tilbage under kontrol og på vilkår, der skal fastlægges.«

2)

Bilag III, IV, VI, VII og VIII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/5

(1)

Nylig videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at fiskeridødeligheden for bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i ICES-afsnit VIIIc og IXa har været så stor, at mængden af kønsmodne individer i havet er blevet reduceret så meget, at disse bestande måske ikke længere er i stand til genopbygge sig selv ved formering, og at bestandene derfor er truet af sammenbrud.

(2)

Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til opstilling af flerårige planer for genopretning af disse bestande i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2).

(3)

Formålet med planerne er at genopbygge disse bestande til et niveau, der ligger inden for sikre biologiske grænser, inden for ti år.

(4)

Målet bør anses for at være nået, når de berørte bestande baseret på en vurdering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) på baggrund af den seneste rådgivning fra ICES anses for at være inden for sikre biologiske grænser.

(5)

For at nå dette mål bør fiskeridødeligheden styres, således at den kan nedsættes fra år til år.

(6)

Denne styring af fiskeridødeligheden kan ske ved, at der indføres en passende metode til fastsættelse af størrelsen af de samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) for de berørte bestande og en ordning, herunder lukkede områder og en begrænsning af antallet af kW-dage, hvorved fiskeriindsatsen i forbindelse med disse bestande begrænses så meget, at det er usandsynligt, at TAC’erne overskrides.

(7)

Efter genopretningen bør Rådet på forslag af Kommissionen træffe beslutning om opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(8)

Der kræves yderligere kontrolforanstaltninger ud over dem, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3), for at sikre, at foranstaltningerne i nærværende forordning overholdes.

(9)

Genopretningen af jomfruhummerbestandene kræver, at visse områder, hvor arten formerer sig, beskyttes mod fiskeri. Derfor bør forordning (EF) nr. 850/98 (4) ændres tilsvarende —

a)

den sydlige kulmulebestand i afsnit VIIIc og IXa som afgrænset af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

b)

jomfruhummerbestanden i ICES-afsnit VIIIc

c)

jomfruhummerbestanden i ICES-afsnit IXa.

a)

for så vidt angår den bestand, der er nævnt i artikel 1, litra a), opnåelse af en gydebiomasse på 35 000 tons i to på hinanden følgende år i henhold til de foreliggende videnskabelige rapporter, eller forøgelse af mængden af kønsmodne individer inden for en periode på ti år, således at der nås op på mindst 35 000 tons. Dette tal justeres i lyset af nye videnskabelige oplysninger fra STECF

b)

for så vidt angår de bestande, der er nævnt i artikel 1, litra b) og c), genopbygning af bestandene, så de kommer til at ligge inden for sikre biologiske grænser inden for en periode på ti år.

a)

den fangstmængde, der svarer til den angivne dødelighed i det område, der er omfattet af den videnskabelige rådgivning, og

b)

opretholdelse af et konstant fangstforhold mellem det område, der er omfattet af den videnskabelige rådgivning, og afsnit VIIIc og IXa som helhed. Forholdet udregnes på grundlag af fangsterne i de tre år, der går forud for det år, hvor afgørelsen træffes.

a)

Hvis anvendelsen af artikel 5 eller 6 medfører en TAC, der ligger mere end 15 % over TAC’en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som højst ligger 15 % over TAC’en for det pågældende år.

b)

Hvis anvendelsen af artikel 5 eller 6 medfører en TAC, der ligger mere end 15 % under TAC’en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som højst ligger 15 % under TAC’en for det pågældende år.

—

navnet på havnen eller landingsstedet

—

det anslåede tidspunkt for ankomst til den pågældende havn eller det pågældende landingssted

—

mængden i kg levende vægt af alle arter, af hvilke der findes mere end 50 kg om bord.

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/11

(1)

De gældende foranstaltninger på importen til Fællesskabet af polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«) er en endelig antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 1467/2004 (2). Ifølge samme forordning blev der også indført antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalat med oprindelse i Australien.

(2)

Efter indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalat med oprindelse i Kina modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en fornyet undersøgelse vedrørende nye eksportører af forordning (EF) nr. 1467/2004 i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen fra Jiangyin Chengsheng New Packing Material Co., Ltd (i det følgende benævnt »ansøgeren«). Ansøgeren hævdede, at selskabet ikke var forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter i Kina, som er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende polyethylenterephthalat. Selskabet hævdede også, at det ikke havde eksporteret polyethylenterephthalat til Fællesskabet i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. perioden fra den 1. april 2002 til den 31. marts 2003 (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelsesperiode«), men først var begyndt at eksportere polyethylenterephthalat til Fællesskabet senere.

(3)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og fastslog, at den var tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet havde haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, indledte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 523/2005 (3) en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1467/2004 angående ansøgeren og iværksatte sin undersøgelse.

(4)

Den antidumpingtold på 184 EUR pr. ton, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1467/2004 på import af polyethylenterephthalat fremstillet af ansøgeren, blev ophævet i henhold til Kommissionens forordning om indledning af den fornyede undersøgelse. Samtidig blev toldmyndighederne pålagt at tage de nødvendige skridt til at registrere sådan import i henhold til artikel 14, stk. 5, i grundforordningen.

(5)

Den pågældende vare i den nuværende fornyede undersøgelse er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelse af de gældende foranstaltninger vedrørende importen af polyethylenterephthalat med oprindelse i Kina (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«), dvs. polyethylenterephthalat med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 og henhørende under KN-kode 3907 60 20.

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(7)

Kommissionen sendte også ansøgeren en formular til fremsættelse af krav om markedsøkonomisk behandling og et spørgeskema og modtog besvarelser inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige til at fastslå, om der fandt dumping sted, herunder også kravet om markedsøkonomisk behandling, og der blev aflagt kontrolbesøg hos ansøgeren.

(8)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2003 til den 31. december 2004 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

(9)

Undersøgelsen bekræftede, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at selskabet var begyndt at eksportere til Fællesskabet efter denne periode.

(10)

Ansøgeren var også i stand til at påvise, at selskabet ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Kina, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalat med oprindelse i Kina.

(11)

Det bekræftes i den forbindelse, at ansøgeren bør betragtes som en »ny eksportør« i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i grundforordningen.

(12)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import af varer med oprindelse i Kina fastsættes i overensstemmelse med stk. 1-6 i samme artikel for de producenter, som det påvises opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, dvs. at de markedsøkonomiske principper er fremherskende med hensyn til fremstilling og salg af samme vare. Disse kriterier er kort beskrevet herunder:

(13)

Kommissionen indhentede alle oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede alle oplysningerne i ansøgningen om markedsøkonomisk behandling hos det pågældende selskab.

(14)

Det fremgik af undersøgelsen, at ansøgeren opfyldte alle fem kriterier i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Det blev derfor fastslået, at ansøgeren burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(15)

I forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først, om ansøgerens samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt sammenlignet med selskabets samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, når den samlede solgte mængde udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Fællesskabet. Kommissionen fastslog, at ansøgeren solgte polyethylenterephthalat i repræsentative mængder på hjemmemarkedet.

(16)

Der blev ikke skelnet mellem typer i forbindelse med den pågældende vare. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage nogen yderligere undersøgelse af, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt for hver enkelt type som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

(17)

Ved fastsættelse af andelen af fortjenstgivende salg af polyethylenterephthalat til uafhængige kunder blev det også undersøgt, om hjemmemarkedssalget af polyethylenterephthalat i repræsentative mængder kunne anses for at have fundet sted i normal handel. Da den fortjenstgivende salgsmængde udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af polyethylenterephthalat på hjemmemarkedet, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for alt salg på hjemmemarkedet af polyethylenterephthalat i undersøgelsesperioden, uanset om dette salg var fortjenstgivende eller ej.

(18)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i grundforordningen blev den normale værdi derfor fastlagt på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Kina.

(19)

Den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(20)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportpriserne blev der behørigt justeret for forskelle, som berørte prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev indrømmet passende justeringer i alle tilfælde, hvor dette var berettiget, korrekt og støttet af dokumentation.

(21)

Som omhandlet i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit sammenlignet med det vejede gennemsnit af priserne ved eksport af den pågældende vare.

(22)

Sammenligningen viste, at der fandt dumping sted. Denne dumpingmargen er udtrykt i procent af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, 5,6 % for Jiangyin Chengsheng New Packing Material Co., Ltd.

(23)

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen fastslås det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold for ansøgeren svarende til den fastlagte dumpingmargen.

(24)

Angående foranstaltningens form blev det fastslået, at den ændrede antidumpingtold burde antage samme form som den told, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1467/2004. Priserne på polyethylenterephthalat kan variere på linje med svingningerne i råoliepriserne. Det blev derfor anset for hensigtsmæssigt at indføre en told i form af et specifikt beløb pr. ton. Antidumpingtolden er 45 EUR pr. ton beregnet på grundlag af dumpingmargenen udtrykt i procent for import af polyethylenterephthalat fra Jiangyin Chengsheng New Packing Material Co., Ltd.

(25)

Den dumpingmargen på 5,6 %, der blev fastlagt for undersøgelsesperioden, er lavere end den landsdækkende skadestærskel på 27,3 %, der blev fastlagt for Kina i den oprindelige undersøgelse. Det foreslås derfor at indføre en told på 45 EUR pr. ton, som er baseret på dumpingmargenen på 5,6 %, og at ændre forordning (EF) nr. 1467/2004 i overensstemmelse hermed.

(26)

På baggrund af ovenstående resultater bør den antidumpingtold, der gælder for ansøgeren, opkræves med tilbagevirkende kraft for import af den pågældende vare, der har været genstand for registrering i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 523/2005.

(27)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at indføre en ændret antidumpingtold på import af polyethylenterephthalat fra ansøgeren og at opkræve denne told med tilbagevirkende kraft for den import, der var gjort til genstand for registrering. Deres bemærkninger er blevet undersøgt og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(28)

Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor de foranstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 1467/2004 udløber i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen —

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/15

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1831/94 (2) finder anvendelse på alle de støtteberettigede foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1164/94.

(2)

Det er nødvendigt at ajourføre forordning (EF) nr. 1831/94 for at gøre systemet for indberetning af uregelmæssigheder mere effektivt.

(3)

Det skal præciseres, at den definition af uregelmæssigheder, som er anvendt i forordning (EF) nr. 1831/94, stammer fra artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (3).

(4)

Det er nødvendigt at præcisere begrebet mistanke om svig under hensyntagen til definitionen af svig i konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (4).

(5)

Definitionen af »første administrative eller retslige konstatering« skal bringes i overensstemmelse med den definition, som er anvendt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94 af 11. juli 1994 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af strukturpolitikkerne, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område (5).

(6)

Det er ligeledes nødvendigt at definere begrebet »konkurs« og begrebet »økonomisk beslutningstager«.

(7)

For at styrke indberetningssystemets merværdi skal det understreges, at medlemsstaterne har pligt til at indberette en eventuel mistanke om svig, således at risikoen kan blive analyseret, og i den henseende skal kvaliteten af de indberettede oplysninger være garanteret.

(8)

Det skal præciseres, at forordning (EF) nr. 1831/94 fortsat finder anvendelse på allerede indberettede tilfælde af uregelmæssigheder på under 10 000 EUR.

(9)

Det skal præciseres, hvilke oplysninger der anses for at være nødvendige for at gøre det muligt at behandle de tilfælde, hvor der ikke vil kunne opnås eller forventes tilbagebetaling.

(10)

For at lette den byrde, der pålægges medlemsstaterne som følge af indberetningerne, og for at fremme effektiviteten er det nødvendigt at hæve minimumstærsklen for medlemsstaternes pligt til at indberette uregelmæssigheder samt at præcisere de tilfælde, hvor indberetningspligten ikke gælder.

(11)

Forordning (EF) nr. 1831/94 berører ikke artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1386/2002 af 29. juli 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende støtte, der er ydet fra Samhørighedsfonden, og proceduren for finansielle korrektioner (6).

(12)

Der skal tages højde for de forpligtelser, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8).

(13)

Der bør fastsættes en omregningskurs for de medlemsstater, der ikke indgår i euroområdet.

(14)

Forordning (EF) nr. 1831/94 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Der indsættes følgende artikel 1a:

»Artikel 1a

I denne forordning forstås ved:

2)

Artikel 2 udgår.

3)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   I løbet af de to måneder efter afslutningen af hvert kvartal sender de medlemsstater, som modtager støtte, Kommissionen en opgørelse over de uregelmæssigheder, som har givet anledning til den første administrative eller retslige konstatering.

I den forbindelse giver medlemsstaterne under alle omstændigheder oplysning om:

Som en undtagelse fra stk. 1 skal følgende tilfælde ikke indberettes:

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

5)

Der indsættes følgende artikel 6a:

»Artikel 6a

De oplysninger, der kræves ifølge artikel 3 og 4 samt artikel 5, stk. 1, skal så vidt muligt fremsendes elektronisk gennem det modul, som Kommissionen har oprettet til formålet, via en sikker forbindelse.«

6)

Der indsættes følgende artikel 8a:

»Artikel 8a

Kommissionen kan benytte alle oplysninger af generel eller operationel art, som er meddelt af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, til at foretage risikovurderinger ved hjælp af egnet informationsteknologi og på grundlag af de opnåede oplysninger udarbejde rapporter og varslinger for at øge opmærksomheden omkring identificerede risici.«

7)

Artikel 10, stk. 3, affattes således:

»3.   Når Kommissionen og medlemsstaterne behandler personoplysninger i medfør af denne forordning, skal de overholde fællesskabsbestemmelserne og de nationale bestemmelser om beskyttelse af sådanne oplysninger, herunder navnlig bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og i givet fald i forordning (EF) nr. 45/2001.«

8)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

1.   Vedrører uregelmæssighederne beløb på under 10 000 EUR for så vidt angår Fællesskabets bidrag, sender medlemsstaterne kun oplysningerne i artikel 3 og 5 til Kommissionen på dennes udtrykkelige begæring.

2.   De medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen som valuta på datoen for opdagelsen af uregelmæssigheden, skal omregne den omhandlede udgift fra national valuta til euro. Til omregningen af beløbet til euro anvendes Kommissionens månedlige omregningskurs i den måned, hvor udgiften er eller ville blive opført i regnskabet af den betalingsmyndighed, der er ansvarlig for det omhandlede operationelle program. Kommissionen offentliggør hver måned denne omregningskurs elektronisk.«

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/19

(1)

I henhold til artikel 12, stk. 3, litra a), andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (2) træffer Rådet afgørelse om størrelsen af den normalsats, der skal anvendes efter den 31. december 2005.

(2)

Den normalsats for merværdiafgiften, der for øjeblikket er gældende i medlemsstaterne, sikrer sammen med bestemmelserne i overgangsordningen, at ordningen fungerer acceptabelt. Dog bør det undgås, at en voksende forskel mellem de normalsatser for momsen, der anvendes af medlemsstaterne, fører til strukturel uligevægt inden for Fællesskabet og til konkurrencefordrejning i visse erhvervssektorer.

(3)

Den nuværende minimumsnormalsats på 15 % bør således opretholdes for endnu en periode, som er lang nok til, at det er muligt at videreføre iværksættelsen af strategien med henblik på forenkling og modernisering af den nugældende fællesskabslovgivning på momsområdet.

(4)

Direktiv 77/388/EØF bør derfor ændres tilsvarende —

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/21

(1)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne ført forhandlinger om en bilateral aftale om forlængelse med et år af den eksisterende bilaterale aftale med Republikken Belarus om handel med tekstilvarer, samt protokollerne dertil, med en række justeringer af de kvantitative lofter.

(2)

Aftalen bør undertegnes på Fællesskabets vegne under forudsætning af indgåelse på et senere tidspunkt.

(3)

Denne bilaterale aftale bør anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2006 i afventning af afslutningen af procedurerne for dens indgåelse under forudsætning af, at Republikken Belarus også anvender den midlertidigt —

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/28

(1)

Ved beslutning 2001/896/EF er der indført en ordning for sammenlignende prøver og analyser, som skal foretages i henhold til direktiv 92/34/EØF vedrørende Prunus domestica fra 2002 til 2006.

(2)

De prøver og analyser, der er foretaget i perioden 2002-2005, bør fortsættes i 2006.

(3)

Ved beslutning 2002/745/EF er der indført en ordning for sammenlignende prøver og analyser, som skal foretages i henhold til direktiv 92/34/EØF vedrørende Prunus domestica fra 2003 til 2007.

(4)

De prøver og analyser, der er foretaget i perioden 2003-2005, bør fortsættes i 2006.

(5)

Ved beslutning 2003/894/EF er der indført en ordning for sammenlignende prøver og analyser, som skal foretages i henhold til direktiv 92/34/EØF vedrørende Prunus persica (L.) Batsch, Malus Mill. og Rubus idaeus L. fra 2004 til 2008.

(6)

De prøver og analyser, der er foretaget i 2004 og 2005, bør fortsættes i 2006 —

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/30

(1)

Som en af en række foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest vedtog Kommissionen beslutning 2003/135/EF af 27. februar 2003 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest i Tyskland i delstaterne Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland (2).

(2)

Det lykkedes at udrydde sygdommen i delstaten Nordrhein-Westfalen, og den godkendte udryddelsesplan for visse dele af denne delstat blev ophævet ved Kommissionens beslutning 2005/58/EF af 26. januar 2005 om ændring af beslutning 2003/135/EF for så vidt angår afslutning af planerne for udryddelse og vaccination i delstaterne Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen samt planen for udryddelse i delstaten Saarland (Tyskland) (3).

(3)

De tyske myndigheder har meddelt Kommissionen, at man i oktober 2005 konstaterede fornyet forekomst af sygdommen hos vildtlevende svin i visse dele af Nordrhein-Westfalen, og de har på denne baggrund ændret planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod denne sygdom og orienteret Kommissionen herom.

(4)

Udryddelsesplanen for Tyskland bør på baggrund af de epidemiologiske oplysninger udvides til også at omfatte Kreis Euskirchen i Nordrhein-Westfalen samt Kreis Ahrweiler og Kreis Daun i Rheinland-Pfalz. Desuden bør planen for nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest ændres, så den kommer til at omfatte disse områder.

(5)

Beslutning 2003/135/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/33

(1)

I retningslinje ECB/2000/1 af 3. februar 2000 om de nationale centralbankers forvaltning af Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver og om den juridiske dokumentation for transaktioner vedrørende Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver (1) bestemmes bl.a., hvilken juridisk dokumentation der skal anvendes for sådanne transaktioner.

(2)

Retningslinje ECB/2000/1 ændredes den 11. marts 2005 for at afspejle ECB's beslutning om at anvende den af Den Europæiske Unions Banksammenslutning (Fédération Bancaire Européenne) (FBE) udgivne standardaftale for finansielle transaktioner (FBE Master Agreement for Financial Transactions) (udgave 2004) for transaktioner mod sikkerhedsstillelse og »over-the-counter« derivattransaktioner vedrørende ECB’s valutareserveaktiver med modparter, som har hjemsted eller er etableret i henhold til lov i visse europæiske jurisdiktioner.

(3)

For så vidt angår modparter, som har hjemsted eller er etableret i henhold til svensk lov finder ECB nu, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende FBE’s standardaftale for finansielle transaktioner (udgave2004):

(4)

Retningslinje ECB/2000/1 bør derfor ændres for at muliggøre anvendelse af FBE’s standardaftale for finansielle transaktioner (udgave 2004) for »over-the-counter« derivattransaktioner og indskud i forhold til modparter, som har hjemsted eller er etableret i henhold til svensk lov, og dermed at give udtryk for ECB’s beslutning om ikke længere at anvende ECB's netting-standardaftale over for sådanne modparter.

(5)

I overensstemmelse med statuttens artikel 12.1 og 14.3 udgør retningslinjer fastsat af ECB en integreret del af fællesskabslovgivningen —

1)

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

»Med alle modparter indgås en netting-standardaftale i en af de former, der er vedføjet som bilag 2 til denne retningslinje, bortset fra modparter, med hvilke ECB har indgået en FBE-standardaftale om finansielle transaktioner (udgave 2004), og som er etableret eller har hjemsted i henhold til lov i en af følgende jurisdiktioner: Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige (kun England & Wales), Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig eller Schweiz.«

2)

Overskriften i bilag 2a affattes således:

»Netting-standardaftale reguleret af engelsk ret og udfærdiget på engelsk (til brug for alle modparter, bortset fra modparter:

3)

Afsnit 2, litra a) i bilag 3 erstattes af følgende:

»FBE-standardaftale for finansielle transaktioner (udgave 2004) for transaktioner med modparter, som er etableret eller har hjemsted i henhold til lov i en af følgende jurisdiktioner: Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige (kun England & Wales), Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig eller Schweiz.«

4)

Afsnit 3 i bilag 3 erstattes af følgende:

»Alle indskud vedrørende ECB’s valutareserveaktiver med modparter, som er godkendt til transaktioner med sikkerhed som angivet i første afsnit og/eller »over-the-counter« derivattransaktioner, som angivet i andet afsnit, og som er etableret eller har hjemsted i henhold til lov i en af følgende jurisdiktioner, skal dokumenteres ved anvendelse af FBE-standardaftale for finansielle transaktioner (udgave 2004) i den udformning, som til enhver tid er godkendt eller ændret af ECB: Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige (kun England & Wales), Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig eller Schweiz.«

28.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/35